At være forberedt til dialog

Transkript

1

2 At være forberedt til dialog Formål: At forberede patienten på sit møde med den sundhedsprofessionelle. At få patienten til at forberede sig. At skabe et udgangspunkt for en dialog on sygdommen.

3 Baggrund Fra den kvalitative undersøgelse og workshops: Patienter ønsker at blive mødt som hele mennesker og at der lægges en plan (sammen med en læge) med tydeliggørelse af hvad læge, patienten og de pårørende tager sig af. Fra den kvantitative undersøgelse: 40 % af patienterne mener at de kan bidrage mere med egne oplevelser og vurdering end de indtil nu har gjort.

4 Løsninger fra workshop 3 Begge parter forbereder sig Aftaler om rammer og dagsorden Den professionelle er empatisk Lyt og afdæk patientens perspektiv (erfaringer, opfattelse, ressourcer, hvad der skal til for at han er tryg, ønsker til ansvar) Synliggør ressourcer og skab tryghed og tillid til at anvende dem (egenomsorg) Fortæl om de professionelles perspektiv Forventningsafstemning Opfordre patienten at medbringe pårørende, bisidder, tolk Lav en køreplan for næste periode (individuel, hvem er ansvarlig for hvad, hvem må vide hvad, pårørende, delmål for/med patienten) Personalet udtaler sig kun om det de ved Personalet skal uddannes fagligt, kommunikativt og kulturelt Anerkend patientens oplevelse af situationen, dennes behov og ønsker Mere uddannelse i kritisk ændringsparathed, at anvende denne konstruktivt bruges positivt Personalet skal uddannes i at vurdere hvilke patienter der har mange ressourcer og hvilke der har få både praktiske og sygdomsrelaterede Træn dialog via virtuel situationer for at forbedre egen og afdelings adfærd IT, der understøtter muligheden for bevægelseskommunikation (Wii) Personalet skal sætte sig i patientens sted (Være indlagt en gang om året. Prøve at lægge sig i sengen. Lave en introfilm om hvordan det er at være patient) Dialoggrupper på sygehusene Kan være med på webcam til samtaler Udbygges med en udgående funktion Uddannelse (fagspecifik + specifik + kommunikation) Skaber kontakt til andre instanser, hvis der er behov Understøttes af IT portal

5 At være forberedt til dialog Indkaldelsesbrev Forberedelsesplakaten og huskeseddelen Dialogblokkene

6 Indkaldelsesbrevet - før Indkaldelsesbrevet indeholder almindeligvis: Pjece om frit og udvidet sygehusvalg Informationspjece om en given undersøgelse eller behandling Patientinformationspjece med generel information Pjece om transport Relevante blodprøvesedler og spørgeskemaer

7 Indkaldelsesbrevet - efter Nyt koncept for indkaldelsesbreve: Mere direkte og kortfattet information For generel information: henvisning med links til internettet (færre pjecer) Et forberedelsesskema

8 Indkaldelsesbrevet - efter

9 Test af nyt indkaldelsesbrev Spørgeskemaundersøgelse Diabetesambulatorium & hjertesvigtsklinik En case-gruppe nyt indkaldelsesbrev En kontrol-gruppe nuværende indkaldelsesbrev

10 Foreløbige tendenser Test er igangværende kun foreløbige opgørelser Ca. 60 patienter har deltaget i testen Kontrolgruppen har i større omfang læst i det tilsendte materiale end case-gruppen har læst i den henviste information på internettet Case-gruppens begrundelser: Primært: mener ikke, at de har behov for mere information Sekundært: har i mindre omfang ikke adgang til internettet Kun få i både case- og kontrolgruppen kontakter ambulatoriet telefonisk efter modtagelse af indkaldelsesbrevet Alle føler sig godt informerede om transport til OUH Odense Universitetshospital, om parkeringsmuligheder, om det frie sygehusvalg samt om den netop overståede konsultation i ambulatoriet

11 Forberedelsesplakat og huskeseddel

12 Interviewundersøgelse Interviewundersøgelse blandt 77 patienter novemberdecember 2010 Hjertesvigtsklinikken, diabetesambulatoriet, hæmatologisk ambulatorium, OUH Odense Universitetshospital samt to almen lægepraksisser Nej, jeg havde min egen seddel med og havde derfor ikke brug for huskesedlen. Ja, jeg havde sedlen fremme inde hos lægen, og det gjorde det meget mere overskueligt nemmere end at have det hele i hovedet. Glimrende godt koncept. Hvis jeg havde haft sedlen hjemmefra, ville det nok være nemmere at få den brugt. Den burde hænge på hele sygehuset det er jo et problem at mange ikke forbereder sig.

13 Forberedelsesplakaten Generelt positiv vurdering Mere end halvdelen mener, at plakaten er god Relativt store variationer i patienternes vurdering mellem interviewsteder Patienter i M-ambulatorium er mest positive Ingen mener, at plakaten er dårlig Udfyldte sedlen men brugte den ikke inde hos lægen. Kunne sagtens huske, hvad jeg skulle spørge om. Jeg så den men tænkte ikke at plakaten vedrørte mig. Alle tiders idé med plakat og huskeseddel. God idé, men jeg kunne godt huske, hvad jeg skulle spørge om. Der er så mange plakater osv. rundt om i venteværelset, og denne skiller sig ikke ud.

14 Huskeseddelen Generelt positiv vurdering ¾ mener at huskesedlen er god Kun få (10%) mener at huskesedlen er en dårlig idé Patienter i M-ambulatorium er mest positive Patienter i X-ambulatorium har svært ved at vurdere huskesedlen Jeg kunne sagtens huske spørgsmålene til lægen, men jeg skrev ned på bagsiden, hvad jeg skulle huske, når jeg kommer hjem. God idé og god plakat. God idé glemmer tit tingene. Godt at den er enkel, godt at der ikke står for meget. Jeg brugte den ikke havde ingen spørgsmål.

15 Huskeseddelen anvendt af Huskesedlen blev brugt af ca. 1/3, fordi. Patienter er allerede i et vist omfang forberedte hjemmefra Og patienterne mener, at de godt kan huske det, de skal spørge om Meget få patienter i X-ambulatorium brugte huskesedlen Har ikke brug for huskeseddel. Jeg nåede ikke at se plakaten der var kort ventetid. Rigtig god og oplysende. Jeg skrev spørgsmålene op, inden jeg kom ind til lægen og tjekkede derefter, om jeg havde husket det hele. Jeg skrev noget ned, som jeg ville fortælle, og fik svar på mine spørgsmål. Fik en bedre oplevelse, fordi jeg fik sagt, hvad jeg havde på hjertet. God idé, men havde ingen spørgsmål.

16 Rigtigt godt koncept, men jeg forbereder mig altid hjemmefra. Ja, jeg fik skrevet en del spørgsmål ned, som jeg ikke ville have fået svar på, hvis ikke jeg havde huskesedlen. Jeg kunne sagtens huske spørgsmålene til lægen, men jeg skrev ned på bagsiden, hvad jeg skulle huske, når jeg kommer hjem. Jeg forbereder mig altid, og det ville derfor være godt, hvis huskesedlen blev sendt ud inden.

17 c eller Kræft celler celler o m. sygeplejer ske Hold undervisning O peratio n O pfø lgnin g Hovedpulsår en Højr e kranspulsår e Pulmo n al klap pe n Højr e f orkammer Triku spi dal klap pe n Højr e hje rtek ammer Venstr e kranspulsår e Vanddrivende Lungepulsår e Venstr e f ork amme r Aorta klap pen Mitr al klap pe n Ve nstre hje rtek amme r Ace hæmmer Bet ablokker Måldosis: M åldosis : Ost : 1 skive = Broccoli: Mandler: Blod prøve Blodt ryk Blo dsu kke r Vejning Dialogblokkene Diabetes Tarm med blodkar Insulin På forsiden forklares sygdom og behandling På bagsiden noteres kommende behandlinger og det patienten selv kan gøre. Tarm med fordøjet mad. kulhydrat, glucose, sukker Bugspytkirtel Hverdag med diabetes: Hvad kan du gøre? Medicin Dato: Du har talt med: Medicin Blodkar med glucose, sukker Motionens påvirkning Normal celle Mangler Insulin Celle hos Type 1 diabetes Mad : Medicin (TBL / Insulin) : Motion : Blodsukker Mad Motion Tjek med mellemrum : Egen læge / Sygehus hver : måned Celle hos Type 2 diabetes Tyk cellevæg : resistens Blodsukkermåling Hvor ofte? Blodprøve Blodtryk Urinprøve Vejning Lymfeknudekræft Lymfesystemet Behandlingen Ke moterapien angriber de hurt igtdelende celler Ly mfe med kræf tceller Hårceller Den fo rst ørre de (syge) lymf e vil Lymfeknude kunne mær kes elle r ses på en scanning. Hurt igtdelende Sy gdo mmen er opst ået her. Almindelige celler Be handlingen virker ens, uans et hvor mange knu der de r er t al e Kræftceller er hurtigtdelende celleṛ Ke moterapi angriber hurtigtdelende celler. Lan gsomtdelende celler Almin delige Bivirkninger Hur ti gt - Ty nde slim hinder de lende celler Hårtab Nedsat appet it Hårcell er Træthed Slimhinder Kræft ce ler Kvalme og opkast Diarra Mave-tarm-problemer Bariat r isk k ir ur gi Port ioner Antist of behandlingen supplerer behandlingen med kemoterapi Egen læge Om k ør sel Gastrisk bypass Gast risk ban ding Operat ion M ad Forløb: OUH læge Mot ion OUH OUH d iæt ist M ot ion Hjertesvigt Klar in den op erat ion: Blodprøve Talje/hoftemål Blodtryk Højde Spørgeskema Breath test Behandling : Symptomer på hjertesvigt: Træthed Væske i k roppen Anbefalet 1200 Mg dagligt Ost eoporose Knoglesk ørhed Kalkregnsk ab Kalk D-Vitamin Anbefalet micr ogram dag ligt Åndenø d SERM Kalk pyramiden Supplerende muligheder: Diabetesskole Diætist Bisfosfonat Kalk med D. vit amin Alm. celle Nedbryder celle Bisf osfonat st opper nedbrydning Mælk: 1 dl = 120 mg kalk mer: 1 dl = Hydrokort ison Når du er i behandling med h ydrokortison Hav altid tablett erne på dig Hav altid kortet på dig ACTH Binyrerne Hydrokortison Hypofysen Kort isol Fortæl og forklar til familie og Blodbane Kort isol funk tion: Modstå stress Stofskifte Væskebalance Blodsukker Blodtryk Situationer med behov for kortisol Stress Positiv stress som familiebegivenheder Havearbejde Sygdo m Opkastning Motion Operation Hverdag med gast ric bypass og gastric banding Mad : Motio n: Vit amin og mineral: Mot ivat ion for operation: Fodundersøgelse Øjenlæge hver : Fodterapeut hver : Mine mål: måned måned Dato : Du har talt med: Vit a m in og m in e ra l t ilsk u d e f t er gest ri c b y p a ss B-12 vitaminindsprøjtning ca. hver 12. uge Kalk med D-vit amin 1x2 dagligt Mult ivit amin tablet 1 dagligt Jernt ilskud 1 dagligt Tjek med mellemrum : Egen læge / Sygehus hver : måned Opfølgning i ernæringsklinikken Sygeplejerske Diæt ist Læge

18 Metoder og materiale 8 telefoninterviews med patienter (primært diabetes) 1 fokusgruppeinterview med personale fra Afd. M, B og X 8 mini-spørgeskemaer besvaret af personale fra hjertesvigtklinikken (3), diabetesskolen og diabetesklinikken (5)

19 Test af dialogblokkene Personalet siger: Godt redskab som udgangspunkt for samtale med patienten eller undervisning Illustrationer understøtter mundtlig information Patienter stiller flere spørgsmål Personalet vurderer, at dialogblokken vil være relevant for andre diagnoser En forudsætning for anvendelse af blokken er at formatet er let at håndtere (A4)

20 Test af dialogblokkene Patienter siger: Patienterne vurderer også at blokken fungerer bedst som udgangspunkt for samtale Illustrationer giver overblik Patienter som ikke har haft deres sygdom så længe får mest ud af skemaet Kun få patienter har brugt blokken hjemme Alle patienter vurderer også, at dialogblokken vil være en god ide ved andre diagnoser

21 Resultaterne indikerer: At blokken virker godt som dialogredskab, men ikke kan stå alene At blokken virker godt i undervisning At nye patienter får mest ud af blokken

22 Feedback Hvilke styrker og svagheder ser du i løsningerne? Hvad kan vi gøre for at forbedre svaghederne? Hvordan kommer denne løsning flere patienter til gavn? Har du kendskab til andre lignende løsninger? Hvordan kan erfaringer fra processen anvendes fremover?