Krafla-udbruddene

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Krafla-udbruddene - 1975-1984"

Transkript

1 Krafla-udbruddene Lavafontæner langs en 7 km lang sprække. Udbruddet begyndte om aftenen den 18. oktober 1980 og fortsatte til 23. oktober samme år. (Foto: Halldór Ólafsson) Af Peter E. Danielsen, Ísor og Erik Sturkell, Nordisk Vulkanologisk Center Den 20. december 1975 indledtes en udbrudsepisode med sprækkedannelse på ydersiden af vulkanen Krafla i det nordlige Island. Episoden forløb frem til Vulkanen havde da været inaktiv siden udbruddene mellem 1724 og Denne artikel bygger frem for alt på artikler af Kristján Sæmundsson (1991) og Páll Einarsson (1991) præsenteret i en bog om (søen) Mývatns natur samt information fra Nordisk Vulkanologisk Institut. Det første kraftværk I 1966 byggede man en kiselfabrik i Bjarnarflag (kortet øverst til højre på næste side), beregnet til at udvinde et ca. 4 m tykt diatomélag (døde kiselalger) i Mývatn. Det første geotermiske kraftværk (3 MW) på Island blev bygget for at forsyne fabrikken og landsbyen (Reykjahlið) med elektricitet. Den geotermale omdannelse af bjergarterne omkring Mývatn forsyner diatoméerne i søen med kisel og andre vigtige næringsstoffer. Kiselfabrikken var i produktion frem til slutningen af De gode erfaringer med det tilhørende kraftværk førte til at man i 1968 begyndte at diskutere mulighederne for at anlægge et større geotermisk kraftværk i området. Man begyndte planlægningen af et kraftværk på 60 MW med to dampturbiner i nærheden af Námafjall (kortet øverst til højre næste side), men naturbeskyttelsesmyndighederne anbefalede, at kraftværket skulle udnytte det geotermale område omkring Krafla-vulkanen (Leirbotnar, samme kort), og her begyndte prospektering i Krafla Vulkanen Krafla ligger på den midtatlantiske spredningsryg, hvor jordskorpens plader bevæger sig fra hinanden med ca. 2 cm/år. Vulkanen er centralt placeret i en sprækkesværm, der er op til 10 km bred og 80 km lang. Krafla er en centralvulkan, hvilket betyder, at den består af en kaldera samt en sprækkezone. Kalderaen (kortet øverst til højre på næste side) blev dannet under den seneste interglaciale periode og er ca år gammel. De ydre former er ikke umiddelbart synlige, men ses ved geologisk kortlægning. I midten af kalderaen, hvor sprækkezonen skærer gennem kalderastrukturen, ligger en hyaloklastitryg, kaldet Leirhnjúkur (samme kort). Leirhnjúkur blev dannet under et subglacialt udbrud i den seneste istid. Leirhnjúkur er et vigtigt fikspunkt i den fortsatte redegørelse for Krafla-udbruddene. Bjergartssammensætningen i Krafla er bimodal (to distinke populationer, ingen overgangs-/udviklings-trend). Den varierer fra udviklede olivin-tholeiiter over kvartstholeiiter til sub-alkaline rhyoliter, sidstnævnte forekommer kun langs kalderakanten. Basalterne i kalderaen udgøres af kvarts-tholeiiter, mens lavaerne nord for kalderaen (Gjástykki) er olivin-tholeiiter (se diagrammet nederst på næste side). Sprækkeudbrud er totalt dominerende i Krafla (foto ovenfor). Mývatnseldar Der findes ingen beskrivelser i de historiske kilder af vulkansk aktivitet i Krafla før 1724, men netop dette år indledtes en 5 årig udbruds- og spredningsepisode, kaldet Mývatnseldar (Mývatns-brandene). Den 17. maj 1724 opstod en række eksplosionskratere, under den første spredningsepisode heriblandt krateret Víti ( Helvede ) med en diameter på ca. 200 m. Aktiviteten i Víti varede kun to dage, men krateret var en kogende lergryde i de kommende hundrede år. Den anden spredningsepisode varede fra april til september Ingen udbrud var forbundet med denne episode, i stedet størknede magma som intrusioner (gange) i skorpen. Siden noteredes ingen større aktivitet førend i august 1727, da en sprække i skorpen resulterede i udbrud ved Leirhnjúkur. Efterfølgende var der fire episoder med udbrud på samme lokalitet frem til september I april 1728 fulgte to små udbrud langs sprækker, hvor kiselfabrikken ligger i dag. 22 GeologiskNyt 6/05

2 Oversigtskort over Islands nordlige spredningszone. Hele området fra Mývatn til Öxarfjörður var aktivt i perioden 1975 til Stjernen markerer epicentret for det største jordskælv (magnitude 6,5). Det gule område markerer sprækkezonen ved Krafla. (Grafik: Erik Sturkell) Kort over stednavne omkring vulkanen Krafla. De seismiske stationer Reynihlið (RI), Krafla kraftværket (KR) og Gœsadal (GD) ligger i vulkanens umiddelbare nærhed. Centret for opløftning og indsynkning ved Leirhnjúkur er markeret med en stjerne. Kalderaens kontur er tegnet efter Kristján Sæmundsson (1991). Det røde felt viser udbredelsen af lavaen. Højdekurverne er indlagt med 20 meters ækvidistance. (Grafik: Erik Sturkell) Da denne udbrudsepisode var overstået, nåede lavastrømmen til den nordlige strand af Mývatn. På sin vej havde lavaen begravet tre gårde og dækket et område på 33 km 2 med et beregnet volumen på ca. 0,25 km 3. I 1746 rapporteredes jordskælv i området, og GeologiskNyt 6/05 Alkalibasalter Nefelin Kritisk plan for silikaundermætning Olivinbasalter Diopsid (Klinopyroksen) Forsterit (olivin) Albit man fandt ny lava langs sprækken, men det var kun meget små voluminer. Herefter gik Krafla i dvale de følgende 229 år. Tholeiitiske basalter Enstatit (ortopyroksen) Olivintholeiit Silikamætningsplan Hyperstenbasalter Kvarts Basalttetraederet der viser den normative klassifikation. (Grafik: UVH modificeret efter Yoder og Tilley, 1962; Raymond 1995) Noget begynder at ske De første indikationer på ny aktivitet i Krafla sås efter installationen af et seismisk netværk i det nordlige Island i efteråret 1974 og sommeren Da man begyndte at analysere jordskælvene, stod det klart, at et stort antal skælv var lokaliseret under Leirhnjúkur (kortet ovenfor til højre). Denne aktivitet førte til, at det seismiske netværk udbyggedes yderligere med en station i Reynihlið (RI) cirka 10 km fra Leirhnjúkur i juli De følgende måneder registreredes fortsat aktivitet, og mistanken, om at det ikke bare var normal baggrundsaktivitet, voksede. Jordskælvssværmene i området passerede ikke ubemærket hen, eftersom de største skælv var nær størrelse 4 på Richterskalaen, og endnu en gang udbyggedes det seismiske net. Denne gang med yderligere to stationer, Krafla kraftværket (KR) og Gœsadal (GD), se kortet ovenfor til højre. Man spekulerede over betydningen af disse jordskælv og kom med forskellige hypoteser, men man havde ingen forestillinger om, hvad vulkanen Krafla skulle forårsage de næste ti år. Kröflueldar begyndelse Udbruds- og spredningsepisoden fra 1975 til 1984 har fået navnet Kröflueldar (Kraflabrandene). Den har mange ligheder med de tidligere Mývatnseldar og er tillige den bedst 23

