Claire Loulou Illum Hansen Dennis Lykke Sørensen Anders Halkjær Laursen Maria Nastasja Soltauw Larsen Gitte Klose Janstrup Johan Østergaard Thomsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Claire Loulou Illum Hansen Dennis Lykke Sørensen Anders Halkjær Laursen Maria Nastasja Soltauw Larsen Gitte Klose Janstrup Johan Østergaard Thomsen"

Transkript

1 Privatisering af sundhedsvæsenet i Danmark En komparativ analyse af det danske og det amerikanske sundhedsvæsen Af Claire Loulou Illum Hansen Dennis Lykke Sørensen Anders Halkjær Laursen Maria Nastasja Soltauw Larsen Gitte Klose Janstrup Johan Østergaard Thomsen Gruppe 20, Det samfundsvidenskabelige basisstudium, RUC, 2. semester, Forår 2007

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Problemfelt...2 Problemformulering... 5 Metode...6 Komparativ analyse... 6 Anskuelser af komparativ analyse... 6 Problematikker ved komparativ analyse... 8 Delkonklusion... 9 Afgrænsning... 9 Kapiteloversigt Vurdering Begrebsafklaring Her klargøres de begreber, der benyttes ofte gennem hele opgaven: Teori om markeder...14 Markedstyper Markedsfejl Incitamenter for private virksomheder Delkonklusion Velfærdsstaten...24 Definitionen på en velfærdsstat Den socialdemokratiske velfærdsstat Den liberale velfærdsstat Den Korporative Velfærdstat Delkonklusion Det amerikanske sundhedsvæsen...29 Historisk gennemgang Reformen af 1965, Medicare Reformen af 1996, Portability Sundhedsvæsenets struktur Medicaid Medicare Alternativer Det danske sundhedsvæsen...36 Tredelingen i sundhedsvæsenet Finansiering Regionernes finansiering Kommunernes finansiering Komparativ analyse ved brug af succesindikatorer...48 Indledning Et godt sundhedsvæsen skal have høj omkostningseffektivitet Delkonklusion skal være af høj kvantitet og høj kvalitet Delkonklusion skal ikke bevirke til ulighed blandt folket Delkonklusion skal være innovativt Delkonklusion Diskussion...63 Diskussion samt perspektivering Konklusion...69 Litteratur

3 Problemfelt Det er en vigtig grundpille i det danske socialdemokratiske samfund, at alle borgere har lige adgang til goder og ressourcer uanset deres sociale status. Statens ansvar i det danske samfund er derfor bl.a. at varetage samfundets borgeres velbefindende i forskellige anliggender såsom sundhedsvæsen, uddannelse med mere. I USA er forholdet mellem stat og befolkning anderledes, da det herskende ideal kræver en fri markedsøkonomi samt friheden fra statslig indblanding. Dette ideal minimerer statens mulighed for at influere på den enkelte borgers privatsfære, og statens vigtigste mål bliver herved i stedet at beskytte nationen og dens borgere imod indblanding og overtrædelse af disse basale rettigheder. Fælles for både USA og Danmark er, at begge nationer betragter sig som velfærdsstater. Spørgsmålet er dog, hvad velfærd indebærer, og hvad der kræves for at en stat kan kalde sig en velfærdstat. Det må formodes, at et sådant samfund søger at beskytte sine borgere imod sult, sygdom, kriminalitet eller undertrykkelse. Der eksisterer kort sagt en række behov, hvis tilfredsstillelse er grundlæggende for et såkaldt velfærdssamfund. Folkesundheden er derfor central i forhold til sikring af velfærd i et samfund. Dette gør sundhedsvæsenet interessant, da dets funktion således er fundamental for en velfærdsstat. Der kan videre argumenteres for, at udviklingen og forandringen af sundhedsvæsenet i Danmark afspejler generelle ændringer i samfundets velfærdsmodel. Det interessante er at undersøge, hvilke konsekvenser ændringen af sundhedsvæsenets struktur har for samfundet i et bredt perspektiv både for den enkelte borger og for den offentlige sektors økonomi. 2

4 Det danske sundhedsvæsen fungerer således, at der er en offentlig og en privat del. Det offentlige sundhedsvæsen er en naturlig del af vores samfund, der bygger på en socialdemokratisk velfærdsstat, hvilket indebærer, at staten varetager adskillige services og ydelser, der er til gavn for folket. Et af kriterierne for det offentlige sundhedsvæsen er, ligesom kriteriet i den socialdemokratiske velfærdsstat, at alle har lige adgang til disse ydelser, uanset køn, etnicitet, økonomisk råderum og lignende. Som følge af et kraftigt opsving i dansk økonomi gennem de seneste årtier samt en ændring af samfundets socioøkonomiske struktur er fokus imidlertid ikke i samme grad fastlåst på social sikkerhed og vigtigheden i at bevare en stærk offentlig sektor. I takt med den enkelte borgers stigende økonomiske råderum ses et ønske om øget disponering over egne ressourcer - samt yderligere frihed til at varetage egne interesser. Dette medfører et tenderende krav til staten om at nedtone styringen af markedet og fordelingen af velfærdsydelser. I det lange løb kan denne nye tendens ligne et ønske om en velfærdsmodel, der til dels minder om det amerikanske. Ændringen i den offentlige struktur ses bl.a. i sundhedsvæsenet, hvor antallet af offentlige sygehuse er faldet i løbet af de seneste år, mens antallet af private sygehuse er steget. Det er følgerne af denne udvikling, der er i fokus for dette projekt. Med privatiseringens fremgang følger ligeledes problematikker, der strækker sig over samfundets økonomiske aspekter samt spørgsmålet om, i hvilken grad staten skal tage hånd om sundhedsvæsenet, og derunder om der skal føres social fordelingspolitik for at sikre samfundets svageste. Dette projekt spredes derfor over to vigtige genstandsfelter: Økonomi og sociologi. Det amerikanske sundhedsvæsen er et udmærket eksempel at bruge til sammenligning med det danske. USA repræsenterer et samfund, hvor sundhedsvæsenet hovedsageligt består af private virksomheder, og hvor 3

5 niveauet af offentlig indblanding er minimalt. USA vil derfor tjene som illustration af, i hvilken retning udviklingen i Danmark potentielt kan udarte sig. Derigennem vil vi finde svar på hvilke problematikker, vi kan forudse, hvis Danmark fortsætter ad privatiseringens hovedvej. Til at besvare vores problemformulering har vi valgt at opstille fire succesindikatorer, som vi vurderer, er alment gyldige for et godt sundhedsvæsen. Det danske og det amerikanske sundhedsvæsen analyseres herefter ud fra disse indikatorer. Kravene er valgt ud fra værdier og egenskaber som kvalitet, service og almen ligestilling. De fire succesindikatorer for et godt sundhedsvæsen lyder således; et godt sundhedsvæsen skal: have høj omkostningseffektivitet: De ressourcer, der er til rådighed, skal benyttes således, at der er mindst mulig spild og flest mulige behandlinger/ydelser. Især ligger fokus på, at administrationsomkostninger skal være på et minimum, så ressourcerne kan bruges til behandlinger og lignende. være af høj kvalitet samt høj kvantitet: Der skal behandles flest mulige patienter, samtidigt med at kvaliteten af behandlingerne sikres. Især problematikken omkring tillidsgoder er i fokus her. ikke bevirke til ulighed blandt folket: Et godt sundhedsvæsen skal være tilgængeligt for alle borgere uanset deres baggrund. Her kommer sociologisk teori om velfærdsstaten i fokus. være innovativt: Nyskabelse er et mål, da behandlingsmuligheder hele tiden udvikles og er til gode for alle. Her kommer også økonomisk teori om 4

6 konkurrencemarkedet ind, da private sygehuse ligeledes er virksomheder, der skal sikre økonomisk overskud eller i det mindste økonomisk balance. Alt i alt ligger fokus hos disse indikatorer særligt på de behandlinger, der tilbydes. Dette er særligt relevant, fordi sundhedsydelser adskiller sig fra andre ydelser på markedet, da de er af helt særlig karakter. Ydelser fra sundhedsvæsenet er livsnødvendige for borgerne, hvilket naturligvis sætter dem højest blandt vores præferencer. Hvis privatiseringen derimod byder på vilkår, der går imod vores succesindikatorer, kan vi forudsige uheldige problematikker for Danmarks fremtidige sundhedsvæsen. Dette leder os frem til vores problemformulering: Problemformulering Hvilke problematikker kan opstå i forbindelse med udbredelsen af et privatiseret sundhedsvæsen i Danmark? Til vores eget videre arbejde, har vi følgende valgt at benytte to vejledende spørgsmål, der hver især skal fungere som udgangspunkt for det økonomiske og det sociologiske genstandsfelt: - Vil der forekomme markedsfejl - og hvilke? - Hvad vil konsekvenserne være for samfundets svageste? 5

7 Metode I dette kapitel gennemgås teori om komparativ analyse og problematikker ved denne, da analysen bygger på denne metode. Efter dette gennemgås vores afgrænsning samt kapiteloversigt og til slut en begrebsafklaring. Komparativ analyse Vi vil i dette afsnit redegøre for teorien bag komparativ analyse for derved at klargøre, hvorfor denne metode er relevant for vores opgave. Komparativ analyse er en analysemetode, der anvendes hyppigt i videnskabelige undersøgelser. I hverdagen benytter vi selv sammenligning af forskellige scenarier for at træffe gunstigste beslutninger. Derudover kan naturvidenskaben og samfundsvidenskaben stort set ikke fungere uden sammenligninger af de objekter, der er genstand for vores nysgerrighed. Vi kan herigennem lettere redegøre for årsag-og-virknings-effekten, der er en vigtig bestanddel i stort set alle komparative analyser. I naturvidenskaben er denne effekt særligt vigtig, da det er utroligt problematisk at fastslå eksempelvis et stofs virkning på menneskekroppen uden en sammenligningsgruppe (May, 2001: ). Komparativ analyse er inden for samfundsvidenskaben en metode, der hovedsageligt retter sig mod sammenligning af lande, hvorfor den igennem de senere års globalisering er blevet mere og mere anvendeligt. Kommunikation over landegrænser er blevet lettere, og vi har i dag bedre muligheder for at samle viden om, hvad der sker i resten af verden, end vi havde for bare 20 år siden (May, 2001: ). Anskuelser af komparativ analyse 6

8 Professor i socialpolitik (Bergen uni.) Else Øyen beskrev i 1990 i bogen Comparative Methodology fire forskellige indgange til komparativ metode: The Purists anser ikke komparativ analyse som værende en anvendelig metode. De føler ingen trang til at give denne sammenligning af politiske, sociale, kulturelle eller statslige systemer nogen specifik metodisk beskrivelse eller lade den være emne for en metodisk diskussion. The Ignorants udgør en stor del af forskerstanden og tager ikke højde for egen etnocentricitet. De udelader at medregne den sociale, kulturelle og historiske kontekst og forskel og lader deres undersøgelser og resultater være en tilbygning til en allerede forankret forståelse, hvilket gør, at deres undersøgelser sættes i en forkert sammenhæng. Disses undersøgelser vil altså være ubrugelige. The Totalists er klar over de mange faldgruber, der findes i den komparative analysemodel og tager højde for disse. Dog begår de den fejl bevidst at overse uligheden mellem de mange variable i en kontekst, der påvirker deres problemstilling på forskellige måder. The Comparatives anerkender the purists og the totalists argumenter som gyldige, men mener, at undersøgelser på tværs af landegrænser er en konkret disciplin inden for samfundsvidenskaben. Dette er med til at påvirke måden, hvorpå de arbejder og deres indgang til forskellige problemstillinger (May, 2001:207). Det er denne form for udarbejdelse af vores analyse, vi efterstræber, da vi finder det naturligt for det gode projekt, at der findes en evne til at anskue den aktuelle problematik i projektarbejdet fra flere forskellige vinkler. Vi vurderer desuden, at denne form vil give det mest korrekte resultat. Dette ses blandt 7

9 andet ved, at vi redegør for forskelligheden i den danske og den amerikanske mentalitet, i stedet for at falde i det etnocentriske hul og gå ud fra, at amerikanerne som en selvfølge ønsker at varetage de samme værdier som den danske befolkning. Problematikker ved komparativ analyse Man kan fristes til at tro, at komparativ analyse med dens øgede anvendelse i forskningen vil være relevant i de fleste videnskabelige undersøgelser, hvor udviklingen fra stadie A til stadie B undersøges. Dette er dog ikke tilfældet. Den komparative analyse er særdeles anvendelig i et projekt som vores, hvor fastsatte og lukkede systemer undersøges. Dog kan denne analyseform vise sig uanvendelig i eksempelvis undersøgelser af sociale forhold mennesker imellem, da der her er tale om et åbent system, der på ingen måde er låst i sin opbygning (May, 2001: ). Derudover tages der ofte ikke hensyn til forskelligheder indenfor et system som for eksempel etniske grupper, minoriteter eller andre, der gennem historien har fået en bestemt ønsket eller uønsket plads i det system, der undersøges (May, 2001: ). Dette kunne eksempelvis gøre sig gældende i en undersøgelse om franske unges holdning til regeringen, hvis undersøgelse ikke tager hensyn til forskellen mellem indfødte franskmænd og det etniske mindretal. Det kan i det hele taget være svært for en udefrakommende at sætte sig ind i en fremmed kultur. For at kunne forstå denne, må der bruges tid på at sætte sig ind i de implicitte regler og opfattelser, som det konkrete samfund forbinder med deres sociale liv. De uskrevne regler for en kultur skal altså først afklares. Det stopper dog ikke der. For til fulde at kunne sammenligne to kulturer, må man afgøre, hvilke institutioner, der skal sammenlignes. For at få et gyldigt 8

10 resultat af en komparativ analyse må man altså sammenligne institutioner i de to samfund, der varetager de samme opgaver (May, 2001:112). Denne problematik møder vi også i vores undersøgelse, men vi har dog den fordel, at der både i Danmark og USA findes god information om hvilke institutioner, der har sammenlignelige træk. Dertil kommer, at den danske og amerikanske tankegang samt de uskrevne regler er mere ens, end hvis vi skal sammenligne Danmark med et afrikansk stammesamfund. Delkonklusion Komparativ analyse er en væsentlig og meget brugbar metode i samfundsvidenskaben. Det er dog vigtigt, at vi har øje for de faldgruber, der ville kunne forplumre vores sammenligning og derved vores resultater. Afgrænsning I dette afsnit redegøres for de emner, vinkler og problemstillinger, vi ikke har valgt at medtage i vores opgave. Afgrænsningen af vores problemstilling var en lang og besværlig proces. Vi startede med at undersøge mulighederne for at skrive en opgave om korruption i medicinalindustrien i forbindelse med lægernes valg af præparater, uddeling af forskningslegater med mere. Denne korruption viste sig dog at være vanskelig at dokumentere tilstedeværelsen af, hvis da den overhovedet eksisterer. Derfra bevægede vi os over forskellige mulige emner såsom AIDSbehandling i de afrikanske lande og vaccination af ældre. Til sidst afgrænsede vi os til det offentlige sundhedsvæsen og eventuelle uligheder i dette. Da vi havde begrænset os til dette område, var der stadig mange mulige elementer, vi måtte fravælge i vores opgave. Sundhedsvæsnet var et af de begreber, der fra starten var vigtigt at få afgrænset, da vi ikke var interesserede 9

11 i eksempelvis Sundhedsministeriets projekter mod overvægt i folkeskolen, skoletandplejen eller processen angående lovliggørelse af medicin. Vi endte derfor med at indskrænke vores arbejdsområde yderligere til primært at fokusere på sygehusvæsenet. Da vi havde fået indskrænket vores interessefelt hertil, fik vi øjnene op for den forskel, der var på private og offentlige sygehuses økonomiske vilkår. Efter at have undersøgt litteratur om sundheds- og markedsøkonomi indsnævrede vi vores problemstilling til at fokusere på de økonomiske og sociologiske aspekter i privatisering af sundvæsenet. Dette resulterer i vores problemformulering, der lægger vægt på både markedsfejl og etiske problematikker. Kapiteloversigt Vi vil i dette afsnit redegøre for opbygningen i vores opgave. Da det er vigtigt for os, at læseren kan forstå projektets rammer, har vi valgt at lægge ud med den teori, som vi benytter gennem opgaven. På denne måde har læseren lettere ved at sætte sig ind i de problemstillinger og antagelser, der optræder gennem opgaven. For yderligere at forstærke vores ramme, har vi derefter valgt at indsætte vores kapitler med empiri om hhv. det danske og det amerikanske sundhedssystem. Herigennem får læseren indblik i det system, vi undersøger og analyserer, hvilket giver en bedre forståelse af problemstillingen. Herefter indledes selve analysen af de systemer, som læseren allerede er blevet introduceret for. For at anskueliggøre dette og sørge for at analysen bliver relevant i den kontekst, vi arbejder i, har vi opstillet fire succesindikatorer, 10

12 som vi vurderer, generelt må gøre sig gældende for et godt sundhedsvæsen ud fra et velfærdsstatsligt synspunkt. Dernæst diskuteres analysen. Resultaterne af denne vil følgelig blive brugt til at bedømme, hvorvidt Danmarks udvikling mod et mere privatiseret sundhedsvæsen er problematisk, og hvorvidt amerikanske forhold overhovedet er bæredygtige i en velfærdsstat som den danske. Efterfølgende konkluderer vi på problemstillingen, set i lyset af den viden vi har tilegnet os gennem vores kilder samt analysen. Og endeligt vil vi i perspektiveringen sætte konklusionen og analysens resultater i et større perspektiv; både nationalt og internationalt. Vurdering Vi har produceret en opgave, der har grundlag i vores interesse for social lighed i velfærdsstaten. Vores interesse styrkes ved det faktum, at sundhedsvæsnet har relevans for alle borgere i samfundet. Vi anser vores opgave for meget aktuel, da sundhedsvæsnet i Danmark er et flittigt debatteret emne. Det er ofte kvaliteten af de udbudte sundhedsydelser, der udgør stridens kerne. Det har derfor været interessant at undersøge den udvikling sundhedsvæsenet gennemgår, og hvor denne eventuelt kan lede hen. Vi vurderer, at opgavens struktur, teoribrug og analyse har høj gyldighed, men dog har opgaven samtidig usikre elementer. Eksempelvis kan vores indforståede og medfødte accept af det danske sundhedssystem medvirke til at sætte et partisk eller farvet præg på analysen. Alt i alt har dette skabt en helstøbt opgave med et så realistisk fremtidsperspektiv på det danske sundhedssystem som muligt. 11

13 Begrebsafklaring Her klargøres de begreber, der benyttes ofte gennem hele opgaven: Dansker: En befolkningsgruppe, der tager udgangspunkt i den socialdemokratiske velfærdsmodel, hvilken uddybes i kapitlet om velfærdsstaten. Amerikanere: En befolkningsgruppe, der modsat danskerne, tager udgangspunkt i en liberalistisk velfærdsmodel. Dette uddybes ligeledes i kapitlet om velfærdsstaten. Sundhedsvæsen: Omhandler eksistensen af og samarbejdet mellem alle private og offentlige aktører på sundhedsområdet, eksempelvis klinikker, læger, speciallæger, hospitaler, organisationer, ministerier med mere. Disse varetager på den ene eller anden måde individets og samfundets sundhed. Sygehusvæsen: Samme som ovenstående, dog begrænset til at indbefatte hospitaler og sygehuse. Behandlingssteder: Klinikker, læger, speciallæger, hospitaler med flere, der yder service til patienterne med henblik på at forbedre disses sundhedsstilstand. Disse kan ligeledes være private og offentlige. Privatisering i Danmark: En strømning i samfundets opbygning, hvor offentlige hospitaler, klinikker og andre behandlingssteder i højere og højere grad udliciteres til private aktører. Hospital (også kaldet sygehus): Institution, der har til hensigt at undersøge, behandle og pleje patienter - eventuelt over en længere periode, hvorved indlæggelse kan blive aktuel. Klinik: Behandlingssted med enkelt speciale, eksempelvis odontologi eller almen medicin - oftest uden indlæggelse. Føderal stat: Offentlig enhed, der repræsenterer USA som nation, hvor der ikke skelnes mellem de forskellige stater. 12

14 Staten: I dansk sammenhæng er dette ensbetydende med styringen og administrationen af hele landet. I USA henviser begrebet dog kun til de enkelte delstater (Californien, Texas osv.). 13

15 Teori om markeder Dette kapitel er opdelt i tre hovedafsnit og en delkonklusion. Det er relevant for vores problemstilling, at vi har et godt indblik i, hvilke mekanismer der ligger til grund for forskellen på private og offentlige virksomheder, og hvorfor der overhovedet skelnes mellem disse. Derfor er det væsentligt med introducerende afsnit om markedstyper, markedsfejl samt forskellige incitamenter til at holde private og offentlige virksomheder. I første afsnit forklares grundlæggende om markedsformer; hvilke forskelle der er, og hvad de går ud på. Dette tjener til videre forståelse af, hvorfor der i Danmark findes en blanding mellem offentlige og private virksomheder. Dernæst kommer et afsnit om markedsfejl, og hvorfor disse er nødvendige at have in mente, når teorier om optimale markeder gennemgås. I forlængelse af dette vil det tredje afsnit forklare om de fordele, der kan opnås i forbindelse med private virksomheder, og hvem disse fordele vil have betydning for. Dette er relevant, fordi det tydeliggør, hvorfor der ikke med lethed kan skelnes blandt rigtig og forkert teori om, hvilke forudsætninger der skal opfyldes, for at et marked vil fungere optimalt. Markedstyper Der skelnes oprindeligt mellem to typer af markeder; planøkonomi og fri markedsøkonomi (Jespersen, 2006:7). Med tiden er begrebet blandingsøkonomi dog opstået som en form for middelvej mellem de to førstnævnte. Denne middelvej berøres senere i dette kapitel. I planøkonomien er der en stærk statslig styring af landets økonomi og gøren (Gyldendal 1). Staten varetager endvidere opgaven at fordele de ressourcer, der er til rådighed, ligeligt blandt folket. Grundlæggende vil det sige, at ingen 14

16 mennesker får mere end andre. En sådan model appellerer til det etiske aspekt om ligestilling, hvorfor mange lande med planøkonomi også ofte er kommunistisk ledede. Nogle af de forhindringer, der står til hinder for planøkonomisk succes kan være, at de omkringliggende lande ikke er af samme styreform. Eksempelvis spøger teorien om hjerneflugt: Da en lige fordeling af lønninger fører til en gennemsnitlig løn for alle, kan det for nogle arbejdere være fordelagtigt at flytte sin arbejdskraft udenlands, hvor lønningerne er højere. Det økonomiske incitament kan således vægte tungere hos arbejderen end det solidariske. Som i alle andre lande og styresystemer, vil planøkonomien dog kun fungere hvis alle, underordnede såvel som overordnede, følger de angivne love og regler, og der ikke eksisterer magtmisbrug eller korruption (Gyldendal 1). Den fri markedsøkonomi baseres derimod på et marked i mest mulig konkurrence. I denne model har staten en meget lille rolle, hvor menneskernes frihed til at handle vægtes højere end trygheden ved en overstatslig, ansvarlig instans. Således vil private virksomheder også være dominerende på markedet, da staten ikke har styringen. I denne model vil der, modsat i planøkonomien, være forskel i fordelingen af økonomiske ressourcer blandt folket. (Aage, 2007:3). I en optimal, fri markedsøkonomi vil der ikke forekomme spild, fordi ressourcerne til enhver tid vil forsvinde et eller andet sted hen, hvor de er til gavn for nogle - om end ikke for alle (Aage, 2003:2 og Aage, 2007:3). I forlængelse af dette eksempel bør nævnes, at et godt marked til enhver tid vil stræbe efter pareto-optimalitet. Dette indebærer, at alle tilgængelige ressourcer bør anvendes således, at de på intet tidspunkt vil kunne anvendes bedre i anden sammenhæng. Fordelen ved pareto-optimalitet er derfor indlysende: Beslutninger, der er pareto-optimale, giver mest mulig nytte. Dette siger imidlertid intet om, hvem der får gavn af denne nytte, eller hvordan nytten 15

17 fordeles, så der tages ikke højde for fordelingsprincipper og lignende (Stiglitz, 2000:86). Men optimalitetsbegrebet er svært at sikre, da der i de fleste markeder vil være markedsfejl, der står til hinder. Disse vil vi komme ind på i det følgende afsnit om markedsfejl. Nogle af de risici, der er i det frie marked er blandt andet, at der kan opstå en skæv fordeling af økonomiske ressourcer, hvilket er grundlaget for klassedannelse og social ulighed. Til gengæld kan konkurrencen på det fri marked være en fordel for nogle lande, da konkurrence til enhver tid vil søge profitmaksimering. Og succes i både den domestiske og globale konkurrence vil ofte afspejle et positivt udsving i nationalregnskabet, hvilket normalt vil være til gavn for landet. Undtagelser deraf kan dog være, hvis staten var gennemsyret af korruption, hvor nogle folk agerer efter egen vilje i stedet for fælles bedste (Gyldendal 1). Det er dog ikke muligt at placere Danmark hos en af disse ovenstående markedstyper, da vi har en såkaldt blandingsøkonomi, der svarer til en blanding af de to førstnævnte markedstyper (Gyldendal 2). Desuden er de fleste vestlige lande inklusive USA blandingsøkonomier i dag. Ved blandingsøkonomien forstås, at der er en vis statslig indblanding i de private individers sfære, men at denne er begrænset i forhold til for eksempel planøkonomien. Endvidere er der stor forskel i graden af statslig indblanding fra land til land. I Danmark har staten eksempelvis langt større ansvarsområde overfor befolkningen, end den føderale stat i USA har overfor sine borgere. Dette gør sig blandt andet gældende i uddannelsesvæsenet, hospitalsvæsenet m.fl. hvor der i Danmark er et bredt, offentligt system, der gennem skatter er betalt af befolkningen og man i USA lægger mere vægt på individernes ret til udelukkende at betale for egne interesser (jf. kapitel om velfærdteori). 16

18 Markedsfejl Mange økonomer vurderer, at et perfekt marked vil styre og regulere sig selv bedst (Lønstrup, 2007). Det stemmer umiddelbart også godt overens med teorien om et frit marked, hvor økonomiens udsving afhænger af konkurrerende aktører. Men da private aktører vil være tilbøjelige til at handle efter profitmaksimering og eget bedste, kan befolkningen ikke være sikret de bedst mulige vilkår. Eksempelvis vil virksomheder kunne slække på kvaliteten af deres ydelser for at spare på udgifterne. Så markedsøkonomien må, ambivalent nok, holdes i kort snor, hvis den ikke skal løbe løbsk: markedsmekanismen er ikke nogen junglelov. Forbrugere og producenter er underlagt en lang række skrevne og uskrevne love og regler, hvis overholdelse er en vigtig del af forskellen mellem velfungerende og mislykkede markedsøkonomier. Uden almindelig hæderlighed og gensidig tillid degenerer markedsøkonomien i svindel, kriminalitet og korruption (Aage, 2003:2). Men de færreste frie markeder fungerer optimalt, fordi markedsfejl vil indtræde, og nogle af disse endda som direkte følge af det frie markeds vilkår. Der skelnes mellem seks forskellige markedsfejl (Stiglitz, 2000:85 og Aage, 2003:3 og Aage, 2000:6): 1 Monopoler og ufuldkommen konkurrence: Monopoler kan være årsag til, at der produceres for få varer til for høje priser. Ufuldkommen konkurrence kan i stedet være, når to store virksomheder kæmper på et marked med ineffektivitet til følge. Eksempelvis vil to jernbaner med samme strækninger være overflødigt, og på et sådant område ville et monopol være mere naturligt end konkurrenceforhold. 2 Offentlige goder: Disse koster ikke befolkningen noget, og der vil ikke være en stigning i de marginale omkostninger, hvis et endnu et menneske får glæde 17

19 af det. Et godt eksempel på dette er gadebelysning. Umiddelbart er det dog svært at fastsætte prisen for offentlige goder som gadebelysning og retsvæsen. 3 Eksternaliteter: For eksempel kan epidemier kan ramme et land pludseligt (SARS, fugleinfluenza, lungebetændelsesepidemier etc.), hvilket landene ikke kan have taget højde for på forhånd. Derudover regnes eksempelvis miljøet ikke med som en ressource i nationalregnskabet. Men siden naturen ikke er en uudtømmelig ressource, vil eksempelvis miljøproblemer og andre samfundsmæssige virkninger kunne opstå og skabe problemer. Det er dog i hele sammenhængen vigtigt at forstå, at eksternaliteter ikke nødvendigvis er negative. Det kan ligeledes være et positivt, uventet udsving, der kommer til gavn for flere mennesker. 4 Ufuldstændige markeder: Ufuldstændige markeder kan forstås i to grene, hvor den overordnede forståelse nemmest kommer til skue ved brug af eksemplificering: Et forsikringsselskab fungerer ved at opnå en profit på forsikringer imod alverdens uheld og lignende. Men hvis kun de folk, der har brug for (eller vil gøre brug af) en forsikring tegner den, vil det være en underskudsforretning for forsikringsselskabet. Kort forstået vil det altså sige, at den manglende solidariske hæftelse hos mennesker er en fejl, der gør, at markedet ikke fungerer optimalt. Eksempelvis kan det formodes, at studerende være knapt så tilbøjelige til at tegne forsikringer, som andre folk der har en mere solid, økonomisk basis. Derudover er den anden gren, at de folk der har tegnet en forsikring, ofte vil være mindre forsigtige eller bekymrede over det, de har forsikret. Ligesom at folk, der har tegnet en sygesikring, vil have nemmere ved at komme til lægen ved mindre alvorlige hændelser, end folk der skal betale ud af egen lomme. Dette tilfælde vil ikke være ligeså gældende i Danmark, som det vil være i USA, på grund af forskellige forhold ang. offentlige og private forsikringer. 18

20 Til sidst skal det også nævnes at der i hele virvaret af forsikringer også ligger muligheden for forsikringssvindel, der lokker folk til eksempelvis at ødelægge eventuelle forsikrede genstande for at opnå penge. Sådanne tilfælde vil jo ikke være at se, hvis ikke der var forsikringer. 4 Ufuldkommen information: Forbrugerne er ikke eksperter i alle varer, hvorfor deres manglende viden vil stille dem dårligt i forhold til at kunne vælge kvalificeret eller vurdere kvalitet af de varer og ydelser, de betaler for. 5 Makroøkonomiske markedssvigt: Det vil i perioder være høj og lav arbejdsløshed, hvilket vil påvirke landets økonomi. Ved høj arbejdsløshed vil staten ikke kunne inddrive ligeså meget i skat, og i et land Danmark vil staten også skulle tage sig økonomisk af de efterladte. Økonomen Keynes vurderede, at der med politisk styring kan sikres en balance og stabilitet i spørgsmålet om arbejdsløsheden (Jespersen, 2004:171). Omvendt argumenterer økonomen Phillips for, at markedet selv til fokusere på det problem uden statslig indgriben, eksempelvis gennem fagforeninger (Jespersen, 2004:125). Kort forklaret vil der kunne opstå markedsfejl til enhver tid, fordi disse ikke er til at forebygge. Så ethvert frit marked vil ligeledes være usikkert i forhold til hvilke fejl, der bør og skal tages højde for. I stedet må der på markedet laves love og regler, der skal tjene til at forhindre visse markedsfejl, og derudover må der tages stilling til, hvordan et marked håndteres bedst, således at chancen for markedsfejl mindskes. Herunder kommer muligheder for at holde visse virksomheder offentlige men andre private, således at der vil være gode forhold for konkurrencemarkedet, men at staten varetager de opgaver, som markedet ikke kan eller vil tage. Dette leder os frem til det kommende afsnit om incitamentsstyring på et marked. Incitamenter for private virksomheder 19

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010 Synopsis i sturdieområet del 3 Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk HH H3b XX handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering... 2 Det danske velfærdssamfund...

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Forord. Det danske Sund By Netværk søger, som charteret anbefaler, at gå fra strategier til handling. København januar 2006

Forord. Det danske Sund By Netværk søger, som charteret anbefaler, at gå fra strategier til handling. København januar 2006 Forord Et af WHO s hovedformål er at medvirke til at opnå det højest mulige sundhedsniveau for alle mennesker. WHO søger gennem det internationale samarbejde om sundhedsfremme at påvirke medlemslandenes

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er

Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er Oplæg til tema 1: Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er ikke penge til alt, hvad vi gerne vil have i sundhedsvæsenet. Men

Læs mere

John Storm Pedersen, RUC. Leder i kommune, amt, EU og af offentlig-privat selskab

John Storm Pedersen, RUC. Leder i kommune, amt, EU og af offentlig-privat selskab John Storm Pedersen, RUC. Leder i kommune, amt, EU og af offentlig-privat selskab Dagens emner Konkurrence om ydelser og aktiviteter Evidensbaserede ydelser Konkurrence nej. Evidens Ja. Ingen konkurrence

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen.

FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen. FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium 15. 16. marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen udfoldes? 1 Jan Thykær Baggrund - Jan Thykær Statskundskab AU 1991

Læs mere

Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr.

Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr. Af specialkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 8. september 2011 Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr. I dette notat belyses niveauet for brugerbetaling på sundhedsydelser

Læs mere

Sociale investeringer betaler sig. for individet, samfundet og investorerne

Sociale investeringer betaler sig. for individet, samfundet og investorerne Sociale investeringer betaler sig for individet, samfundet og investorerne Fremtidens udfordringer kræver nye løsninger Det danske velfærdssamfund står over for en række store udfordringer ikke mindst

Læs mere

PRESS RELEASE OECD HEALTH DATA 2006 MONDAY 26 JUNE, 2006 OECD HEALTH DATA 2006 (DANSK OVERSÆTTELSE AF OECD S OFFICIELLE PRESSEMEDDELSE)

PRESS RELEASE OECD HEALTH DATA 2006 MONDAY 26 JUNE, 2006 OECD HEALTH DATA 2006 (DANSK OVERSÆTTELSE AF OECD S OFFICIELLE PRESSEMEDDELSE) (DANSK OVERSÆTTELSE AF S OFFICIELLE PRESSEMEDDELSE) : Stigende sundhedsudgifter lægger pres på de offentlige budgetter Sundhedsudgifterne fortsætter med at stige i -landene, og nye -tal indikerer, at landene

Læs mere

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Att.: Center for Primær Sundhed primsund@im.dk kopi til Louise Filt lfi@im.dk DET ETISKE RÅD Ravnsborggade 2, 4. sal 2200 København

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-14 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Samfundsfag C Michael

Læs mere

Læseplan Socialøkonomi og -politik

Læseplan Socialøkonomi og -politik SDU - Samfundsvidenskab MPM/årgang 2014 1. semester 30. juni 2014 Læseplan Socialøkonomi og -politik Underviser: Professor Jørn Henrik Petersen Målet med faget Socialøkonomi og -politik er at sætte den

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne

Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne Resultat: Flere større udbud i kommunerne To tredjedele af de tekniske chefer i de kommuner, som skal lægges sammen, forventer, at

Læs mere

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

Kultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter

Kultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter Kultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter Forord: Siden midt 60`erne har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen fra ikkevestlige lande og det har således gjort Danmark til

Læs mere

Paneldebat NETØK seminar om Sundhed, Sygdom og Økonomi d. 4. marts 2016

Paneldebat NETØK seminar om Sundhed, Sygdom og Økonomi d. 4. marts 2016 Opgang Blok A Afsnit 1. sal Center for Økonomi Budget og Byggestyring Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød Telefon 38 66 50 00 Direkte 38 66 59 17 Mail oekonomi@regionh.dk Web www.regionh.dk CVR/SE-nr: 30113721

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Råd til velfærd

F O A F A G O G A R B E J D E. Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E Råd til velfærd FOAs mål 2013-2016 Indhold FOAs mål 2013-2016 Vi har råd til velfærd..................... 2 Fælles om velfærd.................... 3 Faglig handlekraft....................

Læs mere

DEN PRAKTISERENDE LÆGE NU OG I FREMTIDEN. Forord 3. I Vision 5

DEN PRAKTISERENDE LÆGE NU OG I FREMTIDEN. Forord 3. I Vision 5 1 DEN PRAKTISERENDE LÆGE NU OG I FREMTIDEN Forord 3 I Vision 5 II Hvilke værdier skal almen praksis i fremtiden bygge på? 5 Centrale værdier i læge-patient-forholdet 5 Centrale værdier i lægerollen 6 Centrale

Læs mere

Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E

Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E VEDTAGET Råd til velfærd FOAs mål 2013-2016 Indhold FOAs mål 2013-2016 Vi har råd til velfærd..................... 4 Fælles om velfærd.................... 6 Faglig handlekraft....................

Læs mere

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986.

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986. Den danske model Følgende er et interview med den konservative finansminister Palle Simonsen om den danske velfærdsstatsmodel. 5 Kilde: John Wagner (red.): Den danske model. En bog med Palle Simonsen om

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Rapport fra Frie Skolers Lærerforening (FSL/DK) om kommercialisering i grundskolen.

Rapport fra Frie Skolers Lærerforening (FSL/DK) om kommercialisering i grundskolen. Rapport fra Frie Skolers Lærerforening (FSL/DK) om kommercialisering i grundskolen. Indledning FSL finder det meget positivt, at NLS har taget initiativ til at sætte kommercialisering i uddannelse på dagsordenen.

Læs mere

Workshop om Studieområde del 1

Workshop om Studieområde del 1 Workshop om Studieområde del 1 SAMFUNDSØKONOMISKE/SAMFUNDSFAGLIGE OMRÅDE 14. OG 15. APRIL SØ/SA en del af studieområdet Studieområdet består af tre dele 7 overordnede mål: anvende teori og metode fra studieområdets

Læs mere

Sundhedsforsikringer, privathospitaler, behandlingsgaranti og danskernes holdninger til dem. Privat sundhed er ulige sundhed. FOA Fag og Arbejde 1

Sundhedsforsikringer, privathospitaler, behandlingsgaranti og danskernes holdninger til dem. Privat sundhed er ulige sundhed. FOA Fag og Arbejde 1 F O A f a g o g a r b e j d e Sundhedsforsikringer, privathospitaler, behandlingsgaranti og danskernes holdninger til dem Privat sundhed er ulige sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig: Dennis

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene August 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere

Djøfs forslag til. principper for udlicitering

Djøfs forslag til. principper for udlicitering Djøfs forslag til principper for udlicitering April 2015 Djøf arbejder for vækst Som faglig organisation har Djøf en klar politisk dagsorden. Den handler om at sikre vækst. Et samfund i vækst skaber flere

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser. Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011

Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser. Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011 Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011 Det skæve Danmark Der er stadig stor forskel på rig og på fattig på by og på land

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG FOREBYGGENDE SUNDHEDSVÆSEN

ET SAMMENHÆNGENDE OG FOREBYGGENDE SUNDHEDSVÆSEN ET SAMMENHÆNGENDE OG FOREBYGGENDE SUNDHEDSVÆSEN DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SUNDHEDSPOLITIK En sammenhængende og forebyggende sundhedspolitik Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik Grafisk

Læs mere

Økonomer, med sympati for Basic Income tanken Gunnar Adler-Karlsson, 1933-

Økonomer, med sympati for Basic Income tanken Gunnar Adler-Karlsson, 1933- Kort biografi Svensk økonom. Adler-Karlsson var fra 1974 til 1988 professor i samfundsvidenskab på Roskilde Universitetscenter. Siden 1989 har han opholdt sig på øen Capri, hvor han har grundlagt et internationalt

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

KAPITALFORVALTNING FOR MENNESKER MED SUNDE VÆRDIER

KAPITALFORVALTNING FOR MENNESKER MED SUNDE VÆRDIER KAPITALFORVALTNING FOR MENNESKER MED SUNDE VÆRDIER BENJAMIN FRANKLIN, DEN AMERIKANSKE FILOSOF, FORFATTER, VIDENSKABSMAND OG JOURNALIST, STOD I SIN TID BAG ORDENE - TID ER PENGE. ET UDTRYK, DER HANDLER

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk s høringssvar vedr. udkast til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet takker

Læs mere

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Uddannelsesevaluering (kandidat pol/adm) i foråret 2012

Uddannelsesevaluering (kandidat pol/adm) i foråret 2012 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Politisk kommunikation. Ellers er der generelt alt for få lektioner på alle moduler.

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

1. Indledning. Hvad er folkesundhed?

1. Indledning. Hvad er folkesundhed? 1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret

Læs mere

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde?

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde? Indledende afstemninger: Hvem er vi i salen? A. Hvad er dit køn 1. Kvinde 2. Mand 3. Kan / vil ikke svare B. Hvad er din alder 1. 6. Kan / vil ikke svare Tema 1:

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 1 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Hvad er en økonomi? Individ/ beslutningstager Hele

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 1 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Hvad er en økonomi? Individ/ beslutningstager Hele

Læs mere

Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014

Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014 1 Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014 Måske er der et lys for enden af tunnelen. Måske er vi ganske langsomt på vej ud af den økonomiske krise. Den krise, som har gjort så megen skade på

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Fakta og undersøgelser

Fakta og undersøgelser STYRK VELFÆRD OG FÆLLESSKAB FOR FREMTIDEN Fakta og undersøgelser Velfærdskonferencen 21. september 2011 Færre ansatte i kommuner og regioner det sidste år Fra juni 2010 til juni 2011 er antallet af ordinært

Læs mere

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen N O T A T 06-06-2006 Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen Regionerne har sat kurs mod et sundhedsvæsen i international front Visionen er at fremtidssikre sundhedsvæsenet til gavn for den danske befolkning

Læs mere

ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder

ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, KONSULENT MALENE JÆPELT OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER KASPER LUND NØRGAARD

Læs mere

Ti skridt i en sund retning!

Ti skridt i en sund retning! Ti skridt i en sund retning! For Enhedslisten er sundhed meget mere end behandling af syge mennesker med medicin og operationer på sygehuse. Sundhed hænger sammen med, hvordan vi arbejder, bor og lever,

Læs mere

Det siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd

Det siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd Det siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd FOA Kampagne og Analyse 29. januar 2010 FOA har i perioden 15.-25. januar 2010 gennemført en undersøgelse om medlemmernes holdning til Ti bud på velfærd

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Kontraktteori John Rawls

Kontraktteori John Rawls Kontraktteori John Rawls Den amerikanske politiske filosof John Rawls (1921-2002) er lidt utraditionel i forhold til den gængse måde at tænke ideologi på. På den ene side er han solidt placeret i den liberale

Læs mere

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014.

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. 25. april 2014 Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 1. Indledning Sundhedskoordinationsudvalget

Læs mere

Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi?

Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi? Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi? 13-12-2012 Sag nr. 12/641 Dokumentnr. 51443/12 Den 20. november 2012 holdt Danske Regioner seminaret, Er fremtidens kirurgi dagkirurgi? Det var

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner MÅLBESKRIVELSE Karakteren 12 opnås, når den studerende ud fra fagets niveau på fremragende

Læs mere

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Ved Hans Stavnsager, HAST Kommunikation I modsætning til mange andre brancher har frivillighedsområdet succes i disse år. Vi nærmer

Læs mere

Keynes og Piketty: Vækst og fordeling i det 21. århundrede. Jesper Jespersen Roskilde Universitet jesperj@ruc.dk

Keynes og Piketty: Vækst og fordeling i det 21. århundrede. Jesper Jespersen Roskilde Universitet jesperj@ruc.dk Keynes og Piketty: Vækst og fordeling i det 21. århundrede Jesper Jespersen Roskilde Universitet jesperj@ruc.dk Introduktion til makroøkonomisk uenighed 1. (Makro)økonomi er ikke en eksakt videnskab 2.

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 18 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 18 Offentligt Europaudvalget 2016-17 EUU Alm.del EU Note 18 Offentligt Europaudvalget og Beskæftigelsesudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 2. februar 2017 Kontaktperson: Lotte Rickers Olesen Lokal

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Social ulighed i sundhed

Social ulighed i sundhed Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Strategi og Planlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Social ulighed i sundhed Tel. +45 7841 0000 www.regionmidtjylland.dk Alle skal have let og lige adgang til

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere

POPULATION HEALTH MANAGEMENT

POPULATION HEALTH MANAGEMENT POPULATION HEALTH MANAGEMENT DELING AF PATIENTDATA KMD Analyse Briefing August 2017 ANALYSE: LÆGER MANGLER DATA OM DERES PATIENTER (s.2) ANALYSE: LÆGER OG BORGERE KLAR TIL AT DELE SUNDHEDSDATA (s.4) FIGURER

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende:

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende: Naturlighed og humanisme - To etiske syn på manipulation af menneskelige fostre Nils Holtug, filosof og adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet Den simple ide

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.

Læs mere

strukturel forebyggelse forebyggelse, der sker igennem lovgivning, organisering, styring og regulering

strukturel forebyggelse forebyggelse, der sker igennem lovgivning, organisering, styring og regulering Mar 18 2011 12:45:46 - Helle Wittrup-Jensen 34 artikler. forebyggelse aktivitet, der søger at forhindre opståen og udvikling af sygdom, funktionsnedsættelse, sociale problemer eller ulykker 'At forhindre

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Velfærd og velstand går hånd i hånd

Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i

Læs mere

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet.

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. Aktører i velfærdssamfundet Familie Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Marked Frivillig sektor Offentlig sektor Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. De tre velfærdsmodeller UNIVERSEL

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

9. KONKLUSION... 119

9. KONKLUSION... 119 9. KONKLUSION... 119 9.1 REFLEKSIONER OVER PROJEKTETS FUNDAMENT... 119 9.2 WWW-SØGEVÆRKTØJER... 119 9.3 EGNE ERFARINGER MED MARKEDSFØRING PÅ WWW... 120 9.4 UNDERSØGELSE AF VIRKSOMHEDERNES INTERNATIONALISERING

Læs mere