Børn og Unge Center for Børn og Læring. Idekatalog vedr. understøttende undervisning i forbindelse med implementeringen af skolereformen

Transkript

1 Børn og Unge Center for Børn og Læring Idekatalog vedr. understøttende undervisning i forbindelse med implementeringen af skolereformen 22. april 2014

2 Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL MED ARBEJDSGRUPPEN Hvad er Understøttende undervisning? Undervisningsministeriets definition på Understøttende undervisning ARBEJDSGRUPPENS OPGAVE ORGANISERING IDEKATALOG Skak Projektopgaven fremlæggelse Det rullende klasseværelse Social træning Skabe en forforståelse for et undervisningstema Unge i alderen år med sociale og følelsesmæssige problemer Talenspejdere Fritidsjob unge fra 8.klasse Praksisnær UEA Mad og måltider Lektiehjælp - Studietid Pædagogisk idræt/ bevægelse Trafik Arbejdskendskab Fag og bevægelse SKOLEBESTYRELSENS ROLLE I FORHOLD TIL UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING

3 1. Formål med arbejdsgruppen Formålet med arbejdsgruppen for Understøttende undervisning er at sikre, at potentialet og mulighederne ved den understøttende undervisning udfoldes som inspiration. 1.1 Hvad er Understøttende undervisning? Understøttende undervisning er en nyskabelse i folkeskolen, som placerer sig mellem den traditionelle fagopdelte undervisning og andre former for læringsaktiviteter. Altså forløb og aktiviteter som ligger ud over undervisningen i de fagopdelte lektioner, men som støtter op herom. Omdrejningspunktet for Understøttende undervisning er Fælles Mål, det vil sige direkte fagrelateret indhold og aktiviteter, som sigter bredt på at styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. Den fagopdelte og den understøttende undervisning skal ses som en helhed. Understøttende undervisning skal ikke forstås som "skemablokke" med et nyt fag, men som en ressource, der kan anvendes, hvor det giver mest læring i forhold til elevernes læring. Indholdet planlægges og efterbehandles fælles af de involverede lærere og pædagoger, men udføres konkret af den lærer/pædagog, som har opgaven Målene er: At hæve elevernes faglige niveau At sikre at eleverne lærer på flere forskellige måder At eleverne arbejder og bliver anerkendt for et bredt udsnit af deres evner og interesser At koble teori og praksis sammen - at skabe virkelighedsnær læring At give eleverne tid til at afprøve, træne og repetere færdigheder og kompetencer fra den fagopdelte undervisning. 1.2 Undervisningsministeriets definition på Understøttende undervisning Undervisningsministeriet definerer på deres hjemmeside Folkeskolereformen ( Understøttende undervisning som følger: Med folkeskolereformen kommer en ny aktivitet - den understøttende undervisning. Den skal sikre, at eleverne møder endnu flere forskellige måder at lære på, at de har tid til faglig fordybelse, og at de får mulighed for at arbejde med et bredere udsnit af deres evner og interesser. Det skal bidrage til at hæve det faglige niveau. Understøttende undervisning ligger ud over undervisning i fagene. Tiden til understøttende undervisning skal bruges til at supplere og understøtte undervisning i fagene. Den understøttende undervisning kan anvendes bredt. Den kan have både et direkte fagrelateret indhold, som eksempelvis de obligatoriske emner, og et bredere sigte, som eksempelvis opgaver, der skal styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, 3

4 motivation og trivsel. Dette kan eksempelvis være indsatser i forhold til at styrke klassefælleskabet, besøg på ungdomsuddannelser og meget mere. Den understøttende undervisning skal give plads til, at skolerne i højere grad arbejder med kobling af teori og praksis. Undervisningen skal også i højere grad inddrage situationer fra dagligdagen som eleverne genkender, og derfor oplever som relevante og interessante. Eleverne får med den relevante understøttende undervisning tid til at afprøve, træne og udvikle de færdigheder og kompetencer, de får i den fagopdelte undervisning. Tiden til understøttende undervisning kan for eksempel bruges til læsetræning, til matematikøvelser eller til lektiehjælp og faglig fordybelse. Lærere, pædagoger og personale med relevante kvalifikationer kan varetage den understøttende undervisning. Pædagogernes kompetencer kan for eksempel være særlig relevante, når eleverne har aktiviteter, der vedrører deres alsidige udvikling og trivsel, mens det er lærerne, der skal sikre sammenhæng til den undervisning, der finder sted i de forskellige fag. Der er ikke selvstændige mål for den understøttende undervisning. De undervisningsrelaterede aktiviteter, der finder sted i dette tidsrum, skal understøtte opfyldelsen af folkeskolens formål generelt og målene for de enkelte fag. Understøttende undervisning i kort form: Understøttende undervisning skal supplere og understøtte undervisningen i fagene. Understøttende undervisning lægges i den del af skoledagen, som ligger ud over den fagopdelte undervisning. Understøttende undervisning vil kunne varetages af både lærere, pædagoger og personale med andre relevante kvalifikationer. Understøttende undervisning er ikke omfattet af holddannelsesreglerne. 2. Arbejdsgruppens opgave Arbejdsgruppen har følgende opgave: Arbejdsgruppens opgave er at sikre at potentialet og mulighederne ved den understøttende undervisning udfoldes som inspiration. Denne opgave løser arbejdsgruppen primært ved at udarbejde et idekatalog, som forelægges Børne- og Familieudvalget på deres møde i april

5 3. Organisering Ansvarlig: Bo Meldgaard Arbejdsgruppen har været sammensat af: - Skoleledere - Institutionsledere - Repræsentanter fra HLF - Repræsentant fra BUPL - Repræsentant fra UU - Interne medarbejdere 4. Idekatalog Der er mange muligheder i forhold til at tilrettelægge den understøttende undervisning. Idekataloget er derfor udarbejdet som en række eksempler. Eksemplerne består af en skematisk opstilling og derefter en kort beskrivende tekst samt eventuelt nogle links. Skemaerne består af fire kolonner og beskriver kort og overordnet: Formål, indhold, organisering og aktører. Skemaerne kan læses på tværs af hinanden, således så beskrivelsen af et eksempels formål kan læses i sammenhæng med beskrivelsen af et andet eksempels indhold. Til nogle af skemaerne findes en kortfattet, supplerende beskrivelse. Eksemplerne er tænkt som værende eksemplariske, det vil sige at deres primære opgave er at give ideer til, hvordan man på de enkelte skoler, ud fra lokale muligheder, ønsker og udfordringer, ønsker at tilrettelægge den understøttende undervisning. Hvert medlem af arbejdsgruppen har haft mulighed for at udarbejde 3 eksempler på, hvordan Understøttende undervisning kan gribes an. 5

6 4.1 Skak Koncentration Skak Indskolingen Pædagoger Venskab på tværs af klasser og årgange Fra dage om ugen Lære at spille skak At tælle, regnearterne, undersøge løsninger, kombinere og arbejde med koordinatsystemet. Skak Emne i matematiktimerne. Matematiklærere Skoleskak kan fungere som en inkluderende metode, der styrker motivation og trivsel, også for de unge som oplever udfordringer i mødet med skolen. Læringsaktiviteter med skoleskak kan give eleverne mulighed for at lære på andre måder og udvikle sig fagligt og socialt. Skak kan fungere som en måde at være sammen med hinanden på, på tværs af alder, køn, fagligt niveau og andre forhold, som ellers ville kunne besværliggøre kontakt. Skak kan også ses som en måde at træne koncentration, fordybelse og logisk sans. Endelig kan skak ses i relation til den fagopdelte undervisning i matematik, konkretiseret via materialet: Skak + mat. Der kan læses mere om skoleskak via dette link: DK/Content/News/Udd/Folke/2014/Jan/ Nyt-projekt-skal-udvikle-skoleskak 6

7 4.2 Projektopgaven fremlæggelse Lære teknikker til starte og slutte et oplæg. Lære teknikker til at præsentere pointer. At lære at fremlægge et budskab og et produkt Udskolingen Fra dag om ugen Pædagoger og lærere Resultatet præsenteres ved en fremlæggelse Eleverne vælger udtryksform Fremlæggelser i projektopgaven Udskolingen Som led i projektopgaven Faglærere Alle 9. klasser skal arbejde med den obligatoriske projektopgave. Fremlæggelsen tæller ligeligt i lærernes bedømmelse i forhold til karaktergivningen som indhold, arbejdsproces og produkt. Fremlæggelsen skal vise, hvad eleven har lært og hvordan de har lært det. Der er en række gode råd, læreren kan give til eleverne, når de skal forberede sig på fremlæggelsen: Holds sig til emnet gennem hele fremlæggelsen Vær tydelig i forhold til budskab og problemstilling Læg en plan Ved at bruge dramaturgiske virkemidler kan eleven opnå en anderledes, spændende og virkningsfuld fremlæggelse af sin projektopgave. Disse færdigheder vil senere kunne anvendes i studieøjemed, ligesom det vil være relevant i mange jobfunktioner. 7

8 4.3 Det rullende klasseværelse Gøre det muligt at lave en anderledes skoledag med ture ud af huset. Bussen er en rullende klasseværelse og dermed et læringssted Børnecenter Nord tilbyder at stille 41 personers bus og pædagogisk personale til rådighed, når skoler skal på planlagte ture. Børnecenter Nord. Pædagogen er chauffør Når man er fremme ved bestemmelsesstedet, kan pædagogen understøtte og indgå som en del af personalenormeringen. Børnecenter Nord tilbyder bus og pædagog i tidsrummet Kostprisen er pædagog løn samt drift af bussen (individuelt alt efter timer og km.) 4.4 Udvikling af børnenes sociale kompetencer Lære at blive gode samfundsborgere med gode sociale normer Træning Værnepligt Lærer/pædagoger Klasse grundforløb Kan ske over hele året Skabe et godt socialmiljø i klassen, hvor eleven oplever at høre til og være en del af fælleskabet. Arbejdsbog: Classbuilding og Teambuilding med cooperative learning strukturer. Bogen indeholder ideer og færdige aktivitets forslag 8

9 4.5 Skabe en forforståelse for et undervisningstema Give de tosprogede en forforståelse til et emne, eksempelvis vikingetiden, så de er klædt på til at kunne arbejde med emnet på klassen Grundviden/begreber/kulturforståelse som de fleste danske børn har, men som mange tosprogede mangler Kan være på hele dagen. Tage på tur og se seværdigheder Museumsbesøg Lærer Pædagoger Bedsteforældre Andre 4.6 Unge i alderen år med sociale og følelsesmæssige problemer Udvikle og højne sammenhængskraften i mellem skole og fritid. Skabe en rød tråd i elevens personlige og alsidige kompetenceudvikling. Den understøttende undervisning på Bakkegården vil primært tage udgangspunkt i livet på landet, krop, bevægelse, kost, kreativitet, kultur/traditioner, lektielæsning, ungdomsliv og socialtræning. pædagoger i specialklasserne. De respektive skoler udarbejder i fællesskab Elevplan for den enkelte elev. Sikre tranformation af læring fra en kontekst til en anden kontekst. Praksisnært læring. 9

10 4.7 Talenspejdere Støtte unge i klasse der er i risikogruppen for at springe fra deres uddannelse i at finde deres talenter Et forløb med en Talentspejder i en virksomhed over 24 møder der struktureret efter en fast struktur der har fokus på det den unge er god til, og udfordre det der er svært. Der etableres en forening i samarbejde med Herning Kommune og Talentspejderne. Foreningen har medlemmer fra private virksomheder, der som en almindelig voksen på en arbejdsplads, kan vise eleven en virkelighed eleven normalt ikke har adgang til. UU, AKT lærer, Talentspejderforening Indholdet er bygget op om positiv psykologi og indeholder bevidsthed om styrker, læringsstile, udfordringer for eleven, socialt samvær, og bruger samtale som værktøj. Møderne mellem den unge og personen fra virksomheden, sker i virksomheden. 4.8 Fritidsjob unge fra 8.klasse At klæde eleverne på til dels at søge, gå til samtale og opnå et fritidsjob. Netværk og opbygning af samme for at kunne få et fritidsjob Træning i at ansøge, strategier til at ansøge og gå til samtale. I ungdomsskolen eller på skolen i hold der melder sig. Forløbet er målrettet de elever der ikke har gode muligheder for selv at finde et fritidsjob. UU-konsulent, evt. i samarbejde med ungdomssskolen 10

11 4.9 Praksisnær UEA At understøtte og forberede introduktion af erhvervskompetencegivende uddannelser for klasses elever Forløb med oplæg, ung til ung vejledning, virksomhedsbesøg forberedelse af besøg på uddannelser og andre tiltag der er motiverende for unge. Moduler af 1-3 ugers varighed i den understøttende undervisning. UU konsulent og lærere, samt gæster udefra men kun som gæster. Gæsterne kan være virksomhedspersoner der tegner realistiske billeder for de unge på hvad voksenlivet forventer. Samarbejdet med virksomheder kan for eksempel munde ud i vurderinger af de unges ansøgninger, rollespil i forhold til det at gå til samtale og få feedback fra en virksomhedsperson Mad og måltider Mad er en meget væsentlig brik i dét puslespil, der tilsammen udgør grundlaget for børns sundhed og trivsel. Mad og måltider Middagstimen (organiseres således at børnene har legetid/ får pulsen op inden de sætter sig til bordet for at spise. Det kan give mere ro til at koncentrere sig om maden, og gøre det til en hyggelig stund.) Køkkenpersonale Faglærer Pædagoger Madkundskab (Tilberedning, værtsskab) Børns sundhed og trivsel er ikke kun betinget af, at de får god mad med tilstrækkelig energi og næringsstoffer. Mad er imidlertid en meget væsentlig brik i dét puslespil, der tilsammen udgør grundlaget for børns sundhed og trivsel. Det kan være vanskeligt at arbejde optimalt med alle de andre brikker, hvis ikke mad og måltids brikken er på plads. Det kan derfor give god mening at rette fokus mod den mad børnene indtager i løbet af dagen. 11

12 Er frokosten noget der bare skal overstås, fordi børnene skal ud og lege? Hvad vinder vi ved at investere tid og rette fokus på maden? Kan vi gennem måltidet arbejde med sundhed, koncentration, inklusion, fællesskab og trivsel? Kan vi gennem fokus på maden arbejde med økologi og bæredygtighed og kæde det sammen med natur og naturforståelse? 4.11 Lektiehjælp Studietid Faglig understøttelse med fokus på differentierede læreprocessor. Lektiehjælp - Studietid Læringsfokus (udgøres af undervisningstimer samt understøttende undervisning). Lærer Pædagoger Inkluderende tiltag, hvor målet er at tage udgangspunkt i elevens niveau og måde at lære på. 12

13 4.12 Pædagogisk idræt/ bevægelse Idræt som pædagogisk redskab. Pædagogisk idræt/ bevægelse Læringsfokus (udgøres af undervisningstimer samt understøttende undervisning). Uddannede lærere og pædagoger Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på leg og læring gennem bevægelse og idræt. I pædagogisk idræt er der altid et læringsmål i forhold til 4 fokuspunkter som er det, sociale, kognitive, psykiske eller fysiske. Idrætten bruges som et pædagogisk redskab til at nå målet. Kroppen er altid i spil og pulsen kommer op. Der arbejdes ud fra de 3 læringsrum. 1. Læringsrum. Voksen barn. Den voksne går foran barnet Den voksne styrer børnenes aktivitetsforløb. Her opstiller den voksne målene for aktiviteterne og definerer indholdet. 2. Læringsrum. Barn voksen. Den voksne går ved siden af barnet Børnene definerer selv aktivitetens ramme og indhold og har mulighed for at eksperimentere, fundere, overveje og afprøve mulighederne. Den voksne støtter og vejleder børnene, når der er behov for dette, eller indgår i legen på deres præmisser. 3. Læringsrum. Barn barn. Den voksne går efter barnet Børnene leger sammen uden den voksne, og den voksne har mulighed for at iagttage børnenes aktiviteter. Pædagogisk idræt er inkluderende, da der altid forud for aktiviteten er gjort overvejelser omkring alle børns deltagelse og forskellige niveauer. Pædagogiske idræt kan derfor bruges til pulsen op aktiviteter med indbygget læringsfokus 13

14 4.13 Trafik Lære at kunne begå sig i trafikken. Færdselsundervisning Gå prøver På tværs af årgange Klassen Lærer Pædagog Cyklistprøve 2.klasse og 6. klasse Politi Træning på øvelsesbane Cykelartist 4.14 Arbejdskendskab Arbejdskendskab At komme ud i verden Viden om arbejdspladser Besøg på arbejdspladser Præsentation af arbejdspladser Små hold Lærer Forældre Virksomhed/institution 4.15 Fag og bevægelse Motivere til træning af faglige færdigheder/problemløsning/samarbejde. Fag og bevægelse På tværs af årgange Udvalgte fagopdelte timer tillagt for eksempel 15 minutter understøttende bevægelsestid Teamlærere/faglærere, der er tildelt understøttende timer. 14

15 15

16 5. Skolebestyrelsens rolle i forhold til Understøttende undervisning Folkeskolereformen giver eleverne flere timer på skoleskemaet. En del af disse timer skal anvendes til understøttende undervisning, faglig fordybelse, lektiecafé samt gennemsnitligt 45 minutters bevægelse i løbet af skoledagen. Skolebestyrelsen har mulighed for at formulere principper for eksempelvis: Hvad er de overordnede rammer for understøttende undervisning? Skolebestyrelsen kan eksempelvis ønske at prioritere overordnede målsætninger som: inklusion, læsning eller praktik. 16