Landbrugsstruktur og planlægning Hvad er større landbrugsbyggerier

Transkript

1 Landbrugsstruktur og planlægning Hvad er større landbrugsbyggerier Videncentret for Landbrug PLAN & MILJØ. Landskab 2010 Projekt: Placering af store landbrugsbyggerier Side 1 af 16 Indledning Med en tiltagende industrialisering indenfor specielt den animalske landbrugsproduktionen dukker spørgsmålet op, om den nuværende placering af de største produktionsanlæg i landbrugslandskabet med større logik kunne placeres i områder målrettet industriel virksomhed. I industriområderne er virksomhederne forberedt på at skulle behandle forurening som støv, støj og lugt. Områderne er udpeget og placeret, så de ikke skaber miljømæssige problemer for beboelse og natur. Overvejelser vedr. placering af store produktionsanlæg i industriområder og/eller langs tunge infrastrukturer, skal selvfølgelig overvejes meget og ikke mindst i forhold til krav om dyrevelfærd og miljø. Der fokuseres på, om der er nået en ny grad af rationalisering og industrialisering, som gør det fornuftigt med en nærmere analyse af placeringen af de forskellige led af landbrugsproduktionen. Dette kunne, hvis det viste sig at være tilfældet, betyde udvikling af strategiske planer for en nylokalisering af dele af landbrugsproduktionen. Store produktionsanlæg Når man skal prøve at definere hvad et stort landbrugsbyggeri er, er det Plan & Miljø s udsagn at et anlæg til mere end 500 dyreenheder (DE) med et bebygget areal på m² og derover, vil være at betragte som et større landbrugsbyggerier. Et af argumenterne er, at der om ganske få år vil være en gennemsnitsstørrelse på f.eks. et kvæglandbrug på 300 malkekøer, og dermed mange bedrifter som kommer op på mere end de 500 DE. Det samme forhold gør sig gældende på svinelandbrugene. Argumenterne styrkes ved forslaget pr. 1. juli 2010 til ændring af Loven om naturbeskyttelsesloven, planloven, vandløbsloven, miljømålsloven, kemikalieloven og miljøbeskyttelsesloven. (Grøn Vækst) Heri er nævnt tre grunde til at vælge en grænse for planlægning for byggerier til mere end 500 dyreenheder: 1. De bedrifter der i dag opfattes som store, er godkendt til højest 750 DE. 2. Der skal sikres en sammenhæng til beskyttelsesniveauet i husdyrgodkendelsesloven. Beskyttelsesniveauet i husdyrgodkendelsesloven er beregnet ud fra en forudsætning om et maksimalkrav på 500 DE pr. bedrift, og at vælge samme størrelsesgrænse for planlægningen vil sikre overensstemmelse mellem de to love. 3. Husdyrbrug vil allerede over 500 DE kunne få betydelig påvirkning ved lokalisering i det åbne land, som kan sidestilles med påvirkningen fra egentlige industrianlæg.

2 Endvidere står der i lovforslaget, at de mere detaljerede retningslinier til kommuneplanerne om de statslige mål og krav til den nye planlægning, vil blive meldt ud i Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen. Der vil blive taget udgangspunkt i, at planlægningen i forbindelse med store husdyrbrug skal omfatte produktionsbygninger og anlæg på mere end 500 DE. Forslaget indebære endvidere, at beliggenheden af områder til lokalisering af driftsbygninger og anlæg, bliver en integreret del af kommuneplanen, senest ved næste revision, som skal være afsluttet ved udgangen af Herefter vi store husdyrbrug indgå i den sammenfattende kommuneplan, der revideres hvert 4. år, på baggrund af samfundsudviklingen og strukturudviklingen i landbruget. Planlægning og placering I forbindelse med kommunernes nye opgave med fastsættelse af hovedlinierne for de fremtidige arealanvendelsesforhold i landbrugsområderne / det åbne land grænseoverskridende fra den ene kommune til den anden - er det vigtigt at landbruget kommer til at spille en stor og aktiv rolle. Konkurrencen om det åbne land foregår på det helt konkrete plan og dermed utrolig vigtigt at konflikter skal løses og om muligt forebygges på samme plan, lige fra de fritidslandskabelige interesser og indover de jordbrugsmæssige interesser, til de infrastrukturelle ønske og behov. Det er derfor afgørende, at denne fysiske planlægning bliver sammenfattende og dermed får en samfundsmæssig helhedsvurdering i forhold til diskussionen om hvor de større landbrugsproduktioners bygningsanlæg kan lokaliseres og placeres. 2

3 Historisk udvikling og fremtidsovervejelser Fra BP Olie-kompagniet A/S Nyhedstjeneste, januar 1961, nr. 31, er viste illustration gengivet med få justeringer. Artiklerne i dette nr. af BP Nyhedstjeneste, er skrevet af: Agronom Poul Holmgaard Jensen Civilingeniør Hans R. Junge Ingeniør Ejner Mortensen Illustrationen fortæller meget enkelt og overordnet strukturudviklingen i landbruget, fra stavnsbåndets ophævelse, udskiftningen (fra fællesjord til egenjord), udflytningen af gårdene fra landsbyen, statshusmandsbrugene og gårdsammenlægninger samt et fremtidsbud på et stort andelslandbrug eller industrilandbrug ved hoved-infrastruktur. 3

4 De fremtidige udfordringer kan konkretiseres i følgende spørgsmål: Hvilken fremtidig landbrugsstruktur og produktion kan vi vente os? Hvilken rolle vil landsbyerne indtage i f. t. landbrugserhvervet og de øvrige bysamfund? Hvilke arealer vil landbruget acceptere at afstå til bl.a. byudvikling? Hvordan vil en fremtidig landbrugsstrukturplan kunne rumme f.eks. fritidslandskabelige interesser og natur og naturvidenskabelige interesser? Overvejelser over og bud på en fremtidig landbrugsstruktur Illustrationen viser grafisk gengivelse af en kommune med de forskellige arealanvendelser, vej- og bystrukturer, herunder byzoneudlæg, samt landbrugsstrukturen med fritliggende gårdejendomme i det åbne landbrugslandskab. Traditionelt opbygget landkommune, hvor en central by (byer) er valgt til udbygning og udvikling med byzonearealer, indeholdende bolig- og industriområder. En dispositionsplan ligger ofte til grund for områdeudlægningerne og deres indhold over tid. Landsbyerne for lov til at henligge som en slags uddøende service-mekanisme overfor det nuværende landbrugserhverv. Landbrugene er stort set udlagt / lokaliseret efter et ternet mønster, som resultat af udflytningen fra landsbyerne, som så småt begyndte i 1820-erne. Dette udstyknings-mønster er i dag ikke særlig motiveret, hverken når det gælder de nuværende landbrugsbedrifter (flere landbrug i samdrift og dermed store produktionsenheder) eller offentlige serviceydelser til de nedlagte landbrug som er overgået til boliglandbrug 4

5 I denne vision om en landkommunes fremtidige landbrugs og bebyggelsesmæssige struktur, er der generelt sket en oprydning og sanering af ikke bevaringsværdige bygninger og anlæg i det åbne land. Et par landsbyer er også fundet egnet til total fjernelse. Forslag til opbygning af landkommune, en vision, hvor der er udpeget en hovedkommunikationszone. Til denne primære infrastruktur er kommunens hovedby / hovedbyer knyttet med de på planen skitserede funktioner. De udvalgte landsbyer skal i hovedtræk fungerer som service- byer med lokalt berettigede udviklingsvirksomheder, primært tilknyttet og målrettet landbrugene i området. Med baggrund i en planlagt strukturændring samt et behov for en nærmere kontakt til byerne og byerhvervene, er landbrugene motiveret for at lokalisere nye produktionsanlæg op mod kommunens interne vejsystem. Disse tidligere kommuneveje har ændret status til landbrugsveje, en infrastruktur som også er projekteret og dimensioneret til energitransport, f.eks. i forhold til bioenergi. 5

