KUA Pilotprojekter Side 1 18/04/00 FORORD

Transkript

1 KUA Pilotprojekter Side 1 18/04/00 FORORD Nærværende rapport er afslutning og konklusioner på de 5 institutioners pilotprojekter, der forløb i KUA projektets 2. år Selve rapporten er samlet og redigeret af sekretariatsmedarbejder Mikkel Andersen, AMU-Center Horsens/Silkeborg. De enkelte delrapporter er skrevet af: Gitte Lykkehus, Kolding Tekniske Skole Kim B. Jensen, Handelsskolen i Randers Nina Goddard, rådssekretariatet AF- Århus Thomas Kinch-Jensen og Birgitte Olsen, rådssekretariatet AF- Århus Mikkel Andersen og Paul Nielsen, AMU-Center Horsens/Silkeborg Ekstern konsulent på skriveseminaret og selve rapporten var Anne-Mette Hjalager, Advance/1.

2 KUA Pilotprojekter Side 2 18/04/00 1 KUA- HVORFOR? EN RAMME FOR PILOTPROJEKTARBEJDET OTTE GODE GRUNDE TIL AT STYRKE KOMMUNIKATIONEN MELLEM ARBEJDSMARKEDSOVERVÅGNINGEN OG UDDANNELSESINSTITUTIONERNE DELTAGERKREDSEN OG GRUPPENS ARBEJDSMETODER PILOTPROJEKTERNES INDHOLD OG AFRAPPORTERINGENS STRUKTUR 8 2 ARBEJDSMARKEDSOVERVÅGNINGEN I DANMARK ARBEJDSMARKEDSSTYRELSEN DE REGIONALE ARBEJDSMARKEDSRÅD (RAR) ARBEJDSFORMIDLINGEN (AF) INTERNE ARBEJDSMARKEDSOVERVÅGNING AMU-CENTER 11 3 PILOTPROJEKTER AMU-CENTER HORSENS/SILKEBORG FORMÅL MED PILOTPROJEKTET SUCCESKRITERIER FASER I PROJEKTET INDSAMLING AF DATA STATUS FOR VIRKSOMHEDSREGISTRET BARRIERER I FORBINDELSE MED IMPLEMENTERING AF REGISTRET DET FREMTIDIGE ARBEJDE KOLDING TEKNISKE SKOLE BAGGRUND FOR VALG AF PROJEKT PROBLEMFORMULERING SUCCESKRITERIER STATUS PÅ DREJEBOGEN OG VIRKSOMHEDSDATABASEN INITIATIVER BARRIERER I RELATION TIL PROJEKTET DET FREMTIDIGE ARBEJDE HANDELSSKOLEN I RANDERS HANDELSSKOLEN I RANDERS & AF-RANDERS OMRÅDE BAGGRUND FOR PROJEKTET FORMÅL FORVENTNINGER SUCCESKRITERIER BESKRIVELSE AF PROJEKTET TIDSPLAN EVALUERING ERROR! BOOKMARK NOT DEFINED IMPLEMENTERING BARRIERER I FORHOLD TIL PROJEKTET RESULTATER KONKLUSIONER 36

3 KUA Pilotprojekter Side 3 18/04/ KOMMENDE FASER AF-ÅRHUS BESKRIVELSE AF ARBEJDSMARKEDSOVERVÅGNINGEN FORMÅL SUCCESKRITERIER BESKRIVELSE AF PROJEKTET KONKLUSION ERFARINGER FRA PROJEKTET DE NÆSTE FASER I PROJEKTET AF-VEJLE PROJEKT UDDANNELSESBEHOVSANALYSE SUCCESKRITIER BESKRIVELSE AF PROJEKTET STATUS KOMMENDE FASER I PILOTPROJEKTET KONKLUSIONER 46 4 PERSPEKTIVER PÅ PILOTPROJEKTERNE INDLEDNING ERFARINGERNE MED PILOTPROJEKTERNES GENNEMFØRELSE ERFARINGER MED SAMARBEJDET I KUA ERFARINGER MED PILOTPROJEKTERNES RATIONALER VIDERE PERSPEKTIVER MED KUA 55

4 KUA Pilotprojekter Side 4 18/04/00 1 KOMMUNIKATION MELLEM UDDANNELSESINSTITUTIONER OG ARBEJDSMARKEDSOVERVÅGNING HVORFOR? 1.1 EN RAMME FOR PILOTARBEJDET Denne rapport beskriver indholdet i og resultaterne af fem pilotprojekter, der er gennemført af AFregionskontorer og uddannelsesinstitutioner i Århus Amt og Vejle Amt. Pilotprojekterne er en del af et overordnet EU-Socialfondsprojekt, der er etableret med det formål at forbedre kommunikationen mellem arbejdsmarkedsovervågningen og uddannelsesinstitutioner til gavn for regionens beskæftigede. Hensigten er at etablere en platform for ideudvikling ved at sammenlægge de bedste oplevelser, erfaringer, metoder og ressourcer fra de deltagende institutioner og derigennem udvikle nye metoder og arbejdsgange, der kan gavne samtlige deltagere i samarbejdet og disses kunder. 1.2 OTTE GODE GRUNDE TIL AT STYRKE KOMMUNIKATIONEN MELLEM ARBEJDSMARKEDSOVERVÅGNINGEN OG UDDANNELSESINSTITUTIONERNE Beskæftigedes kvalifikationsudvikling skal styrkes. Beskæftigelsessituationen har udviklet sig særdeles gunstigt i de seneste år. Men det er ikke ensbetydende med, at behovet for en kvalifikationsvedligeholdelse og udvikling er stoppet. Som situationen ser ud i øjeblikket, er 50 % af regionens beskæftigede umiddelbart ledighedstruede. Det skyldes, at nogle jobs automatiseres. Endvidere skærpes konkurrencen fra udlandet i mange brancher og erhverv, ikke mindst i erhverv, som beskæftiger den ufaglærte arbejdskraft. Der finder endvidere en brancheglidning sted over i mod større serviceandel; det ændrer jobindholdet. Endelig har mange virksomheder specielt de små og mellemstore virksomheder et uddannelsesefterslæb. Det er vigtigt for uddannelsesinstitutioner og AF at have en up-to-date føling med de forandringer, som finder sted i erhvervslivet, og at kunne forudse sandsynlige effekter, således at man kan stå parat med målrettede tilbud. Der skal dæmmes op for marginaliseringen. Marginaliseringen starter i de beskæftigedes rækker. De mindre omstillingsegnede skydes ud, deres beskæftigelse destabiliseres, og de får sværere og sværere at finde fodfæste på arbejdsmarkedet igen. De åbninger, der findes, skal udnyttes konstruktivt det kræver konkret og aktuel viden, ikke bare om trends, men også om de enkelte virksomheders udviklingsplaner.

5 KUA Pilotprojekter Side 5 18/04/00 Virksomhedernes uddannelsesplanlægning er for spinkel. Det er almindeligt kendt, at især de små og mellemstore virksomheder ikke bekymrer sig meget om uddannelsesplanlægning. Samfundets aktører kompenserer i høj grad for denne strukturelt betingede mangel. Det er ikke sandsynligt, at virksomhedernes holdninger og aktiviteter ændrer sig inden for en overskuelig fremtid. Der vil stadig være behov en institutionaliseret indsats. Et utilstrækkeligt beslutningsgrundlag på uddannelsesinstitutionerne. De fleste, som arbejder med udvikling af uddannelsestilbud, føler med jævne mellemrum, at de træffer beslutninger på et utilstrækkeligt grundlag. Det er ikke usædvanligt, at man først ved, om der er et marked for uddannelsestilbudene ved deadline for tilmelding. I et videre perspektiv er det diskuterbart, om de nye kvalifikationer matcher behovene på arbejdsmarkedet og i virksomhederne. Den sammenhæng er meget sparsomt belyst det materiale, som er tilgængeligt for aktørerne i uddannelsesinstitutionerne og på arbejdsmarkedet. Mange aktører uden koordination. En lang række aktører søger på samme tid og inden for parallelle problemstillinger at etablere et solidere beslutningsgrundlag for sig selv. Der tænkes her på AF-systemet i dets forskellige niveauer og på de enkelte uddannelsesinstitutioner. Også andre aktører kortlægger sider af arbejdsmarked og kvalifikationsbehov, fx fagforeninger, kommuner, amter og andre offentlige myndigheder. Rapporter offentliggøres og formidles, fx Arbejdsmarkedsrådenes redegørelser og prognoser, men megen dokumentation kommer ikke uden for den enkelte institutions egne mure. Interne kommunikationssvigt. Moderne uddannelsesinstitutioner sætter en ære i, at deres medarbejdere har en udadvendt kontakt, og dermed bidrager konstruktivt til udviklings- og salgsarbejdet. Også i AF-systemet beror effektiviteten på, at konsulenterne har en føling med virksomheder, ledige og beskæftigede. Den viden og de relationer, som organisationernes menige folk besidder, bør nyttiggøres bedre. I mange organisationer finder der imidlertid et transformationstab sted. Viden og information samles ikke op i en så systematisk form, at der effektivt kan bidrages til beslutningsgrundlag andre steder i systemet.

6 KUA Pilotprojekter Side 6 18/04/00 Manglende nyttiggørelse af uformel overvågning. Faglærergruppen ved uddannelsesinstitutionerne besidder en meget begrænset viden om arbejdsmarkedsovervågningens store linier. Samtidig er de faktisk selv er en væsentlig del af denne overvågning gennem deres daglige kontakt med virksomheder og kursister. Faglærernes rolle og selvforståelse er på dette punkt ofte uafklaret. Behov for en ressourceoptimering. Samfundet allokerer anseelige beløb til efteruddannelse, og en del midler skydes også ind fra EU. Tilsammen overstiger finanslovsbevillingerne i det arbejdsministerielle system langt det, som undervisningsministeriet sætter af til videregående uddannelser. Der er fokus på denne ressourceudnyttelse, og det er sandsynligt, at opmærksomheden vil blive endnu mere udtalt i de kommende år. Det stiller krav til uddannelsesinstitutionernes evne til at træffe de rigtige beslutninger og at udnytte bevillingerne bedst muligt. Uhensigtsmæssig konkurrencetænkning. Uddannelsesinstitutionerne er tænker mere konkurrenceorienteret end nødvendigt. I lyset af, at de arbejder på forskellige geografiske markeder, at de retter sig mod forskellige grupper på arbejdsmarkedet, og at de dækker forskellige faglige områder, burde der være basis for mere kommunikation og samarbejde. Disse otte overvejelser lå som et rationale bag KUA s arbejde, også selv om de ikke var særlig eksplicitte og formuleret ved projektets start. De fem pilotprojekter følger tankegangen heri og skal ses på baggrund heraf. I lyset af det manglende vidensgrundlag har man ved de involverede institutioner på forsøgsbasis udviklet redskaber til en systematiseret opsamling og videreformidling på nye måder. Visionen er, at den koordination af informationer, der vil finde sted efter en succesfuld gennemførelse af de beskrevne projekter, vil gavne regionens beskæftigede. Ideen om at styrke kommunikationen mellem uddannelsesinstitutionerne og arbejdsarbejdsmarkedsovervågningen udmøntedes i frem konkrete pilotprojekter, hver med en af projektdeltagerne som primus motor: Kolding Tekniske Skole Etablering af et edb-baseret virksomhedsregister, hvor der indsamles informationer om virksomhedernes kvalifikationsbehov, informationer som gøres tilgængelige for alle ansatte.

7 KUA Pilotprojekter Side 7 18/04/00 Der arbejdedes endvidere bredere med at skabe en drejebog, som skulle give de ansatte en viden om, hvordan skolen ønsker, at man skal arbejde med arbejdsmarkedsovervågning Randers Handelsskole Formalisering og afprøvning af samarbejde mellem AF Randers og Handelsskolen med henblik på fælles virksomhedsbesøg AMU-Center Horsens/Silkeborg Udvikling og implementering af et virksomhedsregister, hvor faglærerne melder kvantitative og kvalitative oplysninger ind i forbindelse med virksomhedsbesøg AF-Århus Etablering af en erfaringsudvekslingsforum for AF og lokale uddannelsesinstitutioner, som kan bidrage til at give uddannelsesinstitutionerne en mere indgående viden om efteruddannelsesbehov og øge AF s viden om kvalifikationsbehovet for beskæftigede. AF-Vejle Uddannelsesbehovanalyse baseret på meldinger både fra virksomheder og uddannelsesinstitutioner. 1.3 DELTAGERKREDSEN OG GRUPPENS ARBEJDSMETODER De deltagende parter i KUA-projektet er AF-regionskontorerne i henholdsvis Vejle Amt og Århus Amt, Kolding Tekniske Skole, Handelsskolen i Randers samt AMU-Center Horsens/Silkeborg. Tilsammen dækker de deltagende vigtige arbejdsmarkedspartnere, hvis koordinering af informationsstrømmene kunne rumme vigtige potentialer. AF-regionskontorerne repræsenterer de formidlende led mellem arbejdsgiverne og de arbejdssøgende i regionerne. AF vil have gavn af et velfungerede overvågningsapparat i deres bestræbelser på at tilbyde virksomhederne præcis den arbejdskraft, der efterspørges aktuelt og i fremtiden. Et velfungerende overvågningsapparat kan således medvirke til at iværksætte de rette uddannelses- og omskolingstilbud til ledige. Uddannelsesinstitutionerne kan have gavn af projektet i forbindelse med udviklingen af nye kurser. I det omfang en mere systematisk overvågning kan bidrage til dannelsen af et mere præcist billede

8 KUA Pilotprojekter Side 8 18/04/00 af arbejdsmarkedets forventede efterspørgsel, jo bedre vil uddannelsesinstitutionerne være i stillet i deres planlægning af kursusudbuddet. Arbejdet i gruppen har forløbet med følgende faser: A: Indledende møder med indkredsning af problemfelter og pilotprojektmuligheder. B: En interviewrunde i de enkelte institutioner med aktører på alle niveauer. Denne rundes formål var at få uddybet gruppens problemforståelse og få indikationer på bæredygtigheden af de løsningsmuligheder, som gruppen havde i tankerne. Denne interviewrunde fandt sted i vinteren C: Cafeseminar, hvor tanken var på en uformel måde at bringe frontpersonalet sammen og drøfte koordineringsbestræbelser og samarbejdsmuligheder. Cafeseminaret fandt sted 31. maj Seminaret er dokumenteret i en caferapport. D: Hypoteseseminar, rettede sig mod planlægningen af konkrete pilotforsøg. Dette seminar fandt sted i 12. april Resultaterne udmøntedes i projektbeskrivelser for pilotprojekterne. E. Gennemførelse af pilotforsøg, som strakte sig fra maj Ved projektets afslutning i december 1999 er to projekter ikke tilendebragt. Der redegøres for de enkelte pilotforsøg i afsnit 3 i denne rapport. F: Opsamling og diskussion af resultaterne i gruppen. Dette fandt sted løbende ved møder i perioden marts til september Et skriveseminar i november 1999 blev rammen om en mere samlet og konkluderende diskussion. Pilotprojekterne og deres arbejde skal ses i sammenhæng med KUA s øvrige aktiviteter, primært erfaringsindhentning fra udlandet og den afsluttende konference d. 6. december Disse dele af KUA er afrapporteret særskilt. 1.4 PILOTPROJEKTERNES INDHOLD OG AFRAPPORTERINGENS STRUKTUR I afsnit 3 redegøres der for de enkelte pilotprojekter. Rapporten vil give et overordnet billede af de bestræbelser de involverede institutioner har gjort sig hver for sig og i samarbejde for at sikre en mere effektiv overvågning af de regionale arbejdsmarkeder i henholdsvis Århus og Vejle Amter. Rapporterne er forfattet af de enkelte projektansvarlige, som er pålagt at beskrive projekterne på en måde, så andre kan få et godt billede af deres formål, indhold og organisering. De er endvidere

9 KUA Pilotprojekter Side 9 18/04/00 anmodet om at uddrage konklusioner og erfaringer, som kan forventes at være til nytte for andre, der vil iværksætte lignende tiltag til en forbedring af arbejdsmarkedsovervågningen. Endelig sigter rapporterne også mod at klarlægge de dilemmaer og vanskeligheder, som er opstået undervejs. Der lægges i det afsluttende og sammenfattende afsnit 4 nogle perspektiver ind på de 5 pilotprojekter og den arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitiske forståelse, som de læner sig op ad.

10 KUA Pilotprojekter Side 10 18/04/00 2 ARBEJDSMARKEDSOVERVÅGNINGEN I DANMARK Arbejdsministeriet samler på landsplan informationer fra RAR, AF, organisationerne, analyser etc. som udmyntes i Arbejdsmarkedsredegørelse som blandt andet tager udgangspunkt i diverse lovgivning og bekendtgørelser fra Folketinget og ministerierne. 2.1 ARBEJDSMARKEDSSTYRELSEN Arbejdsmarkedsstyrelsen samler trådene fra RAR og AF. 2.2 DE REGIONALE ARBEJDSMARKEDSRÅD (RAR) RAR varetager arbejdsmarkedsovervågningen i de enkelte amter med hjælp fra arbejdsmarkedets parter samt AF. RAR udarbejder brancheanalyser, faganalyser, kvartalsprognoser, målgruppeanalyser, effektanalyser, strukturanalyser, information fra de faste virksomhedspaneler. Desuden arbejder Rådet, som hovedsageligt er sammensat af arbejdsmarkedets parter med arbejdsmarkedspolitikken i de enkelte amter. Der tages initiativer og der sættes forskellige initiativer i gang på baggrund af ovennævnte analyser og informationer som tilgår RAR, især fokuseres der på at undgå flaskehalse. RAR udarbejder udbudsmaterialer i forhold til de indsats områder der skal arbejdes med i det næste års tid. Dvs. at uddannelsesinstitutionerne m.fl. indbydes til at komme med tilbud på hvad de kan tilbyde i forhold til det der er behov for. Dette gælder både m.h.t. indsats i forhold til arbejdsledige og personer i beskæftigelse samt virksomhederne. 2.3 ARBEJDSFORMIDLINGEN (AF) Arbejdsformidlingerne, rundt om, i Amterne indsamler mere lokal information i form af samarbejde med de lokale arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer, uddannelsesinstitutionerne, samt direkte fra virksomheder via AF`s virksomhedskonsulenter. AF s virksomhedskonsulenter har til opgave at besøge virksomhederne i de lokale AF-områder.

11 KUA Pilotprojekter Side 11 18/04/ INTERNE ARBEJDSMARKEDSOVERVÅGNING AMU-CENTER AMU`s formål Arbejdsmarkedsuddannelserne udvikles og gennemføres som erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse samt kompetenceafklaring for ufaglærte og personer med erhvervsrettet erhvervsuddannelse og har til formål : at vedligeholde, udbygge og forbedre arbejdsstyrkens erhvervskvalifikationer i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov at afhjælpe omstillings- og tilpasningsproblemer på arbejdsmarkedet på kortere sigt at medvirke til et samlet kvalifikationsløft på længere sigt Arbejdsmarkedsovervågningen = AF/RAR er en uundværlig samarbejdspartner ift. AMU`s uddannelsesplanlægning. Arbejdsmarkedsanalyser som afsæt for uddannelsesplanlægning og dimensionering ved AMU- Center Horsens/Silkeborg Arbejdsmarkedspolitiske prioriterede indsatsområder Erhvervs- og arbejdsmarkedsstrukturen i centerets lokalområde Brancheanalyser AF/RAR-analyser/prognoser Uddannelser der efterspørges af virksomheder Faglige organisationer Lokale uddannelsesudvalg Egne vurderinger af markedet Ventelister Kursiststatistik Samspil mellem arbejdsmarkedsovervågningen og AMU Årlige møder mellem formandsskaber fra RAR og uddannelsesinstitutionerne Møder i uddannelsesudvalgsrådet underudvalg nedsat af RAR med deltagelse af arbejdsmarkedets parter, uddannelsesinstitutionerne Løbende møder mellem regionschefer og forstandere Kvartalsmøder mellem AMU og RAR-sekretariatscheferne Prognosemøder med virksomhedskonsulenterne fra AF og AMU

12 KUA Pilotprojekter Side 12 18/04/00 Ønsker til et forbedret samspil om arbejdsmarkedsovervågningen Øget opmærksomhed på kvalifikationsbehov hos allerede beskæftigede (stort kompetenceudviklingsefterslæb) Brud med den traditionelle branchestruktur fremtidens arbejdsmarked vil i langt højere grad gå på tværs af kendte faggrænser eksempelvis IT-kvalifikationer og personlighedsudviklende kurser.

13 KUA Pilotprojekter Side 13 18/04/00 3 PILOTPROJEKTER I det efterfølgende beskrives de enkelte institutioners pilotprojekter. Indledningsvis bliver der redegjort for institutionens begrundelse for valg af pilotprojekt. Dernæst følger en beskrivelse af selve projektet, og der afsluttes med en evaluering og vurdering af, i hvilket omfang projektet kan anvendes generelt.

14 KUA Pilotprojekter Side 14 18/04/ AMU-CENTER HORSENS/SILKEBORG AMU-Center Horsens/Silkeborger en del af det landsdækkende AMU-system under Arbejdsminsteriet, som udbyder målrettede arbejdsmarkedsuddannelser til voksne. AMU-Horsens/Silkeborg er en selvejende institution med afdelinger i Horsens, Silkeborg og Vejle. Centret er landets fjerdestørste med en samlet aktivitet i 1999 på ca elevuger. Hovedområderne for Centret er: efteruddannelse af beskæftigede med kort eller ingen uddannelse opkvalificering af nye medarbejdere samt ledige AMU-Center Horsens/Silkeborg tilbyder faglige kurser inden for følgende brancher: transport & logistik, metalbranchen, elektronik, procesindustri, træindustri, rengøring, service samt kurser i holdningbearbejdende fag på tværs af brancher. Centret har i det forløbne år gennemført et pilotprojekt, der skal sikre en bedre og mere effektiv kommunikation med det regionale arbejdsmarked. Pilotprojektet er gennemført som en del af det EU-Socialfondsprojektet "Kommunikation mellem Uddannelsesinstitutioner og Arbejdsmarked". AMU-Centret har som sin del af projektet valgt at gennemføre opbygningen af et register over Centrets aftagere af kursusaktiviteter og øvrige ydelser Centret udbyder FORMÅL MED PILOTPROJEKTET Formålet med pilotprojektet er at udvikle en model til sikring af, at: Centrets viden om virksomhedernes behov for AMU-ydelser opsamles, struktureres og videreformidles til relevante modtagere gennem et fælles virksomhedsregister Motivationen for at udvælge netop denne del af "arbejdsmarkedsovervågning" skal søges i den kendsgerning, at AMU-Center Horsens/Silkeborg hidtil ikke har haft en effektiv opsamling, strukturering, videreformidling og anvendelse af den af viden man besidder om Centrets aftagere af kurser mm.

15 KUA Pilotprojekter Side 15 18/04/00 Ligeledes er det tanken, at Centrets faglærergruppe fremover i højere grad skal fungere som konsulenter i forhold til virksomhederne/kunderne. Dette nye markedsføringstiltag betyder, at antallet af personer med kontakt til virksomheder udvides betragteligt. Den forventede resultat af projektet er at Centret vil have opnået en række videns- og metodemæssige fordele, såsom: Boks 1: Forventede resultater af pilotprojektet På kort sigt - Styrket opsamling af information På længere sigt - Præcis viden om kunders krav til uddannelsesudbud og dermed bedre mulighed for målrettede tilbud til virksomheder På langt sigt - Et øget samarbejde mellem de øvrige uddannelsesinstitutioner og AF i regionen til gavn for alle parter I forlængelse af de opstillede projektmål har projektgruppen opstillet en række operationaliserede succeskriterier, der skal opfyldes i forbindelse med projektet SUCCESKRITERIER I forbindelse med oprettelsen og brugen af Virksomhedsdatabasen har Centret opstillet en række succeskriterier, der skal opfyldes, hvis Virksomhedsregistret skal kunne anvendes som planlagt. Ved opstillingen har man især lagt vægt på, at succeskriterierne skal være målbare og at de skal være realistiske i forhold til de rådige ressourcer. Boks 2: Succeskriterier for anvendelses af Virksomhedsregister Alle brugere (faglærere, salgskonsulenter og andre af Centrets ansatte) skal have instruktion i anvendelsen af Virksomhedsdatabasen, herunder forståelse for vigtigheden af hurtig og præcis afrapportering efter et virksomhedsbesøg

16 KUA Pilotprojekter Side 16 18/04/00 Alle brugere skal have forståelse for anvendeligheden af Virksomhedsregistret i forbindelse med opsøgende aktiviteter overfor virksomheder og andre eksterne kontakter Alle brugere skal have forståelse for, at et korrekt anvendt Virksomhedsregister vil gavne såvel AMU-Center Horsens/Silkeborg Gennemførelse af opbygning og testning af Virksomhedsregistersystemet FASER I PROJEKTET Fra opstartsfase over planlægning og praktiske opbygning til endelig implementering og erfaringsrettelser er det nødvendigt med opstilling af en faseopdelt tidsplan. De enkelte faser beskrives nærmere nedenfor. Boks 3: Pilotprojektets faser Kontinuerlige fejlretninger og justeringer på baggrund af erfaringer Tidslinie Opstart - ideudvikling (1. kv. 99) Formulering af beskrivelse (2. kv. 99) Opbygning af system (3. kv. 99) Implementering (3-4. kv. 99) Erfaringsopsamling - fejlretning (kontinuerlig proces) Opstart - Ideudvikling Ideen til opbygningen af Virksomhedsregistret er opstået i erkendelsen af, at det eksisterende system ikke bibragte Centrets ansatte en viden, der var tilstrækkelig i forhold til de virksomheder, man ønsker at sælge uddannelser til.

17 KUA Pilotprojekter Side 17 18/04/00 Formulering og beskrivelse af Virksomhedsregister I forlængelse af disse tanker påbegyndtes konkrete vurderinger af kravene til de ansattes viden og dermed hvilke oplysninger, der skulle være tilgængelige i et register over de virksomheder, Centret har interesse i. Ønsker og krav til Virksomhedsregistret er indhentet fra salgs/marketingafdelingen, faglærere og andre, der har kontakt med virksomheder. Opbygning af system Disse vurderinger er samlet i en overordnet kravspecifikation til faciliteterne og de muligheder, der skal findes i Virksomhedsregistret. Med udgangspunkt i kravsspecifikationen har Centret i samarbejde med softwareleverandøren SYSMASTER tilpasset databasen, således at man kan udtrække relevante informationer forud for et virksomhedsbesøg. Grundapplikationen i Virksomhedsregistret er databasen FileMaker Pro, der tilpasset Centrets krav og behov. Systemet er opbygget i tre niveauer: 1. Adgang til at se og udskrive data for en virksomhed Dette niveau anvendes af en person, der skal på virksomhedsbesøg og derfor har brug for de seneste informationer om virksomheden. 2. Adgang til at tilføje oplysninger til en post Anvendes af personer, der efter virksomhedsbesøg skal indtaste nye oplysninger. 3. Adgang til at oprette og slette poster Anvendes af administratorerne af systemet. Disse personer (2-3 stk.) kan oprette og slette poster. Centret har valgt at indskrænke adgangen til disse funktioner for at sikre en homogen udbygning og ajourføring af registret. Implementering Implementeringen af virksomhedsdatabsen har foregået i flere tempi. Forud for oprettelsen af registret har Centret gennemgået en stor mængde materiale og informationer, man har indsamlet om regionens virksomheder i de senere år. Disse informationer har ikke været struktureret i en grad, der har gjort dem anvendelige i en bredere kreds, hvorfor det har været påkrævet med en særdeles arbejdskrævende vurdering af hver enkelt virksomhed og de oplysninger, Centret besidder om virksomheden. Dette arbejde er udført af salgs/marketingafdelingen og det overraskende store omfang har medført en forsinkelse af projektet.

18 KUA Pilotprojekter Side 18 18/04/00 Erfaringsopsamling og tilretning Sidste fase af udviklingen af Virksomhedsregistret er den løbende tilretning, der sker som følge af de erfaringer Centrets brugere gør sig i det daglige brug. I denne fase er kommunikationen mellem brugeren og administratorerne af Virksomhedsregistret meget væsentligt i bestræbelserne på at sikre en kontinuerlig forbedring af registret INDSAMLING AF DATA Ved projektets start rådede Centret over en database med oplysninger om de virksomheder, man havde kontakt med gennem besøg og anden kontakt. Databasen var temmelig ufuldkommen grundet manglende normer og disciplin med hensyn til udfyldning og aflevering af besøgsrapporter og dermed opdatering ad databasen. I forbindelse med reetableringen af Virksomhedsregistret har Centret besluttet at opstramme proceduren omkring opdateringen af Virksomhedsregistret, således at registret altid er opdateret senest 3 dage efter et besøg hos en virksomhed. Opstramningen sker ved at konsulenter/faglærer, der har besøgt en virksomhed afleverer en besøgsrapport, som indlægges i Virksomhedsregistret. Ved at sikre, at Centrets repræsentanter gennemfører en hurtig og ensartet tilbagemelding til den ansvarlige for Virksomhedsregisteret skabes grundlaget for en altid opdateret viden for de faglærere/konsulenter, der skal sælge Centrets ydelser overfor regionens virksomheder og AF. Figur 1.: Metodikken i dataindsamling AF Virksomheder ønsker og behov Arbejdsmarkedsråd Faglærergruppe AMU Salgskonsulenter AMU AMU vidensdatabase nb.: Pilene indikerer, hvorledes informationer normalt vil flyde. Kasserne markeret med FED viser, hvilke sytstemer, der direkte afhænger af AMU s ansatte

19 KUA Pilotprojekter Side 19 18/04/00 I ovenstående figur anskueliggøres principperne for den vidensopsamling, der skal ske i tilknytning til vidensindsamlingen til databasen. Som det ses er vidensindsamlingen en kompleks proces, der nødvendigvis vil stille krav til informanternes og brugerenes disciplin. Manglende konsekvens i indsamlingen af information vil medføre, at den viden, der oplagres, vil være mangelfuld og derfor ikke er anvendelig i den ønskede grad. Besøgsjournal Som en naturlig konsekvens af ønsket om standardisering af den information, der skal danne grundlag for Virksomhedsregistret har Centret udfærdiget en standard-besøgsrapport, der skal udfyldes af alle efter et afsluttet virksomhedsbesøg.

20 Nedenfor ses tre eksempler på skærmbilleder fra Virksomhedsregistret.

21 3.1.5 STATUS FOR VIRKSOMHEDSREGISTRET I skrivende stund befinder Virksomhedsregistret sig i implementerings/indkøringsfasen. Centrets PR- og Salgs/marketingafdeling har indtil nu opdateret Virksomhedsregistret, således at det nu er klart til, at Centrets repræsentanter kan anvende registret i forbindelse med et virksomhedsbesøg. Endvidere har Centret opstillet en PC med Virksomhedsregistret, som er tilgængelig for alle Centrets ansatte. Formålet er at give Centrets ansatte mulighed for at afprøve registret inden et virksomhedsbesøg og udfra de erfaringer, man gør sig i forbindelse med virksomhedsbesøg sikre, at Virksomhedsregistret kontinuerligt tilpasses Centrets krav. Efterfølgende har salgs/marketingafdelingen gennemført en revision af den strukturelle opbygning af Virksomhedsregistret, således at strukturen er i overensstemmelse med de aktuelle krav. Sideløbende med den strukturelle opbygning af registret har Centret gennemført uddannelse af de faglærere og andre ansatte, således at alle kan anvende registret. Pr har alle relevante faglærere og andre, der skal til fungere som kontaktperson til virksomheder modtaget undervisning i relevansen og betydningen af Virksomhedsregistret. Ligeledes er alle blevet oplært i, hvorledes den

22 rent praktiske anvendelse af Virksomhedsregistret skal finde sted i forbindelse med besøg ved en virksomhed. De foreløbige tilbagemeldinger peger på, at Centrets ansatte ser positivt på anvendelsen af Virksomhedsregistret, ligesom man gerne giver råd og vejledning i forbindelse med den fortsatte udvikling af databasen. Dog ser en del personer virksomhedsregistret som endnu en arbejdsopgaver, der skal passes ind i et i forvejen meget stramt program i hverdagen. Det er derfor af afgørende betydning for en konsekvent brug af Virksomhedsregistret, at alle får en klar forståelse af hvad et velfungerende register kan betyde af lettelser i det daglige arbejde på længere sigt BARRIERER I FORBINDELSE MED IMPLEMENTERING AF REGISTRET I forbindelse med udviklingen og den foreløbige implementering af Virksomhedsregistret er Centret stødt på en række hindringer, der skal overvindes inden registret kan fungere tilfredsstillende. Den meget omfattende strukturering af kendte informationer tog betydeligt længere tid end man havde forventet. I hele organisationen er der en grundlæggende forståelse for anvendeligheden af et velfungerende Virksomhedsregister, men samtidig mener man, at det kan være for tidskrævende og dermed være generende for andre aktiviteter. Det er således en meget vigtig opgave for ledelsen at sende et klart budskab til hele organisationen omkring vigtigheden af, at alle tager et ansvar for igangsættelsen af Virksomhedsregistret. Sker det ikke, er der en overhængende fare for manglende konsekvens i anvendelsen af registret og som følge deraf vil registret i praksis være værdiløst. Endelig er der spørgsmålet om virksomhedsfølsomme oplysninger. Tilkendegivelser fra virksomheder omkring fremtidige ønsker til uddannelser kan være en indikation af virksomhedens fremtidige satsninger. Opsnapper en konkurrerende virksomhed sådanne oplysninger kan det have alvorlige følger. Problematikken omkring virksomhedsfølsomme oplysninger kan medføre, at en virksomheder kan være tilbageholdende med at opgive oplysninger, der kan svække den konkurrencemæssige situation.

23 3.1.7 DET FREMTIDIGE ARBEJDE Ved Centret er en væsentlig del af forudsætningerne for etableringen af Virksomhedsregistret på nuværende tidspunkt igangsat. Det gælder bl.a. selve struktureringen af registret, uddannelse af faglærere samt iværksættelse af metodikker til at sikre den kontinuerlige udbygning af registret. Den væsentligste opgave, der ligge forude er således opdragelse af hele organisationen, således at alle ser registret som et middel til at yde en bedre service overfor kunderne og samtidig et redskab, der på flere måder kan lette det daglige arbejde.

24 3.2 KOLDING TEKNISKE SKOLE Kolding tekniske Skole er Vejle Amts største uddannelsesinstitution målt ud fra antallet af årselever. Der er ca. 280 ansatte. Vi tilbyder uddannelse og efteruddannelse inden for en bred vifte af brancher. Aktiviteterne foregår på 7 adresser. Vi har en Jordbrugsafdeling, Grafisk afdeling, Hotel og Restaurant, Helse og Design, Industri & Håndværk, Jern og Metal samt Teknisk akademi herunder også HTX. I 1998 lå omsætningen på kr. 165 mio. Efteruddannelsesaktiviteten udgjorde ca. 10%. Kolding tekniske Skole har meget fokus på læring og udvikling og har pt. gang i særdeles mange udviklingsprojekter. Hele ledergruppen på ca. 30 personer er i gang med en 2 årig lederuddannelse. Mere end 100 ansatte er i gang med PC-bruger. En stærk IT profil er endvidere en af de væsentlige karakteristika. KTS kører i år forsøg med reform Kort sagt tilstræber vi som erhvervsskole som minimum følger med tidens krav. Baggrund for valg af projekt I dette KUA-projekt har vi i 1998 beskrevet arbejdsmarkedsovervågningen på Kolding tekniske Skole som den foregik. De kilder og kanaler, der blev brugt var følgende: Faglige udvalg (national), efteruddannelsesudvalg (national), udannelsesudvalgene (lokalt), personlige netværk, uddannelsesledere, lærere, kursister, virksomhedskonsulenter, AF/RAR-analyser og prognoser, brancheanalyser m.m. Der blev indhentet informationer på mange forskellige niveauer i vores organisationen, disse informationer blev ikke samlet og det betød, at vi i ikke havde en tilstrækkelig samlet viden om efteruddannelsesbehovene for medarbejdere i arbejde. Endvidere gennemførtes en lille interviewrunde i forbindelse med industrioperatøruddannelsen, der er tilknyttet dette projekt som analysegrundlag for, hvordan vi arbejder med arbejdsmarkedsovervågning. Vi har spurgt aktører på alle niveauer om, hvordan forløbet er kommet i gang, hvordan informationerne er kommet ud til brugerne og hvordan vi kan få en mere effektiv

25 arbejdsmarkedsovervågning, som sikrer, at vi er i stand til at møde erhvervslivets behov for kompetenceudvikling. Ud af interviewene konkluderes det, at de færreste har viden om den overvågning, der ret faktisk foregår. Der kom gode forslag til en lang række interne og eksterne tiltag, som kan være med til at give et bedre og mere nuanceret billede af efteruddannelsesbehovene. Problemformulering Vi har i projektet taget udgangspunkt i ovenstående analyseresultater. Problemstillingen bliver således: Hvordan Kolding Tekniske Skole kan opbygge en struktur, som styrker den interne arbejdsmarkedsovervågning og som styrker den eksterne arbejdsmarkedsovervågning og som samler alle informationerne og gør dem tilgængelig for de ansatte. Den interne arbejdsmarkedsovervågning skal sikre, at vi gør brug af den store viden, som de ansatte på KTS hver især har. Det skal ske ved at gøre den viden synlig og tilgængelig. Den eksterne arbejdsmarkedsovervågning skal primært ske ved at styrke samarbejdet med erhvervsvirksomheder, Arbejdsformidlingen og RAR, de faglige organisationer samt andre uddannelsesinstitutioner kort sagt arbejdsmarkedets centrale aktører. Det er dette projekts formål at skitsere og afprøve en model til at udbygge og styrke en tæt dialog med arbejdsmarkedets parter, erhvervslivet, lokale uddannelsesinstitutioner og offentlige myndigheder på den ene side samt på den anden side at opbygge en intern struktur, der i højere grad gør det muligt at gøre brug af det store markedskendskab, de ansatte har. De input vi får fra både eksterne og interne aktører skal kunne samles i relevante fora som sikrer, at disse input kan omdannes til relevante og aktuelle efteruddannelsesaktiviteter. Ambitionen er derfor: at udarbejde en praktisk drejebog som giver KTS og dermed samtlige medarbejdere et overblik over, hvordan vi vil arbejde med arbejdsmarkedsovervågning

26 at afprøve de tanker og ideer der ligger i drejebogen Sekundært formål Det er meget velovervejet at udarbejdet et sådan projekt i netop dette forum. Der er en lang række fordele som KTS kan få stor gavn af. F.eks. kan nævnes: benchmarking fra de to øvrige skoler (Vi har allerede nu fået mange værdifulde råd og god vejledning på konkrete forespørgsler) AF er med i projektet, hvilket giver gode muligheder for at styrke den gode dialog I projektet bliver der høstet internationale erfaringer, hvilket vi har mulighed for at anvende direkte i projektet Der er stor åbenhed projektdeltagerne imellem og det styrker udvekslingen af erfaringer Opbygning af et netværk som forhåbentlig kan fortsætte efter at KUA-projektet er afsluttet Det primære formål er naturligvis at få optimeret såvel den interne som eksterne arbejdsmarkedsovervågning på KTS. Men samtidig er dette et godt forum at hente inspiration fra. Succeskriterier Nedenstående succeskriterier skal blot opfattes som eksempler. De eksterne succeskriterier (hvad kunne være milepæle i projektet) udbygning af samarbejdet med kommunen og AF på alle niveauer i organisationen, dels lokalt men også i amtet udbygning af og styrkelse af det lokale skolesamarbejde etablering af et virksomhedspanel virksomhedsnetværk m.m. KTS er også kendt som udbyder af efteruddannelsesaktiviteter De interne succeskriterier virksomhedsdatabasen bliver aktivt brugt af alle der har virksomhedskontakt åben database, hvor vi alle har mulighed for at gøre opmærksom på udviklingstendensen, erfaringer, nyheder i lokalområdet som kan resulterer i efteruddannelsesbehov etc.

27 fremme brugen af lokale uddannelsesudvalgene og de faglige udvalg på landsplan etablering af tværgående gruppe som arbejder med efteruddannelsestiltag m.m. intern fokus på efteruddannelsesområdet der skal udarbejdes informationsmateriale om efteruddannelsesmuligheder Ovenstående problemformulering var og er vort mål med dette projekt. Vi må imidlertid erkende at ting tager væsentligt længere tid end her forventet. Vi har taget fat, men er langt fra nået så langt, som vi gerne ville være på nuværende tidspunkt. Status på drejebogen og virksomhedsdatabasen Drejebogen skal være et elektronisk dokument, som er tilgængelig for alle ansatte via Lotus Notes. Som bruger skal man kunne se, hvordan vi på skole niveau og afdelingsniveau arbejder med arbejdsmarkedsovervågning. Drejebogen var tænkt som en overordnet strategi for, hvordan vi arbejder med markedet omkring os. Endvidere skulle der være en beskrivelse af hvilke fora og medier vi internt kan benytte for at omdanne de informationer, der indhentes til konkrete efteruddannelsesaktiviteter. Hver enkelt afdeling udarbejder deres egen strategi for, hvordan de ønsker at servicere deres brancher. På Kolding tekniske Skole er KVU- og EUD-uddannelserne ikke separeret fra efteruddannelsesaktiviteterne. Det vil typisk være de samme lærere, virksomhedskonsulenter m.fl. der servicerer markedet. Kolding tekniske Skole blev forsøgsskole med Reform 2000 fra 1. august og det betyder at organisationen og arbejdsorganiseringen fremover ændres. Reformen lægger op til familiedannelser inden for forskellige uddannelser og konkret betyder det, at afdelingerne ændres. Arbejdsorganisering ændres også og følgelig er vi i gang med at beskrive hvilke opgaver der skal varetages af kontaktlæren, studievejlederen, informationskonsulenten, uddannelseskonsulenten, virksomhedskonsulenten, erhvervsvejlederen m.fl. Nogle af rollerne falder muligvis helt bort. Dette arbejde er basis for efterfølgende at kunne udarbejde en drejebog. Status er derfor, at vi endnu ikke har beskrevet hvordan den interne og eksterne arbejdsmarkedsovervågning kommer til at forgå.

28 En af kerneområderne for at få den interne arbejdsmarkedsovervågning til at fungere, er anskaffelsen af en virksomhedsdatabase. KTS har købt en FileMaker Pro database af firmaet SYSMASTER. Det er en fleksibel database som kan tilpasses de behov, vi har. Databasen er den samme som AMU-center Horsens/Silkeborg tidligere har beskrevet. Vi er fortsat i en startfase, hvor vi tilpasser systemet til vore behov. Se endvidere det næste afsnit. Initiativer I gennem de seneste 6 måneder er følgende initiativer sat i værk for at styrke arbejdsmarkedsovervågningen og dermed KTS position. Intern arbejdsmarkedsovervågning Ekstern arbejdsmarkedsovervågning Der har været afholdt et oplæg om Vejle Amt (tal og statistik i relation til arbejdsmarkedsovervågningen) på et storledermøde. KTS har købt en virksomhedsdatabase, som bruges til at registrere al kontakt med virksomhederne. Der er læst ca adresser ind i databasen. Uddannelseslederne for alle afdelinger har selv defineret deres dækningsområde. Virksomhedsdatabasen er blevet præsenteret og vist for alle medarbejdere på 3 af de 7 afdelinger. Der er udarbejdet undervisningsmateriale til de medarbejdere som skal have virksomhedskontakt. Der er netop igangsat undervisning. Kontaktet til AF er blevet væsentligt opprioriteret. På de lokale møder med Af deltager min. 2 fra KTS. KTS deltager altid i alle AF møder i amtet. Der er lavet en stedforstræderordning, som altid sikre KTS tilstedeværelse. På de lokale prognosemøder udarbejder KTS en skriftlig tilbagemelding på KTS muligheder i relation til arbejdsmarkedsredegørelsen. Samtlige uddannelsesledere får kopier af arbejdsmarkedsredegørelsen og giver indirekte input til prognosemøderne. I forbindelse med det opsøgende arbejde til industrioperatøruddannelsen har vi fået støtte og hjælp fra fagforeninger, AF og udd.udvalget. Det har været en meget positiv oplevelse. Tidligere har vi ikke involveret andre i arbejdet.

29 Der er nedsat et efteruddannelsesudvalg på tværs af alle afdelinger, som bl.a. har til formål at effektivisere den interne arbejdsmarkedsovervågning herunder også at tilrette databasen. Flere medarbejder har i dag fået kendskab til, hvad arbejdsmarkedsovervågning er. Afdelingerne laver fremover handlingsplaner, hvor efteruddannelsesaktiviteten og det opsøgende arbejde vil blive estimeret. Vi har alle efteruddannelsesaktiviteter lagt ud på vor hjemmeside, det har vi ikke haft tidligere. Vi har styrket samarbejdet med de øvrige erhversskoler i området, ved bl.a. at låne skolegodkendelser samt støtte og udveksle erfaringer om div. Problemstillinger. Via KUA har KTS fået et godt netværk som også bruges i andre sammenhænge. Processen med at styrke den interne og eksterne arbejdsmarkedsovervågning er sat i gang, allerede nu er der positive resultater. Barrierer i relation til projektet Hvorfor er vi ikke nået længere. En stor del af succeskriterierne er ikke blevet indfriet. Hvad skyldes det? Årsagerne er mange og nogle er nævnt tidligere, men de væsentligste er: Ændret lovgivning i foråret fik alle erhvervsskoler et loft over efteruddannelsesaktiviteterne. Det være sig AMU-finansierede forløb samt aktiviteter under åben uddannelse. Konkret fik det den betydning, at der ikke blev taget nye initiativer og hele efteruddannelsesarbejdet og dermed også i et vist omfang selve arbejdsmarkedsovervågning blev ikke prioriteret. KTS blev forsøgsskole for Reform 2000 og startede forsøget den 1. august. Konkret betød det, at alle ressourcer på alle niveauer blev sat ind på at få gjort skolen klar til at køre forsøg. Reform 2000 er en gennemgribende ændring som vil betyde organisationsændringer. Virksomhedskonsulenter, studievejledere og infokonsulenter vil få ændrede opgaver i relation til den nye ordning med kontaktlærere. Konkret betyder det, at vi i dag ikke ved med sikkerhed, hvem der kommer til at arbejde med arbejdsmarkedsovervågning og hvordan vi bedst løfter denne opgave.

30 Der har været en del tekniske problemer med virksomhedsdatabasen. For blot at fremhæve nogle få kan nævnes at systemet var for langsomt at arbejde, databasen var ikke særlig stabil, vi havde problemer med at være flere samtidige brugere. Konkret har det betydet at implementeringsfasen er blevet væsentligt forlænget. Drejebogen er således ikke blevet udarbejdet. Alle afdelinger arbejder i øjeblikket med at få tingene til at gå op i en højere enhed. Nogle af de spørgsmål som afdelingerne arbejde med og som er væsentlige i relation til den interne og eksterne arbejdsmarkedsovervågning, er bl.a. hvordan vil vi organisere det opsøgende arbejde? hvilken lovgivning er der på området skal der fremover satses på IV-aktiviteter hvad er det for nogle efteruddannelsesaktiviteter vi vil prioritere de kommende år? hvilke personer skal primært arbejde med databasen? hvordan kan vi være med til at skabe en tættere kontakt med erhvervslivet? hvad er det for nogle nye krav brancherne og kursisterne stiller til os? etc. Primo januar skal alle afdelinger havde taget stilling til ovenstående. Det fremtidige arbejde For Kolding tekniske Skole er arbejdet med arbejdsmarkedsovervågning internt som ekstern kun lige begyndt. Så snart vi har organisationsændringen i relation til reformen på plads og dermed også arbejdsorganiseringen, går arbejdet i gang med at udarbejde den elektroniske drejebog. HANDELSSKOLEN I RANDERS Handelsskolen i Randers blev etableret i Skolen har således 120 års erfaringer med uddannelse og godt købmandsskab. Skolen er landets 7. største handelsskole. Vi har et bredt internationalt arrangement indenfor alle vore uddannelser. Der er 215 fuldtidsbeskæftigede og 1900 fuldtidsstuderende. Vi har afdelinger 4 steder i Randers.

31 Vore aktiviteter omfatter: Handelsskolens grunduddannelse (HG) med 1 årig og 2 årig linie, Handelsgymnasiet (HH) med 3 årig linie og med international linie, 3. og efterfølgende skoleperiode med svendeprøve Videregående uddannelser: Det danske Turistakademi med international linie, Det danske Butiksakademi, Det danske Sælgerakademi, Det danske Akademi for Sport og Fritid med international linie, Markedsøkonom, Eksporttekniker, Bachelor, City University Denmark Voksenuddannelse: RAR-forløb for ledige, rotationsprojekter, HE-kurser, åben uddannelse, konsulenttjeneste, datastart, m.v. Internationalisering: Systemeksport til Estland, Letland, Litauen, Rusland, Bulgarien, m.v. Desuden har vi en omfattende lærer- og elevudveksling med udenlandske skoler ligesom der benyttes udenlandske gæstelærere. Udvikling: Skolen har markeret sig med betydelige udviklingsprojekter for Undervisningsministeriet samt deltagelse i Finansministeriets forsøg med øget medarbejderindflydelse (MIO). Ligeledes deltager vi i Q90. Alt sammen med det formål at forøge kvaliteten af vore uddannelser og det pædagogiske arbejde. IT-integration: Handelsskolen i Randers er som den eneste handelsskole i Danmark udvalgt som IT-spydspids via Undervisningsministeriets Poseidon-projekt, der har til formål at fremme IT-integrationen i undervisningen og indføre en progressiv IT-strategi. Vi har igangsat følgende aktiviteter for at fremme integrationen af IT: Skolens enkelte afdelinger er edb-mæssigt blevet bundet sammen, således at der fra samtlige pc-ere på skolen er adgang til både Internet og . Alle på skolen, både lærere, studerende og alle i administrationen har deres egen e- mail adresse.

32 Der er igangsat kurser for alle lærere hver måned. Der er indkøbt cd-rom, lyskanoner og multimediemaskiner, mv. Der etableres learning center på alle skolens afdelinger Skolens afdelinger skal være gode læse- og væresteder, hvor såvel den faglige som den personlige udvikling fremmes i et moderne studiemiljø. Handelsskolen i Randers & AF-Randers område Handelsskolen i Randers markedsområde samt AF-Randers`s dækningsområde, ofte benævnt Kronjylland. Arbejdsformidlingen i Randers er en del af det danske Arbejdsmarkedsformidlingssystem, som servicere offentlig og private virksomheder samt personer der er arbejdssøgende, såvel beskæftigede som arbejdsledige. Baggrund for projektet Projektet er etableret i forbindelse med KUA-projektet. Baggrunden for dette projekt er at skolen ønsker at styrke kommunikationen mellem skolens undervisere/konsulenter og Arbejdsformidlingens virksomhedskonsulenter. Formål Netværk og uddannelsesprojekt for medarbejderne ved Kursusafdelingen og Det Danske Erhvervsakademi samt virksomhedskonsulenterne ved AF-Randers. At styrke kommunikationen mellem AF og Handelsskolen i Randers vedr. efteruddannelsesbehov blandt de beskæftigede i private og offentlige virksomheder i Kronjylland/AF-Randers område. At opbygge et effektivt og hurtigt arbejdende netværk: fra konstateret behov til igangsættelse af konkret aktivitet.

33 Forventninger Forventede resultater af projektet: Styrket samarbejde med virksomhedskonsulenterne på AF-Randers Kontakt til et større antal virksomheder end hidtil Øge viden om virksomhedernes krav til efteruddannelse Generelt øget samarbejde mellem AF-Randers og de øvrige uddannelsesinstitutioner samt erhvervslivet. Succeskriterier At deltagerne efter projektforløbet har oplevet en bedre kommunikation i forhold til, at opfange signaler om behov på arbejdsmarkedet hos beskæftigede samt at der på denne baggrund, er igangsat efteruddannelse eller aftalt igangsætning af efteruddannelsesaktiviteter. Aktiv deltagelse af interessenter i projektet, dvs. deltagelse i møder og temadage. Alle har deltaget i møderne og været aktivt deltagende. Anvendelse af det elektroniske diskussionsforum og vidensbank i projektet Afholdelse af 3 temamøder vedr. samarbejde Besøg hos AF Afholdelse af lokalt cafe-seminar erfaringsudveksling afholdes først i januar år Deltagelse af alle uddannelsesinstitutioner og deres samarbejdspartnere som besøger virksomhederne i Kronjylland. Beskrivelse af projektet Indholdet i projektet tager udgangspunkt i formålet. Det er deltagerne i projektet der fastsætter et mere detaljeret indhold, således at formålet opfyldes så godt som muligt, samt at kommunikationen kommer til at foregå hensigtsmæssigt. Tidsplan Tider Aktivitet 31. maj 1999 Cafe seminar, Amu Center Horsens/Silkeborg, Standpromenaden 4c, 8700 Horsens. Maj 1999 Etablering af diskussionsforum via CFU er oprettet (adr. mailes)

34 August 1999 August/september 1999 Juni, juli & august 1999 Januar 2000 November temadage, hvor deltagerne i fællesskab skal finde frem til en eller flere modeller der kan være med til at styrke kommunikationen mellem parterne. Fællesbesøg (Handelsskolen & AF) hos virksomhederne Testperiode af diskussionsforum (Vidensbank) Afsluttende Cafe seminar Afrapportering om projektforløb og resultat samt anbefalinger Implementering Resultaterne af dette projekt bliver præsenteret for konsulenttjenesten med henblik på at anvende erfaringerne i Konsulenttjenesten. På Konsulenttjenestens første møde i år 2000, efter at det lokale cafe-seminar er afholdt. Barrierer i forhold til projektet Det lokale cafe seminar er endnu ikke afholdt, da der har været mange lokale arrangementer, som omfatter de samme personer der deltager i dette projekt. Samtidig er der mange lovgivningsændringer, nyt edb-system som skal implementeres på Handelsskolen, hos AF og dels hos de andre uddannelsesinstitutioner. AF har brugt ressourcer på implementering og kurser i Amanda. På handelsskolen er der kommet nedskæringer på HE (AMU), taxameterbortfald og nye voldsomme ændringer gældende fra år 2000, som vi skal gøre os parat til. Desuden er usikkerheden omkring den nye KVU-reform stadig gældende. Disse forhold har gjort at ressourcerne primært har være anvendt på fremtiden. Resultater Aktiv deltagelse af interessenter i projektet, dvs. deltagelse i møder og temadage Deltagelsen i projektet har været udmærket. Alle parter har deltaget i temadage, møder, AF-besøg.