Udkast til Kvalitetsrapport 2012/13 for Silkeborg Kommunes folkeskoler

Transkript

1 Udkast til Kvalitetsrapport 2012/13 for Silkeborg Kommunes folkeskoler Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Forord Sammenfatning af årets kvalitetsrapport Nøgleresultater pædagogiske processer Indledning Spind for samtlige skoler: læsning Skolernes arbejde med læsning Spind for samtlige skoler: Inklusion Skolernes arbejde med inklusion Spind for samtlige skoler: Skole-hjem samarbejde Skolernes arbejde med skole-hjem samarbejde Skolernes egne mål for skoleåret 2012/ Metoder og processer fremtidig udvikling Folkeskolereformen Lærer- og ledelsesarbejde i forandring Inklusion, læringsmiljø, og trivsel Værdigrundlag og organisering Samarbejde med 0-6 års området om overgang Digitalisering Ledelse og strategi Skoleledernes anbefalinger Resurser Skolernes arbejde med bevillingsmålene Medarbejdere Medarbejderresultater rammebetingelser Undervisningsandel af totaltid Elev/lærer kvotient Faglige resultater løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Læseresultater Nationale test Afgangsprøveresultater Resultater for tosprogede elever Klagesager Brugerresultater skolebestyrelsernes anbefalinger Opfølgning på anbefalinger for skoleåret 2012/ Skolechefens anbefalinger for skoleåret 2013/ Kvalitetsrapporten er udarbejdet af pædagogisk konsulent Inge Helboe Kruhøffer Skoleafdelingen, Silkeborg Kommune, den 18. oktober 2013 Side 1 af 26

2 Forord Formål med kvalitetsrapporten Ifølge Folkeskoleloven 40 a skal Byrådet en gang om året udarbejde en kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten giver Byrådet mulighed for at varetage sit tilsyn med kommunens skoler. Rapporten skal beskrive og vurdere skolernes faglige niveau og de tiltag, der kommunalt og på de enkelte skoler er gjort for at fastholde og skabe forbedringer af kvaliteten. Rapporten skal desuden bidrage til at fremme dialog og systematisere det løbende samarbejde om evaluering mellem de forskellige aktører i det kommunale skolevæsen herunder også tage stilling til det faglige niveau. Hvis det faglige niveau ikke skønnes tilfredsstillende på en eller flere skoler, skal Byrådet udarbejde en handleplan, der kan hæve niveauet. Dispensation Udfordringsretten Regeringen har givet alle kommuner mulighed for på forsøgsbasis at blive fritaget for nogle af de gældende statslige og lokale regler. Målsætningen har været at fremme afbureaukratisering og sikre mere tid til at varetage institutionernes kerneydelser. Overordnet kaldes det for udfordringsretten. Silkeborg Kommune har søgt udfordringsretten og fået bevilget dispensation for bestemmelserne i 7, hvilket betyder, at der er givet dispensation for en række af de rammebetingelser, der er beskrevet i 40 a. Det betyder, at oplysninger om elev/lærer kvotient og undervisningens andel af den samlede arbejdstid ikke er beskrevet i den enkelte skoles kvalitetsrapport, men ligger som bilag i den kommunale kvalitetsrapport. Dispensationen er givet frem til Med dispensationen ønsker Silkeborg Kommune, at der er størst mulig sammenhæng mellem kommunens kvalitetsmodel, Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, Læring og Trivselspolitikken og kvalitetsrapporten. Dialogspind Der er udarbejdet 10 dialogspind med kvalitetsindikatorer til selvevaluering på den enkelte skole med baggrund i de 10 fokusområder i Den gode skole i Silkeborg, den hidtidige skolepolitik. Dialogspindene er udarbejdet, så de også visuelt kan bruges i dialogen om kvalitetsudvikling på skolerne. I den endelige udgave af kvalitetsrapporten bliver der indsat en visuel gengivelse af dialogspindene. Link til Vedtægter og politikker incl. strategier på skoleområdet Politisk udmeldte indsatsområder og bevillingsmål I skoleåret 2012/13 har Børne- og Ungeudvalget udvalgt dialogspindene Læsning med fokus på mellemtrin og udskoling samt Inklusion (rummelighed) til udfyldelse af alle skoler. Herudover har skolerne i afsnit 4 beskrevet, hvordan de har arbejdet med bevillingsmålene for 2012/13. Det obligatoriske bevillingsmål er Lokale samarbejder, men der har også været mulighed for at inddrage andre. Denne kvalitetsrapport er udarbejdet således, at det er de samme 8 temaer, der er anvendes i Den kommunale Kvalitetsmodel. Temaerne er samtidig tilpasset, så de opfylder kravene i Folkeskoleloven 40 a jævnfør dispensationen for bestemte forhold. Side 2 af 26

3 0. Sammenfatning af årets kvalitetsrapport Generelt kan det siges, at kvalitetsrapporterne i år afspejler, at det har været et år med meget fokus på det arbejde og de mål, der allerede sidste år var igangsat på de enkelte skoler. Sidste års kvalitetsrapporter sprudlede af vidt forskellige initiativer, blandt andet under henvisning til Ny Nordisk Skole. Der blev arbejdet med inklusion, digitale tiltag, naturfag, pædagogisk grundlag, holddeling på tværs, store hjælper små og drengeprojekter med videre. Flere skoler havde også udviklingsprojekter på tværs af skolerne, et samarbejde der i år fortsætter på forskellige vis, blandt andet igennem det politiske bevillingsmål om forpligtende samarbejder. Nogle skoler nævner også i årets kvalitetsrapporter, at der har været en langvarig lockout på lærerområdet. Der nævnes flere steder, at det er årsagen til, at diverse udviklingsprojekter og forskellige skriftlige tiltag har ligget stille og endnu ikke er færdiggjort, men at man nu forsætter, hvor man slap. Herudover har 3 skoler i skoleåret 2012/13 fået ny skoleleder, hvilket forståeligt nok har haft betydning for arbejdet med disses skolers samlede mål. Kvalitetsrapporterne gennemsyres af, at der nu kommer en ny Folkeskolereform. Det gør det i forhold til de udviklingstiltag, de enkelte skoler er gået i gang med, samt i skoleledernes og skolebestyrelsernes bemærkninger. Skolerne er optaget af at tranformere og videreudvikle egne skoler, så det kan sammentænkes med den nye skolereform. Skolerne og skolebestyrelserne ønsker i høj grad at være aktive medspillere i at virkeliggøre den nye skolereform, men peger samtidig på, at der skal økonomi, tid, resurser og efteruddannelse til, hvis reformen skal lykkes. På baggrund af alle de udviklingstiltag, der har været i de senere år på skolerne, vurderes det, at skolerne er godt rustede til at implementere den nye Folkeskolereform. Det fremgår tydeligt, at det lange seje træk i forhold til læsning fortsætter. Det, at der løbende sker en systematisk refleksion i de enkelte team og vejledning af for eksempel læsevejleder på de enkelte skoler, en væsentlig årsag til gode læseresultater. Dette års resultater viser desværre med al tydelighed, at det påvirker resultaterne negativt, når kontinuiteten bliver brudt, for eksempel i forbindelse med lockouten i forsommeren Flere nævner også arbejdet med inklusion og roser politikerne for det fælles uddannelsesløft, der har været for hele skoleområdet. Det har givet et godt grundlag for forståelsen af at arbejde med inkluderende fællesskaber, men man efterspørger mere uddannelse på området. I arbejdet med inklusion er der nu sket en bevægelse fra at tænke inklusion af børn med særlig behov til at tænke i foregribende inkluderende fællesskaber. Inklusion betragtes som en fællesopgave af alle medarbejdere i teamet med mulighed for at trække på specialudannede AKT- og inklusionsmedarbejdere. Brug af digitale medier og IT i undervisningen nævnes stort set i alle kvalitetsrapporter. Der arbejdes på mange forskellige måder med de forskellige digitale medier, hvor omdrejningspunktet mange steder har været multimedier og web 2.0 værktøjer, hvor læring i fællesskaber er blevet centralt. Den nye It-strategi, kurser og videreuddannelse er med til at understøtte skolernes arbejde på området. 1. Nøgleresultater pædagogiske processer 1.1 Indledning Dette afsnit indeholder afsnittet af skolernes selvevaluering fra de obligatoriske spind, der er politisk besluttet. 4 skoler har derudover udarbejdet spind for læringsmiljøer, 2 for internationalisering, 2 for sammenhæng, 1 for forpligtende fællesskaber og 1 skole for udvikling af fag- Side 3 af 26

