- Et historisk strejftog igennem mere end 100 år

Transkript

1 Universitetsuddannelser i tal - Et historisk strejftog igennem mere end 100 år Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Indledning...2 Kapitel 2 Et statistisk øjebliksbillede af det danske uddannelsessystem i 1880'erne...3 Væksten i antallet af skoler. Flere og flere modtager 7 års undervisning. Analfabetismen forsvinder...3 Om statens lærde skoler...3 Stilstand på landets universitet...4 Hvor de polytekniske kandidater gik hen...4 Konklusion...4 Kapitel 3 Udvikling i antallet af institutioner, elever og lærere...5 Mangedobling af tilgang og fuldførte på de videregående uddannelser...5 Pigernes fremmarch i uddannelsessystemet...5 Kapitel 4 Udvikling i uddannelsesfrekvenser...8 Antallet af studenter vokser langsomt indtil 1960, men herefter eksplosivt...8 Udvikling i ungdomsuddannelsesprofilen efter Kapitel 5 Udvikling i studieeffektiviteten...14 Udviklingen i alderen på de videregående uddannelser...15 Udviklingen i studietider på universitetsuddannelserne...16

2 Kapitel 1 Indledning Nærværende lille rapport giver et lille talmæssigt overblik over uddannelsessystemets historie med fokus på universitetsuddannelserne og de ungdomsuddannelser, som de er rekrutteret fra. Den har ajourført særligt universitetstallene fra publikationen: Uddannelsessystemet i tal gennem 150 år (Undervisningsministeriets 150 års jubilæum i 1998) Kilderne har op til 1960 først og fremmest været Danmarks Statistik med "Statistiks Årbog" m.v. Desuden er enkelte jubilæumsskrifter anvendt. Efter 1960 har Undervisningsministeriet selv indsamlet oplysninger, som er brugt. Fra begyndelsen af 1970'erne har man kunnet kortlægge elevstrømmene detaljeret på grundlag af Danmarks Statistiks individbaserede uddannelsesregistre. Der er videreudviklet visse statistikmoduler bl.a. til måling af gennemførelsesprocenter, uddannelsesprofiler mv. i UNI-C/undervisningsministeriet. Endelig er anvendt analyser fra Videnskabsministeriet. Ressourceudviklingen er blot sporadisk berørt. Der er ikke angivet nogen detaljeret litteraturliste til denne publikation, men interesserede læsere kan finde flere taloversigter i "Dansk Historisk Statistik ", Hans Chr. Johansen, 1985 Gyldendal, samt "Historisk Atlas Danmark", Red. Jette Kjærulff Hellesen og Ole Tuxen, GADS Forlag, København. Desuden henvises til talrige efterretninger fra Danmarks Statistik (særligt "Uddannelse og Kultur") og særlige undersøgelser foretaget af Socialforskningsinstituttet og AKF. Undervisningsministeriets standardpublikationer: "Uddannelse på kryds og tværs", "Tal der taler" og "Uddannelse og arbejdsmarkedet" indeholder tidsserier. Siden 2001 har Videnskabsministeriet udsendt analyser af universitetsuddannelserne. Mere dybtgående analyser findes i kommissionsbetænkninger, udvalgsrapporter og skolehistoriske afhandlinger. 2

3 Kapitel 2 Et statistisk øjebliksbillede af det danske uddannelsessystem i 1880'erne Væksten i antallet af skoler. Flere og flere modtager 7 års undervisning. Analfabetismen forsvinder Da det første martsministerium kom i 1848 var Kultusministeriet et af de første ministerier som satte sin virksomhed i gang. Selv om der var blevet indført almindelig skolegang i 1814 blev den 7-årige undervisningspligt dog først for alvor effektiv fra midten af det 19. århundrede. Skolegang kunne før den tid ofte være uregelmæssig for den enkelte elev som blev holdt hjemme, hvis der var brug for hans eller hendes arbejdskraft i hjemmet eller der, hvor barnet var i tjeneste. Omfanget af skolegangen har dog tilsyneladende været tilstrækkeligt til at sikre at alle, der gik i skole under 1814-lovgivningens bestemmelser, fik elementære kundskaber i læsning, skrivning og regning, så de sidste rester af analfabetisme forsvandt i det danske samfund i løbet af det 19. århundrede. I 1848 foregik der dog i vidt omfang undervisning i de private skoler og i hjemmene, navnlig for bybørn. Det er først i dette århundrede at de kommunale skoler har overtaget størstedelen af den elementære undervisning, og i vores århundrede har kun 15-20% af børnene i den undervisningspligtige alder været elever i private skoler eller har fået undervisning på anden måde (dog med svagt stigende tendens i 1990'erne). Statistikerne W. Scharling og V. Falbe-Hansen gav i 1881 et fascinerende billede af den statistiske situation for hele det danske samfundsliv. Falbe-Hansen der blev sat til at skrive afsnittet om uddannelse var i forholdsvis alvorlige vanskeligheder på grund af manglen på data. Falbe-Hansen så sig nødsaget til at "udtale en beklagelse over, at de oplysninger der foreligger om dette vigtige emne er så ufuldstændige og uensartede at det ikke er muligt at give en blot nogenlunde fyldestgørende statistisk fremstilling af vores skoleforhold, hvortil kommer, at man ikke overalt ganske kan stole på rigtigheden af de oplysninger, der findes. Man kunne være stærkt fristet til helt at undlade at behandle skolevæsenet, men da dette dog ikke vil lader sig gøre i et værk som dette, der skal give et så vidt muligt fuldstændigt fremstilling af Danmarks statistik, giver man herved hvad der findes, idet man sig fuldt bevidst, hvor lidet tilfredsstillende den følgende fremstilling af skolevæsenet er." Om statens lærde skoler Allerede ifølge kirkeordinansen fra 1537 skulle enhver købstad have sin latinske skole. Jylland havde således allerede dengang 24 lærde skoler og Sjælland 15. Efterhånden blev antallet af skoler dog indskrænket. Antallet af lærde skoler blev mindre og mindre og i 1880'erne var der kun 12 tilbage. Det var Metropolitanskolen, skolerne i Roskilde og Frederiksborg, Nykøbing på Falster, Odense, Ålborg, Viborg, Århus, Ribe, Randers og Horsens samt Sorø Akademi skole. Latinskolen i Rønde kunne på en måde henregnes til de lærde statsskoler. I nyere tid blev der oprettet flere private latinskoler der ligesom statens skoler kunne dimittere til universitetet. Indtil 1850 skulle studentereksamen aflægges ved universitetet. 3

4 Stilstand på landets universitet I finansåret var de samlede statsudgifter til videnskab, undervisning og kunst kr. Der var dog mange andre kilder end den almindelige statskasse. Der var således en lang række fonds, det gjaldt både universiteterne samt seminarierne. Gennemsnitsantallet for immatrikulerede ved Københavns Universitet lå på ca. 150 årligt. Falbe-Hansen nævner, at rekordåret for optagne var i 1865, da der blev optaget 233 studenter. I 1853 var der kun blevet optaget 92. Til illustration af det stadigvæk meget ligevægtsprægede samfund man havde kan nævnes at Falbe-Hansen kunne nå frem til at der i hele tidsrummet tilbage til begyndelsen af 1800-tallet ikke var nogen synderlig bevægelse opad eller nedad. "Antallet af de årlige immatrikulerede nutildags er ikke større end i tidligere tid og at det endogså er lidt mindre end i slutningen af forrige århundrede. Da samtidig befolkningsantallet er vokset stærkt og siden slutningen af forrige århundrede, er blevet mere end fordoblet, så er det relative antal af studenter endog betydelig formindsket, eller om man vil befolkningens tilbøjelighed til at sende deres sønner til universitetet er nu betydelig mindre end førhen". Man kan i sandhed sige, at det billede, der kunne tegnes i 1880'erne for Københavns Universitet og andre videregående uddannelser har ændret sig! Hvor de polytekniske kandidater gik hen På den polytekniske læreanstalt blev der i gennemsnit optaget lidt over 18 årligt. Tilgangen var dog ikke regelmæssig. Falbe-Hansen kunne konstatere, at der var ved at være en anseelig fremgang i eksaminandernes antal. Over en 20-årig periode fordelte kandidaterne sig med ca. 12% "mekanikere", ca. 35% var kemikere og ca. 53% var ingeniører. Meget interessant havde man allerede dengang en opdeling over hvor kandidaterne gik hen. Næsten 1/4 gik i offentlig tjeneste som teknikere, 1/4 arbejdede i industrielle bedrifter, 1/6 valgte lærergerningen, og 1/7 havde ingen virksomhed. 7,4% gik til udlandet og 4,4% døde i en høj alder. Endelig var der 4,8% som fik et erhverv "hvortil læreanstaltens forberedelse ikke var nødvendig". Konklusion Hvis man skal konkludere billedet om det danske uddannelsessystem i 1880'erne springer det i øjnene at der var en vældig ekspansion i det grundlæggende skolevæsen inden for rammerne af den 7-årige undervisningspligt. Både antallet af elever og antallet af lærere var stærkt stigende. Antallet af latinskoleelever var svagt stigende, men for de fleste kategorier af videregående uddannelser var det stadigvæk en overordentlig stabil situation. 4

5 Kapitel 3 Udvikling i antal studerende på universiteterne Mangedobling af tilgang og fuldførte på de videregående uddannelser Efterfølgende tabel viser den voldsomme udvikling i antallet af nyimmatrikulerede og kandidater. Stigningen har været særlig kraftig efter Det er bemærkelsesværdigt, at antallet af både optagne og kandidater faktisk faldt i den første tid efter krigen. Tilgang og fuldførte for universiteterne fra til 2003 Universiteterne År Polyt.Læreanstalt/DTF/DTU Øvrige universiteter (KU,,AU,AAU,RUC,SDU) Antal kandidater Nyimmatrikulerede Antal kandidater Antal kandidater Nyimmatrikulerede Nyimmatrikulerede Universiteter: København, Århus, Roskilde, Ålborg og Odense/Syddansk Øvrige universiteter: KVL, Danmarks farmaceutiske Universitet, Handelshøjskolerne, IT-universitet og DPU. Kilde: GL-100 år, Statistisk årbog Danmarks Statistik, statistik og prognoser , Undervisningsministeriets Nøgletalsdatabase. Videnskabsministeriet På DTU var antallet af optagne stigende frem til Herefter svigtede søgningen til ingeniøruddannelserne, men i sidste halvdel af halvfemserne steg søgningen igen. Pigernes fremmarch i uddannelsessystemet Pigerne vandt mere og mere frem i gymnasiet frem til I begyndelsen af 1940'erne havde pigernes andel af det samlede antal gymnasieelever udgjort ca. 40%. I midten af 1970'erne var der ligevægt mellem kønnene og midten af 1980'erne havde pigerne opnået klar overvægt, i 1986 med 56,6%. På Hf havde pigerne fra starten været i overtal, 52% i 1970 og denne tendens forstærkedes således, at 71% af Hf'erne i 1982 var piger. Denne forskydning afspejlede det faktum at gymnasiet og senere Hf var adgangsvejen til en række uddannelser der rettede sig mod den offentlige sektor og den private servicesektor, hvor kvinderne i høj grad søgte beskæftigelse. Traditionelt søgte pigerne overvejende det sproglige gymnasium. I 1946 udgjorde pigerne således kun 27% af eleverne i det matematiske gymnasium, men hele 62% i det sproglige, og 20 år senere var billedet det samme. Først i 1970'erne begyndte dette billede 5

6 at ændre sig, men det gik langsomt. I 2003 udgjorde pigerne 51% af antallet på matematisk linie og 76% på sproglig linie. Kvindeandel for udvalgte uddannelser i procent af bestanden fra 1950 til Mellemskolen Realskolen Gymnasiet Håndværkslærlinge Teologi Lægevidenskab Jura Ingeniører Kilde: Statistiske årbøger Danmarks Statistik. Efter 1950 begyndte kvindeandelen på visse videregående uddannelser at stige kraftigt. I perioden 1950 til 1975 blev den forøget med 50% på lægevidenskab og mere end fordoblet på jurastudiet. Efter at kvinder fik adgang til embeder i folkekirken, er kvindernes andel på teologistudiet øget fra 3% i 1950 til 62% i På jura og medicin er kvinderne nu også i flertal. Indenfor alle hovedområder på universiteterne er kvindeandelen steget. Kvindeandel i procent af bestanden 1978 til Almengymnasielle uddannelser Gymnasiet, matematikere Gymnasiet, sproglig Erhvervsgymnasiel Kortere videregående uddannelser Mellemlange vid. Uddannelser Kandidatuddannelser Jura Teologi Civilingeniør Lægevidenskab Samfundsvidenskabelige uddannelser Humaniora Tekniskvidenskabelige uddannelser Sundhedsvidenskabelige uddannelser Landbrugsvidenskabelige uddannelser Naturvidenskabelige uddannelser Kilde: Undervisningsministeriets Nøgletalsdatabase. 6

7 Kvinder i procent af bestanden for 4 udvalgte lange videregående uddannelser, Jura Teologi Civilingeniør Lægevidenskab 7

8 Kapitel 4 Udvikling i uddannelsesfrekvenser Antallet af studenter vokser langsomt indtil 1960, men herefter eksplosivt Endnu lige efter krigen var tilgangsfrekvensen til gymnasiet meget lav. I 1950 var den nået op på ca. 5%. I 1960 havde den lige bevæget sig op over 10%. I 1970 nåede den op på ca. 25%, specielt fordi Hf også var kommet ind som rekrutteringsmulighed. Nu gik det for alvor stærkt. I 1975 passerede frekvensen de 30%, i 1980 havde den passeret 35% og i 1990 nåede den op på ca. 40%. Tilgangsfrekvensen for gymnasium hf og studenterkursus fra 1955 til 2003 År Gymnasium Hf Studenterkursus ,1. 0, ,1. 1, ,4. 2, ,4 3,8 3, ,7 9,4 2, ,1 7,4 2, ,3 7,9 1, ,1 10,6 2, ,8 9,7 0, ,4 10,3 0, ,45 7,18 1, ,98 8,56 1, ,40 11,20 1, ,77 10,46 0, ,39 10,46 0, ,85 11,05 0, ,85 10,39 0,84 Kilde: GL-100 år samt Undervisningsministeriet og Undervisningsministeriets nøgletalsdatabase Med den stærke ekspansion i de erhvervsgymnasiale uddannelser er vi nu oppe på, at over 50% af en ungdomsårgang starter på en gymnasial ungdomsuddannelse. 8

9 Gymnasiefrekvensen opgjort som andel af ungdomsårgangen fra 1870'erne til 2003 Andel af en ungdomsårgang som fuldførte det almene gymnasie (3.g) 1870'erne 0,6 1880'erne 0, , , , , , , , , , , , , , ,35 Kilder: Statistiske Efterretninger, GL 100 år, Statistisk Årbog, Undervisningsministeriets egne beregninger og Undervisningsministeriets nøgletalsdatabase. Udvikling i uddannelsesprofilen Andel af en ungdomsårgang, der har en ungdomsuddannelse, er steget fra 77 % i 1990 til 80,3 % i Heraf er andelen med en gymnasiel uddannelse steget fra 50,1 % (11,8 % af en ungdomsårgang havde både en gymnasiel og erhvervsfaglig uddannelse) til 54,5 % (hvor 11,2 % af en ungdomsårgang havde både en gymnasiel og erhvervsfaglig uddannelse). Andelen af en ungdomsårgang med en videregående uddannelse er steget fra 33,5 % i 1990 til 44,5 % i Andelen af en ungdomsårgang med en lang videregående uddannelse er steget fra 9,6 % i 1990 til 14,9 % i Andelen af en ungdomsårgang uden erhvervskompetence er faldet fra 32,6 % i 1990 til 25 % i Det er bemærkelsesværdigt, at den politiske målsætning om, at 50 % af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse er ved at blive opfyldt. Målopfyldelsesåret er sat til

10 En ungdomsårgangs vej gennem uddannelsessystemet, begge køn. Beregninger på 2003-tal. Øvrige 25,0% Med erhvervskompetencegivende udd. 75,0% Med studiekomp. 9,3% Merk. Tek. Soc. Sundh..mv. KVU MVU LVU Uden studiekomp. 15,7% 7,5% 18,2% 4,9% 6,2% 23,4% 14,9% 30,6% 44,4% 5,4% 2,7% Videregående uddannelse 14,9% 4,8% 27,9% 9,1% 4,7% 38,6% Øvrige 19,8% Med ungdomsuddannelse 80,3% Erhv. udd. Begge slags Gymnasiale udd. (erhvervskomp.) kompetencer (studiekomp.) 25,8% 11,2% 43,3% 36,1% 2,4% 44,1% 12,2% Erhvervsfaglige uddannelser 14,9% Gymnasiale uddannelser m.v. 5,0% 24,1% 2,6% 10. Klassetrin = 56,5% 29,8% 1,7% 1,1% 13,4% 56,5% 0,9% 8. klassetrin= 100% 98,1% 9. klassetrin = 98,1 26,6% 2003-tal er korrigeret for datamangel. Summen af tilgange og afgange fra de enkelte kasser kan afvige pga. afrundinger. Kilde: Danmarks Statistik samt modelberegninger udført af UNI-C Statistik & Analyse. 10

11 En ungdomsårgangs vej gennem uddannelsessystemet, mænd. Beregninger på 2003-tal. Øvrige 29,2% Med erhvervskompetencegivende udd. 70,8% Med studiekomp. 9,7% Merk. Tek. Soc. Sundh..mv. KVU MVU LVU Uden studiekomp. 19,5% 5,3% 27,7% 0,6% 6,5% 16,3% 14,4% 33,6% 37,2% 5,8% 2,6% Videregående uddannelse 18,7% 4,1% 31,0% 9,4% 4,8% 32,1% Øvrige 22,8% Med ungdomsuddannelse 77,2% Erhv. udd. Begge slags Gymnasiale udd. (erhvervskomp.) kompetencer (studiekomp.) 31,2% 9,2% 36,8% 39,3% 2,4% 37,9% 14,9% Erhvervsfaglige uddannelser 13,1% Gymnasiale uddannelser m.v. 5.70% 27,8% 2,7% 10. Klassetrin = 55,0% 24,4% 1,8% 1,4% 17,6% 55,0% 1,0% 8. klassetrin= 100% 97,6% 9. klassetrin = 97,6 23,3% 11

12 En ungdomsårgangs vej gennem uddannelsessystemet, kvinder. Beregninger på 2003-tal. Øvrige 20,6% Med erhvervskompetencegivende udd. 79,4% Med studiekomp. 8,9% Merk. Tek. Soc. Sundh..mv. KVU MVU LVU Uden studiekomp. 11,7% 9,8% 8,2% 9,4% 5,9% 30,7% 15,4% 27,4% 52,0% 5,0% 2,8% Videregående uddannelse 11,0% 5,6% 24,6% 8,8% 4,6% 45,4% Øvrige 16,6% Med ungdomsuddannelse 83,5% Erhv. udd. Begge slags Gymnasiale udd. (erhvervskomp.) kompetencer (studiekomp.) 20,2% 13,2% 50,0% 32,8% 2,4% 50,7% 9,5% Erhvervsfaglige uddannelser 16,8% Gymnasiale uddannelser m.v. 4,3% 20,1% 2,4% 10. Klassetrin = 58,0% 35,5% 1,6% 0,7% 9,0% 58,0% 0,8% 8. klassetrin= 100% 98,5% 9. klassetrin = 98,5 30,0% 12

13 Forventet samlet uddannelsesprofil for en ungdomsårgang fordelt efter uddannelses- og kompetenceniveau , begge køn. Ungdomsuddannelsesniveau Med ungdomsuddannelse 77 81,5 82,5 80,6 79,5 80,3 Heraf: Gymnasiel uddannelse 38,3 40, ,5 42,5 43,3 Erhvervsfaglige uddannelser 26,8 27,7 29,9 28,3 26,4 25,8 Begge kompetencer 11, ,8 10,3 11,2 Uden ungdomsuddannelse 23 18,5 17,1 19,4 20,6 19,8 Heraf med; Grundskole 6,7 7 4,1 5 5,5 5,2 Afbrudt gymnasiel uddannelse 2,8 3 2,7 3,1 2,7 2,4 Afbrudt erhvervsfaglig uddannelse 13,5 8,5 10,3 11,3 12,4 12,2 Undomsuddannelsesniveau i alt Slutniveau Med erhvervskompetence 67,3 72,6 78,3 76,6 74,7 75 Erhvervsfaglige uddannelser 33,8 35,1 34,6 32,6 30,8 30,6 Videregående uddannelse 33,5 37,5 43, ,9 44,5 Heraf: Korte videregående uddannelser 6,1 5,8 8,6 8 6,7 6,2 Mellemlange videregående uddannelser 17,8 22,6 22,9 22,9 23,1 23,4 Lange videregående uddannelser 9,6 9,1 12,2 13, ,9 Uden erhvervskompetence 32,6 27,4 21,7 23,3 25,3 25 Heraf: Studiekompetence 12,8 11,8 8,4 8,5 9,1 9,3 Ingen kompetence 19,8 15,6 13,3 14,8 16,3 15,7 Slutniveau i alt Kilde: Danmarks Statistik samt modelberegninger udført af UNI-C Statistik & Analyse. 13

