0:JJ. Laborato"rieforsøg med fuger omkring trævinduer. Udvendigt anbragte fugemassers indflydelse på fugtindhold i karmtræ

Transkript

1 Labrat"riefrsøg med fuger mkring trævinduer 0:JJ Udvendigt anbragte fugemassers indflydelse på fugtindhld i karmtræ SBI-RAPPRT 176. STATENS BYGGEFRSKNINGSINSTITUT 1986

2 LABRATRIEFRSØG MED FUGER MKRING TRÆVINDUER Udvendigt anbragte fugemassers indflydelse på fugtindhld i karmtræ Uwe Lhse SBI-RAPPRT 176. STATENS BYGGEFRSKNINGSINSTITUT 1986

3 3 beretninger m afsluttede frskningsprjekter g afslutprjekter samt beretninger fra visse knferencer g Statens Byggefrskningsinstituts publikatiner findes i ~1I.V~.LL~L'<L, Rapprter, Meddelelser Byplanlægning, LandhrllQrRl)v~~er~i, Pjecer, Ydeevnebeskrivelser, Betn, Nmgrammer g Særtryk. sker gennem bghandelen eller direkte fra SBI. Instituttets årsberetning g publikatinsliste er gratis g kan rekvireres fra SBI INDHLD SBI-abnnement. Instituttets publikatiner kan gså fås ved at tegne et abnnement. Det sikrer samtidig løbende rientering m alle nye udgivelser. Infrmatin m abnnementernes mfang g vilkår fås hs SBI. side FRRD 4 INDLEDNING... APPARATUR G FRSØGSVÆG... 6 VÆSENTLIGE FAKTRER 8 MÅLEPRINCIP FRSØGETS GENNEMFØRELSE a. Placering af fugtfølere b. Klimabetingelser c. Fremgangsmåde d. Vanddamppartialtrykfrskelle i de enkelte frsøgsperider RESULTATER 22 pct. mms. KNKLUSIN 9 24 Hvidvre. Jantzen. Muusfeldt. LITTERATUR SUMMARY $i

4 INDLEDNING Sm et led i indsatsen fr at pnå energibesparelser udskiftes i disse år mange mørtelfuger mkring trævinduer g døre fr at pnå større lufttæthed i fugerne g dermed et mindre ufrivilligt luftskifte i bygningen. Af praktiske grunde udføres fugning fte udefra med en fugemasse. De fugttekniske knsekvenser af at ændre fra en mørtelfuge til en fugemassefuge har ikke tidligere været undersøgt, g SBI har derfr fået stillet midler til rådighed gennem Energiministeriets frskningsprgram EFP 82 (R-0) til en nærmere undersøgelse af dette frhld. Undersøgelsen har fundet sted i SBI's labratrium, hvr ude- g indeklimafrhld er simuleret svarende til, hvad der kan frventes at ptræde under vinterfrhld i Danmark. Sideløbende med dette prjekt er der på Teknlgisk Institut, Byggeteknik, gennemført undersøgelser af fugtfrhld i tilsvarende fuger i bebede bygninger. De t undersøgelser har været krmed henblik på at pnå en så nuanceret vurdering af prblemerne sm BYGGEFRSKNINGSINSTITUT fr bygningsfysik, januar 1986 Udskiftning af udvendigt anbragte ældre mørtelfuger med fugemasser har i de senere år fundet sted i str udstrækning, uden at der er fretaget mere indgående fugt tekniske vervejelser. Såvidt det vides er der gså kun registreret ganske få fugtskader efter udskiftning. Der må imidlertid ud fra et teretisk synspunkt næres ngen betænkelighed ved ændring af fugemateriale, frdi der nrmalt under vinterfrhld vil være en fugt transprt ved diffusin md fugens klde del, medmindre der i fugens varme del findes et diffusins tæt lag, fx i frm af en fugemasse. Et sådant diffusinstæt lag findes nrmalt aldrig i ældre huse, da fugeafslutningen md den varme side nrmalt udgøres af lysningspaneler, der ikke yder ngen større tæthed imd vanddamptransprt ind i fugen. Ved en traditinel udførelse med en diffusinsåben mørtel i fugens ydre del vil de fugtmængder, der diffunderer ud igennem fugen, let kunne transprteres videre til det fri. Endvidere villuftgennemstrømning i en mørtelfuge gennem fx revner g fugeslip gså medføre en udtørring. Hvis der i stedet fr en fugemørtel anvendes en fugemasse, der lukker fugen hele vinduet rundt, vil eventuel fugt, der diffunderer ud igennem fugen, kndensere på fugemassens bagside. Herfra vil den ikke kunne transprteres videre gennem fugemassen. Traditinelle beregninger viser, at der i løbet af en vintersæsn vil kunne strømme ca. 0 g vanddamp pr. m fuge fra fugens varme del til dens klde del. Denne fugt må enten psuges i karmtræet eller i den mgivende teglstensvæg. Ved undersøgelsen er det søgt målt, m der vil ske en fugtphbning i karmtræet i frbindelse med anvendelsen af en fugemasse. Et andet prblem er, at den slagregn, der kan trænge ind i en fuge, hvr der er pstået et fugeslip, nødvendigvis må fjernes igen ved vanddampdiffusin. En sådan diffusin kan fregå frhldsvis let gennem en fugemørtel, men ikke gennem en fugemasse. Hvrvidt fugten kan fjernes på anden måde er søgt afklaret ved de gennemførte undersøgelser.

5 7 -~ APPARATUR G FRS0GSVÆG I- ~~~~ I labratriet blev pbygget en frsøgsvæg på 1,33 x 1,3 m, sm var anbragt imellem et kldt g varmt rum, hvri der simuleredes henhldsvis udeklima g indeklima. Princippet i frsøgsapparaturet er vist på figur l. I væggen, der adskiller de t rum, er der en ramme, hvri dele af ydervægge kan indbygges. I dette frsøg er sm frsøgsvæg anvendt 3 murpiller, sm skal frestille større massive vægpartier, g imellem disse murpiller er indbygget 2 "vinduer" af træ. Vinduesglasset blev dg erstattet af et lag 16 mm krydsfiner, sm har ngenlunde samme isleringsevne sm t lag glas. Anvendelsen af de t "vinduer" giver mulighed fr, at der kan undersøges 4 fuger, idet de t ldrette fuger mkring samme vindue antages at kunne udføres frskelligt, uden at fugtfrhldene i hinanden. fugerne vil have indflydelse på Murpillerne er på den indvendige side pudset p imd fugen, hvilket er den nrmalt frekmmende situatin i 2. praksis. Frsøgsvæggen er vist på fi- I I I I I I D D D I I I I I I D D D I I I I L::=::J (17) D (2) (6) 000 (13) I I I I I I D D D I I I I I I D 9 10 D 21 D I I I I I I D D D I I I I I I D (4) (8) D () (19) D I I 3 7 I I I I D D D I I I I I I D D D I I I I I I D D D Numre i parentes angiver målepunkter på væggens varme side, ellers den klde side. Klima inde: 23 C, 0%RF.'.' = ~d", II B :- udv. maling: Alkyd udv.maling: Acrylplast Klima ude: 2 C, 88%RF ~ u ~d", A Figur 2. pstalt g vandret snit af frsøgsvæg. I Klimakasse fr udeklima til til etablering af inde- g udekliøgsvæggens dimensin er 1,33 m x 1,3 m. ser tæt på hver side af frsøgsvæggen).

6 9 Udskiftning af fugemørtel med en fugemasse må anses fr en væsentlig ændring i fugtteknisk henseende, idet et diffusinsåbent materiale erstattes med et diffusinstæt. gså den udvendige verfladebehandling af karmtræet anses dg fr væsentlig. Derfr er den udvendige verfladebehandling på de t vinduer frskellig, idet karmtræet på det ene vindue er malet med en diffusinstæt maling, mens der på det andet er malet med en diffusinsåben maling. Disse t gange t væsentlige faktrer giver de fire frsøgstilfælde, sm er vist på figur 3. Indvendigt er til begge vinduers karmtræ anvendt den samme diffusinstætte maling, sm er anvendt udvendig på det ene vindue. I det følgende vil vinduet md den diffusinstætte maling på ydersiden blive benævnt med betegnelsen A, medens vinduet med den diffusinsåbne maling vil blive benævnt B. Vindue A: Sm diffusinstæt maling blev anvendt en alkydmaling, der er påført på følgende måde: Grunding med alkydmaling frtyndet med pct. terpentin. Herefter er alkydmaling påført t gange med et døgns mellemrum. Vindue B: Sm diffusinsåben maling blev anvendt acrylplastmaling. Her er ikke grundet, men acrylplastmalingen er påført t gange med et døgns mellemrum. Det skal bemærkes, at der på de t karme ikke blev malet på den del af karmtræet, der vendte md muren. Dette er især ved ældre vinduer en hyppigt frekmmende situatin i praksis, g herved pnås i øvrigt gså de bedste betingelser fr en eventuel fugtptagelse i karmtræet fra fugen. Sm fugemasse blev anvendt en silicnefugemasse af typen elasticn SK 4, Fabrikat åffa, g sm bagstpningsprfil et skumplastprfil med lukkede celler. Sm mørtelfuge blev anvendt en mørtel med sammensætningen KC 0/0/ 70, g fugerne blev stppet med værk. med angivelse af fugematerialer i ydre faae~be!h(ln,dlingen på det udvendige karmtræ. Der er i på alle flader på den indvendige side.

7 11 MÅLEPRINGIP ~~~ Da det er nødvendigt at fretage en mindre krrektin af målingerne i afhængighed af temperaturen, måltes temperaturen på karmtræets verflader i frbindelse med mdstandsmålingen med Gu-Gn termelementer (Type T). Det instrument, der blev brugt til at måle mdstanden med, er fremstillet af H. Blichfeldt Electrnic. Målemrådet går fra 10 khm til 100 Ghm. Instrumentet viser imidlertid lgaritmen til den elektriske mdstand i hvrfr det digitale målemråde går fra - Den mest nøjagtige metde til bestemmelse af fugt indhld i træ er den såkaldte tørre-veje metde. Den er imidlertid baseret på, at der udskæres mindre stykker af træet, hvilket er meget uhensigtsmæssigt, når fugtmålinger skal ske mange gange ver meget lang tid. Derfr blev der der til måling af fugtindhldet i karmtræet benyttet en såkaldt fugtmåledyvel, der er en videreudvikling af en tidligere af SBI udviklet fugtmålerndel (1 ) Fugtmåledyvlen består af et cylinderfrmet stykke bøgetræ med en diameter på 10 mm g en længde på mm. Heri er anbragt t messingstifter, imellem hvilke træets elektriske ledningsevne kan bestemmes. En fugtmåledyvel er vist på figur 4. Måledyvlerne er kalibreret i SBI's klimarum, således at den elektriske mdstand er et mål fr fugtindhldet i det karmtræ af fyr, der mgiver bøgetræsdyvlen. Mhm, 2,00 til +,00. på figur er vist msætningen imellem den målte mdstand (temperaturkrrigeret) g fugtindhldet i træet. En række kalibreringsmålinger viste, at der kun var meget beskedne frskelle mellem fugtindhldet i bøgetræet i fugtmåledyvlen g fyrretræet i karmen, g at disse var størst ved lavt fugtniveau mkring 12 pct. Det var derfr ikke nødvendigt at krrigere fra bøgetræs fugt indhld til fugtindhld i fyrretræ. Dette bekræftes gså af litteraturen på mrådet (2). Lg Mhm...,..,..., ~:-, ' Fugtindhld % Dbbelt isleret kbberledning Figur. Grafisk afbildning af sammenhæng mellem elektrisk mdstand (Lg Mhm) g fugtindhld (prcentvægt) fr bøgetræ. Punkteret er indtegnet 9 pct. knfidensinterval. Epxy Messingsm Alle mål er i mm.

8 12 13 FRSØGETS GENNEMFØRELSE.~..y.!.a!:.eE.i!.:g_a!!ulit!ø.!.eE.e Fugtmåledyvlerne blev anbragt i tre psitiner i den yderste del af de ldrette karmstykker (se figur 6). Den vervejende del blev anbragt md den klde side. I et enkelt tilfælde blev der i hver af de ldrette karmstykker målt elektrisk mdstand mellem t specialsøm, der var slået ind i træet. Disse specialsøm blev anvendt til at vervåge de nyudviklede bøgetræsdyvler g til kntrl af eventuelle ukendte langtidseffekter hs disse. Sømmene er 0 mm lange g har en diameter på 2 mm. De er isleret på verfladen, således at der kun er metalkntakt med træet i spidserne. SØm g dele af karmtræ blev kalibreret i SBI's klimarum på samme måde sm dyvlerne. fugtmåledyvel i henhldsvis den klde g den varme dyvel. E.._Kli~aE.e.!.i!.:gel~eE. Indeklimaet blev fastsat til 23 e g en relativ luftfugtighed på 0 pct. svarende til almindeligt indendørsklima. Dette indeklima blev prethldt i den varme kasse med en nøjagtighed på ± 0, e g ± 1 pct. RF ved hjælp af en termstat g en hygrstat. Fugt til rumluften i den varme kasse blev tilført med en vandfrdamper. De tilførte vandmængder blev målt jævnligt, således at det var muligt at vurdere, m statinære frhld var indtrådt. på den klde side blev klimaet fastsat til 2 e. Den relative luftfugtighed var ikke styret, men lå meget knstant på 88 pct. RF. Ved valg af disse klimabetingelser skulle der kunne ptræde kndens på de ydre fugematerialers bagside. Temperaturer g relative luftfugtigheder blev gennem hele frsøget registreret med en termhygrgraf, der jævnligt blev kntrlleret ved hjælp af et psykrmeter.!:.. YE.e~g~nlis~åde Frsøget blev startet med karmtræ, der var nrmalt tørt, dvs. havde et fugtindhld på ca. 10 vægtprcent. Ved de venfr mtalte klimabetingelser frløb først 1 dage. Sm det ses på figur 7-, var der i alle målepunkter indtrådt en ligevægtstilstand, hvr træet havde et fugtindhld på mkring vægtprcent, dvs. klart under faregrænsen på vægtprcent. Det blev derfr besluttet at simulere, at slagregn trængte ind i fugerne i frbindelse med fugeslip. Et sådant frhld må frudses at kunne indtræffe både fr mørtelfuger g fugemassefuger. Ved hjælp af en kanyle blev der i hver af de fire fuger injiceret 0 ml vand, der blev tilført i tre højder i t mgange med tre dages mellemrum. Fugtmålingerne viste, at en str del af dette vand sm frventet blev psuget i karmtræet, g frmålet var at se, m udtørringen af fugt i karmtræet ville finde sted hurtigere ved mørtelfuger end ved fuger med fugemasse. Efter injiceringen på dag 1 frtsattes frsøget med det tidligere beskrevne klima indtil dag 293. Da der på dette tidspunkt igen var indtrådt en ligevægtstilstand, blev det besluttet at skærpe betingelserne ved at øge vanddamppartialtrykket inde svarende til en temperatur på 27 e g en relativ luftfugtighed på 67 pct. Frmålet var at sammenligne fugtindhldet i de frskellige målepunkter ved højt fugtniveau. Dette klima blev prethldt indtil dag 6, hvr der igen frekm statinære tilstande, hvrfr frsøget blev afsluttet. I denne sidste fase dannede sig kndensvand i dråbefrm på "vinduerne". Dette kndensvand løb nedad g pfugtede den underste karm, men det skønnedes ikke at have haft indflydelse på måleresultaterne.

9 14 i._v~nidam.e.p~.r.e...ial!.ryk!.0e.s~e.!.1~i ie_e~kel!.e_f~r~~s.e.ee.i~d~r Vanddamptransprt ind i fugen finder sted, når vanddamppartialtrykket på den'varme side er større end på den klde side. I nede~stående tabel er RESULTATER ~~-- vist partialdamptryk g partialtrykfrskelle ved de anvendte klimafrhld. inde ude i1p Peride l Peride 2 Temperatur 23 e 2 e Relativ fugtighed 0 pct. RF 88 pct. RF Partialdamptryk 140 Pa 6 Pa Temperatur 27 e 2 e Relativ fugtighed 67 pct. RF 88 pct. RF Partialdamptryk 1769 Pa 6 Pa 78 Pa 1149 Pa Tabel l: Klimafrhld inde g ude samt resulterende partialdamptryk. Resultaterne fra hele frsøgsperiden er gengivet i kurvefrm i figur 7-. Markeringerne på kurverne viser ændringerne fretaget på dag 1 g dag 293. på abcissen er der veralt angivet antallet af dage fra frsøgets starttidspunkt, medens rdinaten veralt er fugtindhldet i karmtræ målt i vægtprcent. Der er fretaget sammenligninger imellem: 1. Vinduer med mørtelfuger g fugemasser (figur 7-12) g Den samlede påvirkning sm følge af diffusin igennem de første 1 dage har været 1 78 = 9027 Pa døgn. Inden indeklimaet blev ændret til 27 e g 67 pct. RF, gik der yderligere 178 døgn, hvilket betød en yderligere påvirkning på = 1397 Pa døgn. I denne peride er der dg yderligere injiceret vand i fugen, således at påvirkningen er verlejret med en væsentlig direkte vandtilførsel. De her givne tal kan sammenlignes med en nrmal dansk vinter, der udregnet efter referenceåret har Pa døgn. Efter ændringen af indeklimaet til 27 e g 66 pct. RF gik der inden frsøgets afslutning endnu 63 døgn, der gaven påvirkning på = Pa døgn. 2. vinduer med diffusinstæt g diffusinsåben udvendig verfladebehandling (figur 13-18). Desuden er der vist, hvrdan fugtindhldet varierer mellem den klde g varme side af vinduet (figur 19 g ). på figur 7, 8 g 9 er fr vindue A vist de målte fugtindhld i tre højder i vinduet, g på hver figur ses måleresultater henhldsvis fr mørtelfugen g fugemassefugen. Det ses, at i de t øvre punkter er fugtindhldet størst ved fugemassefugen (sm det kunne frventes), medens der i den nedre del af fugen ikke er frskel på de t tilfælde. på figur 10, 11 g 12 ses de tilsvarende frhld fr vindue B. I det øverste målepunkt er fugtindhldet størst ved fugemassefugen, medens det mvendte er tilfældet i den nedre del af vinduet. Ved det midterste målepunkt er der strt set ingen frskel. på figur 13, 14 g er ptegnet de samme måleresultater fr fugemassefuge fr henhldsvis den diffusinsåbne g den diffusinstætte maling. Det ses, at fugtindhldet i de t nederste punkter i karmtræet er størst bag den tætte maling (sm det kunne frventes), medens det mdsatte er tilfældet i det øverste målepunkt.

10 17 16, 17 g 18 er resultater ptegnet fr en mørtelfuge fr henden diffusinsåbne g diffusinstætte maling. Det ses, at der i de n~~~~qte punkter ingen frskel er i fugtindhld, medens fugtindhldet er t bag den diffusinsåbne maling i det øverste punkt. på figur 19 g er fugtmålingerne i den varme g den klde side af karmtræet sammenlignet fr at se, hvrdan fugt eventuelt skulle frdele sig karmtræet. Det ses, at fugtindhldet på den varme side i alle tilfælde er meget lavt, g at det ikke er muligt at se indflydelsen af hverken udvendig verfladebehandling eller fugemateriale. De følgende tabeller viser hvedresultaterne fr måleperiden. I tabel 4 vises gennemsnit g spredning fr alle 4 grupper målt ved 3 faser i frsøgsperiden. efter døgn 1 mørtel- fuge fugemassefuge fugemassefuge A: diffusinstæt maling gns 14,63 12,67 s 2, 11 1,94, 14 0, B: diffusinsåben maling gns 13,80 14,7 s 2, 0, 0, 17 0,04 efter døgn 293 mørtelfuge fugemassefuge efter døgn 6 mørtelfuge 19,03 16,10 24,60 1,46 2,60 3,04 0,08 0,16 0,12 17,90 17,97 22,70 4,70 0,32 7,16 0,26 0,02 0,32 22,07,47 0, 26,47 3,92 0, måle- punkt vindue start døgn 1 efter døgn efter døgn efter døgn Tabel 4. Fugtindhld i karmtræ i vægtprcent. Gennemsnit, spedning g variatinskefficient af måleresultater angivet i tabel 2 g 3. 1 tæt 9 maling 11 9,8 13,0 19,0 27,3 17, 21, 1 26,7,8 18,1,7 A 3 9,6 12,7 17,9 23,7 åben 12 9, 1 14,9 22,,7 maling,4 18,1, B 14 8,9 11,1 13,1 16,9 Tabel 2. Vindue med fugemassefuge. Fugtindhld i vægtprcent. I pkt. 9, 11 g er der målt ved hjælp af specialsøm i fyrretræ. måle- start efter døgn efter døgn efter døgn vindue punkt døgn tæt 9,1 11, 13, 1 16,9 maling 10 14,8 17, 21, A ,3 14,0 18,2 29,7 21,1 17,6 22,1 18 9,2 14,6 18, 1 27,6 Fugtindhld i vægtprcent. I pkt. 10 g 21 i fyrretræ.

11 18 19 Å = Fugemassefuge = Mørtelfuge c l Å = Fugemassefuge = Mørtelfuge ~ l <Il ø * * " " 23 ae 0%RF 27 e 67%RF.s:: 23 e 0%RF.s:: " " c c :J LI.. æ:j Figur 7. LI.. 1 Vindue A frven (alkyd) 1 Figur 10. Vindue B frven (acryl) c l ~ l <Il ø 21 * 10 ".s:: 23 ae 0%RF " c :g, :J LI %RF Figur 8. Vindue A midte (alkyd) * 10 ".s:: " Cæ:J LI.. 23 e 1 0%RF~~~_ Figur 11. Vindue R midte (acryl) %RF 67%RF * 10 ".s:: 23 ae 0%RF Figur 9. Vindue A frneden (alkyd). " cæ:j LI.. 1 Figur 12. Vindue B frneden (acryl). tætnet med fugemasse eller mørtelfuge med alkydmaling. Tal på kurver angiver Fugtindhld i karmtræ, når fugen er tætnet med fugemasse.ellermørtelfuge. Vinduet malet udvendig med acrylmaling. Tal på kurvenangivermålepunkter iht. figur 2.

12 21 A = Vindue A (alkyd).. = Vindue B (acryl) A = Vindue A (alkyd).. = Vindue B (acryl) c: l ~ l <Il Ci.i 12 c: l ~ l <Il Ci.i 16 * 10 ".s:: 23 C " c: :g, ::J u.. 0%RF 1 Figur 13. Vindue A g B frven (fugemasse). * 10 ".s:: -+_~~~_~~0_'J(_ 23 C R_F " c:, ::J u i~-27--c.i 67%RF Figur 16. Vindue A g B frven (mørtel). c: l ~ l <Il ~- ---9::--1 (f) c: l ~ l <Il Ci.i1-::= -=2.;..1-'""'''''' 10 *._ 10 ".s:: " c: :g, ::J u.. 23 C 0%RF 1 67%RF Figur 14. Vindue A g B midte (fugemasse). * 10 ".s:: 23 C " c: :g ::J u.. 0%RF 1 27 C 67%RF t--~ Figur 17. Vindue A g B midte (mørtel). c: l ~ l <Il Ci.i *._ 10 1 Figur. Vindue A g B frneden (fugemasse). * 10 ".s:: " c: 23 C, ::J u %RF Figur 18. Vindue A g B (mørtel). karmtræ i vindue A malet udvendig med alkydmaling g i vindue uvenlg med acrylmaling. Fuge tætnet med fugemasse. Tal på kurver iht. figur 2. Fugtindhld i karmtræ i vindue A malet med B malet udvendig med acrylmaling. Fuge giver målepunkter iht. figur 2.

13 22 Fugtindhld i % Fugtindhld i % Fugtindhld i % Fugtindhld i % _--=2c::3_c=-- -"--"-0~%_R'_CF --II--~2'--7 _'"C~ 67 %R F -+-_-'=-23"-' C"--_---'=-:0"-''Y<''-:...:R'--F ~-=2:..-7 -'"C~ 67%RF 67%RF -+_---=2:.::3'---.,.C --=c:: 0 --"%:...:R-.':.-F. 67%RF ,------,,---,---L.,--J, ,-----,-----,-----,---L,------J, ,--...,---,---,------L,-----l., , ,..---ly---.--l.,~ 1 Vindue A frven. Mørtelfuge - alkydmaling. Vindue B frven. Fugemassefuge - acrylmaling. Vindue A frven. Fugemassefuge - alkydmaling. Vindue B frven. Mørtelfuge - acrylmaling. Fugtindhld i % Fugtindhld i % Fugtindhld i % Fugtindhld i % c: l ~ l <Il Cl) C 0%RF 2rC !---~ 67%RF -+_----=2.,.3'_C C=-- =-0~%~R=_=_F *--=2=-=-7-=DC=_.i 67%RF -+_---=2c::3_C=-- =-:0~Flf _ -+ 2:.::3.:::C -----'=::-0~%".:R--"F~ ~--=2=_=_7_= C~ 67% RF ,----,---,---, ,---4, ,---,------,----,---..l.,---l r----r----r-----r--...1,.---1r frneden. - alkydmaling. Vindue B frneden. Mørtelfuge - acrylmaling. Vindue A frneden. Mørtelfuge - alkydmaling. Vindue B frneden. Fugemassefuge - acrylmaling.... = Kld side = Varm side... = Kld side = Varm side g varm side af karmt~. Tal på kurver angiver Figur. Fugtindhld i kld g varm side af karmtræ. Tal på kurver angiver målepunkter iht. figur 2.

14 24 KNKLUSIN LITTERATUR på baggrund af beregning baseret på endimensinal varme- g fugttransprt igennem fugen var det frventet, at der ville kunne knstateres et frøget fugt indhld i karmtræ, når der blev anvendt en fugemasse i stedet fr mørtel i den ydre del af fugen, g at dette frhld ville blive yderligere udpræget, når vinduerne var frsynet med en diffusinstæt maling udvendig. Disse hypteser har ikke kunnet bekræftes ved de her udførte frsøg. Frklaringen frmdes at være, at der i virkeligheden, sm ved dette frsøg, må frventes en t- eller tredimensinal varme- g fugttransprt. I det her undersøgte tilfælde, hvr der anvendes en fugemasse, vil temperaturen på teglvæggen helt p md den ydre del af fugen være lavere end såvel fugemassens sm det nærliggende karmtræs temperatur. Dette frhld skyldes, at teglmurværks varmeledningsevne er større end både fugemassens g karmtræets. Dette betyder igen, at indtrængende vanddamp i fugen primært vil kndensere på teglmurværket, sm er det kldeste sted, dvs. at fugten kun delvis kmmer i kntakt med karmtræet. Når fugten kndenserer på teglmurværket, vil det ved kapillarsugning blive frdelt i dette g til slut blive transprteret til det fri. Det betyder, at teglmurværket skal kunne psuge fugten g atter videretransprtere den til det fri. Selvm det ikke er eftervist ved de her gennemførte labratriefrsøg, må det derfr frmdentlig være væsentligt, at teglmurværket er i gd stand, dvs. har gde kapillarsugende egenskaber, ikke er frstskadet g ikke frsynet med en tæt udvendig verfladebehandling. Når disse frhld er pfyldt, må det antages, at den kndenserede ikke vil kunne give anledning til prblemer i murværket. Det kan afbemærkes, at dette synspunkt på nuværende tidspunkt synes at bekræftet af de undersøgelser af fugtfrhld i fuger lukring i bebede huse, der er gennemført af Teknlgisk Institut, afde- (l) Merislering af flade tage. CWI-rapprt 418, (2) Fuktfixering i prsa byggnadsmaterial, Tekniska Hgsklan i Lund, Reprt 36, 1972.

15 26 SUMMARY ~!:~~E~E!_!Z~~_1~~~E~!~El_!~~!~_~~~~~E~!~g_j~!~!~_~E~ ~~~_~~~~~~_~!~~~~~_:!h~_~~!!~~~~~_~!_~~!~e~~!!l_~ee!~~~_~~~!~~~_~~_~~~~!~e ~_~~~E~~E_~!_!E~~~~ This reprt deals with labratry measurements f misture cntent in windw frames placed in slid masnry with a ne-stage jint executed either as a traditinal mrtar jint r a mastic jint in the exterir part f the jint between the windw and the wall. By placing the windws between a warm and a cld rm the windws have been expsed t a misture gradient simulating Danish winter cnditins. The aim was t study if cndensatin tk place behind mastic jints with a high diffusin resistance and if any water caused by cndensatin wuld be absrbed by the wden frame as this wuld create a risk fr rt and decay in the windw frames. Rain penetratin in the jint has been simulated by injecting water int the jint in rder t study hw the fliwing drying ut tk place. The windw surfaces twards the exterir were painted with either an acrylic paint (lw diffusin resistance) r an il paint (high diffusin resistance) in rder t see if this difference had an effect n the misture cntent f the frame. The labratry experiments have nt shwn any signs f misture prblems due t water vapur diffusin regardless f the type f jint used. The drying effect did nt seem t be affected by the type f paint. The cncluin is that it has nt in cnnectin with the labratry experiments ible t detect any detrimental effects caused by the mastics used as jints in slid (ld) masnry walls. been

16 Denne SBI-rapprt beskriver labratrieundersøgelser af fugtfrhld i vinduestrækarme indsat i massivt murværk, g hvr fugetætning imellem trækarm g murværk er udført enten traditinelt med en fugemørtel eller med en fugemasse i fugens ydre del. Fugtindhld er målt i karmtræet først sm følge af fugt, der indefra diffun,. derer ud md vinduets klde del, dernæst sm følge af, at regnvand er trængt frbi enten fugemørtelen eller fugemassen g ind i fugen. Målingerne er gennemført såvel med en diffusinsåben sm en diffusinstæt udvendig malebehandling af træværket. Labratrieundersøgelserne viste ikke tegn på fugtprblemer frårsaget af vanddampdiffusin hverken sm følge af fugetætningsmateriale eller malingstype.