Guide til information om FVU matematik

Transkript

1 Guide til information om FVU matematik Redegørelse udført af Aion ApS for Undervisningsministeriet April 2003

2 Baggrund, status og målgruppeovervejelser Niveauet (*)Se rapport om FVU-rådenes rapportering til KUR, UVM Oktober FVU-kurserne i matematik har været udbudt siden august Det er godt et halvt år efter opstarten på FVU-læsning. Med det forbehold in mente må vi stadig konstatere, at deltagelsen i kurserne i FVU matematik på landsplan befinder sig på et niveau (*), der ligger under det potentiale, der er grund til at forvente for tilbuddet. Tidligere undersøgelser har påvist et potentiale, der er lige så stort som for FVU-læsning. Det vil sige, at et sted mellem og 1 million danskere befinder sig i den bredeste målgruppe. Behovet (**)Opdragsgiver var UVM, link til rapporten: voksen/fvu/maalgr uppeanalyse.pdf En nærmere undersøgelse, foretaget af Lene Østergaard Johansen i november 2001 (**), indkredser ud fra det foreliggende statistiske materiale den snævrere målgruppe: de, som selv er bevidst om deres behov for matematikkompetencer og ser det som begrænsende for deres muligheder på arbejdsmarkedet. Selv med denne indsnævring sættes den relevante målgruppe til over Der er altså i udgangspunktet et godt potentiale for deltagelse i FVU-matematik; desuden må den relevante målgruppe kunne forstørres væsentligt gennem en vel tilrettelagt kommunikationsindsats. Forskellen Succesen for FVU-matematik bør ikke vurderes ud fra, hvor mange deltagere der har været på FVU-læsning. Det er kun ud fra en overfladisk betragtning, at de to tilbud ser ud til at operere ud fra ensartede betingelser. Forskellene i tradition, erfaringsgrundlag og erkendelse blandt målgrupperne er alle elementer i forklaringen på, hvorfor der er ca. fem gange så deltagere i FVU-læsning som i FVU-matematik. Dette forhold peger blot på en række behov, som bør opfyldes for at få fremmet deltagelsen i FVU-matematik i de kommende år. Indsatsen De to vigtigste opgaver i den kommende tid vil være at styrke indsatsen over for potentielle deltagere og over for virksomhederne. De to opgaver kan supplere hinanden, hvis de tænkes sammen og udføres i en sammenhængende indsats. Men som led i den indsats er der også behov for at udstyre de aktører, der skal gennemføre kontakten med virksomhederne og deltagerne, med materiale, argumenter og viden, som kan sætte dem i stand til at sikre så godt et resultat som muligt (se model på s.4).

3 Status for informationstilbuddet Information En af svaghederne ved arbejdet omkring FVU-matematik er, at informationen hidtil ikke i tilstrækkelig grad har formået at motivere brugerne når den ikke slet og ret ikke har nået dem. Der er i højere grad blevet fokuseret på læse- og skivefærdigheder, hvilket indtil videre har medført et godt resultat for FVU på den front. Men der har manglet informationsbærende projekter, der kan gøre hvad der er blevet gjort for FVU-læsning med gode resultater: højne opmærksomheden, skabe interesse, bryde tabuer ned, give viden om det konkrete behov og de konkrete muligheder og gevinster ved kurserne. Viden FVU-matematik har ikke været fraværende fra det materiale, der er produceret. Der har været henvisninger til FVU-matematik i en del af det materiale, der er produceret, fra plakater til brochurer. Men det er kendetegnende, at de fleste omtaler har været baseret på forventninger til, hvad FVU-kurser i matematik kan gøre for kursister og virksomheder. Pilotprojektet i Viborg Amt præsenteres på side Der er igennem forskellige undersøgelser bygget en del viden op om målgruppen, der bekræfter målgruppens bredde. Og der er for nylig gennem et pliotprojekt i Viborg Amt udviklet indsigt i, at behovet for matematikkundskaber findes mange steder på virksomheder på tværs af brancher. Men den viden bør omsættes i konkret informationsmateriale. Der er et oplagt behov for information om gevinsterne ved FVU-matematik, baseret på erfaringer og resultater. Når der samtidig er relativt få kursister på landsplan, kræver det en indsats fra lokalt hold, der spredes ud i netværkene. Produktion og deling Det er væsentligt at få sat projekter i gang, der fører til produktion af den type materiale. Informationsmateriale kan dog ikke erstatte den direkte dialog: her gælder de samme retningslinier som for FVU-læsning, at dialogen med målgruppen er uundværlig for at sikre deltagelse og motivation hos de potentielle deltagere. Men materialet skal ud over at motivere målgruppen for kurserne tjene som støtte for de aktører, der skal gennemføre et overtalelsesarbejde over for målgruppe og virksomheder. Det er derfor vigtigt, at der sker en udveksling og udbredelse af viden og materialer mellem FVU-netværkene i forskellige dele af landet.

