Bilag 4 - Første interview med Fortællekompagniet komplet (MS Word dokument)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag 4 - Første interview med Fortællekompagniet komplet (MS Word dokument)"

Transkript

1 Bilag - indholdsfortegnelse Bilag 1 - Claus Rosenstands tilføjelser (MS Powerpoint dokument) Bilag 2 - Spørgeguide til første ekspertinterview (MS Word dokument) Bilag 3 - Første interview med Bo Skjoldborg komplet (MS Word dokument) Bilag 4 - Første interview med Fortællekompagniet komplet (MS Word dokument) Bilag 5 - Første interview med Karin Fiskers - citat - uddrag af tape (MS Word dokument) Bilag 6 - Første interview med Lars Lindberg komplet (MS Word dokument) Bilag 7 - Første interview med Michael Dawids komplet (MS Word dokument) Bilag 8 - Matrix med gode essenser fra vores interview (MS Word dokument) Bilag 9 - Produkt Testdesign (MS Word dokument) Bilag 10 - ProduktTest - Fortællekompagniet og Carsten Islington (MS Word dokument) Bilag 11 - ProduktTest Lars Lindberg (MS Word dokument) Bilag 12 - ProduktTest med Bo Skjoldborg (MS Word dokument)

2 Bilag 1 Teori: Multimediesystemer Teoretiske problemer Identificering Typificering Kvalificering

3 Identificering Teori: Multimediesystemer Brug Kreation Brugeroplevelse Ideel oplevelse Mål med kreation: Mindst mulig afstand mellem brugeroplevelse og ideel oplevelse

4 Identificering Teori: Multimediesystemer Multimedier er computermedier, der samtidigt gør brug af flere forskellige udtrykssystemer såsom tekst, levende billeder, stilbilleder, animation, grafik og lyd (tale, musik, lydeffekter) Et udtrykssystem er et system af udtryk = en tekst, der består af tegn Et narrativt udtrykssystem, er et system af udtryk, hvor tegnene er struktureret i en tekst, som kaldes en fortællestruktur Et tegn eller repræsentamen er noget, der for nogen står for noget. [ ] Det tegn, som det [repræsentamen (red.)] skaber, kalder jeg interpretanten af det første tegn. Tegnet [repræsentamen (red.)] står for noget, dets objekt. Peirce ( )

5 Identificering Teori: Multimediesystemer

6 Identificering Teori: Multimediesystemer Tegnforståelse: Konventionel og kontingent Semiotisk paradoks: Tegn står for noget; men samtidigt står det for noget andet Tegn som form Information: Et valg ud af et repertoire af muligheder Niklas Luhmann Information som form

7 Identificering Teori: Multimediesystemer Handlingsplan: Den tænkte virkelighed - objektet i en ekstern realitet Fortælleplan: Den måde, hvorpå handlingsplanet formidlet repræsentamen i rumtiden

8 Identificering Teori: Multimediesystemer Men selv om oplevelsen har sin kilde ude i verden, foregår virkelighedsoplevelsen inde i hjernen.. Grodal Virkeligheden er som den er, og mere er der ikke at sige om den Luhmann Film frembringer virkelighedssimuleringer ved at benytte vores evne til at lege, lave hypoteser og fantasere. Grodal Fiktioner fremstiller mulige verdener, også kaldet diegetiske verdener Grodal Når vi leger, danner vi os forestillinger om de fænomener og de spilleregler, der gælder i den hypotetiske verden. Denne verden kaldes inden for filmforskningen diegensen Grodal Leg er et medie, der kan træde i form som et spil Ludologi: Spil er leg med regler. Spil kan formaliseres det kan leg ikke

9 Identificering Teori: Multimediesystemer

10 Identificering Teori: Multimediesystemer Genre Fortælleplan (det der formidler) Handlingsplan (det der formidles) Situeret brugerrolle Didaktisk Lærer Omtalt Elev Episk Fortæller Fortalt Tilhører Dramatisk Model Modelleret Tilskuer Simulativ Simulator Simuleret Medaktør

11 Identificering Teori: Multimediesystemer Simulation - en oplevelse, der kommer i stand ved.. Simulator (fortælleplan) Model af den tænkte virkelighed Medaktør

12 Identificering Teori: Multimediesystemer Simulation - en oplevelse, der kommer i stand ved.. Simulator (fortælleplan) Model af den tænkte virkelighed Medaktør Gonzalo Fasca (Ludology.ord) For an external observer, the outcome of simulation is a narration The key concept is behavioral rules Beskrivelses-regler (Miljøet) Manipulations-regler (Interaktivitet) Mål-regler (Hvad brugeren må gøre) Meta-regler (regulering af simulator)

13 Identificering Teori: Multimediesystemer Præmis: Påstand, der underbygges af en fortælling Plot: Handling, der skaber den overordnede fremdrift Struktur: Den måde udtrykselementer er ordnet på

14 Identificering Teori: Multimediesystemer Kreation Præmis Plot Struktur Oplevelse Påstand Handling Udtryk

15 Identificering Teori: Multimediesystemer Simulation - en oplevelse, der kommer i stand ved.. Simulator (fortælleplan) Model af den tænkte virkelighed Medaktør Mål-R (Hvad brugeren må gøre) Manipulations.-R (Interaktivitet) Beskrivelses-R (Miljøet) Påstand Handling Udtryk Repertoire af præmisser Repertoire af mulige plot Repertoire af strukturer Spil GamePlay SpilLeg (Padia) Spil-univers Rammer for leg (Ludus)

16 Identificering Teori: Multimediesystemer Multiplayer! Simulation - en oplevelse, der kommer i stand ved.. Simulator (fortælleplan) Model af den tænkte virkelighed Medaktør 1 Medaktør 2... Medaktør n

17 Identificering Teori: Multimediesystemer AI! Simulation - en oplevelse, der kommer i stand ved.. Simulator (fortælleplan) Model af den tænkte virkelighed Medaktør 1 AI 1 Medaktør 2... AI 2... Medaktør n AI n

18 Identificering Teori: Multimediesystemer PC (Avatar) / NPC! Simulation - en oplevelse, der kommer i stand ved.. Simulator (fortælleplan) Model af den tænkte virkelighed Medaktør 1 NPC 1 AI 1 PC 1 Medaktør 2... PC 2 Multi-PC NPC 2 AI 2... PC n NPC n Medaktør n AI n

19 Bilag 2 Interviewrapport Deltager: dato: Kategori Spørgsmål Dækket Erfaring 1. Hvornår startede du med at arbejde med storytelling/fortællinger? 2. Hvad har din opgave typisk været og i hvilke sammenhænge? 3. I hvilke virksomheder? 4. Hvorfor blev storytelling valgt som metode? 5. Er der et felt, som du/man har været ude at afsøge (er der nogen, der har inspireret teoretisk/praktisk), inden projektet startede op? Hvorfor Storytelling 1. Hvorfor tror du at storytelling er blevet så populært generelt og inden for dit område? 2. Hvad er din definition af storytelling - Hvad skal der være med? Hvad skal der til? 3. Hvad kan storytelling efter din mening, som andre former ikke kan? 4. Hvilke fordele, hvad og hvornår kan det bruges og hvad og hvornår kan det ikke bruges? 5. Hvad mener du perspektivet og fremtiden er for storytelling i det hele taget? 1. Kan du nævne nogen specifikke cases? Case eksempler 2. Kan du nævne eksempler på et storytellingforløb, som gik godt, henholdsvis skidt? 3. Hvor lang en periode strakte storytellingprojektet sig over? 4. Hvordan griber du en storytelling opgave an? 5. Hvad var succes og hvad var fiasko i projektet? Giv eksempler 6. Hvad virker og hvad virker ikke i en storytellingproces? Giv eksempler Kontekst 1. Hvad var det for et behov/problemstilling, som man mente at storytelling ville være den bedste metode til at kunne løse op for/imødekomme? 2. Hvad var det man håbede på at kunne opnå ved storytelling frem for andre former? 3. Hvor vigtigt er det, om historien er sand eller falsk? Formål 1. Hvad var formålet med storytellingaktiviteten?

20 Bilag 2 1. Hvilke typer af målgrupper har du arbejdet med? Målgruppe 2. Har nogle været sværere at arbejde med end andre, og hvorfor 3. Er der nogle målgrupper man helt skal undgå og hvorfor? Succeskriterier 1. Var der opstillet succeskriterier for projektet? 2. Hvis ja hvilke? Hvis nej hvordan kunne I så vide om I lykkedes/hvad der virkede og hvad der ikke virkede? 3. Har du forsøgt at måle effekten af storytellingen og hvordan? 4. Kan du give eksempler på, at historierne/outcome af et storytellingprojekt er anvendt i en anden og videre sammenhæng? Særlige medier/ figurer 1. Anvendte I andre medier? Brochurer, møder, figurer, arketyper eller (eksempelvis dukken Harry fra DSBs reklamer) Hvis ja, hvilke? 2. Hvordan indgår/indvirker storytelling sammen med andre former for kommunikation? CMC potentiale? 1. Har du deltaget i projekter, hvor storytellingen skulle foregå i en websammenhæng eller efterfølgende skulle overføres til et website 2. Har du gjort dig nogen tanker om, hvordan man kunne fortælle en historie på en hjemmeside? 3. De elementer, som du tidligere, der virkede, henholdsvis ikke virkede i en fysisk storytellingprocess, hvad tror du, der sker med disse elementer, når man overfører historien til et website? 4. Tænk på en historie, som du kender godt, og som du ved, hvordan har fungeret/fungerer i en fysisk sammenhæng prøv så at forestille dig, at denne historie skulle fortælles på en website hvordan ville den se ud? 5. Hvilke virkemidler ville du foreslå anvendt for at opnå samme effekter, som hvis historien blev fortalt i en fysisk sammenhæng? 6. Kunne man forestille sig historier, som kunne fortælles bedre på en website end i en virkelig sammenhæng? Hvis ja, hvilke hvis nej, hvorfor ikke? 7. Kan du nævne nogle eksempler på historier, der fungere virkelig godt i en websammenhæng? Eksempler? 8. Kan du nævne nogle eksempler på historier, der fungerer dårligt i en websammenhæng? Eksempler? 9. Har du en fortælling som du mener at egner sig i en computer medieret sammenhæng? 10. Hvorfor vælger du netop denne fortælling? Alle spørgsmål skal naturligvis drejes alt efter, om informanten er aktør eller konsulent.

21 Bilag 3 Interviewrapport Deltager: Bo Skjoldborg, forfatter dato: 10/3-03 Kategori Spørgsmål Dækket Erfaring 1. Hvornår startede du med at arbejde med storytelling/fortællinger? For 10 år siden som digter og romanforfatter. 2. Hvad har din opgave typisk været og i hvilke sammenhænge? 3. I hvilke virksomheder? Brevkonsulent i Danske Bank lære dem at skrive breve, som kunderne havde lyst til at læse. Berørte helt klart storytelling hvad er det for et image, hvordan virker brevet på modtageren, der læser et brev fra banken. Virker det formynderisk, virker det, som at man taler ned til kunden. Mission: at lokke folk ned i banken. Læseren læser brevet som en historie hvad er det for en historie, som banken vil fortælle mig? 4. Hvorfor blev storytelling valgt som metode? 5. Er der et felt, som du/man har været ude at afsøge (er der nogen, der har inspireret teoretisk/praktisk), inden projektet startede op? Amerikansk sciense fiction forfatter David Mainz Hvordan skriver man noveller (forfatterhåndbog). Købte bøger, når han besøgte hovedstæder (New York, Amsterdam). Amerikanske film for at lære plotteknikken. Hans børnebog er opvisning i amerikansk plot. Meget bevidst stk. arbejde han, Bo, ved han gør. Filmdramaturgi. Studeret journalistisk. Skrevet klummer i JyllandsPosten og Politiken. Mange af de journalistiske principper kan man tage direkte og overføre til nettet. Formidle Kort og præcist. Små nyhedstrekanter. Hvorfor Storytelling 1. Hvorfor tror du at storytelling er blevet så populært generelt og inden for dit område? For det første fordi alle har et meget stort behov for historier helt fundamentalt, vi har taget behovet med os fra barndommen. Og fordi presset fra den bevidstløse markedsføring, vi hele tiden bliver udsat for overalt. Man bliver taknemmelig, når der endelig er noget med noget indhold. Det kan godt være, at det også vil sælge, men samtidig siger det også noget vigtigt. Det gør en god historie den siger noget vigtigt. Det er derfor storytellingeksperterne er autentiske. Man kan vælge at fortælle en anekdote for at belyse en sag. Historierne skal udspringe af noget virkeligt, som udspringer af vores egne sande værdier, så det kræver, at historien har et indhold, så kan man diskutere de forskellige historier, der er kommet op (først generere historierne i web-mediet). Så får man greb om de værdier, som man måske har svært ved at få formuleret normalt. Og man bliver selv en del af en historie, der hedder vi gør noget, der er et indhold i vi gør ikke bare det her for at tjene penge, vi gør det faktisk fordi vi hjælper nogen andre mennesker. 2. Hvad er din definition af storytelling - Hvad skal der være med? Hvad skal der til? Der skal være et indhold, en substans, en mission, et budskab. Christian Have siger, at man skal på en mission. Tom markedsføring kan man godt droppe. Hvad er det for en mission I skal ud på. Bo fortæller, at man skal lave en historie om historien hans eget eksempel en børnekrimi, den er der ingen der gider skrive om/anmelde. Så hvilken historie kan

22 Bilag 3 jeg fortælle, som er større end den egentlige historie, nemlig børnekrimien, jo, jeg kan fortælle en historie om hvordan vi skal have ungerne til at læse, så har jeg lavet en hjemmeside, kronik i Politiken o.s.v. Bogen bliver bare nævnt, men det er det andet der er det interessante. Vi taler sjældent om, hvad bogen indeholder (når Bo taler med journalister) folk er mere interesseret i Bo s mission end i børnekrimien produktet er kun sømmet = anledningen til hvorfor vi laver det her. Det er gået op for mig (Bo), at den næste historie omkring børnekrimien er historien om websitets succes. Tusind besøg, 160 s indtil videre. Og det er jo heller ikke en historie, der har noget med produktet at gøre man nævner bare produktet som en biting i det. Jeg surfer meget rundt på amerikanske websites skriveteknik, hvem udbyder hvad, og noget af det, som mange amerikanere gør er, at de forærer ting væk, og det er positiv storytelling. Du kan gå ind på en hjemmeside og få en artikel med nogle gode principper for nogle journalistiske et eller andet og så få det gratis. Geroge Michaels hjemmeside har jeg hørt kan du downloade alle hans udgivelser undtagen den sidste helt gratis. Den historie, George fortæller ved at gøre det jeg tror ikke det går særlig meget ud over hans salg det er cd ere, der er solgt. Han for fortalt en historie om noget med generøsitet, om ikke at være bange for at give tingene fra sig. Jeg kan mærke, at det virker på mig. Hvis nogen smider 5 gratis idéer på bordet, så bevirker det, at jeg tænker, at så har de sgu nok også nogle flere. Man skal sørge for, at fortællingen siger noget vigtigt, at den siger noget om livet. Vigtigt, at der ligger en oprigtig intension bag. Historie fra HP den adm. Kom til laboratoriet efter fyraftten og fandt det låst. Klippede hængelåsen op og skrev på et stykke papir: Lås aldrig denne igen, Hilsen H eller P. Handler om tillid blandt medarbejderne her stjæler vi ikke fra hinanden. Jeg (Bo) tænkte en anden historie min egen historie, jeg læser ind i den opringelige historie og det er det, der historiens kvalitet at der er plads til så mange historier i en given historie i forhold til en avisartikel, som bliver vinklet og har en holdning. En historie er åben for fortolkning, det er derfor, man kan blive ved med at fortolke Karen Blixen. Den anden historie omkring HP-historien er den historie om idéernes frie passage her er der et sted, hvor vi bliver nødt til at finde ud af, hvad hinanden laver, for at vi kan udvikle os hurtigere end de andre. Belinda: Hvordan med storytelling fra ledelse til medarbejdere i forhold til at formidle komplekse budskaber?: Bo: Formidlingsmæssigt er man nødt til at finde ind til kernen, så man kan fortælle den enkle historie, og tydeliggøre den som den røde tråd og så må man på en eller anden måde ha gjort alt det komplekse til nogen underpunkter i formidlingen som eksempel Hans Bischoff, der tager en lagkage for at forklare nationaløkonomi, altså at man bruger en analogi. 3. Hvad kan storytelling efter din mening, som andre former ikke kan? Storytelling kan appellere til modtagerens følelser og fantasi, det er den helt afgørende forskel. Og det handler om det der med de tomme pladser og indlæsning altså man fortolker historien, man digter med på historien, og den er mere åben overfor fortolkning, end artikler f.eks. er det er en meget afgørende forskel. Faren er så, hvis den er så åben, at man ikke kan blive enige om, hvad det handler om. Jeg (Bo) ser det som at følelsesappellen er det stærkeste og dermed muligheden for at få formidlet et indirekte budskab. Man bruger følelsesappellerne som en dåseåbner og så får man så formidlet sine budskaber. Man kan slippe af sted med meget skarpe og meget samfundskritiske fordi man sætter dem ind i en dramatisk form. Aristoteles grundkaraktér man skaber en helt og en skurk sørge for, at skurken virkelig tager sig ud for en skurk, så får du nemmere din historie hjem.

23 Bilag 3 Et pædagogisk virkemiddel på en eller anden måde. Det bliver nærværende det taler til følelserne 4. Hvilke fordele, hvad og hvornår kan det bruges og hvad og hvornår kan det ikke bruges? Det kunne eksempelvis være en virksomheds overordnede målsætning hvad er det, vi gerne vil have, at I alle sammen arbejder videre med? Storytelling er et rigtig godt teambuilding-redskab. Et rigtig godt redskab til at finde fælles fodslag. Det er et pædagogisk virkemiddel på en eller anden måde at fortælle. Det er vældig godt til hvis folk, der ikke er så langt inde i noget stof, de skal lære noget om hvis man skal formidle det, så kan det være godt, fordi så kan man vælge at tage et eller andet, der ligner deres egen verden og forklare det med det er jo det man gør med analogi f.eks. at forklare hvor jorden ligger i forhold til de andre planeter ved hjælp af en tennisbold og en bordtennisbold det er fordi det bliver nærværende, det taler til følelserne det er billedskabende. I mine øjne er det bedst der hvor mennesker skal have noget viden om et eller andet, som de ikke ved noget som helst om, men som det er nødvendigt, at de får at vide. Det kan f.eks. være en virksomheds overordnede målsætning hvad er det vi gerne vil have, at I alle sammen arbejder med på. Vi siger hele tiden til jer, at I skal gøre sådan og sådan hvordan er det vi (ledelsen) tænker, hvorfor er det, vi gerne vil have at I gør det. Det er et kæmpe problem mange steder folk der bare sidder bag deres skrivebord de sidder bare og tænker hvorfor faen skal vi gøre det? eller hvorfor får vi ikke besked om det der?. Det er et skide godt teambuildingsredskab det er et enormt godt redskab til at skabe fælles fodslag og fælles retning. Hvis det er interaktivt er det godt til at få fjernet de utilfredsheder der er og som kan være enormt underminerende for funktionen og den daglige trivsel. Jeg har en gang lavet en rapport for en højskole, som havde et samarbejde med erhvervslivet, så skulle jeg ud og interviewe nogen fra erhvervslivet. Vi lavede med det samme den ordning, at de kunne sige tingene fuldstændig anonymt, og det var helt utroligt, hvad de fortalte og hvad de sagde og hvor groft de sagde det. Hvor meget vi egentlig måtte skrive det om, for at det overhovedet var til at bringe. De der havde bestilt os til at lave det de skulle også øh altså det var jo ikke meningen, at vi skulle lukke skolen. Så har det også en psykologisk virkning det der med at øh f.eks. der var jeg også langhåret den gang det der med at der kommer et menneske ind fra en anden verden jeg tror på en eller anden måde, at de slappede mere af at de tænkte der kan vi sgu godt sige noget jeg snakker sgu bare. 5. Hvad mener du perspektivet og fremtiden er for storytelling i det hele taget? Det dør nok som begreb, fordi det bliver fuldstændig indlejret igen i virkeligheden er det jo bare fortællingen, som genopdages endnu engang, og netop fordi vi er så trætte af den der lidt tomme branding eller den tomme PR og aggressive markedsføring i det offentlige rum o.s.v. ikk så har den nogle gode muligheder nu fordi det er en måde man kan nå frem til folk det er at gøre det via et indhold. Jeg kan huske Christian Have der en gang har sagt, at om få år, så er der folk der vil betale for at gå i det kongelige teater for at få lov til samtidig at gi et budskab det kan jeg godt forstå hvad han mener med det. Og det er jo fordi kampen om opmærksomhed er så stærk og almindelig markedsføring virker ikke rigtig. Perspektivet er vældig godt fordi historien har jo eksisteret i tusinder af år nu er den bare blevet en del af erhvervslivet og vores arbejdsliv, fordi arbejdet betyder meget for os, så det er naturligt, at vi også skal have historier der. Det er jo bare en formulering af en kultur, som vi har i forvejen, som er i gang i forvejen, så er der bare nogen der har været smarte at sige, at det kan vi også bruge i erhvervslivet

24 Bilag 3 vi kan bruge det til noget, der også fremmer produktionen og synligheden det kan bruges til mange forskellige ting det bliver jo brugt til teambuilding og branding og til mange ting. Det er også derfor, at det er blevet lidt fortærsket det hedder sikkert noget andet om 3 år så får det en eller anden nuance 1. Kan du nævne nogen specifikke cases? Case eksempler 2. Kan du nævne eksempler på et storytellingforløb, som gik godt, henholdsvis skidt? Ja, jeg kan huske Monica Ritterband, hun blev ansat en gang som PR-chef for Carlsberg, og hun lavede en historie en gang, der gik ud på, at nu skal vi til at drikke øl af glas med fod den tror jeg sgu ikke slog igennem. Det var et eller andet med at ophøje øllen til at få en vin-agtig status. Jeg kan huske, hun var i TVavisen hun havde jo kanaler, så hun kunne sidde og sige det er i TV-avisen så får man ikke bedre dækning, og den slog ikke igennem alligevel. Og det gjorde det ikke fordi det var en dårlig idé og det var uden forståelse for, hvad ølkultur er og hvem det er der drikker øl i det her land. Ligesom da de lavede mærkaterne røde op til en landskamp de troede de kunne være en del af en storytelling, der hed nationalfølelse og vi er røde, vi er hvide, men de var ikke klar over, hvor stærk ølkulturen er i sig selv åbenbart. Så det er vigtigt at holde sig for øje hvordan tænker din modtager? Jeg tror folk der sidder og drikker øl og går til landskamp de er mere på at det skal være hyggeligt og de her øl skal bare være som de plejer der var ikke nogen, der ville have dem. Jeg har jo to små børn og så har vi nogle vitaminpiller derhjemme, der lige har skiftet pakken var rød før og nu er den grøn, og så vil ungerne ikke æde det. Og det er fuldstændig det samme jamen børn kan godt lige rødt, og hva faen er det også for noget lave det grønt det undrer mig virkelig. Det er meget væsentligt en forståelse for, hvem modtageren er. En god historie må meget gerne udspringe af ens egen underbevidsthed eller hvad man lige finder på og så må man bagefter virkelig tage stilling til hvem er modtageren. 3. Hvor lang en periode strakte storytellingprojektet sig over? 4. Hvordan griber du en storytelling opgave an? 5. Hvad var succes og hvad var fiasko i projektet? Giv eksempler 6. Hvad virker og hvad virker ikke i en storytellingproces? Giv eksempler Det der er altafgørende er, at man kommunikerer i øjenhøjde. Kommunikerer man med et barn skal man kommunikere som et barn og alligevel sidder man med en masse viden og sprog. Sammenlignet med brevet i banken hvordan fortæller man en gut, at han har overskredet grænsen for, hvor langt han kan trække tilbagebetalingen på et lån. Hvordan fortæller man ham, at han skal komme ned i banken for at tale om dette uden at tale ned til ham? Substansen i den fysiske verden og på nettet er den samme. Mediet er forskelligt, men substansen er den samme. Fiasko, hvis folk ikke kan lide historien og ikke tager den til sig og ikke føler sig i øjenhøjde med historien og det er meget øllen i glas-med-fod-historien altså der er man ikke i øjenhøjde, der tillægger man den der øl noget aristokratisk og noget mere forfinet noget mere Monica Ritterband-agtigt noget. Information havde også sådan en kampagne på et tidspunkt, så må ha slået fejl, hvor de via annonceindslag og breve via en masse bandeord og meget talesprogsagtigt prøvede at sælge Information som sådan en øh fræk avis, i stedet for bare at stå ved, at det er en død-intellektuel, smal, skæv og til tider ret

25 Bilag 3 uudholdelig avis at læse, fordi den er så tung at slæbe sig igennem og med et meget stort fokus på venstrefløjen og den problematik, der rør sig i den verden. Jeg mener sådan er Information, og de kan ikke så skal de jo ændre bladet og fyre halvdelen af deres medarbejderne mindst. Det var en dårlig det må have slået fejl jeg kan slet ikke forstå fuldstændig indsigtsløst at lave sådan en kampagne det var simpelthen under lavmålet. Jeg mener, jeg kunne være én af dem, der kunne finde på at købe den en overgang i hvert fald, men det der, det var bare under lavmålet, og den hopper jeg ikke på, for jeg ved hvordan Information er. Så igen storytellingen skal udspringe af noget ærlighed eller en substans. Kontekst 1. Hvad var det for et behov/problemstilling, som man mente at storytelling ville være den bedste metode til at kunne løse op for/imødekomme? 2. Hvad var det man håbede på at kunne opnå ved storytelling frem for andre former? 3. Hvor vigtigt er det, om historien er sand eller falsk? Historien skal virke det er da det, det handler om. Jeg synes min egen børnekrimi virker, og den er jo ikke sand den er jo falsk hele vejen igennem, men den virker sand alligevel fordi jeg har arbejdet meget med den og få skabt noget autenticitet i den. Det bygger meget på karaktererne, når det er i roman-sammenhæng. Fiction er jo ikke oplevet det er jo noget, man finder på, men igen man sørger for, at der ikke er noget, der klinger falsk i modtageren. Heller ikke som klummeskribent i Politiken gik jeg så meget op i, om det var en sand anekdote, fordi jeg havde hørt fra Dan Turell, at han tog nogen gange nogen af sine venners historier og så gjorde han dem til sine egne, og det kan de jo kun blive bedre af fordi identifikationen bliver stærkere. Så det er slet ikke afgørende for mig, om historien udspringer af noget virkeligt, men det kommer jo også an på, hvad vi forstår ved virkeligheden. Det behøver ikke være noget, der er selvoplevet eller noget, vi har oplevet, men det skal på én eller anden måde repræsentere noget vigtigt noget der føles sandt. Det er svært at lade være med at sige føle i den sammenhæng, fordi det er noget, der skal føles sandt og som ikke klinger falsk lytte til sine følelser og intuition, når man skal fortælle en historie. Formål 1. Hvad var formålet med storytellingaktiviteten? Målgruppe 1. Hvilke typer af målgrupper har du arbejdet med? Børn, unge, voksne, smalle digtlæsere, Politikens læsere, universitetsstuderende, undervist på AOF = folk, der er fuldstændig forudsætningsløse, ikke har gået i skole de sidste 30 år og ved siden af sidder der nogen, der har en Master. 2. Har nogle været sværere at arbejde med end andre, og hvorfor Der er noge der siger, at børn er de sværeste fordi de er så enten-eller, mens man som voksen kan ligge under for nogen andre så en nå, men han er da meget flink og sådan noget. Jeg oplevede det meget svært at skrive den der børnekrimi fordi især det der med at skulle være så lidt sproglig og så bare sige, jamen historien skal kunne fungere kun med personerne og med plottet det skal simpelthen være godt nok til at kunne bære det hele det har været meget svært for mig. 3. Er der nogle målgrupper man helt skal undgå og hvorfor? Succes- 1. Var der opstillet succeskriterier for projektet? Jeg ville gerne have, at der var nogle børn, der kunne lide det her (Bo s børnekrimi)

26 Bilag 3 kriterier det kunne jeg mærke da jeg var inde i Snurre Snup s Søndagsklub og børnene anmeldte den (4 ud af 5 gulerødder) det var det ultimative fede der kunne ske, det var at der var nogle børn, der synes den var sjov. Og når der er nogen børn, der skriver tilbage, at de synes det er en sjov historie, så er det lykkes det er jo det det handler om. Man skal forbi en forlægger og nogle bibliotekarer, men det er jo børnene man ska altså hvis ikke de synes det er godt, så kan jeg slet ikke se fordelen ved det. 2. Hvis ja hvilke? Hvis nej hvordan kunne I så vide om I lykkedes/hvad der virkede og hvad der ikke virkede? 3. Har du forsøgt at måle effekten af storytellingen og hvordan? Fire gulerødder i Snurre Snu s på Maltes hjemmeside (børnekrimien på web), 1000 besøgende det holder jeg øje med, for hvis der ikke er nogen, besøg, hva faen hvad gør vi så? Hvad kan vi gøre for at der er nogle flere der opdager det (webkrimien). Jeg sørger også for at følge op f.eks. sørge for at de skriver linket på TV2 s hjemmeside for hvad skal man med bruge 7 minutter til i Snurre Snup, hvis ikke det står nogen steder, hvor de kan Jeg følger hele processen, og det har jeg jo også gjort i hele forarbejdet jeg har jo ringet til alle journalister, jeg har kunne komme i tanke om 4. Kan du give eksempler på, at historierne/outcome af et storytellingprojekt er anvendt i en anden og videre sammenhæng? Hvis man ser inden for markedsføring af f.eks. cola, så kan man se, at der har været en udvikling hvis man nu tænker tilbage på min barndom, hvor en Jolly Cola reklame var sådan noget med 5 mennesker i en gummibåd, så tabte de en kasse Jolly Cola ud i vandet, så røg den til bunds og så dykkede de ud efter den og ved fælles hjælp fik de den op igen, og så sad de og drak de her langhårede bavianer sad så og drak cola i fællesskab. Det vil sige, at der vil man gerne fortælle om en sammenholdskultur. Der sker det selvfølgelig i takt med hvordan samfundet udvikle sig det bliver en afspejling af de værdinormer, som dem som skal sælge det her produkt de tror ligesom vinder indpas. Det bliver en meget god temperaturtagning på hvordan vi har det. Der kan man jo se de har colaer de har udviklet sig jeg kan ikke huske det kan godt være, at Jolly Cola har udviklet sig, så de slet ikke reklamerer længere, for man ser dem ikke. Det er jo en helt anden historie de fortæller (sammenlignet med de store mærker) det er jo en historie om sex dybest set vær ung og lækker, fyr den af, rockkoncerter et enormt energiniveau, det er jo som at se en musikvideo. Pointen er, at det er én lang historie, der bliver fortsat det var alligevel ikke én lang historie, for det er ikke den samme cola Særlige medier/ figurer 1. Anvendte I andre medier? Brochurer, møder, figurer, arketyper eller (eksempelvis dukken Harry fra DSBs reklamer) Hvis ja, hvilke? Jeg har brugt nogle litterære karakterer nogle karakterer med et litterært indhold overfør til web. Mine karakterer de har jo et tegneserie-agtigt udtryk, som tegneren har tillagt dem, men når man snakker med dem, så har de jo en litterær substans, som man normalt ikke finder på nettet. Det kan jeg faktisk ikke komme i tanke om et eneste eksempel på at jeg har kunne finde. Så der kommer en dybere klangbund, end hvad man normalt møder. Jeg tror godt man kunne overføre det det tror jeg faktisk mediet som helhed kunne have god brug for der er også seere til det, når man laver gode dokumentarprogrammer det er faktisk en meget, meget populær genre, når TV handler om noget. Det er jo ikke kun reality shows, som folk er ude efter eller godt kan lide. Det er en fantastisk gennemslagskraft, når de så har et indhold f.eks. Biker Jens den første der var med i Robinson det er jo en helt utrolig fyr, når man sådan lærte ham at kende. Den eneste gang jeg har set Robinson var den første gang det blev sendt. Men holdkæft, det virkede da også man lærte da de her personer at kende ligesom hvis man havde læst en bog. Jeg

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Konflikthåndtering mødepakke

Konflikthåndtering mødepakke Indledning af historie Trin 1 Her er Louise. For et halvt år n købte hun en mobiltelefon til 2500 kr. hos jer, men nu er bagcoveret i stykker, og hun er kommet for at bytte den. Her er Kasper. Han er lidt

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om. 1 Prædiken til konfirmation 27. april kl. 11.00 749 I østen stiger solen op 17 Altmægtige og kære Gud (udvalgte vers) 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 15 Op al den ting Hvor meget fik du?

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Mette Frederiksen, 30101019, Vejledere: Morten Kortf Madsen og Charlotte Reusch

Mette Frederiksen, 30101019, Vejledere: Morten Kortf Madsen og Charlotte Reusch Interviewguide: Den gode bog: - Vil I ikke fortælle mig om den bedste bog, I har læst? - Hvornår er en bog god? Hvornår er en historie god? - Hvordan vælger I de bøger, som I læser? Læsning i skolen/derhjemme:

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

Men hvad, det gør deres lærer også! Bare de ikke drukner. Ha, ha. Hvem narrer hvem? De drak hurtigt på toilettet.

Men hvad, det gør deres lærer også! Bare de ikke drukner. Ha, ha. Hvem narrer hvem? De drak hurtigt på toilettet. Politi Fastelavnsfesten var en fest på skolen. Altså nul alkohol til elever og andre under 18. Forældre som var med de mindre elever kunne købe øl! De kunne også købe kaffe og alt det andet. Jens kunne

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Ved i arbejder på jeres 18 album, hvordan har i valgt at gribe det an denne gang? Chief 1 som fødselshjælper

Ved i arbejder på jeres 18 album, hvordan har i valgt at gribe det an denne gang? Chief 1 som fødselshjælper Slangetræf på Samsø Skrevet af Lonni Andersen www.la-music.dk Det er morgen, og solens stråler falder ind af vinduerne i restauranten på Brundby hotel, hvor jeg sidder og forsøger ruste mig til mit kommende

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag

Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag 1 Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag Er du god til at forklare din viden for andre? Synes du, det er sjovt at stå på en scene? Kan du gøre indtryk på publikum?

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Elev-manual til journalistisk arbejdsform

Elev-manual til journalistisk arbejdsform Elev-manual til journalistisk arbejdsform Når I arbejder som journalister i skolen, skal I igennem fem forskellige faglige område. I skal: Finde en sag Skaffe jer viden Strukturer jeres stof Optage billeder

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

1 Start samtalen med pigerne idag! EnRigtigMand.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Start samtalen med pigerne idag! EnRigtigMand.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Start samtalen med pigerne idag! Start samtalen en kort introduktion Denne bog er skrevet med ét formål. Formålet er at give dig de redskaber der skal til, for at møde mennesker. Hverken mere eller mindre.

Læs mere

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv Susan Nielsen Med sjælen som coach vejen til dit drømmeliv Tænker du nogle gange: Der må være noget mere? Længes du indimellem efter noget større? Prøver du at fastholde de glimt af jubel og lykke, som

Læs mere

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT Sidan 1 av 12 NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT 0 1 FORÆLDREMØDET 2 Man løser ikke problemerne ved at stikke af. Man må tale om det. 3 Selv om det kan være hårdt. 4 - Gør

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Alterne.dk - dit naturlige liv. Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn.

Alterne.dk - dit naturlige liv. Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn. Kira Eggers Tilføjet af Charlotte Rachlin søndag 25. maj 2008 Sidst opdateret tirsdag 01. juli 2008 Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn. Det er almindelig

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara.

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara. Bilag 1. Transskription af interview. Interview gennemført d. 5. maj 2014, via Skype. Beskrivelse af interview med Clara Interviewet med Clara blev udført den 5. maj 2014, som et Skype-interview. Vi blev

Læs mere

Du er budskabet - præsentationsteknik

Du er budskabet - præsentationsteknik Du er budskabet - præsentationsteknik Hvordan kan du gøre dit næste foredrag endnu bedre? De bedste foredrag er dem, hvor taleren virkelig taler om et budskab, som han brænder for. Der er ingen tvivl om

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 20. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 20 Emne: Venner side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 20. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 20 Emne: Venner side 1 Kursusmappe Uge 20 Emne: Venner Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 20 Emne: Venner side 1 HIPPY HippHopp Uge20_venner.indd 1 06/07/10 12.11 Uge 20 l Venner Hopp er på vej hen til Hipp. Hun kan

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

Flygtningen (Final draft) 8.B - Henriette Hørlück Skole

Flygtningen (Final draft) 8.B - Henriette Hørlück Skole Flygtningen (Final draft) af 8.B - Henriette Hørlück Skole SC 1- GANGEN (DAG 1) Burhan går ned ad gangen mod klasseværelset. Han hører musik på sin mobil. Folk stopper deres snak. Elev 1 (Karls ven) ser

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

A different kind of love (FINAL DRAFT2) Christianshavns Døttreskole 8. klasse

A different kind of love (FINAL DRAFT2) Christianshavns Døttreskole 8. klasse A different kind of love (FINAL DRAFT2) af Christianshavns Døttreskole 8. klasse A different kind of love SCENE 1: S VÆRELSE Alberte og Lea sidder på Albertes værelse. De hygger sig meget og snakker. (14)

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed Kapitel 6 Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed 1 5 Hvordan har du det med tøj? Voxpop Jamilla Altså, jeg bliver selvfølgelig glad, når jeg arver tøj, og når jeg får noget. Det er rigtig dejligt Og

Læs mere

Bilag 8.2: Udvalgte citater fra gruppe A-Multi (Type A, Multimedie-version)

Bilag 8.2: Udvalgte citater fra gruppe A-Multi (Type A, Multimedie-version) Bilag 8.2: Udvalgte citater fra gruppe A-Multi (Type A, Multimedie-version) Mi = Michael Dam, S = Signe Aarestrup, A= Anna Cecilie Larsen, Ma = Martha Borum, R = Rasmus Hylleberg, LL = Lasse Lindquist

Læs mere

- lev livet grønnere, sjovere og smartere...

- lev livet grønnere, sjovere og smartere... Reklamer & kampagner V i ser dem i tv, biografer og busser. I aviser og blade. På internettet. Hver eneste dag og alle vegne fra bliver vi bombarderet med reklamer og kampagner for alle mulige varer og

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Inspirationsmateriale til

Inspirationsmateriale til Inspirationsmateriale til Til de voksne: Vi har lavet dette inspirationsmateriale, som kan hjælpe til at forberede børnene på forestillingen Min farmors spøgelse og på oplevelsen i teatret. I skal ikke

Læs mere

#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu.

#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu. VENTETIDEN af Sigrid Johannesen Rummet oplyses af lommelygter de to KVINDER og bevæger sig ind på scenen med tændte lommelygter, hviskende og søgende efter et endnu ukendt sted. De når til en mur. Her?

Læs mere

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ...

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ... 1 Konfirmationer 2014.... Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 Gud, tak for, at du har vist os kærligheden, som det aller vigtigste i livet. Giv os troen og håbet og

Læs mere

Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber?

Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber? Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber? Tendenser (arbejdsspørgsmål): 1. At kunne forstå hvad der gør, at det senmoderne menneske søger ud i et subkulturelt

Læs mere

Indhold... Info... 4-5. Lille håbløs entré 6-7. Badeværelse m. handicap. Den meget lille stue 9-10. Wellness i kælderen 11-12. Hyggekrog i køkkenet

Indhold... Info... 4-5. Lille håbløs entré 6-7. Badeværelse m. handicap. Den meget lille stue 9-10. Wellness i kælderen 11-12. Hyggekrog i køkkenet Info... Indhold... Tak fordi du købte min E-bog! Efter download, har du bogen til evigt eje! Men husk at det ikke er tilladt at videregive bogen, lægge den op på sociale medier på nettet, låne ud til andre

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18 Indholdsfortegnelse Vores tilgang til tanker...6 Indledning...7 Baggrunden for materialet og begrebet Kognitiv pædagogik...8 Læreren/ pædagogen som samtalepartner...10 Dette materiale...10 Introduktion

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Forbudt for voksne. God mobilstil for tweenz og teenz. Undgå ubehagelige overraskelser på mobilen og mobilregningen

Forbudt for voksne. God mobilstil for tweenz og teenz. Undgå ubehagelige overraskelser på mobilen og mobilregningen Forbudt for voksne God mobilstil for tweenz og teenz Undgå ubehagelige overraskelser på mobilen og mobilregningen Hvor går man hen og får opdateret sine forældre? Fortæl dine forældre, hvad du bruger din

Læs mere

FORBERED DIT BARN PÅ HYPNOSEN..

FORBERED DIT BARN PÅ HYPNOSEN.. FORBERED DIT BARN PÅ HYPNOSEN.. Hypnoseværkstedet HYPNOSE MED BØRN * Nørrevej 6. 6340 Kruså *tlf. 74678290 1 VEJLEDNING I AT FORBEREDE BØRN PÅ HYPNOSEN. FØRST DET PRAKTISKE ANKOMST, PARKERING OG VENTEVÆRELSE

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Malerier på grænsen mellem verdener En gruppe kunstnere i 1920ernes Paris troede fuldt og fast på, at man igennem kunsten

Læs mere

Trip, vi bliver nødt til at tale sammen. Vi befinder os på optagelserne til hans film. Du ved, den der har hans filmstjernehustru i hovedrollen og

Trip, vi bliver nødt til at tale sammen. Vi befinder os på optagelserne til hans film. Du ved, den der har hans filmstjernehustru i hovedrollen og 1 8 Trip, vi bliver nødt til at tale sammen. Vi befinder os på optagelserne til hans film. Du ved, den der har hans filmstjernehustru i hovedrollen og handler om en kvinde, der deltager i sin ekskærestes

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Dramaøvelser -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Af Henriette Rosenbeck, skuespiller og teaterlærer. Følgende er et forsøg på at beskrive en række øvelser og dialogprocesser til

Læs mere

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Jonas er 15 år, går på Hårup Skole, og bor uden for byen Todbjerg. Intervieweren i dette interview er angivet med

Læs mere

FORMIDLINGS- ARTIKEL

FORMIDLINGS- ARTIKEL FORMIDLINGS- ARTIKEL + OVERVEJELSER OMKRING ARTIKLENS FORMIDLING 50 Shades of Green en undersøgelse af uklare begreber i miljøkommunikation Specialeafhandling af Signe Termansen Kommunikation, Roskilde

Læs mere

billeder i hovedet, om det vi synger. Jeg er lidt underlig med det med billeder, hvis jeg bare kan lave et billede af noget, husker jeg det meget

billeder i hovedet, om det vi synger. Jeg er lidt underlig med det med billeder, hvis jeg bare kan lave et billede af noget, husker jeg det meget Jeg laver biograf Jeg følges med Signe og Inger hjem fra skole i dag, vi standser ved åen og kigger ned og kan se, at åen så småt er ved at fryse til. Vi var inde hos fru Andersen og øve os på at synge

Læs mere

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Foto: Iris Guide September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan håndterer du parforholdets faresignaler De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Faresignaler

Læs mere

Rikkemaiah - LIV TIL ORD skrivtil@rikkemaiah.dk rikkemaiah.dk

Rikkemaiah - LIV TIL ORD skrivtil@rikkemaiah.dk rikkemaiah.dk Først lidt nyttig baggrundsviden: 3 essentielle tips, der gør din tekst BEDRE Første Tip: Brug kommunikationstrekanten til at finde formålet med din tekst Når du skriver tekster, er det godt at vide, at

