Frisættende Ledelse. Kan medarbejdere medproducere ledelse?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Frisættende Ledelse. Kan medarbejdere medproducere ledelse?"

Transkript

1 Paper til DDLAs ledelseskonference 2014 Frisættende Ledelse Kan medarbejdere medproducere ledelse? Af Lykke Cecilie Mose, cand. psych., Perspektivgruppen 1 "Ressourcerne er knappe og kravene mange. Meget styring ender som symbolske slag i luften. Eller som et spil, hvor vi skubber dilemmaer mellem hinanden. Men måske er et nyt vindue ved at åbne sig. For en mere oprigtig og vedkommende styringsdialog, hvor vi kan udforske velfærdssamfundets dilemmaer og muligheder." (Majgaard, 2013). I dette paper åbner vi vinduet helt op og udfolder Frisættende Ledelse en tænkning og praksis, der rummer mulige svar på, hvordan man lykkes med en vedkommende styringsdialog i offentlige og private virksomheder. En styringsdialog, hvor ledelses- og medarbejderperspektiver forbindes, for at samskabe mulige kraftfulde svar på effektiviserings- og produktionskrav. Kraftfulde svar, der både skaber gode resultater og styrker den faglige kompetence og oplevelsen af tillid og mening i arbejdet. Del 1 præsenterer de tre grundantagelser i Frisættende Ledelse og et proces princip. Del 2 redegør for De fire sigtepunkter, som er en metode, der bruges i en frisættende ledelsespraksis og der redegøres for det relationelle fænomen mentalisering. Efterfølgende beskrives det, hvordan arbejdet med sigtepunkterne som en mentaliseringsfremmende interventionsmetode styrker samskabelseskraften. Del 3 stiller skarpt på, hvordan medarbejdernes positionsskifte, fra modtager af ledelse til med producerende på ledelse, understøttes. Og hvilke muligheder og udfordringer, der opstår af positionsskiftet. Del 1: Frisættende Ledelse Frisættende Ledelse (Dall, Bohni, & Iversen, 2011) handler om at trække medarbejderperspektivet mere ind i ledelsesprocesser for at få kvalificeret de ledelsesmæssige beslutninger, da evnen til at løse hovedopgaven, afhænger af stærke forbindelser mellem ledelses - og medarbejderperspektivet. En svag forbindelse er i mange organisationer en sten i skoen, når det handler om at lykkes med forandringer og gode præstationer. Det kommer ofte til udtryk ved, at virkeligheden opleves forskelligt fra de to perspektiver. Når ledere og medarbejdere har svært ved at forstå hinandens virkelighed, hænger det tæt sammen med at deres respektive arbejdsmæssige funktion har forskellige foci. Medarbejderne har deres primære fokus på opgaveløsning, hvor de tager sig af driften ud fra et fagligt perspektiv. Lederen fokuserer på rammerne for drift og resultater og kigger frem med et visionært og strategisk styringsperspektiv (Schein, 1998). Problemet opstår når de forskellige funktioner omsættes til en ledelsesforståelse, hvor ledelse er for ledere og driftsarbejde er for medarbejdere. Denne bureaukratiske måde at forstå arbejdsopdelinger har, med stort bidrag fra Taylor, været toneangivende i de sidste 100 års ledelsestænkning (Jaffee, 2001). En arbejdsdeling, der bygger på en forståelse af ledere og medarbejdere 1 Perspektivgruppen er en konsulentvirksomhed, som arbejder med ledelses- og organisationsudvikling i offentlige og private virksomheder. 1

2 som dem, der hhv. planlægger og udfører, tænker og handler, beordrer og adlyder, er magtfulde og afmægtige, regner den ud og praktiserer. I nutidens videnssamfund er udfordringerne radikalt anerledes: Medarbejdernes opgaveløsning, betingelserne omkring arbejdet og borgerens/kundens ønsker og behov er så komplekse, at det fordrer koordineret samarbejde, innovation og social intelligens at udvikle solide strategier og skabe høje præstationer. Derfor kan lederen ikke sidde på sit kontor og regne sig frem til den bedste løsning. Lederens forudsætning for at træffe kloge beslutninger afhænger af kvaliteten af den samskabelseskraft, der skabes i organisationen. Frisættende Ledelse handler om, hvordan man udvikler samskabelseskraft, der forbedrer præstationerne. Fundamentet i Frisættende Ledelse er tre sammenhængende grundantagelser, der beskriver det ledelsesmæssige mindset og ét princip, der beskriver den ledelsesmæssige adfærd eller kompetence. Fra involvering til integration Integration Integration bygger på erkendelsen af, at ledere ikke er i stand til at træffe (alle) kloge beslutninger uden at få dem kvalificeret vha. medarbejdernes idérigdom, specialiserede fagviden, kritiske sans og erfaring fra driftsprocesser. Derfor skal medarbejdere integreres i udvalgte ledelsesprocesser, så de forskellige perspektiver forbindes i samskabende processer. De emner, som lederen vælger at trække medarbejderne ind i, karakteriseres ved at være tilpas komplekse og vitale for organisationens hovedopgave og fremtid og rummer udfordrende spørgsmål, der ikke kan eller skal besvares alene fra et ledelsesperspektiv. Formålet er at kunne træffe kloge og kvalificerede beslutninger, der styrker evnen til at løse hovedopgaven. Integrationstænkningen bygger på en opgaveorienteret hensigt og adskiller sig derved fra involveringstænkningen, der bygger på en relationsorienteret hensigt. Involvering I involveringen er formålet et andet. Her handler det fra ledelsens side om et hensyn til medarbejderne. I tråd med udviklingen af videnskabssamfundet er det kendt stof for ledere at medarbejderes behov for gode relationer, anerkendelse og ejerskab er afgørende for medarbejderens trivsel og præstationer (Ryan og Deci, 2000; Hasle, Toft & Olesen, 2010). Med den viden involverer lederen sine medarbejdere for at styrke de sociale relationer og medarbejdernes trivsel. Involveringen kan også tjene det formål at få ro på bagsmækken, ved at medarbejderne er blevet hørt. Lederen involverer medarbejderne, for at bevare den gode relation til medarbejderne. Involvering bygger på et relationsprincip. Integrationstænkning bygger på erkendelsen af, at de bedste beslutninger samskabes. Hensigten er opgaveorienteret. Involveringstænkning bygger ofte på et magtdelings- og trivselsprincip at undgå for meget ballade. Hensigten er relationsorienteret. Figur 1: Viser forskellen på integration og involvering 2

3 Integration i praksis Den klassiske medarbejderintegrerende frisættende ledelsesproces (herefter: FL-proces) forløber på følgende måde: 1. Lederen identificerer en vigtig problemstilling, der er kompleks og vital for løsningen af hovedopgaven. Gerne en som tidligere har vist sig resistent overfor ledelsesindsatser. 2. Lederen forbereder og designer forpligtende samtaler, hvor medarbejderne sættes i gang med at undersøge og finde mulige svar på problemet. 3. Lederen iscenesætter forpligtende samtaler med medarbejderne med De fire sigtepunkter som pejlemærker (se del 2). 4. Undervejs laves processtop efter behov med det formål at producere refleksioner over kvaliteten af den fælles samskabelseskraft, der udfolder sig her-og-nu. 5. Lederen justerer, om nødvendigt, processen på baggrund af refleksionerne. 6. Afslutningsvis evaluerer leder og medarbejdere sammen deres evne til at forbinde sig i den forpligtende samskabelse. Magt som samskabelseskraft I den klassiske magtforståelse kan magt beskrives som et nulsums-spil, hvor den ene part mister det, den anden vinder. Lederens mål er at råde over al magten for så at kunne bestemme på hvilke områder, der skal uddelegeres beslutningskompetence til medarbejderne. Der, hvor medarbejderne ikke udfører som beordret, kan lederen bruge sin magt til at indføre sanktioner, mere kontrol, flere retningslinjer osv. Som modpart til lederen står medarbejderne, der stræber efter at få mere indflydelse, fordi det øger deres magt og dermed giver dem mere frihed - i form af et større handlerum. Figur 2: Magt som et nulsums-spil, hvor en absolut mængde magt fordeles lineært mellem to eller flere parter Frisættende Ledelse gør op med denne magtforståelse ud fra den påstand, at de gode strategier og resultater ikke kan skabes alene af lederen, gennemtrumfes med magt eller udvikles fra en medarbejderposition. I stedet forstås magt som den samskabelseskraft, som medarbejdere og leder producerer sammen. Samskabelseskraft opstår, når medarbejdere og leder forbinder sig og bringer deres erfaringer, viden, idéer og forskellige perspektiver ind i arbejdet med en udvalgt opgave. En opgave der udvælges af lederen, når denne vurderer, at opgaven/udfordringen er særlig kompleks og vital for organisationens hovedopgave. Fx. når det handler om, hvordan man sparer 4 % i et reklamebureau, hvordan man forbedrer samarbejdet på tværs af afdelinger i et jobcenter, eller hvordan man går fra ¼ del pladser til 1/8 pladser på en ungdomsinstitution. 3

