Liberalisering, globalisering og faglige strategier i nordisk telekommunikation

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Liberalisering, globalisering og faglige strategier i nordisk telekommunikation"

Transkript

1 Report No 4:2003 Liberalisering, globalisering og faglige strategier i nordisk telekommunikation En analyse af de faglige organisationers udfordringer og udvikling i Danmark, Norge, Sverige og Finland Christina J. Colclough (red), FAOS Med bidrag af: Bård Jordfald (Fafo), Sofia Murhem (Arbetslivsinstitutet) och Ralf Sund (Löntagarnas Forskningsinstitut) SALTSA JOINT PROGRAMME FOR WORKING LIFE RESEARCH IN EUROPE The National Institute for Working Life and The Swedish Trade Unions in Co-operation

2 SALTSA is a collaboration programme for occupational research in Europe. The National Institute for Working Life in Sweden and the Swedish confederations of trade unions SACO (the Swedish Confederation of Professional Associations), LO (the Swedish Trade Union Confederation) and TCO (the Swedish Confederation of Professional Employees) take part in the programme. Many problems and issues relating to working life are common to most European countries, and the purpose of the programme is to pave the way for joint research on these matters from a European perspective. It is becoming increasingly obvious that long-term solutions must be based on experience in and research on matters relating to working life. SALTSA conducts problem-oriented research in the areas labour market, employment, organisation of work and work environment and health. SALTSA collaborates with international research institutes and has close contacts with industry, institutions and organisations in Europe, thus linking its research to practical working conditions. Contact SALTSA Labour Market Programme Lars Magnusson, National Institute for Working Life, Tel: , Torbjörn Strandberg, LO, Tel: , Work Organisation Programme Peter Docherty, National Institute for Working Life, Tel: , Mats Essemyr, TCO, Tel: , Programme for Work Environment and Health Per Malmberg, National Institute for Working Life, Tel: , Anders Schaerström, SACO, Tel: , National Institute for Working Life and authors 2003 SE Stockholm, Sweden Tel: (+46) , fax: (+46) Web: Printed at Elanders Gotab ISSN: X

3 Indholdsfortegnelse Forord 6 Rapportens formål og struktur 8 Information om forskningsprogrammet 9 Kontaktadresser 10 Liste over forkortelser 11 Kapitel 1: Internationale udviklingstræk og faglig organisering i telekommunikation 13 Christina J. Colclough, FAOS 1.1 Liberalisering af den europæiske telekommunikationsbranche 13 Frem mod afregulering - EU direktivpakken anno Den verdensomspændende dimension Internationaliseringens konsekvenser for de faglige organisationer Union Network International 17 UNI-International 17 UNI og internationalt samarbejde en anderledes model 17 Globale aftaler, multinationale fagforeningsalliancer og virtuelle komiteer 18 Konsekvenserne af UNIs model Forholdet mellem de internationale aktører, ETUC og UNI UNI-Europa 22 Forholdet mellem UNI og UNI-Europa UNI-Telekom Nordisk Tele Organisation 24 NTO og den sociale dialog 25 Bilateralt samarbejde gennem NTO 26 NTO og UNI-Telekom Paradokser og konflikter Opsummering 28 Litteraturliste 30 Interviews 30 Kilder 30 1

4 Kapitel 2: Faglige strategier og forandringer indenfor den danske telekommunikationsbranche 31 Christina J. Colclough, Malene Nordestgaard & Søren Kaj Andersen, FAOS 2.1 Indledning Strukturen i telekommunikationsbranchen og ICT erhvervene. 33 Antal virksomheder og beskæftigelse 33 Markedsandele fordelt på virksomheder De faglige organisationer indenfor telekommunikationsbranchen 34 Arbejdstagerorganisationer nationale/internationale 34 Organisationsgrad 36 Arbejdsgiverorganisationer - nationalt Branchens udvikling over tid og fagbevægelsens rolle 38 Øget regulering, mere liberalisering salg af Tele Danmark 40 Tele Danmark opsplittes og bliver til TDC 41 Opsummering Telekommunikationsforbundet i Danmark 43 Fusionen mellem Dansk Tele Forbund og Dansk Tele Samvirke. 43 Privatiseringens konsekvenser for overenskomstforhandlingerne 44 Grænseaftaler 45 Fusion med Dansk Metal Telekommunikationsforbundets internationale arbejde 47 Organisering af det internationale arbejde i TKF 47 Påvirkning af udviklingen i branchen gennem nationale kanaler 48 Nordisk Tele Organisation 48 NTO og den sociale dialog 48 NFS 49 Det europæiske arbejde hvordan påvirkes det politiske system? 49 Erfaringer med den sociale dialog 50 Europæisk og internationalt samarbejde i UNI-Europa/UNI 51 Etableringen af det europæiske samarbejdsudvalg 51 Det globale koncernfaglige samarbejde Sammenfattende diskussion og udfordringer i fremtiden 52 Litteratureliste og kilder 54 Litteraturliste. 54 Interviews 55 Kilder 55 Bilag 55 2

5 Kapitel 3: Norsk telekommunikasjon 56 Bård Jordfald, Fafo 3.1 Innledning Norsk telekommunikasjon fra telegraf til Delta Arbeidstakerorganisasjonene i Telenor 61 Samarbeid og kryssende interesseområder nasjonalt 63 Representasjon i styrende organer og medbestemmelse 63 Lønnsforhandlinger 64 Konkurranseflater 64 Lokal organisering av klubbene 65 Samarbeidsavtaler internasjonalt 65 ESU 65 Bilateralt samarbeid 65 Konsernfaglige samarbeid- utenfor Norden Arbeidsgiverorganisering og arbeidstakerforbund i telekommunikasjonsbransjen 66 Arbeidsgiversidens organisering NAVO 66 Arbeidstakersidens organisering - forbundsnivå 68 EL&IT forbundet 68 Kommunikasjonsforbundet 68 Norsk ingeniørorganisasjon og Norske sivilingeniørers forening Internasjonalt arbeid på forbundsnivå 69 Forbundenes organisering av det internasjonale arbeid 71 Samarbeid med norske fagforbund 72 Internasjonalt solidaritetsarbeid 72 Telekommunikasjon - forbundsnivå 72 Allianseavtalen Sammenfatning 74 Litteratur 76 Vedlegg 77 3

