Operation Bedre Hverdag og Social Kapital

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Operation Bedre Hverdag og Social Kapital"

Transkript

1 FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT II/L-STK 2008/2009 Kaptajnløjtnant Martin Bastrup 14. april 2009 Operation Bedre Hverdag og Social Kapital Speciale i Ledelse og Organisation KL Martin Bastrup Corbett Menneskets behov for at opleve samhørighed med sine medmennesker er stærkt, måske det mest betydningsfulde kendetegn ved mennesket G.E. Mayo: The Human Problems of an Industrial Civilization. New York Antal ord: Vejleder: Cand. merc. sol Michael Pingel Hansen, Institut for Ledelse og Organisation UKLASSIFICERET

2 Abstract Recently, the Danish armed forces launched a programme of numerous personnel improvements. The program was the answer to a high employee turnover and an extraordinary lack of personnel. The forces had, despite great success in recruiting, experienced an even greater increase in voluntary redundancy. The program contains several initiatives to improve the working conditions of the employees. This paper examines these initiatives in the context of Social Capital. The general idea of Social Capital suggests that human relations by themselves posses potential resources. Originally, the idea was produced by sociologists, but it has undertaken a significant development during the last two decades and is now used interdisciplinary as a well-established theory. In this paper, the fundamental ideas of Social Capital will be presented. This is done in order to identify denominators and in order to prepare for an operationalization of the theory which eventually will form the foundation for the discussion of the extensive Danish initiatives. The conclusion recognizes that elements of Social Capital have unintentionally been stimulated to a relatively high degree. The armed forces face a strategic personnel challenge due to the demographic development. Thus, the following perspective can be drawn: Social Capital must be considered and included when managing human resources.

3 Resume Forsvaret har i de senere år oplevet en øget personelafgang. Til trods for adskillige analyser har der ikke kunne peges på en entydig årsag. Derfor søsatte Forsvaret i efteråret 2007 et større projekt, hvis formål var at forbedre de ansattes forhold, så der kan skabes bedre sammenhæng mellem opgaver og bemanding. Med 66 vidt forskellige tiltag og en pris på ca. 1 mia. kr. var budskabet klart. Den negative udvikling måtte stoppes. Projektet fik navnet Operation Bedre Hverdag. I dag er mere end halvdelen af tiltagene implementeret, men den fulde effekt kendes endnu ikke. Social Kapital er et begreb, der i de senere år har vundet indpas blandt danske organisationsteoretikere. Grundtanken er, at der i relationer mellem mennesker ligger ressourcer. Teorien blev udviklet af sociologer i midten af 1980 erne og har siden undergået en hastig udvikling. I dag anvendes teorien tværfagligt, og der er næsten ikke den videnskab, der ikke beskæftiger sig med den. Det er blevet forsøgt at måle organisationers Social Kapital. Indgangsvinklen har været økonomisk. Det vil sige, at den Sociale Kapital er blevet målt i forhold til de økonomiske nøgletal. I forhold til offentlig virksomhed er begrebet endnu i konceptfasen. Formålet med dette speciale er at undersøge Operation Bedre Hverdag i kontekst af Social Kapital. Spørgsmålet er, om implementeringen af Operation Bedre Hverdag kan stimulere den sociale kapital i Forsvaret?. I besvarelsen af dette spørgsmål gennemgås teorien bag Social Kapital. Det gøres for, at give læseren indsigt i de rammer, hvor begrebet udspiller sig. Det gøres også for at finde fællestræk ved de forskellige teoretikeres definitioner. Disse fællestræk vil blive brugt, når jeg operationaliser begrebet til offentlig virksomhed. Ved en gennemgang af de mange tiltag i Operation Bedre Hverdag er det tydeligt, at de alle på forskellig facon understøtter arbejdsklimaet. Det er et område, hvor Forsvaret allerede i dag foretager målinger. Da Social Kapital i høj grad relaterer sig til arbejdsklimaet, vil indholdet af disse målinger blive inddraget og udviklet ved operationaliseringen. Operationaliseringen munder ud i en model. Denne model er et udtryk for hvordan Social Kapital i Forsvaret kan anskueliggøres. Modellen vil siden blive brugt til at kvalificere de mange tiltag i Operation Bedre Hverdag. Kvalifikationen gøres for at tilsikre snitflader, der kan danne fundamentet for en analyse. Selve analysen er en komparativ analyse, hvor de kvalificerede tiltag hver især vil blive sammenlignet med elementerne i den udviklede model. Konklusionen peger på, at Forsvaret ved implementering af Operation Bedre Hverdag utvivlsomt stimulerer den Sociale Kapital. Der konstateres også en grad af skævvridning imellem de forskellige elementer i begrebet. Forsvaret planlægger nu en opfølgning på Operation Bedre Hverdag. Anbefalingen er derfor, at inddrage Social Kapital som en eksplicit faktor, når man udarbejder nye tiltag. Det skal ske for at sikre den rette balance i det spændingsfelt hvori Social Kapital

4 udmønter sig. Personaleflugten ser i skrivende stund ud til at være stoppet, men den demografiske udvikling tyder på større udfordringer i fremtiden. Her kan Social Kapital være den afgørende faktor i kampen om de unges gunst.

5 1. INDLEDNING Motivation Opgaveformulering og formål Relevans Anvendt teori Afgrænsning Metode og struktur Empiri TEORI Pierre Bourdieu James Samuel Coleman Robert David Putnam Sammenfatning og paralleller OPERATIONALISERING En model Modeludvikling i lyset af AKM og FOKUS Samarbejde Tillid Retfærdighed Endelig model Opsummering KVALIFICERING AF TILTAGENE Baggrund De seks spor Spor 1 - arbejdsvilkår skabe rammer for at kunne passe sit arbejde Spor 2 - øge produktionen af officerer, befalingsmænd og specialister Spor 3 - Styrke sundheden Spor 4 - øge fleksibiliteten inden for personaleområdet Spor 5 - reducere belastningen Spor 6 - løn, tillæg og personalegoder Økonomiske betragtninger SAMMENLIGNING AF SOCIAL KAPITAL OG OPERATION BEDRE HVERDAG Arbejdsvilkårsporet Delkonklusion spor Personelproduktionssporet Delkonklusion spor Sundhedssporet Delkonklusion spor Fleksibilitetssporet Delkonklusion spor Det belastningsreducerende spor Delkonklusion spor Løn, tillæg og personalegodesporet Delkonklusion spor

6 6. KONKLUSION, METODEKRITIK OG PERSPEKTIVERING Konklusion Metodekritik Perspektivering...41 BIBLIOGRAFI...43 BILAG

7 1. INDLEDNING Den 4. oktober 2007 var jeg indkaldt til chefkonference på Antvorskov kaserne. Baggrunden for mødet var en præsentation af en plan, hvis formål var at gøre hverdagen for de ansatte i Forsvaret lettere. Jeg sad på bagerste række, som en af de yngste deltagere både af alder og rang men som skibschef tilhørte jeg den inviterede kategori. På en scene sad hele Forsvarets direktion (FØL) samlet. Foran dem stod Forsvarschefen (FC) og Chefen for Forsvarsstaben ved hver deres talerstol. Sammen udgør de to Forsvaret øverste ledelse (FØL). FC indledte mødet med at ridse situations alvor op, og viste en række prognoser for bemandingssituation frem mod 2012, hvor personelmangel for visse personalegrupper ville være mellem 30-50%. FC fremhævede, at det ikke var rekrutteringsproblemer men afgang, der var den primære årsag. En entydig baggrund for afgang havde ikke kunne fastslås ved analyse. Så derfor ville FØL vælge en bred tilgang ved en ny samlet strategi, der skulle føre til en bedre sammenhæng mellem bemanding og opgaver. Strategien fik navnet Operation Bedre Hverdag. Strategien indeholder 66 forskellige tiltag med en samlet pris på ca. 1 mia. kr. over en treårig periode. 1 De vigtigste af tiltagene blev præsenteret på selve mødet, og herefter skulle alle chefer hurtigst muligt sprede budskabet til deres respektive stabe, afdelinger, eskadrer, eskadriller og skibe ved hjælp af præfabrikeret materiale og briefinger Motivation Et år senere sad jeg som elev ved stabskurset. Det var vores sidste lektion i Ledelse og Organisation. Forelæseren havde gennem det pågældende modul gennemgået en række spændende teorier og udviklinger. Afslutningsvis opridsede han de allerseneste udviklinger og teorier. I den anledning gjorde han en reklame for en bog, der omhandlede Social Kapital. Dagen efter viste DR kanal 1 programmet Magasinet Penge. Programmet havde overskriften Arbejdsglæde kan ses på bundlinjen og tog udgangspunkt i en netop udgivet hvidbog af Det nationale forskningscenter for arbejdsmiljø, som omhandlede begrebet Social Kapital. I udsendelse blev seeren præsenteret for fire næsten identiske slagterier, hvor et havde røde tal på bundlinjen og de tre andre havde overskud. 2 Pointen i programmet var, at en forskel i saldoen på den sociale kapital i sidste ende kunne ses på bundlinjen. Min nysgerrighed var vakt. Hvad var denne Social Kapital for en størrelse? Social Kapital er de træk ved en organisation, fx netværk, normer og tillid, som fremmer koordinering og samarbejde til det fælles bedste. Sådan definerede den amerikanske politolog Robert D. Putnam det i 1996 og udvidede dermed begrebet, fra den enkelte aktør som begrebets fader 3 franskmanden Bordieu præsenterede det, til også at omfatte det kollektive. Til trods for, at der findes forskellige indgangsvinkler, er der et centralt punkt, som er fælles. Det sociale netværk har værdi. Det kan betragtes som kapital både for den enkelte, men også for kollektivet. Foruden de to ovennævnte teoretiker er der i litteraturen 1 Fremgår af FKO årsprogrammer. 2 Undersøgelse er publiceret i Economic and Industrial Democracy, Vol. 28, No. 3, (2007) 3 Svendsen Gunnar Lind Haase: Hvad er Social Kapital? s. 51 Dansk Sociologi 1/01. Bourdieu fremhæves for at introducere en definition af Social Kapital. Generelt i litteraturen fremhæves Bourdieu som værende den, der først og mest eksplicit differentier mellem forskellige former for kapital, og formulerer en definition af Social Kapital. 3 Portes Alejandro Social Capital: Its Origins and Applications in Modern Sociology s. 5. I denne artikel revses kollegaen Coleman ud for ikke at referere til Bourdieu. UKLASSIFICERET 7

8 omkring Social Kapital bred enighed om, at Social Kapital er ressourcer, der afledes af mellemmenneskelighed Opgaveformulering og formål Som beskrevet ovenfor er Forsvarets personelsituation netop nu udfordret. Man behøver ikke at have været ansat i mange år i organisationen for at kunne genkende fænomenet. Faktisk har der i Forsvaret over årene været mangel på ansatte og dikteret ansættelsesstop. Begge forhold som følge af en hvis interdependens. Dvs. når man i Forsvarets struktur oplevede en personelmanko blev der ansatte for mange, hvilket betød når det blev erkendt at man iværksat ansættelsesstop. Således kørte det i ring. Blandt de ansatte har man talt om en elastikeffekt. Den seneste personelmangel kan til dels forklares med denne elastikeffekt, men den skal også ses i lyset af generel højkonjunktur, intern omstrukturering og nye opgaveporteføljer. Dermed er udsigterne for at besætte stillinger indenfor visse personelgrupper bekymrende. Det er positivt, at det er en samlet direktion, der står bag en så omkostningstung operation, hvis hovedformål er, at forbedre hverdagen for den enkelte i Forsvaret. Om tiltagene afføder den ønskede effekt, er endnu for tidligt at udtale sig om. Er der tale om symptombehandling eller helbredelse? Hvad gør tiltagene for Social Kapital? Er der tale om direkte stimulering, eller er nedslagspunkterne tilfældige og perifere? Social Kapital er et spændende begreb i relation til personelforbedrende tiltag. Men hvorledes kan man måle Social Kapital? De førende teoretikere omtaler også den sociale kapital som den lim, der holder et samfund sammen og gør det stærkt. Med udgangspunkt i ovenstående sammenligning står det klart, at Forsvaret qua sin særlige natur også rummer en særlig limblanding. Men er blandingsforholdet tidssvarende? Det er således først i de senere år, at begrebet er søgt overført til private organisationer. I litteraturen omkring Social Kapital ses offentligt virksomhed kun behandlet i relation til hvorledes denne kan underbygge den Sociale Kapital i samfundet som helhed. I denne opgave søges begrebet anvendt i en offentlig virksomhed som et lukket system. På baggrund af ovenstående er opgavens hensigt at klarlægge, om der er kongruens mellem Operation Bedre Hverdag og Social Kapital. En tese kan være, at den lim Social Kapital der findes i Forsvaret er unik, men måske ikke tidssvarende. Den er unik af flere årsager. Først og fremmest kan nævnes århundredes tradition/kultur, men også de kontekster som Forsvaret har og vil indgå i. Om limens karakteristika er blevet taget for givet og aldrig er blevet undersøgt nærmere vides ikke. I den henseende er det interessant at undersøge om Operation Bedre Hverdag kan siges at ændre ved limens blandingsforhold og give den fornyet styrke modsvarende den stadig ændrede kontekst for Forsvarets målsætninger og hverdag. Umiddelbart kan det tolkes som om, at man fra Forsvarets side på det seneste, ved en aktuel iværksat undersøgelse fra Forsvarets Personeltjeneste, har fået øjnene op for vigtigheden af den sociale kapital, idet man nu vil forsøge og identificere de forhold, der rent faktisk får Forsvarets ansatte til at blive på deres arbejdsplads. Men når Forsvarets Personeltjeneste samtidig skriver, at det gøres for at kvalificere strategien for fuld UKLASSIFICERET 8

9 bemanding 4, bliver målet så blot at få fyldt ubesatte stillinger op? Nye undersøgelser omkring arbejdsglæde (udledt af Social Kapital begreber) lønner sig; ikke alene på bundlinjen, men det betyder også fastholdelse, når det gælder personlig udvikling. 5 På baggrund af ovenstående fremkommer følgende problemformulering: Vil implementering af Operation Bedre Hverdag kunne stimulere den Sociale Kapital i Forsvaret? Formålet med denne opgave er, at undersøge i hvilken grad begrebet Social Kapital berøres, når der iværksætter personaleforbedrende tiltag for cirka 1 mia. kr. Hensigten er ikke at komme med et entydigt svar, men gennem en afvejning at kunne identificere mønstre. Analysen vil måske ikke kun give et eksakt svar, men vil kunne pege på en klar tendens. Opgaven kan på et meget beskedent niveau måske også være med til at kaste lys på begrebet Social Kapital, så det fremadrettet vil være en parameter, der eksplicit medregnes, når Forsvaret taler om personelforvaltning Relevans Opgavens relevans bunder i en påpeget udfordring omkring manglende fastholdelse, og en manglende konsensus mellem bemanding og pålagte opgaver. FØL har ved stor bevågenhed erklæret manglende fastholdelse som en af de største udfordringer for fremtiden. Til trods for at Forsvaret på det seneste har oplevet en stor nettotilgang (konjunkturerne er vendt), er der tale om en strategisk udfordring, når man tager den demografiske udvikling i mente. Som Chefen for Forsvarsstaben udtalte det i forbindelse med et oplæg for Stabskursus 08/09 d. 9. marts 2009 Det er muligt, at vi nu oplever en nettotilgang af personel til Forsvaret, men den demografiske udvikling vil på længere sigt betyde en omfattende strategisk udfordring. 6 Med til det skal medregnes det forhold, at der bruges store summer på dette felt. Summer der tages fra den øvrige drift og som vil betyde besparelse andre steder i Forsvarets struktur. Ydermere er der planer om en Operation Bedre Hverdag ll 7, hvor man vil gennemføre yderligere personelforbedrende tiltag Anvendt teori Den valgte teori er kerneteori omkring Social Kapital. Den primære teoretiker vil være Putnam, idet han modsat teoriens ophavsmand fokuserer på det kollektive element. En operationalisering af begrebet i relation til en offentlig virksomhed er nødvendig, da litteraturen primært relaterer sig til generelle samfundsforhold (makroniveau) eller individniveau (mikroniveauet), og kun i begrænset omfang til private virksomheder (mesoniveauet) og i den henseende, hvorledes Social Kapital indvirker på virksomhedens evne til at opfylde dens mål. 4 %93hvadf%C3%A5rdigtilatbliveiForsvaret.aspx 5 Undersøgelse fra Teglkamp & Co:http://www.teglkamp.dk/Kompetence_resultat_illust.pdf 6 Citat er blevet forevist og godkendt af Chefen for Forsvarsstaben Bjørn Bisserup jf. mailkorrespondance. 7 https://admin3.forsvaret.dk/fko/nyt+og+presse/operation+bedre+hverdag/de+66+tiltag+er+kun+b egyndelsen.htm UKLASSIFICERET 9

10 1.5. Afgrænsning Social Kapital som begreb bruges på flere videnskabelige områder. 8 I denne opgave vil begrebet blive udforsket i organisationsperspektivet. Operation Bedre Hverdag består af 66 tiltag. Dette er et højt antal, og det vil være for omfattende at udsætte hver enkelt for en analyse i forhold til begrebet Social Kapital. Derfor vil kapitel 4 være en selektiv kvalificering på baggrund af den operationalisering, der sker i kapitel 3. Dette sker for at tilpasse snitfladerne, der tilsikrer en diskussion i analysen. Nogle af tiltagene er meget lig hverandre og forskellen ligger i en værnsdifferentiering. Det er derfor hensigtsmæssigt at sammenlægge nogle af dem. Andre tiltag er gengangere men medtages forskellige steder i Forsvarets struktur. Disse identificeres og er den føromtalte snitflade tilstede medtages de kun en gang. Som det redegøres for i de følgende kapitler er Social Kapital en integreret del af arbejdsklimaet, og det er vigtigt at fremhæve, at nogle af de fravalgte tiltag vil kunne underbygge et bedre arbejdsklima, men at dette forhold ligger uden for opgavens ramme. Forhold omkring processen ved udarbejdelsen af Operation Bedre Hverdag og hvorledes de enkelte tiltag blev til behandles ikke. Som Forsvarschefen påpegede ved præsentationen, kunne der ikke peges på en entydig parameter for personelafgangen, og derfor valgtes en bred tilgang Metode og struktur Metoden, der anvendes for at søge at besvare problemformuleringen, er en kvalitativ undersøgelse af de 66 tiltag i Operation Bedre Hverdag i en kontekst af Social Kapital. Teorien og empirien bag Social Kapital befinder sig enten på et mikro- eller makroniveau, og er begrænset og overfladisk i relation til virksomheden. Særligt forhold om den offentlige virksomhed er mangelfuld i litteraturen. Derfor vil en operationalisering af selve begrebet skulle finde sted inden den egentlige analyse af tiltagene. Analysen vil danne grobund for den konklusion, der søger at svare på problemformuleringen, og derved klarlægge hvorvidt Operation Bedre Hverdag harmonerer og styrker de i begrebet Social Kapital indbyggede mekanismer. Der indledes i kapitel 2 med en redegørende analyse af Social Kapital. Det gøres for at introducere læseren for centrale begreber indenfor Social Kapital, og for at identificere elementer/parametre i den senere operationalisering til offentlig virksomhed. I kapitel 3 vil Social Kapital så blive operationaliseret i relation til den offentlige virksomhed, som Forsvaret er. Operation Bedre Hverdag vil i kapitel 4 blive behandlet med henblik på at kvalificere og tilpasse snitfladerne, der tilsikrer diskussionen i den komparative analyse i kapitel 5. Der afsluttes med konklusion og perspektivering i kapitel 6. 8 I litteraturen er der vidt forskellige videnskaber, der forsker i Social Kapital. Eksempler herpå er: Medicin, Psykologi, Sociologi, Økonomi, Politologi, Geostrategi, Pædagogik, Etnologi, Religion, Krimilogi etc. 9 På baggrund af min egen erfaring kan man tale om en brændende platform, idet jeg til søs blev ringet op af Stabsvagten fra SOK, der spurgte mig om gode forslag til personelforbedrende tiltag, da SOK havde en meget kort deadline. UKLASSIFICERET 10

11 Nedenstående figur er en grafisk fremstilling af logikken. Redegørende analyse af begrebet Social Kapital Operationalisering af Social Kapital til offentlig virksomhed. Kvalificering af Operation Bedre hverdag tiltag Figur 1 (egen produktion) Komparativ Analyse 1.7. Empiri I teorikapitlet vil jeg primært anvende den litteratur, der ligger bag de oprindelige teorier omkring Social Kapital. Siden deres opståen er der udgivet meget litteratur om emnet indenfor vidt forskellige videnskaber. Alligevel er Social Kapital i relation til offentlig virksomhed kun behandlet perifert og i en kontekst af, hvorledes offentlig virksomhed kan understøtte den Sociale Kapital i samfundet som helhed. I den redegørende analyse vil grundteorien blive anvendt. Operationaliseringen vil ske ved en kvalitativ og vurderende tilgang, hvori videnskabelige artikler og en nyligt udgivet hvidbog om Social Kapital indgår. Desuden bruges Forsvarets arbejdsklimamålinger og Forsvaret kompetence og udviklings skema ved identificeringen af subelementer af Social Kapital. Ved kvalificeringen og analysen indgår de 66 tiltag fra Operation Bedre Hverdag sammen omkostninger og implementeringsoversigter. De kan alle hentes på Forsvarets Integrerede Informatik Netværk. Endeligt vil der undervejs i opgaven indgå personlige erfaringer fra min seneste tjeneste til søs for at eksemplificere forhold på det operationelle niveau. UKLASSIFICERET 11