14 Kapitel 5 Udvikling i studieeffektiviteten Det er vanskeligt at foretage en konsistent opgørelse af gennemførelsesprocenten på forskellige studier langt tilbage i tiden. Det kan dog slås fast, at der også i perioden inden 2. verdenskrig var et betydeligt frafald på de videregående uddannelser. Det var almindeligt, at mindst 1/3 faldt fra på mange af de videregående studier. Den uddannelsesmæssige eksplosion i Danmark efter 1960 bragte gennemførelsesprocenten lidt ned, men de helt store ændringer er der ikke sket. For 25 år siden havde man således allerede meget lave gennemførelsesprocenter på vanskelige studier som naturvidenskab og medicin. På medicin havde man i perioden frem til indførelsen af den almindelige adgangsregulering til de videregående studier (1976 for medicins vedkommende) gennemførelsen nede på ca. 1/3. Naturvidenskab lå på nogenlunde det samme niveau. Også humaniora og teologi lå ganske lavt. I forbindelse med indførelse af den almindelige adgangsregulering i 1977 skete på visse studier en pæn stigning i gennemførelsesprocenten. Den mest markante stigning så man på medicin, hvor gennemførelsesprocenten blev næsten fordoblet til ca. 75%. Dette niveau ligger den stadig på. På de samfundsvidenskabelige studier har gennemførelsesprocenten i gennemsnit ligget på 50-60% Heller ikke her er der sket den store udvikling i de sidste 30 år. Der har dog generelt generelt været stigende gennemførelsesprocenter for de lange videregående uddannelser i modsætning til de andre uddannelsesniveauer. Gennemførelsesprocenter for uddannelsessystemet hovedområder fra 1978 til Klasse 96,5 96,3 97,5 96,7 97,1 95,8 Almengymnasielle uddannelser 84, ,4 81,6 Erhvervsgymnasielle uddannelser 77, ,1 82,9 80,1 78,8 Korte videregående uddannelser 75,3 74,7 72,1 70,4 71,6 64,8 Professionsbachelor uddannelser 86,1 81,5 80,1 80,8 80,8 75,1 Lange videregående uddannelser* 60,7 63,3 64,2 67,8 67,7 65,9 * Kun bachelorerne Kilde: Undervisningsministeriets Nøgletalsdatabase og Videnskabsministeriet. Én ting er at måle gennemførelsesprocenten på det enkelte studium. Noget andet er at beregne sandsynligheden for at en person der starter en eller anden videregående uddannelse afslutter en eller anden videregående uddannelse om ikke nødvendigvis den man oprindelig påbegyndte. Her når man frem til en gennemførelsesprocent på ca. 80 %. En undersøgelse fra Danmarks Statistik i 1997 viste, at af de personer der i perioden modtog den hvide hue, havde godt 88% 10 år efter en eller anden form for eksamensbevis. Heri var dog indregnet alle typer af eksamensbeviser, også de studenter, der senere hen afsluttede en erhvervsfaglig uddannelse. 14

15 På ungdomsuddannelsesniveau har gennemførelsesprocenten over den sidste generation været svagt faldende. Mens det for 25 år siden var mere end 90% af de påbegyndte, der afsluttede en almen gymnasial uddannelse, var det i 1995 nået ned på godt 87%. Udviklingen i alderen på de videregående uddannelser I de sidste 30 år er der sket en stigning i venteperioden fra afslutningen af en ungdomsuddannelse f.eks. en gymnasial uddannelse til påbegyndelsen af et videregående studium. På en række studier som naturvidenskab, læge og civilingeniør venter de unge i gennemsnit et år inden de starter. På de mellemlange videregående uddannelser som lærer, pædagog og sygeplejerske ventes næsten 3 år i gennemsnit. Selv om venteperioden har været stigende inden påbegyndelse af et videregående studium, har kandidatalderen ikke ændret sig væsentligt. For LVU i alt var den i år og i år. Også for 20 år siden var den færdige kandidatalder for en række videregående uddannelser inden for humaniora og teologi på ca. 30 år. Dengang som nu ligger kandidatalderen for bl.a. ingeniører og naturvidenskabelige kandidater et par år lavere. Kandidatalderen for de mellemlange videregående uddannelser har dog ændret sig i opadgående retning, således at de mellemlange videregående uddannede der for 20 år siden blev færdige som ca. 25-årige nu er ca. 27 år i gennemsnit, når de bliver færdige. Når gennemsnitsalderen for de langvarige videregående uddannede ikke har ændret sig synderligt over de sidste 20 år, hænger det sammen med et mindre fald i den gennemsnitlige studietid. Dette fald kan bl.a. forklares ved den ændrede SU-ordning der blev indført i 1989, hvor man søgte at stramme op SU-reglerne og det ekstraordinære tidsforbrug. Siden 2002 er optagelsesalderen igen begyndt at falde svagt på universitetsuddannelserne. Gennemsnitsalder ved fuldførelse af udvalgte uddannelser fra 1978 til Korte videregående uddannelser 25,4 25,7 26,1 26,9 28,2 27,1 Professionsbacheloruddannelser 26,3 27, ,2 30,1 30,2 Folkeskolelærer 27 28,2 28,2 28,2 29,1 29,3 Kandidatuddannelser 29 29,2 29,1 29,3 29,7 30 Jura 29 28,8 28,5 28,8 28,9 29 Teologi 30,5 30,9 33,4 34,2 33,4 34,1 Civilingeniør 26,2 26,4 26,2 26,7 27,4 27,5 Lægevidenskab 28,3 28,9 29,7 29,9 29,8 29,9 Samfundsvidenskabelige uddannelser 28, ,5 28,6 28,9 28,9 Tekniksvidenskabelige uddannelser 27,9 27,6 27,2 27,4 27,9 28 Naturvidenskabelige uddannelser 29,4 30,2 30,1 29,3 29,2 29,3 Landbrugsvidenskabelige uddannelser 26,8 27,4 28,1 29,1 29,3 29,5 Sundhedsvidenskabelige uddannelser 27,7 28,5 28,9 29,1 29,3 30 Humaniora 30,6 30,6 31,7 30,8 31,2 31,2 Kilde: Undervisningsministeriets Nøgletalsdatabase. 15

16 Udviklingen i studietider på universitetsuddannelserne De universitetsstuderendes studietider er gennem de sidste to årtier faldet anseligt. Nedenstående tabel illustrerer de gennemsnitlige fuldførelsestider for udvalgte universitetsuddannelser Det bemærkes, at den største ændringer er sket inden for de humanistiske fag, hvor den gennemsnitlige studietid er faldet med over 2 år. Også inden for de naturvidenskabelige fag er studietiden faldet kraftigt fra et 1980-niveau på 8,6 år til et 2001-niveau på 6,9 år. Specielt teologi har udvist store udsving i perioden, og det skal endvidere bemærkes, at jordbrugs-og veterinæruddannelserne som det eneste fagområde ikke har oplevet fald i den gennemsnitlige studietid. At den gennemsnitlige studietid for civilingeniør uddannelsen ligger under den normerede tidsramme skyldes primært de gode muligheder for meritoverførsel fra bl.a. diplomingeniøruddannelsen. Faldet i studietiderne begyndte for alvor at slå igennem i perioden efter SU-reformen i strukturens indførelse først i 1990 erne betød at de fleste universitetsuddannelser blev opdelt i bachelor og kandidatforløb. Effekten af denne strukturændring slår for alvor igennem i studietiderne Gennemsnitlige fuldførelsestider (år) for udvalgte studieområder Fag/År Samf/forvaltning 7,2 7,2 7,9 7,3 6,9 6,5 6,6 6,8 6,4 6,3 Jura 6,0 5,8 5,6 5,4 5,4 5,8 5,8 5,8 5,4 5,4 Teologi 8,8 9,0 8,6 9,6 8,3 8,5 8,0 7,9 8,0 7,8 Humaniora 8,9 8,8 7,4 7,7 8,0 6,9 6,9 7,3 7,0 6,7 Civ.ing 5,5 5,7 5,7 5,6 5,5 5,5 5,0 4,7 5,0 4,9 Naturvidenskab 8,6 8,2 9,1 8,2 7,7 7,6 7,7 8,1 7,3 6,9 Jord/vet 5,8 5,9 6,1 6,3 6,4 6,1 6,6 6,9 6,9 6,8 Farmaceut 5,9 6,3 6,0 6,6 6,3 5,9 5,7 5,9 5,8 5,8 Læge 7,8 7,8 8,0 8,0 7,9 7,9 7,9 7,9 7,8 7,4 16

17 17