Mundtlighedsforløb: Omfang: 4-6 moduler á 90 minutter.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mundtlighedsforløb: Omfang: 4-6 moduler á 90 minutter."

Transkript

1 Mundtlighedsforløb: Omfang: 4-6 moduler á 90 minutter. Forløb: Kursisterne skal som del af deres introduktionskursus til 2-årigt HF introduceres til mundtlig formidling. Forløbet i uge 36 og 37 har fokus på, at kursisterne opnår viden om, hvordan man effektivt kommunikerer, når man holder et mundtligt oplæg. Forløbet munder ud i, at kursisterne skal holde et kort oplæg i forbindelse med nf-projektet i uge 43. Formål: Kursisterne skal være i stand til at finde frem til en artikels væsentligste indhold og derudfra strukturere et oplæg, som præsenterer hovedsynspunkterne i artiklen. Forløbet er praksisorienteret, og emne og materiale knyttes i de sidste øvelser så vidt muligt til emner i nffagene, særligt projektet i uge 43. Forløbet lægger således op til, at der arbejdes med analyse af artikler og mundtlige oplæg. Indhold: Introduktion til Ciceros pentagram (afsender, modtager, emne, situation og sprog) appelformer (etos, logos, patos) mundtlige oplæg o (tre typer: informerende, argumenterende og underholdende) o (inventio, dispositio, elocutio, memorio og actio) introduktion til respons på mundtlige oplæg (fokus på form) Gennemgang af appelformerne, Ciceros pentagram, taleanalyse, oplæggets faser og oplæg. Kursisterne skal lære, hvordan man lytter aktivt, evaluerer og giver respons. Til selve oplægget laver kursisterne ½ -1 side med noter, som de kan støtte sig til under oplægget (projektor/power point-præsentation kan anvendes). Kursisterne har inden dette forløb været igennem en introduktion til notatteknik, hvor de muligvis også er blevet introduceret til minutpapir. 1 Dette kan inddrages i forbindelse med dette forløb, da det både træner kursisternes evne til at tage noter, men også deres bevidsthed om at uddrage det 1 Se forklaring til minutpapir længere nede

2 væsentlige af et bestemt indhold. Derudover fungerer det som løbende repetition og refleksion for kursisterne. Arbejdsformer: Individuelle øvelser, praktiske småøvelser, par- og gruppearbejde, mundtlige oplæg. Forslag til læsning: Ludvigsen, Lise og Møhring, Poul-Erik: Studievaner på HF, Systime, 2011, s Darger, Birgitte m.fl.: Begreb om dansk, Dansklærerforeningen, 1. udgave, 3. oplag, 2010, s og Quistgaard, Helene: Mundtlige oplæg talepapir, Roskilde Katedralskole (power point) Frederiksen, Søren Marquardt: Syv trin til mundtlighed, pdf, Skrivemetroen om struktur og afsnit i forbindelse med mundtlige oplæg Dronning Margrethes nytårstale 2005 Ulla Dahlerups tale ved Dansk Folkepartis årsmøde 2003 Artikler til analyse: Afhænger af nf-lærerne i den enkelte klasse Youtube-klip: Alis nytårstale Dolphs nytårstale Christians tale fra Festen af Thomas Vinterberg Successen ligger i stemmen fra Go Morgen Danmark den 19. juni 2013 Evt. begravelsestale fra Erling Jepsens Kunsten at græde i kor

3 Læsning: Kursisterne kan læse om de ting, de arbejder med bl.a. i Begreb om dansk eller Studievaner på HF (se oversigt over tekster ovenfor). De får fokuspunkter at læse efter baseret på det, de har arbejdet med. Opsamling på klassen. En ide er at lade dem læse om de forskellige ting, efter de har arbejdet med det på klassen. Intro til oplæg: Man kan indlede med at spørge, hvad et godt oplæg er (forforståelse). Deres svar kommer på tavlen. Hvordan når vi frem til et godt oplæg? (Forforståelse). Ved hjælp af deres svar kan man lave en oversigt over, hvordan man strukturerer et godt oplæg: Inventio (hvad vil du sige?), Dispositio (hvad kommer først? I hvilken rækkefølge? Delkonklusioner?) Elocutio (fange interesse, formulere forståeligt, brug eksempler, sig noget sjovt), Memoria (lære talen (næsten) udenad både indhold og struktur) Actio (tale tydeligt og klart, øjenkontakt, ro, interessant oplæg med power point osv.). Klassen laver et fælles dokument med egne formuleringer og eksempler på et godt oplæg og struktur på et godt oplæg. Det skal bruges senere i forløbet. Øvelse: Hold en tale på et minut 2.: Man kan evt. indlede selve forløbet med at lade alle kursister holde et mini-oplæg på et minut. De kan komme op sammen 4-5 ad gangen og skiftes til at holde deres tale. Det afhænger af klassen, men de skulle gerne få en fornemmelse af, at det ikke er så slemt, og at de faktisk allerede har noget at komme med. Emnet kan være hvad som helst, men bestemmes af læreren, evt. en god/dårlig oplevelse. Formålet er, at kursisterne skal gøre historien levende, så resten af klassen kan se historien for sig. De skal derfor appellere til sanserne og konkret beskrive, hvad man kan se, høre, lugte, smage og føle. Konkrete detaljer som T-shirt, sveddråber og kædeolie er vigtige. De skaber genkendelige billeder. Samtidig skal kursisterne fortælle oplevelsen som en historie. Først fortæller de hvornår det skete ( Det var sidste sommer. ), så fortæller de, hvor det skete ( Jeg var med min familie på Bornholm, hvor vi skulle cykle hele vejen rundt på øen ), og så fortæller de, 2 Øvelsen er hentet fra Syv trin til mundtlighed s , se ovenfor

