ÅRSPLAN HJEMS BØRNEHAVE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ÅRSPLAN 2011 2012 HJEMS BØRNEHAVE"

Transkript

1 ÅRSPLAN HJEMS BØRNEHAVE Hjems Børnehave Ungarnsgade København S tlf.:

2 Indholdsfortegnelse Året, der gik (fra juni 2010 juni 2011) 3 Personalesamarbejde. 3 Bestyrelsesarbejde 4 Forældresamarbejde 4 Den sproglige udvikling 4 Evaluering af natur 5 Evaluering af madordningen 5 Evaluering af heltetræning 5 Evaluering af kaninerne 6 Evaluering af teater/venskaber 6 Evaluering af venskaber 7 Fokuspunkt side Metoder 10 Hjems Børnehave maj

3 Årsplan for Hjems Børnehave Vores årsplan er opdelt i en principdel samt en evaluering og udviklingsdel. Principdelen ligger på vores hjemmeside og bliver ikke omskrevet hvert år. Den indeholder vores pædagogiske værdigrundlag, forskellige politikker og samarbejdspartnere samt vores tanker vedrørende læreplanen, som vi fik i Evaluering og udviklingsdelen bliver nedskrevet hvert år, og er meget værdifuldt stykke arbejdspapir for personalet. Året, der gik (fra juni 2010 juni 2011) Året har været et udfordrende og travlt år. I foråret 2010 hørte vi første gang på et ledermøde om at strukturen på vores institutioner i Københavns Kommune skulle ændres. Der skulle findes store besparelser i budget Politikerne var meget optaget af, hvor de kunne finde besparelserne, derfor besluttede man at indføre klynge/ netværks- ledelse fra En klynge består af en række institutioner, som ledelsesmæssigt og administrativt bliver sat sammen. Den skal bestå af en samlet leder for klyngen, souscheffunktionen spares væk, og lederen i den enkelte institution skal være afdelingsleder (mere på gulvet blandt børnene). Dette skulle give en stor besparelse og understøtte politikernes mening om at stordrift er bedre end i mindre enheder. Da vi jo er en meget lille børnehave, var vi bekymrede for, hvad der skulle ske. Det lykkedes takket være stor indsats fra Frie Børnehaver og Fritidshjem og alle bestyrelserne samt personale rundt omkring i de selvejende institutioner, at overbevise politikerne om at indførelse af klyngeinstitutioner ikke burde anvendes på det selvejende område, men i stedet skulle der iværksættes en netværksmodel, hvor institutionerne får mulighed for at bevare deres særpræg og reelle nærdemokrati. Økonomien var og er et stort problem, for bevarelsen af vores lille børnehave. Klynge og netværksledelse er sat til at give en besparelse på 40 mio. i Pengene skal findes ved afskedigelse af souschefer og sparede lønkroner af hidtidige ledere af egen instution. Vi er så lille et personale, at afskedigelse af vores souschef ville være en rigtig dårlig ide. Hvem skulle så tage over ved lederens ferie, sygdom osv.? Skulle souscheffunktionen nedlægges ville den pengesum, souscheferne får som tillæg, blot skulle tildeles et andet medlem af personalet. Vi er 6 ansatte i Hjems Børnehave (3 fuldtidsstillinger og 3 deltidsstillinger), og vi kan ikke undvære en person i vores børnehave, uden at det ville gå ud over plejen, indlæringen og samværet med børnene. Vi har i det daglige ikke mange administrative opgaver, da vi får stor hjælp fra Frie Børnehaver, der kører vores løn og regnskabsopgaver. Kun opgaver fra kommunen har fyldt meget det sidste år. Dokumentationer på hele vores hverdag m.m. Lederen i vores børnehave er % af tiden med i det pædagogiske arbejde omkring børnene. Her i 2011 er vi så kommet til at arbejde i ledernetværk sammen med 7 andre små instutioner i vores område. Vi har skrevet under på en aftale, så netværket er formelt. Vi er ikke økonomisk forbundet i netværket, men arbejder på, hvordan vores samarbejde kan hjælpe os bedst muligt, vi ser muligheder for sparring og læring, og samkøring af ting som fokuspunkter, foredrag, forældremøder, mm. Vores budget i 2011 er kr mindre end året før. Vi fik tildelt et engangsbeløb på kr og det har reddet os i år. Vi har ikke fyret medarbejdere, og afventer hvad der sker næste år. Børnehaven har aldrig haft underskud på budgettet, vi er altid kommet ud med overskud hvert eneste år. Derfor er det ikke rart at mangle penge. Vi har besluttet at børnene ikke skal mærke manglerne, de skal have deres udflugter, juleturen og teaterture m.m. En ny ting som led i besparelserne er, at børnehaven holder sommerlukket i uge 29 og 30 i Personalet kan derfor ikke selv bestemme deres ferie, men må afholde ferie, når børnehaven er lukket. For de forældre, som ikke har ferie eller kan finde pasning til deres børn i uge 29 og 30, holder vi en institution åben i vores netværk, som modtager disse børn. Vi har i årets løb været på mange ture ud af huset, de nærliggende legepladser er besøgt flittigt. Vi har været på fire teaterture, på bondegårdstur. Juleturen til Bedstemor Ann er som altid hyggelig og sjov, vi skal jo lige hilse på julemanden og spise risengrød og sige god jul til alle dyrene. Vi har haft skovuge i Kongelundsskoven og besøgt naturværkstedet hver fredag i de 3 sommermåneder. Vi har haft rytmik i vores krypt (kirken i Ungarnsgade) i efterårsmånederne. Og vi har lavet stor teaterforestilling med børnene, som blev fremvist for forældre og bedsteforældre i marts måned. De store børn har været i skolegruppe en gang om ugen. Alle treårige børn er blevet sprogtestet og vi har sprogtestet vores tosprogede børn. Alle børn er blevet interviewet til deres private venskabsbog og der bliver taget billeder af deres bedste venner. Bogen får de med når de forlader børnehaven. Vores madordning som startede 1. marts forsvinder igen 1. juli Bestyrelsen har besluttet at opsige ordningen (se evaluering). Derfor skal børnene selv have frokost med hjemmefra igen, det betyder også, at det beløb maden koster, skal forældrene ikke betale mere. Personalesamarbejde. Vi har haft personalemøde hver måned, møderne er blevet brugt til faglig snak og diskussioner omkring børnene og at arbejde anerkendende. Personalet har sammen været på personaleweekend tur, hvor vi dels hyggede med hinanden, men også fik arbejdet fagligt. Det er meget givende at være på weekendtur sammen, her er tiden til den pædagogiske diskussion, og snak omkring vores kære børn. Vi har på skift deltaget i forskellige kurser. Et meget spændende kursus var et kursus omkring ADHD diagnoser. 3

4 De to personaler der var af sted havde masser at fortælle og lære os andre, da de kom tilbage efter to dage. Bestyrelsesarbejde Bestyrelsesarbejdet har også været præget af alle de nye tiltag fra politikerne og kommunen. Der har været indkaldt til rigtig mange møder, dels fra Frie Børnehaver dels fra kommunen. Forældrene har skrevet flere høringsbreve m.m. til kommunen. Så vores forældrebestyrelse har også haft et travlt år. Forældresamarbejde Vi arbejder konsekvent med den daglige dialog med vores forældre. Vi har afholdt to forældremøder, der bl.a. har omhandlede madordning samt økonomi. I december havde vi julehyggemorgen vi havde stor morgenbuffet for forældre, børnene gik Lucia-optog. På jule turen til bedstemor Ann deltog 8 forældre. I februar havde vi teater premiere på Den Venneløse Hveps børnene spillede teater for forældre og bedsteforældre, og her var stor deltagelse. Alle nye forældre har fået tilbud om samtale inden deres barns start. Det er en snak om gensidige forventninger til hinanden og barnets specifikke behov. Den sproglige udvikling I 2010 lavede tosprogsteamet 9 sprogvurderinger, og arbejdede til sommerferien med temaet "Årstider", mens børnene kunne huske vinteren, følge foråret og glæde sig til sommeren! Da vi senere fik vurderingerne tilbage, der skal vise hvilke børn, som har behov for ekstra sproglig stimulering, var 3 af vores børn blevet så sikre, at de ikke længere skulle modtage støtte!! Det er selvfølgelig et meget glædeligt resultat for alle parter, og vi siger tak for samarbejdet til både forældre for opbakningen, og til børnene for et lærerigt forløb! Efter sommerferien arbejdede vi videre med 6 børn, som var spredt i alder under temaet "Hjemmet". Vi fik her god brug for vores "vandre-mapper", som børnehave og hjem udveksler, med "lektier" og oplysninger, så det bliver en mere sammenhængende indsats, børnene oplever, og da temaet var bredt, kunne vi tale om og tegne familie, hjemmet / værelser/ stuer m.m. - ofte støttet af fotos fra familierne. Vi har også været på ture og set, hvor børnene bor - sommetider suppleret med et gård-/legeplads-besøg, og der har været dejlige øjeblikke, når nogle i gruppen har opdaget "der er ikke så langt fra dig til mig" - på mange måder, og stoltheden ved faktisk at kunne vise vej - selv!!! På værkstedet lavede vi "æske-hus", med forskellige, håndlavede møbler og andet, både billeder på væggene, gardiner og meget andet, og vi havde det sjovt og hyggeligt, mens der blev "sakset" med en "klip", og "kostet" bagefter..!! Det betyder, at en del ord og begreber er til stede, og nu skal finde deres rette plads og anvendelse. Seneste arbejder har været i forbindelse med vores teaterprojekt, som omhandlede "Venskab", hvor sproget gik hånd i hånd med gestus, følelser, og en masse praktiske ting omkring kulisser og kostumer. Når vi ofte bruger værkstedet i forbindelse med den ekstra sprogstimulering, skyldes det vores gode erfaringer i netop dette forum: 1. Vi kan afgrænse os fra den øvrige "tumult" 2. Det gør det lettere for alle parter at fordybe sig og hø re, hvad hinanden siger. 3. Det er trygt, hvis man fx er ny og/eller mindre sikker i sproget, for der arbejdes i små grupper. 4. Der er mulighed for at handle/ agere sig gennem kom munikation/ forståelse og til anerkendelse på en kon struktiv måde, selv hvis man løber tør for ord. 5. Der lægges også op til basale, sociale færdigheder, som fx hjælpsomhed, turtagning/vente lidt på hinanden, passe på tingene/materialerne/det fælles projekt og meget, meget andet. I takt med at vi over sommeren modtager nye børn, vil vi finde ud af, hvad vores næste tema for sproggruppen skal være. I mellemtiden arbejder vi på værkstedet med bøger, spil og andet. Samtidig er der fra politisk og kommunernes side lagt op til visse ændringer i forhold til sprogvurderinger for både tosprogede og danske børn, og for rammerne omkring den pædagogiske opfølgning på institutionerne, men vi vender tilbage med mere nyt om dette, når der foreligger noget mere endeligt. Vi kan opsummere det i : Hvad ville vi? Vi ville sammen med familierne bidrage til at børnenes danske sprog og subsidiært sociale færdigheder bliver så sikkert og nuanceret, at de kan klare sig godt uden eller med et minimum af ekstra indsats ved skolestart. Hvad gjorde vi? Vi arbejdede med temaer, på forskellige planer, især på værksteds- og det praktiske plan, tilpasset den aktuelle gruppe, og det enkelte barn - se ovenfor. Hvad lærte vi? Se ovenfor - vi gør os løbende tanker om børnenes respons, og søger at bruge denne. Vi har fået gode erfaringer med at bruge ture og værkstedsarbejdet i sprogstimuleringen, vi havde gode stunder med arbejdet omkring "hjemmet", og vi har forventninger til vores næste indsats i forbindelse med vores "skovture", hvor vores forventninger er, at det skal blive til en "dannelses-rejse" gennem hyppigt forekommende vækster, samlet og produceret af, med og for børn. Mere om dette 4