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

SERVICE- HELTENE FRA KGS. LYNGBY

SERVICE- HELTENE FRA KGS. LYNGBY SERVICE- HELTENE FRA KGS. LYNGBY Medierne flyder med negative historier om den tilfældige service vi udsætter vores turister for. Det ernoget skidt - men nu synes jeg du skal have denne inspiration direkte

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri

Læs mere

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne. EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder

Læs mere

Inspirationsmateriale til

Inspirationsmateriale til Inspirationsmateriale til Til de voksne: Vi har lavet dette inspirationsmateriale, som kan hjælpe til at forberede børnene på forestillingen Min farmors spøgelse og på oplevelsen i teatret. I skal ikke

Læs mere

Pressefif og mediekontakt

Pressefif og mediekontakt Pressefif og mediekontakt Disposition for dette dokument Side 1: Mediekontakt (inkl. den gode historie) Side 3: Interviewteknik Side 5: Artikelskrivning (inkl. målgruppe, sprog, opbygning) Side 7: Pressemeddelelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse... 2. Projektplan... 3. Vores research... 4 HCI... 5. Formidlingsmetode og teori... 6. Valg af Målgruppe... 8. Layout flyer...

Indholdsfortegnelse... 2. Projektplan... 3. Vores research... 4 HCI... 5. Formidlingsmetode og teori... 6. Valg af Målgruppe... 8. Layout flyer... Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Projektplan... 3 Vores research... 4 HCI... 5 Formidlingsmetode og teori... 6 Valg af Målgruppe... 8 Layout flyer... 9 Vores flyer... 10 Kildefortegnelse...

Læs mere

LARS ANDERSEN & CLAUS RAASTED. Rollespil. for børn og voksne FRYDENLUND

LARS ANDERSEN & CLAUS RAASTED. Rollespil. for børn og voksne FRYDENLUND Rollespil LARS ANDERSEN & CLAUS RAASTED Rollespil for børn og voksne FRYDENLUND Rollespil for børn og voksne Frydenlund og forfatterne, 2004 1. udgave, 2. oplag, 2006 ISBN 87-7887-449-1 Tryk: Pozkal, Polen

Læs mere

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De

Læs mere

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen.

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen. LÆSERÅD FOR BØRN Gennemgå de 26 læseråd med dit barn. Efter hvert punkt snakker I om hvordan det kan anvendes i forbindelse med læsning. Lyt til hinanden, og bliv enige før I går videre til næste punkt.

Læs mere

Bilag 4: Elevinterview 3

Bilag 4: Elevinterview 3 Bilag 4: Elevinterview 3 Informant: Elev 3 (E3) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 09:01 LO: Hvordan er en typisk hverdag for dig her på gymnasiet? E3: Bare her på gymnasiet? LO: Mmm.

Læs mere

UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER

UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER INFORMATION NYHEDS- ARTIKLEN behandler sagen objektivt ud fra den vinkel, som journalisten beslutter består af referat og citater fra kilder følger nyhedstrekanten

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

Bilag 3: Interview med Michael Piloz, sportsdirektør i Bakken Bears

Bilag 3: Interview med Michael Piloz, sportsdirektør i Bakken Bears Bilag 3: Interview med Michael Piloz, sportsdirektør i Bakken Bears Hvilke værdier står Bakken Bears for? Jeg tror vi står for at være de professionelle amatører. I det store billede. Vi er økonomiske

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:

Læs mere

Formidling om arbejdsmiljø hvad kan man nå på tre timer?

Formidling om arbejdsmiljø hvad kan man nå på tre timer? Formidling om arbejdsmiljø hvad kan man nå på tre timer? Nyborg Strand Den 8. november 2010 Workshop nr. 109 Jette Vangslev og Rikki Hørsted Formålet med Workshoppen Hvordan laver man god formidling om

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

Se teater hør historier mal og tal. Lav jeres egen forestilling

Se teater hør historier mal og tal. Lav jeres egen forestilling Børnehavkl. Se teater hør historier mal og tal Mine monstre - interaktiv teaterfortælling. Jeg guider jer gennem historien og børnene tager aktivt del i hele forestillingen og spiller alle rollerne, samtidig

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Alternativ markedsføring

Alternativ markedsføring Alternativ markedsføring Kom/IT Projekt HTX Roskilde Joachim K. Bodholdt 05-05-2009 Indholdsfortegnelse Alternativ markedsføring online.... 3 Projekt beskrivelse:... 3 Case: Projekt 'Mørk & Juhl'... 4

Læs mere

E-Ligaen 2010 Oplevelser & erfaringer

E-Ligaen 2010 Oplevelser & erfaringer E-Ligaen 2010 Oplevelser & erfaringer Aalborg Hovedbibliotek 24. november 2010 Claus Østergaard Konsulent og koordinator ApEx Center for Anvendt Oplevelsesøkonomi claus@apex-center.dk tlf. 9940 3134 Indhold

Læs mere

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen CUT Af Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen INT. DAG, LOCATION: MØRK LAGERHAL Ind ad en dør kommer en spinkel kvinde løbende. Det er tydeligt at se at hun har det elendigt. Hendes øjne flakker og hun har

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

F: Fordi at man ligesom skulle få det hele til at passe ind og at instruktøren skulle sige hvad man skulle gør nu skal I gå der hen og sådan noget.

F: Fordi at man ligesom skulle få det hele til at passe ind og at instruktøren skulle sige hvad man skulle gør nu skal I gå der hen og sådan noget. Bilag 4 Visualiserings interview Fortaget af 4 omgange i Film-X, København Frederik 5. B I: Hvad er det du tegner? F: Jeg tegner hvor at vi er i gang med at optage og hvordan det ser ud med at man kan

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 22. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 22 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 22. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 22 Emne: Her bor jeg side 1 Uge 22 Emne: Her bor jeg Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 22 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge22_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.40 Uge 22 l Her bor jeg Dagene er begyndt at

Læs mere

Innovation Step by Step

Innovation Step by Step Innovation Step by Step Elevhæfte. kl. verdens bedste læserum Et tværfagligt forløb mellem dansk og billedkunst Innovation Step by Step Et undervisningsmateriale til mellemtrinnet med fokus på arkitektur

Læs mere