4 De samskabende processer foregår altid under den præmis, at ikke alle idéer er lige gode. Med fokus på opgaven testes argumenter og holdninger mod hinanden. Dersom der opstår uenighed om, hvad der er rigtig og forkert, er det lederen, der bestemmer. De samskabende processer udvider medarbejdernes handlerum. Når medarbejderne inviteres ind, installeres en ny form for handlerum i ledelsesprocesserne, hvor medarbejderne kan kvalificere beslutningsgrundlaget. Samtidigt har de endelige ledelsesbeslutninger en høj kvalitet, pga. medarbejdernes kvalificering. Det giver en præcis og gennemtænkt ramme for medarbejdernes handlerum i driftsarbejdet, hvilket øger trivslen (Olesen, Thoft, Hasle & Kristensen, 2008) For at kunne skabe løsninger, der støtter op om hovedopgaven, må lederne iscenesætte FL-processer, hvor viden og erfaringer forbindes både horisontalt og vertikalt. Vigtig viden går tabt, når lederen alene med sit begrænsede kendskab til livet på gulvet regner svarene ud. Beslutninger og strategier, der udvikles afkoblet fra medarbejderperspektivet, er - ud fra vores erfaring - en central årsag til, at der, af de danske virksomheder, der har gennemgået større strategiske forandringer i perioden , blot er 24 pct., der mener, at de har håndteret forandringsprocesserne effektivt (Burson-Marsteller, 2010). Når medarbejderne bliver medproducerende på ledelsens løsninger, opnås ikke kun kloge løsninger, men også løsninger, der er nemmere at omsætte i praksis, fordi man undgår huller i styringskæden (Majgaard, 2010/2011). Huller, der opstår fordi løsninger, der udtænkes og besluttes i de øverste ledelseslag er udviklet så langt fra dem, der skal udføre dem, at formidlingen og fortolkningen mellem tænker og praktiker ikke udgør en tilstrækkelig kobling. Hullerne kan opleves af ledere som implementeringsproblemer og af medarbejdere som meningsløse rammer, rigide regler og løsninger afkoblet fra praksis. Fra ensidig til gensidig afhængighed Den nye måde at forstå ledelse på, bringer leder og medarbejdere ind i nogle nye positioner, der karakteriseres ved en gensidig afhængighed. Lederen er afhængig af medarbejdernes idérigdom, erfaring og faglige perspektiv for at kunne træffe (alle) de nødvendige og kloge beslutninger, og medarbejderne er afhængige af, at lederen træffer kloge beslutninger om rammer og præmisser for opgaveløsningen, for at de kan udføre deres arbejde med høj kvalitet og effektivt. Således brydes der radikalt med de sidste 100 års bureaukratiske og tayloristiske management-tænkning, der har udmøntet sig i klassiske leder-medarbejder positioner, der med lidt dristighed kan sidestilles med den tænkende hjerne og den udførende krop. I Frisættende Ledelse er lederens fornemmeste opgave at få øje på udfordringer for derefter at iscenesætte FL-processer på en sådan måde at det økonomiske og strategiske styringsperspektiv kan forbindes med drift og faglige perspektiver og erfaringer. For ledere, der er vant til at regne svarene ud alene, er en central forskel, at tiden nu i højere grad skal bruges på at regne processen ud: Hvordan designes og iscenesættes processen, så vi skaber relevante, præcise og kraftfulde samtaler? Det kræver, at lederen er på forkant med processen, ikke med indholdet. For medarbejderen indebærer den gensidige afhængighed, at det ikke er nok at have fokus på egen opgaveløsning og være forandringsparat ved at modtage og udføre nye beslutninger. Det er nødvendigt, at medarbejderen flytter sit blik fra egne opgaver og faginteresser og forholder sig til helheden med borgeren/kunden i centrum og ud fra det perspektiv er forandringsinitierende. Medarbejderne forpligtes til 4

5 at samskabe svar, der ikke kun er gyldige set ud fra ens eget driftsperspektiv, men ud fra helheden. Bevægelsen illustreres i boksen nedenfor. Figur 3: Venstre kolonne: Idealtypisk adfærd hos hhv. dygtige ledere og medarbejdere i almindelig, velfungerende organisation. Højre kolonne: idealtypisk adfærd hos hhv. dygtige ledere og medarbejdere i en organisation, der praktiserer Frisættende Ledelse. Fair proces Denne form for FL-processer stiller store krav til lederens evne til at forberede og afvikle effektive, kraftfulde undersøgelses-, samskabelses- og beslutningsprocesser. Fair proces er en procestænkning, der tilbyder tre centrale principper til at understøtte processerne. Fair proces tænkningen bygger på forskning, der viser, at menneskers tillid til og ejerskab i beslutninger, truffet af andre, afhænger af måden, hvorpå beslutningen blev truffet. Hvis processen, der fører frem til beslutningen, opleves retfærdig, øger det tilliden og ejerskabet. Hvis en proces skal opleves retfærdig, skal tre kriterier opfyldes: Forpligtende samtaler: Den relevante viden ift. den givne beslutning skal være delt, så alle forslag og perspektiver får en reel chance for at blive vurderet. Tydelige forventninger: Rammerne for de forpligtende samtaler skal være tydelige. Dvs. det skal være klart, hvad målsætningen er, hvad der er til diskussion og hvad der ikke er, hvilke roller der er, hvem der træffer beslutninger osv. Begrundede beslutninger: Når der træffes en beslutning, skal til- og fravalg begrundes omhyggeligt. Mellemregninger skal deles, så det bliver tydeligt, hvilke overvejelser, der har ført frem til beslutningen (Kim og Mauborgne; 2003). En frisættende ledelsespraksis efterlever de tre principper fra Fair proces. 5

6 DEL 2: Fire sigtepunkter for samskabelse I nærværende afsnit præsenteres De fire sigtepunkter, en metode til at fremme samskabelseskraften i FLprocesserne. Det forskningsbaserede relationelle fænomen mentalisering introduceres, fordi mentaliseringsteori både underbygger, hvordan De fire sigtepunkter er befordrende for samskabelseskraften og forklarer, hvordan FL-processerne med fokus på hovedopgaven, samtidig kan styrke den enkelte medarbejders oplevelse af mening og tillid. De fire sigtepunkter Formålet med FL-processerne er gennem samskabelseskraft at styrke løsning af hovedopgaven. Når ledelsesperspektivet forbindes med medarbejdernes fagperspektiv omkring det fælles tredje: Opgaven, frisættes energi til at samtænke, udvikle, forandre, være kreative og innovative. Vores erfaring er, at det kræver træning at lykkes med at skabe stærke forbindelser mellem de forskellige perspektiver, så der opstår samskabelseskraft. De fire sigtepunkter er en metode til at udvikle og træne samskabelsesevnen. Sigtepunkterne beskriver fire forhold og forholdemåder, der styrker evnen til at kommunikere præcist sammen om- og sondre imellem indhold (den stillede opgave) og forhold (det der foregår imellem os) (Madsen, 2002). 1. Er konteksten klar? Er opgave, roller, tid, handlemuligheder/vilkår, mål/succeskriterier og beslutningsprocedurer kendt for alle? Er det klart hvornår en beslutning er truffet? 2. Arbejdes der forpligtende med opgaven? Er de i gang med at løse den aftalte opgave, eller er de på afveje? Realitetstestes der? 3. Er der nysgerrighed? Undersøges og efterspørges aktivt divergerende viden, perspektiver og erfaringer? Fører forskellighed til undersøgelse? 4. Er der gennemsigtighed? Deles viden & uvidenhed, hensigter, og begrundelser for beslutninger & forslag? Figur 4: Viser De fire sigtepunkter, der bruge som pejlemærker i FL-processer. En FL-proces starter med at alle introduceres for De fire sigtepunkter, sådan at alle kender referencepunkterne, som processen spejles op imod. I interventioner undervejs og afslutningsvist vurderer deltagerne om sigtepunkterne efterleves. I interventionerne kan lederen justere processen, hvis det findes nødvendigt. I starten af et forløb vil en konsulent typisk deltage, fra en observerende rolle på sidelinjen af systemet. I interventioner hjælper konsulenten, hvis nødvendigt, ledere og medarbejdere, til at øge samskabelsesevnen med afsæt i De fire sigtepunkter. De stærke samsskabende forbindelser, der kan opstå mellem ledere og medarbejder og medarbejdere imellem, kan beskrives som forbindelser karakteriseret af en god mentalisering. 6