6 En mulig variation af ovenstående fig. og vision i retning af privat forankrede fællesskaber. Forslag til opbygning af landkommune, en vision, hvor der er udpeget en hovedkommunikationszone. Til denne primære infrastruktur er kommunens hovedby / hovedbyer knyttet med de på planen skitserede funktioner. De udvalgte landsbyer skal i hovedtræk fungerer som service- byer med lokalt berettigede udviklingsvirksomheder, primært tilknyttet og målrettet landbrugene i området. Landbrugene er på grund af strukturændringen samt nye samdriftsformer og forskellige former for fællesskaber - nytænkning af andelsprincipperne - igen motiveret til at placere sig, ikke i, men i umiddelbar nærhed af en ny type landsbyer. Nogle udvalgte landsbyerne har forvandlet sig til landbrugsbyer, med de førnævnte servicer og udviklingsvirksomheder. En ny form for stjerneformede dyrkningsfelter kunne komme på tale. 6

7 Landbrugsplanlægning Grundlaget for en landbrugsplanlægning, er en målrettet og brugbar landbrugsregistrering og - analyse på et grænseoverskridende kommunalt områdeniveau, måske udarbejdet på baggrund af en landsdækkende og helt overordnet Jordbrugsanalyse. I 1985 havde Vejle Amt og landbruget der, opstillet en række faktorer som de mente var betydende for landbrugsdrift: Geografiske forhold o Jordbrugsområdets størrelse o Adskillelse fra byområder o Ikke jordbrugsmæssige elementer o Transportnet / infrastruktur Dyrkningsjorderne o Jordtypen o Terræn o Markvanding o Dræningstilstand o Læ Jordens fordeling o Brugsstørrelsen o Markstørrelser og form o Arrondering Bygninger og anlæg o Økonomisk og funktionel værdi af bygninger og anlæg o Sanering eller Genanvendelse o Bygningsanlæggenes placering Kort forklaring på nogle af faktorerne: Jordbrugsområdets størrelse har betydning for landbrugets muligheder for strukturudvikling i form af bl.a. driftsfællesskaber og sammenlægning af landbrugsejendomme. Ved Ikke jordbrugsmæssige elementer er der tænkt på, at landbrugsdriften kan være påvirket af f.eks. større tekniske anlæg, råstofindvinding eller fredningsbestemmelser. I forbindelse med en landbrugsplanlægning vil det være naturligt at se på, hvilke ændringer der kan forventes i landbrugets produktionsrammer i en given planperiode. 7

8 På grundlag af bl.a. ovenstående fra Vejle Amt, kan der kunne udpeges landbrugsområder, som har gode betingelser for landbrugsdrift. I næste fase af landbrugsplanlægningen kommer så, på baggrund af den forholdsvis detaljerede landbrugsanalyse, en afvejning af landbrugets arealønsker og behov, samt de øvrige samfundsmæssige ønsker om arealanvendelse til f.eks. byudvikling, rekreation og tekniske anlæg. Placeringer af større landbrugsbyggerier / produktionsanlæg Med udgangspunkt i et tværgående arealudsnit i Østjylland, med de 3 første af de 4 nedenstående landskabstyper samt by og sommerhusområder og infrastrukturelle elementer som motorveje, kommuneveje, naturgasledninger m.v., vil der blive opstillet fordele og ulemper vedr. placeringer af bygningsanlæg til animalsk produktion, henholdsvis kvæg og svin. Landbrugslandskabet kan opdeles i 5 hovedkategorier: 1. Morænelandskaber på ler og sandbund 2. Hedesletter med bakkeøer på ler og sandbund (afstrømningsområder) 3. Hævede havbundsområder (opstået efter ishavstiden og stenalderen) 4. Marskområder, tilknyttet vadehavsområder 5. Hævet havbund, engarealer i tilknytning til kysten Fotos af de 5 landskabstyper Storbakket morænelandskab Småbakket morænelandskab Hedeslette med bakkeøer Hedeslette, dyrket afstrømningsflade 8

9 Hævet havbund med vandregulerende grøftninger. På vej mod tilgroning Hævet havbund som afgræsses Marsklandskab, set fra et højere liggende plateau Marskområde, hvor der er mere lerindhold end sand, en frugtbar flade Strandeng som afgræsses Strandeng, grænsen mellem afgræsning og tilgroning 9

10 Stoftransporter, input / output Hvad transporteres, i hvilke mængder og i hvilke frekvenser Det gamle landbrugssystem var stort set et lukket kredsløb af energistrømme og dermed blev der ikke produceret meget overskud til salg. Agerbruget havde sin begyndelse på let tilgængelige jorder og arealer, som her ådale. Jorden var forholdsvis nem at bearbejde og lavbundsområderne sikrede græs og hø til dyrene. Et nutidigt landbrugssystem på tilsvarende lokalitet, med input og output, som er meget anderledes en det gamle. Kunstgødning og langt bedre udnyttelse af husdyrgødning samt markvanding, input af protein og industrielle affaldsprodukter, giver i dag et stort output til omgivelserne, samfundet og infrastrukturerne. Udfordringer Den store udfordring er for fremtidens landbrugsproduktion, hvordan får vi den professionelle benyttelse af landbrugslandskabet til at spille sammen med de øvrige interesser i de forskellige landskaber og dermed områder / lokalsamfund. Mere end nogensinde skal landbrugsproduktionen baseres på mindst mulig input og maksimal udbytte, både til fødevarer og bioenergi. 10

11 På vej mod 2025 Med udgangspunkt i vores nuværende landbrugsstruktur og situationen som sådan, forventer vi bl.a. at antallet af selvstændige landbrug fortsat vil blive væsentligt reduceret. Forventningen er, at af de landbrug der fandtes i 1950, vil der være mindre end virksomhedslandbrug i 2025, og 20 til deltids- og fritidslandbrug. Udviklingen vil være afhængig af de rammevilkår som bl.a. miljøet og det omgivende samfund sætter. Endvidere er det en afgørende faktor, at virksomhedslandmanden besidder evnen til at omstille sig og samarbejde i spændingsfelten mellem produktion, myndigheder, miljø og naboer. Disse kompetencer vil blive afgørende for, virksomhedens manøvredygtighed i lokalsamfundet og kommunen. Fremadrettet bliver det også meget væsentligt, at virksomheden gør rede for input og output, populært sagt energistrømmene, som er grundlaget for produktionen. I en del tilfælde kunne det være yderst interessant at tænke kredsløbet igennem fra jord til jord. Figuren illustrerer de grundlæggende energistrømninger vedr. vegetabilsk og animalsk landbrugsproduktion. Det grundlæggende er jorden som tilføres husdyrgødning og indkøbt energi af forskellig art samt såsæd. I forbindelse hermed er der risiko for ukontrolleret udledning til omgivelserne, specielt vandmiljøerne. Dette er en negativ energistrøm som på en eller anden måde bør samles op i kredsløbet. Den vegetabilske produktion kan gå til salg ud af bedriften, men kan også helt eller delvist gå videre i kredsløbet til en animalsk produktion. På illustrationen er der ikke vist en pil ud af kredsløbet, men emissioner fra stalde og husdyr er også energistrømme som bør samles op i kredsløbet. Fra konsumenterne / byerne er der udfordringer med at få negative energistrømninger tilbage i kredsløbet. For at få et overblik over hvad og i hvilke mængder landbrugsproduktionen afstedkommer, er der nedenstående angivet nogle ganske få normtal, ved henholdsvis en kvægog svineproduktion. 11

12 Virksomhedslandbrug med 1200 malkekøer Produktion pr. år, med eksempler på størrelser og mængder: Besætning på 1200 malkekøer, men med ungkvæg opstaldet på anden lokalitet, er det samlede bebyggede areal på m² under tag tons mælk, svarende til ét lastvognstræk pr. dag tons grovfoder og foder pr. år, lagerplads på m² siloanlæg tons gylle tons dybstrøelse fra kælvnings- og behandlingsafdeling Virksomhedslandbrug med 3000 årssøer Produktion pr. år: Besætning på 3000 årssøer på én ejendom / unit Med en produktion af smågrise til godt 30 kg, og med slagtesvin opstaldet på anden lokalitet, er det bebyggede på knapt m² stk. producerede smågrise tons foder tons gylle Grundlæggende faktorer opstilles for, en videre diskussion vedr. mulige placeringer af store landbrugsproduktioner. Herunder en diskussion af hvor mange steder der kan placeres samlede produktionsanlæg på mere end 500 DE. Stoffer og transporter Landbrugsrelaterede produkter Gødning Korn og frø Rodfrugter Græs og majs Biomasse Foderstoffer Kød Mælk Landbrugsrelaterede infrastrukturer Tilgængelighed Veje, interne på bedriften Veje, eksternt Kommuneveje Motorveje Havne Lufthavne Naturgasledninger El 12

13 Andre forhold Jordkrav Jordløse Det miljømæssige råderum Det visuelle råderum Dyr ind og ud Mejerier Slagterier Sukker- og kartoffelfabrikker Bioenergi Lokalisering Fordele og Ulemper Planteproduktion Kvægproduktion, mælk Svineproduktion Produktionsrelaterede transport* For at kunne vurdere den produktionsrelaterede transport på en bedrift, anvendes elementer som er med til at belyse de forskellige flow. Man holder f.eks. gårdene, markerne og vejforbindelserne op mod hinanden. De er interessante, hvis der er en god sammenhæng mellem dem, dvs. at markerne og gårdene er i fornuftig afstand til hinanden, og at vejforbindelserne til marker og gårde er funktionelt og teknisk gode. I projektet er der udvalgt en bedriftstype, som er interessant at forholde sig til, dvs. en bedrift, som har behov for megen transport. Bedriftstype Med hensyn til transportmulighederne for landbruget er der udvalgt en af de førende landbrugsbedrifter i Danmark. Nedenstående er opstillet de primære elementer, som generelt har betydning for planteavl, kvæg og svinebrug. Skemaet er med til at give et indtryk af de enkelte bedrifters transportbehov. Bedriftstype Planteavl Svinebrug Kvægbrug Indflydelse på bedriften i forhold til transport - Kørsel med gylle og eller kunstgødning - Kørsel med maskiner til pleje af marker og afgrøder - Kørsel med afgrøder - Transport af svin - Transport af foder - Gylletransport - evt. samme opgaver som plantebedriften Primære transporter som har betydning for de forskellige bedriftstyper - Transport af kvæg - Transport af foder - Transport af mælk - Gylletransport - evt. samme opgaver som plantebedriften 13

14 Planteproduktion Det karakteristiske ved planteproduktion er, at der tilføres energi og at der bortføres planteprodukter fra markerne. Der foretages behandling og pleje af markerne afhængigt af, hvilken type afgrøde der er tale om. Transportopgaverne fordeler sig over forskellige perioder af året. Svineproduktion Ved svinebrug er der oftest og i grove træk behov for, at der skal flyttes foder og svin fra en hovedbedrift til en anden bedrift, hvor smågrise færdigproducerede til slagtesvin og hvor den eksterne vognmand henter svinene for at undgå smittespredning til hovedbedriften. Svin udgør selvsagt ikke det samme volumen pr. dyr som kvæg og er derved ikke nær så besværlige og pladskrævende at flytte. Foderet er oftest fra egen kornmark og mølleri, alternativt leveres det som færdigfoder fra grovvarehandel. Gyllen køres ud på egne marker og/eller til marker med gylleaftaler eller via et bioenergianlæg. Kvægproduktion Ved kvægbrug er transport mere krævende og omfattende / tungere. Foder til kvæg er også mere behandlingskrævende, da kvæg oftest får mange forskellige råvare, så som græs, majs, korn, halm, melasse mv. Det foder, som er nødvendigt for kvæg, er oftest dyrket på bedriftens marker, hvorfra det transporteres til bedriftens opbevaringssted og fodercentral. Nogle afgrøder som f.eks. græs høstes fire til fem gange i løbet af året. Der er derfor forbundet mere transport i forbindelse med kvægbedrifter end andre bedriftstyper. Der er dog stadig mange elementer, der skal tages højde for i de enkelte tilfælde. En god eller dårlig arrondering på en bedrift har en afgørende betydning for transporten og omkostningerne. Ovenstående er et eksempel på en bedrift, hvor de røde arealer er ejet og grønne er forpagtet til bedriften. Afmærkningerne gul, turkis, lilla, blå og lyserød er gårdene, som drives af landbrugsbedriften. 14

15 Dette topografisk kort giver en oversigt over størrelsen og placeringen af et virksomhedslandbrug som har en beliggenhed på hver sin side af en motorvej og tæt ved et større bysamfund. Bedriften (pt. på godt 1000 ha og 1000 malkekøer) strækker sig over et større område, hvor der er nogle udfordringer, mht. transporten indenfor den samlede bedrift, på trods af en forholdsvis god arrondering. *Uddrag af Lene Thorgorg s hovedopgave på Ålborg Universitet, Landinspektør-uddannelsen 15

16 16