For fa'n! Anita Sharma. Kandidatafhandling, Cand.ling.merc. i spansk Handelshøjskolen, Århus Universitet Institut for Sprog og Erhvervskommunikation

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "For fa'n! Anita Sharma. Kandidatafhandling, Cand.ling.merc. i spansk Handelshøjskolen, Århus Universitet Institut for Sprog og Erhvervskommunikation"

Transkript

1 For fa'n! En komparativ analyse af de danske og spanske undertekster i filmen Gran Torino med fokus på fansubbing og tekstningen af bandeord og skældsord Anita Sharma Kandidatafhandling, Cand.ling.merc. i spansk Handelshøjskolen, Århus Universitet Institut for Sprog og Erhvervskommunikation Vejleder: Pedro Poza Maupain August 2010 Antal tegn ekskl. blanktegn: (79,9 normalsider) 1

2 Indholdsfortegnelse Forord Indledning Motivation Problemformulering Metode og teori Datamateriale Specialets opbygning Tekstning Hvad er tekstning? Tekstningsspecifikke faktorer Plads- og tidsfaktoren Sladreeffekten Tekstningen af kulturbundne elementer Strategier Lån Direkte oversættelse Eksplicitering Tilpasning Parafrase Udeladelse Er tekstning oversættelse? Fansubbing Tidligere studier skrevet om fansubbing Bande- og skældsord Hvad er bandeord? Bandeord i Danmark og i Spanien Religiøse bandeord Latrinære og seksuelle bandeord Sygdomsbandeord Det engelske sprogs indflydelse på danske og spanske bandeord Eufemismer Skældsord Former for skældsord Dyr Seksualitet og afføring Andre skældsord Funktioner De grimme ord i underteksterne De professionelles holdning til tekstningen af bande- og skældsord Danske tekstningsfirmaer Spanske tekstningsfirmaer Opsummering

3 4. Tidligere værker om bandeord og billedmedieoversættelse Litteratur om bande- og skældsord Bande- og skældsord i billedmedieoversættelse Analyse Kvantitativ analyse Kvantitativt overblik over bande- og skældsord i datamaterialet Hvilke bande- og skældsord er brugt i SL-dialogen og TL-teksterne? De overordnede kategorier Undergrupperne De mest anvendte bande- og skældsord Opsamling på den kvantitative analyse Kvalitativ analyse Fuck Som interjektion Som verbum Som substantiv Som adjektiv Som adverbium Som en del af et udtryk Bitch / Son of a bitch Bitch Son of a bitch Jesus Ass Hell Shit Racistiske skældsord Om asiatere Om hvide Om afroamerikanere Kort opsamling på den kvalitative analyse Bruges bande- og skældsordene i virkeligheden? Resultaterne fra den spanske undersøgelse Resultaterne fra den danske undersøgelse Observationer Konklusion Resumen Referencer Bilagsliste

4 Forord Emnet for denne kandidatafhandling er bande- og skældsord samt tekstningen af denne type ord. Det skal imidlertid understreges, at hensigten med denne afhandling ikke har været at få lov til at skrive en masse frække og grimme ord. Jeg har ene og alene villet sætte fokus på tekstningen af dette talesprogsfænomen og dermed forsøge at vise, hvilke strategier nogle forskellige tekstere anvender, når de skal overføre engelske bande- og skældsord til danske og spanske undertekster. Bande- og skældsord har en vigtig funktion i sproget, idet de kan bruges til at udtrykke forskellige følelser, som andre ord ikke kan udtrykke i samme grad. De repræsenterer således et lige så vigtigt område som andre sproglige områder. Den amerikanske forsker og psykolog, Timothy Jay, siger: [This] common and extensive phenomenon ( ) deserves the attention of psychologists, linguists and others interested in language and communication (Jay 1992: 244). Eftersom brugen af bande- og skældsord er kulturelt og geografisk betinget, behandler jeg i denne afhandling kun det spanske sprog, der tales i Spanien, idet der kan være store forskelle i brugen af disse ord fra sted til sted. Ligeledes skal engelsk forstås som amerikansk engelsk, medmindre andet er angivet. Vi har på dansk nogle forskellige betegnelser for bande- og skældsord. Visse udtryk, der refererer til sex, underlivet og afføring, er også kendt som vulgære ord. I dette speciale vil jeg dog hovedsageligt gøre brug af termerne bandeord og skældsord, og når jeg skriver kraftudtryk, refereres der til bandeord, mens fornærmelser bruges om skældsord. Ord kan ikke siges at være grimme eller pæne, men når der i denne afhandling tales om grimme ord eller udtryk, henvises der ligeledes til bande- og skældsordene. Det skal desuden nævnes, at jeg i dette speciale gør brug af følgende forkortelser: SL = Source language. Det vil sige, SL-dialog = den engelske originaldialog fra filmen Gran Torino. TL = Target language. Det vil sige, TL-tekst eller TL-undertekst = de danske og/eller spanske undertekster. I analysedelen vil disse forkortelser blive anvendt: SDU = Spanske DVD-undertekster DDU = Danske DVD-undertekster SFS = Spanske fansubs DFS = Danske fansubs 4

5 1. Indledning Vi ved godt, at man ikke bør bande for det er jo ikke pænt at bande. Vi lærer fra barnsben, hvilke ord der er bande- og skældsord og derfor ikke må bruges i visse situationer. Faktum er dog, at disse ord er en naturlig del af sproget og bliver brugt af mange forskellige mennesker i mange forskellige situationer. Bande- og skældsord er et fænomen, der hovedsageligt ses i talesproget, hvorfor de også udgør en vigtig rolle i diverse film og tv-programmer. Faktisk er det i løbet af de seneste år blevet mere udbredt at høre de grimme ord i tv. Det betyder dog ikke, at vi taler grimmere end tidligere, men måske nærmere, at der ikke længere er censur i samme grad, og at vi har et mere afslappet forhold til bandeord end tidligere (Andersen 1998). Nogle mennesker bliver chokerede over at høre de tabuiserede ord i tv (Ibid.), mens andre mener, at det er en naturlig del af vores sprog og hverdag. Af denne årsag synes jeg, at det er spændende at undersøge, hvordan bande- og skældsord bliver tekstet i film, da jeg har en forudindtaget idé om, at der udelades en del grimme ord i tekstningen. Vi finder bande- og skældsord i alle verdens sprog (Ljung 1984: 11), hvorfor vi kan tale om et universelt fænomen. Dog er brugen af disse ord forskellig fra sprog til sprog og fra kultur til kultur, hvilket bl.a. ses i frekvensen og omfanget af brugen af denne type ord. Derudover findes der flere tabubelagte områder, hvilket vil sige, at ordene hentes fra forskellige sproglige områder alt afhængigt af den pågældende kultur. Karjalainen siger i indledningen til sin kandidatafhandling: Each different culture has its own preferred way of doing things, its own conventions and norms, whether it be regarding which side of the road to drive on or the use of swearwords (2002: 3). Det vil altså sige, at for at opnå en vellykket tekstning kræves det, at teksteren har et indgående kendskab til denne sprogbrug i såvel SL-sproget som i TL-sproget. En af de større udfordringer for oversættere, og især for tekstere, er netop at skulle gengive denne type kulturbundne referencer og udtryk, idet det er vigtigt at være tro over for SL-dialogen og samtidig troværdig over for modtageren i TL-sproget. 5

6 1.1 Motivation Eftersom jeg er født og opvokset i Danmark, og mine forældre er fra Indien, har jeg altid haft en stor interesse for sprog og kulturer. Som allerede nævnt er der mange forskelle mellem lande, kulturer og sprog. Der er efterhånden blevet skrevet en del værker om tekstningen af kulturspecifikke elementer, og der har især været fokus på tekstningen af de ekstralingvistiske kulturbundne problemer (f.eks. Terkelsen 2003 og Pedersen 2005). I denne afhandling er det til gengæld de sproglige, det vil sige de intralingvistiske kulturbundne problemer (Nedergaard- Larsen 1992: 26), der er i fokus nærmere bestemt brugen af bande- og skældsord i undertekster. Dette er et emne, der fortjener mere opmærksomhed, end det har fået hidtil, idet det grimme sprog er lige så vigtigt som andre sproglige områder. Faktum er, at bande- og skældsord kan bruges til at udtrykke visse følelser, som andre ord ganske enkelt ikke kan udtrykke. Faktisk er brugen af bande- og skældsord i Danmark og Spanien et emne, der har undret mig et stykke tid. Under et halvårligt studieophold i Spanien i 2007 opdagede jeg hurtigt, at der er en betydelig forskel på, hvordan spaniere og danskere gør brug af bandeord, det vil sige en forskel på hvilke ord, der anvendes som kraftudtryk. Til min overraskelse oplevede jeg flere gange bl.a. ældre damer udbryde coño ( fisse eller kusse ), hvilket jeg er sikker på, at en dansk kvinde ikke ville sige, hvis hun eksempelvis kom til at træde i en hundelort. Derimod ville det i Danmark være mere naturligt at gøre brug af et andet udtryk, som f.eks. For helvede eller måske endda Lort. Det gik hurtigt op for mig, at coño er et almindeligt udråbsord både blandt unge og ældre spaniere i Andalusien. Grunden til, at jeg blev så chokeret over at høre dette ord, er, at det ikke er et ord, som man hører så tit i Danmark. Den danske ækvivalent fisse eller kusse bruges nemlig ikke som et bandeord, ligesom det er tilfældet i Spanien, og hvis man overhovedet hører disse ord i Danmark, vil det typisk være bag lukkede døre eller i en samtale blandt unge drenge og altså ikke fra en ældre dames mund. Der er altså tilsyneladende en kulturel forskel i brugen af bande- og skældsord i hhv. Danmark og Spanien, hvilket jeg synes er interessant at undersøge. 6

7 1.2 Problemformulering Formålet med denne afhandling er at undersøge, hvordan bande- og skældsord bliver overført til de danske og spanske undertekster. Til forskel fra andre oversættelsesformer er tekstning, pga. visse mediespecifikke faktorer, kendetegnet ved at være en kondenseret oversættelse af originaldialogen, hvorfor det er interessant at undersøge, hvilke strategier forskellige tekstere anvender, når de skal overføre de grimme ord og udtryk til underteksterne, idet denne type ord ofte optræder i talesproget og derfor bl.a. udgør en vigtig betydning for skildringen af personerne i filmen. Jeg vil undersøge og sammenligne de originale danske og spanske DVD-undertekster med nogle danske og spanske fansubs (fan subtitles) 1. Jeg har en formodning om, at de professionelle tekstere 2 tager mere hensyn til modtagerne og dermed udelader flere af de grimme ord end fansubberne. Af samme årsag bruger de professionelle tekstere muligvis flere eufemistiske udtryk, det vil sige milde versioner af bandeord som f.eks. for søren, mens amatørteksterne ikke tager hensyn i samme grad. Jeg oplever ofte, at de engelske bande- og skældsord bliver meget nedtonede i de danske undertekster, og på denne måde bliver mange situationer kunstige, samtidig med at der i flere tilfælde lader til at være brugt nogle bande- og skældsord, som slet ikke benyttes den dag i dag. Mine indledende hypoteser er således: Danskere og spaniere gør brug af bande- og skældsord fra forskellige sproglige områder. 1 Dette fænomen præsenteres i afsnit 2.5, men kort fortalt er der tale om undertekster, der er lavet af private personer og frit tilgængelige på internettet. Der findes et stort udvalg af fansubs og jeg har til denne analyse valgt både en dansk og en spansk version. De er valgt helt tilfældigt på hhv. og Det tog dog lidt længere tid at finde en spansk version, idet de fleste spanske undertekster til Gran Torino var lavet af sydamerikanere. Jeg fandt dog en version, der var fremstillet af en spanier, hvilket var vigtigt for undersøgelsen, idet brugen af bande- og skældsord er kulturspecifik og derfor kan variere meget fra sted til sted. 2 I denne afhandling er de professionelle tekstere og DVD-tekstere, de personer der har lavet DVDunderteksterne, mens de private tekstere kaldes hhv. fansubbere og amatørtekstere, selvom de ikke nødvendigvis er amatører. Dette gøres for at skelne mellem de to typer tekstere. 7

8 Der er en generel tendens til at udelade en stor del af bande- og skældsordene fra de professionelle DVD-undertekster på grund af mediespecifikke begrænsninger og modtagerhensyn. Nogle af de i underteksterne anvendte bande- og skældsord bruges ikke den dag i dag. Jeg vil i dette speciale forsøge at be- eller afkræfte disse hypoteser samt forsøge at opstille nogle retningslinjer for, hvad man som tekster skal stille op med disse kulturspecifikke bande- og skældsord i tekstningsprocessen. Og hvad er bande- og skældsord i det hele taget? Er det bedst at udelade de grimme ord, eller skal de med i underteksterne? Endnu et interessant spørgsmål er, som allerede nævnt, om teksternes ordvalg stemmer overens med de danske og spanske ord, der bruges i virkeligheden? Eller er ordvalget derimod så gammeldags, at man kan regne ud, at teksteren er en eller anden semi-pensionist, der slet ikke er med i ungdommens sprogbrug, som fansubberen lillefiske udtrykker det 3. Dette vil jeg undersøge med udgangspunkt i to undersøgelser, som jeg har foretaget i perioden maj Jeg vil i denne afhandling søge at finde svar på disse spørgsmål vedrørende tekstningen af bande- og skældsord til dansk og spansk. 1.3 Metode og teori Afhandlingens metode udgøres af en empirisk undersøgelse, idet jeg vil foretage en komparativ analyse af brugen af bande- og skældsord i de danske og spanske undertekster til filmen Gran Torino. Analysens empiriske data er dermed de danske og spanske undertekster fra denne film. Nærmere bestemt har jeg transskriberet alle underteksterne fra de scener, hvori der gøres brug af enten bande- eller skældsord (Bilag 1). 5 Udover at undersøge de danske og spanske undertekster fra DVD-versionen af den valgte film, har jeg også valgt at inddrage to fansubberes versioner af 3 Se Bilag 5: Udtalelse af fansubberen lillefiske. 4 Se Bilag 2: Præsentation af de to undersøgelser, der er foretaget blandt hhv. 100 danskere og 100 spaniere. 5 Jeg vil i denne afhandling koncentrere mig om tekstningen af bande- og skældsordene fra SL-filmen, hvilket vil sige, at jeg ikke kommer ind på de bande- og skældsord, der eventuelt er blevet tilføjet i underteksterne uden at de optræder i filmen. 8

9 undertekster til samme film. Dette har jeg gjort med henblik på at se, i hvor høj grad nogle amatørtekstere udelader de grimme ord, og hvorvidt de vælger nogle andre ord end de professionelle tekstere. Undersøgelsen vil bestå af to analyser, nemlig en kvantitativ og en kvalitativ. I den kvantitative analyse vil jeg undersøge og sammenligne antallet af udeladelser af bande- og skældsord i underteksterne. Derudover vil jeg undersøge hvilke typer bande- og skældsord, der er anvendt i den originale dialog og i TL-underteksterne. Denne del af den kvantitative analyse vil hovedsageligt være baseret på elementer fra følgende eksperters teori og klassificering af bandeog skældsord: Allan & Burridge (2006), Lucas (2003) og Hansen (1991). Jeg vil afslutte den kvantitative analyse med at vise hvilke faktorer, der kan have været afgørende for antallet af udeladte og tekstede bande- og skældsord. Den kvalitative analyse vil derimod bestå af en undersøgelse af de i filmen mest anvendte bandeog skældsord. Jeg vil i denne analyse undersøge, hvordan hhv. danskerne og spanierne overfører de grimme ord til underteksterne, og i denne forbindelse vil jeg undersøge, om det er muligt at fastlægge et mønster for hvilke strategier, de gør brug af ved tekstningen af disse ord og udtryk. Grundet omfanget af denne afhandling har jeg valgt at begrænse antallet af anvendte teorier, hvilket vil sige, at jeg i den kvalitative analyse hovedsageligt gør brug af Lita Lundquists (2007) og Birgit Nedergaard-Larsens (1992) typologi over strategier til gengivelsen af kulturspecifikke termer. Jeg vil desuden i løbet af hele afhandlingen det vil sige både i teori- og analysedelen løbende inddrage resultaterne fra de to undersøgelser, som jeg har foretaget blandt en gruppe danskere og en gruppe spaniere med henblik på at finde ud af, hvad de mener om forskellige ord og udtryk, der er brugt i underteksterne til Gran Torino. 9

10 1.4 Datamateriale Eftersom omfanget af mit speciale er begrænset, har jeg valgt, at analysen kun skal omfatte én film. Som tidligere nævnt er der tale om den amerikanske film Gran Torino. Denne 112 minutter lange film fra år 2008 er instrueret af den dengang 78-årige Clint Eastwood, som også spiller filmens hovedperson. Filmen, der bl.a. er blevet kaldt et sublimt mesterværk (Nielsen 2009), er blevet valgt til denne analyse, da den er karakteriseret ved, at flere af personerne har et ordforråd, der er præget af en del grimme ord og udtryk. Det interessante ved denne film er, at disse ord bruges i forskellige sammenhænge, det vil sige ikke kun for at udtrykke frustration og vrede, men også i situationer, hvor ordene anvendes kærligt mellem venner. Første gang jeg så Gran Torino, gik det op for mig, at det virkelig ikke må være nogen let opgave for teksterne at overføre bande- og skældsord til underteksterne. Jeg lagde desuden mærke til, at flere af denne type ord blev udeladt, hvilket enten skyldtes de mediespecifikke begrænsninger, som underteksterne er underlagt, eller muligvis grovheden af de engelske udtryk. Handlingen i filmen udspiller sig i Michigan i USA, hvor krigsveteranen Walt Kowalski, som den eneste hvide mand, bor i et kvarter med mange indvandrere og asiatiske og afroamerikanske bander, hvorfor sprogbrugen generelt er grov. 6 Derudover har jeg valgt netop denne film, idet den henvender sig til flere forskellige aldersgrupper og dermed til et meget bredt publikum. Udover filmdialogen er datamaterialet også de danske og spanske DVD-undertekster fra Gran Torino samt de danske og spanske fansubs. 1.5 Specialets opbygning Dette speciale indledes med en kort præsentation af disciplinen tekstning i kapitel 2, da det netop er undertekster, jeg vil analysere i denne afhandling. Der er mange aspekter af tekstningen, og jeg vil bl.a. præsentere nogle strategier, som kan anvendes i tekstningen af kulturbundne elementer samt konceptet fansubbing, som er et nyere fænomen inden for området. 6 Se Bilag 4: Referat af filmen Gran Torino 10

11 I kapitel 3 vil begreberne bandeord og skældsord blive forklaret, herunder hvilke funktioner de har. Desuden vil bande- og skældsordene blive delt op i grupper, alt efter hvilket område de hentes fra. I dette kapitel præsenteres ligeledes nogle regler og normer for, hvad man ifølge forskellige eksperter skal stille op med denne type ord i tekstningsprocessen. Inden selve analysen er det nødvendigt at vide, hvad der ellers er blevet skrevet inden for dette område, hvorfor der i kapitel 4 kort redegøres for de undersøgelser, studier og værker, der hidtil er foretaget og skrevet om bandeord, skældsord og billedmedieoversættelse. Kapitel 5 indeholder den kvantitative og kvalitative analyse samt de opnåede resultater, mens jeg i kapitel 6 endelig vil afslutte specialet med en konklusion, hvori de tre indledende hypoteser vil blive be- eller afkræftet. 11

12 2. Tekstning Dette kapitel indledes med en kort præsentation af disciplinen tekstning (afsnit 2.1), hvorefter der redegøres for de mediespecifikke faktorer, der gør sig gældende inden for denne type billedmedieoversættelse (afsnit 2.2). Derefter præsenteres flere forskellige strategier, der kan anvendes i tekstningen af kulturspecifikke termer (afsnit 2.3). Dernæst diskuteres det kort, hvorvidt tekstning kan betragtes som rigtig oversættelse eller ej (afsnit 2.4), og endelig præsenteres et nyere fænomen inden for tekstning, der er kendt som fan translation eller fansubbing (afsnit 2.5). 2.1 Hvad er tekstning? I sine bedste øjeblikke kan tekstning med rimelighed karakteriseres som kunst (Jørgensen 1992: 120) Tekstning er en af de mest anvendte discipliner inden for billedmedieoversættelse, og kort fortalt er det den oversættelse, der finder sted i medier som for eksempel film, tv, computerspil osv. Som Jørgensen udtrykker det, er målet med tekstning dog ikke at skabe kunst, men at forsyne seerne med en oversættelse, som sætter dem i stand til at forstå SL-dialogen (Ibid.). Ifølge Gottlieb kan tekstning defineres som gengivelser af verbalelementer i billedmedierne i form af synkront eksponerede tekstblokke (1997: 139). De fleste verbalelementer i film, tv og video er dialog, det vil sige mundtlige verbalytringer, som eksempelvis kan være speakerkommentarer, monolog, samtale mellem to eller flere personer, situationer hvor flere personer taler i munden på hinanden osv. (Ibid.) Tekstning kan både være interlingval og intralingval. Ved interlingval tekstning forstås tekstning fra ét sprog til et andet og kaldes derfor også tværsproglig tekstning. Der skiftes også form, idet den mundtlige dialog gengives skriftligt i underteksterne. Det verbale udtryk skifter altså både form og sprog. Man kan derfor også betegne interlingval tekstning som diagonal tekstning, 12

13 idet tale på SL-sproget ændres til skrift på TL-sproget. Intralingval tekstning består derimod i at overføre dialog fra tale til skrift inden for ét sprog og er også kendt som samsproglig tekstning. Da der kun skiftes form, men ikke sprog, kan man kalde denne form for tekstning for vertikal. Denne form for tekstning anvendes først og fremmest til hjælp for døve og hørehæmmede eller i sprogundervisningsprogrammer. (Ibid.: ) Figur 1 illustrerer, hvad der menes med vertikal og diagonal tekstning: Figur 1: Vertikal og diagonal tekstning (Ibid.: 111) I det følgende vil der kun blive refereret til interlingval og dermed diagonal tekstning, når der tales om tekstning, idet denne afhandling, som tidligere nævnt, omhandler den danske og spanske tekstning af bande- og skældsord fra en amerikansk film. Generelt kan man sige, at almindelige oversættere 7 og billedmedieoversættere støder på mange af de samme udfordringer i oversættelsesprocessen (Luyken et al. 1991: 55). Teksteren bliver dog stillet over for nogle andre problemstillinger, der skal tages hensyn til under sprogoverførslen, nemlig plads- og tidsfaktoren og sladreeffekten. Disse faktorer vil blive præsenteret i afsnit I denne afhandling skal "almindelige oversættere eller almindelig oversættelse forstås som oversættere og oversættelser, som ikke er billedmedieoversættere og billedmedieoversættelser. 13

14 2.2 Tekstningsspecifikke faktorer Som nævnt i det foregående afsnit kræver disciplinen tekstning, at teksteren skal forholde sig til andre faktorer end blot det sproglige indhold i teksten. Jeg vil derfor i det følgende kort beskrive nogle af disse faktorer for at give et indblik i tekstningens udfordringer Plads- og tidsfaktoren Nogle af de vigtigste problemstillinger, der gør sig gældende ved tekstning, er plads- og tidsfaktoren (Gottlieb 1997: 73). Tekstning er generelt kendetegnet ved at være kondenseret, det vil sige forkortet i forhold til originaldialogen. At tekstning er kondenseret skyldes hovedsageligt, at underteksterne er flygtige, hvilket vil sige, at de står inde i selve billedet og læses mens filmen kører (Jørgensen 1992: 33). Det vil altså sige, at der er nogle tids- og pladsmæssige begrænsninger, der resulterer i en reducering af originaldialogen. En reducering som er nødvendig, idet underteksterne skal stå på skærmen så længe, at seerne kan nå at læse dem. Kort fortalt handler pladsfaktoren om, at det er nødvendigt at begrænse omfanget af underteksterne, for at de ikke optager for meget plads på skærmen. Derfor består teksterne typisk af 1-2 linjer, der hver højst indeholder ca. 35 tegn med mellemrum 8 (Gottlieb 1997: 139). Tidsfaktoren handler derimod om, at der skal tages hensyn til seernes læsehastighed, idet denne er af afgørende betydning for, om seerne får den optimale filmoplevelse. Det antal sekunder, som en tekst står på skærmen, kaldes eksponeringstiden, og den grundlæggende regel er, at eksponeringstiden skal være tre sekunder for en undertekst, der fylder én linje og fem-seks sekunder for en undertekst på to linjer (Jepsen 2000: 31). 8 Det præcise antal tegn afhænger dog af, hvilken skrifttype der bliver brugt, samt hvilke bogstaver der er brugt. Dette skyldes, at visse bogstaver som f.eks. i optager mindre plads i underteksten end bogstaver som m og æ. (Gottlieb 1997:156). 14

15 Eksponeringstiden er en smule kortere i film, der vises i biografen, sammenlignet med film, der vises i tv, hvilket bl.a. skyldes, at man skulle kunne koncentrere sig bedre i biografens mørke, hvor der ikke er nær så mange forstyrrende elementer (Lindholm & Valentin 2009: 45). I modsætning til andre oversættelsesformer er der altså ikke tale om en fuldstændig gengivelse af SL-dialogen, hvorfor teksteren må træffe nogle vigtige valg mht. reducering, for at underteksterne overholder de forskellige standarder Sladreeffekten I tekstning møder vi desuden den mediespecifikke problemstilling, som på dansk kaldes sladreeffekten og på engelsk feedback effect (Gottlieb 1997: 74). Terkelsen udtrykker det kort og præcist i sin kandidatafhandling og siger, at seerne: bliver præsenteret for den originale dialog på SL-sproget samtidig med, at teksterne vises på skærmen. Seerne kan derfor sammenligne teksterne og originalteksten specielt hvis seerne forstår SL-sproget. Herved opstår den såkaldte sladreeffekt (2003: 11) Dette er altså et fænomen, der er særligt for disciplinen tekstning, idet det ikke ses ved f.eks. litterære oversættelser, da læserne ikke nødvendigvis sidder med den originale version og dermed kan sammenligne oversættelsen med den originale version. Ifølge Gottlieb kan sladreeffekten både være positiv og negativ (1997: 74). Den kan være positiv for både teksteren og seeren, idet billedsiden i visse tilfælde kan hjælpe på forståelsen af et bestemt udtryk eller situation. Sladreeffekten kan derimod være negativ i de situationer, hvor der eksempelvis gøres brug af kulturspecifikke ordspil eller jokes. Det vil nemlig typisk ikke være uden problemer at tekste et ordspil fra SL-sproget, hvorfor den generelle strategi vil være at vælge en ækvivalent, som modtagerne fra TL-kulturen kender og forstår. På denne måde opstår altså sladreeffekten, idet modtagerne kan se og høre, at det sagte ikke bliver tekstet. Problemet med sladreeffekten er, at det kan give troværdighedsproblemer, når teksterne ikke svarer til billedet eller dialogen på skærmen. 15

16 Teksterens arbejde kompliceres således yderligere, idet der skal tages hensyn til de mediespecifikke begrænsninger og ikke mindst sladreeffekten. På baggrund af dette kan man sige, at teksternes mulighed for at udfolde sig kreativt til en vis grad begrænses i forhold til f.eks. oversættere af litterære værker, der ikke er underlagt de samme begrænsninger mht. antal tegn, sekunder og sladreeffekt. De skal desuden heller ikke tænke på modtagernes læsehastighed. De almindelige oversættere og billedmedieoversættere møder altså nogle af de samme og nogle forskellige udfordringer i deres arbejde, men faktum er dog, at alle oversættere enten bevidst eller intuitivt anvender en eller anden form for strategi (Nedergaard-Larsen 1992: 37-38). 2.3 Tekstningen af kulturbundne elementer Teksteren Georgakopoulou siger, at: There are numerous constraints in subtitling, and there is no systematic recipe to be followed, no prêt-a-porter solutions. (2009: 29). For at kunne vælge en passende strategi skal flere forskellige aspekter tages i betragtning. Nedergaard-Larsen taler om generelle overvejelser og specifikke overvejelser (1992: 45-48). De generelle overvejelser omhandler filmen som helhed, herunder genre, loyalitet over for originalteksten og modtagerens formodede forhåndskendskab til diverse aspekter vedrørende filmen. Generelle overvejelser ved valg af strategi (Nedergaard-Larsen 1992: 45) 16

17 Nedergaard-Larsen (1992: 45) påpeger, at genren kan være afgørende for hvilken strategi, man vælger. Hun nævner, at vi inden for film og tv møder nogle genrer, der har sproget i centrum (f.eks. comedy-shows og sangprogrammer), mens andre udsendelser har begivenheden i centrum (f.eks. nyheder og dokumentarprogrammer). Analyseobjektet i denne afhandling er dog en spillefilm, hvorfor det er personerne, der er i centrum. Der skal derfor i oversættelsen lægges speciel vægt på træk, der beskriver den talendes personlighed (Ibid.: 46). Georgakopoulou (2009: 29) og Nedergaard-Larsen (1992: 47-48) har opstillet nogle mere specifikke punkter, der skal tages i betragtning i tekstningsprocessen. Disse specifikke overvejelser går på: Nedergaard-Larsen nævner desuden endnu en specifik overvejelse, nemlig at der er tale om en overførsel fra tale til skrift, hvorfor man skal overveje, om det mundtlige udtryk evt. får en forstærket effekt, når det bliver skrevet. Ifølge Georgakopoulou (2009: 30) er den mest anvendte strategi i tekstning Reduction, altså at reducere originaldialogen. Men hvilke andre strategier findes der til overførslen af kulturbundne udtryk? Dette spørgsmål vil blive behandlet i de følgende afsnit. 17

18 2.3.1 Strategier Der findes adskillige teoretikere, der har præsenteret forskellige oversættelses- og tekstningsstrategier 9. Generelt kan det være meget svært at skelne mellem de forskellige strategier, idet de ofte ligner hinanden på den ene eller den anden måde. Som Jensen og Henriksen viser i afhandlingen Tekstning af kulturemer i franske film (2008), er de forskellige teoretikere ikke enige om, hvad de forskellige strategier skal kaldes, og desuden kan det sommetider være svært at skelne de enkelte teoretikeres strategier fra hinanden (2008: 51-52). Med afhandlingens fokus for øje har jeg valgt at gøre brug af en kombination af Lundquists (2007: 82-85) og Nedergaard-Larsens (1992: 43) strategier, idet de er udarbejdet med henblik på overførslen og tekstningen af kulturbundne udtryk. Lundquists tre strategier (Lån, Tilpasning og Tilføjelse af forklarende kommentar) er meget overordnede, hvilket i visse tilfælde kan være kritisabelt, men jeg mener dog, at de er berettiget en plads i denne afhandling, fordi de favner bredt i kombination med Nedergaard-Larsens strategier. De seks strategier, der er relevante for denne analyse, er således: Lån, Direkte oversættelse, Tilpasning, Eksplicitering, Parafrase og Udeladelse Lån Denne strategi kaldes også Overførsel, idet et element overføres mere eller mindre uforandret fra SL-teksten til TL-teksten. Disse lån kan stå i anførselstegn eller kursiv for at indikere, at der er tale om et fremmed udtryk. Desuden kan disse lån tilpasses TL-kulturens sproglige konventioner, f.eks. ved at ændre stavemåden (Pedersen 2005: 4). Denne metode anvendes typisk i de tilfælde, hvor der ikke findes et tilsvarende udtryk i TL-kulturen, eller fordi man vil bevare en vis lokalkolorit Direkte oversættelse Denne strategi går ud på, at originalteksten eller dialogen oversættes direkte til TL-sproget. Det vil altså sige, at SL-udtrykket oversættes direkte til TL-sproget, uden at der udelades eller tilføjes 9 Dette gælder bl.a. danskerne Schjoldager (Schjoldager & Gottlieb 2008), Gottlieb (1997) og spanieren Díaz Cintas (2003). Disse personers strategier vil dog ikke blive behandlet i denne afhandling, idet der ikke er tale om strategier, der er specifikke for overførslen af kulturbundne termer. 18

19 noget. Selvom der er tale om en direkte oversættelse, skal den dog være idiomatisk og stemme overens med TL-kulturens sproglige normer og konventioner Eksplicitering Lundquist kalder denne strategi Tilføjelse af forklarende kommentar, og den bruges ved, at man i TL-teksten tilføjer en forklarende kommentar til udtrykket i SL-teksten. Dette foregår eksempelvis i form af tilføjelsen af et attributiv, hvilket er en egnet strategi ved bl.a. proprier 10. Ved at tilføje et attributiv kan man gøre det implicitte eksplicit og på denne måde lette forståelsen for modtageren. Fordelen ved denne teknik er derfor også, at det kulturelle element bliver formidlet samtidig med, at der tages hensyn til modtagerens eventuelt manglende kendskab til udtrykket. Ulempen ved denne strategi er imidlertid, at den kan være vanskelig at anvende, idet teksterne kun har et begrænset antal anslag til rådighed grundet de mediespecifikke begrænsninger, der er beskrevet i afsnit 2.2. Nedergaard-Larsen siger endvidere, at Eksplicitering kan forekomme tung og ikke særlig talesprogsagtig, hvilket er et problem, idet teksterne skal være mundrette, da de repræsenterer et mundtligt udsagn (1992: 66) Tilpasning Tilpasning anvendes, når man erstatter en størrelse fra SL-sproget med en størrelse på TLsproget, som har samme funktion og skaber samme konnotationer som det oprindelige udtryk. Denne strategi kaldes også Adaptation eller Erstatning (Carstensen 1992: 80-81). En af fordelene ved denne strategi er, at den som regel kan være mere sprogøkonomisk end f.eks. Eksplicitering, hvorfor det er oplagt at gøre brug af denne teknik i tekstning. Dog er ulempen, at man mister det kulturspecifikke præg ved at vælge et udtryk fra TL-kulturen, og det skal desuden overvejes, hvorvidt brugen af denne metode kan medføre et troværdighedsproblem Parafrase Som nævnt i indledningen til dette afsnit kan det være svært at adskille visse strategier. Dette gælder bl.a. for Parafrase, der kan minde om Tilpasning og Eksplicitering. Formålet med denne strategi er at erstatte et udtryk fra SL-sproget med et udtryk fra TL-sproget, som er lettere at forstå for modtageren. Parafrase adskiller sig fra Tilpasning ved at være en mere fri og 10 Lundquist giver følgende eksempel Sørens fødested var en nu nedrevet ejendom på det fornemme Nytorv. Den geografiske betegnelse Nytorv er blevet udvidet i den engelske og franske oversættelse og hedder hhv. square called Nytorv og place de Nytorv (2007: 83). 19

20 uafhængig oversættelse af den originale dialog, hvilket vil sige, at der ikke tages højde for betydningen af SL-udtrykket (Pedersen 2005: 9), samtidig med at eventuelle konnotationer ikke nødvendigvis gengives i underteksterne. Denne teknik adskiller sig fra Eksplicitering ved, at det oprindelige SL-udtryk ikke bibeholdes, men erstattes af et udtryk fra TL-kulturen Udeladelse Når man bruger denne strategi, vil det sige, at man slet ikke gengiver udtrykket fra SL-teksten i TL-underteksten. Denne strategi lader til at være den letteste løsning på et tekstningsproblem. Som Díaz Cintas siger, lader der til at være mange tekstere, der gør brug af mottoet when in doubt, leave it out (2002: 24). En af hovedårsagerne til, at denne strategi bliver anvendt, er, at de mediespecifikke begrænsninger i visse tilfælde nødvendiggør udeladelsen af nogle elementer. Fordelen ved at bruge denne strategi er således, at teksteren kan undgå problemer med sladreeffekten og med at skulle finde en passende ækvivalent på TL-sproget, hvilket sommetider kan være problematisk. I nogle situationer kan det desuden være en fordel at udelade et kulturspecifikt udtryk, idet man på denne måde kan undgå at forvirre modtageren. Det er dog naturligvis en ulempe, at TL-modtagerne bliver snydt for en information, som SL-modtagerne får (Carstensen 1992: 84). Efter at have præsenteret disse tekstningsstrategier skal det dog nævnes, at teksterne ifølge Pedersen (2005: 9) ofte gør brug af flere strategier samtidig, hvilket vi også vil se i analysen. Nedergaard-Larsen (1992: 44) har ligesom en del andre teoretikere opstillet en skala, hvorpå de forskellige strategier placeres, alt efter om de er SL-orienterede eller TL-orienterede 11. Som det fremgår af Figur 2, er Lån den mest SL-specifikke, idet SL-ordet bibeholdes i TL-teksten. I den modsatte ende af skalaen finder vi bl.a. Tilpasning, hvilket vil sige, at SL-udtrykket erstattes af et udtryk fra TL-sproget jf. afsnit Ligesom det er tilfældet med Tilpasning, er Udeladelse heller ikke kulturformidlende, idet udtrykket fra originaldialogen simpelthen udelades i TLteksten Det skal dog påpeges, at den indbyrdes placering af strategierne kan variere en smule alt efter det konkrete tilfælde (Nedergaard-Larsen 1992: 45). 12 Det kan diskuteres, hvorvidt Udeladelse anvendes for at lette forståelsen for modtageren, eller blot for at teksteren ikke skal bruge unødig tid på at finde et passende TL-udtryk. Dette afhænger af den enkelte situation. I afsnit præsenteres nogle faktorer, der kan have en afgørende rolle for, om et element bliver udeladt af underteksterne. 20

21 SL-specifik Fokus: Kultur Lån Direkte oversættelse Eksplicitering Fokus: Modtager TL-specifik Parafrase Tilpasning Udeladelse Figur 2: Oversigt over strategier og fokus (Efter Nedergaard-Larsen 1992:44 og Jensen 2006: 58) 2.4 Er tekstning oversættelse? Forskellige teoretikere, lingvister og oven i købet tekstere mener ikke, at undertekster kan betragtes som virkelig oversættelse, hvilket skyldes forskellige faktorer. Dette skyldes bl.a., at man i tekstningen udelader op til en tredjedel af den originale dialog (Pedersen 2003), grundet de tids- og pladsmæssige begrænsninger. Denne kondensering af originaldialogen betyder, at der er et informationstab i underteksterne, hvorfor flere personer ikke betragter tekstning som en form for oversættelse. Derudover mener flere sprogeksperter og tekstere, at tekstning ikke er oversættelse, idet man ikke kan oversætte en mundtlig dialog til en skriftlig tekst (Schjoldager & Gottlieb 2008: ). I bogen Overcoming Language Barriers in Television: Dubbing and subtitling for the European audience bliver termen Language Transfer brugt i stedet for translation, hvilket skyldes de tekstningsspecifikke faktorer (Luyken et al. 1991: 153). Luyken et al. mener dog, at tekstning uden tvivl er en form for oversættelse, også selvom visse definitioner på oversættelse ikke stemmer overens med tekstningens tendens til at gengive SL-dialogen i en kondenseret skriftlig form (Ibid.). Derimod skriver Ivarsson & Carroll, at: This book is about subtitling, not translation. Translation is a different art (1998: 7). 21

22 Der findes dog også nogle personer, der anser tekstning som værende oversættelse. Dette gælder bl.a. Jørgensen (1992: 32), der siger, at Tekstning er også oversættelse, nemlig skriftlig kondenseret oversættelse af et overvejende mundtligt forlæg. Han mener altså, at tekstning er en form for oversættelse, også selvom noget af den originale tekst bliver udeladt fra underteksterne og på trods af, at der er tale om en oversættelse fra mundtlig dialog til skriftlig tekst. Selvom dette er en meget interessant diskussion, vil jeg ikke gå i dybden med den i denne afhandling, da jeg her betragter tekstning som oversættelse, idet der finder en sproglig overførsel sted fra ét sprog til et andet, om end denne overførsel ændrer form fra tale til skrift Fansubbing Internettets voksende betydning og udviklingen af nye teknologier har medført nogle store ændringer og fremskridt i løbet af de seneste år, ikke mindst hvad angår tekstning. Tekstningsfirmaer arbejder med veludviklede og moderne tekstningsprogrammer, og der er sket store teknologiske forbedringer, siden de første undertekster blev fremstillet i år 1929 (Gottlieb 1997: 59). I dag er det dog ikke kun tekstningsfirmaerne, der har adgang til tekstningsprogrammer. Det er nemlig muligt at finde mange forskellige ting på internettet, herunder gratis tekstningsprogrammer (Díaz Cintas 2005: 15). Disse og andre nye teknologiske fremskridt har medvirket til fremkomsten af fænomenet der kaldes Fan translation eller Fansubbing. Bogucki bruger derimod termen amateur subtitling (2009: 49). Dette fænomen, der dukkede op i slutningen af 1980 erne (Díaz Cintas 2005: 16), går kort fortalt ud på, at privatpersoner laver deres egne undertekster til forskellige udenlandske film, tv-serier og computerspil. Disse fansubs bliver derefter lagt ud på internettet, hvorfra de er frit tilgængelige for alle og enhver, der gratis kan downloade de ønskede undertekster For at læse mere om de teoretiske forskelle og ligheder mellem den almindelige oversættelse og tekstning, henvises til Svenningsen (2008). 14 Díaz Cintas & Muñoz giver en detaljeret præsentation af fansubbing og fansubs i artiklen Fansubs: Audiovisual Translation in an Amateur Environment (2006). 22

23 Generelt kan man sige, at fansubberne laver fansubs af interesse for enten film eller tekstning, og derudover kan det også have noget at gøre med, at der ikke allerede findes nogen undertekster til en bestemt film eller, at man ikke er tilfreds med de eksisterende undertekster og derfor laver sine egne 15. De gør det af interesse og for fornøjelsens skyld, hvilket vil sige, at de ikke tjener penge på det. De første fansubs blev lavet i takt med, at der, især i USA, opstod et behov for at se de populære japanske manga og anime-serier. 16 Problemet var dog, at disse serier var på japansk, og derudover blev kun få af dem vist uden for Japan. Derfor var den eneste mulighed altså at tekste serierne selv. Til at begynde med blev der kun lavet fansubs til manga og anime-serierne, men efterhånden er der også blevet lavet mange hjemmesider med undertekster til film 17. Selvom rigtig mange personer i hele verden har stor glæde af de mange tilgængelige gratis fansubs, skal vi ikke glemme, at der selvfølgelig er den etiske diskussion vedrørende disse undertekster. Det er nemlig sådan, at distributionen af fansubs er ulovlig på grund af forskellige ophavsretlige love, men eftersom utallige personer i hele verden lader til at gøre brug af disse undertekster, skulle man ikke tro, at de tager lovgivningen så højtideligt. Dette stemmer godt overens med, at de personer, der henter fansubs, typisk også er dem, der downloader film fra internettet, hvilket heller ikke er lovligt Tidligere studier skrevet om fansubbing Der er hidtil ikke blevet skrevet så meget om fansubbing. Dog skal spanieren Jorge Díaz Cintas nævnes i denne forbindelse, idet han har været meget fremtrædende, både hvad angår billedmedieoversættelse generelt, men også fansubbing. Han har udgivet flere værker både alene 15 I Bilag 5 fortæller fansubberen lillefiske, hvorfor han begyndte at subbe, som han kalder det. 16 Dette afsnit er inspireret af Díaz Cintas (2006: 20) 17 Tre eksempler på denne type hjemmeside er henholdsvis og hvor sidstnævnte skriver at: Our aim is to become the biggest subtitles database on the Internet with a selection of over 1.7 million subtitles for virtually all the movies ever produced. Der findes altså rigtig mange hjemmesider, hvor det er muligt gratis at finde undertekster til hvilken som helst film på alle sprog. 18 Eftersom jeg ikke selv gør brug af sådanne download-programmer og ikke kender til de tekniske detaljer, mht. hvordan undertekster sættes ind i en film, har jeg til denne opgave valgt at downloade de for denne afhandling relevante undertekster i word-format. Ifølge Bogucki skulle det dog være utroligt let at indsætte undertekster i en downloadet film, også for de mere uerfarne brugere (Bogucki 2009: 50). 23

24 (2003), (2005) og (2006), men også i samarbejde med andre, f.eks. Muñoz (2006), Remael (2007) og Anderman (2009). 19 Derudover har Ferrer Simó (2005) og Bogucki (2009) også skrevet om fansubs. Ifølge Ferrer Simó er undertekster, der er fremstillet af fans, karakteriseret ved at indeholde en del indholdsmæssige og sproglige fejl, som f.eks. leksikalske oversættelseslån, der er uidiomatiske i TL-sproget (2005: 30). Det samme konkluderer Bogucki, der viser eksempler på, hvordan amatørunderteksterne skiller sig ud fra de professionelle undertekster ved at indeholde en del fejl og fejlfortolkninger. Han mener, at dette bl.a. kan skyldes det faktum, at fansubberne ikke har nogen form for originale dokumenter til rådighed og derfor afhænger kvaliteten af deres undertekster af, hvor meget de forstår af originaldialogen (2009: 49). The common ground is that the original can be listened to as many times as the subtitle producer deems necessary, but certain fragments may be unclear, made unintelligible by background noises, or otherwise irretrievable (Ibid.: 49-50). Díaz og Muñoz mener ligeledes, at der cirkulerer en del fansubs af dårlig kvalitet på internettet, dog siger de, at on occasions some fansubs do not have anything to envy to the quality of the licensed translations, commercially distributed on DVD or broadcast on television (2006: 46). 20 Bogucki konkluderer, at amatøroversætterne ikke lader til at kende til de tekstningsmæssige normer, hvilket også stemmer overens med en komparativ analyse, som jeg foretog i Analysen viste, at fansubbernes undertekster var væsentlig længere end de professionelle, og dermed lod det altså ikke til, at der var taget hensyn til hverken modtagernes læsehastighed eller 19 For en komplet liste over publikationer, henvises til: ( ) 20 Ud fra dette vil jeg mene, at det at lave gode undertekster altså handler om erfaring og talent, idet størstedelen af de professionelle tekstere ikke har nogen specifik uddannelsesmæssig baggrund inden for billedmedieoversættelse. Dette skyldes, at der indtil for få år siden ikke fandtes nogen decideret uddannelse for at blive tekster. Man blev oplært in situ, det vil sige hos det pågældende tekstningsfirma, og sådan foregår det faktisk stadig i Danmark (http://www.fbo-dj.dk/sw1408.asp) ( ). 24

25 normerne for, hvor længe undertekster skal vises på skærmen. Selvom der var visse fejl i underteksterne, der var fremstillet af fans, viste der sig dog også at være nogle fejl og misforståelser i de professionelle DVD-undertekster. Faktisk formåede amatørteksterne at gøre brug af nogle gode løsninger, hvorfor jeg i denne analyse vil betragte både amatørteksteres og professionelle teksteres brug af bande- og skældsord i undertekster. Inden analysedelen vil jeg dog først redegøre for, hvad der forstås ved koncepterne bande- og skældsord samt vise, hvorfor tekstningen af disse ord kan være en balancegang mellem kulturer, oversættelsesmæssige problemer og regler for tekstning. 25

26 3. Bande- og skældsord I dette kapitel vil jeg kort redegøre for, hvad der forstås ved begreberne bandeord (afsnit 3.1) og skældsord (afsnit 3.2) samt beskrive, hvordan disse ord bruges i hhv. Danmark og Spanien (afsnit 3.3). Endelig vil jeg gøre rede for bande- og skældsordenes situation, hvad angår disciplinen tekstning (afsnit 3.4). 3.1 Hvad er bandeord? Vi bander alle sammen, og selvom nogle mennesker mener, at de ikke gør brug af bandeord, siger Allan & Burridge, at: you can bet that they have passive knowledge of almost all swear words (2006: 89). Det vil altså sige, at selvom nogle personer og folkefærd ikke anvender bandeord, så er det dokumenteret, at de kender og forstår betydningen af størstedelen af de bandeord, der bruges i den pågældende kultur (Ibid.: 78). Men hvad er bandeord egentlig? Bandeord hører til den gruppe af ord, der kaldes tabuiserede ord, hvilket vil sige, at det er ord, der af de fleste mennesker opfattes som værende forbudte (Quist & Hagen 2007: 56-57). Ljung (1984: 22) definerer ligeledes bandeord som værende ord, der stammer fra tabuiserede emner. Ifølge Lucas (2003: 8): Lo sucio está identificado con lo prohibido. På trods af dette og måske netop derfor anvender langt de fleste mennesker bandeord i højere eller mindre grad. Quist & Hagen siger, at: i og med at man egentlig ikke burde bruge bandeord, får bandeordene en bestemt effekt som vi som sprogbrugere udnytter i forskellige sammenhænge. Det er selve det forbudte der giver bandeord en særlig kraft og en brugbar effekt. (2007:56-57) 26

27 De forbudte ord har forskellige formål og kan dermed bruges i forskellige situationer. Brugen af bandeord kan ifølge sprogforskerne Rathje og Andersen have flere funktioner. Når man bruger bandeord, kan man skabe opmærksomhed, ikke blot på det man siger, men også på måden, man siger det (Rathje & Andersen 2005). Derudover kan de bruges til at afreagere, det vil sige til at udtrykke stærke følelser som f.eks. vrede, frustration eller overraskelse. Desuden kan bandeordene bevidst bruges som provokation mod andre personer, samtidig med at man kan gøre brug af denne type ord med henblik på at skabe en venlig og uformel stemning blandt deltagerne i en samtale (Allan & Burridge 2006: 87). Der er endvidere visse psykologiske fordele ved at bruge bandeord. Ainciburu siger: "Desde el punto de vista psicológico proferir una mala palabra o un insulto, más allá de los sentimientos de culpa que pueda generar, produce un sentimiento de alivio (2004: 103) Det er flere gange blevet bevist, at brugen af bandeord kan reducere stress. Derudover foretog et forskerteam fra School of Psychology ved Keele University i England i 2009 en undersøgelse af sammenhængen mellem det at bande og oplevelsen af fysisk smerte. De konkluderede, at man i visse situationer kan have en højere smertetærskel, når man bander (Graven 2009). At gøre brug af bandeord har således mange fordele og udgør en vigtig funktion i sproget. Allan & Burridge (2006: 78) udtrykker det således: Children of both sexes use swear words from as young as one year old, and swearing persists into old age, through senile dementia and Alzheimer s disease, even when other critical linguistic abilities have been lost. Bandeordene kommer fra forskellige områder i sproget. Vi henter nemlig ordene fra områder af sproget, som vi opfatter eller tidligere har opfattet som tabuiserede, farlige eller hellige. Brugen af bandeord kan siges at være kulturspecifik og afhænger således af hvilket sprog og land, vi taler om (Andersson & Trudgill 1990: 57). I denne forbindelse siger Allan & Burridge, 27

28 at notions about what is forbidden vary, sometimes dramatically, across cultures and across time (2006: 239). Hvilke bandeord, der bliver brugt i en kultur, afhænger altså også af, i hvilken tidsperiode vi befinder os. Det er nemlig sådan, at nogle ord mister sin status som bandeord med tiden, mens der af og til kommer nye bandeord til. Sproget er levende og ligesom det er tilfældet med normale ord, bliver visse bandeord ændret med tiden 21, mens andre forsvinder helt ud af sproget. Som nævnt mister visse bandeord med tiden sin status som bandeord, hvilket f.eks. gælder for ordet såmænd, hvis oprindelige form er Så hjælpe mig Gud og hans hellige mænd. I dag er det kun få mennesker, der ved, at dette ord oprindeligt har været et kraftudtryk (Andersen 1998). Brandt (2007) nævner desuden et gammelt kraftudtryk som satanraspeme, mens Møller i artiklen Bandeord: Fra jammerkommode til røvguitar (2006) viser, at gamle ord og udtryk forsvinder samtidig med, at nye kommer til. Både for de danske og de spanske bandeord gælder det dog, at de generelt ikke har ændret sig så meget i løbet af de seneste århundreder. Rathje siger om danskerne, at vi er i virkeligheden ret konservative, når det kommer til de grove gloser. Sammenligner man med sprogets udvikling generelt, så sker der ikke den store udvikling på bandeordsområdet (Tonsberg 2010: 27). Dette gælder også i det spanske sprog, og sociologen Amando de Miguel siger om de spanske tacos (bandeord), at pueden ser considerados como esas orillas del español que menos han evolucionado en los últimos siglos. Son siempre los mismos y se ha innovado muy poco en este terreno. (Lucas 2003: 8) 21 Dette gælder bl.a. de danske kraftudtryk sgu og fandeme. Førstnævnte udtryk stammer oprindeligt fra Så hjælpe mig Gud og hans hellige ord, som senere blev afkortet til Så hjælpe mig Gud og derefter sågu for til sidst at ende som sgu. Det samme er tilfældet med fandeme, der kommer af Gid fanden ville æde mig om det er løgn, der senere er blevet til Fanden æde mig og derefter fandeme, som også ses i andre kortere varianter, eksempelvis fanme eller fame. (Andersen 1998) 28

29 Selvom der ikke er sket store ændringer inden for dette sprogområde, har både det danske og det spanske sprog oplevet en påvirkning fra det engelske sprog i løbet af de seneste år dog på forskellige måder, som vi vil se i afsnit Bandeord i Danmark og i Spanien Der har altid eksisteret bandeord, og jeg er enig med Fernández, der siger, at: There are certain situations in which no other words would be more appropriate (2006). Selvom der er visse forskelle mellem spanske og danske bandeord, er der også nogle fællestræk. Eksempelvis stammer mange af ordene fra de samme områder, som vi vil se i dette afsnit. Generelt kan de danske og spanske bandeord inddeles i følgende grupper: Religiøse bandeord Denne gruppe indeholder udtryk der har med fanden og helvede at gøre samt udtryk, der henviser til Gud, Jesus og himlen. Både det danske og det spanske sprog indeholder et stort antal bandeord fra denne gruppe, og samtidig er det også nogle af de bandeord, der er ældst. Nogle af de danske religiøse bandeord, der stadig bruges i dag, stammer fra før reformationen, det vil sige før 1500-tallet (Tonsberg 2010: 29). Eksempler på bandeord fra denne gruppe kunne være gud, for helvede, satans eller fandeme. Nogle spanske eksempler på udtryk fra denne gruppe, kan f.eks. være Dios, diablo, demonio osv. Melin (1997: 174) giver desuden disse eksempler på spanske udtryk: cagarse en dios (at skide på gud) og endnu værre cagarse en la polla del diablo (at skide på djævelens pik). Disse udtryk indgår imidlertid ikke kun i gruppen med de religiøse bandeord, idet de også inkluderer verbet cagarse en og på denne måde refererer til de latrinære kropsfunktioner 22. De religiøse bandeord kan virke stødende for de meget religiøse mennesker, men i gamle dage virkede de voldsommere, end det er tilfældet i dag, idet de fleste danskere ikke er nær så gudfrygtige som førhen. Det samme gælder for de spanske bandeord fra denne kategori, idet 22 Som vi vil se senere, er der en del spanske udtryk, der hedder noget med Me cago en. Spanierne skider generelt på mange ting, når de bander, og som et eksempel kan nævnes interjektionen Me cago en la leche (jeg skider i mælken) (Melin 1997: 190). 29

30 kirkens rolle er blevet formindsket i forhold til tidligere (Ibid.: 174). At disse bandeord ikke er så voldsomme længere skyldes til dels, at kulturen og samfundet har ændret sig, og derudover er disse bandeord efterhånden blevet så nedslidte, at de har mistet deres religiøse betydningsindhold (Hansen 1991: 21). 23 De associeres dog stadig med noget grimt, hvorfor de fungerer som understregning og forstærkning af det sagte Latrinære og seksuelle bandeord Denne gruppe indeholder de ord, der har med ekskrementer, sex og kroppens funktioner at gøre. Nogle eksempler på danske kraftudtryk er pis og lort, mens vi på spansk f.eks. møder mierda, joder og coño. Når vi på dansk vil sige, at noget er rigtig godt eller dårligt, kan vi desuden f.eks. gøre brug af følgende forstavelser: pisse-, skide- eller røv- (Melin 1997: 174). Selvom det lader til, at vi er konservative i vores brug af bandeord, er der i de seneste år kommet nogle nye ord i denne gruppe. I det mindste er den danske gruppe blevet udvidet med nogle engelske bandeord, som f.eks. shit, fuck og fucking. Ifølge Rathje og Andersen fra Dansk Sprognævn kan dette muligvis skyldes: at seksuallivet i hvert fald i sproglig henseende stadigvæk er så tabubelagt at mange ønsker at mildne de seksuelle bandeord ved at hente dem fra et fremmedsprog" (2005). Ifølge Rathje har de få nyere engelske bandeord altså en mildere klang på engelsk, end hvis vi oversatte dem til dansk. Hun siger, at det eksempelvis ville virke voldsommere, hvis vi gik rundt og sagde knep i stedet for fuck (Tonsberg 2010: 27). Ifølge Quist & Hagen (2007: 57) er det mest almindelige bandeord blandt danske unge i dag ligeledes ordet fuck, som kan bruges på mange forskellige måder, som vi vil se i analysen Andersen (1998) påpeger desuden, at endnu en grund til, at nogle bandeord opfattes som mildere end andre, kan være, at ordenes kraft svækkes, når man ikke længere tænker over, hvad de betyder. 24 Ordet fuck er registreret i det danske sprog fra år 1990 (Hjorth 2004: 412), men det er faktisk slet ikke så nyt. Ifølge Sheidlower (1999: 25), der har skrevet The F-word, der er en meget detaljeret bog om ordet Fuck, er dette ord registreret første gang i år 1475 i digtet Flen Flyys. 30

31 De religiøse og latrinære og seksuelle bandeord anvendes altså både på dansk og spansk. Derimod har vi på dansk en række bandeord, der stammer fra sygdomsområdet, mens der på spansk er et andet område, der anses for at være helligt, nemlig familien og moderens dyd (Lucas Melin 1997: 174). Sidstnævnte vil jeg dog først komme nærmere ind på i afsnit 3.1.3, der omhandler eufemismer Sygdomsbandeord Flere europæiske sprog gør brug af bandeord fra denne gruppe (Allan & Burridge 2006: 77). Dette er bl.a. tilfældet i Danmark, hvor man i gamle dage var meget bange for sygdomme som pest, kopper og kræft, hvorfor mange bandeord oprindeligt har refereret til sådanne sygdomme. To eksempler på danske bandeord fra denne gruppe er pokker, som er en gammel betegnelse for kopper, udslæt og syfilis, og kraftedeme som oprindeligt har betydet må kræften æde mig. Disse bandeord har fungeret som såkaldte besværgelser, og man kunne altså sige kræften æde mig for at beskytte sig selv mod netop kræft. (Tonsberg 2010: 27-28) Det engelske sprogs indflydelse på danske og spanske bandeord Hvad angår det danske sprog, herunder danske slangudtryk og bande- og skældsord, har der i de seneste år været en stigende påvirkning fra det engelske sprog. Ofte kommer de nye udtryk fra amerikanske film eller den amerikanske rapscene, hvilket er til glæde for de unges sprog, men samtidig til stor ærgrelse for den konservative Sabine Kirchmeier-Andersen, direktør for Dansk Sprognævn (Quist & Hagen 2007: 22). Som vi så i afsnit 3.1.1, har det danske sprog budt nogle engelske bandeord velkommen, og derudover er visse danske sangere og rapperes sprogbrug i høj grad præget af engelsk, hvorfor det i dag ikke er unormalt at høre sangtekster med ord og udtryk som fuck dig, fucking luder, shit, bitch osv. 25. Det engelske sprog har dog også en indflydelse på spansk. Fernández siger, at: Films made in Hollywood and other American television shows are an effective way to spread American culture: we drink Coca-Cola, we eat 25 Eksempelvis hittede Anna David i år 2005 med singlen Fuck dig og i denne sommers store danske radiohit Hey Shorty synger rapperne Kato, U$O og Johnson skældsordet bitch 9-10 gange. 31

32 fast food, we read American best sellers, and we listen to American pop songs. And, not only do we imitate America's way of life, but we are also transferring America's way of speaking to the Spanish language (2006). Engelsk har en indflydelse på mange sprog, dog er visse sprog mere åbne for at tage imod fremmede ord og udtryk. Dette gælder bl.a. dansk, hvorimod de engelske ord har sværere ved at trænge ind i det spanske sprog 26. Dette kan bl.a. skyldes streng kontrol fra Real Academia Española (det spanske sprognævn). Dette ses også i danske ordbøger som f.eks. Politikens Nudansk Ordbog (Becker-Christensen 2005) og Den Danske Ordbog (Hjorth ), hvori det er muligt at finde forskellige engelske ord, eksempelvis bande- og skældsordene shit, fuck og bitch 27. Det lader altså til, at disse ord er blevet accepteret i det danske sprog. Derimod foretrækker man i Spanien at gøre brug af de spanske ord, og dermed bliver de engelske ord og udtryk ikke optaget i sproget i samme grad. Eksempelvis ser vi ingen af de førnævnte engelske udtryk i følgende spanske ordbøger: Diccionario de la lengua española (Cortés 2007) og Real Academia Españolas Diccionario de la Lengua Española (2001). Selvom det spanske sprog og de spanske ordbøger ikke optager engelske ord og udtryk, oplever spansk alligevel en påvirkning fra engelsk. Ifølge Fernández (2006) foregår dette dog ikke på det leksikalske niveau, men derimod på den grammatiske struktur, som vi vil se i afsnit 4.2, hvori jeg vil præsentere nogle studier, der er skrevet om bande- og skældsord i billedmedieoversættelse Eufemismer Udover de nævnte former for bandeord findes der en gruppe bandeord, der kaldes eufemismer eller bandeordsomskrivninger (Quist & Hagen 2007: 59). Som navnet antyder, er der altså tale om en omskrivning af et stødende ord eller udtryk. I Diccionario de la Lengua Española 26 Der kan dog ske at være nogle geografiske forskelle, hvad angår påvirkningen fra det engelske sprog, idet de latinamerikanske lande muligvis er mere influerede af engelsk. 27 Den Danske Ordbog (Hjorth 2004: 412) indeholder desuden følgende ord: fucke (vb), fuckfinger (sb) og fucking. Derudover finder vi i onlineordbogen Den Danske Ordbog Moderne dansk sprog (http://ordnet.dk/ddo) følgende derivater til bitch : verbet bitche samt adjektivet bitchy. 32

33 (2001), defineres eufemismer, som: Manifestación suave o decorosa de ideas cuya recta y franca expresión sería dura o malsonante (2001: 1010). Allan & Burridge siger endvidere, at: Euphemisms are the product of a human mind confronting the problem of how to talk about something for which there is dispreferred expression they wish to avoid. (2006: 239) Eufemismerne er altså opstået for at undgå at bruge anstødelige og vulgære ord og udtryk, og ved at omskrive ordene bliver de mere stuerene, som Andersen (1998) udtrykker det. Der er forskellige måder, hvorpå man kan forsøge at formilde bandeord og andre vulgære udtryk. Dette kan bl.a. gøres ved at erstatte det grimme ord med et andet ord. Dette ses i flere tilfælde, hvor bl.a. Satan erstattes med andre ord, eksempelvis bliver for satan til for søren, for katten og for sytten, mens ved gud omskrives med ved den søde grød og kræft knuse mig bliver til kraftsuseme. Derudover kan man mildne et bandeord ved at ændre udtalen, f.eks. kan man sige for hæwlede i stedet for for helvede eller sgi i stedet for sgu (Tonsberg 2010: 29). Endnu et eksempel på omskrivning af et bandeord er, at man helt kan undlade at nævne det tabuiserede. Dette ses eksempelvis i et udtryk som Bevares, der egentlig kommer af Vorherre bevare os. Eufemismer bruges imidlertid ikke kun som omskrivninger af bande- og skældsord. Vi anvender nemlig også ofte eufemismer, når vi taler om andre tabuiserede emner, som f.eks. døden, menstruation, toiletbesøg osv. Vi taler bl.a. om at stille træskoene, at have russerne på besøg og at pudre næsen. Selvom mange af disse eufemismer ofte er morsomme udtryk, har de alle sammen til formål at fungere som en mildere version end det oprindelige udtryk. Vi finder denne type milde udtryk i alle sprog. Allan & Burridge giver eksempelvis følgende engelske eksempler på eufemismer for at dø: check out og kick the bucket (2006: 39), mens følgende er nævnt 33

34 som eufemismer for at have menstruation: be feeling that way og surfing the red wave (Ibid.: 40). I bogen The F-word (1999) dedikerer forfatteren Jesse Sheidlower desuden flere sider til forskellige ældre og nyere eufemismer. Han nævner bl.a. frap og frig, der er eufemismer for fuck (1999: 76-78) samt følgende eufemismer for fucking : frapping, freaking og fricking (Ibid.: 76-77). Derudover findes der et hav af eufemismer for motherfucker, herunder m.f., mofo, mother og motherfouler (Ibid.: ). Ligeledes findes der også nogle forskellige eufemismer på spansk, bl.a. Voy a ver a Juan der er en eufemisme for Voy al baño, mens Pasar a mejor vida er et mildere udtryk for at dø (Chamizo Domínguez 2008: 35). Derudover indeholder Diccionario del insulto (Luque et al. 2000) en hel række eufemismer, bl.a. for ordene prostituta og hijo de puta. Nogle eksempler på eufemismer for førstnævnte ord er mujer de vida alegre, mujer de la carrera og mujer del gremio (Ibid.: ). De præsenterer ligeledes nogle alternative udtryk for hijo de puta, herunder: hidepú og hijo de barrabás (Ibid.: ). De skelner desuden mellem eufemismer og de såkaldte pseudoeufemismos, som eksempelvis er hijo de cualquiera, hijo de perra og hijo de zorra. Disse udtryk bliver kaldt pseudoeufemismer, idet de ikke er rigtige eufemismer, hvilket skyldes, at hhv. cualquiera, perra og zorra betragtes som synonymer til puta (Ibid.: ). Mange spanske eufemismer dannes således ved at ændre udtrykkets form. I de fleste tilfælde sker dette ved, at første del af bande- eller skældsordet bibeholdes, mens sidste del af udtrykket ændres. Dette gælder eksempelvis også for disse spanske eufemismer: miércoles (= mierda), a la miércoles (a la mierda), caramba (carajo) og diantre (diablo) 28. I andre tilfælde er det dog blot det første bogstav, der bliver bibeholdt, hvilket bl.a. gælder for jeringar, der er en eufemisme for joder (Carbonell Basset 2002: 385), og ifølge Gyldendals Røde Ordbøger kan være en uformel betegnelse for verberne genere, irritere og plage. 28 Ifølge Clave Diccionario (Herefter Clave ). 34

35 Ifølge Caballero (2008: 81): the strongest cuss word in Spanish is not fuck or cunt, but to shit. And the most dramatic form of shitting ( ) is to shit on one s enemies. Udover de i allerede nævnte udtryk, der starter med Me cago en (Jeg skider på ), findes der mange andre sådanne udtryk, bl.a. disse tre der vedrører familien: me cago en la leche que te dieron de mamar, me cago en tu (puta) madre og me cago en tus muertos (Luque et al. 2000: ). Som nævnt i afsnit anses familien og især moderen for at være hellig i den spanske kultur, hvorfor udtryk, der involverer disse personer, kan virke grove og stødende. Af denne årsag er der ligeledes opstået nogle eufemismer for disse udtryk. Melin nævner eksempelvis følgende omskrivning: Me acordé de toda su familia, der gør det muligt at undlade at referere til, at man skider på en persons familie (1997: 174). Derudover findes der nogle forskellige eufemismer for udtrykket Me cago en Dios, f.eks. Me cago en diez (Carbonell Basset 2002: 105). Når man gør brug af eufemismer, ændres det pågældende udtryk altså således, at det ikke virker vulgært i samme grad som det oprindelige udtryk. Det er derfor en effektiv måde, hvorpå man kan udtrykke visse følelser, idet vi for det meste stadig ved, hvad der menes, og på denne måde bibeholdes udtrykkets oprindelige effekt. Et karakteristisk træk ved både danske og spanske bandeord og eufemismer er, at de ikke skal opfattes bogstaveligt. Når man bander ved gud, sygdomme, seksuelle tabuer osv., benytter man sig af ordenes tabuiserede kraft, men ikke af dets bogstavelige betydning. Det samme gælder for de fleste skældsord (Quist & Hagen 2007: 57). 35

36 3.2 Skældsord Skældsord er ord, som man bruger, når man vil udtrykke sig nedsættende om noget eller nogen (Hansen 1991: 19). Denne type ord skal i visse situationer virke fornærmende, hvorfor jeg i denne opgave også har valgt at kalde dem fornærmelser. Ligesom det er tilfældet med bandeord, er det kraften i det forbudte, som sprogbrugeren trækker på, når et skældsord benyttes. Eksempler på danske skældsord kan være idiot, svin og luder, mens nogle spanske skældsord er hijo de puta, imbécil og capullo. 29 Der er dog en væsentlig forskel på bande- og skældsord. Den spanske lingvist José Antonio Millán udtrykker det således: Obviamente no cumplen igual mision. La palabrota no tiene destinatario, es algo más neutro, mientras que el insulto siempre va a alguien o algo (Lucas 2003). Til forskel fra bandeordene har vi desuden i langt højere grad en tendens til at skifte skældsordene ud løbende. Det ligger i skældsordets natur at det må ændre sig med tiden for at bevare en effekt, idet meningen med skældsord er at fremkalde en reaktion hos modtageren. Effekten af skældsord forringes dog med tiden, så nye skældsord kommer til (Quist & Hagen 2007: 60). Det vil altså sige, at der løbende opstår nye skældsord, alt efter hvad der anses for at være ildeset eller tabu i en kultur på et givent tidspunkt. Et skældsord som jammerkommode 30 vil derfor i dag ikke have samme virkning som for nogle år tilbage, hvor dette blev betragtet som et skældsord. Ifølge Lucas (2003) er spansk et af de mest fantasifulde europæiske sprog, hvad angår disse udtryk. Både på dansk og spansk findes der en bred vifte af skældsord. Millán siger: 29 I nogle situationer kan brugen af skældsord have alvorlige konsekvenser, og i visse tilfælde kan det endda være direkte uacceptabelt, som den franske præsident Sarkozy udtalte under dette års fodbold-vm, hvor stjernespilleren Nicolas Anelka blev sendt hjem og smidt af landsholdet efter at have sagt følgende til træneren: va te faire enculer, fils de pute (Siniecki 2010), det vil sige, Fuck dig, din søn af en luder. 30 Ifølge Hjorth (2004: 124) er en jammerkommode = en person som ofte beklager sig. 36

37 El campo de los insultos es más rico y más abierto. Van desde la insinuación al aspecto más bestia. Y se pueden enriquecer, cosa que no sucede con los tacos, que pertenecen a un territorio de la lengua que está muy fosilizado. (Ibid.) Skældsordene er altså karakteriseret ved, at der løbende kommer nye til i modsætning til bandeordene, der er mere fasttømrede. Ifølge Hansen er de fleste skældsord metaforer, hvilket vil sige, at de beror på påstanden om lighed mellem to led (1991: 20) Former for skældsord Skældsord kan ligesom bandeordene inddeles i grupper, alt efter hvor ordene hentes fra. Denne type ord kommer fra mange forskellige områder, og jeg vil her nævne nogle eksempler: Dyr En gruppe af de ældre og slidte skældsord har med dyr at gøre, og de afspejler en række egenskaber, der traditionelt tillægges visse dyr. Selvom de muligvis ikke bruges så tit i dag som tidligere, fastholdes de oprindelige forestillinger, f.eks. om at en torsk er dum. At gøre brug af denne type skældsord er et gammelt fænomen, der bliver brugt i mange forskellige lande. Meneses (2001) siger, at: es muy probable que las palabras que integran este grupo, sean los términos más antiguos con los que hemos ofendido al hombre cuando nos referimos a su escasa inteligencia Seksualitet og afføring En anden gruppe af skældsord har med de mandlige og kvindelige kønsorganer og afføring at gøre. Hansen (1991: 20) nævner følgende danske eksempler vatpik, slap skede, røvhul, lort, prut, mens vi på spansk eksempelvis finder capullo, mierda, coño osv. Nogle af de her præsenterede eksempler ( lort, mierda og coño ) er også nævnt i afsnit vedrørende Latrinære og seksuelle bandeord, hvilket skyldes, at visse udtryk både kan fungere som kraftudtryk og som fornærmelser mod andre personer. 37

38 Andre skældsord Der findes en rigtig stor gruppe med andre skældsord end de allerede nævnte. Denne gruppe indeholder de skældsord, der har med forskellige former for afvigelse at gøre. Hansen nævner følgende områder: det kropsligt afvigende, det mentalt afvigende, det socialt afvigende, det religiøst afvigende osv. (1991: 21). Denne kategori har således en lang række undergrupper, herunder skældsord der refererer til en persons fysiske og psykiske tilstand eller en persons karakter og opførsel (Allan & Burridge 2006: 79). Nogle skældsord kan eksempelvis være sammenligninger med fanden / djævlen og forskellige kønsorganer. Derudover er følgende to undergrupper med skældsord meget anvendte: krænkelse af intelligens eller mangel på samme og racistiske skældsord. I analysen vil jeg tage udgangspunkt i Allan & Burridges (2006: 79-85) klassificering af skældsordene, og jeg anvender derfor følgende fem undergrupper: (1) Dyr, (2) Karakter/Opførsel, (3) Racistiske skældsord, (4) Krænkelse af intelligens eller mangel på samme og (5) Udseende/Alder. Der er altså tale om en utrolig stor gruppe af ord, og eftersom de ikke kun er substantiver, men f.eks. også adjektiver, er der mulighed for en mangfoldighed af kombinationer, som Hansen (1991: 21) udtrykker det. Et eksempel kunne på dansk være Dit dumme fede svin, der således består af tre forskellige skældsord, det vil sige adjektiverne dumme og fede, der kommer fra undergrupperne krænkelse af intelligens eller mangel på samme og udseende/alder, mens substantivet svin kommer fra undergruppen med dyr. Hvordan en person reagerer på et skældsord, afhænger af forskellige faktorer, bl.a. personens alder, køn og i hvilken kultur vi befinder os (Hughes 1991: 19). Det er altså ikke altid, at et skældsord virker efter hensigten, og bare fordi et bestemt ord anses for at være et skældsord i én kultur, er det ikke sikkert, at det samme ord virker som et skældsord, når det oversættes til et andet sprog. Hansen (1991: 19-20) siger om skældsordene, at: En del af dem virker nedværdigende i almindelighed, mens andre kun vir- ker nedværdigende over for bestemte personer eller i bestemte situationer. 38

39 3.2.2 Funktioner Ligesom bandeord ikke kun bruges til at udtrykke stærke følelser, har brugen af skældsord også andre funktioner end at fornærme. At bruge skældsord kan skabe sammenhold og solidaritet i visse sociale grupper og kan desuden være et tegn på kærlighed (Allan & Burridge 2006: ). Det er dog vigtigt at huske, at brugen af skældsord varierer fra sted til sted, og hvad der er acceptabelt ét sted, er det ikke nødvendigvis et andet sted. Ifølge Lucas (2003) ser man i visse steder i Spanien, f.eks. i Madrid og i Andalusien, at nogle skældsord bruges som komplimenter. Det er altså normalt at høre udtryk som f.eks. hijo de puta og coño, uden at det er ment som en fornærmelse. Illustration 1 er et eksempel på, hvordan skældsord kan bruges på denne måde: Illustration 1 Man skal dog huske at tage hensyn til, hvem man taler til, for der er ikke kun forskelle mellem forskellige sprog, der er såmænd også regionale forskellige. Hvis man glemmer dette, kan det gå grueligt galt, som det ses i Illustration 2: 39

40 Illustration 2 Udover at skældsordene kan bruges til at fornærme andre personer og til at skabe en venlig stemning, har de tabuiserede ord desuden en afgørende rolle i visse vittigheder (Allan & Burridge 2006: 252). Jokes... are appalling. Almost without exception they deal in bigotry, sexism, racism, ageism and all the other politically incorrect isms. They clearly help people deal with their deep distaste for their own sexuality, their excremental functions, their foreign neighbours, their political masters and an infinite variety of things that go bump in the night. (Adams & Newell 1994: 12) Som vi har set indtil nu, findes der nogle forskellige bande- og skældsord, som kan bruges i forskellige situationer. Carbonell Basset siger om disse ord, at: ni son buenas ni malas, depende de cómo se interpreten y del tiempo y el lugar y la persona, e inclusive del estado emocional de los participantes en la comunicación (2002: 14). Hvordan bande- og skældsordene skal forstås afhænger altså af den specifikke situation, idet ordene kan bruges på forskellige måder som nævnt i dette kapitel. 40

41 Eftersom brugen af bande- og skældsord er kulturspecifik, er det interessant at se, hvordan de engelske udtryk er blevet overført til de danske og spanske undertekster, og om der overhovedet er tale om bande- og skældsord, der bliver brugt i dag. Dette vil blive undersøgt i analysen, men først vil jeg se på, hvordan disse ord bliver behandlet i tekstningsprocessen, og hvordan de ifølge nogle eksperter bør blive behandet. 3.3 De grimme ord i underteksterne Når det kommer til stykket, er bande- og skældsord i undertekster eller måske nærmere manglen på samme faktisk et tema, som flere mennesker har en mening om. Nogle mener, at bandeord ikke hører til i tv og dermed heller ikke i undertekster, mens andre er af den opfattelse, at denne type ord er ligeså vigtige og naturlige som alle andre ord. Som nævnt i kapitel 2 er underteksterne dog underlagt visse mediespecifikke begrænsninger, og netop disse begrænsninger er årsagen, til at bande- og skældsord ofte udelades af underteksterne (Vermeulen 2005: 306). Udover at teksteren skal tage hensyn til modtagernes læsehastigheder, kan nogle tekstere desuden have et ønske om at skåne modtageren ved at nedtone de grimme ord i underteksterne. I visse tilfælde kan det dog ske, at teksteren ikke har noget at skulle have sagt, idet nedtoningen af bande- og skældsord sommetider skyldes, at tv-stationen eller tekstningsfirmaet skal overholde visse regler vedr. censur (Ivarsson & Carroll 1998: 126). Umiddelbart lader disse to strategier, det vil sige udeladelse og nedtoning, til at være blandt de mest anvendte, når vi taler om tekstningen af bande- og skældsord. Men er det virkelig de bedste strategier at tage i brug, når man som tekster støder på grimme ord? I de to undersøgelser som jeg foretog hhv. blandt en gruppe danskere og en gruppe spaniere, viste det sig faktisk, at hele 93 % af de adspurgte danskere mener, at bandeord skal overføres til underteksterne, mens tallet blandt de spanske deltagere er 96 %. Dermed ønsker en stor del af seerne altså, at de grimme ord ikke bliver udeladt fra underteksterne. 41

42 Ikke nok med at vi som seere ønsker, at bande- og skældsord skal gengives i underteksterne, så er det faktisk sådan, at nedtoningen af disse ord kan være problematisk i forhold til det indtryk og billede, som modtagerne får af personerne i filmen. Eksempelvis møder vi i nogle film visse personer, som gør brug af et grimt sprog. Det kan bl.a. være unge mennesker eller forbrydere, og faktum er, at disse personers sprogbrug ofte har en vis betydning for, hvilket indtryk seerne danner sig af dem. Man kan altså sige, at brugen af bande- og skældsord siger en del om personerne i en film, idet man kan skildre en person på en bestemt måde ved hjælp af dennes sprogbrug og ordvalg. Hamaidia siger, at: characterization is one of the main functions of spoken dialog in novels, plays and films and that a character s use of language ( ) can be of fundamental importance in helping to establish the identity of a character. (2007: 5) Det vil altså sige, at hvis en tekster vælger at udelade eller nedtone personernes brug af bl.a. grimme ord, risikerer man, at seerne får et andet og måske mere positivt indtryk af personerne, end hvad der egentlig var tiltænkt. Ivarsson & Carroll (1998) udtrykker det således: it is not the subtitler s task to act as a censor (unless it is explicitly required by the client). If a producer or director has chosen this particular level of expression, the subtitler should not try to raise it. (1998: ). Med andre ord kan ordvalget i underteksterne altså have en betydning for, hvordan seerne opfatter personerne i filmen. Hvis der eksempelvis i en film bliver sagt You fucking bastard, og der i de danske og spanske undertekster står henholdsvis Din spade og Imbécil, vil jeg altså ikke mene, at de danske og spanske skældsord er ligeså kraftige og virkningsfulde som det engelske udtryk fucking bastard. På denne måde bliver den originale dialog nedtonet i underteksterne, hvilket kan påvirke seernes indtryk af personen, der taler i filmen. 31 Når det kommer til stykket, handler det om, hvordan de ville udtrykke sig, hvis de var danskere. 31 Det er ikke kun udeladelsen af bande- og skældsord, der kan forvrænge indtrykket af personer. Hatim & Mason (1997) undersøger tekstningen af høflighedsudtryk og konkluderer ligeledes, at udeladelsen af disse høflighedsfaktorer kan resultere i, at modtagerne danner sig et misledende indtryk af personerne i filmen. (1997: 96) 42

43 Nedergaard-Larsen (1992: 73) taler om, at gengivelsen skal være mundret, idet der er tale om en overførsel af talt dialog. Derudover skal tekstningen være troværdig. 32 Som det fremgår af resultaterne fra førnævnte undersøgelse af folks holdning til bande- og skældsord i undertekster (Bilag 3), lader dette også til at være holdningen hos en stor del af deltagerne i undersøgelsen. Til spørgsmålet Hvad synes du om at visse engelske bandeord udelades eller nedtones i de danske undertekster? svarer hele 81 % af de adspurgte danskere nemlig, Jeg synes at man får et andet indtryk af personerne i filmen, mens kun 8 % svarer, Jeg synes at det er fint. Tallene i den tilsvarende spanske undersøgelse er henholdsvis 91 % og 7 %, hvilket igen viser en tydelig enighed blandt danskerne og spanierne. Men hvad skal man som tekster egentlig stille op med bande- og skældsord, når man støder på dem i tekstningsprocessen? Dette vil jeg undersøge i næste afsnit De professionelles holdning til tekstningen af bande- og skældsord I dette afsnit vil jeg præsentere nogle teksteres og tekstningsfirmaers holdning til, hvad der skal gøres, når man møder grimme ord i tekstningsprocessen. Professor, forfatter og tekster Karamitroglou, der bl.a. har udarbejdet A Proposed Set of Subtitling Standards in Europe (1998), mener ikke, at bande- og skældsord skal udelades fra underteksterne: Taboo words should not be censored unless their frequent repetition dictates their reduction for reasons of text economy. (Karamitroglou 1998) Han siger dog, at de kan udelades i tilfælde af, at de optræder gentagne gange og dermed vil optage for meget plads i underteksterne. 32 Den 24. maj 2010 sendte TV3+ den amerikanske film The longest yard (2005). I denne film stødte jeg på en del utroværdige situationer. Filmen udspiller sig hovedsageligt i et fængsel og i en af scenerne, hvor de indsatte spiller amerikansk fodbold, bliver en af de indsatte vred og udbryder Shit!. Dette var på dansk gengivet med Kors i røven. Jeg vil ikke mene, at det danske udtryk er passende i denne situation, hvis man tænker på, at det er en forbryder, der taler, og på denne måde blev situationen kunstig, og replikkerne virker ikke naturlige. 43

44 Ivarsson & Carroll (1998: 158) har opstillet nogle normer for, hvad god tekstning er, og heriblandt skriver de, at der skal være en tæt sammenhæng mellem filmdialogen og indholdet i underteksterne. De siger, at kildesproget og målsproget skal synkroniseres så meget som muligt. Hvad angår tekstningen af bande- og skældsord, kan det dog være vanskeligt at vurdere om de forskellige sprogs grimme ord har samme virkning og effekt, det vil sige, om de er lige grove og dermed opfattes på samme måde. Ifølge Ivarsson & Carroll er den mest passende strategi ved tekstningen af denne type ord og udtryk at anvende en idiomatisk ækvivalent fra TL-sproget (Ibid.: ). Ivarsson & Carroll har dog samme holdning som Karamitroglou og siger således, at det i visse tilfælde kan være nødvendigt at udelade visse grimme og vulgære ord grundet tids- og pladsbegrænsningen, som underteksterne er underlagt Danske tekstningsfirmaer Det danske tekstningsfirma Subline skriver således på deres hjemmeside: Vi mener, at tekstningsfirmaer og deres kunder har et stort ansvar over for seerne. Fjernsynet har nemlig en kolossal sproglig magt. Ord og vendinger får simpelthen større autoritet, når "de siger sådan i fjernsynet". Og vi vil ikke medvirke til, at en lemfældig omgang med det sprog, der er vores vigtigste værktøj, skubber i den forkerte retning. 33 Sublines holdning til det danske sprog er, at de går ind for en naturlig udvikling af sproget, hvorfor de så vidt muligt undgår at overføre engelske vendinger til de danske undertekster. De bryder sig altså ikke om: tendensen til at peppe dansk op med spicy engelske ord. Det synes vi er noget shit. Vi ved godt, at "sådan siger man jo nu", men så længe vi kan finde danske ækvivalenter, gør vi hellere det. 33 ( ) 44

45 Det vil altså sige, at selvom hele 85 % af de adspurgte danskere ønsker at se ord som fuck og shit i underteksterne, fordi vi siger jo også fuck og shit på dansk, så undlader nogle tekstningsfirmaer bevidst at gøre brug af disse engelske udtryk for at bevare en naturlig udvikling af det danske sprog. Ib Lindberg har i Nogle regler om tv-tekstning (2000) opstillet regler og normer for, hvad man som tekster skal gøre i forskellige situationer. Hvad angår tekstningen af Eder og frække ord, som han kalder dem, er det: teksterens opgave at gengive dialogen så troværdigt og præcist som muligt. Derfor skal vi ikke censurere det, der bliver sagt (Lindberg 2000). Det skal dog huskes, at visse ord virker voldsommere på skrift end i tale, hvorfor det kan være nødvendigt at neddæmpe de grimme ord. Dette gælder eksempelvis visse skældsord som f.eks. spasser og bøsse, der skal bruges med varsomhed, også selvom de tidligere har været mere ildesete, end de er i dag. Lindberg mener ikke, at ordene nødvendigvis skal udelades, men derimod at man kan undgå en ophobning af kraftudtryk. Faktisk siger han, at man ikke skal være bange for at bruge sprogets værste gloser, men at når der bliver sagt: "fuck you" og "fucking" tre tusind gange i løbet af en film, så barber de to tredjedele af gange ud i underteksterne (Ibid.). Når der i en film bliver sagt "prick" eller "cunt", skal det ifølge Lindberg oversættes med de korrekte danske ækvivalenter, som er henholdsvis "pik" og "kusse". Hvis nogen får ondt i røven af det, er det dem, der har et problem ikke teksteren, som med god samvittighed kan henvise til ordbogen (Ibid.) Generelt er holdningen blandt tekstere og tekstningsfirmaer, at den gode tekstning er den, man ikke lægger mærke til. Derfor bør teksterne gøre brug af ord og udtryk, som anses for at være normale og dermed ikke vækker unødig opmærksomhed, idet læsningen af underteksterne bør kunne foregå hurtigt og problemfrit. Jepsen (2000:36) udtrykker det således: 45

46 Teksterne skal være letforståelige, for tv-tekster virker kun, når modtageren kan forstå dem første gang uden problemer Spanske tekstningsfirmaer Ifølge Díaz Cintas Spanish subtitling companies have no standards, norms or rules that they ask translators to follow when subtitling bad language into Spanish. At least, not written ones. 34 Det vil altså sige, at det i bund og grund er op til den enkelte tekster, hvad han/hun vil stille op med tekstningen af de grimme ord. 35 At de spanske tekstningsfirmaer ikke har nogen specifikke regler for, hvad der skal gøres af bande- og skældsord, stemmer godt overens med Juan Antonio Ribas udtalelse 36. Han arbejder for det spanske tekstningsfirma Impulso Records og har ikke fået nogen regler, som han skal overholde, når han tekster grimme ord. Han siger bl.a.: Tengo plena libertad para la traducción de tacos. På samme måde har teksteren Juan Milagros heller ikke fået et regelsæt for, hvad han skal gøre i tekstningen af grove ord. 37 Derimod er han blevet rådet til at tekste alt, hvad personerne siger og dermed ikke udelade bande- og skældsord, idet denne type ord, som tidligere nævnt, har en vigtig betydning for skildringen af personernes personlighed eller humør i en given situation. Som han siger, er undertekster skriftlige og dermed virker visse ord betydeligt mere overvældende, hvorfor han er blevet rådet til ikke at gentage i alt for høj grad. Dette stemmer godt overens med hvad vi så hos Lindberg, der også mener, at man skal undgå en ophobning af disse ord. Derudover kan det være en nødvendighed at reducere antallet af grimme ord per undertekst grundet de mediespecifikke begrænsninger. 34 Bilag 6: Udtalelse af Jorge Díaz Cintas 35 Díaz Cintas påpeger dog, at mange tekstere i dag arbejder ud fra skabeloner på engelsk, og i mange tilfælde er disse allerede manipulerede og ryddet for grimme ord og udtryk. Dermed er det altså sommetider de store virksomheder, der beslutter, hvorvidt disse ord skal indgå i underteksterne eller ej. 36 Bilag 7: Udtalelse af teksteren Juan Antonio Ribas 37 Bilag 7: Udtalelse af teksteren Juan Milagros 46

47 Selvom der i Spanien ikke er regler om, at underteksterne skal holdes rene og fri for grimme udtryk, mener Xosé Castro Roig 38, ligesom de øvrige tekstere, heller ikke at det er nødvendigt at gengive samtlige grimme ord og udtryk. Han siger desuden, at det ofte ikke handler om, om tekstningsfirmaerne har nogle standarder, men derimod om hvilke ønsker kunden har, det vil sige eksempelvis tv-kanalen, der skal vise filmen, eller filmproducenten der skal udgive en DVD Opsummering Som vi har set i afsnit 3.3.1, skal teksterne altså tage nogle forskellige faktorer i betragtning, når der skal tekstes bande- og skældsord. Generelt er holdningen, at denne type ord ikke skal udelades, men derimod så vidt muligt holde sig til originalen, idet teksteren skal respektere filminstruktørens intentioner 39. Dog skal seerne ikke bombarderes med grimme udtryk, idet disse kan virke hårdere på skrift end i tale, og derudover skal der tages hensyn til seernes læsehastighed, hvilket vil sige, at der nødvendigvis må reduceres nogle ord herunder bande- og skældsord for at undgå gentagelser. Desuden spiller teksterens personlige stil en ganske stor rolle, men typisk vil filmgenren eller programtypen også være afgørende for, hvordan han/hun prioriterer (Jørgensen 1992: 102). Ligesom det var tilfældet med Subline, så vi, at nogle tekstningsfirmaer har en holdning til, hvad der skal gøres i visse tilfælde, f.eks. når det kommer til tekstningen af de engelske ord. Dog er det oftest eventuelle ønsker fra tekstningsfirmaets kunder, der har første prioritet, og derudover er det også af betydning, om der eventuelt foreligger en censureret engelsk skabelon, som teksteren skal arbejde ud fra. Ud over alle disse faktorer siger Jørgensen desuden, at eftersom tekstning er karakteriseret ved at være en kondenseret oversættelsesform, består teksterens arbejde ikke alene i at finde korrespondente udtryk på målsproget, men også i at udsøge sig de grafisk kortere (Ibid.). Dette 38 Bilag 7: Udtalelse af teksteren Xosé Castro Roig 39 I hvor høj grad teksteren skal holde sig til originalen, afhænger desuden af hvilket sprog, der tekstes fra. Hvis man eksempelvis tekster en film fra arabisk eller et andet eksotisk sprog, som kun en lille del af seerne kan forstå, er synkron tekstning ikke nær så vigtig, som ved tekstning fra engelsk, tysk eller fransk. Dette skyldes, at der er større sandsynlighed for, at flere seere forstår disse sprog, hvorfor det er af stor betydning for oversættelsens troværdighed, at tekst og tale følges ad (Jepsen 2000: 37). 47

48 skyldes naturligvis det begrænsede antal tegn, der er til rådighed i underteksterne. Mere konkret vil det på det leksikalske niveau sige, at teksterne skal bestræbe sig på at gøre brug af korte og højfrekvente ord. Det er dog ikke altid lige let at finde et ord, der både er kort, og som også er et ord som generelt har en høj frekvens på målsproget (Ibid.: 108). At ord er højfrekvente vil sige, at det er ord, der bliver brugt hyppigt og på denne måde kan svage læseres læsning lettes, hvis de kan genkende ord (Ibid.). Ligesom mange andre tekstere har Castro Roig (2004) den holdning, at: el logro de un buen traductor de subtítulos es pasar inadvertido (...). Nuestro cometido es redactar un texto que sea tan fluido y armonioso con la imagen que el espectador no note el esfuerzo de lectura que está haciendo Selvom der ifølge Jepsen (2000: 37) ofte diskuteres, i hvor høj grad man skal gengive, nedtone eller fjerne vulgære ytringer fra underteksterne, er der ikke skrevet så meget om, hvad der egentligt bliver gjort af disse ord i underteksterne. Og endnu færre gange er der blevet foretaget komparative undersøgelser, der sammenligner brugen af disse ord mellem forskellige sprog. 48

49 4. Tidligere værker om bandeord og billedmedieoversættelse Jeg vil i dette kapitel forsøge at give et kort overblik over nogle af de undersøgelser og studier, der hidtil er foretaget og skrevet om bande- og skældsord og billedmedieoversættelse. Der er generelt blevet skrevet en del værker om bande- og skældsord, men der foreligger dog kun begrænset litteratur om selve oversættelsen og tekstningen af disse ord. Jeg vil præsentere nogle af de mest udførlige værker, der er skrevet om bande- og skældsord (afsnit 4.1), hvorefter jeg vil give nogle eksempler på tidligere undersøgelser foretaget inden for emnet bande- og skældsord og billedmedieoversættelse (afsnit 4.2). 4.1 Litteratur om bande- og skældsord Bande- og skældsord er kendte fænomener, som de fleste mennesker bruger i mange forskellige situationer. Det er et emne, der i mange år har vakt forskellige personers interesse, men på trods af dette, er der kun blevet skrevet få værker om dette ellers så interessante talesprogsfænomen. Jeg vil i dette afsnit kort præsentere nogle af de større værker, der er skrevet inden for dette område. Nogle af de personer der har bidraget med forskellige undersøgelser og værker om bande- og skældsord er Montagu (1967), Ljung (1984), Andersson & Trudgill (1990), Hughes (1991), Jay (1992) og Allan & Burridge (2006). Ashley Montagu (1967) skrev et af de første større værker om bandeord. I bogen The Anatomy of Swearing bliver vi præsenteret for bande- og skældsordenes oprindelse og disse ords historie gennem tiderne og frem til starten af det 20. århundrede. Bogen koncentrerer sig om brugen af bande- og skældsord på engelsk og kun få gange bliver brugen af denne type ord i andre kulturer nævnt. Montagu diskuterer psykologien bag denne sprogbrug og årsager til, at folk siden oldtiden har bandet og svovlet. Dog nævner han hverken de sociale, kulturelle eller lingvistiske aspekter vedrørende brugen af bande- og skældsord. På trods af dette kan det siges at være et meget udførligt værk i betragtning af, at det er et af de første værker inden for emnet. 49

50 En bog, der minder om Montagus værk, blev udgivet i 1991 og hedder Swearing: A short history of foul language, oaths and profanity in English (Hughes). Ligesom Montagu præsenterer Hughes læseren for bande- og skældsordenes historie, og der bliver gjort rede for oprindelsen og etymologien af visse ord. Hughes fortæller dog ikke, hvad bande- og skældsord egentlig er og nævner ikke brugen af disse ord i andre lande og kulturer. Det er dog ikke kun englændere, der har været fremtrædende inden for dette område. Den svenske professor Magnus Ljung fra Stockholms Universitet har ligeledes bidraget med en række undersøgelser, artikler og bøger om bandeord. Han har bl.a. skrevet bogen Om svordomar i svenskan, engelskan och arton andra språk (1984). Til forskel fra Montagu og Hughes udelader Ljung i denne bog det historiske aspekt, hvorimod han sætter fokus på brugen af de grimme ord i forskellige sprog. Ljung fortæller, hvad der forstås ved bandeord og præsenterer nogle af årsagerne til, at vi bruger disse ord. Bogen har til formål at vise, hvordan man bander på nogle forskellige sprog, og selvom størstedelen af siderne er dedikeret til engelsk og svensk, fortælles der også om brugen af bandeord i sprog som f.eks. russisk, polsk, arabisk og kinesisk, og der gives forskellige eksempler på bandeord, der bruges i disse lande. En anden svensker, Lars G. Andersson, har også udgivet nogle forskellige publikationer, herunder bogen Bad Language (1990), der er lavet i samarbejde med den britiske sprogforsker Peter Trudgill. Der er tale om en omfattende bog inden for området, og den omhandler forskellige aspekter vedrørende bandeord og dårligt sprog generelt. Amerikaneren Timothy Jay udgav i 1992 bogen Cursing in America. A psycholinguistic study of dirty language in courts, in the movies, in the schoolyards, and on the streets. Som titlen indikerer, handler bogen om brugen af bandeord i USA, og Jay analyserer og præsenterer resultaterne fra nogle forskellige undersøgelser, som han har foretaget blandt nogle forskellige grupper mennesker i en række forskellige omgivelser med henblik på at undersøge deres brug af denne type ord. Man kan altså sige, at der er mindre fokus på teorien bag disse ord og mere fokus på, hvordan ordene bruges i praksis i USA. Jay bruger desuden et helt kapitel (mere end 35 sider) på at fortælle om forholdet mellem vrede og brugen af bande- og skældsord. Ligesom det var tilfældet med Montagu, Hughes og Andersson, sammenligner Jay dog ikke dette fænomen på 50

51 tværs af sprog og kulturer der er udelukkende fokus på engelske bande- og skældsord samt brugen af disse i USA. I bogen Forbidden Words: Taboo and the censoring of language (2006) giver Allan & Burridge en omhyggelig præsentation af tabuer, tabuiserede emner og bande- og skældsord. Derudover gives en grundig beskrivelse af begreberne dysphemism, orthophemism and euphemism (2006: 31). Alle de nævnte forfattere er enige om, at dette emne ikke har fået særlig meget opmærksomhed, hvilket de har ret i, hvad angår den akademiske verden. Derimod er faktum, at flere og flere mennesker lader til at interessere sig for bande- og skældsord og deres funktion. Der findes faktisk et utal af hjemmesider og debatfora på internettet, der handler om bande- og skældsord 40. Udover de nævnte værker og hjemmesider, der er dedikeret til bande- og skældsord, er der i tidens løb også blevet udarbejdet flere danske og spanske opslagsværker og ordbøger i bogform. Herunder kan bl.a. nævnes: Diccionario del insulto (2000) af Juan de Dios Luque et al. Bogen er meget omfattende og indeholder over 5000 opslagsord. Derudover er der Lars Melins Politikens frække ordbog (1997), der indeholder 150 eder, skældsord, udråbsord, sexord og latrinære udtryk til og fra ni europæiske sprog. Der mangler dog stadig et detaljeret og gennemgribende værk om denne type ord på forskellige sprog, der bl.a. indeholder forklaringer på kulturelle forskelle og ordenes etymologi. Det vil sige et opslagsværk, som f.eks. kan bruges i oversættelsesmæssige sammenhænge, selvom det dog ikke skal glemmes, at de oversættelsesmæssige valg naturligvis afhænger af den pågældende kontekst. Der er altså blevet skrevet en del om bande- og skældsord, men det samme gælder ikke for det ellers så interessante emne vedrørende selve oversættelsen af disse ord. 40 Et par eksempler på hjemmesider er Bandeklubben.dk og Maledicta Press (http://aman.members.sonic.net/), der er en hjemmeside med bl.a. en masse artikler og links. På forsiden står der: If you are under 21 years of age, immature, a legal scumbag, a shallow journalist, a p.c. creep, or offended by words, just go away. På de sociale netværk, som f.eks. Facebook, er der ligeledes flere engelske, spanske og danske grupper, der er dedikeret til de grimme ord. Derudover findes også en række online ordlister, nogle mere omfattende end andre. Eksempelvis kan nævnes hjemmesiden med spanske skældsord 51

52 4.2 Bande- og skældsord i billedmedieoversættelse Tekstningen af bande- og skældsord har indtil nu været et noget uberørt og overset emne, men jeg vil i dette afsnit præsentere nogle eksempler på studier, der er skrevet om denne type ord i billedmedieoversættelse 41. Det lader ikke til, at der er blevet foretaget nogen sammenlignende undersøgelse af brugen af de danske og spanske bande- og skældsord, hvilket har været en af årsagerne til, at jeg har valgt dette emne. Derudover har der mest været fokus på, hvordan specifikke bandeord, som f.eks. Fuck, er blevet dubbet til et andet sprog, hvorfor det vil være interessant at undersøge, hvad der sker med disse ord i en anden form for billedmedieoversættelse, altså tekstning. Der er dog blevet gennemført nogle undersøgelser af overførslen af bande- og skældsord mellem engelsk og spansk. Eksempelvis foretog Fernández (2006) en undersøgelse af dubbingen af disse ord i den amerikanske kultfilm South Park (1999). Kort fortalt undersøgte hun, hvordan de engelske bande- og skældsord er blevet dubbet til spansk. Hun nævner, at den spanske dubbing af de engelske bande- og skældsord tidligere har haft en tendens til at lyde alt for amerikansk, idet der tit gøres brug af direkte oversættelser. På denne måde er de spanske bande- og skældsord i de dubbede versioner ofte uautentiske og kunstige, hvilket skyldes, at en stor del af udtrykkene er leksikalske lån og uidiomatiske direkte oversættelser fra engelsk. Hun analyserer dubbingen af nogle udvalgte ord fra filmen South Park og præsenterer løbende ligheder og forskelle på brugen af denne type ord i henholdsvis engelsk og spansk. Hun konkluderer, at den spanske dubbing af bande- og skældsord ofte resulterer i en dialog, der er karakteriseret ved at mangle den spontanitet, som denne type ord ellers indebærer, samtidig med at mange af løsningerne ofte lyder kunstige og er formildede versioner af den originale dialog. 41 Eftersom billedmedieoversættere er underlagt visse mediespecifikke begrænsninger i forhold til andre oversættere, kan brugen af bande- og skældsord i litterære tekster ikke sammenlignes med brugen af disse ord i billedmedieoversættelser. Jeg vil derfor kun præsentere nogle af de få studier, der er skrevet om dette emne inden for billedmedieoversættelse. Det skal dog nævnes, at der heller ikke inden for litterær oversættelse er blevet skrevet så meget om overførslen af bandeord. Dog har Karjalainen (2002) skrevet en afhandling, der undersøger udeladelsen af bandeord i to forskellige svenske oversættelser af J.D. Salingers Catcher in the Rye, mens Ghassempur (2009) i sin Ph.d.-afhandling sammenligner oversættelsen af bandeord fra Roddy Doyles The Commitments til to tyske versioner af dette værk. 52

53 Fernández lægger vægt på, at bande- og skældsord ikke skal oversættes direkte, idet TLkulturens normer skal tages i betragtning. Hun nævner de spanske udtryk bastardo og cierra tu jodida boca!, der lader til at være smittet af de engelske ækvivalenter bastard og shut the fuck up!. Selvom der er tale om uautentiske spanske udtryk, siger hun, at It is a fact that Spanish people are incorporating them to our everyday language thanks to the influence of mass media, hvorfor de ikke længere lyder underlige. Hun siger dog efterfølgende, at denne type konstruktioner, der er smittet af engelsk, er unødvendige i de tilfælde, hvor der findes spanske synonymer. Fernández Dobao (2006) tager udgangspunkt i den spanske version af filmen Pulp Fiction (1994), og ligesom Fernández (2006) er der også i denne artikel fokus på dubbingen af de grimme udtryk. Der bliver præsenteret nogle væsentlige forskelle på brugen af bandeord i engelsk og spansk, og formålet er at sætte fokus på nogle af de problemer, som bandeordene medfører i oversættelsesprocessen samt at vise nogle eksempler på løsninger, der er anvendt i filmen. Fernández Dobao analyserer ikke dubbingen af alle bandeordene i filmen, men blot nogle udvalgte ord, der ikke har en direkte ækvivalent i spansk og dermed skaber endnu større oversættelsesmæssige problemer. Hun konkluderer, at det vigtigste i overførslen af bandeord er, at billedmedieoversætteren sørger for at anvende bandeord, der har samme følelsesmæssige ladning, kraft og virkning som de ord, der er anvendt i den originale dialog. Endnu et eksempel på en undersøgelse af dubbingen af en engelsk film er foretaget af Pujol (2006), der undersøger, hvordan ordet fuck er blevet gengivet i den catalanske dubbing af filmen From Dusk till Dawn (1996). Pujol viser, at fuck kan bruges på forskellige måder, og han nævner seks forskellige følelser, som bliver udtrykt i filmen ved at anvende dette ord, nemlig: extreme anger, emphasis, disgust, contempt, surprise og happiness. Han lægger dog vægt på, at disse kategorier kan overlappe hinanden, hvorfor det i visse situationer kan være svært at skelne mellem dem. Der er tale om en kvantitativ analyse af dubbingen af fuck, og det konkluderes, at mange af de catalanske udtryk for fuck hentes fra to semantiske områder, nemlig sex og ekskrementer. Derudover er strategien omission fremtrædende, hvilket vil sige, at en stor del af forekomsterne af fuck udelades. Dette kan ifølge Pujol skyldes de mediespecifikke begrænsninger og kan retfærdiggøres ved at gøre brug af en intonation, der viser personens følelsesmæssige tilstand. 53

54 Pujol konkluderer, at dubbingen af fuck generelt er af høj kvalitet, idet den oprindelige mening og virkning er overført til den catalanske version på trods af, at fuck kan have så mange forskellige betydninger alt afhængigt af den pågældende situation. Udover de hidtil nævnte undersøgelser der alle er foretaget af spaniere og har fokus på dubbingen af engelske bandeord, kan også nævnes Chen (2004), der undersøger, hvordan de engelske bande- og skældsord overføres til de Hong Kong-kinesiske undertekster. Chen viser, at de grimme udtryk enten (1) udelades af de kinesiske undertekster, (2) nedtones eller (3) bliver erstattet af et udtryk på sproget putonghua, selvom de fleste mennesker i Hong Kong har kantonesisk som modersmål. Derudover er endnu en løsning, der ofte bruges, (4) at bandeordene overføres ved brug af eufemismer. At bandeordene behandles på denne måde i underteksterne, kan ifølge Chen skyldes, at nogle tekstere ikke tør gøre brug af de frækkere og grovere kantonesiske ækvivalenter på grund af censur fra samfundets side. Dette resulterer i, at den endelige kinesiske version er uninteresting and stripped of emotion (Chen 2004: 136). Chen konkluderer, at de engelske bande- og skældsord skal gengives i underteksterne med nogle tilsvarende kantonesiske udtryk for at give seerne den bedst mulige filmoplevelse. De hidtil foretagne studier koncentrerer sig kort fortalt om de lingvistiske og kulturelle forskelle i brugen af bande- og skældsord. Derudover har resultaterne fra disse undersøgelser vist, at overførslen af denne type ord både kan være SL-specifik med brugen af mange direkte oversættelser (Fernández 2006), og TL-specifik i de tilfælde hvor ordene nedtones og udeladelsesstrategien anvendes (Chen 2004 og Pujol 2006). Hovedformålet med undersøgelserne har været at fremhæve nogle problemer vedrørende overførslen af bande- og skældsord i billedmedieoversættelse og en gennemgående konklusion har været, at det er af stor betydning at finde og gøre brug af en passende ækvivalent fra TLkulturen med henblik på at kunne genskabe den samme følelse, som SL-dialogen indeholder. Generelt har man i undersøgelserne haft en kvantitativ fremgang, og der er ikke foretaget sammenligninger af undertekster på forskellige sprog. Dette vil jeg forsøge at gøre i min kvantitative og kvalitative analyse i kapitel 5. 54

55 5. Analyse Efter i kapitel 2 at have præsenteret disciplinen tekstning og nogle forskellige strategier, der kan anvendes i tekstningen af kulturspecifikke termer, og i kapitel 3 at have redegjort for bande- og skældsord og brugen af denne type ord, vil jeg i dette kapitel undersøge, hvilke bande- og skældsord, der er blevet brugt i originaldialogen og i de danske og spanske undertekster. Desuden vil jeg, på baggrund af de i afsnit opstillede strategier, undersøge, hvilke af disse strategier, der er blevet brugt i underteksterne. Som tidligere nævnt består analysen af to dele, nemlig en kvantitativ analyse (afsnit 5.1) og en kvalitativ analyse (afsnit 5.2). I første del vil jeg undersøge og sammenligne antallet af udeladelser af bande- og skældsord i underteksterne samt undersøge hvilke typer bande- og skældsord, der er anvendt i den originale SL-dialog og i de danske og spanske undertekster. Den kvalitative analyse vil derimod bestå af en undersøgelse af de i filmen mest anvendte bandeog skældsord. Jeg vil i denne analyse undersøge, hvilke løsninger hhv. danskerne og spanierne har brugt i deres tekstning af disse ord og udtryk. Dette vil jeg gøre med henblik på at se, om det er muligt at fastlægge et mønster for, hvilke af Lundquists og Nedergaard-Larsens strategier de anvender ved de enkelte ord og udtryk. 5.1 Kvantitativ analyse Jeg vil i denne del af analysen ved hjælp af grafer og tabeller undersøge, hvor mange bande- og skældsord SL-dialogen og de fire TL-undertekster indeholder. Derudover vil jeg forsøge at skabe et overblik over hvilke ord og udtryk, der er brugt i de forskellige sprog, samt hvilke områder ordene er hentet fra. Som vi så i afsnit , kan nogle ord fungere som såvel bande- og skældsord. Dette gælder bl.a. for de engelske udtryk Shit, fuck og Son of a bitch, der alle både kan bruges som udråbsord og som en fornærmelse mod et andet menneske. Det er eksempelvis normalt at gøre brug af udråbsordet Shit, hvis man bliver forskrækket, mens man også kan bruge det samme 55

56 ord rettet mod en person, f.eks. You little shit. Dette gælder ikke kun på engelsk, men også på dansk og spansk, hvor vi f.eks. også anvender henholdsvis lort og mierda som hhv. interjektioner og skældsord. Det kan derfor være svært at placere visse af de grimme ord i grupperne bandeord og skældsord, hvorfor jeg i denne analyse behandler bande- og skældsord samlet. Som tidligere vist kommer denne type ord fra nogle af de samme sproglige områder, og jeg vil derfor inddele de fundne bande- og skældsord i følgende fem overordnede grupper: Religiøse udtryk Latrinære og seksuelle udtryk Sygdom Eufemismer / Omskrivninger Andre skældsord Den overordnede gruppe Latrinære og seksuelle udtryk er en bred kategori, hvorfor jeg har valgt at lave følgende undergrupper: Ekskrementer Kønsorganer Sex og seksualitet Ligeledes dækker sidstnævnte gruppe Andre skældsord over nogle forskellige typer skældsord, hvorfor jeg har opstillet følgende undergrupper: 56

57 Dyr Karakter / opførsel Racistiske skældsord Krænkelse af intelligens eller mangel på samme Udseende / Alder Kvantitativt overblik over bande- og skældsord i datamaterialet I originaldialogen til filmen Gran Torino er antallet af forekomster af bande- og skældsord 276, hvorimod antallet af disse ord i de fire TL-undertekster ikke overstiger 234. I de spanske DVDundertekster (SDU) finder vi eksempelvis 234 ord, mens der i de spanske fansubs (SFS) er gengivet 174 af de grimme ord og udtryk. I de danske undertekster ser vi et lignende mønster, idet der i DVD-underteksterne (DDU) er gengivet 202 af ordene i underteksterne, hvorimod de danske fansubs (DFS) kun har overført 143 bande- og skældsord til underteksterne. Det vil altså sige, at de danske og spanske DVD-undertekster indeholder flere bande- og skældsord end de danske og spanske fansubs, der kun har overført hhv. 51,8 % og 63 % af denne type ord fra originaldialogen. Dette er noget mindre, end hvad vi ser i DVDunderteksterne, da der i de danske undertekster er overført 73,2 % af ordene i forhold til originaldialogen, mens de spanske DVD-undertekster indeholder hele 84,8 %. Tabel 1 viser antallet af bande- og skældsord i SL-dialogen og i de undersøgte undertekster til Gran Torino, mens Tabel 2 viser antallet og den procentvise fordeling af de tekstede og udeladte grimme ord i forhold til originaldialogen. 57

58 Tabel 1: Tabel 1: Antal bande- og skældsord i underteksterne til Gran Torino Tabel 2: Antal Antal (%) Udeladelser (%) SDU ,8 15,2 DDU ,2 26,8 SFS DFS ,8 48,2 Tabel 2: Antal og procentvis fordeling af de tekstede og udeladte bande- og skældsord Hvilke bande- og skældsord er brugt i SL-dialogen og TL-teksterne? Jeg vil nu forsøge at vise hvilke ord, der er blevet anvendt i de forskellige sprog, det vil sige, hvilke områder de forskellige bande- og skældsord er hentet fra. Dette vil jeg gøre med udgangspunkt i de i afsnit 5.1 opstillede kategorier. 58

59 De overordnede kategorier Som det fremgår af nedenstående Tabel 3, kommer størstedelen (48,5 %) af bande- og skældsordene i originaldialogen fra kategorien Latrinære og seksuelle udtryk. Hvis vi ser på de to danske versioner DDU og DFS, er det imidlertid kun hhv. 25,8 % og 20,3 % af bande- og skældsordene, der er hentet fra dette område. Derimod er der i de to spanske versioner i højere grad gjort brug af ord og udtryk fra denne kategori, idet der er anvendt hele 61,1 % latrinære og seksuelle udtryk i de spanske DVD-undertekster, mens tallet i de SFS er 38,1 %. Tabel 3: Tabel 3: Antal og procentvis fordeling af forskellige typer bande- og skældsord Der er altså en stor forskel på antallet af ord, der er hentet fra denne kategori alt afhængigt af, hvilket sprog der er tale om. I den engelske SL-dialog og i de spanske versioner er de anvendt i højere grad sammenlignet med i de danske undertekster, hvor der generelt ikke er brugt så mange ord og udtryk fra denne gruppe. Derimod er der i de danske undertekster anvendt et større 59

60 antal religiøse udtryk, nemlig hhv. 66 (32,7 %) i DVD-underteksterne, mens fansubberen har gjort brug af 45 (31,5 %) udtryk fra denne kategori. Til sammenligning har man i originaldialogen hentet 18,5 % af ordene fra denne kategori, mens tallet i de spanske versioner er hhv. 6,4 % (SDU) og 21 % (SFS). Derudover fremgår det desuden af Tabel 3, at der kun i de danske undertekster er anvendt ord og udtryk, der stammer fra kategorien Sygdom. Der lader altså til at være en forskel på hvilke ord, der bruges i originaldialogen sammenlignet med de to TL-sprog. Dog lader det til, at de to danske tekstere bruger nogenlunde samme type ord, mens det samme er gældende for de to spanske tekstere. Der er imidlertid også visse forskelle inden for det samme sprog, hvilket vi eksempelvis så i foregående afsnit vedrørende de religiøse udtryk. I den spanske DVD-version var kun 6,4 % af de anvendte bande- og skældsord hentet fra dette område, hvorimod der i de spanske fansubs var gjort brug af 21,3 % fra denne kategori. Dette kan bl.a. skyldes de pågældende teksteres individuelle stil. Som tidligere nævnt hører der en række undergrupper til de to store kategorier Latrinære og seksuelle udtryk og Andre skældsord, hvorfra alle teksterne har hentet en stor del af de anvendte bande- og skældsord. Jeg vil derfor i det følgende afsnit forsøge at give et overblik over, hvilke undergrupper de anvendte ord stammer fra Undergrupperne Som det fremgår af nedenstående Tabel 4, er der en betydelig forskel i antallet af anvendte ord og udtryk fra undergrupperne. Eksempelvis er der i SL-dialogen gjort brug af 77 ord og udtryk fra undergruppen Sex og seksualitet, mens dette tal i de danske DVD-undertekster kun er 13 og 4 i de danske fansubs. Dette er dog ikke det mest overraskende ved denne tabel, idet et ord fra én gruppe sagtens kan have den samme virkning som et ord fra en anden gruppe, som vi vil se i den kvalitative analyse. Noget af det, der til gengæld springer i øjnene i Tabel 4, er den store forskel i den danske og spanske brug af udtryk fra denne undergruppe. 60

61 Tabel 4: Latrinære og seksuelle udtryk: Undergruppe Originaldialog SDU DDU SFS DFS Ekskrementer Kønsorganer Sex og seksualitet I alt Tabel 4: Antallet af anvendte ord og udtryk fra undergrupperne til kategorien Latrinære og seksuelle udtryk Som vi kan se, er der i de spanske undertekster anvendt 75 og 34 udtryk fra undergruppen Sex og seksualitet, hvorimod de danske undertekster kun har brugt hhv. 13 og 4 ord og udtryk fra denne undergruppe. Derimod lader der til at være en mere ensartet brug af undergrupperne til kategorien Andre skældsord. Som det fremgår af Tabel 5, varierer antallet af disse ord ikke forfærdelig meget, idet den tekst (DFS), der har brugt færrest ord fra denne kategori, har anvendt 62, mens originaldialogen, der indeholder flest ord fra denne kategori, har gjort brug af

62 Tabel 5: Andre skældsord: Tabel 5: Antal og procentvis fordeling af anvendte ord og udtryk fra undergrupperne til kategorien Andre skældsord Den procentvise fordeling af ordene i de fleste undergrupper er således nogenlunde ens mellem de forskellige sprog, og især de racistiske skældsord er meget frekvente i alle versionerne. Sammenlignet med de danske og spanske undertekster er undergruppen Dyr noget mere anvendt i SL-dialogen (29,5 %), hvilket skyldes brugen af skældsordet bitch. I næste afsnit vil jeg undersøge, hvilke bande- og skældsord, der bliver brugt mest i de fire TLundertekster og i SL-dialogen, med henblik på at lave en nærmere undersøgelse af tekstningen af disse ord i den kvalitative analyse i afsnit

63 5.1.2 De mest anvendte bande- og skældsord De ord der bliver brugt mest i originaldialogen til Gran Torino er: Fuck, Bitch / Son of a bitch, Jesus, Ass, Hell og Shit. Disse ord indgår i en masse forskellige udtryk og konstruktioner, som vi vil se i afsnit 5.2. I de danske DVD-undertekster bruges følgende ord mest: helvede, sgu, skævøje, lort og møgsvin / svin. I de DFS er de mest anvendte bande- og skældsord fanden, røv, helvede, skævøjer, sgu og lort. Umiddelbart lader det altså til, at det danske ordvalg er ret ens i de to versioner af undertekster, bortset fra at de DFS har gjort brug af udtryk med fanden og røv en del gange, uden dog at have anvendt skældsordet svin eller møgsvin, som de DDU har taget i brug ti gange i løbet af filmen. I de SDU er det coño, mierda, joder, puto/a (adj.) og hijo de puta, der anvendes mest, mens de mest frekvente ord og udtryk i de SFS er mierda, puto/a (adj.), amarillo/a, Jesús, hijo de puta og maldita sea. Hvis vi sammenligner ordvalget i de to spanske undertekster, vil jeg mene, at der er én ting, der er meget iøjnefaldende, nemlig at der i de SFS overhovedet ikke er gjort brug af coño og kun få gange er anvendt joder, hvorfor de ikke er præsenteret i Tabel 6. Det overraskende er, at de befinder sig blandt de absolut mest anvendte ord i de spanske DVD-undertekster, og derudover siger Martínez de Sousa, at: Entre las más conocidas y acaso las más pronunciadas (en todas las esferas de la sociedad, no solo en los estratos más bajos), están coño, cojones y joder (1995). Eftersom fansubberne ikke er underlagt de samme krav fra bl.a. tekstningsfirmaer, som de professionelle tekstere til tider skal overholde, kan udeladelsen af coño og joder muligvis skyldes nogle andre faktorer, herunder bl.a. teksterens stil og personlighed. Hvis der er tale om en person, der ikke selv gør brug af disse ord, er det meget sandsynligt, at han/hun heller ikke anvender dem i sine undertekster. Derudover kan der være tale om, at underteksterne er lavet ud fra f.eks. en engelsk skabelon, hvorfor sprogbrugen kan være påvirket af ordvalget i den anvendte skabelon. 63

64 Nedenstående Tabel 6 viser antallet af forekomster og den procentvise fordeling i forhold til det samlede antal anvendte bande- og skældsord i den pågældende tekst. Tabel 6: Tabel 6: De mest frekvente bande- og skældsord i SL-dialogen og TL-underteksterne til Gran Torino Hvad angår de mest anvendte engelske bande- og skældsord fra Tabel 6, vil jeg undersøge tekstningen af disse nærmere i afsnit 5.2, hvor jeg bl.a. vil se på, hvilke af de i afsnit præsenterede strategier, der er anvendt Opsamling på den kvantitative analyse Jeg har i første del af analysen forsøgt at give læseren et kvantitativt overblik over de udeladte og de tekstede bande- og skældsord i datamaterialet. Derudover har jeg vist, hvilke kategorier og undergrupper SL-dialogen og de fire TL-tekster henter de anvendte ord og udtryk fra, hvorefter jeg endelig har opstillet de mest anvendte bande- og skældsord. Jeg vil i dette afsnit opsummere nogle af resultaterne fra den kvantitative analyse og forsøge at forklare, hvorfor resultaterne ser ud, som de gør. 64

65 Det kan ud fra den kvantitative analyse konkluderes, at de fire TL-undertekster adskiller sig væsentligt fra originaldialogen, samtidig med at de er forskellige indbyrdes, hvad angår antallet af bande- og skældsord. Hverken de danske eller de spanske undertekster indeholder den samme mængde bande- og skældsord som originaldialogen, og specielt i de to versioner, der er fremstillet af fansubberne, er der udeladt en betydelig procentdel af denne type ord. Som vi så i Tabel 2 på side 58, har den spanske fansubber udeladt 37 % af bande- og skældsordene fra SLdialogen, mens den danske fansubber har udeladt 48,2 %. Derimod har de professionelle udeladt hhv. 15,2 % (SDU) og 26,8 % (DDU). Man kan således stille sig selv et afgørende spørgsmål: Hvorfor er alle disse ord og udtryk ikke blevet overført til underteksterne? At der er blevet udeladt mellem 15,2 % og 48,2 % af de oprindelige bande- og skældsord kan skyldes nogle forskellige faktorer, som jeg vil forsøge at belyse i det følgende. Den mest oplagte grund til at udelade nogle ord og udtryk fra underteksterne er, at der skal tages hensyn til de tekstningsspecifikke begrænsninger, det vil sige hhv. plads- og tidsfaktoren og sladreeffekten, der blev præsenteret i afsnit 2.2. Der findes dog også nogle andre faktorer, der kan have indflydelse på udfærdigelsen af den endelige undertekst og en eventuel udeladelse af visse ord. Inspireret af Karamitroglou (2000), har Mattsson (2006) opstillet nedenstående model (Figur 3), der viser nogle forskellige faktorer, der har indflydelse på den endelige tekstning af denne type talesprogsfænomen. Figur 3: Afgørende faktorer for tekstningen af bl.a. bande- og skældsord (Jenny Mattsson 2006: 8) 65

66 Ifølge Karamitroglou (2000: 70) er underteksterne en del af et større system, og derfor tager Mattssons model udgangspunkt i, at det ikke kun er selve teksteren, der har indflydelse på, hvad der kommer til at stå i underteksterne. Ifølge Figur 3 kan følgende punkter altså spille en afgørende rolle for, hvordan de endelige undertekster kommer til at se ud: A: Norms B: Standards at the TV channels and agencies C: Working conditions etc. D: Other factors A: Dette er et afgørende punkt, og der er bl.a. tale om normer for hvilke ord og udtryk (her: bande- og skældsord), der traditionelt set bruges i den pågældende TL-kulturs sprog, ikke mindst skriftsprog. Disse normer i TL-kulturen kan desuden have en indflydelse på antallet af bande- og skældsord i underteksterne, og på hvilket område disse ord og udtryk hentes fra (Mattsson 2006: 7). B: Det næste punkt er tv-kanalens eller tekstningsfirmaets standarder. Som vist i afsnit kan nogle firmaer have en mening om og regler for, hvad der skal stilles op med denne type ord og udtryk i tekstningsprocessen, hvorfor teksterne i visse tilfælde skal følge disse regler. C: Ifølge Mattsson (2006) kan arbejdsbetingelserne også spille en rolle for tekstningen. Hun nævner, at nogle tv-kanaler og tekstningsfirmaer har fastansat nogle tekstere, mens andre gør brug af freelance tekstere. Derudover er visse tekstere mere erfarne, hvorfor de muligvis får en højere løn end andre tekstere, hvilket kan have en indflydelse på, hvordan underteksterne bliver udformet. Dette er dog ikke blevet undersøgt nærmere (2006: 8). D: Det sidste punkt dækker over andre faktorer, idet der er en hel række andre afgørende faktorer end de allerede nævnte. Herunder nævner Mattsson (Ibid.: 8) bl.a. den enkelte teksters stil og præferencer og TL-seernes forventninger. Derudover kan andre faktorer være: hensyn til modtageren, teksterens erfaring, eventuel censur fra f.eks. samfundet, dovenskab, kort deadline 66

67 osv. Som tidligere nævnt foreligger der desuden sommetider en skabelon, som teksteren arbejder ud fra, hvorfor denne skabelon også kan påvirke undertekstens indhold. Der er altså mange forskellige faktorer, der har en indflydelse på, hvordan den endelige undertekst kommer til at se ud og på hvor stor en del af den samlede mængde bande- og skældsord, der bliver overført til underteksterne. Hvilke ord og udtryk, der bliver gjort brug af i underteksterne, kan således sige en del om teksteren, teksterens arbejdsvilkår og TL-kulturen og modtagerne i al almindelighed. Vi har i den kvantitative analyse også fået et overblik over, hvilke områder og kategorier, de forskellige bande- og skældsord hentes fra. Vi har set, at den engelske SL-dialog og de spanske TL-undertekster har hentet størstedelen af de anvendte bande- og skældsord fra kategorien Latrinære og seksuelle udtryk, hvorimod der kun i de to danske versioner er gjort brug af sygdomsbandeord samtidig med, at en stor del af de anvendte danske bande- og skældsord er religiøse udtryk. Men hvorfor er så stor en del af de anvendte danske ord og udtryk hentet fra den traditionelle kategori Religiøse udtryk, når danskerne ifølge Quist & Hagen (2007: 57) efterhånden har taget en del engelske udtryk til sig? Dette kan ligeledes skyldes nogle af faktorerne fra Mattssons model. Især de danske normer kan have en indflydelse på den hyppige brug af religiøse udtryk, idet bandeord fra denne kategori på trods af de mange år på bagen stadig er meget udbredte i det danske samfund 42. Vi har altså set, at der er en forskel på, hvilke ord der bruges i SL-dialogen og i de to TLkulturer. Der er desuden også visse forskelle inden for samme sprog. Eksempelvis så vi, at der i de spanske DVD-undertekster blot var anvendt 6,4 % religiøse udtryk, hvorimod tallet i de spanske fansubs var oppe på 21 %. Dette må siges at være en betydelig forskel, og som nævnt i analysen kan dette bl.a. skyldes de pågældende teksteres personlige stil. Derudover kan det skyldes nogle af de øvrige faktorer fra Mattsons model, herunder eksempelvis modtagerhensyn. Som vi vil se i den kvalitative analyse, har den spanske fansubber desuden en tendens til at holde 42 Rathje og Andersen (2005) foretog en undersøgelse blandt en række unge, midaldrende og ældre personer, hvorefter de kunne konkludere, at de mest anvendte bandeord i alle tre aldersgrupper kom fra kategorien Religiøse udtryk. Helt konkret var de unges top 3: (1) sgu (2) skide, ikke en skid (fra undergruppen Ekskrementer) (3) fandeme, hvor/hvordan fanden, mens de midaldrendes var (1) sgu (2) gud, du godeste, gudskelov (3) søreme, for søren, hvad søren og sørens. De mest anvendte bandeord blandt de ældre var ligeledes fra dette område: (1) gud, du godeste, gudskelov, herregud (2) søreme, for søren, hvad/hvor søren (3) sgu) (2005: 7). 67

68 sig nogenlunde tæt op ad SL-dialogen i forhold til den spanske professionelle tekster. Det vil sige, at når der på engelsk bliver sagt Jesus, så er der i de SFS ofte valgt den spanske ækvivalent Jesús, hvilket muligvis kan skyldes dovenskab, idet teksteren har valgt en forholdsvis let løsning. Til sammenligning er der i de SDU kun gjort brug af få religiøse udtryk, hvilket ligeledes kan skyldes teksterens præferencer. Når der i SL-dialogen bliver anvendt et bande- eller skældsord, vælger den professionelle spanske tekster således et udtryk fra en af de andre kategorier, som han/hun finder mere passende i den pågældende situation. I den kvantitative analyse så vi desuden, at brugen af eufemismer ikke er udbredt hverken i SLdialogen eller i de analyserede TL-undertekster. Man kan altså sige, at tingene ikke er blevet pakket ind i denne film, hvilket muligvis kan skyldes, at der er tale om en DVD-version. Underteksterne ville muligvis se anderledes ud, hvis der var tale om TV-tekster, og der dermed skulle tages hensyn til den pågældende TV-kanals sprogpolitikker, filmens sendetid osv. Efter i afsnit 5.1 at have fået et generelt overblik over hvilke typer bande- og skældsord der er blevet brugt i SL-dialogen og i de forskellige TL-undertekster, vil jeg i det følgende afsnit se nærmere på, hvordan de mest anvendte engelske bande- og skældsord er blevet tekstet til de øvrige undertekster, herunder vil jeg vise nogle eksempler på, hvilke af Lundquists og Nedergaard-Larsens strategier, der er anvendt. For lige kort at opsummere strategierne var der tale om: 68

69 5.2 Kvalitativ analyse I denne del af analysen vil jeg undersøge og have fokus på, hvordan de mest anvendte engelske bande- og skældsord er blevet tekstet til de fire TL-undertekster. Ud af et samlet korpus på 276 eksempler, vil jeg kommentere 79 eksempler, der er udvalgt med henblik på at skabe et billede af, hvordan de mest anvendte engelske bande- og skældsord er blevet tekstet til dansk og spansk. Eksemplerne er ikke valgt systematisk ud fra de opstillede strategier, hvilket vil sige, at det ikke er sikkert at alle 6 strategier er repræsenteret i de udvalgte eksempler. Mht. det samlede datamateriale skal det ligeledes nævnes, at der visse steder kan forekomme flere bandeord og/eller skældsord i én dialog, hvorfor den samme dialog kan forekomme som eksempel flere steder i analysen. Som vi så i afsnit 5.1.2, optræder ordet fuck mange gange i den originale SL-dialog, faktisk i hele 23,9 % af alle forekomsterne af bande- og skældsord. Derfor vil en stor del af denne analyse være koncentreret omkring netop fuck og tekstningen af diverse udtryk og konstruktioner, som dette ord indgår i. Derefter vil jeg se på, hvordan de øvrige ord fra den engelske liste i Tabel 6 det vil sige Bitch / Son of a bitch, Jesus, Ass, Hell og Shit er blevet overført til TL-teksterne. Endelig vil jeg undersøge, hvordan filmens racistiske skældsord er blevet tekstet til dansk og spansk. Som vi så i Tabel 5 i den kvantitative analyse, er brugen af denne type skældsord i høj grad kendetegnende for filmen. De er hovedsageligt rettet mod asiaterne i filmen, men der optræder også nogle ord og udtryk, der omhandler hvide personer og afroamerikanere Fuck I flere forskellige undersøgelser bliver det fastslået, at ordet fuck og dets derivater ( fucking, fucked, motherfucker osv.) er det mest anvendte bandeord i amerikanske film (López & Manzanares (2000) og Fernández (2006)). Dette stemmer godt overens med, hvad vi så i den kvantitative analyse, idet netop disse ord udgør størstedelen af de anvendte bande- og skældsord i Gran Torino. Derudover er ordet fuck ubestrideligt et af de ord, der kan bruges på flest mulige måder. Det kan anvendes som interjektion, verbum, substantiv, adjektiv og adverbium samtidig med, at det indgår i et utal af forskellige udtryk. 69

70 Fuck kan bruges til at udtrykke mange forskellige følelser, herunder smerte, overraskelse, fornøjelse, had og ikke mindst kærlighed. Andersson & Trudgill viser nogle eksempler på, hvilke andre følelser og situationer dette ord kan beskrive: (Andersson & Trudgill 1990:60) Fuck kan tydeligvis bruges på mange måder og dermed udtrykke et væld af forskellige følelser. I filmen Gran Torino bliver dette ord ligeledes anvendt mange gange og i forskellige situationer. Grundet dette speciales begrænsede plads, kan og vil jeg dog ikke vise alle eksempler fra SL-dialogen, hvori ordet fuck indgår. Jeg vil til gengæld vise et udsnit af disse eksempler for at illustrere den alsidige brug af ordet og for at undersøge, hvorledes det er blevet overført til de fire TL-undertekster. Jeg vil følgelig vise nogle eksempler på, at fuck bruges som interjektion, verbum, substantiv, adjektiv, adverbium og i faste udtryk samtidig med, at jeg løbende vil undersøge den danske og spanske tekstning af SL-dialogen. 70

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

De udskældte tekstere inkompetente eller udfordrede oversættere?

De udskældte tekstere inkompetente eller udfordrede oversættere? De udskældte tekstere inkompetente eller udfordrede oversættere? Et speciale om dansk tekstning af amerikansk humor Navn: Tina Henriksen Friis Vejleder: Henrik Køhler Simonsen Uddannelse: Cand.ling.merc

Læs mere

SPIN CITY - EN BY I RUSLAND? 1.1 Indledning 1 1.2 Problemformulering 2 1.3 Fremgangsmåde 2

SPIN CITY - EN BY I RUSLAND? 1.1 Indledning 1 1.2 Problemformulering 2 1.3 Fremgangsmåde 2 SPIN CITY - EN BY I RUSLAND? 1. Introduktion 1 1.1 Indledning 1 1.2 Problemformulering 2 1.3 Fremgangsmåde 2 2 Oversættelser vi elsker at hade 3 2.1 De professionelle tekstere 3 2.1.2 Ud med sproget (konsekvens

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Kanal 4 V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V. København den 17. oktober 2006

Kanal 4 V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V. København den 17. oktober 2006 RADIO- OG TV-NÆVNET Kanal 4 V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V København den 17. oktober 2006 Klage over reklameafbrydelser i programserien De unge mødre sendt på TV Danmark

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

Ingvild Sandnes. Hjerterystelse. 24 refleksioner

Ingvild Sandnes. Hjerterystelse. 24 refleksioner Ingvild Sandnes Hjerterystelse 24 refleksioner Indhold Hej og velkommen!... 7 Mellem steder... 11 Livet i limbo... 15 Uro... 19 But I still haven t found what I m looking for... 23 Du må bare satse...

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Ordliste over anvendt fagterminologi

Ordliste over anvendt fagterminologi Ordliste over anvendt fagterminologi Adjektiv / tillægsord Adverbial / biled Adverbium / biord Akkusativ m. infinitiv Ord, der beskriver eksempelvis en person eller en genstand, f.eks. er stor, god og

Læs mere

Digitalt TV og Digital modtager

Digitalt TV og Digital modtager Digitalt TV og Digital modtager Digitalt TV er en betegnelse for det TV signal, du modtager. Når man taler Digitalt TV taler man også tit om DVB, henholdsvis DVB T, DVB C eller DVB S. DVB står for Digital

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig Doth Ernst Jacobsen og Henriette BETH Brigham GIVE IT SOME ENGlISH1 Hedwig Give It Some English I 2014 Doth Ernst Jacobsen og Henriette Beth Brigham og Forlaget Hedwig Sat med Calibri og Futura Grafisk

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

What s Love Got to Do With It?

What s Love Got to Do With It? What s Love Got to Do With It? Gram Grid Present Continuous Vi sætter verberne i ing-form, når vi vil beskrive at noget er i gang. Der er fire hovedkategorier af ing-form: 1 Den almindelige form (common

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2014

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2014 Side 1 af 6 TDC A/S, Presse DATO 1/6-2014 INITIALER IKJE/BWH Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2014 Forord Denne analyse er den femte, som TDC Group siden 2010 har gennemført

Læs mere

FILM: ERNST & LYSET, 1996

FILM: ERNST & LYSET, 1996 ERNST OG LYSET dialogliste FILM: ERNST & LYSET, 1996 FILM MEDIER UNDERVISNING Producent: Kim Magnusson Instruktører: Anders Thomas Jensen og Tomas Villum Jensen Manus: Anders Thomas Jensen Fotograf: Jens

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007

Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007 Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007 "Recycle" er en vandring ad eftertankens og følelsens veje. En aften med kærlighedssange, billeder og citater. (fra programmet) Kærlighedssange er banale, men så inderligt

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender Lærervejledning til det interaktive udtaleprogram Til underviser På denne side vil du kunne få et hurtigt overblik over, hvad vores interaktive udtaleprogram er, og hvad programmet kan bruges til. På siderne

Læs mere

Rapport. E-magasin - Projekt 2, 2. semester. Gruppe - MulB 2. sem: Mikkel Thomsen Ivan Christensen Augusta Naundrup-Jensen

Rapport. E-magasin - Projekt 2, 2. semester. Gruppe - MulB 2. sem: Mikkel Thomsen Ivan Christensen Augusta Naundrup-Jensen Rapport E-magasin - Projekt 2, 2. semester Gruppe - MulB 2. sem: Mikkel Thomsen Ivan Christensen Augusta Naundrup-Jensen Indholdsfortegnelse Indledning 3 Problemformulering 3 Målgruppeanalyse 3 Designvalg

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

DR TV-BYEN 2860 Søborg Att.: Peter Kyhl. København den 26. april 2006. Klage over skjult reklame for Symantec Norton Internet Security på DR1

DR TV-BYEN 2860 Søborg Att.: Peter Kyhl. København den 26. april 2006. Klage over skjult reklame for Symantec Norton Internet Security på DR1 RADIO- OG TV-NÆVNET DR TV-BYEN 2860 Søborg Att.: Peter Kyhl København den 26. april 2006 Klage over skjult reklame for Symantec Norton Internet Security på DR1 Thomas Huulbæk Andersen har ved mail af 29.

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup. København den 7. februar 2006

TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup. København den 7. februar 2006 RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup København den 7. februar 2006 Klage over tv-reklame for Hi3G Denmark ApS Happy Music sendt på TV 2/Danmark A/S Claus Kurtzmann har den 18.

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Gruppe 7: Melissa, Line, Terese, Anita og (Sofie). Spørgsmål ud fra teksterne af Jenkins, Mossberg og Fuchs: Danmarksindsamlingen (Byg videre på jeres tidligere observationer

Læs mere

Den ældste beskrivelse af en jakobsstav (o.1340)

Den ældste beskrivelse af en jakobsstav (o.1340) Den ældste beskrivelse af en jakobsstav (o.1340) af Ivan Tafteberg Jakobsen Jakobsstaven er opfundet af den jødiske lærde Levi ben Gerson, også kendt under navnet Gersonides eller Leo de Balneolis, der

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

2013 SP1. Konfiguration af koncernindblik. Configuration Guide

2013 SP1. Konfiguration af koncernindblik. Configuration Guide 2013 SP1 Konfiguration af koncernindblik Configuration Guide Intellectual Property Rights This document is the property of ScanJour. The data contained herein, in whole or in part, may not be duplicated,

Læs mere

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau Roskilde Tekniske Gymnasium Eksamensprojekt Programmering C niveau Andreas Sode 09-05-2014 Indhold Eksamensprojekt Programmering C niveau... 2 Forord... 2 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Krav til

Læs mere

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools PositivitiES Applied Positive Psychology for European Schools POSitivitiES Positive European Schools On-Line kursus Learning This project has been funded with support from the European Commission.This

Læs mere

Skal man tage imod tyggegummi fra en fremmed?

Skal man tage imod tyggegummi fra en fremmed? Skal man tage imod tyggegummi fra en fremmed? Jeg er pæredansk. Jeg snakker altid pænt til og om andre. Jeg smiler og siger i lige måde, når nogle ønsker mig en god dag, uanset hvilken etnisk baggrund

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Del 1 Introduktion til Spil Smart. Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06. Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07

Indholdsfortegnelse. Del 1 Introduktion til Spil Smart. Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06. Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07 I SMN: 97 907 06801 95 7 Pr odukt : SPNA1 1 1 1 607 Indholdsfortegnelse Del 1 Introduktion til Spil Smart Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06 Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07 Spil

Læs mere

Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form)

Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form) Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form) Au Pairs International Sixtusvej 15, DK-2300 Copenhagen S Tel: +45 3284 1002, Fax: +45 3284 3102 www.aupairsinternational.com,

Læs mere

En digital lydtegneserie til unge ordblinde

En digital lydtegneserie til unge ordblinde En digital lydtegneserie til unge ordblinde I det følgende ses resultatet af fire studerendes projektarbejde på efterårssemesteret 2011, 5. semester på Interaktive Digitale Medier på Aalborg Universitet.

Læs mere

Hvordan finder man en god skala vha. Raschmetoden? Svend Kreiner & Tine Nielsen

Hvordan finder man en god skala vha. Raschmetoden? Svend Kreiner & Tine Nielsen Hvordan finder man en god skala vha. Raschmetoden? Svend Kreiner & Tine Nielsen 1 Svaret: Man spørger en, der har forstand på det, som man gerne vil måle 2 Eksempel: Spiritualitet Peter A., Peter G. &

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

50 år i sprogets tjeneste Fuck, sgu og søreme. Bandeord og andre kraftudtryk i tre generationer Hvordan brugte folk så túnnel og tunnél?

50 år i sprogets tjeneste Fuck, sgu og søreme. Bandeord og andre kraftudtryk i tre generationer Hvordan brugte folk så túnnel og tunnél? Nyt fra Sprognævnet 2005/2 juni Indhold Artikler 50 år i sprogets tjeneste Fuck, sgu og søreme. Bandeord og andre kraftudtryk i tre generationer Hvordan brugte folk så túnnel og tunnél? Spørgsmål og svar

Læs mere

Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger

Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger Generelt: I denne opgave omhandler pensum generelt koblingen mellem IT-systemer, som et medium hvorved brugerne af disse systemer udfører sproghandlinger.

Læs mere

Mobil Application i tilknytning til Gift ved første blik.

Mobil Application i tilknytning til Gift ved første blik. Gruppe 2: Tora, Emil, Jens & Camilla Mobil Application i tilknytning til Gift ved første blik. 1) a. Efter seersuccesen med første sæson af Gift ved første blik, vil vi i forbindelse med anden sæson lancere

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

F-modul 3: Sprog og argumentation

F-modul 3: Sprog og argumentation F-modul 3: Sprog og argumentation Den måde vi kommunikerer på, ændrer sig hele tiden, afhængigt af situationen. Vores sprog afhænger af hvem vi taler med. Vi taler anderledes til børn end til voksne, ligesom

Læs mere

Man King - Færdigt manus. Hald Ege Efterskole

Man King - Færdigt manus. Hald Ege Efterskole Man King - Færdigt manus af Hald Ege Efterskole SCENE 1.EXT. GADE, FORAN BUTIK.DAG Jonas (16 år) sidder på en bænk og tegner nogle træer og buske på sin blok. En lettere flippet, men egentlig godt udseende

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik.

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik. ETIK Plan for i dag Intention Hvad er hensigten med det, vi skal igennem? Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BArapportskrivning omkring etik. Det kan være nyttigt at kende sin

Læs mere

Alternativ markedsføring

Alternativ markedsføring Alternativ markedsføring Kom/IT Projekt HTX Roskilde Joachim K. Bodholdt 05-05-2009 Indholdsfortegnelse Alternativ markedsføring online.... 3 Projekt beskrivelse:... 3 Case: Projekt 'Mørk & Juhl'... 4

Læs mere

Gør din tekst klar Fremgangsmåde Mads Marius GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE. Skrevet af: Mads Marius

Gør din tekst klar Fremgangsmåde Mads Marius GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE. Skrevet af: Mads Marius GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE Skrevet af: Mads Marius Credits går til: Christina Pontoppidan for informationerne fra sin bog Gør Teksten Klar 1 Indholdsfortegnelse Inden du skriver... s. 3 Første møde

Læs mere

Workshop ved SRP-kursus den 2. oktober 2012 i Århus

Workshop ved SRP-kursus den 2. oktober 2012 i Århus Workshop ved SRP-kursus den 2. oktober 2012 i Århus I skal i grupper på ca. 4 personer lave en opgaveformulering ud fra nedenstående materiale. Brug eventuelt den vedlagte skabelon over opgaveformuleringer

Læs mere

Præsentationsteknik og elevator pitch 8. + 9. dec.14

Præsentationsteknik og elevator pitch 8. + 9. dec.14 Præsentationsteknik og elevator pitch 8. + 9. dec.14 Elevator pitch 20 sekunders præsentation Elevator pitch Eksempler https://www.youtube.com/watch?v=dqiee-g_-uc https://www.youtube.com/ watch?v=phyu2bthk4q

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN Alex Duong på 19 år går på Midtfyns Gymnasium, hvor der er en speciallinje for personer med diagnoser inden for autisme spektret.

Læs mere

To BE i NUTID. we are vi er

To BE i NUTID. we are vi er To BE i NUTID. To be = at være. Bøjning i nutid. Ental Flertal 1.person I am jeg er we are vi er 2.person you are du er you are I (De) er 3.person he is han er they are de er she is hun er it is den/det

Læs mere

John Hansen har i mail af 30. juni 2004 klaget over, at tv-reklamerne for Oddset, som sendes på TV 2, er kønsdiskriminerende og nedgør kvinder.

John Hansen har i mail af 30. juni 2004 klaget over, at tv-reklamerne for Oddset, som sendes på TV 2, er kønsdiskriminerende og nedgør kvinder. RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2 Reklame John Hansen Baunegårdsvej 73 Bredegrund 7, 3. tv 2900 Hellerup 2300 Sundby København den 9. september 2004 Klage over tv-reklame for Dansk Tipstjeneste sendt på TV 2 John

Læs mere

TV Danmark V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V. København den 20. januar 2004

TV Danmark V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V. København den 20. januar 2004 RADIO- OG TV-NÆVNET TV Danmark V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V. København den 20. januar 2004 Klage over reklameafbrydelser i diverse programmer på TV Danmark Ditlev Brodersen

Læs mere

Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning

Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning Dit Liv På Nettet - Manus 8. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagogik Forord Dette manuskript er tilknyttet præsentationen

Læs mere

SNAK Spillet om dansk talesprog

SNAK Spillet om dansk talesprog SNAK Spillet om dansk talesprog Lærervejledning Indholdsfortegnelse Introduktion...3 Fagligt indhold i SNAK...4 Sprogholdninger...4 Samtalemekanismer...4 Sammentrækninger...4 Sociale medier...5 Bandeord...5

Læs mere

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF - Are you searching for Udleveret Books? Now, you will be happy that at this time Udleveret PDF is available at our online library. With our complete

Læs mere

Du skal inden for emnet IT En ny kunstnerisk virkelighed? udarbejde en synopsis på max. 3 sider, der kan danne udgangspunkt for den mundtlige prøve.

Du skal inden for emnet IT En ny kunstnerisk virkelighed? udarbejde en synopsis på max. 3 sider, der kan danne udgangspunkt for den mundtlige prøve. Du skal inden for emnet IT En ny kunstnerisk virkelighed? udarbejde en synopsis på max. 3 sider, der kan danne udgangspunkt for den mundtlige prøve. Du skal vælge ét eller flere kunstneriske produkter,

Læs mere

Når journalisten ringer en tjekliste. Vejen til journalisternes hjerter går via de gode historier!

Når journalisten ringer en tjekliste. Vejen til journalisternes hjerter går via de gode historier! Når journalisten ringer en tjekliste Vejen til journalisternes hjerter går via de gode historier! Kan jeg udtale mig til medierne? Energinet.dk er en offentlig virksomhed som varetager en række vigtige

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter.

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Indholdsfortegnelse: 1. Problemformulering 2 2. Quinuasagen. 2

Læs mere

Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare

Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare Danskerne har været trofaste TV-seere i mange år, men efter

Læs mere

Intuition og inspiration

Intuition og inspiration Intuition og inspiration Jeg havde en følelse af skæbne, at selv om jeg var blevet tildelt livet af skæbnen, så havde jeg noget, jeg skulle opfylde. Det gav mig en indre sikkerhed. Ofte havde jeg den følelse,

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

28. januar 2015. DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi

28. januar 2015. DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi 28. januar 2015 DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Radio- og tv-nævnet Louise Nygaard Andersen Fuldmægtig, cand.jur. lna@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk Att.: DR Jura, Politik og

Læs mere

Mediepolitik i Klub Egedal

Mediepolitik i Klub Egedal Mediepolitik i Klub Egedal Klubberne i klub Egedal vil være banebrydende indenfor tilbuddene vedrørende computere og IT blandt børn og unge. Vi vil bestræbe os for konstant at have fingeren på pulsen,

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk. Copyright: Fokus Kommunikation

Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk. Copyright: Fokus Kommunikation Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk For mig at se udspiller den centrale værdidiskurs sig i spændingsfeltet mellem den individuelle integritet og den klassiskkollektivistiske tanke. Dagens

Læs mere

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en survey blandt landets studerende. 2884 studerende fordelt på alle landets universiteter på nær IT Universitetet besvarede hele

Læs mere

Børneintra politik for Kolt Hasselager Dagtilbud

Børneintra politik for Kolt Hasselager Dagtilbud Børneintra politik for Kolt Hasselager Dagtilbud Formål Børneintra skal erstatte megen af den tidskrævende papirkommunikation der er imellem pædagoger og forældre. Det betyder mere tid og fere ressourcer

Læs mere

HVEM ER VI. Nordisk Film. Zentropa. Zentropa China Kombinerer det bedste nordiske talent med kinesisk filmkultur

HVEM ER VI. Nordisk Film. Zentropa. Zentropa China Kombinerer det bedste nordiske talent med kinesisk filmkultur Zentropa China HVEM ER VI Nordisk Film Verdens ældste produktionsselskab Største distributør af film i Skandinavien Zentropa Et af Europas største produktionsselskaber med produktionsfaciliteter i Tyskland,

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Hvilke typer koder findes der?

Hvilke typer koder findes der? Introduktion Hvilke typer koder findes der? Responsmekanismer og benchmark ifht. sms. Øg din ROI på din medieinvestering Hvad er det der bygger bro efter din kunde har scannet kode Payment / Salg Promotion

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

Kommunikation/IT A: Brætspils Design Amos Iversen og Magnus Espensen. Afleveres 17/02 2015. Princip: Card game übers alle

Kommunikation/IT A: Brætspils Design Amos Iversen og Magnus Espensen. Afleveres 17/02 2015. Princip: Card game übers alle Kommunikation/IT A: Brætspils Design Amos Iversen og Magnus Espensen Afleveres 17/02 2015 Princip: Card game übers alle Information om spillet: Antal spillere er 2 På nuværende tidspunkt er der over 20

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET STUDIERETNINGSPROJEKTET Layout Skriv med 1½ linjeafstand, lav en passende margin (standardopsætning eller max 3 cm), og brug en god skrifttype, f.eks. Times New Roman, skriftstørrelse 12. Omfang Opgaven

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

TV Danmark A/S V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8. 1570 København V. København den 23. maj 2005

TV Danmark A/S V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8. 1570 København V. København den 23. maj 2005 RADIO- OG TV-NÆVNET TV Danmark A/S V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8. 1570 København V. København den 23. maj 2005 Reklameafbrydelse i Reportagen sendt på TV Danmark A/S Niels Kjølhede har

Læs mere

Speciale CLM spansk. Forfatter: May-Britt Hestehauge Studienummer: 243541. Vejleder: Lektor Sven Tarp Fakultet for sprog og erhvervskommunikation

Speciale CLM spansk. Forfatter: May-Britt Hestehauge Studienummer: 243541. Vejleder: Lektor Sven Tarp Fakultet for sprog og erhvervskommunikation Speciale CLM spansk Forfatter: May-Britt Hestehauge Studienummer: 243541 Vejleder: Lektor Sven Tarp Fakultet for sprog og erhvervskommunikation En eksemplarisk metode for, hvordan man kan anvende internettet

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere