TEAMGUIDE. Systemanalyse af Pædagogiske Udfordringer TEAMGUIDE SPU
|
|
- Flemming Brandt
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SPU TEAMGUIDE Systemanalyse af Pædagogiske Udfordringer 1
2 Indhold SPU-princippet SPU-modellens grundlag Systemteori Tre perspektiver Teamets opgaver Tovholderens ansvar Model til analyse af pædagogiske udfordringer Analyse af problemetik/udfordring Analysedel Strategi og handledel Vidensbaserede tiltag SPU - mødet Roller ved SPU - mødet Spørgeskemaer Litteratur Børne og Ungeforvaltningen Udviklingsafdelingen Hvidovre Kommune Udarbejdet af: Udviklingskonsulent Trille Rikke Garner Udviklingskonsulent Jørgen Steen Jensen Teamguiden er en revideret udgave af LP teamguiden udarbejdet af Freddy Sahl og Lisbeth Hermann fra PPR Hvidovre 2008, og er inspireret dels af Thomas Nordhals rapport om LP modellen (NOVA rapport 19/05), dels af hans bog Adfærdsproblemer hos børn og unge, samt af Lyngby-Taarbæk kommunes materiale LPTK. 2
3 Hvorfor SPU?! Lærerne i dag møder mange udfordringer i deres daglige arbejde. Det gælder både i forhold til elevernes læring, adfærd, trivsel og faglighed. Det er ikke længere nok at se på det enkelte barn. Man er også nødt til at se på den sammenhæng og de relationer, barnet indgår i. Vi har valgt at arbejde ud fra den systemiske tankegang for at kunne håndtere denne kompleksitet. Siden 2008 har vi arbejdet med SPU/LP i Hvidovre Kommune. SPU modellens struktur og systematik giver mulighed for at anaysere og reflektere indenfor en systemisk ramme. SPU-modellen er en skabelon, der anvendes ved analyser og ved beslutninger om tiltag i arbejdet med konkrete opgaver i SPU-teamet. Vi har i Hvidovre valgt at kalde LP-modellen SPU. SPU står for Systemanalyse af Pædagogiske Udfordringer Vi håber, at denne guide kan være en hjælp i dit daglige arbejde med SPU`en. Rigtig god fornøjelse Trille Rikke Garner og Jørgen Steen Jensen September
4 SPU princippet Det overordnede mål for SPU-arbejdet er, at der i skolerne etableres gode læringsmiljøer med gunstige betingelser for både faglig og social læring hos alle elever. Skolerne og det pædagogiske personale skal altså udvikle kompetencer for at forebygge og reducere læringsog adfærdsproblemer. SPU modellen repræsenterer et princip om, at god undervisning og godt pædagogisk arbejde forudsætter, at læreren og pædagogen er opmærksomme på at analysere en række faktorer i læringsmiljøet og er i stand til at omsætte disse analyser til praksis. I den systemteoretiske forståelse, der ligger bag SPU modellen, er der fokus på eget bidrag i forhold til den forandring man ønsker. Man ser børn i problemer og ikke børn med problemer. Der præsenteres en forståelse for, at egne nye handlinger skaber nye handlemuligheder for andre. God undervisning samt godt pædagogisk arbejde karakteriseres ved en helhedstilgang, hvor der er en opmærksomhed på og ambition om at finde ud af, hvad der virker. Man kan med held bruge elementer fra klasseledelse, relationsarbejde, undervisningsdifferentiering, cooperative learning, holddannelse, teamsamarbejde og andre evidensbaserede metoder. Anvendelsen af SPU-modellen skal også bidrage til udvikling af en fælles forandringsorienteret kultur i skolen. Denne kultur skal være kendetegnet ved et godt samarbejde mellem skolens professionelle samt fælles målsætninger og retningslinjer for den pædagogiske praksis. 4
5 SPU-modellens grundlag Når I som team skal til at arbejde efter principperne i SPU-modellen, får I et redskab til at anvende den viden, I som lærere allerede besidder. Viden om metoder, strategier, normkrav, værdier, holdninger og materialer, der er virksomme i arbejdet med at skabe forandringer for elever/grupper af elever i vanskeligheder. I en systematisk og struktureret form kan I i fællesskab diskutere, afprøve, evaluere og regulere jeres arbejde med de store udfordringer, der findes i enhver klasse. SPU-modellen Vidensbaserede Systemisk tankesæt Mødefrekevens og - struktur Struktur Teori Tiltag SPU-modellen bygger på tre elementer: SPU-mødernes struktur Systemteori Vidensbaserede tiltag 5
6 Systemteori I systemteorien drejer det sig om at forstå mennesker i lyset af deres handlinger, muligheder og begrænsninger i forhold til det system, som de er en del af. I klassen/skolen er alle med til at påvirke og lade sig påvirke af systemet det gælder både elever og lærere. Man må derfor medtænke alle aktører i sine vurderinger af problemstillinger i systemet. Systemteoretisk analyse består i at finde og se sammenhænge mellem de forskellige dele i en helhed et system. Systemer Et system forstås som enhver social sammenhæng klassen, gruppen, fritidsordningen Den enkelte forstås som sit eget system, som både påvirker og påvirkes af systemet. En konsekvens af den systemteoretiske måde at forstå adfærdsproblemer på er, at man ikke kan betragte eleven alene som den, der ejer problemet. Problemet må nødvendigvis ses i den sammenhæng, det optræder i, og sammenholdes med, hvilke relationer andre bærer med sig ind i systemet. Systemer påvirker og påvirkes af andre systemer skolen, fritidshjemmet, hjemmet Den systemteoretiske opfattelse omfatter tre perspektiver - kontekstperspektiv, aktørperspektiv og individperspektiv. Systemteoretisk analyse består i at finde og se sammenhænge mellem de forskellige dele i en helhed et system. Aktør Kontekst SYSTEM Individ 6
7 3 perspektiver 1 2 Kontekstperspektiv Konteksten den situation vi er i kan omfatte: Forskellige forhold ved undervisningsmiljøet undervisning og læring, lokalernes indretning. Indhold, struktur og deltagelse i undervisningen. Relationer mellem lærer og elev, elev/elev, lærer/lærer og lærer/forældre. Tydelige krav og forventninger til eleverne. Faglig og social lærerkompetence, tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen, elevernes opmærksomhed Jævnaldrenes interesser, værdier, kultur, status. Konteksten skal ses i sammenhæng med andre kontekster. Aktørperspektiv Alle børn, unge og voksne forsøger at styre deres liv og skabe mening i tilværelsen. Handlinger har altid en mening og en hensigt for den, der handler. Også selvom handlingen ikke synes at være rationel i forhold til den situation, hvori handlingen udføres. 3 Aktørperspektivet handler om: Virkelighedsopfattelse, subjektivitet og forskellige sociale tænkemåder. Mål, ønsker og værdier. (Hvad vil aktøren opnå eller undgå) Mestringsstrategier. Individperspektiv Forskellige individuelle forudsætninger for elevens handlinger, som han ikke selv er herre over. Forskellige fysiske, psykiske eller sociale forhold, som har indvirkning på elevernes funktionsmåde på kort eller langt sigt. 7
8 Struktur, 0pgaver og ansvar Teamets opgaver SPU-teamet mødes med 3-4 ugers mellemrum. Et eller flere af teamets medlemmer fremlægger en problemstilling, der udfordrer læreren, og som er vanskeligt at forstå og håndtere. Det kan være en adfærd eller en handlemåde omkring et barn eller en gruppe af børn. SPU-teamet analyserer denne efter en fastlagt struktur, der tjener som dagsorden for møderne. SPU-teamet har en fast tovholder mødeleder der er ansvarlig for, at dagsordenen overholdes, at der samles op på beslutninger fra foregående møde samt refererer fra møderne. SPU-teamet forpligter sig til at arbejde efter analysemodeller og respektere den funktion, som tovholderen er tillagt. SPU-teamet forpligter sig til at arbejde anerkendende. SPU-teamet medvirker til en ligelig opgavefordeling. Teamets opgave er at nuancere og analysere problemstillingen. Dette kan betyde, at flere forståelser præsenteres, og det ses som en styrke. Netop i forskelligheden kan nye muligheder findes. Teamet finder derefter frem til tiltag for at ændre praksis. Kommunikation: Teamet tilstræber, at alle i gruppen føler sig fagligt og menneskeligt ligeværdige. Støtter og udfordrer. Udviser respekt og ligeværd over for personlige udtryksformer. At tale er at handle socialt: Når vi udtrykker noget, så forventer vi andres svar. Sikrer en ligeværdig udveksling af tanker og overvejelser. Fastholder fagligheden i diskussion om hypoteser, antagelser, modeller og teorier. For at sikre sig størst mulig effekt af arbejdet, er det nødvendigt, at analysemodellens struktur overholdes. 8
9 Loyalitet overfor modellen: Teamet må sikre sig, at principperne i analysemodellen bliver fulgt. Sikre at udfordringer, tema eller problem bliver belyst ud fra de tre perspektiver: Kontekstperspektiv Aktørperspektiv Individperspektiv Anvende analysemodellen til analyse af faktorer, som påvirker og opretholder problemet. Tovholderens ansvar I hvert team er udpeget en tovholder blandt teamets medlemmer. Tovholderen har en speciel funktion som mødeleder og er ansvarlig for, at systematikken og strukturen i SPU-møderne overholdes. Det er tovholderens ansvar at følgende opgaver bliver løst af teamet: Struktur: Strukturerer arbejdet og disponerer tiden. Sikrer, at arbejdet munder ud i konkrete forslag til indsats. Opsummerer systemanalyse og diskussion. Kontrollerer, at der er en fælles forståelse af udfordringer og tiltagene. Referatet (den udfyldte analysemodel). Teamet løser opgaven i fællesskab. ( se rollefordeling s.18 ). Det er vigtigt, at tovholder disponerer mødet, så der både bliver plads til opfølgning på udfordringer fra tidligere møder og til at arbejde med nye problemstillinger. 9
10 Analysedel Model til analyse af Formulering af udfordringer, tema eller problem Beskriv, hvordan problematikken udfordrer dig i din undervisning. Giv ingen forklaringer. Hvad ser du? Hvad oplever du som udfordringer ved undervisningen og samværet med det valgte barn? Hvordan reagerer du? Hvordan er dine følelser? I hvilke sammenhænge er barnet i vanskeligheder? I hvilke sammenhænge går det godt? Målformulering Mål formuleres alene i forhold til den skitserede problematik. Hvad vil være realistiske mål for barnet? Hvordan vil I konstatere, at målene opnås? Hvad er succeskriterierne? Hvad er tidsperspektivet? Kortsigtede mål. Langsigtede mål. Prioriter målene. Udvælg de mål, I først skal arbejde med. Indsamling af informationer Spørgeskema Lærerens uddybende vurderinger af enkelt elev. Ved I nok, eller skal der indhentes yderligere viden? Hvad skal der undersøges eller iagttages? Hvordan skal informationer indhentes? Samtaler i lærerteam. Elev- og/eller forældresamtaler. Observation. Hvem gør det? Inden for hvilken tidsramme? Analyse og refleksion Vurder dine udfordringer med en elev eller en klasse med fokus på tre perspektiver: Kontekstuelt perspektiv læringsmiljøet og undervisningen. Aktørperspektivet elevens virkelighedsopfattelse og strategier til løsning af vanskeligheder og stillede opgaver. Individ elevens forudsætninger, vanskeligheder og hjemmeforhold. Hvad ved vi nu? Analysemodel Har vi brug for yderligere information? Analysedel Formulering af tema eller Målform Indsamling af Analyse og Strategi- og handlingspla Udvikling af stra Gennem af valgte s Evalu Revid 10
