Operation Bedre Hverdag og Social Kapital

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Operation Bedre Hverdag og Social Kapital"

Transkript

1 FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT II/L-STK 2008/2009 Kaptajnløjtnant Martin Bastrup 14. april 2009 Operation Bedre Hverdag og Social Kapital Speciale i Ledelse og Organisation KL Martin Bastrup Corbett Menneskets behov for at opleve samhørighed med sine medmennesker er stærkt, måske det mest betydningsfulde kendetegn ved mennesket G.E. Mayo: The Human Problems of an Industrial Civilization. New York Antal ord: Vejleder: Cand. merc. sol Michael Pingel Hansen, Institut for Ledelse og Organisation UKLASSIFICERET

2 Abstract Recently, the Danish armed forces launched a programme of numerous personnel improvements. The program was the answer to a high employee turnover and an extraordinary lack of personnel. The forces had, despite great success in recruiting, experienced an even greater increase in voluntary redundancy. The program contains several initiatives to improve the working conditions of the employees. This paper examines these initiatives in the context of Social Capital. The general idea of Social Capital suggests that human relations by themselves posses potential resources. Originally, the idea was produced by sociologists, but it has undertaken a significant development during the last two decades and is now used interdisciplinary as a well-established theory. In this paper, the fundamental ideas of Social Capital will be presented. This is done in order to identify denominators and in order to prepare for an operationalization of the theory which eventually will form the foundation for the discussion of the extensive Danish initiatives. The conclusion recognizes that elements of Social Capital have unintentionally been stimulated to a relatively high degree. The armed forces face a strategic personnel challenge due to the demographic development. Thus, the following perspective can be drawn: Social Capital must be considered and included when managing human resources.

3 Resume Forsvaret har i de senere år oplevet en øget personelafgang. Til trods for adskillige analyser har der ikke kunne peges på en entydig årsag. Derfor søsatte Forsvaret i efteråret 2007 et større projekt, hvis formål var at forbedre de ansattes forhold, så der kan skabes bedre sammenhæng mellem opgaver og bemanding. Med 66 vidt forskellige tiltag og en pris på ca. 1 mia. kr. var budskabet klart. Den negative udvikling måtte stoppes. Projektet fik navnet Operation Bedre Hverdag. I dag er mere end halvdelen af tiltagene implementeret, men den fulde effekt kendes endnu ikke. Social Kapital er et begreb, der i de senere år har vundet indpas blandt danske organisationsteoretikere. Grundtanken er, at der i relationer mellem mennesker ligger ressourcer. Teorien blev udviklet af sociologer i midten af 1980 erne og har siden undergået en hastig udvikling. I dag anvendes teorien tværfagligt, og der er næsten ikke den videnskab, der ikke beskæftiger sig med den. Det er blevet forsøgt at måle organisationers Social Kapital. Indgangsvinklen har været økonomisk. Det vil sige, at den Sociale Kapital er blevet målt i forhold til de økonomiske nøgletal. I forhold til offentlig virksomhed er begrebet endnu i konceptfasen. Formålet med dette speciale er at undersøge Operation Bedre Hverdag i kontekst af Social Kapital. Spørgsmålet er, om implementeringen af Operation Bedre Hverdag kan stimulere den sociale kapital i Forsvaret?. I besvarelsen af dette spørgsmål gennemgås teorien bag Social Kapital. Det gøres for, at give læseren indsigt i de rammer, hvor begrebet udspiller sig. Det gøres også for at finde fællestræk ved de forskellige teoretikeres definitioner. Disse fællestræk vil blive brugt, når jeg operationaliser begrebet til offentlig virksomhed. Ved en gennemgang af de mange tiltag i Operation Bedre Hverdag er det tydeligt, at de alle på forskellig facon understøtter arbejdsklimaet. Det er et område, hvor Forsvaret allerede i dag foretager målinger. Da Social Kapital i høj grad relaterer sig til arbejdsklimaet, vil indholdet af disse målinger blive inddraget og udviklet ved operationaliseringen. Operationaliseringen munder ud i en model. Denne model er et udtryk for hvordan Social Kapital i Forsvaret kan anskueliggøres. Modellen vil siden blive brugt til at kvalificere de mange tiltag i Operation Bedre Hverdag. Kvalifikationen gøres for at tilsikre snitflader, der kan danne fundamentet for en analyse. Selve analysen er en komparativ analyse, hvor de kvalificerede tiltag hver især vil blive sammenlignet med elementerne i den udviklede model. Konklusionen peger på, at Forsvaret ved implementering af Operation Bedre Hverdag utvivlsomt stimulerer den Sociale Kapital. Der konstateres også en grad af skævvridning imellem de forskellige elementer i begrebet. Forsvaret planlægger nu en opfølgning på Operation Bedre Hverdag. Anbefalingen er derfor, at inddrage Social Kapital som en eksplicit faktor, når man udarbejder nye tiltag. Det skal ske for at sikre den rette balance i det spændingsfelt hvori Social Kapital

4 udmønter sig. Personaleflugten ser i skrivende stund ud til at være stoppet, men den demografiske udvikling tyder på større udfordringer i fremtiden. Her kan Social Kapital være den afgørende faktor i kampen om de unges gunst.

5 1. INDLEDNING Motivation Opgaveformulering og formål Relevans Anvendt teori Afgrænsning Metode og struktur Empiri TEORI Pierre Bourdieu James Samuel Coleman Robert David Putnam Sammenfatning og paralleller OPERATIONALISERING En model Modeludvikling i lyset af AKM og FOKUS Samarbejde Tillid Retfærdighed Endelig model Opsummering KVALIFICERING AF TILTAGENE Baggrund De seks spor Spor 1 - arbejdsvilkår skabe rammer for at kunne passe sit arbejde Spor 2 - øge produktionen af officerer, befalingsmænd og specialister Spor 3 - Styrke sundheden Spor 4 - øge fleksibiliteten inden for personaleområdet Spor 5 - reducere belastningen Spor 6 - løn, tillæg og personalegoder Økonomiske betragtninger SAMMENLIGNING AF SOCIAL KAPITAL OG OPERATION BEDRE HVERDAG Arbejdsvilkårsporet Delkonklusion spor Personelproduktionssporet Delkonklusion spor Sundhedssporet Delkonklusion spor Fleksibilitetssporet Delkonklusion spor Det belastningsreducerende spor Delkonklusion spor Løn, tillæg og personalegodesporet Delkonklusion spor

6 6. KONKLUSION, METODEKRITIK OG PERSPEKTIVERING Konklusion Metodekritik Perspektivering...41 BIBLIOGRAFI...43 BILAG

7 1. INDLEDNING Den 4. oktober 2007 var jeg indkaldt til chefkonference på Antvorskov kaserne. Baggrunden for mødet var en præsentation af en plan, hvis formål var at gøre hverdagen for de ansatte i Forsvaret lettere. Jeg sad på bagerste række, som en af de yngste deltagere både af alder og rang men som skibschef tilhørte jeg den inviterede kategori. På en scene sad hele Forsvarets direktion (FØL) samlet. Foran dem stod Forsvarschefen (FC) og Chefen for Forsvarsstaben ved hver deres talerstol. Sammen udgør de to Forsvaret øverste ledelse (FØL). FC indledte mødet med at ridse situations alvor op, og viste en række prognoser for bemandingssituation frem mod 2012, hvor personelmangel for visse personalegrupper ville være mellem 30-50%. FC fremhævede, at det ikke var rekrutteringsproblemer men afgang, der var den primære årsag. En entydig baggrund for afgang havde ikke kunne fastslås ved analyse. Så derfor ville FØL vælge en bred tilgang ved en ny samlet strategi, der skulle føre til en bedre sammenhæng mellem bemanding og opgaver. Strategien fik navnet Operation Bedre Hverdag. Strategien indeholder 66 forskellige tiltag med en samlet pris på ca. 1 mia. kr. over en treårig periode. 1 De vigtigste af tiltagene blev præsenteret på selve mødet, og herefter skulle alle chefer hurtigst muligt sprede budskabet til deres respektive stabe, afdelinger, eskadrer, eskadriller og skibe ved hjælp af præfabrikeret materiale og briefinger Motivation Et år senere sad jeg som elev ved stabskurset. Det var vores sidste lektion i Ledelse og Organisation. Forelæseren havde gennem det pågældende modul gennemgået en række spændende teorier og udviklinger. Afslutningsvis opridsede han de allerseneste udviklinger og teorier. I den anledning gjorde han en reklame for en bog, der omhandlede Social Kapital. Dagen efter viste DR kanal 1 programmet Magasinet Penge. Programmet havde overskriften Arbejdsglæde kan ses på bundlinjen og tog udgangspunkt i en netop udgivet hvidbog af Det nationale forskningscenter for arbejdsmiljø, som omhandlede begrebet Social Kapital. I udsendelse blev seeren præsenteret for fire næsten identiske slagterier, hvor et havde røde tal på bundlinjen og de tre andre havde overskud. 2 Pointen i programmet var, at en forskel i saldoen på den sociale kapital i sidste ende kunne ses på bundlinjen. Min nysgerrighed var vakt. Hvad var denne Social Kapital for en størrelse? Social Kapital er de træk ved en organisation, fx netværk, normer og tillid, som fremmer koordinering og samarbejde til det fælles bedste. Sådan definerede den amerikanske politolog Robert D. Putnam det i 1996 og udvidede dermed begrebet, fra den enkelte aktør som begrebets fader 3 franskmanden Bordieu præsenterede det, til også at omfatte det kollektive. Til trods for, at der findes forskellige indgangsvinkler, er der et centralt punkt, som er fælles. Det sociale netværk har værdi. Det kan betragtes som kapital både for den enkelte, men også for kollektivet. Foruden de to ovennævnte teoretiker er der i litteraturen 1 Fremgår af FKO årsprogrammer. 2 Undersøgelse er publiceret i Economic and Industrial Democracy, Vol. 28, No. 3, (2007) 3 Svendsen Gunnar Lind Haase: Hvad er Social Kapital? s. 51 Dansk Sociologi 1/01. Bourdieu fremhæves for at introducere en definition af Social Kapital. Generelt i litteraturen fremhæves Bourdieu som værende den, der først og mest eksplicit differentier mellem forskellige former for kapital, og formulerer en definition af Social Kapital. 3 Portes Alejandro Social Capital: Its Origins and Applications in Modern Sociology s. 5. I denne artikel revses kollegaen Coleman ud for ikke at referere til Bourdieu. UKLASSIFICERET 7

8 omkring Social Kapital bred enighed om, at Social Kapital er ressourcer, der afledes af mellemmenneskelighed Opgaveformulering og formål Som beskrevet ovenfor er Forsvarets personelsituation netop nu udfordret. Man behøver ikke at have været ansat i mange år i organisationen for at kunne genkende fænomenet. Faktisk har der i Forsvaret over årene været mangel på ansatte og dikteret ansættelsesstop. Begge forhold som følge af en hvis interdependens. Dvs. når man i Forsvarets struktur oplevede en personelmanko blev der ansatte for mange, hvilket betød når det blev erkendt at man iværksat ansættelsesstop. Således kørte det i ring. Blandt de ansatte har man talt om en elastikeffekt. Den seneste personelmangel kan til dels forklares med denne elastikeffekt, men den skal også ses i lyset af generel højkonjunktur, intern omstrukturering og nye opgaveporteføljer. Dermed er udsigterne for at besætte stillinger indenfor visse personelgrupper bekymrende. Det er positivt, at det er en samlet direktion, der står bag en så omkostningstung operation, hvis hovedformål er, at forbedre hverdagen for den enkelte i Forsvaret. Om tiltagene afføder den ønskede effekt, er endnu for tidligt at udtale sig om. Er der tale om symptombehandling eller helbredelse? Hvad gør tiltagene for Social Kapital? Er der tale om direkte stimulering, eller er nedslagspunkterne tilfældige og perifere? Social Kapital er et spændende begreb i relation til personelforbedrende tiltag. Men hvorledes kan man måle Social Kapital? De førende teoretikere omtaler også den sociale kapital som den lim, der holder et samfund sammen og gør det stærkt. Med udgangspunkt i ovenstående sammenligning står det klart, at Forsvaret qua sin særlige natur også rummer en særlig limblanding. Men er blandingsforholdet tidssvarende? Det er således først i de senere år, at begrebet er søgt overført til private organisationer. I litteraturen omkring Social Kapital ses offentligt virksomhed kun behandlet i relation til hvorledes denne kan underbygge den Sociale Kapital i samfundet som helhed. I denne opgave søges begrebet anvendt i en offentlig virksomhed som et lukket system. På baggrund af ovenstående er opgavens hensigt at klarlægge, om der er kongruens mellem Operation Bedre Hverdag og Social Kapital. En tese kan være, at den lim Social Kapital der findes i Forsvaret er unik, men måske ikke tidssvarende. Den er unik af flere årsager. Først og fremmest kan nævnes århundredes tradition/kultur, men også de kontekster som Forsvaret har og vil indgå i. Om limens karakteristika er blevet taget for givet og aldrig er blevet undersøgt nærmere vides ikke. I den henseende er det interessant at undersøge om Operation Bedre Hverdag kan siges at ændre ved limens blandingsforhold og give den fornyet styrke modsvarende den stadig ændrede kontekst for Forsvarets målsætninger og hverdag. Umiddelbart kan det tolkes som om, at man fra Forsvarets side på det seneste, ved en aktuel iværksat undersøgelse fra Forsvarets Personeltjeneste, har fået øjnene op for vigtigheden af den sociale kapital, idet man nu vil forsøge og identificere de forhold, der rent faktisk får Forsvarets ansatte til at blive på deres arbejdsplads. Men når Forsvarets Personeltjeneste samtidig skriver, at det gøres for at kvalificere strategien for fuld UKLASSIFICERET 8

9 bemanding 4, bliver målet så blot at få fyldt ubesatte stillinger op? Nye undersøgelser omkring arbejdsglæde (udledt af Social Kapital begreber) lønner sig; ikke alene på bundlinjen, men det betyder også fastholdelse, når det gælder personlig udvikling. 5 På baggrund af ovenstående fremkommer følgende problemformulering: Vil implementering af Operation Bedre Hverdag kunne stimulere den Sociale Kapital i Forsvaret? Formålet med denne opgave er, at undersøge i hvilken grad begrebet Social Kapital berøres, når der iværksætter personaleforbedrende tiltag for cirka 1 mia. kr. Hensigten er ikke at komme med et entydigt svar, men gennem en afvejning at kunne identificere mønstre. Analysen vil måske ikke kun give et eksakt svar, men vil kunne pege på en klar tendens. Opgaven kan på et meget beskedent niveau måske også være med til at kaste lys på begrebet Social Kapital, så det fremadrettet vil være en parameter, der eksplicit medregnes, når Forsvaret taler om personelforvaltning Relevans Opgavens relevans bunder i en påpeget udfordring omkring manglende fastholdelse, og en manglende konsensus mellem bemanding og pålagte opgaver. FØL har ved stor bevågenhed erklæret manglende fastholdelse som en af de største udfordringer for fremtiden. Til trods for at Forsvaret på det seneste har oplevet en stor nettotilgang (konjunkturerne er vendt), er der tale om en strategisk udfordring, når man tager den demografiske udvikling i mente. Som Chefen for Forsvarsstaben udtalte det i forbindelse med et oplæg for Stabskursus 08/09 d. 9. marts 2009 Det er muligt, at vi nu oplever en nettotilgang af personel til Forsvaret, men den demografiske udvikling vil på længere sigt betyde en omfattende strategisk udfordring. 6 Med til det skal medregnes det forhold, at der bruges store summer på dette felt. Summer der tages fra den øvrige drift og som vil betyde besparelse andre steder i Forsvarets struktur. Ydermere er der planer om en Operation Bedre Hverdag ll 7, hvor man vil gennemføre yderligere personelforbedrende tiltag Anvendt teori Den valgte teori er kerneteori omkring Social Kapital. Den primære teoretiker vil være Putnam, idet han modsat teoriens ophavsmand fokuserer på det kollektive element. En operationalisering af begrebet i relation til en offentlig virksomhed er nødvendig, da litteraturen primært relaterer sig til generelle samfundsforhold (makroniveau) eller individniveau (mikroniveauet), og kun i begrænset omfang til private virksomheder (mesoniveauet) og i den henseende, hvorledes Social Kapital indvirker på virksomhedens evne til at opfylde dens mål. 4 %93hvadf%C3%A5rdigtilatbliveiForsvaret.aspx 5 Undersøgelse fra Teglkamp & Co:http://www.teglkamp.dk/Kompetence_resultat_illust.pdf 6 Citat er blevet forevist og godkendt af Chefen for Forsvarsstaben Bjørn Bisserup jf. mailkorrespondance. 7 https://admin3.forsvaret.dk/fko/nyt+og+presse/operation+bedre+hverdag/de+66+tiltag+er+kun+b egyndelsen.htm UKLASSIFICERET 9

10 1.5. Afgrænsning Social Kapital som begreb bruges på flere videnskabelige områder. 8 I denne opgave vil begrebet blive udforsket i organisationsperspektivet. Operation Bedre Hverdag består af 66 tiltag. Dette er et højt antal, og det vil være for omfattende at udsætte hver enkelt for en analyse i forhold til begrebet Social Kapital. Derfor vil kapitel 4 være en selektiv kvalificering på baggrund af den operationalisering, der sker i kapitel 3. Dette sker for at tilpasse snitfladerne, der tilsikrer en diskussion i analysen. Nogle af tiltagene er meget lig hverandre og forskellen ligger i en værnsdifferentiering. Det er derfor hensigtsmæssigt at sammenlægge nogle af dem. Andre tiltag er gengangere men medtages forskellige steder i Forsvarets struktur. Disse identificeres og er den føromtalte snitflade tilstede medtages de kun en gang. Som det redegøres for i de følgende kapitler er Social Kapital en integreret del af arbejdsklimaet, og det er vigtigt at fremhæve, at nogle af de fravalgte tiltag vil kunne underbygge et bedre arbejdsklima, men at dette forhold ligger uden for opgavens ramme. Forhold omkring processen ved udarbejdelsen af Operation Bedre Hverdag og hvorledes de enkelte tiltag blev til behandles ikke. Som Forsvarschefen påpegede ved præsentationen, kunne der ikke peges på en entydig parameter for personelafgangen, og derfor valgtes en bred tilgang Metode og struktur Metoden, der anvendes for at søge at besvare problemformuleringen, er en kvalitativ undersøgelse af de 66 tiltag i Operation Bedre Hverdag i en kontekst af Social Kapital. Teorien og empirien bag Social Kapital befinder sig enten på et mikro- eller makroniveau, og er begrænset og overfladisk i relation til virksomheden. Særligt forhold om den offentlige virksomhed er mangelfuld i litteraturen. Derfor vil en operationalisering af selve begrebet skulle finde sted inden den egentlige analyse af tiltagene. Analysen vil danne grobund for den konklusion, der søger at svare på problemformuleringen, og derved klarlægge hvorvidt Operation Bedre Hverdag harmonerer og styrker de i begrebet Social Kapital indbyggede mekanismer. Der indledes i kapitel 2 med en redegørende analyse af Social Kapital. Det gøres for at introducere læseren for centrale begreber indenfor Social Kapital, og for at identificere elementer/parametre i den senere operationalisering til offentlig virksomhed. I kapitel 3 vil Social Kapital så blive operationaliseret i relation til den offentlige virksomhed, som Forsvaret er. Operation Bedre Hverdag vil i kapitel 4 blive behandlet med henblik på at kvalificere og tilpasse snitfladerne, der tilsikrer diskussionen i den komparative analyse i kapitel 5. Der afsluttes med konklusion og perspektivering i kapitel 6. 8 I litteraturen er der vidt forskellige videnskaber, der forsker i Social Kapital. Eksempler herpå er: Medicin, Psykologi, Sociologi, Økonomi, Politologi, Geostrategi, Pædagogik, Etnologi, Religion, Krimilogi etc. 9 På baggrund af min egen erfaring kan man tale om en brændende platform, idet jeg til søs blev ringet op af Stabsvagten fra SOK, der spurgte mig om gode forslag til personelforbedrende tiltag, da SOK havde en meget kort deadline. UKLASSIFICERET 10

11 Nedenstående figur er en grafisk fremstilling af logikken. Redegørende analyse af begrebet Social Kapital Operationalisering af Social Kapital til offentlig virksomhed. Kvalificering af Operation Bedre hverdag tiltag Figur 1 (egen produktion) Komparativ Analyse 1.7. Empiri I teorikapitlet vil jeg primært anvende den litteratur, der ligger bag de oprindelige teorier omkring Social Kapital. Siden deres opståen er der udgivet meget litteratur om emnet indenfor vidt forskellige videnskaber. Alligevel er Social Kapital i relation til offentlig virksomhed kun behandlet perifert og i en kontekst af, hvorledes offentlig virksomhed kan understøtte den Sociale Kapital i samfundet som helhed. I den redegørende analyse vil grundteorien blive anvendt. Operationaliseringen vil ske ved en kvalitativ og vurderende tilgang, hvori videnskabelige artikler og en nyligt udgivet hvidbog om Social Kapital indgår. Desuden bruges Forsvarets arbejdsklimamålinger og Forsvaret kompetence og udviklings skema ved identificeringen af subelementer af Social Kapital. Ved kvalificeringen og analysen indgår de 66 tiltag fra Operation Bedre Hverdag sammen omkostninger og implementeringsoversigter. De kan alle hentes på Forsvarets Integrerede Informatik Netværk. Endeligt vil der undervejs i opgaven indgå personlige erfaringer fra min seneste tjeneste til søs for at eksemplificere forhold på det operationelle niveau. UKLASSIFICERET 11

12 2. TEORI Dette kapitel er en redegørende analyse for begrebet Social Kapital. Det udføres for at tydeliggøre for læseren hvilke mange forhold og fortolkninger, der er indeholdt i begrebet og for at identificere særlige variabler, der kan siges at være almengyldige. Desuden vil det blive brugt i operationaliseringen i det efterfølgende kapitel. Hvornår idéen om Social Kapital opstod, er ikke helt klart, men begrebet nævnes i litteraturen tilbage i Det var en tilsynsførende for skolevæsenet i West Virginia ved navn L. J. Hanifan. Han så i skolen en institution, der i lokalsamfundet fungerede som katalysator for øget fællesskab i det eksisterende sociale netværk. En fokusering på denne mekanisme vil betyde øget goodwill, fællesskab, indbyrdes sympati og sociale forbindelser, der så igen vil være en ressource for facilitering af kollektive projekter 10. Der er flere både sociologer, økonomer, politologer og senest folkesundhedseksperter der har behandlet emnet. Mest fremtrædende er foruden de to tidligere nævnte Bourdieu og Putnam James S. Coleman. Forskelle til trods, anses de tre for at bidrage med de vigtigste pointer og aspekter ved begrebet Social Kapital. Det er min hensigt at redegøre, diskutere og uddrage de respektive vigtigste aspekter og endeligt identificere de fællestræk, der er ved tankerne omkring Social Kapital. I det følgende vil de tre herrers tanker og teorier om Social Kapital blive gennemgået kronologisk. Der vil ske en selektion af de mest eksplicitte aspekter for vurdering og kritik inden en endelig sammenholdelse. Det gøres for at sikre en enklere og mere valid præsentation af begrebet inden operationaliseringen i kapitel Pierre Bourdieu Til trods for begrebet Social Kapital eksplicit nævnes allerede i 1916, er det først fra midten af 1980 erne at begrebet for alvor udforskes 11. Det er den franske sociolog Pierre Bourdieu, der udvider Hanifans Social Kapital begreb. For ham er kernen, at kapital egentlig blot er akkumuleret arbejde, der omsættes. 12 Essensen er, at der sker en udveksling af kapital i mange af tilværelsens relationer, der ikke nødvendigvis er økonomiske. F.eks. er viden og uddannelse en relation, som der igennem livet sker en overførelse af. Indledningsvis fra forældrene til barnet, herefter skolen, erhvervslivet, lokalsamfundet, etc. Men det slutter ikke her. For barnet vil med tiden også kaste viden og uddannelse af sig til andre, og hermed øges den sociale kapital gennem generationer. For Bourdieu er penge og råvarer altså økonomisk og fysisk kapital, der er umiddelbare synlige, modsat de usynlige som bl.a. Social Kapital og kulturel kapital. Kulturel Kapital er for Bourdieu ensbetydende med uddannelse, hvorimod den Sociale Kapital er eksisterende eller potentielle ressourcer, der rådes over i kraft af, at man er en del af et netværk. 13 Bourdieu giver det eksempel, at netværket giver adgang til andre personer og ny viden, der kan støtte en professionelt såvel som socialt. Der ligger altså en nytteværdi i at være en del af et socialt netværk. Som en sidegevinst er der yderligere de kollektive fordele. Ifølge Bourdieu er det egennytte, der er ophav til solidaritet. 10 Putnam Robert D.: Bowling alone s Ligesom ved Hanifan berøres emnet både af Max og Engels ved deres betragtninger om bounded solidarity og Webers substantiel rationalitet (Svendsen Dansk Sociologi 1/01). 12 Bourdieu Pierre: The Forms of Capital s Ibid s. 243 og s UKLASSIFICERET 12

13 Men Bourdieus egentlige motivation for sine studier af social og kulturel kapital var at påvise, at der ligesom ved den fysiske kapital foregår en forfordeling, og dermed bringes klassekampkonteksten frem. Bourdieu argumenterer for, at Social Kapital udvider adgangen til økonomisk- og kulturel kapital og derved forværrer de social skel. Denne argumentation rokker dog ikke ved Bourdieus forståelse af Social Kapital, der er, at den tager sit udgangspunkt i det sociale netværk såvel det formelle som det uformelle. Med det som udgangspunkt deler Bourdieu denne ressource op i adgangen til det - altså selve netværkerne og hvad de netværker så indeholder af kvaliteter og mængden af disse. 14 Bourdieus definition på Social Kapital er: Social Kapital er summen af aktuelle eller potentielle ressourcer, der følger ved deltagelse i varige netværk af mere eller mindre institutionaliserede relationer på baggrund af gensidige venskaber eller genkendelse. 15 (egen oversættelse) Til trods for, at Bourdieu af mange anses for at være den moderne fader til Social Kapital, vil en operationalisering af hans tilgang til begrebet få en kvalitativ tilgang, da studier der har brugt Bourdieus afslører at sociale relationer er så komplekse, at de ikke kvalificeres alene ved individuelle indikatorer, fordi de ikke besiddes af individet. 16 Ud over forholdet med den kvalitative karakter, der er forbundet med brugen af Bourdieus definition, er hans betragtninger omkring begrebet blevet kritiseret for at negligere den Sociale Kapital, der ligger i netværket med familie og venner. Da Bourdieu anvender en negativ klassekampskontekst i sin argumentation, mener jeg, at elementerne tillid og gensidighed kommer til at stå i baggrunden. Det er en mangel i Bourdieu s definition James Samuel Coleman I forlængelse af Bourdieu kom den amerikanske sociolog James. S. Coleman med sit syn på Social Kapital. Modsat Bourdieu ser Coleman ikke Social Kapital som noget negativt, der blot understøtter en voksende social ulighed. Derimod ser Coleman den som en slags særlig kraft, der sikrer at markedet retter sig til. 17 Ifølge ham er en egennyttig rational adfærd ikke altid hensigtsmæssig og kan betyde situationer, der er decideret ødelæggende for almenheden. Det er så her, at den Social Kapital i form af forpligtende normer og fælles institutioner kommer til sin ret og dæmmer op for det destruktive. Colemans tilgang kan minde om Bourdieu, da han ønsker at udpege en fællesnævner for sociale handlinger, der egentlig har sit udspringspunkt i to forskellige ressorter nemlig det sociologiske og det økonomiske. Coleman ser også Social Kapital som en ressource, der kan udvide den enkeltes handlemuligheder. Der er nærmest tale om en social konto, hvor forpligtelser er indskud, og hvor rettigheder er indestående, der kan hæves. Principperne for denne konto bygger på tillid, gensidighed og bestemte normer. Men hvor økonomisk kapital er noget, der 14 Ibid s Ibid s Pope Jeanette (2003) Social capital and social capital indicators: A reading list. s Coleman James S.: Foundations of Social Theory s Det kan virke som en moderne tolkning af Adam Smiths usynlige hånd. UKLASSIFICERET 13

14 findes på folks konti, og human kapital er noget, der er i menneskers hoveder, så er Social Kapital noget man finder i strukturen af de menneskelige relationer. Derfor er Social Kapital ifølge Coleman ikke noget medfødt eller en individuel egenskab. Det illustrerer han i nedenstående figur. 18 Person A med human capital Social Kapital Social Kapital Figur 2 Social Kapital Person B med human capital Person B med human capital Denne sociale kapital kommer dog ikke af sig selv. Ifølge Coleman er det en forudsætning, at medlemmerne af en gruppe eller organisation såvel privat som professionelt er villige til at investere i udformningen af en sådan struktur af gensidig forpligtelse, forventning, ansvar og normer, men også sanktioner. Coleman påpeger, at der er Social Kapital i flere forskellige former for sociale strukturer, og desuden kan flere forskellige former for Social Kapital forekomme inden for den samme struktur. For at operationalisere begrebet ift. kapitalressourcer for individet, sondrer Coleman mellem tre former for Social Kapital: 1. En kapital der bygger på forpligtelser, forventninger og pålidelighed, 2. informationsoverførelse (vidensdeling) og 3. Normer og effektive sanktioner. 19 Coleman forstår Social Kapital som en afledt effekt i forhold til det egentlige forhold, der ligger bag interaktion mennesker imellem et slags biprodukt. Af den grund mener Coleman, at misligholdelse af de sociale relationer devaluerer kapitalen. Coleman pointerer, at vedligeholdes de sociale relationer ikke, vil det få kapitalen til at gå til grunde. 20 Dette er værd at bemærke, da Social Kapital dermed stimuleres. Coleman er gennemgående positiv over for Social Kapital, men han giver også eksempler hvor den udspiller sig negativt. Netværk med for høj grad af Social Kapital kan i værste fald betyde opblomstring af egne regler og normer, der ikke er foreneligt med det almenes interesse. Eksemplerne på negativt afkast på Social Kapital er mange, f.eks. mafia og sekter, men også forhold som ideologi, religion, økonomisk overflod og offentlig støtte kan 18 Coleman James S.: Foundations of Social Theory s Ibid s Ibid s. 321 UKLASSIFICERET 14

15 udspille sig negativt. De to første kan få mennesker til at opgive egne interesser til fordel for en mere ædel sag. De sidste to kan gøre mennesker så uafhængige af hverandre, at Social Kapital påvirkes negativt. 21 Colemans defintion på Social Kapital er: En mangfoldighed af enheder med to elementer tilfælles. De har en grad af social struktur, og de letter visse handlinger for aktør, hvad enten det er personer eller en samling af aktører inden for strukturen. 22 (egen oversættelse) Coleman har en mere kompleks tilgang til begrebet end Bourdieu, men egentlige definitioner og indikatorer på tillid og netværk er ikke eksplicitte. Definition får alt med, men alligevel står det ikke helt klart, hvad begrebet dækker over. Ved at udvide et begreb ligger der en opgave i, at gøre de tilførte elementer tydelige og klare. Det formår Coleman ikke til fulde. Det er min opfattelse, at Coleman tegner et bedre omrids af begrebet Social Kapital end Bourdieu, men de nye linjer gør samtidig, at det står uskarpere. En kritik af Coleman er en manglende differentiering af baggrunden for Social Kapital, og de fordele medlemskab af forskellige strukturer kaster af sig. Der bliver ikke svaret på om tillid og netværk er forudsætningsskabende for Social Kapital, eller om de opstår på baggrund af Social Kapital. 23 Endelig bliver differentieringen mellem individuel og kollektiv Social Kapital ikke gjort. Colemans begrebs tilgang må dog siges at være lettere at operationalisere end Bourdieus ved f.eks. at måle på menneskers tillid og deres medlemskab af forskellige grupper. 24 Jeg nævnte tidligere, at Bourdieu i sin klassekampskontekst havde et negativt syn på Social Kapital, da det kan virke som en faktor for øgede sociale skel. Coleman har modsat et meget positivt billede af de effekter som Social Kapital fører med sig. Selv om Coleman anerkender de negative sider, er det de positive forhold der primært behandles Robert David Putnam Den sidste af Social Kapital teoretikerne, som jeg vil behandle, er Robert D. Putnam. Putnam er valgt for at fremhæve det kollektive aspekt. Hans teorier er de nyeste af de tre, og en videreudvikling af Bourdieus og Colemans teorier. Putnams særegne er operationaliseringen af begrebet Social Kapital til noget kvantitativt målbart. Det gør han ved at måle på en række så forskellige punkter som politisk engagement, religiøst engagement, frivilligt arbejde og antallet af medlemmer af diverse sportsforeninger, men også på antallet af personer, der ser fjernsyn alene. 25 Ligesom hos Coleman er Social Kapital for Putnam noget, der refererer til forbindelsen mellem mennesker. Det er de sociale netværk, gensidige normer og troværdighed, der kommer frem af forbindelsen. På linje med både Bourdieu og Putnam fremhæver han vigtigheden af at forstå, at Social Kapital både har et individuelt og kollektivt aspekt. Det er 21 Ibid s Ibid s Portes Alejandro Social Capital: Its Origins and Applications in Modern Sociology s Pope Jeanette (2003) Social capital and social capital indicators: A reading list. s Putnam, Robert D.: Bowling alone (2000) kapitel 2, 3, 4, 5, 6 og 7. UKLASSIFICERET 15

16 både egennytte og et gode for almenheden der populært sagt interagerer symbiotisk. 26 Det bliver dermed et eksplicit socioøkonomisk element i samfundet. 27 Putnam beskriver det således: Just as a screwdriver (physical capital) or a college education (human capital) can increase productivity (both individual and collective), so too social contacts affect the productivity of individuals and groups. Putnam argumenterer for, at troværdigheden er det lim, der holder sammen på social interaktion. Det skyldes forholdet, at samfund med stor gensidighed er mere effektive, end samfund med mistænksomhed, da hver eneste udveksling ikke behøver en umiddelbar afslutning, hvilket igen betyder større handlefrihed og muligheden for at have flere uafsluttede forhold. 28 Det er altså ifølge Putnam med til at nedsætte de generelle transaktionsomkostninger. 29 Putnam mener også, at det er muligt, at stimulere den sociale kapital. På baggrund af sine undersøgelser når Putnam frem til at kunne påvise, at den sociale kapital er faldet i dagens USA ift. 60 erne. Han understreger, at viden omkring Social Kapital og muligheden for at stimulere den ikke skal ende med romantisere tidligere tider, men at det i stedet handler om, at gøre det relevant i forhold til den nutidige kontekst, således at man undgår en devaluering. 30 I relation til Putnams operationalisering af begrebet Social Kapital er det vigtigt at bemærke skelnen mellem to slags netværk, der betyder to forskellige former for Social Kapital. Han skelner nemlig mellem bridging (inclusive) og bonding (exclusive). 31 For Putnam er bonding relationer, der binder grupper sammen. Det er et sociologisk superlim. Grupper med stor bonding er ofte kendetegnet ved at være relativt lukket, homogene, og have en karakter af fælles identitet. Bridging er relationer, der forbinder grupper med hinanden. Det er grupper, hvis medlemmer er en del af netværket på lige fod. Putnam kalder det for det sociologisk WD For at forklare forskellen bedst refererer Putnam til Xavier de Souza Briggs citat Bonding Social Capital is good for getting by, but bridging Social Capital is good for getting ahead. 33 Ligesom Coleman påpeger Putnam, at Social Kapital også kan have et negativt afkast. Han siger, at ligesom alt anden kapital kan Social Kapital misbruges. Putnam benævner forholdet som den mørke side af Social Kapital. Han ser et paradoks i briding og bonding. De to typer kan have en gensidig forstærkende effekt, men der er også tilfælde, hvor de vil spænde ben for hinanden. I hvilken grad vil man gøre det mindre og stærkere fællesskab sårbart ved at udvide det? 34 Det er derfor vigtigt og se på hvorledes man maksimerer de positive effekter, og hvorledes de negative effekter holdes i ave. 26 I bid s. 20. Putnam omtaler det som simultaneously a private good and a public good. 27 Svendsen, Gunnar L. H.: Hvad er Social Kapital? s Putnam, Robert D.: Bowling alone s I bid s Bemærk at transaktionsomkostninger er omkostninger ved at udarbejde en kontrakt (søge efter partner, forhandle, skrive, kontrollere, håndhæve). I den sociale kapital kontekst skal kontrakt forstås bredere, i det alle relationer er en kontrakt formel som uformel. 30 Ibid s Ibid s Ibid s For ikke handymænd er WD-40 et universal smøremiddel, der også fjerner rust og fugt. 33 Ibid s Ibid s UKLASSIFICERET 16

17 Putnam bliver kritiseret for sin videnskabelige metode, fordi kausaliteten bygger på et logisk cirkularitets princip. Han hævder på samme tid, at Social Kapital øger den økonomiske udvikling og mindsker kriminalitet, samtidig med at god økonomi og lav kriminalitet er grobund for den Sociale Kapital. 35 Det er endt lidt i samme fælde som Coleman. Et andet kritikpunkt ligger i hans måde at måle på den Sociale Kapital i samfundet. Han fokuserer udelukkende på medlemskab af foreninger. 36 Dermed overser han den generelle samfundsudvikling, hvor trenden går væk fra medlemskab af traditionelle foreninger, og i retning af tilknytning til flere løsere netværk, og med internettets udbredelse er dette fænomen ikke blevet mindre. Tænk blot på de utallige eksempler på networking, der findes på internettet Sammenfatning og paralleller Som det fremstår af ovenstående er der forskellige og ikke en entydig definition af Social Kapital. De tre mest anerkendte teoretiker er alle enige om, at kapitalen findes i relationerne mellem mennesker. Selv om der er forskellige fortolkninger, om hvorvidt Social Kapital er positivt eller negativt, eller om det helt afhænger af situationen, synes der at være enighed om, at det har en ikke ubetydelig værdi. I takt med ny viden og udvikling af Bourdieus grundtanker påviser Coleman og Putnam så flere dimensioner, der er med til at kaste mere lys på begrebet, men også gør det mere komplekst. Den klassiske betragtning omkring dybde versus bredde viser sig her. Det er vigtigt at fremhæve Coleman og Putnams betragtninger omkring tillid og normers betydning i teorien omkring Social Kapital. Tager man ikke disse forhold med, er der en risiko for at måling af Social Kapital får en statisk karakter. Man kan jo sagtens have tætte sociale bånd og stor fælles identitet jf. mafiaeksemplet, uden at det er positiv Social Kapital. Begreber som tillid og normer gør det kognitive aspekt større, og dermed træder det konstruerede element frem, hvilket igen udfordrer det funktionalistiske forhold om at vil måle på effekterne. Det har vist sig svært at måle på karakteren af den akkumulerede Sociale Kapital. Som nævnt tidligere har man forsøgt og måle på en række forskellige punkter for at pege på tendenser i udviklingen af Social Kapital. Målepunkterne er umiddelbare kvantitative værdier, men de er ikke underlagt kvalitative vurderinger. Det kan godt være, at Putnam kan påvise en faldende Social Kapital i USA, ud fra faldende medlemstal i bowlingklubber og mere individuel fjernsynskiggeri, men samtidig måler han ikke på den kvalitative værdi af eksisterende sociale relationer. Den manglende kvalitative vurdering kan betyde, at nem adgang og medlemskab af mange netværk tolkes som stor livskvalitet. Men i nogle tilfælde kan det modsatte gøre sig gældende; det hænger den enkelte ud af halsen. Selve lysten til delagtighed i sociale relationer behandles ikke. Teorien kan umiddelbart synes tilgængelig for de fleste danskere. Vi er i Danmark vokset op med læren om at = 5, som følger af den synergieffekt, man opnår i fællesskaber. Men som det fremgår af dette kapitel kan operationaliseringen være det springende punkt. Enten medtages der ikke nok parametre/dimensioner, eller også synes det vanskeligt, at kombinere det kvantitative med det kvalitative.der er dog flere forskellige undersøgelser omkring mængden og udbredelsen af Social Kapital, hvor en operationalisering har fundet 35 Portes Alejandro Social Capital: Its Origins and Applications in Modern Sociology s Edwards Bob og Foley Michael (1998) Social Capital and Civil Society Beyound Putnam UKLASSIFICERET 17

18 sted. I det følgende kapitel vil en operationalisering af Social Kapital søges tilpasset Forsvaret en stor offentlig virksomhed. UKLASSIFICERET 18

19 3. OPERATIONALISERING Som beskrevet i kap. 2 har der været adskillelige operationaliseringer af begrebet Social Kapital. Det er dog stor forskel på hvilke parametre de forskellige teoretikere vælger at anvende, når de vil måle på den sociale kapital. Det skyldes til dels det forhold, at der ikke er helt enighed om en entydig definition, men også det forhold, at Social Kapital er noget der nærmest ligger og svæver i luften, og at der ikke kan måles efter gængse metoder. Litteraturen er som tidligere nævnt sparsom i beskrivelsen af den offentlige virksomhed, hvilket er baggrunden for, at jeg vælger min egen operationalisering og opstilling af en model. Hvordan måles så en størrelse, der er karakteriseret ved tillid og samarbejdsevne. Jeg vil tage udgangspunkt i Putnams definition fra kap. 1 Social Kapital er de træk ved en organisation, fx netværk, normer og tillid, som fremmer koordinering og samarbejde til det fælles bedste., der fremstår som den nyeste, mest udviklede og relevante, da det her den kollektive vægtning er størst. Relevant fordi jeg ser Forsvaret som den organisation, der skal betragtes. Definitionen karakteriserer både et afgrænset rum organisationen og dettes interne og fælles forhold. Deling af viden og den gensidige forpligtelse er vægtet i højere grad end den moderne teoris fadder Bourdieu, hvor det er individuelle aspekt, der synes i teten En model I arbejdsmiljørådets hvidbog om virksomhedens Social Kapital vælger man at tilføje yderligere en dimension udover Putnam s tillid og netværk, idet rådet finder, at forholdet omkring den magtmæssige asymmetri, der er i en virksomhed, hvor ledelsen har den formelle magt, er undladt. Det kan virke som om hvidbogen prøver at virke som ophavsmand for indførelsen af parameteren retfærdighed. 37 Der er dog flere eksempler i litteraturen, hvor begrebet justice og fairness er inddraget i Social Kapital. 38 Her vil jeg fremhæve Leana og Buren, der tilbage i 1999 introducerer Organisationens Sociale Kapital. De konkluderer, at retfærdighed er en komponent, der må inddrages ved undersøgelse af organisationens Sociale Kapital. 39 Det underbygges af Adler og Kwon, der fremhæver, at hierarkiet indirekte har en stor indflydelse på den Sociale Kapital, og det er et forhold, der ofte bliver negligeret ved undersøgelse af organisationens Social Kapital. 40 Arbejdsmiljørådets omskrivning af netværk er ligeledes ikke ny. Rådet skriver, at hvis virksomheden betragtes som et lukket kredsløb, vil netværk ikke være det korrekte udtryk at vælge for sociale relationer og interaktioner mellem medarbejderne og mellem medarbejder og ledelsen. Derimod er samarbejdsevne en bedre beskrivelse. Leane og Buren benævner det tidligere som hovedfaktoren associability altså en evne til at gå sammen om noget. På dansk vil det også kunne benævnes samarbejde. Der er således 37 Arbejdsmiljørådets Hvidbog om Virksomhedens sociale kapital s. 43. Indførelsen af parameteren retfærdighed sker uden reference til teorien. 38 Rothstein og Stolle: Social Capital and Street-Level Bureaucracy: An Institutional Theory of Generalized Trust 2001 s. 5 magtasymmetrien behandles dog her på et makroniveau og ikke meso. Durlauf Steven N. On The Empirics of Social Capital s. 2. Retfærdighed fremhæves her som et forhold der fejlagtigt ofte udlades ved undersøgelse af den Sociale Kapital. 39 Leana Carrie R. og Buren lll Harry T. van Organizational Social Capital and Employment Practices s Paul S. Adler and Seok-Woo Kwon: Prospects for a New Concept s. 27 UKLASSIFICERET 19

20 også her flere eksempler i litteraturen, hvor samarbejdsevnen udtrykkes eksplicit. 41 Med elementerne samarbejde, tillid og retfærdighed kan dannes en treenighed, hvorimellem den sociale kapital tager form. Kombineret med Colemans model udleder jeg, at Social Kapital er en størrelse, der er multidimensional. Hvis der udelukkende er tale om to personer, kan dette forhold anskueliggøres ved nedenstående model jeg kalder den Tobleronemodellen. En simplificering, der til trods for der kun er tale om to personer viser at Social Kapital har flere dimensioner. Tilføjes der blot en person mere vokser dimensionerne yderligere. Det kunne være en arbejdsleder til de to personer, og dermed har du de tre forhold i en både vandret og lodret relation. Figur 3 (egen produktion) Tillid Tillid Samarbejde Retfærdighed Samarbejde Retfærdighed Arbejdsmiljørådets hvidbog om virksomhedens sociale kapital definerer virksomhedens Social Kapital som: Virksomhedens sociale kapital er den egenskab som sætter organisationens medlemmer i stand til i fællesskab at løse dens kerneopgave. Denne definition er meget kategorisk, og det kan opfattes som om, en organisation ikke kan løse sine kerneopgaver, hvis den sociale kapital er lav. Min tilgang vil være, at den Sociale Kapital er en katalysator, der fremmer organisationen i dens bestræbelser på at nå dens formulerede mål. I relation til problemformuleringen vil det så handle om, hvilke effekter de 66 tiltag har på ydelsen af katalysatoren. Der er endnu ikke foretaget en egentlig effektmåling af Operation Bedre Hverdag men omvendt kan vi heller ikke svare på, hvad konsekvenserne ville have været, hvis vi ikke havde gjort noget 42. For nuværende er mere end halvdelen implementeret 43, men som det står at læse i kapitel 6 i FKO årsprogram 2009 er der tiltag, der endnu ikke er godkendt af Forsvarets direktion. Når alle tiltag er godkendt og implementeret, må det også 41 Kilpatrick og Rowena Support networks and trust: How social capital facilitates learning outcomes for small businesses s. 85 og s. 88 Turner Jonathan The formation of Social Capital fra bogen Social Capital: a multifaced perspective edited by Dasgupta Partha and Serageldin Ismail 42 Citat Chefen for Forsvarsstaben Bjørn Bisserup ved oplæg for STK 08/09 9. marts Gennemlæst og godkendt jf. mailkorrespondance marts. 43 Ibid UKLASSIFICERET 20

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA De næste 45 minutter Hvorfor er psykisk arbejdsmiljø så vigtig for produktiviteten? Sammenhæng

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

kan skabe behov for civile initiativer. Individualisering har dog øjensynligt ændret typen og sammensætningen af frivillige arbejde.

kan skabe behov for civile initiativer. Individualisering har dog øjensynligt ændret typen og sammensætningen af frivillige arbejde. Dansk resume Denne afhandling undersøger omfanget af det formelle og uformelle frivillige arbejde i Danmark. Begrebet frivilligt arbejde i denne afhandling omfatter således både formelle og uformelle aktiviteter,

Læs mere

Social kapital en ressource der er værd at kende

Social kapital en ressource der er værd at kende Social kapital en ressource der er værd at kende Ergoterapeutforeningen d. 17. april 2013 Eva Thoft, Arbejdsmiljøkonsulent Hvorfor er social kapital interessant? En ny platform for udvikling af arbejdspladsen

Læs mere

Fokus på psykisk arbejdsmiljø. Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers

Fokus på psykisk arbejdsmiljø. Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers Fokus på psykisk arbejdsmiljø Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers Udgangspunktet Vi går alle på arbejde for at bidrage med noget værdifuldt, noget vi kan være tilfredse med

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Styrk den sociale kapital

Styrk den sociale kapital Introduktion til social kapital 2.0 Styrk den sociale kapital + Retfærdighed + Samarbejdsevne + Tillid + Produktivitet + Kvalitet + Trivsel HR Personaleudvikling Styrk den sociale kapital Introduktion

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Social kapital på MBI. Fællesmøde 21. april, 2010

Social kapital på MBI. Fællesmøde 21. april, 2010 Social kapital på MBI Fællesmøde 21. april, 2010 Hvad er social kapital? Der findes ingen entydig definidon og teori Et udtryk for sammenhængskraien i f.eks. samfund, organisadoner og familier Egenskab

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager

Læs mere

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 223 Offentligt Talepapir 28. januar 2015 Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Følgende spørgsmål skal behandles

Læs mere

Praktisk Ledelse. Børsen Forum A/S, 2010. Børsen Forum A/S Møntergade 19, DK 1140 København K Telefon 70 127 129, www.blh.dk

Praktisk Ledelse. Børsen Forum A/S, 2010. Børsen Forum A/S Møntergade 19, DK 1140 København K Telefon 70 127 129, www.blh.dk Praktisk Ledelse Uddrag af artikel trykt i Praktisk Ledelse. Gengivelse af dette uddrag eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Forskning i Social Kapital

Forskning i Social Kapital Forskning i Social Kapital Oplæg ved NFA s Gå-hjem-møde 21. oktober 2014 Vilhelm Borg Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Oversigt Definition Hvorfor er det vigtigt for arbejdspladsen

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse 1 Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse Dette papir er en vejledning i at lave synopsis i Almen Studieforberedelse. Det beskriver videre, hvordan synopsen kan danne grundlag for det talepapir,

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

KULTUR, TURISME OG BOSÆTNINGSUDVALGET PRIORITERINGSVÆRKTØJ TIL VURDERING AF PROJEKTER OG AKTIVITETER PÅ UDVALGETS OMRÅDE VEJLEDNING

KULTUR, TURISME OG BOSÆTNINGSUDVALGET PRIORITERINGSVÆRKTØJ TIL VURDERING AF PROJEKTER OG AKTIVITETER PÅ UDVALGETS OMRÅDE VEJLEDNING KULTUR, TURISME OG BOSÆTNINGSUDVALGET PRIORITERINGSVÆRKTØJ TIL VURDERING AF PROJEKTER OG AKTIVITETER PÅ UDVALGETS OMRÅDE VEJLEDNING GULDBORGSUND KOMMUNE NOVEMBER 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE Generelle Bemærkninger...

Læs mere

TEMARAPPORT. HR træfpunkt 2011. Social kapital på danske arbejdspladser Temaanalysen er gennemført af Interresearch

TEMARAPPORT. HR træfpunkt 2011. Social kapital på danske arbejdspladser Temaanalysen er gennemført af Interresearch TEMARAPPORT HR træfpunkt 2011 Social kapital på danske arbejdspladser Temaanalysen er gennemført af Interresearch Kort om årets temaanalyse Træfpunkt Human Ressource 2011, der afholdes den 5. og 6. oktober

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Professionel Kapital på gymnasieuddannelserne

Professionel Kapital på gymnasieuddannelserne Professionel Kapital på gymnasieuddannelserne GL tilbyder, at samtlige institutioner med gymnasiale uddannelser gratis kan afdække skolens professionelle kapital enten i foråret eller i efteråret 2015.

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Trivselsmåling GS1 Denmark

Trivselsmåling GS1 Denmark Analyse og Rådgivning til det Gode Arbejdsliv Trivselsmåling GS1 Denmark November 2016 ARGA survey www.argasurvey.dk - info@argasurvey.dk - Hjortholms Allé 38, 2400 København NV 26 14 65 89 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

Slip kontrollen og håndter tilværelsen.

Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Artiklens formål er at præsentere et alternativ til det, jeg opfatter som kontroltænkning. Kontrol er her defineret som: evne og magt til at styre nogen eller noget

Læs mere

Social kapital. - værdien af det sociale fællesskab! Du er her et sted! v/ Simon Bach Nielsen Sociolog.

Social kapital. - værdien af det sociale fællesskab! Du er her et sted! v/ Simon Bach Nielsen Sociolog. Social kapital - værdien af det sociale fællesskab! v/ Simon Bach Nielsen Sociolog Du er her et sted! Program Hvad er social kapital for en størrelse? Hvordan kan vi tage fat på den sociale kapital i hverdagen?

Læs mere

Social kapital. Mål: Deltagerne får viden om social kapital, og ideer til hvordan det kan bruges i egen organisation

Social kapital. Mål: Deltagerne får viden om social kapital, og ideer til hvordan det kan bruges i egen organisation Social kapital Mål: Deltagerne får viden om social kapital, og ideer til hvordan det kan bruges i egen organisation Hvad er det? Test Hvad kan man med social kapital? Hvad kan vi bruge det til i egen organisation?

Læs mere

KORT OG PRÆCIST OM MEDIER OG KOMMUNIKATION LISBETH KLASTRUP STRATEGISK KOMMUNIKATION PÅ SOCIALE NET- VÆRKSMEDIER

KORT OG PRÆCIST OM MEDIER OG KOMMUNIKATION LISBETH KLASTRUP STRATEGISK KOMMUNIKATION PÅ SOCIALE NET- VÆRKSMEDIER KORT OG PRÆCIST OM MEDIER OG KOMMUNIKATION LISBETH KLASTRUP STRATEGISK KOMMUNIKATION PÅ SOCIALE NET- VÆRKSMEDIER STRATEGISK KOMMUNIKATION PÅ SOCIALE NETVÆRKSMEDIER Lisbeth Klastrup STRATEGISK KOMMUNIKATION

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Trivselsmåling eget resultat og benchmark

Trivselsmåling eget resultat og benchmark Denne rapport er Region Sjællands standardrapport på baggrund af trivselsmålingen. Rapporten viser en opgørelse af arbejdspladsens score delt på dimensionerne og spørgsmålene sammenholdt med benchmark

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION

4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION 4F modellen Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION 01.2015 Hensigten med publikationen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes tilgang til professionelle læringsfællesskaber

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Betydningen af social kapital for regional erhvervsudvikling et studie af et regionalt erhvervssamarbejde i Nordjylland

Betydningen af social kapital for regional erhvervsudvikling et studie af et regionalt erhvervssamarbejde i Nordjylland Betydningen af social kapital for regional erhvervsudvikling et studie af et regionalt erhvervssamarbejde i Nordjylland Susanne Jensen, adjunkt Aarhus Universitet, Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning

Læs mere

26. marts. 2014 Hanne V. Moltke

26. marts. 2014 Hanne V. Moltke OM KERNEOPGAVEN OG SOCIAL KAPITAL 26. marts. 2014 Hanne V. Moltke PROGRAM Om social kapital hvad er det? Ledelsesopgaven i relation til kerneopgaven og at sætte retning Social kapital 3 dimensioner: I

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

Vidensdeling. om - og med - IKT. Bo Grønlund

Vidensdeling. om - og med - IKT. Bo Grønlund Vidensdeling om - og med - IKT Denne workshop vil give indblik i, hvordan lærere på gymnasiet kan fremme og systematisere vidensdeling omkring brug af IKT i undervisningen, samt hvordan gymnasiers ledelser

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER Christian Bøtcher Jacobsen Adjunkt SLIDE 2 INDLEDNING Ledelse fremhæves i disse år ofte som afgørende for offentlige organisationers performance og effektivitet.

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

Uddannelsesevaluering (kandidat cand.it) i foråret 2012

Uddannelsesevaluering (kandidat cand.it) i foråret 2012 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Middelscore = relativt lavt faglig niveau i starten af uddannelsen på visse områder,

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Anne-Dorte Wæver UDVIKLINGSCOACHING & SPARRING

Anne-Dorte Wæver UDVIKLINGSCOACHING & SPARRING COACHING SOM DEL AF DET MODERNE LEDERSKAB Netværk 1 INDLEDNING HVEM ER JEG? Life- og business coaching Overgade i Odense + ude på virksomheder HVAD JEG VIL PRÆSENTERE 1: Kort om life- og business-coaching

Læs mere

Fortid kontra Historie

Fortid kontra Historie HistorieLab http://historielab.dk Fortid kontra Historie Date : 20. maj 2016 Ordet historie bruges med mange forskellige betydninger, når man interviewer lærere og elever om historiefaget og lytter til,

Læs mere

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag 13.06.2013 Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag - tillæg til Vejledning/Råd og vink om Almen Studieforberedelse (AT). I formålet for AT indgår ifølge læreplanen, at Almen studieforberedelse

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

8: Social kapital. Februar 2014

8: Social kapital. Februar 2014 8: Social kapital Februar 2014 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 8: Social kapital Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af den sociale kapital på deres

Læs mere

Hvordan kan der samarbejdes om at afdække det psykiske arbejdsmiljø? Arbejdsmiljøseminar Nyborg, 16-11-2015 Tage Søndergård Kristensen Task-Consult

Hvordan kan der samarbejdes om at afdække det psykiske arbejdsmiljø? Arbejdsmiljøseminar Nyborg, 16-11-2015 Tage Søndergård Kristensen Task-Consult Hvordan kan der samarbejdes om at afdække det psykiske arbejdsmiljø? Arbejdsmiljøseminar Nyborg, 16-11-2015 Tage Søndergård Kristensen Task-Consult Fører trivselsmålinger til mere trivsel? De allerfleste

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde DAGTILBUD, VERSION

4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde DAGTILBUD, VERSION 4F modellen Redskaber og inspiration til teamsamarbejde DAGTILBUD, VERSION 01.2016 Hensigten med folderen Indhold Denne folder indeholder Hjørring Kommunes tilgang til professionelle læringsfællesskaber

Læs mere

Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland

Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland Tekniske Skoler Østjylland Side [0] Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland Intern Benchmarkingrapport Rapporten er baseret 1.389 medarbejdere, hvilket giver en svarprocent på 67%. Tekniske

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til

Læs mere

VÆ R D S Æ T T E A F I V E R E T L S E M O T H U M A N U N I V E R Z

VÆ R D S Æ T T E A F I V E R E T L S E M O T H U M A N U N I V E R Z I V E R E T A F VÆ R D S Æ T T E M O T L S E H U M A N U N I V E R Z 20 1 MEDARBEJDERES STØRSTE BEHOV Jeg (Gary) spiste middag med en ven, som er leder i en stor, frivillig organisation. Jeg gav ham en

Læs mere

Tænk struktureret kompetenceudvikling for at skabe ejerskab og motivation hos medarbejderne!

Tænk struktureret kompetenceudvikling for at skabe ejerskab og motivation hos medarbejderne! Tænk struktureret kompetenceudvikling for at skabe ejerskab og motivation hos medarbejderne! Med Service Desken i førersædet! IT chef Lise Wormstrup Onsdag den 29. oktober 2008 Agenda Kort om it-afdelingen

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 FORORD Baggrunden for undersøgelsen: Ifølge arbejdsmiljølovgivningen skal APV en på en arbejdsplads opdateres, når der sker store forandringer, som påvirker

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Social kapital i Virksomhed X SAMMENFATNINGSRAPPORT CASPER RAVN FAGLIG, SAGSBEHANDLER & HENRIK RASMUSSEN, ØKONOM. HK DANMARK Analyse

Social kapital i Virksomhed X SAMMENFATNINGSRAPPORT CASPER RAVN FAGLIG, SAGSBEHANDLER & HENRIK RASMUSSEN, ØKONOM. HK DANMARK Analyse 215 i Virksomhed X SAMMENFATNINGSRAPPORT CASPER RAVN FAGLIG, SAGSBEHANDLER & HENRIK RASMUSSEN, ØKONOM HK DANMARK Analyse på arbejdspladsen Denne rapport bygger på en undersøgelse om social kapital blandt

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Indledning Den lokale MED Aftale og Arbejdsmiljøaftalen fastsætter de overordnede rammer for arbejdsmiljøarbejdet i Aarhus Kommune, herunder at Fælles MED Udvalget

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Synlighed og kommunikation sparker processen

Synlighed og kommunikation sparker processen Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum

Læs mere

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC * en del af sgrundlaget Om i UCC Ledelse i UCC tager udgangspunkt i UCC s kerneopgave Kerneopgave UCC samarbejder om at udvikle viden, uddannelse og kompetente til velfærdssamfundet. Med de studerende

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Social kapital på arbejdspladsen. Foredrag af seniorforsker Vilhelm Borg, Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2015

Social kapital på arbejdspladsen. Foredrag af seniorforsker Vilhelm Borg, Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2015 Social kapital på arbejdspladsen Foredrag af seniorforsker Vilhelm Borg, Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2015 Mit foredrag 1. Hvad er social kapital på arbejdspladsen 2. Hvorfor social

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Formålet med Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik er at synliggøre arbejdsmiljøet, skabe miljøer, der håndterer konflikter konstruktivt og sikre yngre

Læs mere

Virksomhedernes sociale kapital. En vej til bedre arbejdsmiljø, kvalitet og produktivitet

Virksomhedernes sociale kapital. En vej til bedre arbejdsmiljø, kvalitet og produktivitet Marts 2007 Virksomhedernes sociale kapital En vej til bedre arbejdsmiljø, kvalitet og produktivitet Oplæg til Arbejdsmiljørådet Tage Søndergård Kristensen & Peter Hasle. Det Nationale Forskningscenter

Læs mere

Stafetanalyse /Q&A Relay. Pia Lauritzen, ph.d.

Stafetanalyse /Q&A Relay. Pia Lauritzen, ph.d. Stafetanalyse /Q&A Relay Pia Lauritzen, ph.d. Stafetanalyse = en måde at tænke på Stafetkoncepter 3-i-1 Stafetanalyse vs. traditionelle undersøgelsesmetoder Bottom up = traditionelle metoder vendes på

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Fratrædelsessamtale. Procedure og vejledning

Fratrædelsessamtale. Procedure og vejledning Fratrædelsessamtale Procedure og vejledning Indholdsfortegnelse Fratrædelsessamtaler... 3 Fratrædelsessamtalen - et vigtigt strategisk værktøj... 3 Fratrædelsessamtaler - et ledelsesværktøj... 5 Processen

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere