S T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2002

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "S T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2002"

Transkript

1 S T A T I S T I K SU-støtte & SU-gæld 2002 SUS nr. 10 November 2003

2 SUstyrelsen Danasvej 30 DK 1780 København V ISBN:

3 Forord SUstyrelsen udgiver hermed SU-statistikpublikationen SU-støtte & SU-gæld 2002 (SUS nr. 10). Publikationen indeholder især oplysninger om de godt personer, som fik tildelt SU-støtte i 2002, og om de knap personer, som havde SU-gæld ved udgangen af 2002, men belyser også udviklingen fra 1999 til Publikationen skal primært betragtes som en statistisk årbog uden nøjere analyse af årsagerne til de konstaterede forhold og udgør med den detaljerede fokus på nuværende og tidligere SU-støttemodtagere et supplement til SUstyrelsens årsrapport for 2002, hvis perspektiv er bredere, og som bl.a. også beskriver måltal for administration af støtteordningerne, som SUstyrelsen er ansvarlig for. Data, der belyser tildeling af SU-støtte til personer i ungdomsuddannelser (UU) henholdsvis videregående uddannelser (VU), er adskilt i to separate kapitler. Det indledende kapitel med hovedtal er begrænset til færre udvalgte hovedtal, og tidsperspektivet er gjort 11-årigt med tal for 1992, 1997 og Tidsserier for udvalgte hovedtal for alle år fra og med 1991 fremgår af bilagstabellerne. Alle beløb er opgjort i løbende priser, dvs. de reale udviklingstendenser er mindre end tallene umiddelbart viser. Kapitel 1 indeholder hovedtal for udviklingen i SU-støtten og SU-gælden i femårsperioder fra 1992 til Kapitel 2 beskriver mere detaljeret den tildelte støtte i 2002 for støttemodtagere i ungdomsuddannelser samt visse udviklingstendenser de seneste 4 år. Kapitel 3 beskriver ligeledes detaljeret den tildelte støtte i 2002 for støttemodtagere i videregående uddannelser samt visse udviklingstendenser de seneste 4 år. Kapitlet indeholder også et afsnit om befordringsrabat og specialpædagogisk støtte (SPS) vedr. støttemodtagere i videregående uddannelser. Kapitel 4 belyser SU-støtte til uddannelser i udlandet, til udenlandske statsborgere og uddannelsesstedernes størrelse og dækningsgrad uden skelnen mellem UU og VU. Kapitel 5 omhandler mere specificeret de nuværende og tidligere uddannelsessøgendes studiegæld i form af lånegæld og FM-gæld (for meget modtaget støtte) til staten ved udgangen af Kapitel 6 indeholder bilag med bl.a. støttesatser, bilagstabeller, forkortelser og definitioner.

4 . Publikationen kan ses på SUstyrelsens netadresse Henvendelser vedrørende publikationen kan ske til: Specialkonsulent Stig Garsdal på telefon Specialkonsulent Hans Funck Petersen på telefon Specialkonsulent Hans Helmuth Bruhn på telefon

5 Indhold: Side 1. SU-hovedtal SU i ungdomsuddannelser Støttemodtagere og støttebeløb Hjemme- og udeboende stipendiemodtagere Forældreafhængige stipendiemodtagere Støttemodtagernes køn, alder og børn Støttemodtagere med afbrudt uddannelse Støttemodtagernes egenindkomster, fravalg af støtte og indkomstkontrolkrav SU i videregående uddannelser Støttemodtagere og støttebeløb Hjemme- og udeboende stipendiemodtagere Støttemodtagernes køn, alder og børn Klippekortstatus for personer med fuldførte uddannelser Afbrud og stop af stipendium før uddannelsens normale afslutning Støttemodtagernes egenindkomst, fravalg af støtte og indkomstkontrolkrav Befordringsrabat Specialpædagogisk støtte (SPS) SU på uddannelsessteder, uddannelser i udlandet og til udenlandske statsborgere Støtten fordelt på uddannelseskategorier, uddannelsessteder og SU-støttens dækningsgrad SU til uddannelser i udlandet Ikke danske statsborgere med SU-støtte SU-gæld Samlet SU-gæld SU-lånegæld FM-gæld Bilag Bilag 1 Stipendiesatser i støtteårene Bilag 2 Lånesatser for studielån (SU-lån) i støtteårene Bilag 3 Støttemodtagere og tildelt støtte i fordelt efter støttekombination Bilag 4 Støttemodtagere og støttebeløb i støtteårene fordelt efter uddannelseskategori Bilag 5 Stipendiemodtagere og tildelt stipendium i støtteårene fordelt efter forældreafhængighed Bilag 6 Stipendiemodtagere og tildelt stipendiestøtte i støtteårene fordelt efter bopælsstatus Bilag 7 Støtteårsværk i fordelt på støtteart og uddannelseskategori Bilag 8 Stipendiemodtagere og tildelt stipendiestøtte til uddannelser i udlandet i støtteårene , fordelt på uddannelsesland

6 Bilag 9 Stipendiemodtagere uden dansk statsborgerskab og tildelt stipendiestøtte i støtteårene Bilag 10 Nøgletal for stipendieudgifter og stipendiemodtagere i Bilag 11 Debitorer med SU-gæld og restgæld pr. ultimo fordelt efter gældstype Bilag 12 Debitorer med SU-lånegæld og restlånegæld pr. ultimo fordelt efter uddannelsesmæssig status og om gælden er under tilbagebetaling Bilag 13 Fremsatte FM-krav og tilbagekrævede beløb vedr. støtteårene fordelt efter kravtype Bilag 14 Færdigbetalte SU-lån og FM-krav i fordelt efter låne- og kravtype Bilag 15 Fribeløbssatser for støtteårene Bilag 16 Stipendiesatser på årsbasis i støtteårene 1975/ Bilag 17 Lånesatser for statslån/studielån (SU-lån) på årsbasis i støtteårene 1982/ Bilag 18 Maksimale statsgaranterede studielån i pengeinstitutter og maksimale støtterammer på årsbasis i støtteårene 1975/ Bilag 19 SU-støttemodtagere og tildelt støtte (stipendium, SU-lån og statsgaranterede studielån (stg.)) i undervisningsårene 1975/ /93 fordelt efter støttekombination Bilag 20 Anvendte forkortelser Bilag 21 Anvendte definitioner

7 1. SU-hovedtal I dette kapitel belyses nogle udvalgte hovedtal vedr. den statslige uddannelsesstøtte (SU-støtte), herunder også udbetalingen af de statslige lån (SU-lån), som SUstyrelsen administrerer på statens vegne. Andre og mere detaljerede opgørelser findes i kapitel 2 (ungdomsuddannelser) og kapitel 3 (videregående uddannelser). En mere uddybende beskrivelse af nuværende og tidligere støttemodtagers SU-gæld i form af lån og gæld som følge af tilbagekrævet for meget udbetalt støtte (FM-krav) findes i kapitel 5. Tabel 1.1. Støttemodtagere og støttebeløb i 1992, 1997 og antal Støttemodtagere i alt Stipendiemodtagere mio. kr Udbetalt stipendiebeløb før skat Udbetalt lånebeløb I alt udbetalt før skat indeholdt A-skat af stipendiebeløb % Stipendieudgifternes andel af: - bruttonationalproduktet 0,54 0,58 0,64 Stipendiemodtagernes andel af: - hele befolkningen 4,1 5,1 5,5-18-årige 24,4 51,4 51,7-19-årige 42,4 63,0 67, årige 28,0 34,3 42,0 I 2002 fik støttemodtagere tildelt ca. 8,7 mia. kr. i stipendiestøtte og ca. 2,2 mia. kr. i studielån, jf. tabel 1.1. Stipendiestøtten svarede til ca. 0,6 % af bruttonationalproduktet. Af de ca stipendiemodtagere i 2002 fik ca indeholdt A-skat, som i alt udgjorde mio. kr. eller 12 % af det samlede stipendiebeløb før skat. Antallet af stipendiemodtagere svarer til, at ca. 5,5 % af Danmarks befolkning fik stipendiestøtte i Omkring halvdelen af de 18-årige og 2/3 af de 19-årige fik stipendiestøtte. Antal støttemodtagere i 2002 er godt større end i 1992, hvilket svarer til en stigning på 43 %. Den udbetalte støtte er (i løbende priser) i samme periode steget fra ca. 5,6 mia. kr. til ca. 10,9 mia. kr. svarende til en stigning på 94 %. Væksten i SU-støttens omfang er bl.a. et resultat af større ungdomsårgange, flere SU-støtteberettigende uddannelser, men også af at alle forældreafhængige støttemodtagere fra og med 1996 blev berettigede til et grundstipendiebeløb uanset forældrenes indkomster. 5

8 Tabel 1.2 Støttemodtagere og støttebeløb i 1992, 1997 og 2002 fordelt på uddannelseskategori antal % Støttemodtagere i alt ungdomsuddannelser videregående uddannelser mio. kr % Tildelt stipendium ungdomsuddannelser videregående uddannelser Tildelt lån ungdomsuddannelser videregående uddannelser Anm.: Støttemodtagerne er optalt under den uddannelseskategori, som de sidst var tilmeldt i året. I 2002 fordelte de støttemodtagere sig med støttemodtagere i ungdomsuddannelserne og støttemodtagere i videregående uddannelser, jf. tabel 1.2. Støttemodtagerne i VU udgjorde 61 % af samtlige støttemodtagere, men de modtog 75 % (6.508 mio. kr.) af det samlede stipendiebeløb på mio. kr. Det skyldes bl.a., at støttemodtagerne i VU i større udstrækning tildeles stipendier efter den højere udeboendesats. Med hensyn til lån modtog støttemodtagerne i VU en endnu større del af det totale lånebeløb på mio. kr., nemlig 85 % (1.878 mio. kr.), hvilket skyldes at lånetilbøjeligheden i VU er væsentlig højere end i UU. Stigningen i antallet af støttemodtagere fra 1992 til 2002 på knap (43 %) er fordelt med en stigning på omkring (43 %) i ungdomsuddannelser (UU) og med en stigning på (43 %) i videregående uddannelser (VU). Generelt er den procentuelle fordeling af støttemodtagerne med 39 % i UU og 61 % i VU uændret fra 1992 til Tabel 1.3 Støttemodtagere og støttebeløb i 1992, 1997 og 2002 fordelt på støttekategori antal % Støttemodtagere i alt kun stipendium både stipendium og lån kun lån mio. kr % Stipendium og lån i alt stipendium heraf støttemodtagere med kun stipendium lån heraf støttemodtagere med kun lån

9 Hovedparten af de ca støttemodtagere i 2002 ønskede kun at modtage stipendium (61 %), jf. tabel 1.3. Resten fik både stipendie- og lånestøtte, bortset fra ca , der kun fik lån (slutlån). Andelen af stipendiemodtagere, som tog lån, var 38 % i 2002 næsten samme niveau som i 1992, men større end i Tabel 1.4 Stipendiemodtagere og stipendiebeløb i 1992, 1997 og 2002 fordelt efter bopælsstatus antal % Stipendiemodtagere i alt hjemmeboende udeboende mio. kr % Tildelt stipendium hjemmeboende udeboende Anm.: En stipendiemodtager henføres til den bopælsstatus, som vedkommende senest i året var registreret under, uanset om støtten er beregnet efter udeboende- eller hjemmeboendesats. Der var i 2002 ca (28 %) hjemmeboende stipendiemodtagere og (72 %) udeboende, jf. tabel 1.4. Den tildelte stipendiestøtte til hjemmeboende og udeboende udgjorde henholdsvis mio. kr. (12 %) og mio. kr. (88 %). I forhold til 1992 er antallet af hjemmeboende i 2002 steget med (43 %), mens antallet af udeboende er steget med ca (41 %). Baggrunden herfor er bl.a. flere støtteberettigende uddannelser, større optag på de videregående uddannelser, samt at alle 18-årige fra og med 1996 blev berettiget til minimum et grundstipendium. Tabel 1.5 FM-krav vedr. støtteårene 1992, 1997 og antal Fremsatte FM-krav i alt indkomstkontrolkrav ) - afbrudskrav andre FM-krav mio. kr Tilbagekrævede beløb i alt indkomstkontrolkrav 2) ) - afbrudskrav andre FM-krav ) Foreløbige tal 2) Inkl. %-tillæg 7

10 Studielånegæld er den helt dominerende gældstype, men nogle støttemodtagere får også gæld i forbindelse med, at SUstyrelsen rejser krav om tilbagebetaling af for meget udbetalt støtte (FM-krav). Der forventes i alt rejst FM-krav vedr. udbetalt SU-støtte for støtteåret 2002, og det tilbagekrævede beløb forventes at udgøre 248 mio. kr., jf. tabel 1.5. Hovedparten af FM-kravene - især på beløbssiden - er indkomstkontrolkrav (IK-krav), som fremsættes, hvis SU-støttemodtager tjener mere ved siden af SU en end det tilladte fribeløb. Der forventes rejst IK-krav og tilbagekrævet 168 mio. kr. vedr. støtteåret Tabel 1.6 Indkomstkontrolkrav vedr. støtteårene 1992, 1997 og ) antal Indkomstkontrolkrav i alt personer under uddannelse ult. året personer uden for uddannelse ult. året % Indkomstkontrolkrav i procent af støttemodtagere i alt 8,1 4,3 4,9 - personer under uddannelse ult. året 9,8 4,8 5,4 - personer uden for uddannelse ult. året 3,4 2,5 3,2 Tilbagekrævet støtte 2) i procent af støtte i alt 2,5 1,3 1,4 1) Foreløbige tal 2) Ekskl. %-tillæg De forventede IK-krav vedr svarer til, at 4,9 % af støttemodtagerne i 2002 vil få et IKkrav, jf. tabel 1.6. Den tilbagekrævede støtte forventes at svare til 1,4 % af den udbetalte støtte. Der forventes rejst IK-krav over for støttemodtagere, der fortsat var under uddannelse ved udgangen af Det svarer til, at 5,4 % af disse støttemodtagere under uddannelse vil få et IK-krav. For støttemodtagere, der ikke var under uddannelse ved udgangen af 2002, vil kravprocenten være lavere, nemlig 3,2 %, til trods for at der typisk indgår erhvervsindkomster efter uddannelsens afslutning ved beregningen af, om støtten er retmæssigt tildelt. Kravprocenten var også lavere for støttemodtagere, der afsluttede uddannelsen i 1992 og Tabel 1.7 Studielånegæld ultimo 1992, 1997 og antal Debitorer 1) med studielånegæld i alt debitorer med SU-lånegæld debitorer med statsgaranteret lånegæld mio. kr Restgæld på studielån i alt SU-lånegæld statsgaranteret lånegæld Anm.: Tallene er inkl. misligholdt lånegæld, hvis saldo ikke altid vil være ájourført på opgørelsestidspunktet. 1) Det samlede antal debitorer er især i 1992 og 1997 overvurderet, da det ikke har været muligt at korrigere for personer med både SU-lånegæld og statsgaranteret lånegæld i pengeinstitutter. 8

11 Ved udgangen af 2002 skyldte personer 19,5 mia. kr. på lån, der var optaget enten som statsgaranterede lån i pengeinstitutter eller som SU-lån udbetalt af SUstyrelsen, jf. tabel 1.7. Hovedparten af debitorerne, nemlig , havde SU-lånegæld svarende til 17,1 mia. kr., mens debitorer skyldte 2,4 mia. kr. på statsgaranterede studielån optaget i pengeinstitutter. Ved udgangen af 1992 var andelen af debitorer med statsgaranteret lånegæld og restgælden for disse væsentligt større end ved udgangen af Denne ændring i fordelingen på gældstyper i 10-årsperioden er et resultat af, at muligheden for at optage statsgaranterede studielån i pengeinstitutter blev afskaffet fra 1993, så det herefter alene var muligt at optage studielån gennem SUstyrelsen. 9

12 2. SU i ungdomsuddannelser Dette kapitel giver en detaljeret beskrivelse af støttetildelingen inden for ungdomsuddannelserne i 2002 og af udviklingen gennem de seneste 4 år. Støttetildelingen er opgjort efter støtteårets udgang og er reguleret for rejste afbrudskrav, men ikke for tilbagekrævede beløb i forbindelse med den efterfølgende indkomstkontrol. Støttens sammensætning beskrives her fordelt på støttemodtagernes bopælsstatus, forældreafhængighed, uddannelseskategori, køn, alder, og om støttemodtagerne har børn. Kapitlet beskriver endvidere støttemodtagernes indkomster, indkomstkontrolkrav og tilbøjeligheden til at afbryde en ungdomsuddannelse. 2.1 Støttemodtagere og støttebeløb Alle 18- og 19-årige i ungdomsuddannelser blev fra 1996 berettiget til et grundstipendium. Støtten gives med satsen for hjemmeboende, uanset hvor eleven bor. Er eleven udeboende, kan skolen dog give støtte med udeboendesats, når visse betingelser er opfyldt. Grundstipendiet var i 2002 på kr. om måneden, og derudover kunne der ydes et tillæg på indtil 768 kr. afhængig af forældrenes indkomst. Efter udeboendesatsen var grundstipendiet på kr. om måneden med mulighed for et tillæg på op til kr. afhængig af forældrenes indkomst. Der er ingen øvre grænse for det antal måneder, en person kan få støtte til ungdomsuddannelser, dvs. uddannelser på folkeskoleniveau (FSK), gymnasiale- og almene ungdomsuddannelser (GU) og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser (EU). 10

13 Tabel 2.1 Tildelt støtte i UU Støttemodtagere Tildelt støtte antal mio. kr Ungdomsuddannelser i alt Støtte i alt Index 100,0 99,7 98,8 99,0 100,0 105,2 110,8 114,2 Stipendier Index 100,0 99,7 98,8 99,0 100,0 103,8 108,3 111,0 Lån Index 100,0 112,7 121,5 129,8 100,0 117,2 131,8 141,6 Erhvervsfaglige ungdomsudd. Stipendier Lån Gymnasiale udd. Stipendier Lån Folkeskoleudd. Stipendier Lån Anm.: Tabellen omfatter personer som i en periode har fået støtte i UU. En person kan være optalt inden for flere uddannelseskategorier, men indgår kun som én person i sammentællingerne. I alt fik ca støttemodtagere i 2002 tildelt støtte for mio. kr., jf. tabel 2.1. Af dette beløb udgør stipendier mio. kr. (87 %) og lån 330 mio. kr. (13 %). I perioden er den samlede støtte steget med 318 mio. kr. (14 %). Denne stigning fordeler sig med 221 mio. kr. i stipendier (11 %) og 97 mio. kr. i lån (42 %). Antallet af stipendiemodtagere er i perioden faldet med (1 %). Dog er antallet af støttemodtagere, som også er tildelt lån i samme periode, steget (30 %). Tabel 2.2 Andel af stipendiemodtagere i UU, som tog lån i fordelt på alder. Alder pr. 31/12 i støtteåret Låntagerandel af stipendiemodtagere med børn % årige 3,5 3,9 4,3 4,2 20,0 19-årige 7,1 8,7 9,3 9,4 31,0 20-årige 12,0 14,1 16,1 16,9 55,2 21-årige 24,4 26,4 29,3 31,6 57,8 22 år og derover 43,2 45,2 45,8 49,0 56,9 Alle i UU 14,1 16,0 17,4 18,5 55,8 Anm.: Støttemodtagerne er optalt under UU, hvis de sidst var tilmeldt her i året. 11

14 Lånetilbøjeligheden for stipendiemodtagere i UU er steget fra 14,1 % i 1999 til 18,5 % i 2002, jf. tabel 2.2. Stigningen er markant inden for alle de udvalgte alderstrin. Lånetilbøjeligheden var betydeligt større for de stipendiemodtagere, der har børn. Det gælder for alle alderstrin. I gennemsnit tog 56 % af dem lån. 2.2 Hjemme- og udeboende stipendiemodtagere Tabel 2.3 Stipendiemodtagere, låntagere og støttebeløb i UU i 2002 fordelt efter alder og bopælsstatus. Stipendiemodtagere Tildelt stipendium Låntagere Tildelt lån Låntagere i pct. af stipendiemodtagere Alder pr. 31/ antal % mio. kr. antal mio. kr. % % 18 år , ,0 4 4 hjemmeboende 85 % 212,8 44 % 4, år , ,8 9 9 hjemmeboende 80 % 410,4 38 % 18, år , , hjemmeboende 67 % 182,5 25 % 12, år , , hjemmeboende 33 % 45,6 13 % 5, år , , hjemmeboende 18 % 15,5 8 % 2, år , , hjemmeboende 12 % 6,9 6 % 1, år , hjemmeboende 8 % 3,5 4 % 0, år , , hjemmeboende 6 % 1,7 3 % 0, år og derover , , hjemmeboende 3 % 2,1 2 % 0, I alt , , hjemmeboende 63 % 881,0 17 % 47,5 5 3 Anm.: En person henføres til den uddannelses- og bopælsstatus, som vedkommende senest i året var registreret under, uanset om støtten er beregnet efter udeboende- eller hjemmeboendesats. Af tabel 2.3 fremgår det, at der i 2002 var knap stipendiemodtagere i ungdomsuddannelser. Hovedparten (63 %) af stipendiemodtagerne i UU var hjemmeboende. 74 % af stipendiemodtagerne var 20 år eller yngre. De 26 %, som var 21 år eller ældre, var altovervejende udeboende. Af tabellen fremgår det således også, at det store ryk af stipendiemodtagere, der flytter hjemmefra, sker i alderen 20 til år. 12

15 Kun 18 % af stipendiemodtagerne i ungdomsuddannelserne ønskede lån, og blandt hjemmeboende blot 5 %. Lånetilbøjeligheden i ungdomsuddannelserne var klart størst for udeboende og steg med alderen. Tabel 2.4 Støttemodtagerne i ungdomsuddannelser i 2002 fordelt på bopælsamt pr. 31/ og på bopælsstatus. Bopælsamt pr. 31/ Støttemodtagere i 2002 heraf hjemmeboende antal % antal % Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkjøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Øvrige 1) I alt Anm.: Støttemodtagerne er fordelt på bopælsamt ud fra de oplysninger, SUstyrelsen havde modtaget pr. ultimo 2002 fra CPR-registeret. 1) Omfatter hovedsagelig udlandet, inkl. Grønland og Færøerne. De knap støttemodtagere i ungdomsuddannelser i 2002 er fordelt geografisk i tabel 2.4. Omkring 20 % af støttemodtagerne boede i Storkøbenhavn, 14 % i Århus Amt og 10 % i henholdsvis Fyns og Nordjyllands Amt. Tabellen viser også, at knap (60 %) af støttemodtagerne var hjemmeboende. Andelen af hjemmeboende støttemodtagere varierer fra amt til amt. Andelen af hjemmeboende støttemodtagere var størst i Københavns Amt, Frederiksborg Amt og Roskilde Amt med henholdsvis 69 %, 75 % og 70 %. 13

16 Tabel 2.5 Stipendiemodtagere i UU og tildelt stipendiebeløb i fordelt efter bopælsstatus. Stipendiemodtagere Tildelt stipendiebeløb Alder pr. 31/ antal mio. kr I alt ungdomsuddannelser heraf hjemmeboende udeboende % hjemmeboende udeboende hjemmeboendeandel 18-årige årige årige årige Anm.: Tabellen omfatter stipendiemodtagere, som i en periode i støtteåret har været i en UU. Bopælsstatus er den som vedkommende senest i perioden var registreret under, uanset om støtten er beregnet efter udeboende- eller hjemmeboendesats. Tabel 2.5 viser, at andelen af hjemmeboende stipendiemodtagere i ungdomsuddannelserne er faldet fra 62 % til 60 % fra 1999 til En del af faldet må skyldes de faldende ungdomsårgange (relativt flere ældre), da faldet på de enkelte alderstrin typisk kun er 1 procent-point i perioden. Hjemmeboendesats til udeboende elever under 20 år Fra og med 1. januar 1996 er reglen om hjemmeboendesats til udeboende ikke begrænset til 1. ungdomsuddannelse, men gælder for alle 18- og 19-årige i ungdomsuddannelser. Uddannelsesstedet har dog mulighed for at give stipendium med udeboendesats, når visse betingelser er opfyldt. De væsentligste betingelser fremgår af tabel

17 Tabel 2.6 Udeboende stipendiemodtagere i UU med og uden udeboendesats. Udeboende stipendiemodtagere under 20 år i ungdomsuddannelser antal % antal % antal % antal % I alt Stipendiemodtagere uden udeboendesats Stipendiemodtagere med udeboendesats % De 3 mest anvendte begrundelser for udeboendesats: Mindst 20 km mellem uddannelsesstedet og forældrebopæl Særlige forhold i hjemmet Udeboende i mindst 12 måneder før støttestart Af tabel 2.6 fremgår det, at der i 2002 var udeboende stipendiemodtagere, som var omfattet af reglen. De udgjorde ca. 23 % af de ca og 19-årige støttemodtagere i ungdomsuddannelserne (86 %) af de udeboende fik udbetalt støtte med udeboendesats. Andelen, som fik udeboendesats, er steget med 1 procentpoint siden Begrundelsen "mindst 20 km mellem uddannelsesstedet og forældrenes bopæl" var med en andel på 62 % stadig klart den hyppigste årsag til at give udeboendesats. 2.3 Forældreafhængige stipendiemodtagere De 18- og 19-årige i ungdomsuddannelser tildeles forældreafhængig støtte. Forældreafhængig støtte beregnes som hovedregel på grundlag af forældrenes indkomstforhold i det kalenderår, der ligger to år forud for støtteåret. Alle forældreafhængige støttemodtagere er sikret et grundstipendium. Støttemodtageren tildeles et tillæg til grundstipendiet, hvis forældreindtægten ikke overstiger kr. (2002-satser). Tillægget nedtrappes i takt med, at forældrenes indkomstgrundlag stiger. Ved forældreindtægt under kr. tildeles maksimal støtte. Lånestøtten nedtrappes dog ikke. Tværtimod er der mulighed for at få supplerende lån i takt med, at tillægget nedtrappes på grund af forældreindkomsten. 15

18 Tabel 2.7 Forældreafhængige (18-19-årige i UU) stipendiemodtagere og tildelte stipendiebeløb i fordelt efter støttens størrelse. Forældreafhængige Tildelt stipendiebeløb stipendiemodtagere antal mio. kr Forældreafhængige årige Maks. støtte Reduceret støtte kun grundstipendium Anm.: Den forældreafhængige støtte vedrører kun stipendier tildelt i de måneder, hvori stipendiemodtageren var forældreafhængig. Det fremgår af tabel 2.7, at der i alt i 2002 var stipendiemodtagere med forældreafhængig støtte, og at de forældreafhængige med fuld støtte udgjorde (28 %) i 2002, og stipendiemodtagerne med reduceret støtte udgjorde (72 %). Den maksimale støtte udgjorde 439 mio. kr. (38 %) og den reducerede støtte 731 mio. kr. (62 %) af den samlede stipendiestøtte på mio. kr. til forældreafhængige i Det samlede antal stipendiemodtagere med forældreafhængig støtte er faldet fra i 1999 til i 2002, hvilket primært er en følge af de mindre ungdomsårgange. Andelen af forældreafhængige stipendiemodtagere med maksimal støtte er fra 1999 til 2002 steget fra 26,2 % til 27,7 %. 16

19 2.4 Støttemodtagernes køn, alder og børn I dette afsnit belyses sammenhængene mellem stipendiemodtagernes køn, alder og uddannelseskategori. Endvidere vises, hvorledes stipendiemodtagere med børn fordeler sig på uddannelseskategori, køn og alder i Tabel 2.8 Stipendiemodtagere i UU 2002 fordelt på alder, uddannelseskategori og børn. Folkeskoleuddannel- Gymnasiale og almene Erhvervsfaglige Ungdomsuddannelser i alt Alder pr. ser 1) ungdoms- ungdoms- 31/ uddannelser uddannelser 2) antal stipendiemodtagere år med børn 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % 19 år med børn 3 % 0 % 1 % 0 % 0 % 20 år med børn 4 % 0 % 2 % 1 % 1 % 21 år med børn 8 % 2 % 3 % 3 % 3 % 22 år med børn 9 % 4 % 5 % 5 % 4 % 23 år med børn 19 % 7 % 6 % 7 % 7 % 24 år med børn 15 % 8 % 4 % 10 % 10 % 25 år og derover med børn 48 % 27 % 27 % 29 % 2 % I alt med børn pct. med børn 14 % 2 % 5 % 3 % 3 % antal børn i alt m. børn født i året Mænd med børn pct. med børn 6 % 1 % 3 % 2 % 2 % Kvinder med børn pct. med børn 18 % 3 % 7 % 4 % 4 % 2 stipendiemodtagende forældre I pct. af alle med børn 7 % 15 % 11 % 12 % 12 % Anm.: Tabellen omfatter personer, som i en periode har fået støtte i UU. En person kan være optalt inden for flere uddannelseskategorier, men indgår kun som én person i sammentællingerne. 1) Inkl. folkeskoleniveau på VUC 2) Inkl. den fri ungdomsuddannelse 17

20 Af tabel 2.8 ses, at de 19-årige stipendiemodtagere var den største enkeltaldersgruppe. Gruppen udgjorde godt eller 30 % af samtlige stipendiemodtagere i Næststørste enkeltaldersgruppe var de 18-årige, som udgjorde godt eller 23 % af samtlige stipendiemodtagere. Godt ud af de stipendiemodtagere (svarende til 56 %) var kvinder. Kvindeandelen var fordelt med 63 % i folkeskoleuddannelserne, 57 % i de gymnasiale og almene ungdomsuddannelser og 54 % i de erhvervsmæssige ungdomsuddannelser. Andelen af kvinder på de forskellige uddannelseskategorier er stort set uændret i forhold til Stipendiemodtagere med børn (under 18 år) udgjorde i 2002 knap (3 %) ud af de i alt stipendiemodtagere jf. tabel 2.8. Disse stipendiemodtagere havde tilsammen knap børn. Ca (1 %) stipendiemodtagere havde et barn, som var født i Andelen af stipendiemodtagere med børn var størst i FSK med 14 %. Det fremgår endvidere, at 3 % af stipendiemodtagerne har børn. Andelen, som har børn inden for hvert alderstrin er naturligt nok stigende med alderen. Således har under 1 % af de 18-årige og 19- årige børn, mens 29 % af aldersgruppen på 25 år og derover har børn. For kvinder udgjorde andelen, som havde børn 4 % og for mænd var den 2 %. Af de stipendiemodtagere med børn var den anden forældre også stipendiemodtager i ca. 500 af tilfældene (12 %). Andelen var 15 % i de gymnasiale og almene ungdomsuddannelser og kun 7 % blandt elever i folkeskoleuddannelser. Støttetiden forlænges i forbindelse med fødsel. Moderen får 12 måneders fødselsstøtte og faderen får 6 måneder. Moderen kan vælge at give til og med 6 måneder af sin fødselsstøtte til faderen. Fødselsstøtten til SU-modtagere i ungdomsuddannelserne kaldes rater. Man kan vælge at få udbetalt fødselsstøtten som enkelte rater. Udbetales fødselsstøtten eksempelvis som fødselsdobbeltrater bliver støttetiden forlænget med 6 måneder. I ungdomsuddannelserne udbetales fødselsstøtten næsten uden undtagelse som dobbeltrater. Tabel 2.9 Fødselsrater i UU Personer Rater antal rater Fødselsrater Kvinder Mænd Inden for ungdomsuddannelserne fik 426 personer fødselsrater i Det er et fald på knap 6 % i forhold til 2001, hvor 452 personer fik fødselsrater. Kvinderne udgør 2/3 af personerne med fødselsrater. 18

21 2.5 Støttemodtagere med afbrudt uddannelse Tabel 2.10 Støttemodtagere i UU med afbrudt uddannelse i År for afbrudt uddannelse antal støttemodtagere Støttemodtagere med afbrudt UU heraf ej påbegyndt ny uddannelse senest ultimo (34,8 %) (38,2 %) (48,0 %) (70,6 %) påbegyndt ny uddannelse senest ultimo (65,2 %) (61,8 %) (52,0 %) (29,4 %) heraf påbegyndt en UU påbegyndt en VU Blandt støttemodtagerne i ungdomsuddannelserne var der i 2002 ca (12,8 %), der afbrød en uddannelse, jf. tabel I forhold til 1999 er det en stigning på ca. 2,8 procentpoint i andelen, der afbrød. Ca. 65 % af dem, der afbrød en ungdomsuddannelse i 1999, var ved udgangen af 2002 kommet i gang med en uddannelse, heraf ca. 86 % i en ny ungdomsuddannelse og ca. 14 % i en videregående uddannelse. Tabel 2.11 Andel af støttemodtagere i udvalgte uddannelser, der i løbet af uddannelsen afbryder denne % Alm. Gymn. 7,7 8,6 9,2 8,6 9,2 HF-enkeltfag 34,4 36,0 39,1 38,2 39,2 41,1 39,4 Erhv.gymn. HHX 10,2 15,6 16,6 16,5 18,3 HTX 16,2 18,4 21,6 19,4 18,3 Skoleperiode I og II 21,2 25,3 26,3 25,8 Anm.: Tallene viser den aktuelle samlede afbrudstilbøjelighed blandt dem, som i løbet af uddannelsen får SU. Der er kun tal for de år, hvor det skønnes, at alle der påbegyndte uddannelsen var støtteberettiget i 2002, dvs. fyldt 18 år. Med henblik på at analysere frafaldsprocenten blandt støttemodtagere på en række udvalgte uddannelser, er samtlige støttemodtagere, der er faldet fra i en af de pågældende uddannelser i årene , blevet undersøgt nærmere. Det er blevet undersøgt, i hvilket år hver enkelt af disse støttemodtagere påbegyndte deres uddannelse, og deres antal er blevet sat i forhold til det samlede antal støttemodtagere, der påbegyndte den pågældende uddannelse det givne år. På den måde er andelen af støttemodtagere, der faldt fra uddannelsen et givent årstal efter henholdsvis 0-1 år, 1-2 år, 2-3 års studier osv. blevet beregnet. Ved sammenlægning af samtlige disse studietidsbetingede frafalds- 19

22 procenter fås den samlede frafaldsprocent for en given uddannelse et givent årstal. Resultaterne er vist i tabel Andelen, som i løbet af en almen gymnasial uddannelse afbryder denne, udgjorde i ,2 %, hvilket er 1,5 pct.-point mere end i På HF-enkeltfag udgjorde andelen i ,4 %, hvilket er 5 pct.-point mere end i På de erhvervsgymnasiale uddannelser er andelen, som afbryder, steget mest på HHX, fra 10,2 % i 1996 til 18,3 % i For skoleperiode I og II er andelen, som afbryder, steget fra 21,2 % i 1996 til 25,8 % i Tabel 2.12 Afbrud i UU i 2002 fordelt efter antal år inden uddannelsen blev afbrudt, køn og børn. Antal år i afbrudt uddannelse under 1 år 1-2 år over 2 år I alt antal % antal % antal % antal % Støttemodtagere med afbrudt UU , , , ,8 Køn Mænd , , , ,7 Kvinder , , , ,4 Børn Støttemodtagere uden børn , , , ,2 Støttemodtagere med børn , , , ,1 heraf kvinder med børn , , , ,7 I tabel 2.12 er antal afbrydere sat i forhold til procentandelen af alle støttemodtagere i samme gruppe (uddannelseskategori/køn/børnestatus). På første studieår var det knap 29 %, der afbrød uddannelsen, andet år ca. 10 % og derefter kun ca. 2 %. De mandlige støttemodtagere afbrød oftere en uddannelse end kvinderne. I 2002 afbrød 14,7 % af mændene og 11,4 % af kvinderne. Støttemodtagere med børn havde en afbrudsprocent på godt 29 % mod godt 12 % for støttemodtagere uden børn. De kvindelige støttemodtagere med børn var knap så tilbøjelige til at afbryde som de mandlige. 20

23 Tabel 2.13 Afbrudstilbøjeligheden hos støttemodtagere i UU i 2002 fordelt på alder. Støttemodtagers alder ved afbrudt uddannelse Ungdomsuddannelser antal % 18 år ,4 19 år ,4 20 år ,1 21 år ,5 22 år ,7 23 år ,3 24 år ,4 25 år ,3 26 år ,2 27 år ,4 28 år ,0 29 år ,1 30 år og derover ,1 I alt ,8 Antallet af støttemodtagere med afbrud fordelt på alder ved afbrud ses i tabel Afbrudsmønstret hænger klart sammen med aldersfordelingen. I ungdomsuddannelserne var der i alt knap 13 % af støttemodtagerne, der afbrød en uddannelse i Hovedparten af støttemodtagerne i UU er i alderen år, men af denne gruppe afbrød kun 7-11 %. Fra og med det 21. år stiger afbrudsandelen fra 17,5 % til mellem ca. 22 og 24 %. 2.6 Støttemodtagernes egenindkomster, fravalg af støtte og indkomstkontrolkrav Ifølge støttereglerne tildeles en støttemodtager et fribeløb pr. måned afhængig af månedens status i støttemæssig henseende. Fribeløbet er udtryk for den indkomstgrænse, man som støttemodtager må holde sig inden for, når man modtager SU-støtte. I 2002 var der 3 forskellige satser for månedsfribeløbet på henholdsvis kr., kr. og kr. Den laveste sats anvendes for måneder med SU-støtte, den mellemste fx i måneder med fravalgt støtte, og den højeste fx i måneder, hvor personen ikke er under uddannelse. I 2002 var det laveste årsfribeløb kr. Støttemodtagere med børn fik et tillæg til årsfribeløbet pr. barn på kr. i Støttemodtagere med en egenindkomst, der overstiger årsfribeløbet, får krav om at tilbagebetale den for meget modtagne støtte. Tabel 2.14 viser en stor spredning i støttemodtagernes egenindkomster. 9 % tjente således årligt under kr., og hele 31 % tjente mere end kr., dvs. svarende til eller mere end den laveste årsfribeløbsgrænse på kr. Denne store spredning skyldes, at indkomsterne vedrører hele kalenderår og derfor også omfatter perioder efter uddannelsens afslutning, hvor fuldtids erhvervsindkomst hyppigt forekommer. 21

24 Tabel 2.14 Støttemodtagere og helårsstøttemodtagere i UU 2002 fordelt efter egenindkomst. Støttemodtagere i alt heraf helårsstøttemodtagere 1) Helårsstøttemodtagere fordelt efter UU-type Egenindkomst i kr. (ekskl. SU-stip.) FSK GU EU antal % antal % antal % antal % antal % og derover I alt ) Anm.: Egenindkomst = positiv personlig indkomst + positiv kapitalindkomst + positiv aktieindkomst uddannelsesopsparingsrenter arbejdsmarkedsbidrag SU-stipendier. 1) Støttemodtagere, som er under uddannelse i mindst 6 af årets første måneder samt i oktober måned. Endvidere må støttemodtageren hverken begynde eller slutte sin uddannelse i året eller have haft orlov, været i lønnet praktik eller have modtaget anden offentlig støtte. 2) Ekskl. ca. 900 støttemodtagere, hvis endelige årsopgørelse for 2002 endnu ikke forelå pr. primo august I tabel 2.14 belyses også, hvor meget støttemodtagerne tjente ved siden af SU-støtten, når de var under uddannelse hele året. Af de støttemodtagere i 2002 var (31 %) helårsstøttemodtagere. Ca. 17 % af helårsstøttemodtagerne tjente under kr., og ca. 71 % tjente mellem kr. og kr. Således tjente ca. 88 % mindre end den laveste årsfribeløbsgrænse. De resterende ca. 12 % tjente, hvad der svarer til den laveste årsfribeløbsgrænse eller mere. Helårsstøttemodtagere i FSK, GU og EU med en egenindkomst på under kr. udgjorde henholdsvis næsten 100 %, 91 % og 85 %. I FSK havde omkring halvdelen næsten ingen indkomst ved siden af støtten (under kr.), i GU var det 17 % og i EU 16 %. 22

25 Tabel 2.15 Støttemodtagere og helårsstøttemodtagere med børn i UU 2002 fordelt efter egen-indkomst. Støttemodtagere i alt heraf helårsstøttemodtagere 1) Helårsstøttemodtagere fordelt efter UU-type Egenindkomst i kr. (ekskl. SU-stip.) FSK GU EU antal % antal % antal % antal % antal % og derover I alt Anm.: Egenindkomst = positiv personlig indkomst + positiv kapitalindkomst + positiv aktieindkomst uddannelsesopsparingsrenter arbejdsmarkedsbidrag SU-stipendier. 1) Støttemodtagere, som er under uddannelse i mindst 6 af årets første måneder samt i oktober måned. Endvidere må støttemodtageren hverken begynde eller slutte sin uddannelse i året eller have haft orlov, været i lønnet praktik eller have modtaget anden offentlig støtte. For alle uddannelseskategorier gælder det, at andelen af helårsstøttemodtagere med ingen eller beskeden indkomst er markant større, når man har børn jf. tabel For støttemodtagere med børn, var andelen med relativt "store indkomster" 1 forholdsvis stor inden for GU. Af tabel 2.15 fremgår det, at 736 ud af de i alt støttemodtagere med børn, svarende til en femtedel, var helårsstøttemodtagere. Blandt alle støttemodtagere var 31 % helårsstøttemodtagere. Der var således en tendens til, at færre var helårsstøttemodtagere, når de havde børn. 48 % af helårsstøttemodtagerne med børn tjente under kr., hvilket er en betydelig større andel end de 17 %, som gælder for alle helårsstøttemodtagere jf. tabel Ca. 45 % tjente fra til kr. Dvs. at ca. 93 % havde en egenindkomst, som var under det laveste årsfribeløb for en støttemodtager med 1 barn ( kr.). Omkring 7 % havde en egenindkomst på mere end kr. I UU var andelen med store indkomster væsentligt større i hele gruppen af støttemodtagere set i forhold til støttemodtagere med børn. Heraf følger, at en yderligere større andel af støttemodtagere uden børn har store indkomster set i forhold til støttemodtagere med børn. 1 Defineret som egenindtægter der ligger på - eller over - niveau med den laveste fribeløbsgrænse, henholdsvis for støttemodtagere uden børn og for støttemodtagere med børn. 23

26 Tabel 2.16 Fravalg af støtte i UU i Personer Rater antal rater Fravalg % af støttemodt. i UU 4,8 % 5,0 % 4,5 % 4,8 % IK-krav ) % af støttemodt. i UU 1,8 % 1,8 % 2,0 % 1,9 % 1) Foreløbige tal Den uddannelsessøgende kan selv vælge at få stoppet støtten i en eller flere måneder. Formålet med sådanne fravalg vil typisk være at få forhøjet det beløb (fribeløb), som SU-modtageren må tjene ved siden af SU-støtten. Ca. 4,8 % af støttemodtagerne i 2002 fravalgte en eller flere måneders støtte, jf. tabel Det er 0,3 procent-point mere end i 2001, men uændret i forhold til andelen i ,9 % af støttemodtagerne i 2002 forventes at få et IK-krav, fordi de havde tjent for meget. Indkomstkontrolkrav (IK-krav) Tabel 2.17 Støttemodtagere i UU med indkomstkontrolkrav og tilbagekrævede beløb vedrørende ) antal % antal % antal % antal % Støttemodtagere i alt med IK-krav , , , ,9 under uddannelse ultimo året , , , ,0 ikke under uddannelse ultimo året 600 1, , , , tilbagekrævede beløb, mio. kr Tilbagekrævet beløb i alt 17,7 18,9 21,0 22,3 stipendium 15,8 16,9 18,7 19,5 lån 0,9 1,0 1,1 1,5 procenttillæg 1,0 1,0 1,2 1,3 1) Foreløbige tal. Omkring af de støttemodtagere i 2002 skønnes at få et IK-krav (1,9 %), svarende til et mindre fald på 0,1 procent-point i forhold til 2001, jf. tabel I forhold til 1999 er der tale om en stigning på 0,1 procent-point. De tilbagekrævede beløb er steget fra 17,7 mio. kr. vedr til 22,3 mio. kr. vedr Det tilbagekrævede beløb på ca. 22,3 mio. kr. (inkl. %-tillæg) svarer til 0,9 % af det udbetalte støttebeløb på omkring mio. kr. Støttemodtagerne under uddannelse ved udgangen af 2002 forventes at få en kravprocent på 2,0, mens støttemodtagerne med afsluttet uddannelse kun forventes at få en kravprocent på 1,7. 24

27 Kravprocenten for støttemodtagere med afsluttet uddannelse har for alle de betragtede år ligget under kravprocenten for støttemodtagere under uddannelse ultimo året. I gennemsnit var IK-kravene henholdsvis kr., kr., kr. og kr. for støtteårene Kravene varierer en del i størrelse, men knap halvdelen af kravene er på under kr., jf. tabel Tabel 2.18 Indkomstkontrolkrav i UU vedrørende fordelt efter det samlede kravs størrelse. Samlet kravstørrelse, kr ) ) antal % og derunder ,7 49,9 49,6 44, ,2 16,4 18,9 18, ,6 13,2 11,5 13, ,3 7,5 7,6 7, ,6 5,7 4,3 6, ,6 3,2 3,3 4, ,5 1,5 1,5 1, ,0 1,0 1,1 1, ,7 0,7 0,9 1, ,1 0,6 0,7 0, og derover ,7 0,4 0,6 1,0 Antal IK-krav i alt ,0 100,0 100,0 100,0 1) Foreløbige tal. 25

28 3. SU i videregående uddannelser Dette kapitel giver en detaljeret beskrivelse af støttetildelingen i 2002 inden for videregående uddannelser (VU) og af udviklingen gennem de seneste 4 år. Støttetildelingen er opgjort efter støtteårets udgang og er reguleret for rejste afbrudskrav, men ikke for tilbagekrævede beløb i forbindelse med den efterfølgende indkomstkontrol. Støttens sammensætning beskrives her fordelt efter støttemodtagernes bopælsstatus, køn, alder og om støttemodtagerne har børn. Kapitlet beskriver endvidere støttemodtagernes indkomst, indkomstkontrolkrav, tendensen til at afbryde en videregående uddannelse, klippekortstatus, befordringsrabatordningen for studerende i VU og Specialpædagogisk støtte (SPS) for de videregående uddannelser. 3.1 Støttemodtagere og støttebeløb Tabel 3.1 viser fordelingen af støtten i 2002 efter de klippekortregler, der blev indført pr. 1. januar Ifølge disse regler kan personer i videregående uddannelser kun få tildelt støtte i et begrænset antal måneder (klip), der bl.a. afhænger af uddannelsens længde, inden for en ramme på normalt 70 måneder. Tabel 3.1 Tildelt støtte i VU Støttemodtagere Tildelt støtte antal mio. kr Støtte i alt Index 100,0 103,9 106,2 107,4 100,0 109,1 118,4 124,4 Stipendier Index 100,0 103,5 105,8 106,9 100,0 107,6 116,4 121,6 Lån Index 100,0 109,4 114,4 118,7 100,0 114,9 126,3 135,4 Anm.: Tabellen omfatter personer, som i en periode har fået støtte i VU. Fra 1999 til 2002 steg antallet af stipendiemodtagere i videregående uddannelser med 6,9 %. Baggrunden for stigningen er et generelt meroptag af studerende og nye støtteberettigende uddannelser. Stigningen fra 1999 til 2002 i antallet af låntagere på videregående uddannelser var på 18,7 %. 26

29 Tabel 3.2 Andel af stipendiemodtagere i VU som tog lån i fordelt på alder. Alder pr. 31/12 i støtteåret Låntagerandel af stipendiemodtagere med børn % årige 16,5 19,4 19,6 19,7 35,7 21-årige 22,7 24,8 26,4 27,2 43,8 22-årige 31,1 34,2 35,1 36,3 52,0 23-årige 40,3 43,5 44,9 46,0 59,5 24-årige 47,9 50,9 51,6 53,7 62,4 25-årige 53,4 56,1 57,6 58,5 60,6 26-årige 57,8 60,0 61,0 62,8 64,6 27-årige 61,2 62,9 64,1 64,7 65,4 28-årige 62,0 65,4 65,2 67,0 66,8 29-årige 65,5 64,7 65,6 67,0 65,6 30 år og derover 61,9 62,7 61,9 62,0 60,2 Alle i VU 47,1 49,5 50,7 51,9 62,1 Anm.: Stipendiemodtagerne er optalt under VU, hvis vedkommende sidst var tilmeldt her i året. Låntagerne er ekskl. låntagere, som kun har modtaget slutlån (da slutlånsmodtagere ikke kan modtage stipendier). Fra har lånetilbøjeligheden været stigende fra 47,1 % til 51,9 %, jf. tabel 3.2. Lånetilbøjeligheden er meget afhængig af støttemodtagernes alder. For at belyse udviklingen i lånetilbøjeligheden er udviklingen vist for de støttemæssigt store alderstrin. Stigningen i lånetilbøjeligheden har været markant inden for næsten alle alderstrin. For de årige stipendiemodtagere med børn er lånetilbøjeligheden relativ høj. 3.2 Hjemme- og udeboende stipendiemodtagere Stipendiet tildeles på grundlag af den pågældendes bopælsstatus i den enkelte måned. En stipendiemodtager kan således i støtteperioden have fået stipendiestøtte som både hjemme- og udeboende. Stipendiemodtagerne i videregående uddannelser får typisk stipendiestøtte efter udeboendesats. Ca. 95 % af stipendiemodtagerne i VU var udeboende i De 6,5 mia. kr. til stipendiemodtagere i VU i 2002 blev fordelt med 98 % til udeboende og 2 % til hjemmeboende. I videregående uddannelser er alle stipendiemodtagere uanset alder uafhængige af forældrenes indkomst. Udeboende studerende fik i 2002 tildelt stipendiestøtte på kr. pr. måned, mens de hjemmeboende fik tildelt kr. pr. måned. 27

S T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2000

S T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2000 S T A T I S T I K SU-støtte & SU-gæld 2000 SUS nr. 8 Oktober 2001 SUstyrelsen Danasvej 30 DK 1780 København V www.su.dk ISBN: 87-90750-27-6 Forord SUstyrelsen udgiver hermed SU-statistikpublikationen

Læs mere

SUstyrelsen udgiver hermed SU-statistikpublikationen SU-støtte & SU-gæld 1998 (SUS nr. 6).

SUstyrelsen udgiver hermed SU-statistikpublikationen SU-støtte & SU-gæld 1998 (SUS nr. 6). Forord SUstyrelsen udgiver hermed SU-statistikpublikationen SU-støtte & SU-gæld 1998 (SUS nr. 6). Publikationen indeholder oplysninger om styrelsens 355.000 kunder og om de ca. 120.000 tidligere kunder,

Læs mere

Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte S T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2005

Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte S T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2005 Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte S T A T I S T I K SU-støtte & SU-gæld 2005 SUS nr. 13 December 2006 Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte Danasvej 30 DK 1780 København V www.sustyrelsen.dk ISBN:

Læs mere

S T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2009

S T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2009 S T A T I S T I K SU-støtte & SU-gæld 2009 SUS nr. 17 December 2010 Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte Danasvej 30 DK 1780 København V www.sustyrelsen.dk ISBN: 978-87-92601-07-0 Forord Styrelsen for

Læs mere

S T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2008

S T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2008 S T A T I S T I K SU-støtte & SU-gæld 2008 SUS nr. 16 December 2009 Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte Danasvej 30 DK 1780 København V www.sustyrelsen.dk ISBN: 87-90750-92-6 Forord Styrelsen for Statens

Læs mere

SUstyrelsen udgiver hermed SU-statistikpublikationen SU-støtte & SU-gæld 1997 (SUS nr. 5).

SUstyrelsen udgiver hermed SU-statistikpublikationen SU-støtte & SU-gæld 1997 (SUS nr. 5). Forord SUstyrelsen udgiver hermed SU-statistikpublikationen SU-støtte & SU-gæld 1997 (SUS nr. 5). Publikationen indeholder oplysninger om styrelsens 345.000 kunder og om de ca. 120.000 tidligere kunder,

Læs mere

SUstyrelsen udgiver hermed sin fjerde SU-statistikpublikation (SUS nr. 4) vedr. støtteåret 1996.

SUstyrelsen udgiver hermed sin fjerde SU-statistikpublikation (SUS nr. 4) vedr. støtteåret 1996. Forord SUstyrelsen udgiver hermed sin fjerde SU-statistikpublikation (SUS nr. 4) vedr. støtteåret 1996. Publikationen indeholder oplysninger om styrelsens 320.000 kunder og om de ca. 120.000 tidligere

Læs mere

SU-støtte & SU-gæld 2004

SU-støtte & SU-gæld 2004 S T A T I S T I K SU-støtte & SU-gæld 2004 Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte Danasvej 30 DK 1780 København V www.sustyrelsen.dk ISBN: 87-90750-58-6 Forord Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte

Læs mere

S T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2010

S T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2010 S T A T I S T I K SU-støtte & SU-gæld 2010 SUS nr. 18 December 2011 Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte Koncern Statistik og Analyse Bredgade 40 DK-1260 København K www.vus.dk ISBN:

Læs mere

SPS - statistikrapport 2009. Specialpædagogisk Støtte på Frie Grundskoler, Frie Kostskoler, Ungdomsuddannelser og Videregående Uddannelser

SPS - statistikrapport 2009. Specialpædagogisk Støtte på Frie Grundskoler, Frie Kostskoler, Ungdomsuddannelser og Videregående Uddannelser SPS - statistikrapport 2009 Specialpædagogisk Støtte på Frie Grundskoler, Frie Kostskoler, Ungdomsuddannelser og Videregående Uddannelser Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte Danasvej 30 DK 1780 København

Læs mere

S T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2006

S T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2006 S T A T I S T I K SU-støtte & SU-gæld 2006 SUS nr. 14 December 2007 Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte Danasvej 30 DK 1780 København V www.sustyrelsen.dk ISBN: 87-90750-72-1 Forord Styrelsen for Statens

Læs mere

De studerendes indtjening. - En analyse af de studerendes indkomster fra 1997 til 2002

De studerendes indtjening. - En analyse af de studerendes indkomster fra 1997 til 2002 De studerendes indtjening - En analyse af de studerendes indkomster fra 1997 til 2002 Undervisningsministeriet 2004 1 Kolofon Titel: De studerendes indtjening Undertitel: En analyse af de studerendes indkomster

Læs mere

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016 ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Ældre Sagen Juni/september 2015

Ældre Sagen Juni/september 2015 ÆLDRE I TAL 2015 Folkepension - 2015 Ældre Sagen Juni/september 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

NOTAT. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse

NOTAT. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse NOTAT SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse i udlandet 3. oktober 2008 1. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen

Læs mere

S T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2003

S T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2003 S T A T I S T I K SU-støtte & SU-gæld 2003 SUS nr. 11 Oktober 2004 SUstyrelsen Danasvej 30 DK 1780 København V www.sustyrelsen.dk ISBN: 87-90750-50-0 Forord SUstyrelsen udgiver hermed SU-statistikpublikationen

Læs mere

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009 Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009 Af Asger Hyldebrandt Pedersen 8 pct. flere deltagere har afsluttet ophold på produktionsskoler i 2008 end i 2009. Alderen på de afsluttende deltagere steg.

Læs mere

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere

DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse)

DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 15 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222

Læs mere

Forslag. Fremsat den 25. februar 2015 af uddannelses- og forskningsministeren (Sofie Carsten Nielsen) til

Forslag. Fremsat den 25. februar 2015 af uddannelses- og forskningsministeren (Sofie Carsten Nielsen) til 2014/1 LSF 149 (Gældende) Udskriftsdato: 25. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser, j.nr. 15/001013

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

Tabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen.

Tabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen. 25. juni 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: STOR STIGNING I ARV Den gennemsnitlige efterladte arv var i 2006 på 650.000 kr., hvilket er en stigning på næsten 60 procent siden 1997,

Læs mere

Uddannelses- og Forskningsudvalget FIV Alm.del supplerende svar på spørgsmål 82 Offentligt

Uddannelses- og Forskningsudvalget FIV Alm.del supplerende svar på spørgsmål 82 Offentligt Forskningsudvalget 2013-14 FIV Alm.del supplerende svar på spørgsmål 82 Offentligt Ministeren Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K I brev af 14. marts 2014 har udvalget stillet

Læs mere

Kontakter til speciallæger 1996

Kontakter til speciallæger 1996 Kontakter til speciallæger 1996 Kontaktperson: Fuldmægtig Heidi Ebdrup, lokal 6202 Med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens kopi af Det fælleskommunale Sygesikringsregister er det muligt at beskrive befolkningens

Læs mere

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 9 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives ud fra en antagelse om, at uddannelsessystemet

Læs mere

Effekt af øget aftrapning af SU til hjemmeboende

Effekt af øget aftrapning af SU til hjemmeboende SU-systemet Effekt af øget aftrapning af SU til hjemmeboende På ungdomsuddannelserne bruges 3,7 mia.kr. årligt, hvoraf 1,5 mia. kr. udbetales til hjemmeboende studerende. Hvis man i øget grad indkomstgraduerede

Læs mere

Hvem er den rigeste procent i Danmark?

Hvem er den rigeste procent i Danmark? Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,

Læs mere

Karakteristik af unge under uddannelse

Karakteristik af unge under uddannelse Marts 2013 Karakteristik af unge under uddannelse Dette faktaark handler om, hvem de studerende er: Uddannelsestype, demografi, erhvervsarbejde, indkomst og udgifter samt hvilken andel deres samlede skattebetalinger

Læs mere

FTF ernes pensionsopsparing

FTF ernes pensionsopsparing 8. MAJ 2014 FTF ernes pensionsopsparing AF MARIE-LOUISE SØGAARD OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Sammenfatning I notatet belyses FTF ernes pensionsopsparing sammenlignet med andre beskæftigede og øvrige uden

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt Beskæftigelsesudvalget Sagsnr. 2013-11426 Doknr. 171224 Dato 20-11-2013 Folketingets Beskæftigelsesudvalg har d. 11.

Læs mere

Førtidspension på det foreliggende grundlag

Førtidspension på det foreliggende grundlag Ankestyrelsens registerundersøgelse af Førtidspension på det foreliggende grundlag Oktober 2009 2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Titel Førtidspension på det foreliggende grundlag Udgiver Ankestyrelsen,

Læs mere

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor Voksne i perioden 1997-21 Københavns Kommune Statistisk Kontor April 23 Voksne i perioden 1997-21 Baggrund I ierne er det blevet drøftet, om ene i Danmark i stigende grad bliver boende hjemme hos forældrene

Læs mere

S T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 1999

S T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 1999 S T A T I S T I K SU-støtte & SU-gæld 1999 SUS nr. 7 Oktober 2000 SUstyrelsen Danasvej 30 DK 1780 København V www.su.dk ISBN: 87-90750-18-7 Forord SUstyrelsen udgiver hermed SU-statistikpublikationen

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37 Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning

Læs mere

Sociale ydelser. Socialstatistik. Modtagere af midlertidige indkomsterstattende ydelser: 2009-2014

Sociale ydelser. Socialstatistik. Modtagere af midlertidige indkomsterstattende ydelser: 2009-2014 Socialstatistik Sociale ydelser Modtagere af midlertidige indkomsterstattende ydelser: 2009-2014 Modtagere af midlertidige indkomsterstattende ydelser Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af midlertidige

Læs mere

Overgang til efterløn. Thomas Michael Nielsen

Overgang til efterløn. Thomas Michael Nielsen Overgang til efterløn Thomas Michael Nielsen Overgang til efterløn Udgivet af Danmarks Statistik Juni 2005 Oplag: 500 Danmarks Statistiks Trykkeri Pris: 126,00 kr. inkl. 25 pct. moms ISBN: 87-501-1478-6

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

S T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2007

S T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2007 S T A T I S T I K SU-støtte & SU-gæld 2007 SUS nr. 15 December 2008 Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte Danasvej 30 DK 1780 København V www.sustyrelsen.dk ISBN: 87-90750-85-3 Forord Styrelsen for Statens

Læs mere

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,

Læs mere

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Knud Juel 18. November 2005 Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Dette notat beskriver hospitalskontakter i

Læs mere

Sommerens gymnasiale studenter 2013

Sommerens gymnasiale studenter 2013 Sommerens gymnasiale studenter 2013 Af Lone Juul Hune Snart vil 2013-studenterne 1 præge gadebilledet. I den forbindelse har UNI C Statistik & Analyse set på, hvor mange der bliver studenter i år, og hvilken

Læs mere

Store gevinster af at uddanne de tabte unge

Store gevinster af at uddanne de tabte unge Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier

Læs mere

Ældre Sagen November 2014

Ældre Sagen November 2014 ÆLDRE I TAL Folkepension - 2014 Ældre Sagen November 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Executive Summary. Evaluering af Jobnet blandt brugere. Brugerundersøgelse 2007

Executive Summary. Evaluering af Jobnet blandt brugere. Brugerundersøgelse 2007 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt brugere Brugerundersøgelse 2007 Executive Summary Brugerundersøgelse 2007 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater... 1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...

Læs mere

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2014

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2014 Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2014 Årsrapport 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Indledning 3 1.1 Hovedresultater

Læs mere

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport 2015

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport 2015 Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport 2015 08/06/16 Indledning Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport

Læs mere

Beskæftigelsesrapport. Det Jyske Musikkonservatorium

Beskæftigelsesrapport. Det Jyske Musikkonservatorium Beskæftigelsesrapport 2004 Det Jyske Musikkonservatorium Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 2. Konservatoriets sammenfattende vurdering... 4 3. Kandidaternes socioøkonomiske

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Maj 1 Folke- og førtidspensionister, 6-1 x Det samlede antal personer i Århus Kommune, der modtager sociale pensioner (inkl. beboere på plejehjem), er

Læs mere

Lave og stabile topindkomster i Danmark

Lave og stabile topindkomster i Danmark 18 samfundsøkonomen nr. 3 oktober 1 Lave og stabile topindkomster i Danmark Lave og stabile topindkomster i Danmark Personerne med de højeste indkomster har fortsat kun en begrænset del af de samlede indkomster

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Tillykke med huen her er dit liv. Indhold. Juni 2015

Tillykke med huen her er dit liv. Indhold. Juni 2015 Juni 2015 Tillykke med huen her er dit liv Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb medudgangspunkt i forskellige uddannelseslængder Hvilket socialt, økonomisk og

Læs mere

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu)

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu) Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu) 2002 November 2003 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning og resumé... 2 2. Indgåede aftaler... 2 3. Gennemførte og afbrudte aftaler... 5 4. Den regionale aktivitet...

Læs mere

Ankestyrelsens statistikker. Ankestatistik for de sociale nævn

Ankestyrelsens statistikker. Ankestatistik for de sociale nævn Ankestyrelsens statistikker Ankestatistik for de sociale nævn 2006 2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Titel Ankestatistik for de sociale nævn 2006 Udgiver Ankestyrelsen, juli 2007 ISBN nr. 978-87-7811-032-9

Læs mere

Region Sjælland. Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet

Region Sjælland. Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Region Sjælland Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Region Sjælland Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Forfatter: Tine Høtbjerg Henriksen Med input fra Kurt Johannesen,

Læs mere

114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse

114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse 114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse Et særudtræk fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse (AKU), som AE har fået foretaget, viser, at unge i stigende grad er havnet i arbejdsløshed

Læs mere

CEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat:

CEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat: notat: SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT 13-05-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen SU-reform:

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 4

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 4 FØDSELSREGISTERET 2004 (FORELØBIG OPGØRELSE) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 4 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404

Læs mere

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Siden 1985 har både rige og fattige danskere oplevet en stigning i deres indkomst. I løbet af de seneste år er indkomstfremgangen imidlertid gået i stå

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. Nærværende rapport om Indvandrere og efterkommere i Århus Kommune (ÅK) - udvalgte Århustal er en opfølgning på rapporten Indvandrere i Danmark fra Danmarks

Læs mere

2. Børn i befolkningen

2. Børn i befolkningen 23 2. Børn i befolkningen 2.1 Børnene i relation til resten af befolkningen En femtedel af befolkningen er under 18 år Tabel 2.1 Lidt mere end en femtedel af Danmarks befolkning er børn under 18 år. Helt

Læs mere

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT Maj 2016 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT AF CHEFKONSULENT SARAH GADE HANSEN, SGA@DI.DK OG STUD.SCIENT.OECON RIKKE RHODE NISSEN, RIRN@DI.DK Antallet af internationale studerende i Danmark

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION April 2012 Lægepopulationen og lægepraksispopulationen 1977-2012 Nøgletal fra medlemsregisteret (Populationspyramide - 1993 og 2012) Resume Denne statistik vedrører den

Læs mere

Danske professionshøjskoleog

Danske professionshøjskoleog Danske professionshøjskoleog erhvervsakademistuderendes UNI C juni 2009 Danske professionshøjskole- og erhvervsakademistuderendes UNI C juni 2009 Af Jeppe Krag og Bertel Ståhle Indhold 1 Introduktion...

Læs mere

Profilmodel 2012 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2012 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 12 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 12 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere

Afvikling af efterlønsordningen og forøget folkepensionsalder - Analyse 2: "Reformpakke"

Afvikling af efterlønsordningen og forøget folkepensionsalder - Analyse 2: Reformpakke Afvikling af efterlønsordningen og forøget folkepensionsalder - Analyse 2: "Reformpakke" 1. juli 2011 Indledning Dette notat beskriver effekten på befolkningens arbejdsmarkedstilknytning af et marginaleksperiment,

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

I arbejdet med ungeindsatsen har kommunalbestyrelsen vedtaget fem overordnede mål.

I arbejdet med ungeindsatsen har kommunalbestyrelsen vedtaget fem overordnede mål. Opfølgning på resultatmål 27. maj 2014 vedtog Ungeudvalget resultatmål for ungeindsatsen. Det blev også besluttet, at der løbende skal følges op på, hvordan det går med målopfyldelsen. Dette er første

Læs mere

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvor mange børn lever i familier med en lav indkomst? Er der blevet færre eller flere af dem i de seneste 30 år? Og hvordan går det børn i lavindkomstfamilier,

Læs mere

Stigende pendling i Danmark

Stigende pendling i Danmark af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig

Læs mere

Studerende i SU-uddannelser

Studerende i SU-uddannelser A N A L Y S E Studerende i SU-uddannelser støtte- og studiemæssig adfærd 1989 1997 Oktober 2000 SUstyrelsen Danasvej 30 DK 1780 København V www.su.dk ISBN: 87-90750-21-7 Forord I denne rapport redegøres

Læs mere

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Integrationsanalyse 10. december 2015 Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,5 pct. af den danske befolkning.

Læs mere

Register over stofmisbrugere i behandling 1998

Register over stofmisbrugere i behandling 1998 Register over stofmisbrugere i behandling 1998 Af: Civilingeniør Lene Haastrup, lokal 6201 Dette er den første landsdækkende opgørelse over, hvor mange stofmisbrugere, der har været i behandling i løbet

Læs mere

Betragtes det samlede antal modtagere (inkl. herboende), har der været følgende tendenser:

Betragtes det samlede antal modtagere (inkl. herboende), har der været følgende tendenser: Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 89 Offentligt Notat 4. december 2015 J.nr. 15-2366409 Person og Pension khk Børnecheck til vandrende arbejdstagere 2008-2013 I det følgende

Læs mere

Gennemgang af søgekøen

Gennemgang af søgekøen Gennemgang af søgekøen Af Kontor for Analyse og Administration Som en del af udmøntningen af vækstpakken 2014 blev det besluttet at igangsætte en kvalitativ gennemgang af søgekøen, hvor erhvervsskolerne

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Køge Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Køge Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre Køge Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

OVERENSKOMSTSTATISTIK 2014

OVERENSKOMSTSTATISTIK 2014 OVERENSKOMSTSTATISTIK 2014 20. maj 2015 OVERENSKOMSTSTATISTIKKEN FOR 2014 ER UDKOMMET OG KAN SES PÅ KRL S HJEMMESIDE, KRL.DK INDHOLD Hovedtal, Kommuner Hovedtal, Regioner 1 3 Statistikken indeholder oplysninger

Læs mere

November 2014 UNGE UDEN UDDANNELSE - ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE

November 2014 UNGE UDEN UDDANNELSE - ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE November 2014 UNGE UDEN UDDANNELSE - ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE UNGE UDEN UDDANNELSE - ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE Revision 03 Dato 2014-11-12 Udarbejdet af HELW, TONH Kontrolleret af MJBJ, SKNN Godkendt

Læs mere

SkatteministerietJ.nr 2004-318-0287 DenSpørgsmål Fejl! Intet bogmærkenavn opgivet.456-459456-459 456-459

SkatteministerietJ.nr 2004-318-0287 DenSpørgsmål Fejl! Intet bogmærkenavn opgivet.456-459456-459 456-459 SkatteministerietJ.nr 2004-318-0287 DenSpørgsmål Fejl! Intet bogmærkenavn opgivet.456-459456-459 456-459 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.456-459 af 28. september 2004.

Læs mere

Arbejdsmarked. Arbejdsmarked. 1. Det danske arbejdsmarked. 2. Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Statistisk Årbog 2002 Arbejdsmarked 127

Arbejdsmarked. Arbejdsmarked. 1. Det danske arbejdsmarked. 2. Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Statistisk Årbog 2002 Arbejdsmarked 127 Arbejdsmarked 1. Det danske arbejdsmarked Arbejdsmarked Figur 1 Erhvervsfrekvens for 16-66-årige 1981-2001 Procent 100 90 80 70 60 80 85 90 95 00 Mænd I alt Kvinder Flere kvinder på arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedsstatistikken

Læs mere

Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013

Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013 Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013 I globaliseringsaftalen fra 2006 blev det besluttet at fordoble det årlige ph.d.-optag fra 2003 til 2010 1. Ved globaliseringsaftalens udløb

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Ringsted Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Ringsted Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Ringsted Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 36 af 21. oktober 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 36 af 21. oktober 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF). Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 36 Offentligt 6. november 205 J.nr. 5-3020380 Til Folketinget Skatteudvalget

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 211-223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger

Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Konklusioner Foreningernes samlede formue er vokset med 206 mia. kr. i 2005, og udgjorde ved udgangen af året

Læs mere

Figur 3.1 Samlede arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2014 Figur 3.2. = Erhvervsfrekvens, pct. x ISL CHE SWE NLD NZL NOR DNK

Figur 3.1 Samlede arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2014 Figur 3.2. = Erhvervsfrekvens, pct. x ISL CHE SWE NLD NZL NOR DNK 3. 3. Arbejdsudbud Arbejdsudbud Arbejdskraft er virksomhedernes primære produktionsfaktor. Derfor er adgang til kvalificeret arbejdskraft afgørende for vækst og konkurrenceevne. Danmark har et relativt

Læs mere

TAP-undersøgelsen 2014 Efterskoleforeningens undersøgelse af løn- og pensionsvilkår for efterskolernes teknisk-administrative personale

TAP-undersøgelsen 2014 Efterskoleforeningens undersøgelse af løn- og pensionsvilkår for efterskolernes teknisk-administrative personale 0 0 TAP-undersøgelsen 2014 Efterskoleforeningens undersøgelse af løn- og pensionsvilkår for efterskolernes teknisk-administrative personale Indledning Efterskoleforeningen har i januar-februar 2015 gennemført

Læs mere

Ungdomsskolen i tal. En statistisk fremstilling af ungdomsskolens virksomhed skoleåret 1998/99. Undervisningsministeriet 2000 Tal om uddannelse nr.

Ungdomsskolen i tal. En statistisk fremstilling af ungdomsskolens virksomhed skoleåret 1998/99. Undervisningsministeriet 2000 Tal om uddannelse nr. Ungdomsskolen i tal En statistisk fremstilling af ungdomsskolens virksomhed skoleåret 1998/99 Undervisningsministeriet 2000 Tal om uddannelse nr. 5 Ungdomsskolen i tal Publikationen indgår i Institutionsstyrelsens

Læs mere

ÆLDRE I TAL Folkepension Ældre Sagen Juli/december 2017

ÆLDRE I TAL Folkepension Ældre Sagen Juli/december 2017 ÆLDRE I TAL 2017 Folkepension - 2017 Ældre Sagen Juli/december 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Kontakter til praktiserende læger under Sygesikringen 1990-2002 2003:10

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Kontakter til praktiserende læger under Sygesikringen 1990-2002 2003:10 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Kontakter til praktiserende læger under Sygesikringen 1990-2002 2003:10 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Ledigheden i byerne i 2010. Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010

Ledigheden i byerne i 2010. Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010 Arbejdsmarked 2011:1 Ledigheden i byerne i 2010 Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010 Stigning i antallet af medio ledige og i antallet af berørte af ledighed Antallet af medio ledige i byerne var

Læs mere

1 Udfyldes af Styrelsen for Videregående Uddannelser. Tlf.nr. UDL.nr. Ja Nej. Nej. Nej. Fra. Til

1 Udfyldes af Styrelsen for Videregående Uddannelser. Tlf.nr. UDL.nr. Ja Nej. Nej. Nej. Fra. Til Ansøgning om uddannelsesstøtte og ændring af uddannelsesstøtte Ungdomsuddannelse - udland SU/2014 1 Navn c/o navn 1 Udfyldes af Styrelsen for Videregående Uddannelser Institutionskode Retningskode Postadresse

Læs mere

Fremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom

Fremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom Fremtidens tabere: Fattigdommen blandt unge er vokset markant over en årrække. Når studerende ikke medregnes, er nu 53.000 fattige unge i Danmark. Det svarer til, at 7,3 pct. af alle unge i Danmark lever

Læs mere

Budgettet balancerer men tandlægen må vente

Budgettet balancerer men tandlægen må vente Budgettet balancerer men tandlægen må vente Dette faktaark handler om de studerendes indtægter og udgifter, herunder hvor meget de - efter låntagning - har i underskud eller overskud ved månedens udgang,

Læs mere

Danskernes udespisevaner i 2012

Danskernes udespisevaner i 2012 Økonomisk analyse fra HORESTA september 213 Danskernes udespisevaner i Danskerne aflagde i knap 253 mio. besøg på danske restauranter, cafeer, pizzeriaer, burgerbarer, værtshuse, diskoteker m.v. Dermed

Læs mere

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Fattigdommen i Danmark er mest udbredt blandt beboere i almene boliger. Mens 2,5 procent af personer, der bor i ejerboliger, er fattige, er

Læs mere