4 Målgrupper og behov Oversigten skitserer, hvilke forskellige grupper i arbejdet omkring FVUmatematik, der har hvilke behov og dermed, hvilke målgrupper, der i første omgang skal koncentreres indsatser omkring, for at skabe en energi igennem netværkene der tilbyder, bruger og får gavn af FVUmatematik. Bør bruges til at videregive erfaringer og fortællinger findes gennem skolerne Direkte kontakt kombineret med bred dagsordenpåvirkning omkring hverdagsmatematik Tilføres materiale med fakta og argumentation samt fodres med argumenter for virksomheders deltagelse Uddannelsesudbydere Eksisterende deltagere Virksomheder med erfaringer Potentielle deltagere Virksomheder uden erfaringer Nøglepersoner (TR og andre) Tilføres materiale med fakta og argumentation samt uddannes med argumenter for medarbejdernes deltagelse Bør bruges til at motivere andre virksomheder findes gennem eksisterende netværk Opsøges gennem netværk og opfordres til at udvikle viden om deres behov for hverdagsmatematik

5 Fordele og ulemper ved FVU-matematik: baggrund Vidensamfund Forestillingen om vidensamfundet er bag det svulstige ord en mulig kommende dagligdag, hvor der vil blive stillet stadig højere krav til virksomhedernes omstillingsevne. Kravet om virksomhedsmæssig fleksibilitet stiller krav om opgradering og kompetenceudvikling af medarbejdere på alle niveauer, fra ledelsen til rengøringspersonalet. Her kommer et tilbud som FVU naturligt ind, hvad en del virksomheder allerede har benyttet sig af. Grundlag Pilotprojektet i Viborg Amt præsenteres på side At dømme efter den viden, der er indsamlet i pilotprojektet i Viborg Amt, myldrer det med situationer på de fleste arbejdspladser, hvor der er brug for matematiske færdigheder. Også for de ufaglærte medarbejdere. Opdagelsen af dette behov synes at være øjenåbnende for mange ledere. Behovet for matematikkundskaber, og den potentielle gevinst ved kurser i FVU-matematik for virksomheden og for den enkelte er blevet tydeligere for projektets deltagere. På de næste sider har vi opsummeret den viden, der er omkring fordele og ulemper ved FVU-matematik. De udgør en status over hvor indsatsen skal sættes ind, når det gælder informationsindsatsen. Det er en viden, der er baseret på en kombination af interviews med nøgleaktører i netværket omkring FVU-matematik, interviews i forbindelse med informationsevalueringen i august-september 2002, samt rapporteringer fra de arbejdsgrupper, der behandlede spørgsmålet om FVU-matematik på arbejdspladsen i Viborg Amt. Efter gennemgangen af fordele og ulemper, går vi et skridt tættere på informationsindsatsen og præsenterer de argumenter, der kunne bruges konkret over for virksomhedernes uddannelsesansvarlige og over for de potentielle deltagere i kurserne. Efter den indholdsmæssige gennemgang af argumenter, skitserer vi de strategiske anbefalinger for arbejdet med information omkring FVU-matematik.

