Liberalisering, globalisering og faglige strategier i nordisk telekommunikation

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Liberalisering, globalisering og faglige strategier i nordisk telekommunikation"

Transkript

1 Report No 4:2003 Liberalisering, globalisering og faglige strategier i nordisk telekommunikation En analyse af de faglige organisationers udfordringer og udvikling i Danmark, Norge, Sverige og Finland Christina J. Colclough (red), FAOS Med bidrag af: Bård Jordfald (Fafo), Sofia Murhem (Arbetslivsinstitutet) och Ralf Sund (Löntagarnas Forskningsinstitut) SALTSA JOINT PROGRAMME FOR WORKING LIFE RESEARCH IN EUROPE The National Institute for Working Life and The Swedish Trade Unions in Co-operation

2 SALTSA is a collaboration programme for occupational research in Europe. The National Institute for Working Life in Sweden and the Swedish confederations of trade unions SACO (the Swedish Confederation of Professional Associations), LO (the Swedish Trade Union Confederation) and TCO (the Swedish Confederation of Professional Employees) take part in the programme. Many problems and issues relating to working life are common to most European countries, and the purpose of the programme is to pave the way for joint research on these matters from a European perspective. It is becoming increasingly obvious that long-term solutions must be based on experience in and research on matters relating to working life. SALTSA conducts problem-oriented research in the areas labour market, employment, organisation of work and work environment and health. SALTSA collaborates with international research institutes and has close contacts with industry, institutions and organisations in Europe, thus linking its research to practical working conditions. Contact SALTSA Labour Market Programme Lars Magnusson, National Institute for Working Life, Tel: , Torbjörn Strandberg, LO, Tel: , Work Organisation Programme Peter Docherty, National Institute for Working Life, Tel: , Mats Essemyr, TCO, Tel: , Programme for Work Environment and Health Per Malmberg, National Institute for Working Life, Tel: , Anders Schaerström, SACO, Tel: , National Institute for Working Life and authors 2003 SE Stockholm, Sweden Tel: (+46) , fax: (+46) Web: Printed at Elanders Gotab ISSN: X

3 Indholdsfortegnelse Forord 6 Rapportens formål og struktur 8 Information om forskningsprogrammet 9 Kontaktadresser 10 Liste over forkortelser 11 Kapitel 1: Internationale udviklingstræk og faglig organisering i telekommunikation 13 Christina J. Colclough, FAOS 1.1 Liberalisering af den europæiske telekommunikationsbranche 13 Frem mod afregulering - EU direktivpakken anno Den verdensomspændende dimension Internationaliseringens konsekvenser for de faglige organisationer Union Network International 17 UNI-International 17 UNI og internationalt samarbejde en anderledes model 17 Globale aftaler, multinationale fagforeningsalliancer og virtuelle komiteer 18 Konsekvenserne af UNIs model Forholdet mellem de internationale aktører, ETUC og UNI UNI-Europa 22 Forholdet mellem UNI og UNI-Europa UNI-Telekom Nordisk Tele Organisation 24 NTO og den sociale dialog 25 Bilateralt samarbejde gennem NTO 26 NTO og UNI-Telekom Paradokser og konflikter Opsummering 28 Litteraturliste 30 Interviews 30 Kilder 30 1

4 Kapitel 2: Faglige strategier og forandringer indenfor den danske telekommunikationsbranche 31 Christina J. Colclough, Malene Nordestgaard & Søren Kaj Andersen, FAOS 2.1 Indledning Strukturen i telekommunikationsbranchen og ICT erhvervene. 33 Antal virksomheder og beskæftigelse 33 Markedsandele fordelt på virksomheder De faglige organisationer indenfor telekommunikationsbranchen 34 Arbejdstagerorganisationer nationale/internationale 34 Organisationsgrad 36 Arbejdsgiverorganisationer - nationalt Branchens udvikling over tid og fagbevægelsens rolle 38 Øget regulering, mere liberalisering salg af Tele Danmark 40 Tele Danmark opsplittes og bliver til TDC 41 Opsummering Telekommunikationsforbundet i Danmark 43 Fusionen mellem Dansk Tele Forbund og Dansk Tele Samvirke. 43 Privatiseringens konsekvenser for overenskomstforhandlingerne 44 Grænseaftaler 45 Fusion med Dansk Metal Telekommunikationsforbundets internationale arbejde 47 Organisering af det internationale arbejde i TKF 47 Påvirkning af udviklingen i branchen gennem nationale kanaler 48 Nordisk Tele Organisation 48 NTO og den sociale dialog 48 NFS 49 Det europæiske arbejde hvordan påvirkes det politiske system? 49 Erfaringer med den sociale dialog 50 Europæisk og internationalt samarbejde i UNI-Europa/UNI 51 Etableringen af det europæiske samarbejdsudvalg 51 Det globale koncernfaglige samarbejde Sammenfattende diskussion og udfordringer i fremtiden 52 Litteratureliste og kilder 54 Litteraturliste. 54 Interviews 55 Kilder 55 Bilag 55 2

5 Kapitel 3: Norsk telekommunikasjon 56 Bård Jordfald, Fafo 3.1 Innledning Norsk telekommunikasjon fra telegraf til Delta Arbeidstakerorganisasjonene i Telenor 61 Samarbeid og kryssende interesseområder nasjonalt 63 Representasjon i styrende organer og medbestemmelse 63 Lønnsforhandlinger 64 Konkurranseflater 64 Lokal organisering av klubbene 65 Samarbeidsavtaler internasjonalt 65 ESU 65 Bilateralt samarbeid 65 Konsernfaglige samarbeid- utenfor Norden Arbeidsgiverorganisering og arbeidstakerforbund i telekommunikasjonsbransjen 66 Arbeidsgiversidens organisering NAVO 66 Arbeidstakersidens organisering - forbundsnivå 68 EL&IT forbundet 68 Kommunikasjonsforbundet 68 Norsk ingeniørorganisasjon og Norske sivilingeniørers forening Internasjonalt arbeid på forbundsnivå 69 Forbundenes organisering av det internasjonale arbeid 71 Samarbeid med norske fagforbund 72 Internasjonalt solidaritetsarbeid 72 Telekommunikasjon - forbundsnivå 72 Allianseavtalen Sammenfatning 74 Litteratur 76 Vedlegg 77 3

6 Kapitel 4. Telekomservice i Sverige 78 Sofia Murhem, Arbetslivsinstitutet/Uppsala universitet 4.1 Inledning Telekom i Sverige 78 Telia 79 Telias organisation 81 Branschstrukturens utveckling i Sverige Industriella relationer 83 Fackföreningar 83 SEKO 84 Sif och SACO-förbunden 85 Arbetsgivarorganisationer 86 Avtal och anställningsformer Förändringar inom sektorn under 1990-talet 90 Omreglering, konkurrensutsättning och globalisering 90 Svenska företag med verksamhet i utlandet och utlandsägda teleföretag 90 Utvecklingen inom olika områden inom telekom Fackliga strategier för att möta förändringarna 92 Bolagiseringen av Telia 93 Arbete över gränser 94 Norden 95 Europa och världen 95 Koncernfackligt arbete 96 Solidaritet och fackligt bistånd 98 Medlemmarnas åsikter om fackligt samarbete i Europa 99 Facklig inställning till samgåendena Telia-Telenor och Telia-Sonera Sammanfattande diskussion 100 Branschstrukturens utveckling 101 Omreglering, konkurrensutsättning och globalisering 102 Fackliga strategier för att möta förändringarna 102 Arbete över gränser 103 Facklig inställning till samgåendena mellan Telia-Telenor och Telia-Sonera 105 Käll- och litteraturförteckning 106 Lagstiftning 106 Statistiska källor 106 Pressmeddelanden 106 Intervjuer 106 Tidningsartiklar 106 Webb 106 Litteratur 106 4

7 Kapitel 5: Telekommunikationen i Finland fackföreningsrörelsens utmaningar 108 Ralf Sund, Löntagarnas Forskningsinstitut i Helsingfors 5.1 Inledning Översikt över telekommunikationsbranschens struktur 109 Historien ICT -branschen Telekommunikationsbranschens visioner Fackliga organisationer och avtalsfrågor inom ICT -sektorn Förändringar under 1990-talet inom telekommunikationsbranschen 116 ICT -företagens strategier 116 Konsekvenser för anställda Fackliga strategier Det nordiska samarbetet och fackliga strategier för internationaliseringen Fackets förväntningar i framtiden 120 Käll- och litteraturförteckning 122 Intervjuade personer 122 Litteraturförteckning 122 Kapitel 6: Sammenlignende analyse og diskussion - strategiske udfordringer 123 Christina J. Colclough, FAOS 6.1 Ændringer i den faglige struktur i de nordiske lande 123 Ligheder og forskelle mellem de nordiske lande 124 Det lokale niveau central-decentraliserings tendenser i de nordiske lande. 125 Arbejdsgiverorganisering 126 Er der en Nordisk Model i telekommunikationsbranchen? Internationaliseringen af det faglige arbejde 128 Nordisk samarbejde og europæisk integration 128 Koncernfagligt samarbejde og Europæiske Samarbejdsudvalg 129 Er UNIs model for strukturen i det internationale faglige arbejde realistisk? Fremtidens udfordringer for de nordiske forbund 132 5

8 Forord Telekommunikationsbranchen i Norden har i løbet af de sidste 10 til 15 år gennemgået en rivende udvikling både hvad angår de økonomiske og konkurrencemæssige konsekvenser af internationaliseringen af kapital- og tjenestemarkederne, og hvad angår den teknologiske karakter af branchen. Fælles for de nordiske lande er, at tidligere statsmonopoler er blevet helt eller delvist privatiseret som følge af nationale og europæiske politiske beslutninger om en gennemgribende liberalisering af markedet. Den europæiske integrationsproces og indførelsen af det indre marked i begyndelsen af 1990 erne, åbnede således op for en øget konkurrence mellem udbydere af teletjenester på de respektive nationale markeder, hvilket i alle landene har ført til en rationalisering og omstrukturering af branchen. Samtidigt har den teknologiske udvikling medført, at grænsefladerne mellem telekommunikationsbranchen, medie- og underholdningsbranchen og IT-branchen er blevet mindre tydelige. Konvergensen mellem disse brancher kan ses på især tre områder; en teknologisk konvergens; en tjenestekonvergens og en markedskonvergens, som tilsammen har stor betydning for den politiske regulering og faglige organisering indenfor det, der samlet set betegnes ICT-sektoren. 1 Med andre ord har udviklingen i sektoren ført til en høj grad af kompleksitet i de politisk-regulatoriske forhold, i konkurrenceforholdene og i de internationale og nationale arbejdsmarkedsrelationer. Et fællestræk for de fire nordiske lande Sverige, Norge, Finland og Danmark er udviklingen i de nationalpolitiske strategier, som er gået fra at være statsinterventionistiske og protektionistiske til at være præget af en større international åbenhed og politiske rammestyring. Reguleringsgraden af markederne er i alle landene steget markant i takt med den øgede liberalisering, men overgangen fra statslige monopoler med direkte politisk styring til et system med konkurrence og en adskillelse af de tidligere tæt sammenvævede funktioner har ført til, at statens rolle i dag er at sikre de optimale rammebetingelser for de respektive nationale markeder. Statens rolle i de fire nordiske lande er dog også varierende, idet det kun er i Danmark, at staten har solgt samtlige sine aktier i det tidligere monopol. Den norske stat ejer 80 procent af Telenor, den svenske stat ca. 70 procent af Telia og den finske stat ca. 60 procent af Sonera. De svenske og finske staters aktieandel 1 Betegnelsen ICT dækker over 1) produktionsvirksomheder og 2) servicevirksomheder indenfor informations og kommunikationsteknologiske erhverv. Under 2) hører tre hovedgrupper: ICT engroshandel, telekommunikation og ICT-konsulentvirksomhed. (kilde OECD). 6

9 er til dags dato ikke forandret i det nye teleselskab TeliaSonera, der er en fusion af de to selskaber. Staternes position som majoritetsaktieejere får selvsagt indflydelse på graden og typen af regulering af branchen, og på hvordan de forskellige nationalstater skal implementere og følge de europæiske rammebetingelser for branchens fremtidige udvikling. Tillige har de nordiske lande forskellige udgangspunkter, hvad angår erhvervsstruktur, hvilket også spiller ind på de konkrete rammebetingelser i landene. Således er produktionsvirksomhed i forbindelse med telekommunikation mere betydningsfuld i både Sverige og Finland end i Norge og Danmark, hvor de fleste ansatte i branchen er beskæftiget indenfor service. I takt med, at markeder er blevet åbnet, er der også sket en ændring i de konkurrencebetingelser, som teleselskaber må operere under, hvilket har ført til en betydelig fragmentering men også centralisering indenfor branchen. Fragmenteringen kan især ses i den strukturelle opbygning af virksomhederne, der for at minimere risikofaktoren i den intensiverede konkurrence, har udskilt forskellige tjenester og ydelser til mere eller mindre økonomisk uafhængige datterselskaber. De traditionelle teleselskaber har desuden ekspanderet deres services til også at omfatte tilknyttede brancher såsom internet, informations- og kommunikations konsulentvirksomhed, databehandling og medierelateret services, der alle fungerer som autonome enheder under moderselskabets paraply. Centraliseringsprocessen er tydelig når der kigges på ejerskabsforholdene i branchen, både indenfor Norden men også bredt i Europa. Samtlige af de tidligere nordiske monopolvirksomheder, med undtagelse af Telenor i Norge, er nu ejet enten af hinanden eller af multinationale selskaber, der igen ejer andre teleskaber rundt om i verdenen. Tendensen er således den, at der kommer få men store og globale spillere på markedet, der hver for sig opererer med underafdelinger, som ofte er specialiseret indenfor et bestemt område f. eks mobil, bredbånd, fastnettelefoni og/eller internet. I takt med, at ejerforholdene og strukturen i telekommunikationsbranchen ændredes, skete der en gennemgribende rationalisering i de tidligere monopolselskaber og en kvalitativ såvel som en kvantitativ ændring i kravene til medarbejderne. De nye kvalitative behov går på en radikal ændring i kravene til medarbejdernes kvalifikationer, der med den tekniske udvikling i branchen har betydet en voldsom ændring i jobprofiler. Således har nedgangen i beskæftigelsen for de traditionelle faggrupper såsom teknikerne været stor, mens beskæftigelsen for servicemedarbejdere, specialister og konsulenter har været stigende. Den kvantitative ændring skal ses i lyset af udliciteringen og fragmenteringen af de tidligere monopolselskaber og indførelsen af fri konkurrence. Dette har medført et skærpet fokus på omkostningsminimering og ressourceoptimering og derfor også på personalenedskæringer. 7

10 Rapportens formål og struktur Den følgende rapport vil kigge nærmere på, hvordan disse strukturelle forandringer har påvirket de nordiske fagforbunds strategier og arbejdsvilkår. Rapporten indledes med en gennemgang af de internationale politiske og faglige forhold og beskriver således, hvordan kompleksiteten i de faglige relationer er vokset som følge af udviklingen i både branchen og den politiske regulering. Derefter følger de enkelte landestudier, der med afsæt i ønsket om at beskrive hvordan udviklingen har været i de respektive lande, vil koncentrere sig om de nationale forbunds udfordringer og strategiske målsætninger. Slutteligt vil landestudierne trækkes sammen og sammenlignes med de internationale faglige organisationers mål og visioner for fremtiden for det faglige arbejde i branchen. Udgangspunktet for projektet har ligget i et sæt fælles problemstillinger og temaer, som har været diskuteret på flere workshops undervejs. Vi har dog lagt vægt på at give spillerum for forskellige udformninger af de nationale landestudier, for dermed at åbne op for en beskrivelse af de særlige nationale karakteristika og forhold. Metodisk bygger rapporten dels på semi-strukturerede interviews med repræsentanter fra nationale fagforbund, Nordisk Tele Organisation, UNI-Europa, UNI-International og UNI-Telekom og dels på skriftligt materiale fra organisationerne, EU og offentlig branchestatistik. På de deltagende forskeres vegne skal der lyde en stor tak til de medvirkende forbunds- og organisationsrepræsentanter for deres tid, interesse og opbakning til udførelsen af denne rapport. Rapporten er udarbejdet som del af forskningsprogrammet Globalisering, regionalisering og arbejdsmarkedsorganisering: Ændringer i de nordiske faglige organisationers nationale vilkår og internationale strategier som Fafo, Institut for arbeidsliv-og velferdsforskning, organiserer i samarbejde med Arbetslivsinstitutet i Stockholm (ALI), Löntagarnas Forskningsinstitut i Helsingfors, og FAOS Forskningscenter for arbejdsmarkeds og organisationsstudier ved Sociologisk Institut, Københavns Universitet. Der skal lyde en stor tak til Jon Erik Dølvik fra Fafo for kommentarer til de indledende og afsluttende afsnit. København, august 2003 Christina J. Colclough, FAOS (koordinator) 8

11 Information om forskningsprogrammet Globalisering, regionalisering og arbejdslivsorganisering: Ændringer i de nordiske fagorganisationernes nationale handlingsvilkår og internationale strategier Deltagende forskningsinstitutter: Fafo, Institutt for arbeidsliv-og velferdsforskning, Arbetslivsinstitutet i Stockholm (ALI), Löntagarnas Forskningsinstitut i Helsingfors, og FAOS Forskningscenter for Arbejdsmarkeds og Organisationsstudier ved Universitetet i København. Økonomiske bidragsydere: Norges Forskningsråd (NFR), Nordiska Nämnden för Samhällsforskning (NOS-S), SALTSA (LO, TCO og SACO s program for arbeidslivsforskning i Europa), Nordisk Metal og medlemsorganisationer i Nordens Faglige Sammenslutning (NFS). Rapportering: I løbet af 2003/2004 publiceres en serie delrapporter på Arbetslivsinstitutet/ SALTSA s rapportserie Working Life Research in Europe (http://www.arbetslivsinstitutet.se/saltsa) Delrapporterne bygger på komparative landestudier og omhandler bl.a. følgende tema: Publicerede rapporter: * Globalisering og regional integrasjon utfordringer for lønnsforhandlinger og kollektivavtaler i de nordiske land (Jon Erik Dølvik og Juhana Vartiainen, 2002) * EU og det nordiske spil om lov og aftale - De nordiske lande og de europæiske aftaler/direktiver om deltid og tidsbegrænset ansættelse (Søren Kaj Andersen, red, 2003) * Fackliga strategier för att möta globalisering och regionalisering inom metallindustrin. En jämförande studie av fyra nordiska länder (Paula Blomqvist & Sofia Murhem red., 2003) Kommende rapporter: * Surveyundersøgelse af nordiske forbunds internationale arbejde (Ansvarlig: Kristine Nergaard, Fafo) * Fagorganisationernes internationale arbejde i - Landtransport (Koordinatorer: Espen Løken og Jon Erik Døvik, FAFO.) * De nordiske hovedorganisasjonenes internasjonale faglige arbeid (Ansvarlig: Jon Erik Dølvik, Fafo) En sammenfattende slutrapport er planlagt, samtidig med at notater og artikler vil blive lagt ud på programmets hjemmeside (http://www.fafo.no/pro/sip-g-ap.htm), med links til de medvirkende institutters hjemmesider. Kontaktadresser Et vigtigt mål for programmet er at styrke samarbejdet mellem nordiske arbejds- 9

12 forskningsmiljøer og fagorganisationer. Tag derfor gerne kontakt til os. Vi kan findes på følgende adresser: Fafo, Institutt for arbeidslivs-og velferdsforskning Postboks 2924 Tøyen, N-0608 Oslo, Norge Tlf: Fax: , Jon Erik Dølvik (projektleder), Kristine Nergaard (surveystudie), Bård Jordfald (telekommunikation), Mona Bråten (metalsektoren), Espen Løken (landtransport), Arbetslivsinstitutet (ALI) Stockholm, Sverige Tlf: Fax: Jan Ottosson (projektansvarlig), Paula Blomqvist (metal), Sofia Murhem (metal, telekommunikation), Malin Junestav (landtransport), FAOS Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier, Sociologisk Institut, Linnésgade 22, 1361 København K, Danmark Tlf: Fax: Søren Kaj Andersen (projektansvarlig), Christina Jayne Colclough (metal, tele, landtransport), Malene Nordestgaard (metal, tele, landtransport), Löntagarnas forskningsinstitut Pitkänsillanranta 3 A, 6. krs, Helsinki Tlf: Fax: Ralf Sund (metal, landtransport, telekom), Juhana Vartiainen c/o Fackföreningsrörelsens Institut för Ekonomiskt Forskning (FIEF), Wallinggatan 38, SE Sverige, Tlf: , fax , Desuden har Niklas Bruun og Kerstin Ahlberg, Arbetslivsinstitutet, og Asløg Rask, Hanken, bidraget til delrapporten om europæiske aftaler/direktiver. Delrapporter fra programmet kan bestilles via Arbetslivsinstitutet. S Stockholm, Sverige, Tlf: Fax: , Fafo, Postboks 2947 Tøyen N-0609 Oslo, Norge, Tlf: , Fax: , eller 10

13 Liste over forkortelser AC AF DA CEEP CI DEF DH&S DI EF EGF EL EL&IT EMF ESU ETNO ETUC EU FDIH FIET FTF GATS GPRS HK HK ICFTU ICT ILO IT ITB ITEK ITK KF KFO KTAS KTTL LO LO Stat MNS NAF NAS NAVO Akademikernes Centralorganisation (Danmark) Akademikernes Fellesorganisasjon Dansk Arbejdsgiverforening European Centre of Enterprises with Public Participation and of Enterprises of General Economic Interest Communications International Dansk El Forbund Dansk Handel og Service Dansk Industri Det Europæiske Fællesskab European Graphical Federation (nu nedlagt) Embedmennenes Landsforbund EL&IT forbundet Europæisk Metalføderation Europæisk samarbejdsudvalg European Public Telecommunication Network Operators Association European Trade Union Confederation Europæisk Union Foreningen for Dansk Internethandel White collar and Services Grouping (nu nedlagt) Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd General Agreement on Trade and Services General Packet Radio Service Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund, Danmark Handel og Kontor i Norge International Confederation of Free Trade Unions Information Communication Technologies International Labour Organisation Informations Teknologi IT-Brancheforeningen (Danmark) Branchefællesskabet for IT-, Tele-, Elektronik- og Kommunikation (hører under DI/Danmark) Foreningen for InformationsTeknologi og Kommunikation (under DH&S/Danmark) Kommunikasjonsforbundet Kommunalt ansattes Fellesorganisasjon Københavns Telefonselskab Kommunikasjons- og Teleansattes Landsforbund Landsorganisationen i Danmark, Sverige og Norge LOs hovedsammenslutning i statlig sektor og NAVO Multinational selskab Norsk Arbeidsmandsforbund Norsk Akademikersamband Arbeidsgiverforeningen NAVO 11

14 NEKF NFS NHO NIF NITO NJF NTL NTO NTTF OME-OTE OTE PROSA PTTI SAMAK SAN SBC SEKO Sif STTK TCO TD TDC TKF TMLF TS UNI UNI-Europa UNI-Telekom UNICE WCL WTO WWC YS YS-Stat Norsk Elektriker og Kraftstasjonsforbund Nordisk Faglige Sammenslutning Næringslivets Hovedorganisasjon Norske Sivilingeniørers Forening Norges Ingeniørorganisasjon Norsk Jernebaneforbund Norsk Tjenestemannslag Nordisk Tele Organisation Norsk Telegraf- og Telefonforbund Græsk hovedorganisation Greek Telecommunications Organization, Grækenland Forbundet af IT-professionelle, Danmark Postal, Telegraph and Telephone International (nu nedlagt) Arbejderbevægelsens Nordiske Samarbejdskomite Sammenslutningen av akademikerorganisasjoner i NAVO SBC Communications, amerikanske ejer af TDC Facket för Service og Kommunikation (LO), Sverige Svenska industritjänstemannaförbundet (TCO), Sverige Tjenestemændenes centralorganisation, Finland Tjenestemændenes centralorganisation, Sverige Tele og dataforbundet Tele Danmark Communication Telekommunikationsforbundet (LO), Danmark Telegrafmennenes landsforbund Telenor Sivilingeniørene Union Network International (Global Union) Europæisk kontor i UNI Brancheafdeling i UNI Union of Industrial and Employer s Confederations in Europe World Confederation of Labour World Trade Organisation World Work s Council Yrkesorganisasjonenes Sentralforbund YSs hovedsammenslutning i statlig sektor 12

15 Kapitel 1: Internationale udviklingstræk og faglig organisering i telekommunikation Christina J. Colclough, FAOS Kapitlet her vil først og fremmest beskrive, hvordan ideologiske forandringer i det politiske system har haft afgørende indflydelse på branchens udvikling. Derefter vil de internationale, europæiske og nordiske faglige organisationer indenfor telekommunikation blive præsenteret sammen med deres individuelle og fælles strategier og ønsker for fremtiden. 1.1 Liberalisering af den europæiske telekommunikationsbranche EU har spillet en afgørende rolle i liberaliseringen og udviklingen af telekommunikationsbranchen siden slutningen af 1980erne. Allerede i 1987 udarbejdede Kommissionen en grønbog 2 om, hvordan de nationalregulatoriske forhold indenfor telekommunikationsindustrien kunne ændres for at tilgodese det indre marked. Efter flere supplerende tiltag udkom hvidbogen Growth, Competitiveness and Employment i 1993, der for alvor satte liberaliseringen af telekommunikationsbranchen på den politiske dagsorden. Det blev således besluttet af Ministerrådet i 1993, at alle offentlige telefontjenester skulle være liberaliseret senest den 1. januar I løbet af 1990erne vedtog EU flere direktiver og resolutioner, der blandt andet skulle sikre en harmonisering af erhvervet i medlemslandene, fri og åben konkurrence, takstfastsættelsesregler baseret på reelle omkostningsniveauer og liberalisering af samtlige telefonitjenester. 3 I takt med, at de europæiske telekommunikationsmarkeder gradvist blev liberaliseret, blev den teknologiske konvergens mellem telekommunikations-, medieog IT-brancherne forstærket. EU kommissionen udgav derfor i 1997 en grønbog om konvergensens betydning for reguleringen af de respektive brancher, 4 som konkluderede, at der var behov for en tilpasning af reglerne. Tilpasningen gik på, 2 Towards a dynamic European economy: Green paper on the development of the common market for telecommunications services and equipment, COM(87) 290 final, For en gennemgang af udviklingen i de europæiske politisk-regulatoriske tiltag se Commission staff working document Europe s Liberalised Telecommunications Market A Guide to the Rules of the Game 4 Green Paper on the Convergence of the Telecommunications, Media and Information Technology Sectors, and the Implications for Regulation, COM(97)623, Brussels,

16 at brancherne skulle reguleres af de samme love og regler på de områder, hvor der var sammenfaldende interesser. Kommissionens opmærksomhed over for den teknologiske konvergens betydning for, hvordan de tre brancher (IT, telekommunikation, og medie og underholdning) udnyttede den samme teknologi til diverse formål fik også indflydelse på, hvordan forskellige tjenester fik lov til at udvikle sig som sideløbende og nye tjenester som supplement til den traditionelle telefoni. Da liberaliseringen af telekommunikationsbranchen således var gennemført i EU i 1998, havde mange nye typer af virksomheder etableret sig på de loka-le markeder enten som støttevirksomheder eller direkte konkurrenter til de gamle monopolselskaber. Frem mod afregulering - EU direktivpakken anno 2002 Den 4. maj 2002 vedtog Kommissionen en ny direktivpakke for teleområdet, der skal virke som en overbygning på direktivet om liberaliseringen af branchen fra Den endnu branchespecifikke lovpakke har flere formål og skal ses som næste skridt på vej mod fuld konkurrence indenfor telekommunikationsbranchen. Målet er, at behovet for en branchespecifik lovgivning skal mindskes på sigt, fordi telekommunikationsbranchen da vil være tilstrækkelig afreguleret og liberaliseret til, at den kan høre ind under EUs generelle konkurrencedirektiv. Netop i en erkendelse af, at de konvergerende brancher burde være omfattet af fælles rammebetingelser, og at der i medlemsstaterne findes forskellige grader af fri konkurrence, åbner lovpakken op for en fleksibilitet i den nationale regulering, der har til formål at skabe fuld konkurrence indenfor hvert land. Den nationale regulering, og omfanget af samme, skal fremover defineres udfra årlige markedsanalyser, der udfærdiges af de nationale telestyrelser. Den nye lovpakke består af et rammedirektiv som ledsages af fire særdirektiver. Rammedirektivet skal bl.a.: fastlægge specifikke politiske målsætninger for medlemsstaterne; sikre forbrugernes rettigheder (f.eks. procedurer til bilæggelse af tvister, alarmopkaldsnumre, øget åbenhed og gennemsigtighed, adgang til information osv.); sikre en passende grad af interoperabilitet mellem kommunikationstjenester og -udstyr; fastslå de nationale myndighedsorganers rettigheder og ansvar samt de beføjelser og procedurer, der gælder for beslutningsprocessen; oprette og fastlægge reglerne for det nye kommunikationsudvalg og kommunikationsgruppen på højt niveau. De fire særdirektiver, der ledsager rammedirektivet, er: direktivet om tilladelser og licenser (bl.a. med regler om effektiv 14

17 forvaltning af og adgang til knappe ressourcer); direktivet om forsyningspligtydelser med elementer fra bl.a. de nuværende direktiver om taletelefoni og samtrafik; direktivet om netadgang og samtrafik (baseret på de nuværende direktiver om samtrafik og tv-standarder); direktivet om beskyttelse af personoplysninger og privatlivets fred i telebranchen, som skal ajourføres og tydeliggøres for at tage højde for den tekniske udvikling. Lovpakken skal være implementeret i national lov senest den 25. juli 2003, dog med undtagelse af direktivet om beskyttelse af personoplysninger, der på grund af nye reguleringstiltag taget på baggrund af 11. september, har fået udskudt implementeringsfristen til oktober Den verdensomspændende dimension På telekommunikationsområdet har GATS-aftalen fra 1997 (General Agreement on Trade and Services), som er udarbejdet i WTO-regi, også haft betydning for afviklingen af de nationale protektionistiske reguleringer af branchen. 67 lande fra hele verdenen tilsluttede sig aftalen om en progressiv liberalisering af branchen. Dette svarer til at ca. 90 procent af den totale omsætning i branchen er tilsluttet aftalen om fri og åben konkurrence og fuld liberalisering. Ministerrådet tilsluttede sig aftalen på vegne af hele EU i GATS-aftalen har stor betydning for de multinationale virksomheders muligheder for at investere i og operere på tværs af kloden. Den øgede mobilitet og internationale virke, som er muliggjort af aftalen, har således ikke blot ført til en høj grad af udenlandsk investering i de nationale telekommunikationsbrancher i Europa, men har også haft stor betydning for, hvordan nationale love og kollektive aftaler har måtte tilpasse sig de internationale forhold. 1.2 Internationaliseringens konsekvenser for de faglige organisationer De faglige organisationer indenfor telekommunikationsbranchen har i høj grad været påvirket af de politiske, økonomiske, teknologiske og reguleringsmæssige forandringer, der er sket i løbet af de sidste 10 til 15 år. De nationale fagforbund/fagforeninger har for det første måttet ændre fokus fra hovedsageligt at være beskæftigede med nationale forhold til at være langt mere orienteret mod internationale forhold. For det andet har internationaliseringen og de ændrede konkurrenceforhold ført til en udvikling i kompleksiteten i relationerne til andre fagforbund, internationale faglige organisationer og multi- 15

18 nationale virksomheder, som har nødvendiggjort en reorganisering i både struktur og ressourceprioritering for fortsat at kunne varetage medlemmernes interesser. Figur 1 nedenfor viser de komplekse relationer i den internationale fagforeningsverden med udgangspunkt i telekommunikationsbranchen i Europa. Som det ses, har de nationale fagforbund/fagforeninger i dag et væld af mulige kanaler, som de kan arbejde igennem på hhv. nordisk, europæisk og globalt niveau. De nationale fagforeninger kan foruden påvirkningen via de europæiske og internationale/globale faglige organisationer også arbejde på direkte at påvirke de politiske processer i de nationale regeringer og EU. Figur 1: Oversigt over de komplekse relationer mellem aktørerne i den internationale fagforeningsverden i telekommunikationsbranchen. Forkortelser: ICFTU (International Confederation of Free Trade Unions), WCL (World Confederation of Labour), UNI (Union Network International), ETUC (European Trade Union Confederation), NTO (Nordisk Tele Organisation), NFS (Nordisk Faglige Sammenslutning). Globalt ICFTU UNI WCL Regionalt/ Europæisk UNI-Africa UNI-Europe UNI-Americas ETUC EU- Kommissionen UNI-Asia & Pacific EU- Parlamentet Nordisk NTO NFS Nationalt Hovedorganisation Multinationale selskaber (MNS) National regering Nationale karteller, fagforbund og fagforeninger I de næste afsnit, vil de vigtigste internationale faglige organisationer for telekommunikationsbranchen blive præsenteret sammen med en gennemgang af deres indbyrdes forhold og eventuelle problemområder. Som der ses på figur 1, er der 3 hovedniveauer hvorigennem de nationale fagforbund kan agere: det inter- 16

19 nationale/globale, det europæiske og det nordiske niveau. Den følgende gennemgang af disse niveauer, vil tage udgangspunkt i de respektive organisationers opbygning, mål, strategier og indbyrdes relationer. 1.3 Union Network International På det globale niveau er telekommunikationsorganisationer repræsenteret i Union Network International (UNI). UNI blev dannet i januar 2000 som en fusion af organisationer fra IT, telekommunikation og medie- og underholdningsbrancherne. 5 I dag repræsenterer UNI flere end 900 fagforeninger fra 140 lande svarende til ca. 15 millioner medlemmer. UNI-Europa er den europæiske afdeling af UNI. UNI-Europas rolle er blandt andet at fremme arbejdet med europæiske samarbejdsudvalg (ESU), den sociale sektordialog og at påvirke sager i ETUC. UNI-International Stiftelsen af UNI er ifølge vice-generalsekretæren i UNI Philip Bowyer foranlediget af to væsentlige faktorer, de teknologiske forandringer i branchen og privatiseringen af tidligere statsvirksomheder. De mere flydende grænseflader mellem brancherne gjorde det tydeligt, at et tættere samarbejde mellem sekretariaterne ville kunne styrke deres gennemslagskraft på det internationale niveau. UNI består i dag af 13 brancheudvalg: Casino - Commerce - Electricity - Finance - Graphical - Hair & Beauty Care - IBITS (Industry, Business Services & I.T.) - Media, Entertainment & Arts - Postal & Allied Services - Property Services - Social Insurance & Private Health Care - Telekom og Tourism. UNI og internationalt samarbejde en anderledes model UNIs mål er at udvikle et verdensomspændende netværk af faglige organisationer, der kan sikre arbejdstagernes rettigheder i en globaliseret økonomi. UNI advokerer derfor for en model, hvor paraplyorganisationen International Confederation of Free Trade Unions (ICFTU) skal forhandle generelle rettigheder for arbejdstagere globalt og UNI sammen med andre globale sektororganisationer (eller global unions som de også kaldes) forhandle selskabsspecifikke aftaler sammen med de nationale fagforeninger, der har aftaler i branchen. Aftalerne skal indgås direkte med de multinationale selskaber, som har divisioner i flere lande. Med denne model (se figur 2 nedenfor), mener UNI, at man bedre vil kunne danne modpart til de multinationale selskaber, samt sikre at de respektive natio- 5 De fire oprindelige fagsekretariater var: The Communications International, FIET (the white collar and services grouping), the International Graphical Federation og the Media and Entertainment International. 17

20 nale fagforbund på tværs af landegrænser kan kæmpe for, at alle arbejdstagere i en given virksomhed er sikret nogenlunde ens vilkår. Globale aftaler, multinationale fagforeningsalliancer og virtuelle komiteer Hidtil har UNI formået at underskrive to globale aftaler indenfor telekommunikation, som begge har til formål at implementere ILOs minimumsrettigheder 6 for arbejdstagere i dagligdagen på virksomhederne og forbedre en række områder som sikkerhed, sundhed og miljø. 7 Den første aftale blev underskrevet mellem UNI, de spanske hovedorganisationer CC.OO og UGT og det spanske Telefónica i 2000 og den anden med det græske telefonselskab OTE i 2001 sammen med den nationale hovedorganisation OME-OTE. Aftalen med OME-OTE dækker, udover de nævnte ILO konventioner, følgende områder: organisationsret, fagforeningsret til løbende at udgive informationsmateriale; uddannelse; miljøhensyn og endelig sikring af arbejdsbetingelser. Aftalen dækker alle selskaber indenfor OTE-koncernen og giver fagforeningerne ret til at mødes med ledelsen mindst en gang om året. Netop retten til at mødes med ledelsen kan siges at være første skridt på vej mod etableringen af egentlige World Works Councils, der bygger på nogenlunde samme fundament som de europæiske samarbejdsudvalg. Dog skal det nævnes, at de globale rammeaftaler ikke er retslig bindende de udtrykker først og fremmest en moralsk forpligtigelse for koncernledelsen til at følge op på de aftalte retningslinier og procedurer - hvilket rejser mange spørgsmål knyttet til håndhævelse af aftalerne og løsning af eventuelle tvister (Gunnes og Tørres 2002). Både aftalen med Telefónica og OTE bygger på det, man indenfor UNI kalder multinationale fagforeningsalliancer, som er alliancer mellem de respektive fagforeninger i de lande, hvor virksomheden har en afdeling. Formålet med alliancerne er at koordinere de enkelte fagforeningers arbejde og forbedre dette ved at udnytte den ekspertise, viden og erfaring de hver især har i forhold til den pågældende virksomhed. Til dags dato findes der ikke nogle globale aftaler, som er underskrevet af ejerne af de nordiske telekommunikationsselskaber, selvom UNI og Telekommunikationsforbundet i Danmark kan bekræfte, at der har været diskussioner i gang med SBC, ejeren af det danske teleselskab TDC. Et andet vigtigt element i UNIs strategi for at sikre rettighederne for medarbej- 6 ILOs konventioner og rekommandationer indeholder følgende principper: beskæftigelse skal være et frit valg; ingen diskrimination i arbejdet, ingen brug af børnearbejdere, tvungen eller bundet arbejde, organisationsret og respekt for kollektive aftaler, tilstrækkelige lønudbetalinger, arbejdstiden må ikke være urimelig, arbejdsforholdene skal være rimelige og arbejdsbetingelserne skal være fastsatte. 7 I maj 2002 estimerer the European Works Councils Bulletin (EWCB), at der i alt findes 24 multinationale selskaber, der har indgået i alt 31 globale aftaler. 18

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress (cover:) Social dialog Arbejdsrelateret stress Rammeaftale vedrørende arbejdsrelateret stress 1. Introduktion Arbejdsrelateret stress er på såvel internationalt, europæisk og nationalt plan blevet identificeret

Læs mere

HK HANDELS MÅLPROGRAM

HK HANDELS MÅLPROGRAM HK HANDELS MÅLPROGRAM 1 HK HANDELs målprogram 2016-2020 (udkast) 2 3 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag 4 for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem

Læs mere

BILAG 2: DE INTERNATIONALE FORHANDLINGER VEDRØRENDE TELEKOMMUNIKATION... 145

BILAG 2: DE INTERNATIONALE FORHANDLINGER VEDRØRENDE TELEKOMMUNIKATION... 145 BILAG 2: DE INTERNATIONALE FORHANDLINGER VEDRØRENDE TELEKOMMUNIKATION... 145 FORHANDLINGERNE I WTO... 145 Formålet med forhandlingerne i WTO... 145 Resultatet af forhandlingerne... 146 Hvem forhandlingerne

Læs mere

HK HANDELs målprogram

HK HANDELs målprogram HK HANDELs målprogram 2016-2020 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem de seneste fire år arbejdet målrettet

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.8.2012 COM(2012) 430 final 2012/0207 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastlæggelse af EU's holdning med henblik på revisionen af det internationale telekommunikationsreglement

Læs mere

Arbejdstidsdirektivet

Arbejdstidsdirektivet Arbejdstidsdirektivet Arbejdstid er igen på dagsordenen, og Europa-kommissionen vil formentlig offentliggøre nye forslag til Arbejdstidsdirektivet tidligt på året i 2015. Konsekvenserne for EPSU og dets

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.6.2016 COM(2016) 395 final 2016/0184 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne

Læs mere

Et liv med rettigheder?

Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:

Læs mere

Den Internationale Arbejdsorganisation - ILO. Rapporteringer til ILO om konventioner

Den Internationale Arbejdsorganisation - ILO. Rapporteringer til ILO om konventioner April 2017 Den Internationale Arbejdsorganisation - ILO Rapporteringer til ILO om konventioner Vejledning sådan gør man Hvad er ILO, og hvorfor skal man rapportere? Den Internationale Arbejdsorganisation

Læs mere

Globalisering og fagligt arbejde FAGLIGT FÆLLES FORBUND

Globalisering og fagligt arbejde FAGLIGT FÆLLES FORBUND Globalisering og fagligt arbejde FAGLIGT FÆLLES FORBUND F AGLIGT F ÆLLES F ORBUND Kampmannsgade 4 1790 København V Telefon 70 300 300 www.3f.dk Udgivet af Industrigruppen i 3F Januar 2006 Tekst: Irene

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 92 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 92 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del Bilag 92 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Dato 20. december 2016 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 2 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 2 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 2 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om den holdning,

Læs mere

Lokal løndannelse i den offentlige sektor i Sverige

Lokal løndannelse i den offentlige sektor i Sverige Lokal løndannelse i den offentlige sektor i Sverige FAKTA Mikkel Mailand I forbindelse med optakten til overenskomstforhandlingerne i den offentlige sektor har de offentlige arbejdsgivere KL og særligt

Læs mere

Fusion mellem Posten og Post Danmark

Fusion mellem Posten og Post Danmark Pressemeddelse Fusion mellem Posten og Post Danmark Näringsdepartementet i Sverige, Transportministeriet i Danmark og CVC Capital Partners ( CVC ) har underskrevet en hensigtserklæring vedrørende en fusion

Læs mere

Aftale om et europæisk samarbejdsudvalg. i koncernen Scandic Hotels Holding AB

Aftale om et europæisk samarbejdsudvalg. i koncernen Scandic Hotels Holding AB Aftale om et europæisk samarbejdsudvalg i koncernen Scandic Hotels Holding AB Mellem Scandic Hotels Holding AB og det europæiske udvalg for ansatte i hotel-, catering- samt nærings- og nydelsesmiddelindustrien

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

Det danske arbejdsmarked påvirkes på en række områder af beslutninger, der træffes på EU-niveau.

