Årsberetning Ansvarshavende redaktør: Søren Sass. Redaktion: Jeanette Bredsten, Rikke Kooistra, Anne Holten Nielsen og Frank Trier Mikkelsen

Transkript

1 Årsberetning 2013 I

2 Årsberetning 2013 Ansvarshavende redaktør: Søren Sass Redaktion: Jeanette Bredsten, Rikke Kooistra, Anne Holten Nielsen og Frank Trier Mikkelsen Københavns Brandvæsen Bag Rådhuset København V kbinfo@okf.kk.dk Fotos: Tak til Lars Mejlby, Kenneth Meyer og Jonas Kock Videoklip: Lars Mejlby ved Københavns Brandvæsens videogruppe Design og layout: Jeanette Bredsten ISSN: II

3 Indhold 1.0 Beredskabschefens forord 4 Den politiske ledelse af Københavns Brandvæsen RBD implementering Den operative ledelse er omdrejningspunktet 8 Klima Beredskabet under storm og stormflod Forretningsudviklingen af brandvæsenet Regnskab og forretning 16 Millioner til renere branddragter 18 Fra brandvæsen til beredskab et kulturforandringsprojekt 20 Sikker drift i højsædet Brandvæsenet i byens rum Tryg By 26 Glød og Flamme 28 Brandkadetter underviser i Hjerte-Lunge-Redning 30 Krisestøtte til kommunens institutioner 32 Forebyggelse ved større arrangementer 34 Crowd Safety 37 Mobile sprinkleranlæg skal sikre plejehjem mod brande 38 Sikring af Kommunens institutioner og serviceydelser 40 Brandvæsenet i medierne Operative forhold Hurtigere hjælp med 112 App 48 På vagt med Sygetransporten 50 Byen under jorden 54 Særlige indsatser Branden i Frihedsmuseet 58 Tagbrand i Nyhavn nytårsnat Organisationsdiagram og adresser Statistik 66 1

4

5 1.0 Beredskabschefens forord Den politiske ledelse af Københavns Brandvæsen Foto: XXXXXXX Lars Mejlby

6 Beredskabschefens forord I 2013 oplevede vi i Københavns Brandvæsen at blive sat på en sand styrkeprøve. Natten mellem den 27. og 28. april lød alarmen på brand i Frihedsmuseet. Som alle nok ved, er ild ethvert museums værste fjende. Bygningen stod desværre ikke til at redde trods ihærdig indsats. Til gengæld lykkedes det i tæt samarbejde mellem de indsatte mandskaber og vores frivillige beredskab at redde hele samlingen og dermed en væsentlig del af vores fælles historie. Som hovedstadens beredskab har vi et særligt ansvar for at passe på Danmarks fælles kulturarv. København huser nogle af de største nationale klenodier. Derfor er det af afgørende betydning for Københavns Brandvæsen, at vi i kommunen har det rette beredskab, dimensioneret til netop de særlige forhold, der gør sig gældende i en hovedstad. En moderne kommune kræver et moderne beredskab. I dag handler beredskabet i lige så høj grad om risikostyring, planlægning og koordination i samarbejde med Københavns Kommunes forvaltninger og enheder. Københavns Brandvæsen fik i 2013 tildelt økonomiske midler af Borgerepræsentationen til iværksættelse af vores projekt rene branddragter og indkøb af rensecontainere, så mandskabet i størst muligt omfang kan sikres mod skadelige partikler. Fremtidens Beredskab blev noget helt konkret og håndfast, vi kan forholde os til. Den nye Specialtjeneste så dagens lys og er nu fuldt implementeret. Nyt og flot materiel som de fleksible enheder (FE erne) er sat i drift. Vores pumper viste deres værdi, da stormen Bodil gjorde sit indtog i december og skabte store oversvømmelser. Pilen fremad peger på nye forandringer. Redningsberedskabets Strukturudvalg har afsluttet deres arbejde, og i juni blev regeringen og KL enige om en ny aftale for redningsberedskabets struktur og økonomi. Beredskabet i Danmark står foran en af de mest grundlæggende strukturændringer i nyere tid og en anden form for styrkeprøve venter. God læselyst. Med venlig hilsen Jakob Vedsted Andersen Beredskabschef 4

7 Den politiske ledelse af Københavns Brandvæsen København Brandvæsen er en kontraktstyret virksomhed under Økonomiforvaltningen og refererer dermed direkte til Københavns Kommunes Beredskabskommission og Økonomiudvalg. Beredskabskommissionen havde i 2013 følgende medlemmer: Overborgmester Frank Jensen, formand (A) Beskæftigelses- og Integrationsborgmester Anna Mee Allerslev (B) Børne- og Ungdomsborgmester Anne Vang (A) / Jesper Christensen (A) fra 1. sep. Kultur- og Fritidsborgmester Pia Allerslev (V) Socialborgmester Mikkel Warming (Ø) Sundheds- og Omsorgsborgmester Ninna Thomsen (F) Teknik- og Miljøborgmester Ayfer Baykal (F) Politidirektør Thorkild Fogde, Københavns Politi Koncerndirektør, dr. med. Svend Hartling, Region Hovedstaden Sikringschef Claus Friis, Det Kongelige Bibliotek (Observatør for de frivillige organisationer) I henhold til Beredskabsloven skal Beredskabskommissionen varetage den umiddelbare forvaltning af redningsberedskabet. 5

8

9 2.0 RBDimplementeringen Operativ ledelse Klima - Stormene Foto: Jonas Koch

10 Arbejdet med planen for dimensioneringen af beredskabet i København begyndte i Arbejdet resulterede i, at en enig Borger repræsentation på et møde den 15. december 2011 vedtog den nye risikobaserede dimensionering (RBD). Dermed besluttede de at tilføre Københavns Brandvæsen et løft i beredskabets kvalitet og robusthed. RBD en skal præsenteres for Borgerrepræsentationen mindst en gang i hver valgperiode. Løftet sikres ved at investere i materiel til blandt andet terror- og klimaindsatsen, styrke det operative ledelsessystem og fokusere på arbejdet med kvalitet, evaluering og læring. Herunder sikre, at personalet har de fornødne kompetencer til at løse såvel nuværende som fremtidige opgaver, således at brandvæsenet hele tiden optimerer sine ydelser og beredskabet i forhold til behovet i København. Så vi udvikler os fra et brandvæsen til et beredskab, der kan dække en langt større palet af beredskabsopgaver for byen. Den operative ledelse er omdrejningspunktet I gennem hele 2013 var der god fart på implementeringen af de tiltag, Borgerrepræsentationen vedtog i 2011 med den nye risikobaserede dimensionering (RBD), som har det mål, at den skal udvikle beredskabets indsats ved brand og redning, terror- og klimahændelser. Et vigtigt led i implementeringen er en helt ny struktur for operativ ledelse. Den operative ledelse skal være omdrejningspunktet, ikke blot for ledelsen af indsatserne, men også være funktionen, der sikrer den fornødne planlægning, fleksibilitet og proaktivitet, der er nødvendig for et moderne beredskab. En af de vigtigste forandringer i den nye operative ledelsesstruktur er et øget fokus på et samlet ledelsesteam. Teamet skal være knyttet sammen i højere grad end tidligere fra Alarmcentralen og operationschefer til indsatsledere (og holdledere). Teamet styrkes blandt andet gennem fælles seminarer, hvor den operative ledelse drøftes, og hvor der gennemføres store fælles øvelser med operativ ledelse som omdrejningspunkt. Den nye struktur for operativ ledelse indeholder også en helt ny funktion operationscheferne. Operationscheferne har det overordnede ansvar for den daglig drift af Københavns Brandvæsens operative beredskab, og er de øverst ansvarlige for alle operationer i hverdagen. De skal således både på dagen og på længere sigt sikre dimensioneringen og prioriteringen af beredskabet. Det gør de blandt andet ved at arbejde med det tværfaglige samarbejde, såvel internt som eksternt, for eksem- 8