6 Fra modstand til motivation for FVU-matematik: mål De tre vigtigste hindringer for at gøre virksomhedsledere og potentielle deltagere motiverede, står i den øverste boks. Barrierer for modtagelse Forestilling om Matematik Lav erkendelse af behov Ringe viden om kurser Det næste led er de gevinster, som kommer både deltageren og virksomheden direkte til gode. For den enkelte Fælles gevinster For virksomheden Det tredje led er de gevinster, som i højere grad er til gavn for hver part for sig. Empowerment Kunnen Overskud Styrkelse Kvalitet Fleksibilitet På de næste sider gennemgår vi de fem elementer mere detaljeret, for at komme frem til deres konsekvenser for informationsstrategien. Pragmatisk logik Abstraktion Beregning Særskilte gevinster Økonomi Besparelser Forhandling

7 Modstande mod FVU-Matematik Forestilling om Matematik Det første problem for modtagelsen af budskaber om FVU-matematik, er selve opfattelsen af, hvad matematik går ud på. De potentielle deltagere og virksomhederne mangler viden om, hvordan matematiske kompetencer kan gøre den enkelte bedre i stand til at håndtere sin hverdag, det være sig i fritiden eller på arbejde. Mange identificerer matematik med de fire regningsarter som sådan og tillægger det en teoretisk grad, som river det ud af dagligdagen og ind i den skole, som det i første omgang er lært i. Dermed associeres matematik med kedelige, teoretiske og abstrakte kundskaber. Erkendelse af behov Den øvelse, som man har foretaget med virksomhederne i Viborg Amt, er det nok de færreste der har foretaget i deres egen hverdag: hvornår har vi brug for at kunne matematik? Et andet problem er at mange sikkert ikke besidder de kompetencer, der skal til for at genkende situationer, hvor der er brug for matematiske kompetencer. Men selv hvor situationerne genkendes, følger ikke automatisk erkendelse af eget behov. Andre undersøgelser har peget på, at der er et mindre tabu forbundet med at indrømme svaghed i matematik, end hvad angår læsning og skrivning. Meget tyder på, at det i højere grad er lederne, der har svært ved at erkende behovet for matematik. Men for alle gælder, at man forbinde matematikkundskaber med særlig teknisk kunnen. Det gør det således legitimt at acceptere, ja endda at kokettere med sine manglende færdigheder. Ringe viden om kurser Den manglende informationsindsats, sammenlignet med FVU-læsning, har gjort at der er en grundlæggende mangel på viden om kurser i FVU-matematik. Det gælder såvel kursernes mål og filosofi som deres indhold, omfang og niveau. Man kender ikke til den særlige matematiske didaktik, der ligger bag FVU-matematik. Man forbinder matematiske færdigheder med videreuddannelse og ekspertviden, ikke med hverdagen. Det vil være en forudsætning for at komme længere med motivationsarbejdet, at man gør en indsats for at højne den almene viden om mål, midler og tankegang bag FVU-matematik.

8 Fordele ved FVU-matematik: fælles og særskilte Empowerment af den enkelte: overblik, ansvar og overskud FVU-matematik er et tiltag, der giver den enkelte en solid vækst i det, som man i udviklingsterminologien kalder empowerment. Ordet dækker over øget kompetence, færdighed og evne til selv at videreføre udviklingen, hos de mennesker, der modtager hjælpen. At kunne mere, tage stilling til mere, forstå mere; at blive bedre i stand til at tage aktivt hånd om processer og situationer, som ellers ofte måtte overlades til andre eller ignoreres. Bedre overblik over arbejdsgangen, forståelse for forhold mellem forskellige størrelser, forbedret logisk tænkning. Dette er alle gevinster, der kommer såvel den enkelte som virksomheden til gode. Af de mere personlige gevinster tæller evnen til beregning og abstraktion, om end man ikke ville kunne kommunikere det med de ord. Men det er gevinster, der kan komme den enkelte til stor gavn; se side 9 for at se forslag til budskaber. Styrkelse af produktivitet og kvalitet i virksomheden For virksomheden er der også gode gevinster. Større fleksibilitet i arbejdsstyrken, mindre spild (højere kvalitet), større sikkerhed, færre fejl, bedre medarbejdere, alt i alt: en styrkelse af kædens svageste led. Et produktionsflow er netop en sådan kæde. De medarbejdere, der mangler matematiske færdigheder, vil oftere end andre være skyld i brist og fejl de vil oftere få kæden til at knække. FVU-matematik styrker den daglige produktion og ruster virksomheden bedre til fremtiden. Så vidt de fælles gevinster. Der er også gevinster, særligt forbundne med rene besparelser, der nærmere kommer virksomheden end den enkelte medarbejder direkte til gode. Således nævner flere fordelen ved at medarbejdere kan forstå, hvorfor de ikke kan forvente lønforhøjelse eller bonus. Disse gevinster bør kun bruges med varsomhed i kommunikationen.

