September Center for Kvalitetsudvikling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "September 2008. Center for Kvalitetsudvikling"

Transkript

1 Projekt: En bedre udvej Sammenhæng i indsatsen for sindslidende - efter kommunalreformen - Afprøvning af tværgående samarbejdsredskaber v. 1.1 September 2008 Center for Kvalitetsudvikling

2 2

3 Resume Baggrunden Kommunalreformen og de store enheder stiller nye og store krav til det tværsektorielle samarbejde omkring mennesker med sindslidelser. Der er i de involverede sektorer mange forskellige typer af individuelle planer. Mængden kan i sig selv udgøre en barriere for skabelse af sammenhængende forløb specielt i de mest kritiske overgange. Der er behov for udvikling af metoder, der kan få disse planer til at spille sammen. Det mest nærliggende ville være udviklingen af en enkelt rehabiliteringsplan for borgeren/patienten, der kan samordne de mange planer, sikre overgangene og bidrage til en udvikling af de eksisterende sundhedsaftaler. Opgaven lyder enkel, men er reelt kompliceret, da mange forudsætninger skal være opfyldt. Projektets formål Projektet har til formål, at: 1. udvikle modeller for levende tværgående individuelle handleplaner (rehabiliteringsplaner) mellem behandlings- og socialpsykiatri. 2. udvikle redskaber, der egner sig til at understøtte arbejdet med tværgående handleplaner. 3. undersøge, hvordan de udviklede redskaber kan inddrages i de etablerede informationssystemer. Projektets resultater Ved afslutningen af projektet har deltagerne afprøvet en eller flere metoder for arbejdet med rehabiliteringsplaner. De vil kunne vurdere, om der findes metoder, der kan videreudvikles i egen organisation og formidles til andre. De vil i bekræftende fald komme med forslag til implementering. Projektets metoder Projektet løber over 2-3 år og vil stille større krav til organisatorisk vilje, velvillighed og vedholdenhed end til ressourcer. Projektet er designet som første led i en metodeudvikling med 5-8 tværsektorielle udviklingsteam med tilhørende aftalefora fra hele landet. 1. fase er den endelige udformning af projektet som de interesserede aktører deltager i. 2. fase er tilvejebringelsen af de nødvendige organisatoriske rammer for udviklingsteamene. De forhold, der skal afklares er kendt, men rammerne vil formentlig variere fra område til område. 3. fase er design af den metode, der kan gennemføres inden for de aftalte rammer. 4. fase er en afprøvning i 3 led: pilottest samt første og anden variation. 5. fase er arbejdet med evaluering og eventuel udvikling af en model, der kan implementeres og formidles. 6. fase er tværgående rapportering og stillingtagen til behovet for yderligere metodeudvikling. 3

4 Organisation Projektet gennemføres af Center for Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland under ledelse af centerchef Peter Rhode. Der knyttes en følgegruppe til projektet. Tidsplan Projektet forventes gennemført i perioden september 2008 november Budget Bevillingen fra Momsfondet udgør kr med en tilsvarende samlet medfinansiering i arbejdstid fra delprojekterne. Vi forventer at søge yderligere fondsmidler, når vi kender deltagernetværket. 4

5 Samlet projektbeskrivelse Projekt: En bedre udvej Tværsektorielle individuelle planer for sindslidende - efter kommunalreformen Metodeudvikling Denne projektbeskrivelse er en let revision af en tidligere projektbeskrivelse, som er støttet af Momsfondet. Den blev lagt i mølpose på grund af kommunalreformen. Kommunalreformen har aktualiseret problemstillingerne omkring det tværsektorielle samarbejde omkring rehabiliteringsforløbene i psykiatrien. Tema Udvikling af sammenhængen i den tværgående indsats mellem borgere, kommuner og den regionale psykiatri og evt. kriminalforsorgen efter kommunalreformen. Fokus: Udvikling af Tværgående individuelle planer fremover kort kaldet Rehabiliteringsplaner og kvalitetssikring af samarbejdet omkring dem. Målgruppe: Samarbejdet omkring mennesker der i henhold til serviceloven skal have tilbudt individuelle handleplaner eller udskrivningsaftaler/koordinationsplaner i henhold til psykiatriloven. Herunder mennesker, der er under tilsyn fra kriminalforsorgen. Baggrunden Et velfungerende samspil mellem psykiatrien og kommunerne er en kritisk størrelse i alle rehabiliteringsforløb specielt i overgangene. Vi ved at antallet af selvmord topper i tiden efter udskrivning fra psykiatrisk hospital. Tilsvarende ved vi, at kommunernes bæredygtighed er afgørende for, om det er de rigtige, der bliver tilbudt indlæggelse på et velmotiveret grundlag. Det er karakteristisk, at man ikke kan 'se' 'et tværgående samarbejde'. Hver sektor har sine egne handleplaner eller behandlingsplaner og sit eget informationssystem, men ingen steder bliver den fælles indsats synlig. Det gør den vanskeligere at forholde sig til. (Man har billeddannende teknikker til fotografering af aktiviteter i hjernen, men bruger ikke de billeddannende teknikker, der er mulige, når man se skal det sammenhængende forløb.) Der er fra brugerside peget på en række hyppigt forekommende problemstillinger 1. Der er ønsker om én sammenhængende plan og ikke 17 forskellige. Tilfredshedsundersøgelserne blandt de pårørende peger også på, at der i kontakten til de pårørende er et stort forbedringspotentiale 2. Psykiatriloven har udskrivningsaftaler og koordinationsplaner som redskaber for samarbejdet med kommunerne. Kommunernes erfaringer med disse planer er positive, men undersøgelser fra før kommunalreformen viser, at disse muligheder kun udnyttes i begrænset omfang og når de udnyttes lider planerne typisk af underorganisering 3. En særlig problemstilling udgør samarbejdet mellem kommunerne, psykiatrien og kriminalforsorgen 4. Hvor kommunerne samtidig med kommunalreformen har fået en særlig forpligtelse til udarbejdelse af handleplaner for denne gruppe. 1 Videnscenter for socialpsykiatri (2005) Syn på Samspil 2 Kvalitetsafdelingen. (2005) De pårørende har ordet 3 Rambøll (2005) Evaluering af ændringer i psykiatriloven 4 Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2006) Psykisk sygdom og kriminalitet 5

6 Delprojekterne bør overveje om ud- og indflytning i egentlige botilbud bør inddrages i projektet, da disse overgange kan være lige så vanskelige som overgange mellem eget hjem og psykiatrisk sygehus. Ligeledes bør delprojekterne overveje om samarbejdet med de praktiserende læger skal inddrages. Der er en del eksisterende viden om de komponenter, der skal operere for at få et tværgående samarbejde til at fungere. Se også bilag 1. Denne viden skal reaktualiseres i den nye kontekst, som det regionale Danmark udgør. 1. Kerneydelsen: Indsatsen (styret af rehabiliteringsplanen) skal fungere og opleves som et samlet forløb og dette tværgående samarbejde skal opfattes som en kerneydelse for de involverede. 2. Kontrakter: Krystalklare aftaler mellem parterne, der lever og bliver holdt levende i aktørernes bevidsthed. 3. Koordination: En personliggjort opfølgning af samarbejdsaftalerne i hverdagen. Der skal være nogen, der har til opgave, at holde aftalerne levende. 4. Kontakt: En høj grad af uformel kontakt, der kan sikre samarbejdet når 2 og B ikke er tilstrækkeligt 5. Kommunikation og kvalitetssikring: Løbende information til kvalitetssikring af samarbejdet og dets resultater af samarbejdet, som fører til læring og revision af aftalerne. Disse fem komponenter skal findes i det borgerrettede samarbejde og understøttes af parallelle elementer på ressourceansvarlige ledelsesniveauer i organisationen. Indholdet i disse elementer er nøjere beskrevet i bilag 1. Projektets formål Projektets overordnede opgave er at fungere som støtte til samarbejdende kommuner og regionale psykiatrier, der ønsker en styrkelse af det tværgående samarbejde omkring rehabiliteringsforløb med særligt fokus på overgangene. Projektet har til formål at: 1. udvikle modeller for levende tværgående individuelle handleplaner (rehabiliteringsplaner) mellem behandlings- og socialpsykiatri. 2. udvikle redskaber, der egner sig til at understøtte arbejdet med tværgående handleplaner. 3. undersøge, hvordan de udviklede redskaber kan inddrages i de etablerede informationssystemer. Resultatet vil være at, hvert af de deltagende aftalefora har udviklet og afprøvet en eller flere metoder 5 til udarbejdelse af rehabiliteringsplaner til styring af indsatsen i overgangene. Metoderne skal være egnet til anvendelse i praksis og leve op til succeskriterierne. Målgruppe: Hvert aftaleforum definerer deres egen målgruppe, men den vil typisk omfatte samarbejdet omkring mennesker der i henhold til serviceloven skal have tilbudt individuelle handleplaner eller udskrivningsaftaler/koordinationsplaner i henhold til psykiatriloven. Herunder mennesker, der er under tilsyn fra kriminalforsorgen. Valget af målgruppe har indflydelse på fastlæggelsen af succeskriterier for effekten. Projektet er landsdækkende og skal formidle sine resultater og erfaringer bredt. 5 Metodebegrebet omfatter: Målgruppe, formål, indsats, varighed, forventede resultater/bivirkninger og resultatindikatorer. 6

7 Projektets strategi og metode Projektets strategi må afspejle det tværsektorielle samarbejdes kompleksitet. Der vil være forskellige måder at definere kerneydelser, kontrakter, koordination og kommunikation på. Det vil derfor være muligt at beskrive metoder og resultater, men næppe en 'best practice'. Aftaler om deltagelse i projektet og definition af det enkelte delprojekts indhold må ske via et 'aftaleforum', der er etableret inden for rammerne af sundhedsaftalerne de enkelte steder. Viser det sig at være utilstrækkeligt, må der udvikles et aftaleforum, der egner sig til formålet. Det skal være i stand til at indgå tværsektorielle aftaler. Projektdeltageren er altså dette 'aftaleforum', men den konkrete afprøvning sker i et eller flere udviklingsteam. Aftale om deltagelse i projektet vil afspejle det tværgående samarbejdes kompleksitet, og vejen hertil er i sig selv en del af metodeudviklingen. En særlig udfordring vil være at skabe den fornødne inddragelse af borgerperspektiver i projektet. Metodeudvikling gennemløber typisk en række faser 6. Da der ikke findes så vidt vi er bekendt - rimelig sikker viden eller konsensus om, hvilken metode, der egner sig eller virker bedst, må projektet betragtes som pilotprojekt. Hvert delprojekt er derfor et casestudie. En hensigtsmæssig størrelse i den fase vil være deltagelse af 5-8 delprojekter (aftalefora) og et større antal udviklingsteam. Projektets faser (der foreligger fra tidligere en mere udbygget fasebeskrivelse, som skal revideres) Orienteringsfasen Henvendelse sker til såvel regionale psykiatrier som til kommunerne og evt. deres handicapråd med henblik på henvendelse om deltagelse. Der vil blandt de interesserede skulle tages stilling til, hvilket 'aftaleforum' der er det 'deltagende' i projektet, og hvordan det enkelte aftaleforum vil kunne lave aftaler om deltagelse i projektet. I arbejdet inddrages de lokale udviklingsteams, der skal være ansvarlige for den praktiske afprøvning. Et udviklingsteam vil typisk også være tværsektorielt. Aftalefasen Projektet formidler eksisterende viden det tværgående samarbejde på forskellige niveauer til brug for projektdeltagerne. Projektet indgår aftale om deltagelse i projektet aftalefora. Aftalen vil omfatte en delprojektbeskrivelse med en virkningsteori, der omfatter målgruppeafgrænsning, de fem komponenter og et evalueringsdesign. Endelig afgørelse om deltagelse foretages af projektledelsen. Afprøvningsfasen Udviklingsteam afprøver og dokumenterer løbende deres metoder og resultater. Afprøvningen sker gennem en pilotfase A og en afprøvningsfase B og en endelig modelfase C. Der afholdes løbende netværksmøder til gensidig inspiration og støtte i dokumentationsarbejdet. Netværksmøderne har størst effekt i starten af projektet. Evalueringsfase De enkelte projekter afsluttes med en erfaringsopsamling og indstillinger om fremtidig implementering i praksis i eget aftaleforum. Formidlingsfasen sker fra start via en hjemmeside, der linker til lokale hjemmesider, hvor de, der har været lokalt involveret i udviklingen af samarbejdet, kan deltage. 6 Kamper-Jørgensen, F. (1995). Evaluering af folkehelsearbejde. Nordisk Medicin, 110,

8 Der afholdes en afsluttende konference med eksterne deltagere, som forsøger at indkredse centrale områder, som har vist sig velegnede til kvalitetssikring. Center for Kvalitetsudvikling udarbejder en tværgående rapportering om såvel resultater som læringen af forløbet. Der tages stilling til behovet for eventuel yderligere metodeudvikling. Organisation Projektet gennemføres af Center for Kvalitetsudvikling under ledelse af centerchef Peter Rhode. Projektet gennemføres af medarbejdere med indsigt i tværsektorielt samarbejde og medarbejdere med indsigt i projektevaluering. Der nedsættes en følgegruppe med repræsentanter fra de implicerede kommuner og regioner, handicapråd, Videnscenter for Socialpsykiatri samt KL & DR. (Knud Ramian deltager i projektstarten som seniorkonsulent) Tidsplan Der findes en oprindelig tidsplan, som skal revideres af de involverede. Projektets natur vil gøre, at der skal findes en balance mellem den tid, der kræves til disse processer og en fastholdelse af et momentum i projektet. Det vil tage tid at få organisationen på plads og det lokale delprojekt formuleret. Selve afprøvningsfasen bør ikke vare mere end 1½ år, men der skal være plads til en pilotfase samt afprøvning af variant A og B. Projektet forventes gennemført i perioden september 2008 til november Budget Det oprindelige budget var på kr med tilsvarende medfinansiering i arbejdstid fra de deltagende projekter. Det oprindelige budget findes i en detaljeret form, men der vil være brug for en revision af budgettet. Evaluering Evalueringen planlægges som virkningsevaluering af de enkelte projekternes projektteorier samt en samlet tværgående virkningsevaluering. Det ultimative evalueringskriterium vil være de enkeltes samarbejdspartneres beslutninger om at implementere hele eller dele af deres projektteorier i driften. 8

9 Bilag 1 Komponenter i et tværgående samarbejde om rehabiliteringsplaner Der er megen viden om, hvad der skal til for at få et tværgående samarbejde til at fungere Vigtige komponenter i et godt tværgående samarbejde, der går på tværs af meget forskellige organiseringer: 1. Kerneydelsen: Indsatsen skal fungere og opleves som et samlet forløb og det tværgående samarbejde skal opfattes som en kerneydelse for de involverede. 2. Kontrakter: Krystalklare aftaler mellem parterne, der lever og bliver holdt levende i aktørernes bevidsthed. 3. Koordination: En personliggjort opfølgning af samarbejdsaftalerne i hverdagen. Der skal være nogen, der har til opgave, at holde aftalerne levende. 4. Kontakt: En høj grad af uformel kontakt, der kan sikre samarbejdet når 1,2 og 3 ikke er tilstrækkeligt. 5. Kommunikation og kvalitetssikring: Løbende information til samarbejdspartnerne som kvalitetssikring af samarbejdet og dets resultater af samarbejdet. Resultatet skal være læring og revision af aftalerne om 1-5. Disse fire elementer skal findes i det borgerrettede samarbejde og understøttes af parallelle elementer på ressourceansvarlige ledelsesniveauer i organisationen. Kerneydelsen Det tværgående samarbejde omkring det enkelte forløb skal af parterne betragtes som en kerneydelse. Det må anses for at være en ydelse på linje med andre ydelser med den forskel, at ydelsen ikke kan leveres af en enkelt part, men kun i et samarbejde. Denne grundlæggende indstilling til samarbejdet vil haven en række konsekvenser. Samarbejdet omkring individuelle handleplaner og behandlingsplaner, udskrivningsaftaler og koordinationsplaner et nærliggende omdrejningspunkt, og der er af Videnscenter for Socialpsykiatri og Center for Kvalitetsudvikling samlet mange erfaringer om, hvad der skal til for at lave gode levende planer, senest om den ledelse, der er behov for Adair, C. E., McDougall, G. M., Mitton, C. R., Joyce, A. S., Wild, T. C., Gordon, A., et al. (2005). Continuity of Care and Health Outcomes Among Persons With Severe Mental Illness. Psychiatry Serv, 56(9), doi: /appi.ps Berghofer, G., Schmidl, F., Rudas, S., Steiner, E., & Schmitz, M. (2002). Predictors of treatment discontinuity in outpatient mental health care. Social Psychiatry and Psychiatric Epidemiology, 37(6), doi: /s Ramian, K. (2001). En bedre udvej - et projekt om kvalitet i det tværsektorielle samarbejde. Århus: Center for Evaluering, Psykiatrien i Århus Amt. 10 Anette Stamer Ørsted (2008) Styrkelse af den fælles indsats i Børne- og ungdomspsykiatrien Evaluering af Det nationale gennembrudsprojekt. Center for Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland. 11 Hansen, C. Y. (1999). Nu trækker vi på samme hammel!. København: Socialministeriet 12 Lauvås, K., & Lauvås, P. (2006). Tværfagligt samarbejde (2 ed.). Århus: Klim. 13 Videnscenter for Socialpsykiatri og Center for Kvalitetsudvikling, (2008) Ledelse af handleplansarbejde. 9

10 Inddragelse af de berørte borgere i udarbejdelsen af planer har vist sig at være en central og effektiv del af den tværgående kerneydelse. Forebyggende 'kriseplaner' har en positiv effekt på forekomsten af tvangsindlæggelser og deres varighed og effekten er nu internationalt så veldokumenteret, at det anses for at være en standardydelse når tvangsindlæggelser er hyppigt forekommende. For projektet er næste skridt naturligvis skabelsen af en fælles plan for indsatsen og samarbejdet med den enkelte. Der er udviklet forskellige modeller for den type af planer. Man kunne kalde det for 'Den tværgående individuelle plan' eller ganske enkelt 'Rehabiliteringsplanen'. Den vil kunne afløse eksisterende planer. Der findes allerede forskellige ansatser til udvikling af tværsektorielle individuelle planer, åben dialog i Odsherred, BESA-modellen i Randers Kontrakter Det kræver en tværgående organisation at producere kerneydelsen - rehabiliteringsplanen. Vi ved, at de bedste modeller er præcise og kontraktlignende. Specielt skal roller og beføjelser være klart defineret. Organiseringen kan være bygget op omkring forskellige modeller for drift af kerneydelsen. Det kan være teamdannelser, udskrivningsansvarlige, netværksmøder, behandlingskæder koordinerende kontaktpersoner etc Det er karakteristisk, at modellerne er meget forskellige og spænder fra meget veldefinerede samspilsbeskrivelser til brede erklæringer om en fælles værdibaseret ledelse. Når temaet omkring tværsektorielt samarbejde synes at være et evigt tilbagevendende tema, hænger det blandt andet sammen med, at et godt samarbejde let kommer til at udgøre en begrænsning i de enkelte aktørers handlefrihed og at konsekvenserne af dårligt samarbejde ikke mærkes i 'egen organisation', men altid i 'den anden'. Det betyder også, at de naturlige incitamenter til at have opmærksomhed på denne ydelse er små. Det skal være synligt, at denne kerneydelse opstår, ved at de enkelte deltagere afgiver 'suverænitet' på særlige områder til fællesskabet. Denne synlighed kan opnås ved, at man budgetterer med denne kerneydelse, som man budgetterer med andre kerneydelser. Det er en risikofaktor, at netop ressourcer til det tværgående samarbejde let forsvinder i forbindelse med sparerunder og omorganiseringer. For projektet betyder det at synliggørelse af effekten af samarbejdet i form af 'omkostninger' og 'gevinster' på flere niveauer bliver interessant. Koordination De tværgående kontrakter er placeret imellem aftaleparterne og ansvaret for implementeringen af dem hører hjemme forskellige steder. Det er deres styrke og deres svaghed. Et af kvalitetsproblemerne omkring samarbejdsmodeller er at bevidstheden om dem med tiden dør ud, hvis de ikke vedligeholdes og udvikles. Den sikreste koordination fås, hvis der udpeges en person med tilstrækkelig grad af tillid og beføjelser, der har ansvaret for at aftalerne holdes kendte, følges op, kvalitetssikres og vedligeholdes. Denne løsning kræver også, at der findes fælles ressourcer. 14 Jette Cortnum (2005) At lave behandlingsplaner er god behandling BESA-projektet. Lokalpsykiatrien i Randers 15 Wilken, J. P., & Hollander, D. d. (2008). Rehabilitering og Recovery, En integreret tilgang, Akademisk Forlag 16 xxxx 17 Videnscenter for Socialpsykiatri (2006) Organisering af samspil 1

11 Kontakt og kultur Etableringen af den uformelle kontakt er blevet en større udfordring efter kommunalreformen. De kommunale enheder er blevet større og adskillelsen mellem myndighed og udfører er blevet tydeligere. Mange steder er den regionale psykiatri under omorganisering. Alle disse forhold sætter sammen med ændrede personalegrupper de uformelle kontakter under pres. Mulighederne for positiv uformel kontakt er blevet fremhævet som erstatningen for de mere regelbundne opgaveløsninger: Vi behøver ikke de skriftlige planer, vi taler os løbende tilrette. Der er imidlertid ofte kulturforskelle mellem de kommunale verden og den regionale psykiatri, 18 men der er også et fælles værdigrundlag 19 og konturer af et fællesfagligt grundlag omkring rehabilitering 20. Begge disse begreber kan skabe rammer omkring den uformelle kontakt ved mange forskellige lejligheder. Kommunikation og kvalitetssikring Kommunikation er nødvendig for at sikre, at samarbejdspartnerne får sikkerhed for at den aftalte fælles opgave løses og de forventede resultater opnås. Løsningen af kvalitetssikringsopgaven handler om at skaffe den nødvendige information om de faktiske resultater og det samarbejde, der har skabt dem. Informationerne omfatter såvel kerneydelsen, kontrakterne og kontakten. De skal kunne findes i en form, der kan leveres tilbage til samarbejdspartnerne på forskellige niveauer og skabe udvikling. Kvalitetssikringsopgaven bliver ofte en opgave, som er belagt med hensigtserklæringer dvs. nedprioriteret og underorganiseret. Udviklingen af en tværgående kvalitetssikring af samarbejdet har da også ligget underdrejet i årenes løb. Der har indtil nu kun været sporadiske og lejlighedsvise forsøg på kvalitetssikring af samarbejdet 21. Kun i yderst begrænset omfang har borgere været inddraget i den lokale kvalitetssikring. Kommunalreformen har overalt ført til nye relationer mellem kommunerne og den regionale psykiatri. De overordnede rammer for samarbejdet fastlægges i sundhedsaftalerne 22. Det er karakteristisk for de foreliggende aftaler, 1. at de ikke præciserer samarbejdet omkring det enkelte patientforløb dvs. samspillet mellem psykiatriens behandlingsplan og de kommunale handleplaner. 2. at specielt kvalitetssikringen af samarbejdet endnu ikke er udviklet. Muligheden er at kommunalreformen udgør en ny chance for at få denne opgave løst inden de organisatoriske mønstre har låst sig fast. Center for Kvalitetsudvikling har mange års erfaring i arbejdet med kvalitetsindikatorer og kan således bistå delprojekterne hermed. Kvalitetssikring af kerneydelserne Det kan være udvikling af metoder, så man kan 'se' samarbejdet på samme måde, som man kan 'se' blodprøver og handleplaner. Det kan gøres med helt simple såkaldte HOK-skemaer (Helhed og Kontinuitet), der udfyldes løbende, hvis der er en koordinerende kontaktperson. Det er svært at få IT-systemerne til at spille sammen, men HOK-skemaer kan klares i et regneark. I Aalborg Kommune fik man demonstreret tydelige fald i antallet af indlæggelser for de personer, der fik tildelt en opsøgende og koordinerende kontaktperson Ramian, K. (2002). Socialt arbejde og psykiatrisk behandling. In S. Blinkenberg, P. B. Vendsborg, A. Lindhart & N. Reisby (Eds.), Distriktspsykiatri- en lærebog (pp ). Kbh.: Hans Reitzel. 19 Indenrigs- og sundhedsministeriet, Socialministeriet, (2005) Fælles værdier i indsatsen for mennesker med en sindslidelse: Respekt Faglighed - Ansvar 20 xxxx 21 Allianceprojektet, Fyn Team Midt i mellem 3 års evaluering. (2007) Ålborg Kommune 1

12 Der vil være en række fælles krav til rehabiliteringsplanerne. Det vil gøre det muligt at gennemføre auditforløb på udvalgte sager med forskelligt udfald. Det vil være muligt at etablere en hotline, der sikrer at de barrierer, der opstår i det daglige arbejde samles op. Kvalitetssikring af kontrakterne Da de lokale organisationsformer varierer stærkt, må det antages, at de mest hensigtsmæssige metoder til kvalitetssikring også vil gøre det. God kvalitet i tværfagligt teamarbejde vil ikke være det samme som god kvalitet for en koordinerende kontaktperson. Der skal udvikles nye metoder. En mulighed for kvalitetssikring af kontrakterne er årlig gennemførelse af de såkaldte SPOTevalueringer, som er specielt udviklet til dette formål 24. Gennem diskussion af indsamlede vignetter på godt og mindre godt samarbejde, revitaliseres de indgåede aftaler. En mulighed for kvalitetssikring er at budgettere det tværgående samarbejde så det bliver synligt, hvis ressourcerne til denne kerneydelse forsvinder i en sparerunde. Kvalitetssikring af kontakt og kultur Rammerne for 'Kontakt og kultur' er en del af kontrakten og kvalitetssikringen må tilpasses den lokale aftale. Arbejder man med værdibaseret ledelse, kan man lave audit ved hjælp af de fælles værdier på en række kritiske sager. Der kan måles på udvekslingsordninger mellem socialpsykiatri og regional psykiatri. Der kan måles på initiativer, der tages på tværs af sektorer. Kvalitetssikring af informationen Det afgørende resultatkriterium for informationsopgaven er om den får en gennemslagskraft, der fører til løbende udvikling af det etablerede samarbejde. 24 Ramian, K. (2001). En bedre udvej - et projekt om kvalitet i det tværsektorielle samarbejde. Århus: Center for Evaluering, Psykiatrien i Århus Amt. 1

Samarbejde og koordinering af indsatsen

Samarbejde og koordinering af indsatsen Samarbejde og koordinering af indsatsen Knud Ramian, Center for kvalitetsudvikling, Region Midtjylland Overheads downloades fra www.knudramian.pbwiki.com Introduktion til dagen Hvad ved vi om tværsektorielt

Læs mere

September 2001. EN BEDRE UDVEJ en oversigt. Af Knud Ramian. for evaluering

September 2001. EN BEDRE UDVEJ en oversigt. Af Knud Ramian. for evaluering September 2001 EN BEDRE UDVEJ en oversigt Af Knud Ramian for evaluering EN BEDRE UDVEJ en oversigt Kvalitetsudvikling af samarbejdet om udskrivningerne fra psykiatrisk afdeling Knud Ramian, Center for

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.

Læs mere

1 Indledning. 2 Shared care

1 Indledning. 2 Shared care 1 Indledning Anvendelsen af ny teknologi og samarbejde med praksissektoren er højt prioriterede udviklingsområder i Region Midtjyllands psykiatriplan. Regionsrådet nedsatte på den baggrund i februar 2008

Læs mere

Forventninger og udfordringer i den lokale arbejdstilrettelæggelse med koordinerende indsatsplaner

Forventninger og udfordringer i den lokale arbejdstilrettelæggelse med koordinerende indsatsplaner Temadag den 26. september 2014 Forventninger og udfordringer i den lokale arbejdstilrettelæggelse med koordinerende indsatsplaner v/elisabeth Westergaard, Psykiatri og Social Velkommen til et forstærket

Læs mere

Integreret indsats til mennesker med psykiske lidelser. Det regionale beskæftigelsesråd i Nordjylland Aalborg den Steen Bengtsson

Integreret indsats til mennesker med psykiske lidelser. Det regionale beskæftigelsesråd i Nordjylland Aalborg den Steen Bengtsson Integreret indsats til mennesker med psykiske lidelser Det regionale beskæftigelsesråd i Nordjylland Aalborg den 03.10 2013 Steen Bengtsson Psykiske lidelser er blevet en del af hverdagen I 1980 erne holdt

Læs mere

Sammen kan vi mere. - Tværfaglig og tværsektoriel funktionsevnevurdering med mennesket i centrum. Netværksdag d.7.november 2013, Marselisborgcenteret

Sammen kan vi mere. - Tværfaglig og tværsektoriel funktionsevnevurdering med mennesket i centrum. Netværksdag d.7.november 2013, Marselisborgcenteret Sammen kan vi mere - Tværfaglig og tværsektoriel funktionsevnevurdering med mennesket i centrum Netværksdag d.7.november 2013, Marselisborgcenteret v/helle Nørgaard Rasmussen, ledende terapeut på Psykiatrisk

Læs mere

Ansøgningsskema til Regionsrådets pulje for samarbejdsprojekter vedr. udsatte borgere

Ansøgningsskema til Regionsrådets pulje for samarbejdsprojekter vedr. udsatte borgere Koncern Plan og Udvikling Enhed for Tværsektorielt Samarbejde Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 38 66 50 00 Direkte 38 66 61 07 Web www.regionh.dk Ref.: WB Dato: 08.04.2013 2012 Ansøgningsskema

Læs mere

Virkningsteori og virkningsevaluering

Virkningsteori og virkningsevaluering Virkningsteori og virkningsevaluering Hvad er en virkningsteori? En virkningsteori er en beskrivelse af sammenhængene mellem en organisations eller et projekts aktiviteter og den virkning som er målet

Læs mere

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 bem Kommissorier for Sundhedsstyrelsens følgegruppe og arbejdsgrupper vedrørende øget faglighed i genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen jf. opfølgningen

Læs mere

Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune. Regionsrådet Region Hovedstaden

Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune. Regionsrådet Region Hovedstaden Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune Regionsrådet Region Hovedstaden j.nr. 7-203-05-79/25 modtog den 29. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i

Læs mere

Inspirationsoplæg til drøftelse af udredning på socialpsykiatriske botilbud

Inspirationsoplæg til drøftelse af udredning på socialpsykiatriske botilbud Inspirationsoplæg til drøftelse af udredning på socialpsykiatriske botilbud Knud Ramian, Mette Gubi Axelsen og Christina Laugesen, Center for Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland og arbejdsgruppen for

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse 4.1.2010 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

ADMINISTRATIV SAMARBEJDSAFTALE VEDRØRENDE RETSPSYKIATRISKE PATIENTER

ADMINISTRATIV SAMARBEJDSAFTALE VEDRØRENDE RETSPSYKIATRISKE PATIENTER Psykiatri og Social Administrationen Psykiatriplanlægning Tingvej 11 Postboks 36 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 Psykiatrisocial@rm.dk www.ps.rm.dk Godkendt på styregruppen for voksenpsykiatris møde

Læs mere

2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg

2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg 2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg 2.1 - Bilag: Oplæg til bevillingsmål for bevilling 52, Sundhedsområdet 2017 DokumentID: 5176018 Oplæg til bevillingsmål for bevilling 52 Sundhedsområdet 2017

Læs mere

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region 3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler

Læs mere

Sundhedsaftalerne

Sundhedsaftalerne Sundhedsaftalerne 2015 2018 1 Rammer for sundhedsaftalerne 2015-2018 - Ifølge sundhedsloven skal regioner og kommuner udarbejde en sundhedsaftale. - Formålet er at bidrage til at sikre sammenhæng og koordinering

Læs mere

2.4 Initiativbeskrivelse

2.4 Initiativbeskrivelse KL Danske Regioner Økonomi- og Indenrigsministeriet Social- og Integrationsministeriet Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Finansministeriet 2.4 Initiativbeskrivelse Fuldt digitaliseret kommunikation

Læs mere

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut

Læs mere

Konference om Fælles Sundhed. 2. juni 2010

Konference om Fælles Sundhed. 2. juni 2010 Konference om Fælles Sundhed 2. juni 2010 Hvorfor en vision om fælles sundhed`? Fælles udfordringer Flere kronisk syge Sociale forskelle i sundhed Den demografiske udvikling Befolkningen har stigende forventninger

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Sundhedsaftalen skal ses som et supplement til forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse kræft og som en tillægsaftale

Læs mere

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Psykiatri på tværs Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Vi vil i det følgende beskrive et udviklingsprojekt mellem Afsnit for spiseforstyrrelser,

Læs mere

Organisering af patientsikkerhedsarbejdet på Aarhus Universitetshospital 2011-2012

Organisering af patientsikkerhedsarbejdet på Aarhus Universitetshospital 2011-2012 Organisering af patientsikkerhedsarbejdet på Aarhus Universitetshospital 2011-2012 Version 1, August 2011 Aarhus Universitetshospital Organisation af patientsikkerhedsarbejdet Patientsikkerhedsarbejdet

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Kommissorier for kontaktudvalg på de nordjyske sygehuse

Kommissorier for kontaktudvalg på de nordjyske sygehuse Kommissorier for kontaktudvalg på de nordjyske sygehuse Godkendt af Den Administrative Styregruppe for sundhedsaftaler den 08 12 2010 1 Kommissorium for Kontaktudvalg på de Psykiatriske sygehuse Nedsættelse

Læs mere

Sundhedsaftale

Sundhedsaftale Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 555 Offentligt Region Hovedstaden Indsæt af obje 1. Højre vælg G 2. Sæt tegneh 3. Vælg Sundhedsaftale 2015-2018 Navn enuen idefod r Navn er står ivelse

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

Pulje til styrket genoptræning og rehabilitering

Pulje til styrket genoptræning og rehabilitering 30. august 2011 Pulje til styrket genoptræning og rehabilitering Struer kommune ønsker at ansøge puljen til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014.

Læs mere

Projektbeskrivelse for udvikling og forankring af det tværsektorielle samarbejde i Randersklyngen

Projektbeskrivelse for udvikling og forankring af det tværsektorielle samarbejde i Randersklyngen Projektbeskrivelse for udvikling og forankring af det tværsektorielle samarbejde i Randersklyngen 1. Baggrund Udviklingen i sundhedsvæsnet stiller nye krav til almen praksis, hospitalerne og kommunerne

Læs mere

Bilag. Til grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser. Udrednings-, rehabiliterings og behandlingsforløbsbeskrivelse

Bilag. Til grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser. Udrednings-, rehabiliterings og behandlingsforløbsbeskrivelse Bilag Til grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser Udrednings-, rehabiliterings og behandlingsforløbsbeskrivelse Samarbejde og arbejdsdeling som udrednings-, rehabiliterings- og behandlingsforløb

Læs mere

Metodebeskrivelse Integreret udredningsforløb for børn med psykiatriske problemstillinger

Metodebeskrivelse Integreret udredningsforløb for børn med psykiatriske problemstillinger Metodebeskrivelse Integreret udredningsforløb for børn med psykiatriske problemstillinger Med udgangspunkt i erfaringer med samarbejdsprojekt imellem Kolding Kommune og Børne- og Ungdoms Psykiatrisk Afdeling,

Læs mere

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Læs mere

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum Sundhed en fælles opgave Sundhedsaftalen 2010-2014 Indledning Kommunalbestyrelserne i de 17 kommuner og Region Sjælland ønsker med denne aftale at sætte sundhed som en fælles opgave på dagsordenen i såvel

Læs mere

Hospitalsenheden Vest. Årsberetning 2010. Samarbejdsgruppen Gør et godt samarbejde bedre Vestklyngen, Region Midtjylland

Hospitalsenheden Vest. Årsberetning 2010. Samarbejdsgruppen Gør et godt samarbejde bedre Vestklyngen, Region Midtjylland Hospitalsenheden Vest Årsberetning 2010 Samarbejdsgruppen Gør et godt samarbejde bedre Vestklyngen, Region Midtjylland Staben Kvalitet og Udvikling Januar 2011 Indhold Side Baggrund... 3 Formål med samarbejdsgruppen

Læs mere

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes

Læs mere

Koordinerende indsatsplaner

Koordinerende indsatsplaner OVERBLIK OG SAMMENHÆNG Koordinerende indsatsplaner Planlægning på tværs af sektorer i forløb med borgere, der er udfordret af psykisk sygdom, misbrug og sociale problemer INDHOLD 1 Koordinerende indsatsplaner

Læs mere

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014)

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig karakter.

Læs mere

Ledelse over grænser i sundhedsvæsenet

Ledelse over grænser i sundhedsvæsenet Martin Sandberg Buch Ledelse over grænser i sundhedsvæsenet Hvordan kan vi lede på nye måder, der går på tværs? Undersøgelsens formål Hvordan kan ledelse gøre en forskel i tværsektorielt samarbejde i sundhedsvæsenet?

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommunes høringssvar til udkast til sundhedsaftale 2015-2018

Faaborg-Midtfyn Kommunes høringssvar til udkast til sundhedsaftale 2015-2018 Faaborg-Midtfyn Kommunes høringssvar til udkast til sundhedsaftale 2015-2018 Faaborg-Midtfyn Kommune hilser høringsversionen af Sundhedsaftalen 2015-2018 for Region Syddanmark velkommen og anerkender det

Læs mere

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Den politiske workshop

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Den politiske workshop Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Den politiske workshop Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Hvad er der behov

Læs mere

Oversigt over Odense Kommunes sundhedsaftaler med Region Syddanmark. Sundhedsaftale om samarbejdsstruktur på sundhedsområdet i Region Syddanmark

Oversigt over Odense Kommunes sundhedsaftaler med Region Syddanmark. Sundhedsaftale om samarbejdsstruktur på sundhedsområdet i Region Syddanmark Sundhedssekretariatet/BMF/THH Den 14. august 2008 Oversigt over Odense Kommunes sundhedsaftaler med Region Syddanmark Sundhedsaftalerne består af en grundaftale, der er gældende for alle 22 kommuner og

Læs mere

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter Krav 6. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314

Læs mere

Notat. 10 dages forespørgsel fra Gert Bjerregaard, Venstre. Til Kopi til Aarhus Kommune. Socialforvaltningen. Den 14. oktober 2013

Notat. 10 dages forespørgsel fra Gert Bjerregaard, Venstre. Til Kopi til Aarhus Kommune. Socialforvaltningen. Den 14. oktober 2013 Notat Emne fra Gert Bjerregaard, Venstre Til Kopi til Aarhus Kommune Den 14. oktober 2013 har modtaget nedenstående spørgsmål fra Gert Bjerregaard, Venstre. Gert Bjerregaard efterspørger samtidig forvaltningens

Læs mere

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Fra marts 2009 til april 2010 gennemførte Ballerup Kommune i samarbejde med Region Hovedstaden projekt Tidlig indsats for børn

Læs mere

Aftale mellem Staben i Job og Borgerservice og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe

Aftale mellem Staben i Job og Borgerservice og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe Aftale mellem Staben i Job og Borgerservice og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Indholdsfortegnelse: 1) Ledernetværksmøde 1, kick-off: at styrke et allerede velfungerende

Læs mere

Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik

Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni 2008 Bruger-, patient- og pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patient- og pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter og pårørende er vigtig. Samarbejdet

Læs mere

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45 Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...

Læs mere

Temadag om selvmord og selvmordsforsøg Patientombuddet

Temadag om selvmord og selvmordsforsøg Patientombuddet Temadag om selvmord og selvmordsforsøg Patientombuddet Behandlingskæden, der kan sikre patientforløb på tværs Center for selvmordsforebyggelse, Psykiatrien Region Syddanmark V /Kim Juul Larsen Centeransvarlig

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem

Læs mere

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov.

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov. Sygehusenes nye rolle 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Dette papir beskriver, hvordan sygehusene skal have en ny og mere udadvendt rolle, hvor afdelingernes ekspertise og specialisering bruges

Læs mere

Procesplan for projekt om udvikling af en generisk spørgeramme til patientoplevet kvalitet i tværsektorielle forløb

Procesplan for projekt om udvikling af en generisk spørgeramme til patientoplevet kvalitet i tværsektorielle forløb Procesplan for projekt om udvikling af en generisk spørgeramme til patientoplevet kvalitet i tværsektorielle forløb Baggrund Ønsket om feedback fra borgere i kontakt med sundhedsvæsenet på tværs af sektorer

Læs mere

Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af de socialt mest udsatte

Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af de socialt mest udsatte Til de kommunale sundheds- og socialforvaltninger samt kommunale og kommunalt støttede væresteder Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af

Læs mere

Det fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet.

Det fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet. Nye samarbejds- og organisationsformer 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Papiret beskriver, hvordan regionerne vil arbejde med nye samarbejds- og organisationsformer, herunder det fremadrettede

Læs mere

VELKOMMEN til præsentation af Stafetlog. Samarbejde, dokumentation og gode overgange

VELKOMMEN til præsentation af Stafetlog. Samarbejde, dokumentation og gode overgange VELKOMMEN til præsentation af Stafetlog Samarbejde, dokumentation og gode overgange Præsentation af mig selv Helle Madsen 54 år Uddannet sosionom/familieterapeut/supervisor/coach Tværfaglig konsulent i

Læs mere

Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler

Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Bekendtgørelse nr. 0 Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler I medfør af 204, stk. 2, og 205, stk. 2, i sundhedsloven, jf. lov nr. 546 af 24. juni 2005, fastsættes: 1. Regionsrådet

Læs mere

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Tværsektorielle tiltag og konkrete initiativer

Tværsektorielle tiltag og konkrete initiativer Tværsektorielle tiltag og konkrete initiativer Overblik over igangværende og afsluttede nationale og regionale initiativer ift. mennesker med psykiske vanskeligheder og samtidigt misbrug ved Katrine Schepelern

Læs mere

NOTAT. Orientering om status på Integreret Psykiatri i Næstved

NOTAT. Orientering om status på Integreret Psykiatri i Næstved NOTAT Orientering om status på Integreret Psykiatri i Næstved Baggrund Regionsrådet har afsat 2 mio. kr. i 2014 og 2015 til opstart af et pilotprojekt om integreret psykiatri, som skal muliggøre en mere

Læs mere

Formål med Sund By Netværket

Formål med Sund By Netværket Formål med Sund By Netværket Sund By Netværket er et netværk for kommuner og regioner som politisk har besluttet at indgå i et forpligtende samarbejde for at styrke og udvikle det lokale sundhedsfremmende

Læs mere

Projekt Koordineret rehabilitering til personer med erhvervet hjerneskade

Projekt Koordineret rehabilitering til personer med erhvervet hjerneskade Ringsted januar 2012 Revideret ansøgning til pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014 Projekt Koordineret rehabilitering til personer

Læs mere

1 Ansøger Pleje- og Omsorgsafdelingen, Gladsaxe Kommune

1 Ansøger Pleje- og Omsorgsafdelingen, Gladsaxe Kommune Telefon Direkte Mail Web Koncern Plan og Udviklng Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød 48 20 50 00 48 20 54 16 Henriette.bager@regionh.dk www.regionh.dk Dato: Sagsnr.: Arkiv: Sagsbeh.: henbag

Læs mere

KL hjerneskadekonference den 26. marts 2014. Projekt KORE og Projekt Nye veje - fælles rehabiliteringsplaner og test

KL hjerneskadekonference den 26. marts 2014. Projekt KORE og Projekt Nye veje - fælles rehabiliteringsplaner og test KL hjerneskadekonference den 26. marts 2014 Projekt KORE og Projekt Nye veje - fælles rehabiliteringsplaner og test Projekt KORE og Projekt Nye veje Præsentation af erfaringer med tværsektorielt samarbejde

Læs mere

Vejen til uddannelse og beskæftigelse

Vejen til uddannelse og beskæftigelse Vejen til uddannelse og beskæftigelse - for udsatte unge mellem 15 og 23 år Til beslutningstagere i kommuner 1 Vejen til uddannelse og beskæftigelse for anbragte udsatte unge og tidligere mellem anbragte

Læs mere

Praksiserfaringer med tværsektorielt samarbejde i psykiatrien

Praksiserfaringer med tværsektorielt samarbejde i psykiatrien Praksiserfaringer med tværsektorielt samarbejde i psykiatrien Marie Løkke, udviklingskonsulent, Region Hovedstadens Psykiatri, Psykiatrisk Center Ballerup marie.loekke@regionh.dk Kort om projekt Samordningskonsulenter

Læs mere

Livsmod III: Forebyggelse af børn og unges selvskadende adfærd i den nye struktur

Livsmod III: Forebyggelse af børn og unges selvskadende adfærd i den nye struktur Projektets titel Institutionen og evt. afdeling Projektleder og kontaktperson Projekt-medarbejdere Livsmod III: Forebyggelse af børn og unges selvskadende adfærd i den nye struktur Frederiksborg Amts Børnerådgivning

Læs mere

Den aktive borger under rehabilitering

Den aktive borger under rehabilitering Den aktive borger under rehabilitering Fokus på rehabiliteringen af mennesker i den erhvervsaktive alder Civiløkonom, ergoterapeut Jette Schjerning, HA, HD, MScOT Innovation & Samarbejde Rehabilitering

Læs mere

sektorer Parallelsession F Billeddelen med relations-id rid13 rid2 blev ikke fundet i filen. i Patientsikkerhed på tværs af

sektorer Parallelsession F Billeddelen med relations-id rid13 rid2 blev ikke fundet i filen. i Patientsikkerhed på tværs af Billeddelen med relations-id rid3 blev ikke fundet i Billeddelen med relations-id rid13 rid2 blev ikke fundet i i Patientsikkerhed på tværs af sektorer Billeddelen med relations-id rid3 blev ikke fundet

Læs mere

Dobbeltdiagnose-tilbud i Region Hovedstadens Psykiatri

Dobbeltdiagnose-tilbud i Region Hovedstadens Psykiatri Dobbeltdiagnose-tilbud i Region Hovedstadens Psykiatri Katrine Schepelern Johansen, Leder af Kompetencecenter for Dobbeltdiagnose, Region Hovedstadens Psykiatri Dobbeltdiagnoseområdet før og nu For 10

Læs mere

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Rehabilitering, nationale initiativer Indsatsen vedrørende rehabilitering

Læs mere

Projekt Botilbud Fremtidens boformer for mennesker med omfattende funktionsnedsættelser

Projekt Botilbud Fremtidens boformer for mennesker med omfattende funktionsnedsættelser Projekt Botilbud Fremtidens boformer for mennesker med omfattende funktionsnedsættelser Anbefalinger for god praksis og kvalitet i indsatsen på botilbud og botilbudslignende boformer Baggrunden for projektet

Læs mere

Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper

Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper Krav 5. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

Indsatsområde 6: Indsatsen for mennesker med sindslidelser

Indsatsområde 6: Indsatsen for mennesker med sindslidelser Indsatsområde 6: Indsatsen for mennesker med sindslidelser Krav 1. Den nærmere arbejdsdeling mellem region og kommuner i forhold til indsatsen for mennesker med sindslidelser, herunder på børne- og ungeområdet

Læs mere

Dato Sagsbehandler Lotte Riberholt Andersen. Status på projekt integreret psykiatri

Dato Sagsbehandler Lotte Riberholt Andersen. Status på projekt integreret psykiatri Sagsnr. 27.35.00-A00-1-14 Dato 23-11-2014 Sagsbehandler Lotte Riberholt Andersen Status på projekt integreret psykiatri Baggrund Som orienteret på udvalgets møde d. 7. april 2014 er der aftalt et samarbejde

Læs mere

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed.

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. Punkt 16. Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. 2013-47476. Forvaltningerne indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling og Ældre- og Handicapudvalget godkender fordeling af rammen for

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Servicedeklaration for Teglgårdshuset - Bostøtten

Servicedeklaration for Teglgårdshuset - Bostøtten Servicedeklaration for Teglgårdshuset - Bostøtten Praktiske oplysninger Center for Misbrug og Socialpsykiatri Teglgårdshuset - Bostøtten Teglgårdsparken 103A, st., 5500 Middelfart Tlf.: 2939 3517/2128

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018.

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 13. juni 2014 Aarhus kommunes Sundhedspolitik 1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Kommunalbestyrelsen Vordingborg Kommune. Regionsrådet Region Sjælland

Kommunalbestyrelsen Vordingborg Kommune. Regionsrådet Region Sjælland Kommunalbestyrelsen Vordingborg Kommune Regionsrådet Region Sjælland modtog den 29. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i Region Sjælland og kommunalbestyrelsen

Læs mere

104-tilbud: Aktivitets- og samværstilbud efter serviceloven.

104-tilbud: Aktivitets- og samværstilbud efter serviceloven. Ordliste 85-ydelser: Bostøtte eller støttetimer. 104-tilbud: Aktivitets- og samværstilbud efter serviceloven. Abstrahere: At se bort fra. ACT: Forkortelse for Assertive Community Treatment. En helhedsorienteret

Læs mere

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom.

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 2 Projektets baggrund Patienter med kronisk sygdom, herunder KOL, diabetes 2 og hjertekar patienter er

Læs mere

Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler.

Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler. Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler. Indstilling til styregruppen for grundaftaler Arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler indstiller til styregruppen

Læs mere

Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen

Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen Regionernes vision for et helt og sammenhængende sundhedsvæsen Regionerne er meget mere end sygehuse Regionerne er også en række nære sundhedstilbud:

Læs mere

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både

Læs mere

PARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler

PARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler PARATHEDSMÅLING Bedre brug af hjælpemidler Indhold Introduktion til anvendelse af dokumentet 3 Resume af parathedsmålingen 4 Fælles og konkrete mål med implementeringen 6 Organisering og ledelse 9 Medarbejdere

Læs mere

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Rehabilitering og hjerneskade Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Skjern Kulturcenter 10.04.2013 Præsentation for

Læs mere

Godkendelse af Sundhedsaftalen

Godkendelse af Sundhedsaftalen Punkt 10. Godkendelse af Sundhedsaftalen 2015-2018 2014-40284 Forvaltningerne indstiller, at Familie- og Socialudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Ældre- og Handicapudvalget og Sundheds- og Kulturudvalget

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Sundhedsaftalen

Sundhedsaftalen Punkt 2. Sundhedsaftalen 2015-2018 2014-40284 Sundheds- og Kulturudvalget, Ældre- og Handicapudvalget, Familie- og Socialudvalget og Beskæftigelsesudvalget indstiller, at byrådet godkender Sundhedsaftalen

Læs mere

Nationale retningslinjer. for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser. Pixi-udgave

Nationale retningslinjer. for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser. Pixi-udgave Nationale retningslinjer for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser Pixi-udgave Hvad er de nationale retningslinjer? De nationale retningslinjer er en række anvisninger til, hvordan der

Læs mere