11 Peter Westh Christensen er en af de seks nye operationschefer i Københavns Brandvæsen.

12 pel med politiet, Region Hovedstaden, Beredskabsstyrelsen og forvaltningerne i Københavns Kommune. Blandt operationschefernes arbejdsområder er også planlægning af beredskabet og håndtering af særlige hændelser og events, samt at stå for risikoovervågningen af byen. Fleksibilitet i hverdagen Etableringen af den nye operative ledelsesstruktur er også et led i det vigtige arbejde med at øge fleksibiliteten af beredskabet, således at blandt andet det lokale forebyggende arbejde kan styrkes. For at styrke vores mulighed for en mere fleksibel opgavevaretagelse har vi anskaffet en række mindre redningskøretøjer, også kaldet fleksible enheder (FE). Den første fleksible enhed blev sat i drift i slutningen af Formålet er, at køretøjerne sikrer en større fleksibilitet i udrykningssammensætningen. De nye køretøjer, arbejdsopgaver og det heraf afledte uddannelsesbehov stiller øgede krav til en fleksibel dimensionering. Vi har derfor blandt andet justeret udrykningssammensætningen til automatiske brandalarmeringsanlæg (ABA-anlæg) med det resultat, at der er frigivet ressourcer fra mandskabet på stationerne til det lokale forebyggende arbejde og uddannelser. De nye operationschefer skal være med til at sikre, at de rette beredskabsressourcer disponeres til de aktuelle hændelser og opgaver. Brandvæsenet som lærende organisation Et af hovedmålene i den risikobaserede dimensionering og i brandvæsenets strategioplæg for 2010 er, at brandvæsenet skal være en lærende organisation, der hele tiden arbejder på at blive bedre og mere effektiv, så virksomheden fremstår som moderne og fremtidssikret. Læring af vores indsatser er afgørende for at opnå dette. I mange af de hændelser, vi håndterer, er der menneskeliv og store værdier på spil. En effektivt lærende organisation kan redde flere personer og værdier, mindske påvirkningen på miljøet og samtidig reducere omkostningerne ved at gøre det. Erfaringerne fra for eksempel London Fire Brigade gennem de seneste 10 år har vist, at et systematisk arbejde med evaluering og erfaringsopsamling kan føre til en væsentlig reduktion i arbejdsskader samt sikre, at der løbende bliver holdt øje med at uddannelsen af mandskabet er på et højt niveau. Den nye Specialtjeneste er godt på vej Specialtjenesten, som idemæssigt også udsprang af RBD en, er kommet endnu længere i sin udvikling og de første hold er blevet færdiguddannede i både dykning og røgdykning. I 2013 er det specielt dykker- og overfladeredningsberedskabet, der er blevet styrket. København vokser ned til havnen og ud mod Øresundskysten. Drukneulykker er den type ulykker, hvor tidsfaktoren er vigtigst, hvert eneste sekund tæller. Mandskabet på to brandstationer i tilknytning til Specialtjenesten har derfor gennemført uddannelsen i overfladeredning. De har nu kompetencer til at assistere ved dykkerindsatser, for eksempel ved eftersøgning af personer, hvor man kombinerer overfladesnorkling med dykning. Overfladeredderne kan redde en person eller et dyr i overfladen i nærheden af kaj og strandkant samt hjælpe dykkerne med at bjerge tilskadekomne. I øvrigt kan de også udføre redning på is. Uddannelsen sker som led i brandvæsenets bestræbelser på at gøre beredskabet mere robust og fleksibelt. Alle brandmænd i Specialtjenesten skal have et meget højt uddannelsesniveau og skal bruge en stor del af deres tid på at vedligeholde samt videreudvikle deres kompetenceniveau. Udover at have speciel træning inden for deres opgavesæt, skal de også have særlig viden om de særlige risikoobjekter, de møder i København. Populært sagt skal Specialtjenesten være de bedste inden for deres arbejdsområde og være i stand til at finde løsninger, hvor andre giver op. Som en del af arbejdet med læring blev der i slutningen af 2013 oprettet et Læringsteam. Læringsteamet består af i alt 10 personer, primært brandmestre og indsatsledere, der skal arbejde med systematisk opfølgning, evaluering, læring samt vidensdeling efter indsatser. Det overordnede formål er at systematisere de oplevelser, medarbejderne har fra deres øvelser og indsatser, og derefter gennem en fælles refleksion uddrage den nødvendige læring og erfaring af oplevelserne. Som en forlængelse af dette arbejde har Læringsteamet desuden etableret såkaldte årsøvelser, der er øvelser udover de obligatoriske øvelser som brandmandskabet skal gennemgå hvert år. Alle stationer deltager derfor fremadrettet to-tre dage hvert år i undervisningsforløb om emner, hvor det har vist sig vigtigt at højne kompetenceniveauet. I 2013 var temaet for årsøvelsen arbejdsmiljø. 10

13 Foto: Lars Mejlby

14 Under stormfloden i december 2013 blev Københavns Brandvæsens særlige klimapumper blandt andet indsat i et oversvømmet sommerhusområde i Hyllingeriis, hvor beboere måtte evakueres. Foto: Stephan Mølvig, COWI A/S. Optagelser fra dronefly. Klima: Beredskabet under storm og stormflod I løbet af 2013 blev Danmark flere gange ramt af voldsomme storme. Under stormene den 28. oktober og 5. december måtte Københavns Brandvæsen opruste beredskabet og rykke ud for at sikre byen og skabe sikkerhed for borgerne. Især stormen i oktober ramte hovedstaden hårdt. Mens stormen var på sit højeste modtog Alarmcentralen omkring fire gange så mange alarmopkald som normalt, og brandvæsenet måtte rykke ud mere end 100 gange i København og 79 gange i omegnskommunerne. Opgaverne handlede primært om at sikre færdslen ved at fjerne forhindringer for trafikken og skabe sikkerhed på skadesteder med løse højspændingsledninger, usikre stilladser, væltede kraner og træer osv. Frivillige i aktion under stormene Det Frivillige Supplerende Beredskab blev også aktiveret under begge storme. De frivillige er efterhånden blevet en god og uundværlig supplerende ressource for Københavns Brandvæsen. Under stormen den 28. oktober kørte 24 frivillige rundt i mindre hold og hjalp de professionelle brandfolk med store som små opgaver i byen. De frivillige sørgede blandt andet for afspærring ved stilladser med sammenstyrtningsfare og nedfaldne elledninger samt forplejning til mandskabet. Og da stormen aftog, patruljerede de frivillige systematisk Københavns mest trafikerede veje for væltede træer, stilladser eller andet, som stormen havde blokeret vejene med. For fulde pumper under stormfloden Det var ikke kun i København, at brandvæsenet måtte rykke ud. I kølvandet på stormen i december fik andre beredskaber hårdt brug for hjælp fra Københavns Brandvæsens særlige klimaberedskab i forbindelse med den efterfølgende stormflod. Hovedstaden selv gik fri af oversvømmelser. Men lørdag den 7. december havde stormfloden for alvor ramt Roskilde Fjord, hvor store beboelsesområder stod under vand, og folk måtte evakueres. Både Roskilde Brandvæsen og Beredskabsstyrelsen bad derfor om assistance fra Københavns Brandvæsen, som blandt andet råder over nogle pumper med særlig stor pumpekapacitet til netop den slags oversvømmelser. Brandmænd og materiel fra Københavns Brandvæsen blev sendt af sted til de oversvømmede beboelsesområder i henholdsvis Jyllinge og Hyllingeriis. Begge steder blev der indsat et pumpesæt, som hver har en samlet pumpekapacitet på omkring liter i minuttet. Behov for klima-pumper i beredskabet Stormfloden viste med al tydelighed, at der er et stort behov for det særlige klimamateriel, som Københavns Brandvæsen har investeret i efter skybruddet i juli Dermed er Københavns Brandvæsen blevet endnu bedre rustet til at håndtere og afhjælpe skader i forbindelse med oversvømmelser ved skybrud, stormflod og lignende. Københavns Brandvæsens har i forbindelse med katastrofer og andre ulykker ansvar for at sikre den fortsatte drift af kritiske og vigtige samfundsfunktioner, der i hovedstaden ikke kun omfatter kommunens egne institutioner og forvaltningen, men også hospitaler og statslige institutioner som Folketinget, ministerier, Kongehuset, finansielle institutioner m.fl. FAKTA liter i minuttet Københavns Brandvæsens klimamateriel omfatter blandt andet ni specialpumper og dæmninger. Pumperne har en samlet kapacitet på godt l/m og kan inden for en time bortpumpe vand fra et område svarende til 3000 kvadratmeter med en vanddybde på en meter. 12

15

16

17 3.0 Forretningsudviklingen af brandvæsenet Regnskab og forretning Foto: Lars Mejlby

18 Københavns Brandvæsen skal give kommunens borgere, virksomheder og gæster en service, der er præget af kvalitet, faglighed og fleksibilitet til en både markedsorienteret og konkurrencedygtig pris. Det kræver en fleksibel organisation, der hurtigt kan tilpasses omgivelsernes krav. Brandvæsenet skal kunne vinde relevante udbud og have en robust økonomistyring, således at vi som en moderne virksomhed udnytter vores samlede skattefinansierede bevilling på en ansvarlig og ressourcemæssig optimal måde. Den økonomiske handlefrihed er helt afgørende, hvis brandvæsenet skal kunne opfylde disse mål og skabe rammerne for de nødvendige investeringer i de kommende år. Derfor har vi fokus på løbende optimering af driften, så vi dermed kan skabe og høste rationaliseringsgevinsterne. Samtidig er brandvæsenet nødt til at have fokus på at undgå spild og unødvendige udgifter for eksempel i form af en målrettet indsats for at nedbringe skader på køretøjer og materiel. Det gælder investeringer i forhold til kompetenceudvikling af medarbejderne, udstyr og ny teknologi. Derfor er vi nødt til løbende at se på, hvordan vi kan omlægge ressourcerne og målrette dem til de vigtigste investeringer. 16

19 Økonomi Københavns Brandvæsen har et stort fokus på at optimere og fastholde en fornuftig udvikling af den samlede økonomi, bl.a. gennem en målrettet styring af de samlede anlægs- og driftsudgifter. Samlet set har dette medført et regnskab for 2013, der er i balance, men fokus vil fortsætte de kommende år også. På anlægssiden har der været fokus på rettidig eksekvering af de projekter, som brandvæsenet har fået bevilling til. I den forbindelse kan nævnes, at implementeringen af RBD en er blevet udrullet planmæssigt i 2013, og at implementeringen vil fortsætte på samme måde i I 2013 er der som en del af implementeringen af RBD en blandt andet blevet indkøbt og leveret fleksible enheder, containere, lastbiler, mv. Budgetaftalen for 2014 I oktober 2013 blev Københavns Kommunes vedtagne budget godkendt af Borgerrepræsentationen. Vi kan med stor tilfredshed konstatere, at Københavns Brandvæsen også i aftalen for budget 2014 indgår med væsentlige bidrag. Borgerrepræsentationen har således bevilget 8 millioner kroner til gennemførsel af et samlokaliseringsprojekt i afdelingen for Materiel og Service, samt i alt 4,5 millioner kroner til Projekt rent arbejdsmiljø, der blandt andet omfatter køb af nye branddragter samt af to rensecontainere, som sikrer at, mandskabet på skadestedet kan renses og skifte til rene branddragter, således at der ikke sker en utilsigtet spredning af farlige partikler. Afvikling af forretningsområder 2013 bød også på afvikling af forretningsområder, der længe har været en del af brandvæsenets opgaveportefølje. Region Hovedstaden besluttede bl.a. at hjemtage Akutlægebilen, hvor den sidste kontrakt udløb i maj Det er en opgave, brandvæsenet i mange år har varetaget til stor tilfredshed for regionens medarbejdere og borgere, men Region Hovedstaden har besluttet fremover selv at køre tjenesten. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen besluttede også at hjemtage kørslen for døgnbasens aften- og natpleje i forbindelse med en omorganisering. Aftalen for natplejen udløber med januar 2014, mens kørslen for aftensygeplejersken løber frem til og med maj Endelig har Borgerrepræsentationen besluttet, at administrationen og udlejningen af beskyttelsesrum og bunkers i Københavns Kommune overføres til Københavns Ejendomme fra Københavns Brandvæsen pr. 1. januar Myndighedsopgaven bliver dog fortsat i Københavns Brandvæsen, og Københavns Brandvæsen har fortsat til opgave at sikre det fornødne beredskab for borgerne i form af velfungerende beskyttelsesrum. I forhold til sikringsarbejder har der i 2013 været en fortsættelse af det gode samarbejde med blandt andet Koncernservice og Københavns Ejendomme, hvor brandvæsnet har gennemført en række sikringsprojekter. Derudover er det besluttet at afsætte midler til yderligere en række sikringstiltag i kommunens institutioner, hvilket brandvæsenet er med til at udføre i samarbejde med Koncernservice og Københavns Ejendomme. Regnskab (1.000 kr.) Drift Regnskab 2012 Regnskab 2013 Løn Drift Betaling BSK Indtægter I alt Drift Regnskab 2012 Regnskab 2013 Anlæg I alt Personale Regnskab 2012 Regnskab 2013 I alt

20 Se video med overbrandmester og leder af projekt Rene branddragter Henrik Håkansson, der viser, hvordan udstyret rengøres. Millioner til renere arbejdsmiljø Politisk millionbevilling på budget 2014 sikrer, at Københavns Brandvæsens projekt Rene branddragter nu kan udbredes til hele brandvæsenet. I Borgerrepræsentationens budgetaftale for I den sikrer de, at Københavns Brandvæsen i 2014 og 2015 får i alt 4,5 mio. kr. til anskaffelse af 500 nye branddragter og to slusecontainere, hvor brandfolkene og deres udstyr kan blive rengjort, så spredningen af farlige partikler mindskes mest muligt. Politikerne har hermed sendt et solidt signal om, at de bakker op om vores bestræbelser på at sikre et sikkert og godt arbejdsmiljø for vores medarbejdere, udtaler Jakob Vedsted Andersen, beredskabschef. På initiativ af to medarbejdere iværksatte Københavns Brandvæsen i 2011 et pilotprojekt, som skulle være med til at mindske mængden af skadelige sod- og røgpartikler, brandfolkene udsættes for i forbindelse med slukning af ildebrande og andre indsatser, hvor der kan optræde andre skadelige stoffer, som fx asbest. Projekt Rene Branddragter gik i gang på Fælledvej Brandstation. Helt konkret gik projektet ud på at finde ud af, hvordan brandfolk kan skifte til rene branddragter og rengøre deres udstyr allerede på skadesstedet. På den måde mindskes den samlede tid, brandfolkene er udsat for de potentielt skadelige partikler, der således heller ikke spredes til køretøjerne og videre med hjem på stationerne. Røgpartikler er sundhedsskadelige og kan være kræftfremkaldende. Derfor har Københavns Brandvæsen også altid haft fokus på, hvordan brandfolkenes udstyr og arbejdsmiljø hele tiden kan forbedres, så brandfolkene beskyttes bedst muligt mod de potentielt farlige partikler og stoffer, de udsættes for i deres arbejde. Politikernes bevilling betyder, at det nu er muligt at implementere de gode erfaringer fra pilotprojektet til hele brandvæsenet, så vi ikke kun reducerer sundhedsfaren for brandfolkene, men også minimerer spredningen af potentielt farlige partikler fra et skadested til køretøjer, stationer og serviceværksteder. Sådan foregår projekt Rene branddragter Brandfolkene skifter til rene branddragter allerede på skadesstedet. De beskidte branddragter lægges i forseglede vaskeposer, som sendes direkte til brandvæsenets vaskeri, hvor de bliver vasket i de miljøvenlige vaskeposer. Dragterne skifter de i en slusecontainer, hvor de samtidig kan blive vasket og få renset alt deres udstyr masker, handsker, støvler osv. inden de sætter sig ind i køretøjerne og kører rene hjem til stationen. Udrulningen af projekt Rene branddragter indebærer indkøb af 500 nye branddragter, to slusecontainere samt to kroghejskøretøjer, der skal bringe slusecontainerne til skadestedet. Projektet rulles ud på alle stationerne i løbet af 2014/

21 FAKTA RØGDYKKER 2013 Hjelmen Hjelm i fluorescerende bemaling. Har indbygget visir. Den tåler hårde slag og høj varme, skallen er af højtemperaturbestandigt materiale, der yder beskyttelse mod gennemtrængning eller slag, selv under ekstrem varmeudvikling. Åndedrætsværnet Kredsløbsapparatet (Dräger BG 4), har blandt andet nedkøling af indåndingsluften, tilbagetrækningssignal og overtryk samt en indsatstid på op til fire timer det er vigtigt for den københavnske brandmand, hvis han for eksempel skal redde personer ud fra en af byens mange underjordiske byggerier. Handskerne Læder og GoreTex X-trafit membran, vandtæt, afvisende over for stoffer som olie, benzin og syre. Branddragten 3 lags, brandimprægneret, tåler høje varme grader, er vandafvisende, og giver brand manden stor bevægelsesfrihed. Støvlerne Læder og Goretex, vandafvisende, gummisnuder med aluminium, antistatiske, skridsikre, med dobbeltforstærkede såler som kan modstå høje varmegrader og flydende stoffer. Udover arbejdsmiljøet hos de operative medarbejdere ses der også på behovene hos de administrative medarbejdere, blandt andet med projektet Job og krop, som har fokus på fysiske arbejdsstillinger. Projektet har resulteret i orientering til det administrative personale om korrekt brug af stole og hæve/sænkeborde samt tilbud om ugentlige elastikøvelser. Det er dejligt med 5 minutters træning, hvor vi kan sætte fokus på vores holdning og tage en fælles snak om behovet for at passe på hinanden, siger arbejdsmiljørepræsentant Dorthe Schrøder. FAKTA Økonomiforvaltningen besluttede i 2011, at alle forvaltningens afdelinger skulle arbejdsmiljøcertificeres. Københavns Brandvæsen fik sin hovedcertificering i 2012 og vil årligt få opfølgende besøg frem til recertificeringen i Certificeringen ser jeg som et tegn på vores fælles bestræbelser på at forbedre arbejdsmiljøet i brandvæsenet. Men diplomet på væggen er ikke noget værd, hvis vi ikke fastholder fokus på at have et godt arbejdsmiljø. Det skal vi fortsat bestræbe os på, siger områdeleder i HR, Nils Lyng. I 2013 blev hele arbejdsmiljøorganisationen tilbudt den samme vedligeholdelsesuddannelse. Den omhandlede psykisk arbejdsmiljø og kommunikation. 19