11 pædagogiske udfordringer Strategi- og handledel udfordringer, problem ulering informationer refleksion n tegier og tiltag førelse trategier ering ering Udvikling af strategier og tiltag Strategier og tiltag skal iværksættes for at fjerne eller reducere betydningen af de opretholdende faktorer. Det er afgørende at iværksætte flere tiltag samtidigt (3-4). De tiltag, der iværksættes, skal i størst mulig grad bygge på viden om det, der virker. Tydelig klasseledelse. Tydelige forventninger til eleverne. Undervisningsdifferentiering. God struktur på undervisningen. Gode relationer til børn og voksne. Tiltagene skal have faglig forankring. Der skal være stor sandsynlighed for, at de giver de ønskede resultater. Den, der har fremlagt problemet, vælger indsats. Hvem skal informeres og involveres? Gennemførelse af valgte strategier Loyal opfølgning på det, der er besluttet. Alle skal trække i samme retning. Systematisk gennemførelse af de valgte tiltag. Dokumentation af gennemførelse og effekten af denne. Evaluering Planlæg evalueringen: Hvem, hvornår og hvordan? Er tiltagene gennemført kontinuerligt? Hvad hindrede gennemførelsen? Er udfordringen/problemet blevet reduceret? I hvilken grad er målene opfyldt? Hvad er succeskriterierne? Har tiltagene vist sig hensigtsmæssige i forhold til påvirkningen af de opretholdende faktorer? Revidering Evalueringens konklusion er afgørende for, hvilke faser, der skal revideres. Er en ny analyse nødvendig? Er der faktorer, som hindrer gennemførelsen af tiltagene? Yderligere informationer. Uddybende spørgsmål. 11
12 Analyse af problematikker og I den systemteoretiske forståelse forsøger man at bibeholde den kompleksitet, som ligger i en problematik, og søger at undgå forenklinger og lineære forklaringer. Man er mindre optaget af at lede efter årsager til problemerne og mere optaget af at forstå, hvordan forskellige forhold opretholdende faktorer i systemerne påvirker det, vi opfatter som en udfordring. Og ikke mindst hvilke faktorer, der er med til at opretholde undtagelsen. En opretholdende faktor er en omstændighed eller et forhold, der udløser, påvirker og opretholder eller reducerer bestemte adfærds- eller læringsproblemer. Analysemodellen er en hjælp til at analysere en pædagogisk udfordring ved at se på de faktorer, der bidrager til at opretholde og påvirke problemstillingen/udfordringer og mulighederne. Team: Elev: Klasse: Tiltag Opretholdende faktor Opretholdende faktor Tiltag Tiltag Opretholdende faktor Udfordring Opretholdende faktor Tiltag Tiltag Opretholdende faktor Opretholdende faktor Tiltag Mål: Aftaler: Et eller flere af teamets medlemmer fremlægger en problemstilling, som virker udfordrende, og som vedkommende ikke umiddelbart kan finde en forklaring på eller handlestrategi overfor. Udfordringen eller problemet skal formuleres så tydeligt og konkret, at man senere kan vælge strategier til at arbejde med det. 12
13 udfordringer I fællesskab analyserer teamet sig frem til hvilke faktorer, der med sandsynlighed er med til at opretholde problemadfærden. Teamet skal se på Hvornår problemet er aktuelt, og især hvornår det ikke optræder. Hvad den forskel betyder. I hvilken kontekst problemet optræder. Hvilken rolle de forskellige aktører har i problemet. Relationerne mellem aktørerne. Hvad elevens hensigt med den udfordrende adfærd kan være. Hvad han/hun vil opnå eller undgå. Elevens individuelle forudsætninger. Sædvanligvis anskues problemer 0g løsninger på denne måde: Vi har et problem! Hvad gør vi ved det? Vi går direkte fra problemstilling til forsøg på at finde løsning Når vi oplever udfordringer i et systemisk perspektiv: Vi har et problem! Dialog - Refleksion - Analyse Hvad gør vi ved det? Her udvælges tiltag, som inddrager flere aktører på baggrund af analyse og refleksion Nedenstående model til analyse af pædagogiske udfordringer er en anderledes systematisk tilgang til forståelse af problemstillinger. Modellen, der skal forstås som SPU-mødets dagsorden, falder i to afdelinger: Analysedel & Strategi- og Handledel Det er vigtigt, at analysedelen behandles færdigt, inden teamet overvejer eller beslutter sig for strategier. Punktet analyse og refleksion kan føre til, at det opstillede mål må justeres, inden man går videre til modellens strategidel. Man kan tænke sig, at en opgave til næste SPU-møde vil være at indhente yderligere oplysninger til supplement for det, teamet allerede ved. Det behøver ikke afholde teamet fra at sætte indsats i værk når blot teamet er sig bevidst, at indsatserne kan udvides eller revideres 13
14 Analysedel - et eksempel Niklas søger accept blandt drengene Niklas afledes let Niklas tror, han er sjov Niklas klovner og forstyrrer i dansktimerne Undervisningen er ustruktureret De andre børn griner Niklas taler højt, når han læser eller løser opgaver Som det ses, er der opretholdende faktorer inden for alle tre perspektiver: Kontekstperspektivet Aktørperspektivet Individperspektivet Teamets opgave består nu i at vurdere, hvad analysen fortæller om den sammenhæng, hvor den udfordrende adfærd optræder, samt hvilke af de opretholdende faktorer, der vil være størst mulighed for at ændre, således at adfærden reduceres. 14
15 Strategi- og handleplan For hver opretholdende faktor forsøger teamet at finde strategier og tiltag, der skal iværksættes for at fjerne eller reducere betydningen af de opretholdende faktorer. Det er afgørende at iværksætte flere tiltag samtidigt, typisk 3-4. De tiltag, der iværksættes, skal i størst mulig grad bygge på viden om det, der virker. Klasseledelse Undervisningsdifferentiering Relationsarbejde Teamsamarbejde Holddannelse Tiltagene skal have faglig forankring. Der skal være stor sandsynlighed for, at de giver de ønskede resultater. De valgte tiltag indbefatter både sociale og relationelle aspekter og det faglige indhold. Organisering af stoffet. Struktur i undervisningen. Differentiering af indhold. Elevernes placering. Samarbejde: makker, grupper Vekslen mellem klasseundervisning, gruppearbejde, selvstændigt arbejde. Hvordan organisers overgangene fra en aktivitet til en anden? Hvordan sikres mindst mulig forstyrrelse for en let afledelig elev? Hvordan understøtter man bedst, at en elev skal bevare fokus? Samtale på klassemøde om problemfelt. Individuelle aftaler med elev. Hvilke handlinger skal den voksne udføre for at forbedre en relation? Sikre at målet for undervisningen er klart for eleven. Hvordan skaber vi motivation hos eleven? Hvilken hjælp fra de voksne fortæller eleven, der er brug for? Brug egne og andres erfaringer med strategier, der har haft god effekt i lignende situationer. 15
16 Vidensbaserede tiltag Specielt i Norge og Sverige er der i en del år foregået pædagogisk forskning med henblik på at afdække, hvad der har betydning for elevers udfordrende adfærd i skolen. Undersøgelserne peger ret entydigt på en række faktorer, der bidrager til at forklare problemadfærd i skolen. Ringe struktureret og engagerende undervisning. Kun lidt brug af opmuntring. Uheldig klasseledelse (for autoritær eller for eftergivende). Uklare forventninger til elevadfærd. Inkonsekvens i håndhævelse af regler. Negative og konfliktfyldte relationer mellem elev og lærer. Dårlige relationer mellem eleverne. Lav trivsel. Kun lidt mening i skolehverdagen for eleverne. Elevernes køn. Samtidig påvises det, hvilke faktorer der er med til at give gode faglige resultater i undervisningen. Gode resultater opnås af lærere, som fremstår som dygtige ledere med struktur på undervisningen. Gode faglige resultater opnås i skoler og hos lærere, som prioriterer læring frem for generel undervisningsaktivitet. Resultater har sammenhæng med tydelige krav og noget mindre elevansvar. Kollektivt orienterede skoler ser ud til at opnå de bedste resultater (stærkt samarbejde, fællesskabsorientering). Tydelige værdier, der omsættes i konkret adfærd blandt skolens personale. Derimod giver nye arbejdsmåder i sig selv ikke en klar bedring i resultaterne, blandt andet fordi de ikke altid mestres godt nok af lærerne. Der er heller ikke noget, der tyder på, at tiltag, som alene retter sig mod eleven med problemadfærd, har nogen effekt, hvis de ikke sideløbende følges op med indsats over for læringsmiljøet og de relationer, eleven indgår i. 16
17 SPU-mødet Organiser SPU-mødet, så der bliver afsat så meget tid som overhovedet muligt til at forholde sig til de opretholdende faktorer og refleksioner over disse. For at effektivisere mødet kan tovholderen have brug for, at et medlem af teamet er tidtager. Forslag til mødestruktur: 1. Evaluering (ca. 15 min.) af tiltag fra sidste møde: Skal noget justeres? Er der brug for ny analyse? (Hvis det er tilfældet, aftales det, om arbejdet skal foretages på det nuværende møde eller dato fastsættes senere). 2. Problemadfærd/udfordring (ca min.) Enten en udfordring aftalt på sidste møde eller en runde om aktuelle problemstillinger. 3. Opretholdende faktorer/evt. yderligere indhentning af informationer. (ca. 30 min.) 4. Tiltag. (ca. 15 min.) 5. Aftaler. (ca. 5 min.) 17
18 Roller ved SPU-mødet Det højner engagementet, når alle deltagere er aktive. Derfor kan det være en god idé med rollefordeling i teamet: Skemaansvarlig - forsøger at holde fast i, hvor i modellen man befinder sig Referent udfylder analysemodellen, mål og aftaler mv. Spørgsmålstilleren stiller spørgsmål, når andre ikke gør; sørger for at få processen til at køre Tidsholder sørger for, at tiden holdes indenfor de forskellige faser Sagsansvarlig fremlægger en problemstilling/udfordring, der ønskes analyse på Postbud den, der sørger for at kopiere referater og fordele blandt alle involverede Spørgeskemaer Der er udarbejdet to spørgeskemaer: 1. Hvad synes du om at gå i din klasse? (En klasseundersøgelse) Skemaet har til formål: at give teamet en fornemmelse af, hvordan elevernes aktuelle trivsel og forhold til skole og undervisning ser ud. 2. Lærernes uddybende vurderinger af hver enkelt elev Anvendes i forbindelse med elever, der tages op til drøftelse i SPU-teamet. >>> Vejledning til spørgeskemaerne findes sammen med disse. 18
19 Litteraturliste Andersen, Bent B (2009) Skoler i udvikling en undersøgelse af brugen af LP-modellen, UCN Hansen, Ole (2010) Skoleledelse og læringsmiljø, Dafolo Serien Det ved vi om, Dafolo Linder, Anne (2010) Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde, Dafolo Manger, Terje (2010) Det ved vi om Motivation og mestring, Dafolo Nordahl, Thomas (2008) Adfærdsproblemer hos børn og unge teoretiske og praktiske tilgange, Dansk Psykologisk Forlag Nordahl, Thomas (2009) Eleven som aktør fokus på elevens læring og handlinger i skolen, Hans Reitzel Supplerende litteratur Alenkær, Rasmus (2011) AKT ink. inkluderende AKT-arbejde i folkeskolen, Dafolo Egelund, Niels (red.) (2010) Undervisningsdifferentiering, Dafolo Greene, Ross (2009) Fortabt i skolen Børn gør det rigtige, hvis de kan. Forlaget Pressto Kagan, Spencer m.fl. (2006) Cooperative Learning, Malling Beck Kinge, Emilie (2010) Anerkendende samtaler med børn, Dafolo Møller, Lis (2008) Anerkendelse i praksis om udviklingsstøttende relationer, Akademisk Forlag Solbritt Lindahl (2009) Miljøløftet i skolen Wennberg, Bodil og Norberg, Sofie (2011) Anerkendende klasserumsledelse, Dafolo Link
20 SPU Børne- og Ungeforvaltningen Udviklingsenheden SPU-guide Oktober 2011 Layout: UK Tryk: KLS Grafisk Hus 1. udgave,
Systemisk Analyse af Læringsmiljøer
Lyngby-Taarbæk Kommune SAL Systemisk Analyse af Læringsmiljøer Udgivelse: Børne- og Fritidsforvaltningen Lyngby-Taarbæk Kommune Udarbejdet af: Anne Leopold Tine Rosenberg Larsen Layout: Pædagogisk Center/sw
Læs mereOrganisering af LP-modellen
Hvad er LP-modellen? LP-modellen er udviklet af professor Thomas Nordahl 3-årigt forskningsbaseret projekt En model til pædagogisk analyse og handleplaner udviklet på baggrund af forskningsbaseret viden
Læs mereGreve Kommune. LP-modellen. - Læringsmiljø og Pædagogisk analyse. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen
Greve Kommune LP-modellen - Læringsmiljø og Pædagogisk analyse En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor LP-modellen?...3 LP-modellens oprindelse og perspektiv...4 LP-modellen
Læs mereLæringsmiljø og Pædagogisk analyse. Et pædagogisk udviklingsarbejde i skolerne
Læringsmiljø og Pædagogisk analyse Et pædagogisk udviklingsarbejde i skolerne Forord Folkeskolerne i Vordingborg Kommune er med i et landsdækkende forskningsog udviklingsarbejde om implementering af LP-modellen.
Læs mereSkovbakkeskolen, Odder
Dagens program: Skovbakkeskolen, Odder 17.00 Velkomst 17.10-18.00:Oplæg om v/ Bente Sloth 18.00-18.15: Pause med frugt 18.15-18.30: Introduktion til arbejde i mindre grupper 18.30-19.45: Gruppearbejde
Læs mereLP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune 25.08.2011
LP-Konference LP-modellen og det kommunale dagtilbud Holbæk Kommune 25.08.2011 Deltagelse i pilotprojektet 2010-2011 14 danske kommuner 120 dagtilbud 12.000 børn 1500 personaleenheder Hvad er LP-modellen?
Læs mereSYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI
SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem
Læs mereLP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER
Motivation og mestring Dette e-læringsforløb indeholder en gennemgang af, hvad det er, der opretholder og reducerer motivationen hos enkeltelever og klasser. Deltagerne gøres opmærksom på aktuelle teorier,
Læs mereCitat fra folderen 'Børn skal favnes i fællesskab Om inklusion i Furesø Kommune':
Indhold Inkluderende læringsmiljøer i Furesø Kommune... 2 Hvad er PAF modellen?... 3 Hvorfor arbejde med PAF modellen?... 4 PAF mødet... 5 Tre forskellige perspektiver - tre forskellige vinkler... 6 PAF
Læs mereModul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen
Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mereHandleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte
Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige er eller støtte NOTAT 19. september 2013 I forbindelse med arbejdet med inklusion i Frederikssund kommunes skoler, er det besluttet at der på alle kommunens
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereLP - modellen. Læringsmiljø og pædagogisk analyse. Skolebogmessen Ole Hansen. læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen
LP - modellen Læringsmiljø og pædagogisk analyse Skolebogmessen 2010 Ole Hansen 1 Hvad kendetegner den gode lærer? Relationskompetence Ledelseskompetence Faglig kompetence Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning,
Læs merePreventing Dropout slutkonference 20. november 2014
LP-modellen på CPH WEST Preventing Dropout slutkonference 20. november 2014 Hvad er LP? Læringsmiljø og Pædagogisk analyse Refleksions- og analysemodel - ikke en metode LP-modellens baggrund Udviklet i
Læs merelæringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen
En udfordring for skolen. Undersøgelser viser, at hver tredje lærers formål med timen er at overleve. Relationer i skolen Lærere der formår at indgå i relationer med elever på en ligeværdig, venlig og
Læs merePraktikstedsbeskrivelse
Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedet Institutionens navn: Adresse: Tlf.nr.: Email: Hjemmesideadresse: Åbningstider: Institutionsleder: Aldersgruppe: Antal børn/unge/voksne: Antal stuer/afdelinger: Institutionens
Læs mereNedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan
Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan Introduktion I nedslag 1 har I arbejdet med målpilen, som et værktøj til læringsmålstyret undervisning. Målpilen er bygget
Læs mereBeskrivelse af AKT-tilbuddet
Jammerbugt Kommunes AKT-tilbud på Fjerritslev Skole og Aabybro Skole Beskrivelse af AKT-tilbuddet Formål... 2 Grundlagsforståelsen... 2 Konsekvenser for praksis... 4 Visitation... 5 Visitationsgrundlaget...
Læs mereDEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK
DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,
Læs mereLautrupgårdskolens handleplan for inklusion.
Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. 1. Lautrupgårdskolen udarbejder handleplan for inklusion. Mål: Inklusionsstrategien skal implementeres som en naturlig del af hverdagen. Succeskriteriet: At
Læs mereLP-modellen Den konkrete anvendelse af modellen
LP-modellen Den konkrete anvendelse af modellen For at kunne arbejde efter principperne i LP-modellen og derved få en pædagogisk platform er det vigtigt, at alle benytter samme begreber i forhold til arbejdet
Læs merePALS Positiv Adfærd i Læring og Samspil
PALS Positiv Adfærd i Læring og Samspil Ejsing Skole og børnehus - hvordan vi gør hos os i Skoleafdelingen - Hvad er PALS? PALS er et skoleomfattende program, hvor der sker en systematisk indførelse af
Læs mereLæringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com
Læringsmål Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Reform 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold
Læs mereGreve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen
Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen
Læs mereDynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner
Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner INDLEDNING I forbindelse med Kvalitetsrapporten 2014 er SMTTE-modellen 1 blevet valgt som værktøj til
Læs mere- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte
Trivselsplan - og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte I Vestsalling skole og dagtilbud arbejder vi målrettet for at skabe tydelige rammer for samværet og har formuleret dette som forventninger
Læs mereIdræt i folkeskolen et spring fremad
Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og
Læs mereDAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro
Læs mereForældrekompetenceundersøgelser i CAFA
Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres i CAFA. Indledningsvis kommer der lidt overvejelser om betegnelsen for undersøgelsestypen,
Læs mereUDDANNELSESPLAN. 1. Skolen som uddannelsessted
UDDANNELSESPLAN 1. Skolen som uddannelsessted Kontaktoplysninger Nordregårdsskolen Tejn Allé 3 2770 Kastrup Tlf.: 32514033 Sygetelefon.: 30760362 Mail: ng.uk@taarnby.dk Skoleleder: Niels Bahn Rasmussen
Læs mereTeamets guide til L-SAM LEJRE SAMARBEJDSMODEL DAGTILBUD
Teamets guide til L-SAM LEJRE SAMARBEJDSMODEL DAGTILBUD Indhold Forord... 3 De 3 ben i arbejdet med L-SAM...4 Ben 1: Teori- og vidensgrundlag...6 De 4 perspektiver...6 Aktørperspektivet... 8 Relations-
Læs mereVi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring
Læs merePraktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG
Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG Social og Sundhedsskolen Esbjerg Gjesinglundallé 8, 6715 Esbjerg N www.sosuesbjerg.dk University College Syddanmark
Læs mereFælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0
Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0 Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2019 Indhold Hvorfor denne publikation? INDLEDNING Hvorfor denne publikation?... 2 Indledning...
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereSkal elever tilpasses skolen eller omvendt?
Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for
Læs mereVelkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket
Velkommen Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket Dagens program Opgaven til i dag Karl Tomms spørgehjul Reflekterende team Domæneteori Respons fra ledelsen Grafisk facilitering Evaluering
Læs mereLæsning og tolkning af resultater af kortlægningsundersøgelsen 2010 for T2 skoler
Læsning og tolkning af resultater af kortlægningsundersøgelsen 2010 for T2 skoler Læsning og tolkning af resultater af kortlægningsundersøgelsen i LP-modellen 2010 for T2 skoler Af: Thomas Nordahl og Anne-Karin
Læs mereUndervisningsdifferentiering og læringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com
Undervisningsdifferentiering og læringsmål Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Undervisningsdifferentiering - et princip Fælles undervisning med grundlæggende fælles læringsmål En obligatorisk bestræbelse:
Læs mereMetoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning
Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,
Læs mereUddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen
Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen Kontaktoplysninger Pilegårdsskolen Ole Klokkersvej 17 2770 Kastrup Tlf: 32507525 Skoleleder
Læs mereInklusion i Hadsten Børnehave
Inklusion i Hadsten Børnehave Et fælles ansvar Lindevej 4, 8370 Hadsten. 1. Indledning: Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion er det nye perspektiv, som alle i dagtilbud i Danmark skal arbejde med. Selve
Læs mereSkovsgård Tranum Skole
Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...
Læs mereKvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring
Skolens navn: Kjellerup Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning Kjellerup Skole - På vej... Kvalitetsrapport Vedtagne principper: Pædagogiske principper På Kjellerup
Læs mereMotivation og mestring
Det ved vi om Motivation og mestring Af Terje Manger Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Anna Garde 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl..............................................
Læs mereUddannelsesplan for niveau 1og 2 Skoleåret 2015 2016
Uddannelsesplan for niveau 1og 2 Skoleåret 2015 2016 Tranbjergskolen Afdelingen for 0. 5. Klasse Kirketorvet 22 8310 Tranbjerg Afdelingen for 6. 10. Klasse Grønløkke Allé 9 8310 Tranbjerg www.tranbjergskolen.dk
Læs mereAktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk
VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den
Læs mereUddannelsesplan for studerende i praktik. Skovgade Børnehave - Flensborg
Uddannelsesplan for studerende i praktik Skovgade Børnehave - Flensborg Velkommen til Skovgade Børnehave - en af de 54 danske børnehaver i Sydslesvig der drives af Dansk Skoleforening for Sydslesvig. Alle
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering Februar 2014
Undervisningsmiljøvurdering Februar 214 Vi har ved tidligere undersøgelser valgt at tage udgangspunkt i nogle af spørgsmålene som DCUM stiller i deres spørgeskemaer, men denne gang ønskede vi at uddybe
Læs mereInklusionsstrategi for Bolderslev Skole
Inklusionsstrategi for Bolderslev Skole Forord I Aabenraa Kommune har vi gennem de sidste par år arbejdet på at udvikle Den inkluderende skole, hvor der er plads til menneskers forskellighed. Der er lavet
Læs mereEn bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole
En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv for Møldrup skole 2012 2016 Første udgave juni 2012 Forord På Møldrup skole har vi formuleret en vision om, hvordan vi ser skolen, når vi tegner et billede af fremtiden
Læs mereSynlig Læring i Gentofte Kommune
Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,
Læs mereLæringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen
Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen Formålet med LP-modellen er at skabe et læringsmiljø, der giver gode betingelser for social og faglig læring hos alle elever. 1 LP-modellen er ingen hekse-kur
Læs mereIndholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...
Læs mereTAVLEMØDER. n INTRODUKTION
TAVLEMØDER Tavlemøder er en særlig mødestruktur, der tilgodeser, at alle voksne omkring en elev bliver hørt i tilfælde af mistrivsel. Mødeformen sikrer, at alle har fælles fokus på indsatserne omkring
Læs mereVirring Skole læring, fællesskab og glæde
Virring Skole læring, fællesskab og glæde Uddannelsesplan for skoleåret 2014-2015 Indholdsfortegnelse: Velkommen - s. 2 Grundoplysninger - s. 3 Skolens kultur og særkende - s.3 Praktik, organisering og
Læs mereKvalitet i inklusion Beskrivelse og evaluering af et inklusionsprojekt. Joan Thomsen, pædagogisk vejleder Lone Udengaard, udviklingskonsulent
Kvalitet i inklusion Beskrivelse og evaluering af et inklusionsprojekt. Joan Thomsen, pædagogisk vejleder Lone Udengaard, udviklingskonsulent Kvalitet i inklusion Det kommunale inklusionsprojekt Krabbeshus
Læs mereIndhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3
Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for
Læs mereDe pædagogiske pejlemærker
De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune De pædagogiske pejlemærker På de næste sider præsenteres 10 pejlemærker for det pædagogiske arbejde i skoler og daginstitutioner i Sorø Kommune. Med pejlemærkerne
Læs mereRelationer og fællesskab. Jens Andersen University College Nordjylland jna@ucn.dk Tlf. 21760988
Hamar d. 30 oktober-2008 Relationer og fællesskab Jens Andersen University College Nordjylland jna@ucn.dk Tlf. 21760988 Finn Skaarderud: Det undrer mig meget hvordan forestillingen om det selvstændige
Læs mereProfessionelle læringsfællesskaber
Thomas R. S. Albrechtsen Professionelle læringsfællesskaber teamsamarbejde og undervisningsudvikling Thomas R. S. Albrechtsen Professionelle læringsfællesskaber teamsamarbejde og undervisningsudvikling
Læs mereEvaluering i Helsingør Privatskole
Evaluering i Helsingør Privatskole Helsingør privatskole har til mål, at understøtte samt udvikle elevernes sociale og faglige kompetencer. For at kunne realisere det mål er udvikling et vigtigt aspekt,
Læs mereÅrsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven
Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.
Læs mereLP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV
LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en
Læs mereSØBÆK SKOLE ELEVPLAN 1 SKOLEÅRET 2010 2011 NOVEMBER 2010
Skabelon redigeret. 06.09.10 EF SØBÆK SKOLE ELEVPLAN 1 SKOLEÅRET 2010 2011 NOVEMBER 2010 Dato: Denne elevplan er udarbejdet af: Klasseteam: Afdeling: Elevplanen er udsendt pr dato: Denne elevplan er udarbejdet
Læs mereUddannelsesplan Ferslev Skole
Uddannelsesplan Ferslev Skole Grundoplysninger: Navn: Ferslev Skole Adresse: Rævedalsvej 5, 9230 Svenstrup J Telefon: 96376220 Mail: ferslevskole@aalborg.dk Webadresse: www.ferslevskole.dk Kultur og særkende:
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereSkoleledelse og læringsmiljø
Skoleledelse og læringsmiljø Redaktør: Ole Hansen Bidragsydere: Ole Hansen, Lars Qvortrup, Per B. Christensen, Thomas Nordahl, Morten Ejrnæs, Pia Guttorm Andersen, Tanja Miller, Jens Andersen og Niels
Læs mereFUGA FOREBYGGELSE AF ULYKKER GENNEM ARBEJDSMILJØLEDELSE
Underviservejledning Idegrundlag Ideen med projektet er, at mellemstore virksomheder med 50-250 ansatte bliver i stand til at indføre arbejdsmiljøledelse med afsæt i ulykkesforebyggelse med en relativt
Læs mereNærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012
Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012 1 Nærum Skoles indsatsområder 2011-2012 er den mere præcise udmøntning af skolens 4-årige udviklingsplan. Indhold og opbygning af skolens 1-årige indsatsområder:
Læs mereLedelse af læringsmiljøer
Ledelse af læringsmiljøer Rikke Lawsen, Ledelse & Organisation/ KLEO RILA@ucc.dk 4189 Rasmus Anker Bendtsen, Program for Inklusion og Integration RAB@ucc.dk 41898173 1 Mål Når vi slutter har vi: Identificeret
Læs mereAnsøgning om midler til inklusionsudvikling på Skolen på Duevej 2014-2015
Ansøgning om midler til inklusionsudvikling på Skolen på Duevej 2014-2015 Projekttitel Socialt inkluderende praksisanalyse som metode til kollegial samtaleform om inklusion i klassen. Skole Skolen på Duevej
Læs mereC. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik
C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik Kompetenceområde: Udviklings- og læringsrum 2. praktik. Pædagoger med denne specialisering har særlige kompetencer til
Læs mereUndervisningsdifferentiering fra begreb til praksis
Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Uddannelsesforbundets fyraftensmøde Københavns Tekniske Skole 8. Oktober 2015 Adjunkt, ph.d., Arnt Louw (avl@learning.aau.dk) Center for Ungdomsforskning
Læs mereEvidensbaserede kendetegn for et undervisningsmiljø med gode betingelser for personlig, social og faglig læring for alle elever
Evidensbaserede kendetegn for et undervisningsmiljø med gode betingelser for personlig, social og faglig læring for alle elever Niels Egelund Temadag om Læringsmiljø og Pædagogisk analyse 6. december 2007
Læs mereMål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune
1 Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune Indledning Med disse mål og principper for den gode overgang fra børnehave til skole ønsker vi at skabe et værdisæt bestående af Fællesskaber,
Læs mere"Billeder af situationen i den danske grundskole", Thomas Nordahl og Niels Egelund "Billeder af en udviklingsorienteretfolkeskole", Bent B.
Uddannelsesudvalget 2008-09 UDU alm. del Bilag 399 Offentligt læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen.dk PROFESSIONSHØJSKOLEN University College Nordjylland Til Medlemmet og suppleanter af FOLKETINGETS
Læs mereAnsøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling.
ANSØGNING Ansøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling. Se vejledning til ansøgningsskema nedenfor.
Læs mereCooperative Learning Open by Night. Center for Undervisningsmidler
Cooperative Learning Open by Night Center for Undervisningsmidler Den næste halve time En overordnet introduktion til Cooperative Learning et overblik Redskaber til at komme i gang med at arbejde med CL
Læs mereSMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted
Afdeling: Sirius Udfyldt af gruppe: Fisk Dato: 31.12.2015 SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper.
Læs mereInklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag 2015-2018
Inklusionsstrategi og Arbejdsgrundlag på 2015-2018 Indhold 1. Forord... 3 2. Vision og værdier for Højvangskolen... 4 3. Formål med inklusionsindsatsen... 5 4. Inklusionsstrategi for Højvangskolen... 5
Læs mereForslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i
Læs merePædagogisk faglighed. Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud
Pædagogisk faglighed Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud Hovedopgaven for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud er, at fremme trivsel, sundhed, udvikling
Læs mereViborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing. Viborg kommune 2015
Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2015 1 TRIVSELSSKEMA FORMÅL Formålet med trivselsskemaet er
Læs mereTitel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune
Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn
Læs mereVirksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013
Virksomhedsgrundlag Heldagshuset Oktober 2013 1 Målgruppe Målgruppen er normaltbegavede elever, der er præget af adfærdsmæssige, følelsesmæssige eller sociale problematikker; AKT-problematikker. Der er
Læs mereForord. Læsevejledning
Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og
Læs mereTeamets guide til L-SAM LEJRE SAMARBEJDSMODEL
Teamets guide til LEJRE SAMARBEJDSMODEL Indhold Forord Kære læser Forord... 3 De 3 ben i arbejdet med...4 Ben 1: Teori og viden...6 De 4 perspektiver...6 Aktørperspektivet... 8 Relations- og fællesskabsperspektivet...
Læs mereIndkaldt. Afbud. Mødeleder Lene Magnussen Referent Henning 23/9, 22/10, 3/12, 12/1, 28/1, 10/2, 18/3, 23/4, 18/5, 17/6 Fremmødt. Møderække.
Indkaldt Møderække Skolebestyrelsesmøde Referat Onsdag den 18.3.2015 kl. 18.30 21.30 Lene Magnussen, Christian Lundegaard Nielsen, Kirsten Munch Andersen, Henrik Bak Jeppesen, Annette Legradi, Lasse Bak,
Læs mereSamarbejdsbaseret Problemløsning en metode til inklusion af udfordrede børn i skolen
Inge Brink Nielsen, konsulent og underviser i kommunikation og konfliktløsning, advanced trainee i Problemløsning, certificeret træner i Ikke voldelig Kommunikation, gymnasielærer på deltid, herunder mentor
Læs merePraktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG
Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG Social og Sundhedsskolen Esbjerg Gjesinglundallé 8, 6715 Esbjerg N Gældende fra Januar 2016 1 Indledning Uddannelsen
Læs mereStrategiplan for undervisning af dygtige elever
Strategiplan for undervisning af dygtige elever Udviklingsprojekt over tre år 2007-2010 Formål: At udvikle retningslinjer for identifikation af elever med særlige forudsætninger At få større viden om og
Læs merePædagogiske læreplaner isfo
Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne
Læs mereHandleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.
Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status
Læs mereTeamsamarbejde om målstyret læring
Teamsamarbejde om målstyret læring Dagens program Introduktion Dagens mål Sociale mål Gennemgang Øvelse Teamsamarbejde Gennemgang Værdispil Planlægningsredskab til årsplanlægning Introduktion Arbejde med
Læs mereNår motivationen hos eleven er borte
Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler
Læs mereArbejdet med LP-modellen på Xclass
Arbejdet med LP-modellen på Xclass Anbefalede skolekulturelle forudsætninger for at kunne arbejde med LP-modellen Forudsætninger-lærernes kompetencer Organiseringen i LP-teams Tovholdernes opgaver og etiske
Læs mere