4 lighed. Disse spind er mulige tilvalg efter skolens egen beslutning enten eksisterende dialogspind eller dialogspind, som skolen selv har udviklet. Alle dialogspind inklusive de obligatoriske spind har skolerne haft mulighed for at justere efter lokale forhold. Den mulighed er der dog kun få skoler, der har benyttet sig af. Herudover er der en opremsning af skolernes arbejde med de pædagogiske mål for skoleåret 2012/13. Det vil sige, det er de mål, som den enkelte skole har selv har valgt at arbejde med. Skolerne har, i deres egen kvalitetsrapport, skrevet målene ind i en skabelon under følgende overskrifter: Skolens mål 2012/13 ( vores mål var ), Handlinger ( vi gennemførte det ved at ) og Succeskriterier ( vi nåede målet, da ). Skabelonen er hentet fra den kommunale kvalitetsmodel. I skoleåret 2012/13 har Børne- og Ungeudvalget valgt, at alle skoler skal udfylde dialogspindene Læsning med fokus på mellemtrin og udskoling samt Inklusion (rummelighed). Dialogspindet Skole-hjem samarbejde er medtaget, fordi det skal være en del af kvalitetsrapporten. Alle skolerne har arbejdet med de udvalgte indsatsområder og udfyldt dialogspindene for de 3 nævnte områder. Dialogspindene er blevet brugt i forbindelse med selvevaluering. På de enkelte skoler er der forskellige traditioner for, hvem der udfylder og forholder sig til spindene. Evalueringerne er foretaget af nøglemedarbejdere, i fag- eller årgangsteam eller i dialog mellem ledelse og team. I arbejdet med udfyldelse af læsespindet har læsevejlederne som oftest medvirket. Det ses tydeligt, at spindene på langt de fleste skoler bruges som et aktivt selvevalueringsredskab. I forbindelse med evaluering af skole-hjem samarbejdet er vurdering og udarbejdelse af spindene på en række skoler foregået i samarbejde med skolebestyrelserne. 1.2 Spind for samtlige skoler: læsning Den viste figur side 5 og tallene er udregnet som et gennemsnit af skolernes egne spind. Som det ses ud af hvor vigtigt er det for os, tillægger skolerne alle kvalitetskategorier stor værdi. Ud af det fælles spind for samtlige skoler ses det, at skolerne samlet set vurderer, at man er nået langt, men at der stadigvæk er et ønske om at forbedre på samtlige kvalitetskategorier. Tallene i gør vi det dækker dog over forskelle fra 1 til 4. Den største spredning ligger i strategier for læsning. Her ligger en enkelt skole på 1 medens hele 11 skoler placerer sig i 4. Den mindste forskel ligger i udvikling, her placerer hele 16 skoler sig på 3. I de andre kategorier fordeler den overvejende del af skolerne sig på 3 og 4. Vurdering af egen placering i spindene kan dog ikke umiddelbar tages som et udtryk for, at der nødvendigvis er en direkte sammenhæng med testresultaterne i læsning. En skole kan godt placere sig højt i deres egen evaluering af kvalitetskategorierne, men testresultaterne er afhængige af mange forskellige parametre for eksempel socioøkonomiske forhold, antal af elever med særlige udfordringer og mangel på kontinuitet. Læs mere om de kommunale læseresultater under afsnittet om resultater, afsnit 7. Kvalitetskategorier Status: Gør vi det? Hvor vigtigt er det for os? Dokumentation læseniveau 3,4 3,9 Metodeudvikling 3 3,8 Stimulerende læsemiljø 3,2 3,9 Strategier for læsning 3,1 4 Udvikling 3,2 3,8 Side 4 af 26

5 1.3 Skolernes arbejde med læsning Sidste år og forrige år nævnte rigtig mange skoler i deres kvalitetsrapport, at læsning og faglig fordybelse i de kommende år havde en høj prioritet. Af dette års kvalitetsrapporter fremgår det, at der fortsat arbejdes meget målrettet med læsning. Der er en stor bevidsthed om, at der til stadighed skal være en stor opmærksomhed her. Sorring Skole skriver således: vi har konstant fokus på læsning. På Kjellerup Skole afholder man LUS-konferencer (LUS = læseudviklingskemaer) til og med 6. klasse, samtidig med at man ud over de nationale test har testlæseprøver og stavetest i mellem- og overbygningen. Flere skoler nævner også, hvordan der bevidst arbejdes med at inddrage alle lærere i den faglige læsning. Balleskolen nævner for eksempel, at de har nedsat en gruppe, der drøfter faglig læsning. I Gjessø arbejdes der med genrelæsning på mellemtrinnet og dialogisk læsning i indskolingen. Læsebånd fungerer på flere skoler enten i perioder i løbet af året eller som en fast del af hverdagen. Det nævnes flere steder, at læsevejlederne har en central rolle med at vejlede, fastholde og koordinere indsatser for alle klassetrin, samt gør en specielt indsats i forhold til de børn, der har særlige vanskeligheder med læsning. Der gøres også brug af IT-rygsækken til børn med læsevanskeligheder. På Gjern Skole holdes workshop for forældrene i 4. klasse for at inspirere dem til at støtte børnenes nysgerrighed og læring. Sølystskolen og Langsøskolen har mange udfordringer blandt andet på grund af et stort antal tosprogede børn. Sølystskolen har ændret deres organisering af supplerende undervisning i dansk og specialpædagogik således, at det er muligt at arbejde mere fleksibelt med lærerresurser, samtidig med at indsatsen kan blive mere koordineret og målrettet. Derudover har ledelsen fokus på, at der på alle trin findes de fornødne kompetencer samt et særlig fokus på indskoling således, at børnene kan honorere kravene, når de kommer på mellemtrinnet. På Langsøskolen kan det ses af resultaterne, at der har været arbejdet systematisk med læsning, herunder blandt andet med fokus på læseforståelse. Der er et ønske om at igangsætte faglig læsning og læsebånd, ligesom der i 2013 startede et arbejde med tosprogs-taskforcen. Et samarbejde mellem Sølyst- og Langsøskolen. Side 5 af 26

6 1.4 Spind for samtlige skoler: Inklusion Den viste figur side 7 og tallene er udregnet som et gennemsnit af skolernes egne spind. Som det ses ud af hvor vigtigt er det for os, skiller integration sig ud med stor spredning skolerne imellem. Det skyldes, som flere skoler nævner, at de ikke har børn eller kun meget få børn med af anden etnisk baggrund end dansk. 2 skoler skriver 0 ud fra hvor, vigtigt er det for os og kun 11 skoler mener, at det er vigtigt. 8 skoler skriver 0 ud fra gør vi det og kun 3 skoler har skrevet 4. I kategorierne specialpædagogik og undervisningsmiljø svarer henholdsvis 19 og 18 skoler, at de i selvevalueringen har opnået målet på 4. I kategorien AKT har 10 skoler vurderet, at de ligger på 3, medens 8 skoler vurderer, at de ligger på 4. I inklusionskategorien ser det anderledes ud. Langt hovedparten af skolerne har skrevet 4 ud for hvor vigtigt er det for os, men spændet i selvevalueringen, gør vi det, ligger fra 1 skole, der skriver 0, til 9 skoler, der skriver 3, og 5 skoler, der svarer 4. Det tolkes således, at der er arbejdet målrettet med inklusion, men at skolerne er bevidste om, at der stadigvæk ligger mange udfordringer, inden man er i mål med indsatsen. Balleskolen skriver for eksempel, at der foregår megen god inklusion, men at de i forbindelse med gennemgang af dialogspindet kan se, at de fremover skal være mere systematiske og gode til at beskrive, hvad og hvordan de gør det. Læs mere under afsnit 1.5. om skolernes arbejde med inklusion. Kvalitetskategorier Status: Gør vi det? Hvor vigtigt er det for os? Specialpædagogisk bistand 3,8 4 AKT 3,3 3,8 Undervisningsmiljø 3,7 3,9 Inklusion 2,9 3,9 Integration 1,7 3,1 Side 6 af 26

7 1.5 Skolernes arbejde med inklusion Det fremgår af skolernes kvalitetsrapporter og skolernes dialogspind, at der fortsat er stort fokus på inklusion, og at der på flere skoler bliver arbejdet mere målrettet med teamsamarbejdes betydning for at løfte opgaven med inkluderende fællesskaber. Gjern Skole har således med udgangspunkt i teamet arbejdet med inklusion. De har gennem eksemplarisk dagsorden og et årshjul søgt at sikre, at de kommer omkring alle børn fagligt og socialt, men også ved at have fokus på, hvordan de enkelte i teamet kan ændre på relationerne i forhold til børnene. I det hele taget er der øget fokus på, hvordan teamet kan samarbejde om inklusion. Kjellerup Skole skriver således: Teamsamarbejdet er et væsentlig omdrejningspunkt i vores arbejde med inklusion. Teamsamarbejdet sikrer, at det ikke kun er en enkelt medarbejder, der kan stå med en problematik og enkeltelever. Den samme holdning går igen i Langsøskolens kvalitetsrapport: Vi arbejder målrettet frem mod en organisering, hvor ingen medarbejder skal føle sig alene med særlige opgaver. Teamet arbejder med inklusion understøttet af resursepersoner på skolerne. På Hvinningdalskolen har man oprettet et internt rejsehold, der understøtter de inkluderende processer i klasserne. På Sejs Skole arbejder det fleksible AKT-team hele tiden med at forebygge, foregribe og gribe ind i de problematikker, der hele tiden kommer til syne i skolens praksis. Gødvadskolens tænkning og erfaringer skal nu kobles sammen med tanken om den inkluderede skole. En vision der også gør sig gældende på Langsøskolen, hvor alle oplever sig så værdifulde, så hverken de (børnene, red.) eller personalet i daglig tale definerer, hvem der er inkluderede. Gjern Skole nævner, at de afsøger nye muligheder for at inddrage forældrene i arbejdet med inklusion og på Sejs Skole arbejdes der tæt sammen med forældrene om at danne trivselsgrupper. Sølystskolen vil, som konsekvens af den særlige udfordring med børn der har svært ved at være klassefællesskabet, oprette særlig familieklasser i skoleåret 2013/14. En udtalelse fra lederen af PPR understøtter det, skolerne skriver i deres egne kvalitetsrapporter: På PPR har vi registreret, at det gennemførte kompetenceløft på skoleområdet (og på småbørnsområdet) har medført, at der generelt arbejdes mere systematisk med at integrere børn med særlige behov. Der er således en øget opmærksomhed på egne ressourcer til at løfte udfordringerne, ligesom PPR s medarbejdere i stigende grad inddrages i konkrete udfordringer. 1.6 Spind for samtlige skoler: Skole-hjem samarbejde Den viste figur og tallene er udregnet som et gennemsnit af skolernes egne spind. I kvalifikationskategorierne Skole-hjem samtaler og Kommunikation er der mindst spredning skolerne imellem. I Kommunikation er der således hele 21 skoler, der har placeret sig på 4 i gør vi det. I Forventningsafklaring/rolleafklaring er der 11 skoler, der vurderer, at de ligger på 3, men med et ønske om at nå op på 4. I elevsamtaler er der kun 4 skoler, der vurderer, at de ligger på 4. Her vurderer hovedparten af skolerne selv, at de ligger mellem 2 og 3 men vil gerne op på 4. Side 7 af 26

8 Kvalitetskategorier Status: Gør vi det? Hvor vigtigt er det for os? Skole-hjem samtaler 3,6 4 Forventnings- /rolleafklaring 3,2 3,9 Elevsamtaler 2,8 3,6 Elevplaner 3,7 3,9 Kommunikation 3, Skolernes arbejde med skole-hjem samarbejde Selvom der gennem en årrække har været fokus på skole-hjem samarbejdet, er det et fokusområde, der fortsat er under udvikling. Balleskolen skriver for eksempel, at de grundlæggende ting fungerer, men at der eksperimenteres med forbedringer og tilpasninger. Et synspunkt der deles af andre skoler. Gjessø Skole skriver således, at skole-hjem samarbejdet ikke er blevet en sovepude men tværtimod en katalysator til fortsat udvikling på området. Vestre Skole har nået sit mål om, at 100 % af kommunikationen foregår via ForældreIntra, men stiller samtidig spørgsmål ved om det overlever på grund af nye digitale platforme så som Facebook. Sjørslev Skole nævner, at det er vigtigt at kommunikationen er tydelig, når hovedparten af kommunikationen foregår elektronisk. I takt med at der afprøves nye organiseringer af dagligdag på årgangene, kalder det på andre måder at afvikle skole-hjem samtaler og arrangementer for forældrene. Det kan være i form af kontaktlærer, der som på Kjellerup Skole afprøver hjemmebesøg i overbygningen, og Sjørslev Skole der har trivselsambassadører, som er med til at sikre, at alle børn trives. Flere skoler henviser til deres hjemmeside, hvor skolebestyrelserne har udarbejdet principper for skole-hjem samarbejdet. Skolebestyrelsen på Frisholm Skole har arbejdet med dette fokuspunkt i Processen er mundet ud i nye principper for skole-hjem samarbejdet. Side 8 af 26

9 Flere skoler nævner, at de afstemmer forventningerne mellem skole og hjem, eller at der arbejdes med det. Balleskolen forventer at sætte dette arbejde på dagsorden i forbindelse med Folkeskolereformen. Sølystskolen og Langsøskolen har særlige udfordringer, blandt andet på grund af forældre der har en anden kulturel og sproglig baggrund end dansk. Sølystskolen har derfor etableret forældrecafé engang om ugen. Der kan forældre komme og få råd og vejledning til at forstå breve og støtte til barnets skolegang. Langsøskolen har især fokus på forældresamarbejdet mellem overgange fra et hus til et andet. 1.8 Skolernes egne mål for skoleåret 2012/13 Dette afsnit indeholder en opremsning af skolernes egne mål for skoleåret 2012/13. De enkelte mål er mere udførligt beskrevet i afsnit 1 Nøgleresultater - pædagogiske processer i de enkelte skolers kvalitetsrapporter. Her har skolerne desuden beskrevet, hvilke handleplaner der er iværksat for nå målene, samt opstillet succeskriterier for målopfyldelse. Langt hovedparten af skolerne har arbejdet med deres mål i en flerårig periode. Ans Skole Drengeprojekt med fokus på alternative læringssituationer der er tilpasset drenge (se også Gjessø Skole) Tættere samarbejde på årgangene i udskolingen som model for udskolingsklasser Etablering af udskolingstilbud for eleverne på Nørskovlund for bl.a. at lette overgangen til ungdomsuddannelserne Balleskolen Bedre mulighed, indhold og rammer for inklusion Bedre læsere ved at have fokus på læsevejledning og læseresultater Arbejde med trykfølsomme skærme i fagene på 3. årgang Bryrup Skole Videreudvikling af skolens projekt med mere fleksibelt læringsmiljø på tværs af årgange i alle afdelinger Videreudvikling af kompetencecentret med fordeling af resurser for at støtte op om holddannelse på tværs af klasser og årgange Buskelundskolen Implementering af nye fællesskaber med fokus på at skabe tryghed i de nye hjemmegrupper specifikt i forhold til faglige uderum, holddannelse, differentiering og forældrearbejdet Vision 0-18 fra overgange til helhed sammenlægning af to daginstitutioner, ny ledelsesstruktur og ny bestyrelseskonstellation Videreudvikling og fornyelse af den fælles platform Ny it-platform, der har til formål at danne rammen om kommunikationen mellem Buskelund og forældrekredsen, herunder en elektronisk port folie for eleverne Dybkærskolen Udvikle en praksis, så alle team arbejder med fagmoduler/fagdage og med holddannelse på tværs af flere årgange Udarbejde en udviklingsplan, så alle teamafsnit kan huse et sammenhængende pædagogisk miljø, som elever og medarbejdere har et personligt ejerforhold til Side 9 af 26

10 Frisholm Skole At elever bliver til nogen og ikke blot til noget, blandt andet gennem ny lejrtur for 8. klasse med differentieret fagligt fokus Deltagelse i matematikplanen med henblik på matematikløft for lærere for at tilgodese svage og dygtige elever Udvikling af elevplaner fra statiske til dynamiske elevplaner Implementering med ipads gennem forsøg i indskoling og fritidsdelen Funder og Kragelund Skoler Fastholde og videreudvikle elevernes virtuelle kompetencer fra årgang, så udskolingen udvikler et globalt udsyn At gøre barn til barn læring til en naturlig del af fritidsdelen bl.a. ved at videreføre erfaringerne fra NatPlus i fritidsdelen og styrke samarbejdet mellem fritidsdelen på de to skoler Fårvang Skole At gennemføre Silkeborg Kommunes kompetenceløft ved samarbejdsbaseret problemløsning At omorganisere resursecentret med henblik at anvende timer og resurser mere fleksibelt Gjern Skole At fastholde og videreudvikle venskabsklassesamarbejdet Store hjælper små At fritidsdelen og undervisningen afprøver nye muligheder for klassen/gruppen som inkluderende enhed, herunder at finde nye muligheder for inddragelse af forældre Gjessø Skole At arbejde videre med projekt Gjessøs Børn gennem 3 indsatsområder: fælles kulturforståelse, engagement og formaliseret ledelsessamarbejde mellem skole og børnehave Blive endnu bedre til at arbejde inkluderende med en mangfoldig elevgruppe bl.a. gennem deltagelse i Drenge i en anerkendende kontekst Grauballe Skole At lave en ny It-platform baseret på ipads, introducere BYOD (bring your own device) samt facilitere forældrekøb At forsætte strategien med at ansatte og forældre støtter op om børns trivsel Gødvadskolen Under hovedoverskriften inkluderende læringsfællesskaber, At blive skarpe på skolens definition af inklusion At alle elever føler sig værdifulde i fælleskabet At teamet bliver omdrejningspunktet i arbejdet med eleverne, og at de er robuste til at klare opgaven At beskrive og synliggøre de handleplaner og redskaber der skal til for at arbejde med eleverne i den inkluderende skole Hvinningdalskolen At vores velfungerende specialcenter videreudvikles til læringscentret, hvor systemisk tænkning, fleksibilitet, videndeling og resursetænkning er nøglebegreber At skabe en læringskultur med fokus på elevdreven brugerinnovation. Kulturforandringsprojektet er støttet af Kulturstyrelsen. At der fremadrettes arbejdes med internationalisering. Et udvalg på skolen har udarbejdet et særligt dialogspind. Side 10 af 26

11 Der samarbejdes med Skoleafdelingen, læreruddannelsen, Sejs Skole, Thorning Skole om et Comenius Regio projekt Kjellerup Skole At arbejde videre med at skabe optimale rammer for den enkelte elevs læring gennem tilrettelæggelse af fleksible måder at organisere undervisningen på. Erfaringerne bygger videre på tidligere forsøg med 2. årgang. Der er nu dannet storhold, faghold med kontaktlærere for overbygningen At eleverne skal skabe viden og være med til at udvikle it-redskaber, der kan bruges til at skabe og dele viden. Der samarbejdes med Aarhus Universitet og Århus Arkitektskole, forankret i Kids n Tweens under EU At få mere bevægelse i undervisningen i form at pauser og egentlig bevægelse i undervisningen. Der samarbejdes med DGI Langsøskolen At få etableret en fælles særskilt administration gennem et ledelsesmæssigt udviklingsprojekt At få etableret en stærk fælles kollegial forståelse og kultur på tværs af 5 matrikler At få en reel madordning etableret. Et arbejde skolebestyrelsen har stået for At udarbejde principper for det udvidede læringsrum og etablere udelivsskole i Nordskoven ved et samarbejde mellem læreruddannelsen og statsskovvæsenet Resenbro Skole At implementere skemalagt læsebånd At der i forbindelse med renovering etableres optimale læringsrum At skærpe børnenes interesse for natur/teknik og naturen i fritidsdelen At give børn med indlæringsmæssige udfordringer lyst til læring ved brug at digitale medier At teste børnenes motoriske evner for at udfordre børnene til fysisk aktivitet og samt styrke deres indlæring At arbejde målrettet med trivsel og sikre, at alle børn er en del af fællesskabet Sejs Skole At indføre computing i årgang At arbejde med fordybelsesuger for udskolingen og fordybelsesdage for de øvrige afdelinger Sjørslev Skole At arbejde med inklusion på baggrund af indlærte teknikker og udarbejde inklusionsfolder Udarbejdelse af naturfagsstrategi ved samarbejde med kommunens naturfagskonsulenter Skægkærskolen Inddragelse af web 2.0 arbejdet i minimum et dansk og et matematikforløb for alle Implementering af digital afkrydsning i fritids- og klubdelen Sorring Skole At tilrettelægge undervisningen på nye måder af hensyn til den nye tildelingsmodel At arbejde med klasserumsledelse, LP-model og AKT for at sikre inklusion Sølystskolen At skolens medarbejdere via arbejde med kommunens MindSet for inklusion får ejerskab til egen vision Side 11 af 26

12 At skolen har øget opmærksomhed for særlig udsatte børn i samarbejde med Familieafdelingen Thorning Skole At øge inklusionen gennem et større samarbejde mellem grundskole og inklusionscenter. At videreudvikle skolens naturfaglige profil som klima- og udeskole, med affaldssortering og miljøbevidste elever Vestre Skole At øge inklusionen gennem deltagelse i drengeprojektet for at sikre, at de oplever det menighedsfuldt og relevant i forhold til egen læring og fællesskabet på skolen En It- og fagdidaktisk ændret praksis for lærere og pædagoger for at kunne forberede børnene på et samfund og et arbejdsmarked, hvor brug af digitale værktøjer er en naturlig del af dagligdagen Vinderslev Skole At undersøge hvordan en skole uden lektier ville opleves af børn, forældre og lærere At formulere rammerne for en skoledag, hvor børn bliver så dygtige, som de kan Virklund Skole At den øgede digitalisering understøtter naturlig læring og samarbejde med alle kerneopgaver i forhold til undervisning, fritid og administrative processer. Voel Skole At udarbejde en IT- og mediestrategi og søge prototyper At få skabt den røde tråd i skolen virke i overgangen fra indskoling til mellemtrin Dybkær Specialskole At få implementeret tværfag, hvor elever med samme undervisningsbehov samles på tværs af elevgrupper At få det fysiske rum, æstetikken og elevernes læring til at gå op i en højere enhed, og dermed blive medspillere i det pædagogiske arbejde med børnene. Silkeborg Ungdomsskole Ungdomsskolens overordnede ramme er Ungdomsskoleloven. De har derfor, i overensstemmelse med deres virke, udarbejdet en virksomhedsplan med udgangspunkt i den kommunale kvalitetsmodel. Ungdomsskolen består af forskellige afdelinger, hvoraf flere er for unge med særlige behov. For skoleåret 2012/13 arbejder skolen som helhed med: Entreprenørskab, med fokus på ungeinvolvering og unges demokratidannelse Kvalificeret selvbestemmelse med fokus på at skabe en idéudviklingskultur Udvikling af nyt MUS-koncept, der bygger på overværelse af konkrete læringssituationer Sætte fokus på ledelse forstået som social og relationel proces Udvikling og implementering af en ny elevplan Udvikling af internationale samarbejdsrelationer 2. Metoder og processer fremtidig udvikling I dette afsnit beskriver skolerne, hvad de vil arbejde videre med i det kommende skoleår. Skolerne har beskrevet mål, hvilke handlinger de iværksætter, og hvilke tegn der er på, at målene nås (succeskriterier). I nedenstående underafsnit er det kort beskrevet, hvilke emner, Side 12 af 26

13 flere af skolerne vil arbejde med. I de enkelte skolers kvalitetsrapporter er det muligt at læse skolens samlede mål for skoleåret 2013/14. Målene handler i meget høj grad om den nye skolereform, og hvordan de enkelte skoler ønsker at arbejde med det. Derudover har mange skoler fortsat fokus på de områder, de i forvejen er gang med. Et generelt kendetegn for næste års mål er, at man ikke sætter nye skibe i søen. 2.1 Folkeskolereformen Ans Skole skriver: Det helt afgørende mål i skoleåret 2013/14 er implementering af den nye reform. Et synspunkt der er dækkende for en hel del skolers mål for skoleåret 2013/14. Et af målene er at udarbejde en implementeringsplan, hvor man igangsætter en dialogproces med inddragelse af personalet (Funder/Kragelund Skole), forældre og skolebestyrelser (Gjern Skole), så at man er klar til at implementere den nye skolereform fra august Flere skoler skriver i deres mål, man vil spejle egen praksis i den nye reform ved at holde fokus på reformens mål om at udfordre alle elever, så de kan blive så dygtige, de kan, mindske betydningen af social baggrund, samt styrke tillid og trivsel gennem respekt for professionel viden og praksis. På Balleskolen vil man således finde ud af, hvad der er særligt og bevaringsværdigt ved skolen, og hvordan det afspejler sig i den nye folkeskolereform. Frisholm Skole skriver, at de vil inddrage ansatte med fokus på det musisk-kreative med henblik på at sikre fagligheden i den længere skoledag. Det er i det hele taget kendetegnende, at man ønsker at implementere eget læringsgrundlag og vision i den nye skolereform, men man er sig også bevidst, at reformen vil betyde en forandret skole (Gødvadskolen). Eller som Hvinningdalskolen skriver: Med skolereformen skal vi i dette skoleår sætte hele vores praksis i spil og lande en model for fremtidens skole med vores egen vision i højsædet. Skolerne er dog samtidig optaget af, at det i processen med ændringer af medarbejdernes arbejdstid er vigtigt, at bevare fokus på det gode arbejdsmiljø (Virklund Skole), og at man via dialog bliver klar til at arbejde ud fra nye principper i forhold til planlægning af arbejdstiden (Fårvang Skole). 2.2 Lærer- og ledelsesarbejde i forandring Inden lærernes nye arbejdstidsaftale og Folkeskolereformen havde set dagen lys, havde Skoleafdelingen, i samarbejde med skolernes ledelser og de faglige organisationer, allerede igangsat et udviklingsprojekt under titlen Lærer- og ledelsesarbejde i forandring. Et udviklingsprojekt, hvis hovedformål var at fokusere på kvaliteten i undervisningen. I den forbindelse søgte bl.a. Sorrings Skole om at deltage med et projekt, hvor skolens lærere og børnehaveklasseledere har fælles forberedelses -og samarbejdstid hver eftermiddag. Thorning, Vinderslev, Balle, og Frisholm Skoler vil under samme formål igangsætte udviklingsprojekter, der fremmer elevernes læring, trivsel og helhed i skolen. 2.3 Inklusion, læringsmiljø, og trivsel En lang række skoler vil i det kommende skoleår fortsat arbejde med inklusion, læringsmiljø og trivsel. Skolernes tilgang til arbejdet afspejler, at man lokalt arbejder videre med tiltag og afprøver forskellige muligheder for at sikre, at alle eleverne kan forblive en del af fællesskabet. Side 13 af 26

14 Langsøskolen har under overskriften det udvidede læringsrum et mål om at tilgodese elever med forskellige former for alternative undervisningstimer for at øge den enkelte elevs læringspotentiale, Thorning Skole har et mål om at bruge udeskole som inklusionsmetode. Sølystskolen vil etablere familieklasser for at understøtte børn i at kunne blive i skolens fællesskab. Virklund Skole vil i forlængelse af medarbejderens kompetenceløft arbejde med inkluderende læringsmiljøer og Skægkærskolen vil videreudvikle AKT-arbejdet og klasserumsledelse. Det samme gør sig gældende med Gødvadskolen og Resenbro Skole, der fortsætter deres arbejde med inkluderende fællesskaber. Bryrup Skoles mål er at fortsætte arbejdet med fleksible læringsmiljøer og Voel Skole vil etablere et kompetencecenter, der skal understøtte børnenes læring og trivsel. Dybkær Specialskole vil gennemføre en ny kompetenceudviklingsplan, hvor medarbejdernes personlige kompetencer kommer mere i spil i forhold til elevernes udvikling. Formålet er at sikre, at eleverne får større udbytte af skolegangen. Vinderslev Skole har sammen med 4 andre skoler fået godkendt et projekt Et fagligt løft for livsduelige børn. Projektet vil samordne indsatserne og ændre læringsmiljøet, så børnene får passende udfordringer, bliver robuste og kan være en del af fællesskabet ved at respektere andres behov. Projektet foregår i samarbejde med forældrebestyrelsen. 2.4 Værdigrundlag og organisering Nogle skoler arbejder videre med deres målsætning om værdigrundlag og organisering. Kjellerup Skole fortsætter deres samarbejde med en ekstern konsulent som professionsløftskole. Formålet var oprindelig læringsledelse, men har nu udviklet sig til også at dreje sig om entreprenørskab på elevniveau, under begrebet foretagsomhed. Dybkærskolen fortsætter deres skoleudviklingsprojekt, hvor praksis er ændret i klasserne, nu i en konsoliderings- og udviklingsfase. Buskelundskolen har i samarbejde med Skoleafdelingen igangsat en evaluering af Nye Fællesskaber. En praksis, der på mange områder matcher fint med Folkeskolereformen. 2.5 Samarbejde med 0-6 års området om overgang En del skoler har i deres mål for 2013/14 et ønske om at fortsætte og udbygge samarbejdet med 0-6 årsområdet om at forbedre overgangen fra daginstitution til skole. Langsøskolen vil i samarbejde med Bakkegården udvikle en sammenhængende sprog- og læseplan samt sikre en bedre overgang fra børnehave til skole. Fårvang Skole og Sjørslev Skole vil udvikle samarbejdet mellem dagpleje, børnehave, skole og SFO. Sjørslev Skole vil, under overskriften Den Røde tråd, samarbejde omkring motorik. Kjellerup Skole samarbejder med de lokale børnehaver om børnenes sproglige udvikling. Buskelundskolen viderefører deres indsatsområde omkring IT-portal og fælles pædagogisk platform i samarbejde med Buskelund Børnehave og dagplejen. Gjessø Skole fortsætter deres mål med børneklassen. Et fagligt og socialt samarbejde mellem de ældste børn i børnehaven og børnehaveklassen. 2.6 Digitalisering Flere skoler har for skoleåret 2013/14 opstillet mål for arbejdet med digitale medier. Sejs Skole vil opmuntre årgang til at medbringe egne computere og uddanne medarbejderne til at bruge de digitale medier mere i dagligdagene. Skægkærskolen vil udvikle web 2.0 arbejdet gennem elev-elev læring ved hjælp af venskabsklasser. Resenbro Skole vil støtte børns læring ved hjælp af ipads og Grauballe Skole samarbejder med Cloud ITeration om at udvikle en læringsportal for børn og ansatte. Læringsportalen er et af pejlemærkerne i den nye IT-strategi. Side 14 af 26

15 På Vestre Skole arbejder de ældste elever i et projekt med etablering af en radiostation. Målet er blandt andet at udvikle nye undervisnings- og organiseringsformer og skolekultur gennem inddragelse af digitale medier. Elever og lærere har fået udleveret i Lenovo win 8 tablet. Projektet har national bevågenhed og er blevet valgt til 2 årigt forskningsprojekt. 3. Ledelse og strategi Skoleledernes anbefalinger I dette afsnit er skoleledernes anbefalinger grupperet i små underafsnit. Skolelederens anbefalinger er i overvejende grad i overensstemmelse med den enkelte skoles skolebestyrelse. Det altoverskyggende tema i skoleledernes anbefalinger handler om den nye folkeskolereform. I den endelige kvalitetsrapport henvises der til et bilag, hvor skoleledernes anbefalinger er samlet i et uredigeret dokument. Den nye folkeskolereform Naturligt nok kredser skoleledelserne anbefalinger i meget høj grad om den nye skolereform. En del af anbefalingerne drejer sig om anbefalinger til det politiske niveau om handlefrihed under tillid. Tillid til at de fagprofessionelle kan omsætte den nye folkeskolereform og den nye arbejdstidsaftale til fremtidens skole. Som en skoleleder skriver: Folkeskolereformen og de nye muligheder for at arbejde med lærernes arbejdstid skaber hidtil usete muligheder for at komme ud af industrisamfundets skole. og videre: - lad ikke et nyt timetælleri afløse det gamle. Andre peger på, at udviklingen sker i kraft af dygtige medarbejdere med et stort engagement. Den forsatte udvikling og engagement fordrer, at medarbejdere og ledere frisættes af centrale beslutningssystemer. Derfor er det vigtigt, at lederne sikres et stort råderum til at lave lokale aftaler med de enkelte medarbejdere. Et par skoleledere anbefaler dog, at der skal laves tydelige og ensartede rammer for lærerene arbejdstid med mulighed for at præge det lokalt netop for at sikre det fortsatte engagement blandt lærerne. Generelt set er der en tendens til, at lederne for de mellemstore - og større skoler anbefaler, at man har mulighed for at lave decentrale løsninger for lærerens arbejdstid, mens ledere for mindre skoler peger på mere centrale løsninger. Mange anbefaler, at der skal være arbejdsro til at implementere reformen. En kulturændring, der kræver en stor indsat af skolens interessenter ikke mindst af medarbejderne. Anbefalingerne går derfor på, at Byrådet bør afsætte de nødvendige resurser for at implementere reformen. Her tænkes både på tildeling af timer til eleverne, arbejdspladser til medarbejderne, midler til materialekøb og kompetenceløft/efteruddannelse for medarbejdere. Flere af anbefalingerne beskæftiger sig med det fysiske rum og muligheder for at implementere reformen tilfredsstillende. Derfor er det en nødvendighed, skriver flere, at sikre de fysiske muligheder for at skabe er varieret undervisning. Reformen kommer til at kræve nytænkning ikke kun af skoledagens indhold men også af de fysiske rammer, så der bør afsættes midler til ombygninger og renoveringer. Andre anbefalinger beskæftiger sig med større organisatoriske, bæredygtige og robuste enheder. En anbefaling går på, at man ser på fælles skoledistrikter for flere skoler for eksempel med fødeskoler og overbygningsskoler. Der peges også på, at politikerne bør se på opgavebelastningen i de enkelte distrikter i forhold til en omfordeling at tildelingerne. Andre skriver, at Side 15 af 26

16 der skal være tilstrækkelig ledelseskraft og et stort ledelsesrum på skolerne. Det anbefales, at Byrådet tager det alvorligt i forbindelse med eventuelle strukturelle overvejelser. Anbefalinger til arbejdet med inklusionscentre og inklusion Inklusionscentrene har nu gjort deres første erfaringer, og det anbefales derfor at evaluere hele området. Der er en opfordring til, at man sammentænker de faglige kompetencer, der ligger i kompetencecentret, med grundskolen, og en opfordring til et skærpet politisk fokus på tænkningen omkring inklusionsstrategien og den praktisk hverdag i centrene. Der er enighed om, at inklusion er en god idé, men man bør sammentænke personalet i inklusionscentrerne med grundskolens udfordringer med inklusion. Der er en opfordring til blandt andet at få set på rejseholdspraksissen. Den giver organisatoriske udfordringer i hverdagen og er individorienteret. En skoleleder foreslår, at rejseholdsaktiviteten kunne erstattes af vejledningshold, som der også er lagt op til i den nye Folkeskolereform. Det anbefales fra flere ledere, at man fortsat bruger midler på efter-/videreuddannelse. Der er stadigvæk behov for værktøjer til at håndtere den daglige inklusion i klasserne. En særlig anbefaling til politikerne om at støtte op om udviklingen af Videnhus Dybkær: I erkendelse af, at ikke alle kommuner kan løse så specialiserede opgaver, er der allerede nu etableret kurser, vejledning mv. for familier og fagpersoner i hele Danmark. Der er et mål, at Videnhus Dybkær skal være et sted, hvor man naturligt retter blikket hen, hvis der skal løses specialiserede opgaver for børn og unge i alderen 0-18 år. Ros til politikerne Der er ros til politikerne om at lade lockoutmidlerne indgå i budgettet. Det opleves som anerkendelse af lærerenes arbejde, og de ekstra midler mærkes i dagligdagen. Der er også ros til det politiske udvalg for at være interesseret og støttende. Videndeling Et par ledere anbefaler, at man strukturerer videndeling på tværs af skolerne. Videndeling og formelle og uformelle netværk, både på leder-, personale-, forældre-, og børneplan, kan inspirere til lokal udvikling. En anden skriver: Hver enkelt skole sprudler af idéer, som burde spredes rundt på skolerne. 4. Resurser Skolernes budget findes på silkeborgkommune.dk, se Budget 2012 og Budget I den endelige udgave af kvalitetsrapporten henvises til bilag A med skolernes elevtal pr. 5. september Skolernes arbejde med bevillingsmålene I skoleåret 2012/2013 har skolerne arbejdet med det politisk besluttede bevillingsmål Lokale samarbejder. Arbejdet med bevillingsmålene på skoleområdet er tilpasset således, at det følger skoleåret og ikke et kalenderår som kommunens øvrige områder. Det betyder, at en lang række af de mål og handlinger, der er sat i værk, vil forsætte skoleåret ud. Lokale samarbejder Det fremgår flere steder, at er en lang række skoler er meget optaget af at arbejde med overgange og styrke samarbejdet mellem børnehaver og skoler. Generelt er man sige, at udviklingen er gået fra, at der tidligere var aftalt procedure for overgange og besøg, til, at man nu Side 16 af 26

17 mere målrettet arbejder på at få viden om, hvordan man kan styrke børnene bedst muligt i overgangen fra børnehave til skole. Rigtig mange skoler nævner, at man har udarbejdet eller er på vej til at udarbejde en fælles sprog- og læsehandleplan, således der bliver skabt en sammenhæng i børnenes sproglige udvikling. Andre steder arbejder man med at styrke motorikken med imovie samt natur og teknik. Det har betydning for børn og forældre, at man oplever, at indskolingen bygger videre på det, børnene har lært i børnehaven. Gennem det konkrete arbejde med at skabe den bedste overgang for børnene lærer medarbejdere og ledelser hinanden at kende og får viden om hinandens faglige kompetencer, samtidig med, at børn og forældre i lokalområdet har fået en oplevelse af lokal sammenhæng. Medie- og It-strategi Et par skoler har derudover valgt bevillingsmålet Medie-/IT-strategi. I forbindelse med arbejdet med de digitale medier skriver Skoleafdelingens IT-konsulenter: I skoleåret 2012/13 har der været en række tiltag, der i stor udstrækning har været med til at ændre praksis i skolernes anvendelse af den digitale teknologi. Næsten alle skoler har haft en eller flere lærere med på et fælles kommunale diplommodul i mediepædagogik, andre skoler har afviklet kompetenceudvikling for alle lærere som workshops med udgangspunkt i undervisningspraksis. Omdrejningspunktet for kompetenceudviklingen har været multimedier og web 2.0 værktøjer, hvor læring i fællesskaber er centralt. Ministeriets tilskud til digitale læremidler har sat gang i skolernes indkøb og anvendelse af didaktiserede læremidler. Samlet er der indkøbt digitale læremidler på skolerne for ca. 1,6 mio. kr., hvoraf tilskuddet har været 50 %. Udmeldingen i den netop vedtagne IT-strategi for 0-18 år om Bring Your Own Device underbygger anvendelsen af disse læremidler. De fleste skoler har indført denne ordning på klassetrin, og enkelte skoler er ved at indføre ordningen på mellemtrinnet. Mange skoler har indkøbt tablet pc er, der oftest anvendes i indskolingen, hvor børnene i stor udstrækning bruger dem til multimedieproduktion. Omkring halvdelen af de kommunale skoler har udvalgt elever med særlig interesse for IT til at deltage i skolens Mediepatruljer, et projekt med elev til elev læring. En række af disse tiltag har dannet grundlag for, at Vestre Skole og Skægkærskolen er udvalgt som 2 af 25 IT-demonstrationsskoler i Danmark. 5. Medarbejdere Af de enkelte skolers kvalitetsrapporter fremgår det, hvor mange medarbejdere i de forskellige stillingskategorier, der er ansat på skolen. Desuden har skolerne anført efter-/videreuddannelse, kurser, pædagogiske arrangementer med videre for skoleåret 2012/13, som medarbejderne har været involveret i. Se i øvrigt pkt. 9, dot Medarbejderresultater rammebetingelser 6.1 Undervisningsandel af totaltid I den endelige kvalitetsrapport henvises til bilag A med en oversigt over klassetrin, antal af spor pr. klassetrin, antal af elever pr. klasse, antal af elever pr. lærer, samt andelen af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisningen. 6.2 Elev/lærer kvotient I den endelige kvalitetsrapport henvises til bilag A med opgørelse over elev/lærer kvotienten for skoleåret 2012/13 Side 17 af 26

18 7. Faglige resultater løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen 7.1 Læseresultater Resultaterne fra skoleåret 2012/13 kunne desværre ikke holde i forhold til foregående år. De kommunale læseresultater for 1. og 2. årgang i bilag B (link) viser, at skolerne i Silkeborg Kommune ikke har kunnet fastholde de gode resultater fra sidste år. Sidste år var omkring 80 procent af eleverne i 1. og 2. klasserne sikre og hurtige læsere. I år er gruppen af sikre læsere faldet til 77,5 % i 1. klasse og 75,3 % i 2. klasse. Gruppen af elever med store læseudfordringer var sidste under 10 procent på begge årgange. I år er den henholdsvis på 10,6 % og 12,4 %. Det er læsekonsulenternes vurdering, at det har sammenhæng med en række faktorer. Nogle relaterer sig til undervisning og skole, andre til udefrakommende faktorer, som for eksempel at kontinuiteten i undervisningen blev brudt i flere uger i forbindelse med påske og lockout. Sårbarheden har størst betydning i forhold til gruppen af usikre læsere, hvis der sker ændringer i dagligdagen, for eksempel at dansklæreren er langtidssyg. Netop kontinuitet er væsentlig. Det, at eleverne har nærkontakt med skriftsproget helst hver dag i ugen. At de i den første del af læseindlæringsfasen beskæftiger sig og arbejder med og bliver støttet i at udvikle sikre korrespondancer mellem lyd og bogstav. At læse sammen og alene, at skrive med brug af børnestavning er oplagte aktiviteter. I næste del af indlæringsfasen er automatisering og det at få erfaring med, at læsning bringer barnet noget, som man har brug for og lyst til, centralt. Læsekonsulenterne ser, at når læsning har ledelsens vedvarende bevågenhed, afspejler det sig ofte i resultatet. Det, at der er skabt en tradition på skolen i forhold til, hvordan læsning gribes an, hvilke vigtige elementer og aktiviteter, der altid skal indgå i undervisningen og arbejdet, er med til at giver læseindlæringen et godt fundament. Herudover spiller læsevejlederen og en samarbejdstradition mellem lærerne på den enkelte årgang/i indskolingsteamet en vigtig rolle. Blandt andet er erfarne læseundervisere i teamet et stærkt aktiv. Hvordan og om hjemmet bruger tid på læsning/skolearbejde sammen med barnet er endnu en væsentlig faktor for succes. Det er vigtigt, at der bliver læst mere end i skoletiden, når læsefunktionen skal automatiseres. En anden og betydningsfuld faktor er, at eleven hjemme møder voksne, der viser læseudvikling og læsning ja, hele skolegangen interesse og opmærksomhed. Det, som voksne omkring barnet tillægger betydning, får større betydning for barnet og for den måde, barnet selv kommer til at se på området. Resultaterne vurderes især tilfredsstillende set i sammenhæng med ændrede vilkår med hensyn til timetal, muligheder for særlig indsats og inklusion samt en bredere og mere krævende sammensætning af elevgruppen. Resultatet viser, at læsning overordnet har stor bevågenhed, at underviserne er bevidste og vedholdende i deres læseundervisning, og at de er gode til at se og tænke i muligheder. 7.3 Nationale test Det nationale gennemsnit i de nationale test er senest tilgængelige tal fra Undervisningsministeriet. Af grafikken ses kommunens gennemsnit sammenlignet med landsgennemsnittet. Sko- Side 18 af 26

19 lernes faglige resultater er i de nationale test fine og vurderes ud fra disse test som værende tilfredsstillende. Af Undervisningsministeriet fremgår det, at landsresultatet fra skoleåret 2012/13 viser, at eleverne er gået frem i samtlige 10 nationale test sammenlignet med det foregående skoleår. Det er første gang, der er fremgang i alle fag, siden de obligatoriske test blev gennemført første gang i Det kan være et udtryk for, at eleverne er blevet fagligt dygtigere. Det kan dog ikke afvises, at en vis tilvænning til testopgavernes format også har betydning. 5-trins resultatskalaen læses på følgende måde: 1 gives for præstationer klart under middel (svarende til 10 og derunder på 100-skalaen) 2 gives for præstationer under middel (svarende til mellem 11 og 35 på 100-skalaen) 3 gives for præstationer omkring middel (svarende til mellem 36 og 65 på 100-skalaen) 4 gives for præstationer over middel (svarende til mellem 66 og 90 på 100-skalaen) 5 gives for præstationer klart over middel (svarende til over 90 på 100-skalaen). Dansk/læsning: Folkeskolerne i Silkeborg Kommune ligger samlet set resultatmæssigt i alle disse test lidt over det nationale gennemsnit. På mellemtrinnet er der inden for kommunens skoler flere skoler, der i testen ligger lidt under det kommunale gennemsnit. På 8. årgang ligger den samlede vurdering noget over det nationale gennemsnit. Matematik: Folkeskolerne i Silkeborg Kommune ligger her samlet set resultatmæssigt på eller noget over det nationale gennemsnit. Se grafikken. Engelsk: Folkeskolerne i Silkeborg Kommune ligger på og lidt over det nationale gennemsnit. Biologi: Folkeskolerne i Silkeborg Kommune ligger her samlet set noget over det nationale gennemsnit. Fysik/kemi: Folkeskolerne i Silkeborg Kommune ligger her samlet set over det nationale gennemsnit. Geografi: Folkeskolerne i Silkeborg Kommune ligger her samlet set noget over det nationale gennemsnit. Se hele grafikken for folkeskolerne i Silkeborg Kommune sammenlignet med landresultatet på grafikken på de næste sider. Side 19 af 26

20 Læsning 2. klasse, hele kommunen Læsning 4. klasse, hele kommunen Læsning 6. klasse, hele kommunen Læsning 8. klasse, hele kommunen Matematik 3. klasse, hele kommunen Matematik 6. klasse, hele kommunen Side 20 af 26

21 Engelsk i 7. klasse Biologi i 8. klasse Fysik/kemi 8. klasse Geografi 8. klasse 7.4. Afgangsprøveresultater Skolernes karaktergennemsnit ved afgangsprøver kan ses på de enkelte skolers egen hjemmeside. Afgangsprøveresultaterne er samlet set tilfredsstillende. Kommunens skoler har gennemsnitligt et højt karakterniveau i afgangsprøvefagene. Alle skoler har et karaktergennemsnit i samtlige fag mellem 6,33 og 8, hvilket er pæne karaktergennemsnit. 11 skoler har i enkelte fag et gennemsnit over 8. 6 skoler har i enkelte fag et karaktergennemsnit, der er under 6. Det vil indgå i Skoleafdelingens overvejelser, i hvilken udstrækning der er behov for et specifikt fagligt løft i form af efteruddannelse eller lignende inden for sådanne faglige områder. Skolernes faglige resultater vurderes på grundlag af ovenstående og ud fra skolernes egne meldinger i deres kvalitetsrapporter til at være tilfredsstillende. Skoler med behov for medspil i bestræbelserne på at opnå bedre faglige resultater vil blive bistået af Skoleafdelingen. Dette vil blive aftalt i forbindelse med Skoleafdelingens samtaler med de enkelte skolers ledere. Side 21 af 26