Økonomisk analyse. Den danske fødevare- og foderingredienssektor. 23. maj 2016

Transkript

1 Økonomisk analyse 23. maj 2016 Axelborg, Axeltorv København V T F E info@lf.dk W Den danske fødevare- og foderingredienssektor Den danske fødevare- og foderingredienssektor består af en række virksomheder 1, som producerer ingredienser til anvendelse i en række forskellige produkter i tæt samarbejde med den resterende danske fødevareklynge. De enkelte virksomheder har forskellige specialer hvoraf nogle producerer produkter, som indgår direkte i fødevarer eller som led i produktion af fødevarer, mens andre producerer foderingredienser med udgangspunkt i rest- og biprodukter fra fødevare- og landbrugsproduktion. Analysen bygger på data fra de virksomheder, som er anført til sidst i notatet. Virksomhederne har hovedaktiviteten indenfor ingrediensområdet, men der er dog også en række virksomheder, som også producerer ingredienser, men hvor det kun udgør en mindre del af den samlede omsætning. Disse virksomheder er ikke med i analysen. Fødevare- og bidrager til løsning af mange af samfundets udfordringer herunder bedre sundhed, mindre madspild, mere bæredygtighed, m.m. Highlights: - Fødevare- og omsatte i 2013 for 41 mia. kr. hvilket udgjorde en stigning på 7,8 pct. i forhold til Fra 2008 til 2013 steg fødevare- og s overskud med 71,5 pct. og udgjorde i ,9 mia. kr. - Fødevare- og eksporterede i 2013 for 21,9 mia. kr. og har siden 2008 øget sin eksport med 23 pct. For andre private erhverv er eksporten i samme periode kun steget med 8 pct. - Der var i beskæftigede i de danske fødevare- og foderingrediensproducerende virksomheder. - 3,8 pct. af de beskæftigede i fødevare- og har en forskeruddannelse sammenlignet med 0,4 pct. i det resterende danske private erhvervsliv. 1 Virksomheder, som indgår i analysen, inkluderer alene virksomheder med selvstændigt CVR-nummer, som beskæftiger sig med produktionen af fødevare- og foderingredienser. Virksomheder der som led i deres aktiviteter producerer både fødevare- og foderingredienser samt andre varer under samme CVRnummer indgår således ikke i denne analyse. Dette betyder, at tallene i analysen sandsynligvis giver et relativt lavt estimat af størrelsen og aktiviteten i den danske fødevare- og foderingredienssektor. Den konkrete afgrænsning er foretaget af hensyn til tilgængeligheden af kildemateriale fra Danmarks Statistik.

2 Den danske fødevare- og foderingredienssektor er en central del af den danske fødevareklynge. I dette notat præsenteres en række nøgletal for fødevare- og, samt udviklingen i disse nøgletal i perioden fra 2008 til 2013 sammenholdt med de øvrige dele af det danske erhvervsliv. Fødevare- og omsatte i 2013 for 41 mia. kr. Sektoren har øget dens overskud med 71,5 pct. siden 2008 Fødevare- og s nøgletal Den danske fødevare- og foderingredienssektor har siden 2010 omsat for omkring 40 mia. kr. årligt, efter i 2009 at have oplevet et mindre fald til 35 mia. kr. I 2013 var omsætningen af fødevare- og foderingredienser 41 mia. kr. og hermed på det højeste niveau i den periode, som Landbrug & Fødevarer har data for. Denne omsætning gav ligeledes anledning til det hidtidigt bedste resultat for sektoren samlet set, med et overskud på 5.9 mia. kr., hvilket udgjorde en stigning på hele 71,5 pct. siden Fødevare- og er, ligesom den resterende fødevareklynge, en eksportorienteret sektor. I 2013 udgjorde fødevare- og foderingrediens virksomhedernes eksport således med 21,9 mia. kr. - mere end halvdelen af deres samlede omsætning. Endvidere er sektorens eksport inde i en støt stigende udvikling, og har siden 2008 været i næsten konstant vækst, en vækst som samlet set over perioden fra 2008 til 2013 udgjorde 23 pct. Fødevare- og s nøgletal Ændring i mio. kr pct. - Omsætning ,8 Overskud ,5 Eksport ,0 Egenkapital ,5 Investeringer ,2 Antal beskæftigede ---- Antal ansatte inkl. ejer ,1 Ser man nærmere på de mere interne forhold i fødevare- og foderingredienssektorerne er billedet lidt mere kompliceret. I forhold til virksomhedernes egenkapital er situationen absolut positiv, samlet set udgjorde egenkapitalerne i virksomhederne 81,8 mia. kr. i 2013, og er hermed steget med 13 pct. siden Fødevare- og er investeringstung I forhold til fødevare- og s investeringer er billedet et lidt andet end det vi så ovenfor, de er således faldet med 41 pct. siden Dette skal imidlertid ses i forhold til, at investeringsniveauet i 2008 var ekstraordinært højt. Ser man i stedet på investeringsniveauet i forhold til omsætningen, er denne i fødevare- og høj sammenlignet med de øvrige private virksomheder i Danmarks Statistiks virksomhedsregister. For de øvrige private virksomheder udgjorde investeringerne således mellem 5,7 og 2,8 pct. af omsætningen i perioden , mens de i fødevare- og udgjorde Side 2 af 9

3 mellem 8,7 og 3,4 pct. af omsætningen. På trods af, at investeringsniveauet i 2013 var lavere end i 2008, er det således stadigt højt sammenlignet med andre private virksomheder. Virksomhederne har også investeret betydeligt udenfor Danmark de senere år som en del af den internationale strategi. Det sidste nøgletal i tabellen ovenfor er sektorens beskæftigelse, som i perioden efter finanskrisen i 2008 faldt fra personer til personer i Siden begyndte beskæftigelsen igen at stige til personer i 2013, svarende til omkring 8,5 pct. af den direkte beskæftigelse i den danske fødevareklynge 2. Set over hele perioden fra 2008 til 2013 var beskæftigelsen i fødevare- og stort set uændret, med et lille fald på 0,1 pct. Beskæftigelsen pr. medarbejder er derimod steget betydeligt de seneste år. Fødevare- og er en vækstsektor Sammenlignet med andre sektorer i den danske økonomi, har fødevare- og på en række forskellige parameter klaret sig bedre de seneste år. I det følgende sammenlignes udviklingen i sektorens nøgletal siden finanskrisen med tilsvarende nøgletal for det øvrige danske erhvervsliv personer er beskæftigede i fødevare- og Beskæftigelsesudviklingen i fødevareog er bedre end andre sektorer Nedenstående figur viser udviklingen i beskæftigelsen i fire forskellige dele af det danske arbejdsmarked i perioden 2007 til Som det fremgår af figuren, var beskæftigelsen i fødevare- og i årene efter finanskrisen aftagende, men fra 2010 og frem har beskæftigelsen i sektoren været stigende. Over hele perioden faldt beskæftigelsen i sektoren med 2 pct. Sammenlignet med de øvrige sektorer, har udviklingen i fødevare- og imidlertid været relativt positiv. Den offentlige beskæftigelse er, ifølge denne opgørelse, således faldet med 7 pct. fra 2008 til 2013, mens den i de øvrige private virksomheder er faldet med 10 pct. og fødevareklyngens direkte beskæftigelse er faldet med ca. 11 pct. Udviklingen i antallet af beskæftigede, indeks 2007= 105 Indeks: 2007= Fødevare- og Offentlig sektor Fødevareklyngen* De to beskæftigelse opgørelser bygger på forskellige statistiske kilder, og er således ikke fuldkomment sammenlignelige. Den angivne andel skal derimod ses som en indikation på størrelsen af beskæftigelsen i ingrediens og enzymsektoren i forhold til beskæftigelsen i fødevareklyngen. Side 3 af 9

4 *Alene den direkte beskæftigelse i landbrugs- og fødevareproduktionen er anvendt. fødevare- og er videnstung Beskæftigelsen i fødevare- og adskiller sig fra beskæftigelsen i det øvrige danske erhvervsliv, ved at have et højere gennemsnitligt uddannelsesniveau, som det fremgår af figuren nedenfor. Dette afspejler fødevare- og s karakter som en videns- og udviklingstung del af det danske erhvervsliv. Konkret havde lidt over 14,2 pct. af de beskæftigede i fødevare- og i 2013 en lang videregående uddannelse, mens det samme var tilfældet for 7,8 pct. af de øvrige private virksomheder i Danmarks Statistiks firmaregister. Andelen af medarbejdere med mellemlange videregående uddannelser og bacheloruddannelser var ca. lige store i fødevare- og s virksomheder og de øvrige virksomheder, mens der var lidt flere med erhvervsgymnasiale uddannelser i de øvrige virksomheder. Den mest markante forskel på sammensætningen af uddannelseskompetencer mellem fødevare- og og det øvrige danske erhvervsliv, er imidlertid andelen af ansatte med en forskeruddannelse. Denne er i fødevare- og 3,8 pct. mens den i de øvrige private virksomheder er 0,4 pct. Uddannelsesniveau, andel af samlede beskæftigede Lange videregående uddannelser Mellemlange videregående uddannelser Fødevare- og Øvrige virksomheder Forskeruddannelser Bachelor Erhvervsgymnasiale uddannelser Pct. fødevare- og er i vækst igen efter finanskrisen Sektoren vækster på både top- og bundlinjen I forhold til sektorens samlede omsætning, har fødevare- og også klaret sig bedre end det øvrige private erhvervsliv. Som det fremgår af nedenstående figur, mistede fødevare- og ikke omsætning i lige så høj grad som det øvrige erhvervsliv efter finanskrisen. Således faldt omsætningen i de øvrige private virksomheder med 14 pct. fra 2008 til 2009, mens fødevare- og s omsætning faldt med 8 pct. Siden er omsætningen i både det øvrige erhvervsliv og fødevare- og igen steget. De øvrige private virksomheder havde i 2013 fortsat en omsætning lidt under niveauet fra 2008, mens fødevare- og s omsætning i perioden fra 2008 til 2013 voksede med 8 pct. Side 4 af 9

5 Udviklingen i virksomhedernes omsætning, 2008 = 110 Indeks 2008= Fødevare- og Overskuddet i fødevare- og steg med 71 pct. fra 2008 til 2013 En ting er at have en voksende omsætning, en anden er at udnytte dette til at forbedre virksomhedens overskud fødevare- og har gjort begge. Nedenstående figur viser udviklingen i virksomhedernes overskud i perioden 2008 til Som det fremgår af figuren, var situationen i de øvrige private virksomheder i 2013 stort set status quo sammenlignet med Hos fødevare- og er situationen imidlertid en anden, her har man set over hele perioden oplevet en vækst i sektorens overskud på 71 pct. På samme vis, som vi så i forhold til omsætningen ovenfor, var den umiddelbare påvirkning af finanskrisen i 2008 næsten den samme i fødevare- og og de øvrige private virksomheder, men fra 2009 har fødevare- og s overskud vokset nærmest eksponentielt. Ser man konkret på perioden fra 2009 til 2013 er overskuddet i fødevare- og steget med mere end 150 pct. Udviklingen i virksomhedernes overskud, 2008= Indeks 2008= Fødevare- og En sidste måde at få indblik i en sektors økonomiske udvikling, er ved at se på virksomhedernes værditilvækst. Udviklingen i denne i perioden Side 5 af 9

