Bestemmelser for Dansk Indeklimaklassificering

Transkript

1 Bestemmelser fr Dansk Indeklimaklassificering Versin februar 2013

2 Side 2 af 21

3 1. Generelt Dansk Indeklimaklassificering Mærkning Upartiskhed g uafhængighed Certificeret indeklimaknsulent Uddannelsesmæssig baggrund g erhvervserfaring Teamleder g underleverandører Prfessinalisme Overrdnet gennemførsel af indeklimaklassificering Indledende undersøgelser g erklæringer Acceptgrænser Målinger, vurderinger g beregninger Anvendt måleudstyr Ventilatinsrate CO Termiske frhld Radn Frmaldehyd Partikler Fugt g skimmelsvamp Dagslys g kunstig belysning Akustiske frhld Indhld i indeklimarapprten Indberetninger til DAIK Registreringer Behandling af klagesager Gyldighed af indeklimaklassificering Certificering Brug af indeklimamærker Fratagelse af certificering Overvågning Teknisk revisin Påtaler Advarsler Side 3 af 21

4 1. Generelt Frmålet med nærværende bestemmelser er at sikre, at indeklimaklassificeringer sker på en ensartet måde g fremtræder ensartet, således at der vil pnås tilnærmelsesvis den samme klassificering, uanset at frskellige certificerede indeklimaknsulenter (herefter benævnt indeklimaknsulent(er/en)) gennemfører klassificering af den samme bygning. Ordningen er baseret på DS 3033:2011 Frivillig klassificering af indeklimaets kvalitet i bliger, skler, daginstitutiner g kntrer. Nærværende bestemmelser ejes g vedligehldes af Dansk Indeklimaklassificering (DAIK), der har sekretariat hs Fnden Dansk Standard, Kllegievej 6, 2920 Charlttenlund. 2. Dansk Indeklimaklassificering Frvaltningen af indeklimaklassificeringsrdningen g dens anvendelse, herunder bl.a. frtlkning af standardens krav, kntrlfranstaltninger samt prethlde g vedligehlde af Bestemmelserne fr Dansk Indeklimaklassificering varetages af Dansk Indeklimaklassificering (DAIK). Fnden Dansk Standard er sekretariat fr DAIK. 3. Mærkning Indeklimaklassificeringens mærke er et registreret varemærke, der ikke må bruges til andre frmål end angivet her. Mærket består af et stiliseret hus med en mærkning i én af klasserne A++, A+, A, B eller C jf. DS Mærket fremgår nedenfr. 4. Upartiskhed g uafhængighed Indeklimaknsulenten skal være upartisk g uafhængig. Indeklimaknsulenten skal identificere, analysere g dkumentere evt. risik fr interesseknflikter, sm en klassificering kan give anledning til, herunder knflikter sm følge af egne relatiner. Relatiner udgør ikke nødvendigvis en interesseknflikt fr indeklimaknsulenten, men hvis relatinerne imidlertid kan rejse tvivl m upartiskheden, skal indeklimaknsulenten kunne dkumentere g redegøre fr, hvrdan denne vil blive søgt undgået eller minimeret. Denne dkumentatin fremsendes på frlangende til DAIK. Redegørelsen skal mfatte alle ptentielle kilder til interesseknflikt, uanset m disse kilder findes hs indeklimaknsulenten eller skyldes aktiviteter, udført af andre persner, rganer eller virksmheder. I redegørelsen skal indgå en pgørelse ver enkeltkunders andel af msætningen. Sm enkelt kunder betragtes gså grupper af kunder, såfremt denne kundekreds pnås sm følge af en gruppeaftale. Det vil sige, at uanset at man fretager en række indeklimaklassificerin- Side 4 af 21

5 ger, der faktureres enkeltkunder, betragtes disse sm én kunde, hvis der fx eksisterer en aftale med disse kunder fx en ejendmsmæglerkæde el.lign. Indeklimaknsulenten må ikke klassificere indeklimaet i bygninger eller hs virksmheder, hvr vedkmmende har været invlveret i rådgivning eller lignende indenfr de seneste 2 år, medmindre dette sker sm pfølgning på en tidligere fretaget klassificering, hvr rekvirenten efterfølgende har iværksat initiativer med det frmål at frbedre indeklimaet. Bestemmelserne i dette kapitel gælder gså underleverandører, der bidrager til klassificeringen af indeklimaet, fx af en af parametrene. I klassificeringsrapprten angives eventuelle samarbejdsaftaler med ejendmsmæglere g lignende. 5. Certificeret indeklimaknsulent 5.1 Uddannelsesmæssig baggrund g erhvervserfaring Den certificerede indeklimaknsulent skal: have indgående kendskab til standarden DS 3033 g de tilhørende bestemmelser (indeværende dkument). have en generel viden m indeklima g hvilke faktrer der påvirker dette, samt hvrledes indeklimaet påvirker mennesker. have relevant byggeteknisk indsigt. være i stand til at vurdere de indkmne måleresultater. Sm udgangspunkt stilles følgende krav fr at pfylde venstående: Den certificerede indeklimaknsulent skal: Have gennemført g bestået den praktiske g teretiske prøve i Dansk Standards diplmkursus i indeklimaklassificering. Have følgende uddannelsesmæssig baggrund: Civil-, akademi-, teknikum- eller diplmingeniør. Bygningsknstruktør. Arkitekt. Eller anden tilsvarende uddannelsesmæssig baggrund, sm sætter vedkmmende i stand til at vurdere indkmne måleresultater. Dette skal dkumenteres verfr DAIK. Erhvervserfaring: Nrmalt 5 års relevant byggeteknisk erfaring. Tilsvarende byggeteknisk erfaring kan være pnået på anden vis eksempelvis ved deltagelse i relevante efteruddannelseskurser. Dette skal dkumenteres verfr DAIK. Side 5 af 21

