Analyse af kommunale og selvejende haller I Horsens Kommune

Transkript

1 Kulturafdelingen Maj 2014 Analyse af kommunale og selvejende haller I Horsens Kommune 1

2 Indholdsfortegnelse Indledning Udfordringer og kapacitet Folkeskolereformen Motionsvaner Den demografiske udvikling Kommunens idrætspolitik Den nuværende kapacitet Delkonklusion Fremtidige pejlemærker for udviklingen af halområdet Pejlemærke 1: Hallerne skal kunne mere, men alle haller skal ikke kunne alt Politikker Byggeprojekter Pilotprojekter Pejlemærke 2: Liv i hallerne - samling af aktiviteter Politikker/strategiske overvejelser Byggeprojekter Pilotprojekter Pejlemærke 3: Aktivitets- og foreningsudvikling Politikker Byggeprojekter Pilotprojekter Hallernes tilstand og modernisering Lokale samlingssteder Lokalhallerne Organisering og økonomi Sammenligning af kommunale og selvejende idrætshaller Interesse for overgang til selvejende institution Fremgangsmåde og udfordringer Foreningsdrevne haller Sammenfatning

3 Indledning I forbindelse med budgetaftalerne for 2013 & 2014 har Byrådet bestilt en analyse af kommunens idrætshaller. Indholdet af analysen er nærmere specificeret i aftaleteksterne fra budget 2013 & "Byrådet ønsker desuden, at der igangsættes en analyse af halkapaciteten, befolkningsgrundlaget og en gennemgang af idrætshaller, således disse også kan indgå i overvejelserne om en effektiv ejendomsdrift i kommunen. Analysen skal anvise forslag til, hvorledes de eksisterende ressourcer og halkapaciteten anvendes bedst muligt for eksempel ved at en del af halkapaciteten er i form af træningshaller. Som en del af analysen afklares det, om det er hensigtsmæssigt at overføre hallerne til selvejende institutioner, som det er tilfældet i Brædstrup. (citat budgetaftale 2013) "I forbindelse med den kommende halanalyse skal forligspartierne vurdere, hvordan hallernes økonomi fremadrettet skal tilrettelægges i mellembyerne. Ligeledes skal der undersøges nærmere, om der er fordele ved og interesse for at øge antallet af selvejende haller, idet det vurderes, at lokalt ansvar for hallernes drift har væsentlig betydning for den lokale brug af hallerne, økonomien og følelsen af ejerskab til hallerne." (citat budgetaftale 2014) I forlængelse af dette har Kulturafdelingen i foråret 2014 udarbejdet nærværende analyse, der fokuserer på udfordringer, den nuværende kapacitet, fremtidige pejlemærker, behov for renovering og modernisering samt økonomi og organisering af halområdet. Der er i arbejdet med analysen blevet foretaget en række delanalyser, afholdt møder og seminarer med bl.a. lokale idrætsforeninger, Sport Horsens, det kommunale halpersonale samt forskellige afdelinger i forvaltningen. Derudover er der fundet inspiration i diverse rapporter og andre kommuners erfaring på området. Begrebet idrætshaller dækker i denne analyse over de traditionelle 20x40 m. haller, og det er disse, der er analysens primære objekt. I bilag 5 findes der en oversigt over hallerne i Horsens kommune, og heraf fremgår det hvilke haller i kommunen, der er henholdsvis kommunale og selvejende 20x40 m. haller og dermed er denne analyses primære objekter. Forum Horsens behandles kun perifert i denne analyse, da der er separate udviklingsplaner herfor. 3

4 1. Udfordringer og kapacitet Dette indledende kapitel fokuserer på nogle af de centrale parametre, der har betydning for den fremtidige udvikling af halområdet i Horsens kommune. Det drejer sig om folkeskolereformen, udviklingen i motionsvaner, økonomi, den demografiske udvikling i Horsens kommune, kommunens idrætspolitik samt den nuværende kapacitet. 1.1 Folkeskolereformen Den ny folkeskolereform betyder, at børnene skal blive flere timer på skolen, og at de skal bevæge sig minimum 45 minutter om dagen. Det vil påvirke skolernes brug af kommunens idrætshaller. Reformen er som bekendt først ved at blive implementeret, det er derfor ikke muligt på nuværende tidspunkt at give et fyldestgørende billede af, hvad den fuldt udrullede folkeskolereform vil betyde for brugen af kommunens idrætshaller. Uddannelse og Arbejdsmarked giver udtryk for, at skolerne kan få brug for at udvide deres brug af idrætshallerne fra det nuværende kl til kl Formålet med dette er at sikre plads til aktiviteter i skolens udvidede undervisningstid - herunder til det øgede krav om bevægelse - samt til SFO-aktiviteter. En mulighed er at skoler, idrætsforeninger og andre frivillige organisationer indgår lokale partnerskabsaftaler om aktiviteterne til gavn for alle parter. Denne dialog er allerede startet op via et temamøde i marts, og der planlagt yderligere møder i løbet af Med dette ønske fra skolernes side om en udvidet brugsret til idrætshallerne, vil der komme pres på de sene eftermiddagstimer, der i dag fortrinsvist bliver anvendt af idrætsforeningerne til deres børnehold. Men det er en væsentlig pointe, at skolerne og foreningerne vil tilbyde aktiviteter til ca. den samme gruppe børn. Ergo er det i højere grad et spørgsmål om, hvem der udbyder aktiviteterne, og ikke hvem der deltager i dem. Derfor er ovennævnte dialog afgørende for at løse denne udfordring. 1.2 Motionsvaner Nedenstående beskrivelse af udviklingen i motionsvaner har til formål at vise, hvilke typer idrætsfaciliteter, der er brug for i dagens idrætsudøvelse. Idrætsfaciliteterne har betydning for både antallet af motionsudøvere og for kvaliteten af den idræt, der dyrkes. Børns idrætsudøvelse 86 % af alle danske børn er i dag idrætsaktive, og dermed udgør børn en meget stor andel af idrætsudøverne i Danmark. I nedenstående figur ses børnenes 10 mest populære idrætsaktiviteter. Det ses, at børns aktiviteter i stor udstrækning finder sted i idrætsforeninger, og mange af disse aktiviteterne foregår i traditionelle idrætsanlæg. Udviklingen i børnenes idrætsvaner viser dog også en stigning af børn, der dyrker idræt uden for de traditionelle idrætsforeningers rammer f.eks. i form af løb og skateboarding. 4

5 Figur 1: De 10 mest populære idrætsgrene for børn mellem 7 og 15 år Kilde: Idrættens analyseinstitut: Danskernes motions- og sportsvaner 2011, s. 29 Voksnes idrætsudøvelse Antallet af idrætsaktive voksne er steget støt de sidste 50 år, således er andelen af idrætsaktive voksne i perioden steget fra 15 % til 64 % (Danskernes motions- og sportsvaner, 2011). Endvidere betyder alder ikke det samme som tidligere, danskerne dyrker i langt højere grad idræt hele livet igennem. Dertil kommer, at en større andel af kvinder i dag er mere idrætsaktive end tidligere. De voksnes valg af aktiviteter bærer i højere grad end børnenes valg præg af at være idrætsformer, som kan dyrkes ud fra personlige præmisser i mere fleksible og uforpligtende rammer. Nedenfor ses de 10 mest populære idrætsgrene blandt voksne i Danmark. Først på 10. pladsen kommer en aktivitet, som traditionelt bliver dyrket i en 20x40 m. hal. Figur 2: De 10 mest populære idrætsgrene for voksne Kilde: Idrættens analyseinstitut: Danskernes motions- og sportsvaner 2011, s. 72 5

6 Sammenfatning Børnene dyrker i høj grad stadig i idræt i rammerne af de traditionelle foreningsaktiviteter og idrætsfaciliteter, selvom alternative idrætsformer har vundet frem de senere år. Voksnes valg af aktiviteter synes i høj grad at udfordre de traditionelle idrætsfaciliteter og organisationsformer, da mange af de populære aktiviteter blandt de voksne falder under kategorien selvorganiseret idræt f.eks. løb eller styrketræning i et center. Samlet set peger udviklingen i motionsvaner på en stigning i aktiviteter, der foregår udenfor de traditionelle idrætsfaciliteter som 20x40 m. hallerne og de etablerede idrætsforeninger. 1.3 Den demografiske udvikling Horsens Kommune har udarbejdet en befolkningsprognose. Prognosen er opdelt på skoledistrikter. Skoledistrikterne er tilnærmelsesvis overlappende med hallernes dækningsområde. Nedenfor er lavet en prognose for befolkningsudviklingen i de forskellige hallers dækningsområde. Befolkningsprognosen indeholder også et bud på udviklingen af befolkningstal fordelt på forskellige aldersgrupper. De forskellige aldersgrupper er: 6 16-årige, som er den gruppe, der har det største idrætsforbrug årige dyrker ikke mindre idræt end årige, men i Horsens Kommune er erfaringen, at de dyrker det mere spontant og udenfor foreningsregi årige vil få større betydning for behovet for idrætsanlæg end de årige årige, som er den aldersgruppe, der vil vokse kraftigst i de kommende år. Historisk har denne gruppe ikke brugt idrætsfaciliteter i særlig høj grad, men det kan meget vel ændre sig i de kommende år. Prognosen viser, hvor meget det samlede befolkningstal ventes at stige i procent fra 2014 til Hallerne er angivet i rækkefølge, med områderne omkringer hallerne med den største vækst i befolkningstal først. Tabel 1: Forventet procentvis stigning i befolkningstal i tidsrummet 2014 til 2024 Procentuel vækst samlet Procentuel vækst i 6-16 årige Procentuel vækst i årige Procentuel vækst i årige Procentuel vækst i årige 1 Vesthallen 15 % 28 % (1) 2 % (11) 13 % (1) 31 % (4) 2 Gedvedhallen 12 % 8 % (4) 38 % (1) 3 % (11) 57 % (1) 3 Torstedhallen 12 % 8 % (2) 9 % (6) 11 % (2) 22 % (7) 4 Lundhallen 11 % 7 % (6) 17 % (3) 6 % (6) 42 % (2) 5 Forum Horsens / Parkhallen 9 % 7 % (5) 2 % (10) 9 % (4) 16 % (13) 6 Østbirkhallen 9 % 3 % (8) 8 % (7) 6 % (7) 29 % (5) 7 Bankagerhallen 8 % 5 % (7) 18 % (2) 2 % (12) 32 % (3) 8 Søvindhallen 8 % 8 % (3) -21 % (15) 11 % (3) 17 % (11) 9 Dagnæshallen 8 % 0 % (10) 0 % (13) 4 % (9) 16 % (12) 10 Egebjerghallen 7 % -5 % (14) 15 % (5) 7 % (5) 20 % (9) 11 Hovedgård hallen 6 % -3 % (12) 17 % (4) 4 % (8) 22 % (8) 12 Hattinghallen 4 % 2 % (9) 0 % (12) 3 % (10) 11 % (14) 13 Brædstruphallen 3 % -4 % (13) 7 % (8) -2 % (15) 26 % (6) 14 Højvangshallen 1 % -13 % (15) 4 % (9) 1 % (14) 19 % (10) 15 Stensballehallen 0 % -1 % (11) -9 % (14) 2 % (13) 3 % (15) Note: Tallene i parentes viser rangordning af, hvor tilvæksten er størst for de forskellige aldersgrupper. En yderligere forklaring af udregningsmetoderne for de enkelte halområder kan findes i bilag 1. Det er væsentligt at være opmærksom på, at tabel 1 kun viser den forventede befolkningsudvikling og tager ikke højde for den nuværende befolkningsmængde omkring de enkelte haller og derved presset på den enkelte hal i dag. 6

7 1.4 Kommunens idrætspolitik Den fremtidige udvikling af halområdet bør ske med udgangspunkt i kommunens idrætspolitik fra I forhold til denne analyse er følgende hovedoverskrifter især relevante. Vi kører som et hold Der skal skabes et øget fokus på samarbejder på tværs af foreninger, kommunen og private aktører. Horsens Kommune ønsker derfor at fremme og understøtte en udvikling, hvor klubberne i højere grad samarbejder om aktiviteter og faciliteter. Huse og baner med mange muligheder Idrætsområdet er i disse år i bevægelse, og Horsens Kommune ønsker derfor ved renovering og nyopførsler af faciliteter at fremme en fleksibel indretning, der spiller sammen med de ændringer i idrætsaktiviteterne, der er sket, og som gør, at faciliteterne kan bruges til de nye aktiviteter, som er blevet populære. Spillet udvikler sig Spændende aktivitetsmuligheder på de rigtige tidspunkter, i de rette omgivelser og for de relevante målgrupper er en forudsætning for en øget motionsdeltagelse. Derfor ønsker Horsens Kommune at prioritere ressourcer til at understøtte udviklingen af fleksible aktivitetsmuligheder. Flere på banen Motion skal være tilgængelig for alle, Horsens Kommune vil derfor prioritere ressourcer til nytænkende aktiviteter, der når ud til borgere, der i dag er mindre fysisk aktive. Brug indersiden Deling af viden mellem de forskellige aktører på idrætsområdet er essentiel. Horsens kommune ønsker at fremme bedre information om idrætstilbuddene i kommunen bl.a. via elektroniske løsninger, som skal udvikles i samarbejde med idrætsforeningerne. Center for talentudvikling Forum Horsens videreudvikles som et naturligt omdrejningspunkt for eliteidræt og talentudvikling. Målet er samtidig en optimering og udvikling af idrætsfaciliteterne til gavn for hele idrætsområdet med mulighed for motion og bevægelse inden for mange typer aktiviteter. 1.5 Den nuværende kapacitet Horsens Kommune råder over i dag over 17 haller på 20x40 m. heraf er 12 kommunale og 5 er selvejende (Sportshallerne i Brædstrup har to 20x40 m. haller). Fordelingen af hallerne i kommunen kan ses i bilag 2. Disse 17 haller er stort set fuldt bookede fra september - april i det mest populære tidsrum mellem kl , og der er større efterspørgsel på timerne i Horsens by end i de omkringliggende byer (den samlede belægningsprocent fordelt over timer fremgår af bilag 3). Det er dog sværere at få brugerne til at bruge ydertimerne fra kl Personalet i Forum Horsens er ansvarlig for haltimefordelingen. Herfra oplyses det, at det med den nuværende kapacitet er muligt at finde haltimer til alle de indkomne forespørgsler (også dem, der kommer midt i sæsonen), selvom ikke alle nødvendigvis kan få deres 1. prioritet ift. både tidspunkt og hal. En af årsagerne til dette er bl.a., at den fælles haltimefordeling skaber en fleksibilitet og et overblik, som gør det muligt at anvende den samlede kapacitet mest hensigtsmæssigt. Synliggørelsen af ledige tider i det offentligt tilgængelige bookingsystem har ligeledes bidraget til denne effektive udnyttelse af kapaciteten. 7

8 Forskning på området viser, at afstand til idrætsfaciliteter ikke har noget større effekt på idrætsdeltagelsen 1, man må dog forvente at i en kommune som Horsens gør dette sig i højere grad gældende i området omkring Horsens by, hvor hallerne ligger tættere, end i mellembyerne. Da det netop er i Horsens by, at man i størst omfang må anvise en anden hal end den ønskede, vurderes dette derfor ikke til at have nogen større betydning for idrætsdeltagelsen. Fra Forum Horsens forlyder det også, at det efter deres opfattelse kun er en meget lille del af de bookede timer, som ikke bliver anvendt. 2 Det vurderes derfor ikke på nuværende tidspunkt relevant f.eks. at indføre bøder for manglende fremmøde. Fordelingen af timer i kommunens idrætshaller bliver koordineret med fordelingen af timer i de fleste af skolernes gymnastiksale (nogle skoler varetager selv denne opgave), fordi flere aktiviteter kan foregå enten i en idrætshal eller i en gymnastiksal. Gymnastiksalene bliver brugt meget i de populære timer, men kapaciteten er ikke fuldt udnyttet. Hvis der skulle opstå et behov for flere haltimer i idrætshaller, findes der i Horsens kommune en række andre større idrætshaller (se bilag 5). I stedet for at bygge nye haller, vil man formentlig kunne leje timer i disse haller, hvilket sandsynligvis vil være en billigere og mere fleksibel løsning. Det skal i denne forbindelse nævnes, at folkeoplysningsloven giver kommunen hjemmel til at anvise godkendte foreninger til lokaler på gymnasier, VUC, hf- og studenterkursus. Kommunen har derfor ret til vederlagsfrit (der skal dog betales for forbrug og evt. rengøring) at anvise til idrætshallerne på gymnasierne, hvis disse har ledige timer. Der lejes i dag haltimer på Horsens Gymnasium. Fra Horsens Statsskoles side meddeles det, at de har ledige timer efter endt undervisning. Derudover vil man i visse tilfælde kunne opfordre til samarbejde på tværs af klubber, fordi holdene i visse sportsgrene bliver mindre. Dette vil kunne frigøre haltimer. 1.6 Delkonklusion Ovenstående udfordringer og vurderingen af den nuværende kapacitet peger på, at der i de kommende år sandsynligvis ikke er behov for at bygge nye 20x40 m. haller, med mindre det er som erstatning for en af de eksisterende. Der er i højere grad brug for at udvikle halområdet med mere fleksible lokaler samt faciliteter til selvorganiseret idræt. Derudover betyder de ændrede motionsvaner også, at det er ikke bare er nok at udvikle bygningsmassen, der bør samtidig også være fokus på at understøtte en udvikling på aktivitets- og foreningsområdet, så disse også matcher de moderne idrætsbrugeres forventninger og ønsker. Befolkningsprognosen giver en indikation af den forventede udvikling omkring de forskellige haller, og sammen med en vurdering af de nuværende faciliteter, brugen af hallen og de fysiske muligheder for nyopførsler, danner dette samlet grundlag for tankerne i kapitel 3 Hallernes tilstand og modernisering om, hvilke haller man kan starte med at udvikle. Samlet set viser dette kapitel, at der er behov for at lave en bredspektret indsats for at sikre, at Horsens Kommune også fremadrettet har et velfungerende og tidssvarende halområde. Disse indsatser kan opdeles i tre hovedpunkter, som bliver behandlet særskilt i de efterfølgende tre kapitler. Det drejer sig om de overordnede pejlemærker på området, bygningsmæssige indsatser samt organisering og økonomi. 1 Fra Ph.d afhandlingen Kommunal planlægning af idrætsfacilieteter s Syddansk Universitet, Denne vurdering understøttes bl.a. af videoovervågningen i hallerne. 8

9 2. Fremtidige pejlemærker for udviklingen af halområdet Med udgangspunkt i analysens første kapitel samt det samlede arbejde, der er lavet i forbindelse med denne analyse, anbefales det, at den fremadrettede udvikling af halområdet i Horsens Kommune tager udgangspunkt i tre pejlemærker. Formålet med pejlemærkerne er, at de skal være rettesnor for både den overordnede udvikling på området samt for specifikke udviklingsprojekter. Under de enkelte pejlemærker gives der forslag til, hvordan de hver især kan realiseres via henholdsvis: Politikker/strategiske beslutninger Bygningsmæssige renoveringer, moderniseringer og nyopførsler Pilotprojekter, der skal afprøve nye ideer, hvor erfaringerne efterfølgende kan bruges i udviklingen af området som helhed Pejlemærkerne ligger til grund for resten af analysens anbefalinger. Tabel 2: Pejlemærker for udviklingen af halområdet. Pejlemærke 1 Hallerne skal kunne mere, men alle haller skal ikke kunne alt Politikker/strategiske beslutninger Byggeprojekter Pilotprojekter - Inddeling af haller i forskellige typer. - Ændret fokus: Fra udvidelse til udvikling. - Samling af kommunale og ikke-kommunale aktiviteter. - Udvikling af lokale samlingssteder. - Tidssvarende faciliteter i lokalhallerne. - Specialfaciliteter. - Specialisering i udvalgte haller via tildeling af haltimer. Pejlemærke 2 Liv i hallerne samling af aktiviteter - Flytte eksisterende aktiviteter i lokalområdet til lokale samlingssteder. - Nye navne til lokale samlingssteder. - Tillade kommerciel brug af kommunale lokaler. - Flyt klubfaciliteterne til lokale samlingssteder eller lokalhaller. - Lounge og aktivitetsområder. Pejlemærke 3 Aktivitets- og foreningsudvikling - Fokus på aktivitets- og foreningsudvikling. - Etablering af faciliteter til selvorganiseret idræt. - Cafeteria-projekter. - Uddannelse til foreningerne. - Fra "jeres hal" til "vores hal" øget lokalt ejerskab i hallerne. - Etablering af brugerråd i lokale samlingssteder. - Involvering af foreninger i udviklingen af faciliteterne. 9

10 2.1 Pejlemærke 1: Hallerne skal kunne mere, men alle haller skal ikke kunne alt Det er vigtigt for udviklingen af halområdet, at man ikke bliver styret af et retfærdighedsprincip om, at alle haller skal have og kunne det samme. Specialisering og udvikling af fyrtårne og udviklingslokomotiver skal drive udviklingen i den rigtige retning og give borgerne varierede muligheder Politikker Haltyper Når alle haller ikke skal kunne det samme, er det hensigtsmæssigt at forstå hallerne som forskellige typer. Der er forskellige karakteristika ved de forskellige haltyper, og disse karakteristika kan bruges, når det skal fastlægges, hvordan de enkelte haller skal moderniseres. De opstillede haltyper er: Forum Horsens fyrtårnet og det store samlingssted for både bredden og eliten. Lokale samlingssteder idrætshaller med forskellige typer lokaler, flerstrengede aktiviteter (inkl. ikke-idræt) og hyggelige lokaler, der summer af liv. Lokalhaller idrætshaller der ikke I første omgang skal omdannes til samlingssteder. Idrætshaller som man kender dem i dag men tilpasset moderne brugere og motionsvaner. Specialhaller indrettet til specielle formål, som ikke kan dækkes i de traditionelle haller. Træningshaller billige og simple haller uden faciliteter som baderum, cafeteria og mødelokaler. Når begreberne lokale samlingssteder og lokalhaller fremadrettet anvendes i analysen, er det med reference til ovenstående definitioner. En nærmere beskrivelse af de forslåede haltyper findes i bilag 4. Ændret fokus: Fra udvidelse til udvikling Som det fremgår af analysens første kapitel, er der som udgangspunkt ikke umiddelbart behov for flere 20x40 m. haller i kommunen. Derfor skal forslag til nye idrætshaller eller udvidelse af eksisterende haller/anlæg vurderes ud fra, om projektet er med til at udvikle halområdet med udgangspunkt i de foreslåede pejlemærker, eller det blot er med til at udvide den eksisterende kapacitet. Samling af kommunale og ikke-kommunale aktiviteter Det bør være en ambition specielt for de lokale samlingssteder at forsøge at samle så mange forskellige aktiviteter som muligt i de enkelte lokalsamfund for at bidrage til at skabe bæredygtige og fremtidssikrede lokalsamfund. Derfor er det også vigtigt, at man tager med i overvejelserne, hvordan der kan skabes plads både fysik og mentalt til mange forskellige aktører. I dette arbejde er det vigtigt, at der bliver tænkt på tværs af organisatoriske skel og forsøgt at samle kommunale og ikke-kommunale aktiviteter i hallens nærhed Byggeprojekter Udvikling af lokale samlingssteder Udviklingen af de lokale samlingssteder er et af de helt centrale punkter i de foreslåede nye pejlemærker for udviklingen af halområdet. Ideen med de lokale samlingssteder er, at det skal være steder, der summer af liv, og som skal kunne tilbyde mange forskelligartede aktiviteter indenfor idræt (herunder også til handicapidræt) og andre fritidsaktiviteter. Det er derfor nødvendigt for et lokalt samlingssted, at det skal have flere typer af lokaler til idrætsudøvelse samt lokaler til andre slags fritidsaktiviteter. Derfor skal der de fleste steder bygges nye typer lokaler for, at man kan realisere ideen om at skabe disse lokale samlingssteder. 10

11 Inspiration til lokale samlingssteder. Illustrationen (Arkitekterne Kjær & Richter) til venstre viser et projekt fra Haderslev, der skal samle indendørs og udendørs aktiviteter i ét. Billedet til højre er fra DGI-huset i Aarhus, der rummer flere haller/sale, en klatrevæg, fitnesscenter, café mm. Sikre tidssvarende faciliteter for lokalhaller I forlængelse af opdelingen af hallerne i forskellige kategorier, er det en vigtig pointe, at selvom de lokale samlingssteder i en vis forstand bliver lokomotiver for udviklingen på halområdet, er der stadig brug for en række helt almindelige idrætshaller (som i den foreslåede typologi kaldes lokalhaller), hvor folk dyrker deres idræt i gode og behagelige omgivelser. Disse lokalhaller skal i første omgang ikke samle mange forskellige typer fritidsaktiviteter, men de skal løbende moderniseres og udvikles, så de lever op til moderne idrætsbrugeres krav. Specialfaciliteter Som det fremgår af afsnittet om idrætsvanerne, er der en dalende interesse for aktiviteter, som hører hjemme i en traditionel 20x40 m. hal. Derfor er det vigtigt, at der også er fokus på at udvikle specialfaciliteter. Specialfaciliteter kan f.eks. være en squashhal, en motoriksal, en skøjtehal osv. Udviklingen af specialfaciliteter bør derfor indtænkes nøje i udviklingen af halområdet, og det er i den sammenhæng en vigtig pointe, at en specialfacilitet ikke nødvendigvis kun kan anvendes af en bestemt idrætsgren. En springgrav kan anvendes af både gymnaster, parkourudøvere, skatere og andre, der har brug for at specialtræne faldteknikker. Derudover bør man også overveje, om, nye specialfaciliteter kan placeres sammen med lokale samlingssteder, så de kan bidrage til samlingen af aktiviteter. I kapitel 3 Hallernes tilstand og modernisering bliver der gået mere i dybden med udviklingen af de forskellige typer haller Pilotprojekter Specialisering i udvalgte haller via tildeling af haltimer Via haltimefordelingen kan man i en vis udstrækning samle visse aktiviteter i udvalgte haller. Dette vil højst sandsynlig være med til at skabe et større fælles miljø i kommunen for den pågældende sportsgren. Derudover vil denne mere strategiske placering af aktiviteter (i særdeleshed for voksenhold, der ikke nødvendigvis har nogen særlig tilknytning til en specifik hal) også åbne op for, at man f.eks. kan vælge at samle nogle åbne timer forskellige aftener i bestemte haller. Det åbner op for, at man kan spille badminton, fodbold eller lign. uden at være tilmeldt et bestemt hold. Der kan laves åbne tumlehold for børn, fri træning med redskaber osv. 11

12 2.2 Pejlemærke 2: Liv i hallerne - samling af aktiviteter Hvis det skal sikres, at der er liv i de lokale samlingssteder, er det en forudsætning, at der er en kritisk masse af brugere. Derfor bør der gøres en indsats for at samle så mange aktiviteter som muligt i disse lokale samlingssteder, og det bør vel at mærke både være idræt og andre fritidsaktiviteter Politikker/strategiske overvejelser Flytte eksisterende aktiviteter i lokalsamfundet til lokale samlingssteder Kommunen støtter en lang række fritidsaktiviteter i henhold til folkeoplysningsloven. Langt de fleste af disse får enten lokaler stillet til rådighed af kommunen eller modtager lokaletilskud. Kulturafdelingen udbetalte i 2013 ca. 7,6 mio. kr. i lokaletilskud. Derudover findes der en række foreninger, som har deres klubfaciliteter som små enklaver forskellige steder i byen, nogle af disse er på kommunal jord. Kulturafdelingen har kontakten til disse foreninger, og har derfor mulighed for at oplyse, opfordre og vejlede de forskellige foreninger om muligheden for at flytte til et af de eksisterende halanlæg. I det omfang dette kræver opførsel af et nyt klubhus, f.eks. hvis et eksisterende klubhus alligevel står overfor en renovering, kan et sparet lokaletilskud eller eventuelt salg af en kommunal grund, hvorpå det nuværende klubhus ligger, bidrage til finansieringen af denne nyopførsel. Nye navne til lokale samlingssteder Kommunens idrætshaller bliver i dag primært benyttet af kommunens idrætsforeninger, fordi de er dimensioneret til idræt. Før man fremadrettet vil invitere andre fritidsaktiviteter indenfor, bør man overveje at finde et nyt navn til de lokale samlingssteder, som i højere grad associerer fritidsaktiviteter over en bredere kam. Det vil signalere til ikke-idrætsaktiviteterne, at de er velkomne. Brugerne (både nye og gamle) bør inddrages i processen med at finde et godt nyt navn. Tillad kommerciel brug af kommunale lokaler Horsens kommune tillader i dag ikke, at man må bruge kommunale lokaler til kommercielle formål. I denne forbindelse betyder det bl.a., at man ikke må holde fester i kommunens haller, og at der er forholdsvis restriktive regler ift. cafeteriadrift på kommercielle vilkår. Skal livet i de lokale samlingssteder sikres, kan det være en ide at åbne op for kommercielle aktiviteter, så længe de understøtter livet i de lokale samlingssteder. Det kan f.eks. være ved at åbne op for mere kommerciel cafeteriadrift (konkrete forslag til dette er beskrevet nedenfor), da cafeteriaerne traditionelt har været en kilde til liv i idrætshallerne. I forlængelse heraf kan man også forestille sig, at man giver tilladelse til at anvende nogle af hallernes lokaler til private fester. Endelige kan man åbne op for, at fysioterapeuter, fitnesscentre, frisører og lign. kan leje sig ind i de lokale samlingssteder. En forespørgsel til kommunens jurister, Økonomiafdelingen samt Teknik & Miljø viser, at kommunens nuværende forbud mod kommerciel brug af kommunale lokaler - herunder hallerne - er en politisk beslutning i Horsens Kommune. Der er som udgangspunkt ikke nogen juridisk hindring for, at man må udleje erhvervslokaler i idrætshaller og lign. til private erhvervsdrivende, så længe det vel at mærke sker på markedsvilkår. Denne model anvendes i flere andre kommuner. 3 3 Bl.a. i Aarhus kommune. 12

13 2.2.2 Byggeprojekter Flyt klubfaciliteterne til idrætsanlæg I forlængelse af den foreslåede politik om at samle eksisterende aktiviteter i de lokale samlingssteder, vil der blive behov for at etablere nye faciliteter. Som det blev nævnt ovenfor, vil der potentielt set være en mulig medfinansiering via enten et sparet lokaletilskud eller provenuet fra en solgt grund. Derudover anbefales det, at der afsættes yderligere midler til at samle eksisterende aktiviteter ved lokale samlingssteder. Lounge- & aktivitetsområder Hvis de lokale samlingssteder og lokalhallerne skal blive steder, som summer af liv, og hvor folk ikke kun kommer for at dyrke deres aktiviteter og derefter går igen, er det vigtigt, at man også fokuserer på sociale rum. Ligesom kravene til idrætsfaciliteterne har ændret sig siden hallerne blev bygget, bærer de omkringliggende rum som cafeteriaer, foyer og lign. også præg af, at de er bygget for år siden. Der skal etableres områder, som indbyder brugerne til at blive efter endt aktivitet for at hygge med venner og familie. Man skal i denne sammenhæng huske på, at man i de lokale samlingssteder vil samle mange forskellige brugergrupper. Derfor skal der tages højde for de forskellige gruppers behov og ønsker. Eksempler på loungemiljøer. Billedet til venstre er fra Idrættens hus. Billedet til højre er fra Café le Rouge i Nørrebrohallen. Hvis man vil invitere andre fritidsaktiviteter end idræt ind i de lokale samlingssteder, er det en forudsætning, at der er brugbare lokaler til dem. Det skal afklares i samarbejde med brugerne, hvad det mere præcist vil sige, men man kan f.eks. forestille sig fleksible lokaler med foldevægge, som kan opdeles efter behov. I dag er der forskellige mindre lokaler i hallerne. Anvendelsen af disse er tænkt meget kluborienteret: nogle steder har flere klubber ret ens lokaler med hver deres ramponerede sofa. Hvorfor ikke indrette et af dem med poolbord, et andet med tv og et tredje med sofahjørner? Så kan man hygge sig med dem, der har lyst til at spille pool fra ens egen og andre klubber. Man kan med fordel også overveje, hvordan brugerne skal bydes velkommen i de lokale samlingssteder. Når de lokale samlingssteder netop skal samle mange forskellige aktiviteter, kan der være en ide i at etablere åbne foyerområder (evt. i forbindelse med lounge-/ cafeteriaområder), hvor man kan finde information om stedets mange forskellige aktiviteter, og hvorfra man kan blive guidet til ens egen aktivitet. 13

14 Eksempel på alternativ velkomst til kommunal bygning i stedet for f.eks. parkeringspladser helt op til døren. Foto: Keinicke & Overgaard Arkitekter Pilotprojekter Cafeteria-projekter Cafeteriaer har traditionelt set været et af de helt centrale elementer i det sociale samvær i hallerne. Driften af cafeterierne har dog i mange år været udfordrende for langt de fleste kommunale haller. Driften varetages af frivillige i cafeteriaforeninger, men det er ofte svært at finde frivillige til at drive foreningen og bemande cafeteriaet. Samtidig har antallet af brugere gennem en længere årrække været faldende. Alle kommunens tre selvejende haller har cafeterier 4 og generelt har de selvejende hallers cafeterier længere åbningstid end i de kommunale. I flere af de selvejende haller er cafeteriadriften forpagtet ud til private aktører, som udover at betjene hallens brugere også leverer ud af huset, og bruger cafeteria- og hallokaler til arrangementer med bespisning. Der er således store udfordringer for cafeteriadriften i de kommunale haller. Det anbefales derfor, at man i de kommende år laver nogle forsøgsordninger for at finde holdbare løsninger på, hvordan cafeteriaerne kan være med til at skabe liv i de lokale samlingssteder. Nedenfor er skitseret tre forskellige forslag, der alle sandsynligvis vil kræve en mindre anlægsbevilling. Automater og åbent køkken De nuværende cafeteriaudsalg lukkes og erstattes med et udvalg af automater, der tilbyder kvalitetsprodukter. Det kan f.eks. være kaffeautomater, som man kender dem fra motorvejskiosker, automater med frugt og slik samt kolde drikke. Dette kan suppleres med et åbent selvbetjeningskøkken med f.eks. kaffemaskine, mikroovn, køleskab og opvaskemaskine. Lokal take-away restaurant Cafeteriadriften overtages af en lokal take-away restaurant, som ellers typisk ville være placeret et andet sted i nærområdet. Ideen er, at stedet skal fungere som enhver anden takeaway restaurant, der har størstedelen af deres salg ud af huset, og som måske ikke 4 Ved Parkhallen er der adgang til Forum Horsens cafeteria. 14

15 nødvendigvis har brugt for et stort produktionskøkken. Derudover skal de have til opgave at servicere brugerne af hallen efter en nærmere defineret driftsaftale. Fordelen ved denne løsning er, at den placerer en selvstændig virksomhed i anlægget, som typisk vil have åbent i mange af de timer, hvor der er brugere på stedet. Restauratøren skal kunne se en forretningside i at skabe et øget take-away salg til anlæggets brugere, og derudover sælge øl, vand, slik, kaffe osv. til dem uden større ekstra omkostning, fordi der alligevel er personale på arbejde. Forpagtet/udlejet produktionskøkken Der etableres et produktionskøkken i forbindelse med cafeteriet, hvilket giver den forpagtende/lejende restauratør mulighed for at lave al slags mad. For at skabe et realistisk eksistensgrundlag for restauratøren, skal der i driftsaftalen gives tilladelse til, at vedkommende må sælge mad ud af huset. Derudover vil det måske også være nødvendigt at forsøge sig med denne model i et anlæg, hvor der er lokaler, som restauratøren må anvende til private selskaber. Restauratørens brug af lokalet skal nærmere defineres i driftsaftalen. Videre proces Hvis der skal arbejdes videre med cafeteria-projekterne, skal det afklares, hvor de forskellige modeller hensigtsmæssigt kan prøves af, og hvor der er interesserede lokale samarbejdspartnere. Derudover kræver både take-away- og produktionskøkken-modellerne, at Horsens kommune tillader kommercielt brug af de kommunale lokaler i idrætsanlæggene. 2.3 Pejlemærke 3: Aktivitets- og foreningsudvikling Udviklingen i motionsvaner skaber udover nogle bygningsmæssige udfordringer også en række udfordringer ift. udbuddet af aktiviteter. Der opstår hele tiden nye populære idrætsgrene, folk vil i højere grad kunne tilpasse deres motion ift. deres egen tid og behov, og det er ikke usædvanligt, at folk vil dyrke yoga den ene uge og badminton den næste. Dette er en udfordring ift. den måde, som de fleste idrætsforeninger i dag har organiseret deres aktivitetstilbyd. Derfor er det væsentligt, at den foreslåede udvikling af bygningerne bliver fulgt op af en indsats for at klæde foreningerne på til at kunne løfte de nye udfordringer Politikker Fokus på udvikling af aktiviteter og foreninger De frivillige foreninger er en stor drivkraft på idrætsområdet, og det er dem, der tilbyder en stor del af kommunens idrætstilbud. Det er derfor vigtigt, at der fra kommunens side er fokus på, at indsatser på hal- og idrætsområdet ikke kun fokuserer på udviklingen af faciliteter, men at man også er opmærksom på den medfølgende udvikling af aktiviteter og foreningerne, der tilbyder disse. Dette fokus kan komme til udtryk ved inddragelse af foreninger i udviklingen af faciliteter, implementering af idrætspolitikken og ved særlige projekter Byggeprojekter Faciliteter til selvorganiseret idræt For at imødekomme den øgede interesse for selvorganiseret idræt, bør der i forbindelse med idrætsanlæggene skabes faciliteter, som gør det interessant og muligt at dyrke selvorganiseret idræt ved og omkring de eksisterende anlæg. Fitness er i dag en af de mest populære idrætsformer for både børn og voksne, og det er derfor oplagt at tænke fitnessaktiviteter som en naturlig del af de lokale samlingssteder. Dette kan gøres på forskellige måde enten i form af foreningsfitness (hvor den lokale idrætsforening typisk driver det), ved at lade kommercielle fitnesscentre leje sig ind eller i form af udendørs fitnessredskaber til fri afbenyttelse. 15

16 Eksempel på udendørs fitnessredskaber i Aarhus. Foto: UNO Koncept. Andre faciliteter, man kan tænke som en del af de uorganiserede idrætsaktiviteter, er f.eks.; Markerede løberuter med udgangspunkt fra anlægget. Faciliteter til cykelvask for motionscyklister. Udendørs boldbure til fodbold, basket, håndbold samt streetaktiviteter og lign. Man bør samtidig også gøre brugerne af de uorganiserede idrætstilbud opmærksomme på, at de er velkomne til at benytte omklædningsfaciliteterne Pilotprojekter Uddannelse til foreninger De frivillige foreninger er ofte drevet af ildsjæle, der laver et kæmpe stykke arbejde. Mange af dem har rigtig travlt, og der er ikke nødvendigvis altid tid til både de basale praktiske opgaver og til at udvikle foreningen. Set i lyset at de udfordringer, som idrætsområdet står overfor i øjeblikket, så kan dette på sigt blive et problem for mange foreninger. Den øgede interesse for selvorganiseret idræt er en af de udfordringer, som foreningerne står overfor, fordi det typisk ikke foregår i foreningsregi. Man kan derfor tænke, at den selvorganiserede idræt ikke skal blandes sammen med aktiviteterne i idrætshallerne og foreningerne. Det er dog en reel fare, at dette i højere grad vil føre til en afvikling end en udvikling af livet omkring idrætshallerne og de frivillige foreninger. DGI har i nogle år kørt et projekt under navnet DM i foreningsudvikling, hvor de hjælper frivillige foreninger med at omstille sig til de nye krav, de bliver stillet overfor. Man kan f.eks. forestille sig, at Horsens kommune i samarbejde med kursusudbydere tilbyder alle kommunens idrætsforeninger et forløb baseret på erfaringerne fra DM i foreningsudvikling. Der eksisterer allerede en pulje til videreuddannelse af de frivillige ledere i foreninger, finansieringen af dette projekt kan derfor komme fra denne pulje. 16

17 Fra "jeres hal" til "vores hal" - øget lokalt ejerskab i hallerne I dette pilotprojekt arbejder man i en eller flere haller med at give brugerne i en kommunal hal oplevelsen af, at det er vores hal, selvom kommunen drifter hallen. Dette skal ske gennem en række initiativer, der skal udvikles i samarbejde med brugerne. Det kan være alt fra fællesspisning for alle brugere til infoskærme, der bl.a. fortælle om aktiviteter og planlagte reparationer i hallen. Etablering af brugerråd i lokale samlingssteder For at få den ønskede synergi ved at samle mange forskellige aktiviteter og foreninger i de lokale samlingssteder, vil der sandsynligvis være behov for en vis grad af koordinering mellem forskellige foreninger og brugergrupper, der ikke er vant til at være naboer og samarbejde. Derfor kan det være en ide at oprette brugerråd, hvor foreningerne har lejlighed til at snakke samme og koordinere på tværs. Sådan et brugerråd kan også være forum for erfaringsudveksling og en mulighed for at gøre nye potentielle brugere opmærksomme på de mange forskellige tilbud på stedet. Man kan også forestille sig, at brugerrådene kan være ansvarlige for opgaver som aktivitetsdage i de lokale samlingssteder, åbent husarrangementer og lign. aktiviteter, der går på tværs af brugere og foreninger. Der kan være en kommunal opgave i at opstarte sådanne brugerråd, men derefter skal de stå på egne ben. Involvering af foreninger i udvikling af faciliteterne Driften af de kommunale haller varetages i dag af personale, der er samlet omkring Forum Horsens. Halpersonalet er ikke på samme måde tilstede i de enkelte haller, som de tidligere halinspektører var. Det er derfor vigtigt, at der sikres en god dialog mellem de foreninger, der har deres daglige gang i hallen, og det kommunale driftspersonale. En styrkelse af det eksisterende samarbejde skal sikre, at brugerne har klarhed over, hvordan aftalerne omkring rengøring, opsyn og lign. er i netop deres hal. Dermed skal foreningerne fungere som driftspersonalets øjne og ører i hallen og melde ind, når der er fejl og mangler, som skal udbedres. En styrkelse af dette samarbejde skal også give foreningerne bedre mulighed for at få indflydelse på renovering og udvikling af hallen. Personalet i Forum Horsens vil i samarbejde med foreningerne stå for styrkelsen af dette samarbejde, og der er allerede aftalt, at antallet af faste årlige møder mellem de enkelte foreninger/haller og Forum Horsens skal hæves fra ét til to. 17

18 3. Hallernes tilstand og modernisering Der er i forbindelse med analysen lavet en bygningsmæssig gennemgang af både de kommunale og de selvejende idrætshaller for at bestemme deres nuværende tilstand og behovet for renovering i de kommende år. Denne gennemgang er lavet af Ejendomscentret med hjælp fra Tegnestuen Østjylland, og der er blevet udarbejdet en tilstandsrapport på hver enkelt hal. Dog er Torstedhallen ikke medtaget pga. den forestående ombygning, og derudover er Forum Horsens inkl. Parkhallen heller ikke medtaget, fordi der er separate udviklingsplaner for disse. De selvejende haller (inkl. Horsens Badmintonhal) er medtaget i denne gennemgang for at give et realistisk billede af behovet for renovering i de kommende år og udgifterne hertil, da der ofte kommer ansøgninger om kommunalt tilskud ved større renoveringsarbejde i de selvejende haller. 5 De enkelte tilstandsrapporter indeholder både små og store renoverings- og vedligeholdelsesopgaver. De store renoveringsopgaver er f.eks. renovering af lofter og tag, tekniske installationer og udskiftning af halgulve. De mindre renoveringsopgaver er f.eks. maling, reparation af tagrender, fuger i vådrum osv. Ejendomscentret har lavet en plan for de størrerenoveringsopgaver i de kommende år. De øvrige mindre renoverings- og vedligeholdelsesopgaver, der nævnes i de enkelte tilstandsrapporter, hører for de kommunale hallers vedkommende under det daglige vedligeholdelsesarbejde, som Forum Horsens & Kulturafdelingen er ansvarlige for. De selvejende haller er ansvarlige for deres egne renoverings- og vedligeholdelsesopgaver. Der er i Kulturudvalgets investeringsoversigt for perioden afsat 4,3 mio. kr. pr. år til renovering og mindre moderniseringer på halområdet. Ejendomscentret forventer at skulle bruge ca. 1-2 mio. kr. årligt af puljen i perioden til tekniske renoveringer i hallerne. En væsentlig del af de foreslåede moderniserings- og udviklingstiltag kan derfor afholdes inden for den eksisterende økonomiske ramme. Det drejer sig bl.a. om: Kvalitative make-overs og modernisering i lokalhallerne. Etablering af loungeområder. Etablering af faciliteter til selvorganiseret idræt. Pilotprojekter der skal afprøve ideer, som kan udvikle området som helhed. Der er i de 4,3 mio. kr. årligt ikke afsat midler til større anlægsinvestering som f.eks. nyopførelse af mindre sale, nye lokaler til ikke-idrætsaktiviteter samt specialfaciliteter. Ønsker til sådanne nyopførsler skal medtages i de årlige budgetforhandlinger. Derfor vil det være hensigtsmæssigt ved etableringen af lokale samlingssteder, at man tænker større nyopførelser finansieret via budgetaftalerne sammen med den årlige renoverings- og moderniseringspulje, sådan at man f.eks. afsætter midler fra puljen til at etablere faciliteter til selvorganiseret idræt og loungeområde i forbindelse med opførsel af en mindre sal ved en eksisterende hal. I forlængelse af analysens anbefaling om at lave en inddeling af kommunens haller i forskellige typer, vil der nedenfor blive beskrevet de overordnede ideer til udviklingen af lokale 5 Som eksempel på dette er der i løbet af analysen kommet et orienterende notat fra Horsens Badminton Klub, der informerer om, at de i de kommende år har behov for en større renoveringer af tag og baderum, hvilket de vil søge tilskud til hos Horsens kommune. 18

19 samlingssteder samt modernisering af lokalhallerne. Derudover bliver der givet nogle bud på, hvor man i første omgang kan overveje at etablere lokale samlingssteder. 3.1 Lokale samlingssteder De lokale samlingssteder skal summe af liv. Det skal være steder, hvor brugerne har lyst til at blive efter endt aktivitet, og hvor man altid kan finde liv og andre mennesker. Derfor er det vigtigt, at man samler mange forskellige fritidsbrugere i de lokale samlingssteder, disse kan inspirere hinanden på tværs af aktiviteter og være med til at sikre en kritisk masse af aktivitet og liv. De lokale samlingssteder skal tilbyde mange forskelligartede fritidsaktiviteter, og ideelt set bør der være aktiviteter for hele familien på samme tid. Dette betyder, at der skal skabes faciliteter, der understøtte dette. Derfor bør de lokale samlingssteder have følgende faciliteter: Idrætshal + mindre sal/mindre lokaler til anden idrætsaktivitet Faciliteter til selvorganiseret idræt God sammenhæng med udendørsområder (boldbane, tennisbaner, legeplads osv.) Lokaler til ikke-idrætsaktiviteter Lounge-/hyggeområder Mulighed for at købe drikkevarer, frugt, snacks mm. Evt. specialfaciliteter I de fleste af kommunens haller vil ovenstående kræve investering i faciliteter, og der bør derfor udvælges et begrænset antal haller, hvor man vil etablere disse lokale samlingssteder. Kriterierne for at udvælge disse haller kan bl.a. baseres på befolkningsprognosen, antallet af søgte haltimer til den specifikke hal, nuværende faciliteter, muligheden for at tiltrække nye fritidsbrugere og aktiviteter samt lokalt engagement til at aktivere de nye faciliteter. Udbygningen af Torstedhallen er et eksempel på etableringen af sådan et lokalt samlingssted, og man bør have fokus på, at man får realiseret potentialet ved at aktivere de nye faciliteter. I områderne omkring Vesthallen og Lundhallen viser befolkningsprognosen en væsentlig stigning, og der er allerede bevilliget penge til renovering af omklædningsfaciliteterne ved Vesthallen. Ved begge disse haller vil der være brug for at opføre en ny mindre sal, faciliteter til selvorganiseret idræt samt måske også loungeområder og lokaler til ikke-idrætsfaciliteter, hvis de skal omdannes til lokale samlingssteder. Stensballehallen har også potentiale til at blive et lokalt samlingssted. Der er stor efterspørgsel på timer i hallen, en stor idrætsforening og mangel på lokaler til andre fritidsaktiviteter i lokalområdet. Hovedgårdhallen står overfor en større renovering i de kommende år. Derudover er der pres på brugen af hallen, og der er potentielt set mulighed for at samle flere af byens fritidsaktiviteter ét sted. Bankager og Brædstrup er eksempler på haller, hvor der allerede findes en del af de faciliteter, som kendetegner lokale samlingssteder. På steder som disse er der brug for at fokusere på at skabe sammenhæng mellem de forskellige faciliteter, så brugerne i højere grad oplever anlæggene som ét samlet hele. 3.2 Lokalhallerne Ift. den foreslåede nye haltypologi i Horsens Kommune er lokalhallerne gode og funktionelle idrætshaller, hvor børn og voksne kan komme og dyrke deres idræt i gode og velfungerende rammer. Lokalhallerne skal i første omgang ikke omdannes til samlingssteder med mange forskellige fritidsaktiviteter. Man skal derimod fokusere på at tilbyde brugerne nogle funktionelle idrætshaller, der lever op til moderne idrætsbrugeres forventninger og krav. Dette 19

20 betyder f.eks., at der måske skal etableres mindre aktivitetslokaler i tidligere mødelokaler og halinspektørens kontor, eller lokalerne skal have en make-over, der udvikles i samarbejde med foreningerne. Der er med andre ord i høj grad tale om justeringer af de eksisterende faciliteter, så de passer til brugernes behov og ønsker. Det er mest oplagt placeringsmæssigt at tænke nogle af hallerne inde i Horsens by som lokalhaller. Der vil de ligge i umiddelbar nærhed af lokale samlingssteder, og der er næppe behov for eller ressourcer til at lave alle byens haller om til lokale samlingssteder. Derudover er det også oplagt at tænke haller i nogle af de omkringliggende byer i kategorien lokalhaller, hvis der enten er tale om en mindre by, eller der i forvejen findes ét eller flere andre steder i byen, hvor byens fritidsaktiviteter I forvejen er samlet. 20

21 4. Organisering og økonomi Det er en del af analysens formål at kigge på de forskellige organiseringsformer af halområdet. Der findes i Horsens Kommune i dag to forskellige måder at drive idrætshaller på; kommunale haller og selvejende haller. Det gælder for begge type haller, at de kan benyttes af gratis af foreninger, der er godkendte under folkeoplysningsloven, og at de indtil kl. 15 anvendes af de kommunale skoler. 4.1 Sammenligning af kommunale og selvejende idrætshaller Nedenstående tabel sammenligner de overordnede karakteristika for de to driftsformer. Tabel 3: Sammenligning af kommunale og selvejende haller Kommunale haller Selvejende haller Økonomisk udgift for kommunen (budget 2014) * 9,3 mio. kr. (forbrugsudgifterne på de 3 tidligere skolehaller er beregnet udfra kvadratmeterudgifterne i Hatting- og Egebjerghallen) 6,5 mio. kr. (en beregnet udgift til Brædstrup svømmehal er fratrukket) Antal 11 stk. 20x40 m. haller + 2 mindre sale 5 stk. 20x40 m. haller + en mindre sal Driftsform og driftsansvar Personale Cafeterier Administreres samlet under Forum Horsens/Kulturafdelingen med Horsens Kommune som driftsansvarlig. 8 fælles medarbejdere hvoraf 1 er administrativ og resten bruger 65 % af deres arbejdstider på hallerne resten bruges på udendørsarealer. Derudover rengøringspersonale. Findes i de fleste haller, men mange steder med meget begrænset (og i perioder slet ingen) åbningstid. Drives af cafeteriaforeningerne. Foregår centralt via Forum Horsens. Hver selvejende hal er en selvstændig enhed (Brædstrup har dog 2 haller, 1 sal og en svømmesal) med selvstændig drift og en ansvarlig bestyrelse. 1 halinspektør i hver hal. Nogle steder også medhjælpere samt administrativt personale. Derudover rengøringspersonale. Findes i alle hallerne** og har åbent i størstedelen af aktivitetstimerne. Er flere steder forpagtet ud til privat virksomhed med mad ud af huset. Varetages af den enkelte hal.** Booking af haltimer Primære brugere Skoler og idrætsforeninger. Skoler og idrætsforeninger. Mulighed for Ikke tilladt ifølge kommunale regler. Det har de muligheder for. kommerciel I hallen har aktiviteter i henhold til udlejning folkeoplysningsloven dog førsteprioritet. Fordele Billige i drift pga. stordriftsfordele. Fælles haltimefordeling skaber bedre udnyttelse af den samlede kapacitet samt mulighed for flytning af aktiviteter. Højere serviceniveau pga. fast halinspektør i den enkelte hal. Den faste bemanding bidrager måske også til brugernes tryghed og reduktion af hærværk. Mulighed for fleksibilitet og prioritering af overordnede kommunale hensyn, herunder også en jævnt fordeling af moderniseringer og nyopførsel af haller i kommunen. Brugen af det samme personale til haller og udendørsarealerne kan være med til at skabe sammenhæng imellem disse. * Udgifter til Forum Horsens (kommunal) er ikke medtaget her. **På nær Parkhallen, der ligger sammen med Forum Horsens. De åbne cafeterier er med til at skabe liv. Mulighed for sponsorering i.f.m. byggeri. Mulighed for fleksibilitet via en bestyrelse, der er tæt på brugerne. 21