Systemisk Analyse af Læringsmiljøer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Systemisk Analyse af Læringsmiljøer"

Transkript

1 Lyngby-Taarbæk Kommune SAL Systemisk Analyse af Læringsmiljøer

2 Udgivelse: Børne- og Fritidsforvaltningen Lyngby-Taarbæk Kommune Udarbejdet af: Anne Leopold Tine Rosenberg Larsen Layout: Pædagogisk Center/sw 1. august udgave

3 Teamguide Denne guide er udarbejdet på baggrund af en politisk beslutning om, at det samlede skolevæsen i Lyngby-Taarbæk Kommune arbejder med fokus på at, videreudvikle et inkluderende læringsmiljø. Der er i de senere år foretaget en del forskning af læringsmiljøer. Her under hvilke kompetencer og fokus i undervisningen der fremmer læring og trivsel hos eleverne, samt hvilke faktorer i den pædagogiske praksis som imødekommer den enkelte elevs behov og klassens samspil. Denne guide er udarbejdet efter inspiration af professor Thomas Nordahls rapport fra forsøgsarbejdet med LP-modellen i Norge (NOVA rapport 19/5), og Nordahls bog "Adfærdsproblemer hos børn og unge: teoretiske og praktiske tilgange". Derudover har den systematik, inddragelse af systemisk perspektiver og fokus på forskningsbaseret viden om læringsmiljøer som Thomas Nordahls LP-model bygger på, inspireret til at udvikle en rutine i LTK s arbejde med lærings- og udviklingsmiljøer, som fremmer fokus på egen pædagogisk praksis og et inkluderende miljø på skolen. Bagerst i denne guide findes en litteraturliste med henvisning til litteratur som beskriver arbejdet med SAL og inddragelse af flere perspektiver i forståelsen af pædagogiske udfordringer. Guiden indeholder: Kort beskrivelse af SAL, Systemisk Analyse af Læringsmiljøer Systemteori er grundlaget for SAL arbejdet SAL-teamets arbejde Guide til analyse af læringsmiljøet Analyse af udfordring Kundskabsbaserede tiltag Skolens vilkår er komplekse. Det individorienterede perspektiv kan ikke alene håndtere denne kompleksitet. Derfor introduceres den systemiske tilgang som grundlag for at håndtere kompleksitet i skolen. For at skabe mulighed for en fælles implementering af den systemiske tilgang benyttes SAL-modellens struktur og systematik. Analyseguiden til arbejdet med pædagogiske udfordringer er en skabelon, der anvendes ved analyser og beslutning om interventioner i arbejdet med den enkelte konkrete opgave. Ambitionen er, at denne guide kan være en hjælp i jeres daglige arbejde. 3

4 Interventioner Kundskabs baseret Struktur Møde frekvens SAL MODEL Systemisk forståelse Teori En kort beskrivelse af SAL-modellen SAL betyder Systemisk Analyse af Læringsmiljøer. Principperne i SAL-modellen er redskaber til at anvende den viden, I som professionelle lærere og pædagoger allerede bruger i hverdagen. Her tænkes på viden om metoder, strategier, normkrav, værdier, holdninger og materialer, der er virksomme i arbejdet med at skabe forandringer for elever/grupper af elever i vanskeligheder. SAL bidrager med en struktureret form, der befordrer en konstruktiv ramme for jeres arbejde med at drøfte, afprøve, evaluere og ændre i forhold til de pædagogiske udfordringer, der kan opstå i enhver klasse. Lærer/pædagog teamet fælles kompetencer bidrager til analysen af de pædagogiske udfordringer. Interventioner Kundskabs baseret Struktur Møde frekvens SAL MODEL Systemisk forståelse Teori SAL-modellen bygger på tre elementer: Systemisk forståelse SAL-mødernes struktur Kundskabsbaserede tiltag 4

5 Systemteori er SAL-arbejdets teorigrundlag I systemteorien er der fokus på at forstå mennesker i lyset af deres handlinger, muligheder og begrænsninger i forhold til det system, som de er en del af. I klassen/skolen er alle med til at påvirke og påvirkes af systemet det gælder både elever og lærere. Man må derfor medtænke alle aktører i sine vurderinger af problemstillinger i systemet. Systemteoretisk analyse består i at finde og se sammenhænge mellem de forskellige dele i en helhed et system. Systemer Et system forstås som enhver social sammenhæng klassen, gruppen, SFO og andre betydningsfulde netværk. En konsekvens af den systemteoretiske måde at forstå adfærdsproblemer på, er at man ikke alene kan betragte eleven, som den der ejer problemet. Problemet må nødvendigvis ses i den sammenhæng, det optræder i og sammenholdes med, hvilke relationer andre bærer med sig ind i systemet. Systemer påvirker og påvirkes af andre systemer fx skolen, SFO, familien og fritidsnetværk. Tre perspektiver i systemteori I det systemiske perspektiv har man fokus på at se sammenhænge mellem de forskellige dele i en helhed et system. Kontekstperspektivet Aktørperspektivet Individperspektivet 5

6 Kontekstperspektiv Hvilke faktorer kan have indflydelse på adfærden, udfordringen eller mønstret? Konteksten den situation og sammenhæng vi er i kan omfatte: Forskellige forhold ved undervisningsmiljøet undervisning og læring, lokalernes indretning. Indhold, struktur og deltagelse i undervisningen. Relationer mellem lærer og elev, elev/elev, lærer/lærer og lærer/forældre. Tydelige krav og forventninger til eleverne. Faglig og social lærerkompetence, tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen, elevernes opmærksomhed mv. Jævnaldrenes interesser, værdier, kultur og status. Konteksten skal ses i sammenhæng med andre kontekster. Aktørperspektivet Hvordan forstår aktøren sin egen handling? Hvilken hensigt kunne aktøren have med sin adfærd? Handlinger har altid en mening og hensigt for den, der handler. Også selvom handlingen ikke synes at være rationel eller give mening i forhold til den situation, hvori handlingen udføres. Aktørperspektivet handler om: Virkelighedsopfattelse som er subjektiv og har stor betydning for, hvad vi mener og hvordan vi handler. Mål, ønsker, værdier og sociale tænkemåder, påvirker det vi vil opnå eller undgå. Mestringsstrategier. I hvilke situationer handler aktøren positivt? Individperspektivet Hvilke individuelle forudsætninger har betydning for eleven i skolehverdagen? Elevens individuelle muligheder og særlige vilkår: Forskellige individuelle forudsætninger for elevens handlinger, som eleven ikke selv er herre over. Forskellige fysiske, psykiske eller sociale forhold, som har indvirkning på elevens handlinger og reaktionsmønstre på kort eller lang sigt. 6

7 SAL teamets arbejde Teamets opgaver SAL-teamet mødes fast med 3 4 ugers mellemrum. Et eller flere af teamets medlemmer forelægger en problemstilling, der udfordrer eller som er vanskelig at forstå og håndtere. Det kan være en adfærd eller en handlemåde omkring et barn eller en gruppe af børn. SAL-teamet analyserer udfordringen efter en fastlagt struktur, der tjener som dagsorden for møderne. SAL-teamet har en fast tovholder mødeleder der er ansvarlig for at dagsordenen overholdes, at der samles op på beslutninger fra foregående møde samt referater fra møderne. SAL-teamet forpligter sig til at arbejde efter analyseguiden og respektere den funktion, som tovholderen er tillagt. SAL-teamet forpligter sig til at arbejde i et anerkendende ændringsperspektiv. Teamet s opgave er at nuancere og analysere problemstillingen. Dette kan betyde at flere forståelser præsenteres og det ses som en styrke. Netop i forskelligheden kan nye muligheder findes. Teamet finder derefter frem til tiltag for ændret praksis. Kommunikation Teamets arbejde med analyse af problematikker og udfordringer, er baseret på de kompetencer der er til stede i teamet og den kommunikation der finder sted. Derfor er fokus på muligheder for at kommunikere afklarende, reflekterende og beslutningsorienteret vigtig for teamets arbejde med analysen af de problematikker der tages op i teamet. Kommunikationen bliver mest konstruktiv når der er bevidsthed om valget mellem de tre perspektiver: Kontekstperspektivet Aktørperspektivet Individperspektivet Teamet har også brug for bevidst at kommunikere indenfor tre forskellige domæner: Æstetikkens domæne Refleksionens domæne - Produktionens domæne. Æstetikkens domæne bidrager med den overordnede kontekst. Herunder hører kultur, personlige værdier og følelser. Refleksionens domæne bidrager med refleksioner i mange mulige perspektiver, alternative forståelser undersøges og der er ligeværdighed for alle refleksioner. Produktionens domæne bidrager med facts, afklaring, opsummering, beslutninger og aftaler. Netop i analysens første del, Konkretisering af udfordringen, er det i jeg-perspektivet udfordringen beskrives. Dette perspektiv understøtter, at det er i relationen til udfordringen at forandringsmulighederne ligger. Jeg-perspektivet sikrer i høj grad, at beskrivelsen er sådan som det opleves og forstås af den voksne. Dette har betydning for at de tiltag som det besluttes at arbejde videre frem med, er så relevante og realistiske som muligt for den enkelte lærer eller pædagog. 7

8 Anerkendende Kommunikation: Anerkendende kommunikation er fremmende for trivsel og engagement, og er kendetegnet ved at sikre en ligeværdig udveksling af tanker og overvejelser, som skaber grundlag for fælles refleksion. fastholde faglige perspektiver i diskussion om hypoteser, antagelser, modeller og teorier. teamet tilstræber at alle i gruppen føler sig fagligt og menneskeligt ligeværdige. stille spørgsmål til forskellige Virkeligheder, engagement. udviser respekt og ligeværd over for personlige udtryksformer. (At tale er at handle socialt: Når vi udtrykker noget, så forventer vi andres svar). skelne mellem bidrag til refleksion og rådgivning. Sidstnævnte kan kun gives på opfordring. Loyalitet For at sikre sig størst mulig effekt af teamets arbejde med analysen, er det nødvendigt at analyseguidens struktur overholdes. Loyalitet over for strukturen indebærer at teamet.. sikrer at principperne i analyseguiden bliver fulgt. sikrer at udfordringer, temaer eller problemer bliver belyst ud fra de tre perspektiver: Kontekstperspektivet Aktørperspektivet Individperspektivet. anvender refleksionsskema til analyse af faktorer, som påvirker og opretholder problemet. Refleksionsskemaet (se side 12) indgår også som del af referatet. Tovholders opgaver I hvert team er der udpeget en tovholder blandt teamets medlemmer. Tovholderen har en speciel funktion som mødeleder og er ansvarlig for at systematikken og strukturen i SAL-møderne overholdes. Tovholderen har fokus på at understøtte teamets opmærksomhed på fælles kommunikation. Tovholderen skal have lyst til at påtage sig opgaven og det kræves ikke, at tovholderen er i besiddelse af større faglige kvalifikationer end de øvrige teammedlemmer. 8

