Kvinder i Flyvevåbnet. Tema: Dansk Radarsucces i Afghanistan > Side 13. Fennec helikopter træner bjergflyvning i Norge > Side 14

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvinder i Flyvevåbnet. Tema: Dansk Radarsucces i Afghanistan > Side 13. Fennec helikopter træner bjergflyvning i Norge > Side 14"

Transkript

1 Nr. 1 - Februar årgang Dansk Radarsucces i Afghanistan > Side 13 Tema: Kvinder i Flyvevåbnet Fennec helikopter træner bjergflyvning i Norge > Side 14 Flyvevåbnet hjælper Estland > Side 22

2 2 4. ÅRGANG FEBRUAR 2007 Fem spørgsmål til chefen FOTO: KATHRINE VASE. De seneste ti år er andelen af kvinder i Flyvevåbnet ikke steget. Hvad siger du til det? Med de seneste og meget omfattende ændringer i Flyvevåbnets struktur og opgaver kan man ikke drage direkte sammenligninger med situationen for 10 år siden. Der er blevet lidt flere militære stillinger i Flyvevåbnets nye struktur, men til gengæld er der skåret drastisk ned på de civile stillinger, hvoraf mange var typiske kvindestillinger. Men hvis jeg alene skal betragte de militært ansatte, er det rigtigt, at der ikke ses nogen udvikling af betydning. Selvom Flyvevåbnet procentvis har flest militært ansatte kvinder i de tre værn nemlig cirka 7 procent - er det utilfredsstillende, at det ikke er lykkedes at øge den andel. Det er specielt utilfredsstillende, at der er så få kvinder, der fortsætter til de højeste lederniveauer samt til chefniveauet. Vi har i mange år vidst, at det er en styrke at have flere kvinder i organisationen, og vi har vidst, at rekruttering af kvinder skulle være et særligt indsatsområde i disse år, blandt andet for at modvirke effekten af små årgange og perioder med højkonjunktur. Kan flere kvinder overhovedet tilføre en arbejdsplads som Flyvevåbnet noget? Ja, kvinder på arbejdspladsen er helt sikkert med til at sikre alsidighed, et bedre arbejdsklima og en kvalitativ bedre opgaveløsning. Mænd og kvinder har forskellige styrkeområder både fysisk og mentalt, og det gælder om at bruge alle disse kompetencer i et konstruktivt samspil. Hvor stor en andel af de ansatte ville du optimalt set ønske var kvinder? Et realistisk ønske på den meget lange horisont vil nok være en fordobling i forhold til i dag. Kan der gøres noget for, at Flyvevåbnet bliver en mere attraktiv arbejdsplads for kvinder? Jeg tror, at arbejdspladsen allerede er meget attraktiv for kvinder. Vi er nok bare ikke gode nok til at få det formidlet. Her ligger der en udfordring, der skal tages op igen. Der er ikke en stilling i Flyvevåbnet, som en kvinde med de rette kvalifikationer ikke kan bestride. Og der er lige løn for lige arbejde og lige muligheder for avancement. Hvad mere kan man forlange? Jo, altså naturligvis en god omgangstone og en holdning til, at krænkende adfærd ikke accepteres. Det synes jeg, at vi generelt lever op til i Flyvevåbnet. De fysiske rammer er generelt indrettet på, at det er en arbejdsplads for begge køn. Én ting vi ikke kan ændre på, er at det er kvinderne, der føder børnene. Derfor kunne et særligt indsatsområde handle om en større grad af fleksibilitet i jobbet med henblik på at kunne få familieliv og karriere til at gå op i en højere enhed både i det daglige og på langt sigt. Hvordan er kønsfordelingen om ti år set i din krystalkugle? Den er øget i kvindernes favør og formentlig til omkring 9-10 procent militært ansatte kvinder.

3 4. ÅRGANG FEBRUAR INDHOLD Nr. 1 - Februar årgang Bladet FLYVEVÅBNET er til Flyvevåbnets medarbejdere. Bladet udkommer den første hverdag i februar, april, juni, august, oktober og december. ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Oberst Per Pugholm Olsen Stabschef ved Flyvertaktisk Kommando Telefon: , lokal 5101 CHEFREDAKTØR Inge Borggaard Flyvertaktisk Kommando Telefon: , lokal 5124 Mobil: Til tops i en mandeverden Hun er den kvinde i Flyvevåbnet, der har fået flest streger på skuldrene. Læs mere om oberstløjtnant Lone Træholt. Side 7 Intranet: ftk-bladet-flyvevaabnet POSTADRESSE Flyvevåbnet, til Flyvevåbnets medarbejdere Flyvertaktisk Kommando 7470 Karup J LAYOUT Grafisk Centrum Platanvej Herning TRYK Grafisk Centrum OPLAG: Nøglen til flere kvinder? 04 Et provokerende valg 09 Kvit blondinevitserne 11 Dansk radar-succes fortsætter i Afghanistan 13 Bjergflyvning 14 Forbedringer på vej 18 Ørnen er landet 19 Trygheden kommer flyvende 20 FORSIDEBILLEDE Karine Tygesen. Foto: Eskild Nielsen-Ferreira, Flyvevåbnets Fototjeneste. Bladet kan downloades fra følgende internetsider: UDGIVER: Flyvertaktisk Kommando 7470 Karup J Nyt blad lige til døren Bladet Flyvevåbnet har gennemgået en foryngelseskur og fået nyt layout samtidig med, at det i en prøveperiode bliver sendt direkte hjem til medarbejderne. Det er kulminationen på, at bladet i løbet af efteråret har ændret den redaktionelle linie for at gøre det mere interessant og tilgængeligt både for egne medarbejdere, familie og andre. Processen fortsætter blandt andet er der planer om at lave nogle sider for børn og unge. God læselyst. Inge B. Borggaard, Chefredaktør En hjælpende hånd til Estland 22 Coaching i Flyvevåbnet 26 Tema: Tema: Kvinder i Flyvevåbnet Kvinder i Flyvevåbnet Nr. 1 - Februar årgang Dansk Radarsucces i Afghanistan > Side 12 Fennec helikopter træner bjergflyvning i Norge > Side 13 Flyvevåbnet Nr. 1 - Februar årgang Dansk Radarsucces i Afghanistan > Side 12 Fennec helikopter træner bjergflyvning i Norge > Side 13 Flyvevåbnet hjælper Estland > hjælper Estland > Side 19 Side 19

4 4 4. ÅRGANG FEBRUAR 2007 TEMA: KVINDER I FLYVEVÅBNET Nøglen til flere kvinder? De seneste ti år er der ikke sket nogen udvikling i Flyvevåbnet, når det gælder antallet af kvinder. Arbejdsgrupper har været nedsat, hvervemateriale med speciel fokus på kvinder er blevet lavet men lige lidt har det hjulpet. Nu tyder det imidlertid på, at sessionens endeligt og oprettelsen af Forsvarets Dag kan vise sig at være nøglen til flere kvinder i uniform også i Flyvevåbnet AF INGE B. BORGGAARD REKRUTTERING. - Jeg har store forventninger til Forsvarets Dag det skal ikke være nogen hemmelighed, siger en energisk fungerende sektionschef i Forsvarets Rekruttering, Carsten Christiansen, da talen falder på antallet af kvinder i Forsvaret. I 2006 har 516 kvinder valgt at gøre brug af deres værneret og springe soldat i de fire måneder, som værnepligten varer i dag. - Det er faktisk næsten en tredobling på et enkelt år i 2005 var det kun 178 kvinder, der havde lyst til at prøve kræfter med Forsvaret, så det kan man jo kun kalde en mærkbar udvikling, fortæller Carsten Christiansen. Flyvevåbnet får også mere østrogen Ved Flyvevåbnets Førings- og Operationsstøtteskole (FFOS), som tager sig af de værnepligtige, er der også kommet mere østrogen i delingerne. lumre omklædningsrum-tone forsvinder simpelthen helt af sig selv, smiler Knud Lykou. En anden mærkbar effekt af pigernes blotte tilstedeværelse er drengenes seriøsitet: -Drengene strammer sig an med opgaverne på en helt anden måde, når der er piger på holdet. Jeg tror, at det har noget at gøre med noget så banalt som, at drengene ikke vil risikere at komme dårligere i mål end pigerne, fortæller Knud Lykou. Pigerne bliver Men en ting er værnepligt - noget andet er, om pigerne nu også bliver efter de fire måneder. Umiddelbart tyder erfaringerne fra Flyvevåbnets Førings- og Operationsstøtteskole på, at det faktisk er tilfældet. Otte ud af vores ti værnepligtige på efterårsholdet i 2006 hos Flyvevåbnets Førings- og Operationsstøtteskole valgte faktisk at skrive kontrakt. Et tal som i sig selv ikke overrasker Knud Lykou: - Første hold værnepligtige i 2006 havde fire kvinder ud af i alt 150 mand, mens vi på augustholdet kom op på ti kvinder, der gennemførte uddannelsen, og nu til februar er der faktisk forhåndstilmeldt 15 kvinder på holdet, fortæller Knud Lykou, der er chef for faggruppen militær grunduddannelse. Han ser det udelukkende som noget positivt, at kvinder fylder mere. -Det er sådan, at pigerne generelt set nok er mere målrettede og afklarede med deres baggrund for at være her end deres mandlige kolleger. Forskellen er, at kvinder har taget et aktivt valg om at være her i modsætning til nogle af mændene, så når de først kommer ind, så tror jeg også, mange af dem gerne vil gå videre i systemet, forklarer uddannelseschefen. - Det skal ikke være nogen hemmelighed, at omgangstonen bliver væsentligt pænere jo flere piger, der er på et hold. En stor del af den Vi vil udfordres. Stephanie Berner og Katrine Gammelgaard er to af de piger, der har

5 4. ÅRGANG FEBRUAR TEMA: KVINDER I FLYVEVÅBNET Stephanie Berner og Katrine Gammelgaard er to af de piger, der har valgt en karriere i Flyvevåbnet efter værnepligten. valgt en karriere i Flyvevåbnet efter værnepligten. De har netop færdiggjort Flyvevåbnets militære uddannelse og skal så videre til henholdsvis Air Control Wing og Combat Support Wing. De har begge valgt en militær karriere for at blive udfordret på en helt anden måde end på kontor eller på en videregående uddannelse. - Jeg valgte helt klart at komme ind for at prøve grænser af. Jeg ville gerne se, hvad jeg egentlig kunne klare rent fysisk og psykisk. Det giver meget selvtillid at gå igennem de samme ting som en flok mænd, der alt andet lige har en stærkere fysik, griner Stephanie Berner, som dog heller ikke lægger skjul på, at det også til tider har været temmelig hårdt at klare alle strabadserne. Til gengæld har det være nemmere at blive en del af slænget, end de frygtede: FOTOS: INGE BORGGAARD - Inden jeg startede, tænkte jeg temmelig meget over, om de få piger, vi trods alt stadig er, blev en gruppe for sig selv uden for det store fællesskab, men det har vist sig at være helt ubegrundet, fortæller Stephanie Berner. Katrine Gammelgaard tilføjer, at hun også har oplevet, at drengene faktisk synes, det er rart, at der er nogen, som de kan tale med på en anden måde og om nogle andre ting end med de mandlige kammerater.

6 6 4. ÅRGANG FEBRUAR 2007 TEMA: KVINDER I FLYVEVÅBNET Kvinder udgør i gennemsnit 4, 9 procent af Forsvarets militært ansatte kvinder. Hæren har 4, 9 procent kvinder Søværnet har 5, 7 procent kvinder Flyvevåbnet topper med 7,1 procent kvinder - Er der en, der er blevet droppet af kæresten, så er det os piger, de snakker med. Over for os vil de godt snakke om, at de er kede af det og synes, at det hele er træls. Det snakker de helt sikkert ikke ret meget med de andre drenge om, smiler Katrine Gammelgaard. Flere kvinder er vigtigt Selvom både Katrine Gammelgaard og Stephanie Berner har befundet sig rigtig godt med at være en klar minoritet, så synes de begge, at det nok ville være godt, hvis der kom lidt flere piger. - Jeg tror da, at med de mange udsendelser til verdens brændpunkter, som vi står overfor både i Flyvevåbnet og i resten af Forsvaret, så vil det være godt med flere kvinder. Jeg tror helt klart på teorierne om, at kvinder i uniform er bedre til at skabe en god og tryghedsskabende kontakt til lokalbefolkningerne, siger Katrine Gammelgard, mens Stephanie Berner nikker samtykkende. Også uddannelseschefen ved Flyvevåbnets Førings- og Operationsstøtteskole ser gerne flere piger fremover. Det store spørgsmål er hvor mange. -Jeg synes ikke, vi skal ind i noget med kvoteringer, for så er der en risiko for, at pigerne bliver skudt i skoene, at de ikke er her, fordi de - For mig står det klart, at Forsvarets Dag er det stærkeste rekrutteringsmiddel over for kvinder, som vi hidtil har haft adgang til. er gode, men fordi de har lettere adgang. Omvendt er det vigtigt, at vi med vores kønssammensætning afspejler udadtil, at vi er en moderne arbejdsplads, funderer Knud Lykou. I 2007 vil Forsvarets Rekruttering igen eksponere Forsvarets Dag massivt. Denne gang bliver det i ungdomsmagasiner og andre ungdomsmedier, så endnu flere piger får lyst til at kigge forbi. -I 2006 have vi 905 kvinder på besøg ved Forsvaret Dag, hvoraf over halvdelen altså valgte at sige ja til værnepligten. Vores mål er, at tre gange så mange vil kigge forbi Forsvarets Dag, og hvis der så stadig er over halvdelen, der gerne vil ind, så er vi jo altså godt på vej til væsentligt flere kvinder, siger fungerende sektionschef Carsten Christiansen ved Forsvarets Rekruttering, der selv er ukuelig optimist: - For mig står det klart, at Forsvarets Dag er det stærkeste rekrutteringsmiddel over for kvinder, som vi hidtil har haft adgang til, og jeg tror på, at det her nye middel vil betyde flere kvinder i Forsvaret i årene fremover.

7 4. ÅRGANG FEBRUAR TEMA: KVINDER I FLYVEVÅBNET Til tops i en mandeverden FOTOS: INGE BORGGAARD Hun er den kvinde i Flyvevåbnet, der har fået flest streger på skuldrene. Tre hele og en halv samt en titel som oberstløjtnant er det indtil videre blevet til. I sin hidtidige karriere i Flyvevåbnet har hun aldrig opfattet sit køn som hverken en hindring eller det modsatte. AF INGE B. BORGGAARD Karriere - ååhhh jo! Det er jo sådan noget, jeg skal sige ja til, griner Lone Træholt, da hun bliver spurgt om et interview ene og alene i sin egenskab af at være den højst rangerende kvinde i Flyvevåbnet. Hun vil nemlig gerne være med til at vise andre kvinder både i og uden for Flyvevåbnet, at det er muligt at nå godt op ad karrierestigen i en mandeverden. -Men i min hverdag tænker jeg altså ikke meget over det. Jeg passer jo i bund og grund bare mit job, siger Lone Træholt og roder lidt i sit korte brune år, mens hun spoler hukommelsen næsten tredive år tilbage - til 1978, hvor hendes karriere i Flyvevåbnet startede på Flyvestation Avnø. Søgte som pilot Lone Træholt startede på Avnø sammen med yderligere tre piger ud af et hold på fyrre. At hun havnede lige her var måske lidt tilfældigt, for ansøgningerne om at blive biolog og lærer var også sendt afsted.

8 8 4. ÅRGANG FEBRUAR 2007 TEMA: KVINDER I FLYVEVÅBNET - Det var min storebror, der er pilot og officer, der først gav mig idéen om at prøve kræfter med Forsvaret. Og jeg var nok tiltrukket af arbejdsplads helt naturligt fungerer bedst med den symbiose, som de to køns evner i samspil vil tilføre, siger Lone Træholt og fortsætter: det dér lidt anderledes miljø, hvor man oven i købet som officer kunne få indflydelse og medbestemmelse, fortæller Lone Træholt. Inden det blev til officersskole, var Lone Træholt sammen med de tre andre kvinder på holdet dog med til at sætte det danske Flyvevåben og Forsvar på den anden ende. - For eksempel har jeg som kvindelig leder oplevet, at mine underordnede har nemmere ved at tale med mig om personlige ting. De skelner ikke så skarpt mellem det faglige og det private, når de kommer til mig, som når de kommer til en mand. Og de to ting kan man jo ikke skille ad, når det drejer sig om at få en glad medarbejder. Her nytter -Vi søgte alle fire piger ind som piloter det var jo nærliggende, når vi nu befandt os på Avnø, hvor Flyveskolen lå dengang, fortæller Lone Træholt og fortsætter: -Det skabte et voldsomt røre, og det var tydeligt, at vi her bevægede det ikke kun at se på funktionsbeskrivelser og kontorindretning. Her skal man se på det hele menneske, og det er jeg som kvinde god til, konkluderer Lone Træholt og kommer straks med et andet eksempel, hvor hun halter efter mændene: os ind på et helligt område, som vi kvinder altså skulle holde os fra. Det hele endte faktisk med et brev fra ministeren, hvor vi blev belært om, at som kvinder måtte vi jo kunne - Jeg har først i en sen alder opdaget mænds evne til networking. De trækker på hinanden og hinandens forstå, at piloter kunne vi ikke blive, griner Lone Træholt. - Det skabte et voldsomt røre, og det var tydeligt, at vi her bevægede kompetencer i opgaveløsninger i stedet for at sidde og nørkle med det hele selv. Ofte har nogen jo tænkt eller gjort os ind på et helligt område, som vi Officersskolen og næsten det samme som dig i andre fuld fart frem kvinder altså skulle holde os fra. funktioner, og hvorfor ikke drage nytte I stedet blev det som planlagt - Officersskolen, der blev grobund for Lone Træholts videre karriere, som har ført hende geografisk vidt omkring i både Danmark og udlandet. Men fælles for de mange tjenestesteder har været, at Lone Træholt er af det? Dit resultat bliver jo ikke dårligere ved at bruge noget, der allerede er lavet, frem for altid at skulle finde frem til tingene fra bunden og helt selv, forklarer Lone Træholt og sipper til kaffen. blevet behandlet på lige fod med sine mandlige kolleger, ligesom der er blevet forventet det samme af hende. Hvorfor flere kvinder? Men den kvindelige oberstløjtnant er også kritisk over for bare blindt -Kun en eneste gang har jeg oplevet modstand på grund af mit køn. at råbe på flere kvinder i rækkerne. Jeg havde en enkelt chef for mange år siden, som ikke rigtig kunne forstå, hvad en kvinde gjorde her, fortæller Lone Træholt og virrer lidt med hovedet for at gøre klart, at den oplevelse altså ikke har påvirket hende synderligt. - Jeg tror ikke, der for alvor i forbindelse med rekrutteringen af kvinder til Forsvaret og Flyvevåbnet er blevet taget stilling til, hvorfor kvinder er så vigtige. Er det, fordi de har bedre sociale kompetencer, som er nyttige i internationale operationer? Er det, fordi de bogligt og -Generelt er der det at sige, at jeg har ikke oplevet modstand igennem mit karriereforløb for det at være kvinde. Men jeg har som alle andre oplevet, at konkurrencen er blevet større og mere intens, som striberne har udviklet sig på skuldrene, og det er jo ens for både mænd fagligt udmanøvrerer mændene? Er det, fordi kvinder tænker i helheder frem for enkeltheder? Eller er det for at få gavn af det samspil, som kvinder og mænd i fællesskab fremprovokerer, spørger Lone Træholt udfordrende. og kvinder, konstaterer Lone Træholt. Hvis først de spørgsmål blev besvaret og vurderet, vil det i Lone Flere kvinder giver bedre resultater Selvom Lone Træholt i sit daglige arbejde ikke savner flere kvinder, så Træholts verden være meget nemmere målrettet og ærligt at rekruttere kvinder. er hun af den overbevisning, at flere kvinder i Flyvevåbnet og Forsvaret generelt vil være en berigelse: - Jeg tror i hvert fald ikke, at det virker bare at sætte et passende antal kvinder på de rekrutteringsplakater, der bliver fremstillet, slutter - En større procentdel end i dag ville klart gavne. Ikke fordi kvinder Lone Træholt. kan er bedre, men fordi samfundet og dermed også Flyvevåbnet som

9 4. ÅRGANG FEBRUAR Provokerende valg En karriere i Flyvevåbnet var ikke lige det, hendes forældre havde planlagt for deres eneste datter, men sådan blev det. I dag kan Susan Hatting kalde sig flymekaniker, og hun trives fint på Helikopter Wing Karups pladeværksted blandt lutter mænd. AF INGE B. BORGGAARD VELTILPAS. - Jeg går ikke og tænker over forskellen i min dagligdag. Jeg passer bare mit arbejde akkurat som alle de andre, siger Susan Hatting og ser rundt på sine travle mandlige kolleger i pladeværkstedet. Faktisk er hun overbevist om, at hun ville føle sig meget mere udenfor på en kvindedomineret arbejdsplads: -Jeg siger tingene ligeud, og det gør mænd også, så jeg er nok havnet det helt rigtige sted, smiler Susan Hatting. Titlen flymekaniker er egentlig ganske ny for Susan Hatting, selvom hun har været i Flyvevåbnet siden Jeg fik et tilbud om at blive omskolet for fem år siden, og det kunne jeg ikke sige nej til, så derfor er jeg altså endt her i dag, og det er jeg rigtig glad for, fortæller Susan Hatting, som har været godt rundt omkring i systemet, siden hun i 1984 startede i luftforsvarsenheden HAWK: -Det var dengang man i Forsvaret kørte forsøg med kvinder i kampenheder, og det skulle jeg selvfølgelig prøve, for jeg var dengang meget optaget af, at kvinder og mænd burde kunne det samme og det er jeg nok stadig, smiler Susan Hatting. Hellere ammunition end akademiker Håret er kort og praktisk klippet, og make-up er ikke noget, hun bruger hverken tid eller penge på. Jooooo, jeg er nok en drenge-pige, men noget andet er, at jeg egentlig ikke synes, at det passer ind i det her miljø sådan at være pyntet for meget. Vi er jo til syvende og sidst soldater, fastslår Susan Hatting, som ikke lægger skjul på, at hun som person passer noget bedre ind her end i det engelske ambassademiljø, hvor hun voksede op i København. FOTO: INGE BORGGAARD

10 10 FLYVEVÅBNET 4. ÅRGANG FEBRUAR 2007 TEMA: KVINDER I FLYVEVÅBNET -Jeg har prøvet dét der med dans og fine strutkjoler som barn, men det var bare ikke mig. Jeg gjorde det, når jeg skulle, men ellers ville jeg hellere klatre i træer, og det fik jeg så lov til, fortæller Susan Hatting. tænker, så dér skal jeg nogle gange lige være fremme i skoene og ikke falde ind i den dér lidt stille pigerolle, siger Susan Hatting, som bestemt heller ikke virker til at være den forsagte type. Kæresten derhjemme mener da også, at det nemt kan høres, at arbejdskollegerne er Forældrene havde forventet, at det med Forsvaret bare var noget, lutter mænd: der skulle prøves af. Datteren var jo startet på Københavns Universitet med at læse egyptologi, men Flyvevåbnet trak mere: -Det er mest min direkte facon og måden at sige tingene på, han hentyder til, griner Susan Hatting og bliver alvorlig igen: - Jeg har -Mine forældre forventede, at jeg blev akademiker, så skiftet til Forsvaret var nok lidt en provokation af dem og alligevel inden for rammerne. Forsvaret er jo en gammel institution, så det kunne i deres verden alligevel ikke være helt forkert at blive ansat der, smiler Susan nemlig altid haft et princip om, at det dér med som kvinde at blive endnu grovere i munden end mændene for at falde ind i tonen og miljøet det vil jeg simpelthen ikke, selvom jeg da godt kan give igen, understreger Susan Hatting Hatting og understreger, at de siden er blevet meget stolte af datterens utraditionelle løbebane. I dag er der ingen andre kvinder blandt kol- Lidt mandeprovokation - Jeg kan stadig gå på barrikaderne, hvis det at være kvinde legerne, men da Susan Hatting i slutningen Ikke for mange kvinder Manglen på kvindelige kolleger har aldrig generet Susan Hatting tværtimod: - Jeg har nu i 22 år arbejdet primært med mænd, og bliver fremsat som en begrundelse for ikke at kunne noget. af 80 erne arbejdede som administrationsassistent på Værløse, havde hun nogle enkelte kvindelige kolleger. Og sammen med dem hhængte hun nogle meget uskyldige mandekalendere jeg har aldrig savnet kvinderne. Jeg synes hurtigt, at der går for meget tøsefnidder i den. I min fritid søger jeg også mandsdominerede interesser op som modsvar til de mange pigekalendere rundt om på væggene. med skydning og faldskærmsudspring, fortæller Susan Hatting. For hende er det da heller ikke et must med flere kvinder i Flyvevåbnet, og det er især vigtigt, at der ikke bliver noget med kønskvotering. -Det var dengang mandestripgruppen Chippendales var på vej frem. Vi havde fået fat på nogle ret kedelige mandekalendere fra USA, og det gav virkelig reaktioner. Mændene kunne slet ikke se, at vi jo egentlig - Jeg synes selvfølgelig, det er fint, hvis der kan lokkes flere kvinder herind, men det er også meget vigtigt, at der aldrig går kønskvotering bare gjorde det samme som dem, når de hængte pigekalendere op. Det var ret sjovt at provokere lidt på den måde, griner Susan Hatting i den, så havner vi nemlig dér, hvor vi som kvinder ikke længere bliver taget alvorligt for vores faglige kvalifikationer, og så er vi ude på en glidebane, påpeger Susan Hatting, som dog også kan gemme på en indre rødstrømpe, hvis hun først bliver provokeret. Ellers føler Susan Hatting sjældent behov for at hævde sig på sit køns vegne. Hun har nemlig altid følt sig godt og ligeværdigt behandlet i Flyvevåbnet. Til gengæld reagerer omverdenen gerne på, at hun har valgt et mandefag som flymekaniker: -Jeg tror helt klart på, at kvinder kan bestride langt de fleste job. Viljen til at ville giver evnen til at kunne, som jeg engang lærte, da jeg fik undervisning i arktisk survival. Og jeg kan stadig gå på barrikaderne, hvis det at være kvinde bliver fremsat som en begrundelse for ikke at kunne noget, fortæller Susan Hatting. -Men det er kun positive reaktioner, jeg får, som primært går på, at folk tager hatten af for, at jeg har haft modet til at gå ind i Forsvaret og skifte til en så massiv mandeverden som flymekanikerjobbet nu engang er, fortæller Susan Hatting, som i øvrigt ikke er den første i familien til at begå sig i en mandeverden: Vil ikke i pigerollen Af og til skal den kvindelige flymekaniker dog hanke lidt op i sig selv for ikke helt naturligt at falde ind i pigerollen: -Min moster var faktisk den første kvindelige malermester i Danmark, så hvem ved, om jeg er arveligt belastet, spøger Susan Hatting grinende, inden arbejdet ved metalboret igen kalder. -Mænd er mere direkte og buser bare ud med det, de lige står og

11 4. ÅRGANG FEBRUAR TEMA: KVINDER I FLYVEVÅBNET Britt Treu fotograferet under sin udsendelse til Kabul. Kvit blondinevitserne Det kræver stadig sin kvinde at være ansat i en mandsdomineret verden som Flyveveåbnet, men det går den rigtige vej blandt andet takket være de seneste års fokus på kønskrænkende adfærd. AF ARNE BACH NIELSEN & INGE BORGGAARD OMGANGSTONE. Da den tidligere forsvarschef, general Hvidt, i sin tid opfordrede elektronikmekaniker Britt Treu til at slå et slag for flere kvinder i Forsvaret, kvitterede hun prompte: - Det bliver ikke så længe, at kvinderne ikke bliver behandlet ligeværdigt. Lad det være sagt med det samme: Britt Treu befinder sig godt i sit job som elektronik er på Radarhoved Multebjerg, hvor kønsdiskrimination er ikke-eksisterende. - Jeg glæder mig hver gang til min vagt i det smukke Multebjerg. Jeg elsker den samhørighed, jeg har med mine kolleger, som vel nærmest behandler mig som en kusine, understreger Britt Treu. Men gennem sine tyve år som kvinde i Flyvevåbnet har hun haft sine kampe, og som hun siger:

12 12 4. ÅRGANG FEBRUAR 2007 TEMA: KVINDER I FLYVEVÅBNET FAKTA I 2003 offentliggjorde Forsvaret en undersøgelse, der viste, at hver tredje militært ansatte og hver tiende civilt ansatte kvinde har oplevet at være udsat for kønskrænkende adfærd En handlingsplan blev iværksat for at imødegå problemet. Blandt andet blev der ved alle tjenestesteder udpeget en personlig rådgiver, hvor medarbejderne kunne søge hjælp ved krænkende adfærd. Antallet af rapporterede tilfælde af kønskrænkende adfærd er faldet markant siden Fra maj 2003 til februar 2004 blev der rapporteret i alt 43 tilfælde. 2. Fra februar 2004 til december 2004 blev der rapporteret 15 tilfælde. 3. I hele 2005 blev der rapporteret otte tilfælde 4. Tallene for 2006 er endnu ikke opgjort. - De fejl, kvinderne begår, er altid de første, der bliver fremhævet vi er jo minoriteten, så der bliver lagt mærke til os. Så er det nok - Siden jeg startede i Flyvevåbnet i 1987, har jeg været på et hav af kurser og efteruddannelser. Og mere end én gang har jeg rejst mig og sagt, at nu stopper det. Det er sket, når instruktøren og medkursister har affyret de første ti blondinevitser og ellers har været nedladende mod min person og mit køn, forklarer Britt Treu med rynker i panden. Ofte har hun ikke haft lyst til at gå ud og være sammen med de andre i pausen. Og en enkelt gang trak hun instruktøren ind til siden og truede ham med at gå til hans chef, hvis han fortsatte for ham en morsom chikane imod hende. - Det var før, der var noget, der hed kønskrænkende ad færd, men det er da helt klart en episode, der ville ryge ind under den kategori, hvis det skete i dag, siger Britt Treu. For et år siden tog hun en tremåneders tørn i Afghanistan, hvor hun servicerede DARIS-radaren i Kabul. - Det er stedet, hvor jeg har følt, at forskellen på mænd og kvinder har været mindst. Dér blev lagt mere vægt på, at man var soldat, frem for at man var pige, fortæller Britt Treu. Generelt er holdningen til kvinder dog bedret løbende gennem de tyve år, hun har været i Flyvevåbnet: -Der sker jo samme ændring herinde som i samfundet generelt. Man ser kvinder i flere og flere funktioner, og langsomt bliver det accepteret i stedet for kommenteret, siger Britt Treu. Glad for indsatsen Rapporten om kønskrænkende adfærd i Forsvaret, der udkom i 2003, var for den kvindelige elektronikmekaniker et af de vigtigste mileskridt, der er taget for at sikre en ordentlig behandling af kvinder i de tre værn. - Bare det at der nu er bevidsthed om, at der er grænser for, hvad man kan tillade sig at sige og gøre, har en begrænsende effekt. Det er jeg overbevist om, siger Britt Treu. Hun er også af den klare opfattelse, at det store fald i antallet af anmeldte kønskrænkende sager siden 2003 med - De fejl, kvinderne begår, er altid de første, der bliver fremhævet. al tydelighed viser, at reglementet har haft sin virkning. - Der har nok desværre været en del mandlige ansatte, som først med deciderede forbud på skrift, har taget deres egen væremåde op til nærmere overvejelse. Det har så haft sin virkning prompte, som man kan se på tallene, og det er jo bare godt, konkluderer en tilfreds Britt Treu. Man skal stadig være robust Selvom den kvindelige flyverspecialist har oplevet markante forbedringer i tonen over for kvinder igennem sine tyve år, så tøver hun stadig, når hun skal vurdere, om unge kvinder i dag ukritisk skal søge ind i Forsvaret eller Flyvevåbnet: - Det kræver stadig i 2007 en vis støbning af en kvinde at klare det pres, der altid vil være i at være den synlige minoritet. Både fysisk og psykisk skal hun have en rigtig god selvtillid, for hun vil af og til opleve modvind på grund af sit køn, vurderer Britt Treu. Med den udvikling i omgangstone, der er sket i de tyve år, den 46-årige flyverspecialist har været i Flyvevåbnet, så tror hun dog på, at tiden og det løbende generationsskifte vil få stor betydning. - De mænd, der kommer ind i dag, ser da helt anderledes på kvinder end førhen. De er opfostret af nogle forældre, hvor mor og far er lige. Og de værdier vil de da tage med sig herind, det er jeg ikke det mindste i tvivl om, vurderer Britt Treu. Fordelingen mellem mænd og kvinder tror hun dog aldrig vil blive udlignet: - Det er fysisk betonet at være i Forsvaret, og det tiltrækker flere mænd end kvinder sådan vil det også være i fremtiden, selvom jeg tror, at kvinderne vil udgøre en større andel om tyve år end i dag. &

13 4. ÅRGANG FEBRUAR = - Hvad er forskellen på det her? og det her? Forskellen er den her! Dansk radar-succes fortsætter i Afghanistan Siden det danske radarbidrag DARIS i sommeren 2005 blev operativ i Kabul International Airport (KAIA), har der ikke været alvorlige uheld under starter og landinger. Det skyldes i høj grad, at DARIS døgnet rundt har leveret det radarbillede til kontroltårnet i KAIA, som man så desperat manglede. AF J.H.K JENSEN DARIS. Den store succes har betydet, at NATO har spurgt Danmark om muligheden for, at DARIS (Danish Air Force Radar Information System) kunne forblive på KAIA i en periode, indtil der kan opstilles en egentlig Air Traffic forbinde radaren med KAIA TOWER. Samtidig fik man fremstillet en kølecontainer, der kunne klare den ekstra afkøling af radarsystemet, som er nødvendig i den barske afghanske sommer. DARIS var født. lig flykontrol med radaren, men kun anvende den til såkaldt Advisory Control. DARIS til UG også i 2007 Foruden radar, reserveradar samt tilhørende Control radar (ATC) i lufthavnen. Foreløbig er udstyr består DARIS også af et hold på fire mandatet på den baggrund forlænget til august 2007, hvor DARIS indgår i ISAF organisationen (International Security Assistance Force). Manglende infrastruktur Oprindeligt kom DARIS til Afghanistan, da Danmark i 2005 skulle deltage i opretholdelse - DARIS snurrer altså stadig lystigt på KAIA med det formål at give flyvelederne et bedre overblik over luftsituationen. hårdtarbejdende mænd og kvinder, som sørger for at holde DARIS operativt. Holdene - en leder, to elektronikmekanikere og en jordudstyrsmekaniker - er udsendt tre måneder ad gangen. Air Control Wing kan med stolthed konstatere, at disse hold gør deres arbejde til UG med kryds og slange, idet DARIS indtil nu har været operativt i over 99 procent af tiden af freden i Afghanistan med et transportfly- - døgnet rundt. bidrag. Og da infrastrukturen på KAIA var Projektet lykkedes til fulde, og DARIS levere- nødlidende på radarområdet, fik nogle folk en de luftbillede til KAIA TOWER i hele den perio- Fra at være en til lejligheden opstillet kapa- god idé: Hvorfor ikke anvende en af de skrot- de, hvor vort transportfly var udsendt. Bidraget citet er DARIS vokset til at være en uundværlig tede radarer fra det nys udfasede DEHAWK er, som bekendt, for længst trukket hjem, men del af flyveledernes mulighed for at have kor- luftforsvarssystem til at levere et luftbillede af DARIS snurrer altså stadig lystigt på KAIA med rekt information om lufttrafikken i luftrummet området over KAIA, hvor C-130 Hercules skulle det formål at give flyvelederne et bedre over- over og omkring KAIA - og det er vel ikke så stationeres? blik over luftsituationen - herunder de op til ringe endda, når man nu ikke har en ægte Som tænkt, så gjort 250 starter og landinger om dagen. ATC radar til rådighed. En lille gruppe dedikerede medarbejdere udvik- DARIS er dog ikke en flykontrolradar, hvilket lede i ekspresfart ny software, som kunne betyder, at flyvelederne ikke må udføre egent-

14 Krævende øvelse i Norge Flyvning i bjerge og ørkenområder er på grund af uforudsigelige vind- og vejrforhold en af de sværeste discipliner for Flyvevåbnets Fennec-helikoptere. I januar trænede Eskadrille 724 kunsten i de norske fjelde nær Oslo

15 4. ÅRGANG FEBRUAR AF RUNE DYRHOLM REPORTAGE. - Dagens første flyvning er mørketræning i fjeldene med en treskibs-formation. Én formationsfører lægger sig i spidsen og sætter kurs og tempo, imens de bagvedliggende helikoptere følger med i en lang hale, som alle, der har set en klassisk Vietnam film, vil nikke genkendende til. Og selvom fjeldene er så mørke, at man kun sjældent aner lyskilden fra en ensom hytte, så lader Fennec-piloterne sig ikke sinke, når de først har valgt at gå i luften. Hidtil er dagens planlagte flyvninger blevet aflyst, fordi vindstødene i fjeldene har været så kraftige, at en let helikopter som Fennec ville risikere at blive kastet rundt. - Når nordmændene ikke selv flyver, så gør vi altså heller ikke, forklarer eskadrillechefen Finn Christensen om aflysningerne, selvom især de nytilkomne piloter var ivrige efter at se sig omkring i fjeldene. Først hen på eftermiddagen melder meteorologerne, at turbulensen i fjeldene er aftagende tilbage er kun kraftig vind, som ikke i sig selv er noget problem for helikopterne. FOTO: RUNE DYRHOLM Vigtig erfaring De tre helikoptere snor sig igennem dale og over fjeldtoppe i et tempo, hvor Tivolis rutsjebane næppe kan være med. Kun ved særligt kritiske punkter bliver den ultraviolette projektør tændt og bader området foran helikopteren i lys, som udelukkende kan ses igennem besætningens night-vision goggles. Med de ellers beskedne hjælpemidler slanger formationen sig igennem det mørke fjeld. Observatøren finder vej, imens piloten styrer, og sammen holder de sig på den i forvejen minutiøst planlagte rute ved at spotte udvalgte kendetegn som søer eller klippeformationer, som er tegnet ind på papirkortet. Undervejs skal de foretage en landing i fjeldet. At lande i bjerge er en disciplin, der stiller store krav til helikopterbesætningen, især fordi vindforholdene kan være meget svære at forudsige og derfor kan skabe farlige situationer. - Hvis man for eksempel kommer over en bjergtop, kan helikopteren blive båret opad på den ene side, men pludselig blive trykket voldsomt ned på den anden, fortæller pilot Lasse Pedersen og forklarer, at vindforholdene sådan et sted faktisk reagerer, som når to farvande mødes og skaber turbulens og kaotiske strømninger. - Derfor er det så vigtigt at få erfaring i bjergflyvning, FOTO: RUNE DYRHOLM

16 så man alligevel kan komme med et kvalificeret gæt på, hvordan vinden bevæger sig. Det drejer sig om at kunne læse landskabet og vinden, inden man lander helikopteren. Øvelse i landing Ude over det sparsomt bevoksede område i fjeldet, som er nattens landingszone, begynder den komplicerede landingsprocedure. Piloten finder et fixpunkt på jorden, krænger 45 grader og flyver rundt i en perfekt cirkel. Ved at se i hvilken retning helikopteren er drevet i forhold til fixpunktet, finder besætningen den generelle vind og forsøger at vurdere, om vinden opfører sig markant anderledes helt nede ved jorden. Piloterne har været på forudgående uddannelse i bjergflyvning i Colorado. Det foregik i andre typer helikoptere, og derfor er turen til Norge vigtig, for at besætningen kan lære, hvordan netop Fennec reagerer på vindforholdene. Eskadrille 724 tilstræber at træne i bjerge én gang om året, men sidste år kom en udstationering i Irak i vejen. De tre helikoptere lægger sig i position til at lande på det udvalgte åbne område på fjeldet. Luften er stadig krystalklar og sigtbarheden i top landingen foregår problemløst og nøjagtigt som planlagt i det våde sne-sjap, som er det eneste, der er tilbage efter en varm vinter og et beskedent snefald. Den optimale situation for at få så meget ud af øvelsen som muligt havde ellers været godt med pulversne på fjeldene: - Når man lander i løs sne, hvirvler det op og danner en hvid sky omkring helikopteren. Man mister fuldstændigt orienteringen og referencepunkter, hvilket selvfølgelig er farligt, hvis man ikke er forberedt og ved, hvad man skal gøre, fortæller Lasse Pedersen om det såkaldte white-out. Samme problem kan helikopteren komme ud for i ørkener, hvor det selvfølgelig er sandet, som bliver hvirvlet op, hvorfor fænomenet her bliver kaldt brown-out. En situation, der i øvrigt har forårsaget flere helikopterhavarier blandt koalitionsstyrkerne i Irak. - Metoderne til at imødegå disse fænomener ligner hinanden, og derfor har vi normalt glæde af at træne i sne heroppe. På den måde er vi forberedt, hvis vi skal udstationeres i et ørkenområde næste gang, forklarer eskadrillechef Finn Christensen. Sne-træning må vente Formationen tager af igen og flyver efter en vellykket tur i fjeldene tilbage mod basen sydøst for Oslo. Bjergtræningen er berammet til at vare en uges tid og er egentlig en træning forud for en storstilet øvelse, Cold Response, som løber af stablen i det nordlige Norge i marts måned. Her skal helikopterne bruges til at flytte tropper rundt i terrænet. - Men deroppe er der helt sikkert sne, så vi tager nok et par intensive dage forud for selve øvelsen, for det er vigtigt, at folkene bliver tjekket ud til white-out, understreger næstkommanderende i Eskadrille 724, Claus Holst Andersen.

17 4. ÅRGANG FEBRUAR Vidste du... at Flyvevåbnet igen skal til at træne bombehunde. Det er 10 år siden, at bombehundene sidst har været brugt i Forsvaret, men nu betyder det stigende internationale engagement, at der igen er behov for de skarpe næser. I Irak bliver bombehunde brugt til at sweepe biler ved kontrolpunkter, men også til at finde skjult ammunition under ransagninger i huse. Bombehundene er klar til brug, når de er omkring 1 år, men Hundeskolen planlægger også at træne vagthunde til at reagere på sprængstof, så én hund kan bruges til flere formål. at North American Aviation Inc. F-100 Super Sabre var det første jagerfly, der kunne flyve med overlydshastighed under vandret flyvning. Fra 1953 og fremover havde typen flere verdensrekorder. I Flyvevåbnet var typen grundstammen som jagerbomber ved eskadrillerne 725, 727 og 730, indledningsvis fra Flyvestation Karup og efter 1971 fra Flyvestation Skrydstrup. at vi for 50 år siden havde fem flyvedetachementer (FLD): Kagerup, Stensved, Bornholm, Skagen og Skrydstrup, der blandt andet af sikkerhedsmæssige grunde blev omdøbt til FLD 501, 502, 503, 601 og at Flyvevåbnets Bibliotek formentlig er Europas største og ældste SOC ØST (Værløse)og SOC VEST (Karup) fik 602. Sektor Operationscentralerne (SOC): offentlige forsknings-bibliotek for flyvelitteratur. Biblioteket rummer i alt fra SOC ØST på Flyvestation Værløse. numrene: FLD 500 og FLD 600. Billedet er bøger om flyvning og abonnerer på over 100 flyvetidsskrifter. Biblioteket rummer også mindre modelsamlinger, fortrinsvis militære fly fra 1. verdenskrig frem til i dag, at kampfly kan flere forskellige ting, som er udlånt af bibliotekets brugere. blandt andet passe på miljøet. Alle har adgang til Flyvevåbnets Eksempelvis spottede to af Flyvevåbnets Bibliotek, selv om det ligger i Jonstrup-lejren altså på et militært der udledte olie syd for Møn. Skibet blev efter- F-16 kampfly den 9. december 2006 et skib, område. følgende identificeret, og da det var på vej til dansk havn, blev sagen overdraget til det stedlige politi. Politiet vil herefter beslutte, hvilke yderlige tiltag der er behov for i sagen. at Eskadrille 721 kom ind i jetalderen, da eskadrillechefen, major L. Tophøj, for 25 år siden modtog det første af tre Grumman Gulfstream III fly til ESK 721. Med de hurtige fly, blev det muligt at udføre overvågningsopgaver samt eftersøgnings- og redningsarbejde i det store område ved Grønland. Flyet ses her ved Sønder Strømfjord.

18 18 4. ÅRGANG FEBRUAR 2007 Forsvaret og Flyvevåbnet er i fuld gang med at kigge på mulighederne for at forbedre forholdene Forbedringer på vej til udsendte og familier for udsendt personale og deres pårørende. Midt i 2006 blev samtlige myndigheder i Flyvevåbnet bedt om at sende ændringsforslag til Flyvertaktisk Kommando. Flere af forslagene er allerede nu en realitet. AF KJELD RASMUSSEN FORBEDRINGER. - De indsendte forslag fra myndighederne kan groft sagt deles op i tre undergrupper: Forslag om kommunikation Forslag vedrørende økonomi Forslag vedrørende støtte til pårørende Bedre kontakt med familien. På baggrund af de indsendte forslag har Flyver- arbejde vedrørende personale, som udsendes i internationale missioner. De pårørende bliver ikke glemt. En del af de indkomne forslag handlede om, at familie skulle have mulighed for at henvende sig til Forsvarets psykologer. Den mulighed eksisterer dog allerede for pårørende, og det kan her igen kun understreges, at det er en mulighed, som er mulig at bruge. taktisk Kommando besluttet, at Flyvevåbnet skal AF KJELD RASMUSSEN etablere lokale internet-netværk i de missionsområder, som Flyvevåbnets folk sendes ud til - såfremt det er teknisk muligt. På den måde vil den enkelte medarbejder kunne sende og modtage s til og fra familien på alle tider af døgnet - i modsætning til tidligere, hvor adgangen til Desuden blev det foreslået, at der skulle være mulighed for at få håndværkerstøtte i hjemmene i udsendelsesperioden. Der er imidlertid flere problemer i det forslag. Dels vil der være et forsikringsmæssigt problem i forbindelse med det udførte arbejde, og dels vil det kollidere med korrespondance har været begrænset til, når vel- reglerne for, at Forsvaret ikke må konkurrere med færds-internet-pc en var ledig. civile håndværkere. Til gengæld vil Flyvevåbnet kunne hjælpe med etableringen af private hjælpe- Desuden har Flyvertaktisk Kommando bestemt, netværk, hvor de udsendtes familier hjælper hin- at der i fremtidige missioner vil blive lavet forsøg anden med forefaldende arbejde. Endelig bør det med opstilling af Webcamera-telefonbokse. Den her understreges, at de ekstra ydelser, som den service vil være tilgængelig for alle medarbejdere, enkelte får under udsendelse, faktisk er beregnet som har bredbånd og web-camera i hjemmet. til netop håndværkerudgifter og lignende. Sidstnævnte kan fås for omkring 200 kroner. Flyvertaktisk Kommando vil gerne benytte lej- Opstillingen af lokale internet-netværk kan dog ligheden til at takke myndighederne for de mange kun lade sig gøre i de tilfælde, hvor Flyvevåbnet er forslag. I samme åndedrag vil vi opfordre myndig- ansvarlig for kommunikationen i missionsområdet. hederne og medarbejderne til fortsat at sende konkrete forslag om forbedringer til udsendte til Økonomiske tiltag undersøges. Flyvertaktisk Kommando. Forslagene skal med Forslagene vedrørende økonomi under udsendelse emnet Udsendelsesperioder sendes til Kjeld Ras- strakte sig fra særdeles lempelige toldregler for mussen på fiin-adressen FTK-OUS011 eller neden- udsendte til at øge ydelserne i udsendelsesperio- ståene mailadresse. den. Nogle forhold, som Flyvertaktisk Kommando ikke har kompetence til at gennemføre. Forslagene er derfor sendt videre til Forsvarets Personeltjeneste, som oplyser, at de vil indgå i det aktuelle

19 4. ÅRGANG FEBRUAR Amerikanske F-15 Eagle jagerpiloter trænede sammen med kampflyene fra Skrydstrup efter at have passet på luftrummet over NATO topmødet i Riga. AF INGE B. BORGGAARD Ørnen er landet LUFTKAMP. - Vi udførte Airpolicing over Riga i Letland, hvilket selvfølgelig hænger sammen med, at alle den frie verdens ledere er samlet og udgør et fedt terrormål, som den amerikanske eskadrillechef Craigwills udtrykker det. Han sidder i en samling containere på en indhegnet opmagasineringsplads, der er eskadrillens midlertidige hovedkvarter, og fortæller begejstret om, at det faktisk er de fineste forhold, han nogensinde har oplevet under en deployering. - Vi var her første gang i august, hvor vi også trænede med danskerne, og det var så god en oplevelse, at vi gerne ville tilbage nu, hvor vi havde en opgave lidt mod øst, siger Craigwills. Ifølge ham var det faktisk ikke strengt nødvendigt at deployere fra Storbritannien, men det sparer trods alt piloterne en times flyvning hver vej til Riga, når vi i stedet flyver fra Skrydstrup og så kan vi jo godt lide at være her, smiler han, imens han kigger betaget rundt i sin tomme container. En pilot og hans fly En af de amerikanske piloter, der lystrer pilotnavnet SCHLEM, men faktisk hedder John Rogers, fortæller med dreven Top-Gun accent om sit kæmpestore F-15 jagerfly. - This baby eats F-16s for breakfast, siger han smilende, imens han klapper på et af de otte AMRAAM-missiler, der koster en million dollars stykket. For de penge får man også et luft til luft missil, der kan skyde fly ned beyond visual range, altså længere væk end piloten selv kan se. - This baby eats F-16s for breakfast - En egenskab, der især er praktisk i Eagle-jageren, som er bygget op omkring den store og langtrækkende radar i snuden. Den gør flyet så overlegent i luften, fordi vi simpelthen opdager fjenden, før han opdager os, fortæller John Rogers. Imens vi står og sparker dæk på det imponerende fly, taxier et par andre F-15 jagere forbi ude i regnen med en øreflænsende hylen fra de to motorer. Alvorlig leg - De har lige været ude at træne over Nordsøen, som vi gør sammen med danskerne her fra Skydstrup, siger John Rogers og fortæller, hvordan de øver kampe med op til otte fly på hvert hold. Det foregår åbenbart næsten, som når børn leger røver og soldater; man råber højt i radioen, når man selv synes, at fjenden er blevet ramt, og så er han død FOTOS: RUNE DYRHOLM et stykke tid og skal cirkle udenfor kamppladsen. - Nå, siger jeg, men er der så ikke mange, der snyder? - Njaaah, det tror jeg ikke er så stort et problem, for når det koster dollars i timen pr. fly, så er vi rimeligt seriøse det meste af tiden, forsvarer John Rogers sig med. Om de danske F-16 piloter siger han, at de sammen med hollænderne faktisk er de bedste, han har trænet sammen med. Han fremhæver især danskernes debriefing efter øvelserne og fortæller, at det er meget vigtigt at få kritik af sig selv og indsigt i, hvorfor danskerne gør nogle ting anderledes end andre F-16 piloter. - Jeg tror, de forstår, hvad de laver, og det gør dem faktisk ret farlige, konkluderer John Rogers eftertænksomt. John Rogers foran sin Eagle, som han først blev udtaget til at flyve efter tre års forberedelse som civil pilot i USA.

20 20 4. ÅRGANG FEBRUAR 2007 FOTOS: ESK 690 Trygheden kommer Det er altid hårdt, når en skade sender én i hospitalssengen, uanset hvor det sker. Men sker det ude i et missionsområde, er det nok de fleste, der har svært ved at se plusserne i at blive netop dér. Et flyvende beredskab står derfor altid klar, når der er behov for at transportere syge og sårede soldater hjem. Det sidste halve år har antallet af evakueringer AF ARNE BACH NIELSEN SYGETRANSPORT. - Siden , hvor krigen rasede på sit højeste i Eks-Jugoslavien, har Forsvaret selv hentet sine sårede soldater hjem i Flyvevåbnets transportfly. Danmark koordinerer og samarbejder også med andre lande, når sårede soldater skal hentes hjem altså det fagfolkene kalder Medical Evacuation, forkortet MEDEVAC. Internationalt samarbejde bringer patienten hurtigere hjem Det drejer sig om at bruge ressourcerne bedst. Hvis en soldat er kommet til skade i for eksempel Afghanistan eller Irak, er det ikke altid rationelt hverken for soldaten eller Forsvaret at sende et Herculesfly, der bruger et par dage undervejs, til at hente den sårede. Et MEDEVAC- To dage efter var han hjemme efter at være fløjet med briterne til England, hvor han blev hentet i Eskadrille 721 s Challengerfly. - Jeg fik en fantastisk behandling, lige fra felthospitalet og til hjemflyvningen med Challengeren, siger Lasse Nielsen. Få flyvninger med udrykningshorn Seniorsergent Ole Runager, der efterhånden er en garvet MEDEVAC er med over 100 missioner bag sig, er leder af det såkaldte Aeromedical Evacuation Control Center i Eskadrille 690. Han er med til at koordinere indsatsen, når en syg eller såret soldat skal flyves hjem. Han forklarer, hvorfor der kun i sjældne tilfælde er behov for at flyve med blå blink : - I dag er felthospitalerne så avancerede, at af syge og sårede soldater været stigende. fly fra en anden nation på stedet kan i de fleste tilfælde løse opgaven langt hurtigere. Det oplevede konstabel Lasse Nielsen fra de kan klare de fleste skader på stedet. Efter en eventuel operation drejer det sig i større grad om at stabilisere patienten og gøre ham Livgarden, efter at han fik en knæskade ved et klar til lufttransport. færdselsuheld i Irak for halvandet år siden. Selvom der tilsyneladende kan være tale om FAKTA MEDEVAC en blev oprettet som et Airevac-element i januar 1996 under Eskadrille 590 på Værløse. 1. april 2004 overgik elementet til Eskadrille 690 på Aalborg 1. januar 2006 blev MEDEVAC en en selvstændig eskadrille underlagt Combat Support Wing. Eskadrille 690 råder over to ambulancer og to Airevac-moduler, der fungerer som en flyvende intensivafdeling. Både ambulancer og containere kan på kort tid køres om bord på et Herculesfly - Under en patrulje blev føreren af bilen ramt af en stor fugl. Han mistede herredømmet, og bilen væltede om på siden. De tre andre i bilen slap med knubs, hvorimod jeg fik hulens ondt i mit ene knæ, da knæskallen var hoppet ud af leddet, forklarer Lasse Nielsen. Uheldet skete heldigvis tæt på den danske lejr ved Basra, og inden for 20 minutter var han under kniven på stedets britiske felthospital. mindre alvorlige skader, er det i mange tilfælde hensigtsmæssigt at hente soldaterne hjem. Felthospitalerne blive urimeligt belastet ved at skulle hjælpe patienterne hele vejen igennem restitution og eventuel genoptræning. Det er læge- og militærfaglige vurderinger, der afgør, hvorvidt en soldat skal blive i missionsområdet eller flyves hjem. En soldat kan efter at være blevet opereret

mike benson jørgensen en forskel FLYVER

mike benson jørgensen en forskel FLYVER Mike Benson Jørgensen Lyst til at gøre en forskel FLYVER hjemmeværnet Lyst til at gøre en forskel Mike Benson Jørgensen er 35 år og har været frivillig i hjemmeværnet hele sit voksne liv. Fællesskabet

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

MILITÆR ENGELSK ET GODT TILBUD TIL DIG OG DIN ENHED DELTAG PÅ GRATIS KURSER I MILITÆR ENGELSK

MILITÆR ENGELSK ET GODT TILBUD TIL DIG OG DIN ENHED DELTAG PÅ GRATIS KURSER I MILITÆR ENGELSK ET GODT TILBUD TIL DIG OG DIN ENHED DELTAG PÅ GRATIS KURSER I MILITÆR ENGELSK INDLEDNING Er du så god til engelsk, som du går og tror? Kan du kommunikere tilfredsstillende på en international operation?

Læs mere

Uden spild! Hverdagens helte/ Danmarks kassedamer. De flyvende læger/ Mød eskadrille 722. Lad det simre/ Sæt vintermad over

Uden spild! Hverdagens helte/ Danmarks kassedamer. De flyvende læger/ Mød eskadrille 722. Lad det simre/ Sæt vintermad over Læs før du handler { januar 2012 pris: 39,- kr. gratis for fdb-medlemmer } forbrug Hverdagens helte/ Danmarks kassedamer Side 18 sundhed De flyvende læger/ Mød eskadrille 722 Side 44 mad Lad det simre/

Læs mere

Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus. II Uddannelsesbataljon. Gardehusarregimentet

Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus. II Uddannelsesbataljon. Gardehusarregimentet Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus II Uddannelsesbataljon Gardehusarregimentet Hærens Basis Uddannelse Hold Februar 2007 GARDEHUSARREGIMENTET II UDDANNELSESBATALJON Slagelse den 5. marts 2007

Læs mere

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk Madison Mærsk Skrevet af Helle Heidi Jensen Hvis et land rammes af et jordskælv eller af en anden naturkatastrofe, skal der hurtigt iværksættes en eftersøgnings- og redningsindsats for at finde overlevende.

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

II Bataljon. Gardehusarregimentet. HBU Hold AUG 06

II Bataljon. Gardehusarregimentet. HBU Hold AUG 06 Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus II Bataljon Gardehusarregimentet HBU Hold AUG 06 GARDEHUSARREGIMENTET II UDDANNELSESBATALJON Slagelse d. 1. september 2006 Kære Forældre og Pårørende Som chef

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

Christen er soldat og veteran

Christen er soldat og veteran anerkendelse og støtte regeringens veteranpolitik Christen er soldat og veteran Christen er 30 år og professionel soldat og officer. Han har været udsendt to gange til Afghanistan. Som delingsfører har

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

MILITÆR ENGELSK ET GODT TILBUD TIL DIG OG DIN ENHED DELTAG PÅ GRATIS KURSER I MILITÆR ENGELSK

MILITÆR ENGELSK ET GODT TILBUD TIL DIG OG DIN ENHED DELTAG PÅ GRATIS KURSER I MILITÆR ENGELSK ET GODT TILBUD TIL DIG OG DIN ENHED DELTAG PÅ GRATIS KURSER I INDLEDNING Er du så god til engelsk, som du går og tror? Kan du kommunikere tilfredsstillende på en international operation? Får du nok ud

Læs mere

Læs mere om uddannelsen på www.brs.dk Katastrofeberedskabet kom med i forreste linje

Læs mere om uddannelsen på www.brs.dk Katastrofeberedskabet kom med i forreste linje Jeg glæder mig rigtig meget til nu at komme i praktik og bruge de værktøjer, vi har fået og ikke mindst til at få lov at styre nogle operative indsatser. Læs mere om uddannelsen på www.brs.dk Katastrofeberedskabet

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET Knap hver anden arbejdssøgende føler, at det i mere eller mindre grad er deres egen skyld, at de ikke har et arbejde. Hvorfor mig? Var jeg for dyr, for besværlig, for

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider Foto: Iris Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Guide: Sådan styrker du dit selvværd Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? Styrk dit selvværd INDHOLD I DETTE

Læs mere

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET)

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) HVEM ER JEG Stine Legarth, 29 år Frivillig gruppeleder i Drivkræften, København Ansat som projektleder i Drivkræften Ergoterapeut Studerer cand.pæd.pæd.psyk

Læs mere

Orienteringssamtale (samtaleskema) Andet sted:

Orienteringssamtale (samtaleskema) Andet sted: HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN HJVBST 410-100 Orienteringssamtale (samtaleskema) Navn: Samtale afholdt den / 20 Adresse på ansøgning kontrolleret med sundhedskort. På ansøgers: Bopæl Andet sted: Du har søgt optagelse

Læs mere

Grundbogen til Sidste Søndag

Grundbogen til Sidste Søndag Hvad er rollespil I dette kapitel vil vi forklare lidt omkring hvad rollespil er. Først vil vi forsøge at definere rollespil (en svær opgave), og derefter har vi et afsnit skrevet specielt til forældrene

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Onsdag viste sig også at være meget blæsende, men denne gang var vinden lige på banen, så ikke de store problemer. Side 1

Onsdag viste sig også at være meget blæsende, men denne gang var vinden lige på banen, så ikke de store problemer. Side 1 Mandag som var første dag, var meget blæsende med over 40 50 kt i 1.500 m, så dagen flyvninger blev aflyst. I stedet for at flyve fik vi noget teori omkring bølgeflyvning. Dette var helt relevant, da der

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Norge Navn: Lone Kristensen Rejsekammerat: Katrine Winkler Sørensen Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: VIA University Collage, Sygeplejerskeuddannelsen Viborg Værts-institution/Universitet:

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere

Skab liv i dine billeder Af Lars Morsbøl Thomsen

Skab liv i dine billeder Af Lars Morsbøl Thomsen I min søgen efter at finde min "fotostil", har jeg fået smag for at skabe levende billeder. Billeder der på den eller anden måde, fortæller en historie. Jeg er derfor begyndt, at finde motiver hvor dele

Læs mere

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Michael Rohde var stødt på vej op ad karrierestigen, inden han valgte at ændre kurs. I dag hjælper han andre mennesker med at leve et bedre liv i pagt med deres

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Flyvevåbnets Historiske Samling. Arbejdsgrupper / Foreninger

Flyvevåbnets Historiske Samling. Arbejdsgrupper / Foreninger Flyvevåbnets Historiske Samling Historiske Samling Team Tordenjet, Flyvestation Skrydstrups Historiske Samling (HISA), arbejder i to grupper. Den ene arbejder med indsamling, beskrivelse og edb-registrering

Læs mere

Forsvarets Rekruttering. Forsvaret

Forsvarets Rekruttering. Forsvaret Forsvarets Rekruttering Forsvaret Kære læser, Du har her en brochure, som i tekst og billeder fortæller dig om mulighederne for erhvervspraktik i Forsvaret. Du opfordres til at besøge vores hjemmeside

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Når boligen bliver et HJeM

Når boligen bliver et HJeM fotos: bam/scanpix Når boligen bliver et HJeM Vores hjem er ikke blot vores bolig, den er en del af os selv og vores identitet. På godt og ondt for vi er ikke så gode til at acceptere forskellighed og

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Evaluering af introugen 2014

Evaluering af introugen 2014 Evaluering af introugen 2014 Evaluering Mad på introturen Aktiviteter på introturen Jyttetid Modtagelse 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Præsentation af

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

Guide. Giv dig selv en FYSISK og MENTAL udfordring. sider. Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

Guide. Giv dig selv en FYSISK og MENTAL udfordring. sider. Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Foto: Scanpix Guide Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 12 sider Giv dig selv en FYSISK og MENTAL udfordring Ud af comfortzonen med Krisztina Maria FYSISK OG MENTAL UDFORDRING INDHOLD:

Læs mere

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Evalueringsgenstanden: Beskrivelse af M/K: Unge Hjems Efterskoles bestyrelse besluttede på det sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 05 at evalueringsgenstanden

Læs mere

Tænderskæren gør dig syg

Tænderskæren gør dig syg Foto: Scanpix/Iris Guide November 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Tænderskæren gør dig syg Hjælp dig selv 8 sider Tænderskæren gør dig syg INDHOLD: Tænderskæren gør dig syg...4-5 GUIDE:

Læs mere

Hjemmeværnets Lovpligtige Uddannelse

Hjemmeværnets Lovpligtige Uddannelse Hjemmeværnets Lovpligtige Uddannelse HVS UNR-0004 MAR 2013 Vi bidrager til forsvaret og beskyttelsen af Danmark med en troværdig og fleksibel kapacitet ved at levere militære, frivillige styrker, der tilgodeser

Læs mere

Fyring gav kærkommet spark bagi. Sjælland & Øerne. FRA DIN LOKALAFDELING TEMA: Fyret og hvad så nu?

Fyring gav kærkommet spark bagi. Sjælland & Øerne. FRA DIN LOKALAFDELING TEMA: Fyret og hvad så nu? LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF SJÆLLAND & ØERNE LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF LILLEBÆLT-FYN Sjælland & Øerne Et liv uden for DC-hegnet: Fyringen tvang Pia Heidelbach Larsen, 41, og

Læs mere

En frivillig samfundspligt skaber det robuste samfund

En frivillig samfundspligt skaber det robuste samfund med forsvars- beredskabs- og sikkerhedspolitisk fokus Nyhedsbrev November 2013 En frivillig samfundspligt skaber det robuste samfund Af Johnny G. Larsen, formand for Folk & Sikkerhed på Bornholm Folk &

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Forsvarskommandoen FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI

Forsvarskommandoen FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI Forsvarets rolle har ændret sig markant over de seneste årtier fra et totalforsvar under den kolde krig med klare militære opgaver til en mere kompleks

Læs mere

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger Coaching - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger At coache er en færdighed som at cykle. Når først du har fået det lært, er det meget let og det vil kunne gøre det uden at tænke over det.

Læs mere

Hans-Henrik Sørensen. Rejsebreve fra NEW ZEALAND

Hans-Henrik Sørensen. Rejsebreve fra NEW ZEALAND Hans-Henrik Sørensen Rejsebreve fra NEW ZEALAND 1 Hans-Henrik Sørensen Rejsebreve fra NEW ZEALAND 2 Forord Fra oktober 2007 til januar 2008 foretog jeg sammen med min daværende kone, Susanne Høegh, en

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Almindeligt forekommende forstyrrende invaderende tanker

Almindeligt forekommende forstyrrende invaderende tanker Almindeligt forekommende forstyrrende invaderende tanker 1. Med vilje at forårsage fysisk skade på en selv, som følge af impulsive handlinger Tanker om at springe ud fra et højt vindue Tanker om at springe

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Trip, vi bliver nødt til at tale sammen. Vi befinder os på optagelserne til hans film. Du ved, den der har hans filmstjernehustru i hovedrollen og

Trip, vi bliver nødt til at tale sammen. Vi befinder os på optagelserne til hans film. Du ved, den der har hans filmstjernehustru i hovedrollen og 1 8 Trip, vi bliver nødt til at tale sammen. Vi befinder os på optagelserne til hans film. Du ved, den der har hans filmstjernehustru i hovedrollen og handler om en kvinde, der deltager i sin ekskærestes

Læs mere

Knokl hårdt og bliv fyret

Knokl hårdt og bliv fyret Knokl hårdt og bliv fyret Onsdag den 14. maj 2008, 0:01 Hårdt arbejde giver ikke automatisk succes. Læs om de fem områder, hvor du måske gør en kæmpe arbejdsindsats - uden reelt at blive belønnet for det.

Læs mere

Rejseberetning fra ophold på Dronning Ingrids Hospital, Nuuk, Grønland.

Rejseberetning fra ophold på Dronning Ingrids Hospital, Nuuk, Grønland. Rejseberetning fra ophold på Dronning Ingrids Hospital, Nuuk, Grønland. Christina Bang Email: bang.c85@gmail.com Tlf. +45 20 65 98 26 Hold ERG108. Ergoterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt

Læs mere

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften? SOLAR PLEXUS af Sigrid Johannesen Lys blændet ned. er på toilettet, ude på Nørrebrogade. åbner døren til Grob, går ind tydeligt fuld, mumlende. Tænder standerlampe placeret på scenen. pakker mad ud, langsomt,

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

INDHOLD. FLYVEVÅBNET til Flyvevåbnets medarbejdere

INDHOLD. FLYVEVÅBNET til Flyvevåbnets medarbejdere FLYVEVÅBNET til Flyvevåbnets medarbejdere ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Oberst Per Pugholm Olsen Stabschef ved Flyvertaktisk Kommando Telefon: 99 62 49 50, lokal 5101 CHEFREDAKTØR Arne Bach Nielsen Flyvertaktisk

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

IT-uddannelser i Forsvaret

IT-uddannelser i Forsvaret IT-uddannelser i Forsvaret Flyvevåbnets Førings- og Operationsstøtteskole Faggruppe Informatik Bygning 131, Flyvestation Værløse 3500 Værløse http://sps.net-u.dk Teori & praktik Hvem er vi? Faggruppe Informatik

Læs mere

Alexandra en helt særlig fighter

Alexandra en helt særlig fighter Alexandra en helt særlig fighter 15-årige Alexandra og hendes familie har været mere udfordret end de fleste. Men et stærkt familiesammenhold, en reservemormor og forældrenes indsats for også at være kærester

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

TIDSMASKINEN Kan du overleve en dag i 1907?

TIDSMASKINEN Kan du overleve en dag i 1907? Hvor længe kan du overleve i 1907? Forestil dig Køge som den så ud i 1907. Det er en helt anderledes by, fyldt med fremmede mennesker som du ikke kender. For at kunne begå dig, må du kende de indfødtes

Læs mere

Ingeniørregimentet. Få en uddannelse af rang hos Ingeniørregimentet i Skive

Ingeniørregimentet. Få en uddannelse af rang hos Ingeniørregimentet i Skive Ingeniørregimentet Få en uddannelse af rang hos Ingeniørregimentet i Skive Få en uddannelse af rang Efter dine fire måneder som værnepligtig har du flere muligheder for at fortsætte karrieren i hæren en

Læs mere

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT Sidan 1 av 12 NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT 0 1 FORÆLDREMØDET 2 Man løser ikke problemerne ved at stikke af. Man må tale om det. 3 Selv om det kan være hårdt. 4 - Gør

Læs mere

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor): Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig

Læs mere

Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser.

Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser. Bilag 3 Videnskabelige undersøgelser. Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser. AKTUELLE UNDERSØGELSER Undersøgelse

Læs mere

Sidste aften med min far

Sidste aften med min far Sidste aften med min far En sygeplejerske kommer ind og spørger, om hun skal stille en seng op til mig og min mor. På min fars stue. På stue fem. Det vil vi gerne. Min far sover allerede. Eller rettere

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

Love Birds. Handling. 1. Blind date

Love Birds. Handling. 1. Blind date Titel: Love Birds Instruktør: Trylle Vilstrup Produktionsår: 2000 Filmens længde: 9 min. 38 sek. Målgruppe: Udskoling Alderscensur: Tilladt for alle Timetal for undervisningsforløb: 3 4 lektioner Love

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer 2010 KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDELIGE LEDE DFORDRINGER KVINDER SKAL MOTIVERE BARSEL SIDE 6 Lederprofilen SIDE 11 Kvinder fravælger lederstillinger til fordel for

Læs mere

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema - Vestibulær sans (balance & acceleration) - Kinæstetisk sans (Muskler og led) - Taktil sans (følelser/berøring) Vestibulær dysfunktion: (balance & acceleration)

Læs mere

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog S K O L E N Y T Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket Kinesisk ordsprog Vildbjerg Skole Januar 2012 Januar 2012 1. 2. 3. 17. Skolebestyrelsesmøde 18. Pædagogisk råds møde 19. 4.

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Hjemmeværnets Årsberetning 2013

Hjemmeværnets Årsberetning 2013 Hjemmeværnets mission: Vi bidrager til forsvaret og beskyttelsen af Danmark med en troværdig og fleksibel kapacitet ved at levere militære, frivillige styrker, der tilgodeser samfundets behov under alle

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

Udvikl hver situation til fire øvelser ( formel, funktionel, anvendt spil, anvendt spil i højt tempo )

Udvikl hver situation til fire øvelser ( formel, funktionel, anvendt spil, anvendt spil i højt tempo ) BØRNEAKADEMIET Øvelsesgeneratoren: 1 2 3 4 5 6 Hvad vil du opnå med øvelsen? Hvad er målet? Opstil situationer i spillet, hvor færdigheden bruges Udvikl hver situation til fire øvelser ( formel, funktionel,

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig

f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig Det handler om mennesker Social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter er helt specielle mennesker.

Læs mere

Allé Salonen. Professionel salon i miniformat

Allé Salonen. Professionel salon i miniformat Allé Salonen Professionel salon i miniformat Allé Salonen i Herlev er lille 16 kvm og bygget i forbindelse med Michala Høghs private villa. Men den professionel og super opbygget, og den gør alle myter

Læs mere

Kampagnemagasin nr. 3-2008

Kampagnemagasin nr. 3-2008 Kampagnemagasin nr. 3-2008 Tønder kommune deltager i Virksomhedsdysten - og planlægger at vinde TV2 holdt formen ved lige i Af Jakob Thøger Michelsen, Konsulent MpA Tønder kommune deltager i virksomhedsdysten

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN 4 Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad Som led i den løbende kvalitetsudvikling af tandplejen gennemførte vi i Lemvig kommunale tandpleje i foråret 4 en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Alle er med:-) www.spilcricket.dk. Spil og lege vejledning

Alle er med:-) www.spilcricket.dk. Spil og lege vejledning Spil og lege vejledning Cricketrundbold I skal bruge: Et gærde, et bat, en blød skumbold, en gul top og 3 kegler. Start med at stille banen op. Placer gærdet, så der er god plads foran det. Sæt den gule

Læs mere