Det danske arbejdsmarked påvirkes på en række områder af beslutninger, der træffes på EU-niveau. 10. maj 2006 IDA Nyheder om EU-initiativer og aktiviteter nr. 1/2006 Personalestyrelsen udgiver fra 2006 et nyhedsbrev om styrelsens interessevaretagelse i forhold til forskellige EU-initiativer og samarbejdsrelationer,

Læs mere

Forvirring hersker på jord

Forvirring hersker på jord NFT 3/1994 Den sociale dialog: Forvirring hersker på jord af cand.scient.pol. Hans Jørgen Nielsen, Finanssektorens Arbejdsgiverforening Arbejdsmarkedets parter var fulde af begejstring, fordi de med vedtagelsen

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

5.1 Organisationerne på arbejdsmarkedet

5.1 Organisationerne på arbejdsmarkedet 5.1 Organisationerne på arbejdsmarkedet Det danske arbejdsmarked er præget af en høj organisationsgrad. På arbejdsgiversiden er den enkelte virksomhed som hovedregel organiseret i en brancheorganisation,

Læs mere

Fortsat vigende organisationsgrad

Fortsat vigende organisationsgrad Fortsat vigende organisationsgrad Den samlede organisationsgrad per 1. januar 2010 er på et år faldet med et halvt procentpoint til 67,4 pct. Fraregnet de gule organisationer kan organisationsgraden opgøres

Læs mere

MLC gennemførelse i EU-retten. Søfartsstyrelsen v/specialkonsulent Philippe Bauchy, Maritim Regulering og Besætning

MLC gennemførelse i EU-retten. Søfartsstyrelsen v/specialkonsulent Philippe Bauchy, Maritim Regulering og Besætning MLC seminar 20. juni 2013 Søfartsstyrelsen v/specialkonsulent Philippe Bauchy, Maritim Regulering og Besætning Hvordan bliver MLC gennemført i EUretten? Hvor langt er arbejdet? Hvilke betydninger får EU-reglerne?

Læs mere

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år Den danske model Frivillige aftaler gennem mere end 100 år 1 Den danske model - frivillige aftaler gennem mere end 100 år Udgivet af CO-industri, redigeret november 2012 Oplag: 1.000 Design og grafisk

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Arbej dsmarkedsrelationer i Danmark

Arbej dsmarkedsrelationer i Danmark Carsten Strøby Jensen Arbej dsmarkedsrelationer i Danmark - fra konfliktbaseret konsensus til konsensusbaseret konflikt Industrial Relations traditionen og de industrielle relationer i en dansk kontekst

Læs mere

L 162/20 Den Europæiske Unions Tidende

L 162/20 Den Europæiske Unions Tidende L 162/20 Den Europæiske Unions Tidende 21.6.2008 KOMMISSIONENS DIREKTIV 2008/63/EF af 20. juni 2008 om konkurrence på markederne for teleterminaludstyr (EØS-relevant tekst) (kodificeret udgave) KOMMISSIONEN

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 14.7.2015 COM(2015) 352 final 2015/0154 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske

Læs mere

Kartellet. for industriansatte

Kartellet. for industriansatte Kartellet for industriansatte 1 Kartellet udgives af CO-industri Vester Søgade 12, 2 1790 København V Telefon 3363 8000 Fax: 3363 8099 www.co-industri.dk e-mail: co@co-industri.dk September 2013 Redaktør:

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0422 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0422 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0422 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 10. oktober 2008 /jlh Forslag til Rådets direktiv om iværksættelse af den aftale, der er indgået mellem European

Læs mere

Fald i organisationsgraden igen

Fald i organisationsgraden igen Fald i organisationsgraden igen Samlet set er organisationsgraden for lønmodtagere per 1. januar 2014 faldet med 0,4 procentpoint på et år på trods af en mindre arbejdsstyrke. Medlemstabet findes hovedsagligt

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om etisk indkøbs- og investeringspolitik for det offentlige

Forslag til folketingsbeslutning om etisk indkøbs- og investeringspolitik for det offentlige 2014/1 BSF 172 (Gældende) Udskriftsdato: 19. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 19. maj 2015 af Finn Sørensen (EL), Stine Brix (EL), Christian Juhl (EL) og Frank Aaen (EL) Forslag

Læs mere

Høring over Kommissionens meddelelse om revision af den europæiske fælles ramme for elektroniske kommunikationsnet og - tjenester

Høring over Kommissionens meddelelse om revision af den europæiske fælles ramme for elektroniske kommunikationsnet og - tjenester Se vedlagte modtagerliste Høring over Kommissionens meddelelse om revision af den europæiske fælles ramme for elektroniske kommunikationsnet og - tjenester Vedlagt fremsendes i høring Kommissions meddelelse

Læs mere

Internationalisering indhold og konsekvenser. Per Servais, Ph.D. Institut for Marketing & Management Syddansk Universitet

Internationalisering indhold og konsekvenser. Per Servais, Ph.D. Institut for Marketing & Management Syddansk Universitet Internationalisering indhold og konsekvenser Per Servais, Ph.D. Institut for Marketing & Management Syddansk Universitet Forskning på SDU vedr. Born Global virksomheder 897 fremstillingsvirksomheder undersøgt:

Læs mere

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af 17.12.2014

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af 17.12.2014 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.12.2014 C(2014) 9656 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af 17.12.2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF

Læs mere

ET FÆLLES MÅL ETISK HANDEL MED RESPEKT FOR MENNESKER OG MILJØ

ET FÆLLES MÅL ETISK HANDEL MED RESPEKT FOR MENNESKER OG MILJØ ET FÆLLES MÅL ETISK HANDEL MED RESPEKT FOR MENNESKER OG MILJØ DIEH DANSK INITIATIV FOR ETISK HANDEL ER DANMARKS FØRENDE ALLIANCE FOR ETISK HANDEL. DIEH STYRKER SINE MEDLEMMER OG STYRKER OPBAKNINGEN TIL

Læs mere

ET FÆLLES MÅL ETISK HANDEL MED RESPEKT FOR MENNESKER OG MILJØ

ET FÆLLES MÅL ETISK HANDEL MED RESPEKT FOR MENNESKER OG MILJØ ET FÆLLES MÅL ETISK HANDEL MED RESPEKT FOR MENNESKER OG MILJØ DIEH DANSK INITIATIV FOR ETISK HANDEL ER DANMARKS FØRENDE ALLIANCE FOR ETISK HANDEL. DIEH STYRKER SINE MEDLEMMER OG STYRKER OPBAKNINGEN TIL

Læs mere

PUBLIC LIMITE DA RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 28. november 2012 (29.11) (OR. en) 16217/1/12 REV 1

PUBLIC LIMITE DA RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 28. november 2012 (29.11) (OR. en) 16217/1/12 REV 1 Conseil UE RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 28. november 2012 (29.11) (OR. en) Interinstitutionel sag: 2012/0207 (NLE) 16217/1/12 REV 1 LIMITE PUBLIC TELECOM 214 AUDIO 117 MI 730 RELEX 1040

Læs mere

Erhvervsstyrelsen anfører på side 69 i det udsendte udkast til markedsafgrænsning på detailmarkedet for fastnettilslutninger (marked 1), at:

Erhvervsstyrelsen anfører på side 69 i det udsendte udkast til markedsafgrænsning på detailmarkedet for fastnettilslutninger (marked 1), at: Erhvervsstyrelsen Langelinie Allé 17 2100 København Ø Sendt til e-mail: postmar@erst.dk Telia Danmark Filial af Telia Nättjänster Norden AB, Sverige Holmbladsgade 139 2300 København S Tlf.: 82 33 70 00

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Den danske forskningsstatistik, set i internationalt og nordisk perspektiv Peter. Mortensen Notat 2002/9 fra Analyseinstitut for Forskning The Danish Institute for tudies

Læs mere

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Indledning Regeringens strukturreform ændrer danmarkskortet og opgavefordelingen mellem stat, amt og

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

07.10.2010 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 10-0823 1061 København K LIPE

07.10.2010 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 10-0823 1061 København K LIPE 07.10.2010 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 10-0823 1061 København K LIPE Høringssvar til Europa-Kommissionens GRØNBOG - Sikre, tilstrækkelige og bæredygtige pensionssystemer i Europa FTF har modtaget

Læs mere

Møde i Embedsmandskomitéen for Arbejdsliv. 24. april 2007 i Helsingfors, Finland. Kort referat

Møde i Embedsmandskomitéen for Arbejdsliv. 24. april 2007 i Helsingfors, Finland. Kort referat EK-A 1/07 J.nr. 41012.15.001/07 13.06.2007 LDJ Møde i Embedsmandskomitéen for Arbejdsliv 24. april 2007 i Helsingfors, Finland Kort referat 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden Den finske formand bød

Læs mere

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET. i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET. i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 24.10.2016 COM(2016) 689 final 2013/0028 (COD) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions

Læs mere

Haagkonventionen af 13. januar 2000 om international beskyttelse af voksne

Haagkonventionen af 13. januar 2000 om international beskyttelse af voksne GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING C: BORGERNES RETTIGHEDER OG KONSTITUTIONELLE ANLIGGENDER RETLIGE ANLIGGENDER Haagkonventionen af 13. januar 2000 om international beskyttelse af

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.5.2014 COM(2014) 290 final 2014/0151 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og dens

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0471 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0471 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0471 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse

Læs mere

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram for HK Kommunal 2016-2020 Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram som styringsredskab HK Kommunals målprogram understøtter de fælles mål,

Læs mere

GLOBALE SOLIDARITET INDENFOR SERVICE

GLOBALE SOLIDARITET INDENFOR SERVICE s GLOBALE SOLIDARITET INDENFOR SERVICE Globalisering og social dumping Mange af den private servicesektors arbejdsgivere er multinationale selskaber eller indgår i globale værdikæder. Offentlig service

Læs mere

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Østudvidelsen Konsekvenser, muligheder og trusler for danske virksomheder V. Henriette Søltoft, chefkonsulent Dansk Industri 4. november 2003 Dansk Industri

Læs mere

Politisk mål 1 Politisk mål 2 Politisk mål 3. Målet er, at medlemmernes værdi på arbejdsmarkedet til stadighed fremmes.

Politisk mål 1 Politisk mål 2 Politisk mål 3. Målet er, at medlemmernes værdi på arbejdsmarkedet til stadighed fremmes. DANSKE KREDS STRATEGI 2016-2019 30. SEPTEMBER 2016 Indledning Danske Kreds strategi for 2016-2019 er kredsbestyrelsens vurdering af, hvad der er særligt vigtigt at arbejde med i 2016-2019 for bedst muligt

Læs mere

Fremtidens job KONTAKT FORFATTERE NOTAT. CITAT Frank Skov, analysechef. Frank Skov, analysechef. Tema: Arbejdsmarked Publiceret d. 30.01.

Fremtidens job KONTAKT FORFATTERE NOTAT. CITAT Frank Skov, analysechef. Frank Skov, analysechef. Tema: Arbejdsmarked Publiceret d. 30.01. 1 Fremtidens job Følgende notat belyser, på baggrund af data fra World Economic Forum, hvilke udviklingstendenser der i særlig grad forventes at præge fremtidens arbejdsmarked og hvor mange job der, som

Læs mere

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller kinesisk ordsprog EU og arbejdsmarkedet Ole Christensen, socialdemokratisk europaparlamentariker, medlem af Parlamentets

Læs mere

DET EUROPÆISKE INSTITUT FOR LIGESTILLING MELLEM MÆND OG KVINDER DEN EUROPÆISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER.

DET EUROPÆISKE INSTITUT FOR LIGESTILLING MELLEM MÆND OG KVINDER DEN EUROPÆISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER. DET EUROPÆISKE INSTITUT FOR LIGESTILLING MELLEM MÆND OG KVINDER OG DEN EUROPÆISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER Samarbejdsaftale Indledning Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende

Læs mere

STRATEGI FOR MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMED- LEMMER.

STRATEGI FOR MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMED- LEMMER. STRATEGI FOR MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMED- LEMMER. OKTOBER 2011 INDLEDNING Bestyrelsernes rolle og ansvar bliver mere og mere tydelig i den finansielle sektor. Det seneste årti har medført en betydelig

Læs mere

EUROPÆISKE SAMARBEJDSUDVALG. DI s vejledning

EUROPÆISKE SAMARBEJDSUDVALG. DI s vejledning EUROPÆISKE SAMARBEJDSUDVALG DI s vejledning Indhold 1) Overblik...2 2) Direktivets formål... 3 3) Hvad er nyt i det reviderede direktiv?...4 4) Hvem er omfattet af direktivet?... 5 Virksomheden med bestemmende

Læs mere

Global forbindelse, international dialog.

Global forbindelse, international dialog. Global forbindelse, international dialog. Et hurtigt overblik over Catalonien STØRRELSE Barcelona Catalonien 32.107 km 2 Belgien 30.510 km 2 Schweiz 41.290 km 2 INDBYGGERTAL Schweiz: 8.327.126 Catalonien:

Læs mere

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct.

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. Samtidig er de ideologisk alternative organisationer gået stærkt frem til over 12 pct. dog ikke mindst fordi to nye organisationer

Læs mere

Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø. Sendt til e-mail: postmar@erst.dk

Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø. Sendt til e-mail: postmar@erst.dk Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Sendt til e-mail: postmar@erst.dk Telia Danmark Filial af Telia Nättjänster Norden AB, Sverige Holmbladsgade 139 2300 København S

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

I Danmark administreres lovgivningen af Konkurrencerådet. Konkurrencerådets sekretariatsfunktion varetages af Konkurrencestyrelsen.

I Danmark administreres lovgivningen af Konkurrencerådet. Konkurrencerådets sekretariatsfunktion varetages af Konkurrencestyrelsen. KONKURRENCERET I. KONKURRENCERETTEN 1. Indledning De konkurrenceretlige regler er nogle en af de retsregler, der regulerer erhvervslivets bestræbelser på at afsætte varer og tjenesteydelser. Vi har nationale

Læs mere

om ENERGISElSKAbERNES fibernet

om ENERGISElSKAbERNES fibernet 6 punkterede MYTER om energiselskabernes fibernet 2 1 MYTE: Danskerne vil ikke have fibernet Fibernet er den hurtigst voksende bredbåndsteknologi i Danmark. Antallet af danskere der vælger fibernet, stiger

Læs mere

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst Erhvervspolitik i en nordisk kontekst 2 ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST 3 Alle prognoser viser, at servicefagene fortsat vil vokse de kommende år, det gælder

Læs mere

Aftale. af 21. marts 2005. mellem. Falck A/S København, Danmark. UNI (Union Network International) om etablering af en social dialog

Aftale. af 21. marts 2005. mellem. Falck A/S København, Danmark. UNI (Union Network International) om etablering af en social dialog Aftale af 21. marts 2005 mellem Falck A/S København, Danmark og UNI (Union Network International) om etablering af en social dialog gennem et globalt samarbejdsudvalg INDHOLD Side Del 2 Præambel 3 I Definitioner

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.8.2016 COM(2016) 508 final 2016/0248 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastlæggelse af den holdning, der skal indtages af Unionen med hensyn til ændringerne af

Læs mere

FEDERATION BANCAIRE DE L UNION EUROPEENNE BANKING FEDERATION OF THE EUROPEAN UNION

FEDERATION BANCAIRE DE L UNION EUROPEENNE BANKING FEDERATION OF THE EUROPEAN UNION Y2071BEN 2256/01/REV/ DA FEDERATION BANCAIRE DE L UNION EUROPEENNE BANKING FEDERATION OF THE EUROPEAN UNION Comité bancaire pour les Affaires sociales européennes Banking Committee for European Social

Læs mere

Krav til fornyelse/ændring pr. 1. april 2011 af aftaler m.v. Den 18. november 2010 inden for KTO's forhandlingsområde Jnr

Krav til fornyelse/ændring pr. 1. april 2011 af aftaler m.v. Den 18. november 2010 inden for KTO's forhandlingsområde Jnr KTO Løngangsstræde 25, 1. 1468 København K Krav til fornyelse/ændring pr. 1. april 2011 af aftaler m.v. Den 18. november 2010 inden for KTO's forhandlingsområde Jnr 08.08.00 P26 Vedlagt fremsendes krav

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Dagens præsentation. Udfordringerne ESSnet projektet Measuring Global Value Chains Det fremtidige arbejde med globalisering

Dagens præsentation. Udfordringerne ESSnet projektet Measuring Global Value Chains Det fremtidige arbejde med globalisering Globalisering Møde i Brugerudvalget for Vidensamfundet 6. februar 2014 Peter Bøegh Nielsen Dagens præsentation Udfordringerne ESSnet projektet Measuring Global Value Chains Det fremtidige arbejde med globalisering

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf.

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf. Juli 2015 / side 1 af 5 På vej mod ny hovedorganisation Følgende notat baseret på informationer, kommentarer og spørgsmål til Bente Sorgenfrey, formand for FTF, og Kent Petersen, næstformand for FTF og

Læs mere

Vikarer indenfor industrien centrale og lokale partstiltag

Vikarer indenfor industrien centrale og lokale partstiltag Seminar: Løst ansattes vilkår på arbejdsmarkedet og partssamarbejdets betydning 6. dec. 2016 Vikarer indenfor industrien centrale og lokale partstiltag Lektor Trine P. Larsen FAOS, Sociologisk Instituttet,

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del Bilag 116 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del Bilag 116 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17 ERU Alm.del Bilag 116 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 10. February 17 Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

5.2 Aftaler på DA/LO-området

5.2 Aftaler på DA/LO-området 5.2 Aftaler på DA/LO-området På DA/LO-området forhandles og indgås branchevise overenskomster mellem brancheorganisationerne og fagforbund eller karteller inden for LO. Overenskomsterne regulerer rammerne

Læs mere

Modernisering af momsreglerne for e-handel mellem virksomheder og forbrugere på tværs af grænserne. Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING

Modernisering af momsreglerne for e-handel mellem virksomheder og forbrugere på tværs af grænserne. Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 1.12.2016 COM(2016) 756 final 2016/0372 (NLE) Modernisering af momsreglerne for e-handel mellem virksomheder og forbrugere på tværs af grænserne Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING

Læs mere

REGLER FOR STOA VEDTAGET AF PRÆSIDIET DEN 4. MAJ der henviser til reglerne for STOA, der blev vedtaget af Præsidiet den 19.

REGLER FOR STOA VEDTAGET AF PRÆSIDIET DEN 4. MAJ der henviser til reglerne for STOA, der blev vedtaget af Præsidiet den 19. 5.1.2. REGLER FOR STOA VEDTAGET AF PRÆSIDIET DEN 4. MAJ 2009 Præsidiet - der henviser til forretningsordenens artikel 23, stk. 2 1, - der henviser til sin afgørelse af 1. september 2003 om STOA's fremtidige

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

BILAG. til det ændrede forslag. til Rådets afgørelse

BILAG. til det ændrede forslag. til Rådets afgørelse EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.9.2016 COM(2016) 552 final ANNEX 2 BILAG til det ændrede forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse og midlertidig anvendelse af lufttransportaftalen mellem Amerikas

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.3.2015 COM(2015) 76 final 2015/0040 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, som Den Europæiske Union skal indtage i det blandede udvalg, der er nedsat

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Post Danmark A/S

Forslag. Lov om ændring af lov om Post Danmark A/S 2007/2 LSF 183 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Transportministeriet Journalnummer: Transportmin. Fremsat den 30. april 2008 af transportministeren (Carina Christensen) Forslag til Lov

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0356 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0356 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0356 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.7.2015 COM(2015) 356 final 2015/0156 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastlæggelse af den holdning, der skal indtages

Læs mere

BEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET

BEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET Europa-Parlamentet 2014-2019 Retsudvalget 5.9.2016 BEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET Om: Begrundet udtalelse fra det maltesiske Repræsentanternes Hus om forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. oktober 2006 Folketingets repræsentant ved EU

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. oktober 2006 Folketingets repræsentant ved EU Europaudvalget EU-note - E 7 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. oktober 2006 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Fri konkurrence for posttjenester

Læs mere

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på.

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på. FFI kongres den 5.-10. december 2004 i Miyazaki, Japan,QGO JDI/2IRUPDQG+DQV-HQVHQWLOWHPDµ(QYHUGHQDWIRUDQGUHµ Jeg vil gerne begynde med at kvittere for en god rapport, som skarpt og præcist analyserer de

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs- og Vækst-, og Eksportudvalget ERU. Udvalgssekretæren EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 22.

Læs mere

3 ud af 4 udlændinge arbejder på overenskomst

3 ud af 4 udlændinge arbejder på overenskomst 4. februar 2014 ARTIKEL Af Morten Bjørn Hansen 3 ud af 4 udlændinge arbejder på overenskomst Udenlandske medarbejdere på DA-området er omfattet af en kollektiv overenskomst i omtrent samme omfang som deres

Læs mere

Opfølgning på APL III med fokus på de unge

Opfølgning på APL III med fokus på de unge Center for arbejdsmarkedsforskning (Carma) Opfølgning på APL III med fokus på de unge LO Organiseringskonference Laust Høgedahl hogedahl@dps.aau.dk LO-skolen, torsdag d. 10. december, 2015 Præsentation

Læs mere

Nyhedsbrev. UK Update

Nyhedsbrev. UK Update Nyhedsbrev UK Update 29.03.2017 BREXIT: STORBRITANNIEN HAR I DAG BESTEMT SIG FOR ENDELIGT AT FORLADE EU 29.3.2017 Storbritannien har i dag den 29. marts 2017 bestemt sig for endeligt at forlade EU. Den

Læs mere

KKR HOVEDSTADEN VED BORGMESTER STEEN CHRISTIANSEN OG BORGMESTER JOHN ENGELHARDT, KKR HOVEDSTADENS FORMANDSKAB

KKR HOVEDSTADEN VED BORGMESTER STEEN CHRISTIANSEN OG BORGMESTER JOHN ENGELHARDT, KKR HOVEDSTADENS FORMANDSKAB KKR HOVEDSTADEN VED BORGMESTER STEEN CHRISTIANSEN OG BORGMESTER JOHN ENGELHARDT, KKR HOVEDSTADENS FORMANDSKAB KKR Nordjylland 11 kommuner De 5 KKR er KKR Midtjylland 19 kommuner KKR Hovedstaden 29 kommuner

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Vedtaget på 31. kongres, den 21. til 24. oktober 2014. Målsætning for Dansk El-Forbund 2010-2014 Forbundets kongres fastlægger hvert 4. år de faglige og politiske

Læs mere

BILAG nr. 1 (PRÆAMBEL)

BILAG nr. 1 (PRÆAMBEL) BILAG nr. 1 (PRÆAMBEL) KAPITEL X Europæisk Samarbejdsudvalg eller informations- og høringsprocedure i fællesskabsvirksomheder. 1. Afsnit : Anvendelsesområde? L 439-6 Med det formål at sikre de ansattes

Læs mere

Online-booking i hotelsektoren Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen påbegyndte i foråret 2015 en markedsundersøgelse

Online-booking i hotelsektoren Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen påbegyndte i foråret 2015 en markedsundersøgelse Dato: 27. august 2015 Sag: SIF 13/11527 Sagsbehandler: KB/SAM/AKE Online-booking i hotelsektoren Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen påbegyndte i foråret 2015 en markedsundersøgelse af konkurrenceforholdene

Læs mere

Notat om internationale regler og rammevilkår på det sociale område 1

Notat om internationale regler og rammevilkår på det sociale område 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 8. februar 2006 Notat om internationale regler og rammevilkår

Læs mere

Ministeren bedes redegøre for, hvorfor regeringen ønsker at privatisere TV 2, om TV 2 ved et salg fortsat skal have public serviceforpligtelser,

Ministeren bedes redegøre for, hvorfor regeringen ønsker at privatisere TV 2, om TV 2 ved et salg fortsat skal have public serviceforpligtelser, Kulturudvalget 2016-17 KUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 88 Offentligt FULD TALE Arrangement: Samråd vedr. privatisering af TV 2 (Samrådsspørgsmål J) Åbent eller lukket: Åbent 11. januar 2017 Dato

Læs mere