6 5.2 Teamleder g underleverandører En klassificering kan løses af enkelte persner eller af et team, der ledes af en teamleder. Teamlederen skal være certificeret indeklimaknsulent, jf. pkt Teamlederen har mulighed fr at inddrage underleverandører til at udføre målinger g/eller vurderinger af et eller flere parametre eller underpgaver fx akustikmåling. Hvis der benyttes underleverandører til indeklimaklassificeringer, har teamlederen det verrdnede ansvar fr klassificeringen g dermed fr, at de udførte målinger, vurderinger g beregninger er udført i verensstemmelse med DS 3033 g de tilhørende bestemmelser. Underleverandører til en indeklimaklassificering skal: have indsigt i standarden DS 3033 g de tilhørende bestemmelser. have en generel viden m indeklima, g hvilke faktrer der påvirker dette, g hvrledes indeklimaet påvirker mennesker. have et indgående kendskab til de bedømmelses- g målemetder, sm vedkmmende varetager. have byggeteknisk indsigt. 5.3 Prfessinalisme Den certificerede indeklimaknsulent skal gennemføre klassificeringer med prfessinel mhu g med brug af den indsigt g erfaring, der kan frventes af en certificeret indeklimaknsulent. Den enkelte indeklimaknsulent skal fremlægge dkumentatin fr prfessinel frsikringsaftale eller anden frm fr persnlig eller kllektiv beskyttelse i frbindelse med erhvervsansvar. 6. Overrdnet gennemførsel af indeklimaklassificering 6.1 Indledende undersøgelser g erklæringer Den certificerede indeklimaknsulent skal skriftligt sikre sig, at rekvirenten er indfrstået med, at dkumentatinen fr den gennemførte klassificering gøres tilgængelig fr Dansk Indeklimaklassificering (DAIK) g dennes tekniske revisr. Rekvirenten er samtidig indfrstået med, at der i indtil 6 måneder efter gennemført klassificering vil blive givet adgang til DAIK fr gennemførelse af klassificering i frbindelse med stikprøvekntrl, med mindre særlige frhld taler imd, fx ejerskifte. Indeklimaknsulenten skal indledende sikre sig, at bygningen fremstår sm tilsigtet, dvs. uden bygningsskader jf. DS 3033 pkt g 7.1. Indeklimaknsulenten skal sikre sig, at rekvirenten afgiver en erklæring m, at der ikke har været vandskader (sm følge af fx rørskader, versvømmelse, pstigende klakvand el.lign.) indenfr de seneste 6 måneder. Erklæring kan dwnlades på Hvis der har været mindre skader skal det vurderes, m der på trds af dette kan gennemføres en indeklimaklassificering, idet risiken fr senere udvikling af skimmelsvamp skal vurderes sær- Side 6 af 21

7 skilt. Denne vurdering skal fremgå af rapprten. Omfang g graden af igangsatte, afhjælpende tiltag tages med i denne vurdering. Ved større vandskader må klassificeringen udsættes. Indeklimaknsulenten skal i rapprten ntere eventuel nyere vedligehldelsesarbejder (sm fx nymalede vægge el.lign.), sm evt. vil kunne skjule indikatiner på tidligere prblemer (sm fx fugt/skimmelsvamp). 6.2 Acceptgrænser Acceptgrænser fr delklassificeringer indenfr de enkelte parametre er behandlet i kapitel 6. Den samlede indeklimaklassificering fr alle parametre er beskrevet i DS 3033 Anneks E. Med mindre andet er specifikt nævnt under de enkelte parametre accepteres det, at p til 10 % af bservatinerne indenfr et målt parameter er p til én klasse lavere, uden at dette ændrer den samlede vurdering. Endvidere accepteres i klasse A++, A+ g A, at p til 5 % af bservatinerne at tilhøre p til t klasser lavere, uden at dette ændrer den samlede vurdering. Den prcentuelle andel beregnes på baggrund af en arealmæssig vurdering. Frskelle mellem delklassificeringen af rum kan anføres i indeklimarapprten, men der klassificeres ud fra de gældende acceptgrænser fr de enkelte delparametre. 7. Målinger, vurderinger g beregninger Den verrdnede frdeling af metder til klassificering fr de tre bygningskategrier i DS 3033 er angivet i Tabel 1, hvr der skelnes mellem tre metder: Måling (M), Vurdering (V) g Beregning (B). Fr en mere detaljeret pdeling henvises der til måleskemaer fr de respektive bygningstyper, der kan dwnlades på Tabel 1: Oversigt ver klassificeringsmetder fr DS 3033 Bliger Institutiner Kntrer 1 Ventilatinsrate M M M 2 CO 2-1 ) B B 3 Termiske frhld V V V/M 4 Radn M M M 5 Frmaldehyd M M M 6 Partikler V V V 7 Fugt/skimmelsvamp V/M V/M V/M 8.1 Dagslys M/B M/B M/B 8.2 Kunstigt lys - 1 ) V V 9 Akustiske frhld - 1 ) M M/B 1 ) Indgår ikke i DS 3033 fr denne bygningstype. Klassificeringen skal gennemføres således, at der kan hæftes tilstrækkelig tillid til resultaterne (målinger/beregninger/vurderinger), g således at ejer eller brugere med rimelig sikkerhed hverken tilsigtet eller utilsigtet kan påvirke dem. Side 7 af 21

