en undersøgelse af de lærerstuderendes forudsætninger for at kunne varetage faget i grundskolen

Transkript

1 Seksualundervisning på læreruddannelsen en undersøgelse af de lærerstuderendes forudsætninger for at kunne varetage faget i grundskolen Speciale i Kommunikation, Roskilde Universitet 2014 Stine Dyssel Engel (37742) og Tora Houe (37829) Vejleder: Sine Carlsen Afleveringsdato: Normalsider: 88 Fælles: s Stine: Tora:

2 Abstract This Master s Thesis is based on six individual qualitative interviews with the teachers responsible for Sex Education at six different teacher training institutions, as well as five observations of Sex Education at three teacher training institutions and one at Sex & Samfund. 1 We have through this empirical data identified some of the norms about gender and sexuality that affect the teacher education in Denmark. Through analyses and discussions of the heterosexual norm, we discovered that Sex Education in the teacher education programmes mostly focuses on the heterosexual pupils. In the society there is a tacit expectation that all pupils are heterosexual, thus the teaching is directed towards this sexual orientation. In connection with the heterosexual norm we discovered that gender norms also affect this education, for example through expectations as to how real girls and boys should be. We also found that the only gender identities referred to were boys and girls, which create a world exclusively consisting of cisgendered boys and girls. Another norm states that dealing with sexuality is something private, which means that it can be difficult to talk about, especially with children and young people. This affects the way that teachers think about Sexual Education ; all of our informants think that teaching Sex Education is both challenging and difficult. We investigated language affects the teaching process, and specifically how words can produce and reproduce gender and sexuality norms. Which reality do these specific words produce and reproduce? We discovered that the specific use of words to a great extent privilege the heterosexual and cisgendered. This heteronormativity is problematic when dealing with Sex Education, as it makes heterosexuality seem as the natural and "right" sexuality, and all other sexual orientations as different. Last but not least we examined what it means to be a professional sex education teacher, according to our informants. We also examined whether the external professional teachers teaching was different from the local teachers own teaching, looking specifically at the norms about gender and sexuality. Through our study, we found out that the norms about gender and sexuality is the same in the external "professional s" teaching as in the local teachers teaching. 1 Danish NGO Organisation. 1

3 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering...6 Kapitel 1: Problemfelt og forskningskontekst Læreruddannelsen Seksualundervisning på læreruddannelsen Underviser uden uddannelse Forskning i seksualundervisning Dansk forskning i seksualundervisning International forskning i seksualundervisning Opsummering...19 Kapitel 2: Metodisk fremgangsmåde Tilgang til specialet Videnskabsteoretisk ståsted Poststrukturalistisk og dekonstruerende tankesæt Den normkritiske pædagogik Socialkonstruktivistiske greb Empiri Interviews Forforståelser og interviewguide Selve interviewene Optagelse og transskription Observationer Udførsel af observationer Observationsform og dokumentation Analysestrategi Analysestruktur...29 Kapitel 3: Indledning til empiri Præsentation af læreruddannelser og interviewpersoner Præsentation af observationer Opsummering...33 Kapitel 4: Teori og Analyse Del 1: Strukturer og magtforhold indenfor læreruddannelsen Pierre Bourdieu

4 Felt Kapital Habitus Doxa Bourdieu og uddannelsessystemet Uddannelsessystemets autoritet Læreruddannelsens struktur Magtforhold i læreruddannelsen Symbolsk magt og symbolsk vold Pædagogisk handling Opsummering Del 2: Normer Fokus indenfor normer Introduktion af anvendt teori Judith Butler Performativitet Forståelse af køn Heteroseksuelle matrice Vores position i undersøgelsen Normer for køn og seksualitet Marginaliserende normer Uudtalte selvfølgeligheder Kønsnormen Kønsforskelle Opdeling af køn Forståelsen af køn Velfungerende eller inkluderende? Den heteroseksuelle norm Prævention Kondomer, kondomer og kondomer Mandekønnet i fokus Seksualitet Opsummering på normer for køn og seksualitet

