Claire Loulou Illum Hansen Dennis Lykke Sørensen Anders Halkjær Laursen Maria Nastasja Soltauw Larsen Gitte Klose Janstrup Johan Østergaard Thomsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Claire Loulou Illum Hansen Dennis Lykke Sørensen Anders Halkjær Laursen Maria Nastasja Soltauw Larsen Gitte Klose Janstrup Johan Østergaard Thomsen"

Transkript

1 Privatisering af sundhedsvæsenet i Danmark En komparativ analyse af det danske og det amerikanske sundhedsvæsen Af Claire Loulou Illum Hansen Dennis Lykke Sørensen Anders Halkjær Laursen Maria Nastasja Soltauw Larsen Gitte Klose Janstrup Johan Østergaard Thomsen Gruppe 20, Det samfundsvidenskabelige basisstudium, RUC, 2. semester, Forår 2007

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Problemfelt...2 Problemformulering... 5 Metode...6 Komparativ analyse... 6 Anskuelser af komparativ analyse... 6 Problematikker ved komparativ analyse... 8 Delkonklusion... 9 Afgrænsning... 9 Kapiteloversigt Vurdering Begrebsafklaring Her klargøres de begreber, der benyttes ofte gennem hele opgaven: Teori om markeder...14 Markedstyper Markedsfejl Incitamenter for private virksomheder Delkonklusion Velfærdsstaten...24 Definitionen på en velfærdsstat Den socialdemokratiske velfærdsstat Den liberale velfærdsstat Den Korporative Velfærdstat Delkonklusion Det amerikanske sundhedsvæsen...29 Historisk gennemgang Reformen af 1965, Medicare Reformen af 1996, Portability Sundhedsvæsenets struktur Medicaid Medicare Alternativer Det danske sundhedsvæsen...36 Tredelingen i sundhedsvæsenet Finansiering Regionernes finansiering Kommunernes finansiering Komparativ analyse ved brug af succesindikatorer...48 Indledning Et godt sundhedsvæsen skal have høj omkostningseffektivitet Delkonklusion skal være af høj kvantitet og høj kvalitet Delkonklusion skal ikke bevirke til ulighed blandt folket Delkonklusion skal være innovativt Delkonklusion Diskussion...63 Diskussion samt perspektivering Konklusion...69 Litteratur

3 Problemfelt Det er en vigtig grundpille i det danske socialdemokratiske samfund, at alle borgere har lige adgang til goder og ressourcer uanset deres sociale status. Statens ansvar i det danske samfund er derfor bl.a. at varetage samfundets borgeres velbefindende i forskellige anliggender såsom sundhedsvæsen, uddannelse med mere. I USA er forholdet mellem stat og befolkning anderledes, da det herskende ideal kræver en fri markedsøkonomi samt friheden fra statslig indblanding. Dette ideal minimerer statens mulighed for at influere på den enkelte borgers privatsfære, og statens vigtigste mål bliver herved i stedet at beskytte nationen og dens borgere imod indblanding og overtrædelse af disse basale rettigheder. Fælles for både USA og Danmark er, at begge nationer betragter sig som velfærdsstater. Spørgsmålet er dog, hvad velfærd indebærer, og hvad der kræves for at en stat kan kalde sig en velfærdstat. Det må formodes, at et sådant samfund søger at beskytte sine borgere imod sult, sygdom, kriminalitet eller undertrykkelse. Der eksisterer kort sagt en række behov, hvis tilfredsstillelse er grundlæggende for et såkaldt velfærdssamfund. Folkesundheden er derfor central i forhold til sikring af velfærd i et samfund. Dette gør sundhedsvæsenet interessant, da dets funktion således er fundamental for en velfærdsstat. Der kan videre argumenteres for, at udviklingen og forandringen af sundhedsvæsenet i Danmark afspejler generelle ændringer i samfundets velfærdsmodel. Det interessante er at undersøge, hvilke konsekvenser ændringen af sundhedsvæsenets struktur har for samfundet i et bredt perspektiv både for den enkelte borger og for den offentlige sektors økonomi. 2

4 Det danske sundhedsvæsen fungerer således, at der er en offentlig og en privat del. Det offentlige sundhedsvæsen er en naturlig del af vores samfund, der bygger på en socialdemokratisk velfærdsstat, hvilket indebærer, at staten varetager adskillige services og ydelser, der er til gavn for folket. Et af kriterierne for det offentlige sundhedsvæsen er, ligesom kriteriet i den socialdemokratiske velfærdsstat, at alle har lige adgang til disse ydelser, uanset køn, etnicitet, økonomisk råderum og lignende. Som følge af et kraftigt opsving i dansk økonomi gennem de seneste årtier samt en ændring af samfundets socioøkonomiske struktur er fokus imidlertid ikke i samme grad fastlåst på social sikkerhed og vigtigheden i at bevare en stærk offentlig sektor. I takt med den enkelte borgers stigende økonomiske råderum ses et ønske om øget disponering over egne ressourcer - samt yderligere frihed til at varetage egne interesser. Dette medfører et tenderende krav til staten om at nedtone styringen af markedet og fordelingen af velfærdsydelser. I det lange løb kan denne nye tendens ligne et ønske om en velfærdsmodel, der til dels minder om det amerikanske. Ændringen i den offentlige struktur ses bl.a. i sundhedsvæsenet, hvor antallet af offentlige sygehuse er faldet i løbet af de seneste år, mens antallet af private sygehuse er steget. Det er følgerne af denne udvikling, der er i fokus for dette projekt. Med privatiseringens fremgang følger ligeledes problematikker, der strækker sig over samfundets økonomiske aspekter samt spørgsmålet om, i hvilken grad staten skal tage hånd om sundhedsvæsenet, og derunder om der skal føres social fordelingspolitik for at sikre samfundets svageste. Dette projekt spredes derfor over to vigtige genstandsfelter: Økonomi og sociologi. Det amerikanske sundhedsvæsen er et udmærket eksempel at bruge til sammenligning med det danske. USA repræsenterer et samfund, hvor sundhedsvæsenet hovedsageligt består af private virksomheder, og hvor 3

5 niveauet af offentlig indblanding er minimalt. USA vil derfor tjene som illustration af, i hvilken retning udviklingen i Danmark potentielt kan udarte sig. Derigennem vil vi finde svar på hvilke problematikker, vi kan forudse, hvis Danmark fortsætter ad privatiseringens hovedvej. Til at besvare vores problemformulering har vi valgt at opstille fire succesindikatorer, som vi vurderer, er alment gyldige for et godt sundhedsvæsen. Det danske og det amerikanske sundhedsvæsen analyseres herefter ud fra disse indikatorer. Kravene er valgt ud fra værdier og egenskaber som kvalitet, service og almen ligestilling. De fire succesindikatorer for et godt sundhedsvæsen lyder således; et godt sundhedsvæsen skal: have høj omkostningseffektivitet: De ressourcer, der er til rådighed, skal benyttes således, at der er mindst mulig spild og flest mulige behandlinger/ydelser. Især ligger fokus på, at administrationsomkostninger skal være på et minimum, så ressourcerne kan bruges til behandlinger og lignende. være af høj kvalitet samt høj kvantitet: Der skal behandles flest mulige patienter, samtidigt med at kvaliteten af behandlingerne sikres. Især problematikken omkring tillidsgoder er i fokus her. ikke bevirke til ulighed blandt folket: Et godt sundhedsvæsen skal være tilgængeligt for alle borgere uanset deres baggrund. Her kommer sociologisk teori om velfærdsstaten i fokus. være innovativt: Nyskabelse er et mål, da behandlingsmuligheder hele tiden udvikles og er til gode for alle. Her kommer også økonomisk teori om 4

6 konkurrencemarkedet ind, da private sygehuse ligeledes er virksomheder, der skal sikre økonomisk overskud eller i det mindste økonomisk balance. Alt i alt ligger fokus hos disse indikatorer særligt på de behandlinger, der tilbydes. Dette er særligt relevant, fordi sundhedsydelser adskiller sig fra andre ydelser på markedet, da de er af helt særlig karakter. Ydelser fra sundhedsvæsenet er livsnødvendige for borgerne, hvilket naturligvis sætter dem højest blandt vores præferencer. Hvis privatiseringen derimod byder på vilkår, der går imod vores succesindikatorer, kan vi forudsige uheldige problematikker for Danmarks fremtidige sundhedsvæsen. Dette leder os frem til vores problemformulering: Problemformulering Hvilke problematikker kan opstå i forbindelse med udbredelsen af et privatiseret sundhedsvæsen i Danmark? Til vores eget videre arbejde, har vi følgende valgt at benytte to vejledende spørgsmål, der hver især skal fungere som udgangspunkt for det økonomiske og det sociologiske genstandsfelt: - Vil der forekomme markedsfejl - og hvilke? - Hvad vil konsekvenserne være for samfundets svageste? 5

7 Metode I dette kapitel gennemgås teori om komparativ analyse og problematikker ved denne, da analysen bygger på denne metode. Efter dette gennemgås vores afgrænsning samt kapiteloversigt og til slut en begrebsafklaring. Komparativ analyse Vi vil i dette afsnit redegøre for teorien bag komparativ analyse for derved at klargøre, hvorfor denne metode er relevant for vores opgave. Komparativ analyse er en analysemetode, der anvendes hyppigt i videnskabelige undersøgelser. I hverdagen benytter vi selv sammenligning af forskellige scenarier for at træffe gunstigste beslutninger. Derudover kan naturvidenskaben og samfundsvidenskaben stort set ikke fungere uden sammenligninger af de objekter, der er genstand for vores nysgerrighed. Vi kan herigennem lettere redegøre for årsag-og-virknings-effekten, der er en vigtig bestanddel i stort set alle komparative analyser. I naturvidenskaben er denne effekt særligt vigtig, da det er utroligt problematisk at fastslå eksempelvis et stofs virkning på menneskekroppen uden en sammenligningsgruppe (May, 2001: ). Komparativ analyse er inden for samfundsvidenskaben en metode, der hovedsageligt retter sig mod sammenligning af lande, hvorfor den igennem de senere års globalisering er blevet mere og mere anvendeligt. Kommunikation over landegrænser er blevet lettere, og vi har i dag bedre muligheder for at samle viden om, hvad der sker i resten af verden, end vi havde for bare 20 år siden (May, 2001: ). Anskuelser af komparativ analyse 6

8 Professor i socialpolitik (Bergen uni.) Else Øyen beskrev i 1990 i bogen Comparative Methodology fire forskellige indgange til komparativ metode: The Purists anser ikke komparativ analyse som værende en anvendelig metode. De føler ingen trang til at give denne sammenligning af politiske, sociale, kulturelle eller statslige systemer nogen specifik metodisk beskrivelse eller lade den være emne for en metodisk diskussion. The Ignorants udgør en stor del af forskerstanden og tager ikke højde for egen etnocentricitet. De udelader at medregne den sociale, kulturelle og historiske kontekst og forskel og lader deres undersøgelser og resultater være en tilbygning til en allerede forankret forståelse, hvilket gør, at deres undersøgelser sættes i en forkert sammenhæng. Disses undersøgelser vil altså være ubrugelige. The Totalists er klar over de mange faldgruber, der findes i den komparative analysemodel og tager højde for disse. Dog begår de den fejl bevidst at overse uligheden mellem de mange variable i en kontekst, der påvirker deres problemstilling på forskellige måder. The Comparatives anerkender the purists og the totalists argumenter som gyldige, men mener, at undersøgelser på tværs af landegrænser er en konkret disciplin inden for samfundsvidenskaben. Dette er med til at påvirke måden, hvorpå de arbejder og deres indgang til forskellige problemstillinger (May, 2001:207). Det er denne form for udarbejdelse af vores analyse, vi efterstræber, da vi finder det naturligt for det gode projekt, at der findes en evne til at anskue den aktuelle problematik i projektarbejdet fra flere forskellige vinkler. Vi vurderer desuden, at denne form vil give det mest korrekte resultat. Dette ses blandt 7

9 andet ved, at vi redegør for forskelligheden i den danske og den amerikanske mentalitet, i stedet for at falde i det etnocentriske hul og gå ud fra, at amerikanerne som en selvfølge ønsker at varetage de samme værdier som den danske befolkning. Problematikker ved komparativ analyse Man kan fristes til at tro, at komparativ analyse med dens øgede anvendelse i forskningen vil være relevant i de fleste videnskabelige undersøgelser, hvor udviklingen fra stadie A til stadie B undersøges. Dette er dog ikke tilfældet. Den komparative analyse er særdeles anvendelig i et projekt som vores, hvor fastsatte og lukkede systemer undersøges. Dog kan denne analyseform vise sig uanvendelig i eksempelvis undersøgelser af sociale forhold mennesker imellem, da der her er tale om et åbent system, der på ingen måde er låst i sin opbygning (May, 2001: ). Derudover tages der ofte ikke hensyn til forskelligheder indenfor et system som for eksempel etniske grupper, minoriteter eller andre, der gennem historien har fået en bestemt ønsket eller uønsket plads i det system, der undersøges (May, 2001: ). Dette kunne eksempelvis gøre sig gældende i en undersøgelse om franske unges holdning til regeringen, hvis undersøgelse ikke tager hensyn til forskellen mellem indfødte franskmænd og det etniske mindretal. Det kan i det hele taget være svært for en udefrakommende at sætte sig ind i en fremmed kultur. For at kunne forstå denne, må der bruges tid på at sætte sig ind i de implicitte regler og opfattelser, som det konkrete samfund forbinder med deres sociale liv. De uskrevne regler for en kultur skal altså først afklares. Det stopper dog ikke der. For til fulde at kunne sammenligne to kulturer, må man afgøre, hvilke institutioner, der skal sammenlignes. For at få et gyldigt 8

10 resultat af en komparativ analyse må man altså sammenligne institutioner i de to samfund, der varetager de samme opgaver (May, 2001:112). Denne problematik møder vi også i vores undersøgelse, men vi har dog den fordel, at der både i Danmark og USA findes god information om hvilke institutioner, der har sammenlignelige træk. Dertil kommer, at den danske og amerikanske tankegang samt de uskrevne regler er mere ens, end hvis vi skal sammenligne Danmark med et afrikansk stammesamfund. Delkonklusion Komparativ analyse er en væsentlig og meget brugbar metode i samfundsvidenskaben. Det er dog vigtigt, at vi har øje for de faldgruber, der ville kunne forplumre vores sammenligning og derved vores resultater. Afgrænsning I dette afsnit redegøres for de emner, vinkler og problemstillinger, vi ikke har valgt at medtage i vores opgave. Afgrænsningen af vores problemstilling var en lang og besværlig proces. Vi startede med at undersøge mulighederne for at skrive en opgave om korruption i medicinalindustrien i forbindelse med lægernes valg af præparater, uddeling af forskningslegater med mere. Denne korruption viste sig dog at være vanskelig at dokumentere tilstedeværelsen af, hvis da den overhovedet eksisterer. Derfra bevægede vi os over forskellige mulige emner såsom AIDSbehandling i de afrikanske lande og vaccination af ældre. Til sidst afgrænsede vi os til det offentlige sundhedsvæsen og eventuelle uligheder i dette. Da vi havde begrænset os til dette område, var der stadig mange mulige elementer, vi måtte fravælge i vores opgave. Sundhedsvæsnet var et af de begreber, der fra starten var vigtigt at få afgrænset, da vi ikke var interesserede 9

11 i eksempelvis Sundhedsministeriets projekter mod overvægt i folkeskolen, skoletandplejen eller processen angående lovliggørelse af medicin. Vi endte derfor med at indskrænke vores arbejdsområde yderligere til primært at fokusere på sygehusvæsenet. Da vi havde fået indskrænket vores interessefelt hertil, fik vi øjnene op for den forskel, der var på private og offentlige sygehuses økonomiske vilkår. Efter at have undersøgt litteratur om sundheds- og markedsøkonomi indsnævrede vi vores problemstilling til at fokusere på de økonomiske og sociologiske aspekter i privatisering af sundvæsenet. Dette resulterer i vores problemformulering, der lægger vægt på både markedsfejl og etiske problematikker. Kapiteloversigt Vi vil i dette afsnit redegøre for opbygningen i vores opgave. Da det er vigtigt for os, at læseren kan forstå projektets rammer, har vi valgt at lægge ud med den teori, som vi benytter gennem opgaven. På denne måde har læseren lettere ved at sætte sig ind i de problemstillinger og antagelser, der optræder gennem opgaven. For yderligere at forstærke vores ramme, har vi derefter valgt at indsætte vores kapitler med empiri om hhv. det danske og det amerikanske sundhedssystem. Herigennem får læseren indblik i det system, vi undersøger og analyserer, hvilket giver en bedre forståelse af problemstillingen. Herefter indledes selve analysen af de systemer, som læseren allerede er blevet introduceret for. For at anskueliggøre dette og sørge for at analysen bliver relevant i den kontekst, vi arbejder i, har vi opstillet fire succesindikatorer, 10

12 som vi vurderer, generelt må gøre sig gældende for et godt sundhedsvæsen ud fra et velfærdsstatsligt synspunkt. Dernæst diskuteres analysen. Resultaterne af denne vil følgelig blive brugt til at bedømme, hvorvidt Danmarks udvikling mod et mere privatiseret sundhedsvæsen er problematisk, og hvorvidt amerikanske forhold overhovedet er bæredygtige i en velfærdsstat som den danske. Efterfølgende konkluderer vi på problemstillingen, set i lyset af den viden vi har tilegnet os gennem vores kilder samt analysen. Og endeligt vil vi i perspektiveringen sætte konklusionen og analysens resultater i et større perspektiv; både nationalt og internationalt. Vurdering Vi har produceret en opgave, der har grundlag i vores interesse for social lighed i velfærdsstaten. Vores interesse styrkes ved det faktum, at sundhedsvæsnet har relevans for alle borgere i samfundet. Vi anser vores opgave for meget aktuel, da sundhedsvæsnet i Danmark er et flittigt debatteret emne. Det er ofte kvaliteten af de udbudte sundhedsydelser, der udgør stridens kerne. Det har derfor været interessant at undersøge den udvikling sundhedsvæsenet gennemgår, og hvor denne eventuelt kan lede hen. Vi vurderer, at opgavens struktur, teoribrug og analyse har høj gyldighed, men dog har opgaven samtidig usikre elementer. Eksempelvis kan vores indforståede og medfødte accept af det danske sundhedssystem medvirke til at sætte et partisk eller farvet præg på analysen. Alt i alt har dette skabt en helstøbt opgave med et så realistisk fremtidsperspektiv på det danske sundhedssystem som muligt. 11

13 Begrebsafklaring Her klargøres de begreber, der benyttes ofte gennem hele opgaven: Dansker: En befolkningsgruppe, der tager udgangspunkt i den socialdemokratiske velfærdsmodel, hvilken uddybes i kapitlet om velfærdsstaten. Amerikanere: En befolkningsgruppe, der modsat danskerne, tager udgangspunkt i en liberalistisk velfærdsmodel. Dette uddybes ligeledes i kapitlet om velfærdsstaten. Sundhedsvæsen: Omhandler eksistensen af og samarbejdet mellem alle private og offentlige aktører på sundhedsområdet, eksempelvis klinikker, læger, speciallæger, hospitaler, organisationer, ministerier med mere. Disse varetager på den ene eller anden måde individets og samfundets sundhed. Sygehusvæsen: Samme som ovenstående, dog begrænset til at indbefatte hospitaler og sygehuse. Behandlingssteder: Klinikker, læger, speciallæger, hospitaler med flere, der yder service til patienterne med henblik på at forbedre disses sundhedsstilstand. Disse kan ligeledes være private og offentlige. Privatisering i Danmark: En strømning i samfundets opbygning, hvor offentlige hospitaler, klinikker og andre behandlingssteder i højere og højere grad udliciteres til private aktører. Hospital (også kaldet sygehus): Institution, der har til hensigt at undersøge, behandle og pleje patienter - eventuelt over en længere periode, hvorved indlæggelse kan blive aktuel. Klinik: Behandlingssted med enkelt speciale, eksempelvis odontologi eller almen medicin - oftest uden indlæggelse. Føderal stat: Offentlig enhed, der repræsenterer USA som nation, hvor der ikke skelnes mellem de forskellige stater. 12

14 Staten: I dansk sammenhæng er dette ensbetydende med styringen og administrationen af hele landet. I USA henviser begrebet dog kun til de enkelte delstater (Californien, Texas osv.). 13

15 Teori om markeder Dette kapitel er opdelt i tre hovedafsnit og en delkonklusion. Det er relevant for vores problemstilling, at vi har et godt indblik i, hvilke mekanismer der ligger til grund for forskellen på private og offentlige virksomheder, og hvorfor der overhovedet skelnes mellem disse. Derfor er det væsentligt med introducerende afsnit om markedstyper, markedsfejl samt forskellige incitamenter til at holde private og offentlige virksomheder. I første afsnit forklares grundlæggende om markedsformer; hvilke forskelle der er, og hvad de går ud på. Dette tjener til videre forståelse af, hvorfor der i Danmark findes en blanding mellem offentlige og private virksomheder. Dernæst kommer et afsnit om markedsfejl, og hvorfor disse er nødvendige at have in mente, når teorier om optimale markeder gennemgås. I forlængelse af dette vil det tredje afsnit forklare om de fordele, der kan opnås i forbindelse med private virksomheder, og hvem disse fordele vil have betydning for. Dette er relevant, fordi det tydeliggør, hvorfor der ikke med lethed kan skelnes blandt rigtig og forkert teori om, hvilke forudsætninger der skal opfyldes, for at et marked vil fungere optimalt. Markedstyper Der skelnes oprindeligt mellem to typer af markeder; planøkonomi og fri markedsøkonomi (Jespersen, 2006:7). Med tiden er begrebet blandingsøkonomi dog opstået som en form for middelvej mellem de to førstnævnte. Denne middelvej berøres senere i dette kapitel. I planøkonomien er der en stærk statslig styring af landets økonomi og gøren (Gyldendal 1). Staten varetager endvidere opgaven at fordele de ressourcer, der er til rådighed, ligeligt blandt folket. Grundlæggende vil det sige, at ingen 14

16 mennesker får mere end andre. En sådan model appellerer til det etiske aspekt om ligestilling, hvorfor mange lande med planøkonomi også ofte er kommunistisk ledede. Nogle af de forhindringer, der står til hinder for planøkonomisk succes kan være, at de omkringliggende lande ikke er af samme styreform. Eksempelvis spøger teorien om hjerneflugt: Da en lige fordeling af lønninger fører til en gennemsnitlig løn for alle, kan det for nogle arbejdere være fordelagtigt at flytte sin arbejdskraft udenlands, hvor lønningerne er højere. Det økonomiske incitament kan således vægte tungere hos arbejderen end det solidariske. Som i alle andre lande og styresystemer, vil planøkonomien dog kun fungere hvis alle, underordnede såvel som overordnede, følger de angivne love og regler, og der ikke eksisterer magtmisbrug eller korruption (Gyldendal 1). Den fri markedsøkonomi baseres derimod på et marked i mest mulig konkurrence. I denne model har staten en meget lille rolle, hvor menneskernes frihed til at handle vægtes højere end trygheden ved en overstatslig, ansvarlig instans. Således vil private virksomheder også være dominerende på markedet, da staten ikke har styringen. I denne model vil der, modsat i planøkonomien, være forskel i fordelingen af økonomiske ressourcer blandt folket. (Aage, 2007:3). I en optimal, fri markedsøkonomi vil der ikke forekomme spild, fordi ressourcerne til enhver tid vil forsvinde et eller andet sted hen, hvor de er til gavn for nogle - om end ikke for alle (Aage, 2003:2 og Aage, 2007:3). I forlængelse af dette eksempel bør nævnes, at et godt marked til enhver tid vil stræbe efter pareto-optimalitet. Dette indebærer, at alle tilgængelige ressourcer bør anvendes således, at de på intet tidspunkt vil kunne anvendes bedre i anden sammenhæng. Fordelen ved pareto-optimalitet er derfor indlysende: Beslutninger, der er pareto-optimale, giver mest mulig nytte. Dette siger imidlertid intet om, hvem der får gavn af denne nytte, eller hvordan nytten 15

17 fordeles, så der tages ikke højde for fordelingsprincipper og lignende (Stiglitz, 2000:86). Men optimalitetsbegrebet er svært at sikre, da der i de fleste markeder vil være markedsfejl, der står til hinder. Disse vil vi komme ind på i det følgende afsnit om markedsfejl. Nogle af de risici, der er i det frie marked er blandt andet, at der kan opstå en skæv fordeling af økonomiske ressourcer, hvilket er grundlaget for klassedannelse og social ulighed. Til gengæld kan konkurrencen på det fri marked være en fordel for nogle lande, da konkurrence til enhver tid vil søge profitmaksimering. Og succes i både den domestiske og globale konkurrence vil ofte afspejle et positivt udsving i nationalregnskabet, hvilket normalt vil være til gavn for landet. Undtagelser deraf kan dog være, hvis staten var gennemsyret af korruption, hvor nogle folk agerer efter egen vilje i stedet for fælles bedste (Gyldendal 1). Det er dog ikke muligt at placere Danmark hos en af disse ovenstående markedstyper, da vi har en såkaldt blandingsøkonomi, der svarer til en blanding af de to førstnævnte markedstyper (Gyldendal 2). Desuden er de fleste vestlige lande inklusive USA blandingsøkonomier i dag. Ved blandingsøkonomien forstås, at der er en vis statslig indblanding i de private individers sfære, men at denne er begrænset i forhold til for eksempel planøkonomien. Endvidere er der stor forskel i graden af statslig indblanding fra land til land. I Danmark har staten eksempelvis langt større ansvarsområde overfor befolkningen, end den føderale stat i USA har overfor sine borgere. Dette gør sig blandt andet gældende i uddannelsesvæsenet, hospitalsvæsenet m.fl. hvor der i Danmark er et bredt, offentligt system, der gennem skatter er betalt af befolkningen og man i USA lægger mere vægt på individernes ret til udelukkende at betale for egne interesser (jf. kapitel om velfærdteori). 16

18 Markedsfejl Mange økonomer vurderer, at et perfekt marked vil styre og regulere sig selv bedst (Lønstrup, 2007). Det stemmer umiddelbart også godt overens med teorien om et frit marked, hvor økonomiens udsving afhænger af konkurrerende aktører. Men da private aktører vil være tilbøjelige til at handle efter profitmaksimering og eget bedste, kan befolkningen ikke være sikret de bedst mulige vilkår. Eksempelvis vil virksomheder kunne slække på kvaliteten af deres ydelser for at spare på udgifterne. Så markedsøkonomien må, ambivalent nok, holdes i kort snor, hvis den ikke skal løbe løbsk: markedsmekanismen er ikke nogen junglelov. Forbrugere og producenter er underlagt en lang række skrevne og uskrevne love og regler, hvis overholdelse er en vigtig del af forskellen mellem velfungerende og mislykkede markedsøkonomier. Uden almindelig hæderlighed og gensidig tillid degenerer markedsøkonomien i svindel, kriminalitet og korruption (Aage, 2003:2). Men de færreste frie markeder fungerer optimalt, fordi markedsfejl vil indtræde, og nogle af disse endda som direkte følge af det frie markeds vilkår. Der skelnes mellem seks forskellige markedsfejl (Stiglitz, 2000:85 og Aage, 2003:3 og Aage, 2000:6): 1 Monopoler og ufuldkommen konkurrence: Monopoler kan være årsag til, at der produceres for få varer til for høje priser. Ufuldkommen konkurrence kan i stedet være, når to store virksomheder kæmper på et marked med ineffektivitet til følge. Eksempelvis vil to jernbaner med samme strækninger være overflødigt, og på et sådant område ville et monopol være mere naturligt end konkurrenceforhold. 2 Offentlige goder: Disse koster ikke befolkningen noget, og der vil ikke være en stigning i de marginale omkostninger, hvis et endnu et menneske får glæde 17

19 af det. Et godt eksempel på dette er gadebelysning. Umiddelbart er det dog svært at fastsætte prisen for offentlige goder som gadebelysning og retsvæsen. 3 Eksternaliteter: For eksempel kan epidemier kan ramme et land pludseligt (SARS, fugleinfluenza, lungebetændelsesepidemier etc.), hvilket landene ikke kan have taget højde for på forhånd. Derudover regnes eksempelvis miljøet ikke med som en ressource i nationalregnskabet. Men siden naturen ikke er en uudtømmelig ressource, vil eksempelvis miljøproblemer og andre samfundsmæssige virkninger kunne opstå og skabe problemer. Det er dog i hele sammenhængen vigtigt at forstå, at eksternaliteter ikke nødvendigvis er negative. Det kan ligeledes være et positivt, uventet udsving, der kommer til gavn for flere mennesker. 4 Ufuldstændige markeder: Ufuldstændige markeder kan forstås i to grene, hvor den overordnede forståelse nemmest kommer til skue ved brug af eksemplificering: Et forsikringsselskab fungerer ved at opnå en profit på forsikringer imod alverdens uheld og lignende. Men hvis kun de folk, der har brug for (eller vil gøre brug af) en forsikring tegner den, vil det være en underskudsforretning for forsikringsselskabet. Kort forstået vil det altså sige, at den manglende solidariske hæftelse hos mennesker er en fejl, der gør, at markedet ikke fungerer optimalt. Eksempelvis kan det formodes, at studerende være knapt så tilbøjelige til at tegne forsikringer, som andre folk der har en mere solid, økonomisk basis. Derudover er den anden gren, at de folk der har tegnet en forsikring, ofte vil være mindre forsigtige eller bekymrede over det, de har forsikret. Ligesom at folk, der har tegnet en sygesikring, vil have nemmere ved at komme til lægen ved mindre alvorlige hændelser, end folk der skal betale ud af egen lomme. Dette tilfælde vil ikke være ligeså gældende i Danmark, som det vil være i USA, på grund af forskellige forhold ang. offentlige og private forsikringer. 18

20 Til sidst skal det også nævnes at der i hele virvaret af forsikringer også ligger muligheden for forsikringssvindel, der lokker folk til eksempelvis at ødelægge eventuelle forsikrede genstande for at opnå penge. Sådanne tilfælde vil jo ikke være at se, hvis ikke der var forsikringer. 4 Ufuldkommen information: Forbrugerne er ikke eksperter i alle varer, hvorfor deres manglende viden vil stille dem dårligt i forhold til at kunne vælge kvalificeret eller vurdere kvalitet af de varer og ydelser, de betaler for. 5 Makroøkonomiske markedssvigt: Det vil i perioder være høj og lav arbejdsløshed, hvilket vil påvirke landets økonomi. Ved høj arbejdsløshed vil staten ikke kunne inddrive ligeså meget i skat, og i et land Danmark vil staten også skulle tage sig økonomisk af de efterladte. Økonomen Keynes vurderede, at der med politisk styring kan sikres en balance og stabilitet i spørgsmålet om arbejdsløsheden (Jespersen, 2004:171). Omvendt argumenterer økonomen Phillips for, at markedet selv til fokusere på det problem uden statslig indgriben, eksempelvis gennem fagforeninger (Jespersen, 2004:125). Kort forklaret vil der kunne opstå markedsfejl til enhver tid, fordi disse ikke er til at forebygge. Så ethvert frit marked vil ligeledes være usikkert i forhold til hvilke fejl, der bør og skal tages højde for. I stedet må der på markedet laves love og regler, der skal tjene til at forhindre visse markedsfejl, og derudover må der tages stilling til, hvordan et marked håndteres bedst, således at chancen for markedsfejl mindskes. Herunder kommer muligheder for at holde visse virksomheder offentlige men andre private, således at der vil være gode forhold for konkurrencemarkedet, men at staten varetager de opgaver, som markedet ikke kan eller vil tage. Dette leder os frem til det kommende afsnit om incitamentsstyring på et marked. Incitamenter for private virksomheder 19

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010 Synopsis i sturdieområet del 3 Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk HH H3b XX handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering... 2 Det danske velfærdssamfund...

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed års løntilbageholdenhed er lig med års lønulighed Lønudviklingen i Tyskland fra 199 til 1 har medført en stigende ulighed. Der er sket en tydelig forskydning mod flere lavtlønnede, og kun de rigeste har

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk

Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk Er den markedsdirigerede vækst overhovedet løsningen? Hvad ved vi om den markedsstyrede vækst? For

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

KAPITALFORVALTNING FOR MENNESKER MED SUNDE VÆRDIER

KAPITALFORVALTNING FOR MENNESKER MED SUNDE VÆRDIER KAPITALFORVALTNING FOR MENNESKER MED SUNDE VÆRDIER BENJAMIN FRANKLIN, DEN AMERIKANSKE FILOSOF, FORFATTER, VIDENSKABSMAND OG JOURNALIST, STOD I SIN TID BAG ORDENE - TID ER PENGE. ET UDTRYK, DER HANDLER

Læs mere

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 15. oktober 2012 2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET To ud af tre danskerne

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark The Voice of Foreign Companies Sundhedspolitisk agenda Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark November 24, 2008 Baggrund Sundhedsambitionen Vi er overbevist om, at Danmark har midlerne

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Bilag. Forslagsstillernes kommentarer

Bilag. Forslagsstillernes kommentarer Bilag. Forslagsstillernes kommentarer 44C-61C. Fordeling af samfunds indtægter (Morten Blaabjerg) Det er i debattens forløb kommet til at stå klart for undertegnede, at vi må lave en formulering af forslaget

Læs mere

Kapitel 4. Indikator for frit valg

Kapitel 4. Indikator for frit valg 1 af 11 21-08-2013 12:50 Kapitel 4. Indikator for frit valg Introduktion Fordelen ved at indføre frit valg er først og fremmest, at der skabes større effektivitet og produktudvikling, når serviceydelser

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Et sundhedsvæsen i verdensklasse

Et sundhedsvæsen i verdensklasse 09-1020 - liba - 25.03.10 Kontakt: lisbeth baastrup - liba@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Et sundhedsvæsen i verdensklasse Det danske sundhedsvæsen står overfor store udfordringer. Behov og muligheder for behandling

Læs mere

Samfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold:

Samfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold: De merkantile Erhvervsuddannelser Juni 2014 Casebaseret eksamen Samfundsfag Niveau D Indhold: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Opgave 6 Samfundsøkonmi Arbejdsmarkedet Velfærdsstaten Miljø og

Læs mere

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE Et godt og trygt sundhedsvæsen er en af de vigtigste grundpiller i vores velfærdssamfund. Venstre ønsker et

Læs mere

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K Kære Peter Birch Sørensen, Jeg vil gerne takke for muligheden for at komme med input til arbejdet i Produktivitetskommissionen. FOA anerkender

Læs mere

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18 TAK FOR TILLIDEN Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Mandag den 8. juni 2015, 05:00 Del: Er det lighed, der er grunden til, at danskerne er et af verdens mest

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Sundhedsforsikringer 31. januar 2013

Sundhedsforsikringer 31. januar 2013 Sundhedsforsikringer 31. januar 2013 Hvem har sundhedsforsikringer? Der findes flere rapporter, som har undersøgt karakteristika ved personer med sundhedsforsikringer i. De overordnede resultater er som

Læs mere

Sundhedssektoren er en vækstindustri

Sundhedssektoren er en vækstindustri Perspektiv 6 15 Sundhedssektoren er en vækstindustri Af temaspecialist Morten Springborg Overalt i den vestlige verden foregår der en ophedet debat om sundhedsudgifternes himmelflugt. Senest under valg

Læs mere

28 a r t ik l er Formuemagasin 1. kvartal 2010

28 a r t ik l er Formuemagasin 1. kvartal 2010 28 29 Obamas sundhedsreform: Langtidsholdbare vitaminer til medicinalindustrien Op mod 50 millioner amerikanere får nu en sundhedsreform med indbyggede rabatter fra medicinalindustrien. Det har skabt frygt

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem

Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem 1. Indledning I Danmark kommer op imod 20.000 personer hvert år alvorligt til skade i trafikken. Antallet af dødsfald er heldigvis faldet meget betydeligt

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

BRUGERBETALING PÅ LÆGEVAGTEN

BRUGERBETALING PÅ LÆGEVAGTEN Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 11. marts 2013 Ifølge en ny undersøgelse fra Århus Universitet burde omkring 20 pct. af de patienter, som i dag tager kontakt til lægevagten,

Læs mere

Privathospitalerne har mistet hver femte offentlige patient

Privathospitalerne har mistet hver femte offentlige patient Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 31. oktober 2013 Fra 2010 til 2012 har danske privathospitaler mistet hver femte offentligt finansierede patient. Faldet afspejler sandsynligvis,

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor?

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 1 / 20 Planen 1 Hvad er produktivitetsvækst?

Læs mere

Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer

Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer Tidligere formand for udvalget vedrørende Det Etiske Råd, Preben Rudiengaard, har anmodet Rådet om at forholde sig til emnet gentest og forsikringer

Læs mere

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering?

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan Næs Gjerding, Department of Business and Management, Aalborg University Slide 1 LO-Aalborg 4. maj 2015 Velfærdsstat vs Velstandsstat Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

Fart på it-sundhedsudviklingen?

Fart på it-sundhedsudviklingen? April 2007 - nr. 1 Baggrund: Fart på it-sundhedsudviklingen? Med økonomiaftalen fra juni 2006 mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner blev det besluttet at nedsætte en organisation

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Fremtidens velfærd Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Udgave: 10. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Ved Hans Stavnsager, HAST Kommunikation I modsætning til mange andre brancher har frivillighedsområdet succes i disse år. Vi nærmer

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Bedre sundhed for de samme penge

Bedre sundhed for de samme penge Bedre sundhed for de samme penge Oplæg om bedre brugerbetaling på sundhedsydelser INTRO Danskerne bruger mange penge på sundhed. Hver gang der går 100 kroner til sundhed i Danmark, betaler danskerne selv

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde?

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde? Indledende afstemninger: Hvem er vi i salen? A. Hvad er dit køn 1. Kvinde 2. Mand 3. Kan / vil ikke svare B. Hvad er din alder 1. 6. Kan / vil ikke svare Tema 1:

Læs mere

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Denne Vejledning Et vigtigt element i indsatsen for at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked

Læs mere

Den fremtidige udvikling i sundhedsudgifterne - behov for samfundsmæssige og etiske valg

Den fremtidige udvikling i sundhedsudgifterne - behov for samfundsmæssige og etiske valg Den fremtidige udvikling i sundhedsudgifterne - behov for samfundsmæssige og etiske valg Af Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, Formand for De Økonomiske Råd og professor ved Økonomisk Institut på Københavns

Læs mere

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 Del: Mens antallet af ledige falder, er antallet af private forsikringer

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi?

Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi? Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi? 13-12-2012 Sag nr. 12/641 Dokumentnr. 51443/12 Den 20. november 2012 holdt Danske Regioner seminaret, Er fremtidens kirurgi dagkirurgi? Det var

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner MÅLBESKRIVELSE Karakteren 12 opnås, når den studerende ud fra fagets niveau på fremragende

Læs mere

WILLIS ER UVILDIG RÅDGIVNING

WILLIS ER UVILDIG RÅDGIVNING WILLIS ER UVILDIG RÅDGIVNING UVILDIGHED KAN IKKE GRADBØJES I Willis bliver vi som markedsleder ind i mellem mødt med indvendinger mod vores rolle som forsikringsmægler og vores forretningsmodel generelt.

Læs mere

VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER

VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER KAPITEL 1: VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER 16 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 17 Kapitel 1: Indhold I kapitlet følger vi tobakken fra plante til færdige

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Fremtidens velfærd. Principper for fremtidens velfærdssamfund. Debatoplæg

Fremtidens velfærd. Principper for fremtidens velfærdssamfund. Debatoplæg Fremtidens velfærd Principper for fremtidens velfærdssamfund Debatoplæg Udgave: 09. juni 2014 1 Indhold Indledning...3 Principper for fremtidens velfærdssamfund...4 1. Overførselssystemet skal sikre den

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Rasmus Højbjerg Jacobsen CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Program Hvem er jeg? Hvad er rationalet bag analyserne?

Læs mere

BEHANDLINGSFORSIKRING

BEHANDLINGSFORSIKRING codan care BEHANDLINGSFORSIKRING Codan Forsikring A/S Gammel Kongevej 60 1790 København V Tel 33 55 55 55 www.codan.dk 2 Codan Care Codan Care 3 Ventetid på behandling kan blive et stort problem For din

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Seminar: Konkurrenceudsættelse på pleje- og omsorgsopgaver i kommunerne

Seminar: Konkurrenceudsættelse på pleje- og omsorgsopgaver i kommunerne Seminar: Konkurrenceudsættelse på pleje- og omsorgsopgaver i kommunerne Tine Rostgaard Professor MSO, Aalborg Universitet Danske Ældreråd Ældrepolitisk konference 12 maj 2015 Hotel Nyborg Strand Dagens

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Sebastian Frederik Holleufer 2011 SA/m Samfundsfag A 3m 24 12/03/2014 Terminsprøve

Sebastian Frederik Holleufer 2011 SA/m Samfundsfag A 3m 24 12/03/2014 Terminsprøve Arbejde eller marginalisering? Fællesdel 1a) Denne opgave vil ud fra en liberalistisk grundholdning argumentere imod Christian Bøgh Kristensens syn på globaliseringens følger. Globalisering bliver defineret

Læs mere

Blandede børn. lærer bedst. Af Charlotte Ringsmose, professor

Blandede børn. lærer bedst. Af Charlotte Ringsmose, professor Blandede børn lærer bedst Af Charlotte Ringsmose, professor 58 Ugebrevet A4 viser i en undersøgelse (Larsen, 2012) sammenhænge mellem, hvor man bor og vokser op, og om man får en ungdomsuddannelse og en

Læs mere

Frit valg øger ulighed og koster det offentlige dyrt

Frit valg øger ulighed og koster det offentlige dyrt LO s nyhedsbrev nr. 22/2001 Indhold Frit valg koster dyrt......... 1 Frit valg af sygehus og børnepasning vil belaste de offentlige budgetter, trække tusindvis af personer ud af arbejdsstyrken, skade ligestilling

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst?

Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst? Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst? Carl-Johan Dalgaard Foreningen af lærere i international økonomi 28.11.13 FIRE SPØRGSMÅL 1. Hvad er kernen i Danmarks produktivitetsproblem? 2. Hvoraf udspringer

Læs mere

Velfærdssamfundet kan og skal sikres

Velfærdssamfundet kan og skal sikres Velfærdssamfundet NFT kan og 1/2005 skal sikres Velfærdssamfundet kan og skal sikres af Stine Bosse Stine Bosse stine.bosse@tryg.dk Når diskussionen handler om de grundlæggende velfærdsordninger i det

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale.

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale. Villy Søvndals tale Grundlovsdag 2011 Det danske demokrati har mange år på bagen. Vi er vant til det. Faktisk så forvænte, at vi nogle gange tager det for givet. Vi er så sikre på vores ytringsfrihed her

Læs mere

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,

Læs mere

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje november 2008 Resumé Hvis vi skal sikre vores fælles velfærd på langt sigt, står vi i dag over for store udfordringer og vigtige valg.

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

1 PROBLEMFELT...3 2 METODE...8 3 SUNDHEDSVÆSENET I USA...16 4 SUNDHEDSREFORMENS INTENTIONER...21

1 PROBLEMFELT...3 2 METODE...8 3 SUNDHEDSVÆSENET I USA...16 4 SUNDHEDSREFORMENS INTENTIONER...21 1 PROBLEMFELT...3 1.1 DE ØKONOMISKE PROBLEMER...3 1.2 EN SUNDHEDSREFORM ER VEDTAGET...4 1.3 KAN SUNDHEDSREFORMEN LØSE PROBLEMERNE?...5 1.4 PROBLEMFORMULERING...7 2 METODE...8 2.1 BEGREBSAFKLARING...8 2.2

Læs mere

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 Dansk Sygeplejeråd er en fagforening med ambitioner. Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund. Vi vil være en stærk og dynamisk

Læs mere

Større befolkning øger det offentlige forbrug

Større befolkning øger det offentlige forbrug NOTAT 14-0426 - MELA - 09.04.2015 KONTAKT: METTE LANGAGER - MELA@FTF.DK - TLF: 33 36 88 00 Større befolkning øger det offentlige forbrug Det offentlige forbrug skal vokse med 11 mia. kr. frem til 2020

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark

Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark Astrid Kiil, Cand.econ, Ph.d. aski@kora.dk Helseøkonomikonferansen 2013 14. maj, Solstrand Kort om KORA

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat 1 OPP - en dårlig forretning. Manchet: I en ny rapport

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere