Unionshåndbog RETTELSESBLAD

Transkript

1 RETTELSESBLAD Gruppe : 01 Dato : Side nr.: 1 (af 1) Unionshåndbog ájourført Nr Den Af Nr Den Af 1/2005 2/2005 3/2005 1/2006 2/2006 1/2007 1/2008 1/2009 2/2009 1/2010 2/2010 1/2011 1/2012 2/2012 1/2013 1/2014 RETTELSESBLAD

2 Indholdsoversigt Gruppe: 100 Dato: Side nr.: 1 af 2 Grup Sider Betegnelse af den pe 01 Rettelsesblad Generelt 100 Indholdsfortegnelse Organisation 201 Generelt Dansk Svæveflyver Unions Perspektivplan Breddepolitik Unionens love Unionens amatør- og ordensreglement Hovedbestyrelse, udvalg, kontaktpersoner m.v Vejledning for driften af Dansk Svæveflyver Union (under revision) Landssvæveflyveklubben Indskudspuljen Gaver i henhold til ligningslovens 8 A Dansk Svæveflyver Unions pokaler Dansk Svæveflyver Unions guldemblem Dansk Svæveflyvehistorisk Klub Dansk Svæveflyver Unions klublederuddannelse Kommissorium for Arnborg bestyrelsen Kommissorium for materieludvalget Kommissorium for konkurrenceudvalget Kommissorium for SCAS DIF rentefrie lån Omskolingskrav mv. Unionsfly Trafik- og ordensregler på Svæveflyvecenter Arnborg Miljøkodeks Klubadresser Navne på div. kontaktpersoner Forsikringer 310 Oversigt over forsikringer Materiel-vedligeholdelse 402 Henvisning til BL Henvisning til BL Definition af svævefly og motorsvævefly Vedligeholdelse af radioer Flyvning med udstyr ude af drift Farveafmærkning af cockpithåndtag Instrumenter og radioanlæg Ladeanlæg Faldskærme Grup Betegnelse Sider af den pe 455 Bolte og Skruer Nationalitets- og reg.mærker Hjælpeudstyr til spilstart Startspil Ringsæt Springstykker Hjælpeudstyr til flyslæb Slæbetov Unionens materieludvalg Materielkontrollanter Værksteder registrering ADR Uddannelse (Farlig gods) Flyvevirksomhed 501 Henvisning til BL Bestemmelser for pladser, der anvendes til svæveflyvning Dagligt tilsyn Checkliste ved samling og dagligt tilsyn Redningsudstyr Bestemmelser for tilladelser, journaler og logbøger (dokumenter) Bestemmelser for føring af svæveflyjournal Signalregler Frekvenser Afvikling af flyvning excl. uddannelsesflyvning Afvikling af uddannelsesflyvning Passagerflyvning Minimumshøjder ved stall og spind S-kontrollantvirksomhed Flyvechefer Klagevejledning Træningsbarometer Uddannelsesnormer - flyvning 606 S-kontrollanter og inspektionsplan Kontrollanter ved uddannelse af slæbepiloter Svæveflyveuddannelse oversigt Uddannelse BL-oversigt BL Flyvning med motorsvævefly A-norm målbeskrivelse Teoripensum til A-diplom / miniprøve Teoriprøve til A-diplom /miniprøve Besvarelsesformular til A-diplom / miniprøve S-teori fagplan S-certifikat - målbeskrivelse Spilføreruddannelse / Spilnorm PFT-norm Instruktørvejledning

3 Indholdsoversigt Gruppe: 100 Dato: Side nr.: 2 af 2 Grup Sider Betegnelse pe af den 640 Typenorm målbeskrivelse Typenorm- instruktørvejledning Typenorm stikordsnorm Klasseinddeling fly til selvomskoling Startnorm målbeskrivelse Type og startmetodeuddannelse motorsvævefly kat. 2 og Instruktørvejledning motorsvævefly MS-A-norm, motorsvæveflyvning for A-certifikatindehavere MS-A-norm instruktørvejledning MS-A-norm stikordsnorm Inddeling af motorsvævefly i kategori Passagerflyvning målbeskrivelse Sikkerhedspilot Kunstflyvningsuddannelse Kunstflyvning instruktørvejledning Stikordnormer (kunstflyvning) Svæveflyveinstruktør målsætning uddannelse Instruktørbevis rettigheder Instruktørbevis administration HI uddannelse FI uddannelse HI kursuskrav til aspiranter FI kursuskrav til aspiranter Kommentarer for flyvning Krav til instruktører, der indstilles til godkendelse som S-kontrollant Uddannelse af slæbepiloter /svævefly Afholdelse af teoriprøver, krav mv (N-)BEG - telefonistbevis (N-)BEG- lærer, uddannelse (N-)BEG- lærere, oversigt Konkurrence 700 Indholdsoversigt Grp Generelt Unionens konkurrenceudvalg Klubtrænere Nationalhold Liste danmarksmesterskaber Diplomregler Rekorder Nationale konkurrencer Nationale konkurrencer Konkurrenceledelse og jury Nationale konkurrencer Krav til piloter Grup pe Betegnelse Sider af den 733 Danmarksmesterskaber og Sun Air Cup Materiel og klassedefinitioner 735 Nationale konkurrencer Konkurrencediscipliner Nationale konkurrencer Briefing og daglig afvikling Nationale start- og vendepunktsregler Nationale konkurrencer Hastighed of distancer Nationale konkurrencer Pointberegning DM vendepunktskoordinater Loggerliste Strækflyvningsnormer Regler for konkurrencenumre på fly Konkurrence nr Flyvesikkerhed 801 Indledning Definitioner Alarmering og meddelelsespligt Forhold efter havari eller hændelse Forhold ved tildragelser Lov om luftfart Afskrift af BL 5-40 Bekendtgørelse om meddelelsespligt med hensyn til flyvehavarier og flyvehændelser Vagtplan for FLYSIK-beredskab Litteratur blanketter information 1099 Kontingenter, gebyrer, priser m.v

4 LITTERATUR - BLANKETTER - INFORMATION Gruppe: 1099 Dato: Side nr.: 1 af 3 KONTINGENTER, GEBYRER, PRISER MV Dansk Svæveflyver Union - årligt pr. medlem *) 1.020, ,00*) Kongelig Dansk Aeroklub - årligt pr. medlem 185,00 185,00 Nordic Gliding & Aviation Magazine 390,00 390,00 Kontingent i alt årligt pr. medlem 1.595, ,00 (opkræves kvartalsvis efter antal medlemmer med udgangen af foregående kvartal) Landssvæveflyveklubben - årligt pr. medlem 2.500, ,00 Sølv-C diplom - pr. betingelse 80,00 80,00 Diplomer i øvrigt - pr. betingelse 120,00 120,00 Sportslicens pr. kalenderår, fornyes hos KDA 185,00 185,00 DM 1.750, ,00 Sun Air Cup 1.750, ,00 Ændring af konkurrencenummer 600,00 600,00 Hjælpeinstruktørkursus (HI), 8 dage (depositum kr. 1500,00) 8.900, ,00 Førsteinstruktørkursus (FI), 8 dage (depositum kr. 1500,00) 9.300, ,00 Materielkontrollantkursus 8 dage ,00 Luftdygtighedseftersynsbevis ARC 750,00 750,00 S-teoriprøve 1. prøve, uanset antal fag 275,00 275,00 S-teoriprøve 1. prøve, uanset antal fag, ikke-medlem 775,00 775,00 S-teoriprøve omprøve, uanset antal fag 275,00 275,00 S-teoriprøve omprøve, uanset antal fag, ikke-medlem 775,00 775,00 1 sæt undervisningsmateriale bestående af kompendium i 275,00 275,00 L og B, materiellære, MYB og PDM (rabat v/ køb over 6 eks.) (gratis download) Eftertilmeldingsgebyr mv. S-teori 200,00 200,00 Gebyr ved for sen indsendelse af obligatoriske indberetninger 250,00 250,00 Rykkergebyr vedr. tilgodehavender, pr. gang 50,00 50,00 Kørselsgodtgørelse m.v. til medlemmer pr. km. (statens lave takst) 2,10 2,05 Diæt pr. døgn (efter 25 dage 25 %) 398,00 404,00 *) Skal godkendes af repræsentantskabet på repræsentantskabsmødet i 2015 KONTINGENTER, GEBYRER, PRISER MV.

5 LITTERATUR - BLANKETTER - INFORMATION Gruppe: 1099 Dato: Side nr.: 2 af 3 ARNBORG, TAKSTER Pladsafgift, personafgift pr. person pr. år Klubmedlemmer fra hjemmehørende klubber 975,00 980,00 Medlemmer af udenlandske svæveflyveklubber pr. år 1.160, ,00 Medlemmer af udenlandske svæveflyveklubber dag (Efter 9 dage betales i stedet som for klubmedlemmer i hjemhørende klubber) 75,00 75,00 Grundleje Grundleje (eksl. grundskyldsandel som ikke er fastlagt) 3.200, ,00 Grundleje klubhuse 5.200, ,00 Årlig afgift for vandtilslutning bebyggede grunde 265, ,000 Vandafgift pr. forbrugt m 3 50,00 50,00 Vandafgift, når vandmåler ikke er monteret NB: målerkrav fra 1/ , ,00 Hangarleje Hangarleje slæbefly / Vognport I 2.000, ,00 Hangarleje vognport , ,00 Hangarleje årligt opspændt fly. afhængig af spændvidde Efter aftale Efter aftale Hangarleje pr. døgn opspændt fly 60,00 60,00 Vinteropbevaring 1.nov mar. 630,00 640,00 Affugtning 1.nov. 1. mar. (hangar 1) 450,00 460,00 Campingafgift - hytteleje m.m. Fast opstillede campingvogne pr. år 2.500, ,00 Pr. campingvogn/ telt inkl. strøm, pr. døgn 100,00 110,00 Lille telt uden strøm 50,00 50,00 Brusebad/vaskemaskine/tørretumler 1 polet 10,00 10,00 Brusebad/vaskemaskine/tørretumler 10 poletter 90,00 90,00 Hytteleje hytterne A,B og C pr. døgn 280,00 285,00 Hytteleje hytte D/E pr. døgn 335,00 340,00 Fællesindkvartering pr. person pr. døgn (kurser og lignende) 95,00 95,00 Centerets værksted pr.døgn 85,00 90,00 Flyleje 1) Motorfalke HXP tachotid (1/100-del time) 2) ved flyvning med/under supervision af instruktør (uddannelsesflyvning) 4,85 4,90 ved flyvning uden medvirken af instruktør ved anvendelse til flyslæb 7,70 7,80 svævetid (1/60-del time) 2,30 2,30 Ved udlån væk fra Arnborg aftales betaling K K KONTINGENTER, GEBYRER, PRISER MV.

6 LITTERATUR - BLANKETTER - INFORMATION Gruppe: 1099 Dato: Side nr.: 3 af 3 ARNBORG, TAKSTER Puchacz XRP pr. minut dog max.dagspris 3,20 3,25 Puchacz XPR pr. døgn 3) 590,00 595,00 Duo Discus XSA pr. minut - dog max dagspris 5,25 5,30 Duo Discus XSA pr. døgn 3) 910,00 920,00 Duo Discus XSA pr. tacho minuttillæg 10,00 10,00 Discus XSU minuttakst - dog max dagpris 3,20 3,25 Discus XSU pr. døgn 3) 590,00 595,00 LS-8 SEX pr. minut- dog max. Dagspris 4,00 4,10 LS-8 SEX pr. døgn 3) 755,00 760,00 Spilstarter 50,00 50,00 Flyslæb til 400 m 220,00 220,00 Flyslæb konkurrencer SCAS SCAS 1) Ved benyttelse af unionens svævefly betales som minimumsleje altid 1 times flyvetid. Ved booking/forhåndsreservation af unionens svævefly betales ligeledes mindstelejen på 1 time. Minimumsbetalingen udgør samtidig betaling for den første flyvetime. Minimumsbetalingen refunderes ikke, hvis der flyves for mindre. 2) Tachotid (1/100-del time) Hvis flyet anvendes til fly til flyslæb, gælder særlig takst. 3) Særlig pris (50%) for juniorer der er registreret som talenter. KONTINGENTER, GEBYRER, PRISER MV.

7 ORGANISATION Gruppe : 202 Dato : Side nr.: 1 (19) DANSK SVÆVEFLYVER UNIONS PERSPEKTIVPLAN INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 2 ORGANISATION 3 Love 3 Repræsentantskabsmøde 4 Hovedbestyrelse 4 Bestyrelse for GF-kaskoforsikringsklub 4 Formandsmøder/regionale møder 4 Unionshåndbogen 4 FLYSIK 5 KLUB- OG MEDLEMSPLEJE 5 Rådgivning 5 Lederudvikling og konferencer 5 Oplysning og PR-virksomhed 6 DSvU Serviceydelser 7 Kommunikation 7 MEDLEMSPOLITIK 7 FLYVEMÆSSIG UDDANNELSE 8 Svæveflyvehåndbogen 8 S-teori 8 Uddannelsesnormer 8 Instruktører 8 MOTORISEREDE SVÆVEFLY 9 MATERIEL 9 KONKURRENCEAKTIVITET 10 FORHOLD TIL OFFENTLIGE MYNDIGHEDER 10 Statens Luftfartsvæsen (SLV) 10 European Aviation Safety Agency (EASA) 11 Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) 11 Havarikommissionen (HCL) 12 Miljøforhold 12 Telestyrelsen 12 FORHOLD TIL ANDRE ORGANISATIONER 12 Kongelig Dansk Aeroklub (KDA) 12 Danmarks Idræts-Forbund (DIF) 13 Team Danmark 13 Kulturministeriet 13 Rådet for større flyvesikkerhed 13 PERSPEKTIVPLAN

8 ORGANISATION Gruppe : 202 Dato : Side nr.: 2 (19) International Gliding Committee (IGC) ogorganisation Scientifique et Technique Internationale du Vol a Voile (OSTIV) 13 European Gliding Union (EGU) 14 Nordisk samarbejde. 14 SVÆVEFLYVECENTER ARNBORG 14 ØKONOMI 15 AKTIVITETER 15 Landscenter for svæveflyvning. 15 Center for mesterskaber og konkurrencer 15 Elitetræningscenter 15 Hjemsted for klubber 15 Ferie- og samlingssted 15 Hjemsted for Unionens administration 16 ORGANISATION 16 Arnborgudvalget 16 Centerledelse 16 Startfaciliteter 16 Instruktører, spilfører og slæbepiloter 16 Kantinen 17 FACILITETER 17 Bygninger 17 Flyvende materiel 17 Jord 17 PERSONALE 17 ØKONOMISKE PERSPEKTIVER 18 AFSLUTNING 19 INDLEDNING Den overordnede målsætning med nærværende perspektivplan er at beskrive Dansk Svæveflyver Unions planer for de nærmeste år og dermed fremme klubbernes grundlag for at forme deres egne fremtidsperspektiver. Siden den forrige perspektivplans tilblivelse har verden uden for DSvU udviklet sig med rasende fart. Dels er den økonomiske situation dramatisk ændret i negativ retning, og dels har det politiske verdensbillede forandret sig med krigen i Irak og splittelsen i FN, EU og NATO. I denne situation er det svært men nødvendigt, at vi inden for både dansk og international svæveflyvning hævder de højeste sportslige idealer og hæver os over internationale stridigheder med et godt nationalt og internationalt kammeratskab uanset eventuelle politiske standpunkter. De hurtige eksterne samfundsændringer øger kravene til klubbernes fleksibilitet og dermed evnen til at tilpasse sig samfundets betingelser. Der har ligeledes i denne periode været udarbejdet en analyse med det formål at klargøre, hvad der får de danske svæveflyvere til at begynde at svæveflyve, til at forblive i klubberne og hvilke faktorer der gør, at de forlader sporten. Dette arbejde fortsætter i det kommende år, og da det allerede nu er klart, at vi egentlig har en god nok rekruttering men alt for hurtigt mister medlemmernes igen, er det af vital betyd- PERSPEKTIVPLAN

9 ORGANISATION Gruppe : 202 Dato : Side nr.: 3 (19) ning for klubbernes udvikling og endog for nogle klubbers overlevelse, at de får det nødvendige værktøj til at sikre medlemmernes tilfredshed med medlemskabet. Vi ligger selvfølgelig i konstant krig med alle de andre sports- og fritidsaktiviteter om danskernes gunst, og vi må sikre os, at vi kan tilfredsstille de nye danskeres krav i fritidssamfundet, hvor det enkelte individ ønsker at afprøve flere muligheder af kortere varighed, og hvor klubberne er ude for en voksende konkurrence fra andre fritidsaktiviteter. For at møde disse udfordringer er det vitalt at skabe harmoni og stabilitet i klubben således, at tilgang af nye og fastholdelse af eksisterende medlemmer sikres i overensstemmelse med klubbens vækstpolitik. Flyvning er ikke længere noget nyt og forunderligt for den danske befolkning. Det bliver derfor nødvendigt for klubberne at fokusere på de sociale aspekter ved svæveflyvning og sørge for, at medlemmerne udover at få positive svæveflyve oplevelser også befinder sig godt i det daglige arbejde i klubben, herunder at alle negative tendenser i samværet bliver analyseret og bekæmpet, og at klubbernes rutiner omkring mødetider og arbejdsfordeling bliver udformet, så medlemmerne kan deltage uden at forpligte sig udover evne og lyst og uden dårlig samvittighed. Kravene til klublederne øges, specielt hvad angår evnen til at skabe eksterne forbindelser, der kan have betydning for klubben og til at opnå det optimale økonomiske udbytte af de tilskudsmuligheder, der til enhver tid er til stede. DSvU vil fortsætte den i 2002 oprettede klublederuddannelse i samarbejde med Danmarks Idræts- Forbund. En række af de opgaver, der løses på nuværende tidspunkt, og de nye der vil komme i fremtiden, vil være fælles for klubberne, og en del vil være af en sådan karakter, at de bedst løses gennem Dansk Svæveflyver Union (DSvU). Det er også DSvU s opgave at være initiativtager på områder, hvor DSvUs valgte ledelse eller/og dens konsulent finder, at overordnede initiativer vil være gavnlige for svæveflyvningen som helhed. Der er ikke foretaget nogen prioritering af rækkefølgen for løsningen af de opgaver, der er beskrevet i perspektivplanen. ORGANISATION DSvU er i henhold til Statens Luftfartsvæsens BL 9-9 godkendt som en organisation, der kan forestå uddannelse og andre opgaver i forbindelse med svæveflyvning. For at opfylde de krav, som det dermed tildelte ansvar medfører, vil DSvU under hensyn til Statens Luftfartsvæsens bestemmelser samt love og bestemmelser, lede og vejlede de klubber, der er tilsluttet DSvU på en sådan måde, at det giver størst mulig frihed til at udøve svæveflyvning. Udøvelse af svæveflyvning i DSvUs regi foregår efter regler, der er beskrevet i DSvU's Unionshåndbog. Love Organisationen i DSvU baserer sig på love fra Lovene er senere justeret i mindre omfang. På grundlag af den udvikling, der har fundet sted, den forventede udvikling og den nuværende hovedbestyrelses erfaring med driften de seneste år, bør lovene opdateres væsentligt. En sådan ændring kan kun PERSPEKTIVPLAN

10 ORGANISATION Gruppe : 202 Dato : Side nr.: 4 (19) ske med fuld opbakning af klubberne efter grundig drøftelse, hvorfor det ikke kan forventes, at nye love kommer til vedtagelse før repræsentantskabsmødet i februar Repræsentantskabsmøde Repræsentantskabsmødet har fungeret tilfredsstillende de seneste år. Det skal imidlertid ikke afholde os fra at tage form, indhold og struktur op til diskussion med klubbernes formænd på formandsmøderne.det skal tilstræbes at finde de rigtige lokaler både med hensyn til form og akustik, for at fremme effektiviteten af møderne og glæden for deltagerne. Hovedbestyrelse Hovedbestyrelsens 7 medlemmer har delt arbejdsopgaverne imellem sig i form af emneområder. Denne form, der sikrer, at alle områder får en ligelig behandling, er der ingen grund til at ændre. Der er til en nærmere beskrivelse af driften af DSvU udarbejdet en vejledning omhandlende bestyrelsen, forretningsudvalget, de nedsatte udvalg og administrationen. En eventuel lovrevision skulle gerne reducere behovet for denne vejledning. Den praksis, at suppleanterne deltager i hovedbestyrelsesmøderne og får fremsendt alle relevante papirer, har til hensigt at undgå, at suppleanterne er uforberedte ved en eventuel indtræden i hovedbestyrelen. Desuden deltager suppleanterne aktivt i løsningen af nogle af bestyrelsens arbejdsopgaver. Bestyrelse for GF-kaskoforsikringsklub Bestyrelsen for Forsikringsklubben vælges af forsikringsklubbens repræsentantskab. Inden for kort tid vil Forsikringsklubben blive helt adskilt fra DSvU, idet forsikringsaftalen mellem GF- Forsikring og DSvU bliver ophævet samtidig med at der bliver indgået en ny aftale direkte mellem GF- Forsikring og Forsikringsklubben. Dette forventes at blive lagt frem til godkendelse på repræsentantskabsmødet Formandsmøder/regionale møder DSvU er positiv overfor formandsmøder og andre regionale møder, idet den kontakt og erfaringsudveksling dette medfører, anses for særdeles værdifuld. For at fremme dialogen mellem sådanne møder og DSvU, stiller hovedbestyrelsen gerne repræsentanter til rådighed, hvis eller når dette ønskes af klubberne. Formandsmøderne/de regionale møder opfordres til at meddele DSvU sådanne punkter, der måtte have almen interesse, eller som måtte være et udtryk for kritik af den måde, DSvU forvalter sine opgaver. Unionshåndbogen Unionshåndbogen skal løbende bearbejdes med det formål fortsat at være et godt arbejdsredskab for klubberne og deres medlemmer, og på en sådan måde, at indholdet er letlæseligt og utvetydigt. Ved en stadig bearbejdning af unionshåndbogens indhold skal den gøres til et endnu bedre arbejdsredskab for klubberne. Da størstedelen af Unionshåndbogen er indsat elektronisk på DSvU s hjemmeside, er det meste af dette opslagsværk nu gjort let tilgængeligt for alle medlemmerne. I takt med at de manglende grupper bliver revideret, vil også disse blive lagt ind på hjemmesiden. Der har i lang tid været nedsat et regelsaneringsudvalg, bl.a. med den opgave at nedsætte Unionshåndbogens volumen, og med det formål at gøre det lettere og enklere at være svæveflyver. PERSPEKTIVPLAN

11 ORGANISATION Gruppe : 202 Dato : Side nr.: 5 (19) Det er ikke lykkedes at finde et fælles, acceptabelt lavere niveau for Unionshåndbogen, hvorfor det må forventes, at Unionshåndbogen forbliver et opslagsværk af nuværende størrelse, idet det skal forsøges at undgå, at den vokser yderligere. FLYSIK Flyvesikkerheden har højeste prioritet, og DSvU vil løbende arbejde med at nedbringe havariraten. Det vil ske dels gennem målrettede kampagner for DSvU s medlemmer som helhed, og dels gennem konsulentbesøg i og vejledning til klubber med behov derfor, ligesom klubberne generelt vil blive opfordret til i højere grad at benytte sig af DSvU s konsulent til klubarrangementer med flyvesikkerhedsmæssigt indhold. DSvU vil desuden gennem international udveksling af informationer være med til at højne sikkerheden både nationalt og internationalt. KLUB- OG MEDLEMSPLEJE Uden at kunne adskille de enkelte delområder fuldstændigt kan man opdele i følgende områder: Rådgivning Lederudvikling og konferencer Oplysning og PR-virksomhed Serviceydelser. Rådgivning Et af de vigtigste led mellem klubberne og DSvU er konsulentvirksomheden. Konsulentbesøg i klubberne i forbindelse med f.eks. klubaftener kan være inspiration til gensidige aktiviteter, der fremmer klubbernes trivsel, og konsulentens vejledning og råd kan bidrage til forbedring af uddannelse og flyvesikkerhed. I konsekvens af den betydning, som konsulentvirksomheden tillægges, vil den fortsat blive prioriteret højt. Lederudvikling og konferencer DSvU ser det som en vigtig opgave at inspirere og motivere klubledere på alle niveauer, således at disse på bedst mulig måde kan løse de ledelsesmæssige opgaver i klubberne. Samfundsudviklingen stiller stadig stigende krav til klublederne, især når det drejer sig om at få svæveflyvningens traditioner og udviklingstendenser i samfundet til at gå op i en højere enhed. DSvU ser det som sin opgave at stimulere dialogen og erfaringsudvekslingen mellem klubberne samt at tilføre nye ideer og synspunkter gennem eksperter indenfor og udenfor DSvU s egne rækker. Midlerne til at realisere disse mål er: afholdelse af kurser for klubledere arrangement af klublederseminarer afholdelse af konferencer PERSPEKTIVPLAN

12 ORGANISATION Gruppe : 202 Dato : Side nr.: 6 (19) Kurserne for klubledere er mere klubpolitiske end teknisk/instrumentelle i deres sigte. Tyngdepunktet ligger i den enkelte klubs problemer og måde at fungere på, og målet er at ruste klublederne til at se deres egne klubber i et helhedsperspektiv, således at de kan optimere de tekniske og de menneskelige ressourcer. Klublederseminarer kan arrangeres af DSvU s hovedbestyrelse, hvis den ønsker en debat om svæveflyvningens vilkår i Danmark, DSvU s drift og/eller DSvU s perspektivplan eller dele af denne. Målgruppen er svæveflyveklubbernes bestyrelser. Seminarerne har til formål at skabe en alsidig og fordomsfri debat på Unionsplan uden dog at rykke ved det faktum, at repræsentantskabet er DSvU s øverste instans. Det er DSvU s mål at afholde konferencer, som henvender sig til alle svæveflyvere i DSvU, ledere såvel som menige klubmedlemmer. Ved siden af det svæveflyvemæssige indhold er det konferencens mål at styrke de sociale relationer mellem danske og udenlandske svæveflyvere. Målet er at styrke glæden ved og interessen for svæveflyvning hos den enkelte samt at medvirke til at nedbryde oplevelsen af anonymitet i DSvU som helhed. Oplysning og PR-virksomhed DSvU vil sikre, at der gennemføres en løbende bred oplysningsvirksomhed, som fremmer almenhedens kendskab til svæveflyvning, og som kan skabe en præcis profilering af dansk svæveflyvning dels overfor almenheden dels overfor organisationer og interessegrupper, som svæveflyvningen er afhængig af eller samarbejder med. Den ønskede profil for dansk svæveflyvning vil være karakteriseret ved følgende hovedelementer: Svæveflyvningens høje flyvefaglige standard som følge af et gennemført og professionelt tilrettelagt uddannelsesforløb. En profilering i forhold til andre fritidsbrugere af luftrummet, som sikrer, at svæveflyvning ikke forveksles med de aktiviteter, som udøves af drager, ultralette fly, modelfly og motorfly. Dog skal der tilstræbes et samarbejde med de øvrige fritidsbrugere af luftrummet omkring PR i forhold til fælles interesser i forbindelse med anvendelsen af luftrummet. Professionalisme på materielsiden såvel indenfor indkøb af nye fly som i forbindelse med den løbende vedligeholdelse. En moderne og forholdsvis billig idræt som kan dyrkes af både mænd og kvinder i alle aldersgrupper på lige fod og med lige stort udbytte. En idræt som lever op til tidens krav til miljøbevidsthed og behov for en meningsfuld og personligt udvekslende fritidsbeskæftigelse. Sportslige resultater som er med til at markere Danmark og dansk svæveflyvning på verdenskortet. De målsætninger, som DSvUs PR-politik indeholder, søges opfyldt gennem en PR-strategi med en høj grad af decentralisering. DSvUs PR-udvalg vil herunder igangsætte aktiviteter og udarbejde materialer, som kan støtte svæveflyveklubbernes aktiviteter i det løbende PR-arbejde. I det omfang, der er ressourcer hertil, skal der sikres PR-dækning af nationale og internationale konkurrencer. Ved deltagelse i konkurrencer skal etableres rutiner, som sikrer en dansk PR-dækning. I lyset af den opnåede pressedækning af nationale og internationale konkurrencer indtil nu, skal der dog fremover nøje vurderes, om midlerne kan anvendes bedre. PERSPEKTIVPLAN

13 ORGANISATION Gruppe : 202 Dato : Side nr.: 7 (19) DSvU Serviceydelser Den servicevirksomhed, DSvU yder klubberne og deres medlemmer, er i mange tilfælde en direkte økonomisk gevinst for dem. Forsikringsvirksomheden vedr. kaskoforsikring af fly har gennem årene medført, at forsikringsselskaberne har måtte sænke deres præmieniveau. Denne situation skal fastholdes ved en målrettet indsats for at sikre DSvU s medlemmer de bedste og billigste forsikringsmæssige forhold. Kun derved sikres en bred tilslutning til en kollektiv forsikringsordning. Andre serviceområder, f.eks. salg af artikler, er forbundet med mindre økonomiske fordele, men sålænge arbejdsbyrden i forbindelse hermed er i et rimeligt forhold til medlemsfordelene, vil denne service blive bibeholdt. I det omfang der etableres EDB-styrede databaser i DSvU s administration, bør de inden for registerlovgivningens rammer i videst muligt omfang stilles til rådighed for klubberne. Kommunikation DSvU anser det for væsentligt, at klubbernes ledelse og medlemmer er velorienterede om DSvU s forhold. DSvU opfordrer klubberne til at lade hovedbestyrelsesmedlemmer redegøre for hovedbestyrelsens kortog langsigtede politik på formandsmøder, regionale møder, medlemsmøder og lignende. MEDLEMSPOLITIK Danmarks befolkning består tilnærmelsesvis af mænd og kvinder i forholdet 1:1. Denne kendsgerning har aldrig kunne aflæses i svæveflyveklubbernes medlemsstruktur, hvor mændene gennem tiderne har domineret. Dominansen af mænd har naturligt nok ført til en udpræget betoning af mandlige værdier inden for dansk svæveflyvning. I ligeberettigelsens tegn forsøgte DSvU gennem en række år at rette på denne skævhed ved afholdelse af kvindeseminarer og ved viljen til en positiv kønskvotering på f.eks. instruktørområdet. Ingen af delene har sat sig mærkbare spor. DSvU mener fortsat, at det er vigtigt at modarbejde den skæve medlemsstruktur, også ved bl.a. at indstille kvalificerede kvindelige piloter til instruktører. Dette bør ske i en naturlig respekt for den kvindelige del af befolkningen, uden at det behøver at have karakter af kvindesag. Både mænd og kvinder er værdifulde for dansk svæveflyvning, og det er DSvU s overbevisning, at flere kvinder i klubberne vil kunne være en gevinst for klubkulturen. Flere kvinder i klubberne vil også betyde, at den klassiske konflikt mellem klub- og familieliv svækkes, til gavn for svæveflyverne og deres familier, og til gavn for svæveflyvesporten som helhed. Den pilot, der har sit bagland i ryggen, vil alt andet lige kunne mobilisere flere positive kræfter i sin sport. PERSPEKTIVPLAN

14 ORGANISATION Gruppe : 202 Dato : Side nr.: 8 (19) FLYVEMÆSSIG UDDANNELSE Svæveflyvehåndbogen Svæveflyvehåndbogen har gennem mange år været et af redskaberne i den teoretiske uddannelse af både danske og norske piloter. Det har desuden været inspirerende læsning for S-piloter, hvor videregående emner har båret piloterne videre i deres karriere. Da det desværre ikke lykkedes at få rettighederne til Svæveflyvehåndbogen, er der i stedet udarbejdet en række Flyvehåndbøger i samarbejde med KDA s uddannelsesudvalg. En del af disse vil blive brugt fremover som basis for S-teoriundervisningen. S-teori S-teori er en integreret del af uddannelsen til svæveflyvepilot. DSvU har i mange år med ansvar overfor SLV forestået afholdelse af eksamen heri. Det er af stor betydning, at vi af hensyn til omkostningerne ved svæveflyveuddannelsen fortsat kan tilbyde medlemmerne undervisning og eksamen i klubregi. Det er hensigten at klubberne på længere sigt skal have tilbudt færdige fag- og lektionsplaner med tilhørende undervisningsmateriale i de enkelte fag baseret på den megen erfaring der ligger ude hos klubberne. Det er ikke hensigten at ensrette undervisningen, men alene at kunne tilbyde en mindre erfaren underviser et værktøj, der vil sætte ham/hende i stand til at gennemføre undervisningen på et forsvarligt niveau. Senere kan der så blive mulighed for at afholde et seminar for nye undervisere i S-teori. Der kan også blive tale om decentrale undervisningsseancer, hvor gode undervisere gennemgår tunge emner i S- teorien. S-teoriudvalget foretager en løbende evaluering af det pensum der benyttes, og skal fortsat udvikle nye tidssvarende eksamensopgaver og løbende føre kontrol med, at eksisterende opgaver ændres i takt med at nye bestemmelser, andre teorier eller nye flytyper gør det nødvendigt. Materialer til undervisningsbrug skal fortsat tilbydes klubberne til den lavest mulige pris. Uddannelsesnormer Nye skolingsnormer er taget i brug i år Normerne skal løbende vurderes og revideres for at sikre, at målet om en sikker og hurtig opnåelse af S-certifikat opfyldes. Instruktører Den nuværende instruktøruddannelse blev introduceret i 1969, og har ikke undergået mange forandringer i den forløbne tid. Instruktørkurserne ledes af erfarne instruktører på frivillig basis. Det tilstræbes, at kursuslederne er gennemgående fra år til år for at sikre en ensartet uddannelse på et passende/sikkert niveau. Uddannelsen af instruktørerne tilpasses tidens uddannelse af elever under hensyn til høstede erfaringer med flysik-arbejdet. Instruktørerne er jo ofte frontpersonerne i klubberne, og de er derfor med til at præge eleverne. Kursusledere og øvrige kursuslærere forbedrer løbende kurserne, så kommende instruktører får bedre værktøjer og erfaring med hjem til klubberne. Det vil være naturligt, at instruktører efter nogle års forløb får mulighed for at gennemgå et efteruddannelsesprogram, således at instruktører med flere års erfaring i det praktiske arbejde kan opretholde de teoretiske kundskaber i forbindelse med instruktørgerningen. Der arbejdes derfor på en egentlig efteruddan- PERSPEKTIVPLAN

15 ORGANISATION Gruppe : 202 Dato : Side nr.: 9 (19) nelse af instruktører, hvor det første større skridt var introduktionen af de nye uddannelsesnormer i vinteren Men det er hensigten, at der også skal tilbydes kurser på Arnborg. Den rivende udvikling i de elektroniske navigationshjælpemidler og dataloggere medfører, at nogle instruktører i et vist omfang kan have brug for yderligere uddannelse. Behovet herfor vil blive undersøgt, og de nødvendige kurser etableret. MOTORISEREDE SVÆVEFLY Motorsvævefly er en normal og integreret del af dansk svæveflyvning. De opfylder et stadig stigende behov i en samfundsudvikling, hvor den enkelte svæveflyver vil få kortere og mere fleksibel arbejdstid, og andre luftrumsbrugere, specielt A-piloter, vil rette deres interesse mod de motoriserede svævefly. Der er desuden en både økonomisk og miljømæssig fordelagtig udvikling i gang, hvor motorsvævefly anvendes til flyslæb. DSvU vil medvirke til at fremme interessen for det motoriserede svævefly, idet det er og også fremover vil være et redskab til at øge interessen for og udbyttet af vor sport. Dette mål søges nået gennem: En positiv holdning fra DSvU til motorsvævefly overfor svæveflyverne, klubberne og deres ledere. Også fremtidigt at kunne tilbyde udlejning af motoriserede svævefly fra Arnborg. Sikring af det motoriserede svævefly i de offentlige myndigheders bevidsthed som et svævefly. MATERIEL Der skal arbejdes for udbyggelse af vores selvforvaltning på området. Dette i form af: Bibeholdelse af materielkontrollantordningen i den nuværende struktur. DSvU skal være bindeled mellem materielkontrollanter og Statens Luftfartsvæsen. Oprettelse af videnbank på Unionskontoret. Det er i denne forbindelse vigtigt, at klubber og materielkontrollanter medvirker til at få denne viden samlet op. Uddannelse af værkstedsledere, så de får et nærmere kendskab til deres ansvarsområde og samarbejde med materielkontrollanterne. Afholdelse af kurser for ejerpiloter i eftersyn af motorer. Afholdelse af genopfriskningskurser for materielkontrollanter, så de virker som foregangsmænd og iværksættere for nye medlemmer på klubværksteder. Forbedring af værkstedsstandarderne, så de lever op til tidens krav. Afholdelse af kurser for enkeltmedlemmer i elementær vedligeholdelse og reparation af fly. Hjælpe klubberne i at motivere medlemmerne til selvstændigt at forestå flyvedligeholdelse. Forbedring af teoriundervisningen indenfor materielvedligeholdelse, så nye medlemmer bibringes større materielmæssig forståelse og kunnen. PERSPEKTIVPLAN

16 ORGANISATION Gruppe : 202 Dato : Side nr.: 10 (19) KONKURRENCEAKTIVITET De gode sportsresultater, vi har opnået i national og international sammenhæng, har medvirket til at øge respekten i de organisationer, vi samarbejder med, og medvirket til at øge befolkningens bevågenhed overfor klubberne i deres lokalsamfund. Deltagelse i internationale konkurrencer har for deltagerne altid været afhængig af, om de kan opnå tilskud fra forskellig side. DSvU har gennem årene ydet og vil forsat yde et stort tilskud. DSvU vil gennem en aktiv sponsorpolitik søge at skaffe så mange midler som muligt, og endelig vil DSvU ved indstilling til TEAM DANMARK søge træningstilskud til så mange kvalificerede emner som muligt. DSvU vil gennem et højt aktivitetsniveau sikre, at de nuværende sponsor-muligheder fortsættes i fremtiden og udnyttes fuldt ud. Elitepiloterne opnår deres bedste resultater, hvis de træner ved deltagelse i konkurrencer, hvor de kan sammenholde deres resultater med andre lige så kvalificerede piloter. DSvU vil derfor så vidt muligt støtte disse piloters deltagelse i sådanne konkurrencer, men finder i øvrigt, at elitepiloterne i vid udstrækning kan opnå god træning ved deltagelse i træningslejre. Som følge af de store midler, der ofres på elitepiloterne, mener DSvU, at disse piloter har en vis pligt til at deltage i træning og undervisning af de talenter, som man må formode bliver næste generation af elitepiloter. DSvU vil i sin sportspolitik stræbe efter at give talenterne de bedste muligheder for at udvikle deres evner i konkurrencemæssig henseende. Det sker ved opfølgning af klubbernes indstilling af talenter til DSvUs talentkurser og senere opfølgning af disse med træningslejre, yderligere kurser og deltagelse i nationale og internationale konkurrencer. DSvU vil afholde de nationale mesterskaber efter de retningslinier, der hidtil har været fulgt. Det vil løbende blive vurderet, hvilke danske mesterskaber der skal søges etableret. Denne vurdering vil være under indtryk af, i hvilke klasser der bliver afviklet internationale konkurrencer, samt det samlede antal mulige deltagere, så vi sikrer os et udtagelsesgrundlag, der er sportsligt tilfredsstillende. De motoriserede svævefly er integreret i konkurrencemæssig sammenhæng. FORHOLD TIL OFFENTLIGE MYNDIGHEDER Statens Luftfartsvæsen (SLV) Den historiske udvikling viser, at klubbernes sammenhold i DSvU overfor Statens Luftfartsvæsen (SLV) er af helt eksistentiel betydning for dansk svæveflyvning. Både nationale og internationale erfaringer viser, at vi som fritidsbrugere af luftrummet kun kan sikre acceptable forhold for vores sport gennem et na- PERSPEKTIVPLAN

17 ORGANISATION Gruppe : 202 Dato : Side nr.: 11 (19) tionalt og internationalt stærkt samarbejde og gennem påvirkning af de offentlige myndigheder og sammenslutninger. Ved fortsat kontakt til SLV skal vi forsøge at etablere stadig større frihedsgrader for vore aktiviteter. Følgende delmål kan opstilles: Helbredsmæssige krav skal gøres mere lempelige ved indførelse af et nationalt S-certifikat. Der skal værnes om vor rettighed til luftrummet gennem en minimering af kontrolleret luftrum og gennem en bedre koordination mellem f.eks. forsvarsøvelser og vor svæveflyveaktivitet. Motoriserede svævefly skal forblive i DSvU s regi. Forholdet til Flyvekontroltjenesten (ATC) har i en årrække haft skiftende karakter, men denne organisation skal fortsat fremover bearbejdes målrettet. Hvis vort tilgængelige luftrum trods vore bestræbelser overfor SLV indskrænkes yderligere, er det af ganske vital betydning, at vort forhold til Flyvekontroltjenesten er så godt som overhovedet muligt. Den pleje, der skal foretages, er ikke blot et Unionsanliggende, men i lige så høj grad en opgave for de enkelte klubber, der af DSvU skal motiveres til at pleje forholdet til flyvelederne i klubbernes lokalområder. Klubberne kan således tænkes at opretholde en løbende dialog f.eks. ved: At lokale flyveledere inviteres til at holde foredrag i klubberne og inviteres på gæstestarter. At klubberne arrangerer besøg i kontroltårnet. At sørge for en god luftrumsdisciplin hos medlemmerne. DSvU vil arbejde med at motivere klubberne og vil endvidere arbejde for, at flyvelederne som led i deres uddannelse bliver bekendt med svæveflyvning. European Aviation Safety Agency (EASA) Med EASA i funktion fra den 28. september 2003 er der indtrådt en ny æra i Europæisk flyvning. Det skal ikke her gennemgås, hvad EASA er, men det kan kort konstateres, at det får enorm betydning for DSvU, at reguleringen af den europæiske luftfart overføres fra nationale myndigheder til EU. DSvU vil gennem EGU, KDA og European Air Sports (EAS) sætte massivt ind på at forhindre, at fritidsflyvningen bliver omfattet af samme regelsæt, der skal gælde for den kommercielle luftfart. Der er til brug for dette arbejde på nuværende tidspunkt fremsendt flere høringssvar til SLV og EU. I hvilket omfang disse indsigelser er taget i betragtning er svært at vide, men indførelsen af de nye regler er for fritidsflyvningens vedkommende blevet udsat nogle år, hvorfor der bliver tid til at påvirke reglernes indhold mest muligt. Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) Vi har etableret et udmærket samarbejde med DMI. På grund af svæveflyvningens store afhængighed af vejret må dette samarbejde fortsat prioriteres højt. Dette kan gøres ved en god dialog med dem, ved anvendelse af nyeste teknologi og ved, at DSvU deltager i undervisningen af meteorologelever. Der skal fortsat arbejdes på at få adgang til flere meteorologiske oplysninger via internet f.eks. analyser, prognoser og temper. PERSPEKTIVPLAN

18 ORGANISATION Gruppe : 202 Dato : Side nr.: 12 (19) Havarikommissionen (HCL) HCL er en lovbestemt organisation, totalt uafhængig og med rapportering direkte til Trafikministeriet. DSvU har indgået en samarbejdsaftale med HCL der sikrer, at HCL uafhængigt kan varetage sin arbejdsopgave men med indhentelse af den størst mulige svæveflyve ekspertise, samtidig med at DSvU får mulighed for at opfylde sit behov for at varetage medlemmernes interesser og sikre den højeste grad af flyvesikkerhed. I den forbindelse er DSvU s havariberedskab sikret en vigtig rolle. DSvU DSvU har i sommeren 2003 revideret UHB gruppe 800, der herefter anses at kunne varetage DSvU s og klubbernes flysikmæssige interesser. Det er fortsat nødvendigt, at vi bearbejder de indkomne rapporter, udarbejder afsluttende bemærkninger og løbende fører statistikker. Miljøforhold I 1994 blev en ny vejledning omkring støj for flyvepladser underskrevet af miljøministeren. DSvU har i samarbejde med Team Danmark haft svære forhandlinger med Miljøstyrelsen omkring indholdet, og vi mener, at vi med forhandlingsresultatet har sikret eksistensgrundlaget for svæveflyveklubberne i en årrække fremover med hensyn til miljørestriktioner. Udviklingen i samfundet har dog gennem de senere år medført en øget fokusering på miljøområdet, og det må forudses, at den tendens vil fortsætte. For at sikre vore aktiviteter mod indgriben i fremtiden er der derfor behov for at være på forkant med udviklingen indenfor støjbegrænsning og andre forhold med relation til miljø og nabopleje. DSvU ser det som sin opgave at uddybe sin viden og vejlede klubberne indenfor miljøområdet, således at vi i videst muligt omfang sikrer klubberne mod indgriben, der begrænser deres aktiviteter. DSvu støtter sig i høj grad på den ekspertise, der på miljøområdet kan hentes ved Danmarks Idræts-Forbund og hos medlemmerne af KDAs miljøudvalg DSvU søger gennem sit medlemskab af Friluftsrådet at sikre de lokale myndigheders opmærksomhed på Svæveflyvernes eksistens og behov. DSvU søger at være repræsenteret i alle Friluftsrådets amtsregioner. Telestyrelsen Den teknologiske udvikling kan forvolde problemer i forbindelse med frekvenstildelingen og vil stille krav til DSvU s indsats på klubbernes og piloternes vegne. FORHOLD TIL ANDRE ORGANISATIONER Kongelig Dansk Aeroklub (KDA) Danske svæveflyvere har altid haft tilknytning til Kongelig Dansk Aeroklub. DSvU mener, at en række opgaver, vi har fælles med andre luftrumsbrugere, bedst løses gennem KDA. DSvU må imidlertid virke for, at KDA til enhver tid tilpasser sin struktur til også at løse vore opgaver. PERSPEKTIVPLAN

19 ORGANISATION Gruppe : 202 Dato : Side nr.: 13 (19) Danmarks Idræts-Forbund (DIF) DSvU s tilknytning til Danmarks Idræts-Forbund anses for væsentlig, ikke alene på grund af de tilskud der modtages herfra, men også af hensyn til de uddannelsestilbud, der gives. Endvidere er vor tilknytning vigtig af hensyn til DIFs indflydelse på de sportslige betingelser i Danmark, og vores sportslige resultater kan kun blive almindeligt anerkendt gennem DIF. Vi vil derfor fortsat i videst muligt omfang deltage i møder, kurser og seminarer under DIF, og øve størst mulig indflydelse ved DIF s budgetseminar og repræsentantskabsmøde. Til dette formål skal DSvU søge samarbejde med de øvrige mindre forbund i DIF i det såkaldte small 48 forum. I det kommende år vil der ske en revidering af DIF s fordelingsnøgle. DSvU vil gøre, hvad der er muligt, for i det mindste ikke at få færre midler fra DIF. Den nye fordeling bliver baseret på mere objektive kriterier, end det er tilfældet i dag, og konsekvenserne for alle specialforbund er uvis og vil først vise sig ved repræsentantskabsmødet Team Danmark Samarbejdet med Team Danmark har det mål, at danske piloter skal gøre sig gældende helt i top ved internationale mesterskaber. Den fremtidige opgave bliver at få de reducerede ressourcer, som Team Danmark tilfører dansk svæveflyvning, til at udmønte sig i internationale topresultater, og til at sikre Svæveflyvecenter Arnborg s fortsatte drift som Team Danmark Træningscenter. Team Danmark vil ikke fremover medfinansiere indkøbet af nye fly. Hvorledes vi fremover skal få mulighed for udskiftning af flyene hører med til DSvU s økonomiske udfordring. De nye økonomiske betingelser har desuden bevirket, at kun landstræneren, nationalholdet og Svæveflyveventer Arnborg får økonomisk støtte fra Team Danmark. Kulturministeriet Elitelovens revision i Folketingets 2003/2004 samling vil medføre en omvæltning i beslutningsprocessen for støtten til dansk elite idræt. DSvU vil så vidt muligt indtil lovens vedtagelse på de fortsatte møder med DIF og TD fremføre det synspunkt, at vi ikke ser den store forskel på, om TD lægges ind i en separat del af DIF eller fortsætter selvstændigt, hvis blot der sker en demokratiseringsproces, således at DSvU ikke ligesom mere end 30 andre specialforbund igen bliver kørt over af en TD bestyrelse med forkert dagsorden. DSvU mener, at dette kan ske med en overvægt af DIF repræsentanter i TD s bestyrelse. Rådet for større flyvesikkerhed DSvU skal via Rådet for større Flyvesikkerhed bibeholde den koordinerende virksomhed med andre luftrumsbrugere som f.eks. flyveledere, kommercielle piloter, DMI og andre brugere under KDA, og sikre at FLYSIK arbejdet koordineres og optimeres. International Gliding Committee (IGC) og Organisation Scientifique et Technique Internationale du Vol a Voile (OSTIV) Gennem KDA har DSvU tilknytning til FAI og dennes internationale svæveflyvekomite, IGC. DSvU vil gennem sin repræsentation på IGCs møder søge at gøre sin indflydelse gældende, hvad angår udviklingen indenfor sport- og konkurrenceområdet i den internationale svæveflyvning. Det samme gælder den internationale tekniske og videnskabelige svæveflyveorganisation, OSTIV. PERSPEKTIVPLAN

20 ORGANISATION Gruppe : 202 Dato : Side nr.: 14 (19) European Gliding Union (EGU) DSvU har støttet etablering af EGU (European Gliding Union), som er en sammenslutning af lande indenfor EU samt andre lande, som påvirkes af beslutninger, der træffes om regler og bestemmelser for flyvemæssig virksomhed i Europa. Gennem EGU gør DSvU sin indflydelse gældende, hvad angår regelændringer mv. indenfor svæveflyvning på internationalt plan. Danskeren Peter Eriksen har været præsident for EGU fra februar 2000 til februar 2004, hvorved vi har haft mest mulig påvirkning og indsigt, og det skal forsøges at få en nordisk præsident fra EGU har ikke direkte repræsentation i EU organerne. Vejen til indflydelse går gennem de nationale svæveflyve organisationer og ikke mindst også her igennem EAS, der er anerkendt af en række komiteer og såkaldte Core Groups i JAA og EASA. Nordisk samarbejde. Vi har et mangeårigt samarbejde med de øvrige nordiske svæveflyveforbund, hvilket blandt andet udmøntes i hyppige kontakter forbundene imellem og i årlige møder mellem de enkelte landes repræsentanter. DSvU vil arbejde for, at den erfaringsudveksling, der sker på disse møder, bliver så omfattende som mulig, og det er DSvU s hensigt at udvirke, at der hvert år, udover den generelle erfaringsudveksling, også dybdebehandles enkeltemner af speciel fælles interesse. Til varetagelse af de praktiske opgaver i samarbejdet er der oprettet en funktion som fælles nordisk sekretær (Nordic Gliding Secretary,NGS). De første år har NGS været dansk, og budget og regnskab for NGS varetages af DSvU. DSvU vil fortsat påtage sig denne del af det nordiske samarbejde. DSvU er også for alvor blevet en del af SVEDANOR, der er en kursusvirksomhed inden for bjerg-, strækog kunstflyvning, i et fælles scandinavisk miljø med såvel elever, instruktører som fly fra de 3 lande. SVÆVEFLYVECENTER ARNBORG Svæveflyvecenter Arnborg er Landscenter for svæveflyvning Center for mesterskaber og konkurrencer Elitetræningscenter Hjemsted for lokale klubber Ferie og samlingssted for Dansk Svæveflyver Unions medlemmer og gæster fra udenlandske klubber. Hjemsted for unionens administration En udbygning af centeret skal/kan ske for at opfylde ovenanførte behov i det omfang, det skønnes nødvendigt og de økonomiske muligheder foreligger. Da frivilligt arbejde udført af medlemmer har vist sig at være en mulig udvej ved udførelse af større anlægsarbejder, må det forventes, at metoden vil blive søgt anvendt, hvis der opstår andre projekter, der er egnet hertil. Centerets drift er en integreret del af Dansk Svæveflyver Unions drift. PERSPEKTIVPLAN

21 ORGANISATION Gruppe : 202 Dato : Side nr.: 15 (19) ØKONOMI Der skal tilstræbes den størst mulige åbenhed om økonomien bag driften af Arnborg. AKTIVITETER Landscenter for svæveflyvning. Idegrundlaget for etableringen af Svæveflyvecenter Arnborg var, at danske svæveflyvere skulle have mulighed for at dyrke svæveflyvning det sted i Danmark, hvor der vejr- og luftrumsmæssigt er de bedste muligheder. Endvidere skulle centeret give mulighed for alle former for kurser i videregående svæveflyvning og instruktørvirksomhed samt afholdelse af konkurrencer. Dette idegrundlag er stadig gældende og centerets hidtidige brug ligger tæt op af den beskrivelse, Team Danmark foreskriver for træningscentre for forskellige specialforbund. Center for mesterskaber og konkurrencer Centeret skal ikke være initiativtager til gennemførelse af mesterskaber eller konkurrencer, men centeret skal i sin udvikling tage hensyn til, at det er center for sådanne. Centeret skal udvikles, så der kan afholdes internationale konkurrencer. Elitetræningscenter Centeret råder over lokaler, AV-udstyr og andre faciliteter til træning af talenter og elitepiloter. Disse faciliteter skal stadig udvikles. Hjemsted for klubber Det er i centerets interesse, at de klubber, der har etableret sig på Arnborg, er stabile og velfungerende. Der skal derfor tilbydes dem de bedst mulige betingelser, uden at det samtidig må gå ud over de helhedsinteresser, som centeret skal varetage. Ved et velorganiseret samarbejde med klubberne, hvor klubbernes medlemmer udfører klart definerede enkeltopgaver i forbindelse med vedligeholdelse af centerets bygninger og plads, er det muligt at opnå betydelige økonomiske besparelse. Dette samarbejde søges videreført og videreudviklet. l det omfang, det er hensigtsmæssigt, skal der arbejdes på en fysisk adskillelse mellem klubberne og centeret. Forholdet til klubberne er reguleret gennem en rammeaftale og gennem en række specialaftaler på detailområder. Ferie- og samlingssted Gennem en målrettet oplysningsvirksomhed skal danske og udenlandske svæveflyvere gøres opmærksom på centeret som et attraktivt feriested. For at centeret kan være attraktivt skal det have de samme faciliteter, som en moderne campingplads kan tilbyde, men tilpasset det specielle behov, som et svæveflyvecenter måtte forventes at skulle præsentere. Centerorganisationens åbningstid skal tilpasses behovet. I højsæsonen skal der søges udvej for, at man døgnet rundt kan komme i kontakt med en relevant person, eventuelt ved at man udenfor centerkontorets åbningstid har aftale om, at en repræsentant for de faste beboere kan kontaktes. PERSPEKTIVPLAN

22 ORGANISATION Gruppe : 202 Dato : Side nr.: 16 (19) Centeret skal kunne tilbyde aktiviteter for dem, der holder ferie for at flyve, og for dem, der ikke har lyst eller mulighed for at flyve. Hjemsted for Unionens administration Som hjemsted for Unionens administration skal centeret stille de bedst mulige bygningsmæssige faciliteter til rådighed. De nuværende kontorlokaler stammer i store træk fra dem, der blev indrettet ved centerets opførelse i Selvom der fra tid til anden er søgt at forbedre forholdene, lever lokalerne langt fra op til den standard, som man kan forlange. Der har tidligere været overvejelse om at bygge en kontor- og administrationsbygning eller eventuel at anskaffe en pavillon til formålet. Denne tanke er forladt, fordi der efter at den nye hangar (hangar 2) er taget er brug, har åbnet sig mulighed for at foretage tage del af den gamle hovedhangar (hangar 1) ind til udvidelse af kontorerne. ORGANISATION Arnborgudvalget Arnborgudvalget har 7 medlemmer. Udvalgets størrelse synes at være passende. Ved sammensætning af udvalget søges en så bred repræsentation fra landets klubber som muligt, idet der dog også søges at finde medlemmer med en vis faglig ekspertise på enkeltområder. Den overordnede planlægning af centerets drift, herunder budgettering og omkostningskontrol foretages af Arnborgudvalget i samarbejde med centerlederen. Centerledelse Centerlederens opgaver er beskrevet i hans ansættelsesbrev. Dette indeholder blandt andet beskrivelse af hans ansvar for drift af centerkontoret og arbejdsområder herudover. Centerlederen er chef for den frivillige arbejdsskraft og den medhjælp, der stilles til rådighed. Startfaciliteter Der anvendes 2 startmetoder - spilstart og flyslæb. Hovedparten af landets klubber anvender spilstart som startmetode. Der skal af den grund kunne tilbydes spilstart. Så længe, at behovet for spilstart ikke er større end det er nu, kan det eksisterende spil med en passende vedligeholdelse klare det. Hvis udviklinger går i retning af flere spilstarter, kan det blive nødvendigt at udskifte spillet eller anskaffe yderligere et spil. Flyslæb udføres udenfor de egentlige konkurrencer med slæbefly, ejet af en af de lokale klubber. Samarbejdet er upåklageligt. Udviklingen på området går imidlertid hurtigt og der er til stadighed opmærksomhed på, om der opstår nye typer af fly, der er velegnet til at slæbe og i den forbindelse en situation, hvor Unionen måske selv skal stå som ejer af slæbeflyet. Instruktører, spilfører og slæbepiloter Det ville være hensigtsmæssigt, hvis der kunne stilles en instruktør til rådighed, når besøgende medlemmer ønsker at blive omskolet til et af centerets fly. Det har hidtil ikke været muligt at anvende centerets ansatte som sådanne, og det vil næppe i den nærmeste fremtid være muligt at få råd til at ansætte en instruktør. Men der vil blive søgt mulighed for at træffe aftale med frivillige instruktører om at træde til i påkommende tilfælde. PERSPEKTIVPLAN

23 ORGANISATION Gruppe : 202 Dato : Side nr.: 17 (19) Det må forventes, at spilfører og slæbepiloter foreløbig vil være sæsonansat. Men hvis udviklingen muliggør det, bør der ansattes en fast medhjælp, der udover at være spilfører sammen med slæbepiloterne kan være fast medhjælp for centerlederen og afløse denne på fridage og i ferieperioder. Kantinen Kantinen skal være et populært tilholdssted for såvel besøgende som medlemmer fra de lokale klubber. Kantinen skal have attraktive tilbud af mad, drikkevarer mv. og den skal have åbningstider, der modsvarer behovet. I forbindelse med at der bygges motorvej, anlægges en parkerings- og samkørselsplads umiddelbart ved indkørslen til centeret. Der skal på et tidspunkt tagets stilling til, om vi ønsker at udnytte den mulighed, der er for et øget antal af besøgende. Lagerfaciliteterne i kantinen er langt fra tilfredsstillende, og der overvejes at udbygge dem i hovedhangaren (hangar 1). Det anses for tiden for mest hensigtsmæssigt, at driften af kantinen er bortforpagtet. FACILITETER Bygninger Den oprindelige hangar på Arnborg (hangar 1) er bygget i 1964 og er dermed den ældste bygning på centeret. Med bygningen af hangar 2 skal der udarbejdes planer for fremtidig brug af hangar 1, blandt andet med indretning af et briefinglokale, udvidelse af kontorlokale og udvidelse af kantinelager. Flyvende materiel Der skal være fly til rådighed i det omfang, det er nødvendigt for at betjene besøgende og kurser. Flyene skal tiltale det bredest mulige udsnit af medlemmerne fra mindre erfarne til elitepiloter. Flyene skaffes ikke nødvendigvis gennem køb, men også ved indleje. På grund af den stadige udvikling af flytyper, ændrede behov hos medlemmerne og på grund af mulighed for et samarbejde med konkurrenceudvalget om valg af fly, er det ikke hensigtsmæssigt at indarbejde idéer om flyanskaffelser i perspektivplanen. Der udarbejdes i stedet en løbende plan for udskiftning af fly og andet materiel, som kan betragtes som et bilag til perspektivplanen. Jord Motorvejens placering har ændret tidligere planlægning for hangarbyggeri. Der er gennem mageskifte skaffet plads til i den sydlige begrænsning til hangarudvidelser i forskellig form. Af hensyn til dækning af behov for mere plads til hyttebyggeri og camping, bør mulighed for køb af nye arealer undersøges. Forhandlinger med vejdirektoratet åbner mulighed for mageskifte. Der er givet tilsagn til DaSK, således at klubben kan opføre en kombineret værksteds- og udstillingsbygning. Unionen vil eventuelt kunne benytte disse lokaler til kurser vedrørende materiel. PERSONALE En væsentlig forudsætning for klubbernes trivsel og for dialogen mellem klubberne og DSvU er en motiveret og positiv medarbejderstab i DSvU. PERSPEKTIVPLAN

24 ORGANISATION Gruppe : 202 Dato : Side nr.: 18 (19) Herudover varetager de ansatte en mangfoldighed af arbejdsopgaver, der for enkelte opgavers vedkommende er stærkt koncentreret i sæsonen. Der udarbejdes stillings- og arbejdsbeskrivelse for de ansatte. Beskrivelserne skal give en fordeling af foreliggende arbejdsopgaver, uden det dog skal gå ud over muligheden for indbyrdes samarbejde og muligheden for i påkommende tilfælde at aflaste hinanden i de enkelte funktioner. Beskrivelserne skal give Unionsmedlemmerne en klar fornemmelse af, hvem man skal henvende sig til med specifikke spørgsmål. I videst muligt omfang søges enkeltopgaver og projekter udført af frivillig arbejdskraft. ØKONOMISKE PERSPEKTIVER DSvUs økonomi har de seneste år været overordentlig sund. Således udgøres den rentebærende gæld ved indgangen til år 2003 udelukkende af et prioritetslån med en restgæld på under 400 tkr. Der var ved beslutningen om at bygge den nye hangar håb om, at der ville kunne findes fondsmidler eller kommunal støtte til projektet. Dette er ikke lykkedes, selvom der fortsat arbejdes derpå, men på grund af det flotte arbejde, der blev udført af klubberne, har opførelsen kunnet finansieres kontant, og det forventes, at hele projektet med indtægter fra udleje og forøget aktivitet vil hvile i sig selv endog uden udleje af opbevaringspladser til campingvogne. Som følge af beslutninger i Folketinget er den økonomiske støtte til DSvU gennem DIF desværre stagneret gennem de seneste år. Stagnationen i tilskud fra DIF falder sammen med, at der stilles stadigt stigende krav til DSvU s ressourcer, idet mængden af opgaver er stigende og medlemstallet er vigende. De ressourcer, der tænkes på, anvendes bl.a. til at løse en række opgaver, som blandt andet betyder meget store besparelser for klubberne og for den enkelte svæveflyver, og er for enkelte opgavers vedkommende en betingelse for, at det overhovedet er muligt at dyrke svæveflyvning under den forholdsvis frie form, vi kender i dag. DSvU s samlede virke betyder en effektiv nettobesparelse for den enkelte klub, idet DSvU s funktion trods alt er billigere end hvis de tilsvarende ydelser skulle købes f.eks. hos SLV. Det må holdes for øje, at DSvU s formål ikke er optimering af de regnskabsmæssige resultater, men det er hovedbestyrelsens opfattelse, at DSvU s regnskaber bør udvise et årligt overskud i størrelsen 100 t.kr efter afskrivninger, hvilket giver plads til en rimelig konsolidering, når henses til, at afdrag på lån årligt udgør t.kr. En forhøjelse af kontingentet alt andet lige arbejder imod vores bestræbelser på at forøge medlemstallet ligesom vi ikke kan forsvare at binde os til for store fremtidige afdragsforpligtelser på lån, der skal tilbagebetales af måske endnu færre medlemmer end vi er i dag. Dette økonomiske dilemma er fortsat en af hovedbestyrelsens største strategiske arbejdsopgaver, og de store planer kræver en grundig debat i det danske svæveflyvesamfund både hvad angår tidsrammen og de økonomiske konsekvenser. Hovedbestyrelsen har i efteråret 2003 fundet det nødvendigt at sikre økonomien i lyset af alle de ovennævnte trusler for de næste år ved at nedlægge den ene konsulentstilling. PERSPEKTIVPLAN

25 ORGANISATION Gruppe : 202 Dato : Side nr.: 19 (19) De arbejdsmæssige konsekvenser vil blive fastlagt sammen med personalet i vinteren 2003/2004, idet det dog ikke anses for muligt at drive administrationen uden ansættelse af kontorhjælp. Overordnet vil også de fremtidige økonomiske dispositioner ske under hensyn til en forretningsmæssig forsvarlig vurdering, men samtidig vil det blive holdt for øje, at DSvU i sit forhold til klubberne og de enkelte medlemmer ikke skal drives som en forretning, der har maksimalt overskud som mål. AFSLUTNING Vi har bygget ny hangar på Svæveflyvecenter Arnborg, - vi har taget skridt til at sikre DSvU s økonomi, og vi har iværksat initiativer til at fastholde medlemstallet. Hovedbestyrelsen mener, at vi nu har et godt grundlag at bygge udviklingen de næste år på. I de ovenstående afsnit kan læses om alle de opgaver og udfordringer, der ligger foran os. Specielt er det vigtigt for os, at klubberne fortsat arbejder på at fastholde de nuværende medlemmer, og at etablere klubstrukturer og/eller samarbejde med andre klubber for at effektivisere driften. Det ser ikke ud til, at de små klubber er indstillet på sammenlægning, selv om det anses, at der skal være mindst 70 medlemmer i en klub for at den skal kunne generere den nødvendige arbejdskraft til de mange klubopgaver. Disse klubber i randområder har det altså godt i sig selv, flyver og har et tilfredsstillende socialt liv, og de har ikke behov for at vise en stor udvikling. Det må vi acceptere og vi håber at de alligevel orker at deltage i DSvU s aktiviteter så som PR seminar, klubleder møder og klubleder uddannelse. DSvU skal fremover søge størst mulig indflydelse på internationalt plan. Lige som klubberne på mange områder er bedst tjent med at blive repræsenteret af DSvU for at blive hørt, er det vitalt for dansk svæveflyvning, at der arbejdes for os igennem FAI, KDA, EAS, EGU og IGC. Vi skal deltage i årsmøder, og i det omfang, vi er i stand til at stille arbejdskraft og midler til rådighed, forsøge at blive repræsenteret i organernes arbejdsgrupper og bestyrelser. Om vi får succes på det sportslige plan afhænger som i alle andre sportsgrene af træning, planlægning, talent og held. Vi har det grundlæggende materiale og vi anser det for sandsynligt, at vi i de næste år vil hjemtage medaljer til Danmark. PERSPEKTIVPLAN

26 BREDDEPOLITIK Gruppe : 203 Dato : Side nr.: 1 af 3 Dansk Svæveflyver Union (DSvU) har formuleret sin breddepolitik således: Politikken skal til stadig afspejle den politik, som DSvU s repræsentantskabmøde har defineret via repræsentantskabs og formandsmøder, og nedennævnte er derfor heller ikke et statisk dokument, men et udtryk for de retningslinier, som repræsentantskabet har udstukket for hovenbestyrelsen (HB) og dermed også for DSvU ansatte og herunder ansatte konsulenter. Mission Dansk Svæveflyver Union er en amatørorganisation, hvis formål er at fremme svæveflyvning i bred forstand indenfor de teknologiske muligheder. Vision: Det er DSvU vision at vi om 10 år stadig er den førende organisation indenfor flyvesport i Danmark, med en ligelig fordeling mellem kønnene og indenfor en aldersgruppe startende fra 10 år og opefter. DSvU skal arbejde for at fastholde, udvikle og inspirere svæveflyverne på alle niveauer i bredden og på tværs af klubberne. DSvU skal lave aktiviteter, der dækker fra klubbernes grundlæggende uddannelse frem til talenttræning. Strategi og politik: Breddeudvalget skal arbejde for Vi vil opnå vores vision ved til stadighed at arbejde for at vende medlemstilbagegangen til medlemstilgang ved: Mål: 1. Klubudvikling. 2. At bibringe flest mulige oplevelser og glæder ved flyvesporten. 3. Lave aktiviteter, der dækker de forskellige niveauer og grene af luftsporten. 4. Udbrede kendskabet til svæveflyvning og beslægtede luftsportsaktiviter. 5. Klubberne skaber aktiviteter på det enkelte medlems niveau, som derved føler klubben som det naturlige tilholdssted.. Medlemstilgang I lighed med næsten alle andre idrætsorganisationer under Danmarks Idrætsforbund (DIF), har DSvU haft medlemstilbagegang. Det er målet, at DSvU inden 2014 igen skal have medlemstilgang på nominelt 100 medlemmer i forhold til 2009 tal. (1. kvt.= 1706 medlemmer) BREDDEPOLITIK

27 BREDDEPOLITIK Gruppe : 203 Dato : Side nr.: 2 af 3 Målgruppe og indsatsområder omfatter: a. Klubudvikling b. Fastholdelse af medlemmer c. Yngre medlemmer (fra 10 år) flyvemæssige aktiviteter d. Hverve nye medlemmer e. Udvikling og styrkelse af pilotuddannelsen f. Rekruttere kvinder g. Miljøbelastning. h. Sikkerhed omkring flyvesporten Handlingsplaner: Klubudvikling: Der skal gennemføres et klublederuddannelses kursus, med udgangspunkt i DIF s kursustilbud, pr år startende i Pinde i en sådan uddannelse bør indeholde blandt andre nedennævnte 5 elementer. - Bestyrelsen som et team - gør hinanden stærke - Klubbens årsplan drift og styring. - Ledelse et spørgsmål om stil. - Bliv synlig i og uden for klubben. - Udvikle aktiviteter, der kan give medlemmerne nye udfordringer Fastholdelse af medlemmer: Der skal udarbejdes vejledninger til klubledere med henblik på at fastholde medlemmernes tilknytning til klubberne. Unionen skal give klubberne mulighed for på favorable vilkår at tilbyde fortsat medlemskab til medlemmer, der af en eller anden grund ikke kan deltage aktivt, således de kan bevare tilknytningen til klubberne. Klubberne skal motiveres til ligeledes at tilbyde fortsat medlemskab til sådanne medlemmer. Yngre medlemmer : Udvikle forskole for unge fra 10 til 15 års alderen ved at anvende IT-programmer og simulatorflyvning i samarbejde med mindst 1 klub i Hverve nye medlemmer. Juniorer og lidt ældre Skabe en klar profil af svæveflyvnings indhold og markedsføre den. BREDDEPOLITIK

28 BREDDEPOLITIK Gruppe : 203 Dato : Side nr.: 3 af 3 - Der nedsættes en arbejdsgruppe til at skabe en klar profil af svæveflyvningens indhold. Dette skal ske i Markedsføring af denne igangsættes januar Udvikle og styrke pilotuddannelsen. - Der skal nedsættes en arbejdsgruppe, der skal se på opbygningen af pilotuddannelsen. Gruppen skal inden 1. Marts 2010 give forslag til forbedringer. Udvikle koncept til klubberne for samarbejde med ungdomsskoler og efterskoler. - Kolding svæveflyveklub har arbejdet med udvikling af et sådant koncept. Dette koncept ønskes beskrevet og offentliggjort senest januar Rekruttere kvinder: Skabe en klar profil af svæveflyvnings indhold og markedsføre den over for kvinder. - Der nedsættes en arbejdsgruppe til at skabe en klar profil af svæveflyvningsindhold. Dette skal ske i Markedsføring af denne overfor kvinder igangsættes januar Udvikle koncept til klubberne for samarbejde med ungdomsskoler og efterskoler. - Som ved nye medlemmer. Arbejde for optagelsen af mindst 5 kvinder pr klub i udpegede klubber i flyvesæson Som i så mange andre sammenhænge har mænd og kvinder ikke de samme interesser, hvorfor en gruppe kvinder, der starter sammen vil have nemmere ved at bide sig fast. Miljøbelastning: Miljøet har Unionens bevågenhed. Der er to indfaldsvinkler. 1. Der skal gøres alt for at undgå forurening. 2. Ligesom alle andre udendørs sportsaktiviteter fylder vi i landskabet. I den forbindelse skal vi tage hensyn til vore omgivelser. Unionen er i den forbindelse tilsluttet Friluftsrådet. Vi har en repræsentant i hver af de 23 kredse Danmark er inddelt i. Her får vi ved ½ årlige møder vendt eventuelle problemstillinger, ligesom forslag til forbedringer diskuteres. Sikkerhed (Flysik): Sikkerheden har højeste bevågenhed. - Daglig kontrol af flyet inden flyvningen begynder er fast rutine. - Sikkerhed skal være et fast punkt på alle briefinger og debriefinger i forbindelse med dagens flyvninger. - Unionens rejsehold skal besøge 1/3 del af unionens klubber årligt, hvor sikkerhed er et fast punkt på dagsordenen. BREDDEPOLITIK

29 Gruppe: 205 ORGANISATION Dato: Side nr.: 1 af 7 UNIONENS VEDTÆGTER 1 NAVN Unionens navn er Dansk Svæveflyver Union (DSvU). 2 HJEMSTED Dansk Svæveflyver Union's hjemsted er Herning. 3 FORMÅL Dansk Svæveflyver Union har til formål at fremme dansk svæveflyvning ved til stadighed at arbejde for at gøre svæveflyvning lettere tilgængelig for alle. Unionen vil søge sit formål gennemført ved blandt andet: 1. At organiserer og gennemføre konkurrencer og mesterskaber i Danmark samt at deltage i væsentlige konkurrencer i udlandet. 2. At virke som en professionel udviklings- og støtteorganisation for elite-, talent- og breddeudviklingen med fokus på samarbejde med klubberne. 3. Gennem forhandlinger med respektive myndigheder at arbejde for regler og bestemmelser, der tjener til fremme af svæveflyvningen i Danmark. 4. Til stadighed at virke for flyvesikkerheden gennem forbedrede uddannelsesmetoder og kontrol med flyvning og materiel. 5. At drive Svæveflyvecenter Arnborg. 4 RELATIONER TIL ANDRE ORGANISATIONER Dansk Svæveflyver Union er medlem af Danmarks Idræts Forbund (DIF) og Kongelig Dansk Aeroklub (KDA), samt andre relevante organisationer. Gennem deres medlemsskab af Dansk Svæveflyver Union er de enkelte klubbers medlemmer samtidig medlem af KDA med de rettigheder, der deraf følger. 5 ORGANISATORISK OPBYGNING 1. Som medlem af Dansk Svæveflyver Union kan, efter hovedbestyrelsens samtykke, optages enhver dansk svæveflyveklub. Endvidere kan personer, organisationer, selskaber og andre juridiske enheder efter Hovedbestyrelsens samtykke i hvert enkelt tilfælde optages GODKENDT AF DANSK SVÆVEFLYVER UNIONS REPRÆSENTANTSKAB UNIONENS VEDTÆGTER

30 ORGANISATION Gruppe: 205 Dato: Sidenr.: 2 af 7 som medlemmer i henhold til særlig overenskomst med de pågældende. Hvis sådanne medlemmer i deres overenskomst tillægges stemmeret kan stemmeretten først udøves efter accept på et repræsentantskabsmøde og da først fra og med efterfølgende repræsentantskabsmøde. Udenlandske svæveflyveklubber samt organisationer og klubber, der udøver aktiviteter i tilknytning til eller beslægtet med svæveflyvning kan associeres Dansk Svæveflyver Union efter særlig overenskomst. 2. Repræsentantskabet er Dansk Svæveflyver Union's øverste myndighed. Som medlem af repræsentantskabet udpeger hver af de tilsluttede klubber, med mere end 10 medlemmer, en repræsentant for hver påbegyndt 20 medlemmer opgjort pr. foregående 1. januar. Associerede organisationer og klubber har ikke stemmeret. 3. Hovedbestyrelsen er Dansk Svæveflyver Union's daglige ledelse. Hovedbestyrelsen har 5 medlemmer, formand, næstformand, kasserer og 2 hovedbestyrelsesmedlemmer. 6 ORDINÆRT REPRÆSENTANTSKABSMØDE Dansk Svæveflyver Union afholder repræsentantskabsmøde hvert år inden 16. marts. Der indkaldes til det ordinære repræsentantskabsmøde senest 4 uger før det afholdes. Hovedbestyrelsen fastsætter tid og sted for repræsentantskabsmødets afholdelse. Indkaldelsen til repræsentantskabsmødet udsendes af hovedbestyrelsen og skal indeholde tid og sted for mødet. Indkaldelsen og efterfølgende korrespondance kan udsendes pr. brev eller elektronisk. Forslag, som klubberne ønsker behandlet på repræsentantskabsmødet, skal være indsendt til hovedbestyrelsen senest 2 uger før repræsentantskabsmødets afholdelse. Senest 8 dage før repræsentantskabsmødets afholdelse udsender hovedbestyrelsen følgende til orientering for de tilsluttede klubber: 1. Hovedbestyrelsens beretning for den forløbne periode. 2. Dansk Svæveflyver Union's regnskab for det forløbne regnskabsår. 3. Forslag, som hovedbestyrelsen ønsker behandlet. 4. Forslag, som klubberne ønsker behandlet. 7 EKSTRAORDINÆRT REPRÆSENTANTSKABSMØDE Hovedbestyrelsen kan til enhver tid indkalde til ekstraordinært repræsentantskabsmøde. Hovedbestyrelsen er pligtig til at indkalde til ekstraordinært repræsentantskabsmøde, hvis mindst 1/3 af samtlige stemmeberettigede medlemmer ønsker det. GODKENDT AF DANSK SVÆVEFLYVER UNIONS REPRÆSENTANTSKAB UNIONENS VEDTÆGTER

31 Gruppe: 205 ORGANISATION Dato: Side nr.: 3 af 7 Begæring om afholdelse af ekstraordinært repræsentantskabsmøde skal indsendes skriftligt af klubberne til hovedbestyrelsen. Begæringen skal indeholde de ønskede forhandlingsemner. Senest 2 uger efter, at hovedbestyrelsen har modtaget skriftlig begæring fra klubberne om afholdelse af ekstraordinært repræsentantskabsmøde, skal det udsende skriftlig indkaldelse til alle de tilsluttede klubber. Hovedbestyrelsen fastsætter tid og sted for repræsentantskabsmødets afholdelse. Indkaldelsen til ekstraordinært repræsentantskabsmøde skal udsendes med mindst 2 ugers varsel og skal indeholde tid, sted og dagsorden for det ekstraordinære repræsentantskabsmøde. 8 REPRÆSENTANTSKABSMØDETS DIRIGENT Repræsentantskabsmødet ledes af en dirigent, som ikke behøver at være repræsentant for en klub. 9 REPRÆSENTANTSKABSMØDETS DAGSORDEN På det ordinære repræsentantskabsmøde skal følgende dagsorden behandles: 1. Registrering af stemmeberettigede. 2. Valg af dirigent. 3. Hovedbestyrelsens kommentarer til den udsendte beretning og godkendelse af denne. 4. Hovedbestyrelsens kommentarer til det udsendte regnskab og godkendelse af dette. 5. Amatør- og ordensudvalgets beretning for det forløbne år. 6. Behandling af forslag fra hovedbestyrelsen. 7. Behandling af forslag fra klubberne. 8. Program og budget for det kommende år, herunder fastsættelse af kontingent. 9. Valg af a) Formand for hovedbestyrelsen. b) Medlemmer til hovedbestyrelsen. c) Suppleanter til hovedbestyrelsen. d) 2 eller 3 medlemmer og 1 suppleant til Amatør- og ordensudvalget, jfr. Amatør- og or densreglement og 12. e) Revisor og revisorsuppleant jfr. 16. f) Eventuelle bestyrelses- og udvalgsmedlemmer i øvrigt. 10. Eventuelt. GODKENDT AF DANSK SVÆVEFLYVER UNIONS REPRÆSENTANTSKAB UNIONENS VEDTÆGTER

32 ORGANISATION Gruppe: 205 Dato: Sidenr.: 4 af 7 10 AFSTEMNINGER Ethvert medlem af de tilsluttede klubber har ret til at møde på repræsentantskabsmødet. Stemmeret på repræsentantskabsmødet har kun de af klubberne sendte repræsentanter og medlemmer af hovedbestyrelsen. Medlemmer af hovedbestyrelsen kan ikke samtidig repræsentere en klub. Et medlem af en klub kan repræsentere flere stemmer for sin klub, såfremt han møder med en fuldmagt, underskrevet af klubbens formand og et bestyrelsesmedlem. Repræsentantskabsmødet er beslutningsdygtigt uanset antallet af fremmødte repræsentanter. Dette gælder dog ikke i spørgsmål om ophævelse af Unionen. Afgørelse om ændringer af Dansk Svæveflyver Union's vedtægter skal træffes med mindst 2/3 flertal blandt de fremmødte repræsentanter. Alle andre afgørelse træffes ved almindelig stemmeflerhed. Såfremt der i en afstemning opnås stemmelighed, anses forslaget for bortfaldet. Hvis blot en af de stemmeberettigede kræver det, skal der afholdes skriftlig afstemning. 11 PROTOKOL Der skal føres protokol over repræsentantskabsmødets forløb. Protokollen skal underskrives af dirigenten og den hidtidige formand. 12 REGLEMENTER Repræsentantskabet kan til supplering af disse vedtægter vedtage specielle reglementer, f.eks. amatør- og ordensbestemmelser osv. 13 HOVEDBESTYRELSEN Hovedbestyrelsen består, jfr. 5 punkt 3, af 5 medlemmer. Valgbare til hovedbestyrelsen er repræsentanter for klubber, der ikke er i kontingentrestance. Formanden vælges for 1 år ad gangen. De øvrige medlemmer af hovedbestyrelsen vælges for 2 år ad gangen, således at 2 medlemmer afgår hvert år. Suppleanter til hovedbestyrelsen vælges for et år ad gangen. GODKENDT AF DANSK SVÆVEFLYVER UNIONS REPRÆSENTANTSKAB UNIONENS VEDTÆGTER

33 Gruppe: 205 ORGANISATION Dato: Side nr.: 5 af 7 Genvalg kan finde sted med vedkommendes klubs indforståelse. Hovedbestyrelsen konstituerer sig selv. Suppleanter til hovedbestyrelsen indtræder kun, hvis et af dets medlemmer får varigt forfald. 14 TEGNING Dansk Svæveflyver Union tegnes af hovedbestyrelsen. Hovedbestyrelsen kan tildele udvalg eller enkeltpersoner specielle eller varige fuldmagter. Til køb, salg eller pantsætning af fast ejendom kræves der dog i hvert enkelt tilfælde underskrift af den samlede hovedbestyrelse. 15 SÆRLIGE UDVALG Hovedbestyrelsen kan nedsætte særlige udvalg til varetagelse af specielle opgaver. Beslutninger truffet af sådanne udvalg, bortset fra Amatør- og ordensudvalget, er under hovedbestyrelsens ansvar. 16 REGNSKAB Hovedbestyrelsen er ansvarlig for regnskabets førelse, og at intern kontrol med indtægter, udgifter og beholdninger gennemføres. Regnskabsåret er kalenderåret. Regnskabet revideres af 2 revisorer, dels den af repræsentantskabet valgte, samt den af DIF udpegede. 17 MEDLEMMER 1. Optagelse af en klub i Dansk Svæveflyver Union skal ske ved indsendelse af ansøgning til DSvU. 2. Udmeldelse af en klub som medlem af Dansk Svæveflyver Union skal ske ved anbefalet brev til hovedbestyrelsen til en 30. juni eller december med 6 måneders varsel. 3. Klubberne kan dog optage medlemmer på prøve og påbegynde skoling med disse, idet et prøvemedlemsskab maximalt kan strække sig over 3 på hinanden følgende måneder og højst giver ret til at flyve 10 starter. Medlemmer, der optages efter denne regel, indmeldes straks i Dansk Svæveflyver Union, hvor navn, fødselsdato og adresse opbevares, indtil endeligt medlemskab meddeles eller GODKENDT AF DANSK SVÆVEFLYVER UNIONS REPRÆSENTANTSKAB UNIONENS VEDTÆGTER

34 ORGANISATION Gruppe: 205 Dato: Sidenr.: 6 af 7 pågældendes registrering fjernes efter maximalt 3 måneders forløb. Der opkræves ikke kontingent til Unionen for prøvemedlemmer. Ved indmeldelse som fuldgyldigt medlem af klubben og dermed af Dansk Svæveflyver Union, opkræves der kontingent til unionen fra første dag, hvor flyvningen blev påbegyndt. 4. Der pålægges de tilsluttede klubber og/eller disses medlemmer et årligt kontingent i henhold til vedtagelse på repræsentantskabsmødet. Ingen tilsluttet klub kan dog betale et kontingent for færre end 10 medlemmer. Kontingentrestancer udover 3 måneder medfører, at klubben mister retten til at stemme på repræsentantskabsmødet. 5. Klubber, tilsluttet Dansk Svæveflyver Union, og deres medlemmer er underkastet Dansk Svæveflyver Union's vedtægter og bestemmelser. Konstateres for sen tilmelding af enkeltmedlemmer, skal der ske efterbetaling af det for lidt betalte kontingent med et tillæg på 50%. 6. Blandede klubber - dvs. flyveklubber med såvel svæve- som motor og/eller modelflyvning - kan indgå særlig aftale om tilslutning til Dansk Svæveflyver Union. 7. Hvis en klub kommer under betalingsstandsning, under forhandling om tvangsakkord eller erklæres konkurs, kan klubben og dens medlemmer ikke i klubbens regi fortsætte aktiviteter under DSvU, medmindre Hovedbestyrelsens samtykke foreligger skriftligt. Tilladelsen kan være begrænset til at omfatte enkeltforhold. 18 OPHÆVELSE AF DANSK SVÆVEFLYVER UNION Ophævelse af Dansk Svæveflyver Union kan kun ske ved beslutning på et i den anledning indkaldt repræsentantskabsmøde, hvor mindst halvdelen af alle stemmeberettigede repræsentanter skal være tilstede. Beslutningen kan kun ske med mindst 3/4 af de afgivne stemmer. Er der ikke det nødvendige antal stemmer tilstede til at træffe beslutning om ophævelse, indkaldes til et nyt repræsentantskabsmøde, hvor en majoritet på 3/4 af de afgivne stemmer kan træffe beslutning om ophævelse, uanset antallet af fremmødte stemmer. Når beslutningen om Dansk Svæveflyver Union's ophævelse er truffet, træffes der efter samme retningslinjer afgørelse om anvendelse af Unionens formue. Afgørelse om anvendelse af Unionens formue meddeles Danmarks Idræts-Forbund's bestyrelse, der skal påse, at formuen anvendes i overensstemmelse med de formål, der nævnes i formålsparagraffen. GODKENDT AF DANSK SVÆVEFLYVER UNIONS REPRÆSENTANTSKAB UNIONENS VEDTÆGTER

35 Gruppe: 205 ORGANISATION Dato: Side nr.: 7 af 7 Disse vedtægter er genoptryk af den lov, som blev rettet og vedtaget på det ekstraordinære repræsentantskabsmøde i Ebeltoft den 3. marts 1973 med ændringer vedtaget på repræsentantskabsmøderne: GODKENDT AF DANSK SVÆVEFLYVER UNIONS REPRÆSENTANTSKAB UNIONENS VEDTÆGTER

36 ORGANISATION Gruppe : 206 Dato : Side nr.: 1 (5) UNIONENS AMATØR- OG ORDENSREGLEMENT AMATØR- OG ORDENSBEGREBET 1 Amatør er den, der dyrker svæveflyvning for sin fornøjelses skyld uden tanke for at opnå væsentlige økonomiske fordele derved. 2 Amatørrettighederne fortabes af den, der: a) modtager pengepræmier for sin placering i svæveflyvekonkurrencer, med mindre reglerne for uddeling af så danne pengepræmier på forhånd er vedtaget af eller god kendt af Dansk Svæveflyver Union. b) på nogen måde skaffer sig økonomiske fordele eller gevinster af præmier opnået gennem sin aktivitet som svæveflyver. c) fremmer eller medvirker til overtrædelse af amatør- og ordensbestemmelserne. d) mod bedre vidende og uden at nedlægge protest deltager i svæveflyvekonkurrencer eller opvisninger sammen med eller mod nogen, der på grund af fortabte amatørrettigheder eller af anden grund er forment adgang til deltagelse. 3 Udlændinge, der deltager i konkurrencer under Dansk Svæveflyver Union, skal opfylde de amatørbestemmelser, der er gældende i deres eget land. 4 Man kan ikke opnå medlemskab af en organisation under Dansk Svæveflyver Union, hvis man: a) er udelukket af en anden organisation under Dansk Svæveflyver Union på grund af et misligt forhold. b) er udelukket af en anden organisation under Dansk Svæveflyver Union på grund af gæld og gældsforholdet er meddelt Dansk Svæveflyver Union. Udelukkelse kan ikke finde sted, hvis gældsforholdet er mere end 5 år gammelt eller hvis gælden er betalt eller eftergivet. c) af Dansk Idræts-Forbund er udelukket af et under Danmarks Idræts-Forbund stående specialforbund. AMATØR- OG ORDENSUDVALGET 5 Dansk Svæveflyver Union`s amatør- og ordensudvalg består af en formand og fire øvrige medlemmer. Godkendt af DSVu's repræsentantskab samt Danmarks Idræts-Forbund AMATØR OG ORDENSREGLEMENT

37 ORGANISATION Gruppe : 206 Dato : Side nr.: 2 (5) Intet medlem af Dansk Svæveflyver Union`s bestyrelse kan være medlem af udvalget. Det bør tilstræbes, at formanden har en juridisk baggrund. 6 Udvalgets medlemmer vælges på Dansk Svæveflyver Union`s ordinære repræsentantskabsmøde for en periode af 2 år, således at formanden og 2 medlemmer vælges i år med lige endetal og 2 medlemmer vælges i år med ulige endetal. Hvert år vælges desuden en suppleant for en periode af 2 år. I tilfælde af, at et udvalgsmedlem udtræder i utide, indtræder den af suppleanterne, der har længst anciennitet, i udvalget i den periode, det udtrædende medlem var valgt. I tilfælde af, at formanden udtræder i utide, vælger udvalget en fungerende formand indtil næstfølgende ordinære repræsentantskabsmøde. 7 Intet medlem af udvalget kan deltage i afgørelse af sager, hvori den pågældende er part eller i hvis udfald den pågældende har væsentlig interesse. Udvalget afgør selv dets medlemmers eventuelle inhabilitet. Hvis et medlem er inhabilt, indtræder den suppleant, der har længst anciennitet i udvalget i stedet for det medlem, der må udtræde. Hvis udvalgets formand er inhabil, vælger udvalget en fungerende formand til behandling af den givne sag. 8 Med mindre et medlem af udvalget ønsker at udtræde, medvirker medlemmet til afslutningen af en løbende sag, uanset om det pågældende medlems valgperiode udløber under sagens behandling. 9 Til vedtagelse af en gyldig beslutning kræves vedtagelse af mindst 3 af udvalgets medlemmer. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende. AMATØR- OG ORDENSUDVALGETS OPGAVER 10 Amatør- og ordensudvalgets opgaver er: Godkendt af DSVu's repræsentantskab samt Danmarks Idræts-Forbund AMATØR OG ORDENSREGLEMENT

38 ORGANISATION Gruppe : 206 Dato : Side nr.: 3 (5) a) at afgøre alle sager vedrørende anvendelse af amatør-, ordens- og udelukkelsesbestemmelser, om overtrædelse af reglementer og lignende og om usportslig adfærd. b) at afgøre indankede kendelser, der er afsagt af konkurrenceledelser eller konkurrencedommere, og indankede afgørelser, der er truffet af Dansk Svæveflyver Union. c) som voldgiftsret at afgøre stridigheder mellem organisationer eller personer under Dansk Svæveflyver Union, når de stridende parter er enige om at begære en sådan afgørelse og udvalget finder at burde påtage sig afgørelsen. Udvalget kan, hvis det finder det betimeligt, selv rejse og behandle en sag. Udvalget kan rejse en afsluttet sag påny, hvis det finder, at nye og væsentlige oplysninger er fremkommet efter, at den tidligere afgørelse er truffet. 11 Udvalget afgør, i hvilket omfang det for behandling af en sag vil kræve depositum eller omkostninger betalt. SAGERNES BEHANDLING 12 Sager, der ønskes behandlet af amatør- og ordensudvalget, indsendes til Dansk Svæveflyver Union, der ufortøvet skal videregive sagen til udvalget. 13 Kendelser og afgørelser, der indankes for udvalget, skal indankes senest 4 uger efter deres afsigelse, med mindre særlige forhold gør sig gældende. Om sådanne forhold gør sig gældende afgøres af udvalget. 14 Udvalget bestemmer selv forretningsordenen for behandling af de enkelte sager. 15 Udvalget kan hos de implicerede parter og ved Dansk Svæveflyver Union og dens organisationer fordre de oplysninger og akter, som det finder er nødvendige for sagernes behandling. 16 Der føres protokol over udvalgets møder og udvalgets afgørelser. Protokollen underskrives af udvalgets medlemmer. Protokollen og afsluttede sagers akter opbevares af Dansk Svæveflyver Union. Godkendt af DSVu's repræsentantskab samt Danmarks Idræts-Forbund AMATØR OG ORDENSREGLEMENT

39 ORGANISATION Gruppe : 206 Dato : Side nr.: 4 (5) Dansk Svæveflyver Union`s organisationers medlemmer kan fordre kopi af protokollen for så vidt angår afsluttede sager. AMATØR- OG ORDENSUDVALGETS AFGØRELSER 17 Udvalget afslutter en pålagt opgave vedrørende organisationer under Dansk Svæveflyver Union ved en afgørelse, der tillige kan indeholde følgende sanktioner: a) udelukkelse for en periode af retten til at lade sig repræsentere i konkurrencer og opvisninger. b) ikendelse af bøder. c) tildeling af advarsel og misbilligelse. 18 Udvalget afslutter en pålagt opgave vedrørende organisationernes medlemmer ved en afgørelse, der tillige kan indeholde følgende sanktioner: APPEL a) frakendelse af amatørrettighederne for stedse eller for en periode. b) udelukkelse fra at være medlem af en organisation under Dansk Svæveflyver Union for stedse eller for en periode. c) udelukkelse fra at deltage i konkurrencer, opvisninger eller flyvning arrangeret af Dansk Svæveflyver Union og dens organisationer. d) ikendelse af bøde. e) tildeling af advarsel eller misbilligelse. 19 Amatør- og ordensudvalgets afgørelse kan appelleres til Danmarks Idræts- Forbunds amatør- og ordensudvalg. 20 En appel skal, med mindre særlige forhold gør sig gældende, indgives for Danmarks Idræts-Forbunds amatør- og ordensudvalg senest 4 uger efter afgørelse er afsagt, og parterne er gjort bekendt hermed. Om særlige forhold gør sig gældende afgøres af appelinstansen. Appel har ikke opsættende virkning, med mindre appelmyndigheden vedtager andet. Godkendt af DSVu's repræsentantskab samt Danmarks Idræts-Forbund AMATØR OG ORDENSREGLEMENT

40 ORGANISATION Gruppe : 206 Dato : Side nr.: 5 (5) BERETNING 21 Udvalget aflægger på Dansk Svæveflyver Union`s ordinære repræsentantskabsmøde beretning om udvalgets arbejde i det forløbne år. Vedtaget på Dansk Svæveflyver Union`s ordinære repræsentantskabsmøde den Godkendt af Danmarks Idræts-Forbunds forretningsudvalg den Ændring vedtaget på Dansk Svæveflyver Union`s repræsentantskabsmøde den Godkendt af DSVu's repræsentantskab samt Danmarks Idræts-Forbund AMATØR OG ORDENSREGLEMENT

41 ORGANISATION Gruppe: 208 Dato: Side nr.: 1 af 3 HOVEDBESTYRELSE, UDVALG, KONTAKTPERSONER MV. Formand Næstformand/Kasserer Uddannelse / flysik Breddearbejde Konkurrence Suppleanter Revisor Poul B. Hørup (PH) Ole Gellert Andersen (OGA) Jørgen Legind-Hansen (JLH) Bent Karlsson (BK) Mads Leth (ML) 1. Michael Munkbøl (MM) 2. Lars Heskjær (LH) Lars Sverre Rasmussen Faste udvalg, nedsat af hovedbestyrelsen Konkurrenceudvalg Mads Leth (HB-kontakt) Øjvind Frank (Formand) Poul Guldbæk Klaus Vang Petersen Arne Boye-Møller Materieludvalg Formand Uddannelsesleder / sekretær Svæveflyvekyndig Træ / Metal Komposit Flymekaniker Motorer Arnborg-bestyrelse Teknisk chef Poul Hørup Erik Nørskov Frans Pløger Niels Peder Møller Jørgen Ø. Jørgensen Torben Simonsen Freddy Vincent Andersen Klaus Vang Petersen (fmd) Bertel Knudsen HB-kontaktperson: Mads Leth S-teoriudvalg Love og Bestemmelser Meteorologi Aerodynamik Flyvelære Instrument- og materiellære Menneskelig Ydeevne og Begrænsning Flysikudvalg Jørgen Legind-Hansen (HB-kontakt) Ole Termansen Morten Elmeros Ole Gellert Andersen Lars Sverre Rasmussen Claus Bisgaard Jørgen Legind-Hansen (HB-kontakt) Ole Gellert Andersen Erik Jensen Johnny R. Jensen Erik Nørskov HOVEDBESTYRELSE, UDVALG, KONTAKTPERSONER MV.

42 ORGANISATION Gruppe: 208 Dato: Side nr.: 2 af 3 Uddannelsesudvalg Breddeudvalg Ove Dahl Jørgensen (FMD) Poul Hørup Christian Madsen Lars Sverre Rasmussen Jørgen Legind-Hansen Bent Karlson (Fmd) Claus Nedergaard Jakobsen Lotte Engelund SCAS Johnny R. Jensen (Fmd) (HB-kontakt Mads Leth) Junior-udvalg (Under Breddeudvalg) - Luftrumsudvalg Per Givskov (Fmd) Lars Heskjær (HB-kontakt) Jesper B. Hansen Jens Libak Pedersen Udvalg/bestyrelser, valgt af repræsentantskabet: Amatør- og ordensudvalg Suppleant Jan Schmeltz Pedersen - formand Ole Arndt Johannes Lyng Erik Døssing Jensen Birgitte Ørskov Ulrik Eilert Dansk Svæveflyver Union s repræsentanter i udvalg under andre organisationer og Dansk Svæveflyver Union s kontaktpersoner til andre organisationer evt. vedr. specielle udvalg/sagsområder under disse: Forsikringsklubben for svævefly bestyrelse Danmarks Idræts-Forbund Repræsentantskab Kursuskontakt Torben Lund Simonsen Chr. Skov Lars Sverre Rasmussen Poul B. Hørup Bent Karlsson Lars Agesen-Pagh HOVEDBESTYRELSE, UDVALG, KONTAKTPERSONER MV.

43 ORGANISATION Gruppe: 208 Dato: Side nr.: 3 af 3 Idrætshøjskolen i Vejle Kongelig Dansk Aeroklub Repræsentantskab Poul B. Hørup Poul B. Hørup Rådet for større flyvesikkerhed TRS gebyrudvalg Friluftsrådet Ole Gellert Andersen Lars Agesen-Pagh Bent Karlsson Internationale organisationer: FAI/IGC OSTIV - Training and Safety Panel EGU European Gliding Union EGU Club Development Working Group EAS Europe Air Sports NGS - Nordic Gliding Secretary Nordic Gliding APS Mogens Hansen (delegeret) Øjvind Frank (alt. delegeret) Jørgen Legind-Hansen (delegeret) Ole Gellert Andersen (suppleant) Poul B. Hørup (delegeret) Ole Gellert Andersen (suppleant) Bent Karlsson Poul B. Hørup Mikael Roslund, SSF Poul Hørup (Fmd) Robert Danewid Steinar Oksenholt HOVEDBESTYRELSE, UDVALG, KONTAKTPERSONER MV.

44 ORGANISATION Gruppe : 210 Dato : Side nr.: 1 (6) Vejledning for driften af Dansk Svæveflyver Union 1. Indledning 1.1. Unionens vedtægter specificerer ikke, hvorledes hovedbestyrelsen (HB) skal lede og fordele arbejdet. Det nævnes blot, at HB er DSvU's daglige ledelse, Bestyrelsen udarbejder normalt ved sin konstituering en organisationsplan med ansvarsområder for hvert bestyrelsesmedlem Der foreligger en lang praksis for, at HB's daglige ledelse sker gennem, at hvert bestyrelsesmedlem passer sit eget ansvarsområde, og at de principielle sager, bliver behandlet på et HB-møde. Lovene medfører således ikke, at alle HB-medlemmer skal deltage i alle beslutninger dagligt Det er ikke formålet med nærværende vejledning, på nogen måde at ændre eller begrænse HB-medlemmernes aktiviteter og ansvar. Den skal derfor tjene som kodifikation for nuværende HB-medlemmer og som vejledning for kommende HB-medlemmer i deres bestyrelsesarbejde, idet DSvU's love hele tiden skal huskes som de overordnede bestemmelser Der vil desuden ikke i nærværende vejledning være indarbejdet alment gældende regler for forenings- og bestyrelsesarbejde, f.eks. vedr. habilitet og tavshedspligt Unionens regnskabsførelse skal medvirke til at årsregnskabsloven og herunder også at Kulturministeriets regnskabs- og revisionsinstruks overholdes. Alle skattepligtige indkomster skal oplyses Administrationen holder sig løbende opdateret på eksterne bestemmelser omkring regnskabernes korrekte føring, bl.a. via møder i Danmarks Idrætsforbund HB er ansvarlig for af DSvU efterlever de regler og love, som DSvU er pålagt gennem deltagelse i andre organisationer, som f.eks. DIF og KDA, og er så vidt det er muligt repræsenteret ved alle års- og budgetmødet i DIF. Hvis DSvU bliver gjort opmærksom på uoverensstemmelser, vil disse blive rettet ved første given lejlighed. 2. Hovedbetyrelsen (HB) Bestyrelsens møder Ordinære bestyrelsesmøder afholdes normalt 5 gange om året, heraf normalt det konstituerende møde kort tid efter repræsentantskabsmødet og et 2-dages budget- og VEJLEDNING FOR DRIFTEN AF DANSK SVÆVEFLYVER UNION

45 ORGANISATION Gruppe : 210 Dato : Side nr.: 2 (6) strategimøde i november. På det konstituerende møde fastlægges des desuden hvordan DSvU tegnes i overensstemmelse med lovene Herudover afholdes bestyrelsesmøde, hvis det begæres af et bestyrelsesmedlem, eller hvis det begæres af en af Unionens revisorer til behandling af et bestemt angivet emne Hvis en beslutning ikke uden væsentlig ulempe for Unionen kan afvente afholdelse af et bestyrelsesmøde, kan bestyrelsen træffe beslutning skriftligt eller gennem formandens kontakt med de enkelte bestyrelsesmedlemmer Som hovedregel lægges de ordinære bestyrelsesmøder i oktober- marts på lørdage eller søndage, og bestyrelsesmøder april - september på hverdags aftener Bestyrelsen fastlægger normalt mødedatoerne for et år ad gangen, og bestyrelsen kan beslutte, at 2-dages mødet afholdes med ægtefællers/partneres deltagelse i socialt arrangement Formanden indkalder skriftligt til bestyrelsesmøderne med angivelse af mødested og vedlagt dagsorden og eventuelt skriftligt materiale, der ikke tidligere er udsendt til bestyrelsesmedlemmerne Bestyrelsesmøderne skal i videst muligt omfang afholdes på steder, der giver mulighed for alle til at komme frem og tilbage sikkert og inden for en rimelig tid For at sikre kontinuitet i arbejdet efter eventuelt forfald af et bestyrelsesmedlem, indkaldes suppleanterne som observatører til HB-møderne DSvU s ansatte indkaldes af formanden til bestyrelsesmøderne efter behov. Normalt deltager DSvU s generalsekretær i møderne Ethvert bestyrelsesmedlem kan begære revisors deltagelse i et bestyrelsesmødes behandling af Unionens økonomi Bestyrelsesmødernes afvikling Formanden leder bestyrelsesmøderne Dagsordenen for de ordinære bestyrelsesmøder følger et fastlagt skema, se bilag 1. Derudover behandles følgende på det årlige budget-og strategimødet: - Budget for næste år. Budgettet offentliggøres på hjemmesiden i forbindelse med indkaldelsen til den ordinære generalforsamling. - Unionens interne kontrol, forsikringsforhold og organisation. - Unionens perspektivplan. Denne offentliggøres i UHB. Desuden behandles følgende på det bestyrelsesmøde, hvor årsregnskabet godkendes: VEJLEDNING FOR DRIFTEN AF DANSK SVÆVEFLYVER UNION

46 ORGANISATION Gruppe : 210 Dato : Side nr.: 3 (6) - Unionens likviditet, financieringsforhold og pengestrømme Alle bestyrelsesmedlemmer har lige taleret på bestyrelsesmøderne. Et fraværende bestyrelsesmedlem kan skriftligt fremsende sine bemærkninger til punkter på dagsordenen. Bemærkningerne skal oplæses som led i punktets behandling Suppleanterne kan anmode om taleret på bestyrelsesmøderne Bestyrelsesmedlemmer har ret til at få deres særsynspunkter ført til protokols Referat af bestyrelsesmøderne udarbejdes normalt af administrationen inden 8 dage, udsendes til bestyrelsesmedlemmerne til deres kommentarer inden 5 dage, færdiggøres af formanden og fremsendes i to versioner, en intern version til HB og en extern version til svæveflyveklubberne og revisorerne. Det eksterne referat offentliggøres på Unionens hjemmeside Kan der ikke opnås enighed om indholdet af referatet, skal ethvert bestyrelsesmedlem være berettiget til at få sin opfattelse af mødets forløb skrevet ind i begge referater Beslutningsdygtighed Næstformanden træder i formandens sted ved dennes varige forfald Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 3 medlemmer er til stede, herunder formanden Bestyrelsen kan kun tage beslutninger, når samtlige bestyrelsesmedlemmer har haft adgang til at deltage i sagsbehandlingen, jfr Beslutninger træffes ved simpel majoritet. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende Et bestyrelsesmedlem kan give et andet bestyrelsesmedlem fuldmagt til at stemme på sine vegne, enten under hele bestyrelsesmødet eller vedrørende et bestemt punkt Særlige opgaver Formanden skal arbejde sammen med DSvU s ansatte om den løbende drift af DSvU, dels ved regelmæssige kontakt, dels ved kontordage på Arnborg i nødvendigt omfang og dels ved besøg i svæveflyveklubberne Kassereren skal løbende holde sig á jour med DSvU s økonomi i tæt samarbejde med de ansatte, og orientere den øvrige HB, straks der opstår væsentlige afvigelser fra forudsætningerne. Kassereren har overfor HB ansvar for at årsregnskabet bliver revideret jfr. DSvU s love. VEJLEDNING FOR DRIFTEN AF DANSK SVÆVEFLYVER UNION

47 ORGANISATION Gruppe : 210 Dato : Side nr.: 4 (6) 3. Udvalg De af DSvU nedsatte udvalg indkaldes af udvalgsformanden efter behov. Udvalgsformanden skal tilstræbe, at mødetidspunkterne tilgodeser alle udvalgets medlemmer Det bør tilstræbes, at der opnås enighed om de af udvalgene behandlede spørgsmål. Udvalgsmedlemmer har ret til at få deres synspunkter ført til protokols Udvalgene arbejder under ansvar overfor HB, idet udvalgsformanden er ansvarlig for at vurdere, hvilke beslutninger og foranstaltninger der kræver en HB vedtagelse, og hvilke der kan gennemføres af udvalget selv Der skal føres referat over udvalgsmøder, med en oversigt over de beslutninger, der ønskes vedtaget af HB. Referatet offentliggøres på hjemmesiden, og sendes til HB. 3.5 Er HB uenig i en beslutning eller foranstaltning foretaget af et udvalg, skal udvalgets formand sørge for, at HB s opfattelse lægges til grund for den videre sagsbehandling i udvalget. 4. Administration. 4.1 Hovedbestyrelsen HB-medlemmerne orienteres uden for HB-møderne om sagsbehandlingerne ved hjælp af kopier af ind og udgåede s Bestyrelsesmedlemmerne har ret til kompensation for rejse-, hotel- og fortæringsomkostninger ved deltagelse i møder godkendt af HB. Foruden HB-møder er der stående godkendelse for - udvalgsformændene til at indkalde til de nødvendige udvalgsmøder inden for deres budgetramme, - HB-medlemmer til inden for deres budget: - at deltage i møder med myndigheder og eksterne samarbejdspartnere, - at deltage efter behov i kurser og seminarer, - at deltage i regionale svæveflyvemøder, - at deltage i udvalgsmøder, og som nødvendigt at afholde kontordage på Svæveflyvecenter Arnborg, VEJLEDNING FOR DRIFTEN AF DANSK SVÆVEFLYVER UNION

48 ORGANISATION Gruppe : 210 Dato : Side nr.: 5 (6) 4.2. Udvalgsmedlemmer Udvalgsmedlemmer har ret til kompensation for rejse-, hotel- og fortæringsomkostninger ved deltagelse i møder aftalt med pågældende udvalgs formand Administrationen De daglige rutiner for driften af DSvU s kontor fastlægges og implementeres af den af HB ansatte generalsekretær med ansvar overfor HB. Ansatte i DSvU kan ikke samtidig med ansættelsen bestride politiske poster i DSvU DSvU s ansatte deltager efter behov i det årlige repræsentantskabsmøde og eventuelle konference. Umiddelbart efter den årlige generalforsamling sender administrationen det underskrevne regnskab incl. revisionspåtegninger til Danmarks Idrætsforbund DSvU s ansatte deltager i øvrige møder som aftalt med HB DSvU s ansatte aflønnes i henhold til indgåede ansættelsesaftaler og kompenseres derudover for rejse-, hotel og fortæringsomkostninger HB-medlemmer og andre DSvU-medlemmer aflønnes ikke for deres arbejde for DSvU eller ved deltagelse i eller afholdelse af kurser m.v. Tjenester udført på begæring af DSvU giver ret til kompensation for rejse-, hotel- og fortæringsomkostninger efter satserne i takstregulativet Alle afregninger med DSvU skal ske snarest muligt dog senest 14 dage efter aktivitetens afslutning. Nærværende vejledning er vedtaget af bestyrelsen den 14. november VEJLEDNING FOR DRIFTEN AF DANSK SVÆVEFLYVER UNION

49 ORGANISATION Gruppe : 210 Dato : Side nr.: 6 (6) Bilag 1: Standarddagsorden for HB-møder i DSvU 1. REFERATER 2. INTERN ORGANISATION 3. ØKONOMI REGNSKAB - BUDGET 4. MATERIEL 5. KONKURRENCEOMRÅDE 6. UDDANNELSE 7. FLYVEMÆSSIG VIRKSOMHED 8. KLUBOMRÅDE 9. PR-OMRÅDE 10. SVÆVEFLYVECENTER ARNBORG 11. FORSIKRING 12. INTERNATIONALE RELATIONER 13. DANMARKS IDRÆTS-FORBUND - DIF 14. TEAM DANMARK 15. KONGELIG DANSK AEROKLUB - KDA 16. TRAFIKSTYRELSEN 17. MILJØSTYRELSEN 18. ANDRE ORGANISATIONER 19. NÆSTE REPRÆSENTANTSKABSMØDE 20. DIVERSE 21. AKTIONSLISTE 22. KALENDER VEJLEDNING FOR DRIFTEN AF DANSK SVÆVEFLYVER UNION

50 ORGANISATION Gruppe: 211 Dato: Side nr.: 1 af 3 LANDSSVÆVEFLYVEKLUBBEN Adresse: Svæveflyvecenter Arnborg Fasterholtvej Herning Telefon: Landssvæveflyveklubben er svæveflyveklubben for de svæveflyvere, der af en eller anden grund ikke har mulighed for at dyrke svæveflyvning i en af de lokale klubber under Dansk Svæveflyver Union, enten fordi man bor for langt fra en af disse klubber til, at det er muligt at dyrke svæveflyvning i den, eller fordi der er en længere venteliste for optagelse i de nærmeste klubber. Men grunden til, at man ønsker at være medlem af Landssvæveflyveklubben, kan også være, at det er uden interesse for en at blive medlem af en af de lokale klubber, fordi man mener, at man af arbejdsmæssige årsager eller andre grunde ikke mener at kunne være medlem af en sådan klub. Det ligger i Landssvæveflyveklubbens ide, at den som klub ikke på nogen måde må være konkurrent til nogen af de lokale klubber under Dansk Svæveflyver Union. I disse klubber betales der langt højere kontingenter og ydes en større arbejdsindsats, men til gengæld bydes der også på aktiv svæveflyvning. Som medlem af Landssvæveflyveklubben kan man efter de samme retningslinier som andre danske svæveflyvere: Tage ophold på eller deltage i kursus på det af Dansk Svæveflyver Union ejede landscenter "Svæveflyvecenter Arnborg". Blive undervist efter Dansk Svæveflyver Union's svæveflyveuddannelse. Deltage i andre aktiviteter under Dansk Svæveflyver Union. Modtage relevante klubmeddelelser udsendt af Dansk Svæveflyver Union. Deltage i Kongelig Dansk Aeroklub's arrangerede aktiviteter, benytte dens bibliotek og hver måned få medlemstidsskriftet "FLYV" tilsendt. Deltage i Danmarks Idræts-Forbund's landsomfattende kursusaktiviteter. Det er Dansk Svæveflyver Union's håb, at svæveflyveinteresserede medlemmer af Landssvæveflyveklubben på et eller andet tidspunkt vil søge optagelse i en af de lokale klubber. Skulle man være interesseret i at danne en klub i sit område, er man velkommen til at rette henvendelse til Dansk Svæveflyver Union's konsulent. INDMELDELSE Indmeldelse foregår ved at udfylde og indsende særlig ansøgningsblanket, se gruppe 1001 blanket nr. SV201/99, kan også rekvireres hos Dansk Svæveflyver Union. Dansk Svæveflyver Union's forretningsudvalg skal i hvert enkelt tilfælde godkende optagelse i Landssvæveflyveklubben i henhold til Landssvæveflyveklubbens vedtægter 4, herunder særligt om den/de anførte grunde for optagelse kan godtages. LANDSSVÆVEFLYVEKLUBBEN

51 Gruppe: 211 Dato: Side nr.: 2 af 3 VEDTÆGTER FOR LANDSSVÆVEFLYVEKLUBBEN 1 Klubbens navn er "Landssvæveflyveklubben". 2 Klubben er gennem Dansk Svæveflyver Union tilsluttet Danmarks Idræts-Forbund og Kongelig Dansk Aeroklub. 3 Klubbens formål er at fremme interessen for svæveflyvning i Danmark ved at formidle forbindelsen mellem de i 2 nævnte organisationer og de svæveflyveinteresserede, der af forskellige årsager ikke har mulighed for eller interesse i at være medlem af lokale klubber under Dansk Svæveflyver Union. Klubben skal være et supplement til og må ikke være en konkurrent til de lokale svæveflyveklubber. 4 Som medlem kan optages enhver uberygtet person, der begærer optagelse. Anmodning om optagelse som medlem foretages på en særlig indmeldelsesbegæring, der udleveres af og afleveres til Dansk Svæveflyver Union's kontor. Den, der ønsker at blive optages som medlem af klubben, skal dokumentere enten, eller, at hun/han ikke har mulighed for at dyrke svæveflyvning i en af de øvrige klubber, der er tilsluttet Dansk Svæveflyver Union. at det vil være upraktisk eller uden interesse for hende/ham at være medlem af en af disse klubber. Dansk Svæveflyver Union's Forretningsudvalg afgør, om man kan optages som medlem. 5 Man ophører med at være medlem af klubben ved skriftlig udmeldelse. Kontingentrestancer udover én måned medfører, at man slettes som medlem, og genoptagelse kan kun finde sted mod betaling af restancen. Dansk Svæveflyver Union's Hovedbestyrelse har ret til at ekskludere et medlem, når særlige forhold taler herfor. 6 Klubben afholder ingen generalforsamling. Dansk Svæveflyver Union's Hovedbestyrelse udgør klubbens bestyrelse og varetager klubbens drift. Medlemmer har ingen indflydelse herpå. Hovedbestyrelsen fastsætter det årlige kontingent og afgør spørgsmål om ændring af vedtægter og klubbens eventuelle opløsning. Finder et medlem grund til anke, må anken fremsættes skriftligt overfor Hovedbestyrelsen. Kontingentet opkræves i ½-årlige rater forud pr. henholdsvis 1. november og 1. maj. Klubbens regnskabsår er kalenderåret. LANDSSVÆVEFLYVEKLUBBEN

52 ORGANISATION Gruppe: 211 Dato: Side nr.: 3 af 3 Hovedbestyrelsen afgør, hvordan der skal disponeres over et eventuelt overskud. 7 Klubbens medlemmer har ret til, som andre medlemmer under Dansk Svæveflyver Union, at overvære Unionens repræsentantskabsmøder, men klubbens medlemmer har ingen stemmeret ved disse møder. 8 Klubbens medlemmer modtager, som andre medlemmer under Dansk Svæveflyver Union, medlemsbladet FLYV. Klubbens medlemmer modtager de meddelelser, som Dansk Svæveflyver Union sender til landets øvrige klubber, i det omfang, som Hovedbestyrelsen skønner, det er relevant for det enkelte medlem. 9 Klubbens adresse er: Landssvæveflyveklubben Svæveflyvecenter Arnborg Fasterholtvej Herning hvortil alle henvendelser i klubbens anliggender skal rettes. LANDSSVÆVEFLYVEKLUBBEN

53 ORGANISATION Gruppe: 212 Dato: Side nr.: 1 af 1 INDSKUDSPULJEN Puljen er oprettet med det formål at gøre det økonomisk lettere for et medlem at skifte klub i forbindelse med ændring af bopæl. Klubber kan når som helst tilslutte sig puljen eller melde sig ud af puljen. Tilslutning og udmeldelse af puljen sker ved henvendelse til Unionskontoret. Navne på de klubber, der er tilsluttet ordningen, fremgår nedenfor. De klubber, der er tilsluttet puljen, forpligter sig gensidigt til at lette medlemmernes klubskifte som følger: Hvis et medlem af en anden klub i puljen søger optagelse i klubben, og optagelse godkendes i henhold til klubbens almindelige optagelsesbetingelser, godskrives medlemmet ved betaling af indskud for det indskud vedkommende tidligere har betalt til den klub der forlades. Der kan maksimalt godskrives et indskud svarende til indskuddet i den optagende klub. Størrelsen af det betalte indskud oplyses af den klub der forlades. Reglerne i puljen kommer kun til anvendelse, hvis den der søger optagelse har skiftet bopælskommune indenfor de foregående 2 år, men det står den optagende klub frit for at dispensere for denne regel. Følgende klubber har d.d. tilsluttet sig puljen: Aviator, Aalborg Svæveflyveklub Aalborg Aero Sport Aarhus Svæveflyveklub Fyns Svæveflyveklub Billund Svæveflyveklub Frederikssund-Frederiksværk Flyveklub Herning Svæveflyveklub Holstebro Svæveflyveklub Kalundborg Flyveklub Kolding Flyveklub Lindtorp Svæveflyveklub Lolland-Falster Svæveflyveklub Midtsjællands Svæveflyveklub Nordsjællands Flyveklub Polyteknisk Flyvegruppe SG-70 Silkeborg Flyveklub Skive Svæveflyveklub Fsn. Skrydstrup Svæveflyveklub Sønderjysk Flyveklub Vejle Svæveflyveklub Vestjysk Svæveflyveklub Værløse Svæveflyveklub Østsjællands Flyveklub. INDSKUDSPULJEN

54 Union nshåndbog ORGANISATION Gruppe : 213 Dato : Side nr.: 1 af 2 GAVER I HENHOLD TIL LIGNINGSLOVENS 8 A Gældende satser kan findes på Skatteministeriets hjemmeside: under fanen Skattetal -> satser og beløbsgrænser hvor bl.a. satser Ligningsloven kan findes. i henhold til Eksempler: 1) Indbetalt gave til DSvU... Bundfradrag... kr ,00 0,00 Fradrag på selvangivelsen... kr ,00 2) Indbetalt gave til DSvU... Bundfradrag... kr ,00 0,00 Fradrag på selvangivelsen... kr. 3,000,00 Alle skattepligtige kan opnå fradrag. Det indbetalte beløb vil blive indberettet til skattemyndighederne af ga- vemodtageren (DSvU) og derved automatisk blive medtaget på selvangivelsen. Man skal således ikke selv indberette noget. Dansk Svæveflyver Union (DSvU) er godkendt som gavemodtager i henhold til Ligningslovens 8 A, hvilket betyder, at gaver ydet til Unionen indenfor visse grænser er skattemæssigt fradragsberettiget for gaveyderen. SKATTEMÆSSIGE FORHOLD Nedenstående beløb er gældende for indkomstårene 2014 Til og med 2011 kunne fradrag kan kun ske, når der i løbet af indkomståret var ydett gaver til en eller flere for- sats var samtidig det ikke fradragsberettigede budbeløb. Disse bundgrænser er ophævet fra 1. januar Det kan fortsat maksimalt opnås s fradrag for beløb fastsat i eninger og lignende, der er godkendt på linje med DSvU, med et samlet beløb på mindst kr. 500,00. Samme efter Personskattelovens 20 i 2014 er beløbet kr. FORHOLD: GAVEYDER / DANSK SVÆVEFLYVER UNIONN Ved indbetaling bedes særlig blanket anvendt, se blanket nr. SV 202/10 (Indbetaling af gave), (kan også rekvi- ketter i UHB. På blanketten har gaveyderen mulighed for at foreslå en anvendelse af gaven. DSvUU vil ikke være forpligtet til reres hos DSvU eller downloades fra unionens webside: DSvU-> 1100 Blanketter B etc. -> Dokumenter og blan- at anvende gaven efter yderens forslag, men vil dog så vidt muligt efterkomme sådanne forslag, hvis de har karakter af hjælp til Unionen eller enkeltklubber, f.eks. til investering i materiel eller fast ejendom. GAVER IHT LIGNINGSLOVENS 8 A

55 Union nshåndbog ORGANISATION Gruppe : 213 Dato : Side nr.: 2 af 2 For at DSvU kan videregive en gave til en klub, er det imidlertid en yderligere forudsætning, at klubben forplig- ter sig til at indsende regnskab og en særlig erklæring til DSvU. Se heromm under næste afsnit. BEMÆRK: Gavebeløb skal være indgået på unionskontoret eller e registreret som indbetalt på DSvU's bankkonto: senest den 15. december. Bemærk at der normalt går 1 2 bankdage fra afsendelse af en indbetaling, til den er fremme på modtagers konto. Senere indbetalinger bliver overført som gaveindbetaling vedrørende det følgende år. FORHOLD: DANSK SVÆVEFLYVER UNION / KLUBBER Unionen vil som nævnt ovenfor i videst muligt omfang videregive modtagne gaverr til en klub, såfremt dette angives af gaveyderen. En forudsætning herfor er imidlertid følgende: 1) Gaveyderen skal have angivet ett bestemt investeringsformål. 2) Klubben skal anvende gaven iht. giverens ønske. 3) Klubben skal til DSvU indsende sit årsregnskab, hvoraf det skal fremgå, at beløbet er anvendtt som ønsket. 4) Klubben skal afgive en erklæring til DSvU. Erklæringen udsendes fra DSvU. Opmærksomheden henledes på, at SKAT udtrykkeligt i sin tilladelse til DSvU ikke må anvendes til betaling af kontingenter, indskud og lignende. har anført, at gavebeløb For at undgå administration af en mængde mindre indbetalinger og til at a dække de i forbindelsee med udbeta- lingerne forbundne omkostninger vil DSvU tilbageholde kr. 50,00 pr. ndbetaling for beløb, der overføres til klubberne. Dette beløb kan dog højst udgøre kr. 500,00 pr. viderebetalin g til en enkelt klub. Eksempel: Indbetaler 20 medlemmer fra en enkelt klub hver en gave til Unionen senest 14 dage før et møde i Unionens bestyrelse, og godkendes disse gaver til videregivelse til klubben, vil derr for ekspediti- 20*50 kr. = 1000 kr., men kun den maksimale sats på 500 kr. onen, der foretages umiddelbart efter det pågældende møde i bestyrelsen, ikke blive opkrævet k GAVER IHT LIGNINGSLOVENS 8 A

56 ORGANISATION Gruppe: 214 Dato: Side nr.: 1 af 3 DANSK SVÆVEFLYVER UNIONS POKALER 1. GØTAPOKALEN 1.1 Gøtapokalen er danske svæveflyveres højeste hædersbevisning, somm uddeles for særlig for- tjenstfuld indsats i dansk svæveflyvning. 1.2 Den er borg. skænket i 1942 af direktør Osvald Arnulf-Olsson, formand for Aeroklubben i Gøte- 1.3 Pokalen uddeles af Dansk Svæveflyver Union. UDDELT ÅR: TIL: Henrik Fug, Vordingborg Knud Høgslund, Roskilde P. Klarskov Larsen, Århus Aksel Feddersen, Polyteknisk Ejvind Nielsen, Havdrup John Wetlesen, Århus Helge Petersen, Polyteknisk Emanuel Hultmann, Sportsflyveklubben Jørgen Nissen, Polyteknisk Poul Henrik Nielsen, Polyteknisk Einar Dessau, Københavns Svæveflyveklub Hans Harboe, Polyteknisk Niels Seistrup, Fsn. Aalborg John Foltmann, KDA Mogens Henriksen, Ringsted Aage Dyhrr Thomsen, Midtjysk J.P. Fahnøe, KDA Kai V. Pedersen, Landssvæveflyveklubben Harald Wermuth Jensen, Århus S. Tscherning Dannerbo, København Mogens Buch Petersen, Roskilde Per Weishaupt, KDA Mogens Bringø, Nordsjælland Gustav-Vilhelm Binderkrantz - Fr.sund-Fr.værkk Hans Borreby, Polyteknisk Svend Westergaard, Aalborg Aero Sport Johannes Lyng, Vejle Søren Bork-Pedersen, Vejle Niels Ebbee Gjørup, Viborg Hans Kofoed, Flyv Bent Holgersen, DSvU Ole H. Didriksen, DSvU Eli Nielsen, Birkerød - Nordsjællands Flyveklubb Carl H Kristiansen, Midtsjællans Flyveklub Mogens Hansen, Nordsjællands Flyveklub Lars Bæhrenz Christensen, Herning Svæveflyveklub DANSK SVÆVEFLYVER UNIONS POKALER

57 Gruppe: Dato: ORGANISATION Side nr.: : 2 af Arne Boye-Møller, Vestjysk Svæveflyveklub Niels Seistrup, Aviator, Aalborg Svæveflyveklubb Stener Leander Nielsen, SG-70 Helge Hald, Dansk Svæveflyver Union Ikke uddelt Poul V. Franzen, Aviator, Aalborg Svæveflyveklub Ikke uddelt Per Wistisen, SG-70 Egon Brikss Madsen, Jysk Aero Sport Jens Ove Ternholt Jan Schmeltz Pedersen Claus Nedergaard Jacobsen Ikke uddelt DANSKK SVÆVEFLYVER UNIONS POKALER

58 ORGANISATION Gruppe: 214 Dato: Side nr.: 3 af 3 2. PW-POKALEN PW-pokalen (Per Weishaupt pokalen) uddeles for særlige præstationerer eller lignende. Pokalen er skænkett af Per Weishaupt. Pokalen uddeles af Dansk Svæveflyver Union. UDDELT ÅR: TIL: Ib Braes Østsjællands Flyveklub Steen Lottrup Knudsen, Polyteknisk Flyvegruppe Vejle Svæveflyveklub Frede Vinther Vestjysk Svæveflyveklub Ikke uddelt Karl Erik Lund, Vejle Svæveflyveklu ub Tølløse Flyveklub Carl Ulrichh Viborg Svæveflyveklub Arne Gammeltoft, Østsjællands Flyveklub Johannes Lyng Gunnar Christiansen Herning Svæveflyveklub Carl Kristiansen, Slagelse og Midtsjælland Svæveflyveklub DSvUs kvindegruppe Jan W Andersen, Nordsjællands Flyveklub Vestjyllands Svæveflyveklub Verner Jaksland Pause Anders Møller Andersen, Aviator, Aalborg A Svæveflyveklub Kim Jensen, Herning Svæveflyvekl lub Per Lauersen, Østsjællands Flyveklub Knud Erik Sørensen, Jysk Aero Sport Jørn Vinther, Kongelig Dansk Aeroklub Henrik Breidahl, Østsjællands Flyveklub Mette Schmeltz Pedersen Ikke uddelt Verner Jaksland Ib Wienberg, Jysk Aero Sport Jeppe Sørensen, Herning Svæveflyveklub Agnete Olesen Anders Madsen Freddy Vincent Andersen, Midtsjællands Svæveflyveklub DANSK SVÆVEFLYVER UNIONS POKALER

59 ORGANISATION Gruppe: 215 Dato: Side nr.: 1 af 2 DANSK SVÆVEFLYVER UNION'S GULDEMBLEM FUNDATS 1. Dansk Svæveflyver Union's guldemblem kan efter indstilling fra klubber eller Hovedbestyrelsen tildeles: 1.1 Personer, der har ydet dansk svæveflyvning særlige og betydningsfulde tjenester. 1.2 Personer, der har gjort sig særlig fortjent til denne udmærkelse for mange års uegennyttigt arbejde indenfor klubber eller Union. 2. Hvis en klub indstiller, at en person bør tildeles Dansk Svæveflyver Union's guldemblem, skal indstillingen være ledsaget af en redegørelse af baggrunden for, hvorfor man mener, at guldemblemet bør tildeles. 3. Indstillingen forelægges Hovedbestyrelsen, der tager beslutning om, hvorvidt tildelingen bør ske. 4. Der føres protokol over tildelte guldemblemer. TILDELTE GULDEMBLEMER: NR NAVN, KLUB DATO 1 Per Weishaupt, Nordsjælland Ove Sørensen, SG Mogens Hansen, Nordsjælland Ole H Didriksen, DSvU Bent Holgersen, Kolding Peter Eriksen, Østsjælland Erik Nissen, Kolding Holger Lindhardt, Værløse Tom Finsen, Viborg Niels Seistrup, DSvU Ole Bay Jensen, Fyn Jens Ove Ternholt, SG Erling Rasmussen, Vejle Gustav-Vilhelm Binderkrantz, Fr.sund-Fr.v Bøje Hansen, Lolland-Falster Jens Børsting, Østsjælland Åge Dyhr Thomsen Johannes Lyng, Vejle Henrik Heikel Vinther, Polyteknisk Niels Løn, Fr.sund-Fr.værk DANSK SVÆVEFLYVER UNIONS GULDEMBLEM

60 ORGANISATION Gruppe: 215 Dato: Side nr.: 2 af 2 NR NAVN, KLUB DATO 21 Ole Borch, Forsikringsklubben Knud Børge Andersen, Fyns Sv.flk Poul Holm Pedersen, Kolding Flyveklub Poul B Hørup, Fyns Svæveflyveklub Tonny Henriksen, Kalundborg Tejs Karup, Nordjysk Svæveflyveklub Jens Juul Andersen, Jysk Aero Sport Anders Møller Andersen, Aviator Aalborg Jan Schmeltz Pedersen, Nordsjælland Niels Peter Jensen, Fyns Svæveflyveklub Carl Ole Krøjgaard, SG Jørgen A.D. Friis, SG Jørgen Thomsen, SG Per Winther, Vestjysk Svæveflyveklub Poul G. Jørgensen, Østsjællands Flyveklub Johannes Brandt Jørgensen, Midtsjælland Kaj Ove Rasmussen, Skrydstrup Sv.flk Frank Hoelgaard Hahn, Herning Sv.flk Claus Elmeros, Østsjællands Flyveklub Hans Chr. Hoeck, Nordjysk Svæveflyveklub Sven Møller Andersen, Billund Flyveklub Lars Sverre Rasmussen, PFG Jens Feldborg, Nordsjællands Flyveklub Søren Heerfordt, Fyns Svæveflyveklub Kurt Sørensen, Vejle Svæveflyveklub Per Wistisen, SG Erik Nørskov, Aviator, Aalborg Carl H. Christiansen, Midtsjællands Sv.flk Peer Bak, Herning Svæveflyveklub Helge Hald, Viborg Svæveflyveklub Henry Maigaard Kristensen, Herning Svk Flemming Banke, Fyns Svæveflyveklub Niels Erik Kaiser, Polyteknisk Flyvegruppe Stig Øye, Polyteknisk Flyvegruppe Felipe Cvitanich, Polyteknisk Flyvegruppe DANSK SVÆVEFLYVER UNIONS GULDEMBLEM

61 ORGANISATION Gruppe : 217 Dato : Side nr.: 1 (2) Vedtaget på klubbens stiftende generalforsamling den 20. februar Senere tilføjet ændringer af 24. februar 1990, 27 februar 1993 og 22. Februar Navn: Klubbens navn er Dansk Svæveflyvehistorisk Klub, forkortet DaSK. 2 Hjemsted: Klubbens hjemsted er Svæveflyvecenter Arnborg. 3 Formål: Klubbens formål er at sikre dansk svæveflyvehistorie for eftertiden. DaSK vil søge sit formål gennemført ved: a: At sikre svæveflyvehistoriske værdier bliver istandsat, opbevaret og vedligeholdt på forsvarlig måde. b: At organisere udstilling af svæveflyvehistoriske effekter. c: At organisere svæveflyvning med historiske svævefly. d: Gennem forhandling med andre ligestillede organisationer, museer, foreninger og enkeltpersoner, at fremme DaSK's virke. e: Gennem at erhverve brugsret eller overtage ejerforhold til historisk svæveflyvemateriale, at fremme DaSK's virke. 4 Relationer til andre organisationer: Dansk Svæveflyvehistorisk Klub er tilknyttet Dansk Svæveflyver Union 5 Organisatorisk opbygning: 1.) Som medlem af DaSK kan optages alle enkeltpersoner, klubber eller lignende med interesse for DaSK s virke. Medlemskab af DaSK giver ikke rettighed til, som enkeltperson, at oppebære de fordele som et fuldt medlemskab af Dansk Svæveflyver Union normalt medfører. 2.) Klubben ledes af en bestyrelse bestående af 5 medlemmer. Svæveflyverådet udpeger 1 medlem og generalforsamlingen vælger de øvrige 4 medlemmer. Bestyrelsen vælges eller udpeges for en 2- årig periode. De 4 medlemmer, der er valgbare på generalforsamlingen, er skiftevis på valg med 1 års mellemrum, således at 2 medlemmer er på valg det ene år og de øvrige 2 er på valg det næste år. Bestyrelsen udpeger en formand. Ved længere varende forfald supplerer bestyrelsen sig selv. Bestyrelsen kan nedsætte særlige udvalg til varetagelse af særlige opgaver. DANSK SVÆVEFLYVEHISTORISK KLUB

62 ORGANISATION Gruppe : 217 Dato : Side nr.: 2 (2) Generalforsamlingen vælger en revisor for en 3-årig periode. 3.) Generalforsamlingen er DaSK's øverste myndighed og afholdes inden udgangen af marts måned med mindst 3 ugers varsel. Generalforsamlingens dagsorden er: 1. Valg af dirigent. 2. Bestyrelsens beretning. 3. Klubbens regnskab, budget og takster til godkendelse. 4. Forslag til behandling. 5. Valg/udpegning af bestyrelsesmedlemmer. 6. Valg af revisor. 7. Valg af revisorsuppleant. 8. Eventuelt. Generalforsamlingen er beslutningsdygtig, når den er lovligt varslet. Stemmeret har alle medlemmer, der ikke er i restance. Forslag til behandling på generalforsamlingen skal være formanden i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen. Ændring i vedtægterne kan foretages, når det vedtages på generalforsamlingen med mindst 2/3 af de fremmødte stemmeberettigede stemmer. Øvrige beslutninger træffes ved almindeligt stemmeflertal. 6 Klubbens opløsning: Klubben kan opløses på generalforsamlingen, hvis mindst 75% af de tilstedeværende stemmeberettigede medlemmer stemmer for. Eventuel formue overdrages til Dansk Svæveflyver Union. ADRESSE Dansk Svæveflyvehistorisk Klub Svæveflyvecenter Arnborg 7400 Herning POSTGIRONUMMER KONTINGENT Se gruppe BESTYRELSE Johannes Lyng, formand Ove B Hillersborg, kasserer Niels Ebbe Gjørup Bent Holgersen Karsten Thorsmark Se gruppe 299 for adresser og telefonnumre. DANSK SVÆVEFLYVEHISTORISK KLUB

63 ORGANISATION Gruppe : 220 Dato : Side nr.: 1 (3) DANSK SVÆVEFLYVER UNIONS KLUBLEDERUDDANNELSE Klublederuddannelsen under Dansk Svæveflyver Union (DSvU) kan opdeles i 4 grupper. Det overordnede sigte med Unionens deltagelse i dette arbejde har været, at det ansvarlige bestyrelsesmedlem, Unionskontorets ansatte eller andre involverede, ikke har skullet "opfinde" noget der allerede eksisterede. Derfor indgår Danmarks Idræts-Forbunds (DIFs) omfattende kursusprogram og materialer i DSvUs uddannelsesvirksomhed. Vi har som specialforbund under DIF løbende mulighed for at påvirke uddannelsesafdelingen og få hjælp herfra. En samlet oversigt over DIFs uddannelsesprogram og undervisningsmaterialer, gives i gruppe 242. KURSUSSTRUKTUR DSvUs klublederudvikling DIF-kurser Kurser i klubberne Hjælpemateriale/klubledelse 1. DSvUs KLUBLEDERUDVIKLING Dansk Svæveflyver Union tilstræber at afholde et årligt kursus for klubledere. Som klubledere opfattes alle, der på et eller andet niveau udfører ledelsesarbejde i svæveflyveklubberne, dvs. at målgruppen ikke kun er bestyrelsesmedlemmer, men også medlemmer af diverse udvalg. Klubledelse er ikke kun en bestyrelsessag. Bestyrelsen nedsætter udvalg, som skal varetage delopgaver inden for klublivet. Derfor er det vigtigt at skabe forståelse for samspillet mellem de forskellige beslutningstagere, således at klublivet fremstår som en helhed. Kurserne afholdes på Arnborg, dels for at udnytte Unionens faciliteter optimalt, dels for at styrke klubledernes forhold til Arnborg som DSvUs tilholdssted. Kursustidspunktet er typisk om efteråret, fordi man derved kan tage mest muligt hensyn til klubbernes flyveaktiviteter. Kursets varighed er en weekend. Som undervisere fungerer svæveflyvere og andre med indsigt i specielle emner/områder, Unionens konsulenter og medlemmer af Unionens bestyrelse samt evt. DIF-lærere. Klublederkurserne skal betragtes som generalistkurser, dvs. handle om overordnede emner inden for klubledelse. Samtidig er det dog et krav, at emnerne skal lægge vægt på det svæveflyverelaterede stof. Som supplement til klublederkurserne kan henvises til DIFs kurser for idrætsledere. Det samme gælder specialistkurser i eksempelvis mødeledelse. Dog er det Unionens hensigt at afholde specialistkurser efter behov, hvor en svæveflyvevinkel er oplagt. Det kan dreje sig om PR-kurser og kurser for klubbladsredaktører, blot for at nævne et par eksempler. Klublederkurserne har flere formål. For det første drejer det sig om at give klubledere den fornødne inspiration og konkrete viden, som styrker dem i det daglige ledelsesarbejde. For det andet er kurserne et forum for erfaringsudveksling mellem klubberne, og endelig har kurserne til hensigt at medvirke til at styrke dialogen mellem klubber og DSVU. DANSK SVÆVEFLYVER UNIONS KLUBLEDERUDDANNELSE

64 ORGANISATION Gruppe : 220 Dato : Side nr.: 2 (3) Følgende emner indgår i det enkelte kursus: DSvU og dens berøringsflader Klubledelse Medlemspleje PR Klubblade Klubøkonomi Flyveaktivitet Det er en grundlæggende ide, at klublederkurserne løbende skal opdateres, således at de er i overensstemmelse med tidens trend og klubbernes behov. 2. DIF-KURSER Man kan deltage i DIFs kurser på flere måder: 1. Ved at tilmelde sig lokalt arrangerede kurser med deltagere fra forskellige idrætsgrene. Disse kurser er oftest arrangeret af den lokale kredsbestyrelses kursuskontaktmand. 2. Ved selv at samle det nødvendige antal svæveflyvere (egen klub samt naboklubber i samme amt) og lave aftale med den lokale kredsbestyrelses kursuskontaktmand om afholdelse af kursus. 3. Unionen kan træffe aftale med DIFs uddannelsesafdeling om afholdelse af kursus, hvori indgår specielt udvalgt DIF-materiale eventuelt suppleret med svæveflyverelateret materiale. Flere af emnerne fra DIFs kursusprogram behandles på DSvUs klublederkurser, men med mere vægt på stof, der har speciel interesse for svæveflyvere. Derfor anbefales det, at klublederne eller kommende klubledere, dygtiggør sig ved deltagelse i relevante DIF-kurser. For yderligere information se gruppe KURSUS I KLUBBERNE Formål Arrangør Sted Lærere At bearbejde emner, hvor alle medlemmer eller en gruppe deltager. Emnerne kan være af klubpolitisk karakter. Den enkelte svæveflyveklub Den enkelte svæveflyveklub Svæveflyvere og andre med indsigt i specielle emner/områder. DIF-lærere. Unionens konsulenter. Unionsbestyrelsesmedlemmer. DANSK SVÆVEFLYVER UNIONS KLUBLEDERUDDANNELSE

65 ORGANISATION Gruppe : 220 Dato : Side nr.: 3 (3) Form Forslag til emner Medlemsmøder, hvor alle klubbens medlemmer deltager eller en gruppe. Det kan være vanskeligt at skelne mellem, hvornår det er et kursus, medlemsmøde eller konsulentbistand. Teori Flysik Uddannelsesnormer Nye medlemmer - hvordan? Frafald - hvorfor? DANSK SVÆVEFLYVER UNIONS KLUBLEDERUDDANNELSE

66 Kommissorium for ArnborgBestyrelsen Gruppe : 230 Dato : Side nr.: 1 af 1 1. Kommissorium Bestyrelsen er at betragte som et udvalg under Dansk Svæveflyver Unions hovedbestyrelse og arbejder som sådan under hovedbestyrelsens ansvar i henhold til Unionens love 15. Bestyrelsen konstituerer sig selv og fastlægger sin egen mødeaktivitet. Bestyrelsen skal Igangsætte planer, pålagt af hovedbestyrelsen. Udarbejde forslag til gebyrer og takster og budget, der vedrører flyvevirksomhed og centeret. Styre driften af centeret indenfor rammerne af driftsbudget for flyvevirksomhed og centeret m.v. Efter aftale med hovedbestyrelsen ansætte medarbejdere. Træffe aftale om aktiviteter, der skal finde sted på centeret. I de tilfælde, hvor hovedbestyrelsen eller andre der repræsenterer hovedbestyrelsen træffer aftale om aktiviteter på centeret bør bestyrelsen orienteres. Bestyrelsen skal endvidere: Iværksætte anlægsaktiviteter, der er initieret af hovedbestyrelsen samt anlægsaktiviteter der er indeholdt i anlægsbudgetter for centeret. Bestyrelsen kan i samarbejde med eller efter aftale med hovedbestyrelsen føre forhandlinger med offentlige myndigheder om forhold der vedrører centerets drift og udvikling. på hovedbestyrelsens vegne godkende ejerskifte, opførelse og ombygninger af hytter og udlejning af nye og ledige grunde. Bestyrelsen må iværksætte de uformelle forhandlinger med brugergruppe af Arnborg, som skønnes nødvendige Udvalget arbejder selvstændigt under ansvar overfor det af hovedbestyrelsen godkendte budget og program indenfor kalenderåret. 2. Medlemmer Udvalget består af 3 personer udpeget af Hovedbestyrelsen. Medlemmerne vælger selv en formand af deres midte. Personsammensætningen fremgår af UHB gr Budget og program Senest 1. oktober forelægger udvalget budget og program for det kommende år til godkendelse i Hovedbestyrelsen. 4. Afrapportering Udvalget udfærdiger referat fra sine møder, og foranlediger disse sendt til hovedbestyrelsen hurtigst muligt efter mødet, samt foranlediger disse offentliggjort på unionens hjemmeside, i det omfang at indholdet kan offentliggøres. Senest 15. januar aflægger udvalget årsberetning til Hovedbestyrelsen. KOMMISSORIUM ARNBORGBESTYRELSEN

67 Kommissorium for Materieludvalget Gruppe : 231 Dato : Side nr.: 1 af 1 1. Kommissorium Materieludvalget har til formål at rådgive Teknisk Chef i spørgsmål om udstedelse af retningslinier, anbefalinger, indretningskrav til værksteder samt uddannelse og organisatoriske forhold. Desuden skal udvalget skal virke som videncenter. Udvalget kan udarbejde eller kommentere forslag til reparations og vedligeholdelsesforskrifter, hvis sådanne forskrifter ikke foreligger eller kan fremskaffes fra en typeansvarlig. Udvalgets forslag til reparations- eller vedligeholdelsesforskrifter, forelægges EASA eller en competent authority for særskilt godkendelse. Udvalget arbejder selvstændigt under ansvar overfor det af Hovedbestyrelsen godkendte budget og program indenfor kalenderåret. 2. Medlemmer Udvalget består af op til 8 personer og referer til Teknisk Chef. Medlemmerne skal dække følgende hovedområder: Teknisk Chef En uddannelsesleder/sekretær. En trækyndig person. En kompositkyndig person. En instrument-/elektronikkyndig person. En metal-/motorkyndig person. En svæveflykyndig person. En enkelt person kan dække flere områder. Personsammensætningen fremgår af UHB gr Budget og program Senest 1. oktober forelægger udvalget budget og program for det kommende år til godkendelse i Hovedbestyrelsen. 4. Afrapportering Udvalget udfærdiger referat fra sine møder, og foranlediger disse sendt til Hovedbestyrelsen hurtigst muligt efter mødet, samt foranlediger disse offentliggjort på unionens hjemmeside, i det omfang at indholdet kan offentliggøres. Senest 15. januar aflægger udvalget årsberetning til Hovedbestyrelsen. KOMMISSORIUM MATERIELUDVALGET

68 Kommissorium for Konkurrenceudvalget Gruppe : 232 Dato : Side nr.: 1 af 2 1. Kommissorium Konkurrenceudvalgets overordnede arbejdsområde er det sportslige element inden for svæveflyvning. Dette gæller både nationalt og internationalt. Det er et meget bredt og omfattende område, som bl.a. dækker: - Diplomer, Rekorder - Regionale konkurrencer - Nationale konkurrencer Udtagelse nationalhold - Nationalholdstræning - Internationale mesterskaber - IGC Pilot Ranking List - Kontakt til Team Danmark - Internationale sportslige relationer indenfor konkurrenceområdet, - Rådgiver for Hovedbestyrelsen indenfor konkurrence området, forbindelse med andre nationale og internationale relationer. - Fastsættelse af Nationale konkurrenceregler, Diplomregler og rekord regler - Være med til at fremme sikkerhed i forbindelse med afvikling af svæveflyve-konkurrencer - Fremme interessen for Svæveflyvekonkurrence både inden og udenfor DSVU s regi - PR omkring de konkurrencemæssige aktiviteter - Vedligeholdelse af de dele af UHB som er omfattet af ovenstående. - Afholdelse af KU-møder - Rapportering over for Hovedbestyrelsen. - Budgetlægning Udvalget arbejder selvstændigt under ansvar overfor det af Hovedbestyrelsen godkendte budget og program indenfor kalenderåret. 2. Medlemmer Konkurrenceudvalget består af op til 9 personer, der repræsenterer klubberne, nationalholdet, trænere og HB. De 3 distrikter på Jylland/Fyn besætter én plads hver, distrikt Sjælland besætter to pladser, og de til enhver tid opstillede nationalhold besætter én plads HB besætter 1 plads. Junior træneren, og Senior træneren er fødte medlemmer af udvalget. Distrikternes repræsentanter vælges for en toårig periode. Alle klubber i distriktet skal have mulighed for at deltage i valghandlingen, f.eks. på et regionsmøde, hvor valget fremgår af dagsordenen. Nationalholdenes repræsentant vælges umiddelbart efter nationalholdenes opstilling og fungerer, indtil nye nationalhold opstilles. Hovedbestyrelsen udpeger sin repræsentant i udvalget ved det konstituerende møde efter repræsentantskabsmødet. KOMMISSORIUM KONKURRENCEUDVALGET

69 Kommissorium for Konkurrenceudvalget Gruppe : 232 Dato : Side nr.: 2 af 2 Et medlem kan dække flere poster jf. ovenstående under forudsætning af at alle som vedkommende repræsentere acceptere dette. Udvalget vælger en formand som fungerer som udvalgets kontakt, og som er ansvarlig for at udvalget udfører alle sine opgaver. Udvalget konstituerer herudover sig selv med de poster udvalget finder hensigtsmæssig ud fra de opgaver der skal løses. 3. Budget og program Konkurrenceområdet får som hovedregel tildelt budgetter der svarer til de midler området genererer i form af DIF-tilskud til DSVU, sponsorater og støtte fra f.eks. Team Danmark. Der forekommer store udsving fra år til år. Budgettet skal derfor ikke nødvendigvis balancere det enkelte år, men skal gøre det set over en årrække (5 år). Udvalget er ansvarlig for at vedligeholde et rullende budget det dækker 3 år frem, og et regnskab der dækker 3 år tilbage. Senest 1. oktober forelægger udvalget budget og program for det kommende år til godkendelse i Hovedbestyrelsen. 4. Afrapportering Udvalget udfærdiger referat fra sine møder, og foranlediger disse sendt til Hovedbestyrelsen hurtigst muligt efter mødet, samt foranlediger disse offentliggjort på unionens hjemmeside, i det omfang at indholdet kan offentliggøres. Senest 15. januar aflægger udvalget årsberetning til Hovedbestyrelsen. KOMMISSORIUM KONKURRENCEUDVALGET

70 Kommissorium for Svæveflyvecenter Arnborgs Slæbeforening (SCAS) Gruppe : 233 Dato : Side nr.: 1 af 1 1. Kommissorium Svæveflyvecenter Arnborgs Slæbeforening (SCAS) er at betragte som et udvalg under Dansk Svæveflyver Unions hovedbestyrelse og arbejder som sådan under Hovedbestyrelsens (HB) ansvar i henhold til Unionens love 15. Bestyrelsen konstituerer sig selv og fastlægger sin egen mødeaktivitet. Bestyrelsen skal arbejde for: At tilbyde flyslæb på Svæveflyvecenter Arnborg, samt arbejde for Optimal sikkerhed for slæbepiloter Effektiv og nødvendig flyslæbskapacitet i en kvalitet og til en pris som er økonomisk forsvarlig. 2. Medlemmer Udvalget består af 3 personer udpeget af HB. Medlemmerne vælger selv en formand af deres midte. Personsammensætningen fremgår af UHB gr Budget og program Senest 1. februar i indeværende år forelægger udvalget budget og program for det kommende år til godkendelse i HB. 4. Afrapportering og regnskab Udvalget udfærdiger referat fra sine møder, og foranlediger disse sendt til hovedbestyrelsen hurtigst muligt. Senest 1. februar aflægger udvalget årsberetning incl. regnskab for det forudgående år til HB. Regnskabsåret er kalenderåret. Bestyrelsen arbejder selvstændigt indenfor eget regnskab. 5. Revision Den på DSvU s repræsentantskabsmøde folkevalgte revisor er revisor for SCAS. Kommissorium SCAS

71 ORGANISATION Gruppe: 245 Dato: Side nr.: 1 af 1 RENTEFRIE LÅN Danmarks Idræts-Forbund (DIF) DIF yder i visse tilfælde RENTEFRIE LÅN til klubber, der står for at skulle igangsætte et større projekt, men mangler den nødvendige kapital. ANSØGNING OM RENTEFRIT LÅN Ansøgningen indsendes til: Danmarks Idræts-Forbund Idrættens Hus Brøndby Stadion Brøndby Opmærksomheden henledes på at Danmarks Idræts-Forbunds lån kun ydes som hjælp til selvhjælp, at lån kun ydes mod eget specialforbunds garanti, bankgaranti eller kommunegaranti, at lån kun ydes til nybyggeri, udvidelse, modernisering samt væsentlige reparationsarbejder og energibesparende foranstaltninger til klubhuse og lignende samt til faste anlæg af forskellig art (ikke haller), at lånene er rentefrie og afdrages i løbet af fem år med lige store halvårlige afdrag, at lån ikke ydes til indfrielse af tidligere stiftet gæld, at lån skal være søgt inden projektets påbegyndelse/igangsættes, at foreningens eventuelle tegninger og/eller beskrivelser skal medsendes låneansøgningen ligesom foreningens sidst aflagte regnskab samt love vedlægges, at dersom foreningens medlemskab ophører i det respektive specialforbund, forfalder restgælden til omgående betaling Bemærk endvidere, at for at DSvU vil stille garanti, skal det af klubbens vedtægter fremgå, at klubbens værdier ved en eventuel opløsning af klubben skal overføres til Dansk Svæveflyver Union eller til Danmarks Idræts-Forbund. DIF RENTEFRIE LÅN

72 Omskolingskrav m.v. Gruppe: 250 Dato: Side nr.: 1 af 9 Omskolingsregler - Unionens fly HB har besluttet flg. flyvetidskrav for flyvning på DSvU s fly. De vil fra sæson 2014 være således: Flyvetidskrav: Puchacz: Discus: LS-8: Duo Discus: Rotax Falke: 75 timer 75 timer 75 timer 150 timer 150 timer Timetallet er pilotens totale timetal ifølge personlig logbog. Hvis en pilot i forvejen er omskolet til en af ovennævnte flytyper i sin egen klub, må unionens fly flyves på samme rettigheder som piloten må flyve på klubbens egne fly. Hvis en pilot ikke i forvejen er omskolet til typen, kan flyvechefen på Arnborg el. centerleder, på baggrund af kendskab til piloten, bevilge omskoling. Er piloten ikke kendt af flyvechefen på Arnborg el. centerleder, skal skriftlig tilladelse til omskoling på den enkelte type, givet af flyvechef eller formand, forevises på centeret inden omskoling må påbegyndes. FLYVEREGLEMENT

73 Omskolingskrav m.v. Gruppe: 250 Dato: Side nr.: 2 af 9 P U C H A C Z - OY - XRP OMSKOLING: Flyveerfaring: Gyldig S-certifikat samt 75 flyvetimer i alt. Flyvechefen for Arnborg / centerassistent er bemyndiget til under særlige omstændigheder at fravige ovenstående timekrav. God flyvetræning (grønt område), jfr. TRÆNINGSBAROMETERET. Omskolingsprogram: Der skal som minimum foretages 5 flyvninger. Flyets særlige karakteristika i forbindelse med spind fra drej og highspeed-stall skal demonstreres. Aspiranter skal selvstændigt kunne foretage udretning uden unødig højdetab. Omskoling foretages i øvrigt i henhold til Unionshåndbogen, gr. 640, Typenorm. Før omskoling kan påbegyndes, kræves omskolingstilladelse fra hjemmeklubben. Undtaget er piloter som er Unionen bekendt. UDVIDELSER SAMT VEDLIGEHOLDELSE AF TILLADELSE: Stræktilladelse: 5 timer og 10 flyvninger på typen. Dog skal der være foretaget mindst 1 flyvning på typen i indeværende sæson før der må foretages strækflyvning. Passagertilladelse: Passagertilladelse udstedes kun såfremt man i forvejen har en sådan, eller man forinden af sin egen klub er godkendt til uddannelsen. OBS!: Ved omskoling til anden flytype, skal der for udstedelse af passagertilladelse på typen udføres mindst 2 flyvninger fra passagersædet jfr. Unionshåndbogen, gr HUSK VED PASSAGERFLYVNING: Opfyldelse af krav i h.t. BL 6-102, 5.6, stk. d.: Gyldigt Instruktørbevis eller indenfor de seneste 90 dage mindst 5 starter og 5 landinger med svævefly, heraf mindst 2 starter og 2 landinger fra førersædet i den pågældende luftfartøjstype. Kunstflyvning: 1. Fartøjschefer der har gennemgået og bestået et af Dansk Svæveflyver Union godkendt kunstflyvningskursus, må udføre de manøvrer hvori de er uddannet. 2. Instruktører (FI) må udføre spind, loop og hårnål. 3. For alle andre er kunstflyvning FORBUDT. FLYVEREGLEMENT

74 Omskolingskrav m.v. Gruppe: 250 Dato: Side nr.: 3 af 9 Vedligeholdelse af tilladelse til flyvning på OY-XRP: God flyvetræning jfr. TRÆNINGSBAROMETERET, ellers PFT. FLYVEREGLEMENT

75 Omskolingskrav m.v. Gruppe: 250 Dato: Side nr.: 4 af 9 D U O - D I S C U S - OY - XSA OMSKOLING: Flyveerfaring: Gyldig S-certifikat samt 150 flyvetimer i alt. Flyvechefen for Arnborg / centerassistent er bemyndiget til under særlige omstændigheder at fravige ovenstående timekrav. God flyvetræning (grønt område), jfr. TRÆNINGSBAROMETERET. Omskolingsprogram: Der skal som minimum foretages 5 flyvninger. Omskoling foretages i øvrigt i henhold til Unionshåndbogen, gr. 640, Typenorm. Motor skal startes/standses i luften og der skal flyves med motor i min. 5 min. For piloter som ikke er uddannet i motorsvævefly kat. I, skal denne uddannelse være afsluttet før der kan kvitteres for omskoling. Før omskoling kan påbegyndes, kræves omskolingstilladelse fra hjemmeklubben. Undtaget er piloter som er Unionen bekendt. UDVIDELSER SAMT VEDLIGEHOLDELSE AF TILLADELSE: Stræktilladelse: 5 timer og 10 flyvninger på typen. Dog skal der være foretaget mindst 1 flyvning på typen i indeværende sæson før der må foretages strækflyvning. Passagertilladelse: Passagertilladelse udstedes kun såfremt man i forvejen har en sådan, eller man forinden af sin egen klub er godkendt til uddannelsen. OBS!: Ved omskoling til anden flytype, skal der for udstedelse af passagertilladelse på typen udføres mindst 2 flyvninger fra passagersædet jfr. Unionshåndbogen, gr HUSK VED PASSAGERFLYVNING: Opfyldelse af krav i h.t. BL 6-102, 5.6, stk. d.: Gyldigt Instruktørbevis eller indenfor de seneste 90 dage mindst 5 starter og 5 landinger med svævefly, heraf mindst 2 starter og 2 landinger fra førersædet i den pågældende luftfartøjstype. Kunstflyvning: Det er ikke tilladt at udføre kunstflyvning i dette fly. FLYVEREGLEMENT

76 Omskolingskrav m.v. Gruppe: 250 Dato: Side nr.: 5 af 9 Vedligeholdelse af tilladelse til flyvning på OY-XSA: God flyvetræning (grønt område), jfr. TRÆNINGSBAROMETERET, ellers PFT FLYVEREGLEMENT

77 Omskolingskrav m.v. Gruppe: 250 Dato: Side nr.: 6 af 9 D I S C U S - OY - XSU OMSKOLING: Flyveerfaring: Gyldigt S-certifikat, total flyvetid på mindst 75 timer på svævefly. God flyvetræning (grønt område), jfr. TRÆNINGSBAROMETERET. Omskolingsprogram: Der skal som minimum foretages 3 flyvninger. For piloter med stor erfaring, kan der efter Flyvechefen for Arnborg / centerassistent skøn, fraviges i kravet om antal flyvninger. Omskoling foretages i øvrigt i henhold til Unionshåndbogen, gr. 640, Typenorm. Før omskoling kan påbegyndes, kræves omskolingstilladelse fra hjemmeklubben. Undtaget er piloter som er Unionen bekendt. UDVIDELSER SAMT VEDLIGEHOLDELSE AF TILLADELSE: Stræktilladelse: 5 timer og 10 flyvninger på typen. Dog skal der være foretaget mindst 1 flyvning på typen i indeværende sæson før der må foretages strækflyvning. Som én type regnes i denne forbindelse: Discus / LS-8 Kunstflyvning: Det er ikke tilladt at udføre kunstflyvning i dette fly. Vedligeholdelse af tilladelse til flyvning på OY-XSU: God flyvetræning (grønt område), jfr. TRÆNINGSBAROMETERET, ellers PFT FLYVEREGLEMENT

78 Omskolingskrav m.v. Gruppe: 250 Dato: Side nr.: 7 af 9 LS-8 - OY - SEX OMSKOLING: Flyveerfaring: Gyldigt S-certifikat, total flyvetid på mindst 75 timer på svævefly. God flyvetræning (grønt område), jfr. TRÆNINGSBAROMETERET. Omskolingsprogram: Der skal som minimum foretages 3 flyvninger. For piloter med stor erfaring, kan der efter Flyvechefen for Arnborg / centerassistent skøn fraviges, i kravet om antal flyvninger. Omskoling foretages i øvrigt i henhold til Unionshåndbogen, gr. 640, Typenorm. Før omskoling kan påbegyndes, kræves omskolingstilladelse fra hjemmeklubben. Undtaget er piloter som er Unionen bekendt. UDVIDELSER SAMT VEDLIGEHOLDELSE AF TILLADELSE: Stræktilladelse: 5 timer og 10 flyvninger på typen. Dog skal der være foretaget mindst 1 flyvning på typen i indeværende sæson før der må foretages strækflyvning. Som én type regnes i denne forbindelse: Discus / LS-8 Kunstflyvning: Det er ikke tilladt at udføre kunstflyvning i dette fly. Vedligeholdelse af tilladelse til flyvning på OY-SEX: God flyvetræning (grønt område), jfr. TRÆNINGSBAROMETERET, ellers PFT FLYVEREGLEMENT

79 Omskolingskrav m.v. Gruppe: 250 Dato: Side nr.: 8 af 9 S F C - OY - HXP OMSKOLING: Flyveerfaring: Gyldigt S-certifikat, total flyvetid på mindst 150 timer. God flyvetræning (grønt område), jfr. TRÆNINGSBAROMETERET. Omskolingsprogram: Omskoling foretages i øvrigt i henhold til Unionshåndbogen, gr For piloter der ikke i forvejen har erfaring med fly med halehjulsstel, skal der udover normal omskoling også foretages en godkendt landing på asfaltbane og landing i min. 5 kt. Sidevind. Piloter der ikke i forvejen er bekendt med ROTAX motoren, skal have en særlig instruktion i kontrol og betjening i denne. Før omskoling kan påbegyndes, kræves omskolingstilladelse fra hjemmeklubben. Undtaget er piloter som er Unionen bekendt. Kunstflyvning: Det er ikke tilladt at udføre kunstflyvning i dette fly. Vedligeholdelse af tilladelse til flyvning på OY-HXP: Minimum 1 flyvning indenfor 90 dage på SF-25/typer, ellers PFT/checkstart med instruktør God flyvetræning (grønt område), jfr. TRÆNINGSBAROMETERET, ellers PFT FLYVEREGLEMENT

80 Omskolingskrav m.v. Gruppe: 250 Dato: Side nr.: 9 af 9 Uddannelse til anden startmetode: Fra spilstart til flyslæb: Piloter med mere end 35 timers flyveerfaring som fartøjschef, gyldig lokalflyvningstilladelse eller S- certifikat og godkendt til spilstart, vil kunne uddannes til godkendelse til flyslæb incl. afvikling af nødvendige soloflyvninger. Fra flyslæb til spilstart: Piloter med mere end 50 timers flyveerfaring som fartøjschef, gyldig lokalflyvningstilladelse eller S- certifikat og godkendt til flyslæb, vil kunne uddannes til godkendelse til spilstart incl. afvikling af nødvendige soloflyvninger. FLYVEREGLEMENT

81 Gruppe: 251 ORGANISATION Dato: Side nr.: 1 af 12 TRAFIK- OG ORDENSREGLER PÅ SVÆVEFLYVECENTER ARNBORG 1. GENERELT Svæveflyvecenter Arnborg tilhører alle danske svæveflyvere og besøges ofte af mange. Derfor er det nødvendigt, at brugerne viser hensyn og selvdisciplin. Vores sport er meget "miljøfølsom", derfor skal flyvning og specielt motorflyvning/motorsvæveflyvning udføres med størst muligt hensyn til vore omgivelser. Efterlever du nedenstående få og klare regler, er Svæveflyvecenter Arnborg stor nok til, at vi alle trygt kan færdes her. 2. TRAFIKREGLER Trafikreglerne gælder under daglig flyvning på centret. Under konkurrence og instruktørkursus kan konkurrencechefen/kursuslederen anvende anden opstilling. Dette skal briefes på den daglige briefing. Den enkelte pilot er selv ansvarlig for at kende og følge disse regler. Trafiklederen anviser retningslinier for færdsel på flyvefeltet og kan give informationer om trafik i pladsens nærhed. 2.1 Generelt Ud- og indflyvningsretninger, jfr. kortene. Ingen starter eller landinger over camping-, hytte- eller parkeringsområde (trekanten) under 150m/500. Ingen overflyvning af centeret, eller hjemtærsklinger under 150m/ 500. Under DM og SUN-AIR cup kan konkurrenceledelsen fastsætte andre minimumshøjder i forbindelse med ankomster, dog aldrig lavere end 100m/300. Slæbefly skal ALTID køre ind på plads FORAN svævefly der venter på start, dvs. ikke passere bag om startfeltet. Al motorflyvning over Arnborg by skal undgås. Svævefly skal overholde min. flyvehøjde over Arnborg by (300m/1000 ). Vandballast må ikke lukkes ud under overflyvning af Arnborg by. Ved anvendelse af flyslæb som eneste startmetode, skal ALLE starter i indtil 2 knob vind fra vestlig retning foregå på bane 09. Under DM og SUN-AIR cup afgør konkurrenceledelsen startretningen. Begrænsninger i.h.t. miljøgodkendelse: Der må ikke foretages starter i perioden kl Ved brug af bane 27 gælder følgende retningslinier: Minimums højde for passage af motorvejen er 15m/50. Dette skal ubetinget overholdes. 2.3 Klapmotorsvævefly skal af hensyn til støjbegrænsning: altid efter første drej efter start flyve væk fra pladsen i lige linie. altid lande med motoren stoppet. altid undlade taxiing ved egen motorkraft. 2.4 Motorfly må ikke flyve skoleflyvning, rundflyvninger eller anden form for flyvning, der unødigt støjbelaster Arnborg. 2.5 Motorfly og motorsvævefly skal parkere i det på kortet anviste parkeringsområde. TRAFIK- OG ORDENSREGLER SVÆVEFLYVECENTER ARNBORG

82 Gruppe: 251 ORGANISATION Dato: Side nr.: 2 af "Trekanten" er forbeholdt svævefly og transportvogne. Endvidere er den en yndet legeplads og "hovedfærdselsåre" mellem center og camping- og hytteområde. Derfor ingen kørsel eller parkering med motorfly og motorsvævefly i "trekanten". 3. TRAFIKLEDER Ved opstilling på bane 27 og ved samtidig brug af både spil- og flyslæb, skal trafikken ledes af en trafikleder, der er placeret således at denne har overblik over begge startområder. Denne skal have fly- og spilradio til rådighed. 3.1 Weekends og helligdage I weekends og på helligdage stilles en trafikleder til rådighed af klubberne hjemmehørende på Arnborg Hvor der ikke foregår uddannelsesflyvning, er det den vagthavende trafikleder, der i flg. gældende opstilling, varetager dagens flyvemæssige afvikling Hvor der foregår uddannelsesflyvning, skal den gruppe eller klub der foretager uddannelsesflyvningen, stille med en FI-instruktør, der er ansvarlig for afviklingen af flyvningen fra Arnborg i dette tidsrum. 3.2 Hverdage: Planlægningen af afviklingen af flyvningen foretages af FI-instruktøren i samarbejde med den vagthavende trafikleder. FI-instruktøren er kun ansvarlig så længe uddannelsesflyvningen foregår. På hverdage stilles der ingen trafikleder til rådighed af klubberne hjemmehørende på Arnborg Hvor der ikke foregår uddannelsesflyvning, er der således ingen trafikledervagt Hvor der foregår uddannelsesflyvning, skal den gruppe eller klub der foretager uddannelsesflyvningen, stille med en FI-instruktør, der er ansvarlig for afviklingen af flyvningen fra Arnborg i dette tidsrum. 4. ORDENSREGLER 4.1 Motorkøretøjer skal færdes på centret med absolut minimum fart af hensyn til støj- og støvgener og de mange børn, som også har glæde af centret. 4.2 Det er tilladt at medbringe husdyr (hund, kat og fugl), såfremt de ikke er til gene for centrets andre beboere/gæster. BEMÆRK: Hunde skal ALTID føres i snor! TRAFIK- OG ORDENSREGLER SVÆVEFLYVECENTER ARNBORG

83 Gruppe: 251 ORGANISATION Dato: Side nr.: 3 af Baderum, toiletter, kantine, opholdsrum etc. er du som svæveflyver medejer af. Pas på dem! Fejl og mangler rapporteres til centerlederen. 4.4 Vær med til at holde svæveflyvecenteret RENT. Ispapir og -pinde, colaflasker og øldåser, vingetape og klude, og hvad der ellers flyder rundt omkring: LÆG DET I AFFALDSCONTAINEREN! Tvivlsmål/ klagemål vedrørende trafikregler på Svæveflyvecenter Arnborg adresseres til Flyvechefen, Dansk Svæveflyver Union, Fasterholtvej 10, Arnborg, 7400 Herning. Tvivlsmål/ klagemål vedrørende ophold m.v. på Svæveflyvecenter Arnborg adresseres til Arnborgbestyrelsen, Dansk Svæveflyver Union, Fasterholtvej 10, Arnborg, 7400 Herning.. Vi ønsker dig et godt ophold på Svæveflyvecenter Arnborg - Dit Svæveflyvecenter- TRAFIK- OG ORDENSREGLER SVÆVEFLYVECENTER ARNBORG

84 Gruppe: 251 ORGANISATION Dato: Side nr.: 4 af 12 PLADSORGANISATION TRAFIK- OG ORDENSREGLER SVÆVEFLYVECENTER ARNBORG

85 Gruppe: 251 ORGANISATION Dato: Side nr.: 5 af 12 PLADSORGANISATION TRAFIK- OG ORDENSREGLER SVÆVEFLYVECENTER ARNBORG

86 Gruppe: 251 ORGANISATION Dato: Side nr.: 6 af 12 PLADSORGANISATION - KONKURRENCER Startfelter - konkurrence TRAFIK- OG ORDENSREGLER SVÆVEFLYVECENTER ARNBORG

87 Gruppe: 251 ORGANISATION Dato: Side nr.: 7 af 12 FLYSLÆB 09 NORDØST FLYSLÆB 09 SYDØST TRAFIK- OG ORDENSREGLER SVÆVEFLYVECENTER ARNBORG

88 Gruppe: 251 ORGANISATION Dato: Side nr.: 8 af 12 FLYSLÆB 27 NORDVEST FLYSLÆB 27 SYDVEST TRAFIK- OG ORDENSREGLER SVÆVEFLYVECENTER ARNBORG

89 Gruppe: 251 ORGANISATION Dato: Side nr.: 9 af 12 FLYSLÆB 09 NORDØST KONKURRENCE FLYSLÆB 09 SYDØST KONKURRENCE TRAFIK- OG ORDENSREGLER SVÆVEFLYVECENTER ARNBORG

90 Gruppe: 251 ORGANISATION Dato: Side nr.: 10 af 12 FLYSLÆB 27 NORDVEST KONKURRENCE FLYSLÆB 27 SYDVEST KONKURRENCE TRAFIK- OG ORDENSREGLER SVÆVEFLYVECENTER ARNBORG

91 Gruppe: 251 ORGANISATION Dato: Side nr.: 11 af 12 ANKOMST 09 ØST A Ankomstlinien skal passeres i min. 500/150 m. Efter passage trækkes op til en højrehånds landingsrunde. Land i den sydlige del af bane 09 og hold så langt mod syd i landingsafløbet som forsvarligt muligt. B Land lige frem i den sydlige del af bane 09. Husk at hele flyet skal passere ankomstlinien for at få hastighedspoint. ANKOMST 09 VEST A Ankomstlinien skal passeres i min. 500/150 m. Efter passage trækkes op til en venstrehånds landingsrunde. Land i den sydlige del af bane 09 og hold så langt mod syd i landingsafløbet som forsvarligt muligt. B Land lige frem i den nordlige del af bane 27. Vær opmærksom på medvind. Husk at hele flyet skal passere ankomstlinien for at få hastighedspoint. TRAFIK- OG ORDENSREGLER SVÆVEFLYVECENTER ARNBORG

92 Gruppe: 251 ORGANISATION Dato: Side nr.: 12 af 12 ANKOMST 27 VEST A Ankomstlinien skal passeres i min. 500`/150 m. Efter passage trækkes op til en venstrehånds landingsrunde. Land i den nordlige del af bane 27 og hold så langt mod nord i landingsafløbet som forsvarligt muligt. B Land lige frem i den nordlige del af bane 27. Husk at hele flyet skal passere ankomstlinien for at få hastighedspoint. AN- 27 ØST KOMST A Ankomstlinien skal passeres i min. 500`/150 m. Efter passage trækkes op til en højrehånds landingsrunde. Land i den nordlige del af bane 27 og hold så langt mod nord i landingsafløbet som forsvarligt muligt. B Land lige frem i den sydlige del af bane 09. Vær opmærksom på medvind. Husk at hele flyet skal passe re ankomstlinien for at få hastighedspoint. TRAFIK- OG ORDENSREGLER SVÆVEFLYVECENTER ARNBORG

93 ORGANISATION Gruppe: 260 Dato: Side nr.: 1 af 4 Miljøkodeks Formål Denne kodeks er baseret på DIF s miljøkodeks og anbefalingerne i den, hvor hensigten er: - at idrætten erkender sig sit samfundsmæssige ansvar på natur-, miljø- og planlægningsområdet - at idrætten kan agere proaktivt i mødet med naboer, myndigheder, andre organisationer. Foruden anbefalingerne i nærværende kodeks arbejder DSvU på miljøområdet via tilslutning til Friluftsrådets net af miljørepræsentanter. Overordnet skal idrætten jfr. DIF s miljøkodeks arbejde for, at: 1. sikre idrættens udfoldelsesmuligheder under hensynsfuld anvendelse af naturen 2. anvende materialer, der er genanvendelige eller nedbrydelige med mindst mulig skade på miljøet (under iagttagelse af den enkelte udøvers sikkerhed) 3. begrænse forbrug af energi og forurening 4. udbrede kendskab til og synliggøre sammenhænge mellem idræt og natur, miljø og planlægning DSvU har et ønske om af opnå betegnelsen GRØNT SPECIALFORBUND, hvilket kræver: - udarbejdelse af egen miljøkodeks - indførelse af incitamenter over for klubberne til at agere miljøansvarligt - indførelse af en række anbefalinger til den enkelte idrætsudøver - udpegning af en politisk valgt og gerne en ansat, som klubberne kan henvende sig til på natur -, miljø og planlægningsområdet - tilskyndelse af egne medlemmer til at deltage i Idrætsrådenes arbejde på natur -, miljø og planlægningsområdet - arbejde med høringssvar på natur -, miljø og planlægningsområdet med relevans for specialforbundet Klubberne kan ønske at agere miljøansvarligt, hvilket kan indebære: - udpegning af en ansvarlig på natur -, miljø og planlægningsområdet - at være i dialog med specialforbundet om tiltag på natur -, miljø og planlægningsområdet - at være i dialog med de lokale myndigheder og organisationer på området - indførelse af en række anbefalinger til den enkelte idrætsudøver Den enkelte idrætsudøver kan ønske at agere miljøansvarligt, hvilket kan indebære: - at sætte natur, miljø og planlægning på dagsordenen i klubben - at følge anbefalingerne fra klub og specialforbund på natur -, miljø og planlægningsområdet - at holde sig orienteret i lokalsamfundet om tiltag på natur -, miljø og planlægningsområdet og viderebringe det til klubben, så der kan ageres Miljøkodeks

94 ORGANISATION Gruppe: 260 Dato: Side nr.: 2 af 4 Arbejdet med de enkelte formål 1. Sikring af idrættens udfoldelsesmuligheder under hensynsfuld anvendelse af naturen: DSvU bør: - opsøge viden om, hvordan deres idræt kan tage natur og miljøhensyn - kende den lovgivning, der regulerer forbundets aktiviteter - udarbejde høringssvar, dels selvstændige for deres egen idræt, dels i samarbejde med DIF for den samlede idræt - søge indflydelse i relevante organisationer for forbundet på natur -, miljø og planlægningsområdet - yde rådgivning til klubber i sager på natur -, miljø og planlægningsområdet - yde rådgivning til idrætsråd, der afgiver høringssvar med relevans for specialforbundets aktiviteter Klubber kan: - udarbejde oversigt over de arealer, klubben anvender til sine aktiviteter - følge specialforbundets anvisninger på, hvordan idrætten tager natur -, og miljøhensyn - gøre sig bekendt med gældende lovgivning om adgang til at udføre aktiviteterne - løbende være i dialog med de lokale myndigheder om forhold, der regulerer klubbens aktiviteter, f.eks. miljøgodkendelser - påse at de parter, der skal bistå klubben i sager og høringssvar, får materialet i god tid inden klagefristens udløb Den enkelte idrætsudøver kan: - følge specialforbundets og klubbens anvisninger på, hvordan man tager hensyn til natur og miljø - kende reglerne for idrættens adgang til forskellige områder - deltage i møder om sikring af adgangen til forskellige områder - stille sig til rådighed for brugerråd om idrættens aktiviteter i bestemte områder - stille sig til rådighed som repræsentant i idrætsrådet - følge med i den lokale presse og gøre klubben opmærksom på sager, der vedrører, de arealer eller anlæg, klubben anvender til sine aktiviteter Miljøkodeks

95 ORGANISATION Gruppe: 260 Dato: Side nr.: 3 af 4 2. Anvendelse af materialer, der er genanvendelige eller nedbrydelige med mindst mulig skade på miljøet: (under iagttagelse af den enkelte idrætsudøvers sikkerhed) DSvU bør: - opfordre idrættens parter, bygherrer, arrangører og andre, der anvender materialer til idrætsbrug - at opsøge den nyeste viden om materialernes genanvendelighed og nedbrydelighed for at opnå mindst mulig skade på miljøet - i sin administration søge at anvende materialer, der er genanvendelige eller nedbrydelige med mindst mulig skade på miljøet - ved indkøb indhente tilbud på miljøvenligt producerede materialer og så vidt muligt gøre brug af disse - søge at undgå forurening fra materialer og affald via korrekt affaldshåndtering Klubber kan: - opsøge den nyeste viden om de materialer, de gør brug af og tilstræbe genanvendelighed eller nedbrydelighed for at opnå mindst mulig skade på miljøet - i deres administration søge at anvende materialer, der er genanvendelige eller nedbrydelige med mindst mulig skade på miljøet - ved indkøb indhente tilbud på miljøvenligt producerede materialer og så vidt muligt gøre brug af disse - søge at undgå forurening fra materialer og affald via korrekt affaldshåndtering Den enkelte idrætsudøver kan: - stille sig til rådighed i forbindelse med research af viden om genanvendelighed og nedbrydelighed - opfordre klubben til i sin administration at anvende materialer, der er genanvendelige eller nedbrydelige med mindst mulig skade på miljøet - stille sig til rådighed i forbindelse med research af miljøvenligt producerede materialer, når klubben køber ind - følge specialforbundets og klubbens anvisninger på, hvordan man affaldshåndterer 3. Begrænsning af energiforbrug og forurening: DSVU bør, og klubber kan: - i deres administration søge at anvende energibesparende foranstaltninger - opmuntre til kollektiv transport i forbindelse med seminarer, konferencer, årsmøder osv. - skabe incitamenter til at vælge kollektive transportmidler frem for bil og fly - søge at placere arrangementer på miljøcertificerede lokaliteter - skabe incitamenter til at opsøge og anvende nyeste metoder til at begrænse støj -, vand og luftforurening - tilrettelægge træning og konkurrencer, så transport af udøvere og tilskuere begrænses (under skyldig hensyntagen til aktiviteten) Miljøkodeks

96 ORGANISATION Gruppe: 260 Dato: Side nr.: 4 af 4 - opmuntre til kollektiv transport til og fra træning og konkurrencer, og evt. skabe incitamenter herfor - søge at begrænse evt. støj, vand- og luftforurening fra aktiviteterne ved at opsøge og anvende nyeste metoder til dette Den enkelte idrætsudøver kan: - opfordre klubben til at anvende energibesparende foranstaltninger - anvende kollektiv transport til træning og konkurrencer samt i forbindelse med deltagelse i seminarer, konferencer, årsmøder - i tilfælde, hvor bilkørsel ikke kan undgås, opfordre til så mange passagerer i bilerne som muligt - stille sig til rådighed i forbindelse med research af nye metoder til begrænsning af evt. støj-, vand og luftforurening og opfordre klubben til at tage dem i anvendelse 4. Udbredelse af kendskab til og synliggørelse af sammenhænge mellem idræt og natur, miljø og planlægning: DSvU bør, og klubber kan: - udbrede kendskabet til, hvordan deres idræt kan tage miljøhensyn - initiere til løbende uddannelse af frivillige i klubberne på natur -, miljø og planlægningsområdet - udbrede kendskabet til lovgivningen om deres idræt på natur -, miljø - og planlægningsområdet - initiere forskning om sammenhænge mellem deres idræt og natur, miljø og planlægning og stille sig til rådighed for den - udbrede og efterspørge kendskabet til dokumenterede sammenhænge mellem deres idræt og natur, miljø og planlægning - aflægge grønt regnskab Den enkelte idrætsudøver kan: - deltage i kampagner og andre tiltag, der øger kendskabet til, hvordan egen idræt kan tage natur- og miljøhensyn - deltage i uddannelser på natur -, miljø og planlægningsområdet afviklet af specialforbundet og klubben - sætte sig ind i lovgivningen om egen idræt på natur -, miljø og planlægningsområdet - stille sig til rådighed for deltagelse i spørgeskemaundersøgelser og anden afklaring i forbindelse med forskning i sammenhænge mellem egen idræt og natur, miljø og planlægning Miljøkodeks

97 ORGANISATION Gruppe: 298 Dato: Side nr.: 1 af 6 Aviator, Aalborg ADRESSE: Erik Nørskov Råensvej 4 Svæveflyveklub 9000 Aalborg FORMAND Erik Nørskov TLF: KONTAKTPERSON: Erik Nørskov TLF.: SVÆVEFLYVEPLADS Vesterhimmerlands Flyveplads, Års TLF. KLUBHUS TLF. FLYVEPLADSLEDELSE: Billund ADRESSE: Koldingvej 5, Box 7 Svæveflyveklub 7190 Billund FORMAND Johnny Reichstein Jensen TLF: KONTAKTPERSON: Sven Møller Andersen TLF.: SVÆVEFLYVEPLADS TLF. KLUBHUS TLF. FLYVEPLADSLEDELSE: Fr.sund-Fr.værk ADRESSE: Ellehammervej, 14 Postboks 164 Flyveklub 3600 Frederikssund FORMAND Jakob Hjort Hansen TLF: KONTAKTPERSON: Jakob Hjort Hansen TLF.: SVÆVEFLYVEPLADS Frederikssund TLF. KLUBHUS TLF. FLYVEPLADSLEDELSE: Fyns ADRESSE: Flemming Banke, Ivarsvej 39 Svæveflyveklub 5200 Odense V FORMAND Flemming Banke TLF: KONTAKTPERSON: Lars Heskjær TLF.: SVÆVEFLYVEPLADS Vøjstrup TLF. KLUBHUS TLF. FLYVEPLADSLEDELSE: Herning ADRESSE: Skinderholmvej 7 Svæveflyveklub 7400 Herning FORMAND Anders Husted Madsen TLF: KONTAKTPERSON: Anders Husted Madsen TLF.: SVÆVEFLYVEPLADS Herning Flyveplads Skinderholm TLF. KLUBHUS TLF. FLYVEPLADSLEDELSE: Holstebro ADRESSE: Sognstrupvej 17 A Flyveklub 7500 Holstebro FORMAND Lisette Sønderby Bertelsen TLF: KONTAKTPERSON: Lisette Sønderby Bertelsen TLF.: SVÆVEFLYVEPLADS Nr. Felding TLF. KLUBHUS TLF. FLYVEPLADSLEDELSE: Jysk Aero ADRESSE: Ib Overgaard Linåtoften 38 B, Sport 7451 Sunds FORMAND Ib Overgaard TLF: KONTAKTPERSON: Ib Overgaard TLF.: SVÆVEFLYVEPLADS Arnborg Svæveflyvecenter TLF. KLUBHUS TLF. FLYVEPLADSLEDELSE: Kalundborg ADRESSE: Eskebjergvej 92 Kaldred Flyveklub 4593 Eskebjerg FORMAND Jimmy Nielsen TLF: KONTAKTPERSON: TLF.: SVÆVEFLYVEPLADS Kalundborg Flyveplads Kaldred TLF. KLUBHUS TLF. FLYVEPLADSLEDELSE: SVÆVEFLYVEKLUBBER ADRESSE- OG TELEFONLISTE

98 ORGANISATION Gruppe: 298 Dato: Side nr.: 2 af 6 Kolding ADRESSE: Thomas Dantoft, Hovedgaden 11 Flyveklub 6621 Gesten FORMAND Thomas Dantoft TLF: KONTAKTPERSON: Thomas Dantoft TLF.: SVÆVEFLYVEPLADS Gesten TLF. KLUBHUS TLF. FLYVEPLADSLEDELSE: Landssvæveflyveklubben ADRESSE: FORMAND KONTAKTPERSON: SVÆVEFLYVEPLADS TLF. KLUBHUS Dansk Svæveflyver Union Svæveflyvecenter Arnborg, 7400 Herning TLF: TLF.: TLF. FLYVEPLADSLEDELSE: Lemvig ADRESSE: Ringkøbingvej 127 Rom Svæveflyveklub 7620 Lemvig FORMAND Knud Pedersen TLF: KONTAKTPERSON: Knud Pedersen TLF.: SVÆVEFLYVEPLADS Lemvig Flyveplads TLF. KLUBHUS TLF. FLYVEPLADSLEDELSE: Lindtorp ADRESSE: Niels Peder Fly Skivevej 121 Svæveflyveklub 7500 Holstebro FORMAND Niels Peder Fly TLF: KONTAKTPERSON: TLF.: SVÆVEFLYVEPLADS Lindtorp Flyveplads TLF. KLUBHUS TLF. FLYVEPLADSLEDELSE: Lolland-Falster ADRESSE: Bøje Hansen Lolland Falster Airport Svæveflyveklub 4970 Rødby FORMAND Sasha Savic TLF: KONTAKTPERSON: Lynge Christiansen TLF.: SVÆVEFLYVEPLADS Lolland Falster Airport TLF. KLUBHUS TLF. FLYVEPLADSLEDELSE: Midtsjællands ADRESSE: Tom Refsgard Jørgensen, Grønningen 30 Svæveflyveklub 4293 Dianalund FORMAND Tom Refsgaard Jørgensen TLF: KONTAKTPERSON: Johannes Brorsen Albertsen TLF.: SVÆVEFLYVEPLADS Slaglille TLF. KLUBHUS TLF. FLYVEPLADSLEDELSE: Nordjysk ADRESSE: Tejs Karup Bogfinkevej 31 Svæveflyveklub 9352 Dybvad FORMAND K Teis Karup TLF: KONTAKTPERSON: K Teis Karup TLF.: SVÆVEFLYVEPLADS Ottestrup TLF. KLUBHUS TLF. FLYVEPLADSLEDELSE: Nordsjællands ADRESSE: Kurreholmvej 39 Svæveflyveklub 3330 Gørløse FORMAND Bonni Kryger TLF: SVÆVEFLYVEKLUBBER ADRESSE- OG TELEFONLISTE

99 ORGANISATION Gruppe: 298 Dato: Side nr.: 3 af 6 KONTAKTPERSON: Torben Søemod TLF.: SVÆVEFLYVEPLADS Gørløse Svæveflyvecenter TLF. KLUBHUS TLF. FLYVEPLADSLEDELSE: STARTSTED Polyteknisk ADRESSE: Danmarks Tekn. Universitet Bygning 237 Flyvegruppe 2800 Lyngby FORMAND Kim Cecilia Zambrano TLF: KONTAKTPERSON: TLF.: SVÆVEFLYVEPLADS Kalundborg Flyveplads Kaldred TLF. KLUBHUS TLF. FLYVEPLADSLEDELSE: SG-70 ADRESSE: Fasterholtvej 10 Arnborg 7400 Herning FORMAND Niels Ternholt-Pedersen TLF: KONTAKTPERSON: Niels Ternholt-Pedersen TLF.: SVÆVEFLYVEPLADS Svæveflyvecenter Arnborg TLF. KLUBHUS TLF. FLYVEPLADSLEDELSE: Silkeborg ADRESSE: Michael Fog Østboulevarden 11 D, 4 Flyveklub 8000 Århus C FORMAND Jens Fuglesang Christensen TLF: KONTAKTPERSON: Steffen Elberg TLF.: SVÆVEFLYVEPLADS Christianshede TLF. KLUBHUS TLF. FLYVEPLADSLEDELSE: Skive ADRESSE: Stensbjergvej 2 Svæveflyveklub 7840 Højslev FORMAND Niels Arild Jakobsen TLF: KONTAKTPERSON: Alf Søe-Knudsen TLF.: SVÆVEFLYVEPLADS Skive Lufthavn (EKSV) TLF. KLUBHUS TLF. FLYVEPLADSLEDELSE: Fsn. Skrydstrup ADRESSE: Henrik Buur Rasmussen Friggsvang 11 Svæveflyveklub 6500 Vojens FORMAND Henrik Buur Rasmussen TLF: KONTAKTPERSON: Kaj Ove Rasmussen TLF.: SVÆVEFLYVEPLADS Flyvestation Skrydstrup TLF. KLUBHUS /2145 TLF. FLYVEPLADSLEDELSE: Svævethy ADRESSE: Thomas Christensen, Klitmøllervej 36, 7700 Thisted FORMAND Thomas Christensen, Klitmøllervej 36, 7700 TLF: Thisted KONTAKTPERSON: Thomas Christensen TLF.: SVÆVEFLYVEPLADS Morsø Flyveplads Tødsø TLF. KLUBHUS TLF. FLYVEPLADSLEDELSE: Sønderjysk ADRESSE: Hellevadsvej 28 Flyveklub 6230 Rødekro FORMAND Jørgen Korsgaard TLF: KONTAKTPERSON: Jørgen Korsgaard TLF.: SVÆVEFLYVEPLADS Rødekro TLF. KLUBHUS TLF. FLYVEPLADSLEDELSE: SVÆVEFLYVEKLUBBER ADRESSE- OG TELEFONLISTE

100 ORGANISATION Gruppe: 298 Dato: Side nr.: 4 af 6 Tølløse ADRESSE: Sønderstrupvej 136 Flyveklub 4360 Kirke-Eskilstrup FORMAND Anders Madsen TLF: KONTAKTPERSON: Anders Madsen TLF.: SVÆVEFLYVEPLADS Tølløse TLF. KLUBHUS TLF. FLYVEPLADSLEDELSE: Tønder ADRESSE: Flyvepladsvej 1 Flyveklub 6270 Tønder FORMAND Gunnar Hansen TLF: KONTAKTPERSON: Gerhard Nissen TLF.: SVÆVEFLYVEPLADS Tønder Flyveplads TLF. KLUBHUS TLF. FLYVEPLADSLEDELSE: Vejle ADRESSE: Postboks 171 Svæveflyveklub 7100 Vejle FORMAND Per Givskov Kristensen TLF: KONTAKTPERSON: TLF.: SVÆVEFLYVEPLADS Hammer TLF. KLUBHUS TLF. FLYVEPLADSLEDELSE: Vestjyllands ADRESSE: Steffen Kousgaard, Ådalsgade 15, Vorgod Svæveflyveklub 6920 Videbæk FORMAND Steffen Kousgaard TLF: KONTAKTPERSON: Arne Simonsen TLF.: SVÆVEFLYVEPLADS Ejstruphede TLF. KLUBHUS TLF. FLYVEPLADSLEDELSE: Vestjysk ADRESSE: Mads Leth,Skoleparken 53,Næsbjerg Svæveflyveklub 6800 Varde FORMAND Mads Leth TLF: KONTAKTPERSON: TLF.: SVÆVEFLYVEPLADS Bolhedevej 6, 6800 Varde TLF. KLUBHUS TLF. FLYVEPLADSLEDELSE: Viborg ADRESSE: Postboks 248 Svæveflyveklub 8800 Viborg FORMAND Thomas Mathiasen TLF: KONTAKTPERSON: Thomas Mathiasen TLF.: SVÆVEFLYVEPLADS Viborg Flyveplads TLF. KLUBHUS TLF. FLYVEPLADSLEDELSE: Østsjællands ADRESSE: Nymarksvej 30 Flyveklub 4683 Rønnede FORMAND Søren Sarup TLF: KONTAKTPERSON: Ulrik Friis Jensen TLF.: SVÆVEFLYVEPLADS Kongsted TLF. KLUBHUS TLF. FLYVEPLADSLEDELSE: Århus ADRESSE: Bavnehøjvej 11 Svæveflyveklub 8381 Tilst FORMAND Michael Rasmussen TLF: KONTAKTPERSON: Michael Rasmussen TLF.: SVÆVEFLYVEPLADS TLF. KLUBHUS TLF. FLYVEPLADSLEDELSE: SVÆVEFLYVEKLUBBER ADRESSE- OG TELEFONLISTE

101 ORGANISATION Gruppe: 298 Dato: Side nr.: 5 af 6 Dansk Svæveflyver Union Dansk Svæveflyvehistorisk Klub ADRESSE: Fasterholtvej 10 Arnborg 7400 Herning FORMAND Poul Bruun Hørup TLF: KONTAKTPERSON: Dansk Svæveflyver Union TLF.: SVÆVEFLYVEPLADS Svæveflyvecenter Arnborg TLF. KLUBHUS FLYVEPLADSLEDELSE TLF.: ADRESSE: Svæveflyvecenter Arnborg 7400 Herning FORMAND Johannes Lyng TLF: KONTAKTPERSON: Niels Ebbe Gjørup TLF.: SVÆVEFLYVEPLADS Lønstrup TLF. KLUBHUS TLF. FLYVEPLADSLEDELSE: SVÆVEFLYVEKLUBBER ADRESSE- OG TELEFONLISTE

102 ORGANISATION Gruppe: 298 Dato: Side nr.: 6 af 6 Klub nr. Klubnavn Svæveflyveplads adresse 1 Aviator, Aalborg Svæveflyveklub Vesthimmerl. Flyvepl, Aggersundvej Aars 2 Billund Svæveflyveklub 6 Fr.sund-Fr.værk Flyveklub Ellehammervej Frederikssund 7 Fyns Svæveflyveklub Vøjstrupvej 19 A 5672 Broby 8 Herning Svæveflyveklub Skinderholmvej Herning 10 Holstebro Svæveflyveklub Sognstrupvej 17 A, Nr. Felding 7500 Holstebro 11 Jysk Aero Sport Fasterholtvej 10, Arnborg 7400 Herning 12 Kalundborg Flyveklub Eskebjergvej 92, Kaldred 4593 Eskebjerg 14 Kolding Flyveklub Gesten Kærvej Gesten 15 Landssvæveflyveklubben Fasterholtvej 10, Arnborg 7400 Herning 16 Lemvig Svæveflyveklub Ringkøbingvej 127, Rom 7620 Lemvig 13 Lindtorp Svæveflyveklub Donskærvej 4, Linde 7600 Struer 17 Lolland-Falster Svæveflyveklub Lolland Falster Airport 4970 Rødby 19 Midtsjællands Svæveflyveklub Mosekjærsvej Fjenneslev 20 Nordjysk Svæveflyveklub Understedvej Sæby 21 Nordsjællands Flyveklub Kurreholmvej Gørløse 22 Polyteknisk Flyvegruppe Eskebjergvej 92, Kaldred 4592 Eskebjerg 24 SG-70 Fasterholtvej 10, Arnborg 7400 Herning 25 Silkeborg Flyveklub Flyvervej 3, Christianshede 7441 Bording 26 Skive Svæveflyveklub Stensbjergvej Højslev 27 Fsn. Skrydstrup Svæveflyveklub Flyvestation Skrydstrup 6500 Vojens 29 Svævethy Mejerivej 13, Tødsø 7900 Nykøbing Mors 30 Sønderjysk Flyveklub Rødekro Flyveplads, Hellevadvej Rødekro 31 Tølløse Flyveklub Sønderstrupvej Kr. Eskilstrup 50 Tønder Flyveklub Flyvepladsvej Tønder 32 Vejle Svæveflyveklub Nørremarksvej Tørring 33 Vestjyllands Svæveflyveklub Højbyvej 14, Ejstrup 6900 Skjern 34 Vestjysk Svæveflyveklub Bolhedevej Varde 35 Viborg Svæveflyveklub Vedsøvej Viborg 38 Østsjællands Flyveklub Nymarksvej 30, Kongsted 4683 Rønnede 40 Aarhus Svæveflyveklub Bavnehøjvej 11, True 8381 Tilst 90 Dansk Svæveflyver Union Fasterholtvej 10, Arnborg 7400 Herning 91 Dansk Svæveflyvehistorisk Klub Fasterholtvej 10, Arnborg 7400 Herning SVÆVEFLYVEKLUBBER ADRESSE- OG TELEFONLISTE

103 Adresse- og telefonliste Gruppe: 299 Dato: Side nr.: 1 af 4 NAVN Adresse BY Mobiltlf. Alan Bach Stovbyparken Væggerløse bacherne<at>gmail.com Alf Soe-Knudsen Stolpedalsvej 61A v Aalborg papirflyver<at>yahoo.com Anders Madsen Kirkevænget Kirke-Eskilstrup anders<at>blanik.dk Anders Møller Andersen Wiegårdsvej Hobro anders.moller.andersen<at>live.dk Arne Christensen Tanzaniavej Slagelse christensen<at>hus.dk Arne H Olsen Leth Ellehammervej Frederikssund arne.henning.olsen.leth<at>skolekom.dk Arnold Mikkelsen Peder Madsensvej Ruds-Vedby arnold.mikkelsen<at>mail.dk Benny Graves Kalundborgvej Kalundborg benny.graves<at>privat.dk Benny Strand Pilegårds Vænge Ishøj mail@benny-strand.dk Bent Harry Jensen Monradsvej Maribo bebe<at>mknet.dk Bent Holgersen Hvedevænget Vejen holgersen<at>vejen-net.dk Bent Karlsson Højgaardsvej Vojens bent.karlsson<at>dsvu.net Bent Kristensen Vasen Holstebro bkvasen6<at>post11.tele.dk Bent Riisgaard Jørgensen Flinterupvej Store Fuglede bent<at>asw20.dk Bent Sander Hedebakken Viborg bs<at>bmbnet.dk Birgitte Ørskov Engen Sdr. Felding birgitte55<at>hotmail.com Bjarne Bredahl Bertelsen Ejbydalsvej Glostrup BBr<at>paradis.dk Bo Christiansen Plantagevej Østermarie foresterboc<at>treesale.dk Bøje Hansen Vestervej Holeby bojha<at>lolland.dk Carl Henry Kristiansen Hindbærvej Slagelse chk<at>cdnet.dk Carl Hilbert Christensen Brønderslevvej Frederikshavn hilbert<at>christensen.tdcadsl.dk Dan Møller Andersen Aalholmvej Herning dan_ma<at>mail.dk Edvin Thomsen Roskildevej Bording edvin<at>pedersen.mail.dk Erik Døssing Jensen Nørregade Tjele ed<at>d-p-t.dk Erik Jensen Strøvej Skævinge erikjensen<at>newmail.dk Erik Leander Nielsen c/o Lisette Bertelsen 7500 Holstebro ele<at>temp-team.se Erik Nørskov Råensvej Aalborg erik.norskov<at>stofanet.dk Erling Glintborg Jensen Fjordkær Erslev ejmors<at>mail.dk Felipe Cvitanich Carl Danfeldts Alle Rødovre fcvitanich<at>gmail.com Finn Friis Elmevej Glumsø ingenmail<at>dsvu.net Finn Pallisgaard Jensen Trinbrætvej Viborg anna-finn<at>mail.dk Finn Tindal Christensen Nøddevej Nordborg finntindal<at>live.com Frank Drinhaus Prangerager Vejle Ø. fradr<at>dongenergy.dk Frank Segato Katholmvej 5b 4700 Næstved fas54<at>live.dk Frans Otto Pløger Bæverdalen Hillerød frpl<at>post5.tele.dk Freddy Vincent Andersen Rusgårdsbakke Ringsted vika<at>arkinet.dk Hans Bo Poulsen Herredsvej Aars poulsenbo<at>yahoo.com Hans Chr Hoeck Jernbanegade 21, 2.th Aalborg hchoeck<at>gmail.com Hans Jensen Løvsangervej Vojens vojens<at>air-transport.dk Hans Jørn Laursen Tindbjergvej Silkeborg hjl<at>vmplast.dk Hans Ole Madsen Syrenvej Broby ole<at>bollo.dk Harry F Jensen Heltoften Nykøbing M. hf3<at>mail.dk Adresse- og telefonliste

104 Adresse- og telefonliste Gruppe: 299 Dato: Side nr.: 2 af 4 NAVN Adresse BY Mobiltlf. Helge Hald Stenbjergvej Aalborg Ø. hh<at>h-hald.dk Helmuth Egsgaard Anne-Maries Vej 11B 7400 Herning helmuth<at>fibermail.dk Nielsen Henning C Hansen Strædet Frederikssund hi<at>post.tele.dk Henning Sørensen Tulstrupvej Ry ingenmail<at>dsvu.net Henrik Bill Bøgevej Vejen hbill<at>hbill.dk Henrik Gormsen Hyldevej Bevtoft gummes<at>hotmail.com Ingo Dierker Heider See 13, Deutschland ognisalto<at>t-online.de Jacob Graae Margrethegårdsvej Løjt, Aabenrå jg808c<at>gmail.com Jakob Evald Brønderslev Alle Kastrup jakobevald<at>yahoo.dk Jan Hald Dannevang 416, 1.sal 3480 Fredensborg Janhald<at>rocketmail.com Jan Peter Bagge Kløvervangen Stenløse jan.bagge<at>mail.dk Jan Schmeltz Pedersen Tunet Allerød janschmeltz<at>hotmail.dk * Jan Sneholm Hansen Poppelvej Rønnede faergegaard<at>mail.tele.dk Jan Walter Gevad Jægervænget Vipperød dg600<at>mail.dk Jens Chr Pedersen Stationsgade Risskov jcp<at>terma.com Jens Dancker-Jensen Mozartsvej Aalborg SV jdj<at>noea.dk Jens Erik Holm P.L. Halds Vej Thisted eojeh<at>it.dk Jens Peter Jensen Regstrupparken Regstrup jensenb7<at>gmail.com Jens Ribe Ehlers Ferren Syd Blokhus ehlersjens<at>hotmail.com Jens Rytter Petersen Aprilvej Herlev jens_rytter<at>privat.dk Jens Vad Binderup Engdraget Køge x7-bin<at>hotmail.com Jeppe Sørensen Helsingevej 48 A 2830 Virum js<at>elbil.net Jesper Mølbak Jadevej Gistrup jesper<at>xn--mlbak-vua.net Jesper Theil Petersen Agerbølparken Give jespertheil23<at>hotmail.com Johannes Lyng Ved Slugten Jelling bjlyng<at>jellingnet.dk Johnny Friis Andresen Toftegårdsvej Varde andresen.varde<at>mail.dk Johnny Reichstein Horskærvej Vamdrup jrjmsp<at>mail.dk Jensen Jørgen Friis Køgevej Herning pjuk<at>live.dk Jørgen Hald Bollervej Horsens bollerauto<at>mail.tele.dk Jørgen M Lundbeck Jyttevej Skovlunde jorgen<at>lundbeck1.dk Jørgen Møller Nielsen Ø. Parkvej Ringsted jmn<at>surfpost.dk Jørgen Peder Jensen Rosenvænget Herning jpj<at>dumed.dk Jørgen Steen Hansen Hovedgaden Fakse Ladepl. familien-jish<at>fakse-ldp.dk Jørgen Østergaard Fårdalsvænget Silkeborg jorgen.jorgensen<at>energimail.dk Jørgensen Jørgen Ærenlund Olsen Bogensevej Odense N j.olsen<at>nalnet.dk Kaj Hansen P. Malmkjærsvej Silkeborg kaj.helga<at>mail.dk Kaj Hvolgård Pedersen Solvænget Ribe kajhp<at>post.tele.dk Kevin Assenbjerg Egelunden Give kevin_assenbjerg<at>hotmail.com Kim Bjørn Poulsen Herredsvej Aars kimbjoern<at>cafeer.dk Kjeld Pedersen Hjejlen Tønder kjeldpedersen112<at>gmail.com Klaus Thorsen Langs Hegnet Lyngby klt<at>byoghavn.dk Klaus Vang Petersen Floraparken Haslev kv<at>klaus-vang.dk Knud Kristensen Fullasvej Hjørring knudogbodil<at>privat.dk Adresse- og telefonliste

105 Adresse- og telefonliste Gruppe: 299 Dato: Side nr.: 3 af 4 NAVN Adresse BY Mobiltlf. Knud Møller Herregårdsparken 3,2 Tv 7400 Herning Knud-lise<at>os.dk Knud Pedersen Ringgade Lemvig kpe<at>post3.tele.dk Kurt Jaenicke Kirkevej Tinglev kurt<at>jaenicke.dk Lars Pavia Rosing Jupitervej Brønderslev larsogkaren<at>mail.dk Lars Sverre Rasmussen Kristoffersvej Ringsted larssverrerasmussen<at>gmail.com Lars T Bentsen Horsbred Vallensbæk l.bentsen<at>tdcadsl.dk Leo J Lassen Sabroesvej 4 st. dør Herning leo31<at>mail.dk Lynge Christiansen Skelby Møllevej Gedser lynge.c<at>gmail.com Mads Leth Skoleparken Varde mads<at>toftegaarden.dk Mads Lykke Jomfru Ingefredsvej Vejle maly<at>privat.dk Martin Brændegaard Reventlowsvej 50, 3.tv Odense C braendegaard<at>gmail.com Hansen Martin Riis Nielsen Gammelvold Vils vangsborg<at>mail.dk Michael Kortbek c/o Peder Kortbek 7900 Nykøbing M michaelkortbek<at>gmail.com Michael Kristensen Teglvej Hjørring mk<at>dsvu.net Michael Niclasen Olsen Kelsted VeksøSjælland moxbk<at>yahoo.dk Michael Rasmussen Christen Købkes Gade 6, 8000 Aarhus C MR<at>proshopeurope.com 1.th. Mogens Møller Nærum Vænge Nærum mogens.moller<at>yahoo.dk Morten Carlsen Møllegade Stubbekøbing amcsenior<at>gmail.com Morten Elmeros Vester Altanvej 4, 3.th Randers elmeros<at>mail.tele.dk Morten Gamborg Vestergade Bække morten<at>koldingflyveklub.dk Nørgaard Morten Habekost Jensen Rylevej Greve Strand info<at>dan-glide.dk Morten Hugo Bennick Skovlyvænget Hørsholm MHB<at>FLSMIDTH.COM Morten Stoltze Ndr. Ullerupvej Give m.stoltze<at>gmail.com Morten Utzon Gullfossgade 1, København S mu<at>c.dk Nicolai Rosenkilde Slotsgade 22, 2.th 9000 Aalborg nullermand80<at>hotmail.com Larsen Niels Chr Holck Padborgvej Køge niels.holck<at>webspeed.dk Niels Christian Olesen Østergade Ikast nco<at>webspeed.dk Niels Ebbe Gjørup Seglen Viborg negjoerup<at>mail.dk Niels Erik Skærlund Nordbækvej Egtved godawdo<at>post.tele.dk Niels Peder Hjerrild Højmarken Egtved npm<at>sde.dk Møller Nils de Voss Skovvej Hadsund NDV<at>TDCADSL.dk Ole Arndt Lupinparken Kolding arndt.ole<at>gmail.com Ole Gellert Andersen Zeisesvej Haderslev Olefss<at>mail.dk Ole Møller Andersen Hundshøjvej Stenløse oma<at>tdcadsl.dk Ole Randrup Christensen Porsager Albertslund och<at>brf.dk OleTermansen Kuldbjergvej Jelling mon<at>teliamail.dk Ove Bennike Hillersborg Mirabellevej Holstebro obh<at>direkte.org Ove Dahl Jørgensen Huholt Sønderborg odj<at>danfoss.com Ove Hartmann Nielsen Køgevej 8 B 4690 Haslev ous<at>dlgmail.dk Palle Krantz Jensen Aabakken Roskilde pallej<at>post10.tele.dk Adresse- og telefonliste

106 Adresse- og telefonliste Gruppe: 299 Dato: Side nr.: 4 af 4 NAVN Adresse BY Mobiltlf. Peer Nørgård Larsen Hindborgvej Skive pnl<at>privat.dk Per Kragsø Jensen Leharsvej Holstebro Per.Kragsoe<at>Skat.dk Per Pindstrup Toft Kærvej Slangerup pk.toft<at>get2net.dk Peter Brøchner Møllebakken Vojens kpihlpbc<at>post.tele.dk Christiansen Peter Kristian Andersen Æblehaven Dronninglund petera<at>nordfiber.dk Peter Marius Jensen Moltrupvej Haderslev peterj<at>moltrupvej.dk Peter Meilhede Hansen Bøgomvej Vejle peter<at>meilhede.dk Poul Bruun Hørup Ryttergårdsvej 34, 3.mf Farum hoerup<at>post4.tele.dk Poul G Jørgensen Tranevej Rønnede smedenpoul<at>gmail.com Poul Kjærgaard Pedersen Enemærket Risskov pkp<at>pkp-loesninger.dk Povl Erik Anker Sejbjerg Lemvig pea<at>bang-olufsen.dk Preben Bruhn Jensen Stæremosen Gilleleje prebenbruhn<at>gmail.com Rasmus Heide Toeltvej Fredensborg altialt<at>yahoo.com Robert S. Nielsen Nørre Hvamvej Holstebro dsl476938<at>vip.cybercity.dk Steen Elmgaard Klokkergårdsvej Holmegård steen1000<at>gmail.com Steffen Elberg Præsteengen Them steffen.elberg<at>gmail.com Steffen Pedersen Storegade Ejby splsa<at>mail.dk Stig Hvolgaard Pedersen Vestre Ringgade 48, 6000 Kolding hvolgaard<at> .dk st.th. Stig Thorn Skivholmevej Sabro Stigthorn<at>gefiber.dk Stig Øye Mosegaardsvej 9, 1.tv Gentofte s.oye<at>webspeed.dk Sven Møller Andersen Bramdrupvej Egtved svenma<at>aaganet.dk Søren Grum-Schwensen Langelundsvej Ikast sgrum-s<at>mail.dk Søren Guldborg Jensen Støvringparken 15, 1.tv Støvring soeren.guldborg<at>gmail.com Søren Lohse Åvang Hillerød s.aavang33<at>gmail.com Thomas B. Bugge Luleåvej Ringkøbing gliderpilottv<at>gmail.com Villadsen Thomas Boyhus Jensen Peter Bangs Vej Valby TxJensen<at>image.dk Thomas Dybdahl Dantoft Hovedgaden Gesten thomasdantoft<at>hotmail.com Thomas Hørdum Lærkevej Bjerringbro tnt<at>paradis.dk Sørensen Thomas Leander Hjulkronen Holstebro thomas<at>leander-agency.dk Poulsgaard Thomas Nielsen Tvedvej 129, Kolding tnielsen,.dk<at>gmail.com Torben Simonsen Råbroparken Smørum torben.simonsen<at>starair.dk Torben Solberg Præstevænget Spentrup torben.solberg<at>skylin .dk Uffe Edslev Aabenraavej Silkeborg uffe<at>wendtland-edslev.dk Uffe Ravnholt Møllel ken Middelfart ravnholt<at>profibermail.dk Christensen Ulrik Eilert Nymarksvej Rønnede ulrik<at>eilert.dk Ulrik Sørensen Anders Postmans väg 29 0 ventus<at>telia.com Øjvind Kirkeby Frank Henrik Hertz vej Aabyhøj ojvind.frank<at>velux.com Adresse- og telefonliste

107 FORSIKRINGER Gruppe: 310 Dato: Side nr.: 1 af 8 FORSIKRINGER - OVERSIGT Forsikringer i Dansk Svæveflyver Union Oversigt over forsikringer med relevans for DSvU, DSvUs klubber og deres medlemmer. DSvUs klubber har et stort ansvar på mange områder, og det kan være vanskeligt for en klubleder at overskue alle forsikringsbehov for klubben. En del af klubbernes ansvar over for tredje mand er dækket gennem en kollektiv forsikringsaftale mellem DGI/DIF og forsikringsselskabet TRYG. Denne oversigt tjener til at give klublederne et overblik over, hvilke forhold, klubberne bør forsikre sig imod og på hvilke områder, der allerede er tegnet forsikringer for klubberne gennem DGI/DIF. Er klubben ejer af en selvstændig juridisk enhed, f.eks. et selskab der sælger flybenzin fra tankanlæg på flyvepladsen, skal der tegnes separate forsikringer for dette selskab. Yderligere oplysninger kan indhentes ved DSvU, DIF eller TRYG Der er tegnet 5 kollektive forsikringer i TRYG: 1. Arbejdsskadeforsikring lovpligtig 2. Arbejdsskadeforsikring frivillig. (Dækker bestyrelsesmedlemmer, udvalgsmedlemmer og holdledere m.fl.) 3. Erhvervsansvarsforsikring herunder spilansvar samt ansvarsforsikring for instruktører og materielkontrollanter 4. Retshjælpsforsikring 5. Kollektiv rejseforsikring Forsikringer, som klubberne selv skal/bør tegne: 6. Ansvarsforsikring for Fly - lovpligtig 7. Kaskoforsikring fly 8. Passageransvarsforsikring (lovpligtig for alle fly med passagersæde og MTOM 500 kg) 9. Kaskoforsikring transportvogne 10. Forsikring jordmateriel, herunder motoransvar for selvkørende maskiner 11. Bygningsforsikring, brandforsikring og anden bygningsbeskadigelse 12. Indbo / Løsøreforsikring Forsikringer, som klubben kan tegne: 13. Kollektiv ulykkesforsikring for medlemmer 14. Flyvestævneforsikring 15. Ansvarsforsikring for arrangementer uden for DIF / DSvU FORSIKRINGER - OVERSIGT

108 FORSIKRINGER Gruppe: 310 Dato: Side nr.: 2 af 8 Forsikringer, som medlemmet selv bør tegne: 16. Privat heltidsulykkesforsikring 17. Privat indboforsikring Anmeldelse af skader 1. ARBEJDSSKADEFORSIKRING - LOVPLIGTIG Forsikringen er tegnet for samtlige personer, der er ansat i DIF-regi, og sikrer at klubber og forbund er dækket ind i de situationer, hvor der kan ydes erstatning efter Lov om Forsikring mod følger af arbejdsskade. Arbejdsskadeforsikringen dækker følger af uheld, der opstår, mens den ansatte arbejder for klubben. Arbejdet behøver ikke at være lønnet, men generelt kan siges, at den opgave der udføres, må ikke være en almindelig del af foreningens aktiviteter. Forsikringen dækker ikke professionelle og andre ligestillede kontraktansatte idrætsudøvere. For disse skal tegnes selvstændig forsikring, men dette er pt. ikke aktuelt for DSvU. I henhold til loven dækkes: Sygebehandling, optræning og hjælpemidler Varigt tab af erhvervsevne Godtgørelse for varige men Dødsfald Brilleskader. Hvornår er det en arbejdsskade? Dette er et af de vanskelige områder at definere, men hvis der opstår tvivl indsendes anmeldelsen til vurdering i Arbejdsskadestyrelsen. Generelt kan siges, at arbejdet altid skal ligge ud over, hvad der er normalt for foreningens medlemmer. Følgende konkrete eksempler kan måske skabe en vis klarhed på området, men er kun vejledende, idet hver enkelt sag vurderes specifikt af Styrelsen. Træner/instruktør: En træner/instruktør får en skade på hånden og varigt men i forbindelse med håndteringen af en følgebåd, der falder ned over hans hånd. Skaden anerkendes, da den skyldtes de forhold, han arbejdede under. Dommer: En dommer falder under en fodboldkamp så uheldigt, at han pådrager sig varigt men. Skaden anerkendes, da den skyldtes de forhold, han arbejdede under. Medhjælper: En efterlønsmodtager er ved at efterse et skab i en skøjtehal, og bliver ramt i øjet af en vildfaren ishockeypuck. Han fungerer som tilsynsførende i hallen. Synet på øjet mistes. Skaden anerkendes, da den skyldtes de forhold, han arbejdede under. FORSIKRINGER - OVERSIGT

109 FORSIKRINGER Gruppe: 310 Dato: Side nr.: 3 af 8 Kursus: En person bliver sendt på kursus af sin klub, og han kommer til skade under en håndboldkamp i forbindelse med kurset. Skaden anerkendes, da han var sendt på kursus på foranledning af klubben. Medlemmer: Medlemmer i en klub bliver indkaldt til arbejdsweekend (fri tilmelding), hvor de skal ordne klubhus, bygge et skur, lave flisearbejde, beskære buske/træer o.lign. Arbejdet falder udenfor, hvad der er normalt for et medlem af en klub, så hvis et medlem kommer til skade, vil han/hun være dækket af forsikringen. Ikke omfattet: Når medlemmer eller bestyrelsesmedlemmer af en forening udfører arbejde, der er sædvanlig for disse grupper, er de ikke omfattet af loven. Pligtarbejde En skade som opstår under et arbejde, som udføres som pligtarbejde, kan ikke anerkendes som en arbejdsskade. Ved pligtarbejde forstås et arbejde, som udføres af et medlem med baggrund i, at der er pligtarbejde beskrevet i klubbens vedtægter eller andre bestemmelser, eller qua en generalforsamlingsvedtagelse, d.v.s. arbejdet er en normal aktivitet i forbindelse med det at være medlem af den pågældende forening. Til gengæld kan følgerne af en sådan ulykke dækkes ind via en ulykkesforsikring. Specielle forhold Hvis Arbejdsskaden definerer skaden som arbejdsskade, er dækningen i henhold til lovgivningen om arbejdsskade, og den dækning er ikke særlig stor. Man skal være opmærksom på, at når skaden er defineret som arbejdsskade, dækker fritidsulykkesforsikringen ikke uanset, det er frivilligt arbejde, man udfører i fritiden. Den situation kan altså opstå, at man tror sig og sin familie fint dækket med en fritidsulykkesforsikring, og så pludselig ved et ulykkestilfælde opdager, at dette ikke er tilfældet. Det kan derfor varmt anbefales, at man tegner en heltidsulykkesforsikring. Det er arbejdsskadesstyrelsen, der i tvivlstilfælde afgør, om en ulykke i klubben er en arbejdsskade. 2 ARBEJDSSKADEFORSIKRING, FRIVILLIG For den store gruppe frivillige ledere, der af lovmæssige årsager ikke er omfattet af Lov om Arbejdsskadesikring, har der i en årrække været tegnet en kollektiv ulykkesforsikring. I forbindelse med forsikringernes fornyelse 1. januar 2005 træder der en ny dækning i kraft for denne gruppe. Den tidligere kollektive ulykkesforsikring bliver erstattet af en frivillig arbejdsskadeforsikring, der stiller denne personkreds som var man omfattet af loven. Det betyder, at man i skadetilfælde er berettiget til erstatning efter de samme regler og med de samme forsikringselementer og forsikringssummer som gælder for arbejdsskadeforsikringen. Bemærk hvad der er skrevet om personlige ulykkesforsikringer under Specielle forhold vedrørende den lovpligtige arbejdsskadeforsikring. FORSIKRINGER - OVERSIGT

110 FORSIKRINGER Gruppe: 310 Dato: Side nr.: 4 af 8 Forsikringen omfatter følgende personkreds: Bestyrelsesmedlemmer Medlemmer af faste udvalg valgt af generalforsamling eller udpeget af bestyrelsen Holdledere udpeget af bestyrelse, afdelingsbestyrelse eller sportsudvalg eller Andre udvalg godkendt af bestyrelsen Medlemmer der udfører et arbejde af et sådant omfang eller indhold, at det ikke giver ret til erstatning efter loven. Det er en forudsætning for dækningen at arbejdet skal ske i foreningens interesse. 3 ERHVERVSANSVARSFORSIKRING Forsikringen dækker det erstatningsansvar, foreningen kan pådrage sig i forbindelse med sine aktiviteter. Herunder ansvar som ejer eller bruger af den ejendom, aktiviteten drives fra. Endvidere dækker forsikringen det erstatningsansvar, som foreningen kan pådrage sig gennem sine ansatte og medlemmer. ANSVARSFORSIKRING FOR INSTRUKTØRER OG MATERIELKONTROLLANTER Forsikringen er omfattet af den kollektive erhvervsansvarsforsikring. Forsikringen dækker det erstatningsansvar, en instruktør eller materielkontrollant kan pådrage sig i forbindelse med søgsmål fra involverede personer eller efterladte til personer, som har været involveret i et havari, hvor årsagen kan henføres til forkert eller mangelfuld instruktion eller handling af instruktøren, eller at materielkontrollanten har overset en fejl i et fly. Skadetyper omfattet af forsikringen: Person/tingskader Motoransvar for ikke indregistrerede arbejdsmaskiner med motorkraft på mindre end 20 hk. Arrangøransvar i forbindelse med arrangementer af rent underholdende art f.eks. bankospil og sommerfester, der alene er arrangeret af en eller flere foreninger under DIF, således at der skal tegnes ansvarsforsikring hvis klubben har et arrangement med den lokale handelsstandsforening, bankoforening eller velgørende organisation. Produktansvar ved salg af sportstøj og ved kiosk- og cafeteriadrift, dog ikke når kiosk/cafeteria er bortforpagtet. Ud- og opgravning når der er indhentet tilladelse fra myndighederne. Brug af lifte, kraner og hejseværk Det emne, der løftes, er ikke dækket, men personer og ting der beskadiges af et nedfaldende emne er dækket. Spil til svævefly er dækket under denne forsikring for ansvar for nedfald af wire på tredjemands ejendom såfremt wiren ikke er knækket. - I tilfælde af wirebrud er det flyets ansvarsforsikring, som skal dække for den del af wiren, som droppes fra flyet. FORSIKRINGER - OVERSIGT

111 FORSIKRINGER Gruppe: 310 Dato: Side nr.: 5 af 8 Eksempler på undtagelser: Forsikringen dækker ikke: 1 Skade på egne ting, 2 Skade på lånte eller lejede ting/lokaler 3 Benyttelse/opbevaring af ting. BEMÆRK: Medlemmers personlige ejendele, herunder svævefly, som opbevares i klubhus, hangar eller andre af klubbens lokaler, er ikke dækket af forsikringen. 4 Ansvar for tab eller skade opstået ved bortkomst eller tyveri, fortsæt (Skade forvoldt med vilje) Hvornår er der erstatningsansvar? Kan det bevises, at en skade skyldes fejl eller forsømmelse hos foreningen eller dens hjælpere, (bestyrelse, trænere eller andre, der handler på foreningens vegne) er foreningen erstatningsansvarlig. Der er en selvrisiko på kr. 2000,00 pr. skade. 4. RETSHJÆLPSFORSIKRING Forsikringen dækker omkostninger i forbindelse med visse retslige konflikter, f.eks. i form af tvister med kommunen, fagretslige sager eller civilretslige sager mellem klubben og erhvervsliv. F.eks. kan nævnes en sag mod en nabo, som forurener gennem skorsten og klubbens bygninger og faciliteter dækkes med sod. Eller en sag mod en kantineforpagter, der ikke overholder f.eks. åbningstider i forpagtningskontrakt. Forsikringen dækker dog ikke tvister mellem klubber under DIF/DGI. 5. KOLLEKTIV REJSEFORSIKRING Forsikringen dækker ansatte og frivillige ledere, trænere og instruktører og personale samt sportsudøvere under rejse overalt i verden. Desuden dækkers medlemmer af internationale udvalg og lignende. Forsikringen supplerer den offentlige sygesikrings rejsesygeforsikring og private familieforsikringer. Bagageforsikringen dækker kun såfremt, der ikke er dækning via en privattegnet forsikring. 6. ANSVARSFORSIKRING FOR FLY - LOVPLIGTIG Inden indregistrering skal der tegnes obligatorisk lovpligtig flyansvarsforsikring. Forsikring kan tegnes i Nordisk Flyforsikring, hvor hovedparten af danske fly er forsikret. FORSIKRINGER - OVERSIGT

112 FORSIKRINGER Gruppe: 310 Dato: Side nr.: 6 af 8 7. KASKOFORSIKRING FLY DSvU har en aftale med GF-forsikring A/S Karlavej Odense N om kaskoforsikring af svævefly. Den daglige administration udføres af GF-Forsikringsklubben for svævefly, henvendelse herom til Ove Hillersborg (se gruppe 299) eller evt. gennem DSvU administration. Se endvidere gruppe PASSAGERANSVARSFORSIKRING Passageransvarsforsikring er lovbefalet for alle fly der anvendes til passagerflyvning. For fly der alene anvendes til uddannelsesbrug indenfor dansk FIR og som har MTOM < 500 kg, er den ikke lovbefalet, men DSvU anbefaler den alligevel til alle to- sædede fly for at undgå utilsigtet passagerflyvning med et fly uden den lovbefalede ansvarsforsikring. Forsikringen kan tegnes sammen med den obligatoriske lovpligtige flyansvarsforsikring, 9. KASKOFORSIKRING TRANSPORTVOGNE DSvU har en aftale med GF-forsikring A/S Karlavej Odense N om kaskoforsikring af transportvogne sammen med kaskoforsikringen for fly. Den daglige administration udføres af GF-Forsikringsklubben for svævefly, henvendelse herom til Ove Hillersborg (se gruppe 299) eller evt. gennem DSvU administration. Se endvidere gruppe Derudover tilbyder de fleste forsikringsselskaber kaskoforsikring til anhængere. Ansvarsforsikring af traileren er dækket af bilens ansvarsforsikring. Ved kørsel efter udenlandsk bil og ved kørsel i visse lande kan der være krav om separat ansvarsforsikring for traileren. 10. FORSIKRING JORDMATERIEL Selvkørende jordmateriel med mindre end 20 HK er motoransvarsforsikret under DIF s Erhvervsansvarsforsikring. Ansvar for spilwiren er omfattet af DIF s erhvervsansvarsforsikring. Alt øvrigt selvkørende jordmateriel skal ansvarsforsikres. Uden denne ansvarsforsikring er der ingen dækning for skade på 3. person eller ejendom. Selvkørende spil skal have motoransvarsforsikring. Jordmateriel bør endvidere være forsikret mod brand og tyveri. FORSIKRINGER - OVERSIGT

113 FORSIKRINGER Gruppe: 310 Dato: Side nr.: 7 af 8 Der gøres opmærksom på, at færdselsloven kræver kørekort til førere af motorkøretøjer, bil- eller traktorkørekort. 11. BYGNINGSFORSIKRING, BRANDFORSIKRING OG ANDEN BYGNINGSBESKADIGELSE Hus og grundejerforsikring bør tegnes for klubbens bygninger og grund. Forsikringen bør som minimum omfatte brand, stormskade, anden bygningsskade, svamp og insekt. Forsikringen kan omfatte forsikring af skjulte rør og kloak og stikledninger samt glas og sanitet. 12. INDBO / LØSØREFORSIKRING Klubben bør tegne en løsøreforsikring dækkende skader ved brand, vandledningsskader og tyveri. Forsikringen skal omfatte al indbo og løsøre, herunder også løst flyudstyr såsom faldskærme, GPS-udstyr, ladeudstyr og radioer, som opbevares i værksteder, hangarer og i klublokalerne. 13. KOLLEKTIV ULYKKESFORSIKRING FOR MEDLEMMER Det er meget individuelt om medlemmer har tegnet private heltids- eller fritidsulykkes forsikringer, men mange mennesker er ofte ikke dækket tilstrækkeligt i tilfælde af skade. Klubben kan evt. forhøre sig hos et forsikringsselskab, hvorvidt det er muligt for en klub at dække alle medlemmer ind under en sådan kollektiv ordning. En sådan beslutning vil naturligvis kræve en grundig drøftelse f.eks. på en generalforsamling, og bør nok gøres frivillig. Til gengæld er det værd at overveje at tegne en sådan forsikring, hvis medlemmerne udfører pligtarbejde, da de altså ikke dækkes af arbejdsskadeforsikringen. Såfremt der ikke tegnes en ulykkesforsikring, anbefales det, at klubben gør medlemmerne tydeligt opmærksom på, at de ikke kan anse sig for værende tilstrækkeligt forsikret i tilfælde af ulykker. 14. FLYSTÆVNEFORSIKRING Flystævneforsikring skal tegnes, såfremt man ønsker at afholde flystævne med flyvning uden for de normale kriterier, f. eks. Kunstflyvning og flyvning under normalt tilladt højde. Der skal endvidere indhentes tilladelse til flystævnet hos Statens Luftfartsvæsen samt den lokale politimester. 15. PRIVAT HELTIDSULYKKESFORSIKRING Det enkelte klubmedlem bør nøje overveje sine forsikringsmæssige behov i forbindelse med sin deltagelse i klubbens aktiviteter. En heltidsulykkesforsikring dækkende svæveflyvning må stærkt anbefales. Se stk. 1 sidste afsnit. Er man arbejdsløs skal man være heltidsulykkesforsikret for at være forsikringsdækket. FORSIKRINGER - OVERSIGT

114 FORSIKRINGER Gruppe: 310 Dato: Side nr.: 8 af 8 ANMELDELSE AF SKADER Anmeldelse af skader som falder ind under DIF s kollektive forsikringer sker til nærmeste TRYG kontor, eller pr. via DIF s hjemmeside. Anmeldelse af skader under DIF s rejseforsikring kan ske til (SOS International døgnåbent) Anmeldelse af skader som falder ind under kaskoforsikringen for fly og transportvogne skal anmeldes til Ove Hillersborg eller til Unionskontoret. Anmeldelse af skader som falder ind under flyansvarsforsikringen skal anmeldes til det respektive forsikringsselskab. Anmeldelse af skader til øvrige selskaber skal ske efter de respektive selskabers egne retningslinier. FORSIKRINGER - OVERSIGT

115 MATERIEL - VEDLIGEHOLDELSE Gruppe : 402 Dato : Side nr.: 1 (2) Statens Luftfartsvæsen Bestemmelser for Civil Luftfart BL 1-1 Bestemmelser om vedligeholdelse af luftfartøjer * Findes på SLV s hjemmeside på: Bemærk: * I BL en er medtaget visse bestemmelser fra Europaparlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1592/2002 (afløst af Forordning nr. 216/2008- red.) om fælles regler for civil luftfart og om oprettelse af et europæisk luftfartssikkerhedsagentur, Kommissionens forordning (EF) nr. 1702/2003 om gennemførelsesbestemmelser for luftdygtigheds- og miljøcertificering af luftfartøjer og dermed forbundet materiel, dele og apparatur og for certificering af konstruktionsog produktionsorganisationer, samt Kommissionens forordning (EF) nr om vedvarende luftdygtighed af luftfartøjsmateriel, -dele og - apparatur og om godkendelse af organisationer og personale, der deltager i disse opgaver. Ifølge artikel 189 i EØF-traktaten gælder en forordning umid-delbart i hver medlemsstat. Gengivelse af disse bestemmelser i BL en er udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningens umiddelbare gyldighed i Danmark. Følgende afsnit er relevante for svævefly: 1. Referencedokumenter 2. Definitioner 3. Anvendelsesområde 6. Luftfartøjer, der benyttes til privat-flyvning, der ikke er omfattet af afsnit 5, samt skoleflyvning med svævefly og balloner 7. Luftfartøjer omfattet af bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) nr. 1592/2002 (Forordning nr. 1592/2002 er senere afløst af forordning 216/ red.) 8. Dispensation 9. Straf 10. Ikrafttræden Følgende bilag er (kan være) relevante for svævefly: A. Vedligeholdelseskontrakt B. Frigivelse til flyvning C. Begrænset (forebyggende) ejerpilot vedligeholdelse HENVISNING TIL BL 1-1

116 MATERIEL - VEDLIGEHOLDELSE Gruppe : 402 Dato : Side nr.: 2 (2) Definition af en ejerpilot: I forbindelse med denne BL s definition af ejerpilot, henledes opmærksomheden på efterfølgende definition for svæveflyvere, der er medlemmer af DSvU. En ejerpilot er en pilot, der har gyldigt S-certifikat og er omskolet til pågældende type. Derudover skal mindst én af følgende betingelser være opfyldt: 1) Man skal selv eje flyet 2) Man skal være medejer i en gruppe, der ejer flyet 3) Hvis flyet er et klubfly, er man medejer, hvis man er aktiv medlem af klubben og DSvU. D. Vægt- og balanceopfølgning HENVISNING TIL BL 1-1

117 MATERIEL - LUFTDYGTIGHED Gruppe : 403 Dato : Side nr.: 1 (1) Statens Luftfartsvæsen Bestemmelser for Civil Luftfart BL 1-12 Bestemmelser om luftdygtighedsbevis og flyvetilladelse samt luftdygtighedskrav, generelt Findes på SLV s hjemmeside på: Følgende afsnit er relevante for svævefly: 1. Referencedokumenter 2. Definitioner 3. Anvendelsesområde 4. Generelt 5. Luftdygtighedsbevis 5.1 Gyldighedsperiode 5.2 Udstedelse 5.3 Fornyelse 5.4 Rettigheder 5.5 Ugyldighed 6. Flyvetilladelse 6.1 Flyvetilladelse til luftfartøjer, der er overført til EASA s ansvarsområde 6.2 Flyvetilladelse til Bilag II luftfartøjer med dansk standard- eller begrænset luftdygtighedsbevis 6.3 Flyvetilladelse til Bilag II luftfartøjer, som ikke kan få udstedt dansk standard- eller begrænset luftdygtighedsbevis 7. Luftdygtighedskrav og operationelle udstyrskrav 7.3 Krav til svævefly og motorsvævefly 8. Dispensation 9. Straf 10. Ikrafttræden Følgende bilag er (kan være) relevante for svævefly: B. Anvendelse af dansk autobenzin i dansk registrerede luftfartøjer C. Fastlæggelse af SSR-mode S adresse for dansk registrerede luftfartøjer D. Anvendelse af godkendt GNSS navigationsudstyr i forbindelse med privat VFR-NAT flyvning E. Krav til navigations- og positionslys på flyvemaskiner HENVISNING TIL BL 1-12

118 MATERIEL - VEDLIGEHOLDELSE Gruppe : 424 Dato : Side nr.: 1 (1) DEFINITION AF SVÆVEFLY OG MOTORSVÆVEFLY 1. DEFINITIONER. 1.1 Svævefly defineres som ikke-selvstartende fly tungere end luft og uden motorinstallation. 1.2 Motorsvævefly defineres som svævefly med fast eller indfældbar motorinstallation. Motorsvævefly opdeles i to undergrupper: Ikke-Selvstartende Motorsvævefly og Selvstartende Motorsvævefly. GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN DEFINITION AF SVÆVEFLY OG MOTORSVÆVEFLY

119 MATERIEL - VEDLIGEHOLDELSE Gruppe : 427 Dato : Side nr.: 1 (2) VEDLIGEHOLDELSE AF RADIOER 1. GENERELLE KRAV Dansk Svæveflyver Union er af Statens Luftfartsvæsen bemyndiget til at forestå eftersyn og vedligehold af bestemte typer VHF radioer forudsat: - At der kun udføres eftersyn og vedligeholdelse på radioer der er monteret i svævefly - At DSvU fører løbende tilsyn i lighed med øvrige værksteder underlagt DSvU. 1.1 Følgende Radiotyper er omfattet: AVIONIC FV 2006 FV 2010 FV 2003 FV 2003P FV 2720/2720B FV 2720C 1.2 Eftersyn og vedligehold af radioer forestås af materielkontrollant(er), kategori 2 i overensstemmelse med DSvU's generelle retningslinier for materielvedligeholdelse, suppleret med nærværende krav. Materielkontrollanten fungerer som arbejdsleder. 1.3 Værksteder for eftersyn og vedligehold af radioer skal indrettes til kategori 2 i overensstemmelse med DSvU`s generelle retningslinier for materielvedligeholdelse, suppleret med nærværende krav. 1.4 Rapportering om vedligeholdelse og reparationer skal ske i overensstemmelse med afsnit VÆRKSTEDER Et radioværksted, kategori 2, kan indrettes og drives af en materielkontrollant, kategori 2. Han/hun er ansvarlig for, at værkstedets faciliteter til stadighed er tilstrækkelige til, at de forekommende opgaver kan udføres på betryggende måde. 2.1 For hver enkelt radiotype skal værkstedet være i besiddelse af relevant litteratur i form af diagrammer, beskrivelser, specifikationer, styklister, tekstforeskrifter etc. 2.2 Værkstedet skal være i besiddelse af værktøj, incl. instrumenter i tilstrækkelig mængde og kvalitet til at gennemføre opgaverne. Instrumenter til frekvensbestemmelse samt måling af uønsket udstråling skal løbende kalibreres, f.eks. relativt til nærliggende radiosendere, drevet af P & T. Kalibrering skal være udført indenfor de seneste 3 måneder før brugen af det enkelte instrument. 2.3 Værkstedet skal være indrettet i et lokale egnet til formålet. Lys, varme og ventilation skal være af god standard og der skal til enhver tid være god orden. 3. RAPPORTERING GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN VEDLIGEHOLDELSE AF RADIOER

120 MATERIEL - VEDLIGEHOLDELSE Gruppe : 427 Dato : Side nr.: 2 (2) Rapportering om vedligeholdelse og reparationer sker på blanketter, som attesteres og stemples af materielkontrollanten. 3.1 Ved udførelse af det enkelte arbejde skal der altid anvendes fejl- og reparationsrapport i form af en speciel formular godkendt af DSvU's materieludvalg. Efter endt arbejde skal rapporten medsendes den pågældende radio for isættelse i det pågældende flys tekniske journal. Kopi skal endvidere tilsendes DSvU. 3.2 Hver enkelt radio skal som afsluttende aktivitet afprøves i forbindelse med alle eftersynsog vedligeholdelsesopgaver. Dokumentation heraf foretages i fejl og reparationsrapporten Der skal altid udføres: Visuel inspektion. Funktionsprøve. Check af senderfrekvens på enkelte udvalgte frekvenser. For typer med få frekvenser checkes alle. Check af modulationskvalitet/udstyring. Check af modtagerfrekvens på enkelte udvalgte frekvenser. For typer med få frekvenser checkes alle Efter reparation skal der endvidere udføres supplerende test i det omfang, dette skønnes nødvendigt for at sikre overholdelse af den pågældende radios specifikation. GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN VEDLIGEHOLDELSE AF RADIOER

121 MATERIEL - VEDLIGEHOLDELSE Gruppe : 429 Dato : Side nr.: 1 (1) FLYVNING MED UDSTYR UDE AF DRIFT UDSTYR KRÆVET FOR VFR-DAG OPERATION for Svævefly og Motorsvævefly med luftdyghedsbevis i.o.m BL 1-12, udg. 3. Nedenstående er en liste over udstyr og motorinstrumenter, der jfr. BL1-12, udg. 3- FAR Part 23 er påkrævet for udførelse af flyvning VFR-DAG. Listen skal anvendes af luftfartøjschefen til at afgøre, på hvilke betingelser en flyvning må påbegyndes med defekt udstyr. Felter markeret med X betyder, at den respektive enhed er et krav for påbegyndelse af påtænkte flyvning. LUFTFARTØJ Nr. Antal Enhed VFR-dag Reference 1 1 Fartmåler X BL 1-12, 7, Højdemåler X BL 1-12, 7, Magnetisk kompas (Gælder kun motorsvævefly) X BL 1-12, 7, Lænde -/skulder-sele for hvert sæde X BL 1-12, 7, Håndildslukker (Gælder kun motorsvævefly) X BL 1-12, 7,3.5 MOTOR Motor med fast propel Nr. Antal Enhed VFR-dag Reference 6 1 Omdrejningstæller X FAR Part Olietryksmåler eller advarselslampe for lav olietryk X FAR Part Olietemperaturmåler X FAR Part Cylinderhoved temperaturmåler X FAR Part Brændstofmængdemåler for hver brændstoftank X FAR Part 23 Motor med constant speed propel (yderligere) 11 1 Manifoldtrykmåler X FAR Part 23 Svævefly der anvendes til skyflyvning, henvises til bestemmelser i BL1-12, udg.3. Motorsvævefly der anvendes til til VFR-NAT flyvning, henvises til bestemmelser i BL1-12, udg.3 GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN FLYVNING MED UDSTYR UDE AF DRIFT

122 MATERIEL - VEDLIGEHOLDELSE Gruppe : 451 Dato : Side nr.: 1 (1) FARVEAFMÆRKNING AF COCKPITHÅNDTAG. Følgende farvemærkning skal anvendes i alle svævefly og motorsvævefly i h.t. JA 22. Betjeningsgreb Farve Udløserhåndtag Luftbremser Trim Gul Blå Grøn Hoodhåndtag Hvid *) Hood-nødafkast Rød *) Andre håndtag Skal afmærkes tydeligt men ikke med farvene gul, grøn, hvid eller rød *) Hvis hoodhåndtag og hood-nødafkast er identiske, skal farven være rød. Se gruppe 452 pkt. 3.2 vedrørende farveafmærkning af fartmåler. GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN FARVEAFMÆRKNING AF COCKPITHÅNDTAG

123 MATERIEL - VEDLIGEHOLDELSE Gruppe : 452 Dato : Side nr.: 1 (4) INSTRUMENTER OG RADIOANLÆG. Nærværende gruppe omfatter krav suppleret med udvalgte praktiske råd for installation og vedligeholdelse af instrumenter og radioanlæg i svævefly. 1. GENERELLE KRAV Montering samt vedligehold af instrumenter og radioanlæg skal foretages iht. flyets håndbog. Desuden skal fabrikantens anvisninger følges for hvert enkelt instrument. Endvidere skal radio- og instrumentinstallationer til enhver tid opfylde kravene i BL 1-12, og desuden skal radioinstallationer opfyllde kravene i BL GODKENDELSE. Instrumenter og radioer skal være godkendt iht. JAR 22, subpart F, Equipment og subpart G, Operation Limitations and Information. Normalt vil det enkelte instrument være forsynet med et stempel og et certifikat med typegodkendelse.certifikater på materiellet sættes i flyets tekniske journal. 2.1 Udover det almindelige krav om godkendelse skal radiomateriel opfylde kravene i BL 1-17, herunder kræves typegodkendelse samt radiotilladelse til det enkelte fly Typegodkendelse af sender/modtager foretages af Telestyrelsen, normalt efter ansøgning fra fabrikant/importør. I tvivlstilfælde kan oplysninger om hvilke radioer, der er typegodkendt, fås hos: Telestyrelsen Tlf.: Holsteinsgade 63 København Ø Typegodkendelsen fra Telestyrelsen sikrer, at kravene til uønsket udstråling etc. er overholdt. Oplysninger om godkendt materiel kan findes i SLVs "Fortegnelse over radioudstyr godkendt til anvendelse i danske luftfartøjer" Ved nyinstallation, ændring og udskiftning af radioer samt ejerskift kræves radiotilladelse fra Telestyrelsen til det enkelte fly. Tilladelse gives efter indsendelse af ansøgning. Skema fås hos Telestyrelsen eller hos fabrikant/importør. For hver tilladelse opkræves der et årligt gebyr. 2.2 I tilfælde, som falder udenfor, kan fabrikanter og importører anmode om, hvorvidt SLV finder delene acceptable. Ligeledes vil SLV kunne oplyse om praksis i tvivlstilfælde. INSTRUMENTER OG RADIOANLÆG

124 MATERIEL - VEDLIGEHOLDELSE Gruppe : 452 Dato : Side nr.: 2 (4) 3. PLACERING. Det er væsentligt, at instrumenter, radioudstyr samt andet hjælpeudstyr er monteret, så instrumentpanelet fremtræder enkelt og overskueligt, herunder: 3.1 Bør det, indenfor den enkelte klub, tilstræbes, at den indbyrdes placering af instrumenter er ens fra fly til fly. Fartmåler og variometer (viser) bør monteres højt på instrumentbrættet. Erfaringsmæssigt kan det være nødvendigt at anbringe elvariometre og tilhørende kabler i god afstand fra radioer for at modvirke forstyrrelser af variometeret under sending med radioen. Desuden modvirkes sådanne forstyrrelser af gode stelforbindelser samt skærmede kabler. 3.2 Kompas bør være placeret med størst mulig afstand fra magnetiske genstande og strømførende ledninger for at undgå misvisning. Det vil ofte være nødvendigt, at radioens højtaler er anbragt bag i cockpittet. 3.3 Tasteknap til radio bør være monteret i styrepinden. Mikrofonen bør være fastmonteret eller integreret i et hovedsæt. Kombineret mikrofon/taste kan dog være praktisk i visse tilfælde, i så fald bør denne kombination kunne anbringes i en let tilgængelig holder. 4. MONTERING OG KONTROL HERAF Fastgørelse af alle dele skal være i god håndværksmæssig kvalitet, og således at kravene i afsnit 1.1. heri indbefattet, at byggeforskrifterne for den pågældende flytype (JAR 22 for nyere typer), overholdes. Som rettesnor gives, at: 4.1 Akkumulatorer og andre tunge genstande skal være anbragt og fastspændt, således at de ved kraftige påvirkninger ikke kan rive sig løs og ramme ombordværende personer. Instrumentpaneler og bagagehylder er sjældent konstrueret til større belastning, hvorfor det kan være nødvendigt at placere tunge dele andetsteds. 4.2 Slanger skal være anbragt sådan, at utilsigtet sammenklemning ikke kan forekomme. Slangeforbindelser skal være sikret mod utætheder ved alle flyvehastigheder og alle i praksis forekommende temperaturer, specielt skal forbindelser med pitottryk være forsynet med bindetråd eller spændebånd, som ikke danner "lommer" på slangen ved fastspænding. 4.3 Alle skrueforbindelser skal være sikret med selvlåsende møtrikker, locktite eller lignende. Fløjmøtrikker kan anvendes til fastspænding af instrumentbræt, akkumulatorer og lignende, forudsat at inspektion og tilspænding er umiddelbar let tilgængelig. 4.4 Ved montering/demontering af instrumenter og udstyr skal der laves ny vejningsrapport, der indsættes i teknisk journal. I tilfælde, hvor der kræves modifikationer for montering, henvises til AC A AIR- CRAFT ALTERATIONS, kapitel 1, 2, 3, 10 og 11. INSTRUMENTER OG RADIOANLÆG

125 MATERIEL - VEDLIGEHOLDELSE Gruppe : 452 Dato : Side nr.: 3 (4) 5. FARVEAFMÆRKNING Hvis flyets håndbog ikke giver anvisning på farveafmærkning af fartmåleren følges kravene i JAR 22 dvs.: 5.1 En radial rød streg, der markerer max. hastighed. 5.2 En gul bue gående fra den størst tilladte hastighed i urolig luft til max. tilladt hastighed. 5.3 En grøn bue gående fra 1,1 gange stallhastighed ved max. vægt og neutrale flaps (hvis sådanne findes) til størst tilladte hastighed i urolig luft. 5.4 Hvis flyet er forsynet med flaps en hvid bue gående fra 1,1 gange stallhastighed i landingskonfiguration (hjul ude, flaps i landingsstilling) til størst tilladelige hastighed, hvor flapsene må bevæges. Dvs. for fly med flaps, der kun anvendes til landing, skal buen gå til den størst tilladelige hastighed, hvor flapsene må sættes i positiv stilling. For fly med flaps, der også anvendes ved høj hastighed, skal buen gå til den maksimale hastighed, hvor flapsene må bevæges i positiv retning fra den "mest negative" stilling. 5.5 En gul trekant, der angiver laveste indflyvningshastighed anbefalet af fabrikanten. 5.6 For svævefly med motor en radial blå streg, der angiver hastigheden for bedste stigeevne. 6. ELEKTRISKE INSTALLATIONER. Førnævnte krav skal naturligvis overholdes ved nyinstallation, vedligehold og kontrol af alle installationer, også elektriske. Som supplement hertil gives følgende praktiske vejledning på udvalgte områder, som erfaringsmæssigt giver anledning til spørgsmål: 6.1 På et fly uden motor bør strømforsyningen være dimensioneret til mindst 2 dages brug uden genopladning. En kapacitet på 4-6 amperetimer på et almindeligt akkumulatordrevet anlæg vil oftest være tilstrækkeligt til drift af radio og elvario. 6.2 Akkumulatorer bør være af lukket type for at hindre udsivning af syre og korrosive dampe. Indbygning i hermetisk tillukkede monteringskasser er ikke tilladt på grund af risiko for dannelse af knaldgas!! 6.3 Genopladning af akkumulatorer bør kunne foretages på nem vis. Hvis akkumulatorer skal fjernes fra fly for opladning, bør ind- og udtagning kunne foregå uden brug af værktøj. 6.4 Opladning af akkumulatorer monteret i fly må kun foretages ved tilslutning af en lavspændt kilde af hensyn til brand- og berøringsfare, således må anlæg, som forsynes direkte fra lysnettet, ikke indbygges i svævefly. Se iøvrigt gruppe Akkumulatorer skal være forsynet med passende dimensionerede sikringer placeret tæt ved tilslutningsklemmerne. Typisk anvendes smeltesikringer på 2 A. Maksimal sikringsstørrelse er 8 A. INSTRUMENTER OG RADIOANLÆG

126 MATERIEL - VEDLIGEHOLDELSE Gruppe : 452 Dato : Side nr.: 4 (4) 6.6 Stik skal være af robust konstruktion og være sikret mod at falde ud af deres fatninger. 6.7 Ledningsinstallationer skal være udført således, at risikoen for ledningsbrud og kortslutninger undgås Ledninger skal være monteret således, at isoleringen ikke ødelægges af styreliner og andre bevægelige dele Til forsyningskabler anvendes ledning med tilstrækkelig tværsnit. 0,5 mm² svarende til AWG 20 vil oftest være nok. 6.8 Antennekabler skal være af coax typen med korrekt impedans, for at radioen kan overholde specifikationerne, oftest anvendes 50 ohm's kabel af typen RG58U. Ved samling anvendes stik beregnet for den pågældendekabeltype og af god kvalitet. BNC stik, crimpet på kablerne med det korrekte værktøj, overgår typer med skruemontering og sikrer en langt mere stabil forbindelse. Dårligt monterede BNC stik er en hyppig årsag til fejl. Symptomerne herpå er dårlig rækkevidde for radioen og/eller forstyrrelser af elvariometre. 6.9 Antenner skal være tilpasset det anvendte frekvensområde. Mange radioanlæg vil ikke overholde udstrålingsnormerne, og rækkevidden reduceres, hvis standbølgeforholdet bliver for stort. Et standbølgeforhold på under 1,8 vil oftest være tilfredsstillende. Iøvrigt henvises til radiofabrikantens vejledninger Oftest kræves skærmet ledning mellem mikrofon og radio Radioanlæg bør regelmæssigt kontrolleres af en kvalificeret tekniker. Reparation må kun foregå på et autoriseret værksted eller hos en godkendt fabrikant/materielkontrollant. INSTRUMENTER OG RADIOANLÆG

127 MATERIEL - VEDLIGEHOLDELSE Gruppe : 453 Dato : Side nr.: 1 (1) LADEANLÆG Nærværende gruppe omfatter såvel krav som praktiske råd for ladeanlæg til svævefly. 1. GENERELLE KRAV 1.1 Transportable ladeanlæg skal følge stærkstrømsreglementets krav om registrering. Desuden må indgreb i bygningsinstallationen kun foretages af autoriserede elinstallatører. 1.2 Installationer i fly skal udføres i henhold til gruppe METODER 2.1 Genopladning af akkumulatorer for svævefly skal foretages på en af følgende måder: Ved udtagning af akkumulatorer for tilslutning til eksternt ladeanlæg Ved tilslutning af transportabelt ladeanlæg til flyet Ved tilslutning af fast, eksternt monteret ladeanlæg til flyet. 2.2 Opladning af akkumulatorer monteret i fly må kun foretages ved tilslutning af en lav spændt kilde (max. 24 volt jævn eller vekselspænding) af hensyn til berøringsfare. Således må anlæg, som forsynes direkte fra lysnettet, ikke indbygges i svævefly. 2.3 Almindelige automobilladere vil oftest ødelægge NiCd eller Dryfit akkumulatorer og må der-for ikke anvendes hertil. 2.4 Under brug af transportable ladeanlæg jvf. 2.1.b må disse aldrig tildækkes, og de skal anbringes udenfor flyet. 3. SIKRING 3.1 Ved opladning af akkumulatorer monteret i fly må tilførslen af effekt pr. time ikke kunne overskride 50% af akkumulatorens nominelle kapacitet. Normalt vil ladeanlæg være forsynet med elektronisk strømbegrænser, derudover skal der udenfor flyet være en sikring i form af maksimalafbryder eller smeltesikring. 4. UDFØRELSE 4.1 Transportable anlæg er omfattet af stærkstrømsreglementets krav og dermed afprøvet for at sikre mod brand og berøringsfare. Opretholdelse af sikkerheden forudsætter naturligvis, at eventuelle fejl straks udbedres. 4.2 Fast monterede ladeanlæg kræver større opmærksomhed ved opbygning og vedligeholdelse, opgaver som skal udføres af fagfolk. Indgreb i bygningsinstallationer må kun foretages af autoriserede elinstallatører. Opbygningen skal være i god håndværksmæssig kvalitet med anvendelse af gode materialer og med tilstrækkelig hensyntagen til brand og berøringsfare. GODKENDT AF DEMKO LADEANLÆG

128 MATERIEL Gruppe: 454 Dato: Side nr.: 1 af 2 FALDSKÆRME 1. Typegodkendt faldskærm En faldskærm er typegodkendt hvis den enten: 1.1. Fra fabrikantens side har en typegodkendelse eller 1.2. Er godkendt af en af Statens Luftfartsvæsen godkendt organisation eller myndighed. 2. Journal Med alle faldskærme skal der medfølge en journal. Denne skal mindst vise følgende: 2.1. Skærmfabrikant og type 2.2. Fremstillingsår 2.3. Model og serienr 2.4. Evt modifikationer og LDD' ere 2.5. Dato for sidste ompakning 2.6. Dato for udfærdigelse og kvittering for vedligeholdelsesatest og herunder ny udløbsdato. 3. Årligt syn og ompakning af faldskærme Årligt syn og ompakning af faldskærme må kun foretages af godkendte pakkere (riggere), der er godkendt af Staten Luftfartsvæsen eller anden godkendt organisation. Pakkeren noterer i faldskærmens journal for det udførte arbejde. En riggers kvittering for årligt syn er gyldig som vedligeholdelsesattest jfr. pkt Løbende Inspektion og vedligeholdelse: 4.1. Faldskærme der anvendes i forbindelse med skyflyvning: Faldskærme der anvendes i forbindelse med skyflyvning skal være vedligeholdt i henhold til fabrikantens forskrifter Faldskærme der anvendes i forbindelse med svæveflyvning i øvrigt: Faldskærme der anvendes i forbindelse med anden form for svæveflyvning skal være vedligeholdt i henhold til fabrikantens forskrifter eller vedligeholdes og inspiceres i henhold til nedenstående: En godkendt materielkontrollant skal foretage inspektion af faldskærmen senest 120 dage efter at årligt syn har fundet sted. Fornyet inspektion skal herefter foretages med intervaller på ikke mere end 60 dage. FALDSKÆRME

129 MATERIEL Gruppe: 454 Dato: Sidenr.: 2 af 2 Inspektionens omfang fremgår af en særlig vedligeholdelsesattest (SV409-05) Når inspektionen er fundet tilfredsstillende kvitterer en godkendt materielkontrollant på den særlige vedligeholdelsesattest for inspektionen med en fornyet gyldighedsperiode på 60 dage, dog aldrig udover 12 måneder efter sidste ompakning. Finder materielkontrollanten ikke faldskærmens tilstand tilfredsstillende, skal den sendes til ompakning jfr. pkt Pre-flight check - dagligt brug I forbindelse med dagligt brug af faldskærme i svævefly skal de underkastes et pre-flight check før hver flyvning. Dette check omfatter en kontrol af: At materiellet ser helt og ubeskadiget ud at materiellet ikke under opbevaring/tidligere brug har været udsat for fugt eller har været i berøring med olie eller kemikalier at plomberingen ikke er brudt at vedligeholdelsesattesten jfr. pkt. 4.1 og 4.2 er gyldig 4.4. Pakkefrist m.v pakkefristen er 12 måneder fra sidste pakkedato En faldskærm må ikke anvendes når faldskærm er påbudt, hvis vedligeholdelsesattesten er udløbet En pilot er selv ansvarlig for at en faldskærm har en gyldig vedligeholdelsesattest. Instruktøren er dog ansvarlig for, at faldskærme der anvendes af elever under uddannelse har en gyldig vedligeholdelsesattest. FALDSKÆRME

130 Gruppe : 455 Dato : MATERIEL - VEDLIGEHOLDELSE Side nr.: 1 af 2 BOLTE OG SKRUER I svævefly anvendes der mange forskellige typer skruer og bolte, og det er derfor vigtigt at man har nøje kendskab til egenskaberne for den bolt eller skrue som der evt. udskiftes, og herunder hvordan de kvalitetssikres. Hovedparten af de bolte og skruer som anvendes i svævefly er bolte med millimeter gevind og fremstillet efter nedenstående to standarder. STANDARDER: På svævefly anvendes normalt bolte med metrisk gevind fremstillet efter nedenstående standarder. LN 9037: 6-kant skruehoved med reduceret hoved og skafttolerence h11, som er en tysk standard fra DIN 931: 6-kant skrue med skaft. DIN norm 931 er på vej ud og erstattes af ISO 4014 Som det ses af navnene for normerne, så er der forskelle på dem, og boltene må derfor aldrig erstatte hinanden. MÆRKNING AF BOLTE: Boltene er mærket efter følgende retningslinjer: a: Fabrikant b: Kvalitetsklasse (ved LN-bolte skrives norm nummeret eks ) KVALITETSKLASSER For bolte fremstillet efter LN-normen er stålkvaliteten forudbestemt jfr. standarden som stål eller stål med en trækstyrke på 900 MPa (900 N/mm 2 ). For DIN-bolten gælder det, at betegnelsen 8.8 angiver, at: Første 8-tal betyder hundrededele af boltens brudstyrke, altså 100 x 8 = 800 N/mm 2. Andet 8-tal angiver forholdet mellem boltens flydespænding og brudstyrke i tiendedele. I dette tilfælde 800 x 0,8 = 640 N/mm 2. BOLTE og SKRUER