Bilag 4 - Første interview med Fortællekompagniet komplet (MS Word dokument)

Transkript

1 Bilag - indholdsfortegnelse Bilag 1 - Claus Rosenstands tilføjelser (MS Powerpoint dokument) Bilag 2 - Spørgeguide til første ekspertinterview (MS Word dokument) Bilag 3 - Første interview med Bo Skjoldborg komplet (MS Word dokument) Bilag 4 - Første interview med Fortællekompagniet komplet (MS Word dokument) Bilag 5 - Første interview med Karin Fiskers - citat - uddrag af tape (MS Word dokument) Bilag 6 - Første interview med Lars Lindberg komplet (MS Word dokument) Bilag 7 - Første interview med Michael Dawids komplet (MS Word dokument) Bilag 8 - Matrix med gode essenser fra vores interview (MS Word dokument) Bilag 9 - Produkt Testdesign (MS Word dokument) Bilag 10 - ProduktTest - Fortællekompagniet og Carsten Islington (MS Word dokument) Bilag 11 - ProduktTest Lars Lindberg (MS Word dokument) Bilag 12 - ProduktTest med Bo Skjoldborg (MS Word dokument)

2 Bilag 1 Teori: Multimediesystemer Teoretiske problemer Identificering Typificering Kvalificering

3 Identificering Teori: Multimediesystemer Brug Kreation Brugeroplevelse Ideel oplevelse Mål med kreation: Mindst mulig afstand mellem brugeroplevelse og ideel oplevelse

4 Identificering Teori: Multimediesystemer Multimedier er computermedier, der samtidigt gør brug af flere forskellige udtrykssystemer såsom tekst, levende billeder, stilbilleder, animation, grafik og lyd (tale, musik, lydeffekter) Et udtrykssystem er et system af udtryk = en tekst, der består af tegn Et narrativt udtrykssystem, er et system af udtryk, hvor tegnene er struktureret i en tekst, som kaldes en fortællestruktur Et tegn eller repræsentamen er noget, der for nogen står for noget. [ ] Det tegn, som det [repræsentamen (red.)] skaber, kalder jeg interpretanten af det første tegn. Tegnet [repræsentamen (red.)] står for noget, dets objekt. Peirce ( )

5 Identificering Teori: Multimediesystemer

6 Identificering Teori: Multimediesystemer Tegnforståelse: Konventionel og kontingent Semiotisk paradoks: Tegn står for noget; men samtidigt står det for noget andet Tegn som form Information: Et valg ud af et repertoire af muligheder Niklas Luhmann Information som form

7 Identificering Teori: Multimediesystemer Handlingsplan: Den tænkte virkelighed - objektet i en ekstern realitet Fortælleplan: Den måde, hvorpå handlingsplanet formidlet repræsentamen i rumtiden

8 Identificering Teori: Multimediesystemer Men selv om oplevelsen har sin kilde ude i verden, foregår virkelighedsoplevelsen inde i hjernen.. Grodal Virkeligheden er som den er, og mere er der ikke at sige om den Luhmann Film frembringer virkelighedssimuleringer ved at benytte vores evne til at lege, lave hypoteser og fantasere. Grodal Fiktioner fremstiller mulige verdener, også kaldet diegetiske verdener Grodal Når vi leger, danner vi os forestillinger om de fænomener og de spilleregler, der gælder i den hypotetiske verden. Denne verden kaldes inden for filmforskningen diegensen Grodal Leg er et medie, der kan træde i form som et spil Ludologi: Spil er leg med regler. Spil kan formaliseres det kan leg ikke

9 Identificering Teori: Multimediesystemer

10 Identificering Teori: Multimediesystemer Genre Fortælleplan (det der formidler) Handlingsplan (det der formidles) Situeret brugerrolle Didaktisk Lærer Omtalt Elev Episk Fortæller Fortalt Tilhører Dramatisk Model Modelleret Tilskuer Simulativ Simulator Simuleret Medaktør

11 Identificering Teori: Multimediesystemer Simulation - en oplevelse, der kommer i stand ved.. Simulator (fortælleplan) Model af den tænkte virkelighed Medaktør

12 Identificering Teori: Multimediesystemer Simulation - en oplevelse, der kommer i stand ved.. Simulator (fortælleplan) Model af den tænkte virkelighed Medaktør Gonzalo Fasca (Ludology.ord) For an external observer, the outcome of simulation is a narration The key concept is behavioral rules Beskrivelses-regler (Miljøet) Manipulations-regler (Interaktivitet) Mål-regler (Hvad brugeren må gøre) Meta-regler (regulering af simulator)

13 Identificering Teori: Multimediesystemer Præmis: Påstand, der underbygges af en fortælling Plot: Handling, der skaber den overordnede fremdrift Struktur: Den måde udtrykselementer er ordnet på

14 Identificering Teori: Multimediesystemer Kreation Præmis Plot Struktur Oplevelse Påstand Handling Udtryk

15 Identificering Teori: Multimediesystemer Simulation - en oplevelse, der kommer i stand ved.. Simulator (fortælleplan) Model af den tænkte virkelighed Medaktør Mål-R (Hvad brugeren må gøre) Manipulations.-R (Interaktivitet) Beskrivelses-R (Miljøet) Påstand Handling Udtryk Repertoire af præmisser Repertoire af mulige plot Repertoire af strukturer Spil GamePlay SpilLeg (Padia) Spil-univers Rammer for leg (Ludus)

16 Identificering Teori: Multimediesystemer Multiplayer! Simulation - en oplevelse, der kommer i stand ved.. Simulator (fortælleplan) Model af den tænkte virkelighed Medaktør 1 Medaktør 2... Medaktør n

17 Identificering Teori: Multimediesystemer AI! Simulation - en oplevelse, der kommer i stand ved.. Simulator (fortælleplan) Model af den tænkte virkelighed Medaktør 1 AI 1 Medaktør 2... AI 2... Medaktør n AI n

18 Identificering Teori: Multimediesystemer PC (Avatar) / NPC! Simulation - en oplevelse, der kommer i stand ved.. Simulator (fortælleplan) Model af den tænkte virkelighed Medaktør 1 NPC 1 AI 1 PC 1 Medaktør 2... PC 2 Multi-PC NPC 2 AI 2... PC n NPC n Medaktør n AI n

19 Bilag 2 Interviewrapport Deltager: dato: Kategori Spørgsmål Dækket Erfaring 1. Hvornår startede du med at arbejde med storytelling/fortællinger? 2. Hvad har din opgave typisk været og i hvilke sammenhænge? 3. I hvilke virksomheder? 4. Hvorfor blev storytelling valgt som metode? 5. Er der et felt, som du/man har været ude at afsøge (er der nogen, der har inspireret teoretisk/praktisk), inden projektet startede op? Hvorfor Storytelling 1. Hvorfor tror du at storytelling er blevet så populært generelt og inden for dit område? 2. Hvad er din definition af storytelling - Hvad skal der være med? Hvad skal der til? 3. Hvad kan storytelling efter din mening, som andre former ikke kan? 4. Hvilke fordele, hvad og hvornår kan det bruges og hvad og hvornår kan det ikke bruges? 5. Hvad mener du perspektivet og fremtiden er for storytelling i det hele taget? 1. Kan du nævne nogen specifikke cases? Case eksempler 2. Kan du nævne eksempler på et storytellingforløb, som gik godt, henholdsvis skidt? 3. Hvor lang en periode strakte storytellingprojektet sig over? 4. Hvordan griber du en storytelling opgave an? 5. Hvad var succes og hvad var fiasko i projektet? Giv eksempler 6. Hvad virker og hvad virker ikke i en storytellingproces? Giv eksempler Kontekst 1. Hvad var det for et behov/problemstilling, som man mente at storytelling ville være den bedste metode til at kunne løse op for/imødekomme? 2. Hvad var det man håbede på at kunne opnå ved storytelling frem for andre former? 3. Hvor vigtigt er det, om historien er sand eller falsk? Formål 1. Hvad var formålet med storytellingaktiviteten?

20 Bilag 2 1. Hvilke typer af målgrupper har du arbejdet med? Målgruppe 2. Har nogle været sværere at arbejde med end andre, og hvorfor 3. Er der nogle målgrupper man helt skal undgå og hvorfor? Succeskriterier 1. Var der opstillet succeskriterier for projektet? 2. Hvis ja hvilke? Hvis nej hvordan kunne I så vide om I lykkedes/hvad der virkede og hvad der ikke virkede? 3. Har du forsøgt at måle effekten af storytellingen og hvordan? 4. Kan du give eksempler på, at historierne/outcome af et storytellingprojekt er anvendt i en anden og videre sammenhæng? Særlige medier/ figurer 1. Anvendte I andre medier? Brochurer, møder, figurer, arketyper eller (eksempelvis dukken Harry fra DSBs reklamer) Hvis ja, hvilke? 2. Hvordan indgår/indvirker storytelling sammen med andre former for kommunikation? CMC potentiale? 1. Har du deltaget i projekter, hvor storytellingen skulle foregå i en websammenhæng eller efterfølgende skulle overføres til et website 2. Har du gjort dig nogen tanker om, hvordan man kunne fortælle en historie på en hjemmeside? 3. De elementer, som du tidligere, der virkede, henholdsvis ikke virkede i en fysisk storytellingprocess, hvad tror du, der sker med disse elementer, når man overfører historien til et website? 4. Tænk på en historie, som du kender godt, og som du ved, hvordan har fungeret/fungerer i en fysisk sammenhæng prøv så at forestille dig, at denne historie skulle fortælles på en website hvordan ville den se ud? 5. Hvilke virkemidler ville du foreslå anvendt for at opnå samme effekter, som hvis historien blev fortalt i en fysisk sammenhæng? 6. Kunne man forestille sig historier, som kunne fortælles bedre på en website end i en virkelig sammenhæng? Hvis ja, hvilke hvis nej, hvorfor ikke? 7. Kan du nævne nogle eksempler på historier, der fungere virkelig godt i en websammenhæng? Eksempler? 8. Kan du nævne nogle eksempler på historier, der fungerer dårligt i en websammenhæng? Eksempler? 9. Har du en fortælling som du mener at egner sig i en computer medieret sammenhæng? 10. Hvorfor vælger du netop denne fortælling? Alle spørgsmål skal naturligvis drejes alt efter, om informanten er aktør eller konsulent.

21 Bilag 3 Interviewrapport Deltager: Bo Skjoldborg, forfatter dato: 10/3-03 Kategori Spørgsmål Dækket Erfaring 1. Hvornår startede du med at arbejde med storytelling/fortællinger? For 10 år siden som digter og romanforfatter. 2. Hvad har din opgave typisk været og i hvilke sammenhænge? 3. I hvilke virksomheder? Brevkonsulent i Danske Bank lære dem at skrive breve, som kunderne havde lyst til at læse. Berørte helt klart storytelling hvad er det for et image, hvordan virker brevet på modtageren, der læser et brev fra banken. Virker det formynderisk, virker det, som at man taler ned til kunden. Mission: at lokke folk ned i banken. Læseren læser brevet som en historie hvad er det for en historie, som banken vil fortælle mig? 4. Hvorfor blev storytelling valgt som metode? 5. Er der et felt, som du/man har været ude at afsøge (er der nogen, der har inspireret teoretisk/praktisk), inden projektet startede op? Amerikansk sciense fiction forfatter David Mainz Hvordan skriver man noveller (forfatterhåndbog). Købte bøger, når han besøgte hovedstæder (New York, Amsterdam). Amerikanske film for at lære plotteknikken. Hans børnebog er opvisning i amerikansk plot. Meget bevidst stk. arbejde han, Bo, ved han gør. Filmdramaturgi. Studeret journalistisk. Skrevet klummer i JyllandsPosten og Politiken. Mange af de journalistiske principper kan man tage direkte og overføre til nettet. Formidle Kort og præcist. Små nyhedstrekanter. Hvorfor Storytelling 1. Hvorfor tror du at storytelling er blevet så populært generelt og inden for dit område? For det første fordi alle har et meget stort behov for historier helt fundamentalt, vi har taget behovet med os fra barndommen. Og fordi presset fra den bevidstløse markedsføring, vi hele tiden bliver udsat for overalt. Man bliver taknemmelig, når der endelig er noget med noget indhold. Det kan godt være, at det også vil sælge, men samtidig siger det også noget vigtigt. Det gør en god historie den siger noget vigtigt. Det er derfor storytellingeksperterne er autentiske. Man kan vælge at fortælle en anekdote for at belyse en sag. Historierne skal udspringe af noget virkeligt, som udspringer af vores egne sande værdier, så det kræver, at historien har et indhold, så kan man diskutere de forskellige historier, der er kommet op (først generere historierne i web-mediet). Så får man greb om de værdier, som man måske har svært ved at få formuleret normalt. Og man bliver selv en del af en historie, der hedder vi gør noget, der er et indhold i vi gør ikke bare det her for at tjene penge, vi gør det faktisk fordi vi hjælper nogen andre mennesker. 2. Hvad er din definition af storytelling - Hvad skal der være med? Hvad skal der til? Der skal være et indhold, en substans, en mission, et budskab. Christian Have siger, at man skal på en mission. Tom markedsføring kan man godt droppe. Hvad er det for en mission I skal ud på. Bo fortæller, at man skal lave en historie om historien hans eget eksempel en børnekrimi, den er der ingen der gider skrive om/anmelde. Så hvilken historie kan

