Energi. Grønlands energiforbrug

Transkript

1 Energi Grønlands energiforbrug 2010 Den årlige opgørelse af energiforbruget i Grønland fordelt på husholdninger og erhverv foreligger nu i en ny version med tal for perioden Tallene gør det muligt at følge energiforbruget og bl.a. vurdere opfyldelsen af Grønlands forpligtigelser i forhold til Kyoto-protokollen med hensyn til reduktion af CO 2 -emission. I 2010 var udledningen af CO 2 fra energiforbrug på ton. Det er 7,3 pct. mere end i 1990 og 14,7 pct. mere end i 2009 Større forbrug af fossile brændsler Mere vedvarende energi Større CO 2 -emission Figur 1. Det samlede indenlandske energiforbrug er opgjort til TJ i Det er en stigning på 14,2 pct. i forhold til Det stigende energiforbrug skyldes frem for alt et opstået behov for store mængder gasolie til geologiske undersøgelser primært olieefterforskning. I 2010 var energiforbruget vedr. geologiske undersøgelser på TJ. Det svarer til 16 pct. af landets samlede energiforbrug. Produktionen af vandkraft blev i 2010 indviet på værket i Sisimiut samt øget på værket i Tasiilaq. Den øgede produktion fra disse værker mere end opvejede en nedgang i produktionen af vandkraft på værkerne i Buksefjorden og Qorlortorsuaq. Det medførte, at konverteringssektoren for andet år i træk fortrængte betydelige mængder gasolie i produktionen af el og varme. Det samlede energiforbrug fra vedvarende energi steg med 10,6 pct. i Mens vedvarende energi er CO 2 -neutralt medfører olieforbruget en CO 2 -emission. Det stigende forbrug af fossile brændsler medførte en stigning i CO 2 -emissionen fra energiforbrug til ton. Det er 14,7 pct. mere end i I figur 1 vises CO 2 - emissionen fra energiforbruget i perioden CO 2 -emission fra energiforbrug ton

2 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 1 Figur 1 CO 2 -emission fra energiforbrug (1.000 ton)... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Kapitel 1 Indledning... 3 Kapitel 2 Grønlands energiforbrug... 4 Figur 2 Indenlandsk energiforbrug (TJ)... 4 Figur 3 Forbrug af fossile brændsler vedr. konvertering og geologiske undersøgelser (TJ)... 4 Figur 4 Forbrug af olieprodukter (TJ)... 5 Figur 5 Forbrug af el og fjernvarme (TJ)... 6 Kapitel 3 Produktion af primær energi... 7 Figur 6 Primær energiproduktion (= produktion af vedvarende energi mm.) (TJ)... 7 Figur 7 Selvforsyningsgrad (pct.)... 8 Kapitel 4 El og fjernvarme... 9 Oversigt 1 Produktion af el og fjernvarme (TJ)... 9 Figur 8 Fordeling af olie og vedvarende energi mm. i produktion af el og fjernvarme (pct.) Kapitel 5 Energiforbruget fordelt på anvendelsesområder Transport Figur 9 Energiforbrug fordelt på transportform 2010 (pct.) Figur 10 Transporterhvervets energiforbrug fordelt på drivmidler (TJ) Produktionserhverv Figur 11 Energiforbrug i produktionserhverv 2010 (pct.) Handels- og serviceerhverv Figur 12 Energi- og elforbrug i handels- og serviceerhverv (TJ) Figur 13 Energiforbruget i handels- og serviceerhverv fordelt på energivarer (TJ) Figur 14 Energiforbruget fordelt på brancher 2010 (pct.) Husholdninger Figur 15 Energiforbrug i husholdninger (TJ) Figur 16 Energiforbruget pr. husholdning (GJ) Kapitel 6 CO 2 -emission fra energiforbrug Figur 17 CO 2 -emission fra afbrænding af fossile brændsler (1.000 ton) Figur 18 CO 2 -emission fra energiforbrug fordelt på brændsler (1.000 ton) Figur 19 CO 2 -emission fra energiforbrug fordelt på brancher i 2010 (pct.) Kapitel 7 Energipriser Figur 20 Energipriser for husholdninger (kr. pr. liter eller kwh) Kapitel 8 Begreber og definitioner Kapitel 9 Nøgletal og beregningsforudsætninger Kapitel 10 Tabelafsnit Side 2 Grønlands energiforbrug 2010

3 1. Indledning Kildemateriale Inddragelse af statistisk materiale Husholdninger Mere end 82 pct. af gasolieforbruget er kendt Usikkerhed og revision Revisioner i denne publikation Ny kilde på vægtfylde Vedvarende energi mm. Eksport og bunkring Tabelafsnit Mere information Denne energistatistik er resultatet af en rekvireret opgave, som Grønlands Statistik udarbejder for Grønlands Selvstyre, Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik. Statistikken udkommer én gang årligt til og med Derefter vurderes det, om statistikken skal videreføres. Energistatistikken er udarbejdet på baggrund af oplysninger fra Polaroil, Nukissiorfiit, Statoil samt Malik Supply. Der er gennemført en survey (energitælling) af energiforbruget i 69 af landets største virksomheder i Fordelingen af det øvrige energiforbrug er estimeret ud fra oplysninger om landets virksomheder samt ved inddragelse af statistisk materiale fra følgende områder: befolkning, boliger, udenrigshandel, offentlige finanser, fiskeri og fangst samt nationalregnskabets skatteoplysninger. Fordeling af landets virksomheder på brancher er foretaget ud fra registreringer i det grønlandske erhvervsregister (GER). Opgørelsen af husholdningernes forbrug er foretaget med hjælp fra en række olieforhandlere, som har oplyst deres levering af energivarer fordelt på bygningsnumre. Bygningerne er fordelt på husholdninger og erhverv ved hjælp af det grønlandske arealregister samt oplysninger om bygningsnumre fra det grønlandske erhvervsregister, befolknings- og boligstatistikken samt oplysninger fra kommunerne og Grønlands Selvstyre vedr. tekniske anlæg. Bygningernes funktion er registreret på den sekscifrede branchekode i den grønlandske branchenomenklatur (GB2000). På baggrund af energitællingen og olieforhandlernes leveringsoplysninger stiger kendskabet til gasolieforbruget for hvert år. I 2010 kendes 82,3 pct. af gasolieforbruget mod 71,2 pct. i Energistatistikken bygger på oplysninger fra flere kilder og på en række forudsætninger. Såfremt der forekommer nye oplysninger om energiforsyning eller forbrug for et givet år, revideres statistikken i overensstemmelse hermed. Der kan også forekomme nye oplysninger om produktion og forbrug af vedvarende energi, fx vindkraft og solenergi. Endelig kan revision af statistikken fremkomme ved, at der ændres i afgrænsninger og beregningsforudsætninger. Tallene i denne publikation er revideret i forhold til tidligere udgivelser. Nye tal fra Nukissiorfiit har medført revision af elforbruget, mens nyt materiale fra Polaroil har medført ændringer i forbruget af gasolie, petroleum, benzin og diesel fuel arctic. Derudover introduceres to nye brændsler; flybenzinen avgas og fuelolie produkterne IFO-30 og IFO-180, der i 2010 blev importeret til Grønland for første gang. Der er implementeret en ny kilde vedr. vægtfylden på de fossile brændsler. Tidligere anvendtes Energistyrelsens tal for vægtfylde. Fra og med denne publikation anvendes årligt opgjorte vægtfylde direkte fra Polaroils importspecifikationer. Det grønlandske energiforbrug er afhængigt af importerede fossile brændstoffer. En stigende indenlandsk produktion af vedvarende energi er imidlertid med til at øge selvforsyningsgraden, og lede energiforbruget i en mere miljøvenlig retning. I denne publikation opgøres vedvarende energiproduktion fra vandkraft og affaldsforbrænding. Andre lokale vedvarende energianvendelser er ikke inddraget. Energistatistikken belyser det indenlandske forbrug af energi. Det betyder, at salg af energivarer til eksport samt bunkring af skibe i udenrigsfart ikke indgår i opgørelserne. En oversigt over import, eksport og bunkring af energi findes i tabel 27 (GJ) og tabel 28 (fysiske mængder) i tabelafsnittet bagerst i publikationen. Publikationen afrundes med et tabelafsnit. Tabellerne i tabelafsnittet er hovedsageligt udarbejdet i fysiske mængder. Figurerne i selve tekstafsnittene er primært opgjort i direkte energiindhold (Joule), hvilket gør det muligt at sammenligne forbruget af forskellige energivarer. Detaljerede elektroniske oplysninger om Grønlands energiforbrug offentliggøres i Grønlands Statistikbank på Grønlands energiforbrug 2010 Side 3

4 2. Grønlands energiforbrug Største energiforbrug nogensinde Figur 2. Det indenlandske energiforbrug er opgjort til TJ i Det er det største energiforbrug nogensinde og en stigning på 14,2 pct. i forhold til Der er tale om en stigning i forbruget af såvel fossile brændsler som vedvarende energi. Faktisk er forbruget af såvel fossile brændsler som vedvarende energi det største nogensinde, jf. figur 2. Indenlandsk energiforbrug TJ Fossile brændsler Vedvarende energi olieefterforskning øger forbruget af fossile brændsler Figur 3. Forbruget af vedvarende energi steg betragtelig i både 2009 og 2010 som følge af større produktion i Buksefjorden samt åbningen af vandkraftværket i Sisimiut i april 2010, jf. kapitel 3. Den øgede produktion af vandkraft fortrængte store mængder gasolie fra konverteringssektoren. Og havde det ikke været for intensive geologiske undersøgelser særlig olieefterforskning ville det samlede forbrug af fossile brændsler i 2010 faktisk være faldet til det hidtil laveste niveau siden 2002, jf. figur 3. Forbrug af fossile brændsler vedr. konvertering og geologiske undersøgelser TJ I alt ekskl. konvertering og geologiske undersøgelser Konvertering Geologiske undersøgelser Produktionen af vedvarende energi beskrives nærmere i kapitel 3. Forbruget af energi i konverteringssektoren, der producerer el og varme, beskrives i kapitel 4. Forbruget af energi i husholdninger, industri, handel og service samt til transport og geologiske undersøgelser herunder olieefterforskning gennemgås i kapitel 5. De fossile brændsler omfatter gasolie, benzin, petroleum, diesel fuel arctic (DFA), flybenzinen avgas, fuelolierne IFO30- og IFO-180 samt flaskegas. Forbruget af gasolie, benzin, petroleum og DFA fremgår af figur 4 på næste side. Side 4 Grønlands energiforbrug 2010

5 Gasolien, som er det mest anvendte brændsel, er en tung olie, der anvendes i konverteringen ved produktion af el og varme, til opvarmning i husholdninger, institutioner og erhverv, til procesformål i industrien samt til transport. Forbrug af gasolie stiger overordnet, men falder i konverteringssektoren Benzinforbruget stiger fortsat Flybenzin opgøres fremover som et selvstændigt brændsel Stigende forbrug af petroleum Forbruget af gasolie steg med 15,9 pct. i 2010 til TJ. Det svarer til en stigning på 29 mio. liter. Den røde kurve i figur 4 viser den mængde gasolie og DFA, der anvendes i konverteringen ved produktion af el og varme. I 2010 faldt inputtet af fossile brændsler til konvertering med 15,4 pct. i forhold til Benzin anvendes som drivmiddel i fiske- og fritidsfartøjer, til landtransport mm. Forbruget af benzin er steget jævnt de senere år. I 2010 steg forbruget med 4,1 pct. til 582 TJ svarende til 18 mio. liter. Flybenzin anvendes i fly og helikoptere indenfor luftfarten. Forbruget af flybenzin varierer fra år til år. I 2010 steg forbruget med 15,8 pct. til 2,8 TJ svarende til knap 1 mio. liter. I tidligere opgørelser er flybenzin opgjort sammen med petroleum. Fremover opgøres flybenzin imidlertid som et selvstændigt brændsel. Petroleum omfatter jet A-1 og petroleum. Produkterne anvendes primært som brændstof i fly. Petroleum anvendes desuden til opvarmning i bygder. I 2010 steg forbruget af petroleum med 11,8 pct. til 839 TJ svarende til 24,1 mio. liter. DFA anvendes til opvarmning og som drivmiddel i køretøjer. Produktet anvendes primært i Kangerlussuaq. I 2010 faldt forbruget af DFA med 7,6 pct. til 209 TJ svarende til 6 mio. liter. Fuelolie et nyt produkt i Grønland Lavere forbrug af flaskegas Figur 4. De svære olier IFO-30 og IFO-180 blev i 2010 importeret til Grønland for første gang. I energistatistikken betegnes de svære olier som fuelolie. Produkterne er tyktflydende brændsler, som anvendes til søværts godstransport. I 2010 var det indenlandske forbrug af fuelolie på 50 TJ svarende til 1,3 mio. liter. Flaskegas anvendes i industrien samt til opvarmning, madlavning og som drivmiddel. Forbruget af flaskegas er faldet jævnt de senere år. I 2010 faldt forbruget med 1,3 pct. til 4,2 TJ svarende til 91,7 ton. Forbrug af olieprodukter TJ Gasolie Benzin Petroleum DFA Konvertering Anm. Benzin omfatter i figur 4 både motorbenzin og flybenzin. Grønlands energiforbrug 2010 Side 5

6 El og varme Elforbruget stiger Mens forbruget af fjernvarme og elvarme falder Figur 5. Forbruget af el til lys og kraft er steget jævnt siden I 2010 steg elforbruget med 5,3 pct. til 862 GJ, jf. figur 5. Fjernvarme produceres på oliebaserede varmeværker i en række byer, jf. side 19. I perioden var forbruget af fjernvarme størst i 2008 det koldeste år mens forbruget var lavest i 2010 det varmeste år. I 2010 faldt forbruget af fjernvarme med 11,8 pct. Det lavere forbrug skyldes dels et varmere 2010 men også et skift fra oliebaseret fjernvarme til vandkraftbaseret elvarme i Sisimiut. Elvarme distribueres som fast elvarme eller afbrydelig elvarme. Elvarme produceres ved brug af el fra vandkraft, - og distribueres udelukkende i Qaqortoq, Narsaq, Nuuk og Sisimiut. Forbruget af elvarme er steget jævnt i takt med en stigende produktion af vandkraft. I 2009 startede salget af elvarme i Qaqortoq og Sisimiut. I 2010 faldt forbruget af elvarme imidlertid med 6,8 pct. på grund af mindre salg af fast og afbrydelig elvarme i Nuuk. Forbrug af el og fjernvarme TJ El til lys og kraft Fjernvarme Elvarme Side 6 Grønlands energiforbrug 2010

7 3. Produktion af primær energi Ved primær produktion forstås udvinding af råolie, naturgas samt produktion af vedvarende energi. I øjeblikket sker der en primær produktion af vedvarende energi i form af vandkraft samt ved afbrænding af affald. Vandkraft er CO 2 -neutralt. Ved afbrænding af affald udledes CO 2 fra den fossile del af affaldet fx plast. Da affaldets sammensætning ikke kendes nøjagtigt, betragtes affald indtil videre som CO 2 -neutralt i energistatistikken. I den årlige indberetning til FN vedr. Grønlands udledning af drivhusgasser estimeres CO 2 -emissionen dog også fra affaldsafbrænding. Vandkraftværker Affaldsforbrænding Produktionen af vedvarende energi er vokset jævnt siden 1993, hvor landets første vandkraftværk blev indviet i Buksefjorden. I efteråret 2008 blev vandkraftværkets tredje turbine installeret. Værket i Buksefjorden er indtil videre landets største vandkraftværk. Vandkraftværket i Tasiilaq blev taget i brug i december 2004, mens vandkraftværket i Qorlortorsuaq i Sydgrønland blev taget i brug i Værket i Qorlortorsuaq forsyner byerne Qaqortoq og Narsaq, og er det første vandkraftværk i Grønland, der forsyner flere byer. Et fjerde vandkraftværk ved Sisimiut blev taget i brug i april Det femte vandkraftværk ved Ilulissat er under anlæggelse og ventes i brug i I 1989 begyndte man i Nuuk at afbrænde affald med henblik på at anvende den herved opståede affaldsvarme. I dag udnyttes affaldsvarmen fra kommunale affaldsforbrændingsanlæg i byerne Qaqortoq, Nuuk, Maniitsoq, Sisimiut og Ilulissat i fjernvarmenettet. I 2010 var produktionen af vedvarende energi på TJ inkl. ledningstab fra vandkraft. Det er en stigning på 10,6 pct. i forhold til 2009, jf. figur 6. Vandkraft er den vigtigste vedvarende energikilde. I 2010 var produktionen fra vandkraft TJ inkl. ledningstab. Det svarer til 92 pct. af den samlede produktion af vedvarende energi. Landets største vandkraftværk i Buksefjorden producerede 716 TJ, mens vandkraftværkerne i Tasiilaq og Qorlortorsuaq producerede henholdsvis 29 TJ og 90 TJ i Vandkraftværket i Sisimiut producerede 180 TJ inkl. ledningstab. Figur 6. Primær energiproduktion (= produktion af vedvarende energi mm.) TJ Vandkraft Affald Produktionen af affaldsvarme var 90 TJ i Det er en stigning på 11,9 pct. i forhold til Andre vedvarende energikilder udgør en mindre andel af det samlede energiforbrug, men kan have betydning i isolerede lokalområder. Det drejer sig primært om små vindmøller, mikrovandkraftanlæg, solvarme samt fiskeolie. Disse energikilder er ikke medtaget af energistatistikken. Grønlands energiforbrug 2010 Side 7

8 Stigende selvforsyning Den stigende produktion af primær energi har øget selvforsyningsgraden og dermed reduceret Grønlands afhængighed af fossile brændstoffer. Selvforsyningsgraden er opgjort som produktionen af primær energi i forhold til det faktiske energiforbrug. Selvforsyningsgraden var højest i 2009, hvor Grønland selvforsynede 11,1 pct. af energiforbruget i form af vedvarende energi fra vandkraft og affaldsvarme, jf. figur 7. Indtil 2009 toppede selvforsyningsgraden i 1994 efter åbningen af vandkraftværket i Buksefjorden. Trods en generelt stigende produktion på vandkraftværket kom selvforsyningsgraden dog hurtigt under pres. Efterspørgslen efter olie var stigende pga. generel økonomisk udvikling, og i 1997 faldt selvforsyningsgraden til 7,9 pct. Fra 1997 til 2008 vekslede selvforsyningsgraden fra år til år. Den stigende produktion af vandkraft i Buksefjorden og Qorlortorsuaq i 2009 medførte imidlertid en omgående fortrængning af olie i produktionen af el og varme, og dermed en stigning i selvforsyningsgraden til sit hidtil højeste niveau på 11,1 pct. Til trods for en stigende produktion af vedvarende energi faldt selvforsyningsgraden i 2010 til 10,7 pct. Den faldende evne til at selvforsyne energiforbruget skyldtes en kraftig stigning i forbruget af gasolie til brug for geologiske undersøgelser særlig olieefterforskning. Figur 7. Selvforsyningsgrad 12 Pct Side 8 Grønlands energiforbrug 2010

