en undersøgelse af de lærerstuderendes forudsætninger for at kunne varetage faget i grundskolen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "en undersøgelse af de lærerstuderendes forudsætninger for at kunne varetage faget i grundskolen"

Transkript

1 Seksualundervisning på læreruddannelsen en undersøgelse af de lærerstuderendes forudsætninger for at kunne varetage faget i grundskolen Speciale i Kommunikation, Roskilde Universitet 2014 Stine Dyssel Engel (37742) og Tora Houe (37829) Vejleder: Sine Carlsen Afleveringsdato: Normalsider: 88 Fælles: s Stine: Tora:

2 Abstract This Master s Thesis is based on six individual qualitative interviews with the teachers responsible for Sex Education at six different teacher training institutions, as well as five observations of Sex Education at three teacher training institutions and one at Sex & Samfund. 1 We have through this empirical data identified some of the norms about gender and sexuality that affect the teacher education in Denmark. Through analyses and discussions of the heterosexual norm, we discovered that Sex Education in the teacher education programmes mostly focuses on the heterosexual pupils. In the society there is a tacit expectation that all pupils are heterosexual, thus the teaching is directed towards this sexual orientation. In connection with the heterosexual norm we discovered that gender norms also affect this education, for example through expectations as to how real girls and boys should be. We also found that the only gender identities referred to were boys and girls, which create a world exclusively consisting of cisgendered boys and girls. Another norm states that dealing with sexuality is something private, which means that it can be difficult to talk about, especially with children and young people. This affects the way that teachers think about Sexual Education ; all of our informants think that teaching Sex Education is both challenging and difficult. We investigated language affects the teaching process, and specifically how words can produce and reproduce gender and sexuality norms. Which reality do these specific words produce and reproduce? We discovered that the specific use of words to a great extent privilege the heterosexual and cisgendered. This heteronormativity is problematic when dealing with Sex Education, as it makes heterosexuality seem as the natural and "right" sexuality, and all other sexual orientations as different. Last but not least we examined what it means to be a professional sex education teacher, according to our informants. We also examined whether the external professional teachers teaching was different from the local teachers own teaching, looking specifically at the norms about gender and sexuality. Through our study, we found out that the norms about gender and sexuality is the same in the external "professional s" teaching as in the local teachers teaching. 1 Danish NGO Organisation. 1

3 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering...6 Kapitel 1: Problemfelt og forskningskontekst Læreruddannelsen Seksualundervisning på læreruddannelsen Underviser uden uddannelse Forskning i seksualundervisning Dansk forskning i seksualundervisning International forskning i seksualundervisning Opsummering...19 Kapitel 2: Metodisk fremgangsmåde Tilgang til specialet Videnskabsteoretisk ståsted Poststrukturalistisk og dekonstruerende tankesæt Den normkritiske pædagogik Socialkonstruktivistiske greb Empiri Interviews Forforståelser og interviewguide Selve interviewene Optagelse og transskription Observationer Udførsel af observationer Observationsform og dokumentation Analysestrategi Analysestruktur...29 Kapitel 3: Indledning til empiri Præsentation af læreruddannelser og interviewpersoner Præsentation af observationer Opsummering...33 Kapitel 4: Teori og Analyse Del 1: Strukturer og magtforhold indenfor læreruddannelsen Pierre Bourdieu

4 Felt Kapital Habitus Doxa Bourdieu og uddannelsessystemet Uddannelsessystemets autoritet Læreruddannelsens struktur Magtforhold i læreruddannelsen Symbolsk magt og symbolsk vold Pædagogisk handling Opsummering Del 2: Normer Fokus indenfor normer Introduktion af anvendt teori Judith Butler Performativitet Forståelse af køn Heteroseksuelle matrice Vores position i undersøgelsen Normer for køn og seksualitet Marginaliserende normer Uudtalte selvfølgeligheder Kønsnormen Kønsforskelle Opdeling af køn Forståelsen af køn Velfungerende eller inkluderende? Den heteroseksuelle norm Prævention Kondomer, kondomer og kondomer Mandekønnet i fokus Seksualitet Opsummering på normer for køn og seksualitet

5 4.2.9 Seksualundervisning er svært at undervise i Svært at tale om Børn som seksuelle væsener Følsomme emner Bange for at træde forkert Ingen facitliste Opsummering Del 3: Sprog Introduktion af anvendt teori Sproget som handling Sproget som magtkategori Sproghandlinger Konstaterende ytringer Sprog der performer bestemte kategorier for køn og seksualitet Sex og prævention Sprog der ekskluderer livsverdener Opsummering Del 4: Professionalisme Introduktion af anvendt teori Magt og professionalisme Nærhed vs. distance Forståelsesrammen i seksualundervisningen Sundhedsfaglig vs. pædagogisk faglig Forventninger og ansvar Opsummering...97 Kapitel 5: Opsamlende diskussion Normkritisk undervisning i praksis Hvordan kommunikerer vi uden sprog? Skal vi uddanne normkritiske seksualundervisningseksperter? Prioriteringen: viden eller formidling? Opsummering Kapitel 6: Konklusion Litteraturliste

6 Formidlingsartikel Redegørelse for artikel Bilag

7 Indledning og problemformulering Seksualundervisning har været obligatorisk i grundskolen siden 1970 og indgår i dag i det obligatoriske, såkaldt timeløse fag Sundheds- og Seksualundervisning og Familiekundskab. 2 Målet med faget er: at eleverne tilegner sig indsigt i vilkår og værdier, der påvirker sundhed, seksualitet og familieliv. Eleverne skal opnå forståelse af den betydning, seksualitet og familieliv har for sundhed, samt af samspillet mellem sundhed og miljø. 3 Da undervisningen endvidere skal knyttes til elevernes egne oplevelser, erfaringer og begreber 4, skal den altså også være med til at sikre, at eleverne får et ansvarligt, sundt og godt seksualliv, samt bidrage til, at eleverne udvikler forudsætninger for, at de i fællesskab med andre og hver for sig kan tage kritisk stilling og handle for at fremme egen og andres sundhed. 5 Undervisningen har altså ændret sig gennem tiden fra oplysning og advarsel om forplantning hvor spørgsmålet om præventionsmidler skulle berøres kort og uden unødige detaljer 6 til i dag at vægte den enkelte elevs seksualitet, identitet og livsglæde. 7 Den danske grundskole er en platform for læring og dannelse. Det er her, eleverne lærer, hvordan man læser, regner osv., men det er også her, at de lærer, hvordan man begår sig i samfundet og dermed bliver en dannet, demokratisk og ansvarsfuld samfundsborger. Grundskolen handler altså ikke kun om faglig læring, men også i høj grad om dannelse og opdragelse. Derudover fremstilles den danske grundskole som rummelig og inkluderende. Grundskolen er for alle, og der skal være plads til alle. Inklusion er i denne forbindelse blevet et buzzword, og nu skal eksempelvis elever med særlige behov aktivt inkluderes i de almindelige klasser. Siden 2007 har det været obligatorisk på læreruddannelserne at udbyde kurser i Seksualundervisning, men det er et frivilligt fag, som de studerende kan vælge udover deres resterende fag. Det er ikke muligt at specialisere sig i faget, som man fx kan (og skal) i fag 2 Undervisningsministeriets: Fælles Mål 2009 Web1. 3 Ibid. 4 Ibid. 5 Ibid. 6 Den store Danske - Gyldendals åbne encyklopædi: Seksualundervisning Web9. 7 Undervisningsministeriet: Fælles Mål 2009 Web1. 6

8 som dansk eller matematik såvel som i hjemkundskab eller sløjd. Det vil sige, at der er en høj sandsynlighed for, at lærere, der underviser i Seksualundervisning, ikke selv har modtaget undervisning i faget. Vi vil i dette speciale undersøge, hvordan lærerstuderende på læreruddannelserne i Danmark klædes på til at undervise i og varetage faget Seksualundervisning i grundskolen samt se nærmere på indholdet og omfanget af den undervisning, de modtager. Hvordan håndterer de forskellige læreruddannelser dette timeløse fag? Hvilke virkelighedsopfattelser præsenteres gennem undervisningen, og hvordan kommer disse til udtryk gennem normer for køn og seksualitet? Hvad vil det sige at være en professionel seksualunderviser? Dette leder os frem til følgende problemformulering: Vi har i specialet arbejdet ud fra den oplevelse, at Seksualundervisning i grundskolen fastholder en bestemt forståelse af køn og seksualitet. I dette speciale forsøger vi gennem interviews og observationer på læreruddannelser i Danmark, at identificere nogle af de normer for køn og seksualitet, der påvirker seksualundervisningen, for at få et billede af, hvordan nyuddannede lærere klædes på til at undervise i faget Seksualundervisning i grundskolen. Vi går dernæst sprognært til værks, for at se på den sprogbrug som faciliterer seksualundervisningen på læreruddannelsen, og hvordan denne er med til at reproducere normer for køn og seksualitet, samt hvilke virkelighedsopfattelser der fremstilles gennem bestemte ordvalg. Vi vil desuden, gennem vores empiri, undersøge hvad det ifølge vores interviewpersoner vil sige, at være en professionel seksualunderviser, samt om der ved brug af eksterne professionelle undervisere finder en inkluderende undervisning sted ift. køn og seksualitet. Vores tilgang til problemformuleringen er kvalitativ og tager udgangspunkt i seks individuelle interviews med de ansvarlige for seksualundervisning på seks forskellige læreruddannelsessteder i hele Danmark. Vi supplerer derudover med fem observationer af seksualundervisning foretaget på tre forskellige læreruddannelsessteder, samt med én observation af seksualundervisningen af en 8. klasse. Med udgangspunkt i den samlede empiri ønsker vi i dette speciale at undersøge ovenstående felt, med et særligt fokus på 7

9 hvilken betydning normer for køn og seksualitet har for den viden, der videregives og kommunikeres på læreruddannelsen i Danmark. Der er endnu ikke foretaget nogen forskning omkring Seksualundervisning på læreruddannelserne i Danmark, og der findes derfor ingen viden om, hvordan kommende lærere klædes på til at undervise i og varetage dette fag. Varetagelsen af faget i grundskolen har en afgørende betydning for kvaliteten af undervisningen, om hvilken der har været meget diskussion og kritik blandt politikere såvel som i medierne. Ved at afdække det felt, der går forud for varetagelsen af faget i grundskolerne, dvs. at se nærmere på de kompetencer, læreruddannelsen giver de lærerstuderende, mener vi at vi kan være med til at bidrage med nyttig og relevant viden inden for området. 8

10 Kapitel 1: Problemfelt og forskningskontekst I dette kapitel vil vi give et indblik i læreruddannelsen som institution, og diskutere rammerne for seksualundervisning indenfor denne uddannelse. Dernæst vil vi give et indblik i den forskning, der er foretaget indenfor feltet, og placere vores speciale, som netop tager udgangspunkt i læreruddannelserne, i denne kontekst. 1.1 Læreruddannelsen Læreruddannelsen i Danmark er en fireårige professionsbachelor, som uddanner grundskolelærere. Der findes i alt 17 læreruddannelsesinstitutioner i Danmark, som er fordelt på Danmarks syv Professionshøjskoler/University Colleges: Professionshøjskolen UCC - University College Capital Professionshøjskolen Metropol - Metropolitan University College University College Sjælland - University College Zealand University College Lillebælt - University College Lillebaelt University College Syddanmark - University College South Denmark VIA University College University College Nordjylland - University College of Northern Denmark Flere af disse syv læreruddannelsesinstitutioner har desuden flere læreruddannelsessteder fordelt i deres område; fx består University College Nordjylland både af en læreruddannelse i Hjørring og i Aalborg, og University College Sjælland består af læreruddannelser i både Holbæk, Roskilde og Vordingborg. De i alt 17 uddannelsessteder under de syv Professionshøjskoler/University Colleges er altså fordelt i hele landet. 8 Den 1. juni 2013 trådte den nye læreruddannelse i kraft, og der udkom en ny bekendtgørelse for læreruddannelsen i Danmark. I denne fremgår det, at uddannelsen nu består af følgende fire dele: Lærernes grundfaglighed (60-80 ECTS- point) 8 Danmarks Lærerforening: Uddannelsesmuligheder Læreruddannelsen - Web2. 9

11 Undervisningsfag ( ECTS- point) Praktik (30 ECTS- point) Bachelorprojekt (10-20 ECTS- point). 9 Derudover skal de studerende tilbydes følgende frivillige kurser: Færdselslære inklusive førstehjælp Sundheds- og Seksualundervisning og Familiekundskab Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering Det praktisk- musiske fagområde Skrivning og retorik. Disse frivillige kurser giver ikke ECTS- point, men de kræver, at de studerende har deltaget aktivt i kurset for, at de kan bestå dem og få kursusbevis herpå. Kurserne går under navnet KAN- SKAL kurser, da eleverne kan tage dem, mens læreruddannelserne skal udbyde dem. Gennem specialet benytter vi os både af betegnelsen kursus og betegnelse fag når vi omtaler seksualundervisning. Dette gør vi da Sundheds- og Seksualundervisning og Familiekundskab italesættes som et timeløst fag i fælles mål 10 men samtidig bliver omtalt som et frivilligt kursus Seksualundervisning på læreruddannelsen Som tidligere nævnt har det været obligatorisk at udbyde Seksualundervisning på læreruddannelsen, under betegnelsen Sundheds- og Seksualundervisning og Familiekundskab, siden Formålet med kurset er, at den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i Sundheds-, Seksualundervisning og Familiekundskab. 11 Der er ingen faste rammer for kurset med hensyn til varighed, hvilket vil sige, at det er op til den enkelte læreruddannelse at fastsætte rammerne for kurset. Der er heller ingen faste rammer for, hvad undervisningen skal indeholde, men i bekendtgørelsen står der, at undervisningen 9 Retsinformation: Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen - Web3. 10 Web1. 11 Bilag 5 i bekendtgørelsen - Web3. 10

12 omhandler livsstil, levevilkår, eksistentielle spørgsmål og værdier i grundskolens undervisning. 12 Derudover fremgår der i bekendtgørelsen flere Videns- og Færdighedsmål, som de studerende skal tilegne sig gennem denne undervisning. Under Vidensmål står der bland andet: Den studerende har viden om udvikling fra barn til voksen, drenge- og pigeroller samt fysiske og psykiske forandringer i puberteten og identitetsdannelsen, herunder seksuel orientering. 13 Under Færdighedsmål står der blandt andet: Den studerende kan lede diskussioner vedrørende sundhed og seksualitet med respekt for elevers forforståelse, mangfoldighed og forskellige værdier. 14 Hvordan underviserne på læreruddannelserne former undervisningen, så de studerende tilegner sig disse færdigheder, er op til den enkelte læreruddannelse og/eller den enkelte ansvarlige. Der er lavet flere tiltag med det formål at hjælpe lærere, der skal undervise i seksualundervisning i grundskolen. 15 På Undervisningsministeriets hjemmeside er der eksempelvis lavet en publikation til download, der hedder Inspiration til bedre seksualundervisning i grundskolen. 16 I indledningen skriver Børne- og Undervisningsminister Christine Antorini, at international forskning viser, at obligatorisk sundhedsfremmende undervisning i skolen: er den rette strategi, hvis man ønsker at skabe sundhedsfremmende ændringer for børn og unge. Samtidig peger erfaringer på, at en målrettet prioritering og kvalificeret tilrettelæggelse af seksualundervisningen har potentialer til at mindske både mobning og diskrimination og dermed fremme trivslen blandt børn og unge Ibid. 13 Ibid. 14 Ibid. 15 Fx Bedreseksualundervisning.dk, Sexogsamfund.dk, Læseplan for seksualundervisning i Holstebro kommune - Web4. 16 Undervisningsministeriet: Inspiration til bedre seksualundervisning i folkeskolen Web5. 17 Ibid., s

13 Publikationen skal ses som en inspiration til at tilrettelægge bedre seksualundervisning i grundskolen. Det er dog stadig op til de enkelte grundskoler/kommuner, hvordan de vælger at håndtere dette obligatoriske, men timeløse fag, der ifølge Antorini har potentialer til at mindske både mobning og diskrimination og dermed fremme trivslen blandt børn og unge. 18 Der er ikke lavet noget undervisningsmateriale rettet mod Seksualundervisning på læreruddannelsen. Det vil altså sige, at underviserne på læreruddannelserne selv må være opsøgende for at finde materiale til faget. Derudover er det materiale, de kan finde, rettet mod undervisning af børn i grundskolen, og de må derfor selv vurdere, hvordan det passer til deres undervisning på læreruddannelsen. Hertil skal det tilføjes, at det har en afgørende betydning for kurset, både når det kommer til omfang samt underviserens forberedelsestid, at det er et KAN- SKAL kursus og ikke et linjefag som eksempelvis Dansk eller Sløjd. Der er ikke fra Folketinget afsat hverken timer eller penge til at varetage kurset, hvorfor det er op til den enkelte læreruddannelse, at prioritere kursets omfang og underviserens forberedelsestid. Underviserne får kort sagt mindre tid til at forberede dette kursus, da det er et KAN- SKAL- kursus og derfor ikke prioriteres lige så højt som linjefag. Underviserne får altså mindre tid til at forberede kurset, samtidig med at de ikke kan søge kvalificeret hjælp via lærebøger eller andet udviklet undervisningsmateriale, hvilket de fx kan med deres linjefag Underviser uden uddannelse Der er ligeledes ingen faste regler for, hvem der må undervise i Seksualundervisning, hverken i grundskolen eller på læreruddannelserne. Det vil altså sige, at det ikke er et krav, at du som underviser i Seksualundervisning er uddannet i faget, hvilket det fx er i samtlige linjefag. Der er eksempelvis ingen af vores seks interviewpersoner, der har modtaget undervisning i seksualundervisning udover den, de selv modtog i grundskolen, hvilken de til gengæld alle beskriver meget deltaljeret og med gru. Fx Stefan fra Læreruddannelse 1 (LU1): 18 Ibid. 12

14 det foregik på den måde, at der var et kæmpe auditorium, og så ( ) alle 7. klasserne var sådan bænket i det her auditorium. Så var der en hvidkitlet, og det er virkelig, og det er sandt, ik os? Det er den der karikatur af en seksualunderviser, så var der en hvidkitlet læge, skolelægen, nede i bunden af det der auditorium, og han pegede med sin pegepind på mandens og kvindens kønsorganer og... og så holdt han foredrag, og der var jo en fnisen og en jeg- ved- ikke- hvad, og så blev han vred på et tidspunkt, så smed han pegepinden: hvis ikke I holder mund, så bliver i smidt hjem eller smidt ud af det her lokale. Ingen fnisen! ( ) Og så havde vi så også vores egen klasselærer, som også var meget genert, og han sagde: I må gerne skrive sedler, små sedler, og så sende op til mig. Og så da de havde ( ) rullet dem ud, sagde han: Arrhh, det tror jeg, det er vist ik, det er I vist ikke gamle nok til endnu, tror jeg, at han sagde 19 Og Birgitte fra Læreruddannelse 2 (LU2): Jamen det, det var helt tydeligt, at i min skoletid, der var det biologilæreren, han var sat til det, og det var en indremissionsk biologilærer, og så kan i jo nok forestille jer, hvordan han så på sådan noget som andre former for seksualitet, så det 20 At interviewpersonerne selv husker den undervisning, de modtog i grundskolen, så tydeligt, siger noget om, at denne undervisning er noget, der påvirker os som mennesker og derfor sætter sig fast. Der findes ikke en uddannelse, som uddanner dig til at undervise i Seksualundervisning på læreruddannelsen i Danmark. Du kan ikke være uddannet til at undervise i Seksualundervisning på læreruddannelsen, ligesom du kan i linjefag, dansk såvel som sløjd. Der er ligeledes heller ingen krav til din kunnen som underviser for at undervise i Seksualundervisning. Du kan som lærerstuderende tage et kursus i Seksualundervisning på din læreruddannelse. I vores empiri kan vi se, at dette KAN- SKAL kursus oftest ligger som et kursus, man kunne tage på kun ét af uddannelsens år, fx på 2. år. Derudover ligger det ofte enten efter studietid, dvs. ved en tiden, i sommerferien før skoleåret går i gang, eller om morgenen på tværs af andre fag. 19 Læreruddannelse 1, Bilag 1 s Læreruddannelse 2, Bilag 2 s

15 Da det er op til den enkelte ansvarlige for kurset, at udforme indholdet af undervisningen og finde materiale hertil, kan man ikke sige, at de får megen hjælp til tilrettelæggelsen og gennemførelsen af denne. Rammerne for Seksualundervisning på læreruddannelserne i Danmark er altså både løse og ukonkrete, hvilket medfører, at ansvaret for undervisningen bliver lagt hos den enkelte læreruddannelse og hos den, der underviser i eller har ansvaret for kurset. Det eneste krav fra bekendtgørelsens side er, at kurset skal udbydes til de studerende om de vælger at tage kurset, er op til dem selv. Det er altså ikke muligt at kvalitetssikre seksualundervisningen i Danmark, hverken på læreruddannelserne eller grundskolerne, med det system, vi har i dag. 1.2 Forskning i seksualundervisning I det følgende vil vi give et indblik i den eksisterende forskning inden for feltet seksualundervisning, først i en dansk kontekst og herefter i en international kontekst Dansk forskning i seksualundervisning Forskningen i seksualundervisning i Danmark er temmelig begrænset og består af undersøgelser foretaget af NGO er (som Sex & Samfund) 21 og af rapporter fra forskellige myndigheder (eksempelvis Sundhedsstyrelsen). Rapporterne fra myndighederne er typisk landsdækkende, kvantitative undersøgelser omhandlende unges viden, holdninger og adfærd i forhold til seksualitet. 22 Disse rapporter har et sundhedsforebyggende fokus og handler derfor ikke nødvendigvis om seksualundervisning, men i stedet om, hvordan man kan lave en forebyggende indsats i forhold til prævention, kønssygdomme og uønsket graviditet. 23 NGO ernes undersøgelser har til formål at påvise, at deres tiltag virker, og at der derfor forsat er behov for flere midler til deres arbejde. Her skal det samtidigt tilføjes, at de undersøgelser, der er foretaget, alle tager udgangspunkt i grundskolen. Der findes en del studenterrapporter om Seksualundervisning i grundskolen, men ingen om Seksualundervisning på læreruddannelserne. Flere rapporter 24 viser, at 21 Sex og Samfund: Undersøgelse af Seksualundervisning i grundskolen Sundhedsstyrelsen: Ung åriges seksualitet - viden, holdninger og adfærd. 23 Ibid. 24 Se litteraturliste Studenterrapporter. 14

16 Seksualundervisning i den danske grundskole er heteronormativ 25 og dermed ekskluderende for individer med andre seksuelle orienteringer end den heteroseksuelle. En relevant diskussion i en dansk kontekst er diskussionen om, hvad seksualundervisningen skal indeholde. Inden for de sidste par år, og især inden for det sidste år, har der i medierne været megen diskussion om, hvorvidt der skulle undervises i andre seksuelle orienteringer end den heteroseksuelle. I Odense Kommune har dette fx været omdiskuteret, efter Socialdemokraterne foreslog, at der skulle undervises i homoseksualitet i kommunens grundskoler. 26 Også i Københavns Kommune bliver der lavet tiltag, og flere steder i de skrevne medier kan man se overskrifter som Københavns Kommune giver grundskoler en halv million om året til at lære de ældste om homo-, bi- og transseksualitet. 27 Tiltaget i Odense skabte stor debat, da to løsgængere var stærkt imod: ( )Enhedslistens byrådskandidat Dahir Jama Roobleh kaldte forslaget en katastrofe. 28 På trods af uenigheden omkring, hvad seksualundervisning bør indeholde, blev forslaget i Odense Kommune dog vedtaget, og de to løsgængere blev stærkt kritiseret. LGBT- Danmark 29 og World Outgames 30 fik i 2009 gennem analyseinstituttet CASA fortaget en undersøgelse af LGBT- personers levevilkår. Denne undersøgelse antyder at der er behov for en sådan undervisning. Undersøgelsen konkluderede: ( ) at unge LGBT- personer mellem 16 og 29 år har oplevet mere angst, nervøsitet og uro end jævnaldrende heteroseksuelle personer resultater, der ligner svenske og norske undersøgelser. 31 LGBT- Danmark og Sex & Samfund m.fl. mener derfor, at Undervisningsministeriet bør gøre det obligatorisk i hele landet, at der skal undervises i seksualitet, herunder LGBT- emner Heteronormativ bygger på en antagelse om at alle som udgangspunkt er heteroseksuelle og det at være heteroseksuel derfor er det rigtige og naturlige. Dette medfører at dem som ikke er heteroseksuelle er afvigere og unormale. 26 Ritzau: Homoseksualitet kommer på skoleskemaet i Odense, Politiken d. 3. sep Web Korsgaard, Kristine: Flere børn skal lære om homoseksualitet, Politikken d. 1. jan Web Web Landsforeningen for Bøsser, Lesbiske, Biseksuelle og Transpersoner. 30 International sports og kulturbegivenhed for LGBT- personer. 31 Yde, Katrine Hornstrup: Forening vil have trans- og homoseksualitet i undervisningen, Information d. 5. okt Web Ibid. 15

17 Den forskning, der er foretaget i seksualundervisning tager således udelukkende udgangspunkt i grundskolen, og der er altså ikke foretaget uafhængige kvalitative undersøgelser af seksualundervisning på læreruddannelserne i Danmark International forskning i seksualundervisning Den internationale forskning i seksualundervisning tager ligeledes udgangspunkt i grundskolen. Forskningen er primært på engelsk, da det meste forskning indenfor feltet er fra Australien, New Zealand, USA og England. I denne forskning ser man skolen som en institution, hvor der produceres og reproduceres diskurser, som regulerer identiteter og adfærd. 33 I forskningen indgår diskussioner af Abstinence Only Until Marriage vs. Comprehensive Sex Education. 34 Abstinence Only Until Marriage er en kristen tilgang, hvor der undervises i afholdenhed indtil man er gift vel at mærke heteroseksuelt gift. Man undgår i denne undervisningstilgang at tale om prævention, da man ikke finder det nødvendigt, når nu eleverne undervises i afholdenhed indtil efter giftermål. Undervisningsformen er udbredt i USA og kritiseres og diskuteres både i USA og andre lande. Kritikken går på, hvad også mange undersøgelser viser, at denne form for seksualundervisningen er ineffektiv i forhold til uønsket graviditet og kønssygdomme. 35 Derudover kritiseres tilgangen for dens religiøse seksualmoral og i samme øjemed for at være heteronormativ. 36 I modsætning til denne undervisningsform står Comprehensive Sex Education. Her undervises der blandt andet i seksualitet, krop og køn, og målet er, at eleverne skal kunne overføre deres viden til praksis. Denne undervisningstilgang ligner undervisningsministeriets formulering af seksualundervisningen, og det er således også den tilgang, der er lovpligtig i Danmark, og som er udgangspunktet for denne undersøgelse. Meget forskning inden for seksualundervisning peger på, at seksualitet i skoleregi italesættes som noget risikabelt : 33 Allen, L. et al: Who s afraid of sex at school? The politics of researching culture, religion and sexuality at school, International Journal of Research & Method in Education, Routledge Publishing 2012, s Allen, L.: Young People and Sexuality Education. Rethinking Key Debates, Palgrave Macmillan, England Alford, Sue: Abstinence- Only- Until- Marriage Programs: Ineffective, Unethical, and Poor Public Health I Advocates for Youth, July 2007 og Allen Allen 2011, s

18 When discourses of risk intersect with sexuality at school, students are paradoxically constituted as at risk of negative consequences of sexual activity and a risk to themselves and others. One mechanism by which this positioning occurs is through the sexuality education curriculum where discourses of danger warn students not to have sex (i.e. they are at risk of negative consequences) and to use a condom if they do (otherwise they are a risk to themselves/other). 37 I forskningen kritiseres dette fokus på seksualitetens negative og risikofyldte sider for at udelukke nydelses- og lystaspekter: Embracing student sexuality as something positive and life- enhancing is not an option in the context. 38 Spørgsmålet om, hvad en god seksualunderviser er, tages delvist op i denne forskning, og der peges på at: The socially constituted nature of sexuality as private, sensitive and dangerous demands a teacher who is comfortable with a highly controversial subject as well as their own sexual identity. 39 Der peges på, at forholdet mellem lærer og elev (læreren som autoritet og eleven, der skal tage ved lære) bliver udfordret i seksualundervisning, da emnerne i denne undervisning positionerer lærer og elever på måder, som kan forstyrrer forholdet mellem dem. Dette kan have en stor betydning for undervisningens udfald: How sexuality educators manage this relationship through presentation of self, engagement with pupils and general classroom organisation is a critical factor for programme success. 40 Således bliver diskussionen om, hvad en god seksualunderviser er, til spørgsmålet om, hvad der fungerer bedst i konteksten seksualundervisning: ung-til-ung (peer- led) undervisning eller voksen-til-ung (adult- led) undervisning. Ung- til- ung undervisningens fordel er, at underviser og elever er mere ligeværdige, og at undervisningen derfor bliver mere relevant 37 Allen 2012, s Allen 2014, s. 43; Moore, S. E. H.: Controlling passion? A review of recent developments in British sex education, Health, Risk & Society, Vol. 14, No. 1, pp , Routledge Publishing Allen, L.: It s not who they are it s what they are like: re- conceptualising sexuality education s best educator debate, Sex Education, Vol. 9, No. 1, pp , Routledge Publishing 2009, s Ibid. 17

19 og interessant for eleverne. 41 Forskning i voksen- til- ung undervisning viser, at elever beskriver denne undervisning som moralprædikende og fordomsfuld, hvor underviseren er flov og pinlig berørt over at give deltaljeret information og samtidig har problemer med at kontrollere elever, der forstyrrer undervisningen. Denne beskrivelse afspejler resultater fra forskning, der tager udgangspunkt i lærernes perspektiv, hvor der er udbredte frustrationer over at være ill- equipped for the challenges of teaching this subject. 42 Sex & Samfunds undersøgelse fra 2012 har lignende resultater, og lærerne tilkendegiver her, at de oplever at have manglende kvalifikationer, og synes, at seksualundervisning er et svært emne at undervise i. 43 Forskningen i, hvad en god seksualunderviser er, viser, at eleverne lægger stor vægt på, at deres underviser er vidende det gælder i begge kategorier (Ung- til- ung og Voksen- til- ung). Det vil altså, ifølge disse undersøgelser, sige, at viden er afgørende for at være en god seksualunderviser. Inden for feltet seksualundervisning er der de seneste år blevet lavet en del forskning med et poststrukturalistisk og queer- feministisk 44 teoretisk perspektiv. Denne forskning har med kritisk blik fokus på, hvordan både sociale og kulturelle normer påvirker vores forståelsesramme og handlingsmuligheder. Konklusionerne i disse undersøgelser peger på, at det er et problem, at seksualundervisningen gennemgående er heteronormativ, da denne form for undervisning er både ekskluderende og marginaliserende overfor individer med andre seksuelle orienteringer end den heteroseksuelle. 45 I Sverige og Norge er der blevet lavet en del forskning, som har taget denne problemstilling op, og undervisningsperspektivet normkritisk undervisning har i denne forbindelse vundet indpas. Denne form for undervisning fokuserer på normer og på, hvordan disse påvirker 41 Ibid., s Ibid. 43 Sex og Samfund: Undersøgelse af Seksualundervisning i grundskolen Queerfeminisme er en politiks strømning som kombinerer feminisme og queerteori. Queerteori bruges som en teori om seksualitet og normalitet hvor tilgangsvinklen indebærer at kategorien køn og seksualitet ikke føres tilbage til postulerende naturlige forskelle på kvinder og mænd. (Rosenberg, T.: Queerfeministisk Agenda, Stockholm: Bokforlaget Atlas 2007, s. 20.) 45 Røthing, Å. & Svendson, S. H. B.: Seksualitet i skolen. Perspektiver på undervisning, Cappelen Akademisk Forlag 2009, s samt Bromseth, J. & Darj, F.: Normkritisk pedagogik. Makt, lärande och strategier för förändring (Uppsala: Centrum för genusvetenskap, Uppsala Universitet 2010), s

20 vores måde at se og forstå verden på, i stedet for at fokusere på dem, der afviger fra normen. Her er der især fokus på heteronormen, men også normer for køn, etnicitet, funktionalitet m.m. indgår i denne undervisningsform. Selve ordet normkritik er skabt af svenske forskere og aktivister, og der arbejdes i praksis med dette begreb i flere organisationer 46 i Sverige under betegnelsen normkritisk pædagogik. I Danmark har Sex & Samfund også taget begrebet til sig, og de slår sig nu op på, at de arbejder bevidst ud fra dette begreb i udformningen af deres undervisningsmateriale og deres egen undervisning. 47 Også det nyere danske tiltag ung- til- yngre projektet Normstormerne arbejder ud fra dette begreb. 48 Vi er i dette speciale inspireret af den normkritiske tilgang og vil under afsnittet Metode forklare nærmere, hvordan vi vil gør brug af den normkritiske optik. 1.3 Opsummering I dette kapitel har vi fremlagt regler og rammer for Seksualundervisning på landets læreruddannelser. Kort sagt hvilke muligheder læreruddannelserne i Danmark har for at udbyde Seksualundervisning, og dermed også hvilke muligheder de studerende har for at ruste sig til at undervise i dette timeløse fag i grundskolen. Derudover har vi klarlagt, hvordan forskning i seksualundervisning i Danmark er et begrænset felt, og at den eksisterende forskning udelukkende fokuserer på faget i grundskolen. Der er altså ikke foretaget uafhængig forskning i seksualundervisning på landets læreruddannelser. Dette ser vi som en stor mangel, da det netop er læreruddannelserne, der skal uddanne de kommende lærere til at undervise i Seksualundervisning i grundskolen. I gennemgangen af den internationale forskning har vi set, hvordan seksualitet i skoleregi præsenteres som noget "risikabelt, hvilket medfører, at nydelse- og lystaspekterne ikke italesættes. Forskningen peger desuden på, at viden er en vigtig grundpille for, hvad det vil sige at være en god seksualunderviser. 46 Eksempelvis RFSL- Ungdom. 47 Sex og Samfund: Sex & Samfund anbefaler Web6. 48 Normstormerne er Et ung- til- yngre skoletilbud, der gennem normkritisk baseret undervisning har til formål at reducere mistrivsel og mobning relateret til køn og seksualitet. Web7. 19

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Den lille grønne om LGBT

Den lille grønne om LGBT Den lille grønne om LGBT Om kønsidentitet og seksuel orientering LGBT Danmark Indhold 1. To dimensioner 2. Kønsidentitet 3. Seksuel orientering 4. Ligebehandling 1. To dimensioner N V Ø S Et tankeeksperiment:

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Et skridt fremad. Materielle Time Alder C6 2x45 min 16-17. Nøgleord: Ligebehandling, identitet, LGBT, normer. Indhold

Et skridt fremad. Materielle Time Alder C6 2x45 min 16-17. Nøgleord: Ligebehandling, identitet, LGBT, normer. Indhold 1 Et skridt fremad Materielle Time Alder C6 2x45 min 16-17 Nøgleord: Ligebehandling, identitet, LGBT, normer Indhold En refleksionsøvelse, hvor eleverne skal forestille sig at være en anden person og derigennem

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Artiklen viser med udgangspunkt

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Lektiecaféen for de mange eller de få?

Lektiecaféen for de mange eller de få? Lektiecaféen for de mange eller de få? The lektiecafe for the many or the few? SAM-Bachelorprojekt 6. semester 2015 Skrevet af; Astrid Andrea Schultz (49692) Oliver Alexander Strube (49678) Sandra Springborg

Læs mere

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Af Mette Molbæk, lektor Denne artikel er skrevet på baggrund af et igangværende projekt; Pædagogen i skolen fritidslærer eller skolepædagog?, som griber

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Den skabende skole makers mindset FabLab Innovation, Odense d. 28/4 2014 Helle Munkholm Davidsen, ph.d. Centerleder Innovation og Entreprenørskab Forskning og innovation, UCL

Læs mere

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende Bilag 6: Sammenfatning af resultater fra spørgeskemaundersøgelse Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende Nedenstående er en sammenfatning af resultater fra en spørgeskemaundersøgelse,

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 11/12 Institution Handelsskkolen Silkeobrg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hhx Engelsk niveau

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

Sex det er når du boller

Sex det er når du boller Lunds universitet GNVK01Genusvetenskap: Kandidatkurs Centrum för Genusvetenskap Maj 2012 Vejleder: Lena Karlsson Sex det er når du boller Normer omkring køn og seksualitet i seksualundervisning Bacheloropgave

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER Læreruddannelsen i Aarhus Læreruddannelsen i Aarhus er landets største læreruddannelse og udbyder samtlige undervisningsfag. Udover et solidt fundament

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed i ældreplejen Om Kurset Etnisk mangfoldighed i ældreplejen Plads til forskellighed - etnisk mangfoldighed i ældreplejen er et kursus udviklet i samarbejde mellem

Læs mere

Homo, bi og trans i medierne

Homo, bi og trans i medierne 1 Homo, bi og trans i medierne Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer Indhold Eleverne bliver præsenteret for en analyse af repræsentationer af homo- og biseksuelle i ungdoms-tv, og skal derefter lave

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Indledning Vidensformer

Indledning Vidensformer Indledning Professionelt arbejde med mennesker er et offentligt anliggende. At være eksempelvis pædagog, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver eller jordemoder af profession indebærer af samme grund en

Læs mere

Økonomi og Socialfaglig sagsbehandling

Økonomi og Socialfaglig sagsbehandling Økonomi og Socialfaglig sagsbehandling Adjunkt i samfundsvidenskab Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Navn Navnesen Workshop 9: Vil anerkendelse af økonomi som en del af socialrådgiveres faglige

Læs mere

146 9SKOLEN I VIRKELIGHEDEN HELHEDS- Line Anne Roien Morten Emmerik Wøldike

146 9SKOLEN I VIRKELIGHEDEN HELHEDS- Line Anne Roien Morten Emmerik Wøldike 146 9SKOLEN I VIRKELIGHEDEN HELHEDS- ORIENTERet seksualundervisning Af Line Anne Roien Morten Emmerik Wøldike 9 / HELHEDSORIENTERet seksualundervisning 147 I Sex & Samfunds optik er der ingen tvivl om,

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

DIS: Insert. Amerikanske. Title of. Praktik Studerende. Presentation

DIS: Insert. Amerikanske. Title of. Praktik Studerende. Presentation DIS: Insert Amerikanske Title of Praktik Studerende Presentation HVEM ER DIS? DIS står for Danish Institute for Study Abroad. Det er en undervisningsorganisation i i for amerikanske k udvekslingsstuderende

Læs mere

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 Praktik omhandler (1) den praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

METODE OG KILDER 5 76

METODE OG KILDER 5 76 5 METODE OG KILDER 76 UDVÆLGELSE AF CASEKOMMUNER Kriterier for caseudvælgelsen Casekommunerne er udvalgt på baggrund af Interviews med nøglepersoner Interviews med andre casekommuner Desk research Kontakt

Læs mere

BILAG 2 - Interviewguide

BILAG 2 - Interviewguide BILAG 2 - Interviewguide Temaer Vi vil bygge interviewet op omkring tre overordnede temaer, som vil danne ramme om interviewet og som de enkelte spørgsmål kan indgå under. Disse temaer har til formål at

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV Marianne Graves Petersen Associate Professor Computer Science Dept, University of Aarhus Center for Interactive Spaces, mgraves@cs.au.dk Interaktionsdesign

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Nedenstående kurser er blevet godkendt som valgfag på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse.

Nedenstående kurser er blevet godkendt som valgfag på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse. Nedenstående kurser er blevet godkendt som valgfag på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse. Listen kan kun betragtes som vejledende, da godkendelsen af enkelte kurser i høj grad har været afhængig af

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Bilag 5: Frivillige kurser

Bilag 5: Frivillige kurser Bilag 5: Frivillige kurser Kursusbeskrivelse Skrivning og retorik... 2 Kursusbeskrivelse Færdselslære, inklusive førstehjælp... 4 Kursusbeskrivelse Sundheds- og seksualundervisning... 6 Kursusbeskrivelse

Læs mere

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Krogårdskolen Adresse Skoleager 1, 2670 Greve Webadresse: www.krogaaardskolen.dk Telefon: 43 97 31 35 Kontaktoplysning generelt: krogaardskolen@greve.dk

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig Doth Ernst Jacobsen og Henriette BETH Brigham GIVE IT SOME ENGlISH1 Hedwig Give It Some English I 2014 Doth Ernst Jacobsen og Henriette Beth Brigham og Forlaget Hedwig Sat med Calibri og Futura Grafisk

Læs mere

Fjernundervisningens bidrag til læring

Fjernundervisningens bidrag til læring Fjernundervisningens bidrag til læring FEM TING VI KAN L ÆRE FRA UNDERSØGELSER AF FJERNUNDERVISNING I DANMARK v/søren Jørgensen, pæd.råd. evidencenter Introduktion Formålet er at vise, hvad erfaringerne

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Seksualitet, køn og normer

Seksualitet, køn og normer C O P E N H A G E N G A Y & L E S B I A N FILMFESTIVAL 2 0 0 8 Seksualitet, køn og normer Et undervisningsmateriale af Karen Ewers, Bonnie Vittrup og Cecilie Nørgaard TIL LÆREREN Introduktion til Seksualitet,

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Fleksibilitet og balance

Fleksibilitet og balance Roskilde Universitet Fleksibilitet og balance Projekttitel: Fleksibilitet og balance Fag: Arbejdslivsstudier Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Studienr.: Projektets art Emma Kjeldsteen Nørgaard 49526

Læs mere

Resumé Denne afhandling handler om social differentiering og kulturel praksis i gymnasiet, og om gymnasielevernes arbejde med at finde sig til rette i gymnasiet. Om relationen mellem social klasse og uddannelse,

Læs mere

Re-design af Bøssehusets hjemmeside Webdesign og webkommunikation, F2012 Iben Kold Thomsen (hold 1) & Morten Mechlenborg Nørulf (hold 2)

Re-design af Bøssehusets hjemmeside Webdesign og webkommunikation, F2012 Iben Kold Thomsen (hold 1) & Morten Mechlenborg Nørulf (hold 2) Introduktion Vores eksamensprojekt er et re-design af Bøssehusets hjemmeside. Bøssehusets er et kulturhus for bøsser, lesbiske og transseksuelle personer beliggende på Christiania. Huset skaber rammerne

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Sundhed og seksualitet:

Sundhed og seksualitet: Sundhed og seksualitet: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne vurdere normer og rettigheder for krop, køn og seksualitet i et samfundsmæssigt perspektiv have

Læs mere

Indledning... 4 Specialets struktur...6

Indledning... 4 Specialets struktur...6 Abstract This master s thesis explores age norms in sex education in four Danish secondary schools. Utilizing discursive psychology, an analysis of four qualitative interviews with teachers is conducted,

Læs mere

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem?

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Børn, køn & identitet

Børn, køn & identitet Børn, køn & identitet - fokus på den enkeltes potentialer Udddannelses- og kønssociolog Cecilie Nørgaard 5. marts 2015 // Diakonhøjskolen Disposition Den aktuelle kontekst: Diakonhøjskolen Ny viden om

Læs mere

Gør ventetiden aktiv. 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland

Gør ventetiden aktiv. 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland Gør ventetiden aktiv 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland 1 6 ugers selvvalgt kompetenceudvikling der virker UCSJ udbyder

Læs mere

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Bilag 5: Frivillige kurser

Bilag 5: Frivillige kurser Bilag 5: Frivillige kurser Kursusbeskrivelse: Skrivning og retorik... 2 Kursusbeskrivelse: Færdselslære... 4 Kursusbeskrivelse: Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab... 6 Kursusbeskrivelse:

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder 3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder spil Mål At eleverne kan give eksempler på, hvordan rettigheder i forhold til krop, sundhed, seksualitet og privatliv kan bruges i børn og unges hverdag. At eleverne

Læs mere

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken?

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? - et forsknings- og udviklingsarbejde på Bork Havn Efterskole tyder på det! Helle Bundgaard Svendsen, lektor i dansk på læreruddannelsen

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Hjerneforsker: Musik er den faglige udviklings fundament

Hjerneforsker: Musik er den faglige udviklings fundament Hjerneforsker: Musik er den faglige udviklings fundament Musik er idræt for hjernen. Grundlaget for al faglig udvikling er to fag, og det er musik og idræt. Det kan dokumenteres, så det brager", sagde

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF - Are you searching for Udleveret Books? Now, you will be happy that at this time Udleveret PDF is available at our online library. With our complete

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag.

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Kære selvstuderende i: Psykologi B Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes i tidsrummet: 10-15 tirsdag og torsdag På mailadressen: btmo@kvuc.dk Eller

Læs mere