12 2. TEORI Dette kapitel er en redegørende analyse for begrebet Social Kapital. Det udføres for at tydeliggøre for læseren hvilke mange forhold og fortolkninger, der er indeholdt i begrebet og for at identificere særlige variabler, der kan siges at være almengyldige. Desuden vil det blive brugt i operationaliseringen i det efterfølgende kapitel. Hvornår idéen om Social Kapital opstod, er ikke helt klart, men begrebet nævnes i litteraturen tilbage i Det var en tilsynsførende for skolevæsenet i West Virginia ved navn L. J. Hanifan. Han så i skolen en institution, der i lokalsamfundet fungerede som katalysator for øget fællesskab i det eksisterende sociale netværk. En fokusering på denne mekanisme vil betyde øget goodwill, fællesskab, indbyrdes sympati og sociale forbindelser, der så igen vil være en ressource for facilitering af kollektive projekter 10. Der er flere både sociologer, økonomer, politologer og senest folkesundhedseksperter der har behandlet emnet. Mest fremtrædende er foruden de to tidligere nævnte Bourdieu og Putnam James S. Coleman. Forskelle til trods, anses de tre for at bidrage med de vigtigste pointer og aspekter ved begrebet Social Kapital. Det er min hensigt at redegøre, diskutere og uddrage de respektive vigtigste aspekter og endeligt identificere de fællestræk, der er ved tankerne omkring Social Kapital. I det følgende vil de tre herrers tanker og teorier om Social Kapital blive gennemgået kronologisk. Der vil ske en selektion af de mest eksplicitte aspekter for vurdering og kritik inden en endelig sammenholdelse. Det gøres for at sikre en enklere og mere valid præsentation af begrebet inden operationaliseringen i kapitel Pierre Bourdieu Til trods for begrebet Social Kapital eksplicit nævnes allerede i 1916, er det først fra midten af 1980 erne at begrebet for alvor udforskes 11. Det er den franske sociolog Pierre Bourdieu, der udvider Hanifans Social Kapital begreb. For ham er kernen, at kapital egentlig blot er akkumuleret arbejde, der omsættes. 12 Essensen er, at der sker en udveksling af kapital i mange af tilværelsens relationer, der ikke nødvendigvis er økonomiske. F.eks. er viden og uddannelse en relation, som der igennem livet sker en overførelse af. Indledningsvis fra forældrene til barnet, herefter skolen, erhvervslivet, lokalsamfundet, etc. Men det slutter ikke her. For barnet vil med tiden også kaste viden og uddannelse af sig til andre, og hermed øges den sociale kapital gennem generationer. For Bourdieu er penge og råvarer altså økonomisk og fysisk kapital, der er umiddelbare synlige, modsat de usynlige som bl.a. Social Kapital og kulturel kapital. Kulturel Kapital er for Bourdieu ensbetydende med uddannelse, hvorimod den Sociale Kapital er eksisterende eller potentielle ressourcer, der rådes over i kraft af, at man er en del af et netværk. 13 Bourdieu giver det eksempel, at netværket giver adgang til andre personer og ny viden, der kan støtte en professionelt såvel som socialt. Der ligger altså en nytteværdi i at være en del af et socialt netværk. Som en sidegevinst er der yderligere de kollektive fordele. Ifølge Bourdieu er det egennytte, der er ophav til solidaritet. 10 Putnam Robert D.: Bowling alone s Ligesom ved Hanifan berøres emnet både af Max og Engels ved deres betragtninger om bounded solidarity og Webers substantiel rationalitet (Svendsen Dansk Sociologi 1/01). 12 Bourdieu Pierre: The Forms of Capital s Ibid s. 243 og s UKLASSIFICERET 12

13 Men Bourdieus egentlige motivation for sine studier af social og kulturel kapital var at påvise, at der ligesom ved den fysiske kapital foregår en forfordeling, og dermed bringes klassekampkonteksten frem. Bourdieu argumenterer for, at Social Kapital udvider adgangen til økonomisk- og kulturel kapital og derved forværrer de social skel. Denne argumentation rokker dog ikke ved Bourdieus forståelse af Social Kapital, der er, at den tager sit udgangspunkt i det sociale netværk såvel det formelle som det uformelle. Med det som udgangspunkt deler Bourdieu denne ressource op i adgangen til det - altså selve netværkerne og hvad de netværker så indeholder af kvaliteter og mængden af disse. 14 Bourdieus definition på Social Kapital er: Social Kapital er summen af aktuelle eller potentielle ressourcer, der følger ved deltagelse i varige netværk af mere eller mindre institutionaliserede relationer på baggrund af gensidige venskaber eller genkendelse. 15 (egen oversættelse) Til trods for, at Bourdieu af mange anses for at være den moderne fader til Social Kapital, vil en operationalisering af hans tilgang til begrebet få en kvalitativ tilgang, da studier der har brugt Bourdieus afslører at sociale relationer er så komplekse, at de ikke kvalificeres alene ved individuelle indikatorer, fordi de ikke besiddes af individet. 16 Ud over forholdet med den kvalitative karakter, der er forbundet med brugen af Bourdieus definition, er hans betragtninger omkring begrebet blevet kritiseret for at negligere den Sociale Kapital, der ligger i netværket med familie og venner. Da Bourdieu anvender en negativ klassekampskontekst i sin argumentation, mener jeg, at elementerne tillid og gensidighed kommer til at stå i baggrunden. Det er en mangel i Bourdieu s definition James Samuel Coleman I forlængelse af Bourdieu kom den amerikanske sociolog James. S. Coleman med sit syn på Social Kapital. Modsat Bourdieu ser Coleman ikke Social Kapital som noget negativt, der blot understøtter en voksende social ulighed. Derimod ser Coleman den som en slags særlig kraft, der sikrer at markedet retter sig til. 17 Ifølge ham er en egennyttig rational adfærd ikke altid hensigtsmæssig og kan betyde situationer, der er decideret ødelæggende for almenheden. Det er så her, at den Social Kapital i form af forpligtende normer og fælles institutioner kommer til sin ret og dæmmer op for det destruktive. Colemans tilgang kan minde om Bourdieu, da han ønsker at udpege en fællesnævner for sociale handlinger, der egentlig har sit udspringspunkt i to forskellige ressorter nemlig det sociologiske og det økonomiske. Coleman ser også Social Kapital som en ressource, der kan udvide den enkeltes handlemuligheder. Der er nærmest tale om en social konto, hvor forpligtelser er indskud, og hvor rettigheder er indestående, der kan hæves. Principperne for denne konto bygger på tillid, gensidighed og bestemte normer. Men hvor økonomisk kapital er noget, der 14 Ibid s Ibid s Pope Jeanette (2003) Social capital and social capital indicators: A reading list. s Coleman James S.: Foundations of Social Theory s Det kan virke som en moderne tolkning af Adam Smiths usynlige hånd. UKLASSIFICERET 13

14 findes på folks konti, og human kapital er noget, der er i menneskers hoveder, så er Social Kapital noget man finder i strukturen af de menneskelige relationer. Derfor er Social Kapital ifølge Coleman ikke noget medfødt eller en individuel egenskab. Det illustrerer han i nedenstående figur. 18 Person A med human capital Social Kapital Social Kapital Figur 2 Social Kapital Person B med human capital Person B med human capital Denne sociale kapital kommer dog ikke af sig selv. Ifølge Coleman er det en forudsætning, at medlemmerne af en gruppe eller organisation såvel privat som professionelt er villige til at investere i udformningen af en sådan struktur af gensidig forpligtelse, forventning, ansvar og normer, men også sanktioner. Coleman påpeger, at der er Social Kapital i flere forskellige former for sociale strukturer, og desuden kan flere forskellige former for Social Kapital forekomme inden for den samme struktur. For at operationalisere begrebet ift. kapitalressourcer for individet, sondrer Coleman mellem tre former for Social Kapital: 1. En kapital der bygger på forpligtelser, forventninger og pålidelighed, 2. informationsoverførelse (vidensdeling) og 3. Normer og effektive sanktioner. 19 Coleman forstår Social Kapital som en afledt effekt i forhold til det egentlige forhold, der ligger bag interaktion mennesker imellem et slags biprodukt. Af den grund mener Coleman, at misligholdelse af de sociale relationer devaluerer kapitalen. Coleman pointerer, at vedligeholdes de sociale relationer ikke, vil det få kapitalen til at gå til grunde. 20 Dette er værd at bemærke, da Social Kapital dermed stimuleres. Coleman er gennemgående positiv over for Social Kapital, men han giver også eksempler hvor den udspiller sig negativt. Netværk med for høj grad af Social Kapital kan i værste fald betyde opblomstring af egne regler og normer, der ikke er foreneligt med det almenes interesse. Eksemplerne på negativt afkast på Social Kapital er mange, f.eks. mafia og sekter, men også forhold som ideologi, religion, økonomisk overflod og offentlig støtte kan 18 Coleman James S.: Foundations of Social Theory s Ibid s Ibid s. 321 UKLASSIFICERET 14

15 udspille sig negativt. De to første kan få mennesker til at opgive egne interesser til fordel for en mere ædel sag. De sidste to kan gøre mennesker så uafhængige af hverandre, at Social Kapital påvirkes negativt. 21 Colemans defintion på Social Kapital er: En mangfoldighed af enheder med to elementer tilfælles. De har en grad af social struktur, og de letter visse handlinger for aktør, hvad enten det er personer eller en samling af aktører inden for strukturen. 22 (egen oversættelse) Coleman har en mere kompleks tilgang til begrebet end Bourdieu, men egentlige definitioner og indikatorer på tillid og netværk er ikke eksplicitte. Definition får alt med, men alligevel står det ikke helt klart, hvad begrebet dækker over. Ved at udvide et begreb ligger der en opgave i, at gøre de tilførte elementer tydelige og klare. Det formår Coleman ikke til fulde. Det er min opfattelse, at Coleman tegner et bedre omrids af begrebet Social Kapital end Bourdieu, men de nye linjer gør samtidig, at det står uskarpere. En kritik af Coleman er en manglende differentiering af baggrunden for Social Kapital, og de fordele medlemskab af forskellige strukturer kaster af sig. Der bliver ikke svaret på om tillid og netværk er forudsætningsskabende for Social Kapital, eller om de opstår på baggrund af Social Kapital. 23 Endelig bliver differentieringen mellem individuel og kollektiv Social Kapital ikke gjort. Colemans begrebs tilgang må dog siges at være lettere at operationalisere end Bourdieus ved f.eks. at måle på menneskers tillid og deres medlemskab af forskellige grupper. 24 Jeg nævnte tidligere, at Bourdieu i sin klassekampskontekst havde et negativt syn på Social Kapital, da det kan virke som en faktor for øgede sociale skel. Coleman har modsat et meget positivt billede af de effekter som Social Kapital fører med sig. Selv om Coleman anerkender de negative sider, er det de positive forhold der primært behandles Robert David Putnam Den sidste af Social Kapital teoretikerne, som jeg vil behandle, er Robert D. Putnam. Putnam er valgt for at fremhæve det kollektive aspekt. Hans teorier er de nyeste af de tre, og en videreudvikling af Bourdieus og Colemans teorier. Putnams særegne er operationaliseringen af begrebet Social Kapital til noget kvantitativt målbart. Det gør han ved at måle på en række så forskellige punkter som politisk engagement, religiøst engagement, frivilligt arbejde og antallet af medlemmer af diverse sportsforeninger, men også på antallet af personer, der ser fjernsyn alene. 25 Ligesom hos Coleman er Social Kapital for Putnam noget, der refererer til forbindelsen mellem mennesker. Det er de sociale netværk, gensidige normer og troværdighed, der kommer frem af forbindelsen. På linje med både Bourdieu og Putnam fremhæver han vigtigheden af at forstå, at Social Kapital både har et individuelt og kollektivt aspekt. Det er 21 Ibid s Ibid s Portes Alejandro Social Capital: Its Origins and Applications in Modern Sociology s Pope Jeanette (2003) Social capital and social capital indicators: A reading list. s Putnam, Robert D.: Bowling alone (2000) kapitel 2, 3, 4, 5, 6 og 7. UKLASSIFICERET 15

16 både egennytte og et gode for almenheden der populært sagt interagerer symbiotisk. 26 Det bliver dermed et eksplicit socioøkonomisk element i samfundet. 27 Putnam beskriver det således: Just as a screwdriver (physical capital) or a college education (human capital) can increase productivity (both individual and collective), so too social contacts affect the productivity of individuals and groups. Putnam argumenterer for, at troværdigheden er det lim, der holder sammen på social interaktion. Det skyldes forholdet, at samfund med stor gensidighed er mere effektive, end samfund med mistænksomhed, da hver eneste udveksling ikke behøver en umiddelbar afslutning, hvilket igen betyder større handlefrihed og muligheden for at have flere uafsluttede forhold. 28 Det er altså ifølge Putnam med til at nedsætte de generelle transaktionsomkostninger. 29 Putnam mener også, at det er muligt, at stimulere den sociale kapital. På baggrund af sine undersøgelser når Putnam frem til at kunne påvise, at den sociale kapital er faldet i dagens USA ift. 60 erne. Han understreger, at viden omkring Social Kapital og muligheden for at stimulere den ikke skal ende med romantisere tidligere tider, men at det i stedet handler om, at gøre det relevant i forhold til den nutidige kontekst, således at man undgår en devaluering. 30 I relation til Putnams operationalisering af begrebet Social Kapital er det vigtigt at bemærke skelnen mellem to slags netværk, der betyder to forskellige former for Social Kapital. Han skelner nemlig mellem bridging (inclusive) og bonding (exclusive). 31 For Putnam er bonding relationer, der binder grupper sammen. Det er et sociologisk superlim. Grupper med stor bonding er ofte kendetegnet ved at være relativt lukket, homogene, og have en karakter af fælles identitet. Bridging er relationer, der forbinder grupper med hinanden. Det er grupper, hvis medlemmer er en del af netværket på lige fod. Putnam kalder det for det sociologisk WD For at forklare forskellen bedst refererer Putnam til Xavier de Souza Briggs citat Bonding Social Capital is good for getting by, but bridging Social Capital is good for getting ahead. 33 Ligesom Coleman påpeger Putnam, at Social Kapital også kan have et negativt afkast. Han siger, at ligesom alt anden kapital kan Social Kapital misbruges. Putnam benævner forholdet som den mørke side af Social Kapital. Han ser et paradoks i briding og bonding. De to typer kan have en gensidig forstærkende effekt, men der er også tilfælde, hvor de vil spænde ben for hinanden. I hvilken grad vil man gøre det mindre og stærkere fællesskab sårbart ved at udvide det? 34 Det er derfor vigtigt og se på hvorledes man maksimerer de positive effekter, og hvorledes de negative effekter holdes i ave. 26 I bid s. 20. Putnam omtaler det som simultaneously a private good and a public good. 27 Svendsen, Gunnar L. H.: Hvad er Social Kapital? s Putnam, Robert D.: Bowling alone s I bid s Bemærk at transaktionsomkostninger er omkostninger ved at udarbejde en kontrakt (søge efter partner, forhandle, skrive, kontrollere, håndhæve). I den sociale kapital kontekst skal kontrakt forstås bredere, i det alle relationer er en kontrakt formel som uformel. 30 Ibid s Ibid s Ibid s For ikke handymænd er WD-40 et universal smøremiddel, der også fjerner rust og fugt. 33 Ibid s Ibid s UKLASSIFICERET 16

17 Putnam bliver kritiseret for sin videnskabelige metode, fordi kausaliteten bygger på et logisk cirkularitets princip. Han hævder på samme tid, at Social Kapital øger den økonomiske udvikling og mindsker kriminalitet, samtidig med at god økonomi og lav kriminalitet er grobund for den Sociale Kapital. 35 Det er endt lidt i samme fælde som Coleman. Et andet kritikpunkt ligger i hans måde at måle på den Sociale Kapital i samfundet. Han fokuserer udelukkende på medlemskab af foreninger. 36 Dermed overser han den generelle samfundsudvikling, hvor trenden går væk fra medlemskab af traditionelle foreninger, og i retning af tilknytning til flere løsere netværk, og med internettets udbredelse er dette fænomen ikke blevet mindre. Tænk blot på de utallige eksempler på networking, der findes på internettet Sammenfatning og paralleller Som det fremstår af ovenstående er der forskellige og ikke en entydig definition af Social Kapital. De tre mest anerkendte teoretiker er alle enige om, at kapitalen findes i relationerne mellem mennesker. Selv om der er forskellige fortolkninger, om hvorvidt Social Kapital er positivt eller negativt, eller om det helt afhænger af situationen, synes der at være enighed om, at det har en ikke ubetydelig værdi. I takt med ny viden og udvikling af Bourdieus grundtanker påviser Coleman og Putnam så flere dimensioner, der er med til at kaste mere lys på begrebet, men også gør det mere komplekst. Den klassiske betragtning omkring dybde versus bredde viser sig her. Det er vigtigt at fremhæve Coleman og Putnams betragtninger omkring tillid og normers betydning i teorien omkring Social Kapital. Tager man ikke disse forhold med, er der en risiko for at måling af Social Kapital får en statisk karakter. Man kan jo sagtens have tætte sociale bånd og stor fælles identitet jf. mafiaeksemplet, uden at det er positiv Social Kapital. Begreber som tillid og normer gør det kognitive aspekt større, og dermed træder det konstruerede element frem, hvilket igen udfordrer det funktionalistiske forhold om at vil måle på effekterne. Det har vist sig svært at måle på karakteren af den akkumulerede Sociale Kapital. Som nævnt tidligere har man forsøgt og måle på en række forskellige punkter for at pege på tendenser i udviklingen af Social Kapital. Målepunkterne er umiddelbare kvantitative værdier, men de er ikke underlagt kvalitative vurderinger. Det kan godt være, at Putnam kan påvise en faldende Social Kapital i USA, ud fra faldende medlemstal i bowlingklubber og mere individuel fjernsynskiggeri, men samtidig måler han ikke på den kvalitative værdi af eksisterende sociale relationer. Den manglende kvalitative vurdering kan betyde, at nem adgang og medlemskab af mange netværk tolkes som stor livskvalitet. Men i nogle tilfælde kan det modsatte gøre sig gældende; det hænger den enkelte ud af halsen. Selve lysten til delagtighed i sociale relationer behandles ikke. Teorien kan umiddelbart synes tilgængelig for de fleste danskere. Vi er i Danmark vokset op med læren om at = 5, som følger af den synergieffekt, man opnår i fællesskaber. Men som det fremgår af dette kapitel kan operationaliseringen være det springende punkt. Enten medtages der ikke nok parametre/dimensioner, eller også synes det vanskeligt, at kombinere det kvantitative med det kvalitative.der er dog flere forskellige undersøgelser omkring mængden og udbredelsen af Social Kapital, hvor en operationalisering har fundet 35 Portes Alejandro Social Capital: Its Origins and Applications in Modern Sociology s Edwards Bob og Foley Michael (1998) Social Capital and Civil Society Beyound Putnam UKLASSIFICERET 17

18 sted. I det følgende kapitel vil en operationalisering af Social Kapital søges tilpasset Forsvaret en stor offentlig virksomhed. UKLASSIFICERET 18

19 3. OPERATIONALISERING Som beskrevet i kap. 2 har der været adskillelige operationaliseringer af begrebet Social Kapital. Det er dog stor forskel på hvilke parametre de forskellige teoretikere vælger at anvende, når de vil måle på den sociale kapital. Det skyldes til dels det forhold, at der ikke er helt enighed om en entydig definition, men også det forhold, at Social Kapital er noget der nærmest ligger og svæver i luften, og at der ikke kan måles efter gængse metoder. Litteraturen er som tidligere nævnt sparsom i beskrivelsen af den offentlige virksomhed, hvilket er baggrunden for, at jeg vælger min egen operationalisering og opstilling af en model. Hvordan måles så en størrelse, der er karakteriseret ved tillid og samarbejdsevne. Jeg vil tage udgangspunkt i Putnams definition fra kap. 1 Social Kapital er de træk ved en organisation, fx netværk, normer og tillid, som fremmer koordinering og samarbejde til det fælles bedste., der fremstår som den nyeste, mest udviklede og relevante, da det her den kollektive vægtning er størst. Relevant fordi jeg ser Forsvaret som den organisation, der skal betragtes. Definitionen karakteriserer både et afgrænset rum organisationen og dettes interne og fælles forhold. Deling af viden og den gensidige forpligtelse er vægtet i højere grad end den moderne teoris fadder Bourdieu, hvor det er individuelle aspekt, der synes i teten En model I arbejdsmiljørådets hvidbog om virksomhedens Social Kapital vælger man at tilføje yderligere en dimension udover Putnam s tillid og netværk, idet rådet finder, at forholdet omkring den magtmæssige asymmetri, der er i en virksomhed, hvor ledelsen har den formelle magt, er undladt. Det kan virke som om hvidbogen prøver at virke som ophavsmand for indførelsen af parameteren retfærdighed. 37 Der er dog flere eksempler i litteraturen, hvor begrebet justice og fairness er inddraget i Social Kapital. 38 Her vil jeg fremhæve Leana og Buren, der tilbage i 1999 introducerer Organisationens Sociale Kapital. De konkluderer, at retfærdighed er en komponent, der må inddrages ved undersøgelse af organisationens Sociale Kapital. 39 Det underbygges af Adler og Kwon, der fremhæver, at hierarkiet indirekte har en stor indflydelse på den Sociale Kapital, og det er et forhold, der ofte bliver negligeret ved undersøgelse af organisationens Social Kapital. 40 Arbejdsmiljørådets omskrivning af netværk er ligeledes ikke ny. Rådet skriver, at hvis virksomheden betragtes som et lukket kredsløb, vil netværk ikke være det korrekte udtryk at vælge for sociale relationer og interaktioner mellem medarbejderne og mellem medarbejder og ledelsen. Derimod er samarbejdsevne en bedre beskrivelse. Leane og Buren benævner det tidligere som hovedfaktoren associability altså en evne til at gå sammen om noget. På dansk vil det også kunne benævnes samarbejde. Der er således 37 Arbejdsmiljørådets Hvidbog om Virksomhedens sociale kapital s. 43. Indførelsen af parameteren retfærdighed sker uden reference til teorien. 38 Rothstein og Stolle: Social Capital and Street-Level Bureaucracy: An Institutional Theory of Generalized Trust 2001 s. 5 magtasymmetrien behandles dog her på et makroniveau og ikke meso. Durlauf Steven N. On The Empirics of Social Capital s. 2. Retfærdighed fremhæves her som et forhold der fejlagtigt ofte udlades ved undersøgelse af den Sociale Kapital. 39 Leana Carrie R. og Buren lll Harry T. van Organizational Social Capital and Employment Practices s Paul S. Adler and Seok-Woo Kwon: Prospects for a New Concept s. 27 UKLASSIFICERET 19

20 også her flere eksempler i litteraturen, hvor samarbejdsevnen udtrykkes eksplicit. 41 Med elementerne samarbejde, tillid og retfærdighed kan dannes en treenighed, hvorimellem den sociale kapital tager form. Kombineret med Colemans model udleder jeg, at Social Kapital er en størrelse, der er multidimensional. Hvis der udelukkende er tale om to personer, kan dette forhold anskueliggøres ved nedenstående model jeg kalder den Tobleronemodellen. En simplificering, der til trods for der kun er tale om to personer viser at Social Kapital har flere dimensioner. Tilføjes der blot en person mere vokser dimensionerne yderligere. Det kunne være en arbejdsleder til de to personer, og dermed har du de tre forhold i en både vandret og lodret relation. Figur 3 (egen produktion) Tillid Tillid Samarbejde Retfærdighed Samarbejde Retfærdighed Arbejdsmiljørådets hvidbog om virksomhedens sociale kapital definerer virksomhedens Social Kapital som: Virksomhedens sociale kapital er den egenskab som sætter organisationens medlemmer i stand til i fællesskab at løse dens kerneopgave. Denne definition er meget kategorisk, og det kan opfattes som om, en organisation ikke kan løse sine kerneopgaver, hvis den sociale kapital er lav. Min tilgang vil være, at den Sociale Kapital er en katalysator, der fremmer organisationen i dens bestræbelser på at nå dens formulerede mål. I relation til problemformuleringen vil det så handle om, hvilke effekter de 66 tiltag har på ydelsen af katalysatoren. Der er endnu ikke foretaget en egentlig effektmåling af Operation Bedre Hverdag men omvendt kan vi heller ikke svare på, hvad konsekvenserne ville have været, hvis vi ikke havde gjort noget 42. For nuværende er mere end halvdelen implementeret 43, men som det står at læse i kapitel 6 i FKO årsprogram 2009 er der tiltag, der endnu ikke er godkendt af Forsvarets direktion. Når alle tiltag er godkendt og implementeret, må det også 41 Kilpatrick og Rowena Support networks and trust: How social capital facilitates learning outcomes for small businesses s. 85 og s. 88 Turner Jonathan The formation of Social Capital fra bogen Social Capital: a multifaced perspective edited by Dasgupta Partha and Serageldin Ismail 42 Citat Chefen for Forsvarsstaben Bjørn Bisserup ved oplæg for STK 08/09 9. marts Gennemlæst og godkendt jf. mailkorrespondance marts. 43 Ibid UKLASSIFICERET 20

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Social kapital en ressource der er værd at kende

Social kapital en ressource der er værd at kende Social kapital en ressource der er værd at kende Ergoterapeutforeningen d. 17. april 2013 Eva Thoft, Arbejdsmiljøkonsulent Hvorfor er social kapital interessant? En ny platform for udvikling af arbejdspladsen

Læs mere

Forskning i Social Kapital

Forskning i Social Kapital Forskning i Social Kapital Oplæg ved NFA s Gå-hjem-møde 21. oktober 2014 Vilhelm Borg Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Oversigt Definition Hvorfor er det vigtigt for arbejdspladsen

Læs mere

Fokus på psykisk arbejdsmiljø. Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers

Fokus på psykisk arbejdsmiljø. Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers Fokus på psykisk arbejdsmiljø Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers Udgangspunktet Vi går alle på arbejde for at bidrage med noget værdifuldt, noget vi kan være tilfredse med

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

[Social kapital det nye sort?]

[Social kapital det nye sort?] [Social kapital det nye sort?] Af, Jonas Sprogøe, chefkonsulent i ARGO Social kapital synes at være det nye sort inden for organisationsudvikling og ledelse. Det giver resultater på bundlinjen at arbejde

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Guide til måling af. virksomhedens SOCIALE KAPITAL

Guide til måling af. virksomhedens SOCIALE KAPITAL Guide til måling af virksomhedens SOCIALE KAPITAL Indhold Forord 3 Hvad er social kapital? 4 Hvorfor måle på social kapital? 4 Hvad er social kapital? 4 Flere dimensioner af social kapital 6 Sådan måler

Læs mere

Forelæsninger om it i det færøske sundhedsvæsen. Program.

Forelæsninger om it i det færøske sundhedsvæsen. Program. Forelæsninger om it i det færøske sundhedsvæsen. Program. 19:30 Velkomst og præsentation 19:40. Oplæg v/lektor 20:15 **** Spørgsmål 20:25 Kaffepause 20:50 Effektmåling. Oplæg v/ Lektor Povl Erik Rostgaard

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Guide SOCIALE KAPITAL. virksomhedens. til undersøgelse af

Guide SOCIALE KAPITAL. virksomhedens. til undersøgelse af Guide til undersøgelse af virksomhedens SOCIALE KAPITAL Indhold Undersøg den sociale kapital 4 Hvad er social kapital? 5 Hvorfor undersøge social kapital? 5 Flere dimensioner af social kapital 7 Sådan

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Social kapital. Mål: Deltagerne får viden om social kapital, og ideer til hvordan det kan bruges i egen organisation

Social kapital. Mål: Deltagerne får viden om social kapital, og ideer til hvordan det kan bruges i egen organisation Social kapital Mål: Deltagerne får viden om social kapital, og ideer til hvordan det kan bruges i egen organisation Hvad er det? Test Hvad kan man med social kapital? Hvad kan vi bruge det til i egen organisation?

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

Empowerment i lokalsamfund. Vestbysamling 2006. Worskshop 2 (W2) John Andersen, RUC.

Empowerment i lokalsamfund. Vestbysamling 2006. Worskshop 2 (W2) John Andersen, RUC. Worskshop 2 (W2) Etnisk magfoldighed / Ethnic Diversity Empowerment er processer, hvorigennem underpriviligerede sociale grupper og lokalområder forbedrer deres evne til at skabe, overskue og kontrollere

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

F O R S V A R S M I N I S T E R I E T S A R B E J D S M I L J Ø S T R AT E G I. Psykisk APV. Fysisk. arbejdsmiljø

F O R S V A R S M I N I S T E R I E T S A R B E J D S M I L J Ø S T R AT E G I. Psykisk APV. Fysisk. arbejdsmiljø F O R S V A R S M I N I S T E R I E T S A R B E J D S M I L J Ø S T R AT E G I Psykisk APV Fysisk 1 Indholdsfortegnelse: Indhold 1. Formål... 3 2. Arbejdsmiljøstrategiens treårige cyklus frem til 2020...

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

styrkebaseret ledelse

styrkebaseret ledelse Mads Bab i gang med styrkebaseret ledelse Håndbog med ideer og teknikker til at sikre mere engagement, robusthed og resultater der holder. På styrkebaseretledelse.dk følger otte videoer, værktøjer til

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1 Guide Til måling af Social Kapital Guide til måling af social kapital DEL I - Hvad er social kapital Side 1 Indhold Forord 3 Hvad er social kapital 5 Hvorfor måle på social kapital 5 Hvad er social kapital

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland?

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Jane Pedersen Specialkonsulent Region Nordjylland Gennem oplæget belyses følgende 1. Sundhedsprofiler

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

Den u/delte skole. Projekttitel: Forfattere:

Den u/delte skole. Projekttitel: Forfattere: Projekttitel: Den u/delte skole Forfattere: Christian Bundgaard, Mikkel Steen Dahlgaard, Pia Louise Nielsen, Simon Heilbuth og Solveig Petursdottir Madsen Vejleder: Yvonne Mørch Hus nr: 14.1 Gruppe nr:

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Hvorfor jeg interesserer mig for og forsker i hospitaler

Hvorfor jeg interesserer mig for og forsker i hospitaler Samarbejde og bureaukrati på hospitaler: kan bureaukratisering styrke samarbejdet på tværs? Te m a d a g o m a k u t s y g e h u s e n e 1 2. m a j 2 0 1 5 THIM PRÆTORIUS Ph.d., Postdoc Institut for økonomi

Læs mere

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer, professor Startseminar: Samarbejde om forebyggelse - i en forandringstid Torsdag den 10. maj 2012 Den danske model på arbejdsmarkedet En lang tradition

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning Kurset er baseret på undervisning i erhvervsastrologi som selvstuderende og indeholder 6 moduler: Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 4: Modul 5: Modul 6: Strukturanalyse Strategiplanlægning Entrepreneurship

Læs mere

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd Et attraktivt fællesskab Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd er en attraktiv arbejdsplads med høj trivsel og arbejdsglæde. Medarbejdere og ledelse

Læs mere

Sammenhæng mellem sygefravær, ledelse og social kapital Afgangsprojektopgave

Sammenhæng mellem sygefravær, ledelse og social kapital Afgangsprojektopgave Diplomuddannelse for FTR/TR i den offentlige sektor - med særlig fokus på sundhedsområdet Professionshøjskolen Metropol Juni 2011 Sammenhæng mellem sygefravær, ledelse og social kapital Afgangsprojektopgave

Læs mere

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet?

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Velkommen Hvem er jeg Susanne Ormstrup Partner i Type2dialog Specialist i rehabilitering, forandringsledelse

Læs mere

Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset

Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset Hos os er det værdifuldt at opleve: Ligeværd og dialog Arbejdsglæde Samarbejde Tillid Succes Engagement Hvor ser vi værdierne! Ligeværd og dialog oplever vi,

Læs mere

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter.

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Indholdsfortegnelse: 1. Problemformulering 2 2. Quinuasagen. 2

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Indledning Den lokale MED Aftale og Arbejdsmiljøaftalen fastsætter de overordnede rammer for arbejdsmiljøarbejdet i Aarhus Kommune, herunder at Fælles MED Udvalget

Læs mere

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Denne vejledning er en hjælp til dig, som skal skrive en motiveret ansøgning i forbindelse med ansøgning om optagelse på IT-Universitetets kandidat- master

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Kompetenceudvikling og optimering af effekter

Kompetenceudvikling og optimering af effekter UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetenceudvikling og optimering af effekter Oplæg på temadag i partnerskabsregi, onsdag den 14.januar 2015 v. adjunkt, mag.art & stud. ph.d. Peter Sørensen UNIVERSITY COLLEGE

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015

HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015 HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING OVERORDNEDE RESULTATER PRIORITERING AF INDSATSOMRÅDERNE INTERNT BENCHMARK EKSTERNT BENCHMARK: OFFENTLIGT ANSATTE

Læs mere

Job- og personprofil for viceområdechefer

Job- og personprofil for viceområdechefer Job- og personprofil for viceområdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig,

Læs mere

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014 Personale og Organisation April 2015 Redegørelse om sygefraværs- og sundhedsfremmeindsatsen i 2015 1. Resumé Redegørelsen tager udgangspunkt i de aktuelle tal for sygefravær i Viborg Kommune og belyser

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER Christian Bøtcher Jacobsen Adjunkt SLIDE 2 INDLEDNING Ledelse fremhæves i disse år ofte som afgørende for offentlige organisationers performance og effektivitet.

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som:

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som: Mannaz undersøgelse 2011 Rapporten er udarbejdet på baggrund af undersøgelsen gennemført i juni 2011 med svar fra 672 respondenter. Formålet med rapporten er at tage temperaturen på ProjektDanmark og afdække

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Tænk struktureret kompetenceudvikling for at skabe ejerskab og motivation hos medarbejderne!

Tænk struktureret kompetenceudvikling for at skabe ejerskab og motivation hos medarbejderne! Tænk struktureret kompetenceudvikling for at skabe ejerskab og motivation hos medarbejderne! Med Service Desken i førersædet! IT chef Lise Wormstrup Onsdag den 29. oktober 2008 Agenda Kort om it-afdelingen

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

Social kapital en ressource det er værd at kende

Social kapital en ressource det er værd at kende Social kapital en ressource det er værd at kende PIONER-projektet Områdeseminarer efterår 2012 S ht, Grontmij A/S Copyrigh Eva Thoft, Arbejdsmiljøkonsulent Hvorfor er social kapital interessant? En ny

Læs mere

God ledelse i Haderslev Kommune

God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune handler om at sikre en attraktiv arbejdsplads. En arbejdsplads, som nu og i fremtiden, giver den enkelte

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde

Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Seniorforsker Thomas Clausen, tcl@nrcwe.dk Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) 25. marts 2015 Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Hvad er psykisk arbejdsmiljø?

Læs mere

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Formålet med Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik er at synliggøre arbejdsmiljøet, skabe miljøer, der håndterer konflikter konstruktivt og sikre yngre

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

HR-målingen 3. runde. Forsvarskommandoen. Rapport Marts 2014

HR-målingen 3. runde. Forsvarskommandoen. Rapport Marts 2014 HR-målingen 3. runde Forsvarskommandoen Rapport Marts 2014 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt

Læs mere

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,

Læs mere

Vejledningen til proces for design af fremtidsmodellen

Vejledningen til proces for design af fremtidsmodellen Vejledningen til proces for design af fremtidsmodellen Januar 2014 Indhold 1. FORMÅL... 3 FORMÅLET MED DENNE PROCESVEJLEDNING... 3 2. FREMTIDSMODELLENS OMRÅDER... 3 2.1. AKTIVITETER... 4 DEFINER OVERORDNEDE

Læs mere

At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor?

At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor? At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor? Hans-Peter Qvist, Aalborg Universitet SDU, 5. juni, 2014 1 Baggrund Fra den empirisk

Læs mere