og fremtidens folkeskole

Transkript

1 strukturproces Hvidovre Kommune forår-sommer 2011 Hvidovre Kommune og fremtidens folkeskole 1

2 Indhold Indledning 3 Opsummering af processen 4 Toneangivende emner i debatten 9 Kvalitet 9 Faglighed 11 Økonomi 12 Manglende politisk styring 14 Input 17 Stormøde 1 17 Input fra bydel Nord arbejdsgruppemøder og dialogmøde 22 Input fra bydel Syd arbejdsgruppemøder og dialogmøde 23 Input fra bydel Midt arbejdsgruppemøder og dialogmøde 25 Input fra bydel Vest arbejdsgruppemøder og dialogmøde 28 Input fra Det Fælles Elevråd arbejdsgruppemøder 31 Stormøde 2 33 Idékassen 41 strukturen i pressen 45 Afrunding 49 2

3 Indledning Debatten om ændringer i skolestrukturen i Hvidovre Kommune er med flere år på bagen ikke helt ny, og særligt siden 2009 har der mellem politikere, forældre, lærere, pædagoger, elever og lokalsamfund været en engageret og intensiv debat om strukturen og opbygningen af folkeskolen i Hvidovre. Som følge af den intense debat i de senere år iværksatte forvaltningen efter ønske fra politikerne i marts 2011 en proces, hvis formål har været at skabe debat om kvaliteten og rammerne for folkeskolen i Hvidovre for at skabe en bedre skole for alle. Fokus har været at indsamle så mange holdninger og input som muligt fra de berørte borgere i Hvidovre Kommune. Processen med at indsamle input fra borgere, fagpersoner og interesserede i skolestrukturen afsluttes med denne rapport, hvorefter forvaltningen i Hvidovre Kommune kvalificerer de indsamlede input og samler dem til fremadrettede løsningsforslag. Forvaltningens forslag præsenteres for politikerne, som i efteråret 2011 vil tage stilling til den fremtidige skolestruktur i Hvidovre Kommune. Denne rapport opsummerer processen og samler de input, der er kommet under processen. Rapporten skal ses som et redskab til politikerne og er et delelement i beslutningsprocessen, hvor tidligere rapporter som strukturrapporten, Perspektivnotatet, ns Rejsehold-rapport samt beregninger og indsamling af anden viden også er vigtige elementer for den endelige beslutning. Det skal understreges, at denne rapport ikke giver udtryk for samtlige holdningstilkendegivelser, der har været undervejs i processen, men forsøger at samle de generelle strømninger, som har præget debatten i bydelene, på stormøderne og i medierne. Citaterne i rapporten Det er meget vigtigt at understrege, at citaterne i rapporten ikke nødvendigvis giver udtryk for den enkelte bydels eller arbejdsgruppes samlede holdning, og hvert citat derfor ikke kan anses for at være repræsentativt for bydelene eller arbejdsgrupperne. Citaterne i rapporten er alle plukket fra referaterne fra de afholdte møder, og referaterne har været offentliggjort og sendt rundt i arbejdsgrupperne efter møderne. Samtlige citater er derfor dokumenteret i bilagene. Citaterne i nærværende rapport er udvalgt, fordi de afspejler debatten og yderpunkterne i debatten. De dokumenterer og er meget karakteristiske for mange af de holdninger og følelser, der kom til udtryk i processen. 3

4 Opsummering af processen Dette afsnit vil beskrive de fire scenarier og inddelingen i bydele, som debatten om Hvidovres fremtidige skolestruktur har været struktureret omkring. Dernæst giver dette afsnit et overblik over de forskellige elementer i processen. Målgrupper Det var afgørende for processen så vidt muligt at inddrage og høre alle parter det vil sige alle med interesse i Hvidovre Kommunes folkeskole. Målgrupperne i processen var elever, ansatte på skoler og fritidshjem samt daginstitutioner, forældre til skolebørn, samt foreninger, klubber og lokalsamfund. Scenarier For at strukturere debatten om Hvidovre Kommunes fremtidige skolestruktur blev der opstillet fire scenarier, som diskussionerne skulle tage udgangspunkt i. Med scenariebeskrivelsen fulgte en række parametre, som scenarierne skulle vurderes ud fra samt en liste over fordele og ulemper forbundet med hvert scenarie dog ikke scenarie 4, der var helt åbent. De fire scenarier gik under titlerne: Scenarie 1 Vi opretholder status quo/vi gør ikke noget Scenarie 2 Vi lukker en eller flere skoler Scenarie 3 En skole på to eller tre matrikler Scenarie 4 Andre scenarier Scenarie 1 Scenarie 2 MULIGHEDER Scenarie 4 Scenarie 3 UDFORDRINGER Scenarierne blev kommunikeret og illustreret for at skabe et godt og kvalificeret udgangspunkt for diskussionerne på stormøderne og i arbejdsgrupperne se bilag 3. Det blev også kommunikeret undervejs i processen, at det var i orden at kombinere scenarier eller at opstille helt nye scenarier. Scenarierne sikrede, at alle deltagere var berørt af spørgsmålet om ny skolestruktur i Hvidovre, at alle fik ansvar for at bidrage i processen, og at alle fik medindflydelse på debatten om skolerne i deres egen bydel. Det blev dermed forsøgt at gøre det til en præmis for al diskussion og for deltagelse i debatten, at man ikke bare forsøger at hytte sit eget skind på sin egen skole, men forsøger at finde en samlet og fælles løsning, der er den mest hensigtsmæssige for alle børn i bydelen eller i hvert fald få opstillet fordele og ulemper ved de forskellige scenarier. 4