4 hvad der skete ( Første dag var dejlig. Solen skinnede, og den friske brise kildede dejligt på de bare arme. Humøret var højt, da vi cyklede ud af Rønne på de blå cykler, vi havde lejet. Men så begyndte bakkerne ) Lav øvelsen som en hurtigskrivningsøvelse, hvor kursisterne skal vælge et af emnerne og skrive uophørligt og ukritisk om emnet i 3-5 min. Fordelen ved at lave den personlige beretning som en hurtigskrivningsøvelse er, at de hurtigt genererer ideer, og kursisterne kender de omstændigheder, talerne er blevet til under, og derfor er der heller ikke nogen forventninger om, at de er perfekte. Herefter får kursisterne 10 min til at redigere teksten og lave den om til en tale på et minut. Talerne skal ikke vurderes, men roses og anerkendes. Det skal føles som en sejr. Intro til de tre forskellige taletyper: Indled med at spørge, om de kan komme i tanker om, i hvilke situationer man holder en tale? Det skulle gerne lede frem til de tre typer. Kan de se forskelle ved de forskellige typer? Man kan herefter kort gennemgå de tre forskellige taletyper. - den juridiske tale - politiske tale (argumenterende) - lejlighedstalen Det kobles til de tre formål med et mundtligt oplæg: - informere (juridiske tale) - holdningspåvirke (den politiske tale) - appellere til følelser (lejlighedstale, underholdning) Man kan evt. vise tre youtube-klip med de forskellige taletyper. De skal så lægge mærke til, hvad der kendetegner taleren mht. fremførelse og selve situationen. Man kan referere til klippene igen i forbindelse med kommunikationssituation og oplæg. Appelformer: Indled evt. med at vise følgende spørgsmål på projekter (et ad gangen):

5 Danskerne er verdens lykkeligste folk. Alle de danskere, jeg kender, er lykkelige. Danskerne er verdens lykkeligste folk. Det viser en undersøgelse. Hvilket udsagn tror du på? Hvorfor? Du bliver nødt til at hjælpe mig med støvsugningen. Jeg gider ikke gøre det selv. Du bliver nødt til at hjælpe mig med støvsugningen. Jeg kan ikke klare det alene. Hvordan reagerer du på de to opfordringer? Hvorfor? Henning Primdahl fra Team Easy On vil sælge dig en cykel. Rolf Sørensen vil sælge dig en anden cykel. Hvem får lov at sælge dig en cykel? Hvorfor? Uddyb herefter kort appelformerne. Gennemgangen af logos kan knyttes til deres opgaveskrivning og tekstanalyse. Det skulle gerne vise, at de allerede i de timer, de har haft, har lært at finde deres belæg i teksten. Som afslutning på gennemgangen kan man give et eksempel fra sin egen hverdag. Hensigten er at vise, at vi alle bruger appelformerne i vores dagligdag. Følgende er fra min hverdag, men det kan være hvilken som helst situation. Eks. fra min dagligdag, tilfældig dag i februar 2012: Viktor: Mor, jeg få shorts på i dag Mor: Nej, det må du ikke. Viktor: Hvorfor ikke? Mor (etos, troværdighed): Fordi jeg er din mor, og jeg siger nej. Hvilken appelform anvender jeg her? Viktor: Plager fortsat, godtager tilsyneladende ikke mors store etos. Mor (logos, logik/fornuft): Det er koldt udenfor. Du kommer til at fryse. Hvilken appelform anvender jeg her? Viktor: Nej, det gør jeg så faktisk ikke. Hvis jeg fryser, har jeg bukser i mit skab. Så tar jeg dem på.

6 Mor sidste forsøg (patos, følelser): Viktor, du kan da nok se, det ser tosset ud at komme i shorts, når der er sne udenfor! Hvilken appelform anvender jeg her? Viktor: Nej, det ser ikke dumt ud. Hulk går altid i shorts. Og han er sej! Øvelse: Argumenterende oplæg med respons. Øvelsen kan laves på flere måder. Nedenstående er et bud. Klassen deles først i to, og derefter inddeles kursisterne yderligere i grupper på 3-4. Den ene halvdel af klassen skal finde på argumenter for eller andet, den anden imod (emnet her kan igen knyttes til det emne, der arbejdes med, dvs. vand, klima). De skal både anvende logos-, etos og patosappeller. De arbejder i grupper i 15 min. Derefter udvælges to grupper (en for og en imod) til at fremlægge deres bud for klassen. De får at vide, at de, når de fremlægger, både skal tænke over deres eksempler (indhold) og deres formidling. De bliver sendt uden for døren og får yderligere 10 min. til at forberede deres oplæg. Resten af klassen introduceres imens kort til respons. Spørg, hvad de vil lægge mærke til, når deres medkursister skal fremlægge. Skriv deres bud på tavlen. De får at vide, at de skal komme med en konkret positiv ting, og derudover skal de nævne en til to udviklingsmuligheder, hvor oplægget kan forbedres/optimeres. En god ide er at give dem fokuspunkter i forhold til, hvad de skal lytte efter (udvælg fx fra Spørgsmål til respons i Studievaner på hf s. 107). Det gør det mere overskueligt og nemmere at være konkret. De må ikke kritisere eller sige noget negativt. Det hele skal være positivt og med fokus på forbedringer. Det betyder, at de får to min. til at skrive individuelt efter hvert oplæg, inden de kommer med deres respons. Kursisterne skal lære de tre K er: Kærlig/Kammeratlig, Konkret og Konstruktiv 3. Man skal være kærlig/kammeratlig, dvs. altid indlede med at sige noget positivt. Man skal være konkret, dvs. fremhæve noget konkret i oplægget, som man synes, fungerede rigtigt godt, eller som kan forbedres. Man skal så vidt muligt være konstruktiv, hvilket lægger sig i forlængelse af at være konkret og vil sige, at man giver et bud på, hvordan oplægget kan forbedres. Derefter holder de to grupper deres oplæg. De skriver udvalgte eksempler på tavlen. Klassen giver respons. Med udgangspunkt i gruppernes og respondenternes oplevelser i forhold til at modtage og give respons gennemgås evaluering og respons, og kursisterne får redskaber med til næste gang. Se ark 3 Se Syv trin til mundtlighed s og Studievaner på hf s. 106 (konkret, ærlig og fremadrettet)

7 med den gode og den dårlige lytter og Spørgsmål til respons i Studievaner på hf s Udvælg fokuspunkter herfra i forhold til form og indhold. Øvelse opgave 50 i Studievaner på hf, s. 102 Forestil jer en retssag, hvor der er en forsvarer og en anklager. På anklagebænken sidder en ung mand, som har udøvet tortur efter ordre fra en øverstbefalende. Der er ingen tvivl om, at den unge mand har deltaget i torturen. I inddeles i grupper. Tre grupper skal udarbejde en forsvarstale, der frikender den unge mand. Tre grupper skal argumentere for en domfældelse. I skal inddrage alle tre appelformer i jeres arbejde. Retten er sat: Grupperne fremlægger på skift, og der afsiges til sidst en dom! Lav en politisk tale (bidrag fra Mads) For at øve appelformerne skal I gruppevis holde en tale på ca. 2 minutter. Målet med talen er at overbevise tilhørerne om rigtigheden af jeres budskab. Forslag til emner Tvungen brug af cykelhjelm, overvågning i det offentlige rum, nedsættelse af valgalderen, dansk udmeldelse af EU, legalisering af hash, afskaffelse af kongehuset etc. Krav til talen I skal sørge for at bruge både logos og patos i talen. Og de andre i klassen skal kunne gennemskue, hvor logos og patos kom til udtryk. Skriv talen ned eller lav stikord alle i gruppen skal i princippet kunne holde talen, men det er ok, hvis I på forhånd aftaler, hvem der gør det. Talen skal holdes i næste lektion! Øvelser med appelformer: 1. Som mangeårig ekspert inden for tandpleje kan jeg garantere, at Zendium styrker dine tænder

8 2. Ifølge OECD er danske gymnasieelever verdens bedste 3. Støt Læger uden Grænser, uden din hjælp koster det liv 4. Det er sundt at dyrke motion, så alle bør dyrke motion 5. Jeg motionerer mindst tre gange om ugen, så jeg synes, at alle bør gøre det same 6. Prøv at se, hvordan han ser ud. Han burde dyrke noget mere motion 7. Da det er sundt at dyrke motion, burde der gives motion på recept 8. Undersøgelser viser, at man kan forebygge hudkræft ved at undgå solskoldning 9. Det er vigtigt ikke at blive solbrændt, siger min læge 10. Jeg bruger selvbruner, for det gør Hollywood-stjernerne 11. Du skal ikke bruge solcreme, for det er kun for gamle damer med lilla hår (Nogle af eksemplerne er hentet fra Studievaner på HF) Opsamling på klassen. Taleøvelse (afhænger meget af klassen): Del klassen i to. Den ene gruppe arbejder evt. med analyse/øvelser i forbindelse med appelformer og kommunikationssituation. Den anden gruppe bliver i klassen. Tre kursister får til opgave at holde et oplæg på to min. om juletraditioner derhjemme, sommerferien eller andet (det skal være et emne, kursisterne føler sig trygge ved). Det skal være tre robuste kursister. De bliver sendt ud og får 10 min. til at forberede deres oplæg. De skal alle tre sige noget. Når de er gået vælges fem ulidelige lyttere. De skal, når gruppen går i gang med oplægget, i første del forholde sig pænt og fungere som aktive lyttere, hvorefter de skal begynde at afbryde, lægge sig til at sove, tjekke Facebook/spille computerspil, kigge ud ad vinduet, gå frem og tilbage til skraldespanden, dvs. lave alt muligt andet. Resten af klassen er observatører. De skal registrere, hvad der sker med talernes sprog både det verbale og det kropslige når uroen begynder. Øvelsen skal vise, hvor vigtigt det er, at man fungerer som god aktiv lytter. Observatørerne skal til sidst fortælle klassen om deres observationer. Kommunikationssituationen:

9 Indled med at spørge, på hvilken måde de har kommunikeret de sidste par dage (chat, sms, dialog, sedler, opgaver, lectio, mobil etc.). De skal få en fornemmelse af forskellige kommunikationsmåder og situationer. Kommunikationsøvelse: Eleverne skriver parvist en typisk kommunikation fra en situation ned (fx en Lectio-note fra biologilæreren, en teaser til Paradise, en note på køleskabet eller en sms). Det skal ikke angives hvilken, men de skal mime sproget så præcist som muligt. De bytter derefter med en anden gruppe og analyserer hinandens tekster ud fra kommunikationsmodellen. Analysen skal begrundes nøje i sproget: Hvilke sproglige træk indikerer, at det er netop det medie? Hvordan aflæser man afsender og modtager? Øvelsen lægger op til en nærmere analyse af kommunikationssituationen. Udlevér en eller anden form for kommunikation. Det kan være hvad som helst: en reklame, et brev fra en bogklub, en seddel fra børnehaven, information fra rektor, en bryllupsinvitation osv. Det vigtigste er, at det skal fremgå forholdsvis tydeligt, hvem der er modtager og afsender, og de skal kunne aflæse situation, emne og sprog. Spørg, hvad det er, og hvad de lægger mærke til. Bed dem om at fortælle så meget, som de kan. De skulle gerne kunne fortælle både om afsender, modtager, emne, situation og sprog. På den måde får de udfyldt Ciceros pentagram uden at kende det, og man kan så efterfølgende tegne det for dem og sætte deres svar ind i pentagrammet. Derefter skal de forsøge at sætte et oplæg ind i pentagrammet. Genopfrisk tekstens struktur og sammenhæng 4 : De har forinden mundtlighedsforløbet arbejdet med afsnit og forbinderord i Skrivemetroen og har snakket og læst om oplæggets faser. Man kan herefter vælge at undersøge følgende tekster mht. kommunikationssituation og/eller appelformer og struktur og sammenhæng: Chat, sms, bryllupsinvitation, tale af Ulla Dahlerup og Dronning Margrethe. Forskellige kommunikationssituationer, inden man går videre til at analysere en artikel med et relevant nf-emne (se eksempler). 4 Se Skrivemetroen mht. afsnit og sammenhængende afsnit og power pointen Mundtlige oplæg talepapir.