8 Kravene til målingerne, vurderinger g beregninger er ikke i alle tilfælde angivet præcist i standarden. Under de enkelte parametre, er det derfr præciseret, hvr mange målinger, vurdering g beregninger, der skal fretages ved hver delklassificering, samt hvilken delklassificering resultatet/erne fører til. Hvis der derudver kan rejses tvivl m rammer g krav til målinger, vurderinger g beregninger, må indeklimaknsulenten træffe kvalificerede valg. Disse valg bør fremgå af rapprten eller indeklimaknsulentens egne ptegnelser, ligesm det med valgene så vidt muligt skal tilstræbes, at der pnås en repræsentativ værdi. 7.1 Anvendt måleudstyr Måleudstyr skal sm hvedregel være kalibreret med tilstrækkelig nøjagtighed (sm beskrevet i de respektive prøvningsstandarder). Det accepteres, at der benyttes ikke kalibrerede tmmestkke g målebånd g lignende sm fx elektrnisk afstandsmåler af almindelig gd kvalitet sm EU klasse II. Træfugtmålere bør være kalibreret til en nøjagtighed på 1 %-pint ved benyttelse af mdstandsmålere, eller at der anvendes en krrektinstabel. Fr yderligere krav til måleudstyr henvises til Tabel 1 i Bilag 1 Kravspecifikatin fr måleudstyr. 7.2 Ventilatinsrate Generelt Ventilatinsraten måles ved brug af sprgas, hvr der skal tages hensyn til kravet m fuld pblanding. Fr beskrivelse af målemetde henvises til DS 3033, 7.1 g 7.2. Her anvendes sprgas, evt. ventilatrer til pblanding af sprgas samt instrument til detektering af sprgas jf. Bilag 1 Kravspecifikatin til måleudstyr. Ventilatinsraten udregnes på baggrund af etagearealet, jf. BR10 stk stk Målinger Ventilatinsraten angives i enheden l/s m 2. Ved måling af ventilatinsraten skal der tages hensyn til, at vind g temperaturfrskelle kan påvirke resultatet, således at de målte værdier ikke er repræsentative: Fr bygninger, hvr den naturlige ventilatin udgør en væsentlig del, må der ikke fretages målinger af ventilatinsraten, hvr vindstyrken er 5 eller højere iht. Beufrts vindskala, se Tabel 2. Fr alle typer bygninger må ventilatinsraten ikke måles ved vindstyrke 7 eller højere (svarende til 13,9 m/s g derver). 1 Med BR 10 ændres arealberegningen fra det indvendige areal til etagearealet. Det indvendige areal er etagearealet med fradrag af arealet af ydervægge g skillevægge. Der er således ikke tale m, at kravet til udeluft-tilførsel mindskes. Side 8 af 21

9 Ved måling af ventilatinsraten skal tidsrummet fr målingen (måleperidens længde) angives i indeklimarapprten, ligesm der skal angives mtrentlige inde- g udetemperaturer samt vindstyrke. Målingen skal ske i så strt et vlumen, hvr man kan sikre fuld pblanding jf. DS 3033, pkt Hvis dette ikke kan sikres, må man fretage pblanding g måling i zner. Her er der mulighed fr at tætne indvendige døre, ventiler etc. med tape. I det mfang det er muligt, skal der tages højde fr eventuel luftverføring fra mkringliggende zner uden sprgas, ex fra mkringliggende lejligheder/rum, trappepgange g lignende. Måling af ventilatinsraten fr naturlig-, hybrid- g mekanisk ventilatin fretages ved de frskellige driftssituatiner i bygningens ventilatinsstrategi. Hvis systemet er autmatiseret, skal målinger fretages med systemet i drift. Hvis systemet er manuelt styret, skal der måles ved de frskellige manuelle driftssituatiner. Resultatet udtrykkes typisk sm et vægtet gennemsnit. Bygningens ventilatinsstrategi skal anføres i indeklimarapprten. Såfremt der freligger en nyere ventilatinsrapprt (max 1 år gammelt), kan denne bruges sm supplement til målinger g målemfanget kan reduceres baseret på en prfessinel vurdering. Tabel 2 Omregning fra Beufrts vindskala til m/s (kilde: DMI) Vindstyrke m/s 0,0-0,2 0,3-1,5 1,6-3,3 3,4-5,4 5,5-7,9 8,0-10,7 10,8-13,8 13,9-17,1 Naturlig ventilatin Naturlig ventilatin kan både være autmatisk g manuelt styret. Ventiler skal sm udgangspunkt være åbne. Et eksempel på manuel ventilatinsstrategi er at vinduerne åbnes t gange dagligt g at ventilerne altid er åbne. Derfr skal der fretages måling af ventilatinsrate i denne situatin. Resultatet udtrykkes sm et vægtet gennemsnit ver 8 timer, eksempelvis 2 gange 15 min. udluftning g 7,5 time med ventilerne åbne. Mekanisk ventilatin Mekanisk ventilatin kan både være autmatisk g manuelt styret. Måling af ventilatinsraten afhænger af indstillingerne fr det givne ventilatinssystem. Er ventilatinssystemet indstillet til at køre med samme niveau hele døgnet, måles der fr dette niveau. Ved målinger på dele af betjeningsmråder på et ventilatinssystem skal man ved inspektin sikre, at anlægget ikke har recirkulering eller at anlægget franlediger verføringsluft fra zner uden sprgas. Side 9 af 21

10 Er ventilatinssystemet indstillet til at køre med frskellige niveauer i løbet af døgnet, måles fr det belastningsniveau, der anvendes i lkalets primære brugsperide. Fr kntrlkaler ex i periden kl Fr systemer, der kører med behvsstyret ventilatin, skal der fretages målinger af ventilatinsanlæggets maksimale ydelse g ydelsen, når følerne ikke registrerer et øget ventilatinsbehv, jf. DS 3033, pkt Hybrid ventilatin Måling af ventilatinsraten skal fretages både sm naturlig ventileret g sm mekanisk ventileret. Resultatet er et vægtet gennemsnit, typisk 33% naturlig g 67% mekanisk ventilatin. Bliger Ventilatinsraten måles fr hele huset. Såfremt der ikke er mulighed fr fuld pblanding, skal der måles på hver etage g der udregnes en vlumenbaseret middelværdi. Der delklassificeres iht. klassegrænserne i DS 3033, Tabel 2. Større ejendmme kntrer, skler g institutiner Fr større ejendmme (typisk større kntrejendmme, skler g institutiner) måles ventilatinsraten i repræsentativt udvalgte phldszner: Ved ens rum, skal der minimum måle i 3 rum. Hvis der er 10 ens rum, bør der måles i 50 % g ved større antal, kan der reduceres til 25 % dg minimum 5 rum. Ved frskellige rum, måles der i alle typer af phldszner. Herefter udregnes en vlumenbaseret middelværdi fr det samlede luftskifte. Der delklassificeres iht. klassegrænserne i DS 3033, Tabel 3 g 4. Mindre ejendmme kntrer, skler g institutiner Fr mindre ejendmme måles ventilatinsraten fr hele huset. Fr naturlig ventilatin skal der tages hensyn til kravet m fuld pblanding. Ex: Der måles på hver etage g der udregnes en vlumenbaseret middelværdi. Der delklassificeres iht. klassegrænserne i DS 3033, Tabel 3 g Sprgas Der kan anvendes frskellige sprgasser ex fren 134a eller CO 2. Sprgassen dseres i en mængde, der er signifikant i frhld til det atmsfæriske baggrundsniveau fr den pågældende gas g under hensyntagen til sundhedsmæssige frhld (se Arbejdstilsynets Grænseværdiliste 2 ). Fr måling af naturlig ventilatin anbefales det, at der anvendes minimum t ventilatrer til manuel pblanding af sprgas i måleznen. Det er fte helt nødvendigt desuden at dsere sprgassen flere steder i rummet, hvilket sker ved at flytte rundt på ventilatr g sprgas under dseringen eller ved at have en tilstrækkeligt lang dseringsslange kblet til flasken, der så flyttes rundt sammen med en ventilatr til str umiddelbar pblanding. Det anbefales, at dsere sprgassen direkte i luftstrømmen fra en ventilatr. 2 Arbejdstilsynets Grænseværdiliste kan findes på Arbejdstilsynets hjemmeside samt på Grænseværdien var pr. 18. februar 2013 på ppm fr CO 2 g 500 ppm fr fren 134a. Side 10 af 21

11 I større rum, må der påregnes flere ventilatrer fr at sikre tilstrækkelig pblanding. Da der her skal anvendes relativt stre mængder sprgas, er det vigtigt at sikre sig md lkale vlumener (bbler) med høje kncentratiner. Det kan ske ved mhyggelig pblanding med mange g kraftige ventilatrer. Ved anvendelse af CO 2 sm sprgas, bør kncentratinen ligge på 6-10 gange udeluftens indhld af CO 2, der typisk ligger på 400 ppm afhængig af årstiden 3, dg under Arbejdstilsynets grænseværdi. Der fretages indledningsvist en måling af baggrundskncentratinen (udeniveauet), der efterfølgende trækkes fra de målte værdier. Vær her pmærksm på, at der ikke må være persner i de pågældende rum under måling, da persner afgiver CO CO 2 CO 2 -kncentratin beregnes ud fra standardpersnbelastninger, jf. DS 3033, kap. 8. Ved lavere nrmering vil de faktiske frhld give en lavere belastning end standardbelastningen. Dette kan skrives ind i rapprten, men klassificeringen fasthldes på baggrund af nrmeringen, da brugen af bygningen kan ændres til standardbelastningen Persnbelastning g prduktinsrate Persnbelastningen beregnes jf. DS Antallet af børn pr. vksen fremgår af Tabel 3. Der må regnes med kmmatal g der skal ikke rundes p til nærmeste hele vksen. Fr vuggestuer, fritidshjem g børnehaver beregnes prduktinsraten fr CO 2 fr henhldsvis vksne g børn, mens der fr skler benyttes prduktinsraten fr vksne fr både lærere g elever jf. Tabel 3 nedenfr. 3 samt kuldixid.aspx Side 11 af 21

12 Tabel 3: Persnbelastning g prduktinsrate Type Persnbelastning pr. persn i phldsrum Børn pr. 1 vksen Prduktinsrate Vksne Børn Vuggestue 3 m ,7 CO 2 /h 10,4 CO 2 /h Børnehave 2 m ,7 CO 2 /h 10,4 CO 2 /h Fritidshjem/SFO 6 m ,7 CO 2 /h 18,7 CO 2 /h Skle 6 m 3 28* 18,7 CO 2 /h 18,7 CO 2 /h Kntrer 10 m 2-18,7 CO 2 /h - * Jf. Flkesklelven (LBK nr. 998 af 16/08/2010) 17, der angiver elevtallet i grundsklens klasser til maksimalt 28 ved skleårets begyndelse Delklassificering Fr større kntrejendmme, skler g institutiner beregnes CO 2 -belastningen i repræsentativt udvalgte lkaler, jf. afsnit 6.2. Der udregnes en vlumenbaseret middelværdi fr den samlede CO 2 -belastning. Fr mindre ejendmme beregnes CO 2 -belastningen fr de respektive phldsrum, g der udregnes en vlumenbaseret middelværdi. Der delklassificeres iht. klassegrænserne i DS 3033, Tabel 3 g Termiske frhld Generelt Ved bedømmelse af termiske frhld, skal de enkelte bservatiner sammenhldes med den sammenhæng de bserveres i, fx skal yderdøre vægtes lavt, hvis de blt leder ind til et vindfang med inderdør. Med tætte vinduer menes vinduer, der ikke har synlige utætheder ex i anslag (kant) mellem vinduesramme g karm eller mellem karm g murhul. Dette er gså gældende fr yderdøre. Tætheden kan måles ved at indsætte et stykke papir mellem vinduesramme/dør g karm. Der skelnes ikke mellem udvendig g indvendig slafskærmning. Slafskærmningen kan have varierende udfrmning ex persienner, udvendige lameller, slfilm m.fl. Der bør anføres kmmentar i indeklimarapprten, hvis fjernelse af slafskærmningen vil medføre ændringer i klassificeringen Delklassificering Sm fastsat i DS 3033, pkt. 7.4 mfatter vurderingen af de termiske frhld følgende: Bliger alle værelser g phldsrum Mindre kntrbygninger alle kntrer g mødelkaler Skler alle klasserum Side 12 af 21

13 Daginstitutiner alle phldsrum Varmekilder Fr varmekilder under meget høje vinduer, bør varmekilden være dimensineret til at sikre md kuldenedfald g ikke kun md dannelse af kndens. Der skelnes ikke mellem glas g ruder placeret i døre g vinduer. Her henvises til krav præciseret i DS 3033, Tabel 2, Tabel 3 g Tabel 4. Hemse Der er krav m rumbaseret, justerbar, termstatbaseret temperaturstyring g separat varmekilde under vindue jf. DS 3033, Tabel 3. Dette krav gælder ikke hemse, såfremt den indskudte etage står i åben frbindelse med det rum, den er indbygget i. Hemsen må maksimalt have et gulvareal på 4,5 m 2, før den betragtes sm et selvstændigt bebelsesrum. Til gulvarealet medregnes kun den del af arealet, der i et vandret plan 1,5 m ver færdigt gulv ligger inden fr planets skæring med sm illustreret i Figur 1 (jf. BR10, 3.3.1, stk. 8). Figur 1: Opmåling af gulvareal Brugertilfredshedsundersøgelse Skemaet til brugertilfredshedsundersøgelse er anført i DS 3033, Anneks F. Skemaet skal anvendes til afdækning af brugerens tilfredshed med de termiske frhld i skler, børneinstitutiner g kntrer. Jf. DS 3033 Anneks F er det alene persnalet, der inddrages i brugertilfredshedsundersøgelsen. Ved benyttelse af brugertilfredshedsundersøgelser skal mindst 70 % af brugerne have svaret g mindst 60 % skal have besvaret det enkelte spørgsmål, fr at resultatet af undersøgelsen kan anvendes. Ved gennemførelse af brugertilfredshedsundersøgelsen bør knsulenten være pmærksm på en række frhld sm fr eksempel: Gennemgå krt spørgsmålene, så de persner der skal udfylde skemaet frstår spørgsmålene. Brugertilfredshedsundersøgelsen giver knsulenten viden m, hvr brugerne plever eventuelle prblemer med bygningens termiske indeklima. Ved mindre brugergrupper g tilsvarende få spørgeskemaer, skal man sm knsulent være pmærksm på, at den statistiske usikkerhed øges. Side 13 af 21

14 7.5 Radn Generelt Måling af radn sker ved psætning af mindst t radnkapsler med efterfølgende labratrieanalyse. Radnmålinger gennemføres ver mindst t måneder, hvr udstyret ikke vervåges. Radnmåleren skal derfr anbringes på en sikret/afskærmet måde, således at denne ikke kan flyttes eller utilsigtet manipuleres i måleperiden. Kunden skal ved afhentning af radnkapslerne underskrive en erklæring, m at kapslerne ikke har været flyttet eller manipuleret i måleperiden. Der er ikke behv fr at fretage radnmålinger ver 1. sals højde. I bygninger hvr der er phldsrum i såvel kælder, stueetage sm 1. sal, skal der fretages målinger på alle tre etager. Rum der iht. Bygningsreglementet ikke må anvendes sm bebelsesrum, herunder langt de fleste kældre, skal ikke indgå i målingen. Indeklimaknsulenten kan anføre bemærkninger herm i indeklimarapprten. Målinger fretages med mindst t samplere pr. etage. Årstidskrrektin Det skal fremgå af rapprten, hvilken peride der er målt ver (datangivelser) g hvilken krrektinsfaktr, der er anvendt, jf. DS 3033, pkt Inden årstidskrrektin fretages udregnes gennemsnit fr de t målinger pr. etage, hvrefter der klassificeres ud fra den krrigerede værdi iht. klassegrænserne i DS Frmaldehyd Generelt Såfremt der er mange nye møbler, gulvbelægning, nymalede vægge eller lignende i rummet, hvr måling(erne) fretages, skal dette anføres i rapprten Måling Kncentratinen af frmaldehyd måles ved sptmålinger. Antallet af målinger afhænger af bygningens størrelse. Der bør fretages måling(er) i rum, hvr der kan frventes høje kncentratiner. Målingen skal fregå med døren lukket til rummet. Fr større bliger, skler, daginstitutiner g kntrer skal fretages målinger i flere rum. Der delklassificeres efter den højeste værdi iht. klassegrænserne i DS 3033, Tabel 2, 3 eller 4. Der henvises til Bilag 1 fr krav til måleudstyr. 7.7 Partikler Afstanden til en hvedfærdselsåre bestemmes sm den direkte linje fra det hjørne af huset, der er nærmest til hvedfærdselsåren. Til vurdering af trafikken kan versigtskrt med frdel anvendes, eksempelvis via Vejdirektratets hjemmeside Derudver er antallet af passerede biler/minut en indikatr. Hvis Side 14 af 21

15 der kører mere end 10 biler frbi på et minut, er der str sandsynlighed fr, at der kører mere end biler i døgnet på den pågældende vej. Her skal der dg tages hensyn til variatiner i løbet af døgnet. Der delklassificeres iht. klassegrænserne i DS 3033, Tabel 2, 3 eller Fugt g skimmelsvamp Generelt Jf. kapitel 5 i indeværende bestemmelser må der ikke fretages klassificering, hvis der er manglende g/eller synligt løse tagsten, da der i så fald ikke kan garanteres fr eventuel vandindtrængning. Mindre frekmster af skimmelvækst i vinduesfuger, fuger i baderum. lign. hører under bagatelgrænsen g kategriseres sm ingen tegn på skimmelvækst jf. DS 3033, Tabel 2, 3 eller Måling af fugtindhld Måling af fugtindhld i træ gennemføres iht. DS/EN Fugtindhld af et stykke savet træ Del 2: Vurdering ved elektrisk mdstandsmetde. Fr krav til måleudstyr henvises til Bilag 1. Der skal kun måles fugtindhld i træknstruktiner, såfremt træet er tilgængeligt, det vil sige, at der fx ikke skal måles fugtindhld i træreglar i en gipsbeklædt væg, hvis træet ikke er tilgængeligt. Der skal ikke fretages fugtmålinger i vinduesrammer g bundkarme, da de ftest ikke er repræsentative fr den resterende knstruktin grundet mulighed fr indtrængende kndensvand fra ruderne. Fugtmålinger fretages i alle phldsrum, såfremt der er synlige træknstruktiner. Klde ydervægge med risik fr kndens eller synligt pfugtede ydermure, kan med frdel nteres i indeklimarapprten Målinger g vurderinger af skimmelfrekmst Måling af enzymaktivitet sker ved Mycmeter- metden. Vurdering af mfanget af eventuelle synlige skimmelfrekmster sker ved in-situ vurdering g pmåling. Der fretages prøver i de rum, hvr der erfaringsmæssigt vil være størst risik fr fugt med tilhørende skimmelvækst ex ved kuldebrer. Fr en mindre etplansvilla vil t prøver fte være tilstrækkeligt, mens større bliger kræver flere prøver. Fr bliger i flere etager fretages sm minimum én prøve per etage. Fr kntrlkaler, etagebliger, skler, kntrer etc. måles minimum i 10 % af arealet. Man kan undlade at fretage luftprøver, hvis der allerede er større frekmster af synlig skimmel svarende til klassificering B eller C. Side 15 af 21

16 7.8.4 Delklassificering Der delklassificeres ud fra det phldsrum, der har den dårligste værdi iht. klassegrænserne i DS 3033, Tabel 2, 3 eller Dagslys g kunstig belysning Generelt Dagslysfaktren kan fastlægges ved målinger eller ved brug af simuleringsværktøjer. I DS 3033, Tabel 3 g 4 er det fr klasse A++ g A+ angivet sm krav, at slafskærmning skal kunne trækkes helt fra. Der kan her ses brt fra de mindre arealer, sm gardiner eller persienner dækker i fratrukket tilstand, såfremt dette gså er tilfældet under målingen af dagslysfaktren Måleudstyr Lystransmittans g dagslysfaktr måles ved hjælp af luxmeter. Fr krav til luxmeter henvises til Bilag Måling af dagslysfaktr Ved måling af dagslysfaktren skal alt indendørs lys være slukket. Dagslysfaktrer skal måles med en ensartet grå verskyet himmel, da det er en frudsætning fr bestemmelse af daglysfaktren. Dagslysfaktren skal sm angivet i DS 3033 måles i repræsentative rum. Fr kntrlkaler, skler g institutiner, måles dagslysfaktren på repræsentative arbejdspladser. Det vil ftest være på skrivebrdspladen eller hvad man ved almindeligt brug må frvente er arbejdspladser. Hvis der ikke kan udpeges en repræsentativ arbejdsplads, kan der fretages måling flere steder. Se retningslinjer i SBi anvisning Dagslysadgang Bliger klassificeres efter rum til dagphld, hvrfr der kan ses brt fra eventuelt nrdvendte sverum, der primært benyttes til natphld. Dg skal alle phldsrum være frsynet med vinduer, fr at der kan klassificeres. Der anvendes almindelige afrundingsregler ved evaluering af dagslysadgangen, eksempelvis rundes 9,5 p til 10. Bligens samlede klassifikatin fr dagslysadgang klassificeres efter hvedphldsrum (i kntrbygninger g skler fx klasseværelser, kntrer g større fællesrum; i bliger fx stue, køkken/alrum g det største værelse). Den samlede klassificering er ud fra laveste pnåede klassifikatin i de vurderede rum Udsyn lystransmittans Rudens lystransmittans måles med luxmeter på rudens yderside g inderside. Her er det afgørende, at der måles samme sted. Himlen karakteristik skal være stabil under målingerne g der må ikke være udsving i lysniveauet mellem måling på ydersiden g indersiden. Side 16 af 21

17 Rudens rengøringsstandard har betydning fr måling af lystransmittans g en meget beskidt rude vil være en fejlkilde. Her anbefales det derfr at rengøre ruden inden målingen fretages. Hvis der freligger data fra vinduesprducenten kan dette erstatte en måling. Fr ngle vinduesruder kan data aflæses i inderkanten af ruden. Bligens samlede klassifikatin fr udsyn klassificeres efter hvedphldsrum (i kntrbygninger g skler fx klasseværelser, kntrer g større fællesrum; i bliger fx stue, køkken/alrum g det største værelse). Den samlede klassificering fr udsyn pnås sm en middelværdi, idet der 'rundes ned' på følgende måde: middelværdi af A++ g A+ giver A+. middelværdi af A++ g A giver A+. middelværdi af A+ g A giver A. middelværdi af A+ g B giver A. Der evalueres ift. kravene i DS3033 Tabel 2 nte 9 g 10. Inden der kan ske klassifikatin af udsyn, skal lystransmittansen krrigeres med frhldet mellem det frøgede glas/gulv-areal g klassifikatinen Flimmer Fr belysningsarmaturer med knventinel frkbling (elektrmagnetisk frkbling) vil der være risik fr flimmer Delklassificering Der delklassificeres ud fra et arealvægtet gennemsnit iht. klassegrænserne i DS Fr bliger henvises tillige til pkt i nærværende bestemmelser Akustiske frhld Generelt Kravet m maksimal efterklangstid tlkes sm det tilsvarende krav i BR10 / SBi-anvisning 218, hvraf det fremgår, at værdien ved 125 Hz kan tillægges 20 %. Herudver fremgår det af SBianvisning 218, at der ved bedømmelsen af kntrlmålinger accepteres en verskridelse i de enkelte 1/1 ktavbånd på 20 %, i praksis dg i højst 2 ktavbånd. Der regnes med ét betydende ciffer. Fr strrumskntrer benyttes minimumsværdier fr absrptinsareal i stedet fr efterklangstid. Der accepteres afvigelser sm venfr. Strrumskntrer defineres sm rum med mere end fem arbejdspladser. 4 Armaturer med knventinel frkbling drives lysstfrøret ved en frekvens på 50 Hz, hvilket bevirker at lysstfrøret tænder g slukker 100 gange i sekundet. Det betyder, at lysstrømmen i røret fte bliver ujævn g dermed at røret flimrer. Side 17 af 21

18 Måleudstyr Efterklangstiden måles efter engineering-metden iht. DS/EN ISO Fr krav til måleudstyr henvises til Bilag Delklassificering Fr institutiner g skler måles i henhld til DS 3033 pkt. 7.10: I daginstitutiner udføres målingen i ét primært phldsrum pr. 300 m2 pvarmet etageareal. I skler udføres målingen i ét nrmalklasserum pr. 300 m2 pvarmet etageareal. De lkaler, der udføres målinger i, skal akustisk set være repræsentative fr hhv. phldsrum g nrmalklasserum. Målingerne udføres med lukkede døre g med sædvanligt inventar i lkalet. Fr kntrer måles/beregnes i repræsentative rum svarende til mindst 25 % af etagearealet fr enkeltkntrer g flerrumskntrer. Der delklassificeres ud fra det phldsrum, der har den dårligste værdi iht. klassegrænserne i DS 3033, Tabel 3 g Indhld i indeklimarapprten Indeklimarapprten skal pfylde kravene i DS 3033, Anneks E. Måleskemaer eller tilsvarende dkumentatin skal benyttes/udarbejdes. Indeklimarapprten udleveres til rekvirenten (elektrnisk eller i printet udgave). Indeklimarapprten skal derfr indehlde de relevante måledata fr de enkelte parametre. Det skal angives i indeklimarapprten i hvilken udgave af standarden DS 3033 g hvilken versin af nærværende bestemmelser, sm klassificeringen er udført i henhld til, idet kravene ver tid kan blive ændret. Såfremt der er bygningsdele/-rum sm indeklimaknsulenten ikke kan besigtige, (hvr det ikke har været muligt at få adgang) skal dette angives i rapprten med begrundelse af hensyn til evt. fremtidige tvister. Sm bilag til indeklimarapprten bør der indgå plantegning/etageplaner med angivelse af bygningens rientering, g med en markering af, hvr de aktuelle målinger er fretaget. De faktiske frhld skal tages i betragtning, når der skrives rapprt g rådgives (anbefalinger) men ikke i selve klassificeringen. I frbindelse med angivelse af verrdnede råd til, hvrdan indeklimaet kan frbedres, må der ikke henvises til navngivne rådgivere, udførende, specifikke fabrikater eller tilsvarende, idet indeklimaknsulenten skal fremstå uafhængig af andre øknmiske interesser. I indeklimarapprten anføres eventuelle underleverandører, der har bidraget til klassificering af indeklimaet. Side 18 af 21