9 Budskaber til deltagerne Den konkrete matematik Budskabet over for deltagere til FVU-matematik bør favne såvel arbejdslivet som fritiden, lige som for FVU-læsning. Matematikken skal gøres nærværende i forhold til dagligdagen. Det skal derfor kommunikeres, at FVU-matematik er rettet mod konkrete situationer og processer. Overskud Man får forståelse, indsigt og mentalt overskud ved at kunne beregne og overskue tal og andre størrelser i hverdagen. Dette er et afgørende forhold, som mange vælger at overse. Derfor skal budskabet illustreres gennem konkrete eksempler, der både beviser den første og den anden pointe: både den konkrete matematik og det daglige overskud. Arbejdet I arbejdslivet er budskabet at man får større overblik og bedre mulighed for at forstå og styre de processer, som man er en del af i arbejdslivet. Mange steder er der brug for at beregne, overskue og videregive viden gennem tabeller og skemaer. Og mange steder er der brug for at forstå og anvende instrumenter og maskiner, der kræver en vis matematisk forståelse. De næste skridt kan så bestå af videre uddannelse, større ansvar, mere spændende opgaver og en større glæde ved arbejdet. Dette skal kommunikeres, men først og fremmest i den nære kommunikation og dialog med målgruppen før, under og efter FVU-kurserne. Fritiden I fritiden er det selvværdet, der er det afgørende. Opgaverne er mere personlige og gevinsten mere følelsesbetonet. At kunne læse lektier med børnene, lægge budget, beregne skat, forstå mediernes budskaber. Ikke mindst er det en mulighed for at blive aktiv, hvor man ellers har måttet være passiv, at tage opgaver på sig, som man ellers har overladt til andre. Man får større selvværd og større indflydelse på sit eget liv. Udviklingen af matematiske færdigheder er således til gavn for såvel den enkeltes deltagelse som for samfundets demokratiske udvikling i det hele taget.

10 Budskaber til virksomhederne Gevinster og trusler Kommunikationen til virksomhederne skal naturligvis også spille på gevinster. Men hvor det er afgørende ikke at mane skræmmebilleder frem over for deltagerne, står sagen lidt anderledes over for virksomhedernes ledere. Her er der grund til at kombinere konkrete fordele ved at lade medarbejderne komme på kursus, med henvisninger til nogle af trusler, som ledelsen oplever: underskud, dårlig produktivitet, svind og at blive hægtet af udviklingen på grund af en for tung arbejdsstyrke. Lederne lever i en verden af konkurrence, hvor trusler er en del af hverdagsbilledet og det gør også gevinsterne mere konkrete og håndtérlige. Kvalitet Kvalitet er ikke kun positivt defineret: det kan betyde bedre flow, men det kan også betyde færre fejl i produktionen. Det kan være bedre muligheder for at regulere funktioner og medarbejdere, men også mindre spild og svind. Økonomi Økonomi handler i høj grad om besparelser: mange betragter uddannelse som udgifter men hvis man kan illustrere, at bedre regnefærdigheder blandt medarbejderne giver færre tab, har man et godt argument. Samtidig kan der spilles på, at medarbejderne bliver bedre til at forstå ledelsens behov for økonomiske justeringer. Bedre ansatte Den mest direkte gevinst af FVU-matematik er på medarbejderplan. Det er medarbejderen, der får øgede kompetencer men mange af dem er til direkte gavn for virksomheden: - bedre forudsætninger for at forstå for virksomhedens generelle betingelser - bedre forudsætninger for at forstå processer og værdier i arbejdet - kommer ud af deres funktionelle isolation og bliver dermed mere fleksible - bedre til at bruge redskaber, tabeller, instrumenter osv. Desuden er medarbejderne bagefter mere villige til at gå på andre, mere specialiserede kurser: manglende regnefærdigheder er en barriere for kursusdeltagelse. Og de får større selvværd og dermed større mod på at udvikle sig i forhold til arbejdet.

11 Strategiske informationsbehov Fokus Det er essentielt for at få gang i deltagelsen i FVU-matematik, at der bliver bragt fokus på området der er ikke meget der tyder på, at målgruppens kendskab og motivation er øget mærkbart i det seneste år. Lær for livet var et tiltag i den rigtige retning, der sikkert har skabt mange gode forbindelser. Men det løser ikke behovet for informationsprojekter, der satser på at fremhæve matematikkens værdi. Projektet med de fire samarbejdsgrupper i Viborg Amt omkring matematik på virksomheder vil i løbet af foråret 2003 kaste konkrete produkter af sig. Det er her vigtigt, at de resultater, der opnås gennem sådan et projekt, kan komme i spil i nye projekter, hvor andre dele af landet kan få gavn af den viden, der er opbygget. Målgrupper Det strategiske informationsbehov bør rettes mod virksomhederne (og her formodentlig først de større virksomheder). Her skal eksisterende og nye netværk tages i brug, med nyt materiale i hånden, men også med nye spørgsmål til hver branche. (se i øvrigt s.4) FVU-matematik skal også rettes mod deltagerne, blot er der gode muligheder for at komme i kontakt med dem netop gennem virksomhederne. Johansens rapport konstaterede at de, der har et erkendt behov for matematik på FVU-niveau, angiver dem selv eller deres arbejdsgivere som primære motivatorer for at deltage i kurser. Netværk Det er oplagt, at den kommende periode, med TV-serien (se næste side) som baggrund og eventuelle indryk i lokale medier og virksomhedsrettede medier, bør bruges til en direkte indsats. Det er derfor vigtigt at fokusere målet med den nære kommunikation. Den afgørende faktor for den relative succes med FVU-læsning synes at være brugen af netværket som kommunikationskanal. Dette, kombineret med de lokale EU-drevne projekter, synes at være nøglerne til kontakt med virksomhederne. Det er i det lys vi anbefaler at fodre eksisterende netværk med konkret materiale og starte nye netværk om FVU-matematik, som de vigtigste redskaber i strategien (se næste side).

12 Prioriteret handlingsplan Planen Pilotprojekter Udbredelse af viden til eksisterende netværk Nye netværk, viden og erfaring Tilbud til projektvirksomheder Kontakt til nye virksomheder Nyt informationsmateriale Massekommunikation: awareness forøgelse Nationalt Udvælgelse og træning af nøglepersoner Potentielle deltagere: direkte kontakt Lokalt Kurser i FVUmatematik Udvælgelse og træning af kursister til at udbrede budskabet Kommentar En vigtig faktor i pilotprojektet er, at det kan bringe samtlige aktører i netværket ind: uddannelsesudbydere, virksomheder, FVU-konsulenter, faglige organisationer på arbejdsgiverside og arbejdstagerside. Denne måde at forankre udviklingen af FVU-tilbuddet har også vist sig at være nøglen til succes for FVU-læsning. Arbejdet med FVU-matematik bør derfor søge at skabe en tilsvarende udbredelse af udviklingsindsatsen til at involvere så mange parter som muligt.

13 Informationstiltag - nært Fra pilotprojekter til netværk omkring virksomhederne og medarbejderne Erfaringerne hidtil tyder på, at der en reel øjeåbner effekt i at hjælpe virksomhederne med at opdage, hvor megen matematik, der faktisk bruges i den daglige drift. Dette kunne gøres på den måde, man har gjort i Viborg hver region har sine brancher, og visse regioner kunne måske arbejde sammen omkring dem. Her kan erfaringerne fra Viborg Amt bruges og der vil på dette tidspunkt være materiale, der vil kunne bruges i selve den indledende kontakt med de relevante virksomheder. Essensen i et sådant pilotprojekt er dels erfaringsopbygningen, dels at aktivere netværkskommunikationen igen i forbindelse med FVU-matematik. Den viden der opnås, kan deles med andre netværk, ligesom det materiale, der produceres. Her anbefaler vi en skabelon for informationsmateriale, der kan fremme synergi og begrænse isolerede lavkvalitets-indsatser (se næste side). Kontakten med virksomhederne til pilotprojektet bør dels bruges til at tilbyde de konkrete virksomheder kurser. Men også til at skabe kontakter til nye virksomheder, så man begynder at bruge foregangsvirksomhederne aktivt (som i Netværkslokomotivet). Og endelig til at skabe kontakt fra nært hold til de potentielle deltagere, så underviserne kan komme helt ind og diskutere og præsentere hvad FVU-matematik er og hvor det kan gøre gavn. På den måde kommer den nære kommunikation til at virke på andre, komplementære præmisser i forhold til massekommunikationen. Interaktivt Der findes et interaktiv testprogram til FVU-læsning i dag. Udviklingen af et tilsvarende testprogram til FVU-matematik kan anbefales men det vil her være afgørende at få overført nogle af de erfaringerne, man har gjort sig med det eksisterende program. Der er mange spørgsmål, der skal besvares, før man kan stå med et færdigt testprogram. Opgaven falder derfor uden for rammerne af denne skrivelse.

14 Informationstiltag - bredt Lær for livet Det kunne være fristende at satse på en kampagne for at højne baggrundsstrålingen omkring matematikkens anvendelighed. Men vi forslår snarere at gå en helt anden vej, nemlig gennem lokale medier og netværk. DR s serie lær for livet afsluttedes af et par programmer om FVU-matematik. Resten af serien kobler ikke så direkte til FVU, men kan fremme interessen for voksenuddannelse. Det er i den sammenhæng interessant, at de første to afsnit af serien, som sendtes i prime time på DR1, blev set af i gennemsnit seere. De har altså ramt en stor seerskare med et godt budskab. Hele serien er kvantitativt set vel modtaget. Og de dele, der handlede om FVU-matematik samlede alt i alt over seere. Det tyder på, at serien har været medvirkende til at øge baggrundsstrålingen vi kender blot ikke den kvalitative virkning. Den opfølgende bustur og kampagne kan ikke betragtes som massekommunikation, men der har været gjort et godt stykke pressearbejde i forbindelse med bussens besøg rundt omkring, i lokale medier. Det må formodes kun at ramme FVU ret indirekte, men har skabt en del opmærksomhed hos den primære målgruppe. Lokale medier Man kan altså konstatere, at der netop har været gjort en vis massekommunikativ indsats, også for FVU-matematik. Den videre satsning bør i højere grad gå gennem lokale medier og fagblade, gennem fortællende artikler, gennem oplysning/fakta og gennem annoncer for FVU-matematik, for dermed at højne opmærksomheden hos målgruppen. Over for virksomhedernes ledelse er det mere usikkert, hvilke medier det gør størst gavn at anvende. Formodentlig er massekommunikationen slet ikke den rette vej men dette spørgsmål vil kunne besvares bedre efter Aions undersøgelse af virksomhedernes holdninger til FVU og uddannelse (udgives april 2003). Det er dog vores antagelse, at brug af netværkene, direkte kontakt og aktiv inddragelse er den bedste måde at overbevise på, når det gælder virksomhederne.

