Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer"

Transkript

1 Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer Den stigende fattigdom i Danmark forekommer ikke kun i yderkantsområderne. Storbyerne København, Århus og Odense er alle relativt opdelte byer, hvor de fattige i stigende grad koncentreres i bestemte områder. Specielt Gellerup i Århus og Vollsmose i Odense skiller sig ud med så stærkt en koncentration af fattige, at der reelt er tale om ghettolignende tilstande. Udviklingen truer den sociale sammenhængskraft og risikerer at skabe parallelsamfund. af chefanalytiker Jonas Schytz Juul 28. april 2010 Analysens hovedkonklusioner I København bor der flest fattige i Tingbjerg i Brønshøj, samt områder på Vesterbro og Nørrebro. Omvendt bor der relativt få fattige i Vanløse, området omkring Amager Strand samt visse områder på Frederiksberg. Med 19 pct. fattige er Gellerup i Århus den bydel i hele Danmark med den største koncentration af fattige. Det står i skarp kontrast til eksempelvis Risskov i Århus, hvor under 2 procent af borgerne er fattige. I Odense skiller Vollsmose med 15 pct. fattige sig ud. Der er langt fra eksempelvis Tornbjerg sogn i Odense, hvor under 2 procent af borgerne lever i fattigdom. Gennem de seneste år har der været en klar tendens til større og større opdeling af storbyerne, hvor de fattigste områder har oplevet en markant større stigning i andelen af fattige, end de rige områder har. Dermed øges skellene i storbyerne, samtidig med at risikoen for reelle ghettodannelser stiger. Kontakt Chefanalytiker Jonas Schytz Juul Tlf Mobil Kommunikationschef Janus Breck Tlf Mobil Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Rekordhøjt fattigdomsniveau har bidt sig fast Antallet af fattige i Danmark fortsætter med at stige, og der er nu over fattige personer i Danmark. Dette er en stigning på personer på et enkelt år, eller hvad der svarer til knap 13 pct. Antallet af fattige er steget støt siden Medregnes de studerende er gruppen af fattige steget med næsten personer fra 2001 til Det svarer til en samlet vækst på godt 40 pct. Eksklusiv studerende er gruppen af fattige vokset med hele 50 pct. siden Den stigende fattigdom er langt fra ligeligt fordelt mellem samfundsgrupper og landsdele. For eksempel har AE i flere analyser kunne dokumentere, at langvarig fattigdom særligt er et voksende problem blandt mange indvandrere, mens hovedstaden og mange yderkantskommuner er hårdt ramt af den stigende børnefattigdom. Boks 1. Sådan opgøres fattigdom i analysen Fattige er defineret som antallet af personer, der har en indkomst, som er mindre end halvdelen af medianindkomsten. Medianindkomsten er den midterste indkomst i indkomstfordelingen. Det vil sige, at der er nøjagtig 50 procent, der har en indkomst, der er højere end medianindkomsten, og nøjagtig 50 procent, der har en indkomst, der er lavere end medianindkomsten. Der benyttes den husstandsækvivalerede disponible indkomst, det vil sige indkomsten efter skat korrigeret for stordriftsfordele i familier med flere familiemedlemmer. Dette er det samme indkomstbegreb, som Finansministeriet benytter i forbindelse med indkomstanalyser. I 2010-priser er fattigdomsgrænsen på kr. for en familie bestående af én person. For en familie bestående af to personer er fattigdomsgrænsen på kr. pr. person, svarende til kr. for hele familien. Beregninger er foretaget på Lovmodellens datagrundlag 2007, og familier hvor mindst én af forsørgerne er studerende er udeladt af opgørelsen. Fattigdommen i Danmarks storbyer er steget markant I denne analyse ses der nærmere på, hvordan fattigdommen er fordelt i tre største byer, og hvordan koncentrationen af fattige i storbyerne har ændret sig igennem de senere år. Som det fremgår af tabel 1, bor der relativt mange fattige i København, Århus og Odense sammenlignet med gennemsnittet for hele landet. Faktisk er både København, Århus og Odense alle blandt den fjerdedel af de danske kommuner, hvor der bor den største andel fattige. Mens Århus og Odense begge har 4,4 procent fattige indbyggere, ligger København helt i top med 7 procent fattige, hvilket er næsten dobbelt så meget som gennemsnittet for hele landet. Tabel 1. Udviklingen i fattigdommen i de danske storbyer Andel i procent 2001 Andel i procent 2007 Antal personer 2001 Antal personer 2007 København 4,5 7, Århus 2,9 4, Odense 2,9 4, Hele landet 2,5 3, Anm. Opgørelsen er ekskl. studerende. 2

3 Som det ligeledes ses af tabellen, er fattigdommen i de tre storbyer steget markant siden Mens knap personer i 2001 levede i fattigdom i hovedstaden, er dette tal nu steget til personer. Det svarer til en stigning på 2,5 procent. En lignende udvikling har fundet sted i Århus og Odense, hvor antallet af fattige er vokset til henholdsvis ca og personer. København er delt mellem Amager Strand og Tingbjerg Zoomer man længere ind på hovedstaden er København i dag den kommune i landet med den største andel af fattige, når studerende ikke regnes med. Tallet dækker imidlertid over store forskelle mellem hovedstadens forskellige bydele og områder. Der er således stor forskel på andelen af fattige i de enkelte sogne i København kommune og Frederiksberg kommune. Figur 1 viser de 20 sogne med den største andel fattige og de 20 sogne med den mindste andel fattige i København kommune og Frederiksberg kommune. Som figuren viser, er de områder med flest fattige sogne som Tingbjerg i Brønshøj, Maria sogn og Apostelkirkens sogn på Vesterbro samt Kingos sogn på Nørrebro, der alle har mere end 10 pct. fattige, når studerende fraregnes. I den anden ende af skalaen ligger sogne på Amager, Frederiksberg og Vanløse, hvor andelen af fattige er under 3,5 pct. Som kortet i figur 1 illustrerer, er der således en væsentlig spredning i andelen af fattige inden for København kommune og Frederiksberg kommune. Mens hver 10. indbygger i bestemte bydele i hovedstaden lever i fattigdom, er dette kun tilfældet for omkring 1 ud af 30 i andre områder. Figur 1. Fattige fordelt på sogne i København og Frederiksberg - top og bund 20 3

4 I tabel 2 er de fem sogne i København med den største og mindste koncentration af fattige vist. Som det tydeligt fremgår af tabellen, er forskellene mellem de forskellige boligområder relativt markante. Mens 4 ud af de 5 sogne med flest fattige har mere en 10 procent fattige, har de 5 områder med den mindste andel af fattige alle under 4 procent. Sammenligner man Tingbjerg, der er den bydel i København med den største andel af fattige, med området omkring Amager Strandpark og Frederiksberg Slotssogn, der er de to område med den mindste andel af fattige, er der en forskel på henholdsvis 10,6 og 10,1 procent. Det svarer til, at der bor mellem 4-5 gange så mange fattige i Tingbjerg, som der gør i området omkring Amager Strand og hjertet af Frederiksberg. Tabel 2. De 5 sogne med mindst og størst andel fattige i København Top 5 Bund 5 Andel Andel Tingbjerg (Brønshøj) 13,4 Sundkirken (Amager) 2,8 Maria (Vesterbro) 12,8 Frederiksberg Slotssogn 3,1 Apostelkirken (Vesterbro) 11,0 Hyltebjerg (Vanløse) 3,3 Kingos (Nørrebro) 10,1 Simon Peters (Amager) 3,5 Samuels (Nørrebro) 9,8 Adventskirken (Vanløse) 3,6 Gellerup i Århus har Danmarks højeste koncentration af fattige Bevæger man sig fra hovedstaden til Århus, er spredningen mellem områder med høj og lav andel af fattige endnu mere i øjenfaldende. Mens flere områder i byen har en meget lav andel af fattige, har specielt én bydel en rekordhøj andel af fattige. I figur 2 er fordelingen af fattige mellem de århusianske bydele vist. Som det ses, skiller Gellerup sig markant ud, som det område i Århus, hvor andelen af fattige er allerhøjest. Sammenligner man med resten af landet, er Gellerup faktisk det sogn i hele Danmark med den største andel af fattige. Den skarpe opdeling mellem områderne i Århus bliver endnu mere tydelig, hvis man sammenligner Gellerup med Brabrand. På trods af at Gellerup og Brabrand er nabosogne, er der meget stor forskel i andelen af fattige i hvert sogn. Mens Gellerup har den største koncentration af fattige på 19 procent, er der blot 2 procent fattige i nabosognet Brabrand. 4

5 Figur 2. Fattige ekskl. studerende fordelt på sogne i Århus, top og bund fem Anm: Kun sogne med flere end 100 fattige er taget med. De fem sogne i Århus med den mindste og største andel af fattige er vist i tabel 3. Som det fremgår af tabellen er der relativt stor spredning mellem top og bund. I bunden er Risskov, Tranbjerg, Skødstrup og Hjortshøj områder, hvor under 2 pct. af indbyggerne er fattige, mens hele 19 procent af beboerne i Gellerup lever i fattigdom. Der er altså 9 gange så høj en koncentration af fattige i Gellerup, som der er i Risskov. Samtidig er det væsentligt at bemærke, at der er mere end dobbelt så høj koncentration af fattige i Gellerup set i forhold til Hasle, der er det sogn i Århus med den næsthøjeste andel af fattige. Der er altså ikke kun stor spredning mellem toppen og bunden, men ligeledes store forskelle mellem de områder i Århus, der har den højeste andel af fattige. Tabel 3. De 5 sogne med mindst og størst andel fattige ekskl. studerende i Århus Top 5 Bund 5 Andel Andel Gellerup 19,0 Risskov 1,5 Hasle (Århus V) 8,4 Tranbjerg 1,6 Ravnsbjerg (Viby) 7,5 Skødstrup 1,9 Helligånds (Århus V) 7,2 Ellevang (Risskov) 1,9 Skjoldhøj (Århus V) 5,5 Brabrand 2,0 5

