Nyhedsbrev fra Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer. Konkurrenceforhold i græsmarker med mange arter
|
|
- Kaj Mørk
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 nyt August Nyhedsbrev fra Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer Nyt fra ICROFS side 2 Organic Eprints - husk at bruge det!; God interesse for projektet BIOCONVAL på EU seminar om insekter som dyrefoder; Status på Organic RDD 2; NJF: Internationale forskere diskuterede økologi i Vejle Artikler side 4 Konkurrenceforhold i græsmarker med mange arter side 6 Betydningen af komposttype for kvaliteten af økologisk hvedebrød side 8 Økologiske græsmarker som fødekilde for bier og andre bestøvere side 11 Program til bedre rådgivning om sædskifter i økologisk jordbrug side 13 Arrangementer og publikationer 1 3/2009
2 Nyt fra ICROFS Organic Eprints husk at bruge det! Der ligger nu næsten publikationer i Organic Eprints, og selvom størstedelen er fra Europa, så er de registrerede brugere fra hele verden. Det betyder, at når du søger publikationer om økologi, får du mange relevante hits. Når du lægger dine publikationer i Organic Eprints, bliver de set af flere. Faktisk er der mange, der finder artikler i Organic Eprints via Google prøv selv engang at søge efter artikler om økologisk forskning inden for dit felt og se hvor mange, der kommer fra Organic Eprints. Du kan også bruge Organic Eprints til at holde øje med nye publikationer dels kan du altid klikke på Latest i øverste menulinie (se figur) og se de artikler, der er lagt i Organic Eprints den seneste uge, dels kan du oprette en mere specifik søgning inden for dit eget felt og bede om at få sendt opdateringer, når der kommer noget nyt, der passer til søgningen. Dette blev beskrevet i ICROFS-nyt nr. 1, 2013, s.9. Efter opdateringen i foråret har vi lavet en ny manual til Organic Eprints med screenshots. Vi håber, den er en hjælp men hvis du har spørgsmål eller noget, du vil foreslå, vi retter eller ændrer, er du altid velkommen til at henvende dig til Ilse A. Rasmussen, ICROFS. God interesse for projektet BIOCONVAL på EU seminar om insekter som dyrefoder Det ICROFS-koordinerede Organic RDD projekt BIOCONVAL, der fokuserer på at udvikle integreret larveproduktion til foder i økologisk ægproduktion, blev for nyligt præsenteret på et EU-seminar i Bruxelles. Formålet med seminaret, der blev holdt ved EU kommissionen, var at få en dialog med beslutningstagere indenfor EU lovgivningen om insekter som dyrefoder med henblik på at øge muligheder for anvendelse af insekter og biprodukter af insekter (som f.eks. protein og fedt). Generelt var der en positiv og imødekommende holdning fra alle sider, også for at kigge på lovgivningen. forskellige bakterielle zoonotiske patogener. Forsøgene viste, at i gødning med fluelarver forsvinder de tilsatte bakterier væsentligt hurtigere, end i gødning uden. Fra alle sider blev der givet udtryk for, at man kunne se et kæmpe potentiale i insekterne, hvis de, udover de naturressourceog ernæringsmæssige perspektiver, også kunne bruges til at reducere presset fra zoonotiske og sygdomsfremkaldende bakterier i både i gødning (som foreløbige resultater tyder på) - og måske i andet affald også. Helhedsindtrykket fra mødet var, at interaktionen mellem insekter og mikrobiologi har stigende bred interesse, og også vil blive et hot forskningsområde, da ny og mere forskning er påkrævet for at generere svar på de mange spørgsmål vedr. sikkerhed, som skal besvares, inden Kommissionen kan ændre lovgivningen. Status på Organic RDD 2 Ud fra de 65 interessetilkendegivelser er der udvalgt 26 ansøgere, som er inviteret til at skrive en egentlig projektansøgning. Ansøgerne har deadline den 2. september. Herpå vil ansøgningerne blive evalueret af GUDP s bestyrelse, som forventes at tage stilling til ansøgningerne inden årets udgang. Indlægget fra arbejdet i BIOCON- VAL: Reduction of pathogens in hen manure used to grow fly larvae genererede stor interesse fra de deltagende parter. I projektet er der gennemført forsøg med dyrkning af fluelarver i fjerkrægødning tilsat 2 Læs mere på ISSN nr:
3 Nyt fra ICROFS NJF: Internationale forskere diskuterede økologi i Vejle Der deltog 120 forskere fra mere end 20 lande, da Vingsted Centret august lagde hus til det tredages seminar: Organic Farming Systems as a driver for change. I programmet indgik over 75 præsentationer, som dækkede fire af økologisk landbrugs store udfordringer: Social og økonomisk bæredygtighed, genanvendelse af ressourcer, udnyttelse og management af næringsstoffer og endelig produktivitet og bæredygtig produktion indenfor planteavl og husdyrbrug. De tre dage blev en vekslen mellem ekspertoplæg, workshops og plenumdiskussioner, og på anden dagen blev der også tid til at besøge økologiske bedrifter. Her præsenterede landmændene deres bedrift og fortalte om de udfordringer, de stod overfor med netop deres økologiske produktion. Nogle af de spørgsmål, der blev rejst i løbet af de tre dage, var: Hvordan kan vi minimere næringsstofudvaskning? Er økologi løsningen for mindre gårde? Kløverproduktion - Er kvælstofbrønden ved at løbe tør? Produktion uden fossile brændstoffer, er det muligt? Seminaret foregik på engelsk, og de fremmeste kræfter indenfor økologisk forskning var på talerlisten, der udover nordiske forskere bestod af oplægsholdere fra Tyrkiet, Belgien, Tyskland, Baltikum, Holland, Sydkorea og Storbritannien. Det betød også, at de økologiske udfordringer blev set gennem mange forskellige optikker, og her var muligheden for at blive klogere på vilkår, potentialer og forskningsbehov for økologien på internationalt plan. Seminaret blev arrangeret af NJF, Nordic Association of Agricultural Scientists i samarbejde med ICROFS, ISOFAR og EPOK ved Sveriges Landbrugsuniversitet. Alle proceedings kan downloades her. Læs mere om seminaret på org. 3
4 Konkurrenceforhold i græsmarker med mange arter Artikler Af Karen Søegaard, Jørgen Eriksen og Tine B. Mortensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Der er fokus på etablering af marker med stor biodiversitet og en samtidig opretholdelse af udbyttet. For at kunne designe succesfulde mangeartsblandinger er det nødvendigt at kende de enkelte arters konkurrenceevne, og hvordan management påvirker denne. Nogle arter kan klare sig i højproduktive græsmarker og andre skal nurses med specialblandinger, hvis de skal bidrage væsentligt til foderet. Dette undersøges i projektet EcoServe og blev undersøgt i Orggrass. Konkurrenceforhold Når der er flere plantearter, som vokser sammen, er der en voldsom konkurrence om ressourcerne. Over jorden kæmpes om lys og i jorden kæmpes om vand og næringsstoffer. Græs er en enkimbladet plante med trævlerod, som infiltrerer jorden bedre end kløver, hvis pælerod ikke er så effektiv. Derudover har græs flere og længere rodhår. Urter er tokimbladede planter ligesom kløver og har også pælerod. Nogle arter fylder godt i grønsværen. Dem kalder vi dominerende arter, mens andre ikke klarer sig så godt. Alle vores traditionelle græsmarksarter er dominerende arter, selv om deres dominans afhænger af dyrkningsforholdene. Blandt urterne er cikorie, lancet-vejbred og kommen også dominerende. Når vi normalt ikke ser dem som dominerende skyldes det, at de udsås med en begrænset mængde og ikke har mulighed for at sprede sig. Vi kan påvirke konkurrenceforholdet mellem arterne gennem vores management. Det kender vi f.eks. for rødkløver, som kan være en kraftig dominerende art i slætmarker, men som i afgræsningsmarker næsten ikke kan klare sig. De dominerende urtearter Lancet-vejbred har en bladroset og skulle dermed have sværere ved at konkurrere om lyset. Selv om bladene under slætforhold bliver mere oprette, forbliver hovedparten i den nedre del af grønsværen. Det er sandsynligvis også grunden til, at vejbredandelen i forsøgene faldt fra 17% i første brugsår til 5% i 4. brugsår i ORGGRASS forsøget. Dens blomsterstande stikker op over græsset, men her er der ikke meget fotosyntese. Cikorie har ligeledes en bladroset, men den danner også en høj stængel med blade og har på den måde en bedre vækstform til lyskonkurrence. Andelen af cikorie i forsøgene var da også konstant på ca. 10% af tørstof fra 1. til 4. brugsår. I konkurrenceforsøg findes normalt, at når en art i starten bruger ressourcerne til at etablere et stort rodsystem, kan den ikke klare sig sammen med dominerende arter. Kommen har vist ikke læst denne lektion. Kommen starter med at have små blade, og med tiden vokser den 4
5 Artikler Tabel 1. Effekt af forskellig management på den botaniske sammensætning (% af afgrøde tørstof). Urter er især cikorie, lancet-vejbred og kommen. Urter i blandingen Gylletilførsel slæt afgræsning slæt afgræsning uden med uden med 0 N 200 N 0 N 200 N Græs Hvid- og rødkløver Urter Ukrudt sig stor, så den i 3. og 4.-års marken i forsøg har udgjort op til 25% af tørstof i foråret. Samtidig har vi fundet, at kommen har en meget stor rodmasse, hvilket tyder på, at den netop bruger de første år til at konsolidere sig inden den rigtig vokser sig kraftig. Kommen betegnes som fakultativ toårig plante. Den tilpasser sig forholdene, måske fordi den bliver afhøstet jævnligt, og fortsætter derfor med at vokse. Hvordan den ville klare sig i 5. brugsår, ved vi dog ikke. Hvem konkurrerer urterne med? Det afhænger helt af om marken slættes eller afgræsses! Under slætforhold er der indimellem en høj afgrøde, og konkurrencen om lys er stor. Her er det især græsset som må vige for urterne. En urteandel i forsøgene på 30% af tørstof fik græsandelen til at falde fra 45 til 25% af tørstof, mens hvid- og rødkløver kun faldt fra 53 til 44% af tørstof (Tabel 1). Afgræsning med kvier i storfold viste ikke samme konkurrencemønster. Her blev græsandelen kun nedsat med 4%-point (Tabel 1). Da lyskonkurrencen er meget begrænset ved afgræsning kunne det tyde på, at urterne især konkurrerer med græsset om lyset. Urterne trives ikke så godt med hyppig afbidning, og ved afgræsning var urteandelen kun halvt så stor som ved slæt (Tabel 1). Gylletilførsel I en almindelig kløvergræsmark vil kløverandelen mindskes, når der gødes med kvælstof. Det skyldes især den omtalte forskel i rodsystemet. Græsset har simpelthen lettere ved at optage kvælstoffet. Når vi gødede med 200 kg N i kvæggylle, blev der som ventet betydelig mere græs og mindre kløver. Men urterne var faktisk upåvirkede (Tabel 1), og påvirkningen var den samme ved slæt som ved afgræsning. Græsandelen steg med og kløver faldt 13-14%-point. 5 Det tyder derfor på, at gylle især har påvirket konkurrencen i jorden, og urterne kan ikke sammenlignes med kløver. De ligger mellem græs og kløver, selv om urternes rodsystem mest ligner kløvers. De svage konkurrenter Bibernelle, mælkebøtte, røllike og kællingetand er svage arter, som sagtens kan klare afhugning flere gange hvert år, men som har svært ved at konkurrere med de dominerende græsmarksarter. Der kan være forskellige grunde til at ønske en større andel af disse arter: fordi de øger ædelysten, indeholder forskellige gunstige komponenter eller fordi der kan være andre fordele, f.eks. er mælkebøtte en god plante til bestøvere om foråret, hvor deres fødegrundlag ellers er meget begrænset. En metode til at fremme sådanne arter er at etablere dem i mindre arealer i marken, hvor konkurrencetrykket fra de dominerende arter begrænses. Som model arbejder Tabel 2. Blandinger med en svagt konkurrerende urt sammen med en bælgplante. Udsædsmængde af rødkløver var 0,5 kg/ha, lucerne 1,5 kg og kællingetand 12,5 kg. Udsædsmængde i alt 25 kg/ha. Urt Bibernelle Mælkebøtte Bælgplante Kællingetand Lucerne Rødkløver Kællingetand Lucerne Rødkløver Årsudbytte (hkg tørstof/ha) Urt (% af tørstof) Bælgplante (% af tørstof) Ukrudt (% af tørstof) vi med hhv. bibernelle og mælkebøtte sammen med en bælgplante, som skal sikre N-forsyningen. Rødkløver og lucerne er udsået med en meget lille mængde, 0,5 og 1,5 kg/ha, for at dæmpe konkurrencen. Udbyttet i 1. brugsår var størst i blandinger med rødkløver, hvor den dominerede parcellerne (Tabel 2) selv ved så lille udsædsmængde. I blanding med lucerne klarede urterne sig bedre, men der blev også plads til mere ukrudt end med rødkløver. I blanding med kællingetand var der et stort ukrudtstryk især sidst på sæsonen. Vi har fået en del viden om arternes vækst og konkurrenceforhold gennem vores forsøg, og det skal i den sidste ende bruges til at designe målrettede mangeartsmarker. Mere information Læs mere om Organic RDD projektet EcoServe på websiden: icrofs.dk/danskforskning Organic RDD er finansieret af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og koordineres af ICROFS.
6 Betydningen af komposttype for kvaliteten af økologisk hvedebrød Artikler Af: Af Ulla Kidmose, Sidsel Jensen, Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet og Kristian Thorup-Kristensen, Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Københavns Universitet Næringsstoftilførsel fra forskellige kompostkilder under dyrkning af økologisk brødhvede i marken ser ud til at påvirke den sensoriske kvalitet af hvedebrød. Men effekten af de forskellige kompostkilder ser samtidig ud til at afhænge meget af den anvendte hvedesort. Det viser de foreløbige resultater fra et tværfagligt økologisk projekt. Som en del af et tværfagligt Organic RDD projekt Rødder og kompost økologisk dyrkning med begrænset næringsstoftilgængelighed i daglig tale RoCo som er finansieret af GUDP, undersøges bage- og brødkvaliteten af forskellige brødhvedesorter, dyrket med næringsstoftilførsel fra seks forskellige komposttyper ud over en kontrolbehandling. De seks forskellige komposttyper omfattede dagrenovation, spildevandsslam, to forskellige typer af renescience samt kompost fra frugt og grønt. Dyrknings- og bageforsøgene foregik i 2012 og skal gentages i Bedømmelse af sensoriske egenskaber Ud fra melet af de forskellige behandlinger (49 melprøver i alt) blev der bagt brød efter en standard opskrift med mel, vand, salt og gær. For hver sort blev brød fra de for- Foto: Colourbox Figur 1. Spiderplot over sensoriske egenskaber, som varierer signifikant mellem de forskellige komposttyper for Taifun 6
7 Artikler skellige behandlinger bedømt af et trænet sensorisk panel på i alt 10 dommere. Sensoriske egenskaber inden for især tekstur men også inden for udseende, smag og aroma blev bedømt individuelt af dommerne på en skala fra 0 til 15, hvor 0 er lidt og 15 meget af den pågældende egenskab. Teksturegenskaberne omfattede bl.a. klæbrighed, sejhed, fugtighed og tørhed. Ud over sensorisk bedømmelse af brødene blev volumen også bestemt. Komposttyper stor effekt på brødkvaliteten De foreløbige resultater fra 2012 for to af de syv undersøgte sorter, Taifun og Vårspelt, viste, at der var stor forskel på, hvordan sorterne responderede på de forskellige komposttyper og dermed også på brødkvaliteten. De forskellige komposttyper havde en stor effekt på flere af de bedømte sensoriske egenskaber for Taifun (Figur 1), hvorimod det kun var egenskaberne mørkhed og bitterhed, som varierede for Vårspelt. For Taifun så biokompost, spildevandsslam fra KomTek ud til at give et meget porøst brød med en stor hulstørrelse, men med lille klæbrighed og fugtighed. I modsætning hertil resulterede Renescience og kompost fra frugt og grønt i brød, som var meget homogent i krummestrukturen og meget fugtigt og klæbrigt, men med lille hulstørrelse og lav porøsitet (Figur 1). De forskellige komposttyper resulterede også i store forskelle i brødvolumen, både for Taifun og Vårspelt. Forsøget vil blive gentaget med de samme sorter og nogle af de samme komposttyper for to forskellige dyrkningssteder i 2013, således at de foreløbige resultater fra 2012 kan understøttes yderligere. Mere information Læs mere om Organic RDD projektet RoCo på websiden: icrofs.dk/danskforskning Organic RDD under GUDP er finansieret af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og koordineret af ICROFS. Foto: Colourbox 7
8 Økologiske græsmarker som fødekilde for bier og andre bestøvere Artikler Af Beate Strandberg 1, Yoko L. Dupont 1 og Karen Soegaard 2, 1 Aarhus Universitet, Institut for Bioscience; 2 Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi Bier og andre blomsterbesøgende insekter mangler i dag føde gennem dele af året, specielt i intensivt drevne landbrugsområder. Som en del af projektet Honningbi på mælkebøtte, foto: Lise Lauridsen EcoServe undersøger vi derfor i hvilket omfang økologiske græsmarker, ved iblanding af udvalgte urter, kan bidrage som fødekilde og dermed til øget antal og diversitet af bestøvere. I 20 økologiske græsmarker af forskellig alder undersøgte vi sammenhængen mellem plante- og bestøverdiversitet flere gange gennem blomstringssæsonen. Vi fandt, at høj bestøverdiversitet hænger sammen med høj diversitet af insektbestøvede planter (herefter bi-planter ) (Figur 1). Bestøvere omfattede bier (vilde bier og honningbier), sommerfugle og svirrefluer og diversiteten blev målt som antal arter af blomsterbesøgende bestøvere. Markerne lå i seks geografisk adskilte områder i Jylland, som må formodes at have forskellig (uafhængig) bestøverfauna. Af figur 1, der viser data fra to områder, kan man også se, at sammenhængen mellem bi-plante- og bestøverdiversitet er forskellig for de to områder ( stejlheden af kurven er forskellig). Landskabet har betydning Et områdes bestøverfauna er stærkt påvirket af landskabets sammensætning, så omgivelserne har stor betydning for hvor mange arter af bestøvere, der potentielt kan findes på den økologiske græsmark. Landskabet omkring Harbovad-markerne var mere varieret end landskabet omkring Bording-markerne i form af flere forskellige biotoper (skov, krat, græsmarker, mv.). Området indeholdt, ud over græsmarken, forholdsvist mange arealer med mange blomsterressourcer, som er med til at danne grundlaget for den relativt Figur 1. Sammenhæng mellem antal bi-planter, der blomstrer, og antallet af arter af bestøvende insekter, der besøger blomsterne for tre græsmarker i Harbovad og tre græsmarker ved Bording begge beliggende vest for Silkeborg. Kurverne er baseret på data indsamlet fire gange i perioden fra slutningen af april til slutningen af august. Græsmarkerne i begge områder er omlagt for 3, ca. 10 og >50 år siden. høje diversitet af bestøvende insekter i dette område (Fig. 1). Flere blomsterressourcer hvordan? Stor plantediversitet i Foulumgård forsøget, foto Beate Strandberg 8
9 Artikler Figur 2. Blomstringsperioden for udvalgte urter i Foulumgård-forsøget. Data stammer fra parceller, hvor arterne vokser alene, dvs. uden konkurrence, og hvor de ikke er blevet slået. Mørk grå angiver hovedblomstringen, lys grå perioder med mere begrænset blomstring. føromtalte græsmarker var især knyttet til græsmarker, som ikke var omlagt fornyligt (dvs. de seneste 5-10 år) og som var ekstensivt drevet (dvs. færre slæt end i almindelige produktionsmarker og sent første slæt typisk sidst i juni eller først i juli). I de almindelige produktionsgræsmarker var diversiteten af bi-planter derimod meget begrænset. Alder siden omlægning og ekstensiv drift er således faktorer, der bidrager til bi-plante- og bestøverdiversitet. I EcoServe undersøger vi også, om urterige græsmarksblandinger forbedrer fødegrundlaget for bestøvende insekter. På Foulumgård deltager vi i et dyrkningsforsøg med græsmarksblandinger, hvor urterne er udvalgt bl.a. ud fra kendskabet til deres værdi for bestøverne og deres blomstringstidspunkt. Hensigten var at opnå kontinuerlig blomstring fra april til september og dermed undgå perioder med fødeknaphed for bestøverne. I forsøget undersøger vi, hvordan forskellige slætstrategier (antal og tidsmæssige placering af slæt) påvirker blomstringen og hvordan blomstersætningen ændres, når arterne vokser i blandinger i modsætning til rene bestande. Hyppige slæt hæmmer blomstringen Uden slæt blomstrede de testede urter kontinuerligt gennem sæsonen (Figur 2). Langt hovedparten af urterne satte imidlertid meget få blomster efter slæt (Figur 3) og hyppig slåning (en gang månedligt) vil resultere i meget begrænsede blomsterressourcer i marken. Gode bi-planter, som fx honningurt og cikorie, blomstrede ikke efter at de var blevet slået. Honningurt, der også er konkurrencesvag når den vokser sammen med andre arter, er ikke egnet i selve produktionsgræsmarken, men kan med fordel sås i striber, der ikke slås. Andre arter havde en meget reduceret blomstring efter slåning. Det gælder fx blåhat, rødkløver, kællingetand, lancet Blåhatbi (Andrena hattorfina) på blåhat, foto: Yoko L. Dupont Jordhumle på honningurt, foto Lise Lauridsen 9
10 Artikler Figur 3. Blomstring af mælkebøtte, rødkløver, blåhat og hvidkløver i Foulumgårdforsøget. Planterne er, med undtagelse af hvidkløver, dyrket i renbestand hhv. i blandinger (dvs. med/ uden konkurrence) samt ved to forskellige slætstrategier (et slæt i slutningen af blomstringsperioden hhv. 4 slæt i løbet af blomstringssæsonen). vejbred og kommen. Disse arter klarede sig til gengæld godt i konkurrencen med andre arter og blomstrede villigt også i mange-artsblandinger. Mælkebøtte er et eksempel på en art, der blomstrer tidligt og dermed har afsluttet blomstringen inden første slæt. Af de testede arter var det kun hvidkløver, som blomstrede godt og hurtigt efter slåning, og blomstringen stimuleredes ligefrem af slæt (Figur 3). Den traditionelle græsmarksproduktion med hyppige slæt giver således ikke mulighed for blomstring gennem sommeren, heller ikke når der iblandes bi-planter. Der er derfor behov for at tænke i andre løsninger hvis man vil gavne bestøverne. Det er i det hele taget vigtigt at være opmærksom på, at der skal efterlades områder med blomstrende planter i marken, hvis man vil gavne bestøverne. Nye muligheder Foulumgård-forsøget viste, at en del arter, som fx rødkløver, kællingetand og cikorie, klarede sig overraskende godt i konkurrence og blomstrede flittigt i mange-artsblandinger, så længe de ikke slås. Striber eller øer i marken med sådanne blandinger, der ikke slås, vil kunne bidrage med føde gennem det meste af sæsonen. Biomassen af disse mange-artsblandinger, der først høstes ved afslutningen af sæsonen, viste sig at være overraskende høj og af samme størrelse som den samlede biomasse af de enkelte arter fra fire slæt fordelt over sæsonen. Der er således potentiale for eventuelt at udnytte slutbiomassen indenfor bioproduktion. Mere information Læs mere om Organic RDD projektet EcoServe på: Forskning/organicrdd_ecoserve.html Organic RDD er finansieret af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og koordineres af ICROFS. 10
11 Artikler Program til bedre rådgivning om sædskifter i økologisk jordbrug Af Richard de Visser, konsulent økologi, GartneriRådgivningen, Odense N-modelleringsprogrammet NDICEA er et pædagogisk redskab til at formidle N-dynamik, og kan anvendes til at modellere sædskifter med grøngødning og kompost af forskellig sammensætning. Det gør det velegnet som rådgivningsværktøj. Men der er også svagheder. Kvælstofdynamik styres af mange forskellige faktorer. I økologisk produktion er denne dynamik afgørende vigtig at få klarhed over, idet der er stort input og flow af kvælstof bundet i organisk stof i disse systemer. Ofte gør det virkningen svær at forudsige. Der er lavet mange forsøg på at model-lere de komplekse processer, som er involveret i mineralisering, der omfatter klimatiske, jord-bundsgeologiske, biologiske og dyrkningstekniske aspekter. Et af disse programmer - NDICEA (Nitrogen Dynamics in Crop rotations in Ecological Agriculture) - er lavet i Nederlandene og admi-nistreres af det hollandske Louis Bolk Instuut. Programmets vigtigste funktion Programmets vigtigste funktion er at sammenholde forhistorien med klimadata og på den baggrund forudsige mineraliseringen i jorden og afgrødens behov for kvælstof på et givent tidspunkt. Herved giver programmet mulighed for at optimere sædskifte og gødningstilførsel. Programmet findes udover hollandsk på engelsk, spansk og dansk. I den danske version er der fem klimaregioner. Programmet har tidligere været afprøvet under danske omstændigheder og med danske klimadata med godt resultat. Modellering bygger på daglige klimadata inklusiv kunstvanding, jordbundsgeologi fordelt i to dybder, afgrødevalg, og organisk gødningsinput. Modellen giver en pædagogisk grafisk fremstilling af dynamikken af mineralsk N, organisk stof, og afgrødernes vækst og N optagelse over tid. Modellen kan håndtere handelsgødning, grøngødning, kompost, og andre organiske gødninger. Brug af programmet i Organic RDD projektet, RoCo Organic RDD-projektet RoCo ( Roots and Compost ) sigter på at afklare diverse aspekter ved anvendelse af kompost som gødningskilde. NDICEA er valgt som modelleringsprogram, både med hensyn til at formidle viden om optimering af sædskiftet, samt modellering af de demonstrationer med kompost, der indgår i projektet. Som eksempel på brug af NDICEA vises her beregninger af et sædskifte. Sædskiftet vises for neden med tidslinien med farvede bokse, med vårbyg i 2009 (gul), kløvergræs (grøn), tidlige kartofler (brun) med olieræddike (turkis) som efterafgrøde, planteløg (lilla), og vinterhvede (gul igen). Tidspunkter for tilførsel af kvæggylle og kompost er angivet med pile. Jorden er en lerblandet sandjord i pløjelaget, med et højere indhold af ler i undergrunden. Der tildeles 25 tons kompost sammen med nedpløjning af kløvergræsset, hvis indehold er ca.9 kg Ntot og 0,6 kg NH3 pr.tons. Desuden gødes de øvrige salgsafgrøder med kvæggylle, hhv. 60 kg Ntot til byg, 100 kg Ntot til løg og 100 kg Ntot til hveden i gennemsnit af sædskiftet på ca. 50 kg Ntot i husdyrgødning, og således langt inden for den lovlige konventionelle import til bedriften. Anvisninger til programmets grafik Planternes N-behov, optagelse, samt evt. N-fiksering fremgår af øverste grafik. N-min forløbet i overjorden (defineret som pløjelaget af forfatteren), samt underjorden ses nedenunder. Den helt store motor er kløvergræsset, der tilfører sædskiftet 130 kg Ntot pr.ha i snit. Med den planlagte mængde gødning og høstudbytter er alle afgrøder velforsynet med N. Det ses også af grafikken, at det er ganske vanskeligt at holde på disse mængder. F.eks. et vådt efterår i 2011 gør, at der mistes ganske meget N til undergrunden. Men 11
12 Artikler Kumulativ kvægstofstilgængelighed/-absorbering (kg/ha) 600 grøn = tilgængelighed, rød = absorption, blå = binding Forløb N-mineral grøn = muldlag, blå = undergrund Kvælstof: kumulativ udvaskning og denitrificering undergrund (ka/ha) Øverst: N-tilgængelighed og optagelse, samt N-fiksering over 5 år. I midten ses N-min forløbet fordelt over en zone i de øverste 30 cm og zonen under det. Den nederste grafik viser udvaskning af nitrat. Bjælken i bunden viser sædskiftet med byg, kløvergræs, kartofler med olieræddike, løg og vinterhvede. Data er kumulative og nulstilles efter hver høst. også under hveden mistes meget N. Simuleringer med kun undersåede bælgplanter frem for et helt år med kløvergræs giver en bedre sammenhæng mellem N- mængde i jorden og forbruget der er bare for meget N, som planterne ikke har brug for, når en flerårig kløvergræs pløjes ned. Programmets styrker og svagheder Den praktiske anvendelse af NDICEA kan dog have sine begrænsninger, idet hver mark skal tastes ind for sig, hvilket kræver noget tid. Der mangler således en kobling til eksisterende værktøjer som f.eks. Mark online, som indeholder disse oplysninger. En anden ulempe er, at der ingen mulighed er for at vælge jordbearbejdningsform eller intensitet, som vi ved har indflydelse på mineralisering. Jordbearbejdning er standard med pløjning straks efter høst. Desuden spiller ukrudt en 12 vigtig faktor, som heller ikke kan simuleres. Det skal også pointeres, at der i programmet gås ud fra, at N er den vigtigste begrænsende faktor, hvilket langt fra altid er sagen. Programmet har en meget brugervenlig brugerflade (interface), hvilket hurtigt giver et indtryk over jordens N-bevægelser, og betydningen af driftsmæssige valg, f.eks. omkring brug af kompost og grøngødning. Mere information Læs mere om Organic RDD projektet RoCo på websiden: icrofs.dk/danskforskning Organic RDD er finansieret af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og koordineret af ICROFS.
13 Kort nyt Arrangementer Temadag: Få succes med efterog mellemafgrøder Torsdag den 26. september, 2013 kl er der temadag med fokus på efter- og mellemafgrøder. Forskere, rådgivere og teknikere vil fortælle om resultaterne fra deres undersøgelser og om mulighederne for at anvende den ny viden i praksis. Du vil bl.a. kunne se og høre om efterafgrøder i et økologisk sædskifte; i majs; i pløjefri dyrkning samt i vinterhvede og vårbyg. Desuden er der demonstration af alternative afgrøder til økologisk biogasproduktion samt af maskiner med relevans for dyrkning af efter- og mellemafgrøder. Temamødet afholdes på Foulumgård. Læs mere på temadag-bedre-udbytte-af-efterog-mellemafgroeder/ Foto: landbrugsinfo.dk Arrangementer 4th International Conference on Organic Agriculture Sciences (ICOAS) Kongressen Targeting Global Sustainability Food Security, Biodiversity and Climate Change afholdes den 9. til 13. oktober 2013 i Ungarn. International konference om multikriteriel vurdering, Aarhus november 2013 Det ICROFS koordinerede Organic RDD projekt Multi-Trust inviterer til international konference i Aarhus om multikriteriel vurdering vedr. effekter af økologisk landbrug. Konferencens fokus er dels at præsentere resultater fra projektet, dels at åbne for en diskussion med interesserede om muligheder, faldgruber og erfaringer med multikriteriel vurdering. Deadline for abstracts er 1. september Arrangementer Økologikongres 2013 Årets økologikongres afholdes den november 2013 i Vingstedscentret ved Vejle. Programmet er nu på plads og invitationer sendt ud. Vil du have informationer, når der er nyt om Økologi-Kongres 2013, kan du tilmelde dig kongressens nyhedsbrev. Læs mere på www. okologikongres.dk Dine input til nyhedsbrevet ICROFSnyt-redaktionen lytter meget gerne til sine læsere. Vi er til for jer. Dine idéer og forslag til forbedringer, ændringer m.m. er meget velkomne. LindaS.Sorensen@icrofs.org eller camilla.mathiesen@icrofs.org. Oganic World Congress, Istanbul, oktober, 2013 Den næste økologiske verdenskongres 2014 afholdes i Istanbul, Tyrkiet den oktober. Kongressen samler den globale økologiske bevægelse hvert tredje år, hvor 2000 mennesker fra alle kontinenter debatterer emner, inspirerer hinanden, lærer sammen og tager strategiske beslutninger. Deadline for abstracts er 30. september Læs mere på 13
Rapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren.
Rapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren Demonstrationsprojekt J nr 3663-D-11-00500 Projektets samlede demonstrationseffekt
Læs mereBIORAFFINERING SOM SVAR PÅ UDFORDRINGER I ØKOLOGISK PRODUKTION
Økologi-Kongres 2015 Erik Fog Økologi BIORAFFINERING SOM SVAR PÅ UDFORDRINGER I ØKOLOGISK PRODUKTION Projektet OrganoFinery er en del af Organic RDD 2 programmet, som koordineres af ICROFS. Det har fået
Læs mereEcoServe: Økosystem funktioner og services af biodiversitet i græsmarken. Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet
EcoServe: Økosystem funktioner og services af biodiversitet i græsmarken Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Stort potentiale i blandinger med mange arter Udbytte Ædelyst Foderkvalitet
Læs mereØkologiske sædskifter til KORNPRODUKTION
Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Økologisk jordbrug er afhængig af et frugtbart samspil mellem jord, afgrøder og husdyr. Sammensætningen af sædskiftet er
Læs mereFrøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder
Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder Birte Boelt & René Gislum Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Flakkebjerg Anvendelse af efter- og grøngødningsafgrøder Gennem de seneste 10-15 år
Læs mereHvad betyder kvælstofoverskuddet?
Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige
Læs mereBlomsterblandinger og bestøvende insekter
Page 1 of 5 Blomsterblandinger og bestøvende insekter 2. november 2017 af: Seniorforsker Yoko L. Dupont, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet En vigtig viden til design af græsmarksblandinger er,
Læs mereREFUGIA. Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen
REFUGIA Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen Liselotte W. Andersen, Chiara Marchi, Chris Topping, Beate Strandberg, Marianne Bruus og Christian Damgaard, Danmarks
Læs mereEfterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder
Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord
Læs mereGræs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer
blerede, og der er kun efterplantet få stiklinger. Rødel er godt etableret med barrodsplanter, og der har ikke været behov for efterplantning. De efterplantede stiklinger er generelt slået godt an, og
Læs mereFrø til vildtpleje, dækafgrøder og bier
Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier Vildtpleje Vildtpleje i form af udsåning af fodermarker er meget anvendt blandt jægere og landmænd. Vildtafgrøderne har bl.a. følgende formål: fødegrundlag læ for
Læs mereEr Danmarks vilde bier truet af pesticider?
Er Danmarks vilde bier truet af pesticider? Af: Marianne Bruus 1, Yoko L. Dupont 1, Ruth Grant 1, Solvejg K. Mathiassen 2, Per Kryger 2, Niels Henrik Spliid 2, Michael Stjernholm 1, Beate Strandberg 1,
Læs mereØkologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen
Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Anvendelse af ikke økologisk gødning på økologiske bedrifter er jævnligt oppe til debat. Næsten alle planteavlere benytter sig af muligheden for
Læs merehttps://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...
Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til
Læs mereSKOVUDVIKLING VED Å BO. -Fra bar mark til naturskov
SKOVUDVIKLING VED Å BO -Fra bar mark til naturskov Mødenotat Møde med Socialdemokraterne vedr. Åbo Skov Til mødet deltog: Steen B. Andersen, byrådsmedlem (S), medlem af miljøudvalget (sba@byr.aarhus.dk
Læs mereBarenbrug Holland BV Postbus 1338 NL-6501 BH Nijmegen, Netherlands Tlf. +31 24 3488100 sales@barenbrug.nl www.barenbrug.dk
Græsguide 2015 Kære mælkeproducent! 2014 var for de fleste mælkeproducenter et fremragende græsår med et stort udbytte af høj kvalitet. Lad os håbe, at den kommende sæson bliver mindst lige så stor en
Læs mereBufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet.
Bufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet. Peter Esbjerg 1 Søren Navntoft 1 Kristian Kristensen Louise C. Andresen 3 Lene Sigsgaard 1 Rasmus
Læs mereSlutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010
Slutrapport 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 3. Sammendrag af formål, indhold og konklusioner Projektets formål har
Læs mereEfterfølgende har NAER i mail af 23. oktober bedt DCA svare på en række spørgsmål med frist 27. oktober kl. 15.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende opfølgning på Notat om anvendelse af kvælstoffikserende afgrøder som miljøfokusområder DCA Nationalt
Læs mereLivet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand
Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand Med en større planteproduktionen øger vi inputtet af organisk stof i jorden? Mere CO2 bliver dermed bundet
Læs mereDET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Plantedirektoratet Vedrørende bemærkninger fra Videncenter for Landbrug til DJF s faglige input til arbejdet med gødskningsbekendtgørelsen Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning
Læs mereEfterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? 2008-09-30. Vandmiljøplaner
Kan en efterafgrøde fange 1 kg N/ha? Arter N tilgængelighed Eftervirkning Kristian Thorup-Kristensen DJF Århus Universitet September 28 Efterafgrøder i Danmark Vandmiljøplaner 8 til 14% af kornareal rug,
Læs mereØkologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning
Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hvidkløver er en flerårig bælgplante, der formerer sig ved krybende rodslående stængler. Hvidkløverens blomster er samlet i et hoved
Læs mereOmpløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde
Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo > Planteavl > Afgrøder
Læs mereOmkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen University of Copenhagen Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets
Læs mereAnalyse af nitrat indhold i jordvand
Analyse af nitrat indhold i jordvand Øvelsesvejledning til studieretningsforløb Af Jacob Druedahl Bruun, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Formålet med denne øvelse er at undersøge effekten
Læs mereForsøg med grøngødning i energipil
Forsøg med grøngødning i energipil Resultater fra markforsøg 213-215 i projektet Økologisk dyrkning af energiafgrøder under bæredygtige forhold RAPPORT Af: Søren Ugilt Larsen, AgroTech Mads S. Vinther,
Læs mereFlexNyt. Våde og mudrede folde. Kosttilskud til høns. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 44, 2012
FlexNyt Indhold Våde og mudrede folde Kosttilskud til høns Anbefalede græsblandinger for 2013 Krav om kulfilter i førerhuset når du sprøjter Vintersædens tilstand netop nu Nyt biavlskursus Heste Våde og
Læs mereUdnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle
Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereHundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering
Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen
Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et
Læs mereMiljøøkonomi. Vi producerer mere med mindre. Highlights:
Miljøøkonomi 21. maj 2014 Vi producerer mere med mindre Highlights: De seneste tal for landbrugets markbalancer for kvælstof og fosfor (2011) bekræfter, at der er sket en afkobling mellem landbrugsproduktion
Læs mereRapport om pilotworkshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrust-redskab (prototype)
Rapport om pilotworkshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrust-redskab (prototype) Erik Fog, Videncentret for Landbrug December 2013 Som et centralt led i udviklingen af en ny metode
Læs mereRegler for jordbearbejdning
Regler for jordbearbejdning Juni 2014 vfl.dk Indhold Hvem skal overholde reglerne?... 2 Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Nedfældning...
Læs mereBælgsæd. Markært. Bælgsæd sorter
sorter Bælgsæd Markært Alvesta er tredje år i træk den højestydende sort i landssøgene med sorter af markært og giver et udbytte, der er 8 procent større end måleblandingens. Derefter følger sorten Casablanca,
Læs mereNaturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev)
Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev) Til landmænd og deres konsulenter. Af naturkonsulent Anna Bodil Hald Natur & Landbrug, www.natlan.dk Hvor findes den højeste og den laveste naturkvalitet
Læs mereTopdressing af øko-grønsager
Topdressing af øko-grønsager Også økologisk dyrkede afgrøder kan have behov for tilførsel af ekstra gødning. Syv forskellige organiske produkter, som kan fås i almindelig handel og som er tørret og pelleteret
Læs mereManual NDICEA 6.0.16. Start programmet. Start Lige efter første installering: Vælg sprog, derefter OK
Manual NDICEA 6.0.16 Første installering: Fra downloadet Opsætning fil: Dobbeltklik på Opsætning. Installations-Wizard vil lede dig gennem proceduren. Programmet vil blive placeret i C:/programmer/Ndicea
Læs mereDen levende jord o.dk aphicc Tryk: www.gr
Den levende jord Brug det afklippede græs som jorddække i bedene. Foto: Mette Kirkebjerg Due. I naturen er jorden sjældent nøgen. Er det mindste vil naturen hurtigt dække det i et kludetæppe af GIV JORDEN
Læs mereGyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled
Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Denne rapport indeholder en begrundelse for prioriteringen af testområdet for gyldenrisbekæmpelse på Amager Fælled, beskrivelse af metoden for den præcise
Læs mereKaren Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis
Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet Afgræsning : Urter, tilbud, praksis Arter Hvidkløver ved slæt vs. afgræsning Effekten af afgræsning på kløvervækst og -andel er ikke entydig
Læs mereForslag til. Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020
Forslag til Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020 Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag ofte i store sammenhængende bestande langs vandløb og veje, ved søer og moser
Læs mereSupplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede.
Supplerende forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2006. 1 Indledning. Den voksende dominans af blåtop er et alvorligt problem på
Læs mereUdfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard
Udfasning af Konventionel gødning og halm i økologisk jordbrug Niels Tvedegaard Import af konventionel gødning 4.200 tons N Svarer til i gns. 24 kg N pr hektar Mælkeproducenter importerer næsten lige så
Læs mereLØS JORD OG BLADGØDSKNING GIVER SUCCES I KARTOFLER. Frontløber: 19/ 42/ 30/ 40 kg N under blomstringen øger udbyttet med 3 hkg pr.
NR. 5 // MAJ 2016 Konsulenten Følg septoria med spraymaling Engelske rapsforsøg: 40 kg N under blomstringen øger udbyttet med 3 hkg pr. hektar Ny udbyttefremgang: Høj N-tildeling gav ikke stor udvaskning
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Lemvig Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelt om kæmpe-bjørneklo... 4 Formål... 4 Indsatsområde... 4 Lovgivning omkring bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo...
Læs mereNitratudvaskning i landbrugsafgrøder
Om forsøget I forsøget skal I analysere jordvand taget op fra jorden under forskellige afgrøder i sædskiftet hos Forsker for en dag. Gennem såkaldte sugeceller, som ligger permanent nedgravet under afgrødernes
Læs mereHvordan fremmer vi alsidig natur på en almindelig eng?
Hvordan fremmer vi alsidig natur på en almindelig eng? Anna Bodil Hald Når naturen skal genoprettes på enge, som har været i omdrift nogle år eller bare været gødsket, bliver der normalt sat et elektrisk
Læs merePerspektiver for blanding af mange arter i kløvergræs. Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet
Perspektiver for blanding af mange arter i kløvergræs Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Hvorfor mange arter? Biodiversitet Bæredygtighed Natur Urter Dyresundhed
Læs mereIndsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020]
Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Miljø og natur Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag
Læs mereBRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V
BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V 1. marts 2012 Den samlede danske frøbranches høringssvar på forslag til lov om ændring af lov om afgift af bekæmpelsesmidler Indsendes
Læs mereFAUPE Forbedring af Afgrødernes Udbytte og Produktionsmæssige Egenskaber
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T FAUPE Forbedring af Afgrødernes Udbytte og Produktionsmæssige Egenskaber Markforsøg generelt
Læs mereHjortespring Naturplejeforening, Hjortespringkilen
Hjortespring Naturplejeforening, Hjortespringkilen Demonstrationsforsøg med græsningspause i en periode efter en indledende hård afgræsning. Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Fotos:
Læs mereElforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,
Læs mereSkov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S
Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Grundvandsbeskyttelse: Omlægning fra intensivt landbrug til ekstensivt
Læs mereVælg rigtig grovfoder strategi. v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk
Vælg rigtig grovfoder strategi v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk Grovfoder afgrøder Mål for grovfoderproduktion Højt udbytte og god kvalitet Foderroer udbyttepotentiale 200 a.e/ha Silomajs udbyttepotentiale
Læs mereNYT Nr. 4 2015. Bestyrelsen i Dansk Oxforddown:
NYT Nr. 4 2015 Karl Iver Buse, 90 år i efteråret 2015 Bestyrelsen i Dansk Oxforddown: Formand: Asger Markussen, Kærvej 50, Gl. Sole, 8722 Hedensted, tlf 7585 2035, 2461 2035, asger.markussen@mail.dk Næstformand:
Læs mereMadens historier. Ruth og Rasmus går ØKOLOGISK
Madens historier Ruth og Rasmus går ØKOLOGISK Økologi Ruth og Rasmus er i byen med deres pædagog, der hedder Hanne. De skal købe mad til frokosten i børnehaven. I dag skal børnene nemlig smøre deres egne
Læs mereHighCrop. Går jorden under? Sådan får landmanden højere udbytter med udbyttestabilitet. det historiske perspektiv og menneskets rolle
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan får landmanden højere udbytter med udbyttestabilitet Professor Jørgen E. Olesen HighCrop Udfordringer i økologisk jordbrug Behov for
Læs mereØkologisk dyrkning af proteinafgrøder
Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Peter Mejnertsen, - 74 - Økologisk dyrkning af proteinafgrøder v/ Peter Mejnertsen Produktionen af økologisk protein har hele tiden været interessant, men med indførelsen
Læs mereMiljø- og Fødevareministeriets Biavlsstrategi 2016-2019
Miljø- og Fødevareministeriets Biavlsstrategi 2016-2019 Februar 2016 Kolofon Miljø- og Fødevareministeriets Biavlsstrategi 2016-2019 Februar 2016 Denne strategi er udarbejdet af NaturErhvervstyrelsen i
Læs mereIntegrated larvae production for feed in organic egg production BIOCONVAL
Integrated larvae production for feed in organic egg production BIOCONVAL Status møde for Organic RDD projekter og CORE-Organic II projekter 16. november 2011 Præsenteret af Steen Nordentoft Veterinærinstituttet,
Læs mereFarmTest nr. 62 2010. Udtagningsteknik. i ensilagestakke KVÆG
FarmTest nr. 62 2010 i ensilagestakke KVÆG i ensilagestakke Indhold Indledning... 3 Fotos og videosekvenser... 4 Hvilken type skal man vælge?... 4 Skrælleteknik... 4 Enklere udtagningsteknik... 5 Præcision,
Læs merei Hjørring Kommune er blevet spurgt, og cirka 50 har svaret. Og der er altså adskillige tusinde virksomheder i Hjørring Kommune.
NYHEDSBREV NR. 15, 12. SEPTEMBER 2011 Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). Erhvervsklima i Hjørring dumpet side 2 Dårlig affalds-service side 4 Gymnasie-tilbud til virksomheder side 5
Læs mereProcesteknologisk overvågning
Procesteknologisk overvågning 18. december 2013 Proj.nr. 2000204 JMS/LBG Nyhedsbrev nr. 20 December 2013 Formålet med nyhedsbrevet fra DMRI Hygiejne og Forædling er at viderebringe og perspektivere viden
Læs mereInsekter og planter Elev ark - Opgaver
INSEKTER Insekter og lugte Nu skal I tage det rødvin, som jeres lærer har taget med. I skal bruge 1 deciliter rødvin og 1 deciliter sukker. I blander det indtil alt sukkeret er opløst i rødvinen I skal
Læs mereSorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder
Sorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder Ny forskning viser, at evnen til at etablere et godt rodnet og til at optage næringsstoffer varierer meget fra sort til sort i vårhvede, salat
Læs mereRandzoner: Den 1. september blev Danmark rigere
Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Du får adgang til nye naturområder Den nye lov om randzoner betyder, at alle danskere med tiden får adgang til nye naturområder i op til 10 meter brede zoner
Læs mereSvovl. I jorden. I husdyrgødning
Side 1 af 6 Svovl Svovl er et nødvendigt næringsstof for alle planter. Jorden kan normalt ikke stille tilstrækkeligt meget svovl til rådighed for afgrøden i det enkelte år. På grund af rensning af røggasser
Læs mereNyt fra www.frivillighed.dk Center for frivilligt socialt arbejde
Nyt fra www.frivillighed.dk Center for frivilligt socialt arbejde Oktober, 2007 Du kan ikke besvare denne nyhedsmail skriv i stedet til nyhedsbrevets redaktion på: lr@frivillighed.dk Indhold Nyt fra Center
Læs mereSorter af afgræningslucerne
Sorter af afgræningslucerne Karen Søegaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Forskningscenter Foulum 1 Sorter af afgræsningslucerne Karen Søegaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet,
Læs mereQuality In Everything We Do
PRIMO public risk management organisation OffentligT-privat NETVÆRK PRIMO har etableret samarbejde med en række private virksomheder, der hver især bidrager med deres specifikke ekspertise på et givent
Læs mereMuligheder for at fodre ikke-drøvtyggere med 100 % økologisk foder. En praktisk tilgang.
Fodring af ikke drøvtyggere med 100 % økologisk foder 100 % økologisk fodring af enmavede dyr er en kompleks opgave. Paul Poornan, Humphrey Feeds, UK sammenfatter de vigtigste problemstillinger. Artiklen
Læs mereTabel 1. Udbytte og af afgrøderne i sædskiftet, og nitratindholdet i grønsagsprodukterne (gennemsnit for 1997 til 2000). - - -
NRORJLVNJU QVDJVV GVNLIWHXGHQNY OVWRILPSRUW ULVWLDQ7KRUXS ULVWHQVHQ 'DQPDUNV-RUGEUXJV)RUVNQLQJ $IGIRU3U\GSODQWHURJ9HJHWDELOVNH) GHYDUHU KWWSZZZDJUVFLGNSYI*URQVDJHUNWNLQGH[VKWPO Ved Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereØkologiplan Danmark. Sammen om mere økologi Kort version
Økologiplan Danmark Sammen om mere økologi Kort version 1 Forord Økologien er gået fra at være biodynamisk idealisme i små butikker til i dag at være en naturlig del af supermarkedernes udbud. Den udvikling
Læs mere2. Skovens sundhedstilstand
2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte
Læs mereAfvandingens betydning for planteproduktionen
Afvandingens betydning for planteproduktionen Specialkonsulent Janne Aalborg Nielsen VFL Konference om vandløb og vandråd 10. april 2014 Hotel Comwell, Kolding Naturerhverv.dk Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereKommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser
Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Siden 1938 har de danske kommuner haft pligt til årligt at indberette oplysninger om den kommunale rottebekæmpelse til de centrale myndigheder. Myndighederne anvender
Læs mereGrøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen
Grøn Viden Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen 2 Mekanisk løsning af kompakt jord er en kompleks opgave, både hvad
Læs mereØkologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument
Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Hanne Bach, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Pia Frederiksen (Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet), Vibeke Langer (Det
Læs mereHvor dybe rødder har cikorie? Er vajd en efterafgrøde? Kan man dyrke grønsager uden at tilføre gødning? Kan efterafgrøder forbedre svovlforsyningen?
ØKOLOGISKE FELTDAGE - FOR KONSULENTER 2003 18. - 20. juni 2003 Hvor dybe rødder har cikorie? Er vajd en efterafgrøde? Kan man dyrke grønsager uden at tilføre gødning? Kan efterafgrøder forbedre svovlforsyningen?
Læs mereVedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl
Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl Indhold Koncept... 1 Indtastningsfelter... 3 Bedriftsoplysninger... 3 Anvender du maskinstation?... 3 Har du ledig arbejdstid?...
Læs mereMiljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet
Uddrag fra: Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, 11. juli 2013 Udarbejdet af Michael Jørgen
Læs mereFagene i Haver til Maver
Til skoleledere og lærere i Aarhus kommune Fagene i Haver til Maver Et tilbud for skoleklasser 1.-6. kl. i Aarhus kommune Dette bilag henvender sig til skoler, der gerne vil vide mere om hvilke fag, der
Læs mereØKOLOGISK RUM EN NY INDIKATOR FOR NATURTILSTAND
44 7 ØKOLOGISK RUM EN NY INDIKATOR FOR NATURTILSTAND Af ANE KIRSTINE BRUNBJERG PH.D. HAR MODTAGET STØTTE TIL AT ARBEJDE MED UDVIK- LINGEN AF KONCEPTET ØKOLOGISK RUM I EN POST- DOC-STILLING VED UNIVERSITY
Læs mereBiogas. Biogasforsøg. Page 1/12
Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...
Læs mereProcesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S
Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Baggrund og formål NIRAS har i løbet af det sidste år udarbejdet en trafiksikkerhedsplan
Læs mereFormålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund.
Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund. Jagt og prøver med stående hund kræver en passende bestand af fuglevildt. Der er ikke meget ved at gå over
Læs mereWebinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår
VELKOMMEN TIL Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår Lisbeth Shooter Jan Nielsen Kristian Petersen Introduktion Lisbeth Shooter, chefkonsulent og i dag ordstyrer Jan Nielsen, planteavlskonsulent
Læs mereHold dine frugttræer sunde
Hold dine frugttræer sunde Æble- og pæretræer kan angribes af sygdomme og skadedyr og påvirkes af klima og jordbund. I dette katalog kan du se over 20 af de mest almindelige problemer i æbler og pærer
Læs mereDet er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med
det vilde køkken INDLEDNING Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med mindre der skulle opstå
Læs mereFORKORTET VERSION. Økologisk Handlingsplan 2020
FORKORTET VERSION Økologisk Handlingsplan 2020 1 Forord Interessen for økologi har aldrig været større. Salget af økologiske varer har nået nye højder og øko-begivenheder, som køernes forårsfest og høstmarkeder,
Læs mereStrandsvingel til frøavl
Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke
Læs merePartiel bearbejdning. Strip tillage. 731-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40
731-2009 Annual Report Partiel bearbejdning Strip tillage Otto Nielsen otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej 14, DK-4960 Holeby Borgeby Slottsväg
Læs mereVilde planter som fødevarer. - Fra vision til hverdag. Niels Ehler Cand. Hort., ph.d.
Vilde planter som fødevarer - Fra vision til hverdag Niels Ehler Cand. Hort., ph.d. Plantedyrkning i Norden en klimatisk udfordring Vi har fået en gave fra den nordiske natur Nordisk særpræg - en gave
Læs merePlanlægning af sortsudvikling: trin for trin
Planlægning af sortsudvikling: trin for trin Sortsudvikling kan organiseres på forskellig vis. Overordnet er der imidlertid en række beslutninger, der skal træffes i forhold til hvilke afgrøde, der arbejdes
Læs mereProduktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug
Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Henrik Bjarne Møller, Alastair J. Ward og Sebastiano Falconi Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet, Danmark. Formål
Læs mereBesøg biotopen Heden
Danmarks flora, danmarksflora.dk Besøg biotopen Heden Informationer og opgaver om heden som kulturlandskab, om naturpleje, jordbundsforhold, flora især lyng og ene, dyr og insekter, mad og drikke og endelig
Læs mereMuslingeeventyr i Storebælt. Hindsholmgrisen har fundet vej til Grønttorvet. Løgismose: Den gode smag en solid forretning
Hindsholmgrisen har fundet vej til Grønttorvet Tirsdag 25. juni 2013 Fynske Medier Fyens Stiftstidende Fyns Amts Avis www.business-fyn.dk TEMA: FYN FOOD Muslingeeventyr i Storebælt Løgismose: Den gode
Læs mereTyrkisk vækst lover godt for dansk eksport
Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største
Læs mere