3 Guðmundur E. Sigvaldason fotograferer lavafontænerne under udbruddet mellem den 18. og 23. oktober (Foto: Halldór Ólafsson den 19. oktober) dokumenterede (foto øverst på næste side) spredningsepisode på en midt-oceanisk spredningsryg gennem tiderne. Kröflueldar begyndte som en jordskælvssværm om formiddagen den 20. december Femten minutter efter, at jordskælvene begyndte, åbnedes en kort sprække ved Leirhnjúkur. Udbruddet varede kun ca. 2 timer, men Krafla var vågnet. Jordskælvene fortsatte, og de var så kraftige at de kunne mærkes af beboerne i Mývatnsområdet. I efteråret 1975 påbegyndte man et stort projekt, der involverede adskillige geotermale boringer og opførelsen af Krafla kraftværkets hovedbygning. Da man den 18. januar 1976 nivellerede den 70 meter lange støbte grundplade, så man, at den nordlige ende var sunket 48 mm relativt til den sydlige ende. Denne relative højdeforandring svarer til en indsynkning på ca. 600 µrad. I august 1976 installeredes en hældningsmåler bestående af en 69,5 m lang slange, orienteret i N13 E med glasrør i enderne. Væskeniveauet i glasrørene blev aflæst dagligt de kommende elleve år (figuren nederst på siden). I august 1977 installeredes en elektronisk hældningsmåler i kraftværket. Den elektroniske måler viste hældningsforandringen i to retninger, hvor den ene komponent havde samme orientering som kraftværkets længdeakse. Målinger foretaget med de to forskellige måleinstrumenter gav næsten identiske resultater. Det var en sammenstilling af målinger fra det seismiske net og hældningsmålerne, der under hele udbrudssekvensen ved Leirhnjúkur gav den bedste information om opløftning og indsynkning af det lavtliggende magmakammer (på ca. 3 km dybde). Jordskælvene den 20. december 1975 var koncentreret til to områder langs sprækkesværmen, een gruppe var centreret i nærheden af Leirhnjúkur, mens den anden gruppe migrerede mod nord ud fra Gjástykki (kortet øverst til højre forrige side) til Kelduhverfi (kortet øverst til venstre forrige side) i løbet af bare nogle få timer. Jordskælvsaktiviteten fortsatte frem til marts Det største jordskælv i Krafla-området, blev målt til størrelse 5 på Richterskalaen. Det største jordskælv blev målt i Öxafjörður (kortet til venstre foregående side) den 13. januar 1976 til størrelse 6,5. Ved Leirhnjúkur sank jordoverfladen med mere end 2 meter, de gamle sprækker udvidedes, og nye sprækker opstod. Sprækkesværmen strakte sig fra Mývatnsområdet i syd til Öxafjörður i nord. I Kelduhverfi åbnedes sprækker med en vidde på 1-1,5 m, og den centrale del af sprækkesværmen sank med cirka 1 m. Allerede i januar 1976 var Leirbotnar området (kortet til højre på foregående side) mættet med afgasset magmatisk CO 2. Dette medførte at de kemiske egenskaber i det geotermiske system var ændret betydeligt Tidsserie med hældningsmålinger udført i Krafla kraftværkets hovedbygning. Stigende mikro-radianer viser opløftning af skorpen over magmakammeret ved Leirhnjúkur. De ni udbrud er markerede med stjerner. I august 1976 installeredes en væske-hældningsmåler langs væggen i hovedbygningen. Før dette blev hældningsforandringer beregnet udfra ud fra nivellering af kraftværkets fundament. (Billedet er redigeret efter Tryggvason (1995)) 24 GeologiskNyt 6/05

4 Kiselfabrikken med Mývatn i baggrunden. Billedet er taget fra Námafjall. Omkring fabrikken blev der bygget beskyttelsesvolde, der skulle afværge evt. lavastrømme, dog var Krafla udbruddenes forløb således at disse volde ikke behøvedes. (Foto: Erik Sturkell) fra resultaterne under prospekteringen. Fumarolernes afgasning steg kraftigt, og fluiderne i borehullerne blev mere gasberigede (fotoet nederst på denne side). Mod slutningen af september 1976 tiltog jordskælvsaktiviteten på ny, og jordoverfladen sank atter. Dette indikerede, at magma forlod magmakammeret, men det førte ikke til noget udbrud! I forbindelse med, at jordoverfladen sank, noteredes det, at jordskælvene migrerede cirka km langs sprækkesværmen nord om kalderaen. Dette tolkedes, som at en gang byggedes, og at magmaen størknede på nogle kilometers dybde. mørke partikler (aske). Dette opfattedes som en mulig indikation på et udbrud. Næste dag, da vejret klarede op, blev det klart at et lille udbrud havde fundet sted ved Leirhnjúkur. Den 8. september 1977, begyndte en ny periode med indsynkning og jordskælvssværme. Lava strømmede ud langs en 900 meter lang sprække. Sprækken lå i den nordlige del af kalderaen. Om aftenen begyndte Spredningsepisoden Dette mønster med indsynkning ved Leirhnjúkur, migration af jordskælv og ganges opståen gentog sig flere gange. Man begyndte også at se et mønster i, hvor meget jordskorpen havde hævet sig, når jordskælvsaktiviteten tiltog. Havde jordskorpen hævet sig mere end ved det seneste tilfælde, efter at magma havde forladt magmakammeret, da kunne man forvente jordskælvssværme. Dette scenario indtraf i slutningen af oktober 1976, i slutningen af januar 1977 (figuren nederst på foregående side) og atter fra februar til marts Herefter sank jordskorpen, og jordskælvene tiltog. Derpå, i april 1977, migrerede jordskælvene mod syd til Bjarnarflag. Denne dag hærgede en snestorm i området, og sammen med sneen kom GeologiskNyt 6/05 Eysteinn Tryggvason, Hjörtur Tryggvason, Guðmundur E. Sigvaldason, Magnus Ólafsson, Karl Grönvold og Páll Einarsson studerer brændende vulkanske gasser på oktober-udbruddets tredje dag. Størstedelen af gasserne består af vanddamp og CO 2. De brændbare gasser, der udgør hen imod en tredjedel af den totale gas-mængde, består hovedsagelig af H 2, CH 4, CO og SO 2. SO 2 oxideres til SO 3, der med vand danner svovlsyre (svovlsyredråber er en del af eruptionsprodukterne). (Foto: Halldór Ólafsson den 20. oktober, 1980) 25

5 Lavastrømme fra eruptionssprækken, der åbnede sig om aftenen den 18. oktober (Foto: Halldór Ólafsson den 19. oktober) jordskælvene at migrere syd ud mod Bjarnaflag. Næste dag konstaterede man, at der havde været et lille udbrud (2 tons materiale) op igennem et borehul (B-04) i Bjarnaflag. Ved udbruddet åbnedes sprækker på cirka en meter. Man blev urolig for, at en lavastrøm skulle kunne ødelægge den nærliggende kiselfabrik, og man opførte derfor en vold omkring fabrikken for at lede eventuelle lavastrømme bort (foto øverst på foregående side). Cyklen, hvor jordskorpen hævede sig og siden hurtigt sank i forbindelse med, at jordskælvene tiltog for derpå at migrere nord ud, gentog sig fire gange (figuren nederst på side 24). Den 16. marts 1980 indtraf næste periode med indsynkning, hvor en eruptionssprække åbnedes nord for Leirhnjúkur. Udbruddet fra sprækken varede kun i 6-7 timer, men jordskælvene varede ved og migrerede sydover, således at sprækken var aktiv både nord for Leirhnjúkur og sydpå til Bjarnaflag. Under udbruddet i marts var Eysteinn Tryggvason og Halldór Ólafsson ude for at gennemføre geodætiske målinger. Da det var vinter, kørte de på snescootere. De så, hvordan en eruptionssprække åbnede sig, og hvordan en lavafontæne rejste sig, og hvorledes lavaen kom strømmende ned af den lille bakke mod dem. Imens Halldór fotograferede udbruddet (foto øverst på næste sidste side), indså de, at lavaen kom mod dem i høj hastighed! Snescooterne svigtede dem ikke, og de forlod stedet i fuld fart mod højre niveau. De undslap begge den hurtigt strømmende lava, der praktisk taget løb som vand! Grunden til lavaens lave viskositet var, at den (relativt lille) mængde vand, som lavaen indeholdte, var fuldstændigt opløst i lavaen. Mellem sneen og lavaen dannedes et lag af dampe. Dette lag fungerede som en slags luftpude, hvorpå lavaen flød, og bare en lille bakke kunne derfor give lavaen en høj hastighed. Nu begyndte eruptionssekvensernes karakter at ændres fra at være domineret af migrerende jordskælv og intrusioner af gange til deciderede udbrud. I maj 1980 havde jordskorpen hævet sig mere end under den foregående periode, og jordskorpen hævedes fortsat frem til juli, da pludselig indsynkning tog over, som resultat fulgte jordskælv, der migrerede mod nord. Til at begynde med strømmede lavaen ud fra flere sprækker umiddelbart syd for Gjástykki, men efter en dag koncentreredes udbruddet til et enkelt område og fortsatte dér den følgende uge. Næste udbrud indtraf i midten af oktober 1980, og det fulgte det typiske mønster. En 2,3 km lang eruptionssprække åbnedes nord for Leirhnjúkur i den indledende fase, og efter bare nogle få timer var sprækken 7 km lang (fotoet på artiklens første side og fotoet ovenfor) og opdelt i flere segmenter. Efter nogle dage koncentreredes aktiviteten til et mindre område, hvor et krater opstod. Dette udbrud varede fra den 18. til den 23. oktober. I slutningen af januar 1981 gentog den nu karakteristiske sekvens sig. Udbruddet fulgte den første nat en 2 km lang sprække, men den aktive del af sprækken blev kortere med tiden. Dette udbrud varede i fem dage. Aktiviteten begyndte igen den 18. november 1981, da en eruptionssprække åbnede sig 1 km nord for Leirhnjúkur. Efter tre timer havde udbruddet nået sit klimaks, og en 8 km lang sprække var aktiv. Udbruddet stod på til den 23. november. Frem til august 1982 havde vulkanen perioder, hvorunder jordskorpen hævede sig, samtidig med at jordskælvsintensiteten øgedes, for senere at falde til ro. Jo længere et forløb, desto mere sporadisk blev aktiviteten, og en relativt stor lokal forhøjning i jordskorpen over magmakammeret gav ophav til diskussioner om, hvorvidt udbrudsepisoden var ovre. Den 4. september 1984 endte diskussionen, ved at endnu et udbrud indledtes. Skorpen revnede to steder sent om aftenen den Vidste du: At du kan købe alle de tidligere, ikke-udsolgte numre (p.t. 61 stk.) for kun 300 kr. (ekskl. porto 63,00 kr.)? 26 GeologiskNyt 6/05

6 (magmakammeret), der var dominerende. Men hen mod slutningen af årtiet var indsynkningshastigheden aftaget til ca. 0,5 cm pr. år, og indsynkningen i Leirbotnar var den mest dominerende. Kröflueldar gav meget information om, hvordan mekanismerne i forbindelse med sprækkedannelse fungerer. Formentlig må vi vente længe, inden pladegrænsen ved Krafla bliver tilsvarende aktiv igen, men dette gør ikke Krafla og Mývatns-området mindre interessant, for hvem ved, hvornår magma begynder at samles ved andre spredningssegmenter. Når dette sker, vil observationerne fra Krafla være yderst betydningsfulde. Den 16. marts 1980 åbnedes en ny eruptionssprække i Krafla, og straks rejste sig en væg af lavafontæner. Det skal bemærkes, at væggen ikke indeholdte eksplosionssøjler eller aske, hvilket indikerede lavt gasindhold i lavaen. Lavaen var meget lidt viskøs grundet det opløste vand, hvilket Eysteinn og Halldór hurtigt bemærkede. (Foto: Halldór Ólafsson) Litteratur: Garðarsson, A. & Einarsson, Á. eds. 1991: Náttura Mývatns. Tryggvason, E., 1995: Optical leveling tilt stations in the vicinity of Krafla and the Krafla fissure swarm. Observations 1976 to Nordic Volcanol. Inst., Reykjavík, Rep. 9505, september, sprækkerne voksede og dannede en væg af ild. Efter en time var der aktivitet langs en 8,5 km lang sprække (opdelt i flere segmenter). Den 7. september havde udbruddet koncentreret sig til to steder langs sprækken, og udbruddet endte den 18. september. Dette sidste udbrud var det største under hele Kröflueldar. Efter udbruddet i september 1984 observeredes indstrømning af magma i magmakammeret (forhøjning i skorpen) frem til Da havde jordskorpen ved Leirhnjúkur hævet sig 1,5 m over niveauet for det første udbrud i Lavaen fra Kröflueldar dækker et areal på 36 km 2 og har et volumen på 0,25 km 3, som er meget tæt på den mængde af lava, der genereredes ved Mývatnseldarna. Man har beregnet, at op imod 1 km 3 materiale intruderede den øvre skorpe under hele spredningsepisoden. Endvidere var ca. 80 km af pladegrænsen aktiv, og spredningen nåede op på 9 meter. Hvad skete der senere? År 1989 ændredes bevægelsen af skorpen fra opløftning til indsynkning over det lavtliggende magmakammer ved Leirhnjúkur. Eysteinn Tryggvason bemærkede, at indsynkningshastigheden i løbet af de første år var ca. 5 cm pr. år. Dette tolkede man som en indikation på, at magmaet var begyndt at størkne, idet et magmas volumen formindskes med % når det afgasses og krystalliserer. I Krafla var det dog ikke bare det størknende magmakammer, som forårsagede indsynkning, det var også udvindingen af geotermal energi. De fleste produktionsboringer ligger i forbindelse med Krafla kraftværket i Leirbotnar (kortet øverst til højre på side 23). I begyndelsen af halvfemserne var det indsynkningen ved Leirhnjúkur GeologiskNyt 6/05 Lavafontæne fra en sprække, der åbnedes 1 km nord for Leirhnjúkur i november (Foto: Halldór Ólafsson den 20 november) 27

Eifel, Tyskland. Turguide til vulkanprovinsen. Dansk Geologisk Forening & Steno

Eifel, Tyskland. Turguide til vulkanprovinsen. Dansk Geologisk Forening & Steno Eifel, Tyskland Turguide til vulkanprovinsen Dansk Geologisk Forening & Steno Praktisk Dato: 02.10-04.10 2015 Turleder: Christian Søgaard- Jensen Overnatning: Laacherseehaus, Laacher- See- Straße 17 D-

Læs mere

Jordens indre. Spg. 1: Hvad består jordens indre af?

Jordens indre. Spg. 1: Hvad består jordens indre af? Jordens indre Spg. 1: Hvad består jordens indre af? Skorpen: Skorpen er cirka ned til 10 km under jorden. Til jordens centrum er der cirka 6.400 km. Skorpen er meget tynd, og sammenlignes med en æggeskal.

Læs mere

Uran i Universet og i Jorden

Uran i Universet og i Jorden Uran i Universet og i Jorden Leif Thorning; uddannet i England og Danmark som geofysiker, forhenværende statsgeolog, fra GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) Har i 40 år,

Læs mere

1. Hvor kommer magma fra? Den vigtigste magma type - BASALT kommer fra den øvre del af Jordens kappe. Partiel opsmeltning af KAPPE- PERIDOTIT

1. Hvor kommer magma fra? Den vigtigste magma type - BASALT kommer fra den øvre del af Jordens kappe. Partiel opsmeltning af KAPPE- PERIDOTIT 1. Hvor kommer magma fra? Den vigtigste magma type - BASALT kommer fra den øvre del af Jordens kappe. Partiel opsmeltning af KAPPE- PERIDOTIT 6.2. Oprindelsen af basaltisk magma Partiel opsmeltning af

Læs mere

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været

Læs mere

Jordens indre. 1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det? 2. Tegn en tegning af jorden, placer og beskriv de forskellige lag:

Jordens indre. 1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det? 2. Tegn en tegning af jorden, placer og beskriv de forskellige lag: Jordens indre 1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det? - En skorpe, en kappe, en ydre kerne og en indre kerne. Skorpen består af stenarter, granit, gnejs, kalksten og sandsten.

Læs mere

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen:

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen: Alder: 250 mio. år Oprindelsessted: Oslo, Norge Bjergart: Magma (Vulkansk-bjergart) Genkendelse: har en struktur som spegepølse og kan kendes på, at krystaller har vokset i den flydende stenmasse/lava.

Læs mere

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et

Læs mere

NV Europa - 55 millioner år Land Hav

NV Europa - 55 millioner år Land Hav Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige

Læs mere

KBM 2366 Vestergade 29-31

KBM 2366 Vestergade 29-31 KBM 2366 Vestergade 29-31 Udgravningsrapport Lene Høst-Madsen 26-09-2013 Arkæologisk undersøgelse af område ved Sankt Clemens Kirkegård, fund af middelalder kirkegårdsafgrænsning, skeletter, affaldsgruber

Læs mere

Tenerife meget geologi meget ferie

Tenerife meget geologi meget ferie Tenerife meget geologi meget ferie Topografisk kort Langt fra tektonisk grænse. Overgang oceanbund/kontinent. Alpine foldning, max aktivitet under Miocæn (23-5 m.a.) Ældste vulkanske materiale over havoverfladen

Læs mere

Opgavesæt om Gudenaacentralen

Opgavesæt om Gudenaacentralen Opgavesæt om Gudenaacentralen ELMUSEET 2000 Indholdsfortegnelse: Side Gudenaacentralen... 1 1. Vandet i tilløbskanalen... 1 2. Hvor kommer vandet fra... 2 3. Turbinerne... 3 4. Vandets potentielle energi...

Læs mere

Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg

Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg Esbjerg museum I forbindelse med udvidelsen af parkeringspladsen ved Superbrugsen i Tjæreborg, blev der foretaget en kort forundersøgelse, som viste et behov for

Læs mere

Pigmenterede modermærker (nævi)

Pigmenterede modermærker (nævi) Hudlægen informerer om Pigmenterede modermærker (nævi) http://www.danderm-pdv.is.kkh.dk/dds/infofolders/naevi/naevi.htm (1 of 5)04-01-2006 14:51:15 Dansk dermatologisk Selskab PIGMENTEREDE MODERMÆRKER

Læs mere

Naturkatastrofer. CFU Aalborg 15/11-12. Ove Pedersen

Naturkatastrofer. CFU Aalborg 15/11-12. Ove Pedersen . CFU Aalborg 15/11-12 Ove Pedersen Dagens program: Præsentation Formål. GEOS adgang og præsentation. Naturkatastrofer generelt Kaffe Jordskælv Vulkaner Diverse opgaver Evaluering På kurset vil der, men

Læs mere

Magmatisk differentiation I

Magmatisk differentiation I Forelæsning: Forelæsning 10 Differentiation af magma Kemiske differentiationstrends i vulkanske komplekser Differentiationstrends i lagdelte mafiske intrusioner Øvelse: Variationsdiagrammer og differentiation

Læs mere

Magmatisk petrologi / Geologi 3.1/ Magmatisk petrologi. - læren om dannelsen af bjergarter fra magma

Magmatisk petrologi / Geologi 3.1/ Magmatisk petrologi. - læren om dannelsen af bjergarter fra magma Magmatisk petrologi / Geologi 3.1/ 2005 Magmatisk petrologi - læren om dannelsen af bjergarter fra magma Piton de la Fournaise, Reunion, Indiske Ocean - En intraplade vulkanø Program for Geologi 3.1 Ligger

Læs mere

Naturkatastrofer FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Naturkatastrofer FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Britisk National Kapflyvning endte i total katastrofe

Britisk National Kapflyvning endte i total katastrofe Britisk National Kapflyvning endte i total katastrofe Af Ove Fuglsang Jensen I England findes en langflyverklub kaldet The British Barcelona Club. Denne klub arrangerer nationale langflyvninger til kontinentet

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

Historien om Limfjordstangerne

Historien om Limfjordstangerne Historien om Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt får du indblik i Limfjordstangernes udvikling fra istiden til nutiden. Udviklingen belyses ved analyse af kortmateriale, hvorved de landskabsdannende

Læs mere

Geologi 2009 Bogen Geografi C s Hvad hedder teorien om universets dannelse og hvornår menes det at have fundet sted?

Geologi 2009 Bogen Geografi C s Hvad hedder teorien om universets dannelse og hvornår menes det at have fundet sted? Geologi 2009 Bogen Geografi C s. 9 27 Spørgsmål til teksten besvares under læsningen. Jordens dannelse og sporene efter liv 1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg?

Læs mere

Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange

Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange 14.06.07 Aa 7827.10 1. Præsentation Dialyseslangen er 10 m lang og skal klippes i passende stykker og blødgøres med vand for at udføre forsøgene med osmose og

Læs mere

Oplæg til Workshop. Geotermi. det nye erhvervseventyr. Hvis varmt vand var næsten gratis..

Oplæg til Workshop. Geotermi. det nye erhvervseventyr. Hvis varmt vand var næsten gratis.. Oplæg til Workshop Geotermi det nye erhvervseventyr Hvis varmt vand var næsten gratis.. Hvad handler det om? I undergrunden under Salling findes store mængder varmt vand i 2 km s dybde geotermisk varme.

Læs mere

Knap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet

Knap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet marts 2016 Nyt fra rff TISFORBRUG OG ARBEJSTIMER Knap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet Andel, der spiser forskellige måltider som hovedaktivitet

Læs mere

Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus

Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Her på siden er en oversigt over de 2 rapporter og 4 opgaver, I skal aflevere efter kurset. Rapporterne og opgaverne er nærmere beskrevet i dette kompendium.

Læs mere

1996 2003 2003 15-19 år. toiletter/toiletsæder. Offentlige

1996 2003 2003 15-19 år. toiletter/toiletsæder. Offentlige Sundhedsstyrelsens kommentarer til Undersøgelse af befolkningens holdning, viden og adfærd i forhold til seksualitet, sexsygdomme og hiv 1 Baggrund for undersøgelsen 1 2 Hiv/aids 2 3 Klamydia 4 4 Præventionsvalg

Læs mere

Grundlæggende mineralogi og endogen petrologi. Magmatisk petrologi. - læren om dannelsen af bjergarter fra magma

Grundlæggende mineralogi og endogen petrologi. Magmatisk petrologi. - læren om dannelsen af bjergarter fra magma Grundlæggende mineralogi og endogen petrologi Magmatisk petrologi - læren om dannelsen af bjergarter fra magma Piton de la Fournaise, Reunion, Indiske Ocean - En intraplade vulkanø Hvorfor smelter dele

Læs mere

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Indkøb og transportvaner i København Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Baggrund 2 Hvad betyder cyklerne for Københavns butikker? Undersøgelser i blandt andet Holland og Sverige har udfordret

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

LEGO minifigs byg kolleger/kendte personer

LEGO minifigs byg kolleger/kendte personer 1 LEGO minifigs byg kolleger/kendte personer Idé/kilde: Heine Højrup Olsen 2 6 deltagere pr. hold 6 99 år 10 20 minutter LEGO klodser til at bygge minifigs dvs. ben, torsoer, hoveder, hatte/hår og evt.

Læs mere

Naturfag 2011 Biologi

Naturfag 2011 Biologi Skole: Klasse: Opgave nr. 1 2 3 4 5 6 1 9: Spyflue 2 4: Lille vandkalv 3 2: Sortugle 4 3: rovbille 5 1: myg 6 5: polarhumlebi 7 2: larve 8 3: puppe 9 4: sværmer 10 Første fra venstre: 3 - primater 11 Anden

Læs mere

Eksempel på logistisk vækst med TI-Nspire CAS

Eksempel på logistisk vækst med TI-Nspire CAS Eksempel på logistisk vækst med TI-Nspire CAS Tabellen herunder viser udviklingen af USA's befolkning fra 1850-1910 hvor befolkningstallet er angivet i millioner: Vi har tidligere redegjort for at antallet

Læs mere

Julemandens arv. Kapital 13

Julemandens arv. Kapital 13 Kapital 13 Klimaet var behageligt på Galapagos på denne tid af året. Der var 23 grader og en lille hvid sky strøg ind foran solen nu og da og gav lidt skygge. Johnny så op mod toppen af plateauet på midten

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg?

1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg? Grundbogstekst: Tomas Westh Nørrekjær m.fl.: " Naturgeografi C, s. 8-27 Spørgsmål til teksten besvares under læsningen. Jordens dannelse og sporene efter liv 1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke

Læs mere

Rådgivning om krabbefiskeriet for 2015 2016 samt status for krabbebestanden. Opdatering

Rådgivning om krabbefiskeriet for 2015 2016 samt status for krabbebestanden. Opdatering Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 15/1 Rådgivning om krabbefiskeriet for 15 1 samt status for krabbebestanden. Opdatering Den grønlandske vestkyst er i forhold til krabbeforvaltningen inddelt i seks

Læs mere

Esrum og det mystiske Møn 3.oktober 2014, 1.udgivelse ved gruppe 2 og 3

Esrum og det mystiske Møn 3.oktober 2014, 1.udgivelse ved gruppe 2 og 3 .oktober 2014, 1.udgivelse ved gruppe 2 og Elever indtager vandrehjem og oplever Danmarks fødsel på Møns Klint Rejsen til Møn Lavet af: Nambahlou D.1/10.2014 Det var en lang rejse. Vi skulle både tage

Læs mere

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014 Geologisk datering En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A Philip Jakobsen, 2014 Spørgsmål og forslag til forbedringer sendes til: pj@sg.dk 1 Indledning At vide hvornår noget er sket er en fundamental

Læs mere

Offerfund langs Roskilde Fjord

Offerfund langs Roskilde Fjord Offerfund langs Roskilde Fjord Af Vagn O. Jensen Gennem en periode på mere end en snes år er området omkring den sydlige del af Roskilde Fjord gennemsøgt med metaldetektor af en amatørarkæolog (forfatteren

Læs mere

Hvordan er det gået til?

Hvordan er det gået til? Hvordan er det gået til? Der er både isbjørne og mennesker i Grønland. Hvordan passer de til deres omgivelser? Pingviner kan godt klare sig i zoologisk have i Danmark. Hvorfor lever der ikke pingviner

Læs mere

Islandsk i officiel teori og individuel praksis

Islandsk i officiel teori og individuel praksis 1 Islandsk i officiel teori og individuel praksis Guðrún Kvaran & Hanna Óladóttir Reykjavík Det er her meningen at tale lidt om nydannelse af ord i islandsk. Hvilken status den har i islandsk sprogpolitik,

Læs mere

Færøsk under dobbeltpres

Færøsk under dobbeltpres 1 Færøsk under dobbeltpres Jógvan í Lon Jacobsen Tórshavn Færøsk er ligesom i en sandwichsituation mellem dansk og engelsk. Dobbeltheden i titlen på mit indlæg hentyder til, at færøsk påvirkes både fra

Læs mere

Bilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge

Bilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK DATO: 31-10-2012 JOURNALNUMMER 01.05.08-P19-5-12 Bilag 1 -Naturnotat RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ ØSTERGADE

Læs mere

DJM 2734 Langholm NØ

DJM 2734 Langholm NØ DJM 2734 Langholm NØ Rapport til bygherre Med rødt lokalplansområdet syd for den eksisterende sommerhusbebyggelse Resumé. Prøvegravning af 1,2 ha ved Gjerrild Nordstrand med levn fra bondestenalder (Tragtbægerkultur

Læs mere

Kontinentalsokkelprojektet

Kontinentalsokkelprojektet Kontinentalsokkelprojektet Pressemøde om kontinentalsokkelprojektet i Videnskabsministeriet fredag den 1. oktober 2004 Udleveret materiale: Kopi af PowerPoint præsentationerne ved Kai Sørensen, Trine Dahl-Jensen

Læs mere

Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014

Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014 Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014 Indhold Indledning... 4 Om undersøgelsen... 4 Oplægget til borgerne... 5 Sådan læses grafikken... 6 Kommunens information...

Læs mere

Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov

Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov Aabenraa Statsskovdistrikt Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov Maj 2004 Udarbejdet af: Henrik J. Granat DRIFTSPLANKONTORET SKOV- & NATURSTYRELSEN 0 Indholdsfortegnelse 1 Arbejdets genneførelse 2 Undersøgelsesmetode

Læs mere

Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien

Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien For nogen tid siden efterlyste jeg i et forum et nyt ord for håndflash, da det nok ikke er det mest logiske

Læs mere

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk )

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Vores Haveklub Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Plantning Ved plantning af roser er det vigtigste at få rosen sat så dybt, at podestedet er mindst 7 til 10 cm. under jorden, og at rødderne

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Geografi - facitliste August 2007 1/23 G5 Indledning Norden Danmark, Norge, Sverige og Finland kaldes sammen med Island for de nordiske lande. På mange områder er der tætte bånd mellem befolkningerne i de nordiske lande. De

Læs mere

Constant Effort Site ringmærkning på Vestamager 2007. Af Peter Søgaard Jørgensen

Constant Effort Site ringmærkning på Vestamager 2007. Af Peter Søgaard Jørgensen Constant Effort Site ringmærkning på Vestamager 2007 Af Peter Søgaard Jørgensen Constand Effort Site (CES) projektet fik trods sin lange historie i flere europæiske lande først sin start i Danmark i 2004

Læs mere

Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM)

Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM) Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM) Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet, Sep 2006. Lars Petersen og Erik Lægsgaard Indledning Denne note skal tjene som en kort introduktion

Læs mere

boligform Fordelingen mellem lejligheder og hus/rækkehus svarer ganske godt til landsgennemsnittet, samt forventningen til Hørsholm Kommune specifikt.

boligform Fordelingen mellem lejligheder og hus/rækkehus svarer ganske godt til landsgennemsnittet, samt forventningen til Hørsholm Kommune specifikt. Boligform Lejlighed el lign. 31% Anden boligform 1% Fordelingen mellem lejligheder og hus/rækkehus svarer ganske godt til landsgennemsnittet, samt forventningen til Hørsholm Kommune specifikt. Vi kombinerer

Læs mere

VINDMØLLER. GRUNDLAG OG FORUDSÆTNINGER Byrådet har som mål, at Århus Kommune skal være. give gode muligheder for produktion af vedvarende

VINDMØLLER. GRUNDLAG OG FORUDSÆTNINGER Byrådet har som mål, at Århus Kommune skal være. give gode muligheder for produktion af vedvarende VINDMØLLER MÅRUP GRUNDLAG OG FORUDSÆTNINGER Byrådet har som mål, at Århus Kommune skal være CO 2-neutral i 2030. Derfor ønsker Byrådet at give gode muligheder for produktion af vedvarende energi. På den

Læs mere

Indsigelse til havvindmøllepark i Sejerø Bugten

Indsigelse til havvindmøllepark i Sejerø Bugten Naturstyrelsen NST@NST.DK J. nr. NST-131-00171 Charlottenlund, den 23. september 2015 Indsigelse til havvindmøllepark i Sejerø Bugten På baggrund af den udsendte VVM redegørelse gøres herved indsigelse

Læs mere

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune

Læs mere

Børne- og Ungetelefonen

Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen Årsopgørelse 2010 Om Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen blev oprettet i 2001 som et led i PAARISAs arbejde med forebyggelse af selvmord og seksuelt misbrug af børn.

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Den blå kløversti 5,5 km Kort beskrivelse af den blå kløversti Fra Brøndbyøster Torv, går man ad Brøndbyøster Boulevard forbi politiskolen, ned til Park Alle

Læs mere

organisationen for malerfaget Malerfagets Konjunkturundersøgelse 1. halvår 2012

organisationen for malerfaget Malerfagets Konjunkturundersøgelse 1. halvår 2012 organisationen for malerfaget Malerfagets Konjunkturundersøgelse 2012 Malerfagets konjunkturundersøgelse 2012 Resume Pæn vækst i malervirksomhederne i (side 2) Malervirksomhederne oplevede en pæn vækst

Læs mere

KLOSTERVANG 20. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen. ROM 2776 Stednr.

KLOSTERVANG 20. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen. ROM 2776 Stednr. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af KLOSTERVANG 20, Roskilde Domsogn ROM 2776 Stednr. 020410-220 KLOSTERVANG 20 Affaldsgrube m.v. Middelalder Matr.nr. 104k af Roskilde Bygrunde Roskilde Domsogn

Læs mere

KBM 4002 Torvegade. Christianshavns Kvarter, Vor Frelser Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt. Sagsnr.: 2012-7.23.02-0095

KBM 4002 Torvegade. Christianshavns Kvarter, Vor Frelser Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt. Sagsnr.: 2012-7.23.02-0095 KØBENHAVNS MUSEUM MUSEUM OF COPENHAGEN / ARCHAEOLOGICAL REPORT KBM 4002 Torvegade Christianshavns Kvarter, Vor Frelser Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt. Sagsnr.: 2012-7.23.02-0095 C.W. Eckersberg.

Læs mere

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven GEOGRAFI

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven GEOGRAFI Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9 9.-klasseprøven GEOGRAFI Maj 2016 G1 Indledning Europa - en verdensdel Europa er en lille verdensdel sammenlignet med andre verdensdele.

Læs mere

- 8. Kvartsit - 9. Flint - 10. Kalksten - 11. Hornfels - 12. Sandsten. Faktakortene kan anvendes som:

- 8. Kvartsit - 9. Flint - 10. Kalksten - 11. Hornfels - 12. Sandsten. Faktakortene kan anvendes som: Om Fakta-kortene Sten finder vi rigtig mange steder. Men hvad er sten? Hvilke sten er mulige at finde ved stranden i Nationalpark Thy og særligt på Vorupør strand. Fakta-kortene giver dig et indblik. Materialet

Læs mere

Jordens indre. 2. Beskrivelse findes i opg. 1

Jordens indre. 2. Beskrivelse findes i opg. 1 Jordens indre 1. Inderst inde i jorden er kernen som består af to dele den indre som man mener, er fast. Man regner også med at den er 4.000-5.000 grader C. Den ydre regner videnskabsmændene for at være

Læs mere

NOTAT. Hvidovre Friluftsbad solvarme

NOTAT. Hvidovre Friluftsbad solvarme NOTAT Hvidovre Friluftsbad solvarme MULTIHUSET Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen Ejendomsafdelingen Energikonsulent: Per Bæk Nielsen Dato: 23. marts 2015/pnv Da Hvidovre Friluftsbad

Læs mere

Forgasning af biomasse

Forgasning af biomasse Forgasning af biomasse Jan de Wit, civ.ing. Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) I denne artikel gives en orientering om forskellige muligheder for forgasning af biomasse. Der redegøres kort for baggrunden

Læs mere

Hvis I har en I-Phone bør I installerer en af disse apps:

Hvis I har en I-Phone bør I installerer en af disse apps: Opgaver til brug ved ekskursion til Karlstrup Kalkgrav Huskeliste til læreren: Kompasser, GPS, målebånd, murehammere, sikkerhedsbriller, plastbægerglas og plastbokse, måleglas, saltsyre, tændstikker, fugeskeer,

Læs mere

Havørne-parret på Tærø 2010.

Havørne-parret på Tærø 2010. Havørne-parret på Tærø 2010. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen Igen i 2010 skete der noget drastisk ved havørnereden i fyrretræet på Skallehoved, idet reden styrtede ned onsdag den 12. maj i en kraftig blæst

Læs mere

TV 2 Danmark A/S Teglholms Allé 16 2450 København S. Att.: TV 2 Jura. Klage over reklameafbrydelser i nyhedsprogrammer sendt på TV 2

TV 2 Danmark A/S Teglholms Allé 16 2450 København S. Att.: TV 2 Jura. Klage over reklameafbrydelser i nyhedsprogrammer sendt på TV 2 TV 2 Danmark A/S Teglholms Allé 16 2450 København S Att.: TV 2 Jura Radio- og tv-nævnet 22. august 2013 Sagsnr. 2013-005896 Ulrike Clade Christensen Fuldmægtig, cand.jur. ucc@kulturstyrelsen.dk Direkte

Læs mere

Indhold. Side 2 af 14. Sammenfatning... 3. Baggrund... 4. Risici... 4. Mønsterdybde... 4. Lufttryk... 4. Vinterdæk i varm årstid...

Indhold. Side 2 af 14. Sammenfatning... 3. Baggrund... 4. Risici... 4. Mønsterdybde... 4. Lufttryk... 4. Vinterdæk i varm årstid... Resultat af dækrazzia september 2012 Side 2 af 14 Indhold Sammenfatning..................................... 3 Baggrund......................................... 4 Risici....................................

Læs mere

Oversigtskort. Oversigtskort over lokalområdet. Området for undersøgelsen er markeret med gult, mens de blå prikker viser overpløjede gravhøje

Oversigtskort. Oversigtskort over lokalområdet. Området for undersøgelsen er markeret med gult, mens de blå prikker viser overpløjede gravhøje Bygherrerapport Udgravning af gruber fra yngre bronzealder, en hustomt fra tidlig førromersk jernalder samt en udateret højtomt. Sagsinfo SMS 1054 Spøttrup Mark Stednr. 13.10.07 Rødding sogn Rødding herred

Læs mere

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10 adresse afsender adressen afsendere adresser afsenderen adresserne afsenderne afstand aften afstande aftenen afstanden aftner afstandene aftnerne alder ballon alderen ballonen aske balloner asken ballonerne

Læs mere

Jeugdtour van Assen 1996

Jeugdtour van Assen 1996 Jeugdtour van Assen 1996 Af: Tonni Johannsen (SCK-Nyt 4/1996). Det er lørdag den 20. juli, taskerne og cyklen er pakket i bilen. Kl. 17.30 startede min far bilen. Jeg skulle til Kolding og derefter med

Læs mere

Stabilisering af drivveje til køer. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Husdyrbrug nr.

Stabilisering af drivveje til køer. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Husdyrbrug nr. Husdyrbrug nr. 25 Maj 2002 Stabilisering af drivveje til køer Kaj Hansen, Jan S. Strøm & Morten Levring, Afdeling for Jordbrugsteknik Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Nyuddannede akademikere pendler gerne

Nyuddannede akademikere pendler gerne Nyuddannede akademikere pendler gerne I 213 var den gennemsnitlige pendlingsafstand blandt nyuddannede akademikere på 24,6 kilometer. Sammenlignet med 28 har der været en stigning i den gennemsnitlige

Læs mere

En begivenhedsrig uforglemmelig og ikke mindst udfordrende tur rundt på Sjælland.

En begivenhedsrig uforglemmelig og ikke mindst udfordrende tur rundt på Sjælland. Sjælland Rundt d. 2. juli 2011. En begivenhedsrig uforglemmelig og ikke mindst udfordrende tur rundt på Sjælland. Det var noget af en prøvelse ca. 700 ryttere blev sat på til dette års udgave af Sjælland

Læs mere

Kun et langt. Lokalopgør TEMA

Kun et langt. Lokalopgør TEMA TEMA Kun et langt indkast Lokalopgør Intensive nærkampe hører et ægte lokalopgør til. Og der blev da også gået til den i dagens opgør mellem Nr. Kongerslev og Kongerslev. 24 mellem venner og fjender Kongerslev

Læs mere

Vejlefjordskolens nyhedsbrev for marts 2011

Vejlefjordskolens nyhedsbrev for marts 2011 Page 1 of 7 Adventist Heritage From: Erik Marcussen [em@vejlefjordskolen.dk] Sent: Thu 3/3/2011 2:07 PM To: Adventist Heritage Cc: Subject: Vejlefjordposten marts 2011 Attachments: Vejlefjordskolens nyhedsbrev

Læs mere

Temperaturen i det objekt, som skal fjernes, skal ligge på mellem 0 og +20 C.

Temperaturen i det objekt, som skal fjernes, skal ligge på mellem 0 og +20 C. BRUGSANVISNING TROLLKRAFT Cement til sprængning af fjeld og beton. Beskrivelse og egenskaber TROLLKRAFT er en specialcement, som efter opblanding med vand udvikler et enormt ekspansionstryk - op til 8000

Læs mere

Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan

Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan Århus Kommune 26. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning... 4 1.1 Resumé... 4 2 Brug og værdisætning af

Læs mere

Quiz og byt Spættet Sæl

Quiz og byt Spættet Sæl Quiz og byt Spættet Sæl Formål: En aktivitet som er god til at træne elevernes ordforråd, viden og færdigheder. Metoden er her eksemplificeret med Spættet Sæl, men kan bruges med alle andre arter. Antal

Læs mere

Integrationsdaghaver på Lersøgrøftarealet

Integrationsdaghaver på Lersøgrøftarealet Integrationsdaghaver på Lersøgrøftarealet Konceptpapir 1 Med dette konceptpapir ønsker bestyrelsen for HF Lersøgrøftens Integrationsdaghaver, at præsentere sine visioner for anvendelsen af Lersøgrøftarealet,

Læs mere

Øvelser til større børn

Øvelser til større børn som bedrer bevægelse, styrke, balance og stabilitet i fødderne. KONTAKT OG MERE VIDEN Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os. Kontakt Fysio- og Ergoterapi Tlf. 97 66 42 10 SÅDAN GØR DU ØVELSE

Læs mere

(Kilde: The European Commission s Joint Research Centre, Institute for Environment and Sustainability)

(Kilde: The European Commission s Joint Research Centre, Institute for Environment and Sustainability) Er der virkelig sol nok i Danmark Selv om vi ikke synes det, så er der masser af solskin i Danmark. Faktisk så meget, at du skal langt ned i Sydtyskland for at få mere. Derfor er konklusionen, at når solceller

Læs mere

Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk

Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk To forskere ansat ved Danmarks Miljøundersøgelser har efter P1 dokumentaren PCB fra jord til bord lagt navn til en artikel på instituttets hjemmeside,

Læs mere

Velkommen som DIS-Danmark medlem

Velkommen som DIS-Danmark medlem Velkommen som DIS-Danmark medlem 3. udgave april 2013 DIS-Danmark Indholdsfortegnelse Velkommen som medlem i DIS-Danmark... 4 Hvad er DIS-Danmark?... 4 Generelt... 4 Lokalforeningerne... 4 Medlemsbladet

Læs mere

Klimatilpasning og detaljerede højdedata

Klimatilpasning og detaljerede højdedata Klimatilpasning og detaljerede højdedata 1 Klimatilpasning og detaljerede højdedata Dette notat er en kort beskrivelse af fakta, råd og vejledning om detaljerede højdedatas betydning for indsatsen mod

Læs mere

1. Boldbane, firbold Den eksisterende boldbane påføres en firboldbane i termoplast. Basketnet bevares.

1. Boldbane, firbold Den eksisterende boldbane påføres en firboldbane i termoplast. Basketnet bevares. 1 FORSLAG TIL NY LEGEPLADS O.H. Bærentzens Fritidshjem, Grækenlandsvej 76, 2300 Københavns S Tallene herunder henviser til tegn. nr. 1 A dateret 30.03.2013 Eksisterende forhold Rydning Eksisterende småhuse

Læs mere

Naturfag. Evaluering, orientering og vejledning

Naturfag. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Naturfag 2010 Evaluering, orientering og vejledning Udarbejdet på grundlag af censorers faglige feedback ved prøverne Institut for Læring Den afsluttende evaluering i fagene

Læs mere

Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering

Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Regionshuset Aarhus CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Koncern Kvalitet Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Olof Palmes Allé 15 DK-8200 Aarhus N Tel. +45 7841 0003 www.cfk.rm.dk

Læs mere

MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3

MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3 MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3 58 Mørket havde for længst sænket sig over Paravalis. Inde i byens mange huse var lysene pustet ud og de fleste af beboerne hvilede i halmsenge. De mange kroer og

Læs mere

Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013

Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013 Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013 Frederiksberg Kommune har i alt 18 offentlige legepladser. Herudover er der 12 åbne legepladser på skoler og daginstitutioner, 5

Læs mere

Vi følger Lille Frø og Merete i gennem forestillingen, hvor små og store spørgsmål stilles til livet på jorden.

Vi følger Lille Frø og Merete i gennem forestillingen, hvor små og store spørgsmål stilles til livet på jorden. Glashus - mellemlanding på en skør kugle Undervisningsmateriale for børn fra 8-12 år Undervisningsmaterialet er tænkt som et afsæt for måder at analysere forestillingen. Gennem arbejdsspørgsmål peges der

Læs mere

Deltagerere: Lisbeth Møllerhøj, Erling Allerup, Arne Petersen, Karin Nielsen og Bent Blomquist.

Deltagerere: Lisbeth Møllerhøj, Erling Allerup, Arne Petersen, Karin Nielsen og Bent Blomquist. Falster Rundt 4. 6. juli 2014 Deltagerere: Lisbeth Møllerhøj, Erling Allerup, Arne Petersen, Karin Nielsen og Bent Blomquist. Efter halvandet års tilløb lykkedes det endelig at få arrangeret en 3-dages

Læs mere

Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens

Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens Horsens museum har nu gravet i Ole Worms Gade i Horsens i snart et år, og udgravningen fortsætter et stykke ind i det nye

Læs mere

Italien Rossella Masi, lærer Rapport om undervisningsbesøg Wien, Østrig 15.12. -19.12.2008

Italien Rossella Masi, lærer Rapport om undervisningsbesøg Wien, Østrig 15.12. -19.12.2008 Italien Rossella Masi, lærer Rapport om undervisningsbesøg Wien, Østrig 15.12. -19.12.2008 Før besøget Jeg begyndte mine forberedelser til turen med at deltage i fire fem-timers moduler i engelsk, en del

Læs mere

For som det hændte, så gav det allerede efter to timers fiskeri pote at følge anvisningerne. Vi startede

For som det hændte, så gav det allerede efter to timers fiskeri pote at følge anvisningerne. Vi startede 22.-25. marts 2012: Flotte havørreder fra Møn Det er ved at være en tradition, at vi tager på en forårstur for at fiske efter havørred i fremmed vand. I år var valget faldet på Møn, der i mange artikler

Læs mere

NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Opgave 1.1 Placer tallene 1-4 ved de fire verdenshjørner på illustrationen.

Læs mere

Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar

Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Fremtidens folkeskole Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Skal Danmark opretholde velfærden i fremtiden, så skal

Læs mere