5 Bydele At diskutere skoler, kvalitet, rammer og holdninger til folkeskolen er i meget høj grad en diskussion om følelser, fordi mange er tæt knyttede til deres lokale folkeskole, men betydeligt mindre knyttet til andre skoler i kommunen. For at sikre at diskussionen om fremtidens skolestruktur i Hvidovre blev forankret lokalt og for at sikre, at alle borgergrupper føler sig hørt og inddraget i projektet, blev debatten inddelt i fire bydele. Ved at skabe bydelsdiskussioner blev medarbejdere, forældre og lokalbefolkning engageret i at drøfte de udfordringer, der er for de lokale skoler i bydelen. Inddelingen i bydele blev foretaget for at sikre, at diskussionen om skolestrukturen ikke bare blev en diskussion om at lukke skoler et andet sted i kommunen, men om hvordan ændringer i skolestrukturen kan løfte kvaliteten på alle kommunens skoler. Inddelingen i bydele betød, at skolestrukturen i målgruppernes eget skoledistrikt var i spil. Inddelingen i bydele gjorde opgaven for bydelsarbejdsgrupperne (læs mere om arbejdsgrupperne nedenfor) mere bundet. Inden for de givne rammer blev det arbejdsgruppernes opgave at komme med ideer til, hvordan man kan danne en bedre skolestruktur og dermed løfte skolernes samlede kvalitet i bydelen og forholde sig til og diskutere fordele og ulemper ved de fire på forhånd definerede scenarier. Det blev forvaltningens opgave at inddele og beskrive Hvidovre Kommunes fire mest oplagte bydele, hvor parametrene er trafiksikkerhed og antallet af børn se kort med bydele i bilag 1. Bydelsbeskrivelser For at skabe et bedre grundlag for debatten om bydelenes skoler blev der forud for arbejdsgruppemøderne udarbejdet en bydelsbeskrivelse for hver bydel i samarbejde med forvaltningen. Formålet med bydelsbeskrivelsen var at klæde arbejdsgrupperne på til debatten og give arbejdsgruppedeltagerne indblik i nøgletal og struktur for den enkelte bydel, herunder skolekapacitet, udgift per elev, budgetmodeller, antal af elever på skoler, fritidshjem og klubber, prognoser for elevtal, søgemønster og afgangsprøveresultater. Materialet blev udarbejdet for at give arbejdsgrupperne et overordnet billede af nogle af de elevmæssige og økonomiske begrænsninger og muligheder ved scenarierne. Arbejdsgrupperne Formålet med arbejdsgrupperne var at få gennemarbejdet de opstillede scenarier af de fagpersoner, forældre og elever, som repræsenterer folkeskolerne i Hvidovre. Der blev nedsat én arbejdsgruppe per bydel i begyndelsen af processen, som med udgangspunkt i scenarierne skulle diskutere visioner for folkeskolen i Hvidovre, tage stilling til deres 5

6 egen bydels problemstillinger og forsøge at opstille konkrete løsningsmodeller og diskutere kvalitet på skolerne i egen bydel. Fra hver skole i bydelen var der udpeget: 1 skoleleder 1 skolebestyrelsesmedlem 1 medarbejderrepræsentant fra skolen 1 fritidshjemsleder fra hver skole i bydelen 1 bestyrelsesmedlem fra de resterende fritidshjem i bydelen 1 forældrebestyrelsesmedlem 1 medarbejderrepræsentant fra fritidshjemmet 1 repræsentant fra Foreningen af Forældrebestyrelser i Hvidovre (FFH) 1 ekstern referent fra Morsing PR I alt cirka deltagere ?! Diskussionskort Nord Ved det første arbejdsgruppmøde talte I om, at den nuværende situation i skolevæsenet er forbundet med en del usikkerhed og utryghed. Hvad mener I der skal til for at komme usikkerheden og utrygheden i skolevæsenet i Hvidovre til livs og samtidig sikre en bæredygtig og tryg fremtid? Inddrag Sønderkærskolen i bydel Nord og prøv at gentænke de tre scenarier. Diskutér, hvad der er af muligheder og udfordringer. Hvidovre Kommune opretter fire bydelsskoler Nord, Syd, Midt og Vest? Diskutér, hvad der vil være af muligheder og udfordringer ved sådan et tiltag. Kunne vi spare et spor i Nord? Hvor mange skoler skal der være i Hvidovre Kommune i fremtiden? Fordele/ulemper ?! Diskussionsk Nord Ved det første arbejdsgrup nuværende situation i skol med en del usikkerhed og skal til for at komme usikk skolevæsenet i Hvidovre t bæredygtig og tryg fremti Inddrag Sønderkærskolen gentænke de tre scenarie muligheder og udfordring Hvidovre Kommune opret Syd, Midt og Vest? Disku muligheder og udfordring Kunne vi spare et spor i Hvor mange skoler skal d mune i fremtiden? Forde Formålet med arbejdsgruppemøderne var ikke nødvendigvis at blive enige om den bedste løsning, men at diskutere løsningsmodellerne og komme med kvalificeret input, valid argumentation og beskrivelse af de væsentligste udfordringer og muligheder for bydelens skoler og for scenarierne til brug for den endelig beslutningsproces. En skoleleder fra hver bydel blev udpeget som arbejdsgruppeleder og ordstyrer på forhånd, og medarbejdere fra Morsing PR tog referat på arbejdsgruppemøderne for at dokumentere processen og for at indsamle input til nærværende rapport Diskussionskort Syd?! Kunne det være en mulighed at lukke en skole i bydelen, hvis de overskydende børn blev sendt til de nærmeste skoler i de andre bydele? Hvilke fordele/ ulemper ville dette have? Hvad er jeres drømmescenarie for hele kommunen? Alle bydele siger, at der ikke kan ske store strukturelle ændringer i netop deres bydel måske ender det med status quo, hvor de store skoler skal afgive budget til de små og skoledistrikterne skifter fra år til år. Giver dette en bedre kvalitet i skolen i Hvidovre? Og hvorfor / hvorfor ikke? Hvor mange skoler skal der være i Hvidovre Kommune i fremtiden? Fordele/ulemper Diskussi Syd? Kunne det være e bydelen, hvis de o nærmeste skoler i ulemper ville dette Hvad er jeres drøm Alle bydele siger, a relle ændringer i n det med status quo budget til de små o år. Giver dette en b Og hvorfor / hvorfo Hvor mange skoler mune i fremtiden? F Den sidste arbejdsgruppe gik på tværs af bydelene og var sammensat af elever fra Det Fælles Elevråd på tværs af skolerne i kommunen. Eleverne holdt to arbejdsgruppemøder i løbet af processen og deltog på stormøder og i dialogmøder. Projektleder for Det Fælles Elevråd Lise Zaar fungerede som ordstyrer og tovholder på møderne. Stormøde 1 Processen blev officielt sat i gang i Medborgersalen på Hvidovre Rådhus den 13. april 2011 på Stormøde 1, hvor processen blev introduceret, og der blev taget hul på debatten om Hvidovre Kommunes fremtidige skolestruktur. Inviterede til stormødet var skolebestyrelser, forældrebestyrelser til fritidshjem, repræsentanter fra medarbejdergrupper, skoleledere og ledere af fritidshjem, repræsentanter fra daginstitutionsområdet, elevrådsrepræsentanter og hele kommunalbestyrelsen samt Hvidovre Avis. Programmet bestod af en åbningstale ved borgmester Milton Graff Pedersen, foredrag ved undervisningschef Martin Østergaard Christensen fra Hjørring Kommune og repræsentant fra ns Rejsehold Eva Hofman-Bang, præsentation af processen ved kommunaldirektør Lau Svendsen-Tune, en workshop-seance i bydelen samt et uformelt og ikke-repræsentativt afstemningsdilemma kommenteret af skoleudvalgsformand Niels Ulsing (SF) (se programmet i bilag 4a og referater i bilag 4b). 6

7 Diskussionskort Vest?! Der går tre år, og elevtallet på Enghøj er faldet med xx %. Hvad så? Hvis I lykkes med at tiltrække flere elever til Enghøj, vil det medføre et fald i elevtallet på de andre skoler i bydelen. Hvad betyder det for den fælles skolestruktur? Hvilke muligheder giver det bydel Vest, hvis 1. Avedøre skole lukkes, hvis 2. Enghøjskolen lukkes og hvis 3. Frydenhøjskolen lukkes? Hvor mange skoler skal der være i Hvidovre Kommune i fremtiden? Fordele/ulemper?! Diskussionskort Midt Hvis der lukkes en skole i Midt, hvad kunne fordelene være, hvis børnene ikke flyttes i hele klasser/ alternativt hvis der dannes helt nye klasser? Hvis vi laver indskoling på alle tre skoler, kun udskoling på Gungehus og Risbjerg og flytter fritidshjemmene til Sønderkær hvordan kunne den løsning fungere? Prøv at tænke scenariet igennem. Hvor mange skoler skal der være i Hvidovre Kommune i fremtiden? Fordele/ulemper Diskussionskort Vest?! Arbejdsgruppe- og dialogmøder Efter at have skudt processen i gang ved det første stormøde skulle hver af de fem arbejdsgrupper bydel Nord, Syd, Midt og Vest samt Det Fælles Elevråd holde to-tre arbejdsgruppemøder, hvor de havde mulighed for at komme mere i dybden i debatten Der går tre år, og elevtallet på Enghøj er faldet med xx %. Hvad så? Hvis I lykkes med at tiltrække flere elever til Enghøj, vil det medføre et fald i elevtallet på de andre skoler i bydelen. Hvad betyder det for den fælles skolestruktur? Hvilke muligheder giver det bydel Vest, hvis 1. Avedøre skole lukkes, hvis 2. Enghøjskolen lukkes og hvis 3. Frydenhøjskolen lukkes? Hvor mange skoler skal der være i Hvidovre Kommune i fremtiden? Fordele/ulemper om Hvidovre Kommunes fremtidige skolestruktur. Ind imellem de to arbejdsgruppemøder blev der i hver af de fire bydele afholdt et dialogmøde for interesserede borgere. Arbejdsgruppen deltog i dialogmødet, og formålet var at bruge dialogmødet som en åben brainstorm med borgerne i bydelen. Dialogmøderne skulle inddrage borgerne i processen, og fokus var at få borgernes input til den fremtidige skolestruktur.?! Diskussionskort Midt Hvis der lukkes en skole i Midt, hvad kunne fordelene være, hvis børnene ikke flyttes i hele klasser/ alternativt hvis der dannes helt nye klasser? Hvis vi laver indskoling på alle tre skoler, kun udskoling på Gungehus og Risbjerg og flytter fritidshjemmene til Sønderkær hvordan kunne den løsning fungere? Prøv at tænke scenariet igennem. Hvor mange skoler skal der være i Hvidovre Kommune i fremtiden? Fordele/ulemper. Hvert dialogmøde blev skudt i gang af skoleudvalgsformand Niels Ulsing (på dialogmøde Vest af næstformand Carsten Jelund (S)), og kommunaldirektør Lau Svendsen-Tune fungerede som ordstyrer. Politikere fra skoleudvalget og repræsentanter fra forvaltningen deltog i dialogmøderne eksempel på program kan ses i bilag 6b. Referat fra arbejdsgruppemøder og dialogmøder kan læses i bilag 6c-f. Stormøde 2 Medborgersalen på Hvidovre Rådhus dannede den 20. juni 2011 rammen om den officielle afslutning, hvor de sidste input fra de fremmødte kom på bordet. Programmet bestod af en åbningstale af borgmester Milton Graff Pedersen, præsentation og opsamling af processen ved kommunaldirektør Lau Svendsen-Tune, opsamling på input fra de fem arbejdsgrupper (Nord, Syd, Midt, Vest og Det Fælles Elevråd), Morsing PRs rolle i processen, præsentation af i tiden ved skolechef Ulla Blom Kristensen samt en afsluttende paneldebat med politikere fra skoleudvalget (program og referat fra paneldebatten på stormøde 2 kan læses i bilag 7b og c). Evaluering og kritik af processen På arbejdsgruppe-, dialog- og stormøderne var der et godt fremmøde på ca. 600 i alt. Tallet tager ikke højde for gengangere. Man kan selvfølgelig altid ønske sig flere deltagere, især når opgaven lyder på at få de tavse stemmer i tale og få input fra alle borgere i Hvidovre Kommune. En deltager på stormøde 2 kommenterede forældrefremmødet gennem processen: Jeg har noteret mig her i dag, at det handler om at få flest muligt inddraget. Der har kun samlet set været 70 deltagere i alle de her møder, og der har kun været 6-7 indlæg i idékassen på hjemmesiden. Det kan man kritisere forældrene for. Det her er en politikeropgave, og I må gerne bruge os. Vi kommer på barrikaderne, når vi er truet. I bliver nødt til at vide, at næste gang I peger på en skole, så kommer der nogle nye forældre. Det er inden for de givne rammer og præmisser lykkedes at komme bredt ud og engagere repræsentanter fra målgruppen. Der er kommet input fra elever, ansatte på skoler og fritidshjem og forældre til skolebørn og også delvist fra ansatte og forældre på daginstitutioner, foreninger, klubber og lokalsamfund. 7

8 I Det Fælles Elevråd oplevede de også et flot fremmøde, og de fremmødte var godt med i debatterne og havde gode pointer til arbejdsgruppen. Eleverne har været meget åbne over for processen og har deltaget i alle de afholdte møder. Det Fælles Elevråd melder tilbage, at de føler, at de er blevet inddraget og hørt. På både arbejdsgruppe- dialog- og stormøderne har der været en god og til tider intens stemning, men ingen nævneværdig mudderkastning. Møderne er forløbet i god ro og orden med mange alsidige, positive, interessante, rammende, kritiske og konstruktive input (dokumenteret i referaterne se bilag 4 og 7). Men borgerne har også udtrykt frustration over processen både at den har været så kortvarig (fra marts til juni), og at den samlede proces (som har været i gang i mange år) har været for lang. Derudover har flere udtrykt, at de oplever, at præmisserne er blevet trukket ned over hovedet på dem. Der har på næsten alle møder i bydelene været udtrykt kritik af talgrundlaget og frustration og manglende forståelse for inddelingen i bydele og scenarier. Selvom inddelingen i scenarier og bydele samt talgrundlaget blev kritiseret, blev det også anerkendt og accepteret som præmis for den fortsatte debat og diskussion. På den anden side var andre glade for en god proces, og flere deltagere fremhævede, at de følte sig hørt, og at de har været glade for at deltage i møderne og har fået en større forståelse for, hvor svær en opgave politikerne står over for. Mange deltagere meldte tilbage, at de oplevede en god og professionel kommunikation omkring processen og flere borgere efterlyste eksplicit en lige så god borgerkommunikation, når beslutningerne om en ny skolestruktur skal kommunikeres. Det blev også kritiseret, at forældrene til førskolebørnene og klubberne ikke blev inviteret med på stormøde 1 og ikke er blevet inddraget mere i processen, og i det hele taget at stormøde 1 ikke var åbent for alle, som først planlagt. Afstemningsdilemmaerne på stormøde 1 blev kritiseret for ikke at være repræsentative. Der blev dog netop lagt vægt på i præsentationen af dilemmaerne til afstemningen, at afstemningsdilemmaerne ikke bliver brugt til at repræsentere andet end en holdningstilkendegivelse af de fremmødte på stormøde 1. 8

9 Toneangivende emner i debatten I det følgende kapitel vil de mest toneangivende emner i debatten blive beskrevet. Herunder faglighed, kvalitet, økonomi og politisk styring. Der vil blive brugt eksempler fra de forskellige arbejdsgruppemøder samt dialogmøderne. Vi har valgt at gå mere i dybden med disse emner, da de har fyldt mest på møderne og har præget debatten i flere bydele. Kvalitet Hvad er kvalitet? Kvalitetsdiskussionen har fyldt meget gennem processen, og emnet er blevet diskuteret på samtlige møder. Mødedeltagerne var ofte i tvivl om, hvordan emnet kvalitet kom i spil i processen. Og det blev diskuteret flere gange, om det ikke havde været bedre at starte med en diskussion om kvaliteten i Hvidovres skolevæsen og så bagefter rette skolestrukturen ind efter dette. Andre påpegede, at dette var en diskussion om hønen eller ægget. Deltagerne i bydel Syd blev enige om at diskutere, hvad kvalitet er for dem. Arbejdsgruppen kom blandt andet frem til, at det handler om social tryghed, gode fysiske rammer, elevernes mulighed for at få udfordret deres potentiale, tid til børnene, engagerede og fagligt dygtige lærere med spydspidskompetencer. Et andet godt eksempel er diskussionen om kvalitet i bydel Syd under dialogmødet, hvor der var en bred efterspørgsel på en overordnet kvalitetsdiskussion i forbindelse med skolestrukturprocessen. Diskussionen gik på, hvad kvalitet er. Deltagerne forsøgte at indramme begrebet kvalitet, men de savnede en overordnet definition af, hvad kvalitet var, når der diskuteres skolestruktur. Samtidig var der dog også mødedeltagere, som kunne se fordelen i først at fokusere på skolestrukturen for derefter at sætte rammerne for en fremtidig kvalitetsdiskussion: Kvalitetsdiskussionen skal være der, men vi skal også passe på, at den ikke hæmmer os i at træffe beslutninger om en ny skolestruktur. Det er på tide, at vi får truffet nogle beslutninger, så vi kan komme i gang med den kvalitetsdebat, der er nødvendig at have i Hvidovre. Alle tre scenarier kan være gode at sætte sammen. Det ene udelukker ikke det andet. Kvalitetsdiskussionen var vigtig for deltagerne, og nogle deltagere i flere bydele efterspurgte en bredere kvalitetsdiskussion som en del af processen. Hvordan sikrer vi bedst kvalitet i vores folkeskole? Selvom en stor del af diskussionerne gik på, hvad kvalitet er, så var der også en del debat om, hvordan man bedst muligt sikrer kvaliteten i skolevæsenet. Man kunne spore en stærk interesse og et stort engagement fra deltagerne i processen, når diskussionerne drejede over i, hvordan man bedst muligt sikrer og eventuelt øger kvaliteten i folkeskolen. 9

10 Særligt faglig sparring og skolelukning fyldte i debatten om at sikre kvaliteten fremover i skolevæsenet. Flere bydele fremhævede faglig sparring som en måde at øge kvaliteten af undervisningen på skolerne. Gennem øget samarbejde skolerne imellem ville man eksempelvis kunne samle lærerkræfterne og udnytte de fagligt stærke lærere på flere skoler. I bydel Nord beskriver en deltager det således: Det er det faglige samarbejde omkring udskolingen, der er det mest centrale, og både lærere og elever vil kunne vinde meget på det faglige niveau ved at styrke samarbejdet på udskolingsområdet. Selvom ordet kvalitet ikke er eksplicit i ovenstående sætning, kan man godt udlede, at der er tale om en kvalitetsmæssig styrkelse af udskolingen gennem et øget fagligt samarbejde. Generelt var der en tendens til at opstille en ønskeliste for at forbedre kvaliteten i folkeskolen i Hvidovre uden skelen til spørgsmålet om resurser. Mange tog kraftigt afstand fra tanken om, at processen også kunne være et spareprojekt. Samtidig var der en bred og dyb forståelse for, at der af hensyn til resurserne ikke kan være frit valg på alle hylder, og at det er en rigtig svær beslutning at lukke skoler for at sikre kvaliteten på de resterende skoler i bydelen. Og den svære beslutning om at lukke skoler blev ofte parkeret på politikernes bord i en erkendelse af, at arbejdsgrupperne ikke ville kunne komme dybere ind i diskussionen uden også at måtte give afkald på nogle af elementerne på ønskelisten. Jeg har været med i denne diskussion længe. Og der er ingen tvivl om, at det er penge og besparelser, der er udgangspunktet. Politikerne siger, og jeg citerer: Nu er det skolens tur. Det er ikke os, der skal spare penge, det er politikernes opgave. Det er vores opgave at skabe kvalitet. Vi skal ikke tale kommunalpolitik, vi skal tale skolevæsen. Sagt af en deltager i Vest. En anden vinkel, i forbindelse med hvordan en skolelukning kunne sikre kvalitet, er, at det er nødvendigt at skabe tryghed i skolevæsenet for at kunne løfte kvaliteten. Efter en diskussion om, hvorledes politikerne skal sikre økonomisk tryghed og rentabel undervisning, runder deltagerne af med at sige: Hvis vi kun lukker én skole, så skal vi igennem det igen. Hvis vi skal kunne højne kvaliteten og karaktererne hos børnene, er det vigtigt, at der bliver truffet en beslutning, der understøtter en langtidsholdbar løsning [lukke flere skoler]. Dette eksempel viser en anden tilgang til, hvordan Hvidovre Kommune kan sikre kvaliteten i skolevæsenet gennem lukning af skoler. Her er det antallet af skolelukninger, der er styrende, og kernen er, at der skal skabes økonomisk tryghed for derefter at fokusere på kvaliteten. 10

11 Faglighed Der blev diskuteret faglighed over en bred kam i alle bydele. Særligt i forbindelse med diskussionerne om scenarie 3, men også i forbindelse med status quo-løsninger og løsninger, der pegede på skolelukninger. Fagligt samarbejde skolerne imellem En diskussion, der gik igen i flere bydele, var diskussionen om et øget fagligt samarbejde mellem skolerne. Deltagerne diskuterede dette emne flittigt og var ivrige efter at finde løsninger, som kan skærpe fagligheden både blandt lærere og elever. De emner, som blev diskuteret, inkluderede blandt andet udnyttelse af de stærke læreres faglighed på flere skoler, valgfag fordelt på flere skoler samt at indlede et udskolingssamarbejde, der kan styrke og fastholde de ældre elever. I forbindelse med en diskussion om scenarie 3 kom bydel Nord frem til, at en skole på to matrikler ikke gav mening for netop deres bydel. De kom frem til, at det er det faglige samarbejde omkring udskolingen, der er det mest centrale, og både lærere og elever vil kunne vinde meget på det faglige niveau ved at styrke samarbejdet på udskolingsområdet. Deltagerne udtrykker det således: Man kunne få gode speciallærere, og man kunne se det som en oplagt mulighed for at oprette et samarbejde på valgfag og sprogfag og lignende. rne kunne bruge hinandens stærke lærere. Og, at... Man kunne sørge for at give eleverne ekstra muligheder på diverse fag. Så vil man også bedre kunne bevare de elever, der søger væk i udskolingsalderen. Arbejdsgruppen i Det Fælles Elevråd udtrykker under en diskussion af mulighederne ved scenarie 3, at der kan være: Mulighed for at indrette bedre faglokaler, som er relevante for de enkelte klassetrin. Fx legerum til de små og bedre faglokaler til de store elever. At der kan hentes noget på det faglige niveau ved et større samarbejde mellem skolerne bliver også nævnt i bydel Syd, der kommer frem til, at de ser mange muligheder for at udbygge samarbejdet om faglighed mellem skolerne, men med minimale økonomiske gevinster der er ifølge bydelen minimalt at hente andet end på det faglige niveau. Samme holdning går igen i de øvrige bydele. Faglighed og tosprogede elever Flere steder blev der i forbindelse med diskussionerne om en ny skolestruktur gjort opmærksom på, at man burde benytte lejligheden til at se på muligheden for at sprede de tosprogede elever rundt på kommunens skoler. I bydel Vest gjorde en af mødedeltagerne det klart, at man bør forholde sig til emnet: Vi bliver nødt til at erkende, at undersøgelser, der er foretaget af det offentlige Danmark, viser, at mere end 35 procent tosprogede i en klasse resulterer i, at det faglige niveau falder. Sagt af en deltager i Vest. 11

12 Det blev nævnt i flere bydele, at en løsning kunne være at fordele eleverne på de øvrige skoler i kommunen, blandt andet i Nord, hvor en af deltagerne sagde, at: Der skal laves en løsning, hvor man deler de tosprogede børn i kommunen, sådan at de også kommer herop. Hvis man skal højne standarden, burde man have tre til fire fremmedsprogede i alle klasser. Der var dog også forslag, der gik på at fordele samtlige elever i Hvidovre Kommune. Blandt andet under dialogmødet i Vest: Man skal kigge på hele Hvidovre [ ] Vi skulle tage alle børn og fordele dem bredt ud over hele Hvidovre. For at sikre alle børn en bedre faglighed og trivsel. Man kan altså spore en vilje til at imødekomme de faglige problematikker, der er på skoler med mange tosprogede elever ved eksempelvis at fordele de tosprogede elever på kommunens øvrige skoler eller ved at blande posen helt og fordele alle elever på ny. Økonomi Et andet emne, der fyldte meget i diskussionerne, var økonomi og i den forbindelse særligt de økonomiske gevinster ved forskellige løsningsmodeller, det økonomiske grundlag for en skole samt økonomisk tryghed i skolevæsenet. Diskussionen om de økonomisk bæredygtige skoler er ofte flettet sammen med kvalitetsdiskussionen, fordi mange deltagere i debatten havde samme holdning som kom til udtryk i Rejseholdets rapport, om at kvaliteten er højere på to- og tresporede skoler, som også er mest økonomisk bæredygtige. Bemærk, hvordan denne konklusion udfordres af et af citaterne nedenfor. Bliver de økonomiske gevinster i skolevæsenet? Et spørgsmål, der gik igen i diskussionen i flere bydele, var, om de økonomiske gevinster i forbindelse med en omstrukturering af skolevæsenet ville blive i skolevæsenet. Flere deltagere udtrykte, at de gerne så, at midlerne fra et eventuelt salg af en matrikel ville blive i skolevæsenet for derved at benytte dem til at højne fagligheden og eventuelt bruge dem til nybyggeri for derigennem at sikre kvaliteten af undervisningen. Et godt eksempel på dette kommer en deltager med ved det andet arbejdsgruppemøde i Vest: Jeg synes ikke, at det er godt nok, at de siger, at driftsmidlerne går til skolen, vi vil også have penge ved lukning af en skole, hvad enten det er sparede vandudgifter, de penge skal blive i skolevæsenet, så vi sikrer os, at den kvalitet bliver i skolevæsenet. Tanken om ikke at ville give afkald på sparede midler gik igen ved mange møder og i flere bydele især i Vest og Midt. Bæredygtigt økonomisk grundlag En anden ting, der blev diskuteret i forbindelse med emnet økonomi, var, at skolerne skal have et bæredygtigt økonomisk grundlag. Hovedparten af deltagerne i proces- 12

13 sen anerkendte eksempelvis, at en etsporet skole ikke har et bæredygtigt økonomisk grundlag, mens en skole på minimum to spor har. Gennem processen blev der skabt en forståelse blandt mange deltagere for, at skolerne skal være rentable, hvilket kræver minimum to spor og gerne tre. I bydel Vest kom de eksempelvis frem til, at de som minimum skal have to spor på alle skoler og gerne syv spor i alt i bydelen, ligesom der i bydel Midt var en diskussion om, hvorvidt tresporede skoler er mere rentable end tosporede. En af deltagerne i bydel Midt sagde: Med tre spor undgår man klassetrin med få elever, som ikke er økonomisk rentable. Tre spor skaber mere bæredygtige skoler, lad os tænke mere fremadrettet. Det essentielle i ovenstående er, at der stort set kun bliver diskuteret to- og tresporede skoler, og alt under to spor ikke bliver betragtet som et bæredygtigt grundlag. I forhold til et økonomisk bæredygtigt grundlag fremhæver en deltager i arbejdsgruppen hos Det Fælles Elevråd i forbindelse med en diskussion om Engstrandskolen, at: Der er alt for mange besparelser på de små skoler [Engstrandskolen]. Der er mange gamle traditioner, der bliver sparet væk, og det er synd. Det kunne fx være skolerevyer osv. Men når det er sagt, er der heller ikke nogen af de store skoler, der har mange penge. Alle skoler bruger de penge, de har, så der er intet overskud at tage af. Økonomisk tryghed Selvom det kun var bydel Nord, som satte ord på, så efterspurgte flere bydele en løsningsmodel, som ville komme den nuværende usikkerhed til livs og sikre en fremtidig økonomisk tryghed i skolevæsenet. Kun da kan skolerne fokusere på det faglige og dermed højne kvaliteten. Ifølge bydel Nord er skolevæsenet i sin nuværende form forbundet med en masse utryghed i forhold til, hvad fremtiden bringer, og det skaber usikkerhed på de enkelte skoler. Andre arbejdsgrupper, eksempelvis den i bydel Syd, beskrev hvordan det i den kommende skolestruktur handler om at få skabt økonomisk grundlag for at kunne sikre bæredygtige rammer for arbejdet på skolerne. Hvordan kan man skabe nogle skoler med en bedre økonomi, så vi ikke behøver skære i skolehjemsamarbejdet etc., så jeg kunne godt tænke mig, at man så frem i tiden og lavede noget økonomi med nogle muligheder. Sagt af en deltager i Syd. Arbejdsgruppen hos Det Fælles Elevråd udtrykker på sin vis samme holdning i forbindelse med en diskussion om deres syn på drømmeskolen: Økonomien på skolerne skal være så god, at der ikke kommer til at mangle noget. Sagt af en deltager i Det Fælles Elevråd. 13

14 I alle bydele opfordres politikerne i øvrigt gentagne gange til at træffe den nødvendige svære beslutning, der skal til for at sikre en langtidsholdbar økonomisk tryghed og faglig bæredygtighed i skolevæsenet i fremtiden. Manglende politisk styring Der var et stort behov blandt deltagerne for at få politikerne på banen i processen. Den politiske synlighed blev efterspurgt i samtlige bydele, og deltagerne savner, at politikerne udviser større mod og tager en beslutning i forhold til Hvidovre Kommunes fremtidige skolevæsen. Der var gode eksempler på denne efterspørgsel under flere møder. En deltager ved dialogmødet i bydel Midt udtalte: Jeg synes rigtig godt om borgerinddragelse og dialogmøder, men jeg bryder mig ikke om politisk ubeslutsomhed. Vi sagde det til jer, da vi diskuterede Perspektivnotatet. Træf for Guds skyld en beslutning, og det er ikke scenarie 1, så sker der ikke andet end, at vi udsulter 11 skoler. Luk skoler. Samme tendens gjorde sig gældende ved arbejdsgruppemøde 1 i Syd, hvor der ligeledes blev spurgt ind til politikernes deltagelse i processen og deres visioner: Hvad bruger vi pengene til? Her skal politikerne komme på banen, hvad er det, I vil have? Bedre holddeling, bedre inklusion fx kunne politikerne komme med et oplæg til et otteårigt program, som arbejder med nogle visioner for skolevæsenet i Hvidovre. Den politiske synlighed har ifølge deltagerne ikke været tilstrækkelig under den indledende fase af processen. Og man kan spore en vis frustration over, at der ikke blev truffet en langtidsholdbar beslutning meget tidligere. Politikerne skal træffe en beslutning Den langtidsholdbare beslutning har været efterlyst i flere bydele gennem processen. I bydel Nord satte en deltager disse ord på politikernes rolle: Det handler i bund og grund om, at der skal træffes en beslutning fra politikernes side, der skaber tryghed i skolevæsenet. Ovenstående illustrerer, hvordan der gennem processen har været en søgen efter politisk synlighed og et håb om, at politikerne vil træffe en beslutning, som sikrer en fremtidig tryghed i skolevæsenet. Jeg vil lade politikerne afgøre, hvornår det skal ske [lukke skoler], men jeg kan godt se, at på et eller andet tidspunkt så skal det måske ske. Men så skal det være den skole, der giver mest effekt i det omliggende område, den skal bare skylle elever ud på naboskolerne, så det gør dem bæredygtige. Politikerne må ikke bare lukke de skoler, som er bekvemme for politikerne at lukke. Sagt af en deltager i Vest. 14

15 Det skal for god ordens skyld også nævnes, at ikke alle deltagere i de forskellige bydele var enige i, at beslutningen skal være at lukke en skole, men der er en bred tilslutning til, at politikerne skal komme med en klar udmelding i forhold til, hvad der kommer til at ske i Hvidovre Kommunes fremtidige skolevæsen. En deltager i bydel Midt opsummerede den generelle holdning godt med udtalelsen: Det, jeg har brug for, er en hel klar udmelding fra politikerne, hvor er vi på vej hen, hvad vil vi nå? Hvad er kvalitet? Det vil jeg gerne vide! Der var flere bud på, hvad den rigtige beslutning kan være, essensen er dog, at samtlige deltagere savner en klar udmelding fra politikerne, så de ved, hvor fremtidens skolevæsen er på vej hen. 15

16 S MULIGHEDER 16

17 Input Formålet med dette kapitel er overordnet at samle de input, ideer og kommentarer, der har været igennem processen fra borgerne i Hvidovre Kommune. Fokus er på de emner, der er gået igen og har været diskuteret i de enkelte arbejdsgrupper og på dialogmøderne (for et samlet overblik over alle input, se referaterne i bilagene). Stormøde 1 De to foredrag Undervisningschef Martin Østergaard Christensen fra Hjørring Kommune og repræsentant fra ns Rejsehold Eva Hofman-Bang var begge inviteret for at give deltagerne en indsigt i, hvordan andre kommuner har håndteret et faldende elevtal samt for at opridse rejseholdets anbefalinger i forhold til at skabe et mere stabilt og bæredygtigt skolevæsen. Hjørring Kommune Undervisningschef Martin Østergaard Christensen fra Hjørring Kommune fortalte om kommunens nyligt overståede skolestrukturproces, hvor de på grund af det faldende elevtal har reduceret 27 skoler til 10 (se oplægget på Han forklarede, at processen har været hård, lang og krævende, men at man nu generelt oplever en stor tilfredshed. Frygten for forandring blev visket bort af forventningen om et nyt, stærkt og bæredygtigt skolevæsen. Efter oplægget blev der stillet spørgsmål fra salen. Et spørgsmål gik på, hvilke kriterier de havde brugt i Hjørring, da de skulle udvælge, hvilke skoler der skulle lukkes. Martin Østergård Christensen svarede: Vi lukkede de mindste skoler det var det mest rentable. Martin Østergård Christensens oplæg viste med udgangspunkt i Hjørring Kommune, at det er en yderst krævende proces at ændre skolestrukturen, og at bølgerne kan gå højt. ns Rejsehold Repræsentant fra ns Rejsehold og direktør Eva Hofman-Bang CPH WEST Uddannelsescenter København Vest fremlagde konklusionerne fra rejseholdets rapport Fremtidens Folkeskole Én af Verdens Bedste fra 2010 (se oplægget og rapporten på Hun beskrev, hvad der skulle til, for at en skole kan bevare eller højne sit kvalitetsniveau på baggrund af de undersøgelser, rejseholdet havde foretaget rundt om i landet. Eva Hofman-Bang forklarede blandt andet, hvordan man gennem en bedre skolestruktur kan sikre et kvalitetsløft i form af et højere fagligt niveau. Opskriften er at lave større skoler med minimum tre spor for at gøre dem bæredygtige. Eva Hofman-Bang satte hele beslutningsprocessen vedrørende en skolelukning i perspektiv gennem følgende citat, der var møntet på politikerne: Vi ved godt, hvad der skal gøres. Vi ved bare ikke, hvordan vi skal gøre det og blive genvalgt. Salen tog imod det med et smil, og citatet illustrerer, at beslutningen om at ændre radikalt i skolestrukturen ikke er en nem beslutning. 17

18 Workshop Salen var delt op i de fire bydele, der var udgangspunkt for diskussionen. I hver bydel var der tre borde, hvor der blev diskuteret ét scenarie per bord. Deltagerne tog godt imod rammerne for processen, og der var en god summen omkring bordene under hele workshoppen. Det var langt hen ad vejen de samme emner, der dukkede op i scenariediskussionerne i bydelene. (Se resumé fra workshop-diskussionerne i bilag 4b). Scenarie 1 Scenarie 2 MULIGHEDER Scenarie 4 Scenarie 3 UDFORDRINGER Scenarie 1 Vi opretholder status quo Diskussionerne kredsede i overvejende grad om nærhed versus resurser. Dette var gennemgående for diskussionerne om scenarie 1. Desuden var der en bred opbakning til, at scenarie 1 ikke er en holdbar løsning. Kun i bydel Nord kunne man forestille sig, at det kunne lade sig gøre at opretholde status quo, men kun hvis man så på bydelen isoleret set. Ikke alle bydele holdt sig inden for scenariets rammer der blev eksempelvis hovedsageligt diskuteret skolelukning i bydel Syd, som blandt andet savnede mere styrende spørgsmål. Scenarie 2 Vi lukker en skole Ved scenarie 2 var der en generel forvirring om, hvorvidt der er tale om et kommende kvalitetsløft eller om en kommende besparelse. Spørgsmålet om, hvorvidt processen er økonomisk eller pædagogisk funderet, syntes at være gennemgående i diskussionerne. De øvrige bydele var generelt skeptiske over for scenarie 2 og diskuterede blandt andet, hvordan man i stedet for at lukke skoler enten kunne planlægge sig ud af problemerne, lave store profilskoler eller lægge fokus over på en af de andre bydele i stedet for sin egen. Deltagerne virkede på dette tidspunkt ikke indstillet på at lukke en skole i deres egen bydel. 18

19 Scenarie 3 En skole på to eller tre matrikler Diskussionerne om det tredje scenarie handlede i overvejende grad om stordriftsfordele sat over for nærhed og nærvær på den enkelte skole. Der blev især fokuseret på gode faglige muligheder og udfordringer med nærhed og nærvær. De praktiske løsninger lød blandt andet på bydelsskoler samt indskolings- og udskolingsskoler. Der var generelt set et stort engagement i diskussionerne om scenarie 3, og særligt bydel Syd, Midt og Vest identificerede mange muligheder ved dette scenarie, og idéerne fik frit spil. Der var en bred tilslutning til at ændre i skolestrukturen for at højne kvaliteten og fremme fagligheden. Bydel Nords særlige situation med kun to skoler og stigende elevtal gjorde, at de ikke umiddelbart kunne se nogen fordele ved scenarie 3. Det Fælles Elevråd Det Fælles Elevråd diskuterede ikke scenarier men Hvidovre Kommunes skolestruktur samlet set. Hos Det Fælles Elevråd var der et bredt fokus på det faglige og sociale nærvær både mellem elev og lærer og eleverne imellem. Derudover lagde Det Fælles Elevråd vægt på, at uddannelsesniveauet hos lærerne matcher tidens krav det giver eksempelvis ikke mening at bruge penge på IWB-tavler, når lærerne ikke ved, hvordan man bruger dem, samt at der er en fair fordeling af resurser på kommunens skoler og en større opmærksomhed fra skolernes side i forhold til både faglige og sociale problemer hos eleverne. Elevernes fokus lå på de indholds- og kvalitetsmæssige udfordringer på Hvidovre Kommunes skoler, og de kom frem til, at gode fagligt og socialt engagerede lærere måtte have højest prioritet. 19

20 Afstemningsdilemma Mødet blev rundet af med to uformelle afstemningsdilemmaer, der skulle tage temperaturen på de fremmødtes holdning til den fremtidige skolestruktur. Og det blev understreget på mødet, at afstemningen ikke på nogen måde er repræsentativ for borgerne. I det første dilemma skulle deltagerne prioritere tre ud af seks opstillede værdier. Det andet dilemma lød på, at deltagerne skulle træffe én af tre svære beslutninger baseret på de tre scenarier. Deltagerne blev præsenteret for dilemmaets indhold på storskærmen og havde derefter 30 sekunder til at indtaste deres svar. Tanken med den korte svartid var at fange deltagernes umiddelbare holdninger til nogle af de mest centrale spørgsmål i processen. Det skal understreges, at afstemningsdilemmaerne ikke er repræsentative og skal ses som en øjebliksmåling under stormøde 1. Afstemningsdilemma 1 Prioriter, hvilke tre ud af følgende seks værdier, der er vigtigst for dig (hvor 1 er den vigtigste) Højt fagligt niveau hos lærerne 65,0 % Nærhed (mellem lærer og elev) 46,2 % Bygninger/arealer/de fysiske rammer 30,0 % Høje faglige resultater på skolerne 29,7 % Sikker skolevej 15,1 % Nærhed (afstand til skolen) 9,8 % Enkelte studsede over, at sikker skolevej og afstanden til skolen lå så langt nede på listen, da det tidligere har fyldt meget i skolestrukturdebatten. Lærernes faglighed og nærheden mellem elev og lærer landede øverst i denne temperaturmåling, hvor sikker skolevej og afstanden til skolen fik mindst opbakning. 20

21 Afstemningsdilemma 2 Hvilke, af de tre svære beslutninger, synes du, er den bedste? Status quo: Der lukkes ingen skoler 25,0 % (de store skoler giver penge til de små, og skoledistrikterne ændrer sig hvert år) Lukke en eller flere skoler i kommunen 65,7 % (og få flere spor og flere ressourcer på de andre skoler) Ind- og udskolingsskoler fordelt på 9,3 % to matrikler udvalgsformand Niels Ulsing (SF) hæftede sig ved, at der stadig var en stor del af deltagerne, som ønskede at bevare den nuværende skolestruktur. Ved den anden øjebliksmåling kunne man spore, at en større del af deltagerne hældte til muligheden for at lukke én eller flere skoler i kommunen. To tredjedele (65,7 %) af de fremmødte valgte denne løsning. En fjerdedel (25 %) af deltagerne satte deres kryds ved den første mulighed, status quo, og de resterende (9,3 %) kunne bedst forestille sig en løsning med ind- og udskolingsskoler. Selvom der blot var tale om en temperaturmåling, vækkede det stadig en del forundring blandt mødedeltagerne, at så stor en andel pegede på en eventuel skolelukning. udvalgsformand Niels Ulsing (SF) hæftede sig ved, at der stadig var en stor del af deltagerne, som ønskede at bevare den nuværende skolestruktur. Stormøde 1 viste sig at være et møde med oplægsholdere, der hver især illustrerede vigtigheden af, at det faldende børnetal i kommunen tages alvorligt, hvis man vil bevare eller hæve kvalitetsniveauet på skolerne, og begge oplæg blev taget godt imod af de fremmødte deltagere. Der var generel imødekommenhed over for processen, og deltagerne greb også muligheden for at komme til orde i de tre spørgerunder. Workshopseancen satte skub i tankerne om Hvidovre Kommunes fremtidige skolestruktur, og deltagerne engagerede sig i diskussionerne rundt om bordene. Der var også skepsis at spore ude blandt deltagerne, blandt andet i forbindelse med de opstillede scenarier og inddelingen i bydele, og stormødet blev af nogen opfattet som startskuddet til en sparerunde. 21

22 Input fra bydel Nord arbejdsgruppemøder og dialogmøde Debatten om Hvidovre Kommunes fremtidige skolestruktur var anderledes for bydel Nord end for de tre øvrige bydele Midt, Syd og Vest. Bydel Nord består af to skoler, hvor de andre bydele består af tre, og bydel Nord er den eneste bydel med et stigende elevtal. Disse vilkår gjorde, at scenarie 2 at lukke en skole ikke blev diskuteret ved det første arbejdsgruppemøde i bydel Nord for at få en så brugbar og konstruktiv diskussion som muligt. Selvom bydel Nord ikke er den bydel, der har mest på spil ved en ny skolestruktur, var der en generel velvilje til at diskutere forandringer i bydelen samt, hvordan man bedst muligt kunne bidrage til at løse opgaven samlet set for hele skolevæsenet. Diskussionerne i bydel Nord kredsede i særlig grad om tryghed i skolevæsenet og faglig sparring mellem skoler. Utryghed i skolevæsenet I bydel Nord kom de hurtigt frem til, at status quo ikke betyder, at der ikke ville være nogen konsekvenser ved at bevare skolestrukturen i sin nuværende form. Arbejdsgruppen diskuterede, hvordan skolestrukturen, som den ser ud nu, er forbundet med stor usikkerhed for fremtiden både i forhold til økonomi og til faglighed, og at denne usikkerhed skaber en utryghed på alle kommunens skoler. Det må gøre ondt nu. Men så skal vi heller ikke diskutere det om to år igen. Løsningen skal holde i mindst ti år. Sagt af en deltager i Nord. Utryghed var nøgleordet i diskussionerne i bydel Nord, og arbejdsgruppen opfordrede til, at der fra politikernes side bliver truffet en beslutning, der vil komme utrygheden til livs. Arbejdsgruppen udtrykte, at det i bund og grund handler om at få skabt tryghed i skolevæsenet og peger på lukning af skoler i kommunen for derved at skabe en rentabel og bæredygtig skolestruktur og dermed opnå en fremtidig tryghed. Det handler om at komme utrygheden til livs, og det gør man kun ved enten at lukke en eller flere skoler eller ved at komme med en økonomisk tilgang [til skolevæsenet]. Sagt af en deltager i Nord. Desuden opfordrede arbejdsgruppen til, at man ved en eventuel skolelukning i kommunen samtidig benytter lejligheden til at fordele de tosprogede elever på kommunens skoler. Inddragelse af Sønderkærskolen Arbejdsgruppen blev på det andet arbejdsgruppemøde blandt andet bedt om at inddrage Sønderkærskolen i diskussionerne om skolestrukturen i bydel Nord og kom efter en længere diskussion af, hvordan de kunne inddrage skolen ind på at lukke Sønderkærskolen. De kunne ikke se en mulighed for at indsluse samtlige elever fra Sønderkærskolen på de to øvrige skoler. Deres løsningsforslag blev derfor, at de kunne overtage så mange elever som muligt, og resten af eleverne skulle så fordeles på de andre nærliggende skoler uden for bydelen. 22

23 Faglig sparring mellem skolerne Fagligheden fyldte en del i diskussionerne i bydel Nord. Idéen om indskolings- og udskolingsskoler blev drøftet, men der blev overvejende argumenteret for, at det er forbundet med flere ulemper end fordele. Diskussionerne åbnede i stedet for et samarbejde i form af fælles faglig sparring mellem de to skoler særligt på udskolingsniveauet, da det var her, arbejdsgruppen fandt det vigtigst at gøre en indsats for at bevare gejsten hos eleverne. Deltagerne fremhævede, at man kan tilbyde eleverne flere fag, eventuelt benytte de stærke lærere på tværs af skolerne og måske oprette linjefag med fokus på blandt andet science og fysisk udfoldelse. Rent fagligt kan [man] vinde noget ved et øget samarbejde mellem de to skoler, men ikke ved én skole på to matrikler. Sagt af en deltager i Nord. Generelt Der var en bred tilslutning til, at man vil gøre, hvad der skal til for at hæve det faglige niveau over en bred kam i kommunen, og arbejdsgruppen understregede desuden, at de vil gøre, hvad de kan for at bidrage til at løfte de udfordringer, som skolevæsenet i øjeblikket står over for. Input fra bydel Syd arbejdsgruppemøder og dialogmøde Deltagerne på møderne i bydel Syd blev hurtigt enige om, at de er imod status quoløsningen. Med andre ord er bydel Syd indstillet på, at der skal ske forandringer for at få det bedste ud af midlerne til skolen i kommunen. En anden ting, som der også var bred enighed om i Syd, er, at etsporede skoler ikke er bæredygtige ud fra et økonomisk synspunkt. Endelig var deltagerne enige om, at eleverne i kommunen skal inddrages, når der skal findes en løsning, og når den endelige beslutning skal føres ud i livet. Deltagerne på de forskellige møder i Syd tog også fat i snakken om sikker skolevej, som stadig bør vægtes i en fremtidig løsning. Fordel eleverne ligeligt på bydelens skoler En af de gennemgående holdninger i bydel Syd er, at man skal bevare de tre skoler og samtidig styrke samarbejdet imellem dem. Arbejdsgruppen var enige om, at bydelen har elever nok til at kunne udfylde skolerne, så de stadigvæk vil være bæredygtige. Samtidigt vil det ikke være muligt at lukke en skole i bydelen, da der i så tilfælde ikke vil være kapacitet til de resterende elever på de øvrige skoler i bydelen. Bydel Syd fremsatte selv et løsningsforslag, der gik ud på, at Dansborgskolen og Langhøjskolen skal gøres tresporede, mens Engstrandskolen skal gøres tosporet. Arbejdsgruppen kom blandt andet frem til, at elevkapaciteten i skolernes distrikter var dækkende for at kunne oprette otte bæredygtige spor. Bydel Syd tror ikke på, at kommunen kan opnå ekstra kapacitet, der kan frigøre betragtelige midler ved at oprette én skole på flere matrikler. Dette scenarie mødte generelt en del skepsis i bydelen. 23