MEDLEMSNYT. Mere elektronisk medlemskommunikation. Tryghed trods turbulente markeder. 07 Stor forskel på kunder og medlemmer.

Transkript

1 December 2011 MEDLEMSNYT Mere elektronisk medlemskommunikation Tryghed trods turbulente markeder 07 Stor forskel på kunder og medlemmer Arkitekternes Pensionskasse MP Pension Pensionskassen for Magistre & Psykologer Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger

2 Mere elektronisk medlemskommunikation Fra og med 2012 sker der to markante ændringer i vores medlemskommunikation. Det sker for at imødekomme medlemmernes ønsker om mere elektronisk kommunikation. Kenneth Petersen, medlemschef i Unipension. Vi gennemfører løbende medlemsundersøgelser, hvor vi spørger om ønsker og tilfredshed i forhold til vores produkter, rådgivning, service og information. Medlemmerne er tilfredse med os og vores information, men ønsker mere på elektroniske platforme. - Svaret fra medlemmerne er blevet mere og mere tydeligt i retning af mere elektronisk information. Derfor har vi brugt de sidste par år på at forbedre den elektroniske medlemsservice, siger medlemschef i Unipension, Kenneth Petersen. dem sammen med indkaldelserne til generalforsamlingerne i marts. Nu kan medlemmerne logge på Min pension 365 dage om året og se deres aktuelle tal, som de kan printe eller downloade som PDF, fortæller Kenneth Petersen og tilføjer, at man altid kan ringe til pensionskassen og få en papirudgave af pensionsoversigten, hvis man ikke har adgang til internettet. På Min pension kan du mere end bare se dine aktuelle tal. Du kan også regne på konsekvenserne af at ændre dine dækninger eller indbetale ekstra til din pension. Har du brug for rådgivning, kan du via knappen Send til rådgiver maile dine beregninger direkte til en rådgiver, som efterfølgende vil ringe dig op. Vidste du, at det er blevet endnu nemmere at bruge NemID? Klik ind på og læs om det nye elektroniske nøglekort: nøgleviseren. - Rådgivningen foregår primært pr. telefon, og via Min pension kan medlem og rådgiver nu se på de samme skærmbilleder samtidig med, at de taler sammen over telefonen. Det giver en endnu bedre rådgivning, siger Kenneth Petersen. MedlemsNyt Medlemmerne har tilkendegivet i en medlemsundersøgelse fra sidste år, at de foretrækker elektroniske platforme frem for et medlemsblad sendt med posten. Derfor går vi fra fire til to udsendelser af MedlemsNyt i Vi bringer løbende aktuelle nyheder på vores hjemmesider, hvor man også kan tilmelde sig vores elektroniske nyhedsbreve. - Vi bruger en del krudt på de elektroniske nyhedsbreve, så vores medlemmer løbende kan få mere aktuelle nyheder. MedlemsNyt har jo en vis produktionstid, så der er dårligt nok tale om nyheder, når bladet rammer medlemmernes postkasser. Papirudgaven af MedlemsNyt forsvinder dog ikke helt, siger Kenneth Petersen og tilføjer, at også indkaldelserne til generalforsamlingerne kommer på papir indtil videre. Pensionsoversigten I sidste halvdel af 2010 gik Min pension i luften, og den er klar til at afløse de pensionsoversigter, vi hvert år har sendt ud på papir. På Min pension kan medlemmerne se deres individuelle og opdaterede pensionstal. Elektronisk nyhedsbrev: - Pensionsoversigterne er blevet dannet i februar og medlemmerne har modtaget

3 Her støver ikke Bare ordet pensionskasse kan få nogen til at hoste på grund af støvet. Men vi har for længst børstet støvet af os og blandt andet implementeret elektronisk medlemsservice i topklasse. På Min pension kan du altid se dine personlige tal og regne på, hvad det betyder at ændre dine indbetalinger eller dine dækninger. Du logger på med NemID via hjemmesiden. Du har gratis adgang til rådgivning både telefonisk, personlig og via videolink hjemmefra løsningen kræver kun en internetadgang. Du kan selvfølgelig booke rådgivning online. Du kan abonnere på vores elektroniske nyhedsbrev, som udkommer cirka to gange om måneden. På hjemmesiden kan du via et Google Map klikke dig rundt i verden og se, hvor vi har aktieinvesteringer og hvor mange. På hjemmesiden kan du se, hvordan vi har stemt på generalforsamlingerne i de selskaber, hvor vi ejer aktier. Brug din efterløn på pension Tilbagetrækningsreformen bliver med stor sandsynlighed vedtaget inden udgangen af Den kommer blandt andet til at betyde, at de danskere, som har betalt til efterlønnen, får mulighed for at få det indbetalte beløb udbetalt skattefrit. For en person, der har indbetalt til efterløn i hele perioden fra 1999 til 2011, vil det dreje sig om ca kr. Du kan for eksempel sætte efterlønsbidraget ind på en pensionsordning, og i pensionskasserne kan vi tilbyde både livrente, ratepension og kapitalpension. Fakta om tilbagetrækningsreformen: Folkepensionsalderen hæves gradvist fra 65 til 67 år fra 2019 til Efterlønsalderen hæves gradvist fra 60 til 64 fra 2014 til Fra 2023 er efterlønsperioden tre år. Pensionsopsparing bliver modregnet i efterlønnen (nuværende modregningsprocent hæves og bundfradraget bortfalder). Der etableres en seniorførtidspension for nedslidte. 03 MEDLEMSNYT December 2011

4 Basisdækninger eller fleksible dækninger? Der findes ikke noget entydigt svar på, om det er bedst at vælge basisdækninger eller fleksible dækninger. Men jo mere til forsikring, desto mindre til opsparing. Og ét er sikkert: Det er både en god idé og en god forretning at interessere sig for sin pension. Din pensionsordning sikrer dig fra den dag, du bliver medlem i pensionskassen, og den tjener tre overordnede formål: passer sig selv og regner med, at du og din familie er sikret økonomisk, hvis der sker dig noget. Den sikrer dig økonomisk, hvis du mister din arbejdsevne det er forsikring ved invaliditet. Den giver din familie økonomisk tryghed, hvis du dør i i utide det er forsikring ved død. Den giver dig en god levestandard fra pensionering og resten af livet det er opsparing til alderspension. Basisdækninger Nye medlemmer får automatisk vores basisdækninger, som er one size fits all. Man kan sige, at de passer til de fleste men er skræddersyet til de færreste. Basisdækningerne er rigtige for dig, hvis du foretrækker, at din pensionsordning Fordelen ved basisdækningerne er, at du og din familie er sikret hele livet, uden at du skal bruge tid på pension. Ulempen ved basisdækningerne er, at du i perioder af dit liv kan komme til at betale for forsikringer, du ikke har brug for som for eksempel ægtefællepension og børnepension. Fleksible dækninger Fleksible dækninger er for dig, hvis du har lyst til at tage din pensionsordning op til overvejelse, når der sker ændringer i dit liv: ægteskab, børn, skilsmisse og så videre. De fleksible dækninger er skræddersyede, og du har stort set frit valg på alle hylder. Fordelen ved fleksible dækninger er, at du kun betaler for de forsikringer, du har brug for. Derved sparer du mere op til din alderspension. Ulempen er, at du eller din familie kan stå uden dækning, hvis du glemmer at tage din pension op til overvejelse, når der sker ændringer i livet. Hvis du for eksempel skruer helt ned for din forsikring ved invaliditet, kan det få store konsekvenser for familiens økonomi, hvis du mister din erhvervsevne. I skemaet får du et hurtigt overblik over basisdækninger og muligheder for fleksible dækninger. På pensionskassernes hjemmesider kan du læse mere om basisdækninger og fleksible dækninger. Her kan du også downloade Regler & Paragraffer, som indeholder de til enhver tid gældende vedtægter og regler, der gælder for din pensionsordning. Basisdækninger til dig Pension hver måned så længe du lever (livsvarig livrente). Halv og hel invalidepension, varig eller midlertidig. Basisdækninger til din familie Fleksible dækninger Du kan bruge en del af dine indbetalinger til rate- og/eller kapitalpension. Du kan skrue op eller ned for dækningerne både invalidepension og børnepension. Ved alderspension Ved invaliditet Børnepension. Engangssum fra etårig gruppeforsikring. Ved død Ægtefælle-/samleverpension i 10 år. Du kan skrue op eller ned for dækningerne både ægtefællepension og børnepension. Ved visse kritiske sygdomme Engangssum fra etårig gruppeforsikring. Børnepension. Engangssum fra etårig gruppeforsikring. Du kan vælge en engangssum ved død (dødsfaldssum). Medlemmer af Arkitekternes Pensionskasse (AP) og Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger (PJD) er desuden omfattet af en etårig ulykkesforsikring.

5 Ny direktør i Unipension Den 1. september fik Unipension ny administrerende direktør. I dette interview kan du læse, hvilke tanker Cristina Lage har gjort sig, siden hun satte sig i direktørstolen. Nu har du været direktør i Unipension i et par måneder, hvad er dine første indtryk? Det første, jeg lagde mærke til, var den kolossale energi, som er til stede alle vegne. Unipension blev skabt for fire år siden, og tiden er blevet brugt til at skabe et solidt fundament, en version 1.0 om du vil. Det betyder, at der er et fælles udgangspunkt for alle, og det er et privilegium at komme til som ny direktør. Jeg har desuden lagt mærke til tre pensionskasser i god form. Vi har flotte afkast og en forretningsmodel, som jeg mener, er unik i branchen. Når det så er sagt, så skal vi blive endnu bedre til at fortælle medlemmerne netop det. Det skal ud til alle medlemmer, at de er både medlemmer og ejere af tre pensionskasser, der har rigtig gode pensionstilbud. Hvad mener du med gode pensionstilbud? Kernen i det er, at de tre pensionskasser har valgt en model for medlemskab, hvor medlemmerne med deres pensionsindbetalinger betaler til både omkostninger og egenkapital. De er altså både kunder og ejere på samme tid. Det giver en økonomisk polstring, som gør, at vi kan lægge præcis den investeringsstrategi, der er bedst for medlemmerne i hele livsforløbet. Modellen gør, at medlemmerne kan beholde en attraktiv risikoprofil længere op i alderen, end de kan andre steder. Det er en stor fordel. Bidraget til egenkapitalen er ikke er en omkostning, da den kommer tilbage til medlemmerne som pension. Hvad er det for et fingeraftryk, du vil sætte på Unipension? Nu talte jeg før om Unipension version 1.0. Det, jeg ser som min mission, er at stå i spidsen for skabelsen af Unipension version 2.0. Med det mener jeg, at vi allerede har et stærkt fundament at stå på, og det kan vi bruge til at komme videre. Jeg vil arbejde for, at vores kommunikation til medlemmerne gennemsyres af enkelthed og nærvær. Vi skal kende medlemmerne godt nok til at vide, hvad det er, de efterspørger fra os og tilpasse vores service og rådgivning efter det. Pension er svært at forklare enkelt, og det er en kompliceret konstruktion, der ligger bag de tal, medlemmerne kan se på deres pensionsoversigt. Men jeg helmer ikke, før vi er kommet så langt, vi overhovedet kan i bestræbelserne på, at vores medlemmer oplever os som enkle og nærværende i vores kommunikation. Nu er du i en finansiel virksomhed med et stærkt demokratisk element. Hvordan er det? Det er meget interessant at få lov til at kombinere mit fagområde, som er økonomi, med nogle stærke, demokratiske principper. I de kommercielle selskaber er ejere og kunder oftest ikke de samme. Det demokratiske aspekt giver et andet fokus, som tiltaler mig meget. Men det giver os også en forpligtigelse til at finde ud af, om medlemmerne engagerer sig, og hvordan vi kan få endnu flere til det. Jeg vil arbejde for, at vores medlemmer kender deres pensionskasse og har en holdning til den. Det er jo et vigtigt led i demokratiprocessen, at alle er så oplyste som muligt, og dér har vi en opgave, som jeg nævnte før, i at gøre vores kommunikation så enkel og forståelig som mulig. Blå bog: Uddannet cand.merc. fra CBS. Tidligere ansættelser: Administrerende direktør i Nordea Invest Fund Management A/S, administrerende direktør i Nordea Liv & Pension A/S, sekretariatschef for Det Radikale Venstre, administrerende direktør for TV2 Danmark A/S, direktør for Louisiana Museet og økonomidirektør i ISS Scandinavia. Tillidshverv: Medlem af bestyrelsen for Det Obelske Familiefond, Socialforskningsinstituttet (SFI) og Nationalbankens Jubiæumsfond. Fritidsinteresser: Det tidlige amerikanske demokrati/ den amerikanske revolution. Chi Kung, Al sport er tilhænger af Brøndby IF. Musik mest Beethoven, Mahler, Patti Smith, U2 og Depeche Mode. 05 MEDLEMSNYT December 2011

6 Tryghed trods turbulente markeder Hidtil har 2011 været præget af usikkerhed om den globale økonomi, og det har givet turbulens på de finansielle markeder. Danske obligationer har vist sig som en af de bedste investeringer i 2011, og pensionskassernes forretningsmodel har vist sin styrke. Investeringschef Niels Erik Petersen. Turbulente aktiemarkeder, gældskriser og usikkerhed om den internationale økonomi. Det har indtil videre været overskrifterne i 2011, når det gælder de finansielle markeder. Den store usikkerhed om aktierne har betydet, at andre investeringer og især danske obligationer har givet pæne afkast. Danske obligationer vægter tungt i pensionskassernes porteføljer. - Danske obligationer har indtil videre været en attraktiv investering, som år til dato har givet et afkast på 8-10 pct. Jo større uroen er i verden omkring os, desto mere attraktive er danske obligationer blevet. Dansk økonomi er ikke i samme grad præget af de dårligdomme, som gør sig gældende i hele Sydeuropa. For eksempel var det midt i november måned billigere for en dansk husejer at tage et flekslån, end det var for den franske stat at låne penge. Danmark har overskud på betalingsbalancen, en behersket offentlig gældsætning og relativt små budgetunderskud, siger investeringschef i Unipension, Niels Erik Petersen. Desuden har pensionskasserne siden starten af 2010 undgået sydeuropæiske statsobligationer, og det har sparet pensionskasserne for betydelige tab. Fastholder langsigtet investeringsstrategi De tre pensionskasser under Unipension har en langsigtet investeringsstrategi, hvor porteføljerne har en relativ høj aktieandel på pct., og andelen af danske obligationer er på mere end 40 pct. Den store andel af danske obligationer har langt hen ad vejen opvejet faldende aktiekurser. En investeringsstrategi med så stor en aktieandel stiller store krav til kapitalstyrke, og netop dét er en af pensionskassernes store forcer. - Pensionskasserne er meget solide, hvilket betyder, at vi kan fastholde vores langsigtede investeringsstrategi. Medlemmerne sparer jo som hovedregel op i mere end 30 år, før de går på pension. Vores model, hvor pensionskasserne har opbygget en stor soliditet, er konstrueret specifikt til at kunne klare år, hvor aktierne klarer sig mindre godt. Det giver tryghed til medlemmerne, fordi deres pensioner ikke svinger op og ned i takt med afkastet, siger Niels Erik Petersen. Niels Erik Petersen pointerer desuden, at situationen på de finansielle markeder bliver overvåget intenst, og at pensionskasserne er klar til at handle, hvis det er påkrævet. - Vi monitorerer markederne konstant, og vi har en stor grad af handlefrihed takket være vores forretningsmodel, så vi kan derfor hurtigt imødekomme eventuelle krav til ændringer i investeringsstrategien, siger Niels Erik Petersen. Afkast Med en stor andel af aktier i porteføljen, kommer pensionskasserne naturligt til at mærke et turbulent år som 2011 på afkastet. - Vi går ikke fri, men de nuværende afkast er absolut tilfredsstillende, når man sammenholder aktiemarkedernes turbulens med pensionskassernes høje aktieandele, slutter Niels Erik Petersen. Afkast pr. 23. november 2011: Arkitekternes Pensionskasse: -0,46 pct. MP Pension: 0,89 pct. Pensionskassen for Jordbrugsakademikere og Dyrlæger: -0,39 pct.

7 Stor forskel på kunder og medlemmer Medlemmerne får i gennemsnit 60 pct. af de årlige omkostninger tilbage som pension. Men det kan man ikke se af de beregninger, som er lavet med branchens fælles beregningsmodel. Derfor har vi valgt at vise medlemmerne to tal for deres omkostninger: Omkostninger Kunde og Omkostninger Medlem. Når vi bruger branchens beregningsmodel for årlige omkostninger (ÅOK og ÅOP), skal vi regne det såkaldte risikotillæg med som en omkostning. Det udgør gennemsnitligt 60 pct. af medlemmernes årlige omkostninger. I kommercielle pensionsselskaber tager ejerne pengene til sig selv, men hos os får medlemmerne pengene tilbage som pension. - Vi vil gerne støtte op om pensionsbranchens fælles beregningsmodel. Men den nuværende model er lavet til kommercielle selskaber og tager ikke højde for, at der er forskel på kunder og medlemmer. Vores medlemmer får i gennemsnit 6 ud af 10 omkostningskroner tilbage på grund af risikotillægget, men det kan man ikke se, når vi anvender den fælles beregningsmodel, fortæller chefaktuar i Unipension, Steen Ragn. Resultatet er på papiret tårnhøje omkostninger og medlemmer, som kan se deres pensionskasse i den gale ende af en sammenligning. Årlige omkostninger i kroner og procent forkortes ÅOK og ÅOP. Du kan se dine individuelle tal på Min pension. Log ind med NemID via vores hjemmesider. Fra nytår kan du også anvende Omkostningsmåleren på den åbne del af hjemmesiderne. Medlemmerne får to tal Vi vil gerne give medlemmerne et mere retvisende billede af deres årlige omkostninger. Derfor viser vi to tal både på Min pension og i Omkostningsmåleren. Begge dele er klar til nytår. - Medlemmerne får et mere reelt billede af omkostningerne, når vi renser tallene Chefaktuar i Unipension, Steen Ragn. for risikotillægget, som jo bliver betalt tilbage til medlemmerne som pension, siger Steen Ragn og tilføjer, at uden risikotillægget ligger pensionskasserne i den rigtige ende af sammenligningerne. Omkostninger Kunde viser de årlige omkostninger beregnet med branchens beregningsmodel inklusive risikotillæg. Omkostninger Medlem viser de årlige omkostninger uden risikotillæg; det er de reelle omkostninger, som medlemmerne ikke får tilbage igen. - Vi står med et ben i hver lejr, men vi forsøger at støtte op om branchens fælles beregningsmodel og samtidig vise vores medlemmer deres reelle omkostninger. Omkostninger Kunde og Omkostninger Medlem illustrerer den økonomiske forskel på kunder og medlemmer, siger Steen Ragn. Gennemsnitlig ÅOP En optimal forretningsmodel Risikotillægget er penge, som kunderne betaler til ejerne for at være økonomisk stødpude og derved beskytte kunderne mod udsving på de finansielle markeder. Pengene bliver brugt til at opbygge egenkapital. Vores risikotillæg er mere end dobbelt så stort som de fleste andres. - Vores forretningsmodel er optimal, for vi tager ikke hensyn til andet end at optimere medlemmernes pensioner under trygge forhold. Modellen giver os finansiel styrke til at modstå kriser, stor investeringsfrihed og ikke mindst stabile pensioner på trods af svingende afkast. Det giver ikke mening, at vi skal lave om på det for at se lækre ud i en misvisende sammenligning over årlige omkostninger, siger Steen Ragn. Beregningsmodel bør forbedres Vi vil i stedet arbejde for, at branchen reviderer beregningsmodellen for ÅOK og ÅOP. Modellen bør tage højde for, at der er forskel på, om man er kunde eller medlem. - Vi synes ikke, at det her er gennemsigtigt. Det ville være mere retvisende, hvis beregningsmodellen tog højde for, at der er stor forskel på kommercielle pensionsselskaber og medlemsejede pensionskasser. Derfor har vi taget kontakt til vores brancheorganisation Forsikring & Pension, som er ansvarlig for beregningsmodellen, slutter Steen Ragn. Administrationsomkostninger Direkte og indirekte investeringsomkostninger Risikotillæg (bliver betalt tilbage til medlemmerne som pension). 07 MEDLEMSNYT December 2011

8 Ændringer i Regler & Paragraffer Regler & Paragraffer indeholder de præcise regler, som gælder for pensionskasserne og pensionsordningerne. Ved årsskiftet træder en række ændringer i kraft. Ændringerne er dels besluttet på generalforsamlingerne i foråret, dels af pensionskassernes bestyrelser. Ændringer i pensionsregulativerne Pensionsregulativerne er en del af Regler & Paragraffer. Regulativerne indeholder de nøjagtige bestemmelser, som gælder for pensionsordningerne. Det er alene generalforsamlingen, som kan beslutte ændringer i pensionsregulativerne. I MP skal ændringerne dog også godkendes af de faglige organisationer bag pensionskassen; Dansk Magisterforening, Dansk Psykolog Forening og Gymnasieskolernes Lærerforening. Tydeligere regler for bidragsfritagelse Som medlem i Arkitekternes Pensionskasse (AP), MP Pension (MP) eller Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger (PJD) bliver man automatisk berettiget til bidragsfritagelse, hvis man får tilkendt invalidepension. Bidragsfritagelse betyder, at pensionskassen betaler de manglende pensionsbidrag, som følger af invaliditeten, så dækningerne bliver opretholdt. Denne praksis bliver nu tydeliggjort i pensionsregulativerne, så det fremgår, at man har ret til halv eller hel bidragsfritagelse, hvis man får tilkendt halv eller hel invalidepension. Det bliver desuden præciseret, at hvis retten til invalidepension bortfalder, bortfalder også retten til bidragsfritagelse. Ægtefælle- og samleverpension gælder nu også medlemmer i MP Hidtil har det været et krav for udbetaling af samleverpension, at der var oprettet et testamente med særligt indhold. Fra 1. januar 2012 bliver de regler lempet væsentligt. Fra og med årsskiftet kan samleverpension blive udbetalt, hvis afdøde boede sammen med og havde barn med samleveren på dødsfaldstids- punktet. Ændringen gælder, uanset om man har den fleksible pensionsordning eller gammel pensionsordning. For medlemmer i MP bliver der fremover kun udbetalt ægtefælle- eller samleverpension, hvis ægteskabet/samlivet er indgået før medlemmets alderspensionering. Reglen gælder for medlemmer, der går på alderspension 1. januar 2012 eller senere. Dermed er reglerne ens i de tre pensionskasser. Medlemmer i MP med gammel pensionsordning Reglerne for udbetaling af alderspension bliver mere fleksible og kommer i højere grad til at ligne reglerne i den fleksible pensionsordning. Fra 1. januar 2012 er der ikke længere en øverste aldersgrænse for, hvornår alderspensionen senest kan udbetales. Det bliver desuden muligt at få udbetalt både hel og delvis alderspension, selv om man stadig arbejder, hvis man har nået den aldersgrænse for udbetaling af skattebegunstigede pensioner, der er fastsat i lovgivningen. Medlemmer med den gamle pensionsordning overgår fremover som hovedregel til bidragsfri dækning, hvis indbetalingerne stopper, efter de er fyldt 60 år. Hidtil er de overgået til hvilende medlemskab. Ændringen betyder, at risikodækninger, herunder den etårige gruppeforsikring, bevares i op til 12 måneder. Medlemmerne betaler selv for dækningen via deres opsparing. Ændringer til bilag D Regler & Paragraffers bilag D indeholder forskellige regler, der kan ændres af pensionskassernes bestyrelser. Bestyrelserne i de tre pensionskasser har besluttet følgende: Nye medlemmer, der bliver optaget uden for overenskomst, skal som hovedregel ikke længere have deres læge til at udfylde en helbredsattest. I stedet skal de selv udfylde en helbredserklæring. Medlemmer, der udstationeres i udlandet, kan oprette en pensionsordning omfattet af Pensionsbeskatningslovens (PBL) 53A. Der er ikke fradrag for indbetalingen efter 53A, men til gengæld skal der heller ikke betales skat ved udbetaling. Der skal dog betales indkomstskat af rentetilvæksten. Medlemmer, der går på delvis alderspension, kan højst få udbetalt op til 66 pct. af alderspensionen som delpension. Alternativt skal alderspensionen udbetales 100 pct. Alderssummen kan højst blive udbetalt over fire gange. Ændringer i vedtægten Generalforsamlingerne vedtog desuden mindre ændringer i pensionskassernes vedtægter. Vedtægtsændringerne trådte i kraft, så snart de var vedtaget, så disse er allerede indarbejdet i Regler & Paragraffer. Du kan finde de opdaterede Regler & Paragraffer på vores hjemmesider fra 1. januar Medlemmer af AP: Medlemmer af MP: Medlemmer af PJD:

9 Overgangsordninger i gruppeforsikringerne De etårige gruppeforsikringer med dækninger ved invaliditet, død og visse kritiske sygdomme blev moderniseret i Det gav bedre gruppeforsikringer til 9 ud af 10 medlemmer, men det betød samtidig, at nogle medlemsgrupper ikke længere er omfattet af gruppeforsikringerne. Arkitekternes Pensionskasse (AP) og MP Pension (MP) indførte forbedringerne i gruppeforsikringerne pr. 1. januar Forringelserne bliver indført gradvist med en femårig overgangsordning, som slutter pr. 1. januar Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger (PJD) indførte ligeledes forbedringerne i gruppeforsikringen pr. 1. januar Forringelserne blev indført pr. 30. juni Medlemmer, som her og nu er direkte berørt af forringelserne, er blevet orienteret pr. brev. Hvem er dækket af gruppeforsikringerne? Når moderniseringen af gruppeforsikringerne er fuldt gennemført i de tre pensionskasser, dækker forsikringen bidragsbetalende medlemmer, medlemmer med bidragsfri dækning og medlemmer med bidragsfritagelse. Medlemmer, der alene betaler til opsparingsafdelingen eller til ratepension, kapitalpension eller livrente i opsparingsordningen, er dog ikke omfattet af gruppeforsikringerne. Særligt for medlemmer af AP Gruppeforsikringen bortfalder senest 1. januar 2016 efter overgangsordningen for alderspensionister og medlemmer, der alene betaler til opsparingsafdelingen eller opsparingsordningen. Alle andre medlemmer har fået forbedret deres gruppeforsikring eller bevaret status quo som følge af moderniseringen. Børnesummen ved død bortfalder dog for alle medlemmer pr. 1. januar Særligt for medlemmer af PJD Gruppeforsikringen bortfaldt pr. 30. juni 2011 for alderspensionister og medlemmer, der alene betaler til opsparingsafdelingen eller opsparingsordningen. Alle andre medlemmer har fået forbedret deres gruppeforsikring eller bevaret status quo som følge af moderniseringen. Børnesummen ved død bortfaldt dog for alle medlemmer pr. 30. juni Særligt for medlemmer af MP Gruppeforsikringen bortfalder senest 1. januar 2016 efter overgangsordningen for alderspensionister, medlemmer der alene betaler til opsparingsafdelingen eller opsparingsordningen og medlemmer over 60 år med hvilende medlemskab. Gruppeforsikringssummen ved død er forbedret for medlemmer under 55 år og nedtrappes for medlemmer fra 55 år. Summerne nedtrappes med virkning fra den 1. i måneden, efter man fylder år. Nedtrapningen er markeret med fed skrift i skemaet. Kun for MP Gruppeforsikringssum ved død Under 40 år år år år år år Fyldt 67 år MEDLEMSNYT December 2011

10 Ændringer i forsikringsbetingelserne for gruppeforsikringen Pensionskasserne tegner de etårige gruppeforsikringer via Forenede Gruppeliv (FG). De har varslet ændringer i forsikringsbetingelserne med virkning fra 1. januar De opdaterede forsikringsbetingelser kan ses i Regler & Paragraffer, bilag A på hjemmesiderne fra 1. januar 2012 og på Fortsættelsesforsikring Fra årsskiftet kan medlemmer, som udtræder af gruppeforsikringen, tegne en fortsættelsesforsikring uden at afgive helbredsoplysninger. Det er dog en betingelse, at fortsættelsesforsikringen bliver tegnet inden seks måneder efter udtrædelsen. Dækning ved visse kritiske sygdomme Forsikringsbetingelserne bliver tilpasset den medicinske udvikling og erfaringer fra den løbende skadesbehandling: Kræft Dækningen er udvidet til at omfatte tre yderligere sygdomme: essentiel trombocytose, polycytæmia vera og myelofibrose. FG præciserer samtidig, at forsikringen alene dækker akut leukæmi, og at forsikringen ikke dækker forstadier til kræft i blod, lymfe og bloddannende organer. Visse godartede svulster i hjerne og rygmarv FG præciserer, at kun svulster opstået i centralnervesystemet (hjerne, hjernestamme og rygmarv) er dækket. Diagnoserne hypofyseadenomer og schwannomer/neurinomer herunder acusticusneurinomer er derfor ikke dækket af forsikringen. Cyster og granulomer er ikke svulster, og de er derfor også undtaget fra forsikringen. Dissemineret sklerose I dag bliver diagnosen først stillet, når der har været to attaks. Derfor bliver forsikringsbetingelserne ændret, så forsikringen dækker, når der har været to veldefinerede attaks mod tidligere ét eller flere veldefinerede attaks. Uigenkaldeligt nyresvigt og større organtransplantationer Fremover er der kun dækning, hvis forsikrede er accepteret på aktiv venteliste og dermed helt klar til transplantation. Døvhed FG præciserer, at høretabet skal være mindst 100 db eller derover på alle frekvenser, før forsikringen dækker. Finansloven og pensionerne Regeringen har fået flertal for deres finanslovsforslag med støtte fra Enhedslisten. Det kommer med stor sandsynlighed til at betyde blandt andet en nedsættelse af fradragsloftet for indbetaling til ratepension. Forud for forhandlingerne har der været en intens debat i medierne særligt om planerne om at indføre et loft over indbetalinger til livrente. Debatten førte til, at fradragsloftet over indbetalinger til livrenten blev droppet. Mindre fradrag for ratepension I stedet kommer der et mindre fradrag for indbetalinger til ratepension. Grænsen bliver sænket fra kr. til kr. - Når vi ser på de samfundsøkonomiske udfordringer som for eksempel vores stigende levealder, er et loft over pensionsindbetalinger ikke det, vi har brug for. Politikerne bør derimod opmuntre folk til at spare op til alderdommen. Men vigtigst for os er det, at regeringen har anerkendt, at livrenter er fremtidens opsparingsform, siger medlemschef i Unipension, Kenneth Petersen. Fradragsretten for kapitalforvaltning i spil Finanslovsforslaget fjerner også pensionsinstitutters fradragsret for investeringsomkostninger. Det betyder, at pensionskassens nettoafkast og dermed pensionskassens evne til at udlodde overskud til medlemmerne bliver mindre. Det er endnu ikke muligt at sige noget om de konkrete, økonomiske konsekvenser, som ændringerne får for pensionskasserne, da det blandt andet ikke ligger fast, hvilket typer af investeringsomkostninger, der skal medregnes. Beskatning af sundhedsforsikringer Af finanslovsforslaget fremgår det desuden, at arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer, som hidtil har været skattefri, fremover skal beskattes. Beskatningen kommer til at ligge hos den enkelte ansatte. - Beskatningen af sundhedsforsikringer kommer med stor sandsynlighed til at reducere antallet af private sundhedsforsikringer, siger Kenneth Petersen og tilføjer, at det ikke kommer til at ramme pensionskassernes produkter. Redaktionen sluttede 24. november 2011.

11 Kontorenten 2012 Pensionskassernes bestyrelser fastsætter kontorenten for 2012 på bestyrelsesmøder i december efter redaktionens slutning ultimo november. Kontorenten er den forrentning, medlemmerne får tilskrevet deres opsparing en gang om året. Den bliver blandt andet fastsat på baggrund af gennemsnitsafkastet de seneste år og kan ændres med fremadrettet virkning i løbet af året. Størrelsen afhænger af MP s samlede økonomiske situation omkring udbetalingstidspunktet. Pensionisttillægget i 2011 var 0 pct. Ny grundlagsrente Fra og med 1. januar 2012 er alle medlemmer omfattet af den lavere, betingede grundlagsrente på 1 procent. Grundlags- renten er den rente, vi bruger, når vi beregner grundpensionerne (samlet pension fratrukket den ugaranterede tillægspension). Det er Finanstilsynet, som fastsætter den maksimale grundlagsrente. Her kan du se, hvornår den nye, betingede grundlagsrente træder i kraft for dig. Læs om næste års kontorente på pensionskassernes hjemmesider medio december eller i næste nummer af MedlemsNyt, som kommer i maj Pensionisttillæg 2012 (kun MP) MP Pensions bestyrelse fastlægger også det ugaranterede pensionisttillæg for 2012 på bestyrelsesmødet i december. Nye medlemmer Nuværende medlemmer AP 1. januar januar Den nye grundlagsrente gælder også for opsparing, som hidtil har været omfattet af den betingede grundlagsrente på 1,5 pct. MP 1. april januar 2012 for fremtidige stigninger i pensionsindbetalinger samt indskud og bonus. PJD 1. januar januar Den nye grundlagsrente gælder også for opsparing, som hidtil har været omfattet af den betingede grundlagsrente på 1,5 pct. Nye ansigter i MP Pension På bestyrelsesmødet 28. september 2011 fik MP s bestyrelse ny formand og næstformand. Også Dansk Magisterforening har udskiftet deres udpegede bestyrelsesmedlem. Ny formand for bestyrelsen er Arne Grønborg Johansen, som er cand.psych. og udpeget af Dansk Psykolog Forening. Han har siddet i bestyrelsen siden 6. april 2006 og er senest udpeget 25. maj Til daglig arbejder Arne Grønborg Johansen som konsulent i Faxe Kommune og ekstern lektor ved Københavns Universitet: - Jeg er glad for, at bestyrelsen har vist mig den tillid at vælge mig til formand, og jeg glæder mig til arbejdet, sagde Arne Grønborg Johansen efter valget. Sigrid Jørgensen, som har været formand for pensionskassens bestyrelse i knapt to år, ønskede at trække sig fra formandsposten efter grundige personlige overvejelser. Hun er valgt af medlemmerne og fortsætter som menigt medlem af pensionskassens bestyrelse. Ny næstformand På bestyrelsesmødet 28. september valgte bestyrelsen også en ny næstformand. Tina Mose har overtaget posten fra Henning Sørensen, som har været næstformand siden januar Ny organisationsudpeget fra DM De tre faglige organisationer bag MP Pension udpeger hver et medlem til pensionskassens bestyrelse. Henrik Prebensen, som har været udpeget til bestyrelsen af Dansk Magisterforening siden januar 2009, har ønsket at udtræde af bestyrelsen. Han er blevet afløst på posten af Ingrid Stage, som er formand for Dansk Magisterforening. I tvivl om juraen Unipensions midlertidige direktør, Erik Adolphsen, fik i foråret 2011 en tillægsaftale med en fastholdelsesbonus. Det gjorde han, fordi det trak ud med en permanent løsning til vores direktørstol. Landets førende advokater er uenige, om den aftalte bonus kan gives, efter at ny lov trådte i kraft 1. januar Vi har derfor spurgt Finanstilsynet til råds i sagen. Vi informerer medlemmerne på hjemmesiderne i takt med, at der kommer en afklaring i sagen. 11 MEDLEMSNYT December 2011

12 Udnyt dit fradrag i 2011 Vil du udnytte dit fradrag i 2011, kan du skyde ekstra penge ind på både livrente, ratepension og/eller kapitalpension. Pengene kan du indbetale privat eller via din arbejdsgiver. I år er det sandsynligvis sidste chance for at indbetale kr. med fuldt fradrag til en ratepension. Alt tyder på, at det loft bliver sænket til kr. i 2012 som en konsekvens af den nye finanslov. Hvis du har oprettet flere rate- og kapitalpensioner, gælder fradragslofterne for dine samlede indbetalinger. Er du selvstændig, har du mulighed at få fradrag for 30 pct. af det forventede overskud. Det er din revisor, som fastsætter beløbet. Betalingsfrist For at opnå fradrag for indbetalinger i 2011, skal pengene stå på pensionskassens konto senest 30. december 2011 (valørdato). Husk, at overførsler mellem to forskellige banker kan tage mere end en dag. Sådan gør du Log på Min pension med NemID via pensionskassens hjemmeside. Klik på menupunktet Pensionsberegner. Her kan du regne på gevinsten ved at indbetale ekstra, bestille et tilbud og generere en indbetalingskode. Du kan selvfølgelig også ringe til vores medlemsafdeling på , hvis du ønsker at tale med en pensionsrådgiver. Fradragsloft for private indbetalinger (2011) Ratepension Livrente* Kapitalpension kroner kroner kroner inkl. opsparing til alderssum. * Hvis du indbetaler mere end kr. skal du være opmærksom på fradragsreglerne. Kontakt medlemsafdelingen. Fradragsloft for indbetalinger via arbejdsgiver (2011)* Ratepension kroner plus arbejdsmarkedsbidrag (AMB) på 8 procent af beløbet. Livrente Ingen begrænsninger. Kapitalpension kroner inkl. opsparing til alderssum og arbejdsmarkedsbidrag (AMB) på 8 procent af beløbet. Indbetalinger til kapitalpension kan ikke trækkes fra topskatten. * Hvis du indbetaler via din arbejdsgiver, skal beløbet kunne indeholdes i din årsløn. Beløbet trækkes i din løn før skat. Redaktion: Kenneth Petersen (ansv.), Thomas Jensen, Pernille Mølgaard Toft (red.). Foto: istockphoto. Layout: Tegneboxen. Tryk: Rosendahls - Schultz Grafisk. Oplag: Unipension, Smakkedalen 8, 2820 Gentofte, telefon , telefax , post@unipension.dk. Åbningstider: Mandag - torsdag , fredag Arkitekternes Pensionskasse, CVR-nr.: MP Pension Pensionskassen for Magistre & Psykologer, CVR-nr.: Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger, CVR-nr.: