Serviceplan 2020 TIL POLITISK BEHANDLING

Transkript

1 TIL POLITISK BEHANDLING Serviceplan 2020 Udfordringsbillede 2020 Scenarier for eventuelle tilpasningstiltag Udviklingsinitiativer (Udarbejdes ifm. Politisk behandling) Kommunikation og Dialog (Udarbejdes ifm. Politisk behandling) Januar 2014

2 Indhold Introduktion Revideret demografi og økonomisk udfordring Scenarieudvikling og elementer Børn og undervisning Social og sundhed Beskæftigelse Natur og miljø Tværgående Udviklingsinitiativer (Udarbejdes ifm. Politisk behandling) Kommunikation og dialog (Udarbejdes ifm. Politisk behandling) Afslutning Appendiks 2

3 Baggrund BAGGRUND Morsø Kommunalbestyrelse besluttede i foråret 2013, at Topledelsen skulle igangsætte et analyse- og udviklingsarbejde via Serviceplan 2020-projektet. Serviceplan 2020 er et bidrag til at styrke strategisk fokus på kommunens udfordringer til brug for dialogen mellem Kommunalbestyrelsen, erhvervslivet og borgerne med henblik på koordination af opfattelserne af Morsø Kommunes markante udfordringsbillede. Serviceplan 2020 er også et stærkt analysegrundlag til brug for den ny Morsø Kommunalbestyrelses udpegning af strategiske pejlemærker og fastlæggelse af konkrete løsningsmuligheder for at sikre en bæredygtig og attraktiv bosætnings- og erhvervskommune i et 2020-perspektiv. Økonomien i Morsø Kommune har igennem de senere år været under et voksende pres som konsekvens af både strukturelle og demografiske udfordringer. Kommunen har dels sat fokus på de positive muligheder for erhvervsvækst og tiltrækning af nye borgere og samtidig søgt at imødegå udfordringerne gennem et konstant og vedholdende fokus på effektiviseringer og nytænkning i forhold til serviceleverancen. Dette afspejles i nøgletallene, hvor kommunens udgifter til bl.a. ældreomsorg, folkeskole og børnepasning er tilpasset pr. enhed de sidste tre år*. Dette udviklings- og tilpasningsarbejde til trods, vil det også fremover være en voksende udfordring at skabe sammenhæng mellem en balanceret økonomi og service til borgerne. Som den absolut største udfordring ses demografien, hvor Morsø Kommune i løbet af de kommende 8-10 år forventes at miste ca. ti procent af befolkningsgrundlaget. Morsø Kommune mister minimum 5 mio. kr. i indtægter pr.100 fraflyttede borgere. *Kilde: de kommunale nøgletal faste priser noegletal.dk 3

4 Baggrund BAGGRUND FORTSAT Foruden demografien, er kommunen udfordret af, at borgerne generelt har et lavere uddannelsesniveau end borgere i både regionen samt landet som helhed. Dette har en naturlig afsmittende effekt på beskatningsgrundlaget pr. indbygger, der ligeledes er lavere end gennemsnittet for regionen og landet. Et fælles politisk og erhvervsfokus på at hæve uddannelsesniveauet i arbejdskraftstyrken på Mors er endvidere af afgørende betydning for succes med at skabe en større andel af vidensarbejdspladser på Mors, og dermed udvikling af konkurrencedygtige arbejdspladser, innovativ erhvervsvækst og fastholdelse af befolkningsgrundlaget. Endeligt udfordres den økonomiske balance af, at Morsø Kommune har markant højere udgifter til borgere på offentlig forsørgelse end landsgennemsnittet. På baggrund af det omfattende udfordringsbillede, behovet for tilpasning til demografien samt et betydeligt fokus på bosætning, har Morsø Kommune indgået aftale med Implement Consulting Group om bistand til udarbejdelse af en Serviceplan 2020, der opstiller og illustrerer mulige udviklingsveje og løsninger både til sikring af et passende serviceniveau og en balanceret økonomi. Samarbejdet mellem Morsø Kommune og Implement skal sikre to vigtige elementer: At der udarbejdes et velfunderet og skarpt bud på, hvordan den økonomiske udfordring vil se ud i 2020 baseret på den demografiske udvikling. At der genereres løsningsmodeller, for hvilke der også laves konsekvensberegninger, som kan understøtte den politiske debat og beslutningsproces vedrørende den fremtidige service i kommunen. Serviceplan 2020 udarbejdes igennem tre faser, hvoraf de to første gennemføres af administrationen. Tredje fase, der uddyber løsninger og fastlægger implementeringen, foregår på politisk niveau i Kommunalbestyrelsen og udvalg. Som resultat af tredje fase tre vil der kunne udarbejdes en egentlig politisk fastlagt Serviceplan 2020, der beskriver løsninger og detaljerer, hvilke tiltag Kommunalbestyrelsen igangsætter i 2014 og fremefter for at løse udfordringerne. *Kilde: de kommunale nøgletal faste priser noegletal.dk 4

5 Introduktion til materialet Dette materiale er udarbejdet til Kommunalbestyrelsen på baggrund af den administrative proces med identifikation samt konsekvensberegning af løsningselementer. Materialet indeholder to elementer: En økonomisk fremskrivning, der viser den økonomiske udfordring i 2020, samt forslag til, hvilke elementer der kan bringes i spil for at løse den udfordring. Materialet indeholder, foruden administrationens anbefalinger til videre arbejde med de enkelte elementer, også Implements overordnede anbefalinger til, hvorledes materialet kan anvendes til understøttelse af den politiske beslutningsproces vedrørende fremtidens Morsø. På baggrund af de kommunalpolitiske drøftelser bør der i sidste ende udarbejdes en Serviceplan 2020, der på tværs af velfærdsområderne detaljerer løsninger, som kan sikre en økonomisk bæredygtig kommune i Udfordringsbillede Løsningselementer Politisk proces Udestående Beslutning om retning samt beskrivelse af Serviceplan

6 Indhold Introduktion Revideret demografi og økonomisk udfordring Scenarieudvikling og elementer Børn og undervisning Social og sundhed Beskæftigelse Natur og miljø Tværgående Udviklingsinitiativer (Udarbejdes ifm. Politisk behandling) Kommunikation og dialog (Udarbejdes ifm. Politisk behandling) Afslutning Appendiks 6

7 Befolkningstallet reduceres markant frem mod ,58 % -1,33 % -1,01 % -0,96 % -0,89 % -0,82 % -0,77 % -0,69 % -0,63 % Befolkningstab : Fremskrivning Årligt befolkningstab Antal indbyggere Konstant fald i befolkningstallet frem mod Befolkningsfremskrivningen for 2013 er markant mere pessimistisk end tidligere versioner fra Danmarks Statistik. Det skyldes opdaterede tal for nettoafgangen igennem de senere år. Kilde: Statistikbanken tabel FRKM113 og FOLK1 Note: Når befolkningsvæksten for 2012 udregnes, er det væksten fra divideret med befolkningstallet i

8 Frem mod 2020 vil der komme færre børn og personer i den arbejdsdygtige alder, mens antallet af personer over 65 år vil vokse Fald i antallet af personer mellem 0-20 år: -737 Vækst i personer over 65 år: Fald i antallet af personer mellem år: Alder Der ses et markant fald i antallet af personer under 20. Det til trods for, at man i 2020 regner med flere fødsler og helt små børn end niveauet i dag. Der ses en markant reduktion i antallet af personer i den arbejdsdygtige alder. Udviklingen forsætter efter Endeligt ses en stor stigning i antallet af ældre over 65. Kilde: Statistikbanken tabel FRKM113 og FOLK1 8

9 Befolkningsudvikling Indeks ift. antallet af borgere i 2012 Indeks 2012 = År År År År 65+ År 60 Fremskrivning % flere borgere over 65 år, udviklingen konstant frem mod Arbejdsstyrken reduceres med 11 %, udviklingen konstant frem mod Færre børn og unge frem til Antallet af børn over 4 år skønnes at falde med op mod 18 %. Der ses et knæk for de 0-4-årige omkring 2017, hvilket skyldes Danmarks Statistiks regnemetode og forventninger til nyfødte. Kilde: Statistikbanken tabel FRKM113 og FOLK1 9

10 Morsø Kommune er ikke den eneste kommune, der skal håndtere en stor nedgang i befolkningstallet Sættes den demografiske udvikling i kontekst ses, at Morsø Kommune i perioden forventes at have det næststørste procentmæssige fald i befolkningstallet efter Læsø Kommune. Morsø Kommune er dog ikke den eneste, der kan forvente et fald i befolkningen. Det samme gør sig gældende for alle kommuner på nær Aalborg i Region Nordjylland. Det afspejler både den nationale og internationale tendens med befolkningsvandring mod de større byer. Heller ikke på landsplan er situationen i Morsø unik med omkring 25 kommuner, der forventer en årlig afgang i perioden på 0,5 % af befolkningen. Den demografiske udvikling i Region Nordjylland Top 10 kommuner med størst befolkningsfald Kommune National placering Summen af vækst Kommune Region Summen National af vækst placering Læsø 1-17,56 % Morsø 5-7,68 % Frederikshavn 14-5,40 % Thisted 15-4,82 % Hjørring 17-4,52 % Skive* 20-4,42% Vesthimmerlands 21-3,99 % Mariagerfjord 27-3,17 % Jammerbugt 34-2,42 % Brønderslev 40-1,85 % Rebild 47-0,82 % Læsø Nordjylland 1-17,56 % Lolland Sjælland 2-13,21 % Bornholm Hovedstaden 3-9,93 % Langeland Syddanmark 4-9,05 % Morsø Nordjylland 5-7,68 % Lemvig Midtjylland 6-7,35 % Ærø Syddanmark 7-7,02 % Struer Midtjylland 8-7,01 % Samsø Midtjylland 9-6,61 % Tønder Syddanmark 10-6,56 % Aalborg 91 7,14 % Kilde: Statistikbanken tabel FRKM113 og FOLK1 *: Skive er ikke en del af Region Nordjylland men en del af Region Midtjylland 10

11 Den økonomiske udfordring Den samlede økonomiske udfordring for Morsø Kommune i 2020 er beregnet med udgangspunkt i Danmarks Statistiks prognose for den demografiske udvikling, koblet med kommunens udgiftsdata fra 2012, budgetterne , enhedsomkostninger og antagelser om mængder fra Morsø Kommune selv. Disse data er alle lagt ned i Implements konsekvensmodel, der på den baggrund udregner et økonomisk udfordringsbillede i Beregninger af den økonomiske udfordring er løbende blevet justeret for at afspejle de realiserede udgifter i 2012 som udgangspunkt for fremskrivningen og samtidig for at reflektere forventningerne til forbruget i 2013 og fremover så præcist som muligt. Ved sammenligning med kommunens budgetter for perioden fremkommer der enkelte afvigelser mellem modellen og budgetterne. Afvigelserne skyldes, at konsekvensmodellens vurdering af det årlige driftsresultat er fuldt koblet til den demografiske udvikling, mens det kun i nogen grad er tilfældet med kommunens budgetter. På følgende side illustreres den økonomiske udfordring med udgangspunkt i et udgiftsniveau baseret på en situation, hvor kommunen ikke foretager tilpasninger til den demografiske situation. Dvs. at udfordringsbilledet viser kommunens økonomiske situation, såfremt der mod 2020 ikke gennemføres aktive tilpasninger til det forventede antal borgere (rød linje). Foruden det forventede udgiftsniveau (faste priser), hvis kommunen ikke foretager sig noget, illustreres også, hvilket niveau kommunen bør tilstræbe, hvis den vil følge den forventede demografiske udvikling (stiplet rød linje). Endeligt ses det forventede indtægtsniveau i kommunen, der er bestemt ved fremskrivning af befolkningen, skatter, udligning og tilskud*. Hvis kommunens økonomi skal balancere fremover, skal udgiftsniveauet ramme det forventede indtægtsniveau. Teksten i figuren angiver, hvad den økonomiske udfordring vil være, hvis der ikke foretages tilpasninger overhovedet, og hvad udfordringen vil være, selvom man får lavet tilpasninger til den demografiske udvikling. Den sorte prik placeret over 2014 indikerer, hvor man rent budgetmæssigt forventes at være ved årets begyndelse. Placeringen over den røde linje indikerer, at kommunens udgiftsniveau ligger over det niveau, modellen forventer, på baggrund af de realiserede regnskabstal for Dette efterslæb er medregnet i udfordringen frem mod Andre forudsætninger Til udfordringsbilledet er medregnet et forventet anlægsniveau svarende til kr. pr. borger. Dette er på niveau med den politisk fastlagte målsætning for anlæg. Herudover er medregnet renter og afdrag fra tidligere investeringer, som kommunen fortsat betaler af på. Der er for perioden regnet med et konstant renteniveau svarende til det nuværende, selvom kommunens lån er variabelt forrentede. Det betyder, at kommunens renteudgifter med en vis sandsynlighed stiger i perioden, hvilket gør, at udfordringen bliver større end det angivne. Mere detaljerede forudsætninger kan findes i appendiks, hvor der også er en beskrivelse af, hvordan Implements konsekvensmodel fungerer. *Note: Der er for 2014 vedtaget en skattestigning på 0,5 %, der er medregnet i årene frem. Ligeledes er der for overslagsårene og derefter indlagt et særtilskud fra Økonomi- og Indenrigsministeriet på 10 mio. kr. årligt, selvom dette ikke er bevilget. 11