5 senere. Evaluering af natur. Igen i år har naturen været brugt til at give børnene nogle erfaringer og styrke deres sanser. Naturen er et dejligt rum for leg og fysisk udfoldelse. I maj måned har vi igen planlagt en skovtur 2 dage som går til Kongelundsskoven. Her vil vi fiske, indsamle skræl fra skovsvin. Det er et emne, som optager børnene meget. Og vi vil undersøge hvad der er spiseligt i skoven. Vi tager også på skovtur til Kongelunden 2 dage i efteråret, så børnene får set efteråret i skoven. Her kommer en evaluering af vores besøg på naturværkstedet. Fra maj til september har vi besøgt naturværkstedet hver fredag. Et besøg her, så er man lige i naturen. Her er plads for rum og bevægelse og her går børnene på opdagelse i naturen. Naturvejleder Lis er rigtig god til at hjælpe os med spændende aktiviteter. I foråret er sommerfuglene et hit, hundrede af sommerfugle flyver rundt om træet, især pigerne er optaget af at kigge. En tur på krydderurtespiralen skal alle børn også prøve, her dufter lifligt af alverdens krydderurter, Lis er god til at fortælle børnene hvad urterne hedder og hvordan man brugte dem i gamle dage og hvad man nu bruger dem til. I søen er haletusserne sjove at studere, de bliver om sommeren til livlige frøer, det er børnene altid interesseret i at kigge på. Sommer betyder skovjordbær, hindbær og stikkelsbær. De gror alle steder på naturværkstedet og børnene samler, deler og spiser sig mætte i bærrene. Om foråret følger vi de små ællinger på kanalen og ser dem vokse sig store og smukke. Et par gange i forløbet tænder vi bål og rister pølser, laver popcorn eller lignende. Den frie leg er i centrum. Børnene finder deres små oaser på den store grund, hvor man kan gemme sig og lege i fred. Kropsligt bliver de udfordret ved at løbe op og ned af alle skrænterne. Naturværkstedet er en stadig inspirationskilde at besøge for både børn og voksne. Evaluering af madordningen Vi havde besluttet at modtage ordningen med et positivt syn, på trods af de mere negative tilkendegivelser vi havde fra mange sider. Med dette som udgangspunkt, forberedte vi børnene, ved at snakke med dem om mad og det gode ved at få sund mad. Hvad det gør for os, f.eks. at vi får mere energi til at lege og lave sjove aktiviteter, og hvad det gør ved os, når vi spiser meget usundt mad, f.eks. vi får mindre energi til at lege, at vi kan blive mere trætte og sure, når vores kroppe ikke får den mad, den har brug for. Vi oplevede en del vanskeligheder i starten af madordningen, bl.a. kiggede børnene mistroisk på maden, da det ikke lignede det, de fik hjemme. Vi indførte et begreb, der hed madmodig og i det lå der, at man var modig, hvis man smagte på maden, og det var helt ok at sige det bryder jeg mig ikke om da vi oplevede at hvis et barn sagde det kan jeg ikke lide så kunne resten heller ikke. Maden er god og sund, og firmaet, der har leveret maden, har været gode til at tage imod kritikken, når vi fremførte den. Vi kunne se på maden, at de har søgt at ændre på det. Dog skal det siges, at da bestyrelsen opsagde madordningen, oplevede vi en forringelse af kvaliteten af maden: Noget af det der tidligere var hjemmelavet, var nu færdigkøbte produkter, vi fik leveret. Der er nu gået 1 år, og vi har mange børn, der har yderst vanskeligt ved at spise den mad vi får bragt hver dag. Dagligt har vi haft forældre, som har givet udtryk for en bekymring for deres barn, da de oplever at barnet ikke får nok mad. Vi har desuden observeret, at børnene har flere konflikter i løbet af eftermiddagen, ofte på grund af irritation, og træthed. Vi tolker det som mangel på energi, som følge af for lidt mad. Vi får leveret vores mad i flamenco kasser, da vi ikke har mulighed for at lave maden i børnehaven: Dette faktum gør, at børnene mangler fornemmelsen af processen ved madlavning - se råvarerne og deltage i tilberedningen, og ikke mindst dufte madens tilblivelse, alle de sanseindtryk får børnene ikke, og vi mener det kan være en væsentlig årsag til at de ikke får nogen naturlig lyst til at smage og spise maden. Evaluering af heltetræning I oktober og november måned, gik en gruppe drenge i alderen 4-5 år til heltetræning i Amager Kulturhus. Formålet med det var, igennem nogle bestemte bevægelser at styrke muskelgrupperne, centralnervesystemet og de indre organer hos den gruppe drenge. Drengene skulle igennem en fantasileg også lære fire dyr og deres kræfter at kende. De fire dyr repræsenterer bl.a. fire grundfølelser: Aben glæde Tigeren - vrede Sommerfuglen omsorg Elefanten sorg (trist) Ved at lære at samle de fire kræfter, skulle det være muligt for børnene at regulere sig selv. Hvis de var triste, havde de brug for aben for at blive glade igen. Hvis de var vrede, skulle de finde sommerfuglens kræft og blive søde. Hvis de var for fjollede, havde de brug for elefanten for at blive rolige igen. 5

6 Hvis de var for bekymrede, skulle de bruge tigeren og blive modige igen. I starten var der nogle børn, der ikke var så gode til at fokusere på opgaven og nogle af dem manglede også fysiske færdigheder. Det var dejligt at se, hvordan de udviklede sig under forløbet. Dem der var for forsigtige lærte at overskride deres grænser og styre deres angst. De mere urolige drenge lærte at fokusere på det, de skulle udøve og samtidig finde mere ro i sig selv. De blev alle sammen rigtige gode og bestod heltetesten. Evaluering af kaninerne Hvad ville vi? Gennem kaninerne ville vi have børnene til mærke efter hvordan de havde det lige nu og her og vise hvordan de selv havde det. Hvad gjorde vi? Vi ville bruge 5 forskellige kaniner. Følte et barn fx at hun eller han var glad, kunne de vise det ved at tage den glade kanin op. Vi opfordrede børnene til at fortælle hvorfor de følte som de gjorde og testens 5 kaniner indeholdt følgende udtryk: En der ser glad ud En der ser sur og vred ud En der ser bange ud En der ser ked ud af det En der ser træt ud Gennem kaninerne skulle børnene vise hvordan de selv havde det. Følte et barn, at hun eller han var glad, kunne de vise det ved at tage den glade kanin op. Vi opfordrede børnene til at fortælle, hvorfor de følte som de gjorde. Hvad lærte børnene? Børnene lærte at fortælle og sætte ord på deres følelser. De lærte også at de ikke bare føler én følelse, men at de også nogle gange føler flere følelser. De lærte at lytte til de andre børn og de lærte at hjælpe hinanden ved at komme med gode forslag, hvis kammeraten var trist eller ked af det. Hvad lærte de voksne? Vi lærte at tale om sine følelser og mærke hvordan man har det lige nu. Det var noget af en opgave for mange af børnene. Børnene kunne meget hurtigt finde ud af hvordan kaninerne havde det. Men hvordan de elv havde det, var lidt sværere. Til at begynde med tog mange af børnene den glade kanin op og fortalte, hvad de var glade for. Efter nogle gange begyndte de at benyttede de andre kaniner. De kunne tage den triste kanin og sige, min mor er sur på mig fordi. På et tidspunkt, brugte en dreng alle fire kaniner og fortalte, at han først blev sur på sin ven, så senere bange, fordi vennen slog ham, og senere blev han ked af det og da de til sidst sagde undskyld til hinanden, så blev han glad igen. Vi lærte, det var en god måde at lære børnene om de forskellige følelser, og hvordan vi kan takle dem. Vi lærte også at det var godt at involvere de andre børn, så de sammen kunne komme med løsninger på de problemer, der kom op. Et eksempel på hvad et barn sagde om hvorfor han tog den glade og den sure kanin op: Jeg var glad i går fordi min farmor skulle komme. Da hun ikke kom, blev jeg sur og opførte mig ikke ordentligt. (barnet laver et surt ansigt). Så spurgte et andet barn: Kom du så op på dit værelse? Evaluering af teater/venskaber Gennem arbejdet med teatret, der netop havde temaet "venskab" som overskrift, så vi, hvordan børnene arbejdede i forskellige relationer. Det mest forpligtende var, at man holdt ved sit valg, så kunne vi hjælpe med at afstemme barnets indsats, så det kunne blive en god oplevelse for alle parter: Nogle havde brug for at arbejde med "modet", andre havde brug for at arbejde med "fokus/koncentration", andre igen havde brug for at arbejde med "respekt for kammeraternes indsats" (også selvom man var mindre grebet af projektet til at begynde med). Det var både sjovt, hårdt og spændende at se og støtte børnenes egne processer, for nogle børns vedkommende krævede det meget af både voksne og kammerater at kunne mestre opgaven, men processen/støtten fra voksne og kammerater var gennemsyret af optimisme og god stemning og en god 6

7 portion krav til at gøre sig umage, disse forhold var medvirkende til at få stykket op at køre Vi oplevede, at historien "Venneløse Hveps", appellerede til børnene på flere områder: I korte træk handlede det om den venneløse hveps, som alle andre dyr var bange for, bare de så eller hørte den indtil hvepsen møder den "rummelige" guldsmed, som introducerer den for sine venner, som alle tager åbent imod hvepsen. Pludselig dukker en skurk op, tudsen, som vil æde alle dyrene, og så kan hvepsen komme på banen og redde sine nyfundne venner og vinde anerkendelse hos alle de andre, som før var så bange! Vi voksne var klar til at spille den "onde tudse", men sørme om ikke hele TO stærke piger var klar til rollen!! Dét var rigtig modigt og spændende at gå videre med, og dét var ikke de eneste overraskelser i rollebesætningen. Igen i år oplevede vi børnenes engagement i et teater-projekt, og så hvordan kammerat- og venskaber styrkes og dukker op: Èn dreng vidste fx at kammeraten var mindre glad for maling og klister, og hjalp med hans kostume, mens kammeraten holdt fri. Det var til stor gensidig glæde og stolthed, og taknemmelighed!! Der var for langt de flestes børns vedkommende, små som store, tale om opmuntring og støtte til kammerater, men også en irritation og frustration over de få, som endnu har til gode at øve sig i "fokus" og "respekt for kammeraters indsats", men i fællesskab blev en del af dette bearbejdet, bl.a. ved de mange, mange dramatiske øvelser og praktiske opgaver, der har ligget forud for forestillingen. Dette var også en pædagogisk "øjen-åbner" for os som fagpersoner, som vi kan bruge arbejdet i kommende år. Hvad ville vi? Vi ville sammen med børnene sætte særligt fokus på begrebet "venskaber", her igennem mediet Drama, Historie, Værksted og via dialog, da netop Venskab skal skabes, plejes og udvikles gensidigt, og da vi oplevede et behov for at tage professionelt fat på netop dette emne. Vi ville give hele børnegruppen mulighed for et fællesskab omkring et fælles projekt/ oplevelse, og samtidig have fokus på det enkelte barns kompetencer...styrke modet, fokus, og viljen til at sige "JA" til andre og til muligheder, når disse dukker op, og lægge op til det forpligtende samvær, der er i en børnegruppe, og som en børnehave som vores udgør. Vi ville understrege mulighederne for samvær, der sommetider kunne begrænses af fx fordomme o.a. Hvad gjorde vi? Vi tog børnenes begejstring for historien til efterretning, fx kunne 30 børn sidde og lytte til oplæsning (hvis der ikke var for mange forstyrrelser ved fx frugt), der kom mange efterspørgsler på at høre netop denne historie igen og igen, og gode udsagn kom til udtryk ved flere, mere aktive gennemgange: Fx spontane: "Nårrrrhhh (medfølende)", når Hvepsen bliver afvist, og begejstrede/beundrende "Jaaaeeehhh!!!", da nogle vælger at invitere(/inkludere) Hvepsen i fællesskabet. Sommetider kunne børnene drage paralleller til deres egen hverdag, dette kunne fx komme til udtryk ved børnemøderne / "kaninerne"...(se andetsteds) Vi ville give børnene ejerskab ved både emnet, "Venskab" og teaterstykket ved at lade børnene give egne stemmer til figurerne i stykket, vi talte i fælles fora meget om, hvad der gør en god ven, og hvordan afvisninger og invitationer kan lyde, så fx replikker faldt børnene mere mundret, og gjorde det mere aktuelt for børnene. Det gjorde det samtidig muligt at moderere stykket fra bogen, til fx at kunne rumme flere hvepse, flere guldsmede etc. etc., og således afstemme rolle-ønsker o.a. Hvad lærte vi? Som voksne lærte vi nødvendigheden af at kunne gribe bolde i luften, dvs. at kunne afstemme børnenes betagelse, deres egne bidrag, behov og begrænsninger. Vi måtte fx skabe plads til dyr, som egentlig kun var en del af illustrationerne i bogen, og tilføje helt nye fx heste, men det understregede blot i hvilken grad børnene tog bogen til sig og kunne bruge deres fantasi, fx må der ved en eng være heste...etc etc Vi lærte, som tidligere nævnt, at man kender hinandens styrker og svagheder, som fx drengen som vidste at kammeraten ikke var glad ved maling og klister, og så sit snit til at hjælpe ham, når "han nu alligevel var på. ferie", alle var glade ved denne løsning, og vi havde god brug af "værksteds-modeller", dvs. børn, som afprøvede andres kostumer, når lejlighed krævede det og "aktøren" var indisponibel. Vi lærte at bruge "ambassadøren"- fx at et større barn, kan påtage sig at hjælpe yngre, eller at et modigere/mere erfarent barn kan hjælpe andre, nyere i feltet: Dette gav en god pingpong effekt, ift. ansvarsfølelse (ældste guldsmed/bænkebider/ sommerfugl etc. hjalp yngre, eller mere forsigtige). Dette gav også de yngre, eller mere forsigtige en tryghed i, at de kunne følge en større kammerat eller modigere ven. Børnene lærte at drage omsorg for kammerater, støtte og opmuntre i dét, der undervejs faldt svært, og det være sig alt fra praktiske opgaver fx ift. kostumer til replikker og fremtræden. Sammen lærte vi, at fx rolle-valg kan ske uden skelen til "bedstevennen", men kan ske ud fra egen betagelse, egne behov og begrænsninger (som før nævnt), at selvstændighed og sammenhold kan gå hånd-i-hånd, at nye relationer i forskellige sammenhænge kan opstå. Evaluering af venskaber En ven er en som ved alt om dig og syntes om dig alligevel (Elbert Hubbar) 7

8 To små venskabsfortællinger fra børnehaven Rebecca har Sarah som bedste ven. Hun betyder rigtig meget for mig siger hun, jeg har lyst til at knuse hende tit og jeg savner hende når hun ikke er her. Jeg venter altid på hun kommer så vi kan lege. Det er trist hun skal i skole til sommer, jeg vil blive ked af det, når vi skal synge farvelsang for hende, når hun går ud af børnehaven Toke fortæller Der er mange af mine venner, der er gået ud, men jeg savner dem hver dag. Jeg var også ked af det, da jeg skulle sige farvel til dem, men nu har jeg fundet nogle nye venner. Det bedste i børnehaven er at lege med sine venner. Hvad ville vi? Vi ville arbejde på, at alle børn er med i fællesskab, kammeratskab, og at de venskaber, der er i børnegruppen, bliver styrket. Vi vil via skemaer registrere børnegruppens venskaber og arbejde med de sociale kompetencer, der skal til for at danne venskaber. Vi vil støtte børnene i at skabe kontakt, ved at lave aktiviteter og lege, som er åbne for alle børn. Vores struktur må ikke overskygge hensynet til børnenes ønske om at være sammen. Vi vil involvere vores forældregruppe omkring betydningen af børnenes venskaber og opfordre til leg også udenfor børnehaven. Hvad gjorde vi Vi voksne har registreret børnegruppens venskaber, som vi så det i hverdagen. Derefter blev børnene interviewede til deres venskabsbøger, hvor de fortalte, hvem der var deres venner og der blev taget billeder af vennerne. Vi lavede en undersøgelse på, hvem barnet sagde, var deres venner og hvilke andre børn, der sagde, at de var barnets ven. Det var en god metode til at overskue hvilke børn, der havde tynde venskabsrelationer. Det viste sig, at vores børn i børnehaven er godt dækket ind med venner. Nogle børn har flere venner, andre har få, men tætte venskaber, og de små i børnehaven øver sig i de forskellige kompetencer, man skal have for at kunne for at danne venskaber. Vi har lavet mange aktiviteter bl.a. værkstedsarbejde, teater (se evaluering), hvor vi har valgt hvilke børn, der skulle arbejde sammen og andre gange har børnene selv valgt hinanden. Der er blevet snakket rigtig meget med børnene omkring venskaber. Personalet lagde mærke til, at flere og flere børn sagde til hinanden, når de ikke havde lyst til at lege du er ikke min ven! Jeg gider ikke lege med dig: gå din vej Det var jo ikke en optimal måde at behandle hinanden på. Derfor besluttede vi, at opførte et teaterstykke, med børnene som tilskuere. Stykket handlede om 4 nisser. De 2 nisser blev uvenner og børnene fik til opgave at prøve at hjælpe med at løse konflikten, så nisserne blev gode venner igen. Børnene var tydelig chokeret over den måde nisser snakkede og behandlede hinanden på. Der kom mange ideer til at løse konflikten, men det var tydelig svært for børnene, at finde ord og vi voksne måtte hjælpe til med at få nisserne til at blive gode venner igen. Vi valgte så på børnemøder at spørge børnene, hvordan en god ven/kammerat skal være overfor hinanden, børnene svarede: En god ven er en: som er sød ved en der ikke råber af en der ikke slår og bider en i øret. der er god at lege med man kan være stille og rolig med. Vi skrev ned hvad børnene svarede og hængte udsagnene op på stuen. Børnene var meget optaget af listen og vi fik mangen en god snak omkring budskabet. Vi spurgte også børnene om, hvad man kunne sige til hinanden, hvis man ikke havde lyst til at lege. Det var ikke nemt for børnene at komme med forslag: Derfor måtte vi voksne hjælpe til, og vi blev enige om, at man ikke skulle sige: Du er ikke min ven, men man kunne sige: Jeg kan ikke lege med dig lige nu, men måske senere. Det er børnene blevet ret gode til at sige til hinanden, og hvis et barn glemmer det, bliver det altid kommenteret i børneflokken. Vi har taget foto af børnene (også til ophængning) af hvordan man kan behandle hinanden, give knus, huske at lytte, Vente på tur. mm. Vi har lavet mange aktiviteter, bl.a. værkstedsarbejde, teater (se evaluering), hvor vi bevidst har prøvet at skabe nogle situationer, hvor børnene fik oplevelser med børn, som de nødvendigvis ikke var tættest på. Vi har støttet op omkring børnenes venskaber ved at udvide vores rammer. De fik lov at spise, lege og være på tur sammen i vid udstrækning. Vores forældre har været meget gode til at lave legeaftaler med børnene også uden for børnehavetiden. En stor gruppe af de store drenge har spillet på fodboldhold sammen, Og her har forældre været meget gode til at hjælpe hinanden med at få børnene meldt i klubben. Hvad lærte vi Det har været lærerigt at registrerer hvert enkelt barns venskaber. 8

9 Vi prøvede via voksen styret aktiviteter, at skabe grobund for børnene kunne finde nye venner, men vi lærte også at børnene selv bestemmer hvem de vil være venner med. Vi har fundet ud af det er vigtigt at vores struktur giver plads for børnenes ønsker om at være sammen. Det er dejligt at opleve turen med sin bedste ven og dejligt at pjatte sammen, når man spiser. Du er ikke min ven Det har været godt at inddrage forældrene de har været en god støtte i børnenes venskaber. Da vi startede fokuspunktet definerede vi venskaber ud fra voksenperspektivet, med alt hvad det rummer af følelser, sårbarhed og loyalitet. Så vi reagerede når barnet sagde: Men i venskaber spejler børn sig i hinanden og prøver hinanden af fysisk og psykisk. Når de siger du er ikke min ven kan det være fordi barnet vil iagttage hvordan vennen reagerer. Bliver vennen ked af det? Man iagttager hinandens reaktioner og lærer andre sider hos hinanden af kende. Det vil være en erfaring, som barnet senere i sin udvikling vil have gavn af. Hvad lærte børnene Vi tror at børnene har lært at give plads, respektere og anerkende venskaber. Når de voksne er aktive medløbere i børnenes liv og børnene bliver mødt af anerkendelsen og accept af egne følelser og værdier, giver det basis til at gå videre i socialiseringens svære kunst. FOKUSPUNKT 2011/12 I forlængelse af vores arbejde med plan B, der handler om, at de voksne tager udgangspunkt i tesen BØRN GØR DET RIGTIGE - HVIS DE KAN, (se uddybning af sidste års fokuspunkt), arbejder vi videre i år med konflikthåndtering og empati Grundlæggende fødes mennesket som et socialt rettet og meningsfuldt væsen. Barnet fødes ind i en social og kulturel omverden, der er der i forvejen. Udvikling handler derfor om, at barnet blandt andet gennem de relationer, som barnet er i, gradvist tilegner sig kendskab til den kultur og det samfund, som det vokser op i. Der er nogle faktorer, der er afgørende for barnets udvikling af de sociale kompetencer for at kunne begå sig blandt andre. Det er ikke kun forældre, der er vigtige personer i denne proces, men de voksne i institutionen spiller også en vigtig rolle i barnets forståelse af hvordan relationer mellem mennesker er, og hvorledes konflikter opstår og løses. En undersøgelse har vist, at der er en tæt sammenhæng mellem barnets tilknytning til primære omsorgspersoner og barnets sociale funktion i børnegruppen. Det trygge barn har en mere positiv selvopfattelse, en bedre impulsregulering, indgår i færre konflikter, og er en mere attraktiv legekammerat. Set ud fra undersøgelsen, har børnene forskellige udgangspunkter i deres relationer til andre, derfor kan nogle have et større behov for hjælp og støtte fra voksne for at kunne etablere gode relationer med blandt andet færre og bedre løste konflikter. I udviklingen af de sociale kompetencer indgår både at man kender reglerne i det sociale fællesskab, men også udviklingen af empati i forhold til andre. Det er en afgørende faktor, og her spiller tilknytningen og anerkendelsen fra de voksne en stor rolle. Vi er helt bevidste om, at vi som voksne en gang imellem føler os stresset, og vi derfor handler uhensigtsmæssigt. Det kan være i situationer, hvor mange børn er samlet og der råbes højt for at blive hørt. Nogle fjoller og slås for sjov, og forsøger man som voksen at skabe lidt ro, og der pludselig er et barn, der græder, og siger Peter slog mig så reagerer man ofte ud fra egen dagsorden - nemlig at få skabt lidt ro, og man har måske selv svært ved at rumme uroen. Dommeren kommer frem og siger hvorfor slog du, hvis du ikke kan sidde stille, så må du gå ud og køle lidt af. I dette eksempel, har den voksne ikke givet sig selv tid til at få afklaret hvad der skete, hvad var intentionen bag Peters handling, og man sanktionerer ved at sætte barnet udenfor fællesskabet. Barnet sidder tilbage og føler sig uretfærdigt behandlet, for måske havde den anden drillet eller selv slået, men ingen var interesseret i at høre Peters historie, og han havde ikke lært hvordan man kunne have håndteret situationen. Derimod har Peter mistet lidt af tilliden til de voksne, og han vil gentage handlingen ved at slå, næste gang han føler sin grænse overskredet. På trods af de voksnes pædagogiske overbevisning, om at børn og voksne er ligeværdige, og vi skal behandle hinanden med gensidig respekt, vil de voksne opleve, at de indimellem påtager sig dommerrollen i en konflikt. Vi kommer med en løsning, som vi synes er rimelig, og ofte bliver den voksnes egen moral lagt indover som afgørelse af, hvem har ret og hvem har uret, og glemmer at høre hvordan barnet oplevede situationen og får derved skabt et rum, hvor barnet oplever at blive underkendt. Når vi agerer som dommere, fratager vi barnet, den læringsproces, der ligger i konflikten. Det at skulle formulere konflikten, lytte til den anden, høre hvad den anden følte og derved få styrket empatien, og forståelsen af de sociale interaktioner, hvor begge oplever at deres følelser og historie bliver anerkendt, og lærer at andre mennesker også har behov, de søger at få opfyldt. Magtbegrebet er svært at komme udenom, Ordet magt smager grimt i munden, men børnene er afhængige af de voksne, dels i måden vi agere på i forskellige situationer, er vi anerkendende eller underkendende i vores verbale og nonverbale kommunikation? Reagerer vi eller reagerer vi ikke på barnet og dets handlinger? Det er alt sammen med til at bestemme hvordan barnet oplever forskellige situationer og ikke mindst sig selv. Det er de voksne som er kulturbærere der sætter rammerne for børnenes muligheder for læring. Det handler i høj grad om de voksnes bevidsthed om magten og hvordan vi vælger at udøve den. Det sætter krav til os, om 9

10 at se på denne magt og reflektere over, hvordan vi bruger den. at håndtere en konflikt på. Bag et menneskes handlinger er der ofte en intention. Den kan være tydelig eller den kan gemme sig bag en umiddelbar uforståelig handling, og en af måderne at finde frem til den egentlige intention, er gennem aktiv lytning, stille opklarende spørgsmål, og empati. Det handler i høj grad om at bruge definitionsmagten til noget positivt, og hjælpe barnet til at vise en måde Vi har i et stykke tid oplevet, at børnene har svært ved at løse deres konflikter på en empatisk og konstruktiv måde, konflikterne ender oftere med gråd og slå hinanden, som en umiddelbar løsning på deres uoverensstemmelse, og vi har brugt meget tid på at hjælpe med at få løst op for konflikten. Vi oplever at konflikterne udvikler sig, bliver større og mere uløselige, børnene har rigtig meget brug for de voksne til at gå ind i konflikterne, og det synes til tider som om børnene søger at få afklaret hvem den skyldige er. Vi har derfor valgt at sætte fokus på voksenperspektivet i konflikthåndtering, da vi dels vil reflektere over vores magt som voksne, og blive mere bevidst om vores roller, dels som mægler i børnenes konflikter, men også at børnene lærer at håndtere konflikterne på en mere givende og empatisk måde, så de oplever at kunne klare nogen af dem selv. Vi vil søge at blive bedre mæglere i konflikterne. Det vil vi blandt andet gøre ved at iagttage hinanden, skrive vores små hverdagshistorier ned, og bruge dem til fordybelse i egen praksis. Vi synes, vi er anerkendende i måden vi kommunikerer - dels med hinanden og med børnene på, men er vi det i konflikthåndtering? En metode til at opnå selvindsigt og forståelse dels af egne følelser, men også af andres følelser, er spejling. Vi voksne kan aflæse barnet, ved at se lytte og mærke med egne følelser. Ved spejling handler det IKKE om at stille spørgsmålstegn ved barnets følelser eller handlinger, men bekræfte barnet i, at det bliver hørt og set, og ved hjælpe af empatisk fornemmelse give barnet hjælp til at sætte ord på følelsen, og særlig at det IKKE er en forkert følelse, at føle vrede, frustration, men en læring at håndtere de svære følelser, og give udtryk for dem på en konstruktiv måde. Herved tilegner barnet sig en selvforståelse og forståelse af andre og ikke mindst erfaring i konfliktløsning. For nogen, er det svært at aflæse situationer og andre mennesker, og disse har særlig meget brug for en voksen til at støtte og hjælpe med at lære dette. En måde at gøre det på, er at gøre brug af JEG-støtte, dvs. at man tager barnet ved hånden, og viser og siger hvordan man kan gøre, i den pågældende situation. Et eksempel kunne være: Tre drenge leger med nogle figurer, og hvor der bliver inddraget alle mulige dyr. Der opstår en uenighed blandt to af drengene, og det, den voksne ser, er at den ene af drengene kaster en figur efter den anden dreng. Den voksne blander sig hurtigt og spørger hvad sker der? Drengen der fik en figur i hovedet klynker lidt, men er ellers ok. Drengen som havde kastet figuren, sidder på bordet og er meget sur, kigger ned på en figur, han har i hånden. Vil du fortælle mig hvad der skete? spørger den voksne igen Jamen, han siger at det var mig, der væltede elefanten, og det gjorde jeg ikke Fortalte du ham det? Drengen kigger ned, og siger ikke noget Kunne du have fortalt ham det på en anden måde, end at kaste noget efter ham? Ja, jeg kunne have sagt det, men han vil ikke høre Jeg tænker, at du synes det er lidt svært, må jeg vise dig hvordan man kan gøre? Drengen nikker, og tager imod den voksnes hånd, og de går over til drengen. De får den anden drengs opmærksomhed, og siger: Peter vil gerne sige, at han er ked af, at han kastede figuren efter dig, men han var lidt bange for at du ikke ville høre på ham Peter kigger grinede op på den voksne og siger Hvorfor siger du det, jeg skulle sige Den voksne forklarer ham, jeg ville vise dig hvordan du kunne gøre, så nu leger jeg, at jeg er dig Nåe han kigger afventende på den anden dreng. Den anden dreng, kigger på dem begge, men siger ingenting Den voksne siger jeg kunne se i legede rigtig godt, inden i blev sure på hinanden, og nu er legen gået i stykker, hvad synes du der skete? Drengen trækker på skulderne, den voksne siger: ville i kunne lege videre? Ja, siger begge drenge, og de begynder at snakke om, hvor figurerne skal bo. Metoder Historier/ iagttagelser på hinanden (voksne) Den gode stol: Børnene får mulighed for at sidde i den gode stol og høre godt om sig selv. Den gode stol skal også bruges til at løse konflikter og snak omkring følelser. Udvikling af massage: 10

11 Vi fortsætter med at børnene giver hinanden massage. Det er godt at komme tæt på hinanden og sværere at konflikte med kammeraten, som man lige har masseret på ryggen. Kaniner: Vi arbejder videre med kaninerne (børnenes følelser ) Alle voksne læser følgende bøger: Det eksplosive barn Spejling af børn Disse bøger er rigtig lærerige mht. konfliktløsning og spejling. Vi udarbejder et årshjul som fortæller hvilken aktiviteter vi lave i året, der kommer. 11

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Projektbeskrivelse af dreng/pige. projekt. Luther Udflytterbørnehave

Projektbeskrivelse af dreng/pige. projekt. Luther Udflytterbørnehave Projektbeskrivelse af dreng/pige projekt Luther Udflytterbørnehave 2014 Denne projektbeskrivelse indeholder - dels overordnede tanker for arbejdet med fokuspunktet barn til barn relationer derudover er

Læs mere

Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan.

Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan. Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan. Indledning: Tidligere år er der i børnehaven blevet udarbejdet en virksomhedsplan. Denne er nu erstattet med en årsplan. Årsplanen skal være grundlag for intern

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

De lovkravsmæssige læreplanstemaer er: Personlig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur Kultur

De lovkravsmæssige læreplanstemaer er: Personlig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur Kultur Læreplan for Hornsyld Idrætsbørnehus 1. august 2004 blev det vedtaget, at alle dagtilbud skal udarbejde læreplaner. Læreplanerne skal beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for læring. Ligeledes skal den

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Når børnene går i 2. og 3. klasse, skal der ske noget mere i SFO en, der kan give dem ekstra udfordringer. Dette gør en eftermiddag i SFO mere spændene, attraktiv

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Konflikter skal derfor ikke bare undgåes eller afværges, men gennemleves så udviklings- og læringspotentialet udvindes.

Konflikter skal derfor ikke bare undgåes eller afværges, men gennemleves så udviklings- og læringspotentialet udvindes. Læreplaner 2013 Praksisbeskrivelser: Vi har i år valgt at inddele læreplanen i to praksisbeskrivelser. Vuggestuerne er i år med i et aktionslæringsprojekt omhandlende konfliktløsning og dette danner udgangspunkt

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Mariehønen

Pædagogisk læreplan for Mariehønen Pædagogisk læreplan for Mariehønen Der skal i alle dagtilbud, ifølge dagtilbudsloven, udarbejdes pædagogiske læreplaner. Læreplanerne skal indeholde mål for hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske

Læs mere

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Nu er mor sur igen. Hun er næsten altid vred på mig. I går var hun sur, og hun bliver sikkert sur igen i morgen. Det er ikke særlig sjovt. I dag er ikke nogen

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Læreplan 2009 Den pædagogiske læreplans 6 temaer er integreret i vores daglige praksis og kultur, i en både formel og uformel form. For at give børnene de bedste

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE Juni 2012 GEMSEVEJENS OG GARTNERVEJENS BØRNEHUSE REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER Revision af Den Pædagogiske Læreplan Nedenstående revision er af den pædagogiske læreplan

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Virksomhedsplan for Troldehøjen

Virksomhedsplan for Troldehøjen Virksomhedsplan for Troldehøjen Forord Daginstitutionen Troldehøjen Praktiske oplysninger Børnenormeringen Åbningstider Kort overblik over Børne og ungepolitikken Kort målsætning for daginstitutionerne.

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave

Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave Med naturen som børnehavens særpræg og idegrundlag er det primære for os at skabe læring i områdets dejlige og alsidige natur. 1 Barnets alsidige personlige udvikling

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk læreplan. Børnehaven Pædagogisk læreplan Børnehaven 0 LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Evalueringsgenstanden: Beskrivelse af M/K: Unge Hjems Efterskoles bestyrelse besluttede på det sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 05 at evalueringsgenstanden

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia

Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia Alle dagtilbud skal ifølge Dagtilbudsloven udarbejde Pædagogiske Læreplaner, der skal indeholde områderne: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

Netværksmødet. Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010. Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen

Netværksmødet. Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010. Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen Netværksmødet Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010 Betingelser for at forandring lykkedes Forstyrrelse Forstyrrelsen skal være tilpas Tid til eftertanke Anerkendelse / værdsættelse Problem- og Mangeltænkning

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

At barnet føler sig tryg i institutionen. At barnet føler sig respekteret med de følelser, han/hun har

At barnet føler sig tryg i institutionen. At barnet føler sig respekteret med de følelser, han/hun har Lærerplaner Siden 2004 har der været et lovkrav om, at alle dagtilbud skal udarbejde pædagogiske læreplaner, som forholder sig til seks temaer: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en

Læs mere

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 2 Indledning I det følgende vil vi fortælle om de tanker, idéer og værdier, der ligger til grund for det pædagogiske arbejde der udføres i institutionen. Værdigrundlaget

Læs mere

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen Trinmål elevens alsidige udvikling Ansvarlighed. Ansvar drejer sig om at vise respekt for egen og andres ejendom og arbejde, samt at kunne udføre opgaver. Man udvikler ansvarlighed ved at få medbestemmelse

Læs mere

Social færdigheds test.

Social færdigheds test. Social færdigheds test. Spørgeskemaet består af en række spørgsmål som du kan se nedenfor. Læs dem og besvar dem et af gangen ved at give dig en karakter mellem 0 og 10, hvor 0 = Passer slet ikke 10 =

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for Pædagogisk læreplan for 1 Indhold 1. Idégrundlag 2. Læring og pædagogik 3. De 6 temaer: Sproglig udvikling Sociale kompetencer Personlig udvikling Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer Krop

Læs mere

Aldersopdeling. For at opnå størst mulig sammenhæng og tryghed for børnene, vil det være de samme voksne der følger gruppen fra mini til maxi.

Aldersopdeling. For at opnå størst mulig sammenhæng og tryghed for børnene, vil det være de samme voksne der følger gruppen fra mini til maxi. Aldersopdeling. Vi har valgt at dele børnene op i aldersgrupper i en del af børnehaveåret, som et alternativ til stuearbejdet. Ved at variere imellem de to inddelinger, mener vi, at vi opnår de bedste

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Velkommen i Børnegården Lemtorp Nissumvej 8 7620 Lemvig 96 63 18 30

Velkommen i Børnegården Lemtorp Nissumvej 8 7620 Lemvig 96 63 18 30 Velkommen i Børnegården Lemtorp Nissumvej 8 7620 Lemvig 96 63 18 30 Kære forældre! Jeres barn skal nu til at opleve livet i en børnehave. Barnet er måske vant til dagpleje eller vuggestue, og skal nu til

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole Dato:Juni 2010 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juni 2013 UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen udgør

Læs mere

Sundhedspolitik for Regnbuen

Sundhedspolitik for Regnbuen Sundhedspolitik for Regnbuen Børn og unges trivsel og sundhed nu, er vigtig for deres fremtidige sundhed og trivsel. Forskning viser at helbred, trivsel og sundhedsadfærd tidligt i livet er af stor betydning

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

DUS indholdsplan 2011/12

DUS indholdsplan 2011/12 DUS indholdsplan 2011/12 Kongerslev DUS Kongensgade 4 9293 Kongerslev tlf.: 9833 2145 mobil 41281244 email: lgc-kultur@aalborg.dk 1 Kulturelle udtryksformer og værdier: Vi vil viderebringe traditioner

Læs mere

Dejligt at komme i gang igen efter en lang juleferie og dejligt at møde Jeres glade børn

Dejligt at komme i gang igen efter en lang juleferie og dejligt at møde Jeres glade børn Kære forældre Vi ønsker alle et godt nytår Dejligt at komme i gang igen efter en lang juleferie og dejligt at møde Jeres glade børn Tak for Jeres til- og frameldinger til vinterferien. Bedst som vinteren

Læs mere

Sunde og glade børn lærer bedre

Sunde og glade børn lærer bedre Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen

Læs mere

Vores definition af læring. Forudsætning for den gode udvikling og læring

Vores definition af læring. Forudsætning for den gode udvikling og læring Forord Læreplanerne er udviklet og evalueret på baggrund af de tidligere. Vi har medtaget de sidste års forandringer og nye tiltag og ser læreplanerne som et spejl af forandringsprocesserne på Bornholm,

Læs mere

Ansvar. Arbejdet med ansvar betyder, at eleverne har tilegnet sig kompetencer, der sætter dem i stand til at: Efter 2. klassetrin

Ansvar. Arbejdet med ansvar betyder, at eleverne har tilegnet sig kompetencer, der sætter dem i stand til at: Efter 2. klassetrin INDSKOLINGEN På Toftevangskolen skal det være rart at gå i skole Vi ønsker, at eleverne udvikler kompetencer indenfor følgende områder: Ansvar Empati personlig integritet Selvkontrol Ansvar Arbejdet med

Læs mere

Nyhedsbrev for Juni/Juli

Nyhedsbrev for Juni/Juli Nyhedsbrev for Juni/Juli Kære Forældre Så er vi klar til sommer og sol i skrivende stund er der dejligt vejr, så vi håber bare, det må fortsætte. Inden vi er helt klar til at gå på sommerferie, så får

Læs mere

en historie om børns forventninger til skolen

en historie om børns forventninger til skolen Jytte Sidelmann en historie om børns forventninger til skolen Udgivet af Danmarks Lærerforening i samarbejde med Gyldendal Kære Forældre Nu nærmer skolestarten sig for jeres barn, og forventningerne er

Læs mere

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet. Linda s dagpleje Lindas dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.dk Linda Aagaard Kulmbach Redigeret af Maria

Læs mere

Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj

Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj Institutionstype: Inst. navn: Inst. adresse: Integreret Børnegården Rundhøj Rundhøj Allé 2, 8270 Højbjerg Tlf.nr: 87138154 og 87138107 Evt. e-mail:

Læs mere

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune Barnet skal føle sig værdifuldt Barnet skal have mulighed for læring Barnet skal kunne håndtere modspil Barnet skal blive selvhjulpen Barnet udvikler indlevelsesevne Jeg aflæser og handler på barnets signaler

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Edel Liisbergs Børnehave - En selvejende daginstitution med driftsoverenskomst med Københavns Kommune. Medlem af paraplyorganisationen Menighedernes Daginstitutioner. Adresse: Hjortholms

Læs mere

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER ksempel 7B: Kasper ksemplet består af tre LA-beskrivelser, som bygger på hændelsesforløb, der finder sted inden for relativ afgrænset periode. Disse tre beskrivelser samt andre kilder danner grundlag for

Læs mere

Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Personalets røde tråd.

Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Personalets røde tråd. Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Aalborg Skolevæsen har udarbejdet seks indsatsområder for at sikre en vis ensartethed i det daglige arbejde med børnene. De 6 indsatsområder er: - Personlig udvikling

Læs mere

VELKOMMEN I STILLINGE BØRNEHAVE

VELKOMMEN I STILLINGE BØRNEHAVE VELKOMMEN I STILLINGE BØRNEHAVE FORORD Dette hæfte er en introduktion til de værdier Stillinge Børnehave står for. (Ordet Børnehave dækker både vuggestue og børnehave) Information om hverdagen, indsatsområder

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse. for. Fårup SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse. for. Fårup SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for Fårup SFO 1 Forord Vores SFO og indskoling arbejder sammen i et samlet indskolingsteam. Det betyder at pædagogerne er klassepædagoger i skolen. Lærere og pædagoger indgår

Læs mere

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj I Titibo gruppen har vi overordnet valgt først at lave en fælles pædagogisk læreplan, dernæst at omsætte den fælles læreplaner til pædagogiske læreplaner

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen Mål og indholdsbeskrivelser SFO Buen og Pilen Indhold Forord Overordnede pædagogiske mål Pædagogisk delmål: trivsel. Pædagogisk delmål mere leg og bevægelse i SFO-en. Beskrivelse af samarbejdet med skoledelen

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

Indskolingen. - velkommen i skole

Indskolingen. - velkommen i skole Indskolingen - velkommen i skole Profil for indskolingen på Holme Skole KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen, mens jeres barn går i indskolingen

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Dagplejen Favrskovs pædagogiske læreplan

Dagplejen Favrskovs pædagogiske læreplan Dagplejen Favrskovs pædagogiske læreplan Denne pjece vil indeholde hvorfor og hvordan, vi arbejder med læreplaner, samt de værdier vores arbejde med børnene i Dagplejen Favrskov tager udgangspunkt i. I

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Når kærligheden mellem to voksne blegner, og forholdet bliver for problemfyldt, trist eller uoverskueligt, vælger mange at gå hver til sit og søge om

Læs mere

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

I mobbehandleplanen indgår skolens værdigrundlag, som en naturlig del af fokusering på alle skolens brugeres trivsel. (Se bilag 1)

I mobbehandleplanen indgår skolens værdigrundlag, som en naturlig del af fokusering på alle skolens brugeres trivsel. (Se bilag 1) Mobbehandleplan 1 Formål Formålet med Herfølge Skoles mobbehandleplan er at have et dynamisk redskab som skolens pædagogiske personale, elever, forældre og ledelse kan benytte til at forebygge mobning

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE 2013 / 2014 1 LÆREPLANER 2013 / 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... SIDE 5 SPROGLIGE KOMPETENCER... SIDE 6 SOCIALE KOMPETENCER... SIDE 8 PERSONLIG UDVIKLING... SIDE

Læs mere

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard Else s dagpleje Elses dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51 Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor i min dagpleje,

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

Ringsted Private Skovbørnehave St. Bøgeskovvej 30 B 4100 Ringsted Telefon: 3810 5040 Hjemmeside: www.ringstedskovborn.dk

Ringsted Private Skovbørnehave St. Bøgeskovvej 30 B 4100 Ringsted Telefon: 3810 5040 Hjemmeside: www.ringstedskovborn.dk Ringsted Private Skovbørnehave St. Bøgeskovvej 30 B 4100 Ringsted Telefon: 3810 5040 Hjemmeside: www.ringstedskovborn.dk Hvad er Skovbørnehaven i St. Bøgeskov? Verdens dejligste børnehave med højt til

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere