Miljø- og Fødevareudvalget (2. samling) MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 123 Offentligt

Transkript

1 Miljø- g Fødevareudvalget (2. samling) MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 123 Offentligt NOTAT Jrd & Affald J.nr. MST Ref. ki/hekh Den 25. september 2015 Status fr frureningen ved Høfde 42 Miljøministeren har bedt Miljøstyrelsen udarbejde dette ntat m status fr frureningen ved Høfde 42. Ntatet skal besvare de delspørgsmål, der fremgår af spørgsmål 123 (alm.), stillet den 4. september 2015 efter ønske fra Pia Olsen Dyhr g Lisbeth Pulsen (SF). Delspørgsmålene er anført i kursiv i ntatet. Ntatet er udarbejdet på baggrund af plysninger fra Regin Midtjylland g Kystdirektratet. Beslutningsprcessen m etablering af spunsvæggen - Beslutningsprcessen der førte til etableringen af spunsvæggen [i 2006] herunder hvrdan den daværende regering bidrg til eller påvirkede prcessen. Frureningen ved Høfde 42 stammer fra periden , hvr virksmheden Cheminva havde tilladelse til at udlede spildevand fra prduktinen til en klitgryde. Udver Cheminvas udledning depnerede staten mkring 40 tns kemikaliaffald. I 1981 fjernede staten det meste af frureningen, men frurening under grundvandsspejlet blev efterladt. I 2000 blev Ringkjøbing Amt sm miljømyndighed gjrt pmærksm på, at der frtsat var lugt af kemikalier ved Høfde 42, g amtet franstaltede en nærmere undersøgelse, sm viste, at der stadig var såkaldt fri fase frurening tilstede i deptet, dvs. frurening sm ikke er pløst i grundvandet. Freløbige beregninger viste i 2003, at frureningen muligvis kunne udgøre en risik fr miljøet. Amtet ønskede at etablere en spunsvæg, sm skulle frhindre yderligere udsivning fra deptet,, så man havde tid til at undersøge frureningen nærmere, herunder undersøge frskellige afværgeløsninger. Amtsbrgmester Knud Munk Nielsen (V) g daværende miljøminister Hans Chr. Schmidt (V) blev i ktber 2003 enige m, at amtet g staten deltes m udgiften til etableringen af en spunsvæg rundt m deptet. Aftalen betød en fravigelse af jrdfrureningslvens almindelige bestemmelser m, at de miljøbetingede afværgefranstaltninger besluttes g gennemføres af amterne. Baggrunden fr aftalen var frureningens frhistrie, sagens særlige karakter g den miljøfare, frureningen udgjrde. Der blev nedsat en styregruppe fr prjektet med deltagelse af Ringkjøbing Amt g Miljøstyrelsen samt en følgegruppe med repræsentanter fra Ringkjøbing Amt, Miljøstyrelsen, Kystdirektratet, Embedslægeinstitutinen, Fødevaredirektratet, Thybrøn-Harbøre Kmmune g Cheminva.

2 Det prindelige budget fr spunsvæggen var 14 mi. kr. I aktstykke 43 af 11. nvember 2003 gdkender finansudvalget, at staten anvender 7 mi. kr. til frundersøgelse, detailprjektering g afværgefranstaltning ver fr frureningen ved Høfde 42. Imidlertid viste yderligere undersøgelser i 2004, at hele prjektet ville kste 33 mi. Amtsbrgmesteren g den daværende miljøminister Cnnie Hedegaard (K) indgik i nvember 2004 aftale m at frhøje budgettet til 33 mi. kr., g Finansudvalget bevilgede på baggrund heraf yderligere 9,5 mi. kr. fra statens side til prjektet ved aktstykke 120 af 19. april Sikring af høfdedeptet ver fr vejrbegivenheder - Hvilke beregninger der freligger vedrørende hvilke præcise g lkale vejrbegivenheder, sm kan bltlægge deptet eller truer deptets integritet. Hvr hyppigt frekmmer sådanne vejrbegivenheder, g hvad er sandsynligheden fr, at det sker indenfr de næste 10, 20 eller 30 år. I frbindelse med det rådgivende firma COWI s prjektering af deptindkapslingen i 2006 fremsendte Kystdirektratet følgende plysninger: Højvandsstatistik fr Thybrøn Udtegning af de frudgående års pmålte kystprfiler 4290 g 4300 beliggende henhldsvis 400 m nrd fr g 250 m syd fr høfde 42. Prfilerne er pmålt mellem klittp g 20 m dybde. Beregning af den ptentielle ersin i klitten ved en vandstand med returperide 100 år (svarende til at denne hændelse i gennemsnit frekmmer en gang hvert 100. år). Beregningen er frtaget med en almindeligt anerkendt metde. Orientering m de femårige fællesaftaler mellem stat, amt g kmmuner vedrørende kystbeskyttelsen mellem Ldbjerg g Nymindegab, der har eksisteret siden Målsætningen fr kystudviklingen ved høfde 42 har været at standse kysttilbagerykningen. I følge reginens rådgiver COWI er spunsvæggen dimensineret ud fra en 100 års hændelse (højvande) g under frudsætning af, at kystlinjen løbende vedligehldes ved kystnær sandfdring. Der er taget udgangspunkt i den maksimale bølgehøjde, der kan frekmme på dybt vand i Nrdsøen ud fr den jyske vestkyst. Bølger med en sådan højde vil sm følge af brydning mv. blive reduceret, når de når ind på det lave vand ud fr kysten. Bølgehøjder ved kystsikringen er herefter bestemt sm de teretisk maksimale, der kan frekmme. Kystlinjens udvikling fra 1981 g frem - Hvad kan ministeren plyse m kystlinjens udvikling ved høfde 42 siden sidste brtgravning af frurenet sand i 1981 g frem til etablering af spunsvæggen i 2006 g yderligere frem til i dag? Hvrdan ser kystlinjen ud m 10, 20 g 30 år. Hvrdan er udviklingen af kystlinjen i mrådet, sammenlignet med kystlinjen ved Høfde 42 deptet. Kystdirektratets pmålingsprfiler 4290 g 4300 er beliggende henhldsvis 400 m nrd fr g 250 m syd fr høfde 42. Prfilerne er pmålt siden 1874 mellem klittp g 20 m dybde. Siden 1981 er der målt i 1983, 1984, 1985, 1986, 1988, 1990, 1992, 1994 g hvert år i periden

3 Da deptet er beliggende mellem de t pmålingsprfiler er kystudviklingen beregnet sm et gennemsnitstal fr de t prfiler. Der er efter ønske set på periderne g I skemaet er den beregnede kystudvikling anført. Gennemsnit fr 4290 g (m/år) (m/år) Skrænt -0,51-0,75 Kystlinje ,38 Prfil - +4/-6-1,34-1,02 Tabel 1. Kystudvikling ved høfde 42. Psitive tal er tilbagerykning g negative tal fremrykning. Fra fællesaftalerne begyndte i 1983 til indkapslingen af deptet blev udført i 2006 har der været følgende kystudvikling: Skrænten er rykket frem med 0,51 m/år Kystlinjen er rykket frem med 1,01 m/år Den indre del af kystprfilet mellem skrænttp g 6 m dybde er rykket frem med 1,34 m/år. Fra deptet blev indkapslet i 2006 til 2015 har der været følgende kystudvikling: Skrænten er rykket frem med 0,75 m/år Kystlinjen er rykket frem med 0,38 m/år Den indre del af kystprfilet mellem skrænttp g 6 m dybde er rykket frem med 1,02 m/år. Såfremt fællesaftalerne m kystbeskyttelsen mellem Ldbjerg g Nymindegab bliver frtsat med en målsætning m ingen kysttilbagerykning mkring høfde 42, vil kystlinjen ligge fast de næste 10, 20 g 30 år. Hvis der ingen kystbeskyttelse udføres, vil der ske en kysttilbagerykning svarende til den autnme eller naturlige tilbagerykning på strækningen. Den er beregnet til at være 2,2 m/år. Kysten vil således rykke tilbage med 22 m på 10 år, 44 m på 20 år g 66 m på 30 år. Under fællesaftalerne har målsætningen fr kystudviklingen på hele Harbøre Tange været ingen tilbagerykning, sm den gså er ved høfde 42. Hvis der ikke kystbeskyttes, vil der på hele Harbøre Tange være en autnm kysttilbagerykning på 2,0-2,2 m/år. Krrsin af spunsvæggen g dækning af frureningen -Spunsvægen ved høfde 42 befinder sig i et stærkt krrsivt miljø. Hvr str en krrsin er målt til dat, g er krrsinen af spunsvægen ensartet på både ydre g indersiden af deptet? Spunsvæggen mkranser ca. 40% af deptets prindelige areal. Hvr str en del af det resterende deptindhld befinder sig udenfr spunsvæggen. 3

4 Reginen plyser, at der hidtil kun er målt en negligeabel krrsin på den eksisterende spunsvæg. Den katdiske beskyttelse (prethldelse af en elektrisk strøm fra grundvandet til spunsvæggen, sm mdvirker at spunsvæggen ruster) verhlder i alle dele af deptet de krav, der er fastsat fr at sikre md krrsin, g der ses ingen tegn på krrsin hverken ved måling på den katdiske beskyttelse, indsivning i det spunsede mråde eller ved de årlige mniteringer af frureningsniveauet i havvandet. Reginen plyser endvidere, at spunsvæggen mkranser ca. 98 % af den samlede frureningsmasse i deptet, dvs. ca. 2 % befinder sig uden fr spunsvæggen. Reginen mnitrere løbende på grundvand g havvand uden fr deptet se afsnittet Miljøkvalitetskrav fr relevante pesticider mm herm. Spunsvæggens faktiske knstruktin g udstrækning - Hvilke kmprmisser blev der fretaget ved etableringen af spunsvæggen ved høfde 42 i frhld til den ptimale løsning vedr. spunsvæggens udstrækning, dybde, bundmembranmaterialer g spunsvæggens pbygning g cating. Hvilke præcise frskelle er der på anbefalingerne fra Rambøll g Cwi vedrørende spunsvæggens knstruktin, mfang, dybde g sikring. Der er en lang række frskelle på det skitseprjekt sm Rambøll udarbejdede i 2003 g den prjekterede spunsløsning, sm blev udbudt i COWI udarbejdede udbudsmaterialet på vegne af Ringkjøbing Amt. De t løsninger kan ikke direkte sammenlignes, da præmisserne var vidt frskellige. Rambølls skitseprjekt indehldt 3 spunsløsninger, hvraf den længste var 126 meter. Deres prjekt mfattede udelukkende indspunsning af fri fase. Den udbudte løsning, sm COWI prjekterede, endte med en spuns på ca. 600 meter, sm indkapslede ca. 98 % af frureningsmassen. Da COWI s prjekt blev udbudt første gang, viste det sig at være dyrere end budgettet kunne bære. Prjektet blev derfr beskåret på følgende punkter: - Der blev ikke etableret celler fr senere prjekter til afprøvning af frskellige afværgeløsninger. Sådanne celler er etableret efterfølgende i frbindelse med de teknlgiudviklingsprjekter, der er gennemført. - Spunsen blev trukket en anelse brt fra havet på visse kritiske steder, hvilket mindskede kravene til kystsikringen. - Catingen blev kun fretaget på indersiden af spunsen (ind md frureningen) ud fra et argument m, at miljøet på ydersiden ligner et nrmalt kystmiljø. - Den katdiske beskyttelse blev begrænset til de mest udsatte steder, hvr der til gengæld blev etableret et dbbelt anlæg på indersiden af spunsen. - Der blev valgt en plastmembran ver deptet i stedet fr en lermembran, da lermembranen viste sig dyrere end frudsat. - Overfladen blev ikke beplantet sm planlagt, i stedet blev der udlagt småsten ver mrådet. Der er i dag en bevksning med marehalm. - Endvidere var der mindre ændringer vedrørende blandt andet udfrmningen af pumpebrønde inden fr spunsen. Prjektet blev udbudt igen, g kunne gennemføres fr 24 mi. kr. fr selve indkapslingen. Alle ændringer der er lavet i prjektet er vurderet at være fagligt tilfredsstillende i frhld til at indkapsle frureningen. Prjektændringerne kan betyde mindre frøgelse af driftsudgifter til f.eks. kystsikring. 4

5 Overvågning af frureningsudsivning fra høfdedeptet - Da spunsen ved høfde 42 blev etableret i 2006, måtte der efterlades en del frurening uden fr deptet under betegnelsen "en acceptabel udsivning". Hvrdan vervåges denne udsivning (fri fase) både nrd g syd fr det indspunsede mråde, g hvad viser vervågningen af udsivningen, herunder af de t grundvandsstrømninger, sm er i mrådet? Der er ikke målt fri fasefrurening udenfr spunsvæggen ved Høfde 42. En eventuel udsivning fra deptet vervåges ved, at reginen udtager grundvandsprøver i bringer umiddelbart udenfr spunsen samt 3 steder (syd, midt g nrd fr deptet) i Vesterhavet. Af vervågningen fremgår det, at der sker et markant fald i samtlige frureningsstffer, da spunsen bliver etableret i Der detektereres kun enkelte stffer i havet ver kravværdierne, g disse stffer kan henføres til den restfrurening, der må frventes at befinde sig i havstkken g på frstranden uden fr spunsvæggen. Erstatningspligt i tilfælde af frureningsudslip - Hvilke beregninger freligger der ver de øknmiske skader sm følge af hel eller delvis udvaskning af deptet? Har reginen eller staten det fulde erstatningspligtige ansvar, hvis det viser sig, at naturkræfterne md statens g reginens frventning er i stand til at slå hul på deptet g frigive pesticider g deres nedbrydningsprdukter samt kviksølv til havmiljøet? Hvis det ikke er stat eller kmmune - hvem har så ansvaret fr at dække evt. skader fr lkalsamfundet, fiskeri g andet erhverv g turisme? Der er så vidt vides ikke lavet beregninger ver de øknmiske knsekvenser ved udvaskning af frurening fra høfdedeptet. Spørgsmålet m ansvaret fr frureningen ved Høfde 42 er behandlet i svar på spørgsmål S 1830 af 9. september Heraf fremgår, at når der sm i dette tilfælde ikke er hjemmel efter miljøbeskyttelseslven eller jrdfrureningslven til at give påbud til den, der har frårsaget frureningen, vergår sagen til den ffentlige indsats, hvr reginerne står fr at priritere g finansiere undersøgelser g prydninger, jf. jrdfrureningslvens kap.3. Reginerne kan ikke i henhld til jrdfrureningslven gøres erstatningsansvarlige i frhld til afledte øknmiske tab sm følge af jrdfrureningen, såsm manglende indtægter fra turisme. Baggrunden fr revurdering af spunsvæggens levetid - Vil ministeren fremsende beslutningsgrundlaget g de evt. nyfremkmne data g plysninger, sm ledte til at SR-regeringen g reginsrådets frmand knkluderede, at deptet kunne hlde mange år endnu? Vil ministeren redegøre fr, hvilke knkrete plysninger g beregninger, sm lå til grund fr tidligere vurderinger, der dermed er blevet afvist? Ifølge reginen er der ingen tidligere vurderinger, der er blevet afvist. Oprindelig var der en garanti på 15 års levetid på den cating, der er anvendt på spunsvæggens inderside. Ud fra reginens erfaringer med driften af anlægget gennem de seneste 9 år, vurderer reginen, at anlægget er i rigtig gd stand, det er gdt beskyttet med den katdiske beskyttelse, g der bserveres ingen utætheder ved de frskellige frmer fr mnitering. 5

6 Spunsvæggens levetid g driftsmkstninger - Deler ministeren sin frgængers pfattelse, at den nuværende spunsvæg ved høfde 42 kan hlde de næste år, g at udgifterne til vedligehldelse g sikring samt ny spunsvæg i samme tidsrum kan gøres fr mkring 1 mi./år? Det er Reginens vurdering, at det kster 1 mi. kr./år at drive g vedligehlde det eksisterende anlæg inkl. etablering af en ny spunsvæg ca. hvert 25. år Vurderingen baseres på 9 års drift samt verslagspriser på etablering af ny spunsvægge. Samlede udgifter til etablering g drift af deptet - Ministeren bedes plyse, hvad det kster årligt at vedligehlde deptet ved høfde 42, herunder med kystsikring g strandfrdring. Hvad har de samlede udgifter til prjektet med spunsvæggen været, herunder den frtløbende mnitering g afværgefranstaltninger samt kystsikring? Planlægger regeringen eller reginen nye tiltag fr at sikre deptet, g hvad er budgettet fr de kmmende 10 år? Det kster årligt 0,5-1,0 mi. kr. i drift, vedligehld g mnitering på det eksisterende anlæg, dette er inkl. vedligehld af anlæggets kystsikring, eksklusive sandfdring, sm fretages af Kystdirektratet. De samlede udgifter til dat har været 37,8 mi. kr. Disse udgifter mfatter: indledende undersøgelser prjektering af prjekt, etablering af spuns g tilhørende anlæg samt drift vedligehld g mnitering i 8 år. Reginen planlægger ingen nye tiltag til sikring af deptet, idet reginen vurderer, at deptet er gdt beskyttet med den nuværende løsning. Reginen planlægger udelukkende almindelig drift, vedligehld g mnitering. Kystdirektratet plyser, at kystbeskyttelsen ved høfde 42 er en del af fællesaftalen m kystbeskyttelsen på strækningen Ldbjerg-Nymindegab. Siden 1983 har der været femårige aftaler mellem staten, Ringkøbing Amt indtil amternes nedlæggelse g kystkmmunerne. Den nuværende aftale fr har en udgiftsramme på 95,8 mi. kr. i prisniveau I den nuværende aftaleperide er udgiften til kystbeskyttelse i frm af kystfdring mellem høfde 41 g høfde 43 1,1 mi. kr. pr. år. Hvis man frestiller sig, at der i fremtiden ikke fdres på nabstrækningerne, g man skulle hlde deptet ved at fdre udelukkende mellem høfde 41 g høfde 43, ville fdringsudgiften gradvis stige i frhld det nuværende niveau. Det skyldes, at strækningen mellem høfde 41 g høfde 43 så ville få en mere g mere fremskudt psitin i frhld til nabstrækningerne nrd- g sydfr. Miljøkvalitetskrav fr relevante pesticider mm. - Ministeren bedes plyse miljøkvalitetskrav (EQS) fr de relevante pesticider g deres nedbrydningsprdukter fruden kviksølv g andre relevante stffer g frbindelser samt plyse de nuværende kncentratiner i havvand, sediment g bita udfr deptet. Hvr langt skal man væk fra deptet før miljøkvalitetskravene er pfyldt? Hvr langt skal man væk fra deptet, før det ikke længere kan spres i havvand i Nrdsøen g Limfjrden? Reginen mniterer udelukkende i grundvand samt havvand umiddelbart udenfr deptet. Der er ikke fretaget nyere målinger i sediment eller bita ud fr høfdedeptet. Det vides ikke, hvr langt man skal væk fra deptet, før der ikke længere kan spres frurening. 6

7 I tabel 2 er angivet de seneste mniteringsresultater fr de væsentligste frureningsstffer i havvandet samt vandkvalitetskravene fr stfferne. Stf Høfde 42 syd Høfde 42 midt Høfde 42 nrd Vandkvalitetskrav Fsfrinsekticider Parathin <0,005 <0,005 <0,005 0,03 Methylparathin <0,005 <0,005 <0,005 0,03 Malathin <0,005 <0,005 <0,005 0,05 Fsfrinsekticider, analger Sulftep <0,005 0,013 <0,005 0,025 Paraxn <0,005 <0,005 <0,005 0,06 Fsfrinsekticider, mng diestre EP2-syre <0,050 <0,050 <0, MP2-syre <0,100 <0,100 <0, Herbicider,klrfenxysyrer g estre MCPA <0,01 <0,01 <0,01 (max knc.: 200) Klrcresler, klrfenler 4-Cl-2-cresl <0,010 <0,010 <0,010 6 Metaller Arsen 3,1 3,1 2,8 30 Kviksølv 0, , , ,2 Tabel 2 Mniteringsresultater fr udvalgte stffer fra prøvetagning i havvand ud fr deptet nvember 2014 samt vandkvalitetskrav i henhld til udledningstilladelsen fr renset grundvand til havet. 7