BIBLIO ANMARKS TEKER DB

Transkript

1 DANMARKS BIBLIOTEKER Nr DB forslag: Fælles nationalt-kommunalt Bibliotekshåndslag Biblioteket og den sociale kapital Er PLAY en trussel? Danske biblioteksstuderende i Cairo - tyske i Skanderborg Bud på en BIBLIOTEKS-KANON

2 INDHOLD Skønt sommeren stadig er over os, kigger Danmarks Biblioteksforening og bladet fremad! Nyt fælles nationalt og kommunalt HÅNDSLAG skal værne om bibliotekerne og deres service til borgerne i en tid med sparekrav. Et andet aktuelt ønske fra DB er en udvidet, moderne statistik, så det er muligt reelt at vurdere brugen og forskydninger i benyttelsen. Er den nye TDC-service PLAY en trussel mod bibliotekernes musikbetjening? Nej, lyder det fra faglig side læs hvorfor. Læs også om Sara Rosenmeiers vurdering: biblioteket er en del af lokalsamfundets sociale kapital og kan fungere som brobygger, men det forudsætter nyudvikling. Andre artikler ser på veje til udvikling: Mobil service, Kvalitetsfokus, Lean-strategier og Hjælp fra unge som fremtidens rumskabere. De klassiske biblioteksværdier er dog fortsat vigtige, og Nan Dahlkild præsenterer her sit bud på en dansk BIBLIOTEKSKANON Sommerindslaget er Thomas historie, en tysk biblioteksstudent og hans indtryk af danske biblioteker! Forsidefoto: Også danske biblioteksstuderende tager på studietur, her på besøg i Alexandria Biblioteket, Cairo. Foto, Henrik Dybdahl 3 Tilbage til basis! 4 Danmarks Biblioteksforening søger ny direktør 4 Fælles politiske og faglige visioner Kommentar fra Henrik Thomsen 5 DB s KULTURKONFERENCE 2008 om velfærd 6 Hvorfor genopfinde den dybe tallerken? Replik fra Marianne Hermansen 7 Det moderne folkebibliotek som katalysator for social kapital Sara Lea Rosenmeier 12 Behov for udvidet biblioteksstatistik Lone Knakkergaard og Tine Brødsgaard 13 Den usynlige succes - Biblioteksstatistikken fortæller ikke hele sandheden 15 Biblioteket i hånden - nye veje til digitale tjenester 16 Benedikte Kragh-Schwarz og Peter Birk stopper 17 Om kvalitets beskaffenhed Ellen Warrer Bertelsen 18 Vi skal være synlige i integrationsdebatten Kommentar fra Lise Hækkerup 19 Årets klassiker 2008: Den danske sang Søren Sørensen 8 KortNyt 9 EBLIDA på vej til en bredere og mere aktiv rolle Winnie Vitzansky 9 Ophavsretsundtagelser under pres 10 Biblioteker og menneskerettigheder i Ramallah Stuart Hamilton 11 Play - den første rigtige trussel mod Bibliotekernes Netmusik.dk Susanne Buus-Pedersen og Jens Bang Petersen 12 Nye metoder til kvalitetsmåling skal afprøves i praksis Lone Knakkergaard 20 Danske biblioteker set med tyske briller! Thomas Gerd Tom Markotten 22 Besøg i verdens ældste bibliotek Kirstine Hagen Thomsen, Tine Jørgensen og Henrik Dybdahl 24 Lean og ny energi i Aabenraa Bente Skøtt Christiansen 26 Hvordan inddrager vi de unge? Louise Overgaard 26 Vejen til bedre kulturtilbud til unge Tomas Hemmer-Hansen 28 Linjen bagud! En dansk bibliotekskanon Nan Dahlkild Publikationsdata se bagsiden

3 LEDER Tilbage til basis! Vagn Ytte Larsen, formand, Danmarks Biblioteksforening I sidste nummer af Danmarks Biblioteker skrev jeg i lederen, at vi har brug for en ny fælles politisk biblioteksvision. De seneste udviklinger i biblioteker underbygger efter min mening klart det krav. Jeg tænker her først og fremmest på aftalerne mellem regeringen og kommunerne, der intet indeholder om kultur og intet om biblioteker. Kulturpolitikerne og biblioteksmedarbejderne skal på hårdt arbejde de kommende måneder! Men også den fornyede bølge af filiallukninger, som er i gang i kølvandet på de 105 filialer, der lukkede i 2007, er en forkert udvikling. Vi har i Danmarks Biblioteksforening hele tiden haft den holdning, at det kan være ok at lukke små, utidssvarende filialer, hvis pengene vel at mærke bruges til at styrke det samlede bibliotekstilbud i en kommune. Men hvis det udelukkende drejer sig om besparelser, så er vi stærkt betænkelige. Den betænkelighed bliver ikke mindre, når vi ser, at en af landets store, rige kommuner, Lyngby-Tårbæk, overvejer at lukke alle sine filialer, så kommunens indbyggere udelukkende skal betjenes fra hovedbiblioteket i Lyngby alene med det formål at spare penge. Heldigvis er forslaget endnu ikke vedtaget, og jeg håber ikke, at det bliver vedtaget, for det er en helt forkert udvikling. Det er uheldigt, fordi det er med til at udtynde lokalsamfundenes funktioner, og specielt børn, gamle og fysisk handicappede lades i stikken. Her midt i videnssamfundet har vi mere end nogensinde brug for det lokale kultur- og informationssted, men med den økonomiske situation, der tegner sig for kommunerne i 2009, er jeg virkelig bekymret for, om politikerne igen i år vil bruge bibliotekerne som spareobjekt. Kan vi virkelig være det bekendt i et af verdens rigeste samfund? Jeg mener, at vi har brug for at besinde os på hvilke værdier, bibliotekerne repræsenterer i vores samfund, og hvad det er, borgerne og lokalsamfundene har brug for. Vi skal igen sætte fokus på biblioteksidéen og på folkebibliotekernes bærende værdier som kultur- og informationsskabende institution. Ikke mindst bibliotekets rolle som demokratiudvikler gennem borgernes selvstændige meningsdannelse, som det hed i en ældre bibliotekslov, er helt central i dagens Danmark. Dét har vi brug for at samle os om i et fælles nationalt og kommunalt håndslag. Og til min store glæde ser det ud til, at Danmarks Biblioteksforening sammen med landets forfatterforeninger kan gå sammen om en henvendelse til kulturminister Brian Mikkelsen. Dét arbejder vi på, og min påstand er, at ressourcerne til biblioteket vil følge med, hvis vi har en fælles vision om fremtidens folkebibliotek, for vi har aldrig haft mere brug for det værdibaserede bibliotek, end vi har nu midt i det globaliserede videnssamfund! Danmarks Biblioteksforenings Forretningsudvalg Formand: Vagn Ytte Larsen (A), udvalgsfmd., Odsherred 1. næstformand: Hanne Pigonska (V), udvalgsmedl., Odsherred 2. næstformand: Lone Knakkergaard, bibliotekschef, Vejle Flemming Knudsen (A), rådmand, Århus Michael Frederiksen (A), udvalgsfmd., Faxe Jørn Rye Rasmussen (F), udvalgsfmd., Silkeborg Lisbet Rosendahl (V), udvalgsfmd, Varde Lene Byrialsen, bibliotekschef, Odense Kirsten Boelt, publikumschef, Aalborg Kirsten Sparvath, bibliotekschef, Kolding

4 Danmarks Biblioteksforening søger ny direktør Stillingen er opslået, og ansættelse vil ske i samarbejde med Lundgaard Konsulenterne. Se stillingsopslag på Danmarks Biblioteksforenings Forretningsudvalg og Winnie Vitzansky, direktør for DB siden starten af 1998, har aftalt, at Winnie Vitzansky fratræder sin stilling med udgangen af november måned 2008 kort efter sin 63 års fødselsdag. Foreningen planlægger en afskedsreception fredag den 31. oktober i umiddelbar forlængelse af repræsentantskabsmødet, som afholdes i Lyngby, og beder alle sætte kryds i kalenderen allerede nu. Kommentar til DB-lederen i nr 4, 2008 Fælles politiske og faglige visioner Henrik Thomsen, rådmand for Skole- og Kulturforvaltningen i Aalborg og fmd. for Biblioteksforeningen i Region Nordjylland I lederen i Danmarks Biblioteker nr. 4, 2008 giver Vagn Ytte Larsen, formanden for Danmarks Biblioteksforening udtryk for stor afstand mellem politikere og fagfolk i forhold til biblioteksudviklingen. Set med nordjyske briller er det en helt forkert påstand. Ét eksempel er den politisk vedtagne vision om Aalborg Bibliotekernes fremtid, som bl.a. indebærer udvikling af forskellige profiler for lokalbibliotekerne. Det åbne bibliotek i Vodskov (a la Gjern) med 66 åbningstimer og 23 timers betjening er en af de faglige måder at udmønte en sådan profil på. Aalborg Bibliotekernes børnebiblioteksprojekt er andet eksempel på politisk og faglig enighed om at afprøve nye veje. Det nye og spændende hovedbibliotek i Hjørring er et tredje eksempel på en nyskabende biblioteksindretning, som kun er lykkedes, fordi politikerne og biblioteksfolk sammen turde gå nye veje. Og i Frederikshavn er politikerne tæt på at have vedtaget en lokal bibliotekspolitik. Den seneste tids biblioteksdebat har jo netop ikke været en uoverensstemmelse mellem politikere og professionelle men mellem forlæggere/forfattere og bibliotekarer! Hvis der er tale om en afstand, er det snarere mellem stat og kommune og på grund af manglende forståelse og kendskab fra statens side til virkeligheden i kommunerne. Siden juni 2007 har f.eks. Danmarks Biblioteksforening og bibliotekerne i Aalborg og København forsøgt at få statslig opbakning til at opkræve gebyr for de store mængder af uafhentede bestillinger. Jeg er dog enig i, at det vil være godt med en mere overordnet politisk diskussion og en mere åben debat om bibliotekernes rolle i dagens Danmark. Vi står i et skifte, der er behov for en bredere forståelse af bibliotekernes opgaver, og der er behov for en nytænkning og en udvikling af biblioteksbegrebet. 4

5 Velkommen til Danmarks Biblioteksforenings Kulturkonference 2008 Velfærd også et spørgsmål om livskvalitet og kultur! Tirsdag den 16. september i Remisen i Brande Med kommunal- og opgavereformen fik kommunerne nye og vigtige opgaver på sundhedsområdet. Danmarks Biblioteksforening rejser på sin store kulturkonference to væsentlige spørgsmål i den sammenhæng: Har kultur og kulturtilbud indflydelse på borgernes livskvalitet og sundhed? Hvis ja, hvordan og hvilken rolle kan biblioteket spille i den forbindelse? Vær med til at debattere den nye opgave og mulighederne på kulturområdet. Alle er velkomne, invitationer er netop nu på vej ud til kommunernes Kulturudvalg, Social- og sundhedsudvalg, til bibliotekerne med flere. Program, priser og tilmelding på Bag DBs store konferencer står Danmarks Biblioteksforenings Kulturudvalg Dette års konference gennemføres med støtte fra Ikast-Brande kommune

6 Hvorfor genopfinde den dybe tallerken? Replik fra Marianne Hermansen, salgs- og markedschef, DBC Ja, lad os få noget på skærmene - nu! Under denne overskrift skrev Tomas Hemmer-Hansen, Sidsel Bech-Petersen og Knud Schulz i sidste nummer af Danmarks Biblioteker (4, 2008) om et nyt biblioteksinitiativ, der skal skabe grobund for samarbejde bibliotekerne imellem om indholdsproduktion til store og små skærme. DBC mener at have løsningen i denne replik (Forkortet af redaktionen). På opfordringer fra adskillige parter i den danske bibliotekssektor har DBC allerede udviklet et middel til at nå målet: Sirpa, lanceret februar i år, så hvorfor opfinde den dybe tallerken en gang til? Sirpa opfylder behovet for relevant og aktuelt indhold til bibliotekernes storskærme præsenteret i et grafisk flot og professionelt udtryk og har en nem og overskuelig editerings-platform, så bibliotekerne selv kan tilføje og generere indhold til deres storskærme. I samarbejde med bl.a. litteratursiden.dk, musikbibliotek.dk, Mediefabrikken, videnskab.dk, borger.dk og dk4 udkommer Sirpa hver uge med en nyhedssløjfe, der præsenterer aktuelle kulturnyheder, information, inspiration og events. Professionelt bearbejdet og appetitvækkende sat sammen i tekst, billeder, lyd og klip fra film, spil og tv til inspiration for brugerne (og ikke-brugerne!). Pt. ligger der ca. 800 rettighedsclearede billeder og lydklip i høj kvalitet, der frit må anvendes af bibliotekerne. Et kardinalpunkt i relation til succesfuld og rationel formidling via storskærmene er selvsagt også muligheden for at samarbejde og dele indhold med hinanden. Og i Sirpa kan indholdet netop deles både lokalt, kommunalt og nationalt mellem hovedbibliotek og filialer og på tværs af kommunegrænser. Alle der har haft berøring med rettighedsclearing ved, at det kan være en Sisyfos-opgave af dimensioner at få rimelige aftaler i hus vedrørende rettigheder, og at det ofte er en dyr, besværlig og tidskrævende proces. I Sirpa er det arbejde klaret! 6

7 Det moderne folkebibliotek som katalysator for social kapital I et samfund, hvor det er muligt at låne bøger online, downloade musik fra internettet og blive ven med sin yndlingsforfatter på Facebook, kunne man fristes til at stille spørgsmålet, om det fysiske bibliotek fortsat har en berettigelse. I et social kapitalistisk perspektiv er svaret helt klart: ja! Sara Lea Rosenmeier, direktør, Nørregård-Nielsen og Rosenmeier ApS Rådgivende Sociologer Det moderne folkebibliotek er blandt andre ting et komplekst mødested en social arena, hvor planlagte og uplanlagte møder, virtuelle møder, organiserede møder med politikere, forfattere osv. finder sted. I sin funktion af mødested har biblioteket et potentiale til at igangsætte processer, der kan højne den sociale kapital i lokalsamfundet men er det rent faktisk også det, der sker? Hvad er social kapital? Social kapital er et udtryk for sammenhængskraften i f.eks. samfund og organisationer. Den centrale præmis inden for teorierne om social kapital er, at sociale netværk har værdi. Ved at indgå i sociale relationer baseret på netværk, normer og tillid, får mennesker adgang til nogle ressourcer, der udspringer af denne mellemmenneskelighed. Den sociale kapital udgør altså en ressource, der rækker udover det blotte fællesskab: en produktiv kraft, der gør f.eks. en gruppe eller et samfund til andet og mere end blot en samling mennesker, der hver især forfølger egne mål. Regnestykket 2+2 = 5 illustrerer fint dette forhold; at indgåelsen i netværk vil have et oftest positivt afkast for det enkelte menneske i form af social kapital, samt at man ved at indgå i sociale netværk får lettere ved at forfølge individuelle og kollektive mål. Teorien skelner mellem to former for social kapital: den afgrænsende sociale kapital og den brobyggende sociale kapital. Afgrænsende social kapital bygger på stærke sociale bånd indadtil i en gruppe og betegner bånd mellem mennesker, der ligner hinanden i kraft af f.eks. social status, stillingskategori eller etnisk baggrund - altså homogene grupper. Brobyggende social kapital derimod bygger på sociale bånd udadtil og opstår mellem mennesker med forskellig baggrund fra forskellige sociale lag. Denne form for social kapital går på tværs af de mere homogene fællesskaber og danner grobund for udvidede identiteter med adgang til en bred vifte af informationer og muligheder. Betydningen af den afgrænsende sociale kapital er ofte blevet fremhævet, men det er vigtigt ikke at underkende vigtigheden af den brobyggende kapitals potentiale. Hvor den afgrænsede sociale kapital er nødvendig for at skabe sammenhængskraft og solidaritet internt i gruppen, er den brobyggende sociale kapital nemlig helt afgørende for udvikling, fornyelse og f.eks. integration. Biblioteket som brobygger? En norsk undersøgelse peger i retning af, at der på bibliotekerne er seriøst potentiale for skabelse af generaliseret tillid og udvikling af brobyggende social kapital. Undersøgelsen viser blandt andet, at godt en tredjedel af biblioteksbrugerne er faldet i snak med personer, som de ikke kendte i forvejen under deres besøg på biblioteket, og knap halvdelen angiver, at de på biblioteket har lært eller observeret ting omkring personer, der er forskellige fra dem selv. Endvidere har bibliotekerne et vældigt potentiale i forhold til integration og brobygning mellem forskellige kulturer, ikke mindst fordi at man som ny i Danmark via bibliotekerne har mulighed for at bevæge sig fra deltagelse i periferien til mere krævende deltagelse og på denne måde langsomt tilegne sig viden om sit lokalsamfund og sine medborgere. Hvis bibliotekerne skal udvikle brobyggerpotentialet, kræver det en fortsat bevægelse i retning af det sociale bibliotek, hvor biblioteket tilpasser sig brugerne, og hvor det er accepteret, at bibliotekerne også har en social forpligtelse og lægger vægt på alternative tilbud. En sådan udvikling kræver, at man som bibliotek arbejder aktivt for, at det er sådan et type sted, man gerne vil være, og desuden at man som bibliotekar kan rumme funktioner, der ikke altid tager udgangspunkt i ens faglige ressourcer. En anden forudsætning for at bibliotekerne kan udvikle brobyggerpotentialet er, at gratisprincippet fastholdes. Brugerbetaling er en kortsigtet løsning på nogle problemer, men med en samfundsmæssig og social slagside, idet brobygning mellem f.eks. forskellige generationer og kulturer på biblioteket - og dermed også opbygningen af stærke lokalsamfund - vil få vanskeligere vilkår. Sara Lea Rosenmeier, direktør og cand.scient.soc., har i 2007 sammen med Paul Hegedahl været redaktør på bogen Social kapital som teori og praksis. Yderligere læsning: Putnam, Robert: Bowling Alone The Collapse and Revival of American Community Audunson, Ragnar, m.fl.: Public libraries, social capital and low intensive meeting places Danmarks Biblioteker nr. 5 7

8 Kort/Nyt DEMOKRATIHJØRNET åbnet på Vanløse Bibliotek Ritt Bjerregaard, overborgmester i København, stillede som den første op til en snak i DEMOKRATIHJØRNET fredag den 21. juni og er fuld af lovord om denne mulighed for at møde borgerne helt uformelt. Efter åbningen kom der fuldt blus på snakken, og Ritt kom i ilden! I DEMOKRATIHJØRNET kan man fremover to gange om måneden mødes med lokalpolitikere, aktive foreningsfolk og professionelle, der arbejder med forhold, som har betydning for Vanløse og bydelens udvikling. Hjørnet tilbyder også netadgang, pjecer og bøger om Vanløse; det er skabt i et samarbejde mellem Vanløse Lokaludvalg og Vanløse Bibliotek. Spil Dansk sidste år, med Helle Henning på Københavns Hovedbibliotek. Fotograf: Anders Beier. Spil Dansk Dagen er som bekendt en årligt mennesker. Andre aktører er: professionelle, tilbagevendende begivenhed. Siden 2001 amatører, børn og voksne, musikorganisationer, har dagen samlet hele den danske musikbranche og tusindvis af musikglade mennesikskoler, lokalradioer, kulturhuse, orkestre, kor DR Radio, spillesteder, kommuner, skoler, musker landet over for at fejre dansk musik i al og mange flere. dens bredde og mangfoldighed den sidste torsdag i oktober. Vær med til at forme dagen med dit/jeres arrangement eller deltag i en af de mange musikalske begivenheder, der finder sted den 30. I år er der Spil Dansk Dag torsdag den 30. oktober, og KODA, der har taget initiativ til dagen, oktober. Tilmeld jeres arrangement og følg med opfordrer alle landets biblioteker til også at deltage. Sidste år blev der arrangeret koncerter på både traditionelle og utraditionelle steder og med over 1000 arrangementer var det en rekord og en stor succes; KODA håber, at lige så mange bakker op om dagen i 2008! Erfaringerne fra de seneste år viser, at bibliotekernes musikarrangementer trækker rigtigt mange Guldhilsen fra kulturminister Vagn Ytte Larsen, formand for Danmarks Biblioteksforening, overrakte den 10. juni Britta Gyldenklev en hilsen fra kulturminister Brian Mikkelsen. Hilsenen har, som man kunne læse i Bibliotekssamarbejde på højt plan i sidste nummer af bladet været undervejs siden DBs årsmøde i starten af marts. Her fortalte Britta Gyldenklev 400 delegerede og kulturministeren om sit succesrige arbejde med lektiecaféen på Kvaglund Bibliotek. Som tak ønskede den entusiastiske forkæmper for lektiecaféer sig en autograf fra kulturministeren. En af konferencens deltagere var Sønderborgs viceborgmester, Jørn Lehmann Petersen. Han foreslog, at Brian Mikkelsen skulle skrive sin autograf på en mursten. Denne blev efterfølgende belagt med 22 karat guld og overrakt til Britta Gyldenklev. 8

9 EBLIDA på vej til en bredere og mere aktiv rolle Winnie Vitzansky, direktør, Danmarks Biblioteksforening Rapport fra Councilmøde i Amsterdam, maj 2008 Da EBLIDA, den europæiske biblioteksforening, blev stiftet for mere end 15 år siden, var det med det formål at sikre de europæiske biblioteker en stemme i EU (eller EF, som det jo hed dengang). En række biblioteksforeninger, deriblandt Danmarks Biblioteksforening, havde set, at det var nødvendigt at kunne påvirke den EU lovgivning, der ville få betydning for bibliotekerne. Det var klogt og fremsynet, som det klart fremgik, da EU i 2001 vedtog en ny ophavsretslovgivning, som bl.a. sætter færdselsreglerne for det digitale bibliotek. Til gengæld har vi altid brug for et fælleseuropæisk forum til udvikling og drøftelse af europæisk bibliotekspolitik. Derfor ønsker EBLIDAs nuværende præsident, Gerald Leitner, generalsekretær i den østrigske biblioteksforening, at EBLIDA kommer til at spille en bredere og mere aktiv rolle, bl.a. som forum for politikudviklingen i de mange europæiske biblioteksforeninger, der er medlemmer af EBLIDA. Det var et af de centrale temaer på Councilmødet i Haag, hvor Gerald Leitner konstaterede, at der mangler en europæisk bibliotekspolitik, og Leitner foreslog, at EBLIDA tager initiativ til i samarbejde med NAPLE (National Authorities on Public Libraries in Europe) at få lavet et såkaldt White Paper, som beskriver bibliotekernes rolle i det europæiske Vidensamfund. Der var stor opbakning til Leitners tanker både fra EBLIDAs Executive Committee og fra medlemmerne, og for at understrege sammenhængen mellem EBLIDAs traditionelle arbejde og bibliotekspolitikudviklingen havde EBLIDA i samarbejde med de hollandske biblioteksforeninger arrangeret et heldagsseminar på det nye hovedbibliotek i Amsterdam med titlen: Advocacy and Libraries. Advocacy opgaver Her skal blot fremhæves to oplæg. Rolf Hapel, direktør for Borgerservice og biblioteker, Århus, holdt et fremragende oplæg om Innovation and setting the agenda for the future, hvor han visionært trak udviklingslinjerne op med baggrund i bibliotekernes værdigrundlag. Og Bert Mulder, professor i Information, Teknologi og Samfund ved Haags Universitet, talte ligeså fremragende om de ændrede betingelser i dagens samfund, der udfordrer de traditionelle velfærdsydelser og dermed bibliotekerne. Det stiller bl.a. stigende krav om synlighed og nærvær i det offentlige rum. Men lige så vigtigt det er, at vi har en lobbyorganisation, der kan tale bibliotekernes og borgernes sag i Bruxelles, ligeså svingende er behovet for en aktiv lobby. Det afhænger fuldstændig af hvilke lovgivningsinitiativer, der er undervejs. Alt i alt var årets EBLIDA Council både berigende og perspektivrigt, og det lover godt for det kommende arbejde. Ophavsretsundtagelser under pres Biblioteksparaplyen har henvendt sig til danske EU-parlamentsmedlemmer på opfordring af den finske biblioteksforening, som oplyser, at EUkommissæren for det indre marked, Mr. Charles Mc Creevy, har foreslået at udvide den tidsperiode for ophavsretsbeskyttelse, som pt. gælder for lydoptagelser fra de nuværende 50 år til 95 år i den europæiske union. En sådan udvidelse af beskyttelsesperioden vil have vidtrækkende konsekvenser. Et af mange problemer er, at det vil være umuligt for f.eks. biblioteker at lave digitale sikkerhedskopier af lydmateriale, som de ganske lovligt har erhvervet. En digital kopi vil nemlig kræve tilladelse fra samtlige medvirkende rettighedshavere. Hvis disse ikke kan lokaliseres, og det kan jo være mere end vanskeligt 95 år efter, at lydoptagelsen er fremstillet, kan et bibliotek ikke fremstille sikkerhedskopien. Dette kan betyde, at en skrøbelig lydoptagelse går til og dermed går tabt for eftertiden. Den finske biblioteksforening har fremsendt en henvendelse til de finske medlemmer af EU Parlamentet og bedt dem protestere mod forslaget, og de danske biblioteksorganisationer i Biblioteksparaplyen valgte at tage samme initiativ over for de danske parlamentsmedlemmer. Flere af de danske parlamentarikere, heriblandt Christel Schaldemose (Socialdemokratiet) og Hanne Dahl (Junibevægelsen), har allerede svaret på henvendelsen og har lovet at tage sagen op. /KGJ Biblioteksparaplyen er samarbejdsorgan for: Bibliotekarforbundet Bibliotekschefforeningen Danmarks Biblioteksforening Danmarks Forskningsbiblioteksforening Danmarks Skolebibliotekarer HK Kommunal Biblioteksudvalget HK-STAT Danmark. TR-Kollegiet for de Statslige Biblioteker Kommunernes Skolebiblioteksforening Danmarks Biblioteker nr. 5 9

10 Biblioteker og menneskerettigheder IFLA bag international konference i Ramallah om vigtigheden af menneskerettighederne i relation til biblioteksarbejde Stuart Hamilton, IFLA Senior Policy Advisor Biblioteksvirksomhed og ytringsfrihed, fri adgang til information, tolerance og accept af anderledestænkende og respekt for mangfoldighed dannede sammen med kulturelle rettigheder i bibliotekssammenhæng rammen om tre dages konference i Palæstina, men også overgreb på menneskerettigheder i forhold til biblioteker samt konkrete praktiske biblioteksløsninger var på programmet. I dagene 31. marts til 2. april organiserede IFLA og FAIFE (IFLAs komité: Free Access to Information and Freedom of Expression), i samarbejde med Ramallah Center for Human Rights Studies, en International konference om biblioteker og menneskerettigheder. Konferencen var en opfølgning på et delegationsbesøg til israelske og palæstinensiske kolleger i april Under ledelse af bibliotekschef Frode Bakken fra Norge og undertegnede, lavede man i 2007 et udkast til et regelsæt, som også beskrev aktiviteter fremstillet til at hjælpe kolleger i de besatte palæstinensiske områder til at forbedre biblioteksservicen og sikre bibliotekskompetencer mv. i området. Claudia Lux, IFLA s præsident, åbnede konferencen i en fyldt konferencesal på et Vestbred hotel. Sammen med den palæstinensiske kulturmi-nister og Ramallahs borgmester, talte hun om behovet for at erkende de vanskeligheder palæstinensiske bibliotekarer oplever og samtidig beholde fokus på bibliotekarernes muligheder for at øge adgangsfrihed til information for deres brugere. Medieinteressen i begivenheden var intens Al-Jazeera transmitterede åbningsceremonien og konferencens første møde via satellit, mens de tre største aviser i Palæstina (Al-Quds, Al-Ayyam og Al-Hayat) dækkede konferencen i alle tre dage. Under hele konferencen var vægten lagt på palæstinensiske biblioteker og deres nuværende situation uden at bruge anledningen udelukkende til at koncentrere sig på kritik af israelsk politik over for de besatte områder. I stedet handlede indlæggene om vigtigheden af biblioteker på de palæstinensiske fængsler, rollen biblioteker kan spille i postkonflikt-situationer, censur af materialer relateret til den israelsk-palæstinensiske konflikt i andre lande og flere andre teoretiske indlæg vedrørende sammenhænge mellem biblioteker og menneskerettigheder. Konferencen havde et internationalt islæt med deltagere fra Tyskland, Frankrig, USA, Bosnien-Hercegovina, Malawi, Egypten, Storbritannien, Norge og Canada. Men vigtigere var, at konferencen gav palæstinensiske bibliotekarer nye muligheder for at drøfte deres situation og konferencens indlæg. Kolleger fra hele Vestbreden kom til Ramallah mange havde aldrig før mødt hinanden eller haft mulighed for at møde hinanden i de seneste år. Alt i alt var konferencen vært for mere end 80 permanente palæstinensiske deltagere hvoraf kun få før har haft chancen for at deltage i en international begivenhed på dette niveau, hvilket gav en enestående mulighed for netværksbygning samt lejlighed til at drøfte fremtidigt arbejde. Desværre fik kolleger fra Gaza, som kun kan kommunikere med kolleger på Vestbreden via telefon, og videokonference, ikke bevilget visum tids nok til at deltage i konferencen. Ved konferencens afslutning stod det klart, at den har skabt en ny begyndelse, et nyt afsæt for bibliotekarer og deres rolle i samfundet og har sat gang i ikke alene fremtidigt projektsamarbejde mellem bibliotekarer i de besatte områder, men også med bibliotekarer fra andre lande. Især norske biblioteker er i fuld gang med fælles projekter relateret til digitalisering og uddannelse, og IFLA støtter deltagelse af to palæstinensiske bibliotekarer i et program på Mortenson Center i USA senere i år, samt inddragelse af IFLA s ALP program (Action for Development through Libraries Programme Core Activity) i fremtidige uddannelsesworkshops, som der er stort behov for i det palæstinensiske bibliotekssamfund. Andre projekter bliver snart annonceret. Referat og opsamling fra konferencen er under udarbejdelse og kan snart ses på IFLAs hjemmeside. Også den tidligere delegationsrapport fra april 2007 kan læses, se 10

11 PLAY den første rigtige TRUSSEL mod Bibliotekernes Netmusik.dk Men så er det heller ikke værre! Susanne Buus-Pedersen, bibliotekar, Københavns Digitale Bibliotek og Jens Bang Petersen, bibliotekar, Gentofte Bibliotekerne Lad os slå det fast med det samme. Bibliotekerne har grund til at være stolte over Netmusik.dk. Her har vi et eksempel på innovation, der rækker ud over, hvad man ser i bibliotekssektoren andre steder i verden. Netmusik.dk er ægte bibliotekstænkning og en stærk service til musikglade danskere. I Danmark, hvor biblioteksloven sidestiller alle materialer, har tankegangen været: hvad gør vi for at videreføre de danske musikbiblioteker i den teknologiske tidsalder, så vi stadig har et tilbud til brugerne, når fastformsmedierne udfases. Det er lykkedes rigtig flot. Med en enkelt undtagelse er alle danske biblioteker med i Netmusik.dk og det nationale aspekt har skabt en international bevågenhed. Det er fristende at hvile på laurbærrene, men det skal man ikke overveje! For bedst som vi gik og troede, at lovlige gratistilbud var forbeholdt bibliotekerne, kommer TDC pludselig med musiktjenesten PLAY. TDC s PLAY PLAY er blot et af mange eksempler på, hvilke strategier den kommercielle musikbranche overvejer for at få forbrugerne tilbage. På TDC s hjemmeside kan man læse: Det koster ikke noget at have PLAY, når man er TDC Bredbånds- eller mobilkunde. Det er naturligvis en sandhed med modifikationer, for TDC har betalt et flercifret millionbeløb til musikindustrien for tjenesten, og selvfølgelig er det forbrugeren, der betaler regningen. Den gemmer sig bare i abonnementet. TDC s kunder elsker allerede PLAY. I løbet af maj måned blev der hentet mere end 1,7 millioner singler og album til pc er og mobiltelefoner. Når man tager i betragtning, at maj har sat rekord i antal solskinstimer og udendørsliv, er 1,7 millioner download et formidabelt resultat. Hvad kan Netmusik.dk? Det kan Netmusik.dk slet ikke hamle op med. Men det er måske heller ikke så vigtigt, for vi kan noget andet: Netmusik.dk henvender sig til alle borgere ikke kun TDC s kunder. Netmusik.dk har et mere alsidigt repertoire end PLAY. PLAY tilbyder ca. 1 million tracks. Indholdet i Netmusik.dk nærmer sig 2 millioner tracks. PLAY er ikke nemmere at bruge end Netmusik.dk. Filerne er sikrede med DRM (digital rights management) ligesom filerne fra Netmusik.dk. De kan kun anvendes mobilt på en mobiltelefon, ikke på diverse bærbare afspillere. Vigende salg og nye veje Musikbranchen er tvunget til at finde nye veje pga. det vigende salg. Det kræver derfor en overlevelsesstrategi for Netmusik.dk. En del af strategien bør være at skabe en musikfaglig materialevalgsgruppe, som skal sikre, at kvaliteten og bredden i indholdet bliver udbygget til den standard, man kender fra det fysiske bibliotekstilbud. Der er f.eks. ikke nok klassisk musik med i Netmusik.dk, og store dele af den danske musik mangler, selvom den er udgivet på CD og altså foreligger i digital form. Indholdet er ekstremt vigtigt i den konkurrenceverden, vi befinder os i, og her kan bibliotekerne noget, de andre ikke kan. Nye formater og ny formidling Udvikling af nye formidlingsformater bør indtænkes i strategien. Bibliotekernes Netmusik er en låneordning, og det skal den blive ved med at være. Bagsiden af medaljen har været og er at vi har måttet døje med den forkætrede DRM-sikring af musikfilerne. Vi skal kunne garantere, at musikken ikke kan kopieres, og at den kun kan lånes ud i en begrænset periode. Ud over at være besværlig at håndtere så udelukker DRM-sikringen også Mac og Linux-brugere fra at være med, fordi den kun understøtter et begrænset antal mobile afspillere. Den løsning, der ligger lige for, er streaming. Ved streaming forstås, at man ikke downloader musikken til sin PC, mobiltelefon eller bærbare afspiller. I stedet klikker man på musikfilen, så går afspilningen i gang. Løsningen kan konstrueres, så man kan genstarte sit stream inden for låneperioden, og musikken tager ingen plads op på pc en eller mobiltelefonen. Om et til to år går vi alle sammen rundt med en telefon med mobilt bredbånd, der kan håndtere streaming af både lyd og billede. Det er helt oplagt at hoppe på den udvikling, og så vil bibliotekerne igen, for en tid, være foran andre gratis konkurrenter. Det er vigtigt, vi gør os klart, at PLAY ikke vil være den eneste konkurrent ret længe. I den virtuelle verden går det stærkt, og der vil altid komme konkurrenter, hvis man har en god idé. Det skal bibliotekerne forstå at håndtere, men uden at blive grebet af panik. Danmarks Biblioteker nr. 5 11

12 Nye metoder til kvalitetsmåling skal afprøves i praksis Behov for nye op og udvidet biblio Lone Knakkergaard, bibliotekschef i Vejle, 2. næstformand i Danmarks Biblioteksforening, og Tina Brødsgaard Andersen, kommunikationsmedarbejder ved Vejle Bibliotekerne Danmarks Biblioteksforening udgav i 2007 kvalitetsmålingsrapporten Strategi, værdi og kvalitet af prof. Niels Ole Pors. I rapportens andet bind angives en metode til kvalitetsmålinger i bibliotekerne. Denne metode afprøver 10 kommuners folkebiblioteker i praksis i den kommende tid. Danmarks Biblioteksforening har fået støtte fra Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker til projektet. Metoden tager afsæt i Balanced Scorecard modellen, som flere danske biblioteker tidligere har brugt. Modellen er dog blevet tilpasset og trimmet, så den er direkte målrettet biblioteker. Desuden indeholder metoden en række målinger, der tager afsæt i bibliotekernes forskellige roller, f. eks. som læringscenter og kulturhus. Bibliotekerne befinder sig i en brydningstid, hvor udlånet af bøger falder, mens brugen af de nye medier stiger drastisk. På Vejle Bibliotekerne mærker man tendensen og er som mange af landets øvrige biblioteker på udkig efter nye måder til at synliggøre brugernes ændrede forbrugsmønstre og krav til en moderne biblioteksvirksomhed. Statistik giver som grundprincip en status over det sidste års udvikling set i forhold til tidligere år. Holder man sig snævert til denne definition, kan de bagudskuende udregninger af tal synes en smule reaktionære. Heldigvis er statistik en fleksibel størrelse, der af de danske folkebiblioteker fungerer som et vigtigt strategisk ledelsesværktøj, hvor de retrospektive tal bruges til at se ind i fremtiden. De 10 biblioteker, som afprøver kvalitetsmålingsprojektets nye metoder, skal udover at gennemføre de beskrevne målinger, vurdere, om der er behov for supplerende målinger. I den forbindelse er de elektroniske medier, de sociale teknologier og ikke mindst bibliotekernes evne til at komme ud af huset, både fysisk og på nettet, et særligt fokusområde. En del af målingerne foretages via udtræk fra bibliotekssystemerne, andre fra brugerundersøgelser. Firmaet Tento har beredvilligt stillet deres nyudviklede værktøj til brugerundersøgelser til rådighed for projektet. Værktøjet kan erhverves gennem Dansk BiblioteksCenter. Efter evalueringen af metodens brugbarhed er målet, at den sammen med de erhvervede erfaringer kan implementeres i folkebibliotekerne fra En implementering må forventes at kræve både systemændringer og investeringer i brugerundersøgelsesværktøjet. De deltagende kommunernes biblioteker er: Esbjerg, Fredericia, Gentofte, Herning, Ikast-Brande, Odense, Roskilde, Skanderborg, Viborg og Aalborg. Projektleder er Lilli Mortensen, Vejle Bibliotekerne. /Lone Knakkergaard Bibliotekschef i Vejle Vejle Bibliotekerne har erfaring med at bruge statistik som en vigtig legitimering af bibliotekernes rolle i kommunerne og i samfundet generelt. Derudover bruger bibliotekerne også de mange tal og sammenligninger som rettesnor for, hvordan man som biblioteksvirksomhed bedst kan prioritere sine ressourcer, så de lever op til borgernes forventninger til folkebibliotekets fremtidige ydelser. Der er behov for, at statistikken opdateres og udvides med flere detaljer end hidtil. For at statistik kan bruges fremadrettet og ikke pludselig ender i en reaktionær stampe, er det afgørende, at målingsenhederne, kriterierne og sammenligningsgrundlaget tager udgangspunkt i den virkelighed, et moderne folkebibliotek befinder sig i. Tal fra Vejle Bibliotekerne I Vejle Kommune har udlånet pr. indbygger traditionelt været blandt de højeste i landet. Her dokumenterede tallene fra 2006 en tendens, der er generel også på landsplan. Udlånet af de traditionelle fysiske materialer falder, mens udlånet af de nye medier, brugen af hjemmesiden og de elektroniske resurser stiger. Vejle Bibliotekernes udlånstal fra 2007 er præget af sammenlægningerne i forbindelse med kommunalreformen, der har genereret et stort fald i udlånet pr. indbygger. Ser man bort fra de særlige omstændigheder for 2007, bekræfter tallene dog den udvikling i ændrede udlånsmønstre, som også tallene fra 2006 dokumenterede. Tendensen fortsætter, når man sammenligner tallene fra de første fem måneder af 2008 med de samme måneder af Dog er udlånet af boglige materialer overraskende nok kun faldet med 0,4 %, mens udlånet af de nye medier er steget markant. Udlånet af film på dvd er steget med 36 %, udlånet af spil på cd-rom el- 12

13 lysninger teksstatistik Danmarks Biblioteksforening opfordrer Styrelsen til at få moderniseret statistikken, så den giver et mere reelt billede af brugen af bibliotekernes mange tilbud Den usynlige succes Biblioteksstatistikken fortæller ikke hele sandheden Folke- og Forskningsbiblioteksstatistik 2007 ler playstation er steget med 40 %, og endelig er udlånet af lydbøger på cd steget med 41 %. Det var forventet, at udlånet af musik på cd er ville falde pga. den nærmest eksplosive stigning på over 100 % i brugen af Bibliotekernes Netmusik. Dette har dog ikke været tilfældet, og i stedet har der været en lille stigning på 2 % i forhold til samme periode i Ændrede adfærdsmønstre fordrer nye målingssystemer De sidste års tal fra Vejle Bibliotekerne viser altså, at borgerne stadig er flittige biblioteksbrugere, men at deres vaner ændrer sig markant. For at kunne tegne et skarpere billede af denne udvikling bør statistikkens målinger eksempelvis rumme en dybere måling af bibliotekets teknologiske resurser samt af de sociale teknologier. Det er vigtigt at synliggøre denne udvikling, for at vi kan analysere, hvordan det bedst kan betale sig at prioritere vores kræfter. I kvalitetsmålingsprojektet, som Danmarks Biblioteksforening har initieret og udgivet, og som er udarbejdet af professor Niels Ole Pors, Danmarks Biblioteksskole, påpeges i øvrigt nødvendigheden af, at bibliotekerne også indregner andre undersøgelser end de rent kvantitative. Brugerundersøgelser er med til at tegne et mere nuanceret billede af, hvad borgerne forventer og ønsker. Nye supplerende veje På Vejle Bibliotekerne er vi også i gang med at udvide de traditionelle statistikmålinger med supplerende målinger og undersøgelser. Her undersøges bl.a., hvordan man kan bruge det nye fælles KPI-index til en dybere analyse af brugernes adfærd på hjemmesiden og i bibliotekskatalogen. Samtidig anvendes elektroniske brugerundersøgelser til at se på borgernes tilfredshed med bibliotekets ydelser. Endelig er Vejle Bibliotekerne i gang med et udviklingsprojekt, Linkpakken, som ud over at være en smart måde at formidle links til netsteder som erstatning for lån, giver mulighed for at opsamle statistik over, hvor mange links, der formidles ad denne vej. Den netop offentliggjorte Folke- og Forskningsbiblioteksstatistik fra Styrelsen for Bibliotek og Medier viser, at udlånet fra landets folkebiblioteker, trods omfattende lukninger af biblioteker i kølvandet på kommunalreformen, ikke er faldet mærkbart. Trods disse vanskelige forhold er det glædeligt at konstatere, at bibliotekerne endnu engang har udvist stor omstillingsparathed og formået at bevare et bibliotekstilbud som også under de nye vilkår er attraktivt for borgerne. Og så giver statistikken faktisk ikke engang det korrekte billede af tilstanden på bibliotekerne. En lang række digitale tilbud er i dag tilgængelige på bibliotekerne, tilbud som benyttes i større og større omfang, men det registrerer Biblioteksstatistikken ikke systematisk. Direktøren for Styrelsen gør da også i sit forord til årets statistik ganske kort opmærksom på dette problem, samtidig med at det konstateres, at bibliotekerne fortsat ændrer sig. Det bør være en selvfølge, at bibliotekerne måles på deres faktiske aktiviteter og ikke kun måles på udlånet af fysiske materialer siger Vagn Ytte Larsen, formand for Danmarks Biblioteksforening. Danmarks Biblioteksforening opfordrer derfor Styrelsen til at få moderniseret statistikken, så den giver et mere reelt billede af brugen af bibliotekernes mange tilbud. Vagn Ytte Larsen mener, at den manglende dokumentation af brugen af bibliotekernes digitale tjenester kan sætte bibliotekerne i en vanskelig situation, når der f.eks i budgetforhandlinger skal argumenteres for at vedligeholde og udbygge disse tjenester, uanset at tjenesterne faktisk bliver flittigt benyttet. Behov for fælles grundlag De enkelte bibliotekers nye målingssystemer kan nuancere billedet af den udvikling, bibliotekerne befinder sig i. Men det er vigtigt at fastholde, at det må være et mål at finde frem til et nyt fælles grundlag, som er mere fleksibelt og dybdegående end tidligere. Et fælles grundlag kan også bruges til benchmarking og gensidig læring, så de danske folkebiblioteker fortsat kan dokumentere og legitimere deres berettigelse i samfundet og leve op til brugernes krav om klarhed, kvalitet, innovation og sammenhæng i biblioteksbetjeningen. Det er i alles interesse, at statistikken giver et så præcist billede af bibliotekernes aktiviteter som muligt. Danmarks Biblioteksforening ser derfor frem til snarlige initiativer fra Styrelsens side, så Biblioteksstatistikken kan blive moderniseret på samme måde som bibliotekerne selv formår løbende at holde deres tilbud til borgerne opdaterede slutter Vagn Ytte Larsen. Danmarks Biblioteker nr. 5 13

14 Hjørring Bibliotek - Create Room for Experience

15 Biblioteket i hånden Om bibliotekernes forsøg med at tilbyde nye veje til de mange tjenester ad digital vej Michael Larsen, informationskonsulent og webredaktør, Danmarks Biblioteksforening Mobiltelefonen og internettet vil i løbet af blot et par år smelte helt sammen. Mobilen er med overalt, folk vil søge oplysninger uanset, hvor de befinder sig, og derfor er det vigtigt, at biblioteket også er tilgængeligt overalt. Udbydere af tjenester og informationskilder til mobiltelefonen vil vokse markant i antal, og det vil fremover ikke kun være større firmaer, som er spillere på denne bane. Også bibliotekerne skal med, og det er derfor også nødvendigt at få indsamlet erfaringer med brugen af de nye muligheder, også fordi fremtidens brugere i endnu højere grad end nu vil anvende mobilen som en helt og aldeles integreret del af hverdagen. DB-fokus på nye teknologier Folkebiblioteket skal podcastes og bibliotekerne skal tænke mere offensivt, når det gælder de nye digitale tjenester og indhold på internet. Der skal tænkes i nyudvikling af decentral service gennem ny biblioteksservice og -vidensadgang via mobiltelefoner og andre håndholdte enheder, lyder det i et af Danmarks Biblioteksforenings Budskaber om biblioteksudvikling (2006). Tilbage i efteråret 2007 arrangerede DB derfor i samarbejde med DBC og Danmarks Biblioteksskoles Kursusafdeling temadagen Biblioteket i hånden. Fokus var på bibliotekernes muligheder for at anvende forskellige teknologier, der supplerer nettet til formidling af bibliotekernes tilbud til borgerne, og at nå brugerne i alle aldre via de mange forskellige mobile telefoner og andre enheder af forskellig slags. Trådløse muligheder Den 26. maj i år lagde Vejle Bibliotek så lokaler til 2. afdeling af temadagen Biblioteket i hånden. Baggrunden for at fokusere på de digitale muligheder ligger helt naturligt i den hastigt voksende udbredelse af bl.a. trådløse netværk og behovet for ny decentral service efter de sidste par års mange filiallukninger. Stadig flere byer opretter områder med trådløs adgang for borgerne, ligesom der findes tiltag, hvor brugere giver andre adgang til egne trådløse netværk og dermed får genereret stadig større områder med trådløs adgang (se f.eks. Udbredelsen af hotspots vil kraftigt øge både muligheden og konkurrencen om borgernes opmærksomhed. Store datamængder bliver distribueret trådløst, og kampen om kundernes opmærksomhed vokser dag for dag. I det perspektiv var temadagen i Vejle en opløftende oplevelse, da den med tre helt konkrete cases gav et tydeligt bevis på, at man på en række biblioteker var godt i gang med at tænke i nye baner og afprøve forskellige nye digitale tjenester, som borgerne kan benytte sig af, bl.a. via mobiltelefonen. Mobile biblioteksforsøg Med Det Mobile Bibliotek viste Aalborg Bibliotekerne første version af en mobiloptimeret adgang til bibliotekets services, hvor borgerne har adgang til en række tjenester, og med er der desuden lavet en indgang til biblioteket skræddersyet specielt til mobiltelefonen. På Kolding Bibliotekerne er man i gang med at afprøve semacodes. Med mobiltelefonen kan man scanne semacodes på materialer og herigennem blive ledt direkte videre til flere informationer om materialerne. Endelig blev Herlev Bibliotekernes Ultra-FM gennemgået. Podcast er en oplagt mulighed for bibliotekerne til at udbrede flere informationer til interesserede brugere, og de mange tekniske muligheder blev diskuteret. Disse tre eksempler var blot nogle af en lang række af forsøg, som finder sted på bibliotekerne netop nu. Nysgerrigheden var også på denne anden temadag om emnet stor og vidner om, at mange biblioteker allerede er parate til at afprøve de nye muligheder. Efterårets arrangement viste, at der tages mange både store og små skridt ud af den digitale vej på landets biblioteker, og interessen for at høre om disse initiativer var så stor ved efterårets arrangement, at de tre arrangører valgte at afholde endnu en temadag med dette emne som udgangspunkt. Om vi vil det eller ej... De tekniske muligheder vokser hele tiden, og selv om det til tider kan synes lidt uoverskueligt, hvor der skal sættes ind, så er det vigtigt at huske på, at nye bibliotekstjenester på mobilen ikke blot er en nødvendig service, men også en helt oplagt måde aktivt at markedsføre biblioteket på over for borgerne. Det handler om at være med, og erfaringerne som blev delt på temadagen inspirerer forhåbentlig til endnu flere forsøg rundt omkring, så bibliotekerne kan ruste sig til at tage endnu et skridt ud af den digitale motorvej. Ligesom det i disse tider med bibliotekslukninger er en ny måde at yde decentral service på. Mere om de tre cases på temadagen: Aalborg: Kolding: Herlev: Hent præsentationer fra dagen via Kurser Oplæg og præsentationer. Danmarks Biblioteker nr. 5 15

16 TO VISIONÆRE, ENGAGEREDE BIBLIOTEKSFORKÆMPERE STOPPER Benedikte Kragh-Schwarz Danske bibliotekers indsats for service til etniske minoriteter og integration fremhæves stadig oftere som noget af det mest effektive og dygtige integrationsarbejde i landet. En af områdets pionérer, bibliotekar og konsulent Benedikte Kragh-Schwarz, Statens Bibliotekscenter for Integration (SBCI), valgte at gå på efterløn i april i år. SBCI indtil 2006 Indvandrerbiblioteket bygger i hovedsagen på Benedikte Kragh-Schwarz og hendes stabs utrættelige arbejde, siden det hele startede som Gæstearbejdersamlingen på Gentofte Bibliotek i Benedikte Kragh- Schwarz blev den første leder, og det blev et til tider meget vanskeligt arbejde gennem mange år at føre samlingen frem til at blive en etableret overbygning for folkebibliotekerne. Da Benedikte Kragh-Schwarz i 1988 fik tildelt Bibliotekarforbundets Døssingpris hed det i BFs daværende formand, Johannes Balslevs, tale bl.a.: Du er utrættelig i din rådgivning af de enkelte biblioteker og har stor viden om de forskellige folks sprog og kulturelle egenart. Indvandrerbiblioteket kunne og burde være en åben samling for indvandrere og flygtninge ved siden af overbygningsfunktionen for folkebibliotekerne. Men det tillader normering og budgetter ikke. Trods disse vanskeligheder, som er politisk bestemte, har Benedikte Kragh-Schwarz gjort et sejt og grænseoverskridende arbejde for at fastholde lovens krav om betjening af fremmedsprogede minoriteter. Benedikte Kragh-Schwarz har siden fortsat sit engagerede arbejde for Indvandrerbiblioteket/ SBCI som overbibliotekar, siden som leder, da Indvandrerbiblioteket blev en del af Statsbiblioteket og i de seneste år som konsulent. I tidens løb har hun desuden været med i spidsen for udviklingen af andre services bl.a. biblioteksportalerne Finfo.dk og Kvindefinfo.dk, ligesom hun har været en højt respekteret repræsentant for danske biblioteker i internationalt bibliotekssamarbejde. Hun var f.eks. med til at starte IFLAs Section on Library Services to Multicultural Populations. /Berit Sandholt Jacobsen, formidlingschef, Greve Bibliotekerne og Suzanne Schytt, specialkonsulent, Helsingør Bibliotekerne Peter Birk Få har som Peter Birk evnet at forny sin egen arbejdsplads som bl.a. musikbibliotekar og siden vice- og stadsbibliotekar. Og det vel at mærke altid med fokus på service til Silkeborgs biblioteksbrugere. tral service med selvbetjent filial i Gjern. Ikke kun mange danske kolleger har hentet inspiration i Silkeborg-løsninger, besøgene fra udlandet har også, bogstaveligt talt, været utallige i de forløbne år. En af væsenets store biblioteksudviklere forlader arenaen. Stadsbibliotekar Peter Birk, går efter 39 års ansættelse ved Silkeborg Bibliotekerne 1. august i år på pension. Umiddelbart kunne så mange årtier i et og samme system Birk kom til Silkeborg i 1969 straks efter sin elevtid i Thisted måske af nogen ses som idéforladthed, men det er stik modsat i dette tilfælde! Nytænkende, udogmatisk og uhildet har han igen og igen sammen med sin utrættelige stab af dygtige medarbejdere og andre gode lokale kræfter m.fl. gennem årene medvirket til at sætte Silkeborg Bibliotek på dagsordenen omkring store og små udviklingsinitiativer; ofte på pionérbasis, forud for resten af sektoren og uden at afvente autoriserede centrale vejledninger. I flæng kan nævnes biblioteksprojekter som opbygning af musikbibliotek, edb- og IT-løsninger, bedst-på-nettet hjemmeside, købeknap til Bog & Idé, etisk regnskab, område- og helhedstænkning, den lærende organisation, først med selvbetjent aflevering og sortering plus chips, Zoomtext til blinde og svagtseende, ny decen- Peter Birks store engagement og dygtighed som igangsætter når klart legendariske højder, godt støttet af en vis portion stædighed, og har krævet megen energi af kollegerne i tidens løb. At det også har været muntert viste den flotte afskedsreception, biblioteket lavede for Birk sidst i juni. /HN 16

17 Om kvalitets beskaffenhed Den smukkeste offentlige ting er Bøger! Lød det fra Peter Dahler-Larsen, professor ved Syddansk Universitet, på Biblioteksforeningen Region Sjællands fyraftensmøde i foråret Ellen Warrer Bertelsen, bibliotekschef, Faxe Kommune Biblioteksforeningens fyraftensmøde den 13. maj på Næstved Bibliotek gik på temaet Kvalitet, og oplægsholder var professor Peter Dahler-Larsen, som har beskæftiget sig med kvalitet og evaluering i mange år. Kom man i forventning om 1 1/2 times afslappende foredrag, så var man gået galt! Fuld opmærksomhed og de små hjerneceller på højkant var nødvendigt for at følge Dahler-Larsen i hans refleksioner over, hvad kvalitet er, på baggrund af sin seneste bog: Kvalitetens beskaffenhed. Begrebet kvalitet er en del af bibliotekernes lovgrundlag og har da også i tidernes løb været genstand for debat fagfolk imellem. Kvalitetsreformen er lanceret med det formål at forbedre kvaliteten af den offentlige service, borgernes behov skal i centrum, og de offentligt ansatte skal have mere attraktive arbejdspladser. Så det burde være indlysende, at alle ved, hvad kvalitet er, når det betyder så meget for hele vores samfunds indretning. Men ved vi nu også det? Peter Dahler-Larsens incitament til at skrive Kvalitetens beskaffenhed, var en irritation over så mange, der kan udtale sig om kvalitet uden at gøre sig umage med at finde ud af, hvad kvalitet er. Problemet med kvalitet i dag er, at vi kan forlange kvalitet overalt. Lige fra relationen børn voksne til kvaliteten af offentlige ydelser. Kvalitet er således ikke noget, vi hver især har, men også et fælles anliggende. Et af disse fælles anliggender er vores biblioteker og de fælles bøger er den smukkeste offentlige ting! Hvad ligger der i begrebet kvalitet? Ordet kommer af det latinske qualis, som betyder hvorledes, hvadhed, af hvilken beskaffenhed. Platon problematiserer dette ved at stille spørgsmålet: Hvor meget beror på tingen selv det objektive, og hvor meget på vores subjektive opfattelse af tingen? Bevidst eller ubevidst tillægger vi genstanden værdifulde egenskaber og får dermed et ansvar for kvalitetsbestemmelsen. Kvalitet kan bo i produktet selv og i den måde produktet produceres på. Kvalitet kan henvise til noget sanseligt og noget værdimæssigt. Begrebet lader sig ikke sådan indkredse, men vi kan kende kvalitet, når vi møder den, bl.a. i den ekstraordinære oplevelse; vi kan mærke den i maven! Kvalitetsmålinger evalueringer: Fire aktuelle operationaliseringer Vi kender det fra vores hverdag. Henvendelser om/opfordringer til at vi lige udfylder et spørgeskema det tager kun 15 minutter vi måler og vejer og sammenligner. Ser alvorlige ud når et tal, vi ønsker skal gå op, går ned, osv. osv. En af de meget almindelige målemetoder er at sætte nogle standarder, som man så kan forholde sig til. Perspektivet stammer fra industrien, hvor det normale er det, der har kvalitet afvigelser skal kasseres. Viser en måling, at man ligger under gennemsnittet, vil man ofte arbejde på at komme op på gennemsnittet, uden at stille spørgsmålet om gennemsnittet egentlig er interessant for netop den kommune, det bibliotek. Der bruges ikke tid på at undersøge, hvad der ligger bag ens egne resultater. Kvalitet bliver et ønske om at undgå at falde igennem, og dermed udelukkes f.eks.det ekstraordinære, det overraskende. Målgruppen for mange undersøgelser er brugerne. Som offentlig institution vil vi gerne lytte til brugerne, centrum for vores ydelser. Men brugerne er inkonsistente. Resultatet af en undersøgelse viser f.eks., at brugerne ønsker en bestemt ydelse, men når de så får den, er det uinteressant. Derfor overrask brugerne, lad dem få noget, de ikke havde regnet med, så kan de blive vildt glade! Ofte er vi imidlertid oppe mod uforenelige brugerkrav. F.eks. kan der være uforenelige krav til en samfundsinstitution som museer, hvor brugerne ønsker ét, og en forskningsforpligtelse kræver noget andet. Det forventes af offentlige organisationer, at de har en evalueringskultur, og at de kan dokumentere, at de har et kvalitetssikringssystem. Problemet med mange af disse evalueringer er, at evaluator ofte kommer til at tjekke kvalitetssikringssystemets kvalitet i stedet for kvaliteten af ydelsen. Vil vi noget med undersøgelser af kvaliteten af en offentlig indsats, så bør vi flytte vores fokus fra regler, input, processer og output. Vi burde se mere på effekten hvad der kommer ud af den offentlige ydelse. Stor tak til Biblioteksforeningen Region Sjælland, for at invitere en kapacitet som Peter Dahler-Larsen til et Fyraftensmøde. Det var en ekstraordinær oplevelse, gav stof til eftertanke kort sagt: Det var kvalitet! Mere af den slags - tak! Danmarks Biblioteker nr. 5 17

18 Lise Ingeborg Hækkerup på Nørrebro bibliotek. Foto: Lillemor Laidlaw Vi skal være endnu mere synlige i integrationsdebatten Kommentar fra Nørrebro Bibliotek Lise Hækkerup, bibliotekar Det er ikke altid, bibliotekerne nævnes, når talen falder på integration. Ærgerligt nok, for netop selve folkebiblioteksideen er så oplagt, at bibliotekerne i en langt højere grad burde være aktive aktører i integrationsbestræbelserne, end tilfældet er. Men er man sådan udfordret, at ens bibliotek er placeret i en bydel, hvor mere end 30 % af befolkningen er af anden etnisk herkomst end dansk og derfor måske ikke helt biblioteksvante må man naturligvis tage andre initiativer, end dem, man ellers forventer af et folkebibliotek. Det er situationen for os på Nørrebro Bibliotek. Hjemmebesøg Hvis man tror på, at en fælles, kulturel referenceramme er nødvendig, hvis integration skal lykkes, er opsøgende arbejde og personlig kontakt derfor helt afgørende og indsatsen skal ske så tidligt som muligt. Den somaliske mor med de fem børn, som måske end ikke taler dansk, skal i tale, og biblioteket præsenteres som et sted, hvor mulighederne for integration findes. Derfor har Nørrebro Bibliotek siden 2004 med støtte fra Integrationsministeriet og Biblioteksstyrelsen, drevet opsøgende arbejde over for småbørnsfamilierne i Mjølnerparken, et boligområde, hvor mere end 80 % af beboerne er af anden etnisk herkomst. I alt fire gange besøges hver familie. Første gang, når barnet er nyfødt, sidste lige inden skolestart. Ved hvert besøg har biblioteket en lille gave med til barnet, en stofbog, en pegebog, en Bamse & Kylling, og til sidst Halfdans ABC. Småbørn har brug for fortællinger, og børn med anden etnisk baggrund, som ikke er vokset op med de ikoner og referencer, der er en selvfølge for mange danske børn, som f.eks. Bamse og Kylling, Alfons, Cirkeline og Pippi, skal selvfølgelig lære dem at kende. Nyttigt også, hvis man skal begå sig i børnehaven. Gennem en fælles reference opstår legen, og gennem legen udvikler sproget sig. Derfor opfordres familien til at bruge biblioteket, og betydningen af sprogstimulering og vigtigheden af begrebs- og sprogforståelse som led i barnets videreudvikling i det hele taget, understreges. Børnehaveklassen Biblioteket står bag et lignende initiativ på Nørrebros skoler, hvor vi nu på andet år er til stede på allerførste dag i børnehaveklassen. Her præsenterer vi os for børn og forældre danske og udenlandske, så den afgørende trekant: skole, bibliotek, forældre er skabt. Tilsvarende initiativ tages overfor 3. klasserne. Initiativet er nu sat på Københavns Kommunes budget, foreløbig i tre år. Det vil sige, at andre bydele end Nørrebro bliver inddraget, ligesom en personaleudvidelse har været en nødvendighed. Bibliotekets særlige styrke Bibliotekerne er så egnede til initiativer, som såvel danske som tosprogede kan have glæde af. Åbningstiderne er tilpassede, så de fleste kan komme i deres fritid. At låne materiale er gratis, og der føres ikke kontrol med, hvem der kommer, og hvem der går. At bøger, aviser og tidsskrifter på de traditionelle indvandrersprog indgår i mange bibliotekers materialebestand, er efterhånden heller ikke et særsyn på biblioteker, hvor befolkningen er blandet ligesom mange biblioteker har taget opgaven med lektiecafeer, specielt henvendt til to-sprogede elever, op. Derfor kan det undre, at bibliotekerne ofte glemmes i integrationsdebatten. Forstår man at udnytte tilbudene, dvs. ved man overhovedet, at de findes, er de i virkeligheden en guldgrube, som det ville være oplagt at udnytte i integrationsbestræbelserne. 18

19 Klassikerdagen 2008 Tirsdag den 23. september Årets klassiker 2008: Gelsted DEN DANSKE SANG Blicher DEN DANSKE SANG Den danske sang er en klassiker,fordi den har haft grundlæggende betydning i dansk åndsliv gennem en række lyriske værker med litterære kvaliteter.et stort antal mennesker over en lang række af år har tilegnet sig sangene, ofte lært dem udenad, citeret fra dem - og naturligvis sunget dem! Drachman Holstein Aakjaer Søren Sørensen, forfatter og bl.a. medlem af Klassikerdagens Komité Klassikerdagen 2008 sætter teksten og det litterære i brændpunktet. Tjek ind på Danmarks Biblioteksforening Samrådet for de litterære selskaber Støttet af Kunstrådet Plakat: Stæhr Grafisk Foto: Det Kongelige Bibliotek Klassikerdagen 2008, tirsdag den 23. september, fejrer Den danske sang med hovedvægt på dens litterære kvaliteter Den Danske Sang er en særlig genre, opstået i mødet mellem et publikums behov og en gruppe digteres trang og evne i de halvandet hundrede år fra ca til ca. 1950, en form for lyrik, der udtrykker en art kollektiv bevidsthed omkring afgørende begivenheder i historien og fremført til melodier, der er kendte i forvejen eller hurtigt indlæres. De enkelte værker er ofte skrevet til bestemte lejligheder, tænkt til eller gjort brugbare som fællessang. Efter 1950 har enkelte digtere taget genren op, og fra tiden før de folkelige vækkelser findes der ligeledes enkelte værker, der naturligt har fundet plads i den. Den Danske Sang er enestående derved, at der ikke findes paralleller i andre sprogsamfund end det danske, men også ved at ikke alle sange på dansk er danske sange, og ikke alle danske sange nødvendigvis er på dansk eller er skrevet af danske digtere (i snæver forstand), men kan være på norsk eller svensk. En væsentlig forudsætning for denne genre er den lutherske menighedssalme, der har gjort danskerne fortrolige med fælles afsyngning af fælles TEKSTER: Folkehøjskolens Sangbog 14. til 17. udgave Højskolesangbogen 18. udgave Den blå Sangbog ( ) Danmark synger Ring & Grytter: Vore Skolesange Modersmål-Selskabets Syng-Dansk-Kanon u.å. Georg Metz: Den danske sang Mogens Wenzel Andreasen: Danske Sange Magnus Stevns (red.): Vor nationale Sang erkendelser, i den lutherske salme af religiøse erfaringer, i den danske sang af folkelige oplevelser af arbejdsliv og opvækstvilkår i de særlige naturgivne forhold der findes i Jylland og på Øerne, af det danske sprogs karakteristiske egenskaber og af de historiske erfaringer der har gjort indtryk på og sat præg på bevidstheden. Et kendetegn ved den danske sang, set som litteratur, som lyrik, er, at den helt overvejende er forfattet af dem, der også i øvrigt står som de fremtrædende personligheder i dansk (samt dansk-norsk og svensk) litteratur, men også at den er overordentlig udbredt i sin egenskab af brugslyrik, dyrket i foreningslivet som i skoler og oplysningsaktiviteter og ved sin brug bidrager til at skabe sammenhænge mellem de forskellige områder, inden for hvilke tilværelsen udfolder sig. Det viser sig bl.a. derved, at de fleste landsorganisationer og nogle regionale har fundet det hensigtsmæssigt at skabe deres egen sangbog og ved udvalget af sange sigte mod at udhæve det særlige ved den enkelte organisation ved siden af det folkeligt forenende. Centralt står - siden 1890'erne - Folkehøjskolens Sangbog/ Højskolesangbogen. Download plakaten og få flere idéer til lokale arrangementer på klassikerdagen.dk. BEHANDLINGER: Per Warming: Jorden synger Karen Bjerre (red.): Sanghåndbogen Per Warming: Store Ører - verden ifølge sangskriverne Hans Kuhn: Defining a Nation in Song Per Warming: Folkelig sang der swinger - fra Grundtvig til Kim Larsen Karl Bak: Højskolesangbogens historie Karl Clausen: Dansk Folkesang gennem 150 år Danmarks Biblioteker nr. 5 19

20 Danske bibliote Skanderborg har haft en tysk biblioteksstu Thomas Gerd Tom Markottem, tysk praktikant i Skanderborg Mit navn er Thomas Gerd Tom Markotten, jeg er 29, tysker og læser biblioteks- og informationsvidenskab på 3. år i Leipzig. Som en del af vores uddannelse på højskolen i Leipzig (HTWK Leipzig) skal alle studerende på 3. år i seks måneds praktik. Det er normalt, at studerende er i Tyskland, nogle studerende er i Storbritannien, men jeg fik muligheden at komme på Skanderborg Kommunes Biblioteker i Danmark. Men hvorfor Danmark? På Bibliotekskongressen i Leipzig (marts 2007) var Danmark gæsteland og jeg fik mit første indtryk af Danmarks biblioteker. Jeg skal indrømme at jeg var fuldstændig overrasket over de muligheder I har i Danmark. Senere, tæt på sommeren har jeg haft den opgave at lave en præsentation på vores seminar om internationale biblioteker. Selvfølgelig valgte jeg Danmark, og derfor har jeg læst meget om Danmark og på samme tidspunkt har jeg hørt om en kontakt imellem min professor Gerhard Hacker og Skanderborgs Bibliotekschef Jørgen Bartholdy. Derfor har jeg skrevet til Jørgen om det er muligt for mig at komme til Skanderborg, og heldigvis var det muligt. Efter seks måneder i Danmark hvad er så forskellen imellem Danmark og Tyskland? Der er så mange ting, at jeg ikke ved hvor jeg skal begynde. For eksempel har danskerne en Biblioteksstyrelse. I Tyskland? I Tyskland har politikerne besluttet at Das Deutsche Bibliotheksinstitut (DBI), som har haft lignende funktion som Biblioteksstyrelsen i Danmark ikke er så vigtig og den blev lukket den første januar Jeg tror faktisk at en national biblioteksstyrelse er især vigtig i Tyskland med vores 16 delstater, der gør standardløsninger meget svære. Denne bedre, standardløsning finder man i Danmark. Forbilledlig er for eksempel den danske nationalbibliotekskatalog bibliotek.dk. Sådan noget har vi ikke i Tyskland. Nogle store Biblioteker har lagt deres katalog sammen, og KVK (Karlsruher Virtueller Katalog) er et lysglimt i den tyske katalogmørke. Men hvis du gerne vil have alle tyske biblioteker eller alle biblioteker i din delstat på et katalog: Forsæt med at drømme! Jeg tror en anden grund til at tyskerne har ikke en enkelt katalog er at vi ikke har en virksomhed som DBC. Ofte registrerer hvert enkelte bibliotek