5 4.2.9 Seksualundervisning er svært at undervise i Svært at tale om Børn som seksuelle væsener Følsomme emner Bange for at træde forkert Ingen facitliste Opsummering Del 3: Sprog Introduktion af anvendt teori Sproget som handling Sproget som magtkategori Sproghandlinger Konstaterende ytringer Sprog der performer bestemte kategorier for køn og seksualitet Sex og prævention Sprog der ekskluderer livsverdener Opsummering Del 4: Professionalisme Introduktion af anvendt teori Magt og professionalisme Nærhed vs. distance Forståelsesrammen i seksualundervisningen Sundhedsfaglig vs. pædagogisk faglig Forventninger og ansvar Opsummering...97 Kapitel 5: Opsamlende diskussion Normkritisk undervisning i praksis Hvordan kommunikerer vi uden sprog? Skal vi uddanne normkritiske seksualundervisningseksperter? Prioriteringen: viden eller formidling? Opsummering Kapitel 6: Konklusion Litteraturliste

6 Formidlingsartikel Redegørelse for artikel Bilag

7 Indledning og problemformulering Seksualundervisning har været obligatorisk i grundskolen siden 1970 og indgår i dag i det obligatoriske, såkaldt timeløse fag Sundheds- og Seksualundervisning og Familiekundskab. 2 Målet med faget er: at eleverne tilegner sig indsigt i vilkår og værdier, der påvirker sundhed, seksualitet og familieliv. Eleverne skal opnå forståelse af den betydning, seksualitet og familieliv har for sundhed, samt af samspillet mellem sundhed og miljø. 3 Da undervisningen endvidere skal knyttes til elevernes egne oplevelser, erfaringer og begreber 4, skal den altså også være med til at sikre, at eleverne får et ansvarligt, sundt og godt seksualliv, samt bidrage til, at eleverne udvikler forudsætninger for, at de i fællesskab med andre og hver for sig kan tage kritisk stilling og handle for at fremme egen og andres sundhed. 5 Undervisningen har altså ændret sig gennem tiden fra oplysning og advarsel om forplantning hvor spørgsmålet om præventionsmidler skulle berøres kort og uden unødige detaljer 6 til i dag at vægte den enkelte elevs seksualitet, identitet og livsglæde. 7 Den danske grundskole er en platform for læring og dannelse. Det er her, eleverne lærer, hvordan man læser, regner osv., men det er også her, at de lærer, hvordan man begår sig i samfundet og dermed bliver en dannet, demokratisk og ansvarsfuld samfundsborger. Grundskolen handler altså ikke kun om faglig læring, men også i høj grad om dannelse og opdragelse. Derudover fremstilles den danske grundskole som rummelig og inkluderende. Grundskolen er for alle, og der skal være plads til alle. Inklusion er i denne forbindelse blevet et buzzword, og nu skal eksempelvis elever med særlige behov aktivt inkluderes i de almindelige klasser. Siden 2007 har det været obligatorisk på læreruddannelserne at udbyde kurser i Seksualundervisning, men det er et frivilligt fag, som de studerende kan vælge udover deres resterende fag. Det er ikke muligt at specialisere sig i faget, som man fx kan (og skal) i fag 2 Undervisningsministeriets: Fælles Mål 2009 Web1. 3 Ibid. 4 Ibid. 5 Ibid. 6 Den store Danske - Gyldendals åbne encyklopædi: Seksualundervisning Web9. 7 Undervisningsministeriet: Fælles Mål 2009 Web1. 6

8 som dansk eller matematik såvel som i hjemkundskab eller sløjd. Det vil sige, at der er en høj sandsynlighed for, at lærere, der underviser i Seksualundervisning, ikke selv har modtaget undervisning i faget. Vi vil i dette speciale undersøge, hvordan lærerstuderende på læreruddannelserne i Danmark klædes på til at undervise i og varetage faget Seksualundervisning i grundskolen samt se nærmere på indholdet og omfanget af den undervisning, de modtager. Hvordan håndterer de forskellige læreruddannelser dette timeløse fag? Hvilke virkelighedsopfattelser præsenteres gennem undervisningen, og hvordan kommer disse til udtryk gennem normer for køn og seksualitet? Hvad vil det sige at være en professionel seksualunderviser? Dette leder os frem til følgende problemformulering: Vi har i specialet arbejdet ud fra den oplevelse, at Seksualundervisning i grundskolen fastholder en bestemt forståelse af køn og seksualitet. I dette speciale forsøger vi gennem interviews og observationer på læreruddannelser i Danmark, at identificere nogle af de normer for køn og seksualitet, der påvirker seksualundervisningen, for at få et billede af, hvordan nyuddannede lærere klædes på til at undervise i faget Seksualundervisning i grundskolen. Vi går dernæst sprognært til værks, for at se på den sprogbrug som faciliterer seksualundervisningen på læreruddannelsen, og hvordan denne er med til at reproducere normer for køn og seksualitet, samt hvilke virkelighedsopfattelser der fremstilles gennem bestemte ordvalg. Vi vil desuden, gennem vores empiri, undersøge hvad det ifølge vores interviewpersoner vil sige, at være en professionel seksualunderviser, samt om der ved brug af eksterne professionelle undervisere finder en inkluderende undervisning sted ift. køn og seksualitet. Vores tilgang til problemformuleringen er kvalitativ og tager udgangspunkt i seks individuelle interviews med de ansvarlige for seksualundervisning på seks forskellige læreruddannelsessteder i hele Danmark. Vi supplerer derudover med fem observationer af seksualundervisning foretaget på tre forskellige læreruddannelsessteder, samt med én observation af seksualundervisningen af en 8. klasse. Med udgangspunkt i den samlede empiri ønsker vi i dette speciale at undersøge ovenstående felt, med et særligt fokus på 7

9 hvilken betydning normer for køn og seksualitet har for den viden, der videregives og kommunikeres på læreruddannelsen i Danmark. Der er endnu ikke foretaget nogen forskning omkring Seksualundervisning på læreruddannelserne i Danmark, og der findes derfor ingen viden om, hvordan kommende lærere klædes på til at undervise i og varetage dette fag. Varetagelsen af faget i grundskolen har en afgørende betydning for kvaliteten af undervisningen, om hvilken der har været meget diskussion og kritik blandt politikere såvel som i medierne. Ved at afdække det felt, der går forud for varetagelsen af faget i grundskolerne, dvs. at se nærmere på de kompetencer, læreruddannelsen giver de lærerstuderende, mener vi at vi kan være med til at bidrage med nyttig og relevant viden inden for området. 8

10 Kapitel 1: Problemfelt og forskningskontekst I dette kapitel vil vi give et indblik i læreruddannelsen som institution, og diskutere rammerne for seksualundervisning indenfor denne uddannelse. Dernæst vil vi give et indblik i den forskning, der er foretaget indenfor feltet, og placere vores speciale, som netop tager udgangspunkt i læreruddannelserne, i denne kontekst. 1.1 Læreruddannelsen Læreruddannelsen i Danmark er en fireårige professionsbachelor, som uddanner grundskolelærere. Der findes i alt 17 læreruddannelsesinstitutioner i Danmark, som er fordelt på Danmarks syv Professionshøjskoler/University Colleges: Professionshøjskolen UCC - University College Capital Professionshøjskolen Metropol - Metropolitan University College University College Sjælland - University College Zealand University College Lillebælt - University College Lillebaelt University College Syddanmark - University College South Denmark VIA University College University College Nordjylland - University College of Northern Denmark Flere af disse syv læreruddannelsesinstitutioner har desuden flere læreruddannelsessteder fordelt i deres område; fx består University College Nordjylland både af en læreruddannelse i Hjørring og i Aalborg, og University College Sjælland består af læreruddannelser i både Holbæk, Roskilde og Vordingborg. De i alt 17 uddannelsessteder under de syv Professionshøjskoler/University Colleges er altså fordelt i hele landet. 8 Den 1. juni 2013 trådte den nye læreruddannelse i kraft, og der udkom en ny bekendtgørelse for læreruddannelsen i Danmark. I denne fremgår det, at uddannelsen nu består af følgende fire dele: Lærernes grundfaglighed (60-80 ECTS- point) 8 Danmarks Lærerforening: Uddannelsesmuligheder Læreruddannelsen - Web2. 9

11 Undervisningsfag ( ECTS- point) Praktik (30 ECTS- point) Bachelorprojekt (10-20 ECTS- point). 9 Derudover skal de studerende tilbydes følgende frivillige kurser: Færdselslære inklusive førstehjælp Sundheds- og Seksualundervisning og Familiekundskab Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering Det praktisk- musiske fagområde Skrivning og retorik. Disse frivillige kurser giver ikke ECTS- point, men de kræver, at de studerende har deltaget aktivt i kurset for, at de kan bestå dem og få kursusbevis herpå. Kurserne går under navnet KAN- SKAL kurser, da eleverne kan tage dem, mens læreruddannelserne skal udbyde dem. Gennem specialet benytter vi os både af betegnelsen kursus og betegnelse fag når vi omtaler seksualundervisning. Dette gør vi da Sundheds- og Seksualundervisning og Familiekundskab italesættes som et timeløst fag i fælles mål 10 men samtidig bliver omtalt som et frivilligt kursus Seksualundervisning på læreruddannelsen Som tidligere nævnt har det været obligatorisk at udbyde Seksualundervisning på læreruddannelsen, under betegnelsen Sundheds- og Seksualundervisning og Familiekundskab, siden Formålet med kurset er, at den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i Sundheds-, Seksualundervisning og Familiekundskab. 11 Der er ingen faste rammer for kurset med hensyn til varighed, hvilket vil sige, at det er op til den enkelte læreruddannelse at fastsætte rammerne for kurset. Der er heller ingen faste rammer for, hvad undervisningen skal indeholde, men i bekendtgørelsen står der, at undervisningen 9 Retsinformation: Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen - Web3. 10 Web1. 11 Bilag 5 i bekendtgørelsen - Web3. 10

12 omhandler livsstil, levevilkår, eksistentielle spørgsmål og værdier i grundskolens undervisning. 12 Derudover fremgår der i bekendtgørelsen flere Videns- og Færdighedsmål, som de studerende skal tilegne sig gennem denne undervisning. Under Vidensmål står der bland andet: Den studerende har viden om udvikling fra barn til voksen, drenge- og pigeroller samt fysiske og psykiske forandringer i puberteten og identitetsdannelsen, herunder seksuel orientering. 13 Under Færdighedsmål står der blandt andet: Den studerende kan lede diskussioner vedrørende sundhed og seksualitet med respekt for elevers forforståelse, mangfoldighed og forskellige værdier. 14 Hvordan underviserne på læreruddannelserne former undervisningen, så de studerende tilegner sig disse færdigheder, er op til den enkelte læreruddannelse og/eller den enkelte ansvarlige. Der er lavet flere tiltag med det formål at hjælpe lærere, der skal undervise i seksualundervisning i grundskolen. 15 På Undervisningsministeriets hjemmeside er der eksempelvis lavet en publikation til download, der hedder Inspiration til bedre seksualundervisning i grundskolen. 16 I indledningen skriver Børne- og Undervisningsminister Christine Antorini, at international forskning viser, at obligatorisk sundhedsfremmende undervisning i skolen: er den rette strategi, hvis man ønsker at skabe sundhedsfremmende ændringer for børn og unge. Samtidig peger erfaringer på, at en målrettet prioritering og kvalificeret tilrettelæggelse af seksualundervisningen har potentialer til at mindske både mobning og diskrimination og dermed fremme trivslen blandt børn og unge Ibid. 13 Ibid. 14 Ibid. 15 Fx Bedreseksualundervisning.dk, Sexogsamfund.dk, Læseplan for seksualundervisning i Holstebro kommune - Web4. 16 Undervisningsministeriet: Inspiration til bedre seksualundervisning i folkeskolen Web5. 17 Ibid., s

13 Publikationen skal ses som en inspiration til at tilrettelægge bedre seksualundervisning i grundskolen. Det er dog stadig op til de enkelte grundskoler/kommuner, hvordan de vælger at håndtere dette obligatoriske, men timeløse fag, der ifølge Antorini har potentialer til at mindske både mobning og diskrimination og dermed fremme trivslen blandt børn og unge. 18 Der er ikke lavet noget undervisningsmateriale rettet mod Seksualundervisning på læreruddannelsen. Det vil altså sige, at underviserne på læreruddannelserne selv må være opsøgende for at finde materiale til faget. Derudover er det materiale, de kan finde, rettet mod undervisning af børn i grundskolen, og de må derfor selv vurdere, hvordan det passer til deres undervisning på læreruddannelsen. Hertil skal det tilføjes, at det har en afgørende betydning for kurset, både når det kommer til omfang samt underviserens forberedelsestid, at det er et KAN- SKAL kursus og ikke et linjefag som eksempelvis Dansk eller Sløjd. Der er ikke fra Folketinget afsat hverken timer eller penge til at varetage kurset, hvorfor det er op til den enkelte læreruddannelse, at prioritere kursets omfang og underviserens forberedelsestid. Underviserne får kort sagt mindre tid til at forberede dette kursus, da det er et KAN- SKAL- kursus og derfor ikke prioriteres lige så højt som linjefag. Underviserne får altså mindre tid til at forberede kurset, samtidig med at de ikke kan søge kvalificeret hjælp via lærebøger eller andet udviklet undervisningsmateriale, hvilket de fx kan med deres linjefag Underviser uden uddannelse Der er ligeledes ingen faste regler for, hvem der må undervise i Seksualundervisning, hverken i grundskolen eller på læreruddannelserne. Det vil altså sige, at det ikke er et krav, at du som underviser i Seksualundervisning er uddannet i faget, hvilket det fx er i samtlige linjefag. Der er eksempelvis ingen af vores seks interviewpersoner, der har modtaget undervisning i seksualundervisning udover den, de selv modtog i grundskolen, hvilken de til gengæld alle beskriver meget deltaljeret og med gru. Fx Stefan fra Læreruddannelse 1 (LU1): 18 Ibid. 12

14 det foregik på den måde, at der var et kæmpe auditorium, og så ( ) alle 7. klasserne var sådan bænket i det her auditorium. Så var der en hvidkitlet, og det er virkelig, og det er sandt, ik os? Det er den der karikatur af en seksualunderviser, så var der en hvidkitlet læge, skolelægen, nede i bunden af det der auditorium, og han pegede med sin pegepind på mandens og kvindens kønsorganer og... og så holdt han foredrag, og der var jo en fnisen og en jeg- ved- ikke- hvad, og så blev han vred på et tidspunkt, så smed han pegepinden: hvis ikke I holder mund, så bliver i smidt hjem eller smidt ud af det her lokale. Ingen fnisen! ( ) Og så havde vi så også vores egen klasselærer, som også var meget genert, og han sagde: I må gerne skrive sedler, små sedler, og så sende op til mig. Og så da de havde ( ) rullet dem ud, sagde han: Arrhh, det tror jeg, det er vist ik, det er I vist ikke gamle nok til endnu, tror jeg, at han sagde 19 Og Birgitte fra Læreruddannelse 2 (LU2): Jamen det, det var helt tydeligt, at i min skoletid, der var det biologilæreren, han var sat til det, og det var en indremissionsk biologilærer, og så kan i jo nok forestille jer, hvordan han så på sådan noget som andre former for seksualitet, så det 20 At interviewpersonerne selv husker den undervisning, de modtog i grundskolen, så tydeligt, siger noget om, at denne undervisning er noget, der påvirker os som mennesker og derfor sætter sig fast. Der findes ikke en uddannelse, som uddanner dig til at undervise i Seksualundervisning på læreruddannelsen i Danmark. Du kan ikke være uddannet til at undervise i Seksualundervisning på læreruddannelsen, ligesom du kan i linjefag, dansk såvel som sløjd. Der er ligeledes heller ingen krav til din kunnen som underviser for at undervise i Seksualundervisning. Du kan som lærerstuderende tage et kursus i Seksualundervisning på din læreruddannelse. I vores empiri kan vi se, at dette KAN- SKAL kursus oftest ligger som et kursus, man kunne tage på kun ét af uddannelsens år, fx på 2. år. Derudover ligger det ofte enten efter studietid, dvs. ved en tiden, i sommerferien før skoleåret går i gang, eller om morgenen på tværs af andre fag. 19 Læreruddannelse 1, Bilag 1 s Læreruddannelse 2, Bilag 2 s

15 Da det er op til den enkelte ansvarlige for kurset, at udforme indholdet af undervisningen og finde materiale hertil, kan man ikke sige, at de får megen hjælp til tilrettelæggelsen og gennemførelsen af denne. Rammerne for Seksualundervisning på læreruddannelserne i Danmark er altså både løse og ukonkrete, hvilket medfører, at ansvaret for undervisningen bliver lagt hos den enkelte læreruddannelse og hos den, der underviser i eller har ansvaret for kurset. Det eneste krav fra bekendtgørelsens side er, at kurset skal udbydes til de studerende om de vælger at tage kurset, er op til dem selv. Det er altså ikke muligt at kvalitetssikre seksualundervisningen i Danmark, hverken på læreruddannelserne eller grundskolerne, med det system, vi har i dag. 1.2 Forskning i seksualundervisning I det følgende vil vi give et indblik i den eksisterende forskning inden for feltet seksualundervisning, først i en dansk kontekst og herefter i en international kontekst Dansk forskning i seksualundervisning Forskningen i seksualundervisning i Danmark er temmelig begrænset og består af undersøgelser foretaget af NGO er (som Sex & Samfund) 21 og af rapporter fra forskellige myndigheder (eksempelvis Sundhedsstyrelsen). Rapporterne fra myndighederne er typisk landsdækkende, kvantitative undersøgelser omhandlende unges viden, holdninger og adfærd i forhold til seksualitet. 22 Disse rapporter har et sundhedsforebyggende fokus og handler derfor ikke nødvendigvis om seksualundervisning, men i stedet om, hvordan man kan lave en forebyggende indsats i forhold til prævention, kønssygdomme og uønsket graviditet. 23 NGO ernes undersøgelser har til formål at påvise, at deres tiltag virker, og at der derfor forsat er behov for flere midler til deres arbejde. Her skal det samtidigt tilføjes, at de undersøgelser, der er foretaget, alle tager udgangspunkt i grundskolen. Der findes en del studenterrapporter om Seksualundervisning i grundskolen, men ingen om Seksualundervisning på læreruddannelserne. Flere rapporter 24 viser, at 21 Sex og Samfund: Undersøgelse af Seksualundervisning i grundskolen Sundhedsstyrelsen: Ung åriges seksualitet - viden, holdninger og adfærd. 23 Ibid. 24 Se litteraturliste Studenterrapporter. 14

16 Seksualundervisning i den danske grundskole er heteronormativ 25 og dermed ekskluderende for individer med andre seksuelle orienteringer end den heteroseksuelle. En relevant diskussion i en dansk kontekst er diskussionen om, hvad seksualundervisningen skal indeholde. Inden for de sidste par år, og især inden for det sidste år, har der i medierne været megen diskussion om, hvorvidt der skulle undervises i andre seksuelle orienteringer end den heteroseksuelle. I Odense Kommune har dette fx været omdiskuteret, efter Socialdemokraterne foreslog, at der skulle undervises i homoseksualitet i kommunens grundskoler. 26 Også i Københavns Kommune bliver der lavet tiltag, og flere steder i de skrevne medier kan man se overskrifter som Københavns Kommune giver grundskoler en halv million om året til at lære de ældste om homo-, bi- og transseksualitet. 27 Tiltaget i Odense skabte stor debat, da to løsgængere var stærkt imod: ( )Enhedslistens byrådskandidat Dahir Jama Roobleh kaldte forslaget en katastrofe. 28 På trods af uenigheden omkring, hvad seksualundervisning bør indeholde, blev forslaget i Odense Kommune dog vedtaget, og de to løsgængere blev stærkt kritiseret. LGBT- Danmark 29 og World Outgames 30 fik i 2009 gennem analyseinstituttet CASA fortaget en undersøgelse af LGBT- personers levevilkår. Denne undersøgelse antyder at der er behov for en sådan undervisning. Undersøgelsen konkluderede: ( ) at unge LGBT- personer mellem 16 og 29 år har oplevet mere angst, nervøsitet og uro end jævnaldrende heteroseksuelle personer resultater, der ligner svenske og norske undersøgelser. 31 LGBT- Danmark og Sex & Samfund m.fl. mener derfor, at Undervisningsministeriet bør gøre det obligatorisk i hele landet, at der skal undervises i seksualitet, herunder LGBT- emner Heteronormativ bygger på en antagelse om at alle som udgangspunkt er heteroseksuelle og det at være heteroseksuel derfor er det rigtige og naturlige. Dette medfører at dem som ikke er heteroseksuelle er afvigere og unormale. 26 Ritzau: Homoseksualitet kommer på skoleskemaet i Odense, Politiken d. 3. sep Web Korsgaard, Kristine: Flere børn skal lære om homoseksualitet, Politikken d. 1. jan Web Web Landsforeningen for Bøsser, Lesbiske, Biseksuelle og Transpersoner. 30 International sports og kulturbegivenhed for LGBT- personer. 31 Yde, Katrine Hornstrup: Forening vil have trans- og homoseksualitet i undervisningen, Information d. 5. okt Web Ibid. 15

17 Den forskning, der er foretaget i seksualundervisning tager således udelukkende udgangspunkt i grundskolen, og der er altså ikke foretaget uafhængige kvalitative undersøgelser af seksualundervisning på læreruddannelserne i Danmark International forskning i seksualundervisning Den internationale forskning i seksualundervisning tager ligeledes udgangspunkt i grundskolen. Forskningen er primært på engelsk, da det meste forskning indenfor feltet er fra Australien, New Zealand, USA og England. I denne forskning ser man skolen som en institution, hvor der produceres og reproduceres diskurser, som regulerer identiteter og adfærd. 33 I forskningen indgår diskussioner af Abstinence Only Until Marriage vs. Comprehensive Sex Education. 34 Abstinence Only Until Marriage er en kristen tilgang, hvor der undervises i afholdenhed indtil man er gift vel at mærke heteroseksuelt gift. Man undgår i denne undervisningstilgang at tale om prævention, da man ikke finder det nødvendigt, når nu eleverne undervises i afholdenhed indtil efter giftermål. Undervisningsformen er udbredt i USA og kritiseres og diskuteres både i USA og andre lande. Kritikken går på, hvad også mange undersøgelser viser, at denne form for seksualundervisningen er ineffektiv i forhold til uønsket graviditet og kønssygdomme. 35 Derudover kritiseres tilgangen for dens religiøse seksualmoral og i samme øjemed for at være heteronormativ. 36 I modsætning til denne undervisningsform står Comprehensive Sex Education. Her undervises der blandt andet i seksualitet, krop og køn, og målet er, at eleverne skal kunne overføre deres viden til praksis. Denne undervisningstilgang ligner undervisningsministeriets formulering af seksualundervisningen, og det er således også den tilgang, der er lovpligtig i Danmark, og som er udgangspunktet for denne undersøgelse. Meget forskning inden for seksualundervisning peger på, at seksualitet i skoleregi italesættes som noget risikabelt : 33 Allen, L. et al: Who s afraid of sex at school? The politics of researching culture, religion and sexuality at school, International Journal of Research & Method in Education, Routledge Publishing 2012, s Allen, L.: Young People and Sexuality Education. Rethinking Key Debates, Palgrave Macmillan, England Alford, Sue: Abstinence- Only- Until- Marriage Programs: Ineffective, Unethical, and Poor Public Health I Advocates for Youth, July 2007 og Allen Allen 2011, s

18 When discourses of risk intersect with sexuality at school, students are paradoxically constituted as at risk of negative consequences of sexual activity and a risk to themselves and others. One mechanism by which this positioning occurs is through the sexuality education curriculum where discourses of danger warn students not to have sex (i.e. they are at risk of negative consequences) and to use a condom if they do (otherwise they are a risk to themselves/other). 37 I forskningen kritiseres dette fokus på seksualitetens negative og risikofyldte sider for at udelukke nydelses- og lystaspekter: Embracing student sexuality as something positive and life- enhancing is not an option in the context. 38 Spørgsmålet om, hvad en god seksualunderviser er, tages delvist op i denne forskning, og der peges på at: The socially constituted nature of sexuality as private, sensitive and dangerous demands a teacher who is comfortable with a highly controversial subject as well as their own sexual identity. 39 Der peges på, at forholdet mellem lærer og elev (læreren som autoritet og eleven, der skal tage ved lære) bliver udfordret i seksualundervisning, da emnerne i denne undervisning positionerer lærer og elever på måder, som kan forstyrrer forholdet mellem dem. Dette kan have en stor betydning for undervisningens udfald: How sexuality educators manage this relationship through presentation of self, engagement with pupils and general classroom organisation is a critical factor for programme success. 40 Således bliver diskussionen om, hvad en god seksualunderviser er, til spørgsmålet om, hvad der fungerer bedst i konteksten seksualundervisning: ung-til-ung (peer- led) undervisning eller voksen-til-ung (adult- led) undervisning. Ung- til- ung undervisningens fordel er, at underviser og elever er mere ligeværdige, og at undervisningen derfor bliver mere relevant 37 Allen 2012, s Allen 2014, s. 43; Moore, S. E. H.: Controlling passion? A review of recent developments in British sex education, Health, Risk & Society, Vol. 14, No. 1, pp , Routledge Publishing Allen, L.: It s not who they are it s what they are like: re- conceptualising sexuality education s best educator debate, Sex Education, Vol. 9, No. 1, pp , Routledge Publishing 2009, s Ibid. 17

19 og interessant for eleverne. 41 Forskning i voksen- til- ung undervisning viser, at elever beskriver denne undervisning som moralprædikende og fordomsfuld, hvor underviseren er flov og pinlig berørt over at give deltaljeret information og samtidig har problemer med at kontrollere elever, der forstyrrer undervisningen. Denne beskrivelse afspejler resultater fra forskning, der tager udgangspunkt i lærernes perspektiv, hvor der er udbredte frustrationer over at være ill- equipped for the challenges of teaching this subject. 42 Sex & Samfunds undersøgelse fra 2012 har lignende resultater, og lærerne tilkendegiver her, at de oplever at have manglende kvalifikationer, og synes, at seksualundervisning er et svært emne at undervise i. 43 Forskningen i, hvad en god seksualunderviser er, viser, at eleverne lægger stor vægt på, at deres underviser er vidende det gælder i begge kategorier (Ung- til- ung og Voksen- til- ung). Det vil altså, ifølge disse undersøgelser, sige, at viden er afgørende for at være en god seksualunderviser. Inden for feltet seksualundervisning er der de seneste år blevet lavet en del forskning med et poststrukturalistisk og queer- feministisk 44 teoretisk perspektiv. Denne forskning har med kritisk blik fokus på, hvordan både sociale og kulturelle normer påvirker vores forståelsesramme og handlingsmuligheder. Konklusionerne i disse undersøgelser peger på, at det er et problem, at seksualundervisningen gennemgående er heteronormativ, da denne form for undervisning er både ekskluderende og marginaliserende overfor individer med andre seksuelle orienteringer end den heteroseksuelle. 45 I Sverige og Norge er der blevet lavet en del forskning, som har taget denne problemstilling op, og undervisningsperspektivet normkritisk undervisning har i denne forbindelse vundet indpas. Denne form for undervisning fokuserer på normer og på, hvordan disse påvirker 41 Ibid., s Ibid. 43 Sex og Samfund: Undersøgelse af Seksualundervisning i grundskolen Queerfeminisme er en politiks strømning som kombinerer feminisme og queerteori. Queerteori bruges som en teori om seksualitet og normalitet hvor tilgangsvinklen indebærer at kategorien køn og seksualitet ikke føres tilbage til postulerende naturlige forskelle på kvinder og mænd. (Rosenberg, T.: Queerfeministisk Agenda, Stockholm: Bokforlaget Atlas 2007, s. 20.) 45 Røthing, Å. & Svendson, S. H. B.: Seksualitet i skolen. Perspektiver på undervisning, Cappelen Akademisk Forlag 2009, s samt Bromseth, J. & Darj, F.: Normkritisk pedagogik. Makt, lärande och strategier för förändring (Uppsala: Centrum för genusvetenskap, Uppsala Universitet 2010), s

20 vores måde at se og forstå verden på, i stedet for at fokusere på dem, der afviger fra normen. Her er der især fokus på heteronormen, men også normer for køn, etnicitet, funktionalitet m.m. indgår i denne undervisningsform. Selve ordet normkritik er skabt af svenske forskere og aktivister, og der arbejdes i praksis med dette begreb i flere organisationer 46 i Sverige under betegnelsen normkritisk pædagogik. I Danmark har Sex & Samfund også taget begrebet til sig, og de slår sig nu op på, at de arbejder bevidst ud fra dette begreb i udformningen af deres undervisningsmateriale og deres egen undervisning. 47 Også det nyere danske tiltag ung- til- yngre projektet Normstormerne arbejder ud fra dette begreb. 48 Vi er i dette speciale inspireret af den normkritiske tilgang og vil under afsnittet Metode forklare nærmere, hvordan vi vil gør brug af den normkritiske optik. 1.3 Opsummering I dette kapitel har vi fremlagt regler og rammer for Seksualundervisning på landets læreruddannelser. Kort sagt hvilke muligheder læreruddannelserne i Danmark har for at udbyde Seksualundervisning, og dermed også hvilke muligheder de studerende har for at ruste sig til at undervise i dette timeløse fag i grundskolen. Derudover har vi klarlagt, hvordan forskning i seksualundervisning i Danmark er et begrænset felt, og at den eksisterende forskning udelukkende fokuserer på faget i grundskolen. Der er altså ikke foretaget uafhængig forskning i seksualundervisning på landets læreruddannelser. Dette ser vi som en stor mangel, da det netop er læreruddannelserne, der skal uddanne de kommende lærere til at undervise i Seksualundervisning i grundskolen. I gennemgangen af den internationale forskning har vi set, hvordan seksualitet i skoleregi præsenteres som noget "risikabelt, hvilket medfører, at nydelse- og lystaspekterne ikke italesættes. Forskningen peger desuden på, at viden er en vigtig grundpille for, hvad det vil sige at være en god seksualunderviser. 46 Eksempelvis RFSL- Ungdom. 47 Sex og Samfund: Sex & Samfund anbefaler Web6. 48 Normstormerne er Et ung- til- yngre skoletilbud, der gennem normkritisk baseret undervisning har til formål at reducere mistrivsel og mobning relateret til køn og seksualitet. Web7. 19