SAMFUNDSVIDENSKABELIGE STUDERENDE PÅ SDU

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SAMFUNDSVIDENSKABELIGE STUDERENDE PÅ SDU"

Transkript

1 SAMFUNDSVIDENSKABELIGE STUDERENDE PÅ SDU De studerendes baggrund og hvordan de klarer sig efter endt uddannelse Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi, Syddansk Universitet

2 Alle rettigheder forbeholdes Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi - SDU. Videreformidling eller anden gengivelse af denne rapport eller dele heraf er tilladt med tydelig angivelse af ophav. Syddansk Universitet og forfatterne, Marie Kruse Christopher Engel-Andreasen Christian Møller Dahl Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi Syddansk Universitet Campusvej 55 DK-5230 Odense M Tlf.: mkru@sam.sdu.dk Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi er alene ansvarlig for undersøgelsens udformning og resultater. Denne rapport er en forkortet version af den fulde rapport. For nærmere information vedrørende den fulde rapport kan der rettes henvendelse til dekansekretariatet - samfundsvidenskab på office@sam.sdu.dk. 2

3 I NDHOLDSFORTEGNELSE Sammenfatning Indledning Data og metode De studerendes baggrund Dimittender Opsummering og diskussion Appendiks Appendiks 1: Beskæftigelse Appendiks 2: Offentlig beskæftigelse Appendiks 3: indkomst Appendiks 4: Tendens til at flytte LISTE OVER FIGURER Figur 1: De studerende optaget i 2013 fordelt på uddannelsesgrupper, procent... 8 Figur 2: SDU-studerende fordelt på optagelsesår... 8 Figur 3: Andel studerende af dansk oprindelse... 9 Figur 4: Forældres bruttoindkomst(husstandsindkomst) i optagelsesåret... 9 Figur 5: Gennemsnitlig personindkomst i Danmark Figur 6: Far i beskæftigelse i den studerendes optagelsesår Figur 7: Mor i beskæftigelse i den studerendes optagelsesår Figur 8: Børn af enlige forsørgere Figur 9: Andel mødre med universitetsuddannelse Figur 10: Andel fædre med universitetsuddannelse Figur 11: Beskæftigelse i året efter dimission

4 SAMMENFATNING I denne overvejende beskrivende rapport er der set på, om samfundsvidenskabelige studerende ved Syddansk Universitet (SDU) adskiller sig fra samfundsvidenskabelige studerende ved de øvrige danske universiteter. Der tegner sig et billede af, at SDU-studerende i højere grad end andre samfundsvidenskabelige studerende kommer fra familier med lavere indkomst og har ikke-akademisk uddannede forældre. Dette billede understreger, at SDU i højere grad optager såkaldte mønsterbrydere end andre universiteter. Rapporten viser også, at selvom SDU-studerende kommer fra såkaldte mindre ressourcestærke familier, så klarer de sig på linje med samfundsvidenskabelige studerende fra andre universiteter efter endt uddannelse, hvor de opnår beskæftigelse og indkomst på samme niveau som studerende i hele landet. Rapporten er udarbejdet af enheden for forskningsbaseret analyse ved Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi efter opdrag fra dekanen på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. 4

5 1. INDLEDNING Denne rapport har to formål. For det første undersøges det, hvilken baggrund samfundsvidenskabelige studerende har, når de bliver optaget på SDU, herunder deres sociodemografiske baggrund. For det andet undersøges det, hvordan det går de studerende efter endt uddannelse. Hvor mange kommer i beskæftigelse, hvornår og i hvilken sektor, og hvor mange flytter? Dette undersøges, mens der samtidig tager højde for de studerendes baggrund, herunder alder, køn, og national oprindelse samt forældrenes uddannelsesmæssige baggrund. Resultaterne sammenlignes med en kontrolgruppe, som består af alle, der i samme periode er optaget på samfundsvidenskabelige uddannelser på landets øvrige universiteter. 5

6 2. DATA OG METODE Dette er en registerbaseret, deskriptiv analyse, som bygger på et datasæt over alle, der er optaget på en samfundsvidenskabelig bachelor- eller kandidatuddannelse på SDU i perioden I Danmarks Statistik (DST) er udvalgt en kontrolgruppe bestående af alle optagne på samfundsvidenskabelige bachelor- og kandidatuddannelser på andre danske universiteter end SDU. I analyserne sammenlignes SDU-studerende med studerende fra den samlede kontrolgruppe, da det ikke har været muligt at skelne mellem de øvrige universiteter i datamaterialet. Nogle observationer i datasættet fra SDU indgik ikke i udtrækket fra Danmarks Statistik. Disse er ekskluderet fra datamaterialet. Både data om SDU-studerende og kontrolgruppen er samkørt med en lang række af Danmarks Statistiks registre: Befolkningsregisteret: Demografiske oplysninger om de studerende og deres forældre. Indkomstregisteret: Forældres indkomst i optagelsesåret, de studerendes egen indkomst i årene efter dimission. DREAM-databasen: Overførselsindkomster samt tid til beskæftigelse efter dimission. IDA-databasen: Oplysninger om den branche, dimittenderne finder beskæftigelse i efter dimission. Uddannelsesregisteret: Oplysninger om igangværende og afsluttede uddannelser. Rapporten er inddelt i tre afsnit. Det første afsnit indeholder oplysninger om de studerendes baggrund. Det andet indeholder oplysninger om deres beskæftigelsesforhold og indkomst efter endt uddannelse. De centrale forhold fremgår i grafform. Det sidste afsnit er en kort konklusion. Disse uddannelsesgrupper indgår i rapporten: 1. Erhvervsøkonomi, HA og cand.merc. 2. Jura 1 3. Statskundskab (cand.scient.pol.) og samfundsfag 2 4. Sprogkombinationsuddannelser, fx cand.negot 5. Økonomi 6. Cand.merc.aud. 7. Sociologi mv. 3 Uddannelser, der falder uden for ovenstående, fx humanistiske uddannelser og journalistik, er ekskluderet. 1 Dækker også over HA(jur). og cand.merc.jur. 2 Dækker også samfundsvidenskab og andre fag indenfor offentlig forvaltning, politisk kommunikation og ledelse, velfærdsstudier, international sikkerhed og folkeret osv. 3 Dækker primært over sociologiuddannelser, derudover også markeds- og ledelsesantropologi, arbejdslivsstudier, EU-studier, mv. 6

7 3. DE STUDERENDES BAGGRUND I den analyserede perioden er der sket en markant stigning i antallet af optagne studerende, primært fra 2009 og frem. Studerende, der skifter universitet eller uddannelse midt i et bachelor- eller kandidatforløb, er ikke medtaget i statistikken, hvorimod de studerende, der skifter til et andet universitet efter endt bachelor, er med i analysen. Gæstestuderende på SDU er generelt ekskluderet af analysen. Der var i perioden 269 gæstestuderende, heraf ca. halvdelen i Odense og knap 100 i Sønderborg. 238 læste Erhvervsøkonomi, HA eller cand.merc. Populationen ses af Tabel 1. TABEL 1: ANTAL STUDERENDE FORDELT PÅ OPTAGELSESÅR Optagelsesår Andre universiteter SDU I Figur 1 ses antallet af studerende fordelt på uddannelsesgrupper. Der er væsentligt flere studerende på SDU, som læser Erhvervsøkonomi, HA og cand.merc. end på andre universiteter som helhed. 7

8 FIGUR 1: DE STUDERENDE OPTAGET I 2013 FORDELT PÅ UDDANNELSESGRUPPER, PROCENT 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% SDU Andre universiteter På SDU går knap halvdelen af de studerende i gang med en kandidatuddannelse efter bacheloruddannelsen, hvilket er sammenligneligt med de øvrige universiteter. For kandidater, som har taget en samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse og herefter fx en humanistisk kandidatuddannelse, indgår oplysninger om kandidatuddannelsen ikke i datamaterialet. Ikke alle de studerende på SDU har været i gang med en bachelor på SDU i analyseperioden, ca. 15 % kommer fra andre universiteter, fra udlandet eller har færdiggjort deres bachelor før Figur 2 viser bestanden. FIGUR 2: SDU-STUDERENDE FORDELT PÅ OPTAGELSESÅR I gang med kandidat I gang med bachelor Der er ingen betydende forskelle i alders- og kønssammensætningen mellem studerende ved SDU og andre universiteter, når man tager højde for uddannelsesretning. I Figur 3 ses andelen af studerende af dansk oprindelse. Tabellen vedrører kun personer med dansk statsborgerskab samt permanent opholdstilladelse, dvs. gæstestuderende er undtaget. 8

9 Personer, der ikke er registreret som værende af dansk oprindelse i Danmarks Statistik, er enten indvandrere eller efterkommere af indvandrere. Jo lavere tallet er i denne opgørelse, jo flere studerende har anden national oprindelse end dansk. FIGUR 3: ANDEL STUDERENDE AF DANSK OPRINDELSE 98% 96% 94% 92% 90% 88% 86% 84% 82% 80% 78% 76% Kontrol SDU Over hele perioden har SDU flere studerende med indvandrer- eller efterkommerbaggrund end de øvrige universiteter, og andelen er voksende. De næste tabeller og grafer indeholder oplysninger om de studerendes forældre i det år, den studerende er optaget. Forældrenes bruttoindkomst i optagelsesåret er lavere på SDU end i kontrolgruppen. Det fremgår af Figur 4. Figuren viser gennemsnittet af summen af forældrenes indkomst i optagelsesåret. FIGUR 4: FORÆLDRES BRUTTOINDKOMST(HUSSTANDSINDKOMST) I OPTAGELSESÅRET Kontrol SDU SDU ligger markant under kontrolgruppen i hele perioden. I to følsomhedsanalyser er det undersøgt, hvorvidt dette kan skyldes, at der for flere studerende ved SDU mangler oplysninger om den ene forælders indkomst. I en følsomhedsanalyse ændres enkelte forhold ved 9

10 beregningen for at se, om det påvirker resultatet. Fx er der i en følsomhedsanalyse ekskluderet alle studerende, hvor der manglede indkomstoplysninger fra en eller begge forældre. Denne korrektion for manglende forældreoplysninger ændrer ikke ved resultatet. Konklusionen i alle analyser er, at forældreindkomsten er markant lavere for SDU-studerende end for de øvrige universiteter. Forskellen kan til en vis grad forklares med regionale forskelle i indkomst. Figur 5 viser den gennemsnitlige personindkomst i de fem regioner i Tallene omfatter alle voksne og relaterer sig således ikke specifikt til samfundsvidenskabelige studerende. Gennemsnitsindkomsten i Region Syddanmark ligger under landsgennemsnittet og næstlavest i Danmark. FIGUR 5: GENNEMSNITLIG PERSONINDKOMST I DANMARK 2013 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, tabel INDKP

11 Andelen af studerende, hvis far er i beskæftigelse, ses af Figur 6. FIGUR 6: FAR I BESKÆFTIGELSE I DEN STUDERENDES OPTAGELSESÅR 88% 86% 84% 82% 80% 78% Kontrol SDU 76% 74% Den tilsvarende opgørelse af mødres beskæftigelse ses af Figur 7. FIGUR 7: MOR I BESKÆFTIGELSE I DEN STUDERENDES OPTAGELSESÅR 88% 86% 84% 82% 80% 78% 76% 74% 72% 70% Kontrol SDU Der er en tendens til, at SDU-studerende i ringere grad har forældre i beskæftigelse og særligt mødre, sammenlignet med studerende fra andre universiteter. 11

12 Andelen af optagne studerende, der er børn af enlige forsørgere, ses af Figur 8. En studerende er defineret som barn af enlige forsørgere, hvis morens civilstand var ugift eller fraskilt ved optagelsesåret. FIGUR 8: BØRN AF ENLIGE FORSØRGERE 26% 24% 22% 20% 18% 16% Andre universiteter SDU 14% 12% 10% Udviklingen er bemærkelsesværdig. Der sker en markant stigning i antallet af studerende, hvis mor er enlig forsørger. Stigningen er væsentligt højere på SDU end i resten af landet. Det kan tyde på, at den ekspansion i antallet af studerende, SDU har oplevet, i særlig grad er kommet andre grupper end de vanlige studerende til gavn. Andelen af studerende, hvis mor har en universitetsuddannelse, ses af Figur 9. FIGUR 9: ANDEL MØDRE MED UNIVERSITETSUDDANNELSE 18% 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Kontrol SDU 12

13 Den tilsvarende andel, hvor faren har en universitetsuddannelse, ses af Figur 10. FIGUR 10: ANDEL FÆDRE MED UNIVERSITETSUDDANNELSE 30% 25% 20% 15% 10% Kontrol SDU 5% 0% Universitetsbachelorer, lange videregående uddannelser samt forskeruddannelser er defineret som universitetsuddannelser. En markant lavere andel af SDU-studerende kommer fra familier, hvor forældrene har taget en universitetsuddannelse sammenlignet med de øvrige universiteter. 13

14 4. DIMITTENDER Dette afsnit fokuserer på, hvordan det går dimittender efter endt uddannelse. Derfor ses på dimissionsåret og året efter dimission. Det er undersøgt, hvad der sker med dimittender fra samfundsvidenskabelige uddannelser fra SDU og andre universiteter i året efter dimission. Der er i den fulde rapport brugt forskellige statistiske modeller, som tager højde for andre forhold, der kan påvirke fx løn og beskæftigelse. Således er der i alle analyserne korrigeret for de studerendes alder, køn, nationale oprindelse, type af uddannelse, farens uddannelsesbaggrund, hvorvidt dimittenderne har bopæl i hovedstadsområdet, og hvilket år uddannelsen blev afsluttet. I analysen af indkomst er de dimittender, der ikke var kommet i arbejde året efter dimission, desuden ekskluderet. Fundene er opsummeret herunder og analyserne er gengivet i appendiks. Antallet af SDU dimittender, der er kommet i beskæftigelse året efter dimission er ikke statistisk signifikant forskelligt fra dimittender fra de andre universiteter (se appendiks 1). Dvs. at samfundsvidenskabelige SDU studerende har de samme chancer for at finde et job som andre samfundsvidenskabelige dimittender. Der er statistisk signifikant flere samfundsvidenskabelige kandidater fra SDU, der finder beskæftigelse i den offentlige sektor end fra de andre universiteter (se appendiks 2) Der er ikke statistisk signifikant forskel på bruttoindkomsten blandt de beskæftigede samfundsvidenskabelige dimittender. Der er heller ikke forskel på sandsynligheden for at tjene over (eller under) gennemsnittet for ens uddannelse, når man sammenligner dimittender fra SDU med de andre universiteter (se appendiks 3). Der er således hverken forskel på gennemsnitsindkomsten eller variationen i indkomst mellem samfundsvidenskabelige dimittender fra SDU og fra de andre universiteter, når der tages højde for andre betydende faktorer, herunder uddannelse. Der er ikke statistisk signifikant forskel på, om de samfundsvidenskabelige dimittender flytter i året efter dimission (se appendiks 4). Beskæftigelsen for dimittender er vist i Figur 11 herunder. Figuren er ikke korrigeret for andre betydende faktorer. Regressionsmodellerne viser i øvrigt, at rigtig mange faktorer har indflydelse på løn, beskæftigelse mv. efter dimission. Det gælder især, hvilken uddannelse man tager, men også alder, køn og national oprindelse har indflydelse. FIGUR 11: BESKÆFTIGELSE I ÅRET EFTER DIMISSION 110% 100% 90% 80% 70% Kontrol SDU 60% 50% 14

15 5. OPSUMMERING OG DISKUSSION Rapport viser, at der er flere markante forskelle på samfundsvidenskabelige SDU-studerende og samfundsvidenskabelige studerende ved de øvrige universiteter. Dette er primært tilfældet når de studerende optages på universitetet. Det ser ud til, at de studerende ved SDU kommer fra hjem, hvor forældrene har lavere indkomst og kortere uddannelse, end forældrene til de samfundsvidenskabelige studerende på landets øvrige universiteter. Der er sket meget i den analyserede periode. Både på SDU og i resten af landet er der sket en stigning i antallet af samfundsvidenskabelige studerende, hvilket medvirker til, at studerende rekrutteres fra andre samfundsgrupper i dag end for 15 år siden. Politiske reformer, finanskrise mv. påvirker også både studieforløb og beskæftigelsessituationen efter endt uddannelse. Noget kunne dog tyde på, at udviklingen har været forskellig for SDU og de øvrige universiteter. Et eksempel herpå er andelen af studerende, der er børn af enlige forsørgere. Denne andel er steget meget hurtigere på SDU end i resten af landet i årenes løb. Beregningerne viser, at der ikke er en statistisk signifikant forskel mellem SDU og de øvrige universiteter i forhold til den tid, der går fra kandidaterne er færdige med deres uddannelse til de finder beskæftigelse. Dvs. at samfundsvidenskabelige dimittender har lige gode chancer for at finde et job, uanset om de har læst på SDU eller et andet dansk universitet. Generelt set er der ikke væsentlige forskelle på dimittender fra SDU og andre universiteter, bortset fra at SDUdimittender har større sandsynlighed for at opnå offentlig beskæftigelse end dimittender fra de øvrige universiteter. De mest markante forskelle mellem dimittender ses indenfor specifikke uddannelsesgrupper, hvor cand.merc.aud. over en bred kam klarer sig væsentligt bedre end andre, mens især sociologer mv. og personer med sprogkombinationsuddannelser klarer sig dårligere. Der tegner sig således et konkluderende billede af, at samfundsvidenskabelige studerende fra SDU, i højere grad end andre samfundsvidenskabelige studerende, kommer fra familier med lavere indkomst og ikke-akademisk uddannede forældre. På trods af dette klarer de sig på lige fod med andre samfundsvidenskabelige studerende efter endt uddannelse. Dette understreger, at SDU i højere grad end andre universiteter optager såkaldte mønsterbrydere og viser at disse mønsterbrydere, efter endt uddannelse, ender på samme niveau som dimittender fra de andre universiteter. 15

16 APPENDIKS APPENDIKS 1: BESKÆFTIGELSE En varighedsanalyse er anvendt til at undersøge forskelle på, hvor lang tid der går, før man kommer i beskæftigelse efter dimission. For de studerende, der er dimitteret, er der indhentet DREAM-data for tiden efter dimission. DREAM er en database over befolkningens overførselsindkomster. Hver uge registreres den væsentligste modtagne overførselsindkomst for alle voksne med dansk CPR-nummer i DREAM. Personer i kompetitiv beskæftigelse 4 har en blank registrering. Den første uge med en blank registrering efter dimission anses her for at være den første uge i arbejde, og det er tiden mellem dimission og den første uge i arbejde, der analyseres på. Personer, der er døde, udvandrede, eller på SU, tælles ikke med i denne analyse. Modtager man øvrige overførselsindkomster efter dimission, anses det her som tegn på arbejdsløshed. Resultatet af varighedsanalysen er vist i Tabel 2. Hazard ratio angiver risikoen (her sandsynligheden) for, at en bestemt begivenhed - her beskæftigelse - indtræffer. En hazard ratio på 1 betyder, at sandsynligheden er gennemsnitlig. Det fremgår af analysen, at sandsynligheden for opnået beskæftigelse er den samme for studerende, som er dimitteret fra SDU som for studerende fra de øvrige universiteter. Der går med andre ord lige lang tid, før man opnår beskæftigelse i de to grupper af dimittender. TABEL 2: TID TIL KOMPETITIV BESKÆFTIGELSE Parameter Hazard Ratio 95 % Konfidensinterval SDU 0,987 0,943 1,033 Afslutningsår 1,003 0,999 1,006 Jura 1,058 1,027 1,089 Statskundskab/samfundsfag 1,044 0,990 1,101 Sprogkombinationsuddannelse 0,856 0,791 0,926 Økonomi 1,184 1,138 1,232 Cand.merc.aud. 1,696 1,628 1,766 Sociologi mv. 0,807 0,743 0,877 Alder 0,953 0,949 0,958 Kvinde 0,851 0,831 0,872 Indvandrer, efterkommer 0,870 0,841 0,901 Bopæl i hovedstadsområdet 1,204 1,175 1,234 Kommuneflytning i dimissionsåret 0,986 0,957 1,016 Far uden universitetsuddannelse 1,047 1,011 1,084 Tabellen viser også, hvordan øvrige faktorer påvirker sandsynligheden for beskæftigelse. Afslutningsåret har ingen betydning for beskæftigelsen. Yngre dimittender, mænd og personer af dansk oprindelse har bedre beskæftigelsesmuligheder. Der er også markante forskelle på uddannelsesretningerne: Her er HA/cand.merc. baseline, dvs. studerende fra uddannelser med en hazard ratio på mere end 1 kommer hurtigere i beskæftigelse end HA/cand.merc.erne. Det er afgørende for beskæftigelsen, om man har bopæl i hovedstadsområdet. Hazard ratio for denne variabel er statistisk signifikant større end 1. Det betyder, at personer, der bor i København, hurtigere kommer i beskæftigelse, end folk der bor udenfor København. Desuden ser det ud til, at personer med en ikke-akademisk baggrund (målt ved farens uddannelsesniveau) kommer lidt hurtigere i beskæftigelse end andre. 4 Dvs. almindelig markedsmæssig beskæftigelse uden offentligt tilskud. Det betyder, at personer i støttet beskæftigelse, som fx fleksjob, isbryderordninger etc. ikke er omfattet af denne definition. 16

17 APPENDIKS 2: OFFENTLIG BESKÆFTIGELSE Blandt de dimittender, der finder job kort tid efter endt studie, er det undersøgt, om de finder offentlig eller privat beskæftigelse. Dette er defineret ved branchekoden for den arbejdsplads, som de først ansættes ved efter dimission. Der er dog tale om en generalisering, og der kan findes eksempler på private arbejdspladser med samme branchekode som offentlige, fx fagforeninger, og omvendt. Hvorvidt man finder offentlig eller privat beskæftigelse, er undersøgt i en logistisk regression, der vises i Tabel 3. Det er undersøgt, hvilke faktorer der har betydning for, om man søger job i den private eller den offentlige sektor efter endt uddannelse. Odds ratio, der er større end 1, indebærer en højere sandsynlighed for at opnå offentlig beskæftigelse, end gennemsnittet. Personer, der ikke finder beskæftigelse i dimissionsåret, er ekskluderet her. TABEL 32: SANDSYNLIGHED FOR OFFENTLIG BESKÆFTIGELSE I DIMISSIONSÅRET Effekt Odds Ratio Estimat 95 % Konfidensinterval SDU 1 vs 0 1,243 1,103 1,400 Afslutningsår 1,058 1,045 1,071 Jura 2,144 1,983 2,317 Statskundskab/samfundsfag 8,823 7,655 10,170 Sprogkombinationsuddannelse Økonomi Cand.merc.aud. 0,330 0,283 0,385 Sociologi mv, 4,760 3,872 5, år og derunder 0,857 0,753 0, år 0,913 0,805 1, år 0,978 0,864 1, år 0,939 0,824 1, år 0,936 0,792 1, år 1,031 0,850 1, år 1,250 1,009 1, år og derover 1,317 1,128 1,538 Mænd 0,775 0,725 0,827 Indvandrer 0,782 0,682 0,898 Efterkommer 1,363 1,073 1,732 Bopæl i hovedstadsområdet 1,040 0,970 1,114 Kommuneflytning i dimissionsåret 1,015 0,934 1,103 Far uden universitetsuddannelse 1,117 1,027 1,214 Note: Baseline for alder er 29 år. Personer under 25 er talt som 25-årige, og personer over 33 er talt som 33-årige. Analysen af det første hele kalenderår efter dimission viser et tilsvarende resultat. Typen af uddannelse er det, der spiller den allerstørste rolle for valg af branche. Det ses desuden, at studerende fra SDU har en større sandsynlighed for offentlig ansættelse end gennemsnittet af de øvrige universiteter. Kvinder og efterkommere efter indvandrere søger langt hyppigere mod den offentlige sektor, end mænd, personer af dansk oprindelse og indvandrere tilsvarende gør. Der ses endvidere en svag tendens til, at man søger mere mod det private, jo yngre man er. Som ovenfor er bopæl i hovedstadsområdet og kommuneflytninger inddraget. Variablene er ikke statistisk signifikante og har derfor kun marginal indflydelse på størrelsen af de øvrige estimater. Det er med andre ord ikke afgørende, hvor i landet man bor, når man vælger branche. 17

18 APPENDIKS 3: INDKOMST Logistisk regression er anvendt til at undersøge, om de studerendes indkomst efter dimission er over gennemsnittet. I denne regressionsmodel er det undersøgt, hvad chancen for at tjene mere end gennemsnittet er, fordelt på karakteristika. Gennemsnittet er beregnet for offentligt og privatansatte separat, og de dimittender, der ikke finder arbejde i dimissionsåret, er ekskluderet. I praksis er indkomsten i dimissionsåret for hver dimitteret studerende fundet. Denne er regnet om til 2013-priser, så hele populationen er sammenlignelig. For hver studerende er det også undersøgt, om indkomsten var over eller under gennemsnittet. Det gælder både for offentligt og privatansatte i dimissionsåret. Tabel 4 viser resultaterne. TABEL 3: INDKOMST OVER GENNEMSNITTET I ÅRET EFTER DIMISSION Effekt Odds ratio estimat 95 % Konfidensinterval SDU 1 vs 0 1,074 0,976 1,181 Afslutningsår 1,013 1,004 1,023 Jura 1,701 1,593 1,816 Statskundskab/samfundsfag 0,814 0,724 0,915 Sprogkombinationsuddannelse 0,655 0,529 0,811 Økonomi 1,663 1,516 1,823 Cand.merc.aud. 4,666 4,208 5,174 Sociologi mv. 0,475 0,391 0, år og derunder 0,430 0,387 0, år 0,666 0,602 0, år 0,786 0,711 0, år 0,903 0,812 1, år 1,116 0,974 1, år 1,350 1,150 1, år 1,634 1,353 1, år og derover 2,323 2,027 2,663 Mænd 1,403 1,329 1,480 Indvandrer 0,601 0,539 0,670 Efterkommer 0,800 0,652 0,982 Bopæl udenfor hovedstadsområdet 0,538 0,509 0,568 Far uden universitetsuddannelse 1,011 0,944 1,083 Privat beskæftigelse 1,424 1,342 1,511 Note: Baseline for alder er 29 år. Personer under 25 er talt som 25-årige, og personer over 33 er talt som 33-årige. Baseline for uddannelse er Erhvervsøkonomi, HA/cand.merc. Der er ikke statistisk signifikant forskel på dimittender fra SDU og dimittender fra de øvrige universiteter. Der tegner sig i øvrigt et tilsvarende billede som i de øvrige analyser: Kvinder, indvandrere og personer med især sprogkombinationsuddannelser, sociologi og statskundskab/samfundsfag klarer sig dårligere end de øvrige grupper. Personer, der bor i hovedstadsområdet og personer i privat beskæftigelse, har også højere indkomst. Indkomsten er også analyseret i en lineær regression, da udfaldet over/under gennemsnittet ikke opfanger variationen i indkomst. Resultaterne ses i tabel 5. I analysen er indkomsten i året efter dimission logaritmetransformeret, eftersom den utransformerede indkomst ikke opfylder betingelsen om normalfordelt restled. Det er en af forudsætningerne for en lineær regression, at 18

19 restleddene er normalfordelt, og denne antagelse er typisk ikke opfyldt for indkomst i kroner. Logaritmetransformering af indkomsten afhjælper dette i forholdsvis høj grad. TABEL 4: LINEÆR REGRESSION AF (LOG) INDKOMST I ÅRET EFTER DIMISSION (KUN BESKÆFTIGEDE) Variabel Parameter Estimat Sandsynlighed for at fundet skyldes tilfældig variation Konstantled 18,46512 <,0001 SDU 0, ,2040 Afslutningsår -0, ,0005 Jura 0,19134 <,0001 Statskundskab/samfundsfag 0,06200 <,0001 Sprogkombinationsuddannelse -0,11166 <,0001 Økonomi 0,17015 <,0001 Cand.merc.aud. 0,57812 <,0001 Sociologi mv. -0,14143 <,0001 Alder 0,04445 <,0001 Køn -0,09852 <,0001 Indvandrer/efterkommer -0,14039 <,0001 Bopæl i hovedstadsområdet 0,11050 <,0001 Far med universitetsuddannelse -0, ,1042 Offentlig beskæftigelse -0,11510 <,0001 Analysen understøtter den logistiske regression, og variablen SDU er ikke statistisk signifikant. Både i den logistiske og den lineære regression er det i en følsomhedsanalyse forsøgt at ekskludere farens uddannelsesmæssige baggrund og dimittendens nationale oprindelse. Dette ændrer ikke ved konklusionerne, som stadig er, at der ikke er forskel på indkomsten blandt SDU-dimittender og dimittender fra landets øvrige universiteter. 19

20 APPENDIKS 4: TENDENS TIL AT FLYTTE Der er i denne analyse både undersøgt, hvor mange studerende der flytter i året efter dimission og to år efter dimission. Det er alene undersøgt, om man flytter kommune, hvilket betyder, at flytninger internt i en kommune ikke tæller med. Dette er undersøgt i en logistisk regression, hvor risikoen for, at en begivenhed optræder, sammenlignes mellem to grupper. Den logistiske regression inkluderer en række kontrolvariable, det vil sige, at andre faktorer, der kan have indflydelse på, om man flytter eller ej (fx alder, arbejdsløshed), er taget med i regressionsmodellen i et forsøg på at isolere effekten af at dimittere fra SDU. Tabel 6 viser resultaterne. TABEL 6: KOMMUNEFLYTNINGER ÅRET EFTER DIMISSION Effekt Odds Ratio Estimat 95 % konfidensinterval SDU - 1 vs 0 1,117 0,997 1,252 Afslutningsår 0,963 0,951 0,974 Jura 1,409 1,299 1,529 Statskundskab/samfundsfag 1,190 1,025 1,383 Sprogkombinationsuddannelse 1,185 0,943 1,489 Økonomi 1,251 1,113 1,405 Cand.merc.aud. 0,903 0,795 1,025 Sociologi mv. 0,804 0,621 1, år og derunder 1,655 1,451 1, år 1,417 1,243 1, år 1,392 1,223 1, år 1,248 1,089 1, år 0,936 0,783 1, år 0,716 0,572 0, år 0,791 0,616 1, år og derover 0,448 0,367 0,546 Mænd 1,112 1,039 1,189 Indvandrer 0,920 0,803 1,055 Efterkommer 0,750 0,576 0,977 Far uden universitetsuddannelse 1,194 1,093 1,305 Finder arbejde i dimissionsåret 0,764 0,696 0,839 Privatansat i dimissionsåret 1,028 0,948 1,114 Note: Baseline for alder er 29 år. Personer under 25 er talt som 25-årige, og personer over 33 er talt som 33-årige. Baseline for uddannelser er Erhvervsøkonomi, HA/cand.merc. Der er ingen statistisk signifikant forskel på SDU-studerende og andre studerende i forhold til mobilitet. Tabel 6 viser desuden, at jo senere i perioden man dimitterer, og jo ældre man er ved dimission, jo mindre tilbøjelig er man til at flytte. Der er en lille forskel mellem køn, og efterkommere af indvandrere flytter mindre end danskere og indvandrere. Personer, der ikke finder arbejde i dimissionsåret, flytter også mindre. Der er klare forskelle mellem uddannelser, når det kommer til, hvem der flytter. Erhvervsøkonomi, HA/cand.merc.ere, jurister og personer med en sprogkombinationsuddannelse flytter mere, end økonomer og personer der har læst Statskundskab/samfundsfag mv. Der er i regressionen taget hensyn til alder, og dermed at SDUstuderende i gennemsnit er lidt ældre end i kontrolgruppen. Da analysen vedrører kommuneflytninger, er 2007 udeladt af analysen, så kommunalreformen ikke forstyrrer billedet. 20

21 Det forventes, at der er en forskel på studerende, der er bosat i hovedstadsområdet og øvrige studerende. Hvis denne information inkluderes i den logistiske regressionsmodel, bliver variablen SDU overfor ikke statistisk signifikant og mindre end én. Dvs. at mobiliteten er mindre blandt SDU-studerende end blandt studerende ved andre universiteter, når der tages højde for, at personer, der bor i hovedstadsområdet, er meget lidt tilbøjelige til at flytte. 21

ANALYSE. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal. www.fsr.dk. FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.

ANALYSE. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal. www.fsr.dk. FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal ANALYSE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt og politisk.

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT Maj 2016 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT AF CHEFKONSULENT SARAH GADE HANSEN, SGA@DI.DK OG STUD.SCIENT.OECON RIKKE RHODE NISSEN, RIRN@DI.DK Antallet af internationale studerende i Danmark

Læs mere

Beskæftigelsesrapport. Kunstakademiets Billedkunstskoler. Januar 2006

Beskæftigelsesrapport. Kunstakademiets Billedkunstskoler. Januar 2006 Beskæftigelsesrapport 25 Kunstakademiets Billedkunstskoler Januar 26 1 1. Indledning Det indgår som en del af flerårsaftalen 23-26 samt i Billedkunstskolernes resultatkontrakt, at Billedkunstskolerne skal

Læs mere

NOTAT: LEDIGHEDSBEGREBET VED DIMENSIONERINGEN AF ANTROPOLOGI ANALYSE OG TAL

NOTAT: LEDIGHEDSBEGREBET VED DIMENSIONERINGEN AF ANTROPOLOGI ANALYSE OG TAL NOTAT: LEDIGHEDSBEGREBET VED DIMENSIONERINGEN AF ANTROPOLOGI ANALYSE OG TAL Notat - Ledighedsbegrebet ved dimensioneringen af antropologi Udarbejdet af: Thomas Mørch Pedersen Malte Moll Wingender Ved:

Læs mere

Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013

Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013 Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013 I globaliseringsaftalen fra 2006 blev det besluttet at fordoble det årlige ph.d.-optag fra 2003 til 2010 1. Ved globaliseringsaftalens udløb

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Rapport for kandidatdimittender Maj 2015 For 2014 findes også rapport for ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes

Læs mere

Fordelingen af det stigende optag på universiteterne

Fordelingen af det stigende optag på universiteterne Fordelingen af det stigende optag på universiteterne En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på de otte universiteter UNIVERSITETERNE Fordelingen af det stigende optag på universiteterne

Læs mere

Tabel 1. BMI, kropsvægt, overvægt og fedme for voksne og børn fordelt på køn. BMI gennemsnit Kropsvægt Normalvægtig Overvægtig Fed Totalt % (N) Alle voksne 25,60 50 35 15 100% (1746) Kvinder 25,54 52 33

Læs mere

Region Sjælland. Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet

Region Sjælland. Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Region Sjælland Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Region Sjælland Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Forfatter: Tine Høtbjerg Henriksen Med input fra Kurt Johannesen,

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE 20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser Bilag 6 Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser I dette notat undersøges, om der er eventuelle sociale skævheder forbundet med frafaldet på de lange videregående

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2013

Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Opsummering af årets resultater Marts 2014 For 2013 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne Blandt danske universitetsstuderende er det en udbredt praksis at supplere

Læs mere

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Faktaark: Iværksættere og jobvækst December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er

Læs mere

BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER

BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Bilag til Evaluering af de nationale test i folkeskolen Dato September 2013 BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER

Læs mere

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? NOTAT 54 02.09.2016 HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I debatten om hvorvidt et studiejob vil føre til forsinkelser på universitetsstudiet lyder et argument, at

Læs mere

Tabel B og J er udgået Tabellerne er blevet erstattet af hhv. de formålsfordelte regnskaber og Den Bibliometriske Forskningsindikator.

Tabel B og J er udgået Tabellerne er blevet erstattet af hhv. de formålsfordelte regnskaber og Den Bibliometriske Forskningsindikator. 3. september 2014 J.nr. 14/9275/283 PDA Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2013 Indledende bemærkninger til beredskabet Universiteternes Statistiske Beredskab er en samling af statistik,

Læs mere

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF august 2010 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Resume... 2 1.2 Metode... 2 2 Færdiguddannede kandidaters erfaring med

Læs mere

Ph.d.-dimittendundersøgelse 2008-2012

Ph.d.-dimittendundersøgelse 2008-2012 KØBENHAVNS UNIVERSITET Ph.d.-dimittendundersøgelse 2008-2012 Et registertræk over 5 år fra Danmarks Statistik Hvor finder ph.d.er fra Københavns Universitet ansættelse? Endelig version /22. april 2015

Læs mere

NOTAT Videreuddannelse og arbejdsmarkedstilknytning blandt sygeplejersker

NOTAT Videreuddannelse og arbejdsmarkedstilknytning blandt sygeplejersker Dan Yu Wang December 2015 NOTAT Videreuddannelse og arbejdsmarkedstilknytning blandt sygeplejersker 1 ud af 6 sygeplejerske har en Pr. 1.1.2014 var da 90.820 personer i landet, der på et tidspunkt i livet

Læs mere

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne 3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges

Læs mere

FAMILIEFORHOLD FOR DE 20-24 ÅRIGE OG DE 25-29 ÅRIGE

FAMILIEFORHOLD FOR DE 20-24 ÅRIGE OG DE 25-29 ÅRIGE 7. april 2006 af Jens Asp direkte tlf. 33557727 FAMILIEFORHOLD FOR DE 20-24 ÅRIGE OG DE 25-29 ÅRIGE Forskellen mellem de 20-24 årige og de 25-29 årige er mere end blot forskellen mellem tal. Gennemsnitligt

Læs mere

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2011

Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Rapport for bachelordimittender Januar 2012 For 2011 findes også rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater.

Læs mere

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015 Analyse 29. april 215 Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev

Læs mere

Tandstatus hos søskende

Tandstatus hos søskende Tandstatus hos søskende Af Bodil Helbech Kleist, BOHH@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at undersøge forskelle i tandsundheden mellem søskende, herunder betydningen af hvilket nummer i børneflokken,

Læs mere

Sygedagpengereformen og det nye revurderingstidspunkt

Sygedagpengereformen og det nye revurderingstidspunkt Sygedagpengereformen og det nye revurderingstidspunkt KVANTITATIV ANALYSE 8. december 2015 J.nr. 2015- Viden og Analyse/SAH Indhold Indledning... 1 Sammenfatning... 2 Ændret adfærd efter det fremrykkede

Læs mere

Teenagefødsler går i arv

Teenagefødsler går i arv Teenagefødsler går i arv En unge kvinde har stor sandsynlighed for at blive teenagemor, hvis hendes egen mor også var det. Sandsynligheden for at blive teenagemor er markant højere for den unge, hvis forældre

Læs mere

November 2014 UNGE UDEN UDDANNELSE - ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE

November 2014 UNGE UDEN UDDANNELSE - ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE November 2014 UNGE UDEN UDDANNELSE - ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE UNGE UDEN UDDANNELSE - ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE Revision 03 Dato 2014-11-12 Udarbejdet af HELW, TONH Kontrolleret af MJBJ, SKNN Godkendt

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

Beskæftigelsesrapport. Det Jyske Musikkonservatorium

Beskæftigelsesrapport. Det Jyske Musikkonservatorium Beskæftigelsesrapport 2004 Det Jyske Musikkonservatorium Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 2. Konservatoriets sammenfattende vurdering... 4 3. Kandidaternes socioøkonomiske

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2012

Beskæftigelsesundersøgelse 2012 Beskæftigelsesundersøgelse 2012 Opsummering af årets resultater Maj 2013 Version 6. maj 2013 For 2012 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. AU Beskæftigelsesundersøgelsen

Læs mere

Flere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse

Flere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse Flere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse KVANTITATIV ANALYSE 09. maj 2016 Viden og Analyse/NNI og CHF Sammenfatning Analysens hovedkonklusioner: Flere af unge mellem 25 og 29 år forlader

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Jura / HA(jur.) 3-årige Bacheloruddannelser

Jura / HA(jur.) 3-årige Bacheloruddannelser Campus Odense Miljøplanlægning Jura / HA(jur.) 3-årige Bacheloruddannelser SAMFUNDSVIDENSKAB 2 Jura vælg din retning Er du interesseret i samfundets love, og hvordan de bruges i praksis? Så er bacheloruddannelsen

Læs mere

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Kapitel 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Både andelen og antallet af ældre her afgrænset til personer på 60 år eller derover forventes

Læs mere

Faktaark: Praktik- og studieophold i udlandet

Faktaark: Praktik- og studieophold i udlandet Faktaark: Praktik- og studieophold i Dette faktaark omhandler praktik- og studieophold i blandt Djøf Studerendes medlemmer. Resultaterne stammer fra Djøfs studielivsundersøgelse. Undersøgelsen er foretaget

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2016

Beskæftigelsesundersøgelse 2016 Beskæftigelsesundersøgelse 2016 Opsummering af årets resultater Februar 2017 For 2016 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af

Læs mere

Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012

Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012 7. MARTS 2014 Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012 AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN En samlet analyse af tilkendelsespraksis 2003-2012 Formålet med dette notat er at give en samlet beskrivelse

Læs mere

Stigende pendling i Danmark

Stigende pendling i Danmark af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig

Læs mere

Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler

Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Indledning I dette notat gives en karakteristik

Læs mere

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016 ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Bachelor eller kandidat? startløn og lønudvikling

Bachelor eller kandidat? startløn og lønudvikling December 2013 Bachelor eller kandidat? startløn og lønudvikling Dette faktaark samler og analyserer data om de universitetsuddannede bachelorer sammenlignet med universiteternes kandidater. Fokus for dette

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Opsummering af årets resultater Maj 2015 For 2014 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Notat om SDU s seks nøgletal for uddannelseskvalitet

Notat om SDU s seks nøgletal for uddannelseskvalitet Notat om SDU s seks nøgletal for uddannelseskvalitet Indhold 1. Indledende bemærkninger... 2 1.1 Nyt mellemniveau (gul lampe)... 3 1.2 Særligt vedr. opgørelsen af nøgletal for frafald, studietid og ledighed

Læs mere

Flere industriarbejdspladser øger sammenhængskraften

Flere industriarbejdspladser øger sammenhængskraften DI Danmarks geografiske udfordringer og muligheder Den 29. april 2016 TQCH Flere industriarbejdspladser øger sammenhængskraften i Danmark Initiativer der forbedrer de generelle rammevilkår for industrivirksomhederne

Læs mere

Indledning...1. Analyse af lønforskellen mellem kvinder og mænd...2

Indledning...1. Analyse af lønforskellen mellem kvinder og mænd...2 Ligelønsanalyse sammenligning af privatansatte kvinder og mænds løn Ref. PIL/- 17.02.2016 Indledning I dette notat præsenteres resultater fra en analyse af lønforskellen mellem mænd og kvinder. Analysen

Læs mere

Børne- og Ungetelefonen

Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen Årsopgørelse 2010 Om Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen blev oprettet i 2001 som et led i PAARISAs arbejde med forebyggelse af selvmord og seksuelt misbrug af børn.

Læs mere

Årlig redegørelse 2012. Langeland Kommunes egne målsætninger Udviklingsaftalen 2012-2015

Årlig redegørelse 2012. Langeland Kommunes egne målsætninger Udviklingsaftalen 2012-2015 Årlig redegørelse 2012 Langeland Kommunes egne målsætninger Udviklingsaftalen 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Resume... 1 Prognosens formål... 1 Prognosens hovedresultater... 1 2. Datagrundlag og forudsætninger...

Læs mere

Indledning...2 Ledelsesgabet...2 Ledelsesgabet fordelt på karakteristika...4 Scenarier Om analysens metode og datagrundlag...

Indledning...2 Ledelsesgabet...2 Ledelsesgabet fordelt på karakteristika...4 Scenarier Om analysens metode og datagrundlag... Marts 2017 Ledelsesgabet blandt samfundsvidenskabeligt uddannede Indledning...2 Ledelsesgabet...2 Ledelsesgabet fordelt på karakteristika...4 Scenarier... 11 Om analysens metode og datagrundlag... 13 Analysen

Læs mere

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Nyuddannedes ledighed 2004-2006

Nyuddannedes ledighed 2004-2006 Nyuddannedes ledighed 24-26 - Målt ud fra AC s ledighedsstatistik Supplement til VTU s nøgletal for nyuddannede for 23-24 Resume: Nye tal fra AC viser, at det både for hele den akademiske arbejdsstyrke

Læs mere

Hvad de nye universitetsstuderende kan forvente at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger.

Hvad de nye universitetsstuderende kan forvente at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger. Eurostudent IV DENMARK Analysenotat 3: Studiestartstema; om hvad de nye universitetsstuderende kan forvente, at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger Hvad de nye universitetsstuderende

Læs mere

Kvartalsrapport 4. KVARTAL 2011

Kvartalsrapport 4. KVARTAL 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Kvartalsrapport RESULTATER AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ØSTDANMARK 4. KVARTAL 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Marts 2012 Beskæftigelsesregion

Læs mere

3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund.

3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund. 3. DATA OG METODE I dette afsnit beskrives, hvordan populationen er afgrænset og hvilket datagrundlag, der ligger til grund for de følgende analyser. Herudover præsenteres den statistiske metode, som er

Læs mere

Store gevinster af at uddanne de tabte unge

Store gevinster af at uddanne de tabte unge Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier

Læs mere

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015]

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015] RAPPORT Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC 2015 [UDGAVE NOVEMBER 2015] Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Formål og fokus... 3 1.2 Design og indhold... 3 1.3 Distribution af

Læs mere

7 ud af 10 akademikere har længere uddannelse end deres forældre

7 ud af 10 akademikere har længere uddannelse end deres forældre 7 ud af 1 akademikere har længere uddannelse end deres forældre AE har undersøgt den familiemæssige uddannelsesbaggrund for alle nyuddannede akademikere. Analysen viser, at 73 procent af alle nyuddannede

Læs mere

Susanne Ditlevsen Institut for Matematiske Fag Email: susanne@math.ku.dk http://math.ku.dk/ susanne

Susanne Ditlevsen Institut for Matematiske Fag Email: susanne@math.ku.dk http://math.ku.dk/ susanne Statistik og Sandsynlighedsregning 1 Indledning til statistik, kap 2 i STAT Susanne Ditlevsen Institut for Matematiske Fag Email: susanne@math.ku.dk http://math.ku.dk/ susanne 5. undervisningsuge, onsdag

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Sådan skaber vi et bedre og længere seniorarbejdsliv

Sådan skaber vi et bedre og længere seniorarbejdsliv Side 1 af 9 Sådan skaber vi et bedre og længere seniorarbejdsliv UNDERSØGELSE AF SENIORARBEJDSLIVET NOVEMBER 2018 Side 2 af 9 Indholdsfortegnelse 1. Hvad har betydning for at blive på arbejdsmarkedet efter

Læs mere

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland 25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,

Læs mere

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007 Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del

Læs mere

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik 2018 om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik 2018 om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik 2018 om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn Februar 2018 Kønsbestemt lønforskel? Resume Denne analyse ser alene på de privatansatte

Læs mere

114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse

114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse 114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse Et særudtræk fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse (AKU), som AE har fået foretaget, viser, at unge i stigende grad er havnet i arbejdsløshed

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 21-222 22 216 212 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for bachelorer

Beskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for bachelorer Beskæftigelsesundersøgelse 2010 Tabelsamling for bachelorer Januar 2011 Beskæftigelsesundersøgelsen 2010 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

KVINDELIGE IVÆRKSÆTTERE

KVINDELIGE IVÆRKSÆTTERE KVINDELIGE IVÆRKSÆTTERE - et statistisk portræt Juli 2011 1 Fakta om statistikken Kvindelige Iværksættere - et statistisk portræt indeholder en række statistikker om henholdsvis en typisk kvindelig og

Læs mere

A K U TPAKKEN. Personer i målgruppen for akutpakken med høj grad af modtagelse af overførselsindkomst

A K U TPAKKEN. Personer i målgruppen for akutpakken med høj grad af modtagelse af overførselsindkomst A N A LYSE-MÅLGRUPPEN FOR A K U TPAKKEN Personer i målgruppen for akutpakken med høj grad af modtagelse af overførselsindkomst I denne analyse beskrives forskellige forhold for de personer i målgruppen

Læs mere

Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2011. Indledende bemærkninger til beredskabet

Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2011. Indledende bemærkninger til beredskabet 31. maj 2012 J.nr. 2010-5615-05 IM Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2011 Indledende bemærkninger til beredskabet Universiteternes Statistiske Beredskab har eksisteret siden 2005. Gennem

Læs mere

Executive Summary. Evaluering af Jobnet blandt brugere. Brugerundersøgelse 2007

Executive Summary. Evaluering af Jobnet blandt brugere. Brugerundersøgelse 2007 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt brugere Brugerundersøgelse 2007 Executive Summary Brugerundersøgelse 2007 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater... 1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...

Læs mere

Karakteristik af unge under uddannelse

Karakteristik af unge under uddannelse Marts 2013 Karakteristik af unge under uddannelse Dette faktaark handler om, hvem de studerende er: Uddannelsestype, demografi, erhvervsarbejde, indkomst og udgifter samt hvilken andel deres samlede skattebetalinger

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2010 Opsummering

Beskæftigelsesundersøgelse 2010 Opsummering Beskæftigelsesundersøgelse 2010 Opsummering Januar 2011 Beskæftigelsesundersøgelsen 2010 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet for studieudvalget

Læs mere

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Rapport Dato August 2014 SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT NATIONALE TEST RAPPORT INDHOLD 1. Indledning og

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt. De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt. De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014 1 Indhold Sammenfatning... 4 Indledning... 6 Resultater... 8 Elever...

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37 Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning

Læs mere

Befolkningsundersøgelse om globalisering 2009

Befolkningsundersøgelse om globalisering 2009 Befolkningsundersøgelse om globalisering 2009 Indledning På vegne af Dansk Erhverv har Capacent Epinion i marts 2009 gennemført en spørgeskemaundersøgelse om danskernes globaliseringsparathed. Emnet er

Læs mere

Løn- og arbejdsforhold kvinder og mænd i Kokkefaget

Løn- og arbejdsforhold kvinder og mænd i Kokkefaget Løn- og arbejdsforhold for kvinder og mænd i Kokkefaget 10:19 Vibeke Jakobsen Lise Sand Ellerbæk 10:19 LØN- OG ARBEJDSFORHOLD FOR KVINDER OG MÆND I KOKKEFAGET VIBEKE JAKOBSEN LISE SAND ELLERBÆK KØBENHAVN

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

Pendling mellem danske kommuner

Pendling mellem danske kommuner A N A LY S E Pendling mellem danske kommuner Af Jonas Korsgaard Christiansen Formålet med analysen er at beskrive pendlingsstrukturen i mellem de danske kommuner. Der er særligt fokus på pendling mellem

Læs mere

De rigeste er mere tilfredse med livet i lige lande

De rigeste er mere tilfredse med livet i lige lande De rigeste er mere tilfredse med livet i lige lande I de mere lige lande er befolkningen gennemsnitligt mere tilfredse med livet som helhed. Dette skyldes ikke alene, at de fattigste har det bedre i de

Læs mere

Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet

Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet 17. december 2013 Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet Dette notat redegør for den økonometriske analyse af sammenhængen mellem undervisningstid og indkomst i afsnit 5.3 i Analyserapport

Læs mere

Søgningen til Syddansk Universitet

Søgningen til Syddansk Universitet Søgningen til Syddansk Universitet Pr. 5. juli 2009 2010 Juli 2010 Bruno Mølgaard Geertsen Analyse og kvalitetsudvikling, Studiekontoret Syddansk Universitet Søgningen via KOT til Syddansk Universitet

Læs mere

Virksomhedspraktik til flygtninge

Virksomhedspraktik til flygtninge Virksomhedspraktik til flygtninge Af Lasse Vej Toft, LVT@kl.dk Formålet med dette analysenotat er, at give viden om hvad der har betydning for om flygtninge kommer i arbejde efter virksomhedspraktik Analysens

Læs mere

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. Nærværende rapport om Indvandrere og efterkommere i Århus Kommune (ÅK) - udvalgte Århustal er en opfølgning på rapporten Indvandrere i Danmark fra Danmarks

Læs mere

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Uddannelsesmønstrene for unge i Danmark har de seneste år ændret sig markant, så stadigt

Læs mere

Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige

Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige Hvis man lever i et land med lav ulighed, har man generelt mere tillid til andre mennesker, end hvis man lever i et land med høj ulighed. Dette gælder,

Læs mere

GYMNASIELÆRERNES STRESSRAPPORT

GYMNASIELÆRERNES STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Resultater fra Arbejde og sygdom og om at være en del af fællesskabet

Resultater fra Arbejde og sygdom og om at være en del af fællesskabet Resultater fra Arbejde og sygdom og om at være en del af fællesskabet Post Doc, Ph.d. Iben Nørup Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Aalborg Universitet Hvorfor er arbejdet blevet så vigtigt? Nye

Læs mere

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2011

Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Rapport for kandidatdimittender Januar 2012 For 2011 findes også rapporter for bachelordimittender og ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater.

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2011

Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Opsummering af årets resultater Januar 2012 For 2011 findes separate rapporter for bachelordimittender, kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. AU Beskæftigelsesundersøgelsen

Læs mere