September Center for Kvalitetsudvikling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "September 2008. Center for Kvalitetsudvikling"

Transkript

1 Projekt: En bedre udvej Sammenhæng i indsatsen for sindslidende - efter kommunalreformen - Afprøvning af tværgående samarbejdsredskaber v. 1.1 September 2008 Center for Kvalitetsudvikling

2 2

3 Resume Baggrunden Kommunalreformen og de store enheder stiller nye og store krav til det tværsektorielle samarbejde omkring mennesker med sindslidelser. Der er i de involverede sektorer mange forskellige typer af individuelle planer. Mængden kan i sig selv udgøre en barriere for skabelse af sammenhængende forløb specielt i de mest kritiske overgange. Der er behov for udvikling af metoder, der kan få disse planer til at spille sammen. Det mest nærliggende ville være udviklingen af en enkelt rehabiliteringsplan for borgeren/patienten, der kan samordne de mange planer, sikre overgangene og bidrage til en udvikling af de eksisterende sundhedsaftaler. Opgaven lyder enkel, men er reelt kompliceret, da mange forudsætninger skal være opfyldt. Projektets formål Projektet har til formål, at: 1. udvikle modeller for levende tværgående individuelle handleplaner (rehabiliteringsplaner) mellem behandlings- og socialpsykiatri. 2. udvikle redskaber, der egner sig til at understøtte arbejdet med tværgående handleplaner. 3. undersøge, hvordan de udviklede redskaber kan inddrages i de etablerede informationssystemer. Projektets resultater Ved afslutningen af projektet har deltagerne afprøvet en eller flere metoder for arbejdet med rehabiliteringsplaner. De vil kunne vurdere, om der findes metoder, der kan videreudvikles i egen organisation og formidles til andre. De vil i bekræftende fald komme med forslag til implementering. Projektets metoder Projektet løber over 2-3 år og vil stille større krav til organisatorisk vilje, velvillighed og vedholdenhed end til ressourcer. Projektet er designet som første led i en metodeudvikling med 5-8 tværsektorielle udviklingsteam med tilhørende aftalefora fra hele landet. 1. fase er den endelige udformning af projektet som de interesserede aktører deltager i. 2. fase er tilvejebringelsen af de nødvendige organisatoriske rammer for udviklingsteamene. De forhold, der skal afklares er kendt, men rammerne vil formentlig variere fra område til område. 3. fase er design af den metode, der kan gennemføres inden for de aftalte rammer. 4. fase er en afprøvning i 3 led: pilottest samt første og anden variation. 5. fase er arbejdet med evaluering og eventuel udvikling af en model, der kan implementeres og formidles. 6. fase er tværgående rapportering og stillingtagen til behovet for yderligere metodeudvikling. 3

4 Organisation Projektet gennemføres af Center for Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland under ledelse af centerchef Peter Rhode. Der knyttes en følgegruppe til projektet. Tidsplan Projektet forventes gennemført i perioden september 2008 november Budget Bevillingen fra Momsfondet udgør kr med en tilsvarende samlet medfinansiering i arbejdstid fra delprojekterne. Vi forventer at søge yderligere fondsmidler, når vi kender deltagernetværket. 4

5 Samlet projektbeskrivelse Projekt: En bedre udvej Tværsektorielle individuelle planer for sindslidende - efter kommunalreformen Metodeudvikling Denne projektbeskrivelse er en let revision af en tidligere projektbeskrivelse, som er støttet af Momsfondet. Den blev lagt i mølpose på grund af kommunalreformen. Kommunalreformen har aktualiseret problemstillingerne omkring det tværsektorielle samarbejde omkring rehabiliteringsforløbene i psykiatrien. Tema Udvikling af sammenhængen i den tværgående indsats mellem borgere, kommuner og den regionale psykiatri og evt. kriminalforsorgen efter kommunalreformen. Fokus: Udvikling af Tværgående individuelle planer fremover kort kaldet Rehabiliteringsplaner og kvalitetssikring af samarbejdet omkring dem. Målgruppe: Samarbejdet omkring mennesker der i henhold til serviceloven skal have tilbudt individuelle handleplaner eller udskrivningsaftaler/koordinationsplaner i henhold til psykiatriloven. Herunder mennesker, der er under tilsyn fra kriminalforsorgen. Baggrunden Et velfungerende samspil mellem psykiatrien og kommunerne er en kritisk størrelse i alle rehabiliteringsforløb specielt i overgangene. Vi ved at antallet af selvmord topper i tiden efter udskrivning fra psykiatrisk hospital. Tilsvarende ved vi, at kommunernes bæredygtighed er afgørende for, om det er de rigtige, der bliver tilbudt indlæggelse på et velmotiveret grundlag. Det er karakteristisk, at man ikke kan 'se' 'et tværgående samarbejde'. Hver sektor har sine egne handleplaner eller behandlingsplaner og sit eget informationssystem, men ingen steder bliver den fælles indsats synlig. Det gør den vanskeligere at forholde sig til. (Man har billeddannende teknikker til fotografering af aktiviteter i hjernen, men bruger ikke de billeddannende teknikker, der er mulige, når man se skal det sammenhængende forløb.) Der er fra brugerside peget på en række hyppigt forekommende problemstillinger 1. Der er ønsker om én sammenhængende plan og ikke 17 forskellige. Tilfredshedsundersøgelserne blandt de pårørende peger også på, at der i kontakten til de pårørende er et stort forbedringspotentiale 2. Psykiatriloven har udskrivningsaftaler og koordinationsplaner som redskaber for samarbejdet med kommunerne. Kommunernes erfaringer med disse planer er positive, men undersøgelser fra før kommunalreformen viser, at disse muligheder kun udnyttes i begrænset omfang og når de udnyttes lider planerne typisk af underorganisering 3. En særlig problemstilling udgør samarbejdet mellem kommunerne, psykiatrien og kriminalforsorgen 4. Hvor kommunerne samtidig med kommunalreformen har fået en særlig forpligtelse til udarbejdelse af handleplaner for denne gruppe. 1 Videnscenter for socialpsykiatri (2005) Syn på Samspil 2 Kvalitetsafdelingen. (2005) De pårørende har ordet 3 Rambøll (2005) Evaluering af ændringer i psykiatriloven 4 Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2006) Psykisk sygdom og kriminalitet 5

6 Delprojekterne bør overveje om ud- og indflytning i egentlige botilbud bør inddrages i projektet, da disse overgange kan være lige så vanskelige som overgange mellem eget hjem og psykiatrisk sygehus. Ligeledes bør delprojekterne overveje om samarbejdet med de praktiserende læger skal inddrages. Der er en del eksisterende viden om de komponenter, der skal operere for at få et tværgående samarbejde til at fungere. Se også bilag 1. Denne viden skal reaktualiseres i den nye kontekst, som det regionale Danmark udgør. 1. Kerneydelsen: Indsatsen (styret af rehabiliteringsplanen) skal fungere og opleves som et samlet forløb og dette tværgående samarbejde skal opfattes som en kerneydelse for de involverede. 2. Kontrakter: Krystalklare aftaler mellem parterne, der lever og bliver holdt levende i aktørernes bevidsthed. 3. Koordination: En personliggjort opfølgning af samarbejdsaftalerne i hverdagen. Der skal være nogen, der har til opgave, at holde aftalerne levende. 4. Kontakt: En høj grad af uformel kontakt, der kan sikre samarbejdet når 2 og B ikke er tilstrækkeligt 5. Kommunikation og kvalitetssikring: Løbende information til kvalitetssikring af samarbejdet og dets resultater af samarbejdet, som fører til læring og revision af aftalerne. Disse fem komponenter skal findes i det borgerrettede samarbejde og understøttes af parallelle elementer på ressourceansvarlige ledelsesniveauer i organisationen. Indholdet i disse elementer er nøjere beskrevet i bilag 1. Projektets formål Projektets overordnede opgave er at fungere som støtte til samarbejdende kommuner og regionale psykiatrier, der ønsker en styrkelse af det tværgående samarbejde omkring rehabiliteringsforløb med særligt fokus på overgangene. Projektet har til formål at: 1. udvikle modeller for levende tværgående individuelle handleplaner (rehabiliteringsplaner) mellem behandlings- og socialpsykiatri. 2. udvikle redskaber, der egner sig til at understøtte arbejdet med tværgående handleplaner. 3. undersøge, hvordan de udviklede redskaber kan inddrages i de etablerede informationssystemer. Resultatet vil være at, hvert af de deltagende aftalefora har udviklet og afprøvet en eller flere metoder 5 til udarbejdelse af rehabiliteringsplaner til styring af indsatsen i overgangene. Metoderne skal være egnet til anvendelse i praksis og leve op til succeskriterierne. Målgruppe: Hvert aftaleforum definerer deres egen målgruppe, men den vil typisk omfatte samarbejdet omkring mennesker der i henhold til serviceloven skal have tilbudt individuelle handleplaner eller udskrivningsaftaler/koordinationsplaner i henhold til psykiatriloven. Herunder mennesker, der er under tilsyn fra kriminalforsorgen. Valget af målgruppe har indflydelse på fastlæggelsen af succeskriterier for effekten. Projektet er landsdækkende og skal formidle sine resultater og erfaringer bredt. 5 Metodebegrebet omfatter: Målgruppe, formål, indsats, varighed, forventede resultater/bivirkninger og resultatindikatorer. 6

7 Projektets strategi og metode Projektets strategi må afspejle det tværsektorielle samarbejdes kompleksitet. Der vil være forskellige måder at definere kerneydelser, kontrakter, koordination og kommunikation på. Det vil derfor være muligt at beskrive metoder og resultater, men næppe en 'best practice'. Aftaler om deltagelse i projektet og definition af det enkelte delprojekts indhold må ske via et 'aftaleforum', der er etableret inden for rammerne af sundhedsaftalerne de enkelte steder. Viser det sig at være utilstrækkeligt, må der udvikles et aftaleforum, der egner sig til formålet. Det skal være i stand til at indgå tværsektorielle aftaler. Projektdeltageren er altså dette 'aftaleforum', men den konkrete afprøvning sker i et eller flere udviklingsteam. Aftale om deltagelse i projektet vil afspejle det tværgående samarbejdes kompleksitet, og vejen hertil er i sig selv en del af metodeudviklingen. En særlig udfordring vil være at skabe den fornødne inddragelse af borgerperspektiver i projektet. Metodeudvikling gennemløber typisk en række faser 6. Da der ikke findes så vidt vi er bekendt - rimelig sikker viden eller konsensus om, hvilken metode, der egner sig eller virker bedst, må projektet betragtes som pilotprojekt. Hvert delprojekt er derfor et casestudie. En hensigtsmæssig størrelse i den fase vil være deltagelse af 5-8 delprojekter (aftalefora) og et større antal udviklingsteam. Projektets faser (der foreligger fra tidligere en mere udbygget fasebeskrivelse, som skal revideres) Orienteringsfasen Henvendelse sker til såvel regionale psykiatrier som til kommunerne og evt. deres handicapråd med henblik på henvendelse om deltagelse. Der vil blandt de interesserede skulle tages stilling til, hvilket 'aftaleforum' der er det 'deltagende' i projektet, og hvordan det enkelte aftaleforum vil kunne lave aftaler om deltagelse i projektet. I arbejdet inddrages de lokale udviklingsteams, der skal være ansvarlige for den praktiske afprøvning. Et udviklingsteam vil typisk også være tværsektorielt. Aftalefasen Projektet formidler eksisterende viden det tværgående samarbejde på forskellige niveauer til brug for projektdeltagerne. Projektet indgår aftale om deltagelse i projektet aftalefora. Aftalen vil omfatte en delprojektbeskrivelse med en virkningsteori, der omfatter målgruppeafgrænsning, de fem komponenter og et evalueringsdesign. Endelig afgørelse om deltagelse foretages af projektledelsen. Afprøvningsfasen Udviklingsteam afprøver og dokumenterer løbende deres metoder og resultater. Afprøvningen sker gennem en pilotfase A og en afprøvningsfase B og en endelig modelfase C. Der afholdes løbende netværksmøder til gensidig inspiration og støtte i dokumentationsarbejdet. Netværksmøderne har størst effekt i starten af projektet. Evalueringsfase De enkelte projekter afsluttes med en erfaringsopsamling og indstillinger om fremtidig implementering i praksis i eget aftaleforum. Formidlingsfasen sker fra start via en hjemmeside, der linker til lokale hjemmesider, hvor de, der har været lokalt involveret i udviklingen af samarbejdet, kan deltage. 6 Kamper-Jørgensen, F. (1995). Evaluering af folkehelsearbejde. Nordisk Medicin, 110,

8 Der afholdes en afsluttende konference med eksterne deltagere, som forsøger at indkredse centrale områder, som har vist sig velegnede til kvalitetssikring. Center for Kvalitetsudvikling udarbejder en tværgående rapportering om såvel resultater som læringen af forløbet. Der tages stilling til behovet for eventuel yderligere metodeudvikling. Organisation Projektet gennemføres af Center for Kvalitetsudvikling under ledelse af centerchef Peter Rhode. Projektet gennemføres af medarbejdere med indsigt i tværsektorielt samarbejde og medarbejdere med indsigt i projektevaluering. Der nedsættes en følgegruppe med repræsentanter fra de implicerede kommuner og regioner, handicapråd, Videnscenter for Socialpsykiatri samt KL & DR. (Knud Ramian deltager i projektstarten som seniorkonsulent) Tidsplan Der findes en oprindelig tidsplan, som skal revideres af de involverede. Projektets natur vil gøre, at der skal findes en balance mellem den tid, der kræves til disse processer og en fastholdelse af et momentum i projektet. Det vil tage tid at få organisationen på plads og det lokale delprojekt formuleret. Selve afprøvningsfasen bør ikke vare mere end 1½ år, men der skal være plads til en pilotfase samt afprøvning af variant A og B. Projektet forventes gennemført i perioden september 2008 til november Budget Det oprindelige budget var på kr med tilsvarende medfinansiering i arbejdstid fra de deltagende projekter. Det oprindelige budget findes i en detaljeret form, men der vil være brug for en revision af budgettet. Evaluering Evalueringen planlægges som virkningsevaluering af de enkelte projekternes projektteorier samt en samlet tværgående virkningsevaluering. Det ultimative evalueringskriterium vil være de enkeltes samarbejdspartneres beslutninger om at implementere hele eller dele af deres projektteorier i driften. 8

9 Bilag 1 Komponenter i et tværgående samarbejde om rehabiliteringsplaner Der er megen viden om, hvad der skal til for at få et tværgående samarbejde til at fungere Vigtige komponenter i et godt tværgående samarbejde, der går på tværs af meget forskellige organiseringer: 1. Kerneydelsen: Indsatsen skal fungere og opleves som et samlet forløb og det tværgående samarbejde skal opfattes som en kerneydelse for de involverede. 2. Kontrakter: Krystalklare aftaler mellem parterne, der lever og bliver holdt levende i aktørernes bevidsthed. 3. Koordination: En personliggjort opfølgning af samarbejdsaftalerne i hverdagen. Der skal være nogen, der har til opgave, at holde aftalerne levende. 4. Kontakt: En høj grad af uformel kontakt, der kan sikre samarbejdet når 1,2 og 3 ikke er tilstrækkeligt. 5. Kommunikation og kvalitetssikring: Løbende information til samarbejdspartnerne som kvalitetssikring af samarbejdet og dets resultater af samarbejdet. Resultatet skal være læring og revision af aftalerne om 1-5. Disse fire elementer skal findes i det borgerrettede samarbejde og understøttes af parallelle elementer på ressourceansvarlige ledelsesniveauer i organisationen. Kerneydelsen Det tværgående samarbejde omkring det enkelte forløb skal af parterne betragtes som en kerneydelse. Det må anses for at være en ydelse på linje med andre ydelser med den forskel, at ydelsen ikke kan leveres af en enkelt part, men kun i et samarbejde. Denne grundlæggende indstilling til samarbejdet vil haven en række konsekvenser. Samarbejdet omkring individuelle handleplaner og behandlingsplaner, udskrivningsaftaler og koordinationsplaner et nærliggende omdrejningspunkt, og der er af Videnscenter for Socialpsykiatri og Center for Kvalitetsudvikling samlet mange erfaringer om, hvad der skal til for at lave gode levende planer, senest om den ledelse, der er behov for Adair, C. E., McDougall, G. M., Mitton, C. R., Joyce, A. S., Wild, T. C., Gordon, A., et al. (2005). Continuity of Care and Health Outcomes Among Persons With Severe Mental Illness. Psychiatry Serv, 56(9), doi: /appi.ps Berghofer, G., Schmidl, F., Rudas, S., Steiner, E., & Schmitz, M. (2002). Predictors of treatment discontinuity in outpatient mental health care. Social Psychiatry and Psychiatric Epidemiology, 37(6), doi: /s Ramian, K. (2001). En bedre udvej - et projekt om kvalitet i det tværsektorielle samarbejde. Århus: Center for Evaluering, Psykiatrien i Århus Amt. 10 Anette Stamer Ørsted (2008) Styrkelse af den fælles indsats i Børne- og ungdomspsykiatrien Evaluering af Det nationale gennembrudsprojekt. Center for Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland. 11 Hansen, C. Y. (1999). Nu trækker vi på samme hammel!. København: Socialministeriet 12 Lauvås, K., & Lauvås, P. (2006). Tværfagligt samarbejde (2 ed.). Århus: Klim. 13 Videnscenter for Socialpsykiatri og Center for Kvalitetsudvikling, (2008) Ledelse af handleplansarbejde. 9

10 Inddragelse af de berørte borgere i udarbejdelsen af planer har vist sig at være en central og effektiv del af den tværgående kerneydelse. Forebyggende 'kriseplaner' har en positiv effekt på forekomsten af tvangsindlæggelser og deres varighed og effekten er nu internationalt så veldokumenteret, at det anses for at være en standardydelse når tvangsindlæggelser er hyppigt forekommende. For projektet er næste skridt naturligvis skabelsen af en fælles plan for indsatsen og samarbejdet med den enkelte. Der er udviklet forskellige modeller for den type af planer. Man kunne kalde det for 'Den tværgående individuelle plan' eller ganske enkelt 'Rehabiliteringsplanen'. Den vil kunne afløse eksisterende planer. Der findes allerede forskellige ansatser til udvikling af tværsektorielle individuelle planer, åben dialog i Odsherred, BESA-modellen i Randers Kontrakter Det kræver en tværgående organisation at producere kerneydelsen - rehabiliteringsplanen. Vi ved, at de bedste modeller er præcise og kontraktlignende. Specielt skal roller og beføjelser være klart defineret. Organiseringen kan være bygget op omkring forskellige modeller for drift af kerneydelsen. Det kan være teamdannelser, udskrivningsansvarlige, netværksmøder, behandlingskæder koordinerende kontaktpersoner etc Det er karakteristisk, at modellerne er meget forskellige og spænder fra meget veldefinerede samspilsbeskrivelser til brede erklæringer om en fælles værdibaseret ledelse. Når temaet omkring tværsektorielt samarbejde synes at være et evigt tilbagevendende tema, hænger det blandt andet sammen med, at et godt samarbejde let kommer til at udgøre en begrænsning i de enkelte aktørers handlefrihed og at konsekvenserne af dårligt samarbejde ikke mærkes i 'egen organisation', men altid i 'den anden'. Det betyder også, at de naturlige incitamenter til at have opmærksomhed på denne ydelse er små. Det skal være synligt, at denne kerneydelse opstår, ved at de enkelte deltagere afgiver 'suverænitet' på særlige områder til fællesskabet. Denne synlighed kan opnås ved, at man budgetterer med denne kerneydelse, som man budgetterer med andre kerneydelser. Det er en risikofaktor, at netop ressourcer til det tværgående samarbejde let forsvinder i forbindelse med sparerunder og omorganiseringer. For projektet betyder det at synliggørelse af effekten af samarbejdet i form af 'omkostninger' og 'gevinster' på flere niveauer bliver interessant. Koordination De tværgående kontrakter er placeret imellem aftaleparterne og ansvaret for implementeringen af dem hører hjemme forskellige steder. Det er deres styrke og deres svaghed. Et af kvalitetsproblemerne omkring samarbejdsmodeller er at bevidstheden om dem med tiden dør ud, hvis de ikke vedligeholdes og udvikles. Den sikreste koordination fås, hvis der udpeges en person med tilstrækkelig grad af tillid og beføjelser, der har ansvaret for at aftalerne holdes kendte, følges op, kvalitetssikres og vedligeholdes. Denne løsning kræver også, at der findes fælles ressourcer. 14 Jette Cortnum (2005) At lave behandlingsplaner er god behandling BESA-projektet. Lokalpsykiatrien i Randers 15 Wilken, J. P., & Hollander, D. d. (2008). Rehabilitering og Recovery, En integreret tilgang, Akademisk Forlag 16 xxxx 17 Videnscenter for Socialpsykiatri (2006) Organisering af samspil 1

11 Kontakt og kultur Etableringen af den uformelle kontakt er blevet en større udfordring efter kommunalreformen. De kommunale enheder er blevet større og adskillelsen mellem myndighed og udfører er blevet tydeligere. Mange steder er den regionale psykiatri under omorganisering. Alle disse forhold sætter sammen med ændrede personalegrupper de uformelle kontakter under pres. Mulighederne for positiv uformel kontakt er blevet fremhævet som erstatningen for de mere regelbundne opgaveløsninger: Vi behøver ikke de skriftlige planer, vi taler os løbende tilrette. Der er imidlertid ofte kulturforskelle mellem de kommunale verden og den regionale psykiatri, 18 men der er også et fælles værdigrundlag 19 og konturer af et fællesfagligt grundlag omkring rehabilitering 20. Begge disse begreber kan skabe rammer omkring den uformelle kontakt ved mange forskellige lejligheder. Kommunikation og kvalitetssikring Kommunikation er nødvendig for at sikre, at samarbejdspartnerne får sikkerhed for at den aftalte fælles opgave løses og de forventede resultater opnås. Løsningen af kvalitetssikringsopgaven handler om at skaffe den nødvendige information om de faktiske resultater og det samarbejde, der har skabt dem. Informationerne omfatter såvel kerneydelsen, kontrakterne og kontakten. De skal kunne findes i en form, der kan leveres tilbage til samarbejdspartnerne på forskellige niveauer og skabe udvikling. Kvalitetssikringsopgaven bliver ofte en opgave, som er belagt med hensigtserklæringer dvs. nedprioriteret og underorganiseret. Udviklingen af en tværgående kvalitetssikring af samarbejdet har da også ligget underdrejet i årenes løb. Der har indtil nu kun været sporadiske og lejlighedsvise forsøg på kvalitetssikring af samarbejdet 21. Kun i yderst begrænset omfang har borgere været inddraget i den lokale kvalitetssikring. Kommunalreformen har overalt ført til nye relationer mellem kommunerne og den regionale psykiatri. De overordnede rammer for samarbejdet fastlægges i sundhedsaftalerne 22. Det er karakteristisk for de foreliggende aftaler, 1. at de ikke præciserer samarbejdet omkring det enkelte patientforløb dvs. samspillet mellem psykiatriens behandlingsplan og de kommunale handleplaner. 2. at specielt kvalitetssikringen af samarbejdet endnu ikke er udviklet. Muligheden er at kommunalreformen udgør en ny chance for at få denne opgave løst inden de organisatoriske mønstre har låst sig fast. Center for Kvalitetsudvikling har mange års erfaring i arbejdet med kvalitetsindikatorer og kan således bistå delprojekterne hermed. Kvalitetssikring af kerneydelserne Det kan være udvikling af metoder, så man kan 'se' samarbejdet på samme måde, som man kan 'se' blodprøver og handleplaner. Det kan gøres med helt simple såkaldte HOK-skemaer (Helhed og Kontinuitet), der udfyldes løbende, hvis der er en koordinerende kontaktperson. Det er svært at få IT-systemerne til at spille sammen, men HOK-skemaer kan klares i et regneark. I Aalborg Kommune fik man demonstreret tydelige fald i antallet af indlæggelser for de personer, der fik tildelt en opsøgende og koordinerende kontaktperson Ramian, K. (2002). Socialt arbejde og psykiatrisk behandling. In S. Blinkenberg, P. B. Vendsborg, A. Lindhart & N. Reisby (Eds.), Distriktspsykiatri- en lærebog (pp ). Kbh.: Hans Reitzel. 19 Indenrigs- og sundhedsministeriet, Socialministeriet, (2005) Fælles værdier i indsatsen for mennesker med en sindslidelse: Respekt Faglighed - Ansvar 20 xxxx 21 Allianceprojektet, Fyn Team Midt i mellem 3 års evaluering. (2007) Ålborg Kommune 1

12 Der vil være en række fælles krav til rehabiliteringsplanerne. Det vil gøre det muligt at gennemføre auditforløb på udvalgte sager med forskelligt udfald. Det vil være muligt at etablere en hotline, der sikrer at de barrierer, der opstår i det daglige arbejde samles op. Kvalitetssikring af kontrakterne Da de lokale organisationsformer varierer stærkt, må det antages, at de mest hensigtsmæssige metoder til kvalitetssikring også vil gøre det. God kvalitet i tværfagligt teamarbejde vil ikke være det samme som god kvalitet for en koordinerende kontaktperson. Der skal udvikles nye metoder. En mulighed for kvalitetssikring af kontrakterne er årlig gennemførelse af de såkaldte SPOTevalueringer, som er specielt udviklet til dette formål 24. Gennem diskussion af indsamlede vignetter på godt og mindre godt samarbejde, revitaliseres de indgåede aftaler. En mulighed for kvalitetssikring er at budgettere det tværgående samarbejde så det bliver synligt, hvis ressourcerne til denne kerneydelse forsvinder i en sparerunde. Kvalitetssikring af kontakt og kultur Rammerne for 'Kontakt og kultur' er en del af kontrakten og kvalitetssikringen må tilpasses den lokale aftale. Arbejder man med værdibaseret ledelse, kan man lave audit ved hjælp af de fælles værdier på en række kritiske sager. Der kan måles på udvekslingsordninger mellem socialpsykiatri og regional psykiatri. Der kan måles på initiativer, der tages på tværs af sektorer. Kvalitetssikring af informationen Det afgørende resultatkriterium for informationsopgaven er om den får en gennemslagskraft, der fører til løbende udvikling af det etablerede samarbejde. 24 Ramian, K. (2001). En bedre udvej - et projekt om kvalitet i det tværsektorielle samarbejde. Århus: Center for Evaluering, Psykiatrien i Århus Amt. 1

September 2001. EN BEDRE UDVEJ en oversigt. Af Knud Ramian. for evaluering

September 2001. EN BEDRE UDVEJ en oversigt. Af Knud Ramian. for evaluering September 2001 EN BEDRE UDVEJ en oversigt Af Knud Ramian for evaluering EN BEDRE UDVEJ en oversigt Kvalitetsudvikling af samarbejdet om udskrivningerne fra psykiatrisk afdeling Knud Ramian, Center for

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Virkningsteori og virkningsevaluering

Virkningsteori og virkningsevaluering Virkningsteori og virkningsevaluering Hvad er en virkningsteori? En virkningsteori er en beskrivelse af sammenhængene mellem en organisations eller et projekts aktiviteter og den virkning som er målet

Læs mere

Metodebeskrivelse Integreret udredningsforløb for børn med psykiatriske problemstillinger

Metodebeskrivelse Integreret udredningsforløb for børn med psykiatriske problemstillinger Metodebeskrivelse Integreret udredningsforløb for børn med psykiatriske problemstillinger Med udgangspunkt i erfaringer med samarbejdsprojekt imellem Kolding Kommune og Børne- og Ungdoms Psykiatrisk Afdeling,

Læs mere

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014)

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig karakter.

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

1 Ansøger Pleje- og Omsorgsafdelingen, Gladsaxe Kommune

1 Ansøger Pleje- og Omsorgsafdelingen, Gladsaxe Kommune Telefon Direkte Mail Web Koncern Plan og Udviklng Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød 48 20 50 00 48 20 54 16 Henriette.bager@regionh.dk www.regionh.dk Dato: Sagsnr.: Arkiv: Sagsbeh.: henbag

Læs mere

Undersøgelse af redskaber til koordinering og samarbejde for mennesker med sindslidelse og misbrug

Undersøgelse af redskaber til koordinering og samarbejde for mennesker med sindslidelse og misbrug Undersøgelse af redskaber til koordinering og samarbejde for mennesker med sindslidelse og misbrug Undersøgelse af redskaber til koordinering og samarbejde for mennesker med sindslidelse og misbrug Udgivet

Læs mere

Praksiserfaringer med tværsektorielt samarbejde i psykiatrien

Praksiserfaringer med tværsektorielt samarbejde i psykiatrien Praksiserfaringer med tværsektorielt samarbejde i psykiatrien Marie Løkke, udviklingskonsulent, Region Hovedstadens Psykiatri, Psykiatrisk Center Ballerup marie.loekke@regionh.dk Kort om projekt Samordningskonsulenter

Læs mere

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Psykiatri på tværs Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Vi vil i det følgende beskrive et udviklingsprojekt mellem Afsnit for spiseforstyrrelser,

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Borgeren henvises fra eksempelvis: Sygehuse Praktiserende læger Hjemmepleje Jobcenter Børn & unge afd.. Visitatorer. Neuro-rehabilitering

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Indholdsfortegnelse: 1) Ledernetværksmøde 1, kick-off: at styrke et allerede velfungerende

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

VELKOMMEN til præsentation af Stafetlog. Samarbejde, dokumentation og gode overgange

VELKOMMEN til præsentation af Stafetlog. Samarbejde, dokumentation og gode overgange VELKOMMEN til præsentation af Stafetlog Samarbejde, dokumentation og gode overgange Præsentation af mig selv Helle Madsen 54 år Uddannet sosionom/familieterapeut/supervisor/coach Tværfaglig konsulent i

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Ledelse af vidensbaseret arbejde v. 2.0

Ledelse af vidensbaseret arbejde v. 2.0 Udkast - må ikke citeres Spørgsmål om Ledelse af vidensbaseret arbejde v. 2.0 Knud Ramian, Seniorkonsulent, Folkesundhed og kvalitetsudvikling, Region Midtjylland Udkast - må ikke citeres Udkast - må ikke

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Projektlederhåndbog

Randers Social- og Sundhedsskole Projektlederhåndbog Randers Social- og Sundhedsskole Projektlederhåndbog - Guide til projektlederen 2012 Indhold Begrebsafklaringer... 2 Projekt... 2 Projektgruppe... 2 Projektleder... 2 Følgegruppe... 2 Styregruppe... 2

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2013

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem Dialogbaseret aftale mellem Klubområde 2 (Klub X ) v/ Caj Stroland og Børn & Unge forvaltningen v/ Flemming Jensen 2014 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås

Læs mere

Metodebeskrivelse. Knud Ramian, Birgitte Ahlgreen, Hanne Chone Center for kvalitetsudvikling, Region Midtjylland

Metodebeskrivelse. Knud Ramian, Birgitte Ahlgreen, Hanne Chone Center for kvalitetsudvikling, Region Midtjylland Metodebeskrivelse Knud Ramian, Birgitte Ahlgreen, Hanne Chone Center for kvalitetsudvikling, Region Midtjylland INDHOLD Hvad er metode? Hvad er en program-teori? Programteori: Hvorfor program? Hvorfor

Læs mere

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -

Læs mere

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om:

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om: Baggrund Medborgerskab handler om, at den enkelte borger har mulighed for at bruge de rettigheder, som den pågældende har i henhold til lovgivningen og samfundets tilbud. Desuden handler det om, at den

Læs mere

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse April 2013 1 Sammenhæng og enkelhed Denne pjece beskriver Fredensborg Kommunes styringsfilosofi. Styringsfilosofien bygger princippet

Læs mere

Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013

Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013 Dato 9. december 2013 Slettet: 4. november 2013 Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013 Udkast til referencegruppen med indarbejdede kommentarer fra høringen 1 Indledning

Læs mere

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen?

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Version 3 Mette Davidsen, projektleder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden Aino Homann Nielsen, projektmedarbejder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden

Læs mere

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget?

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? VUM superbrugerseminar 2015 - Pia Laursen Pollard, Aalborg Kommune - Dorte From, Socialstyrelsen

Læs mere

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatrisk patient/borgeren

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatrisk patient/borgeren Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatrisk patient/borgeren Frederiksberg Kommune og Region Hovedastadens Psykiatri Psykiatrisk Center Frederiksberg http://frontend.xstream.dk/regionh/index/psykiatrien?id=2959&page=3&category=29&search=

Læs mere

Nedbringelse af tvang efter gennembrudsmetoden

Nedbringelse af tvang efter gennembrudsmetoden J.nr. /4-1613-20/1 P R O J E K T B E S K R I V E L S E Projekt Nedbringelse af tvang efter gennembrudsmetoden Projektejer Søren Brostrøm Projektleder Bjørn Ursin Knudsen Startdato Januar 2012 Slutdato

Læs mere

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde P R O J EKTBESKRIVELSE Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde 1. Formål og baggrund for projektet Siden strukturreformen har kommunen fået flere opgaver på social- og sundhedsområdet,

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Projektbeskrivelse Kort udgave. Mere liv i gamles hverdag. v. 1,3

Projektbeskrivelse Kort udgave. Mere liv i gamles hverdag. v. 1,3 Projektbeskrivelse Kort udgave Mere liv i gamles hverdag. v. 1,3 De personlige hensyn i plejen af afhængige ældre Det stigende antal ældre og en begrænset økonomi har gennem mange år ført til en stigende

Læs mere

8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean

8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean 8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean AC Kvalitet og udvikling Erhvervelse af kompetencer indenfor uddannelsesområdet bredt f.eks.: Udvikling, gennemførelse, administration, dokumentation.

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Resumé af udkast til sundhedsaftalen 2015 2018 1 1. Vision Sundhedskoordinationsudvalget har udformet en vision med tre hovedmål. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Dialogbaseret aftalestyring. mellem Organisationen for voksne udviklingshæmmede Gældende i perioden 1.04.2012 til 31.12.2013.

Dialogbaseret aftalestyring. mellem Organisationen for voksne udviklingshæmmede Gældende i perioden 1.04.2012 til 31.12.2013. Dialogbaseret aftalestyring mellem Organisationen for voksne udviklingshæmmede Gældende i perioden 1.04.2012 til 31.12.2013 Ballerup Kommune 1. Præsentation af aftaleenheden Formål Organisationen tilbyder

Læs mere

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Notat Emne: Til: Kopi: til: Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Tværgående visitation Udvalget for Sundhed og Omsorg Den 29. november 2010 Århus Kommune Økonomi og Personale Sundhed og

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA. CVR/CPR-nummer: 64942212 Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

ANSØGNINGSSKEMA. CVR/CPR-nummer: 64942212 Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen ANSØGNINGSSKEMA Ansøgningen sendes til Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk. 1. Projektets navn og projektperiode Projektets navn: Fra faglig refleksion til innovation Projektperiode Starttidspunkt: 2. kvartal

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri (Gældende) Udskriftsdato: 7. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-03-199/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

2014-15. Borgerens Plan. Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015

2014-15. Borgerens Plan. Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015 Borgerens Plan 2014-15 Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015 Region Sjælland [Skriv firmaets adresse] [Skriv telefonnummeret] [Skriv faxnummeret] Indhold Baggrund...

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN

VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN 1 Kløverengens virksomhedsplan 2012-2013 Indhold Indledning... 3 Hvorfor en virksomhedsplan?... 3 Hvad er Kløverengen?... 4 Hvad er Kløverengens kerneværdier?... 4

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen 2014

Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen 2014 Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet Enheden for Tværsektorielt Samarbejde Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 38 66 50 00 Direkte 38 66 61 07 Web www.regionh.dk Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen

Læs mere

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indledning Som en del af den fortsatte faglige udvikling i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus

Læs mere

Køreplan for god løsladelse. En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne

Køreplan for god løsladelse. En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Køreplan for god løsladelse En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Køreplan for god løsladelse en samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Formål: De overordnede formål med

Læs mere

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis Til læger og praksispersonale i almen praksis SAM B Samarbejde om borger/patientforløb Samarbejdsaftale mellem kommuner og region om borger/patientforløb i Region Syddanmark Til læger og praksispersonale

Læs mere

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Bente Bech, leder af hjemmeplejen, Frederiksberg Kommune Lene Holst Merrild, leder af Flintholm plejeboliger, Frederiksberg Kommune Margit Jensen, leder af Plejecenter

Læs mere

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen Disposition Introduktion: Hvem er Servicestyrelsen (i den sammenhæng!) Hvorfor

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

om mennesker med psykisk sygdom, der begår kriminalitet - set i et rehabiliterings- og et retsligt perspektiv

om mennesker med psykisk sygdom, der begår kriminalitet - set i et rehabiliterings- og et retsligt perspektiv SOCIALPSYKIATRIEN I REGION MIDTJYLLAND INVITERER TIL TEMADAG DEN 12. JANUAR 2012 om mennesker med psykisk sygdom, der begår kriminalitet - set i et rehabiliterings- og et retsligt perspektiv Foto - Anders

Læs mere

Velkommen til temamøde

Velkommen til temamøde Velkommen til temamøde 1. december 2008 Specialrådgivningen i Holbæk Handicap & Hjælpemidler VISO og specialrådgivning Anne Marie Kaas Claesson, Konsulent VISO Børn og Unge Elisabeth Nørgård Andreasen,

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Arbejde med sindslidende med misbrug 40599 Udviklet af: Claus Lundholm Social

Læs mere

Frivillig social indsats

Frivillig social indsats Frivillig social indsats Esbjerg Kommune 2013 [RETNINGSLINJER FOR ANSØGNING AF 18 MIDLER] Indledning Esbjerg Kommune afsætter hvert år et beløb til den lokale frivillige sociale indsats. Midlerne er afsat

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Samarbejdsmodel for kommuner og væresteder

Samarbejdsmodel for kommuner og væresteder Samarbejdsmodel for kommuner og væresteder Mål med samarbejdsmodellen Det er forventningen, at samarbejdsmodellen på sigt medvirker til, at de socialt udsatte borgere får et mere positivt syn på kommunen

Læs mere

Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007

Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007 Socialministeriet Tilskudsadministrationen Holmens Kanal 22 1060 København K Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007 1. Projektets

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

Voksenudredningsmetoden. Fastsættelse af formål og mål

Voksenudredningsmetoden. Fastsættelse af formål og mål Voksenudredningsmetoden. Fastsættelse af formål og mål VUM superbrugerseminar Maj 2014 Formål og mål i sagsbehandlingen Formål: At give indsigt i anvendelsen af formål og mål At give gode råd til hvordan

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne AMTSRÅDSFORENINGEN 11.16.1 Side 1 KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne 2002 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OMRÅDE... 3 2. FORMÅL...

Læs mere

Kære alle. Hermed fremsendes referat fra mødet den 1. november 2011.

Kære alle. Hermed fremsendes referat fra mødet den 1. november 2011. Regionshuset Viborg Regionalt Sundhedssamarbejde Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Referat fra møde den 1. november 2011 mellem HjerneSagen, Hjerneskadeforeningen,

Læs mere

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Indledning Regeringens strukturreform ændrer danmarkskortet og opgavefordelingen mellem stat, amt og

Læs mere

Trondheim 22. september 2010. Digital understøttelse af det sammenhængende patientforløb

Trondheim 22. september 2010. Digital understøttelse af det sammenhængende patientforløb Trondheim 22. september 2010 Digital understøttelse af det sammenhængende patientforløb Disposition Præsentation Region Syddanmark Sundhedsdatanettet i Region Syddanmark IT-strategi for tværsektoriel sundhedskommunikation

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Dobbeltdiagnoseprojekt

Dobbeltdiagnoseprojekt Dobbeltdiagnoseprojekt Socialpsykiatrien 2009 Projektdobbeltdiagnose Skanderborg1 Indholdsfortegnelse Baggrund...4 Projektets formål...4 Projektets målgruppe...5 Definering af dobbeltdiagnose...6 Projektets

Læs mere

Projekt. Projektmandat. Projekttitel: Dokumentation og effektmåling. Projektleder: Henriette Holmskov. Projektejer: Jesper Ulm Jessen

Projekt. Projektmandat. Projekttitel: Dokumentation og effektmåling. Projektleder: Henriette Holmskov. Projektejer: Jesper Ulm Jessen Projekt Projektmandat Projekttitel: Dokumentation og effektmåling Projektleder: Henriette Holmskov Projektejer: Jesper Ulm Jessen Den brændende platform: Social- og Handicapcentret har gennem flere år

Læs mere

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening CAFA har taget status på projekt På Vej et metodeudviklingsprojekt, der har til formål at støtte unge med psykisk sygdom i uddannelse

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Hvordan gennemføres casestudiet i praksis v. 2.0

Hvordan gennemføres casestudiet i praksis v. 2.0 Hvordan gennemføres casestudiet i praksis v. 2.0 Af Knud Ramian I bogens første udgave fandtes et kapitel om, hvordan man organiserer sig omkring et casestudie. Det indeholdt gode råd til dem, der skal

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Ansøgning om deltagelse Kvalitetskonference 2006

Ansøgning om deltagelse Kvalitetskonference 2006 Ansøgning om deltagelse Kvalitetskonference 2006 1. Beskrivelse af Høje- Taastrup Kommune Høje-Taastrup Kommune er en vestegnskommune med ca. 45.000 indbyggere. 23 % af borgerne er 0-17 år, 58 % 18-59

Læs mere

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013 Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 013 Institution: Dixensminde Nr. Målsætning Handleplan (indikator/aktivitet/handling) Direktionens mål 3. At Dixensminde arbejder Institutionens MED udvalg udarbejder

Læs mere

Denne projekthåndbog har til formål at støtte gennemførelsen af projekter i Kulturministeriet.

Denne projekthåndbog har til formål at støtte gennemførelsen af projekter i Kulturministeriet. PROJEKTHÅNDBOG 12. december 2012 I Kulturministeriet anvendes projektarbejdsformen aktivt. Arbejdsformen styrker de innovative processer og bidrager til at øge medarbejdernes ansvar og arbejdsglæde, hvilket

Læs mere

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Psykiatri Skolen for Recovery Kursuskatalog Efterår 2015 Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Indholdsfortegnelse Velkommen til Skolen for Recovery... 4 Praktiske oplysninger... 6 Oversigt

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

ning SYD Sundhed ÆHF - Odense Kommune

ning SYD Sundhed ÆHF - Odense Kommune Genoptrænings nings forløbsbeskrivelser Samarbejde mellem Region Syddanmark og kommunerne i regionen 25. Marts 2010 Roskilde Dorte Kirketerp-Møller Teamleder Genoptæning ning SYD Sundhed ÆHF - Odense Kommune

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 2014 1 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere

Læs mere

Koordinerende indsatsplan

Koordinerende indsatsplan Bilag 1 Koordinerende indsatsplan Udarbejdes af behandlere sammen med borgeren/patienten 1. Stamoplysninger Udarbejdes af den koordinerende/initierende behandler inden det koordinerende møde Navn Cpr.

Læs mere

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller Idegrundlag for netværk i Assens kommune Formål, netværkstyper, spilleregler og roller 30.07.2014 Indledning I dette idegrundlag beskrives for det første formålet med at anvende netværk, for det andet

Læs mere

Bo & Støtte. Rapport over tilsyn 2012. Socialcentret

Bo & Støtte. Rapport over tilsyn 2012. Socialcentret Bo & Støtte Rapport over tilsyn 2012 Socialcentret 1 Indhold Beskrivelse af enheden: Lovgrundlag, rammer og vurdering... 2 Navn og Adresse... 2 Ledelse... 3 Dato for tilsynet... 3 Anvendte tilsynsmetoder...

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse af sundhedsaftalen i Region Sjælland, januar/februar 2015

Spørgeskemaundersøgelse af sundhedsaftalen i Region Sjælland, januar/februar 2015 Spørgeskemaundersøgelse af sundhedsaftalen i Region Sjælland, januar/februar 2015 Du inviteres hermed til at deltage i spørgeskemaundersøgelsen af sundhedsaftalen, der er indgået mellem 17 kommuner, almen

Læs mere