S T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2002

Transkript

1 S T A T I S T I K SU-støtte & SU-gæld 2002 SUS nr. 10 November 2003

2 SUstyrelsen Danasvej 30 DK 1780 København V ISBN:

3 Forord SUstyrelsen udgiver hermed SU-statistikpublikationen SU-støtte & SU-gæld 2002 (SUS nr. 10). Publikationen indeholder især oplysninger om de godt personer, som fik tildelt SU-støtte i 2002, og om de knap personer, som havde SU-gæld ved udgangen af 2002, men belyser også udviklingen fra 1999 til Publikationen skal primært betragtes som en statistisk årbog uden nøjere analyse af årsagerne til de konstaterede forhold og udgør med den detaljerede fokus på nuværende og tidligere SU-støttemodtagere et supplement til SUstyrelsens årsrapport for 2002, hvis perspektiv er bredere, og som bl.a. også beskriver måltal for administration af støtteordningerne, som SUstyrelsen er ansvarlig for. Data, der belyser tildeling af SU-støtte til personer i ungdomsuddannelser (UU) henholdsvis videregående uddannelser (VU), er adskilt i to separate kapitler. Det indledende kapitel med hovedtal er begrænset til færre udvalgte hovedtal, og tidsperspektivet er gjort 11-årigt med tal for 1992, 1997 og Tidsserier for udvalgte hovedtal for alle år fra og med 1991 fremgår af bilagstabellerne. Alle beløb er opgjort i løbende priser, dvs. de reale udviklingstendenser er mindre end tallene umiddelbart viser. Kapitel 1 indeholder hovedtal for udviklingen i SU-støtten og SU-gælden i femårsperioder fra 1992 til Kapitel 2 beskriver mere detaljeret den tildelte støtte i 2002 for støttemodtagere i ungdomsuddannelser samt visse udviklingstendenser de seneste 4 år. Kapitel 3 beskriver ligeledes detaljeret den tildelte støtte i 2002 for støttemodtagere i videregående uddannelser samt visse udviklingstendenser de seneste 4 år. Kapitlet indeholder også et afsnit om befordringsrabat og specialpædagogisk støtte (SPS) vedr. støttemodtagere i videregående uddannelser. Kapitel 4 belyser SU-støtte til uddannelser i udlandet, til udenlandske statsborgere og uddannelsesstedernes størrelse og dækningsgrad uden skelnen mellem UU og VU. Kapitel 5 omhandler mere specificeret de nuværende og tidligere uddannelsessøgendes studiegæld i form af lånegæld og FM-gæld (for meget modtaget støtte) til staten ved udgangen af Kapitel 6 indeholder bilag med bl.a. støttesatser, bilagstabeller, forkortelser og definitioner.

4 . Publikationen kan ses på SUstyrelsens netadresse Henvendelser vedrørende publikationen kan ske til: Specialkonsulent Stig Garsdal på telefon Specialkonsulent Hans Funck Petersen på telefon Specialkonsulent Hans Helmuth Bruhn på telefon

5 Indhold: Side 1. SU-hovedtal SU i ungdomsuddannelser Støttemodtagere og støttebeløb Hjemme- og udeboende stipendiemodtagere Forældreafhængige stipendiemodtagere Støttemodtagernes køn, alder og børn Støttemodtagere med afbrudt uddannelse Støttemodtagernes egenindkomster, fravalg af støtte og indkomstkontrolkrav SU i videregående uddannelser Støttemodtagere og støttebeløb Hjemme- og udeboende stipendiemodtagere Støttemodtagernes køn, alder og børn Klippekortstatus for personer med fuldførte uddannelser Afbrud og stop af stipendium før uddannelsens normale afslutning Støttemodtagernes egenindkomst, fravalg af støtte og indkomstkontrolkrav Befordringsrabat Specialpædagogisk støtte (SPS) SU på uddannelsessteder, uddannelser i udlandet og til udenlandske statsborgere Støtten fordelt på uddannelseskategorier, uddannelsessteder og SU-støttens dækningsgrad SU til uddannelser i udlandet Ikke danske statsborgere med SU-støtte SU-gæld Samlet SU-gæld SU-lånegæld FM-gæld Bilag Bilag 1 Stipendiesatser i støtteårene Bilag 2 Lånesatser for studielån (SU-lån) i støtteårene Bilag 3 Støttemodtagere og tildelt støtte i fordelt efter støttekombination Bilag 4 Støttemodtagere og støttebeløb i støtteårene fordelt efter uddannelseskategori Bilag 5 Stipendiemodtagere og tildelt stipendium i støtteårene fordelt efter forældreafhængighed Bilag 6 Stipendiemodtagere og tildelt stipendiestøtte i støtteårene fordelt efter bopælsstatus Bilag 7 Støtteårsværk i fordelt på støtteart og uddannelseskategori Bilag 8 Stipendiemodtagere og tildelt stipendiestøtte til uddannelser i udlandet i støtteårene , fordelt på uddannelsesland

6 Bilag 9 Stipendiemodtagere uden dansk statsborgerskab og tildelt stipendiestøtte i støtteårene Bilag 10 Nøgletal for stipendieudgifter og stipendiemodtagere i Bilag 11 Debitorer med SU-gæld og restgæld pr. ultimo fordelt efter gældstype Bilag 12 Debitorer med SU-lånegæld og restlånegæld pr. ultimo fordelt efter uddannelsesmæssig status og om gælden er under tilbagebetaling Bilag 13 Fremsatte FM-krav og tilbagekrævede beløb vedr. støtteårene fordelt efter kravtype Bilag 14 Færdigbetalte SU-lån og FM-krav i fordelt efter låne- og kravtype Bilag 15 Fribeløbssatser for støtteårene Bilag 16 Stipendiesatser på årsbasis i støtteårene 1975/ Bilag 17 Lånesatser for statslån/studielån (SU-lån) på årsbasis i støtteårene 1982/ Bilag 18 Maksimale statsgaranterede studielån i pengeinstitutter og maksimale støtterammer på årsbasis i støtteårene 1975/ Bilag 19 SU-støttemodtagere og tildelt støtte (stipendium, SU-lån og statsgaranterede studielån (stg.)) i undervisningsårene 1975/ /93 fordelt efter støttekombination Bilag 20 Anvendte forkortelser Bilag 21 Anvendte definitioner

7 1. SU-hovedtal I dette kapitel belyses nogle udvalgte hovedtal vedr. den statslige uddannelsesstøtte (SU-støtte), herunder også udbetalingen af de statslige lån (SU-lån), som SUstyrelsen administrerer på statens vegne. Andre og mere detaljerede opgørelser findes i kapitel 2 (ungdomsuddannelser) og kapitel 3 (videregående uddannelser). En mere uddybende beskrivelse af nuværende og tidligere støttemodtagers SU-gæld i form af lån og gæld som følge af tilbagekrævet for meget udbetalt støtte (FM-krav) findes i kapitel 5. Tabel 1.1. Støttemodtagere og støttebeløb i 1992, 1997 og antal Støttemodtagere i alt Stipendiemodtagere mio. kr Udbetalt stipendiebeløb før skat Udbetalt lånebeløb I alt udbetalt før skat indeholdt A-skat af stipendiebeløb % Stipendieudgifternes andel af: - bruttonationalproduktet 0,54 0,58 0,64 Stipendiemodtagernes andel af: - hele befolkningen 4,1 5,1 5,5-18-årige 24,4 51,4 51,7-19-årige 42,4 63,0 67, årige 28,0 34,3 42,0 I 2002 fik støttemodtagere tildelt ca. 8,7 mia. kr. i stipendiestøtte og ca. 2,2 mia. kr. i studielån, jf. tabel 1.1. Stipendiestøtten svarede til ca. 0,6 % af bruttonationalproduktet. Af de ca stipendiemodtagere i 2002 fik ca indeholdt A-skat, som i alt udgjorde mio. kr. eller 12 % af det samlede stipendiebeløb før skat. Antallet af stipendiemodtagere svarer til, at ca. 5,5 % af Danmarks befolkning fik stipendiestøtte i Omkring halvdelen af de 18-årige og 2/3 af de 19-årige fik stipendiestøtte. Antal støttemodtagere i 2002 er godt større end i 1992, hvilket svarer til en stigning på 43 %. Den udbetalte støtte er (i løbende priser) i samme periode steget fra ca. 5,6 mia. kr. til ca. 10,9 mia. kr. svarende til en stigning på 94 %. Væksten i SU-støttens omfang er bl.a. et resultat af større ungdomsårgange, flere SU-støtteberettigende uddannelser, men også af at alle forældreafhængige støttemodtagere fra og med 1996 blev berettigede til et grundstipendiebeløb uanset forældrenes indkomster. 5

8 Tabel 1.2 Støttemodtagere og støttebeløb i 1992, 1997 og 2002 fordelt på uddannelseskategori antal % Støttemodtagere i alt ungdomsuddannelser videregående uddannelser mio. kr % Tildelt stipendium ungdomsuddannelser videregående uddannelser Tildelt lån ungdomsuddannelser videregående uddannelser Anm.: Støttemodtagerne er optalt under den uddannelseskategori, som de sidst var tilmeldt i året. I 2002 fordelte de støttemodtagere sig med støttemodtagere i ungdomsuddannelserne og støttemodtagere i videregående uddannelser, jf. tabel 1.2. Støttemodtagerne i VU udgjorde 61 % af samtlige støttemodtagere, men de modtog 75 % (6.508 mio. kr.) af det samlede stipendiebeløb på mio. kr. Det skyldes bl.a., at støttemodtagerne i VU i større udstrækning tildeles stipendier efter den højere udeboendesats. Med hensyn til lån modtog støttemodtagerne i VU en endnu større del af det totale lånebeløb på mio. kr., nemlig 85 % (1.878 mio. kr.), hvilket skyldes at lånetilbøjeligheden i VU er væsentlig højere end i UU. Stigningen i antallet af støttemodtagere fra 1992 til 2002 på knap (43 %) er fordelt med en stigning på omkring (43 %) i ungdomsuddannelser (UU) og med en stigning på (43 %) i videregående uddannelser (VU). Generelt er den procentuelle fordeling af støttemodtagerne med 39 % i UU og 61 % i VU uændret fra 1992 til Tabel 1.3 Støttemodtagere og støttebeløb i 1992, 1997 og 2002 fordelt på støttekategori antal % Støttemodtagere i alt kun stipendium både stipendium og lån kun lån mio. kr % Stipendium og lån i alt stipendium heraf støttemodtagere med kun stipendium lån heraf støttemodtagere med kun lån

9 Hovedparten af de ca støttemodtagere i 2002 ønskede kun at modtage stipendium (61 %), jf. tabel 1.3. Resten fik både stipendie- og lånestøtte, bortset fra ca , der kun fik lån (slutlån). Andelen af stipendiemodtagere, som tog lån, var 38 % i 2002 næsten samme niveau som i 1992, men større end i Tabel 1.4 Stipendiemodtagere og stipendiebeløb i 1992, 1997 og 2002 fordelt efter bopælsstatus antal % Stipendiemodtagere i alt hjemmeboende udeboende mio. kr % Tildelt stipendium hjemmeboende udeboende Anm.: En stipendiemodtager henføres til den bopælsstatus, som vedkommende senest i året var registreret under, uanset om støtten er beregnet efter udeboende- eller hjemmeboendesats. Der var i 2002 ca (28 %) hjemmeboende stipendiemodtagere og (72 %) udeboende, jf. tabel 1.4. Den tildelte stipendiestøtte til hjemmeboende og udeboende udgjorde henholdsvis mio. kr. (12 %) og mio. kr. (88 %). I forhold til 1992 er antallet af hjemmeboende i 2002 steget med (43 %), mens antallet af udeboende er steget med ca (41 %). Baggrunden herfor er bl.a. flere støtteberettigende uddannelser, større optag på de videregående uddannelser, samt at alle 18-årige fra og med 1996 blev berettiget til minimum et grundstipendium. Tabel 1.5 FM-krav vedr. støtteårene 1992, 1997 og antal Fremsatte FM-krav i alt indkomstkontrolkrav ) - afbrudskrav andre FM-krav mio. kr Tilbagekrævede beløb i alt indkomstkontrolkrav 2) ) - afbrudskrav andre FM-krav ) Foreløbige tal 2) Inkl. %-tillæg 7