6 Kapitel 4. Telekomservice i Sverige 78 Sofia Murhem, Arbetslivsinstitutet/Uppsala universitet 4.1 Inledning Telekom i Sverige 78 Telia 79 Telias organisation 81 Branschstrukturens utveckling i Sverige Industriella relationer 83 Fackföreningar 83 SEKO 84 Sif och SACO-förbunden 85 Arbetsgivarorganisationer 86 Avtal och anställningsformer Förändringar inom sektorn under 1990-talet 90 Omreglering, konkurrensutsättning och globalisering 90 Svenska företag med verksamhet i utlandet och utlandsägda teleföretag 90 Utvecklingen inom olika områden inom telekom Fackliga strategier för att möta förändringarna 92 Bolagiseringen av Telia 93 Arbete över gränser 94 Norden 95 Europa och världen 95 Koncernfackligt arbete 96 Solidaritet och fackligt bistånd 98 Medlemmarnas åsikter om fackligt samarbete i Europa 99 Facklig inställning till samgåendena Telia-Telenor och Telia-Sonera Sammanfattande diskussion 100 Branschstrukturens utveckling 101 Omreglering, konkurrensutsättning och globalisering 102 Fackliga strategier för att möta förändringarna 102 Arbete över gränser 103 Facklig inställning till samgåendena mellan Telia-Telenor och Telia-Sonera 105 Käll- och litteraturförteckning 106 Lagstiftning 106 Statistiska källor 106 Pressmeddelanden 106 Intervjuer 106 Tidningsartiklar 106 Webb 106 Litteratur 106 4

7 Kapitel 5: Telekommunikationen i Finland fackföreningsrörelsens utmaningar 108 Ralf Sund, Löntagarnas Forskningsinstitut i Helsingfors 5.1 Inledning Översikt över telekommunikationsbranschens struktur 109 Historien ICT -branschen Telekommunikationsbranschens visioner Fackliga organisationer och avtalsfrågor inom ICT -sektorn Förändringar under 1990-talet inom telekommunikationsbranschen 116 ICT -företagens strategier 116 Konsekvenser för anställda Fackliga strategier Det nordiska samarbetet och fackliga strategier för internationaliseringen Fackets förväntningar i framtiden 120 Käll- och litteraturförteckning 122 Intervjuade personer 122 Litteraturförteckning 122 Kapitel 6: Sammenlignende analyse og diskussion - strategiske udfordringer 123 Christina J. Colclough, FAOS 6.1 Ændringer i den faglige struktur i de nordiske lande 123 Ligheder og forskelle mellem de nordiske lande 124 Det lokale niveau central-decentraliserings tendenser i de nordiske lande. 125 Arbejdsgiverorganisering 126 Er der en Nordisk Model i telekommunikationsbranchen? Internationaliseringen af det faglige arbejde 128 Nordisk samarbejde og europæisk integration 128 Koncernfagligt samarbejde og Europæiske Samarbejdsudvalg 129 Er UNIs model for strukturen i det internationale faglige arbejde realistisk? Fremtidens udfordringer for de nordiske forbund 132 5

8 Forord Telekommunikationsbranchen i Norden har i løbet af de sidste 10 til 15 år gennemgået en rivende udvikling både hvad angår de økonomiske og konkurrencemæssige konsekvenser af internationaliseringen af kapital- og tjenestemarkederne, og hvad angår den teknologiske karakter af branchen. Fælles for de nordiske lande er, at tidligere statsmonopoler er blevet helt eller delvist privatiseret som følge af nationale og europæiske politiske beslutninger om en gennemgribende liberalisering af markedet. Den europæiske integrationsproces og indførelsen af det indre marked i begyndelsen af 1990 erne, åbnede således op for en øget konkurrence mellem udbydere af teletjenester på de respektive nationale markeder, hvilket i alle landene har ført til en rationalisering og omstrukturering af branchen. Samtidigt har den teknologiske udvikling medført, at grænsefladerne mellem telekommunikationsbranchen, medie- og underholdningsbranchen og IT-branchen er blevet mindre tydelige. Konvergensen mellem disse brancher kan ses på især tre områder; en teknologisk konvergens; en tjenestekonvergens og en markedskonvergens, som tilsammen har stor betydning for den politiske regulering og faglige organisering indenfor det, der samlet set betegnes ICT-sektoren. 1 Med andre ord har udviklingen i sektoren ført til en høj grad af kompleksitet i de politisk-regulatoriske forhold, i konkurrenceforholdene og i de internationale og nationale arbejdsmarkedsrelationer. Et fællestræk for de fire nordiske lande Sverige, Norge, Finland og Danmark er udviklingen i de nationalpolitiske strategier, som er gået fra at være statsinterventionistiske og protektionistiske til at være præget af en større international åbenhed og politiske rammestyring. Reguleringsgraden af markederne er i alle landene steget markant i takt med den øgede liberalisering, men overgangen fra statslige monopoler med direkte politisk styring til et system med konkurrence og en adskillelse af de tidligere tæt sammenvævede funktioner har ført til, at statens rolle i dag er at sikre de optimale rammebetingelser for de respektive nationale markeder. Statens rolle i de fire nordiske lande er dog også varierende, idet det kun er i Danmark, at staten har solgt samtlige sine aktier i det tidligere monopol. Den norske stat ejer 80 procent af Telenor, den svenske stat ca. 70 procent af Telia og den finske stat ca. 60 procent af Sonera. De svenske og finske staters aktieandel 1 Betegnelsen ICT dækker over 1) produktionsvirksomheder og 2) servicevirksomheder indenfor informations og kommunikationsteknologiske erhverv. Under 2) hører tre hovedgrupper: ICT engroshandel, telekommunikation og ICT-konsulentvirksomhed. (kilde OECD). 6

9 er til dags dato ikke forandret i det nye teleselskab TeliaSonera, der er en fusion af de to selskaber. Staternes position som majoritetsaktieejere får selvsagt indflydelse på graden og typen af regulering af branchen, og på hvordan de forskellige nationalstater skal implementere og følge de europæiske rammebetingelser for branchens fremtidige udvikling. Tillige har de nordiske lande forskellige udgangspunkter, hvad angår erhvervsstruktur, hvilket også spiller ind på de konkrete rammebetingelser i landene. Således er produktionsvirksomhed i forbindelse med telekommunikation mere betydningsfuld i både Sverige og Finland end i Norge og Danmark, hvor de fleste ansatte i branchen er beskæftiget indenfor service. I takt med, at markeder er blevet åbnet, er der også sket en ændring i de konkurrencebetingelser, som teleselskaber må operere under, hvilket har ført til en betydelig fragmentering men også centralisering indenfor branchen. Fragmenteringen kan især ses i den strukturelle opbygning af virksomhederne, der for at minimere risikofaktoren i den intensiverede konkurrence, har udskilt forskellige tjenester og ydelser til mere eller mindre økonomisk uafhængige datterselskaber. De traditionelle teleselskaber har desuden ekspanderet deres services til også at omfatte tilknyttede brancher såsom internet, informations- og kommunikations konsulentvirksomhed, databehandling og medierelateret services, der alle fungerer som autonome enheder under moderselskabets paraply. Centraliseringsprocessen er tydelig når der kigges på ejerskabsforholdene i branchen, både indenfor Norden men også bredt i Europa. Samtlige af de tidligere nordiske monopolvirksomheder, med undtagelse af Telenor i Norge, er nu ejet enten af hinanden eller af multinationale selskaber, der igen ejer andre teleskaber rundt om i verdenen. Tendensen er således den, at der kommer få men store og globale spillere på markedet, der hver for sig opererer med underafdelinger, som ofte er specialiseret indenfor et bestemt område f. eks mobil, bredbånd, fastnettelefoni og/eller internet. I takt med, at ejerforholdene og strukturen i telekommunikationsbranchen ændredes, skete der en gennemgribende rationalisering i de tidligere monopolselskaber og en kvalitativ såvel som en kvantitativ ændring i kravene til medarbejderne. De nye kvalitative behov går på en radikal ændring i kravene til medarbejdernes kvalifikationer, der med den tekniske udvikling i branchen har betydet en voldsom ændring i jobprofiler. Således har nedgangen i beskæftigelsen for de traditionelle faggrupper såsom teknikerne været stor, mens beskæftigelsen for servicemedarbejdere, specialister og konsulenter har været stigende. Den kvantitative ændring skal ses i lyset af udliciteringen og fragmenteringen af de tidligere monopolselskaber og indførelsen af fri konkurrence. Dette har medført et skærpet fokus på omkostningsminimering og ressourceoptimering og derfor også på personalenedskæringer. 7

10 Rapportens formål og struktur Den følgende rapport vil kigge nærmere på, hvordan disse strukturelle forandringer har påvirket de nordiske fagforbunds strategier og arbejdsvilkår. Rapporten indledes med en gennemgang af de internationale politiske og faglige forhold og beskriver således, hvordan kompleksiteten i de faglige relationer er vokset som følge af udviklingen i både branchen og den politiske regulering. Derefter følger de enkelte landestudier, der med afsæt i ønsket om at beskrive hvordan udviklingen har været i de respektive lande, vil koncentrere sig om de nationale forbunds udfordringer og strategiske målsætninger. Slutteligt vil landestudierne trækkes sammen og sammenlignes med de internationale faglige organisationers mål og visioner for fremtiden for det faglige arbejde i branchen. Udgangspunktet for projektet har ligget i et sæt fælles problemstillinger og temaer, som har været diskuteret på flere workshops undervejs. Vi har dog lagt vægt på at give spillerum for forskellige udformninger af de nationale landestudier, for dermed at åbne op for en beskrivelse af de særlige nationale karakteristika og forhold. Metodisk bygger rapporten dels på semi-strukturerede interviews med repræsentanter fra nationale fagforbund, Nordisk Tele Organisation, UNI-Europa, UNI-International og UNI-Telekom og dels på skriftligt materiale fra organisationerne, EU og offentlig branchestatistik. På de deltagende forskeres vegne skal der lyde en stor tak til de medvirkende forbunds- og organisationsrepræsentanter for deres tid, interesse og opbakning til udførelsen af denne rapport. Rapporten er udarbejdet som del af forskningsprogrammet Globalisering, regionalisering og arbejdsmarkedsorganisering: Ændringer i de nordiske faglige organisationers nationale vilkår og internationale strategier som Fafo, Institut for arbeidsliv-og velferdsforskning, organiserer i samarbejde med Arbetslivsinstitutet i Stockholm (ALI), Löntagarnas Forskningsinstitut i Helsingfors, og FAOS Forskningscenter for arbejdsmarkeds og organisationsstudier ved Sociologisk Institut, Københavns Universitet. Der skal lyde en stor tak til Jon Erik Dølvik fra Fafo for kommentarer til de indledende og afsluttende afsnit. København, august 2003 Christina J. Colclough, FAOS (koordinator) 8

11 Information om forskningsprogrammet Globalisering, regionalisering og arbejdslivsorganisering: Ændringer i de nordiske fagorganisationernes nationale handlingsvilkår og internationale strategier Deltagende forskningsinstitutter: Fafo, Institutt for arbeidsliv-og velferdsforskning, Arbetslivsinstitutet i Stockholm (ALI), Löntagarnas Forskningsinstitut i Helsingfors, og FAOS Forskningscenter for Arbejdsmarkeds og Organisationsstudier ved Universitetet i København. Økonomiske bidragsydere: Norges Forskningsråd (NFR), Nordiska Nämnden för Samhällsforskning (NOS-S), SALTSA (LO, TCO og SACO s program for arbeidslivsforskning i Europa), Nordisk Metal og medlemsorganisationer i Nordens Faglige Sammenslutning (NFS). Rapportering: I løbet af 2003/2004 publiceres en serie delrapporter på Arbetslivsinstitutet/ SALTSA s rapportserie Working Life Research in Europe (http://www.arbetslivsinstitutet.se/saltsa) Delrapporterne bygger på komparative landestudier og omhandler bl.a. følgende tema: Publicerede rapporter: * Globalisering og regional integrasjon utfordringer for lønnsforhandlinger og kollektivavtaler i de nordiske land (Jon Erik Dølvik og Juhana Vartiainen, 2002) * EU og det nordiske spil om lov og aftale - De nordiske lande og de europæiske aftaler/direktiver om deltid og tidsbegrænset ansættelse (Søren Kaj Andersen, red, 2003) * Fackliga strategier för att möta globalisering och regionalisering inom metallindustrin. En jämförande studie av fyra nordiska länder (Paula Blomqvist & Sofia Murhem red., 2003) Kommende rapporter: * Surveyundersøgelse af nordiske forbunds internationale arbejde (Ansvarlig: Kristine Nergaard, Fafo) * Fagorganisationernes internationale arbejde i - Landtransport (Koordinatorer: Espen Løken og Jon Erik Døvik, FAFO.) * De nordiske hovedorganisasjonenes internasjonale faglige arbeid (Ansvarlig: Jon Erik Dølvik, Fafo) En sammenfattende slutrapport er planlagt, samtidig med at notater og artikler vil blive lagt ud på programmets hjemmeside (http://www.fafo.no/pro/sip-g-ap.htm), med links til de medvirkende institutters hjemmesider. Kontaktadresser Et vigtigt mål for programmet er at styrke samarbejdet mellem nordiske arbejds- 9

12 forskningsmiljøer og fagorganisationer. Tag derfor gerne kontakt til os. Vi kan findes på følgende adresser: Fafo, Institutt for arbeidslivs-og velferdsforskning Postboks 2924 Tøyen, N-0608 Oslo, Norge Tlf: Fax: , Jon Erik Dølvik (projektleder), Kristine Nergaard (surveystudie), Bård Jordfald (telekommunikation), Mona Bråten (metalsektoren), Espen Løken (landtransport), Arbetslivsinstitutet (ALI) Stockholm, Sverige Tlf: Fax: Jan Ottosson (projektansvarlig), Paula Blomqvist (metal), Sofia Murhem (metal, telekommunikation), Malin Junestav (landtransport), FAOS Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier, Sociologisk Institut, Linnésgade 22, 1361 København K, Danmark Tlf: Fax: Søren Kaj Andersen (projektansvarlig), Christina Jayne Colclough (metal, tele, landtransport), Malene Nordestgaard (metal, tele, landtransport), Löntagarnas forskningsinstitut Pitkänsillanranta 3 A, 6. krs, Helsinki Tlf: Fax: Ralf Sund (metal, landtransport, telekom), Juhana Vartiainen c/o Fackföreningsrörelsens Institut för Ekonomiskt Forskning (FIEF), Wallinggatan 38, SE Sverige, Tlf: , fax , Desuden har Niklas Bruun og Kerstin Ahlberg, Arbetslivsinstitutet, og Asløg Rask, Hanken, bidraget til delrapporten om europæiske aftaler/direktiver. Delrapporter fra programmet kan bestilles via Arbetslivsinstitutet. S Stockholm, Sverige, Tlf: Fax: , Fafo, Postboks 2947 Tøyen N-0609 Oslo, Norge, Tlf: , Fax: , eller 10

13 Liste over forkortelser AC AF DA CEEP CI DEF DH&S DI EF EGF EL EL&IT EMF ESU ETNO ETUC EU FDIH FIET FTF GATS GPRS HK HK ICFTU ICT ILO IT ITB ITEK ITK KF KFO KTAS KTTL LO LO Stat MNS NAF NAS NAVO Akademikernes Centralorganisation (Danmark) Akademikernes Fellesorganisasjon Dansk Arbejdsgiverforening European Centre of Enterprises with Public Participation and of Enterprises of General Economic Interest Communications International Dansk El Forbund Dansk Handel og Service Dansk Industri Det Europæiske Fællesskab European Graphical Federation (nu nedlagt) Embedmennenes Landsforbund EL&IT forbundet Europæisk Metalføderation Europæisk samarbejdsudvalg European Public Telecommunication Network Operators Association European Trade Union Confederation Europæisk Union Foreningen for Dansk Internethandel White collar and Services Grouping (nu nedlagt) Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd General Agreement on Trade and Services General Packet Radio Service Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund, Danmark Handel og Kontor i Norge International Confederation of Free Trade Unions Information Communication Technologies International Labour Organisation Informations Teknologi IT-Brancheforeningen (Danmark) Branchefællesskabet for IT-, Tele-, Elektronik- og Kommunikation (hører under DI/Danmark) Foreningen for InformationsTeknologi og Kommunikation (under DH&S/Danmark) Kommunikasjonsforbundet Kommunalt ansattes Fellesorganisasjon Københavns Telefonselskab Kommunikasjons- og Teleansattes Landsforbund Landsorganisationen i Danmark, Sverige og Norge LOs hovedsammenslutning i statlig sektor og NAVO Multinational selskab Norsk Arbeidsmandsforbund Norsk Akademikersamband Arbeidsgiverforeningen NAVO 11

14 NEKF NFS NHO NIF NITO NJF NTL NTO NTTF OME-OTE OTE PROSA PTTI SAMAK SAN SBC SEKO Sif STTK TCO TD TDC TKF TMLF TS UNI UNI-Europa UNI-Telekom UNICE WCL WTO WWC YS YS-Stat Norsk Elektriker og Kraftstasjonsforbund Nordisk Faglige Sammenslutning Næringslivets Hovedorganisasjon Norske Sivilingeniørers Forening Norges Ingeniørorganisasjon Norsk Jernebaneforbund Norsk Tjenestemannslag Nordisk Tele Organisation Norsk Telegraf- og Telefonforbund Græsk hovedorganisation Greek Telecommunications Organization, Grækenland Forbundet af IT-professionelle, Danmark Postal, Telegraph and Telephone International (nu nedlagt) Arbejderbevægelsens Nordiske Samarbejdskomite Sammenslutningen av akademikerorganisasjoner i NAVO SBC Communications, amerikanske ejer af TDC Facket för Service og Kommunikation (LO), Sverige Svenska industritjänstemannaförbundet (TCO), Sverige Tjenestemændenes centralorganisation, Finland Tjenestemændenes centralorganisation, Sverige Tele og dataforbundet Tele Danmark Communication Telekommunikationsforbundet (LO), Danmark Telegrafmennenes landsforbund Telenor Sivilingeniørene Union Network International (Global Union) Europæisk kontor i UNI Brancheafdeling i UNI Union of Industrial and Employer s Confederations in Europe World Confederation of Labour World Trade Organisation World Work s Council Yrkesorganisasjonenes Sentralforbund YSs hovedsammenslutning i statlig sektor 12

15 Kapitel 1: Internationale udviklingstræk og faglig organisering i telekommunikation Christina J. Colclough, FAOS Kapitlet her vil først og fremmest beskrive, hvordan ideologiske forandringer i det politiske system har haft afgørende indflydelse på branchens udvikling. Derefter vil de internationale, europæiske og nordiske faglige organisationer indenfor telekommunikation blive præsenteret sammen med deres individuelle og fælles strategier og ønsker for fremtiden. 1.1 Liberalisering af den europæiske telekommunikationsbranche EU har spillet en afgørende rolle i liberaliseringen og udviklingen af telekommunikationsbranchen siden slutningen af 1980erne. Allerede i 1987 udarbejdede Kommissionen en grønbog 2 om, hvordan de nationalregulatoriske forhold indenfor telekommunikationsindustrien kunne ændres for at tilgodese det indre marked. Efter flere supplerende tiltag udkom hvidbogen Growth, Competitiveness and Employment i 1993, der for alvor satte liberaliseringen af telekommunikationsbranchen på den politiske dagsorden. Det blev således besluttet af Ministerrådet i 1993, at alle offentlige telefontjenester skulle være liberaliseret senest den 1. januar I løbet af 1990erne vedtog EU flere direktiver og resolutioner, der blandt andet skulle sikre en harmonisering af erhvervet i medlemslandene, fri og åben konkurrence, takstfastsættelsesregler baseret på reelle omkostningsniveauer og liberalisering af samtlige telefonitjenester. 3 I takt med, at de europæiske telekommunikationsmarkeder gradvist blev liberaliseret, blev den teknologiske konvergens mellem telekommunikations-, medieog IT-brancherne forstærket. EU kommissionen udgav derfor i 1997 en grønbog om konvergensens betydning for reguleringen af de respektive brancher, 4 som konkluderede, at der var behov for en tilpasning af reglerne. Tilpasningen gik på, 2 Towards a dynamic European economy: Green paper on the development of the common market for telecommunications services and equipment, COM(87) 290 final, For en gennemgang af udviklingen i de europæiske politisk-regulatoriske tiltag se Commission staff working document Europe s Liberalised Telecommunications Market A Guide to the Rules of the Game 4 Green Paper on the Convergence of the Telecommunications, Media and Information Technology Sectors, and the Implications for Regulation, COM(97)623, Brussels,

16 at brancherne skulle reguleres af de samme love og regler på de områder, hvor der var sammenfaldende interesser. Kommissionens opmærksomhed over for den teknologiske konvergens betydning for, hvordan de tre brancher (IT, telekommunikation, og medie og underholdning) udnyttede den samme teknologi til diverse formål fik også indflydelse på, hvordan forskellige tjenester fik lov til at udvikle sig som sideløbende og nye tjenester som supplement til den traditionelle telefoni. Da liberaliseringen af telekommunikationsbranchen således var gennemført i EU i 1998, havde mange nye typer af virksomheder etableret sig på de loka-le markeder enten som støttevirksomheder eller direkte konkurrenter til de gamle monopolselskaber. Frem mod afregulering - EU direktivpakken anno 2002 Den 4. maj 2002 vedtog Kommissionen en ny direktivpakke for teleområdet, der skal virke som en overbygning på direktivet om liberaliseringen af branchen fra Den endnu branchespecifikke lovpakke har flere formål og skal ses som næste skridt på vej mod fuld konkurrence indenfor telekommunikationsbranchen. Målet er, at behovet for en branchespecifik lovgivning skal mindskes på sigt, fordi telekommunikationsbranchen da vil være tilstrækkelig afreguleret og liberaliseret til, at den kan høre ind under EUs generelle konkurrencedirektiv. Netop i en erkendelse af, at de konvergerende brancher burde være omfattet af fælles rammebetingelser, og at der i medlemsstaterne findes forskellige grader af fri konkurrence, åbner lovpakken op for en fleksibilitet i den nationale regulering, der har til formål at skabe fuld konkurrence indenfor hvert land. Den nationale regulering, og omfanget af samme, skal fremover defineres udfra årlige markedsanalyser, der udfærdiges af de nationale telestyrelser. Den nye lovpakke består af et rammedirektiv som ledsages af fire særdirektiver. Rammedirektivet skal bl.a.: fastlægge specifikke politiske målsætninger for medlemsstaterne; sikre forbrugernes rettigheder (f.eks. procedurer til bilæggelse af tvister, alarmopkaldsnumre, øget åbenhed og gennemsigtighed, adgang til information osv.); sikre en passende grad af interoperabilitet mellem kommunikationstjenester og -udstyr; fastslå de nationale myndighedsorganers rettigheder og ansvar samt de beføjelser og procedurer, der gælder for beslutningsprocessen; oprette og fastlægge reglerne for det nye kommunikationsudvalg og kommunikationsgruppen på højt niveau. De fire særdirektiver, der ledsager rammedirektivet, er: direktivet om tilladelser og licenser (bl.a. med regler om effektiv 14

17 forvaltning af og adgang til knappe ressourcer); direktivet om forsyningspligtydelser med elementer fra bl.a. de nuværende direktiver om taletelefoni og samtrafik; direktivet om netadgang og samtrafik (baseret på de nuværende direktiver om samtrafik og tv-standarder); direktivet om beskyttelse af personoplysninger og privatlivets fred i telebranchen, som skal ajourføres og tydeliggøres for at tage højde for den tekniske udvikling. Lovpakken skal være implementeret i national lov senest den 25. juli 2003, dog med undtagelse af direktivet om beskyttelse af personoplysninger, der på grund af nye reguleringstiltag taget på baggrund af 11. september, har fået udskudt implementeringsfristen til oktober Den verdensomspændende dimension På telekommunikationsområdet har GATS-aftalen fra 1997 (General Agreement on Trade and Services), som er udarbejdet i WTO-regi, også haft betydning for afviklingen af de nationale protektionistiske reguleringer af branchen. 67 lande fra hele verdenen tilsluttede sig aftalen om en progressiv liberalisering af branchen. Dette svarer til at ca. 90 procent af den totale omsætning i branchen er tilsluttet aftalen om fri og åben konkurrence og fuld liberalisering. Ministerrådet tilsluttede sig aftalen på vegne af hele EU i GATS-aftalen har stor betydning for de multinationale virksomheders muligheder for at investere i og operere på tværs af kloden. Den øgede mobilitet og internationale virke, som er muliggjort af aftalen, har således ikke blot ført til en høj grad af udenlandsk investering i de nationale telekommunikationsbrancher i Europa, men har også haft stor betydning for, hvordan nationale love og kollektive aftaler har måtte tilpasse sig de internationale forhold. 1.2 Internationaliseringens konsekvenser for de faglige organisationer De faglige organisationer indenfor telekommunikationsbranchen har i høj grad været påvirket af de politiske, økonomiske, teknologiske og reguleringsmæssige forandringer, der er sket i løbet af de sidste 10 til 15 år. De nationale fagforbund/fagforeninger har for det første måttet ændre fokus fra hovedsageligt at være beskæftigede med nationale forhold til at være langt mere orienteret mod internationale forhold. For det andet har internationaliseringen og de ændrede konkurrenceforhold ført til en udvikling i kompleksiteten i relationerne til andre fagforbund, internationale faglige organisationer og multi- 15

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress (cover:) Social dialog Arbejdsrelateret stress Rammeaftale vedrørende arbejdsrelateret stress 1. Introduktion Arbejdsrelateret stress er på såvel internationalt, europæisk og nationalt plan blevet identificeret

Læs mere

BILAG 2: DE INTERNATIONALE FORHANDLINGER VEDRØRENDE TELEKOMMUNIKATION... 145

BILAG 2: DE INTERNATIONALE FORHANDLINGER VEDRØRENDE TELEKOMMUNIKATION... 145 BILAG 2: DE INTERNATIONALE FORHANDLINGER VEDRØRENDE TELEKOMMUNIKATION... 145 FORHANDLINGERNE I WTO... 145 Formålet med forhandlingerne i WTO... 145 Resultatet af forhandlingerne... 146 Hvem forhandlingerne

Læs mere

Globalisering og fagligt arbejde FAGLIGT FÆLLES FORBUND

Globalisering og fagligt arbejde FAGLIGT FÆLLES FORBUND Globalisering og fagligt arbejde FAGLIGT FÆLLES FORBUND F AGLIGT F ÆLLES F ORBUND Kampmannsgade 4 1790 København V Telefon 70 300 300 www.3f.dk Udgivet af Industrigruppen i 3F Januar 2006 Tekst: Irene

Læs mere

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år Den danske model Frivillige aftaler gennem mere end 100 år 1 Den danske model - frivillige aftaler gennem mere end 100 år Udgivet af CO-industri, redigeret november 2012 Oplag: 1.000 Design og grafisk

Læs mere

Arbejdstidsdirektivet

Arbejdstidsdirektivet Arbejdstidsdirektivet Arbejdstid er igen på dagsordenen, og Europa-kommissionen vil formentlig offentliggøre nye forslag til Arbejdstidsdirektivet tidligt på året i 2015. Konsekvenserne for EPSU og dets

Læs mere

Kartellet. for industriansatte

Kartellet. for industriansatte Kartellet for industriansatte 1 Kartellet udgives af CO-industri Vester Søgade 12, 2 1790 København V Telefon 3363 8000 Fax: 3363 8099 www.co-industri.dk e-mail: co@co-industri.dk September 2013 Redaktør:

Læs mere

MLC gennemførelse i EU-retten. Søfartsstyrelsen v/specialkonsulent Philippe Bauchy, Maritim Regulering og Besætning

MLC gennemførelse i EU-retten. Søfartsstyrelsen v/specialkonsulent Philippe Bauchy, Maritim Regulering og Besætning MLC seminar 20. juni 2013 Søfartsstyrelsen v/specialkonsulent Philippe Bauchy, Maritim Regulering og Besætning Hvordan bliver MLC gennemført i EUretten? Hvor langt er arbejdet? Hvilke betydninger får EU-reglerne?

Læs mere

Aftale om et europæisk samarbejdsudvalg. i koncernen Scandic Hotels Holding AB

Aftale om et europæisk samarbejdsudvalg. i koncernen Scandic Hotels Holding AB Aftale om et europæisk samarbejdsudvalg i koncernen Scandic Hotels Holding AB Mellem Scandic Hotels Holding AB og det europæiske udvalg for ansatte i hotel-, catering- samt nærings- og nydelsesmiddelindustrien

Læs mere

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org NORDISKE ARBEJDSPAPIRER N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Nordisk Børnerettighedsseminar Børnekonventionen 25 år hvor langt er vi kommet i Norden?

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP)

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) Vedtaget på Hovedorganisationernes EU-udvalgsmøde 18. november 2014 Indledning Som led i udviklingen af de tre hovedorganisationers EU-arbejde er

Læs mere

(Vedtaget af ANE s bestyrelse den 8. september 2010)

(Vedtaget af ANE s bestyrelse den 8. september 2010) Virksomhedsplan og indflydelsesstrategi for ANE 2011 (Vedtaget af ANE s bestyrelse den 8. september 2010) 1. Indledning ANE s overordnede formål er, jf. 5 i ANE s vedtægter, at styrke varetagelsen af de

Læs mere

Kodeks for adfærd og etik i sektoren for private vagtselskaber

Kodeks for adfærd og etik i sektoren for private vagtselskaber Kodeks for adfærd og etik i sektoren for private vagtselskaber I. Formålet med en kodeks for adfærd og etik i denne sektor Sektoren for private vagtselskaber består af næsten 10 000 virksomheder, som beskæftiger

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 2 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 2 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 2 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om den holdning,

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

Fald i organisationsgraden igen

Fald i organisationsgraden igen Fald i organisationsgraden igen Samlet set er organisationsgraden for lønmodtagere per 1. januar 2014 faldet med 0,4 procentpoint på et år på trods af en mindre arbejdsstyrke. Medlemstabet findes hovedsagligt

Læs mere

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Indledning Regeringens strukturreform ændrer danmarkskortet og opgavefordelingen mellem stat, amt og

Læs mere

FEDERATION BANCAIRE DE L UNION EUROPEENNE BANKING FEDERATION OF THE EUROPEAN UNION

FEDERATION BANCAIRE DE L UNION EUROPEENNE BANKING FEDERATION OF THE EUROPEAN UNION Y2071BEN 2256/01/REV/ DA FEDERATION BANCAIRE DE L UNION EUROPEENNE BANKING FEDERATION OF THE EUROPEAN UNION Comité bancaire pour les Affaires sociales européennes Banking Committee for European Social

Læs mere

Fremsat den xx. december 2012 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til

Fremsat den xx. december 2012 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til Fremsat den xx. december 2012 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. 1 (ret til at anmode

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Internationalisering indhold og konsekvenser. Per Servais, Ph.D. Institut for Marketing & Management Syddansk Universitet

Internationalisering indhold og konsekvenser. Per Servais, Ph.D. Institut for Marketing & Management Syddansk Universitet Internationalisering indhold og konsekvenser Per Servais, Ph.D. Institut for Marketing & Management Syddansk Universitet Forskning på SDU vedr. Born Global virksomheder 897 fremstillingsvirksomheder undersøgt:

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

Online-booking i hotelsektoren Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen påbegyndte i foråret 2015 en markedsundersøgelse

Online-booking i hotelsektoren Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen påbegyndte i foråret 2015 en markedsundersøgelse Dato: 27. august 2015 Sag: SIF 13/11527 Sagsbehandler: KB/SAM/AKE Online-booking i hotelsektoren Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen påbegyndte i foråret 2015 en markedsundersøgelse af konkurrenceforholdene

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler.

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den af den Internationale Arbejdskonference

Læs mere

Erhvervsstyrelsen anfører på side 69 i det udsendte udkast til markedsafgrænsning på detailmarkedet for fastnettilslutninger (marked 1), at:

Erhvervsstyrelsen anfører på side 69 i det udsendte udkast til markedsafgrænsning på detailmarkedet for fastnettilslutninger (marked 1), at: Erhvervsstyrelsen Langelinie Allé 17 2100 København Ø Sendt til e-mail: postmar@erst.dk Telia Danmark Filial af Telia Nättjänster Norden AB, Sverige Holmbladsgade 139 2300 København S Tlf.: 82 33 70 00

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

Omstrukturering i elektricitetsindustrien: Et værktøjssæt til Social Ansvarlig Omstrukturering med en vejledning i bedste praksis

Omstrukturering i elektricitetsindustrien: Et værktøjssæt til Social Ansvarlig Omstrukturering med en vejledning i bedste praksis Omstrukturering i elektricitetsindustrien: Et værktøjssæt til Social Ansvarlig Omstrukturering med en vejledning i bedste praksis ENDELIG UDGAVE En rapport til EURELECTRIC, EPSU og EMCEF Af David Tarren,

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

Overordnet Sammendrag. Mod en europæisk GI strategi: Erfaringer fra GINIE

Overordnet Sammendrag. Mod en europæisk GI strategi: Erfaringer fra GINIE GINIE: Geografisk Informations- Netværk i Europa IST-2000-29493 Overordnet Sammendrag Mod en europæisk GI strategi: Erfaringer fra GINIE Rapport D 2.11.1 (a) Januar 2004 Projektkoordinator: University

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct.

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. Samtidig er de ideologisk alternative organisationer gået stærkt frem til over 12 pct. dog ikke mindst fordi to nye organisationer

Læs mere

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer, professor Startseminar: Samarbejde om forebyggelse - i en forandringstid Torsdag den 10. maj 2012 Den danske model på arbejdsmarkedet En lang tradition

Læs mere

Fremme af ligestilling - Flere kvindelige ledere i Europa

Fremme af ligestilling - Flere kvindelige ledere i Europa Fremme af ligestilling - Flere kvindelige ledere i Europa INDLEDNING Uanset om du er leder, sidder i din første stilling, er akademisk kandidat eller stadig er studerende, kan du være med til at fremme

Læs mere

De Europæiske Fællesskabers Tidende

De Europæiske Fællesskabers Tidende 17.9.2002 L 249/21 KOMMISSIONENS DIREKTIV 2002/77/EF af 16. september 2002 om konkurrence på markederne for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (EØS-relevant tekst) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Getting to the digital results. Digitaliseringsstudietur

Getting to the digital results. Digitaliseringsstudietur Getting to the digital results Digitaliseringsstudietur Singapore 2011 Getting to the digital results Studieturen Getting to the digital results sætter skarpt fokus på digital forretningsudvikling som

Læs mere

INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER

INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER 1 06 DM Fagforening for højtuddannede INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER Ny lov om information og høring øger DM eres og akademikeres muligheder for formel indflydelse på deres private arbejdspladser.

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0572 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0572 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0572 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

INTERNATIONALT SAMARBEJDE NØDVENDIG FOR AT KONTROLLERE

INTERNATIONALT SAMARBEJDE NØDVENDIG FOR AT KONTROLLERE 18. oktober 2002 Af Anita Vium, direkte tlf. 3355 7724 Resumé: INTERNATIONALT SAMARBEJDE NØDVENDIG FOR AT KONTROLLERE MULTINATIONALE VIRKSOMHEDER Cirka en tredjedel af al handel til og fra USA er intern

Læs mere

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på.

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på. FFI kongres den 5.-10. december 2004 i Miyazaki, Japan,QGO JDI/2IRUPDQG+DQV-HQVHQWLOWHPDµ(QYHUGHQDWIRUDQGUHµ Jeg vil gerne begynde med at kvittere for en god rapport, som skarpt og præcist analyserer de

Læs mere

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Normal regulering Lov Bekendtgørelse Tilladt Ikke reguleret Ikke tilladt Forbudt

Læs mere

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv.

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv. Arbejdsmarkedsudvalget L 15 - Bilag 1 Offentligt Notat Opsummering af høringssvar fra Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening og Arbejdsløshedskassen

Læs mere

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 12. december 2007 EF-Domstolen

Læs mere

EF-Tidende nr. L 082 af 22/03/2001 s. 0016-0020

EF-Tidende nr. L 082 af 22/03/2001 s. 0016-0020 Rådets direktiv 2001/23/EF af 12. marts 2001 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder eller bedrifter eller

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

EU-Kommissionen fremlagde sidste

EU-Kommissionen fremlagde sidste Branche Ny lovgivning for klinisk forskning på vej igennem EU-systemet EU-Kommissionen vil styrke og ikke mindst effektivisere rammerne for gennemførelse af kliniske forsøg i Europa og har derfor fremlagt

Læs mere

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning Fælles pejlemærker Denne folder henvender sig til medlemmerne i de otte regionale arbejdsmarkedsråd (RAR). Den skal give inspiration til arbejdet, så

Læs mere

Telia og Telenor anmoder derfor om, at Erhvervsstyrelsen genoptager og revurderer den tilgrundliggende markedsundersøgelse.

Telia og Telenor anmoder derfor om, at Erhvervsstyrelsen genoptager og revurderer den tilgrundliggende markedsundersøgelse. 5. december 2014 Høringsnotat for LRAIC-mobil tale og sms Erhvervsstyrelsen sendte udkast til LRAIC-prisafgørelser for mobilterminering af taleopkald og sms for 2015 med tilhørende LRAIC-model i høring

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 10.5.2012 2012/2037(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om gennemførelsen af direktiv 2008/48/EF om forbrugerkreditaftaler (2012/2037(INI))

Læs mere

M u l i g h e d e r i E u r o p a

M u l i g h e d e r i E u r o p a Muligheder i Europa Ydelser NordDanmark en aktiv del af EU NordDanmarks EU-kontors vigtigste opgaver er at skabe kontakter og finansieringsmuligheder for norddanske virksomheder og offentlige institutioner

Læs mere

(b) kooperative principper som udviklet af den internationale kooperative bevægelse som der henvises til i bilaget hertil.

(b) kooperative principper som udviklet af den internationale kooperative bevægelse som der henvises til i bilaget hertil. Henstilling nr. 193 vedrørende fremme af kooperativer Generalkonferencen for den Internationale Arbejdsorganisation, der er blevet sammenkaldt i Genève af Styrelsesrådet for Det Internationale Arbejdsbureau,

Læs mere

CFU Centralorganisationernes Fællesudvalg

CFU Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU Centralorganisationernes Fællesudvalg 1 November 2005 Notat om SU-aftalens bestemmelser om ledelsens pligt til information og drøftelse i samarbejdsudvalget Baggrund EU-direktiv af 11. marts 2002 om

Læs mere

Dagsorden til INSPIRE DK-Følgegruppens 10. møde

Dagsorden til INSPIRE DK-Følgegruppens 10. møde Dagsorden til INSPIRE DK-Følgegruppens 10. møde 10.00-10.10 Velkomst og godkendelse af dagsorden 10.10-11.00 Status for INSPIRE-direktivforslaget og relaterede emner Direktivforslag (status på aktiviteter)

Læs mere

7DOHY/2 VQ VWIRUPDQG7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU SNWYHGWDJHOVHRPQ\UHJLRQDORJORNDOWY UIDJOLJ VWUXNWXU Da vi i sommeren 2002 spurgte jer i de lokale fagforeninger om, hvad grunden er til, at I er medlem af LO-amter

Læs mere

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Vedtaget på 31. kongres, den 21. til 24. oktober 2014. Målsætning for Dansk El-Forbund 2010-2014 Forbundets kongres fastlægger hvert 4. år de faglige og politiske

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

Revision af arbejdstidsdirektivet (direktiv 2003/88/EF)

Revision af arbejdstidsdirektivet (direktiv 2003/88/EF) Revision af arbejdstidsdirektivet (direktiv 2003/88/EF) Fields marked with are mandatory. Personlige oplysninger Navn: Adresse: Tlf.: E-mailadresse: Land: Angiv hvilket: Angiv det sprog, dit bidrag er

Læs mere

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge

Læs mere

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark 1 De telepolitiske aftaler Den 8. september 1999 blev der med udgangspunkt i markedssituationen indgået en politisk aftale, der fastlagde

Læs mere

NOTAT OM SU-AFTALENS BESTEMMELSER OM LEDELSENS PLIGT TIL INFORMATION OG DRØFTELSE I SAMARBEJDSUDVALGET

NOTAT OM SU-AFTALENS BESTEMMELSER OM LEDELSENS PLIGT TIL INFORMATION OG DRØFTELSE I SAMARBEJDSUDVALGET NOTAT OM SU-AFTALENS BESTEMMELSER OM LEDELSENS PLIGT TIL INFORMATION OG DRØFTELSE I SAMARBEJDSUDVALGET NOTAT OM SU-AFTALENS BESTEMMELSER OM LEDELSENS PLIGT TIL INFORMATION OG DRØFTELSE I SAMARBEJDSUDVALGET

Læs mere

Lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension

Lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension Forslag til Lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (Udvidelse af hjemlenfor salg af administrative ydelse) $1 I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 161 af

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs- og Vækst-, og Eksportudvalget ERU. Udvalgssekretæren EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 22.

Læs mere

Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse

Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse 00065/2010/DA WP 174 Udtalelse nr. 4/2010 om FEDMA's europæiske adfærdskodeks for brug af personoplysninger i forbindelse med direkte markedsføring vedtaget

Læs mere

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen Akassernes medlemstal er stagneret trods krisen Efter en mindre stigning i kriseåret 2009 er de dagpengeforsikredes andel af arbejdsstyrken stagneret antallet af medlemmer i akasserne ligger under det

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18.

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18. Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 290 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og

Læs mere

VELKOMMEN. I Grakom får medlemmerne konkret rådgivning og servicetilbud, ny viden og værdifulde netværk.

VELKOMMEN. I Grakom får medlemmerne konkret rådgivning og servicetilbud, ny viden og værdifulde netværk. 2 VELKOMMEN Virksomheder, der arbejder i værdikæden indenfor kommunikation står overfor et foranderligt marked med teknologisk og digital udvikling, global konkurrence, nye markedsmuligheder og udfordringer.

Læs mere

Politikker og indsatsområder 2012-2014

Politikker og indsatsområder 2012-2014 Politikker og indsatsområder 2012-2014 DFL s vision og de fem missioner: DFL placerer sig allerforrest med at udvikle og virkeliggøre den fremtidsorienterede fagforening til gavn for hvert enkelt medlem.

Læs mere

Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik?

Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik? Lau Laursen KOLUMN Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik? Det viser sig ret hurtigt, når man analyserer og komparerer de nordiske landes narkotikapolitik, at Danmark skiller

Læs mere

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Hovedkonklusioner og anbefalinger Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik. Hovedkonklusioner og anbefalinger

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 5. december 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer. KOM(2008)704

Læs mere

FTF Hovedorganisation

FTF Hovedorganisation FTF er hovedorganisation for 81 faglige organisationer. 450.000 ansatte i den offentlige og private sektor er gennem deres faglige organisationer også medlem af FTF. På den måde er FTF fælles talerør for

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

Ny selskabslov, nye muligheder

Ny selskabslov, nye muligheder Ny selskabslov, nye muligheder Fordele og muligheder Bag om loven Den 29. maj 2009 blev der vedtaget en ny, samlet selskabslov for aktie- og anpartsselskaber. Hovedparten af loven forventes at træde i

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Avaya er 27% bedre end konkurrenterne

Avaya er 27% bedre end konkurrenterne 2 Avaya realiserer visionerne 3 Vi er midt i en IP-baseret udvikling, hvor hele vores måde at arbejde på ændres, og visionerne bliver til realiteter i hverdagen. Globalisering og skrappe kundeforventninger

Læs mere

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling Indhold Om forfatterne 11 Forord 13 Liste over anvendte forkortelser 16 DEL I Teori, analysemetoder og medlemsudvikling 17 DEL I Medlemskab af fagforeninger og fagforeningstyper teori, analysemetoder og

Læs mere

committed to sustainable development Vinyl 2010 respect for the environment social progress economic development

committed to sustainable development Vinyl 2010 respect for the environment social progress economic development 2004 committed to sustainable development Vinyl 2010 Progress report 2004 respect for the environment social progress economic development Sammenfatning Sidste år kunne man igen konstatere markante fremskridt

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Principprogram for PROSA

Principprogram for PROSA Principprogram for PROSA Politik og visioner PROSAs formål er at varetage medlemmernes faglige, uddannelsesmæssige, økonomiske og sociale interesser på et partipolitisk neutralt grundlag. Dette formål

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommisionen til Europa-Parlamentet, Rådet

Læs mere

MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR

MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR 1 Formål EU-Kommissionen stillede den 20. oktober 2011 forslag til en revision af det nugældende direktiv om markeder for finansielle

Læs mere

NOTAT. Kommissorium for udvalg om markedsføringsloven

NOTAT. Kommissorium for udvalg om markedsføringsloven NOTAT 1. december 2014 14/06943-2 Kommissorium for udvalg om markedsføringsloven Baggrund Markedsføringsloven udgør en væsentlig rammebetingelse for virksomhederne og forbrugerne. Den skal således medvirke

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Forskningsprojekt CREWE I (August 2007 August 2008) Problem: Små virksomheder lever ikke op til

Læs mere

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks Den 19. juni 2013 HJN Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks 1. Vi uddanner for lidt og forkert Vi har et vedvarende paradoks på IKT-arbejdsmarkedet. Der har aldrig været flere IKT-uddannede,

Læs mere

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads er udgivet af Forbundet af Offentligt

Læs mere

1. Indledning I dette notat gennemgås de høringssvar, der er modtaget til lovforslaget.

1. Indledning I dette notat gennemgås de høringssvar, der er modtaget til lovforslaget. Arbejdsmarkedsudvalget L 73 - Bilag 2 Offentligt Notat Resumé af de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring (Fastsættelse af erstatning for tab af erhvervsevne

Læs mere

Fortrolig. Pressemeddelelse (version 1.0)

Fortrolig. Pressemeddelelse (version 1.0) Hanne Kühl Hejgaard Offentliggørelse; 24. oktober 2011 Kl. 05.00 Fortrolig Pressemeddelelse (version 1.0) TELEBRANCHEN 2011 DANMARK - Call me, der er en del af Telia Danmark har på privatmarkedet for mobiltelefoni

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Bilag 289 Offentligt

Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Bilag 289 Offentligt Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Bilag 289 Offentligt Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T 72 20 50 00

Læs mere

Bemærk venligst, at dette er en oversættelse af et engelsk originaldokument. AFTALE MELLEM. SECURITAS AB (publ) UNION NETWORK INTERNATIONAL

Bemærk venligst, at dette er en oversættelse af et engelsk originaldokument. AFTALE MELLEM. SECURITAS AB (publ) UNION NETWORK INTERNATIONAL Bemærk venligst, at dette er en oversættelse af et engelsk originaldokument. AFTALE MELLEM SECURITAS AB (publ) OG UNION NETWORK INTERNATIONAL OG DET SVENSKE TRANSPORTARBEJDERFORBUND OM UDVIKLINGEN AF GODE

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 L 74 Bilag 1 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 L 74 Bilag 1 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 L 74 Bilag 1 Offentligt 19. november 2014 J.nr. 13-5733898 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

AR4. Ansøgningsskema. Ansøgning om forhåndsgodkendelse af koncern

AR4. Ansøgningsskema. Ansøgning om forhåndsgodkendelse af koncern Ansøgningsskema Ansøgning om forhåndsgodkendelse af koncern AR4_da_250115 Hvad kan dette skema bruges til? Dette skema kan bruges til ansøgning om forhåndsgodkendelse af en dansk virksomhed som enten er

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere