FORBEREDELSE AF VANDMILJØPLAN III RAPPORT FRA ARBEJDSGRUPPEN OM GENERELLE VIRKEMIDLER. Del II

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORBEREDELSE AF VANDMILJØPLAN III RAPPORT FRA ARBEJDSGRUPPEN OM GENERELLE VIRKEMIDLER. Del II"

Transkript

1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Departementet FORBEREDELSE AF VANDMILJØPLAN III RAPPORT FRA ARBEJDSGRUPPEN OM GENERELLE VIRKEMIDLER Del II December

2 Del II for Arbejdsgruppen for generelle virkemidler Indholdsfortegnelse 1. Indledning Gennemgang af typer af virkemidler Økonomiske virkemidler Afgifter Kvotemodeller for kvælstof og fosfor Tilskud Regelstyring Gødskningsloven og husdyrgødningsbekendtgørelsen Godkendelser efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel Nye regulatoriske virkemidler En bedriftsorienteret tilgang normative virkemidler Bedriftsorienterede næringsstofbalanceregnskaber Modelberegninger af bedriftens tab af næringsstoffer Mulighed for at fastlægge måltal for udvaskning fra bedriften Målrettet rådgivningsindsats og information Sammenfattende om bedriftsorienterede virkemidler Nye teknologiske muligheder Tiltag i stald og lager Tiltag i foder Tiltag i marken Sammenfattende om teknologi Sammenlignende vurdering, herunder kobling til regionale virkemidler Vurdering af de enkelte virkemidler Disponering af kapitlet Forudsætningerne for vurderingen af virkemidlerne Generelle forudsætninger Tekniske forudsætninger Miljømæssig effekt for de enkelte virkemidler De enkelte virkemidlers potentiale Samspil mellem virkemidler Virkemidlernes sideeffekter Eksempler på scenarier Indledning Udskiftningsscenariet Økonomiske virkemidler Administrative virkemidler Udtagning Økonomiske og fordelingsmæssige konsekvenser Indledning Omkostningerne i den hidtidige indsats Budgetøkonomisk vurdering for erhverv og stat

3 Velfærdsøkonomisk analyse uden sideeffekt Velfærdsøkonomisk analyse inkl. sideeffekt Regionaløkonomiske konsekvenser Forenklingspotentiale og administrative konsekvenser Generelle forhold vedrørende forenkling Nuværende administrative konsekvenser for erhvervet Administrative konsekvenser for det offentlige Forenklingsmulighederne Forholdet til EU-retten Sammenfatning Bilag 1: Kommissorium for arbejdsgruppen og arbejdsgruppens sammensætning109 3

4 1. Indledning Den danske landbrugssektor har de seneste 50 år været under en betydelig forandring. Landbrugsproduktionen har gennemgået en hastig strukturel udvikling i retning af større specialisering og intensivering, som har medført en stigende koncentration af husdyrproduktionen. Der er således blevet færre, men større produktionsenheder, ligesom der visse steder i landet er sket en geografisk koncentration af husdyrproduktionen. Sideløbende har landbrugets miljøpåvirkning med kvælstof været genstand for en stadig mere omfattende og kompleks regulering. Målsætningen med denne regulering har været at nedbringe landbrugets udledning af kvælstof. Indsatsen har fokuseret på at reducere kvælstofbelastningen, hvorimod landbrugets belastning med fosfor ikke har været genstand for en særskilt indsats. Beslutning om at begrænse eller eliminere den såkaldte punktkildebelastning indgik som et væsentligt element i NPO-handlingsplanen og Vandmiljøplan I. Desuden blev det besluttet at nedbringe den diffuse udledning fra landbruget med tons N. Indsatsplanerne i NPO-handlingsplanen og Vandmiljøplan I viste sig imidlertid utilstrækkelig over for den diffuse udledning. I Vandmiljøplan II blev indsatsen mod diffus udvaskning derfor prioriteret samtidig med, at bestræbelserne på at reducere den punktspecifikke belastning blev fastholdt. Den hidtidige indsats har baseret sig på anvendelse af administrative virkemidler såsom regelstyring, påbud og forbud. Endvidere er der anvendt økonomiske virkemidler i form af tilskud. Reguleringen er gradvis opbygget til det nuværende komplekse system, pålægger erhvervet mærkbare administrative byrder og kan være vanskeligt at gennemskue for brugerne. Rationalet bag anvendelse af administrative virkemidler var at opnå en given målsætning gennem regelstyring. Reglerne blev udformet ud fra en række gennemsnitsbetragtninger, som byggede på antagelser om bedrifternes produktionsforhold samt den miljømæssige effekt af kvælstofudvaskning. Ved udsigten til sanktionering antages jordbrugerne således at begrænse mængden af kvælstof til det normerede niveau. Idet bedrifternes produktionsforhold er forskellige og ikke kendes af de offentlige myndigheder vil tilpasningen af produktionen ikke nødvendigvis ske på den for den enkelte jordbruger optimale måde. Regelstyringen sikrer således ikke et direkte økonomisk incitament for jordbrugeren til at tilpasse sin produktion til et niveau, hvor de driftsøkonomiske eller de samfundsøkonomiske omkostninger ved belastningen svarer til gevinsten. Økonomiske virkemidler som afgifter og omsættelige kvoter udnytter forskelligheden i bedrifternes produktionsforhold. Rationalet er, at jordbrugeren med udgangspunkt i 4

5 sin bedrifts produktionsforhold får et direkte økonomisk incitament til at nedbringe belastningen med næringsstoffer. Det skal derfor overvejes, hvorvidt det vil være hensigtsmæssigt helt eller delvist at basere den fremtidige regulering af næringsstoffer på økonomiske virkemidler. En hel eller delvis afvikling af den gældende regelstyring kan endvidere medføre forenkling af reguleringen. I den sammenhæng skal det vurderes, hvorvidt økonomiske virkemidler kan håndtere, at en given udledning kan give forskellig miljøbelastning alt efter, hvor sårbar lokaliteten er. Den samme problemstilling gør sig gældende for administrative virkemidler. Endvidere skal forenklingsmulighederne i det eksisterende regelsæt vurderes. Kvælstof og fosfor rejser forskellige miljøproblemer, som den kommende regulering skal tage højde for. Et overskud af kvælstof vil ikke i samme omfang som fosfor blive bundet i jorden. Tabet af fosfor vil blive øget i takt med, at jorden mættes af en kontinuerlig tilførsel af overskydende fosfor. Der gøres opmærksom på, at problematikken omkring fosfor også bliver behandlet i del IV. Diskussionen heraf i del II vil derfor have en overordnet karakter. I relation til kvælstof vil det være hensigtsmæssigt med tiltag, som virker relativt hurtigt. I forhold til fosfor vil mere langsigtede virkemidler i højere grad kunne prioriteres. Dog vil en indsats for at reducere fosforoverskuddet og standse akkumuleringen af fosfor i jorden være hensigtsmæssig. Derudover vil man skulle håndtere problemet med allerede eksisterende risikoarealer, se nærmere herom i del IV. Endvidere skal vurderingen omfatte forholdet mellem generel og regional regulering, idet såvel en økonomisk som en administrativ regulering skal tage højde for, at der kan være store geografiske forskelle i næringsstofbelastningen. Metode Gennemgangen og vurderingen vil ske med henblik på at anvise omkostningseffektive virkemidler i en kommende VMP III. I en analyse af omkostningseffektivitet tages der udgangspunkt i en given målsætning med henblik på at vurdere, hvordan denne målsætning ud fra en samfundsøkonomisk betragtning billigst kan realiseres. Der vil i rapporten blive taget udgangspunkt i VMPII målsætningen om en halvering af kvælstofudvaskningen. Endvidere vil der i kap 3 blive foretaget analyser med udgangspunkt i målsætninger om yderligere reduktion. Der ses alene på de samfundsøkonomiske omkostninger ved en given indsats og ikke de samfundsøkonomiske gevinster. Vurderingen har således ikke karakter af en cost-benefitanalyse. De gennemgåede virkemidler vil blive sammenlignet med udgangspunkt i deres reduktionsomkostninger (omkostninger pr. kg N.) Endvidere vil det også blive 5

6 vurderet, hvorvidt generelle virkemidler sikrer en mere omkostningseffektiv reduktion end regionale virkemidler. I afsnit 2.1 beskrives og vurderes regulering med økonomiske virkemidler i form af afgifter, omsættelige kvoter samt tilskud. I afsnit 2.2 beskrives administrativ regulering, herunder de nuværende regelsæt som de fremgår af gødskningsloven samt husdyrgødnings- og slambekendtgørelserne. I afsnit 2.3 diskuteres bedriftsorienterede, normative virkemidler som et selvstændigt afsnit. Disse gennemgås her, eftersom de kan kobles til såvel administrative som økonomiske virkemidler. I afsnit 2.4 gennemgås mulighederne for at anvende teknologiske løsninger til at reducere udvaskningen. Den overordnede begrundelse for at placere teknologien i et selvstændigt afsnit er, at de beskrevne løsninger vurderes at have et udviklingspotentiale. I afsnit 2.5 foretages en sammenlignende vurdering og en kvalitativ diskussion af virkemidlerne før gennemgangen af miljø- og økonomikonsekvenser i kapitel 3. Med denne vurdering tages der stilling til, om der med de nuværende målsætninger er grundlag for at ændre valget af instrumenter. I kapitel 3 er der med udgangspunkt i udvalgte scenarier, jf. Scenariegruppens rapport, gennemført en vurdering af en række virkemidlers miljøeffekt, forenklingspotentiale, erhvervsøkonomiske konsekvenser i øvrigt, regionaløkonomiske konsekvenser, samfundsøkonomiske konsekvenser, administrative konsekvenser for det offentlige og erhvervet, statsfinansielle konsekvenser samt lovgivningsmæssige konsekvenser, herunder forholdet til EU-retten. Endelig vil kapitel 4 sammenfatte og perspektivere del II, herunder i forhold til del III og IV. 6

7 2. Gennemgang af typer af virkemidler For at formindske landbrugets miljøpåvirkning bedst muligt vil det være optimalt, hvis de anvendte virkemidler kan relateres direkte til miljøforbedringen i recipienterne. Det er dog ikke muligt entydigt at definere en årsagssammenhæng fra bedriftspraksis til den enkelte recipient. Det er derfor valgt at anvende kvælstofudvaskningen som indikator for landbrugets miljøpåvirkning i reduktionsmålsætningerne. Dette kan håndteres modelmæssigt, og erfaringen fra vandmiljøplanerne viser, at der er en forholdsvis robust sammenhæng mellem tiltag på bedriftsniveau og generel ændring i miljøets tilstand Økonomiske virkemidler I nærværende afsnit rettes fokus på anvendelse af økonomiske virkemidler i reguleringen af næringsstoffer. Ved økonomiske virkemidler forstås afgifter på kvælstof og/eller fosfor samt omsættelige kvoter. Endvidere behandles tilskud som et økonomisk virkemiddel. Økonomiske virkemidler til miljøregulering kan bidrage til en bedre omkostningseffektivitet. Anvendelse af økonomiske virkemidler medfører, at alle vil tilpasse belastningen til det niveau, hvor omkostningen ved at reducere belastningen er lig den driftsøkonomiske gevinst herved. Da hver bedrift har forskellige karakteristika vil økonomiske virkemidler generelt være mere omkostningseffektive end regelstyring. De økonomiske virkemidler udnytter således, at der ikke er nogen, som har bedre indsigt i bedrifternes produktionsforhold, end jordbrugeren selv Afgifter I dette afsnit følger en gennemgang og vurdering af forslagene til afgifter. Ved en afgift pålægges anvendelsen af miljøskadelige stoffer (her kvælstof og fosfor) ekstraomkostninger, således at jordbrugeren får et incitament til at reducere forbruget samt finde alternative anvendelser. 7

8 Afgift på kvælstof Der følger først en gennemgang af de enkelte afgiftsmodeller, som de fremgår af Skattegruppens rapport om afgift på kvælstof. Skattegruppen har analyseret 9 forskellige modeller til økonomisk regulering af kvælstof. Afgiftsmodellerne varierer i kompleksitet fra den simpleste model, som er en afgift alene på handelsgødning, til den mere komplekse model, som afgiftsbelægger overskuddet af kvælstof på gårdniveau. Følgende forhold er taget i betragtning i vurderingen af de enkelte modeller: - provenu - miljøeffekter (målt på reduceret N-overskud) - administration og kontrol - tilbageføring og fordeling. - EU-retlige forhold - nettobelastningen/tilpasningsomkostninger. Skattegruppens analyser er baseret på modelberegninger ud fra afgiftsniveauer på 4 kr. pr. kg N, 8 kr. pr. kg N og 12 kr. pr. kg N. Dagsprisen for kvælstof er fastsat til 5. kr. pr. kg Effekten på miljøet er målt på kvælstofoverskuddet som en potentiel kilde til miljøbelastning. Kvælstofoverskuddet var i midtfirserne knap tons og faldt til ca tons i 1998/1999. Det skal bemærkes, at Skattegruppens beregninger er behæftet med en vis usikkerhed, men er tilstrækkeligt robuste til klart at rangordne de forskellige vurderede modeller i forhold til miljøeffekt (målt på reduktion i N-overskud) og omkostningerne herved. Overordnet set kan man sondre mellem afgifter, der pålægges tilførslen af kvælstof til bedriften, og afgifter, der pålægges kvælstofoverskuddet fra produktionen. Afgifterne beskrevet i model 1-5 fokuserer på tilførslen afkvælstof, mens de øvrige afgifter vedrører kvælstofoverskuddet. Udgangspunktet for Skattegruppens modelberegninger er, at afgifterne erstatter den eksisterende kvælstofregulering 1 dog med undtagelse af harmonikravene. Beregningerne tager udgangspunkt i en afgiftssats på ca. 4 kr. pr. kg N, hvis afgiften pålægges kvælstoftilførslen. Afgift på tilførslen af kvælstof til landbruget Model 1-3. Afgift på handelsgødning, husdyrbidrag og kvælstoffikserende planter. I model 1 pålægges handelsgødning og andre varer, der markedsføres som kvælstofholdig gødning, afgift. Også varer med samme kemi som handelsgødning eller som indeholder sådanne varer, men som anvendes til andre formål vil være omfattet af afgiften. 1 Dvs. at afgifterne forudsættes at erstatte N-normer, N-kvoter mv. 8

9 I model 2 pålægges såvel handelsgødning som husdyrgødning afgift. Afgiftsniveauet bør fastlægges således, at incitamentet til øget animalsk produktion elimineres. I model 3 afgiftsbelægges foruden handelsgødning og husdyrbidrag kvælstoffikserende planter. Afgiftsniveauet for kvælstoffikserende planter skal fastsættes på et niveau, så incitamentet til at skifte til disse planter elimineres. Den overordnede tilgang bag afgiftsmodellerne er, at man successivt søger at eliminere incitamentet til at substituere den afgiftsbelagte kvælstofkilde med kilder, som ikke er afgiftsbelagte. Model 3 medfører således, at alle væsentlige kvælstofkilder afgiftsbelægges, hvorved substitutionsmulighederne elimineres. Model 1 vurderes ikke egnet, eftersom den vil gøre det attraktivt at substituere over til mere husdyrintensiv produktion. Model 2 vil således have en bedre miljøeffekt end model 1, idet der dog stadig vil være et incitament til at opnå større gødningsmængde pr. dyr gennem mere intensiv fodring med proteiner. Ved model 3 modvirkes incitamentet til at øge anvendelse af kvælstoffikserende planter. Afgiften i model 2 og 3 ville kunne indrettes som en almindelig punktafgift og afgiftsgrundlaget vil være det samme som det, der ligger til grund for afregningen mellem forarbejdningsindustrien og landmanden. Selvom man ved en sådan afgift vil kunne ramme nogenlunde præcist på makroniveau, vil husdyrbidraget dog være baseret på en tilnærmet metode. Kontrollen med de kvælstoffikserende planter kunne integreres i administrationen af hektarstøtteordningen, hvor der kunne gives en særskilt indberetning af de arealer, hvor der dyrkes kvælstoffikserende planter. Model 4. I model 4 pålægges afgiften de samme kvælstofkilder som i model 3, men der indføres et fradrag for det gennemsnitlige mængde kvælstof, som optages i planterne. En af ulemperne ved model 1-3 var, at der blev givet en tilskyndelse til skift i afgrødesammensætningen til planter med et mindre kvælstofbehov. Denne effekt søges neutraliseret i model 4 ved, at der indføres reduktion i afgiften svarende til afgiften af det kvælstofindhold, der i gennemsnit er optaget i planterne. Modellen bygger på anvendelse af en række standardantagelser og omregningsfaktorer, der vil være forkerte ved afvigelse fra gennemsnittet. I stedet kan der anvendes en balancetilgang som grundlag for afgiften, hvilket fremgår af model 6-8 nedenfor. 9

10 Model 5. Tilgang som model 3 fratrukket norm for kvælstofforbrug afhængig af udbytte fra forskellige afgrøder på forskellig jord og andre bedriftsspecifikke forhold (gødningsregnskaberne) I denne model søges etableret en parallel til den nuværende gødskningsregulering. I de eksisterende gødskningsregler medfører en overskridelse af gødningskvoten idømmelse af bøde. Ved en afgift er det overskridelsen af gødningskvoten, som udløser en afgift. Ved overtrædelse af gødskningsreglerne indrømmes der i praksis jordbrugeren en vis, skønsbestemt margin, før en overtrædelse straffes med bøde. Endvidere indeholder gødningsregnskabet en række skønsmæssige elementer. Dette er imidlertid ikke muligt ved en afgift, hvor afgiftsgrundlag og -satser skal være entydigt beskrevet i lovform. Gødningsregnskabet er i dets nuværende form ikke egnet som grundlag for et afgiftssystem. En afgift vil skulle opkræves hos den enkelte landmand, dvs. hver landmand skal punktafgiftsregistreres. Sådan en registrering vil omfatte flere virksomheder end antallet af virksomheder, som er omfattet af de nuværende punktafgifter, og vil derfor være administrativt ressourcekrævende. Balanceafgifter, hvor kvælstofoverskuddet er afgiftsgrundlaget Ovenfor har 5 forskellige modeller for etablering en afgift på tilgangen af kvælstof være diskuteret. I de næste 3 modeller baseres afgiften i stedet mere bredt på kvælstofbalancer. Input af kvælstof fratrækkes det samlede output af kvælstofholdige produkter. Det derved beregnede overskud udgør den egentlige potentielle miljøbelastning, og er således det, der i denne model afgiftspålægges. Med afgifter på kvælstofoverskuddet tilskyndes jordbrugeren til at begrænse kvælstofoverskuddet ved at reducere forbruget af handelsgødning. Afgiften vil endvidere medføre, at værdien af husdyrgødningen øges. Dette vil fremme omsætningen mellem bedrifterne, hvorved husdyrgødningen vil blive fordelt på et større areal. Planteavlsbrug vil således blive modtagere af husdyrgødning, hvilket vil optimere udnyttelsen af kvælstof i husdyrgødningen. For landbrugssektoren kan N-balancen illustreres som følge: + indkøbt såsæd + indkøbt handelsgødning + kvælstoffangst i ærter og kløver fraførelse af vegetabilske produkter fraførelse af animalske produkter nettosalg af husdyrgødning. 10

11 Denne N-balanceopgørelse er i øvrigt i de væsentligste hovedtræk identisk med den balance-opgørelse som den tekniske underarbejdsgruppe Balancegruppen har skitseret. Model 6. Balancemodel på landsplan I denne model er fokus rettet mod opgørelse af en total landebalance som grundlag for en afgift. Ved brug af en landebalance udelukkes køb og salg internt i Danmark med animalske og vegetabilske varer samt husdyrgødning fra beregningerne ved at lade afgiftsgrundlaget opgøre ved import og eksport. En sådan afgift vil være meget enkel at administrere. Den vil efter skattegruppens vurdering imidlertid ikke være i overensstemmelse med EU s regler om det indre marked. Model 7. Balancemodel på landbrugssektoren Med en balancebaseret afgift på sektorniveau ses alene på køb og salg til og fra landbrugssektoren. Afgiftsgrundlaget fastlægges med udgangspunkt i kredsen af leverandør- og aftagervirksomheder uden om det primære landbrugserhverv, således at tilførsel og fraførelse af N-holdige varer utvetydigt vil passere virksomhederne i denne ring. Afgiftsdelen på handelsgødning opkræves af importører og producenter ved videresalg til anvendelse her i landet eller ved eget brug. Afgiftsdelen på korn og foderstoffer opkræves af foderstofhandlere udenfor det primære landbrugserhverv, og udløses af salg til anvendelse her i landet. Afgiften godtgøres for kvælstofindholdet i produkter, som fraføres landbrugssektoren i form af korn, kød, mælk, æg mv. Afgiften godtgøres hos mejerier, slagterier, foderstofhandlere mv., som opkøber fra landbruget. Man opnår en indirekte opgørelse af afgiftsgrundlaget ved at beskatte tilgangen af kvælstof (foderstoffer og handelsgødning) hos leverandører til landbruget. Leverandører af foderstoffer og handelsgødning kan herefter vælte afgiften over på landbruget og samtidig ydes der godtgørelse til landbrugets aftagere, som dernæst fører godtgørelsen tilbage til landbruget. Afgiftsgrundlaget vil således blive det samme, som ved opgørelse på gårdniveau, men de administrative byrder er mindre ved en opkrævning på sektorniveau. Endvidere er der i denne model anvendt en afgift på kvælstoffikserende planter. Denne afgiftsdel vil ikke kunne udformes ved en direkte målemetode, men vil i stedet skulle fastsættes efter en standardsats. En standardsats vil næppe kunne udformes, så der ikke skal ske opkrævning af afgiften på bedriftsniveau. Denne opkrævning vil øge de administrative byrder væsentligt. Disse ville dog blive nedbragt i betydeligt omfang, såfremt kontrollen integreres i kontrollen af hektarstøtteordningen, som administreres af Fødevareministeriet. 11

12 Model 8. Balancemodel på gårdplan: Til- og fraførelse af kvælstof til en enkelt bedrift En afgift på gårdniveau vil medføre, at den enkelte bedrift skal registreres og indbetale afgift. En afgift på bedriftsniveau vil også omfatte opgørelse af salg mellem de enkelte landmænd. Udover antallet af registrerede virksomheder giver det nogle særlige administrative udfordringer, at landbruget typisk drives af ejeren selv. I selskabsejede større virksomheder har ejerne således en større interesse i at holde regnskab bl.a. for at holde styr på varestrømmene. Ligesom det er muligt at udarbejde et økonomisk regnskab for en landbrugsbedrift er det også muligt at udarbejde et næringsstofregnskab. Af samme grund vil denne model dog være væsentlig mere administrativt tung end model 6 og 7. En afgift på gårdniveau vil i princippet kunne suppleres med et bundfradrag, hvilket dog vil øge modellens kompleksitet. Derimod vil et veltilrettelagt bundfradrag kunne tage hensyn til særlige følsomme områder, hvor recipienten har en karakter, der ikke tåler påvirkning af kvælstof udover en vis tålegrænse. Desuden kan et bundfradrag i princippet også tage hensyn til naturgivne forhold, der påvirker overskuddets størrelse, herunder jordtype og middelnedbør. Endvidere vil også afgrødevalg, staldtype, sårbarhed mv. teoretisk set kunne inddrages, således at kvælstofoverskuddet beregnes ud fra bedst mulig landbrugspraksis i et givent produktionssystem. Dette vil dog øge de administrative byrder kraftigt. Sammenfattende vurdering på tværs af modellerne Af særlig interesse er vurdering af reduktion i kvælstofoverskuddet og landbrugets omkostninger. En af skatterapportens hovedkonklusioner er, at landbrugets tilpasningsomkostninger falder i takt med, at modellen tilnærmes den potentielle miljøbelastning (kvælstofoverskuddet), samtidig med at miljøvirkningen øges. Dette afspejles i nedenstående tabel. Tabel 2.1. Tilpasningsomkostninger og reduktion i kvælstofoverskuddet. Omkostninger pr. kg N Reduktion i kvælstofoverskuddet Tilpasningsomkostninger Nettobelastning husdyr Nettobelastning markbrug kg Kr. pr. kg Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Model , Model , Model , Model , Model , ) Hele provenuet er tilbageført til markbruget Som det fremgår i tabellen er model 7, balanceafgift på sektorniveau, signifikant bedre end de øvrige analyserede modeller i Skatterapporten. Model 8 indebærer, at man opgør kvælstofoverskuddet på bedriftsniveau i stedet for på sektorniveau. De specifikke forhold, som i princippet kan inddrages i en balancemodel på bedriftsniveau (staldtype, jordtype, sårbarhed mv.), er der ikke 12

13 foretaget beregninger på. Miljøeffekten af model 8 vil dog som udgangspunkt være den samme som i model 7. Model 8 medfører væsentligt øgede kontrol- og administrationsomkostninger i sammenligning med model 7. Jo flere elementer, der inddrages i modellen, jo højere vil de administrative omkostninger blive. Skattegruppen har anbefalet en balanceafgift på sektorniveau som den mest omkostningseffektive og hensigtsmæssige afgift til regulering af kvælstof. Skattegruppen anbefaler således denne model som den mest hensigtsmæssige kvælstofafgiftsmodel at arbejde videre med. Sammenhængen mellem miljøbelastning og kvælstofoverskud er ikke den samme overalt i landet og for alle bedriftstyper. Kvælstofoverskuddet er typisk størst i sandjordsoplande, men retentionen er ligeledes størst her. Bedrifter på sandjorde vil derfor blive hårdere ramt end bedrifter på lerjorde set i forhold til deres bidrag til afstrømningen af kvælstof. Afgifter på kvælstofoverskuddet kan i princippet differentieres efter en række forhold for at øge præcisionen yderligere (jordtype, afgrøder, husdyrhold, staldtype, sårbarhed mv.). Dette vil dog øge de administrative byrder kraftigt. Samme problemstilling gør sig gældende ved administrative virkemidler, idet man i den nuværende regulering dog har søgt at tage højde for en række forhold på bedriftsniveau. Ved en balanceafgift på bedriftsniveau kan man i nogen grad tage hensyn til jordtyper, staldtyper, mv. Desuden kan en sådan model lettere differentieres efter, om bedriften ligger i et sårbart område. En sådan model vil dog øge de administrative byrder og kontrolomkostninger betydeligt. Ved afgiftsmodeller er der sikkerhed for prisvirkningen på indsatsfaktorerne. Afgifternes indvirkning på kvælstofmængden kan modelleres og forudsiges med betydelig sikkerhed, idet kvælstofs betydning for produktionsforholdene er velkendt. Der vil dog være en vis usikkerhed om størrelsen af miljøeffekten, idet ændringerne i produktionsforholdene kan slå igennem med en vis forsinkelse. Ud fra en forsigtighedsbetragtning kan afgiften derfor fastsættes på et højere niveau. Denne usikkerhed er illustreret i figur 2.1, hvor det er forudsat, at den driftsøkonomiske tilpasning af produktionen ikke finder sted fuldt ud. 13

14 Udbytte (Hkg pr. ha) N-overskud (kg N/ha) Udbytte (Hkg/ha) Optimal (188 kg N) Nyt optimal niveau (166 kg N) Mulig adfærd (180 kg N) Kvælstof-overskud Kg N pr. ha Figur 2.1. Optimal kvælstoftilførsel ved indførelse af balanceafgift. I ovennævnte figur er den optimale tildeling 188 kg N pr. ha og udbyttet er 81,2 hkg pr. ha. Ved en balanceafgift på 4 kr. reduceres den optimale tildeling fra 188 kg N pr. ha til 166 kg N pr. ha. Dækningsbidraget her er kr. pr. ha. Det antages nu, at landmanden ikke tilpasser sig optimalt og derfor tildeler 180 kg N pr. ha. Dette forringer dækningsbidraget med 14 kr. pr. ha, mens N-overskuddet øges med 10 kg N pr. ha i forhold til det økonomisk optimale. Det er dog fortsat noget lavere end det tidligere N-overskud. Tabel 2.2. Kvælstoftildeling, dækningsbidrag og kvælstofoverskud pr. ha. Kg N pr. ha Udbytte (hkg/ha) 81,2 80,7 79,6 Dækningsbidrag efter afgift pr. ha N-overskud pr. ha Nu antages, at landmanden ikke tilpasser sig fuldstændig og derfor tildeler 170 kg N pr. ha. Dette forringer dækningsbidraget med 5 kr. pr. ha, mens N-overskuddet øges med 3 kg N pr. ha i forhold til det økonomisk optimale. Ved en fuld tilpasning reduceres kvælstofoverskuddet med 16 kg N. Den manglende tilpasning medfører således, at kvælstofoverskuddet reduceres med 13 kg N. Det er dog fortsat lavere end udgangssituationen, idet kvælstofoverskuddet i absolutte tal falder fra 52 til 39 kg N/ha. Der er ikke er taget højde for langtidsudbyttekurven og proteinindholdet i afgrøder. 14

15 Afgift på fosfor Fosfortab knyttet til særlige risikoområder (herunder brinkerosion) beskrives i del IV. Der er risiko for fosfortab foranlediget af fosforophobning ved nettotilførsel af fosfor. Fosforophobning optræder især på husdyrintensive bedrifter. Flere afgiftsmodeller til regulering har været vurderet. I det følgende beskrives 5 afgiftsmodeller, som fremgår af Fosforfokusgruppens rapport om afgift på fosfor, og som vurderes at være de mest relevante. Fosforfokusgruppen har været nedsat som en sekretariatsgruppe mhp. at udarbejde et oplæg til regulering af fosforoverskuddet gennem økonomiske virkemidler. Der henvises i øvrigt til dette arbejde. Gruppen har nærmere analyseret flere forskellige modeller til økonomisk regulering af fosforoverskuddet, som varierer i kompleksitet. Generelt begrænses analysen af, at der mangler statistiske opgørelser i relation til fosfor, herunder i forhold til fosfors betydning for produktionsforholdene. Af de analyserede modeller er følgende af størst interesse : 1. Afgift på mineralsk fosfor i foder. 2. Afgift på overskuddet af fosfor (balanceafgift). 3. Afgift på fosfor i foder og handelsgødning. 4. Afgift på fosfor i foder kombineret med et generelt bundfradrag. 5. Behovsbetinget afgift. Modellerne er alle beskrevet ved en afgift på 4 kr./kg fosfor og udgangspunktet er et fosforoverskud for 2003/2004, skønnet med en vis usikkerhed. Valg og udformning af afgiftsmodel, herunder afgiftssatsen, vil afhænge af den ønskede miljøeffekt samt en nærmere vurdering i forhold til EU-retten. En afgift på mineralsk fosfor vurderes at være forholdsvis nem at administrere. En afgift på mineralsk fosfor har den ulempe, at indholdet af mineralsk fosfor ved kontrol af importerede foderblander kan være vanskeligt, at kontrollere, og afgiften skal derfor opkræves med udgangspunkt i leverandørerklæringer. En afgift på mineralsk fosfor skal vurderes i forhold til EU-retten. Ved en balanceafgift lægges der afgift på landbrugets overskud af fosfor. Overskuddet opgøres som differencen mellem den tilførte mængde fosfor og den fraførte mængde. En fordel ved en balanceafgift er, at afgiftsgrundlaget er tættere på miljøbelastningen end ved en afgift på handelsgødning og/eller foder, og vil medvirke til en bedre fordeling af husdyrgødningen. En balanceafgift er mere omkostningseffektiv i forhold til landbrugets tilpasningsomkostninger end en tilførselsafgift. Der skal herudover tages hensyn til omkostninger hos det offentlige til administration af afgiften. 15

16 En balanceafgift er forholdsvis tung at administrere. En balanceafgift skal vurderes nærmere i forhold til EU-retten og i øvrigt ses i sammenhæng med de forskellige markedsordninger inden for EU s landbrugspolitik. Afgiftsgrundlaget ved en afgift på fosfor i foder og i handelsgødning vil omfatte den samlede tilførsel af fosfor til landbruget, dvs. svarende til en balanceafgift uden godtgørelse for fraført fosfor. En sådan afgift kan være middelsvær at administrere, og vil også kræve en nærmere vurdering i forhold til EU-retten. En afgift på fosfor i foder kombineret med et bundfradrag svarende til det naturlige indhold af fosfor i korn vil medføre, at det naturlige indhold af fosfor stort set bliver afgiftsfritaget, og der lægges afgift på tilsat foderfosfat og særligt fosforholdige foderstoffer. En afgift med bundfradrag vil kunne medføre uhensigtsmæssige incitamentsvirkninger være mindst lige så administrationskrævende som en afgift uden bundfradrag. Den vil kræve en nærmere vurdering i forhold til EU-retten. Ved en behovsbetinget afgift skal der svares afgift af alt fosfor i foder og handelsgødning. I et godtgørelsessystem kan den enkelte landmand få godtgjort fosforafgiften helt eller delvist, hvis der fremlægges jordprøver, der viser fosfortal under et nærmere fastsat niveau. Der vil dog i en sådan model være så store administrative og kontrolmæssige problemer, at modellen i praksis er udelukket Kvotemodeller Anvendelse af omsættelige kvoter vil medføre, at jordbrugeren tildeles en mængde næringsstoffer, som kan anvendes på bedriften. Jordbrugeren kan herefter opkøbe eller sælge uforbrugte kvoter. Overskydende kvoter vil søge hen, hvor gevinsten ved en ekstra enhed næringsstof ækvivalerer omkostningen ved kvotekøb. Eftersom kvotesystemet ikke tillader opkøb af næringsstoffer fra udlandet, vil der være et nationalt loft på den samlede mængde af tilgængeligt næringsstof. Ved anvendelse af omsættelige kvoter kendes således mængden, hvorimod markedsprisen på uforbrugte kvoteandele ikke kendes. Det er således alene fordelingen af næringsstoffer mellem bedrifterne, som reguleres. I praksis adskiller kvoter og afgifter sig ved den viden, som myndighederne har om omkostningerne. Ved en afgift er det maksimale niveau for omkostningerne kendt, mens kendskabet til de mængdemæssige virkninger vil være behæftet med en vis usikkerhed. Ved kvoter kendes de mængdemæssige virkninger, hvorimod omkostningerne kan variere. En reguleringsordning baseret på omsættelige kvoter vil som udgangspunkt have den samme miljøeffekt som afgifter. I lighed med vurderingen i afgiftsafsnittet vil en kvote for næringsstofoverskuddet være miljømæssigt mest hensigtsmæssig. Det vil være mest hensigtsmæssigt, at kvoten fastsættes på sektorniveau og efterfølgende fordeles på bedrifterne én gang for alle. 16

17 Tilpasningen på bedrifterne sker herefter på markedsvilkår ved køb og salg af uforbrugte kvoteandele. Sammenhængen mellem miljøbelastning og f.eks. kvælstofoverskud er ikke den samme overalt i landet. Kvælstofoverskuddet er typisk størst i sandjordsoplande, men retentionen er ligeledes størst. Man kan i princippet tage højde for disse og andre forhold i forbindelse med den initiale fordeling af kvoterne (staldtype, husdyrhold, jordtype mv.). Dette vil dog øge de administrative byrder kraftigt i fordelingsfasen. Kvoterne kan i princippet tilpasses sårbare områder ved at tildele jordbrugerne en lavere kvote og begrænse omsætteligheden. Det vil i givet fald være nødvendigt at forbyde opkøb af kvoter uden for den pågældende opland til sårbare områder. Dette vil give problemer med handel mellem regionerne og øge kompleksiteten i reguleringen. Herved øges de administrative og kontrolmæssige byrder betydeligt. Der er overordnet set 2 trin i etablering af et omsætteligt kvotesystem. Første trin består i fordeling af kvoterne. Ved fordeling af kvoterne vil landmanden kunne sikres ret til de pågældende kvoter, ligesom der vil kunne tages hensyn til individuelle forhold og særlige lokale eller regionale forhold. Der skal tages stilling til om kvoterne initialt skal foræres væk eller om fordelingen skal baseres mere på auktionsvilkår. I andet trin skal der etableres et effektivt marked for køb og salg af kvoter. Der vil i den forbindelse være en række muligheder for tilrettelæggelsen af kvotesystemet, som skal overvejes, herunder hvorledes markedet for handel med kvoterne skal fungere. Regnskabsvaretagelsen af kvoterne vil skulle varetages af leverandører til landbruget og aftagere på samme vis som for balanceafgiften. Told og Skat vil derfor kunne administrere et kvotesystem, mens andre myndigheder bedst vil kunne fordele kvoterne til de enkelte landmænd. Endelig skal også forbrug af næringsstof for ikke landmænd også håndteres, hvilket ikke kan ske inden for rammerne af et kvotesystem. Derfor skal et rent kvotesystem suppleres af en afgift i stil med den nuværende kvælstofafgift. Et system for omsættelige kvoter vil formentlig have visse fordele i relation til EUretten, se den senere diskussion Tilskud I den hidtidige indsats er der anvendt tilskud til at ekstensivere driften i udvalgte områder. Jordbrugere har således fået tilskud til at etablere vådområder, miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, SFL-områder samt skovrejsning. Endvidere ydes der tilskud til økologisk jordbrug. Udover den statslige udbetaling af tilskud anvender amtsrådene også dette instrument og supplerer tilskud til vådområder, MVJ-aftaler m.v. Med 17

18 tilskuddene betaler man jordbrugeren for at omlægge produktionen, så belastningen nedbringes. Miljøeffekten af de ovennævnte tilskud ligger i, at den landbrugsmæssige aktivitet ophører eller ekstensiveres. Nogle ordninger, som har begrænset udbredelse, har dog til formål at pleje arealer ved afgræsning og kan give øget tilførsel af næringsstoffer. Overordnet reduceres eller standses en eventuel tilførsel og akkumulering af næringsstoffer, hvorved risikoen for udvaskning reduceres. Såfremt den landbrugsmæssige aktivitet helt ophører, vil en eventuel overskydende jordpulje af næringsstoffer langsomt blive formindsket. Endvidere kan der være tale om, at et areal udfører en rensningsfunktion for et større areal i oplandet. Endelig kan der være en positiv sideeffekt for biodiversiteten ved en ekstensivering af produktionen. Den tilskudsgivende aktivitet er frivillig, idet jordbrugeren kan indtræde eller udtræde af ordningen efter en bestemt årrække. I visse tilfælde kan der dog være tale om en permanentliggørelse. Tilskuddene udløser en række krav til landmandens adfærd, hvorved tilskuddene minder om administrative virkemidler. Tilskuddene giver på denne måde mulighed for at indbygge målrettede bibetingelser over for den enkelte landmand og det enkelte geografiske område. Dette vil dog ofte medføre betydelige administrative byrder for såvel erhverv som myndigheder. Tilskudssatserne vil ofte være harmoniserede. Dette gør det vanskeligt at prissætte den reelle miljøgevinst ved at ekstensivere produktionen i et givet område. Eftersom de driftsøkonomiske omkostninger ved en given produktion ikke indregner de miljømæssige omkostninger, kan anvendelse af tilskud alt efter udformningen af den konkrete støtteordning medføre en overkompensation af jordbrugeren. Tilskuddet kan dog være mindre end de samfundsøkonomiske gevinster ved støtteordningen. Dette vil være tilfældet, hvis tilskuddet til at ekstensivere et areal har positive miljøeffekter for omkringliggende arealer eller bidrager til at fjerne negative miljøeffekter for oplandsarealer. Sammenfatning og vurdering af afgifter, kvoter og tilskud i relation til kvælstof og fosfor. Afgift på kvælstof Anvendelse af afgifter vil bevirke, at kvælstof i højere grad prissættes som en omkostningsfaktor for jordbrugeren. Dermed sikrer afgiften et kontinuert incitament til at reducere bedriftens miljøbelastning. Afgifternes indvirkning på kvælstofmængden kan modelleres og forudsiges med betydelig sikkerhed, idet kvælstofs betydning for produktionsforholdene er velkendt. Der vil dog være en vis usikkerhed vedrørende størrelsen af miljøeffekten, idet ændringerne i produktionsforholdene kan slå igennem med en vis forsinkelse. For at sikre den ønskede effekt kan man ud fra en forsigtighedsbetragtning fastsætte afgiften på et højere niveau. Dette vil give sikkerhed for, at den ønskede reduktion nås samt modvirke eventuelle forsinkelser i bedrifternes tilpasning. 18

19 En afgift på tilførslen af kvælstof bør omfatte alle væsentlige kvælstofstofkilder. I modsat fald opstår der incitamenter til at substituere de afgiftsbelagte kvælstofkilder med ikke-afgiftsbelagte. Ved afgifter på kvælstofoverskuddet skal man være opmærksom på, at sammenhængen mellem miljøbelastning og kvælstofoverskud ikke er den samme overalt i landet og for alle bedriftstyper. Kvælstofoverskuddet er typisk størst i sandjordsoplande, men retentionen er ligeledes størst her. Bedrifter på sandjorde vil således blive hårdere ramt end bedrifter på lerjorde set i forhold til deres bidrag til miljøbelastningen. I princippet kan en afgift på kvælstofoverskuddet differentieres efter en række forhold for at øge præcisionen yderligere (jordtype, afgrøder, husdyrhold, staldtype, sårbarhed mv.). Dette vil dog øge de administrative omkostninger kraftigt. Den samme problemstilling gør sig gældende ved administrative virkemidler, idet man i den nuværende regulering har søgt at tage højde for en række forhold på bedriftsniveau. Kvælstofoverskuddet må ikke forveksles med miljøbelastningen, idet naturgivne forhold kan medføre, at N-udvaskningen kan være større eller mindre uanset samme N-overskud. Man får dog en mere retvisende og præcis indikation af miljøeffekten ved at afgiftspålægge eller kvotere kvælstofoverskuddet. Afgifter eller kvoter vil sikre et incitament til at optimere såvel tilførsel som afgang af kvælstof fra bedriften. I lyset af de EU-retlige problemer ved en balanceafgift på landsplan (skattegruppens model 6) vil en afgift på sektorniveau eller bedriftsniveau være det mest hensigtsmæssige (hhv. skattegruppens model 7 og 8). Miljøeffekten vil være den samme uanset om afgiften opkræves på sektorniveau eller hos den enkelte bedrift. Der er imidlertid betydelige administrative ulemper ved at opkræve afgiften på bedriftsniveau (model 8), hvorfor en afgift på sektorniveau (model 7) er at foretrække. Afgift på fosfor Der er analyseret forskellige modeller til økonomisk regulering af fosforoverskuddet. Modellerne varierer i kompleksitet. Generelt begrænses analysen af, at der mangler statistiske opgørelser i relation til fosfor, herunder i forhold til fosfors betydning for produktionsforholdene. Alle afgiftsmodellerne skal vurderes nærmere i forhold til EUretten. En afgift på landbrugets overskud af fosfor vil ligge tættere på tilførslen af fosfor til jordpuljen, men en sådan afgift vurderes at kunne give problemer i forhold til EUretten. En afgift på industrielt fremstillet foderfosfat, en afgift på fosfor i foder evt. kombineret med et bundfradrag, eller en afgift på fosfor både i foder og i handelsgødning vil bl.a. give incitament til, at husdyrgødningens indhold af fosfor nedsættes, og at interessen for at erstatte tilsætning foderfosfat med fytase øges. En afgift kombineret med et bundfradrag kan dog medføre mindre hensigtsmæssige incitamentsvirkninger. 19

20 Kvoter for kvælstof og fosfor Anvendelse af kvoter vil have samme miljøeffekt som afgifter. Det vil være mest hensigtsmæssigt, at kvoten fastsættes på sektorniveau og efterfølgende fordeles på bedrifterne én gang for alle. Tilpasningen på bedrifterne sker herefter på markedsvilkår ved køb og salg af uforbrugte kvoteandele. Kvoterne bør omfatte overskuddet af kvælstof/fosfor. Ved fastsættelsen af kvoter kan der ligesom ved afgifter tages højde for, at miljøpåvirkningen af kvælstof og fosfor kan variere fra område til område. Dette vil dog give problemer med handel mellem landmænd og øge de administrative og kontrolmæssige byrder betydeligt. Alternativt kan der suppleres med administrative virkemidler og/eller tilskud. Tilskud Anvendelse af tilskud til at opnå en given miljøeffekt vil sammenlignet med kvoter og afgifter være relativt dyrt, idet der ofte sker en overkompensation. Endvidere er tilskud ikke i overensstemmelse med princippet om at forureneren betaler. Tilskuddet kan dog være mindre end de samfundsøkonomiske gevinster ved støtteordningen. Dette vil være tilfældet, hvis tilskuddet til at ekstensivere et areal har positive miljøeffekter for omkringliggende arealer eller bidrager til at fjerne negative miljøeffekter fra oplandsarealer. Administrative byrder Administrationen af et afgiftssystem på sektorniveau vil kunne ske hos leverandører og kunder hos landbruget, idet en afgift på kvælstoffikserende planter dog skal administreres på bedriftsniveau. I forhold til afgifter vil omsættelige kvoter medføre transaktionsomkostninger. Endvidere vil fordelingen af kvoterne initialt være forbundet med omkostninger for det offentlige. Tilskud vil ofte være forbundet med betydelige administrative byrder, eftersom tilskuddene knyttes til den enkelte bedrift og forudsætter en konkret sagsbehandling. Forholdet til EU-retten Såfremt der indføres afgifter og/eller kvoter vil deres konkrete udformning skulle vurderes i forhold til EU-rettens regler om varerne frie bevægelighed. Endvidere vil afgifter generere et provenu, som ved tilbageførsel til landbrugserhvervet, skal vurderes i forhold til EU-rettens regler for statsstøtte og vil kræve notifikation for Kommissionen. Anvendelse af kvoter vil ikke generere et provenu, hvis kvoterne uddeles gratis, men uddelingen skal ligeledes vurderes i forhold til EU s statsstøtteregler. Endelig skal en omlægning af reguleringen af landbrugets nitratudledning vurderes i forhold til den danske implementering af EU s Nitratdirektiv. 20

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter. Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet

Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter. Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indhold Introduktion Kvote baseret på tilførsel Kvote baseret på overskud

Læs mere

Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen

Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09 MPU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 97 Offentligt Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks

Læs mere

FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE

FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE Danish Research Institute of Food Economics Rolighedsvej 25 DK-1958 Frederiksberg C (Copenhagen) Tlf: +45 35 28 68 73 Fax: +45 35 28 68

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Jesper Waagepetersen Det

Læs mere

Afrapportering fra arbejdsgruppen om økonomiske virkemidler til regulering af kvælstof og fosfor (F2) - Kvælstof

Afrapportering fra arbejdsgruppen om økonomiske virkemidler til regulering af kvælstof og fosfor (F2) - Kvælstof Afrapportering fra arbejdsgruppen om økonomiske virkemidler til regulering af kvælstof og fosfor (F2) - Kvælstof December 2003 1 Afrapportering fra Arbejdsgruppen om økonomiske virkemidler til regulering

Læs mere

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Disposition Oversigt over det reelle reduktionsbehov I udvaskningen fra landbruget derfor

Læs mere

Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet

Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB/ DC E 15. Januar 2014 Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet Berit Hasler, Seniorforsker I samarbejde

Læs mere

Nabotjek af kvælstof- og fosforregulering

Nabotjek af kvælstof- og fosforregulering Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 163 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Nabotjek af kvælstof- og fosforregulering 1 09-12-2015 Analysens elementer En beskrivelse af EU-direktiver,

Læs mere

Afgørelse efter miljøvurderingslovens 4, stk. 1, om forlængelse af gyldighedsperioden af nitrathandlingsplanen for

Afgørelse efter miljøvurderingslovens 4, stk. 1, om forlængelse af gyldighedsperioden af nitrathandlingsplanen for Miljøstyrelsen den 14. december 2015 Afgørelse efter miljøvurderingslovens 4, stk. 1, om forlængelse af gyldighedsperioden af nitrathandlingsplanen for 2008-2015 Baggrund Nitratdirektivet 1 EU s medlemsstater

Læs mere

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Projektartikel Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Delprojekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm 26 Sammendrag: Et projekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm har vist, at muligheden

Læs mere

Anmeldelse af udskiftning af udbringningsarealer skal sendes til kommunen før planårets begyndelse den 1. august.

Anmeldelse af udskiftning af udbringningsarealer skal sendes til kommunen før planårets begyndelse den 1. august. Notat Erhverv Anmeldelse af udskiftning af udbringningsarealer Den 25. august 2008 I medfør af husdyrgodkendelseslovens 17, stk. 3 er der fastsat regler om anmeldelse af udskiftning af udbringningsarealer.

Læs mere

Grønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11

Grønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11 Markbrug Jordtype Ha % JB 4 Sandblandet lerjord 14,4 3 JB 5 Grov sandblandet lerjord 16,8 36 JB 6 Fin sandblandet lerjord 155,8 35 JB 7 Lerjord 12, 26 I alt 451 1 Bonitet De 451 ha landbrugsjord består

Læs mere

Regeringen. Vandmiljøplan III 2004

Regeringen. Vandmiljøplan III 2004 Regeringen 1 Vandmiljøplan III 2004 2 Vandmiljøplan III, 2004 Udgivet af Miljøministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Tryk: Schultz Grafisk Lay-out: Page Leroy Cruce Fotos: Bert Wiklund,

Læs mere

Miljømæssige og økonomiske konsekvenser af fosforregulering i landbruget et empirisk studie

Miljømæssige og økonomiske konsekvenser af fosforregulering i landbruget et empirisk studie Miljømæssige og økonomiske konsekvenser af fosforregulering i landbruget et empirisk studie Line Block Hansen, Århus Universitet, lbc@dmu.dk Formålet med denne artikel er, at analysere hvordan en afgift

Læs mere

Kommentarer til de skriftlige indlæg fra Det Miljøøkonomiske Råds medlemmer i Økonomi og Miljø, 2015

Kommentarer til de skriftlige indlæg fra Det Miljøøkonomiske Råds medlemmer i Økonomi og Miljø, 2015 Kommentarer til de skriftlige indlæg fra Det Miljøøkonomiske Råds medlemmer i Økonomi og Miljø, 2015 Af formandskabet for Det Miljøøkonomiske Råd Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, Eirik S. Amundsen, Michael

Læs mere

Det store potentiale i dansk landbrug

Det store potentiale i dansk landbrug Det store potentiale i dansk landbrug Hvad skal vi gøre? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Fremforsk - Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem

Læs mere

Det store potentiale i dansk landbrug

Det store potentiale i dansk landbrug Det store potentiale i dansk landbrug Hvad skal vi gøre? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Fremforsk - Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem

Læs mere

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen

Læs mere

Landbrugsaftalen, punkt for punkt

Landbrugsaftalen, punkt for punkt Landbrugsaftalen, punkt for punkt Kravet om randzoner og 60.000 hektar flere efterafgrøder fjernes Harmonikrav for slagtesvin hæves til 1,7 dyrenheder per hektar jord fra 1,4. De reducerede kvælstofnormer

Læs mere

Omkostninger ved reduktion af landbrugets næringsstoftab

Omkostninger ved reduktion af landbrugets næringsstoftab Fødevareøkonomisk Institut Rapport nr. 167 Omkostninger ved reduktion af landbrugets næringsstoftab til vandmiljøet - Forarbejde til Vandmiljøplan III Costs of Reducing Nutrient Losses from Agriculture

Læs mere

Muligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet

Muligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet Muligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet 07-13 Støttemuligheder indenfor de 3 akser: Akse 1: Forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne Akse 2:

Læs mere

University of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012

University of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012 university of copenhagen University of Copenhagen Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof

Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof 17. november 2015 Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof Artiklen omhandler konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof for henholdsvis udledningen

Læs mere

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Fokus på følgende: Vandplanerne (Grøn Vækst) Overordnet status på kvælstof Randzonerne Yderligere efterafgrøder

Læs mere

Med regionplantillægget er der foretaget nedenstående tilføjelser til regionplanens retningslinie 15, der omhandler landbrug:

Med regionplantillægget er der foretaget nedenstående tilføjelser til regionplanens retningslinie 15, der omhandler landbrug: NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 2. juni 2003 J.nr.: 03-33/760-0008 mam Afgørelse i sagen om

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

A3: Driftsmæssige reguleringer

A3: Driftsmæssige reguleringer Virkemidler til reduktion af N-udvaskningsrisiko A3: Driftsmæssige reguleringer Foto: Jørgen Eriksen. Foto: Jørgen Eriksen. Omlægning af malkekvægbrug til medfører typisk reduktion i kvælstofudvaskningen.

Læs mere

0 2,5 kilometer Kertemindevej 250 arealgodkendelse Oversigtskort, alle arealer Bilag 1 Odense Kommune Nørregade 36-38, 5000 Odense C Tlf. 65512525 Initialer: tsan Dato: 03.12.2015 Beskyttede naturområder

Læs mere

Aftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 lagde de lange spor til et paradigmeskifte væk fra den generelle regulering af landbruget.

Aftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 lagde de lange spor til et paradigmeskifte væk fra den generelle regulering af landbruget. FORSLAGET FRA VKO Forslag til folketingsbeslutning om fødevare- og landbrugspakke. Folketinget opfordrer regeringen til at vedtage en fødevare- og landbrugspakke, der skal sikre en dansk fødevare- og landbrugssektor

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

JORDBRUG & MILJØ. Vandmiljøplan II. baggrund og udvikling

JORDBRUG & MILJØ. Vandmiljøplan II. baggrund og udvikling 2 JORDBRUG & MILJØ Vandmiljøplan II baggrund og udvikling JORDBRUG & MILJØ, 2 Vandmiljøplan II baggrund og udvikling Forfattere: Ruth Grant, Irene Paulsen Danmarks Miljøundersøgelser Villy Jørgensen, Arne

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Jordbrug, Miljø i 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Landskonsulent Leif Knudsen, konsulent Niels Petersen og konsulent Hans S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter

Læs mere

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Avlermøde, DSV Frø, 28. januar 2014 Ministry of Food, Agriculture and Fisheries of

Læs mere

Grønne regnskaber 2003

Grønne regnskaber 2003 Grønne regnskaber 2 Grønne regnskaber 23 Næringsstofbalancer i Landovervågningen Som led i overvågningsprogrammet NOVA 23 er der siden 1999 hvert år blevet udarbejdet næringsstofregnskaber (grønt regnskab)

Læs mere

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord

Læs mere

FORBEREDELSE AF VANDMILJØPLAN III ORGANISATIONERNES UDTALELSER. Del VI

FORBEREDELSE AF VANDMILJØPLAN III ORGANISATIONERNES UDTALELSER. Del VI Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Departementet FORBEREDELSE AF VANDMILJØPLAN III ORGANISATIONERNES UDTALELSER Del VI December 2003 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Amtsrådsforeningens udtalelse...

Læs mere

Økonomisk slutevaluering af Vandmiljøplan II

Økonomisk slutevaluering af Vandmiljøplan II Fødevareøkonomisk Institut Rapport nr. 169 Økonomisk slutevaluering af Vandmiljøplan II Final Economic Evaluation of the Action Plan for the Aquatic Environment II Brian H. Jacobsen København 2004 2 Økonomisk

Læs mere

Aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0

Aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0 Den. 9. april 2010 Aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0 Landbrugs- og fødevareerhvervet bidrager væsentligt til den danske eksport og beskæftigelse. Der er i alt 139.000 beskæftigede

Læs mere

Vandmiljøplan II. Midtvejsevaluering. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

Vandmiljøplan II. Midtvejsevaluering. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Vandmiljøplan II Midtvejsevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Vandmiljøplan II - Midtvejsevaluering Udgiver: Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2%

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2% 1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde 1 46.3% 2. Mand 2 52.4% 3. Kan/vil ikke tage stilling 3 1.2% 2. Hvilken aldersgruppe tilhører du? 1. 20 29 år 2. 30 39 år 3. 40 49 år 4. 50 59 år 1. 1 2. 2 3. 3 5. 60 6. Kan

Læs mere

Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering. V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer

Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering. V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer Værdi af primærproduktionen millioner kroner pr år Rammevilkår Skatter og

Læs mere

Aftale om Vandmiljøplan III 2005-2015 mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne.

Aftale om Vandmiljøplan III 2005-2015 mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne. 2. april 2004 Aftale om Vandmiljøplan III 2005-2015 mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne. Parterne er enige om, at Vandmiljøplan III vil fortsætte den positive udvikling, der er sat

Læs mere

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner.

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. København den 16. oktober 2015 Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. Resumé: Det Økologiske Råd er enige i Regeringens hensigt om at fokusere

Læs mere

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Hanne Bach, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Pia Frederiksen (Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet), Vibeke Langer (Det

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 100 Iltsvind 101 6 Iltsvind og samfundsøkonomi Samfundet bruger hvert år store summer på at reducere tilførslen af næringsstoffer til vandmiljøet, så bl.a. omfanget af iltsvind mindskes. Omvendt nyder

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Det samlede antal dyreenheder Samlet for alle bedrifter giver beregningen af dyreenheder følgende tal.

Det samlede antal dyreenheder Samlet for alle bedrifter giver beregningen af dyreenheder følgende tal. Sammenligning af i CHR og gødningsregnskab i 2002 Inge T. Kristensen - Danmarks JordbrugsForskning - 23. februar 2004. Det samlede antal dyreenheder--------------------------------------------------------------------2

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2015

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2015 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2015 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Kontrol, Enhed for Jordbrugskontrol, i 2015 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Analysen er udarbejdet af fremtidsforsker, Ph.d. Jesper Bo Jensen og fremtidsforsker cand.scient.pol. Marianne Levinsen

Analysen er udarbejdet af fremtidsforsker, Ph.d. Jesper Bo Jensen og fremtidsforsker cand.scient.pol. Marianne Levinsen Center for fremtidsforskning: Produktionen kan øges 30 pct. eksporten kan stige 42 mia. kr. og 30.000 flere kan få sig et job En scenarieanalyse af potentialet for produktion i dansk landbrug blev i 2012

Læs mere

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 18. august 2005 og Fiskeri

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 18. august 2005 og Fiskeri Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 303 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 18. august 2005 og Fiskeri./. Vedlagt fremsendes til udvalgets

Læs mere

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 1.1 Fosfor til overfladevand - vandløb, søer og kystvande Hovedparten af fosfortab fra landbrugsarealer sker fra kuperede marker i omdrift langs

Læs mere

Afprøvning af prototyper for kvælstofreguleringsmodeller

Afprøvning af prototyper for kvælstofreguleringsmodeller Irene Paulsen, Vand og Natur, COWI Pilotprojekt for ny, målrettet arealregulering Afprøvning af prototyper for kvælstofreguleringsmodeller 1 Udvikling af to prototype modeller til arealregulering Nuværende

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

POLITISK OPLÆG FØDEVARE- OG LANDBRUGSPAKKE NOVEMBER 2014 MERE VÆKST MED GRØN REALISME

POLITISK OPLÆG FØDEVARE- OG LANDBRUGSPAKKE NOVEMBER 2014 MERE VÆKST MED GRØN REALISME POLITISK OPLÆG FØDEVARE- OG LANDBRUGSPAKKE NOVEMBER 2014 MERE VÆKST MED GRØN REALISME FORORD Danmarks fødevare- og landbrugssektor er stærk, men også under stigende pres fra voksende global konkurrence.

Læs mere

Udtalelse. Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer. Aarhus Byråd via Magistraten. Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune

Udtalelse. Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer. Aarhus Byråd via Magistraten. Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune Udtalelse Til: Aarhus Byråd via Magistraten Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer 1. Konklusion Enhedslisten har fremsat

Læs mere

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land

Læs mere

FEM, juni 2011 Karl Iver Dahl-Madsen, formand for Dansk Akvakultur

FEM, juni 2011 Karl Iver Dahl-Madsen, formand for Dansk Akvakultur FEM, juni 2011 Karl Iver Dahl-Madsen, formand for Dansk Akvakultur 1 Om medier & miljø & eksperter & lobbyisme FEM er har et lige så hårdt liv som alle andre I bruger de forkerte eksperter: pindsvin i

Læs mere

Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen

Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen 1 Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen På Danmarks areal skal der være plads til at producere sunde og velsmagende fødevarer af høj

Læs mere

Fremtidens regulering af arealer og staldanlæg

Fremtidens regulering af arealer og staldanlæg Fremtidens regulering af arealer og staldanlæg Hans Peter Olsen Miljøstyrelsen Natur- og Miljøkonferencen, 21. maj 2014 Temaer Den store sammenhæng Arealregulering Anlægsreguleringen Adskillelse af arealregulering

Læs mere

Orientering om udkast til bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder og om udkast til senere ændring af bekendtgørelsen

Orientering om udkast til bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder og om udkast til senere ændring af bekendtgørelsen Miljø & Biodiversitet J.nr. 16-8630-000003 Ref. KBK Den 25. november 2016 Orientering om udkast til bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder og om udkast til senere ændring af bekendtgørelsen

Læs mere

Bedre udnyttelse af kvælstof i landbrug og akvakultur Nielsen, Max; Nielsen, Rasmus; Jacobsen, Lars Bo; Jacobsen, Brian H.

Bedre udnyttelse af kvælstof i landbrug og akvakultur Nielsen, Max; Nielsen, Rasmus; Jacobsen, Lars Bo; Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Københavns Universitet Bedre udnyttelse af kvælstof i landbrug og akvakultur Nielsen, Max; Nielsen, Rasmus; Jacobsen, Lars Bo; Jacobsen, Brian H. Publication date: 2015 Document

Læs mere

Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug.

Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug. Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug. Landbruget er ikke én økonomisk enhed Landmand NN er interesseret i at vide, hvad indsatsen koster

Læs mere

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Af Peder Størup - Naturbeskyttelse.dk Så kom de længe ventede anbefalinger fra Natur- og Landbrugskommissionen endelig for dagens lys, og der

Læs mere

FOTO: IRENE PAULSEN DMU

FOTO: IRENE PAULSEN DMU FOTO: IRENE PAULSEN DMU 25 Styring og kontrol af reglerne i landbruget Som konsekvens af Vandmiljøplanerne er der indført en række krav til driftsform, gødskning m.m. som den enkelte landmand skal leve

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Agrovi 3. februar 2016 Chefkonsulent Leif Knudsen DEN NYE LANDBRUGSPAKKE FØRSTE LYSPUNKT FOR ERHVERVET I MANGE ÅR!

Agrovi 3. februar 2016 Chefkonsulent Leif Knudsen DEN NYE LANDBRUGSPAKKE FØRSTE LYSPUNKT FOR ERHVERVET I MANGE ÅR! Agrovi 3. februar 2016 Chefkonsulent Leif Knudsen DEN NYE LANDBRUGSPAKKE FØRSTE LYSPUNKT FOR ERHVERVET I MANGE ÅR! Fødevare- og landbrugspakke hvad hvornår? 17..25 pct. mere N-kvote Ingen krav om randzoner

Læs mere

Vandmiljøplan II. slutevaluering. Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet

Vandmiljøplan II. slutevaluering. Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Vandmiljøplan II slutevaluering Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Vandmiljøplan II slutevaluering Forfattere: Ruth

Læs mere

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er

Læs mere

Implementering af Vandrammedirektiv i DK

Implementering af Vandrammedirektiv i DK Implementering af Vandrammedirektiv i DK Disposition Historisk vandmiljøforvaltning i DK Den danske implementeringsproces Den danske indsats i vandrammedirektiv N- reduktion Vandløb Sammenfatning Flemming

Læs mere

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal JSS Danmarks miljøundersøgelser Afdeling for Systemanalyse 30. marts 2004 Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal Formål Skov- og Naturstyrelsen har d. 26. marts bedt Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Status for VMP i Limfjordens opland

Status for VMP i Limfjordens opland Status for VMP i Limfjordens opland MVJ ordninger Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006 MILJØVENLIGE JORDBRUGSFORANSTALTNINGER

Læs mere

Projekt Biogas og Miljø

Projekt Biogas og Miljø Projekt Biogas og Miljø Nedsættelse af sagsbehandlingstiden vedr. myndighedsbehandlingen af et biogasanlæg Cand. agro. Erik Kolding Skive Kommune Agro Business Park, den 18. september 2013 Deltagerne i

Læs mere

Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne på ejendommen matr.nr. 55a Svindinge By, Svindinge beliggende Huslodderne 10, 5853 Ørbæk, cvr.

Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne på ejendommen matr.nr. 55a Svindinge By, Svindinge beliggende Huslodderne 10, 5853 Ørbæk, cvr. Teknik- og Miljøafdeling Henrik Dahlhede Huslodderne 10 5853 Ørbæk Dato: 11-09-2008 Sagsbehandler: Bo Clausen Direkte tlf: 6333 7159 E-mail: bcl@nyborg.dk Sagsid.: 07/8549. Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne

Læs mere

Standardsædskifter og referencesædskifter

Standardsædskifter og referencesædskifter NOTAT Standardsædskifter og referencesædskifter Erhverv J.nr. Ref. Den 8. februar 2012 Dette notat indeholder tabeller, som viser de standardsædskifter, der kan anvendes i forbindelse med miljøgodkendelser

Læs mere

Landbrugspakken det var hårde forhandlinger

Landbrugspakken det var hårde forhandlinger Tilbage til fremtiden hvad skete der i 2016? Årsmøde - Planterådgivning, den 24. november 2016 Beretning v. Hans Chr. Holst og Allan Olesen Landbrugspakken det var hårde forhandlinger 1 Ny organisering

Læs mere

Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning

Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning KORTLÆGNING: Viden om kvælstoffets veje gennem jorden kan sikre mere landbrug eller mere miljø for de samme penge, påpeger forsker Af Egon Kjøller

Læs mere

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06.

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06. GLADSAXE KOMMUNE Kommunaldirektøren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 02 Fax: 39 66 11 19 E-post: csfmib@gladsaxe.dk www.gladsaxe.dk Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede

Læs mere

- Hvor stor en el-produktion ønsker vi i Danmark?

- Hvor stor en el-produktion ønsker vi i Danmark? Hvis Danmark omvendt skulle satse på en betydelig netto el-eksport vil dette medføre en kraftig vækst i landets CO 2 -udledning, og nødvendiggøre omkostningskrævende CO 2 -reduktioner indenfor andre sektorer.

Læs mere

Ekstensivering af lavbundsarealer

Ekstensivering af lavbundsarealer Ekstensivering af lavbundsarealer Lavbundareal I denne opgørelse er Jordklassifikationens afgrænsning af organisk jord (Farvekode 7; Jb nummer 11) udvidet med arealer som i Jordartskortet er klassificeret

Læs mere

Hermed sendes svar på spørgsmål nr.120, 121, 122, 123, 124 og 125 af 9. januar 2007. (Alm. del). /Tina R. Olsen

Hermed sendes svar på spørgsmål nr.120, 121, 122, 123, 124 og 125 af 9. januar 2007. (Alm. del). /Tina R. Olsen J.nr. j.nr. 07-005333 Dato : 7. februar 2007 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr.120, 121, 122, 123, 124 og 125 af 9. januar 2007. (Alm. del). Kristian Jensen /Tina R. Olsen

Læs mere

Kvælstof koster. - især når det mangler. Det koster udbytte. Det koster kvalitet

Kvælstof koster. - især når det mangler. Det koster udbytte. Det koster kvalitet Kvælstof koster - især når det mangler Det koster udbytte Det koster kvalitet Indholdsfortegnelse Mindre kvælstof, mindre udbytte, dårligere kvalitet... side 4 Derfor tilfører landmænd gødning... side

Læs mere

Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig

Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig Billund Kommune modtog den 5. februar 2014 en ansøgning om miljøgodkendelse

Læs mere

Hvor god økonomi er der i differentieret regulering?

Hvor god økonomi er der i differentieret regulering? Hvor god økonomi er der i differentieret regulering? Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug NiCA seminar 9. oktober 2014 STØTTET AF promilleafgiftsfonden for landbrug Økonomiske effekter af differentieret

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0074 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0074 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0074 Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 6. april 2005 Til underretning for Folketingets

Læs mere

Velkomst og præsentation af projektets mål

Velkomst og præsentation af projektets mål Velkomst og præsentation af projektets mål 1. Hvorfor projektet? 2. Fastlæggelse af miljømål 3. Hvordan har vi nået frem til metoder til samarbejde? 4. Udvikling af strategier 5. Vurdering af effekter.

Læs mere

»Grundvandsbeskyttelse

»Grundvandsbeskyttelse »Grundvandsbeskyttelse Eja Lund Viborg Vandråd, 15. november 2016 Specialkonsulent ALECTIA A/S Skanderborgvej 190 \ 8260 Viby J \ Danmark Tlf: +45 88 191 010 \ Mob: +45 22 685 672 E-mail: ejlu@alectia.com

Læs mere

Notat. om nitratmodellen i relation til husdyrbrug 1. INDLEDNING

Notat. om nitratmodellen i relation til husdyrbrug 1. INDLEDNING J.nr.: 7510479 SFS/STTA Notat om nitratmodellen i relation til husdyrbrug 1. INDLEDNING Miljøstyrelsen har bedt mig vurdere, om der i overensstemmelse med artikel 6, stk. 3 i Rådets direktiv af 21. maj

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

MÅLRETTET REGULERING ERFARINGER FRA PILOTPROJEKTET OG TANKER OM NYE SKRIDT. Irene Wiborg, SEGES, Planter & Miljø Nikolaj Ludvigsen, Miljøstyrelsen

MÅLRETTET REGULERING ERFARINGER FRA PILOTPROJEKTET OG TANKER OM NYE SKRIDT. Irene Wiborg, SEGES, Planter & Miljø Nikolaj Ludvigsen, Miljøstyrelsen MÅLRETTET REGULERING ERFARINGER FRA PILOTPROJEKTET OG TANKER OM NYE SKRIDT Irene Wiborg, SEGES, Planter & Miljø Nikolaj Ludvigsen, Miljøstyrelsen PILOTPROJEKTET - FORMÅL Afprøve to mulige reguleringsmodeller

Læs mere

Miljøøkonomi. Vi producerer mere med mindre. Highlights:

Miljøøkonomi. Vi producerer mere med mindre. Highlights: Miljøøkonomi 21. maj 2014 Vi producerer mere med mindre Highlights: De seneste tal for landbrugets markbalancer for kvælstof og fosfor (2011) bekræfter, at der er sket en afkobling mellem landbrugsproduktion

Læs mere

Målrettet regulering hvem skal betale for forskelsbehandling? HELLE TEGNER ANKER

Målrettet regulering hvem skal betale for forskelsbehandling? HELLE TEGNER ANKER Målrettet regulering hvem skal betale for forskelsbehandling? HELLE TEGNER ANKER HTA@IFRO.KU.DK Oversigt Målrettet regulering Er der forudsat kompensation? Hvad siger juraen? Grundlovens 73 Ekspropriation

Læs mere

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt J.nr. M Den 27 juni 2005 Besvarelse af spørgsmål 1-10 vedr. rådsmøde nr. 2670 (miljøministre) den 24. juni 2005. Spørgsmål

Læs mere