19 9. Indberetninger til DAIK Indeklimaknsulenten skal senest 30 dage efter at indeklimarapprten er udarbejdet indberette denne til DAIK. Følgende skal indberettes: Oplysninger m indeklimaknsulenten svarende til kravene m virksmheden i DS 3033 Anneks E Oplysninger m bygningen svarende til kravene i DS 3033 Anneks E Den samlede klassificering samt delklassificeringer fr hver af de 7 hhv. 9 parameter En kpi af indeklimarapprten med evt. frbehld etc. tydeligt angivet 10. Registreringer Registreringer mfatter måledata, nter, krt, fts, delmåleresultater mv. g øvrige registreringer, sm danner grundlag fr bedømmelsen. Disse registreringer skal prethldes i mindst 10 år i læsbar frm hs indeklimaknsulenten. Håndskrevne ntater skal derfr være læsbare fr andre, ligesm det ved skift af sftware skal sikres, at data kan afkdes i pbevaringsperiden Behandling af klagesager Alle klager vedrørende udførte indeklimaklassificeringer, sm indeklimaknsulenten bliver bekendt med, skal registreres af indeklimaknsulenten, uanset m de af indeklimaknsulenten anses at være berettigede eller ej. Klagen med indeklimaknsulentens bemærkninger g behandling fremsendes senest 30 dage efter kundens indsigelse til DAIKs sekretariat. Hver klage registreres af DAIK med henvisning til rapprtnummer g registrering af dat fr mdtagelse, klagers navn g klagens indhld. Herefter behandler DAIK klagen g fremsender afgørelse til kunde g indeklimaknsulent. Kunden har en klagefrist på 3 måneder, hvrefter der ikke mulighed fr at indgive klage ver den udførte klassificering. Kunden betaler ved henvendelse kr ,- Beløbet returneres såfremt kunden gives medhld i klagefrhldet. Behandling af klager ver mangler, priser g lignende, der indgår sm en del af aftalen mellem indeklimaknsulenten g kunden behandles ikke af DAIK. 11. Gyldighed af indeklimaklassificering En indeklimaklassificering er sm udgangspunkt gældende i 5 år, medmindre der er ændret væsentligt i bygningens funktin/indretning/tekniske installatiner eller af dens mgivelser. Indenfr denne 5 års gyldighedsperide kan gyldigheden blive verificeret ved en reduceret gennemgang, idet indeklimaknsulenten kan reducere sin inspektin til et niveau, hvr det sikres, at der ikke er ændret i ngle af de frhld, sm bidrager til det resulterende indeklima. Side 19 af 21

20 12. Certificering Fr at blive certificeret indeklimaknsulent skal man have gennemført g bestået Dansk Standards diplmkursus i indeklimaklassificering. Sm supplement til diplmet skal indeklimaknsulenten derudver fremsende følgende dkumentatin til DAIK inden første klassificering iværksættes: Oplysninger m navn, adresse, firmanavn g CVR-nummer Dkumentatin fr relevant uddannelsesmæssig baggrund sm angivet i kapitel 5 (eksamensbevis) 12.1 Brug af indeklimamærker Lget fr DAIK g de øvrige 4 lger fr klasserne A, A+, B g C er anmeldt g gdkendt hs Patent- g Varemærkestyrelsen g tilhører DAIK, Dansk Standard. Sm certificeret indeklimaknsulent må DAIKs lg g de øvrige 4 indeklimamærker bruges i både mærkningssammenhæng g i markedsføringssammenhæng. Denne tilladelse phører ved fratagelse af certificering Fratagelse af certificering Såfremt der ved besigtigelse af bygninger franlediget af klagesager eller ved stikprøvekntrl jf. indeværende bestemmelsers pkt knstateres grve fejl g mangler, kan indeklimacertificeringen inddrages af DAIK. Fr at få certificeringen genåbnet skal knsulenten recertificeres. Såfremt en indeklimaknsulent gentagne gange mdtager påtaler eller advarsler fra DAIK g ikke retter p på disse, kan DAIK fratage indeklimaknsulentens certificering. En sådan fratagelse kan ikke ankes. 13. Overvågning 13.1 Teknisk revisin Sekretariatet hs DAIK sikrer, at der fretages teknisk revisin blandt de gennemførte indeklimaklassificeringer. Sekretariatet udtager et antal stikprøver baseret på antallet af gennemførte klassificeringer det seneste år sm angivet i tabel 11.1 Tabel 11.1 Krav til antal stikprøvekntrller Krav til stikprøvekntrl Gennemførte klassificeringer Antal stikprøver Side 20 af 21

21 Udvælgelsen af, hvilke rapprter der udtages til stikprøvekntrl, sker i tre grupper: Tilfældigt udtagne Rapprter der afviger fra de øvrige Rapprter hvr kvalitetsniveauet i rapprten g sammenhængen mellem de indleverede måledata, vurderinger etc. g rapprtens knklusiner ikke bedømmes at være tilfredsstillende. Denne udvælgelse medfører, at niveauet, der demnstreres ved disse kntrller, ikke kan betegnes sm repræsentativt. Dansk Indeklimaklassificering indstiller en eller flere til at være teknisk revisr, sm varetager den tekniske revisin.. Ved gennemførelse af teknisk revisin gennemgår teknisk revisr den freliggende indeklimarapprt g bygningen. Såfremt der findes frhld sm ikke er i verensstemmelse med nærværende bestemmelser eller standarden, kan DAIK udstede påtaler g/eller advarsler Påtaler Påtaler udstedes, når der knstateres mindre alvrlige fejl i klassificeringsrapprter eller af frhld hs indeklimaknsulenten. Indeklimaknsulenten skal indenfr 30 dage besvare sekretariatets spørgsmål til, hvrledes den aktuelle påtale vil blive håndteret, således at krrigerende handlinger kan iværksættes hs indeklimaknsulenten Advarsler Advarsler udstedes, når der knstateres alvrlige fejl i klassificeringsrapprter. Indeklimaknsulenten er frpligtet til at rientere rekvirenten m advarsler, der vedrører rapprter til rekvirenten, g tilbagekalde den udstedte rapprt g udstede en ny krrigeret rapprt. Side 21 af 21