9 4. El og fjernvarme Produktionen af el og fjernvarme kaldes konverteringssektoren. Produktionen af el og varme foregår på elværker, varmeværker, kraftvarmeanlæg som producerer både el og varme, affaldsforbrændingsanlæg samt hos private producenter (uden for den egentlige forsyningssektor). En stigende andel produceres på vandkraftanlæg, hvilket medvirker til at reducere behovet for oliebaseret produktion samt reducerer udledningen af drivhusgasser. I 2010 var den samlede elproduktion TJ. Heraf kom 388 TJ fra de oliebaserede el- og kraftvarmeanlæg, mens TJ kom fra vandkraft. Af den samlede elproduktion blev 216 TJ anvendt til fjernvarme i form af afbrydeligt elvarme. I 2010 var den samlede produktion af fjernvarme 714 TJ. Oversigt 1. Produktion af el og fjernvarme TJ Centrale elproducerende anlæg Råvareforbrug til kraft - gas/dieselolie Forbrug af egne varer - el Produktion - el, netto restvarme Fjernvarmeværker Råvareforbrug til kraft - el (fra vandkraft) gas/dieselolie restvarme Produktion - fjernvarme (fra vandkraft) fjernvarme (fra gas/dieselolie) fjernvarme (fra restvarme) Vandkraftanlæg Bruttoproduktion - el fra vandkraft Ledningstab - el Produktion inkl. ledningstab - el el (anvendt til fjernvarme) Forbrændingsanlæg Råvareforbrug til kraft - affald... Produktion - affaldsvarme, netto Samlet elproduktion heraf anvendt til produktion af fjernvarme Samlet fjernvarmeproduktion Anm. Negative/røde tal udtrykker et forbrug. Positive/sorte tal udtrykker en produceret mængde. En del af den producerede el anvendes i elektrokedler til produktion af elvarme. I denne tabel vises dog udelukkende den initiale produktion af el og varme. Noter: 1) Forbrug af egne varer er estimeret i ) Ved produktion af el på elværket, opstår en restvarme, som kan sælges til varmeværket. Der sker et tab undervejs fra elværk til varmeværk. Produktionen af restvarme på elværket er derfor ikke lig den mængde restvarme, som modtages på varmeværket. Grønlands energiforbrug 2010 Side 9

10 Frem til 1993 var olie det eneste anvendte brændsel ved produktion af el og varme. Olien er stadig dominerende, idet tendensen dog er faldende. I 2010 udgjorde olieprodukterne 55 pct. af det samlede input i produktionen af el og fjernvarme. Dermed faldt andelen af fossile brændsler i konverteringen for andet år i træk, jf. figur 8. Når andelen af fossile brændsler falder, stiger andelen af vedvarende energi følgelig. Andelen af vedvarende energi i produktionen af el og fjernvarme udgjorde derfor 45 pct. i 2010, jf. figur 8. Figur 8. Fordeling af olie og vedvarende energi mm. i produktion af el og fjernvarme Pct. Olieprodukter Vedv. energi mm Energiforbruget fordelt på anvendelsesområder I dette afsnit belyses energiforbruget indenfor erhvervsgrupperne transport, produktion, handel og service samt private husholdninger. Erhvervsgruppen transport refererer til forbruget i virksomheder beskæftiget med transport, og må ikke forveksles med transportsektoren. Transport Energiforbruget i transporterhvervene steg i 2010 med 25 TJ til TJ. Det svarer til en stigning på 2,1 pct. Stigningen i energiforbruget er primært sket inden for skibsfart. Af det samlede energiforbrug på transportområdet går 54 pct. til lufttransport. Heri indgår også flybrændstof solgt til udenlandske luftfartsselskaber, der altså ikke betragtes som eksport. Skibsfart anvender 23 pct. Forbruget til landtransport udgør 10 pct. Energiforbruget i hjælpevirksomheder i forbindelse med transport, rejsebureauer mm. lægger beslag på 14 pct. Side 10 Grønlands energiforbrug 2010

11 Figur 9. Energiforbrug fordelt på transportform 2010 Hjælpevirk. ifm. transport, rejsebureauer mm. 14 pct. Landtransport 10 pct. Skibsfart 23 pct. Lufttransport 54 pct. Forbruget af gasolie faldt med 9,2 pct. i Dermed falder forbruget af gasolie for syvende år i træk, når der ses bort fra et stort set uændret forbrug fra 2007 til Forbruget af petroleum steg med 3,1 pct. i forhold til 2009, mens forbruget af DFA faldt med 3,8 pct. Forbruget af benzin var stort set uændret. Fuelolie, som er det nye produkt i Grønland, anvendes ved godstransport i skibsfarten. Forbruget af fuelolie var 50 TJ i Figur 10. Transporterhvervets energiforbrug fordelt på drivmidler TJ Gasolie Benzin DFA Petroleum Fuelolie Produktionserhverv Produktionserhverv omfatter virksomheder beskæftiget med landbrug, jagt, fiskeri, råstofudvinding, bygge- og anlægsvirksomhed samt industri. Energistatistikkens erhvervsmæssige fordeling af virksomheder er baseret på det grønlandske erhvervsregister (GER). Ifølge GER er Royal Greenland og lignende virksomheder registreret under engroshandel med fisk og fiskeprodukter, idet størsteparten af Royal Greenlands værditilvækst sker via denne aktivitet. I energistatistikken registreres Royal Greenland imidlertid som en produktionsvirksomhed, da størsteparten af Royal Greenlands energiforbrug sker på fabrikkerne. Energiforbruget på Royal Greenlands trawlere registreres under fiskeri og servicevirk. ifm. fiskeri. Sektoren produktionserhverv er stor og energiintensiv. I 2010 faldt energiforbruget med 148 TJ til TJ. Det svarer til et fald på 5,9 pct. Faldet i energiforbruget er primært sket inden for fremstillingsvirksomhed samt fiskeri og servicevirk. ifm. fiskeri. Grønlands energiforbrug 2010 Side 11

12 Branchen fiskeri og servicevirk. ifm. fiskeri lægger beslag på 68 pct. af det samlede energiforbrug. Fremstillingsvirksomhed forbruger 18 pct. af energien, mens byggeog anlægsvirksomhed og råstofudvinding i 2010 anvender henholdsvis 9 og 5 pct. af energiforbruget. Aktiviteter indenfor råstofudvinding steg i 2010 primært som følge af forøget olieforbrug til mineraludvinding. Energiforbrug vedr. olieefterforskning opgøres i det følgende afsnit under handel og service, idet geologiske undersøgelser betragtes som en privat serviceydelse. Energiforbruget i fremstillingsvirksomheder omfatter Royal Greenlands forbrug på fabrikkerne, mens Royal Greenlands energiforbrug på trawlerne er medtaget under fiskeri og servicevirk. ifm. fiskeri. Figur 11. Energiforbrug i produktionserhverv 2010 Bygge- og anlægsvirk. 9 pct. Fremstillingsvirksomhed 18 pct. Råstofudvinding 5 pct. Fiskeri og servicevirk. ifm. fiskeri 68 pct. Handels- og serviceerhverv Handel og service omfatter engroshandel, detailhandel, privat service og offentlig service. Sidstnævnte omfatter offentlige forvaltnings- og serviceydelser, der stilles til rådighed for samfundet på ikke-markedsmæssige vilkår, fx undervisning, sociale institutioner, sundhed, kultur, renovation mm. Privat service omfatter bl.a. olieefterforskningsvirksomheden CAIRN Energy, hvis aktivitet på nuværende tidspunkt betragtes som geologiske undersøgelser og prospektering. Energiforbruget i handel og service var TJ i Det er en fordobling i forhold til 2009, og skyldes de intensive geologiske undersøgelser i 2010 særlig olieefterforskning. I 2010 blev der anvendt TJ til geologiske undersøgelser. Heraf blev TJ alene anvendt af CAIRN Energy til olieefterforskning og relaterede aktiviteter 1. Elforbruget i handels- og serviceerhvervene var stort set uændret på 403 TJ i 2010, jf. figur Grønlands Statistik har fået tilladelse fra CAIRN Energy til at offentliggøre virksomhedens energiforbrug og CO 2 - emission vedr. olieefterforskning i Grønland. Side 12 Grønlands energiforbrug 2010

13 Figur 12. Energi- og elforbrug i handels- og serviceerhverv TJ Energiforbrug i alt Elforbrug Den markante stigning i energiforbruget indenfor handels- og serviceerhverv skyldes således det opstående behov for store mængder gasolie til geologiske undersøgelser primært olieefterforskning, jf. figur 14 på næste side. Gasolie, benzin samt el og varme er de primære energikilder indenfor handel og service. Gasolie anvendes til opvarmning, som drivmiddel samt ved olieefterforskningsboringer. Forbruget af gasolie har varieret fra år til år. I 2010 steg forbruget af gasolie dog markant med 171 pct. til TJ som følge af det opståede behov for gasolie til olieefterforskning. Forbruget af el og varme har været støt stigende i takt med den generelt øgede produktion af el fra vandkraft. Blandt andet har en stigende brug af elvarme baseret på vandkraft i Nuuk, Narsaq og Sisimiut medført et fald i forbruget af gasolie til produktion af el og varme. Benzin anvendes som drivmiddel i køretøjer. Med undtagelse af 2009 har forbruget af benzin været generelt stigende i handels- og serviceerhverv. Forbruget af benzin er stort set uændret i 2010, jf. figur 13. Figur 13. Energiforbruget i handels- og serviceerhverv fordelt på energivarer TJ Gasolie Benzin El og varme Inden for handels- og serviceerhverv blev 28 pct. af energiforbrug anvendt i offentlige forvaltning og service. Detail- og engroshandel tegnede sig for henholdsvis 14 pct. og 2 pct. Privat service ekskl. geologiske undersøgelser stod for 6 pct. af energiforbruget. De resterende 51 pct. blev anvendt til geologiske undersøgelser, jf. figur 14. Grønlands energiforbrug 2010 Side 13

14 Figur 14. Energiforbruget fordelt på brancher 2010 Offentlig forvaltning og service 28 pct. Engroshandel 2 pct. Detailhandel 14 pct. Geologiske undersøgelser 51 pct. Privat service ekskl. geologiske undersøgelser 6 pct. Husholdninger Husholdningernes energiforbrug afhænger delvist af klimaet. Forbruget af elvarme, fjernvarme samt gasolie til opvarmning har derfor en tendens til at stige og falde fra år til år afhængig af vejrliget. Ifølge graddagetallet var 2008 det koldeste år i perioden og 2009 var også kolde, mens 2010 ikke blot var varmest, men betydelig varmere end alle øvrige år i perioden, jf. tabellen over summerede graddageværdier side 23. Denne variation i klimaet afspejles i husholdningernes energiforbrug. Fra 2006 til 2010 var forbruget højest i 2008 det koldeste år mens forbruget var lavest i 2010 det varmeste år. Husholdningernes samlede energiforbrug faldt med 3,4 pct. fra 2009 til Dette skal ses på baggrund af et varmere 2010 samt et skift fra gasolie til elvarme. Således steg husholdningernes samlede elforbrug med 2,2 pct. i Forbruget af gasolie og DFA faldt med henholdsvis 2,6 pct. og 15,8 pct. i Forbruget af petroleum faldt med 5,4 pct. i 2010, mens forbruget af flaskegas faldt med 5,1 pct. Petroleum og flaskegas anvendes særligt i bygder til henholdsvis opvarmning og madlavning. Forbruget af benzin var stort set uændret i Figur 15. Energiforbrug i husholdninger TJ Faktisk energiforbrug Elforbrug Side 14 Grønlands energiforbrug 2010

15 I 2010 var det gennemsnitlige energiforbrug pr. husholdning 109 GJ. Heraf blev 90 GJ svarende til energiindholdet i liter fyringsolie anvendt til opvarmning. Hertil kommer elvarme, som ikke kan udskilles fra anden elektricitet. Det gennemsnitlige elforbrug pr. husholdning til lys og apparater var 19 GJ i 2010 svarende til kwh. Det er 1,3 pct. mere end i Elforbruget omfatter også elvarme. Ud over dette er der i husholdningerne et forbrug af benzin til vejtransport, flaskegas til madlavning og andre formål. Forbrug af benzin og dieselolie til fritidsfartøjer er medtaget under fiskeri. Figur 16. Energiforbruget pr. husholdning GJ Opvarmning Lys mm Grønlands energiforbrug 2010 Side 15

16 6. CO 2 -emission fra energiforbrug I dette afsnit opgøres CO 2 -emissionen fra energiforbruget, der indgår i beregningen af Grønlands samlede emission af drivhusgasser. Grønland har internationalt forpligtet sig til at søge at reducere emissionen af drivhusgasser i perioden , jf. Kyoto-protokollen og rammeaftalen mellem Danmark og Grønland vedr. ratifikation af Kyoto-protokollen. I 2010 var den samlede CO 2 -emission fra energiforbrug på ton. Det er en stigning på 14,7 pct. i forhold til 2009, hvor CO 2 -emissionen fra energiforbrug faldt påfaldende meget som følge af en markant oliefortrængning i konverteringssektoren, jf. figur 16. Den markante emissionsstigning i 2010 skyldes et øget forbrug af gasolie i forbindelse med olieefterforskning. CO 2 -emissionen er 7,3 pct. højere i 2010 end emissionen i basisåret 1990 på ton. Ved afbrænding af fossile brændsler sker der også en udledning af drivhusgasserne metan (CH 4 ) og lattergas (N 2 O). Den samlede udledning af drivhusgasser fra energiforbruget er ikke beregnet i denne publikation. Den gennemsnitlige årlige CO 2 -emission i perioden beregnes til ton. Det er 2,7 pct. mere end i basisåret I forhold til situationen i 1990 har Grønland nedbragt CO 2 -emissionen ved etablering af nye vandkraftværker samt udvidelse af kapaciteten på landets første vandkraftværk i Buksefjorden ved Nuuk. Figur 17. CO 2 -emission fra afbrænding af fossile brændsler ton Siden 1990 er der sket et skift i energiforbrugets sammensætning. I 1989 startede produktionen af primær energi med afbrænding af affald med henblik på at bruge affaldsvarmen i fjernvarmenettet. I 1993 startede produktionen af el med vandkraft. Siden har produktionen af vedvarende energi været stigende. Afhængigheden af gasolie i konverteringen ved produktion af el og fjernvarme er faldet. Alligevel har forbruget af gasolie været stigende siden 1990 i kraft af landets erhvervsmæssige udvikling. Gasolien er fortsat den største bidrager til den samlede emission, jf. figur 18. Af figuren fremgår det dog, hvordan emissionen fra gasolie faldt betragtelig i 2009, hvor øget produktion af vandkraft førte til et fald i olieforbruget til produktion af el og varme. Endelig viser figuren, hvordan emissionen fra forbrug af gasolie atter steg i 2010, hvor olieefterforskning langs kysten blev indledt og medførte en markant stigning i forbruget af gasolie. Side 16 Grønlands energiforbrug 2010

17 Figur 18. CO 2 -emission fra energiforbrug fordelt på brændsler ton Gasolie DFA Benzin Petroleum 0 Produktionserhvervene tegnede sig for 24 pct. af den samlede CO 2 -emission i 2010 efterfulgt at husholdningerne med 19 pct. CO 2 -emission fra geologiske undersøgelser stod for 18 pct. af den samlede CO 2 -emission. Produktionen af el og fjernvarme kaldes konverteringssektoren. Denne sektor stod for 15 pct. af den samlede CO 2 -emission i Produktionen af el og fjernvarme ender i sidste ende hos en slutbruger beliggende uden for konverteringssektoren. Den endelige emission er derfor højere for de øvrige brancher end angivet i figur 18. Transport gav anledning til 14 pct. af CO 2 -emissionen, mens privat og offentlig service ekskl. geologiske undersøgelser udledte 8 pct. af den samlede emission. Engros- og detailhandel stod for 3 pct. Figur 19. CO 2 -emission fra energiforbrug fordelt på brancher i 2010 Transport 14 pct. Husholdninger 19 pct. Geologiske undersøgelser 18 pct. Konverteringssektor 15 pct. Privat og offentlig service 8 pct. Engros- og detailhandel 3 pct. Produktionserhverv 24 pct. Grønlands energiforbrug 2010 Side 17

18 7. Energipriser I figur 20 vises et årligt gennemsnit af de løbende forbrugerpriser. I 2009 og 2010 var den gennemsnitlige pris på motorbenzin 4,27 kr. pr. liter. Siden 2000 er prisen på benzin steget jævnt. Benzinprisen i 2010 ligger dog væsentlig under prisen i perioden Op gennem 1980 erne samt i starten af 1990 erne lå væsentlig højere end i dag, - nemlig på 5 kr. pr. liter og derover. Prisen på en liter gasolie har stort set fulgt samme udvikling som prisen på benzin. I modsætning til prisen på benzin nåede prisen på en liter gasolie dog sit foreløbige højeste niveau i 2010 med en gennemsnitlig pris på 4,27 kr. pr. liter. Den gennemsnitlige pris på en kwh el til lys var 2,10 kr. i 2010 mod 2,15 kr. i Det svarer til et fald på 2,3 pct. Indtil udgangen af 2004 var der ens priser for køb af el, vand og varme. Fra 2005 startede udfasningen af ensprissystemet, hvilket har medført differentierede priser fra by til by og fra bygd til bygd. De gennemsnitlige priser på el er beregnet som Nukissiorfiits samlede indtægt ved salg af el til lys og kraft divideret med Nukissiorfiits samlede salgsmængde af el til lys og kraft. Figur 20. Energipriser for husholdninger 6 5 Kr. pr. liter eller kwh Motorbenzin pr. liter 4 3 Gas- og dieselolie pr. liter 2 1 El til lys og kraft pr. kwh Fjernvarme pr. kwh Side 18 Grønlands energiforbrug 2010

19 8. Begreber og definitioner Brændværdi Bunkring CO 2 -emission Direkte energiindhold Distributionstab Elvarme Energibalance Energiforsyning i alt Faktisk energiforbrug Fjernvarme Flaskegas Flybenzin Den energimængde, som frigøres ved forbrænding af et brændbart stof. Der skelnes mellem den øvre og den nedre brændværdi. Den øvre brændværdi er den varmemængde, som frigøres, hvis forbrændingsprodukterne køles så meget, at deres vanddampindhold kondenserer fuldstændigt. Vanddampen kommer dels fra brændslets egentlige vandindhold, dels fra forbrændingen af brændslets indhold af hydrogenforbindelser. Den nedre brændværdi er den varmemængde, som fås, når vandet forbliver på dampform. I energistatistikken anvendes den nedre brændværdi. Omfatter leverancer af energivarer (olie) i Grønland til skibe i udenrigsfart af alle nationaliteter inkl. krigsskibe samt udenlandske fiskefartøjer. Leveringer til indenlandsk søfart og grønlandske fiskefartøjer medregnes ikke som bunkring. Udenrigs marine bunkring indgår ikke i det nationale energiforbrug. Udledning af kuldioxid fortrinsvis fra energianvendelse. Desuden foregår der udledning fra en række andre kilder (plast i affald til forbrænding og visse industriprocesser). I energistatistikken medtages kun emissioner fra afbrænding af fossile brændsler, herunder gas- og dieselolie, motorbenzin, petroleum og flaskegas. Den mængde energi, som en energivare indeholder. Det direkte energiindhold opgøres på grundlag af brændværdien pr. vægt- eller rumenhed for de forskellige energivarer og som den leverede energi for el og fjernvarme. Forskellen mellem produktion og endeligt forbrug. For el og fjernvarme beregnes distributionstabet som forskellen mellem den samlede produktion og den mængde el og fjernvarme, der ifølge Nukissiorfiit er solgt til kunder. Fast og afbrydelig elvarme produceres ved brug af el fra vandkraft. I 2010 distribueres elvarme i Qaqortoq, Narsaq, Nuuk og Sisimiut. Energibalancerne opgøres for hver energivare i fysiske enheder (mængder) og i værdier. Balancebegrebet er knyttet til definitionen tilgang = anvendelse, der er den grundlæggende regnskabsidentitet for opbygningen af systemet. Tilgangen bestemmes som summen af to poster: import og produktion, mens den samlede anvendelse er summen af i alt 581 poster: eksport, svind og distributionsstab, lagerforøgelse, input i 576 erhverv samt privat forbrug. Energibalancerne foreligger fra 2004 til 2010 i sammenlignelig form. Den totale energiforsyning er opgjort som primær produktion af energi reguleret for import og eksport, udenrigs bunkring og lagerændringer. Angiver det registrerede energiforbrug i et kalenderår. Det faktiske energiforbrug beregnes som forbruget af olieprodukter og vedvarende energi mm. Forbrug af el og fjernvarme indgår ikke i det faktiske energiforbrug, idet el og fjernvarme produceres ved afbrænding af olie og affald samt el fra vandkraft. Fjernvarme produceres på oliebaserede varmeværker i Nanortalik, Qaqortoq, Paamiut, Nuuk, Maniitsoq, Sisimiut, Aasiaat, Qasigiannguit, Ilulissat, Uummannaq, Upernavik og Qaanaaq. Flaskegas er betegnelsen for en blanding af kulbrinterne propan og butan, der under tryk kan opbevares i gasflasker som en klar væske. Flaskegas anvendes i industrien, til håndværksopgaver samt til opvarmning, madlavning og som drivmiddel. Flybenzinen avgas anvendes til stempelmotordrevne fly og helikoptere indenfor luftfarten. Navnet kommer af den engelske betegnelse aviation gasoline. I energistatistikken opgøres avgas under betegnelsen flybenzin. I forhold til motorbenzin er flybenzin mindre flygtig og har større modstandsdygtighed mod fordampning ved faldende tryk (stigende flyvehøjde). Grønlands energiforbrug 2010 Side 19

20 Forbrug ved produktion/ Eget forbrug Fuelolie Gas-/dieselolie Handels- og serviceerhverv Import og eksport Joule Jet A-1 Klimakonventionen Klimakorrektion Konvertering Konverteringstab Kyoto-protokollen Forskellen mellem bruttoproduktion og nettoproduktion af en energivare. I Grønland udgøres forbrug ved produktion af elektricitet og fjernvarme ved konvertering. Fuelolie anvendes som en fællesbetegnelse for de to svære olier IFO-30 og IFO-180. Produkterne er tyktflydende brændsler, som anvendes til søværts godstransport. Gasolie og dieselolie tilhører samme kogepunktsinterval i raffineringsprocessen og kan i vidt omfang anvendes til de samme formål, hvorfor der ikke skelnes mellem de to produkter i energistatistikken. Omfatter engroshandel, detailhandel, privat service og offentlig service. Sidstnævnte omfatter forvaltning og serviceydelser, der stilles til rådighed for samfundet på ikkemarkedsmæssige vilkår, fx undervisning, sociale institutioner, sundhed, kultur, renovation mm. Import og eksport angiver varebevægelser, der krydser en landegrænse. Danmark og Færøerne betragtes som udland. Salg til danske virksomheder uden skattepligt i Grønland betragtes dermed som eksport. Joule er en måleenhed for energi, der gør det lettere at sammenligne forbruget af forskellige energivarer. I den grønlandske energistatistik anvendes følgende enheder: 1 TJ (Tera Joule) = 1000 GJ (Giga Joule). Jet A-1 er en petroleum, der anvendes til luftfart. I energistatistikken opgøres Jet A-1 sammen med anden petroleum. De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer. Klimakonventionens formål er at stabilisere atmosfærens indhold af drivhusgasser til et niveau, der bremser de menneskeskabte klimaforandringer. 192 lande har tilsluttet sig Klimakonventionen. Energiforbruget til opvarmning afhænger delvist af klimaet, der varierer fra år til år. Et mål herfor er graddagetallet, som opgøres af Dansk Meteorologisk Institut (DMI). Antallet af graddage opgøres som summen af de dage, hvor gennemsnittet af udendørstemperaturen er under 19 C ganget med forskellen mellem de 19 C og døgnets middeltemperatur. Klimakorrektion sker ved at korrigere for hvert enkelt af statistikkens forbrugsområder den andel af energiforbruget, der består af opvarmning og som er afhængig af klimaet. Korrektionen sker ved at sætte årets graddagetal i forhold til graddagetallet i et normalår. Et i forhold til normalåret varmt år giver et lille graddagetal, hvilket fører til en korrektion af energiforbruget i opadgående retning. Det modsatte gælder for et relativt koldt år. I denne publikation er der ikke anvendt klimakorrektion. Produktion af el og fjernvarme Forskellen på det samlede input og output i konverteringsprocessen. I Kyoto-protokollen, der er en protokol til FN s Klimakonvention, forpligtiger de industrialiserede lande, der har ratificeret protokollen, sig til at mindske deres emissioner af seks drivhusgasser (kuldioxid, metan, nitrogenoxider, hydrofluorcarboner, perfluorcarboner og svovlhexafluorid) med mindst 5 pct. i perioden , i forhold til niveauet i Efter forudgående dialog med det daværende Landsting ratificerede Danmark i 2002 Kyoto-protokollen på vegne af Grønland og Danmark. Side 20 Grønlands energiforbrug 2010

21 Overskudsvarme / Restvarme Primær energiproduktion Produktionserhverv Rammeaftalen Reduktionsforpligtigelse Selvforsyningsgrad Solar Spildolie Transport Transportsektoren Udenrigs marine bunkring Udvinding og raffinering Varmeværker Restvarme fra erhvervsmæssig produktion. Forbrændingsanlæg sælger eksempelvis overskudsvarme fra deres processer til Nukissiorfiit, der distribuerer varmen via fjernvarmenettet. Fjernvarme, som stammer fra overskudsvarme, tilknyttes ikke brændslet i energistatistikken, idet brændslet indgår under den primære produktion. Ved fjernvarmeproduktion for private producenter fremkommer derfor en konverteringsgevinst. Produktion af råolie, kul og naturgas samt vedvarende energi. I Grønland sker der en primær produktion af vedvarende energi ved vandkraft samt afbrænding af affald. Produktionserhvervene omfatter virksomheder beskæftiget med landbrug, jagt, fiskeri, råstofudvinding samt industri. Energistatistikkens erhvervsmæssige fordeling af virksomheder er baseret på det grønlandske erhvervsregister. Rammeaftale mellem det daværende Landsstyre og den danske miljøminister om ratifikation af Kyoto-protokollen. Rammeaftalen blev indgået i september Efter rammeaftalen har Grønland en forpligtigelse at yde en aktiv indsats for at reducere udledningen af drivhusgasser med 8 pct. i perioden dog med mulighed for genforhandling ved etablering af emissionsbidragende virksomhed i eller omkring Grønland. Reduktion af udledningen af CO 2 skal ske gennem nationale tiltag for at reducere egen udledning af CO 2, ved køb af CO 2 -kvoter eller ved investering i projekter, der udløser CO 2 -kreditter. Selvforsyningsgraden opgøres i den grønlandske energistatistik som produktion af primær energi i forhold til det faktiske energiforbrug. Solar er en lokal brugt betegnelse for gasolie. Solar er navnet på en virksomhed, som tidligere solgte gasolie. Betegnelsen solar for gasolie har dog hængt fast. Olie, der anvendes som brændsel i industrien og ved konvertering, og som tidligere er indgået i energistatistikken som smøreolie. Ved opgørelsen af energiforbrug fordelt på anvendelsesområder i kapitel 5 anvendes transport som fællesbetegnelse for erhverv placeret under land-, skibs- og lufttransport samt hjælpevirksomhed i forbindelse med transport. Energiforbruget i branchen transport må ikke forveksles med energiforbruget i transportsektoren, som ikke er opgjort i denne publikation. Transportsektoren omfatter al transportaktivitet bortset fra intern transport på virksomhedsarealer. I energistatistikken opgøres transportsektoren som energiforbruget til transportformål inden for forsvaret, søtransport, lufttransport, jernbanetransport samt vejtransport. Vejtransport omfatter vejtransport i såvel husholdninger som erhvervsvirksomheder. Energiforbruget i transportsektoren er ikke opgjort i denne publikation. Omfatter leverancer af energivarer (olie) i Grønland til skibe i udenrigsfart af alle nationaliteter inkl. krigsskibe samt udenlandske fiskefartøjer. Leveringer til indenlandsk søfart og grønlandske fiskefartøjer medregnes ikke. Udenrigs marine bunkring indgår ikke i det nationale energiforbrug. Produktion af råolie og naturgas samt raffinering af råolie og halvfabrikata. I Grønlands efterforskes forekomsten af olie og naturgas. Der er ingen indvinding på nuværende tidspunkt. Oliebaserede varmeværker findes i Nanortalik, Qaqortoq, Paamiut, Nuuk, Maniitsoq, Sisimiut, Aasiaat, Qasigiannguit, Ilulissat, Uummannaq, Upernavik og Qaanaaq. Grønlands energiforbrug 2010 Side 21

22 Vedvarende energi Vedvarende energi mm. Vægtfylde Defineres som vandkraft, vindkraft, solenergi, geotermi, biomasse (halm, skovflis, brænde, træpiller, træaffald, fiskeolie og bionedbrydeligt affald), biogas, bioethanol og biodiesel samt varmepumper. Defineres som vedvarende energi med tillæg af ikke bionedbrydeligt affald. Forholdet mellem vægten af et vist rumfang væske og vægten af et lige så stort rumfang vand ved 4 graders celsius, måles i fx ton/m 3. Side 22 Grønlands energiforbrug 2010

23 9. Nøgletal og beregningsforudsætninger Grønlandske energinøgletal %-vis ændring Energiforbrug (TJ) ,1 Energiforbrug pr. indbygger (GJ) ,1 Selvforsyningsgrad (pct.) ,1 8,1 8,5 8,2 11,1 10,7 - Vedvarende energi mm. andel af energiforbruget (pct.) ,1 8,1 8,5 8,2 11,1 10,7 - Vedvarende energi mm. andel af el og varmeforsyning (pct.) ,8 29,8 32,1 30,5 38,3 44,8 - CO 2 -emission i alt (1.000 ton) ,3 CO 2 -emission pr. indbygger (ton)... 11,3 12,0 11,6 11,5 12,0 10,5 12,0 +5,5 Brændværdi, vægtfylde og CO 2 -indhold i 2010 Vægtfylde ton/m 3 Brændværdi GJ/ton CO 2 -indhold kg/gj Diesel Fuel Arctic (DFA) 0,82 42,70 74,00 Fuelolie 0,97 40,65 78,00 Gas-/dieselolie 0,83 42,70 74,00 Flybenzin 0,71 43,80 73,00 Flaskegas 0,54 46,00 65,00 Motorbenzin 0,74 43,80 73,00 Petroleum / Jet A-1 0,80 43,50 72,00 Kilde: Polaroil (vægtfylde) og Energistyrelsen (brændværdi og emissionsfaktor). Omregningstabel 1 kilo Joule = J 1 Mega Joule = kj 1 Giga Joule = MJ 1 Tera Joule = GJ 1 Peta Joule = TJ 1 kwh = 3,6 MJ 1 MWh = 3,6 GJ 1 GWh = 3,6 TJ Summerede graddagsværdier Nanortalik Qaqortoq > Narsarsuaq Narsaq > Paamiut Nuuk > > Maniitsoq > Kangerlussuaq > Sisimiut Qasigiannguit Kangaatsiaq Aasiaat > Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Tasiilaq >6.694 >5.960 Ittoqqortoormiit >8.529 >8.384 Kilde: Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), ASIAQ og Grønlands Lufthavnsvæsen (GLV) Grønlands energiforbrug 2010 Side 23

24 10. Tabelafsnit Publikationens sidste del er et tabelafsnit med tabeller med større detaljeringsgrad. Tabelafsnittet indeholder følgende tabelmateriale: Energibalance: Tabel 1. Energibalance, brændselsforbrug 2010 (GJ) Tabel 2. Energibalance, brændselsforbrug 2010 (fysiske mængder) Forbrug af energi fordelt på husholdninger og erhverv (mængder): Tabel 3. Forbrug af gasolie (1.000 liter) Tabel 4. Forbrug af benzin (1.000 liter) Tabel 5. Forbrug af petroleum / Jet A-1(1.000 liter) Tabel 6. Forbrug af Diesel Fuel Arctic (1.000 liter) Tabel 7. Forbrug af flybenzin (1.000 liter) Tabel 8. Forbrug af fuelolie (1.000 liter) Tabel 9. Forbrug af flaskegas (kg) Tabel 10. Forbrug af elektricitet inkl. elvarme (MWh) Tabel 11. Forbrug af fjernvarme (MWh) Tabel 12. Forbrug af vand (kubikmeter) CO 2 -emission: Tabel 13. CO 2 -emission fra energiforbrug, faktisk (ton) Tabel 14. CO 2 -emission fra forbrug af gasolie, faktisk (ton) Tabel 15. CO 2 -emission fra forbrug af benzin, faktisk (ton) Tabel 16. CO 2 -emission fra forbrug af petroleum / Jet A-1, faktisk (ton) Tabel 17. CO 2 -emission fra forbrug af Diesel Fuel Arctic, faktisk (ton) Tabel 18. CO 2 -emission fra forbrug af flybenzin, faktisk (ton) Tabel 19. CO 2 -emission fra forbrug af fuelolie, faktisk (ton) Tabel 20. CO 2 -emission fra forbrug af flaskegas, faktisk (ton) Indenlandsk salg af el, vand og varme fordelt på kommuner (byer/bygder): Tabel 21. Salg af elektricitet til alm. takst inkl. gadelys (kwh) Tabel 22. Salg af elektricitet til fiskeriindustri (kwh) Tabel 23. Salg af fast og afbrydeligt elvarme (kwh) Tabel 24. Salg af fjernvarme (kwh) Tabel 25. Salg af vand til alm. takst (kubikmeter) Tabel 26. Salg af vand til fiskeriindustrien (kubikmeter) Import, eksport og bunkring af energi: Tabel 27: Import, eksport og bunkring (GJ) Tabel 28: Import, eksport og bunkring (fysiske mængder) Samtlige tabeller i tabelafsnittet kan hentes i form af et regneark fra Grønlands Statistiks hjemmeside under emnet Statistik Miljø & Energi eller fra Statistikbanken. Side 24 Grønlands energiforbrug 2010

25 Tabel 1. Energibalance, brændselsforbrug 2010 (GJ) Gasolie Benzin Jet A-1 / Petroleum DFA Fuelolie Flaskegas Vedv. energi El Flybenzin Fjernvarme GJ Produktion Import Tilgang i alt (= Anvendelse i alt) Eksport Bunkring af skibe i udenrigsfart Svind og ledningstab mm Lagertræk Samlet indenlandsk anvendelse Husholdninger Landbrug, jagt mm Fiskeri og servicevirk. ifm. fiskeri Råstofudvinding Føde-, drikke- og tobaksvareindustri Anden industri Energi- og vandforsyning heraf konvertering Bygge- og anlægsvirksomhed Engroshandel, servicestationer og autohandel Detailh. og reparationsvirk. undt. biler Hoteller og restauranter Transport og hjælpevirk. ifm. transport Post og tele, finansiering og forsikring Udlejning, ejendomsformidling og forretningsservice Offentlig forvaltning og service Foreninger, kultur og renovation Uoplyst Tabel 2. Energibalance, brændselsforbrug 2010 (fysiske mængder) Gasolie Benzin Jet A-1 / Petroleum DFA Fuelolie Flaskegas Vedv. energi El Flybenzin Fjernvarme liter kg MWh Produktion Import Tilgang i alt (= Anvendelse i alt) Eksport Bunkring af skibe i udenrigsfart Svind og ledningstab mm Lagertræk Samlet indenlandsk anvendelse Husholdninger Landbrug, jagt mm Fiskeri og servicevirk. ifm. fiskeri Råstofudvinding Føde-, drikke- og tobaksvareindustri Anden industri Energi- og vandforsyning heraf konvertering Bygge- og anlægsvirksomhed Engroshandel, servicestationer og autohandel Detailh. og reparationsvirk. undt. biler Hoteller og restauranter Transport og hjælpevirk. ifm. transport Post og tele, finansiering og forsikring Udlejning, ejendomsformidling og forretningsservice Offentlig forvaltning og service Foreninger, kultur og renovation Uoplyst Grønlands energiforbrug 2010 Side 25

26 Tabel 3. Forbrug af gasolie (1.000 liter) liter Samlet indenlandsk anvendelse Husholdninger Landbrug, jagt mm Fiskeri og servicevirk. ifm. fiskeri Råstofudvinding Føde-, drikke- og tobaksvareindustri Anden industri Energi- og vandforsyning heraf konvertering Bygge- og anlægsvirksomhed Engroshandel, servicestationer og autohandel Detailh. og reparationsvirk. undt. biler Hoteller og restauranter Transport og hjælpevirk. ifm. transport Post og tele, finansiering og forsikring Udlejning, ejendomsformidling og forretningsservice heraf geologiske undersøgelser Offentlig forvaltning og service Foreninger, kultur og renovation Uoplyst Tabel 4. Forbrug af benzin (1.000 liter) liter Samlet indenlandsk anvendelse Husholdninger Landbrug, jagt mm Fiskeri og servicevirk. ifm. fiskeri Råstofudvinding Føde-, drikke- og tobaksvareindustri Anden industri Energi- og vandforsyning heraf konvertering Bygge- og anlægsvirksomhed Engroshandel, servicestationer og autohandel Detailh. og reparationsvirk. undt. biler Hoteller og restauranter Transport og hjælpevirk. ifm. transport Post og tele, finansiering og forsikring Udlejning, ejendomsformidling og forretningsservice heraf geologiske undersøgelser Offentlig forvaltning og service Foreninger, kultur og renovation Uoplyst Side 26 Grønlands energiforbrug 2010

27 Tabel 5. Forbrug af petroleum / Jet A-1 (1.000 liter) liter Samlet indenlandsk anvendelse Husholdninger Landbrug, jagt mm Fiskeri og servicevirk. ifm. fiskeri Råstofudvinding Føde-, drikke- og tobaksvareindustri Anden industri Energi- og vandforsyning heraf konvertering Bygge- og anlægsvirksomhed Engroshandel, servicestationer og autohandel Detailh. og reparationsvirk. undt. biler Hoteller og restauranter Transport og hjælpevirk. ifm. transport Post og tele, finansiering og forsikring Udlejning, ejendomsformidling og forretningsservice heraf geologiske undersøgelser Offentlig forvaltning og service Foreninger, kultur og renovation Uoplyst Tabel 6. Forbrug af Diesel Fuel Arctic (1.000 liter) liter Samlet indenlandsk anvendelse Husholdninger Landbrug, jagt mm Fiskeri og servicevirk. ifm. fiskeri Råstofudvinding Føde-, drikke- og tobaksvareindustri Anden industri Energi- og vandforsyning heraf konvertering Bygge- og anlægsvirksomhed Engroshandel, servicestationer og autohandel Detailh. og reparationsvirk. undt. biler Hoteller og restauranter Transport og hjælpevirk. ifm. transport Post og tele, finansiering og forsikring Udlejning, ejendomsformidling og forretningsservice heraf geologiske undersøgelser Offentlig forvaltning og service Foreninger, kultur og renovation Uoplyst Grønlands energiforbrug 2010 Side 27

28 Tabel 7. Forbrug af flybenzin (1.000 liter) liter Samlet indenlandsk anvendelse Husholdninger Landbrug, jagt mm Fiskeri og servicevirk. ifm. fiskeri Råstofudvinding Føde-, drikke- og tobaksvareindustri Anden industri Energi- og vandforsyning heraf konvertering Bygge- og anlægsvirksomhed Engroshandel, servicestationer og autohandel Detailh. og reparationsvirk. undt. biler Hoteller og restauranter Transport og hjælpevirk. ifm. transport Post og tele, finansiering og forsikring Udlejning, ejendomsformidling og forretningsservice heraf geologiske undersøgelser Offentlig forvaltning og service Foreninger, kultur og renovation Uoplyst Tabel 8. Forbrug af fuelolie (1.000 liter) liter Samlet indenlandsk anvendelse Husholdninger Landbrug, jagt mm Fiskeri og servicevirk. ifm. fiskeri Råstofudvinding Føde-, drikke- og tobaksvareindustri Anden industri Energi- og vandforsyning heraf konvertering Bygge- og anlægsvirksomhed Engroshandel, servicestationer og autohandel Detailh. og reparationsvirk. undt. biler Hoteller og restauranter Transport og hjælpevirk. ifm. transport Post og tele, finansiering og forsikring Udlejning, ejendomsformidling og forretningsservice heraf geologiske undersøgelser Offentlig forvaltning og service Foreninger, kultur og renovation Uoplyst Side 28 Grønlands energiforbrug 2010

29 Tabel 9. Forbrug af flaskegas (kg) Samlet indenlandsk anvendelse Husholdninger Landbrug, jagt mm Fiskeri og servicevirk. ifm. fiskeri Råstofudvinding Føde-, drikke- og tobaksvareindustri Anden industri Energi- og vandforsyning heraf konvertering Bygge- og anlægsvirksomhed Engroshandel, servicestationer og autohandel Detailh. og reparationsvirk. undt. biler Hoteller og restauranter Transport og hjælpevirk. ifm. transport Post og tele, finansiering og forsikring Udlejning, ejendomsformidling og forretningsservice heraf geologiske undersøgelser Offentlig forvaltning og service Foreninger, kultur og renovation Uoplyst kg Tabel 10. Forbrug af elektricitet inkl. elvarme (MWh) MWh Samlet indenlandsk anvendelse Husholdninger Landbrug, jagt mm Fiskeri og servicevirk. ifm. fiskeri Råstofudvinding Føde-, drikke- og tobaksvareindustri Anden industri Energi- og vandforsyning heraf konvertering Bygge- og anlægsvirksomhed Engroshandel, servicestationer og autohandel Detailh. og reparationsvirk. undt. biler Hoteller og restauranter Transport og hjælpevirk. ifm. transport Post og tele, finansiering og forsikring Udlejning, ejendomsformidling og forretningsservice Offentlig forvaltning og service Foreninger, kultur og renovation Uoplyst Grønlands energiforbrug 2010 Side 29

30 Tabel 11. Forbrug af fjernvarme (MWh) Samlet indenlandsk anvendelse Husholdninger Landbrug, jagt mm Fiskeri og servicevirk. ifm. fiskeri Råstofudvinding Føde-, drikke- og tobaksvareindustri Anden industri Energi- og vandforsyning heraf konvertering Bygge- og anlægsvirksomhed Engroshandel, servicestationer og autohandel Detailh. og reparationsvirk. undt. biler Hoteller og restauranter Transport og hjælpevirk. ifm. transport Post og tele, finansiering og forsikring Udlejning, ejendomsformidling og forretningsservice Offentlig forvaltning og service Foreninger, kultur og renovation Uoplyst MWh Tabel 12. Forbrug af vand (kubikmeter) kubikmeter Samlet indenlandsk anvendelse Husholdninger Landbrug, jagt mm Fiskeri og servicevirk. ifm. fiskeri Råstofudvinding Føde-, drikke- og tobaksvareindustri Anden industri Energi- og vandforsyning heraf konvertering Bygge- og anlægsvirksomhed Engroshandel, servicestationer og autohandel Detailh. og reparationsvirk. undt. biler Hoteller og restauranter Transport og hjælpevirk. ifm. transport Post og tele, finansiering og forsikring Udlejning, ejendomsformidling og forretningsservice Offentlig forvaltning og service Foreninger, kultur og renovation Uoplyst Anm. Det samlede indenlandske forbrug af vand er større end Nukissiorfiits samlede salg af vand, idet bl.a. virksomheder indenfor råstofudvinding har en egen produktion af vand, som ikke er omfattet af Nukissiorfiits salg. Side 30 Grønlands energiforbrug 2010

31 Tabel 13. CO 2 -emission fra energiforbrug, faktisk (ton) Emission i alt Emission fordelt på brændsler Gasolie Benzin Petroleum / Jet A Diesel Fuel Arctic Flybenzin Fuelolie Flaskegas Emission i alt Husholdninger Landbrug, jagt mm Fiskeri og servicevirk. ifm. fiskeri Råstofudvinding Føde-, drikke- og tobaksvareindustri Anden industri Energi- og vandforsyning heraf konvertering Bygge- og anlægsvirksomhed Engroshandel, servicestationer og autohandel Detailh. og reparationsvirk. undt. biler Hoteller og restauranter Transport og hjælpevirk. ifm. transport Post og tele, finansiering og forsikring Udlejning, ejendomsformidling og forretningsservice heraf geologiske undersøgelser Offentlig forvaltning og service Foreninger, kultur og renovation Uoplyst ton Tabel 14. CO 2 -emission fra forbrug af gasolie, faktisk (ton) ton Emission i alt Husholdninger Landbrug, jagt mm Fiskeri og servicevirk. ifm. fiskeri Råstofudvinding Føde-, drikke- og tobaksvareindustri Anden industri Energi- og vandforsyning heraf konvertering Bygge- og anlægsvirksomhed Engroshandel, servicestationer og autohandel Detailh. og reparationsvirk. undt. biler Hoteller og restauranter Transport og hjælpevirk. ifm. transport Post og tele, finansiering og forsikring Udlejning, ejendomsformidling og forretningsservice heraf geologiske undersøgelser Offentlig forvaltning og service Foreninger, kultur og renovation Uoplyst Grønlands energiforbrug 2010 Side 31

32 Tabel 15. CO 2 -emission fra forbrug af benzin, faktisk (ton) Emission i alt Husholdninger Landbrug, jagt mm Fiskeri og servicevirk. ifm. fiskeri Råstofudvinding Føde-, drikke- og tobaksvareindustri Anden industri Energi- og vandforsyning heraf konvertering Bygge- og anlægsvirksomhed Engroshandel, servicestationer og autohandel Detailh. og reparationsvirk. undt. biler Hoteller og restauranter Transport og hjælpevirk. ifm. transport Post og tele, finansiering og forsikring Udlejning, ejendomsformidling og forretningsservice heraf geologiske undersøgelser Offentlig forvaltning og service Foreninger, kultur og renovation Uoplyst ton Tabel 16. CO 2 -emission fra forbrug af petroleum / Jet A-1, faktisk (ton) ton Emission i alt Husholdninger Landbrug, jagt mm Fiskeri og servicevirk. ifm. fiskeri Råstofudvinding Føde-, drikke- og tobaksvareindustri Anden industri Energi- og vandforsyning heraf konvertering Bygge- og anlægsvirksomhed Engroshandel, servicestationer og autohandel Detailh. og reparationsvirk. undt. biler Hoteller og restauranter Transport og hjælpevirk. ifm. transport Post og tele, finansiering og forsikring Udlejning, ejendomsformidling og forretningsservice heraf geologiske undersøgelser Offentlig forvaltning og service Foreninger, kultur og renovation Uoplyst Side 32 Grønlands energiforbrug 2010

33 Tabel 17. CO 2 -emission fra forbrug af Diesel Fuel Arctic, faktisk (ton) Emission i alt Husholdninger Landbrug, jagt mm Fiskeri og servicevirk. ifm. fiskeri Råstofudvinding Føde-, drikke- og tobaksvareindustri Anden industri Energi- og vandforsyning heraf konvertering Bygge- og anlægsvirksomhed Engroshandel, servicestationer og autohandel Detailh. og reparationsvirk. undt. biler Hoteller og restauranter Transport og hjælpevirk. ifm. transport Post og tele, finansiering og forsikring Udlejning, ejendomsformidling og forretningsservice heraf geologiske undersøgelser Offentlig forvaltning og service Foreninger, kultur og renovation Uoplyst ton Tabel 18. CO 2 -emission fra forbrug af flybenzin, faktisk (ton) ton Emission i alt Husholdninger Landbrug, jagt mm Fiskeri og servicevirk. ifm. fiskeri Råstofudvinding Føde-, drikke- og tobaksvareindustri Anden industri Energi- og vandforsyning heraf konvertering Bygge- og anlægsvirksomhed Engroshandel, servicestationer og autohandel Detailh. og reparationsvirk. undt. biler Hoteller og restauranter Transport og hjælpevirk. ifm. transport Post og tele, finansiering og forsikring Udlejning, ejendomsformidling og forretningsservice heraf geologiske undersøgelser Offentlig forvaltning og service Foreninger, kultur og renovation Uoplyst Grønlands energiforbrug 2010 Side 33

34 Tabel 19. CO 2 -emission fra forbrug af fuelolie, faktisk (ton) Emission i alt Husholdninger Landbrug, jagt mm Fiskeri og servicevirk. ifm. fiskeri Råstofudvinding Føde-, drikke- og tobaksvareindustri Anden industri Energi- og vandforsyning heraf konvertering Bygge- og anlægsvirksomhed Engroshandel, servicestationer og autohandel Detailh. og reparationsvirk. undt. biler Hoteller og restauranter Transport og hjælpevirk. ifm. transport Post og tele, finansiering og forsikring Udlejning, ejendomsformidling og forretningsservice heraf geologiske undersøgelser Offentlig forvaltning og service Foreninger, kultur og renovation Uoplyst ton Tabel 20. CO 2 -emission fra forbrug af flaskegas, faktisk (ton) ton Emission i alt Husholdninger Landbrug, jagt mm Fiskeri og servicevirk. ifm. fiskeri Råstofudvinding Føde-, drikke- og tobaksvareindustri Anden industri Energi- og vandforsyning heraf konvertering Bygge- og anlægsvirksomhed Engroshandel, servicestationer og autohandel Detailh. og reparationsvirk. undt. biler Hoteller og restauranter Transport og hjælpevirk. ifm. transport Post og tele, finansiering og forsikring Udlejning, ejendomsformidling og forretningsservice heraf geologiske undersøgelser Offentlig forvaltning og service Foreninger, kultur og renovation Uoplyst Side 34 Grønlands energiforbrug 2010

35 Tabel 21. Salg af elektricitet til alm. takst inkl. gadelys men ekskl. elvarme (kwh) Samlet salg heraf salg i byer heraf salg i bygder Kommune Kujalleq Nanortalik by Qaqortoq by Narsaq by Bygder Kommuneqarfik Sermersooq Paamiut by Nuuk by Tasiilaq by Ittoqqortoormiit by Bygder Qeqqata Kommunia Maniitsoq by Sisimiut by Bygder Qaasuitsup Kommunia Kangaatsiaq by Aasiaat by Qasigiannguit by Ilulissat by Qeqertarsuaq by Uummannaq by Upernavik by Qaanaaq by Bygder Kilde: Nukissiorfiit kwh Grønlands energiforbrug 2010 Side 35

36 Tabel 22. Salg af elektricitet til fiskeindustrien (kwh) Samlet salg heraf salg i byer heraf salg i bygder Kommune Kujalleq Nanortalik by Qaqortoq by Narsaq by Bygder Kommuneqarfik Sermersooq Paamiut by Nuuk by Tasiilaq by Ittoqqortoormiit by Bygder Qeqqata Kommunia Maniitsoq by Sisimiut by Bygder Qaasuitsup Kommunia Kangaatsiaq by Aasiaat by Qasigiannguit by Ilulissat by Qeqertarsuaq by Uummannaq by Upernavik by Qaanaaq by Bygder Kilde: Nukissiorfiit kwh Side 36 Grønlands energiforbrug 2010

37 Tabel 23. Salg af fast og afbrydelig elvarme (kwh) Samlet salg heraf salg i byer heraf salg i bygder Kommune Kujalleq Nanortalik by Qaqortoq by Narsaq by Bygder Kommuneqarfik Sermersooq Paamiut by Nuuk by Tasiilaq by Ittoqqortoormiit by Bygder Qeqqata Kommunia Maniitsoq by Sisimiut by Bygder Qaasuitsup Kommunia Kangaatsiaq by Aasiaat by Qasigiannguit by Ilulissat by Qeqertarsuaq by Uummannaq by Upernavik by Qaanaaq by Bygder Kilde: Nukissiorfiit kwh Grønlands energiforbrug 2010 Side 37

38 Tabel 24. Salg af fjernvarme (kwh) Samlet salg heraf salg i byer heraf salg i bygder Kommune Kujalleq Nanortalik by Qaqortoq by Narsaq by Bygder Kommuneqarfik Sermersooq Paamiut by Nuuk by Tasiilaq by Ittoqqortoormiit by Bygder Qeqqata Kommunia Maniitsoq by Sisimiut by Bygder Qaasuitsup Kommunia Kangaatsiaq by Aasiaat by Qasigiannguit by Ilulissat by Qeqertarsuaq by Uummannaq by Upernavik by Qaanaaq by Bygder Kilde: Nukissiorfiit kwh Side 38 Grønlands energiforbrug 2010

39 Tabel 25. Salg af vand til alm. takst (kubikmeter) kubikmeter Samlet salg heraf salg i byer heraf salg i bygder Kommune Kujalleq Nanortalik by Qaqortoq by Narsaq by Bygder Kommuneqarfik Sermersooq Paamiut by Nuuk by Tasiilaq by Ittoqqortoormiit by Bygder Qeqqata Kommunia Maniitsoq by Sisimiut by Bygder Qaasuitsup Kommunia Kangaatsiaq by Aasiaat by Qasigiannguit by Ilulissat by Qeqertarsuaq by Uummannaq by Upernavik by Qaanaaq by Bygder Kilde: Nukissiorfiit Grønlands energiforbrug 2010 Side 39

40 Tabel 26. Salg af vand til fiskeindustrien (kubikmeter) kubikmeter Samlet salg heraf salg i byer heraf salg i bygder Kommune Kujalleq Nanortalik by Qaqortoq by Narsaq by Bygder Kommuneqarfik Sermersooq Paamiut by Nuuk by Tasiilaq by Ittoqqortoormiit by Bygder Qeqqata Kommunia Maniitsoq by Sisimiut by Bygder Qaasuitsup Kommunia Kangaatsiaq by Aasiaat by Qasigiannguit by Ilulissat by Qeqertarsuaq by Uummannaq by Upernavik by Qaanaaq by Bygder Kilde: Nukissiorfiit Side 40 Grønlands energiforbrug 2010

41 Tabel 27. Import, eksport og bunkring (GJ) Registreret import - Benzin Diesel Fuel Arctic Flybenzin Gasolie Fuelolie Jet A-1 / petroleum Flaskegas Registreret eksport - Benzin Diesel Fuel Arctic Flybenzin Gasolie Fuelolie Jet A-1 / petroleum Flaskegas Bunkring af skibe i udenrigsfart - Benzin Diesel Fuel Arctic Flybenzin Gasolie Fuelolie Jet A-1 / petroleum Flaskegas GJ Tabel 28. Import, eksport og bunkring (fysiske mængder) Registreret import - Benzin (1.000 liter) Diesel Fuel Arctic (1.000 liter) Flybenzin(1.000 liter) Gasolie (1.000 liter) Fuelolie (1.000 liter) Jet A-1 / petroleum (1.000 liter) Flaskegas (ton) Registreret eksport - Benzin (1.000 liter) Diesel Fuel Arctic (1.000 liter) Flybenzin(1.000 liter) Gasolie (1.000 liter) Fuelolie (1.000 liter) Jet A-1 / petroleum (1.000 liter) Flaskegas (ton) Bunkring af skibe i udenrigsfart - Benzin (1.000 liter) Diesel Fuel Arctic (1.000 liter) Flybenzin(1.000 liter) Gasolie (1.000 liter) Fuelolie (1.000 liter) Jet A-1 / petroleum (1.000 liter) Flaskegas (ton) Grønlands energiforbrug 2010 Side 41

42 Signatur forklaring: Oplysninger foreligger ikke.. Oplysninger for usikre til at angives eller diskretionshensyn. Tal kan efter sagens natur ikke forekomme 0 Mindre end halvdelen af den anvendte enhed - Nul * Foreløbigt eller anslået tal Eventuel henvendelse Lene Baunbæk [email protected] Energi december 2011 Grønlands Statistik Postboks Nuuk Tlf.: Fax: [email protected]