Lokale og regionale udviklingsstrategier for landdistriktsudvikling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lokale og regionale udviklingsstrategier for landdistriktsudvikling"

Transkript

1 Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S Region Midtjylland og Limfjordsgruppen Lokale og regionale udviklingsstrategier for landdistriktsudvikling Maj 2006

2 Lokale og regionale udviklingsstrategier Side i FORORD INDLEDNING SAMSPIL I DE STRATEGISKE PLANER Landdistriktsprogram for Danmark Regionale strategier og virkemidler samspil og dynamik Kommuneplan og sektorplaner koordinering og integration Landdistriktsudvikling som programindsats INDSATSOMRÅDE - ERHVERVSUDVIKLING OG BESKÆFTIGELSE Generel baggrund Fokus på vækstkilder i landdistrikterne Lokale kvalitetsprodukter og regionale produkter Oplevelsesøkonomi og turisme Multifunktionelle landbrug INDSATSOMRÅDE - BOSÆTNING OG LIVSKVALITET Generel baggrund Attraktive landsbymiljøer og levevilkår Lokale udviklingsplaner Infrastruktur og servicetilbud INDSATSOMRÅDE - NATUR OG LANDSKABER Generel baggrund Naturbeskyttelse og naturformidling Landskaber, naturpleje og naturplaner PROJEKT- OG PROCESUDVIKLING Politik og strategiformulering - Blue ocean strategy Den anerkendende tankegang Netværksdannelse og partnerskaber Lokale netværk og social kapital Læring lokale kompetencer omkring projektudvikling ORGANISERING AF LANDDISTRIKTSARBEJDET Den videre organisering en overordnet skitse...31

3 Lokale og regionale udviklingsstrategier Side ii 7.2 Udpegning og anvendelse af lokale aktionsgrupper Programadministration og landdistriktskoordinator...32

4 Lokale og regionale udviklingsstrategier Side 1 FORORD Landdistrikterne er under hastig forandring i disse år. De traditionelle erhverv står overfor store udfordringer og bosætningsmønstrene ændrer sig. Den nye Region Midtjylland har store landdistrikter og ønsker aktivt at bidrage til en bæredygtig udvikling i disse områder. Dette skal ske i tæt samarbejde med de nye kommuner og de lokale aktører, som ønsker at påvirke situationen aktivt. Flere års systematisk indsats i regionen rummer mange væsentlige erfaringer omkring landdistriktsudvikling. I rapporten viderebringes nogle af disse erfaringer og kobles samtidig til de fremtidige rammer for landdistriktsudviklingen. Det foreliggende resultat udspringer af Limfjordsgruppens projekt om lokale og regionale udviklingsstrategier i landdistrikterne, som har udgangspunkt i Leader+ programmet Dette er senere i processen blevet koblet med bidrag fra Århus Amt og Ringkøbing Amt, således at dokumentet tager udgangspunkt i indsatsen i hele Region Midtjylland.

5 Lokale og regionale udviklingsstrategier Side 2 1. INDLEDNING Udgangspunkt i lokale vilkår og ressourcer Landdistrikterne er ikke ens. Derimod har hvert enkelt landdistrikt en række unikke lokale og regionale vilkår og ressourcer. Udviklingen af landdistrikterne kræver et fokus på disse lokale og regionale ressourcer og vilkår hvilket kan synes som et paradoks i en tid, hvor et af nøgleordene er globalisering. Erfaringer viser, at en udviklingsstrategi kan få større gennemslagskraft, når der tages udgangspunkt i områdets ressourcer. Der er med andre ord behov for at finde ud af hvad der virker frem for hvad der er problemet. Samtidig er der en erkendelse af, at mange landdistrikter ikke kan løfte opgaven alene. Det nye landdistriktsprogram er udtryk for et politisk ønske om at støtte landdistrikterne, således at disse i højere grad kan følge udviklingen i resten af landet. Landdistrikter forskelle i typer og udvikling Landdistrikterne er ikke en homogen størrelse, men adskiller sig bl.a. på baggrund af den geografiske beliggenhed og afstanden til dynamiske bycentre. Der er forskellige udfordringer alt efter om landdistriktet er beliggende i en lille eller stor bykommune eller i en landkommune tæt på eller langt væk fra et større bycenter. Generelt tegner der sig et billede, hvor landdistrikter, som er tilknyttet de større byer og vækstcentre, har den største positive udvikling i befolkning og arbejdspladser. Her fungerer landdistrikterne som en slags forstæder, som høster fordelene ved byernes udvikling. I den anden ende af skalaen ligger landkommuner langt fra et større bycenter - her tegner der sig generelt en svagere udvikling. De unikke lokale forhold spiller ligeledes en væsentlig rolle. Landdistrikter ved havet kan f.eks. have unikke fordele knyttet til turisme, mens landdistrikter beliggende i områder uden specielle attraktioner i højere grad selv skal skabe forudsætningerne for vækst.

6 Lokale og regionale udviklingsstrategier Side 3 Leader-metoden binder aktørerne sammen Landdistrikterne er præget af mange aktører med forskellige perspektiver og interesser omkring landdistriktsudvikling. Perspektiverne knytter sig bl.a. til livskvalitet og lokaldemokrati, erhvervsudvikling og innovation, samt arealforvaltning. Den såkaldte Leader-metode bygger på idéen om, at indsatsen i landdistrikterne skal ske efter et "bottom-up" princip. De lokale og regionale aktører indgår i lokale aktionsgrupper (LAG s), hvor de i fællesskab formulerer en udviklingsplan med udgangspunkt i områdets udviklingsmuligheder. Efter national godkendelse står LAG en for den efterfølgende forvaltning af planen. Et bud på en overordnet forståelsesramme for aktørerne er skitseret i nedenstående figur. Det civile samfund Livskvalitet & lokaldemokrati Udvikling af landdistrikterne Facilitering & off. service Værdiskabelse & innovation Offentlig sektor Erhvervsliv Den offentlige sektor bidrager bl.a. med den grundlæggende planlægning og service i landdistrikterne, samt indgår i en faciliterende rolle, hvor de lokale aktører støttes i egen projektudvikling. Erhvervslivet bidrager bl.a. med innovation og værdiskabelse. De forskellige brancher står her med forskellige forudsætninger for at skabe vækst og fornyelse.

7 Lokale og regionale udviklingsstrategier Side 4 Det civile samfund i landdistrikterne har omdrejningspunkt omkring borgere og foreninger. Som udgangspunkt vil der ofte være fokus på temaer som livskvalitet og lokaldemokrati. De lokale aktører kan ses som talerør for lokale behov og problemer, såvel som en modvægt til de mere organiserede og professionelle aktører på området. En væsentlig udfordring bliver at få koblet de forskellige aktører i en frugtbar proces og dialog, der kan skabe synergi i udviklingen af landdistrikterne. Langsigtet strategi kontra ad-hoc projekter Landdistriktsudvikling kræver vedholdenhed for at opnå de ønskede resultater. Erfaringer fra bl.a. erhvervsfremmeindsatsen viser, at skiftende strategier og metoder giver vanskelige vilkår med henblik på at opnå de fornødne erfaringer og resultater. Derimod kan langsigtede strategier og klare metoder medvirke til en systematisk erfaringsopsamling og læring. Samtidig kan det være med til at give landdistriktsudvikling en klar profil, så temaet kan markere sig i den offentlige dagsorden og blive synlig for relevante aktører på området. Et middel til at skabe gode rammer for en langsigtet udviklingsstrategi i lokalområdet kan være et overordnet program. Et program er en fælles strategisk ramme, hvorunder aktiviteter og projekter gennemføres ud fra en fælles målsætning eller vision Programmet skal på den ene side afstikke fokus for de lokale udviklingsprojekter - en top-down tilgang, der sikrer en effektiv ressourceanvendelse. På den anden side skal programmet give det fornødne frirum og fleksibilitet til lokale og kreative løsninger - en bottom-up tilgang der bæres af lokale aktører.

8 Lokale og regionale udviklingsstrategier Side 5 2. SAMSPIL I DE STRATEGISKE PLANER Det kommende landdistriktsprogram, som løber fra , er et centralt værktøj for staten og EU, når det gælder om at understøtte den fortsatte udvikling i landdistrikterne. Landdistriktsprogrammet skal samtidig spille effektivt sammen med den nye Region Midtjylland og de nye kommuner i området. Kapitlet skitserer centrale overvejelser om samspillet mellem landdistriktsprogrammet og planerne på det regionale og kommunale niveau. 2.1 Landdistriktsprogram for Danmark Det nye landdistriktsprogram har en årlig økonomisk ramme på ca. 800 millioner kr. i samlet projektsum. Heraf skønnes EU-midlerne, at udgøre ca. 1/3. Kommunernes medfinansiering vil udgøre en vigtig del af programmidlerne. Der er allerede nu bindinger på en stor del af programmidlerne, idet de indgår i finansieringen af VMP III forpligtelser, MVJ - ordninger m.v. De resterende midler, som er til rådighed for landdistriktsudvikling, vil vokse fra et begrænset tocifret millionbeløb i 2007 til omkring 500 mio. kr. i Indsatsen fordeler sig på tre overordnede akser, samt en tværgående Leaderbaseret indsats, som fremgår af nedenstående figur. Akse 1 Erhverv Akse 2 Natur og Miljø Akse 3 Livskvalitet Jordbrugs- og fødevaresektoren (min. 10 %) Arealforvaltning, miljø og landskab (min. 25 %) Diversificering af økonomien og bedre levevilkår (min.10 %) Leader-metoden (lokale strategier; min. 5 % af budgettet)

9 Lokale og regionale udviklingsstrategier Side 6 Det fremgår af figuren, at halvdelen af midlerne er fastlagt af EU. Den anden halvdel fordeles af den danske regering på de tre akser og Leader-metoden. De centralt styrede indsatsområder, hvor staten bliver den bevilligende myndighed, vil omfatte langt den største del af det samlede budget. Den lokale/decentrale indsats, som har udgangspunkt i Leader-metoden, styres via de lokale aktionsgrupper. Der er afsat min. 5 % af budgettet svarende til omkring 40 millioner kr. pr. år i gennemsnit til gennemførelse af Leader-indsatsen. Indsatsen koncentreres i en række områder, der udpeges med udgangspunkt i behovet for udvikling. 2.2 Regionale strategier og virkemidler samspil og dynamik Amterne har hidtil spillet en aktiv rolle i den hidtidige programindsats i de tværkommunale LEADER programmer. I Viborg Amt har det omfattet Limfjordsgruppen, mens det i Ringkøbing Amt har omfattet Nordvestjysk Udviklingsnet. Hertil kommer administrationen af midler efter Artikel 33 og deltagelse i en række udviklingsprojekter. Regionerne og de tilknyttede vækstfora skal i samarbejde med de relevante ministerier og kommuner udpege de områder, som falder ind under programmet i I forlængelse heraf skal der tages stilling til hvilke kriterier, der afgør fordelingen af landdistriktsmidler mellem områderne. Der er fra centralt hold opstillet forventninger om, at de lokale aktionsgrupper omfatter et geografisk område på mindst to kommuner (efter kommunalreformen). Regionen/vækstforaet er fødte medlemmer af LAG erne, men det kan herudover overvejes, hvorvidt Regionen skal være sekretariatet for LAG en og dermed også være hjemsted for landdistriktskoordinatoren. Det centrale styringsredskab for LAG en er den udviklingsstrategi, som skal udarbejdes for området. Udviklingsstrategien skal samtidig understøtte den regionale udviklingsplan (RUP) og de relevante kommunale planer og politikker. Den regionale udviklingsplan og landdistriktsudvikling Den regionale udviklingsplan er et centralt virkemiddel for regionernes indsats, herunder for landdistriktsudvikling. Regionsrådet og det regionale vækstforum for Region Midtjylland vil i den regionale udviklingsplan angive retningen for, hvorledes der kan skabes udvikling og vækst i regionen indenfor en række indsatsområder: Innovation og anvendelse af ny teknologi

10 Lokale og regionale udviklingsstrategier Side 7 Udvikling af nye og eksisterende virksomheder Menneskelige ressourcer og kompetencer Infrastruktur, herunder IT/bredbånd Yderområder og landdistrikter Oplevelsesøkonomi og turisme Indsatsområderne er bl.a. inspireret af fire centrale vækstkilder til økonomisk vækst - menneskelige ressourcer, iværksætteri, innovation og ny teknologi (IKT). Samtidig ligger der en række underliggende rammebetingelser i form af infrastruktur, offentlig service m.v. Vækstkilder i Djursland Udviklingsprogram (DUP). DUP blev etableret for at styrke erhvervsudviklingen på Djursland. I det seneste program for er der sat fokus på tre vækstkilder i form af: Uddannelse og kompetenceudvikling Iværksætteri Innovation Vækstkilderne er herhjemme Eksempler på målindikatorer er: oprindeligt benyttet i en Regional Konkurrenceevnemo- Stigende etableringsrate Reduktion i andelen af ufaglærte del. Modellen baserede sig på Stigende andel af virksomheder, der et OECD-arbejde, der viste, at introducerer et nyt produkt/service det især er indenfor de fire nævnte vækstkilder, at højvækstlandene skiller sig ud fra lavvækstlandene. Et interessant spørgsmål er, hvorvidt vækstkilderne primært gør sig gældende i forbindelse med en vidensdreven økonomi, som er centreret om de større byer og ikke er særlig udbredt i landdistrikterne? Svaret er ikke entydigt, men det er under alle omstændigheder væsentligt, at vækstkilderne oversættes til den specielle erhvervsstruktur og det specifikke arbejdsmarked, der findes i landdistrikterne. Regionens rolle i landdistriktsudvikling. Generelt vil Regionen i sin egen landdistriktsindsats have et stærkt fokus på erhvervsudvikling og jobskabelse, mens indsatsområderne omkring bosætning og naturforhold i højere grad får et kommunalt udgangspunkt. Region Midtjylland ønsker fortsat at spille en bred og aktiv rolle i udviklingen af landdistrikterne. Forvaltningen har mange års erfaring med at arbejde strategisk, koordinerende og udviklingsorienteret omkring erhvervsudvikling og landdistriktsudvikling. Disse erfaringer og kompetencer skal udnyttes bedst muligt i samspil med de øvrige aktører omkring landdistriktsudvikling. Mulige fremtidige opgaver er i denne sammenhæng:

11 Lokale og regionale udviklingsstrategier Side 8 Strategiske analyser og overblik. Regionen vil løbende analysere og overvåge udviklingen i landdistrikterne med henblik at sikre det fornødne beslutningsgrundlag for den regionale og kommunale indsats, herunder i den regionale erhvervsstrategi. Programadministration og -udvikling. Amterne har indgået i den løbende programadministration og udvikling af de eksisterende LEADER - programmer i regionen (Limfjordsgruppen og Nordvestjysk Udviklingsnet). Regionen kan også fremover varetage en tilsvarende rolle. Projektudvikling. Regionen kan som amterne indgå i projektudvikling. Interessante temaer er komplekse og innovative projekter, såvel som større tværkommunale projekter. Regionen har indsigt i EU-programmer og de tilknyttede muligheder for projektudviklingen, se bl.a. Netværk og vidensudveksling. Regionen kan stå som omdrejningspunkt for faglige netværk for lokale landdistriktskoordinatorer, såvel som andre lokale aktører. Dette kan understøttes via årlige konferencer, temadage m.v. i regionen. Repræsentativ rolle. Regionen vil være repræsenteret i de nye lokale aktionsgrupper, såvel som i andre organer og netværk, med henblik at sikre en regional koordinering m.v. 2.3 Kommuneplan og sektorplaner koordinering og integration Kommunerne har i forskelligt omfang prioriteret Møldrup og Tjele Kommuner har i 2005 formuleret en fælles landdistriktspolitik. Politikken er landdistriktsudviklingen, som et selvstændigt kommunalt indsatsområde. samtidig input til en ny fælles politik i den ny Viborg Storkommune. Dette er bl.a. sket i form af selvstændige landdistriktspolitikker, samt via temaer i kommuneplanlægningen. Kommuneplanerne kommer sandsynligvis i højere grad end før til at fungere som overordnede strategiske værktøjer for kommunernes udvikling. Særligt kan det fremhæves, at kommunerne i 2007 skal udarbejde nye planstrategier, hvilket vil være en

12 Lokale og regionale udviklingsstrategier Side 9 oplagt anledning til at få en strategisk drøftelse af kommunens nye rolle i det åbne land, såvel som den fremtidige landdistriktspolitik. Overordnet set kan kommunernes landdistriktsindsats bl.a. opdeles i to supplerende spor: Servicekoncept. Kommunen understøtter bosætning og landdistriktsudvikling via kommunale serviceydelser, herunder skoler, kollektiv trafik tilflytterservice m.v. Facilitering. Kommunen arbejder med borgerinddragelse, kompetenceudvikling og projektudvikling på en måde, der sikrer, at lokale aktører tager ejerskab i beslutninger og udviklingstiltag. De enkelte kommuner vægter disse spor forskelligt, hvilket også afspejler sig i forskellige organiseringer af den kommunale landdistriktsindsats. Her skitseres tre mulige modeller til kommunernes organisering af landdistriktsindsatsen: Integration repræsenterer en model, hvor arbejdet med landdistriktsudviklingen primært integreres i de eksisterende kommunale sektorer og i servicekonceptet. Decentralisering repræsenterer en model, hvor arbejdet med landdistriktsudvikling i høj grad uddelegeres til lokale aktører udenfor den kommunale sektor. Integration Kommuneplan og landdistriktspolitik Decentralisering Kommuneplan og landdistriktspolitik Sektorer Sektorer Sektorplan Sektorplan Sektorplan Sektorplan Selvstændige landsbyråd o. lign. Projekter Projekter Modellerne er i hver sin ende af skalaen, når det gælder inddragelsen af borgere og integration i de eksisterende kommunale sektorer.

13 Lokale og regionale udviklingsstrategier Side 10 I en tredje model varetages landdistriktsudviklingen i en tværgående stabsfunktion, der både varetager kontakten Koordinering til de kommunale sektorer og de lokale aktører. I det nye landdistriktsprogram skal de enkelte kommuner endvidere overveje omfanget af det fortsatte tværkommunale samarbejde. Der er fra centralt hold forventninger om, at de lokale aktionsgrupper omfatter et geografisk område på mindst to kommuner efter kommunalreformen. Kommuneplan og landdistriktspolitik Koordinator/ sekretariat Projekter Det kan her være hensigtsmæssigt med to spor, idet programmidlerne håndteres i en tværkommunal/regional sammenhæng, samtidig med at hver kommune og regionen kører en selvstændig indsats med udgangspunkt i kommune- og sektorplanlægningen, samt den regionale udviklingsplan. Den selvstændige kommunale indsats er bl.a. kommet til udtryk i udarbejdelsen lokale udviklingsplaner for udvalgte landsbyer, se mere herom i kapitel Landdistriktsudvikling som programindsats Udviklingsstrategien står som det overordnede værktøj og første skridt for hver LAG. Udviklingsstrategien godkendes af Direktoratet for FødevareErhverv og danner dermed rammen for det videre arbejde. På baggrund af den godkendte udviklingsstrategi indstiller LAG en projekter til gennemførelse. Erfaringerne fra Limfjordsgruppen viser, at programformen som strategisk ramme giver et godt udgangspunkt for en overordnet styring af landdistriktsindsatsen. Et program kan ses som en paraply, der på en gang afgrænser og åbner mulighed for forskellige typer af projekter. Programmet angiver prioriterede indsatsområder, men med plads til lokale udviklingsprocesser. Alternativet kan være en mere ad-hoc orienteret projektmodel, hvor tildelingen af projekter sker på baggrund af brede overskrifter og ad-hoc vurderinger af de enkelte projekter. En række elementer er centrale, hvis programmet skal være effektivt: o Relevant og effektiv fokusering af midler og ressource. Programmet giver mulighed for en effektiv prioritering, men forudsætter at de valgte indsatsområder er relevante set i lyset af lokalområdets specifikke udvik-

14 Lokale og regionale udviklingsstrategier Side 11 lingsbehov/potentialer. Har turismeerhvervet f.eks. reelt et udviklingspotentiale i det konkrete landdistrikt? o Enkelhed, tilgængelighed og processtøtte. Programmet skal være tilgængeligt, også for ildsjæle uden administrativ skoling. Samtidig bør ansøgningsprocessen understøttes. Et eksempel herpå er den støtte som sekretariatet i Viborg Amt har givet til projektudvikling, hvor den gode idé er sat i centrum for diskussion med borgerne, mens sekretariatet har taget sig af teknikken og ansøgning m.v. o Entydighed, fleksibilitet og rummelighed. Projektudvælgelsen skal på den ene side bygge på entydige og enkle projektkriterier, og på den anden side være fleksibel og rummelig. Faste kriterier vil sikre en vis fællesnævner omkring projektkvaliteten. o Overvågning af midler og effektiv målopfyldelse. Der skal være mulighed for en løbende overvågning af projekt- og programresultaterne, herunder via målbare indikatorer. Det kan f.eks. være i form af antal afsluttede projekter, nye arbejdspladser m.v. Dette understøtter mulighederne for at leve op til statslige krav om målbarhed og dokumentation for effekterne. Overordnet set skal programmets resultater og effekt stå mål med ressourceanvendelsen. o En styringsmodel. Der udarbejdes en sammenhængende strategi og styringsmodel, som skal være dynamisk, således at nye muligheder, der opstår, hen ad vejen kan få en god bearbejdning. Formuleringen af udviklingsstrategien kan tage udgangspunkt i en programstruktur, der eksempelvis er sammensat af tre niveauer, som skitseret i den følgende figur. Programmodellen udgør en samlet ramme for de konkrete projekter/aktiviteter. Den er både politisk, strategisk og operationel.

15 Lokale og regionale udviklingsstrategier Side 12 Målsætning /vision Indsatsområder Erhverv & beskæftigelse -Regionale produkter -Turisme - Bosætning & livskvalitet -Lokale netværk -Uddannelse af ildsjæle - Natur & landskaber -Naturplaner -Natur og adgang - Aktiviteter/ projekter Der formuleres først en overordnet målsætning/vision for programmet, som bl.a. tager udgangspunkt i de involverede kommunernes strategier på området, såvel som den regionale udviklingsplan. Den overordnede vision og målsætning udmøntes i et afgrænset antal prioriterede indsatsområder. Det vil her være oplagt at tage fat i de formulerede temaer i Fødevareministeriets landdistriktsprogram. For hvert indsatsområde formuleres specifikke mål i tilknytning til en række udvalgte fokusområder. Hertil kan formuleres en række tværgående kriterier, f.eks. at projekterne skal være nyskabende, at de skal styrke og engagere lokale netværk, samt medvirke til lokal kompetenceopbygning m.v. LAG en bør være dannet og indgå i udformningen af programmet. Der skal efter behov gennemføres analyser og processer, der understøtter udformningen af visioner og indsatsområder, se bl.a. kapitel 6 omkring politik og strategiformulering. Endvidere skal programmet understøttes af en konkret handlingsplan, herunder den nødvendige budget- og finansieringsplan. Hermed er rammen for programmet lagt, hvilket åbner op for, at de lokale aktører kan formulere og indsende projektansøgninger. Støtte til og facilitering af

16 Lokale og regionale udviklingsstrategier Side 13 den lokale projektudvikling har i flere sammenhænge vist sig at være en værdifuld investering for kommuner og amter/regioner. I de følgende tre kapitler gennemgås en række idéer til projekter og aktiviteter i forbindelse med de overordnede indsatsområder erhverv og beskæftigelse, bosætning og livskvalitet, samt natur og landskaber.

17 Lokale og regionale udviklingsstrategier Side INDSATSOMRÅDE - ERHVERVSUDVIKLING OG BESKÆFTIGELSE 3.1 Generel baggrund Erhvervslivet i landdistrikterne står overfor væsentlige udfordringer i de kommende år. Generelt er de primære erhverv under forandring, og fødevareforarbejdningen bliver i stigende grad koncentreret ved de større byer. Udviklingen i beskæftigelsen i de otte kommuner i Limfjordsgruppens område fremgår af nedenstående tabel. Limfjordsgruppen Hele landet Ændring i % Ændring i % Primære erhverv ,2-29,0 Fremstilling ,7-9,7 Bygge og anlæg ,4 15,8 Serviceerhverv ,9 16,2 Offentlige tjenesteydelser ,2 4,5 m.v. I alt ,1 4,9 Beskæftigelsen i Limfjordsgruppens område har ikke udviklet sig så positivt som i Danmark som helhed. Tallene illustrerer endvidere landkommunernes sårbarhed. Fremstillingsvirksomhederne har klaret sig godt, men er samtidig truet af udflytninger til udlandet. I landbruget sker der en koncentration af produktionen på færre og større brug, hvilket fortsat forventes at give faldende beskæftigelse. Udviklingen kommer bl.a. også til udtryk i et stigende antal tomme produktionsbygninger på eksisterende gårde. Erhvervene i landdistrikterne har typisk en mindre værditilvækst (indtægt pr. medarbejder) end de eksportorienterede og vidensbaserede virksomheder, der oftest er lokaliseret ved de større byer. Der ligger således en udfordring i at øge værditilvæksten i de eksisterende erhverv i landdistrikterne, f.eks. via nye kvalitetsprodukter indenfor fødevarer og turisme. Tekstilindustrien er eksempel på en

18 Lokale og regionale udviklingsstrategier Side 15 hel branche, der i takt med globaliseringen har omstillet sig fra produktion til design og salg med deraf følgende større værditilvækst. Endvidere har landdistrikterne generelt et lavere uddannelses- og kompetenceniveau. Mange unge rejser til de store byer mhp. videreuddannelse og vender generelt ikke tilbage. Det er vanskeligt at tiltrække højtuddannede til landdistrikterne kombineret med, at der ofte ikke er tradition for at ansætte akademikere i lokale virksomheder. Der tegner sig således væsentlige udfordringer med hensyn til erhvervsudvikling i landdistrikterne. Landdistrikterne har færre ressourcer end byerne, hvilket indebærer, at der må tænkes i andre udviklingsmodeller end storby-løsningen indenfor erhvervsudvikling. 3.2 Fokus på vækstkilder i landdistrikterne Der er ingen generel opskrift på vækst i landdistrikterne. De skitserede vækstkiler i kapitel 2 er et bud på faktorer, som er særlige vigtige for at et område klare sig godt. I det følgende skitseres nogle eksempler på, hvordan vækstkilderne kan oversættes til landdistrikterne. En vej til erhvervsudvikling i landdistrikternes kan være i højere grad at lave en kobling til den viden, der findes i de større byer. En af mulighederne er etableringen af lokale videncentre i samarbejde med de store videregående uddannelses- og forskningsinstitutioner. Andre muligheder knytter sig til at understøtte ansættelse af akademikere og udvikling af kompetencer hos medarbejdere i eksisterende virksomheder. Her er der f.eks. mulighed for at satse på forbedring af produktiviteten, se bl.a. Agro Business Park. Agro Business Park primære formål er at lave opsøgning og formidling af viden samt rådgivning til nystartede virksomheder inden for jordbrugs- og fødevareområdet Iværksættere indenfor vidensbaseret virksomhed inden for landbrug og fødevarer tilbydes bl.a. en tre måneder periode i forskerparkens innovationskontor. Se mere på Videncenter for fødevareudvikling (VIFU). Centret er etableret for at bygge bro mellem forskning og uddannelsesmiljøerne på den ene side og producenter, landmænd, fiskere og virksomheder på den anden side. Rådgivning og uddannelse styrkes regionalt med geografisk udgangspunkt i Holstebro. VIFU er skabt af en række af de førende forskningsinstitutioner på området. Se bl.a.

19 Lokale og regionale udviklingsstrategier Side 16 omkring indførelsen af LEAN. Når det gælder iværksættere har elementer som erfaring, eksportorientering, startkapitalkilder en væsentlig rolle for deres succes. En stor del af landdistrikternes iværksættere har dog et perspektiv, som i højere grad peger i retning af selvbeskæftigelse end mod at skabe en stor og voksende virksomhed. Samsø Danmarks Vedvarende Energi Ø Samsø har siden 1998 været udnævnt til Danmark Vedvarende Energi-Ø. Fra 1998 og frem til nu er der etableret mange solvarme-, biomasse og varmepumpeanlæg hos forbrugerne i det åbne land. Der opnået væsentlige kompetence indenfor det rent tekniske område, samt i forhold til den demokratiske og folkelig proces omkring indførelse af vedvarende energi. I september 2006 åbnes Samsø Energiakademi. Dette sker for at forstærke processen med at opbygge internationale spidskompetencer og styrke samspillet med videninstitutioner. Endvidere vil der være fokus på, at udvikle det særlige segment for erhvervsturisme som Energi-ø projektet har skabt mulighed for. Andre tiltag har været etableringen af kontorfællesskaber i mindre byer, samt fokus på muligheden for hjemmearbejdspladser. Dette forudsætter, at der foreligger effektive løsninger m.h.t. informations- og kommunikations teknologi (IKT) i landdistrikterne. 3.3 Lokale kvalitetsprodukter og regionale produkter Den store fødevareproduktion i landdistrikterne er i dag ikke i særlig høj grad knyttet sammen med forarbejdningssektoren. Slagterierne og mejerierne er generelt centraliseret på få store enheder. For at udvikle den lokale produktion kan der satses på niché- og kvalitetsprodukter, lokale mærkevarer, økologiske produkter og årstidens fødevarer. Fokus er nærhed, smådrift, produktudvikling og markedsføring. Målet er opnå en væsentlig merpris sammenlignet med gængse masseproducerede produkter. Små fødevare-producenters netværk. Netværket er startet under LAG Nordvestjysk Udviklingsnetværk og har gennem flere aktiviteter. Netværket har bl.a. udgivet vejviseren Vestjyske Smagsoplevelser, som er en vejviser til special-varer fra medlemmer af netværket. Det vanskelig bliver dog at skabe en reel værdigevinst, der også i absolutte tal kan sætte fodaftryk i den lokale økonomi.

20 Lokale og regionale udviklingsstrategier Side 17 De regionale produkter er en videreudvikling der opstår, når små producenter samarbejder side om side og etablerer en fælles regionale referenceramme. Referencerammen kan bruges til at sikre originalitet og salg af oplevelser. Et eksempel herpå er de franske vindistrikter, herunder f.eks. Champagne. Vi kender ikke til regionale produkter i større stil herhjemme. Produktionen af Læsø sydesalt er dog en enkeltstående og unik produktion, som kan betegnes som et lokalt/regionalt produkt. 3.4 Oplevelsesøkonomi og turisme Turisme er en af de sektorer, som falder ind under betegnelsen oplevelsesøkonomi. Landdistrikternes primære oplevelsesressourcer ligger i form af natur og landskaber, herunder særlige geologiske seværdigheder m.v. Der kan på den baggrund arbejdes med en naturbaseret erhvervsudvikling, hvilket der bl.a. er kommet fokus på i forbindelse med den kommende etablering af nationalparker i Danmark. Dette aspekt behandles yderligere i kapitel 5. Naturbaseret erhvervsudvikling Midt-Nord Turisme har sat fokus på mulige udviklingsområder indenfor turisme baseret på natur via projektet Nationalparker, naturreservater og andre store naturområder som vækstgenerator for turisme og lokal erhvervsudvikling. Dette er bl.a. belyst via studier af naturen i Thyborøn-Harboøre, Ulfborg-Vemb og Holmsland kommuner. ( ) Et andet eksempel på udvikling af oplevelsesdimensionen i turismen er wellness. Dette sker f.eks. i forbindelse med eksisterende feriecentre og hoteller, der tilbyder nye services omkring personlig pleje og velvære. En anden kategori af oplevelsesøkonomien knytter sig til kultur, kunst og kunsthåndværk. Der kan både være de store satsninger, hvor kultur indgår i profilering af en hel by, og så kan der være den mere beskedne indgang, hvor kunst og kunsthåndværk er levevejen for den enkelte udøver.

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

Vejledning om støtte fra LAG Vejen. Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra LAG Vejen

Vejledning om støtte fra LAG Vejen. Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra LAG Vejen Vejledning om støtte fra Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra Vi støtter projekter, som Understøtter udviklingen af unikke lokalsamfund med fokus på levevilkår, sundhed og bæredygtighed Herefter

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Erhvervsudvikling på Samsø. Handlingsplan

Erhvervsudvikling på Samsø. Handlingsplan Erhvervsudvikling på Samsø Handlingsplan 2007-2008 1. Indledning Erhvervsudviklingsstrategien for Samsø 2007-2013 er godkendt af Samsø Kommunalbestyrelse den 23. januar 2007 og af Samsø Vækstudvalg den

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN Udviklingsplaner I projektet Landbruget i Landskabet er der ud fra en bedriftsvinkel arbejdet med fremtidens planlægning for det åbne land. Projektet søger at synliggøre

Læs mere

Lokaldrevet udvikling i de danske landdistrikter 2014-2020

Lokaldrevet udvikling i de danske landdistrikter 2014-2020 INFORMATIONSMØDE Lokaldrevet udvikling i de danske landdistrikter 2014-2020 - for jer der vil bidrage til udvikling af lokalsamfundet Afdelingschef Christian Lützen Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter

Læs mere

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Årsmøde 2012. Beretning

Årsmøde 2012. Beretning Årsmøde 2012 Beretning New deal..! 30. marts 2012 v/ formand Steffen Husted Damsgaard A - medlemmer Landsforeningen af Menighedsråd Landsforeningen for Økosamfund Plantning & Landskab B - medlemmer Assens

Læs mere

LAG og LEADER. - bestyrelsesarbejde, proces, udviklingsstrategi m.v. Sted: Sjælland Af: Claus Lyngby Petersen

LAG og LEADER. - bestyrelsesarbejde, proces, udviklingsstrategi m.v. Sted: Sjælland Af: Claus Lyngby Petersen LAG og LEADER ilanddistriksprogram2014-2020 - bestyrelsesarbejde, proces, udviklingsstrategi m.v. Sted: Sjælland Af: Claus Lyngby Petersen 1 Hvad kommer vi rundt om? Baggrund: lidt om metatendenserne Lokal

Læs mere

Samsø 2.0. Dokumentation

Samsø 2.0. Dokumentation Samsø 2.0 Dokumentation SHARED SPACE Flinchs Hotel. Tranebjerg Fredag den 26. Oktober 2012 1 Samsø 2.0 Shared Space Indholdsfortegnelse Hvad kan vi i fællesskab? side 3 Velkommen side 3 Check-in. side

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Idéoplæg Vækstprojekt Marin naturpark Lillebælt

Idéoplæg Vækstprojekt Marin naturpark Lillebælt Natur- og Miljøafdelingen Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4923 Fax +45 8888 5501 Dato: 30. marts 2011 Sagsnr.: 201003505-4 Anni.Berndsen@middelfart.dk

Læs mere

Landdistriktspolitik Thisted Kommune

Landdistriktspolitik Thisted Kommune Landdistriktspolitik Thisted Kommune (udkast oktober2007) 1 Indholdsfortegnelse 1 DEFINITION AF LANDDISTRIKTERNE I THISTED KOMMUNE 3 2 INDLEDNING 3 3 VISION 4 4 INDSATSOMRÅDER 4 4.1 Erhvervsudvikling 4

Læs mere

Funktionelle erhvervsregioner

Funktionelle erhvervsregioner Funktionelle erhvervsregioner Når kommuner arbejder på tværs af grænser: International frem for sognebaseret vækstkultur KL s Erhvervstemadag 13. september 2013 v/ Gregers André Pilgaard og Jan Beyer Schmidt-Sørensen,

Læs mere

LandLabDK PROJEKTBESKRIVELSE

LandLabDK PROJEKTBESKRIVELSE 1. marts 2013 BLENSTRUP - ST. BRØNDUM TERNDRUP SIEM HELLUM - BÆLUM med oplande. Erhvervsudvikling og levevilkår - lokale ressourcer og helhedsorienteret udvikling mellem samarbejdende lokalsamfund i den

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

Direktionen. Tirsdag 3. marts 2015. Regionshuset Niels Bohrs Vej 9220 Aalborg Ø

Direktionen. Tirsdag 3. marts 2015. Regionshuset Niels Bohrs Vej 9220 Aalborg Ø Direktionen Tirsdag 3. marts 2015 Regionshuset Niels Bohrs Vej 9220 Aalborg Ø 1 Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden 2. Sagsgang for projektforslag 3. Budget 2015 4. Projekter til beslutning i bestyrelsen

Læs mere

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Minimumsmål: Jobskabelse (antal arbejdstimer) Produktivitetsudvikling (værdiskabelse pr. arbejdstime) Skal også bidrage til EU 2020 mål: Intelligent, bæredygtig

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune PLANSTRATEGISEMINAR Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia FLYT TIL STRUER V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune STRUER KOMMUNE Befolkning 21.533 i kommunen 10.427 Struer by

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020

Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020 Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020 Tilskud via Lokale aktionsgrupper i landdistrikter og fiskeriområder Mørke 28. august 2012 Program Introduktion til LAG (eventuelt!) Introduktion til kommende

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Program 19.00 Velkomst v. borgmesteren 19.15 Oplæg om planstrategien v. Anders Rask og Jan Ipland 19.35 Afklarende spørgsmål 19.45 Kaffepause 20.00

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Lokale Udviklingsplaner generation 2:0 LUP 2:0. Strategisk Forretningsplanlægning for landdistrikterne

Lokale Udviklingsplaner generation 2:0 LUP 2:0. Strategisk Forretningsplanlægning for landdistrikterne Lokale Udviklingsplaner generation 2:0 LUP 2:0 Strategisk Forretningsplanlægning for landdistrikterne Januar 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 01 Hvorfor landdistriktsudvikling? 3 02 Hvad kan NIRAS tilbyde 4 03

Læs mere

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen d. 19.12.2013 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Erhvervspolitikkens opbygning... 4 Kommunale rammevilkår Den fælles platform...

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Udvikling i landdistrikterne - Lokal udviklingsstrategi og muligheder for støtte

Udvikling i landdistrikterne - Lokal udviklingsstrategi og muligheder for støtte Udvikling i landdistrikterne - Lokal udviklingsstrategi og muligheder for støtte Fødevareministeriets Netværkscenter Hvad er en udviklingsstrategi? En overordnet beskrivelse af de aktiviteter, aktionsgruppen

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Landbruget i landskabet FRA REGULERING TIL PLANLÆGNING Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Allan K. Olesen, ako@landbonord.dk

Læs mere

Ressourcebaserede metoder i byplanlægningen

Ressourcebaserede metoder i byplanlægningen Netværk for Yngre Planlæggere 28. februar 2005 Invitation til kursus i Ressourcebaserede metoder i byplanlægningen Vil du være med til at sætte nye standarder for planlægning i Danmark og eksperimentere

Læs mere

Forslag til. Organisering af BioMed Community 2007 - Mulige modeller for fremtidig organisering. Intern version 28. august 2006

Forslag til. Organisering af BioMed Community 2007 - Mulige modeller for fremtidig organisering. Intern version 28. august 2006 Forslag til Organisering af BioMed Community 2007 - Mulige modeller for fremtidig organisering Intern version 28. august 2006 Indledning Region Aalborg Samarbejdet og Aalborg Erhvervsråd skal drøfte hvordan

Læs mere

Esbjerg Kommune er ny energi

Esbjerg Kommune er ny energi for Esbjerg Kommune Esbjerg Kommune er ny energi Esbjerg Kommune har mange kvaliteter både indenfor kultur, erhvervsliv, sport og uddannelsesområdet, blot for at nævne nogle. Men vi skal videre det er

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

Strategi og kommuneplanlægning

Strategi og kommuneplanlægning LANDSPLANAFDELINGEN Strategi og kommuneplanlægning en vejledning VISION MÅL INDSATS Strategi og kommuneplanlægning en vejledning Strategi og kommuneplanlægning en vejledning Udarbejdet af Miljø- og Energiministeriet

Læs mere

LandLabDK LOKALE UDVIKLINGSPLANER GENERATION 2:0 LUP 2:0. Strategisk forretningsplanlægning i Landdistrikterne

LandLabDK LOKALE UDVIKLINGSPLANER GENERATION 2:0 LUP 2:0. Strategisk forretningsplanlægning i Landdistrikterne LandLabDK LOKALE UDVIKLINGSPLANER GENERATION 2:0 LUP 2:0 Strategisk forretningsplanlægning i Landdistrikterne INDHOLDSFORTEGNELSE 01 Hvorfor landdistriktsudvikling? 02 Hvad kan LandLabDK tilbyde? 03 Den

Læs mere

Politik og strategi for kommunale ejendomme Sammen skaber vi kloge m²

Politik og strategi for kommunale ejendomme Sammen skaber vi kloge m² Politik og strategi for kommunale ejendomme Sammen skaber vi kloge m² Center for Kommunale Ejendomme 13. maj 2014 Politik for kommunale ejendomme Sammen skaber vi kloge m² Slagelse Kommune ønsker med sin

Læs mere

Metode: - at man gør brug af lokale ressourcer danner en Lokal Aktionsgruppe.

Metode: - at man gør brug af lokale ressourcer danner en Lokal Aktionsgruppe. Referat fra offentligt informationsmøde om lokale aktionsgrupper Onsdag d. 30. maj kl. 19 21.30 Bernstorffminde efterskole, Bernstorffminde 4, 5600 Faaborg Ca. 75 deltagere Landdistriktskoordinator Jens

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling Præsentation Thy Erhvervsforum Marts 2015 Hvad er Business Region North Denmark? Nyt strategisk partnerskab i Nordjylland om vækst og udvikling:

Læs mere

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Præsentation af Innovation Fur Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Dagsorden Ideen bag Innovation Fur Initiativtagere Igangsætning - projektsekretariat Betydning for borgere og virksomheder på

Læs mere

Introduktion til Syddanmark og Uddannelsesområdet

Introduktion til Syddanmark og Uddannelsesområdet Introduktion til Syddanmark og Uddannelsesområdet Regionsrådet Politisk valgt Valg I november 2009 41 medlemmer Carl Holst (V) 2 1 region - 22 kommuner Areal: 12,191 km 2 Indbyggertal: 1,2 millioner 3

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Sjællad sleden Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Hvad skal I bl.a. høre om? Naturparker som mulighed Regional Udviklingsstrategi Regional analyse Naturparknetværk Støtte

Læs mere

Landbruget i landskabet

Landbruget i landskabet Landbruget i landskabet Fra regulering til planlægning Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund,

Læs mere

Udviklings- og driftsmål

Udviklings- og driftsmål Udviklingsmål koblet til Byrådets Vision Indsatsområde/ Arbejdspladser Der skal skabes flere arbejdspladser. Bosætning Der skal tiltrækkes flere bosættere i Slagelse Kommune. Flere arbejdspladser i h.t.

Læs mere

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08 Direktionen Aftale 2008 Rev. 7/1-08 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1.0 INDLEDNING... 2 2.0 DEN POLITISKE RAMME... 3 3.0 DEN FAGLIGE RAMME... 4 4.0 EGEN RAMME... 4 5.0 DEN ADMINISTRATIVE RAMME...

Læs mere

Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd

Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd Torben Rune, Michael Jensen og Mette Dalsgaard 19. maj 2015 Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd 1 Baggrund...2 2 Strategiske muligheder...2 2.1 Satsningsgrad 0 ikke lokalt strategisk

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

UpFrontNet. Fondsmessen14. Effektiv fundraising

UpFrontNet. Fondsmessen14. Effektiv fundraising Fondsmessen14 Effektiv fundraising Hvor mange penge? 2,3 mia. kr. i danske ministerielle puljer (KREVI 2007) 400 mia. kr. i danske fonde ca. 2% uddelt = 8 mia. kr. 10 mia. Euro i EU i perioden 2014-20

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden. Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker

Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden. Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,66% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857

Læs mere

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse April 2013 1 Sammenhæng og enkelhed Denne pjece beskriver Fredensborg Kommunes styringsfilosofi. Styringsfilosofien bygger princippet

Læs mere

Handlingsplan for turismestrategien. Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme

Handlingsplan for turismestrategien. Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme Handlingsplan for turismestrategien Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme Forord Byrådet vedtog d. 18. dec. 2013 en ny turismestrategi for Frederikssund Kommune. Turismestrategien efterfølges

Læs mere

Den nye planstrategi. Middelfart 13. april 2010. Timing og Motivation??

Den nye planstrategi. Middelfart 13. april 2010. Timing og Motivation?? Den nye planstrategi Middelfart 13. april 2010 Timing og Motivation?? Fakta Landkommune 90.637 ha. og 63.000 borgere i sommerperioden mange flere (årligt ca. 1 mio. turisme -overnatninger). Sammenlægningskommune

Læs mere

Et helt Danmark. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Afdelingschef Christian Lützen, clu@mbbl.dk

Et helt Danmark. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Afdelingschef Christian Lützen, clu@mbbl.dk Et helt Danmark Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Afdelingschef Christian Lützen, clu@mbbl.dk Den kongelige forestilling at bestemme at der oprettes et Ministerium for By, Bolig og Landdistrikter,

Læs mere

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd Lokalråd og Toksværd Lokalområde / Toksværd Vi ønsker et stærkt lokalsamfund bygget på sammenhold, omsorg og gensidig respekt! Vi vil være synlige Lokalråd og Toksværd Forord: Hvad og hvorfor har vi sat

Læs mere

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk 2 Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Vedtaget af Regionsrådet den 21. januar 2009 Denne folder fortæller

Læs mere

Bilag. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 AH005130

Bilag. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 AH005130 Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 Bilag 69 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. a. Ministeriet for Fødevare, Landbrug og Fiskeri anmoder hermed om Finansudvalgets

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Vækstfabrikkerne. Projektets baggrund, indhold og status

Vækstfabrikkerne. Projektets baggrund, indhold og status Vækstfabrikkerne Projektets baggrund, indhold og status Agenda 1 Formål og baggrund Målsætninger, erhvervspolitisk rationale og finansiering Værdiskabelse for iværksættere og andre aktører Indhold Faglige

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Erhverv. Regional udvikling i Ringkøbing amt

Erhverv. Regional udvikling i Ringkøbing amt Erhverv Regional udvikling i Ringkøbing amt 70 20 10 15 www.erhvervslinien.dk Regional erhvervsservice»én dør til et netværk af specialister«koordinering ForordRegional udvikling og en dynamisk erhvervsudvikling

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Bilag til aftale mellem KKR Midtjylland og Væksthus Midtjylland 2014 LOKAL SAMARBEJDSAFTALE OM ERHVERVSSERVICE MELLEM

Bilag til aftale mellem KKR Midtjylland og Væksthus Midtjylland 2014 LOKAL SAMARBEJDSAFTALE OM ERHVERVSSERVICE MELLEM LOKAL SAMARBEJDSAFTALE OM ERHVERVSSERVICE MELLEM VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD, VIBORG KOMMUNE OG VÆKSTHUS MIDTJYLLAND Indholdsfortegnelse: a) Generel del: 1. Indledning 2. Samarbejdsaftalens parter 3. Aftaleperiode

Læs mere

Vedrørende inhabilitet i forbindelse med bestyrelsesbeslutning om udbudsplaceringer

Vedrørende inhabilitet i forbindelse med bestyrelsesbeslutning om udbudsplaceringer Bestyrelsen for Professionshøjskolen Sjælland University College Slagelsevej 7 4180 Sorø Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk

Læs mere

strategi for nærdemokrati

strategi for nærdemokrati strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil

Læs mere

Landdisktrikternes aktionsgrupper

Landdisktrikternes aktionsgrupper Landdisktrikternes aktionsgrupper Hvad er LAG. Lokalt politisk og borgerligt forankret forening understøttet af EU midler, som vil drive udviklingen af landdistrikterne/fiskeriområder i bredt samspil med

Læs mere

Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde

Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde Navn og Kommune: Mariagerfjord Kommune Satsninger indenfor energi brint, brændselsceller og grønne gasser set i sammenhæng med en balanceret samlet energiforsyning

Læs mere

Viden, vækst og vilje Iværksætteri

Viden, vækst og vilje Iværksætteri Viden, vækst og vilje Iværksætteri ErhvervslederForum Handlingsplan i Aalborg Samarbejdet 2011-2014 ERHVERVSLIVETS VÆKSTLAG Med udgangspunkt i erhvervsstrategien Viden, vækst og vilje er der udarbejdet

Læs mere

ERHVERVS- OG FRITIDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

ERHVERVS- OG FRITIDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE ERHVERVS- OG FRITIDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE REFERAT FRA MØDE NR. 15 TORSDAG DEN 24. JANUAR 2008, KL. 16.00 PÅ OTTERUP RÅDHUS, MØDELOKALE 5 Erhvervs- og Fritidsudvalget 24. januar 2008 Side: 2 Fraværende:

Læs mere

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftalens parter Aftalen er indgået mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet (AAU). Aftaleperiode Aftalen gælder for juni 2012

Læs mere

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning Fælles pejlemærker Denne folder henvender sig til medlemmerne i de otte regionale arbejdsmarkedsråd (RAR). Den skal give inspiration til arbejdet, så

Læs mere

LAG Faaborg-Midtfyn. Projektstøtte i Faaborg-Midtfyn Kommune. Med midler fra Landdistriktprogrammet 2007 2013. LAG Faaborg-Midtfyn - 12 -

LAG Faaborg-Midtfyn. Projektstøtte i Faaborg-Midtfyn Kommune. Med midler fra Landdistriktprogrammet 2007 2013. LAG Faaborg-Midtfyn - 12 - LAG Faaborg-Midtfyn Projektstøtte i Faaborg-Midtfyn Kommune Med midler fra Landdistriktprogrammet 2007 2013 Vi støtter projekter, som Skaber attraktive levevilkår i landdistrikterne Skaber nye arbejdspladser

Læs mere

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN DANMARK 1 DET BEDSTE LAND FOR VERDEN Alternativets ambition er at udvikle det danske samfund, så Danmark ikke bare er det bedste land i verden, men det bedste land for verden. ET BÆREDYGTIGT SAMFUND Alternativet

Læs mere

Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning!

Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning! Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning! Jesper Nygård Administrerende direktør Landdistriktskonferencen 2014 Mit budskab til jer Byer og Landdistrikter er hinandens forudsætninger for at skabe

Læs mere

Evaluering af Geopark Konferencen d.3. marts 2014

Evaluering af Geopark Konferencen d.3. marts 2014 Evaluering af Geopark Konferencen d.3. marts 2014 Udarbejdet af Signe Sejbjerg Jensen, Lemvig Kommune. Evalueringsskemaerne blev udleveret i forbindelse med velkomstmaterialet på Geopark konferencen d.3.

Læs mere

Strategiplan for Randers Handelsråd

Strategiplan for Randers Handelsråd Strategiplan for Randers Handelsråd 2005 2008 1 Indledning. Denne strategiplan er på en række møder i 2004 og 2005 udarbejdet af bestyrelsen i Randers Handelsråd, som repræsenterer Randers Storcenterforening

Læs mere

Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder

Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder Kolding, den 10. november 2014 KEN BAGGRUND Dette notat er udarbejdet i forbindelse med rekruttering og udvælgelse af kandidater til stillingen

Læs mere

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013 Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune Onsdag den 2. oktober 2013 Program 17.00-17.15 Vision for vækst og erhverv i Lejre her er strategien hvor skal vi hen v. borgmester Mette Touborg

Læs mere

Dialogbaseret borgerkommunikation

Dialogbaseret borgerkommunikation Dialogbaseret borgerkommunikation SmartCityDK Projektprogram 2 Energirigtig byggeri Frederikshavn Kommune Landsbymodellen 1:1 SmartCityDK Projektprogram 2 Energirigtig byggeri vil via samarbejde, viden

Læs mere

Kulturstrategi. for. Bornholms Regionskommune 2014-2017

Kulturstrategi. for. Bornholms Regionskommune 2014-2017 Kulturstrategi for Bornholms Regionskommune 2014-2017 1 Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Politisk målsætning... 5 Oversigt over indsatsområder... 5 Målgruppe... 5 Udgangspunkt... 5 Indsatsområder... 7

Læs mere

Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED. bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse

Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED. bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse strategi Aktivt medborgerskab er en grundpille i et velfungerende

Læs mere