Borgerens inddragelse Afdækning af det frivilliges Potentiale

Transkript

1 s Borgerens inddragelse Afdækning af det frivilliges Potentiale Cevea rapport - Oktober 2009 Udgivet i samarbejde med Frivilligt Forum og Danmarks Idræts-Forbund centrum-venstre akademiet

2 Borgerens inddragelse Afdækning af det frivilliges Potentiale Resumé Danskerne har stor anerkendelse for det frivillige arbejde i Danmark. Ifølge en ny undersøgelse, som Cevea har fået lavet af analyseinstituttet Interresearch i samarbejde med Frivilligt Forum og Danmarks Idræts-Forbund, mener hele 46 procent af danskerne, at de frivillige løser nogle opgaver bedre end det offentlige og det private, mens kun 15,9 procent er uenige. 77,8 procent er helt eller delvist enige i, at der altid vil være brug for frivillige hænder i det danske civilsamfund. 5 policy-forslag fra idékataloget Opret Frivillighedsministerium National handlingsplan Ny national fridag: "Civilssamfundsdagen Det offentlige skal købe socialøkonomisk S t y rk de selvejende institutioners uafhængighed Danskerne mener altså, at den frivillige sektor udgør et afgørende supplement til den offentlige og private sektor. Dette er også Ceveas holdning. De frivillige skal bruges der, hvor de kan supplere, understøtte og udvikle løsninger på konkrete udfordringer. De særlige karakteristika og værdier for det frivillige arbejde bunder i, at de frivillige har 1) engagement og ansvarlighed, 2) indsigt og nærhed, 3) påhitsomhed og fleksibilitet samt 4) respekt og gensidighed i de sociale fællesskaber. Disse værdier har særligt et potentiale i forhold til fornyelse af den offentlige velfærd og socialpolitikken. Her bør civilsamfundet spille en meget større rolle. Men også i den brede, folkelige frivillighed - i idræts-, bolig eller hobbyforeningen. Her udvikles og næres det danske demokrati og sammenhængskraften i samfundet. Integrationen er et område, hvor det frivillige vil have et enormt potentiale. Mens den almindelige dansker har indset det frivilliges store samfundspotentiale og erklærer sig villige til at påtage sig en større arbejdsbyrde i den frivillige sektor, så halter de danske politikere fortsat langt bagefter - ikke mindst i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med. I Washington har præsident Barack Obama flyttet civilsamfundet ind i Det Hvide Hus, mens Tony Blair allerede i 2002 åbnede sit ambitiøse Office for the Third Sector. Sideløbende har både Norge og Sverige vedtaget ambitiøse nationale handlingsplaner for udvikling og understøttelse af civilsamfundet og for realisering af det frivillige potentiale. Og potentialet er derude. Hvis Danmark f.eks. bare kom på niveau med Sverige hvad angår frivilligt, ulønnet arbejde, ville det øge arbejdsstyrken med, hvad der svarer til ca fuldtidsjobs. I kroner og øre udgør det en værdi for det danske samfund svarende til ca. 56 milliarder årligt, eller 3.9 procent af BNP. Cevea mener, det er på tide, at politikerne anerkender værdien af et stærkt og levende civilsamfund og skrider til handling nu. Derfor har Cevea lavet denne rapport og et idékatalog over 22 konkrete policy-forslag, som politikerne kan gennemføre i dag. Kontakt Rapporten Direktør: Jens Jonatan Steen Pris: kr. 200 pr. stk T Bestil via cevea@cevea.dk E. jjs@cevea.dk Nærværende rapport må kun Projektleder: Karl Kjær Bang citeres med udtrykkelig kilde- E. kkb@cevea.dk henvisning til Cevea Cevea er centrum-venstres tænketank, som arbejder for at styrke fællesskaberne i Danmark. 2 Oktober 2009

3 Indeks Indeks Resumé... 2 Forord... 4 Indledning... 5 Det frivilliges samfundspotentiale... 8 Empirien - danskerne ønsker og vil det frivillige Fornyelse af den offentlige velfærd - det frivillige medejerskab Solidaritet i øjenhøjde - den frivilligsociale indsats Livsglæde og sammenhængskraft - den brede, folkelige frivillighed Policy-forslag - idékatalog til en styrket frivillighed Oktober

4 Borgerens inddragelse Afdækning af det frivilliges Potentiale Forord Fra hattedamer til sociale entreprenører Det danske velfærdssamfund bygger på tre søjler: det offentlige, markedet og civilsamfundet. Det offentlige er selvfølgelig alle de skattefinansierede offentlige tilbud og hele den offentlige administration. Markedet omfatter de private virksomheder. Og civilsamfundet dækker først og fremmest den del af samfundet aktiviteter, som borgerne tager aktivt del i, f.eks. det frivillige engagement i socialt arbejde, velfærdsopgaver eller idrætsliv. Det store spørgsmål er så, hvordan man ønsker vægtningen mellem de tre søjler. Og her må jeg nok konstatere, at civilsamfundet ikke har haft så meget vægt de senere år, som man kunne ønske sig. Der er holdt mange pæne skåltaler om værdien af frivilligt socialt arbejde, men der er ikke gjort særlig meget fra politisk side med hensyn til virkelig at ind og anerkende og stimulere det frivillige arbejde i civilsamfundet. Det offentlige udøver i dag en kvalitets- og kontroltænkning i en grad, der gør, at man fjerner sig fra den gamle tillidsmodel, hvor kommunen uden videre kunne indgå driftsoverenskomster med en selvejende institution. I dag vil man gerne have markedet, dvs. det private erhvervsliv til at løse flere opgaver uden hensyntagen til, at private virksomheder selvsagt kun ønsker at løse opgaver, de kan tjene penge på. Og det kan man ikke på projekter for samfundets mest udsatte grupper. Vi oplever i disse år, at individualismen slår stadig stærkere igennem i det moderne samfund. Det er i sig selv ikke noget problem, medmindre det udvikler sig til egoisme, hvad der beklageligvis er visse tendenser til. Eller hvis det svækker fællesskabet og dermed den så højt besungne sammenhængskraft. Derfor er der brug for noget andet og mere end stat og marked uden civilsamfundet og de frivillige kræfter vil den såkaldte sammenhængskraft langsomt svækkes. Når jeg og mange andre lægger så stor vægt på civilsamfundet og det frivillige arbejde, skyldes det netop, at det er en vigtig del af demokratiet, en mulighed for at tage medansvar og vise solidaritet. Derfor håber jeg også at politikerne vil skride til handling og præsentere konkrete tiltag, der kan understøtte det frivillige arbejde. Palle Simonsen tidl. Social- og Finansminister for Det Konservative Folkeparti 4 Oktober 2009

5 Indledning Indledning Den frivillige sektor spænder bredt. Der er den engagerede ildsjæl, der starter et projekt på Vesterbro for at få unge væk fra gadehjørnerne. Den deltagende borger, der bruger et par timer om måneden i den lokale Røde Kors lektiecafé. Den ansvarsbeviste direktør, der lader virksomhedens medarbejdere arbejde frivilligt i arbejdstiden, eller den driftige entreprenør, der starter et lokalt andelsmejeri for at dele og geninvestere overskuddet. Sidst men ikke mindst er det også alle de, der hjælper til i den lokale fodbold- eller håndboldklub med ønsket om at styrke deres lokalsamfund Frivillighed er alle disse ting. Og det har et enormt samfundspotentiale, fordi det handler om at inddrage danskerne som borgere, brugere og pårørende i fællesskabet Danmark. Fordi det handler om at styre virksomheder og foreninger ud fra samfundsansvarlige værdier, der kommer os alle til gode frem for kun den enkelte eller de få. Hvorvidt disse værdier konkret kommer til udtryk gennem interessen for f.eks. sport eller i ønsket om at hjælpe de svage, det er mindre vigtigt. Det vigtige er, at danskerne er ude i fællesskabet på tværs af økonomiske, uddannelsesmæssige og etniske skel. Frivilligheden gennemsyrer det danske samfund. Det handler om, at de værdier, der kendetegner det frivillige, i større grad skal komme samfundet til gode. Boks 1: EUropa-parlamentet: Medlemslande skal støtte civilsamfundet Europa-Parlamentet opfordrer medlemsstaterne samt regionale og lokale autoriteter til at anerkende værdien af frivillighed i skabelsen af den sociale og økonomiske sammenhængskraft; ydermere, opfordres der til at arbejde i partnerskaber med frivillige organisationer og via meningsfulde konsultationer med den frivillige sektor, at udvikle planer og strategier som anerkender, værdsætter, støtter, faciliterer og opmuntrer frivillighed; samt appellerer på det kraftigste til, at medlemslandene skaber stabile og institutionelle vilkår, som sikrer de non-governmentale organisationers (NGO ers) deltagelse i den offentlige debat Læs mere om betænkning 2007/2149(INI) på do?pubref=-//ep//text+report+a doc+xml+v0//da#title1 Ceveas fokus på frivillighed og borgerinddragelse er et modtræk mod den voksende individualisering og markedsgørelse af de sociale relationer i det moderne Danmark. Det er et modtræk mod, at flere går ned med stress end nogensinde før, at antallet af ensomme aldrig har været større og at Danmark har verdensrekord i at tage smertestillende medicin. Hertil kommer, at den offentlige sektor styres ud fra en grundlæggende logik om mistillid mellem mennesker. En logik, der er blevet institutionaliseret via moderniseringsreformer og som får øget ulighed samt svækkelse af den sociale sammenhængskraft som effekt. Vi skal på den baggrund skabe et nyt partnerskab mellem stat, marked og civilsamfund, hvor de frivillige sættes i centrum, som drivkraft for innovation, empowerment, social ansvarlighed og øget demokratisering. Vi skal kort fortalt realisere det frivillige potentiale. Og på dette område halter Danmark bagefter frontløberne på det sociale og frivillige område. I Washington har præsident Barack Obama flyttet civilsamfundet ind i Det Oktober

6 Borgerens inddragelse Afdækning af det frivilliges Potentiale Boks 2: Frivillighed for alle erfaringerne fra Norge I 2007 vedtog det norske Storting handlingsplanen Frivillighed for alle, som skal sikre og udvikle det frivillige foreningsliv i landet: Regeringen ønsker at sikre udviklingen af et levende samfund ved at skabe et nært samspil med frivillige organisationer og ved at sikre gode vilkår for frivilligt engagement. For at opretholde en omfattende frivillig sektor i Norge er det nødvendig med flere tiltag for at sikre rekruttering af aktive og tillidsvalgte.. Den norske handlingsplan indeholder en lang række forslag til tiltag af generel karakter samt specifikke forslag til de enkelte sektorer på frivillighedsområdet. Se Norges handlingsplan Frivillighed for alle : Hvide Hus med sit Office for Social Innovation, mens Tony Blair allerede i 2002 oprettede Office for the Third Sector for at sætte skub i udviklingen af civilsamfundet med sin internationalt anerkendte Social enterprise action plan. I forhold til lande som England, USA, Sverige og Norge er Danmark håbløst bagud, hvad angår en politik for frivillighed. Den samme politiske tænkning har præget udviklingen i både Norge og Sverige, hvor man i henholdsvis 2007 og 2008 har samlet den frivillige indsats og indført nationale handlingsplaner for anerkendelse og styrkelse af civilsamfundet. En lignende strategi i Danmark ville ikke kun have en række effekter i form af større tillid, afhjælpning af sociale problemer, bedre sammenhængskraft og større lykke, men også have en klar afsmitning på vores BNP. Hvis man alene kigger på værdien af det ulønnede frivillige arbejde, ville Danmark, hvis vi blot løftede os op på svensk niveau, årligt kunne udvide arbejdsstyrken med, hvad der svarer til ca fuldtidsjobs eller en forøgelse af det danske brutto- Figur 1: Potentialet for mere frivilligt arbejde i Danmark Værdi af frivilligt, ulønnet arbejde i mia. kr mia % mia Nuværende niveau Svensk niveau i Danmark Note: Opgjort i fuldtidsjobs er der i Sverige over dobbelt så meget frivilligt, ulønnet arbejde som i Danmark. Hvis Danmark kom op på det samme niveau af frivilligt ulønnet arbejde, ville det svare til en forøgelse af BNP med 56 mia. kroner. Tallene er fra Kilde: Frivillighedsundersøgelsen Oktober 2009

7 INDLEDNING nationalprodukt med 3,9 procent om året. I kroner og øre udgør det en værdi for det danske samfund svarende til ca. 56 milliarder årligt, jf. Figur 1 1. På europæisk plan vedtog Europa-Parlamentet i 2008 en større betænkning, der direkte opfordrer medlemslandene til at støtte civilsamfundet og udpegede samtidig 2011 som året for frivillighed. Parlamentets konklusion påpeger, at det frivillige arbejde er et yderst værdifuldt bidrag for samfundet. Det er på tide, at de ansvarlige danske politikere vågner op og anerkender det frivillige potentiale, som resten af verden for længst har gjort det. Cevea ønsker, at politikerne skal sætte turbo på anvendelse af staten som motor og drivkraft for udvikling af den frivillige sektor i Danmak. Kommunalvalget i november 2009 bør være en oplagt mulighed for de danske politikere til at kickstarte realiseringen af det frivillige potentiale. For det frivillige potentiale er derude og de politikere, der tør satse på og investere i frivillighed, vil kunne skabe en helt unik platform. Opgjort i kroner og ører, taber det danske samfund, hvad der svarer til 56 mia. kr. årligt, set i forhold til hvis den danske befolkning deltog i lige så meget frivilligt, ulønnet arbejde som den svenske befolkning gør. Boks 3: God samfundsudvikling erfaringerne fra Sverige I stil med Norge vedtog den svenske Rigsdag i 2008 også en handlingsplan. Den svenske plan fremhæver blandt andet civilsamfundets bidrag til en god samfundsudvikling: "Civilsamfundet er en kraft for demokratisk forankring og vitalisering, for lokal og regional udvikling og for velfærdens fornyelse. Et godt samspil mellem den offentlige sektor og civilsamfundet er central for en god samfundsudvikling." Se sammenfatning af Sveriges handlingsplan: Rapporten Udover forordet og indledningen er rapporten inddelt i seks afsnit. I de to første afsnit beskrives det frivilliges potentiale. Først bredes feltet ud over de traditionelle teoretiske rammer for at kunne fokusere på samfundspotentialet i frivillighed uden at være hæmmet af, at visse former for ulønnet, almennyttigt arbejde ikke normalt kategoriseres som frivilligt arbejde i litteraturen. I det andet afsnit fremlægges resultater fra en survey-undersøgelse foretaget i forbindelse med rapporten, som viser, at potentialet for et større frivilligt engagement i Danmark er omfattende og ingenlunde urealistisk. Herefter kommer der tre afsnit, der hver fokusserer på områder, hvor det frivillige har et særligt potentiale. Det drejer sig om fornyelse af den offentlige sektor, den frivilligsociale indsats og den brede, folkelige og samfundsbærende frivillighed i Forenings-Danmark. Bagerst i rapporten findes det sjette afsnit, der består i et idékatalog til politik, der vil styrke den frivillige sektor. 1) Tallene bygger på egne udregninger på baggrund af 2004-værdier fra Frivillighedsundersøgelsen.(2006) Oktober

8 Borgerens inddragelse Afdækning af det frivilliges Potentiale Det frivilliges samfundspotentiale Det frivilliges samfundspotentiale består og udlever sig ved dets allestedsnærværende form. Præcis som der er elementer af statens og markedets rationelle systemlogikker alle steder i samfundet, er der elementer af frivillighedens og civilsamfundets humane værdier om ligeværd og gensidighed alle steder i vores samfund. Alligevel kategoriseres logikkerne hver for sig. Man snakker ikke kun om samfund, men også om stat, marked og civilsamfund. Ideen om civilsamfundets betydning for det moderne samfund stammer fra den franske politolog Alexis de Tocqueville, der beskrev grundtanken om det levende demokrati fra hans oplevelser i 1830 ernes Amerika. Han beskriver civilsamfundet som alt anden end det, der er staten, familien eller markedet. Eller, defineret positivt, som al den aktivitet, der foregår i frivillige sammenslutninger ud fra fælles værdier, interesser og formål. Det er med udgangspunkt i Tocqvilles tanker, at de gængse definitioner af frivilligt arbejde udspringer. Derfor inkluderes frivilligt arbejde udført af forælderen i fodboldklubben eller sønnen på plejehjemmet f.eks. ikke i disse. De udfører nemlig frivilligt arbejde inden for rammen af familien, hvilket per definition ikke kan være frivilligt, da relationen er tvunget gennem prædefinerede sociale bånd. I denne rapport, vil vi dog afvige fra denne definition, da vi finder den for snæver og for langt fra den konkrete virkelighed. Dette skyldes på den ene side, at de logikker staten, markedet, civilsamfundet og familien repræsenterer i større grad flyder sammen end de tidligere har gjort. F.eks. er det ikke længere naturligt givet, at forældre Boks 4: Socialøkonomisk og kooperativ virksomhedsdrift Socialøkonomiske virksomheder er kendetegnet ved, at de ikke er til udelukkende for at generere profit til ejerne. De er derimod sat i verden for at fremme et socialt formål ofte gennem en unik idé, eller fordi der er et socialt problem, der ikke bliver løst af hverken staten eller markedet. Kooperative virksomheder har ikke nødvendigvis et eksplicit socialt formål, og mange kooperativer driver traditionel virksomhed. Det der til gengæld kendetegner kooperative virksomheder er, at de som de socialøkonomiske er værdibaserede, og så er de bruger- eller andelsdrevne foretagender. Den værdibaserede drift, der kendetegner både de socialøkonomiske og kooperative virksomheder, gør at de er nogle af samfundets store innovationsmotorer. De er forankret i lokalsamfundet og i responsive og fleksible i indoptagelsen af nye ideer. Og i modsætning til den traditionelle private sektor, går socialøkonomiske og kooperative virksomheder ikke på kompromis med deres værdier, når bundlinjen er presset. Læs mere på Center for Socialøkonomis og Kooperationens hjemmesider: Oktober 2009

9 Det frivillges samfundspotentiale eller søskende selvfølgeligt bruger en masse (frivillig) tid med deres børn eller søskende. På den anden side skyldes det også, at tilgangen i denne rapport ikke vil være teoretisk, men derimod anvendelsesorienteret. Spørgsmålet vi stiller er derfor: Hvordan kan det frivillige i sin bredeste betydning være med til at løse konkrete samfundsproblemer og gøre samfundet som helhed kvalitativt bedre? Frivillighed vil dermed inkludere den pårørende i daginstitutionen, værestedet eller fodboldklubben, såvel som det vil være brugeren selv, der vælger at deltage i det frivillige arbejde og derved hjælper med at få det hele til at løbe rundt. Det vil være den socialøkonomiske virksomhed, der agerer på markedsvilkår, eller direktøren, der gennem en Corporate Social Responsibility-strategi (CSR) giver medarbejderne mulighed for at deltage i frivilligt arbejde i arbejdstiden gennem Corporate Volunteering. Ceveas mål er ikke at bidrage med teoretiske diskussioner og abstrakte distinktioner. Fokus er på frivillighed, bredt defineret - simpelthen fordi der er et enormt samfundspotentiale i alle former for frivillighed Boks 5: Corporate Volunteering Når virksomheder tillader deres medarbejdere at lave frivilligt arbejde i arbejdstiden, hedder det Corporate Volunteering. Corporate Volunteering er et led i en virksomheds Corporate Social Responsibility-strategi (CSR). CSR har som regel to effekter for en virksomhed: 1) det styrker virksomhedens image, og dermed bundlinjen, og 2) det gør medarbejderne stolte af deres virksomhed, hvilket giver en stærkere medarbejderloyalitet. I Corporate Volunteerings tilfælde fører det frivillige arbejde endvidere til, at medarbejdernes arbejdsglæde styrkes gennem det frivillige arbejde. Corporate Volunteering er meget udbredt i nogle lande. I f.eks. England har 18 procent af den samlede arbejdsstyrke på et eller andet tidspunkt arbejdet i en virksomhed, der tillod Corporate Volunteering. Herhjemme har virksomheder som Scandia, Novo Nordisk og TDC også valgt at bruge tid og penge på det. Kilde: Frihed og frivillighed i fremtidens velfærdssamfund af Tania Ellis i Ceveas tidsskrift Vision 3/2008 Det drejer sig således om, at vi udover at se på potentialet i det eksisterende foreningsliv og de selvejende institutioner også ser på, hvilken rolle virksomheder og det offentlige selv kan spille i at fremelske og udvikle potentialet i frivilligheden. Den brede frivillighed vil være i centrum, simpelthen fordi samfundspotentialet i alle former for frivillighed er stort. Selvom vi således ser på hele spektret, er det afgørende allerede her at understrege, at for at kunne styrke og udvikle samfundspotentialet i frivillighed, må det nødvendigvis gøres ud fra den frivillige sektors præmisser. Specielt er det vigtigt, at det frivillige fremmes inden for organiserede forhold, hvor der er know-how og gode forhold. Det frivilliges værdier De frivillige hverken kan eller skal være en erstatning for de professionelle medarbejdere i den offentlige sektor. Den frivillige sektor skal være et supplement til den offentlige og private sektor. Med andre ord: I Danmark skal de frivillige aldrig overtage professionelle opgaver som SOSU-assistentens ældrepleje, skolelærerens undervisning eller socialrådgivernes jobtræning. Oktober

10 Borgerens inddragelse Afdækning af det frivilliges Potentiale Det frivillige arbejde har positive effekter på samfundet gennem 1) den hjælp de frivillige giver deres medborgere i samfundet, og 2) den dannende effekt på den frivillige, som udspringer af mødet med andre gennem det frivillige arbejde De frivillige skal bruges der, hvor de kan supplere, understøtte og udvikle løsningen af konkrete opgaver. Det betyder, at de frivillige skal arbejde ud fra deres egne præmisser og udnytte den særlige merværdi, deres bidrag repræsenterer, der hvor de kan og frivilligt ønsker at tilføre noget ekstra til den konkrete opgaveløsning. Det frivilliges samfundspotentiale består både i 1) den hjælp, de frivillige giver deres medborgere i samfundet, og 2) den dannende effekt på den frivillige, som udspringer af mødet med den, man hjælper. Den særlige værdi, der ligger i det frivillige arbejde, bunder i, at det frivillige engagement hr følgende fire hovedkarakteristika, som adskiller det fra de professionelle i det offentlige eller private: Engagement Det frivillige engagement og medejerskab betyder, at den pågældende har valgt at være frivillig. At bruge noget af sin fritid på at hjælpe medborgere inden for et område af særlig interesse. Derfor vil den frivillige være mere engageret i de konkrete problemstillinger, da det er lysten og ikke lønnen, der driver værket. De vil være mere motiverede og begejstrede end tilsvarende for de professionelle i den offentlige sektor. Samtidig er det nødvendigt for det frivillige engagement, at der er medejerskab og medbestemmelsen hos den enkelte, hvilket skaber en mere integrativ og effektiv beslutningsproces. Dette fører igen til, at den enkelte frivillige har større ansvar for og har tillid til de konkrete løsningsforslag. Indsigt Den frivillige vil ofte have en anden indsigt i konkrete problemer end professionelle med universelle faglige normer har det. Det kommer fra kendskab og tilknytning, der enten udspringer af 1) geografisk nærhed, når borgeren er frivillig i sit lokalsamfund; 2) personlig erfaring, når borgeren er engageret i frivilligt arbejde på et område, hvor hun har personlig erfaring gennem egne oplevelser; og 3) personlig relation, når borgeren kender til området gennem en ven eller pårørende. Disse tre former for indsigt er overlappende, men de udgør alle forhold, som udgør styrken i det frivillige engagement. Indsigterne giver et syn på udfordringer og problemer som kommer indefra og tager udgangspunkt i uformel og kontinuerlig læringsprocesser omkring de problemer, brugerne står i, frem for statslige forvaltningsregler og fasttømrede faglige normer. Boks 6: Hjemmeværnet og cop15 - grænsen for det frivillige Når hjemmeværnsfolk frivilligt trækker i trøjen, er de aktive medborgere. Hjemmeværnsfolkene har taget stilling og ønsker at bidrage til landets sikkerhed gennem frivilligt arbejde. Men med Hjemmeværnets involvering i klimatopmødet COP15 sker en forskydning fra frivillighed til politisk redskab. Hjemmeværnet er dybt involveret i sikkerheden ved COP 15. Det har bl.a. ansvaret for overvågning og bevogtning af hoteller, Politiets P-pladser, lufthavne og andre vitale anlæg. Desuden bidrager Hjemmeværnet med transport af VIP's og Politienheder. Selvom Hjemmeværnet ikke kommer til at bære våben, er problemstillingen åbenlys. Ved COP15 skal de frivillige varetage myndighedsopgaver, der ikke er beregnet til det frivillige engagement, der bygger på helt andre værdier end autoritet, lov og orden. 10 Oktober 2009

11 Det frivillges samfundspotentiale Innovation De frivillige vil typisk være nytænkende, fleksible og risikovillige. I modsætning til de ansatte i den offentlige sektor tager frivillige udgangspunkt i et konkret problem og formulerer derfor mere skræddersyede løsninger. Derfor ligger potentialet i det frivillige også i, at de er mere fleksible, hurtigt reagerende og relativt ubegrænsede af bureaukratiske arbejdsgange og vanetænkning. Generelt vil frivillige have større drive, kreativitet og mod i deres formulering af nye løsninger. Gensidighed De frivillige skaber sociale fællesskaber. I det frivillige mødes den frivillige, brugeren og den pårørende som de er uden at skulle indgå i et professionelt eller prædefineret forhold til andre mennesker. Man mødes i øjen-højde på egne vilkår og ud fra egne forudsætninger, uanset økonomisk, udannelsesmæssigt eller etnisk tilhørsforhold. Man mødes om den fælles interesse og om ønsket om at gøre en forskel. Denne Gemeinschaft-relation er en af det frivilliges helt store potentialer specielt i forhold til stigmatiserede grupper i samfundet, som føler sig umynddiggjort af det offentlige. Mere bredt er det de uformelle, sociale relationer, som frivillighed repræsenterer, der er med til at nedbryde ellers lukkede sociale cirkler og derved styrke sammenhængskraften i samfundet. Det frivilliges rolle i samspillet med staten En satsning på det frivilliges potentiale kan tilføje samfundet noget helt unikt. Men kun hvis den frivillige sektor aldrig bliver en undskyldning for at skære ned eller reducere den offentlige velfærd, sådan som det bl.a. har været kongstanken i VKregeringens stort opslåede satsning på det personlige ansvar. De frivillige hverken kan eller må være en erstatning for de professionelle medarbejdere i den offentlige sektor. Lige så lidt er det meningen, at de frivillige skal overtage alle spændende og motiverende opgaver fra de professionelle og blot efterlade dem med rutinemæssige og administrative opgaver. De frivillige skal bruges der, hvor de kan supplere, understøtte og udvikle løsningen af konkrete opgaver. Det betyder, at de frivillige skal arbejde ud fra deres egne præmisser og udnytte deres egne styrker, hvilket netop adskiller dem fra velfærdsstatens professionelle frontmedarbejdere. Derfor skal det også fortsat være velfærdsstaten og myndighederne, der har ansvaret for at sikre en lige og retfærdig adgang til offentlige ydelser for alle danskere. De frivillige skal ikke pådrages officielle myndighedsopgaver og ansvarsområder, som tidligere har ligget i det offentlige sektor. De frivillige skal endvidere respekteres for deres meritter. De skal ses som et positivt supplement, når de indgår samarbejde med det offentlige frem for at blive anset for uproffessionelle amatører. Det er 72 procent af danskerne enige eller delvist enige i. Den frivillige sektor må aldrig bliver en undskyldning for at skære ned eller reducere den offentlige velfærd. De frivilige skal ses som et positive supplement til det offentlige - det er 72 procent af danskerne enige i. Oktober

12 Borgerens inddragelse Afdækning af det frivilliges Potentiale Empirien - danskerne ønsker og vil det frivillige I sammenligning med andre lande bliver det hurtigt tydeligt, at hverken niveauet af det frivillige engagement eller fordelingen mellem de forskellige områder på nogen måde er givet. Danmark har et levende civilsamfund med masser af frivillige. Forskellige undersøgelser viser, at mellem en tredjedel og halvdelen af alle danskere deltager i frivilligt arbejde. Omkring to tredjedele af alle frivillige er aktive inden for den brede frivillighed, dvs. inden for idræts-, fritids- og lokal- og boligområdet, mens kun omkring 1 ud af 10 er frivillige inden for det sociale område 2. I sammenligning med andre lande står det dog hurtigt klart, at hverken niveauet af det frivillige engagement eller fordelingen mellem de forskellige områder er givet på forhånd. I Sverige har de f.eks. over dobbelt så mange, der laver frivilligt, ulønnet arbejde, som vi har i Danmark, mens den procentvise fordeling imellem de forskellige frivillighedsområder ser helt anderledes ud i fx Storbrittanien. Derudover er der meget, der tyder på, at vi i Danmark har oplevet en omfattende stigning i det frivillige engagement. Halvdelen af alle de frivillige foreninger i Danmark figur 2: Vi skal have mere frivilligt arbejde i danmark, fordi % De løser vigtige samfundsopgaver De kan løse nogle opgaver bedre end det offentlige og det private Vigtigt, at den enkelte tager ansvar for det samfund hun/han lever i De kan tilbyde en menneske-til-menneske relation som professionelle ikke kan Helt enig og delvis enig (5-7) Hverken eller (4) og Ved ikke Helt uenig og delvis uenig (1-3) Note: Svarene er afgivet på en skala fra 1-7, hvor 7 er "helt enig", 4 "hverken eller" og 1 "helt uenig". Kilde: Interresearch 2) Tabel 3.1, Frivillighedsundersøgelsen (2006) 12 Oktober 2009

13 Empirien - danskerne ønsker og vil det frivillige i dag er således oprettet siden 1975, hver fjerde siden , og sammenlignelige undersøgelser fra 1990 og 1999 viser, at det frivillige engagement er steget med op til 12 procent i denne periode 4. Alt dette taget i betraktning, er det stadig sigende, at Sverige kan have over dobbelt så meget frivilligt, ulønnet arbejde som Danmark. Derfor er det væsentligt rent empirisk at få afdækket danskernes holdning og vilje til mere frivillighed. Danskerne ønsker mere frivillighed Cevea har i forbindelse med denne rapport fået foretaget en omfattende dataindsamling. Analyseinstituttet Interresearch har i løbet af september indsamlet data fra respondenter, som har svaret på mere end 50 spørgsmål om frivillighed. Fra denne helt nye undersøgelse det tydeligt, at holdningen blandt danskerne entydig er for, at de frivillige skal spille en større rolle i samfundet. Figur 2 viser simpelthen, at 61 procent mener, der skal være flere frivillige, fordi de varetager vigtige samfundsopgaver. Derudover mener et lige så klart flertal af danskerne - 62 procent - at der skal være flere frivillige, fordi de kan bidrage med kvaliteter, det offentlige og private ikke kan mønstre, når det drejer sig om at varetage visse opgaver. Disse opgaver ville ifølge danskerne rent faktisk være varetaget bedre i frivilligt regi. Hele 58 procent giver endvidere udtryk for, at de frivillige helt konkret har en anden omgangsform med de mennesker de møder, end professionelle, idet de kan tilbyde en anden menneske-til-menneske relation. Sidst men ikke mindst mener danskerne også, at der skal være mere frivillighed, fordi det er vigtigt, at den enkelte tager ansvar for det samfund hun/han lever i. 62 procent er således enige eller delvist enige i, at dette "personlige sociale ansvar" er vigtigt, og at det i større grad bør komme til udtryk via frivillighed. Sociale normer og interessen driver værket Tendensen går altså én vej og der er bred opbakning i befolkningen til det frivillige arbejde. Det er også klart, hvad der får folk til at deltage i frivilligt arbejde. De to forhold, der står frem klart og tydeligt, som de mest afgørende, idet henholdsvis 46 og 44 procent af de frivillige, giver udtryk for, at de begyndte fordi de blev opfordret og/ eller fordi de fulgte en interesse ind i det frivillige arbejde, jf. Figur 3. Blandt de idrætsfrivillige er det specielt interessen for den lokale forening, der står stærkt. Det kan f.eks. ses ved, at 44 procent af de frivillige i idrætsforeninger giver udtryk for, at de laver frivilligt arbejde, fordi de gerne vil styrke den forening de dyrker sport i (ikke vist i figur). Grundlæggende afhænger det af de sociale forventninger, hvorvidt borgeren bør indgå i frivilligt arbejde, nærmere end det afhænger af objektive, muliggørende forhold såsom mængden af f.eks. fritid. Således viser internationale undersøgelser, at det er karriereforældre med små børn, der laver mest frivilligt arbejde med andre ord, det er dem, der har mindst tid til overs, der bruger aller mest tid på frivilligt arbejde. Derimod er der en tæt sammenhæng mellem social status og deltagelse i frivilligt arbejde. Dette forhold bekræftes ved, at kun 9 procent af de frivillige mener deres overskud af tid i hverdagen gjorde udslaget, da de begyndte med deres det frivillige engament. 3) Tabel 4.2, Frivillighedsundersøgelsen (2006) 4) Se Center for Frivilligt Socialt Arbejdes opgørelse her: Oktober

14 Borgerens inddragelse Afdækning af det frivilliges Potentiale Figur 3: Hvad var den aktuelle anledning til frivilligt arbejde 46% 9% 44% 19% 14% 2% % Opfordret/valgt Nogen måtte gøre noget Fik tid til overs Socialt fællesskab Interesse Tv-udse ndelse, avisartikel e.l. om frivilligt arb. Note: Hver respondent kunne krydse af ved tre muligheder ud af i alt 14 muligheder. Kilde: Interresearch Samtidig er der kun 2 procent af de frivillige, der giver udtryk for, at det var en avisartikel eller tv-udsendelse, der gjorde forskellen for deres indledende engagement, jf. Figur 2. Det kan dog ikke på baggrund af disse tal udelukkes, at en meget målrettet informations- eller opfordrings kampagne gennem netop de lokale foreninger, organisationer og institutioner ville kunne gøre en forskel. F.eks. viser Ceveas undersøgelse, at 20 procent af de, der ikke laver frivilligt arbejde, ville gøre det, hvis de fik ny viden om muligheder for at engagere sig, jf. Figur 5. Sammenholdt med at det er den personlige opfordring og interessen i den konkrete aktivitet, der driver værket, virker det sandsynligt, at en målrettet og lokalt forankret indsat ville kunne gøre en forskel. Stort potentialet blandt de "ikke-frivillige" Nu har vi set en del på, hvad der har motiveret de danskere, der allerede er aktive frivillige. For rigtig at kunne afdække potentialet, skal vi dog også se på de danskere, der ikke er frivillige. Selvom en del af spørgsmålene til disse nødvendigvis må være hypotetiske og derfor skal tolkes med varsomhed, er der en række interessante tendenser. Først og fremmest er det interessant, at kun 4 procent af de, der ikke laver frivilligt arbejde, mener, at det ikke er enkeltpersoners ansvar at lave frivilligt arbejde jf. Figur 4. Med andre ord er det ikke ideologisk betinget, at disse ikke er engageret i frivilligt arbejde. Endvidere giver kun 16 procent udtryk for, at de ikke ønsker at bruge deres fritid på arbejde, hvilket sammenholdt med at det ikke er mere end 20 procent, der siger deres manglende frivillige engagement skyldes, at de decideret ikke har lyst. Antaget, at der ikke er sammenfald mellem de to grupper (hvilket der sandsynligvis 14 Oktober 2009

15 Empirien - danskerne ønsker og vil det frivillige Figur 4: Jeg deltager ikke i frivilligt arbejde, fordi 20 19% 20% 16% % 0 Ikke enkeltes ansvar Aldrig blevet spurgt Vil ikke bruge fritid på atarbejde Har ikke lyst Note: International forskning viser, at der stort set ingen sammenhæng er mellem fritid til rådighed og mængden af frivilligt arbejde. Til trods for dette angiver folk ofte manglende tid som hovedårsag til, at de ikke er aktive i frivilligt arbejde. For at undgå denne faldgruppe, har vi formuleret spørgsmålet, så det starter på følgende vis " Udover at du ikke har tid, hvad vil du så angive som årsagen til, at du ikke deltager mere i frivilligt arbejde end du gør?". Hver respondent kunne krydse af ved tre muligheder ud af i alt 15 muligheder. Kilde: Interresearch er), peger tallene umiddelbart på, at det er under 40 procent af de ikke-frivillige, der bevidst har fravalgt frivilligt arbejde. Muligheden for at få over 60 procent af de ikkefrivillige ind i frivilligt arbejde udgør et enormt potentiale for samfundet. Hvis vi vender blikket mod Figur 5, og hvad der ville kunne få de ikke-frivillige til at deltage i frivilligt arbejde, gør mange af de samme forhold, som vi har set motiverede de allerede frivillige, sig gældende her. Det drejer sig hovedsageligt om, at 32 procent ville lave frivilligt arbejde, hvis de blev spurgt. Selvom der - bemærkelsesværdigt - er flere, der giver udtryk for, at det ikke ville gøre nogen forskel, om de blev spurgt, lægger der stadig et markant potentiale i at få op mod en tredjedel af de ikke-frivillige ind i frivillighed, hvis de blot blev opfordret. Det fremgår endvidere med stor tydelighed af Figur 5, at det også betyder noget, hvem der spørger. Det vil komme tilbage til i næste afsnit om velfærdsinnovation. Hvis vi ser på de andre muligheder, respondenterne bliver stillet overfor, er der i alle kategorier over 15 procent, der giver udtryk for, at tiltagende ville kunne få dem ind i frivilligt arbejde. Det er faktisk kun opfordringen fra en politiker, man har tillid til, og muligheden for at blive stillet over for ny information om frivillighed, der ikke vil have den effekt, at over 30 procent af de ikke-frivillige med en vis sandsynlighd ville gå ind i frivilligt arbejde. 5) Mandag Morgens ugebrev den 19. januar ) Geoff Mulgan (født 1961) er direktør for Young Foundation og stifter af tænketanken Demos. Professor ved London School of Economics og University of Melbourne. Oktober

16 Borgerens inddragelse Afdækning af det frivilliges Potentiale Muligheden for at gøre det i arbejdstiden vil føre til, at 33 procent af de ikke-frivillige ville lave frivilligt arbejde; hvis forholdene i lokalsamfund bød dem at "gøre noget", Figur 5: Jeg vil deltage i frivilligt arbejde, hvis % Bliver spurgt Bliver spurgt af en fra pårørendes institution Nødv. for lokalsamfundet Arbejde giver muligheden Troværdig politiker opfordrer Det er kort tid og uforpligtigende Karrieremæssige fordele Ny information Helt enig og delvis enig (5-7) Hverken eller (4) og Ved ikke Helt uenig og delvis uenig (1-3) Note: Svarene er afgivet på en skala fra 1-7, hvor 7 er "helt enig", 4 "hverken eller" og 1 "helt uenig". Kilde: Interresearch ville 42 procent gøre det; og hvis det frivillige engagement i større grad kunne være uforpligtigende og ikke alt for tidskrævende, ville hele 47 procent deltage i frivilligt arbejde. Alt i alt er potentialet for at få ikke-frivillige engageret i frivillighed omfattende, og en række tiltag i måden, hvorpå de enkelte skulle engagere sig - i arbejdstiden og uden det er for tidskrævende - indeholder et stort potentiale i forhold til øget frivillighed. Positiv spiral af frivillighed Afslutningsvis er det værd at bemærke, at der er noget, der tyder på, at der er en positiv spiral forbundet med øget frivillighed. Således er det interessant, at Ceveas undersøgelse viser, at 20 procent af de frivillige forventer at lave mere frivilligt arbejde inden for det kommende år, mens kun omkring 12 procent af de ikke-frivillige giver udtryk for, at det er sandsynligt, at de deltager i frivilligt arbejde det kommende år. Således er der umiddelbart en klar positiv effekt på det frivillige engagement, så snart en person har opdaget kvaliteten og det personlige potentiale i frivillighed. 16 Oktober 2009

17 Fornyelse af den offentlige velfærd - det frivillige medejerskab Fornyelse af den offentlige velfærd - det frivillige medejerskab»politikerne har ikke selv så mange gode ideer. I stedet er det ofte borgere eller virksomheder, der tager initiativet og udvikler noget nyt. Politikernes opgave er derfor at bruge deres evner og magt til at støtte og gennemføre de ideer, andre udvikler. Gode politikere er entreprenører, der hele tiden leder efter nye ideer eller praktikere, som de kan hjælpe frem. De skal med andre ord have en god næse for ideer.«geoff Mulgan, Professor ved London School of Economics Den danske velfærdsstat er kendt over store dele af verden og blev i januar 2009 kåret til at være en del af den danske ledelseskanon (Mandag Morgen), som udstiller de største ledelsesbedrifter i Danmarkshistorien. Den succesfulde danske velfærdsstat er grundlagt på principper, der går tilbage til 50 erne og 60 erne, og statsministre som Viggo Kampmmann og Jens Otto Krag. Her tog udformningen og udviklingen af den offentlige sektor udgangspunkt i Finansministeriet og blev primært anført af nationaløkonomer, der satte konkrete styringsredskaber, som evaluering, dokumentation og kontrol i centrum. Det betød at datidens offentlige innovation var stærkt top-down orienteret med staten og Finansministeriet som den drivende kraft. Det var systemet, der bestemte. Og modellen har virket. Den danske velfærdsstat er blevet kendt over hele verden og forsøgt kopieret på utallige områder. Men meget tyder på, at det nuværende system er blevet stationært og ikke umiddelbart udviser den store evne til selvfornyelse. Det betyder, at fremtidens innovation i den offentlige sektor ikke vil komme indefra systemet, hvor politikere og særligt embedsmænd er udpræget risikoaverse, og hvor en nul-fejlskultur dominerer. Den kultur virker stærkt hæmmende på enhver form for skabertrang, innovation eller nytænkning. Heroverfor står civilsamfundet som en stærk drivkræft for innovation ikke mindst gennem sin evne til at identificere problemer i samfundet og bringe dem til politikernes og befolkningens bevidsthed. Men det kræver, at ressourcer og indflydelse bliver givet til civilsamfundet, fordi de kender til de konkrete problemer, de har engagementet, og fordi de har den tilstrækkelige lokale forankring og indsigt til at løse dem 5. På den baggrund har den britiske innovator Geoff Mulgan 6 foreslået, at man skulle afsætte mindst 1 procent af de offentlige budgetter i kommuner, regioner og stat til investering til offentlig nytænkning. En vej er at inkludere borgerne som frivillige i levering af velfærdsservice. Og her er der et potentiale. Hele 53 procent af de danskere, der ikke allerede deltager i frivilligt arbejde, giver således udtryk for, at hvis de blev spurgt af en fra en pårørendes institution, ville de sandsynligvis gøre det. Dette er mere end 20 procent flere, end det antal, der siger, de ville deltage i frivilligt arbejde, hvis de blev spurgt (uden det er specificeret af hvem, de bliver spurgt). Da næsten halvdelen af alt frivilligt engage- Oktober

18 Borgerens inddragelse Afdækning af det frivilliges Potentiale ment starter med, at de frivillige bliver opfordret eller valgt (jf. Figur 2 ovenfor), er det bemærkelsesværdigt, at effekten er endnu større, hvis den der spørger kommer fra en pårørendes institution. Ambitionen om at styrke den offentlige institution starter ved at gøre staten til en motor for udviklingen af den frivillige sektor og de socialøkonomiske virksomheder. Det kunne efter engelsk forbillede ske ved at indføre en socialøkonomisk indkøbspolitik i stat og kommunerne. Her har det offentlige forpligtiget sig til at købe ydelser hos socialøkonomiske virksomheder på områder, hvor der findes et udbud af samme kvalitet og prisniveau. Det kunne f.eks. betyde, at kommunen frem for Hotel Comwell i Rebild Bakker vælger det andelsorganiserede Skovgård Hotel i Brovst til den årlige julefrokost. Her vil kvalitet, ansvarlighed og bærerdygtigheden være højere, og samtidig vil kommunen støtte det samfundsbevidste initiativ, hvor de økonomiske gevinster geninvesteres og indgår i den socialøkonomiske cyklus. Det offentlige vil blive en politisk forbruger. Det er et politisk valg: Skal det offentlige støtte værdier i virksomhedsdriften gennem dens indkøbspolitik, dvs. være en politisk ansvarlig forbruger? Eller skal den altid gå efter det billigste, uanset eventuelle negative samfundsmæssig konsekvenser af den pågældende virksomhedsdrift? Ceveas svar er, at det offentlige selvfølgelig skal være en politisk ansvarlig forbruger. Drivkraft for velfærdsinnovation Tanken om selvforvaltning på velfærdsområdet har traditionelt været forankret i den frivillige sektor i Danmark gennem de selvejende institutioner. De selvejende institutioner udgør en organisationsform med lang tradition i Danmark. Højskoler, friskoler, efterskoler og særligt daginstitutioner for børn og unge har i stort omfang været organiseret som selvejende institutioner siden slutningen af den 19.århundrede. Denne model skal styrkes og udvides. Den moderne velfærd skal give plads til flere og mere differentierede organisationsmodeller, der fungerer som samarbejde mellem stat, marked og civilsamfund. Det kunne f.eks. være det selvejende plejehjem Lotte på Frederiksberg (se Boks 7), hvor den karismatiske leder, har skabt et succesfuldt tilbud til de ældre, hvor hun har ansat Boks 7: Det selvejende plejehjem Lotte plads til at blive gammel Der møder kun en medarbejder ind kl.7 om morgenen. Resten møder løbende på forskellige tider op af formiddagen, efterhånden som beboerne selv vælger og ønsker at stå op. Der tages udgangspunkt i de ældres egne behov. Filosofien på det selvejende plejehjem Lotte skal være, som beboerne gerne vil have det, og ikke efter hvad personalet synes. De ældres liv sættes i centrum er deres liv, og personalet er der til at hjælpe og ikke for at styre. Lederen af Plejehjemmet, Thyra Franks, motto er, at der er et liv før døden. Det er personalet, der har magten til at sikre, om den ældre skal have en god eller dårlig dag. Gør den god. Thyra er en meget synlig og nærværende leder. Hun har ikke noget kontor og kalder selv ledelsesprincippet for»medmenneskelighed og sund fornuft«. Det princip indebærer, at der er plads til forskellighed. Den karismatiske og efterhånden danmarkskendte leder har skabt et plejehjem, hvor hun med glæde selv vil blive gammel. 18 Oktober 2009

19 Fornyelse af den offentlige velfærd - det frivillige medejerskab Boks 8: Kafé kolind - 80 procent kommer i arbejde I august 2005 skete der noget i den lille stationsby på Djursland. Kafé Kolind slog dørene op. I løbet er 3 år er 76 ud af 92 fra de laveste socialgrupper (matchgruppe 4 og 5) blevet udsluset til arbejde eller uddannelse. Med succesrate på hele 80 procent er det lykkes frivillige at få aktiverede videre i systemet. Noget ingen andre har kunnet. Ansvar og tillid er alt afgørende. Mange af medarbejderne på Kafé Kolind har haft et hårdt liv. Som misbrugere uden selvværd og selvkontrol. De har ikke slået til i de andre aktiveringstilbud, men er røget tilbage i systemet. Kaféen varetager statens aktiveringsopgaver med et stærkt socialt fokus. Der mangler simpelthen nuanceret og differentieret behandling til at imødekomme den enkeltes behov. De tror, de skal ind og dokumentere skyld. Derfor starter de også med at bevise hvad de ikke kan. Der hvor det gik galt, var da jeg begyndte at lave ambitioner på deres vegne. Det er filosofien for Kaféens leder, Anne Ilsø. Kaféen har 3 fastansatte på fuld tid, foruden 7 frivillige medarbejdere, hvoraf de fleste er førtidspensionister, fra psykiatrien eller misbrugscenteret. Projektet er et værested mellem lokale virksomheder, Midtjurs Kommune og KFUM's Sociale Arbejde. en medarbejder til at holde kommunen stangen, som hun selv formulerer det. En leder skal lede og ikke administrere eller dokumentere. Problemet for de selvejende institutioner i Danmark er, at kommunerne ofte binder dem for tæt op til deres egen virksomhed, stiller for store krav til dokumentationen eller misforstår de selvejendes særlige kendetegn. Generelt er der således brug for at kommunerne og KL øger deres forståelse af de selvejende institutioner og sikre en generel politik på dette område. Udover at sikre de selvejende institutioner større autonomi skal kommunerne i samarbejde med frivilligcentre kunne rådgive og assistere de almindelige offentlige institutioner i forbindelse med oprettelse af pårørende- og brugerstyderede bestyrelser med henblik på at sikre lokalforankring, medejerskab og øget engagement. De selvejende institutioner repræsenterer ofte den mest direkte vej til det frivillige arbejde, hvorfor andelen af frivillige er 11 procent højere i selvejende institutioner end i offentlige institutioner 7. Samtidig viser Ceveas tal, at 32 procent af de frivillige danskere bl.a. er frivillige, fordi de får indflydelse på måden tingene bliver gjort på. De selvejende institutioner kan langt fra stå alene, og der er brug for yderligere eksperimenter med nye organisationsformer. Staten bør derfor oprette en særlig pulje med midler til forsøg med nye sociale kooperativer indenfor særligt dagsinstitutioner og ældrepleje. Her udgør f.eks. Kafé Kolind (se Boks 8) et stjerneeksempel på grænsen til det frivillige sociale arbejde, hvor en ekstern aktør på frivillige vilkår overtager den statslige aktiveringsindsats med udgangspunkt i lokalforankring og særlig indsigt formår at løse en opgave, som hverken staten eller det private var lykkedes med. Et godt eksempel på fornyelse af den offentlige velfærd i Danmark ligger endvidere i den kooperative tanke, som særligt kendes fra Sydeuropa. Forslaget om anvendelse af sociale kooperativer, blev bl.a. beskrevet af Helle Thorning-Schmidt, Morten Bødskov og Villy Dyhr tilbage i 2002, hvor de i en debatbog sætter fokus på et plejehjem fra Ravenna i Italien, der med undtagelse af de øverste ledere var frivillige. I dette 7) Tallene bygger på egne udregninger på baggrund af 2004-værdier fra Frivillighedsundersøgelsen.(2006) Oktober

20 Borgerens inddragelse Afdækning af det frivilliges Potentiale eksempel roser forfatterne initiativer for at være styret af engagement, demokrati og medindflydelse. Generelt skal koordination, formidling og fokus på den frivillige lokale indsats styrkes. Der skal skabes en bedre infrastruktur for den frivillige indsats i lokalområder, så flere iværksættere opfordres og støttes til at tage springet ud i den frivillige sociale sektor. Denne indsats skal forankres i de såkaldte Frivilligentre, som allerede findes i langt de fleste af landets kommuner (se Boks 9). Centrene bør så derudover udvide deres fokus fra udelukkende at være på det sociale område, til at dække udviklingen af hele den frivillige sektor. I første omgang skal alle landets kommuner forpligtes til at oprette Frivilligcentre, så de sidste kommuner også kommer med på udviklingen. Dernæst skal de eksisterende Frivilligcentrene udvide deres fokus og ansvarsområde, så de kan udvikle sig til at være et knudepunkt for frivillige organisationer af alle slags (sociale, idræts, kultur og politiske) såvel som for socialøkonomiske og non-profitdrevede virksomheder. Der er et kæmpe potentiale i at øge koordinationen af udbud og efterspørgsel af frivillighed, såvel som igennem oplysning om, hvad det frivillige kan og er, at fremelske både en større efterspørgsel og et større udbud af frivillighed. BOKS 9: Frivilligcentre Foreningernes hus Landets ca. 80 frivilligcentre arbejder for det frivillige sociale arbejde lokalt. Deres tilbud retter sig mod foreninger og mod mennesker, der vil være frivillige eller vil i kontakt med et hjælpetilbud i en frivillig forening. Frivilligcentrene er et lokalt samlingssted for det frivillige arbejde. De arbejder for netværk mellem de lokale foreninger og for at medvirke til nytænkning og udvikling af nye muligheder på det frivillige sociale område. Frivilligcentrenes mål er at gøre foreningernes liv lidt nemmere. Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark er en landsorganisation for frivilligcentre. Læs mere på Det øgede ansvar hos Frivilligcentre kræver flere ressourcer og mere stabil finansiering, hvilket til gengæld betyder at Frivilligcentrene skal tildeles en række nye civilsamfundsopgaver. Det handler f.eks. om at styrke den frivillige synlighed med lokale informationskampagner, øge den lokale integrationsindsats ved ansættelse af integrationskonsulenter, opsøgende kontakt med henblik på at inddrage virksomheder i nye tværsektorale samarbejder. Endelig skal Frivillicentrene etablere lokale trepartsforhandlinger, hvor der arbejdes på at etablere aftaler mellem kommunen, den frivillige organisation og fagforeningen for den pågældende faggruppe (f.eks. FOA eller Socialpædagogerne), når kommunen indgår aftaler med de frivillige organisationer. Herved sikres dialogen og den gensidige respekt mellem de involverede parter, så de bedste løsninger til at udnytte potentialet i det frivillige kan findes. 20 Oktober 2009