Digitale læringsressourcer
|
|
- Andreas Fischer
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DREAM:DanishResearchCentreonAdvancedMediaMaterials og Læremiddel.dk Nationaltvidencenterforlæremidler Digitale læringsressourcer i folkeskolen og degymnasialeungdomsuddannelser! Januar2009 1
2 Digitalelæringsressourcer Tekst: DREAM:DanishResearchCentreonEducationandAdvancedMediaMaterials og Læremiddel.dk Nationaltvidencenterforlæremidler Udgiveti2009af: DREAM:DanishResearchCentreonEducationandAdvancedMediaMaterials SyddanskUniversitet Campusvej55,DK5230OdenseM og Læremiddel.dk Nationaltvidencenterforlæremidler Asylgade7 9,DK5000OdenseC ISBN Rapportenkanhentespå: Ophavsrettentildennepublikationtilhører: DREAM:DanishResearchCentreonEducationandAdvancedMediaMaterialsog Læremiddel.dk Nationaltvidencenterforlæremidler UndersøgelsenergennemførtafanalyseinstituttetZaperaiseptember oktober2008.adjunktannemarie Dahler,Læremiddel.dk,harforetagetuddybendeanalyserafdatamaterialet,ogkonsulentValdemarDuus ogprofessorkirstendrotner,dream,harhaftansvaretforudformningenafrapportenstekst. Dennepublikationkanfritciteresmedtydeligangivelseafkilden.Skrifter,deromtaler,anmelder,henviser tilellergengiverdennepublikation,bedessendttiludgiverne. 2
3 INDHOLD FORORD... 5 TABELOVERSIGT... 6 RESUMÉOGANBEFALINGER... 8 RESUMÉ... 8 ANBEFALINGER UNDERSØGELSENSBAGGRUND Læringsressourcer Digitalekompetencerogvalgaflæringsressourcer Transportafinformationellerkatalysatorforviden? Digitalelæringsressourceridennerapport Læringsressourcer,undervisningsmidlerogundervisningsmaterialer HidtidigsatsningpåIKT infrastruktur Nyeinitiativer OMDATAMATERIALET ANSKAFFELSE Læringsressourcerogskolernesøkonomi Statensinitiativer SKOLERNESPRIORITERINGAFINDKØB Skoleledernes/rektorernesprioritering Undervisernesprioritering PÆDAGOGISKECENTRALEROGCENTREFORUNDERVISNINGSMIDLER Folkeskolelærerne Gymnasielærerne Orienteringomlæringsressourcer PROCEDURERFORINDKØBOGANVENDELSE Formuleretprocedurerforindkøb Formuleretprocedurerforanvendelse LÆRINGSRESSOURCERIFORBEREDELSENOGUNDERVISNINGEN LÆRINGSRESSOURCERIFORBEREDELSEN LÆRINGSRESSOURCERIUNDERVISNINGEN OMFANGETAFLÆRINGSRESSOURCERIUNDERVISNINGEN Omfangafbogligeundervisningsmaterialer Omfangafhjemmesider Omfangafdigitaleav materialer Omfangafweb2.0 tjenester
4 UNDERVISERNESIKT KOMPETENCER Lærertyperogundervisningsformeridansk Lærertyperogundervisningsformerimatematik FOTOKOPIER VISIONEROGPRIORITERINGER SKOLERNESØNSKEDEINVESTERINGIOGPRIORITERINGAF LÆRINGSRESSOURCER Skoleledernesønskedeprioriteringeraflæringsressourcer Skoleledernesønskedeprioriteringervedensærbevilling DEDIGITALELÆRINGSRESSOURCERSFREMTIDIGEINTEGRATION IUNDERVISNINGEN OPSUMMERING LITTERATURLISTE BILAG Bilag1.Mediebilledet1995.Enundersøgelseomundervisningsmaterialer Bilag2:Materialeplatformen Bilag3:Introduktionsmailtilskolerne Bilag4:Erindringsmailtilskolerne Bilag5:Spørgeskematilunderviserne Bilag6:Spørgeskematillederne/rektorer Bilag7:Frafaldsanalyse
5 FORORD Ietvidensamfunderdetafgørende,atbefolkningenkananvendeinformations og kommunikationsteknologi(ikt)ogdigitalemedieriarbejds ogfritidsliv.detfremhæverit ogtelestyrelsen inationalstrategiforikt støttetlæring(2007),ogdetunderstregereu kommissionenisinsåkaldtei2010 strategi(2005)omudviklingenafdeteuropæiskeinformations ogvidensamfund. Etomdrejningspunktforatudvikledigitalkompetence(digitalliteracy)er,ateleveranvenderenbredvifte afdigitaleteknologiersomendelafderesundervisning.dennerapportafdækker,hvordandigitale teknologierindgårsomlæringsressourceridendanskefolkeskolesældsteklassetrinogidegymnasiale ungdomsuddannelser.hvaderdeøkonomiskerammerogprioriteringer?hvordanfordelerunderviserne forskelligelæringsressourcersåsombøger,netbaseredematerialer,filmogværktøjsprogrammertil produktionogpræsentation? Rapportenbaserespåenlandsdækkendeundersøgelseforetagetiseptember oktober2008blandt skoleledere/rektorerogundervisereihenholdsvisdanskogmatematikpåfolkeskolens8.klassetrinsamti 2.gpågymnasialeuddannelser.Rapportenviser,attryktebøgersamtfotokopierudgørhovedpartenafde anvendtelæringsressourcer;atdigitaleredskaberanvendessomsupplement;ogatskolernemangler økonomiskeressourcerogpædagogiskeincitamentertilatændrepådennefordeling. SidenårtusindskiftetharUndervisningsministerietsatsetnæstentrekvartmilliardifolkeskolentil computerudstyrsamtefteruddannelseafunderviserne.rapportensresultaterdokumenterer,atder trods dennemassiveindsats erlangvejtilatopfyldedenationaleoginternationalemålomdigitaltkompetente elever.rapportenanbefaler,atfremtidigepolitiske,økonomiskeogpædagogiskeinitiativerkoordineres;at fremtidigestrategierfokuserermerepåanvendelseendadgang;ogatdigitalkompetencedefineres,såden tagerhøjdeforkompleksitetenidedigitaleteknologierogderesanvendelser. Rapportensresultatergiveretopdateretvidensgrundlagtilatdebatterelæringsressourcernesbetydning forfremtidenskompetenceudvikling.detervoreshåb,atrapportenvilansporedennedebatblandt beslutningstageresåvelsomskoleledereogundervisere. KirstenDrotner ThomasIllumHansen Professor,dr.phil. Ph.d. CenterlederDREAM CenterlederLæremiddel.dk 5
6 TABELOVERSIGT Tabel2.1,side20:Skolelederesangivelseaflæremiddelbudgetpr.elevpr.år.Folkeskolenoggymnasiet Tabel2.2,side21:Markedsestimater.IKT baseredeundervisningsmaterialer Tabel2.3,side23:Skoleledernesprioriteringaflæremiddelområdervedindkøb Tabel2.4,side24:Undervisernesprioriteringaflæremiddelområdervedindkøb Tabel2.5,side25:Folkeskolelærernesvurderingaf,ihvilketomfanghenholdsvisdetlokaleCenterfor UndervisningsmidlerogPædagogiskCentraldækkerbehovforlæringsressourcerihenholdsvisdanskog matematik. Tabel2.6,side26:Gymnasielærernesvurderingaf,ihvilketomfanghenholdsvisdetlokaleCenterfor UndervisningsmidlerogPædagogiskeCentraldækkerbehovforlæringsressourcerihenholdsvisdanskog matematik. Tabel2.7,side26:Undervisernesanvendelseaforienteringskildervedrørendeundervisningsmidler. Folkeskolenoggymnasiet1995og2008. Tabel2.8,side27:Lærernesogledernesopfattelseaf,omdererformuleretenprocedureforindkøbaf læringsressourcerpåskolen.folkeskolenoggymnasiet2008. Tabel2.9,side28:Lærernesogledernesopfattelseaf,omdererformuleretenprocedureforanvendelseaf læringsressourcerpåskolen.folkeskolenoggymnasiet2008. Tabel3.1,side29:Læringsressourcerbrugtiforberedelsenafdansk ogmatematikundervisning.folkeskole oggymnasietsamlet Tabel3.2,side31:Lærernesfordelingaflæringsressourcerisenesteundervisningslektion2008. Tabel3.3,side32:Omfangafanvendelseafbogligeundervisningsmaterialeriundervisningenidanski henholdsvisfolkeskoleoggymnasium2008. Tabel3.4,side33:Omfangafanvendelseafbogligeundervisningsmaterialeriundervisningenimatematiki henholdsvisfolkeskoleoggymnasium2008. Tabel3.5,side33:Gradafanvendelseafhjemmesideriundervisningenidanskihenholdsvisfolkeskoleog gymnasium2008. Tabel3.6,side33:Omfangafanvendelseafhjemmesideriundervisningenimatematikihenholdsvis folkeskoleoggymnasium2008. Tabel3.7,side34:Omfangafanvendelseafdigitaleav materialeriundervisningenidanskihenholdsvis folkeskoleoggymnasium
7 Tabel3.8,side34:Omfangafanvendelseafdigitaleav materialeriundervisningenimatematiki henholdsvisfolkeskoleoggymnasium2008. Tabel3.9,side35:Omfangafanvendelseafweb2.0 tjenesteriundervisningenidanskihenholdsvis folkeskoleoggymnasium2008. Tabel3.10,side35:Omfangafanvendelseafweb2.0 tjenesteriundervisningenimatematikihenholdsvis folkeskoleoggymnasium2008. Tabel3.11,side36:Lærernesvurderingafegneit kompetencer.folkeskoleoggymnasium2008. Tabel3.12,side37:Lærertyperogundervisningsformeridansk2008 Tabel3.13,side37:Lærertyperogundervisningsformerimatematik2008 Tabel3.14,side38:Undervisernesanvendelseaffotokopieriforberedelseafundervisning2008 Tabel3.15,side38:Undervisernesvurderingafanvendelseaffotokopieriundervisningen2008 Tabel4.1,side40:Undervisernesønskertilprioriteringaflæringsressourcer ihenholdsvisdanskog matematik.folkeskolenoggymnasiet. Tabel4.2,side42:Skoleledernesønskertilprioriteringafinvesteringerilæringsressourcer Folkeskolenoggymnasiet. Tabel4.3,side43:Skoleledernesprioriteringafindkøbaflæringsressourcervedensærbevillingpå kr. Tabel4.4,side44:Skoleledernesvurderingafdigitalemediersintegrationiundervisningenidanskog matematikom3 5år.Folkeskoleoggymnasietsamlet. Tabel4.5,side44:Undervisernesvurderingafdigitalemediersintegrationiundervisningenidanskog matematikom3 5år. TabelB2.1,side54:OplysningeromlæringsressourcerpåMaterialeplatformen 7
8 RESUMÉOGANBEFALINGER RESUMÉ Dennerapporterresultatetafenlandsdækkendeundersøgelseomprioriteringoganvendelseafforskellige læringsressourcerifolkeskolenogdegymnasialeungdomsuddannelser.dataerindsamletgennemen elektroniskspørgeskemaundersøgelseudførtafanalysebureauetzaperaiperioden23.september 8. oktober2008påfolkeskoleroggymnasialeungdomsuddannelser.nedenforgivesenoversigtover undersøgelsenshovedresultateroganbefalinger.hvordetermuligtogrelevant,sammenlignes resultaternemedtilsvarenderesultaterfraenlignendeundersøgelsegennemførtaf Undervisningsministerieti1995. Budgettettillæringsressourcererstramt Næstenhalvdelenafallefolkeskoleledernesvarer,atdeårligtharunder1.500kr.pr.elevtilrådighedtil indkøbaflæringsressourcer.fordegymnasialeungdomsuddannelsersvedkommendeharhalvdelenunder 2.000kr.pr.elevårligttilindkøbaflæringsressourcer. Tryktelæringsressourcerervigtige Undersøgelsenviser,atlærernebådeideresforberedelseogideresundervisningprimærtvælgertrykte læringsressourcer,skabttilundervisning.94%afalledansklærere(118respondenter)og95%(136 respondenter)afmatematiklærerneanvendersådannematerialerideresforberedelse.iundervisningen anvender93%afalledansklærereskøn ogfaglitteratur,mensbogligeundervisningsmaterialerkommer indpåentredjepladsefterfotokopieredematerialer.hosmatematiklærernebruger95%eller136lærere bogligeundervisningsmaterialer. Hjemmesideribådeforberedelseogundervisning Hjemmesideranvendesbådeiforberedelsenogiundervisningensometsupplementtildetrykte læringsressourcer.62%afdansklærerneog33%afmatematiklærernebrugerhjemmesiderideres forberedelse.iundervisningenbruger45%afdansklærerneifolkeskolenog53%aflærernei matematikundervisningenhjemmesider.undersøgelsengiverikkesvarpå,hvorforlærernebruger hjemmesider,ellerhvordandeanvendersiderne.menmangeforlagsamlerlinkspåderesegne hjemmesideriforbindelsemedudgivelsenaflærebogssystemerogtilbyderlinksamlingerneblandtandet foratlettelærernesforberedelse.forlagenesstatistikafonline besøgendeviser,atdisselinksudgøren populærservice,somserudtilatstimulerelærernesanvendelseafnettet. Fotokopier Iforberedelsenafdanskundervisningenbrugermed81%aflærerneifolkeskolenog78%aflærerneide gymnasialeungdomsuddannelserfotokopier.imatematikertallenehenholdsvis56%og32%.i undervisningslektionenertallenenæstendesammemed84%ifolkeskolensdanskundervisningog83%i degymnasialeungdomsuddannelser.imatematikundervisningenertallene59%forfolkeskolenog31% forgymnasiet. 8
9 Klasseundervisning Skolernehargennemdesidstefemårinvesteretilærebøger,ogisærfolkeskolerneharbrugtmidlerpå interaktivetavler.igymnasieterderinvesteretiprojektorer.undersøgelsenviserogså,at45%afalle dansklærereifolkeskolenbrugteklasseundervisningideressenesteundervisningslektionidansk.i gymnasietgennemførte58%afdansklærerneklasseundervisningideressenestelektion.imatematik anvendteover70%afallelærerneibådefolkeskoleoggymnasietklasseundervisning. Visionerogprioriteringer Blandtlærerneifolkeskolenmenernæsten60%,atdigitalemediererintegreretinogengradindenforen periodepåmellem3og5år,ogblandtdansklærerneogmatematiklærernefinderhenholdsvis15%og13 %,atdigitalemediererheltintegreretifageneifolkeskolen.igymnasietermatematiklærernemere optimistiskeenddansklærernemedhensyntilintegrationenafdigitalemedieriundervisningen.hersvarer 27%,atdemenerdigitalemediervilværeheltintegreretiundervisningenindenfordenæstetretilfemår. Hvisskolernefikenekstrabevillingpå50.000kr.,villelederneifolkeskolerneinvestereiinteraktivetavler.I gymnasierneerprioriteringenmerejævntfordeltmellemdeforskelligelæringsressourcer,menmeden tendenstil,atledernehervilleinvestereibogligeundervisningsmaterialer,softwaretilproduktionog netbaseredematerialermedlogin. Mp3 mediervægteslavtbådeafledereogundervisere.menhvorundervisereifolkeskolenoggymnasiet samtledereigymnasietprioriterermobileenhederlavt,finder20%afskolelederneifolkeskolen,at områdetskalprioriteres.web2.0 tjenester,mobileenhederogmp3 lydbøgerprioriteresgenereltrelativt lavt. 9
10 ANBEFALINGER Rapportendokumentereretgabmellemvidensamfundetskrav,EU'suddannelsespolitiskeprioriteringerog skolernesøkonomiskeogpædagogiskepraksisihverdagen.atmindskedettegabkræverhandlingpåen rækkeområder.nedenforopregnesanbefalingertilhandlingindenfortredimensioner.allermest afgørendeerimidlertid,atdissedimensionersamtænkessomdeleafensamletuddannelsesmæssig udvikling. Denpolitiskedimension skabeensamletvisionfordigitalkompetence,dereromfattetadgang,anvendelse,produktion, delingogrefleksion.efterleveeu'skrav,samthenteinspirationoglæreaferfaringerfrafxnorge, AustralienogCanada.Derbørfremoverværemerefokuspåanvendelseendadgang koordinerevisionerpåtværsafuddannelsesniveauerogunderhensyntilforskelligetrin systematiseresamarbejdemellemuvmogvtu(ogkum)vedrørendepraksisbaseretforskningi læringsressourcer formulerenationaleminimumskravtilelevernesdigitalekompetencerefterafslutningaf henholdsvisfolkeskoleoggymnasialuddannelse integreredigitalekompetencersometcentraltelementiafsluttendeprøver. Denpædagogiske/institutionelledimension integreredigitalkompetenceislutmålogfagligebekendtgørelser sikrediversitetianvendelseaflæringsressourcerunderhensyntildedidaktiskeformål udformekonkretekriterierfor,hvilkedigitalemedieroglæringsressourcer,derbedstmuligt understøtterforskelligelærings ogundervisningstiltag systematisereevidensbaseretforskningvedrørendekvalitetsudviklingoganvendelseafforskellige læringsressourcer prioriteredigitalekompetencersomindsatsområdepåskolernemedhenblikpåatudvikleenfælles pædagogiskpraksis,hvordigitalekompetencerindgårsomenkvalitativdimensioniallefagene,og hvorbrugenafdigitalelæringsressourcersesisammenhængmedandenundervisning formuleretydeligekravfraledersideomintegrationafdigitalemedieriundervisningenogomsætte dissekravienpraksis,hvorallerelevanteparter ledelse,lærereogelever følersiginddragetog motiveret. Produktionsdimension skabeoffentlige,økonomiskeincitamentertilkommercielleforlagogandreprofessionelle producentervedrørendeinnovativproduktionaflæringsressourcer støtteuni C'smaterialeplatformogstimulerelærereogelevertilatproducereogdeledigitale læringsressourcer udviklelederesoglærereskompetencermedhensyntilindkøb,kvalitetssikringogbrugafdigitale læringsressourcer skabeetdialogforumiundervisningsministerietmedrelevantrepræsentationfraudviklere, forskereogbrugereaflæringsressourcer,derkansikrevidensbaseretrådgivningvedrørende læringsressourcersbetydningforudviklingogsikringafdigitalekompetencer. 10
11 1.UNDERSØGELSENSBAGGRUND Dennerapporterresultatetafenlandsdækkendeundersøgelsegennemførti2008omlæringsressourceri folkeskolenogdegymnasialeungdomsuddannelser.nedenforbeskrivesbegreberogdefinitioner,som brugesirapporten.hvordetermuligtogrelevant,sammenlignesresultaternemedtilsvarenderesultater fraenlignendeundersøgelsegennemførti1995. Rapportenbaserespådata,somerindsamletvedenelektroniskspørgeskemaundersøgelsegennemførtaf analysebureauetzaperaiperiodenseptember oktober2008påfolkeskoleroggymnasiale ungdomsuddannelser.undersøgelsenomtalesirapportensomdigitalelæringsressourcer2008. Densenesteundersøgelseførdenforeliggendeerfra1995.DagennemførteUndervisningsministeriets mediekontorogfondenundervisningsinformation(fui)isamarbejdemedgallupa/soginstitutfor KommunikationpåRoskildeUniversitetscenterenspørgeskemaundersøgelseomundervisningsmidleri folkeskolen,degymnasialeungdomsuddannelserogvuc.resultatetafdenneundersøgelseblev offentliggjortundertitlenmediebilledet:skolerneogundervisningsmidlerne. Undervisningsmiddelundersøgelse1995.UndersøgelsenomtalesirapportenhersomMediebilledet1995og ernærmerebeskrevetibilag1. Tidensiden1995harværetprægetafstoreteknologiskeoguddannelsespolitiskeændringer.Derfortages emnetnuopigenforatvurderelæringsressourcernesøkonomiskeprioriteringoganvendelseilærernes forberedelseogundervisning. Læringsressourcer Idennerapportanvendesbegrebetlæringsressourcersomensamlebetegnelseforallederedskaber,der kanbefordreenlæreproces fraskolebogenogatlassettilenfysikopstilling,enfilmellerenhjemmeside påinternettet.vedatbrugeordet læringsressource fremhæves,atlæringaltidtagerudgangspunkthos personerogikkeienelleranden ting fxenbogelleretbestemtpensumietfag. Vifokusererpåtegnbaseredelæringsressourcer,dvs.læringsressourcerhvormedmankanlagre,søge, skabe,deleogmodificeretegn(tekst,tal,ord,lyde,billederogblandingerafdisse).nogleafdisse læringsressourcererskabtsomgrundlagforundervisning(fxenlærebog),andreinddragesi undervisningenfraandrebrugssammenhænge(fxenavisartikel).uansetderesintenderede brugssammenhænge,såforeliggernoglelæringsressourceritryktform,ogtegneneeranaloge(fx lærebøgerogfotokopier),mensandrelæringsressourcererdigitale(fxetforlagselektroniskeopgavesæt). Atvifokusererspecieltpåtegnbaseredelæringsressourcerhartogrunde.Fordetførsteerdetde tegnbaseredelæringsressourcer,derundergårdenstørsteændringidisseårbådeiomfangogindhold.for detandeterdetdetegnbaseredelæringsressourcer,sommestafgørendeprægerglobalesamfunds organiseringaflæringogviden. 11
12 Digitalekompetencerogvalgaflæringsressourcer Redskabererkatalysatorerforlæring,hvadentenderertaleomathåndtereenhammerforatbyggeet skurellertolkeentekstforatforståenfortidighændelse.idagudgørtegn ord,tekst,tal,billederoglyd enstigendeandelafderedskaber,hvormedvilærerivoresdelafverden.ogalledissetegner,ellerkan bringes,pådigitalform,sådekantalesammenpånyeogmerekompleksemåderendtidligere.det klassisketegnbaseredelæringsredskab,lærebogen,harfåetfølgeskabafenmegetbredvifteafdigitale læringsredskaber,ogdigitaliseringengørdisseredskabermerekomplekseatudvikleoganvende. Detegnbaserederedskaber,dererkatalysatorerforlæring,kanvidefineresomlæringsressourcer,idet dennebetegnelsenetopunderstreger,atdeerkatalysatorerfor,atnogenlærernogetomnogetindenfor bestemtesammenhænge.tegnbaseredelæringsressourcereradgangsportentilatudviklekompetencer,så brugernekanomskabeinformationtilviden. Ietvidensamfundudgørvidenengrundlæggendekildetilsamfundsmæssigvelfærd.Befolkningenmå derforlæreatanvendedenødvendigelæringsressourcersystematisk,sådenkanopøvetilstrækkelige kompetencertilatudvikle,deleogbearbejdevidenbådeiarbejds ogfritidsliv.dennekoblingmellem læringsressourcerogkompetenceudviklingliggerbagenrækkepolitiskevisionerogpædagogiskeinitiativer idetsidsteårtibådeherhjemmeogiudlandet. I2007udgavIT ogtelestyrelsenunderministerietforvidenskab,teknologiogudviklingsåledesnational StrategiforIKT støttetlæring:indsatsforatfremmeanvendelsenafikt støttetlæring (IT og Telestyrelsen2007).Strategienunderstreger,atDanmarkmåudvikleensamletkompetencestrategiforat anvendeikttilsamarbejdeiuddannelsessystemet,ierhvervslivetogidenoffentligeforvaltning. RapportenBorgernesIKT færdighederidanmark(teknologiskinstitut2007)konkretiserer,hvoridisse kompetencerbestår.herdefineres(teknologiskinstitut2007:12)såkaldtdigitalekompetencer(digital literacy)somevnetilatanvendeiktforatkunne: definereogidentificereetinformationsbehov skaffesigadgangtilrelevantinformation håndtereogorganisereinformation integrere,fortolkeogsammenfatteinformation evaluereinformationenskvalitet,relevansoganvendelighed skabeogpræsenterenyinformation kommunikereogudveksleinformationogviden væreteknologiskselvhjulpen. OgsåEUfremhæverdigitalekompetencerscentralebetydningfordeeuropæiskevidensamfund,ogman læggerstigendevægtpåsammenhængenmellemforskelligedigitalemedierogpåderesdifferentierede anvendelse(sefxeu kommissionen2005,2007). Enlignendeudviklingopsummeresidenførste,sammenlignendeanalyseaf,hvilkeneffektIKTharfor undervisningenidenordiskelande.analysenerforetagetisamarbejdemellemutbildningsstyrelseni Finland,MyndighetenförskolutvecklingiSverige,KunnskapsdepartementetiNorgeog UndervisningsministerietiDanmark,ogdenunderstreger: 12
13 Måden,hvorpåiterblevetanvendtiundervisnings oglæringssammenhænge,harudvikletsigovertiditaktmed,at teknologienerblevetmeretilgængeligogmereavanceret.frablotatværeendnuenny gadget forildsjæleblandt lærerne,eritnuendelafdagligdagenpåalleskoler.fokuspåitiuddannelsessektorenharflyttetsigfraatlære, hvordanmanbrugerittilatanvendeitsomenkatalysatorforatforbedreundervisningoglæringen medandreord: Hvordanitkanbrugessometværktøjellermedie,sommanlærermed(Rambøll2006:39). Transportafinformationellerkatalysatorforviden? Læringsressourcereretbindeledmellemden,derlærer,ogdet,derlæres.Iskolesammenhænger underviserenendvidereenafgørendeaktør,derdefinererformåletmeddet,derlæresogoftetillige arbejdsformerogtidsrammer.atvælgeogatanvendebestemtelæringsressourcerhængersnævert sammenmedatudviklebestemtekompetencer.setilysetafdeudbredtediskussioneromvidensamfundet erdennekoblingblevettydeligere;ogdennetydeliggørelsemedvirkerpåsinsidetil,atvanteforståelseraf læringsressourcerogdereskredsløberifærdmedatændres. Traditioneltharforlagproduceretogunderviserevalgtmaterialeudfraovervejelserover,hvordan bestemteformerforeksisterendevidenkanformidlesmesteffektivtogmotiverendetileleverne,enten enkeltvisellersamlet.idagerdetikkeblotvigtigt,atelevernekanreproducereeksisterendeviden;deter tilligeafgørende,atdekanskabenyviden,atdekanudvekslevidenmedandrepåenforståeligmåde,ogat dekanomformeeksisterendevideniforholdtilnyeproblemstillinger.dissekravmedvirkertil,at læringsressourcerogsåkanproduceresogvælges,sådeunderstøtternyelærings,videns og arbejdsformer. HovedpartenaflæringsressourceriDanmarkproducereskommercieltogmedskyldigthensyntil eksisterendefagligekrav,uddannelsesniveauogpædagogiskpraksis.forfolkeskolenogdegymnasiale ungdomsuddannelserudgørkommunalepædagogiskecentralerogde16centreforundervisningsmidler vigtigebrobyggeremellemdeprofessionelleproducenteroglokaleundervisere,idetdesystematisksamler, formidlerogoftevaliderertilgængeligelæringsressourcer.pådeenkelteuddannelsesstedervælges læringsressourceroftestafdenenkelteunderviserellergruppenaffaglærere,hyppigtmedassistancefra deansvarligeforskolenspædagogiskeservice ellerlæringscenter,somskolebibliotekerbenævnesmange stederidag. Itillægtildetprofessionellekredsløbkommerproduktionoganvendelseaflæringsressourcer,somhidrører fraandrebrugssammenhænge,fxavisartikler,skønlitteraturoghjemmesiderfrainternettet.samtidigkan underviserefremstilleegnelæringsressourcersomfxopgavesæt. Densåkaldtematerialeplatformgiveridagensamlet,elektroniskpræsentationafenlangrække læringsressourcer,bådefraprofessionelleproducenterogfraundervisere,ligesomdenindeholder værktøjertilatskabefxbillederogmusik(senærmerebeskrivelseibilag2).materialeplatformener udvikletafuni C,dererenvirksomhedunderUndervisningsministeriet,oghartilformålatlettevalgog anvendelserforunderviserneiforholdtilkonkretefagligeogpædagogiskemål.lignendeportalererunder udviklingienrækkeandrelandeogvidnerom,atproduktion,valgoganvendelseaflæringsressourcerer underforandring. 13
