Stamceller i oral cancer

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Stamceller i oral cancer"

Transkript

1 [Skriv tekst] [Skriv tekst] [Skriv tekst] Stamceller i oral cancer Bachelorprojekt, februar 2014 Vejledere Studerende Erik Dabelsteen Professor emeritus, tandlæge, dr. odont Odontologisk Institut Københavns Universitet Panum Instituttet, bygning Tlf: Mail: Yalda Nabil Stud. odont. Studienr: 4711 Mail: Stud.odont. Studienr: 5711 Mail: Sally Dabelsteen Lektor, tandlæge, ph.d. Odontologisk Institut Afdeling for Oral Medicin Københavns Universitet Panum Instituttet, bygning Stud.odont. Studienr: 4111 Mail: Tlf: Mail:

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemformulering... 3 Abstract... 3 Redegørelse... 4 Cancer... 4 Stamceller... 5 Nicher... 8 Cancerstamceller... 9 Cancerstamcellernes oprindelse...10 Cancerstamcellemarkører, deres funktion og betydning...11 Kontrol af cancerstamcelleegenskaber...13 In vivo og in vitro metoder til påvisning af cancerstamceller...14 Metastasering og EMT-MET...16 Behandling...18 Diskussion...19 Konklusion...20 Resume...21 Reference- og litteraturliste

3 Indledning Oral cancer er den 6. hyppigste cancerform i verden (1;2), 90 % af disse tumorer udgår fra mundhulens flerlagede pladeepitel (3). 5-års overlevelsesraten er 50 % (1;3-5), og selvom behandlingsmulighederne løbende forbedres, har prognosen i løbet af de sidste 40 år været uændret (4). En række nye studier har givet indsigt i de maligne tumorers biologi og har skabt grundlaget for indførelse af nye behandlingstyper med håb om forbedret overlevelse. Blandt væsentlige fund er påvisningen af, at tumorer består af flere cellepopulationer, og at en eller flere af disse har stamcelleegenskaber. Da disse celler menes at spille en afgørende rolle i initiering, proliferation, metastasering og recidiv af tumoren (3;4;6), vil en bedre forståelse af cancerstamcellers egenskaber og virkningsmekanismer være nødvendig for udviklingen af en mere effektiv behandlingsform. Nærværende opgave tager udgangspunkt i publiceret forskning indenfor cancerstamceller, og har til formål at skabe forståelse for disse cellers mulige betydning i forhold til cancer, med særligt fokus på oral cancer. Figur 1: Eksempel på mundhulecancer. Kilde: Stillet til rådighed af Erik Dabelsteen 2

4 Problemformulering Med henblik på ovenstående indledning, er disse problemstillinger udarbejdet: - Hvordan defineres cancer? - Hvordan redegøres for hhv. stamceller og cancerstamceller? - Hvad betyder cancerstamceller for udviklingen og behandlingen af cancer? - Hvordan belyses ovenstående i forhold til oral cancer? Abstract Cancer is a disease which is caused by accumulation of a series of genetic and epigenetic changes in a cell. These changes can occur through ionizing radiation, chemical carcinogens or spontaneously during cell division. Currently cancer treatment is based on surgery, chemotherapy and radiation treatment but because of recurrence and metastasis the success rate can still be improved. Based on the past years of research it is now generally accepted that the regenerative capacity of a tumour lies within a subpopulation of cells with stem cell characteristics. These cancer stem cells, like somatic stem cells divide through an asymmetrical pattern of cell division. With regards to cancer, this pattern shifts towards a symmetric division with a greater extent of self-renewal. Cancer stem cells and somatic stem cells share some markers e.g. CD44 and CD133 which they express to a differing extent. By using these markers it has been possible to isolate cancer stem cells from head and neck carcinomas. There are other methods used to examine cancer stem cells that are based on the common characteristics between cancer stem cells and somatic stem cells. Further research should be focused on finding markers that are unique to cancer stem cells. Furthermore, a thorough understanding of the mechanisms behind cancer stem cells ability to avoid present cancer therapy is needed. If treatment is able to target the cancer stem cells it could eliminate the regenerative potential of a cancer and improve the patient prognosis. 3

5 Redegørelse Cancer Der sker ca celledelinger i kroppen i løbet af menneskets levetid, og ved fysiologisk sunde forhold sker disse celledelinger under streng kontrol. Mekanismer til regulering af celledelinger kan både ændres og sættes ud af funktion, hvilket vil forstyrre den normale celledeling. Hvis en celle deler sig ukontrolleret, vil det danne en tumor, også kaldet en neoplasma. Forbliver tumorens celler sammen som en enhed, kaldes det for en benign tumor. En benign tumor kan som regel fjernes fuldstændigt kirurgisk, hvilket vil medføre komplet helbredelse. En tumor betegnes som malign, hvis dens celler har evnen til at invadere omgivende væv. Er en tumor malign, betegnes det en cancer. Da opgaven omhandler cancer, vil der ved brug af begrebet tumor i det efterfølgende refereres til en malign tumor. Tumorcellernes tendens til at invadere omgivende væv kan lede til metastasering (7), hvilket er et af de områder som i det efterfølgende vil belyses. En cancer klassificeres ud fra den celletype den opstår fra; så en cancer der opstår fra epitelceller kaldes et karcinom, en cancer fra bindevæv eller muskelvæv kaldes et sarkom og cancer der opstår fra hæmopoietiske celler kaldes for en leukæmi. Omkring 90 % af alle cancere er karcinomer (7), hvilket kan skyldes at den største proliferation finder sted blandt disse celler, og at det netop er disse celler der udsættes for de største og hyppigste påvirkninger af kemisk og fysisk art (7). Det er vist, at cancer oftest udgår fra en enkelt celle (7). De ændringer i en celle der kan gøre dem maligne er enten genetiske eller epigenetiske. Genetiske ændringer forekommer på grund af mutationer i en celles DNA-sekvens, hvorimod epigenetiske ændringer er ændringer i genekspressionen. Der kræves mere end en enkelt mutation før en celle bliver en cancercelle. Som nævnt, sker der utrolig mange celledelinger i en menneskekrop set på livstidsbasis, og selv uden påvirkninger af mutagener, som f.eks. ioniserende stråling og kemiske karcinogener, sker der relativt hyppigt spontane mutationer. Hvert eneste gen har således på sin livstid gennemgået omkring mutationer (7). Mutationerne rettes som regel af celles replikations- og repair-mekanismer, men i sjældne tilfælde undgår mutationerne korrektion. Præcis hvor mange mutationer en celle skal akkumulere for at blive til en cancercelle, vides ikke med sikkerhed. Det antages at være mere end tre, og at disse som regel ansamles over en periode på måneder til år (8;9). 4

6 For at denne abnorme celle kan udvikles til en cancer, skal den være i stand til at videregive sin anormalitet til sin efterkommer. Altså skal anormaliteten være arvelig for de efterfølgende cellegenerationer. Derudover kan en cancercelle beskrives med en række andre karakteristiske egenskaber, der er afgørende for vækst af tumoren (7;9). Cancerceller responderer ikke på de interne og eksterne signaler, der regulerer celleproliferation. De undgår apoptosemekanismer og programmerede grænser for deling, motilitet og differentiering. Desuden er de genetisk ustabile, hvilket øger mutationsraten betydeligt. De breder sig til omkringliggende væv uden at respektere vævsgrænser, og kan dermed siges at være invasive. Stamceller Der sker en fornyelse af langt de fleste celler i kroppen, men hastigheden for denne fornyelse er varierende for forskellige typer af væv. Et eksempel på et væv der fornyes hurtigt er den orale slimhinde (10;11). Den orale slimhinde består af bindevæv og epitel (10;11). Epitelet er et flerlaget pladeepitel, med forskellig forhorningsgrad afhængig af lokalisationen i mundhulen (11). Karakteristisk for det flerlagede pladeepitel er at epitelcellerne differentieres og bevæges fra basallamina ud mod overfladen, hvor de i sidste ende afstødes (10;11). Dette kræver en fortløbende proliferation af cellerne ved basallamina. Figuren neden for (Figur 2) er et snit fra en kindslimhinde, som viser det orale pladeepitels karakteristiske opbygning. Snittet er farvet med antistof mod cyklin A, som er et regulerende protein, der er udtrykt i cellecyklus under fase G1 til fase S. Celler der befinder sig i disse faser er under deling, og må i epitelet derfor være stamceller eller amplificerende celler. Det antages, at så længe vævet er sundt, befinder stamcellerne sig i cellelaget umiddelbart over basallamina og at de amplificerende celler befinder sig i de tilstødende cellelag. 5

7 Figur 2: Human kindslimhinde farvet med antistof mod cyklin A. De formodede stamceller er markeret med rød ring. Kilde: (23) Hastigheden hvormed denne vævsfornyelse sker kaldes for epitelets turn-over. Fornyelsen reguleres af stamceller (5), der i rotteepidermis udgør 3-7 % af cellerne ved basallamina (24). Stamceller defineres som celler (5;7;12;13): - der ikke selv er terminalt differentierede. - der kan dele sig et ubegrænset antal gange indenfor organismens levetid. - hvor hver af dattercellerne enten kan forblive en stamcelle, self-renewal, eller kan begynde ruten for terminal differentiering. Stamceller inddeles i embryonale og voksne stamceller (7;14). Embryonale stamceller findes, som navnet antyder, i embryoet, nærmere betegnet i blastocysten. De eksisterer kun i en overgang, og betegnes som pluripotente, hvilket vil sige, at de kan give ophav til næsten alle kroppens væv (10;15). De kan isoleres og dyrkes in vitro (10), hvilket er et bredt og spændende forskningsområde, som dog ligger udenfor rammerne af denne opgave. Voksne stamceller opdeles i kønsceller og somatiske stamceller, hvor vi vil beskæftige os med sidstnævnte. Somatiske stamceller besidder, lige som de embryonale, evnen til at forny sig selv ubegrænset, og deres vigtigste funktion er at danne celler der differentieres til endelige væv (10). Disse stamceller er multipotente, og kan differentieres til celler som er karakteristiske for det specifikke væv, hvor de findes (10;15). Forskning tyder dog på, at somatiske stamceller under bestemte omstændigheder kan migrere til andre områder, og her danne differentierede celler tilhørende det nye væv (10;25;26). 6

8 For at opretholde et funktionsdygtigt væv livet igennem, foregår stamcelledeling i voksne stamceller efter et asymmetrisk delingsmønster, hvor de to datterceller bliver til hhv. en ny stamcelle (self-renewal) og en amplificerende celle (3;5;6;10;13). Dette betegnes steady state, som er vedligeholdelsen af en stabil mængde stamceller (3;6). Karakteristisk for cancerudviklingen er, at der sker et skift mod en højere grad af self-renewal, hvorved det forstås at en stamcelle deler sig til to nye stamceller (13). De amplificerende celler er karakteriseret ved at dele sig nogle få gange, for derefter at starte en terminal differentieringsproces (6). Celler der har startet deres differentiering, deler sig normalt ikke længere (6). Figur 3: Skematisk illustration af celledelingsmønsteret. Stamcellen deler sig asymmetrisk (S-A) til en stamcelle og en amplificerende celle. Den amplificerende celle deler sig et varierende antal gange, hvorefter de differentierer (A-D) til de postmitotiske terminalt differentierede celler (PM Cells). Kilde: (6) Stamcellernes funktion er nøje kontrolleret af en række signaleringsveje, der bl.a. også spiller en rolle for den tidlige tumorgenese (12). Da cancer kan anses som værende en sygdom med fravær af kontrol og regulering, er en grundig forståelse af den normale stamcelleregulering fundamentalt for at kunne forstå regulering og proliferation af cancerstamceller (12). Det er ikke helt klarlagt, hvilke mekanismer, der ligger til grund for udfaldet af en stamcelles deling. (6;12) Det har vist sig, at både intrinsiske faktorer, og ekstrinsiske faktorer fra stamcellenichen (se nedenfor om nicher), har indflydelse på resultatet og reguleringen af en stamcelledeling. 7

9 En række markører har vist sig at spille en rolle for stamcelledeling. Eksempelvis kan nævnes de intracellulære signaleringsveje Notch1 og Wnt, som begge er vigtige regulatorer for self-renewal i voksne stamceller og for embryonal udvikling (12;14). Man har observeret at en øget ekspression af Notch i hæmatopoietiske stamceller resulterer i et større antal af progenitorceller både in vitro og in vivo (12). Undersøgelser tyder på, at netop Wnt- og Notch-signaleringsvejene er af stor betydning for vævsregeneration, men er af mindre betydningsfulde ved steady state (16). Nicher Stamceller er ikke tilfældigt placeret i vævet, men er relateret til bestemte områder. Forskning har vist, at stamceller findes i såkaldte stamcellenicher (6;10;13), hvilket også gælder for epiteliale stamceller (5). Stamcellenicher er lokale vævsspecifikke mikromiljøer, som vedligeholder og regulerer stamcellevækst (6;14;16). Disse vedligeholdelsesmekanismer er vigtige, når det kommer til opretholdelsen af homeostase, og det formodes at ændringer i disse mekanismer spiller en rolle for tumorgenese. I litteraturen bruges begrebet stamcellenicher ikke altid konsekvent, og der mangler tilsyneladende en fast definition over begrebets omfang (16). Nichebegrebet anvendes også når epitel beskrives ud fra en søjle-opbygning. Her kan det centrale område af en epitelsøjle opfattes som en niche. Søjleopbygningen er bl.a. påvist ved undersøgelser af musepidermis, hvor det ses at søjlerne ligger vinkelret på basallamina og går gennem alle lag af epitelet. De kan beskrives som en proliferationsunit, og cellerne i en søjle stammer alle fra den samme stamcelle (10). Figur 4: Illustrerer søjleopbygningen i epidermis. A: Hud farvet med H&E, hvor søjleopbygningen fornemmes. B, C og D: Dyrkede celler fra holocloner, som har fået inkorporeret et gen, for hvilket der farves. Cellerne er dyrket på en kollagen gel og herefter er snit 8

10 blevet eksamineret. B: Genet er inkorporeret i en amplificerende celle, og den farvede søjlestruktur vil med tiden forsvinde. C og D: Genet er inkorporeret i en stamcelle og søjlefarvningen bibeholdes. Kilde: Stillet til rådighed af Erik Dabelsteen. Cancerstamceller Efter mange års diskussion er der nu generel enighed blandt forskere om at den regenerative egenskab i tumorer stammer fra en lille andel af den samlede masse af prolifererende celler, nemlig stamcellerne (5;6;14). Tumorer har derfor mange ligheder med normale væv, hvor den lille population af stamceller giver ophav til en større population af amplificerende celler der videredifferentierer (13). Den velregulerede kontrol af stamcelledeling, der findes i raske væv, er gået tabt, når tumorer progredierer. Ud over forstyrrelsen af den normale delingskontrol kan overgang til cancervækst muligvis også skyldes en forstyrrelse i det omgivende væv, der udgør stamcellenicherne. Ved at undersøge hoved- og halstumorer er det observeret, at langt de fleste stamceller findes indenfor en radius af 100 μm fra blodkar (14). Det tyder derfor på, at der her findes perivaskulære nicher. Forsøg viser, at tumorcellerne secernerer faktorer, som aktiverer signaleringsveje der fremmer angiogenesen og endotelcellernes overlevelse. Endotelcellerne secernerer faktorer, der fremmer overlevelsen og self-renewal af cancerstamcellerne i hoved- og halscancer via opregulering af Bmi-1-ekspressionen. Bmi1 er et gen, som hos normale stamceller sættes i forbindelse med opretholdelse af stamcelleegenskaber, herunder asymmetrisk deling (6). Samtidig secernerer endotelcellerne faktorer, som muliggør migrationen af tumorceller ved at beskytte dem imod anoikis. Anoikis er en specifik form for apoptose, som indtræder, hvis forankrede celler mister deres adhæsion til extracellulær matrix. Dette samspil mellem cancerstamcellerne og endotelcellerne underbygger eksistensen af perivaskulære nicher i hoved- og halscancere (14). Det er vist, at de maligne celler i orale karcinomer er heterogene (1;4;5;13;15). Dette skyldes delvist den mutagene natur af cellerne, hvor der fortløbende vil opstå nye mutationer og dermed genotypisk forskellige cellelinjer (4;5;13). Dog kan en fænotypisk heterogenitet, der afspejler forskellig differentieringsgrad hos cancercellerne spille ind (1;4;5;13). På grundlag af sådanne observationer antages det, at de fleste cancerceller har en begrænset delingsevne og at kun en mindre subpopulation af cancerstamceller har self-renewal- og tumorgeneseegenskaber (4;5). Dette 9

11 underbygges af in vitro modeller, der viser at der kan isoleres små subpopulationer af celler, som har proliferative egenskaber, bl.a. fra hoved- og halscancere (4;5). Andre isolerede celler har ikke denne proliferationsevne, og dør hurtigt. Den subpopulation som vokser, kan derfor antages at bestå af cancerstamceller. Cancerstamcellernes oprindelse Der findes forskellige modeller der forsøger at forklare cancerstamcellernes oprindelse. En hypotese er, at cancerstamceller opstår fra normale somatiske stamceller (4;5). Denne hypotese underbygges bl.a. af, at cancerstamceller ligesom normale stamceller udviser god adhæsionsevne og forholdsvis lille cellestørrelse (6). Der er blevet foreslået en genetisk tumor-progressionsmodel for cancere i det orale flerlagede pladeepitel, og der er iagttaget en sammenhæng mellem fortløbende genetiske ændringer og højere malignitet i tumoren (4). I relation til denne cancermodel tager det flere måneder til år for at udvikle en tumor (4;8). Da det normale orale epitel har en turn-overhastighed på dage (3;4), eksisterer de fleste epitelceller ikke længe nok til at akkumulere de nødvendige mutationer. Det er kun de orale stamceller der findes i vævet længe nok til at ansamle det nødvendige antal karcinogene mutationer (4). Som det vil fremgå af senere afsnit, er der mange cellulære iagttagelser som underbygger denne hypotese. En anden hypotese beskriver, at cancerstamceller opstår som følge af fusion mellem en hæmatopoietisk stamcelle og en differentieret epitelcelle (4). Fusionen af disse to celler giver en ny celle med den hæmatopoietiske stamcelles self-renewing egenskaber (4). Cellefusionen kan medføre genetisk ustabilitet i den nye celle, på trods af at de to oprindelige celler var stabile (4). Derudover kan en i forvejen genetisk ustabil celle ved fusionen med den hæmatopoietiske stamcelle give en genetisk ustabil celle (4). Denne hypotese er underbygget af eksperimentielle fund i ventrikelkarcinomer (26). En tredje hypotese siger, at en cancerstamcelle kan opstå ved de-differentiering (3;4). Det vil sige, at en differentieret celle ved aktivering af oncogener kan opnå evnen til self-renewal og en reducering i dens terminale differentiering. Dette er vist både in vitro og in vivo for epitelceller. Ved 10

12 at opnå evnen til self-renewal, vil cellen kunne akkumulere mutationer i samme grad som det ses for stamceller, da turn-overtiden hermed sættes ude af spil (4). En fjerde hypotese forklarer dannelsen af cancerstamceller ud fra polynukleære giant cells. Disse polynukleære giant cells, der kan undgå apoptose, kan opstå ved DNA-skade forårsaget af udsættelse for genotoksiske stoffer. Giant cells deler sig ved neose til multiple små mononukleære celler kaldet raju cells. Raju cells viser sig at have stamcellelignende egenskaber bl.a. heterogenitet i deres efterfølgende cellelinjer og evnen til at undergå flere mitoser. Giant cells er observeret in vivo i flere typer karcinomer, dog ikke i orale tumorer, mens neose kun er iagttaget in vitro. Derfor er det tvivlsomt, om neose blot er et artefakt, der opstår ved in vitro kultivering. Dog formoder man, at giant cells er en værtsreaktion på canceren frem for en celle af egentlig tumoroprindelse (4). Figur 5: Illustration der skitserer de fire beskrevne hypoteser om cancerstamcellernes oprindelse, (a-d). CSC = cancerstamcelle, HSC = hæmatopoietisk stamcelle, RC = Raju celle, S = stamcelle, TA = amplificerende celler, D = differentierede celler. Kilde: (4) Cancerstamcellemarkører, deres funktion og betydning Som nævnt tidligere, besidder cancerstamceller og somatiske stamceller en række fælles egenskaber, hvilket kan forklares ud fra den ovenstående teori, som beskriver, at cancerstamceller opstår fra normale somatiske stamceller. Med henblik på forståelse og behandling af cancer, er det at adskille og undersøge cancerstamceller derfor en stor udfordring. Forskningsmæssigt ligger fokus i øjeblikket på at finde markører for cancerstamceller, som udelukkende karakteriserer netop dem. Forsøg viser at man er nødt til at kombinere forskellige markører, for at opnå en højere specificitet (14). Specifikt for cancerstamceller i hoved- og halsregionen, har man fundet en række markører, som bliver brugt til at identificere disse celler, eksempelvis CD133, CD44 (1;5) Bmi1 og ALDH (14). CD133 og CD44 er overfladeglykoproteiner, og en opregulering af disse sættes i forbindelse 11

13 med øget invasiv adfærd samt tumorinitierende egenskaber (6). Desuden ses det, at celler med øget ekspression af CD133 udviser betydelig resistens mod standard kemoterapi (3). På baggrund af en del undersøgelser har man observeret en direkte sammenhæng mellem høj ekspression af CD44, aggressivitet af hoved- og halstumorer, og cancerstamceller (14). Samtidig tyder nye forsøg på, at en nedregulering af CD44 i somatiske stamceller medfører en differentiering af cellen, og dermed mistes disses regenerative kapacitet (6). Der ses en sammenhæng mellem markørerne Bmi1, CD44 og CD133, idet både Bmi1 og CD44 udtrykkes i højere grad hos CD133 high -celler (14). Denne sammenhæng er forventeligt, idet markørerne hver især bidrager til den samlede malignitet af cancerstamcellen. Netop akkumulering af maligne egenskaber er væsentlig for udviklingen af enhver cancercelle. ALDH er en gruppe af enzymer, som bl.a. er involveret i celledifferentiering (14). ALDH bruges som cancerstamcellemarkør (15), da celler med øget ALDH ekspression viser egenskaber som f.eks. øget self-renewal og evne til tumorgenese (14). I eosophagus-karcinomer (3) og i brystcancer (27) har man associeret øget ekspression af ALDH1 med lymfemetastasering og dermed dårlig prognose. Nanog og Oct4 er eksempler på transskriptionsfaktorer, der under normalfunktion spiller en rolle i vedligeholdelse af pluripotens og self-renewal i embryonale stamceller (14). De nedreguleres ved celledifferentieringen, og det formodes at de spiller en væsentlig rolle for den normale udvikling (1;2). Begge faktorer er blevet fundet i bl.a. karcinomer i hoved- og hals, og her er de særligt udtrykt i celler (14), som ved andre metoder er bestemt til at have stamcelleegenskaber. Det er dog begrænset hvor anvendelige Nanog og Oct4 er som cellemarkører til isolering af stamceller med metoder som FACS, til celledyrkning, eller anden form for eksperimentiel undersøgelse, da Nanog og Oct4 grundet deres funktion som transkriptionsfaktorer ikke er udtrykt i cellemembranen (14). Det antages at Nanog og Oct4 begge kan være signifikante prognosemarkør i patienter med orale karcinomer, hvor øget ekspression korreleres med dårligere prognose (1;2). Nanog og Oct4 er desuden aktive under reprogrammering af differenretierede celler til pluripotente stamceller med karakteristika som embryonale stamceller (14). Dette er interessant når man overvejer, at dediffenrentiering kan spille en rolle for cancerudviklingen (1;2). Da cancerstamceller ikke kontrolleres og reguleres som somatiske stamceller, er det endnu et område med mange ubesvarede spørgsmål. Dog er der i in vivo forsøg med transgene mus påvist, at 12

14 en aktivering af Wnt-signaleringsvejen i epidermale stamceller resulterer i karcinomdannelse (12). Desuden er der for nyligt fundet en sammenhæng mellem Notch1-mutationer og cancer i hoved- og halsregionen, hvilket tyder på, at denne signaleringsvej potentielt spiller en ætiologisk årsag i cancerudvikling (14). En vigtig og karakteristisk egenskab ved cancerstamceller er, som nævnt, deres evne til at undgå apoptose. Dette kan ske ved fejl i enten den ekstrinsiske eller intrinsiske pathway. Under normale omstændigheder aktiveres den ekstrinsiske pathway, når pro-apoptose-ligander bindes til de transmembrane receptorer af TNFR-typen, fx CD95 og TRAIL (3;9). Disse receptorer aktiverer caspase-8, som via caspase-3 inducerer apoptose. Den intrinsiske pathway kan initieres af en lang række intracellulære stimuli, og vil medføre frigivelse af cytochrome c eller Smac fra mitokondrierne og herefter en række processer der i sidste ende medfører apoptose (3;9). Apoptose kan initieres enten ved at øge de proapoptotiske faktorer eller ved at hæmme/nedbryde de antiapoptotiske faktorer. Bcl-2 proteinfamilien, der ofte nævnes i forbindelse med apoptose, indeholder både pro- og antiapoptosefaktorer (3;9). I epitelcancerstamceller fra hoved- og halscancere er der fundet højere ekspression af BCL2, BCL2A11 og CFLAR, som alle er anti-apoptosefaktorer (3). I CD133 + /CD44 + subpopulationer fra tungekarcinomer er der ligeledes fundet øget BCL2 ekspression sammenlignet med den samlede cellepopulation (3). Andre forsøg viser, at CD44 + -cellepopulationen fra hoved- og halscancere havde mange celler i en specifik mitotisk cellefase, G2/M-fasen, der er udvister øget modstandskraft mod proapoptosestimuli, fx TNF-β, anti-fas og TRAIL (3). Denne subpopulation havde tillige opreguleret ekspression af BCL2A1, BCL2L1, BNIP1 og NAIP, hvilket alle er klassiske anti-apoptosefaktorer. Desuden er der i studier af karcinomer blevet påvist en opregulering af telomerase-genet i CD44 + -celler (3). Telomerase spiller en vigtig rolle i forbindelse med evig celledeling (18). Kontrol af cancerstamcelleegenskaber Ved at undersøge hæmatopoietiske stamceller har man fundet ud af, at disses stamcelleegenskaber er afhængige af naboceller eller den ekstracellulære matrix som udgør stamcellenichen (4). Man har tidligere ment, at tumorgenesen kunne sættes i forbindelse med maligne stamceller, der formår at omgå deres niche-afhængighed (4). In vivo viser epiteliale stamceller regionale forskelle i fordeling og opførsel, men in vitro viser de fælles mønstre i proliferationsevne. Dette tyder på, at deres 13

15 stamcelleegenskaber, i hvert fald til dels, er styret af intrinsiske faktorer. Alligevel viser flere studier, at epitelstromaet spiller en vigtig rolle for overlevelse og kontrol af epitelstamceller (4;15). Et eksempel herpå er in vitro-iagttagelsen af at fibroblaster kan initiere invasiv adfærd, via proinvasive signaler, i tidligt tranformerede orale epitelceller, der under andre forhold opfører sig noninvasivt (4;15). Samtidig ses at der med progression af malignintet i orale epitelceller sker en ændring i mikromiljøet, som medfører enten fibroblastaktivering og evt. et skift til en motil, myofibroblast-fænotype (4;15). En myofibroblast er karakteriseret ved at ligge et sted mellem en fibroblast og en muskelcelle i sin differentiering. Fibroblaster kan aktiveres både af TGF- secerneret af de tranformerede epitelceller, og direkte af karcinogener (4). På denne måde kan der opstå et positivt feedback-loop, hvor fibroblasterne aktiveres af TGF-, for derefter selv at secernere det, hvilket stimulerer epitelcellerne (15). Tumorprogression og tilegnelsen af invasive og metastaseegenskaber menes i høj grad at være afhængig af yderligere genetiske ændringer i de muterede celler (4). Der findes dog også alternative forklaringsmodeller som f.eks. fusionsteorier. In vivo og in vitro metoder til påvisning af cancerstamceller Når cancerstamceller skal undersøges, f.eks. for markører, egenskaber og antal, er det nødvendigt først at isolere dem fra den samlede tumorcellemasse. Her udnytter man de fællestræk der er mellem somatiske stamceller og cancerstamceller. To hyppigt anvendte metoder i stamcelleundersøgelser er in vivo label retention og in vitro clonal assays (4), og dem vil vi redegøre for i det følgende. Identifikation af stamceller ud fra label retention er oprindeligt udviklet som en metode til at identificere de såkaldte slow cycling cells, altså celler med en langsom cellecyklus. Dette er et kendetegn, som man formoder at stamceller besidder (4). Ved label retention bruger man nukleotidanaloger, f.eks. bromodeoxyuridin (4), som efter inkorporation i nysyntetiseret DNA forventedes at forblive i celler med sjælden celledeling. På denne måde kunne man lokalisere stamceller i væv. Sidenhen har det vist sig, at ikke blot den langsomme proliferation, men også et usædvanligt mønster for DNA fordelingen, spiller en rolle for label retention. Ved at bruge double labeling har man påvist, at det er det nyligt replikerede DNA som gives til den dattercelle, som ikke skal forblive stamcelle, og at det originale DNA altså forbliver i stamcellen (4). Dette kan være med til at sikre, at der ikke sker akkumulering af genetiske fejl i stamceller (16). Man har sammenholdt 14

16 denne metode med resultater fra undersøgelser der anvender stamcellemarkører, og har fundet at metoderne understøtter hinandens resultater (4). Det er endnu uklart hvor cancerstamceller befinder sig i orale karcinomer, og om disse har langsom cellecyklus, men undersøgelser med ovenstående metode kunne hjælpe til at finde svar (4). En anden metode, som er særlig anvendt ved undersøgelsen af epiteliale stamceller, er in vitro clonal assays (4). Dyrker man normale epitelceller in vitro kan man ud fra deres kolonimorfologi inddele dem i tre subpopulationer (5;13). Disse morfologier er hhv. holocloner, bestående af små, tætadhærerende celler, der kan proliferere gentagende gange, og som er dannet af enkelte initierende celler (4;5;13;15); merocloner, bestående af celler, der danner en mere irregulær koloni og som indeholder færre celler der kan proliferere (4;5); og paracloner, der består af store og flade, delvist spredte celler, som ikke kan proliferere yderligere (4;5). Ud fra cellernes karakteristika vurderer man at holocloner primært består af stamceller, merocloner primært består af amplificerende celler og paracloner primært af tidligt differentierede celler (5;13). Dette ses både for hud- og for orale epitelceller (4). Foretager man samme dyrkningsforsøg med celler fra orale karcinomer vil man se, at de påviser lignende tydeligt adskilte kolonimorfologier (5;13). Ligesom det ses for de normale epitelceller, er cellerne fra de maligne holocloner også små, besidder god adhæsion og udviser høj proliferationsevne (5;13;15). Sammenligner man disse maligne celler med normale epiteliale stamceller celler finder man, at de viser lignende markørekspression og egenskaber, og at de derfor besidder de essentielle egenskaber for maligne stamceller (4). Det tyder altså på, at clonal assays er tilforladelig måde at identificere og isolere stamceller på fra både normalt og tumorvæv. 15

17 Figur 6: Billederne illustrerer de forskellige kolonimorfologier, der kan fremkomme ved clonal assay metoden. NOK = normale orale keratinocytter (epitelceller), OSCC = cellelinje fra oral flerlaget pladekarcinom. Kilde: (4) Metastasering og EMT-MET Metastasering er et vigtigt overordnet aspekt af cancer, fordi patienter med metastaserende cancer kan være nærmest umulige at behandle med kirurgi eller lokaliseret strålebehandling. Mange af de molekylære mekanismer der muliggør metastasering er endnu, til en vis grad, uafklarede. Metastasering er en flertrinsproces, hvor cancerceller først skal løsrive sig fra den primære tumor og invadere omgivende væv og kar. Derefter etableres nye cellekolonier i andre væv, der ikke ligger i umiddelbar relation til den primære tumor. Metastasering gennem lymfekar giver metastaser i lymfeknuder, mens metastasering gennem blodkar giver metastaser i andre organer end det tumorramte (14). Cancercellernes invasion af de omgivende væv kræver en dysregulering af de celleadhæsionsmekanismer, der normalt sørger for nabocellers adhæsion til hinanden. Disse mekanismer afhænger bl.a. af tilstedeværelsen og funktionaliteten af E-cadherinproteiner på cancercellernes overflade (7;18). Undersøgelser af metastaserende cancertumorer har vist, at disse indeholder en nedsat mængde af E-cadherin (18). Metastasering er en kompliceret proces, der kræver mere end en dysregulering af adhæsionsmekanismerne, og det er derfor kun få cancerceller, der opnår invasive egenskaber. Da normale celler bl.a. er afhængige af molekylære signaler i deres lokale miljø, undergår de apoptose, hvis de ikke længere modtager disse signalmolekyler. Celler der er i stand til at metastasere, er ofte mere modstandsdygtige overfor apoptose end normale celler, og netop dette gør dem i stand til at overleve og proliferere i nye væv (7). Det bliver efterhånden i højere grad anerkendt, at fænomenet epithelial-to-mesenchymal transition (EMT) kunne tænkes at spille en vigtig rolle i forbindelse med netop invasion og metastasering (15;20), samtidig med at EMT sættes i sammenhæng med cancerstamceller (15). EMT beskrives som den proces, hvorved en epitelcelle løsrives fra epitellaget og erhverver en motil mesenchymal fænotype (15). Dette er en proces, der afspejler visse trin i den embryonale udvikling, hvor det mesodermale lag dannes ved, at celler migrerer fra ektodermen til embryoets centrum efter at have tillagt en mesenchymal fænotype (11;15). 16

18 Det antages, at stamceller i karcinomer undergår EMT og samtidig opnår migrationsevne (15) og fibroblastlignende fænotype. Når de maligne epiteliale celler efter spredning danner nye tumorer, ændres differentieringen igen til en epitelial fænotype. Dette fænomen betegnes mesenchymal-toepithelial transition (MET) (15). Det har vist sig, at de mundhulekarcinomer, der vokser i strenge, som enkeltceller eller som små øer har dårligere prognose (29). Samtidig har andre studier vist, at tumorceller der vandre som enkeltceller viser delvis EMT (29). De celler, der spreder sig og danner nye uafhængige tumorer, må have stamcelleegenskaber, da de ellers ville gå til grunde. Man må forvente, at det er de enkeltceller eller øer, som ligger dybt i vævet, der danner de fremtidige metastaser. Derfor må man antage, at disse dybe enkeltceller eller øer består af stamceller med EMT. Forskning tyder på, at EMT ikke kun spiller en rolle for metastasering, men også for behandlingsresistens (14;15). Ifølge denne forskning har cancerstamceller, som har undergået EMT, behandlingsresistens, og de kan derfor give ophav til en subpopulation af overlevende celler, der kan medføre tumorrecidiv efter hvad der initialt har virket som en succesfuld behandling (15). Blandt andet ses der øget resistens mod EGFR-inhibitorer (15), der udover deres naturlige forekomst i organismen, anvendes som en biologisk behandling. Endvidere udviser cellerne bedre undvigelse af værtens eget immunforsvar (15). Intracellulært er det særligt transskriptionsfaktorerne Slug, Snail og Twist der aktiveres af de nævnte vævsfaktorer, og disse igangsætter forskellige intracellulære processer såsom øget ekspression af vimentin, nedsat ekspression af E-cadherin (5) og transport af beta-catenin fra plasmamebranen til nucleus (15). Dette er afgørende for tabet af adhæsion til nabocellerne. Der findes evidens for at cancerstamceller i oral cancer undergår EMT. Gennem forsøg med cancerstamceller isoleret fra pladeepitelkarcinomer i mundhulen, har man observeret, at disse celler bl.a. har en øget ekspression af vimentin og Twist, samt en nedsat ekspression af E-cadherin (21), hvilket er karakteristisk for celler der undergår EMT. Ny forskning tyder imidlertid på at EMT-celler fra orale karcinomer kun delvist har mesenkymale egenskaber (personlig meddelelse Erik Dabelsteen). Eksempelvis mister cellerne adhæsionsproteinet E-cadherin, men bibeholder keratin samtidig med at de udtrykker vementin der er en mechenchymal markør. Når cancerstamceller bliver fibroblastlignende, er det svært at skelne dem fra omgivende bindevæv. Ved at undersøge for keratin kan man identificere EMT-cellerne 17

19 blandt fibroblaster. Opdagelsen af at EMT-cellerne ikke undergår en fuldstændig fænotypeforandring er uforenelig med en tidligere hypotese, som foreslår at tumorer er i stand til at danne deres eget stroma, forklaret ved non-motile cellers EMT uden efterfølgende MET (15). Figur 7: Farvning af dyrkede orale karcinomceller. Blå farve viser cellekerner. Rød farve viser keratin og de røde celler er derfor epiteliale celler. Grøn farve viser vimentin og dermed fibroblasterne. Der ses celler, som viser både rød og grøn farve, og disse celler kan derfor antages at være EMT-celler. Kilde: Stillet til rådighed af Erik Dabelsteen. Behandling Cancer behandles traditionelt med kirurgi, kemoterapi og/eller strålebehandling i kombination. Det er dog en stor udfordring, og i mange tilfælde umuligt, at fjerne tumorcellerne fuldkomment. Ved kirurgiske indgreb kan man sjældent fjerne alle dannede metastaser, og ved kemoterapi er det problematisk, at den anvendte medicin også er toksisk for kroppens raske celler (7). Dette skyldes, at medicinen er målrettet alle celler i deling. Strålebehandling har et relativt lille terapeutisk indeks, og desuden er doser tæt på maksimum af normal vævstolerance ikke i stand til at eliminere selv små tumorer på under 1 cm. (2). Derfor anvendes strålebehandling i Danmark oftest som supplement til primært kirurgi og ellers kemoterapi (28). Kemoterapi bygger på medicinering med præparater, der bekæmper cancerceller (22). I forbindelse med kemoterapi er det vigtigt at bemærke, at cancerceller kan udvikle multiresistens overfor kemotoksiske stoffer. Dette sker som resultat af mutationer i genet Mdr1, som koder for ABC-transporterfamilien (7). Orale cancerstamcellers opregulering af forskellige ABC-transportere, bl.a. ABCG2, ABCB1 og ABCB5, fører til øget efflux af de kemotoksiske stoffer, og dermed øget resistens (3;15). 18

20 Diskussion Kendskab til forekomst og funktion af stamceller i maligne tumorer er af væsentlig betydning for cancerbehandling. Cancerstamcellernes eksistens komplicerer behandlingen da disse celler, der udgør en mindre del af tumormassen, er mere resistente overfor kemo- og stråleterapi end resten af tumoren (5;6). Dette viser sig i klinikken ved, at der først sker en formindskelse af tumoren, (ved at den amplificerende og differentierende del af cellepopulationen elimineres) men senere recidiv. Grundene til at cancerstamcellerne ikke elimineres, forklares ved ændret vækstregulering og nedsat apoptose. Endvidere har cancerstamcellerne en øget ekspression af ABC-transportere, der bidrager til deres resistens overfor kemotoksiske stoffer (13). Det ses af ovenstående, at der er behov for behandling rettet specifikt mod cancerstamceller hvilket dog er nemmere sagt end gjort. Et interessant fokusområde er cancerstamcellernes delingsmønster. Som nævnt, deler stamceller sig ved et asymmetrisk delingsmønster, hvilket delvist bibeholdes i cancerstamceller. Dog ses der et delvist skift mod en højere grad af self-renewal, hvilket er med til at muliggøre tumorvæksten. Man overvejer mulighederne for kunstigt at inducere et mere omfattende skift mod en symmetrisk deling, hvor der dannes to celler som starter deres differentieringspathway (4). Herved vil tilførslen af nye celler til tumoren ophøre, og den vil derfor degenerere. En ændring af cancerstamcellernes evne til at undgå apoptose, kunne være en måde at kontrollere en tumors vækst. Ved at nedsætte mængden af anti-apoptosefaktorer og/eller øge mængden af proapoptosefaktorer, kunne man muligvis omgå cancerstamcellernes modstandskraft overfor apoptose. Dette kunne enten i sig selv, grundet den genetiske ustabilitet, eller i samspil med gængse behandlingsformer, gøre at cancercellerne går til grunde. Et vigtigt skridt i retning af behandling rettet mod cancerstamceller, er nøjagtigt at kunne adskille dem fra almindelige stamceller og cancerceller. Som beskrevet er der endnu ingen markører der entydigt identificerer cancerstamcellerne, og der er stadig store udfordringer indenfor dette felt (1). Det er forventeligt at fund af sådanne markører medfører gennembrud indenfor udviklingen af behandlingsmetoder. Det er desuden vigtigt med en bedre forståelse for de mekanismer, der ligger til grund for stråle- og kemoresistens hos cancerstamceller (3;14), for derved potentielt at kunne undgå disse mekanismer. Da flere forslag peger på, at cancer kan elimineres ved effektivt at ramme cancerstamceller, og at 19

21 recidiv herved i højere grad kan undgås (3), bør fremtidig forskning rettes mod specifik behandling af cancerstamceller. En mulighed kunne være at undersøge stamcellenicherne og muligheden for at hæmme disses funktion. Man kunne f.eks. forestille sig at hæmme fibroblasterne, som bidrager til tumorvækst. Dette kræver bl.a. at de molekylære forhold og forandringer i nichen klarlægges. Metoden er attraktiv, da den er rettet mod genetisk stabile celler, som er nemmere at påvirke. Dog har metoden samtidig den ulempe, at kunne medføre større bivirkninger i form af beskadigelse af normale nicher. Indenfor de nuværende forskningsmetoder, ses der en umiddelbar begrænsning. Tumorcellernes genetiske ustabilitet kan tænkes at medføre en hurtig adaption til et nyt miljø. Derfor kan det være tvivlsomt, om det der udtrykkes og observeres in vitro nødvendigvis kan overføres til in vivoforhold. Muligvis er nogen af in vitro-resultaterne blot et udtryk for at cellerne har tilpasset sig, eller er blevet selekteret til de nye omgivelser (5). På trods af disse begrænsninger bidrager in vitroundersøgelser på nuværende tidspunkt med vigtig information omkring de enkelte celletyper, herunder deres genotype, fænotype og opførsel. Konklusion Cancer er en sygdom der opstår ved ukontrolleret celledeling og invasiv vækst, som udgår fra en enkelt celle med genetiske eller epigenetiske ændringer. I normalt pladeepitel ligger den regenerative evne hos en subpopulation af celler, kaldet stamceller. Disse besidder en række karakteristiske egenskaber, som genfindes hos en mindre andel af cellerne i karcinomer. Denne gruppe af celler betegnes cancerstamceller, og er en af årsagerne til tumormassens heterogenitet og evne til recidiv. Cancerstamcellers eksistens skaber store udfordringer i cancerterapi, da de bl.a. udviser stor behandlingsresistens. I hoved- og halscancere har man isoleret cancerstamceller ved at benytte markører så som CD44, CD133, Wnt og ALDH, som også udtrykkes hos somatiske stamceller, dog med ændret ekspression. Behandlingsformer målrettet mod cancerstamcellerne er et lovende og interessant forskningsområde, som forhåbentligt kan bedre prognosen for patienter med oral cancer. 20

22 Resume Cancer er en sygdom, der skyldes en celles akkumulering af en række genetiske og epigenetiske ændringer. Disse ændringer kan opstå spontant ved celledelinger, eller ved påvirkninger fra f.eks. ioniserende stråling eller kemiske karcinogener. I dag bygger behandlingen af cancer på kirurgi, kemoterapi og strålebehandling, men idet man ser recidiv og metastaser, kan succesraten forbedres. På baggrund af mange års forskning er det nu anerkendt, at den regenerative kapacitet af en tumor ligger hos en subpopulation af celler, som har stamcellelignende karakteristika. Disse cancerstamceller deler sig asymmetrisk, hvilket også er kendetegnet for kroppens somatiske stamceller. I cancer ses der dog et skift i retning af en symmetrisk deling med øget grad af selfrenewal. Cancerstamceller og somatiske stamceller har en række fælles markører, f.eks. CD44 og CD133, for hvilke ekspressionen er forskellig. I hoved- og halstumorer har man isoleret formodede cancerstamceller ved at benytte disse markører. Der findes desuden andre metoder til undersøgelse af cancerstamceller, som bygger på fælles karakteristika mellem cancerstamceller og somatiske stamceller. Fokus indenfor forskning i cancerbehandling bør rettes imod at finde markører, der er unikke for cancerstamcellerne. Tilmed bør opnås en dybdegående forståelse for de mekanismer, som danner grundlaget for cancerstamcellers evne til at undgå nuværende cancerterapi. Hvis behandling kan målrettes cancerstamcellerne, skaber det bedre mulighed for at eliminere cancerens regenerative potentiale, og kan dermed forbedre patienternes prognose. 21

23 Reference- og litteraturliste (1) Chiou SH, Yu CC, Huang CY, Lin SC, Liu CJ, Tsai TH, et al. Positive correlations of Oct-4 and Nanog in oral cancer stem-like cells and high-grade oral squamous cell carcinoma. Clin Cancer Res 2008 Jul 1;14(13): (2) Shah JP, Johnson NW, Batsakis JG. Oral Cancer. Martin Dunitz; (3) Sinha N, Mukhopadhyay S, Das DN, Panda PK, Bhutia SK. Relevance of cancer initiating/stem cells in carcinogenesis and therapy resistance in oral cancer. Oral Oncol 2013 Sep;49(9): (4) Costea DE, Tsinkalovsky O, Vintermyr OK, Johannessen AC, Mackenzie IC. Cancer stem cells - new and potentially important targets for the therapy of oral squamous cell carcinoma. Oral Dis 2006 Sep;12(5): (5) Harper LJ, Piper K, Common J, Fortune F, Mackenzie IC. Stem cell patterns in cell lines derived from head and neck squamous cell carcinoma. J Oral Pathol Med 2007 Nov;36(10): (6) Mackenzie IC. Cancer stem cells. Ann Oncol 2008 Jul;19 Suppl 5:v40-v43. (7) Alberts B, Johnson A, Lewis J, Raff M, Roberts K, Walter P. Molecular Biology of the Cell. Fourth edition ed. Garland Science; (8) Zhou ZT, Jiang WW. Cancer stem cell model in oral squamous cell carcinoma. Curr Stem Cell Res Ther 2008 Jan;3(1): (9) Alberts B, Bray D, Lewis J, Raff M, Roberts K, Walter P, et al. Essential Cell Biology. Thrid edition ed. Garland Science.; (10) Dabelsteen S, Mackenzie IC. The stem cell concept in oral mucosa and cancer. Tandlægebladet ;Nr. 1:6-11. (11) Nanci A. Ten Cate's Oral Histology: Developement, Structure and Function. Seventh Edition ed. Mosby, Elsevier; (12) Reya T, Morrison SJ, Clarke MF, Weissman IL. Stem cells, cancer, and cancer stem cells. Nature 2001 Nov 1;414(6859): (13) Locke M, Heywood M, Fawell S, Mackenzie IC. Retention of intrinsic stem cell hierarchies in carcinoma-derived cell lines. Cancer Res 2005 Oct 1;65(19): (14) Zhang Z, Filho MS, Nor JE. The biology of head and neck cancer stem cells. Oral Oncol 2012 Jan;48(1):1-9. (15) Biddle A, Mackenzie IC. Cancer stem cells and EMT in carcinoma. Cancer Metastasis Rev 2012 Feb 3. 22

24 (16) Morrison SJ, Spradling AC. Stem cells and niches: mechanisms that promote stem cell maintenance throughout life. Cell 2008 Feb 22;132(4): (17) Prince ME, Sivanandan R, Kaczorowski A, Wolf GT, Kaplan MJ, Dalerba P, et al. Identification of a subpopulation of cells with cancer stem cell properties in head and neck squamous cell carcinoma. Proc Natl Acad Sci U S A 2007 Jan 16;104(3): (18) Bogen om Kræft (19) MedTerms.com online dictionary Ref Type: Online Source (20) Alderton GK. Metastasis: Epithelial to mesenchymal and back again. Nat Rev Cancer 2013 Jan;13(1):3. (21) Biddle A, Liang X, Gammon L, Fazil B, Harper LJ, Emich H, et al. Cancer stem cells in squamous cell carcinoma switch between two distinct phenotypes that are preferentially migratory or proliferative. Cancer Res 2011 Aug 1;71(15): (22) Ref Type: Online Source (23) Bartkova J, Gron B, Dabelsteen E, Bartek J. Cell-cycle regulatory proteins in human wound healing. Arch Oral Biol 2003 Feb;48(2): (24) Huang YL, Tao X, Xia J, Li CY, Cheng B. Distribution and quantity of label-retaining cells in rat oral epithelia. J Oral Pathol Med 2009 Sep;38(8): (25) Metaxas Y, Zeiser R, Schmitt-Graeff A, Waterhouse M, Faber P, Follo M, et al. Human hematopoietic cell transplantation results in generation of donor-derived epithelial cells. Leukemia 2005 Jul;19(7): (26) Houghton J, Stoicov C, Nomura S, Rogers AB, Carlson J, Li H, et al. Gastric cancer originating from bone marrow-derived cells. Science 2004 Nov 26;306(5701): (27) Biddle A, Liang X, Gammon L, Fazil B, Harper LJ, Emich H, et al. Cancer stem cells in squamous cell carcinoma switch between two distinct phenotypes that are preferentially migratory or proliferative. Cancer Res 2011 Aug 1;71(15): (28) Ref Type: Online Source (29) Wang C, Huang H, Huang Z, Wang A, Chen X, Huang L, Zhou X, Liu X. Tumor budding correlates with poor prognosis and epithelial-mesenchymal transition in toung squamous cell carcinoma. J Oral Pathol Med 2011 March;3(40):

25 24

Oral cancer er den 6.-hyppigste cancerform i verden

Oral cancer er den 6.-hyppigste cancerform i verden VIDENSKAB & KLINIK Oversigtsartikel ABSTRACT Skal behandling af oral cancer rettes mod cancerstamceller? Stamceller i oral cancer Oral cancer forekommer hos 7-8 pr. 100.000 ind byggere pr. år i Danmark.

Læs mere

Kræft. Alex Hansen Euc-Syd Sønderborg HTX 10/1/2010. news/possible-cancer-vaccines/. 29.09.2010. (Billede)

Kræft. Alex Hansen Euc-Syd Sønderborg HTX 10/1/2010. news/possible-cancer-vaccines/. 29.09.2010. (Billede) 2010 Kræft Alex Hansen Euc-Syd Sønderborg HTX 1 Cancer cells. Densley, Ross. Set: http://www.ngpharma.com/ news/possible-cancer-vaccines/. 29.09.2010. (Billede) 10/1/2010 Titelblad Skolens navn: Euc-Syd

Læs mere

Bilag A Ordforklaringer

Bilag A Ordforklaringer Bilag A Aldersstandardisere Justere talmateriale, så kræftudvik- 16, 17, 18 lingen kan sammenlignes uanset forskelle i aldersfordelingen, f.eks. mellem to lande. Allel De to "ens" genkopier i alle celler

Læs mere

HS og tabet af hjerneceller

HS og tabet af hjerneceller Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Stamcelle-neuroner danner de rigtige forbindelser Erstatning af neuroner med stamceller hos mus

Læs mere

TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN

TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN 1 X 2 1. Hvor mange børn under 18 år får kræft i Danmark om året? 750 200 85 SVAR: 200 børn (X) 2. Hvor mange børn om året er i behandling for kræft? 900-1000 500-600 300-400

Læs mere

ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk afsnit Afd. for Tandsygdomslære Odontologisk Institut Århus Universitet

ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk afsnit Afd. for Tandsygdomslære Odontologisk Institut Århus Universitet ANATOMI for tandlægestuderende Henrik Løvschall Anatomisk afsnit Afd. for Tandsygdomslære Odontologisk Institut Århus Universitet CELLEBIOLOGI celleform kubisk celle pladeformet celle prismatisk celle

Læs mere

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR-skanning er det bedste billedværktøj til at finde kræft i prostata og kommer til at spille en stor rolle i diagnostik og behandling af sygdommen i

Læs mere

Indledning. Sikkerhed I: At undgå det forkerte. Notat om oplæg til sikkerhedsforskning. Erik Hollnagel

Indledning. Sikkerhed I: At undgå det forkerte. Notat om oplæg til sikkerhedsforskning. Erik Hollnagel Notat om oplæg til sikkerhedsforskning Erik Hollnagel Indledning En konkretisering af forskning omkring patientsikkerhed må begynde med at skabe klarhed over, hvad der menes med patientsikkerhed. Dette

Læs mere

-og hvordan beregner vi risikoen? Teorier for kræftudviklingsprocesser og risikovurderingsmodeller

-og hvordan beregner vi risikoen? Teorier for kræftudviklingsprocesser og risikovurderingsmodeller Hvordan forudsiger vi, om noget er kræftfremkaldende, -og hvordan beregner vi risikoen? Teorier for kræftudviklingsprocesser og risikovurderingsmodeller Helle Buchardt Boyd, Seniortoksikolog, cand. brom.

Læs mere

Stamceller biologi, potentialer og risici

Stamceller biologi, potentialer og risici Stamceller biologi, potentialer og risici Af Professor Poul Hyttel, Københavns Universitet FOTOMONTAGE: CARSTEN BRODER HANSEN 134 Stamceller kan blive ved med at dele sig i al uendelighed og stamceller

Læs mere

Klip-og-kopier DNA: reparér mutationer med 'genom-redigering' DNA, RNA og protein

Klip-og-kopier DNA: reparér mutationer med 'genom-redigering' DNA, RNA og protein Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Klip-og-kopier DNA: reparér mutationer med 'genom-redigering' Forskere kan lave præcise ændringer

Læs mere

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres. Epigenetik Men hvad er så epigenetik? Ordet epi er af græsk oprindelse og betyder egentlig ved siden af. Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation.

Læs mere

7. Telomere og telomerase

7. Telomere og telomerase 7. Telomere og telomerase Kræftcellers vej til et evigt liv? Dette kapitel fortæller, hvorfor normale celler kun kan dele sig et vist antal gange hvorfor kræftceller kan dele sig i en uendelighed hvordan

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination

Læs mere

Translationel kræftforskning og individbaseret behandling med udgangspunkt i brystkræft og et konkret forskningsprojekt

Translationel kræftforskning og individbaseret behandling med udgangspunkt i brystkræft og et konkret forskningsprojekt Translationel kræftforskning og individbaseret behandling med udgangspunkt i brystkræft og et konkret forskningsprojekt Anne-Sofie Schrohl Rasmussen, cand.scient. (humanbiologi) Faggruppen Patobiologi,

Læs mere

SOX9 som biomarkør for cancerstamceller i coloncancer. ROSKILDE UNIVERSITET Medicinalbiologi, Fagmodulprojekt. Vejleder: Maiken Lise Marcker Espersen

SOX9 som biomarkør for cancerstamceller i coloncancer. ROSKILDE UNIVERSITET Medicinalbiologi, Fagmodulprojekt. Vejleder: Maiken Lise Marcker Espersen ROSKILDE UNIVERSITET Medicinalbiologi, Fagmodulprojekt Vejleder: Maiken Lise Marcker Espersen Gruppemedlemmer: Christian Brydegaard Rasmussen (studienummer 50327) Christinna Perez-Merrild (studienummer

Læs mere

Ny chip sætter navn på kræften

Ny chip sætter navn på kræften Page 1 of 6 Ny chip sætter navn på kræften 19. juni 2009 kl. 11:12 Danske forskere på vej med en chip, der ud fra en vævsprøve fra en svulst hurtigt kan se hvad slags kræft, patienten har. Det skærer udredningstiden

Læs mere

kampen mod kemoterapiresistens

kampen mod kemoterapiresistens Brystkræft kampen mod kemoterapiresistens Af Ph.d. Sidsel Petersen, Biologisk Institut, Dette kapitel giver en introduktion til brystkræft og til behandling af denne kræftsygdom. Ligesom andre kræftsygdomme

Læs mere

Nyt studie kaster lys over hvorfor nogle hjerneområder nedbrydes før andre i HS Styr på foldningen

Nyt studie kaster lys over hvorfor nogle hjerneområder nedbrydes før andre i HS Styr på foldningen Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Nyt studie kaster lys over hvorfor nogle hjerneområder nedbrydes før andre i HS Hvorfor dør kun

Læs mere

Den genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Den basale genetik

Den genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Den basale genetik Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Den genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Intermediate alleler

Læs mere

Forsøg med kræftmedicin hvad er det?

Forsøg med kræftmedicin hvad er det? Herlev og Gentofte Hospital Onkologisk Afdeling Forsøg med kræftmedicin hvad er det? Dorte Nielsen, professor, overlæge, dr. med. Hanne Michelsen, ledende projektsygeplejerske Birgitte Christiansen, klinisk

Læs mere

AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5

AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5 AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5 1. 2. 3. 4. AT-1. Metodemæssig baggrund. Oktober 09. (NB: Til inspiration da disse papirer har været anvendt i gamle AT-forløb med

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit

ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit ANATOMI for tandlægestuderende Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit CELLEBIOLOGI celleform kubisk celle pladeformet celle prismatisk celle kugleformet celle uregelmæssig stjerneformet celle celleform varierer

Læs mere

Populationsbiologi. Skriftlig eksamen fredag d. 30. januar 2004, kl. 10.00 14.00

Populationsbiologi. Skriftlig eksamen fredag d. 30. januar 2004, kl. 10.00 14.00 KØBENHAVNS UNIVERSITET BACHELORUDDANNELSEN I BIOLOGI Populationsbiologi Skriftlig eksamen fredag d. 30. januar 2004, kl. 10.00 14.00 Hjælpemidler: Kun lommeregner. Med besvarelse og kommentarer til bedømmelsen

Læs mere

Interventionel Onkologi Patientinformation

Interventionel Onkologi Patientinformation Interventionel Onkologi Patientinformation Interventionel Radiologi: Dit alternativ til åben kirurgi www.dfir.dk Dansk Forening for Interventionel Radiologi www.cirse.org Cardiovascular and Interventional

Læs mere

Oliver Hendricks Overlæge, ph.-d. Klinisk lektor Syddansk Universitet

Oliver Hendricks Overlæge, ph.-d. Klinisk lektor Syddansk Universitet Oliver Hendricks Overlæge, ph.-d. Klinisk lektor Syddansk Universitet Compounds which are chemically foreign or hostile to a biological system Eukaryotic drugs Other chemical compounds Drugs Eukaryotedirected

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk

Læs mere

Probiotika i akvakultur en strategi til forebyggelse af fiskesygdom

Probiotika i akvakultur en strategi til forebyggelse af fiskesygdom Bettina Spanggaard & Lone Gram Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Fiskeindustriel Forskning Probiotika i akvakultur en strategi til forebyggelse af fiskesygdom Sygdom hos fisk i opdræt behandles

Læs mere

Gældende fra: April 2014 (Hold SB512) Version: Endelig Side 1 af 5

Gældende fra: April 2014 (Hold SB512) Version: Endelig Side 1 af 5 Molekylærbiologiske analyser og teknikker har viden om teorien og principperne bag udvalgte molekylærbiologiske analyser og teknikker Analyser og analyseprincipper på biomolekylært, celle- og vævs- samt

Læs mere

Skiverod, hjerterod eller pælerod

Skiverod, hjerterod eller pælerod Træernes skjulte halvdel III Skiverod, hjerterod eller pælerod Den genetiske styring af rodsystemernes struktur er meget stærk. Dog modificeres rodarkitekturen ofte stærkt af miljøet hvor især jordbund

Læs mere

Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser

Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Siden 1938 har de danske kommuner haft pligt til årligt at indberette oplysninger om den kommunale rottebekæmpelse til de centrale myndigheder. Myndighederne anvender

Læs mere

Det Etiske Råds udtalelse om kloning.

Det Etiske Råds udtalelse om kloning. Til forside Det Etiske Råds udtalelse om kloning. Resumé. * Det Etiske Råd er imod kloning af mennesker. * Det Etiske Råd mener, at man i Danmark bør opretholde et forbud mod kloning af mennesker og arbejde

Læs mere

INDIVIDUALISERET BEHANDLING ETABLERING OG KARAKTERISERING AF PRIMÆRE LUNGECANCER CELLELINJER

INDIVIDUALISERET BEHANDLING ETABLERING OG KARAKTERISERING AF PRIMÆRE LUNGECANCER CELLELINJER Protokolresume - LUCELLI INDIVIDUALISERET BEHANDLING ETABLERING OG KARAKTERISERING AF PRIMÆRE LUNGECANCER CELLELINJER 6. oktober 2014 Version 1 Forfattere og afdelinger: Birgitte Brinkmann Olsen, Nuklearmedicinsk

Læs mere

8. Mandag Celle og vævslære del 2

8. Mandag Celle og vævslære del 2 8. Mandag Celle og vævslære del 2 Det er pensum at kunne mitosen og meiosen. Jeg anbefaler at man ikke fortaber sig i de faser der beskrives i bogen, men lærer overordnede principper i celledelingerne.

Læs mere

DET MIDLERTIDIGE UDVALG OM HUMANGENETIK OG DE ØVRIGE NYE TEKNOLOGIER INDEN FOR MODERNE LÆGEVIDENSKAB

DET MIDLERTIDIGE UDVALG OM HUMANGENETIK OG DE ØVRIGE NYE TEKNOLOGIER INDEN FOR MODERNE LÆGEVIDENSKAB DET MIDLERTIDIGE UDVALG OM HUMANGENETIK OG DE ØVRIGE NYE TEKNOLOGIER INDEN FOR MODERNE LÆGEVIDENSKAB HØRING den 26. april 2001 Carlos Alonso BEDATE Akademisk curriculum Kandidatgrad i filosofi Universidad

Læs mere

Epigenetik Arv er andet end gener

Epigenetik Arv er andet end gener Epigenetik Arv er andet end gener Indhold Indledning Afsnit1: Epigenetik og DNA Afsnit 2: DNA, nukleosomer og kromatin Afsnit 3: Epigenetik og celledifferentiering Afsnit 4: Genetisk ens individer kan

Læs mere

Studiespørgsmål til celler og væv

Studiespørgsmål til celler og væv Studiespørgsmål til celler og væv 1. Hvad er en celle og hvad vil det sige, at den har et stofskifte? 2. Tegn en figur af en celle og navngiv, på figuren, de vigtigste organeller. Hvad er navnet på den

Læs mere

Udredning af ukendt primær tumor generelt

Udredning af ukendt primær tumor generelt Udredning af ukendt primær tumor generelt Temadag i Dansk Cytologiforening Lone Duval, Afdelingslæge, Ph.d. Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital Fredag d 4.3.16 Tilbagevendende spørgsmål Almen

Læs mere

Cervixdysplasi Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Gynækologisk-obstetrisk afdeling

Cervixdysplasi Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Gynækologisk-obstetrisk afdeling Cervixdysplasi Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Gynækologisk-obstetrisk afdeling Vancouver - oktober 2012 Hvert minut får en kvinde stillet diagnosen CIN Hver time får en kvinde stillet diagnosen cervixcancer

Læs mere

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio)

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Jeg har valgt at beskæftige mig med fremtidens menneske. For at belyse dette emne bedst muligt har jeg valgt fagene biologi og dansk. Ud fra dette emne,

Læs mere

Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr

Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr Af: Sybille Hildebrandt, Journalist 8. november 2010 kl. 12:24 Smertestillende håndkøbsmedicin er blevet brugt af millioner af mennesker. Først

Læs mere

helbred p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1

helbred p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1 p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1 helbred Samtale og information om helbred kan spille en stor rolle i forbindelse med et rygestop. Klientens forståelse af sammenhængen mellem rygning og specifikke helbredsmæssige

Læs mere

NÅR KROPPEN BLIVER EN MASKINE VI OVERVÅGER

NÅR KROPPEN BLIVER EN MASKINE VI OVERVÅGER NÅR KROPPEN BLIVER EN MASKINE VI OVERVÅGER SUNDHEDSAPPS KONFERENCE SDU Informations- videnskab 1 PERSONALIA PETER DANHOLT, MAIL: pdanholt@cc.au.dk INFORMATIONSVIDENSKAB, AARHUS FORSKNING: SUNDHED & TEKNOLOGI,

Læs mere

Hvad er ubetalt bloddonation egentlig?

Hvad er ubetalt bloddonation egentlig? Hvad er ubetalt bloddonation egentlig? Lande med ubetalt bloddonation I 62 lande er blodforsyningen baseret på 100 % eller næsten 100 % (mere end 99 %) frivillig og ubetalt bloddonation Hvor går grænsen?

Læs mere

Muligheder for behandling af AMD i fremtiden?

Muligheder for behandling af AMD i fremtiden? AF LEKTOR, DR.MED. MOGENS HOLST NISSEN MEDICINSK ANATOMISK INSTITUT, DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET, KØBENHAVNS UNIVERSITET NYT FRA FORSKNINGSFRONTEN Muligheder for behandling af AMD i fremtiden?

Læs mere

Fedme, hvad kan vi gøre

Fedme, hvad kan vi gøre Fedme, hvad kan vi gøre Hvorfor overvægtige efter vægttab tager på igen. Af Svend Lindenberg. Copenhagen Fertility Center. Et af de store problemer ved vægttab er, at de fleste overvægtige efter en periode

Læs mere

NANOS Patient Brochure Mikrovaskulær Kranienerveparese

NANOS Patient Brochure Mikrovaskulær Kranienerveparese NANOS Patient Brochure Mikrovaskulær Kranienerveparese Copyright 2015. North American Neuro-Ophthalmology Society. All rights reserved. These brochures are produced and made available as is without warranty

Læs mere

Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng?

Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng? NOTAT NP92-961b JKJ/BT-DGR 4. december 1997 Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng? Revideret januar 1993 NOTAT NP92-961b 2 1. Om børnekræft I perioden fra 1945 og frem til i dag har udviklingen

Læs mere

December 2013, 22. årg, nr. 3. vejleder. Tema: Bynatur

December 2013, 22. årg, nr. 3. vejleder. Tema: Bynatur RNATURVEJLEDE December 2013, 22. årg, nr. 3 F FORENI NGEN vejleder Tema: Bynatur Send smådyrene af sted på en koloniseringsplade og illustrér flere af biodiversitetens basale aspekter. Vær opmærksom på

Læs mere

2. Otte barrierer. Cellens naturlige forsvar mod kræft

2. Otte barrierer. Cellens naturlige forsvar mod kræft 2. Cellens naturlige forsvar mod kræft Dette kapitel fortæller, hvordan en normal celle kan blive til en kræftcelle hvorfor kræft er en genetisk sygdom hvad der hindrer kræftudvikling Dine celler kan nå

Læs mere

Er der flere farver i sort?

Er der flere farver i sort? Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Forsøgets titel: Effekten af kiropraktisk behandling af spædbørnskolik Vi vil spørge, om I vil give jeres samtykke til, at jeres barn deltager

Læs mere

Genbrug af behandlingsformer

Genbrug af behandlingsformer Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Genbrug af et lægemiddel giver os ny indsigt i HS Et eksisterende lægemiddel kan booste HS-hjernecellerne

Læs mere

De Midaldrende Danske Tvillinger

De Midaldrende Danske Tvillinger Det Danske Tvillingregister De Midaldrende Danske Tvillinger - En informationspjece om forskningsresultater fra Det Danske Tvillingregister Det Danske Tvillingregister blev grundlagt ved Københavns Universitet

Læs mere

Ekstrakter - rammebevillinger

Ekstrakter - rammebevillinger Ekstrakter - rammebevillinger Professor Bente Vilsen Aarhus Universitet Biokemi 4.736.000 kr. Natrium-kalium pumpen sidder i membranen på alle celler og er livsnødvendig for at opretholde deres funktion.

Læs mere

Supplerende udtalelse om mulige etiske problemer ved transgene, humaniserede dyr

Supplerende udtalelse om mulige etiske problemer ved transgene, humaniserede dyr NOTAT 8. september 2008 J.nr. ER 2005-2.5-209, dok.: 273 ALY Supplerende udtalelse om mulige etiske problemer ved transgene, humaniserede dyr På mødet mellem medlemmerne af Det Etiske Råd og af Det Dyreetiske

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance Fag: Biologi Hold: 20 Lærer: Harriet Tipsmark Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter 33-34 35-36 37-40 41-49 Introforløb Tur til stranden Ryste sammen tur på klassen. Samle dyr og

Læs mere

Genhæmning: et overblik

Genhæmning: et overblik Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Genhæmning tager et målrettet skridt fremad Målrettet hæmning af det mutante Huntington's chorea-gen,

Læs mere

ALS FORSKNING: GENER OG PIPELINE MEDICIN. Páll Karlsson. Ph.d. Med. Danish Pain Research Center Dept. of Neurology Aarhus University Hospital

ALS FORSKNING: GENER OG PIPELINE MEDICIN. Páll Karlsson. Ph.d. Med. Danish Pain Research Center Dept. of Neurology Aarhus University Hospital : GENER OG PIPELINE MEDICIN Ph.d. Med. Danish Pain Research Center Dept. of Neurology Aarhus University Hospital OSLO, 24 OKTOBER 2015 1 AARHUS M.Sc. i neuro-biologi (2009) fra Aarhus Ph.d. i medicin (2013)

Læs mere

Grøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen

Grøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen Grøn Viden Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen 2 Mekanisk løsning af kompakt jord er en kompleks opgave, både hvad

Læs mere

CIN KLASSIFIKATION. Cytologisk Årsmøde 2012 ved Marianne Lidang

CIN KLASSIFIKATION. Cytologisk Årsmøde 2012 ved Marianne Lidang CIN KLASSIFIKATION Cytologisk Årsmøde 2012 ved Marianne Lidang CIN klassifikation Ved diagnostik af vævsprøver fra livmoderhalsen med forstadier til kræft i pladeepitelet anvendes på verdensplan 2 klassifikationssystemer

Læs mere

ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit

ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit ANATOMI for tandlægestuderende Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit I dag.. lidt anatomihistorik hvordan lærer vi (en video) cellebiologi ANATOMI - HISTORIK ANATOMI - historik Ægypten (1700 fvt) Leonardo

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk

De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk Emotionel ekspressiv dialog/følelsesmæssig kommunikation. 1. Vis positive følelser for barnet. Vis at du er glad for barnet. Smil til barnet Hold øjenkontakt

Læs mere

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på? Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom

Læs mere

Deltager information

Deltager information READ, Bilag 10 Fortroligt Side 1 af 7 Deltager information Protokol DBCG 07-READ, dateret 15. oktober 2009. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige kombinationer af kemoterapi til patienter med brystkræft.

Læs mere

8 Konsensus om medicinsk behandling

8 Konsensus om medicinsk behandling DBCG-retningslinier 009 8 Konsensus om medicinsk behandling 8. Resumé af DBCG s anbefalinger Formål At sikre alle patienter med operabel brystkræft tilbud om en optimal systemisk behandling. Metode Anbefalingerne

Læs mere

Nyt lys på telemedicin og telesundhed i Danmark

Nyt lys på telemedicin og telesundhed i Danmark Nyt lys på og telesundhed i Danmark Whitepaper december 2015 OM NETPLAN CARE Netplan Care er en del af Netplan, som siden 1994 har ydet uafhængig rådgivning til offentlige og private kunder inden for kommunikationsnetværk

Læs mere

Vaner. Af Hanne Voldby Jensen

Vaner. Af Hanne Voldby Jensen Vaner Af Hanne Voldby Jensen Vaner er svære at bryde, fordi de med tiden bliver mere eller mindre ubevidste. De fleste kender til argumentet jamen, vi plejer at., når der er nogen, der udfordrer de normale

Læs mere

Biologiske Signaler i Graviditeten

Biologiske Signaler i Graviditeten Biologiske Signaler i Graviditeten Vi vil spørge, om du vil deltage i et videnskabeligt studie, der udføres af Afdeling for Epidemiologisk Forskning, Statens Serum Institut. Før du beslutter, om du vil

Læs mere

Lidt om stamcellebehandling

Lidt om stamcellebehandling Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Spændende fremskridt med "inducerede" stamceller Stamceller fra HS-patienter er blevet vigtige

Læs mere

Anlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme

Anlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme Holdningspapir Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Anlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme Holdningspapiret er udarbejdet i 2015 af en arbejdsgruppe nedsat af Dansk Selskab for medicinsk

Læs mere

Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.

Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. Indhold Vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Guide til hvordan Alineas fællesfaglige forløb forbereder dine elever til prøven Gode dokumenter til brug før og under prøven Vejledning

Læs mere

hornhinde En lidelse, som fratager mange ældre synet og som tilmed er smertefuld

hornhinde En lidelse, som fratager mange ældre synet og som tilmed er smertefuld Hanne Olsen Julian Overlæge, ph.d. Øjenafdelingen, team cornea, Glostrup Hospital Illustrationer: Mediafarm Uklar hornhinde En lidelse, som fratager mange ældre synet og som tilmed er smertefuld Den optimale

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

FOTODYNAMISK BEHANDLING MED DAGSLYS

FOTODYNAMISK BEHANDLING MED DAGSLYS FOTODYNAMISK BEHANDLING MED DAGSLYS Til behandling af milde og moderate aktiniske keratoser Patientinformation, som udleveres af behandlende sundhedspersonale 2 Hvad er aktiniske keratoser eller solare

Læs mere

Spontan biologisk mønsterdannelse på basis af reaktions-diffusions mekanismer: Turing strukturer

Spontan biologisk mønsterdannelse på basis af reaktions-diffusions mekanismer: Turing strukturer Spontan biologisk mønsterdannelse på basis af reaktions-diffusions mekanismer: Turing strukturer Axel Hunding Spontan dannelse af komplekse strukturer i biologien kan synes at stride mod sund fornuft (og

Læs mere

Tumorbiologi. Individuelt studieforløb. Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab. Københavns Universitet. Forårssemesteret 2003

Tumorbiologi. Individuelt studieforløb. Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab. Københavns Universitet. Forårssemesteret 2003 Individuelt studieforløb Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Forårssemesteret 2003 Tumorbiologi Antal anslag med mellemrum (eksklusiv tabeller, figurer, noter, indholdsfortegnelse,

Læs mere

Det hæmostatiske system

Det hæmostatiske system Det hæmostatiske system Hæmostasen omfatter alle de mekanismer, som bidrager til at standse en blødning. Blodets evne til at holde sig flydende under normale omstændigheder og evne til at størkne i et

Læs mere

Anne Illemann Christensen

Anne Illemann Christensen 7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.

Læs mere

1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer

1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer Eksamensspørgsmål til biobu maj 2013 1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II Forklar hvordan insulin er opbygget, dets dannelse og virkemåde. Hvad er årsagen til diabetes type

Læs mere

Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation

Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Oversat til dansk af Maria Lajer med tilladelse fra Human Reproduction. Denne artikel blev trykt først i Human Reproduction 2009;24(5):1012-7 BAGGRUND:

Læs mere

Opgave 1. EPO og bloddoping

Opgave 1. EPO og bloddoping Side 1 af 8 sider Opgave 1. EPO og bloddoping Nogle sportsfolk snyder ved at få tilført hormonet erythropoietin, EPO, eller røde blodceller (bloddoping) før en konkurrence, fordi det øger præstationsevnen.

Læs mere

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på? Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom

Læs mere

Patientinformation. Brystreduktion. Velkommen til Vejle Sygehus. Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling

Patientinformation. Brystreduktion. Velkommen til Vejle Sygehus. Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling Patientinformation Brystreduktion Velkommen til Vejle Sygehus Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling 1 2 Information om brystreduktion Husk at du er velkommen til at tage en pårørende eller bekendt med til

Læs mere

Indhold 1. INDLEDNING...4

Indhold 1. INDLEDNING...4 Abstract This thesis has explored the hypothesis that emotional dysregulation may be involved in problems with non response and high dropout rates, which are characteristicofthecurrenttreatmentofposttraumatic,stressdisorder(ptsd).

Læs mere

Syv tegn på at du får for lidt søvn

Syv tegn på at du får for lidt søvn Syv tegn på at du får for lidt søvn 1. Du er afhængig af et vækkeur. 2. Du bliver døsig og træt når du kører bil. 3. Du er afhængig af kaffe. 4. Du laver fejl. 5. Du er glemsom. 6. Du er i dårligt humør

Læs mere

langerhans celle histiocytose i Børnecancerfonden informerer

langerhans celle histiocytose i Børnecancerfonden informerer langerhans celle histiocytose i langerhans celle histiocytose 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og Rigshospitalet, September 2004. Biologi Langerhans cellerne spiller den centrale

Læs mere

INDHOLD HVAD ER MOTORIK? 4 HVAD ER MOTORISK LEG? 4 HVORFOR LEGE MOTORIK? 5 HVORDAN BRUGER JEG MOTORIKSKEMAET? 6 MOTORIKSKEMA FOR BØRN PÅ 1½ ÅR 7

INDHOLD HVAD ER MOTORIK? 4 HVAD ER MOTORISK LEG? 4 HVORFOR LEGE MOTORIK? 5 HVORDAN BRUGER JEG MOTORIKSKEMAET? 6 MOTORIKSKEMA FOR BØRN PÅ 1½ ÅR 7 til 1½ og 3½ år INDLEDNING Dette motorikhæfte er ment som en rettesnor for, hvad man kan forvente, at børn på 1½ år og 3½ år kan motorisk. Hæftet kan give dig en god fornemmelse for hvilke af børnene i

Læs mere

Der ønskes en redegørelse for udvikling af kræft med fokus på livmoderhalskræft mulig forebyggelse og behandling af livmoderhalskræft

Der ønskes en redegørelse for udvikling af kræft med fokus på livmoderhalskræft mulig forebyggelse og behandling af livmoderhalskræft Side 1 af 29 21/12-2007 Opgaveformulering: Livmoderhalskræft Der ønskes en redegørelse for udvikling af kræft med fokus på livmoderhalskræft mulig forebyggelse og behandling af livmoderhalskræft Du skal

Læs mere

Cancerstamcellers betydning for udvikling af koloncancer gennem Lgr5-medieret Wnt-signalering

Cancerstamcellers betydning for udvikling af koloncancer gennem Lgr5-medieret Wnt-signalering Cancerstamcellers betydning for udvikling af koloncancer gennem Lgr5-medieret Wnt-signalering The influence of cancer stem cells on the development on colon cancer through Lgr5 mediated Wnt signalling

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

En intro til radiologisk statistik

En intro til radiologisk statistik En intro til radiologisk statistik Erik Morre Pedersen Hypoteser og testning Statistisk signifikans 2 x 2 tabellen og lidt om ROC Inter- og intraobserver statistik Styrkeberegning Konklusion Litteratur

Læs mere

Eksamen i. Cellebiologi (kandidatdelen): Cellebiologi - Cellers struktur og funktion - Membranbiokemi - Cellulær signaltransduktion

Eksamen i. Cellebiologi (kandidatdelen): Cellebiologi - Cellers struktur og funktion - Membranbiokemi - Cellulær signaltransduktion Eksamen i Cellebiologi (kandidatdelen): Cellebiologi - Cellers struktur og funktion - Membranbiokemi - Cellulær signaltransduktion Opgavesættet består af 5 sider inklusive denne forside. Sættet består

Læs mere

Studiespørgsmål til celler og væv

Studiespørgsmål til celler og væv Studiespørgsmål til celler og væv 1. Hvordan kan man definere en celle? 2. Tegn en figur af en celle og navngiv, på figuren, de vigtigste organeller. Hvad er navnet på den væske, der er inde i cellen?

Læs mere

Historien om HS og kræft

Historien om HS og kræft Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Hvad er sammenhængen mellem Huntingtons Sygdom og kræft? HS-patienter har mindre risiko for at

Læs mere

May 18th 2015 / Karina Fog, Director Neurodegeneration in vitro

May 18th 2015 / Karina Fog, Director Neurodegeneration in vitro HVORDAN ANVENDES SUNDHEDSDATA/PATIENT MATERIALE I OFFENTLIGT-PRIVAT SAMARBEJDE TIL AT SKABE BEDRE BEHANDLING AF PATIENTER MED DEMENS- OG PARKINSON S SYGDOM? May 18th 2015 / Karina Fog, Director Neurodegeneration

Læs mere