7 En god mentaliseringsevne er nemlig en forudsætning for at kunne forbinde sig samskabende med andre. Der redegøres indledningsvist for begrebet mentalisering, for derefter at kunne sammenholde frisættende ledelsespraksis med mentaliseringsteori. Mentalisering Mentalisering defineres som at have sindet på sinde, Når vi mentaliserer er vi opmærksomme på mentale tilstande i os selv og andre (Allen, Fonagy & Bateman, 2010:26). Mentalisering handler om at kunne mærke egne - og forstå andres følelser, tanker, behov og intentioner, samt at kunne bruge de indtryk af, hvad der foregår hos en selv og den anden, til at forstå- og justere sig i- samspillet med den anden. Vi kan aldrig med sikkerhed kende den andens tanker, intentioner og følelser. Det handler om at kunne være tillidsfuld og tryg ved denne usikkerhed (det kaldes tryk usikkerhed ), fordi trygheden er afgørende for vores evne til at mentalisere. Mentalisering bygger på at mennesker er styret af bagvedliggende motiver, og vi må kunne forstå disse motiver hos andre og os selv, for at kunne danne mening i sociale samspil. Når vi mentaliserer gør vi os tanker og forestillinger om andre, om følelser, ønsker og intentioner, der ligger til grund for handlinger, som vi ikke umiddelbart forstår. Vi bruger vores mentalisering til at udfylde huller i meningsdannelse, så vi opnår meningsfylde (Lynge, in print). Mentalisering hænger altså tæt sammen med oplevelsen af mening. I nærværende sammenhæng beskrives mening som: et udtryk for, at hændelser, følelser og tanker bindes sammen på en sådan måde, at nye indtryk forstås bedre., Det at skabe mening synes at være en af vores mest betydningsfulde funktioner, og en af de funktioner, der forlader os sidst (Rydén & Wallroth, 2010:27) Figur 5: Mentalisering er både at have blik for, hvad der foregår hos en selv, den anden og i samspillet. Mentalisering er et begreb der kommer fra udviklingspsykologien, og optræder primært i klinisk psykologisk forskning og terapi. En god mentaliseringsevne fremmer emotionel regulering, opmærksomhedsstyrring og evnen til at forstå intentioner, til at danne forestillinger, til at forbinde fortid nutid og fremtid og til at være nysgerrig og undersøgende. Alle evner er afgørende for psykisk sundhed (Rydén & Wallroth, 2010). Mange psykiske lidelser indebærer at man (i større eller mindre omfang) ikke har en eller flere af evnerne. Men mentaliseringsevnen er ikke kun central i forhold til psykisk trivsel og udvikling, for den er grundlaget for vores følelsesmæssige, sociale og kognitive udvikling. Alle evnerne er vigtige at mestre, fordi de fremmer vores mentale fleksibilitet og kreativitet og dermed evnen til at lære, sammentænke, kreere, udvikle, og præstere (Hard & Hvilshøj, 2010). Derfor er evnen til at skabe en god mentalisering i FLprocesser afgørende. 7

8 Grundlaget for mentaliseringsevnen udvikles gennem barndommen, men den kan videreudvikles livet igennem. Vi mentaliserer hele tiden, når vi har noget for sammen, men kvaliteten kan svinge: Fra rigtig god, fx når man smiler af det samme, uden at behøves at sætte ord på, til rigtig dårlig fx i optrappede konflikter. Der er flere måder og forhold, hvorpå man kan fremme en god mentalisering. Disse forhold er derfor interessante at kende til i en frisættende ledelsespraksis. I næste afsnit beskrives det, hvordan arbejdet med De fire sigtepunkter i praksis understøtter samskabelseskaften. Undervejs trækkes paralleller til mentaliseringsfremmende forhold 2, for at tilføre et teoretisk perspektiv på, hvordan samskabelsesevnen opstår qua de mentaliseringsfremmende forhold. Mentalisering i frisættende ledelsespraksis En frisættende ledelsespraksis brygger på at lederen erkender og anerkender sin afhængighed af medarbejderne. De ledelsesrum, medarbejderne integreres i, er netop kendetegnet ved at lederen erkender og anerkender at han/hun ikke er i stand til alene at udvikle de klogeste svar. Rammesætningen ligger i tråd med en mentaliseringefremmende forholdemåde, der handler om at undgå Forsøg på at virke klog, dygtig og indsigtsfuld. (og) Indrøm det, når du ikke ved hvad du skal sige eller gøre. Tilstræb At opretholde en spørgende, nysgerrig ikkeviden position (Allan, et al.: 2010:193). Lederen skal være på forkant med processen, men på omgangshøjde med medarbejderne ift. indholdet. Når lederen fremstår autentisk i sit ønske om at få medarbejderne til at undersøge mulige svar på svære udfordringer, stimulerer han/hun mentaliseringsevnen og dermed samskabelseskraften, der danner grundlag for kloge ledelsesmæssige beslutninger. Lederen bliver så at sige kraftfuld ved at omfavne sin egen magtesløshed. Samtidig tilstræbes en mentaliseringsfremmende tryg usikkerhed, ved at ledelses- og beslutningsretten ligger hos lederen. Dermed undgår man den magtkamp og deraf afledte utryghed, der let opstår, når ansvar og kompetence uddelegeres til en gruppe medarbejdere. De fire sigtepunkter og mentalisering Sigtepunkt 1: Er konteksten klar? En klar kontekst definerer formålet, rollerne opgaven og tydeliggør dermed hvilke forventninger der er til medarbejderen i en given proces. En klar ramme styrker oplevelsen af mening. Hvis der ikke er en klar ramme, så bruger vi, ganske uhensigtsmæssigt, mentaliseringsevnen på at prøve at regne rammen ud, i stedet for at løse opgaven. Arbejdet med klar kontekst er særlig vigtigt i FL-processerne, fordi metoden bryder med en fremherskende forståelse af ledelse og ledelsespraksis. Vores erfaringer er, at den implicitte forståelse af magt som et nulsumsspil i praksis betyder, at mange medarbejdere i starten tror, at FL-processerne har karakter af en bottom up styring, hvor magten er uddelegeret til medarbejderne for en stund. Når denne forvirring huserer, opstår der lettere magtkampe mellem medarbejderne, fordi enighed bliver formålet. Her er det vigtigt med en intervention, der præciserer at en kvalificering af ledelsesmæssige overvejelser, kan rumme 2 Selvom disser er fra en terapeutisk kontekst, er de efter vores vurdering relevante at overføre til en organisationsudviklingskontekst, da mentaliseringen i høj grad forekommer - og kan trænes i disse rammer. 8

9 modsatrettede holdninger, fordi ledelsesretten og dermed ansvaret for i sidste ende at prioritere - ligger hos lederen. Sigtepunkt 2: Arbejdes der forpligtende med opgaven? Sigtepunktet ligger i tråd med grundantagelsen om gensidig afhængighed. Det forventes ikke kun, at man er tilstede, men at man træder ind i en samskabende position, med mentaliserende forbindelser horisontalt og vertikalt og forpligter sig på at kvalificere de ledelsesmæssige beslutninger. Ikke mindst når det bliver svært og medarbejderne får lyst til at fralægge sig ansvaret for at kvalificere den svære beslutning, for - i nogle tilfælde - derefter uforpligtet, at kunne skyde skylden på lederen. Når kreativitet og samskabelsesevnen ikke kan eller skal fremtvinges med magt, handler interventioner med fokus på dette sigtepunkt også om at vurdere om det lykkes at arbejde forpligtet med opgaven. Om nødvendigt må man undersøge hvilke justeringer, der kan styrke den forpligtede samskabelse. Der kan fx være brug for at lederen uddyber rammen endnu mere. Mentalisering læres og styrkes bl.a. ved at lære at identificere den, for så at fokusere på den, når den er god. Dermed styrker undersøgende interventioner, i situationer hvor der arbejdes forpligtende med opgaven, evnen til at gentage det samskabende arbejde. Sigtepunkt 3: Er der nysgerrighed? Nysgerrighed og undersøgelse er en forudsætning for at forbinde sig, forstå og anerkende andre for at mentalisere og samskabe. I frisættende ledelsespraksis skal nysgerrigheden særligt bruges med fokus på den opgave (indholdet), der arbejdes med. Det betyder at det primære er at forstå folks indholdsmæssige budskaber, ikke at forstå dem som mennesker. Det er en væsentlig faldgrube i FL-processer, at folk kommer til at sætte relationerne som det primære. Med hovedopgaven i sigte, skal man kunne holde ud at parkere spørgsmål og nysgerrighed, der ikke vedrører den aktuelle opgave, selvom det fx handler om at forstå og anerkende sin kollega. For mange er det desuden nyt, at skulle være nysgerrige vertikalt: Hvad tænker medarbejderne om mit udspil og Hvilke overvejelser ligger bag vores leders udmelding?. Sigtepunkt 4: Er der gennemsigtighed? Gennemsigtigheden handler om at dele relevante tanker og følelser i processen. Som medarbejder skal man ikke bare være gennemsigtig og give sig til kende, for at vise engagement og biddrage til samarbejdet. Man skal være gennemsigtig, når dét, man sidder med er vigtigt for at kvalificere lederens beslutninger. Hvis man sidder og tænker Er det bare mig, der ikke forstår, hvordan vi med den omrokering løser problemet så skal det perspektiv deles før implementeringen af en beslutning og ikke efter, fordi man er forpligtet på at samskabe solide svar. Lederen skal være gennemsigtig, fordi det er nødvendigt at delagtiggøre, hvis lederen fx konstaterer at han/hun var for hurtigt ude med en rammesætning, der på baggrund af bidrag fra medarbejderne, må revideres. Fx En leder ønskede at resultaterne og kravene til medarbejderne i organisationen skulle øges, så der var en synlig effekt inden for en kort tidsperiode. Da lederen og medarbejderne i FL-processen undersøgte, hvordan kravene kunne opfyldes, fremstod de, for alle, urealistiske og alt for høje. For mange ledere er det grænseoverskridende at være åbne om den slags iagttagelser af egne fejlvurderinger, men det er en forudsætning, hvis medarbejderne skal tro på at lederen oplever sig gensidig afhængig af medarbejderne. Ved at ændre rammen og samtidig være gennemsigtig om begrundelser herfor, skaber lederen på ny klarhed i konteksten og oplevelsen af en fair proces for medarbejderne. 9

10 Lederen understøtter samtidig samskabelsesevnen ved at gå foran og forholde sig afslappet ved at erkende egne fejl (Allen et al. 2010:193), - en adfærd, der fremmer mentaliseringen. Opsamlende på arbejdet i FL-processer med De fire sigtepunkter Alle interventionerne med fokus på sigtepunkterne er mentaliseringsfremmende ved aktivt at understøtte at ledere og medarbejdere bliver gode til at betragte samspil og oplevelsen af sig selv, fra flere perspektiver (Allen et al. 2010:193). Det er vigtigt at tilføje, at det ikke kun er oplevelsen af sig selv (i forholdet), men også af den givne opgave (indholdet), der skal betragtes fra flere perspektiver. I mange organisationer er det nyt at løfte sig op over egen samarbejdspraksis for, fra et metaperspektiv, at undersøge og vurdere kvaliteten af det, der foregår. Flere giver udtryk for, at det opleves som at tage store skridt i den rigtige - samskabende - retning nu og her. Det primære output af processerne er at lederen bliver i stand til at levere solide svar på svære strategiskeog forandringsspørgsmål. Men samtidig oplever vi i praksis et centralt spin off: Der opstår stærke forbindelser horisontalt og vertikalt, i kraft af indsigten i de andres perspektiver. En mere sammenhængende mening træder frem og fylder meningshuller ud, så uvidenhed, der producer modstand, skepsis, vrede og udmattelse, mindskes. De stærke forbindelser bygger også på en (ny) erfaring af at de andre (lederen, kolleger og medarbejdere) oprigtigt lytter og forholder sig til ens perspektiv i fokuserede dialoger. En erfaring, som er stærkt tillidsskabende. Erfaringen er at en frisættende ledelsespraksis med fokus på udvikling af hovedopgaven (bedre præstationerne, mere effektivitet o.lign.) samtidig tager højde for - og stimulerer den enkelte medarbejders behov for mening og tillid. Mentaliseringsteori beskriver, hvordan evnen til at samskabe kloge svar, der fremmer præstationerne, samtidig fremmer oplevelsen af mening og tillid. Pointen er, at disse forhold hænger tæt sammen. En central pointe i arbejdet med Frisættende Ledelse er yderligere, at det godt kan lade sig gøre at arbejde med at fremme oplevelsen af mening og tillid i et arbejdet, der fokuserer på hovedopgaven. Dermed gør vi op med den forståelse, vi ofte møder i praksis og teori: At arbejdet med at skabe mening og tillid, må fokusere på følelserne og de psykologske fænomener som det primære, som det eksempelvis fremgår af Hard & Hvilsø: Målet i moderne virksomheder må blandt andet være at kunne vise sin menneskelighed og sin evne til at skabe disciplinerende meningsfællesskaber omkring mål og projekter og placerer følelserne og håndteringen af dem som kernen i samarbejdet, udvikling og engagement ( 2013). Frisættende ledelsespraksis viser at man, med god effekt, kan arbejde med begge dimensioner ved at sætte fokus på opgaven, som det primære, ikke følelserne. 10

11 DEL 3: Kan medarbejdere medproducere ledelse? For mange ledere og medarbejdere kræver det træning at træde ind i de nye positioner og udfylde dem uden at miste autentisitet og integritet. Ud over De fire sigtepunkter, der træner bevægelsen i processerne, har vi efterhånden opbygget et solidt repertoire af ledertræning, der - før og efter processerne - styrker og støtter lederens bevægelse ind i sin nye position. Paradoksalt nok kan vi konstatere, at vi har haft en tendens til at vægte ledelsesperspektivet Hvad betyder det for lederen? Hvordan træne lederen? Osv. Paradoksalt, fordi tænkningen netop bygger på antagelsen om ledere og medarbejdere som gensidig afhængige. Derfor er det nødvendigt at fokusere på, hvordan medarbejdernes positionsskifte understøttes. Dette diskuteres ud fra fire kritiske spørgsmål i del 3. Afslutningsvist perspektiveres til andre ledelsespraksisser, for at fremhæve hvordan de kan eller ikke kan, sameksistere med Frisættende Ledelse. Står FL-processer, der handler om at øge produktiviteten og effektivisere i modsætning til medarbejderens personlige behov for at føle sig kompetent og for oplevelsen af mening? Det korte svar er: Nej. FL-processerne skaber grobund for kloge ledelsesbeslutninger, hvilket gør det muligt at leve op til stigende krav på nye, effektive og innovative måder, samtidig med at medarbejdernes oplevelse af mening og klare krav forbedres. Fx Når en leder, der skal indføre resultatbaseret styring, integrerer medarbejderne, for at få kvalificeret rammer og metode for indføringen. Det fører til, at metoden og dokumentationskravene bliver mere præcise og realistiske ift. medarbejdernes praksis. Når lederen træffer de endelige valg ift. rammer og metode og begrunder til- og fravalg overfor medarbejderne, giver det dem mulighed for at skabe mening i beslutninger, der evt. går imod deres holdninger. Det styrker medarbejderens oplevelse af mening og realistiske krav. Oplevelsen af realistiske krav øger forudsætningerne for at lykkes, og dermed føle sig kompetent. Oplevelsen af kompetence og mening i arbejdet er centrale for motivationen og derfor også for præstationerne, der endeligt styrker trivslen (Ryan og Deci, 2010; Tønnesvang & Ovesen, 2012). Medarbejdernes interesse i at medproducere kloge beslutninger er således ikke kun mhp. det fælles tredje: Forbedring af hovedopgaven, men også mhp. at styrke egen oplevelse af kompetence og trivsel. Forudsigeligheden øges samtidig, idet medarbejderne gennem de integrerende processer, får kendskab til de tiltag, der udvikles på ledelsesniveau. Vi ved at oplevelsen af mening, forudsigelighed, klare krav, og det at få medindflydelse gennem integrerende processer, med den anerkendelse af ens kompetence, der ligger i at blive integreret - alle er forhold, der er trivselsfremmende (Olesen, Thoft, Hasle & Kristensen (2008). Medarbejderne har derfor en interesse i FL-processerne, fordi de fremmer trivsel. I en frisættende ledelsesramme, er det vigtigt at holde sig for øje, at den styrkede trivsel, der opstår qua FL-processerne, betragtes som en sidegevinst, men er ikke formålet i sig selv - jævnfør grundantagelsen: Fra involvering til integration. Et af problemerne ved at involvere med fokus på trivsel er, at man risikerer at tabe hovedopgaven af syne for en stund, så svarene skaber god trivsel, men dårlig løsning af hovedopgaven. Hvis driveren for medarbejderne er at kvalificere ledelsens beslutninger, fordi det øger medarbejdernes præstationer og dermed trivsel, rejser det spørgsmålet: Er det så også interessant for dem, der ikke brænder for at præstere i arbejdet? Måske afhænger det af medarbejderens motivation for at gå på arbejdet. For medarbejdere, der er motiveret af en egeninteresse, fordi de fx godt lide kan arbejdet, og oplever, at de gør en væsentlig forskel (Ryan & Deci, 2010) er det indlysende, at det er interessant, for dem at blive 11

12 integreret. Men for medarbejdere, der fx kun arbejder for at få penge til at leve for, ændres motivationen, fordi arbejdet udelukkende er et middel til at nå et mål (Ryan & Deci, 2010). Er det så interessant for dem at styrke løsningen af hovedopgaven? Det påstår vi det er, i hvert fald i det omfang det påvirker medarbejderens daglige opgaveløsning. Som kassedame i et supermarked, er det stadig betydningsfuldt for dig, om kunderne skælder ud eller er tilfredse, fordi de samme grundlæggende behov for oplevelse af kompetence og trivsel gør sig gældende. Derfor er ledelseskvaliteten og det samarbejde, der skabes på tværs af funktioner, betydningsfuld uanset motivationen for at arbejde. Dét, der er vigtigt at være skarp på som ledere, er at vurdere, hvorvidt en given medarbejder reelt sidder inde med relevant viden, der kan kvalificere den ledelsesmæssige udfordring, som man vil integrere medarbejderne i. Man skal kun integreres i en udfordring, hvor ens viden og erfaring er relevant og hvor der er mulighed for at forandre. Hvordan håndtere det ubehag/angst medarbejdere kan opleve, ved at blive inviteret ind i ledelsesmæssige overvejelser, som de normalt ikke har ansvar for at producere svar på? Med den nye medarbejderposition følger også nye forventninger. Fra kun at have ansvaret for sit eget opgavefelt, stilles der også krav om at man forpligter sig på at forholde sig til organisationen som et hele og samskabe nye svar på komplekse udfordringer. For nogle medarbejdere virker det i første omgang uforståeligt, hvorfor de rejser spørgsmålet: Hvis vi skal lave ledelsens arbejde, laver de så vores? Spørgsmålet kunne udspringe af en modstand mod det nye og ukendte. Men det hænger sammen med en klassisk forståelse af rollerne: ledelse for ledere, driftsopgaver for medarbejder. Når medarbejderne prøver frisættende ledelsespraksis, står det ofte tydeligt for de fleste, at det er en ny form for ledelsesudvikling og at der ikke er tale om at bytte opgaver. Alligevel kan det at blive integreret godt virke ligegyldigt for nogle medarbejdere og det kan f.eks. blive formuleret som: Du må bestemme leder, jeg har tillid til dig, og lad mig så komme tilbage til mit arbejde. Hvis det forholder sig sådan, vil det være nødvendigt at få fjernet den misforståelse, der kunne være i forhold til: For hvis skyld gør vi det her?. De steder, hvor medarbejderne er af den opfattelse, at Frisættende Ledelse kun handler om, at de skal integreres for at arbejde med ledelse på en ny måde har overset hovedpointen nemlig at vi praktiserer Frisættende Ledelse, for at styrke organisationens løsning af hovedopgaven. Med den nye medarbejderposition, ville det være naturlig at føle sig inkompetent og bekymre sig over, om de svar man kommer med, er kloge nok til at få betydning. I praksis fylder denne oplevelse ikke meget. Den kan selvfølgelig være usagt, men en hypotese er, at lederens omhyggelige forberedelse netop danner grundlag for meningsfuld integration. I forberedelsen har ledere til en start brug for tæt konsulentsparring, netop for at stille opgaverne, så det bliver meningsfuldt og muligt for medarbejderne at forbinde deres specifikke fagviden og erfaring med den aktuelle ledelsesudfordring. Endelig er interventionerne med sigtepunkterne også en mulighed for at træde ind og hjælpe medarbejdere med at bringe deres viden i spil, typisk gennem undersøgende spørgsmål. En anden væsentlig pointe, der tager brodden af ansvaret, er ledelsesretten (altid) og beslutningsretten (ofte) er placeret hos lederen. Når man som medarbejdere har erfaring med involvering kan dét at blive integreret være svært at skille fra tidligere praksis. Dette afføder hos flere en - forståelig - skepsis ift. om dette nu er endnu en skueproces og hvorvidt lederen reelt oplever sig afhængig af deres bidrag. Som led i en FL-proces med De fire sigtepunkter 12

13 som ramme, får medarbejderne mulighed for at tilkendegive deres skepsis, hvorpå lederen får mulighed for at forbinde sig til denne skepsis. Derefter ville fokus typisk gå på at undersøge, hvad der kan hjælpe medarbejderne tilbage på sporet. Svaret er ofte, at det afhænger af effekten efter processen, hvilket understreger hvorfor lederens begrundede beslutninger for til- og fravalg er essentielle for tilliden, ejerskabet og ikke mindst troen på at lederen oplever sig afhængig af medarbejderne. En interessant iagttagelse har været, at medarbejdere, der enten af dem selv/kolleger/leder opleves som de stille, der ikke rigtig byder så meget ind får mulighed for at komme meget mere på banen og gør det. Vores hypotese er, at den klare kontekst, der skaber et tydeligt fokus på det fælles tredje, frem for relationen, understøtter et dialogisk rum (Madsen, 2002). Samtidig foreskriver en klar kontekst præcise guidelines for ønsket adfærd, og gør det dermed tydeligt og trygt for de medarbejdere, der ellers plejer at holde sig tilbage, med begrundelser som: Jeg gider ikke kæmpe om taleretten. Som en leder stolt sagde: Jeg har aldrig hørt Søren sige så meget til møderne. Jeg vidste ikke, at han havde så meget fagviden på det felt. Jeg troede nok at det var pga. hans ADHD, at han ikke deltog i rundbordsdiskussionerne. Medarbejdere og ledere tilkendegiver ofte en tydelig forskel ved at alle medarbejdere er meget mere på banen end de er vant til. Hvordan kan medarbejderne, uden samme fordybelses- og forståelsesniveau som lederen, få de nødvendige forudsætninger for at medproducere god ledelse? Som beskrevet ovenfor, kan det godt for nogle medarbejdere tage lidt tid at forstå, hvad de tre grundprincipper i Frisættende Ledelse betyder i praksis. For både ledere og medarbejdere kræver positionsskiftet træning, men lederne har et forspring, ved at have brugt tid på forberedelsen og måske fået sparring i forberedelsen fra en konsulent. Samtidig med, at det er afgørende at medarbejdere kan orientere sig præcist i processen, er det vigtigt at huske på at medarbejdere og ledere ikke skal forstå det samme, qua deres forskellige primære fokus (Schein, 1998). Hvis alle medarbejdere skal bruge sammen mængde forberedelsestid bliver afviklingen af en FL-proces enormt ressourcekrævende. Det handler primært om at lederen skal være god til at sætte en ramme, der er tydelig og tilpas meningsfuld for medarbejderne at træde ind i. Når lederne gør det, er det motiverende og meningsfyldt at medproducere god ledelse. Det er ikke en forudsætning at medarbejderne har den samme indsigt som lederne, men de skal have forstået grundprincipperne i Frisættende Ledelse, så det står klart for dem at formålet er samskabelse, der muliggør høje præstationer. Hvordan kan man som medarbejder yde relevant indflydelse, hvis man mener at lederen sætter en forkert/irrelevant ramme for FL-processerne? FL-processerne forberedes og styres af lederen. Det betyder at lederen i planlægningen af procesdesignet efter bedste evne vurderer, hvad der skal til, for at få det bedste output af processerne. For medarbejderne er rammen og opgaven derfor helt ny, når processen sættes i gang og det kan give anledning til spørgsmål, der går på rammen. Hvis medarbejderne oplever en uklar rammesætning fx i forhold til, hvad der er til diskussion og hvad, der ikke er, vil en naturlig reaktion være, at nogle medarbejdere stiller spørgsmål til selve den ramme, de er inviteret ind i. Her er det vigtigt, at lederen rummer den frustration og tvivl, der måttet være og inviterer medarbejderne ind til at være medskabende i at skabe klarhed over uklarheden. Ved på denne måde at 13

14 stille spørgsmål til det vilkårsrum lederen inviterer dem ind i, tager medarbejderen medansvar for den rammesætning, der gælder for det handlerum, som medarbejderen har. Når medarbejderne er uenige i rammen, giver det en anden udfordring, fordi der i afviklingen af processerne ikke lægges op til at hele rammen er til diskussion. Således kan det være demotiverende, på trods af alle de fine intentioner, hvis man som medarbejder oplever, at lederen gang på gang sætter en forkert ramme. Hvis der fx er enighed om, at der er brug for at forbedre samarbejdet på tværs af afdelinger, men lederen, i medarbejdernes øjne, griber det forkert an. I praksis vil den slags vurderinger kunne få plads i en afsluttende intervention, hvor medarbejderne har mulighed for at kommer med input til rammer, ift. til en efterfølgende proces. I form og metode har det indtil nu udelukkende være ledere, der forberedte og havde ansvar for afviklingen af processerne. Hvorvidt det er muligt at trække (måske udvalgte) medarbejdere ind i det ledelsesrum, hvor forberedelsen foregår, står uafprøvet hen. Men det kunne være et muligt svar på den udfordring det er, når medarbejderne mener, at lederen sætter en forkert, irrelevant eller ineffektiv ramme for de samskabende processer - såfremt lederen vurderer at det er relevant. Og hvad så hvis alle medarbejdere mener, at det er relevant, men lederen ikke gør? Der vil være situationer, hvor en frisættende ledelsespraksis ikke er svaret, fx hvis lederen nærer en dybt, urokkelig mistilid til sine medarbejdere og har en meget ringe mentaliseringsevne. Frisættende Ledelse er ikke et tryllepulver, men en virksom metode til at hjælpe organisationer - med minimum jævnt fungerende ledere - med at skabe gode præstationer. Kan Frisættende Ledelse sameksistere med anden ledelsespraksis? Frisættende Ledelse tilbyder en ny forståelse af, hvordan man kan lykkes i arbejdet med strategier og forandringer. Frisættende Ledelse kan - og bliver ofte i praksis - flettet sammen med andre ledelsesteorier til en teoretisk integrativ praksis. Men skal dette lykkes succesfuldt, er det vigtigt at have et skarpt blik for forhold, der ikke kan sameksistere. I følgende laves nedslag på udvalgte relevante forhold. Alene ved titlen, oplever vi - desværre - af og til at Frisættende Ledelse forveksles med frisættelse af medarbejderne. Det skulle gerne stå tydeligt på nuværende tidspunkt, at dette ikke er tilfældet. Som nævnt ligger ledelses- og beslutningsretten hos lederen. Dersom der opstår uenighed om, hvad der er rigtig og forkert, er det lederen, der bestemmer. At sætte medarbejderne fri for ledelse, ville være at skubbe ledelsesretten og dermed ansvaret over til medarbejderne. Det oplever vi ofte forekommer i praksis under dække af begreber som uddelegering (Blanchard & Hersey, 1996) og selvledelse (Kürstein, 2010). I bestræbelsen på at skabe plads til selvstændighed og frihed forskubbes ansvaret. Det skaber uklare krav og rammer for arbejdet, hvilket mindsker præstationer og trivsel. Skal man undgå at forskubbe ledelsesretten og ansvaret, kræver det to ting: Lederen skal (formå at) sætte en helt klar ramme, indenfor hvilken medarbejderen får uddelegeret ledelsesret og ansvar. Og så skal der sikres et tilbageløb, så lederen får mulighed for at forbinde den viden, der udvikles i det selvledede område, med resten af livet i organisationen. Det giver også lederen mulighed for at justere rammen for uddelegering og selvledelse. Den grundlæggende forskel, der er værd at holde sig for øje er at i uddelegering og selvledelse, har medarbejderne medansvar for hovedopgaven. Det har de altid haft, da evnen til at løse hovedopgaven godt, er den ansattes eksistensberettigelse. Forskellen i Frisættende Ledelse ligger i, at medarbejderne ikke kun har ansvar for udførslen af deres daglige faglige driftspraksis, men også for at forbinde sig 14

15 forpligtende til ledelsesperspektivet, for at skabe bedre rammer for opgaveløsningen. Forandringen er at gå fra at se ledelse som en envejsbevægelse til en gensidig bevægelse (præget af tilbageløb). Figur 6: En klassisk lineær forståelse af ledelse og en frisættende ledelsespraksis med gensidig afhængighed. Hvis den tydelige ramme og tilbageløbet er på plads for uddelegering af ansvar for diverse driftsområder, sameksisterer denne fint med en frisættende ledelsespraksis. I forvekslingen af om det er potentialer eller medarbejdere, der sættes fri, kan Frisættende Ledelse fejlagtigt sammenlignes med en form for kollektiv ledelse, hvor alle medarbejdere er frisat til at lede. Dette er paradoksalt, da det for organisationer med en kollektiv ledelsespraksis kan være særlig vanskeligt at bevæge sig ind i de nye positioner. Selvom medarbejderne er vant til at forholde sig til ledelsesmæssige udfordringer, og så at sige er foran på point ift. medarbejdere, der aldrig før har været inviteret ind i ledelsesrummet, er placering af beslutningsretten akilleshælen. Hvis lederen reelt ikke har autoritet til at beslutte, er det ikke muligt at bedrive Frisættende Ledelse. Frisættende Ledelse er vores bud på, hvordan man i offentlige og private virksomheder kan styrke den faglige kompetence, oplevelsen af tillid og mening i arbejdet og, evt. som led i en tillidsdagsorden, afbureaukratisere med det formål et skabe gode resultater. Det rejser nye spørgsmål, vi endnu ikke har været omkring: - Hvad forudsætter det af ledelsesmiljøer vertikalt, hvis større organisationer og forvaltninger skal praktisere Frisættende Ledelse? - Hvad betyder denne form for styringstænkning i et politisk system? - Er der en særlig praksis for Frisættende Ledelse i hverdagen? - Hvordan kan man videreudvikle træningen af medarbejdernes positionsskifte? 15

16 Litteraturliste: Allen, J.G., Fonagy, P. & Betaman, A.W., (2010) Mentalisering I klinisk praksis. København: Hans Reitzels Forlag Blanchard, K. & Hersey,P. (1996) Management of Organizational Behavior: Utilizing Human Resources. Prentice Hall College Div. Burson-Marsteller (2010) Communicating Change. Fra nettet d : Dall, M.O., Bohni, T.K. & Iversen, F. (2011) Frisættende ledelse. Kunsten at integrere medarbejdere i ledelsesprocesser. København: Frydenlund Hard, S. & Hvilshøj, H.(2013) Ledelse mellem hjernen og hjernen. København: Hans Reitzels Forlag Hasle, P., Toft, E., & Olesen, K. (2010) Ledelse med social kapital. København: Lindhard og Ringhof Forlag A/S Jaffee, D. (2001) Organization theory. Tension and change. McGraw-Hill. Lynge, B (2015)(in print) Sind i sigte. København: Psykologisk forlag. Kürstein, S. (2010) Selvledelse og fællesskaber. København: Dansk psykologisk forlag Kim, W.C. & Mauborgne, R. (2003, org. 1997) Fair Process: Managing in Knowledge Economy. Best of Harvard Business Review, pp Madsen, B. (2002) Kommunikationstrekanten. Fra Løw & Sveijgaard. Psykologiske grundtemaer. Kvan Majgaard, K. (2010/2011) Jagten på autenticitet i offentlig styring, del 1: Dilemmaspillet. Økonomistyring & Informatik 26. årgang, pp Majgaard (2013). Fra oplæg for Det fælles LFS-leder/TR møde på specialområdet D. 12. marts Se slides fra nettet https://www.lfs.dk/8223 Ryan & Deci (2000) Self-determination theory and the facilitation of intrinsic motivation, social development, and well-being. American Psychologist, 55, Ryden & Walldoft Schein, E.H. (1998) Tre ledelseskulturer. Nøglen til organisationsmæssig læring. Ledelse i dag, nr. 32. Olesen, K.G., Thoft, E., Hasle, P. & Kristensen, T. S.(2008) Virksomhedens sociale kapital. Hvidbog. Arbejdsmiljørådet/NFA Tønnesvang & Ovesen (red.) ( 2012):Psykologisk ilt. Aarhus: Klim 16

Roller og samarbejde i en travl hverdag Temadag for arbejdsmiljøledere, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter

Roller og samarbejde i en travl hverdag Temadag for arbejdsmiljøledere, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter Roller og samarbejde i en travl hverdag Temadag for arbejdsmiljøledere, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter D. 19. jan. 2015, kl. 9.00-17.00 v/ Lykke Mose & Timo Bohni, Perspektivgruppen Roller og samarbejde

Læs mere

Den samskabende medarbejdersamtale. Ledelsesdag Aarhus-gymnasierne 4. februar 2015 v/timo Bohni & Mads Ole Dall Perspektivgruppen

Den samskabende medarbejdersamtale. Ledelsesdag Aarhus-gymnasierne 4. februar 2015 v/timo Bohni & Mads Ole Dall Perspektivgruppen Den samskabende medarbejdersamtale Ledelsesdag Aarhus-gymnasierne 4. februar 2015 v/timo Bohni & Mads Ole Dall Perspektivgruppen Program Formål og fælles afsæt Samskabende ledelsesprocesser - Pause Undersøgelse

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

FTF Lederugen 2011. Selvledelse og ledelse af selvledende medarbejdere

FTF Lederugen 2011. Selvledelse og ledelse af selvledende medarbejdere FTF Lederugen 2011 Selvledelse og ledelse af selvledende medarbejdere 1 Hvad er ledelse? Ledelse betyder at søge efter eller at finde nye veje. Ledelsesteori er den disciplin at beskue og tænke over, hvad

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Tillidsbaseret Lean. Hvordan du med udgangspunkt i tillid på én gang kan skabe effektivitet, kundetilfredshed og motiverede medarbejdere

Tillidsbaseret Lean. Hvordan du med udgangspunkt i tillid på én gang kan skabe effektivitet, kundetilfredshed og motiverede medarbejdere Tillidsbaseret Lean Hvordan du med udgangspunkt i tillid på én gang kan skabe effektivitet, kundetilfredshed og motiverede medarbejdere 2014 Lean Akademiet & Living Lean - Danmark Hvordan du med udgangspunkt

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

Hvad er ledelse? -Hvad siger teorien? -Hvilke ændringer er der i rollen som leder? -Hvordan får jeg succes som leder? Projektleder på 6 uger!

Hvad er ledelse? -Hvad siger teorien? -Hvilke ændringer er der i rollen som leder? -Hvordan får jeg succes som leder? Projektleder på 6 uger! Hvad er ledelse? -Hvad siger teorien? -Hvilke ændringer er der i rollen som leder? -Hvordan får jeg succes som leder? 1 Projektleder på 6 uger! - Dag 7 Ledelse i et historisk perspektiv Udviklingen i den

Læs mere

Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011

Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011 Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011 Hanne Tietze Vognsgaard Proces&Projektkonsulent HTV 1 Trivsel Sidder du godt? Mærk lige efter. Sidder din sidemand godt? Hvad betyder trivsel for dig derhjemme

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

Social kapital en ressource det er værd at kende

Social kapital en ressource det er værd at kende Social kapital en ressource det er værd at kende PIONER-projektet Områdeseminarer efterår 2012 S ht, Grontmij A/S Copyrigh Eva Thoft, Arbejdsmiljøkonsulent Hvorfor er social kapital interessant? En ny

Læs mere

Uddrag bragt i... Best paper. 6* i Danske Kommuner. 5* i JP

Uddrag bragt i... Best paper. 6* i Danske Kommuner. 5* i JP Prisvindende praktisk teori til samarbejde om hurtig udvikling løsninger på vigtige udfordringer www.fairproces.dk Best paper Boston 2012 Uddrag bragt i... 6* i Danske Kommuner 5* i JP www.fairproces.dk

Læs mere

LÆRING DER SÆTTER SPOR

LÆRING DER SÆTTER SPOR LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed Specialdesignet ledelsesbaseret coachuddannelse MacMann Berg, +45 86761344, www.macmannberg.dk Side 1 af 5 Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed MacMann Bergs ledelsesbaserede coachuddannelse

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

1. God ledelse. God ledelse. 1) Redaktion Ola Jørgensen, klartekst. Udarbejdet for KL og KTO under væksthus for ledelse, 2005. 61

1. God ledelse. God ledelse. 1) Redaktion Ola Jørgensen, klartekst. Udarbejdet for KL og KTO under væksthus for ledelse, 2005. 61 1. Hvad kendetegner den gode leder? Hvad er det, der gør nogle ledere særligt succesfulde? Det bliver diskuteret i mange kredse både til søs og på landjorden. "Ledere der lykkes 1) " er et projekt, hvor

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring?

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Programoversigt 15:00 Velkomst Baggrund og ambitioner Fire markante ledelsesmæssige og organisatoriske udfordringer To kritiske stemmer på traditionel

Læs mere

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Systemisk leder- og konsulentuddannelse Hold 45, København, 2016-2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd Et attraktivt fællesskab Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd er en attraktiv arbejdsplads med høj trivsel og arbejdsglæde. Medarbejdere og ledelse

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Beskæftigelsesfaggruppen i Dansk Socialrådgiverforening Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Erhvervspsykolog Michael R. Danielsen Program Sygdomsforståelse Hvad indebærer

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet

Læs mere

Aftale Reform med Højere Puls - øverste præmis i forløbet: aktionslæring.

Aftale Reform med Højere Puls - øverste præmis i forløbet: aktionslæring. Version 6.1. 28.2.2014 Aftale Reform med Højere Puls - øverste præmis i forløbet: aktionslæring. Reform med Højere Puls er et ledelsesprojekt i forbindelse med den nye skolereform og det har derfor høj

Læs mere

FREDERICIA KOMMUNE TEMADAG KONFLIKTHÅNDTERING, TRIVSEL OG SOCIAL KAPITAL

FREDERICIA KOMMUNE TEMADAG KONFLIKTHÅNDTERING, TRIVSEL OG SOCIAL KAPITAL FREDERICIA KOMMUNE TEMADAG KONFLIKTHÅNDTERING, TRIVSEL OG SOCIAL KAPITAL PROGRAM 13.00 Velkomst ved Fredericia Kommune og program 13.15 Oplæg om konflikthåndtering og social kapital v/ Dorthe Jensen og

Læs mere

Mening og ledelse i forandring?

Mening og ledelse i forandring? Workshop i Middelfart På lederkonference for ledende fysioterapeuter. D. 2. november 2006 kl. 10-13 Mening og ledelse i forandring? Når forandring er blevet en tilstand, skal meningen skabes i håndteringen

Læs mere

God ledelse i Haderslev Kommune

God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune handler om at sikre en attraktiv arbejdsplads. En arbejdsplads, som nu og i fremtiden, giver den enkelte

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Skoleledelse af forandringsprocesser i en brydningstid

Skoleledelse af forandringsprocesser i en brydningstid Skoleledelse af forandringsprocesser i en brydningstid Af Gert Dremark, Jørgen Gjengedal Madsen, Carsten Hornstrup og Thomas Johansen Januar 2014 Vi giver i denne artikel et bud på, hvordan man som skoleledelse

Læs mere

TRIVSEL I BEDER DAGTILBUD

TRIVSEL I BEDER DAGTILBUD TRIVSEL I BEDER DAGTILBUD Vi er hinandens psykiske arbejdsmiljø (Arbejdsmiljøloven 28) Trivsel er en følelse der opstår mellem personen og omgivelserne. Arbejdspladser med god trivsel er kendetegnende

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Perspektiver på ledelse

Perspektiver på ledelse L Y N G B Y - TA A R B Æ K K O M M U N E Perspektiver på ledelse Ledelsesgrundlag for Lyngby-Taarbæk Kommune God ledelse gør forskellen Ledelse er et fag, og som alle andre fag skal ledelse, læres, udvikles

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

TekSam temadag. Social kapital - en ressource det er værd at kende

TekSam temadag. Social kapital - en ressource det er værd at kende TekSam temadag Social kapital - en ressource det er værd at kende SOCIAL KAPITAL EN RESSOURCE DER ER VÆRD AT KENDE I BAR Tirsdag d. 27. maj 2014 Ålborg Eva Thoft eth@teamarbejdsliv.dk 0045 2091 7417 HVORFOR

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Social kapital en ressource der er værd at kende

Social kapital en ressource der er værd at kende Social kapital en ressource der er værd at kende Ergoterapeutforeningen d. 17. april 2013 Eva Thoft, Arbejdsmiljøkonsulent Hvorfor er social kapital interessant? En ny platform for udvikling af arbejdspladsen

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Hvem er vi? Thomas Phillipsen Født i Esbjerg Tidligere sergent i Militærpolitiet Uddannet psykolog (cand.psych.) ved Aarhus Universitet Konsulentvirksomhed med speciale i håndtering

Læs mere

Positiv psykologi og lederskab

Positiv psykologi og lederskab Positiv psykologi og lederskab Trivsel, arbejdsglæde og bedre præstationer Positiv psykologi skyller i disse år ind over landet. Den lærende organisation, systemisk tænkning, Neuro Linqvistisk Programmering,

Læs mere

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Nyhedsbrev nr. 2 November 2012 Relationel etik en grundsten til moderne personaleledelse En blæsende og smuk efterårsdag ved de vestsjællandske kyster mødes

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Design af den gode mødeproces. Projektledermøde april 2014

Design af den gode mødeproces. Projektledermøde april 2014 ? Design af den gode mødeproces Projektledermøde april 2014 Oplæg om god mødeledelse og procesværktøjer v/ Anette Kristensen - Promentum A/S ank@promentum.dk 2684 6444 Dårlige processer Resulterer i dårlige

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10

INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10 1 INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10 Fire dage fra 5. september til 2. oktober 2013 Kursusleder: Per Krull Undervisning og træning i: Procesdesign og ledelse Systemisk teori, -tænkning og -ledelse

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Skatteministeriets ledelsespolitik

Skatteministeriets ledelsespolitik Skatteministeriets ledelsespolitik Ledelsespolitikken sætter rammerne for, hvad der kendetegner god ledelse i Skatteministeriet. Skatteministeriet betragter god ledelse som afgørende for at kunne sikre

Læs mere

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af.

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af. Talen Kære forældre, Jeg er rigtig glad for at se, at så mange af jer er mødt op i aften. Det betyder meget for os, både ledelse, medarbejdere og bestyrelsen. Det er mit håb er, at I vil gå herfra med

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet

til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet Inspirationskatalog til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet Marts 2014, Mette Thornval og Signe Hvid Maribo, AU Kommunikation Indhold Inspirationskatalog til rådgivning om god

Læs mere

Tænk struktureret kompetenceudvikling for at skabe ejerskab og motivation hos medarbejderne!

Tænk struktureret kompetenceudvikling for at skabe ejerskab og motivation hos medarbejderne! Tænk struktureret kompetenceudvikling for at skabe ejerskab og motivation hos medarbejderne! Med Service Desken i førersædet! IT chef Lise Wormstrup Onsdag den 29. oktober 2008 Agenda Kort om it-afdelingen

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

God ledelsesadfærd The Tradium Way. - pejlemærker

God ledelsesadfærd The Tradium Way. - pejlemærker God ledelsesadfærd The Tradium Way - pejlemærker God ledelsesadfærd The Tradium Way - pejlemærker Tradiums bestyrelse er skolens øverste ledelse. Bestyrelsens rolle og betydning som styrende organ er i

Læs mere

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation mindbiz Udvikling af ledelsessystemet i en organisation Poul Mouritsen Fra lederudvikling til ledelsesudvikling Tiderne ændrer sig og ledere bliver mere veluddannede inden for ledelsesfeltet. Den udvikling

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...

Læs mere

Projektlederuddannelsen

Projektlederuddannelsen Projektlederuddannelsen Intensiveret fokus på egen praksis Projektlederen skal kunne skabe og facilitere resultater og udvikling af organisation og mennesker. De traditionelle metoder og værktøjer skal

Læs mere

Netværk for Ny Kommunal Ledelse

Netværk for Ny Kommunal Ledelse Netværk for Ny Kommunal Ledelse - et ganske særligt udviklingsforløb Et særligt udviklingsforløb for yngre ledere på vej mod kommunal topledelse. Deltagerne udpeges af nærmeste direktør gennemfører Lundgaard

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Coaching - og hvordan man anvender coaching i hverdagens ledelse. Konsulent, cand. mag. Dorte Cohr Lützen, Lützen Management. Coaching er et modeord inden for ledelse for tiden, mange ledere har lært at

Læs mere

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?

Læs mere

Ledelsesgrundlaget er et retningsgivende værdipapir, besluttet af Den Udvidede Direktion januar 2009. Ledelsesgrundlaget i Region Nordjylland

Ledelsesgrundlaget er et retningsgivende værdipapir, besluttet af Den Udvidede Direktion januar 2009. Ledelsesgrundlaget i Region Nordjylland Ledelsesgrundlaget er et retningsgivende værdipapir, besluttet af Den Udvidede Direktion januar 2009 Ledelsesgrundlaget i Region Nordjylland ledelsesgrundlaget i Region Nordjylland Kære leder i Region

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

ROLLEN SOM FACILITATOR

ROLLEN SOM FACILITATOR ROLLEN SOM FACILITATOR Hvad er facilitering? Ordet facilitering kommer af latin facilis og betyder let at gøre. Formålet med facilitering er, at få arbejdsprocesser blandt grupper af fagpersoner til at

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

PROCESLEDER / KONSULENT

PROCESLEDER / KONSULENT PROCESLEDER / KONSULENT UDFYLDER KRAVENE DOL & DIL / 10 ECTS For tilmelding eller yderligere BLIV PROCESKONSULENT MED KANT OG TEORETISK BALLAST Bliv klædt på til udvikling, fascilitering og evaluering

Læs mere

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Motivational Interviewing Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Velkommen Program for modul 2 Kl. 09.00 09.45: Velkommen Øvelse fra jeres praksis Diskrepans Kl. 09.45

Læs mere

Beder Dagtilbud. Politik for psykisk arbejdsmiljø

Beder Dagtilbud. Politik for psykisk arbejdsmiljø Indflydelse. Det gode arbejde rummer indflydelse og udviklingsmuligheder og en tilpas mængde krav og udfordringer. Indflydelse handler både om at være med til at udvikle det pædagogiske arbejde i dagtilbuddet

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Teori U - Uddannelsen

Teori U - Uddannelsen Teori U - Uddannelsen Teori U Akademiet - frisætter mennesker, forløser energi og skaber transformativ udvikling! Det er i livet og i hverdagen, det skal gøre en forskel! Teori U - Uddannelsen - deep diving!

Læs mere

Indledning. Vi har i koncernens handlingsplan 2013-15 fokus på at styrke resultatorientering og ledelse.

Indledning. Vi har i koncernens handlingsplan 2013-15 fokus på at styrke resultatorientering og ledelse. spolitik Indledning Vi har i koncernens handlingsplan 2013-15 fokus på at styrke resultatorientering og ledelse. spolitikken skal bidrage til at udfordre og udvikle den daglige ledelse i retning af øget

Læs mere

Preben Werther FULL CIRCLE. Et stærkt personligt udviklingsprogram i naturlig ledelse

Preben Werther FULL CIRCLE. Et stærkt personligt udviklingsprogram i naturlig ledelse Preben Werther FULL CIRCLE Et stærkt personligt udviklingsprogram i naturlig ledelse Hvorfor FULL CIRCLE? Full Circle programmet adresserer de grundlæggende forudsætninger for personlig og organisatorisk

Læs mere

Large-Scale Change. Gå-hjem-arrangement på Spark 21.08.2014

Large-Scale Change. Gå-hjem-arrangement på Spark 21.08.2014 Large-Scale Change Gå-hjem-arrangement på Spark 21.08.2014 Hvad handlede dagen om? Gå-hjem-møde om Large-Scale forandringsprocesser Den 21. august inviterede Spark netværket til at udforske, hvad Large-Scale

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Social kapital en ressource, der er værd at kende

Social kapital en ressource, der er værd at kende Social kapital en ressource, der er værd at kende Teknologisk Institut 3. Laboratorium 12. januar 2012 Jon Ranheimsæter Eva Thoft, Arbejdsmiljøkonsulent Hospitaler under nedskæring 2 hospitaler med 24

Læs mere

Lean Ledelse. Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret til at arbejde positivt med forandringer.

Lean Ledelse. Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret til at arbejde positivt med forandringer. Lean Ledelse Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret til at arbejde positivt med forandringer. 2013 Lean Akademiet - Danmark Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret

Læs mere