14 Digitalelæringsressourceridennerapport Digitalelæringsressourcerer,somordetangiver,tegnbaseredelæringsressourcer,hvordetegn,der anvendes,erdigitale.digitaliseringgivertekniskmulighedfor,atord,billeder,tal,tekstoglydekanbringes påsammeplatformogblandespåmåder,manikkekenderfrafxtryktebøger.vedhjælpafsåkaldte hyperlinkskanbrugerenfxsammenkobletekstellerbillederikompleksenetværk.medkoblingtil internettetmuliggørestillige,atbrugerehurtigtkandeleinformationerogoplevelserogindgåivirtuelle, socialenetværk.megetafgørendeerdet,atdenenkeltebrugerkanændrepådeforeliggendetegn (Andersen1997)ogsåledesselvmedvirketilatskabeogomformefxtekster,billederoglyde. Læringsressourceromfatteridennerapportfølgende: Materialer,dererproduceretogindkøbtmedhenblikpåundervisning,hvadentendeertrykte(fx bogligeundervisningsmaterialeriformaflærebøger,elevarbejdshæfterogopslagsbøger), audiovisuelle(fxenundervisningsfilm)ellerdigitale(fxetlæringsspil). Materialer,derikkeerproduceretmedhenblikpåundervisning,mensomerindkøbtmed undervisningforøjefxskønlitteraturogandenfaglitteraturtilskolensbibliotek. Materialer,dererindkøbtsomforudsætningforundervisning,fxsoftwaretiltekst og talbehandlingoginteraktivetavler. Materialer,somikkeerproduceretellerindkøbttilundervisning,mensomanvendesi læringsøjemed,fxhjemmesiderpånettet,aviskronikkerogtv produktioner. Undersøgelsenspecificererdissekategoriersomfølger: Undervisningsmaterialer Materialer,dererproduceretmedhenblikpåundervisning(typisklærebogssystemer,digitale undervisningsmaterialerogaudiovisuellematerialer).fx: Bogligeundervisningsmaterialer(tryktebøgerm.v.) E bøger(elektroniskebøger)(elektroniskebøger) Netbaseredematerialermedlogin(fxsupplerendematerialertilbogligeundervisningsmaterialer fraforlag) Digitaleav materialer Fotokopier. Andrematerialer Materialer,derikkeerproduceretmedhenblikpåundervisning,mensomerindkøbtmedhenblikpåat bliveinddragetoganvendtiundervisningen(typiskskønlitteratur,faglitteratur,aviserogtidsskrifter, computerspilogfilm).fx: Skøn ogfaglitteratur Aviserogtidsskrifter Mp3 lydbøger Analogeav materialer 14
15 Netabonnementermedlogin(fxnetaviserogindholdpåUNI servere 1 medklipfradansketv kanalerogfiktions ogdokumentarfilmsamtinformationsvideoerogreklamefilm). Værktøjsprogrammerogit infrastruktur It hardwareog software,derunderstøtterundervisningen,mensomikkeisigselveret undervisningsmateriale(typiskcomputereogtekstbehandlingsprogrammer).fx: Software: tilproduktion(fxtekstbehandling,billedredigering,webredigeringog præsentation/grafikfremstilling) tilkommunikation(fxintranetsystemeroglm systemertile læring) tileksperimenteltarbejde(fxlegomindstormsogmathcad) Hardware: Interaktivetavler Projektorer Digitaltoptageudstyrtilbilleder,lydogvideo Mobileenheder(fxmobiltelefoner,PDA'er,iPodsogSmartPhones) Gratislæringsressourcer Alleandreressourcer,somanvendesmeningsfuldtilæringsøjemed.Fx: Hjemmesiderpånettet Digitalematerialerfraministerier,organisationerogvirksomheder Web2.0 tjenester(fxblogs,wikis,fildelingstjenester) Podcast Gratisspilogprogrammerfranettet(fxspiltiltaltræning,LegoDigitalDesignerogprogrammerfra Google) Hæfterfraskoletjenesteroggratisaviser Lærertillærer tjenesterframaterialeplatformen Undervisersegnematerialer. Læringsressourcer,undervisningsmidlerogundervisningsmaterialer Derfindesingenalmentaccepteretdefinitionafderedskaber,derformidlerlæring.Begrebersom læringsressourcer,undervisningsmidlerogundervisningsmaterialeranvendesofteiflæng;menblandt undervisereogproducentererderentendenstilatanvendeordene læringsressourcer og læremidler foratunderstregemidlernesprimærebetydningforeleversogstuderendeslæringfremforlærerens undervisning.idenneundersøgelsesspørgeskemaanvendesderforordet læremidler,fordideterdet begreb,undervisereumiddelbartforbindermedenkonkretpraksis. 1 UNI Serverenerentekniskplatform,dergørdetlettereatbenyttevideooglydiundervisningen.Brugafvideooglydvia internettetstillernormaltstorekravtilskolernesinternetforbindelser.derforharuni Cudvikletetsystembaseretpålokale medieservere,derkaldesuni Servere. 15
16 Atderikkefindesetentydigbegreb,pegerpådetvigtigeforhold,atdeteknologier,hvormed læringsressourcerudviklesoganvendes,ændres,ogdetsammegørgængsopfattelseafdesammenhænge, hvorideanvendes.imediebilledet1995anvendessåledesprimærtordet undervisningsmidler ogafogtil materialer og undervisningsprogrammer.ligeledesbrugesudtrykket edb somenbredbetegnelsefor alt,hvadderharatgøremedcomputereogderesanvendelsesområder.iktanvendesderimodikketil,som idag,atbetegneteknologi,deranvendestilskabe,lagre,bearbejdeogformidledigitalinformation. Pågrundafdenforskelligesprogbrugogændredebegrebsanvendelsererdetkunselektivtmuligtat foretagekonkreteogdirektesammenligningermellemresultaterneidigitalelæringsressourcer2008og Mediebilledet1995.Determeddissebetingelserinmente,atviirapportenkonstatererforandringeri skolernesanvendelseaflæringsressourcer.deterligeledesmeddissebegrænsningerinmente,at betydningenafdisseforandringerkandiskuteres. HidtidigsatsningpåIKT infrastruktur Undervisningsministerietharsidenmidtenafhalvfemsernebrugtmangeøkonomiskemidlerpåatskabeet godtfundamentforatintegrereiktiundervisningennavnligifolkeskolen.fxskullebanebryder projekterneiperiodenfra1997til2001udvikleundervisningsmaterialerblandtandetiformafsoftwareog andredigitalelæringsressourcer. I2000besluttederegeringenatbruge340millionerkronerpåetlandsdækkendeprojektomitogmedieri folkeskolen.projektetgennemførteialt87udviklingsprojekter,somfxhavdetilformålatstyrkeelevernes IKT ogmediekvalifikationersamtskaberumfornyelæringsmetoder(itmf sekretariatet2005). I2003besluttederegeringenatbruge495millionerkronerblandtandetsomtilskudtilkommunerneskøb afcomputereifolkeskolen.desudenfiklæreremulighedforefteruddannelsegennemskole it,dereret kursusforløb,hvorkursistensammenmedsinekollegerfåretgrundlæggendecomputerkendskaboglærer atbrugedemestalmindeligeikt programmer.lærernefårogsåindsigti,hvordandeintegrerer informations ogmedieteknologienideresundervisning.detskerved,atdeudarbejderenrække beskrivelserafundervisningsforløb,devilgennemføreideresklasse. Lærerneerhververdetpædagogiskeit kørekort,somtilbydestilfolkeskolen,gymnasietog erhvervsuddannelsernesamtandremålgrupperindenforuddannelsessektoren.tilelevernetilbydesjunior pc kørekortet. Tilskudsordningenharværetpopulær.Folkeskolernehariløbetaf2005indkøbt51.000nyecomputeretil undervisningsbrug.iforåret2006kortlagdeuni Comfangogkvalitetaffolkeskolernesit udstyri forbindelsemedgennemførelsenafdeførstewebbaseredenationaletestifolkeskoleniforåret2007.hver folkeskoleråderidagigennemsnitover70computeretilundervisningsbrug,hvordeti2002igennemsnit var48computereperskole.antalletafcomputerepåskolerneerstegetmed46%(aarsland,2007). Derharikkeværettilsvarendestøtteordningeriforholdtildegymnasialeungdomsuddannelser.Rapporten BenchmarkingAccessandUseofICTinEuropeanSchools(EU kommissionen2006)dokumenterer imidlertid,atdanskegymnasielærereereuropasflittigstebrugereafcomputereiundervisningen. 16
17 Undersøgelsenerbaseretpåinterviewsmedlærereogledelseri27europæiskelandes uddannelsesinstitutionerfragrundskoletilogmedungdomsuddannelser(gymnasium,erhvervsskoler). Dethidtilmestsystematiskeudviklingsarbejdeiforholdtildegymnasialeuddannelser,ogherunder læringsressourcer,ersketsombaggrundforgymnasiereformen.såledesgennemførte Undervisningsministerietiperioden etprojekt,hvorfirearbejdsgruppermedfokuspå fagområdernedansk,matematik,fremmedsprogognaturfagbeskrevforudsætningerneforennyfaglighed ifremtidensuddannelser,mensenfemtearbejdsgruppeudarbejdedeensamletanalyseogenrække anbefalingertilundervisningsministerietpåbaggrundafdefirerapporter(buschmfl.2004). Afslutningsrapportenunderstreger,atsåfremtmanforsømmer integrationenafdedigitalemedieri læremiddeludviklingen,vileleverogstuderendeistigendegradopleveundervisningensomutidssvarende oguautentisk (Buschmfl.2004:60).Gruppenanbefaler,atderudviklesnye,fremtidssikrede læringsressourcer,ogatundervisningsministerietøkonomiskstøtterudviklingen.detskalskeitæt samarbejdemedlæremiddelforskningen,ogmåleteratfremkommemedkompetencebaserede fagbeskrivelser,derintegrererdenyelæringsressourcer.hidtilerdisseanbefalingerikkeudmønteti politiskhandling. Samletseterstatusidanskefolkeskoleroggymnasier,atmangenereltsetharensolidinfrastruktur,derer forudsætningforatintegreredigitalelæringsressourcer.deflesteskolerharbredbåndsadgangtil internettetogantalletafcomputeretilelevbrugerstegetmarkant.hertilkommer,atmangeskoleridisse åranskafferinteraktivetavler(smartboards)tilbrugibestemtefaglokaler.ligeledeserfolkeskolelærere efteruddannetsystematisksidenårtusindskiftet. EndvidereanvenderstortsetallefolkeskolerdagligtetLearningManagementSystem(LMS)ideresinterne kommunikationmedeleveroglærere,ogidenmereeksternekommunikationmedfxforældre.etlms fungererogsåsomenportalforlæring,udviklingogdistributionafkurseroglæringsproduktersomfxelæring,klasseundervisning,virtuellemøderogfagligekurser. Menatinfrastrukturenerpåpladsogteknologienfindes,betyderikkenødvendigvis,atdenkanogskal anvendes.rammevilkårenepådeenkelteskolererenvæsentligfaktor,somindvirkerpåanvendelsenog effektafikt.undersøgelsene learningnordic2006(rambøll2006)viserblandtandet,atselvomtoudaf trelærerehardeltagetikompetenceudviklingvedrørendeiktindenfordesidstetreår,såerdetkunénud aftreafdisselærere,somfølersigsikreiforholdtilikt,ogderkanikkeregistreresnogensærligeffektpå anvendelsenafikt.effektenafiktiundervisningenidenordiskelandevisersåledes,atselvom størstepartenaflærerneharerhvervetdetpædagogiskeit kørekortellertilsvarende,synestoudaftre lærerestadig,atdeikkeergodenoktilatbrugeiktiundervisningen(rambøll2006:11,87). Nyeinitiativer Medbaggrundiregeringensglobaliseringsstrategifraapril2006Fremgang,fornyelseogtryghed(2006) nedsatteundervisningsministerieti2006enrækkearbejdsgrupper,derskulleudarbejdeudkasttilnye FællesMålforundervisningenienrækkefagifolkeskolen.Derskulleforetagesengennemgangafalle fagenesformål,ogtrinmåleneskulletilpassesioverensstemmelsehermed.detindgikiarbejdet,at 17
18 behovetforajourføringafdefagligetekstermedhensyntilikt ogmediekompetencerindenfordeenkelte trin ogslutmålgenereltskulleovervejes.detvarherundertankenatudarbejdeensamletvejledende tekst,sombeskrevmåleneforikt ogmediekompetencerifællesmål. Dettearbejdeernuafsluttetogmedvirkningfraskoleåret gælderdernyeFællesMålfor undervisningenifolkeskolen. I2007nedsatteUndervisningsministerietenit ekspertgruppe.denskalblandtandetpåbaggrundafdenye FællesMålogtrin ogslutmålenesamtoplægfraskolestyrelsenomudviklingafevalueringsformerfor målingafelevernesdigitalekompetencerafgiveudtalelseromarbejdsgruppernesoplægtilnye beskrivelser. Vigtigtidennesammenhængerministerietsbemærkning,at ekspertpaneletsudtalelserskalialletilfælde tageudgangspunktielevernesrollesombrugeresetilysetafudviklingenafweb2.0 (Kommissorium 2007).Web2.0henvisertildehastigtvoksendeudbudafisærkommercielle,digitaletjenestersom Facebook,ArtoogFlickr,dergiverinternetbrugeremulighedforselvatskabe,deleogmodificereindholdi formaffxtekst,billederogmusik. Somdetfremgårafovenstående,indgårproduktion,anskaffelseoganvendelseaflæringsressourceriet komplekstsamspilafteknologiskemuligheder,uddannelsespolitiskeprioriteringer,økonomiske afvejninger,pædagogiskemålogpraktiskeforhold.idefølgendekapitlerdokumenteres,hvorledes læringsressourceranvendesmedsærligvægtpådeøkonomiskeprioriteringerogdepædagogiskevalgseti lysetafdeforeliggendeteknologiskebetingelserogundervisningsmæssigevilkår. OMDATAMATERIALET Denforeliggendeundersøgelseergennemførtiperioden23.september 8.oktober2008somen landsdækkende,elektroniskspørgeskemaundersøgelse,ensåkaldtcawi undersøgelse(computer assisted webinterviewing).undersøgelsenergennemførtafanalyseinstituttetzapera. AdjunktAnneMarieDahler,Læremiddel.dk,harforetagetuddybendeanalyserafdatamaterialet,og konsulentvaldemarduusogprofessorkirstendrotner,dream,harhaftansvaretforudformningenaf rapportenstekst. Dererrettethenvendelsetilialt1.243uddannelsesinstitutioner,hvilketsvarertilalledanskefolkeskolerog gymnasialeungdomsuddannelser.henvendelsenersketviae mailtilskoleledere/rektorerpåbaggrundaf d lister,somundervisningsministerietanvenderisinkommunikationmedskolerne.ministeriethar udelukkendeinstitutionell adresser,ogdetharikkeværetmuligtatsendespørgeskemaog påmindelsepersonligttildeenkelteledereogundervisere. 18
19 Målgruppe Undersøgelsenergennemførtblandttogrupper,nemligskoleledere/rektorersamtundervisereidanskogi matematikpå8.klassetrinifolkeskolenogi2.gpågymnasialeuddannelser. Ialt124skoleledere/rektorerharbesvaretspørgeskemaet,hvilketsvarertilenbesvarelsesandelpå10%. Dennebesvarelsesandelerioverensstemmelsemedlignendeundersøgelser,ogmuliggørvalideanalyser medenrimeligstatistisksikkerhed. Blandtde124ledereer81skoleledereienfolkeskole,og43ersomledertilknyttetengymnasial ungdomsuddannelse.94skolerharenmandsomleder.71harmindreendtiårserfaringsomlederog47er ansatpåenskoleienbymæssigbebyggelsemedover50.000indbyggere.resten,dvs.77,eransatpåen skoleienbymæssigbebyggelsemedunder50.000indbyggere. Ialt267undervisereidanskogmatematikpå8.klassetrinifolkeskolenogi2.gpådegymnasiale uddannelserstx,hhxoghtxharbesvaretspørgeskemaet.dadeterskolelederne/rektorerne,somhar videresendtetlinktilunderviserepåskolenfindesderingenoversigtover,hvormangeundervisere,derer blevetbedtomatdeltage.enbesvarelsesprocentkanderforikkeangives. Blandtunderviserenhar126dansklærereog141matematiklæreredeltagetiundersøgelsen.Halvdelenaf undervisernekommerfrafolkeskolenogdenandenhalvdelfradegymnasialeungdomsuddannelser,ogde fordelersigjævntmedhensyntilalderogundervisningsanciennitet.undersøgelsensrespondenterudgør såledesetrepræsentativtudsnitafundervisereifolkeskolenoggymnasiet. Frafaldsanalyse AnalysebureauetZaperaharforetagetenfrafaldsanalyse,hvormantelefoniskharkontaktetledere,hvis skolerikkehardeltaget,ogspurgtdemomgrunden.genereltarbejds ogevalueringspresangivessomde vigtigstegrundetilikkeatdeltageiundersøgelser.idensituationprioriterespligtigeanalyserog evalueringeriværksatafundervisningsministeriet.flereskoleledereharvalgtatudfyldeegetskema,mens enkelteharbrugtskolensnyhedsbrevogvalgtikkeatvideresendetilspecifikkeundervisere. Tabellerne Ialletabeller,hvorderertaleomsignifikanteforskellemellemfolkeskoleogdegymnasiale ungdomsuddannelserertallenemarkeretmedfed/rødskrift. 19
20 2.ANSKAFFELSE Læringsressourcerogskolernesøkonomi Etoverordnetfokuspunktfornærværendeundersøgelseerskolernesinvesteringiogprioriteringaf læringsressourcer.skolelederneerblevetbedtomatangiveetcirkatalforskolensbrugafpengepå læringsressourcerpr.eleviskoleåret Derer,somdetfremgårafnedenståendetabel,store forskellepådeenkelteskolersinvesteringilæringsressourcerpr.elev,ognavnligforskellenmellem folkeskoleroggymnasialeuddannelserermarkant: Tabel2.1:Skolelederesangivelseaflæremiddelbudgetpr.elevpr.år.Folkeskolenoggymnasiet Pct. FOLKESKOLEN GYMNASIUM Under1.000kr Fra1.000kr.til1.250kr Fra1.250kr.til1.500kr Fra1.500kr.til2.000kr Fra2.000kr.til3.000kr Mereend3.000kr Vedikke Halvdelenafallefolkeskolerogcirkaentredjedelafskolerneblandtidegymnasialeungdomsuddannelser harmindreend1.500kr.tilrådighedtilindkøbaflæringsressourcerpr.elevomåret.ensøgningblandt forlagenepåderesudgivelserviser,atenlærebogidanskellermatematikkostergennemsnitligt kr.,ogetenkeltindkøbudgørsåledesmereendentiendedelafdetbeløb,skolerneårligtdisponererover tilindkøbaflæringsressourcerpr.elev. Gymnasiernebrugerflerepengepålæringsressourcerpr.elevendfolkeskolerne.Næsten50%afde adspurgteledereigymnasierneangiver,atderanvendesmereend2000kr.pr.elevpr.årpå læringsressourcer,menskun15%aflederneifolkeskolenangiveratanvendemereend2000kr.pr.elev. Statensinitiativer Implementeringenafgymnasiereformenharikkeværetfulgtafstørre,økonomisketilskudtiludviklingaf skolernesdigitaleinfrastrukturellerudviklingafnyelæringsressourcer.derimodharregeringeni tidsrummet bevilgetoverenkvartmilliardkr.tiltostoreprojekterforfolkeskolen: TilProjektet IT,medierogfolkeskolen (ITMF)bevilgedes340mio.kr.(pågrundafbesparelser reducerettil323mio.kr.).projektethavdesomoverordnetformålatstyrkedenpædagogiske anvendelseafitogandremedieriundervisningenoggøreitogmediertilmedspillerogdrivkrafti 20
Digitale læringsressourcer
DREAM:DanishResearchCentreonAdvancedMediaMaterials og Læremiddel.dk Nationaltvidencenterforlæremidler Digitale læringsressourcer i folkeskolen og degymnasialeungdomsuddannelser! Januar2009 1 Digitalelæringsressourcer
Læs mereIT i folkeskolen vision eller realitet
IT i folkeskolen vision eller realitet Videncenterleder hos Læremiddel.dk Thomas Illum Hansen kommenterer her rapporten Digitale læringsressourcer i folkeskolen og de gymnasiale ungdomsuddannelser. Ingen
Læs merenyheder inspiration videndeling oplæg - workshops netværk - ideer 1.-6. klasse, basis hold 3, (12064) MATEMATIK PROGRAM UDDANNELSESFORUM
1.-6. klasse, basis hold 3, (12064) MATEMATIK PROGRAM UDDANNELSESFORUM Tirsdag den 8. november 2011, kl. 15-18 i Bella Center November 2011 Kære lærere i Helsingør Kommune Vi har gjort Uddannelsesforum
Læs mereTabelrapport. Kortlægning af gymnasiernes anvendelse af it, data og læringsressourcer
Tabelrapport Kortlægning af gymnasiernes anvendelse af it, data og læringsressourcer 1 Tabel 1 Hvilke gymnasiale uddannelser svarer du som leder for? (n = 210) HF 60 29 HHX 28 13 HTX 18 9 STX 104 50 Tabel
Læs mere2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Mål De nationale mål for folkeskolereformen er: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige
Læs mereNy Nordisk Skole. Kontorchef Pernille Halberg Salamon Kontor for børn og folkeskole
Ny Nordisk Skole Kontorchef Pernille Halberg Salamon Kontor for børn og folkeskole 26-10-2012 Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1 Hvad: et forandringsprojekt At skabe fremragende
Læs merenyheder inspiration videndeling oplæg - workshops netværk - ideer Basis hold, (12072) NATURFAG PROGRAM UDDANNELSESFORUM
Basis hold, (12072) NATURFAG PROGRAM UDDANNELSESFORUM Tirsdag den 8. november 2011, kl. 15-18 i Bella Center November 2011 Kære lærere i Helsingør Kommune Vi har gjort Uddannelsesforum 2011 til en del
Læs mereSKurser. kolebaserede
SKurser kolebaserede IKV s SKOLEBASEREDE KURSUSUDBUD 2018-19 IKV udbyder 4 centrale kurser omkring Reform 17 og tilpasset de lokale skoleforhold: Desuden udbydes kurserne Lær at tænke ved at tale og IT-didaktik
Læs mereOvergangen fra grundskolen til gymnasiet
Overgangen fra grundskolen til gymnasiet Netværkskonference om overgange og uddannelsesvalg CeFU 22. Marts 2018 Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 1 Faglige overgange i danske, engelsk og matematik: 4 temaer:
Læs mereKonkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.
Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens
Læs mereDanmark skal længere med digital læring
Danmark skal længere med digital læring v/ Jakob Harder, vicedirektør i Styrelsen for It og Læring Oplæg på DI s konference Education 4.0 - Kompetencer skaber vi digitalt Side 1 Digital læring i Danmark
Læs mereNotat LHP /- Se materialeplatform.emu.dk
Notat 21.2.07 LHP /- Vedrørende: National materialeplatform - status 2006 Fordeling: Offentlig Skrevet af: Leo Højsholt-Poulsen m.fl. Version nr.: 1 National materialeplatform en samlet indgang til danske
Læs mereTANKER BAG DEN PAPIRLØSE KLASSE. Pilotprojekt med tablets på Køge Handelsgymnasium
TANKER BAG DEN PAPIRLØSE KLASSE Pilotprojekt med tablets på Køge Handelsgymnasium Tablets er nyt element i pædagogikken? ipad vs Windows 8 tablet 1/2 Infrastruktur er klar: - Tablet med Windows 8 passer
Læs mereMed nogle ting virker det som om, at lærerne i folkeskolen og lærerne på gymnasiet er to helt forskellige steder. Det er slet ikke det samme, de
Med nogle ting virker det som om, at lærerne i folkeskolen og lærerne på gymnasiet er to helt forskellige steder. Det er slet ikke det samme, de lægger vægt på. (gymnasieelev, 1.g) Samarbejde mellem grundskoler
Læs mereTysk og fransk fra grundskole til universitet
hanne leth andersen og christina blach Tysk og fransk fra grundskole til universitet Sprogundervisning i et længdeperspektiv aarhus universitetsforlag Tysk og fransk fra grundskole til universitet Hanne
Læs mereIT- og mediestrategi på skoleområdet
Dragør kommune IT- og mediestrategi på skoleområdet 2016 2020 Udarbejdet af skoleforvaltningen i samarbejde med IT-afdelingen og skolerne Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.2 Sammenhæng...2 2. Brugerportalsinitiativet...3
Læs mereIt i folkeskolens undervisning
AN AL YS E NO T AT 7. maj 2012 It i folkeskolens undervisning Dansk Erhverv og Danmarks Lærerforening sætter fokus på brug af it i folkeskolens undervisning og har i den forbindelse fået gennemført tre
Læs mere22/ ELH Digital læring
22/10 2015 ELH Digital læring Formålet med dette notat er at beskrive enkelte aktuelle rapporter vedrørende digital læring og emner til drøftelse i DLi relateret til dette emne. Europe-Kommissionens udkast
Læs mereanslag: Søgehistorier
anslag: Søgehistorier Formål: Projektets formål er at kortlægge forskellige læremiddelkulturer i folkeskolen med særlig henblik på at belyse potentialer og problemer i elever og læreres
Læs mereDigitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål
Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer
Læs mereDigital strategi på Handelsgymnasiet Vestfyn, EUD og EUX Business
Digital strategi på Handelsgymnasiet Vestfyn, EUD og EUX Business Den digitale strategi på Handelsgymnasiet Vestfyn tager udgangspunkt i Strategi for den digitale erhvervsuddannelse udarbejdet af Undervisningsministeriet,
Læs mereKvartalsrapport 3. kvartal erhvervsuddannelse. ung. engagement. efterskole. lyst til at lære. arbejde. praktik
Kvartalsrapport 3. kvartal 2018 efterskole engagement erhvervsuddannelse ung lyst til at lære arbejde praktik gymnasieuddannelse uddannelsesplan Kvartalsrapport 3. kvartal 2018 1 Indholdsfortegnelse INDLEDNING/LÆSEVEJLEDNING...3
Læs mereDigitalisering i folkeskolen
Digitalisering i folkeskolen udfordringer og perspektiver Martin Isenbecker - afdelingschef i Uddannelsesstyrelsen, Ministeriet for Børn og Undervisning books will soon be obsolete in the schools It is
Læs mereBørne- og ungdomsudvalget. Anlægsforslag
Børne- og ungdomsudvalget Anlægsforslag Udvalg BUU Titel Type 2014 2015 2016 A301 Etablering af lokaler på Allingåbroskole til UngNorddjurs Øvrige projekter 500 4.300 0 - A302 IT - infrastruktur og digitalisering
Læs mereInquisite Page 1 of 5. Indledningsvis vil vi gerne vide lidt om dig og din baggrund for at studere datalogi på Københavns Universitet.
Inquisite Page 1 of 5 Din baggrund Indledningsvis vil vi gerne vide lidt om dig og din baggrund for at studere datalogi på Københavns Universitet. Køn Mand Kvinde Hvor gammel er du? (vælg antal år) Under
Læs mereBarrierer for IT støttet undervisning Fokus på andetsprogs- og specialundervisning
Barrierer for IT støttet undervisning Fokus på andetsprogs- og specialundervisning Mads Bo-Kristensen Chefkonsulent, ph.d. Uddannelse & Læring Vejle Kommune madbo@vejle.dk www.madsbokristensen.dk www.madsbokristensen.dk
Læs merePunkt nr. 22 - Høring vedr. udbud af htx på hotel- og restaurantskolen Bilag 1 - Side 1 af 24
Bilag 1 - Side 1 af 24 Bilag 1 - Side 2 af 24 Bilag 1 - Side 3 af 24 Bilag 1 - Side 4 af 24 Bilag 1 - Side 5 af 24 Bilag 1 - Side 6 af 24 Bilag 1 - Side 7 af 24 Bilag 1 - Side 8 af 24 Bilag 1 - Side 9
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Nordsjællands Grundskole og Gymnasium samt HFskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Nordsjællands Grundskole og Gymnasium samt HFskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 227008 Skolens navn: Nordsjællands Grundskole og Gymnasium samt
Læs mereResultater fra undersøgelsen om digitaliseringen i folkeskolen
Bilag 1 Resultater fra undersøgelsen om digitaliseringen i folkeskolen Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført i maj 2011 og har til formål at belyse, hvad status er inden for temaerne, som er beskrevet
Læs mereHvor udbydes 10. klasse?
Hvor udbydes. klasse? - oversigt over placeringen af de kommunale tilbud Dette notat har til formål at anskueliggøre, hvor de forskellige typer af. klasse bliver udbudt fordelt på kommuner og regioner.
Læs mereANALYSE AF IT-INFRASTRUKTUR I FOLKESKOLEN 2016
ROBUST IT I FOLKESKOLEN ANALYSE ANALYSE AF IT-INFRASTRUKTUR I FOLKESKOLEN 2016 Tema Side 2 af 12 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund...3 2 Tilfredshed med det trådløse netværk på skolerne...5 3 Tilfredsheden
Læs mereAnvendelse, vurdering og prioritering af undervisningsmidler i folkeskolen. Tabelrapport for spørgeskemadata
Anvendelse, vurdering og prioritering af undervisnings i folkeskolen Tabelrapport for spørgeskemadata Anvendelse, vurdering og prioritering af undervisnings i folkeskolen Tabelrapport for spørgeskemadata
Læs mereUndervisningsorganisering,-former og -medier på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser
AU Undervisningsorganisering,-former og -medier på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser Afslutningskonference Aarhus Universitet 28. november 2011 Tendenser fra interview og observation Temaer
Læs mereRoskilde Handelsskole HHX årgange
Benchmarkingrapport Elevtrivselsundersøgelse 211 Roskilde Handelsskole Udarbejdet af ASPEKT R&D Roskilde Handelsskole, - Elevtrivselsundersøgelse 211 Benchmarkingrapport Læsevejledning Benchmarkingrapporten
Læs mereFaglig udvikling hos det pædagogiske personale
Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag i forhold til folkeskolereformen. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har
Læs mereWeb 2,0 læremidler i skolen på sporet af en ny læremiddelkultur 2,0
Web 2,0 læremidler i skolen på sporet af en ny læremiddelkultur 2,0 Karsten Gynther Projektleder for programmet IT og læring Forsknings- og udviklingsafdelingen University College Sjælland Medlem af ledelsesgruppen
Læs mereForanalyse til den Digitale Erhvervsskole
Foranalyse til den Digitale Erhvervsskole Den Digitale Erhvervsskole løfter udfordringer og imødekommer uddannelsespolitiske målsætninger ved at integrere it-værktøjer i undervisningspraksis på de erhvervsrettede
Læs mereUngdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De
Læs mereAnalyse. Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende. 5. april 2016. Af Nicolai Kaarsen
Analyse 5. april 2016 Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende Af Nicolai Kaarsen Regeringen har forslået at indføre adgangskrav på gymnasierne, så unge skal have mindst 4
Læs mereEt kompetencekatalog med øvelser. Et kompetencekatalog med øvelser
Et kompetencekatalog med øvelser Et kompetencekatalog med øvelser Knæk studiekoden! Et kompetencekatalog med øvelser Af Hanne Heimbürger 1. e-udgave, 2009 ISBN 978-87-625-0310-6 2008 Gyldendalske Boghandel,
Læs mereStrategi for digital velfærd m.v.
Strategi for digital velfærd m.v. Ralf Klitgaard Jensen, Forhandlings- og udviklingschef, KL KITA temadag den 6. marts 2014 www.kl.dk/gevinstrealisering 2 Baggrund for arbejde med digitalisering af
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Vinderød Privatskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Vinderød Privatskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 280650 Skolens navn: Vinderød Privatskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende 2. Angivelse
Læs merePædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune
Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer
Læs mereNotat. Status på Materialeplatformen oktober 2015
Notat Vedrørende: Status på Materialeplatformen Skrevet af: Niklas Grønlund Lind Version: 1.1 Fordeling: Styregruppen for Materialeplatformen Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail:
Læs mereKonference om digital læringsplatform og samarbejdsplatform
Konference om digital læringsplatform og samarbejdsplatform Én indgang til dagtilbud og skole Martin Hovbakke Sørensen Side 1 UNI Login 1.2 mio. personer loggede ind i 2013 120.000 UNI-Login (web-sso
Læs mereHver tredje virksomhed er interesseret i samarbejde med det almene gymnasium
23. juni 2011 Hver tredje virksomhed er interesseret i samarbejde med det almene gymnasium Virksomheder og det almene gymnasium. 11 procent af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har
Læs mereIt i folkeskolen. Kristian Kallesen & Lone Ring UNI C Styrelsen for it og læring/undervisningsministeriet. 22. januar 2014
It i folkeskolen Kristian Kallesen & Lone Ring UNI C Styrelsen for it og læring/undervisningsministeriet 22. januar 2014 Dagsorden Øget anvendelse af it i folkeskolen Forventninger til it Regeringens og
Læs mereDen Digitale Skole - Testingsport. Temadag d. 14/9 2012 Læreruddannelsen i Silkeborg.
Den Digitale Skole - Testingsport Temadag d. 14/9 2012 Læreruddannelsen i Silkeborg. Testingsport.dk Brian Bo Madsen & Leon Thore G. Henriksen. Uddannet skolelærere Silkeborg Seminarium Idrætslærere I
Læs mereAf fagchef for lønstatistik Søren Johannessen, cand.polit og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, cand.scient.
Notat HHX og HTX tjener mere end STX og HF Af fagchef for lønstatistik Søren Johannessen, cand.polit og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, cand.scient.pol Gymnasialt uddannelsesvalg
Læs mereForældretilfredshed Dagtilbud Hillerød Kommune. Institution: Georgs Vuggestue
Forældretilfredshed Dagtilbud 2017 Hillerød Kommune Institution: Georgs Vuggestue 10 4 Den pædagogiske indsats De følgende spørgsmål omhandler din tilfredshed med den pædagogiske indsats. Hvor tilfreds
Læs mereSFU s beretning maj 2014 marts 2015
8. maj 2015 j.nr. AJC-022-018c SFU s beretning maj 2014 marts 2015 Stigende digital piratkopiering af lærebøger Ulovlig kopiering og deling af lærebøger er et stigende problem, som SFU har haft stor fokus
Læs mereForældretilfredshed Dagtilbud Hillerød Kommune. Institution: Margrethevejens vuggestue
Forældretilfredshed Dagtilbud 2017 Hillerød Kommune Institution: Margrethevejens vuggestue 4 Den pædagogiske indsats De følgende spørgsmål omhandler din tilfredshed med den pædagogiske indsats. Hvor tilfreds
Læs mereKvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14
Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte
Læs mereVedrørende: Status på handlingsplan for Materialeplatformen Materialeplatformens Styregruppe og Brugergruppe
Notat Vedrørende: Status på handlingsplan for Materialeplatformen 2011 23.09.2011 Skrevet af: Version: 1 Fordeling: Niklas Grønlund Lind og Leo Højsholt-Poulsen Materialeplatformens Styregruppe og Brugergruppe
Læs mereTemamøde 1. og 2. d. 27.oktober 2010. Kl 13.00-13.55. Helle Mathiasen, professor, Aarhus Universitet hema@imv.au.dk
Temamøde 1. og 2. d. 27.oktober 2010 Kl 13.00-13.55 Aarhus Universitet It-anvendelser i undervisningen afsluttede projekter, http://person.au.dk/da/hema@imv Grundskolen: 2002-2003: Junior pc-kørekort,
Læs mereForældretilfredshed Dagtilbud Hillerød Kommune. Institution: Børnebyens Daginstitutioner
Forældretilfredshed Dagtilbud 2017 Hillerød Kommune Institution: Børnebyens Daginstitutioner 3 Går dit barn på vuggestue- eller børnehaveniveau? 10 57,1% 5 42,9% Pct. Vuggestue Børnehave Ingen af delene
Læs mereSPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I SKOLER (INKL. SPECIALKLASSER)
Undersøgelse af forældres brugerhed med skolerne i kommunen Januar 2015 SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I SKOLER (INKL. SPECIALKLASSER) Det er valgfrit for kommunen, om de spørgsmål, der står med fed
Læs mereForældretilfredshed Dagtilbud Hillerød Kommune. Institution: Gadevang Asyl
Forældretilfredshed Dagtilbud 2017 Hillerød Kommune Institution: Gadevang Asyl 3 Går dit barn på vuggestue- eller børnehaveniveau? 71,4% 28,6% Pct. Vuggestue Børnehave Ingen af delene (fx hvis dit barn
Læs mereKun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse
NOTAT 45 oktober 15 Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse Beregninger fra DEA viser, at ud af de elever, som begyndte på en gymnasial uddannelse i 9, gennemførte pct. af de elever,
Læs mereElevtrivselsundersøgelse
Elevtrivselsundersøgelse Gymnasieuddannelserne 2012 Gymnasieskolernes Lærerforening, maj 2013 Opsummering Overordnet er elevernes vurderinger af de gymnasiale uddannelser høje. Alt vurderes over middel
Læs mereNational indsats for talentfulde elever
National indsats for talentfulde elever National indsats for talentfulde elever Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet Fotograf: Jakob Dall, Ulrik Jantzen ISBN nr.:978-87-603-3217-3
Læs merePræsentation af Penge- og Pensionspanelets aktiviteter - Formål, fokus og finansiel forståelse
Præsentation af Penge- og Pensionspanelets aktiviteter - Formål, fokus og finansiel forståelse Oplæg 2 til konference 13. september om Matematikkens Dag Louise Skjødsholm, Sociolog Penge- og Pensionspanelets
Læs mereIt-provenu 2017 og 2018: Plan for prioritering af it-investeringer på folkeskoleområdet
Notat Vedrørende: Plan for prioritering af it-investeringer på folkeskoleområdet Sagsnavn: Anvendelse af IT-provenu/midler til IT-udvikling Sagsnummer: 17.00.00-G01-84-16 Skrevet af: Lone Thomsen, Bent
Læs mereHvad skal vi med bibliotekarer, når vi har Google?
Hvad skal vi med bibliotekarer, når vi har Google? Jeg har søgt på nettet, men det er uoverskueligt! er en standardreplik bibliotekaren møder igen og igen. Kender du Faktalink? er et ligeså ofte stillet
Læs mereHvad siger eleverne?
Hvad siger eleverne? Opsamling af elevtrivselsundersøgelserne for de gymnasiale uddannelser 2014 Gymnasieskolernes Lærerforening, maj 2015 Indhold Opsummering... 3 Analyse af elevtrivselsundersøgelse 2014...
Læs mereIT i folkeskolen. - en investering i viden og velfærd
IT i folkeskolen - en investering i viden og velfærd Regeringen August 2003 1 IT i folkeskolen - en investering i viden og velfærd 1. udgave, 1. oplag, august 2003: 2000 stk. ISBN 87-603-2358-2 ISBN (WWW)
Læs mereOpsamling af årets kvalitetsarbejde med nøgleområdet lærerkompetencer og ny pædagogik.
Opsamling af årets kvalitetsarbejde med nøgleområdet lærerkompetencer og ny pædagogik. Delmål 2011-12 1. Fortsat undersøge omfang og brug af nye medier, nye platforme samt IT baseret og innovativ didaktik
Læs mereForældretilfredshed Dagtilbud Hillerød kommune. Institution: Arresø Børnehus
Forældretilfredshed Dagtilbud 2017 Hillerød kommune Institution: Arresø Børnehus 3 Går dit barn på vuggestue- eller børnehaveniveau? 10 81,3% 5 18,8% Pct. Vuggestue Børnehave Ingen af delene (fx hvis dit
Læs merenyheder inspiration videndeling oplæg - workshops netværk - ideer 1.-6. klasse, basis hold 1, (12062) MATEMATIK PROGRAM UDDANNELSESFORUM
1.-6. klasse, basis hold 1, (12062) MATEMATIK PROGRAM UDDANNELSESFORUM Onsdag den 9. november 2011, kl. 15-18 i Bella Center November 2011 Kære lærere i Helsingør Kommune Vi har gjort Uddannelsesforum
Læs mere- EN KONFERENCE OM FLIPPED LEARNING GENERATOR
FlipDK 2015 - EN KONFERENCE OM FLIPPED LEARNING GENERATOR KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 26.03.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK FlipDK 2015 - EN KONFERENCE OM FLIPPED LEARNING Med Flipped
Læs mereMinianalyse: De ufokuserede studenter
Minianalyse: De ufokuserede studenter En regional analyse af unge uden job og viste sidste år, at der i regionen er 4.100 unge mellem 22 og 30 år, der ikke har fået sig en erhvervskompetencegivende efter
Læs mereBrobygning mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne. erfaringer fra et efteruddannelsesprojekt. Petra Daryai-Hansen
Brobygning mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne erfaringer fra et efteruddannelsesprojekt i tysk Petra Daryai-Hansen Lektor i fremmedsprogsdidaktik, Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU
Læs mereIT I UNDERVISNINGEN. Et redskab til støtte for lokal udvikling af bedre praksis
IT I UNDERVISNINGEN Et redskab til støtte for lokal udvikling af bedre praksis Indholdsfortegnelse 1. Radikal elevinddragelse... 5 2. Thoughts from abroad... 7 3. Holder strukturen efter 200 år?...9 4.
Læs mereDIGITAL SAMMENHÆNG FOR BØRN OG UNGE
DIGITAL SAMMENHÆNG FOR BØRN OG UNGE Kirsten Jørgensen, Chefkonsulent Kontoret for Børn og Folkeskole Kit Roesen, Programchef BPI Leverancer i den fælleskommunale digitale handlingsplan 4.1 Bedre sammenhæng
Læs merePrækvalificering til arkitektkonkurrencer i Danmark. Del 2: Arkitekternes perspektiv og erfaringer
PrækvalificeringtilarkitektkonkurrenceriDanmark Del2:Arkitekternesperspektivogerfaringer Arbejdspapiraf KristianKreinerogMajkenMereteGorm April2009 0 Arbejdspapiretsindholdogopbygning Dennerapporterenfortsættelseafenrapportfrajanuar2008,hvorpraksisomkringprækvalificering
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2013 Institution Roskilde handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX IT B Frede Klejs
Læs mereSøgningen fra grundskolen til erhvervsuddannelserne
Søgningen fra grundskolen til erhvervsuddannelserne 1 Søgningen fra grundskolen til erhvervsuddannelserne Søgningen fra grundskolen til erhvervsuddannelserne Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet,
Læs mereBilag 1. Status for it i folkeskolen
Bilag 1. Status for it i folkeskolen KL-analyse af it-udgifter i folkeskolen Frederikssund kommune har sammen med 19 andre kommuner, deltaget i en KL-analyse omkring itomkostninger på folkeskoleområdet.
Læs mereEt to-delt fokus. Læringskonsulenterne i matematik hvem, hvad, hvorfor? Nationale test hvordan, hvornår, hvor hen?
Nyt fra ministeriet Et to-delt fokus Læringskonsulenterne i matematik hvem, hvad, hvorfor? Nationale test hvordan, hvornår, hvor hen? Læringskonsulenterne 80 konsulenter fordelt over landet (2 i matematik
Læs mereEvaluering af elektroniske læremidler
Evaluering af elektroniske læremidler Evaluatorer: JM, AN Evalueringens genstandsfelt: Der evalueres på den enkelte lærers brug af elektroniske læreprogrammer samt den kvalitative vurdering af disse. Der
Læs mereVi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser
Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk synsvinkel om, hvorfor Verninge skole har
Læs mereMaterialeplatformen Læremidler Kollega til kollega. jan-14 jan-13 jan-14 jan-13 Dagtilbud
Notat Vedrørende: Status for Materialeplatformen 2013 Skrevet af: Niklas Grønlund Lind Version: 1.0 Fordeling: Materialeplatformens styregruppe UNI C Aarhus Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35
Læs mereStrategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16
Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.
Læs mereHvor udbydes 10. klasse?
Hvor udbydes. klasse? - oversigt over placeringen af de kommunale tilbud Dette notat har til formål at anskueliggøre, hvor de forskellige typer af. klasse bliver udbudt fordelt på kommuner og regioner.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2018 Institution Hotel- og Restaurantskolen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Gastro-science
Læs mereBrugervejledning. Optagelse.dk Vejledning til forældre til elever i grundskolen
Brugervejledning Optagelse.dk Vejledning til forældre til elever i grundskolen 15. februar 2012 1 INDLEDNING... 4 1.1 MÅLGRUPPE... 4 1.2 BEMÆRKNINGSFELT... 4 2 UDDANNELSESPLANEN FOR FORÆLDRE... 5 2.1
Læs mereTVED SKOLE IT og Medialiseringsstrategi. - Tved Skole, skolevej 2, 5700 Svendborg
TVED SKOLE 2013. IT og Medialiseringsstrategi - Tved Skole, skolevej 2, 5700 Svendborg. 2013. Indholdsfortegnelse. INDLEDNING..side 2 TVED SKOLES IT OG MEDIALISERINGSSTRATEGI...side 3 VISION. side 3 KOMPETENCEUDVIKLING..side
Læs mere25. marts 2010. Professionshøjskolerne UCC, UC Syddanmark og VIA UC. Indbyder til Konference om e-læring
Professionshøjskolerne UCC, UC Syddanmark og VIA UC Indbyder til Konference om e-læring juridiske, didaktiske og teknologiske udfordringer 25. marts 2010 Professionshøjskolen UCC Buddinge Hovedgade 80
Læs mereKære forældre på Stige Skole
Kære forældre på Stige Skole September 2016 Skolebestyrelsen og ledelsen på Stige Skole opfordrer forældrene til, at alle eleverne fra og med 4. klasse efter den 1. januar 2016 udstyrer sit barn med en
Læs mereKvartalsrapport 2. kvartal erhvervsuddannelse. ung. engagement. efterskole. lyst til at lære. arbejde. praktik. gymnasieuddannelse
efterskole engagement erhvervsuddannelse arbejde Kvartalsrapport 2018 ung lyst til at lære praktik uddannelsesplan gymnasieuddannelse Kvartalsrapport 2018 1 Indholdsfortegnelse INDLEDNING/LÆSEVEJLEDNING...3
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Agerskov Kristne Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Agerskov Kristne Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 525007 Skolens navn: Agerskov Kristne Friskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende
Læs mereMål. - lidt om at sidde mellem mange stole. Kolding Øjvind Brøgger UNI C
It- og mediekompetence i Nye Fælles Mål - lidt om at sidde mellem mange stole SkoleIntra-træf træf 26. feb. 2009 Kolding Øjvind Brøgger UNI C At skabe de bedste betingelser for elevens læring Eleven Livslang
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj - Juni 2019 Institution Hotel- og Restaurantskolen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Gastro-science
Læs mereDigitale medier i gymnasiet. Anders Hassing Ørestad Gymnasium
Digitale medier i gymnasiet Anders Hassing Ørestad Gymnasium e-museum-konferenceni i Nyborg 5. november 2009 Anders Hassing Cand.mag. i historie og samfundsfag Underviser på Ørestad Gymnasium It-udviklingsgruppe
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE
FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE R A N D E R S K O M M U N E O u s t M ø l l e s k o l e n R a p p o r t 2 0 1 8 INDLEDNING Kære skoler I denne rapport fremgår jeres resultater af den forældretilfredshedsundersøgelse,
Læs mereFORÆLDREUNDER- SØGELSE
FORÆLDREUNDER- SØGELSE BUPL AUGUST 2017 METODE Undersøgelsen er baseret på interview med 1669 forældre med børn, som inden sommerferien gik i 0.,1. 2. eller 3. klasse og også et tilmeldt et fritidstilbud.
Læs mereUdgift til gennemførelse af den nye folkeskolereform
14. september 2014 Dok.nr. 118104-14 Udgift til gennemførelse af den nye folkeskolereform Med den nye folkeskolereform er der fastsat et gennemsnitligt ugentligt minimumstimetal, som kommunerne skal tilbyde
Læs mereVejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser
Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt
Læs mereEkspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse Uddannelseslederne 21. september på Hindsgavl Ekspertgruppen Marianne Simonsen Noemi Katznelson Stefan Hermann Jesper H. Arkil Else Sommer Gert Møller
Læs mere