LOKAL KVÆLSTOFDEPOSITION OG KVÆLSTOFINDHOLD I LAV DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER. Faglig rapport fra DMU nr. 732 AARHUS UNIVERSITET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LOKAL KVÆLSTOFDEPOSITION OG KVÆLSTOFINDHOLD I LAV DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER. Faglig rapport fra DMU nr. 732 AARHUS UNIVERSITET"

Transkript

1 LOKAL KVÆLSTOFDEPOSITION OG KVÆLSTOFINDHOLD I LAV Faglig rapport fra DMU nr. 732 AU 2009 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET

2 [Tom side]

3 LOKAL KVÆLSTOFDEPOSITION OG KVÆLSTOFINDHOLD I LAV Faglig rapport fra DMU nr Helle Vibeke Andersen 1) Knud Erik Nielsen 1) Hans Jørgen Degn 2) Camilla Geels 1) Per Løfstrøm 1) Christian Damgaard 1) Jesper H. Christensen 1) 1) Danmarks Miljøundersøgelser 2) Ringkøbing Amt DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET

4 [Tom side]

5 'DWDEODG Serietitel og nummer: Faglig rapport fra DMU nr. 732 Titel: Lokal kvælstofdeposition og kvælstofindhold i lav Forfatter(e): Institution(er), afdeling(er): Udgiver: URL: Helle Vibeke Andersen 1, Knud Erik Nielsen 2, Hans Jørgen Degn 3, Camilla Geels 1, Per Løfstrøm 1, Christian Damgaard 2 og Jesper H. Christensen 1 1 $IGHOLQJIRU$WPRVI ULVN0LOM '08 $IGHOLQJIRU7HUUHVWULVN NRORJL'08 5LQJN ELQJ$PW Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Udgivelsesår: Juli måned 2009 Faglig kommentering: Finansiel støtte: Bedes citeret: Thomas Ellermann NOVANA tværgående midler Andersen, H.V., Nielsen, K.E., Degn, H.J., Geels, C., Løfstrøm, P., Damgaard, C. & Christensen, J.H. 2009: Lokal kvælstofdeposition og kvælstofindhold i lav. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 46S. Faglig rapport fra DMU nr Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse Sammenfatning: Emneord: Layout: I en étårig periode er den geografiske og sæsonmæssige variation i kvælstofindhold i rensdyrlav (&ODGRQLDSRUWHQWRVD) samt ammoniakindholdet i luften undersøgt på to indlandsheder og en klithede beliggende med en indbyrdes afstand på ca. 50 km. Lokalvariationen indenfor to af naturområderne er undersøgt ved at måle med få kilometers afstand. Analysen af kvælstofindholdet i lav tyder ikke på markant sæsonvariation, hvorimod der var en variation på lokalskala. Lokaliteterne er intensive terrestriske NOVANA lokaliteter og de indsamlede data stemmer godt overens med målingerne foretaget i forbindelse med overvågningsprogrammet. Kvælstofindholdet i lav viser en god korrelation til ammoniakkoncentrationen på lokaliteterne, både på årsbasis og i sæsonen april til november. Kvælstofindholdet i lav synes derfor at være en egnet indikator for lokale forskelle i belastningen af ammoniak. Den ensartede baggrundsbelastning på de undersøgte lokaliteter gør det vanskeligt at skelne, hvorvidt andre kvælstofbelastninger end ammoniak afspejles i kvælstofindholdet i laverne. Der er gennemført en vegetationsanalyse og som direkte indikator for den atmosfæriske kvælstofbelastning er det konkluderet, at denne indikator ikke er velvalgt, da artssammensætningen afhænger af mange andre forhold end kvælstofdepositionen. Kvælstof, rensdyrlav, deposition, ammoniak, &ODGRQLDSRUWHQWRVD, vegetationsanalyse Majbritt Ulrich ISBN: ISSN (elektronisk): Sideantal: 46 Internetversion: Rapporten er tilgængelig i elektronisk format (pdf) på DMU's hjemmeside

6 ,QGKROG )RURUG 6DPPHQIDWQLQJ 6XPPDU\,QGOHGQLQJ 1.1 Baggrund Laver 11 0HWRGHURJORNDOLWHWHU 2.1 Lokalitetsbeskrivelse Atmosfæriske ammoniakmålinger Kvælstof i lav 18 5HVXOWDWHU 3.1 Ammoniakmålinger og depositioner Kvælstofindhold i lav Resultater af vegetationsanalysen Kvælstofindhold i lav i forhold til ammoniakkoncentrationer og depositioner 27 'LVNXVVLRQ 4.1 Ammoniakmålinger Kvælstofindhold i lav Indikator for atmosfærisk N-belastning 32 RQNOXVLRQHU 5.1 Ammoniakmålinger Prøveindsamlingsstrategi for lav (tid/sted) Indikatorer for N-belastning (Kvælstofindhold i lav, vegetationsanalyse) 35 5HIHUHQFHU %LODJ'HPnOWHDPPRQLDNNRQFHQWUDWLRQHUSnGHIHPORNDOLWHWHU %LODJ7RWDONY OVWRILQGKROGLODY %LODJ6WDWLVWLVNDQDO\VHDI1LODYRJDPPRQLDNNRQFHQWUDWLRQHU %LODJ3LQSRLQWDQDO\VH %LODJ0nOWHRJPRGHOOHUHGHDPPRQLDNNRQFHQWUDWLRQHU 'DQPDUNV0LOM XQGHUV JHOVHU )DJOLJHUDSSRUWHUIUD'08

7

8 )RURUG Nærværende rapportering omhandler et projekt, der sammenkobler delprogrammet for Baggrundsovervågning af luftkvalitet og atmosfærisk deposition og Arter og terrestriske naturtyper under det nationale overvågningsprogram NOVANA. Formålet har været at finde en forholdsvis simpel biologisk indikator for kvælstofbelastningen, der kan anvendes i moniteringssammenhæng. Projektet er finansieret af den tværgående pulje under NOVANA. 5

9 6DPPHQIDWQLQJ I perioden april til april 2007 er den geografiske og sæsonmæssige variation i kvælstofindhold i hede-rensdyrlav (&ODGRQLD SRUWHQWRVD) undersøgt på to indlandsheder og en klithede, beliggende i det tidligere Ringkøbing Amt. Hederne ligger med en indbyrdes afstand på ca. 50 km. På den ene indlandshede samt på klitheden er lokalvariationen indenfor selve naturområdet undersøgt ved at måle på to lokaliteter med få km afstand. Sideløbende er der lavet koncentrationsmålinger af luftens ammoniak på de i alt fem lokaliteter. Analysen af kvælstofindholdet i lav tyder ikke på markant sæsonvariation, hvorimod der var en koncentrationsvariation på lokalskala, også indenfor få kilometer. Lokaliteterne er en del af NOVANAs terrestriske intensive overvågningslokaliteter og de indsamlede data stemmer godt overens med målingerne foretaget i forbindelse med overvågningsprogrammet. Kvælstofindholdet i lav viser en god korrelation til årsmiddelværdien af ammoniakkoncentrationen på lokaliteterne. Den øvrige kvælstofbelastning er opgjort v.h.a. modelberegninger. På grund af den ensartede baggrundsbelastning lokaliteterne imellem tyder undersøgelsen på, at variationerne afspejler forskelle i ammoniakbelastning. Kvælstofindholdet i lav synes derfor at være en egnet indikator for lokale forskelle i belastningen af ammoniak. Den ensartede baggrundsbelastning gør det vanskeligt at skelne, hvorvidt andre kvælstofbelastninger end ammoniak afspejles i kvælstofindholdet i laverne. Der er gennemført en vegetationsanalyse og som direkte indikator for den atmosfæriske kvælstofbelastning er det konkluderet, at denne indikator ikke er velvalgt, da artssammensætningen afhænger af mange andre forhold end kvælstofdepositionen. 6

10 6XPPDU\ For a one year period, lasting from April to April 2007, the geographical and seasonal variation in nitrogen content in lichen (&ODGRQLD SRUWHQWRVD) and ammonia concentrations in air were measured at several locations. The region covered a triangle with approximately 50 km between the locations, two inland heaths and one dune heath. At one of the heaths and on the dune heath samples were taken to investigate the local variation within at distance of a few kilometers. The seasonal variation in the nitrogen content of the lichen was small and a local variation was detectable, even at the few kilometer scale. Nitrogen content in the lichen is a parameter monitored in the surveillance program and these data compared well to the data obtained in this investigation. The seasonal variation of the concentration of ammonia in air is very similar at the different locations, though with a clear difference in absolute values. The nitrogen content in the lichen shows a good correlation to the yearly mean value of the measured ammonia concentration in air at the different locations. The total nitrogen deposition was calculated by use of models and apart from ammonia these results show very similar deposition loads at the investigated locations. Considering uncertainties in modeling, only the modeled deposition of ammonia has a good correlation to the nitrogen content in the lichens. At locations with similar background deposition of nitrogen compounds the nitrogen content in the lichen (&ODGRQLD SRU WHQWRVD) seems to be a good indicator to detect local differences in ammonia concentrations and ammonia depositions. It is not unambiguous whether the nitrogen content of the lichens also relates to the nitrogen deposition as a hole. Vegetation analysis has been performed and showed relatively high cover of grass species at the inland heaths. The vegetation analysis is not regarded as a suitable indicator for nitrogen deposition, since other factors have an influence on the diversity of species. 7

11 ,QGOHGQLQJ I Habitatdirektivet er målsætningen at opnå gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter såvel nationalt som på de enkelte lokaliteter. På baggrund af et sæt af indikatorer for hver naturtype og art defineres gunstig bevaringsstatus, hvor der tages højde for de vigtigste påvirkningsfaktorer og dermed de parametre, der skal overvåges. Det terrestriske måleprogram under det nationale overvågningsprogram NOVANA omfatter både intensive og ekstensive stationer. Formålet med de intensive stationer er at beskrive udviklingstendenser og sammenhænge mellem påvirkninger, tilstand og udvikling. Den ekstensive overvågning skal give et repræsentativt billede af tilstand og udvikling i naturtyperne på nationalt niveau. Begge stationstyper omfatter nogenlunde de samme måleparametre, der som udgangspunkt måles årligt på de intensive stationer og hvert sjette år på de ekstensive stationer. De intensive stationer placeres udelukkende i Habitatområderne, mens en begrænset del af de ekstensive stationer kan placeres udenfor. Den atmosfæriske kvælstofbelastning er en vigtig påvirkningsfaktor på mange terrestriske habitater og kvantificering af kvælstofbelastningen er en vigtig del af vurderingen af naturområdernes tilstand og udvikling. Det er af stor interesse at få optimeret anvendelsen af kvælstofindholdet i planter som biologisk monitering for kvælstofbelastningen, idet denne parameter på relativ simpel vis kan analyseres og anvendes på et stort antal lokaliteter. Kvælstofdepositionen udgøres af en nogenlunde ligelig fordeling af reduceret og oxideret kvælstof (Ellermann et al., 2007). Depositionen består dels af en våddeposition, hvor forskellige stoffer tilføres overfladen med nedbør, dels af tørdepositionen, der består af afsætning af gasser og partikler, hvilket foregår hele tiden. Ses på den geografiske variation i kvælstofdepositionen er bl.a. nedbørsmængden med til at skabe en gradient over landet, men meget lokalt kan bidraget fra tørdepositionen af ammoniak skabe store variationer i totaldepositionen. Det reducerede kvælstof stammer næsten udelukkende fra landbrugssektoren og et naturområdes kvælstofbelastning vil i visse regioner af Danmark være stærkt påvirket af tørdepositionsbidraget fra ammoniak fra regionens landbrugsaktiviteter. Det er vanskeligt at kvantificere tørdepositionen af ammoniak og oftest beregnes bidraget ud fra modeller. I NOVANA anvendes et modelsystem DAMOS, hvor regionalskalamodellen DEHM kobles til en nyudviklet lokalskala model OML-DEP til beregning af ammoniakdepositionen til en række udvalgte naturområder. DEHM anvendes til bestemmelse af belastningen fra andre kvælstofforbindelser samt input til OML-DEP modellen. DAMOS modellens formåen m.h.t. forudsigelse af ammoniakkoncentrationen er et vigtigt led i vurderingen af modellens resultater. Nærværende projekt har til formål at danne baggrund for udvælgelse af egnede plantearter og prøvetagningstidspunkt såvel som repræsentativitet m.h.t. biologisk monitering af kvælstofindhold i løv. Yderligere undersøges om vegetationsanalyse er egnet som indikator for atmosfærisk kvælstofbelastning. Som led i vurdering af kvælstofbelastningen er luftens indhold af ammoniak målt. Det er valgt at måle ammoniakkoncen- 8

12 trationen, da denne parameter må formodes at have den dominerende lokale variation i forhold til andre kvælstofforbindelser i det udvalgte område. Projektet har også til formål at anvende koncentrationsmålingerne af ammoniak til validering af modelberegninger på lokalskalaniveau. Dette er rapporteret i en særskilt rapport. Undersøgelsen tager udgangspunkt i en række intensive overvågningsstationer beliggende i det tidligere Ringkøbing Amt. I perioden april til april 2007 er den lokale geografiske og sæsonmæssige variation af kvælstofindholdet blevet undersøgt i hede-rensdyrlav (&ODGRQLDSRUWHQ WRVD) på to indlandsheder og en klithede. På den ene hede og på klitheden er lokalvariationen belyst ved at måle to steder med få kilometers mellemrum. Sideløbende er der lavet koncentrationsmålinger af luftens ammoniak på de i alt fem lokaliteter. %DJJUXQG Kvælstofindholdet i løvet på mos, lav og årsskud hos dværgbuske er veldokumenteret som indikator for kvælstofbelastningen (Söchting and Johnsen 1990, Pitcairn et al. 1998, Bragazza et al. 2004) og disse plantearter er derfor anvendt som bioindikatorer på de naturtyper (f.eks. klithede, hede og moser), hvor de forekommer. Løvkemiske analyser af laver er publiceret i et utal af artikler og opsummeret af Søchting (1995). Løvkemiske kvælstofanalyser fortæller først og fremmest noget om næringsstatus og dermed også om den relative belastning på lokaliteten.. Det er blevet demonstreret, at en del lavarter er meget effektive absorbanter af kvælstofforbindelser (Søchting, 1995) og Søchting introducerede en metode, hvor laver anvendes som monitorer for kvælstofdepositionen. Undersøgelser af transplantation af laver og tørvemosser mellem forskellige områder har vist, at absorptionen er en meget hurtig proces og at indholdet af kvælstof i thallus reflekterer den umiddelbare deposition (Bragazza et al., 2004). Kvælstofindholdet i mos har ligeledes vist sig at afspejle det atmosfæriske optag af kvælstofforbindelser (Pitcairn et al., ). Undersøgelser af år gamle 5DFRPLWULXP-mosser på en række engelske og skotske heder har vist en øgning af kvælstofindholdet på op mod 60%. Over samme periode har overvågning af disse hedetyper vist en voldsom tilbagegang af disse mosser og en tilsvarende fremgang for græsser (Pearce et al., 2003). I habitatområderne er det sjældent, at kvælstofindholdet i mos er højere end 2%, hvorimod indholdet i det åbne landbrugsland må forventes at være noget højere. På grund af en større udbredelse er mos formentlig en bedre indikator for kvælstofbelastning end lav, da tilstedeværelsen af lav er begrænset til relativt få naturtyper og er mere sjælden i de centrale dele af landet (Degn og Søchting, 2008). Hollandske undersøgelser viser, at der optræder skader på lav ved et kvælstofindhold over 1,3% (Magnusson, 1983). Tolerancegrænsen for kvælstofindholdet i mos er noget bredere og kan dække de fleste depositionsniveauer som realistisk kan forekomme. Der findes kun sparsomme oplysninger i litteraturen, hvor der er anvendt andre plantegrupper som urter og græsser. Karakteristisk for disse grupper er en meget høj sæsonvariation, hvilket ikke er hensigtsmæssigt i en overvågning som den danske NOVANA-overvågning, hvor der kun foretages én dataindsamling om året og hvor prøvetagningen af ressour- 9

13 cemæssige begrænsninger må udstrækkes over hele sommerhalvåret. I et specialeprojekt har Vilsholm () målt luftens ammoniakkoncentrationer og totalt kvælstofindhold samt isotopen N-15 i forskellige planter samt jord langs transekter fra to svinebedrifter i Jylland. En af konklusionerne var, at forskellige plantearter reagerer forskelligt på kvælstofbelastningen og mos, lav og Sandstar (&DUH[DUHQDULD) var de bedste indikatorarter i forhold til merbelastningen med ammoniak. Vilsholm () fandt faldende gradienter af h.h.v. målte ammoniakkoncentrationer og kvælstofindhold i rensdyrlav langs et transekt væk fra en svineproduktion tæt ved kysten i Vestjylland. På årsbasis var der høj korrelation mellem ammoniakgradienten og gradienten i kvælstofindhold i rensdyrlav. Et tilsvarende transekt få kilometer nord for lokaliteten og uden lokale husdyrbrug, viste ingen gradienter og her blev målt en årsmiddelværdi på 0,6 ug NH 3-N m -3 i perioden juni 2004-juni Da begge lokaliteter må forventes at have modtaget samme baggrundsdeposition, syntes rensdyrlaven at respondere specifikt på den forhøjede ammoniakkoncentration og -deposition. På Hjelm hede i Jylland undersøgte Nielsen () i sit speciale responsen på hedelyng (&DOOXQDYXOJDULV) og revling ((PSHWUXPQLJUXP), der fik tilført ekstra kvælstof gennem vanding svarende til en merdeposition på 37 kg N ha -1 år -1. Undersøgelsen viste bl.a., at planterne var i stand til at udnytte det ekstra bidrag af kvælstof. Ekstratilførslen resulterede således i, at biomassen steg, mens der ikke var forskel på totalkvælstof i berigede og kontrol planter. Det var således ikke muligt at se den større depositionsbelastning på planteanalyserne af kvælstof, fordi planterne havde fortyndet optaget gennem øget vækst. Lignende resultater blev i et gødningseksperiment opnået af Uren et al. (1997) som gør opmærksom på, at et øget indhold af kvælstof i årsskudene formentlig opstår som resultat af en langvarig påvirkning. En positiv sammenhæng mellem kvælstofindholdet i lyng og depositionen er fundet af Pitcairn et al. (1995). Ud fra ovennævnte blev det vurderet, at lav er en mere følsom indikator for kvælstofpåvirkning end mos. Endvidere er lavernes hyppighed den mest iøjnefaldende indikator på, at vegetationens sammensætning er ændret drastisk på hederne. På tre af de valgte lokaliteter er der en meget stor dækning med lav som ligeledes forekom i fritliggende puder. Dette var ikke tilfældet med mos som stort set kun forekom som et nederste vegetationslag, d.v.s. under løvtaget fra de øvre vegetationslag. Der er foretaget indsamlinger af lavprøver gennem en hel sæson og dermed har det været muligt at belyse de usikkerheder, som relaterer sig til en eventuel sæsonvariation i forhold til den årlige indsamling, der foregår i den terrestriske overvågning. 10

14 /DYHU Nedenstående er angivet forskellige argumenter for, at lav er valgt som indikator for kvælstofbelastning i denne undersøgelse. )RUHNRPVWLKLVWRULVNSHUVSHNWLY Ændringer i lavernes hyppighed er den mest iøjnefaldende indikator på, at vegetationens sammensætning er ændret drastisk på hederne. Laverne (især Cladonia-arterne) var tidligere et meget mere iøjnefaldende element i indlandshedernes vegetation. Enkelte citater kan belyse dette: I en undersøgelse af Borris Hede fra 1906 skriver Galløe & Jessen (1906) således: µ DUDNWHUSODQWHUQHHU/\QJRJ5HQVG\UODY&ODGRQLDUDQJLIHULQDGHU JLYHU+HGHQHQPHOHUHWU GEUXQ)DUYHWRQHµµ/\QJRJ5HQVG\UODYGRPL QHUHUDOWRJSU JHUDOOH+HGHODQGVNDEHUSDDW U%XQGµEn af Danmarks mest kendte botanikere, C. Raunkiær, er født på en vestjysk hedegård mellem Varde og Skjern i I sine efterladte erindringer (Skodshøj 1964) om drengeårene der beskrives gårdens hede således: µ3ddghqk MHW UUH+HGH EHVWRG 3ODQWHY NVWHQ LV UDI ODYW/\QJ PHG W W5HQVG\UODY L%XQGHQKLVW RJ KHU VWRUH HOOHU PLQGUH JUDDKYLGH 3OHWWHU DOHQH DI 5HQVG\UODYµ Raunkiær har ikke på videnskabeligt grundlag beskæftiget sig meget med hederne. En beskrivelse af et noget større hedeområde, nemlig på Ådum-Varde bakkeø, giver dog samme billede (Raunkiær 1909): µ+hgho\qjhqkhuvnhudohqh LGHW PLQGVWH VHW SDD $IVWDQG 0RVVHUQH DIWDJHU RJ NXQ 5HQVG\UODY GRPLQHUHU PHOOHP/\QJWXHUQHµDenne beskrivelse findes i en afhandling, som argumenterer for at udtrykke hyppighed ved hjælp af tal, og ikke som tidligere ved subjektive skøn. Afhandlingen afsluttes med nogle lyriske bemærkninger om, at Tal er Videnskabens Versefødder, o.s.v. Desværre medtog han ikke lav i sine analyser, så et præcist mål for forholdet mellem lyng og lav giver han ikke. De tre ovenstående citater beskriver ganske godt forholdene på indlandshederne for omkring 100 år siden og op til omkring midten af det 20. århundrede. Mange andre brikker i puslespillet understøtter det overordnede udsagn: Tidligere var der meget mere lav på hederne. Tilstanden har ændret sig. Hvor lyngvegetationen forynges gennem naturpleje bliver de nye lyngbuske hurtigt så høje og sammenhængende, at de langsomt voksende laver slet ikke kan følge med, og derfor skygges væk. Hvor heden ikke plejes, dør lyngen af alderdom, og dens plads overtages af revling, græsserne bølget bunke og Blåtop, og til sidst trævækst. Her kan laverne heller ikke klare sig i konkurrencen. Dette udtrykkes mere præcist gennem NOVANA-overvågningens resultater (Bruus et al. 2007). For indlandslokaliteterne Ovstrup Hede og Lønborg Hede (to stationer), som er indgået i denne undersøgelse, er pinpoint værdierne for lav henholdsvis 1, 2 og 3. Disse små tal kan illustreres på følgende måde: De er fremkommet ved at man 6 gange har placeret sin analyseramme på 0,5x0,5 m og hver gang har stukket pinden ned i vegetationen 16 gange fordelt over hele rammen. Herved har man kun ramt en lav 1, 2 eller 3 gange. 11

15 /DYHURSWDJHUNXQQ ULQJIUDOXIWHQ Laverne har ikke nogen form for rødder. Nogle har rhizoider, men som det danske navn hæftetråde viser, er deres funktion kun at fastholde laven, ikke at opsuge hverken næringsstoffer eller vand. Laverne har nemlig heller ikke nogen form for ledningsvæv eller kar, som i givet fald kunne være transportveje rundt i organismen. Uafhængigheden af at kunne udnytte stoffer i substratet gør, at laverne kan gro på sterile underlag som sand, bark og endda sten og nøgne klipper. I relation til den nærværende undersøgelse betyder det, at man ved analyse af lavernes sammensætning helt undgår den fejlkilde, der kunne have ligget i, at laverne optog forskellige mængder af stoffer fra jordbunden, afhængigt af jordbundens indhold af næringsstoffer. De optager simpelthen ingenting fra substratet. /DYHUHUI OVRPPHRYHUIRUNY OVWRIGHSRVLWLRQ En svensk undersøgelse (Hallingbäck 1991) har vist, at nedfald af kvælstof i form af nitrat og ammonium skader stofskiftet alvorligt hos de laver, som indeholder blågrønalger. Som en konsekvens heraf blev det beskrevet, hvordan denne gruppe laver udviser en særlig kraftig tilbagegang. Den indirekte virkning består i, at øget kvælstofdeposition forringer lavernes voksebetingelser. Mange laver kræver meget lys og de dør, hvis de bliver udskygget af hurtigt voksende planter. Selv vokser laverne jo ganske langsomt, eftersom de skal leve og gro af, hvad de optager fra luften. Før i tiden var mange plantesamfund langt mere næringsfattige end i dag og lavernes konkurrenter voksede derfor ikke så hurtigt. Meget tyder på, at det i mange plantesamfund endda var kvælstoffet, som var den begrænsende faktor. Det var det, der var i underskud. Tidligere havde laverne også den fordel, at mange plantesamfund blev holdt lysåbne af græssende husdyr. I moderne tid er arealer med en meget lille produktion oftest uinteressante til afgræsning, idet dyrene kan tabe vægt på sådanne arealer. 12

16 0HWRGHURJORNDOLWHWHU /RNDOLWHWVEHVNULYHOVH Det har været hensigten at finde steder, der kunne forventes at have forskellige niveauer af ammoniakkoncentrationer og dermed også en antagelse om, at dette vil føre til forskellig belastning med atmosfærisk kvælstof. Den del af kvælstofbelastningen, som ikke hidrører direkte fra den atmosfæriske ammoniak, må formodes at have en relativ lille variation i det udvalgte område. Dog er tørdeposition af nitrat med havsalt en undtagelse, hvor lokaliteterne i Husby Klit er mere belastet end de andre lokaliteter. Ud fra variationerne i totalkvælstof i planter fundet af Vilsholm (), blev det inden igangsættelsen af projektet konkluderet, at meget lokale variationer næppe ville være mulige at detektere. Lokalaspektet er således søgt afspejlet på en skala af få kilometer. Lokaliteter med lave koncentrationer er opnået ved at vælge to kystnære steder i Husby Klit. Lokaliteter med en forventning om højere ammoniakkoncentrationer og kvælstofbelastning er valgt sydøst for Ringkøbing Fjord (Lønborg Hede) og nordøst for Herning (Ovstrup Hede). Figur viser kort med stationernes placering. Lokaliteterne er placeret i NOVANA intensiv lokalitet-områder, dog er stationen på Ovstrup hede af praktiske grunde placeret få hunderede meter øst for selve NOVANA lokaliteten. I beskrivelsen af lokaliteterne er angivet nogle pin point værdier for forskellige planter/lav. Pinpoint værdier er NOVANA tal og pin point metoden er beskrevet i bilag 4. +XVE\ OLW Der er undersøgt to lokaliteter i Husby Klit, en Nord og en Syd. Nord -stationen ligger 6 km nord for Syd -stationen. +XVE\ OLW1RUG Denne station ligger i kystklitterne langs Vesterhavet, ca. 450 m fra havet. Husby Klitplantage ligger som et af de ganske få steder på en længere kyststrækning, hvor sandflugten har formet et klitlandskab op til 3-4 km fra kysten. Det kan dog være svært at se, eftersom det meste nu er dækket af nåletræer. Omgivelserne er domineret af to hovedelementer. Mod vest Vesterhavet, mod øst ligger indtil en afstand af ca. 3 km Husby Klitplantage og det store sommerhusområde Husby Sommerland. I større afstand fra stationen er landskabet præget af landbrugsdrift og spredt bebyggelse. De nærmeste større husdyrbrug ligger i en afstand af ca. 4 km. Emissionen af ammoniak i området (16 km x 16 km omkring punktet for ammoniakmålingerne og indsamling af lav) er 5 kg N ha-1 år-1. En af de mest karakteristiske egenskaber ved klitternes vegetation er den mosaikagtige struktur. Inden for få hundrede meter fra stationen er der 13

17 hvid klit (naturtype 2120) længst ude mod havet. Bag disse klitter findes såvel stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværsklit, naturtype 2130) som kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede, naturtype 2140). Ganske små arealer af disse typer findes mellem hinanden i en kompliceret mosaik. Yderligere bidragende til det brogede billede er forskellige successionsstadier i forhold til vindbrud og sandaflejring, samt en udtalt forskel i vegetationen i forhold til eksponeringen (f.eks. om det er en syd- eller nordeksponeret skråning). Meget af klitheden har en stor procentdel af revling, hvilket tyder på en gammel vegetation. I forhold til stationen Husby Klit Syd er her endvidere fugtige klitlavninger (naturtype 2190), som tidvis kan være vanddækkede. I forbindelse med NOVANA-overvågningen er der i området nær målepunktet for ammoniakmålingen og lavindsamlingen fundet følgende værdier i pin-point analysen for de tre dominerende arter: Sand-hjælme (Ammophila arenaria) 31, revling 28, bølget bunke (Deschampsia flexuosa) 21. Laver og mosser er ikke medtaget, da en ukendt del af disse står i dyb skygge inde under de større hedeplanter. Dækningen af rensdyrlaver opnåede på Husby Klit Nord en langt højere værdi end på nogen af de andre stationer, nemlig 40. Stationen ligger i habitatområde nr. 197, Husby Klit. Området er ikke fredet, men omfattet af den udvidede strandbeskyttelseslinie efter naturbeskyttelseslovens 15. Det er statsejet og administreres af Klosterheden Statsskovdistrikt. +XVE\ OLW6\G Denne station ligger i kystklitterne langs Vesterhavet, blot 200 m fra havet. Dette bælte er under 1 km bredt og dermed langt smallere end for eksempel klithederne i Thy. Øst for denne klitrække lå indtil 1863 et større vandområde, Vest Stadil Fjord. Da blev vandstanden sænket kunstigt ved udpumpning. Omgivelserne domineres af to hovedelementer. Mod vest Vesterhavet, mod øst et ca. 2 km bredt afsnit af Vest Stadil Fjord. De nærmeste dele er omfattet af et naturgenopretningsprojekt, som hævede vandstanden til - 0,5 m D. N. N. (d.v.s. 0,5 meter under det gennemsnitlige niveau i de danske farvande). I forbindelse hermed blev de tidligere marker omdannet til naturområder samt ekstensivt drevne enge og græsmarker. Længere inde i land anvendes arealerne til intensivt landbrug, men de nærmeste større husdyrbrug ligger 4 km væk. Emissionen af ammoniak i området (16 km x 16 km omkring punktet for ammoniakmålingerne og indsamling af lav) er 7 kg N ha -1 år -1. Klitternes vegetation og den mosaikagtige struktur er som Husby Klit Nord, der er beskrevet ovenfor for. På den nærmest liggende station i NOVANA-overvågningen er fundet følgende værdier i pin-point analysen for de 3 dominerende arter: Revling 25, sand-star (Carex arenaria) 22, hedelyng 16. Rensdyrlaver opnåede kun værdien 8. Stationen ligger i habitatområde nr. 197, Husby Klit. Området er ikke fredet, men omfattet af den udvidede strandbeskyttelseslinie i henhold til naturbeskyttelseslovens 15. Området er privatejet. 14

18 / QERUJ+HGH På Lønborg hede er der både en lokalitet på vestsiden og østsiden. Den vestlige lokalitet ligger 2,5 km nordvest for den østlige. / QERUJ+HGH9HVW Overfladen er præget af sandflugt, eftersom der findes en række lave, langstrakte klitsystemer. Imellem dem er der fugtige lavninger eller endog moser og søer. I de nære omgivelser findes en del plantage og naturarealer. Omegnen er ellers typisk landbrugsområde med temmelig spredt bebyggelse. Mod nordvest ligger to større husdyrbrug i en afstand af 2-2,5 km. Der er ca. 5 km til Ringkøbing Fjord. Emissionen af ammoniak i området (16 km x 16 km omkring punktet for ammoniakmålingerne og indsamling af lav) er 17 kg N ha -1 år -1. Vegetationen har karakter af en mosaik, men i større skala end i klitterne langs Vesterhavet. Klitformationerne er først og fremmest dækket af vegetation af naturtypen 2320, indlandsklitter med lyng og revling. Men som det også er omtalt i nøglen til identifikation af danske naturtyper på habitatdirektivet (http://www.sns.dk/udgivelser/2001/ /app01.htm), vil en adskillelse af denne type og naturtype 2310, indlandsklitter med lyng og visse i mange tilfælde ikke være praktisk mulig. Der er desuden våde dværgbusksamfund med klokkelyng (4010) samt brunvandede søer og vandhuller (naturtype 3160). På den nærmest liggende station i NOVANA-overvågningen er fundet følgende værdier i pin-point analysen for de tre dominerende arter: Revling 38, Blåtop (0ROLQLD FDHUXOD) 30, klokkelyng ((ULFD WHWUDOL[) 27. Rensdyrlaver opnåede her blot værdien 2. På de tørre naturtyper domineret af lyng og revling er der gennem en årrække udført naturpleje: fjernelse af selvsåede nåletræer og afslåning af vegetationen inkluderende fjernelse af materialet. Stationen ligger i habitatområde nr. 196, Lønborg Hede. Dette habitatområde omfatter udelukkende statsejede arealer, der administreres af Oxbøl Statsskovdistrikt. Området er endvidere fredet i henhold til kendelse fra Overfredningsnævnet. / QERUJ+HGH VW Stationen ligger på et højdedrag med en smuk udsigt over det lavere terræn mod vest. Det er en bakkeø, som her har en markant udløber mod vest. Inden for 1-2 km fra stationen er den østlige halvcirkel domineret af nåletræsplantage, mens den vestlige halvcirkel domineres af naturområdet Lønborg Hede, som består af hede og kær. I en afstand af blot 2 km mod øst ligger en af landets allerstørste svineproduktioner (Brosbølgård) og 2-2,5 km mod syd endnu to. Egnen er et udpræget landbrugsområde med spredt bebyggelse. Emissionen af ammoniak i området (16 km x 16 km omkring punktet for ammoniakmålingerne og lavindsamling) er 19 kg N ha -1 år

19 Vegetationen i stationens omgivelser er domineret af hedelyng og er af naturtype 4030, tørre dværgbusksamfund (heder). Der kan dog iagttages et stadig stigende islæt af græsarten Blåtop. Dette ville for 20 eller 50 år siden have været meget overraskende, for Blåtop gror (eller rettere groede) i de fugtige dele af heden. Disse klassiske forhold ses i de lavere liggende dele af Lønborg Hede. Her er et decideret plantesamfund karakteriseret af Blåtop og pors (0\ULFDJDOH). Det findes typisk i et endnu lavere terrænniveau end den fugtige klokkelyng-hede (naturtype 4010). På den nærmest liggende station i NOVANA-overvågningen er fundet følgende værdier i pin-point analysen for de tre dominerende arter: Blåtop 25, lyng 25, revling 13. Rensdyrlaver opnåede her kun værdien 1; det er tæt på at være fraværende. Der er inden for de senere år udført naturpleje på den højtliggende bakkeø, langt størstedelen har været som afslåning og fjernelse af vegetationen. Stationen ligger i habitatområde nr. 196, Lønborg Hede. Dette habitatområde omfatter udelukkende statsejede arealer, der administreres af Oxbøl Statsskovdistrikt. Området er endvidere fredet i henhold til kendelse fra Overfredningsnævnet. 2YVWUXSKHGH Stationen ligger på en af de fladeste heder i det tidligere Ringkøbing Amt. Den ligger på det, som geologisk kaldes en hedeslette, det vil sige sand aflejret under den sidste istid af smeltevandet, der fra israndslinien i Midtjylland strømmede vestpå. Inden for 2-3 kilometers afstand findes flere mindre nåletræsplantager, men ellers er omegnen præget af landbrugsmæssig udnyttelse. Gårdene er spredte og der er en del større bedrifter. Da landskabet er så fladt, og jorden består af smeltevandsaflejret sand uden sten, er den velegnet til avl af kartofler. I den nærmeste omegn er en del af landbrugene baseret primært på planteavl. Emissionen af ammoniak i området (16 km x 16 km omkring punktet for ammoniakmålingerne og lavindsamling) er 18 kg N ha -1 år -1. Ovstrup Hedes vegetation er de fleste steder domineret af hedelyng, og er af naturtype 4030, tørre dværgbusksamfund (heder). Den gunstige status skyldes blandt andet, at det tidligere Ringkøbing Amt i de senere år udførte en del naturpleje, især fjernelse af selvsåede nåletræer samt afbrænding og afslåning (med fjernelse) af den senile vegetation. Vegetationen på Ovstrup Hede udmærker sig ved, at der mange steder er en høj andel af klokkelyng, endda så meget, at det kan karakteriseres som naturtype 4010, våde dværgbusksamfund med klokkelyng. Det er en langt sjældnere naturtype end den tørre hede. Den er afhængig af en høj grundvandsstand, og en medvirkende forklaring på dens forekomst på Ovstrup Hede kan være, at denne hede aldrig har været opdyrket. Herved har man undgået, at et eventuelt vandstandsende allag er blevet brudt. På den nærmest liggende station i NOVANA-overvågningen er fundet følgende værdier i pin-point analysen for de tre dominerende arter: He- 16

20 delyng 43, bølget bunke 33, revling 23. Rensdyrlaver opnåede kun værdien 3. Stationen ligger i habitatområde nr. 249, Ovstrup Hede med Røjen Bæk. Området er privatejet (Aage V. Jensens Fonde) og er fredet i henhold til kendelse fra Fredningsnævnet. $WPRVI ULVNHDPPRQLDNPnOLQJHU Der er anvendt passive diffusionsopsamlere til bestemmelsen af luftens indhold af ammoniak. De passive diffusionsopsamlere er testet i et tidligere projekt og fundet velegnede til måling af ammoniakkoncentrationen (Andersen et al., 2009). En passiv diffusionsopsamler fungerer ved, at den molekylære diffusion bevæger gassen en kendt længde til et kendt absorberende areal. Diffusionsvejen skal være turbulensfri, d.v.s. stillestående luft. Ud fra den opsamlede mængde stof og ved brug af Fick s lov for molekylær diffusion, kan koncentrationen i atmosfæren således bestemmes. Metoden kræver ikke aktivt sug, d.v.s. den er uafhængig af en strømkilde og dermed meget velegnet til afsidesliggende lokaliteter. Den her anvendte type af passive diffusionsopsamlere er AL- PHA (Adapted Low-cost Passive High Absorption), som kommer fra Center of Ecology and Hydrology (CEH) i England (Tang & Sutton, 2003). Det er valgt at måle med en tidsopløsning på en halv måned, men af ressourcemæssige årsager blev dette sat op til månedsmidler i den sidste del af måleperioden (december til april). For vintermånedernes vedkommende betyder dette ikke så meget, idet landbrugsaktiviteten er lav i denne periode. $PPRQLDNSU YHRSVDPOHU En ALPHA passiv diffusionsopsamler består af en 27 mm lang polyethylencylinder (27 mm i diameter), der er åben i den ene ende. 6 mm fra holderens åbning er indstøbt en kant, der støtter et ammoniakabsorberende filter (Schleicher & Schuell, papirfilter 604, 23,8 mm i diameter). Filtret er imprægneret med 50 µl citronsyre (13% w/v) i methanol. Plant med holderens åbning er placeret et teflonfilter (Schleicher & Schuell, TE 38 membranfilter, 5 µm, 27 mm i diameter), der dækker åbningen. Teflonfiltrets funktion er at forhindre turbulens inde i selve holderen således, at opsamlingshastigheden kun afhænger af diffusion og at diffusionsvejen er konstant, d.v.s. afstanden mellem de to filtre (6 mm). En eksponering begynder, når opsamleren sættes op og et beskyttelseslåg fjernes. Opsamlerne er eksponeret i en højde af 1,8-1,9 m, hvor der placeres tre opsamlere under en frisbee. Efter endt eksponering fjernes teflonfiltret, der sættes låg på opsamleren og den returneres til laboratoriet. Umiddelbart før analyse ekstraheres det ammoniakabsorberende filter i 3 ml deioniseret vand og ekstraktets ammoniumindhold bestemmes v.h.a. ionkromatografi. En middelværdi for luftens indhold af ammoniak i eksponeringsperioden beregnes ud fra den opsamlede mængde, korrigeret for blindværdi, arealet af det absorberende filter, diffusionslængden, den molekylære diffusionshastighed for ammoniak og eksponeringstiden Selve målingen er foretaget med tre parallelle opsamlere og varierer oftest med en præcision på mindre end 10-15% (se figur 1 i bilag 1). De passive diffusionsopsamlere har været sammenlignet med en refe- 17

Effekt af rand- og bufferzoner langs naturområder

Effekt af rand- og bufferzoner langs naturområder Effekt af rand- og bufferzoner langs naturområder Seniorrådgiver Jesper Bak, Danmarks Miljøundersøgelser I mange husdyrgodkendelser bliver der stillet krav om bræmmer langs følsomme naturområder. Hvad

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Kvælstofbelastning af naturområder i Østjylland

Kvælstofbelastning af naturområder i Østjylland Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU nr. 673, 2008 Kvælstofbelastning af naturområder i Østjylland Opgørelse for udvalgte Natura 2000 områder [Blank page] Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Fremsøgning af data i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn

Fremsøgning af data i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn Fremsøgning af data i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn Overblik over søgemulighederne i Danmarks Naturdata På søgefanebladene kan du kombinere søgekriterier for geografisk område, tidsperiode, arter,

Læs mere

i Sønderborg kommune Faglig rapport fra DMU nr. 774 2010 Danmarks Miljøundersøgelser

i Sønderborg kommune Faglig rapport fra DMU nr. 774 2010 Danmarks Miljøundersøgelser Kvælstofbelastning ved udvalgte terrestriske habitatområder i Sønderborg kommune Faglig rapport fra DMU nr. 774 2010 Danmarks Miljøundersøgelser AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] Kvælstofbelastning ved

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Rekvirent: Gentofte Kommune Dato: 4. December 2008 Feltarbejde: Thomas Vikstrøm Tekst: Thomas Vikstrøm og Martin Hesselsøe GIS: Jakob Hassingboe Indhold: 1.

Læs mere

Urtebræmme. Urtebræmme langs Kastbjerg Å. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.

Urtebræmme. Urtebræmme langs Kastbjerg Å. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus. omfatter fugt- og kvælstofelskende plantesamfund domineret af flerårige urter i bræmmer langs vandløb og i kanten af visse skyggefulde skovbryn. r forekommer ofte på brinkerne langs vandløb, hvor næringsbelastningen

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af

Læs mere

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af

Læs mere

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal JSS Danmarks miljøundersøgelser Afdeling for Systemanalyse 30. marts 2004 Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal Formål Skov- og Naturstyrelsen har d. 26. marts bedt Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra Makkinks formel og den modificerede Penman formel

Læs mere

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.

Læs mere

Big data. Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning

Big data. Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning Big data Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning Mogens Flindt Biologisk Institut Syddansk Universitet Aalborg d. 28/10-2014 Mogens Kandidat og PhD I akvatisk økologi Bach i datalogi. Forskning

Læs mere

Faculty of Science & Technology Landbruget I Landskabet. Biodiversitet

Faculty of Science & Technology Landbruget I Landskabet. Biodiversitet Biodiversitet Forøgelse af naturindholdet på én landbrugsbedrift i Norddjurs kommune -> udfordringer og muligheder v. botaniker Peter Wind Aarhus Universitet Institut for Delprojektets baggrund og formål

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Lars Storm Jørgen Bendtsen Danmarks Miljøundersøgelser Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Læs mere

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Fly Enge Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.

Læs mere

2001 2010 Design Reference Year for Denmark. Peter Riddersholm Wang, Mikael Scharling og Kristian Pagh Nielsen

2001 2010 Design Reference Year for Denmark. Peter Riddersholm Wang, Mikael Scharling og Kristian Pagh Nielsen Teknisk Rapport 12-17 2001 2010 Design Reference Year for Denmark - Datasæt til teknisk dimensionering, udarbejdet under EUDPprojektet Solar Resource Assesment in Denmark for parametrene globalstråling,

Læs mere

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 5.3 Pb datering af sediment Henrik Fossing Finn Adser Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 5.3-1 Indhold 5.3 Pb datering

Læs mere

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige

Læs mere

De danske huspriser. homes husprisindeks. 180 Realkreditrådet. Home s Danske Husprisindeks. Danmarks Statistik. 80 www.danskebank.

De danske huspriser. homes husprisindeks. 180 Realkreditrådet. Home s Danske Husprisindeks. Danmarks Statistik. 80 www.danskebank. De danske huspriser homes husprisindeks København den 1. sept. 7 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank +5 5 1 5 31, stbo@danskebank.dk Niels H. Carstensen, home +5 15 3 nica@home.dk Den

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

En statistikstuderendes bekendelser Søren Wengel Mogensen

En statistikstuderendes bekendelser Søren Wengel Mogensen Oplysning 23 En statistikstuderendes bekendelser Søren Wengel Mogensen Om at skrive BSc-opgave i anvendt statistik. Der findes matematikere (i hvert fald matematikstuderende), der mener, at den rene matematik

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Bilag 4.A s MASH. Indhold

Bilag 4.A s MASH. Indhold Bilag 4.A s MASH Indhold 1.1 Indledning 1 1.1.1 Formål med undersøgelsen 1 1.1.2 Beskrivelse af smash metoden 1 1.2 s MASH målinger (omfang, placering og resultater) 1.2.1 Undersøgelsens forløb 5 5 1.2.2

Læs mere

Forsuring truer klokkelyng

Forsuring truer klokkelyng Forsuring truer klokkelyng Klokkelyng har hidtil været den dominerende art i to danske naturtyper; våd klitlavning og våd indlandshede. Nu er den ved at forsvinde på den sidstnævnte naturtype. Når en dominerende

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH En mulighed for at vurdere ændringer i mængden af grundvand er ved hjælp af regelmæssige pejlinger af grundvandsstanden. Variation i nedbør og fordampning hen

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år

Læs mere

Energirigtig Brugeradfærd

Energirigtig Brugeradfærd Energirigtig Brugeradfærd Rapport om konklusioner fra fase 1 brugeradfærd før energirenoveringen Rune Vinther Andersen 15. april 2011 Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet Institut

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Jordbrug, Miljø i 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013

KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013 KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013 KALUNDBORG FORSYNING Totalrapport December 2013 INDHOLD 3 HOVEDRESULTATER OPSUMMERET 4 OM DENNE RAPPORT 4 EFFEKTANALYSE 5 OPBYGNING AF RAPPORTEN 6 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER

Læs mere

Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk

Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk Tak for den modtagne Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk. Bestyrelsen for Vedbæk grundejer og beboerforenings høringssvar fremgår

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Enkelt månerude Botrychium simplex teknisk anvisning til intensiv overvågning

Enkelt månerude Botrychium simplex teknisk anvisning til intensiv overvågning Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser Forfattere: Bjarne Søgaard, Peter Wind og Thomas Eske Holm Dokumenttype: Teknisk anvisning Dok. nr: A30 Version: 1.3

Læs mere

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent!

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! - eller er 9 millioner kroner for meget for at beholde 5 udpegningsarter? Kronikøren mener, at Naturstyrelsen snarest bør sætte arbejdet

Læs mere

Nyt spåntørreanlæg Bilagsrapport

Nyt spåntørreanlæg Bilagsrapport Nyt spåntørreanlæg Bilagsrapport Novopan Træindustri A/S maj 2015 Titel: Bilagsrapport til VVM for et nyt spåntørreanlæg på Novopan Udgivet juni 2010: Udarbejdet af: Forsidefoto: Syddjurs Kommune Natur

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Husby Klit, Vedersø. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Husby Klit, Vedersø. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Husby Klit, Vedersø Ansvarlig myndighed: Ringkøbing-Skjern Kommune Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing www.rksk.dk Email: post@rksk.dk Tlf.: 99 74 24 24 Hvis der observeres

Læs mere

Grønne regnskaber 2003

Grønne regnskaber 2003 Grønne regnskaber 2 Grønne regnskaber 23 Næringsstofbalancer i Landovervågningen Som led i overvågningsprogrammet NOVA 23 er der siden 1999 hvert år blevet udarbejdet næringsstofregnskaber (grønt regnskab)

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer:

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer: Geologiske forhold I forbindelse med Basisanalysen (vanddistrikt 65 og 70), er der foretaget en opdeling af grundvandsforekomsterne i forhold til den overordnede geologiske opbygning. Dette bilag er baseret

Læs mere

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Ansvarlig på alle områder Aalborg Portland stræber konstant efter at udvise ansvarlighed til gavn for vores fælles

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 23 til 28 Af Per Bomholt Foto: Bente Holm-Petersen Marts 27 Den Røde Glente ynglede i 28 spredt i ung moræne landskaberne i Danmark. Bestanden andrager ca. 7 registrerede

Læs mere

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Nøglekarakter Åbent fladt dyrket landskab med udflyttergårde, enkelte linjeformede levende hegn samt mindre bevoksninger. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende

Læs mere

Skriftlig Eksamen ST501: Science Statistik Mandag den 11. juni 2007 kl. 15.00 18.00

Skriftlig Eksamen ST501: Science Statistik Mandag den 11. juni 2007 kl. 15.00 18.00 Skriftlig Eksamen ST501: Science Statistik Mandag den 11. juni 2007 kl. 15.00 18.00 Forskningsenheden for Statistik IMADA Syddansk Universitet Alle skriftlige hjælpemidler samt brug af lommeregner er tilladt.

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. september 2013 J.nr.: NMK-510-00494 Ref.: MACNI AFGØRELSE i sag om registrering af ny afgrænsning af overdrev - Lemvig

Læs mere

Kvælstofs vej fra mark til recipient

Kvælstofs vej fra mark til recipient Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Ammoniak i flyveaske Bestemmelse af afdampningshastigheden

Ammoniak i flyveaske Bestemmelse af afdampningshastigheden Ammoniak i flyveaske Bestemmelse af afdampningshastigheden Udført for: Emineral A/S Nefovej 50 9310 Vodskov Udført af: Jørn Bødker Claus Pade Taastrup, 30. juni 2006 Byggeri Titel: Forfatter: Ammoniak

Læs mere

2 Risikoaversion og nytteteori

2 Risikoaversion og nytteteori 2 Risikoaversion og nytteteori 2.1 Typer af risikoholdninger: Normalt foretages alle investeringskalkuler under forudsætningen om fuld sikkerhed om de fremtidige betalingsstrømme. I virkelighedens verden

Læs mere

Brug af høj tavlevogn

Brug af høj tavlevogn Brug af høj tavlevogn Evaluering af hastighed og synlighed Foreløbig udgave Poul Greibe 2. juli 2012 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1 Sammenfatning og konklusion... 3 2 Introduktion...

Læs mere

Da havet kom, lå Vestkysten meget længere mod vest end i dag; men gennem tiden har havet ædt sig ind på kysten.

Da havet kom, lå Vestkysten meget længere mod vest end i dag; men gennem tiden har havet ædt sig ind på kysten. Vestkysten mellm Thorsminde og Nymindegab. Selv og vi inderst inde godt ved, at det omkringliggende landskab ændrer sig med tiden, så er det alligevel de færreste af os der af og til tænker over hvilke

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED?

REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED? REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED? EVA TEMAMØDE 21. MAJ 2015, NYBORG: DET URBANE VANDKREDSLØB SØREN THORNDAHL, AALBORG UNIVERSITET Indhold Dimensionering af regnvandsledninger Niveau 1 jf. SVK Skrift 27

Læs mere

Epidemiologi og Biostatistik

Epidemiologi og Biostatistik Kapitel 1, Kliniske målinger Epidemiologi og Biostatistik Introduktion til skilder (varianskomponenter) måleusikkerhed sammenligning af målemetoder Mogens Erlandsen, Institut for Biostatistik Uge, torsdag

Læs mere

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor bl danmarks almene boliger 1 1. Indledning og sammenfatning En analyse af driftsomkostningerne i hhv. den almene og private

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Indholdsfortegnelse Oversigtskort s. 3 Baggrund for Glænø-Naturplejeprojektet s. 4

Læs mere

Beregningsopfølgning for 4 husstandsvindmøller på Djursland 6kWThymøller,7,1mrotordiameterog21,4mnavhøjde

Beregningsopfølgning for 4 husstandsvindmøller på Djursland 6kWThymøller,7,1mrotordiameterog21,4mnavhøjde Beregningsopfølgning for 4 husstandsvindmøller på Djursland 6kWThymøller,7,1mrotordiameterog21,4mnavhøjde Af Per Nilesen v.0 1-8-2013 Indholdsfortegnelse: Resultat/opsummering:...1 Baggrund...2 Datagrundlaget...2

Læs mere

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder

Læs mere

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Konklusioner: Foreningernes samlede formue er vokset med knap 208 mia. kr. i 2004, og udgjorde ultimo året i alt knap 571 mia.

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT. Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af. Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV

Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT. Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af. Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV Fag: KEMI Journal nr. Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT Navn: Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV Formålet er at bestemme opløseligheden

Læs mere

Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning

Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning 18. februar 14 Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning Historier om andelsboligforeninger i økonomiske problemer har igennem efterhånden flere år domineret nyhedsbilledet på andelsboligmarkedet.

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

Titel: Afrapportering af vandhulsundersøgelser i Rebild Kommune i 2012 Skrevet af: Rune Sø Neergaard

Titel: Afrapportering af vandhulsundersøgelser i Rebild Kommune i 2012 Skrevet af: Rune Sø Neergaard Rebild Kommune Administrationsbygningen i Nørager Center Natur og Miljø Att: John Mønsted / Susanne GregersenKeld Andersen 10. januar 2013 J. nr. LIFE02/ef.: LCA Titel: Afrapportering af vandhulsundersøgelser

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

TIL GAVN FOR GARTNERE. ph -styring. Den 17. december 2012 Anne Krogh Larsen GartneriRådgivningen

TIL GAVN FOR GARTNERE. ph -styring. Den 17. december 2012 Anne Krogh Larsen GartneriRådgivningen ph -styring Den 17. december 2012 Anne Krogh Larsen GartneriRådgivningen ph-styring Hvorfor er ph så vigtigt? ph har betydning for plantens muligheder til at optage næringsstoffer og regulere optagelsen

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bjerge Strand, Årgab. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bjerge Strand, Årgab. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Bjerge Strand, Årgab Ansvarlig myndighed: Ringkøbing-Skjern Kommune Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing www.rksk.dk Email: post@rksk.dk Tlf.: 99 74 24 24 Hvis der observeres

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 16-2010

ØkonomiNyt nr. 16-2010 ØkonomiNyt nr. 16-2010 - Presset økonomi i landbruget - Er produktionen OK / kan det gøres bedre - Rente- og valutamarkedet Presset økonomi i landbruget Grundlaget for en fornuftig økonomi i landbrugsbedrifterne

Læs mere

OPDATERET ANMELDELSE AF TESTMØLLEPROJEKT

OPDATERET ANMELDELSE AF TESTMØLLEPROJEKT OPDATERET ANMELDELSE AF TESTMØLLEPROJEKT Dato: Oprindelig 07.08.2013, opdateret 17. februar 2014 Projekt: 4 prototypemøller og en målemast i Velling Mærsk i Ringkøbing-Skjern Kommune Projektopstiller:

Læs mere

Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs

Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs 22. december 2011 Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs I forbindelse med den endelige vedtagelse af lokalplanen for Langdalsparken i Sejs, skal der i henhold til Lov

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag Svinkløv Kulturmiljø nr. 62 Tema Badehotel, helligkilde Sted/topografi Svinkløv-plateauet, der er beliggende ud mod Skagerrak. Kulturmiljøet omfatter arealerne omkring Svinkløv Badehotel inkl. området

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 Stenrev:

Læs mere

Det videre forløb Jø J r ø ge g n e O l O e l s e e s n e

Det videre forløb Jø J r ø ge g n e O l O e l s e e s n e Det videre forløb Jørgen Olesen Forventet tidsplan December 2010: Energiregnskaber med nøgletal og grafer afleveres til kommunerne Afleveringsdato vil afhænge af eksterne dataleverandører samt af jer Januar-

Læs mere

Badevandsprofil for Tystrup sø

Badevandsprofil for Tystrup sø Badevandsprofil for Tystrup sø Ansvarlig myndighed: Sorø Kommune Rådhusvej 8 4180 Sorø Tlf.: 57876000 www.soroe.dk Medlemsstat Danmark Kommune Sorø Kommune DKBW Nr. DKBW1196 Stationsnummer 340-003G Stationsnavn

Læs mere

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016.

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Naturstyrelsen Ansøgning om tilskud til etablering af mindre vådområder.

Læs mere

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten. Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Et vindue er åbent - men kun i 2012 - for at få opjusteret den tilladte

Læs mere

Vejledning til TimeTælleTure (TTT)

Vejledning til TimeTælleTure (TTT) Vejledning til TimeTælleTure (TTT) Tak fordi du vil påtage dig en TimeTælleTur i Atlas III! Ved at tælle fuglene i udvalgte TTT-kvadrater kan tætheden og bestandsstørrelsen af de mest almindelige fuglearter

Læs mere

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Kommentarer 79 De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Hans Bay, UCC I december 2010 udkom den 4. danske PISA-rapport (PISA, 2009). Rapporten er omtalt i MONA i Egelund (2011), i Davidsson

Læs mere

Det vil sige at kun en meget lille del af vores regnvand belaster kloak systemet, kun vandet fra 24 kvadratmeter carport.

Det vil sige at kun en meget lille del af vores regnvand belaster kloak systemet, kun vandet fra 24 kvadratmeter carport. Eivind Jensen - Lyngbakken - Lynge På den en side af huset har jeg ved hjælp af 2 nedløbsrør lavet selvvanding af nogle store rhododendronbuske, så næsten al regnvand udnyttes her, en lille del opsamles

Læs mere

Viborgegnens Energi- og Miljøkontor Projektrapport. Forsøg med udvikling af billigt, robust og effektivt system for indvinding af lossepladsgas

Viborgegnens Energi- og Miljøkontor Projektrapport. Forsøg med udvikling af billigt, robust og effektivt system for indvinding af lossepladsgas Viborgegnens Energi- og Miljøkontor Projektrapport Forsøg med udvikling af billigt, robust og effektivt system for indvinding af lossepladsgas November 1998 * INDHOLD: Side Forord 3 Resumé 4 Proj ektbeskrivelse

Læs mere

Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur)

Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur) Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur) Kontorchef Mette Marcker Christiansen og kontorchef Søren Hald, Naturstyrelsen I november 2010 indgik KL og Miljøministeriet en aftale om opdatering

Læs mere