9 Struktur: Under SAL-møderne har tovholder følgende opgaver: Strukturere arbejdet og disponere tiden. Bidrage med rammen omkring teamets refleksioner. Sikre, at arbejdet munder ud i konkrete forslag til indsats. Løbende opsummere refleksioner i analysen og besluttede tiltag. Sikre, at der er en fælles forståelse af udfordringen og tiltagene. Det er vigtigt, at tovholder disponerer mødet, så der både bliver plads til opfølgning på udfordringer fra tidligere møder og til at arbejde med nye problemstillinger. Teamet, tovholderen, SAL-koordinator og skoleledelsen har til opgave, sammen at understøtte udviklingen af arbejdet med principperne i SAL. Erfaringer og revidering Evaluering og eventuel justering af de strategier og interventioner, som teamet har besluttet at iværksætte, er bærende for arbejdet med bevidste pædagogiske interventioner i SAL-modellen. Netop evalueringen af de interventioner der har påvirket problematikken, er grundlaget for fortsat at videreudvikle de forhold som understøtter barnets, klassens eller lærerens kompetencer. Hvilke handlinger har påvirket konstruktivt og hvilke har givet vanskeligheder eller ikke haft effekt? Når der opstår vanskeligheder eller uenigheder, er det muligt at opdage andre perspektiver og nye muligheder, som sætter den enkelte og teamet i stand til at handle konstruktivt fremadrettet. Nysgerrighed på andre perspektiver og lyst til at opdage, hvor der er brug for egne ændringer, er vigtigt for erfaringsopsamling og læring for den enkelte og for teamet. Vanskeligheder og kriser i systemteorien skal ses som mulighed for læring og forandring, der skaber udvikling og større trivsel. Analyseguiden på næste side er en systematisk tilgang til forståelse af problemstillinger. Modellen, der også udgør SAL-mødets dagsorden, består af to dele: Beskrivelse og refleksion Intervention og fælles indsats Det er vigtigt, at teamet gennemgår hele analysedelen inden teamet overvejer og beslutter sig for strategier og interventioner. Punktet Opretholdende faktorer kan føre til, at det opstillede mål justeres, inden man går videre til modellens strategidel. En opgave til næste SAL-møde kunne være at indhente yderligere oplysninger til supplement for det, teamet allerede ved. Det behøver ikke at afholde teamet fra at sætte indsatser i værk når blot teamet er sig bevidst, at indsatserne kan udvides eller revideres. 9

10 Analyseguide til arbejdet m Beskrivelse og analyse Konkretisering af udfordring Beskriv hvordan situationen udfordrer dig i din undervisning. Giv ingen forklaringer. * Hvad ser du? * Hvad oplever du som udfordringer ved undervisningen og samværet med det valgte barn? * Hvordan reagerer du? * Hvordan er dine følelser? * I hvilke sammenhænge er barnet i vanskeligheder? * I hvilke sammenhænge går det godt? Ønsket forandring Mål formuleres alene i forhold til den skitserede problematik. Hvad vil være realistiske mål for barnet? Hvordan vil I konstatere, at målene opnås? Hvad er succeskriterierne? Hvad er tidsperspektivet? * Kortsigtede mål. * Langsigtede mål. Prioritér målene. Udvælg de mål, I først skal arbejde med. Vigtig viden Info fra SAL-spørgeskema. Ved I nok, eller skal der indhentes yderligere viden? Hvad skal undersøges eller iagttages? Hvordan skal informationer indhentes? * Samtaler i lærerteam. * Elev- og/eller forældresamtaler. * Observation/iagttagelser. Hvem gør det? Inden for hvilken tidsramme? Opretholdende faktorer Hvilke opretholdende faktorer kunne der være? Vurdér dine udfordringer med en elev eller en klasse med fokus på de tre perspektiver: * Kontekstperspektiv læringsmiljø og undervisningen. * Aktørperspektiv elevens virkelighedsopfattelse og strategier til løsning af vanskelighed og stillede opgaver. * Individperspektiv elevens forudsætninger, vanskeligheder og hjemmeforhold. Hvad ved vi nu? Refleksionskemaet Har vi brug for yderligere information? 10 Beskrivelse o Konkretisering Ønsket fo Vigtig Opretholden Intervention og Strategier og i Fælles fokus - Evaluering i lær Juster

11 ed pædagogiske udfordringer g analyse af udfordring randring viden de faktorer Intervention og fælles indsats Strategier og interventioner Strategier og tiltag skal iværksættes for at fjerne eller reducere betydningen af de opretholdende faktorer. Det er afgørende at iværksætte flere interventioner samtidigt (3-4). De tiltag der iværksættes, skal i størst mulig grad bygge på kundskaber om det, der virker. * Tydelig klasseledelse. * Tydelige forventninger til eleverne. * Undervisningsdifferentiering. * God struktur på undervisningen. * Gode relationer mellem børn og voksne. Tiltagene skal have faglig forankring. Der skal være stor sandsynlighed for, at de giver de ønskede resultater. Den, der har fremlagtudfordringer, vælger indsats. Hvem skal informeres og involveres? Fælles fokus - fælles indsats Loyal opfølgning af det, der er besluttet. Alle skal trække i samme retning. Systematisk gennemførelse af de valgte tiltag. Dokumentation af gennemførelse og effekten af denne. fælles indsats nterventioner fælles indsats ingsperspektiv inger Evaluering i læringsperspektiv Planlæg evaluering: Hvem, hvornår og hvordan? Er tiltagene gennemført kontinuerligt? Hvad hindrede gennemførelsen? Er udfordringen reduceret og situationen forbedret? I hvilken grad er målene opfyldt? Hvad er succeskriterierne? Har tiltagene vist sig hensigtsmæssige i forhold til påvirkningen fra de opretholdende faktorer? Justeringer Evalueringens konklusion er afgørende for, hvilke faser der skal revideres. Er en ny analyse nødvendig? Er der faktorer, som hindrer gennemførelsen af tiltagene? Hvem kan handle på hvilket niveau? Yderligere informationer. Uddybende undersøgelser. Inspireret af bogen Adfærdsproblemer hos børn og unge - Nordahl m.fl. 11

12 Analyse af problematik I den systemteoretiske forståelse forsøger man at bibeholde den kompleksitet, som ligger i en problematik, og søger at undgå forenklinger og lineære forklaringer. Man er mindre optaget af at lede efter årsager til problemerne og mere optaget af at forstå, hvordan forskellige forhold opretholdende faktorer i systemerne påvirker det, vi oplever som en udfordring eller problem. Og ikke mindst hvilke faktorer, der er med til at opretholde undtagelsen? En opretholdende faktor er en omstændighed eller et forhold, der udløser, påvirker, opretholder bestemte adfærds- eller læringsproblemer. Ligeledes kan en opretholdende faktor være en omstændighed eller et forhold, der udløser, påvirker, muliggør bestemte adfærds- eller læringsmuligheder. Opretholdende faktorer kan således være enten positive eller negative. Refleksionsskemaet - er et redskab til at analysere en pædagogisk udfordring ved at se på de faktorer, der bidrager til at opretholde og påvirke (problemstillingen/problemadfærden og mulighederne.) Hvilke omstændigheder er medvirkende til at situationen eller mønsteret består? Opretholdende faktor Opretholdende faktor Udfordring i læringsmiljøet Opretholdende faktor Opretholdende faktor Opretholdende faktor Inspireret af bogen Adfærdsproblemer hos børn og unge - Nordahl m.fl. Et eller flere af teamets medlemmer forelægger en problemstilling, som virker udfordrende, og som vedkommende ikke umiddelbart kan finde en forklaring på eller handlestrategi overfor. Udfordringen skal formuleres så tydeligt og konkret, at der senere kan vælges tiltag og strategier for det videre arbejde. 12

13 I fællesskab analyserer teamet sig frem til, hvilke faktorer, der med sandsynlighed er med til at opretholde situationen. Teamet skal reflektere over Hvornår optræder problemet, og især hvornår det ikke optræder. Hvad betyder den forskel? I hvilken kontekst optræder problemet? Hvilken rolle har de forskellige aktører i problemet? Relationer mellem aktørerne. Hvad kan elevens hensigt være med den udfordrende eller bekymrende adfærd? Hvordan giver det mening for eleven? Hvad vil eleven opnå eller undgå? Elevens/elevernes individuelle forudsætninger. Sædvanligvis anskues problemer og løsninger på dem således.. Vi har et problem! Hvad gør vi ved det? Vi går altså direkte fra problemstilling til forsøg på at finde en løsning. Når vi oplever udfordringer i et systemisk perspektiv.. Vi har et problem! Dialog - Refleksion - Analyse Hvad gør vi ved det? Her udvælges tiltag, som inddrager flere aktører på baggrund af analyse og refleksion. 13

14 Analyse - et eksempel Louise synes de andre er uretfærdige Louise tænker meget konkret Kommer ikke i gang med opgaver Jeg oplever det vanskeligt, at Louise så ofte er i konflikt med de voksne eller kammeraterne De andre børn driller Louise Begrænset kontakt mellem skole og hjem Louise synes de andre børn ikke hører efter Som det ses, er der opretholdende faktorer indenfor alle tre perspektiver: Kontekstperspektivet Aktørperspektivet Individperspektivet Teamets opgave består nu i at vurdere, hvad analysen fortæller om den sammenhæng, hvor udfordringen opleves, samt hvilke af de opretholdende faktorer, der vil være størst mulighed for at ændre, således at udfordringen reduceres. 14

15 Intervention og fælles indsats Her arbejder teamet med at drøfte, hvilke strategier og handlinger, der vil kunne påvirke og have indflydelse på de opretholdende faktorer. Det kan være overvejelser om, hvornår man skal handle, hvilke situationer der vil være bedst egnede og hvem der skal inddrages omkring konkrete handlinger. De tiltag og metoder teamet peger på skal indeholde perspektiver i forhold til... klasseledelse undervisningsdifferentiering relationskompetence De valgte tiltag indbefatter både sociale og relationelle aspekter, samt fagligt indhold: Organiseringen af stoffet. Differentiering af indhold. Elevernes placering. Samarbejde: makker, grupper.. Er der særlige relationer, der skal fokus på? Hvilke handlinger kan læreren/pædagogen foretage for at forbedre en relation? Sikre det er klart for eleven, hvad målet for undervisningen er. Vekslen mellem klasseundervisning, gruppearbejde og selvstændigt arbejde. Hvordan organiseres overgangene fra den ene aktivitet til den anden? Hvordan skaber vi motivation hos eleven? Hvordan sikres mindst mulig forstyrrelse for en let afledelig elev? Hvordan understøtter man bedst, at en elev skal bevare fokus? Hvilken hjælp fortæller eleven, der er brug for fra de voksne? Brug egne og andres erfaringer med strategier, der har haft god effekt i lignende situationer. Kundskabsbaserede tiltag Internationalt er der i en del år foregået pædagogisk forskning med henblik på at afdække, hvad der har betydning for at elever har behov for at have en udfordrende adfærd i skolen. Når elever ikke er i trivsel eller ikke udvikler sig tilstrækkeligt fagligt, er der flere omstændigheder der har indflydelse på dette. Risikofaktorer og beskyttelsesfaktorer For de enkelte elever, er der faktorer som udgør risici eller beskyttelse for deres udvikling. Elever har individuelle forudsætninger og vilkår, som har betydning for den robusthed eller sårbarhed som er tilstede under deres opvækst og skolegang. Risikofaktorer er forhold eller hændelser som er til stede i barnets liv, som kan opfattes som faresignaler for barnets fortsatte udvikling en forløber for adfærdsproblemer. Nogle risikofaktorer vil være til stede fra barnets tidlige alder, mens andre vil være forskellige og afhængige af barnets eller den unges alder. Forhold som aggressiv opdragelse eller utrygt barn - forældre relation er vigtige faktorer for mindre børn, mens dårlig trivsel i skolen og marginaliserede venner er mere centrale risikofaktorer for unge. 15

16 Forskning viser, at beskyttelsesfaktorer har en større betydning for det enkelte barns udvikling og livsforløb end risikofaktorer. Det er faktorer som trygge og positive relationer, gode sproglige færdigheder, samt omsorgsfuld og konsekvent opdragelse. Beskyttende faktorer fremmer udvikling af kompetencer og en positiv selvopfattelse. Risikofaktorer og beskyttelsesfaktorer er til stede både som individuelle, relationelle/familiemæssige og kontekstafhængige faktorer. I SAL er der fokus på de faktorer som er knyttet til skolens kontekst. Dette betyder ikke, at andre faktorer ikke er vigtige, men det er risiko- og beskyttelsesfaktorerne i skolen som lærere og pædagoger har konkrete handlemuligheder i forhold til. Derudover kan der være behov for udvidelse af forældresamarbejdet eller anden tværfaglig indsats. Risikofaktorer i skolen Forsømmelig, for autoritær/eftergivende klasseledelse. Uklare regler og inkonsekvent regelhåndhævelse. Uklare forventninger og utilstrækkelig støtte til prosocial adfærd. Negative og konfliktfyldte relationer mellem elev og lærer. Begrænset sammenhold, mange konflikter eller konkurrence i klassemiljøet. Ensformig og uinspirerende undervisning. Mangel på samlet skolepolitik og strategier til forebyggelse af problemadfærd og fremme af social kompetence. Særskilt undervisning i grupper af adfærdsvanskelige elever. Beskyttelsesfaktorer i skolen Klasseledelse som er proaktiv, opstøttende, relationsorienteret, tydelig og konsekvent. Positive relationer til mindst en lærer. Få og klare regler, med en god regelhåndhævelse. Tydelige forventninger og hyppig opmuntring af prosocial adfærd. Et inkluderende klassemiljø. Hyppig oplevelse af mestring. Samlet skolepolitik og strategier til forebyggelse/tackling af problemadfærd og fremme af social kompetence. Andre faktorer Faktorer i relationer mellem lærer/pædagog og elev: Hvordan opfatter læreren eleven og eleven læreren? Hvordan er kommunikationen? Venskabelig, sarkastisk, drillende. Hvordan er det muligt at motivere eleven? Er kulturen i klassen anerkendende og præget af gensidig respekt? 16

17 Faktorer i undervisningen: Realistiske mål for undervisningen, som er tilpasset eleven. Indholdet skaber engagement hos eleven. Mulighed for at anerkende og opmuntre eleven. Eleven oplever og bevidstgøres om sin mestring. Relevant og afgrænset ansvar for egen læring i gruppe- og projektopgaver? Faktorer der er med til at give gode faglige resultater i undervisningen: Gode resultater opnås af lærere, som fremstår som dygtige ledere med struktur på undervisningen. Gode faglige resultater opnås i skoler og hos lærere, som prioriterer læring frem for generel undervisningsaktivitet. Resultater har sammenhæng med tydelige krav og forventninger og noget mindre elevansvar. Kollektivt orienterede skoler ser ud til at opnå de bedste resultater (stærkt samarbejde, fællesskabsorientering). Tydelige værdier, der omsættes i konkret adfærd blandt skolens personale. Opfølgning på elevens læring inden præsentation af nyt stof. Derimod giver nye arbejdsmåder i sig selv ikke en klar bedring i resultaterne, blandt andet fordi de ikke altid mestres godt nok af lærerne. Der er heller ikke noget, der tyder på, at tiltag, som alene retter sig mod en elev med problemadfærd, har nogen effekt, hvis de ikke sideløbende følges op med indsats over for læringsmiljøet og relationer, eleven indgår i. Inspireret af bogen Adfærdsproblemer hos børn og unge - Nordahl m.fl. 17

18 Litteraturliste Andresen, Bent B (2009) Det ved vi om læringsmiljø og læsning, Dafolo Andresen, Bent B. (2009) Billeder af en udviklingsorienteret folkeskole: LP-modellen Forskningsbaseret viden - vi gør det, der virker, Dafolo Hansen, Ole mfl. (2009) LP-modellen : læringsmiljø og pædagogisk analyse, Dafolo Hermansen, Mads mfl. (2009) Kommunikation og samarbejde: i professionelle relationer, Alinea Manger, Terje (2009) Det ved vi om motivation og mestring, Dafolo Nordahl, Thomas (2008) Adfærdsproblemer hos børn og unge: teoretiske og praktiske tilgange, Dansk Psykologisk Forlag Nordahl, Thomas (2009) Eleven som aktør : fokus på elevens læring og handlinger i skolen, Hans Reitzel Nordahl, Thomas mfl. (2009) Billeder af situationen i den danske grundskole: LP-modellen, forskningsbaseret viden - vi gør det, der virker, Dafolo. Supplerende litteratur Løw, Ole (2000) Nielsen, Jørn (2008) Trillingsgaard, Anegen Øvreeide, Haldor (2004) Link Gensidig forbundethed i klassen, Tidskriftet Kvan Problemadfærd, Hans Reitzel Skolens blinde øje, Dansk Psykologisk Forlag At tale med børn, Hans Reitzel 18

19 Noter: 19

20

TEAMGUIDE. Systemanalyse af Pædagogiske Udfordringer TEAMGUIDE SPU

TEAMGUIDE. Systemanalyse af Pædagogiske Udfordringer TEAMGUIDE SPU SPU TEAMGUIDE Systemanalyse af Pædagogiske Udfordringer 1 Indhold SPU-princippet SPU-modellens grundlag Systemteori Tre perspektiver Teamets opgaver Tovholderens ansvar Model til analyse af pædagogiske

Læs mere

LP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune 25.08.2011

LP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune 25.08.2011 LP-Konference LP-modellen og det kommunale dagtilbud Holbæk Kommune 25.08.2011 Deltagelse i pilotprojektet 2010-2011 14 danske kommuner 120 dagtilbud 12.000 børn 1500 personaleenheder Hvad er LP-modellen?

Læs mere

Organisering af LP-modellen

Organisering af LP-modellen Hvad er LP-modellen? LP-modellen er udviklet af professor Thomas Nordahl 3-årigt forskningsbaseret projekt En model til pædagogisk analyse og handleplaner udviklet på baggrund af forskningsbaseret viden

Læs mere

Citat fra folderen 'Børn skal favnes i fællesskab Om inklusion i Furesø Kommune':

Citat fra folderen 'Børn skal favnes i fællesskab Om inklusion i Furesø Kommune': Indhold Inkluderende læringsmiljøer i Furesø Kommune... 2 Hvad er PAF modellen?... 3 Hvorfor arbejde med PAF modellen?... 4 PAF mødet... 5 Tre forskellige perspektiver - tre forskellige vinkler... 6 PAF

Læs mere

Preventing Dropout slutkonference 20. november 2014

Preventing Dropout slutkonference 20. november 2014 LP-modellen på CPH WEST Preventing Dropout slutkonference 20. november 2014 Hvad er LP? Læringsmiljø og Pædagogisk analyse Refleksions- og analysemodel - ikke en metode LP-modellens baggrund Udviklet i

Læs mere

Skovbakkeskolen, Odder

Skovbakkeskolen, Odder Dagens program: Skovbakkeskolen, Odder 17.00 Velkomst 17.10-18.00:Oplæg om v/ Bente Sloth 18.00-18.15: Pause med frugt 18.15-18.30: Introduktion til arbejde i mindre grupper 18.30-19.45: Gruppearbejde

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

LP-modellen Den konkrete anvendelse af modellen

LP-modellen Den konkrete anvendelse af modellen LP-modellen Den konkrete anvendelse af modellen For at kunne arbejde efter principperne i LP-modellen og derved få en pædagogisk platform er det vigtigt, at alle benytter samme begreber i forhold til arbejdet

Læs mere

LP - modellen. Læringsmiljø og pædagogisk analyse. Skolebogmessen Ole Hansen. læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen

LP - modellen. Læringsmiljø og pædagogisk analyse. Skolebogmessen Ole Hansen. læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen LP - modellen Læringsmiljø og pædagogisk analyse Skolebogmessen 2010 Ole Hansen 1 Hvad kendetegner den gode lærer? Relationskompetence Ledelseskompetence Faglig kompetence Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning,

Læs mere

læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen

læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen En udfordring for skolen. Undersøgelser viser, at hver tredje lærers formål med timen er at overleve. Relationer i skolen Lærere der formår at indgå i relationer med elever på en ligeværdig, venlig og

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Anerkendelse, ros og klare regler i klasseværelset

Anerkendelse, ros og klare regler i klasseværelset LP-serien Anerkendelse, opmuntring, ros og positive tilbagemeldinger er noget, alle har behov for. Det styrker vores opfattelse og forståelse af os selv, og det fremmer vores motivation og arbejdsindsats.

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen

Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen Formålet med LP-modellen er at skabe et læringsmiljø, der giver gode betingelser for social og faglig læring hos alle elever. 1 LP-modellen er ingen hekse-kur

Læs mere

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Med dialogkortene du nu har i hånden får du mulighed for sammen med kollegaer at reflektere over jeres arbejde med de 0-2-årige børns læring. Dialogkortene

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Greve Kommune. LP-modellen. - Læringsmiljø og Pædagogisk analyse. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. LP-modellen. - Læringsmiljø og Pædagogisk analyse. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune LP-modellen - Læringsmiljø og Pædagogisk analyse En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor LP-modellen?...3 LP-modellens oprindelse og perspektiv...4 LP-modellen

Læs mere

LÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune

LÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune LÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune formålet med det fælles læringsgrundlag er, at alle børn og unge lærer at mestre eget liv. læringsgrundlaget skal sikre, at

Læs mere

Læringsmiljø og Pædagogisk analyse. Et pædagogisk udviklingsarbejde i skolerne

Læringsmiljø og Pædagogisk analyse. Et pædagogisk udviklingsarbejde i skolerne Læringsmiljø og Pædagogisk analyse Et pædagogisk udviklingsarbejde i skolerne Forord Folkeskolerne i Vordingborg Kommune er med i et landsdækkende forskningsog udviklingsarbejde om implementering af LP-modellen.

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed Beliggenhed Bording Børnehave Bording Børnehave er beliggende på 3 forskellige matrikler i Bording by. Nemlig: Borgergade 25, Sportsvej 41 og Højgade 4. På Borgergade har vi ca. 55 børn fordelt på 3 forskellige

Læs mere

Teamets guide til L-SAM LEJRE SAMARBEJDSMODEL

Teamets guide til L-SAM LEJRE SAMARBEJDSMODEL Teamets guide til LEJRE SAMARBEJDSMODEL Indhold Forord Kære læser Forord... 3 De 3 ben i arbejdet med...4 Ben 1: Teori og viden...6 De 4 perspektiver...6 Aktørperspektivet... 8 Relations- og fællesskabsperspektivet...

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

Konkrete indsatsområder

Konkrete indsatsområder Konkrete indsatsområder Børns udvikling indenfor temaerne i de pædagogiske læreplaner: Sociale kompetencer, sprog Ledelse Lærings- og udviklingsmiljøer og personalets faglige kompetencer Systematisk kvalitetsudvikling

Læs mere

Hvad er LP modellen? - og hvorfor netop nu??

Hvad er LP modellen? - og hvorfor netop nu?? læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen Hvad er LP modellen? - og hvorfor netop nu?? Morsø kommune 16. Januar 2008 Ole Hansen Projektchef På vej mod en mere faglig og rummelig folkeskole I skolen

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale

Læs mere

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER Motivation og mestring Dette e-læringsforløb indeholder en gennemgang af, hvad det er, der opretholder og reducerer motivationen hos enkeltelever og klasser. Deltagerne gøres opmærksom på aktuelle teorier,

Læs mere

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole Version 5.0. August Forberedelse. Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for?

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole Version 5.0. August Forberedelse. Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Skole Version 5.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med eleven? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? Fase

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Inspiration til arbejdet med mål og tegn på læring

Inspiration til arbejdet med mål og tegn på læring Inspiration til arbejdet med mål og tegn på læring Denne tekst er tænkt som en inspiration til det pædagogiske personale i dagtilbud og deres fælles og systematiske arbejde med at sætte mål og identificere

Læs mere

Tovholder 2. Torben Bloksgaard 1

Tovholder 2. Torben Bloksgaard 1 Tovholder 2 Torben Bloksgaard tobg@ucn.dk 1 Program Intro Gruppe arbejde Mødeledelse, kommunikation systemteori Øvelse Oplæg analysemodellen Øvelse Opsamling Afrunding og spørgsmål 2 Tovholderens 2-3 største

Læs mere

læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen LP-modellen Skoleledelse og skoleudvikling på Frøslev-Padborg skole v/skoleleder Annalise Larsen

læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen LP-modellen Skoleledelse og skoleudvikling på Frøslev-Padborg skole v/skoleleder Annalise Larsen Skoleledelse og skoleudvikling på Frøslev-Padborg skole v/skoleleder Annalise Larsen Baggrunden for at gennemføre udviklingsprojektet. Frøslev-Padborg skole år 2007: Mange børn med trivselsproblemer Stor

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

AKT. Adfærd Kontakt Trivsel

AKT. Adfærd Kontakt Trivsel AKT Adfærd Kontakt Trivsel Begrebsafklaring Adfærd er et begreb, der på neutral måde beskriver barnets handlinger, gøren og laden. I skolesammenhæng anvendes begrebet bl.a. i forbindelse med barnets præstationer,

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Visionens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Vision for alle børn og unges læring, udvikling

Læs mere

4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION

4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION 4F modellen Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION 01.2015 Hensigten med publikationen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes tilgang til professionelle læringsfællesskaber

Læs mere

Motivation og mestring

Motivation og mestring Det ved vi om Motivation og mestring Af Terje Manger Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Anna Garde 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl..............................................

Læs mere

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Daginstitution Version 4.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med barnet? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Læringsmiljø og pædagogisk analyse

Læringsmiljø og pædagogisk analyse Læringsmiljø og pædagogisk analyse www.lp-modellen.dk Hjørring kommune 26. februar 2008 Ole Hansen 1 Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-Modellen Et værktøj for den skole som gerne vil. Evidens forskningsbaseret

Læs mere

Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet?

Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet? Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet? Om forældre som rollemodeller 19. november 2009 Brorsonskolen, Varde Kommune V/ Bente Sloth Udviklingskonsulent, Varde Kommune LP-kompetencenetværket,

Læs mere

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med? Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,

Læs mere

Kompetenceopbygning af pædagogiske ledere og medarbejdere

Kompetenceopbygning af pædagogiske ledere og medarbejdere Kompetenceopbygning af pædagogiske ledere og medarbejdere Kompetenceopbygningen er tilrettelagt og afvikles i samarbejde med LSP LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis,

Læs mere

Arbejdsdag med ressourcepædagogerne Svendborg Kommune

Arbejdsdag med ressourcepædagogerne Svendborg Kommune Arbejdsdag med ressourcepædagogerne Svendborg Kommune Kommunikation der flytter andre, så de kan.. Torsdag den 17. september 2015 Jesper Loehr-Petersen, MacMann Berg. 1 Sådan er dagen tænkt.. Kommunikative

Læs mere

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i

Læs mere

Temperaturmåling 2010

Temperaturmåling 2010 Temperaturmåling 2010 Detaljeret Daginstitution Brædstrup 2010 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud INDLEDNING Denne rapport præsenterer dagtilbuddets egne resultater af temperaturmålingen gennemført

Læs mere

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Den inkluderende skole FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Disposition Baggrund og værdier Forståelse af inklusion Et inkluderende læringsmiljø Forudsætninger kompetencer og viden En kompleks og fælles

Læs mere

Herved mener vi: Se, høre og være opmærksom på det enkelte barn. At møde barnet, der hvor det er. Tydelige og nærværende voksne.

Herved mener vi: Se, høre og være opmærksom på det enkelte barn. At møde barnet, der hvor det er. Tydelige og nærværende voksne. Institutionens værdigrundlag: Vi tager udgangspunkt i Kolding Kommunes værdier: En anderkendende og omsorgsfuld tilgang Herved mener vi: Se, høre og være opmærksom på det enkelte barn. At møde barnet,

Læs mere

DAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere

DAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere Indberetning > Institutionsledere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Spørgeskemaet er opdelt i tre dele. Den første del handler om: LÆRINGS- OG UDVIKLINGSMILJØER Mål: Det enkelte dagtilbud har inspirerende fysiske rammer.

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

Vejledningsmateriale til vejledere for Pædagogstuderende i Socialt Rehabiliteringscenter

Vejledningsmateriale til vejledere for Pædagogstuderende i Socialt Rehabiliteringscenter Vejledningsmateriale til vejledere for Pædagogstuderende i Socialt Rehabiliteringscenter 1 Indholdsfortegnelse Beskrivelse af det gode praktikforløb..side 3 Pejlemærkerne og deres anvendelse i praksis

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere

Værdigrundlag og pædagogiske principper

Værdigrundlag og pædagogiske principper Værdigrundlag og pædagogiske principper Børnehuset Langs Banens værdigrundlag tager afsæt i Lyngby-Taarbæk kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, LTK s Inklusionsstrategi samt i LTK s Læringsgrundlag,

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Skoleledelse og læringsmiljø

Skoleledelse og læringsmiljø Skoleledelse og læringsmiljø Redaktør: Ole Hansen Bidragsydere: Ole Hansen, Lars Qvortrup, Per B. Christensen, Thomas Nordahl, Morten Ejrnæs, Pia Guttorm Andersen, Tanja Miller, Jens Andersen og Niels

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Inklusion på Skibet Skole

Inklusion på Skibet Skole Inklusion på Skibet Skole Definition Inklusion er, at man sammen kan leve forskelligt i verden og ikke i forskellige verdener. Arbejdet og processen er allerede i fuld gang Inklusionsaften for forældre

Læs mere

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET Indhold Handleplan for inklusion i Skovvangsområdet.... 2 Sammenhæng... 2 Definition af inklusion.... 2 Område Skovvang... 3 Overordnede principper.... 3 Aktører....

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

DEN GODE OVERGANG. fra børnehave til skole

DEN GODE OVERGANG. fra børnehave til skole DEN GODE OVERGANG fra børnehave til skole DEN GODE OVERGANG fra børnehave til skole Indledning Vi skaber gode overgange for børn og unge, skriver vi i vores Børne- og Ungepolitik. Derfor har vi i Vejle

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Det uløste læringsbehov

Det uløste læringsbehov Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede

Læs mere

Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære

Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Vision Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Værdigrundlag Forskellighed er en styrke vi respekterer, anerkender og udvikles i forskelligheden Den glade

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Børne- og Ungepolitik 1 Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år i Rudersdal Kommune, og den supplerer lovbestemmelser, delpolitikker og strategier

Læs mere

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Nordfyns Kommune 2008 1 Vision for Nordfyns Kommunale skolevæsen Forudsætningen for at få et liv med mening og glæde er livsduelighed. Skolen skal

Læs mere

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Vi er en privat børnehave som er placeret ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Normeringen er 80 børnehavebørn

Læs mere

Fælles forståelse af lærernes arbejdstid

Fælles forståelse af lærernes arbejdstid Odder Kommune Skanderborg-Odder Lærerkreds Fælles forståelse af lærernes arbejdstid Organiseringen af lærernes arbejdsdag I forbindelse med udmøntning og ikrafttrædelse af nye arbejdstidsbestemmelser for

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

Inspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde

Inspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde Inspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde For at få et redskab til at styrke kvaliteten i det tværfaglige samarbejde, er der i dette inspirationsmateriale samlet diverse

Læs mere

LP-modellen Læringsmiljø og Pædagogisk Analyse

LP-modellen Læringsmiljø og Pædagogisk Analyse LP-modellen Læringsmiljø og Pædagogisk Analyse Redaktører: Ole Hansen og Thomas Nordahl Bidragydere: Niels Egelund, Ole Hansen, Marianne Jelved, Thomas Nordahl, Bengt Persson, Lars Qvortrup, Ine Eriksen

Læs mere

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen.

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Skolebakken 166-168, 6705 Esbjerg Ø Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Ved Cosmosskolen medvirker de etablerede fritidstilbud til udmøntning af Esbjerg kommunes sammenhængende

Læs mere

Principper for trivsel

Principper for trivsel Principper for trivsel Indledning Skolens opgave er at skabe de bedst mulige rammer for elevernes faglige og sociale indlæring. Dagligdagen på Finderuphøj Skole skal være præget af tryghed, ligeværd, anerkendelse,

Læs mere

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen

Læs mere

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...

Læs mere

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. Vi møder børn med vanskeligheder, det kan være sproglige motoriske psykosociale eller andet.

Læs mere

Vi gør det, der virker. Af projektchef Ole Hansen, Professionshøjskolen, University College Nordjylland.

Vi gør det, der virker. Af projektchef Ole Hansen, Professionshøjskolen, University College Nordjylland. Vi gør det, der virker. Af projektchef Ole Hansen, Professionshøjskolen, University College Nordjylland. Der har gennem tiderne hersket uenighed blandt forskere om, hvorvidt det var muligt at basere pædagogiske

Læs mere

Tema 2 Ledelse og Metoderne

Tema 2 Ledelse og Metoderne Tema 2 Ledelse og Metoderne Genbesøg i : Oplæg; kort præsentation af modellens redskaber. v/ projektleder Britta Hilding Jeppesen, Viborg kommune Tidlig opsporing og indsats VIL: At alle børn og unge skal

Læs mere

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET 2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.

Læs mere

Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle

Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle Center for dagtilbud Bente Jørgensen bente@slagelse.dk 13. august 2010 1. Udfordringen Den Sammenhængende Børne

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk

Læs mere