ÅRSPLAN HJEMS BØRNEHAVE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ÅRSPLAN 2011 2012 HJEMS BØRNEHAVE"

Transkript

1 ÅRSPLAN HJEMS BØRNEHAVE Hjems Børnehave Ungarnsgade København S tlf.:

2 Indholdsfortegnelse Året, der gik (fra juni 2010 juni 2011) 3 Personalesamarbejde. 3 Bestyrelsesarbejde 4 Forældresamarbejde 4 Den sproglige udvikling 4 Evaluering af natur 5 Evaluering af madordningen 5 Evaluering af heltetræning 5 Evaluering af kaninerne 6 Evaluering af teater/venskaber 6 Evaluering af venskaber 7 Fokuspunkt side Metoder 10 Hjems Børnehave maj

3 Årsplan for Hjems Børnehave Vores årsplan er opdelt i en principdel samt en evaluering og udviklingsdel. Principdelen ligger på vores hjemmeside og bliver ikke omskrevet hvert år. Den indeholder vores pædagogiske værdigrundlag, forskellige politikker og samarbejdspartnere samt vores tanker vedrørende læreplanen, som vi fik i Evaluering og udviklingsdelen bliver nedskrevet hvert år, og er meget værdifuldt stykke arbejdspapir for personalet. Året, der gik (fra juni 2010 juni 2011) Året har været et udfordrende og travlt år. I foråret 2010 hørte vi første gang på et ledermøde om at strukturen på vores institutioner i Københavns Kommune skulle ændres. Der skulle findes store besparelser i budget Politikerne var meget optaget af, hvor de kunne finde besparelserne, derfor besluttede man at indføre klynge/ netværks- ledelse fra En klynge består af en række institutioner, som ledelsesmæssigt og administrativt bliver sat sammen. Den skal bestå af en samlet leder for klyngen, souscheffunktionen spares væk, og lederen i den enkelte institution skal være afdelingsleder (mere på gulvet blandt børnene). Dette skulle give en stor besparelse og understøtte politikernes mening om at stordrift er bedre end i mindre enheder. Da vi jo er en meget lille børnehave, var vi bekymrede for, hvad der skulle ske. Det lykkedes takket være stor indsats fra Frie Børnehaver og Fritidshjem og alle bestyrelserne samt personale rundt omkring i de selvejende institutioner, at overbevise politikerne om at indførelse af klyngeinstitutioner ikke burde anvendes på det selvejende område, men i stedet skulle der iværksættes en netværksmodel, hvor institutionerne får mulighed for at bevare deres særpræg og reelle nærdemokrati. Økonomien var og er et stort problem, for bevarelsen af vores lille børnehave. Klynge og netværksledelse er sat til at give en besparelse på 40 mio. i Pengene skal findes ved afskedigelse af souschefer og sparede lønkroner af hidtidige ledere af egen instution. Vi er så lille et personale, at afskedigelse af vores souschef ville være en rigtig dårlig ide. Hvem skulle så tage over ved lederens ferie, sygdom osv.? Skulle souscheffunktionen nedlægges ville den pengesum, souscheferne får som tillæg, blot skulle tildeles et andet medlem af personalet. Vi er 6 ansatte i Hjems Børnehave (3 fuldtidsstillinger og 3 deltidsstillinger), og vi kan ikke undvære en person i vores børnehave, uden at det ville gå ud over plejen, indlæringen og samværet med børnene. Vi har i det daglige ikke mange administrative opgaver, da vi får stor hjælp fra Frie Børnehaver, der kører vores løn og regnskabsopgaver. Kun opgaver fra kommunen har fyldt meget det sidste år. Dokumentationer på hele vores hverdag m.m. Lederen i vores børnehave er % af tiden med i det pædagogiske arbejde omkring børnene. Her i 2011 er vi så kommet til at arbejde i ledernetværk sammen med 7 andre små instutioner i vores område. Vi har skrevet under på en aftale, så netværket er formelt. Vi er ikke økonomisk forbundet i netværket, men arbejder på, hvordan vores samarbejde kan hjælpe os bedst muligt, vi ser muligheder for sparring og læring, og samkøring af ting som fokuspunkter, foredrag, forældremøder, mm. Vores budget i 2011 er kr mindre end året før. Vi fik tildelt et engangsbeløb på kr og det har reddet os i år. Vi har ikke fyret medarbejdere, og afventer hvad der sker næste år. Børnehaven har aldrig haft underskud på budgettet, vi er altid kommet ud med overskud hvert eneste år. Derfor er det ikke rart at mangle penge. Vi har besluttet at børnene ikke skal mærke manglerne, de skal have deres udflugter, juleturen og teaterture m.m. En ny ting som led i besparelserne er, at børnehaven holder sommerlukket i uge 29 og 30 i Personalet kan derfor ikke selv bestemme deres ferie, men må afholde ferie, når børnehaven er lukket. For de forældre, som ikke har ferie eller kan finde pasning til deres børn i uge 29 og 30, holder vi en institution åben i vores netværk, som modtager disse børn. Vi har i årets løb været på mange ture ud af huset, de nærliggende legepladser er besøgt flittigt. Vi har været på fire teaterture, på bondegårdstur. Juleturen til Bedstemor Ann er som altid hyggelig og sjov, vi skal jo lige hilse på julemanden og spise risengrød og sige god jul til alle dyrene. Vi har haft skovuge i Kongelundsskoven og besøgt naturværkstedet hver fredag i de 3 sommermåneder. Vi har haft rytmik i vores krypt (kirken i Ungarnsgade) i efterårsmånederne. Og vi har lavet stor teaterforestilling med børnene, som blev fremvist for forældre og bedsteforældre i marts måned. De store børn har været i skolegruppe en gang om ugen. Alle treårige børn er blevet sprogtestet og vi har sprogtestet vores tosprogede børn. Alle børn er blevet interviewet til deres private venskabsbog og der bliver taget billeder af deres bedste venner. Bogen får de med når de forlader børnehaven. Vores madordning som startede 1. marts forsvinder igen 1. juli Bestyrelsen har besluttet at opsige ordningen (se evaluering). Derfor skal børnene selv have frokost med hjemmefra igen, det betyder også, at det beløb maden koster, skal forældrene ikke betale mere. Personalesamarbejde. Vi har haft personalemøde hver måned, møderne er blevet brugt til faglig snak og diskussioner omkring børnene og at arbejde anerkendende. Personalet har sammen været på personaleweekend tur, hvor vi dels hyggede med hinanden, men også fik arbejdet fagligt. Det er meget givende at være på weekendtur sammen, her er tiden til den pædagogiske diskussion, og snak omkring vores kære børn. Vi har på skift deltaget i forskellige kurser. Et meget spændende kursus var et kursus omkring ADHD diagnoser. 3

4 De to personaler der var af sted havde masser at fortælle og lære os andre, da de kom tilbage efter to dage. Bestyrelsesarbejde Bestyrelsesarbejdet har også været præget af alle de nye tiltag fra politikerne og kommunen. Der har været indkaldt til rigtig mange møder, dels fra Frie Børnehaver dels fra kommunen. Forældrene har skrevet flere høringsbreve m.m. til kommunen. Så vores forældrebestyrelse har også haft et travlt år. Forældresamarbejde Vi arbejder konsekvent med den daglige dialog med vores forældre. Vi har afholdt to forældremøder, der bl.a. har omhandlede madordning samt økonomi. I december havde vi julehyggemorgen vi havde stor morgenbuffet for forældre, børnene gik Lucia-optog. På jule turen til bedstemor Ann deltog 8 forældre. I februar havde vi teater premiere på Den Venneløse Hveps børnene spillede teater for forældre og bedsteforældre, og her var stor deltagelse. Alle nye forældre har fået tilbud om samtale inden deres barns start. Det er en snak om gensidige forventninger til hinanden og barnets specifikke behov. Den sproglige udvikling I 2010 lavede tosprogsteamet 9 sprogvurderinger, og arbejdede til sommerferien med temaet "Årstider", mens børnene kunne huske vinteren, følge foråret og glæde sig til sommeren! Da vi senere fik vurderingerne tilbage, der skal vise hvilke børn, som har behov for ekstra sproglig stimulering, var 3 af vores børn blevet så sikre, at de ikke længere skulle modtage støtte!! Det er selvfølgelig et meget glædeligt resultat for alle parter, og vi siger tak for samarbejdet til både forældre for opbakningen, og til børnene for et lærerigt forløb! Efter sommerferien arbejdede vi videre med 6 børn, som var spredt i alder under temaet "Hjemmet". Vi fik her god brug for vores "vandre-mapper", som børnehave og hjem udveksler, med "lektier" og oplysninger, så det bliver en mere sammenhængende indsats, børnene oplever, og da temaet var bredt, kunne vi tale om og tegne familie, hjemmet / værelser/ stuer m.m. - ofte støttet af fotos fra familierne. Vi har også været på ture og set, hvor børnene bor - sommetider suppleret med et gård-/legeplads-besøg, og der har været dejlige øjeblikke, når nogle i gruppen har opdaget "der er ikke så langt fra dig til mig" - på mange måder, og stoltheden ved faktisk at kunne vise vej - selv!!! På værkstedet lavede vi "æske-hus", med forskellige, håndlavede møbler og andet, både billeder på væggene, gardiner og meget andet, og vi havde det sjovt og hyggeligt, mens der blev "sakset" med en "klip", og "kostet" bagefter..!! Det betyder, at en del ord og begreber er til stede, og nu skal finde deres rette plads og anvendelse. Seneste arbejder har været i forbindelse med vores teaterprojekt, som omhandlede "Venskab", hvor sproget gik hånd i hånd med gestus, følelser, og en masse praktiske ting omkring kulisser og kostumer. Når vi ofte bruger værkstedet i forbindelse med den ekstra sprogstimulering, skyldes det vores gode erfaringer i netop dette forum: 1. Vi kan afgrænse os fra den øvrige "tumult" 2. Det gør det lettere for alle parter at fordybe sig og hø re, hvad hinanden siger. 3. Det er trygt, hvis man fx er ny og/eller mindre sikker i sproget, for der arbejdes i små grupper. 4. Der er mulighed for at handle/ agere sig gennem kom munikation/ forståelse og til anerkendelse på en kon struktiv måde, selv hvis man løber tør for ord. 5. Der lægges også op til basale, sociale færdigheder, som fx hjælpsomhed, turtagning/vente lidt på hinanden, passe på tingene/materialerne/det fælles projekt og meget, meget andet. I takt med at vi over sommeren modtager nye børn, vil vi finde ud af, hvad vores næste tema for sproggruppen skal være. I mellemtiden arbejder vi på værkstedet med bøger, spil og andet. Samtidig er der fra politisk og kommunernes side lagt op til visse ændringer i forhold til sprogvurderinger for både tosprogede og danske børn, og for rammerne omkring den pædagogiske opfølgning på institutionerne, men vi vender tilbage med mere nyt om dette, når der foreligger noget mere endeligt. Vi kan opsummere det i : Hvad ville vi? Vi ville sammen med familierne bidrage til at børnenes danske sprog og subsidiært sociale færdigheder bliver så sikkert og nuanceret, at de kan klare sig godt uden eller med et minimum af ekstra indsats ved skolestart. Hvad gjorde vi? Vi arbejdede med temaer, på forskellige planer, især på værksteds- og det praktiske plan, tilpasset den aktuelle gruppe, og det enkelte barn - se ovenfor. Hvad lærte vi? Se ovenfor - vi gør os løbende tanker om børnenes respons, og søger at bruge denne. Vi har fået gode erfaringer med at bruge ture og værkstedsarbejdet i sprogstimuleringen, vi havde gode stunder med arbejdet omkring "hjemmet", og vi har forventninger til vores næste indsats i forbindelse med vores "skovture", hvor vores forventninger er, at det skal blive til en "dannelses-rejse" gennem hyppigt forekommende vækster, samlet og produceret af, med og for børn. Mere om dette 4