10 Studielånegæld er den helt dominerende gældstype, men nogle støttemodtagere får også gæld i forbindelse med, at SUstyrelsen rejser krav om tilbagebetaling af for meget udbetalt støtte (FM-krav). Der forventes i alt rejst FM-krav vedr. udbetalt SU-støtte for støtteåret 2002, og det tilbagekrævede beløb forventes at udgøre 248 mio. kr., jf. tabel 1.5. Hovedparten af FM-kravene - især på beløbssiden - er indkomstkontrolkrav (IK-krav), som fremsættes, hvis SU-støttemodtager tjener mere ved siden af SU en end det tilladte fribeløb. Der forventes rejst IK-krav og tilbagekrævet 168 mio. kr. vedr. støtteåret Tabel 1.6 Indkomstkontrolkrav vedr. støtteårene 1992, 1997 og ) antal Indkomstkontrolkrav i alt personer under uddannelse ult. året personer uden for uddannelse ult. året % Indkomstkontrolkrav i procent af støttemodtagere i alt 8,1 4,3 4,9 - personer under uddannelse ult. året 9,8 4,8 5,4 - personer uden for uddannelse ult. året 3,4 2,5 3,2 Tilbagekrævet støtte 2) i procent af støtte i alt 2,5 1,3 1,4 1) Foreløbige tal 2) Ekskl. %-tillæg De forventede IK-krav vedr svarer til, at 4,9 % af støttemodtagerne i 2002 vil få et IKkrav, jf. tabel 1.6. Den tilbagekrævede støtte forventes at svare til 1,4 % af den udbetalte støtte. Der forventes rejst IK-krav over for støttemodtagere, der fortsat var under uddannelse ved udgangen af Det svarer til, at 5,4 % af disse støttemodtagere under uddannelse vil få et IK-krav. For støttemodtagere, der ikke var under uddannelse ved udgangen af 2002, vil kravprocenten være lavere, nemlig 3,2 %, til trods for at der typisk indgår erhvervsindkomster efter uddannelsens afslutning ved beregningen af, om støtten er retmæssigt tildelt. Kravprocenten var også lavere for støttemodtagere, der afsluttede uddannelsen i 1992 og Tabel 1.7 Studielånegæld ultimo 1992, 1997 og antal Debitorer 1) med studielånegæld i alt debitorer med SU-lånegæld debitorer med statsgaranteret lånegæld mio. kr Restgæld på studielån i alt SU-lånegæld statsgaranteret lånegæld Anm.: Tallene er inkl. misligholdt lånegæld, hvis saldo ikke altid vil være ájourført på opgørelsestidspunktet. 1) Det samlede antal debitorer er især i 1992 og 1997 overvurderet, da det ikke har været muligt at korrigere for personer med både SU-lånegæld og statsgaranteret lånegæld i pengeinstitutter. 8

11 Ved udgangen af 2002 skyldte personer 19,5 mia. kr. på lån, der var optaget enten som statsgaranterede lån i pengeinstitutter eller som SU-lån udbetalt af SUstyrelsen, jf. tabel 1.7. Hovedparten af debitorerne, nemlig , havde SU-lånegæld svarende til 17,1 mia. kr., mens debitorer skyldte 2,4 mia. kr. på statsgaranterede studielån optaget i pengeinstitutter. Ved udgangen af 1992 var andelen af debitorer med statsgaranteret lånegæld og restgælden for disse væsentligt større end ved udgangen af Denne ændring i fordelingen på gældstyper i 10-årsperioden er et resultat af, at muligheden for at optage statsgaranterede studielån i pengeinstitutter blev afskaffet fra 1993, så det herefter alene var muligt at optage studielån gennem SUstyrelsen. 9

12 2. SU i ungdomsuddannelser Dette kapitel giver en detaljeret beskrivelse af støttetildelingen inden for ungdomsuddannelserne i 2002 og af udviklingen gennem de seneste 4 år. Støttetildelingen er opgjort efter støtteårets udgang og er reguleret for rejste afbrudskrav, men ikke for tilbagekrævede beløb i forbindelse med den efterfølgende indkomstkontrol. Støttens sammensætning beskrives her fordelt på støttemodtagernes bopælsstatus, forældreafhængighed, uddannelseskategori, køn, alder, og om støttemodtagerne har børn. Kapitlet beskriver endvidere støttemodtagernes indkomster, indkomstkontrolkrav og tilbøjeligheden til at afbryde en ungdomsuddannelse. 2.1 Støttemodtagere og støttebeløb Alle 18- og 19-årige i ungdomsuddannelser blev fra 1996 berettiget til et grundstipendium. Støtten gives med satsen for hjemmeboende, uanset hvor eleven bor. Er eleven udeboende, kan skolen dog give støtte med udeboendesats, når visse betingelser er opfyldt. Grundstipendiet var i 2002 på kr. om måneden, og derudover kunne der ydes et tillæg på indtil 768 kr. afhængig af forældrenes indkomst. Efter udeboendesatsen var grundstipendiet på kr. om måneden med mulighed for et tillæg på op til kr. afhængig af forældrenes indkomst. Der er ingen øvre grænse for det antal måneder, en person kan få støtte til ungdomsuddannelser, dvs. uddannelser på folkeskoleniveau (FSK), gymnasiale- og almene ungdomsuddannelser (GU) og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser (EU). 10

13 Tabel 2.1 Tildelt støtte i UU Støttemodtagere Tildelt støtte antal mio. kr Ungdomsuddannelser i alt Støtte i alt Index 100,0 99,7 98,8 99,0 100,0 105,2 110,8 114,2 Stipendier Index 100,0 99,7 98,8 99,0 100,0 103,8 108,3 111,0 Lån Index 100,0 112,7 121,5 129,8 100,0 117,2 131,8 141,6 Erhvervsfaglige ungdomsudd. Stipendier Lån Gymnasiale udd. Stipendier Lån Folkeskoleudd. Stipendier Lån Anm.: Tabellen omfatter personer som i en periode har fået støtte i UU. En person kan være optalt inden for flere uddannelseskategorier, men indgår kun som én person i sammentællingerne. I alt fik ca støttemodtagere i 2002 tildelt støtte for mio. kr., jf. tabel 2.1. Af dette beløb udgør stipendier mio. kr. (87 %) og lån 330 mio. kr. (13 %). I perioden er den samlede støtte steget med 318 mio. kr. (14 %). Denne stigning fordeler sig med 221 mio. kr. i stipendier (11 %) og 97 mio. kr. i lån (42 %). Antallet af stipendiemodtagere er i perioden faldet med (1 %). Dog er antallet af støttemodtagere, som også er tildelt lån i samme periode, steget (30 %). Tabel 2.2 Andel af stipendiemodtagere i UU, som tog lån i fordelt på alder. Alder pr. 31/12 i støtteåret Låntagerandel af stipendiemodtagere med børn % årige 3,5 3,9 4,3 4,2 20,0 19-årige 7,1 8,7 9,3 9,4 31,0 20-årige 12,0 14,1 16,1 16,9 55,2 21-årige 24,4 26,4 29,3 31,6 57,8 22 år og derover 43,2 45,2 45,8 49,0 56,9 Alle i UU 14,1 16,0 17,4 18,5 55,8 Anm.: Støttemodtagerne er optalt under UU, hvis de sidst var tilmeldt her i året. 11

14 Lånetilbøjeligheden for stipendiemodtagere i UU er steget fra 14,1 % i 1999 til 18,5 % i 2002, jf. tabel 2.2. Stigningen er markant inden for alle de udvalgte alderstrin. Lånetilbøjeligheden var betydeligt større for de stipendiemodtagere, der har børn. Det gælder for alle alderstrin. I gennemsnit tog 56 % af dem lån. 2.2 Hjemme- og udeboende stipendiemodtagere Tabel 2.3 Stipendiemodtagere, låntagere og støttebeløb i UU i 2002 fordelt efter alder og bopælsstatus. Stipendiemodtagere Tildelt stipendium Låntagere Tildelt lån Låntagere i pct. af stipendiemodtagere Alder pr. 31/ antal % mio. kr. antal mio. kr. % % 18 år , ,0 4 4 hjemmeboende 85 % 212,8 44 % 4, år , ,8 9 9 hjemmeboende 80 % 410,4 38 % 18, år , , hjemmeboende 67 % 182,5 25 % 12, år , , hjemmeboende 33 % 45,6 13 % 5, år , , hjemmeboende 18 % 15,5 8 % 2, år , , hjemmeboende 12 % 6,9 6 % 1, år , hjemmeboende 8 % 3,5 4 % 0, år , , hjemmeboende 6 % 1,7 3 % 0, år og derover , , hjemmeboende 3 % 2,1 2 % 0, I alt , , hjemmeboende 63 % 881,0 17 % 47,5 5 3 Anm.: En person henføres til den uddannelses- og bopælsstatus, som vedkommende senest i året var registreret under, uanset om støtten er beregnet efter udeboende- eller hjemmeboendesats. Af tabel 2.3 fremgår det, at der i 2002 var knap stipendiemodtagere i ungdomsuddannelser. Hovedparten (63 %) af stipendiemodtagerne i UU var hjemmeboende. 74 % af stipendiemodtagerne var 20 år eller yngre. De 26 %, som var 21 år eller ældre, var altovervejende udeboende. Af tabellen fremgår det således også, at det store ryk af stipendiemodtagere, der flytter hjemmefra, sker i alderen 20 til år. 12

15 Kun 18 % af stipendiemodtagerne i ungdomsuddannelserne ønskede lån, og blandt hjemmeboende blot 5 %. Lånetilbøjeligheden i ungdomsuddannelserne var klart størst for udeboende og steg med alderen. Tabel 2.4 Støttemodtagerne i ungdomsuddannelser i 2002 fordelt på bopælsamt pr. 31/ og på bopælsstatus. Bopælsamt pr. 31/ Støttemodtagere i 2002 heraf hjemmeboende antal % antal % Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkjøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Øvrige 1) I alt Anm.: Støttemodtagerne er fordelt på bopælsamt ud fra de oplysninger, SUstyrelsen havde modtaget pr. ultimo 2002 fra CPR-registeret. 1) Omfatter hovedsagelig udlandet, inkl. Grønland og Færøerne. De knap støttemodtagere i ungdomsuddannelser i 2002 er fordelt geografisk i tabel 2.4. Omkring 20 % af støttemodtagerne boede i Storkøbenhavn, 14 % i Århus Amt og 10 % i henholdsvis Fyns og Nordjyllands Amt. Tabellen viser også, at knap (60 %) af støttemodtagerne var hjemmeboende. Andelen af hjemmeboende støttemodtagere varierer fra amt til amt. Andelen af hjemmeboende støttemodtagere var størst i Københavns Amt, Frederiksborg Amt og Roskilde Amt med henholdsvis 69 %, 75 % og 70 %. 13

16 Tabel 2.5 Stipendiemodtagere i UU og tildelt stipendiebeløb i fordelt efter bopælsstatus. Stipendiemodtagere Tildelt stipendiebeløb Alder pr. 31/ antal mio. kr I alt ungdomsuddannelser heraf hjemmeboende udeboende % hjemmeboende udeboende hjemmeboendeandel 18-årige årige årige årige Anm.: Tabellen omfatter stipendiemodtagere, som i en periode i støtteåret har været i en UU. Bopælsstatus er den som vedkommende senest i perioden var registreret under, uanset om støtten er beregnet efter udeboende- eller hjemmeboendesats. Tabel 2.5 viser, at andelen af hjemmeboende stipendiemodtagere i ungdomsuddannelserne er faldet fra 62 % til 60 % fra 1999 til En del af faldet må skyldes de faldende ungdomsårgange (relativt flere ældre), da faldet på de enkelte alderstrin typisk kun er 1 procent-point i perioden. Hjemmeboendesats til udeboende elever under 20 år Fra og med 1. januar 1996 er reglen om hjemmeboendesats til udeboende ikke begrænset til 1. ungdomsuddannelse, men gælder for alle 18- og 19-årige i ungdomsuddannelser. Uddannelsesstedet har dog mulighed for at give stipendium med udeboendesats, når visse betingelser er opfyldt. De væsentligste betingelser fremgår af tabel

17 Tabel 2.6 Udeboende stipendiemodtagere i UU med og uden udeboendesats. Udeboende stipendiemodtagere under 20 år i ungdomsuddannelser antal % antal % antal % antal % I alt Stipendiemodtagere uden udeboendesats Stipendiemodtagere med udeboendesats % De 3 mest anvendte begrundelser for udeboendesats: Mindst 20 km mellem uddannelsesstedet og forældrebopæl Særlige forhold i hjemmet Udeboende i mindst 12 måneder før støttestart Af tabel 2.6 fremgår det, at der i 2002 var udeboende stipendiemodtagere, som var omfattet af reglen. De udgjorde ca. 23 % af de ca og 19-årige støttemodtagere i ungdomsuddannelserne (86 %) af de udeboende fik udbetalt støtte med udeboendesats. Andelen, som fik udeboendesats, er steget med 1 procentpoint siden Begrundelsen "mindst 20 km mellem uddannelsesstedet og forældrenes bopæl" var med en andel på 62 % stadig klart den hyppigste årsag til at give udeboendesats. 2.3 Forældreafhængige stipendiemodtagere De 18- og 19-årige i ungdomsuddannelser tildeles forældreafhængig støtte. Forældreafhængig støtte beregnes som hovedregel på grundlag af forældrenes indkomstforhold i det kalenderår, der ligger to år forud for støtteåret. Alle forældreafhængige støttemodtagere er sikret et grundstipendium. Støttemodtageren tildeles et tillæg til grundstipendiet, hvis forældreindtægten ikke overstiger kr. (2002-satser). Tillægget nedtrappes i takt med, at forældrenes indkomstgrundlag stiger. Ved forældreindtægt under kr. tildeles maksimal støtte. Lånestøtten nedtrappes dog ikke. Tværtimod er der mulighed for at få supplerende lån i takt med, at tillægget nedtrappes på grund af forældreindkomsten. 15

18 Tabel 2.7 Forældreafhængige (18-19-årige i UU) stipendiemodtagere og tildelte stipendiebeløb i fordelt efter støttens størrelse. Forældreafhængige Tildelt stipendiebeløb stipendiemodtagere antal mio. kr Forældreafhængige årige Maks. støtte Reduceret støtte kun grundstipendium Anm.: Den forældreafhængige støtte vedrører kun stipendier tildelt i de måneder, hvori stipendiemodtageren var forældreafhængig. Det fremgår af tabel 2.7, at der i alt i 2002 var stipendiemodtagere med forældreafhængig støtte, og at de forældreafhængige med fuld støtte udgjorde (28 %) i 2002, og stipendiemodtagerne med reduceret støtte udgjorde (72 %). Den maksimale støtte udgjorde 439 mio. kr. (38 %) og den reducerede støtte 731 mio. kr. (62 %) af den samlede stipendiestøtte på mio. kr. til forældreafhængige i Det samlede antal stipendiemodtagere med forældreafhængig støtte er faldet fra i 1999 til i 2002, hvilket primært er en følge af de mindre ungdomsårgange. Andelen af forældreafhængige stipendiemodtagere med maksimal støtte er fra 1999 til 2002 steget fra 26,2 % til 27,7 %. 16

19 2.4 Støttemodtagernes køn, alder og børn I dette afsnit belyses sammenhængene mellem stipendiemodtagernes køn, alder og uddannelseskategori. Endvidere vises, hvorledes stipendiemodtagere med børn fordeler sig på uddannelseskategori, køn og alder i Tabel 2.8 Stipendiemodtagere i UU 2002 fordelt på alder, uddannelseskategori og børn. Folkeskoleuddannel- Gymnasiale og almene Erhvervsfaglige Ungdomsuddannelser i alt Alder pr. ser 1) ungdoms- ungdoms- 31/ uddannelser uddannelser 2) antal stipendiemodtagere år med børn 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % 19 år med børn 3 % 0 % 1 % 0 % 0 % 20 år med børn 4 % 0 % 2 % 1 % 1 % 21 år med børn 8 % 2 % 3 % 3 % 3 % 22 år med børn 9 % 4 % 5 % 5 % 4 % 23 år med børn 19 % 7 % 6 % 7 % 7 % 24 år med børn 15 % 8 % 4 % 10 % 10 % 25 år og derover med børn 48 % 27 % 27 % 29 % 2 % I alt med børn pct. med børn 14 % 2 % 5 % 3 % 3 % antal børn i alt m. børn født i året Mænd med børn pct. med børn 6 % 1 % 3 % 2 % 2 % Kvinder med børn pct. med børn 18 % 3 % 7 % 4 % 4 % 2 stipendiemodtagende forældre I pct. af alle med børn 7 % 15 % 11 % 12 % 12 % Anm.: Tabellen omfatter personer, som i en periode har fået støtte i UU. En person kan være optalt inden for flere uddannelseskategorier, men indgår kun som én person i sammentællingerne. 1) Inkl. folkeskoleniveau på VUC 2) Inkl. den fri ungdomsuddannelse 17

20 Af tabel 2.8 ses, at de 19-årige stipendiemodtagere var den største enkeltaldersgruppe. Gruppen udgjorde godt eller 30 % af samtlige stipendiemodtagere i Næststørste enkeltaldersgruppe var de 18-årige, som udgjorde godt eller 23 % af samtlige stipendiemodtagere. Godt ud af de stipendiemodtagere (svarende til 56 %) var kvinder. Kvindeandelen var fordelt med 63 % i folkeskoleuddannelserne, 57 % i de gymnasiale og almene ungdomsuddannelser og 54 % i de erhvervsmæssige ungdomsuddannelser. Andelen af kvinder på de forskellige uddannelseskategorier er stort set uændret i forhold til Stipendiemodtagere med børn (under 18 år) udgjorde i 2002 knap (3 %) ud af de i alt stipendiemodtagere jf. tabel 2.8. Disse stipendiemodtagere havde tilsammen knap børn. Ca (1 %) stipendiemodtagere havde et barn, som var født i Andelen af stipendiemodtagere med børn var størst i FSK med 14 %. Det fremgår endvidere, at 3 % af stipendiemodtagerne har børn. Andelen, som har børn inden for hvert alderstrin er naturligt nok stigende med alderen. Således har under 1 % af de 18-årige og 19- årige børn, mens 29 % af aldersgruppen på 25 år og derover har børn. For kvinder udgjorde andelen, som havde børn 4 % og for mænd var den 2 %. Af de stipendiemodtagere med børn var den anden forældre også stipendiemodtager i ca. 500 af tilfældene (12 %). Andelen var 15 % i de gymnasiale og almene ungdomsuddannelser og kun 7 % blandt elever i folkeskoleuddannelser. Støttetiden forlænges i forbindelse med fødsel. Moderen får 12 måneders fødselsstøtte og faderen får 6 måneder. Moderen kan vælge at give til og med 6 måneder af sin fødselsstøtte til faderen. Fødselsstøtten til SU-modtagere i ungdomsuddannelserne kaldes rater. Man kan vælge at få udbetalt fødselsstøtten som enkelte rater. Udbetales fødselsstøtten eksempelvis som fødselsdobbeltrater bliver støttetiden forlænget med 6 måneder. I ungdomsuddannelserne udbetales fødselsstøtten næsten uden undtagelse som dobbeltrater. Tabel 2.9 Fødselsrater i UU Personer Rater antal rater Fødselsrater Kvinder Mænd Inden for ungdomsuddannelserne fik 426 personer fødselsrater i Det er et fald på knap 6 % i forhold til 2001, hvor 452 personer fik fødselsrater. Kvinderne udgør 2/3 af personerne med fødselsrater. 18

