Energi. Grønlands energiforbrug

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Energi. Grønlands energiforbrug 2010 2011-01"

Transkript

1 Energi Grønlands energiforbrug 2010 Den årlige opgørelse af energiforbruget i Grønland fordelt på husholdninger og erhverv foreligger nu i en ny version med tal for perioden Tallene gør det muligt at følge energiforbruget og bl.a. vurdere opfyldelsen af Grønlands forpligtigelser i forhold til Kyoto-protokollen med hensyn til reduktion af CO 2 -emission. I 2010 var udledningen af CO 2 fra energiforbrug på ton. Det er 7,3 pct. mere end i 1990 og 14,7 pct. mere end i 2009 Større forbrug af fossile brændsler Mere vedvarende energi Større CO 2 -emission Figur 1. Det samlede indenlandske energiforbrug er opgjort til TJ i Det er en stigning på 14,2 pct. i forhold til Det stigende energiforbrug skyldes frem for alt et opstået behov for store mængder gasolie til geologiske undersøgelser primært olieefterforskning. I 2010 var energiforbruget vedr. geologiske undersøgelser på TJ. Det svarer til 16 pct. af landets samlede energiforbrug. Produktionen af vandkraft blev i 2010 indviet på værket i Sisimiut samt øget på værket i Tasiilaq. Den øgede produktion fra disse værker mere end opvejede en nedgang i produktionen af vandkraft på værkerne i Buksefjorden og Qorlortorsuaq. Det medførte, at konverteringssektoren for andet år i træk fortrængte betydelige mængder gasolie i produktionen af el og varme. Det samlede energiforbrug fra vedvarende energi steg med 10,6 pct. i Mens vedvarende energi er CO 2 -neutralt medfører olieforbruget en CO 2 -emission. Det stigende forbrug af fossile brændsler medførte en stigning i CO 2 -emissionen fra energiforbrug til ton. Det er 14,7 pct. mere end i I figur 1 vises CO 2 - emissionen fra energiforbruget i perioden CO 2 -emission fra energiforbrug ton

2 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 1 Figur 1 CO 2 -emission fra energiforbrug (1.000 ton)... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Kapitel 1 Indledning... 3 Kapitel 2 Grønlands energiforbrug... 4 Figur 2 Indenlandsk energiforbrug (TJ)... 4 Figur 3 Forbrug af fossile brændsler vedr. konvertering og geologiske undersøgelser (TJ)... 4 Figur 4 Forbrug af olieprodukter (TJ)... 5 Figur 5 Forbrug af el og fjernvarme (TJ)... 6 Kapitel 3 Produktion af primær energi... 7 Figur 6 Primær energiproduktion (= produktion af vedvarende energi mm.) (TJ)... 7 Figur 7 Selvforsyningsgrad (pct.)... 8 Kapitel 4 El og fjernvarme... 9 Oversigt 1 Produktion af el og fjernvarme (TJ)... 9 Figur 8 Fordeling af olie og vedvarende energi mm. i produktion af el og fjernvarme (pct.) Kapitel 5 Energiforbruget fordelt på anvendelsesområder Transport Figur 9 Energiforbrug fordelt på transportform 2010 (pct.) Figur 10 Transporterhvervets energiforbrug fordelt på drivmidler (TJ) Produktionserhverv Figur 11 Energiforbrug i produktionserhverv 2010 (pct.) Handels- og serviceerhverv Figur 12 Energi- og elforbrug i handels- og serviceerhverv (TJ) Figur 13 Energiforbruget i handels- og serviceerhverv fordelt på energivarer (TJ) Figur 14 Energiforbruget fordelt på brancher 2010 (pct.) Husholdninger Figur 15 Energiforbrug i husholdninger (TJ) Figur 16 Energiforbruget pr. husholdning (GJ) Kapitel 6 CO 2 -emission fra energiforbrug Figur 17 CO 2 -emission fra afbrænding af fossile brændsler (1.000 ton) Figur 18 CO 2 -emission fra energiforbrug fordelt på brændsler (1.000 ton) Figur 19 CO 2 -emission fra energiforbrug fordelt på brancher i 2010 (pct.) Kapitel 7 Energipriser Figur 20 Energipriser for husholdninger (kr. pr. liter eller kwh) Kapitel 8 Begreber og definitioner Kapitel 9 Nøgletal og beregningsforudsætninger Kapitel 10 Tabelafsnit Side 2 Grønlands energiforbrug 2010

3 1. Indledning Kildemateriale Inddragelse af statistisk materiale Husholdninger Mere end 82 pct. af gasolieforbruget er kendt Usikkerhed og revision Revisioner i denne publikation Ny kilde på vægtfylde Vedvarende energi mm. Eksport og bunkring Tabelafsnit Mere information Denne energistatistik er resultatet af en rekvireret opgave, som Grønlands Statistik udarbejder for Grønlands Selvstyre, Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik. Statistikken udkommer én gang årligt til og med Derefter vurderes det, om statistikken skal videreføres. Energistatistikken er udarbejdet på baggrund af oplysninger fra Polaroil, Nukissiorfiit, Statoil samt Malik Supply. Der er gennemført en survey (energitælling) af energiforbruget i 69 af landets største virksomheder i Fordelingen af det øvrige energiforbrug er estimeret ud fra oplysninger om landets virksomheder samt ved inddragelse af statistisk materiale fra følgende områder: befolkning, boliger, udenrigshandel, offentlige finanser, fiskeri og fangst samt nationalregnskabets skatteoplysninger. Fordeling af landets virksomheder på brancher er foretaget ud fra registreringer i det grønlandske erhvervsregister (GER). Opgørelsen af husholdningernes forbrug er foretaget med hjælp fra en række olieforhandlere, som har oplyst deres levering af energivarer fordelt på bygningsnumre. Bygningerne er fordelt på husholdninger og erhverv ved hjælp af det grønlandske arealregister samt oplysninger om bygningsnumre fra det grønlandske erhvervsregister, befolknings- og boligstatistikken samt oplysninger fra kommunerne og Grønlands Selvstyre vedr. tekniske anlæg. Bygningernes funktion er registreret på den sekscifrede branchekode i den grønlandske branchenomenklatur (GB2000). På baggrund af energitællingen og olieforhandlernes leveringsoplysninger stiger kendskabet til gasolieforbruget for hvert år. I 2010 kendes 82,3 pct. af gasolieforbruget mod 71,2 pct. i Energistatistikken bygger på oplysninger fra flere kilder og på en række forudsætninger. Såfremt der forekommer nye oplysninger om energiforsyning eller forbrug for et givet år, revideres statistikken i overensstemmelse hermed. Der kan også forekomme nye oplysninger om produktion og forbrug af vedvarende energi, fx vindkraft og solenergi. Endelig kan revision af statistikken fremkomme ved, at der ændres i afgrænsninger og beregningsforudsætninger. Tallene i denne publikation er revideret i forhold til tidligere udgivelser. Nye tal fra Nukissiorfiit har medført revision af elforbruget, mens nyt materiale fra Polaroil har medført ændringer i forbruget af gasolie, petroleum, benzin og diesel fuel arctic. Derudover introduceres to nye brændsler; flybenzinen avgas og fuelolie produkterne IFO-30 og IFO-180, der i 2010 blev importeret til Grønland for første gang. Der er implementeret en ny kilde vedr. vægtfylden på de fossile brændsler. Tidligere anvendtes Energistyrelsens tal for vægtfylde. Fra og med denne publikation anvendes årligt opgjorte vægtfylde direkte fra Polaroils importspecifikationer. Det grønlandske energiforbrug er afhængigt af importerede fossile brændstoffer. En stigende indenlandsk produktion af vedvarende energi er imidlertid med til at øge selvforsyningsgraden, og lede energiforbruget i en mere miljøvenlig retning. I denne publikation opgøres vedvarende energiproduktion fra vandkraft og affaldsforbrænding. Andre lokale vedvarende energianvendelser er ikke inddraget. Energistatistikken belyser det indenlandske forbrug af energi. Det betyder, at salg af energivarer til eksport samt bunkring af skibe i udenrigsfart ikke indgår i opgørelserne. En oversigt over import, eksport og bunkring af energi findes i tabel 27 (GJ) og tabel 28 (fysiske mængder) i tabelafsnittet bagerst i publikationen. Publikationen afrundes med et tabelafsnit. Tabellerne i tabelafsnittet er hovedsageligt udarbejdet i fysiske mængder. Figurerne i selve tekstafsnittene er primært opgjort i direkte energiindhold (Joule), hvilket gør det muligt at sammenligne forbruget af forskellige energivarer. Detaljerede elektroniske oplysninger om Grønlands energiforbrug offentliggøres i Grønlands Statistikbank på Grønlands energiforbrug 2010 Side 3

4 2. Grønlands energiforbrug Største energiforbrug nogensinde Figur 2. Det indenlandske energiforbrug er opgjort til TJ i Det er det største energiforbrug nogensinde og en stigning på 14,2 pct. i forhold til Der er tale om en stigning i forbruget af såvel fossile brændsler som vedvarende energi. Faktisk er forbruget af såvel fossile brændsler som vedvarende energi det største nogensinde, jf. figur 2. Indenlandsk energiforbrug TJ Fossile brændsler Vedvarende energi olieefterforskning øger forbruget af fossile brændsler Figur 3. Forbruget af vedvarende energi steg betragtelig i både 2009 og 2010 som følge af større produktion i Buksefjorden samt åbningen af vandkraftværket i Sisimiut i april 2010, jf. kapitel 3. Den øgede produktion af vandkraft fortrængte store mængder gasolie fra konverteringssektoren. Og havde det ikke været for intensive geologiske undersøgelser særlig olieefterforskning ville det samlede forbrug af fossile brændsler i 2010 faktisk være faldet til det hidtil laveste niveau siden 2002, jf. figur 3. Forbrug af fossile brændsler vedr. konvertering og geologiske undersøgelser TJ I alt ekskl. konvertering og geologiske undersøgelser Konvertering Geologiske undersøgelser Produktionen af vedvarende energi beskrives nærmere i kapitel 3. Forbruget af energi i konverteringssektoren, der producerer el og varme, beskrives i kapitel 4. Forbruget af energi i husholdninger, industri, handel og service samt til transport og geologiske undersøgelser herunder olieefterforskning gennemgås i kapitel 5. De fossile brændsler omfatter gasolie, benzin, petroleum, diesel fuel arctic (DFA), flybenzinen avgas, fuelolierne IFO30- og IFO-180 samt flaskegas. Forbruget af gasolie, benzin, petroleum og DFA fremgår af figur 4 på næste side. Side 4 Grønlands energiforbrug 2010

5 Gasolien, som er det mest anvendte brændsel, er en tung olie, der anvendes i konverteringen ved produktion af el og varme, til opvarmning i husholdninger, institutioner og erhverv, til procesformål i industrien samt til transport. Forbrug af gasolie stiger overordnet, men falder i konverteringssektoren Benzinforbruget stiger fortsat Flybenzin opgøres fremover som et selvstændigt brændsel Stigende forbrug af petroleum Forbruget af gasolie steg med 15,9 pct. i 2010 til TJ. Det svarer til en stigning på 29 mio. liter. Den røde kurve i figur 4 viser den mængde gasolie og DFA, der anvendes i konverteringen ved produktion af el og varme. I 2010 faldt inputtet af fossile brændsler til konvertering med 15,4 pct. i forhold til Benzin anvendes som drivmiddel i fiske- og fritidsfartøjer, til landtransport mm. Forbruget af benzin er steget jævnt de senere år. I 2010 steg forbruget med 4,1 pct. til 582 TJ svarende til 18 mio. liter. Flybenzin anvendes i fly og helikoptere indenfor luftfarten. Forbruget af flybenzin varierer fra år til år. I 2010 steg forbruget med 15,8 pct. til 2,8 TJ svarende til knap 1 mio. liter. I tidligere opgørelser er flybenzin opgjort sammen med petroleum. Fremover opgøres flybenzin imidlertid som et selvstændigt brændsel. Petroleum omfatter jet A-1 og petroleum. Produkterne anvendes primært som brændstof i fly. Petroleum anvendes desuden til opvarmning i bygder. I 2010 steg forbruget af petroleum med 11,8 pct. til 839 TJ svarende til 24,1 mio. liter. DFA anvendes til opvarmning og som drivmiddel i køretøjer. Produktet anvendes primært i Kangerlussuaq. I 2010 faldt forbruget af DFA med 7,6 pct. til 209 TJ svarende til 6 mio. liter. Fuelolie et nyt produkt i Grønland Lavere forbrug af flaskegas Figur 4. De svære olier IFO-30 og IFO-180 blev i 2010 importeret til Grønland for første gang. I energistatistikken betegnes de svære olier som fuelolie. Produkterne er tyktflydende brændsler, som anvendes til søværts godstransport. I 2010 var det indenlandske forbrug af fuelolie på 50 TJ svarende til 1,3 mio. liter. Flaskegas anvendes i industrien samt til opvarmning, madlavning og som drivmiddel. Forbruget af flaskegas er faldet jævnt de senere år. I 2010 faldt forbruget med 1,3 pct. til 4,2 TJ svarende til 91,7 ton. Forbrug af olieprodukter TJ Gasolie Benzin Petroleum DFA Konvertering Anm. Benzin omfatter i figur 4 både motorbenzin og flybenzin. Grønlands energiforbrug 2010 Side 5

6 El og varme Elforbruget stiger Mens forbruget af fjernvarme og elvarme falder Figur 5. Forbruget af el til lys og kraft er steget jævnt siden I 2010 steg elforbruget med 5,3 pct. til 862 GJ, jf. figur 5. Fjernvarme produceres på oliebaserede varmeværker i en række byer, jf. side 19. I perioden var forbruget af fjernvarme størst i 2008 det koldeste år mens forbruget var lavest i 2010 det varmeste år. I 2010 faldt forbruget af fjernvarme med 11,8 pct. Det lavere forbrug skyldes dels et varmere 2010 men også et skift fra oliebaseret fjernvarme til vandkraftbaseret elvarme i Sisimiut. Elvarme distribueres som fast elvarme eller afbrydelig elvarme. Elvarme produceres ved brug af el fra vandkraft, - og distribueres udelukkende i Qaqortoq, Narsaq, Nuuk og Sisimiut. Forbruget af elvarme er steget jævnt i takt med en stigende produktion af vandkraft. I 2009 startede salget af elvarme i Qaqortoq og Sisimiut. I 2010 faldt forbruget af elvarme imidlertid med 6,8 pct. på grund af mindre salg af fast og afbrydelig elvarme i Nuuk. Forbrug af el og fjernvarme TJ El til lys og kraft Fjernvarme Elvarme Side 6 Grønlands energiforbrug 2010

7 3. Produktion af primær energi Ved primær produktion forstås udvinding af råolie, naturgas samt produktion af vedvarende energi. I øjeblikket sker der en primær produktion af vedvarende energi i form af vandkraft samt ved afbrænding af affald. Vandkraft er CO 2 -neutralt. Ved afbrænding af affald udledes CO 2 fra den fossile del af affaldet fx plast. Da affaldets sammensætning ikke kendes nøjagtigt, betragtes affald indtil videre som CO 2 -neutralt i energistatistikken. I den årlige indberetning til FN vedr. Grønlands udledning af drivhusgasser estimeres CO 2 -emissionen dog også fra affaldsafbrænding. Vandkraftværker Affaldsforbrænding Produktionen af vedvarende energi er vokset jævnt siden 1993, hvor landets første vandkraftværk blev indviet i Buksefjorden. I efteråret 2008 blev vandkraftværkets tredje turbine installeret. Værket i Buksefjorden er indtil videre landets største vandkraftværk. Vandkraftværket i Tasiilaq blev taget i brug i december 2004, mens vandkraftværket i Qorlortorsuaq i Sydgrønland blev taget i brug i Værket i Qorlortorsuaq forsyner byerne Qaqortoq og Narsaq, og er det første vandkraftværk i Grønland, der forsyner flere byer. Et fjerde vandkraftværk ved Sisimiut blev taget i brug i april Det femte vandkraftværk ved Ilulissat er under anlæggelse og ventes i brug i I 1989 begyndte man i Nuuk at afbrænde affald med henblik på at anvende den herved opståede affaldsvarme. I dag udnyttes affaldsvarmen fra kommunale affaldsforbrændingsanlæg i byerne Qaqortoq, Nuuk, Maniitsoq, Sisimiut og Ilulissat i fjernvarmenettet. I 2010 var produktionen af vedvarende energi på TJ inkl. ledningstab fra vandkraft. Det er en stigning på 10,6 pct. i forhold til 2009, jf. figur 6. Vandkraft er den vigtigste vedvarende energikilde. I 2010 var produktionen fra vandkraft TJ inkl. ledningstab. Det svarer til 92 pct. af den samlede produktion af vedvarende energi. Landets største vandkraftværk i Buksefjorden producerede 716 TJ, mens vandkraftværkerne i Tasiilaq og Qorlortorsuaq producerede henholdsvis 29 TJ og 90 TJ i Vandkraftværket i Sisimiut producerede 180 TJ inkl. ledningstab. Figur 6. Primær energiproduktion (= produktion af vedvarende energi mm.) TJ Vandkraft Affald Produktionen af affaldsvarme var 90 TJ i Det er en stigning på 11,9 pct. i forhold til Andre vedvarende energikilder udgør en mindre andel af det samlede energiforbrug, men kan have betydning i isolerede lokalområder. Det drejer sig primært om små vindmøller, mikrovandkraftanlæg, solvarme samt fiskeolie. Disse energikilder er ikke medtaget af energistatistikken. Grønlands energiforbrug 2010 Side 7

8 Stigende selvforsyning Den stigende produktion af primær energi har øget selvforsyningsgraden og dermed reduceret Grønlands afhængighed af fossile brændstoffer. Selvforsyningsgraden er opgjort som produktionen af primær energi i forhold til det faktiske energiforbrug. Selvforsyningsgraden var højest i 2009, hvor Grønland selvforsynede 11,1 pct. af energiforbruget i form af vedvarende energi fra vandkraft og affaldsvarme, jf. figur 7. Indtil 2009 toppede selvforsyningsgraden i 1994 efter åbningen af vandkraftværket i Buksefjorden. Trods en generelt stigende produktion på vandkraftværket kom selvforsyningsgraden dog hurtigt under pres. Efterspørgslen efter olie var stigende pga. generel økonomisk udvikling, og i 1997 faldt selvforsyningsgraden til 7,9 pct. Fra 1997 til 2008 vekslede selvforsyningsgraden fra år til år. Den stigende produktion af vandkraft i Buksefjorden og Qorlortorsuaq i 2009 medførte imidlertid en omgående fortrængning af olie i produktionen af el og varme, og dermed en stigning i selvforsyningsgraden til sit hidtil højeste niveau på 11,1 pct. Til trods for en stigende produktion af vedvarende energi faldt selvforsyningsgraden i 2010 til 10,7 pct. Den faldende evne til at selvforsyne energiforbruget skyldtes en kraftig stigning i forbruget af gasolie til brug for geologiske undersøgelser særlig olieefterforskning. Figur 7. Selvforsyningsgrad 12 Pct Side 8 Grønlands energiforbrug 2010

9 4. El og fjernvarme Produktionen af el og fjernvarme kaldes konverteringssektoren. Produktionen af el og varme foregår på elværker, varmeværker, kraftvarmeanlæg som producerer både el og varme, affaldsforbrændingsanlæg samt hos private producenter (uden for den egentlige forsyningssektor). En stigende andel produceres på vandkraftanlæg, hvilket medvirker til at reducere behovet for oliebaseret produktion samt reducerer udledningen af drivhusgasser. I 2010 var den samlede elproduktion TJ. Heraf kom 388 TJ fra de oliebaserede el- og kraftvarmeanlæg, mens TJ kom fra vandkraft. Af den samlede elproduktion blev 216 TJ anvendt til fjernvarme i form af afbrydeligt elvarme. I 2010 var den samlede produktion af fjernvarme 714 TJ. Oversigt 1. Produktion af el og fjernvarme TJ Centrale elproducerende anlæg Råvareforbrug til kraft - gas/dieselolie Forbrug af egne varer - el Produktion - el, netto restvarme Fjernvarmeværker Råvareforbrug til kraft - el (fra vandkraft) gas/dieselolie restvarme Produktion - fjernvarme (fra vandkraft) fjernvarme (fra gas/dieselolie) fjernvarme (fra restvarme) Vandkraftanlæg Bruttoproduktion - el fra vandkraft Ledningstab - el Produktion inkl. ledningstab - el el (anvendt til fjernvarme) Forbrændingsanlæg Råvareforbrug til kraft - affald... Produktion - affaldsvarme, netto Samlet elproduktion heraf anvendt til produktion af fjernvarme Samlet fjernvarmeproduktion Anm. Negative/røde tal udtrykker et forbrug. Positive/sorte tal udtrykker en produceret mængde. En del af den producerede el anvendes i elektrokedler til produktion af elvarme. I denne tabel vises dog udelukkende den initiale produktion af el og varme. Noter: 1) Forbrug af egne varer er estimeret i ) Ved produktion af el på elværket, opstår en restvarme, som kan sælges til varmeværket. Der sker et tab undervejs fra elværk til varmeværk. Produktionen af restvarme på elværket er derfor ikke lig den mængde restvarme, som modtages på varmeværket. Grønlands energiforbrug 2010 Side 9

10 Frem til 1993 var olie det eneste anvendte brændsel ved produktion af el og varme. Olien er stadig dominerende, idet tendensen dog er faldende. I 2010 udgjorde olieprodukterne 55 pct. af det samlede input i produktionen af el og fjernvarme. Dermed faldt andelen af fossile brændsler i konverteringen for andet år i træk, jf. figur 8. Når andelen af fossile brændsler falder, stiger andelen af vedvarende energi følgelig. Andelen af vedvarende energi i produktionen af el og fjernvarme udgjorde derfor 45 pct. i 2010, jf. figur 8. Figur 8. Fordeling af olie og vedvarende energi mm. i produktion af el og fjernvarme Pct. Olieprodukter Vedv. energi mm Energiforbruget fordelt på anvendelsesområder I dette afsnit belyses energiforbruget indenfor erhvervsgrupperne transport, produktion, handel og service samt private husholdninger. Erhvervsgruppen transport refererer til forbruget i virksomheder beskæftiget med transport, og må ikke forveksles med transportsektoren. Transport Energiforbruget i transporterhvervene steg i 2010 med 25 TJ til TJ. Det svarer til en stigning på 2,1 pct. Stigningen i energiforbruget er primært sket inden for skibsfart. Af det samlede energiforbrug på transportområdet går 54 pct. til lufttransport. Heri indgår også flybrændstof solgt til udenlandske luftfartsselskaber, der altså ikke betragtes som eksport. Skibsfart anvender 23 pct. Forbruget til landtransport udgør 10 pct. Energiforbruget i hjælpevirksomheder i forbindelse med transport, rejsebureauer mm. lægger beslag på 14 pct. Side 10 Grønlands energiforbrug 2010

11 Figur 9. Energiforbrug fordelt på transportform 2010 Hjælpevirk. ifm. transport, rejsebureauer mm. 14 pct. Landtransport 10 pct. Skibsfart 23 pct. Lufttransport 54 pct. Forbruget af gasolie faldt med 9,2 pct. i Dermed falder forbruget af gasolie for syvende år i træk, når der ses bort fra et stort set uændret forbrug fra 2007 til Forbruget af petroleum steg med 3,1 pct. i forhold til 2009, mens forbruget af DFA faldt med 3,8 pct. Forbruget af benzin var stort set uændret. Fuelolie, som er det nye produkt i Grønland, anvendes ved godstransport i skibsfarten. Forbruget af fuelolie var 50 TJ i Figur 10. Transporterhvervets energiforbrug fordelt på drivmidler TJ Gasolie Benzin DFA Petroleum Fuelolie Produktionserhverv Produktionserhverv omfatter virksomheder beskæftiget med landbrug, jagt, fiskeri, råstofudvinding, bygge- og anlægsvirksomhed samt industri. Energistatistikkens erhvervsmæssige fordeling af virksomheder er baseret på det grønlandske erhvervsregister (GER). Ifølge GER er Royal Greenland og lignende virksomheder registreret under engroshandel med fisk og fiskeprodukter, idet størsteparten af Royal Greenlands værditilvækst sker via denne aktivitet. I energistatistikken registreres Royal Greenland imidlertid som en produktionsvirksomhed, da størsteparten af Royal Greenlands energiforbrug sker på fabrikkerne. Energiforbruget på Royal Greenlands trawlere registreres under fiskeri og servicevirk. ifm. fiskeri. Sektoren produktionserhverv er stor og energiintensiv. I 2010 faldt energiforbruget med 148 TJ til TJ. Det svarer til et fald på 5,9 pct. Faldet i energiforbruget er primært sket inden for fremstillingsvirksomhed samt fiskeri og servicevirk. ifm. fiskeri. Grønlands energiforbrug 2010 Side 11

12 Branchen fiskeri og servicevirk. ifm. fiskeri lægger beslag på 68 pct. af det samlede energiforbrug. Fremstillingsvirksomhed forbruger 18 pct. af energien, mens byggeog anlægsvirksomhed og råstofudvinding i 2010 anvender henholdsvis 9 og 5 pct. af energiforbruget. Aktiviteter indenfor råstofudvinding steg i 2010 primært som følge af forøget olieforbrug til mineraludvinding. Energiforbrug vedr. olieefterforskning opgøres i det følgende afsnit under handel og service, idet geologiske undersøgelser betragtes som en privat serviceydelse. Energiforbruget i fremstillingsvirksomheder omfatter Royal Greenlands forbrug på fabrikkerne, mens Royal Greenlands energiforbrug på trawlerne er medtaget under fiskeri og servicevirk. ifm. fiskeri. Figur 11. Energiforbrug i produktionserhverv 2010 Bygge- og anlægsvirk. 9 pct. Fremstillingsvirksomhed 18 pct. Råstofudvinding 5 pct. Fiskeri og servicevirk. ifm. fiskeri 68 pct. Handels- og serviceerhverv Handel og service omfatter engroshandel, detailhandel, privat service og offentlig service. Sidstnævnte omfatter offentlige forvaltnings- og serviceydelser, der stilles til rådighed for samfundet på ikke-markedsmæssige vilkår, fx undervisning, sociale institutioner, sundhed, kultur, renovation mm. Privat service omfatter bl.a. olieefterforskningsvirksomheden CAIRN Energy, hvis aktivitet på nuværende tidspunkt betragtes som geologiske undersøgelser og prospektering. Energiforbruget i handel og service var TJ i Det er en fordobling i forhold til 2009, og skyldes de intensive geologiske undersøgelser i 2010 særlig olieefterforskning. I 2010 blev der anvendt TJ til geologiske undersøgelser. Heraf blev TJ alene anvendt af CAIRN Energy til olieefterforskning og relaterede aktiviteter 1. Elforbruget i handels- og serviceerhvervene var stort set uændret på 403 TJ i 2010, jf. figur Grønlands Statistik har fået tilladelse fra CAIRN Energy til at offentliggøre virksomhedens energiforbrug og CO 2 - emission vedr. olieefterforskning i Grønland. Side 12 Grønlands energiforbrug 2010

13 Figur 12. Energi- og elforbrug i handels- og serviceerhverv TJ Energiforbrug i alt Elforbrug Den markante stigning i energiforbruget indenfor handels- og serviceerhverv skyldes således det opstående behov for store mængder gasolie til geologiske undersøgelser primært olieefterforskning, jf. figur 14 på næste side. Gasolie, benzin samt el og varme er de primære energikilder indenfor handel og service. Gasolie anvendes til opvarmning, som drivmiddel samt ved olieefterforskningsboringer. Forbruget af gasolie har varieret fra år til år. I 2010 steg forbruget af gasolie dog markant med 171 pct. til TJ som følge af det opståede behov for gasolie til olieefterforskning. Forbruget af el og varme har været støt stigende i takt med den generelt øgede produktion af el fra vandkraft. Blandt andet har en stigende brug af elvarme baseret på vandkraft i Nuuk, Narsaq og Sisimiut medført et fald i forbruget af gasolie til produktion af el og varme. Benzin anvendes som drivmiddel i køretøjer. Med undtagelse af 2009 har forbruget af benzin været generelt stigende i handels- og serviceerhverv. Forbruget af benzin er stort set uændret i 2010, jf. figur 13. Figur 13. Energiforbruget i handels- og serviceerhverv fordelt på energivarer TJ Gasolie Benzin El og varme Inden for handels- og serviceerhverv blev 28 pct. af energiforbrug anvendt i offentlige forvaltning og service. Detail- og engroshandel tegnede sig for henholdsvis 14 pct. og 2 pct. Privat service ekskl. geologiske undersøgelser stod for 6 pct. af energiforbruget. De resterende 51 pct. blev anvendt til geologiske undersøgelser, jf. figur 14. Grønlands energiforbrug 2010 Side 13

14 Figur 14. Energiforbruget fordelt på brancher 2010 Offentlig forvaltning og service 28 pct. Engroshandel 2 pct. Detailhandel 14 pct. Geologiske undersøgelser 51 pct. Privat service ekskl. geologiske undersøgelser 6 pct. Husholdninger Husholdningernes energiforbrug afhænger delvist af klimaet. Forbruget af elvarme, fjernvarme samt gasolie til opvarmning har derfor en tendens til at stige og falde fra år til år afhængig af vejrliget. Ifølge graddagetallet var 2008 det koldeste år i perioden og 2009 var også kolde, mens 2010 ikke blot var varmest, men betydelig varmere end alle øvrige år i perioden, jf. tabellen over summerede graddageværdier side 23. Denne variation i klimaet afspejles i husholdningernes energiforbrug. Fra 2006 til 2010 var forbruget højest i 2008 det koldeste år mens forbruget var lavest i 2010 det varmeste år. Husholdningernes samlede energiforbrug faldt med 3,4 pct. fra 2009 til Dette skal ses på baggrund af et varmere 2010 samt et skift fra gasolie til elvarme. Således steg husholdningernes samlede elforbrug med 2,2 pct. i Forbruget af gasolie og DFA faldt med henholdsvis 2,6 pct. og 15,8 pct. i Forbruget af petroleum faldt med 5,4 pct. i 2010, mens forbruget af flaskegas faldt med 5,1 pct. Petroleum og flaskegas anvendes særligt i bygder til henholdsvis opvarmning og madlavning. Forbruget af benzin var stort set uændret i Figur 15. Energiforbrug i husholdninger TJ Faktisk energiforbrug Elforbrug Side 14 Grønlands energiforbrug 2010

15 I 2010 var det gennemsnitlige energiforbrug pr. husholdning 109 GJ. Heraf blev 90 GJ svarende til energiindholdet i liter fyringsolie anvendt til opvarmning. Hertil kommer elvarme, som ikke kan udskilles fra anden elektricitet. Det gennemsnitlige elforbrug pr. husholdning til lys og apparater var 19 GJ i 2010 svarende til kwh. Det er 1,3 pct. mere end i Elforbruget omfatter også elvarme. Ud over dette er der i husholdningerne et forbrug af benzin til vejtransport, flaskegas til madlavning og andre formål. Forbrug af benzin og dieselolie til fritidsfartøjer er medtaget under fiskeri. Figur 16. Energiforbruget pr. husholdning GJ Opvarmning Lys mm Grønlands energiforbrug 2010 Side 15

16 6. CO 2 -emission fra energiforbrug I dette afsnit opgøres CO 2 -emissionen fra energiforbruget, der indgår i beregningen af Grønlands samlede emission af drivhusgasser. Grønland har internationalt forpligtet sig til at søge at reducere emissionen af drivhusgasser i perioden , jf. Kyoto-protokollen og rammeaftalen mellem Danmark og Grønland vedr. ratifikation af Kyoto-protokollen. I 2010 var den samlede CO 2 -emission fra energiforbrug på ton. Det er en stigning på 14,7 pct. i forhold til 2009, hvor CO 2 -emissionen fra energiforbrug faldt påfaldende meget som følge af en markant oliefortrængning i konverteringssektoren, jf. figur 16. Den markante emissionsstigning i 2010 skyldes et øget forbrug af gasolie i forbindelse med olieefterforskning. CO 2 -emissionen er 7,3 pct. højere i 2010 end emissionen i basisåret 1990 på ton. Ved afbrænding af fossile brændsler sker der også en udledning af drivhusgasserne metan (CH 4 ) og lattergas (N 2 O). Den samlede udledning af drivhusgasser fra energiforbruget er ikke beregnet i denne publikation. Den gennemsnitlige årlige CO 2 -emission i perioden beregnes til ton. Det er 2,7 pct. mere end i basisåret I forhold til situationen i 1990 har Grønland nedbragt CO 2 -emissionen ved etablering af nye vandkraftværker samt udvidelse af kapaciteten på landets første vandkraftværk i Buksefjorden ved Nuuk. Figur 17. CO 2 -emission fra afbrænding af fossile brændsler ton Siden 1990 er der sket et skift i energiforbrugets sammensætning. I 1989 startede produktionen af primær energi med afbrænding af affald med henblik på at bruge affaldsvarmen i fjernvarmenettet. I 1993 startede produktionen af el med vandkraft. Siden har produktionen af vedvarende energi været stigende. Afhængigheden af gasolie i konverteringen ved produktion af el og fjernvarme er faldet. Alligevel har forbruget af gasolie været stigende siden 1990 i kraft af landets erhvervsmæssige udvikling. Gasolien er fortsat den største bidrager til den samlede emission, jf. figur 18. Af figuren fremgår det dog, hvordan emissionen fra gasolie faldt betragtelig i 2009, hvor øget produktion af vandkraft førte til et fald i olieforbruget til produktion af el og varme. Endelig viser figuren, hvordan emissionen fra forbrug af gasolie atter steg i 2010, hvor olieefterforskning langs kysten blev indledt og medførte en markant stigning i forbruget af gasolie. Side 16 Grønlands energiforbrug 2010

17 Figur 18. CO 2 -emission fra energiforbrug fordelt på brændsler ton Gasolie DFA Benzin Petroleum 0 Produktionserhvervene tegnede sig for 24 pct. af den samlede CO 2 -emission i 2010 efterfulgt at husholdningerne med 19 pct. CO 2 -emission fra geologiske undersøgelser stod for 18 pct. af den samlede CO 2 -emission. Produktionen af el og fjernvarme kaldes konverteringssektoren. Denne sektor stod for 15 pct. af den samlede CO 2 -emission i Produktionen af el og fjernvarme ender i sidste ende hos en slutbruger beliggende uden for konverteringssektoren. Den endelige emission er derfor højere for de øvrige brancher end angivet i figur 18. Transport gav anledning til 14 pct. af CO 2 -emissionen, mens privat og offentlig service ekskl. geologiske undersøgelser udledte 8 pct. af den samlede emission. Engros- og detailhandel stod for 3 pct. Figur 19. CO 2 -emission fra energiforbrug fordelt på brancher i 2010 Transport 14 pct. Husholdninger 19 pct. Geologiske undersøgelser 18 pct. Konverteringssektor 15 pct. Privat og offentlig service 8 pct. Engros- og detailhandel 3 pct. Produktionserhverv 24 pct. Grønlands energiforbrug 2010 Side 17

18 7. Energipriser I figur 20 vises et årligt gennemsnit af de løbende forbrugerpriser. I 2009 og 2010 var den gennemsnitlige pris på motorbenzin 4,27 kr. pr. liter. Siden 2000 er prisen på benzin steget jævnt. Benzinprisen i 2010 ligger dog væsentlig under prisen i perioden Op gennem 1980 erne samt i starten af 1990 erne lå væsentlig højere end i dag, - nemlig på 5 kr. pr. liter og derover. Prisen på en liter gasolie har stort set fulgt samme udvikling som prisen på benzin. I modsætning til prisen på benzin nåede prisen på en liter gasolie dog sit foreløbige højeste niveau i 2010 med en gennemsnitlig pris på 4,27 kr. pr. liter. Den gennemsnitlige pris på en kwh el til lys var 2,10 kr. i 2010 mod 2,15 kr. i Det svarer til et fald på 2,3 pct. Indtil udgangen af 2004 var der ens priser for køb af el, vand og varme. Fra 2005 startede udfasningen af ensprissystemet, hvilket har medført differentierede priser fra by til by og fra bygd til bygd. De gennemsnitlige priser på el er beregnet som Nukissiorfiits samlede indtægt ved salg af el til lys og kraft divideret med Nukissiorfiits samlede salgsmængde af el til lys og kraft. Figur 20. Energipriser for husholdninger 6 5 Kr. pr. liter eller kwh Motorbenzin pr. liter 4 3 Gas- og dieselolie pr. liter 2 1 El til lys og kraft pr. kwh Fjernvarme pr. kwh Side 18 Grønlands energiforbrug 2010

19 8. Begreber og definitioner Brændværdi Bunkring CO 2 -emission Direkte energiindhold Distributionstab Elvarme Energibalance Energiforsyning i alt Faktisk energiforbrug Fjernvarme Flaskegas Flybenzin Den energimængde, som frigøres ved forbrænding af et brændbart stof. Der skelnes mellem den øvre og den nedre brændværdi. Den øvre brændværdi er den varmemængde, som frigøres, hvis forbrændingsprodukterne køles så meget, at deres vanddampindhold kondenserer fuldstændigt. Vanddampen kommer dels fra brændslets egentlige vandindhold, dels fra forbrændingen af brændslets indhold af hydrogenforbindelser. Den nedre brændværdi er den varmemængde, som fås, når vandet forbliver på dampform. I energistatistikken anvendes den nedre brændværdi. Omfatter leverancer af energivarer (olie) i Grønland til skibe i udenrigsfart af alle nationaliteter inkl. krigsskibe samt udenlandske fiskefartøjer. Leveringer til indenlandsk søfart og grønlandske fiskefartøjer medregnes ikke som bunkring. Udenrigs marine bunkring indgår ikke i det nationale energiforbrug. Udledning af kuldioxid fortrinsvis fra energianvendelse. Desuden foregår der udledning fra en række andre kilder (plast i affald til forbrænding og visse industriprocesser). I energistatistikken medtages kun emissioner fra afbrænding af fossile brændsler, herunder gas- og dieselolie, motorbenzin, petroleum og flaskegas. Den mængde energi, som en energivare indeholder. Det direkte energiindhold opgøres på grundlag af brændværdien pr. vægt- eller rumenhed for de forskellige energivarer og som den leverede energi for el og fjernvarme. Forskellen mellem produktion og endeligt forbrug. For el og fjernvarme beregnes distributionstabet som forskellen mellem den samlede produktion og den mængde el og fjernvarme, der ifølge Nukissiorfiit er solgt til kunder. Fast og afbrydelig elvarme produceres ved brug af el fra vandkraft. I 2010 distribueres elvarme i Qaqortoq, Narsaq, Nuuk og Sisimiut. Energibalancerne opgøres for hver energivare i fysiske enheder (mængder) og i værdier. Balancebegrebet er knyttet til definitionen tilgang = anvendelse, der er den grundlæggende regnskabsidentitet for opbygningen af systemet. Tilgangen bestemmes som summen af to poster: import og produktion, mens den samlede anvendelse er summen af i alt 581 poster: eksport, svind og distributionsstab, lagerforøgelse, input i 576 erhverv samt privat forbrug. Energibalancerne foreligger fra 2004 til 2010 i sammenlignelig form. Den totale energiforsyning er opgjort som primær produktion af energi reguleret for import og eksport, udenrigs bunkring og lagerændringer. Angiver det registrerede energiforbrug i et kalenderår. Det faktiske energiforbrug beregnes som forbruget af olieprodukter og vedvarende energi mm. Forbrug af el og fjernvarme indgår ikke i det faktiske energiforbrug, idet el og fjernvarme produceres ved afbrænding af olie og affald samt el fra vandkraft. Fjernvarme produceres på oliebaserede varmeværker i Nanortalik, Qaqortoq, Paamiut, Nuuk, Maniitsoq, Sisimiut, Aasiaat, Qasigiannguit, Ilulissat, Uummannaq, Upernavik og Qaanaaq. Flaskegas er betegnelsen for en blanding af kulbrinterne propan og butan, der under tryk kan opbevares i gasflasker som en klar væske. Flaskegas anvendes i industrien, til håndværksopgaver samt til opvarmning, madlavning og som drivmiddel. Flybenzinen avgas anvendes til stempelmotordrevne fly og helikoptere indenfor luftfarten. Navnet kommer af den engelske betegnelse aviation gasoline. I energistatistikken opgøres avgas under betegnelsen flybenzin. I forhold til motorbenzin er flybenzin mindre flygtig og har større modstandsdygtighed mod fordampning ved faldende tryk (stigende flyvehøjde). Grønlands energiforbrug 2010 Side 19

20 Forbrug ved produktion/ Eget forbrug Fuelolie Gas-/dieselolie Handels- og serviceerhverv Import og eksport Joule Jet A-1 Klimakonventionen Klimakorrektion Konvertering Konverteringstab Kyoto-protokollen Forskellen mellem bruttoproduktion og nettoproduktion af en energivare. I Grønland udgøres forbrug ved produktion af elektricitet og fjernvarme ved konvertering. Fuelolie anvendes som en fællesbetegnelse for de to svære olier IFO-30 og IFO-180. Produkterne er tyktflydende brændsler, som anvendes til søværts godstransport. Gasolie og dieselolie tilhører samme kogepunktsinterval i raffineringsprocessen og kan i vidt omfang anvendes til de samme formål, hvorfor der ikke skelnes mellem de to produkter i energistatistikken. Omfatter engroshandel, detailhandel, privat service og offentlig service. Sidstnævnte omfatter forvaltning og serviceydelser, der stilles til rådighed for samfundet på ikkemarkedsmæssige vilkår, fx undervisning, sociale institutioner, sundhed, kultur, renovation mm. Import og eksport angiver varebevægelser, der krydser en landegrænse. Danmark og Færøerne betragtes som udland. Salg til danske virksomheder uden skattepligt i Grønland betragtes dermed som eksport. Joule er en måleenhed for energi, der gør det lettere at sammenligne forbruget af forskellige energivarer. I den grønlandske energistatistik anvendes følgende enheder: 1 TJ (Tera Joule) = 1000 GJ (Giga Joule). Jet A-1 er en petroleum, der anvendes til luftfart. I energistatistikken opgøres Jet A-1 sammen med anden petroleum. De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer. Klimakonventionens formål er at stabilisere atmosfærens indhold af drivhusgasser til et niveau, der bremser de menneskeskabte klimaforandringer. 192 lande har tilsluttet sig Klimakonventionen. Energiforbruget til opvarmning afhænger delvist af klimaet, der varierer fra år til år. Et mål herfor er graddagetallet, som opgøres af Dansk Meteorologisk Institut (DMI). Antallet af graddage opgøres som summen af de dage, hvor gennemsnittet af udendørstemperaturen er under 19 C ganget med forskellen mellem de 19 C og døgnets middeltemperatur. Klimakorrektion sker ved at korrigere for hvert enkelt af statistikkens forbrugsområder den andel af energiforbruget, der består af opvarmning og som er afhængig af klimaet. Korrektionen sker ved at sætte årets graddagetal i forhold til graddagetallet i et normalår. Et i forhold til normalåret varmt år giver et lille graddagetal, hvilket fører til en korrektion af energiforbruget i opadgående retning. Det modsatte gælder for et relativt koldt år. I denne publikation er der ikke anvendt klimakorrektion. Produktion af el og fjernvarme Forskellen på det samlede input og output i konverteringsprocessen. I Kyoto-protokollen, der er en protokol til FN s Klimakonvention, forpligtiger de industrialiserede lande, der har ratificeret protokollen, sig til at mindske deres emissioner af seks drivhusgasser (kuldioxid, metan, nitrogenoxider, hydrofluorcarboner, perfluorcarboner og svovlhexafluorid) med mindst 5 pct. i perioden , i forhold til niveauet i Efter forudgående dialog med det daværende Landsting ratificerede Danmark i 2002 Kyoto-protokollen på vegne af Grønland og Danmark. Side 20 Grønlands energiforbrug 2010

Energi. Grønlands energiforbrug 2009 2010-01

Energi. Grønlands energiforbrug 2009 2010-01 Energi 2010-01 Grønlands energiforbrug 2009 Den årlige opgørelse af energiforbruget i Grønland fordelt på husholdninger og erhverv foreligger nu i en ny version med tal for perioden 2005-2009. Tallene

Læs mere

Energi. Grønlands energiforbrug 2013

Energi. Grønlands energiforbrug 2013 Energi Grønlands energiforbrug 2013 Selvforsyningsgraden tog i 2013 endnu et gevaldigt hop opad. Årsagen er et fortsat fravær af olieefterforskningsboringer samt en stigende produktion af vandkraft, der

Læs mere

Energi. Grønlands energiforbrug 2011 2012-01

Energi. Grønlands energiforbrug 2011 2012-01 Energi 2012-01 Grønlands energiforbrug 2011 Den årlige opgørelse af energiforbruget i Grønland fordelt på husholdninger og erhverv foreligger nu med tal for perioden 2007-2011. Tallene gør det muligt at

Læs mere

Energi. Grønlands energiforbrug 2014. Energiforbruget falder for tredje år i træk

Energi. Grønlands energiforbrug 2014. Energiforbruget falder for tredje år i træk Energi Grønlands energiforbrug 2014 Energiforbruget falder for tredje år i træk Grønlands samlede energiforbrug er opgjort til 8.481 TJ i 2014. Det er et fald på 5,5 pct. i forhold til 2013. Dermed falder

Læs mere

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug Energi 2. juni 2016 Emission af drivhusgasser 2014 Opgørelser over emissionen af drivhusgasser anvendes bl.a. til at følge udviklingen i forhold til Grønlands internationale mål for reduktion af drivhusgasudledninger.

Læs mere

Energi 6. december Grønlands energiforbrug 2015

Energi 6. december Grønlands energiforbrug 2015 Energi 6. december 2016 Grønlands energiforbrug 2015 Indholdsfortegnelse 1. Et hurtigt overblik... 3 2. Faktisk energiforbrug... 4 3. Offentlig el- og varmeforsyning fra Nukissiorfiit... 7 3.1 Elproduktion...

Læs mere

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Fortsat stigning i antallet af personbiler

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Fortsat stigning i antallet af personbiler Energi Registrerede motorkøretøjer Fortsat stigning i antallet af personbiler Antallet af personbiler stiger fortsat, og rundede sidste år 4.000 registrerede. Ved årsskiftet pr. 1. januar 2015 var der

Læs mere

Energiforbruget i 2000 og 2001. Det samlede energiforbrug faldt med 6,7 pct. i 2001

Energiforbruget i 2000 og 2001. Det samlede energiforbrug faldt med 6,7 pct. i 2001 Energi 2004:1 Energiforbruget i 2000 og 2001 Sammenfatning Det samlede energiforbrug faldt med 6,7 pct. i 2001 Energiforbruget faldt med 6,7 pct. i 2001 Figur 1. Grønlands samlede energiforbrug var 2.521

Læs mere

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Antallet af personbiler tidoblet på knap 50 år

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Antallet af personbiler tidoblet på knap 50 år Energi Registrerede motorkøretøjer Antallet af personbiler tidoblet på knap 50 år Ved årsskiftet 2013-2014 kørte der mere end ti gange så mange personbiler rundt på de grønlandske veje som for knap 50

Læs mere

Har du brug for flere data? Energistatistik 2010 Data Kort Energistatistik 2010

Har du brug for flere data? Energistatistik 2010 Data Kort Energistatistik 2010 Energistatistik21 INDHOLD Hurtigt overblik 3 Energibalance 21 4 Produktion af primær energi 5 www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data webside Energi i tal og kort. Her finder du

Læs mere

Har du brug for flere data? Energistatistik 2010 Data Kort Energistatistik 2010

Har du brug for flere data? Energistatistik 2010 Data Kort Energistatistik 2010 Energistatistik21 INDHOLD Hurtigt overblik 3 Energibalance 21 4 Produktion af primær energi 5 www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data webside Energi i tal og kort. Her finder du

Læs mere

www.ens.dk Har du brug for flere data? 2006 Energistatistik 2006 Data Kort

www.ens.dk Har du brug for flere data? 2006 Energistatistik 2006 Data Kort Gråt felt = foto Energistatistik 26 INDHOLD Hurtigt overblik 3 Energibalance 26 4 Produktion af primær energi 5 www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data webside Energi i tal og

Læs mere

www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens

www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens Energistatistik29 INDHOLD Hurtigt overblik 3 Energibalance 29 4 Produktion af primær energi 5 www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data webside Energi i tal og kort. Her finder du

Læs mere

Registrerede motorkøretøjer. Antallet af personbiler stiger fortsat. Figur 1. Bestand af person-, vare og lastbiler pr. 1. januar

Registrerede motorkøretøjer. Antallet af personbiler stiger fortsat. Figur 1. Bestand af person-, vare og lastbiler pr. 1. januar Energi 3. maj 2016 Registrerede motorkøretøjer Antallet af personbiler stiger fortsat Den 1. januar 2016 var der 4.186 registrerede personbiler i Grønland. Det svarer til en stigning på 3,9 pct.svarende

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens

www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens Energistatistik27 INDHOLD Hurtigt overblik 3 Energibalance 27 4 Produktion af primær energi 5 www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data webside Energi i tal og kort. Her finder du

Læs mere

www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens

www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens INDHOLD Hurtigt overblik 3 Energibalance 28 4 Produktion af primær energi 5 www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data webside Energi i tal og kort. Her finder du energistatistikken

Læs mere

Data, tabeller, statistikker og kort ENERGISTATISTIK

Data, tabeller, statistikker og kort ENERGISTATISTIK Data, tabeller, statistikker og kort ENERGISTATISTIK 212 INDHOLD Hurtigt overblik 3 Energibalance 212 4 Produktion af primær energi 5 www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data webside

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Data, tabeller, statistikker og kort ENERGISTATISTIK

Data, tabeller, statistikker og kort ENERGISTATISTIK Data, tabeller, statistikker og kort ENERGISTATISTIK 213 INDHOLD - Hurtigt overblik 3 Energibalance 213 4 Produktion af primær energi 5 www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data

Læs mere

Data, tabeller, statistikker og kort ENERGISTATISTIK

Data, tabeller, statistikker og kort ENERGISTATISTIK Data, tabeller, statistikker og kort ENERGISTATISTIK 214 INDHOLD Hurtigt overblik 3 Energibalance 214 4 www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data webside Tal og kort. Her finder

Læs mere

Miljø og energi. Landbrug. Miljø og energi

Miljø og energi. Landbrug. Miljø og energi Miljø og energi Figur 1 Forsyning med kvælstof i husdyr- og handelsgødning 300 275 250 225 200 Tusinde tons Husdyrgødning Handelsgødning 175 98 00 02 04 06 08 10 www.statistikbanken.dk/kvael2 og kvael3

Læs mere

Tak for dine spørgsmål, som vil blive besvaret enkeltvist i det nedenstående:

Tak for dine spørgsmål, som vil blive besvaret enkeltvist i det nedenstående: Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Siulittaasuata tullia Viceformand af Naalakkersuisut Knud Fleischer

Læs mere

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives

Læs mere

Data, tabeller, statistikker og kort ENERGISTATISTIK

Data, tabeller, statistikker og kort ENERGISTATISTIK Data, tabeller, statistikker og kort ENERGISTATISTIK 215 INDHOLD Hurtigt overblik 3 Energibalance 215 4 www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens webside for statistik og data: www.ens.dk/talogkort.

Læs mere

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område November 2013 Indhold 01 INDLEDNING... 2 02 RESULTATER 2012... 2 2.1 Den samlede

Læs mere

Beskæftigelsen i Grønland 2003

Beskæftigelsen i Grønland 2003 Arbejdsmarked 2005:1 Beskæftigelsen i Grønland 2003 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsen i Grønland i 2003........................................ 4 Et lille fald i den samlede beskæftigelse i 2003............................

Læs mere

Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune

Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder

Læs mere

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS BALLERUP KOMMUNE ENERGIREGNSKAB ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2 Kongens Lyngby TLF +45 56000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energiregnskab 2 2.1 3 2.2 Elbalance

Læs mere

Energi og klimaregnskab for Randers Kommune. Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland 2. marts 2011 Jørgen Olesen 1

Energi og klimaregnskab for Randers Kommune. Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland 2. marts 2011 Jørgen Olesen 1 Energi og klimaregnskab for Randers Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Fiskeriets samfundsøkonomiske

Fiskeriets samfundsøkonomiske 2 April 2014 FISKERIKONFERENCE 2. og 3. april 2014 Dagsorden Fiskeriets for økonomien Hvordan øges fiskeriets for økonomien? Fiskeriets for økonomien Fiskeriets for økonomien Fiskeriet bidrager med 13%

Læs mere

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato september 2009 KLIMAPLAN GULD- BORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUS- GASSER 2008 - RESUMÉ KLIMAPLAN GULDBORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUSGASSER 2008 - RESUMÉ

Læs mere

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune 2011-2012 November 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Svendborg Kommune

Læs mere

Energiregnskaber. Energi BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Energiforbrug Drivhusgasser Global Warming Potential Vedvarende energi

Energiregnskaber. Energi BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Energiforbrug Drivhusgasser Global Warming Potential Vedvarende energi Energiregnskaber BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK fakta Energi Energiforbrug Drivhusgasser Global Warming Potential Vedvarende energi Faktisk Energiforbrug FORORD Indhold De globale klimaforandringer

Læs mere

Energiregnskaber. Energi BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Energiforbrug Drivhusgasser Global Warming Potential Vedvarende energi

Energiregnskaber. Energi BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Energiforbrug Drivhusgasser Global Warming Potential Vedvarende energi Energiregnskaber BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK fakta Energi Energiforbrug Drivhusgasser Global Warming Potential Vedvarende energi Faktisk Energiforbrug Forord Indhold De globale klimaforandringer

Læs mere

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse

Læs mere

Tilgangen af boliger og boligbestand Flest nye boliger finansieres med 10/40/50 1 -ordningen

Tilgangen af boliger og boligbestand Flest nye boliger finansieres med 10/40/50 1 -ordningen Boliger 2006:1 Tilgangen af boliger og boligbestand 2005 Flest nye boliger finansieres med 10/40/50 1 -ordningen 192 nye boliger flest i storbyerne Der var en tilgang på 192 boliger sidste år. Af disse

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014

Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014 Kortlægning af udledningen af drivhusgasser i Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014 Regin Gaarsmand & Tyge Kjær Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet Den 17. april 2016,

Læs mere

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS GLOSTRUP KOMMUNE ENERGIBALANCE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energibalance 2 2.1 3 2.2

Læs mere

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger CO 2 -regnskab Svendborg Kommune 2010 9,05 Tons / Indbygger 1 CO 2 -regnskabet 2010 Svendborg Byråd vedtog i 2008 en klimapolitik, hvori kommunen har besluttet at opstille mål for reduktionen af CO 2 -emissionen

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

Lønudviklingen 4. kvartal 2007

Lønudviklingen 4. kvartal 2007 07-0347 - poul - 28.02.2008 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønudviklingen 4. kvartal 2007 Lønudviklingen i den private sektor er stigende. For 4. kvartal 2007 viser Danmarks Statistik

Læs mere

Lønudviklingen næsten uændret i den private sektor

Lønudviklingen næsten uændret i den private sektor 29.11.2006 Notat 14571 Poul Lønudviklingen næsten uændret i den private sektor Danmarks Statistik har netop udsendt tallene for lønudviklingen for den private sektor for 3. kvartal 2006. Den 12. december

Læs mere

Boligstatistik 2010:2. Boligstatistik

Boligstatistik 2010:2. Boligstatistik Boligstatistik 2010:2 Boligstatistik 2009 Indholdsfortegnelse Tekst Side Indholdsfortegnelse... 2 Tilgangen af boliger for året 2009 3 Figur 1 Byggeriet af boliger fordelt på byer og bygder 1999-2009...

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 Ærø CO2-opgørelse 2008 April 2010 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

Deklarering af el i Danmark

Deklarering af el i Danmark Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

Egedal Kommune. Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune. Resume

Egedal Kommune. Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune. Resume Egedal Kommune Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune Resume 19. februar 2009 Egedal Kommune Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune Resume 19. februar 2009 Ref 8719033B CO2 kortlægning(01)

Læs mere

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget 3. Energi og effekt I Danmark får vi overvejende energien fra kul, olie og gas samt fra vedvarende energi, hovedsageligt biomasse og vindmøller. Danmarks energiforbrug var i 2008 844 PJ. På trods af mange

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Nationalregnskab. Input-output tabel for 2004 2012:2. Sammenfatning

Nationalregnskab. Input-output tabel for 2004 2012:2. Sammenfatning Nationalregnskab 2012:2 Input-output tabel for 2004 Sammenfatning Formålet med denne publikation er, at give brugere mulighed for at benytte de data og analyseresultater, samt de input-output tabeller,

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012 CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune 2012 Maj 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene

Læs mere

Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger

Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger Beskæftigelsen er faldet med 122.000 fuldtidspersoner siden toppunktet i 1. kvartal 2008. Faldet er mere end over dobbelt så stort som

Læs mere

Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2011

Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2011 Fiskeri & Fangst 2011:2 Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2011 Indholdsfortegnelse Indhandling af fisk og skaldyr................................. 3 Havgående fiskeri............................................

Læs mere

Turisme. Flypassagerstatistikken 2004 2005:2. Sammenfatning

Turisme. Flypassagerstatistikken 2004 2005:2. Sammenfatning Turisme 2005:2 Flypassagerstatistikken 2004 Sammenfatning Antallet af turister steg med 6,1 pct. i 2004 Figur 1. Antallet af turister steg i 2004 med 1.812 personer. Det svarer til en stigning på 6,1 pct.

Læs mere

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik BEFOLKNING. Antal levendefødte og antal døde Kilde: Danmarks Statistik og Grønlands Statistik.

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik BEFOLKNING. Antal levendefødte og antal døde Kilde: Danmarks Statistik og Grønlands Statistik. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1999:3 BEFOLKNING Fertilitetsudviklingen i Grønland 1971-1998 Indledning Grønland har i de sidste 50 år gennemlevet store

Læs mere

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2016 Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

Færøerne og Grønland

Færøerne og Grønland og og 1. Det danske riges befolkning Hvis du vil vide mere s Statistik har offentliggjort tal for og helt tilbage til den første Statistiske Årbog i 1896. Både og har i dag deres eget statistikbureau,

Læs mere

Grønlands befolkning 1. januar 2006

Grønlands befolkning 1. januar 2006 Befolkningsstatistik 2006:1 Grønlands befolkning 1. januar 2006 Indholdsfortegnelse Del 1... 1 Forord... 4 Befolkning pr. 1. januar 2006... 5 Oversigt 1 Grønlands befolkning pr. 1. januar 1996-2006...

Læs mere

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater Erhverv Rekvireret opgave August 2004 Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt Hermed bringes resultaterne fra et pilotprojekt om iværksættere, som oprindeligt blev aftalt mellem Sulisa A/S,

Læs mere

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Øst gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 % Norddjurs

Læs mere

Markedsanalyse af turismen 2006-2007. - Turisterne i gennemsnit brugte ca. 2.500 kr. under deres ophold. Det svarer til et døgnforbrug på ca. 250 kr.

Markedsanalyse af turismen 2006-2007. - Turisterne i gennemsnit brugte ca. 2.500 kr. under deres ophold. Det svarer til et døgnforbrug på ca. 250 kr. Turisme 2008:2 Markedsanalyse af turismen 2006-2007 1. Sammenfatning Ny metode besvarelsesprocent Ny viden Hermed offentliggøres resultaterne for en ny markedsanalyse af turismen med tal for årene 2006

Læs mere

Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet

Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet 26-2-29 Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet IDA-Fyn og det Økonoliske råd Torsdag den 26. februar 29 Brian Vad Mathiesen Institut for samfundsudvikling og planlægning Aalborg Universitet www.plan.aau.dk/~bvm

Læs mere

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Oversigt 2.1. Udviklingen i personlige indkomster og skatter mv. 1993-2002. 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Mio.

Læs mere

Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2014

Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2014 Fiskeri og Fangst Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2014 Indholdsfortegnelse Side 1. Indhandling af fisk og skaldyr 2 2. Havgående fiskeri 2 Tabel 1 Indhandling af fisk og skaldyr fordelt

Læs mere

Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2015 Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011 Ærø CO 2 -opgørelse 2011 Juni 2012 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 Ærø CO2-opgørelse 2010 April 2011 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Status for Energiselskabernes Energispareindsats 2015

Status for Energiselskabernes Energispareindsats 2015 Status for Energiselskabernes Energispareindsats 2015 Kontor/afdeling Center for Erhverv og Energieffektivitet Dato 7. juni 2016 J.nr. 2016-6298 PJA/MCR/PB Sammenfatning Net- og distributionsselskaberne

Læs mere

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen

Læs mere

Boligstatistik 2010:1. Boligstatistik 2008

Boligstatistik 2010:1. Boligstatistik 2008 Boligstatistik 2010:1 Boligstatistik 2008 Indholdsfortegnelse Tekst Side Indholdsfortegnelse... 2 Figur 1 Tilgangen af boliger og bestanden 2008... 3 Datagrundlaget... 4 Hovedresultater... 5 Tabel 1 Tilgangen

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato November 2012 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 01

Læs mere

Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen

Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen Pct. Transportsektorens andele af CO 2 - udledning og energiforbrug 35 30 25 20 15 10 5-1980 1990 2000

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002 Turisme 2003:1 Hotelovernatningsstatistikken 2002 Færre overnattede på hoteller i 2002 Denne publikation indeholder statistik for overnatninger på landets hoteller, sømandshjem, højskoler og en levnedsmiddelskole

Læs mere

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 December 2014 Udarbejdet af: Rune Schmidt Ærø Energi- og Miljøkontor

Læs mere

Overnatningsstatistikken 2003

Overnatningsstatistikken 2003 Turisme 2004:2 Overnatningsstatistikken 2003 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger steg med 3,8 pct. i 2003 Færre gæster trods flere registrerede overnatninger i 2003 Figur 1. Antallet af

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 -opgørelse for 2014-2015 for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Indledning

Læs mere

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

Energiforbrug, BNP og energiintensitet 180 160 140 120 100 80 60 40 1980 '85 '90 '95 '00 '05

Energiforbrug, BNP og energiintensitet 180 160 140 120 100 80 60 40 1980 '85 '90 '95 '00 '05 Det danske eksempel" vejen til en energieffektiv og klimavenlig økonomi Februar 29 Erfaringerne fra Danmark viser, at det gennem en vedholdende, aktiv energipolitisk satsning på øget energieffektivitet

Læs mere

Buksefjorden vandkraftværk. - En investering for generationer

Buksefjorden vandkraftværk. - En investering for generationer Buksefjorden vandkraftværk - En investering for generationer Forsidefoto: Klaus Eskildsen Tekst/layout: Nukissiorfiit Tryk: Naqitat A/S NUKISSIORFIIT 2011 Langt undervejs Efter den første internationale

Læs mere

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 214 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Elforbrug... 4 Kommunale bygningers varmeforbrug... 5 Kommunale bygningers vandforbrug... 6 Transport... 7

Læs mere

Overnatningsstatistikken 2007

Overnatningsstatistikken 2007 Turisme 2008:1 Overnatningsstatistikken 2007 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger steg med 4,0 pct. i 2007 Antallet af registrerede overnatninger steg med 8.937 overnatninger i 2007 i forhold

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 April 2002 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001 1. januar 2001 var der 170.014 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i

Læs mere

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning Turisme Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013 Sammenfatning Færre flypassagerer Flere overnattende gæster Flere overnatninger Figur 1. Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Dansk Energistatistik

Dansk Energistatistik Dansk Energistatistik 1990-2012 Dette afsnit indeholder et koncentrat af Energistyrelsens meget detaillerede statistikker for dansk energiproduktion- og forbrug. Kilderne er: ENS.dk som MS Excel-fil Grunddata_2012xls

Læs mere

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 9. september 2013 Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift

Læs mere

Beskæftigelsen pr. 1. januar 2005 i de nye kommuner i Nordjylland.

Beskæftigelsen pr. 1. januar 2005 i de nye kommuner i Nordjylland. Beskæftigelsen pr. 1. januar 2005 i de nye kommuner i Nordjylland. Den nye kommunestruktur gælder først fra den 1. januar 2007. Det er dog muligt at beregne kommunernes beskæftigelsestal ud fra de opgørelser,

Læs mere