Netværksanbringelser i Aalborg Kommune. Delrapport 2: En interviewundersøgelse af nye netværksplejefamilier i projektperioden

Transkript

1 Netværksanbringelser i Aalborg Kommune Delrapport 2: En interviewundersøgelse af nye netværksplejefamilier i projektperioden

2 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 METODE... 5 OM NETVÆRKSPLEJEFAMILIERNE... 6 INTERVIEWUNDERSØGELSEN... 9 OPLEVELSE AF NETVÆRKSANBRINGELSEN OPSUMMERING AF INTERVIEWUNDERSØGELSEN OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER TIL VIDEREKVALIFICERING AF KOMMUNENS NETVÆRKSANBRINGELSER LITTERATURLISTE INTERVIEWGUIDE TIL NETVÆRKSPLEJEFAMILIER Julie Krarup, Netværkskonsulent, Socialsekretariatet, april

3 Indledning Projekt Netværksinddragelse har et overordnet mål om at øge og kvalificere Aalborg Kommunes netværksanbringelser i projektperiode Således foretog vi i foråret 2012 en interviewundersøgelse af 8 af kommunens daværende 38 netværksplejefamilier. Formålet var at opnå et større indblik i livet som netværksplejefamilie, for herigennem at kunne kvalificere netværksanbringelserne i Aalborg Kommune. Der er således fokus på den brugeroplevede kvalitet og ikke kun den professionelle og faglige kvalitet, som i andre evalueringsinitiativer. De resultater og heraf udledte opmærksomhedspunkter, som blev kortlagt mundede ud i en delrapport 1: Et kvalitativt studie af netværksplejefamiliers oplevelse af anbringelsen og er efterfølgende formidlet til relevante medarbejdere og ledere på området. Vi har i projektperioden løbende foretaget nogle initiativer for at kvalificere kommunens indsats på området med baggrund i forskningsbaseret viden, praksiserfaringer og evalueringsindsatser. Vi ønsker med nærværende delrapport 2 således at undersøge om det øgede fokus og tiltag, kan spores i de svar, som vi får ved at foretage interviews af nye netværksplejefamilier oprettet i projektperioden. Samtidig vil vi være nysgerrige på om der dukker nye opmærksomhedspunkter op, som kan være med til at belyse faktorer, der kan fremme den gode netværksanbringelse og modsat, hvori består udfordringerne. Der er foretaget forskellige initiativer i projektperioden, herunder opnormering og opkvalificering af nøglepersoner i netværksarbejdet i Familiegrupperne og Familieplejen, procedurebeskrivelser, metodeudvikling, samt kompetenceudvikling hos medarbejdere, hvilket følger i punktform nedenfor. - Samarbejdsaftale vedrørende netværksanbringelser mellem Familiegrupperne og Familieplejen - Netværkskort til afdækning af netværk - Undervisning i Signs of Safety for nøglepersoner og teamledere - Kursus i Det inddragende netværksmøde for alle medarbejdere i familiegrupperne - Pjece til kommende netværksplejefamilier - Pjece om mødedeltagelse i et netværksmøde - Standard invitation til mødedeltagere på netværksmøder - Opdatering af interne instrukser vedrørende netværksanbringelser og metode Herudover er der løbende igangsat forskellige evalueringsinitiativer: - Logbogsfortællinger - registrering af netværksløsninger/cases - Interviews brugerundersøgelser af netværksplejefamilier - Auditmøder sagsgennemgang af nye netværksanbringelser - Kvantitativ opfølgning på antal netværksanbringelser og økonomi 3

4 På baggrund af eksisterende forskning om netværksanbringelser har vi valgt 4 temaer og opstillet 4 hypoteser med afsæt heri, som vi ønsker at få viden om. Temaerne er gennemgående i begge interviewundersøgelser. Endvidere vil der desuden indgå et afsnit om netværksplejefamiliernes oplevelse af netværksanbringelsen, samt opmærksomhedspunkter til videre kvalificering af arbejdet med netværksanbringelser. De 4 temaer: 1. Forundersøgelse og godkendelse 2. Støttebehov 3. Opfølgning og tilsyn 4. Samvær Nedenfor følger en kort beskrivelse af de fire temaer. 1. Forundersøgelse og godkendelse Det første tema udspringer af forskningens påvisning af, at netværksplejefamilier generelt ikke får en så grundig forundersøgelse som traditionelle plejefamilier, hvilket sættes i sammenhæng med, at barnet ofte har boet ved netværksplejefamilien forinden, hvorfor der er en tendens til, at der bliver lempet på kravene i godkendelsen. Mindre grundige forundersøgelser og godkendelser kan få negative konsekvenser for anbringelsen og i værste tilfælde ende i sammenbrud. Som SFI påpeger, er netværksanbringelsen i modsætning til de traditionelle generelle godkendelser, baseret på en konkret godkendelse med udgangspunkt i det specifikke barn. Derfor bliver det en anden form for godkendelse, som dog skal være lige så grundig som ved en generel godkendelse (Knudsen & Egelund 2011: 16). Ved at inddrage dette tema får vi undersøgt, hvordan netværksplejefamilierne oplever forundersøgelserne og godkendelserne, og derigennem undersøgt om der ifølge deres oplevelse er behov for justeringer i praksis i forbindelse hermed. Hypotese: Den unge har ofte taget ophold ved plejefamilien inden anbringelsen, hvilket kan påvirke forundersøgelserne og godkendelsesprocesserne 2. Støttebehov En amerikansk undersøgelse viser, at netværksplejefamilier generelt modtager langt færre ydelser i form af tilbud om supervision og kurser fra de offentlige myndigheder. Det vil sige, at det offentlige ikke i samme grad som for andre anbragte børn og unge støtter plejefamilierne i håndteringen af plejebarnets konkrete og specifikke behov i forhold til aldersudviklingen (Nissen Møller & Egelund 2004: 12). Samtidig kan SFI konkludere, at signifikant færre netværksplejefamilier har modtaget supervision fra familieplejekonsulenten end hvad tilfældet er med de traditionelle plejefamilier (Knudsen & Egelund 2011: 114). Yderligere viser en undersøgelse udarbejdet af Kvalitetsenheden, Aalborg Kommune, at netværksplejefamilierne udtrykker mest brug for hjælp til håndteringen af barnets specifikke problematikker og derudover er de mest tilfredse med supervisionen (Kvalitetsenheden 2010: 3-7). Derfor ønsker vi at se nærmere på netværksplejefamiliernes oplevelse af den konkrete støtte, som de har modtaget i løbet af anbringelsesforløbet. 4

5 Hypotese: Netværksplejefamilierne får ikke tilstrækkelig individuel støtte fra Kommunen 3. Opfølgning og tilsyn Et tredje tema, som bliver inddraget er opfølgning og tilsyn. SFI konkluderer, at der hyppigere bliver ført tilsyn vedrørende plejebarnet i traditionelle plejefamilier end i netværksplejefamilier (Knudsen & Egelund 2011: 114). Vi ønsker således at undersøge netværksplejefamilierne oplevelse af den opfølgning og tilsyn, som de har modtaget. Herudover undersøges om de lovgivningsmæssige krav på området er overholdt. Hypotese: Netværksplejefamilierne får ikke tilstrækkelig opfølgning og tilsyn 4. Samvær Afslutningsvis ønsker vi at undersøge temaet samvær, da SFI kan konkludere, at netværksplejeforældre generelt vurderer samarbejdet med de biologiske forældre som dårligere end de traditionelle plejefamiliers vurdering af samarbejdet (Knudsen & Egelund 2011: 93). Derfor ønsker vi at høre netværksplejefamiliernes oplevelse af samværet med de biologiske forældre. Hypotese: Der forekommer ofte samværsproblemer mellem netværksplejefamilien og barnets biologiske forældre Metode Som arbejdsmetode er valgt et casestudie og således fokuseres på de enkelte anbringelsesforløb ved hjælp af kvalitative interviews med netværksplejefamilien, med det formål at opnå en detaljeret og dybdegående viden fra netværksplejefamilierne selv. Vi vil med interview som undersøgelsesmetode have de bedste forudsætninger for at få belyst flest mulige nuancer i forskellige familiedynamikker. Vi har med delrapport 2 et ønske om at undersøge hvorvidt hypoteserne kan af- eller bekræftes, samt herudover sammenholde resultaterne med delrapport 1 for at se om det øgede fokus på området i projektperioden eventuelt kan spores i andre svar fra de nye netværksplejefamilier. Vi undersøger de samme temaer i begge undersøgelser og vil med andre ord se om vi kan se andre mønstre i interviewmaterialet denne gang. Samlet set skal undersøgelserne være med til at kvalificere kommunens netværksanbringelser. Udvælgelseskriteriet er alle netværksanbringelser fra 2012, som fortsat eksisterer i De midlertidige netværksanbringelser, som er oprettet og afsluttet i 2012 er således fravalgt. Der er foretaget 8 interviews, hvilket er det samme antal interviews som første interviewundersøgelse. Alle 16 familier er forskellige og sammenligningen vil bestå i en overordnet vurdering af de mønstre, der ses i materialet. 5

6 Netværksplejefamilierne er godkendt løbende i 2012, og har derfor ikke samme erfaringsgrundlag på undersøgelsestidspunktet. Som interviewmetode er anvendt 4 face-to-face interviews, samt 4 telefoninterviews grundet dels den geografiske afstand, samt travlhed i netværksplejefamilier. Interviewguiden er semistruktureret og udformet på baggrund af samme fire temaer, som vi undersøgte i første interviewundersøgelse. Alle 8 netværksplejefamilier var igen meget positivt stemt for at deltage i interviewet, og delte gerne ud af deres erfaringer med det formål at hjælpe Aalborg Kommune med at kvalificere netværksanbringelserne. En netværksplejefamilie nævnte specifikt: Vi bifalder, at kommunen har valgt temaet som særlig indsats område, da det at være netværksplejefamilie er noget helt andet end det at være en professionel plejefamilie. Om netværksplejefamilierne I forbindelse med den kvalitative analyse har vi ligesom i delrapport 1 kortlagt nogle generelle oplysninger om netværksanbringelserne, og således vil første del af rapporten omhandle nogle kvantitative informationer. Anden halvdel af rapporten vil omhandle resultater fra de 8 interviews, samt sammenligning af dato fra delrapport 1 og heraf følgende opmærksomhedspunkter til praksis i forbindelse hermed. Alder på netværksanbragte børn En undersøgelse af alle kommunens netværksanbragte børns alder viste en stor spredning i børnenes alder, dog med en overrepræsentation af teenagere, jf. delrapport 1. En gennemgang af de nye netværksanbringelser(inklusiv de midlertidige i 2012)viser, at der er 6 børn i alderen 3-10 år og 8 i alderen år, hvoraf 7 er mellem år, jf. tabel 2. Således er tendensen fortsat, at vi har en overvægt af teenagere anbragt i netværket. Tabel 1 6

7 Årsager til anbringelse En undersøgelse af årsagerne til anbringelserne viser fortsat, den tendens at misbrug, umodenhed og psykisk sygdom er hovedårsagerne til anbringelsen. Det skal nævnes, at der i nogle anbringelser er mere end én årsag til anbringelsen, og derfor fremgår flere årsager end anbringelser. Tabel 2 Type af netværksplejefamilie I delrapport 1 fremgår det, at alle kommunens netværksanbringelser er slægtsanbringelser. En gennemgang af de nyoprettede anbringelser i 2012 viser den samme tendens med undtagelse af én anbringelse, hvor det professionelle netværk, konkret en klasselærer, har meldt sig på banen til at være netværksplejefamilie. Ligeledes er det fortsat sådan, at halvdelen (4) af de anbragte børn og unge er hos deres morforældre. 3 børn er anbragt i netværk på fars side, hvoraf 1 er hos farforældre og 2 hos andet slægt på fars side. Dette er en relativ høj procentandel børn anbragt på fars side end den samlede statistik, som viste, at kun 4 ud af 38 børn er anbragt på fars side. 7

8 Tabel 3 Tidligere anbragt Som det fremgår af nedenstående tabel har halvdelen af de netværksanbragte børn været anbragt tidligere. To børn har været anbragt på institution, et barn har været i familiepleje, mens et barn har været anbragt i andet netværk tidligere. Halvdelen af børnene har ikke været anbragt tidligere. Tabel 4 8

9 Interviewundersøgelsen I nærværende afsnit vil indgå en analyse af de 8 interviews med netværksplejefamilierne med udgangspunkt i 4 temaer: 1. Forundersøgelse og godkendelse 2. Støttebehov 3. Opfølgning og tilsyn 4. Samvær 1. Forundersøgelse og godkendelse Hypotese: Barnet har taget ophold ved plejefamilien inden anbringelsen, hvilket kan påvirke forundersøgelserne og godkendelsesprocessen. Ophold inden anbringelsen I 2 ud af 8 interviews har barnet taget ophold ved netværksplejefamilien inden godkendelsesprocessen. En familie blev forhåndsgodkendt, så barnet kunne flytte ind inden godkendelsen, og ét barn har været i netværksaflastning hos samme familie, inden anbringelsen efterfølgende er blevet til en netværksanbringelse. 2 af de øvrige familier oplevede godkendelsesprocessen som langsommelig og frustrerende set specifikt i forhold til barnets tarv i de konkrete sager. Familierne fortæller, at de ikke oplevede, at barnets tarv blev tilgodeset ved at vente med at lade barnet flytte ind hos dem. Ventetiden var grum i det her tilfælde, da beslutningen om, at hun skal anbringes, var taget. Alt imens far var på stoffer. Det var groft. Konfliktfyldt. Der kom en underretning, og alligevel lod man barnet være hos sin far i 3-4 uger. Det er lang tid for et lille barn. En anden familie fortæller: Godkendelsen har været langsommelig. Det har vi givet udtryk for. Når der er et barn, der har det så svært akut, kan det ikke passe, at der skal gå 3 måneder. Der gik en ekstra måned noget bøvl med attester som blev væk ved politiet. Tre måneder er ikke lang tid, men det er det, når der står et barn, som har det dårligt. Måske kunne det gøres med gelinde. Initiativ til netværksplejefamilie I 2 ud af 8 interviews har netværksplejefamilien selv taget initiativet til netværksanbringelsen. En familie fortæller, at der i journalen stod: Der er ikke ressourcer i netværket. Vi fik en dårlig start i samarbejdet med rådgiver. Vi oplevede meget skepsis fra rådgiver før godkendelsen. Det var først, da ankenævnet havde været inde i sagen, at der kom hul igennem, og kommunen ændrede holdning. En anden familie fortæller, at de havde tænkt på at blive plejefamilie, før de selv meldte sig på banen til at være netværksplejefamilie for barnet. Det var skæbnen. 9

10 I de øvrige 6 anbringelser fortæller familierne, at rådgiver spurgte, om det kunne være noget for dem at blive netværksplejefamilie. En netværksplejemor siger: Vi kendte ikke til, at der var noget, der hed netværksanbringelse. En anden siger: Han sagde, at han ville være hos os og sådan blev det. Oplevelse af forundersøgelse 6 ud af 8 af familierne fortæller udelukkende positivt om forundersøgelsen. En familie udtrykker: Processen var åbenhjertelig, behagelig, lydhør, vi følte os mødt, smidigt og ikke præget af skepsis. En anden familie siger Forundersøgelsen var god, det er godt at gå grundigt og professionelt til værks det kan jeg godt lide det skal man også, når det handler om børn. Én familie blev ikke godkendt i første omgang og fortæller, at de oplevede en meget kaotisk proces og manglende rød tråd i forhold til samarbejdet med kommunen. De to systemer [red. Familieplejen og Familiegruppen] talte ikke sammen, og vi har haft 3 forskellige rådgivere på 5 måneder. Vi troede, vi skulle være en slags akutfamilie, når plejefamilien skulle på ferie. Vi blev ikke godkendt sikke en spand kold vand i hovedet. Vi blev dømt ude socialt og økonomisk, men det er fordi, de ikke ser, hvordan vi lever. Én familie, som blev forhåndsgodkendt så den unge kunne flytte ind, fortæller, at de ikke oplevede sig godt informeret om opgaven at blive netværksplejefamilie: Det var jo for knægtens skyld vi vidste ikke, hvad vi gik ind til det hele gik lidt hurtigt. En familie, som havde barnet boende hos sig længe før godkendelsen, fortæller, at de var meget nervøse op til forundersøgelsen. Vi havde følelserne uden på tøjet. Hvad hvis det ikke gik. Svært for os netværksfamilier, da vi jo sidder med noget, vi har haft altid, alle de følelser.vi har haft hende altid. Det er jo noget andet med de, som bare skal have et ukendt barn. Det var en stor mundfuld en frygtelig masse spørgsmål vi skulle jo udlægge alt om vores liv. Det viste sig at være ok vi kunne være, som vi er. Samme familie nævner, at de var den eneste familie, som havde deltaget i samtalen/forundersøgelse inden kurset og oplevede, at flere af de andre var nervøse for samtalen. En af familierne ringede til os bagefter for at spørge til, hvad de vil blive spurgt om til samtalen. Oplevelse af grundkursus Alle familier udtrykker en overordnet tilfredshed med indholdet af grundkurset. Af gode aspekter ved kurset nævnes: - Det er godt at høre om regler vedrørende netværksanbringelser, og hvordan vi gør med både at være mor og mormor, hvordan vi samarbejder bedst og andre vigtige fokusområder. - Kurset var godt, og vi fik meget viden og talte også med andre i samme båd - Det var særligt godt at høre erfaringer fra de oplægsholdere, som selv står i det. 10

11 - Kurset var godt, og der var mulighed for netværksdannelse. Fint at få støtte til at kunne styre udenom nogle af de udfordringer, som kommer. - Undervisning i børns udvikling - det var så godt. Jeg sugede til mig. Guld værd at få viden om opdragelse. Det var så livsbekræftende. Vi kævlede løs hver aften efter kurset. Den viden kunne vi godt have brugt, da vi selv havde børn. Vi står meget bedre rustet i dag, fordi vi har fået den indsigt, vi har. Én familie har oplevet, at der mest blev talt ud fra erfaringer fra professionelle plejefamilier: Vi stillede konstant spørgsmål til hvordan de kan sige, at vi ikke skal have følelser med i det det er jo noget andet med os netværksfamilier der er mange følelser i det her. En familie adskiller sig ved ikke at være slægtsrelateret netværksplejefamilie og nævner i den forbindelse, at der på kurset blev talt meget om det at være nærtbeslægtet netværk, hvilket ikke var relevant for denne familie. Samtidig nævner familien, at de ikke kan se, at det kunne gøres på anden vis, med mindre der var andre i samme båd som dem. To familier efterspørger mere specifik viden om det at have en teenager boende. En familie fortæller, at det kunne være fint, hvis kurset kunne foregå i deres fritid: Vi har deltaget i så mange møder og kurser m.v. Der er gået mange timer, og vi har ikke mulighed for at deltage i så mange ting. Vi har et fuldtidsarbejde at passe. Det kunne være fint at få løn for de timer. Opsamling på hypotese 1 Hypotese: Barnet har taget ophold ved plejefamilien inden anbringelsen, hvilket kan påvirke forundersøgelserne og godkendelsesprocessen. 2 ud af 8 familier kan bekræfte, at barnet har taget ophold hos dem inden anbringelsen, men samtidig kan der ikke sættes sammenhæng mellem negative oplevelser i forhold til tidsfaktor og grundighed i den samlede godkendelsesproces og de familier, hvor børnene har taget ophold inden godkendelsen. Den ene familie, som blev forhåndsgodkendt inden anbringelsen fortæller, at de oplevede, at det hele gik lidt hurtigt, og at de ikke har oplevet sig velinformeret om opgaven. De syntes dog, at kurset var godt og informerende. To familier udtrykker, at de oplevede godkendelsesprocessen som langsommelig og frustrerende, idet de ikke kunne modtage barnet før godkendelsen, trods det, at de oplevede, at barnet havde et akut behov for at flytte. Hypotesen kan således ikke umiddelbart bekræftes. To familier har selv taget initiativet til netværksanbringelsen, hvor de resterende seks familier blev spurgt og opfordret af rådgiver. Hovedparten af familierne har overordnet set haft en god oplevelse af godkendelsesprocessen, herunder det obligatoriske grundkursus. 11

12 Sammenligning med delrapport 1 Efter første undersøgelse anbefalede vi at sikre en systematisk og grundig afdækning af muligheder for at anbringe i netværket, ligesom der siden er indført netværkskort som metode til at afdække netværk. To af netværksplejefamilierne har selv taget initiativ til netværksanbringelsen, mens de resterende seks familier er blevet spurgt af rådgiver, hvilket vidner om et øget fokus på afdækning og inddragelse af netværket i familiegrupperne, idet halvdelen af familierne selv har taget initiativ til at blive netværksplejefamilie i første undersøgelse. To af børnene har taget ophold ved familien inden godkendelsesprocessen i modsætning til første undersøgelse, hvor alle havde taget ophold ved familien inden. Vi anbefaler, at vi som kommune skal have opmærksomhed på grundighed og tidsfaktoren i godkendelsesprocessen, idet at det kan komplicere godkendelsen, at barnet har taget ophold hos familien inden anbringelsen, og at tiden kan opleves lang og sårbar for familien. To af familierne har oplevet godkendelsesprocessen for lang konkret i forhold til barnets tarv i de specifikke sager og således ikke med afsæt i egen ængstelighed for at blive fravalgt som netværksplejefamilie, som var på spil hos flere i første undersøgelse. Der er en generel tilfredshed at spore med oplevelsen af forundersøgelsen, som beskrives som grundig og professionel. I modsætning til sidste undersøgelse er der ingen af familierne, som har gået i uvished i flere måneder og ikke vidst, om de blev godkendt eller ej. Én familie har savnet en rød tråd i samarbejdet med kommunen, dels på grund af rådgiverskift og dels på grund af forskellige opfattelser af familiens skrøbelighed, samt andre komplicerende faktorer i sagen. Der er udarbejdet en samarbejdsaftale vedrørende netværksanbringelser mellem Familieplejen og Familiegrupperne, som bl.a. har til hensigt at sikre, at parterne fremstår som én kommune igennem et tæt parallelløb, hvilket ikke har fungeret optimalt i denne sag af flere årsager. Én familie nævner, at de gerne ville have været bedre forberedt på hvad der skal ske under en forundersøgelse. Der er udarbejdet en informationsfolder hvad vil det sige at blive netværksplejefamilie, som bl.a. beskriver alle processer i godkendelsen og har til formål at styrke informationsniveauet. Der er i begge undersøgelser en generel tilfredshed med indholdet af grundkurset og den specifikke information, som familierne her får. Temaer til og om netværksplejefamilier fremhæves fortsat som vigtigt, ligesom oplægsholdere med egen erfaring opleves særligt godt og vedkommende. En familie har deltaget i grundkursus i starten af 2012 og således også før, at Familieplejen begyndte at tilrettelægge specifikke kurser for netværksplejefamilier, hvilket kan være forklaringen på, at de oplevede, at indholdet mest var henvendt til professionelle plejefamilier. 2. Støttebehov Hypotese: Netværksplejefamilierne får ikke tilstrækkelig individuel støtte fra Kommunen Samarbejde med rådgiver 12

13 6 ud af 8 familier er tilfredse med samarbejdet med deres rådgiver. Familierne ligger i deres tilfredshed med samarbejdet med rådgiver vægt på tilgængelighed, tillid, forståelse og smidig sagsbehandling. Vi har et tillidsforhold med rådgiver fleksibelt han giver os lang snor, men vi misbruger det ikke. Vi har hyppig kontakt pr. mail eller telefon. Jeg har været så heldig med min rådgiver hun er en stor støtte. Det er også derfor, at jeg har så meget fred hun er der for mig og os. Hun sørger for, at tingene glider. Jeg har fået penge til at købe tøj til ham. Vi har et positivt samarbejde med rådgiver. Måske kan vi møde lidt misforståelser måske fordi vi er forskellige vi er håndværkere, og de er akademikere. To familier har en blandet oplevelse af samarbejdet med deres rådgiver af forskellige årsager. En familie fortæller, at de havde en dårlig start på deres samarbejde med rådgiver, hvilket er medvirkende til, at de i dag er lidt vagtsomme. Vi føler, at vi skal begrunde meget hører mislyde i kommunikationen. Familien udtrykker et ønske og håb om et mere smidigt samarbejde med rådgiver fremover. Det kræver en anden forståelse af familiedynamikken alle har en stemme, som skal høres. Vi forventer at blive mødt som samarbejdspartnere. Vi har brug for at blive troet på og blive taget for pålydende. En anden familie fortæller, at det ikke opleves tillidsvækkende, at rådgiver melder ét ud på et tidspunkt og noget andet på et andet tidspunkt, hvilket familien oplever som ustabilt. Hun ringer mig ikke op, når hun siger hun gør. Det virker meget tilfældigt og uprofessionelt. Familien har ønsket støtte til barnet, men oplever modstand fra rådgiver. Uforståeligt for mig, at man ikke har mere fokus på barnet. Familien oplever ikke, at rådgiver kan skille tingene ad og føler sig miskrediteret. Jeg har en tæt relation og er selvfølgelig involveret og det skal ikke bruges imod mig. En familie udtrykker ønske om, at alle implicerede parter i familien ikke har ferie på samme tid: Vi skulle lige finde ud af, hvem vi skal tale med om hvad. Man får mange informationer inden, men kan ikke lige huske, hvem man skal ringe til i starten selvfølgelig går der lidt koks i det i starten. To familier udtrykker et ønske om muligheden for en nødlinje. Jeg mangler en nødlinje når det hele ramler. Fx hash rygning på skolen hvad gør vi lige med det og hvordan skal vi forholde os. Der er ikke nogen du kan ringe til efter kl. 22 om aftenen. Hvad hvis man står i lort til halsen og ikke kan takle det. Samarbejde med Familiepleje Alle 8 familier påpeger, at samarbejdet med familieplejekonsulenten har været godt både i forhold til hyppighed og kvalitet. Flere af familierne oplever, at de kan ringe til familieplejekonsulenten ved behov og få vejledning. Supervisionen er god. Hun er en rigtig god, rummelig og kompetent person. Det har været godt at vide, at vi har kunnet ringe til hende. Ja, jeg har en god sparring fra supervisor. 13

14 Én familie nævner, at de oplever deres supervisor som meget dygtig, men oplever ikke altid, at hun kan sætte sig ind i deres situation og oplever, at det er svært at stille de dumme spørgsmål. To familier nævner, at de er fint tilfreds med samarbejdet med supervisor, men at de ikke rigtig oplever et behov for supervision. Økonomi 5 ud af 8 familier fokuserer ikke på det økonomiske aspekt i forbindelse med netværksanbringelsen og har således ikke mange kommentarer til det. 2 familier har fået bevilget tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med opstarten af anbringelsen og er tilfredse med det. 1 ud af 8 familier udtrykker, at det må være en fordel at være professionel plejefamilie og få løn og tid. En familie siger: Vi havde taget hende gratis. Det er ikke pengene der er drivkraften. Jeg betragter stadigvæk de penge som en almisse det kan jo ikke dække omkostningerne alligevel. Jeg vil hellere undvære de penge. Føler at jeg skal gå tiggergang hvis jeg skulle komme med kvitteringer. En anden familie udtrykker tilfreds: Vi får det, vi beder om. Rådgiver var behjælpelig med at etablere værelse, har betalt rejse etc. Halvdelen af familierne oplever ikke, at anbringelsen er udgiftsneutral, og 2 af familierne fortæller, at de har råd til at betale merudgiften, men tænker, at der må være nogle familier, som ville have svært ved at klare sig økonomisk. Jeg synes ikke, det er udgiftsneutralt. Fx hvordan kan juleaften være udgiftsneutralt med gaver og tøj til juleaften?. Det betyder ikke noget for os men det gør det ganske givet for andre. En familie oplever forvirring omkring økonomien og fortæller, at det endnu ikke er på plads, og således ved de ikke hvad de får. Kommunen skal have klare retningslinjer. Hvad bliver dækket, og hvad gør ikke. Kan vi fx køre ham til fest, eller skal han selv betale. Vi vil gerne have et stykke papir, hvor vi kan læse, hvad vi får. Vi har fået et stykke papir hvor der står løn men vi får jo ikke løn. Vi ved ikke hvordan vi afregnes endnu. En familie oplever, at det er krævende at skulle være den opsøgende i forhold til Kommunen, når det gælder det økonomiske aspekt og ville ønske, at det var omvendt og siger: Det er kommunen, der skal være den opsøgende. I hverdagen dækkes de almindelige udgifter, men vinterstøvler, jul og cykel..det kræver masser af benarbejde og overskud hele tiden at skulle søge. Vi har lagt ud det er langsommeligt at få betaling tilbage. Man skal behandle folk ordentligt på den måde. Vi står til rådighed, og så må kommunen godt være lidt mere på dupperne. Det virker som om, det er noget nyt for rådgiver. Opsamling på hypotese 2 Hypotese: Netværksplejefamilierne får ikke tilstrækkelig individuel støtte fra Kommunen Familierne er overordnet tilfredse med den støtte, de får fra kommunen både fra Familieplejen og myndighedsrådgiveren. Familierne udtrykker generelt tilfredshed i forhold til tilgængelighed til kommunen og oplever sig generelt klædt på i forhold til opgaven via kurser og supervision. To familier har fået bevilget tabt arbejdsfortjeneste i starten af anbringelsen og hovedparten er tilfredse med det økonomiske aspekt i anbringelsen. 14

15 Når hypotesen delvist kan bekræftes, begrundes det i, at to familier ikke oplever tillid og forståelse for deres specifikke situation i forhold til henholdsvis bevilling af støtte til barnet, samt lydhørhed i forbindelse med ferieplanlægning og samvær. Halvdelen af familierne oplever, at anbringelsen ikke er udgiftsneutral, og en familie oplever det besværligt og tidskrævende at skulle søge om dækning af udgifter, som de har betalt for. En anden oplever, at der er fortsat er forvirring og rod i forhold til økonomien i netværksanbringelsen. To familier efterspørger en nødlinje til akutte situationer. Sammenligning med delrapport 1 I modsætning til delrapport 1 er der ingen familier, som udtrykker, at de skal kæmpe med kommunen om bevilling af tabt arbejdsfortjeneste, hvilket halvdelen gjorde i første undersøgelse. Samtidig er der ingen familier, som udtrykker, at de mangler viden om eller dækning af ferieudgifter, hvilket også var tilfældet for halvdelen af familierne i første undersøgelse. Hypotesen bekræftes delvist i begge undersøgelser, men som nævnt af forskellige grunde. Der er i projektperioden udarbejdet og formidlet et notat vedrørende økonomisk støtte ved netværksanbringelser, som skal være med til at sikre en ensartet sagsbehandling på området. 3. Opfølgning og tilsyn Hypotese: Netværksplejefamilierne får ikke tilstrækkelig opfølgning og tilsyn Alle familier fortæller, at der har været opfølgning og tilsyn af barnet i anbringelsesperioden og udtrykker tilfredshed hermed. En familie vil gerne have hyppigere besøg af rådgiver, idet de har mange spørgsmål løbende, som de gerne vil have besvaret. To familier fortæller, at de gerne så, at der var endnu hyppigere tilsyn med barnet ud fra en tænkning om generelt at kunne foregribe, at anbragte børn kan komme i klemme og mistrives. Der refereres i den sammenhæng til alle historierne i medierne. Jeg kunne godt se for mig at Kommunen var mere observerende og måske bare kiggede forbi lidt oftere for at sige hej til barnet det ville være barnets bedste og godt for barnet at vide, at der er nogen, der følger mig. Jeg tænker på de situationer, hvor barnet måske bliver udnyttet. En konkret gennemgang af journalerne viser, at den lovgivningsmæssige opfølgning og tilsyn er overholdt. Der har generelt været hyppig kontakt pr. mail og telefonisk mellem rådgiver/netværksrådgiver og netværksplejefamilie samt biologiske forældre, jf. beskrivende journal. Opsamling på hypotese 3 Hypotesen kan afkræftes, idet lovgivningens krav om halvårlige tilsyn af det netværksanbragte barn er sket i alle sager. Familierne udtrykker i begge undersøgelser en generel tilfredshed med hyppighed og kvalitet af både opfølgning og tilsyn. Der er dog to familier, som efterspørger et hyppigere tilsyn med barnet. Hypotesen kan ligeledes afkræftes i forhold til opfølgning af netværksanbringelsen, idet alle netværksplejefamilier generelt udtrykker tilfredshed med den hyppige kontakt til familieplejekonsulent i forhold til supervision og besøg. 15

16 Sammenligning med delrapport 1 Lovgivningens krav om halvårlige tilsyn var ikke sket i alle sager i første undersøgelse. Lovgivningen er overholdt i de nye netværksanbringelsessager og hypotesen kan således afkræftes. Tema 4. Samvær Hypotese: der forekommer ofte samværsproblemer mellem netværksplejefamilien og barnets biologiske forældre Støtte til samværsaftaler Rådgiver har taget initiativ til at tale om samvær i alle sager og har konkret fastsat samværet i 5 ud af 8 tilfælde. I de restende 3 sager har de unge dels en alder som gør, at de selv siger til og fra i forhold til samvær, og dels i 3 af sagerne en meget sparsom kontakt og samvær med særligt deres fædre. Oplevelse af samvær Alle 4 morforældre oplever, at omfanget af samværet er for meget for barnet og ønsker, at omfanget reduceres til en gang om måneden i stedet for hver 14. dag. I 3 af de 4 sager forsøger de biologiske forældre at få mere samvær end den, som er fastsat. I samme 3 sager oplever morforældrene samværet med de biologiske forældre som problematisk for barnet og kan se, at barnet reagerer negativt efter samvær. I 2 af de 4 sager nævnes, at børnene konstant får at vide af deres biologiske forældre, at de snart skal hjem og bo hos dem. 2 morforældre har måttet arbejde med at sætte grænser for, hvor tit og på hvilke vilkår deres døtre og mor til det anbragte barn, må komme hos dem efter anbringelsen. De anbragte børn i de 4 sager er under 10 år. Det er min bekymring, at hun tager varigt skade af at være sammen med en far med den adfærd. Jeg tror heller ikke på ingen samvær, men få timer og overvåget så ville hun vide, at far er der et sted, og det ville være godt for hende. Jeg har ytret, at det er skudt over mål. Det kommer far til gode indtil videre ikke barnet Vi kan se, at hun er træt og ked af det eller har krudt i røven vi må holde hende hjemme fra børnehave om mandagen efter samvær i weekenden. Det er ikke en sund måde at reagere på. En familie nævner, at de kender mors netværk og kan opleve det svært at få en viden om, at barnet på samvær fx ses i for lidt tøj. Måske er det igen forskellen på at være netværksfamilie og professionel plejefamilie vi kender jo mors omgangskreds. En familie fortæller, at de nok aldrig slipper for kampe om samvær, men at de har fået hjælp via supervisor til at takle det. Familien fortæller, at de nu henviser til rådgiver vedrørende samvær, og i øvrigt følger den plan som er lavet. Det går gennem rådgiver. Det er et plus så skal vi ikke stå som lus mellem to negle - balladen med samvær skal ligge hos rådgiver. Systemet skal være bussemanden det kan ikke føre noget godt med sig, at det er os der skal slå i bordet. Vi passer på med, hvad vi siger. 16

17 Anden halvdel af familierne, som har unge anbragt i alderen år oplever samværet med de biologiske forældre anderledes. Dels er de enkelte unge selv med til at styre omfanget af samværet, og dels er samværet med de biologiske forældre af forskellige årsager så godt som ikke eksisterende i to tilfælde, hvilket ikke opleves som ligegyldigt for de unge, men sådan som situationen er p.t. Han vil gerne sin far, men far er ikke til at tale med lige nu føler sig nok trådt på. Han er nærmest taget fra ham os der pludselig skal overtage det hele. Hun vil gerne have kontakt til far og de har mødtes en gang, men hun blev skuffet igen og har lige nu valgt, at det er bedre, at han ikke er der lige nu Hans far lover en helt masse, som han ikke lover og det er knægten ved at finde ud af, men han ser stadigvæk op til ham. En familie fortæller, at de oplever den unges samvær med mor som både godt og skidt. Det gode er, at de kan mødes lidt mere som veninder og har fået et bedre forhold. Det er fint for dem at mødes et par timer. Skidt fordi de oplever, at den unges mor ikke sætter grænser og har helt andre normer, som den unge påvirkes af. Hun får at vide, at man bare kan få alt fra kommunen en helt anden kultur og den er så dybtliggende. Opsamling på hypotese Hypotesen kan delvist bekræftes, hvilket begrundes i at halvdelen af familierne oplever, at omfanget af samværet med de biologiske forældre er problematisk for barnet. Vi kan dog ikke konkludere om konfliktniveauet er højt i forhold til andre sager. Samværsproblematikken fylder i de sager, hvor barnet er under 10 år og bor hos sine morforældre. Rådgiver har taget initiativ til fastsættelse af samvær i alle sager, og har fastsat samværet i hovedparten af sagerne, hvilket familierne generelt tillægger stor vægt, idet de udtrykker et behov for at lægge det ansvar og ofte konfliktfyldte tema over i rådgivers hænder. I de resterende sager har den unge en alder, som gør, at fastsættelsen af samværet bliver overflødig, idet de selv styrer omfanget. Sammenligning af data Efter sidste undersøgelse udledte vi bl.a. et opmærksomhedspunkt omkring støtte til samværsfastsættelse, idet nogle familier gav udtryk for at savne støtte til fastsættelse af samværet. De nye familier har alle fået støtte til fastsættelse af samvær i tråd med anbefalingen. Hypotesen bekræftes delvist nu som sidst, idet halvdelen af familierne oplever, at omfanget af samværet er problematisk for barnet. Oplevelse af netværksanbringelsen Familiernes bevæggrunde til at blive netværksplejefamilie handler i alle sager om et naturligt ønske om at ville hjælpe, fordi barnet er familie, og ingen af familierne udtrykker, at de har følt sig presset til at blive netværksplejefamilie og oplever, at de selv har valgt det til. Der er så mange følelser i det vil gøre meget det er jo familie. 17

18 Jeg er stolt af at jeg kan få lov til at tage mig af ham. Det er godt for ham. Det har været hårdt at vide, at han ikke har haft det godt og utrygt for mig hvis han skulle være et andet sted. Han er som en søn for mig han er jo familie. Det glider nemmere, når det er et barnebarn jeg kender ham. Det ville have været noget andet med et fremmed barn. Børnene har lov til at være glade for at være her de kommer ikke i en loyalitetskonflikt de møder entydighed og ingen mistænkelighed ved at være anbragt. Flere af familierne oplever, at der er sket specifikke positive forandringer med det anbragte barn i den tid, de har været hos dem. I skolen rykker hun også er blevet mere talende. Hun lægger ikke mærke til det selv. Det er os, der fortæller hende det. Hun løser også konflikter på en anden måde. Vi fortæller hende, at det er hende, der gør det godt. Det har rykket helt vildt. Den ene netværksfamilie hvis relation til barnet ikke er familie, havde haft tanker om at blive plejefamilie en dag, og grundet en god relation til barnet og dennes mor fandt det oplagt at melde sig til opgaven. Jeg arbejder med børn på skolen og har altid tænkt, at det kunne være, at vi en dag skulle være plejefamilie. Der er ikke mange, der tør tage et stort et barn næsten voksen men vi har gjort meget ud af at fortælle hende, at vi rigtig gerne vil. Tanker om fordele ved en netværksanbringelse frem for en anden anbringelsesform En familie beskriver, at det handler om et naturligt tilhørsforhold og en fælles referenceramme, som giver mening for barnet: Et fundament for at skabe varig tilknytning fylder i børns bevidsthed. Det er vigtigt med trygheden for børnene i at det kan bære og måske mere til. Samme familie siger: Jeg glæder mig til, at børnene som voksne kan reflektere over, at der her gav retning i livet. Lønnen er i horisonten. Flere familier nævner, at det at kende barnets og familiens historie er en fordel for alle parter. Vi kender familien og historier det må ikke gå tabt. Som professionel familie er der ikke så langt til at sige, at det her dropper vi. Man dropper jo ikke en anbringelse så let, når man er familie elastikken er længere. Der er altid en følelsesmæssig rød tråd, noget genkendeligt, en forståelse af hinanden som ikke altid kan eller bør pindes ud alting skal ikke siges fra A Z der er en indforståethed nemmere at holde fast i historien. Det kan ikke være det samme ved fremmede. Der vil gå lang tid, inden man opdager, at der er nogle ting, som skal tages særligt af. Af gode grunde de kender ikke barnet. Det skal man jo være nært knyttet for at kunne se. Fordelen er, at det er familie at han kender os - når han er med os, kender han dem, vi kommer hos det er ikke nye mennesker det virker meget naturligt. Det er en medvindsfaktor, at vi ved, at det betyder alverden hos børnene og vi oplever ingen modstand fra børnene. De sætter ikke spørgsmålstegn ved, at vi vil dem. Vi gør det ikke for pengenes skyld det er ikke et bytteforhold men en familierelation. Vi har en tyrkertro på, at vi kan gøre en forskel. 18

19 Jeg mener, at jeg er den, der kan give hende mest omsorg og tryghed i denne situation at være ved mig er mindst forstyrrende for hende og mindst problematisk for hende i stedet for at skulle anbringes ved en vildt fremmede. Det er den mildeste forandring. Ufordrende aspekter ved at være netværksplejefamilie Nogle familier nævner, at en udfordring ved deres nye situation er, at de pludselig skal planlægge deres tid på en anden måde. Vi er begge gået på efterløn hvis vi havde lyst til at tage på ferie det kan vi ikke bare gøre nu. Vi kan ikke bruge vores tid, som vi vil vi har jo sagt ja til at gå ind i nogle forpligtelser. Min hverdag er totalt ændret, men jeg er sådan skruet sammen, at det er en opgave, der skal løses, og som kræver større planlægning Det går jo ud over vores fritid vi er jo bundet nu der er ikke nogen, som har tvunget os det er jo familie, så det gør man man tager sig jo af familien Jeg har behov for frihed. Han er ved mig altid. Andre nævner, at det er en stor mundfuld pludselig at få et barn i huset. Det er jo noget specielt at få en teenager ind i huset igen det er jo ved at være lang tid siden. En udfordring at få et barn i huset, som man ikke har opfostret fra starten så er man meget på. Én kæreste til en netværksplejemor nævner, at han fortsat kan være i tvivl om hvorvidt netværksanbringelsen er det rigtige. Jeg er meget i tvivl rent personligt i forhold til vores familie, og hvad personlige omkostninger det har, at der er landet et lille barn her. Nogle familier oplever, at de kan mærke på barnet, at der er forskelle på deres normer og grænser og det, de kommer fra. En familie fortæller, at det har været en stor omvæltning for barnet at komme ind i deres familie, og at de har brugt tid på at tale med barnet om ikke at føle sig forkert. Vi snakker og spiser og hjælper hinanden og hun kommer fra et system, hvor den enkelte klarer sig selv. Det har været en kontrast for hende og måske havde hun følt sig mindre forkert, hvis vi var en familie, som talte mindre. Jeg tænkte naivt før. Vidste godt at der var en kulturkløft, men vidste ikke hvor svært, det var, at få et menneske til at føle sig godt tilpas i en helt ny kultur. En hård kamp i starten han er vant til at passe sig selv og være alene. Jeg er jo altid med nu, hvor han skal lege. Jeg sætter regler og har haft mange kampe i starten det er lidt hårdt. Jeg kender ham heldigvis så godt og ved, hvordan jeg skal forholde mig til ham. Det går fremad. Når hun har været hjemme er hun helt slået tilbage til i forhold til de normer og værdier, som vi er ved at bygge op helt ny kultur. 19

20 Familierne fortæller generelt, at de tænker over, hvad de siger i forhold til de biologiske forældre og øvrig familie. Vi er lidt påpasselige med, hvad vi siger i forhold til familie. Vi fortæller ikke til familien, at vi er i gang med at få en barnepige, da vi ikke vil involvere familien yderligere. De står på spring, og vi er ikke interesseret i, at de skal mere ind over. Familien uden en familiemæssig relation til barnet har nogle refleksioner over mulige forskelle på det at være en del af barnets familie og andet netværk. Denne familie tænker, at der er nogle ting som er nemmere for dem, idet de ikke er følelsesmæssigt blandet ind i familien på samme måde, som det slægtsrelaterede netværk. Konkret fortæller familien, at de ikke har følt, at de skulle passe på med, hvad de siger til biologiske forældre. Det ville have været svært, hvis det var min egen søster det her minder nok mere om en almindelig plejefamilie. Forudsætning for en god netværksanbringelse Adspurgt om hvilke forudsætninger, der skal til for en god netværksanbringelse, nævner hovedparten af familierne, at samarbejdet med de biologiske forældre er afgørende. Herudover nævnes respekten og samarbejdet med rådgiver og supervisor, som afgørende faktorer for netværksanbringelsen. Det er vigtigt at de biologiske forældre bakker op om anbringelsen Jeg er overbevist om, at hendes mor aldrig har sagt et ondt ord om os. Det er afgørende og gør det nemt for hende. Respekten for hinanden i alle kontakterne omkring barnet Halvdelen af familierne har oplevet, at der er ting, som er kommet bag på dem efter anbringelsen, og som de ikke havde forudset inden. Nogle familier nævner den forskel, som de har oplevet i samværet med barnet før og efter anbringelsen, som handler om, at samværet i weekender og ferier ikke indeholdt de samme konflikter i forhold til grænsesætning m.v., som hverdagen kan byde på. Andre familier nævner, at det ville gøre det nemmere at være netværksplejefamilie, hvis de samtidig midlertidig kunne have myndighedsrollen og dermed kunne træffe beslutninger ud fra barnets bedste. Nogle familier nævner, at de gerne vil have aktindsigt i barnets sag i forhold til at føle sig klædt på i forhold til barnets behov. Mor har depressioner og misbrug m.v. - alligevel kan hun bestemme, hvad barnet gør. Man skal slå et barn, før at myndigheden tages fra en person. Vi har ikke noget at skulle have sagt. Vi havde ikke regnet med, at mors magt og det hun siger, har så meget at sige. Nogle gange skulle forældremyndighedsindehaver sættes ud af spillet. Vi må jo ikke tage beslutninger, her er lovgivningen forkert. Det er dem, som har børnene, som bør kunne tage beslutninger. Det er jo forældrene, der melder sig ud ikke barnet. Det er svært at stå med hele ansvaret, uden at man må noget som helst. 20

21 Hvis bare man en periode kunne sige, at det er plejefamilien, som har ansvaret og træffer beslutninger omkring barnet. Det bliver lidt pseudo-agtigt at være netværksplejefamilie. Opsummering af interviewundersøgelsen Når vi sammenholder nye data med gamle data fra delrapport 1, kan vi spore flere ændringer i familiernes svar, hvilket blandt andet kan ses i, at hypotese 1 og 3 afkræftes i modsætning til første undersøgelse, hvor hypoteserne blev henholdsvis delvist bekræftet og bekræftet. I første undersøgelse blev hypotese 1 delvist bekræftet, idet alle børnene havde taget ophold ved deres netværksplejefamilie inden godkendelsesprocessen, hvor 3 af familierne oplevede forundersøgelsen og godkendelsesprocessen, som lang og forbundet med ængstelighed i forhold til uvished om, hvorvidt barnet skulle anbringes hos dem eller ej, hvor dette ikke er tilfældet i den nye undersøgelse. Hypotese 3 kan afkræftes i modsætning til første undersøgelse, hvor hypotesen om at netværksplejefamilier ikke får tilstrækkelig opfølgning og tilsyn kunne bekræftes. Hypotese 2 kan delvist bekræftes i begge undersøgelser, men af forskellige årsager. I første undersøgelse oplevede flere netværksplejefamilier at måtte slås for tabt arbejdsfortjeneste og dækning af ferieudgifter, samt problemer med tilgængelig af rådgiver. I den nye undersøgelse oplever to familier sig ikke altid behandlet som vigtige samarbejdspartnere af deres rådgiver, og andre igen oplever manglende smidighed i sagsbehandlingen vedrørende økonomi. Hypotese 4 kan delvist bekræftes i begge undersøgelser, idet halvdelen af netværksplejefamilierne fortsat oplever samværsproblemer både i forhold til hyppighed og karakteren af samværet. De nye svar giver os overordnet set et positivt billede af, at det øgede fokus i Familiegrupperne og Familieplejen generelt på flere parametre er ved at slå igennem i praksis. Der er nogle generelle temaer at spore i svarene fra netværksplejefamilierne, som går igen fra delrapport 1 til delrapport 2. Samtidigt er der også kommet nye temaer til, mens andre temaer er mindre eller ikke eksisterende i delrapport 2. Det er blevet endnu mere tydeligt, at hver familie er forskellig, og derfor har forskellige fokuspunkter og behov og på baggrund heraf kræver en individuel sagsbehandling. Opmærksomhedspunkter til viderekvalificering af kommunens netværksanbringelser Nedenfor følger en række opmærksomhedspunkter til videre kvalificering af arbejdet med netværksanbringelser. Forundersøgelse og godkendelse: Systematisk og grundig afdækning af netværk 21

22 Der skal fortsat fokus på at tænke utraditionelt og en grundig og systematisk afdækning af netværk i anbringelsessager, idet 2 af nuværende netværksanbringelsessager alene er blevet til på baggrund af netværkets eget initiativ, samt for den ene parts vedkommende en stor portion vedholdenhed. Tæt parallelt parløb mellem Familiegruppe og Familiepleje Én familie har oplevet en manglende rød tråd i samarbejdet med kommunen under godkendelsesprocessen, hvilket vidner om, at vi fortsat skal gøre os umage med at sikre en sammenhængende og koordineret indsats, så familierne får en så god opstart og støtte som muligt og dermed forebygge sammenbrud. Tydelig information om, hvem der gør hvad og hvorfor, skal kommunikeres ud til familierne således, at vi fx undgår at familier tror, at de er godkendt, før de har været igennem Familieplejens godkendelsesproces. Et tidligt arbejdsmøde mellem Familiegruppen og Familieplejen kan med fordel aftales, hvilket kan sikre fælles fod slaw. Individuel sagsbehandling i godkendelsesprocessen I den optimale sag er der tid til en grundig sagsbehandling og godkendelsesproces, inden barnet flytter ind hos netværksplejefamilien. To familier har oplevet, at der ikke er taget hensyn til barnets tarv ved ikke at flytte børnene ind hos dem inden den endelige godkendelse. Vi skal være opmærksomme på, at Familieplejen har muligheden for at forhåndsgodkende familier, hvor familiens ressourcer er vurderet positivt og kun formelt set ikke er endelig godkendt, men forventes at blive det under forudsætning af at kurset gennemføres. Denne løsning kan fx anvendes i situationer, hvor det vurderes at være nødvendigt, at barnet flyttes akut. Vi kan forsøge at afhjælpe frustrationer i godkendelsesprocessen ved at informere om processen, og hvad der ligger til grund for det, vi gør og sikre en tydelig forventningsafstemning fra start. Støttebehov Økonomi viden og effektiv sagsbehandling Vi skal fortsat være opmærksomme på at informere kommende netværksplejefamilier om det økonomiske aspekt i en netværksanbringelse, og dermed afstemme forventninger inden anbringelsen. Særligt i starten kan der være mange spørgsmål, som familierne har krav på og ofte behov for at vide. Det kan være en fordel for alle parter at afholde et møde omkring det økonomiske aspekt i netværksanbringelsen og evt. aftale hyppighed for indberetning af udgifter med kvittering m.v. Det er i den forbindelse vigtigt, at familierne i opstarten ikke oplever at gå for længe, uden at modtage kost og logipenge eller refundering af etableringsomkostninger, da familier har et forskelligt økonomisk grundlag, normer og vaner, samt fokus. Anbringelsen kan opleves som udgiftsneutral af en familie og langt fra af en anden. Det kan være vigtigt at have en åben dialog om fra starten. Netværksplejefamilier er vigtige samarbejdspartnere Netværksplejefamilier er vigtige samarbejdspartnere, som implicit er positivt involveret i det anbragte barn qua den tilknytning, de som oftest har inden anbringelsen. Det særlige kendskab og fornemmelse af barnet 22