Borgerens inddragelse Afdækning af det frivilliges Potentiale

Transkript

1 s Borgerens inddragelse Afdækning af det frivilliges Potentiale Cevea rapport - Oktober 2009 Udgivet i samarbejde med Frivilligt Forum og Danmarks Idræts-Forbund centrum-venstre akademiet

2 Borgerens inddragelse Afdækning af det frivilliges Potentiale Resumé Danskerne har stor anerkendelse for det frivillige arbejde i Danmark. Ifølge en ny undersøgelse, som Cevea har fået lavet af analyseinstituttet Interresearch i samarbejde med Frivilligt Forum og Danmarks Idræts-Forbund, mener hele 46 procent af danskerne, at de frivillige løser nogle opgaver bedre end det offentlige og det private, mens kun 15,9 procent er uenige. 77,8 procent er helt eller delvist enige i, at der altid vil være brug for frivillige hænder i det danske civilsamfund. 5 policy-forslag fra idékataloget Opret Frivillighedsministerium National handlingsplan Ny national fridag: "Civilssamfundsdagen Det offentlige skal købe socialøkonomisk S t y rk de selvejende institutioners uafhængighed Danskerne mener altså, at den frivillige sektor udgør et afgørende supplement til den offentlige og private sektor. Dette er også Ceveas holdning. De frivillige skal bruges der, hvor de kan supplere, understøtte og udvikle løsninger på konkrete udfordringer. De særlige karakteristika og værdier for det frivillige arbejde bunder i, at de frivillige har 1) engagement og ansvarlighed, 2) indsigt og nærhed, 3) påhitsomhed og fleksibilitet samt 4) respekt og gensidighed i de sociale fællesskaber. Disse værdier har særligt et potentiale i forhold til fornyelse af den offentlige velfærd og socialpolitikken. Her bør civilsamfundet spille en meget større rolle. Men også i den brede, folkelige frivillighed - i idræts-, bolig eller hobbyforeningen. Her udvikles og næres det danske demokrati og sammenhængskraften i samfundet. Integrationen er et område, hvor det frivillige vil have et enormt potentiale. Mens den almindelige dansker har indset det frivilliges store samfundspotentiale og erklærer sig villige til at påtage sig en større arbejdsbyrde i den frivillige sektor, så halter de danske politikere fortsat langt bagefter - ikke mindst i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med. I Washington har præsident Barack Obama flyttet civilsamfundet ind i Det Hvide Hus, mens Tony Blair allerede i 2002 åbnede sit ambitiøse Office for the Third Sector. Sideløbende har både Norge og Sverige vedtaget ambitiøse nationale handlingsplaner for udvikling og understøttelse af civilsamfundet og for realisering af det frivillige potentiale. Og potentialet er derude. Hvis Danmark f.eks. bare kom på niveau med Sverige hvad angår frivilligt, ulønnet arbejde, ville det øge arbejdsstyrken med, hvad der svarer til ca fuldtidsjobs. I kroner og øre udgør det en værdi for det danske samfund svarende til ca. 56 milliarder årligt, eller 3.9 procent af BNP. Cevea mener, det er på tide, at politikerne anerkender værdien af et stærkt og levende civilsamfund og skrider til handling nu. Derfor har Cevea lavet denne rapport og et idékatalog over 22 konkrete policy-forslag, som politikerne kan gennemføre i dag. Kontakt Rapporten Direktør: Jens Jonatan Steen Pris: kr. 200 pr. stk T Bestil via [email protected] E. [email protected] Nærværende rapport må kun Projektleder: Karl Kjær Bang citeres med udtrykkelig kilde- E. [email protected] henvisning til Cevea Cevea er centrum-venstres tænketank, som arbejder for at styrke fællesskaberne i Danmark. 2 Oktober 2009

3 Indeks Indeks Resumé... 2 Forord... 4 Indledning... 5 Det frivilliges samfundspotentiale... 8 Empirien - danskerne ønsker og vil det frivillige Fornyelse af den offentlige velfærd - det frivillige medejerskab Solidaritet i øjenhøjde - den frivilligsociale indsats Livsglæde og sammenhængskraft - den brede, folkelige frivillighed Policy-forslag - idékatalog til en styrket frivillighed Oktober

4 Borgerens inddragelse Afdækning af det frivilliges Potentiale Forord Fra hattedamer til sociale entreprenører Det danske velfærdssamfund bygger på tre søjler: det offentlige, markedet og civilsamfundet. Det offentlige er selvfølgelig alle de skattefinansierede offentlige tilbud og hele den offentlige administration. Markedet omfatter de private virksomheder. Og civilsamfundet dækker først og fremmest den del af samfundet aktiviteter, som borgerne tager aktivt del i, f.eks. det frivillige engagement i socialt arbejde, velfærdsopgaver eller idrætsliv. Det store spørgsmål er så, hvordan man ønsker vægtningen mellem de tre søjler. Og her må jeg nok konstatere, at civilsamfundet ikke har haft så meget vægt de senere år, som man kunne ønske sig. Der er holdt mange pæne skåltaler om værdien af frivilligt socialt arbejde, men der er ikke gjort særlig meget fra politisk side med hensyn til virkelig at ind og anerkende og stimulere det frivillige arbejde i civilsamfundet. Det offentlige udøver i dag en kvalitets- og kontroltænkning i en grad, der gør, at man fjerner sig fra den gamle tillidsmodel, hvor kommunen uden videre kunne indgå driftsoverenskomster med en selvejende institution. I dag vil man gerne have markedet, dvs. det private erhvervsliv til at løse flere opgaver uden hensyntagen til, at private virksomheder selvsagt kun ønsker at løse opgaver, de kan tjene penge på. Og det kan man ikke på projekter for samfundets mest udsatte grupper. Vi oplever i disse år, at individualismen slår stadig stærkere igennem i det moderne samfund. Det er i sig selv ikke noget problem, medmindre det udvikler sig til egoisme, hvad der beklageligvis er visse tendenser til. Eller hvis det svækker fællesskabet og dermed den så højt besungne sammenhængskraft. Derfor er der brug for noget andet og mere end stat og marked uden civilsamfundet og de frivillige kræfter vil den såkaldte sammenhængskraft langsomt svækkes. Når jeg og mange andre lægger så stor vægt på civilsamfundet og det frivillige arbejde, skyldes det netop, at det er en vigtig del af demokratiet, en mulighed for at tage medansvar og vise solidaritet. Derfor håber jeg også at politikerne vil skride til handling og præsentere konkrete tiltag, der kan understøtte det frivillige arbejde. Palle Simonsen tidl. Social- og Finansminister for Det Konservative Folkeparti 4 Oktober 2009

5 Indledning Indledning Den frivillige sektor spænder bredt. Der er den engagerede ildsjæl, der starter et projekt på Vesterbro for at få unge væk fra gadehjørnerne. Den deltagende borger, der bruger et par timer om måneden i den lokale Røde Kors lektiecafé. Den ansvarsbeviste direktør, der lader virksomhedens medarbejdere arbejde frivilligt i arbejdstiden, eller den driftige entreprenør, der starter et lokalt andelsmejeri for at dele og geninvestere overskuddet. Sidst men ikke mindst er det også alle de, der hjælper til i den lokale fodbold- eller håndboldklub med ønsket om at styrke deres lokalsamfund Frivillighed er alle disse ting. Og det har et enormt samfundspotentiale, fordi det handler om at inddrage danskerne som borgere, brugere og pårørende i fællesskabet Danmark. Fordi det handler om at styre virksomheder og foreninger ud fra samfundsansvarlige værdier, der kommer os alle til gode frem for kun den enkelte eller de få. Hvorvidt disse værdier konkret kommer til udtryk gennem interessen for f.eks. sport eller i ønsket om at hjælpe de svage, det er mindre vigtigt. Det vigtige er, at danskerne er ude i fællesskabet på tværs af økonomiske, uddannelsesmæssige og etniske skel. Frivilligheden gennemsyrer det danske samfund. Det handler om, at de værdier, der kendetegner det frivillige, i større grad skal komme samfundet til gode. Boks 1: EUropa-parlamentet: Medlemslande skal støtte civilsamfundet Europa-Parlamentet opfordrer medlemsstaterne samt regionale og lokale autoriteter til at anerkende værdien af frivillighed i skabelsen af den sociale og økonomiske sammenhængskraft; ydermere, opfordres der til at arbejde i partnerskaber med frivillige organisationer og via meningsfulde konsultationer med den frivillige sektor, at udvikle planer og strategier som anerkender, værdsætter, støtter, faciliterer og opmuntrer frivillighed; samt appellerer på det kraftigste til, at medlemslandene skaber stabile og institutionelle vilkår, som sikrer de non-governmentale organisationers (NGO ers) deltagelse i den offentlige debat Læs mere om betænkning 2007/2149(INI) på do?pubref=-//ep//text+report+a doc+xml+v0//da#title1 Ceveas fokus på frivillighed og borgerinddragelse er et modtræk mod den voksende individualisering og markedsgørelse af de sociale relationer i det moderne Danmark. Det er et modtræk mod, at flere går ned med stress end nogensinde før, at antallet af ensomme aldrig har været større og at Danmark har verdensrekord i at tage smertestillende medicin. Hertil kommer, at den offentlige sektor styres ud fra en grundlæggende logik om mistillid mellem mennesker. En logik, der er blevet institutionaliseret via moderniseringsreformer og som får øget ulighed samt svækkelse af den sociale sammenhængskraft som effekt. Vi skal på den baggrund skabe et nyt partnerskab mellem stat, marked og civilsamfund, hvor de frivillige sættes i centrum, som drivkraft for innovation, empowerment, social ansvarlighed og øget demokratisering. Vi skal kort fortalt realisere det frivillige potentiale. Og på dette område halter Danmark bagefter frontløberne på det sociale og frivillige område. I Washington har præsident Barack Obama flyttet civilsamfundet ind i Det Oktober

6 Borgerens inddragelse Afdækning af det frivilliges Potentiale Boks 2: Frivillighed for alle erfaringerne fra Norge I 2007 vedtog det norske Storting handlingsplanen Frivillighed for alle, som skal sikre og udvikle det frivillige foreningsliv i landet: Regeringen ønsker at sikre udviklingen af et levende samfund ved at skabe et nært samspil med frivillige organisationer og ved at sikre gode vilkår for frivilligt engagement. For at opretholde en omfattende frivillig sektor i Norge er det nødvendig med flere tiltag for at sikre rekruttering af aktive og tillidsvalgte.. Den norske handlingsplan indeholder en lang række forslag til tiltag af generel karakter samt specifikke forslag til de enkelte sektorer på frivillighedsområdet. Se Norges handlingsplan Frivillighed for alle : Hvide Hus med sit Office for Social Innovation, mens Tony Blair allerede i 2002 oprettede Office for the Third Sector for at sætte skub i udviklingen af civilsamfundet med sin internationalt anerkendte Social enterprise action plan. I forhold til lande som England, USA, Sverige og Norge er Danmark håbløst bagud, hvad angår en politik for frivillighed. Den samme politiske tænkning har præget udviklingen i både Norge og Sverige, hvor man i henholdsvis 2007 og 2008 har samlet den frivillige indsats og indført nationale handlingsplaner for anerkendelse og styrkelse af civilsamfundet. En lignende strategi i Danmark ville ikke kun have en række effekter i form af større tillid, afhjælpning af sociale problemer, bedre sammenhængskraft og større lykke, men også have en klar afsmitning på vores BNP. Hvis man alene kigger på værdien af det ulønnede frivillige arbejde, ville Danmark, hvis vi blot løftede os op på svensk niveau, årligt kunne udvide arbejdsstyrken med, hvad der svarer til ca fuldtidsjobs eller en forøgelse af det danske brutto- Figur 1: Potentialet for mere frivilligt arbejde i Danmark Værdi af frivilligt, ulønnet arbejde i mia. kr mia % mia Nuværende niveau Svensk niveau i Danmark Note: Opgjort i fuldtidsjobs er der i Sverige over dobbelt så meget frivilligt, ulønnet arbejde som i Danmark. Hvis Danmark kom op på det samme niveau af frivilligt ulønnet arbejde, ville det svare til en forøgelse af BNP med 56 mia. kroner. Tallene er fra Kilde: Frivillighedsundersøgelsen Oktober 2009

7 INDLEDNING nationalprodukt med 3,9 procent om året. I kroner og øre udgør det en værdi for det danske samfund svarende til ca. 56 milliarder årligt, jf. Figur 1 1. På europæisk plan vedtog Europa-Parlamentet i 2008 en større betænkning, der direkte opfordrer medlemslandene til at støtte civilsamfundet og udpegede samtidig 2011 som året for frivillighed. Parlamentets konklusion påpeger, at det frivillige arbejde er et yderst værdifuldt bidrag for samfundet. Det er på tide, at de ansvarlige danske politikere vågner op og anerkender det frivillige potentiale, som resten af verden for længst har gjort det. Cevea ønsker, at politikerne skal sætte turbo på anvendelse af staten som motor og drivkraft for udvikling af den frivillige sektor i Danmak. Kommunalvalget i november 2009 bør være en oplagt mulighed for de danske politikere til at kickstarte realiseringen af det frivillige potentiale. For det frivillige potentiale er derude og de politikere, der tør satse på og investere i frivillighed, vil kunne skabe en helt unik platform. Opgjort i kroner og ører, taber det danske samfund, hvad der svarer til 56 mia. kr. årligt, set i forhold til hvis den danske befolkning deltog i lige så meget frivilligt, ulønnet arbejde som den svenske befolkning gør. Boks 3: God samfundsudvikling erfaringerne fra Sverige I stil med Norge vedtog den svenske Rigsdag i 2008 også en handlingsplan. Den svenske plan fremhæver blandt andet civilsamfundets bidrag til en god samfundsudvikling: "Civilsamfundet er en kraft for demokratisk forankring og vitalisering, for lokal og regional udvikling og for velfærdens fornyelse. Et godt samspil mellem den offentlige sektor og civilsamfundet er central for en god samfundsudvikling." Se sammenfatning af Sveriges handlingsplan: Rapporten Udover forordet og indledningen er rapporten inddelt i seks afsnit. I de to første afsnit beskrives det frivilliges potentiale. Først bredes feltet ud over de traditionelle teoretiske rammer for at kunne fokusere på samfundspotentialet i frivillighed uden at være hæmmet af, at visse former for ulønnet, almennyttigt arbejde ikke normalt kategoriseres som frivilligt arbejde i litteraturen. I det andet afsnit fremlægges resultater fra en survey-undersøgelse foretaget i forbindelse med rapporten, som viser, at potentialet for et større frivilligt engagement i Danmark er omfattende og ingenlunde urealistisk. Herefter kommer der tre afsnit, der hver fokusserer på områder, hvor det frivillige har et særligt potentiale. Det drejer sig om fornyelse af den offentlige sektor, den frivilligsociale indsats og den brede, folkelige og samfundsbærende frivillighed i Forenings-Danmark. Bagerst i rapporten findes det sjette afsnit, der består i et idékatalog til politik, der vil styrke den frivillige sektor. 1) Tallene bygger på egne udregninger på baggrund af 2004-værdier fra Frivillighedsundersøgelsen.(2006) Oktober

8 Borgerens inddragelse Afdækning af det frivilliges Potentiale Det frivilliges samfundspotentiale Det frivilliges samfundspotentiale består og udlever sig ved dets allestedsnærværende form. Præcis som der er elementer af statens og markedets rationelle systemlogikker alle steder i samfundet, er der elementer af frivillighedens og civilsamfundets humane værdier om ligeværd og gensidighed alle steder i vores samfund. Alligevel kategoriseres logikkerne hver for sig. Man snakker ikke kun om samfund, men også om stat, marked og civilsamfund. Ideen om civilsamfundets betydning for det moderne samfund stammer fra den franske politolog Alexis de Tocqueville, der beskrev grundtanken om det levende demokrati fra hans oplevelser i 1830 ernes Amerika. Han beskriver civilsamfundet som alt anden end det, der er staten, familien eller markedet. Eller, defineret positivt, som al den aktivitet, der foregår i frivillige sammenslutninger ud fra fælles værdier, interesser og formål. Det er med udgangspunkt i Tocqvilles tanker, at de gængse definitioner af frivilligt arbejde udspringer. Derfor inkluderes frivilligt arbejde udført af forælderen i fodboldklubben eller sønnen på plejehjemmet f.eks. ikke i disse. De udfører nemlig frivilligt arbejde inden for rammen af familien, hvilket per definition ikke kan være frivilligt, da relationen er tvunget gennem prædefinerede sociale bånd. I denne rapport, vil vi dog afvige fra denne definition, da vi finder den for snæver og for langt fra den konkrete virkelighed. Dette skyldes på den ene side, at de logikker staten, markedet, civilsamfundet og familien repræsenterer i større grad flyder sammen end de tidligere har gjort. F.eks. er det ikke længere naturligt givet, at forældre Boks 4: Socialøkonomisk og kooperativ virksomhedsdrift Socialøkonomiske virksomheder er kendetegnet ved, at de ikke er til udelukkende for at generere profit til ejerne. De er derimod sat i verden for at fremme et socialt formål ofte gennem en unik idé, eller fordi der er et socialt problem, der ikke bliver løst af hverken staten eller markedet. Kooperative virksomheder har ikke nødvendigvis et eksplicit socialt formål, og mange kooperativer driver traditionel virksomhed. Det der til gengæld kendetegner kooperative virksomheder er, at de som de socialøkonomiske er værdibaserede, og så er de bruger- eller andelsdrevne foretagender. Den værdibaserede drift, der kendetegner både de socialøkonomiske og kooperative virksomheder, gør at de er nogle af samfundets store innovationsmotorer. De er forankret i lokalsamfundet og i responsive og fleksible i indoptagelsen af nye ideer. Og i modsætning til den traditionelle private sektor, går socialøkonomiske og kooperative virksomheder ikke på kompromis med deres værdier, når bundlinjen er presset. Læs mere på Center for Socialøkonomis og Kooperationens hjemmesider: Oktober 2009

9 Det frivillges samfundspotentiale eller søskende selvfølgeligt bruger en masse (frivillig) tid med deres børn eller søskende. På den anden side skyldes det også, at tilgangen i denne rapport ikke vil være teoretisk, men derimod anvendelsesorienteret. Spørgsmålet vi stiller er derfor: Hvordan kan det frivillige i sin bredeste betydning være med til at løse konkrete samfundsproblemer og gøre samfundet som helhed kvalitativt bedre? Frivillighed vil dermed inkludere den pårørende i daginstitutionen, værestedet eller fodboldklubben, såvel som det vil være brugeren selv, der vælger at deltage i det frivillige arbejde og derved hjælper med at få det hele til at løbe rundt. Det vil være den socialøkonomiske virksomhed, der agerer på markedsvilkår, eller direktøren, der gennem en Corporate Social Responsibility-strategi (CSR) giver medarbejderne mulighed for at deltage i frivilligt arbejde i arbejdstiden gennem Corporate Volunteering. Ceveas mål er ikke at bidrage med teoretiske diskussioner og abstrakte distinktioner. Fokus er på frivillighed, bredt defineret - simpelthen fordi der er et enormt samfundspotentiale i alle former for frivillighed Boks 5: Corporate Volunteering Når virksomheder tillader deres medarbejdere at lave frivilligt arbejde i arbejdstiden, hedder det Corporate Volunteering. Corporate Volunteering er et led i en virksomheds Corporate Social Responsibility-strategi (CSR). CSR har som regel to effekter for en virksomhed: 1) det styrker virksomhedens image, og dermed bundlinjen, og 2) det gør medarbejderne stolte af deres virksomhed, hvilket giver en stærkere medarbejderloyalitet. I Corporate Volunteerings tilfælde fører det frivillige arbejde endvidere til, at medarbejdernes arbejdsglæde styrkes gennem det frivillige arbejde. Corporate Volunteering er meget udbredt i nogle lande. I f.eks. England har 18 procent af den samlede arbejdsstyrke på et eller andet tidspunkt arbejdet i en virksomhed, der tillod Corporate Volunteering. Herhjemme har virksomheder som Scandia, Novo Nordisk og TDC også valgt at bruge tid og penge på det. Kilde: Frihed og frivillighed i fremtidens velfærdssamfund af Tania Ellis i Ceveas tidsskrift Vision 3/2008 Det drejer sig således om, at vi udover at se på potentialet i det eksisterende foreningsliv og de selvejende institutioner også ser på, hvilken rolle virksomheder og det offentlige selv kan spille i at fremelske og udvikle potentialet i frivilligheden. Den brede frivillighed vil være i centrum, simpelthen fordi samfundspotentialet i alle former for frivillighed er stort. Selvom vi således ser på hele spektret, er det afgørende allerede her at understrege, at for at kunne styrke og udvikle samfundspotentialet i frivillighed, må det nødvendigvis gøres ud fra den frivillige sektors præmisser. Specielt er det vigtigt, at det frivillige fremmes inden for organiserede forhold, hvor der er know-how og gode forhold. Det frivilliges værdier De frivillige hverken kan eller skal være en erstatning for de professionelle medarbejdere i den offentlige sektor. Den frivillige sektor skal være et supplement til den offentlige og private sektor. Med andre ord: I Danmark skal de frivillige aldrig overtage professionelle opgaver som SOSU-assistentens ældrepleje, skolelærerens undervisning eller socialrådgivernes jobtræning. Oktober

10 Borgerens inddragelse Afdækning af det frivilliges Potentiale Det frivillige arbejde har positive effekter på samfundet gennem 1) den hjælp de frivillige giver deres medborgere i samfundet, og 2) den dannende effekt på den frivillige, som udspringer af mødet med andre gennem det frivillige arbejde De frivillige skal bruges der, hvor de kan supplere, understøtte og udvikle løsningen af konkrete opgaver. Det betyder, at de frivillige skal arbejde ud fra deres egne præmisser og udnytte den særlige merværdi, deres bidrag repræsenterer, der hvor de kan og frivilligt ønsker at tilføre noget ekstra til den konkrete opgaveløsning. Det frivilliges samfundspotentiale består både i 1) den hjælp, de frivillige giver deres medborgere i samfundet, og 2) den dannende effekt på den frivillige, som udspringer af mødet med den, man hjælper. Den særlige værdi, der ligger i det frivillige arbejde, bunder i, at det frivillige engagement hr følgende fire hovedkarakteristika, som adskiller det fra de professionelle i det offentlige eller private: Engagement Det frivillige engagement og medejerskab betyder, at den pågældende har valgt at være frivillig. At bruge noget af sin fritid på at hjælpe medborgere inden for et område af særlig interesse. Derfor vil den frivillige være mere engageret i de konkrete problemstillinger, da det er lysten og ikke lønnen, der driver værket. De vil være mere motiverede og begejstrede end tilsvarende for de professionelle i den offentlige sektor. Samtidig er det nødvendigt for det frivillige engagement, at der er medejerskab og medbestemmelsen hos den enkelte, hvilket skaber en mere integrativ og effektiv beslutningsproces. Dette fører igen til, at den enkelte frivillige har større ansvar for og har tillid til de konkrete løsningsforslag. Indsigt Den frivillige vil ofte have en anden indsigt i konkrete problemer end professionelle med universelle faglige normer har det. Det kommer fra kendskab og tilknytning, der enten udspringer af 1) geografisk nærhed, når borgeren er frivillig i sit lokalsamfund; 2) personlig erfaring, når borgeren er engageret i frivilligt arbejde på et område, hvor hun har personlig erfaring gennem egne oplevelser; og 3) personlig relation, når borgeren kender til området gennem en ven eller pårørende. Disse tre former for indsigt er overlappende, men de udgør alle forhold, som udgør styrken i det frivillige engagement. Indsigterne giver et syn på udfordringer og problemer som kommer indefra og tager udgangspunkt i uformel og kontinuerlig læringsprocesser omkring de problemer, brugerne står i, frem for statslige forvaltningsregler og fasttømrede faglige normer. Boks 6: Hjemmeværnet og cop15 - grænsen for det frivillige Når hjemmeværnsfolk frivilligt trækker i trøjen, er de aktive medborgere. Hjemmeværnsfolkene har taget stilling og ønsker at bidrage til landets sikkerhed gennem frivilligt arbejde. Men med Hjemmeværnets involvering i klimatopmødet COP15 sker en forskydning fra frivillighed til politisk redskab. Hjemmeværnet er dybt involveret i sikkerheden ved COP 15. Det har bl.a. ansvaret for overvågning og bevogtning af hoteller, Politiets P-pladser, lufthavne og andre vitale anlæg. Desuden bidrager Hjemmeværnet med transport af VIP's og Politienheder. Selvom Hjemmeværnet ikke kommer til at bære våben, er problemstillingen åbenlys. Ved COP15 skal de frivillige varetage myndighedsopgaver, der ikke er beregnet til det frivillige engagement, der bygger på helt andre værdier end autoritet, lov og orden. 10 Oktober 2009

11 Det frivillges samfundspotentiale Innovation De frivillige vil typisk være nytænkende, fleksible og risikovillige. I modsætning til de ansatte i den offentlige sektor tager frivillige udgangspunkt i et konkret problem og formulerer derfor mere skræddersyede løsninger. Derfor ligger potentialet i det frivillige også i, at de er mere fleksible, hurtigt reagerende og relativt ubegrænsede af bureaukratiske arbejdsgange og vanetænkning. Generelt vil frivillige have større drive, kreativitet og mod i deres formulering af nye løsninger. Gensidighed De frivillige skaber sociale fællesskaber. I det frivillige mødes den frivillige, brugeren og den pårørende som de er uden at skulle indgå i et professionelt eller prædefineret forhold til andre mennesker. Man mødes i øjen-højde på egne vilkår og ud fra egne forudsætninger, uanset økonomisk, udannelsesmæssigt eller etnisk tilhørsforhold. Man mødes om den fælles interesse og om ønsket om at gøre en forskel. Denne Gemeinschaft-relation er en af det frivilliges helt store potentialer specielt i forhold til stigmatiserede grupper i samfundet, som føler sig umynddiggjort af det offentlige. Mere bredt er det de uformelle, sociale relationer, som frivillighed repræsenterer, der er med til at nedbryde ellers lukkede sociale cirkler og derved styrke sammenhængskraften i samfundet. Det frivilliges rolle i samspillet med staten En satsning på det frivilliges potentiale kan tilføje samfundet noget helt unikt. Men kun hvis den frivillige sektor aldrig bliver en undskyldning for at skære ned eller reducere den offentlige velfærd, sådan som det bl.a. har været kongstanken i VKregeringens stort opslåede satsning på det personlige ansvar. De frivillige hverken kan eller må være en erstatning for de professionelle medarbejdere i den offentlige sektor. Lige så lidt er det meningen, at de frivillige skal overtage alle spændende og motiverende opgaver fra de professionelle og blot efterlade dem med rutinemæssige og administrative opgaver. De frivillige skal bruges der, hvor de kan supplere, understøtte og udvikle løsningen af konkrete opgaver. Det betyder, at de frivillige skal arbejde ud fra deres egne præmisser og udnytte deres egne styrker, hvilket netop adskiller dem fra velfærdsstatens professionelle frontmedarbejdere. Derfor skal det også fortsat være velfærdsstaten og myndighederne, der har ansvaret for at sikre en lige og retfærdig adgang til offentlige ydelser for alle danskere. De frivillige skal ikke pådrages officielle myndighedsopgaver og ansvarsområder, som tidligere har ligget i det offentlige sektor. De frivillige skal endvidere respekteres for deres meritter. De skal ses som et positivt supplement, når de indgår samarbejde med det offentlige frem for at blive anset for uproffessionelle amatører. Det er 72 procent af danskerne enige eller delvist enige i. Den frivillige sektor må aldrig bliver en undskyldning for at skære ned eller reducere den offentlige velfærd. De frivilige skal ses som et positive supplement til det offentlige - det er 72 procent af danskerne enige i. Oktober

12 Borgerens inddragelse Afdækning af det frivilliges Potentiale Empirien - danskerne ønsker og vil det frivillige I sammenligning med andre lande bliver det hurtigt tydeligt, at hverken niveauet af det frivillige engagement eller fordelingen mellem de forskellige områder på nogen måde er givet. Danmark har et levende civilsamfund med masser af frivillige. Forskellige undersøgelser viser, at mellem en tredjedel og halvdelen af alle danskere deltager i frivilligt arbejde. Omkring to tredjedele af alle frivillige er aktive inden for den brede frivillighed, dvs. inden for idræts-, fritids- og lokal- og boligområdet, mens kun omkring 1 ud af 10 er frivillige inden for det sociale område 2. I sammenligning med andre lande står det dog hurtigt klart, at hverken niveauet af det frivillige engagement eller fordelingen mellem de forskellige områder er givet på forhånd. I Sverige har de f.eks. over dobbelt så mange, der laver frivilligt, ulønnet arbejde, som vi har i Danmark, mens den procentvise fordeling imellem de forskellige frivillighedsområder ser helt anderledes ud i fx Storbrittanien. Derudover er der meget, der tyder på, at vi i Danmark har oplevet en omfattende stigning i det frivillige engagement. Halvdelen af alle de frivillige foreninger i Danmark figur 2: Vi skal have mere frivilligt arbejde i danmark, fordi % De løser vigtige samfundsopgaver De kan løse nogle opgaver bedre end det offentlige og det private Vigtigt, at den enkelte tager ansvar for det samfund hun/han lever i De kan tilbyde en menneske-til-menneske relation som professionelle ikke kan Helt enig og delvis enig (5-7) Hverken eller (4) og Ved ikke Helt uenig og delvis uenig (1-3) Note: Svarene er afgivet på en skala fra 1-7, hvor 7 er "helt enig", 4 "hverken eller" og 1 "helt uenig". Kilde: Interresearch 2) Tabel 3.1, Frivillighedsundersøgelsen (2006) 12 Oktober 2009

13 Empirien - danskerne ønsker og vil det frivillige i dag er således oprettet siden 1975, hver fjerde siden , og sammenlignelige undersøgelser fra 1990 og 1999 viser, at det frivillige engagement er steget med op til 12 procent i denne periode 4. Alt dette taget i betraktning, er det stadig sigende, at Sverige kan have over dobbelt så meget frivilligt, ulønnet arbejde som Danmark. Derfor er det væsentligt rent empirisk at få afdækket danskernes holdning og vilje til mere frivillighed. Danskerne ønsker mere frivillighed Cevea har i forbindelse med denne rapport fået foretaget en omfattende dataindsamling. Analyseinstituttet Interresearch har i løbet af september indsamlet data fra respondenter, som har svaret på mere end 50 spørgsmål om frivillighed. Fra denne helt nye undersøgelse det tydeligt, at holdningen blandt danskerne entydig er for, at de frivillige skal spille en større rolle i samfundet. Figur 2 viser simpelthen, at 61 procent mener, der skal være flere frivillige, fordi de varetager vigtige samfundsopgaver. Derudover mener et lige så klart flertal af danskerne - 62 procent - at der skal være flere frivillige, fordi de kan bidrage med kvaliteter, det offentlige og private ikke kan mønstre, når det drejer sig om at varetage visse opgaver. Disse opgaver ville ifølge danskerne rent faktisk være varetaget bedre i frivilligt regi. Hele 58 procent giver endvidere udtryk for, at de frivillige helt konkret har en anden omgangsform med de mennesker de møder, end professionelle, idet de kan tilbyde en anden menneske-til-menneske relation. Sidst men ikke mindst mener danskerne også, at der skal være mere frivillighed, fordi det er vigtigt, at den enkelte tager ansvar for det samfund hun/han lever i. 62 procent er således enige eller delvist enige i, at dette "personlige sociale ansvar" er vigtigt, og at det i større grad bør komme til udtryk via frivillighed. Sociale normer og interessen driver værket Tendensen går altså én vej og der er bred opbakning i befolkningen til det frivillige arbejde. Det er også klart, hvad der får folk til at deltage i frivilligt arbejde. De to forhold, der står frem klart og tydeligt, som de mest afgørende, idet henholdsvis 46 og 44 procent af de frivillige, giver udtryk for, at de begyndte fordi de blev opfordret og/ eller fordi de fulgte en interesse ind i det frivillige arbejde, jf. Figur 3. Blandt de idrætsfrivillige er det specielt interessen for den lokale forening, der står stærkt. Det kan f.eks. ses ved, at 44 procent af de frivillige i idrætsforeninger giver udtryk for, at de laver frivilligt arbejde, fordi de gerne vil styrke den forening de dyrker sport i (ikke vist i figur). Grundlæggende afhænger det af de sociale forventninger, hvorvidt borgeren bør indgå i frivilligt arbejde, nærmere end det afhænger af objektive, muliggørende forhold såsom mængden af f.eks. fritid. Således viser internationale undersøgelser, at det er karriereforældre med små børn, der laver mest frivilligt arbejde med andre ord, det er dem, der har mindst tid til overs, der bruger aller mest tid på frivilligt arbejde. Derimod er der en tæt sammenhæng mellem social status og deltagelse i frivilligt arbejde. Dette forhold bekræftes ved, at kun 9 procent af de frivillige mener deres overskud af tid i hverdagen gjorde udslaget, da de begyndte med deres det frivillige engament. 3) Tabel 4.2, Frivillighedsundersøgelsen (2006) 4) Se Center for Frivilligt Socialt Arbejdes opgørelse her: Oktober

14 Borgerens inddragelse Afdækning af det frivilliges Potentiale Figur 3: Hvad var den aktuelle anledning til frivilligt arbejde 46% 9% 44% 19% 14% 2% % Opfordret/valgt Nogen måtte gøre noget Fik tid til overs Socialt fællesskab Interesse Tv-udse ndelse, avisartikel e.l. om frivilligt arb. Note: Hver respondent kunne krydse af ved tre muligheder ud af i alt 14 muligheder. Kilde: Interresearch Samtidig er der kun 2 procent af de frivillige, der giver udtryk for, at det var en avisartikel eller tv-udsendelse, der gjorde forskellen for deres indledende engagement, jf. Figur 2. Det kan dog ikke på baggrund af disse tal udelukkes, at en meget målrettet informations- eller opfordrings kampagne gennem netop de lokale foreninger, organisationer og institutioner ville kunne gøre en forskel. F.eks. viser Ceveas undersøgelse, at 20 procent af de, der ikke laver frivilligt arbejde, ville gøre det, hvis de fik ny viden om muligheder for at engagere sig, jf. Figur 5. Sammenholdt med at det er den personlige opfordring og interessen i den konkrete aktivitet, der driver værket, virker det sandsynligt, at en målrettet og lokalt forankret indsat ville kunne gøre en forskel. Stort potentialet blandt de "ikke-frivillige" Nu har vi set en del på, hvad der har motiveret de danskere, der allerede er aktive frivillige. For rigtig at kunne afdække potentialet, skal vi dog også se på de danskere, der ikke er frivillige. Selvom en del af spørgsmålene til disse nødvendigvis må være hypotetiske og derfor skal tolkes med varsomhed, er der en række interessante tendenser. Først og fremmest er det interessant, at kun 4 procent af de, der ikke laver frivilligt arbejde, mener, at det ikke er enkeltpersoners ansvar at lave frivilligt arbejde jf. Figur 4. Med andre ord er det ikke ideologisk betinget, at disse ikke er engageret i frivilligt arbejde. Endvidere giver kun 16 procent udtryk for, at de ikke ønsker at bruge deres fritid på arbejde, hvilket sammenholdt med at det ikke er mere end 20 procent, der siger deres manglende frivillige engagement skyldes, at de decideret ikke har lyst. Antaget, at der ikke er sammenfald mellem de to grupper (hvilket der sandsynligvis 14 Oktober 2009

15 Empirien - danskerne ønsker og vil det frivillige Figur 4: Jeg deltager ikke i frivilligt arbejde, fordi 20 19% 20% 16% % 0 Ikke enkeltes ansvar Aldrig blevet spurgt Vil ikke bruge fritid på atarbejde Har ikke lyst Note: International forskning viser, at der stort set ingen sammenhæng er mellem fritid til rådighed og mængden af frivilligt arbejde. Til trods for dette angiver folk ofte manglende tid som hovedårsag til, at de ikke er aktive i frivilligt arbejde. For at undgå denne faldgruppe, har vi formuleret spørgsmålet, så det starter på følgende vis " Udover at du ikke har tid, hvad vil du så angive som årsagen til, at du ikke deltager mere i frivilligt arbejde end du gør?". Hver respondent kunne krydse af ved tre muligheder ud af i alt 15 muligheder. Kilde: Interresearch er), peger tallene umiddelbart på, at det er under 40 procent af de ikke-frivillige, der bevidst har fravalgt frivilligt arbejde. Muligheden for at få over 60 procent af de ikkefrivillige ind i frivilligt arbejde udgør et enormt potentiale for samfundet. Hvis vi vender blikket mod Figur 5, og hvad der ville kunne få de ikke-frivillige til at deltage i frivilligt arbejde, gør mange af de samme forhold, som vi har set motiverede de allerede frivillige, sig gældende her. Det drejer sig hovedsageligt om, at 32 procent ville lave frivilligt arbejde, hvis de blev spurgt. Selvom der - bemærkelsesværdigt - er flere, der giver udtryk for, at det ikke ville gøre nogen forskel, om de blev spurgt, lægger der stadig et markant potentiale i at få op mod en tredjedel af de ikke-frivillige ind i frivillighed, hvis de blot blev opfordret. Det fremgår endvidere med stor tydelighed af Figur 5, at det også betyder noget, hvem der spørger. Det vil komme tilbage til i næste afsnit om velfærdsinnovation. Hvis vi ser på de andre muligheder, respondenterne bliver stillet overfor, er der i alle kategorier over 15 procent, der giver udtryk for, at tiltagende ville kunne få dem ind i frivilligt arbejde. Det er faktisk kun opfordringen fra en politiker, man har tillid til, og muligheden for at blive stillet over for ny information om frivillighed, der ikke vil have den effekt, at over 30 procent af de ikke-frivillige med en vis sandsynlighd ville gå ind i frivilligt arbejde. 5) Mandag Morgens ugebrev den 19. januar ) Geoff Mulgan (født 1961) er direktør for Young Foundation og stifter af tænketanken Demos. Professor ved London School of Economics og University of Melbourne. Oktober

16 Borgerens inddragelse Afdækning af det frivilliges Potentiale Muligheden for at gøre det i arbejdstiden vil føre til, at 33 procent af de ikke-frivillige ville lave frivilligt arbejde; hvis forholdene i lokalsamfund bød dem at "gøre noget", Figur 5: Jeg vil deltage i frivilligt arbejde, hvis % Bliver spurgt Bliver spurgt af en fra pårørendes institution Nødv. for lokalsamfundet Arbejde giver muligheden Troværdig politiker opfordrer Det er kort tid og uforpligtigende Karrieremæssige fordele Ny information Helt enig og delvis enig (5-7) Hverken eller (4) og Ved ikke Helt uenig og delvis uenig (1-3) Note: Svarene er afgivet på en skala fra 1-7, hvor 7 er "helt enig", 4 "hverken eller" og 1 "helt uenig". Kilde: Interresearch ville 42 procent gøre det; og hvis det frivillige engagement i større grad kunne være uforpligtigende og ikke alt for tidskrævende, ville hele 47 procent deltage i frivilligt arbejde. Alt i alt er potentialet for at få ikke-frivillige engageret i frivillighed omfattende, og en række tiltag i måden, hvorpå de enkelte skulle engagere sig - i arbejdstiden og uden det er for tidskrævende - indeholder et stort potentiale i forhold til øget frivillighed. Positiv spiral af frivillighed Afslutningsvis er det værd at bemærke, at der er noget, der tyder på, at der er en positiv spiral forbundet med øget frivillighed. Således er det interessant, at Ceveas undersøgelse viser, at 20 procent af de frivillige forventer at lave mere frivilligt arbejde inden for det kommende år, mens kun omkring 12 procent af de ikke-frivillige giver udtryk for, at det er sandsynligt, at de deltager i frivilligt arbejde det kommende år. Således er der umiddelbart en klar positiv effekt på det frivillige engagement, så snart en person har opdaget kvaliteten og det personlige potentiale i frivillighed. 16 Oktober 2009

17 Fornyelse af den offentlige velfærd - det frivillige medejerskab Fornyelse af den offentlige velfærd - det frivillige medejerskab»politikerne har ikke selv så mange gode ideer. I stedet er det ofte borgere eller virksomheder, der tager initiativet og udvikler noget nyt. Politikernes opgave er derfor at bruge deres evner og magt til at støtte og gennemføre de ideer, andre udvikler. Gode politikere er entreprenører, der hele tiden leder efter nye ideer eller praktikere, som de kan hjælpe frem. De skal med andre ord have en god næse for ideer.«geoff Mulgan, Professor ved London School of Economics Den danske velfærdsstat er kendt over store dele af verden og blev i januar 2009 kåret til at være en del af den danske ledelseskanon (Mandag Morgen), som udstiller de største ledelsesbedrifter i Danmarkshistorien. Den succesfulde danske velfærdsstat er grundlagt på principper, der går tilbage til 50 erne og 60 erne, og statsministre som Viggo Kampmmann og Jens Otto Krag. Her tog udformningen og udviklingen af den offentlige sektor udgangspunkt i Finansministeriet og blev primært anført af nationaløkonomer, der satte konkrete styringsredskaber, som evaluering, dokumentation og kontrol i centrum. Det betød at datidens offentlige innovation var stærkt top-down orienteret med staten og Finansministeriet som den drivende kraft. Det var systemet, der bestemte. Og modellen har virket. Den danske velfærdsstat er blevet kendt over hele verden og forsøgt kopieret på utallige områder. Men meget tyder på, at det nuværende system er blevet stationært og ikke umiddelbart udviser den store evne til selvfornyelse. Det betyder, at fremtidens innovation i den offentlige sektor ikke vil komme indefra systemet, hvor politikere og særligt embedsmænd er udpræget risikoaverse, og hvor en nul-fejlskultur dominerer. Den kultur virker stærkt hæmmende på enhver form for skabertrang, innovation eller nytænkning. Heroverfor står civilsamfundet som en stærk drivkræft for innovation ikke mindst gennem sin evne til at identificere problemer i samfundet og bringe dem til politikernes og befolkningens bevidsthed. Men det kræver, at ressourcer og indflydelse bliver givet til civilsamfundet, fordi de kender til de konkrete problemer, de har engagementet, og fordi de har den tilstrækkelige lokale forankring og indsigt til at løse dem 5. På den baggrund har den britiske innovator Geoff Mulgan 6 foreslået, at man skulle afsætte mindst 1 procent af de offentlige budgetter i kommuner, regioner og stat til investering til offentlig nytænkning. En vej er at inkludere borgerne som frivillige i levering af velfærdsservice. Og her er der et potentiale. Hele 53 procent af de danskere, der ikke allerede deltager i frivilligt arbejde, giver således udtryk for, at hvis de blev spurgt af en fra en pårørendes institution, ville de sandsynligvis gøre det. Dette er mere end 20 procent flere, end det antal, der siger, de ville deltage i frivilligt arbejde, hvis de blev spurgt (uden det er specificeret af hvem, de bliver spurgt). Da næsten halvdelen af alt frivilligt engage- Oktober

18 Borgerens inddragelse Afdækning af det frivilliges Potentiale ment starter med, at de frivillige bliver opfordret eller valgt (jf. Figur 2 ovenfor), er det bemærkelsesværdigt, at effekten er endnu større, hvis den der spørger kommer fra en pårørendes institution. Ambitionen om at styrke den offentlige institution starter ved at gøre staten til en motor for udviklingen af den frivillige sektor og de socialøkonomiske virksomheder. Det kunne efter engelsk forbillede ske ved at indføre en socialøkonomisk indkøbspolitik i stat og kommunerne. Her har det offentlige forpligtiget sig til at købe ydelser hos socialøkonomiske virksomheder på områder, hvor der findes et udbud af samme kvalitet og prisniveau. Det kunne f.eks. betyde, at kommunen frem for Hotel Comwell i Rebild Bakker vælger det andelsorganiserede Skovgård Hotel i Brovst til den årlige julefrokost. Her vil kvalitet, ansvarlighed og bærerdygtigheden være højere, og samtidig vil kommunen støtte det samfundsbevidste initiativ, hvor de økonomiske gevinster geninvesteres og indgår i den socialøkonomiske cyklus. Det offentlige vil blive en politisk forbruger. Det er et politisk valg: Skal det offentlige støtte værdier i virksomhedsdriften gennem dens indkøbspolitik, dvs. være en politisk ansvarlig forbruger? Eller skal den altid gå efter det billigste, uanset eventuelle negative samfundsmæssig konsekvenser af den pågældende virksomhedsdrift? Ceveas svar er, at det offentlige selvfølgelig skal være en politisk ansvarlig forbruger. Drivkraft for velfærdsinnovation Tanken om selvforvaltning på velfærdsområdet har traditionelt været forankret i den frivillige sektor i Danmark gennem de selvejende institutioner. De selvejende institutioner udgør en organisationsform med lang tradition i Danmark. Højskoler, friskoler, efterskoler og særligt daginstitutioner for børn og unge har i stort omfang været organiseret som selvejende institutioner siden slutningen af den 19.århundrede. Denne model skal styrkes og udvides. Den moderne velfærd skal give plads til flere og mere differentierede organisationsmodeller, der fungerer som samarbejde mellem stat, marked og civilsamfund. Det kunne f.eks. være det selvejende plejehjem Lotte på Frederiksberg (se Boks 7), hvor den karismatiske leder, har skabt et succesfuldt tilbud til de ældre, hvor hun har ansat Boks 7: Det selvejende plejehjem Lotte plads til at blive gammel Der møder kun en medarbejder ind kl.7 om morgenen. Resten møder løbende på forskellige tider op af formiddagen, efterhånden som beboerne selv vælger og ønsker at stå op. Der tages udgangspunkt i de ældres egne behov. Filosofien på det selvejende plejehjem Lotte skal være, som beboerne gerne vil have det, og ikke efter hvad personalet synes. De ældres liv sættes i centrum er deres liv, og personalet er der til at hjælpe og ikke for at styre. Lederen af Plejehjemmet, Thyra Franks, motto er, at der er et liv før døden. Det er personalet, der har magten til at sikre, om den ældre skal have en god eller dårlig dag. Gør den god. Thyra er en meget synlig og nærværende leder. Hun har ikke noget kontor og kalder selv ledelsesprincippet for»medmenneskelighed og sund fornuft«. Det princip indebærer, at der er plads til forskellighed. Den karismatiske og efterhånden danmarkskendte leder har skabt et plejehjem, hvor hun med glæde selv vil blive gammel. 18 Oktober 2009

19 Fornyelse af den offentlige velfærd - det frivillige medejerskab Boks 8: Kafé kolind - 80 procent kommer i arbejde I august 2005 skete der noget i den lille stationsby på Djursland. Kafé Kolind slog dørene op. I løbet er 3 år er 76 ud af 92 fra de laveste socialgrupper (matchgruppe 4 og 5) blevet udsluset til arbejde eller uddannelse. Med succesrate på hele 80 procent er det lykkes frivillige at få aktiverede videre i systemet. Noget ingen andre har kunnet. Ansvar og tillid er alt afgørende. Mange af medarbejderne på Kafé Kolind har haft et hårdt liv. Som misbrugere uden selvværd og selvkontrol. De har ikke slået til i de andre aktiveringstilbud, men er røget tilbage i systemet. Kaféen varetager statens aktiveringsopgaver med et stærkt socialt fokus. Der mangler simpelthen nuanceret og differentieret behandling til at imødekomme den enkeltes behov. De tror, de skal ind og dokumentere skyld. Derfor starter de også med at bevise hvad de ikke kan. Der hvor det gik galt, var da jeg begyndte at lave ambitioner på deres vegne. Det er filosofien for Kaféens leder, Anne Ilsø. Kaféen har 3 fastansatte på fuld tid, foruden 7 frivillige medarbejdere, hvoraf de fleste er førtidspensionister, fra psykiatrien eller misbrugscenteret. Projektet er et værested mellem lokale virksomheder, Midtjurs Kommune og KFUM's Sociale Arbejde. en medarbejder til at holde kommunen stangen, som hun selv formulerer det. En leder skal lede og ikke administrere eller dokumentere. Problemet for de selvejende institutioner i Danmark er, at kommunerne ofte binder dem for tæt op til deres egen virksomhed, stiller for store krav til dokumentationen eller misforstår de selvejendes særlige kendetegn. Generelt er der således brug for at kommunerne og KL øger deres forståelse af de selvejende institutioner og sikre en generel politik på dette område. Udover at sikre de selvejende institutioner større autonomi skal kommunerne i samarbejde med frivilligcentre kunne rådgive og assistere de almindelige offentlige institutioner i forbindelse med oprettelse af pårørende- og brugerstyderede bestyrelser med henblik på at sikre lokalforankring, medejerskab og øget engagement. De selvejende institutioner repræsenterer ofte den mest direkte vej til det frivillige arbejde, hvorfor andelen af frivillige er 11 procent højere i selvejende institutioner end i offentlige institutioner 7. Samtidig viser Ceveas tal, at 32 procent af de frivillige danskere bl.a. er frivillige, fordi de får indflydelse på måden tingene bliver gjort på. De selvejende institutioner kan langt fra stå alene, og der er brug for yderligere eksperimenter med nye organisationsformer. Staten bør derfor oprette en særlig pulje med midler til forsøg med nye sociale kooperativer indenfor særligt dagsinstitutioner og ældrepleje. Her udgør f.eks. Kafé Kolind (se Boks 8) et stjerneeksempel på grænsen til det frivillige sociale arbejde, hvor en ekstern aktør på frivillige vilkår overtager den statslige aktiveringsindsats med udgangspunkt i lokalforankring og særlig indsigt formår at løse en opgave, som hverken staten eller det private var lykkedes med. Et godt eksempel på fornyelse af den offentlige velfærd i Danmark ligger endvidere i den kooperative tanke, som særligt kendes fra Sydeuropa. Forslaget om anvendelse af sociale kooperativer, blev bl.a. beskrevet af Helle Thorning-Schmidt, Morten Bødskov og Villy Dyhr tilbage i 2002, hvor de i en debatbog sætter fokus på et plejehjem fra Ravenna i Italien, der med undtagelse af de øverste ledere var frivillige. I dette 7) Tallene bygger på egne udregninger på baggrund af 2004-værdier fra Frivillighedsundersøgelsen.(2006) Oktober

20 Borgerens inddragelse Afdækning af det frivilliges Potentiale eksempel roser forfatterne initiativer for at være styret af engagement, demokrati og medindflydelse. Generelt skal koordination, formidling og fokus på den frivillige lokale indsats styrkes. Der skal skabes en bedre infrastruktur for den frivillige indsats i lokalområder, så flere iværksættere opfordres og støttes til at tage springet ud i den frivillige sociale sektor. Denne indsats skal forankres i de såkaldte Frivilligentre, som allerede findes i langt de fleste af landets kommuner (se Boks 9). Centrene bør så derudover udvide deres fokus fra udelukkende at være på det sociale område, til at dække udviklingen af hele den frivillige sektor. I første omgang skal alle landets kommuner forpligtes til at oprette Frivilligcentre, så de sidste kommuner også kommer med på udviklingen. Dernæst skal de eksisterende Frivilligcentrene udvide deres fokus og ansvarsområde, så de kan udvikle sig til at være et knudepunkt for frivillige organisationer af alle slags (sociale, idræts, kultur og politiske) såvel som for socialøkonomiske og non-profitdrevede virksomheder. Der er et kæmpe potentiale i at øge koordinationen af udbud og efterspørgsel af frivillighed, såvel som igennem oplysning om, hvad det frivillige kan og er, at fremelske både en større efterspørgsel og et større udbud af frivillighed. BOKS 9: Frivilligcentre Foreningernes hus Landets ca. 80 frivilligcentre arbejder for det frivillige sociale arbejde lokalt. Deres tilbud retter sig mod foreninger og mod mennesker, der vil være frivillige eller vil i kontakt med et hjælpetilbud i en frivillig forening. Frivilligcentrene er et lokalt samlingssted for det frivillige arbejde. De arbejder for netværk mellem de lokale foreninger og for at medvirke til nytænkning og udvikling af nye muligheder på det frivillige sociale område. Frivilligcentrenes mål er at gøre foreningernes liv lidt nemmere. Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark er en landsorganisation for frivilligcentre. Læs mere på Det øgede ansvar hos Frivilligcentre kræver flere ressourcer og mere stabil finansiering, hvilket til gengæld betyder at Frivilligcentrene skal tildeles en række nye civilsamfundsopgaver. Det handler f.eks. om at styrke den frivillige synlighed med lokale informationskampagner, øge den lokale integrationsindsats ved ansættelse af integrationskonsulenter, opsøgende kontakt med henblik på at inddrage virksomheder i nye tværsektorale samarbejder. Endelig skal Frivillicentrene etablere lokale trepartsforhandlinger, hvor der arbejdes på at etablere aftaler mellem kommunen, den frivillige organisation og fagforeningen for den pågældende faggruppe (f.eks. FOA eller Socialpædagogerne), når kommunen indgår aftaler med de frivillige organisationer. Herved sikres dialogen og den gensidige respekt mellem de involverede parter, så de bedste løsninger til at udnytte potentialet i det frivillige kan findes. 20 Oktober 2009

21 Solidaritet i øjenhøjde - den frivilligsociale indsats Solidaritet i øjenhøjde - den frivilligsociale indsats»som offentlig ansat er hjælper og myndighedsrollen filtret sammen, og det skræmmer nogle væk. Her kan den frivillige, som entydigt står på den svages side, bedre komme til og sikre en ring af solidaritet, også om dem, der af den ene eller anden grund vender det offentlige ryggen«villy Søvndal Et samfund skal kendes på, hvordan man behandler sine svageste medborgere. Dette gamle credo var udgangspunktet for socialminister. Steincke, da han i 1933 var fader til den danske sociallovgivning. Selvom pointen er gammel, holder den stadig den dag i dag. Særligt handler det om, at det er samfundet i sin helhed og ikke alene staten, der skal udfylde den konkrete opgave i den sociale indsats anno K.K. Steinckes reform skabte lovgivning på områder som arbejdsløshedsforsikring, offentlig forsorg, sygekasse og arbejdsulykkeforsikring. Den systematiske lovgivning skabte bedre sociale forhold end nogensinde tidligere i Danmark. Vi skal fortsætte med at udvikle indsatsen og lovgivningen mod den stigende ulighed, men samtidig må vi erkende, at velfærdsstaten ikke kan lovgive og omfordele sig ud af alle sociale problemer. På det sociale område er der mange steder behov for et opgør med systemets bureaukratiske regelstyring, uinspirerende standardtilbud og umyndiggørende klientgørelse. Den eksisterende kassetænkning udgør ofte en hindring for løsning af de reelle problemer. Den statslige og systemiske tilgang er præget af en distanceret undersøgelse af eksisterende praksis. Denne tilgang kan i sin natur være problemdefinerende, diagnosticerende, analyserende og teoretiserende. Det faglige personale legitimerer og identificerer sig ofte med idéen om, at hvis et problem kan formuleres, afgrænses og analyseres tilstrækkeligt godt, så kan der også findes en løsning. I praksis vil det dog ofte vise sig, at løsninger ikke lader sig definere ved denne standardmetode. Konkret betragtes mennesker i den nuværende sociale indsats som klienter. I det frivillige sociale arbejde møder den frivillige derimod brugeren som et menneske. Her handler det om respekt, tillid og gensidig anerkendelse. Det er muligt, fordi den frivillige er drevet af sit engagement og møder brugeren i øjenhøjde, fri for barrierer og formalisme. Det kan f.eks. betyde meget, at der ikke føres journaler, CPR-registrering mv. Det handler om at tage udgangspunkt i det enkelte menneske og møde brugerne på egne betingelser og lade dem indgå i relationer af egen fri vilje. Det er en vurdering, som danskerne ifølge Ceveas undersøgelse bakker bredt op om, idet 58 procent af danskerne giver udtryk for, at de er enige eller delvist i. Samtidig er det dog vigtigt at holde for øje, hvilke typer opgaver de frivillige bliver sat til. Det klare flertal over 70 procent af danskerne mener nemlig, at de frivillige med fordel kan varetage opgaver, der har med socialt samvær at gøre i en institution Oktober

22 Borgerens inddragelse Afdækning af det frivilliges Potentiale for svage medbogere, uanset om det er i en privat frivillig institution, i en offentlig eller i en privat virksomhed. Heroverfor er der ikke flertal blandt danskerne for, at de frivillige med fordel kan varetage praktiske opgaver som rengøring, og det er kun i den frivillige organisation, at der er et spinkelt flertal for, at frivillige kan varetage alle former for forefaldende arbejde. Generelt bakker danskerne altså op om holdningen til, at det frivillige skal inddrages, der hvor det kan bidrage med noget ekstra, noget særligt, og derudover er der en tendens til, at frivillige med fordel kan varetage flere opgaver i frivillige organisationer. Et sted, hvor det enkelte menneske og det sociale samvær er i højsædet, er værestedet Fisken på Vesterbro i København, som spiller en stor rolle for forebyggende og social indsats blandt unge i alderen år (se Boks 10) BOKS 10: Fisken et værested med høj bølgegang Fisken er et 25 år gammelt værested på Vesterbro i København for unge mellem 13 og 19 år. Fisken drives af frivillige og 2-3 ansatte. Hovedparten af de unge er indvandrere med vidt forskellige kulturelle og sociale baggrunde, der ellers havde hængt på gadehjørnet, som den tidligere bruger, Sami udtaler det. Fisken udgør et fast holdepunkt i de unges dagligdag og opfylder et centralt behov for trygge rammer og samvær med jævnaldrende og voksne. De frivilliges personlige engagement og tolerance er nøgleelementer i Fiskens succes her skal de unge ikke vise CPR-nr. og der er intet kontingent. Som noget nyt, har Fisken startet et projekt, hvor de formidler fritidsjobs til de unge. Og her er tilliden central. Som en tidligere bruger og nu ansat, Elmir, udtrykker det, så fortæller de unge jo fx os, hvis de helst ikke vil have et job, hvor de skal have noget med penge at gøre. Det ville de nok ikke have gjort på kommunen.. Læs mere på Det afgørende træk ved den frivillige sociale indsats er, at de frivillige har en berøring, indsigt og loyalitet overfor den udstødte, der i mange situationer betyder, at de er bedre end staten til at konfrontere de sociale udfordringer. I forhold til sociale problemer er udfordringen med hjemløse et godt eksempel på statens utilstrækkelighed. Det er et problem, der i stor udstrækning består i, at mange af de hjemløse netop har vendt samfundet og det offentlige ryggen. Derfor har antallet af hjemløse også været uberørt af mange års høj vækst og økonomisk fremgang. Ved de seneste opgørelser har antallet af hjemløse i Danmark ligget stabilt på ca Dette skyldes på den ene side en håbløs strategi, der næsten entydigt har bestået i bare at give de hjemløse en bolig uden en forståelse for, at det er sociale og psykiske problemer, der gør at folk er hjemløse i første omgang. På den anden side er det svært for det offentlige at få fat på en gruppe, der aktivt har vendt det offentlige ryggen for at slippe for myndighederne og standarddiagnosen. Her kan frivillighed spille en afgørende rolle som supplement til den offentlige sociale indsats. Idræt som løsning på sociale udfordringer I Danmark har vi historisk opdelt politikken for det frivillige arbejde efter område 8) Hjemløse i Danmark, SFI, Oktober 2009

23 Solidaritet i øjenhøjde - den frivilligsociale indsats (kultur, idræt, social, mv). For til fulde at udnytte det frivilliges samfundspotentiale skal denne strukturelle opdeling nedtones, så der i en samlet politik på området fokuseres på, hvilke udfordringer frivillighed kan være med til at løse. Dette kræver en mere enstreget tilgang, hvor lovgivning forenes i en samlet frivillighedslov, der giver plads til den forskellighed, der præger den frivillige sektor. Boks 11: Get2sport lette ben mod tunge sociale problemer Get2sport har siden 2005 virket for at støtte og integrere vanskeligt stillede børn og unge. Indsatsen foregår i samarbejde med Integrationsministeriet, Kulturministeriet, Socialministeriet og ikke mindst de pågældende kommuner, hvor de første 12 delprojekter kører. Rygraden i alle Get2sports projekter er de lokale idrætsforeninger, som gennem flere år har haft fokus på området. Get2sport tilknytter så en aflastende, der tager sig af de mange ekstra og tunge problemer, som der er forbundet med at drive en forening med forholdsvis mange vanskeligt stillede børn og unge. Get2sport fokuserer også på at få tilvejebragt en økonomi, der gør det muligt at drive en idrætsforening på noget der ligner normale vilkår. Get2sport etablerer desuden tætte samarbejder med den pågældende kommune og mange af de socialarbejdere, der arbejder i ghettoområderne. Læs mere på Hvis der f.eks er problemer med integrationen i Gellerup i Århus, skal både frivillige idræts-, kultur- og sociale foreninger indtænkes i en helhedsindsats. Selvfølgelig på foreningernes egne præmisser og i det omfang de selv ønsker det, men incitamentsstrukturer bør opbygges til at fremme inddragelsen af den brede frivillighed. Her er Get2Sport, som er startet af Danmarks Idræts-Forbund, et kerneeksempel på, hvordan unge i belastede områder gennem sport bryder ud af de negative cirkler, de kommer i, og kan få nye rollemodeller (se Boks 11). For at styrke lignende almene frivillige foreningers mulighed for at påtage sig et socialt ansvar, bør der sættes målrettet ind i forhold til at styrke samarbejdet mellem disse og foreninger med et eksplicit etnisk tilhørsforhold (f.eks. tyrkiske eller somaliske foreninger). En måde at fremme dette på, kunne være at afsætte midler, der er øremærket til konkrete samarbejder mellem almene frivillige foreninger og foreninger med et eksplicit etnisk tilhørsforhold. Det kunne være et fodboldstævne i Mjølnerparken, der er arrangeret af en fodboldklub på Østerbro, eller en ramadanmiddag, hvor den lokale bingoklub er inviteret. Igennem sådanne arrangementer kan de lukkede sociale cirkler brydes, og nye fællesskaber opstå. Den frivillige sociale indsats vil blive markant styrket med udbygningen af den frivillige infrastruktur, som foreslået i forbindelse med opprioritering og styrkelse af Frivilligcentrene. Samtidig kræver en styrkelse af det sociale frivillige arbejde også et opgør med den nuværende finansieringsform på både kort og lang sigt samt et opgør og en nytænkning af de for indeværende overdrevne dokumentationskrav fra det offentlige. Dette er en strategi, danskerne er enige i. 60 procent af danskerne er nemlig enige eller delvist enige i, at det offentlige skal sikre bedre muligheder og rammer for at øge det frivillige arbejde. 60 procent af danskerne er enige eller delvist enige i, at det offentlige skal sikre bedre muligheder og rammer for at øge det frivillige engagement Oktober

24 Borgerens inddragelse Afdækning af det frivilliges Potentiale På kort sigt skal aktørerne have en ny finansieringsstruktur, der her og nu kan give et mere gennemskueligt og progressivt udviklingsforløb for nye iværksættere. Det vil derfor være anbefalelsesværdigt med en ny finansieringsstruktur, der inddeler initiativer i tre faser: a) Opstartsfase med risikovillig kapital og lave dokumentationskrav fokus på handling, b) Udviklingsfase med stigende økonomisk støtte og stigende dokumentationskrav fokus på konsolidering og c) Stabiliseringsfase med høje dokumentationskrav i stil med de, der stilles til f.eks. selvejende institutioner og fast driftstøtte fokus på drift. På længere sigt vil styrkelse af det frivillige sociale arbejde kræve et opgør med den nuværende finansieringsform. Det bør medføre en større gennemgang og analyse af de eksisterende puljer og ordninger, så der kan ryddes op i den nuværende jungle af puljer og sikres en finansieringsstruktur, der tager udgangspunkt i de konkrete behov hos de sociale entreprenører. I den forbindelse vil den nuværende satspulje være et godt eksempel på en pulje, som bør afvikles hurtigst muligt, da den skaber en teknokratisk og skadelig omfordeling fra en gruppe af svage til en anden, der reelt udhuler de sociale ydelser 9. Generelt skal den kommende finansieringsstruktur sætte større fokus på faste og gennemskuelige puljer på finansloven. Endelig handler en styrkelse af det frivillige sociale arbejde som nævnt om at sætte en bremse i de enorme dokumentations- og evalueringskrav som præger den sociale indsats. Alt for mange gode initiativer drukner i papirnusseri, administration og slipseklædte konsulenter. Penge går til bureaukrati frem for de ensomme, de svage ældre, hjemløse eller socialt udsatte som har hårdt brug for dem. Frivilligt Forum - Landsforeningen for De Frivillige Sociale Organisationer kunne tidligere på året vise, at Socialministeriet havde intentioner om at gennemføre en evaluering til 6 mio. kr. for et projekt, der samlet havde kostet 45 mio. kr. Det betyder, at prisen på evaluering har i dette tilfælde har udgjort 13 procent af de samlede omkostninger. Da evaluering kan koste mange penge, men samtidig også kan være gavnlige og tiltrængte, skal der findes en ordning, hvor støtten til selve det frivillige initiativ ikke bliver beskåret for at evalueringen kan gennemføres. En selvstændig pulje til finansieringen af dokumentation vil være en mulighed, da administrationen så tvinges til at prioritere mellem, hvilke frivillige initiativer, der er mest værdi ud af at evaluere. 9) Afviklingen af satspuljen vil ikke direkte betyde en styrkelse af det frivillige sociale arbejde, men vil indirekte medføre en faldende søgning til de sociale tilbud og bedre generelle vilkår for landets svageste. Satspuljen blev indført i 1993 ved et forlig om løn- og prisregulering af overførselsindkomster. Ifølge forliget skal alle overførselsindkomster reguleres med 0,3 procent mindre end løn- og prisudviklingen. Pengene placeres i en særlig pulje - satspuljen, som går til projekter for de mest udsatte grupper. 0,3 procent lyder ikke af meget, men forringelsen af overførselsindkomsterne akkumuleres år for år. Det betyder, at en enlig pensionist i dag har 458 kroner mindre om måneden, end han/hun ville få uden denne udhuling af folkepensionen. Faktisk har en enlig folkepensionist på denne måde betalt omkring kroner til satspuljen, siden den blev indført i Oktober 2009

25 livsglæde og sammenhængskraft - den brede, folkelige frivillighed Livsglæde og sammenhængskraft - den brede, folkelige frivillighed»regulær tilstedeværelse i en klub, frivillighed, underholdning, eller tilstedeværelse i en kirke er lykke-ækvivalenten til en længerevarende uddannelse eller en fordobling af din indkomst. Civile forbindelser kommer på højde med ægteskab og rigdom som det, der kan forudsige life happiness «Robert Putnam, professor i statskundskab ved Harvard Universitet Sammenhængskraften i det danske samfund er ofte blevet tilegnet Forenings-Danmark. Det væld af foreninger, organisationer og bevægelser der blomstrer op i det danske samfund har en særlig betydning for etablering og udvikling af det moderne Danmark. Det er som tidligere nævnt mellem en tredjedel og halvdelen af alle danskere, der hver måned deltager i møder og aktiviteter i forskellige frivillige organisationer. Frivilligheden i Danmark er med andre ord meget bred. Den frie foreningsdannelse - retten til at slutte sig sammen - er et karakteristisk kendetegn ved de demokratiske forfatninger og et central element i medborgernes skoling til de demokratiske principper og spilleregler. I Danmark er den frie foreningsdannelse da også skrevet ind i Grundloven på linje med ytringsfrihed og trykkefrihed. Civilsamfundets udvikling har historisk været tæt knyttet til den folkeoplysende tradition, som folkehøjskoler, oplysningsforbund og kommunal støtte til fritids- og kulturaktiviteter bygger på. Borgernes selvorganisering har handlet om alt lige fra andelsforeninger, forsamlingshuse, spejdere, lokalmuseer, boligforeninger og sportsklubber. Den frivillige foreningskultur udgør den dannende og demokratiske grundpille i det danske samfund. Den empiriske kobling mellem demokratisk deltagelse og deltagelse i frivilligt arbejde er da også tydelig i dag. Ceveas undersøgelse viser nemlig, at der blandt de frivillige er en meget stabil valgdeltagelse på tværs af alle partier, mens der omvendt er en lavere stemmedeltagelse blandt ikke-frivillige, og af gruppen der ikke stemte, deltog kun 21 procent i frivilligt arbejde, hvilket er langt under normalen. Mekanismerne i den brede frivillighed er mange en af de væsentligste er opbygningen af social kapital og tillid i samfund. Social kapital er et af de varmeste emner inden for socialvidenskaberne i disse år og handler om, hvad der får et samfund til at hænge sammen. En af klassikerne inden for litteraturen er Bowling alone fra 2000 af Harvard-professoren Robert Putnam. Her påpeger Putnam, hvordan amerikanernes tendens til at se mindre til hinanden, deltage mindre i foreningsliv, politik og lokalsamfund udgør en trussel for samfundsopbygningen. Helt simpelt beskrives social kapital ved mængden af sociale relationer, som mennesker har til hinanden. Med andre ord kan man sige, at det er udtryk for den enkeltes tilknytning til et givent samfund. Oktober

26 Borgerens inddragelse Afdækning af det frivilliges Potentiale Samme perspektiv går igen hos den danske forfatter Tor Nørretranders, der i det Det generøse menneske forklarer, hvordan det er i fællesskab og i de nye oplevelser og udfordringer med andre mennesker, at vi realiserer vores menneskelige potentiale, skaber udvikling, oparbejder tillid og bliver lykkelige. Det sidste lykken ved det frivillige arbejde understøttes af tal fra Interresearch fra februar 2009, der viser, at hele 74% af danskerne mener, at frivilligt arbejde giver arbejdsglæde. Endvidere viser social kapital litteraturen, at deltagelse i sociale sammenhænge øger ens lykke-niveau. Med andre ord vil mennesker der deltager i frivilligt arbejde med andre mennesker i den lokale fodboldklub, den nærmeste spejderafdeling, boligforeningens bestyrelsesarbejde eller frimærkesamleren i filatelistforeningen blive mere lykkelig, da de sociale relationer stiger gennem dette engagement. Den brede frivillighed i Forenings- Danmark dækker over en bred række forskellige aktiviteter, initiativer og ideer, som pibler frem over alt i det danske lokalsamfund. Roskilde Festival er et helt unikt eksempel på hvorledes en by kan tage ansvar for at afholde én fælles aktivitet, som alle borgere, foreninger, organisationer og myndigheder bidrager til at få afholdt. Den fælles indsats i forbindelse med Roskilde Festival har skabt et helt særligt ejerskab og tilgang, som er blevet kendt over store dele af Europa (se Boks 12). Et andet eksempel er de Olympiske Lege, hvor hele nationer løfter i fællesskab for at hylde den olympiske ånd og stolt vise omverdenen deres land. BOKS 12: Roskilde Festival Når fællesskabet løfter Roskilde Festival er et enormt event gæster skal have en uforglemmelig uge og bands, DJs og solo-artister skal afvikles. Altsammen samtidig med at arbejdet fra de frivillige eller 99.9 procent af arbejdsindsatsen på Roskilde Festival - skal koordineres og udnyttes optimalt. Og det lykkes år efter år. Uden samarbejdet med lokale aktører og i særdeleshed de 200 lokale frivillige foreninger, der hvert år deltager som samarbejdspartnere, ville Roskilde Festival simpelthen ikke være muligt. Udover at den enkelte frivillige får en god oplevelse som festivalsgænger, er festivalen kerneeksemplet på, hvad det lokale civilsamfund kan udrette i fællesskab med det offentlige og erhvervslivet. Samtidig illustrerer det med al tydelighed, at når lokalsamfundet i fællesskab løfter, styrker det sammenhængskraften. Selvom Roskilde Festivalen fylder Roskilde by med i tusindvis af alt for fulde folk, affald og larm, så er indbyggerne Roskilde glade for festivalen og derfor også lidt gladere for Roskilde - der er få indbyggere i Roskilde, der ikke med stolthed i stemmen kan fortælle om oplevelser fra festivals-ugen. Den frivillige indsats i det brede Forenings-Danmark giver en organisatorisk og demokratisk dannelse, samt et samfundsmæssigt engagement, som nogle af de helt uundværlige forudsætninger for opbygningen af det danske samfund. Det er således ikke alene fest og glade dage, der kendetegner Roskilde Festival, der som samfundsinstitution spiller en større og afgørende rolle. Noget lignende gør sig gældende for kulturinstitutionen café Retro I Københavns Indreby, som gennem uforpligtigende frivilligt arbejde giver de frivillige mulighed for at kombinere kulturelle interesser med et socialt engagement (se Boks 13). 26 Oktober 2009

27 livsglæde og sammenhængskraft - den brede, folkelige frivillighed BOKS 13: Café Retro Nøglen ligger i det uforpligtigende Café retro er en frivillig kultur- og musik-café i København. Bartendere, eventbookere, PR-folk og selv økonomi-styringen ligger næsten udelukkende i frivillige hænder. Overskuddet går til sociale projekter i Indien og Sierra Leone. Samtidig er det frivillige miljø omkring Café Retro inspirerende, og caféen formår at inkludere frivillige på en nem og uforpligtigende måde. Man kan nøjes med at tage en bartendervagt i ny og næ eller være tilknyttet en af arbejdsgrupperne. En tilgang der har medført, at der siden åbningen i 2004 er over hundrede frivillige, der i dag er tilknyttet Café Retro. Igennem det frivillige engagement får de involverede nye venskaber, større tillid til deres medborgere, mere indsigt i demokratiske samfundsprocesser og en øget livsglæde. Ofte vil det, der indledende er et uforpligtigende og begrænset frivilligt engagement, udvikle sig til et større frivilligt engagement til gavn for den samlede samfundskage og den frivillige selv. Café Retro er blot én blandt en blomstrende underskov af socialøkonomiske caféer, der skyder frem overalt i Danmark i disse år. Det drejer sig blandt andet om Fairbar i Århus og udover Retro også Zusammen i København. Læs mere på Specielt de uforpligtigende måder at inddrage borgerne på er der et stort potentiale i. Således giver hele 47% af de danskere, der ikke laver frivilligt arbejde, udtryk for, at de ville deltage i frivilligt arbejde, hvis de kunne gøre det på en uforpligtigende og ikke så tidskrævende facon. Endelig byder de frivillige organisationer og den levende foreningskultur også på en række mere traditionelle og samfundsbærende som f.eks. andelsmejerier a la Thiese mejeriet i Skive, de mange nationale spejderbevægelser og endelig Danmarks Idræts- Forbund (DIF). Særligt DIF der blev stiftet tilbage i 1896 udgør et af de helt store flageskibe i Forenings-Danmark, hvor de i dag organiserer 1,6 millioner frivillige sportsudøvere. Den enorme kontakt og berøringsflade som DIF har igennem den bredde og folkelige idræt betyder, at de spiller en afgørende rolle i løsningen af nogle de store samfundsudfordringer. Det handler særligt om sundhed og integration, hvor idrætsudøverne mødes på tværs af sociale lag og udøver fysiske aktiviteter. I forbindelse med det såkaldte Breddeidrætsudvalg har DIF været en af de stærkeste fortalere for udarbejdelsen af en national handlingsplan, hvor den frivillige idræt i samarbejde med skoler, institutioner og foreninger skal sikre, at børn og unge får mulighed for minimum syv timers idræt og fysisk aktivitet om ugen. Styrkelsen af denne indsats kræver at øget samarbejde mellem grundskole, fritidstilbud og aktører på idrætsområdet. Det betyder at kommunerne skal afsætte ressourcer til nye partnerskaber baseret på de erfaringer, der f.eks. er opnået i Projekt Skolesport. Samtidig skal kommunerne sammen med de lokale uddannelsesinstitutioner indlede samarbejde i forhold til efteruddannelse af lærere og pædagoger samt oprettelse af såkaldte edderkoppestillinger til at styrke samspillet mellem skole, institutioner og idrættens aktører som gæsteundervisere i idrætsundervisningen. Oktober

28 Borgerens inddragelse Afdækning af det frivilliges Potentiale BOKS 14: projekt skolesport samarbejde om idræt Skolesport er et koncept med et væld af muligheder for at inspirere børn til idræt og skabe sammenhæng mellem forenings- og skoleliv ved at etablere et trygt og motiverende idrætsmiljø - også for de idrætsusikre børn. Skolesport etableres i samarbejde med kommunerne og relevante forvaltninger. Formålet med projektet er fortsat at motivere idrætsusikre børn til at være mere fysisk aktive før og efter skoletid. Derudover er der fokus på, at tænke inddragelse af børnene i en foreningsdannende proces og eventuelt arbejde med en minibestyrelse/skolesportsråd i Skolesport på den enkelte skole. Alle kommuner kan igangsætte Skolesport - med engagement og velvilje fra skoler og lokale idrætsforeninger i kommunen. Læs mere på Frivillighedslov Styrkelse af det frivillige arbejde kræver i første gang at man anerkender det generelle potentiale i den frivillige sektor på samme måde, som man har anerkendt det for folkehøjskolerne med folkeoplysningsloven og friskolerne med friskoleloven. En egentlig frivillighedslov vil have stor symbolsk betydning for en sektor, der aldrig har opnået den formelle anerkendelse, som den fortjener. Dens enorme samfundspotentiale påkræver at samle regler og frivillighedspolitikker på et sted. Det betyder med andre ord at frivillighedsloven skal samle reglerne for foreningsorganiseret fritids- og kulturvirksomhed, reglerne for idræts- og fritidsforeninger og reglerne for sociale og sygdomsbekæmpende foreninger, samt regler for socialøkonomiske virksomheder. De forskellige former for national- og kommunalstøtte har ofte betydet forskelsbehandling og ugennemskuelighed for de frivillige organisationer, og selvom der stadig er behov for at værne om de enkelte foreningstypers eksistensgrundlag gennem øremærkede midler og særlovgivning, så skal hele sektoren have et løft gennem en generel frivillighedslov. Herudover ønsker vi at understøtte den frivillige sektor med en stribe af initiativer, der ligger i forlængelse af en frivillig lovgivning. Det handler om en omlægning af værnepligten til en samfundspligt, en udbygning af den statsstøttede uddannelse i frivilligledelse som tilbud til erfarne frivillige, at gøre det nemmere for studerende at tage praktik i frivillige organisationer, en etablering af et stort og samlet videnscenter for civilsamfundet og endelig en årlig civilsamfundsdag, hvor alle offentligt ansatte river en dag ud af kalenderen og arbejder for foreninger og organisationer i den frivillige sektor. 28 Oktober 2009

29 Politik - idékatalog til en styrket frivillighed Cevea har på baggrund af rapporten udmøntet et idékatalog til, hvordan politikere kan styrke og udnytte det frivilliges potentiale på både nationalt og kommunalt niveau. Opdelingen er den samme som i selve rapporten, men rækkefølgen er ændret, så den brede frivillighed kommer først. Endvidere er der flere policy-forslag under denne overskrift, end der er under fornyelsen af offentlig velfærd og den frivilligsociale indsats, da hovedfokus for politikerne skal være at styrke den brede, samlende frivillige indsats, som igen vil styrke både den innovative kraft i samfundet og integrationen af svage i det danske fællesskab. Livskvalitet og sammenhængskraft A. Styrk den folkelige frivillighed 1. Civilsamfundsdag: Én dag om året bør stå i civilsamfundets tegn. Det bør være en ny national fridag på linje med Grundlovsdag. Den skal indføres uden at fjerne en af de eksisterende, med det formål at engagere borgerne i samfundet gennem frivilligt arbejde, demokratisk debat eller noget helt tredje, så længe det er samfundsrelevant. 2. Samfunds- og værnepligt: Det skal være muligt at aftjene sin værnepligt som en samfundspligt i en frivillig forening. Værnepligten skal i samspil med samfundspligten udgøre en grundsten i de unge kvinder og mænds dannelse til borgere i Danmark - med indførelsen af samfundspligt, skal der således indføres ligestilling mellem kønnene også på dette område. 3. Styrk breddeidrætten: Den nationale handlingsplan regeringen har barslet med skal fremrykkes, og det er vigtigt, at der i handlingsplanen er respekt om idræts-frivillighedens særegne natur og rolle i samfundet, så der ikke presses noget ned over hovedet på idrætsforeningerne. Projekt Skolesport er et godt eksempel på et initiativ til efterfølgelse. Derudover bør det være et krav til kommunerne, at de opretter såkaldte edderkoppestillinger til at styrke samspillet mellem skole, institutioner og idrættens aktører som gæsteundervisere i idrætsundervisningen. Derudover skal det være en generel regel, at der skal følge midler med nye opgaver, der pålægges idrætten. 4. Praktik i rent frivillige organisationer: I dag skal der være mindst en fuldtidsansat før en universitetsstuderende kan være i et halvt års praktik i den pågældende organisation. Dette krav skal fjernes, så studerende kan få meritoverført praktik i rene frivillge organisationer. 5. Uddan de frivillige mellemledere: Der skal oprettes et storstilet akademi for frivillig ledelse, hvor ledere i frivillige foreninger kan komme på efteruddannelseskurser i stil med hvad f.eks. tillidsmænd og kvinder i fagbevægelsen gør. Adgangskravet kan være, at den pågældende forening er medlem af en national paraply-organisation for alle frivillige foreninger. Konkret kunne uddannelserne være i regi af det nationale forskningscenter for frivillighed (se forslag 11 nedenfor). B. Statsligt fokus på rammerne for frivillighed Politik - idékatalog til en styrket frivillighed 6. Opret et frivillighedsministerium: Som en del af den generelle anerkendelse af den frivillige sektor bør der skabes en fælles indgang til den statslige administration i et samlet frivillighedsministerium. 7. Indfør frivillighedslov: Alle love omkring det frivillige bør samles i en overordnet lov. Her bør formålsparagraffen eksplicitere, at statens rolle i forhold til det frivillige er at støtte op om det frivillige engagement på dets egne præmisser. Oktober

30 Borgerens inddragelse Afdækning af det frivilliges Potentiale Politik- idékatalog til en styrket frivillighed (Fortsat I) 8. National handlingsplan: Regeringen skal udarbejde en national handlingsplan for frivillighed, hvor samfundspotentialet søges fremmet. Den skal inkludere social frivillighed men også gå på tværs af typer af frivillige organisationer og således indtænke fx idrætsforeningerne såvel socialøkonomiske og kooperative virksomheder. 9. Frivillighed skal på finansloven: Der skal ryddes op i den eksisterende jungle af puljer og forskellige finansieringsmuligheder, så langt mere af driftsstøtten frem for gives igennem faste og gennemskuelige puljer på finansloven. 10. Tre-trins finansieringsmodel for frivillige initiativer. Finansieringen skal omlægges til tre faser: Opstarts-, udviklings, og stabiliseringsfasen. I opstartsfasen bør dokumentationskravene være minimale, mens der i udviklingsfasen kan stilles højere krav, da det frivillige initiativ på dette tidspunkt har opbygget kapacitet til dette. I stabiliseringsfasen vil der indgås kontrakter om driftstøtte i stil med dem de selvejende institutioner inden for det samme område har, og dokumentationskravet vil også være tilsvarende. 11. Nationalt videnscenter for frivillighed: Der skal oprettes et nationalt videnscenter for frivillighed. Midlerne til dette kan delvist findes ved at skære ned på udgifter til private konsulentfirmaer. 12. Selvstændig pulje til dokumentation: Dokumentering og evaluering af det frivillige arbejde må ikke gå ud over selve det frivillige arbejde. Derfor skal der oprettes en selvstændig pulje til dokumentation. Disse penge skal bevilges på baggrund af en prioriting med udgangspunkt i best practice-princippet. C. Styrk frivilligheden lokalt 13. Kår årets frivillighedskommune: Hvert år bør Frivilligrådet eller en lignende institution udpege årets frivillighedskommune ud fra kriterier, som kommunens befolknings frivillige engagement o.l. 14. Frivilligcentre skal være lokale knudepunkter for den brede frivillighed: Frivilligcentrenes genstandsfelt skal bredes ud fra i dag kun at fokusere på det frivillige, sociale arbejde til at fokusere på den brede frivillighed. Endvidere skal der fokuseres på, hvordan interesserede virksomheder i større grad matches med interesserede frivillige organisationer. Dette kræver selvfølgelig en udvidelse af frivilligcentrenes kapacitet, jf. finansieringsreformen. 15. Flere og øremærkede ressourcer til frivilligcentre: For at kunne leve op til det ekstra ansvar, frivilligcentrene ifølge denne rapport skal pålægges, skal midlerne til disse mangedobles. Endvidere skal der afsættes en selvstændig, statslig pulje til frivilligcentrene, der finansierer udgifterne til et frivilligcenter 1-til-1, så kommunerne ikke skal vælge mellem frivillig infrastruktur eller frivilligt initiativ 16..Målrettet, personlig og lokalt forankret oplysningskampagne: Frivilligcentrene skal pålægges at udforme en lokal strategi for, hvordan der kan laves målrettede oplysningskampagner om muligheder for frivilligt engagement. Et eksempel på en målrettet oplysningskampagne kunne være, at daginstitutioner udsendte et personligt brev til de indskrevne børns bedsteforældre. 30 Oktober 2009

31 Politik - idékatalog til en styrket frivillighed Politik - idékatalog til en styrket frivillighed (Fortsat II) Fornyelse af den offentlige velfærd 17. Indfør en socialøkonomisk indkøbspolitik: Staten og kommunerne skal når det er praktisk muligt indkøbe varer og ydelser produceret af den frivillige sektor. I praksis vil dette sige af socialøkonomiske og kooperative virksomheder. 18. Opret flere pårørendeforeninger: Alle kommuner skal aktivt opfordre deres offentlige og selvejende serviceleverende institutioner (plejehjem, børnehaver, skoler, mv.) til at indgå samarbejde med det lokale frivilligcenter om at opfordre de pårørende til at oprette uafhængige, civilsamfundsbaserede pårørende-foreninger, der har tilknytning til de pågældende institutioner. Pårørende-foreningen skal i samarbejde med frivilligcenteret, institutionen og den relevante fagforening finde opgaver, som de pårørende kan bidrage med og hjælpe med at løse. 19. Flere og mere autonome selvejende institutioner: Kommunerne skal i større grad give mulighed for, at deres institutioner kan gå over til selveje, hvis der er et ønske om dette. Derudover skal de styrke og respektere de selvejende institutioners selveje. 20. Lokale trepartsforhandlinger: Ved ingåelse af aftaler mellem det offentlige og en frivillig organisation, skal det ske gennem trepartsforhandlinger mellem kommunen, den frivillige organisation og fagforeningen for den pågældende faggruppe (fx FOA eller Socialpædagogerne). Frivilligcentrene bør facilitere og monitorere dette, herunder sikre en klar negativ afgrænsning af, hvilke opgaver de frivillige må varetage. Solidaritet i øjenhøjde 21. Overfør ubrugte midler til foregangskommuner: For at sikre den bedst mulige kommunale indsats for frivilligt socialt arbejde skal eventuelle overskydende beløb i kommuner, der ikke har brugt det i Servicelovens pragraf 18 bevilgede til socialt frivilligt arbejde, overføres til de kommuner, der har brugt for meget (se også Boks 13). 22. Penge til frivillig integrationsindsats: Der bør afsættes og øremærkes midler til samarbejdsprojekter for integration. Konkret kunne dette bestå i, at en almen idræts-, kultureller boligforening indgår et samarbejde om et konkret projekt med foreninger, der har et eksplicit etnisk tilhørsforhold (f.eks. tyrkisk, somalisk, e.l.). Boks 13: Få kommuner bruger for meget, flere for lidt I 2007 brugte 30 procent af alle kommuner under halvdelen af de midler, der er afsat under Servicelovens paragraf 18 til sociale formål. Samtidig brugte 24 procent af kommunerne mere, end det beløb staten havde afsat til den sociale frivillige indsats. Dette er ikke holdbart. For at sikre den bedst mulige kommunale indsats for frivilligt socialt arbejde skal eventuelle overskydende beløb derfor overføres til de kommuner, der har brugt for meget. Dette vil øge kommunernes incitament til at søsætte deres egne indsatser for den frivillige sektor, da de kan belønnes for at bruge mere end de af staten afsatte penge til formålet og vil blive straffet, hvis de bruger mindre. Kilde: Ankestyrelsen (2008), 11 Oktober

32 Dig? Dig? Dig? Kontakt: Cevea, Teglværksgade 27, 2100 København Ø, lværksgade 27, 2100 n Ø, [email protected] Kontakt: Cevea, Teglværksgade 27, 2100 København Ø, [email protected]