6 Det opdelte Danmark Vollsmose er suverænt det fattigste område i Odense I Odense er der ligesom i Århus en større spredning i fattigdommen set i forhold til København, og på samme måde skiller iller specielt ét område sig ud. Tilsvarende Gellerup i Århus har Vollsmose i Odense nemlig en meget høj koncentration af fattige, fattige når man sammenligner med de andre områder i byen. byen I figur 3 er sognene med flest fattige og sognene med færrest fattige i Odense illustreret. Ligesom i ÅrÅ hus er der relativt stor forskel på koncentrationen af fattige i de enkelte bydele på trods af, at områderområde ne ligger meget tæt op af hinanden. Figur 3. Fattige fordelt ordelt på sogne i Odense top og bund 5 Tabel 4 viser de fem sogne i Odense med henholdsvis den laveste og højeste andel af fattige. Som det ses af tabellen er hele le 15 procent af indbyggerne i Vollsmose fattige. Det gør Vollsmose til det sogn i Danmark med den næsthøjeste koncentration af fattige. I Odense er der endvidere et stort spring forskel fra Vollsmose med flest fattige til Korsløkke, som er det sogn med næstflest fattige tige (6,8 procent). procent). Det viser ligesom i Århus, at specielt ét område skiller sig ud med en meget høj koncentration af fattige. I den anden ende af skalaen er der under to procent fattige i sognene Tårnbjerg, Lumby og Pårup, der er de tre sogne i Odense kommune med færrest fattifatt ge. 6

7 Tabel 4. De 5 sogne med mindst og størst andel fattige ekskl. studerende i Odense Top 5 Bund 5 Andel Andel Vollsmose (Odense NØ) 15,0 Tornbjerg (Odense SØ) 1,8 Korsløkke (Odense SØ) 6,8 Lumby (Odense N) 1,9 Bolbro (Odense V) 5,9 Pårup (Odense NV) 2,1 Sankt Hans (Odense C) 5,0 Thomas Kingo (Odense M) 2,2 Sankt Knuds (Odense C) 4,9 Ansgars (Odense C) 2,7 Voksende polarisering i storbyerne rammer især ghetto-områderne Tallene ovenfor viser et øjebliksbillede af fattigdommen i de danske storbyer. Analyserer man udvikling over en længere årrække, har opdelingen af de tre storbyer imidlertid taget fart i de seneste år. Udviklingen i andelen af fattige i de fem områder med flest fattige i hver er de tre største byer er vist i tabel 5. Som det fremgår, så er andelen af fattige i de fleste sogne med flest fattige i 2007 steget meget voldsomt i alle tre byer. Faktisk er billedet, at alle områder med undtagelse af Sankt Hans sogn og Sankt Knuds sogn i Odense by har haft en stigning i andelen af fattige. Og bortset fra Maria sogn på Vesterbro i København, så har denne stigning været på over to procent. Tabel 5. Stigning i andel fattige i top fem sogne med størst andel fattige København Århus Odense Tingbjerg (Brønshøj) 6,2 Gellerup 10,9 Vollsmose (Odense NØ) 8,3 Maria (Vesterbro) 0,7 Hasle (Århus V) 4,4 Korsløkke (Odense SØ) 3,3 Apostelkirken (Vesterbro) 4,0 Ravnsbjerg (Viby) 4,3 Bolbro (Odense V) 2,1 Kingos (Nørrebro) 3,7 Helligånds (Århus V) 3,4 Sankt Hans (Odense C) -1,1 Samuels (Nørrebro) 4,3 Skjoldhøj (Århus V) 2,3 Sankt Knuds (Odense C) -0,2 Kilde: AE på baggrund af Lovmodellens datagrundlag. Som tabellen viser, er den stigende fattigdom gået særlig hårdt ud over de bydele, der i forvejen har haft rekord mange fattige. Specielt de to ghetto-områder, Gellerup og Vollsmose, har oplevet en markant stigning i andelen af fattige beboere i løbet af den periode. I løbet af de fire år er andelen af fattige beboere i de to områder således mere end fordoblet. I hovedstadsområdet har det hårdest ramte område, Tingbjerg, ligeledes oplevet en markant stigning i andelen af fattige, der er vokset med 85 procent på bare fire år. 7

8 Bydele med i forvejen få fattige får heller ikke flere Ser man omvendt på udviklingen i de bydele i København, Århus og Odense, der i dag har den laveste andel af fattige, er billedet et helt andet. De fem sogne i hver af storbyerne med færrest fattige har nemlig langt fra oplevet den samme stigning i andelen af fattige, som de fem sogne med flest fattige har. Rent faktisk har mange af områderne med færrest fattige slet ikke haft en stigning i andelen af fattige eller kun en meget lille stigning på omkring ½ procent. Det fremgår af tabel 6, der viser stigningen i andelen af fattige i de fem sogne i storbyerne med færrest fattige. Som tabellen ligeledes viser, er de mest markante stigninger i andelen af fattige sket i Simon Peters sogn på Amager og Ellevang ved Risskov, der har oplevet en stigning i andelen af fattige på over 1 procent, mens Risskov, Lumby og Ansgaard ligefrem har haft en faldende andel af fattige. Tabel 6. Stigning i andel fattige i top fem sogne med lavest andel fattige København Århus Odense Sundkirken (Amager) 0,1 Risskov -0,3 Tornbjerg (Odense SØ) 0,1 Frederiksberg Slotssogn 0,0 Tranbjerg 0,5 Lumby (Odense N) -0,2 Hyltebjerg (Vanløse) 0,5 Skødstrup 0,5 Pårup (Odense NV) 0,4 Simon Peters (Amager) 1,2 Ellevang (Risskov) 1,0 Thomas Kingo (Odense M) 0,4 Adventskirken (Vanløse) 0,6 Brabrand 0,5 Ansgars (Odense C) -0,6 Anm: Kun sogne med flere end 100 fattige i 2007 er taget med. Kilde: AE på baggrund af Lovmodellens datagrundlag. Ser man på tværs af tabel 5 og 6 ses en klar tendens til, at fattigdommen i de danske storbyer over en relativt kort årrække er blevet yderligere koncentreret i de områder, hvor den i forvejen var høj, mens den stort set ikke stiger i de områder, hvor der bor relativt få fattige. På den måde polariseres de i forvejen relativt opdelte storbyer yderligere imellem områder med meget få lavindkomstgrupper og marginaliserede på den ene side og ghetto-lignende bydele, hvor en høj andel af beboerne lever i fattigdom, på den anden side. Den økonomiske ghettoisering risikerer at skabe parallelsamfund Både på det personlige og samfundsmæssige plan er der problemer og konsekvenser ved en opvækst og langvarigt ophold i større boligområder, der er præget af fattigdom, manglende tilknytning til arbejdsmarkedet samt en generel eksklusion fra de øvrige dele af det danske samfund. Som analysen viser, findes sådanne boligområder i alle Danmark tre storbyer København, Odense og Århus, hvor den økonomiske ghettoisering gennem de seneste år er taget til. I de områder med den højeste andel af fattige, Gellerup og Vollsmose, er andelen af fattige beboere, som analysen dokumenterer, mere end fordoblet på få år. 8

9 Risikoen er, at den stigende økonomisk og social ghettoisering fører til udviklingen af egentlige parallelsamfund, hvor der er en ekstraordinær høj koncentration af fattige og socialt udstødte. Det medfører alvorlige sociale problemer i de enkelte storbyer, og er samtidig med til at mindske sammenhængskraft i samfundet. Koncentrationen af fattige i bestemte områder og bydele er samtidig stærkt bekymrende set i lyset af, at fattigdommen rammer de fattiges børn. Dermed er der markant øget risiko for, at fattigdomsproblemet føres videre til næste generation. På den måde skabes en negativ social spiral, der bidrager til at fastholde de økonomiske skel på tværs af storbyerne. Som velfærdssamfund kan vi ikke acceptere, at der skabes en ny social og økonomisk underklasse, der lever isoleret fra det resterende samfund. Derfor bør man fra politisk side gribe målrettet ind over for den økonomiske ghettoisering, polarisering og parallelisering af samfundet. 9

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,

Læs mere

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Antallet af personer, der er meget fattige og har en indkomst på under pct. af fattigdomsgrænsen, er steget markant, og der er nu 106.000 personer med

Læs mere

Uligheden i sundhed skærer igennem Danmarks storbyer

Uligheden i sundhed skærer igennem Danmarks storbyer Uligheden i sundhed skærer igennem Danmarks storbyer Lige muligheder i levevilkår handler ikke kun om økonomiske vilkår, men i lige så høj grad om muligheden for at leve med et ordentligt helbred. Analyserer

Læs mere

De fattige har ikke råd til tandlæge

De fattige har ikke råd til tandlæge De fattige har ikke råd til tandlæge går væsentlig mindre til tandlæge, end andre personer gør. Fire ud af ti fattige har slet ikke været ved tandlæge i løbet af de seneste tre år. af chefanalytiker Jonas

Læs mere

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Fattigdommen i Danmark er mest udbredt blandt beboere i almene boliger. Mens 2,5 procent af personer, der bor i ejerboliger, er fattige, er

Læs mere

Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister

Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Gennem de senere år er fattigdommen i Danmark steget markant, men der er stor variation i andelen af fattige i de forskellige aldersgrupper. Pensionister

Læs mere

Fattigdommen vokser især på Sjælland

Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdom i Danmark Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdommen i de danske kommuner er ikke jævnt fordelt. Specielt udkantskommuner, de tre storbyer og vestegnskommunerne er hårdt ramt af fattigdom.

Læs mere

Fremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom

Fremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom Fremtidens tabere: Fattigdommen blandt unge er vokset markant over en årrække. Når studerende ikke medregnes, er nu 53.000 fattige unge i Danmark. Det svarer til, at 7,3 pct. af alle unge i Danmark lever

Læs mere

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for

Læs mere

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Fattigdom i Danmark Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Målt med OECD s fattigdomsgrænse, hvor familier med en indkomst på under 50 procent af medianindkomsten er fattige,

Læs mere

Børnefattigdommen stiger og er skævt fordelt i Danmark

Børnefattigdommen stiger og er skævt fordelt i Danmark Børnefattigdommen stiger og er skævt fordelt i Danmark Antallet af børn, der lever i familier i fattigdom er vokset i Danmark gennem mange år. I dag er der næsten 65.000 børn, der lever i fattige familier,

Læs mere

Middelklassen bliver mindre

Middelklassen bliver mindre Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning

Læs mere

Fattigdom blandt FOAs medlemmer

Fattigdom blandt FOAs medlemmer Andelen af FOAs medlemmer, som lever under fattigdomsgrænsen, er på 1,1 procent. Til sammenligning er der i alt 3,7 procent fattige blandt hele befolkningen. Det er især de unge medlemmer og personer uden

Læs mere

Skatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København

Skatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København Skatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København De Konservatives forslag om en nedsættelse af marginalskatten til 5 pct. har en helt skæv fordelingsprofil, både når man ser på indkomster og

Læs mere

Stor stigning i antallet af rige

Stor stigning i antallet af rige Antallet af rige personer i Danmark er steget voldsomt de seneste år, og der er nu omkring.000 personer, der har en disponibel indkomst, der er over dobbelt så stor som den typiske indkomst i Danmark.

Læs mere

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld Der er meget stor spredning på størrelsen af den arv, der efterlades i Danmark. I gennemsnit har de afdøde en på 700.000 kr. Det er en stigning

Læs mere

De rige bor i stigende grad i Nordsjælland

De rige bor i stigende grad i Nordsjælland De rige bor i stigende grad i Nordsjælland Koncentrationen af rige familier er omkring 30 gange så stor i Rudersdal og Gentofte som i Thisted, Skive og Lemvig. Og mens andelen af rige familier er steget

Læs mere

Nyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark

Nyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark Nyt kommunalt velfærds viser billedet af et opdelt Danmark Et samlet kommunalt velfærds afslører, at de store forskelle på yderkantsområderne og vækstcentrerne i Danmark ikke blot er et spørgsmål om indkomstforskelle.

Læs mere

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort

Læs mere

Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom

Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Nye tal fra Finansministeriet understøtter de tendenser som både AE s og Eurostats tal viser: Fattigdommen stiger markant i Danmark. Ifølge tallene fra

Læs mere

Skatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere

Skatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere Skatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere De Konservatives forslag om en nedsættelse af marginalskatten til pct. vil være forbeholdt de rigeste. De ti pct. rigeste vil således

Læs mere

Hvem er den rigeste procent i Danmark?

Hvem er den rigeste procent i Danmark? Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,

Læs mere

Kontanthjælpsloftet skubber 16.400 under fattigdomsgrænsen

Kontanthjælpsloftet skubber 16.400 under fattigdomsgrænsen Kontanthjælpsloftet skubber 16.4 under fattigdomsgrænsen Det nye kontanthjælpsloft vil sende omkring 16.4 personer under fattigdomsgrænsen og gøre dem til en del af gruppen af étårs-fattige. Ud af de 16.4

Læs mere

Øget polarisering i Danmark

Øget polarisering i Danmark Mens antallet af rige og fattige stiger år for år i Danmark, så er middelklassen faldet. Siden 2001 er middelklassen faldet med omkring 100.000 personer. Samtidig er andelen af rige steget fra omkring

Læs mere

Fremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere

Fremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere Fremtidens mænd 23: Ufaglærte og udkantsdanskere Mænd i 3 erne er allerede i dag overrepræsenteret i udkantsdanmark. En tendens som vil blive forstærket i fremtiden. I løbet af de næste 2 år vil kvinders

Læs mere

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Målt med OECD s fattigdomsdefinition er antallet af fattige i Danmark steget til 242.000 personer, når man udelader familier, hvor mindst én af forsørgerne

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

Rekordhøjt fattigdomsniveau har bidt sig fast

Rekordhøjt fattigdomsniveau har bidt sig fast Rekordhøjt fattigdomsniveau har bidt sig fast Fattigdommen i Danmark bliver ved med at stige, og der er nu over.000 fattige i Danmark. Fraregnes studerende er antallet af fattige på godt.000 personer,

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Formuer koncentreret blandt de rigeste

Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuerne i Danmark er meget skævt fordelt. De ti pct. af befolkningen med de største formuer har i gennemsnit en nettoformue på knap 2,8 mio. kr. Det svarer til

Læs mere

Mange børn lever i fattigdom. Flere af de svageste. Skævt og dyrt skattestop

Mange børn lever i fattigdom. Flere af de svageste. Skævt og dyrt skattestop Nr. 2 - april 2008 Indhold side: # 02 # 04 # 06 # 08 # 10 # 12 Uligheden i Danmark er steget markant under VK-regeringen Den disponible indkomst i Danmark er gennemsnitligt steget med 2,4 procent fra 2001-2005.

Læs mere

Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik

Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik Liberal Alliances forslag om en maksimal marginalskat på 40 pct. koster omkring 33 mia. kr. og har en meget skæv fordelingsprofil. De ti pct. rigeste

Læs mere

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Siden 1985 har både rige og fattige danskere oplevet en stigning i deres indkomst. I løbet af de seneste år er indkomstfremgangen imidlertid gået i stå

Læs mere

Flere fattige og udsigt til stor stigning

Flere fattige og udsigt til stor stigning Flere fattige og udsigt til stor stigning Fattigdommen stiger i Danmark. Fra 2002 til 2015 er antallet af fattige danskere mere end fordoblet fra under 20.000 til tæt på økonomisk fattige. Siden 2011 er

Læs mere

Stigende indkomstforskelle i København

Stigende indkomstforskelle i København Stigende indkomstforskelle i København Indkomstforskellen mellem de forskellige bydele i København og Frederiksberg er vokset. De højeste indkomster er på Frederiksberg, mens de laveste indkomster er på

Læs mere

Overførsler for de rigeste i Danmark

Overførsler for de rigeste i Danmark Overførsler for de rigeste i Danmark De rigeste familier i Danmark modtager samlet 3,4 mia. kr. i indkomstoverførsler. Det svarer til et gennemsnit på 15.500 kr. for hver af de 220.000 personer der er

Læs mere

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner og datagrundlag Papiret gennemgår de tekniske baggrunde for valget af datagrundlag til AE s indkomstanalyser, herunder analyserne om fattigdom i Danmark.

Læs mere

Fremrykket provenu ved pensionsloft

Fremrykket provenu ved pensionsloft Der har på det seneste været nogen debat om størrelsen af det fremrykkede provenu ved et samlet pensionsloft på 1. kr. Senest er Finansministeriet kommet med et nyt bud, der ikke afviger meget fra deres

Læs mere

Stor ulighed blandt pensionister

Stor ulighed blandt pensionister Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.

Læs mere

Indkomsterne er fordoblet på Østerbro, mens Tingbjerg står i stampe

Indkomsterne er fordoblet på Østerbro, mens Tingbjerg står i stampe Indkomsterne er fordoblet på Østerbro, mens Tingbjerg står i stampe København bliver i stigende grad en opdelt by, hvor de rigeste områder stikker af fra resten af byen. Mens de tre rigeste områder har

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Kvinders andel af den rigeste procent stiger

Kvinders andel af den rigeste procent stiger Kvinders andel af den rigeste procent stiger For den rigeste procent af danskere mellem 25-59 år den såkaldte gyldne procent, har der været en tendens til, at kvinder udgør en stigende andel. Fra at udgøre

Læs mere

Voksende fattigdom deler Danmark

Voksende fattigdom deler Danmark Voksende fattigdom deler Danmark yderkanter og hovedstaden hårdest ramt Flere og flere mennesker lever et liv i fattigdom i Danmark. Fattigdommens danmarkskort viser, at der er markante forskelle i andelen

Læs mere

Børnefattigdom markant mere udbredt i de danske ghettoer

Børnefattigdom markant mere udbredt i de danske ghettoer Børnefattigdom markant mere udbredt i de danske ghettoer Fattigdom er væsentligt mere udbredt i ghettoområderne i Danmark end i resten af landet. I ghettoområderne er 3,8 pct. af beboerne økonomisk fattige,

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Efter den rigeste procent i Danmark blev relativt hårdt ramt af faldende aktiekurser ovenpå finanskrisen, har de oplevet en rekordvækst i indkomsten

Læs mere

Færre fattige blandt ikkevestlige

Færre fattige blandt ikkevestlige Færre fattige blandt ikkevestlige indvandrere Antallet af økonomisk fattige danskere er fra 211 til 212 faldet med 1.3 personer. I samme periode er antallet af ét-års fattige faldet med 6.7 personer. Det

Læs mere

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,

Læs mere

Pilskæv fordeling i sundheden - yderkantsdanmark holder for

Pilskæv fordeling i sundheden - yderkantsdanmark holder for Pilskæv fordeling i sundheden - yderkantsdanmark holder for Danmark deles ikke kun af fattigdom og økonomisk ulighed. På tværs af landet er der ligeledes stor ulighed i danskernes sundhedstilstand, når

Læs mere

Tabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen.

Tabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen. 25. juni 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: STOR STIGNING I ARV Den gennemsnitlige efterladte arv var i 2006 på 650.000 kr., hvilket er en stigning på næsten 60 procent siden 1997,

Læs mere

Langtidsledigheden tredoblet i Vest- og Sydjylland på kun et år

Langtidsledigheden tredoblet i Vest- og Sydjylland på kun et år Langtidsledigheden tredoblet i Vest- og Sydjylland på kun et år Antallet af langtidsledige er i Midt- og Vestjylland steget med 3.000 personer det seneste år, hvilket svarer til en tredobling i antallet

Læs mere

Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner

Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner Indkomsterne i Danmark er skævt fordelt. De kommuner, der ligger i toppen af den geografiske indkomstfordeling er primært at finde omkring hovedstaden,

Læs mere

Skatteudspil: 300 kr. til de fattigste og til de rigeste

Skatteudspil: 300 kr. til de fattigste og til de rigeste Skatteudspil: 3 kr. til de fattigste og 1. til de rigeste Regeringens skatteudspil Jobreformen fase II giver den største gevinst til de rigeste. De ti pct. med lavest indkomster får i gennemsnit omkring

Læs mere

Størst forbrugsvækst blandt personer over 60 år

Størst forbrugsvækst blandt personer over 60 år Størst forbrugsvækst blandt personer over 60 år Personer over 60 år har haft den største fremgang i forbruget de seneste ti år. Mens den reale vækst i forbruget for personer over 60 år har været på 13-15

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes

Læs mere

Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser

Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er fokus på valg af

Læs mere

Overklassens børn går i stigende grad i skole med ligesindede

Overklassens børn går i stigende grad i skole med ligesindede Overklassens børn går i stigende grad i skole med ligesindede Der er stor forskel på sammensætningen af elever i de danske skoleklasser. For år siden gik et typisk fra overklassen i skoleklasse med 6 børn

Læs mere

Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001

Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001 Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 001 VK-regeringen har i flere omgange gennemført skattelettelser. Det betyder, at der i 010 blev givet skattelettelser for over 50 mia. kr. Skattelettelserne

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse

114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse 114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse Et særudtræk fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse (AKU), som AE har fået foretaget, viser, at unge i stigende grad er havnet i arbejdsløshed

Læs mere

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden

Læs mere

Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste

Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de rigeste Både Liberal Alliance og De Konservative er kommet med forslag til skattelettelser, der giver en kæmpegevinst til de rigeste. Gennemføres Liberal

Læs mere

Længerevarende ledighed skævt fordelt: Nordjylland hårdest ramt

Længerevarende ledighed skævt fordelt: Nordjylland hårdest ramt Længerevarende ledighed skævt fordelt: Nordjylland hårdest ramt Flere og flere dagpengemodtagere hænger fast i ledighed. Antallet af ledige, der har været ledige i sammenhængende ½-1 år er således mere

Læs mere

Den rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang

Den rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang Den rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang Mens den rigeste procent har oplevet rekordhøj indkomstfremgang siden, så har indkomstfremgangen været rekordlav for alle andre indkomstgrupper i

Læs mere

Udvikling i fattigdom i Danmark

Udvikling i fattigdom i Danmark Udvikling i fattigdom i Danmark Målt ud fra en definition af relativ fattigdom er andelen af fattige steget markant i perioden 21-27. Fattigdommen er steget, uanset om man ser på alle fattige, fraregner

Læs mere

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser, som følge af de skattepakker regeringen har gennemført i perioden fra

Læs mere

Yderkantsdanmark betaler VK s spareplan

Yderkantsdanmark betaler VK s spareplan Yderkantsdanmark betaler VK s spareplan Regeringens Genopretningspakke har en historisk skæv fordelingsprofil, der giver det største tab til yderkantsdanmark. Mens det gennemsnitlige tab på Lolland og

Læs mere

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010

De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser som følge af de skattepakker, regeringen har gennemført i perioden fra 2001-2010.

Læs mere

Progressiv arveafgift kan give 2 mia. kr. til lavere skat på arbejde

Progressiv arveafgift kan give 2 mia. kr. til lavere skat på arbejde Progressiv arveafgift kan give En markant sænkning af skatten på arbejde i en skattereform kræver finansieringselementer. En mulig finansieringskilde til at lette skatten på arbejde er at indføre en progressiv

Læs mere

Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat

Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Hver tredje lærer og hver fjerde elektriker betaler i dag topskat, mens omkring hver femte metalarbejder og sygeplejerske betaler topskat. Hæver man

Læs mere

Lavere aktieskat går til de rigeste

Lavere aktieskat går til de rigeste Lavere aktieskat går til de rigeste Forslaget om at hæve progressionsgrænsen for aktieindkomstskatten vil udelukkende give en skattelettelse i toppen. Mens den ene procent af befolkningen med de højeste

Læs mere

Almindelige lønmodtagere betaler ikke topskat

Almindelige lønmodtagere betaler ikke topskat Almindelige lønmodtagere betaler ikke topskat Et argument der ofte bruges for at lette topskatten er, at nogle personer med almindelige job som lærere, sygeplejersker og mekanikere betaler topskat. Dykker

Læs mere

Flere indvandrere bor i ejerbolig

Flere indvandrere bor i ejerbolig Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra

Læs mere

Store forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde

Store forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde Store forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde Der er udpræget forskel på efterlønsmodtagere og personer i beskæftigelse i alderen 60-64- årige. Generelt er der flere kvinder, ufaglærte og

Læs mere

Uden regeringens skattelettelser ingen EU-henstilling

Uden regeringens skattelettelser ingen EU-henstilling Uden regeringens skattelettelser ingen EU-henstilling Danmark kæmper i år med et underskud på de offentlige budgetter på 88 mia. kr., svarende til 5,1 pct. af BNP. Det ventes, at EU-kommissionen vil give

Læs mere

Øget polarisering i Danmark

Øget polarisering i Danmark Øget polarisering i Danmark Fordeling & Levevilkår 2009 Øget polarisering i Danmark Fordeling & Levevilkår 2009 fordeling og levevilkår Udgivet af AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlovsgade 14,

Læs mere

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen vil kraftigt øge antallet af fattige i Danmark og vil næsten fordoble antallet af fattige børn. Det skyldes,

Læs mere

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Tilbagetrækningsreformen Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Ufaglærte har udsigt til færre år på folkepension end højtuddannede. Det skyldes, at ufaglærte har en relativt høj dødelighed,

Læs mere

Udsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark

Udsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark Udsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark Mange af de udsatte grupper, som bor i udkantsdanmark, er tilflyttere fra andre kommuner. På Lolland udgør udsatte tilflyttere 6,6 pct. af generationen af

Læs mere

De skjulte skatter er galoperet i vejret under skattestoppet

De skjulte skatter er galoperet i vejret under skattestoppet De skjulte skatter er galoperet i vejret under skattestoppet Til trods for at regeringen indførte skattestoppet i 2001, er priserne på offentligt regulerede ydelser, de såkaldte skjulte skatter, steget

Læs mere

Stor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom

Stor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom Stor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom Der er stor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom i Danmark. Mens over 5 pct. af børnene i København og på Lolland tilhører gruppen af étårs-fattige,

Læs mere

De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder

De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder Den rigeste procent er en eksklusiv gruppe på 33.600 personer. Samlet har den rigeste procent en indkomst før skat på knap 2,4 mio. kr. Det er

Læs mere

Stigende pendling i Danmark

Stigende pendling i Danmark af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig

Læs mere

Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse

Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. For hver af de sociale klasser i Danmark

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.

Læs mere

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark I løbet af de næste 25 år forventes befolkningen i de arbejdsdygtige aldre at falde i fire ud af fem kommuner i Danmark. Udfordringen

Læs mere

300-timers reglen har klippet hul i det sociale sikkerhedsnet

300-timers reglen har klippet hul i det sociale sikkerhedsnet 300-timers reglen har klippet hul i det sociale sikkerhedsnet Med 300-timers reglen, som nu er skærpet til en 450-timers regel, har man klippet et gevaldigt hul i det sociale sikkerhedsnet. Omkring en

Læs mere

De rigeste områder slår rekord, mens de fattiges indkomst falder

De rigeste områder slår rekord, mens de fattiges indkomst falder De rigeste områder slår rekord, mens de fattiges indkomst falder Der er en stigende geografisk indkomstforskel i Danmark. Udviklingen er specielt gået stærkt efter finanskrisen, hvor vi har oplevet en

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

Øget forskel i indkomsterne deler de danske byer

Øget forskel i indkomsterne deler de danske byer Øget forskel i indkomsterne deler de danske byer De største byer i Danmark har oplevet en øget opdeling i gennem de seneste 30 år. I Århus er indkomsten i det rigeste område, Risskov, 3,3 gange så høj

Læs mere

25 års forskel på ældste og yngste postnummer

25 års forskel på ældste og yngste postnummer 25 års forskel på ældste og yngste postnummer Der er store aldersforskelle på tværs af Danmark. Det postnummer med den laveste gennemsnitsalder er 2200 København N (Nørrebro), hvor befolkningen i gennemsnit

Læs mere

Historisk skæv fordelingsprofil af VK s genopretningspakke

Historisk skæv fordelingsprofil af VK s genopretningspakke Historisk skæv fordelingsprofil af VK s genopretningspakke Regeringens Genopretningspakke giver i 2013 et tab for de ti pct. fattigste på 3,3 pct., mens de ti pct. rigeste får et tab på 0,1 pct. Det relative

Læs mere

Mange tunge kontanthjælpsmodtagere ender på førtidspension

Mange tunge kontanthjælpsmodtagere ender på førtidspension Mange tunge kontanthjælpsmodtagere ender på førtidspension Ud af 1. kontanthjælpsmodtagere har omkring 3. modtaget kontanthjælp i mere end 3 år. Heraf har knap 9. personer modtaget kontanthjælp i mere

Læs mere