Indholdsfortegnelse. Side 1 af 33

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse. Side 1 af 33"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Afgrænsning... 3 Problemformulering... 3 Hypoteser... 4 Teori... 5 Anatomi underarmen og hånden... 5 Knogler... 5 Nerver... 5 Muskler... 6 Palmaris longus og Palmar aponeurosis... 7 Muskelkontraktion... 7 Kontraktion på molekylært plan... 7 Opbygning... 8 Muskelkontraktion... 8 Aktionspotentialet... 9 Muskelkontraktion som følge af elektrisk impuls Elektrisk stimulation Metode Forsøgsprotokol Apparaturliste Forsøgsopstilling Indstilling af Mr. Kick Fordeling af administratoropgaver Fremgangsmåde Fejlkilder Metodekritik Databehandling Udregning af AR (b) Udregning af kraft middelværdier (c) Side 1 af 33

2 Statistik Observationsskema Forsøgsperson S Smerteskala Artikeloversigt Artikel Artikel Artikel Artikel Artikel Artikel Artikel Artikel Artikel Artikel Litteraturliste Side 2 af 33

3 Afgrænsning I dag vurderes forsikringssager via en lægelig test og samtale hos en speciallæge. Konkret for skader i håndog armregion bruges et dynamometer til at måle muskelstyrken i hånden. Efter en lægelig rapportering, omhandlende evnen til at klemme maksimalt, vurderes méngraden af en lægekonsulent, som er ansat ved forsikringsselskabet. [CD Poul Verner] [CD Tryg Forsikring] Tryg forsikring har erfaret overdrivelse eller decideret snyd vedrørende forsikringssager og skriver således: Det er lidt forskelligt, hvordan vi opdager dette, men det kan være, når vi modtager lægelige oplysninger og kan se, at der er uoverensstemmelser mellem bevægeindskrænkninger og manglende atrofi eller, at der er forskellige oplysninger om f.eks. bevægeindskrænkning afhængigt af, hvor de lægelige oplysninger kommer fra. Desuden vurderer vi altid egnetheden ved selve uheldet, altså om selve uheldet er egnet (har nok kraft) til at kunne forårsage de nævnte skader og de dertil hørende gener. Hvis der er et misforhold i forhold til egnethed og gener, undersøger vi sagen nærmere. [CD Tryg Forsikring] Af ovenstående fremgår det, at man ikke direkte, ved hjælp af nuværende metoder og udstyr, kan måle om der er tegn på forsikringssnyd. I projektforslaget fra vejleder foreslår fysiologer at sammenligne frivillig muskulær kraft med muskulær kraft, som aktiveres af elektrisk stimulation (Gandevia, 2001). Derfor finder vi det interessant at undersøge, om der, ved hjælp af elektrisk stimulation, kan udarbejdes en metode til at måle forskellen på maksimale og submaksimale klem. Shechtman et al. (2007) har testet om en gribetest ved brug af et klinisk redskab, kan give et udtryk for den kraft, en person kan udvise. De har således testet, om man kan måle forskel på maksimal og submaksimal kraft. Metoden indikerede at dette er muligt, dog var resultaterne for uspecifikke til at kunne konkludere på. Det er derfor interessant at finde ud af, om en anden metode således kan registrere og konkludere på forskellen mellem maksimalt og submaksimalt arbejde. På baggrund af tidligere undersøgelser udarbejdes følgende problemformulering og hypoteser: Problemformulering Hvordan kan elektrisk stimulation være med til at påvise oprigtighed ved test af håndens maximal voluntary contraction (MVC)? Side 3 af 33

4 Hypoteser Null-hypotese: Der ses ingen forskel mellem gruppen, der udfører submaksimal MVC (sub-mvc) + elektrisk stimulation (ES) og gruppen, der udfører MVC + ES Alternativ hypotese: Der ses en forskel mellem gruppen, der udfører sub-mvc + ES og gruppen, der udfører MVC + ES. Side 4 af 33

5 Teori Anatomi underarmen og hånden I forsøget placeres elektroderne på underarmen, hvorved musklerne, der bevæger fingrene, stimuleres, således at der sker en kontraktion. Dette afsnit omhandler en beskrivelse af knogler, nerver og muskler i underarmen og hånden, samt hvilke der involveres under den elektriske stimulation. Knogler Hånden består af 27 knogler. Disse opdeles i Carpals (håndroden), Metacarpals (mellemhånden) og Phalanges (fingrene). Phalanges inddeles videre i Proximal phalanges, Intermediate phalanges og Distal phalanges, se Figur 1. (Sand, 2006) Underarmen består af to knogler, Ulna og Radius. Ulna er den største af underarmens knogler og er placeret på den mediale side af underarmen. Radius er en smule kortere og smallere og er placeret på den laterale side af underarmen. I forsøget placeres anoden over midten af Ulna. (Martini, 2009) Figur 1: Knoglerne i hånden (Villarreal) Nerver Musklerne i underarmen innerveres af tre overordnede nerver; Radialnerven, Ulnarnerven og Mediannerven. Disse tre nerver stammer fra The brachial plexus, som er en sammenfletning af nerver med udspring i spinalnerverne C 5-8 og T 1 (de fire nederste cervikale spinalnerver og den øverste thorakale spinalnerve), se Figur 2. Radialnerven styrer strækkemusklerne i underamen, bl.a. Extensor carpi radialis og Extensor carpi ulnaris. Ulnarnerven styrer bøjemusklerne i underarmen, bl.a. Flexor carpi ulnaris, Flexor digitorium profondus og adductor Figur 2: Nerverne i armen (Martini, 2009) Side 5 af 33

6 pollicis longus. Medianerven styrer ligeledes bøjemuskler i underarmen, bl.a. Flexor digitorium superficialis, Flexor carpi radialis, Flexor pollicis longus og Palmaris longus. Det er derfor Ulnarnerven og Mediannerven, der i dette forsøg forsøges stimuleret. Muskler Flexor carpi ulnaris, Flexor carpi radialis og Palmaris longus samarbejder om at flekse håndleddet. Disse ligger i det yderste lag af underarmens muskler, se Figur 3, og er forbundet til sener, der strækker sig over Carpals og ud i fingrene. De resterende muskler, der bidrager til fleksion i fingrene, ligger i det midterste Figur 3: Det yderste lag muskler i underarmen eller inderste lag af underarmens muskler, se Figur 5 og Figur 4. Flexor digitorium superficialis ligger i det midterste lag muskler og bidrager til fleksion i Metacarpals og Proximal phalanges. Flexor digitorium profondus ligger i det dybeste lag muskler og bidrager til fleksion i Distal phalanges og Proximal phalanges. Flexor pollicis longus ligger i det midterste lag muskler og bidrager til fleksion i tommelfingeren. (Martini, 2009) Figur 5: Det midterste lag muskler (venstre) og det inderste lag muskler (højre) i underarmen (Martini, 2009) Figur 4: Muskler og sener i hånden set fra den ventrale side (Martini, 2009) Side 6 af 33

7 Palmaris longus og Palmar aponeurosis Under forsøget placeres elektroderne ovenpå huden. Denne placering medfører, at det hovedsageligt er det yderste lag muskler, der stimuleres, og i mindre grad det midterste og inderste lag muskler. (Mortimer, 2004) Katoden placeres på underarmens mediale side, centralt på Palmaris longus, da det har været denne placering, som har bevirket en aktivering af flest fingre samtidig under forsøgsforberedelserne. Palmaris longus hæfter på senen Palmar aponeurosis, se Figur 6, og bidrager derfor, udover håndledsfleksion, også til fleksion i fingrene. Palmar aponeurosis kan inddeles i en central-, en medial- og en lateral del. Den centrale del er placeret i midten af håndfladen, hvorudfra der strækker sig fire grene - en til hver finger pånær tommelfingeren. Under denne del løber Mediannerven og Ulnarnerven samt senerne fra Flexor digitorium superficialis og Flexor digitorium profondus fra underarmen og ud til fingrene. (Get11) Figur 6: Palmaris longus hæfter på Flexor aponeurosis (Palmar aponeurosis) (Get11) Muskelkontraktion Følgende afsnit giver en gennemgang af de fysiologiske aspekter vedrørende muskelkontraktion. Når der påføres elektrisk stimulation bevirker det en kontraktion af musklen/musklerne. Dette afsnit giver derfor en beskrivelse af musklens opbygning og kontraktion på molekylært plan. Kontraktion på molekylært plan For at forstå muskelkontraktion på molekylært plan, er det vigtigt at have kendskab til musklens struktur. Der findes tre former for muskulatur. Den tværstribede muskulatur, den glatte muskulatur, og hjertemuskulaturen (Sand, 2006). De to sidstnævnte har ikke relevans for dette projekt, og vil derfor ikke blive beskrevet yderligere. I følgende afsnit beskrives den tværstribede muskulaturs, også kaldet skeletmuskulaturens, opbygning, samt hvad der sker, når en muskel udfører dynamisk arbejde. Figur 7: Opbygningen af en muskelfiber (Bear, 2006) Side 7 af 33

