Rekommandationer for diagnostik og behandling af. Marginalzone B-celle lymfomer (MZL) Dansk Lymfomgruppe 2010
|
|
- Niels Hedegaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Rekommandationer for diagnostik og behandling af Marginalzone B-celle lymfomer (MZL) Dansk Lymfomgruppe 2010 Medlemmer af arbejdsgruppen (2010): Bodil Himmelstrup Elisa Pulczynski Lene Dissing Sjö Michael Pedersen Paw Jensen Lars Munksgaard (formand) Version 1 1
2 Indhold Introduktion... 2 Indledning og epidemiologi... 2 Patologi...Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Diagnostik...Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Kliniske Præsentationer... 6 Behandling... 7 Appendix A... 9 Appendix B Litteratur Introduktion Formålet med dette skrift er at give en opdateret beskrivelse af anbefalinger for diagnostik og behandling af Marginalzone B-celle lymfom (MZL). Rapporten er forfattet af en arbejdsgruppe under Dansk Lymfomgruppe (DLG) mhp. at udarbejde et referenceprogram til brug ved hæmatologiske afdelinger i DK. Regelmæssige elektroniske opdateringer annonceres på DLGs hjemmeside: Indledning og epidemiolog. MZL repræsenterer en gruppe indolente lymfomer, hvis celler stammer fra B-lymfocytter, der normalt findes i de sekundære lymfoide folliklers såkaldte marginalzone. Disse celler er anatomisk lokaliseret til lymfoide organer - milt og lymfeglandler, ikke-lymfoide organer (mucosa-associated lymphoid tissue [MALT]) eller ikke-mucosavæv såsom hud, orbita og dura. Afhængig af lokalisationen er der skildret 3 distinkte undertyper af MZL: 1: Extranodal MZL af MALT type (EMZL) 2: Nodal MZL (med eller uden monocytoide B-celler, NMZL). 3. Splenisk marginal zone lymfom (med eller uden villøse lymfocytter, SMZL) 2
3 De ekstranodale MALT-lymfomer findes hyppigst i ventrikel (50 %), spytkirtler og gld. Thyroidea. Kan ses i lunger og andre sjældne lokalisationer. Den nodale variant (NMZL) og splenisk marginal zone lymfom (SMZL) er begge sjældne (< 2 % af alle B-celle lymfomer ). MZL forekommer hyppigst hos voksne med en medianalder på 61år, med en let overhyppighed hos kvinder (mand:kvinde ratio 1:1,2). Ved MZL har mange epidemiologiske studier fundet holdepunkter for en sammenhæng med forskellige infektiøse agenser afhængig af lokalisationen. Stærkest er associationen mellem MZL i ventrikel og kronisk infektion med Helicobacter pylori (H. pylori), hvor selektion af monoklonale B-celle proliferationer via et vedvarende antigent stimulus synes at spille en afgørende rolle. MZL i okulære adnexer (Clamydia psittaci), hud (Borrelia burgdorferi), immunoproliferative small intestinal disease (Campylobacter jejuni) og SMZL (Hepatitis C virus) kan have en lignende patogenese. Forudgående autoimmun sygdom synes af betydning for udvikling af MZL i gld.thyroidea (Hashimoto`s thyroiditis) og spytkirtler (Mb. Sjögren) med op til 20-fold øget risiko sammenlignet med baggrundspopulationen. Patologi. Histologi: Lymfomcellerne er morfologisk ens i EMZL, NMZL og SMZL og karakteriseres ved små celler med rigeligt cytoplasma og let kantede kerner uden nukleoler (marginal zone celler). I mange tilfælde ses en uddifferentiering i plasmacelleretning. Spredt imellem marginal zone cellerne ses større, mere umodne lymfoide celler med nukleoleholdige kerner (centroblastlignende celler). EMZL opstår ikke kun i organer med præformeret MALT. Ofte opstår lymfomet i MALT, der er tilkommet grundet en kronisk inflammation eller autoimmun sygdom. De maligne celler infiltrerer primært i et marginal zone mønster omkring mantlezonen ved reaktive follikler og spreder sig ud i større diffuse infiltrater, der koloniserer folliklerne og derved ødelægger den normale arkitektur. I kirtelvæv invaderer de maligne celler ofte epitelet med dannelse af lymfoepiteliale læsioner. Ved NMZL ses tumorcellerne ligeledes primært i marginalzonen omkring reaktive follikler med ekspansion af den interfollikulære zone. Efterfølgende invaderes folliklerne, så lymfeknudearkitekturen erstattes helt eller delvist af et diffust infiltrat af centrocytlignende tumorceller. 3
4 I SMZL infiltrerer de maligne marginalzoneceller primært den hvide pulpa omkring reaktive germinalcentre, hvorved den normale mantlezone erstattes. Marginalzonecellerne infiltrerer herefter den røde pulpa ofte med indvækst i sinusoiderne. I blodet kan ses maligne lymfocytter med polært fordelte slanke udposninger af cellemembranen (såkaldte villøse lymfocytter). Ved knoglemarvsinvolvering kan infiltrationsmønstret være såvel nodulært, interstitielt som diffust. Immunhistokemi: Den immunhistokemiske profil er i store træk ens for EMZL, NMZL og SMZL: Tumorcellerne reagerer med antistoffer rettet mod B-lymfocytter (CD20 og CD79a) og Bcl-2, mens de er negative for CD5, CD10, CD23 og cyklin D-1. De plasmacytoide tumorceller udtrykker endvidere monotypisk immunglobulin, som oftest IgM i EMZL, mens IgD ses hyppigere i NMZL. Se i øvrigt appendix A. Ved gastriske MZL bør farvning for H. pylori indgå som en del af rutineundersøgelserne. Cytogenetik: I EMZL har man identificeret fire translokationer: t(11;18)(q21;q21), t(14;18)(q32;q21), t(1;14)(p22;q32) og t(3;14)(p14.1;q32) involverende h.h.vis API2-MALT1, IgH-MALT1, IgH-Bcl10, og FoxP1-IgH. Translokationerne findes i varierende frekvens, afhængig af lymfomets lokalisation. I gastrointestinalkanalen og lunger findes API2-MALT1 translokationen i % af MALT lymfomerne, mens man i andre regioner hyppigere finder translokationer involverende IgH. En betydelig del af EMZL har dog ingen af de kendte translokationer. Trisomi 3 og 18 er hyppigt forekommende, men har formentlig ingen specifik relation til patogenesen. Tilstedeværelse af t(11;18) ved gastriske lymfomer har betydning for valg af behandlingsstrategi. I NMZL ses trisomi 3, 7 eller 18 i nogle tilfælde, mens de fire ovenfornævnte translokationer ikke forekommer. Endvidere er immunglobulingenerne klonalt rearrangeret, som oftest VH3 eller VH4. Majoriteten af SMZL har ofte komplekse kromosomale forandringer. Hyppigst forekomne er trisomi 3q og deletion af 7q31-32, som ses i op mod 40 % af tilfældene. Endvidere er deregulering af CDK6-genet som følge af translokationer involverende 7q21 beskrevet. Diagnostik. Følger retningslinjerne for rekommandationerne for Follikulært Lymfom. Anamnestisk skal ekspositioner for infektiøse agens (se tidligere) og autoimmune sygdomme eksploreres. Ved fund af Gastrisk MALT lymfome bør der endvidere foretages H. pylori farvning på diagnostisk biopsi, evt urease test 4
5 H. pylori breath test (hvis H. pylori ikke er påvist ved biopsien) H. pylori serologi (hvis H. pylori endnu ikke er bekræftet) H. pylori fæces antigen test (hvis H. pylori endnu ikke er bekræftet) Endoskopisk ultralyd ved gastroskopi mhp. invasionsdybde og påvisning af forstørrede regionale lymfeknuder t(11;18) evaluering med PCR eller FISH-undersøgelse Ved non-gastrisk MALT bør man på baggrund af klinikken overveje at supplere med følgende Øvre og nedre endoskopisk undersøgelse Dobbelt kontrast radiografi af tyndtarm (med kamera) Endoskopisk otolaryngologisk undersøgelse MR af orbita CT-skanning med særlig fokus på spytkirtler 5
6 Kliniske præsentationer EMZL (MALT-type) Den kliniske præsentation varierer i forhold til lymfomlokalisation, men typiske fællestræk kan beskrives. De fleste patienter med MALT lymfomer præsenterer sig på diagnosetidspunktet med lokaliseret stadium I-II sygdom med god performancestatus og uden B-symptomer. Multifokal involvering ses hos %. Recidiv i et andet mucosaområde end det primært involverede ses hyppigt. Involvering af knoglemarv ses i op til 1/5 af tilfældene og hyppigere ved EMZL af Nongastrointestinalkanal oprindelse. EMZL er ofte asymptomatisk men karakteristiske organmanifestationer kan identificeres. Symptomer på ventrikelulcus, tumordannelse i øjenomgivelser, spytkirtler, skjoldbruskkirtel, hud, mv. er typiske. Ved lungeinvolvering beskrives lungesymptomer i kun halvdelen af tilfældene (hoste, infektion). B-symptomer er sjældne og i så fald må transformation til diffust storcellet B- celle lymfom (DLBCL) mistænkes. Progression af autoimmune symptomer ved Mb. Sjögren (vaskulitis, neuropati, splenomegali) kan være et forvarsel om lymfom. NMZL Nodal MZL præsenterer sig typisk med stadium III-IV sygdom og knoglemarvsinvolvering ses hos %. Klinisk ligner patienterne andre nodale B-celle lymfomer mht. B-symptomer, forhøjet LDH, performancestatus eller IPI score. Begyndende transformation til DLBCL kan ses ved diagnosetidspunktet. SMZL SMZL er klinisk karakteriseret ved moderat til massiv splenomegali, anæmi, trombocytopeni og absolut lymfocytose i perifert blod, sjældent perifer lymfadenopati, men involvering af blod og knoglemarv ses hos næsten alle (>95 %). Villøse lymfocytter i perifert blod ses hos %. Paraproteinæmi (typisk IgM) og autoimmune manifestationer (+ Coombs test, autoimmun hæmolyse eller trombocytopeni) ses hos omtrent 20 %. B-symptomer er sjældne, LDH er oftest normal. Histologisk transformation til DLBCL forekommer også. Vigtige differentialdiagnoser er follikulært lymfom, kronisk lymfatisk leukæmi, prolymfocyt leukæmi, hårcelle leukæmi og mantlecelle lymfom. Specifikke faktorer af betydning for prognosen er ikke veldefinerede og International Prognostisk Index (IPI) har ikke vist sig anvendeligt i samme grad som ved andre lymfomer. 6
7 Behandling Primær behandling (EMZL) Eradikation af H. pylori hos H.pylori positive lokaliserede Gastriske MALT-lymfomer har vist sig at være en effektiv behandling. Stråleterapi er ligeledes, bla. ved H. pylori negative lokaliserede MALT-lymfomer en særdeles effektiv behandling. Patienter hvor lymfomet er positive for t(11;18) har større tilbøjelighed til at have udbredt sygdom og er ofte H. pylori negative. Kemoterapi/immunterapi kommer i betragtning hos symptomatiske patienter med mere udbredt sygdom. Nedenstående må betragtes som vejledende. Gastriske MALT Non-gastrisk MALT Stadie St. I E -II E Systemsygdom St. I E - II E Systemsygdom Helicobacterstatus og cytogenetik Hp+/ t(11;18)- Hp+/ t(11; 18)+ Hp- Behandlings-forslag E-kur* E-kur + IFRT (E-kur) IFRT E-kur + R + kemoterapi IFRT Lav tumorbyrde og ingen symptomer : W and W Symptomatisk: R-kemoterapi Hos ældre: peroral L, C Opfølgning Eradikationskontrol 4 uger efter afsluttet behandling (breath test) + nedenstående Som andre lavmaligne lymfomer + nedenstående Som andre lavmaligne lymfomer 3 mdrs kontrol: gastroskopi+eus (biopsi ved synlige læsioner) og CT af abdomen kun ved primært forstørrede lymfeknuder Kontrolgastroskopi hver ½ år i 2 år og ved klinisk mistanke om relaps Herefter klinisk kontrol hvert ½ år i yderligere 3 år Forkortelser: Hp+(Helicobacter positive); Hp- (Helicobacter negative); t(11;18)-(translokation ej påvist); t(11;18)+ (translokation påvist); IFRT (involved field radiotherapi); E-kur (eradikationskur); R-kemoterapi (Rituximab + kemoterapi (fx CVP/CHOP ); W and W (Watch and Wait strategi); L,C (Leukeran, Cyclofosfamid); R (Rituximab); EUS (endoskopisk ultralydskanning). E-kur* (eradikationskur) - der henvises til Dansk Gastroenterologisk Selskab, Regression af forandringer efter eradikationsbehandling indtræder langsomt over måneder, dog med forventet tydelig respons efter 3 måneder. Ved persisterende lymfom måneder efter eradikationskur tilbydes typisk strålebehandling. 7
8 Primær behandling (NMZL og SMZL) NMZL følger retningslinjer for follikulære lymfomer. SMZL kan observeres, hvis patienten er asymptomatisk. Splenektomi giver langvarig klinisk remission. Se tabel nedenfor Nodale MZL Spleniske MZL Stadie St. I-II St. III-IV Behandlings forslag IFRT Lav tumorbyrde og ingen symptomer: W and W Symptomatisk: R-kemoterapi (fx CVP) Hos ældre: peroral Leukeran eller cyclofosfamid Asymptomatiske: W and W Symptomatiske: Splenectomi. Alternativt til splectomi kan rituximab eller kemoterapi overvejes hos ældre ikke-operable Opfølgning Som andre lavmaligne lymfomer Klinisk kontrol hver 3-6 måned i 1 år herefter en gang om året efter individuelt skøn. Evidensen er mangelfuld Særlige omstændigh eder Overveje HCV+ (IF-α ± Ribavirin) Forkortelser: IFRT (involved field radiotherapi); W and W (Watch and Wait strategi); HCV (hepatitis C virus); IF-α: alfa-intereron. Relaps (alle former): Der findes ingen standardbehandling i tilfælde af relaps. Behandlingsprincipperne vil som udgangspunkt være som beskrevet ved de enkelte sygdomme. Principperne er i øvrigt generelt de samme som for andre lavmaligne lymfomer. Kontrolforløb Klinisk kontrol med aftagende hyppighed, som ved andre lavmaligne lymfomer. Regelmæssig scanning anbefales ikke, men udføres ved klinisk begrundet behov. 8
9 Appendix A EMZL/NMZL SMZL HCL FCL MCL SLL/CLL Immunhistokemi CD20/79a CD CD CD Bcl Bcl Cyklin D1 - - (+) IgM IgD + - AnnexinA DBA Flowcytometri CD CD CD CD5 - -/(+) CD CD11c (+) (+) CD CD23 +/- +/ /(+) + CD43 +/- +/ IgM + +/- (+/-) - +/- IgD + +/- (+/-) - +/- Overfladeletkæde /- Forkortelser: EMZL/NMZL: ekstranodal/nodal marginal zone lymfom, FCL: follikulært lymfom, HCL: hårcelleleukæmi, MCL: mantle celle lymfom, SMZL: splenisk marginalzone lymfom, ( ) angiver svag reaktion 9
10 Appendix B Tabel 3 Mushoff stadieinddeling af primære ekstranodale lymfomer modificeret af Nordisk lymfomgruppe Stadium/Definition Pe I Primært involvering af ekstranodalt organ/væv Pe II E Primært involvering af ekstranodalt organ/væv med vækst over på et andet organ/væv Pe II I Involvering af ekstranodalt organ med spredning til regionale lymfekirtler Pe II 1E Primært involvering af ekstranodalt organ med spredning til regionale lymfekirtler og vækst over på et andet ekstranodalt organ/væv Pe II 2 Primært involvering af ekstranodalt organ med spredning til lymfekirtler udover de regionale, men på samme side af diaphragma Pe II 2E Primært involvering af ekstranodalt organ med spredning til lymfekirtler udover de regionale, men på samme side af diaphragma samt vækst over på et andet ekstranodalt organ/væv 10
11 Litteratur 1. Isaccson PG, Chott A, Nakamura S et al. Ekstranodal marginal zone lymphoma of mucosaassociated lymphoid tissue (MALT lymphoma). In: Swerdlow SH, Campo E, Harris NL et al., eds. WHO Classification of Tumours of Haematopoietic and Lymphoid Tissues.2008; Lyon: International Agency for Research on Cancer. 2. Suarez F, Lortholary O, Hermine O et al. Infection-associated lymphomas derived from marginal zone B cells: a model of antigen-driven lymphoproliferation. Blood. 2006;107: Matutes E, Oscier D, Montalban C et al. Splenic marginal zone lymphoma proposals for a revision of diagnostic, staging and therapeutic criteria. Leukemia. 2008; 22: Berger F, Felman P, Thieblemont C et al. Non-MALT marginal zone B-cell lymphomas: a description of clinical presentation and outcome in 124 patients. Blood. 2000; 95: Zucca E, Bertoni F, Stathis A, Cavalli F. Marginal Zone Lymphomas. Hematol Oncol Clin N Am. 2008; 22: Kahl B, Yang D. Marginal zone lymphomas: Management of Nodal, Splenic, and MALT NHL. Hematology: 2008, Zucca E & Dreyling M On behalf of the ESMO Guidelines Working Group: Gastric marginal zone lymphoma of MALT type: ESMO Clinical Recommendations for diagnosis, treatment and follow-up. Annals of Oncology. 2009, 20 (Supplement 4): iv113 iv Bertoni F, Zucca E. State-of-the-Art Therapeutics: Marginal-Zone Lymphoma. J Clin Oncol.2005; 23: Thieblemont C, Berger F, Dumontet C et al. Mucosa-associated lymphoid tissue lymphoma is a disseminated disease in one third of 158 patients analyzed. Blood. 2000;95: Zucca E, conconi A, Pedris E, et al. Nongastric marginal zone B-cell lymphoma of mucosaassociated lymphoid tissue. Blood. 2003; 101:
CLL CLL. Chronisk lymfatisk leukæmi CLL CLL. Birgitte Preiss Afd. for Klinisk Patologi OUH
Chronisk lymfatisk leukæmi Birgitte Preiss Afd. for Klinisk Patologi OUH Monoklonale B-lymfocytter Immunfænotype CD19 +, CD5 +, CD23 + CD20 s/-, CD79b s/-, sig s/- De monoklonale lymfocytter skal udgøre
Læs mereCLL CLL. Chronisk lymfatisk leukæmi CLL CLL CLL. Birgitte Preiss Afd. for Klinisk Patologi OUH
Chronisk lymfatisk leukæmi Monoklonale B-lymfocytter Immunfænotype CD19 +, CD5 +, CD23 + CD20 s/-, CD79b s/-, sig s/- Birgitte Preiss Afd. for Klinisk Patologi OUH Monoklonale B-lymfocytter Immunfænotype
Læs mereved malignt lymfomt Karin Hjorthaug, Nuklearmedicinsk afd & PET center AArhus Universitets Hospital
18 F-FDG-PET/CT ved malignt lymfomt Karin Hjorthaug, Nuklearmedicinsk afd & PET center AArhus Universitets Hospital DRS årsmøde jan 2012 18F-Fluoro Fluoro-Deoxy-Glukose (18F-FDG) FDG) K Hjorthaug 2 18
Læs mereDansk Lymfomgruppe 2012
Rekommandationer for diagnostik og behandling af FOLLIKULÆRT LYMFOM (FL) Dansk Lymfomgruppe 2012 Senest revideret 8.11.2011 2 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION... 3 EPIDEMIOLOGI... 3 PATOLOGI... 4 KLINISK
Læs mereDen hæmatologiske fællesdatabase
Den hæmatologiske fællesdatabase Hvilke personer skal registreres?: Registreringsvejledning: CLL Alle patienter som diagnosticeres med CLL, og som har haft et forløb på en hæmatologisk afdeling, der varetager
Læs mereMaligne lymfoproliferative sygdomme, malignt lymfom og lymfocytær leukæmi
Maligne lymfoproliferative sygdomme, malignt lymfom og lymfocytær leukæmi Generelle forhold Definition: maligne sygdomme, ofte klonale, udgået fra lymfocytter eller lymfoide stamceller. : ca. 1600 pr.
Læs merehodgkin s sygdom Børnecancerfonden informerer
hodgkin s sygdom i hodgkin s sygdom 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, september 2011. Forekomst Lymfom, lymfeknudekræft, er den tredje hyppigste kræftform hos
Læs merenon-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer
non-hodgkin lymfom i non-hodgkin lymfom 3 Årsagen til, at NHL hos børn opstår, kendes endnu ikke. I mange tilfælde af NHL kan der i kræftcellernes arvemateriale påvises forandringer, der forklarer, hvorfor
Læs mereDen hæmatologiske fællesdatabase
Hvilke personer skal registreres?: Registreringsvejledning: LYFO Alle patienter som diagnosticeres med malignt lymfom, og som har haft en et forløb på en hæmatologisk afdeling der varetager diagnostik
Læs mereElektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekode i MiniPas
Side 1 Vejledning til Canceranmeldelse via MiniPas Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekode i MiniPas Med skæringsdato 1. januar 2004 er blanketbåren anmeldelse af kræft til Cancerregisteret
Læs mereLymfoide neoplasier. Mine temaer. Flowcytometri for Yngre Hæmatologer 2017
Michael Boe Møller Afd. for Klinisk Patologi Odense Universitetshospital Flowcytometri for Yngre Hæmatologer 2017 Lymfoide neoplasier Mine temaer Baggrund Diagnostik Lymfoid uddifferentiering Applikationer
Læs mereLeucocyt-forstyrrelser
Leucocyt-forstyrrelser Udarbejdet af KLM med inspiration fra Kako S4 pensum fra bogen Hæmatologi af H. Karle Granulocytsygdomme Lymfocytsygdomme Leukæmier M-proteinæmi Analyser Referenceområde [LKC]: 3.0
Læs merePeriodisk feber med aftøs pharyngitis adenitis (PFAPA)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Periodisk feber med aftøs pharyngitis adenitis (PFAPA) Version af 2016 1. HVAD ER PFAPA 1.1 Hvad er det? PFAPA er en forkortelse for Periodisk Feber Aftøs
Læs mereLYFO 1 SKEMA REGISTRERING
LYFO 1 SKEMA REGISTRERING Patientidentifikation - bopæl og primært behandlende sygehus: CPR-nr. ı ı ı - Navn: Diagnosedato ı ı ı (dd mm åå) Histologi (WHO) Kun for Anaplastisk T-celle lymfomer: ALK +?
Læs merelangerhans celle histiocytose i Børnecancerfonden informerer
langerhans celle histiocytose i langerhans celle histiocytose 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og Rigshospitalet, September 2004. Biologi Langerhans cellerne spiller den centrale
Læs mereDiagnostik og teori vedr. udredning af gynækologisk cancer
Diagnostik og teori vedr. udredning af gynækologisk cancer Overlæge Doris Schledermann Afdeling for klinisk patologi Odense Universitetshospital 45 min med... Baggrundsviden Har peritoneal cytologi overhovedet
Læs mereDansk LymfomGruppe www.lymphoma.dk. Årsrapport 2011
Dansk LymfomGruppe www.lymphoma.dk Årsrapport 2011 Dansk LymfomGruppe (DLG) Årsrapport 2011 Malignt lymfom i Danmark Udarbejdet af: DLGs Registreringsudvalg: Peter de Nully Brown Judit Jørgensen Lars Munksgaard
Læs mereJuvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt Version af 2016 2. FORSKELLIGE TYPER AF BØRNELEDDEGIGT (JIA) 2.1 Er der forskellige typer af børneleddegigt?
Læs mereLymfekræft og kronisk lymfatisk leukæmi
Lymfekræft og kronisk lymfatisk leukæmi Temamøde om hæmatologisk kræft 29. September 2018, BLOX, København 1 Formål: Opnå kendskab til hvordan (lymfe)kræft og CLL opstår. Lære at forstå de symptomer sygdommen
Læs mereOvariecancer. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling
Ovariecancer Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Ovarietumorer kan være benigne, borderline eller maligne Primære ovarietumorer udvikles fra overfladeepitelet,
Læs merePATOLOGI. Materiale... 1. Cytologi:... 1. Exfoliativ:... 1. Nåleaspiration:... 1. Svartiden... 3. Histologi:... 2
PATOLOGI Materiale... 1 Cytologi:... 1 Exfoliativ:... 1 Nåleaspiration:... 1 Svartiden... 1 Histologi:... 2 Materiale ved operativ behandling af lungetumor... 2 Svartiden... 2 Diagnostik... 2 Metoderne...
Læs mereLyme Artrit (Borrelia Gigt)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,
Læs mereRekommandationer for Vævs- og cellehåndtering ved lymfomdiagnostik. Dansk Lymfomgruppe 2009
Rekommandationer for Vævs- og cellehåndtering ved lymfomdiagnostik Dansk Lymfomgruppe 2009 Senest revideret november 2009 1 Vævs- og cellehåndtering ved lymfomdiagnostik Dette notat beskriver fælles rekommandationer
Læs mereMR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft
MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR-skanning er det bedste billedværktøj til at finde kræft i prostata og kommer til at spille en stor rolle i diagnostik og behandling af sygdommen i
Læs mereLYMFOMINSTRUKS: diagnostiske procedurer. 1. Primærdiagnostik. Dokumenttitel: Dokumentdata
Dokumenttitel: Formål: Definitioner: LYMFOMINSTRUKS: diagnostiske procedurer At beskrive diagnostiske procedurer ved maligne lymfoproliferative sygdomme (NHL, HL og CLL) med henblik på at sikre en ensartet,
Læs mereSO Dalton, BL Frederiksen, E Jakobsen, M Steding-Jessen, K Østerlind, J Schüz, M Osler, Johansen C.
Social position, lungekræft stadie og tid mellem henvisning og diagnose i Danmark, 2001-2008 1 SO Dalton, BL Frederiksen, E Jakobsen, M Steding-Jessen, K Østerlind, J Schüz, M Osler, Johansen C. Institut
Læs mereBrystoperation hos Mænd (Gynækomasti)
Patientinformation Brystoperation hos Mænd (Gynækomasti) Velkommen til Vejle Sygehus Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling 1 2 Brystoperation hos Mænd (Gynækomasti) Husk at du er velkommen til at tage en
Læs mereTroels Mørk Hansen Medicinsk afdeling Q Universitetssygehuset Herlev
Troels Mørk Hansen Medicinsk afdeling Q Universitetssygehuset Herlev SLE 1.500-2.000 har sygdommen i Danmark 10 x hyppigere hos kvinder end hos mænd Debuterer ofte i 20-30 års alderen Forløb Meget forskelligt
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Behcets Sygdom Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan stilles diagnosen? Diagnosen er primært klinisk. Det kan tage mellem 1 til 5 år før et
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Majeed Version af 2016 1. HVAD ER MAJEED 1.1 Hvad er det? Majeed er en sjælden genetisk sygdom. Børn med denne sygdom lider af CRMO (kronisk rekurrent multifokal
Læs mereTS-kursus i hæmatopatologi. Knoglemarvens cellularitet. Knoglemarvens cellularitet. Normalfordeling (procent) Normalfordeling (procent)
TS-kursus i hæmatopatologi 11:10 11:40 Knoglemarvundesøgelse. Redskaber, beskrivelse, normale fund og reaktive forandringer i blod og knoglemarv 11:45 12:45 Myeloproliferativ neoplasi + cases 15 min KAFFE
Læs mereHistologisk klassifikation: NRH Akut hepatit Akut hepatit i resolution (ligner NRH) Kronisk hepatit Steatohepatit
Opsamling af Inflammation i leveren. Histologisk klassifikation: NRH Akut hepatit Akut hepatit i resolution (ligner NRH) Kronisk hepatit Steatohepatit Diagnose? LM: Ingen ballooning, normale PR og ingen
Læs mereSocial ulighed i kræftoverlevelse
Social ulighed i kræftoverlevelse 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Marianne Steding-Jessen
Læs mereIngen behandling kun observation
RIGSHOSPITALET diagnose Behandlings- og undersøgelsesskema HÆMATOLOGISK KLINIK OMB112517 BASELINE/Screening Blodprøver/ undersøgelser der skal gøres inden randomiseringen kan foretages: Dato B 1) Udført
Læs mereHenoch-Schönlein s Purpura
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation
Læs mereDansk LymfomGruppe www.lymphoma.dk
Dansk LymfomGruppe www.lymphoma.dk Årsrapport 21 Dansk LymfomGruppe (DLG) Årsrapport 21 Malignt lymfom i Danmark Udarbejdet af: DLGs Registreringsudvalg: Peter de Nully Brown Judit Meszaros Jørgensen Lars
Læs mereLungekræftpatienten - det kliniske forløb. 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH
Lungekræftpatienten - det kliniske forløb 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH Lungekræft i tal Stadieinddeling Program SCLC 15% Behandlingsalgoritme 3 kliniske forløb:
Læs mere8 Konsensus om medicinsk behandling
DBCG-retningslinier 009 8 Konsensus om medicinsk behandling 8. Resumé af DBCG s anbefalinger Formål At sikre alle patienter med operabel brystkræft tilbud om en optimal systemisk behandling. Metode Anbefalingerne
Læs mereForandringer i pladeepitelet
Forandringer i pladeepitelet Klassifikationer Præmaligne og maligne forandringer Udredning og behandling Bioanalytikerunderviser Dorthe Ejersbo Afdelingen for Klinisk Patologi, OUH At klassificere betyder
Læs mereArbejdsmiljø og kræft
Arbejdsmiljø og kræft 1981 Etiologic fraction of cancer deaths in the Nordic countries Factor Number % of all deaths Men Women Men Women Tobacco smoking 8,430 4,070 26 14 Infections (human papilloma virus
Læs mereDiagnostik og behandling af væskeansamling i pleura
Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura Niels-Chr. G. Hansen Lungemedicinsk afdeling J Odense Universitetshospital René Laennec 1781-1826 Opfandt stetoskopet i 1816 Røntgen af thorax - i to
Læs mereHÆMATOLOGISKE KRÆFTFORMER
Sundhedsfaglige elementer som grundlag for pakkeforløb for HÆMATOLOGISKE KRÆFTFORMER Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af arbejdsgruppe i 2008 Godkendt af Kræftstyregruppen, april 2008 Det faglige grundlag
Læs mereIndberetningsskema Region Sjælland, januar 2011
Indberetningsskema Region Sjælland, januar 2011 Tabel 1: Forløbstider (anvend kategorierne:, opfylder forløbstid ( ) og opfylder ikke forløbstid ) Forløbstider ifølge Henvisningsperiode Udredningsperiode
Læs mereKræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis
Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor Research Centre for Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus University Denmark Hvis vi skal lykkes
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk
Læs mereFlowcytometri. - Princip og praksis. DHS kursus for yngre læger 2017
Flowcytometri - Princip og praksis DHS kursus for yngre læger 2017 Flowcytometri - princip celle Antigenet = Markøren som cellen undersøges for, påvises ved hjælp af fluorescens fra det konjugerede Fluorokrom
Læs mereLogbog: Hoveduddannelse, medicinsk ekspert
Logbog: Hoveduddannelse, medicinsk ekspert PRÆDIAGNOSTISKE FORUDSÆTNINGER SAMT KLINISKE KOMPETENCER 4.3.1 Indhente og vurdere kliniske og parakliniske data, som er nødvendige for endelig patoanatomisk
Læs mereLab-Info August 2003. Meddelelse vedr. Laboratorievejledningen Nr. 21/2003
Lab-Info August 2003 Meddelelse vedr. Laboratorievejledningen Nr. 21/2003 Breath-test for Helicobacter Pylori infektion. Pr. 1. september 2003 indføres Helicobacter Pylori Breath-test på Klinisk Biokemisk
Læs mereAkne, rosacea og perioral. dermatitis
Akne, rosacea og perioral Akne unge teenagere dermatitis Rosacea midaldrende Perioral dermatitis unge kvinder Acne vulgaris Akne er en hyppig forekommende i teenageårene Varierende sværhedsgrad Nedsat
Læs mereUDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014
UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Den 2. og 3. juni 2014 Lungekræft > 80% skyldes rygning Rammer typisk i mellem 50 og 70 års-alderen 3900 ny tilfælde årligt 1800 kvinder 2100 mænd
Læs mereVejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling
Dato 13-06-2016 Sagsnr. 4-1012-51/11 Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Indledning Det følger af sundhedsloven 69, at regionsrådet yder tilskud til behandling hos
Læs merePERIFER OSTEOMYELITIS/ARTHRITIS PREDISPONERENDE FAKTORER ÆTIOLOGI/ORGANISMER LOKALISATION FOR PERIFER OSTEOMYELIT. Hæmatogen osteomyelit/artrit
PERIFER OSTEOMYELITIS/ARTHRITIS Hæmatogen osteomyelit/artrit Eksogen osteomyelit/artrit Spredning fra nærliggende infektionsfokus Direkte implantation af infektiøst agens Postoperativ infektion Klininiske/histopatologiske
Læs mereOvariecancer. (Neoplasma malignum ovarii) Jan Blaakær Overlæge, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling
Ovariecancer (Neoplasma malignum ovarii) Jan Blaakær Overlæge, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Ovarietumorer kan være benigne, borderline eller maligne Primære ovarietumorer udvikles fra overfladeepitelet,
Læs mereVær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin
Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Flere indberettede bivirkninger end forventet Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal bivirkningsindberetninger
Læs mereOvariecancer. (Neoplasma malignum ovarii) Jan Blaakær Overlæge, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling
Ovariecancer (Neoplasma malignum ovarii) Jan Blaakær Overlæge, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Lærebog 04-02-2005 Ovariecancer - Århus Universitet 2 Ovarietumorer kan være benigne, borderline
Læs mereDe hæmatologiske nationale kliniske retningslinier. Hvad har vi lært?
De hæmatologiske nationale kliniske retningslinier. Hvad har vi lært? Henrik Frederiksen Overlæge, ph.d. Hæmatologisk afd X, OUH henrik.frederiksen@rsyd.dk De hæmatologiske DMCG er - og databaser Hæmatologisk
Læs mereThomas Feld Biologi 05-12-2007
1 Indledning: Kredsløbet består af to dele - Det lille kredsløb (lungekredsløbet) og det store kredsløb (det systemiske kredsløb). Det systemiske kredsløb går fra hjertets venstre hjertekammer gennem aorta
Læs mereVejledning til Canceranmeldelse via - MiniPas. Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekoder i MiniPas
Vejledning til Canceranmeldelse via - MiniPas Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekoder i MiniPas Oktober 2017 Kolofon Titel: Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekoder
Læs mereMAMMOGRAFISCREENINGSCENTRET. 1. Primær forebyggelse 2. Sekundær forebyggelse 3. Tertiær forebyggelse
MAMMOGRAFISCREENINGSCENTRET 1. Primær forebyggelse 2. Sekundær forebyggelse 3. Tertiær forebyggelse MAMMOGRAFISCREENINGEN 1. Primær forebyggelse: forebyggelse rettet mod sygdom hos individer som endnu
Læs mereRøntgenstråling - er der en risiko?
Mange mennesker er utrygge ved røntgenstråling Denne patientinformation fortæller dig om, hvad risikoen er ved den røntgenstråling, som anvendes hér på røntgenafdelingen. Risiko Vi udsættes daglig for
Læs mereSLE og Nyreinvolvering
SLE og Nyreinvolvering Marselisborg Centeret 6 marts 2010 Overlæge Per Ivarsen Nyremedicinsk afdeling Århus Universitetshospital, Skejby Systemisk Lupus Erythromatosus SLE hvor hyppigt er det. 1500-2000
Læs mereKomorbiditet og hoved-hals cancer
Kræft og komorbidtet alle skal have del i de gode resultater Komorbiditet og hoved-hals cancer Charlotte Rotbøl Bøje Afdelingen for Eksperimentel Klinisk Onkologi Århus Universitetshospital Hoved-hals
Læs mereReagér på bivirkninger
Reagér på bivirkninger - Og hjælp med at gøre medicin mere sikker for alle Vejledning til PowerPoint-præsentation om bivirkninger 2 Indhold 1. Indledning 2. Introduktion til slides 3. Opfølgning på undervisning
Læs mereTrivselssamtaler og sundhedstjek i projekt SundhedscenterThyholm
i projekt SundhedscenterThyholm Projektleder Åse Skytte Sundhedsstyrelsens afsluttende konference i projekt Forebyggelse i Nærmiljøet 19. marts 2015 Projekt SundhedscenterThyholm Et firårigt satspuljeprojekt
Læs mereJuvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan stilles diagnosen? Lægen kalder sygdommen
Læs mereDansk Lymfomgruppe 2012
Rekommandationer for diagnostik og behandling af DIFFUST STORCELLET B-CELLE LYMFOM (DLBCL) Dansk Lymfomgruppe 2012 Senest revideret november 2011 2 Indhold Introduktion... 3 Epidemiologi & Klinisk præsentation...
Læs mereAlarm symptomer på kræft i befolkningen
Alarm symptomer på kræft i befolkningen Forekomst og socioøkonomi Rikke Pilsgaard Svendsen, læge, ph.d. studerende Forskningsenheden for Almen praksis Syddansk universitet, Odense. rsvendsen@health.sdu.dk
Læs merekimcelletumorer Børnecancerfonden informerer
kimcelletumorer i kimcelletumorer 3 Tumormarkører En del kimcelletumorer udskiller særlige hormoner i blodet, som alfafoetoprotein (AFP) og human chorion gonadotropin (HCG). Hormonniveauet i blodet kan
Læs merePatientvejledning. Blærepolypper
Patientvejledning Blærepolypper En blærepolyp er en udvækst, som vokser på indersiden af blæren. Den / de opstår ved nydannelse af celler. Når man ser ind i blæren, ligner de vortelignende fremvækster.
Læs mereEksamensopgavesæt KLADDE
Eksamensopgavesæt KLADDE Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 09.10.2015. Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan
Læs mere3.7 Bornholms Regionskommune
3.7 Bornholms Regionskommune På grund af Bornholms særlige geografiske forhold, indgår Bornholms Regionskommune ikke i ét af de fire planlægningsområder i Region Hovedstaden. I denne rapport beskrives
Læs mereDen hæmatologiske fællesdatabase
Hvilke personer skal registreres?: Registreringsvejledning: Myelom og MGUS Alle patienter som diagnosticeres med MGUS(fra 2013), solitært myelom, myelomatose eller plasmacelle leukæmi, og som har haft
Læs mereKapitel til sundhedsplan - det nære sundhedsvæsen
Dato: 25. august 2015 Brevid: 2579762 Kapitel til sundhedsplan - det nære sundhedsvæsen Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemmeside, hvor faktabokse og links
Læs mereÅrsrapport 2013: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING
Årsrapport 2013: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2014 Årsrapport 2013: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København
Læs mereKomorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang
Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i
Læs mereDen hæmatologiske fællesdatabase
Hvilke personer skal registreres? Registreringsvejledning: Akut Leukæmi Alle patienter, som diagnosticeres med akut leukæmi og som har haft et forløb på en hæmatologisk afdeling, er registreringspligtige
Læs mereVirusinfektioner hos hæmatologiske patienter
Virusinfektioner hos hæmatologiske patienter Virus/hæmatologi Stor betydning ved allogen HSCT Tiltagende betydning ved andre hæmatologiske sygdomme Indledning Tiltagende betydning hos andre patientgrupper
Læs mereKomorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.
Komorbiditet og øvre GI-cancer Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som forekommer
Læs mereMALIGN KNOGLETUMOR MALIGN KNOGLETUMOR
KNOGLETUMORER Benignitetskriterier Malignitetskriterier Ø Velafgrænset Ø Uskarp afgrænsning Ø Ekspansiv vækst Ø Corticalisbrud Ofte asymptomatiske Ø Periostal knoglenydannelse Fortrinsvis børn Ø Bløddelskomponent
Læs mereMulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation
Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Oversat til dansk af Maria Lajer med tilladelse fra Human Reproduction. Denne artikel blev trykt først i Human Reproduction 2009;24(5):1012-7 BAGGRUND:
Læs mereDELTAGERINFORMATION 3 & SAMTYKKEERKLÆRING 3
NATIONAL CANCER RESEARCH AML17 INSTITUTE AKUT MYELOID LEUKÆMI Akut Promyelocyt Leukæmi FORSØG NR. 17 DELTAGERINFORMATION 3 & SAMTYKKEERKLÆRING 3 Lokale kontakter Hovedansvarlige læge på Odense Universitets
Læs mereUdredning af ukendt primær tumor generelt
Udredning af ukendt primær tumor generelt Temadag i Dansk Cytologiforening Lone Duval, Afdelingslæge, Ph.d. Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital Fredag d 4.3.16 Tilbagevendende spørgsmål Almen
Læs merePatientvejledning. Frossen skulder
Patientvejledning Frossen skulder En frossen skulder kan opstå spontant, eller den kan udvikles efter en skade eller som komplikation til en operation. En frossen skulder giver smerter og nedsat bevægelighed
Læs mereJuvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) Version af 2016 1. HVAD ER JUVENIL SPONDYLARTRIT/ENTHESITIS-RELATERET ARTRIT (GIGT) (SPA-ERA)?
Læs mereNuklearmedicinsk billeddiagnostik ved neuroendokrine tumorer
Nuklearmedicinsk billeddiagnostik ved neuroendokrine tumorer Odense 27 Januar 2011 Anne Arveschoug Nuklearmedicinsk Afd Århus Sygehus Billeddiagnostik oversigt Anatomisk Diagnostisk CT Ultralyd MR (+ funktionel:
Læs mereSocial position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse
Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse Susanne Dalton Survivorship Danish Cancer Society Research Center Copenhagen, Denmark Baggrund 3
Læs mereDMG 2003 KIRURGI. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI. Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom. Januar 2003.
Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom Januar 2003 Side 1 af 8 INDHOLD 1. FORMÅLET MED UNDERSØGELSEN... 3 2. PATIENTUDVÆLGELSE... 3 3. DIAGNOSTISK
Læs mereELEKTRONISK SMERTESTILLENDE OG UDRENSENDE LYMFEDRÆNAGE
ELEKTRONISK SMERTESTILLENDE OG UDRENSENDE LYMFEDRÆNAGE Hvordan kan dette være interessant/relevant for dig? Jo - hvis du f.eks. har problemer med: Ødemer/Væskeophobninger og andre hævelser Hudproblemer,
Læs mereUro-radiologi. Ultralyd. Arne Hørlyck Røntgen og Skanning Aarhus Universitetshospital, Skejby. Oversigt. Normal (UL)-anatomi teknik Nyrer Ureter Blære
Uro-radiologi Ultralyd Arne Hørlyck Røntgen og Skanning Aarhus Universitetshospital, Skejby Oversigt Normal (UL)-anatomi teknik Nyrer Ureter Blære 1 Oversigt Patologi Nyrer Hydronefrose (-ureter) Blære
Læs mereStudiespørgsmål til blod og lymfe
Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Beskriv de kræfter, der regulerer stofudveksling i kapillærerne 2. Hvad er det, der gør at kapillærer, men ikke arterier og vener, tillader stofudveksling? 3. Hvad
Læs mereUdredning og behandling af uforklaret anæmi med jernmangel. -uden synlig blødning
Udredning og behandling af uforklaret anæmi med jernmangel -uden synlig blødning Forløb i primærsektoren og overgang til gastroenterologiske specialafdelinger Sygehus Lillebælt Januar 2019 Referencer:
Læs mereKomorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb
Lars Onsberg Henriksen, Koncerndirektør Komorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb Set fra en regional synsvinkel overordnet, strategisk planlægningsmæssigt, og behov for ændret
Læs mereVurdering af epidemiologiske undersøgelser igen
Vurdering af epidemiologiske undersøgelser igen kob Grove 12. september, 2005 Program Confounding og effektmodifikation Hvad er confounding Hvad er effektmodifikation Er der confounding eller effektmodifikation
Læs merePED situationen i Europa
PED situationen i Europa Anette Bøtner Dyrlæge Professor i beredskab for virussygdomme DTU Veterinærinstituttet København: Produktionssygdomme Lindholm: Eksotiske virus 3 Lindholm - eksotiske virussygdomme
Læs mereKapitel 6. SMITSOMME SYGDOMME
Kapitel 6. SMITSOMME SYGDOMME Dette kapitel dækker anmeldte tilfælde af smitsomme sygdomme år 2014 og 2015. Botulisme Der blev i 2014 anmeldt 1 tilfælde af botulisme. I dette tilfælde kom bakterierne fra
Læs mereEksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010
MedIS, AAU. Det hæmatologiske system og immunforsvaret, 7. Juni 2010 1 Navn: Studienummer: Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010 Dette eksamenssæt
Læs mereForandringer i pladeepitelet
Forandringer i pladeepitelet Klassifikationer Præmaligne og maligne forandringer Udredning og behandling Bioanalytikerunderviser Dorthe Ejersbo Afdelingen for Klinisk Patologi, OUH At klassificere betyder
Læs mereLever Cases til MDT. MDT Agreement on resectability. Case 1. 66-årig mand. 14 år tidligere opereret for coloncancer. Ingen adjuverendekemoterapi.
Lever Cases til MDT Torsten Pless & Henning Overgaard Nielsen Kirurgisk afd. A Odense Universitetshospital MDT Agreement on resectability Wadeed M et al HPB 2012;14:291-297 66-årig mand Case 1 14 år tidligere
Læs mereKræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge
Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer
Læs mereVejledning til Canceranmeldelse via - MiniPas. Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekoder i MiniPas
Vejledning til Canceranmeldelse via - MiniPas Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekoder i MiniPas Februar 2016 Kolofon Titel: Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekoder
Læs mere