22 Vi skal have lavet den nye fortælling. Det tager lang tid, fordi det er en gammel kultur. Vi er stadig i starten af noget nyt. Citat fra medarbejder Fra brandvæsen til beredskab et kulturforandringsprojekt Hvordan er kulturen egentlig i Københavns Brandvæsen? Det undersøgte et hold antropologer i foråret Undersøgelsen blev sat i gang for at undersøge, hvilke særlige forhold der gør sig gældende for brandvæsenets kultur, og hvilke elementer i den der kan understøtte eller hæmme udviklingen af organisationen med hensyn til blandt andet fleksibilitet, engagement og sikkerheds- og tillidskultur. Antropologerne besøgte først brandstationerne og talte med mandskabet, herefter besøgte de en del af administrationen, ledelsen og brandvæsenets serviceafdeling. Gennem formelle og uformelle samtaler, snak over aftensmaden, deltagerobservation og designede øvelser fik antropologerne en indsigt i arbejdet og hverdagen for de ansatte i brandvæsenet, samt i medarbejdernes syn på fremtiden og forandringerne i organisationen. En af de ting, der blev tydeliggjort, er, at brandvæsenet er midt i en brydningstid, hvor opgaverne skifter fra at være baseret på ansættelsen som brandmand med primært brandslukning i opgaveporteføljen til at være fokuseret på organisationen som helhed og en meget bredere portefølje af beredskabsopgaver. Brandvæsenet er på den måde i en rivende udvikling og derudover er de opgaver, der skal løses, ikke længere helt fasttømrede, men skal også tilpasses de generelle forhold omkring udbud og efterspørgsel i samfundet. Machokultur? Kulturanalysen konkluderede, at mange af udfordringerne i forhold til det fysiske og psykiske arbejdsmiljø netop handler om forandringerne i identitet og kultur, og hvordan man forstår sig selv, når man ikke længere kun er brandmand, men også skal være meget andet og mere. Samtidig demonterede analysen myten om, at Københavns Brandvæsen har en machokultur, der skygger for et konstruktivt arbejds- og sikkerhedsmiljø og konkluderede, at der trods alt var behov for en vis gejst og et gåpåmod, når man skal gå ind i en ildebrand. Arbejdet med kultur fremadrettet På baggrund af kulturanalysen har en arbejdsgruppe bestående af medarbejdere, arbejdsmiljørepræsentanter, og fagforeningsrepræsentanter samt arbejdsmiljøkonsulenter fra FOA arbejdet med konkrete anbefalinger til, hvordan vi fortsat får udviklet kulturen i Købehavns Brandvæsen i en positiv retning. Arbejdet mundede ud i, at kulturforandringerne skal centrere sig om tre hovedområder: Faglighed og samarbejde Kommunikation Arbejdsmiljø og sikkerhed Arbejdet med at gennemføre anbefalingerne er forankret i MED-udvalget. Der er etableret tre arbejdsgrupper, hvor alle dele af organisationen er repræsenteret, således at mange medarbejdere inddrages i processerne med at udvikle kulturen i brandvæsenet. 20

23 Foto: Antropologerne 21

24 22 Foto: Jonas Kock

25 Sikker drift i højsædet 2013 var et spændende år for ambulancetjenesten, hvor medarbejderne i høj grad er med til at sikre stabilitet og fleksibilitet i driften. Ambulancechef Søren Knap fortæller: I 2013 har vi for alvor set resultaterne af den organisation, vi gennem de seneste år har opbygget sammen med vores enagerede og dygtige med arbejdere. Den fleksibilitet, de udviser, er i høj grad med til at sikre, at vi har en stabil drift, og at vi har mulighed for at stille ekstra mandskab og køretøjer, både i dagligdagen og ved større arrangementer, som for eksempel Distortion og VM i Speedway. Vi er således meget glade for, at vi på den måde har mulighed for at hjælpe Regionen og være med til at skabe tryghed for vores borgere. I 2012 udskiftede brandvæsenet hele sin ambulance-vognpark. Til stor glæde for ambulancemandskabet som i løbet af 2013 rigtig har kunnet mærke de gode egenskaber ved de nye køretøjer: Forberedelse til udbud Københavns Brandvæsen har kørt ambulancer i over 100 år. Det vil vi naturligvis gerne blive ved med. I 2013 gik arbejdet med forberedelserne til næste udbud af ambulancekørslen i gang. Regionen sender ambulancekørslen i udbud i sommeren 2014 med afgørelse i december Sidste gang, ambulancekørslen var i udbud var i 2009, hvor Københavns Brandvæsen i første omgang tabte opgaven, men fik dele af den tilbage igen, da den svenske operatør Samariten trak sig. Brandvæsenet nuværende kontrakt med Regionen er forlænget til og med februar Mandskabet er meget glade for de nye ambulancer. Bilerne er meget driftssikre, og mandskabet giver udtryk for, at indretningen er i top, og at det fungerer rigtig godt, at der er lagt så meget vægt på sikkerheden. For eksempel er det blevet meget nemmere for behandleren at gennemføre de mest almindelige behandlinger, når han sidder fastspændt i behandlersædet, fortæller Søren Knap. Høj kvalitet af vognpark og materiel er - og har altid været - højt prioriteret. Det sikrer ikke kun stabilitet i driften, men også at hele tiden er fokus på sikkerhed og godt arbejdsmiljø for personalet samt tryghed hos patienter og pårørende under transport og behandling. 23

26

27 4.0 Brandvæsenet i byens rum Tryg og sikker by Foto: Rikke Kooistra

28 Det er Københavns Brandvæsens målsætning at bidrage til at sikre, at København er en tryg og sikker by for borgere og gæster, og at Københavns Kommune er robust, når der indtræffer krisesituationer og ulykker. Brandvæsenet har et døgnåbent beredskab med en høj grad af parathed og ledelsesmæssig kapacitet til at håndtere krisesituationer. Det betyder, at brandvæsenet kan iværksætte en række initiativer døgnet rundt, der kan være med til at understøtte den øvrige kommunale organisation i opretholdelsen af den daglige drift og serviceydelser til borgerne. Samtidig har brandvæsenet et øget fokus på forebyggelse af kriser og ulykker i såvel kommunens drift som byens øvrige liv. Brandvæsenet er eksempelvis involveret i sikker heden ved de mange store arrangementer, som hvert år finder sted i hovedstaden. Som led i forebyggelsesindsatsen er det også vigtigt for brandvæsenet at inddrage og lære borgerne at tage ansvar for egen sikkerhed, og det gælder selv de yngste medborgere. Børn og unge har et stort fokus i brandvæsenets kampagner, arrangementer og Ungdomsbrandkorpset, hvor de unge lærer om brandvæsenet, brandsikkerhed og forebyggelse af ulykker, og dermed aktivt kan være med til at gøre København til en tryg og sikker by. 26

29 Illustration: MarengDelux

30 Foto: Lars Mejlby

31 Glød og Flamme Københavns Brandvæsen tog sammen med Børneulykkesfonden i september 2013 initiativ til forebyggelseskampagnen Glød og Flamme, som skal lære børnehavebørn om brandsikkerhed på en sjov og kreativ måde. Glød og Flamme lægger op til et temaforløb i børnehaven og indeholder pædagogisk materiale med forslag til lege, aktiviteter og samtaleemner. Børnene vil blandt andet lære om røgalarmer, alarmopkald og evakueringsøvelser samt få en grundlæggende forståelse for ild og brande, og hvorfor de skal omgås ild varsomt. Behov for kampagne til børnehavebørn I en undersøgelse fra Børneulykkesfonden svarer mere end 6 ud af 10 forældre til børnehavebørn, at deres børn ikke ved, hvad de skal gøre i tilfælde af brand. Det svarer til godt børn på landsplan, som ikke kan redde sig selv, hvis det brænder. Målet med Glød og Flamme er derfor at lære børn om brandsikkerhed og på sigt nedbringe antallet af brandulykker med børn. Glød og Flamme er inspireret af lignende kampagner i Norge og Island, men i Danmark har der manglet en kampagne, som henvender sig direkte til børnehavebørn. I Københavns Brandvæsen har Forebyggelse og Kommunikation arbejdet sammen med Børneulykkesfonden om at skabe et koncept, der kunne bruges i de danske børnehaver. Kampagnen tager derfor udgangspunkt i de pædagogiske læreplaner, som børnehaver i forvejen er påkrævet at følge. Alle børnehaver og beredskaber kan deltage Alle børnehaver kan tilmelde sig kampagnen og få tilsendt materialet, som bortset fra porto er gratis. Københavns Brandvæsen følger op med et besøg i alle byens børnehaver, som deltager i kampagnen, og opfordrer beredskaber landet over til at støtte op om kampagnen i deres område. FAKTA 61% af forældre til børn i alderen 3-5 år svarer i en undersøgelse fra Børneulykkesfonden, at deres børn ikke ved, hvad de skal gøre i tilfælde af brand. Målet med Glød og Flamme er at lære børnehavebørn om brandsikkerhed og på sigt nedbringe antallet af brandulykker med børn. Til kampagnen er der udviklet en række temaplancher med konkrete lege, aktiviteter og forslag til samtaleemner med børnene samt en pædagogisk vejledning til personalet i børnehaven. Daginstitutionen Konkylien på Østerbro har været involveret under udviklingen af Glød og flamme og har været den første børnehave til at afprøve materialet sammen med børnene. Lanceringen foregik i daginstitutionen Konkylien på Østerbro, hvor børnene sammen med mandskab fra Østerbro Brandstation gav prøver på lege og øvelser fra kampagnen under overværelse af blandt andre Københavns børne- og ungeborgmester, Jesper Christensen, og beredskabschef, Jakob Vedsted Andersen. 29

32 Foto: Rikke Kooistra

33 Brandkadetter underviser i Hjerte-Lunge-Redning Flere beboere i Københavns udsatte boligområder skal kunne redde liv. Ungdomsbrandkorpset har derfor i 2013 startet et nyt projekt, hvor brandkadetter uddannes til instruktører i Hjerte- Lunge-Redning, så de kan undervise i førstehjælp på kurser i deres lokalområder. Ungdomsbrandkorpset består af unge københavnere mellem 13 og 17 år fra blandt andet udsatte boligområder. Mange af brandkadetterne er tosprogede og kan undervise blandt andet på arabisk. Med de unges lokalkendskab og særlige sproglige og kulturelle kompetencer kan brandkadetterne derfor være med til at udbrede Hjerte-Lunge-Redning til en befolkningsgruppe i de udsatte boligområder i København, som ellers ikke ville lære om førstehjælp og genoplivning. Som instruktører i Hjerte-Lunge-Redning bygger brandkadetterne videre på deres grunduddannelse, hvor de har lært basal førstehjælp. Brandkadetterne uddannes i at kunne undervise på et internationalt anerkendt kursus i genoplivning og brug af AED (hjertestarter) efter internationale standarder fra det europæiske genoplivningsråd, som Dansk Råd for Genoplivning også følger. Brandkadetterne skal først igennem teoriundervisning og siden prøve selv at stå for undervisningen af elever på flere kurser, inden de bliver certificerede som instruktører i Hjerte-Lunge- Redning. Når brandkadetterne efterfølgende skal ud og undervise borgere i Hjerte-Lunge-Redning, vil der altid være en voksen instruktør med. Lauritzen Fonden har støttet projektet med kr. og det er målet, at 30 brandkadetter skal uddannes til instruktører i Hjerte-Lunge-Redning i løbet af to år. Drømmer om at blive akutlæge Mohamed Ashraf Abdel-Alim var den første af brandkadetterne til at blive uddannet instruktør i Hjerte-Lunge-Redning. Faktisk er han den første certificerede instruktør under 18 år overhovedet under de internationale standarder fra det europæiske genoplivningsråd. Mohamed blev uddannet som brandkadet på et af de første hold brandkadetter i Københavns Brandvæsen i Han er ikke bange for at kaste sig ud i noget nyt og tøvede derfor heller ikke, da han fik muligheden for at blive instruktør i Hjerte-Lunge- Redning. Jeg var meget interesseret i at bygge videre på det, vi allerede havde lært som brandkadetter, forklarer Mohammed. På det første kursus, hvor Mohamed optrådte som fuldt uddannet instruktør, skulle han undervise en gruppe indvandrerkvinder fra projektet bydelsmødrene i bydelen Tingbjerg i København. Mohamed er selv opvokset i Tingbjerg, hvor hans familie flyttede til fra Egypten i Indvandrerkvinderne kendte ham derfor godt i forvejen. Mohamed gennemførte undervisningen på arabisk og havde også på egen hånd oversat undervisningsmaterialet til arabisk. Men det var ikke kun de sproglige evner, som Mohamed kunne drage fordel af. Havde det ikke været for hans kulturelle forståelse for blandt andet kønsforskelle, kunne kurset let være blevet afbrudt. De kulturelle barrierer blev dog overvundet. Indvandrerkvinderne kastede sig begejstret ud i de udfordrende øvelser i blandt andet hjertemassage og brug af hjertestarter, og de bestod alle kurset. Mohamed er glad for at være med i Ungdomsbrandkorpset, og han drømmer om i fremtiden at komme til at bruge det, han har lært om Hjerte-Lunge-Redning og at redde liv, endnu mere. Jeg har altid gerne villet være læge, og i løbet af min tid i Ungdomsbrandkorpset er det blevet klart for mig, at jeg har lyst til at blive akutlæge. Ungdomsbrandkorpset blev i 2013 nomineret til Den Kriminalpræventive Pris, som hvert år uddeles af Det Kriminalpræventive Råd. Under kåringen blev brandkadetterne hædret på scenen med et stort bifald fra publikum, selvom prisen gik til ét af de to andre nominerede projekter. Se video fra prisuddelingen her 31

34 Krisestøtte til kommunens institutioner Når ulykker indtræffer i kommunens institutioner, er det en uvant og vanskelig situation at håndtere for både ledere og personale. Københavns Brandvæsen tilbyder derfor ledelsesmæssig støtte til daginstitutioner, skoler, plejehjem og andre kommunale institutioner, der befinder sig i en krisesituation. Det kan være i tilfælde af alvorlige ulykker som f.eks. trafikuheld, brand, forurening og lignende. Krisestøtten rækker ud over den indsats, som brandvæsenet ellers foretager. Københavns Brandvæsen sender en medarbejder med stor erfaring i krisestyring og krisehåndtering, som er vant til at håndtere uforudsete hændelser. Medarbejderen sikrer, at institutionens leder og personale bedst muligt kan håndtere ulykken i forhold til blandt andre pårørende, kollegaer og pressen. Desuden medbringes en krisetaske med blandt andet megafon, lommelygte, afspærringsbånd og markeringsveste til personalet. Den nye struktur for operativ ledelse, som Københavns Brandvæsen har indført i 2013, har tilført flere ledelsesmæssige ressourcer til håndtering af ulykker og herunder krisestøtte til institutioner. Det understøtter Københavns Brandvæsens målsætning om at sikre driften af kommunens institutioner ved ulykker. Børnehave lukket efter brand Tidligt om morgenen mandag den 21. oktober 2013 opstod der brand i vuggestuen Smørklatten på Christianshavn. Københavns Brandvæsen var hurtigt på stedet og slukkede en mindre brand, der blev begrænset til et vaske- og tørrerum. Men på grund af røgskade blev det vurderet, at institutionen ikke kunne tages i brug og det kort før åbningstid. - Vores indsats gik derfor fra at være en klassisk brandslukningsopgave til at være en indsats, der handlede om at støtte kommunen og minimere den usikkerhed og forstyrrelse, som personale og forældre oplevede, forklarer vagthavende operationschef Peter Westh. Vuggestuens personale stod alene med udfordringerne, da institutionens leder var på ferie. Brandvæsenet tilbød derfor at hjælpe, og på skadestedet fik brandmændene blandt andet anskaffet en politibus til de børn og forældre, som begyndte at møde ind i institutionen. 32

35 Tina Holm er glad for brandvæsenets støtte efter branden. Som den første pædagog på stedet fik hun travlt med at ringe rundt til vuggestuens forældre og finde plads i en nærliggende institution. Foto: Frank Trier Mikkelsen - I bussen kunne børn og personale vente indtil vi fandt plads i en nærliggende institution. Vi er derfor meget glade for brandvæsenets hjælp både under og efter branden, og at det trods alt ikke gik værre, siger pædagog Tina Holm, der som den første fra personalet på stedet fik travlt med at ringe rundt til forældre og institutioner i nærheden for at finde plads til vuggestuens børn. Imens arbejdede brandvæsenets vagthavende operationschef på at informere nøglepersoner i kommunens forvaltning. Der skulle informeres om hændelsen og endnu vigtigere sikres, at der kom en kommunal leder til skadestedet, så pædagogerne ikke skulle stå alene med de svære beslutninger om f.eks. alternativ placering af børnene, information til forældrene samt kontakt til skadeservicefirmaet. for, at brandvæsenet blev på stedet og hjalp personalet, siger souschef i Børne- og Ungdomsforvaltningen Søren Hegnby. Københavns Brandvæsen afsluttede indsatsen efter halvanden times tid, hvor brandmændene kunne overdrage skadestedet til kommunens klyngeleder, som kendte vuggestuen og personalet. Et skadesservicefirma vurderede, at vuggestuen kunne tages i brug igen efter to dage. - Jeg kan sagtens se for mig, hvilken kritisk situation det har været for personalet at stå i. Brandvæsenet har til gengæld stor erfaring med at bevare overblikket i disse situationer, hvor mange ting skal håndteres, og vi er derfor meget taknemmelige 33

36 Foto: Marcello Francati Verdens største skib lagde i september måned vejen forbi for at lade interesserede gå en tur ombord. Mærsks sikkerhedsorganisation arbejdede under planlægningen sammen med brandvæsenet om at planlægge, hvordan alle besøgende kunne få en god og sikker oplevelse gæster kiggede forbi i løbet af den uge, hvor skibet lå der. Af dem var der der fik mulighed for at tage trapperne til broen 70 meter over havoverfladen. Ingen kom til skade!

37 Forebyggelse ved større arrangementer Københavns kommune er i høj grad begyndt at prioritere kulturarrangementer, der tiltrækker tusindvis af mennesker. Samtidig er København en særdeles levende storby, der også automatisk trækker arrangementer, events og koncerter til sig. Derfor er brandvæsenet og det forebyggende område med på sidelinjen, så snart der skal være større arrangementer i byen. Det gælder både ved arrangementer, der afholdes i byrummet, eller i for eksempel Parken. Gæsterne ved arrangementer, hvor mange mennesker samles, har krav på, at sikkerheden er i orden. Det gælder naturligvis i koncertsale og på stadions, men også i det offentlige rum. Distortion på Nørrebro København var igen i 2013 vært for gadefesten Distortion, der i lighed med de foregående år trak rigtig mange mennesker til byen. Distortion er en gadefest, der strækker sig over fire dage, og hvor der er gratis adgang for alle, der ønsker at feste med. I månederne op til Distortion afholder brandvæsenet, politiet og arrangørerne bag Distortion jævnlige møder, og den samlede sikkerhedsplanlægning kommer på plads. Fra brandvæsenets side lægger vi særlig vægt på, at der er defineret brand- og redningsveje, så redningskøretøjerne kan komme sikkert frem på trods af, at der er mennesker, der fester. Erfaringer fra ulykker i ind- og udland har også vist os, at vi skal have særlig fokus på crowd management, der kort fortalt drejer sig om at forudse, hvor der kommer store koncentrationer af mennesker, og derefter at lave en plan, så menneskemængden ikke vokser sig så stor, at den kollapser. I forbindelse med Distortion er det vigtigt at have tæt dialog med arrangørerne for at finde ud af, hvad deres forventning til personbelastningerne ved de forskellige koncertscener er. Sammen med politiet laver brandvæsenet planer for afspærringspunkter, hvor trådporte kan åbnes eller lukkes for at regulere menneskemængden i et givent område. Under afviklingen af Distortion sidder der folk fra brandvæsenets Forebyggelsesafdeling i politiets kommandostade, og der er folk fra Forebyggelse på gaden, der melder tilbage, hvordan den aktuelle situation er i det område, som de bevæger sig i. Politi, brandvæsen og regionen arbejder ud fra de samme kort, hvor der på forhånd er angivet kontaktpunkter. Under gadefesten på Nørrebro viste netop det sig at være af stor betydning, da en person var kommet ud for en voldsom faldulykke på gaden og havde akut brug for en ambulance. Folkene fra Forebyggelse var tæt ved og kunne assistere med førstehjælp. De prædefinerede køreveje og kontaktpunkter gjorde, at ambulancen kunne dirigeres uden om de ufremkommelige gader og hurtigt komme frem til det rigtige sted. 35

38 Foto: Marcello Francati vilde teenagepiger Brandvæsenet var på samme måde tæt involveret i planlægningen af koncerten med Justin Bieber i Parken. Koncerten adskilte sig fra andre koncerter i Parken, fordi der var en forventning om en meget aktiv publikumsadfærd samt et publikum, der ikke normalt går til koncert, og derfor ikke er koncertvant. Brandvæsenet og Parkens sikkerhedsorganisation hentede erfaringer fra koncerter, der var afholdt tidligere på turnéen og blev på den måde noget klogere på, hvordan man håndterer vilde teenagepiger. At koncerten krævede ekstraordinær planlægning sås blandt andet ved, at Parken var belejret allerede fem dage før koncerten, hvor en koncert normalt starter i timerne inden artisten går på scenen. Den gode planlægning og erfaringsopsamling omkring koncerten gjorde, at selv om der var omkring 250 piger, der måtte en tur forbi Røde Kors teltet, så var der ingen alvorlige skader, og tilbagemeldingerne lød på, at alle havde en rigtig god koncertoplevelse. 36

39 Crowd Safety 2013 For andet år i træk var Københavns Brandvæsen værter for årets Crowd Safety konference. Konferencen fandt sted i Det Kongelige Bibliotek, hvor mere end 100 repræsentanter fra forskellige festivalarrangører, eventarrangører, securityfirmaer, lokale beredskaber, Beredskabsstyrelsen samt flere kommuner var samlet. Over to dage satte de fokus på vigtige spørgsmål i forhold til sikkerheden i forbindelse med afholdelse af festivaler, koncerter og andre store events. Københavns overborgmester Frank Jensen og beredskabschef Jakob Vedsted Andersen åbnende konferencen. Begge udtrykte i deres åbningstale glæde over, at konferencen er med til at fastholde et vigtigt fokus på Crowd Safety i en levende storby som København, der hele tiden udvikler nye tilbud i byens rum, og som tiltrækker mange mennesker. - Hvert år høster vi nye erfaringer fra de mange festivaler, koncerter og andre store events, som afholdes i København. Men vi kan altid blive bedre. Og vi skal blive endnu bedre til at samarbejde. Vi skal være på forkant - og samarbejde og videndeling er nøgleordene, sagde Jakob Vedsted Andersen. Konferencen gav også god mulighed for at styrke netværket mellem de mange aktører fra myndigheder og arrangører, som var samlet. Det i sig selv var et vigtigt formål med konferencen, som var arrangeret af brandvæsenets Rådgivning og Uddannelse med økonomisk støtte fra Siemens. Under Københavns Kongres og Event Award 2013, arrangeret af Wonderful Copenhagen og Københavns Kommune, modtog Københavns Brandvæsen prisen for Bedste konference under 1000 deltagere. ALLE UD! I 2014 arrangerer Københavns Brandvæsen en konference, der sætter fokus på evakuering af personer med særlige behov. Jf. Bygningsreglementet skal alle kunne komme ind i bygninger, men i tilfælde af evakuering er der ikke taget højde for personer, der f.eks. ikke kan høre alarmen, ikke kan se flugtvejene eller ikke kan komme ned via trapperne, fordi de sidder i kørestol. Konferencen giver ikke svarene på de udfordringer, vi står over for, men der lægges op til debat for at sætte fokus på emnet. Konferencen ALLE UD! finder sted den 4-5. september. Læs mere på 37

40 Mobile sprinkleranlæg skal sikre plejehjem mod brande Københavns Brandvæsen har fokus på at reducere kommunens sårbarhed over for ulykker og herunder sikre driften af kommunens institutioner. Ældre er blandt de mest udsatte borgere i forhold til dødsbrande, og samtidig har ildebrande på kommunens plejehjem ofte store konsekvenser for driften og medfører mange omkostninger. Brandvæsenet har derfor indgået et samarbejde med kommunens Sundheds- og Omsorgsforvaltning om at installere mobile sprinkleranlæg på kommunens plejehjem. Det begyndte som et pilotprojekt i 2012, og på baggrund af de gode erfaringer valgte Københavns Borgerrepræsentation at afsætte yderligere midler til at fortsætte og udvide projektet i Foreløbigt er der blevet installeret 140 mobile sprinkleranlæg, og allerede nu har projektet bevist sit værd. I flere tilfælde har de mobile sprinkleranlæg reddet plejehjemsbeboere og slukket brande, som kunne have udviklet sig alvorligt. Vi er meget glade for de nye anlæg. De imødekommer flere behov ved dels at nedbringe de alvorlige brande, dels ved at såvel personalet som de pårørende kan være mere trygge, når beboerne har stearinlys tændt, ryger eller tilbereder mad i deres plejebolig. Endelig er følgeskaderne ved en brand væsentlig mindre, da de mobile anlæg i modsætning til de faste sprinkleranlæg ikke medfører omfattende vandskader, og hvor flere beboere ofte skal flyttes, mens skaderne udbedres, siger Thomas Lauridsen, chefkonsulent i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Københavns Brandvæsen samarbejder med Sundheds- og Omsorgsforvaltningen om placering af de mobile sprinkleranlæg, som installeres hos plejehjemsbeboere, der er særligt udsatte i forhold til brand. Det omfatter blandt andet rygere og demente, som ikke evner at slukke en brand, kalde på hjælp eller evakuere sig selv. 38 Foto: Heidi C. Born

41 FAKTA 20 plejehjem i Københavns Kommune har indtil nu fået installeret mobile sprinkleranlæg Slukker effektivt med mindre vand Det mobile sprinkleranlæg bliver installeret i beboerens egen bolig på plejehjemmet. Det er på størrelse med et smalt klædeskab og indeholder 130 liter vand. Anlægget reagerer automatisk på røg og varme og virker ved at udsende en tæt vandtåge, der kvæler ilden og sænker temperaturen. Samtidig alarmeres plejepersonalet på deres telefoner, og de aktiverer om nødvendigt plejehjemmets brandalarm eller ringer efter brandvæsenet på 112. Når vores brandmænd er nået frem til plejehjemmet, har branden hver gang været slukket. Anlæggets vandtåge har en langt bedre slukningseffekt end almindelig vand, og da anlægget tidligt opdager og slukker branden, så undgår vi også de omfattende vandskader, som typisk følger med brandslukning. De mobile sprinkleranlæg har derfor vist sig særdeles effektive og helt uden uprovokerede blinde alarmer på grund af rygning og lignende, forklarer Stig Nordmark, områdeleder i Københavns Brandvæsen. Anlægget er mobilt i den forstand, at det på et senere tidspunkt kan flyttes og geninstalleres. Ved detektering af en brand er det aktivt i op til 15 minutter. Anlægget kan dog afbrydes manuelt, og plejepersonalet uddannes derfor i betjening af anlægget af Rådgivning og Uddannelse i Københavns Brandvæsen, ligesom de også får undervisning i brand- og evakueringsøvelser og førstehjælp. Ved udgangen af 2014 forventes der at være installeret i alt 250 mobile sprinkleranlæg på kommunens plejehjem og plejeboliger. Københavns Brandvæsen samarbejder med producenten om udvikling af anlægget, som på sigt vil gøre det mere egnet til også at blive installeret i private boliger. Det mobile sprinkleranlæg er af typen Q1 og dækker et område på m 2, indeholder 130 liter vand og virker i ca. 15 minutter. Københavns Brandvæsen rykket i 2013 ud til 48 meldinger om brande på Sundheds- og Omsorgsforvaltningens plejehjem og i ældreboliger. Tre brande forhindret 24. oktober 2013 Et mobilt sprinkleranlæg slukkede en mindre brand i en papirkurv hos en beboer på et plejehjem på Nørrebro. Personalet fik alarmeret brandvæsenet og fik beboeren ud. Brandvæsenet kunne konstatere, at branden var slukket, og det blot var nødvendigt at udlufte beboerens værelse samt opsuge vandet på gulvet. 10. oktober 2013 En brand i en skraldespand på et plejehjem på Nørrebro blev slukket af et mobilt sprinkleranlæg. Personalet fik reddet beboeren ud og alarmeret brandvæsenet. Sodskader på det omkringliggende køkkeninventar indikerede, at branden med stor sandsynlighed kunne have spredt sig. 10. juli 2012 Et mobilt sprinkleranlæg var med til at slukke en mindre brand hos en beboer på et plejehjem i Valby, som havde lagt et tøjdyr på en varm kogeplade. Personalet havde netop opdaget branden, da anlægget blev aktiveret. Ved ankomsten kunne brandvæsenet konstatere, at branden var slukket. 39