LOKAL KVÆLSTOFDEPOSITION OG KVÆLSTOFINDHOLD I LAV DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER. Faglig rapport fra DMU nr. 732 AARHUS UNIVERSITET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LOKAL KVÆLSTOFDEPOSITION OG KVÆLSTOFINDHOLD I LAV DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER. Faglig rapport fra DMU nr. 732 AARHUS UNIVERSITET"

Transkript

1 LOKAL KVÆLSTOFDEPOSITION OG KVÆLSTOFINDHOLD I LAV Faglig rapport fra DMU nr. 732 AU 2009 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET

2 [Tom side]

3 LOKAL KVÆLSTOFDEPOSITION OG KVÆLSTOFINDHOLD I LAV Faglig rapport fra DMU nr Helle Vibeke Andersen 1) Knud Erik Nielsen 1) Hans Jørgen Degn 2) Camilla Geels 1) Per Løfstrøm 1) Christian Damgaard 1) Jesper H. Christensen 1) 1) Danmarks Miljøundersøgelser 2) Ringkøbing Amt DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET

4 [Tom side]

5 'DWDEODG Serietitel og nummer: Faglig rapport fra DMU nr. 732 Titel: Lokal kvælstofdeposition og kvælstofindhold i lav Forfatter(e): Institution(er), afdeling(er): Udgiver: URL: Helle Vibeke Andersen 1, Knud Erik Nielsen 2, Hans Jørgen Degn 3, Camilla Geels 1, Per Løfstrøm 1, Christian Damgaard 2 og Jesper H. Christensen 1 1 $IGHOLQJIRU$WPRVI ULVN0LOM '08 $IGHOLQJIRU7HUUHVWULVN NRORJL'08 5LQJN ELQJ$PW Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Udgivelsesår: Juli måned 2009 Faglig kommentering: Finansiel støtte: Bedes citeret: Thomas Ellermann NOVANA tværgående midler Andersen, H.V., Nielsen, K.E., Degn, H.J., Geels, C., Løfstrøm, P., Damgaard, C. & Christensen, J.H. 2009: Lokal kvælstofdeposition og kvælstofindhold i lav. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 46S. Faglig rapport fra DMU nr Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse Sammenfatning: Emneord: Layout: I en étårig periode er den geografiske og sæsonmæssige variation i kvælstofindhold i rensdyrlav (&ODGRQLDSRUWHQWRVD) samt ammoniakindholdet i luften undersøgt på to indlandsheder og en klithede beliggende med en indbyrdes afstand på ca. 50 km. Lokalvariationen indenfor to af naturområderne er undersøgt ved at måle med få kilometers afstand. Analysen af kvælstofindholdet i lav tyder ikke på markant sæsonvariation, hvorimod der var en variation på lokalskala. Lokaliteterne er intensive terrestriske NOVANA lokaliteter og de indsamlede data stemmer godt overens med målingerne foretaget i forbindelse med overvågningsprogrammet. Kvælstofindholdet i lav viser en god korrelation til ammoniakkoncentrationen på lokaliteterne, både på årsbasis og i sæsonen april til november. Kvælstofindholdet i lav synes derfor at være en egnet indikator for lokale forskelle i belastningen af ammoniak. Den ensartede baggrundsbelastning på de undersøgte lokaliteter gør det vanskeligt at skelne, hvorvidt andre kvælstofbelastninger end ammoniak afspejles i kvælstofindholdet i laverne. Der er gennemført en vegetationsanalyse og som direkte indikator for den atmosfæriske kvælstofbelastning er det konkluderet, at denne indikator ikke er velvalgt, da artssammensætningen afhænger af mange andre forhold end kvælstofdepositionen. Kvælstof, rensdyrlav, deposition, ammoniak, &ODGRQLDSRUWHQWRVD, vegetationsanalyse Majbritt Ulrich ISBN: ISSN (elektronisk): Sideantal: 46 Internetversion: Rapporten er tilgængelig i elektronisk format (pdf) på DMU's hjemmeside

6 ,QGKROG )RURUG 6DPPHQIDWQLQJ 6XPPDU\,QGOHGQLQJ 1.1 Baggrund Laver 11 0HWRGHURJORNDOLWHWHU 2.1 Lokalitetsbeskrivelse Atmosfæriske ammoniakmålinger Kvælstof i lav 18 5HVXOWDWHU 3.1 Ammoniakmålinger og depositioner Kvælstofindhold i lav Resultater af vegetationsanalysen Kvælstofindhold i lav i forhold til ammoniakkoncentrationer og depositioner 27 'LVNXVVLRQ 4.1 Ammoniakmålinger Kvælstofindhold i lav Indikator for atmosfærisk N-belastning 32 RQNOXVLRQHU 5.1 Ammoniakmålinger Prøveindsamlingsstrategi for lav (tid/sted) Indikatorer for N-belastning (Kvælstofindhold i lav, vegetationsanalyse) 35 5HIHUHQFHU %LODJ'HPnOWHDPPRQLDNNRQFHQWUDWLRQHUSnGHIHPORNDOLWHWHU %LODJ7RWDONY OVWRILQGKROGLODY %LODJ6WDWLVWLVNDQDO\VHDI1LODYRJDPPRQLDNNRQFHQWUDWLRQHU %LODJ3LQSRLQWDQDO\VH %LODJ0nOWHRJPRGHOOHUHGHDPPRQLDNNRQFHQWUDWLRQHU 'DQPDUNV0LOM XQGHUV JHOVHU )DJOLJHUDSSRUWHUIUD'08

7

8 )RURUG Nærværende rapportering omhandler et projekt, der sammenkobler delprogrammet for Baggrundsovervågning af luftkvalitet og atmosfærisk deposition og Arter og terrestriske naturtyper under det nationale overvågningsprogram NOVANA. Formålet har været at finde en forholdsvis simpel biologisk indikator for kvælstofbelastningen, der kan anvendes i moniteringssammenhæng. Projektet er finansieret af den tværgående pulje under NOVANA. 5

9 6DPPHQIDWQLQJ I perioden april til april 2007 er den geografiske og sæsonmæssige variation i kvælstofindhold i hede-rensdyrlav (&ODGRQLD SRUWHQWRVD) undersøgt på to indlandsheder og en klithede, beliggende i det tidligere Ringkøbing Amt. Hederne ligger med en indbyrdes afstand på ca. 50 km. På den ene indlandshede samt på klitheden er lokalvariationen indenfor selve naturområdet undersøgt ved at måle på to lokaliteter med få km afstand. Sideløbende er der lavet koncentrationsmålinger af luftens ammoniak på de i alt fem lokaliteter. Analysen af kvælstofindholdet i lav tyder ikke på markant sæsonvariation, hvorimod der var en koncentrationsvariation på lokalskala, også indenfor få kilometer. Lokaliteterne er en del af NOVANAs terrestriske intensive overvågningslokaliteter og de indsamlede data stemmer godt overens med målingerne foretaget i forbindelse med overvågningsprogrammet. Kvælstofindholdet i lav viser en god korrelation til årsmiddelværdien af ammoniakkoncentrationen på lokaliteterne. Den øvrige kvælstofbelastning er opgjort v.h.a. modelberegninger. På grund af den ensartede baggrundsbelastning lokaliteterne imellem tyder undersøgelsen på, at variationerne afspejler forskelle i ammoniakbelastning. Kvælstofindholdet i lav synes derfor at være en egnet indikator for lokale forskelle i belastningen af ammoniak. Den ensartede baggrundsbelastning gør det vanskeligt at skelne, hvorvidt andre kvælstofbelastninger end ammoniak afspejles i kvælstofindholdet i laverne. Der er gennemført en vegetationsanalyse og som direkte indikator for den atmosfæriske kvælstofbelastning er det konkluderet, at denne indikator ikke er velvalgt, da artssammensætningen afhænger af mange andre forhold end kvælstofdepositionen. 6

10 6XPPDU\ For a one year period, lasting from April to April 2007, the geographical and seasonal variation in nitrogen content in lichen (&ODGRQLD SRUWHQWRVD) and ammonia concentrations in air were measured at several locations. The region covered a triangle with approximately 50 km between the locations, two inland heaths and one dune heath. At one of the heaths and on the dune heath samples were taken to investigate the local variation within at distance of a few kilometers. The seasonal variation in the nitrogen content of the lichen was small and a local variation was detectable, even at the few kilometer scale. Nitrogen content in the lichen is a parameter monitored in the surveillance program and these data compared well to the data obtained in this investigation. The seasonal variation of the concentration of ammonia in air is very similar at the different locations, though with a clear difference in absolute values. The nitrogen content in the lichen shows a good correlation to the yearly mean value of the measured ammonia concentration in air at the different locations. The total nitrogen deposition was calculated by use of models and apart from ammonia these results show very similar deposition loads at the investigated locations. Considering uncertainties in modeling, only the modeled deposition of ammonia has a good correlation to the nitrogen content in the lichens. At locations with similar background deposition of nitrogen compounds the nitrogen content in the lichen (&ODGRQLD SRU WHQWRVD) seems to be a good indicator to detect local differences in ammonia concentrations and ammonia depositions. It is not unambiguous whether the nitrogen content of the lichens also relates to the nitrogen deposition as a hole. Vegetation analysis has been performed and showed relatively high cover of grass species at the inland heaths. The vegetation analysis is not regarded as a suitable indicator for nitrogen deposition, since other factors have an influence on the diversity of species. 7

11 ,QGOHGQLQJ I Habitatdirektivet er målsætningen at opnå gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter såvel nationalt som på de enkelte lokaliteter. På baggrund af et sæt af indikatorer for hver naturtype og art defineres gunstig bevaringsstatus, hvor der tages højde for de vigtigste påvirkningsfaktorer og dermed de parametre, der skal overvåges. Det terrestriske måleprogram under det nationale overvågningsprogram NOVANA omfatter både intensive og ekstensive stationer. Formålet med de intensive stationer er at beskrive udviklingstendenser og sammenhænge mellem påvirkninger, tilstand og udvikling. Den ekstensive overvågning skal give et repræsentativt billede af tilstand og udvikling i naturtyperne på nationalt niveau. Begge stationstyper omfatter nogenlunde de samme måleparametre, der som udgangspunkt måles årligt på de intensive stationer og hvert sjette år på de ekstensive stationer. De intensive stationer placeres udelukkende i Habitatområderne, mens en begrænset del af de ekstensive stationer kan placeres udenfor. Den atmosfæriske kvælstofbelastning er en vigtig påvirkningsfaktor på mange terrestriske habitater og kvantificering af kvælstofbelastningen er en vigtig del af vurderingen af naturområdernes tilstand og udvikling. Det er af stor interesse at få optimeret anvendelsen af kvælstofindholdet i planter som biologisk monitering for kvælstofbelastningen, idet denne parameter på relativ simpel vis kan analyseres og anvendes på et stort antal lokaliteter. Kvælstofdepositionen udgøres af en nogenlunde ligelig fordeling af reduceret og oxideret kvælstof (Ellermann et al., 2007). Depositionen består dels af en våddeposition, hvor forskellige stoffer tilføres overfladen med nedbør, dels af tørdepositionen, der består af afsætning af gasser og partikler, hvilket foregår hele tiden. Ses på den geografiske variation i kvælstofdepositionen er bl.a. nedbørsmængden med til at skabe en gradient over landet, men meget lokalt kan bidraget fra tørdepositionen af ammoniak skabe store variationer i totaldepositionen. Det reducerede kvælstof stammer næsten udelukkende fra landbrugssektoren og et naturområdes kvælstofbelastning vil i visse regioner af Danmark være stærkt påvirket af tørdepositionsbidraget fra ammoniak fra regionens landbrugsaktiviteter. Det er vanskeligt at kvantificere tørdepositionen af ammoniak og oftest beregnes bidraget ud fra modeller. I NOVANA anvendes et modelsystem DAMOS, hvor regionalskalamodellen DEHM kobles til en nyudviklet lokalskala model OML-DEP til beregning af ammoniakdepositionen til en række udvalgte naturområder. DEHM anvendes til bestemmelse af belastningen fra andre kvælstofforbindelser samt input til OML-DEP modellen. DAMOS modellens formåen m.h.t. forudsigelse af ammoniakkoncentrationen er et vigtigt led i vurderingen af modellens resultater. Nærværende projekt har til formål at danne baggrund for udvælgelse af egnede plantearter og prøvetagningstidspunkt såvel som repræsentativitet m.h.t. biologisk monitering af kvælstofindhold i løv. Yderligere undersøges om vegetationsanalyse er egnet som indikator for atmosfærisk kvælstofbelastning. Som led i vurdering af kvælstofbelastningen er luftens indhold af ammoniak målt. Det er valgt at måle ammoniakkoncen- 8

12 trationen, da denne parameter må formodes at have den dominerende lokale variation i forhold til andre kvælstofforbindelser i det udvalgte område. Projektet har også til formål at anvende koncentrationsmålingerne af ammoniak til validering af modelberegninger på lokalskalaniveau. Dette er rapporteret i en særskilt rapport. Undersøgelsen tager udgangspunkt i en række intensive overvågningsstationer beliggende i det tidligere Ringkøbing Amt. I perioden april til april 2007 er den lokale geografiske og sæsonmæssige variation af kvælstofindholdet blevet undersøgt i hede-rensdyrlav (&ODGRQLDSRUWHQ WRVD) på to indlandsheder og en klithede. På den ene hede og på klitheden er lokalvariationen belyst ved at måle to steder med få kilometers mellemrum. Sideløbende er der lavet koncentrationsmålinger af luftens ammoniak på de i alt fem lokaliteter. %DJJUXQG Kvælstofindholdet i løvet på mos, lav og årsskud hos dværgbuske er veldokumenteret som indikator for kvælstofbelastningen (Söchting and Johnsen 1990, Pitcairn et al. 1998, Bragazza et al. 2004) og disse plantearter er derfor anvendt som bioindikatorer på de naturtyper (f.eks. klithede, hede og moser), hvor de forekommer. Løvkemiske analyser af laver er publiceret i et utal af artikler og opsummeret af Søchting (1995). Løvkemiske kvælstofanalyser fortæller først og fremmest noget om næringsstatus og dermed også om den relative belastning på lokaliteten.. Det er blevet demonstreret, at en del lavarter er meget effektive absorbanter af kvælstofforbindelser (Søchting, 1995) og Søchting introducerede en metode, hvor laver anvendes som monitorer for kvælstofdepositionen. Undersøgelser af transplantation af laver og tørvemosser mellem forskellige områder har vist, at absorptionen er en meget hurtig proces og at indholdet af kvælstof i thallus reflekterer den umiddelbare deposition (Bragazza et al., 2004). Kvælstofindholdet i mos har ligeledes vist sig at afspejle det atmosfæriske optag af kvælstofforbindelser (Pitcairn et al., ). Undersøgelser af år gamle 5DFRPLWULXP-mosser på en række engelske og skotske heder har vist en øgning af kvælstofindholdet på op mod 60%. Over samme periode har overvågning af disse hedetyper vist en voldsom tilbagegang af disse mosser og en tilsvarende fremgang for græsser (Pearce et al., 2003). I habitatområderne er det sjældent, at kvælstofindholdet i mos er højere end 2%, hvorimod indholdet i det åbne landbrugsland må forventes at være noget højere. På grund af en større udbredelse er mos formentlig en bedre indikator for kvælstofbelastning end lav, da tilstedeværelsen af lav er begrænset til relativt få naturtyper og er mere sjælden i de centrale dele af landet (Degn og Søchting, 2008). Hollandske undersøgelser viser, at der optræder skader på lav ved et kvælstofindhold over 1,3% (Magnusson, 1983). Tolerancegrænsen for kvælstofindholdet i mos er noget bredere og kan dække de fleste depositionsniveauer som realistisk kan forekomme. Der findes kun sparsomme oplysninger i litteraturen, hvor der er anvendt andre plantegrupper som urter og græsser. Karakteristisk for disse grupper er en meget høj sæsonvariation, hvilket ikke er hensigtsmæssigt i en overvågning som den danske NOVANA-overvågning, hvor der kun foretages én dataindsamling om året og hvor prøvetagningen af ressour- 9

13 cemæssige begrænsninger må udstrækkes over hele sommerhalvåret. I et specialeprojekt har Vilsholm () målt luftens ammoniakkoncentrationer og totalt kvælstofindhold samt isotopen N-15 i forskellige planter samt jord langs transekter fra to svinebedrifter i Jylland. En af konklusionerne var, at forskellige plantearter reagerer forskelligt på kvælstofbelastningen og mos, lav og Sandstar (&DUH[DUHQDULD) var de bedste indikatorarter i forhold til merbelastningen med ammoniak. Vilsholm () fandt faldende gradienter af h.h.v. målte ammoniakkoncentrationer og kvælstofindhold i rensdyrlav langs et transekt væk fra en svineproduktion tæt ved kysten i Vestjylland. På årsbasis var der høj korrelation mellem ammoniakgradienten og gradienten i kvælstofindhold i rensdyrlav. Et tilsvarende transekt få kilometer nord for lokaliteten og uden lokale husdyrbrug, viste ingen gradienter og her blev målt en årsmiddelværdi på 0,6 ug NH 3-N m -3 i perioden juni 2004-juni Da begge lokaliteter må forventes at have modtaget samme baggrundsdeposition, syntes rensdyrlaven at respondere specifikt på den forhøjede ammoniakkoncentration og -deposition. På Hjelm hede i Jylland undersøgte Nielsen () i sit speciale responsen på hedelyng (&DOOXQDYXOJDULV) og revling ((PSHWUXPQLJUXP), der fik tilført ekstra kvælstof gennem vanding svarende til en merdeposition på 37 kg N ha -1 år -1. Undersøgelsen viste bl.a., at planterne var i stand til at udnytte det ekstra bidrag af kvælstof. Ekstratilførslen resulterede således i, at biomassen steg, mens der ikke var forskel på totalkvælstof i berigede og kontrol planter. Det var således ikke muligt at se den større depositionsbelastning på planteanalyserne af kvælstof, fordi planterne havde fortyndet optaget gennem øget vækst. Lignende resultater blev i et gødningseksperiment opnået af Uren et al. (1997) som gør opmærksom på, at et øget indhold af kvælstof i årsskudene formentlig opstår som resultat af en langvarig påvirkning. En positiv sammenhæng mellem kvælstofindholdet i lyng og depositionen er fundet af Pitcairn et al. (1995). Ud fra ovennævnte blev det vurderet, at lav er en mere følsom indikator for kvælstofpåvirkning end mos. Endvidere er lavernes hyppighed den mest iøjnefaldende indikator på, at vegetationens sammensætning er ændret drastisk på hederne. På tre af de valgte lokaliteter er der en meget stor dækning med lav som ligeledes forekom i fritliggende puder. Dette var ikke tilfældet med mos som stort set kun forekom som et nederste vegetationslag, d.v.s. under løvtaget fra de øvre vegetationslag. Der er foretaget indsamlinger af lavprøver gennem en hel sæson og dermed har det været muligt at belyse de usikkerheder, som relaterer sig til en eventuel sæsonvariation i forhold til den årlige indsamling, der foregår i den terrestriske overvågning. 10

14 /DYHU Nedenstående er angivet forskellige argumenter for, at lav er valgt som indikator for kvælstofbelastning i denne undersøgelse. )RUHNRPVWLKLVWRULVNSHUVSHNWLY Ændringer i lavernes hyppighed er den mest iøjnefaldende indikator på, at vegetationens sammensætning er ændret drastisk på hederne. Laverne (især Cladonia-arterne) var tidligere et meget mere iøjnefaldende element i indlandshedernes vegetation. Enkelte citater kan belyse dette: I en undersøgelse af Borris Hede fra 1906 skriver Galløe & Jessen (1906) således: µ DUDNWHUSODQWHUQHHU/\QJRJ5HQVG\UODY&ODGRQLDUDQJLIHULQDGHU JLYHU+HGHQHQPHOHUHWU GEUXQ)DUYHWRQHµµ/\QJRJ5HQVG\UODYGRPL QHUHUDOWRJSU JHUDOOH+HGHODQGVNDEHUSDDW U%XQGµEn af Danmarks mest kendte botanikere, C. Raunkiær, er født på en vestjysk hedegård mellem Varde og Skjern i I sine efterladte erindringer (Skodshøj 1964) om drengeårene der beskrives gårdens hede således: µ3ddghqk MHW UUH+HGH EHVWRG 3ODQWHY NVWHQ LV UDI ODYW/\QJ PHG W W5HQVG\UODY L%XQGHQKLVW RJ KHU VWRUH HOOHU PLQGUH JUDDKYLGH 3OHWWHU DOHQH DI 5HQVG\UODYµ Raunkiær har ikke på videnskabeligt grundlag beskæftiget sig meget med hederne. En beskrivelse af et noget større hedeområde, nemlig på Ådum-Varde bakkeø, giver dog samme billede (Raunkiær 1909): µ+hgho\qjhqkhuvnhudohqh LGHW PLQGVWH VHW SDD $IVWDQG 0RVVHUQH DIWDJHU RJ NXQ 5HQVG\UODY GRPLQHUHU PHOOHP/\QJWXHUQHµDenne beskrivelse findes i en afhandling, som argumenterer for at udtrykke hyppighed ved hjælp af tal, og ikke som tidligere ved subjektive skøn. Afhandlingen afsluttes med nogle lyriske bemærkninger om, at Tal er Videnskabens Versefødder, o.s.v. Desværre medtog han ikke lav i sine analyser, så et præcist mål for forholdet mellem lyng og lav giver han ikke. De tre ovenstående citater beskriver ganske godt forholdene på indlandshederne for omkring 100 år siden og op til omkring midten af det 20. århundrede. Mange andre brikker i puslespillet understøtter det overordnede udsagn: Tidligere var der meget mere lav på hederne. Tilstanden har ændret sig. Hvor lyngvegetationen forynges gennem naturpleje bliver de nye lyngbuske hurtigt så høje og sammenhængende, at de langsomt voksende laver slet ikke kan følge med, og derfor skygges væk. Hvor heden ikke plejes, dør lyngen af alderdom, og dens plads overtages af revling, græsserne bølget bunke og Blåtop, og til sidst trævækst. Her kan laverne heller ikke klare sig i konkurrencen. Dette udtrykkes mere præcist gennem NOVANA-overvågningens resultater (Bruus et al. 2007). For indlandslokaliteterne Ovstrup Hede og Lønborg Hede (to stationer), som er indgået i denne undersøgelse, er pinpoint værdierne for lav henholdsvis 1, 2 og 3. Disse små tal kan illustreres på følgende måde: De er fremkommet ved at man 6 gange har placeret sin analyseramme på 0,5x0,5 m og hver gang har stukket pinden ned i vegetationen 16 gange fordelt over hele rammen. Herved har man kun ramt en lav 1, 2 eller 3 gange. 11

15 /DYHURSWDJHUNXQQ ULQJIUDOXIWHQ Laverne har ikke nogen form for rødder. Nogle har rhizoider, men som det danske navn hæftetråde viser, er deres funktion kun at fastholde laven, ikke at opsuge hverken næringsstoffer eller vand. Laverne har nemlig heller ikke nogen form for ledningsvæv eller kar, som i givet fald kunne være transportveje rundt i organismen. Uafhængigheden af at kunne udnytte stoffer i substratet gør, at laverne kan gro på sterile underlag som sand, bark og endda sten og nøgne klipper. I relation til den nærværende undersøgelse betyder det, at man ved analyse af lavernes sammensætning helt undgår den fejlkilde, der kunne have ligget i, at laverne optog forskellige mængder af stoffer fra jordbunden, afhængigt af jordbundens indhold af næringsstoffer. De optager simpelthen ingenting fra substratet. /DYHUHUI OVRPPHRYHUIRUNY OVWRIGHSRVLWLRQ En svensk undersøgelse (Hallingbäck 1991) har vist, at nedfald af kvælstof i form af nitrat og ammonium skader stofskiftet alvorligt hos de laver, som indeholder blågrønalger. Som en konsekvens heraf blev det beskrevet, hvordan denne gruppe laver udviser en særlig kraftig tilbagegang. Den indirekte virkning består i, at øget kvælstofdeposition forringer lavernes voksebetingelser. Mange laver kræver meget lys og de dør, hvis de bliver udskygget af hurtigt voksende planter. Selv vokser laverne jo ganske langsomt, eftersom de skal leve og gro af, hvad de optager fra luften. Før i tiden var mange plantesamfund langt mere næringsfattige end i dag og lavernes konkurrenter voksede derfor ikke så hurtigt. Meget tyder på, at det i mange plantesamfund endda var kvælstoffet, som var den begrænsende faktor. Det var det, der var i underskud. Tidligere havde laverne også den fordel, at mange plantesamfund blev holdt lysåbne af græssende husdyr. I moderne tid er arealer med en meget lille produktion oftest uinteressante til afgræsning, idet dyrene kan tabe vægt på sådanne arealer. 12

16 0HWRGHURJORNDOLWHWHU /RNDOLWHWVEHVNULYHOVH Det har været hensigten at finde steder, der kunne forventes at have forskellige niveauer af ammoniakkoncentrationer og dermed også en antagelse om, at dette vil føre til forskellig belastning med atmosfærisk kvælstof. Den del af kvælstofbelastningen, som ikke hidrører direkte fra den atmosfæriske ammoniak, må formodes at have en relativ lille variation i det udvalgte område. Dog er tørdeposition af nitrat med havsalt en undtagelse, hvor lokaliteterne i Husby Klit er mere belastet end de andre lokaliteter. Ud fra variationerne i totalkvælstof i planter fundet af Vilsholm (), blev det inden igangsættelsen af projektet konkluderet, at meget lokale variationer næppe ville være mulige at detektere. Lokalaspektet er således søgt afspejlet på en skala af få kilometer. Lokaliteter med lave koncentrationer er opnået ved at vælge to kystnære steder i Husby Klit. Lokaliteter med en forventning om højere ammoniakkoncentrationer og kvælstofbelastning er valgt sydøst for Ringkøbing Fjord (Lønborg Hede) og nordøst for Herning (Ovstrup Hede). Figur viser kort med stationernes placering. Lokaliteterne er placeret i NOVANA intensiv lokalitet-områder, dog er stationen på Ovstrup hede af praktiske grunde placeret få hunderede meter øst for selve NOVANA lokaliteten. I beskrivelsen af lokaliteterne er angivet nogle pin point værdier for forskellige planter/lav. Pinpoint værdier er NOVANA tal og pin point metoden er beskrevet i bilag 4. +XVE\ OLW Der er undersøgt to lokaliteter i Husby Klit, en Nord og en Syd. Nord -stationen ligger 6 km nord for Syd -stationen. +XVE\ OLW1RUG Denne station ligger i kystklitterne langs Vesterhavet, ca. 450 m fra havet. Husby Klitplantage ligger som et af de ganske få steder på en længere kyststrækning, hvor sandflugten har formet et klitlandskab op til 3-4 km fra kysten. Det kan dog være svært at se, eftersom det meste nu er dækket af nåletræer. Omgivelserne er domineret af to hovedelementer. Mod vest Vesterhavet, mod øst ligger indtil en afstand af ca. 3 km Husby Klitplantage og det store sommerhusområde Husby Sommerland. I større afstand fra stationen er landskabet præget af landbrugsdrift og spredt bebyggelse. De nærmeste større husdyrbrug ligger i en afstand af ca. 4 km. Emissionen af ammoniak i området (16 km x 16 km omkring punktet for ammoniakmålingerne og indsamling af lav) er 5 kg N ha-1 år-1. En af de mest karakteristiske egenskaber ved klitternes vegetation er den mosaikagtige struktur. Inden for få hundrede meter fra stationen er der 13

17 hvid klit (naturtype 2120) længst ude mod havet. Bag disse klitter findes såvel stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværsklit, naturtype 2130) som kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede, naturtype 2140). Ganske små arealer af disse typer findes mellem hinanden i en kompliceret mosaik. Yderligere bidragende til det brogede billede er forskellige successionsstadier i forhold til vindbrud og sandaflejring, samt en udtalt forskel i vegetationen i forhold til eksponeringen (f.eks. om det er en syd- eller nordeksponeret skråning). Meget af klitheden har en stor procentdel af revling, hvilket tyder på en gammel vegetation. I forhold til stationen Husby Klit Syd er her endvidere fugtige klitlavninger (naturtype 2190), som tidvis kan være vanddækkede. I forbindelse med NOVANA-overvågningen er der i området nær målepunktet for ammoniakmålingen og lavindsamlingen fundet følgende værdier i pin-point analysen for de tre dominerende arter: Sand-hjælme (Ammophila arenaria) 31, revling 28, bølget bunke (Deschampsia flexuosa) 21. Laver og mosser er ikke medtaget, da en ukendt del af disse står i dyb skygge inde under de større hedeplanter. Dækningen af rensdyrlaver opnåede på Husby Klit Nord en langt højere værdi end på nogen af de andre stationer, nemlig 40. Stationen ligger i habitatområde nr. 197, Husby Klit. Området er ikke fredet, men omfattet af den udvidede strandbeskyttelseslinie efter naturbeskyttelseslovens 15. Det er statsejet og administreres af Klosterheden Statsskovdistrikt. +XVE\ OLW6\G Denne station ligger i kystklitterne langs Vesterhavet, blot 200 m fra havet. Dette bælte er under 1 km bredt og dermed langt smallere end for eksempel klithederne i Thy. Øst for denne klitrække lå indtil 1863 et større vandområde, Vest Stadil Fjord. Da blev vandstanden sænket kunstigt ved udpumpning. Omgivelserne domineres af to hovedelementer. Mod vest Vesterhavet, mod øst et ca. 2 km bredt afsnit af Vest Stadil Fjord. De nærmeste dele er omfattet af et naturgenopretningsprojekt, som hævede vandstanden til - 0,5 m D. N. N. (d.v.s. 0,5 meter under det gennemsnitlige niveau i de danske farvande). I forbindelse hermed blev de tidligere marker omdannet til naturområder samt ekstensivt drevne enge og græsmarker. Længere inde i land anvendes arealerne til intensivt landbrug, men de nærmeste større husdyrbrug ligger 4 km væk. Emissionen af ammoniak i området (16 km x 16 km omkring punktet for ammoniakmålingerne og indsamling af lav) er 7 kg N ha -1 år -1. Klitternes vegetation og den mosaikagtige struktur er som Husby Klit Nord, der er beskrevet ovenfor for. På den nærmest liggende station i NOVANA-overvågningen er fundet følgende værdier i pin-point analysen for de 3 dominerende arter: Revling 25, sand-star (Carex arenaria) 22, hedelyng 16. Rensdyrlaver opnåede kun værdien 8. Stationen ligger i habitatområde nr. 197, Husby Klit. Området er ikke fredet, men omfattet af den udvidede strandbeskyttelseslinie i henhold til naturbeskyttelseslovens 15. Området er privatejet. 14

18 / QERUJ+HGH På Lønborg hede er der både en lokalitet på vestsiden og østsiden. Den vestlige lokalitet ligger 2,5 km nordvest for den østlige. / QERUJ+HGH9HVW Overfladen er præget af sandflugt, eftersom der findes en række lave, langstrakte klitsystemer. Imellem dem er der fugtige lavninger eller endog moser og søer. I de nære omgivelser findes en del plantage og naturarealer. Omegnen er ellers typisk landbrugsområde med temmelig spredt bebyggelse. Mod nordvest ligger to større husdyrbrug i en afstand af 2-2,5 km. Der er ca. 5 km til Ringkøbing Fjord. Emissionen af ammoniak i området (16 km x 16 km omkring punktet for ammoniakmålingerne og indsamling af lav) er 17 kg N ha -1 år -1. Vegetationen har karakter af en mosaik, men i større skala end i klitterne langs Vesterhavet. Klitformationerne er først og fremmest dækket af vegetation af naturtypen 2320, indlandsklitter med lyng og revling. Men som det også er omtalt i nøglen til identifikation af danske naturtyper på habitatdirektivet (http://www.sns.dk/udgivelser/2001/ /app01.htm), vil en adskillelse af denne type og naturtype 2310, indlandsklitter med lyng og visse i mange tilfælde ikke være praktisk mulig. Der er desuden våde dværgbusksamfund med klokkelyng (4010) samt brunvandede søer og vandhuller (naturtype 3160). På den nærmest liggende station i NOVANA-overvågningen er fundet følgende værdier i pin-point analysen for de tre dominerende arter: Revling 38, Blåtop (0ROLQLD FDHUXOD) 30, klokkelyng ((ULFD WHWUDOL[) 27. Rensdyrlaver opnåede her blot værdien 2. På de tørre naturtyper domineret af lyng og revling er der gennem en årrække udført naturpleje: fjernelse af selvsåede nåletræer og afslåning af vegetationen inkluderende fjernelse af materialet. Stationen ligger i habitatområde nr. 196, Lønborg Hede. Dette habitatområde omfatter udelukkende statsejede arealer, der administreres af Oxbøl Statsskovdistrikt. Området er endvidere fredet i henhold til kendelse fra Overfredningsnævnet. / QERUJ+HGH VW Stationen ligger på et højdedrag med en smuk udsigt over det lavere terræn mod vest. Det er en bakkeø, som her har en markant udløber mod vest. Inden for 1-2 km fra stationen er den østlige halvcirkel domineret af nåletræsplantage, mens den vestlige halvcirkel domineres af naturområdet Lønborg Hede, som består af hede og kær. I en afstand af blot 2 km mod øst ligger en af landets allerstørste svineproduktioner (Brosbølgård) og 2-2,5 km mod syd endnu to. Egnen er et udpræget landbrugsområde med spredt bebyggelse. Emissionen af ammoniak i området (16 km x 16 km omkring punktet for ammoniakmålingerne og lavindsamling) er 19 kg N ha -1 år

19 Vegetationen i stationens omgivelser er domineret af hedelyng og er af naturtype 4030, tørre dværgbusksamfund (heder). Der kan dog iagttages et stadig stigende islæt af græsarten Blåtop. Dette ville for 20 eller 50 år siden have været meget overraskende, for Blåtop gror (eller rettere groede) i de fugtige dele af heden. Disse klassiske forhold ses i de lavere liggende dele af Lønborg Hede. Her er et decideret plantesamfund karakteriseret af Blåtop og pors (0\ULFDJDOH). Det findes typisk i et endnu lavere terrænniveau end den fugtige klokkelyng-hede (naturtype 4010). På den nærmest liggende station i NOVANA-overvågningen er fundet følgende værdier i pin-point analysen for de tre dominerende arter: Blåtop 25, lyng 25, revling 13. Rensdyrlaver opnåede her kun værdien 1; det er tæt på at være fraværende. Der er inden for de senere år udført naturpleje på den højtliggende bakkeø, langt størstedelen har været som afslåning og fjernelse af vegetationen. Stationen ligger i habitatområde nr. 196, Lønborg Hede. Dette habitatområde omfatter udelukkende statsejede arealer, der administreres af Oxbøl Statsskovdistrikt. Området er endvidere fredet i henhold til kendelse fra Overfredningsnævnet. 2YVWUXSKHGH Stationen ligger på en af de fladeste heder i det tidligere Ringkøbing Amt. Den ligger på det, som geologisk kaldes en hedeslette, det vil sige sand aflejret under den sidste istid af smeltevandet, der fra israndslinien i Midtjylland strømmede vestpå. Inden for 2-3 kilometers afstand findes flere mindre nåletræsplantager, men ellers er omegnen præget af landbrugsmæssig udnyttelse. Gårdene er spredte og der er en del større bedrifter. Da landskabet er så fladt, og jorden består af smeltevandsaflejret sand uden sten, er den velegnet til avl af kartofler. I den nærmeste omegn er en del af landbrugene baseret primært på planteavl. Emissionen af ammoniak i området (16 km x 16 km omkring punktet for ammoniakmålingerne og lavindsamling) er 18 kg N ha -1 år -1. Ovstrup Hedes vegetation er de fleste steder domineret af hedelyng, og er af naturtype 4030, tørre dværgbusksamfund (heder). Den gunstige status skyldes blandt andet, at det tidligere Ringkøbing Amt i de senere år udførte en del naturpleje, især fjernelse af selvsåede nåletræer samt afbrænding og afslåning (med fjernelse) af den senile vegetation. Vegetationen på Ovstrup Hede udmærker sig ved, at der mange steder er en høj andel af klokkelyng, endda så meget, at det kan karakteriseres som naturtype 4010, våde dværgbusksamfund med klokkelyng. Det er en langt sjældnere naturtype end den tørre hede. Den er afhængig af en høj grundvandsstand, og en medvirkende forklaring på dens forekomst på Ovstrup Hede kan være, at denne hede aldrig har været opdyrket. Herved har man undgået, at et eventuelt vandstandsende allag er blevet brudt. På den nærmest liggende station i NOVANA-overvågningen er fundet følgende værdier i pin-point analysen for de tre dominerende arter: He- 16

20 delyng 43, bølget bunke 33, revling 23. Rensdyrlaver opnåede kun værdien 3. Stationen ligger i habitatområde nr. 249, Ovstrup Hede med Røjen Bæk. Området er privatejet (Aage V. Jensens Fonde) og er fredet i henhold til kendelse fra Fredningsnævnet. $WPRVI ULVNHDPPRQLDNPnOLQJHU Der er anvendt passive diffusionsopsamlere til bestemmelsen af luftens indhold af ammoniak. De passive diffusionsopsamlere er testet i et tidligere projekt og fundet velegnede til måling af ammoniakkoncentrationen (Andersen et al., 2009). En passiv diffusionsopsamler fungerer ved, at den molekylære diffusion bevæger gassen en kendt længde til et kendt absorberende areal. Diffusionsvejen skal være turbulensfri, d.v.s. stillestående luft. Ud fra den opsamlede mængde stof og ved brug af Fick s lov for molekylær diffusion, kan koncentrationen i atmosfæren således bestemmes. Metoden kræver ikke aktivt sug, d.v.s. den er uafhængig af en strømkilde og dermed meget velegnet til afsidesliggende lokaliteter. Den her anvendte type af passive diffusionsopsamlere er AL- PHA (Adapted Low-cost Passive High Absorption), som kommer fra Center of Ecology and Hydrology (CEH) i England (Tang & Sutton, 2003). Det er valgt at måle med en tidsopløsning på en halv måned, men af ressourcemæssige årsager blev dette sat op til månedsmidler i den sidste del af måleperioden (december til april). For vintermånedernes vedkommende betyder dette ikke så meget, idet landbrugsaktiviteten er lav i denne periode. $PPRQLDNSU YHRSVDPOHU En ALPHA passiv diffusionsopsamler består af en 27 mm lang polyethylencylinder (27 mm i diameter), der er åben i den ene ende. 6 mm fra holderens åbning er indstøbt en kant, der støtter et ammoniakabsorberende filter (Schleicher & Schuell, papirfilter 604, 23,8 mm i diameter). Filtret er imprægneret med 50 µl citronsyre (13% w/v) i methanol. Plant med holderens åbning er placeret et teflonfilter (Schleicher & Schuell, TE 38 membranfilter, 5 µm, 27 mm i diameter), der dækker åbningen. Teflonfiltrets funktion er at forhindre turbulens inde i selve holderen således, at opsamlingshastigheden kun afhænger af diffusion og at diffusionsvejen er konstant, d.v.s. afstanden mellem de to filtre (6 mm). En eksponering begynder, når opsamleren sættes op og et beskyttelseslåg fjernes. Opsamlerne er eksponeret i en højde af 1,8-1,9 m, hvor der placeres tre opsamlere under en frisbee. Efter endt eksponering fjernes teflonfiltret, der sættes låg på opsamleren og den returneres til laboratoriet. Umiddelbart før analyse ekstraheres det ammoniakabsorberende filter i 3 ml deioniseret vand og ekstraktets ammoniumindhold bestemmes v.h.a. ionkromatografi. En middelværdi for luftens indhold af ammoniak i eksponeringsperioden beregnes ud fra den opsamlede mængde, korrigeret for blindværdi, arealet af det absorberende filter, diffusionslængden, den molekylære diffusionshastighed for ammoniak og eksponeringstiden Selve målingen er foretaget med tre parallelle opsamlere og varierer oftest med en præcision på mindre end 10-15% (se figur 1 i bilag 1). De passive diffusionsopsamlere har været sammenlignet med en refe- 17

METODEAFPRØVNING AF PASSIVE DIFFUSIONSOPSAMLERE TIL KONCENTRATIONSBESTEMMELSE AF AMMONIAK

METODEAFPRØVNING AF PASSIVE DIFFUSIONSOPSAMLERE TIL KONCENTRATIONSBESTEMMELSE AF AMMONIAK METODEAFPRØVNING AF PASSIVE DIFFUSIONSOPSAMLERE TIL KONCENTRATIONSBESTEMMELSE AF AMMONIAK Faglig rapport fra DMU nr. 730 AU 2009 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET [Tom side] METODEAFPRØVNING

Læs mere

Tilførsel af kvælstof og fosfor fra luften

Tilførsel af kvælstof og fosfor fra luften Tilførsel af kvælstof og fosfor fra luften Thomas Ellermann Fagdatacenter for luft DCE Nationalt center for miljø og energi Institut for miljøvidenskab AARHUS Delprogram for luft under NOVANA to programmer

Læs mere

AMMONIAK OG TERRESTRISK NATUR. Effekter på overdrev, heder og klitter. Knud Erik Nielsen Bioscience Aarhus Universitet

AMMONIAK OG TERRESTRISK NATUR. Effekter på overdrev, heder og klitter. Knud Erik Nielsen Bioscience Aarhus Universitet AMMONIAK OG TERRESTRISK NATUR Effekter på overdrev, heder og klitter Knud Erik Nielsen ken@dmu.dk Bioscience Aarhus Universitet total NO y Kvælstofnedfald 1980 2007 total NO y 10 kg N /ha total NHx total

Læs mere

Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa

Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa Thomas Ellermann, Jesper Christensen og Finn Palmgren Afdeling for Atmosfærisk Miljø Overblik Luftforurening fra skibe og cyklus

Læs mere

Tørdeposition af ammoniak til udvalgte områder - 2009

Tørdeposition af ammoniak til udvalgte områder - 2009 Tørdeposition af ammoniak til udvalgte områder - 2009 Oversigt over kort Forklaring 1 Tabel: Kvælstofdeposition hidrørende fra ammoniak samt andre bidrag 3 Anholt 5 Frederiksborg 6 Keldsnor 7 Lindet 8

Læs mere

Våd hede. Den våde hede har sin hovedudbredelse i Vest- og Midtjylland.

Våd hede. Den våde hede har sin hovedudbredelse i Vest- og Midtjylland. Våde hede findes typisk som større eller mindre flader i lavninger på heder eller som fugtige bælter mellem mose og hede på indlandsheder og klitheder og i kanten af højmoser. Typen omfatter således både

Læs mere

2. Skovens sundhedstilstand

2. Skovens sundhedstilstand 2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte

Læs mere

Fattigkær. Beskyttelse. Fattigkær i Tinning Mose. Foto: Århus Amt.

Fattigkær. Beskyttelse. Fattigkær i Tinning Mose. Foto: Århus Amt. ene er karakteriseret ved en græs-, star- og sivdomineret vegetation på vandmættede, moderat sure levesteder med en lav tilgængelighed af næringsstoffer. Man kan sige, at fattigkærene udgør en restgruppe

Læs mere

Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur

Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. september 2015 Bettina Nygaard & Jesper Bladt Institut for Bioscience

Læs mere

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland I første planperiode, som løber fra 2009 til 2012, skal naturtilstanden af eksisterende naturtyper og arter sikres via en naturplan for de enkelte områder.

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

Danmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets

Danmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets Danmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets Artikel 17 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. juni 2013 Hanne Bach & Jesper Fredshavn

Læs mere

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede.

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede. Supplerende forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2006. 1 Indledning. Den voksende dominans af blåtop er et alvorligt problem på

Læs mere

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,

Læs mere

Effekt af rand- og bufferzoner langs naturområder

Effekt af rand- og bufferzoner langs naturområder Effekt af rand- og bufferzoner langs naturområder Seniorrådgiver Jesper Bak, Danmarks Miljøundersøgelser I mange husdyrgodkendelser bliver der stillet krav om bræmmer langs følsomme naturområder. Hvad

Læs mere

Lilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009

Lilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009 Lilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009 Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, januar 2010. Lilleådalens græsningsareal er et stort og varieret naturområde med behov

Læs mere

Kvælstofbelastning af naturområder på Bornholm og Sjælland

Kvælstofbelastning af naturområder på Bornholm og Sjælland Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU nr. 689, 2008 Kvælstofbelastning af naturområder på Bornholm og Sjælland Opgørelse for udvalgte Natura 2000 områder [Tom side] Danmarks

Læs mere

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE GRUNDEJERFORENINGEN ØRNBJERG 1 Forord. Igennem årene har der i foreningen været flere forslag om, at det kunne være interessant

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø

Læs mere

Tillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å og Lindved Å (Natura 2000-område nr. 114).

Tillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å og Lindved Å (Natura 2000-område nr. 114). Tillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å og Lindved Å (Natura 2000-område nr. 114). Tillægget gælder både for basisanalyser for lysåbne naturtyper og arter

Læs mere

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af

Læs mere

Overvågning af Mygblomst i 2004 2006 i Storstrøms Amt

Overvågning af Mygblomst i 2004 2006 i Storstrøms Amt Overvågning af Mygblomst i 2004 2006 i Storstrøms Amt ARBEJDSDOKUMENT FELTARBEJDE OG AFRAPPORTERING: AGLAJA 2006 Overvågning af Mygblomst i 2004 2006 i Storstrøms Amt Overvågning af Mygblomst i 2004-2006

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

Vangså Hede (Areal nr. 33), samt arealer i Nystrup Klitplantage øst og vest (areal nr. 34 og 35)

Vangså Hede (Areal nr. 33), samt arealer i Nystrup Klitplantage øst og vest (areal nr. 34 og 35) Vangså Hede (Areal nr. 33), samt arealer i Nystrup Klitplantage øst og vest (areal nr. 34 og 35) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Vangså hede er en vidstrakt klithede-slette, beliggende mellem Tvorup Plantage

Læs mere

I vækstsæsonen 2012 er dræningens betydning for vækst og udbytte af vårbyg blevet belyst i en undersøgelse.

I vækstsæsonen 2012 er dræningens betydning for vækst og udbytte af vårbyg blevet belyst i en undersøgelse. Bilag 8.12 Afvandingens betydning for høstudbyttet I vækstsæsonen 2012 er dræningens betydning for vækst og udbytte af vårbyg blevet belyst i en undersøgelse. Undersøgelsen blev foretaget i en mark på

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra Makkinks formel og den modificerede Penman formel

Læs mere

Fremsøgning af data i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn

Fremsøgning af data i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn Fremsøgning af data i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn Overblik over søgemulighederne i Danmarks Naturdata På søgefanebladene kan du kombinere søgekriterier for geografisk område, tidsperiode, arter,

Læs mere

Å-mudderbanke. Beskyttelse. Å-mudderbanke med tiggerranunkel, pileurt. Foto: Peter Wind, DMU.

Å-mudderbanke. Beskyttelse. Å-mudderbanke med tiggerranunkel, pileurt. Foto: Peter Wind, DMU. Plantesamfundet å-mudderbanke findes på mudret bund ved bredden af dynamiske vandløb og langs bredden af søer, hvor jordbunden er forstyrret, fx som følge af en svingende vandstand og/eller optrampning.

Læs mere

Næringsstoffer i vandløb

Næringsstoffer i vandløb Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige

Læs mere

Kvælstofbelastning af naturområder i Østjylland

Kvælstofbelastning af naturområder i Østjylland Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU nr. 673, 2008 Kvælstofbelastning af naturområder i Østjylland Opgørelse for udvalgte Natura 2000 områder [Blank page] Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Reduktioner i overvågningsprogrammet

Reduktioner i overvågningsprogrammet Reduktioner i overvågningsprogrammet NOVANA Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. april 2015 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Antal sider: 5 Faglig

Læs mere

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger NOTAT 6 Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger L.B., Det Økologiske Råd 14. september 2014 1 Arealopgørelse vedvarende

Læs mere

Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder

Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder Lisbeth Nielsen, Rita Merete Buttenschøn og Leo Kortegaard Opsummering af projektets resultater På de himmerlandske

Læs mere

Natura 2000-handleplan Kimmelkær Landkanal Udkast. Natura 2000-område nr. 71. Habitatområde H178

Natura 2000-handleplan Kimmelkær Landkanal Udkast. Natura 2000-område nr. 71. Habitatområde H178 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kimmelkær Landkanal Udkast Natura 2000-område nr. 71 Habitatområde H178 Titel: Natura 2000-handleplan Kimmelkær Landkanal Udgiver: Ringkøbing-Skjern Kommune År: 2016 -

Læs mere

Kultureng. Kultureng er vidt udbredt i hele landet og gives lav prioritet i forvaltningen.

Kultureng. Kultureng er vidt udbredt i hele landet og gives lav prioritet i forvaltningen. e er intensivt udnyttede, fugtige græsmarker, der jævnligt drænes og gødskes og er domineret af udsåede kulturgræsser og kløver. findes på intensivt udnyttede lavbundsjorder i hele landet. Arterne i kultureng

Læs mere

Rigkær. Rigkær (7230) med maj-gøgeurt ved Strands Gunger. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.

Rigkær. Rigkær (7230) med maj-gøgeurt ved Strands Gunger. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus. svegetationen er lysåben og relativ artsrig og forekommer på fugtig til vandmættet og mere eller mindre kalkrig jordbund med fremsivende grundvand og en lav tilgængelighed af kvælstof og fosfor. finder

Læs mere

Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung

Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung Projektet er finansieret af Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Lolland Kommune. Rapport udarbejdet for

Læs mere

Der påvises en acceptabel kalibrering af kameraet, da det værdier kun er lidt lavere end luminansmeterets.

Der påvises en acceptabel kalibrering af kameraet, da det værdier kun er lidt lavere end luminansmeterets. Test af LMK mobile advanced Kai Sørensen, 2. juni 2015 Indledning og sammenfatning Denne test er et led i et NMF projekt om udvikling af blændingsmåling ved brug af et LMK mobile advanced. Formålet er

Læs mere

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Kolding Kommune Teknisk Forvaltning Miljø Natur og Vand Overvågning af Løvfrø, Kolding kommune, 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT

Læs mere

Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken.

Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken. November 2010 Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken. Troels Kristensen, Seniorforsker Karen Søegaard, Seniorforsker Århus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Jordbrugsproduktion

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit.

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om

Læs mere

Naturpleje i sommerhusområder

Naturpleje i sommerhusområder Naturpleje i sommerhusområder Baggrund Hvad kan jeg gøre for at bevare og forbedre naturen i mit sommerhusområde Hvorfor naturpleje Hvad kan jeg gøre som lodsejer Naturtyperne og karakteristiske arter

Læs mere

OPGØRELSE FOR PLEJEKRÆVENDE NATURAREALER

OPGØRELSE FOR PLEJEKRÆVENDE NATURAREALER OPGØRELSE FOR PLEJEKRÆVENDE NATURAREALER Beskrivelse af anvendt data og metode samt præsentation af resultater for opgørelse over arealstørrelser af plejekrævende natur i Danmark Teknisk rapport fra DCE

Læs mere

i Sønderborg kommune Faglig rapport fra DMU nr. 774 2010 Danmarks Miljøundersøgelser

i Sønderborg kommune Faglig rapport fra DMU nr. 774 2010 Danmarks Miljøundersøgelser Kvælstofbelastning ved udvalgte terrestriske habitatområder i Sønderborg kommune Faglig rapport fra DMU nr. 774 2010 Danmarks Miljøundersøgelser AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] Kvælstofbelastning ved

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Vurdering af sandsynligheden for at højproduktive og lavproduktive landbrugsarealer

Vurdering af sandsynligheden for at højproduktive og lavproduktive landbrugsarealer Vurdering af sandsynligheden for at højproduktive og lavproduktive landbrugsarealer vil gro til ved ophør af landbrugsmæssig aktivitet Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. februar

Læs mere

Analyse af ammoniakemission efter udspredning af svinegylle med 4 forskellige ph værdier

Analyse af ammoniakemission efter udspredning af svinegylle med 4 forskellige ph værdier US AARH Analyse af ammoniakemission efter udspredning af svinegylle med 4 forskellige ph værdier Notat om effekt af forsuret gylle ved udspredning på ubevokset jord Tavs Nyord og Kristian Kristensen, Det

Læs mere

Uddybende vurdering af den visuelle påvirkning af oplevelsen af Velling Kirke som kulturelement ved opstilling af vindmøller i Velling Mærsk

Uddybende vurdering af den visuelle påvirkning af oplevelsen af Velling Kirke som kulturelement ved opstilling af vindmøller i Velling Mærsk Uddybende vurdering af den visuelle påvirkning af oplevelsen af Velling Kirke som kulturelement ved opstilling af vindmøller i Velling Mærsk December 2014 Indledning Dette notat er en uddybning af afsnit

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Rapport nr.: 77 Titel Hvordan skal forekomsten af outliers på lugtmålinger vurderes? Undertitel - Forfatter(e) Arne Oxbøl Arbejdet udført, år 2015

Læs mere

Analyse og sammenligning af Hellmann og Pluvio nedbørsmålere

Analyse og sammenligning af Hellmann og Pluvio nedbørsmålere Klima- og Energiministeriet Analyse og sammenligning af Hellmann og Pluvio nedbørsmålere Data fra perioden 15. december 2009-15. oktober 2010 Peter Riddersholm Wang www.dmi.dk/dmi/tr10-16 København 2010

Læs mere

Vandområdeplan Vanddistrikt 1, Jylland og Fyn

Vandområdeplan Vanddistrikt 1, Jylland og Fyn Ringkøbing-Skjern Kommunes bemærkninger til udkast til Vandområdeplanerne 2015-2021. Ringkøbing-Skjern Kommune har gennemgået udkast til vandområdeplanerne for Vandområdedistrikt I Jylland og Fyn og har

Læs mere

Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden?

Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden? Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden? Jens Christian Refsgaard, Flemming Larsen og Klaus Hinsby, GEUS Peter Engesgaard, Københavns Universitet

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 2.3 Klorofyl a Britta Pedersen H Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 2.3-1 Indhold 2.3 Klorofyl-a 2.3-3 2.3.1 Formål 2.3-3

Læs mere

OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING

OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING Udvidelse af Endrup Transformerstation Udarbejdet for Energinet.dk Landskabsrådgiver:

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Nyborg Kommune 2012-2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Nyborg Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 Thurø Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Registreringspunkt. Sammensat jordbrugslandskab, med skrånende terræn, og rransparente hegn med varierende

Læs mere

NOTAT. 1. Lokale vindforhold

NOTAT. 1. Lokale vindforhold NOTAT Projekt Vindmiljø vurdering Holstebro Centrum Notat nr. 01 Dato 2016-04-08 Fra Christian Matthes Nørgaard, CHMN Det nye Citycenter i Holstebro planlægges etableret på en eksisterende parkeringsplads

Læs mere

BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK

BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK ANNE ESKILDSEN JENS-CHRISTIAN SVENNING BEVARINGSSTATUS Kritisk truet (CR) i DK ifølge rødlisten En observeret, skønnet, beregnet eller formodet

Læs mere

Grundvand og terrestriske økosystemer

Grundvand og terrestriske økosystemer Grundvand og terrestriske økosystemer Rasmus Ejrnæs & Bettina Nygaard D A N M A R K S M i L J Ø U N D E R S Ø G E L S E R A A R H U S U N I V E R S I T E T Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet Kildevæld

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet

Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet Uddrag fra: Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, 11. juli 2013 Udarbejdet af Michael Jørgen

Læs mere

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Ferskvandsøkologi 31.marts 2009/Gitte Blicher-Mathiesen Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet N-risikokortlægning

Læs mere

BILAG 3. Natur ved Skinderup Mølle Dambrug - besigtigelsesnotat

BILAG 3. Natur ved Skinderup Mølle Dambrug - besigtigelsesnotat BILAG 3 Natur ved Skinderup Mølle Dambrug - besigtigelsesnotat 4.12.2014 Lokalitet 1 Lokalitet 1 består af et moseområde på 3,8 ha, som ligger i ådalen langs vandløbet Skinderup Bæk vest for Skinderup

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Rebild Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Rebild Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs Vej

Læs mere

Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning

Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning 18. marts 2011 Flemming Gertz Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning Vandforvaltningen i Danmark har undergået et paradigmeskifte ved at gå fra den generelle regulering i vandmiljøplanerne til

Læs mere

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Lars Storm Jørgen Bendtsen Danmarks Miljøundersøgelser Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Læs mere

Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010-11 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere.

Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010-11 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere. Videnblad nr. 1 11. maj 2011 Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010-11 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere. Peter Sunde 1, Ole Roland Therkildsen 1, Anne Sofie Hammer

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Fredericia Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Fredericia Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs

Læs mere

Rastende trækfugle på Tipperne 2012

Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. april 2013 Ole Amstrup 1 Mogens Bak 1 Karsten Laursen 2 1 Amphi Consults 2 Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Novana-Pilotprojekt. Klittyperne 2130, 2140 og 2190 i Nordjyllands Amt

Novana-Pilotprojekt. Klittyperne 2130, 2140 og 2190 i Nordjyllands Amt Novana-Pilotprojekt Klittyperne 2130, 2140 og 2190 i Nordjyllands Amt Ejstrup Klit og Egvands Bakker, 193 Nærmeste, større klitområde Let adgang via hovedvej gennem området Kortlægning af EF-Habitatområde

Læs mere

- Bekæmpelse af Rosa rugosa (RR) ved Østersøkysten ved Geltinker Birk, Flensborg Fjord.

- Bekæmpelse af Rosa rugosa (RR) ved Østersøkysten ved Geltinker Birk, Flensborg Fjord. Notat Thy J.nr. NST-4160-00230 Ref. HSK Den 22. oktober 2011 Studietur til Slesvig-Holstein 18-10-2011 - Bekæmpelse af Rosa rugosa (RR) ved Østersøkysten ved Geltinker Birk, Flensborg Fjord. - Udbygning

Læs mere

)DJOLJ UDSSRUW IUD '08 QU 129$1$ 0DULQH RPUnGHU 7LOVWDQG RJ XGYLNOLQJ L PLOM RJ QDWXUNYDOLWHWHQ *XQQL UWHEMHUJ UHG %LODJ Bilag-1

)DJOLJ UDSSRUW IUD '08 QU 129$1$ 0DULQH RPUnGHU 7LOVWDQG RJ XGYLNOLQJ L PLOM RJ QDWXUNYDOLWHWHQ *XQQL UWHEMHUJ UHG %LODJ Bilag-1 )DJOLJUDSSRUWIUD'08QU 129$1$ 0DULQHRPUnGHU 7LOVWDQGRJXGYLNOLQJLPLOM RJQDWXUNYDOLWHWHQ *XQQL UWHEMHUJUHG %LODJ Bilag-1 %LODJ %HVNULYHOVHDIDQYHQGWHLQGHNVRJNRUUHNWLRQHUIRU NOLPDWLVNHYDULDWLRQHU 1 ULQJVVWRINRQFHQWUDWLRQHUNORURI\ORJVLJWG\EGH

Læs mere

Bilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge

Bilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK DATO: 31-10-2012 JOURNALNUMMER 01.05.08-P19-5-12 Bilag 1 -Naturnotat RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ ØSTERGADE

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen depot jerup natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Depot Jerup, Natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen

Læs mere

Afgørelse i sagen om opførelse af et nyt sommerhus på et hedeareal, Varde Kommune.

Afgørelse i sagen om opførelse af et nyt sommerhus på et hedeareal, Varde Kommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 16. april 2007 J.nr.: NKN-131-00055 mgi Afgørelse i sagen om

Læs mere

LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE

LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE MOGENS H. GREVE OG STIG RASMUSSEN DCA RAPPORT NR. 047 SEPTEMBER 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen NYMINDEGABLEJREN

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen NYMINDEGABLEJREN FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen NYMINDEGABLEJREN natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Nymindegablejren, Natura 2000-resumé af drifts-

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen ÅLBÆK SKYDETERRÆN natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Ålbæk Skydeterræn, Natura 2000-resumé af drifts-

Læs mere

HNV kortet AARHUS UNIVERSITET

HNV kortet AARHUS UNIVERSITET HNV kortet High Nature Value (HNV) kortet har til formål at udpege de arealer, der rummer de største naturværdier i det åbne land. Udviklingen af kortet er baseret på EU s vejledning om HNV indikatorer,

Læs mere

Natura Handleplan. Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø. Natura 2000-område nr. 146 Habitatområde H129

Natura Handleplan. Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø. Natura 2000-område nr. 146 Habitatområde H129 Natura 2000 - Handleplan Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø Natura 2000-område nr. 146 Habitatområde H129 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Baggrund...3 Sammendrag af den statslige

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 180 Stege Nor. Habitatområde H179. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007

Læs mere

Urtebræmme. Urtebræmme langs Kastbjerg Å. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.

Urtebræmme. Urtebræmme langs Kastbjerg Å. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus. omfatter fugt- og kvælstofelskende plantesamfund domineret af flerårige urter i bræmmer langs vandløb og i kanten af visse skyggefulde skovbryn. r forekommer ofte på brinkerne langs vandløb, hvor næringsbelastningen

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

Badevandsprofil for Vandet Sø

Badevandsprofil for Vandet Sø Badevandsprofil for Vandet Sø Ansvarlig Thisted Kommune, Plan og miljø myndighed Kirkevej 9 7760 Hurup Tlf. 99 17 17 17 Email: teknisk@thisted.dk Fysiske forhold Adgangsforhold til Vandet Sø På Klitmøllervej

Læs mere

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal JSS Danmarks miljøundersøgelser Afdeling for Systemanalyse 30. marts 2004 Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal Formål Skov- og Naturstyrelsen har d. 26. marts bedt Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Landskabskarakterområde 3, Hegnede Bakke og kystlandskabet ud mod Stege Bugt

Landskabskarakterområde 3, Hegnede Bakke og kystlandskabet ud mod Stege Bugt Landskabskarakterområde 3, Hegnede Bakke og kystlandskabet ud mod Stege Bugt Foto 1: Ulvshalevej løber langs overgangen mellem den let skrånende landbrugsflade og rørsumparealerne ud mod Stege Bugt. Til

Læs mere

Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof

Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. oktober 2016 Thomas Ellermann

Læs mere

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Rekvirent: Gentofte Kommune Dato: 4. December 2008 Feltarbejde: Thomas Vikstrøm Tekst: Thomas Vikstrøm og Martin Hesselsøe GIS: Jakob Hassingboe Indhold: 1.

Læs mere

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer blerede, og der er kun efterplantet få stiklinger. Rødel er godt etableret med barrodsplanter, og der har ikke været behov for efterplantning. De efterplantede stiklinger er generelt slået godt an, og

Læs mere

Notat om interviewundersøgelse med landmænd vedr. interesse for drænmålinger

Notat om interviewundersøgelse med landmænd vedr. interesse for drænmålinger 23. juni 2016 Notat om interviewundersøgelse med landmænd vedr. interesse for drænmålinger Der er stor interesse for drænvandsmålinger i landbruget, og landmænd efterspørger mulighed for at inddrage lokale

Læs mere

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark Kongernes Nordsjælland Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark

Læs mere

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.

Læs mere

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord 22. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord Indledning I notatet søges det klarlagt hvilke modeller og beregningsmetoder der er anvendt til fastsættelse af

Læs mere

Natura 2000-handleplan. 2. planperiode. Husby Klit. Natura 2000-område nr. 74. Habitatområde H197. Udkast til politisk 1.

Natura 2000-handleplan. 2. planperiode. Husby Klit. Natura 2000-område nr. 74. Habitatområde H197. Udkast til politisk 1. Natura 2000-handleplan 2016 2021 2. planperiode Udkast til politisk 1. behandling Husby Klit Natura 2000-område nr. 74 Habitatområde H197 Kolofon Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021 Udgiver: Holstebro

Læs mere

Faculty of Science & Technology Landbruget I Landskabet. Biodiversitet

Faculty of Science & Technology Landbruget I Landskabet. Biodiversitet Biodiversitet Forøgelse af naturindholdet på én landbrugsbedrift i Norddjurs kommune -> udfordringer og muligheder v. botaniker Peter Wind Aarhus Universitet Institut for Delprojektets baggrund og formål

Læs mere

Tillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for Risum Enge og Selde Vig (Natura 2000-område nr.

Tillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for Risum Enge og Selde Vig (Natura 2000-område nr. Tillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for Risum Enge og Selde Vig (Natura 2000-område nr. 221). Tillægget gælder både for basisanalyser for lysåbne naturtyper og arter samt for skovbasisanalyser.

Læs mere

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side Bilag 7.4 Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side De danske miljømål for klorofyl og ålegræs er ikke i samklang med nabolande og er urealistisk højt fastsat af de danske myndigheder.

Læs mere

Danmarks Miljøundersøgelser (resume af rapport sendt til EU) En status over naturens tilstand i Danmark. DMU-nyt Årgang 12 nr. 3, 28.

Danmarks Miljøundersøgelser (resume af rapport sendt til EU) En status over naturens tilstand i Danmark. DMU-nyt Årgang 12 nr. 3, 28. Danmarks Miljøundersøgelser (resume af rapport sendt til EU) DMU-nyt Årgang 12 nr. 3, 28. januar 2008 Seniorforsker Rasmus Ejrnæs (naturtyper). Biolog Bjarne Søgaard (arter). En status over naturens tilstand

Læs mere