Kvalitetsrapport. Silkeborg Kommunale Skolevæsen. Skoleåret Layout og tryk: SKOLE

Transkript

1 Kvalitetsrapport Silkeborg Kommunale Skolevæsen Skoleåret Layout og tryk: SKOLE November 2012

2 Kvalitetsrapport 2011/12 for Silkeborg Kommunes folkeskoler Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Forord Nøgleresultater pædagogiske processer Indledning Inklusion det fælles kommunale kompetenceløft Inklusionscentre Læsning Skole-hjem samarbejde Generelle digitale tiltag på skoleområdet Naturfag Andre indsatsområder Arbejdet med pædagogisk grundlag, læringsmiljø og holddannelser Metoder og processer fremtidig udvikling Ledelse og strategi Skoleledernes anbefalinger Resurser Medarbejdere Medarbejderresultater rammebetingelser Undervisningsandel af totaltid Elev/lærer kvotient Faglige resultater løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Læseresultater Fremadrettet læseindsats Nationale test Afgangsprøveresultater Resultater for tosprogede elever Klagesager Brugerresultater skolebestyrelsernes anbefalinger Opfølgning på anbefalinger fra skoleåret 2010/ Skolechefens anbefalinger for skoleåret 2012/ Denne kommunale kvalitetsrapport indeholder billeder fra skolernes hverdag Forsidebillede: Bryrup Skole. Side 4: Kjellerup Skole, side 5: Balleskolen, side 6: Buskelundskolen, side 7: Kjellerup Skole, side 8: Hvinningdalskolen, side 10-11: Voel Skole, side 12: Fårvang Skole, side 14: Vinderslev Skole, side 16: Bryrup Skole, side 17: Ans Skole, side 19-20: Dybkær Specialskole, side 21: Gjern Skole, side 22: Skægkærskolen Side 2 af 22

3 Forord Formål med kvalitetsrapporten Ifølge Folkeskoleloven 40a, skal Byrådet en gang om året udarbejde en kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten giver Byrådet mulighed for at varetage sit tilsyn med kommunens skoler. Rapporten skal beskrive og vurdere skolernes faglige niveau og de tiltag, der kommunalt og på de enkelte skoler er gjort for at fastholde og skabe forbedringer af kvaliteten. Rapporten skal desuden bidrage til at fremme dialog og systematisere det løbende samarbejde om evaluering mellem de forskellige aktører i det kommunale skolevæsen herunder også tage stilling til det faglige niveau. Hvis det faglige niveau ikke skønnes tilfredsstillende på en eller flere skoler, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en handleplan, der kan hæve niveauet. Dispensation Udfordringsretten Regeringen har givet alle kommuner mulighed for på forsøgsbasis at blive fritaget for nogle af de gældende statslige og lokale regler. Målsætningen har været at fremme afbureaukratisering og sikre mere tid til at varetage institutionernes kerneydelser. Overordnet kaldes det for udfordringsretten. Silkeborg Kommune har søgt udfordringsretten og fået bevilget dispensation for bestemmelserne i 7, hvilket betyder, at der er givet dispensation for en række af de rammebetingelser, der er beskrevet i 40a. Det betyder, at oplysninger om elev/lærer kvotient og undervisningens andel af den samlede arbejdstid ikke er beskrevet i den enkelte skoles kvalitetsrapport, men ligger som bilag i den kommunale kvalitetsrapport. Dispensationen er givet frem til Med dispensationen ønsker Silkeborg Kommune, at der er størst mulig sammenhæng mellem kommunens kvalitetsmodel, Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, skolepolitikken og kvalitetsrapporten. Samtlige vedtægter, politikker og strategier findes på hjemmesiden. Skolepolitikken og dialogspind Skolepolitikken er udmøntet i 10 fokusområder. Til hvert fokusområde, er der udarbejdet et dialogspind med kvalitetsindikatorer til selvevaluering på den enkelte skole. Dialogspindene er udarbejdet, så de også visuelt kan bruges i dialogen om kvalitetsudvikling på skolerne. Politisk udmeldte indsatsområder I skoleåret 2011/12 har politikerne ønsket at sætte fokus på læsning på mellemtrinnet og inklusion/rummelighed. Alle skolerne har derfor udarbejdet dialogspind for læsning og rummelighed. Desuden har skolernes udfyldt dialogspind om skole/hjem samarbejdet. Derudover har enkelte skoler udarbejdet egne spind. Denne kvalitetsrapport Kvalitetsrapporten er i år opbygget lidt anderledes end tidligere år. Underpunkterne i kvalitetsrapporten er de samme 8 temaer, der er anvendt i Den kommunale Kvalitetsmodel. Temaerne er samtidig tilpasset, så de opfylder kravene i Folkeskoleloven 40a jævnfør dispensationen for bestemte forhold. Kvalitetsrapporten er udarbejdet af pædagogisk konsulent Inge Helboe Kruhøffer med bidrag fra skolekonsulent Charlotte Ørbæk Langballe, læsekonsulenterne Gitte Bækgaard og Lene Lerche Jørgensen, pædagogisk IT-konsulent Lars Bo Nielsen, fuldmægtig Helle Præsius Busk og ekstern konsulent Karl Aage Baarstrøm. Skoleafdelingen, Silkeborg Kommune, den 27. november 2012 Side 3 af 22

4 1. Nøgleresultater pædagogiske processer 1.1 Indledning Dette afsnit er en sammenskrivning af skolernes arbejde med de pædagogiske processer. Politikerne har valgt indsatsområderne læsning på mellemtrin og rummelighed. Skolehjem samarbejde er medtaget, fordi det skal være en del af kvalitetsrapporten. Alle skolerne har arbejdet med de udvalgte indsatsområder og udfyldt dialogspindene for de 3 nævnte områder. Derudover har enkelte skoler udarbejdet egne spind på udvalgte områder. Spindene er blevet brugt i forbindelse med selvevaluering. På de enkelte skoler er der forskellige traditioner for, hvem der udfylder og forholder sig til spindene. I mange tilfælde er evalueringen foretaget af nøglemedarbejdere, eller i fag- og årgangsteam. I arbejdet med udfyldelse af læsespindet har læsevejlederne som oftest medvirket. Det ses tydeligt, at spindende på langt de fleste skoler bruges som et aktivt selvevalueringsredskab. I forbindelse med evaluering af skole/hjemsamarbejdet er vurdering og udarbejdelse af spindene på en række skoler foregået i samarbejde med skolebestyrelserne. Samlet set er der foregået rigtig meget forskelligt og solidt pædagogisk udviklingsarbejde på alle skoler. Udviklingsarbejdet er forankret på de enkelte skoler, men i flere tilfælde har skolerne samarbejdet og videndelt på tværs af kommunen, fordi de har været optaget af de samme emner. Ud over de politisk udmeldte indsatsområder har en lang række skoler været optaget af at udvikle og arbejde med digitale medier/it i undervisningen og i skolens læringsmiljøer. På de skoler, hvor der skulle ske en ændring af strukturen i forbindelse med etablering af de nye inklusionscentre, har det været et stort arbejde og derfor fyldt meget at få hele organisationen på plads. Skolerne har under overskriften Nøgleresultater - pædagogiske processer beskrevet, hvad de har været optaget af. Disse kortfattede beskrivelser er langtfra dækkende i forhold til alle de mange forskellige udviklingstiltag, der er arbejdet med rundt omkring på skolerne. I de efterfølgende afsnit er skolernes arbejde med hvert af de politiske indsatsområder sammenskrevet under særskilte overskrifter. Herefter følger et afsnit med sammenskrivning af emner, som færre skoler har arbejdet med. 1.2 Inklusion det fælles kommunale kompetenceløft Alle skoler har arbejdet med det politiske udmeldte indsatsområde inklusion. Det fremgår flere steder, at arbejdet med inkluderende skolemiljøer er blevet en naturlig tilgang i arbejdet med inklusion. Der udtrykkes et ønske om at blive bedre til at håndtere børn med særlige behov, og samtidig skabe inkluderende og fleksible skolemiljøer for samtlige børn. Flere skoler nævner om deres evaluering i arbejdet med inklusion, at deres spind for rummelighed/inklusion ser skævt ud. Dette skyldes, at skolen ikke har eller kun har få børn med anden etnisk baggrund. Side 4 af 22

5 Overordnet set kan det beskrives som en succes, at Børne- og Ungeudvalget har bevilliget penge til efter- og videreuddannelse for samtlige medarbejdere. Flere nævner, at det har været meget givende at sende alle medarbejdere af sted på en gang, og at mange har fået 6- ugers diplommodul i social inklusion eller LKT (læring-kontakt-trivsel). En skole skriver, at det har stor indflydelse på engagementet og kvaliteten på hele skolen. Grauballe Skole skriver for eksempel, at medarbejderne er mere sikre på retningen i forhold til at lave en bedre skole for alle børn. Ugekurserne i kompetenceløft er først gennemført på alle skoler i løbet af januar En af årsagerne til succesen er, at skolerne ikke har fået presset et særligt koncept ned over sig, men der er udarbejdet et fælles kommunalt MindSet, og så har den enkelte skole ud fra egne ønsker arbejdet med inklusion. Langt hovedparten af skolerne har i forvejen på forskellig vis arbejdet med inklusion, så derfor har det været naturligt at benytte kompetenceløftugen til at dygtiggøre medarbejderne i metoder eller redskaber, man i forvejen havde kendskab til. Der fremgår af kvalitetsrapporterne, at der er en klar forståelse blandt medarbejderne for vigtigheden af, at kunne integrere så mange børn som muligt. Sejs Skole skriver således, at de vil inkludere 100 %. Med andre ord, skolernes ledelser og medarbejdere har i høj grad taget opgaven med at inkludere flere børn på sig. Frisholm Skole skriver, at man efter kompetenceløftet har videndelt på tværs af skolen med forskellige emner. Viden omsættes til hverdagspraksis og bruges frem mere eller mindre anvendelige redskaber. Flere skoler udtrykker dog, at der ikke er resurser nok til at løfte inklusionsopgaven i undervisningen. Enkelte nævner, at de store nedskæringer i fritidsdelen betyder, at det ikke er muligt at løfte inklusionsopgaven tilfredsstillende, når der kommer børn med særligt udfordrende adfærd. Der kvitteres for, at der er ført resurser fra specialområdet tilbage til almenskolen. Generelt arbejdes der meget systematisk med at skabe inkluderende læringsmiljøer. På flere skoler omstrukturerer man AKT-teamet og lægger resurserne ud på årgangsteam eller opretter resurseteam for at kunne understøtte alle børn, så de kan integreres socialt, fysisk og fagligt. K-mødestrukturen nævnes flere steder som givende i forhold til at sikre tværfaglighed, opfølgning og evaluering af tiltag i forhold til børn med særlige behov. Nogle skoler nævner, at de fysiske rammer ikke i tilstrækkelig grad tilgodeser børn med særlige behov. Der mangler f.eks. grupperum og fleksible muligheder, der kan understøtte forskellige læringssituationer. Det nævnes, at hvis inklusion af alle børn skal lykkes, bør fleksible læringsrum prioriteres på lige fod med øvrige om- og nybygninger. Som tidligere nævnt, har skolerne haft stor indflydelse på, hvordan man ville opkvalificere medarbejderne til arbejdet med inklusion. Valget af tilgang til kompetenceløft i inklusion er for den enkelte skole sket i dialog med Skoleafdelingen og PPR. Mangfoldigheden har været stor, men der har hovedsagelig været afholdt kompetenceløftkurser i: LP-modellen (læringsmiljø og pædagogisk analyse), KRAP (kognitiv ressourcefokuseret og anerkendende pædagogik), Cooperative learing, klasserumsledelse, ICDP (International Side 5 af 22

6 Child Development Program udviklingsstøttende relation), Samarbejdsbaseret problemløsning og Læringsrum. 1.3 Inklusionscentre Den politiske beslutning om oprettelse af inklusionscentre har fyldt meget for de skoler, der direkte har været involveret i omstruktureringen. Især Ans nævner, at det har været en svær proces, og det har i en periode haft store omkostninger på det psykiske arbejdsmiljø. De ser det dog som en anerkendelse af deres arbejde med inklusion, at deres tidligere centerklasseleder er blevet leder af det nye inklusionscenter. De glæder sig over, at Nørskovlund er inklusionscenter for autismeområdet. I Bryrup har man gennem en årrække haft et samarbejde om inkluderende fællesskab mellem specialafdelingen og skolefritidsdel/klub. Efter overflytningen af elever og medarbejdere arbejdes der nu på at gentænke strukturen for at skabe rammer af samme høje kvalitet. Hvinningdalskolen nævner, at de i tråd med den politiske beslutning har valgt at nedlægge deres specialcenter til fordel for et resursecenter, hvilket bl.a. betyder, at et antal resursepersoner er rejsehold på egen skole. Der er et ønske om at færre og færre elever skal tilbringe læringstid på Ulvedalsskolen. På Langsøskolen har omstruktureringen betydet, at der en kommet 30 nye kolleger fra to andre skoler. Derfor har fokus været rettet mod at få den samlede organisation til at fungere. Der lægges stor vægt på opkvalificering og sparring, således at alle medarbejdere føler sig klædt på til at løse de mange nye opgaver herunder rejseholdsfunktionen. 1.4 Læsning Det vurderes, at skolerne er godt rustede til at omsætte og tilrette den nye kommunale sprogog læsestrategi til deres fremtidige praksis omkring elevernes sproglige og læsemæssige udvikling. Det hilses velkommen, at der nu er udarbejdet en kommunal sprog- og læsestrategi for hele 0- til 18 års området. Der har været arbejdet målrettet med elevernes læsning på skolerne ikke bare på mellemtrinnet, men også i indskoling og udskoling. På mange skoler har man organiseret den ekstra læseindsats i faste morgenbånd, hvor man som på Sølystskolen har haft alle elever til at læse hver dag i 20 minutter. Andre skoler har haft lignende faste læsebånd. Indsatsen har haft som mål at styrke elevernes personlige læsning, give dem gode læseoplevelser og gøre elevernes læsefærdigheder bedre. Skolernes læsevejledere har medvirket i den ekstra læseindsats. Skolerne udtrykker tilfredshed med de opnåede resultater. På en del skoler har man arbejdet med læsemetoder og anvendt LUS i understøttelse af arbejdet med den enkelte elevs læsning, så elevernes læsning er blevet tilpasset elevens læseudviklingstrin. Her kan nævnes Balle Skolen, der skriver, at forståelse og søgning efter mening danner parløb med afkodningen fra begyndelsen og at læsemængden har stor betydning for hurtig automatisering. Nogle skoler har også anvendt særlige periodiske koncentrerede læse- Side 6 af 22

7 kurser også i faglig læsning. Fårvang skole arbejder med dialogisk læsning i indskolingen, her deltager lærere og pædagoger på lige fod. Den faglige læsning har også været et særligt indsatsområde på en del skoler. Sølystskolen har udviklet sin læseindsats ud fra genrepædagogik. På denne skole er der i lighed med mange andre skoler en nedskrevet læsepolitik, der gør, at læsning ikke bare bliver et anliggende for dansklærerne, men opfattes som en samlet skoleopgave. Læsning opfattes som en forudsætning for læring i det hele taget. Nogle skoler har desuden udarbejdet en læsestrategi for skolens læseindsats. De kommunale læseresultater kan ses under afsnittet om resultater, afsnit Skole-hjem samarbejde Der har gennem er årrække været fokus på skole-hjem samarbejdet, men også i skoleåret 2011/12 har hovedparten af kommunens skoler arbejdet med fortsat udvikling af skole-hjem samarbejdet. På flere skoler har skolebestyrelsen været det naturlige omdrejningspunkt for dette arbejde. På bl.a. Virklund Skole har resultatet af denne indsats været udarbejdelsen af et nyt princip for skole-hjem samarbejdet. Størsteparten af skolerne har fokus på at afstemme forventningerne mellem skole og hjem. En sådan forventnings- og rolleafklaring er væsentlig i forhold til, hvilken rolle hver især spiller, når det handler om at understøtte det enkelte barns læring og trivsel bedst muligt. Flere skoler angiver, at et godt skole-hjem samarbejde understøtter den inkluderende skole. Hovedparten af skolerne angiver, at en god og respektfuld dialog mellem skole og hjem er afgørende for det gode skole-hjem samarbejde. Sølystskolen nævner, at netop dialogen med den del af skolens forældre, der har en anden kulturel og sproglig baggrund end dansk, er et særligt indsatsområde. Skolen forsøger sig med en skole-hjem vejlederfunktion, som lærerteamene kan sparre med i forhold til at optimere samarbejdet med forældre med en anden kulturel baggrund. 1.6 Generelle digitale tiltag på skoleområdet Skolerne er i fortsat god udvikling med anvendelse af interaktive whiteboards og fleksibel og mobil teknologi. Således er der en bevægelse væk fra deciderede IT-lokaler til en mere fleksibel udnyttelse af skolens computere. En udvikling der dog begrænses af krav om nationale test og digitale prøver. På mange skoler er der udarbejdet en IT-strategi, som skal understøtte og styrke elevernes læring, færdigheder, IT- og mediekompetencer. Der er samtidig stor opmærksomhed på, hvordan forskellige digitale medier kan være med til at øge kvaliteten i undervisningen. Som en skole skriver: Vi er opmærksomme på den ændring i undervisningsformer og metoder det giver anledning til. En skole har haft en pædagogisk dag, hvor faghæfte 48 og det digitale dannelsesbegreb har været i spil, og det har i den grad været med til at rykke på IT-området. Side 7 af 22

8 I nogle projekter har skolerne anvendt web 2.0 værktøjer til samarbejde på tværs af skoler. To skole med fælles ledelse har anvendt et videokonferencesystem til samarbejde både mellem lærerne og eleverne i flere læringsforløb hen over skoleåret. 4 skoler nævner, at eleverne har medbragt deres egne computere i de ældste klasser, således at eleverne har kunnet anvende dem i undervisningen på lige fod med skolens computere. Organiseringen af undervisningen og de aktiviteter i undervisningen, eleverne anvender computerne til, har været af betydning for, om eleverne har oplevet det som meningsgivende og fagligt relevant at medbringe deres egne computere. Nogle steder har det været en succes, andre steder ikke. Der er stadigvæk flere praktiske besværligheder og udfordringer med blandt andet lange logon tider. Skægkærskolen skriver således, at det går bedst når eleverne har deres egne computere med. Et stort antal skoler har udleveret computere eller tablets til deres lærere. Umiddelbart har det givet et stort løft i lærernes IT-kompetencer. Lærerne er blevet daglige brugere af IT. Som en skole skriver: Det vil stille nye udfordringer til undervisningen og lærernes kompetencer. Det forventes dog, at kurser og uddannelse i mediepædagogik vil være med til at understøtte en hurtigere bevægelse mod en digitaliseret undervisning, hvor det er muligt af inddrage eleverne på nye måder. Her nævnes også elev til elev læring som en oplagt mulighed. Mange steder eksperimenteres der mere og mere med forskellige læringstilgange. Et eksempel på den bevægelse er Skægkær Skole, der skriver, at didaktikken udfordres omkring it-anvendelse, væk fra fokus på træningsprogrammer og individuelt arbejde og hen mod kreativitet og fællesskab. Nogle skoler har også haft en målrettet indsats med brug af IT-kompenserende hjælpemidler til bogligt svage elever og til undervisning i specialafdelinger. En skole nævner, at det har en stor effekt, og at de ønsker at fastholde det fremover. Funder-Kragelund skoler har haft særligt fokus på det virtuelle samarbejdsværktøj på 5. og 6. årgang. Dette projekt har stillet nye krav på mange fronter: til elevresurser, videndeling, fokus på lærerrollen, virtuel mødeafvikling og didaktiske overvejelser. 1.7 Naturfag En del skoler er godt i gang med udvikling af undervisningen i naturfagene. Som en skole skriver: Fra at være kurser, som enkelte lærere deltog i, er projekterne nu ved at sætte sig spor i skolens gruppe af naturfagslærere. Der er deltagelse fra i alt 7 skoler. Herudover deltager 17 skoler i Smil(e), 7 skoler i Quest og 3 skoler i Nateku-projekterne. Gødvadskolen arbejder således på et 2½ årigt projekt, hvor de understøtter implementeringen af naturfagsstrategien med et særligt fokus på iværksætterpædagogik i samarbejdet med det lokale erhvervsliv. Med et ønske om at skærpe interessen for naturfagene har flere skolefritidsdele deltage i Natur og teknik i fritidsmiljøer. Projekterne har været rettet mod de mindre børn, men der er ønske om at inddrage klubbørnene i projektet. Side 8 af 22