6 2013 er, for både fødevare- og og de øvrige private virksomheder, vist i figuren nedenfor. Ligesom vi så ovenfor har fødevareog klaret sig bedre end de øvrige private virksomheder i forhold til værditilvæksten. Udviklingen i virksomhedernes værditilvækst, 2008= Indeks 2008= Fødevare- og Konkret har værditilvæksten i de øvrige private virksomheder være stort set konstant over perioden, med samlet set et mindre fald på 2 pct. Omvendt har værditilvæksten i fødevare- og været i vækst over det meste af perioden. Samlet set steg værditilvæksten i de fødevareog foderingrediensproducerende virksomheder med 36 pct. fra 2008 til Fødevare- og s eksport vækster mest Fødevare- og foderingredienser er stærke eksportvarer Som det fremgik af tabellen øverst i dette notat, har eksport været et centralt element i den vækst fødevare- og, har opnået de senere år, hvilket naturligvis ikke alene er et kendetegn ved denne sektor, men også danske erhvervsliv generelt og særligt fødevareklyngen. Derfor er det interessant, at sammenligne eksportudviklingen i fødevare- og med de øvrige dele af det danske erhvervsliv, dette fremgår af nedenstående figur. Som figuren viser, har eksportudviklingen i fødevare- og i alle årene ligget over udviklingen i både fødevareklyngen og de øvrige private virksomheder. Set over perioden fra 2008 til 2013 har fødevare- og således øget sin eksport med 23 pct., sammenlignet med en vækst på 20 pct. i hele fødevareklyngen og 8 pct. i de øvrige private virksomheder. Side 6 af 9

7 Udviklingen i virksomhedernes eksport, 2008= Indeks 2008= Fødevare- og Fødevareklyngen Metode: Analysen bygger på et særudtræk fra Danmarks Statistiks: Registerbaseret Arbejdsstyrkesstatistik (RAS) ultimo novmber koplet med uddannelsesstatistikken i samme periode, Generel Firmastatistik (GF) , udenrigshandel med varer (UH) og virksomheders IPR Virksomheder som er en del af analysen: Novozymes A/S Jemo-Pharm A/S Danæg Products A/S DLG Ingredients A/S Silvaco A/S FF Hanstholm A/S Indasia A/S Cargill-AKV I/S Chr Hansen A/S Fipros A/S Dairy Food Denmark ApS PK Chemicals Hårlev Chr. Olesen & Co. A/S Aarhus Karlshamn Denmark A/S Up Front Chromatography A/S Axellus A/S Karup Kartoffelmelfabrik A.M.B.A. Solae Denmark ApS R2 Group A/S Danish Malting Group A/S Akzo Nobel Salt A/S BASF A/S International Starch Trading A/S IMCD Danmark A/S Novozymes Bioindustrial China A/S Arla Foods Ingredients Amba Novozymes Bioindustrial A/S Side 7 af 9

8 Brenntag Nordic A/S Einar Willumsen A/S European Freeze Dry ApS Evolva Biotech A/S Toft Care Systems ApS DSM Nutritional Products A/S DC Ingredients København BHJ Palsgaard A/S Biosa Danmark ApS Gumlink A/S Fortitech Europe ApS Overseal Natural Ingredients Ltd. Novozymes Switzerland Ag Azelis Denmark A/S Chr. Olesen Nutrition A/S Cremo Ingredients A/S Artrosecare ApS LCH Chemicals A/S TBC Ingredients ApS Procudan A/S Novozymes Biopharma DK A/S Nordic Sugar A/S Firmenich Denmark ApS De Danske Gærfabrikker A/S Denico ApS Bioceval Denmark A/S Novozymes Bioindustrial Holding A/S ZPD A/S Dat-Schaub A/S Arla Foods Ingredients Group P/S Essentia Chr. Olesen Synthesis A/S SFK Food A/S Kerry Ingredients & Flavours Ltd Scandinavian Foods Ingredients ApS KMC Andelskartoffelmelsfabrikken Vendsyssel A.M.B.A. (akv Langholt A.M.B.A.) Laga International I/S Biomar A/S Dairy Fruit A/S Andels-Kartoffelmelsfabrikken Sønderjylland Scanflavour A/S Dansk Vilomix A/S Frutarom Nordic A/S Sanovo Foods A/S Lactosan A/S Vitfoss A/S A/S Syntetic Alsiano A/S Side 8 af 9

9 Landbrug & Fødevarer Yderligere kontakt Axeltorv 3 T E info@lf.dk Klaus Jørgensen klj@lf.dk 1609 København V F W Rasmus Vesterlund rve@lf.dk