ÆNDRINGSFORSLAG Frihed i fællesskab Politisk kongresoplæg DSU s 41. kongres 2016

Transkript

1 ÆNDRINGSFORSLAG Frihed i fællesskab Politisk kongresoplæg DSU s 41. kongres 2016

2 sforslag nr. 1 Side 4, linje 22 Når for mennesker fri. ændres til Når ca. 25% af de unge aldrig får gennemført en ungdomsuddannelse, når alt for mange forlader folkeskolen uden at kunne læse eller skrive, og når manglen på uddannelse stadig nedarves gennem generationer, er vi langt fra i mål med visionen om et lige uddannelsessystem, som bidrager til samfundsborgernes frihed. Motivation: I vores afdeling mener vi, at denne formulering er noget upræcis. Hvis vi blot skriver for mange, som er et relativt begreb, kan der blandt læserne opstå tvivl og underen om, hvad dette nøjagtigt indebærer. Vores argumenter fremstår bedre og mere troværdige for omverden, hvis vi formulerer os i korrekthed og med konkrete tal. Derfor er denne omformulering hensigtsmæssig. sforslag nr. 2 Side 4, linje 23 Nedaves ændres til nedarves DSU Sydjylland Indstillet til vedtagelse Motivation: Stavefejl sforslag nr. 3 Side 4, linje 26 I DSU er vi store fortalere for folkeskolereformen slettes. Motivation: I mener vi ikke, at vi i DSU bør være store fortalere for folkeskolereformen, da den har vist sig at skabe et større pres på folkeskoleeleverne gennem længere skoledage. Desuden har vi i en oplevelse af, at der har været en stor modstand af folkeskolereformen, og selvom at vi godt kan bakke op om det meste af indholdet, vil vi gerne være forsigtige, da folkeskolereformen giver mange dårlige associationer til den lockout og konflikt med lærerne der opstod i forbindelse reformen. sforslag nr. 4 Side 4, linje 26 I DSU er vi store fortalere for folkeskolereformen ændres til I DSU er vi fortalere for grundtanken bag folkeskolereformen. DSU Midtjylland Motivation: Selvom vi mener, at ideen bag folkeskolereformen er rigtig god, så mener vi, at selve reformen er underfinansieret og dårligt implementeret.

3 sforslag nr. 5 Side 4, linje 27 Efter " bryde den" tilføjes "negative" Indstillet til vedtagelse Motivation: Vi vil gerne have at det er klart det er den negative sociale arv vi gerne vil bryde. Vi ønsker ikke aktivt at bekæmpe den positive sociale arv. sforslag nr. 6 Side 4, linje bryde den sociale arv. ændres til.. bryde den negative sociale arv. DSU Midtjylland sforslag nr. 7 Side 4, linje 28 "Understøttende undervisning" slettes. DSU Københavns Omegn Motivation: Det er vores opfattelse at understøttende undervisning i dag ikke fungere. Derfor synes vi det vil være ærgerligt at sætte endnu flere timer af til noget der ikke fungere. sforslag nr. 8 Side 4, linje 28 Flere timer ændres til Flere kvalificeret timer DSU Sydjylland Motivation: Det nytter ikke bare at proppe flere timer ind i folkeskolen, vi vil derfor have en præcisering af det at det er kvalificeret timer vi ønsker sforslag nr. 9 Side 4, linje 28. Efter engelsk tilføjes Samfundsfaglige fag DSU Sydjylland Motivation: Vi mener i Sydjylland at det er mindst lige så vigtigt at der skal flere timer i samfundsfaglige fag som historie og samfundsfag, da det er med til at styrke den demokratiske dannelse. sforslag nr. 10 Side 4, linje 29

4 Efter " faglig fordybelse." tilføjes "Derudover så vi også gerne at der udbydes flere timer i fag der ikke er boglige, som fx sløjd, motorlærer og håndarbejde" Motivation: Vi mener at der i dag udbydes for lidt timer i praktiske fag, de klart fleste fag der er i dag i folkeskolen er boglige hvorfor det er klart at flest elever søger en boglig ungdomsuddannelse efter folkeskolen. Vi tror på at ved at udbyde flere timer i fag som sløjd og håndarbejde, at man kan øge interessen for erhvervsuddannelserne og få flere til at søge disse efter folkeskolen. sforslag nr. 11 Side 4, linje 29 Efter " faglig fordybelse." tilføjes "Der skal yderligere sættes flere ressourcer af til at efteruddanne folkeskolelærerne de nye tiltag i folkeskolereformen som understøttende undervisning og mere bevægelse i undervisningen" Motivation: Vi elsker mange af de tiltag der er i folkeskolereformen, men desværre ser vi at mange af dem ikke lever op til deres fulde potentiale, simpelthen fordi lærerne ikke er godt nok rustet til de nye tiltag. Derfor mener vi at det er nødvendigt at efteruddanne vores folkeskolelærer, så de kan få mere ud af de muligheder folkeskolereformen giver. sforslag nr. 12 Side 4, linje 29 Efter faglig fordybelse. tilføjes Samtidig der skal sikres flere økonomiske midler til folkeskolen. Motivation: De økonomiske midler til folkeskolen er desværre ikke tilstrækkelige. Folkeskolereformen er finansieret af nedsættelsens af lærernes arbejdstid, som dermed har frigjort nogle midler. Dog er de økonomiske midler langt fra tilstrækkelige, hvis vi skal kvalitetssikre en heldagsskolen. sforslag nr. 13 Side 4, linje I DSU skolens undervisningsforløb ændres til I DSU vil vi afskaffe lektierne i indskolingen og minimere lektierne på mellemtrinnet. Desuden vil vi styrke reformens ønske om en mere åben skole, hvor lokalsamfund og foreningslivet er en fast del af skolens undervisningsforløb. DSU Sydjylland Motivation: Det er et ret radikalt forslag at afskaffe lektier fuldstændigt i folkeskolen. Selvfølgelig skal folkeskoleelever ikke have tonsvis af lektier hver dag, når de i forvejen går lang tid i skole - Det ville være urimeligt. Men vi må også se i øjnene, at lektielæsning er en fast bestanddel på