21 2.5 Støttemodtagere med afbrudt uddannelse Tabel 2.10 Støttemodtagere i UU med afbrudt uddannelse i År for afbrudt uddannelse antal støttemodtagere Støttemodtagere med afbrudt UU heraf ej påbegyndt ny uddannelse senest ultimo (34,8 %) (38,2 %) (48,0 %) (70,6 %) påbegyndt ny uddannelse senest ultimo (65,2 %) (61,8 %) (52,0 %) (29,4 %) heraf påbegyndt en UU påbegyndt en VU Blandt støttemodtagerne i ungdomsuddannelserne var der i 2002 ca (12,8 %), der afbrød en uddannelse, jf. tabel I forhold til 1999 er det en stigning på ca. 2,8 procentpoint i andelen, der afbrød. Ca. 65 % af dem, der afbrød en ungdomsuddannelse i 1999, var ved udgangen af 2002 kommet i gang med en uddannelse, heraf ca. 86 % i en ny ungdomsuddannelse og ca. 14 % i en videregående uddannelse. Tabel 2.11 Andel af støttemodtagere i udvalgte uddannelser, der i løbet af uddannelsen afbryder denne % Alm. Gymn. 7,7 8,6 9,2 8,6 9,2 HF-enkeltfag 34,4 36,0 39,1 38,2 39,2 41,1 39,4 Erhv.gymn. HHX 10,2 15,6 16,6 16,5 18,3 HTX 16,2 18,4 21,6 19,4 18,3 Skoleperiode I og II 21,2 25,3 26,3 25,8 Anm.: Tallene viser den aktuelle samlede afbrudstilbøjelighed blandt dem, som i løbet af uddannelsen får SU. Der er kun tal for de år, hvor det skønnes, at alle der påbegyndte uddannelsen var støtteberettiget i 2002, dvs. fyldt 18 år. Med henblik på at analysere frafaldsprocenten blandt støttemodtagere på en række udvalgte uddannelser, er samtlige støttemodtagere, der er faldet fra i en af de pågældende uddannelser i årene , blevet undersøgt nærmere. Det er blevet undersøgt, i hvilket år hver enkelt af disse støttemodtagere påbegyndte deres uddannelse, og deres antal er blevet sat i forhold til det samlede antal støttemodtagere, der påbegyndte den pågældende uddannelse det givne år. På den måde er andelen af støttemodtagere, der faldt fra uddannelsen et givent årstal efter henholdsvis 0-1 år, 1-2 år, 2-3 års studier osv. blevet beregnet. Ved sammenlægning af samtlige disse studietidsbetingede frafalds- 19

22 procenter fås den samlede frafaldsprocent for en given uddannelse et givent årstal. Resultaterne er vist i tabel Andelen, som i løbet af en almen gymnasial uddannelse afbryder denne, udgjorde i ,2 %, hvilket er 1,5 pct.-point mere end i På HF-enkeltfag udgjorde andelen i ,4 %, hvilket er 5 pct.-point mere end i På de erhvervsgymnasiale uddannelser er andelen, som afbryder, steget mest på HHX, fra 10,2 % i 1996 til 18,3 % i For skoleperiode I og II er andelen, som afbryder, steget fra 21,2 % i 1996 til 25,8 % i Tabel 2.12 Afbrud i UU i 2002 fordelt efter antal år inden uddannelsen blev afbrudt, køn og børn. Antal år i afbrudt uddannelse under 1 år 1-2 år over 2 år I alt antal % antal % antal % antal % Støttemodtagere med afbrudt UU , , , ,8 Køn Mænd , , , ,7 Kvinder , , , ,4 Børn Støttemodtagere uden børn , , , ,2 Støttemodtagere med børn , , , ,1 heraf kvinder med børn , , , ,7 I tabel 2.12 er antal afbrydere sat i forhold til procentandelen af alle støttemodtagere i samme gruppe (uddannelseskategori/køn/børnestatus). På første studieår var det knap 29 %, der afbrød uddannelsen, andet år ca. 10 % og derefter kun ca. 2 %. De mandlige støttemodtagere afbrød oftere en uddannelse end kvinderne. I 2002 afbrød 14,7 % af mændene og 11,4 % af kvinderne. Støttemodtagere med børn havde en afbrudsprocent på godt 29 % mod godt 12 % for støttemodtagere uden børn. De kvindelige støttemodtagere med børn var knap så tilbøjelige til at afbryde som de mandlige. 20

23 Tabel 2.13 Afbrudstilbøjeligheden hos støttemodtagere i UU i 2002 fordelt på alder. Støttemodtagers alder ved afbrudt uddannelse Ungdomsuddannelser antal % 18 år ,4 19 år ,4 20 år ,1 21 år ,5 22 år ,7 23 år ,3 24 år ,4 25 år ,3 26 år ,2 27 år ,4 28 år ,0 29 år ,1 30 år og derover ,1 I alt ,8 Antallet af støttemodtagere med afbrud fordelt på alder ved afbrud ses i tabel Afbrudsmønstret hænger klart sammen med aldersfordelingen. I ungdomsuddannelserne var der i alt knap 13 % af støttemodtagerne, der afbrød en uddannelse i Hovedparten af støttemodtagerne i UU er i alderen år, men af denne gruppe afbrød kun 7-11 %. Fra og med det 21. år stiger afbrudsandelen fra 17,5 % til mellem ca. 22 og 24 %. 2.6 Støttemodtagernes egenindkomster, fravalg af støtte og indkomstkontrolkrav Ifølge støttereglerne tildeles en støttemodtager et fribeløb pr. måned afhængig af månedens status i støttemæssig henseende. Fribeløbet er udtryk for den indkomstgrænse, man som støttemodtager må holde sig inden for, når man modtager SU-støtte. I 2002 var der 3 forskellige satser for månedsfribeløbet på henholdsvis kr., kr. og kr. Den laveste sats anvendes for måneder med SU-støtte, den mellemste fx i måneder med fravalgt støtte, og den højeste fx i måneder, hvor personen ikke er under uddannelse. I 2002 var det laveste årsfribeløb kr. Støttemodtagere med børn fik et tillæg til årsfribeløbet pr. barn på kr. i Støttemodtagere med en egenindkomst, der overstiger årsfribeløbet, får krav om at tilbagebetale den for meget modtagne støtte. Tabel 2.14 viser en stor spredning i støttemodtagernes egenindkomster. 9 % tjente således årligt under kr., og hele 31 % tjente mere end kr., dvs. svarende til eller mere end den laveste årsfribeløbsgrænse på kr. Denne store spredning skyldes, at indkomsterne vedrører hele kalenderår og derfor også omfatter perioder efter uddannelsens afslutning, hvor fuldtids erhvervsindkomst hyppigt forekommer. 21

24 Tabel 2.14 Støttemodtagere og helårsstøttemodtagere i UU 2002 fordelt efter egenindkomst. Støttemodtagere i alt heraf helårsstøttemodtagere 1) Helårsstøttemodtagere fordelt efter UU-type Egenindkomst i kr. (ekskl. SU-stip.) FSK GU EU antal % antal % antal % antal % antal % og derover I alt ) Anm.: Egenindkomst = positiv personlig indkomst + positiv kapitalindkomst + positiv aktieindkomst uddannelsesopsparingsrenter arbejdsmarkedsbidrag SU-stipendier. 1) Støttemodtagere, som er under uddannelse i mindst 6 af årets første måneder samt i oktober måned. Endvidere må støttemodtageren hverken begynde eller slutte sin uddannelse i året eller have haft orlov, været i lønnet praktik eller have modtaget anden offentlig støtte. 2) Ekskl. ca. 900 støttemodtagere, hvis endelige årsopgørelse for 2002 endnu ikke forelå pr. primo august I tabel 2.14 belyses også, hvor meget støttemodtagerne tjente ved siden af SU-støtten, når de var under uddannelse hele året. Af de støttemodtagere i 2002 var (31 %) helårsstøttemodtagere. Ca. 17 % af helårsstøttemodtagerne tjente under kr., og ca. 71 % tjente mellem kr. og kr. Således tjente ca. 88 % mindre end den laveste årsfribeløbsgrænse. De resterende ca. 12 % tjente, hvad der svarer til den laveste årsfribeløbsgrænse eller mere. Helårsstøttemodtagere i FSK, GU og EU med en egenindkomst på under kr. udgjorde henholdsvis næsten 100 %, 91 % og 85 %. I FSK havde omkring halvdelen næsten ingen indkomst ved siden af støtten (under kr.), i GU var det 17 % og i EU 16 %. 22

25 Tabel 2.15 Støttemodtagere og helårsstøttemodtagere med børn i UU 2002 fordelt efter egen-indkomst. Støttemodtagere i alt heraf helårsstøttemodtagere 1) Helårsstøttemodtagere fordelt efter UU-type Egenindkomst i kr. (ekskl. SU-stip.) FSK GU EU antal % antal % antal % antal % antal % og derover I alt Anm.: Egenindkomst = positiv personlig indkomst + positiv kapitalindkomst + positiv aktieindkomst uddannelsesopsparingsrenter arbejdsmarkedsbidrag SU-stipendier. 1) Støttemodtagere, som er under uddannelse i mindst 6 af årets første måneder samt i oktober måned. Endvidere må støttemodtageren hverken begynde eller slutte sin uddannelse i året eller have haft orlov, været i lønnet praktik eller have modtaget anden offentlig støtte. For alle uddannelseskategorier gælder det, at andelen af helårsstøttemodtagere med ingen eller beskeden indkomst er markant større, når man har børn jf. tabel For støttemodtagere med børn, var andelen med relativt "store indkomster" 1 forholdsvis stor inden for GU. Af tabel 2.15 fremgår det, at 736 ud af de i alt støttemodtagere med børn, svarende til en femtedel, var helårsstøttemodtagere. Blandt alle støttemodtagere var 31 % helårsstøttemodtagere. Der var således en tendens til, at færre var helårsstøttemodtagere, når de havde børn. 48 % af helårsstøttemodtagerne med børn tjente under kr., hvilket er en betydelig større andel end de 17 %, som gælder for alle helårsstøttemodtagere jf. tabel Ca. 45 % tjente fra til kr. Dvs. at ca. 93 % havde en egenindkomst, som var under det laveste årsfribeløb for en støttemodtager med 1 barn ( kr.). Omkring 7 % havde en egenindkomst på mere end kr. I UU var andelen med store indkomster væsentligt større i hele gruppen af støttemodtagere set i forhold til støttemodtagere med børn. Heraf følger, at en yderligere større andel af støttemodtagere uden børn har store indkomster set i forhold til støttemodtagere med børn. 1 Defineret som egenindtægter der ligger på - eller over - niveau med den laveste fribeløbsgrænse, henholdsvis for støttemodtagere uden børn og for støttemodtagere med børn. 23

26 Tabel 2.16 Fravalg af støtte i UU i Personer Rater antal rater Fravalg % af støttemodt. i UU 4,8 % 5,0 % 4,5 % 4,8 % IK-krav ) % af støttemodt. i UU 1,8 % 1,8 % 2,0 % 1,9 % 1) Foreløbige tal Den uddannelsessøgende kan selv vælge at få stoppet støtten i en eller flere måneder. Formålet med sådanne fravalg vil typisk være at få forhøjet det beløb (fribeløb), som SU-modtageren må tjene ved siden af SU-støtten. Ca. 4,8 % af støttemodtagerne i 2002 fravalgte en eller flere måneders støtte, jf. tabel Det er 0,3 procent-point mere end i 2001, men uændret i forhold til andelen i ,9 % af støttemodtagerne i 2002 forventes at få et IK-krav, fordi de havde tjent for meget. Indkomstkontrolkrav (IK-krav) Tabel 2.17 Støttemodtagere i UU med indkomstkontrolkrav og tilbagekrævede beløb vedrørende ) antal % antal % antal % antal % Støttemodtagere i alt med IK-krav , , , ,9 under uddannelse ultimo året , , , ,0 ikke under uddannelse ultimo året 600 1, , , , tilbagekrævede beløb, mio. kr Tilbagekrævet beløb i alt 17,7 18,9 21,0 22,3 stipendium 15,8 16,9 18,7 19,5 lån 0,9 1,0 1,1 1,5 procenttillæg 1,0 1,0 1,2 1,3 1) Foreløbige tal. Omkring af de støttemodtagere i 2002 skønnes at få et IK-krav (1,9 %), svarende til et mindre fald på 0,1 procent-point i forhold til 2001, jf. tabel I forhold til 1999 er der tale om en stigning på 0,1 procent-point. De tilbagekrævede beløb er steget fra 17,7 mio. kr. vedr til 22,3 mio. kr. vedr Det tilbagekrævede beløb på ca. 22,3 mio. kr. (inkl. %-tillæg) svarer til 0,9 % af det udbetalte støttebeløb på omkring mio. kr. Støttemodtagerne under uddannelse ved udgangen af 2002 forventes at få en kravprocent på 2,0, mens støttemodtagerne med afsluttet uddannelse kun forventes at få en kravprocent på 1,7. 24

27 Kravprocenten for støttemodtagere med afsluttet uddannelse har for alle de betragtede år ligget under kravprocenten for støttemodtagere under uddannelse ultimo året. I gennemsnit var IK-kravene henholdsvis kr., kr., kr. og kr. for støtteårene Kravene varierer en del i størrelse, men knap halvdelen af kravene er på under kr., jf. tabel Tabel 2.18 Indkomstkontrolkrav i UU vedrørende fordelt efter det samlede kravs størrelse. Samlet kravstørrelse, kr ) ) antal % og derunder ,7 49,9 49,6 44, ,2 16,4 18,9 18, ,6 13,2 11,5 13, ,3 7,5 7,6 7, ,6 5,7 4,3 6, ,6 3,2 3,3 4, ,5 1,5 1,5 1, ,0 1,0 1,1 1, ,7 0,7 0,9 1, ,1 0,6 0,7 0, og derover ,7 0,4 0,6 1,0 Antal IK-krav i alt ,0 100,0 100,0 100,0 1) Foreløbige tal. 25

28 3. SU i videregående uddannelser Dette kapitel giver en detaljeret beskrivelse af støttetildelingen i 2002 inden for videregående uddannelser (VU) og af udviklingen gennem de seneste 4 år. Støttetildelingen er opgjort efter støtteårets udgang og er reguleret for rejste afbrudskrav, men ikke for tilbagekrævede beløb i forbindelse med den efterfølgende indkomstkontrol. Støttens sammensætning beskrives her fordelt efter støttemodtagernes bopælsstatus, køn, alder og om støttemodtagerne har børn. Kapitlet beskriver endvidere støttemodtagernes indkomst, indkomstkontrolkrav, tendensen til at afbryde en videregående uddannelse, klippekortstatus, befordringsrabatordningen for studerende i VU og Specialpædagogisk støtte (SPS) for de videregående uddannelser. 3.1 Støttemodtagere og støttebeløb Tabel 3.1 viser fordelingen af støtten i 2002 efter de klippekortregler, der blev indført pr. 1. januar Ifølge disse regler kan personer i videregående uddannelser kun få tildelt støtte i et begrænset antal måneder (klip), der bl.a. afhænger af uddannelsens længde, inden for en ramme på normalt 70 måneder. Tabel 3.1 Tildelt støtte i VU Støttemodtagere Tildelt støtte antal mio. kr Støtte i alt Index 100,0 103,9 106,2 107,4 100,0 109,1 118,4 124,4 Stipendier Index 100,0 103,5 105,8 106,9 100,0 107,6 116,4 121,6 Lån Index 100,0 109,4 114,4 118,7 100,0 114,9 126,3 135,4 Anm.: Tabellen omfatter personer, som i en periode har fået støtte i VU. Fra 1999 til 2002 steg antallet af stipendiemodtagere i videregående uddannelser med 6,9 %. Baggrunden for stigningen er et generelt meroptag af studerende og nye støtteberettigende uddannelser. Stigningen fra 1999 til 2002 i antallet af låntagere på videregående uddannelser var på 18,7 %. 26

29 Tabel 3.2 Andel af stipendiemodtagere i VU som tog lån i fordelt på alder. Alder pr. 31/12 i støtteåret Låntagerandel af stipendiemodtagere med børn % årige 16,5 19,4 19,6 19,7 35,7 21-årige 22,7 24,8 26,4 27,2 43,8 22-årige 31,1 34,2 35,1 36,3 52,0 23-årige 40,3 43,5 44,9 46,0 59,5 24-årige 47,9 50,9 51,6 53,7 62,4 25-årige 53,4 56,1 57,6 58,5 60,6 26-årige 57,8 60,0 61,0 62,8 64,6 27-årige 61,2 62,9 64,1 64,7 65,4 28-årige 62,0 65,4 65,2 67,0 66,8 29-årige 65,5 64,7 65,6 67,0 65,6 30 år og derover 61,9 62,7 61,9 62,0 60,2 Alle i VU 47,1 49,5 50,7 51,9 62,1 Anm.: Stipendiemodtagerne er optalt under VU, hvis vedkommende sidst var tilmeldt her i året. Låntagerne er ekskl. låntagere, som kun har modtaget slutlån (da slutlånsmodtagere ikke kan modtage stipendier). Fra har lånetilbøjeligheden været stigende fra 47,1 % til 51,9 %, jf. tabel 3.2. Lånetilbøjeligheden er meget afhængig af støttemodtagernes alder. For at belyse udviklingen i lånetilbøjeligheden er udviklingen vist for de støttemæssigt store alderstrin. Stigningen i lånetilbøjeligheden har været markant inden for næsten alle alderstrin. For de årige stipendiemodtagere med børn er lånetilbøjeligheden relativ høj. 3.2 Hjemme- og udeboende stipendiemodtagere Stipendiet tildeles på grundlag af den pågældendes bopælsstatus i den enkelte måned. En stipendiemodtager kan således i støtteperioden have fået stipendiestøtte som både hjemme- og udeboende. Stipendiemodtagerne i videregående uddannelser får typisk stipendiestøtte efter udeboendesats. Ca. 95 % af stipendiemodtagerne i VU var udeboende i De 6,5 mia. kr. til stipendiemodtagere i VU i 2002 blev fordelt med 98 % til udeboende og 2 % til hjemmeboende. I videregående uddannelser er alle stipendiemodtagere uanset alder uafhængige af forældrenes indkomst. Udeboende studerende fik i 2002 tildelt stipendiestøtte på kr. pr. måned, mens de hjemmeboende fik tildelt kr. pr. måned. 27