8 Opbygning En muskel består af muskelceller, bindevæv, blodkar og nerver (Sand, 2006). Alle kroppens muskler er sammensat af cylinderformede celler der kaldes fibre. Disse fibre er lange og tynde, og de er placeret parallelt med hinanden for at generere kraft på langs af længdeaksen (McArdle, 2010). Hver enkelt muskelfiber er opbygget som vist på Figur 7. Inde i muskelfiberen og mellem hver enkelt myofibril ligger sarkoplasmaet. Denne væske indeholder bl.a. enzymer, fedt, glykogen, cellekerner med genmateriale samt mitochondrier. Endvidere er hver enkel myofibril omgivet af et gitternetværk kaldet det sarkoplasmatiske retikulum. Sidstnævnte system har til opgave at give struktur i musklen, samt at sprede depolariseringen fra muskelfiberens overflade til det indre, via de transverse tubule kanaler, også kaldet T-rør. Det sarkoplasmatiske retikulum indeholder pumper, der kan optage Ca 2+ fra sarkoplasmaet, hvilket medfører en koncentrationsforskel inde i selve muskelfiberen. (McArdle, 2010) Figur 8: Opbygningen af en myofibril (Bear, 2006) Den mindste, og sidste del i opbygningen af en muskelfiber, findes inde i en enkelt myofibril. Myofibrillen består af små enheder, der kaldes myofilamenter. Disse filamenter består primært af proteinerne aktin og myosin. Myofibrillerne er delt i z-bånd, der klæber sig til sarkolemmaet, går på tværs af fibrillen, og har til opgave at styrke strukturen af musklen. Stykket mellem hvert z-bånd benævnes en sarkomere, og består af to aktinfilamenter, og ét myosinfilament. Myosinfilamentet omtales også som det tykke filament, og aktinfilamentet som det tynde, se Figur 8. (McArdle, 2010) Muskelkontraktion Når en muskel kontraherer glider filamenterne ind over hinanden, og der skabes bindinger mellem aktin og myosin. Disse bindinger kaldes krydsbroer, og jo større overlap af aktin og myosin, des flere broer samt kraftigere kontraktion. (McArdle, 2010) Ved muskelkontraktion dannes, splittes og gendannes krydsbroerne så længe der er en tilstedeværelse af Ca 2+. Ca 2+ inhiberer effekten af proteinet troponin, som forhindrer myosinfilamenterne i at danne krydsbroer med aktinet. Når koncentrationen af Ca 2+ stiger, blotlægges de områder på aktinet, hvor Side 8 af 33

9 myosinhovederne binder (Sand, 2006). Myosinet kan derefter danne krydsbroer med aktinet, og starte en kontraktion af musklen, som vist på Figur 9. Figur 9: Den molekylære basis i en muskelkontraktion (Bear, 2006) Idet myosin får kontakt med aktin, trækker det filamenterne ind mod midten af sarkomeren, og slipper først når ATP bindes til hovedet på myosinfilamenterne. ATP får myosinet til at slippe aktinet. ATP spaltes herefter til ADP og fosfat, og myosinhovedet rettes op og binder et nyt sted på aktinet. Myosinhovedet trækkes på ny ind mod midten af sarkomeren og spaltningsprodukterne ADP og fosfat frigøres fra myosinhovedet, og processen kan gentages. (Sand, 2006) Hver gang en myosinbro slipper aktinet, finder den et nyt sted at hæfte så længe kontraktionen fastholdes, og der er Ca 2+ tilstede. Denne proces foregår langs hele filamentet, og er ikke synkroniseret, hvilket betyder at en kontraktion kan foregå kontrolleret og glidende. (McArdle, 2010) Som beskrevet kræver muskelkontraktion tilstedeværelse af Ca 2+. Ca 2+ bliver frigjort fra det sarcoplasmatiske reticulum, hver gang musklen modtager et elektrisk signal fra en nervefiber eller fra en ekstern elektrisk stimulus. Det er derfor nødvendigt at se nærmere på, hvad der sker med musklen, når den modtager en elektrisk impuls. Aktionspotentialet Når en neuron er i hvile er cellens indre negativ i forhold til ydersiden, hvilket kaldes hvilemembranpotentialet. Hvilemembranpotentialet er omkring -65/-70 mv. Når der sker en stimulering åbnes der kortvarigt for natriumkanaler i cellemembranen. Dette betyder, at der strømmer Na + ind i cellen og gør cellens indre positiv i forhold til ydersiden. Hvis denne påvirkning er af tilstrækkelig karakter, opstår Side 9 af 33

10 der et aktionspotentiale. De negative forhold på ydersiden af cellemembranen vil tiltrække positive ioner fra naboområdet, hvilket betyder at de positive ioner på indersiden forskydes til ydersiden. Hermed sker en kortvarig åbning af natriumkanaler i det omkringliggende område og indstrømning af Na + i cellen. Dette betyder at der opstår et nyt aktionspotentiale i impulsens udbredelsesretning. Der hvor impulsen kommer fra lukker natriumkanalerne og i få millisekunder lader de sig ikke åbne igen. Dette sikrer at impulsen ikke kan føres tilbage hvor den kom fra. Når depolariseringen når sit maksimum, åbnes kaliumkanalerne og permeabiliteten øges kortvarigt for K +, som strømmer ud af cellen. Dette medfører at hvilepotentialet genetableres idet cellen bliver hyperpolariseret. (Nielsen, 2009) Natrium/kalium-pumpen har derfor den vigtige funktion at pumpe natrium og kalium ind og ud af cellerne for at opretholde hvilemembranpotentialet. Over tid vil natrium/kalium-pumpen vende tilbage til normale ion-koncentrationer, både inde i cellen og udenfor cellen. Antallet af involverede ioner i et enkelt aktionspotentiale er meget lavt, set i forhold til det totale antal af ioner udenfor og inde i cellen. Titusinder af aktionspotentialer kan opstå før intracellulære ionkoncentrationer ændrer sig nok til at forstyrre hele mekanismen. (Martini, 2009) Muskelkontraktion som følge af elektrisk impuls I projektets forsøg tilføres den elektriske stimulus eksternt. Under normale omstændigheder kommer disse elektriske impulser, der styrer den tværstribede muskulatur, fra nerveimpulser via aksoner der ligger tæt op ad musklerne. Når et elektrisk signal når enden på aksonet, frigives der acetylkolin, hvilket diffunderer over synapsespalterne og starter et aktionspotentiale. (McArdle, 2010) Kontraktionen kan deles op i trin som angivet herunder: 1. En elektrisk impuls fra en nerve når synapseenden 2. Acetylkolin frigøres fra synapsen, og binder sig til receptorer på muskelcellemembranen 3. Der udløses et aktionspotentiale der vandrer langs musklen 4. Aktionspotentialet ledes via t-rørene fra overfladen og ind i musklen. Dette resulterer i, at Ca 2+ frigøres fra det sarcoplasmatiske reticulum. 5. Den inhiberende effekt fra troponin, hvilket blokerer muligheden for aktin og myosinbroer, mindskes, når Ca 2+ koncentrationen stiger. (McArdle, 2010) 6. Myosinfilamenterne danner krydsbroer med aktinfilamenterne 7. Myosinfilamenterne drejer og får aktinfilamenterne til at forskyde sig i sammentrækningsretningen 8. ATP binder sig til krydsbroerne og bryder bindingerne mellem aktin og myosin Side 10 af 33

11 9. ATP'en spaltes, og den frigjorte energi overføres til myosinfilamenterne igen, hvorved der på ny skabes krydsbroer mellem filamenterne 10. Så længe en kontraktion opretholdes, bevares koncentrationen af Ca 2+ i musklen, og trin 6-9 gentages 11. Når den elektriske impuls ophører, pumpes Ca 2+ -ionerne tilbage i det sarcoplasmatiske reticulum 12. Musklen vender tilbage til sit hvilestadie. (Sand, 2006) Elektrisk stimulation I forsøget påføres elektrisk stimulation på underarmen for at fremprovokere en kontraktion. Dette afsnit omhandler derfor grundlæggende viden omkring elektrisk stimulation. Elektrisk stimulation kan betegnes som anvendelsen af elektricitet i form af pulsladninger, som aktiverer muskler i kroppen. Ved hjælp af elektrisk stimulation kan musklerne aktiveres uden hjælp fra centralnervesystemet. Elektriske impulser stimulerer nerverne, som fremkalder en strøm af ioner gennem den neurale cellemembran, hvilket medfører et aktionspotentiale. Nervemembranen depolariserer, og musklen kontraherer. (Baker, 1993) Den elektriske strøm sendes gennem to elektroder, som er placeret på huden omkring den muskel eller nerve, som ønskes stimuleret. Ved den positive elektrode bliver positive ioner i det underliggende væv frastødt, imens negativt ladede ioner bliver tiltrukket. Denne elektrode benævnes anoden, og det er her strømmen løber ind. Da negative ioner bliver tiltrukket, fører det til, at der sker en hyperpolarisering i den underliggende muskel. Den anden elektrode, som er den negative, tiltrækker i stedet positivt ladede ioner og frastøder negative ioner. Denne elektrode benævnes katoden, og det er her strømmen løber ud. Endvidere bliver positive ioner tiltrukket, hvilket medfører depolarisering og et eventuelt aktionspotientiale. (Baker, 1993) Den elektriske strøm søger altid den korteste vej med mindst mulig modstand. Hvis elektroder placeres tæt på hinanden, og på samme side af armen, passerer det meste af strømmen gennem overfladen af vævet, hvilket sker på grund af den korte distance mellem elektroderne. Hvis elektroderne derimod placeres med større afstand, som tilfældet er i dette forsøg, vil stimulationen i det dybere væv blive øget, idet strømmen får en længere vej. (Baker, 1993) Ved brug af små elektroder vil der opstå en større strømtæthed i det stimulerede område. Dette kan virke ubehageligt for personen, der modtager de elektriske impulser, idet vævet bliver udsat for større mængder Side 11 af 33

12 af ampere. Dog kan det undgås at stimulere uønskede områder ved brug af mindre elektroder. (Baker, 1993) (Mortimer, 2004) Menneskekroppens masse består af væv, muskler, fedt og knogler, som har varierende impedans. Stratum Corneum, som er det yderste lag af menneskets hud, er en god isolator, idet det har en af de højeste impedanser i hele menneskekroppen. Impedansen i kroppens andre væv er cirka lig med deres indhold af vand, dvs. at jo højere indhold af vand, des mindre impedans. Fordelingen af vand i kroppens væv: muskel 75%, fedt 15 %, epidermis og knogler 5-16 %. Væv, som indeholder meget vand, har derfor en god evne til at lede strømmen. Den elektriske spænding, som går gennem kroppens væv, forbigår helst nervefibre, og strømmer i stedet igennem extracellulære væsker, da de har en lavere impedans. Kun en lille brøkdel af den totale strøm krydser en nervefiber eller muskel. (Baker, 1993) Der er forskel på hvor stor frekvensen er i den elektriske strøm, idet strømmen periodisk veksler i styrke. Frekvensen kan beskrives som antal svingninger pr. sekund (måles i hertz), hvilket vil sige, at jo højere antal hertz der måles, desto flere svingninger pr. sekund. Stimulering ved lav frekvens har vist positiv effekt på den finmotoriske kontrol (Kraft, 1992). Andre studier har vist, at stimulering med lav frekvens med en lang impuls giver mindst træthed i musklerne (Kesar, 2006). Keeton(2006) og Griffin(2008) foreslår endvidere en elektrisk stimulerings frekvens mellem 20Hz og 40Hz. På baggrund af disse undersøgelser benyttes stimulering ved 20Hz i dette forsøg. Side 12 af 33

13 Metode Forsøget er et kontrolleret interventionsstudie, hvor interventionen består i, at halvdelen af forsøgspersonerne skal klemme sub-mvc. Gruppen, der skal klemme MVC, er således kontrolgruppe, hvilket gør forsøget kontrolleret. Da det kun er i den ene gruppe, der forekommer intervention, er forsøget udført med parallelle grupper. Forsøgspersonerne i de to grupper er så vidt muligt matchet i par udfra køn, alder og BMI, med formålet at styrke sammenligningsgrundlaget, idet der er forskel på, hvordan strøm ledes gennem fedt, vand og muskler, se Elektrisk stimulation s. 11. Hvert par er randomiseret fordelt i de to grupper, sincere effort subjects (S) og feigned effort subjects (F), ved hjælp af flip a coin, hvor krone repræsenterer S og plat repræsenterer F. (Machin, 2005). Nedenstående er en tabel over, hvorledes grupperne er opdelt. Personerne er matchet numerisk. Gruppe S Persondata\nummer S1 S2 S3 S4 S5 S6 Alder Køn Mand Kvinde Kvinde Mand Kvinde Mand Højde (cm) Vægt (kg) ,9 72, ,1 BMI 23,5 22,5 22,5 22,7 20,6 25,0 Sportsgren Håndbold Fitness Spinning/løb Fodbold Fodbold Fodbold Dominerende hånd Højre Højre Højre Højre Højre Højre Gruppe F Persondata\nummer F1 F2 F3 F4 F5 F6 Alder Køn Mand Kvinde Kvinde Mand Kvinde Mand Højde (cm) 181, Vægt (kg) , ,7 BMI 23,8 22,0 26,3 23,0 21,8 22,6 Sportsgren Gymnastik Fodbold Fitness Ingen specifik Gymnastik Vægttræning Dominerende hånd Højre Højre Højre Højre Højre Højre Side 13 af 33

14 Forsøgsprotokol Følgende afsnit omhandler en gennemgang af forsøgets udformning. Således forelægger en apparaturliste, en forsøgsopstilling samt forsøgets fremgangsmåde. Apparaturliste Percutaneous electrical stimulation (10 ms bredde, Isolator-11, Axon Instruments, Foster City CA, USA) Hjemmelavet håndholdt elektrode-pen til at lokalisere placeringen af elektroder Mr. Kick (software på computeren, lavet af Knud Larsen, AAU) LoggerPro (Vernier Software and Technology) Hånd dynamometer (Vernier Software and Technology) Elektroder: o Pals platinum neurostimulation electrodes, model: , størrelse: 5*9cm o Pals platinum neurostimulation electrodes, model:879100, størrelse: 3,2cm i diameter Engangsskraber Tusch til markering af elektrode-placering Badevægt Målebånd Pude til stabilisering af underarmen og hånden A/D Card: (NiDaq 6024 E, National Instrument, Austin, Texas, USA) Forsøgsopstilling Katode Mr. Kick Forstærker strømkilde Arm Dynamometer Logger Pro Anode Figur 10: Forsøgsopstilling Forsøget er opstillet som vist på Figur 10. Mr. Kick styrer, hvornår de elektriske impulser sendes afsted, og er forbundet med en forstærker. Forstærkeren er igen forbundet med strømkilden, hvorpå katoden og anoden er hæftet. Disse sender impulser gennem underarmen og hånden, hvor dynamometeret er placeret. Impulserne medfører kontraktion i fingrene, som måles i newton. Dynamometeret er koblet til Logger Pro, hvor kraften (N) registreres. Side 14 af 33

15 Figur 11: Billede af forsøgsopstilling Indstilling af Mr. Kick Stimulation frequency: 20 Hz Stimulation burst duration: 1 sek. 1 burst pr. stimulus Fordeling af administratoropgaver Instruktør Observatør Stimulerings-ekspert Administrator af Mr. Kick Administrator af Logger Pro Fremgangsmåde Inden forsøgets start udregnes det påkrævede antal forsøgspersoner til målingerne gennem G*Power 3.1.3, se Figur 12: G*Power Side 15 af 33

16 Figur 12: G*Power 3.1.3, sample størrelses estimation. Hver forsøgsperson får forklaret forsøgets formål, fremgangsmåde samt bliver præsenteret for smerteskalaen, se side 27 Forsøgspersonen måles og vejes Forsøgspersonen placeres siddende ved et bord. For at skabe stabilitet ligges underarmen på en pude med den ventrale side opad Forsøgspersonens arm skrabes, der hvor elektroderne skal sidde o Der bliver testet på forsøgspersonens dominante arm Afspritning af underarmen Ved hjælp af målebånd måles længden af Ulna Anoden påsættes omkring midten af Ulna Ved hjælp af den hjemmelavede, håndholdte elektrode findes frem til katodens placering o Den håndholdte elektrode placeres over Palmaris Longus og der gives en elektrisk impuls, hvilket medfører fleksion i fingrene. Dette gentages indtil der er fundet frem til det sted, hvor den elektriske impuls medfører den kraftigste reaktion i form af fleksion i fingrene. Her placeres katoden. Katoden påsættes Side 16 af 33

17 Forsøgspersonen får dynamometeret i hånden og laver 2-3 submaximale klem (dette bruges som tilvænning) Under hele forsøget kan forsøgspersonen følge med på skærmen med Logger Pro for feedback Hver person laver 3 isometriske MVC (eller 3 sub-mvc) á 5 sek. varighed 1 min. pause mellem hver o For hvert forsøg tages gennemsnittet af det sekund med størst antal newton o Ud af de 3 forsøg benyttes forsøget med højest opnået MVC til videre analyse Intensiteten af elektrisk stimuli udregnes: 40 % af MVC o Der gives én impuls ved henholdsvis 5, 6 og 7 ma for at vise forsøgspersonen hvordan det føles. o Derefter gives 10 ma og herefter øges med 2 ma pr. impuls indtil de 40% af MVC er opnået. Der gives 1 min. pause ved hver 5. forøgelse. Forsøgspersonen udfører igen isometrisk MVC (eller sub-mvc) samtidig med at der tilføres ES á 1 sek. varighed o Der gives under denne del af forsøget en referencelinie med forsøgspersonernes højest opnåede MVC (eller sub-mvc), som de skal forsøge at holde sig indenfor o Først gives ét prøveforsøg med 50% af det antal ma der skal til for at opnå 40% af MVC Efter prøveforsøget holdes 1 min. pause o Herefter udføres MVC (eller sub-mvc) + ES 3 gange med 1 min. pause mellem hvert forsøg impulsen tilføres på randomiserede tidspunkter fra gang til gang. Dette grundet, at forsøgspersonen således ikke kan forudsige, hvornår impulsen kommer, og derved påvirke data. Activation Ratio (AR) udregnes for hver forsøgsperson: AR = [(MVC + ES)/MVC] MVC + ES: the force achieved when electrical stimulation was superimposed onto MVC AR of 1,00 indicates complete voluntary activation of the muscle (Coso, 2011) Under hele forsøget bliver forsøgspersonen hvert andet minut spurgt om, hvor vedkommende ligger på smerteskalaen, se side 27. Dette bruges udelukkende som indikator for, om forsøget skal stoppes. Side 17 af 33

18 Fejlkilder Under forsøget er observeret en række fejlkilder, som vil blive præsenteret i nedenstående. I forbindelse med forsøget er der udarbejdet en instruktionsmanual, se appendix 1 - instructionmanual. Dette har sikret, at alle forsøgspersoner har fået samme instruktion, dog kan der være nuancer i formidlingen. Placeringen af anoden findes ud fra mål af Ulna. Katoden findes ved hjælp af en hjemmelavet, håndholdt elektrode, som kan medføre, at katoden placeres ukorrekt i forhold til fleksion i fingrene. Der observeres, at placeringen, ved nogle af forsøgspersonerne, bevirker fleksion i håndleddet mere tydeligt end i fingrene. I et tilfælde er det derudover observeret, at pegefingeren ved stimuli strækkes istedet for at flekse [CD Observationsskemaer]. Dette kan skyldes, at der stimuleres eksternt. Ved elektrisk stimulation er det nemmere at aktivere en nerve end en muskel, idet en nerves tærskelværdi er 20 gange lavere end en muskels. Derfor kan det forklare, at andre fleksorer eller ekstensorer påvirkes af den elektriske stimulus, der tilføjes på huden (Boisgontier, 2010). Endvidere er fingrene styret af en kompleks sammensætning af flere muskler i underarmen. Dette resulterer i, at gribebevægelsen, der anvendes i dette projekt, er svær at genskabe kunstigt ved elektrisk stimulering, idet det kræver en detaljeret rekruttering af de enkelte muskelfibre i underarmen, for at styre en kontrolleret og kraftig kontraktion af hånden. (Boisgontier, 2010) Dynamometeret er håndholdt, hvilket betyder, at det er umuligt at placere det ens ved alle forsøgspersoner. Der er givet instruktion om at holde det, så det føles naturligt i hånden. Dog observeres det, at forsøgspersonerne gennem forsøget ændrer på placeringen [CD Observationsskema]. Ved sådanne observationer korrigeres placeringen, men det kan ikke med sikkerhed vides, at dynamometeret rettes til udgangspositionen. Det observeres i Logger Pro at de forsøgspersoner, som klemmer MVC, gennem forsøget bliver trætte, hvilket afspejles i færre newton. Endvidere udtaler flere af forsøgspersonerne selv, at de bliver trætte i hånden [CD Observationsskema]. Dette har betydning for de sidste tre klem (MVC +ES), da forsøgspersonerne her ikke kan nå deres referencelinie, hvorved de modtager mere ES end 40 % af MVC. I disse tilfælde skulle pausen mellem forsøgene have været forlænget, således at forsøgspersonen ved hvert forsøg var i stand til at nå referencelinien. Når de 40 % af MVC skal findes, stoppes der ved det antal ma, som medfører 40 % af MVC eller derover. Derved er den tilførte stimuli ikke i alle tilfælde nøjagtig 40 %. Side 18 af 33

19 Da Mr. Kick, som giver impulsen, og Logger Pro, som registrerer impulsen, ikke er synkroniseret, er der en fejlmargin i forhold til, hvornår impulsen er givet. Testadministratoren giver impulser i bestemte intervaller i randomiseret rækkefølge. Den manglende synkronisering medfører, at der er en forsinkelse i forhold til, hvornår impulsen afgives, hvilket betyder, at t 0 ikke er 100 % nøjagtig. Metodekritik Dette afsnit er et bud på, hvad der kunne være gjort anderledes i forsøget. Disse forslag kan være med til at styrke forsøget i en eventuel gentaget undersøgelse. Blinding kunne være brugt til at blinde de, der analyserede data. Dette ville mindske en ellers forudtaget antagelse af, hvad data ville vise for den enkelte forsøgsperson, idet forsøgspersonen tilhørte en bestemt gruppe, hvilket i dette tilfælde var S eller F. Blinding ville således kunne være med til at skabe en mere objektiv analyse af data. I forbindelse med antallet af forsøgspersoner, kan det kritiseres, at der anvendes en teststyrke ( på 90 %. Der kunne med fordel have været anvendt en højere styrke, for således at mindske risikoen for Type II Error. Dette ville dog kræve en større gruppe forsøgspersoner hvilket ikke har været muligt i dette forsøg grundet manglende ressourcer. I forlængelse af ovenstående kan det kritiseres, at forsøgspersonerne i par ikke er 100 % identiske. Denne problemstilling kunne løses ved at omdanne studiedesignet til et cross over-study, således samme forsøgsperson gennemgår både en test, hvor vedkommende er S og en test, hvor vedkommende er F. Et spørgeskema eller interview kunne anvendes til at styrke validiteten ved at få forsøgspersonerne til at udtrykke sig kvalitativt. Fx ved at spørge til, om forsøgspersonen havde en følelse af, at de klemte på en anden måde, når de modtog elektrisk stimulus. I Boisgontier et al. (2010) fikseres arm og håndled på forsøgspersonerne. Dette medfører, at det ved de deltagende kun er fingrene, som kan bevæge sig. Projektgruppen kunne have øget pålideligheden af forsøget ved at have brugt samme fremgangsmåde, da bevægelsesmæssige unøjagtigheder i forsøget dermed ville mindskes. Side 19 af 33

20 Databehandling Følgende afsnit giver en kort gennemgang af behandlingen af data. I artiklen er givet en statistisk analyse af disse udregninger. Data bestående af kraftkurver (N) som funktion af tiden i sekunder (s) udtrækkes fra LoggerPro og overføres i Excel-ark(a). Udregning af AR (b) AR udregnes for alle tre trials for hver forsøgsperson ved følgende formel: Tidsintervallerne er sat til 0,5 s og, Udregning af kraft middelværdier (c) Kraft middelværdierne udregnes ved gennemsnittet af alle tre trials i tre generaliserede faser: før stimulus (prees), under stimulus (ES) og efter stimulus (postes). De tre faser er givet ved:,, Side 20 af 33

21 b a c Figur 13. Visning af data for kraftkurverne for de tre målinger (a), udregning af Activation Ratio (AR)(b), samt udregning af den normaliserede kraftudvikling (c). Statistik Efter data har gennemgået behandling i Excel påbegyndes den statisktiske analyse. Analysen af data er udregnet ved brug af SPSS 18 (PASW Statistics 18). Side 21 af 33

22 Figur 14. Et givent datasæt for målingerne for Activation Ratio(AR). På dette tidspunkt vides ikke om de data der arbejdes med er normalfordelte, hvilket er en af forudsætningerne for at der kan arbejdes med ANOVA-design. Derfor gennemføres Shapiro-Wilks normalitetstest på datasættet. Herunder ses eksempel på udregningerne. Trial_1 Trial_2 Trial_3 Group Tests of Normality Shapiro-Wilk Statistic df Sig. F,927 6,554 S,946 6,707 F,957 6,795 S,925 6,542 F,807 6,068 S,840 6,130 Tabel 1. Shapiro-Wilks test for normalitet. Side 22 af 33

Elektrisk Stimulation: Grundlæggende Principper

Elektrisk Stimulation: Grundlæggende Principper Side 1 Side 2 - FES er en undergruppe af NMES Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Der skal altid være minimum to elektroder mellem stimulatoren og vævet. I et intakt perifert nervesystem er det altid nerven, der

Læs mere

10. Mandag Nervesystemet del 1

10. Mandag Nervesystemet del 1 10. Mandag Nervesystemet del 1 Det er ikke pensums letteste stof at kunne redegøre for mekanismerne bag udbredelsen af nerveimpulser. Måske pensums sværeste stof forståelsesmæssigt, så fortvivl ikke hvis

Læs mere

MUSKELVÆV - almen histologi. Epitel Støttevæv Muskelvæv Nervevæv

MUSKELVÆV - almen histologi. Epitel Støttevæv Muskelvæv Nervevæv MUSKELVÆV - almen histologi Epitel Støttevæv Muskelvæv Nervevæv MUSKELVÆV Epitel Støttevæv Muskelvæv Nervevæv Muskelvæv MUSKELVÆV En muskel består af: bundter af muskeltråde sammenholdt af bindevæv Muskelvæv

Læs mere

Nervefysiologi - Excitable membraner

Nervefysiologi - Excitable membraner Nervefysiologi - Excitable membraner Formålet med øvelsen er at give de studerende mulighed for at aflede aktionspotentialer fra regnormens kæmpeaxoner, og derved iagttage nogle af egenskaberne ved aktionspotentialer.

Læs mere

Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet

Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet Del A Formål: Måling af metabolitkonc. i biopsier fra muskelvæv (rotter). Fremgangsmåde: se øvelsesvejleding Vi målte på ATP og PCr. Herudover var der andre

Læs mere

Undervisningsplan FORÅR februar Introduktion til faget Hana Malá februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá

Undervisningsplan FORÅR februar Introduktion til faget Hana Malá februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá Undervisningsplan FORÅR 2008 1. 5. februar Introduktion til faget Hana Malá 2. 12. februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá 3. 19. februar Nyt fra forskningen Hana Malá 4. 26. februar Plasticitet

Læs mere

Energisystemet. Musklerne omsætter næringsstofferne til ATP. ATP er den eneste form for energi, som musklerne kan bruge. ATP = AdenosinTriPhosphat

Energisystemet. Musklerne omsætter næringsstofferne til ATP. ATP er den eneste form for energi, som musklerne kan bruge. ATP = AdenosinTriPhosphat Opsamling fra sidst Konklusioner fra sidst i forhold til sprint hvad fandt vi ud af (spænd i muskler før start - forspænding, perfekt start næsten liggende, mange hurtige og aktive skridt påvirk jorden

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Kvantitative forskningsmetoder. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Kvantitative forskningsmetoder. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Kvantitative forskningsmetoder Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 14. december 2011 Eksamensnummer: 5 14. december 2011 Side 1 af 6 1) Af boxplottet kan man aflæse,

Læs mere

Myologi og g Træning

Myologi og g Træning Myologi og Træning Myologi. Mennesker har over 300 selvstændige muskler, som tilsammen udgør 40% af den samlede kropsvægt. Musklernes funktion er at gøre os mobile. Dette sker fordi en muskel kan kontrahere.

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Onsdag den 5. januar 2011

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Onsdag den 5. januar 2011 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Onsdag den 5. januar 2011 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Hjertets elektriske potentialer og målingen af disse

Hjertets elektriske potentialer og målingen af disse Hjertets elektriske potentialer og målingen af disse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Introduktion... 1 Grundlæggende kredsløbteknik... 1 Ohms lov... 2 Strøm- og spændingsdeling... 4 Elektriske

Læs mere

Resonans 'modes' på en streng

Resonans 'modes' på en streng Resonans 'modes' på en streng Indhold Elektrodynamik Lab 2 Rapport Fysik 6, EL Bo Frederiksen (bo@fys.ku.dk) Stanislav V. Landa (stas@fys.ku.dk) John Niclasen (niclasen@fys.ku.dk) 1. Formål 2. Teori 3.

Læs mere

Udfordringen. Nikotin i kroppen hvad sker der?

Udfordringen. Nikotin i kroppen hvad sker der? Gå op i røg For eller imod tobak? Udfordringen Denne udfordring handler om nikotin og beskriver nikotinens kemi og den biologiske påvirkning af vores nerveceller og hjerne. Du får et uddybende svar på,

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 MUSKELBALANCE OMKRING NAKKEN Det fleste steder i vores krop er knoglerne stablet

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere

Aerob træning 1 - lav, moderat og højintens træning

Aerob træning 1 - lav, moderat og højintens træning Aerob træning 1 - lav, moderat og højintens træning Udholdenhed & Kondition Af: Lene Gilkrog Aerob træning 1 - af Lene Gilkrog Side 2 Ens præstationsevne bestemmes af mange faktorer, fx ens tekniske, taktiske,

Læs mere

Anvendt Statistik Lektion 6. Kontingenstabeller χ 2 -test [ki-i-anden-test]

Anvendt Statistik Lektion 6. Kontingenstabeller χ 2 -test [ki-i-anden-test] Anvendt Statistik Lektion 6 Kontingenstabeller χ 2 -test [ki-i-anden-test] 1 Kontingenstabel Formål: Illustrere/finde sammenhænge mellem to kategoriske variable Opbygning: En celle for hver kombination

Læs mere

Ikke-parametriske tests

Ikke-parametriske tests Ikke-parametriske tests 2 Dagens menu t testen Hvordan var det nu lige det var? Wilcoxson Mann Whitney U Kruskall Wallis Friedman Kendalls og Spearmans correlation 3 t-testen Patient Drug Placebo difference

Læs mere

Epidemiologi og Biostatistik

Epidemiologi og Biostatistik Kapitel 1, Kliniske målinger Epidemiologi og Biostatistik Introduktion til skilder (varianskomponenter) måleusikkerhed sammenligning af målemetoder Mogens Erlandsen, Institut for Biostatistik Uge, torsdag

Læs mere

Master Down Under 2008

Master Down Under 2008 Master Down Under 2008 KASPER USSING MASTER OF MANIPULATIVE THERAPY RYGCENTER SYDDANMARK Fatigue characteristics of neck flexor and extensor muscles during isometric endurance tests in patients with postural

Læs mere

To-sidet varians analyse

To-sidet varians analyse To-sidet varians analyse Repetition En-sidet ANOVA Parvise sammenligninger, Tukey s test Model begrebet To-sidet ANOVA Tre-sidet ANOVA Blok design SPSS ANOVA - definition ANOVA (ANalysis Of VAriance),

Læs mere

Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet

Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet Resultatskemaer: Biopsi Muskel- 0 Muskel- 1 Muskel- 2 Muskel- 3 Vægt [g] 1,32 1,82 1,35 1,58 PCA tilsat [ml] 12,42

Læs mere

Blodomløbet... s. 3. Boldtrykket... s. 3-6. Pulsen... s. 6-8. Kondital... s. 8-10. Konklution... s. 11

Blodomløbet... s. 3. Boldtrykket... s. 3-6. Pulsen... s. 6-8. Kondital... s. 8-10. Konklution... s. 11 Denne raport går ind og ser på vøres blodomløb. Det vil sige at der vil blive uddybet nogle enmer som blodtrykket, pulsen og kondital. Ved hjælp af forskellige målinger, er det muligt at finde ud af, hvor

Læs mere

At måle og korrelere et EKG-signal og pulsen i hvile (Forsøg 1) samt ved varme- og kuldepåvirkning (Forsøg 2).

At måle og korrelere et EKG-signal og pulsen i hvile (Forsøg 1) samt ved varme- og kuldepåvirkning (Forsøg 2). - Formål At måle og korrelere et EKG-signal og pulsen i hvile (Forsøg 1) samt ved varme- og kuldepåvirkning (Forsøg 2). Teori Hjertets cyklus omfatter de sekventielle sammentrækninger af hjertets forkamre

Læs mere

Logistisk Regression - fortsat

Logistisk Regression - fortsat Logistisk Regression - fortsat Likelihood Ratio test Generel hypotese test Modelanalyse Indtil nu har vi set på to slags modeller: 1) Generelle Lineære Modeller Kvantitav afhængig variabel. Kvantitative

Læs mere

Impulse Trainer. Brugsanvisning. skal læses før brug. Model GY-208Y

Impulse Trainer. Brugsanvisning. skal læses før brug. Model GY-208Y Impulse Trainer Brugsanvisning skal læses før brug Model GY-208Y NextGear Impulse Trainer giver hurtigt resultater. Det kan ikke blive nemmere at stimulere flere muskelgrupper som abs, triceps, biceps

Læs mere

EKG SATS - S TLA 2011

EKG SATS - S TLA 2011 EKG SATS - S TLA 2011 Thomas Lynge Andersen Paramediciner Redder siden 1992 Lægeassistent / akutredder Supervisor Vikar hos Roskilde Brandvæsen Præhospital kursuskoordinator på DIMS Ambulancebehandleruddannelsen

Læs mere

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Uafhængighedstestet

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Uafhængighedstestet Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab Uafhængighedstestet Eksempel: Bissau data Data kommer fra Guinea-Bissau i Vestafrika: 5273 børn blev undersøgt da de var yngre end 7 mdr og blev

Læs mere

Sundere computerarbejdspladser, hvad er godt for krop og sjæl?

Sundere computerarbejdspladser, hvad er godt for krop og sjæl? Sundere computerarbejdspladser, hvad er godt for krop og sjæl? Resultater fra en række undersøgelser af muskelaktiviteten under forskellige typer af computeropgaver Hanne Christensen og Karen Søgaard Den

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

HVORDAN VIRKER ELEKTRISK BÆKKENBUNDSSTIMULATION?

HVORDAN VIRKER ELEKTRISK BÆKKENBUNDSSTIMULATION? HVORDAN VIRKER ELEKTRISK BÆKKENBUNDSSTIMULATION? Kontinensstimulation med EMS (Elektrisk Muskel Stimulation) er en terapeutisk, sikker og meget effektiv behandling for inkontinens. Metoden er anbefalet

Læs mere

Konfidensintervaller og Hypotesetest

Konfidensintervaller og Hypotesetest Konfidensintervaller og Hypotesetest Konfidensinterval for andele χ -fordelingen og konfidensinterval for variansen Hypoteseteori Hypotesetest af middelværdi, varians og andele Repetition fra sidst: Konfidensintervaller

Læs mere

At skrue ned for signalstyrken med dantrolene hjælper HD-mus Calcium og neuroner calcium

At skrue ned for signalstyrken med dantrolene hjælper HD-mus Calcium og neuroner calcium Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At skrue ned for signalstyrken med dantrolene hjælper HD-mus Dantrolene, et muskelafslappende

Læs mere

Blodtryk. Materiale Computer (PC) Data acquisition unit (DAS) (IX/228) USB-kabel Puls-plethysmograf (PT-104) Blodtryksmåler (BP-600)

Blodtryk. Materiale Computer (PC) Data acquisition unit (DAS) (IX/228) USB-kabel Puls-plethysmograf (PT-104) Blodtryksmåler (BP-600) Blodtryk Formål At bestemme det systoliske og diastoliske blodtryk hos en rygliggende person (Forsøg 1), samt undersøge tyngdekraftens betydning for blodtrykket og den perifere blodcirkulation (Forsøg

Læs mere

Anvendt Statistik Lektion 6. Kontingenstabeller χ 2- test [ki-i-anden-test]

Anvendt Statistik Lektion 6. Kontingenstabeller χ 2- test [ki-i-anden-test] Anvendt Statistik Lektion 6 Kontingenstabeller χ 2- test [ki-i-anden-test] Kontingenstabel Formål: Illustrere/finde sammenhænge mellem to kategoriske variable Opbygning: En celle for hver kombination af

Læs mere

- Anatomi (musklerne og knoglernes anatomi) - Fysiologi og træning. - Fysiologi, kost og ernæring

- Anatomi (musklerne og knoglernes anatomi) - Fysiologi og træning. - Fysiologi, kost og ernæring - Anatomi (musklerne og knoglernes anatomi) - Fysiologi og træning - Fysiologi, kost og ernæring Knoglerne: Skelettet består af 208 knogler. - Rørknogler (arme, ben, fingre mm.) Funktion: sørger for kroppens

Læs mere

Kvant Eksamen December 2010 3 timer med hjælpemidler. 1 Hvad er en continuous variable? Giv 2 illustrationer.

Kvant Eksamen December 2010 3 timer med hjælpemidler. 1 Hvad er en continuous variable? Giv 2 illustrationer. Kvant Eksamen December 2010 3 timer med hjælpemidler 1 Hvad er en continuous variable? Giv 2 illustrationer. What is a continuous variable? Give two illustrations. 2 Hvorfor kan man bedre drage konklusioner

Læs mere

Testmanual for Constant-Murley Score 1

Testmanual for Constant-Murley Score 1 Testmanual for Constant-Murley Score 1 Subjektive Del A. Smerte Patienten bedes på en 15 cm linje angive sin værste smerte i skulderen oplevet indenfor de sidste 24 timer ved normale dagligdags aktiviteter.

Læs mere

Varierer du din træning?

Varierer du din træning? Varierer du din træning? Af Fitnews.dk - onsdag 19. december, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/varierer-du-din-traening/ Når du ved, at du træner de muskler, du ønsker, og samtidig kan få en øget effekt

Læs mere

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik.

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. M4 Dynamik 1. Kræfter i ligevægt Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. Fx har nøglen til forståelsen af hvad der foregår i det indre af en stjerne været betragtninger

Læs mere

Statistik Lektion 1. Introduktion Grundlæggende statistiske begreber Deskriptiv statistik

Statistik Lektion 1. Introduktion Grundlæggende statistiske begreber Deskriptiv statistik Statistik Lektion 1 Introduktion Grundlæggende statistiske begreber Deskriptiv statistik Introduktion Kursusholder: Kasper K. Berthelsen Opbygning: Kurset består af 5 blokke En blok består af: To normale

Læs mere

Løsning til eksaminen d. 14. december 2009

Løsning til eksaminen d. 14. december 2009 DTU Informatik 02402 Introduktion til Statistik 200-2-0 LFF/lff Løsning til eksaminen d. 4. december 2009 Referencer til Probability and Statistics for Engineers er angivet i rækkefølgen [8th edition,

Læs mere

Brugermanual for Reck MOTOmed viva1

Brugermanual for Reck MOTOmed viva1 1. Generel information 2. Indstigning og sikring af ben 3. Betjeningsguide 4. Ben indstigningshjælp 5. Symmetritræning 6. Start/stop for bentræner 7. Hastighed 8. Motor styrke 9. Aktiv tilstand 10. Træningsperiode

Læs mere

Smertelindring uden medicin

Smertelindring uden medicin Patientinformation Smertelindring uden medicin - Tens - Transkutan Elektrisk Nervestimulation www.friklinikkenregionsyddanmark.dk Smerteklinikken 1 Information om tens og behandling med tens Tens er en

Læs mere

Ovenstående figur viser et (lidt formindsket billede) af 25 svampekolonier på en petriskål i et afgrænset felt på 10x10 cm.

Ovenstående figur viser et (lidt formindsket billede) af 25 svampekolonier på en petriskål i et afgrænset felt på 10x10 cm. Multiple choice opgaver Der gøres opmærksom på, at ideen med opgaverne er, at der er ét og kun ét rigtigt svar på de enkelte spørgsmål. Endvidere er det ikke givet, at alle de anførte alternative svarmuligheder

Læs mere

Naturvidenskabeligt grundforløb

Naturvidenskabeligt grundforløb Før besøget i Tivoli De fysiologiske virkninger af g-kræfter. Spørgsmål der skal besvares: Hvorfor er blodtrykket større i fødderne større end blodtrykket i hovedet? Hvorfor øges pulsen, når man rejser

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram - albue. Træningsprogram for smerter i albuen

Patientvejledning. Træningsprogram - albue. Træningsprogram for smerter i albuen Patientvejledning Træningsprogram - albue Træningsprogram for smerter i albuen Dette træningsprogram indeholder øvelser til at behandle og forebygge smerter i albuen, som skyldes seneirritation Generelt

Læs mere

Bestemmelse af kroppens fysiske tilstand

Bestemmelse af kroppens fysiske tilstand Bestemmelse af kroppens fysiske tilstand Forsøg udført af Nicolaj Seistrup, Christian Starcke, Kim, mark og Henrik Breddam Rapport skrevet af Henrik Breddam den 2006-10-25 Rapport længde 7 sider Side 1

Læs mere

6. TEST betyder; ro 2000 meter så hurtigt som muligt, for at måle dine forbedringer.

6. TEST betyder; ro 2000 meter så hurtigt som muligt, for at måle dine forbedringer. Brug Pace Guiden for at få det bedste ud af træningsprogrammer i de forskellige træningsområder. Find din aktuelle 2000 meter tid i venstre kolonne, se på tværs for at finde din Pace i hvert område. Når

Læs mere

Hypoteser om mere end to stikprøver ANOVA. k stikprøver: (ikke ordinale eller højere) gælder også for k 2! : i j

Hypoteser om mere end to stikprøver ANOVA. k stikprøver: (ikke ordinale eller højere) gælder også for k 2! : i j Hypoteser om mere end to stikprøver ANOVA k stikprøver: (ikke ordinale eller højere) H 0 : 1 2... k gælder også for k 2! H 0ij : i j H 0ij : i j simpelt forslag: k k 1 2 t-tests: i j DUER IKKE! Bonferroni!!

Læs mere

Anvendt Statistik Lektion 9. Variansanalyse (ANOVA)

Anvendt Statistik Lektion 9. Variansanalyse (ANOVA) Anvendt Statistik Lektion 9 Variansanalyse (ANOVA) 1 Undersøge sammenhæng Undersøge sammenhænge mellem kategoriske variable: χ 2 -test i kontingenstabeller Undersøge sammenhæng mellem kontinuerte variable:

Læs mere

Normalfordelingen. Statistik og Sandsynlighedsregning 2

Normalfordelingen. Statistik og Sandsynlighedsregning 2 Normalfordelingen Statistik og Sandsynlighedsregning 2 Repetition og eksamen Erfaringsmæssigt er normalfordelingen velegnet til at beskrive variationen i mange variable, blandt andet tilfældige fejl på

Læs mere

SPEKTRUM HALSE WÜRTZ FYSIK C. Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz. Energiomsætninger i kroppen

SPEKTRUM HALSE WÜRTZ FYSIK C. Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz. Energiomsætninger i kroppen HALSE WÜRTZ SPEKTRUM FYSIK C Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz Energiomsætninger i kroppen Kondital Glukoseforbrænding Fedtforbrænding Artiklen her knytter sig til kapitel

Læs mere

BRUGSANVISNING BY0011 H610 CAL

BRUGSANVISNING BY0011 H610 CAL BRUGSANVISNING BY0011 CAL H610 FUNKTIONSOVERSIGT Gang reserve indikation Overopladning sikkerheds funktion Utilstrækkelig opladnings advarsels funktion (to-sekunders interval bevægelse) Energibesparende

Læs mere

Kan muskelproblemer hjælpe med at forklare bevægelserne hos patienter med Huntingtons Sygdom? En stor bevægelse

Kan muskelproblemer hjælpe med at forklare bevægelserne hos patienter med Huntingtons Sygdom? En stor bevægelse Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Kan muskelproblemer hjælpe med at forklare bevægelserne hos patienter med Huntingtons Sygdom?

Læs mere

Eksamen i. Cellebiologi (kandidatdelen): Cellebiologi - Cellers struktur og funktion - Membranbiokemi - Cellulær signaltransduktion

Eksamen i. Cellebiologi (kandidatdelen): Cellebiologi - Cellers struktur og funktion - Membranbiokemi - Cellulær signaltransduktion Eksamen i Cellebiologi (kandidatdelen): Cellebiologi - Cellers struktur og funktion - Membranbiokemi - Cellulær signaltransduktion Opgavesættet består af 5 sider inklusive denne forside. Sættet består

Læs mere

Resumé: En statistisk analyse resulterer ofte i : Et estimat θˆmed en tilhørende se

Resumé: En statistisk analyse resulterer ofte i : Et estimat θˆmed en tilhørende se Epidemiologi og biostatistik. Uge, torsdag 5. februar 00 Morten Frydenberg, Institut for Biostatistik. Type og type fejl Statistisk styrke Nogle speciale metoder: Normalfordelte data : t-test eksakte sikkerhedsintervaller

Læs mere

FØR BRUG Indstilling af tid. Indstilling af dato

FØR BRUG Indstilling af tid. Indstilling af dato BRUGSANVISNING B877 FØR BRUG Dette ur er ikke drevet med et almindelig batteri, men ved at omdanne lys energi til elektrisk energi. Før du bruger uret, udsættes for dagslys, og sørg for uret er tilstrækkeligt

Læs mere

Højintens træning for løbere

Højintens træning for løbere Højintens træning for løbere Tanja Ravnholt Cand. Scient Humanfysiologi tanjaravnholt@hotmail.com Indhold Intensitetsbegrebet Højintens træning Uholdenhedspræstationens 3 faktorer Fysiologiske adaptationer

Læs mere

Anvendt Statistik Lektion 9. Variansanalyse (ANOVA)

Anvendt Statistik Lektion 9. Variansanalyse (ANOVA) Anvendt Statistik Lektion 9 Variansanalyse (ANOVA) 1 Undersøge sammenhæng Undersøge sammenhænge mellem kategoriske variable: χ 2 -test i kontingenstabeller Undersøge sammenhæng mellem kontinuerte variable:

Læs mere

BRUG AF LANGE SKINFOLD CALIPER

BRUG AF LANGE SKINFOLD CALIPER BRUG AF LANGE SKINFOLD CALIPER Den ene halvdel af kropsfedt er placeret direkte under huden. En effektiv og praktisk måde at måle fedt er ved måling skinfolds. Den Lange Skinfold Caliper sikrer dig nøjagtige

Læs mere

Undersøgelse. Refererede smerter facetled. Refererede smerter disci. 1. Alvorlig patologi 2. Nerverods smerter. 3. Refererede smerter

Undersøgelse. Refererede smerter facetled. Refererede smerter disci. 1. Alvorlig patologi 2. Nerverods smerter. 3. Refererede smerter 1. Alvorlig patologi 2. Nerverods smerter 3. Refererede smerter Refererede smerter facetled Stimulering af facetled C0 C7 og dorsale rami C3 C7 61 patienter med occipital, nakke og skulder smerter Stimulering

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 59 PATIENTOPLEVETKVALITET 23 Svarprocent: 45% FORORD Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,

Læs mere

Statistik. Peter Sørensen: Statistik og sandsynlighed Side 1

Statistik. Peter Sørensen: Statistik og sandsynlighed Side 1 Statistik Formålet... 1 Mindsteværdi... 1 Størsteværdi... 1 Ikke grupperede observationer... 2 Median og kvartiler defineres ved ikke grupperede observationer således:... 2 Middeltal defineres ved ikke

Læs mere

MÄling, puls og bestemmelse af kondital

MÄling, puls og bestemmelse af kondital MÄling, puls og bestemmelse af kondital Biologirapport Gruppemedlemmer: Anders F, Anders V, Danielle Bacarda, Rasmus, Nikolaj O, Rune, Klaus & Simon J Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning

Læs mere

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås?

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Af Kenneth Marloth Henze, cand. mag., idrætskonsulent ved Politiskolen, Fysisk Afsnit. Der er flere undersøgelser, der tyder på, at

Læs mere

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported function? Peter K Aalund 1, Kristian Larsen 2,3, Torben

Læs mere

Program dag 2 (11. april 2011)

Program dag 2 (11. april 2011) Program dag 2 (11. april 2011) Dag 2: 1) Hvordan kan man bearbejde data; 2) Undersøgelse af datamaterialet; 3) Forskellige typer statistik; 4) Indledende dataundersøgelser; 5) Hvad kan man sige om sammenhænge;

Læs mere

4. Snittets kædebrøksfremstilling og dets konvergenter

4. Snittets kædebrøksfremstilling og dets konvergenter Dette er den fjerde af fem artikler under den fælles overskrift Studier på grundlag af programmet SKALAGENERATOREN (forfatter: Jørgen Erichsen) 4. Snittets kædebrøksfremstilling og dets konvergenter Vi

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 59 Svarprocent: 45% PATIENTOPLEVETKVALITET 213 Patientoplevetkvalitet 213 FORORD 1 Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

Personvægt Digital Body Analyse Model: 42011 BRUGSANVISNING

Personvægt Digital Body Analyse Model: 42011 BRUGSANVISNING Personvægt Digital Body Analyse Model: 42011 BRUGSANVISNING Tak fordi De valgte denne digitale personvægt fra Chefon. For at sikre korrekt betjening og for at sikre, at vægten holder i mange år, bedes

Læs mere

Øvelsesprogram for den brystopererede patient

Øvelsesprogram for den brystopererede patient Patientinformation Øvelsesprogram for den brystopererede patient Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien Øvelsesprogram for den brystopererede patient Hensigten med øvelserne er at: stimulere og normalisere

Læs mere

Dobbelt sender detektor med 4 kanals frekvenser. 1. Funktioner. 2. Produkt gennemgang

Dobbelt sender detektor med 4 kanals frekvenser. 1. Funktioner. 2. Produkt gennemgang Dobbelt sender detektor med 4 kanals frekvenser Tak, fordi du har købt denne stråle detektor, læs venligst denne brugsanvisning omhyggeligt før installation. Forsøg aldrig at adskille eller reparere produktet.

Læs mere

Statistik. Peter Sørensen: Statistik og sandsynlighed Side 1

Statistik. Peter Sørensen: Statistik og sandsynlighed Side 1 Statistik Formålet... 1 Mindsteværdi... 1 Størsteværdi... 1 Ikke grupperede observationer... 2 Median og kvartiler defineres ved ikke grupperede observationer således:... 2 Middeltal defineres ved ikke

Læs mere

Lineær regression. Simpel regression. Model. ofte bruges følgende notation:

Lineær regression. Simpel regression. Model. ofte bruges følgende notation: Lineær regression Simpel regression Model Y i X i i ofte bruges følgende notation: Y i 0 1 X 1i i n i 1 i 0 Findes der en linie, der passer bedst? Metode - Generel! least squares (mindste kvadrater) til

Læs mere

Watt i træning og konkurrence. Troels Panduro Panduro Cycling

Watt i træning og konkurrence. Troels Panduro Panduro Cycling Watt i træning og konkurrence Troels Panduro Panduro Cycling Dette får du med 1. Værktøjer til at forbedre din performance, bl.a. identificering af svagheder og styrker 2. Indsigt i, og forståelse af,

Læs mere

Elektronikken bag medicinsk måleudstyr

Elektronikken bag medicinsk måleudstyr Elektronikken bag medicinsk måleudstyr Måling af svage elektriske signaler Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Introduktion... 1 Grundlæggende kredsløbteknik... 2 Ohms lov... 2 Strøm- og spændingsdeling...

Læs mere

Metodenotat: Beregning af indikatorer i den nationale trivselsmåling i folkeskolen

Metodenotat: Beregning af indikatorer i den nationale trivselsmåling i folkeskolen Metodenotat: Beregning af indikatorer i den nationale trivselsmåling i folkeskolen Indledning I aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er det beskrevet, at der skal udvikles en række indikatorer for

Læs mere

Sunde og smukke hænder

Sunde og smukke hænder Sunde og smukke hænder DEN INTELLIGENTE KROP Introduktion De fleste mennesker tager det for givet, at have sunde og velfungerende hænder. Hænder og fingre bruges dagen lang - og først når skaden er til

Læs mere

For more information please visit www.rollermouse.com

For more information please visit www.rollermouse.com For more information please visit www.rollermouse.com Contour Design, Inc. 10 Industrial Drive Windham New Hampshire, 03087, USA Phone: 800-462-6678 E-mail: ergoinfo@contourdesign.com Contour Design Europe

Læs mere

Måling på udåndingensluften (lærervejledning)

Måling på udåndingensluften (lærervejledning) Måling på udåndingensluften (lærervejledning) Sammendrag Jo mere musklerne skal arbejde, jo mere energi skal der frigøres i forbindelse med muskelcellernes respiration - og jo mere ilt forbruges der og

Læs mere

Eksamen i Statistik for biokemikere. Blok

Eksamen i Statistik for biokemikere. Blok Københavns Universitet Det Naturvidenskabelige Fakultet Eksamen i Statistik for biokemikere. Blok 2 2006. 3 timers skriftlig prøve. Alle hjælpemidler - også blyant - er tilladt. Opgavesættet er på 6 sider.

Læs mere

Muskelundersøgelsen er en delundersøgelse af hele den fysioterapeutiske undersøgelse.

Muskelundersøgelsen er en delundersøgelse af hele den fysioterapeutiske undersøgelse. Johansen og Anja David Greve Muskelundersøgelsen er en delundersøgelse af hele den fysioterapeutiske undersøgelse. Anamnese Funktionsundersøgelse Delundersøgelse Johansen og Anja David Greve Muskelundersøgelsen

Læs mere

Træningsprogram. Tilhører: Regionshospitalet Horsens. Terapien. Tlf Revideret af Fysioterapeut Michael Rasmussen. D

Træningsprogram. Tilhører: Regionshospitalet Horsens. Terapien. Tlf Revideret af Fysioterapeut Michael Rasmussen. D Træningsprogram Programtitel: passive skulderøvelser Tilhører: Regionshospitalet Horsens. Terapien. Tlf 79274700 Revideret af Fysioterapeut Michael Rasmussen. D. 18.09.08 Bemærkninger: Formål: At vedligeholde

Læs mere

Aerob træning 2 - om kondital og maksimal iltoptagelse

Aerob træning 2 - om kondital og maksimal iltoptagelse Aerob træning 2 - om kondital og maksimal iltoptagelse Udholdenhed & Kondition Af: Lene Gilkrog Aerob træning 2 - af Lene Gilkrog Side 2 Aerob træning er - som navnet indikerer træning, hvor energien kommer

Læs mere

Detræning - hvor hurtig bliver du i dårlig form

Detræning - hvor hurtig bliver du i dårlig form Detræning - hvor hurtig bliver du i dårlig form Af Fitnews.dk - torsdag 05. juli, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/detraening-hvor-hurtig-bliver-du-i-darlig-form-2/ Dette kunne også ske for mindre seriøst

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 8 PATIENTOPLEVETKVALITET 23 Svarprocent: 62% FORORD Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Sikkerhedsprocedurer: Chauvin Arnoux CA 27 Side Fejl! Ukendt argument for parameter.

Indholdsfortegnelse: Sikkerhedsprocedurer: Chauvin Arnoux CA 27 Side Fejl! Ukendt argument for parameter. Indholdsfortegnelse: Sikkerhedsprocedure Side 2 Instrumentbeskrivelse Side 3 Display Side 3 Måleprocedure Side 4 Måling med optisk kontakt Side 4 Måling med ekstern input Side 4 Forbindelse Side 5 Instrumentet

Læs mere

DEAP- koncepter d. 10.4.2013

DEAP- koncepter d. 10.4.2013 DEAP- koncepter d. 10.4.2013 Gruppe 9 Andreas Snitkjær, s112956 Carina Lindahl, s1129?? Frederik Christiansen, s112967 Jacob Wulff, s112985 Christian Breinholt, s1129?? Karl Villemoes, s1129?? Koncepterne

Læs mere

Kommentarer til opg. 1 og 3 ved øvelser i basalkursus, 3. uge

Kommentarer til opg. 1 og 3 ved øvelser i basalkursus, 3. uge Kommentarer til opg. 1 og 3 ved øvelser i basalkursus, 3. uge Opgave 1. Data indlæses i 3 kolonner, som f.eks. kaldessalt,pre ogpost. Der er således i alt tale om 26 observationer, idet de to grupper lægges

Læs mere

En intro til radiologisk statistik. Erik Morre Pedersen

En intro til radiologisk statistik. Erik Morre Pedersen En intro til radiologisk statistik Erik Morre Pedersen Hypoteser og testning Statistisk signifikans 2 x 2 tabellen og lidt om ROC Inter- og intraobserver statistik Styrkeberegning Konklusion Litteratur

Læs mere

Atomic force mikroskopi på blodceller

Atomic force mikroskopi på blodceller 1 Atomic force mikroskopi på blodceller Problemstilling: Problemstillingen eleven bliver sat overfor er: Hvad er atomic force mikroskopi, og hvordan kan det bruges til at studere blodceller på nanometerskala?

Læs mere

Kapitel 12 Variansanalyse

Kapitel 12 Variansanalyse Kapitel 12 Variansanalyse Peter Tibert Stoltze stat@peterstoltzedk Elementær statistik F2011 Version 7 april 2011 1 / 43 Indledning Sammenligning af middelværdien i to grupper indenfor en stikprøve kan

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 69 PATIENTOPLEVETKVALITET 23 Svarprocent: 53% Patientoplevetkvalitet 23 FORORD Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede

Læs mere

Danske Fysioterapeuters Fagforum for gynækologisk/obstetrisk fysioterapi

Danske Fysioterapeuters Fagforum for gynækologisk/obstetrisk fysioterapi Danske Fysioterapeuters Fagforum for gynækologisk/obstetrisk fysioterapi Bilag 1 Fysioterapeutisk undersøgelse af bækkenbunden hos kvinder - standard undersøgelse Udarbejdet af Tove Boe, Fysioterapien,

Læs mere

FORBEDRET DYNAMISK REGULERING AF POSTURAL MUSKELTONUS MED UNDERVISNING I ALEXANDERTEKNIK

FORBEDRET DYNAMISK REGULERING AF POSTURAL MUSKELTONUS MED UNDERVISNING I ALEXANDERTEKNIK ALEXANDERTEKNIK OG POSTURAL MUSKELTONUS En artikel med titlen Increased dynamic regulation of postural tone through Alexander Technique training publiceret i Elsevier' s Human Movement Science beskriver,

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

FZ2011-8 BRUGSANVISNING

FZ2011-8 BRUGSANVISNING Personvægt Digital Body Analysis Model: FZ2011-8 BRUGSANVISNING Tak fordi De valgte denne digitale personvægt. For at sikre korrekt betjening og for at sikre, at vægten holder i mange år, bedes De venligst

Læs mere

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14 Dagsorden Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer Kredsløbet; hjertet og lungerne Åndedrættet og lungerne Huden Lever og nyrer Københavns Massageuddannelse Kredsløbet Kredsløbet

Læs mere