5 ungdomsuddannelserne, og hvis vi skal forberede folkeskoleeleverne bedst muligt hertil, skal de langsomt vænnes til at lave lektier. Dog undtages indskolingen fuldstændigt, og lektierne på mellemtrinnet minimeres. sforslag nr. 14 Side 4, linje 32 I DSU og styrke" ændres til "I DSU vil vi mindske hjemmearbejdet i folkeskolen og styrke" Motivation: Vi mener ikke der bør står lektier her, da man netop i linjerne oven over roser skolereformen, hvor lektiecafe er et bærende element. Vi er dog utrolig enige i budskabet og derfor synes vi det bør ændres til hjemmearbejdet, da det jo netop er det vi vil mindske. sforslag nr. 15 Side 4, linje 32 lektierne ændres til dag til dag-lektier DSU Midtjylland Indstillet til vedtagelse Motivation: Lektier i udskoling er med til at forberede elverne til at komme vider i uddanelsessystemet og havde ansvar også uden for skolen. sforslag nr. 16 Side 4, linje 34 Efter " skolens undervisningsforløb." tilføjes Der skal yderligere sættes flere ressources af til at efteruddanne folkeskolelærerne i de nye tiltag. Udvalget Indstillet til vedtagelse sforslag nr. 17 Side 4, linje 34 Efter undervisningsforløb. tilføjes Seksuel- og sundhedsundervisning I DSU mener vi at seksualundervisningen skal omstruktureres, vi mener blandt andet at flere eksterne oplægsholdere skal benyttes. Og at dette skal starte allerede i første klasse og passe til elevernes aldre. Udover de forskellige seksuelle elementer, skal der også i undervisningen indgå viden om psykiske diagnoser og generel sundhed. Eleverne skal undervises i ting som KRAM faktorerne, og hvilke handlingsmønstre der kan indikere psykisk sårbarhed. Dette skal blandt andet være med til at nedbryde tabu om psykiske sårbarheder. Til dette anbefales det, at de allerede etablerede organisationer som SIND og Det Sociale Netværk bruges.

6 Motivation: På DSUs landsmøde i 2015 vedtog vi en bedre seksualundervisning, og det er dette, vi ønsker at udbygge. Vi mener at det er vigtigt at oplyse omkring psykisk sårbarhed og nedbryde tabuet i samfundet. KRAM faktorer = kost, rygning, alkohol og motion. sforslag nr.18 Side 4, linje 34 Den lange skoledag er betinget af, at eleverne får fri og ikke skal lave lektier efter skole. Dog anerkender vi, at eleverne i udskolingen bør trænes i større skriftlige og mundtlige opgaver, som skal forberedes uden for skoletiden DSU Nordsjælland Motivation: Den lektiefri skole er som udgangspunkt er en rigtig god ide, vi ser dog en nødvendighed i at de ældre elever i udskolingen lærer at forberede sig mellem undervisningen, da dette er et krav på ungdomsuddannelser efter folkeskolen og senere i arbejdslivet. Vi mener ikke, at dette ødelægger formålet med den lektiefri skole, da forslaget kun omhandler større opgaver og ikke klassiske dag til dag -lektier som læsning af enkelte tekster. sforslag nr. 19 Side 4, linje 42 Efter end andre. tilføjes Samtidig ønsker vi en bedre vejledningsindsats på de gymnasiale uddannelser, så vi sikrer, at der ikke kun bliver vejledt mod universiteterne, men også kan åbne veje ind på de mellemlange videregående uddannelser. Indstillet til vedtagelse Motivation: I dag uddanner vi alt for mange akademikere, derfor er det vigtigt, at vejledningen i gymnasiet også kan åbne elevernes øjne for, at der er også er mange andre spændende uddannelser end dem på universiteterne. sforslag nr. 20 Side 4, linje 42 Efter hvilke uddannelser, der er finere end andre tilføjes Der skal således på nationalt plan fastsættes et antal obligatorisk øremærkede vejledningstimer og dage for hver elev og klasse, der skal løbe over folkeskolens 8., 9. og 10. klassetrin. På denne måde sikres det, at hver enkelt elev introduceres til øvrige muligheder. DSU Sydjylland Motivation: Mange af de elever, der i forvejen virker fast besluttede på, hvilken ungdomsuddannelse de skal gennemføre efter folkeskolen, modtager ofte ikke meget UUvejledning. Dette gør sig gældende, selvom en del af disse beslutninger risikerer at hvile på forudindtagede holdninger, fordomme og prægning fra forældrene, frem for fakta og reelle beretninger fra de pågældende uddannelser. Ved at indføre et antal øremærkede vejledningstimer

7 for hver enkelt elev, sikres det, at også elever med forudindtagede standpunkter introduceres til de uddannelser, de ellers risikerer at have fravalgt på forhånd. sforslag nr. 21 Side 4, linje 44 mod en gymnasial uddannelse ændres til mod gymnasiet eller universitetet. Indstillet til vedtagelse Motivation: Så hænger det bedre sammen med tilføjelsen i linje 42. sforslag nr. 22 Side 4, linje 47 Efter for et bredt arbejdsmarked. tilføjes DSU mener at karaktergennemsnittet på 4.0 i folkeskolen for at blive erklæret uddannelsesparat skal fjernes DSU Sydjylland Motivation: For at blive erklæret uddannelsesparat fra folkeskolen skal du i dag have et karaktergennemsnit på mindst 4.0, dette giver ikke mening da der ikke er noget snit for at komme på en gymnasial uddannelse og krav om 02 i dansk og matematik for at komme på en erhvervsuddannelse. Vi mener i Sydjylland derfor ikke det er hensigtsmæssigt at have et karakterkrav i folkeskolen som ikke er på ungdomsuddannelserne. Vi mener man skal kigge på den enkelte elevs motivation til at tage og gennemføre en uddannelse frem for deres karakterbog. sforslag nr. 23 Side 5, linje "Undervisningsmiljøloven trænger end arbejdsmiljøloven" ændres til "Undervisningsmiljøloven trænger til en konkretisering. Der blev i 2001 vedtaget en lov om, at danske skolelever har krav på et godt fysisk og psykisk undervisningsmiljø, men lovgivningen sætter ingen minimumsstandarder for, hvornår det gode undervisningsmiljø er opnået. Der skal være konkrete regler for danske skoleelevers basale krav på et godt undervisningsmiljø. Derfor skal undervisningsmiljølovgivningen revideres og følgende konkrete krav til det gode undervisningsmiljø skal indgå på folkeskoler, erhvervsuddannelser, gymnasiale ungdomsuddannelser og videregående uddannelser: - Et lydniveau i undervisningsrummet på maks. 85 decibel. På erhvervsskoler og andre uddannelser hvor dette eventuelt overskrides på grund af højlydte maskiner, skal det være en krav at eleverne skal benytte sig af høreværn. - Jævnlig rensning af indendørs mekaniske udluftningskanaler, og fem minutters udluftning mindst tre gange dagligt, for at undgå udvikling af astma og forhindre nedsat indlæring. - Hver elev skal have et rumindhold på min. 10kvm 3 pr. elev. Dette er gældende uanset uddannelsestype. - Temperaturen på undervisningsstedet må aldrig overskride 25 grader celsius, og skal optimalt være på grader celsius. Såfremt nedsatte eller højnede temperaturer i