5 senere. Evaluering af natur. Igen i år har naturen været brugt til at give børnene nogle erfaringer og styrke deres sanser. Naturen er et dejligt rum for leg og fysisk udfoldelse. I maj måned har vi igen planlagt en skovtur 2 dage som går til Kongelundsskoven. Her vil vi fiske, indsamle skræl fra skovsvin. Det er et emne, som optager børnene meget. Og vi vil undersøge hvad der er spiseligt i skoven. Vi tager også på skovtur til Kongelunden 2 dage i efteråret, så børnene får set efteråret i skoven. Her kommer en evaluering af vores besøg på naturværkstedet. Fra maj til september har vi besøgt naturværkstedet hver fredag. Et besøg her, så er man lige i naturen. Her er plads for rum og bevægelse og her går børnene på opdagelse i naturen. Naturvejleder Lis er rigtig god til at hjælpe os med spændende aktiviteter. I foråret er sommerfuglene et hit, hundrede af sommerfugle flyver rundt om træet, især pigerne er optaget af at kigge. En tur på krydderurtespiralen skal alle børn også prøve, her dufter lifligt af alverdens krydderurter, Lis er god til at fortælle børnene hvad urterne hedder og hvordan man brugte dem i gamle dage og hvad man nu bruger dem til. I søen er haletusserne sjove at studere, de bliver om sommeren til livlige frøer, det er børnene altid interesseret i at kigge på. Sommer betyder skovjordbær, hindbær og stikkelsbær. De gror alle steder på naturværkstedet og børnene samler, deler og spiser sig mætte i bærrene. Om foråret følger vi de små ællinger på kanalen og ser dem vokse sig store og smukke. Et par gange i forløbet tænder vi bål og rister pølser, laver popcorn eller lignende. Den frie leg er i centrum. Børnene finder deres små oaser på den store grund, hvor man kan gemme sig og lege i fred. Kropsligt bliver de udfordret ved at løbe op og ned af alle skrænterne. Naturværkstedet er en stadig inspirationskilde at besøge for både børn og voksne. Evaluering af madordningen Vi havde besluttet at modtage ordningen med et positivt syn, på trods af de mere negative tilkendegivelser vi havde fra mange sider. Med dette som udgangspunkt, forberedte vi børnene, ved at snakke med dem om mad og det gode ved at få sund mad. Hvad det gør for os, f.eks. at vi får mere energi til at lege og lave sjove aktiviteter, og hvad det gør ved os, når vi spiser meget usundt mad, f.eks. vi får mindre energi til at lege, at vi kan blive mere trætte og sure, når vores kroppe ikke får den mad, den har brug for. Vi oplevede en del vanskeligheder i starten af madordningen, bl.a. kiggede børnene mistroisk på maden, da det ikke lignede det, de fik hjemme. Vi indførte et begreb, der hed madmodig og i det lå der, at man var modig, hvis man smagte på maden, og det var helt ok at sige det bryder jeg mig ikke om da vi oplevede at hvis et barn sagde det kan jeg ikke lide så kunne resten heller ikke. Maden er god og sund, og firmaet, der har leveret maden, har været gode til at tage imod kritikken, når vi fremførte den. Vi kunne se på maden, at de har søgt at ændre på det. Dog skal det siges, at da bestyrelsen opsagde madordningen, oplevede vi en forringelse af kvaliteten af maden: Noget af det der tidligere var hjemmelavet, var nu færdigkøbte produkter, vi fik leveret. Der er nu gået 1 år, og vi har mange børn, der har yderst vanskeligt ved at spise den mad vi får bragt hver dag. Dagligt har vi haft forældre, som har givet udtryk for en bekymring for deres barn, da de oplever at barnet ikke får nok mad. Vi har desuden observeret, at børnene har flere konflikter i løbet af eftermiddagen, ofte på grund af irritation, og træthed. Vi tolker det som mangel på energi, som følge af for lidt mad. Vi får leveret vores mad i flamenco kasser, da vi ikke har mulighed for at lave maden i børnehaven: Dette faktum gør, at børnene mangler fornemmelsen af processen ved madlavning - se råvarerne og deltage i tilberedningen, og ikke mindst dufte madens tilblivelse, alle de sanseindtryk får børnene ikke, og vi mener det kan være en væsentlig årsag til at de ikke får nogen naturlig lyst til at smage og spise maden. Evaluering af heltetræning I oktober og november måned, gik en gruppe drenge i alderen 4-5 år til heltetræning i Amager Kulturhus. Formålet med det var, igennem nogle bestemte bevægelser at styrke muskelgrupperne, centralnervesystemet og de indre organer hos den gruppe drenge. Drengene skulle igennem en fantasileg også lære fire dyr og deres kræfter at kende. De fire dyr repræsenterer bl.a. fire grundfølelser: Aben glæde Tigeren - vrede Sommerfuglen omsorg Elefanten sorg (trist) Ved at lære at samle de fire kræfter, skulle det være muligt for børnene at regulere sig selv. Hvis de var triste, havde de brug for aben for at blive glade igen. Hvis de var vrede, skulle de finde sommerfuglens kræft og blive søde. Hvis de var for fjollede, havde de brug for elefanten for at blive rolige igen. 5

6 Hvis de var for bekymrede, skulle de bruge tigeren og blive modige igen. I starten var der nogle børn, der ikke var så gode til at fokusere på opgaven og nogle af dem manglede også fysiske færdigheder. Det var dejligt at se, hvordan de udviklede sig under forløbet. Dem der var for forsigtige lærte at overskride deres grænser og styre deres angst. De mere urolige drenge lærte at fokusere på det, de skulle udøve og samtidig finde mere ro i sig selv. De blev alle sammen rigtige gode og bestod heltetesten. Evaluering af kaninerne Hvad ville vi? Gennem kaninerne ville vi have børnene til mærke efter hvordan de havde det lige nu og her og vise hvordan de selv havde det. Hvad gjorde vi? Vi ville bruge 5 forskellige kaniner. Følte et barn fx at hun eller han var glad, kunne de vise det ved at tage den glade kanin op. Vi opfordrede børnene til at fortælle hvorfor de følte som de gjorde og testens 5 kaniner indeholdt følgende udtryk: En der ser glad ud En der ser sur og vred ud En der ser bange ud En der ser ked ud af det En der ser træt ud Gennem kaninerne skulle børnene vise hvordan de selv havde det. Følte et barn, at hun eller han var glad, kunne de vise det ved at tage den glade kanin op. Vi opfordrede børnene til at fortælle, hvorfor de følte som de gjorde. Hvad lærte børnene? Børnene lærte at fortælle og sætte ord på deres følelser. De lærte også at de ikke bare føler én følelse, men at de også nogle gange føler flere følelser. De lærte at lytte til de andre børn og de lærte at hjælpe hinanden ved at komme med gode forslag, hvis kammeraten var trist eller ked af det. Hvad lærte de voksne? Vi lærte at tale om sine følelser og mærke hvordan man har det lige nu. Det var noget af en opgave for mange af børnene. Børnene kunne meget hurtigt finde ud af hvordan kaninerne havde det. Men hvordan de elv havde det, var lidt sværere. Til at begynde med tog mange af børnene den glade kanin op og fortalte, hvad de var glade for. Efter nogle gange begyndte de at benyttede de andre kaniner. De kunne tage den triste kanin og sige, min mor er sur på mig fordi. På et tidspunkt, brugte en dreng alle fire kaniner og fortalte, at han først blev sur på sin ven, så senere bange, fordi vennen slog ham, og senere blev han ked af det og da de til sidst sagde undskyld til hinanden, så blev han glad igen. Vi lærte, det var en god måde at lære børnene om de forskellige følelser, og hvordan vi kan takle dem. Vi lærte også at det var godt at involvere de andre børn, så de sammen kunne komme med løsninger på de problemer, der kom op. Et eksempel på hvad et barn sagde om hvorfor han tog den glade og den sure kanin op: Jeg var glad i går fordi min farmor skulle komme. Da hun ikke kom, blev jeg sur og opførte mig ikke ordentligt. (barnet laver et surt ansigt). Så spurgte et andet barn: Kom du så op på dit værelse? Evaluering af teater/venskaber Gennem arbejdet med teatret, der netop havde temaet "venskab" som overskrift, så vi, hvordan børnene arbejdede i forskellige relationer. Det mest forpligtende var, at man holdt ved sit valg, så kunne vi hjælpe med at afstemme barnets indsats, så det kunne blive en god oplevelse for alle parter: Nogle havde brug for at arbejde med "modet", andre havde brug for at arbejde med "fokus/koncentration", andre igen havde brug for at arbejde med "respekt for kammeraternes indsats" (også selvom man var mindre grebet af projektet til at begynde med). Det var både sjovt, hårdt og spændende at se og støtte børnenes egne processer, for nogle børns vedkommende krævede det meget af både voksne og kammerater at kunne mestre opgaven, men processen/støtten fra voksne og kammerater var gennemsyret af optimisme og god stemning og en god 6

7 portion krav til at gøre sig umage, disse forhold var medvirkende til at få stykket op at køre Vi oplevede, at historien "Venneløse Hveps", appellerede til børnene på flere områder: I korte træk handlede det om den venneløse hveps, som alle andre dyr var bange for, bare de så eller hørte den indtil hvepsen møder den "rummelige" guldsmed, som introducerer den for sine venner, som alle tager åbent imod hvepsen. Pludselig dukker en skurk op, tudsen, som vil æde alle dyrene, og så kan hvepsen komme på banen og redde sine nyfundne venner og vinde anerkendelse hos alle de andre, som før var så bange! Vi voksne var klar til at spille den "onde tudse", men sørme om ikke hele TO stærke piger var klar til rollen!! Dét var rigtig modigt og spændende at gå videre med, og dét var ikke de eneste overraskelser i rollebesætningen. Igen i år oplevede vi børnenes engagement i et teater-projekt, og så hvordan kammerat- og venskaber styrkes og dukker op: Èn dreng vidste fx at kammeraten var mindre glad for maling og klister, og hjalp med hans kostume, mens kammeraten holdt fri. Det var til stor gensidig glæde og stolthed, og taknemmelighed!! Der var for langt de flestes børns vedkommende, små som store, tale om opmuntring og støtte til kammerater, men også en irritation og frustration over de få, som endnu har til gode at øve sig i "fokus" og "respekt for kammeraters indsats", men i fællesskab blev en del af dette bearbejdet, bl.a. ved de mange, mange dramatiske øvelser og praktiske opgaver, der har ligget forud for forestillingen. Dette var også en pædagogisk "øjen-åbner" for os som fagpersoner, som vi kan bruge arbejdet i kommende år. Hvad ville vi? Vi ville sammen med børnene sætte særligt fokus på begrebet "venskaber", her igennem mediet Drama, Historie, Værksted og via dialog, da netop Venskab skal skabes, plejes og udvikles gensidigt, og da vi oplevede et behov for at tage professionelt fat på netop dette emne. Vi ville give hele børnegruppen mulighed for et fællesskab omkring et fælles projekt/ oplevelse, og samtidig have fokus på det enkelte barns kompetencer...styrke modet, fokus, og viljen til at sige "JA" til andre og til muligheder, når disse dukker op, og lægge op til det forpligtende samvær, der er i en børnegruppe, og som en børnehave som vores udgør. Vi ville understrege mulighederne for samvær, der sommetider kunne begrænses af fx fordomme o.a. Hvad gjorde vi? Vi tog børnenes begejstring for historien til efterretning, fx kunne 30 børn sidde og lytte til oplæsning (hvis der ikke var for mange forstyrrelser ved fx frugt), der kom mange efterspørgsler på at høre netop denne historie igen og igen, og gode udsagn kom til udtryk ved flere, mere aktive gennemgange: Fx spontane: "Nårrrrhhh (medfølende)", når Hvepsen bliver afvist, og begejstrede/beundrende "Jaaaeeehhh!!!", da nogle vælger at invitere(/inkludere) Hvepsen i fællesskabet. Sommetider kunne børnene drage paralleller til deres egen hverdag, dette kunne fx komme til udtryk ved børnemøderne / "kaninerne"...(se andetsteds) Vi ville give børnene ejerskab ved både emnet, "Venskab" og teaterstykket ved at lade børnene give egne stemmer til figurerne i stykket, vi talte i fælles fora meget om, hvad der gør en god ven, og hvordan afvisninger og invitationer kan lyde, så fx replikker faldt børnene mere mundret, og gjorde det mere aktuelt for børnene. Det gjorde det samtidig muligt at moderere stykket fra bogen, til fx at kunne rumme flere hvepse, flere guldsmede etc. etc., og således afstemme rolle-ønsker o.a. Hvad lærte vi? Som voksne lærte vi nødvendigheden af at kunne gribe bolde i luften, dvs. at kunne afstemme børnenes betagelse, deres egne bidrag, behov og begrænsninger. Vi måtte fx skabe plads til dyr, som egentlig kun var en del af illustrationerne i bogen, og tilføje helt nye fx heste, men det understregede blot i hvilken grad børnene tog bogen til sig og kunne bruge deres fantasi, fx må der ved en eng være heste...etc etc Vi lærte, som tidligere nævnt, at man kender hinandens styrker og svagheder, som fx drengen som vidste at kammeraten ikke var glad ved maling og klister, og så sit snit til at hjælpe ham, når "han nu alligevel var på. ferie", alle var glade ved denne løsning, og vi havde god brug af "værksteds-modeller", dvs. børn, som afprøvede andres kostumer, når lejlighed krævede det og "aktøren" var indisponibel. Vi lærte at bruge "ambassadøren"- fx at et større barn, kan påtage sig at hjælpe yngre, eller at et modigere/mere erfarent barn kan hjælpe andre, nyere i feltet: Dette gav en god pingpong effekt, ift. ansvarsfølelse (ældste guldsmed/bænkebider/ sommerfugl etc. hjalp yngre, eller mere forsigtige). Dette gav også de yngre, eller mere forsigtige en tryghed i, at de kunne følge en større kammerat eller modigere ven. Børnene lærte at drage omsorg for kammerater, støtte og opmuntre i dét, der undervejs faldt svært, og det være sig alt fra praktiske opgaver fx ift. kostumer til replikker og fremtræden. Sammen lærte vi, at fx rolle-valg kan ske uden skelen til "bedstevennen", men kan ske ud fra egen betagelse, egne behov og begrænsninger (som før nævnt), at selvstændighed og sammenhold kan gå hånd-i-hånd, at nye relationer i forskellige sammenhænge kan opstå. Evaluering af venskaber En ven er en som ved alt om dig og syntes om dig alligevel (Elbert Hubbar) 7

8 To små venskabsfortællinger fra børnehaven Rebecca har Sarah som bedste ven. Hun betyder rigtig meget for mig siger hun, jeg har lyst til at knuse hende tit og jeg savner hende når hun ikke er her. Jeg venter altid på hun kommer så vi kan lege. Det er trist hun skal i skole til sommer, jeg vil blive ked af det, når vi skal synge farvelsang for hende, når hun går ud af børnehaven Toke fortæller Der er mange af mine venner, der er gået ud, men jeg savner dem hver dag. Jeg var også ked af det, da jeg skulle sige farvel til dem, men nu har jeg fundet nogle nye venner. Det bedste i børnehaven er at lege med sine venner. Hvad ville vi? Vi ville arbejde på, at alle børn er med i fællesskab, kammeratskab, og at de venskaber, der er i børnegruppen, bliver styrket. Vi vil via skemaer registrere børnegruppens venskaber og arbejde med de sociale kompetencer, der skal til for at danne venskaber. Vi vil støtte børnene i at skabe kontakt, ved at lave aktiviteter og lege, som er åbne for alle børn. Vores struktur må ikke overskygge hensynet til børnenes ønske om at være sammen. Vi vil involvere vores forældregruppe omkring betydningen af børnenes venskaber og opfordre til leg også udenfor børnehaven. Hvad gjorde vi Vi voksne har registreret børnegruppens venskaber, som vi så det i hverdagen. Derefter blev børnene interviewede til deres venskabsbøger, hvor de fortalte, hvem der var deres venner og der blev taget billeder af vennerne. Vi lavede en undersøgelse på, hvem barnet sagde, var deres venner og hvilke andre børn, der sagde, at de var barnets ven. Det var en god metode til at overskue hvilke børn, der havde tynde venskabsrelationer. Det viste sig, at vores børn i børnehaven er godt dækket ind med venner. Nogle børn har flere venner, andre har få, men tætte venskaber, og de små i børnehaven øver sig i de forskellige kompetencer, man skal have for at kunne for at danne venskaber. Vi har lavet mange aktiviteter bl.a. værkstedsarbejde, teater (se evaluering), hvor vi har valgt hvilke børn, der skulle arbejde sammen og andre gange har børnene selv valgt hinanden. Der er blevet snakket rigtig meget med børnene omkring venskaber. Personalet lagde mærke til, at flere og flere børn sagde til hinanden, når de ikke havde lyst til at lege du er ikke min ven! Jeg gider ikke lege med dig: gå din vej Det var jo ikke en optimal måde at behandle hinanden på. Derfor besluttede vi, at opførte et teaterstykke, med børnene som tilskuere. Stykket handlede om 4 nisser. De 2 nisser blev uvenner og børnene fik til opgave at prøve at hjælpe med at løse konflikten, så nisserne blev gode venner igen. Børnene var tydelig chokeret over den måde nisser snakkede og behandlede hinanden på. Der kom mange ideer til at løse konflikten, men det var tydelig svært for børnene, at finde ord og vi voksne måtte hjælpe til med at få nisserne til at blive gode venner igen. Vi valgte så på børnemøder at spørge børnene, hvordan en god ven/kammerat skal være overfor hinanden, børnene svarede: En god ven er en: som er sød ved en der ikke råber af en der ikke slår og bider en i øret. der er god at lege med man kan være stille og rolig med. Vi skrev ned hvad børnene svarede og hængte udsagnene op på stuen. Børnene var meget optaget af listen og vi fik mangen en god snak omkring budskabet. Vi spurgte også børnene om, hvad man kunne sige til hinanden, hvis man ikke havde lyst til at lege. Det var ikke nemt for børnene at komme med forslag: Derfor måtte vi voksne hjælpe til, og vi blev enige om, at man ikke skulle sige: Du er ikke min ven, men man kunne sige: Jeg kan ikke lege med dig lige nu, men måske senere. Det er børnene blevet ret gode til at sige til hinanden, og hvis et barn glemmer det, bliver det altid kommenteret i børneflokken. Vi har taget foto af børnene (også til ophængning) af hvordan man kan behandle hinanden, give knus, huske at lytte, Vente på tur. mm. Vi har lavet mange aktiviteter, bl.a. værkstedsarbejde, teater (se evaluering), hvor vi bevidst har prøvet at skabe nogle situationer, hvor børnene fik oplevelser med børn, som de nødvendigvis ikke var tættest på. Vi har støttet op omkring børnenes venskaber ved at udvide vores rammer. De fik lov at spise, lege og være på tur sammen i vid udstrækning. Vores forældre har været meget gode til at lave legeaftaler med børnene også uden for børnehavetiden. En stor gruppe af de store drenge har spillet på fodboldhold sammen, Og her har forældre været meget gode til at hjælpe hinanden med at få børnene meldt i klubben. Hvad lærte vi Det har været lærerigt at registrerer hvert enkelt barns venskaber. 8

9 Vi prøvede via voksen styret aktiviteter, at skabe grobund for børnene kunne finde nye venner, men vi lærte også at børnene selv bestemmer hvem de vil være venner med. Vi har fundet ud af det er vigtigt at vores struktur giver plads for børnenes ønsker om at være sammen. Det er dejligt at opleve turen med sin bedste ven og dejligt at pjatte sammen, når man spiser. Du er ikke min ven Det har været godt at inddrage forældrene de har været en god støtte i børnenes venskaber. Da vi startede fokuspunktet definerede vi venskaber ud fra voksenperspektivet, med alt hvad det rummer af følelser, sårbarhed og loyalitet. Så vi reagerede når barnet sagde: Men i venskaber spejler børn sig i hinanden og prøver hinanden af fysisk og psykisk. Når de siger du er ikke min ven kan det være fordi barnet vil iagttage hvordan vennen reagerer. Bliver vennen ked af det? Man iagttager hinandens reaktioner og lærer andre sider hos hinanden af kende. Det vil være en erfaring, som barnet senere i sin udvikling vil have gavn af. Hvad lærte børnene Vi tror at børnene har lært at give plads, respektere og anerkende venskaber. Når de voksne er aktive medløbere i børnenes liv og børnene bliver mødt af anerkendelsen og accept af egne følelser og værdier, giver det basis til at gå videre i socialiseringens svære kunst. FOKUSPUNKT 2011/12 I forlængelse af vores arbejde med plan B, der handler om, at de voksne tager udgangspunkt i tesen BØRN GØR DET RIGTIGE - HVIS DE KAN, (se uddybning af sidste års fokuspunkt), arbejder vi videre i år med konflikthåndtering og empati Grundlæggende fødes mennesket som et socialt rettet og meningsfuldt væsen. Barnet fødes ind i en social og kulturel omverden, der er der i forvejen. Udvikling handler derfor om, at barnet blandt andet gennem de relationer, som barnet er i, gradvist tilegner sig kendskab til den kultur og det samfund, som det vokser op i. Der er nogle faktorer, der er afgørende for barnets udvikling af de sociale kompetencer for at kunne begå sig blandt andre. Det er ikke kun forældre, der er vigtige personer i denne proces, men de voksne i institutionen spiller også en vigtig rolle i barnets forståelse af hvordan relationer mellem mennesker er, og hvorledes konflikter opstår og løses. En undersøgelse har vist, at der er en tæt sammenhæng mellem barnets tilknytning til primære omsorgspersoner og barnets sociale funktion i børnegruppen. Det trygge barn har en mere positiv selvopfattelse, en bedre impulsregulering, indgår i færre konflikter, og er en mere attraktiv legekammerat. Set ud fra undersøgelsen, har børnene forskellige udgangspunkter i deres relationer til andre, derfor kan nogle have et større behov for hjælp og støtte fra voksne for at kunne etablere gode relationer med blandt andet færre og bedre løste konflikter. I udviklingen af de sociale kompetencer indgår både at man kender reglerne i det sociale fællesskab, men også udviklingen af empati i forhold til andre. Det er en afgørende faktor, og her spiller tilknytningen og anerkendelsen fra de voksne en stor rolle. Vi er helt bevidste om, at vi som voksne en gang imellem føler os stresset, og vi derfor handler uhensigtsmæssigt. Det kan være i situationer, hvor mange børn er samlet og der råbes højt for at blive hørt. Nogle fjoller og slås for sjov, og forsøger man som voksen at skabe lidt ro, og der pludselig er et barn, der græder, og siger Peter slog mig så reagerer man ofte ud fra egen dagsorden - nemlig at få skabt lidt ro, og man har måske selv svært ved at rumme uroen. Dommeren kommer frem og siger hvorfor slog du, hvis du ikke kan sidde stille, så må du gå ud og køle lidt af. I dette eksempel, har den voksne ikke givet sig selv tid til at få afklaret hvad der skete, hvad var intentionen bag Peters handling, og man sanktionerer ved at sætte barnet udenfor fællesskabet. Barnet sidder tilbage og føler sig uretfærdigt behandlet, for måske havde den anden drillet eller selv slået, men ingen var interesseret i at høre Peters historie, og han havde ikke lært hvordan man kunne have håndteret situationen. Derimod har Peter mistet lidt af tilliden til de voksne, og han vil gentage handlingen ved at slå, næste gang han føler sin grænse overskredet. På trods af de voksnes pædagogiske overbevisning, om at børn og voksne er ligeværdige, og vi skal behandle hinanden med gensidig respekt, vil de voksne opleve, at de indimellem påtager sig dommerrollen i en konflikt. Vi kommer med en løsning, som vi synes er rimelig, og ofte bliver den voksnes egen moral lagt indover som afgørelse af, hvem har ret og hvem har uret, og glemmer at høre hvordan barnet oplevede situationen og får derved skabt et rum, hvor barnet oplever at blive underkendt. Når vi agerer som dommere, fratager vi barnet, den læringsproces, der ligger i konflikten. Det at skulle formulere konflikten, lytte til den anden, høre hvad den anden følte og derved få styrket empatien, og forståelsen af de sociale interaktioner, hvor begge oplever at deres følelser og historie bliver anerkendt, og lærer at andre mennesker også har behov, de søger at få opfyldt. Magtbegrebet er svært at komme udenom, Ordet magt smager grimt i munden, men børnene er afhængige af de voksne, dels i måden vi agere på i forskellige situationer, er vi anerkendende eller underkendende i vores verbale og nonverbale kommunikation? Reagerer vi eller reagerer vi ikke på barnet og dets handlinger? Det er alt sammen med til at bestemme hvordan barnet oplever forskellige situationer og ikke mindst sig selv. Det er de voksne som er kulturbærere der sætter rammerne for børnenes muligheder for læring. Det handler i høj grad om de voksnes bevidsthed om magten og hvordan vi vælger at udøve den. Det sætter krav til os, om 9