9 1.8 Andre indsatsområder Udover de politisk udmeldte indsatsområder viser kvalitetsrapporterne, at der lokalt er arbejdet med rigtigt mange interessante pædagogiske udviklingsprojekter. Vi har i denne kvalitetsrapport valgt at sætte særligt fokus på tre af dem: Store hjælper små Drengeprojektet Fra overgange til helhed pilotprojekter i forbindelse med 0-18 års læring og trivsel Store hjælper små Gjern Skole har i skoleåret 2011/12 haft fokus på et lærings- og trivselsprojekt, hvor store elever hjælper små elever. Sjørslev Skole arbejder med Store Hjælper små i indeværende skoleår Projektet er struktureret sådan, at alle skolens klasser har en venskabsklasse. De ældste elever har en ugentlig (ekstra) lektion på skemaet, hvor de er sammen med eleverne fra deres yngre venskabsklasse. Målene for projektet var: At børnene oplevede ansvar for hinandens læring At alle børn kunne lære i den proces, hvor de lærte andre At skolen afprøvede konceptets muligheder for evt. senere at udbygge det. Begge skoler har evalueret projektet og konstaterer, at det har været en succes målt i forhold til såvel læring som trivsel. Projektet fortsætter således i skoleåret 2012/13. Drengeprojektet Fire af kommunens skoler; Hvinningdalskolen, Vestre Skole, Gjessø Skole og Ans Skole har deltaget i et forskningsprojekt iværksat af PPR i Silkeborg i samarbejde med PPR Billund Kommune. Projektet er 2 årigt og afsluttes i Baggrunden for projektet var et forskningsmæssigt belæg for: At piger generelt set klarer sig bedre end drenge i skolen. At frafaldsprocenten på ungdomsuddannelserne er større blandt drenge end blandt piger. At der er flere piger end drenge, der får en længere videregående uddannelse. Intentionen bag projektet er at udvikle viden og erfaringer, der kan medvirke til at understøtte, at drenge i højere grad oplever det relevant og meningsfuldt at være engagerede og aktive deltagere. Både i forhold til deres egen udvikling og læring og som centrale aktører og bidragydere i forhold til det fællesskab, som skolen repræsenterer. Projektet skal derudover styrke lærernes og pædagogernes kompetencer i forhold til at etablere læringsmiljøer, der understøtter trivsel og læring hos alle elever. Efter projektafslutning i 2014 vil der foreligge en evaluering af projektets betydning for drengenes læring og trivsel på de pågældende skoler. Fra overgange til helhed pilotprojekter i forbindelse med 0-18 års læring og trivsel To af kommunens skoler, Gjessø Skole og Buskelundskolen, har søsat udviklingsprojekter, der har et overordnet fokus på at skabe sammenhæng i børns læring og trivsel fra 0 til henholdsvis 13 og 16 år. I Gjessø hedder projektet Gjessøs børn. Her er målet at: Udvide det nuværende samarbejde mellem daginstitution, skole og skolefritidsdel til et forpligtende pædagogisk samarbejde. Side 9 af 22

10 Videreudvikle forståelsen af, at daginstitution, skole og skolefritidsdel er en samlet organisation, som bygger på en stærk lokal forankring og engagerede og fagligt dygtige medarbejdere. Projektet understøtter kontinuitet og naturlige overgange i børnelivet fra 3-13 år i Gjessø. Antagelsen bag projektet er, at en fælles pædagogisk platform/rød tråd for daginstitution, skole og fritidstilbud understøtter det enkelte barns læring og trivsel. Buskelundskolen startede i foråret 2011 udviklingsprojektet Vision 2014 Nye Fællesskaber. Antagelsen er her, at den pædagogiske og samfundsmæssige opgave i disse år flytter sig fra en lighedsdagsorden i en årgangsopdelt skole/institution til en inklusionsdagsorden med fleksible læringsmiljøer og holddannelse. Skolen har arbejdet med at udvikle nye organiseringsformer bl.a. aldersblandede primærgrupper, nye teknologier og nye kompetencer i skolen, der tilgodeser de pædagogiske og dannelsesmæssige udfordringer, som fremtidens skole står overfor. Projektet følges i 2012/13 af Vision 0-18 fra overgange til helhed, hvor sammenlagte daginstitutioner sammen med skolen skal udvikle en ny fælles platform. 1.9 Arbejdet med pædagogisk grundlag, læringsmiljø og holddannelser Udviklingsprojekter fylder rigtig meget i skolernes praksis. Ud over de netop nævnte udvalgte eksempler, er en del skoler optaget af at udvikle og implementere nye læringsmiljøer og udforme et pædagogisk grundlag. De seneste års brug af digitale medier samt ønsket om inklusion og efteruddannelse af medarbejdere har betydet, at læringsrummet gentænkes på en ny måde. Denne udvikling er sket i dialog med skolebestyrelserne, som i mange tilfælde har været aktive medspillere. Udviklingen er dog til dels båret af nødvendighed, idet skolerne har færre resurser end tidligere, hvilket gør, at man er nødt til at tænke ud af boksen. Det nævnes f.eks. et sted, at det egentlige afsæt med aldersblandede hold var at skabe holdstørrelser for at optimere driften. Evalueringer blandt børn og forældre viser, at det giver rigtig mange gevinster at lave forskellige former for holddeling både socialt, fagligt og samarbejdsmæssigt. Flere steder har man også udvidet samarbejdet i indskolingen mellem medarbejdere i undervisning og fritid med henblik på at hæve minimumstimetallet og lave fleksible holddannelse. På Dybkærskolen har man gennem flere år arbejdet med et nyt pædagogisk grundlag og dannelsessyn samtidig med en ændret pædagogisk organisering og samarbejdsstruktur for lærere og pædagoger. Det samme gør sig gældende for Gødvadskolen, hvor læringsmiljøet er sammentænkning af læringsgrundlag, de fysiske rammer, undervisningens tilrettelæggelse og evalueringskultur. Side 10 af 22

11 På Bryrup Skole har man arbejdet med et fleksibelt læringsmiljø med aldersintegreret undervisning undtagen i dansk. Lektionerne foregår i fagblokke medens dansk læses i stamklasserne. Kjellerup Skole har gennem flere år arbejdet med basis-, fag- og primære voksenhold. Systematiske evalueringer blandt forældre, elever og personale har vist, at det har medført større trivsel og udbytte af undervisningen. I Funder-Kragelund har man afprøvet aldersblandende hold i håndarbejde, hjemkundskab og sløjd. Et lignende forsøg er foregået på Voel Skole. Her har besparelser gjort, at de praktisk-musiske fag på 5. og 6. årgang nu organiseres som fordybelsesdage, hvor eleverne kan vælge forskellige kreative emner. I Sjørslev er afprøvet værkstedundervisning, hvor pædagogerne 2 gange om ugen har forskellige former for værkstedundervisning sammen med børnene. I Vinderslev er der på lignende vis arbejdet med tættere samarbejde mellem undervisning og fritid for at udnytte resurserne bedre og dermed skabe mulighed for betydelig flere lektioner end minimumstimetallet. Det betyder, at det har været muligt at lave undervisning med pigeog drengehold, medens en pædagog har pige-/drengeklub, hvor fokus er social træning. Virklund Skole har haft fokus på et læringsmiljø, der skal skabe en inkluderende skole, der skal bevare det enkelte barns læringslyst. Forskellige elementer som virtuel lektiecafe, inklusion og dans, udeskole og Kina på skemaet er her indgået. Thorning Skole har samlet deres indsats under overskriften ny læring og trivsel med andre organiseringsformer. Give børnene den bedst mulige undervisning og fritidstilbud. Der er afprøvet nye organiseringsformer. Ingen står alene med opgaven og det udnyttes, at skolen består af grundskole og inklusionscenter. Skægkærskolen har arbejdet med Ny kultur i nye rammer. Her arbejdes ud fra de nye lokalers muligheder og eksperimenteres med fællestimer for mellemtrinnet, hvor der bl.a. er hentet inspiration fra Stephen Heppell. Sorring Skole arbejder fortsat med at finde den rigtige model med at tilrettelægge undervisningen på nye måder og har daglig fokus på variation i undervisningen med forskellige læringsstile. De enkelte skolers udviklingsprojekter er beskrevet i den enkelte skoles kvalitetsrapport. 2. Metoder og processer fremtidig udvikling I dette afsnit beskriver skolerne, hvad de vil arbejde videre med i de kommende skoleår. En del skoler nævner, at de ønsker at fortsætte og videreudvikle de områder, de allerede er godt i gang med. I nedenstående underafsnit er der kort beskrevet af hvilke emner, flere af skolerne er optaget af. I de enkelte skolers kvalitetsrapporter er det muligt at læse skolens samlede planer. Inklusion Hovedoverskrifterne på skolernes arbejdsfokus i 2012/13 bærer naturligvis fortsat præg af den kommunale indsats i forbindelse med øget inklusion af elever i skolernes almene klasser. Man- Side 11 af 22

12 ge skoler er optaget af, hvorledes man sikrer optimal anvendelse af læreres og pædagogers erhvervede kompetencer på feltet. Der er med andre ord fokus på hverdagspraksis. Nogle skoler har i denne forbindelse etableret ressourceteam en slags internt rejsehold, der har til opgave at understøtte skolens lærerteam med ressourcetimer og vejledning. Andre skoler arbejder med at forankre specialviden i den eksisterende teamorganisation. Digitale medier IT-udnyttelsens effekt i forhold til at øge kvaliteten i undervisningen er ligeledes en væsentlig udviklingstanke for størstedelen af skolerne, jf. IT- og mediestrategien. Flere af skolerne har forankret dette arbejde som et såkaldt prototypeprojekt under Partnerskabet Udsyn 0-18 år. Det består af Silkeborg Kommune, Microsoft, TDC og VIA m.fl., og er etableret af Skoleafdelingen og Børne- og Familieafdelingen. Målet er fysisk og virtuel læring og trivsel for børn og unge med lokalt og globalt udsyn. Skolerne er især optaget af vigtigheden af, at IT-udviklingen har et mediepædagogisk /fagdidaktisk afsæt. IT-udvikling handler så at sige ikke om at sætte strøm til bøger og tavler, men om hvordan der udvikles nye læringsformer. En skole er i gang med et udviklingsprojekt under overskrifterne: mediepatrulje, medieråd og et radioprojekt under Radio Sol. Naturfag, natur og teknik I næste skoleår vil mange skoler fortsat have stor fokus på naturfag og er optaget af udviklingen af Naturfagsstrategien lokalt og i kommunalt regi. Flere skoler deltager også i tværfaglige projekter om natur og teknik et naturfagsnetværk. Et par skoler vil etablere udendørsfaciliteter til naturfag. Øget samarbejde med 0-6 års området De skoler, der på forskellig vis har været i gang med det øgede samarbejde, vil fortsætte og udbygge det over de kommende år. Det gøres bl.a. ved forskellige konkrete aktiviteter med børnene, fællesmøder for ledelserne og i bestyrelserne. Det sker i særlig grad på Gjessø Skole og Bukselundskolen. Udskolingen Flere skoler nævner udviklingen af udskolingen som et væsentligt kommende udviklingsområde. Skolerne ønsker bl.a. at sætte fokus på: Mængden og indholdet/organiseringen af børnenes læringstid på skolen Etablering af motiverende og udviklende læringsmiljøer. Elev til elev læring Fastholde og udvikle digitale og virtuelle kompetencer Tværfaglighed, projektarbejde og fordybelsesuger Side 12 af 22

13 Læsning og faglig fordybelse Rigtig mange skoler nævner også læsning og faglig fordybelse som et højt prioriteret område for de kommende år. Det hilses velkommen, at der er udarbejdet en kommunal sprog- og læsestrategi. Flere nævner, at det er vigtigt at fortsætte den systematiske anvendelse af læsebånd, kurser i faglig læsning. Skoler med mange tosprogede vil forsætte med at styrke dansk som andetsprog i skolen med det mål, at flere med anden etnisk baggrund får ungdomsuddannelse. Fleksible læringsmiljøer nye læringsmiljøer og læringsledelse Der er fortsat en del skoler, der ønsker at arbejde videre med afprøvning af fleksible læringsmiljøer og nye læringsmiljøer. Her indtænkes indretningen af de fysiske rum og en systematisk evaluering af elevernes læring. En skole vil i de næste år være optaget af forskellige aktionslæringsforløb for at underbygge, hvordan god læringsledelse udøves i praksis. En anden skole har som mål at styrke den faglige og pædagogiske ledelse. Udvidet samarbejde i skolefritidsdelen Som noget nyt afprøves og arbejdes der videre med et udvidet samarbejde mellem 3 skolefritidsdele: Grauballe, Gjern og Fårvang. 3. Ledelse og strategi Skoleledernes anbefalinger I dette afsnit er skoleledernes anbefalinger grupperet i små underafsnit. Skolelederens anbefalinger er i overvejende grad i overensstemmelse med den enkelte skoles skolebestyrelse (se bilag F). Tilfredshed med kompetenceløft Generelt udtrykker skolelederne tilfredshed med det fælles kommunale kompetenceløft og kommunalt gennemførte fælles uddannelser. Når der skrives om det, udtrykkes en anbefaling om at fortsætte denne massive fælles indsats omkring efteruddannelser. En enkelt ser gerne, at lærerne får efteruddannelse på hele IT-området omkring IT-didaktiske kompetencer. Netop på dette område ligger en væsentlig nøgle til at få også fremtidens undervisning gearet til topresultater. Ros til det politiske udvalg De skoleledere, der har haft besøg af det politiske udvalg, udtrykker stor tilfredshed med besøget. Der ligger herfra en anbefaling om, at sådanne besøg er vigtige og givende for den fortsatte udvikling af skolerne. Tid til at arbejde med inklusion og kerneydelsen En anden generel anbefaling er, at det er vigtigt, når noget nyt sættes i værk som f.eks. hele indsatsen omkring inklusion og omstrukturering med inklusionscentre, at skolerne gives den fornødne ro og økonomi til at arbejde med det i den praktiske dagligdag. Tid til refleksion for at skabe et inklusionsbegreb, som en skoleleder udtrykker det. Generelt ses er der et stort ønske om at være med til at inkludere børn med særlige behov, men økonomien skal følge med, så vi ikke mister fodfæste i inklusionsprocessen, som en skoleleder skriver. Der skal ikke hele tiden søsættes nye skibe, men gives den fornødne tid til, at skolernes professionelle praktikere kan omsætte det, der er i gang. Der er et ønske om ro til at omsætte ny viden og implementere forandringer i praksis. Der skal være tid til kerneydelserne. Side 13 af 22

14 Balance mellem central og decentral styring En tredje anbefaling er at gendrøfte værdien af de indførte centrale enheder omkring fælles ejendomsdrift, rengøring og IT. Anbefalingen går på, at disse områder bedst løses decentralt. En enkelt skoleleder kalder således den fælles ejendomsdrift en stor gene for skolerne. Generelt udtrykkes det, at det er vigtigt at fastholde mulighederne for at kunne agere decentralt uden for mange centrale bindinger. Balancen mellem det centrale og det decentrale skal opretholdes. Mere tillid og mindre kontrol og topstyring, som en skoleleder udtrykker det. Andre peger på, at styrken ligger i mangfoldigheden, som også er en del af intentionen i Ny Nordisk Skole. Overensstemmelse mellem krav og forventninger Det udtrykkes desuden klart, at der skal være overensstemmelse mellem de krav og forventninger, der politisk stilles til skolernes ydelser og de resurser, skolerne får til at indfri disse krav og forventninger. Det er helt afgørende, at der her er overensstemmelse. Færre besparelser og mindre bureaukrati. Mere tillid og flere ressourcer. Balance mellem forventninger/krav og ressourcer, som en anden skoleleder udtrykker sig. Bygningsmæssige tilpasninger Når skolerne i deres organisering af undervisningen skal operere med børnegrupper/klasser, der overstiger 28 elever, er det nødvendigt, at der ses på, hvordan der kan foretages bygningsmæssige tilpasninger, så undervisningen kan foregå optimalt. På samme måde gøres der opmærksom på, at ændrede organisationsformer kræver, at den fysiske indretning kan understøtte dette. Tildelingsmodellen En del skoleledere anbefaler, at tildelingsmodellen genovervejes. Målet skal være at skabe bæredygtighed og robuste enheder. Det er ikke tilstrækkeligt for et skolevæsen af Silkeborg Kommunes størrelse at operere med minimumstimetal. Det er ønske, at der også fremover er plads til små skoler, og at der tages hensyn til alle skoler uanset beliggenhed. Der ønskes politikere, der tør være visionære og sætte sig ud over lokalgeografiske interesser. Visioner for fremtidens skole Flere skoleledere peger på, at politikerne skal være proaktive. De skal turde gå nye veje med en fælles folkeskole og fortsat have modet til at turde bryde vante rammer sammen med os på skolerne, som en skoleleder skriver. Vi skal være landets bedste, skriver en anden. Der opfordres til, at der skal arbejdes fokuseret med at skabe læring og trivsel for hele 0-18 års området, og at politikerne bakker op om eksperimenter. En tredje skoleleder peger på, at det er vigtig at kigge på, hvad der virker, og lade kompetencecentrene, hvor der er uddelegeret kommunale opgaver, være med til at perspektivere indsatsen for hele kommunen. 4. Resurser Skolernes budget findes på hjemmesiden, se Budget 2011 og Budget Desuden findes skolernes elevtal mv. i Rammebetingelserne, bilag A. Side 14 af 22

15 5. Medarbejdere Både skolelederne og skolebestyrelserne udtrykker stor ros til medarbejdernes indsats. Medarbejderne opleves som særdeles kompetente og pædagogisk velfunderede, og de takkes for deres store andel i de trods trang økonomi gode resultater. Det er kendetegnende for skolerne i Silkeborg, at medarbejdernes efteruddannelse indenfor især inklusion vægtes højt. Alle skoler har lærere, der i det forløbne år har gennemført PD-moduler i social inklusion. Mange skoler har valgt at uddanne hele eller dele af personalet i Kognitiv Ressourcefokuseret Anerkendende Pædagogik (KRAP) i forbindelse med det kommunale kompetenceløft. Faglige vejlederuddannelser (ex. naturfagsvejleder, engelskvejleder osv.) og Mediepædagogisk efteruddannelse prioriteres ligeledes højt på skolerne. Flere skoleledere udtrykker stor glæde og tilfredshed med, at det med kompetenceløftet har været muligt at lave en massiv samtidig kompetenceudvikling for en stor del af skolens personale. 6. Medarbejderresultater rammebetingelser Oversigt over klassetrin, antal af spor pr. klassetrin, antal af elever pr. klasse, antal af elever pr. lærer, samt andelen af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisningen 6.1 Undervisningsandel af totaltid Generelt er undervisningsandelen af totaltid fastholdt fra 2010/11 til 2011/12. Totaltid betyder en lærers samlede undervisningstid minus ferie, feriefridage og helligdage. Trods udsving fra 31,4 % til 39,5 % (to skoler) er det normale billede omkring 34 %, hvilket er den samme andel som året før. 6.2 Elev/lærer kvotient Elev/lærer kvotienten er steget fra 2010/11 til 2011/12. Udsvingene er her fra 9,0 til 16,4. Bag disse tal gemmer sig forskelligheder, da skoler med specialelever/klasser nødvendigvis har en lavere kvotient end skoler, der ikke har disse elever. Generelt er billedet omkring 13,8 elever pr. lærer mod 13,3 året før. 7. Faglige resultater løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen 7.1 Læseresultater De kommunale læseresultater for 1. og 2. årgang (bilag B) viser, at skolerne i Silkeborg Kommune i vid udstrækning har kunnet fastholde, at omkring 80 procent af eleverne i 1. og 2. klasserne er sikre og hurtige læsere. Gruppen af elever med store læseudfordringer er nu under 10 procent på begge årgange. De flotte læseresultater, som blev opnået i 2011 i 1. klassernes læseprøver, er således opretholdt ved prøverne i 2. klasse. Antallet af sikre læsere er nu 79,3 % mod 76,1 % i Der er også blevet færre langsomme og usikre læsere. Nu er procenten 8,5 mod 10,7 i Læseresultatet for 1. klasse er lidt lavere i 2012 end i Procentdelen af sikre læsere er faldet en smule fra 82,5 til 80,5. Procentdelen af langsomme og usikre læsere er tilsvarende steget ganske lidt fra 8,1 % i 2011 til nu 9,1 %. Side 15 af 22

16 De gode læseresultater fremkommer for eksempel gennem særlig indsats: I en 1. klasse, hvor den obligatoriske læsetestning var fra februar. På klassekonferencen i maj blev resultaterne drøftet, og der blev anbefalet en indsats i forhold til klassen og udvalgte elever specifikt. Efter et samarbejde mellem dansklærer og læsevejleder med inddragelse af forældrene viste testningen i august, efter en målrettet og intensiveret indsats over tre måneder, at gruppen af sikre læsere var øget med 27 procent, og gruppen af langsomme og usikre læsere var mindsket med 31,5 procent. ved at nogle skoler har udviklet en tradition, hvor en række udvalgte fremgangsmåder altid indgår i arbejdet med læseindlæring. Ud fra viden om centrale aktiviteter, rækkefølge og omfang genbruger, forfiner og tilpasser lærergruppen omkring klasserne i samspil med læsevejleder og læseløftlærere undervisningen og opnår årligt tilbagevendende gode resultater. Resultaterne vurderes især tilfredsstillende set i sammenhæng med ændrede vilkår med hensyn til timetal, muligheder for særlig indsats og inklusion samt en bredere og mere krævende sammensætning af elevgruppen. Resultatet viser, at læsning overordnet har stor bevågenhed, at underviserne er bevidste og vedholdende i deres læseundervisning, og at de er gode til at se og tænke i muligheder. 7.2 Fremadrettet læseindsats For at fastholde de gode resultater i læseprøverne og skabe udvikling er der fortsat behov for opmærksomhed og stærk faglighed hos lærerne og for sparring med læsevejleder og læsekonsulent ud fra testresultater/løbende evaluering. Det er vigtigt at holde sig for øje, at det handler om at kunne få fat i indholdet. Udgangspunktet er derfor ord, begreber og sprog i alle skolens fag. Forståelse bygger oven på det fundament, som barnet har med sig helt fra sin småbarns- og førskolealder. Skolens læseopgave angår børnenes hele skoleforløb. Det er vigtigt at udvikle gode, hensigtsmæssige måder at læse på. Læsning indgår mere og mere i fagene og skal fungere i flere og flere sammenhænge for at bringe viden og forståelse i fag og fritid - i skoletiden, under uddannelse og videre i voksenlivet. Læsning er således et bærende element i læring. 7.3 Nationale test Det nationale gennemsnit i de nationale test er efter senest tilgængelige tal fra Ministeriet for Børn og Undervisning følgende (Silkeborg Kommunes gennemsnit fremgår i parentes, og de små tal med skråskrift et tallene fra skoleåret 10/11): 2. klasse 3. klasse 4. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse Dansk/læsning 55 (61) (56) (58)60 53 (60)54 Matematik 52 (53) (56)62 Engelsk 54 (58)56 Fysik/kemi 52 (57)57 Geografi 48 (53)53 Biologi 48 (55)53 Side 16 af 22

17 Dansk/læsning: Folkeskolerne i Silkeborg Kommune ligger samlet set resultatmæssigt i alle disse test over eller noget over det nationale gennemsnit. Matematik: Folkeskolerne i Silkeborg Kommune ligger her samlet set resultatmæssigt på eller lidt over det nationale gennemsnit. Engelsk: Folkeskolerne i Silkeborg Kommune ligger lidt over det nationale gennemsnit. Fysik/kemi: Folkeskolerne i Silkeborg Kommune ligger her samlet set noget over det nationale gennemsnit. Geografi: Folkeskolerne i Silkeborg Kommune ligger her samlet set noget over det nationale gennemsnit. Biologi: Folkeskolerne i Silkeborg Kommune ligger her samlet set noget over det nationale gennemsnit. Skolernes faglige resultater er i de nationale test fine og vurderes ud fra disse test som værende tilfredsstillende Afgangsprøveresultater Afgangsprøveresultaterne er samlet set tilfredsstillende. Kommunens skoler har gennemsnitligt et højt karakterniveau i afgangsprøvefagene. Hovedparten af skolerne har et karaktergennemsnit mellem 6 og 8., hvilket er pæne karaktergennemsnit. Nogle skoler har i enkelte fag et karaktergennemsnit, der er under 6. Det vil indgå i Skoleafdelingens overvejelser, i hvilken udstrækning der er behov for et specifikt fagligt løft i form af efteruddannelse eller lignende inden for sådanne faglige områder. Skolernes karaktergennemsnit ved afgangsprøver kan ses på de enkelte skolers egen hjemmeside. Skolernes faglige resultater vurderes på grundlag af ovenstående og ud fra skolernes egne meldinger i deres kvalitetsrapporter til at være tilfredsstillende. Skoler med behov for medspil i bestræbelserne på at opnå bedre faglige resultater vil blive bistået af Skoleafdelingen. Dette vil blive aftalt i forbindelse med Skoleafdelingens samtaler med de enkelte skolers ledere. 7.5 Resultater for tosprogede elever Det samlede antal af tosprogede elever er pr. 15. februar 2012 ca. 696, hvilket svarer til ca. 6,3 % af det samlede antal elever i Folkeskolen samt 10. klasser på Ungdomsskolen. 19. februar 2009 var der 588 tosprogede elever (bilag D). Det er kendetegnede for tosprogede elevers resultater ved Folkeskolens Afgangsprøve, at de ligger 1-2 procentpoint lavere end etsprogede elevers resultater. Side 17 af 22

18 Gennemsnitskarakterer for 9.klasseselever med et andet modersmål end dansk i de obligatoriske prøvefag (Folkeskolens afgangsprøve maj/juni Silkeborg Kommune): Dansk Læsning 5,4 Dansk Retskrivning 5,6 Dansk Skr. fremstilling 4,9 Dansk Orden 5,4 Dansk Mundtlig 6,7 Matematik Færdighed 4,6 Matematik Problem 3,9 Engelsk Mundtlig 6,2 20 af de 53 afgangselever, der udgør grundlaget for tabellen, kommer fra Sølystskolen; resten er fordelt på en række skoler, hvor det højeste antal tosprogede elever er 4 på enkelte af skolerne. Kilde: Tabulex Fysik/kemi Praktisk/mund. 3,8 Nedenfor er karaktergennemsnittet for alle skoler oplistet sammen med karaktergennemsnittet for Sølystskolens to- og etsprogede elever. 9. årgang maj/juni 2012 Karaktergennemsnit FSA FSA FSA Disciplin Tosprogede elever Silkeborg Kommune Tosprogede elever Sølystskolen Etsprogede elever Sølystskolen Dansk - Mundtlig 6,7 7,3 8,5 Dansk - Retskrivning 5,6 5,9 7,1 Dansk - Læsning 5,4 5,5 6,7 Dansk - Orden 5,4 5,8 6,4 Dansk - Skr. fremstilling 4,9 4,8 6,7 Engelsk - Mundtlig 6,2 5,7 7,2 Matematik - Problem 3,9 4,6 6,4 Matematik - Færdighed 4,6 5,3 7,4 Fysik/kemi - Praktisk/mundtlig 3,8 4,1 6,3 Kilde: Tabulex Opgørelse af de tosprogede elevers tilmelding til Ungdomsuddannelser mv. (bilag D) viser, at ud af de tosprogede elever, der har afsluttet efter 9. årgang i 2010, er 70 % i gang med en gymnasial ungdomsuddannelse. Ca. 53 % af de tosprogede elever, der gik ud af 9. klasse juni 2011 går nu på en gymnasial uddannelse. Supplerende undervisning i dansk som andetsprog. Ca. 350 tosprogede elever i normalklasserne er henvist til supplerende undervisning i dansk som andetsprog. Eleverne modtager i større eller mindre grad den supplerende undervisning i dansk som andetsprog som støtte i den almindelige undervisning, eller som supplerende undervisning uden for deres øvrige skema. Med de tre sidste års stigende antal elever i basisundervisningen vil behovet for supplerende undervisning stige i de kommende år. Basisundervisningen i dansk som andetsprog (modtagelsesklasser og hold) Den nuværende struktur er besluttet i Børne- og Ungeudvalget i forbindelse med kommunesammenlægningen. Side 18 af 22

19 Oprettelse af modtagelsesklasser og hold sker med baggrund i Lov om Folkeskolen 5 stk. 7 og 8 samt Bekendtgørelse om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog (BEK nr. 31 af 20/01/2006) Silkeborg Kommune har valgt at have en central visitering til modtagelsesklasser og hold (pt. ved integrationskonsulenten og ved optagelse i 0. klasse af sprogvejlederne i samarbejde med integrationskonsulenten). Silkeborg Kommune har i 2012 en kvote på 60 nye flygtninge. Hertil kan forventes et antal familiesammenførte børn til allerede ankomne flygtninge, samt børn der kommer til Danmark med en forælder, der har giftet sig med dansk ægtefælle. Der har i løbet af de sidste to år været en stigende tilflytning af øvrige udenlandske familier med børn, typisk fra EU-lande. Om denne tendens vil fortsætte er svært at forudsige, men der er basis for over en kortere årrække at skulle modtage et betragteligt antal elever med polsk / litauisk som modersmål, og også i skoleåret 2012/13 vil vi skulle modtage elever som følge af tilflytning fra EU-lande (Østlande). 7.6 Klagesager Klager over kommunen til Klagenævnet for Specialundervisning I forbindelse med visitationerne i 2012 har der været 4 klager fra forældre, som var utilfredse med Silkeborg Kommunes afgørelse om tilbud. De 3 af sagerne er ikke afgjort endnu. I den 4. sag afgjorde Klagenævnet, at barnet skulle have 12 lektioners støtte i undervisningen. Derudover har PPR modtaget et mindre antal klager, der er ordnet i mindelighed med forældrene. I skoleåret 2010/11 var der 9 henvendelse fra utilfredse forældre, 3 af dem blev sendt videre til Ankestyrelsen, hvor Silkeborg Kommune fik medhold i 2. De resterende klager blev løst i dialog med forældrene. 8. Brugerresultater skolebestyrelsernes anbefalinger I dette afsnit er skolebestyrelsernes anbefalinger grupperet i små underafsnit. Skolebestyrelsernes anbefalinger (bilag E) er i overvejende grad i overensstemmelse med den enkelte skoleleders anbefalinger. Skolebestyrelsernes anbefalinger er i mange henseender dog mere markante. Det udtrykkes især i ønsker om: mindre central styring økonomi og opgaver skal hænge sammen behov for at se på tildelingsmodel og en strukturdebat. Central styring er for stor Mange skolebestyrelser finder, at der er en for kraftig central styring af skoleudviklingen. Det anbefales, at der i højere grad lyttes til skolernes synspunkter og ønsker. Centrale løsninger som den vedrørende ejendomsdrift finder man forkert og medvirkende til en ringere service på de enkelte skoler. Decentrale løsninger ville også på områder som IT mm. virke bedre og være mere nærværende og engagerende for forældre, elever og personale. Politikerne bør i stedet Side 19 af 22

20 for en central styring understøtte muligheder for decentrale forsøg og udviklingsarbejder. Som en skolebestyrelse anbefaler: at man tør og er villig til at stole på, at der på skolerne er kompetence ledere og medarbejdere, der kan træffe de rigtige beslutninger. Tildelingsmodel Tildelingsmodellen finder mange skolebestyrelser urimelig. Argumentet er, at man ønsker en god og retfærdig økonomisk ramme for skolerne og ikke fattighjælp, som en skolebestyrelse udtrykker det. Samme skolebestyrelse stiller spørgsmålet: Er tildelingsmodellen en skolestrukturregulering uden debat? Tildelingen til klasser/elever bør efter denne bestyrelses mening og andres genovervejes. En anden skolebestyrelse skriver: Vi kan kun med storklasser og andre krumspring opretholde minimumstimetallet, og det er ikke acceptabelt. Inklusionen skal understøttes af økonomi Skolebestyrelserne understøtter Silkeborg Kommunes inklusionsindsats og hilser generelt det kommunalt gennemførte kompetenceløft omkring personalets håndtering af inklusion velkommen. Samtidig udtrykkes der stor bekymring, når inklusionsprocessen skal foregå samtidig med store besparelser. En skolebestyrelse siger, at de økonomiske rammer ikke følger med ambitionerne. Bekymringen omkring de økonomiske forringelser med deraf følgende mindre timetal for eleverne kalder en skolebestyrelse for en skamplet på kommunens skolevæsen. Eleverne i midterfeltet betaler i stigende grad regningen for øget inklusion og færre lærerressourcer gennem vigende fokus på læring og udvikling for den gennemsnitlige elev, hedder det fra samme skolebestyrelse. Dialog med det politiske udvalg Skolebestyrelserne har som overordnet ønske en god og meningsfuld dialog med det politiske udvalg og Skoleafdelingen. Nogle skolebestyrelser finder, at dette foregår. Man er tilfreds med Strategiudvalgsmøderne og anbefaler dem fortsat. Andre udtrykker, at dialogen er mangelfuld og at der ikke følges op på de problemstillinger, som skolerne finder vigtige. Det udtrykkes af flere skolebestyrelser, at store indsatsområder skal indgå som mål for bevilling, og ikke hastigt erstattes af nye krævende indsatsområder. Strukturdebat Mange skolebestyrelser anbefaler, at der politisk tages fat på en strukturdebat, hvor der bruges tid på at reorganisere skolevæsenet, som en skolebestyrelse skriver. Strukturel opbygning af skolevæsenet og sikring af ligelig kvalitet i undervisningen på skolerne efterlyses. Det handler for en skolebestyrelse om spørgsmålet: Hvordan skaber vi bæredygtige løsninger for vore skoler?. Økonomi og forventning skal følges ad Skolebestyrelserne efterlyser, at de økonomiske tildelinger til at opfylde de politiske forventninger og krav følger med. Man oplever, at dette ikke er tilfældet, og at der må strikkes nødløsninger sammen for at give eleverne et ordentligt og tidssvarende tilbud. Skolebestyrelserne roser deres ledere og ansatte for at flot arbejde, men udtrykker samtidig bekymring for, hvordan medarbejdernes engagement og ildhu kan fastholdes ved vedvarende centrale krav og færre bevillinger. Det nævnes af flere, at det medfører dårlig trivsel og nedslidning hos medarbejderne, når store indsatsområder kun figurerer som mål for bevilling et enkelt år. Side 20 af 22