Hvad kendetegner personer visiteret til ressourceforløb?

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad kendetegner personer visiteret til ressourceforløb?"

Transkript

1 Hvad kendetegner personer visiteret til ressourceforløb? Af Lasse Vej Toft, Analyseenheden, Formålet med dette analysenotat er at give et indtryk af de personlige udfordringer, der kendetegner den gruppe, som skal ind på arbejdsmarkedet via ressourceforløbene. Side 1 af 17 Analysens hovedkonklusioner Mere end 6 pct. af ressourceforløbsdeltagerne er kvinder. Sandsynligheden for ressourceforløb er størst blandt 3-49-ige. Næsten 8 pct. af deltagerne har danske oprindelse, men sandsynligheden for ressourceforløb er 2,4 gange større blandt personer med ikke-vestlig oprindelse. Ressourceforløbsdeltagerne mangler ofte uddannelsesmæssige kompetencer. 58 pct. af ressourceforløbsdeltagerne er ufaglærte. Blandt de yngre har halvdelen ikke taget folkeskolens afgangsprøve i skriftlig dansk og skriftlig matematik, og blandt dem, der har taget afgangsprøven, har en større andel klaret sig dligt. Ressourceforløbsdeltagerne har ofte modtaget offentlig forsørgelse i lang tid før ressourceforløbet starter. I gennemsnit har en person modtaget offentlig forsørgelse (ekskl. SU mv.) i 9,5 i perioden fra 1994 og frem til overgangen til ressourceforløb. Der er indikationer for, at deltagere i ressourceforløb har et dligt helbred. I forhold til en kontrolgruppe har ressourceforløbsdeltagere dobbelt så ofte kontakt med lægen i løbet af et (hhv. 7 og 14 gange ligt). Tilsvarende er en næsten dobbelt så stor andel hospitalsindlagt i løbet af et (hhv. 11 og 21 pct. ligt.) Mange ressourceforløbsdeltagere har været i behandling for psykisk sygdom. I alt har mere end 6 pct. været behandlet for psykiske lidelser i løbet af en 5-ig periode. Det er 3,4 gange højere andel end i kontrolgruppen. Især i de yngre aldersgrupper har en stor andel været i behandling. Personer i ressourceforløb har 5-7 gange større sandsynlighed for at have være registreret med en række udvalgte psykiatriske diagnoser end kontrolgruppen (blandt andet ift. personlighedsforstyrrelser, depression og belastningsreaktioner). Ofte har den enkelte person været berørt af flere forskellige diagnoser. Der er store forskelle på, hvilke udfordringer den enkelte ressourceforløbsdeltagere er berørt af. Der kan være tale om både fysiske, psykiske, kompetencemæssige og sociale udfordringer.

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Baggrund og indledning Metode og data Kontrolgruppe Omfanget af sundhedsydelser som indirekte mål for sundhedstilstand Psykiatriske diagnoser Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase, DREAM Resultater Overordnede kendetegn køn, alder, herkomst mv Uddannelsesniveau før ressourceforløbet Offentlig forsørgelse før ressourceforløbet Indikationer for fysiske helbredsudfordringer Indikationer for psykiske helbredsudfordringer Store forskelle på deltagernes udfordringer Side 2 af 17

3 1 Baggrund og indledning 213-reformen af førtidspension og fleksjob introducerede en række nye tiltag med det formål at flere skulle få mulighed for at realisere deres potentiale i et aktivt arbejdsliv og være en del af fællesskabet 1. Centralt i reformen st ressourceforløbet, hvori de mest udsatte borgere skulle tilbydes en tværfaglig, helhedsorienteret og sammenhængende indsats. Førtidspension skulle sjældnere være løsningen, og for personer under 4 skulle førtidspension kun gives i tilfælde, hvor førtidspension helt åbenlyst var eneste rigtige løsning eksempelvis ved svære fysiske handicaps. Side 3 af 17 Kandidaterne til ressourceforløb vil typisk være personer, der kommer fra kontanthjælp eller sygedagpenge, og hvis arbejdsevne er så begrænset, at de er i risiko for at få tilkendt førtidspension, hvis der ikke gøres en ekstra, tværfaglig indsats for at understøtte vejen mod job eller uddannelse 2. Dette analysenotat vil søge at sætte nogle ord og tal på nogle af udfordringerne blandt de personer, der deltagere i ressourceforløbet. Formålet er at skabe en bedre forståelse for dels opgavens svære karakter, dels nødvendigheden af at investere i indsatsen, hvis den skal have en reel effekt for deltagerne. 2 Metode og data 2.1 Kontrolgruppe Deltagerne i ressourceforløbet er sammenlignet med en tilfældigt udvalgt fem gange større gruppe af personer, der primo 213 er selvforsørgende eller under uddannelse, og som har samme køns- og aldersfordeling som ressourceforløbsgruppen. 2.2 Omfanget af sundhedsydelser som indirekte mål for sundhedstilstand Til at afdække befolkningens og befolkningsgruppers sundhedstilstand, kan der anvendes mere eller mindre direkte mål, herunder selvrapporteret helbred. Alternativt, hvis ikke der er direkte mål tilgængelige, kan der anvendes indirekte mål som tilnærmede udtryk for sundhedstilstanden. Der er en betydelig sammenhæng mellem den selvoplevede sundhedstilstand og forbruget af sundhedsydelser (Nielsen et. al., ). I notatet er anvendt kontakter hos praktiserende læge, indlæggelser i det somatiske hospitalsvæsen og 1 Aftale om reform af førtidspension og fleksjob. Link: 2 Orienteringsskrivelse om ressourceforløb: https://www.retsinformation.dk/forms/r71.aspx?id= Nielsen et.al (212): Is there equity in use of health care services among immigrants, their descendents, and ethnic Danes?, Scandinavian Journal of Public Health, May 212, Vol. 4 Issue 3, pp. 26.

4 brug af ydelser i det psykiatriske hospitalsvæsen samt hos psykiater og psykologer, som indikatorer for personernes helbredstilstand. 2.3 Psykiatriske diagnoser For at få et indblik i typen og tyngden af psykiske helbredsproblemer blandt deltagere i ressourceforløb anvendes diagnoseregistreringen ved kontakt med hospitalspsykiatrien ift. både ambulante kontakter, skadestuebesøg og indlæggelser. Både aktionsdiagnoser og bi-diagnoser tages med, da det ikke er kontaktens sag (aktionsdiagnosen), men nærmere tilstedeværelsen af en given psykisk lidelse, som ønskes kortlagt. Opgørelsen er baseret på diagnosekoder i ICD-1 diagnose-klassifikationssystemet, som er registreret i landspatientregisteret indberettet fra psykiatriske hospitaler/afdelinger. Det er ikke muligt at opgøre sværhedsgraden af de psykiske lidelser ud fra diagnoseregistreringen, kun tilstedeværelsen af dem på tidspunkt for kontakt med hospitalspsykiatrien. Personer i udelukkende medicinsk behandling og/eller i behandling i primærsektoren (egen læge, psykolog, psykiater) er ikke omfattet af denne delanalyse. Der er derfor ikke tale om en opgørelsen af den samlede prævalens (forekomsten) af de udvalgte psykiske lidelser, men kun en delmængde af disse, nemlig dem, som har kontakt med hospitalspsykiatrien. Disse forventes dog at være mere belastede tilfælde, end de øvrige, som kun behandles i primærsektoren. Det er desuden valgt ikke at medtage udviklingsforstyrrelser såsom autisme, Aspergers, udfordringer med sprog og tale, tal- og ordblindhed mv. Side 4 af 17 Tabel 2.1: Oversigt over diagnoser for udvalgte psykiske lidelser Psykisk lidelse Diagnosekode (ICD-1) Skizofreni F2 Depression* (enkeltepisode og periodisk) F32-33 Bipolar affektiv sindslidelse (manio-depressive) F31 Angst (fobier, panikangst, generaliseret angst mm.) F4-41 PTSD (post traumatisk stress) F43.1 Tilpasnings- og belastningsreaktioner (Reaktioner på stress F43 og andre belastninger) - bemærk inkluderer PTSD Personlighedsforstyrrelser F6-69 Spiseforstyrrelser (anorexi, bulimi og overspisning) F5 ADHD (hyperkinetisk forstyrrelse) F9 * Omfatter mild, moderat og svær depression. En stor del af alle borgere med skizofreni og bipolar affektiv sindslidelse behandles i hospitalspsykiatrien, hvorfor antallet af personer med disse lidelser formentligt er et rimeligt estimat for forekomsten af disse lidelser. Antallet af personer med kontakter med depression, angst, belastningsreaktioner og personlighedsforstyrrelser er til gengæld væsentligt undervurderet i forhold

5 til det faktiske antal med lidelserne, enten fordi mange behandles i praksissektoren eller fordi der er store mørketal pga. mange udiagnosticerede tilfælde eller begge dele (Regeringens psykiatriudvalg 4, 213). 2.4 Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase, DREAM Til at identificere personer omfattet af ressourceforløb og til at beskrive disses varighed på offentlig forsørgelse anvendes Beskæftigelsesministeriets forløbsregister, DREAM. DREAM er et levende register i den forstand, at eventuelle fejl-registreringer løbende korrigeres. Af samme sag kan antallet af ressourceforløbsdeltagere variere fra DREAM-version til DREAM-version. I dette notat er DREAM162a anvendt i de tabeller/figurer, hvor der i noten er henvist direkte til DREAM. I øvrige figurer er anvendt DREAM156C. Side 5 af 17 4 Arbejdsgruppe 2 under regeringens udvalg om psykiatri, oktober 213. Bilagsrapport 2. Indsatsen for mennesker med psykiske lidelser udvikling i diagnoser og behandling

6 3 Resultater 3.1 Overordnede kendetegn køn, alder, herkomst mv. Antallet af personer, der er startet i ressourceforløb er øget fra ca. 2.2 personer i 213 til næsten 8. i 215. Set over hele perioden fra 213 til og med 215 er ca startet i et ressourceforløb. Tabel 3.1: Udviklingen i antallet af personer, der påbegynder ressourceforløb I alt I alt Note: Opgjort ved første uge med ressourceforløbsydelse. Hver person medtælles kun én gang. Kilde: Egne beregninger på baggrund af Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase, DREAM. Side 6 af 17 Det er især kvinder, der starter i ressourceforløb. Mere end seks ud af ti ressourceforløbsdeltagere er kvinder. Sandsynligheden for at starte et ressourceforløb er størst i hhv og 4-49-s-alderen. Det er samtidig i disse aldersgrupper, at kvindeandelen er højst (65 pct.). Tabel 3.2: Køn, alder og oprindelse blandt personer berørt af ressourceforløb. Promille af Antal Andel gruppen Køn Kvinder % 6,3 Mænd % 3,9 Alder Under % 1, % 4, % 6, % 5,9 5 og derover % 4,3 Oprindelse Dansk % 4,7 Vestlig 369 2% 2,1 Ikke-vestlig % 11,4 I alt % 5,1 Note: Alder ved første uge i ressourceforløb. Personer påbegyndt i perioden Kilde: Egne beregninger på baggrund af Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase, DREAM. I absolutte tal udgør personer med dansk oprindelse næsten 8 pct. af deltagerne. I forhold til gruppernes størrelser er sandsynligheden for, at være ressourceforløbsdeltager dog 2-3 gange større blandt personer med ikke-vestlig oprindelse end blandt personer med dansk oprindelse. Af andre sammenhænge kan fremhæves, at der er en tendens til at deltagere under 3 forholdsvist sjældent har ikke-dansk baggrund.

7 3.2 Uddannelsesniveau før ressourceforløbet Ca. 58 pct. af deltagerne har ikke en kompetencegivende uddannelse. Blandt de ca. 42 pct., som har en uddannelse har 3 pct. en erhvervsfaglig uddannelse og 12 pct. en videregående uddannelse. Figur 3.3: Hvilket uddannelsesniveau har deltagere i ressourceforløb? 1% 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% % Under Gns. Note: Højeste fuldførte uddannelse. Videregående uddannelse Ervervsuddannelse Gymnasial uddannelse Grundskole Uoplyst Side 7 af 17 Andelen med kompetencegivende uddannelse er højst blandt 4-49-ige og 5-64-ige, hvor mere end halvdelen har en kompetencegivende uddannelse (gns. 52 pct.). Det er dog en lavere andel end gennemsnittet i hele den 4-64-ige befolkning, hvor 71 pct. har en kompetencegivende uddannelse. Blandt personer under 3 har ca. 8 pct. højst en grundskoleuddannelse. Og blandt de grundskoleuddannede er der ca. 1 pct., som ikke er nået frem til 9. klasse. Uddannelsesandelen er uafhængigt af alderstrin lavest blandt personer, der overg til ressourceforløb fra kontanthjælp mv. og omvendt højest blandt personer, der overg fra sygedagpenge, jf. figur 3.4..

8 Figur 3.4: Hvor stor en andel af deltagerne har en kompetencegivende uddannelse? - fordelt efter alder og ydelse før ressourceforløbet? 7 Ydelse før ressourceforløb 6 Sygedagpenge 5 Selvforsørgelse/SU 4 Fleks/ledyd 3 Kontanthjælp mv. 2 Side 8 af Alder ved start i ressourceforløb Note: Højeste fuldførte uddannelse. Mange af de yngre deltagere i ressourceforløb, har ikke aflagt folkeskolens afgangsprøve i skriftlig dansk eller skriftlig matematik, selvom de har gået i 9. klasse. Der er således ikke registreret eksamenskarakterer i disse fag blandt hver anden unge ressourceforløbsdeltager, jf. figur 3.5. sd Figur 3.5: Hvilket gennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve (9. klasse) i skriftlig dansk og skriftlig matematik (kun opgjort blandt personer på højst 26 primo 216)? Alle Kun personer med prøve Deltagere i ressourceforløb Alle Kun personer med prøve Kontrolgruppe Gns. 7+ Gns. 4-<7 Gns. 2-<4 Gns. u. 2 Ingen kendte prøver Note: Karakterer givet pba. 13-skalaen er omregnet til 7-trinsskalaen af Danmarks Statistik. Ift. matematik er karakterer i matematiske færdigheder ikke medtalt. I tilfælde af flere karakterer i samme fag/eksamen medtælles bedste resultat. Eksaminer uden kendt resultat er givet karakteren -3. Den halvdel af ressourceforløbsdeltagerne, der har aflagt afgangsprøve i skriftlig dansk og/eller skriftlig matematik har generelt klaret sig dligere end kontrolgruppen. Mere end halvdelen af de personer, der har været til prøve, har opnået et karaktergennemsnit i de to eksaminer på mindre end 2. I kontrolgruppen har ca. 5 pct. et karaktergennemsnit på mindre end 2.

9 3.3 Offentlig forsørgelse før ressourceforløbet Størstedelen af tilgangen til ressourceforløb er indtil videre sket fra kontanthjælp mv. (59 pct.). Derudover er en stor andel tilgået fra sygedagpenge (28 pct.). Seks procent er tilgået fra fleksjob eller ledighedsydelse, mens syv procent var selvforsørgende i perioden op til ressourceforløbet, jf. figur 3.6. Figur 3.6: Alder og ydelse før start i ressourceforløb, Personer Side 9 af Under Alder ved start i ressourceforløb Sygedagpenge Fleks/ledyd Kontanthjælp mv. Selvforsørgelse/SU Note: Ydelse i de sidste 26 uger før tilgang til ressourceforløb. Sygedagpenge tælles før fleksjob/ledighedsydelse, der igen tælles før kontanthjælps mv. Selvforsørgelse/SU er vist. Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase, DREAM og egne beregninger. De selvforsørgende er som oftest personer, der ikke er berettiget til kontanthjælp på grund af egen formue eller ægtefælles formue/løn. Der er tit tale om personer, der har opbrugt deres ret til sygedagpenge/a-dagpenge, men det kan også gælde en række andre persongrupper. Andelen af personer, der kommer fra andet end kontanthjælp mv., er højere i de ældre aldersgrupper end i de yngre. I gennemsnit har en person modtaget offentlig forsørgelse (ekskl. SU mv.) i 9,5 i perioden fra 1994 og frem til overgangen til ressourceforløb. 6 personer har modtaget offentlig forsørgelse i mere end 2 før ressourceforløbet gik i gang, jf. figur 3.7.

10 Figur 3.7: Antal med offentlig forsørgelse før overgang til ressourceforløb Personer Side 1 af 17 Antal med offentlig forsøgelse Note: Målt fra 1994 og frem til start på ressourceforløb. Eventuelle perioder med offentlig forsørgelse før 18- s-alderen er ikke medtalt. Orlovsperioder (herunder barsel) og fleksjob indg som offentlig forsørgelse sammen med a-dagpenge, sygedagpenge, kontanthjælp, revalidering mv. SU/SVU/VUS er ikke medtalt. Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase, DREAM og egne beregninger. Det er næppe overraskende de ældre, der især har modtaget offentlig forsørgelse i lang tid. Data g ikke længere tilbage end 1994, så personer over ca. 4, vil i mange tilfælde reelt have modtaget offentlig forsørgelse i endnu længere tid i løbet af deres voksenliv, jf. figur 3.8. Figur 3.8: Gennemsnitlig varighed af offentligt forsørgelse før tilgang til ressourceforløb, fordelt efter alder. År Alder ved overgang til ressourceforløb Note: Målt fra 1994 og frem til start på ressourceforløb. Eventuelle perioder med offentlig forsørgelse før 18- s-alderen er ikke medtalt. Orlovsperioder (herunder barsel) og fleksjob indg som offentlig forsørgelse sammen med a-dagpenge, sygedagpenge, kontanthjælp, revalidering mv. SU/SVU/VUS er ikke medtalt. Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase, DREAM og egne beregninger. Deltagerne i ressourceforløb har i gennemsnit modtaget offentlig forsørgelse i 55 pct. af tiden fra de fyldte 18 og frem til starten af ressourceforløbet (målt fra 1994 og frem). De yngre deltagere i ressourceforløb, har generelt været offentligt forsørgede i en større andel af deres voksenliv end de ældre deltagere, jf. figur 3.9.

11 Figur 3.9: Andelen af voksenlivet i perioden fra 1994 og frem til start i ressourceforløb, hvori der er modtaget offentlig forsørgelse Side 11 af 17 Alder ved overgang til ressourceforløb Note: Målt fra 1994 og frem til start på ressourceforløb. Perioder hvor personen er under 18 er ikke medtalt. Orlovsperioder (herunder barsel) og fleksjob indg som offentlig forsørgelse sammen med a-dagpenge, sygedagpenge, kontanthjælp, revalidering mv. SU/SVU/VUS er ikke medtalt som offentlig forsørgelse. Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase, DREAM og egne beregninger. Det er især personer på kontanthjælp mv. der ofte har modtaget offentlig forsørgelse i endog meget lang tid. Det samme gælder personer, der kommer fra fleksjob/ledighedsydelse, men da fleksjob tælles med som offentlig forsørgelse er dette næppe overraskende, jf. figur 3.1. Figur 3.1: Gennemsnitlig varighed af offentligt forsørgelse før tilgang til ressourceforløb, fordelt efter alder og ydelse før start i ressourceforløb. År Under Alder ved start i ressourceforløb Note: Målt fra 1994 og frem til start på ressourceforløb. Eventuelle perioder med offentlig forsørgelse før 18- s-alderen er ikke medtalt. Orlovsperioder (herunder barsel) og fleksjob indg som offentlig forsørgelse sammen med a-dagpenge, sygedagpenge, kontanthjælp, revalidering mv. SU/SVU/VUS er ikke medtalt. Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase, DREAM og egne beregninger. Fleks/ledyd Kontanthjælp mv. Sygedagpenge Selvforsørgelse/SU Personer, der tilg ressourceforløb fra sygedagpenge eller fra selvforsørgelse/su, har ift. deres alder modtaget offentlig forsørgelse i væsentligt kortere tid end personer, der tilg fra kontanthjælp. I disse grupper har især de ældre (5+-), som har modtaget offentlig forsørgelse i kortere tid. I denne sammenhæng er kortere tid i gennemsnit 4-6.

12 3.4 Indikationer for fysiske helbredsudfordringer Der er klare indikationer for, at det fysiske helbred blandt deltagere i ressourceforløb er væsentligt dligere end blandt borgere i job eller under uddannelse. I gennemsnit havde deltagere i ressourceforløb dobbelt så mange kontakter med praktiserende læger i 213 end kontrolgruppen (hhv. 7 og 14 kontanter ligt i gennemsnit). De relative forskelle er mindre blandt personer under 3, men ellers er forskellene nogenlunde ens på tværs af aldersgrupper. Figur 3.11: Hvor mange kontakter til praktiserende læge i 213? Kontakter Under over 5 Gns. Kontrolgruppe Deltagere i ressourceforløb Note: Alder opgjort primo 213. Side 12 af 17 Kontakterne til praktiserende læger er dog skævt fordelt, således at en begrænset gruppe bærer en stor del af kontakterne. Blandt ressourceforløbsdeltagerne er gennemsnittet således 1 kontakter ligt blandt de 8 pct. med færrest kontakter. Blandt de 2 pct. med flest kontakter er gennemsnittet 32 kontakter ligt. Det svarer til, at de 2 pct. med flest kontakter bærer 45 pct. af alle kontakter. Fordelingen blandt ressourceforløbsdeltagere er dog mindre skæv end i kontrolgruppen, hvor de 2 pct. med flest kontakter bærer 55 pct. af alle kontakter, jf. figur Figur 3.12: Hvor skævt er kontakterne til praktiserende læge fordelt i 213? Kontakter De 8 pct. med færrest kontakter Kontrolgruppe 2 De 2 pct. med flest kontakter Deltagere i ressourceforløb

13 Mere end hver femte ressourceforløbsdeltager var hospitalsindlagt i 213. Det er en næsten dobbelt så stor andel som i kontrolgruppen, jf. figur Figur 3.13: Hvor stor en andel var hospitalsindlagt i 213? Side 13 af 17 5 Under Gns. Deltagere i ressourceforløb Kontrolgruppe Note: Kun somatiske hospitalsindlæggelser. Forskellen mellem ressourceforløbsdeltagere og selvforsørgende er størst blandt de ældre aldersgrupper. Forskellen er mindst blandt de 3-39-ige, hvor niveauet i kontrolgruppen er relativet højt. Det relativt høje niveau blandt 3-39-ige i kontrolgruppen afspejler formentlig graviditetsrelaterede indlæggelser. Graviditetsrelaterede indlæggelser har et langt mindre omfang i ressourceforløbsgruppen ift. kontrolgruppen. 3.5 Indikationer for psykiske helbredsudfordringer En betragtelig del af deltagerne i ressourceforløb har modtaget behandling for psykiske lidelser/udfordringer før de startede på ressourceforløb. Mere end 6 pct. har enten været behandlet i det psykiatriske hospitalsvæsen eller af psykiater/psykolog på et tidspunkt i den femige periode før et, hvor de startede i ressourceforløb. Figur 3.14: Hvor mange har modtaget behandling for psykisk sygdom? Indlæggelse Skadestue Ambulant forløb Note: Andelen der har modtaget de forskellige behandlingstilbud i en periode på 5 kalender før start i ressourceforløb. 26 Psykiater 19 Psykolog Psykiatrisk hospital Udvalgt anden behandling I alt Kontrolgruppe 18 Deltagere i ressourceforløb 62

14 Indlæggelse Skadestue Ambulant forløb Psykiater Psykolog I alt Indlæggelse Skadestue Ambulant forløb Psykiater Psykolog I alt Indlæggelse Skadestue Ambulant forløb Psykiater Psykolog I alt Indlæggelse Skadestue Ambulant forløb Psykiater Psykolog I alt ANALYSENOTAT Sandsynligheden for at deltagere i ressourceforløb er i behandling for psykisk sygdom er samlet set 3,4 gange større end i kontrolgruppen. Inden for de enkelte behandlingsformer er forskellen mellem ressourceforløbsgruppen og kontrolgruppen størst ift. ambulante forløb på psykiatrisk hospital (5 gange oftere) og mindst ift. behandling hos psykolog (2 gange oftere). Personer, der tilg ressourceforløb fra kontanthjælp mv., er oftere omfattet af behandling for psykisk sygdom, end de øvrige ressourceforløbsgrupper (65 pct. mod pct.). Blandt de tidligere kontanthjælpsmodtagere er der særligt mange med ambulante forløb i det psykiatriske hospitalsvæsen (45 pct. mod pct. i de øvrige grupper). Side 14 af 17 Figur 3.15: Hvor mange har modtaget behandling for psykisk sygdom? Fordelt efter forsørgelsessituation før ressourceforløb Sygedagpenge Fleksjob/ledighedsydelse Kontanthjælp mv. Selvforsørgelse Forsørgelsessituation før påbegyndelse af ressourceforløb Note: Andelen der har modtaget de forskellige behandlingstilbud i en periode på 5 kalender før start i ressourceforløb. Kontanthjælp mv. dækker eksempelvis over forrevalidering, revalidering og uddannelseshjælp. Behandling for psykisk sygdom er mere udbredt blandt de yngre deltagere i ressourceforløb end blandt de ældre. Figur 3.16: Hvor mange har modtaget behandling for psykisk sygdom? Fordelt efter alder ved overgang til ressourceforløb Under Over 4 Note: Andelen der har modtaget de forskellige behandlingstilbud i en periode på 5 kalender før start i ressourceforløb Den store andel med psykisk sygdom blandt personer under 4, stemmer med mønsteret i tilkendelser til førtidspension til personer under 4 før reformen, hvor ca. 7 pct. af alle nye tilkendelser til førtidspension skete pba. psykiske lidelser. Det store antal tilkendelser pba. psykiske lidelser var en af hovedsagerne til reformen af førtidspension og fleksjob. 54

15 I forhold til 8 udvalgte diagnoseområder er sandsynligheden for at være behandlet for disse i det psykiatriske hospitalsvæsen 5-7 gange større blandt deltagere ressourceforløb end i kontrolgruppen. Det er væsentligt at påpege, at diagnosticeringen generelt ikke siger noget om sværhedsgraden af den psykiske lidelse. Dog kan det nævnes, at bipolar lidelse og skizofreni generelt har en høj sværhedsgrad. Figur 3.17: Hvilke psykiske sygdomme behandles der for? ,4,8,8,8 9 1,8 2, ,5 3,4 Side 15 af 17 Kontrolgruppe Deltagere i ressourceforløb Note: Andelen med hoved- eller bidiagnose inden for udvalgte ICD-koder jf. metodeafsnittet inden for en periode på 5 kalender før start i ressourceforløb. Bemærk PTSD er også inkluderet under belastningsreaktioner. Der er stor forskel for, hvilke psykiske lidelser den enkelte deltager i ressourceforløb er blevet behandlet for. Der er oftest tale om behandling for hhv. belastningsreaktion, depression, personlighedsforstyrrelse eller angst. De enkelte personer har ofte flere samtidige diagnoser. Det ses eksempelvis af figur 3.18, som læses fra venstre mod højre. Figuren viser blandt andet, at blandt personer med bipolar lidelse er nogle også diagnosticeret med ADHD (1 pct.), skizofreni (6 pct.), PTSD (5 pct.), angst (19 pct.), personlighedsforstyrrelse (28 pct.) og depression (37 pct.).

16 Figur 3.18: Hvilke psykiske sygdomme er deltagerne i ressourceforløb blevet behandlet for?, pct. og bipolar lidelse og ADHD Bipolar lidelse * ADHD 6 * Skizofreni 3 6 * PTSD * Angst * Personlighedsforstyrrelse * Depression * 42 Belastningsreaktion inkl. PTSD * Note: Tabellen læses fra venstre mod højre. Andelen med hoved- eller bidiagnose inden for udvalgte ICDkoder jf. metodeafsnittet inden for en periode på 5 kalender før start i ressourceforløb. Bemærk PTSD er også inkluderet under belastningsreaktioner. og skizofreni og PTSD og angst og personlighedsforstyrrelse og depression og belastningsreaktion inkl. PTSD Side 16 af 17 De mange overlappende diagnoser kan have flere sager, eksempelvis at den enkelte person i udgangspunktet har flere forskelligrettede psykiske lidelser, at personens lidelser placere sig imellem diagnoseområder, at en psykisk lidelse udløser en anden psykisk lidelse mv. 3.6 Store forskelle på deltagernes udfordringer Da Visitation til ressourceforløb forudsætter, at borgeren har sammensatte, komplekse problemer udover ledighed, der vil kræve en tværgående indsats 5 er det næppe overraskende, at borgernes udfordringer også ud fra registerdata ser ud til dels at være omfattende, dels at være forskelligartede. Ses der på forholdet mellem 4 forskellige indikatorer for udfordringer, ses det at ressourceforløbsdeltagerne placerer sig med alle mulige kombinationer af de fire indikatorer. De fire indikatorer er, jf. figur 3.19: Uddannelse: ufaglært Helbred generelt: Mange lægekontakter Helbred somatisk: Hospitalsindlagt i løbet af et Helbred psykisk: Psykiatrisk ambulatorieforløb i de 5 før ressourceforløb 5 Orienteringsskrivelse om ressourceforløb: https://www.retsinformation.dk/forms/r71.aspx?id=16266

17 Figur 3.19: Kombinationer af fire indikatorer blandt Ufaglært Uddannet Mange lægekontakter Psykiatrisk ambulatorieforløb Hospitalsindlagt inden for 5 fra start i ressourceforløb i 213 (min. 18 stk.) i 213 Ja Nej Ja Nej Ja Ja 1% 3% 2% 3% Nej 3% 6% 4% 6% Nej Ja 2% 3% 2% 4% Nej 9% 14% 16% 2% Side 17 af 17 På tværs af de 4 indikatorer er 2 pct. ikke omfattet af nogen indikator, 4 pct. omfattet af 1 indikator, 28 pct. omfattet af 2 indikatorer, 1 pct. omfattet af 3 indikatorer og 1 pct. omfattet af alle fire indikatorer.

Udvikling i beskæftigelse blandt psykiatriske patienter

Udvikling i beskæftigelse blandt psykiatriske patienter Udvikling i beskæftigelse blandt psykiatriske patienter Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at undersøge udviklingen i psykiatriske patienters tilknytning til arbejdsmarkedet

Læs mere

Udvikling i behandlingsindsatsen for patienter med skizofreni

Udvikling i behandlingsindsatsen for patienter med skizofreni Udvikling i behandlingsindsatsen for patienter med skizofreni Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at afdække ændringer behandlingsindsatsen for patienter med skizofreni

Læs mere

Analyse af borgere i misbrugsbehandling

Analyse af borgere i misbrugsbehandling Analyse af borgere i misbrugsbehandling Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at give en karakteristik af misbrugere i behandlingssystemet. Det gøres ved at afdække forekomsten

Læs mere

PSYKISK SYGDOM OG MISBRUG I ALMENE BOLIGOMRÅDER

PSYKISK SYGDOM OG MISBRUG I ALMENE BOLIGOMRÅDER PSYKISK SYGDOM OG MISBRUG I ALMENE BOLIGOMRÅDER Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk KL s Analyseenhed Præsentation af analyseresultater Knap 1 mio. beboere 220.000 beboere 60.000 borgere Almene Områder med

Læs mere

Bilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning. KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Bilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning. KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og stilknytning KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag 1 - Dokumentation Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM er anvendt

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Førtidspension til mennesker med psykiske lidelser

Førtidspension til mennesker med psykiske lidelser Førtidspension til mennesker med psykiske lidelser Hvilken indsats skal vi måle effekten af? Seniorforsker Jan Pejtersen Fra problem til indsats Hvornår skal sætte ind? Hvad er psykiske lidelser? Hvad

Læs mere

Etnicitet og ledighed - unge under 30 år

Etnicitet og ledighed - unge under 30 år og ledighed - unge under 30 år NOTAT Job og Ydelse 7. januar 2015 Følgende notat giver et indblik i øvrige borgere og indvandreres 1 fordeling på ydelser a-dagpenge, kontant- og uddannelseshjælp - i aldersn

Læs mere

Analyse af ressourceforløb oktober november 2015

Analyse af ressourceforløb oktober november 2015 Notatark Sagsnr. 15.00.00-P20-16- 15 Sagsbehandler Kirsten Pedersen 17.11.2015 Analyse af ressourceforløb oktober november 2015 Indledning Nærværende analyse er baseret på udtræk fra den 12. oktober 2015.

Læs mere

Indholdsfortegnelse - Bilag

Indholdsfortegnelse - Bilag Indholdsfortegnelse - Bilag Indholdsfortegnelse - Bilag...1 2.3 Temadrøftelse: Psykiatriområdet...2 Bilag 1: Udvikling i aktivitet i hospitalspsykiatrien...2 Bilag 2: Uddrag af Udvikling på psykiatriområdet...9

Læs mere

Klientundersøgelsen 2011

Klientundersøgelsen 2011 Klientundersøgelsen 2011 Delrapport om unge klienter Af Susanne Clausen Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret December 2013 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Baggrund for rapporten...

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Store udgifter forbundet med multisygdom Denne analyse ser på danskere, som lever med flere samtidige kroniske sygdomme kaldet multisygdom. Der er særlig fokus

Læs mere

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune 1 Som udgangspunkt for Social- og Sundhedsudvalgets ønske om en nøgletalsrapport for aktivitetsbestemt medfinansiering er nedenstående notat

Læs mere

Det fremtidige arbejde med ressourceforløb

Det fremtidige arbejde med ressourceforløb R A P P O R T Det fremtidige arbejde med ressourceforløb RAPPORTTITEL Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 1.1. Baggrund... 3 1.2. Status på arbejdet med ressourceforløb... 3 2. Målgruppen for

Læs mere

Førtidspension på det foreliggende grundlag

Førtidspension på det foreliggende grundlag Ankestyrelsens registerundersøgelse af Førtidspension på det foreliggende grundlag Oktober 2009 2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Titel Førtidspension på det foreliggende grundlag Udgiver Ankestyrelsen,

Læs mere

Behandlingstilbud i RHP -pakkeforløb. Præsentation til samordningsudvalg Byen 2013

Behandlingstilbud i RHP -pakkeforløb. Præsentation til samordningsudvalg Byen 2013 Behandlingstilbud i RHP -pakkeforløb Præsentation til samordningsudvalg Byen 2013 Disposition Baggrund og formål Udvikling af pakkeforløb Eksempel på et pakkeforløb Udfordringer med pakkeforløb Monitorering

Læs mere

Fakta om førtidspension

Fakta om førtidspension 10-0582 - Mela - 24.08.2010 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Fakta om førtidspension FTF har i en ny analyse undersøgt omfanget af tilkendelser fordelt på alder, diagnose og uddannelse.

Læs mere

6. Børn i sundhedsvæsenet

6. Børn i sundhedsvæsenet Børn i sundhedsvæsenet 123 6. Børn i sundhedsvæsenet Sundhed afhænger af mange forhold En befolkningsgruppes helbredstilstand afhænger af mange forhold som livsstil, arbejdsmæssige og sociale forhold og

Læs mere

Beskrivelse af opdateret profilafklaringsværktøj til uddannelseshjælpsmodtagere

Beskrivelse af opdateret profilafklaringsværktøj til uddannelseshjælpsmodtagere Beskrivelse af opdateret profilafklaringsværktøj til uddannelseshjælpsmodtagere Nye muligheder med profilafklaringsværktøjet til unge Den 1. april 2016 er der idriftsat en opdateret version af det digitale

Læs mere

Er der tegn på skjult ledighed?

Er der tegn på skjult ledighed? Er der tegn på skjult ledighed? Nyt kapitel Den interviewbaserede Arbejdskraftundersøgelse (AKU) kunne indikere, at en del af ledighedsstigningen siden tilbageslaget i 28 ikke bliver fanget i den officielle

Læs mere

Kvalitetsstandard for ressourceforløb

Kvalitetsstandard for ressourceforløb Kvalitetsstandard for ressourceforløb Introduktion Den 1. januar 2013 trådte reformen af førtidspension og fleksjob i kraft. Reformen har medført store ændringer i arbejdet med komplekse sager. Ud fra

Læs mere

Målgruppe for beskæftigelsesindsatsen

Målgruppe for beskæftigelsesindsatsen Målgruppe for beskæftigelsesindsatsen DATO: 18. Marts 2015 Dansk Psykolog Forening har i oktober 2014 udarbejdet en analyse af beskæftigelsesmuligheder for psykologer på beskæftigelsesområdet. Analysen

Læs mere

Ventetid i psykiatrien 2009-2014. Afdeling for Sundhedsanalyser 2. september 2015

Ventetid i psykiatrien 2009-2014. Afdeling for Sundhedsanalyser 2. september 2015 Ventetid i psykiatrien 9-14 Afdeling for Sundhedsanalyser 2. september 15 Denne opgørelse er baseret på sygehusenes indberetninger til Landspatientregisteret og omhandler patienters erfarede ventetid til

Læs mere

Yngre personer med stofmisbrug i behandling

Yngre personer med stofmisbrug i behandling Yngre personer med stofmisbrug i behandling Velfærdspolitisk Analyse E Et stofmisbrug kan have store fysiske, psykiske og sociale konsekvenser, som udgør en barriere for et aktivt liv med uddannelse og

Læs mere

Samtaleterapi ydelse 6101

Samtaleterapi ydelse 6101 Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Samtaleterapi ydelse 6101 Følgende notat har to formål. Det første formål er

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

Målgruppeanalyse Bilagsrapport 1

Målgruppeanalyse Bilagsrapport 1 Målgruppeanalyse Bilagsrapport 1 Struer Bilagsrapport 1: Målgruppeanalyse 2 Målgruppeanalyse Bilagsrapport 1 Den 6. juli 2012 Udviklingskonsulent Peder Gaarde Fisker 5213 3430 pgf@marselisborg.org Marselisborg

Læs mere

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-2-14 Dato:10.3.2014. Notat om indsatsen for aktivitetsparate

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-2-14 Dato:10.3.2014. Notat om indsatsen for aktivitetsparate Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-2-14 Dato:10.3.2014 Notat om indsatsen for aktivitetsparate Udfordring Det er et mål for beskæftigelsesområdet at hjælpe

Læs mere

Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene

Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene NOTAT Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene Baggrund I december 2000 indgik den daværende regering (S og RV), V, KF, SF, CD og

Læs mere

PenSam's førtidspensioner2009

PenSam's førtidspensioner2009 PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Slagelse Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Slagelse Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Slagelse Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Københavns Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Københavns Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Københavns Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Østdanmark. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Østdanmark. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Region Østdanmark april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser

Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser Når et barn eller en ung har brug for særlig støtte og behov for hjælp, kan kommunen iværksætte en anbringelse uden for hjemmet. En anbringelse i en plejefamilie

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE GRIBSKOV KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE GRIBSKOV KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE GRIBSKOV KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund

Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund NOTAT Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund 26. april 216 Den Sociale Kapitalfond Analyse Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Køge Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Køge Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre Køge Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

AMK-Øst 15. januar 2016. Status på reformer og indsats RAR Bornholm

AMK-Øst 15. januar 2016. Status på reformer og indsats RAR Bornholm AMK-Øst 15. januar 2016 Status på reformer og indsats RAR Bornholm Januar 2016 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter

Læs mere

AMK-Øst 21. april 2016. Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden

AMK-Øst 21. april 2016. Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden AMK-Øst 21. april 2016 Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden April 2016 Beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter fokus på,

Læs mere

Nøgletalsrapport for

Nøgletalsrapport for UDKAST Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Nøgletalsrapport for gruppe 4 Frederiksværk-Hundested Oktober 2007 Side 1 af 28 Indhold Forord 4 Målinger vedrørende ministerens fokusområder Mål 1A

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Ringsted Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Ringsted Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Ringsted Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Status på reformer og indsats RAR Sjælland. AMK-Øst 10. november 2015

Status på reformer og indsats RAR Sjælland. AMK-Øst 10. november 2015 Status på reformer og indsats RAR Sjælland AMK-Øst 10. november 2015 Oktober 2015 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter

Læs mere

Udgiftspres på voksenhandicapområdet

Udgiftspres på voksenhandicapområdet Udgiftspres på voksenhandicapområdet Hovedpointer: Kommunerne melder om stigende udgiftspres på området for voksne handicappede. 56 pct. forventer, at den demografiske udvikling på området vil give øgede

Læs mere

Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Greve, 3. kvartal 2007 - Tema om sygedagpengeområdet

Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Greve, 3. kvartal 2007 - Tema om sygedagpengeområdet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Februar 2008 (rev. 5. marts 08) Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Greve, 3. kvartal 2007 - Tema om sygedagpengeområdet I dette notat gøres der rede for resultaterne

Læs mere

AMK-Øst 11. januar 2016. Status på reformer og indsats RAR Sjælland

AMK-Øst 11. januar 2016. Status på reformer og indsats RAR Sjælland AMK-Øst 11. januar 2016 Status på reformer og indsats RAR Sjælland Januar 2016 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter fokus

Læs mere

Startrapport Jobcenter Nordfyn April 2007

Startrapport Jobcenter Nordfyn April 2007 Startrapport April 27 Side 1 af 2 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING...2 2. SITUATIONEN PÅ DET SYDDANSKE ARBEJDSMARKED...3 3. MINISTERENS MÅL OG REGIONALE RESULTATKRAV...4 4. SITUATIONEN FOR JOBCENTER...7

Læs mere

Udsatte børn og unges videre vej i uddannelse

Udsatte børn og unges videre vej i uddannelse Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del Bilag 198 Offentligt Velfærdspolitisk Analyse Udsatte børn og unges videre vej i uddannelse El Mange udsatte børn og unge får en god skolegang og kommer

Læs mere

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015 Analyse 29. april 215 Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Resultatrevision 2011. Ishøj Kommune

Resultatrevision 2011. Ishøj Kommune Resultatrevision 2011 Ishøj Kommune April 2012 Resultatrevision for Jobcenter Vallensbæk Ishøj kommune 2011 Indholdsfortegnelse 1. Opsummering om resultatrevision 2011... 3 2. Scorecard - ministermål...

Læs mere

Indhold. 1 Førtidspension 5. 2 Fleksjob 51. Appendiks 1 Kommunernes rammevilkår 83. Appendiks 2 Datagrundlag 91. Litteraturliste 95

Indhold. 1 Førtidspension 5. 2 Fleksjob 51. Appendiks 1 Kommunernes rammevilkår 83. Appendiks 2 Datagrundlag 91. Litteraturliste 95 Juni 29 Indhold 1 Førtidspension 5 2 Fleksjob 51 Appendiks 1 Kommunernes rammevilkår 83 Appendiks 2 Datagrundlag 91 Litteraturliste 95 1. Førtidspension 1.1 Førtidspensionsreformen virker ikke 7 1.2

Læs mere

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 1 Kort om: Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Hovedkonklusioner Opgjort på grundlag af de foreløbige udtræksalgoritmer

Læs mere

Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte?

Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte? 29. april 216 Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte? Af Michael Drescher, Jesper Grunnet-Lauridsen, Thomas Thorsen og Laust Hvas Mortensen I 211 blev

Læs mere

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 21 Kort om: Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Hovedkonklusioner Almen praksis er hyppigt i kontakt med patienter

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

Benchmarking af psykiatrien

Benchmarking af psykiatrien Benchmarking af psykiatrien Benchmarking af psykiatrien Dette er en opgørelse over relevante nøgletal for psykiatriområdet. Opgørelsen indeholder tal opdelt på bopælsregion for: 1. Organisering og kapacitet

Læs mere

Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand

Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Næsten hver tredje 26-årige på Fyn har ikke fået nogen uddannelse. Dette svarer til, at mere end 1. unge fynboer hvert år forlader folkeskolen uden

Læs mere

Omfanget af henvisninger fra almen praktiserende læger til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud

Omfanget af henvisninger fra almen praktiserende læger til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud A NALYSE Omfanget af henvisninger fra almen praktiserende læger til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse omfanget af henvisninger til

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016

Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 Indholdsfortegnelse 1 Indledning..... 3 2 Beskæftigelsesministerens indsatsområder i 2016... 4 3 Beskæftigelsesplanens opbygning... 4 4 Resultater de seneste år... 5 4.1 Udviklingen

Læs mere

N OTAT. Almene boliger beboersammensætning, sundhed og beskæftigelse

N OTAT. Almene boliger beboersammensætning, sundhed og beskæftigelse N OTAT Almene boliger beboersammensætning, sundhed og beskæftigelse I dette notat belyses beboersammensætningen i de særligt udsatte boligområder, øvrige almene boligområder og den resterende boligmasse.

Læs mere

Temadag om Førtidspensionsreform

Temadag om Førtidspensionsreform Temadag om Førtidspensionsreform Visioner for og erfaringer med samarbejdet fra psykiatrien Konst. psykiatridirektør Susanne Jensen Region Nordjylland 2 Psykisk sygdom og arbejdsmarkedet 1. Hvor mange

Læs mere

Resultatrevision 2012 for Guldborgsund Kommune

Resultatrevision 2012 for Guldborgsund Kommune Unge under 30 år Dec 2011 1.327 2 0-12 1 Guldborgsund Resultatrevision 2012 for Guldborgsund Kommune Ifølge Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats skal de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17

Læs mere

I arbejdet med ungeindsatsen har kommunalbestyrelsen vedtaget fem overordnede mål.

I arbejdet med ungeindsatsen har kommunalbestyrelsen vedtaget fem overordnede mål. Opfølgning på resultatmål 27. maj 2014 vedtog Ungeudvalget resultatmål for ungeindsatsen. Det blev også besluttet, at der løbende skal følges op på, hvordan det går med målopfyldelsen. Dette er første

Læs mere

Borgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser

Borgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser 2. juni 2016 ANALYSE Af Lotte Katrine Ravn & Maja Appel Borgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser Udlændinge, der er kommet til Danmark på f.eks. et greencard,

Læs mere

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Kapitel 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Både andelen og antallet af ældre her afgrænset til personer på 60 år eller derover forventes

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter N O TAT Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter Diabetes er en sygdom, som rammer en stadig større del af befolkningen. Sygdommen har betydelige konsekvenser både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

Benchmarking af psykiatrien 1

Benchmarking af psykiatrien 1 Benchmarking af psykiatrien 1 Psykiatrisk behandling er en væsentlig del af den behandling, der foregår på sygehusene, og det er en af regionernes kerneopgaver. Den psykiatriske behandling står for cirka

Læs mere

FLYGTNINGE. Kontakter i den primære sundhedssektor og beskæftigelse

FLYGTNINGE. Kontakter i den primære sundhedssektor og beskæftigelse FLYGTNINGE Kontakter i den primære sundhedssektor og beskæftigelse Side af og sammenhængen mellem sundhed og job I følgende notat anvendes antallet af kontakter hos vagt- og praktiserende læge (herefter

Læs mere

114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse

114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse 114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse Et særudtræk fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse (AKU), som AE har fået foretaget, viser, at unge i stigende grad er havnet i arbejdsløshed

Læs mere

Resultatrevision 2012. Jobcenter Jammerbugt

Resultatrevision 2012. Jobcenter Jammerbugt Resultatrevision 2012 Jobcenter Jammerbugt 1 Indhold 1 Indledning... 3 2 Resultatoversigt... 4 2.1 Resultater... 5 2.1.1 Ministermål 1: Arbejdskraftreserven... 5 2.1.2 Ministermål 2: Permanente forsørgelsesordninger...

Læs mere

Analyse 11. december 2014

Analyse 11. december 2014 11. december 1 Dagpengereformen får fortsat flere langtidsledige i beskæftigelse Der er fortsat stort fokus på de personer, der efter dagpengereformens start har opbrugt deres dagpengeperiode. Men har

Læs mere

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009 Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009 Af Asger Hyldebrandt Pedersen 8 pct. flere deltagere har afsluttet ophold på produktionsskoler i 2008 end i 2009. Alderen på de afsluttende deltagere steg.

Læs mere

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE Indledning og datagrundlag Hvordan har beskæftigelsen udviklet sig i Aalborg Kommune i perioden januar 28 august 21?, er der i Aalborg Kommune

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE 20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes

Læs mere

27.000 unge førtidspensionister har ingen uddannelse

27.000 unge førtidspensionister har ingen uddannelse 27.000 unge førtidspensionister har ingen uddannelse Godt 32.000 af de ca. 237.000 førtidspensionister i Danmark er under 40 år. Ud af disse har 27.000, eller hvad der svarer til mere end 4 ud af 5, ikke

Læs mere

Beskæftigelsespolitiske udfordringer i 2014. Faktaark for Rebild Kommune

Beskæftigelsespolitiske udfordringer i 2014. Faktaark for Rebild Kommune 213 Beskæftigelsespolitiske udfordringer i 214 Faktaark for Kommune Faktaark om de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune Beskæftigelsesregion har fået udarbejdet vedhæftede faktaark med henblik

Læs mere

MEDICINFORBRUG - INDBLIK Færre børn får antidepressiv medicin i 2016

MEDICINFORBRUG - INDBLIK Færre børn får antidepressiv medicin i 2016 1 MEDICINFORBRUG - INDBLIK 2017 Færre børn får antidepressiv medicin i 2016 Færre børn får antidepressiv medicin i 2016 Sundhedsdatastyrelsen sætter fokus på den nyeste udvikling i forbrug af antidepressive

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Lemvig Kommune

Arbejdsmarkedet i Lemvig Kommune 12 Arbejdsmarkedet i Lemvig Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING... 1 FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR LEMVIG... 3 UDVIKLINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I LEMVIG... 4 BESKÆFTIGELSEN I LEMVIG STABILISERES...

Læs mere

November 2014 UNGE UDEN UDDANNELSE - ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE

November 2014 UNGE UDEN UDDANNELSE - ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE November 2014 UNGE UDEN UDDANNELSE - ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE UNGE UDEN UDDANNELSE - ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE Revision 03 Dato 2014-11-12 Udarbejdet af HELW, TONH Kontrolleret af MJBJ, SKNN Godkendt

Læs mere

Førtidspensionister med ikke-kroniske psykiske lidelser

Førtidspensionister med ikke-kroniske psykiske lidelser 09-0504 19.05.09 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Førtidspensionister med ikke-kroniske psykiske lidelser Seks af de psykiske diagnoser, som kan danne baggrund for førtidspensionstilkendelse,

Læs mere

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere

Læs mere

Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien

Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien 9. marts 2015 Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien J.nr. 20140039222 Ifølge den politiske aftale En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 skal der i 2014 og 2017 i samarbejde

Læs mere

Lille og faldende andel på førtidspension med revision

Lille og faldende andel på førtidspension med revision 09-0504 - 13.05.2009 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lille og faldende andel på førtidspension med revision Tilkendelse af førtidspension med revision udgør i dag kun 3,3 pct.

Læs mere

STATUS PÅ PROGRESSIONSMÅLINGEN RUTE 42 FEBRUAR 2014

STATUS PÅ PROGRESSIONSMÅLINGEN RUTE 42 FEBRUAR 2014 STATUS PÅ PROGRESSIONSMÅLINGEN RUTE 42 FEBRUAR 2014 I denne status viser vi, hvordan besvarelserne i Rute 42 udvikler sig. Perioden er fra sommeren 2013, hvor målingen første gang blev foretaget, og løbende

Læs mere

Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 1. Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, København, Lyngby-Taarbæk, Tårnby/Dragør

Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 1. Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, København, Lyngby-Taarbæk, Tårnby/Dragør Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 1 Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, København, Lyngby-Taarbæk, Tårnby/Dragør April 214 Forord Dette oplæg belyser udfordringer og aktuelle

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Læs mere

Nøgletalsrapport for

Nøgletalsrapport for 1. UDKAST Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Nøgletalsrapport for gruppe 4 2. kvartal 2008 Side 1 af 40 Indhold Forord 4 Målinger vedrørende ministerens fokusområder Mål 1A* Arbejdskraftreserven:

Læs mere

Opfølgning kontanthjælpsanalyse Aktiv Indsats

Opfølgning kontanthjælpsanalyse Aktiv Indsats Opfølgning kontanthjælpsanalyse Aktiv Indsats I april blev der lavet en analyse over de kontanthjælpssager, som var tilknyttet Aktiv Indsats. Der blev i marts lavet en opfølgning her på. I marts 2013 er

Læs mere

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. Nærværende rapport om Indvandrere og efterkommere i Århus Kommune (ÅK) - udvalgte Århustal er en opfølgning på rapporten Indvandrere i Danmark fra Danmarks

Læs mere

Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012

Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012 7. MARTS 2014 Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012 AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN En samlet analyse af tilkendelsespraksis 2003-2012 Formålet med dette notat er at give en samlet beskrivelse

Læs mere

Udvikling i aktivitet i hospitalspsykiatrien og i antallet af psykiatriske patienter

Udvikling i aktivitet i hospitalspsykiatrien og i antallet af psykiatriske patienter Udvikling i aktivitet i hospitalspsykiatrien og i antallet af psykiatriske patienter Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at belyse udviklingen i aktivitet i hospitalspsykiatrien

Læs mere

Flere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse

Flere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse Flere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse KVANTITATIV ANALYSE 09. maj 2016 Viden og Analyse/NNI og CHF Sammenfatning Analysens hovedkonklusioner: Flere af unge mellem 25 og 29 år forlader

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 36 Indhold: Ugens tema I Finanslovsudspil med flere investeringer Ugens tema II Regeringen forventer økonomisk fremgang i løbet af 2. halvår 2013 Ugens analyse Ledigheden

Læs mere

Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning

Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning 4. december 2012 Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning Denne undersøgelse omhandler danskernes vurdering af stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og risiko

Læs mere

Langsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2016

Langsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2016 Udvalg: Demens rette indsats til rette tid 05 Ældre Initiativer for målopnåelse kan iværksættes indenfor det eksisterende budget. Der vil blive sat fokus på dette gennem samarbejde med følgende interessenter:

Læs mere