12 Kan kommunen tilpasse økonomien til demografien over de næste par år, vil økonomien stadig være i ubalance Den økonomiske udfordring, hvis man regner med, at anlægsudgifterne følger den politiske målsætning om kr. pr. borger Mio Mio. Udgifter uden automatisk demografisk tilpasning Samlede indtægter Udgifter tilpasset demografiske udvikling Budget 2014 Samlet udfordring uden tilpasning til demografien: -383 Mio Mio Mio Mio Mio Mio Mio. Samlet udfordring med tilpasning til demografien: -99 Mio Mio Mio Mio *Note: Den stiplede linje, der udgør udgiftsniveauet tilpasset den demografiske udvikling, opnås udelukkende ved at justere på de variable udgifter der er således ikke medtaget fysiske ændringer i servicestrukturen. 12

13 Indhold Introduktion Revideret demografi og økonomisk udfordring Scenarieudvikling og elementer Børn og undervisning Social og sundhed Beskæftigelse Natur og miljø Tværgående Udviklingsinitiativer (Udarbejdes ifm. Politisk behandling) Kommunikation og dialog (Udarbejdes ifm. Politisk behandling) Afslutning Appendiks 13

14 Detaljeringsgrad i løsningselementer I det følgende materiale præsenteres de løsningselementer, som Morsø Kommune i samarbejde med Implement har identificeret ift. at kunne imødegå den økonomiske udfordring i Hvor Morsø Kommune tidligere har opstillet 7 business cases, der beskriver en ønsket udvikling ift. erhvervs- og kompetenceudvikling på Mors, fokuserer elementerne i dette materiale i højere grad på at finde tilpasningsmuligheder, givet at den demografiske prognose mod 2020 realiseres. Til løsningselementerne er knyttet en række konsekvensberegninger, der estimerer, hvilke effekter løsningerne kan have på den samlede kommunale økonomi, og dermed hvordan løsningsforslagene bidrager til at imødegå udfordringen. I arbejdet med konsekvensberegninger er indsatsen prioriteret ift. de områder, der budgetmæssigt fylder mest, og hvor det er muligt at fremskaffe det bedste datagrundlag. Det betyder, at beskrivelsen af løsningselementerne har forskellig detaljeringsgrad, således at nogle forslag er meget specifikke både hvad angår indhold og beregnede konsekvenser, mens andre forslag er mere overordnede og kræver yderligere beskrivelse og undersøgelse. Uanset beskrivelsesniveau, er det ambitionen med materialet, at elementerne kunne understøtte den politiske dialog og beslutningsproces vedrørende den fremtidige service i Morsø Kommune. På de efterfølgende sider ses en oversigt over løsningselementer og deres detaljeringsgrad. Detaljeringsgrad 1 Grovkornet opløsning på beskrivelse og beregning af konsekvenser ved løsningselementet (Eks. data på akkumuleret niveau) 2 3 Detaljeret opløsning på beskrivelse og beregning af konsekvenser ved løsningselementet (Eks. enhedsomkostninger, individdata) 14

15 1 2 3 Angiver løsningselementernes detaljeringsgrad 1: Mindst detaljeret Samlet overblik over løsningselementer Budgetsammensætning 2012 Børne- og kulturudvalg 358,4 mio. kr. 28 % Det sociale udvalg 466,8 mio. kr. 37 % 294,6 mio. kr. 23 % Udvalget for teknik og miljø 41,6 mio. kr. 3 % Beskæftigelsesog erhvervsudvalget Økonomiudvalg/ tværgående 113,3 mio. kr. 9 % 1A Ændring af 3 struktur skole og pasning 2A Fasthold pladser hjemmepleje 2 Struktur 1B Mellem model 3 1C 3 Centralisering med ny fordeling af børn 2B Centralisering, men samme antal pladser 2 Ejerskab og servicestruktur Andet 1D Enhedsudgifter på det specialiserede børneområde 1 2C Omorganisering af de sociale? tilbud 3A Ydelser (reformer) Førtidspension 3B Inddrage flere i arbejdsmarked 3C Tilpasning til 1 kontanthjælpsreform 3B Fald i ledighed med 50/100 pr A Rammeudbud 1 5A udbud/ 1 asfaltering kommunale 4B samarbejder Nedklassificering af veje 2 4C Serviceniveau på veje 4D Færgedrift 4E Offentlig transport 2 2 5C Digitalisering 5D Benchmark på adm. og prioritering af opgaver Budget 2020, hvis man følger demografi Andel: 25 % Årlige udg. -50 mio. kr. Andel: 39 % Årlige udg. 13 mio. kr. Andel: 24 % Årlige udg. 2 mio. kr. Andel: 3 % Årlige udg. -2 mio. kr. Andel: 9 % Årlige udg. 5 mio. kr. Akkumuleret udfordring i 2020, hvis vi ikke gør noget: 383 mio. kr. 15

16 Samlet oversigt over løsningselementer Løsningselementer med effekt i perioden Overblik over scenarier 1A Ændring af struktur skole og pasningstilbud 1B Mellem model 1C Centralisering med ny fordeling af børn 1D Enhedsudgifter på det specialiserede børneområde 2.A Fasthold antal pladser i hjemmepleje Dybde i beregninger Årlig tilpasning og besparelse i 2020 Akkumuleret besparelse* 3 29 mio. 146 mio mio. 187 mio mio. 228 mio.?? 2 (11 mio.) (43 mio.) 2B Centralisering, men samme antal pladser 2 4 mio. 32 mio. 2C Omorganisering af de sociale tilbud?* 4,5 mio. 27 mio. 3A Effekterne ved færre tilkendelser af førtidspension 3B Effekterne ved at inddrage flere, der står uden for arbejdsmarkedet 3C Tilpasning til kontanthjælpsreform 3D Fald i ledighed med 50/100 pr. 4A Rammeudbud asfaltering 4B Nedklassificering af veje 4C Serviceniveau på veje 4D Færgedrift 4E Offentlig transport 5A Kommunale samarbejder og udbud 5C Digitalisering 5D Benchmark på adm. og prioritering af opgaver *Baseret på udregninger lavet af Social og Sundhed mio. 10 mio. 2 3 mio. 17 mio. 1 6 mio. 37 mio mio. 61 mio. 1 (1,1 (2,7 mio.)) (7 (16 mio.)) 2 2,8 mio. 11 mio. 2 3,4 mio. 20 mio. 1 1,9 mio. 12 mio.?????? 1 6,3 mio. 45 mio. Man kan ikke direkte bruge oversigten til at holde op imod udfordringen. Flere af elementerne kræver anlægsinvesteringer, der ikke fremgår af oversigten. Der er ydermere forslag, der er gensidigt udelukkende. Det gælder især de strukturelle forslag på skoleområdet samt ældreområdet. Endeligt skal det pointeres, at der er tale om potentialeestimater, hvor der ligger en lang række forudsætninger om borgere og udgifter bag. Der vil således være en vis usikkerhed forbundet med tallene, særligt hvor detaljeringsgraden i beregningerne ligger på 1.

17 Indhold Introduktion Revideret demografi og økonomisk udfordring Scenarieudvikling og elementer Børn og undervisning Social og sundhed Beskæftigelse Natur og miljø Tværgående Udviklingsinitiativer (Udarbejdes ifm. Politisk behandling) Kommunikation og dialog (Udarbejdes ifm. Politisk behandling) Afslutning Appendiks 17

18 Børn og undervisning Som følge af det faldende befolkningstal har Morsø Kommune igennem de senere år foretaget en række strukturelle ændringer på området for børn og undervisning. Morsø Kommune har generelt flere skoler med færre elever og mindre klassestørrelser, der servicerer nærmiljøet i kommunen. Den gennemsnitlige skolestørrelse ligger således under både gennemsnittet for regionen og landet som helhed. Igennem de senere år har Kommunalbestyrelsen igangsat en strukturtilpasningsproces, hvor antallet af kommunale skoler er skåret ned til fem større enheder, hvilket bringer skolestørrelsen tættere på gennemsnittet i regionen dog er der i samme periode etableret private tilbud til erstatning for kommunens egne, hvilket gør det vanskeligere for kommunen at bevare tilbud med høj kvalitet og balanceret økonomi. Selvom antallet af friskoleelever pr. 100 borgere er faldet en smule siden 2007, har Morsø Kommune fortsat et markant højere niveau end landsgennemsnittet samt gennemsnittet for Region Nordjylland. Som følge af den demografiske udvikling og det store afledte fald i antallet af børn, er der på børne- og undervisningsområdet identificeret løsningselementer af mere strukturel karakter. Området arbejder i forvejen med en timetildelingsmodel, der sikrer tilpasning til demografien. Implements modelberegninger tager udgangspunkt i denne model ift. tilpasning af de variable udgifter og lægger hertil betydningen af strukturelle ændringer. 18

19 Besparelserne på folkeskolen opnås ved at følge timetildelingsmodellen og ved at reducere antallet af klasser løbende Frem mod 2020 reduceres antallet af folkeskoleelever markant. Fremskrives de variable omkostninger med udviklingen i demografien 1:1, vil der være 15 % færre omkostninger. I konsekvensmodellen bruges den kommunale model for timetildeling til at fremskrive de variable omkostninger. Et faldende antal elever vil således give to effekter. Færre elever medfører et lavere antal elever i klasserne, hvilket giver et lavere antal lærertimer. Når et klassetrin har klasser på under 14, optimeres klasserne til 28 pr. klasse. Dette giver ligeledes lavere lærertimer. Optimeringen af klasser og timer foregår inden for hver enkelt skole. Således vil der ikke blive lagt klasser sammen på tværs af skolerne, medmindre en strukturændring indtræder. Udgifter til folkeskolen isoleret 126,96 mio. Tilpasning ift. kommunal model :01 108,78 mio. 108,04 mio Omkostningerne vil således følge den demografiske udvikling. Omkostningerne vil i perioder falde mere end 1:1 fremskrivningen, da timetallet, og derved omkostningerne, reduceres mere end det reducerede antal elever. I andre perioder kan klasserne ikke sammenlægges, og derved vil et faldende elevantal medføre lavere antal undervisningstimer. Denne udvikling vil dog være langsommere end den demografiske 1:1 udvikling. Samlet set vil omkostningerne således bevæge sig i samme retning som den demografiske, som det også er skitseret ovenfor. 19

20 Element 1A: Ændring af struktur ift. skole og pasningstilbud Beskrivelse Foruden ændringer som følge af ny struktur (2013) nedlægges Nordmorsskolen. SFO erne følger folkeskolestrukturen, således at der etableres tilbud i forbindelse med skolerne. Der indføres en ny struktur for børnehaverne, således at der er 4 børnehaver: Elsøvej, Dueholm, Sydmors og Øster Jølby. Det antages, at der tilpasses løbende fra 2013, men at skolenedlæggelsen foretages i Forudsætninger Det er i modellen antaget, at timeprisen for undervisning vil være den samme i 2020 som i Det er en nødvendig forudsætning, at læreromkostninger tilpasses det lavere antal elever. Tilpasningen til den demografiske udvikling foretages således fra 2013, som det også sker med kommunens timetildelingsmodel. Dette har også historisk set gjort sig gældende. Der er ikke medregnet ændringer i antallet af børn i private tilbud, hvilket der heller ikke forventes af området i de kommende år en stigning kan, med de gældende beregninger, have både en positiv og negativ effekt på besparelsen. Der skal opføres en ny børnehave i Øster Jølby, hvorfor der vil forekomme anlægsudgifter disse er ikke indregnet, men skal tages fra den samlede besparelse på driften i perioden. Man kan således ikke medregne den fulde besparelse ift. at se på den samlede udfordring for kommunen. Det skal være muligt at ændre skoledistrikterne, så børnene kan fordeles optimalt på de tilbageværende skoler. Den samlede åbningstid i institutionerne må ikke stige ift. i dag, da det i så fald vil påvirke udgifterne til lærere og pædagoger. Befordringen skal være rimelig tidsmæssigt for børnene og økonomisk for kommunen. Antallet af børn i skolerne skal kunne rummes med den nuværende kapacitet. Risici Centraliseringen af tilbuddene i denne grad kan medføre flugt fra de kommunale tilbud over til private. Dette kan tænkes at påvirke den samlede kvalitet af tilbuddene i kommunen samt prisen af de kommunale tilbud, hvis der ikke kan laves klassesammenlægninger. De tomme bygninger fra Nordmorsskolen skal kunne afsættes, så de ikke trækker på driftsbudgettet efter Alternativt skal de anvendes til andre formål, hvor der er en tilsvarende frigørelse af midler på andre driftsområder. Sammenhæng I den nye struktur lægges der op til en større fysisk sammenhæng mellem børnehaver, SFO og folkeskolen. Det kan give ekstra besparelser på faste omkostninger, da rengøring og andet lokalepleje formentlig kan foretages mere effektivt end i dag. Anbefaling: Administrationen finder, at modellen giver mening både fagligt og økonomisk. Der vil med sammenlægningerne etableres nogle enheder, der er mere økonomisk bæredygtige og hvor mulighederne for faglig sparing og udvikling også er fornuftige. Kilde: Noegletal.dk, Implement Consulting Groups Konsekvensmodel og data fra Morsø Kommune 20