10 Evt. kort intro til enkelte stilistiske virkemidler som billedsprog, gentagelse, tretrinsraket (se vedlagt ark). Det afhænger af klassen. Analyseøvelse: Kursisterne får udleveret et uddrag af fx dronningens nytårstale eller Ulla Dahlerups tale. De skal i grupper finde frem til talens type, placere den i pentagrammet og finde eksempler på de tre appelformer. Derudover skal de overveje, hvordan talen hænger sammen, dvs. fokusere på strukturen (hvordan afsnittene hænger sammen, forbinderord og sætninger osv 5.). Opsamling på klassen. 5 Det er en fordel at afholde en-to skrivetimer inden mundtlighedsforløbet, hvor kursisterne introduceres til afsnit og forbinderord m.v. og selv skriver små afsnit, så det ikke er nyt stof.

11 Nervøsitet og kropssprog: Hvordan undgår man at blive (for) nervøs? Se s i Syv trin til mundtlighed : 5 Forberedelse, forberedelse, forberedelse: 1. Oplægget: a. sørg for at forstå tekstens indhold b. strukturér c. hav et overskueligt manus 10 d. lær talen udenad 2. Vejrtrækninger (dybe indåndinger, slap af) 3. Fødderne på gulvet (jordforbindelse) 15 Kropssprog og stemmeføring: Se evt. klippet Successen ligger i stemmen fra Go Morgen Danmark. Lav et par stemmetræningsøvelser. Mundtlighed øvelse: Kursisterne skal i grupper læse op for hinanden. Alt efter teksttype skal de leve sig ind i rollen og situationen (et digt, dialog fra en novelle, en nyhedsoplæsning, en lejlighedstale, en politisk tale). De skal være opmærksomme på problemer med stemmen. De skal: - tale tilpas langsomt og tydeligt (uden at overdrive) - holde pauser - variere - udtale ordene tydeligt - betone de vigtigste ord - trække vejret roligt De skal træne kropssprog: - øjenkontakt

12 - armene i ro, men også lidt bevægelse - gå ikke for meget frem og tilbage - pil ikke ved hår, tøj eller lignende - stå ikke med foldede arme og uvenligt ansigtsudtryk. Kursisterne optager på skift hinanden på mobil. Derefter giver de respons. På baggrund af responsen holdes oplægget igen. Begravelsestalen fra Studievaner på hf s. 120 Formål: Denne opgave skal gøre dig bevidst om, hvilke sproglige roller og sproglige koder, du har i forskellige situationer, her en begravelse. Opgaven skal også lære dig at bruge de enkelte retoriske elementer i pentagrammet (se s. 97). Med opgaven bliver du samtidig udfordret, fordi du får brug for andre sider af dig selv end blot at holde en tale. Fx er der et performanceaspekt i øvelsen, men i høj grad også et samarbejdsaspekt. Case: Direktør A.P. Andersen, som var direktør for Landmandsbanken i Aalborg, er død. Efter begravelsen er der mindehøjtidelighed på byens største hotel Plaza. Ved højtideligheden bliver der holdt taler af: 1. Enken efter 37 års ægteskab 2. Den ældste datter 3. Stedbroren 4. Golfvennen 5. Elskerinden 6. Genboen gennem 10 år 7. Souschefen i banken 8. Ejeren af Andersens stamværtshus I skal gå sammen i en gruppe, der skal være så stor, at den dækker alle personerne. I skal i gruppen diskutere følgende: Hvem er personerne? Kender de hinanden, eller er der overraskelser? Fordel personerne imellem jer

13 Skriv en tale ud fra den tildelte synsvinkel Hold talerne på skift for hinanden i gruppen Modtagerne i gruppen giver mundtlig respons (se s. 106) Opsamling arbejdsstationer: Som afslutning på forløbet kan man lave arbejdsstationer, hvor kursisterne øver det, de har gennemgået. Der kan sorteres i spørgsmålene, og man kan lave to rækker med de samme spørgsmål (en blå og en gul række). Ca min. ved hver station station: find appelformer i følgende øvelser (eksempler), og find også selv på eksempler på de tre forskellige appelformer station: en udklippet tale. Strukturer talen, så der er en indledning, midte og slutning. Kommenter på tekstens sammenhæng, sprog og virkning i forhold til det, vi har arbejdet med station: kommunikationssituation. Læs uddraget/se klippet og bestem kommunikationssituationen. Hvad er tekstens vigtigste budskab? station: her ligger fire færdige oplæg, som kursisterne skal fremføre for hinanden på skift. Fokus er her på mundtlighed og kropssprog. De har selve oplægget. Hvordan vil de fremføre det? Resten af gruppen fungerer som responsgruppe. De skal huske de tre K er (se ovenfor) station: her er en artikel med et nf-relevant emne. Gruppen skal hver især læse artiklen, bruge to minutter på at bestemme artiklens vigtigste indhold vha. hurtigskrivning. Derefter skal de sammen diskutere sig frem til og blive enige om artiklens væsentligste pointer/temaer/ideer station: fysisk øvelse. Hvordan falder man til ro, hvis man er nervøs inden et oplæg? Kursisterne skal lave et par øvelser, som ligger ved stationen, og derefter skal de selv komme med bud. Det kan både være afslapningsøvelser med fokus på åndedræt, stemmeøvelser, hop/løb for at løsne op 20 Alle kursisterne skal skrive deres svar ned og aflevere til læreren. Det kan evt. laves til en konkurrence, hvor gruppen med flest rigtige svar vinder en lille præmie.

14 Genopfrisk deres bud på et godt oplæg fra første modul og genopfrisk også oplæggets struktur. Tag udgangspunkt i kursisternes egne formuleringer i det fælles dokument (se ovenfor): Anslag. Tilhøreren skal motiveres til at høre mere (appetitvækker) Indledning. Motivation for oplægget, præsentation af tema Disposition. Oprids fagligt indhold Hoveddel. 3-5 hovedpunkter som udfoldes Afrunding. Opsummering af pointer og afsluttende kommentarer (á la anslaget) Talepapiret: hvad gør man? A4-papir eller papkort? Støtte, ikke oplæsning Hellere stikord end lange sætninger Tydeliggør taleren Tydeliggør overgangen Én pointe udfoldet pr. talekort 40 Se bl.a. talekort s. 5 i power pointen Mundtlige oplæg talepapir (nedenfor) Taleøvelse (evt. i en værkstedstime. Optakt til oplægget i nf-fagene) Tag udgangspunkt i en artikel om et nf-emne (eksempel følger). Kursisterne indleder med at læse artiklen individuelt. Derefter laver de en hurtigskrivning ca. 2 min. om artiklens vigtigste emner/temaer/ideer. De diskuterer med deres sidemand, og de når sammen til enighed om 2-3 væsentlige pointer/temaer/ideer. De skulle gerne nå frem til her, at det handler om fugt frem for frost. Derefter skal de vurdere kommunikationssituationen. Det leder dem frem til appelformer. Hvilke er på spil her? Når de har forstået indholdet og kommunikationssituationen, skal de strukturere deres oplæg. De tager udgangspunkt i det skema, vi har lavet i fællesskab, og støtter hinanden. De laver et talepapir. Vi hører et par oplæg som afslutning og giver respons. De kan derefter optage deres oplæg (Screencast-O-Matic, mobil, Mail-vu eller andet). Det kan

15 evt. tælle som en aflevering.

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Studieplan. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Termin August 2010 Juni 2011 Herningsholm Erhvervsskole, Ikast. Uddannelse.

Studieplan. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Termin August 2010 Juni 2011 Herningsholm Erhvervsskole, Ikast. Uddannelse. Studieplan Termin August 2010 Juni 2011 Institution Herningsholm Erhvervsskole, Ikast Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HHX Retorik C - valgfag Kate Overgaard Hold Retorik 10 Oversigt over planlagte undervisningsforløb

Læs mere

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Af Kristian Pedersen Før lyrikarrangementet 1. øvelse: Eleverne vælger en genre og prøver at lave deres

Læs mere

Gode præsentationer er gjort af. Metodisk forberedelse Mod til at møde lytteren

Gode præsentationer er gjort af. Metodisk forberedelse Mod til at møde lytteren Gode præsentationer er gjort af Metodisk forberedelse Mod til at møde lytteren (c) Linda Greve - Den Gode Præsentation - Folkeuniversitetet Odense 2010 Min dagsorden (c) Linda Greve - Den Gode Præsentation

Læs mere

Innovationsprojekt om professionel kommunikation

Innovationsprojekt om professionel kommunikation Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Vestegnen HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Retorik C Rikke Randorff

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2010-2011 Institution Herningsholm Erhvervsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX, Ikast

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution VUC Vest Esbjerg Afd. Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Retorik C Valgfag Lea

Læs mere

Præsentationsteknik. Lille guide. Bearbejdet uddrag af materiale om præsentationsteknik fra www.lederne.dk

Præsentationsteknik. Lille guide. Bearbejdet uddrag af materiale om præsentationsteknik fra www.lederne.dk Præsentationsteknik Lille guide Bearbejdet uddrag af materiale om præsentationsteknik fra www.lederne.dk Raymond Kolbæk raymond.kolbaek@sygeplejeskolen.com Temadag om præsentationsteknik november 2006

Læs mere

KNÆK KODEN. Danglish

KNÆK KODEN. Danglish KNÆK KODEN Danglish Tidsplan Tidspunkt Aktivitet 9. april Information om intern prøve i Studieområdet Del 1 13. april 17. april Lodtrækning om område i klasserne Valg af opgaveformulering Kursus i synopsis

Læs mere

Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk. Copyright: Fokus Kommunikation

Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk. Copyright: Fokus Kommunikation Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk For mig at se udspiller den centrale værdidiskurs sig i spændingsfeltet mellem den individuelle integritet og den klassiskkollektivistiske tanke. Dagens

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: dack13j 1301 Dansk C, HFE

Undervisningsbeskrivelse for: dack13j 1301 Dansk C, HFE Undervisningsbeskrivelse for: dack13j 1301 Dansk C, HFE Fag: Dansk C, HFE Niveau: C Institution: VUC Vejle, Vejle afd. (630248) Hold: dansk C-niveau koncentreret Termin: Juni 2013 Uddannelse: HF-enkeltfag

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2014 / 2015 Institution Fag og niveau Lærer Esbjerg Tekniske Gymnasium Dansk A Dorthe Søndergaard Hold 2.E

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx

Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx Arbejdsopgave til 1. del Målgruppe: 1g eller 2g Forløbets varighed: 10-12 timer 1. Forløbets faglige mål og faglige indhold skal fastlægges

Læs mere

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen?

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Iflg. formålet for faget tysk står der, at: Undervisningen skal udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse.

Læs mere

Formål + ønsket resultat : Dagen gennemgås, så deltagerne er klar til at gå i kødet på opgaverne.

Formål + ønsket resultat : Dagen gennemgås, så deltagerne er klar til at gå i kødet på opgaverne. Drejebog, dagsforløb Herunder finder du en drejebog til et dagsforløb i Mobil Lab 3. Det er en drejebog for hvordan et forløb kan se ud, med 6 klokketimer til rådighed. Du har måske lidt mere eller lidt

Læs mere

Modul 3: Kommunikation og kropssprog, Kommunikation og konflikt

Modul 3: Kommunikation og kropssprog, Kommunikation og konflikt Modul 3: Kommunikation og kropssprog, Kommunikation og konflikt Kilder: Kommunikationsmodel: http://akira.ruc.dk/~gud/euc06/docs/komm_plan2.htm Adam og Eva Undertekster til Måns Herngren og Hannes Holms

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE MED ØVELSER

UNDERVISNINGSMATERIALE MED ØVELSER MOBBET.DK Mobbet.dk har til formål at tilbyde en række værktøjer til modvirning af mobning i alle dens afskygninger. Projektet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning. UNDERVISNINGSMATERIALE

Læs mere

Forslag til program: Statistiske undersøgelser på kirkegården 3. kl.

Forslag til program: Statistiske undersøgelser på kirkegården 3. kl. Forslag til program: Statistiske undersøgelser på kirkegården 3. kl. Forberedelse: (Ca. 5-6 timer) 1) Forforståelse: Hvad ved I om kirkegårde? (fælles) Udfyld et tankekort Tankekort om kirkegårde (Word).

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Bedømmelseskriterier for Den Gyldne Mikrofon

Bedømmelseskriterier for Den Gyldne Mikrofon Bedømmelseskriterier for Den Gyldne Mikrofon Taleren og talen vurderes ud fra 8 kriterier: 1. Fremførelse 2. Struktur 3. Sprog 4. Argumentation: Fornuft (Logos) 5. Argumentation: Troværdighed (Ethos) 6.

Læs mere

Hvad er NLP. Står for nerve og refererer til nervesystemet og hjernen. Henviser til vores sprog både det talte og kropssproget.

Hvad er NLP. Står for nerve og refererer til nervesystemet og hjernen. Henviser til vores sprog både det talte og kropssproget. Hvad er NLP Neuro Står for nerve og refererer til nervesystemet og hjernen. Gennem dem indtager vi info gennem de fem sanser: - Visuelt (vi ser) - Auditivt (vi hører) - Kinestetisk (vi føler) - Olifaktorisk

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer.

5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer. Skrivekompetencer Genrebevidsthed 1. Reproduktion: a. Lad elever reproducere genrer, fx i forbindelse med processkrivning. Eleverne kan bruge en eksemplarisk tekst (fx en undersøgelse, artikel etc.) som

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven SIDE 1 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK Fagbogen i skolehaven SIDE 2 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK fagbogen I skolehaven SIDE 3 DANSK FAGBOGEN I SKOLEHAVEN INTRODUKTION Arbejdet med fagbøger og produktion

Læs mere

Modul 4 LEAN support i produktionen

Modul 4 LEAN support i produktionen Modul 4 LEAN support i produktionen Program Dag 1: Opsamling problemløsningsøvelse Den helstøbte ambassadør Kommunikation Situationskort Dag 2: Virksomhedsbesøg Opfølgning og plan for virksomhed Præsentationsteknik

Læs mere

Ekstra - Til egen læsning

Ekstra - Til egen læsning Om Didaktik Kompetence Præsentationsteknik Kropssprog Litteratur Ekstra - Til egen læsning U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T Didaktik * og 9 HV-spørgsmål i forhold til læring *) Læren om undervisningens

Læs mere

Retorik og argumentation. Retorik. Joseph Goebbels. To modstridende betydninger af ordet retorik

Retorik og argumentation. Retorik. Joseph Goebbels. To modstridende betydninger af ordet retorik Retorik og argumentation Retorik 1) Læren om at formidle hensigtsmæssigt. 2) Læren om, hvordan man overbeviser (retorisk argumentationslære). Læren om, hvordan man formidler og overbeviser eller kunsten

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Assertiv kommunikation hos os

Assertiv kommunikation hos os Assertiv kommunikation hos os Formål: Varighed: Deltagere: Formålet med øvelsen er at introducere en virksom tilgang til kommunikation, der kan styrke den enkeltes evne til og mod på at udtrykke følelser,

Læs mere

Projektleder med gennemslagskraft - MBK A/S

Projektleder med gennemslagskraft - MBK A/S Vil du være mere overbevisende og bedre til at trænge igennem? Vil du styrke din troværdighed? Vil du være bedre til at motivere og få folk med på dine ideer og ønsker? Vil du have træning i at sætte rammer

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

Lærervejledning. Dansk, samfundsfag. Hjemkundskab. Filmfremvisning, individuelle opgaver, gruppearbejde, debat, klasseøvelser og fremlæggelse.

Lærervejledning. Dansk, samfundsfag. Hjemkundskab. Filmfremvisning, individuelle opgaver, gruppearbejde, debat, klasseøvelser og fremlæggelse. Film: Formål: Målgruppe: Fag: Lektioner: Form: Hvad nu hvis jeg aldrig bliver tynd? At eleverne får fokus på indre kvaliteter frem for ydre omstændigheder. At eleverne får fokus på egne samt klassens styrker

Læs mere

Social færdigheds test.

Social færdigheds test. Social færdigheds test. Spørgeskemaet består af en række spørgsmål som du kan se nedenfor. Læs dem og besvar dem et af gangen ved at give dig en karakter mellem 0 og 10, hvor 0 = Passer slet ikke 10 =

Læs mere

(c) Linda Greve Den Gode Præsentation Folkeuniversitetet Aarhus 2010 (c) Linda Greve Den Gode Præsentation Folkeuniversitetet Aarhus 2010 (c) Linda Greve Den Gode Præsentation Folkeuniversitetet Aarhus

Læs mere

Forslag til disposition. Introduktion (5 min.) Tema: Fastholdelse af motivation, fysisk aktivitet, stresshåndtering, og humørsvingninger 4.

