Lokale og regionale udviklingsstrategier for landdistriktsudvikling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lokale og regionale udviklingsstrategier for landdistriktsudvikling"

Transkript

1 Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S Region Midtjylland og Limfjordsgruppen Lokale og regionale udviklingsstrategier for landdistriktsudvikling Maj 2006

2 Lokale og regionale udviklingsstrategier Side i FORORD INDLEDNING SAMSPIL I DE STRATEGISKE PLANER Landdistriktsprogram for Danmark Regionale strategier og virkemidler samspil og dynamik Kommuneplan og sektorplaner koordinering og integration Landdistriktsudvikling som programindsats INDSATSOMRÅDE - ERHVERVSUDVIKLING OG BESKÆFTIGELSE Generel baggrund Fokus på vækstkilder i landdistrikterne Lokale kvalitetsprodukter og regionale produkter Oplevelsesøkonomi og turisme Multifunktionelle landbrug INDSATSOMRÅDE - BOSÆTNING OG LIVSKVALITET Generel baggrund Attraktive landsbymiljøer og levevilkår Lokale udviklingsplaner Infrastruktur og servicetilbud INDSATSOMRÅDE - NATUR OG LANDSKABER Generel baggrund Naturbeskyttelse og naturformidling Landskaber, naturpleje og naturplaner PROJEKT- OG PROCESUDVIKLING Politik og strategiformulering - Blue ocean strategy Den anerkendende tankegang Netværksdannelse og partnerskaber Lokale netværk og social kapital Læring lokale kompetencer omkring projektudvikling ORGANISERING AF LANDDISTRIKTSARBEJDET Den videre organisering en overordnet skitse...31

3 Lokale og regionale udviklingsstrategier Side ii 7.2 Udpegning og anvendelse af lokale aktionsgrupper Programadministration og landdistriktskoordinator...32

4 Lokale og regionale udviklingsstrategier Side 1 FORORD Landdistrikterne er under hastig forandring i disse år. De traditionelle erhverv står overfor store udfordringer og bosætningsmønstrene ændrer sig. Den nye Region Midtjylland har store landdistrikter og ønsker aktivt at bidrage til en bæredygtig udvikling i disse områder. Dette skal ske i tæt samarbejde med de nye kommuner og de lokale aktører, som ønsker at påvirke situationen aktivt. Flere års systematisk indsats i regionen rummer mange væsentlige erfaringer omkring landdistriktsudvikling. I rapporten viderebringes nogle af disse erfaringer og kobles samtidig til de fremtidige rammer for landdistriktsudviklingen. Det foreliggende resultat udspringer af Limfjordsgruppens projekt om lokale og regionale udviklingsstrategier i landdistrikterne, som har udgangspunkt i Leader+ programmet Dette er senere i processen blevet koblet med bidrag fra Århus Amt og Ringkøbing Amt, således at dokumentet tager udgangspunkt i indsatsen i hele Region Midtjylland.

5 Lokale og regionale udviklingsstrategier Side 2 1. INDLEDNING Udgangspunkt i lokale vilkår og ressourcer Landdistrikterne er ikke ens. Derimod har hvert enkelt landdistrikt en række unikke lokale og regionale vilkår og ressourcer. Udviklingen af landdistrikterne kræver et fokus på disse lokale og regionale ressourcer og vilkår hvilket kan synes som et paradoks i en tid, hvor et af nøgleordene er globalisering. Erfaringer viser, at en udviklingsstrategi kan få større gennemslagskraft, når der tages udgangspunkt i områdets ressourcer. Der er med andre ord behov for at finde ud af hvad der virker frem for hvad der er problemet. Samtidig er der en erkendelse af, at mange landdistrikter ikke kan løfte opgaven alene. Det nye landdistriktsprogram er udtryk for et politisk ønske om at støtte landdistrikterne, således at disse i højere grad kan følge udviklingen i resten af landet. Landdistrikter forskelle i typer og udvikling Landdistrikterne er ikke en homogen størrelse, men adskiller sig bl.a. på baggrund af den geografiske beliggenhed og afstanden til dynamiske bycentre. Der er forskellige udfordringer alt efter om landdistriktet er beliggende i en lille eller stor bykommune eller i en landkommune tæt på eller langt væk fra et større bycenter. Generelt tegner der sig et billede, hvor landdistrikter, som er tilknyttet de større byer og vækstcentre, har den største positive udvikling i befolkning og arbejdspladser. Her fungerer landdistrikterne som en slags forstæder, som høster fordelene ved byernes udvikling. I den anden ende af skalaen ligger landkommuner langt fra et større bycenter - her tegner der sig generelt en svagere udvikling. De unikke lokale forhold spiller ligeledes en væsentlig rolle. Landdistrikter ved havet kan f.eks. have unikke fordele knyttet til turisme, mens landdistrikter beliggende i områder uden specielle attraktioner i højere grad selv skal skabe forudsætningerne for vækst.

6 Lokale og regionale udviklingsstrategier Side 3 Leader-metoden binder aktørerne sammen Landdistrikterne er præget af mange aktører med forskellige perspektiver og interesser omkring landdistriktsudvikling. Perspektiverne knytter sig bl.a. til livskvalitet og lokaldemokrati, erhvervsudvikling og innovation, samt arealforvaltning. Den såkaldte Leader-metode bygger på idéen om, at indsatsen i landdistrikterne skal ske efter et "bottom-up" princip. De lokale og regionale aktører indgår i lokale aktionsgrupper (LAG s), hvor de i fællesskab formulerer en udviklingsplan med udgangspunkt i områdets udviklingsmuligheder. Efter national godkendelse står LAG en for den efterfølgende forvaltning af planen. Et bud på en overordnet forståelsesramme for aktørerne er skitseret i nedenstående figur. Det civile samfund Livskvalitet & lokaldemokrati Udvikling af landdistrikterne Facilitering & off. service Værdiskabelse & innovation Offentlig sektor Erhvervsliv Den offentlige sektor bidrager bl.a. med den grundlæggende planlægning og service i landdistrikterne, samt indgår i en faciliterende rolle, hvor de lokale aktører støttes i egen projektudvikling. Erhvervslivet bidrager bl.a. med innovation og værdiskabelse. De forskellige brancher står her med forskellige forudsætninger for at skabe vækst og fornyelse.

7 Lokale og regionale udviklingsstrategier Side 4 Det civile samfund i landdistrikterne har omdrejningspunkt omkring borgere og foreninger. Som udgangspunkt vil der ofte være fokus på temaer som livskvalitet og lokaldemokrati. De lokale aktører kan ses som talerør for lokale behov og problemer, såvel som en modvægt til de mere organiserede og professionelle aktører på området. En væsentlig udfordring bliver at få koblet de forskellige aktører i en frugtbar proces og dialog, der kan skabe synergi i udviklingen af landdistrikterne. Langsigtet strategi kontra ad-hoc projekter Landdistriktsudvikling kræver vedholdenhed for at opnå de ønskede resultater. Erfaringer fra bl.a. erhvervsfremmeindsatsen viser, at skiftende strategier og metoder giver vanskelige vilkår med henblik på at opnå de fornødne erfaringer og resultater. Derimod kan langsigtede strategier og klare metoder medvirke til en systematisk erfaringsopsamling og læring. Samtidig kan det være med til at give landdistriktsudvikling en klar profil, så temaet kan markere sig i den offentlige dagsorden og blive synlig for relevante aktører på området. Et middel til at skabe gode rammer for en langsigtet udviklingsstrategi i lokalområdet kan være et overordnet program. Et program er en fælles strategisk ramme, hvorunder aktiviteter og projekter gennemføres ud fra en fælles målsætning eller vision Programmet skal på den ene side afstikke fokus for de lokale udviklingsprojekter - en top-down tilgang, der sikrer en effektiv ressourceanvendelse. På den anden side skal programmet give det fornødne frirum og fleksibilitet til lokale og kreative løsninger - en bottom-up tilgang der bæres af lokale aktører.

8 Lokale og regionale udviklingsstrategier Side 5 2. SAMSPIL I DE STRATEGISKE PLANER Det kommende landdistriktsprogram, som løber fra , er et centralt værktøj for staten og EU, når det gælder om at understøtte den fortsatte udvikling i landdistrikterne. Landdistriktsprogrammet skal samtidig spille effektivt sammen med den nye Region Midtjylland og de nye kommuner i området. Kapitlet skitserer centrale overvejelser om samspillet mellem landdistriktsprogrammet og planerne på det regionale og kommunale niveau. 2.1 Landdistriktsprogram for Danmark Det nye landdistriktsprogram har en årlig økonomisk ramme på ca. 800 millioner kr. i samlet projektsum. Heraf skønnes EU-midlerne, at udgøre ca. 1/3. Kommunernes medfinansiering vil udgøre en vigtig del af programmidlerne. Der er allerede nu bindinger på en stor del af programmidlerne, idet de indgår i finansieringen af VMP III forpligtelser, MVJ - ordninger m.v. De resterende midler, som er til rådighed for landdistriktsudvikling, vil vokse fra et begrænset tocifret millionbeløb i 2007 til omkring 500 mio. kr. i Indsatsen fordeler sig på tre overordnede akser, samt en tværgående Leaderbaseret indsats, som fremgår af nedenstående figur. Akse 1 Erhverv Akse 2 Natur og Miljø Akse 3 Livskvalitet Jordbrugs- og fødevaresektoren (min. 10 %) Arealforvaltning, miljø og landskab (min. 25 %) Diversificering af økonomien og bedre levevilkår (min.10 %) Leader-metoden (lokale strategier; min. 5 % af budgettet)

9 Lokale og regionale udviklingsstrategier Side 6 Det fremgår af figuren, at halvdelen af midlerne er fastlagt af EU. Den anden halvdel fordeles af den danske regering på de tre akser og Leader-metoden. De centralt styrede indsatsområder, hvor staten bliver den bevilligende myndighed, vil omfatte langt den største del af det samlede budget. Den lokale/decentrale indsats, som har udgangspunkt i Leader-metoden, styres via de lokale aktionsgrupper. Der er afsat min. 5 % af budgettet svarende til omkring 40 millioner kr. pr. år i gennemsnit til gennemførelse af Leader-indsatsen. Indsatsen koncentreres i en række områder, der udpeges med udgangspunkt i behovet for udvikling. 2.2 Regionale strategier og virkemidler samspil og dynamik Amterne har hidtil spillet en aktiv rolle i den hidtidige programindsats i de tværkommunale LEADER programmer. I Viborg Amt har det omfattet Limfjordsgruppen, mens det i Ringkøbing Amt har omfattet Nordvestjysk Udviklingsnet. Hertil kommer administrationen af midler efter Artikel 33 og deltagelse i en række udviklingsprojekter. Regionerne og de tilknyttede vækstfora skal i samarbejde med de relevante ministerier og kommuner udpege de områder, som falder ind under programmet i I forlængelse heraf skal der tages stilling til hvilke kriterier, der afgør fordelingen af landdistriktsmidler mellem områderne. Der er fra centralt hold opstillet forventninger om, at de lokale aktionsgrupper omfatter et geografisk område på mindst to kommuner (efter kommunalreformen). Regionen/vækstforaet er fødte medlemmer af LAG erne, men det kan herudover overvejes, hvorvidt Regionen skal være sekretariatet for LAG en og dermed også være hjemsted for landdistriktskoordinatoren. Det centrale styringsredskab for LAG en er den udviklingsstrategi, som skal udarbejdes for området. Udviklingsstrategien skal samtidig understøtte den regionale udviklingsplan (RUP) og de relevante kommunale planer og politikker. Den regionale udviklingsplan og landdistriktsudvikling Den regionale udviklingsplan er et centralt virkemiddel for regionernes indsats, herunder for landdistriktsudvikling. Regionsrådet og det regionale vækstforum for Region Midtjylland vil i den regionale udviklingsplan angive retningen for, hvorledes der kan skabes udvikling og vækst i regionen indenfor en række indsatsområder: Innovation og anvendelse af ny teknologi

10 Lokale og regionale udviklingsstrategier Side 7 Udvikling af nye og eksisterende virksomheder Menneskelige ressourcer og kompetencer Infrastruktur, herunder IT/bredbånd Yderområder og landdistrikter Oplevelsesøkonomi og turisme Indsatsområderne er bl.a. inspireret af fire centrale vækstkilder til økonomisk vækst - menneskelige ressourcer, iværksætteri, innovation og ny teknologi (IKT). Samtidig ligger der en række underliggende rammebetingelser i form af infrastruktur, offentlig service m.v. Vækstkilder i Djursland Udviklingsprogram (DUP). DUP blev etableret for at styrke erhvervsudviklingen på Djursland. I det seneste program for er der sat fokus på tre vækstkilder i form af: Uddannelse og kompetenceudvikling Iværksætteri Innovation Vækstkilderne er herhjemme Eksempler på målindikatorer er: oprindeligt benyttet i en Regional Konkurrenceevnemo- Stigende etableringsrate Reduktion i andelen af ufaglærte del. Modellen baserede sig på Stigende andel af virksomheder, der et OECD-arbejde, der viste, at introducerer et nyt produkt/service det især er indenfor de fire nævnte vækstkilder, at højvækstlandene skiller sig ud fra lavvækstlandene. Et interessant spørgsmål er, hvorvidt vækstkilderne primært gør sig gældende i forbindelse med en vidensdreven økonomi, som er centreret om de større byer og ikke er særlig udbredt i landdistrikterne? Svaret er ikke entydigt, men det er under alle omstændigheder væsentligt, at vækstkilderne oversættes til den specielle erhvervsstruktur og det specifikke arbejdsmarked, der findes i landdistrikterne. Regionens rolle i landdistriktsudvikling. Generelt vil Regionen i sin egen landdistriktsindsats have et stærkt fokus på erhvervsudvikling og jobskabelse, mens indsatsområderne omkring bosætning og naturforhold i højere grad får et kommunalt udgangspunkt. Region Midtjylland ønsker fortsat at spille en bred og aktiv rolle i udviklingen af landdistrikterne. Forvaltningen har mange års erfaring med at arbejde strategisk, koordinerende og udviklingsorienteret omkring erhvervsudvikling og landdistriktsudvikling. Disse erfaringer og kompetencer skal udnyttes bedst muligt i samspil med de øvrige aktører omkring landdistriktsudvikling. Mulige fremtidige opgaver er i denne sammenhæng:

11 Lokale og regionale udviklingsstrategier Side 8 Strategiske analyser og overblik. Regionen vil løbende analysere og overvåge udviklingen i landdistrikterne med henblik at sikre det fornødne beslutningsgrundlag for den regionale og kommunale indsats, herunder i den regionale erhvervsstrategi. Programadministration og -udvikling. Amterne har indgået i den løbende programadministration og udvikling af de eksisterende LEADER - programmer i regionen (Limfjordsgruppen og Nordvestjysk Udviklingsnet). Regionen kan også fremover varetage en tilsvarende rolle. Projektudvikling. Regionen kan som amterne indgå i projektudvikling. Interessante temaer er komplekse og innovative projekter, såvel som større tværkommunale projekter. Regionen har indsigt i EU-programmer og de tilknyttede muligheder for projektudviklingen, se bl.a. Netværk og vidensudveksling. Regionen kan stå som omdrejningspunkt for faglige netværk for lokale landdistriktskoordinatorer, såvel som andre lokale aktører. Dette kan understøttes via årlige konferencer, temadage m.v. i regionen. Repræsentativ rolle. Regionen vil være repræsenteret i de nye lokale aktionsgrupper, såvel som i andre organer og netværk, med henblik at sikre en regional koordinering m.v. 2.3 Kommuneplan og sektorplaner koordinering og integration Kommunerne har i forskelligt omfang prioriteret Møldrup og Tjele Kommuner har i 2005 formuleret en fælles landdistriktspolitik. Politikken er landdistriktsudviklingen, som et selvstændigt kommunalt indsatsområde. samtidig input til en ny fælles politik i den ny Viborg Storkommune. Dette er bl.a. sket i form af selvstændige landdistriktspolitikker, samt via temaer i kommuneplanlægningen. Kommuneplanerne kommer sandsynligvis i højere grad end før til at fungere som overordnede strategiske værktøjer for kommunernes udvikling. Særligt kan det fremhæves, at kommunerne i 2007 skal udarbejde nye planstrategier, hvilket vil være en

12 Lokale og regionale udviklingsstrategier Side 9 oplagt anledning til at få en strategisk drøftelse af kommunens nye rolle i det åbne land, såvel som den fremtidige landdistriktspolitik. Overordnet set kan kommunernes landdistriktsindsats bl.a. opdeles i to supplerende spor: Servicekoncept. Kommunen understøtter bosætning og landdistriktsudvikling via kommunale serviceydelser, herunder skoler, kollektiv trafik tilflytterservice m.v. Facilitering. Kommunen arbejder med borgerinddragelse, kompetenceudvikling og projektudvikling på en måde, der sikrer, at lokale aktører tager ejerskab i beslutninger og udviklingstiltag. De enkelte kommuner vægter disse spor forskelligt, hvilket også afspejler sig i forskellige organiseringer af den kommunale landdistriktsindsats. Her skitseres tre mulige modeller til kommunernes organisering af landdistriktsindsatsen: Integration repræsenterer en model, hvor arbejdet med landdistriktsudviklingen primært integreres i de eksisterende kommunale sektorer og i servicekonceptet. Decentralisering repræsenterer en model, hvor arbejdet med landdistriktsudvikling i høj grad uddelegeres til lokale aktører udenfor den kommunale sektor. Integration Kommuneplan og landdistriktspolitik Decentralisering Kommuneplan og landdistriktspolitik Sektorer Sektorer Sektorplan Sektorplan Sektorplan Sektorplan Selvstændige landsbyråd o. lign. Projekter Projekter Modellerne er i hver sin ende af skalaen, når det gælder inddragelsen af borgere og integration i de eksisterende kommunale sektorer.

13 Lokale og regionale udviklingsstrategier Side 10 I en tredje model varetages landdistriktsudviklingen i en tværgående stabsfunktion, der både varetager kontakten Koordinering til de kommunale sektorer og de lokale aktører. I det nye landdistriktsprogram skal de enkelte kommuner endvidere overveje omfanget af det fortsatte tværkommunale samarbejde. Der er fra centralt hold forventninger om, at de lokale aktionsgrupper omfatter et geografisk område på mindst to kommuner efter kommunalreformen. Kommuneplan og landdistriktspolitik Koordinator/ sekretariat Projekter Det kan her være hensigtsmæssigt med to spor, idet programmidlerne håndteres i en tværkommunal/regional sammenhæng, samtidig med at hver kommune og regionen kører en selvstændig indsats med udgangspunkt i kommune- og sektorplanlægningen, samt den regionale udviklingsplan. Den selvstændige kommunale indsats er bl.a. kommet til udtryk i udarbejdelsen lokale udviklingsplaner for udvalgte landsbyer, se mere herom i kapitel Landdistriktsudvikling som programindsats Udviklingsstrategien står som det overordnede værktøj og første skridt for hver LAG. Udviklingsstrategien godkendes af Direktoratet for FødevareErhverv og danner dermed rammen for det videre arbejde. På baggrund af den godkendte udviklingsstrategi indstiller LAG en projekter til gennemførelse. Erfaringerne fra Limfjordsgruppen viser, at programformen som strategisk ramme giver et godt udgangspunkt for en overordnet styring af landdistriktsindsatsen. Et program kan ses som en paraply, der på en gang afgrænser og åbner mulighed for forskellige typer af projekter. Programmet angiver prioriterede indsatsområder, men med plads til lokale udviklingsprocesser. Alternativet kan være en mere ad-hoc orienteret projektmodel, hvor tildelingen af projekter sker på baggrund af brede overskrifter og ad-hoc vurderinger af de enkelte projekter. En række elementer er centrale, hvis programmet skal være effektivt: o Relevant og effektiv fokusering af midler og ressource. Programmet giver mulighed for en effektiv prioritering, men forudsætter at de valgte indsatsområder er relevante set i lyset af lokalområdets specifikke udvik-

14 Lokale og regionale udviklingsstrategier Side 11 lingsbehov/potentialer. Har turismeerhvervet f.eks. reelt et udviklingspotentiale i det konkrete landdistrikt? o Enkelhed, tilgængelighed og processtøtte. Programmet skal være tilgængeligt, også for ildsjæle uden administrativ skoling. Samtidig bør ansøgningsprocessen understøttes. Et eksempel herpå er den støtte som sekretariatet i Viborg Amt har givet til projektudvikling, hvor den gode idé er sat i centrum for diskussion med borgerne, mens sekretariatet har taget sig af teknikken og ansøgning m.v. o Entydighed, fleksibilitet og rummelighed. Projektudvælgelsen skal på den ene side bygge på entydige og enkle projektkriterier, og på den anden side være fleksibel og rummelig. Faste kriterier vil sikre en vis fællesnævner omkring projektkvaliteten. o Overvågning af midler og effektiv målopfyldelse. Der skal være mulighed for en løbende overvågning af projekt- og programresultaterne, herunder via målbare indikatorer. Det kan f.eks. være i form af antal afsluttede projekter, nye arbejdspladser m.v. Dette understøtter mulighederne for at leve op til statslige krav om målbarhed og dokumentation for effekterne. Overordnet set skal programmets resultater og effekt stå mål med ressourceanvendelsen. o En styringsmodel. Der udarbejdes en sammenhængende strategi og styringsmodel, som skal være dynamisk, således at nye muligheder, der opstår, hen ad vejen kan få en god bearbejdning. Formuleringen af udviklingsstrategien kan tage udgangspunkt i en programstruktur, der eksempelvis er sammensat af tre niveauer, som skitseret i den følgende figur. Programmodellen udgør en samlet ramme for de konkrete projekter/aktiviteter. Den er både politisk, strategisk og operationel.

15 Lokale og regionale udviklingsstrategier Side 12 Målsætning /vision Indsatsområder Erhverv & beskæftigelse -Regionale produkter -Turisme - Bosætning & livskvalitet -Lokale netværk -Uddannelse af ildsjæle - Natur & landskaber -Naturplaner -Natur og adgang - Aktiviteter/ projekter Der formuleres først en overordnet målsætning/vision for programmet, som bl.a. tager udgangspunkt i de involverede kommunernes strategier på området, såvel som den regionale udviklingsplan. Den overordnede vision og målsætning udmøntes i et afgrænset antal prioriterede indsatsområder. Det vil her være oplagt at tage fat i de formulerede temaer i Fødevareministeriets landdistriktsprogram. For hvert indsatsområde formuleres specifikke mål i tilknytning til en række udvalgte fokusområder. Hertil kan formuleres en række tværgående kriterier, f.eks. at projekterne skal være nyskabende, at de skal styrke og engagere lokale netværk, samt medvirke til lokal kompetenceopbygning m.v. LAG en bør være dannet og indgå i udformningen af programmet. Der skal efter behov gennemføres analyser og processer, der understøtter udformningen af visioner og indsatsområder, se bl.a. kapitel 6 omkring politik og strategiformulering. Endvidere skal programmet understøttes af en konkret handlingsplan, herunder den nødvendige budget- og finansieringsplan. Hermed er rammen for programmet lagt, hvilket åbner op for, at de lokale aktører kan formulere og indsende projektansøgninger. Støtte til og facilitering af

16 Lokale og regionale udviklingsstrategier Side 13 den lokale projektudvikling har i flere sammenhænge vist sig at være en værdifuld investering for kommuner og amter/regioner. I de følgende tre kapitler gennemgås en række idéer til projekter og aktiviteter i forbindelse med de overordnede indsatsområder erhverv og beskæftigelse, bosætning og livskvalitet, samt natur og landskaber.

17 Lokale og regionale udviklingsstrategier Side INDSATSOMRÅDE - ERHVERVSUDVIKLING OG BESKÆFTIGELSE 3.1 Generel baggrund Erhvervslivet i landdistrikterne står overfor væsentlige udfordringer i de kommende år. Generelt er de primære erhverv under forandring, og fødevareforarbejdningen bliver i stigende grad koncentreret ved de større byer. Udviklingen i beskæftigelsen i de otte kommuner i Limfjordsgruppens område fremgår af nedenstående tabel. Limfjordsgruppen Hele landet Ændring i % Ændring i % Primære erhverv ,2-29,0 Fremstilling ,7-9,7 Bygge og anlæg ,4 15,8 Serviceerhverv ,9 16,2 Offentlige tjenesteydelser ,2 4,5 m.v. I alt ,1 4,9 Beskæftigelsen i Limfjordsgruppens område har ikke udviklet sig så positivt som i Danmark som helhed. Tallene illustrerer endvidere landkommunernes sårbarhed. Fremstillingsvirksomhederne har klaret sig godt, men er samtidig truet af udflytninger til udlandet. I landbruget sker der en koncentration af produktionen på færre og større brug, hvilket fortsat forventes at give faldende beskæftigelse. Udviklingen kommer bl.a. også til udtryk i et stigende antal tomme produktionsbygninger på eksisterende gårde. Erhvervene i landdistrikterne har typisk en mindre værditilvækst (indtægt pr. medarbejder) end de eksportorienterede og vidensbaserede virksomheder, der oftest er lokaliseret ved de større byer. Der ligger således en udfordring i at øge værditilvæksten i de eksisterende erhverv i landdistrikterne, f.eks. via nye kvalitetsprodukter indenfor fødevarer og turisme. Tekstilindustrien er eksempel på en

18 Lokale og regionale udviklingsstrategier Side 15 hel branche, der i takt med globaliseringen har omstillet sig fra produktion til design og salg med deraf følgende større værditilvækst. Endvidere har landdistrikterne generelt et lavere uddannelses- og kompetenceniveau. Mange unge rejser til de store byer mhp. videreuddannelse og vender generelt ikke tilbage. Det er vanskeligt at tiltrække højtuddannede til landdistrikterne kombineret med, at der ofte ikke er tradition for at ansætte akademikere i lokale virksomheder. Der tegner sig således væsentlige udfordringer med hensyn til erhvervsudvikling i landdistrikterne. Landdistrikterne har færre ressourcer end byerne, hvilket indebærer, at der må tænkes i andre udviklingsmodeller end storby-løsningen indenfor erhvervsudvikling. 3.2 Fokus på vækstkilder i landdistrikterne Der er ingen generel opskrift på vækst i landdistrikterne. De skitserede vækstkiler i kapitel 2 er et bud på faktorer, som er særlige vigtige for at et område klare sig godt. I det følgende skitseres nogle eksempler på, hvordan vækstkilderne kan oversættes til landdistrikterne. En vej til erhvervsudvikling i landdistrikternes kan være i højere grad at lave en kobling til den viden, der findes i de større byer. En af mulighederne er etableringen af lokale videncentre i samarbejde med de store videregående uddannelses- og forskningsinstitutioner. Andre muligheder knytter sig til at understøtte ansættelse af akademikere og udvikling af kompetencer hos medarbejdere i eksisterende virksomheder. Her er der f.eks. mulighed for at satse på forbedring af produktiviteten, se bl.a. Agro Business Park. Agro Business Park primære formål er at lave opsøgning og formidling af viden samt rådgivning til nystartede virksomheder inden for jordbrugs- og fødevareområdet Iværksættere indenfor vidensbaseret virksomhed inden for landbrug og fødevarer tilbydes bl.a. en tre måneder periode i forskerparkens innovationskontor. Se mere på Videncenter for fødevareudvikling (VIFU). Centret er etableret for at bygge bro mellem forskning og uddannelsesmiljøerne på den ene side og producenter, landmænd, fiskere og virksomheder på den anden side. Rådgivning og uddannelse styrkes regionalt med geografisk udgangspunkt i Holstebro. VIFU er skabt af en række af de førende forskningsinstitutioner på området. Se bl.a.

19 Lokale og regionale udviklingsstrategier Side 16 omkring indførelsen af LEAN. Når det gælder iværksættere har elementer som erfaring, eksportorientering, startkapitalkilder en væsentlig rolle for deres succes. En stor del af landdistrikternes iværksættere har dog et perspektiv, som i højere grad peger i retning af selvbeskæftigelse end mod at skabe en stor og voksende virksomhed. Samsø Danmarks Vedvarende Energi Ø Samsø har siden 1998 været udnævnt til Danmark Vedvarende Energi-Ø. Fra 1998 og frem til nu er der etableret mange solvarme-, biomasse og varmepumpeanlæg hos forbrugerne i det åbne land. Der opnået væsentlige kompetence indenfor det rent tekniske område, samt i forhold til den demokratiske og folkelig proces omkring indførelse af vedvarende energi. I september 2006 åbnes Samsø Energiakademi. Dette sker for at forstærke processen med at opbygge internationale spidskompetencer og styrke samspillet med videninstitutioner. Endvidere vil der være fokus på, at udvikle det særlige segment for erhvervsturisme som Energi-ø projektet har skabt mulighed for. Andre tiltag har været etableringen af kontorfællesskaber i mindre byer, samt fokus på muligheden for hjemmearbejdspladser. Dette forudsætter, at der foreligger effektive løsninger m.h.t. informations- og kommunikations teknologi (IKT) i landdistrikterne. 3.3 Lokale kvalitetsprodukter og regionale produkter Den store fødevareproduktion i landdistrikterne er i dag ikke i særlig høj grad knyttet sammen med forarbejdningssektoren. Slagterierne og mejerierne er generelt centraliseret på få store enheder. For at udvikle den lokale produktion kan der satses på niché- og kvalitetsprodukter, lokale mærkevarer, økologiske produkter og årstidens fødevarer. Fokus er nærhed, smådrift, produktudvikling og markedsføring. Målet er opnå en væsentlig merpris sammenlignet med gængse masseproducerede produkter. Små fødevare-producenters netværk. Netværket er startet under LAG Nordvestjysk Udviklingsnetværk og har gennem flere aktiviteter. Netværket har bl.a. udgivet vejviseren Vestjyske Smagsoplevelser, som er en vejviser til special-varer fra medlemmer af netværket. Det vanskelig bliver dog at skabe en reel værdigevinst, der også i absolutte tal kan sætte fodaftryk i den lokale økonomi.

20 Lokale og regionale udviklingsstrategier Side 17 De regionale produkter er en videreudvikling der opstår, når små producenter samarbejder side om side og etablerer en fælles regionale referenceramme. Referencerammen kan bruges til at sikre originalitet og salg af oplevelser. Et eksempel herpå er de franske vindistrikter, herunder f.eks. Champagne. Vi kender ikke til regionale produkter i større stil herhjemme. Produktionen af Læsø sydesalt er dog en enkeltstående og unik produktion, som kan betegnes som et lokalt/regionalt produkt. 3.4 Oplevelsesøkonomi og turisme Turisme er en af de sektorer, som falder ind under betegnelsen oplevelsesøkonomi. Landdistrikternes primære oplevelsesressourcer ligger i form af natur og landskaber, herunder særlige geologiske seværdigheder m.v. Der kan på den baggrund arbejdes med en naturbaseret erhvervsudvikling, hvilket der bl.a. er kommet fokus på i forbindelse med den kommende etablering af nationalparker i Danmark. Dette aspekt behandles yderligere i kapitel 5. Naturbaseret erhvervsudvikling Midt-Nord Turisme har sat fokus på mulige udviklingsområder indenfor turisme baseret på natur via projektet Nationalparker, naturreservater og andre store naturområder som vækstgenerator for turisme og lokal erhvervsudvikling. Dette er bl.a. belyst via studier af naturen i Thyborøn-Harboøre, Ulfborg-Vemb og Holmsland kommuner. ( ) Et andet eksempel på udvikling af oplevelsesdimensionen i turismen er wellness. Dette sker f.eks. i forbindelse med eksisterende feriecentre og hoteller, der tilbyder nye services omkring personlig pleje og velvære. En anden kategori af oplevelsesøkonomien knytter sig til kultur, kunst og kunsthåndværk. Der kan både være de store satsninger, hvor kultur indgår i profilering af en hel by, og så kan der være den mere beskedne indgang, hvor kunst og kunsthåndværk er levevejen for den enkelte udøver.

Lokale og regionale udviklingsstrategier FOR LANDDISTRIKTSUDVIKLING

Lokale og regionale udviklingsstrategier FOR LANDDISTRIKTSUDVIKLING Lokale og regionale udviklingsstrategier FOR LANDDISTRIKTSUDVIKLING Lokale og regionale udviklingsstrategier for landdistriktsudvikling Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Rådgivende ingeniører og planlæggere

Læs mere

NOTAT. Landdistriktsprogrammet organisering og økonomi for den regionale og lokale indsats for udvikling i landdistrikterne

NOTAT. Landdistriktsprogrammet organisering og økonomi for den regionale og lokale indsats for udvikling i landdistrikterne Regionshuset Viborg Oplevelsesøkonomi og Landdistrikter Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kontakt@rm.dk www.regionmidtjylland.dk NOTAT Landdistriktsprogrammet 2007-2013 - organisering

Læs mere

UDVIKLING I LANDDISTRIKTER

UDVIKLING I LANDDISTRIKTER Samfundsudviklingen har i mange år sat Danmarks landdistrikter og yderområder under pres. Forandringerne sker hurtigt og udfordringerne er mange. Erfaringerne fra Viborg Amt viser, at en målrettet indsats

Læs mere

LAG Midt-Nordvestsjælland

LAG Midt-Nordvestsjælland LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene

Læs mere

Udviklingsstrategi. for landdistrikter

Udviklingsstrategi. for landdistrikter Udviklingsstrategi for landdistrikter Indhold Indledning 2 Landdistrikterne under forandring 3 Prioriterede udfordringer i kommunens landdistrikter 4 Initiativer idéer til tværgående projekter 5 Idéer

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Landsby- og landdistriktspolitik. Vedtaget af Skive byråd den 31. marts 2009 og af Landsbyudvalget den 2. juni 2009. www.skive.dk

Landsby- og landdistriktspolitik. Vedtaget af Skive byråd den 31. marts 2009 og af Landsbyudvalget den 2. juni 2009. www.skive.dk Landsby- og landdistriktspolitik Vedtaget af Skive byråd den 31. marts 2009 og af Landsbyudvalget den 2. juni 2009 www.skive.dk Baggrund I forbindelse med strukturreformen blev de fire gamle kommuner Sallingsund,

Læs mere

Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025

Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025 1 of 7 Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg vusmidt@ru.rm.dk Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Politik for Kulturhovedstad 2017

Politik for Kulturhovedstad 2017 Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling

Læs mere

VELKOMMEN TIL 12 TIL MIDDAG

VELKOMMEN TIL 12 TIL MIDDAG LAG Odder-Hedensted VELKOMMEN TIL 12 TIL MIDDAG Middagsinvitationen er en del af Gentænk Landsbyen, der gennemføres i forbindelse med, at Aarhus er udnævnt som europæisk kulturhovedstad i 2017. I Gentænk

Læs mere

Landdistriktspolitik for Lemvig Kommune

Landdistriktspolitik for Lemvig Kommune Landdistriktspolitik 2007-2013 for Lemvig Kommune Lemvig Kommune Rådhusgade 2 7620 Lemvig Side 1 af 8 1. Indledning 2. Tidshorisont Det er af stor værdi for Lemvig Kommune, at man i kommunen har landdistrikter

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Vækstforum NOTAT. Grøn Vækst Hovedindhold og sammenhænge til den regionale udvikling

Vækstforum NOTAT. Grøn Vækst Hovedindhold og sammenhænge til den regionale udvikling Regionshuset Viborg Vækstforum Oplevelsesøkonomi og Landdistrikter Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kontakt@rm.dk www.rm.dk NOTAT Grøn Vækst Hovedindhold og sammenhænge til

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne Holdningspapir Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne 2014-2020 Kommissionens forslag til EU s landdistriktspolitik 2014-2020 Europa-Kommissionen har fremlagt sit forslag til en

Læs mere

KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN GRØN OMSTILLING OG VÆKST HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1

KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN GRØN OMSTILLING OG VÆKST HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1 KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1 INDHOLD 1. Introduktion og proces 2. Et holistisk perspektiv på grøn omstilling og vækst 3. Eksempler på grøn

Læs mere

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande NOTAT Bilag 14 Udkast 30. maj 2011 Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande Økonomi- og Erhvervsministeriet, Region Midtjyllands, Regions Syddanmarks,

Læs mere

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER 1 of 7 F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER F.1. UDVIKLINGSSTRATEGIENS VISION LAG Djurslands vision er at videreudvikle og synliggøre Djursland som et områdefyldt

Læs mere

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 1. udkast, marts 2016 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet

Læs mere

Programskitse Syddansk Grøn Vækst program. Oplæg til KKR Syddanmark, KKU Syddanmark, Region Syddanmark og Syddansk Vækstforum

Programskitse Syddansk Grøn Vækst program. Oplæg til KKR Syddanmark, KKU Syddanmark, Region Syddanmark og Syddansk Vækstforum Programskitse Syddansk Grøn Vækst program Oplæg til KKR Syddanmark, KKU Syddanmark, Region Syddanmark og Syddansk Vækstforum Særlig pulje til kommuner og regioner Fødevareministeriet har afsat en særlig

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder.

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder. UDKAST Handlingsplan 2012-2013 - Videregående uddannelser Indledning Kompetenceparat 2020 er en langsigtet satsning med det formål at hæve kompetenceniveauet markant i regionen frem mod 2020, gennem en

Læs mere

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VÆKST VIBORG! er navnet på VIBORGegnens Erhvervsråds strategi for 2014-2018. Men det er ikke kun et navn. Det er en klar opfordring til erhvervslivet om at hoppe med på vognen

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014 Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling December 2014 Hvad er Business Region North Denmark? Nyt samarbejde i Nordjylland om vækst og udvikling Etableres af de 11 nordjyske kommuner

Læs mere

Udkast til: Miniudbud - analyse af det erhvervsmæssige vækstpotentiale i yderkommunerne i Region Midtjylland. 1. Baggrund

Udkast til: Miniudbud - analyse af det erhvervsmæssige vækstpotentiale i yderkommunerne i Region Midtjylland. 1. Baggrund Regionshuset Viborg Oplevelsesøkonomi og Landdistrikter Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Udkast til: Miniudbud - analyse af det erhvervsmæssige vækstpotentiale

Læs mere

Målrettet erhvervsindsats

Målrettet erhvervsindsats Målrettet erhvervsindsats Et af initiativerne i regeringens strategi om vækst og udvikling i hele Danmark er en målrettet erhvervsindsats i områder, der er præget af tilbagegang, men har et erhvervsgrundlag

Læs mere

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI 2014 2020 FORORD 3 VISION FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014-2020 4 MÅL FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014 2020 4 PULS ÅRET RUNDT UDFORDRINGER

Læs mere

Idéoplæg Vækstprojekt Marin naturpark Lillebælt

Idéoplæg Vækstprojekt Marin naturpark Lillebælt Natur- og Miljøafdelingen Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4923 Fax +45 8888 5501 Dato: 30. marts 2011 Sagsnr.: 201003505-4 Anni.Berndsen@middelfart.dk

Læs mere

Syddjurs Kommune vi gør det sammen

Syddjurs Kommune vi gør det sammen Syddjurs Kommune vi gør det sammen Vision for Syddjurs Kommune, vedtaget i byrådet den 26. november 2014 Vision og indsatsområder Vision og indsatsområder/temaer til Planstrategi Nedenstående vision blev

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

Vestjyske Fødevarer og Oplevelser Fase 2

Vestjyske Fødevarer og Oplevelser Fase 2 Vestjyske Fødevarer og Oplevelser Fase 2 Oplysninger om ansøger Vestjyske Fødevarer og Oplevelser er et projekt under Region Midtjyllands indsats vedrørende profilering af små fødevareproducenter og netværk

Læs mere

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE OM NY METODE TIL PLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND Det er muligt for landmænd, kommuner, rådgivere og forskere at få et godt samarbejde om planlægning og regulering i det

Læs mere

Målrettet erhvervsindsats

Målrettet erhvervsindsats Målrettet erhvervsindsats Et af initiativerne i regeringens strategi om vækst og udvikling i hele Danmark vedrører en målrettet erhvervsindsats i områder, der er præget af tilbagegang, men har et erhvervsgrundlag

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Høringsudgave Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Lokal udviklingsstrategi for. LAG Billund. under landdistriktsprogrammet for perioden 2007-2013. 2. udgave - november 2008.

Lokal udviklingsstrategi for. LAG Billund. under landdistriktsprogrammet for perioden 2007-2013. 2. udgave - november 2008. Lokal udviklingsstrategi for LAG Billund under landdistriktsprogrammet for perioden 2007-2013. 2. udgave - november 2008 Pixiudgave Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Formalia... 3 Strategi...

Læs mere

Erhvervsudvikling på Samsø. Handlingsplan

Erhvervsudvikling på Samsø. Handlingsplan Erhvervsudvikling på Samsø Handlingsplan 2007-2008 1. Indledning Erhvervsudviklingsstrategien for Samsø 2007-2013 er godkendt af Samsø Kommunalbestyrelse den 23. januar 2007 og af Samsø Vækstudvalg den

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

Branding- og markedsføringsstrategi

Branding- og markedsføringsstrategi Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Folke. Oplysnings politik

Folke. Oplysnings politik Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema

Læs mere

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Minimumsmål: Jobskabelse (antal arbejdstimer) Produktivitetsudvikling (værdiskabelse pr. arbejdstime) Skal også bidrage til EU 2020 mål: Intelligent, bæredygtig

Læs mere

Kalundborg Kommune - Vision og udvikling

Kalundborg Kommune - Vision og udvikling http://www.kalundborg.dk/vision_og_udvikling.aspx?printerfriendly=2 Side 1 af 2 Forside» Vision og udvikling Vision og udvikling Udfordringer og potentialer Statistikken taler sit tydelige sprog. Som i

Læs mere

Lokal Udviklingsstrategi for. LAG Vejen. Under landdistriktsprogrammet For perioden 2007-2008. Kongeåen ved Foldingbro. Version 2, 2009 - pixiudgave

Lokal Udviklingsstrategi for. LAG Vejen. Under landdistriktsprogrammet For perioden 2007-2008. Kongeåen ved Foldingbro. Version 2, 2009 - pixiudgave Lokal Udviklingsstrategi for LAG Vejen Under landdistriktsprogrammet For perioden 2007-2008 Kongeåen ved Foldingbro Version 2, 2009 - pixiudgave 1 Indhold Formalia; Navn og adresse... 3 Strategi... 4 Overordnede

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

LAG Djursland din lokale aktionsgruppe. Information om Lokale Aktionsgrupper - LAG

LAG Djursland din lokale aktionsgruppe. Information om Lokale Aktionsgrupper - LAG LAG Djursland din lokale aktionsgruppe Information om Lokale Aktionsgrupper - LAG Landdistriktsprogrammet 2007-2009 Akse 1 Erhverv Jordbrugsog Fødevaresektoren 142 mio. kr. pr. år i 2007 og 2008 156 mio.

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

LAG Randers, Skive, Viborg og Djursland; Fælles høringssvar til Udkast til Landdistriktsprogrammet 2014-20

LAG Randers, Skive, Viborg og Djursland; Fælles høringssvar til Udkast til Landdistriktsprogrammet 2014-20 LAG Randers, Skive, Viborg og Djursland; Fælles høringssvar til Udkast til Landdistriktsprogrammet 2014-20 Indledningsvist vil vi sige, at der er mange positive elementer i udkastet til det nye Landdistriktsprogram.

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016

Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016 Landsbyklynger Pilotprojektet 2015-2016 Baggrund I en situation hvor ændrede erhvervsmæssige og demografiske strukturer i yderområderne øger presset på tilpasning af den kommunale servicestruktur, er det

Læs mere

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision 2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen Rammer og vision Der er i Guldborgsund Kommune en stor udfordring med den ændrede demografi. Der bliver færre borgere

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

Uddannelsesråd Lolland-Falster

Uddannelsesråd Lolland-Falster STRATEGI Uddannelsesråd Lolland-Falster UDDANNELSESRÅD LOLLAND-FALSTER 2016 INDLEDNING Uddannelse og uddannelsesinstitutioner har afgørende betydning for landsdelen; De understøtter erhvervslivets adgang

Læs mere

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet i Syddjurs

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan

Læs mere

kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition

kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition Vi ønsker mangfoldighed og sammenhæng nær & DYNAMISK Derfor vil vi styrke og udbygge kommunen, så hvert område bruger sin egenart og sine specielle kvaliteter

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

VÆKST I JYLLAND-FYN & BALANCE i danmark

VÆKST I JYLLAND-FYN & BALANCE i danmark VÆKST I JYLLAND-FYN & BALANCE i danmark Udkast juni 00 FORSLAG TIL STRATEGI DET JYSK-FYNSKE ERHVERVSSAMARBEJDE 00-00 FORORD Vestdanmark er et dynamisk område, hvor der skabes vækst. Det er et godt udgangspunkt

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Projektstøtte i Kerteminde kommune

Projektstøtte i Kerteminde kommune Kerteminde LAG Projektstøtte i Kerteminde kommune Information om Kerteminde LAG Formålet med denne folder er kort at redegøre for Kerteminde LAG og vilkårene for at søge projektstøtte. LAG står for Lokal

Læs mere

Regional Udvikling. Direktør Lars Hansson. Havnekonference den 9. september 2009 i Grenaa. www.regionmidtjylland.dk

Regional Udvikling. Direktør Lars Hansson. Havnekonference den 9. september 2009 i Grenaa. www.regionmidtjylland.dk Regional Udvikling Direktør Lars Hansson Havnekonference den 9. september 2009 i Grenaa www.regionmidtjylland.dk Regional Udviklings opgaver Lovgivningsbestemt Regionsrådet: Regional udviklingsplan Uddannelse

Læs mere

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI I ESBJERG KOMMUNE Teknik & Miljø Esbjerg Kommune INDHOLD 1. Forord.................................. 3 2. Strategien i en sammenhæng................ 3 3. Bæredygtighed i strategien..................

Læs mere

1 of 6. Strategi for Kalø Campus

1 of 6. Strategi for Kalø Campus 1 of 6 Strategi for Kalø Campus 2015-2016 2 of 6 Strategi for Kalø Campus 2015-16 Vision Vi skaber rammerne for, at Syddjurs Kommune får det bredest mulige udbud af attraktive uddannelses- og vidensinstitutioner

Læs mere

Rammer for handlingsplanen

Rammer for handlingsplanen Strategisk fokus for samarbejder Rammer for handlingsplanen Der er fire filtre, som alle skal være opfyldt for at et samarbejde kan udvikles. Hvis dette er opfyldt, kan et samarbejde påbegyndes, og her

Læs mere

NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg

NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg Hvordan skaber vi en ny kommuneplan for det åbne land? De danske kommuner er godt i gang med processen om at skabe en ny generation af kommuneplaner,

Læs mere

Lokale aktionsgrupper en metode til lokal udvikling

Lokale aktionsgrupper en metode til lokal udvikling Lokale aktionsgrupper en metode til lokal udvikling Kan borgere der på frivillig basis engagerer sig i sit lokalområde skabe udvikling? Ja, lyder svaret fra EU, og det skal ske gennem såkaldte lokale aktionsgrupper.

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

I aftalerne har regeringen og de regionale vækstfora sat en række fælles mål og oplistet områder, som parterne er enige om at gøre en særlig indsats

I aftalerne har regeringen og de regionale vækstfora sat en række fælles mål og oplistet områder, som parterne er enige om at gøre en særlig indsats 20. april 2010 Bilag 9c Status på arbejdet med regionale partnerskabsaftaler om vækst og erhvervsudvikling 2007-09. 1. Baggrund Regeringen og de regionale vækstfora indgik i juni 2007 regionale partnerskabsaftaler

Læs mere

Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter

Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter 26. Bygningskultur 2015 samler aktørerne Bag Bygningskultur 2015 står Kulturstyrelsen og Realdania og med til at sikre et koordineret løft for

Læs mere

Region Midtjylland. Skitse til Den regionale Udviklingsplan. Bilag. til Kontaktudvalgets møde den 31. august 2007. Punkt nr. 7

Region Midtjylland. Skitse til Den regionale Udviklingsplan. Bilag. til Kontaktudvalgets møde den 31. august 2007. Punkt nr. 7 Region Midtjylland Skitse til Den regionale Udviklingsplan Bilag til Kontaktudvalgets møde den 31. august 2007 Punkt nr. 7 FORELØBIG SKITSE TIL DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN FOR REGION MIDTJYLLAND 1 FORELØBIG

Læs mere

Smag og Oplev Middelfart 19. marts 2012

Smag og Oplev Middelfart 19. marts 2012 Smag og Oplev Middelfart 19. marts 2012 LAG Middelfart og projektet Hvem er LAG Middelfart? Forening under Landdistriktsprogrammet 2007-2013 Landdistriktsprogrammets overordnede formål er at skabe attraktive

Læs mere

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede

Læs mere

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Godkendt i Sammenlægningsudvalget den 6. december 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.1.1 Beslutning om sammenlægning af Bramming,

Læs mere

Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd

Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd Torben Rune, Michael Jensen og Mette Dalsgaard 19. maj 2015 Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd 1 Baggrund...2 2 Strategiske muligheder...2 2.1 Satsningsgrad 0 ikke lokalt strategisk

Læs mere

Bæredygtig erhvervsudvikling

Bæredygtig erhvervsudvikling Erhverv i den nye kommune Kalundborg Kommunes erhvervsliv kendetegnes i dag af proces- og produktionsindustri koncentreret omkring Kalundborg by. Virksomheder som Statoil A/S, DONG Energy, NKT Flexibles

Læs mere

Turisme og event. Politik for Herning Kommune

Turisme og event. Politik for Herning Kommune Turisme og event Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Turisme- og eventpolitik - vision 7 1 - Erhvervsturisme 9 2 - Events 11 3 - Ferieturisme 13 4 - Attraktionsudvikling

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Landsbyen udvikling eller afvikling. Eksempel Lolland Kommune

Landsbyen udvikling eller afvikling. Eksempel Lolland Kommune Landsbyen udvikling eller afvikling Eksempel Lolland Kommune Byplanmødet i Sønderborg 2007 Lolland kort fortalt Yderområde og mange indbyggere i landdistrikter 48.500 indbyggere Ca. 900 km2 ½ af befolkningen

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

Landsplanredegørelse 2013

Landsplanredegørelse 2013 Miljøminister Ida Auken nst@nst.dk U D K A S T 27-09-2013 Sag nr. 12/996 Dokumentnr. 40395/13 Landsplanredegørelse 2013 Under forhøringen til denne landsplanredegørelse i 2012 fremførte Danske Regioner

Læs mere

NOTATARK. En vision for Hvidovre Kommune

NOTATARK. En vision for Hvidovre Kommune NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Kommunaldirektørens område Udvikling Kommunikation Sagsbehandler: Bodil Ulff Larsen En vision for Hvidovre Kommune 28.02.2013/bll Kommunalbestyrelsen har gennem en længere periode

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Odder Kommunes vision

Odder Kommunes vision Odder Kommunes vision 2014-2018 Dokumentnummer: 727-2014-95229 side 1 Odder Kommune skaber rammerne for det gode liv gennem fællesskab, nærhed og åbenhed I Odder Kommune har borgerne mulighederne for et

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Landudvikling Slagelse Lokal aktionsgruppe i Slagelse Kommune

Landudvikling Slagelse Lokal aktionsgruppe i Slagelse Kommune Landudvikling Slagelse Lokal aktionsgruppe i Slagelse Kommune Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne Lokal Aktionsgruppe - LAG Lokalt

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere