SAMARBEJDE MED FORÆLDRE OM BØRNS LÆRING I DAGTILBUD OG SKOLE

Transkript

1 FORÆLDRESAMARBEJDE SAMARBEJDE MED FORÆLDRE OM BØRNS LÆRING SAMARBEJDE MED FORÆLDRE OM BØRNS LÆRING I DAGTILBUD OG SKOLE d. 20. april 2016, Vejle Velkommen!

2 FORÆLDRESAMARBEJDE SAMARBEJDE MED FORÆLDRE OM BØRNS LÆRING Behov for øget fokus på samarbejde med forældre Den fælles opgave skal tydeliggøres: Det handler om at fremme progression i alle børns læring, udvikling og trivsel fra 0-18 år Store potentialer i at drøfte fælles tilgange til samarbejdet mellem forældre på tværs af dagtilbud, folkeskole, sundhed og det sociale børneområde Det konkrete samarbejde med forældrene skal fornys Indholdsmæssigt skal der langt tydeligere fokus på læring Samarbejdsformerne skal udvikles og differentieres Udvikling af indsatsen skal bl.a. bygge på viden fra forskning og på systematiske erfaringer fra praksis Om betydningen af forældrenes konkrete interaktion med deres børn Om hvad der virker i samarbejdet mellem forældre og fagprofessionelle

3 FORÆLDRESAMARBEJDE SAMARBEJDE MED FORÆLDRE OM BØRNS LÆRING Vigtige pointer fra forskningen Forældres aktive involvering i deres børns udvikling har stærk og langvarig positiv betydning for børnenes udvikling, læring og trivsel uanset forældrenes baggrund Forældre, der er bevidste om deres egen betydning for deres børns læring, gør flere af de ting, der fremmer børnenes læring uanset forældrenes baggrund Effektive interventioner i forhold til samarbejde med forældre er karakteriseret ved at: Starte så tidligt som muligt Involvere både forældre og børn og mange forskellige indsatser Ikke at italesætte (nogle) familier som problemfamilier Være differentierede, herunder tilpasset kulturelle og sociale behov Kilde: Dr. Maria Evangelou, University of Oxford, oplæg for Rådet for Børns Læring d. 8. april 2016

4 FORÆLDRESAMARBEJDE SAMARBEJDE MED FORÆLDRE OM BØRNS LÆRING Forvaltningens vurdering af samarbejdet med forældre om børns læring i folkeskolen Samarbejdet med forældre om børns læring er: Kommuner I god udvikling med overkommelige udfordringer: 21 I nogenlunde god udvikling, dog også med væsentlige udfordringer: 69 I mindre god udvikling med grundlæggende udfordringer: 8 Kilde: KL s forvaltningsundersøgelse om omstillingen til en ny skole, efterår 2015.

5 FORÆLDRESAMARBEJDE SAMARBEJDE MED FORÆLDRE OM BØRNS LÆRING Program Velkomst, baggrund og program Det gode samarbejde med forældre om børns læring anno 2016 set med forældrenes øjne v/ Suzanne Krogh, Life-lab En fornyet kommunal tilgang til samarbejdet med forældre om børns læring, trivsel og udvikling v/ Fie Lademann, Svendborg Kommune Eftermiddagskage med kaffe og te Samarbejde med forældre med afsæt i læringsmål for elever v/ Mikael Lytken, Kirsten Godiksen Maarslet og Trine Normark, Viborg Kommune Rammer, indhold og dialog i forældresamarbejdet v/ Laura Detlefsen & Sara Hach, EVA Tak for i dag

6 Det gode samarbejde om børns liv og læring Cand. Psych. Suzanne Krogh

7 OECD anbefaler, at forældre og personale regelmæssigt udveksler information og udvikler en sammenhængende tilgang til socialisering, daglige rutiner samt børns udvikling og læring. OECD opfordrer også til at der skabes muligheder for partnerskab mellem forældre og pædagogisk personale, og at der skabes rum for forældredeltagelse i dagtilbuddene. International politisk bevågenhed

8 Regeringens Taskforce for dagtilbud og forsknings- og udviklingsprogrammet Fremtidens daginstitution, som fulgte efter Taskforcens rapport, har målrettet forældresamarbejdet som ét ud af fire pejlemærker. National politisk bevågenhed

9 Der er en række forskningsresultater, som peger på, at udvidet samarbejde mellem forældre og pædagogisk personale er understøttende for børns trivsel, udvikling og læring Udvidet forældresamarbejde

10 Børns læring styrkes ved, at forældrene inddrages og involveres i det pædagogiske arbejde ved at personalet vejleder forældre i, hvordan de kan støtte børnenes læreprocesser i hjemmet. EPPSE

11 Den amerikanske forsker Joyce Epstein har fundet, at forældres involvering har afgørende betydning for børns skolepræstationer (Epstein, 2011). Udvidet forældresamarbejde

12 Forskningsresultater fra skolereformen i Ontario i Canada viser at samarbejdet med forældrene, er afgørende for børnene og deres skolemæssige resultater. Udvidet forældresamarbejde

13 En australsk undersøgelse viser at udvidet samarbejde og partnerskab understøtter: 1) børnenes læring og trivsel 2) forældres forståelse for deres barns læreprocesser øges, og de får en større forståelse for deres rolle i forhold til deres barns læring. Udvidet forældresamarbejde

14 3) pædagogiske medarbejdere bliver mere åbne over for forældres perspektiv og bliver bedre til at integrere disse perspektiver og afprøve nye veje i det pædagogiske arbejde i forlængelse heraf (Mitchel). Udvidet forældresamarbejde

15 Omsorgsopgaven Opdragelsesopgaven (Ud)dannelsesopgaven Relationskompetence Ledelseskompetence Didaktisk kompetence De tre opgaver og kompetencer

16 Fra forældre som kunder eller forbrugere til samarbejdspartnere omkring barnet, hvor begge parter bidrager til barnets trivsel, udvikling og læring. Perspektiv skift

17 Partnerskab betyder at man må kende til og undersøge forældrenes perspektiv Hvad synes forældre er vigtigt i samarbejdet med de professionelle om deres barns trivsel, udvikling og læring? Udvidet forældresamarbejde

18 Åbenhed, interesse og dialog God opstart for både barn og forældre At få indblik i sit barns hverdagsliv Sparring Høj faglighed Fælles platforme der fremmer fællesskaber Muligheder for forældreinddragelse Hvad virker for forældre?

19 Når forældresamarbejdet og relationen er båret af ligeværdighed, gensidighed, åbenhed og dialog, og hvor begge parter fortæller, lytter og spørger, vil forældre meget gerne have sparring af og med personalet Sparring

20 Forældre og professionelle øget fokus på hvad de fremadrettet skal være opmærksomme på og gøre for at barnet får støtte til og øvet i sin hverdag, i både hjem og institution Hjem og institution fælles perspektiv og kurs, så der skabes større helhed og sammenhæng i barnets liv, og indsatsen kan få større effekt Sparring kan give:

21 Når institutionen lægger op til forældredeltagelse, forældresamarbejdet er velfungerende i institutionen, og institutionen er præget af åbenhed og en positiv inkluderende ånd, vil forældre gerne deltage i institutionslivet og bidrage - både her og i hjemmet Forældredeltagelse

22 Det er en del af disse institutioners kultur, at personalet inddrager forældrene, og forældrene bidrager Det er først og fremmest på personalets initiativ at forældredeltagelsen skabes og bliver sat i værk Forældredeltagelse

23 Er kendetegnet ved en høj grad af information, kommunikation og dialog mellem personalet og forældre omkring børnene og deres liv i institutionen og i familierne, det pædagogiske arbejde og pædagogikken i institutionen. Og ved at personalet involverer forældrene, og giver muligheder for, at de også kan bidrage, og være med til at gøre en forskel for deres børn og for institutionen som helhed. Forældresamarbejde der virker

24 Hvis forældre skal løfte noget (mere) ansvar, og deres mange (forskellige) ressourcer skal bringes (mere) i spil, skal der arbejdes fagligt med det, de skal vide, hvad de kan bidrage med, og hvordan, og i hvilken sammenhæng det indgår og denne formidling og guidning er og bliver en vigtig del af personalets faglige arbejde Forældreansvar

25 Der er et uudnyttet potentiale hos forældrene som kan understøtte børnenes læring Behovet for dialog udfordrer fagligheden Det er udfordrende for de professionelle at fastholde og eftersøge forældrenes perspektiver i dagligdagens konkrete situationer Udfordringen bliver også en afstemt formidling og guidning til forældrene Muligheder og udfordringer

26 Samarbejde med forældre om børns læring Dagtilbud Sundet Dagtilbudsleder Fie Lademann

27 Resursepædagoger decentralt ansat med reference til en dagtilbudsleder A 1200 børn 5 resursepædagoger B 800 børn 5 resursepædagoger C 700 børn 5 resursepædagoger På vej fra 2007 Det kan hurtigt blive for sent (et tre årig udviklingsprojekt) Struktur ændres fra 2009 og frem Specialbørnehave nedlægges i 2012 (segregeret tilbud) Alle børn er inkluderet i almen området (0 6 år) på differentieret måde

28 Kompetenceudvikling Af alle niveauer Ledelsen Dagtilbudslederne De pædagogiske teamledere Lederteamet sammen Medarbejdere Pædagogerne, herunder resursepædagogerne Pædagogmedhjælperne og pædagogiske assistenter Dagplejerne Tværfaglige samarbejdspartnere PPR, fysioterapeuter og ergoterapeuter Skolernes ledelse og medarbejdere Sundhedsplejen Familieafdelingen Forvaltningen

29 Barnet i Centrum 0-2 år Forskningsprojekt med Århus Universitet Forældresamarbejde Aktionslæringsforløb

30 Svendborg modellen Svendborg Kommunes indsatstrappe

31 Tidlig opstart i vuggestuen 3 mdr. før opstart, invitere vi forældre en gang pr. uge. Mulighed for at være del af vuggestuen en gang pr. uge Hilse på de ansatte, møde de andre børn og være del af den dagligdag, deres barn senere skal være del af. 1. måned før start, bliver forældrene inviteret til et opstartsmøde.

32 Hvorfor anderledes forældresamarbejde i dagtilbud Vi ved forældre i udsatte positioner ofte har lang erfaring med at blive mødt med kritik, blive vurderet på det de ikke kan og ofte være usikker i forældrerollen. Hjælpen tager afsæt i børnenes udviklingspsykologiske behov. Afsæt i at gøre forældrene kompetente til at understøtte deres børns udvikling.

33 Hvorfor anderledes forældresamarbejde i dagtilbud I dag tages der ofte ( alene ) afsæt i forældres psykologiske eller sociale behov Samtale anerkendelse forståelse mv, i mere samtalebaseret forstand, rettet mod forældre, men kan være usikker på om det skaber handlingsændringer der kommer børnene til gode?? Hjælpe og støtte kan med fordel være praksisnær, adfærdsorienteret / konkret anvisende.

34 Vuggestue / dagpleje projektet Samarbejde sundhedsplejen og jordemødre i Nyt liv Tværfaglige indsats i graviditeten med særligt fokus på den tidlige forældretilknytning og forældrekompetencer Koble en vuggestue/dagpleje til sundhedsplejens indsats Mor får mentor og praktik i vuggestuen Der tilknyttes en kontaktpædagog fra vuggestuen/ dagplejen i graviditeten, også med timer i hjemmet Hvert forløb tilpasses individuelt i forhold til moderens/forældrenes behov

35 Godt samliv FOKUS (Fælles Opmærksomhed og Konkret UdviklingsSamarbejde) Tilbud til alle forældre til børn i alderen 0 6 år 2 x 4 timers kursus til alle småbørnsforældre med fokus på kommunikation håndtering af konflikter og rummelighed overfor hinanden Konceptet er udviklet i Norge - har mange års forskning og erfaring bag sig

36 Familieiværksætterne Svensk koncept - Center for socialt ansvar Sundhedsplejen Tilbud til førstegangsforældre Forløb over 10 gange fra sidst i graviditeten og frem Sundhedsplejen er den gennemgående facilitator Tematikkerne kan være: fødsel, barnets trivsel, parforholdet, dagtilbud, økonomi m.m. Der inddrages undervisere som eks. bankrådgiver, jurister, psykologer, pædagoger, dagplejere

37 Fremskudt forældrerådgivning Målgruppen er småbørnsforældre Undgå at problematikker bliver til sager Skabe læring til organisationen om hurtige indsatser og smidige samarbejder i den helt tidlige indsats En familiebehandler og en psykolog er til rådighed decentralt i to dagtilbudsområder 2 timer hver 14. dag Dagtilbud henviser til forældrerådgivningen

38

39 Case på 2-årigt barn Servicelovens 11, stk. 3 Afd. chef for Familie og Uddannelse Sagsbehandler Børn og Unge Leder af familieafdelingen Mor og barn Dagtilbudschef Dagtilbudsleder Resursepædagog Den røde tråd Mor og barn Pædagogisk teamleder Thor inst. Mor og Far OUH Familieambulatoriet Diabetes afd. Kontrol MV Svendborg Sygehus Sundheds plejen Jobcentret Visiteres bla. CSL Resursepæd. Tovholder Barn, mor og far Familiemedlem Familierådgivning Samarbejde egen familie Læge Psykiater Samarbejde med far Sundhedsplejen Diabeteslæge Svendborg Sygehus OUH Jobcentret CSL Sagsbehandler Børn/unge Sagsbehandler Økonomi Jobcentret CSL Skole Børnehuset Vuggestue Før Efter

40 FORÆLDRESAMARBEJDE SAMARBEJDE MED FORÆLDRE OM BØRNS LÆRING Refleksion ved bordene Spørgsmål: Hvad er de næste skridt i din kommuner i forhold til at arbejde tættere sammen på tværs af sektorer og faggrupper om samarbejdet med forældrene om børns læring mv. Hvordan kan det komme børn og forældre til gode?

41 FORÆLDRESAMARBEJDE SAMARBEJDE MED FORÆLDRE OM BØRNS LÆRING PAUSE VI STARTER IGEN KL.14.50

42 Skolehjemsamarbejde Vejle 20. april 2016 Skoleleder Mikael Lytken Lærer Kirsten Maarslet og lærer Trine Normark

43 Forældre som ressource Forældre som læringsmakkere

44 Forældreudtalelser fra hverdagen Vi skal på ferie om tre uger, hvad skal mit barn lave af skolearbejde? Hvorfor skriver læreren ikke lektier på intra? Hvorfor skal mit barn selv sørge for det? Hvorfor skal mit barn læse fantasy det interesserer ham ikke? Vi vil så gerne hjælpe, men vi ved ikke hvordan! Efter lektiecafé er indført, kan jeg ikke følge med i mit barns læring. Hvor er det dejligt at høre mit barn fortælle om, hvad hun kan og gerne vil arbejde videre med.

45 Det gode skolehjemsamarbejde Barnets perspektiv: Når barnet har en oplevelse af, at alle voksne forældre og lærere samarbejder omkring dennes progression, så øges barnets motivation for læring (de vil gerne gøre det godt please de voksne). Forældres behov: Ønske om et højt informationsniveau. Erfaringen viser, at informationen ofte foregår i voksenperspektiv, og ikke når barnets hverdag. Det gode skolehjemsamarbejde går gennem og involverer barnet. Når barnet involveres aktivt, responderer forældrene i højere grad. Udgangspunkt: Forældrene vil meget gerne være deltagende. Udfordring: Forældrene er i tvivl om, hvad der opgave er, og de har behov for meget tydelig guidning.

46 Model for det løbende skolehjemsamarbejde Læringsmål Barnet i centrum. Fokus på egen progression. Barnet som aktiv formidler Talerør for eget læringsmål. Forældrene som aktive modtagere Forældrene oplever en direkte henvendelse fra barnet. Tydelig forventning. Fælles fokus på læring Tydelig forventning og dermed mulighed for at støtte barnet læring.

47 Rollefordeling Hvem gør hvad? Skolehjemsamarbejdet skal give mening for alle parter - Hvem gør hvad? Forældre: - Skal samtale med deres barn om, hvad han har lært ikke lavet. - Skal forholde sig til egen rolle ift. barnets skolegang. Eleven Elevens sociale og faglige udvikling Eleven: - Skal tage ejerskab for egen udvikling gennem motivation. - Skal være god til at lære være bevidst om, hvad jeg skal lære. - Skal være aktiv meddeler i hjemmet. Forældre Lærer Lærer: - Skal få barnet til at få øje på egen progression. - Skal støtte eleven til at være aktiv deltager. - Har fokus på læreproces frem for opgaveløsning. - Tydelig i forhold til forældreopgave.

48 Opstart og afslutning af undervisningsforløb

49 Løbende info til og opbakning fra hjemmet Ugevideo info via barnet til hjemmet. Hvad kan jeg selv gøre? Læringsmål Hvad vil jeg blive bedre til? Hvad kan min lærer gøre? Hvad kan mine forældre gøre?

50 Løbende info ugevideo matematik

51 Løbende info ugevideo dansk

52 Skolehjemsamtale videoeksempel af elev

53 Skolehjemsamtale videoeksempel forældreudtalelse

54 FORÆLDRESAMARBEJDE SAMARBEJDE MED FORÆLDRE OM BØRNS LÆRING Refleksion over oplægget fra Viborg v/ Birgitte Ahrenfeldt, Aalborg Kommune og Jørgen Schirmer Nielsen, Randers Kommune

55 Rammer, indhold og dialog i forældresamarbejdet - resultater fra en spørgeskemaundersøgelse. Sara Hach og Laura Detlefsen, EVA

56 Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) er en selvstændig statslig organisation. EVA s formål er at udforske og udvikle kvaliteten inden for dagtilbud, skole og uddannelser, gennem evalueringer, analyser og redskaber. 56

57 EVA s undersøgelse skal give et overblik over: - hvordan forældre og daginstitutioner landet over samarbejder omkring børnenes trivsel, udvikling og læring, og hvilke muligheder og forbedringspotentialer de oplever i samarbejdet. Forskning peger på, at et godt samarbejde mellem forældre og dagtilbud er afgørende for barnets trivsel, udvikling og læring (fx Knopf & Swick, 2007; Taylor m.fl. 2008; Wiess m.fl., 2008; EPPE og EPPSE v. Taggart m.fl., 2003 og 2012) Undersøgelsen har fokus på det direkte samarbejde som løbende dialog (fx i hente-bringe-situationer), forældresamtaler, forældremøder og fælles arrangementer (fx sociale aktiviteter og højtider) 57

58 Spørgeskemaer er sendt til: - ca forældre - ca ledere i daginstitutioner Svarprocenten for deltagergrupperne er på hhv. 66 % og 47 %. EVA perspektiverer svar fra spørgeskemaundersøgelserne vha. kvalitative interview med hhv. ledere og forældre. 58

59 Andel ledere og forældre, der svarer, at det er vigtigt, at forældresamarbejdet giver.. - forældrene viden om deres barns trivsel - Ledere 94 % - Forældre 90 % - forældrene tillid til personalets arbejde - Ledere 93 % - Forældre 82 % - god stemning mellem forældre og personalet - Ledere 85 % - Forældre 75 % - informationsudveksling mellem forældre og personalet - Ledere 84 % - Forældre 69 % - forældrene forståelse for institutionens pædagogiske arbejde - Ledere 78 % - Forældre 52 % - forældrene indflydelse på, hvad der sker med deres barn i institutionen - Ledere 45 % - Forældre 58% 59

60 Rammer for forældresamarbejdet ifølge ledere af daginstitutioner I hvilken grad kommunikerer din daginstitution tydeligt de forventninger, I har til forældrene? - I høj grad eller i nogen grad 98 % - I mindre grad 2 % 60

61 Rammer for forældresamarbejdet ifølge ledere af daginstitutioner Hvordan fastlægger I samarbejdet med forældrene i institutionen? 1) Vi drøfter på personalemøder, hvordan vi samarbejder med forældrene 95% 2) Jeg taler med de enkelte medarbejdere om, hvordan vi samarbejder med forældrene 48% 3) Forældrebestyrelsen/forældrerådet sætter rammerne for samarbejdet med forældrene 39% 4) Hver enkelt medarbejder kan samarbejde med forældrene på den måde, de ønsker 15% 5) Andet 9% 61

62 Rammer for forældresamarbejdet ifølge ledere af daginstitutioner Har din kommune opstillet konkrete målsætninger for daginstitutionernes forældresamarbejde? - 60 % svarer ja - 21 % svarer nej - 19 % svarer ved ikke 62

63 Rammer for forældresamarbejdet ifølge ledere af daginstitutioner I hvilken grad oplever du, at kommunens målsætninger for forældresamarbejdet skærper jeres fokus på samarbejde med forældre? - 71 % af lederne svarer i høj grad eller i nogen grad - 23 % af lederne svarer i mindre grad - 2 % af lederne svarer slet ikke 63

64 REFLEKSIONSSPØRGSMÅL - Har min kommune opstillet kommunale mål for samarbejdet med forældre i dagtilbud og/eller folkeskole? - Hvilke emner har I fokus på i jeres kommunale mål? - Hvad er betydningen af at have eller ikke have mål på området? 64

65 Et tilfredsstillende forældresamarbejde 93 % af forældrene svarer, at deres samarbejde med daginstitutionen i høj eller i nogen grad fungerer tilfredsstillende 99 % af daginstitutionslederne svarer, at de i høj eller i nogen grad oplever, at samarbejdet med forældrene fungerer tilfredsstillende 65

66 Indhold i forældresamarbejdet forældrenes ønske om dialog Ønsker løbende dialog om barnets trivsel 98 % Har allerede dialog om barnets trivsel 87 % Ønsker løbende dialog om barnets sociale relationer 95 % Har allerede dialog om barnets sociale relationer 75 % Ønsker løbende dialog om barnets læring 94 % Har allerede dialog om barnets læring 64 % Ønsker løbende dialog om barnets sproglige udvikling 91 % Har allerede dialog om barnets sproglige udvikling 67 % Ønsker løbende dialog om barnets motoriske udvikling 89 % Har allerede dialog om barnets motoriske udvikling 57 % 0 % 10 % 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 % 80 % 90 % 100 % 66

67 Indhold i forældresamarbejdet - hvad lederne oplever, at størstedelen af forældrene ønsker dialog om deres barns trivsel 84% deres barns sociale relationer 57% deres barns læring 38% deres barns sproglige udvikling 43% deres barns motoriske udvikling 33% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 67

68 Indhold i forældresamarbejdet forældrenes ønske om vejledning Ønsker vejledning i at styrke barnets sociale relationer 61 % Får vejledning om sociale relationer 30 % Ønsker vejledning i at styrke barnets læring 71 % Får vejledning om læring 31 % Ønsker vejledning i at styrke barnets sprog 59 % Får vejledning om sprog 33 % Ønsker vejledning i at styrke barnets motorik 49 % Får vejledning om motorik 25 % Ønsker vejledning i at gøre barnet parat til at komme i skole 71 % Får vejledning i skoleparathed 28 % 0 % 10 % 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 % 80 % 68

69 Indhold i forældresamarbejdet - hvad lederne oplever, at størstedelen af forældrene ønsker vejledning i at styrke barnets sociale relationer 16% at styrke barnets læring 14% at styrke barnets sprog 18% at styrke barnets motorik 8% At gøre barnet parat til at komme i skole 31% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 69

70 HJEMMELÆRING 60 % af forældrene mener, det er meget vigtigt eller vigtigt, at personalet har fokus på deres barns læring derhjemme. 45 % af forældrene oplever, at personalet i høj eller i nogen grad opfordrer dem til at arbejde med deres barns læring derhjemme. 92 % af lederne mener det i høj eller i nogen grad er vigtigt, at de opfordrer forældrene til at arbejde med deres barns læring derhjemme. 91 % af lederne svarer, at de i høj eller i nogen grad opfordrer forældrene til at arbejde med deres barns læring derhjemme. 70

71 REFLEKSIONSSPØRGSMÅL - Hvad ville daginstitutioner og skoler i jeres kommune svare på spørgsmålene? - Er der noget, der overrasker jer ved svarene fra hhv. forældre og ledere/institutioner? - Hvad er det næste skridt for jer i forhold til at udvikle samarbejdet med forældrene? 71

72 72 Tak for i dag

73 Litteraturliste - Knopf, H. T. & Swick, K. J. (2007): How Parents Feel About Their Child s Teacher/School: Implications for Early Childhood Professionals. Early Childhood Education Journal, 34 (4), Sylva, K., Melhuish, E. Sammons, P., Siraj-Blatchford, I., Taggart, B. & Elliot (2003). The Effective Provision of Pre-School Education (EPPE) Projekt: Findings from the Pre-School Period. Research Brief, No: RBX Taggart, B. (2012). EPPSE (Effective Pre-school Primary and Secondary Education Project). University of London. Institute of Education. - Taylor, L. K., Bernhard, J. K., Gang, S. & Cummins, J. (2008): Afirming Plural Belonging: Building on Student s Familybased Cultural and Linguistic Capital Through Multiliteracies Pedagogy. Journal of Early Childhood Literacy. - Weiss, H., Caspe, M. & Lopez, M. E. (2008). Family Involvement Promotes Success for Young Children: A Review of Recent Research. I: Cornish, M. M. (red.). Promising Practices for Partnering with Families in the Early Years,

74 FORÆLDRESAMARBEJDE SAMARBEJDE MED FORÆLDRE OM BØRNS LÆRING KL arrangementer Konference: En mere varieret skoledag Ny praksis i folkeskolen D. 11. maj i Aarhus Temamøde: Brug af data og viden til udvikling af inklusionsindsatsen nøgletal på inklusionsområdet D. 12. maj i Middelfart Konference: Elevens læringsrum fuld af it D. 19. maj i Fredericia Dagtilbudskonference: Læring og trivsel for alle det starter i dagtilbud D. 24. maj i Aarhus Børn & Unge Topmøde 2017 D. 2. og 3. februar 2017 i Aalborg Tilmelding på:

75 FORÆLDRESAMARBEJDE SAMARBEJDE MED FORÆLDRE OM BØRNS LÆRING Nye inspirationsmaterialer fra KL Læring i en varieret skoledag Materialet formidler 25 skoleledere og forvaltningschefers drøftelser af egne eksempler omkring omstilling af folkeskolen og en varieret skoledag. Find flere inspirationsmaterialer på kl.dk Læring for alle det starter i dagtilbud I denne publikation opfordrer KL til, at lokalpolitikerne skærper arbejdet med et sammenhængende læringssyn på 0-18-årsområdet. Det kan blandt andet gøres ved at intensivere arbejdet med at sætte få, klare mål for resultaterne i børnenes første år, og sikre sig, at de kobles til det øvrige børneområde. Faglig ledelse i folkeskolen Materialet indeholder 23 forskellige praksiseksempler, som blev præsenteret på fem regionale møder. Efter hvert praksiseksempel følger nogle pointer fra de refleksionsrunder, som blev gennemført i forbindelse med hver workshop.

76 FORÆLDRESAMARBEJDE SAMARBEJDE MED FORÆLDRE OM BØRNS LÆRING TAK FOR I DAG