Forslag til disposition. Introduktion (5 min.) Tema: Fastholdelse af motivation, fysisk aktivitet, stresshåndtering, og humørsvingninger 4. FJERDE MØDEGANG 4.1 Tema: Fastholdelse af motivation, fysisk aktivitet, stresshåndtering, og humørsvingninger (VARIGHED: 2 TIMER) Forslag til disposition Introduktion (ca. 5 min.) Deltagerrunde (ca. 25

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

Tidsplan for Kommunikation

Tidsplan for Kommunikation Tidsplan for Kommunikation 09:00 Introduktion til AI og Værdsættende Samtale 09:45 Kaffepause 10:00 Gruppeinterview 11:00 Opsamling og spørgsmål 12:00 Frokost 14:00 Kommunikation og kropssprog 14:15 Øvelse

Læs mere

BYDELSMOR DEL. Aktiviteter til grunduddannelsen DEL DEL DEL. Grunduddannelse. Plan for. Materialeliste. Intro til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. Aktiviteter til grunduddannelsen DEL DEL DEL. Grunduddannelse. Plan for. Materialeliste. Intro til grunduddannelsen BYDELSMOR Grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste Aktiviteter til grunduddannelsen AKTIVITETER til Bydelsmødrenes Grunduddannelsen For

Læs mere

Følgetekst til menukurset: Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen

Følgetekst til menukurset: Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen Følgetekst til menukurset: Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen Du er den heldige oplægsholder på Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen. Læs alle slides grundigt igennem, og ligeså dette papir. Du

Læs mere

Formidling og kommunikation for ledere - MBK A/S

Formidling og kommunikation for ledere - MBK A/S Kan andre forstå, hvad du mener? Kan du få dem med på dine ideer? Kan du overbevise dem? Har du gennemslagskraft? Som leder, chef, souschef eller projektleder skal du kunne tage initiativ, fortolke, sætte

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan.

At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan. Kommunikation At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan. Hvis du har været til en vild fest, er det sikkert

Læs mere

Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen

Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen Af Mette Stange, konsulent 34 Jeg vil i denne artikel redegøre for hvorfor ro, samarbejde og engagement hænger sammen med en stærk fællesskabskultur

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Reklameanalyse - trykte reklamer

Reklameanalyse - trykte reklamer Reklameanalyse - trykte reklamer Undervisningsmateriale i analyse af trykte reklamer Egnet til mellemtrin Indholdsfortegnelse Introduktion.... 1 Formål... 1 Forløb... 2 Lektioner... 3 Lektion 1-2... 3

Læs mere

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til.

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til. Læseplan - projektarbejde Klasse Mål Indhold 0.-3. Problemformulering: At eleverne udvikler deres evne til at undres. At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som

Læs mere

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Nøgleområder vedr. undervisningsevaluering for skoleåret 13/14: 1. Studieaktivitet a. skriftligt b. mundtligt 2. IT i undervisningen (fortsat

Læs mere

Fordybelsesprøve Dansk

Fordybelsesprøve Dansk Fordybelsesprøve Dansk Fordybelsesområde Stof/opgivelser Danskfaglige aktiviteter Romantikken H.C. Andersen Den lille pige med svovlstikkerne H.C. Andersen Skyggen H.C. Andersen Det utroligste Litteraturhistorie

Læs mere

Spørgetime. Først gennemgår jeg slagets gang, derefter tjekker vi tidsplanen, og så må I spørge om elektronik mm..

Spørgetime. Først gennemgår jeg slagets gang, derefter tjekker vi tidsplanen, og så må I spørge om elektronik mm.. Design og Produktion, Elektronik ( redigeret 13/6-2015 ) Først gennemgår jeg slagets gang, derefter tjekker vi tidsplanen, og så må I spørge om elektronik mm.. Aflevere bøger, fumlebrædder, mm, oprydde

Læs mere

SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN

SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN Oversigt over forløbet Materialet er designet til at vare en dobbeltlektion: Intro (5-10 minutter) Rammesæt og beskriv forløbet. Brug mikrositet sikkertrafik.dk/skillevej,

Læs mere

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Evalueringsgenstanden: Beskrivelse af M/K: Unge Hjems Efterskoles bestyrelse besluttede på det sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 05 at evalueringsgenstanden

Læs mere

Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder

Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder Indhold og mål i undervisningen 1. observation: Klassen arbejder i dansk med gysergenren og forberedende skriveøvelser med henblik på at kunne skrive egne

Læs mere

Drejebog for læsekompetence-projektet

Drejebog for læsekompetence-projektet Bibliotek: Albertslund Bibliotek Drejebog for læsekompetence-projektet Hold: AVU på VUC (svarende til 10 klasse) Modul Indhold på modulet Værktøjer Varighed i alt 1 (på uddannelsesinstitutionen) Program:

Læs mere

Synopseprøven. -sådan kan du gøre. tips, tricks og vejledning til fordybelsesperioden og synopseskrivningen

Synopseprøven. -sådan kan du gøre. tips, tricks og vejledning til fordybelsesperioden og synopseskrivningen Synopseprøven -sådan kan du gøre tips, tricks og vejledning til fordybelsesperioden og synopseskrivningen Prøveform B Dansk prøveform B også kendt som synopseprøven Tekstopgivelserne skal indeholde: Fiktion

Læs mere

Skab tillid: Skriv ud fra dine modtageres interesser

Skab tillid: Skriv ud fra dine modtageres interesser INDHOLD KAPITEL 1 Skab tillid: Skriv ud fra dine modtageres interesser KAPITEL 2 KAPITEL 3 KAPITEL 4 KAPITEL 5 KAPITEL 6 KAPITEL 7 INDLEDNING Denne bog handler om jobtekster, altså de tekster, som en

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

PRÆSENTATIONSTEKNIK. Kristian Kochs. Få styr på nervøsitet, krop og stemme - og bliv en troværdig taler

PRÆSENTATIONSTEKNIK. Kristian Kochs. Få styr på nervøsitet, krop og stemme - og bliv en troværdig taler Kristian Kochs PRÆSENTATIONSTEKNIK Få styr på nervøsitet, krop og stemme - og bliv en troværdig taler Kristian Kochs vigtigste råd Print dem ud, så du har de vigtigste råd ved hånden, når du har behov

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

Lærervejledning. www.5nyeemner.dk

Lærervejledning. www.5nyeemner.dk Lærervejledning 5 nye emner er bygget op omkring emnerne: hverdag, lokalområde, sundhed, fester og miljø. Emnerne kan gennemgås separat og i vilkårlig rækkefølge alt efter behov. Den tilhørende hjemmeside,,

Læs mere

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING Alfabeta Læs verden Lærervejledning Læs verden er et læsemateriale, der består af en bog med læse, skrive og mundtlige

Læs mere

Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation

Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation Hvad er læsning: Læsning er sprog. At læse, er ikke bare det at kunne læse en tekst flydende uden at lave fejl og uden at køre fast. Det er samtidig et

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar Maj 2012 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Erhvervscase

Læs mere

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde Uddannelsesparathed og forældresamarbejde I 2010 besluttede ministeriet, at alle elever, der forlader grundskolen, skal vurderes m.h.t., om de er uddannelsesparate eller om de ikke er uddannelsesparate

Læs mere

Modul 4: Mundtlig fremlæggelse

Modul 4: Mundtlig fremlæggelse Modul 4: Mundtlig fremlæggelse Mange elever ved ikke, hvad de bliver bedømt på i skolen. Når man ikke kender eller forstår, hvilke kvalitetskriterier man skal leve op til, kan det nemt afføde stress og

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

At lære at skrive - hvad vil det sige?

At lære at skrive - hvad vil det sige? At lære at skrive - hvad vil det sige? Mange ting at lære Når man skriver, skal man have sin viden, sine erfaringer, tanker og følelser ned i de små tegn på papiret, så andre derefter kan få noget ud af

Læs mere

Og så skal du igennem en guidet meditation, som hjælpe dig med at finde dine ønsker.

Og så skal du igennem en guidet meditation, som hjælpe dig med at finde dine ønsker. Velkommen til dag 2: Find dine 10 hjerteønsker I dag skal vi tale om: Hvad er et hjerteønske? Hvorfor er det vigtigt, at vide hvad mine hjerteønsker er? Og så skal du igennem en guidet meditation, som

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

AT-EKSAMEN: HVAD ER ET TALEPAPIR?

AT-EKSAMEN: HVAD ER ET TALEPAPIR? AT-EKSAMEN: HVAD ER ET TALEPAPIR? Fra synopsis til talepapir Formålet med dette papir er at give dig en indføring i hvordan du kan forberede dig til en AT-eksamen. Der er to dele, der overlapper en smule:

Læs mere

Øvelse 1: Refleksionsøvelse individuel og parvis

Øvelse 1: Refleksionsøvelse individuel og parvis 1 Øvelse 1: Refleksionsøvelse individuel og parvis Målet med denne øvelse er, at du som vejleder skal blive god til At støtte din kandidat i forberedelsen til næste workshop At træne evnen til at tydeliggøre

Læs mere

Argumentationsanalyse af avisledere

Argumentationsanalyse af avisledere FORLAG Argumentationsanalyse af avisledere Af Claus Nielsen og Inger Marie Keld, VUC & hf Nordjylland Introduktion Argumentationsanalyse er en fast del af det sproglige område både på hf og stx. I argumentationsanalysen

Læs mere

idé og udvælgelse KORT 1 KORT 2

idé og udvælgelse KORT 1 KORT 2 IDÉ OG UDVÆLGELSE idé og udvælgelse I skal nu arbejde videre med jeres problemstiling. Det første I skal gøre for at finde en løsning på jeres problem er at få en masse idéer. Det gør I bedst ved at lave

Læs mere

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse 2 Denne guide er udarbejdet af: BRMST Eva-Marie Lillelund Nielsen, BRTS Til brug på: Voksenpædagogisk Grundkursus

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Akademisk Arbejde & Formidling 2013

Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Tidsrum: 10.00-13.50 Lektioner: Aud 4 Øvelsestimer: 2A14, 2A56 Lektion 1: Introduktion til kurset 1. time Velkomst, præsentation af undervisere + TAs + studerende, gennemgang

Læs mere

Lektiepolitik på Dyssegårdsskolen

Lektiepolitik på Dyssegårdsskolen Lektiepolitik på Dyssegårdsskolen På Dyssegårdsskolen er lektier en integreret del af undervisningen og bidrager til den samlede læring. Den enkelte lærer vurderer, hvilke lektier og hvilken mængde af

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: etik på mobil og internet. etik i forhold til billeder og det skrevne ord. Formål Med udbredelsen af internettet er mobningen blevet digital og kan foregå 24 timer i døgnet

Læs mere

Udvikl hver situation til fire øvelser ( formel, funktionel, anvendt spil, anvendt spil i højt tempo )

Udvikl hver situation til fire øvelser ( formel, funktionel, anvendt spil, anvendt spil i højt tempo ) BØRNEAKADEMIET Øvelsesgeneratoren: 1 2 3 4 5 6 Hvad vil du opnå med øvelsen? Hvad er målet? Opstil situationer i spillet, hvor færdigheden bruges Udvikl hver situation til fire øvelser ( formel, funktionel,

Læs mere

FOKUS PÅ ESSAYET. Genreskrivning med essayet som del af genrenetværk

FOKUS PÅ ESSAYET. Genreskrivning med essayet som del af genrenetværk FOKUS PÅ ESSAYET Genreskrivning med essayet som del af genrenetværk PROGRAM 1. Opsamling fra sidst litteratursamtalen og billedromaner 2. Skriveøvelse erindringer omkring ungdommens glæder (og sorger)

Læs mere

KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff

KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff Pædagogisk vejledning til KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff Udarbejdet af pædagogisk konsulent Sara Sejrskild Rejsenhus TIL LÆREREN Litteraturundervisning på mellemtrinnet skal fokuserer på genre,

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Ledelse i praksis - MBK A/S

Ledelse i praksis - MBK A/S Vil du være en endnu bedre leder? Vil du være stærkere i den daglige kommunikation? Vil du vide mere om, hvordan du leder forskellige medarbejdertyper? Vil du være bedre til at skifte ledelsesstil, så

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Barnets krop og bevægelse i vuggestuen

Barnets krop og bevægelse i vuggestuen Barnets krop og bevægelse i vuggestuen Sammenhæng Hvad er vilkårene og nuværende status? Kroppen er et meget kompleks system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring,

Læs mere