15 Erfaringer fra et pilotprojekt i Viborg Amt Projektet På initiativ af en gruppe af personer med et højt engagement i FVU-matematik, med praktisk koordinering fra Viborg Amt og med økonomisk støtte fra Undervisningsministeriet, har et pilotprojekt omkring FVU-matematik fundet sted fra efteråret 2002 til februar Fire arbejdsgrupper bestående af repræsentanter for faglige organisationer, virksomheder, uddannelsesudbydere og FVU-matematik netværket, har arbejdet med at finde frem til et grundlag for en informationsindsats for FVU-matematik over for virksomheder og potentielle deltagere. Arbejdsgrupperne repræsenterede fire brancher : SOSU-området, træ- og metalindustri, fødevareindustri og bygge- og anlægsbranchen. Opdraget var at lokalisere og præcisere de områder og specifikke arbejdsfunktioner, hvor man har brug for matematiske færdigheder. Desuden arbejdede man med at finde frem til budskaber og sprogbrug, der kunne anvendes i en målrettet informationsindsats over for målgruppen og virksomhederne. Undervejs i processen blev Aion inddraget for at omsætte de resultater, som arbejdsgrupperne var kommet frem til, til en egentlig kommunikativ strategi for indsatsen. Desuden var målet at få produceret materiale, som kan bruges i informationsindsatsen, hvis det skønnedes at være en fordel at producere den slags materiale. Produktet De konkrete resultater af projektet er blevet fastsat til at rumme: En folder, der indtil laves i fire varianter, en til hver af de involverede brancher og som vil kunne udvikles til flere brancher efterfølgende, hvis interessen viser sig; Plancher til brug ved mundtlige præsentationer, informationsmøder og lignende; Følgemateriale til brug for informatører, med råd og ideer til informationsarbejdet; Rapport med oplysninger om informationsstrategi og matematikfaglige indsigter, til udbredelse i andre amter Der vil desuden blive arrangeret seminarer og møder med andre netværksaktører, hvor erfaringerne og ideerne fra projektet vil blive udbredt og udviklet yderligere.

16 Erfaringer fra et pilotprojekt i Viborg Amt Erfaringer Pilotprojektet med branchebaserede erfaringsgrupper i Viborg Amt vil bidrage med flere interessante resultater: På den ene side vil det give konkrete erfaringer med at opsøge og inddrage virksomhederne i processen, der giver dem forståelse for matematikkens anvendelighed. Umiddelbart tyder projektet på, at modstanden mange steder er mindre end først antaget. Det er i højere grad overblikket over de mange gevinster ved FVU-matematikken, kombineret med konkret viden om behovet blandt medarbejderne, der savnes. Den viden, der er ophobet i dette projekt, kan relativt nemt sammenfattes i en form, der ville kunne tilbydes andre steder i landet ikke kun i matematiknetværket, men i hele FVUnetværket. Det kan dog kun anbefales, at der gøres lignende forsøg med andre brancher end de fire, der har været involveret i Midtjylland. Forskellige regioner har forskellige brancher og branchen synes at være en passende ramme, der samler fælles træk, men giver mulighed for specifikke budskaber. Koncept: folderne som eksempel Som forklaret på forrige side er der konkrete tiltag til at producere materiale, der kan være til gavn for resten af landet. Planen er materiale der skal kunne opbygges og kombineres i moduler: - et generelt indholdsmodul om FVU-matematik og dens filosofi - et generelt faktamodul om FVU-matematik, støttemuligheder osv. - et specifikt indholdsmodul, der præsenterer nytten af FVU-matematik for en (eller flere nært beslægtede) brancher, for at gøre budskabet så konkret og specifikt som muligt - en samlet visuel ramme, der kan varieres så den tilpasses lokale afsendere Der er som nævnt indtil videre planlagt fire folder, der samtidig er udformet, så de hver især taler specifikt til én branche, men relativt let vil kunne tilpasses andre brancher: det kræver blot en serie fotos der passer til branchen, samt en kort rammefortælling. Det vil dog kræve, at der for eventuelle nye brancher laves et tilsvarende grundlagsarbejde, som de fire grupper har lavet i pilotprojektet.