10 at se på denne magt og reflektere over, hvordan vi bruger den. at håndtere en konflikt på. Bag et menneskes handlinger er der ofte en intention. Den kan være tydelig eller den kan gemme sig bag en umiddelbar uforståelig handling, og en af måderne at finde frem til den egentlige intention, er gennem aktiv lytning, stille opklarende spørgsmål, og empati. Det handler i høj grad om at bruge definitionsmagten til noget positivt, og hjælpe barnet til at vise en måde Vi har i et stykke tid oplevet, at børnene har svært ved at løse deres konflikter på en empatisk og konstruktiv måde, konflikterne ender oftere med gråd og slå hinanden, som en umiddelbar løsning på deres uoverensstemmelse, og vi har brugt meget tid på at hjælpe med at få løst op for konflikten. Vi oplever at konflikterne udvikler sig, bliver større og mere uløselige, børnene har rigtig meget brug for de voksne til at gå ind i konflikterne, og det synes til tider som om børnene søger at få afklaret hvem den skyldige er. Vi har derfor valgt at sætte fokus på voksenperspektivet i konflikthåndtering, da vi dels vil reflektere over vores magt som voksne, og blive mere bevidst om vores roller, dels som mægler i børnenes konflikter, men også at børnene lærer at håndtere konflikterne på en mere givende og empatisk måde, så de oplever at kunne klare nogen af dem selv. Vi vil søge at blive bedre mæglere i konflikterne. Det vil vi blandt andet gøre ved at iagttage hinanden, skrive vores små hverdagshistorier ned, og bruge dem til fordybelse i egen praksis. Vi synes, vi er anerkendende i måden vi kommunikerer - dels med hinanden og med børnene på, men er vi det i konflikthåndtering? En metode til at opnå selvindsigt og forståelse dels af egne følelser, men også af andres følelser, er spejling. Vi voksne kan aflæse barnet, ved at se lytte og mærke med egne følelser. Ved spejling handler det IKKE om at stille spørgsmålstegn ved barnets følelser eller handlinger, men bekræfte barnet i, at det bliver hørt og set, og ved hjælpe af empatisk fornemmelse give barnet hjælp til at sætte ord på følelsen, og særlig at det IKKE er en forkert følelse, at føle vrede, frustration, men en læring at håndtere de svære følelser, og give udtryk for dem på en konstruktiv måde. Herved tilegner barnet sig en selvforståelse og forståelse af andre og ikke mindst erfaring i konfliktløsning. For nogen, er det svært at aflæse situationer og andre mennesker, og disse har særlig meget brug for en voksen til at støtte og hjælpe med at lære dette. En måde at gøre det på, er at gøre brug af JEG-støtte, dvs. at man tager barnet ved hånden, og viser og siger hvordan man kan gøre, i den pågældende situation. Et eksempel kunne være: Tre drenge leger med nogle figurer, og hvor der bliver inddraget alle mulige dyr. Der opstår en uenighed blandt to af drengene, og det, den voksne ser, er at den ene af drengene kaster en figur efter den anden dreng. Den voksne blander sig hurtigt og spørger hvad sker der? Drengen der fik en figur i hovedet klynker lidt, men er ellers ok. Drengen som havde kastet figuren, sidder på bordet og er meget sur, kigger ned på en figur, han har i hånden. Vil du fortælle mig hvad der skete? spørger den voksne igen Jamen, han siger at det var mig, der væltede elefanten, og det gjorde jeg ikke Fortalte du ham det? Drengen kigger ned, og siger ikke noget Kunne du have fortalt ham det på en anden måde, end at kaste noget efter ham? Ja, jeg kunne have sagt det, men han vil ikke høre Jeg tænker, at du synes det er lidt svært, må jeg vise dig hvordan man kan gøre? Drengen nikker, og tager imod den voksnes hånd, og de går over til drengen. De får den anden drengs opmærksomhed, og siger: Peter vil gerne sige, at han er ked af, at han kastede figuren efter dig, men han var lidt bange for at du ikke ville høre på ham Peter kigger grinede op på den voksne og siger Hvorfor siger du det, jeg skulle sige Den voksne forklarer ham, jeg ville vise dig hvordan du kunne gøre, så nu leger jeg, at jeg er dig Nåe han kigger afventende på den anden dreng. Den anden dreng, kigger på dem begge, men siger ingenting Den voksne siger jeg kunne se i legede rigtig godt, inden i blev sure på hinanden, og nu er legen gået i stykker, hvad synes du der skete? Drengen trækker på skulderne, den voksne siger: ville i kunne lege videre? Ja, siger begge drenge, og de begynder at snakke om, hvor figurerne skal bo. Metoder Historier/ iagttagelser på hinanden (voksne) Den gode stol: Børnene får mulighed for at sidde i den gode stol og høre godt om sig selv. Den gode stol skal også bruges til at løse konflikter og snak omkring følelser. Udvikling af massage: 10

11 Vi fortsætter med at børnene giver hinanden massage. Det er godt at komme tæt på hinanden og sværere at konflikte med kammeraten, som man lige har masseret på ryggen. Kaniner: Vi arbejder videre med kaninerne (børnenes følelser ) Alle voksne læser følgende bøger: Det eksplosive barn Spejling af børn Disse bøger er rigtig lærerige mht. konfliktløsning og spejling. Vi udarbejder et årshjul som fortæller hvilken aktiviteter vi lave i året, der kommer. 11

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med andre mennesker

Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med andre mennesker Pædagogik og værdier: Barnet skal blive så dygtig som det overhovedet kan! Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan.

Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan. Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan. Indledning: Tidligere år er der i børnehaven blevet udarbejdet en virksomhedsplan. Denne er nu erstattet med en årsplan. Årsplanen skal være grundlag for intern

Læs mere

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16.

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Personalet vil sikre de bedste udviklingsmuligheder for børnene i Børnehuset, samt medvirke til at børn med særlige behov og deres familier, får optimale

Læs mere

Værdier for Solsikken/Dyrefryd.

Værdier for Solsikken/Dyrefryd. Bilag til Virksomhedsplanen Værdier for Solsikken/Dyrefryd. Vores mission er: - at passe godt på børnene - at udvikle og lære børnene - at være i dialog med forældrene om børnene - at yde et positivt samarbejde

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Projektbeskrivelse af dreng/pige. projekt. Luther Udflytterbørnehave

Projektbeskrivelse af dreng/pige. projekt. Luther Udflytterbørnehave Projektbeskrivelse af dreng/pige projekt Luther Udflytterbørnehave 2014 Denne projektbeskrivelse indeholder - dels overordnede tanker for arbejdet med fokuspunktet barn til barn relationer derudover er

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Den voksne går bagved

Den voksne går bagved Læreplaner Læreplaner skal bruges som et pædagogisk arbejdsredskab, som skal være med til at dokumentere og synliggøre det pædagogiske arbejde i børnehaven. Lærerplaner skal udarbejdes udfra følgende 6

Læs mere

Forældreguide til Zippys Venner

Forældreguide til Zippys Venner Forældreguide til Indledning Selvom undervisningsmaterialet bruges i skolerne af særligt uddannede lærere, er forældrestøtte og -opbakning yderst vigtig. Denne forældreguide til forklarer principperne

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,

Læs mere

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Social kompetence udvikles i fællesskaber og gennem relationer til, f.eks. i venskaber, grupper og kultur. I samspillet mellem relationer og social kompetence

Læs mere

Fritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013

Fritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013 Fritidsklubbens Pædagogiske værdier Anerkendende fællesskab Udfordrende udvikling Positivt livssyn April 2013 Værdi: Anerkendende fællesskab Hvordan skal værdien komme til udtryk i Voksen - Voksen relationen

Læs mere

Temaer i de pædagogiske læreplaner

Temaer i de pædagogiske læreplaner Temaer i de pædagogiske læreplaner 1. Barnets alsidige personlige udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier Barnets

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

Børn har det med at misforstå!

Børn har det med at misforstå! Artikel til tidsskriftet 0-14 nr. 4 2007, skrevet af konsulent Hanne Holm. Børn har det med at misforstå! Jeg er, som underviser og konsulent bl.a. indenfor feltet konflikthåndtering, optaget af at udvikle

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

BARNETS SPROGLIGE UDVIKLING

BARNETS SPROGLIGE UDVIKLING L.P. Tema 3 6 år BARNETS SPROGLIGE UDVIKLING SAMMENHÆNG MÅL TILTAG TEGN Glentereden er en institution med få tosprogede børn. Vi ser en børnegruppe der er sproglig velfungerende. Ordforråd, udtale kendskab

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Nr. Søby Børnehave. Værdi: venskaber. Værdi: Selvværd. Vi vil gerne at: Alle børn har nogen at lege med.

Nr. Søby Børnehave. Værdi: venskaber. Værdi: Selvværd. Vi vil gerne at: Alle børn har nogen at lege med. Nr. Søby Børnehave Børnehavens værdier Vi har et fælles værdigrundlag i Nr. Søby Børnehave som danner udgangspunkt for hverdagen. I det følgende afsnit er disse værdier nærmere beskrevet. Værdi: venskaber.

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011.

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Tema 1. Barnets alsidige personlige udvikling Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Overordnede mål

Læs mere

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)

Læs mere

Læreplaner. Dokumentation: Billeder Opvisninger

Læreplaner. Dokumentation: Billeder Opvisninger Læreplaner Alsidig personlighedsudvikling I børnehaven vil vi gerne børnene. Det giver sig til udtryk i indlevende og engagerede voksne, der har tid til den enkelte og dennes behov. Vi tror på børnene

Læs mere

SFO-VINDINGES MÅLSÆTNING

SFO-VINDINGES MÅLSÆTNING SFO-VINDINGES MÅLSÆTNING Det pædagogiske arbejde i SFO-Vindinge tager udgangspunkt i, at SFO en er børnenes fristed, hvor det enkelte barn kan tilrettelægge sin fritid under hensyntagen til omgivelserne.

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Juvelernes evaluering af fokuspunktet : Inklusion med fokus på venskaber

Juvelernes evaluering af fokuspunktet : Inklusion med fokus på venskaber Juvelernes evaluering af fokuspunktet 2014-2015: Inklusion med fokus på venskaber Bent Madsen, som er chefkonsulent for Centret for inklusion, nævner, at inklusion er en menneskeret. Spørgsmålet for os

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

Børnemiljøet Status/sammenhæng Effekt/mål Ydelser/metoder Æstetisk børnemiljø her i Spørring Børnehus

Børnemiljøet Status/sammenhæng Effekt/mål Ydelser/metoder Æstetisk børnemiljø her i Spørring Børnehus Børnemiljøet Status/sammenhæng Et godt børnemiljø er et miljø, hvor børnene trives, udvikler sig, udfordres og lærer nyt. I et godt børnemiljø er der trygt og rart at være, og børnenes sikkerhed og sundhed

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

Læreplan for Selmers Børnehus

Læreplan for Selmers Børnehus Læreplan for Selmers Børnehus Barnets alsidige personlige udvikling At barnet skal have sociale og kulturelle erfaringer. Leg. Konfliktløsnig. Tid til leg, skabe fysiske rum inde og ude, plads til ro og

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette

Læs mere

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen Mobbehandlingsplan for Langebjergskolen Indledning: På Langebjergskolen arbejder vi kontinuerligt på at skabe det bedst mulige undervisningsmiljø og det bedst mulige sociale miljø. Dette er efter vores

Læs mere

Børnemiljøvurdering Filuren 2010

Børnemiljøvurdering Filuren 2010 Børnemiljøvurdering Filuren 2010 Ifølge Dagtilbudsloven skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig børnemiljøvurdering mindst hvert tredje år. Formålet med at der stilles krav til børnemiljøet i dagtilbud,

Læs mere

Interview med Gunnar Eide

Interview med Gunnar Eide Interview med Gunnar Eide Gunnar Eide er Familieterapeut fra Kristianssand i Norge. Han har i mange år beskæftiget sig med børn som pårørende og gennemført gruppeforløb for børn. Hvordan taler jeg med

Læs mere

LÆREPLANER I Snedsted Børnehave.

LÆREPLANER I Snedsted Børnehave. LÆREPLANER I Snedsted Børnehave. 2009/2010 Læreplaner. Værdier: Udgangspunktet for vores pædagogik er, at vi er forskellige. Vi har forskellige forudsætninger og evner, som danner udgangspunkt for vores

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Daginstitutionen Ejbyvang

Daginstitutionen Ejbyvang Daginstitutionen Ejbyvang Pædagogiske mål og værdier: At barnet forlader Ejbyvang med så mange kompetencer som muligt, til at klare sig videre i livet Nærvær: Gennem anderkendelse, respekt, udfordring

Læs mere

Pædagogisk læreplan Rollingen

Pædagogisk læreplan Rollingen Kulturelle udtryksformer og værdier Personlige kompetence r/alsidig personlighedsudvikling Sociale kompetencer BARNET Krop og bevægelse Sprog Natur og naturfænomen 1 TEMA LÆRINGSMÅL Hvad vil vi opnå ift.

Læs mere

I disse krav og formuleringer ligger der en del informationer om, hvad det er vi vægter i det pædagogiske arbejde.

I disse krav og formuleringer ligger der en del informationer om, hvad det er vi vægter i det pædagogiske arbejde. Indledning: I forbindelse med Espebo Børnecenters ansøgning om at blive privatiseret under De Frie Børnehaver og Fritidshjem, ønsker vi at benytte lejligheden til at orientere om de forhold, som vi finder

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Læreplan for. Børnehaven. Skovbrynet

Læreplan for. Børnehaven. Skovbrynet Børnehaven Søndermosen Læreplan for Børnehaven Skovbrynet Udarbejdet november 2007. Børnehaven Søndermosen Nygade 50 Telefon 73 67 89 29 6330 Padborg e-mail: ia@aabenraa.dk Side 2 Indledning: I løbet af

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Vuggestue Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid

Læs mere

Børnehaven Guldklumpens læreplaner

Børnehaven Guldklumpens læreplaner Børnehaven Guldklumpens læreplaner Revideret august 2014 1 Vores pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i den anerkendende pædagogik : Anerkendelse består i, at den voksne ser og hører barnet på barnets

Læs mere

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Et godt sted at være Tappernøje Børnehus skal være et godt sted at være. Gennem leg og målrettede aktiviteter skal vi

Læs mere

JANUAR Tema: Fastelavn Det sker i ugerne 3+4+5 samt uge 6 i februar.

JANUAR Tema: Fastelavn Det sker i ugerne 3+4+5 samt uge 6 i februar. JANUAR Tema: Fastelavn Det sker i ugerne 3+4+5 samt uge 6 i februar. At give børnene oplevelsen af årlige tilbagevendende traditioner At give barnet mulighed for at indgå i sociale fællesskaber og derigennem

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave BLÅBJERG BØRNEHAVE - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave Klintingvej 170 Stausø 6854 Henne Telefon: 30 29 66 04 eller 75 25 66 04 E-mail: bornehave@blaabjergfriskole.dk

Læs mere

Udarbejdet af: Dato: Periode:marts-maj Evt. børnenes navne

Udarbejdet af: Dato: Periode:marts-maj Evt. børnenes navne Udarbejdet af: Dato: Periode:marts-maj Evt. børnenes navne Valg af Læringsmål: Læringsmål: Ud fra den overordnede læreplan se stjernen vælges et læringsmål. (0 til 2.år) Beskriv den aktuelle sammenhæng

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Velkommen. Børnehuset Digterparken

Velkommen. Børnehuset Digterparken Velkommen til Børnehuset Digterparken Dr.Holst Vej 52, 8230 Åbyhøj Tlf: 87138205 www.digterparken.dagtilbud-aarhus.dk S. 1 S. 2 Kære forældre Vi er glade for at kunne byde jer velkommen til Børnehuset

Læs mere

Samarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder

Samarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder amarbejde Værdier for personalet i ybbølsten ørnehave: et er værdifuldt at vi samarbejder viser gensidig respekt accepterer forskelligheder barnet får kendskab til forskellige væremåder og mennesker argumenterer

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling. Alsidige personlige udvikling. Målsætning 0 3 år Barnet udvikler en begyndende kompetence til: At handle selvstændigt. At have indlevelse i andre. At være psykisk robust. Vi har en anerkendende tilgang

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner KROP OG BEVÆGELSE Børnene skal have mulighed for at være i bevægelse, samt støttes i at videreudvikle kroppens funktioner Børnene skal have kendskab til kroppens grundlæggende funktioner,

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for børnehaven Græshopperne.

Pædagogiske læreplaner for børnehaven Græshopperne. Pædagogiske læreplaner for børnehaven Græshopperne. Personlige kompetencer. - At styrke selvtillid og selvværd. - At barnet kan give udtryk for egne følelser og troen på sig selv - At børnene udviser empati

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

Læreplanen vil fremover være en del af vores virksomhedsplan - placeret under det pædagogiske arbejde.

Læreplanen vil fremover være en del af vores virksomhedsplan - placeret under det pædagogiske arbejde. Indledning. I den pædagogiske læreplan er s mål for de 6 kompetencer beskrevet og derefter, hvordan vi vil. Læreplanen skal løbende evalueres vi skal observere og evaluere og derudfra analysere, hvad det

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Privat institution. Profil

Privat institution. Profil Mariehønen 0 Privat institution Profil MARIEHØNEN HVAD ER VIGTIGT FOR OS? Det følgende beskriver nogle af de centrale værdier, som er omdrejningspunktet for hverdagen for børn, familier og personale i

Læs mere

Introduktion til legemetoder i Silkeborgen

Introduktion til legemetoder i Silkeborgen Introduktion til legemetoder i Silkeborgen Vi har uddraget det vi kan bruge fra bogen De utrolige år af Carolyn Webster-Stratton. Bogen er meget amerikansk, og derfor bruger vi kun enkelte metoder fra

Læs mere

Skrevet af: Nicole 31oktober 2005. Surfer med far

Skrevet af: Nicole 31oktober 2005. Surfer med far Skrevet af: Nicole 31oktober 2005 Surfer med far Kan du huske, da du fortalte mig om din tur ved stranden? Jeg kunne godt lide at høre om din oplevelse og tænkte, at du måske gerne vil huske, hvad du fortalte

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Ramme for Tilsyn 2010 Bh. Rømersvej September

Ramme for Tilsyn 2010 Bh. Rømersvej September Dagtilbudsområdet Ramme for Tilsyn 2010 Bh. Rømersvej September Udfyldes af institutionen Tilsynets tilføjelser Evaluering læreplanstemaer Hvilke erfaringer gjorde I jer med evalueringen af læreplanstemaerne?

Læs mere

Øje for børnefællesskaber

Øje for børnefællesskaber Øje for børnefællesskaber At lytte åbent og at indleve sig i et barns oplevelse af en bestemt situation, at acceptere samt at bekræfte er vigtige elementer når vi forsøger at bevare en anerkendende holdning

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

BØRNEHAVEN BLOMSTERGÅRDEN

BØRNEHAVEN BLOMSTERGÅRDEN BØRNEHAVEN BLOMSTERGÅRDEN, NØRLUNDVEJ 7, VORGOD, 6920 VIDEBÆK, TLF:97175787. BØRNEHAVEN BLOMSTERGÅRDEN BMV - børnemiljøvurdering. 2009 På baggrund af regeringens krav om børnemiljøvurdering på børneinstitutionsområdet,

Læs mere

Det gode børneliv og KLAR-pædagogikken maj Lupinvejens Børnehave

Det gode børneliv og KLAR-pædagogikken maj Lupinvejens Børnehave Det gode børneliv og KLAR-pædagogikken maj 2013 Lupinvejens Børnehave Vi skaber en sammenhængende pædagogik og organisation, der målrettet kan medvirke til at give barnet det gode barneliv samt rumme alle

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Alsidig personlig udvikling:

Alsidig personlig udvikling: Modul 1 børnehaven Alsidig personlig udvikling / sociale kompetencer Fokuspunkter Fællesskab/ Bevægelse. Periode Januar-april 2016 Tovholdere Lonnie, Bettina, Marianne. Overordnede mål Dette læreplansmodul

Læs mere