8 undervisningslokaler er en del af undervisningens indhold, skal den rette beklædning til at vedligeholde elevens normale kropstemperatur, udbydes af uddannelsesstedet. - Uddannelsesstederne skal udbyde stole med mulighed for stillingsskift." Motivation: For at en reel ændring af de nuværende forhold på uddannelsesstederne skal ske, så kan en ukonkret lovgivning ikke blot ændres, til at møde kravene i en anden lovgivning der er omtrent lige så ukonkret. Derfor skal der opstilles nogle klare basale krav for, hvordan et bedre undervisningsmiljø kan opnås. På denne måde kan en positiv udvikling i de danske undervisningsmiljøer påbegyndes, og denne forbedrede og konkretiserede lovgivning vil kunne uddybes senere hen. Det er derudover ofte set, at et godt fysisk undervisningsmiljø medfører et godt psykisk miljø, hvilket er hvorfor der i dette forslag er et primært fokus på de fysiske rammer for eleverne. sforslag nr. 24 Side 5, linje 53 - svarende til eller slettes. Motivation: I mener vi, at det er uambitiøst kun at stræbe efter en undervisningsmiljølov der er svarende til arbejdsmiljøloven og ikke en undervisningsmiljølov der er bedre end arbejdsmiljøloven. sforslag nr. 25 Side 5, linje 54 Efter end arbejdsmiljøloven. tilføjes DSU vil samtidig kæmpe for at sikre maksimal elevindflydelse på håndhævelsen af undervisningsmiljøloven ved at have lovpligtige elevrepræsentanter med samme juridiske status som arbejdsmiljørepræsentanter. Dette indebærer desuden undervisning i undervisningsmiljø for alle elevrepræsentanterne. Indstillet til vedtagelse Motivation: Det er vigtigt at arbejdsmiljøarbejdet bliver større og vigtigere blandt folkeskoleeleverne. I øjeblikket ligger det under elevrådene, men denne indsats skal styrkes. Dette vil være et redskab, der kan sikre at undervisningsmiljø. sforslag nr. 26 Side 5, linie Det er med grundforløbet slettes. Motivation: Det er en dobbeltpositiv af hvad der siges i næste sætning, og er derfor helt overflødig.

9 sforslag nr. 27 Side 5, linje Af en hvis størrelse slettes. DSU Esbjerg Motivation: Hvis vi skal løse lærepladsproblematikken, skal alle lærlingegodkendte virksomheder løfte en del af ansvaret. Derfor skal alle lærlingegodkendte virksomheder tage mindst halvdelen af de lærlinge, de er godkendt til. sforslag nr. 28 Side 5, linje 60 Efter lære- eller elevplads. tilføjes DSU vil dermed på sigt arbejde for en overflødiggørelse af SKP en, da det aldrig kan være en erstatning for en rigtig lære- elevplads. Motivation: Vi ønsker grundlæggende, at man fjerner SKP en, men det kan man jo ikke gøre før, at alle unge har en elev- læreplads. Derfor synes vi, at det er vigtigt, at gøre klart at vores mål er at overflødiggøre den. sforslag nr. 29 Side 5, linje 61 Mindst halvdelen ændres til 2/3 Motivation: Vi mener at 50 % er for uambitiøst, og at vi som samfund kan forvente at virksomhederne i højere grad lever op til deres ansvar. sforslag nr. 30 Side 5 linje samtidig skal der oprettes en fond, som alle lærlingegodkendt virksomheder skal betale ind til. ændres til der skal oprettes en fond som alle virksomheder skal betale til. Indstillet til vedtagelse Motivation: Vi mener, at alle virksomheder uanset om de er lærlingegodkendte eller ej har en pligt til at løfte et uddannelsesansvar og sikre kvaliciferet arbejdskraft i fremtiden. Samtidig mener vi, at det vil styrke incitamentet til at tage flere lærlinge, fordi lærlingelønnen er sikret i et større omfang. sforslag nr. 31 Side 5, linje 62 Efter skal betale ind til tilføjes, beløbet udregnes på baggrund af virksomhedernes omsætning.

10 Motivation: Vi mener, at det er vigtigt med en fair fordeling. sforslag nr. 32 Side 5, linje 65 Efter mest muligt. tilføjes Taxameter-tilskud ud fra studerendes beskæftigelsesfrekvens Hvis ikke vores uddannelsessystem kan gøre unge klar til arbejdsmarkedet, har det ingen betydningsfuld værdi. Derfor ønsker DSU at indføre en ny taxameterordning, som belønner universiteterne for deres evne til at få dimittender i arbejde frem for at belønne universiteternes evne til at få de studerende igennem. Beskæftigelsesfrekvensen måles på, hvorvidt de færdiguddannede er i arbejde fem år efter endt uddannelse. Taxameteret udregnes efter en procentsats, som er konjunktur-reguleret, så universiteterne ikke straffes, når der generelt er høj arbejdsløshed. Motivation: Ligesom i det svenske taxametersystem skal universiteterne fremover søge tilskud fra statspulje, før de udvider optagelsen på en linje. Hvis det vurderes, at beskæftigelsesfrekvensen ikke er tilstrækkelig høj, skal universitetet betale tilskuddet fra staten tilbage. På denne måde bliver universiteterne mere påpasselige og omhyggelige, når de skal udvide deres studiepladser, da de vil skulle sikre sig, at der er jobmuligheder til de studerende efterfølgende sforslag nr. 33 Side 5, linje 65 Vi ønsker at alle studerende, der er i praktik, dette værende SKP, praktik-perioder på professionsbachelorer og praktik på universitetsuddannelser, skal modtage en understøttelse svarende til en lærlingeløn DSU Nordsjælland Motivation: Det er rimeligt at mennesker under uddannelse, der arbejder 37 timer om ugen ikke skal have et ekstra job for at forsørge sig selv. Derfor foreslår vi at erhvervsskoleelever, der ikke er blevet tilbudt en praktikplads, men lægger samme arbejdsmængde i en skolepraktik samt studerende på videregående uddannelser, som er i praktik i virksomheder (eksempelvis sygeplejestuderende i klinik-perioder) modtager en understøttelse svarende til en lærlingeløn. sforslag nr. 34 Side 5, linje Omfattende socialt på skolerne slettes. DSU Esbjerg Motivation: Uddannelsesinstitutioner skal ikke have flere penge alene, fordi de har mange unge fra uddannelsesfremmede hjem mv. De skal i stedet have penge efter, hvor gode de er til at løfte alle eleverne - herunder dem fra uddannelsesfremmede hjem.

11 sforslag nr. 35 Side 6, linje " Vi ønsker af færdiggørelsestaxameteret " slettes. Motivation: Det vil skabe mindre incitament til at færdiggøre eleverne. Det er vigtigt at have begge taxameterordninger, da vi både skal have en social lige og effektiv uddannelse. sforslag nr. 36 Side 6, linje 82 Efter på skolerne. tilføjes Dynamisk karaktervægtning I DSU mener vi, at karaktervægtningen bør være mere dynamisk, vor vægtningen skifter alt efter, hvilken videregående uddannelse man søger ind på efter endt uddannelse. Dette betyder f.eks., at de obligatoriske A-niveau fag vægter individuelt efter deres relevans for den enkelte videregående uddannelse. Det betyder ligeledes, at alle C-niveau fag vægtes ud fra relevans. Denne skiftende karaktervægtning resulterer i, at der lægges fokus på de fag, der er relevante for ens fremtidige videregående uddannelse, og gør op med den nuværende statiske vægtning. Motivation: Din karakter i Dansk A skal ikke vægte højere end din karakter i Fysik C, hvis du søger ind på Fysik på uni. sforslag nr. 37 Side 6, linje 82 Efter på skolerne. tilføjes Ligestilling af gymnasiernes grundtilskud Når man sammenligner hvilke udgifter der er til at uddanne en STX-, HHX-, HTX- og HF-elev og størrelsen på grundtilskuddet, er der en skævvridning. Dette ønsker vi i DSU at gøre op med, og vil derfor kæmpe for at ændre denne skævvridning. Indstillet til vedtagelse Motivation: Det er forkert at man modtager mere i tilskud til en STX-elev, bare fordi det er en STXelev. Vi skal sikre os at der ikke kommer en favorisering af nogle elever, bare fordi de læser noget bestemt. sforslag nr. 38 Side 6, linje 82 Efter på skolerne. tilføjes nyt afsnit "Frihed til SU I dag bliver den udeboende SU-sats, når du er mellem 18 og 20 år, bestemt af hvor høj dine forældres indkomst er. Det mener DSU er frihedsberøvelse, da myndige unges indkomst ikke skal afhænge af forældrenes. Derudover skal der gives udeboende SU uanset hvor kort eller langt du

12 flytter væk fra dine forældres bopæl. Derfor mener DSU at 20/20 reglen skal afskaffes, så der gives det samme SU-niveau til unge uafhængigt at forældreforhold. Motivation: Mange af de unge der gerne vil flytte hjemmefra inden de fylder 20 vil ofte ikke have råd til det, hvis ikke forældrene ønsker at støtte dem økonomisk pga. den lave SU-sats. Det mener vi er frihedsberøvende for den enkelte unge, der gerne vil flyve fra reden. Derudover giver det ikke mening at der er forskel på satserne alt efter om du flytter 18 eller 21 km. væk fra dine forældre. Derfor: Afskaf 20/20 reglen. sforslag nr. 39 Side 6, linje Fri for velfærdsopgaverne udføres Motivation: Vi mener at afsnittet her er intetsigende. Der er intet konkret forslag, og derfor er det blot med til at gøre det politiske oplæg længere, og udvande de mange andre relevante pointer oplægget indeholder. sforslag nr. 40 Side 6, linje 89 Efter... New Public Management, tilføjes: i den borgernære velfærd, DSU Midtjylland Motivation: Privatiseringer kan være et effektivt redskab til at sikre stabilitet i en kommune eks. Med hensyn til snerydning eller vejrenovering. Vi er enige i at den borgernære velfærd skal blive ved det offentlige så ingen bliver tabt. sforslag nr. 41 Side 7, linje 109 Vi vil i Danmark. ændres til Vi vil kæmpe imod fattigdom samt social og økonomisk utryghed i Danmark. Motivation: I mener vi, at sætningen er misvisende, fordi den kan tolkes som, at vi ikke vil acceptere at fattigdom findes. Vi foreslår derfor at tydeliggøre sætningen. sforslag nr. 42 Side 7, linje Det skal nærmere omvendt slettes. DSU Esbjerg

13 Motivation: Sætningen er kludret og risikerer let at blive misforstået. I kongresforberedelsesforløbet har forslagsstillerne været vidne til flere forskellige fortolkninger. Skal de offentlige ydelser hæves, så de er lig de laveste lønninger? Skal vi tvinge arbejdsgiverne til at hæve de laveste lønninger over de offentlige ydelser i uoverensstemmelse med den danske model? Eller er sætningen blot et forsøg på at cementere, at vi ikke vil acceptere sænkning af de offentlige ydelser? sforslag nr. 43 Side 7, linje 115 "nærmere omvendt" slettes Motivation: Selvom vi ikke har en reel mindsteløn i Danmark, så sætter overførelsesindkomsterne en de facto mindsteløn, men overførelsesindkomsterne må aldrig sættes ud fra at man ønsker at hæve mindstelønnen, men derimod ud fra at man ønsker at opretholde en tilfredsstillende levestandard for arbejdsløse i Danmark. Vi tror ikke at det har været udvalgets mening at overførelsesindkomsterne skulle bruges til at sætte mindstelønnen, men desværre kan det bare forstås sådan, hvorfor vi ønsker det slettet. sforslag nr. 44 Side 7, linje 115 nærmere omvendt slettes DSU Nordsjælland Motivation: Overførselsindkomster og lave lønninger i samfundet har uundgåeligt en vis sammenhæng, men vi ser ikke en nødvendighed i, at overførselsindkomster altid lægger niveauet for de laveste lønninger. Visse offentlige ydelser er ikke beregnet til at udgøre forsørgelsesgrundlaget for den enkelte eller en hel familie permanent, om må i vores optik derfor gerne ligge under niveauet for de laveste overenskomstbestemte lønninger. Eksempelvis er kontanthjælp ikke tænkt som en permanent ydelse, og SU gives i en tidsbegrænset periode til folk, der er under uddannelse og dermed kan forventes at modtage en væsentlig højere løn senere. sforslag nr. 45 Side 7, linje 115 Efter nærmere omvendt tilføjes, overførselsindkomsterne som sætter niveauet for de laveste lønninger. Motivation: For at man ikke kan være i tvivl, bør man specificerer hvad, der menes med nærmere omvendt, eftersom vi oplevede misforståelser. sforslag nr. 46

14 Side 7, linje 115 Efter nærmere omvendt. tilføjes Vi mener i DSU at vi i vores velfærdsamfunds skal sikre at ingen lever på fattigdomsydelser, hverken integrationsydelser eller brøkpensioner. Vi mener derfor at man skal fjerne brøkpensionen med det samme og give folk de ydelser de er berettiget. DSU Midtjylland Motivation: Brøkpensionen er en indexeret ydelse som bliver beregnet udfra hvor mange af de sidste 40 år man har boet i Danmark. Dette betyder at hvis man er flygtet til Danmark, har fået tilkendt statsborgerskab og har ret til en folkepension men kun har boet i Danmark i 10 år betyder det at man kun får 25% af en folkepension (3115,- før skat i måneden). sforslag nr. 46A Side 7, linje 115 Efter nærmere omvendt. tilføjes Vi mener i DSU at vi i vores velfærdsamfunds skal sikre at ingen lever på fattigdomsydelser. Derfor vil vi afskaffe integrationsydelsen og brøkpension for flygtninge. Udvalget Indstillet til vedtagelse sforslag nr. 47 Side 7, linje Samtidig mener. tværfaglige a-kasser. slettes DSU Sydjylland Indstilles til forkastelse Motivation: Vi er i Sydjylland bange for at det opgør der lægges op til med jobcentrene kommer til at gå ud over vores sociale sikkerhedsnet og ramme de svageste i vores samfund. sforslag nr. 48 Side 7, linje 120 Efter til arbejdsmarkedet. tilføjes Dette bør dog ikke ske på bekostning af nyuddannede. Motivation: Denne ændring forslås for at sikre at de efteruddannet ikke tager arbejde fra andre. sforslag nr. 49 Side 7, linje 121 branchespecifikke a-kasser. ændres til overenskomstbærende fagforeninger og a-kasser. DSU Midtjylland sforslag nr. 50

15 Side 7, linje 131 Efter konkurser blandt de private plejefirmaer tilføjes DSU anerkender dog, at fritvalgsordningerne er populære grundet den manglende service i den offentlige sektor. For DSU må det altid handle om at gøre den offentlige sektor så populær som muligt og med et højt serviceniveau DSU Region Midtjylland Motivation: DSU skal ikke kun nedgøre den private sektor, men finde de grundlæggende årsager bag ved borgernes opbakning til den private sektors tilbud på velfærdsområdet. Vi skal gøre den offentlige sektor så god som muligt, så alle borgere har lyst til at bruge den. sforslag nr. 51 Side 8, linje 145 Efter frit valg. tilføjes Vi mener at borgeren skal have mulighed for at tilkøbe ekstraydelser gennem det offentlige så som rengøring og havearbejde. Motivation: Vi tror at en del af de borgere der vælger private selskaber også gør det fordi de ønsker de ekstraydelser de har mulighed for at få der, som skaber øget livskvalitet. sforslag nr. 52 Side 8, linje 145 I DSU er vi modstandere af det fri skolevalg, som skaber social skævvridning og underbygger en markedstankegang mellem offentlige skoler DSU Nordsjælland Kan ikke behandles Motivation: Det fri skolevalg skaber mulighed for at visse skoler i et lokalområde får en højere status end andre, og bliver mere efterspurgte af ressurcestærke forældre. Andre skoler har en høj procentdel af elever fra uddannelsesfremmede hjem samt tosprogede elever. Dette er ikke hensigtsmæssigt og modvirker de positive effekter ved den danske folkeskole, hvor børn fra alle samfundslag mødes og går i klasse sammen. sforslag nr. 53 Side 8, linje 152 Efter uddannelsestilbud tilføjes dog altid under hensyntagen til faglighed DSU Nordsjælland Indstillet til vedtagelse Motivation: Decentralisering må aldrig ske på bekostning af - og uden hensyntagen til, uddannelsernes kvalitet. sforslag nr. 54

16 Side 8, linje 153 udkanten ændres konsekvent til guldkanten DSU Sydjylland Motivation: Vi mener ikke udkanten er et hensigtsmæssigt ord at bruge hvis man ønsker mere tilflytning til områderne da det er meget negativt ladet. sforslag nr. 55 Side 8, linje , skoler for faldefærdige slettes. Motivation: Det giver ikke mening, fordi en skole ikke er infrastruktur. sforslag nr. 56 Side 8-9, linje "Infrastruktur skal inaktive strækninger." ændres til "Infrastruktur skal styrkes i udkantsområderne og forstadskommunerne En anden problematik, som er helt essentiel i forhold til udkants- og forstadskommunernes udvikling, er manglen på god infrastruktur. I alt for mange udkants- og forstadskommuner er vejnettet for usammenhængende, skolerne for faldefærdige og den generelle infrastruktur for ringe. Det hæmmer ikke kun hverdagen for de mennesker som allerede er bosat i udkant- og forstadskommunerne, men også lysten for potentielle tilflyttere, til at flytte til kommuner, som ligger langt væk fra det nærmeste urbane centrum. DSU foreslår derfor, at der skal skabes flere investeringer i infrastruktur, hvor pengene er afmærket til udvikling og benyttelse i udkants- og forstadskommuner, hvilket blandt andet kunne gøres med en Udkantens og forstædernes infrastrukturfond. Ligeledes opfordrer DSU til at bevare og udvikle de eksisterende lokalbaner i udkants- og forstadskommunerne, frem for at lade dem forfalde eller blive inaktive strækninger." Motivation: Udkantskommunernes problemer må ikke forklejnes. Det skal dog nævnes at det ikke kun er i udkantskommunerne hvor der kan være problemer med infrastrukturen og især den offentlige transport. Derfor bør vi tilføje forstadskommunerne til dette afsnit. sforslag nr. 57 Side 8, linje I alt for ringe. ændres til: I alt for mange udkantskommuner er vejnettet for usammenhængende, skolerne for faldefærdige, tele- og netværksdækningen for dårlige og den genereller infrastruktur for ringe. sforslag nr. 57A

17 Side 8, linje I alt for ringe. ændres til: I alt for mange udkantskommuner er vejnettet for usammenhængende, tele- og netværksdækningen for dårlige og den genereller infrastruktur for ringe. Udvalget Indstillet til vedtagelse sforslag nr.58 Side 9, linje Ligeledes opfordrer inaktive strækninger. ændres til Ligeledes mener DSU, at den kollektive trafik i yderområderne skal udvikles gennem tværkommunale, smarte og innovative løsninger som fx teletaxa og samkørsel. Motivation: Tog er en rigtig god løsning, når man skal transportere mange mennesker fra A til B. Men i yderområder med et aftagende befolkningsantal er den smarte løsning måske snarere teletaxa eller kommunale delebiler, som borgerene kan benytte. sforslag nr. 59 Side 9, linje 167 Efter inaktive strækninger. tilføjes Herudover mener DSU at al digital infrastruktur skal nationaliseres, for at sikre at alle har lige adgang til kommunikation. Motivation: mener at al digital infrastruktur skal nationaliseres, for at sikre at alle har lige adgang til internet og mobildækning. Der er store udfordringer ved måden vores digitale infrastruktur, fordi det bare nogle steder ikke kan betale sig at udrulle fibernet eller opstille en telemast. Vores digitale infrastruktur er ligeså vigtig som kloakering og vandrør, og det er der jo ingen der stiller spørgsmålstegn ved er på offentlige hænder. sforslag nr. 60 Side 9, linje 168 i udkanten slettes. Motivation: Vi mener, at det vil være gavnligt med regionale vækstcentre i alle dele af landet, for netop at udnytte områdernes forskellige styrker. Derfor mener vi, at det vil være imod hensigten at begrænse etablering af vækstcentre til kun udkantskommuner. Det kan i øvrigt være svært at definere, hvis der præcis menes med udkantskommuner, ift. hvor centrene skal lægges. sforslag nr. 61

18 Side 9, linje 171 i udkantskommunerne slettes. Motivation: vi mener, at det vil være gavnligt med regionale vækstcentre i alle dele af landet, for netop at udnytte områdernes forskellige styrker. Derfor mener vi, at det vil være imod hensigten at begrænse etablering af vækstcentre til kun udkantskommuner. Det kan i øvrigt være svært at definere, hvis der præcis menes med udkantskommuner, ift. hvor centrene skal lægges. sforslag nr. 62 Side 9, linje 178 Efter landets udkantsområder tilføjes Udflytning af statslige arbejdspladser må ikke blive symbolpolitik I DSU vil vil altid gerne arbejde for at rykke de statslige arbejdspladser tættere på borgerne, men vi ser med stor skepsis på V-regeringens udflytning af statslige arbejdspladser. Det gør vi ikke fordi, at vi er imod at rykke arbejdspladser, men fordi det i højere grad bæger præg af ren symbolpolitik mere end et spørgsmål om at løfte udkantsområderne. Hvis vi skal skabe en bedre balance mellem hovedstaden og provinsen kræver det, at vi sammenholder udflytningen af arbejdspladserne med de regionale vækstcentre. Vi mener, at dette vil kunne sikre en langt mere intelligent udflytning, som sammenholder efterspørgslen i udkantsområderne med de arbejdspladser, man ønsker at udflytte. DSU København og DSU Sjæland Motivation: Lars Løkke og Co. fører symbolpolitik, vi tror, at det kan gøres langt smartere og sikre at udflytning af statslige arbejdspladser ikke bare bliver en hetz mod København, men faktisk kommer til at gavne udkantsområderne. sforslag nr. 63 Side 9, linje 183 "otium" ændres til "pension" Motivation: Vi mener ikke der er behov for en unødvendig overakademisering af oplægget. sforslag nr. 64 Side 9, linje 183 i samfundet skal have ret til et godt otium. ændres til i samfundet skal have ret til en god pension. DSU Sydjylland Motivation: Vi mener at DSU s Politiske kongresoplæg skal være forståeligt for alle. Derfor forsimpler vi med ordet pension, fremfor otium.

19 sforslag nr. 65 Side 10, linje 197 I linje 197 f. ændres procentpoint til brøker. DSU Nordsjælland Kan ikke behandles Motivation: Vi mener at det er logisk, at angive dele af de seks procent, som skal spares op i pension, som brøker i både angivelsen for hhv. Lønmodtagere og folk der modtager offentlig støtte, for at undgå unødigt forvirrende forskellige angivelser af dele af beløb. sforslag nr. 66 Side 10, linje 198 Efter For danskere på overførselsindkomst tilføjes, inklusiv SU-modtagere, DSU Sydjylland Motivation: Vi synes ikke det var klart i forslaget om hvilke regler der gjaldt for studerende sforslag nr. 67 Side 10, linje Den obligatoriske folkepensionens tillægspension. slettes. Motivation: Vi mener ikke man skal fjerne ældrechecken og folkepensionens tillægspension, da disse ydelser gives til de fattigste folkepensionister for at sikre dem en værdig alderdom. Selvom alle ældre vil have indbetalt til en obligatorisk privat pensionsordning, så vil der stadig være stor ulighed i alderdommen, da indbetalingsniveauet er en procentsats. En fjernelse af ydelserne vil altså være ulighedsskabende. sforslag nr. 68 Side 10, linje 207 "otium" ændres til "pension" Motivation: Vi mener ikke der er behov for en unødvendig overakademisering af oplægget. sforslag nr. 69 Side 10, linje 207 til et værdigt otium. ændres til til en værdig pension. DSU Sydjylland

20 Motivation: Vi mener at DSU s Politiske kongresoplæg skal være forståeligt for alle. Derfor forsimpler vi med ordet pension, fremfor otium. sforslag nr. 70 Side 10, linje 218 eller realisere sig selv om menneske. slettes DSU Sydjylland Motivation: Vi ønsker ikke at opfordre til at man unødigt fratræder sin plads på arbejdsmarkedet for at tage en forlænget ferie med løn. YDUN skal i vores optik bruges til efteruddannelse, præventivt før stressen rammer eller til forlænget barsel for far/mor sforslag nr. 71 Side 10, linje eller realisere sig selv som menneske. ændres til eller gå på orlov DSU Nordsjælland Motivation: Selvom vi anerkender behovet for at koble af og selvrealisere synes vi, at realisere sig selv som menneske er lidt for flyvende et udtryk til et politisk oplæg. Vi mener, at orlov fuldt ud dækker over de forskellige grunde man kan have til at være væk fra arbejdsmarkedet. sforslag nr. 72 Side 12, linje 222 Efter senere pensionsalder. tilføjes Lige muligheder for deltid I DSU ønsker vi reel ligestilling mellem kønnene både på arbejdsmarkedet og i hjemmet. Muligheden for i større grad at kunne gå på deltid vil være med til at sikre, at arbejdsmarkedet bliver mere fleksibelt og at hver enkelt familie i højere grad selv kan styre, hvordan de indretter deres familieliv. I dag ser vi at der i samtlige EU-lande er langt flere kvinder end mænd, der er beskæftiget med et deltidsjob. Det er helt afgørende, at det fleksible arbejdsmarkedet og muligheden for deltid tilfalder begge køn. Så længe det i langt højere grad er kvinder der er på deltid, har kvinder i sidste ende dårligere karrieremuligheder og mindre pensionsopsparinger. Derfor foreslår DSU at de typiske kvindefag som fx sosu-assistenter, får bedre mulighed for at kunne arbejde deltid. Samtidig vil DSU gå forrest i kampen for at sikre, at kvinder og mænd udfører lige dele af husarbejdet. Motivation: Det er rigtig vigtigt at skabe et mere fleksibelt arbejdsmarked, der giver bedre mulighed for at have balance mellem familie- og arbejdslivet. Ifølge Danmarks Statistik er det blandt de årige 16 % af mændene og 35 % af kvinderne, der er på deltid. Derudover er det kvinderne der står for 2/3 dele af husarbejdet, selvom begge parter arbejder fuldtid. Når vi i DSU går ind for reel ligestilling, skal vi naturligvis kæmpe for, at kønnene er ligestillede på arbejdet og i hjemmet. Vi ønsker at hvert menneske har mulighed for skabe sig det liv det ønsker,

21 om det indebærer familie, karriere eller begge dele. Kvinderne skal ikke have dårligere mulighed for at gøre karriere, mens mændene skal have samme mulighed for at prioritere hjemmet. sforslag nr. 73 Side 11, linje 224 "Hovedorganisationerne" ændres til "Lønmodtagerne" Motivation: I sidste ende er det lønmodtagerne det går udover, derfor mener vi også at det er dem vi skal sætte fokus på og ikke hovedorganisationerne. sforslag nr. 74 Side 12, linje DSU ønsker personalemæssige- og økonomiske ressourcer. ændres til DSU ønsker at afskaffe det frie sygehusvalg som det kendes i dag, da det i stor grad betyder, at det offentliges evne til at planlægge langsigtede investeringer ødelægges, og at det fælles sygehusvæsen drænes for personalemæssige- og økonomiske ressourcer. Vi mener dog at det frie sygehusvalg giver patienterne nogle gode muligheder og handlefrihed i det offentlige sundhedsvæsen, såsom f.eks. endokrinologiske ambulantbesøg, der forefindes på alle hospitaler. Motivation: Det frie sygehusvalg som det er i dag giver en uhensigtsmæssig opprioritering af privathospitaler. Det ønsker vi at gøre op med. Vi mener dog at patienter inden for det offentlige sundhedsvæsen skal kunne vælge et offentligt sygehus til frem for et andet. sforslag nr. 75 Side 12, linje Derfor ønsker DSU et forbud mod bijobberi hos offentligt ansatte læger ændres til Derfor ønsker DSU at et forbud mod bijobberi hos offentligt ansatte læger indskrives i fremtidige ansættelseskontrakter med det offentlige sygevæsen. DSU Midtjylland Motivation: Man vil forholdvis hurtigt få ændret hele sektoren med denne ændring. Det vil desuden også betyde at man ikke fra statens side skal ind og tage et større opgør med fagbevægelsen omkring ændringer i en fastsat ansættelseskontrakt. Det vil give samme endelige resultat. sforslag nr. 76 Side 12, linje 265 Efter private sundhedssektor tilføjes på statens regning DSU Nordsjælland Indstillet til vedtagelse

22 Motivation: Vi ønsker at specificere, at det ikke er muligheden for på egen regning at vælge et privat alternativ, der skal fjernes, men det fri sygehusvalg, hvor offentlige midler bruges til at behandle patienter på private hospitaler. sforslag nr. 77 Side 20, linje 282 "Opgør med udenlandsk finansierede moskeer" til "opgør med udenlandsk finansierede bedehuse" Kan ikke behandles Motivation: en skyldes, at man stigmatiserer en trosretning ved kun at nævne moskeer. DSU bør kæmpe for, at ingen ekstremistiske afgreninger og sekter fra alle religioner, får lov til at slå rod i Danmark ved at få finansieret deres bedehuse af udenlandske investorer. sforslag nr. 78 Side 13, linje " Derfor mener i dag." slettes Motivation: Vi mener ikke at sosu, sygeplejersker og andet sundhedspersonale skal til at udføre en praktiserende lægers arbejdsopgaver. En læges opgaver bør udføres af en læge. sforslag nr. 79 Side 13, linje 284 Efter offentlige sundhedssystem tilføjes, for at sikre alle fri og lige adgang til det praktiserende lægesystem. Motivation: Det kan ikke understreges for meget, hvilke værdier DSU tillægger det offentlige sundhedssystem og dermed hvorfor vi ønsker at afskaffe det privatpraktiserende lægesystem, derfor er denne tilføjelse nødvendig. sforslag nr. 80 Side 13, linje 286 Efter i dag. tilføjes "Det er vigtigt at sygeplejersker eller andet sundhedspersonale ikke overtager lægernes arbejde, men understøtter dem i de lokale sundhedshuse." Motivation: Det er vigtigt at vi bruge de kompetencer folk har, og når de er uddannede som sygeplejersker skal de ikke varetage læges tunge og ansvarlige opgaver. Desuden er det når folk går til lægen at man opdager andre sygdomme eller skevanker, fordi den man kommer for at blive

23 undersøgt af har en lang medicin uddannelse. Man tager på samme tid fagligheden fra lægen, da hans/hendes 7 årig uddannelse lige pludselig bliver mindre relevant. sforslag nr. 81 Side 13, linje 292 Efter nuværende rygelovgivning. tilføjes Dog kan vi i DSU også godt se, at stigninger i afgifter på tobaksvarer og alkohol rammer de svageste mest i dette samfund. Det må aldrig blive vores opgave at straffe de personer. Derfor må der også tages andre midler i brug, for at sikre at de svageste ikke bliver taberne i dette. DSU Region Midtjylland Motivation: De svageste i dette samfund er også dem, som forbruger mest alkohol og tobak. Uanset hvor mange afgifter vi smider i hovedet af dem, så fortsætter denne gruppe med at ryge og drikke. Det går udover ikke kun dem selv, men også andre personer omkring dem (deres børn mv). sforslag nr. 82 Side 13, linje 296 egne ændres til selvfinansierende Motivation: Vi mener det er okay, at en kommune, kan kræve at deres medarbejdere ikke ryger i arbejdsgiverbetalte pauser. Vi mener det er okay, at kommunen adfærdsregulerer, da det i sidste ende er kommunen og statskassen som skal dække for udgifterne til eventuel sygdom. sforslag nr. 83 Side 13, linje Mobile sundhedstjek normal arbejdstid. ændres til Sundhedsambassadører på arbejdspladser og i boligkvarterer DSU er stærke tilhængere af at skabe en større bevidsthed hos borgerne omkring deres egen sundhedstilstand, så de kan skabe et længere og sundere liv. I Danmark ser vi desværre på at folk i bestemte faggrupper har en markant dårligere sundhedstilstand. Ligeledes ser vi at folk i sociale boligkvarterer har en dårligere sundhed, og sjældnere går til lægen. Det resulterer for begge grupper, at de har tendens til flere kroniske lidelser, og dør markant tidligere end andre. DSU mener derfor, at kommunerne skal uddanne frivillige sundhedsambassadører. Disse skal være lokaleforankrede personer fra forskellige faggrupper og sociale boligkvarterer. En nabo vil altid have nemmere ved at sparke døren ind og påvirke folks sundhedsvaner. Desuden vil det også være lettere for naboen eller kollegaen, at trække folk med til sundhedstjek hos lægen." Motivation: Ideen om mobile sundhedstjek er rigtig god. mener dog at sundhedsambassadører er en bedre ide. I flere kommuner, bl.a. Nyborg, har man indført frivillige sundhedsambassadører, som uddannes fra kommunens side, til at lave opsøgende og forbyggende arbejde i sociale boligkvarterer og på arbejdspladser. Det giver gode ringe i vandet, da man på

24 arbejdspladser har oplevet konkurrencer for at forbedre sin sundhed, ligesom man har set dette i boligkvarterer. Desuden er det lettere for en lokal i det pågældende miljø at sparke døren ind, end for en kommunal eller regionalt ansat. sforslag nr. 84 Side 14, linje 312 til børn og unge til og med 25 år slettes. DSU Sydjylland Motivation: Det kan ikke være rigtigt, at man - uanset hvilken aldersgruppe, man tilhører - risikerer ikke at have råd til receptpligtig medicin. Derfor skal receptpligtig medicin gøres gratis for alle - også danskere over 25 år. sforslag nr. 85 Side 14, linje 315 Efter... af staten. tilføjes Behandling ved speciallæge efter henvisning fra praktiserende læge skal ligeledes være statsfinansieret. DSU Nordsjælland Indstillet til vedtagelse Motivation: Modtager man en henvisning fra egen læge til en speciallæge er denne behandling nødvendig og bør derfor være gratis ligesom besøg hos egen læge og på sygehuset. Særligt når man i oplægget ønsker at gøre tandpleje og briller gratis for at harmonisere med den resterende del af sundhedssektoren, hvor behandling er gratis, giver det mening at gøre også speciallægebehandlinger fri for egenbetaling. sforslag nr. 86 Side 14, linje 315 og at standardglas i briller skal finansieres af staten. ændres til og at synsregulering som kontaktlinser og briller skal være tilskudsberettiget efter samme model som man kender det fra fx medicin. sforslag nr. 87 Side 14, linje at standardglas i briller skal finansieres af staten. ændres til at der gives et tilskud til brilleglas svarende til værdien af et standardglas DSU Region Midtjylland Indstillet til vedtagelse Motivation: Alle mennesker er forskellige, derfor er der meget stor forskel på, hvilket glas, man har

25 behov for at købe, ikke alle kan nøjes med et standardglas. Fx hvis man har en højere styrke, er der et behov for at glasset skal gøres tyndere, det koster mere. Af den grund tror vi, at det er bedre, at man giver et tilskud. sforslag nr. 88 Side 14, linje Vi ønsker B-vaccination. ændres til Vi ønsker at give alle adgang til gratis HPV- og Hepatitis B- vaccinationer. Motivation: Vi bør ikke diskriminere på samme nævertsynedevis som sygehuset gør når det kommer til bloddonationer. Det er ikke kun mænd som har analsex, hvis alle får adgang til Hepatitis B-vaccinationer kan vi hurtigere få udryddet sygdommene. sforslag nr. 89 Side 14, linje 317 der har sex med mænd slettes Motivation: Man kan simpelthen ikke give ydelser fra offentlig side på baggrund af en borgers seksualitet. Hvem står med bevisbyrden? sforslag nr. 90 Side 15 linje 317 mænd der har sex med mænd ændres til mænd der har sex med mænd eller kvinder der har sex med mænd, som har sex med andre mænd Motivation: Der findes som bekendt mennesker med sexuelle præferencer, som betyder at de er sammen med både mænd og kvinder. Derfor skal kvinder, der er sammen med fx bisexuelle mænd og sikres. sforslag nr. 91 Side 14, linje 319 Efter er sket. tilføjes Fri og lige adgang til sundhed betyder også at borgere I udkantsdanmark skal havde adgang til lægebehandling I deres lokalsamfund. Desværre kommer mange udkantskommuner til at mangle læger indenfor den nærmeste fremtid, da få unge læger ønsker at overtage praksisser udenfor de store byer. Det problem skal adresseres. Derfor vil DSU kæmpe for indførelsen af bonusordninger og løninctimantenter der skal gøre det mere attraktivt for læger at tage job I provinsen

26 Motivation: Med den øgede centralisering af sundhedsvæsnet er det behov for at der stadig er læger I de små lokalsamfund. Problemet er voksende og det er vigtigt DSU præsenterer en løsning. sforslag nr. 92 Side 14, linje 319 Efter er sket. tilføjes Mere fokus på signalerne Vi skal øge fokus på de forbyggende elementer i psykiatrien og lære at opfange signaler langt tidligere. Derfor foreslår vi, at lærere, vejledere og unge i højere grad skal uddannes i og oplyses om, hvordan de kan opdage de adfærdsmæssige signaler, som indikerer, at den unge ikke trives og har brug for hjælp. På denne måde kan vi forebygge sygdomme og samtidig sikre mere dialog omkring behandlingen. Motivation: Den gratis psykologhjælp er symptombehandling, vi skal også være forbyggende. sforslag nr. 93 Side 14, linje 323 Efter på finansloven, tilføjes med henblik på at psykiatrien i fremtiden komplet ligger på offentlige hænder, Motivation: Det må aldrig kunne betale sig at tjene penge på menneskers psykiske lidelser. Derfor bør vi i DSU kæmpe for, at psykiatrien på længere sigt skal ende på de offentlige hænder. Det må altid være et mål i sig selv at give alle lige muligheder inden for psykiatrien og her spiller en stærk offentlig sektor en kæmpe rolle. sforslag nr. 94 Side 14, linje DSU mener frem for langtidsindlæggelse DSU Nordsjælland Motivation: Vi mener at uddannede psykiatere har den nødvendige viden til at fastlægge praksis for behandling af patienter i psykiatrien. DSU skal ikke diktere behandlingsformer eller vurdere hvilke af disse vi synes er gode eller dårlige. sforslag nr. 95 Side 14, linje DSU mener af pårørende ændres til DSU mener, at vi skal rykke os hen mod et behandlingssystem hvor der er fokus på den enkelte patients behov og hvor alle relevante behandlingsformer tilbydes, ligesom vi også ønsker en større inddragelse af pårørende.

27 Motivation: DSU skal ikke indgå i den igangværende hetz mod de, der har brug for medicin for at kunne klare tilværelsen. Det skal overlades til de fagkyndige at vurdere, hvornår hhv. medicinering eller diverse terapiformer er den rette behandling. sforslag nr. 96 Side 14, linje 329 Efter af pårørende. tilføjes Vi anerkender dog at nogle psykiske sygdomme ikke kan tales væk. Derfor mener vi at medicineringen også er en vigtig del af behandlingen, men som dog aldrig må stå alene. Indstillet til vedtagelse Motivation: Som skrevet i forslaget er der nogle lidelser, der ikke kun kan behandles ved samtaleterapi, herunder kan vi nævne ADHD, skizofreni etc. sforslag nr. 97 Side 15, linje 339 DSU er modstandere af den form for økonomisk logik. ændres til DSU mener ikke at mantraet stemmer overens med virkeligheden. Motivation: Med den oprindelige formulering lyder det som om at DSU anderkender de borgelige partiers løsninger på den manglende vækst som logik. Dette er ikke hensigtsmæssigt, da DSU klart mener, at en sænkning af topskatten ikke generer mere vækst. sforslag nr. 98 Side 15, linje 339 Efter udjævne indkomstforskelle tilføjes I DSU ønsker vi et opgør med Finansministeriets regnemetoder, som grundlæggende mangler viden om hvordan offentlige investeringer påvirker den økonomiske udvikling, men samtidig i alt for vid udstrækning retfærdiggør skattelettelser og borgerlig økonomiske politik. Vi vil arbejde for, at regeringen nedsætter et udvalg til at undersøge muligheden for nye regnemetoder i finansministeriet. Motivation: Finansministeriets modeller umuliggør på mange måder indførelsen af socialdemokratisk politik. Derfor er det vigtigt at DSU tager kraftigt afstand fra disse neo-klassiske regnemodeller. sforslag nr. 99 Side 15, linje behov for at øge arvebeskatningen partner friholdes boafgift. ændres til... behov for at ændre arvebeskatningen, for udfordringen er ikke blevet mindre siden. Derfor må vi anse arv som