22 Bilag 3 jeg fortælle, som er større end den egentlige historie, nemlig børnekrimien, jo, jeg kan fortælle en historie om hvordan vi skal have ungerne til at læse, så har jeg lavet en hjemmeside, kronik i Politiken o.s.v. Bogen bliver bare nævnt, men det er det andet der er det interessante. Vi taler sjældent om, hvad bogen indeholder (når Bo taler med journalister) folk er mere interesseret i Bo s mission end i børnekrimien produktet er kun sømmet = anledningen til hvorfor vi laver det her. Det er gået op for mig (Bo), at den næste historie omkring børnekrimien er historien om websitets succes. Tusind besøg, 160 s indtil videre. Og det er jo heller ikke en historie, der har noget med produktet at gøre man nævner bare produktet som en biting i det. Jeg surfer meget rundt på amerikanske websites skriveteknik, hvem udbyder hvad, og noget af det, som mange amerikanere gør er, at de forærer ting væk, og det er positiv storytelling. Du kan gå ind på en hjemmeside og få en artikel med nogle gode principper for nogle journalistiske et eller andet og så få det gratis. Geroge Michaels hjemmeside har jeg hørt kan du downloade alle hans udgivelser undtagen den sidste helt gratis. Den historie, George fortæller ved at gøre det jeg tror ikke det går særlig meget ud over hans salg det er cd ere, der er solgt. Han for fortalt en historie om noget med generøsitet, om ikke at være bange for at give tingene fra sig. Jeg kan mærke, at det virker på mig. Hvis nogen smider 5 gratis idéer på bordet, så bevirker det, at jeg tænker, at så har de sgu nok også nogle flere. Man skal sørge for, at fortællingen siger noget vigtigt, at den siger noget om livet. Vigtigt, at der ligger en oprigtig intension bag. Historie fra HP den adm. Kom til laboratoriet efter fyraftten og fandt det låst. Klippede hængelåsen op og skrev på et stykke papir: Lås aldrig denne igen, Hilsen H eller P. Handler om tillid blandt medarbejderne her stjæler vi ikke fra hinanden. Jeg (Bo) tænkte en anden historie min egen historie, jeg læser ind i den opringelige historie og det er det, der historiens kvalitet at der er plads til så mange historier i en given historie i forhold til en avisartikel, som bliver vinklet og har en holdning. En historie er åben for fortolkning, det er derfor, man kan blive ved med at fortolke Karen Blixen. Den anden historie omkring HP-historien er den historie om idéernes frie passage her er der et sted, hvor vi bliver nødt til at finde ud af, hvad hinanden laver, for at vi kan udvikle os hurtigere end de andre. Belinda: Hvordan med storytelling fra ledelse til medarbejdere i forhold til at formidle komplekse budskaber?: Bo: Formidlingsmæssigt er man nødt til at finde ind til kernen, så man kan fortælle den enkle historie, og tydeliggøre den som den røde tråd og så må man på en eller anden måde ha gjort alt det komplekse til nogen underpunkter i formidlingen som eksempel Hans Bischoff, der tager en lagkage for at forklare nationaløkonomi, altså at man bruger en analogi. 3. Hvad kan storytelling efter din mening, som andre former ikke kan? Storytelling kan appellere til modtagerens følelser og fantasi, det er den helt afgørende forskel. Og det handler om det der med de tomme pladser og indlæsning altså man fortolker historien, man digter med på historien, og den er mere åben overfor fortolkning, end artikler f.eks. er det er en meget afgørende forskel. Faren er så, hvis den er så åben, at man ikke kan blive enige om, hvad det handler om. Jeg (Bo) ser det som at følelsesappellen er det stærkeste og dermed muligheden for at få formidlet et indirekte budskab. Man bruger følelsesappellerne som en dåseåbner og så får man så formidlet sine budskaber. Man kan slippe af sted med meget skarpe og meget samfundskritiske fordi man sætter dem ind i en dramatisk form. Aristoteles grundkaraktér man skaber en helt og en skurk sørge for, at skurken virkelig tager sig ud for en skurk, så får du nemmere din historie hjem.

23 Bilag 3 Et pædagogisk virkemiddel på en eller anden måde. Det bliver nærværende det taler til følelserne 4. Hvilke fordele, hvad og hvornår kan det bruges og hvad og hvornår kan det ikke bruges? Det kunne eksempelvis være en virksomheds overordnede målsætning hvad er det, vi gerne vil have, at I alle sammen arbejder videre med? Storytelling er et rigtig godt teambuilding-redskab. Et rigtig godt redskab til at finde fælles fodslag. Det er et pædagogisk virkemiddel på en eller anden måde at fortælle. Det er vældig godt til hvis folk, der ikke er så langt inde i noget stof, de skal lære noget om hvis man skal formidle det, så kan det være godt, fordi så kan man vælge at tage et eller andet, der ligner deres egen verden og forklare det med det er jo det man gør med analogi f.eks. at forklare hvor jorden ligger i forhold til de andre planeter ved hjælp af en tennisbold og en bordtennisbold det er fordi det bliver nærværende, det taler til følelserne det er billedskabende. I mine øjne er det bedst der hvor mennesker skal have noget viden om et eller andet, som de ikke ved noget som helst om, men som det er nødvendigt, at de får at vide. Det kan f.eks. være en virksomheds overordnede målsætning hvad er det vi gerne vil have, at I alle sammen arbejder med på. Vi siger hele tiden til jer, at I skal gøre sådan og sådan hvordan er det vi (ledelsen) tænker, hvorfor er det, vi gerne vil have at I gør det. Det er et kæmpe problem mange steder folk der bare sidder bag deres skrivebord de sidder bare og tænker hvorfor faen skal vi gøre det? eller hvorfor får vi ikke besked om det der?. Det er et skide godt teambuildingsredskab det er et enormt godt redskab til at skabe fælles fodslag og fælles retning. Hvis det er interaktivt er det godt til at få fjernet de utilfredsheder der er og som kan være enormt underminerende for funktionen og den daglige trivsel. Jeg har en gang lavet en rapport for en højskole, som havde et samarbejde med erhvervslivet, så skulle jeg ud og interviewe nogen fra erhvervslivet. Vi lavede med det samme den ordning, at de kunne sige tingene fuldstændig anonymt, og det var helt utroligt, hvad de fortalte og hvad de sagde og hvor groft de sagde det. Hvor meget vi egentlig måtte skrive det om, for at det overhovedet var til at bringe. De der havde bestilt os til at lave det de skulle også øh altså det var jo ikke meningen, at vi skulle lukke skolen. Så har det også en psykologisk virkning det der med at øh f.eks. der var jeg også langhåret den gang det der med at der kommer et menneske ind fra en anden verden jeg tror på en eller anden måde, at de slappede mere af at de tænkte der kan vi sgu godt sige noget jeg snakker sgu bare. 5. Hvad mener du perspektivet og fremtiden er for storytelling i det hele taget? Det dør nok som begreb, fordi det bliver fuldstændig indlejret igen i virkeligheden er det jo bare fortællingen, som genopdages endnu engang, og netop fordi vi er så trætte af den der lidt tomme branding eller den tomme PR og aggressive markedsføring i det offentlige rum o.s.v. ikk så har den nogle gode muligheder nu fordi det er en måde man kan nå frem til folk det er at gøre det via et indhold. Jeg kan huske Christian Have der en gang har sagt, at om få år, så er der folk der vil betale for at gå i det kongelige teater for at få lov til samtidig at gi et budskab det kan jeg godt forstå hvad han mener med det. Og det er jo fordi kampen om opmærksomhed er så stærk og almindelig markedsføring virker ikke rigtig. Perspektivet er vældig godt fordi historien har jo eksisteret i tusinder af år nu er den bare blevet en del af erhvervslivet og vores arbejdsliv, fordi arbejdet betyder meget for os, så det er naturligt, at vi også skal have historier der. Det er jo bare en formulering af en kultur, som vi har i forvejen, som er i gang i forvejen, så er der bare nogen der har været smarte at sige, at det kan vi også bruge i erhvervslivet

24 Bilag 3 vi kan bruge det til noget, der også fremmer produktionen og synligheden det kan bruges til mange forskellige ting det bliver jo brugt til teambuilding og branding og til mange ting. Det er også derfor, at det er blevet lidt fortærsket det hedder sikkert noget andet om 3 år så får det en eller anden nuance 1. Kan du nævne nogen specifikke cases? Case eksempler 2. Kan du nævne eksempler på et storytellingforløb, som gik godt, henholdsvis skidt? Ja, jeg kan huske Monica Ritterband, hun blev ansat en gang som PR-chef for Carlsberg, og hun lavede en historie en gang, der gik ud på, at nu skal vi til at drikke øl af glas med fod den tror jeg sgu ikke slog igennem. Det var et eller andet med at ophøje øllen til at få en vin-agtig status. Jeg kan huske, hun var i TVavisen hun havde jo kanaler, så hun kunne sidde og sige det er i TV-avisen så får man ikke bedre dækning, og den slog ikke igennem alligevel. Og det gjorde det ikke fordi det var en dårlig idé og det var uden forståelse for, hvad ølkultur er og hvem det er der drikker øl i det her land. Ligesom da de lavede mærkaterne røde op til en landskamp de troede de kunne være en del af en storytelling, der hed nationalfølelse og vi er røde, vi er hvide, men de var ikke klar over, hvor stærk ølkulturen er i sig selv åbenbart. Så det er vigtigt at holde sig for øje hvordan tænker din modtager? Jeg tror folk der sidder og drikker øl og går til landskamp de er mere på at det skal være hyggeligt og de her øl skal bare være som de plejer der var ikke nogen, der ville have dem. Jeg har jo to små børn og så har vi nogle vitaminpiller derhjemme, der lige har skiftet pakken var rød før og nu er den grøn, og så vil ungerne ikke æde det. Og det er fuldstændig det samme jamen børn kan godt lige rødt, og hva faen er det også for noget lave det grønt det undrer mig virkelig. Det er meget væsentligt en forståelse for, hvem modtageren er. En god historie må meget gerne udspringe af ens egen underbevidsthed eller hvad man lige finder på og så må man bagefter virkelig tage stilling til hvem er modtageren. 3. Hvor lang en periode strakte storytellingprojektet sig over? 4. Hvordan griber du en storytelling opgave an? 5. Hvad var succes og hvad var fiasko i projektet? Giv eksempler 6. Hvad virker og hvad virker ikke i en storytellingproces? Giv eksempler Det der er altafgørende er, at man kommunikerer i øjenhøjde. Kommunikerer man med et barn skal man kommunikere som et barn og alligevel sidder man med en masse viden og sprog. Sammenlignet med brevet i banken hvordan fortæller man en gut, at han har overskredet grænsen for, hvor langt han kan trække tilbagebetalingen på et lån. Hvordan fortæller man ham, at han skal komme ned i banken for at tale om dette uden at tale ned til ham? Substansen i den fysiske verden og på nettet er den samme. Mediet er forskelligt, men substansen er den samme. Fiasko, hvis folk ikke kan lide historien og ikke tager den til sig og ikke føler sig i øjenhøjde med historien og det er meget øllen i glas-med-fod-historien altså der er man ikke i øjenhøjde, der tillægger man den der øl noget aristokratisk og noget mere forfinet noget mere Monica Ritterband-agtigt noget. Information havde også sådan en kampagne på et tidspunkt, så må ha slået fejl, hvor de via annonceindslag og breve via en masse bandeord og meget talesprogsagtigt prøvede at sælge Information som sådan en øh fræk avis, i stedet for bare at stå ved, at det er en død-intellektuel, smal, skæv og til tider ret

25 Bilag 3 uudholdelig avis at læse, fordi den er så tung at slæbe sig igennem og med et meget stort fokus på venstrefløjen og den problematik, der rør sig i den verden. Jeg mener sådan er Information, og de kan ikke så skal de jo ændre bladet og fyre halvdelen af deres medarbejderne mindst. Det var en dårlig det må have slået fejl jeg kan slet ikke forstå fuldstændig indsigtsløst at lave sådan en kampagne det var simpelthen under lavmålet. Jeg mener, jeg kunne være én af dem, der kunne finde på at købe den en overgang i hvert fald, men det der, det var bare under lavmålet, og den hopper jeg ikke på, for jeg ved hvordan Information er. Så igen storytellingen skal udspringe af noget ærlighed eller en substans. Kontekst 1. Hvad var det for et behov/problemstilling, som man mente at storytelling ville være den bedste metode til at kunne løse op for/imødekomme? 2. Hvad var det man håbede på at kunne opnå ved storytelling frem for andre former? 3. Hvor vigtigt er det, om historien er sand eller falsk? Historien skal virke det er da det, det handler om. Jeg synes min egen børnekrimi virker, og den er jo ikke sand den er jo falsk hele vejen igennem, men den virker sand alligevel fordi jeg har arbejdet meget med den og få skabt noget autenticitet i den. Det bygger meget på karaktererne, når det er i roman-sammenhæng. Fiction er jo ikke oplevet det er jo noget, man finder på, men igen man sørger for, at der ikke er noget, der klinger falsk i modtageren. Heller ikke som klummeskribent i Politiken gik jeg så meget op i, om det var en sand anekdote, fordi jeg havde hørt fra Dan Turell, at han tog nogen gange nogen af sine venners historier og så gjorde han dem til sine egne, og det kan de jo kun blive bedre af fordi identifikationen bliver stærkere. Så det er slet ikke afgørende for mig, om historien udspringer af noget virkeligt, men det kommer jo også an på, hvad vi forstår ved virkeligheden. Det behøver ikke være noget, der er selvoplevet eller noget, vi har oplevet, men det skal på én eller anden måde repræsentere noget vigtigt noget der føles sandt. Det er svært at lade være med at sige føle i den sammenhæng, fordi det er noget, der skal føles sandt og som ikke klinger falsk lytte til sine følelser og intuition, når man skal fortælle en historie. Formål 1. Hvad var formålet med storytellingaktiviteten? Målgruppe 1. Hvilke typer af målgrupper har du arbejdet med? Børn, unge, voksne, smalle digtlæsere, Politikens læsere, universitetsstuderende, undervist på AOF = folk, der er fuldstændig forudsætningsløse, ikke har gået i skole de sidste 30 år og ved siden af sidder der nogen, der har en Master. 2. Har nogle været sværere at arbejde med end andre, og hvorfor Der er noge der siger, at børn er de sværeste fordi de er så enten-eller, mens man som voksen kan ligge under for nogen andre så en nå, men han er da meget flink og sådan noget. Jeg oplevede det meget svært at skrive den der børnekrimi fordi især det der med at skulle være så lidt sproglig og så bare sige, jamen historien skal kunne fungere kun med personerne og med plottet det skal simpelthen være godt nok til at kunne bære det hele det har været meget svært for mig. 3. Er der nogle målgrupper man helt skal undgå og hvorfor? Succes- 1. Var der opstillet succeskriterier for projektet? Jeg ville gerne have, at der var nogle børn, der kunne lide det her (Bo s børnekrimi)

26 Bilag 3 kriterier det kunne jeg mærke da jeg var inde i Snurre Snup s Søndagsklub og børnene anmeldte den (4 ud af 5 gulerødder) det var det ultimative fede der kunne ske, det var at der var nogle børn, der synes den var sjov. Og når der er nogen børn, der skriver tilbage, at de synes det er en sjov historie, så er det lykkes det er jo det det handler om. Man skal forbi en forlægger og nogle bibliotekarer, men det er jo børnene man ska altså hvis ikke de synes det er godt, så kan jeg slet ikke se fordelen ved det. 2. Hvis ja hvilke? Hvis nej hvordan kunne I så vide om I lykkedes/hvad der virkede og hvad der ikke virkede? 3. Har du forsøgt at måle effekten af storytellingen og hvordan? Fire gulerødder i Snurre Snu s på Maltes hjemmeside (børnekrimien på web), 1000 besøgende det holder jeg øje med, for hvis der ikke er nogen, besøg, hva faen hvad gør vi så? Hvad kan vi gøre for at der er nogle flere der opdager det (webkrimien). Jeg sørger også for at følge op f.eks. sørge for at de skriver linket på TV2 s hjemmeside for hvad skal man med bruge 7 minutter til i Snurre Snup, hvis ikke det står nogen steder, hvor de kan Jeg følger hele processen, og det har jeg jo også gjort i hele forarbejdet jeg har jo ringet til alle journalister, jeg har kunne komme i tanke om 4. Kan du give eksempler på, at historierne/outcome af et storytellingprojekt er anvendt i en anden og videre sammenhæng? Hvis man ser inden for markedsføring af f.eks. cola, så kan man se, at der har været en udvikling hvis man nu tænker tilbage på min barndom, hvor en Jolly Cola reklame var sådan noget med 5 mennesker i en gummibåd, så tabte de en kasse Jolly Cola ud i vandet, så røg den til bunds og så dykkede de ud efter den og ved fælles hjælp fik de den op igen, og så sad de og drak de her langhårede bavianer sad så og drak cola i fællesskab. Det vil sige, at der vil man gerne fortælle om en sammenholdskultur. Der sker det selvfølgelig i takt med hvordan samfundet udvikle sig det bliver en afspejling af de værdinormer, som dem som skal sælge det her produkt de tror ligesom vinder indpas. Det bliver en meget god temperaturtagning på hvordan vi har det. Der kan man jo se de har colaer de har udviklet sig jeg kan ikke huske det kan godt være, at Jolly Cola har udviklet sig, så de slet ikke reklamerer længere, for man ser dem ikke. Det er jo en helt anden historie de fortæller (sammenlignet med de store mærker) det er jo en historie om sex dybest set vær ung og lækker, fyr den af, rockkoncerter et enormt energiniveau, det er jo som at se en musikvideo. Pointen er, at det er én lang historie, der bliver fortsat det var alligevel ikke én lang historie, for det er ikke den samme cola Særlige medier/ figurer 1. Anvendte I andre medier? Brochurer, møder, figurer, arketyper eller (eksempelvis dukken Harry fra DSBs reklamer) Hvis ja, hvilke? Jeg har brugt nogle litterære karakterer nogle karakterer med et litterært indhold overfør til web. Mine karakterer de har jo et tegneserie-agtigt udtryk, som tegneren har tillagt dem, men når man snakker med dem, så har de jo en litterær substans, som man normalt ikke finder på nettet. Det kan jeg faktisk ikke komme i tanke om et eneste eksempel på at jeg har kunne finde. Så der kommer en dybere klangbund, end hvad man normalt møder. Jeg tror godt man kunne overføre det det tror jeg faktisk mediet som helhed kunne have god brug for der er også seere til det, når man laver gode dokumentarprogrammer det er faktisk en meget, meget populær genre, når TV handler om noget. Det er jo ikke kun reality shows, som folk er ude efter eller godt kan lide. Det er en fantastisk gennemslagskraft, når de så har et indhold f.eks. Biker Jens den første der var med i Robinson det er jo en helt utrolig fyr, når man sådan lærte ham at kende. Den eneste gang jeg har set Robinson var den første gang det blev sendt. Men holdkæft, det virkede da også man lærte da de her personer at kende ligesom hvis man havde læst en bog. Jeg