21 Gns. skolestø. Scenarie Klassekvotient Gns. skolestø. Besparelser Driftsbesparelse 2020: Akkumuleret besparelse: 29 mio. kr. 146 mio. kr. minus anlæg Demografi Scenarie Mio. 23 Mio. kr. akkumuleret difference mellem demografi og scenarieelement 5 Mio Mio. 30 Mio. 25 Mio. 20 Mio. 15 Mio. 10 Mio. 5 Mio. 0 Mio. 29 Mio. 21 Mio. 1 Mio. 7 Mio. Faste omk. Variable omk besparelser Folkeskole SFO Børnehave Akkumuleret Samlet 11 mio. 13 mio. 21 mio. 22 mio. 29 mio. 146 mio. Variable 11 mio. 13 mio. 16 mio. 16 mio. 24 mio. 120 mio. Faste 0 mio. 0 mio. 5 mio. 5 mio. 5 mio. 26 mio. Samlet 0 mio. 0 mio. 4 mio. 4 mio. 5 mio. 23 mio. Variable 0 mio. 0 mio. -1 mio. -1 mio. -1 mio. -4 mio. Faste 0 mio. 0 mio. 5 mio. 5 mio. 5 mio. 26 mio. Variable omk. 92 Mio. 90 Mio. 88 Mio. 88 Mio. 81 Mio. -11 % Faste omk. 27 Mio. 27 Mio. 25 Mio. 25 Mio. 25 Mio. -8 % Elevtal % Klasser % Variable omk. pr. elev % Faste omk. pr. elev % Morsø % Region Nord 13' Hele landet 13' Morsø % Region Nord 13' Hele landet 13'

22 Element 1B: Mellemmodel Beskrivelse Foruden ændringer som følge af ny struktur (2013) nedlægges Nordmorsskolen og MC Holm skolen. Endvidere centraliseres tilbuddet for 7-10 klasser på Dueholm. SFO erne følger folkeskolestrukturen, således at der etableres tilbud i forbindelse med skolerne. Der indføres en ny struktur for børnehaverne, således at der er 4 børnehaver: Elsøvej, Dueholm, Sydmors og Øster Jølby. Det antages, at der tilpasses løbende fra 2013, men at skolenedlæggelsen foretages i Forudsætninger Det er i modellen antaget, at timeprisen for undervisning vil være den samme i 2020 som i Det er en nødvendig forudsætning, at læreromkostninger tilpasses det lavere antal elever. Tilpasningen til den demografiske udvikling foretages således fra 2013, som det også sker med kommunens timetildelingsmodel. Dette har også historisk set gjort sig gældende. Der er ikke medregnet ændringer i antallet af børn i private tilbud, hvilket der heller ikke forventes af området i de kommende år en stigning kan, med de gældende beregninger, have både en positiv og negativ effekt på besparelsen. Der skal opføres en ny børnehave i Øster Jølby, hvorfor der vil forekomme anlægsudgifter disse er ikke indregnet, men skal tages fra den samlede besparelse på driften i perioden. Man kan således ikke medregne den fulde besparelse ift. at se på den samlede udfordring for kommunen. Det skal være muligt at ændre skoledistrikterne, så børnene kan fordeles optimalt på de tilbageværende skoler. Den samlede åbningstid i institutionerne må ikke stige ift. i dag, da det i så fald vil påvirke udgifterne til lærere og pædagoger. Befordringen skal være rimelig tidsmæssigt for børnene og økonomisk for kommunen. Antallet af børn i skolerne skal kunne rummes med den nuværende kapacitet. Risici Centralisering af tilbud kan betyde yderligere overgang til private tilbud. Disse er umiddelbart billigere end de kommunale, men kan samtidig presse enhedsomkostningen for de kommunale skoler op. De tomme bygninger skal kunne afsættes, så de ikke trækker på driftsbudgettet efter Alternativt skal de anvendes til andre formål, hvor der er en tilsvarende frigørelse af midler på andre driftsområder. Sammenhæng I den nye struktur lægges der op til en større fysisk sammenhæng mellem børnehaver, SFO og folkeskolen. Det kan give ekstra besparelser på faste omkostninger, da rengøring og andet lokalepleje formentlig kan foretages mere effektivt end i dag. Anbefaling: Denne model vurderes ligeledes at kunne finde anvendelse af samme årsager som den første model. Mellemmodellen vil med befolkningsprognosen dog være bæredygtig længere ud i fremtiden både hvad angår tilpasning af kapacitet samt bidrag til økonomisk balance. Kilde: Noegletal.dk, Implement Consulting Groups Konsekvensmodel og data fra Morsø Kommune 22

23 Gns. Skolestø. Scenarie Klassekvotient Gns. skolestø. Besparelser Driftsbesparelse 2020: Akkumuleret besparelse: 37 mio. kr. 187 mio. kr. minus anlæg Demografi Scenarie Mio. 64 Mio. kr. akkumuleret difference mellem demografi og scenarieelement 13 Mio Mio. 35 Mio. 30 Mio. 25 Mio. 20 Mio. 15 Mio. 10 Mio. 5 Mio. 0 Mio. 37 Mio. 29 Mio. 1 Mio. 7 Mio. Faste omk. Variable omk besparelser Folkeskole SFO Børnehave Akkumuleret Samlet 11 mio. 13 mio. 29 mio. 30 mio. 37 mio. 187 mio. Variable 11 mio. 13 mio. 18 mio. 19 mio. 27 mio. 135 mio. Faste 0 mio. 0 mio. 11 mio. 11 mio. 11 mio. 53 mio. Samlet 0 mio. 0 mio. 12 mio. 12 mio. 13 mio. 64 mio. Variable 0 mio. 0 mio. 1 mio. 2 mio. 3 mio. 11 mio. Faste 0 mio. 0 mio. 11 mio. 11 mio. 11 mio. 53 mio. Variable omk. 92 Mio. 90 Mio. 85 Mio. 86 Mio. 78 Mio. -15 % Faste omk. 27 Mio. 27 Mio. 20 Mio. 20 Mio. 20 Mio. -27 % Elevtal % Klasser % Variable omk. pr. elev % Faste omk. pr. elev % Morsø % Region Nord 13' Hele landet 13' Morsø % Region Nord 13' Hele landet 13'

24 Element 1C: Fuld centralisering af skole og pasningstilbud Beskrivelse Løsningselement anses ikke for værende realistisk set i lyset af de seneste investeringer i nybyggeri, men eksemplificerer, hvor store driftsbesparelser der potentielt kan være ved en maksimal strukturel tilpasning, der giver mulighed for at sammensætte klasser optimalt, og hvor der samtidig reduceres omkostninger til bygninger og følgeomkostninger. Folkeskolen og SFO centraliseres til to institutioner. Der oprettes samtidig én stor dagsinstitution for de 0-6-årige i byen (270 børn). Strukturændringen (dvs. fysisk sammenlægning af institutioner) foretages i Forudsætninger Det er i modellen antaget, at timeprisen for undervisning vil være den samme i 2020 som i Det er en nødvendig forudsætning, at læreromkostninger tilpasses det lavere antal elever. Tilpasningen til den demografiske udvikling foretages således fra 2013, som det også sker med kommunens timetildelingsmodel. Dette har også historisk set gjort sig gældende. Der er ikke medregnet ændringer i antallet af børn i private tilbud, hvilket der heller ikke forventes af området i de kommende år en stigning kan, med de gældende beregninger, have både en positiv og negativ effekt på besparelsen. Den samlede åbningstid i institutionerne må ikke stige ift. i dag, da det i så fald vil påvirke udgifterne til lærere og pædagoger. Antallet af børn i skolerne skal kunne rummes med den nuværende kapacitet. Det antages, at centraliseringen er mulig med den nuværende kapacitet dvs. uden anlæg af nye skoler. Dette skal i givet fald finansieres af den samlede besparelse. Hertil kommer en nødvendig anlægsinvestering ift. en dagsinstitution med 270 pladser. De faste omkostninger til de nedlagte institutioner forsvinder med det samme. Risici Kapaciteten af institutionerne skal udvides for at kunne holde løsningselement. Den samlede udgift til anlæg skal modsvares af en driftsbesparelse på kortere sigt. Centraliseringen af tilbuddene i denne grad kan medføre flugt fra de kommunale tilbud over til private. Dette kan vanskeliggøre opretholdelsen af elevpriserne, men vil omvendt have dæmpende effekt på behovet for kapacitetsudvidelse. Anbefaling: Denne model vurderes ikke at være realistisk og anbefales ikke som løsning af administrationen. Den er inkluderet som regneteknisk eksempel på, hvor store gevinster, der potentielt kan findes ved reduktion i de faste udgifter til bygninger og drift ved sammenlægning af enheder samt etablering af større pasningstilbud. Kilde: Noegletal.dk, Implement Consulting Groups Konsekvensmodel og data fra Morsø Kommune 24

25 Gns. Skolestø. Scenarie Klassekvotient Gns. skolestø. Besparelser Driftsbesparelse 2020: Akkumuleret besparelse: 44 mio. kr. 228 mio. kr. minus anlæg Demografi Scenarie Mio. 105 Mio. kr. akkumuleret difference mellem demografi og scenarieelement 20 Mio Mio. 45 Mio. 40 Mio. 35 Mio. 30 Mio. 25 Mio. 20 Mio. 15 Mio. 10 Mio. 5 Mio. 0 Mio. 44 Mio. 36 Mio. 1 Mio. 7 Mio. Faste omk. Variable omk besparelser Folkeskole SFO Børnehave Akkumuleret Samlet 11 mio. 13 mio. 36 mio. 38 mio. 44 mio. 228 mio. Variable 11 mio. 13 mio. 20 mio. 22 mio. 28 mio. 148 mio. Faste 0 mio. 0 mio. 16 mio. 16 mio. 16 mio. 80 mio. Samlet 0 mio. 0 mio. 20 mio. 21 mio. 20 mio. 105 mio. Variable 0 mio. 0 mio. 4 mio. 5 mio. 4 mio. 25 mio. Faste 0 mio. 0 mio. 16 mio. 16 mio. 16 mio. 80 mio. Variable omk. 92 Mio. 90 Mio. 83 Mio. 83 Mio. 76 Mio. -17 % Faste omk. 27 Mio. 27 Mio. 15 Mio. 15 Mio. 15 Mio. -45 % Elevtal % Klasser % Variable omk. pr. elev % Faste omk. pr. elev % Morsø % Region Nord 13' Hele landet 13' Morsø % Region Nord 13' Hele landet 13'

26 Element 1D: Reduktion i enhedsudgifter på det specialiserede børneområde Beskrivelse Der bruges over 50 mio. kr. i Morsø kommune på plejefamilier, opholdssteder, forebyggende foranstaltninger og døgninstitutioner for børn og undervisning. Elementet forholder udgifterne i Morsø med de fem billigste og sammenlignelige kommuner og giver et bud på, hvor meget der kunne spares, hvis Morsø havde samme udgiftsniveau pr. barn. Det betyder, at Morsø skal kunne reducere de samlede omkostninger (NDU) pr. barn, så de svarer til udgifterne i Ikast-Brande Kommune. Der er en bevægelse mod flere anbringelser i plejefamilier i stedet for på opholdsstederne, der er et væsentligt dyrere tilbud i Morsø Kommune. Gennemsnitsprisen pr. anbragt på opholdssteder i Morsø er således 1,6 mio. kr. højere end i den billigste kommune (Tønder) og højere end gennemsnittet for de billigste sammenlignelige kommuner. Morsø Kommune har i budget 2014 besluttet, at der skal spares kr. på området. Det skal dog pointeres, at Morsø Kommune, med en NDU på kr., ligger nogenlunde på linje med landsgennemsnittet, der er kr. Gevinsten mindskes i perioden grundet et lavere antal 0-22-årige. Der arbejdes på at omlægge tilbuddet på Villa Ville Kulla, så det i fremtiden kan understøtte bevægelsen mod flere anbringelser i plejefamilier. Dette sker ved at etablere flere akutte pladser, der midlertidigt kan håndtere de unge, indtil der kan findes passende tilbud. Forudsætninger At andelen af børn med særlige behov fastholdes ift niveau, men følger udviklingen i befolkningen. Tal stammer både fra KLs benchmarkværktøj samt Ankestyrelsens statistik for antallet af anbragte. Det antages, at priserne følger de lavest sammenlignelige kommuners, uafhængigt af hvilken servicestruktur der måtte være de forskellige steder. Risici Beregningerne er overordnede, og der kan være forskelle i konteringspraksis kommunerne imellem. Beregningerne illustrerer dog, at der kan være fordele ved at omlægge indsatsen. Sammenhæng Ligesom det er tilfældet på det specialiserede voksenområde, arbejdes der med hjemtagelse af tilbud, der hvor det prismæssigt giver mening. Note: Nettodriftsudgifter (NDU) er ekskl. refusionsindtægter vedr. særligt dyre enkeltsager og tjenestemandspension. NDU til anbringelser i plejefamilier og på opholdssteder er ekskl. samtlige refusioner, da refusioner til disse anbringelsestyper ikke kan fordeles herpå i Danmarks Statistiks opgørelse. Note: Summen af de enkelte anbringelsestyper og de samlede NDU til anbringelser stemmer ikke altid overens. Dette skyldes, at der er udgifter og indtægter på fkt , der ikke kan fordeles i forbindelse med opgørelsen af udgifter til plejefamilier og opholdssteder herunder. De poster, der ikke kan fordeles er grp. 007 vedr. Advokatbistand, grp. 092 vedr. betaling jf. 159 og 160 samt grp Anbefaling: Administrationen anbefaler, at der arbejdes videre med omlægningen af tilbud på det specialiserede børneområde herunder Villa Ville Kulla samt tilbud, der på nuværende tidspunkt er placeret uden for kommunen, for derved at kunne reducere enhedsudgifterne på området. Kilde: Noegletal.dk, Implement Consulting Groups Konsekvensmodel og data fra Morsø Kommune 26

27 Mio. kr. Driftsbesparelse 2020: Akkumuleret besparelse: Der er for stor usikkerhed omkring forskellene mellem Morsø og Ikast-Brande til at sætte en besparelse på regneeksemplet er indikativt, hvis kommunernes serviceniveau, borgere og struktur er ens 20 Besparelse ved udgifter på Ikast Brande niveau Scenarieelement 122 mio. kr mio. kr. 16 mio. kr PL Faktiske NDU pr årig i R12 Morsø 9.629,53 Ikast-Brande 6.180,78 Thisted 8.853,51 Tønder ,81 Vesthimmerlands ,19 Jammerbugt ,00 Gennemsnitspriser i 2012*** Pris pr. anbragt i alt Pris pr. anbragt i plejefamilie Pris pr. anbragt på opholdssteder Pris pr. anbragt Pris pr. anbragt på øvrige på anbringelsessteder døgninstitutioner Morsø Ikast-Brande Thisted Tønder Vesthimmerlands Jammerbugt Gennemsnit for udvalgte Regionsgennemsnit Landsgennemsnit

28 Opsummering ift. løsningselementer Administrationens bemærkninger: Administrationen anbefaler, at der kan arbejdes videre med både model 1A og model 1B. Begge vil ud fra en faglig og økonomisk vurdering give mening. Model 1 B vil, set i relation til befolkningsprognosen, være bæredygtig i længere tid og bidrage mere til løsning af den samlede økonomiske udfordring i kommunen. Model 1C anses ikke for at være en realistisk model, der kan anvendes i Morsø Kommune. Den er udelukkende med for at illustrere de relativt store gevinster, der kan hentes ved at etablere større enheder, hvor der frigøres midler fra drift af bygninger. På det specialiserede børneområde anvendes flere ressourcer end der gøres andre steder - det er dog vanskeligt at vurdere, hvor store forskellene reelt er og administrationen ønsker derfor at undersøge forskellene nærmere. Samtidig er det forventningen, at de tiltag, der allerede er i gang vil bidrage positivt til at mindske evt. forskelle til andre kommuner, idet der omlægges tilbud fra relativt dyre eksterne tilbud til et større fokus på midlertidige tilbud inden for kommunen samt flere anbringelser i plejefamilier. Implements kommentarer og anbefalinger: Implement har i forbindelse med beregninger af området konstateret, at Kommunens eksisterende timetildelingsmodel på effektiv vis er med til at sikre, at de variable udgifter fortrinsvis lønninger tilpasses i overensstemmelse med den demografiske udvikling. Dette er en fordel for Morsø Kommune fremadrettet idet skole- og pasningsområdet står over for de største demografiske forandringer i de kommende år. Timetildelingsmodellen kan dog ikke sikre en bæredygtig skole og institutionsstruktur, hvor de faste udgifter pr. elev holdes på det nuværende niveau. Der vil med andre ord ske en stigning i udgifterne til bygningsdrift pr. elev, med mindre der i årene fremover sammenlægges skoler. De to modeller som administrationen anbefaler reducerer de samlede faste udgifter. Dog vil der med model 1 A fortsat være en stigning i faste omkostninger målt pr. elev, hvilket vil sige, at en stigende del af budgettet pr. elev anvendes til drift i forhold til undervisning. Implement anbefaler i forlængelse heraf, at Kommunalbestyrelsen medtager 28

29 Indhold Introduktion Revideret demografi og økonomisk udfordring Scenarieudvikling og elementer Børn og undervisning Social og sundhed Beskæftigelse Natur og miljø Tværgående Udviklingsinitiativer (Udarbejdes ifm. Politisk behandling) Kommunikation og dialog (Udarbejdes ifm. Politisk behandling) Afslutning Appendiks 29

30 Social og sundhed Igennem de seneste år har social- og sundhedsområdet fokuseret på at skabe balance mellem budget og regnskab og formulere en række nødvendige strategier for, hvordan fremtidens demografiske udfordringer kan håndteres gennem udvikling af det nære sundhedsvæsen og øget fokus på rehabilitering. Social- og sundhedsområdet har derfor skabt et solidt fundament for de kommende års nødvendige strukturelle og faglige tiltag. Kommende tiltag på dette område er tæt sammenhængende med strukturkategorien samt serviceniveau og proceskategorien. Muligheden for øget anvendelse af ejerskabskategorien er ikke udtømt og administrationen vil derfor sikre at det fremadrettet analyseres, hvorvidt private leverandører med Morsø Kommunes geografiske beliggenhed, volumen af opgaver samt de lave enhedsomkostninger, kan bidrage til opretholdelse af områdets økonomiske balance. Morsø Kommune er, i forhold til boliger målrettet ældre og voksne handicappede, kendetegnet ved at have mange mindre decentrale enheder. Dette medfører et pres på driftsøkonomien, og samtidig oplever enhederne, at kapaciteten nærmest er fuldt udnyttet, så belægningsprocenten ikke kan stige yderligere. Administrationen agter derfor at iværksætte en boliganalyse, der dels fokuserer på driften af boligerne, sammenhængen mellem boligerne og det øvrige social- og sundhedsområde, matchet mellem enhedernes geografiske placering og borgernes efterspørgsel samt den demografiske udvikling. Herudover foregår der en juridisk afdækning af mulighederne for at nedlægge enkelte eller flere af de aktuelle tomme enheder, jf. almenboligloven. Boliganalysen og den juridiske afdækning skal være fundamentet for en beslutning om en fremadrettet faglig og driftsmæssig udvikling og optimering af boliger målrettet ældre og voksenhandicappede i Morsø Kommune. Morsø Kommunes arbejde med at sikre økonomisk balance er ikke isoleret til boligmassen målrettet ældre og voksenhandicappede. Arbejdet er også fokuseret på effektivisering og øget sammenhæng i driften af kommunens hjemmepleje og myndighedsafdeling. Forandringerne er drevet af både eksterne og interne krav til en bedre sammenhæng og udnyttelse af ressourcerne samt styrket fokus på forebyggelse og rehabilitering. Dette skal samlet set bidrage til at skabe den økonomiske balance og drive udviklingen på social- og sundhedsområdet. Den demografiske udvikling tilsiger, at der frem mod 2020 kommer en stigning i antallet af ældre dog slår udviklingen ift. den mest plejekrævende gruppe over 80 år først igennem efter Kompleksiteten af området samt det pågående arbejde med ændringer af tilbud gør, at løsningselementerne på området hovedsageligt fokuserer på strukturen af plejen samt ændring af organisationsform ift. sociale tilbud. Der ses på, hvorledes man kan undgå, at merudgifterne til området vil stige i samme takt som den demografiske udvikling tilsiger. 30

31 31

32 Element 2A: Fasthold antal plejehjemspladser forøget behov varetages i hjemmeplejen Beskrivelse Der ses i dette løsningselement på en fastholdelse af plejehjemsstrukturen, hvor personer, der ellers ville have været tildelt en plejehjemsplads, i stedet får mere pleje i hjemmet. Antallet af plejehjemspladser holdes konstant ift. i dag, og der laves ingen ændringer i strukturen af hjemmeplejen. Stigning i udgifter kommer næsten udelukkende fra stigning i antal borgere, der får plejehjemsydelse i eget hjem. Foruden hjemmeplejeprisen, er der ikke medregnet afledte omkostninger ift. eks. afklaringscenter. Forudsætninger Det er muligt at lade borgere blive boende hjemme og varetage deres behov gennem hjemmeplejen til en pris på kr. pr. person. Prisen er udregnet på baggrund af en vægtning af de 45 dyreste personer i hjemmeplejen. Plejehjems- og hjemmeplejebehovet for den gennemsnitlige ældre er det samme i 2020 og Der skelnes ikke prismæssigt ml. forskellige typer plejebolig og alderen blandt borgerne, selvom tyngden af borgere varierer. Det skyldes manglende data på området, hvor man på nuværende tidspunkt opererer med en enhedspris. Plejehjemmene kan ikke få højere udnyttelsesgrad, da der vil være ledige boliger i korte perioder ifm. dødsfald og tilflytning. Timeprisen for forskellige ydelser i hjemmeplejen er ens i hele perioden. Af kommunens egen statistik ses ingen sammenhæng mellem udgifter til hjælpemidler og boligtype, dvs. hjemme eller plejebolig. Der skønnes således ikke at være yderligere afledte udgifter, der skal medregnes, hvis man tildeler flere en plejeplads i eget hjem. Risici Mere hjemmepleje samt tilstødende udgifter til eksempelvis forløb på afklaringscenter bliver dyrere end en udvidelse af plejehjemskapaciteten på de mest effektive centre. Alene med den beregnede pris på er pleje i eget hjem et dyrere alternativ end en plejehjemsplads. Sammenhæng Stærk sammenhæng til, hvilken forebyggende indsats der er i kommunen og hvorvidt en tendens som sund aldring slår igennem rent økonomisk. Inden for perioden ses ikke en meget stor stigning i antallet af 80+ årige en gruppe, der statistisk set har flere plejeudgifter. Efter 2020 kan det tænkes at skabe et yderligere pres på udgifterne. Anbefaling: Administrationen anbefaler, at større ændringer på området afventer gennemførelse af en boliganalyse. Denne vil bl.a. kunne afdække, hvorvidt prisen for pleje i hjemmet reelt er højere end prisen for en plejehjemsplads og dermed understøtte beslutninger om hvorvidt kapaciteten bør udvides på sigt eller om pleje i eget hjem er en fornuftig løsning rent økonomisk. Kilde: Noegletal.dk, Implement Consulting Groups Konsekvensmodel og data fra Morsø Kommune 32

33 Personer Scenarie Ændring i budget Driftsbesparelse 2020: Akkumuleret besparelse: -11 mio. kr. -43 mio. kr. Demografi Scenarie Mio. 210 Mio. 200 Mio. 190 Mio. 180 Mio. 170 Mio. 160 Mio Mio. 0,0 Mio. -2,0 Mio. -4,0 Mio. -6,0 Mio. -8,0 Mio. -10,0 Mio. -12,0 Mio. -11 Mio. -11 Mio. 0 Mio besparelser Hjemmeplejen Plejehjem Akkumuleret Samlet -3 mio. -3 mio. -4 mio. -6 mio. -11 mio. -43 mio. Hjemmeplejen -3 mio. -3 mio. -4 mio. -6 mio. -11 mio. -43 mio. Plejehjem 0 mio. 0 mio. 0 mio. 0 mio. 0 mio. 0 mio. Samlet 0 mio. 0 mio. 0 mio. 0 mio. 0 mio. 0 mio. Hjemmeplejen 0 mio. 0 mio. 0 mio. 0 mio. 0 mio. 0 mio. Plejehjem 0 mio. 0 mio. 0 mio. 0 mio. 0 mio. 0 mio. Hjemmeplejen % Pladser % Plejehjemsbehov % Uopfyldt pladsbehov % Omkostning pr. person Pris for plejehjem hjemme 10 mio. 10 mio. 11 mio. 13 mio. 16 mio. 56 % Gns. var. plejehjemspris pr. per % 33

34 Element 2B: Kommunen samler de plejehjem, hvor kommunen selv ejer bygningerne Beskrivelse Der ses i dette løsningselement på en fastholdelse af antallet af pladser. Strukturen omlægges, således at en del af kommunens plejehjem nedlægges, og der opføres et nyt med tilsvarende kapacitet. Det vurderes ikke at være et realistisk scenarie, men det virker til illustration af de meget betydelige gevinster, der kan være ved de strukturelle tiltag på området. Det centraliserede plejehjem har en kapacitet på 164 pladser. Stigningen i behovet af plejehjemspladser varetages af hjemmeplejen, med højere ressourcer. Strukturændringen foretages i Forudsætninger Det er muligt at lade borgere blive boende hjemme og varetage deres behov gennem hjemmeplejen til en pris på kr. pr. person. Prisen er udregnet på baggrund af en vægtning af de 45 dyreste personer i hjemmeplejen. Plejehjems- og hjemmeplejebehovet for den gennemsnitlige ældre er det samme i 2020 og Der skelnes ikke prismæssigt ml. forskellige typer plejebolig og alderen blandt borgerne, selvom tyngden af borgere varierer. Det skyldes manglende data. Plejehjemmene kan ikke få højere udnyttelsesgrad, da der vil være ledige boliger i korte perioder ifm. dødsfald og tilflytning. Timeprisen for forskellige ydelser i hjemmeplejen er ens i hele perioden. Af kommunens egen statistik ses ingen sammenhæng mellem udgifter til hjælpemidler og boligtype dvs. hjemme eller plejebolig. Faste omkostninger af det nye plejehjem er et gennemsnit af de nedlagte plejehjem. Mens de variable omkostninger er dannet af gennemsnittet af samtlige plejehjem i kommunen. Den akkumulerede besparelse på driften skal kunne medvirke til at finansiere opførelsen af de 164 nye pladser. Denne anlægsinvestering er ikke medregnet i scenariet. Det er kun en mulig løsning, hvis det ikke fordyrer andre led i processen dvs. visitation, kommunal medfinansiering, bostøtte og hjælpemidler. Det kræver, at borgerne er interesseret i de store tilbud og benytter dem i stedet for at benytte eller oprette friplejehjem eller søge pleje i andre kommuner. Risici De eksisterende bygninger skal kunne sælges eller benyttes til andre formål, hvor man enten kan spare tilsvarende faste udgifter eller finansiere driftsomkostningerne på anden måde. Stordriftsfordelene ved de større enheder er vanskelige at realisere. At sund aldring slår negativt igennem rent økonomisk, idet folk lever længere med forskellige sygdomme og skavanker. At de nye sundhedsaftaler fortsætter glidningen af opgaver fra region til kommuner og dermed ændrer opgaverne i forbindelse med udskrivninger. Det kan få betydning for de kommunale udgifter til pleje og omsorg. Der er usikkerhed omkring muligheden for at ændre strukturen. Det er usikkert, om det er juridisk muligt at flytte beboerne, og om det er lovligt/muligt at nedlægge de pågældende plejehjem. Sammenhæng Der ønskes igangsat en mere omfattende analyse af social- og sundhedsområdet med det sigte at finde samlede løsninger på de demografiske udfordringer på området herunder fordelingen af hjemmepleje ift. plejehjem samt håndteringen af hele det specialiserede område. Foreløbige tanker ift. løsninger inkluderer centralisering af hjemmeplejen, fokus på unødvendige indlæggelser, rehabilitering samt komplicerede forløb. Ved sammenlægning og centralisering kan man opnå yderligere besparelser på drift. I kommunen er der umiddelbart ikke en sammenhæng mellem størrelsen på plejehjemmene og omkostninger pr. person, og denne effekt er derfor ikke medtaget i beregningerne. Anbefaling: Administrationen anbefaler, at større ændringer på området afventer gennemførelse af en boliganalyse, der bl.a. skal afdække, hvilke omkostninger, der mere specifikt kan være ved at nedlægge plejehjem og centralisere kapaciteten på færre geografiske lokaliteter. Kilde: Noegletal.dk, Implement Consulting Groups Konsekvensmodel og data fra Morsø Kommune 34

35 Personer Scenarie Ændring i budget Driftsbesparelse 2020: Akkumuleret besparelse: 4 mio. kr. 32 mio. kr. minus anlæg Demografi Scenarie Mio. 220 Mio. 210 Mio. 200 Mio. 190 Mio. 180 Mio. 170 Mio. 160 Mio. 75 Mio. kr. akkumuleret difference mellem demografi og scenarieelement Mio. 20,0 Mio. 15,0 Mio. 10,0 Mio. 5,0 Mio. 0,0 Mio. -5,0 Mio. 4 Mio. 15 Mio. Variable omk. Faste omk. -10,0 Mio. -15,0 Mio. -11 Mio besparelser Hjemmeplejen Plejehjem Akkumuleret Samlet -3 mio. -3 mio. 11 mio. 9 mio. 4 mio. 32 mio. Hjemmeplejen -3 mio. -3 mio. -4 mio. -6 mio. -11 mio. -43 mio. Plejehjem 0 mio. 0 mio. 15 mio. 15 mio. 15 mio. 75 mio. Samlet 0 mio. 0 mio. 15 mio. 15 mio. 15 mio. 75 mio. Hjemmeplejen 0 mio. 0 mio. 0 mio. 0 mio. 0 mio. 0 mio. Plejehjem 0 mio. 0 mio. 15 mio. 15 mio. 15 mio. 75 mio. Hjemmeplejen % Pladser % Plejehjemsbehov % Uopfyldt pladsbehov % Omkostning pr. person Pris for plejehjem hjemme 10 mio. 10 mio. 11 mio. 13 mio. 16 mio. 56 % Gns. var. plejehjemspris pr. per % 35

36 Element 2C: Omorganisering af de sociale tilbud Beskrivelse Tanken bag den nye organisationsform er overordnet at samle bo- og dagtilbud for forskellige borgergrupper under 3 forskellige hovedområder. Formålet er at skabe en bedre sammenhæng for den enkelte borger på tværs af kommunens tilbud. Derudover skal den nye organisationsform sætte større fokus på den enkeltes muligheder for at komme ind på det ordinære arbejdsmarked og/eller i uddannelse. Endelig skal organisationsformen forebygge yderligere omkostninger grundet en øget tilgang af borgere til Afdeling for Sociale Tilbud (eksempelvis en øget tilgang af borgere til de psykiatriske tilbud) ved at anvende nye pædagogiske metoder (eksempelvis via gruppeforløb, akuttilbud mm.). Der arbejdes specifikt med løsninger inden for de 3 hovedområder: Område 1: Psykisk udviklingshæmmede, herunder Styrket koordinering og etablering af helhedstilbud Sammenlægning af institutioner Flytning af borgere Område 2: Kompetenceforløb på tværs Omdannelse af boliger til ungdomskollegie Investering i nye kompetencer socialpædagogisk jobkonsulent, der understøtter recovery tanken Oprettelse af beskæftigelsesmuligheder socialøkonomisk virksomhed Område 3: Psykiatri og senhjerneskade Fortsættelse af udvidet bostøtte Udvidelse af akuttilbud Samling af tilbud ift. senhjerneskadede Etablering af specialiseret døgntilbud Hjemtagelse af specialundervisning Forudsætninger At det er muligt at flytte beboere fra nuværende tilbud. At der sikres sammenhæng mellem jobcenterstrategi og strategi for sociale tilbud. Ligesom for de andre beregninger gælder, at borgernes behov ikke ændres og dermed har større behov end i dag. At Det Nære Sundhedsvæsen, herunder opgaveglidninger til kommunerne, ikke resulterer i større udgifter til kommunen end i dag. At igangsatte gruppeforløb, udvidet bostøtte og et fælles cafétilbud effektiviserer tilbuddene inden for psykiatriområdet, så kommunen undgår meromkostninger ved øget tilgang af borgere. Der spares her på sigt ved at omlægge den pædagogiske indsats. Der ikke er medregnet omkostninger til anlæg, men det vil være et behov på alle tre områder. Anbefaling: Ideerne til omorganisering af de sociale tilbud indarbejdes allerede i Social og Sundhedsudvalgets arbejde med hovedområder og løsningerne vil løbende blive kvalificeret og implementeret Kilde: Forslag og beregninger stammer fra Morsø Kommune 36

37 Driftsbesparelse 2020: Akkumuleret besparelse: 4,5 mio. kr. 27 mio. kr. minus anlæg Område Beskrivelse Besparelse Område 1: Psykisk udviklingshæmmede Lønninger, sammenlægninger mv. 1,2 mio. kr. Flytning af beboere til tomgangslejligheder 0,7-1,5 mio. kr. Område 2: Kompetenceforløb på tværs Opstart af kollegietilbud færre anbringelser i tilbud uden for Morsø Kommune Øget jobindsats på tværs af sociale tilbud 1,5 mio. kr. 0,8 mio. kr. Område 3: Psykiatri og senhjerneskade Total Udvidet akuttilbud færre anbringelser uden for Morsø Kommune 0,35 mio. kr. 4,55-5,35 mio. kr. 37

38 Opsummering ift. løsningselementer Administrationens bemærkninger: Administrationen anbefaler, at der snarligt igangsættes en boliganalyse, der på tværs af social og sundhedsområdet kan afdække de mere specifikke behov og løsninger, hvad angår udnyttelse af den eksisterende kapacitet på området samt muligheder for omlægning og omorganisering af tilbud, givet de faglige tendenser mod større anvendelse af rehabiliterende og sammenhængende indsatser for borgerne. Implements kommentarer og anbefalinger: Det anbefales, at der i forbindelse med boliganalysen foretages en vurdering af, hvornår det rent fagligt og økonomisk giver mening at tilbyde pleje i eget hjem fremfor på et plejecenter. Det som et element i beslutningsgrundlaget for, i hvilken grad Morsø Kommune fremover skal satse på etablering af flere plejeboliger/centre set i relation til varetagelsen af borgerens behov for pleje i eget hjem. KLs tommelfingerregel tilsiger, at det for borgere, der visiteres mere end 22 timers praktisk/personlig hjælp om ugen, vil være mere økonomisk rentabelt for kommunen, hvis borgeren i stedet var på et plejecenter. Det skyldes bl.a., at transportomkostningerne ofte er højere, fordi hjemmeplejen tilser borgeren flere gange om dagen. I arbejdet med serviceplanen har det ikke været muligt at fastlægge det præcise niveau, men dette bør efter Implements opfattelse ske, inden man træffer beslutning om den fremtidige struktur på området. 38

39 Indhold Introduktion Revideret demografi og økonomisk udfordring Scenarieudvikling og elementer Børn og undervisning Social og sundhed Beskæftigelse Natur og miljø Tværgående Udviklingsinitiativer (Udarbejdes ifm. Politisk behandling) Kommunikation og dialog (Udarbejdes ifm. Politisk behandling) Afslutning Appendiks 39

40 Job og Borgerservice Morsø Kommune har tidligt arbejdet meget aktivt på beskæftigelsesområdet for at reducere antallet af langtidsledige særligt med fokus på kommunens unge borgere. Morsø Kommune har således relativt få unge placeret i det, der før kontanthjælpsreformen hed matchgruppe 3. Tiltagene på beskæftigelsesområdet består hovedsageligt af praksisændringer, ændringer i organisering af tilbud samt procesændringer som følge af de mange reformer, der har været på beskæftigelsesområdet inden for den senere tid. Særligt hvad angår førtidspension er der ændret praksis i Morsø Kommune, så antallet af tilkendelser falder støt. Ændringer i praksis samt tilkendelse af langt flere ressourceforløb forventes at få en effekt ift. udgifterne til offentlig forsørgelse. Det forventes herudover, at kommunen kan spare yderligere ressourcer i de kommende år som følge af en meget aktiv indsats i forhold til de ledige, hvor den nuværende praksis er i overensstemmelse med de tanker om tilbagevenden til arbejdslivet, der også ligger i førtidspension- og fleksjobreformerne samt i den kommende kontanthjælpsreform. Fremover skal der desuden arbejdes struktureret med effekten af de forskellige forløb, så der opnås større viden om, hvilke metoder der skaber resultater for den enkelte og for den samlede kommunale økonomi. Da der samtidig forventes et fald i kommunens arbejdsstyrke som konsekvens af fraflytning, vil det med de gældende prognoser for beskæftigelse i Region Nordjylland betyde, at kommunen i de kommende år kan reducere ydelsesudgifterne yderligere. Dog ikke i en grad, der sikrer den samlede økonomiske balance. 40

41 41

42 Element 3A: Effekterne ved færre tilkendelser af førtidspension Beskrivelse Der ses i dette løsningselement på effekterne ved at reducere antallet af årlige tilkendelser fra målsætningen om 35 årligt. Der ses udelukkende på den økonomiske gevinst ved at reducere antallet af tilkendelser. Løsningselement ser på en reduktion af tilkendelser med 5, 10 og 20, startende i Det vurderes at være realistisk at kunne reducere antallet af tilkendelser med 5 yderligere om året givet den ekstra indsats, der laves for disse borgere. Dette scenarie vil over perioden kunne give en besparelse på ca.18 mio. kr. Årsag til lavere antal tilkendelser kan både være et lavere behov, men skyldes i særdeleshed en ændret indsats. Der er indregnet yderligere omkostninger til en aktiv indsats for de personer, der ikke får tilkendt førtidspension. Forudsætninger Vi skal tilkende de rigtige borgere førtidspension, så vi ikke skubber problemet foran os. På sigt kræver indsatsen, at der investeres yderligere ressourcer i de rigtige værktøjer, opfølgning og forløb. Fra 2014 investeres i værktøj til at evaluere indsatsen over for den enkelte ledige. Den afsatte pulje i budgettet vil være en forudsætning for at kunne lykkes med indsatsen, da denne afsættes til at identificere de løsninger, der skal give den beskæftigelsesmæssige effekt. Den fastlagte takst for ressourceforløb er pr. helårsperson, svarende til tre måneders vejledning og opkvalificering. Derudover tilgår der kr. pr. helårsperson til samtaler. Den samlede aktive indsats kan således opgøres til kr. pr. helårsperson ift. ressourceforløbene. I eksemplet er der indregnet en indsats ift. de personer, der ikke bliver tilkendt førtidspension, svarende til den aktive indsats ovenfor. Herudover skal der investeres midler fra den afsatte pulje til at skærpe indsatserne og følge op på resultaterne. Risici Det lavere antal tilkendelser medfører stigende udgifter til andre ydelser, så der foregår en ombytning. Alternativt, at man placerer for mange folk i ressourceforløb over en længere periode, så man oparbejder en pukkel af tilkendelser i stedet for at have det som et løbende flow. At der pga. generelle besparelser skæres i indsatsen, hvilket fjerner forudsætningen for at nå et lavere niveau af tilkendelser nemlig, at der investeres i forløb, kompetencer og systemer til opfølgning. Sammenhæng Succes på dette område vil kræve en tværgående indsats på velfærdsområdet. På længere sigt skal der være en tilstrækkelig forebyggende indsats, der sikrer, at borgerne er sundere og derfor mindre udsatte (tæt kobling til social og sundhed). Der kan tænkes en indsats for at følge de tungeste borgere, der har et stort ressourcetræk på kommunens social-, sundheds- og beskæftigelsesydelser. Anbefaling: Administrationen ser positivt på muligheden for at reducere antallet af tilkendelser med 5 givet, at der investeres i de nødvendige indsatser og styringsværktøjer til understøttelse af denne. Kilde: Noegletal.dk, Implement Consulting Groups Konsekvensmodel, data fra Morsø Kommune, samt Strategipapir vedrørende den tværfaglige rehabiliteringsindsats i Morsø Kommune maj

43 Driftsbesparelse 2020: Akkumuleret besparelse: 3 mio. kr. 10 mio. kr. Ved 5 færre tilkendelser pr. år Driftsresultat for fald i antallet af bevillinger med 5, 10 og 20 i årlige tilkendelser 2 Mio Mio. -2 Mio Mio. -6 Mio. -8 Mio. -10 Mio. -12 Mio. -14 Mio. Andelen af den arbejdsdygtige alder, der modtager førtidspension som kommunen betaler for % 10% 10% 10,2% 10,0% 9,7% 9,5% 9% 9,0% 9% 8% 8% 7%

44 Element 3B: Effekterne ved at inddrage flere, der står uden for arbejdsmarkedet Beskrivelse Dette element rejser diskussion om potentialet ved at få borgere, der står uden for arbejdsmarkedet dvs. borgere på den gamle førtidspensionsordning, folkepensionister eller borgere i skånejob mere involveret i arbejdsmarkedet. Det kræver en indsats og ledige stillinger, men givet at fremskrivningerne fra beskæftigelsesregion Nordjylland holder, så vil der i fremtiden blive behov for flere på arbejdsmarkedet i Morsø. Dette giver mulighed for at inddrage grupper, der i dag står uden for arbejdsmarkedet, og som dermed kan bidrage med skatteindtægter. Der ses i elementet på en stigning i erhvervsfrekvensen for borgere over 65 på hhv. 2 og 5%-point, hvor det sidste svarer til, hvad Ældresagen i fremtiden forventer. Scenariet starter i Forudsætninger Samarbejde med virksomheder skal sikre et større antal skåne- og fleksjob, der kan besættes af borgere fra den gamle FT-ordning. Borgerne skal være i stand til at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Mange af dem på den gamle førtidspensionsordning nærmer sig pensionsalderen, hvilket gør det til en begrænset gruppe. Derimod er der en stigende tendens på tværs af landet til, at borgerne bliver længere på arbejdsmarkedet, selvom de har rundet den officielle pensionsalder. Et stigende antal virksomheder har også fået øjnene op for denne gruppe af potentielle medarbejdere, der både er pålidelige, har masser af erfaring og samtidig er fleksible. Der medregnes effekten ved en stigning i skatteindtægter samt tabt udligning som konsekvens af et højere udskrivningsgrundlag. Der medtages ikke en effekt ift. beskæftigelsestilskuddet. Risici Borgerne er ikke i stand til at vende tilbage i tilstrækkeligt omfang pga. de socioøkonomiske forhold (uddannelse, sundhed, social arv). At der kommer endnu en økonomisk krise, der mindsker mulighederne for beskæftigelse. Sammenhæng Der er en meget klar afhængighed til de generelle konjunkturer i dansk økonomi og til beskæftigelsen i Regionen. Det vil alt andet lige være lettere at kunne etablere job til personer, der i dag er uden for arbejdsmarkedet, hvis prognoserne for manglende arbejdskraft er korrekte. I det tilfælde, vil der skabes bedre mulighed for, at særligt gruppen af borgere over 65 vil kunne forsætte med at forøge deres erhvervsfrekvens sådan som Ældresagen forventer. Anbefaling: Det anbefales, at der i kommunens erhvervsindsats samt i erhvervsrådet tænkes i, hvordan man kan hjælpe virksomhederne med at øge andelen af medarbejdere over 65 for derved at kunne øge erhvervsfrekvensen for denne gruppe. Herudover anbefales, at der for gruppen af førtidspensionister på den tidligere ordning ses på, hvordan de meningsfuldt kan indgå i arbejdsmarkedet Kilde: Noegletal.dk, Implement Consulting Groups Konsekvensmodel, data fra Morsø Kommune og Ældresagen 44

45 Driftsbesparelse 2020: Akkumuleret besparelse: 3 mio. kr. 17 mio. kr. Driftsresultat, hvis erhvervs- og beskæftigelsesfrekvensen blandt personer over 65 år stiger med 2 %-point, svarende til 106 personer i mio. 1 mio. -7 mio. Tabt udligning Øget skat Samlede gevinst Driftsresultat, hvis erhvervs- og beskæftigelsesfrekvensen blandt personer over 65 år stiger med 5 %-point, svarende til 265 personer i En stigning, som Ældresagen forventer. 21 mio. 3 mio. -18 mio. Tabt udligning Øget skat Samlede gevinst 45

46 Element 3C: Effekterne ved tilpasning til kontanthjælpsreformen Beskrivelse Kontanthjælpsreformen vil betyde, at matchkategorierne afskaffes, og at der fremover skelnes mellem: Unge under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse Voksne over 30 år og unge m. uddannelse Der kommer nye ydelser, og der vil være et større fokus på at få unge i uddannelse og dem over 30 i virksomhedsrettede indsatser. Det kan betyde forandringer ift. kommunens ydelsespalet og organisering af indsatsen. Konkrete indsatser: Uddannelsespålæg og kontinuerlig aktiv uddannelsesrettet indsats for de unge Ingen må gå passive (mentor til dem, der ikke kan deltage i andre tilbud) Ingen driftstilskud for indsatsen til jobparate i de 24 mdr. (ny indsats: Nytteindsats ) Løntilskud må maks. vare 6 mdr. Der ses i scenariet på provenuet, der er fastlagt i Aftale om en reform af kontanthjælpssystemet, skaleret til Morsø Kommune. Forudsætninger For at kunne estimere de specifikke konsekvenser af kontanthjælpsreformen, er der behov for mere detaljerede undersøgelser af enhedsomkostningerne for de enkelte forløb. Dvs. hvad et mentorforløb eks. koster. Morsø Kommune har relativt flere unge i match 2 og 3 end landet som helhed. Det betyder, at Morsø potentielt ikke kan spare så meget på ydelserne til de unge, som det generelt er antaget i kontanthjælpsreformen. Dog skal Morsø, ligesom de øvrige kommuner, aktivere de unge mere intensivt end i dag. Morsø skal således finde flere midler til aktiv indsats for de unge, uden nødvendigvis at få frigjort flere midler på ydelserne til de unge. Morsø Kommune har en relativ høj brug af virksomhedsrettede tilbud i indsatsen allerede (de virksomhedsrettede tilbud er ikke forbundet med driftsudgifter). Mere end halvdelen af den aktive indsats for voksne kontanthjælpsmodtagere foregår som vejledning og opkvalificering. Der kan være behov for at omlægge dele af denne indsats til nytteindsats eller til virksomhedstilbud (dvs. indsatser, der ikke er forbundet med driftsudgifter). Det skal dog bemærkes, at kommunens interne tilbud er så billige, at det kan være dyrere at købe indsatser ude. Det vil formentlig være en forudsætning for økonomien, at man får flyttet nogle af ressourcerne fra ydelsesdelen til indsatsdelen. Risici Kategorisering af unge kan være afgørende for udgifter til ydelse. Behov for tilpasning af indsatsen til hhv. unge og voksne (kan kræve flere midler til aktiv indsats). Sammenhæng Samarbejde/organisering Indsatsen for unge skal så vidt muligt foregå i et miljø, hvor uddannelse er i centrum. Alle aktivitetsparate får ret til en koordinerende sagsbehandler. Personer i fængsel eller indlagt på psykiatrisk afdeling får ret til udslusningskoordinator. Anbefaling: Administrationen vurderer, at Morsø Kommune er godt med i forhold til at omstille sig i konsekvenserne af kontanthjælpsreformen. Der er således igangsat initiativer ift. organisering af indsats, uddannelse af medarbejdere samt styring ift. den ændrede indsats. Der følges løbende op. Kilde: Noegletal.dk, Implement Consulting Groups Konsekvensmodel, data fra Morsø Kommune, data fra jobindsats.dk, BM; Aftale om en reform af kontanthjælpssystemet flere i uddannelse og job Note: Det skal bemærkes, at Morsø kun har 17 årsværk (2012) under 30 år i Matchgruppe 1. Sænkelsen af ydelsen for denne gruppe påvirker således Morsø med ca kr. årligt. 46

47 Hovedelementer i kontanthjælpsreformen Kontanthjælpsreformen og økonomiske udfordringer for Morsø Nye målgrupper indføres: Unge under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse Voksne over 30 år og unge m. uddannelse Ydelser Ny uddannelseshjælp til unge (ydelse på SUniveau) + et aktivitetstillæg for visse unge. Gensidig forsørgerpligt for par, der er fyldt 25 år. Besparelse på kontanthjælpsområdet forudsætter: Indsats og opfølgning Uddannelsespålæg og kontinuerlig aktiv uddannelsesrettet indsats for de unge. Ingen må gå passive (mentor til dem, der ikke kan deltage i andre tilbud). Ingen drifttstilskud for indsatsen til jobparate kontanthjælpsmodtagere i de 24 mdr. (Ny indsats: Nytteindsats ) Løntilskud må max vare 6 mdr. Tidlig og grundig visitationssamtale Forskellige krav til opfølgning for hhv. kontanthjælpsmodtagere og uddannelseshjælpsmodtagere At flere unge kommer i uddannelse Mindre ydelse til de unge Færre samlevende får kontanthjælp Omprioriteringer i den aktive indsats, herunder øget virksomhedsrettet indsats Samarbejde/Organisering Indsatsen for unge skal så vidt muligt foregå i et miljø, hvor uddannelse er i centrum Alle aktivitetsparate får ret til en koordinerende sagsbehandler 47

48 Driftsbesparelse 2020: Akkumuleret besparelse: 6,0 mio. kr. 37 mio. kr. Data om kontanthjælpsområdet i Morsø Øget uddannelsesindsats for unge: Uddannelsesudgifter og SU -119,0 mio. -303,0 mio. -464,0 mio. -548,0 mio. -522,0 mio. Nye ydelser til unge 374,0 mio. 379,0 mio. 379,0 mio. 379,0 mio. 379,0 mio. En styrket indsats: Uddannelses- og jobrettet indsats -886,0 mio. -511,0 mio. -478,0 mio. -442,0 mio. -442,0 mio. Ændrede redskaber i indsatsen 290,0 mio. 335,0 mio. 330,0 mio. 330,0 mio. 330,0 mio. Forsørgerpligt for samlevende 159,0 mio. 330,0 mio. 330,0 mio. 330,0 mio. 330,0 mio. Flere ydelsesmodtagere i uddannelse eller arbejde Færre uddannelseshjælpsmodtagere, fordi flere kommer i uddannelse 105,0 mio. 219,0 mio. 271,0 mio. 296,0 mio. 296,0 mio. Færre kontanthjælpsmodtagere, fordi flere kommer i arbejde 599,0 mio. 654,0 mio. 607,0 mio. 777,0 mio. 839,0 mio. Kontanthjælpsreformen i alt 522,0 mio ,0 mio. 976,0 mio ,0 mio ,0 mio. Kun kommune 641,0 mio ,0 mio ,0 mio ,0 mio ,0 mio. Morsø andel af Danmark 0,37 % 0,37 % 0,36 % 0,36 % 0,35 % Morsø 2,4 mio. 5,2 mio. 5,2 mio. 6,0 mio. 6,0 mio. Beregning af den potentielle besparelse baseres udelukkende på de nationale forventninger til kommunernes besparelser samt Morsøs andel af de samlede udgifter til området. Det er hermed et meget groft overslag, der kræver mere præcise beregninger. 48

49 49

50 Element 3D: Effekterne ved lavere ledighed Beskrivelse Der ses i dette løsningselement på effekterne ved at sænke ledigheden fra det nuværende niveau. Der ses i analysen udelukkende på de økonomiske effekter på beskæftigelsesområdet, når der er færre ledige. De afledte effekter ift. social- og sundhedsindsatsen er ikke medregnet. Løsningselement ser på et skift i ledigheden med 56 og 115 i Drevet af højere beskæftigelsesfrekvenser blandt personer i den arbejdsdygtige alder på 0,5 %-point og 1 %-point i Det lavere niveau fastholdes frem til Der ses ikke på, hvad der skaber lavere ledighed, eller hvor jobbene skabes. Det afgørende for den kommunale økonomi er, at de ledige kommer i beskæftigelse. Forudsætninger Det antages, at der er beskæftigelsesmuligheder for de ledige, hvilket understøttes af beskæftigelsesregion Nordjylland, der forudser en mangel på arbejdskraft før Samtidig bør der naturligt være sammenhæng mellem stillinger og ledige kompetencer samt muligheder for opkvalificering. Ledigheden tilpasses også befolkningsudviklingen, så det absolutte antal falder, men andelen holdes konstant. Elementet beskriver en udvikling, der går ud over den demografiske udvikling. Der ses ikke på specifikke typer af ledighed eller fordelingen mellem de forskellige ledighedstyper. Udgifter til ledighedsindsatsen fastholdes, baseret på budget 13 forventninger det kan kræve en omlægning af tilbud inden for den givne ramme. Det vil på sigt kræve, at: Flere unge tager uddannelse, der passer til arbejdsmarkedet At der er en sammenhæng mellem kompetencer og ledige stillinger Et stærkt samarbejde med virksomheder og a-kasser Beskæftigelsestilskuddet afhænger af forholdene mellem den nationale, regionale og lokale ledighed. De lokale ændringer i Morsø har relativ lille påvirkning ift. ændringer i ledigheden i regionen eller på national plan. Derfor medregnes effekten ikke, da regionale og nationale ændringer har større indflydelse på tilskuddet. Risici Ny økonomisk krise, der vanskeliggør større beskæftigelse hos kommunens egne borgere. Anbefaling: Administrationen anbefaler, at man igennem den pulje der på forhånd er afsat til både omlægning af indsatser samt værktøjer til løbende opfølgning, understøtter den aktive beskæftigelsesindsats. Disse investeringer er forudsætninger for, at man kan opnå en reduktion i ledigheden uden en markant konjunkturmæssig ændring. Kilde: Noegletal.dk, Implement Consulting Groups Konsekvensmodel og data fra Morsø Kommune 50

51 Driftsbesparelse 2020: Akkumuleret besparelse: 10 mio. kr. 61 mio. kr. Driftsresultat, hvis beskæftigelsesfrekvensen stiger med 0,5 %-point, svarende til 57 personer i mio. 6 mio. 5 mio. -6 mio. Tabt udligning Øget skat Lavere udg. til ydelser Samlede gevinst Driftsresultat, hvis beskæftigelsesfrekvensen stiger med 1 %-point, svarende til 115 personer i mio. 12 mio. 10 mio. -12 mio. Tabt udligning Øget skat Lavere udg. til ydelser Samlede gevinst 51

52 Opsummering ift. løsningselementer Administrationens bemærkninger: Elementerne på beskæftigelsesområdet er præget af usikkerhed eftersom effekterne i en vis grad er afhængige af, hvad der sker med den samlede økonomi og arbejdsmarkedet i regionen. Når det er sagt, så er der med den afsatte pulje god mulighed for at bidrage en positiv udvikling på området. Det gælder både muligheden for at reducere tilkendelserne af førtidspension, tilpasning til kontanthjælpsreformen samt potentialet for at reducere ledigheden yderligere gennem en aktiv indsats. Administrationen anbefaler i forlængelse heraf, at det allerede igangsatte arbejde fortsættes, så det sikres, at området kan holde den økonomiske ramme for aktiviteterne, og derigennem bidrage til at reducere udgifterne til ydelser på sigt. 52

53 Indhold Introduktion Revideret demografi og økonomisk udfordring Scenarieudvikling og elementer Børn og undervisning Social og sundhed Beskæftigelse Natur og miljø Tværgående Udviklingsinitiativer (Udarbejdes ifm. Politisk behandling) Kommunikation og dialog (Udarbejdes ifm. Politisk behandling) Afslutning Appendiks 53

54 Natur og miljø De fysiske aktiver i Morsø Kommune vedligeholdes løbende dog uden at der er en høj grad af formalisering omkring det ønskede serviceniveau. Kommunens udgiftsniveau i forhold til veje vurderes ikke at være tilstrækkeligt i forhold til at opretholde servicestandarden. På nuværende tidspunkt udsættes kommunens opgave med asfaltbelægning for årlige udbud. Den langsigtede drift kunne potentielt blive bedre med et funktionsudbud på området, men det er tvivlsomt, hvorvidt det vil medføre økonomiske besparelser, da det aktuelle serviceniveau vurderes at være under det, som en evt. leverandør vil vedligeholde vejene til. Kommunen er i gang med at undersøge muligheder for optimering af den kommunale ejendomsservice. Herudover er der muligheder for ændring af serviceniveau på kommunale veje og arealer. Disse forskellige muligheder bør også undersøges nærmere i den kommende tid. De forskellige løsningselementer på dette område vedrører primært ændringer af serviceniveau samt ejerskabet til opgaveløsningen dvs. muligheden for udbud på området. 54

55 55

56 Element 4A: Effekterne ved rammeudbud på asfalteringen af kommunens veje Beskrivelse Der ses i dette løsningselement på effekterne ved at sætte den kommunale asfaltering i udbud. Der ses på udviklingen i omkostningerne, hvis de økonomiske omkostninger falder 10 %, stiger 8 % eller 68 %. Disse tal fremkommer ved at benytte Udbudsrådets undersøgelse af udgifter i kommuner med lignende serviceniveau. Kommunerne i undersøgelsen vurderes alle at have et mere eller mindre betydeligt efterslæb på vedligeholdelsen af deres asfaltbelægning, hvorfor der er en indledende investering før drift. Længden på udbudskontrakten er typisk 15 år. Løsningselement starter tidligst i Forudsætninger Resultaterne er genereret på baggrund af Udbudsrådets rapport. De endelige muligheder afhænger delvist af, i hvilket omfang leverandører løser opgaver i området i forvejen, samt selvfølgelig af de enkelte betingelser i udbuddet dvs. ens modenhed og evne til at drive udbuddet. At borgerne accepterer, at der er en fast plan for vedligehold af vejene. Risici Som illustreret ved resultaterne i undersøgelsen er der en betydelig risiko for, at der ved rammeudbud vil ske en stigning i de samlede omkostninger til asfaltbelægning. Samtidig vil kommunen være bundet til et bestemt udgiftsniveau gennem kontrakten i en periode på op til 15 år. Besparelsen forudsætter langtidsplanlægning, hvor man dog ikke kan være sikker på hverken prisen på råvarer eller udviklingen i teknologi. Sammenhæng Alternativer til rammeudbuddet ville være at investere selv og derefter vedligeholde efter en fast ramme. Det kan sandsynligvis ikke gøres lige så effektivt som ved udbud, men fleksibiliteten bevares. Anbefaling: Administrationen anbefaler, at Morsø Kommune i løbet af 2014 arbejder på et rammeudbud på asfalteringen af vejene med henblik på at undersøge, hvorvidt der vil være en besparelse forbundet med denne form for udlicitering. Derefter kan der træffes beslutning om, hvorvidt ydelsen reelt skal i rammeudbud eller om de eventuelle økonomiske gevinster ikke opvejes af den lavere budgetmæssige fleksibilitet. Kilde: Noegletal.dk, Implement Consulting Groups Konsekvensmodel, data fra Morsø Kommune og Udbudsrådet, Effekterne af konkurrence på det kommunale vejområde 56

57 Driftsbesparelse 2020: 1,1 mio. kr. -2,7 mio. kr. Akkumuleret besparelse: 7 mio. kr. -16 mio. kr. Årlige omkostninger til vejområdet ved udbud ved 0 % -10 %, 8 % og 68 % højere omkostninger 8 Mio. 7 Mio. 1 kommune 2 kommuner 7 kommuner 7 mio. 6 Mio. 5 Mio. 4 Mio. 3 Mio. 2 Mio. 1 Mio. 0 Mio. 0 1 mio. -1 Mio. -2 Mio. -1 mio. 0% -10% 8% 64% Hovedpunkter fra Udbudsrådets rapport side 8 Effekterne af konkurrence om belægningsopgave via funktionsudbud Otte ud af ti kommuner, der har anvendt funktionsudbud, oplever en væsentlig forbedring af vejenes kvalitet ved at gennemføre funktionsudbud af belægningsopgaver. Samtidig oplever syv ud af ti kommuner en stigende brugertilfredshed. Syv ud af ti kommuner oplever en dyrere opgaveløsning. Merudgifterne til opgaveløsningen varierede mellem 8 % og 68 % af nettodriftsomkostninger. To kommuner oplever en økonomisk gevinst på henholdsvis 10 og 12 %. En kommune kan ikke opgøre de økonomiske effekter. Ifølge kommunerne modsvares kvalitetsforbedringerne af en fordyrelse af opgaveløsningen. På tværs af casene ses ikke væsentlige ændringer i medarbejdertilfredsheden. Medarbejdernes arbejdsopgaver tilpasses efter funktionsudbuddet til en ændret samarbejdsform med den private leverandør på området. Otte ud af ti kommuner oplever en bedre videndeling på området. Endvidere oplever kommunerne, at belægningsarbejdet tilrettelægges mere hensigtsmæssigt og med en bedre totaløkonomi i opgaveløsningen. Innovative elementer ses primært i forhold til en ændret tilrettelæggelse af opgaveløsningen. 57

58 Element 4B: Nedklassificering af kommunens veje Beskrivelse Dette element ser på effekten ved at sænke serviceniveauet på kommunale veje gennem en ny klassificering af de forskellige kategorier af veje i kommunen. Effekten kommer ved en nedklassificering af boligveje i byzone og mindre betydende lokalveje i landzone til private fællesveje, hvor der ikke er kommunale udgifter forbundet med driften. Totalt set drejer det sig om 113 km vej med denne klassifikation. Nedklassificering kræver en længere proces og vil tidligst kunne effektueres fra For hver vejstækning skal udarbejdes en tilstandsrapport, og vejene skal have en vis standard, før de kan overdrages. Forudsætninger Der tages udgangspunkt i de samlede udgifter til vedligehold og asfaltering i 2012, hvorefter der er beregnet en pris pr. km til de forskellige typer af vej. Natur og miljø har foretaget en vurdering af prisniveaet for vedligehold pr. km, hvor trafikvejene vurderes at være en smule dyrere pr. km end lokalvejene. Det er en klar forudsætning for gennemførelse af initiativet, at de lovpligtige standarder kan opretholdes, således at der ikke er fare for trafiksikkerheden. Risici At udgifterne til at bringe vejene op til standard er så store, at der inden for tidsrammen 2020 ikke vil være nogen besparelse ved en nedklassificering af vejene. At der pga. et lavere serviceniveau med tiden kommer et indtryk af forfald, der kan være med til at forstærke den demografiske udvikling og negative nettotilflytning. Sammenhæng Der er en stærk sammenhæng til, hvad der sker på de store velfærdsområder ift. institutioner. Sker der en centralisering, kan man også lave flere ændringer ift. infrastrukturen i kommunen. Anbefaling: En evt. nedklassificering af vejene er en længere proces, hvorfor administrationen foreslår, at der ift. dette element tages en grundlæggende politisk diskussion af, hvilket serviceniveau, der generelt skal være for vejene som udgangspunkt for en sammenhængende vurdering og plan. Kilde: Noegletal.dk, Implement Consulting Groups Konsekvensmodel og data fra Morsø Kommune 58

59 Driftsbesparelse 2020: Akkumuleret besparelse: 2,8 mio. kr. 11 mio. kr Scenarie 11,4 mio. kr. 2,8 mio. kr Udgifter fordelt på vejklasser Gennemfartsveje i landzone Fordelingsveje i landzone Trafikveje i byzone Lokalveje i landzone Lokalveje i byzone Boligveje i byzone og mindre betydende lokalveje i landzone Kommunalt dækkede veje Besparelse ved scenarieelement

60 Element 4C: Ændring af serviceniveau på kommunens veje Beskrivelse Dette element ser på effekten ved at sænke serviceniveauet på kommunale veje gennem klassificering og prioritering af service på de forskellige kategorier af veje i kommunen. Effekten kommer ved en sænkning af serviceniveauet på lokalvejene med 30 %. Det er ikke undersøgt nærmere, hvorvidt dette niveau er for højt ift. at opretholde de lovpligtige grænser for trafiksikkerhed. Det vurderes ikke at være muligt at ændre serviceniveauet på trafikvejene. Dels pga. sikkerheden, dels fordi de midler, der i øjeblikket er afsat fast ift. driften, ikke vurderes at være tilstrækkelige til at holde trit med nedbrydningen af belægningen. Effekten har gennemslag med budget Forudsætninger Der tages udgangspunkt i de samlede udgifter til vedligehold, asfaltering og vintertjeneste i 2012, hvorefter der er beregnet en pris pr. km til de forskellige typer af vej. Natur og miljø har foretaget en vurdering af prisniveaet for vedligehold pr. km, hvor trafikvejene vurderes at være en smule dyrere pr. km end lokalvejene. Der er lavet en beregning, hvor serviceniveauet på lokalvejene sænkes med 30 % fra Det er selvfølgelig et krav, at de lovpligtige standarder kan opretholdes. Da det ikke er helt afdækket, hvor stor en del af budgettet, der på nuværende tidspunkt allokeres til lokalveje ift. andre veje, er det også usikkert, hvor tæt på den lovpligtige grænse man reelt er på nuværende tidspunkt. Beregningen på de 30 % er således et eksempel. Risici At der pga. serviceniveauet kommer et indtryk af forfald, der kan være med til at forstærke den demografiske udvikling og negative nettotilflytning. Der er i ovennævnte ikke taget hensyn til, at sliddet på vejene, og dermed nedbrydningen af belægningerne, er stigende. Det skyldes primært stigende akseltryk. Sliddet på belægningerne stiger eksponentielt med akseltrykket, og specielt mange af lokalvejene er ikke bygget op til at kunne klare den belastning, de udsættes for i dag. Sammenhæng Der er en stærk sammenhæng til, hvad der sker på de store velfærdsområder ift. institutioner. Sker der en centralisering, kan man også lave flere ændringer. Anbefaling: En justering af serviceniveauet kræver mere detaljerede opgørelser over kvaliteten af de enkelte vejstrækninger. Administrationen anbefaler, at der arbejdes videre med ideen og at der laves en mere konkret kortlægning af vejenes stand som baggrund for en evt. beslutning. Det er vigtigt at fremhæve, at en nedjustering af serviceniveauet bør tænkes sammen med evt. ændringer i servicestrukturen således, at der er sammenhæng mellem serviceniveauet på vejene i et område og den øvrige servicestruktur, der findes. Kilde: Noegletal.dk, Implement Consulting Groups Konsekvensmodel og data fra Morsø Kommune 60

61 Driftsbesparelse 2020: Akkumuleret besparelse: 3,4 mio. kr. 20 mio. kr Scenarie 3,4 mio. kr. 20 mio. kr Udgifter fordelt på vejklasse Gennemfartsveje i landzone Fordelingsveje i landzone Trafikveje i byzone Lokalveje i landzone Lokalveje i byzone Boligveje i byzone og mindre betydende lokalveje i landzone Kommunalt dækkede veje Besparelse ved scenarieelement

62 Element 4D: Ændring af kommunale tilbud på færgefart Beskrivelse Der ses på ændring af både fordelingen af underskud ved I/S MORS-THY FÆRGEFART samt nedlukning af Næssund-forbindelsen. Ændringen træder i kraft i Forudsætninger Kontrakten kan genforhandles. Muligt at lukke forbindelsen til Næssund. Risici Sammenhæng Anbefaling: Det anbefales, at elementet tages med i de politiske diskussioner Kilde: Noegletal.dk, Implement Consulting Groups Konsekvensmodel og data fra Morsø Kommune 62

63 Driftsbesparelse 2020: Akkumuleret besparelse: 1,9 mio. kr. 12 mio. kr. Oversigt over underskuddet i I/S MORS-THY FÆRGEFART og Morsøs andel af underskuddet 2,6 mio. 7,2 mio. 2,7 mio. 4,6 mio. 1,9 mio. Samlede kommunale tilskud til færgedrift Thisteds andel Morsøs andel Feggesund Næssund 63

64 Element 4E: Ændring af kommunal service ift. offentlig transport Beskrivelse Der ses i dette element på de mulige konsekvenser ved en omlægning af bustrafikken på Mors. Køreplanerne er på nuværende tidspunkt primært tilrettelagt med henblik på at transportere skoleelever, som kommunen har en forpligtelse til at tilbyde transport til skole, og skoleeleverne udgør langt den største del af passagererne i busserne. Forpligtelsen gælder i forhold til folkeskoleeleverne, men busruterne er i videst muligt omfang tilrettelagt således, at de også tilgodeser friskoleelevernes behov for transport. Desuden er køreplanerne tilrettelagt, så det er muligt at benytte busserne til og fra arbejde, og i Nykøbing er der en bybus. Busdriften skal i nyt udbud i 2014 og der er dermed mulighed for at ændre på ovenstående Forudsætninger I 1. halvår af 2014 vil der blive lavet en beregning over udgifterne til kollektiv trafik, hvis denne alene tilrettelægges så den opfylder kravene til den lovpligtige kørsel med folkeskoleelever. Beregningen laves ikke med henblik på at nedbringe busdriften til dette niveau, men med henblik på at vise, hvor stort råderum der reelt er for at styre udgifterne til den kollektive trafik. Risici Sammenhæng Anbefaling: Det anbefales, at elementet tages med i de politiske diskussioner Kilde: Noegletal.dk, Implement Consulting Groups Konsekvensmodel og data fra Morsø Kommune 64

65 Driftsbesparelse 2020: Akkumuleret besparelse:?? Oversigt over udgifterne til kollektiv trafik fra 2010 samt budget mod 2015 (1000 DKK) Kollektiv trafik: R 2010 R 2011 R 2012 B 2013 FV 2013 BF 2014 BO 2015 Omkostninger i alt Passagerindtægter: Tilskud, region/kommuner Forventet regulering vedr. tidligere år Tilskud incl. regulering

66 Opsummering ift. løsningselementer Administrationens bemærkninger: Administrationen anbefaler, at der laves et rammeudbud på asfaltering og vedligeholdelse af vejene for en periode på mellem år. Udbuddet kan være formuleret som kontroludbud med henblik på at afdække, hvorvidt kommunens nuværende konstruktion er konkurrencedygtigt ift. en fast rammekontrakt. Herefter kan der træffes beslutning. En nedklassificering af vejene er en mere langstrakt proces, der bør tage afsæt i en diskussion af et ønsket serviceniveau. Det samme kan siges om en nedprioritering af servicen på udvalgte strækninger. Når det ønskede serviceniveau er afdækket, er det administrationens anbefaling, at man arbejder med en prioriteret serviceindsats før en egentlig nedklassificering, da sidstnævnte er en længere administrativ proces, der også kræver en vis godkendelse. Ift. offentlig transport og færgedrift anbefales, at der foretages yderligere analyser for at bestemme de mere præcise gevinster og konsekvenser ved omlægning. Ift. den offentlige trafik er det særligt oplagt, idet der i 2014 skal laves et nyt udbud af busdriften på øen Dette bør igen ses i sammenhæng med den øvrige servicestruktur så man sikrer, at ruteplaner og servicestruktur er afstemt. 66

67 Indhold Introduktion Revideret demografi og økonomisk udfordring Scenarieudvikling og elementer Børn og undervisning Social og sundhed Beskæftigelse Natur og miljø Tværgående Udviklingsinitiativer (Udarbejdes ifm. Politisk behandling) Kommunikation og dialog (Udarbejdes ifm. Politisk behandling) Afslutning Appendiks 67

68 Tværgående En sammenlignende konsulentrapport fra Deloitte Business Consulting har inden for det seneste år vurderet, at Morsø Kommune på udførelsen af velfærdsopgaver ligger relativt lavt, hvad angår ressourceforbrug. Det er således vanskeligt at se, hvordan man, uden at sænke serviceniveauet, kan hente markante besparelser på de administrative opgaver gennem simple rammereduktioner. På et område ligger Morsø Kommune dog højere end de sammenlignelige kommuner, og det er på myndighedsvaretagelsen. Morsø Kommune har de sjette laveste administrationsomkostninger blandt kommunerne, hvilket mindsker sandsynligheden for at realisere simple besparelser, da disse i mange tilfælde allerede er hentet. Kommunen kan dog foretage vurdering af, hvorvidt man fremover kan løse flere opgaver, som for eksempel Borgerservice, it-drift samt andre standardiserede administrative funktioner i fællesskab med andre kommuner. 68

69 69

70 Element 5A: Flere tværkommunale samarbejder Beskrivelse Elementet har til formål at fremhæve tværkommunale samarbejder både inden for velfærdsområderne og i administrationen, som muligt løsningselement ift. Morsø Kommunes overordnede udfordring. Det har ikke været muligt at dokumentere effekterne ved de tværkommunale samarbejder fra andre kommuner, hvilket begrænser muligheden for at estimere de potentielle effekter uden omfattende analyse. Samarbejder bør medtænkes som mulig ejerskabskonstruktion, når elementerne sammensættes. Selvom der som tommelfingerregel er et økonomisk rationale ved samarbejder, er det også muligt, at samarbejder i højere grad vil resultere i forøget kvalitet end lavere udgifter. Tværkommunale samarbejder kan, foruden administrative og it-mæssige opgaver, tænkes ind ift. Borgerservice Hjælpemidler Madservice Affaldshåndtering Forsyning og energiplanlægning Beskæftigelsesindsats Erhvervsområdet Turismeindsats Kompetenceudvikling Tilsyn Indsats over for borgere med særlige behov eller udfordringer eks. svært overvægtige Fælles institutioner eks. på det specialiserede område se eksempel på næste side Forudsætninger Det skal formentlig gøres på mere standardiserede produkter, hvor man kan opnå stordriftsfordele, og hvor der ikke kræves den store lokale viden. Det kræver stor opbakning fra ledelse og organisation at sikre implementering uden opbygning af parallelle kommunale funktioner. Risici Forskellige udgangspunkter kan potentielt gøre det vanskeligt at finde den rigtige konstruktion i samarbejde med de nære naboer. At modstand i organisationen kan gøre det vanskeligt at realisere de potentialer, der ligger i større enheder. Sammenhæng Hvis det skal være en holdbar løsning, skal følgende være gældende: Det skal være muligt at sikre lokal viden, der hvor det er relevant. Opgaven skal kunne udskilles, uden at det går ud over organisationen at man mister nødvendig viden. Anbefaling: Administrationen anbefaler, at der fremadrettet igangsættes nærmere undersøgelser, der kan belyse mulighederne i tværkommunale løsninger. Samtidig bør der igangsættes en dialog med potentielle partnerkommuner. Kilde: Noegletal.dk, Implement Consulting Groups Konsekvensmodel og data fra Morsø Kommune 70

71 Eksempel på indsats Tværkommunalt samarbejde om pladser inden for det specialiserede område Inden for visse områder, herunder børne- og voksenhandicap, psykiatri m.fl. findes diagnoser, hvor Morsø Kommune ikke har et stort nok kvantum til, at disse borgere kan håndteres i egne tilbud. Derfor købes disse tilbud fra andre private, kommunale eller regionale tilbud. Der kan derfor med fordel igangsættes undersøgelser og dialog med omkringliggende kommuner og Region Nord om samdrift af tilbud, hvor alle parter har behov for et større kvantum for at skabe fagligt gode og økonomisk fordelagtige tilbud. Idéen er således, at kommunerne drifter de relevante tilbud i fællesskab. Omkring samdrift med Region Nord kunne der fx være tale om fremskudte pladser, som regionen køber af kommunen. Området er forholdsvis uprøvet, hvorfor potentialet ikke er kendt, og skal underlægges undersøgelser i såvel egen som nabokommuner/-region. 71

72 Element 5B: Digitalisering Beskrivelse Digitalisering af kommunens Borgerservice sker løbende i takt med, at de forskellige aktiviteter i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi implementeres. Det er et overordnet mål, at digitalisering af den offentlige kommunikation og service realiserer potentielle besparelser på 2 mia. kr. i Alene i forhold til den obligatoriske selvbetjening forventes det, at kommunerne kan spare 647 mio. kr. frem mod Baseret på Morsøs andel af den samlede befolkning, skønnes det at være ca. 2,5 mio. kr. Den samlede effekt af digitaliseringen medtages ikke som løsningselement, da det udvidede balanceprincip (DUT) betyder, at gevinsten forsvinder fra kommunens drift. Det vil således ikke være midler, der kan bidrage til at løse den samlede udfordring. Forudsætninger For at sikre, at Morsø Kommune reelt kan høste gevinsterne ved digitalisering, er det afgørende, at der bliver udarbejdet forretningsplaner (business cases) for hver af planerne og de initiativer, der er forbundet med dem. Det skal gøre det muligt at beslutte, hvilke initiativer der skal satses på, hvilke investeringer det vil kræve og samtidig give input til, hvordan kommunen kan realisere planerne. Risici Borgernes socioøkonomiske profil kan betyde, at der skal investeres flere ressourcer i uddannelse og vejledning af borgere end forventet i KLs beregninger. Antagelser om lønudgifter i KLs business case kan sammen med ovenstående betyde, at det realisérbare potentiale er mindre end det beløb kommunerne bliver DUTet for. Det kan medføre højere udgifter til Morsø Kommune. Sammenhæng Digitalisering af velfærdsområderne kan være med til at øge kvaliteten af service og samtidig potentielt give kommunen besparelser på driften. Disse skal tænkes på tværs ift. områderne og løsningsforslag. Anbefaling: Digitaliseringsindsatsen følger den fælles offentlige digitaliseringsindsats, hvorfor den store opgave for Morsø er at sikre, at kommunen hele tiden får realiseret de gevinster, som kommunen på forhånd beskæres med som konsekvens af det udvidede balanceprincip. Kilde: Noegletal.dk, Implement Consulting Groups Konsekvensmodel og data fra Morsø Kommune 72

73 73